Pædagogisk læreplan¦dagogisk... · Web viewBørnene er blevet bedre til basal motorik, og til at mærke deres krop både grov og fin. Børnene er gode til at give udtryk for deres

Børnehuset 29

Pædagogisk læreplan

2012

Børnehuset 29, Langenæs Allé 29, 8000 Aarhus C.

Pædagogiske læreplan

IndholdForord...................................................................................................................................................3Sproglig udvikling................................................................................................................................5Sociale kompetencer.............................................................................................................................7Kulturelle udtryksformer og værdier....................................................................................................9Natur og Naturfænomener..................................................................................................................11Krop og bevægelse.............................................................................................................................12Alsidig personlig udvikling................................................................................................................15Bilag:..................................................................................................................................................17

Børnehuset 29Langenæs Allé 29, 8000 Aarhus C

Mail: [email protected], tlf.: 87 13 80 67[2]

mailto:[email protected]


Forord

Langenæs, november 2012

Velkommen til den Pædagogiske læreplan for Børnehuset 29.

Vores pædagogiske læreplan er vores faglige mål for det pædagogiske arbejder, der foregår i Børnehuset 29 og er derfor et vigtigt dokument, som skal være en aktiv del i vores hverdag. Det er ligeledes vigtigt, at der er et bredt kendskab til vores pædagogiske læreplan blandt Børnehusets forældre.

Denne pædagogiske læreplans højeste mål er at sikre fagligheden i Børnehuset 29, for derigennem at sikre børnenes udvikling.

Vores pædagogiske læreplan kom til verden fredag d. 26. oktober 2012, på en pædagogisk dag for alle ansatte i Børnehuset.Som metode er SMTTE-modellen brugt (bagerst findes en kort gennemgang af SMTTE-modellen og det skema, som vi bruger, når vi arbejder med SMTTE-modellen).

En vigtig mission for denne Pædagogiske læreplan er, at den bliver overført til vores praksis/hverdag, derfor er der et stort fokus på det ene T, i SMTTE-modellen, nemlig Tiltag, som omhandler, det vi vil gøre i hverdagen for at nå de mål, der er sat som de enkelte læreplansmål. Fra februar 2012 og til maj 2013 vil hvert læreplanstema være i særlig fokus i en 9 ugers projekt periode(bagerst findes en dato oversigt over projekt perioderne). Det betyder ikke, at de andre læreplanstemaer bliver glemt/gemt i dagligdagen, men blot at vi vil high lighte de pædagogiske læreplans tema på skift.

Målene i vores pædagogiske læreplan er de samme i hele Dagtilbud Læssøgade, men måden at arbejde med målene er forskellig i dagtilbuddets seks institutioner.

I tilblivelsen af vores pædagogiske læreplan har vi haft særlig fokus på: Kreativitet og Børn med særlige behov.

Kreativitet er et særlig fokuspunkt, som vi har valgt at arbejde med i hele Dagtilbud Læssøgade.Vi kalder det kreativt, når pædagoger og børn sammen finder på noget nyt – når vi sætter kendte komponenter fra hverdagen sammen på nye måder, fx i leg eller i pædagogisk planlægning. Vi ønsker at fremme børnenes opfindsomhed gennem deres foretagsomhed og kreativitet. Det er kompetencer, fremtidens samfund kalder på. Det indebærer, at vi vil vægte børnenes indspil højt, lade deres ideer få plads og gå ind i kreative processer sammen med dem. Det kræver god organisering af de voksne, så der kan prioriteres tid til det helt nødvendige nærvær i mødet med børnene. Et stærkt




Pædagogiske læreplanbørneperspektiv indebærer samtidig, at vi vil lægge vægt på betydningen af et tydeligt voksenperspektiv, blandt andet vores intentioner i arbejdet med børnene ved at have klare fælles pædagogiske mål, og vi vil indgå i et tæt samarbejde med forældrene herom.Det fælles overordnede mål er, at børnene er kreative, nysgerrige, sociale og omstillingsparate børn.

Den kreative kultur skal afspejle sig i vores samvær med børn, kollegaer og forældre og have indflydelse på arbejdet med læreplanstemaer.

Børn med særlige behov skal være en del af alle pædagogiske læreplaners temaer. Vi har valgt at koble Børn med særlige behov sammen med Inklusion, som Børn og Unge i Aarhus kommune har valgt at give særlig opmærksomhed, bl.a. ved at uddanne et antal Inklusionsvejledere (mindst en i hvert dagtilbud).Dagtilbuddets mål for Børn med særlige behov:InklusionAfsøge ressourcer og potentialer hos det enkelte barn, som det kan bidrage med i fællesskabet og være garant for at bygge bro til nærmeste udviklingszone. Skabe mulighed for tæt dialog med forældrene.

Trivsel og udviklingTilrettelæggelse af det pædagogiske miljø og skabe læringsrum, der er befordrende for barnets udvikling. Være åben overfor kreative processer og metoder. Støtte barnets initiativer

RobusthedTæt forældresamarbejde og dialogTværfagligt samarbejde

Tilbage er blot at ønske dig god læselyst.

Med venlig hilsenIb Nielsen

Pædagogisk lederBørnehuset 29





Sproglig udvikling

Sammenhæng:Barnet og den unges udvikling af kommunikative kompetencer er en integreret del af den faglige, personlige, sociale og kulturelle dannelse og skal således være et omdrejningspunkt i alle indsatser for børn og unge 0 – 18 år.Såvel tale- som skrifts er redskaber for kommunikation, tænkning, læring og erkendelse. Kommunikative kompetencer – dvs. Sprog, læsning, formidling etc. – er afgørende for barnets og den unges og den unges forudsætninger for at deltage i og øve indflydelse på alle livs sammenhænge.

Mål:Det overordnede mål for sprog og læsning i Århus Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog og læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet.

At styrke barnets ordforråd for at kunne udvikle et nuanceret sprog og begrebsverden

Udtrykke egne følelser og behov – og forstå andres Bruge sproget til at indgå i sociale sammenhænge. F.eks. At kunne

formidle/formulereegne ideer, kreativitet og fantasi i en leg.

Opleve et respektfuld miljø hvor både verbal og nonverbal kommunikation er i centrum

Delmål 1: At barnet har et nuanceret og begrebsmæssigt forankret ordforråd.

Delmål 2: At barnet bruger og forstår sproget situationsuafhængigt

Delmål 3: At barnet er sprogligt opmærksomt

Delmål 4: At barnet viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget

Tegn:Delmål 1:Tegn 0-3 år:

benytter ord/sætninger i deres leg referer til relevante ord/sætninger i dagligdags situationer (vand, gaffel,

etc.) viser interesse for at forstå/bruge sproget i samspil med børn og voksne

Tegn 3-6 år:




Pædagogiske læreplan Viser interesse for det mere nuancerede sprog (ordkategorier, osv.) Viser interesse for at lege og pjatte med sproget. At børnene taler om de ting, der sker omkring dem, stiller spørgsmål og

udtrykker underen.

Delmål 2:Tegn 0-6 år:

Barnet fortæller om ting som det har eller skal opleve Vise interesse for at skelne mellem løgn og virkelighed

(spøgelseshistorie, trolde på legepladsen etc.) Vise interesse for at digte videre på: ”Hvad nu hvis …”


At vise glæde og interesse for at pjatte med sprogetTegn 3-6 år:

At vise interesse for ordsprog og faste vendinger, som betyder noget andet end det man siger(”Mor er lige på trapperne! Hvilke trapper?)

Viser interesse for forskellen mellem dansk og andre sprog Viser interesse for og eksperimenterer med rim og remser


Skriver sit ”navn” – leger at det skriverTegn 3-6 år:

Benytter ord, tal og bogstaver i leg Tolker, hvad logoer og skilte symboliserer Genkender de fleste bogstaver og skriver enkelte ord

Evaluering og dokumentation:Evaluering i november 2013, fortaget af Tina og Anne-Mette.Delmål 1:0-2 år: Børnene har selv benyttet de ord vi har haft fokus på. Fx siger de selv at mælken kommer fra yveret.3-6 år: Børnene har vist interesse for at pjatte med sproget ved at bede om at få læst en bog ”forkert”.

Storegruppen har jagtet ænder i botanisk have for at fotografer svømmehud.

Delmål 2:0-2 år: Vuggestuen har leget med opdigtede hajer og krokodiller i garderoben. Børnene har selv bedt om at lege denne opdigtede leg.3-6 år: Børnene har brugt det situationsuafhængige sprog, når de har fortalt ud fra deres sommerferieplancher.

Delmål 3:




Pædagogiske læreplan0-2 år: Børnene opfordre til at ”lege” legen med at tage bleen på ørene eller drikke ”ko-øl” i stedet for mælk. De benævner at det er skørt eller fjollet.3-6 år: Børnene bruger meget rim og remser i deres hverdag. De siger fx ”Tina badina”. De beder også om at få læst bogen fjollet og de ved godt at det betyder, at det ikke er rigtigt.

Delmål 4:0-2 år: Børnene er begyndt at kunne genkende bogstaver. Pige siger til pædagog: ”Du har ikke lige så mange (bogstaver) som mig”.3-6 år: De 3-årige lærte hurtigt at genkende deres navne ved hjælp af navnekort.

Dokumentation: Billeder, plancher, ophæng af børns historier.

Tiltag:Delmål 1:

Dialogisk oplæsning Spil

Delmål 2: Løgnehistoriedag Ture ud af huset, hvor der tages billeder som bruges samtaleemner i

institutionen.

Delmål 3: Lege med ord, rim og remser(Eksempler: Vuggestuen: ”siger bevidst ord

forkert i sanglege, rim og remser”, børnehaven: børnene skal selv lave rim).

Undersøge på hvor mange sprog vi kender udvalgte ord.

Delmål 4: Lave kort, f.eks fra en tur med billeder fra turen, hvor der står navnet på

tingen. Fortælle historien med kortene og give børnene dem at lege med.

Skriver børnenes historier ned og hænger dem op.

Praksis historie:Naiimo har været til fest i institutionen og bliver køre hjem af en pædagog. De sidder og snakker i bilen. Naiimo kigger ud af vinduet og ser en bil. Hun siger ” Sådan en bil vil min mor gerne have”. Pædagogen siger ” Den er også flot, men sådan en bil er dyr”. Naiimi skraldgriner og siger ”Den er da ikke et dyr”. Hvorefter snakken fortsætter om dyr og dyr og at de samme ord kan betyde flere forskellige ting.




Pædagogiske læreplanSociale kompetencer

Sammenhæng:Sociale kompetencer kan udvikles og udvides gennem hele livet, men i barndommen ved vi at de basale sociale mønstre dannes. Det sker gennem erfaring med forskellige sociale processer, såsom mellem handlen og passivitet, ansvar og ansvarsfrihed, ressourcer og nærmeste udviklingszone, magt og afmagt, nærhed og konflikt.Sociale kompetencer udvikles i samarbejde med andre børn og voksne, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. Sociale kompetencer handler om, at kunne leve sig ind i sine egne og andre menneskers følelser og tanker. Børns sociale udvikling sker for en stor del af tiden i samspillet og legen med andre børn.Samfundet i dag fordrer ligeledes, at vi som mennesker skal kunne være i stand til at kunne handle og tænke kreativt i.f.t. at møde de udfordringer, som fremtiden kommer til at byde os, her er det vigtigt at kunne samarbejde på tværs af forskelligheder.Samtidig står vi også overfor udfordringen at inkludere mange forskellige kulturer, mennesker med forskellige behov og mennesker med forskellige kompetencer, dette udfordrer vores evne til at være tolerant kunne skabe nye relationer.

Mål:Forstå sociale spilleregler Konfliktløsning

Samarbejde

Tryghed

At være en del af etsociale fællesskab

Udvikle Empati

Relationer

Delmål: Tryghed.Pædagogisk læringsmål:

- At barnet oplever at det kan danne venskaber/indgå i grupper, og herigennem yde og modtage anerkendelse i fællesskabet.




Pædagogiske læreplanTegn:

- At barnet kan vise omsorg (empati)- At barnet tager initiativer- At barnet kan give udtryk for sine følelser- At barnet kan tage tur- At barnet inviterer til leg- At barnet tør være i fokus- At barnet kan sige til og fra- At barnet kan løse opgaver sammen med andre

Evaluering og dokumentation:Evaluering torsdag d. 20/3 – 2014 fra kl.9.00 til 11.00.Dokumentation: Fotos, tegninger, praksisfortællinger

Tiltag:Uge 2 og 3(2014) fokus på turtagning. Midler er eksempelvis regellege, navnelege, spil, sanglege, normer omkring spisning, kunne sende videre, kunne bede om. På tværs i huset.

Uge 4 fokus på fællesskabsfølelse. Vi maler fællesbillede på tværs af huset. Fod- og håndaftryk, navne, yndlingsting etc.

Uge 7 Vinterferie

Uge 5 og 6 fokus på samarbejde og relationer. Hvert vuggestuebarn får tildelt 1- 2 børnehavebørn som personlig coach. F.eks. lær et vuggestuebarn at tage strømper på, tage jakke på, etc.Tage på ture sammen i nærområdet.Uge 8 og 9 fokus på konfliktløsning og sociale spilleregler. Introduktion af Fri for mobberi både på børnehave- og vuggestueniveau.

Uge 10 og 11. Vi laver mad sammen med birgitte. Vi laver bål mad.

Praksis historie:Peter 5.0 år, Abasin 4,5 år

At barnet tør være i fokusEn gruppe børn leger banke bøf, og på et tidspunkt bliver det Peters tur. Peter bryder sig ikke om at være i fokus, og siger nej Pædagogen spørger, skal jeg være den sammen med dig? Peter nikker bekræftende, og de tager turen rundt sammen. Efter nogle gange hvor pædagogen har været den sammen med Peter, tilbyder Abasin sin hjælp til Peter, efter yderligere nogle gange ender det ud med at Peter siger, ”nu kan jeg godt selv”.




Pædagogiske læreplanPigerne 2år. At barnet kan sige fra og til3 piger leger med dukker sammen med pædagogen og de småskændes alle sammen om dukkerne, maden og dukketøjet, men alle siger hver især fra overfor hinanden meget tydeligt og bestemt.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Sammenhæng:Vi vil stimulere børnenes kreative sans, fin- og grovmotorik samt deres koncentration. Gennem aktiviteter vil vi introducere børnene for forskellige materialer og teknikker. Musik, dans, sang, værkstedsaktiviteter og andre kulturelle udtryksformer er en integreret del af hverdagen i Børnehuset og skal derfor gerne kunne afspejles i hele huset.Trygge og anerkendende rammer og omgivelser for børnene skaber rum og mulighed for udfoldelse af skabertrang, fantasi og ideer.For at barnet skal kunne begå sig uden for institutionen, skal det have kendskab til lokalområdet og de kulturelle tilbud, der findes her. Barnet skal have kendskab til dansk kultur og traditioner samt forståelse for andre kulturer.

Mål: At videregive traditioner og skabe nye med børnene At have forståelse, respekt og være tolerant og rummelig for andre

mennesker og deres kultur Børnene skal have mulighed for at være kreative og have rum til at

fordybe sig At børnene får kendskab til kulturelle tilbud gennem sanglege, eventyr,

rim og remser m.m. At barnet skal lære at aflæse kulturelle normer og koder Give børnene kendskab til kulturelle muligheder i lokalområdet Videregive demokratiske værdier og normer At barnet har indflydelse på egen hverdag og fælles kulturelle

aktiviteter.

Tegn: Børnene synger, rimer, danser, klæder sig ud og laver teater. Børnene gør brug af musikinstrumenter. Børnene gør brug af bøger. Børnene tør at få snavsede fingre og udvikler kreativ tænkning. Børnene tegner, klipper, klistrer, laver puslespil, konstruerer med

klodser og leger rollelege.




Pædagogiske læreplan Børnene løser selv konflikter og giver plads til forskellighed. Børnene er interesseret i egen kuffert.

Evaluering og dokumentation:Evaluering: uge 2, 2014.

Tiltag: Der skal være tilgang til materialer og redskaber, så barnet kan være

udfolde sin kreativitet. Personalet formidler Børnehusets traditioner og kultur. Planlægge ture hvor børnene får kulturelle oplevelser.

Praksis historie:Hele børnehaven er taget på tur med bussen ud til ”Jorden”. Det er den årlige juletur, hvor vi alle går rundt i skoven og leder efter julemanden.Oppe ved vores hus på ”Jorden” finder vi julemanden, han står i vinduet og vinker. Simone, pige på 5 år ser straks at julemanden har Daniel´s(en af de voksne) sko på, og skal lige til at ”afsløre” julemanden, men kommer i tanke om, at det muligvis vil ødelægge turen for de mindste i børnehaven, og vælger ikke at sige noget.

Natur og Naturfænomener

Sammenhæng:Det er vigtigt at have fokus på barnets kendskab til naturen fordi

barnet udvikler nysgerrighed og kreativitet barnet udvikler forståelse for naturvidenskabelig sammenhæng barnet udvikler forståelse for naturen

Mål:At give børnene mulighed for og plads til at tilegne sig glæde, respekt og forståelse for naturen ved hjælp af sanserne.Dette kan opnås fx ved at give børnene mulighed for at:

tilegne sig viden om nære naturfænomener undre sig i naturen nyde det ”simple” Lære naturen at kende Deltage i fra Jord til bord projekter

Tegn:




Pædagogiske læreplanAt barnet fra 0-2 år

Viser glæde ved at skulle ud Finder og undersøger alt der kan krybe og kravle og smager og lugter til

forskellige Bemærker varmen fra bålet, kulden fra sneen og at vandet gør noget

vådt3-6 år

Viser glæde ved at skulle ud Giver udtryk for og benævner oplevelser, lugte, farver, lyde, kulde,

varme og årstider Føler sig udfordret i naturen og skaber nye udfordringer alene eller

sammen med andre Passe på træer og dyr Smage, lugte og se forskel på ting i naturen Bruger viden de har tilegnet sig i naturen

Evaluering og dokumentation:Evaluering d. 2. maj 2013 blev foretaget af Tove og Dorte.

0 til 2 år:Vuggestuen oplever at børnene gerne vil ud og at der er stor interesse for at finde smådyr på legepladsen.Bål pladsen har desværre været under ombygning, så vi har ikke set tegn på at de føler varme derfra, men varmen fra hænder og mund blev brugt til at smelte is. Børnene bemærkede at isen blev til vand.3 til 6 år:Foråret kom meget sent i år, så vi har ikke nået så mange af de projekterede ting med planter og blomster. Nogle tegn vil først vise sig i den kommende tid. F.eks. at de smager og lugter til forskellige ting og at de bemærker forskellige lugte og lyde.Børnene er glade for at komme ud og følger med i hvad kulden gør med jorden og vandet

Vi kunne med fordel have startet projekt perioden 14 dage senere og dermed fået foråret med.

Tiltag: Vi tager på ture hvor vi skaber den tid der skal til for at børnene kan

fordybe sig i naturen Vi voksne viser glæde, interesse og respekt for naturen – i al slags vejr. At opleve der er naturoplevelser på legepladsen, eks.:

o Bålmado Vandbanero Muddero Plante og så





Praksis historie:Børnehavens lille gruppe på tur:Casper samler to røde frugter op og spørger: ”hvad er det?”Pædagogen: ”måske et paradisæble, hvad synes du det ligner? – et lille æble?”Casper: ”det ved jeg ikke”Pædagogen: ”Prøv at åbne det. Træd på den”Casper, træder på den: ”der er kerner inden i”Pædagogen: ”ja, det ligner noget fra et æble. Prøv at lugte”Casper: ”Ja, det er et æble – et lille æble”

Krop og bevægelse

SammenhængDen motoriske udvikling er fundamentet for barnets intellektulle , sociale, sproglige og personlige udvikling.Bevægelse er en naturlig del af barnets liv. Vi ved , at vi erfarer med kroppen.Vi kender vigtigheden af at vi udvikler grovmotorikken og finmotorikken, og at sanseerfaring i de tidlige år styrker ens vestibulære sans og balancen.

Mål: Den motoriske udviklig er fundamentet for barnets intellektuelle, sociale, sproglige og

personlige udvikling. At barnet gennem fysisk udfoldelse (som en naturlig del af hverdagen) får stimuleret og

styrket muskler og sanser, samt oplever glæde ved, accept af og forståelse for egen krop.

At barnet oplever at kan betale sig at Bøvle og øve sig.

Kost At alle børn får tilbudt ernæringsrigtige måltider At maden ser indbydende ud og derved vækker lysten og nysgerrigheden til sund kost At maden er til passet den aldersgruppe, der er i institutionen At børnenes sanser stimuleres via dufte, smag, syn, konsistens

Tegn: At barnet får færdigheder til at ,kravle ,gå, hoppe, løbe, selv at kravle op og ned fra

puslebord ,selv øse mad op ,klæde sig på ,tegne, male, klippe med saks. At barnet kan give udtryk for basale behov. At børnene inddrages i maden, så som , handle ind på torvet, bage boller, laver bålmad, og at

de får tilbudt forskellige slags mad. At vi har mætte børn.




Pædagogiske læreplanEvaluering og dokumentation:Børnene er blevet bedre til basal motorik, og til at mærke deres krop både grov og fin.Børnene er gode til at give udtryk for deres behov og bruge deres sanser.

”Pige på 4” år, har nævnt hjemme, at hun har løbet stærkt og har mærket sit hjerte banke.Børnehavebørnene har lært at falde til ro ved wellness aktiviteterVi oplever at vuggestuebørnene finder ro ved stille musik og massage.Når der er leg og musik i puderummet siger ”dreng på 2,5 år”: ”vi skal høre højt musik, ikke sove musik”. Når ”pige på 2 år” skal sove til middag rækker hun armen op, og man skal nusse hendes arm.De børn der sover inde i vuggestuen, lytter til stille musik

Børnene har været meget optaget af bål mad, og nogle kommer og spørge hvornår vi skal have det med at smage igen.De er vilde med at lave mad, dække bord, tælle glas, bestik ,og i det hele taget hjælpe til.

Vi har altid mætte børn, de er gode til selv at komme i køkkenet, når de er sulten.

Birgitte, Mads Bo, Diana

Tiltag:Vi har fokus på fysisk udfoldelse, kropsbevidsthed, sanser og kost.Hver dag i perioden er der morgengymnastik kl. 9.00 i børnehave/vuggestue/ eller udeUge 12 og 13 KroppenMandag i uge 12 tur til biblioteket, hvor vi låner bøger om kroppen.I vuggestue/børnehaven tales der med børnene om kroppen og dens funktioner i små grupper. Man kan benævne kropsdele, når børnene skal have tøj af og på, læse bøger om kroppen ,synge sange om kroppen ovs. Mandag og tirsdag i uge 13 vil der være workshop ,hvor børnene får tegnet deres krop, hænder og føder på et stort stykke papir .Derefter får de lov til at male med maling på deres papirskrop evt. med deres hænder og fødder. Uge 14 og 15 KostMandag i uge 14, tur til biblioteket hvor vi bytter bøger om kroppen til bøger om mad.I vuggestuen / børnehaven tales der om kost. Snak om at mad er brændstof for kroppen, mad er energi hvad der sker med maden når den kommer ned i maven, hvad er sund og usund mad ovs?Man kan læse bøger om kost og mad (fx bogen : Den sulten larve er aldrig mæt.)Sammen med børnene kigger vi i reklamer og klipper de sunde og usunde madvarer ud og klister det på grønt og rødt pap .Det er for de ældste børn i vuggestue og børnehave. Plancherne hænges til udstilling på gangen.

Uge 17 og 18 Sanser




Pædagogiske læreplanOnsdag i uge 17 har vi fokus på sanserne ved at lave en udendørs ”følebane”. Her får børnene mulighed for at føle med deres hænder og fødder. Afsluttes med fodbad ude eller inde.I uge 18 vil vi have fokus på sanserne vha. musik og massage. I denne uge vil børnene have mulighed for at lægge på et tæppe og høre musik og få massage af en voksen.Workshop hos Birgitte Tirsdag. Børnene ser og føler på forskellige råvarer. Hvad er forskellen på kogte og rå pasta, grønsager, kartoffelmos ovs. ( de fem sanser)

Uge 19 Motorik (fin og grov)I vuggestuen og børnehaven kan man have fokus på både grov og finmotorik. Man kan sætte perler på snor, klippe/ klister, spise med bestik, gå på line (snor) ovs.Til morgengymnastik kan man tænke temaet motorik ind fx ved at holde balancen, stå på et ben. Onsdag/torsdag: Tur motorikbane på legepladsen eller de grønne områder.

Uge 20 PulsSnak i vuggestuen og børnehaven om puls, hjertet slår, man sveder når pulsen stiger ovs. (Bog: ”Kig ind i kroppen”) Onsdag/torsdag motionsløb vug/ bh eller fælles på legepladsen eller de grønne områder.Uge 21 IdrætsdagVi slutter af med at spise ude og får diplomer

Praksis historie:Peter og Claus (2,10år) går i vuggestue, men skal snart begynde i børnehave. Peter og Claus kommer ca. tre gange om ugen til morgen mad som indtages sammen med børnehaven i vuggestuen.Efter morgenmad vil Peter og Claus gerne i puderummet , og høre musik , hoppe , og danse. Den 1/11 starter Peter og Claus i børnehave. Jeg åbner tirsdag morgen og Peter og Claus kommer til morgenmad, Peter og Claus er ikke tilfredse med at de skal i vuggestuen, men som deres mor siger: det er jo der i skal spise morgenmad,” vi går i børnehave ” ja, men i skal spise morgenmad her ,og bagefter skal i ned i børnehaven. Peter og Claus spiser deres morgenmad ,men denne morgen skal de ikke i vuggestuens puderum for at høre musik, de går straks med den voksne i børnehaven.

Alsidig personlig udvikling

Sammenhæng:Det er vigtigt at have fokus på barnets alsidig personlig udvikling fordi det har en betydning for hvordan de begår sig socialt i samfundet.

Mål: Evne til fordybelse og nærvær Sociale inklusion og position

Sige til og fra Rummelighed




Pædagogiske læreplanRobuste børn

Møde og lære anerkendelse Tryghed

Selvstændighed Selvværd, selvtillid, selvfølelse

Tegn: At barnet vise omsorg for andre( at de trøster andre der er kede af det,

henter en voksen, når der er konflikter, hjælper hinanden når vi spiser) At barnet løser konflikter(at de verbalt og non-verbalt løser konflikten,

at de siger til og fra) At barnet fordyber sig socialt( når de leger, i aktiviteter, spil) At barnet opfatter sig selv som en værdifuld deltager i fællesskabet(at

de bliver set og hørt at de andre, at de tager initiativ i leg/aktiviteter) At barnet viser tegn på at være selvhjulpen(at de selv øser op ved

måltider, tager tøj af og på) At barnet viser tegn på at være robust(at de er selvhjulpen, at vise

omsorg for andre, at være rummelighed, at tage initiativ) At barnet føler sig tryg(at de føler sig anerkendt, at de får dækket deres

behov)

Evaluering og dokumentation:Evalueringen september 2013, blev foretaget af Mina og Anja.

Vi har oplevet at børnene er blevet bedre til at hjælpe hinanden i konflikter:

o Hvis nogen har taget legetøjo Holder cykler for hinandeno Empati over for hinanden

Vi har oplevet at børnene er blevet mere tydelig i hvad de vil og ikke vil:o Taget hånden frem og sagt ”stop” eller ”lad vær”

Den store pigegruppe(i børnehaven) er blevet gode til at lege med hinanden, efter en voksen har guide dem i legen

o De er blevet gode til at søge hinanden og tage initiativ til at lege. Vi skal arbejde mere med at fremhæve børnenes gode egenskaber og

kvaliteter Børnene er lidt mere selvhjulpen.

o I vuggestuen er børnene blevet mere bevidste om at når vi skal på legepladsen, så skal de have sko og jakke på, de løber selv ud og finder tingene.

o Vi opfordrer børnene til selv at tage overtøjet på. Vi tror og hepper lidt på dem.

Vi har været mere opmærksom på at skabe nye relationer/venskaber.




Pædagogiske læreplano Vi har oplevet at det ekstra fokus, har fået nye børn til at finde

sammen og det har skabt nye relationer. Personalet er gode til at skabe nogle trygge rammer for Børnehusets

børn, så de trives og udvikler sig vi er gode til at se på det enkelte barns behov – er der noget vi kan gøre bedre eller anderledes?

Tiltag:At barnet løser konflikter:

Vi vil lære børnene hvad de skal gøre når de er i konflikt og vil stoppe den. vise dem at de kan tage hånden frem og sige stop eller lad vær.

At barnet viser tegn på at være robust: At give børnene troen på sig selv, det vil vi gøre ved at rose og

anerkende dem for de gode ting de gør. Søren sidder på gulvet og leger med en bil. Peter går hen til ham og tager bilen fra ham. Laura opdager at søren græder, går hen til ham og trøster ham og tager bilen fra peter og giver den til søren igen. pædagogen siger til laura ”det var flot af dig at du kunne se at søren var ked af det og du hjælp ham med at få bilen tilbage”

At barnet fordyber sig socialt: Vi skal lære børnene at skabe gode sociale relationer, det vil vi gøre ved

at skabe gode rammer for fordybelse. Vi skal som voksen deltage aktiv i børnenes lege og hjælpe dem med at skabe venskaber.

Praksis historie:Den voksne siger til Eva, nu tager jeg dig med ud og får en tør ble. Eva har ikke været i vuggestuen ret lang tid og den voksen kender hende ikke særlig godt. Da Eva ligger på puslebordet prøver den voksne at fange hendes opmærksomhed, det lykkes ikke lige med det samme, men Eva begynder at sige nogle hårde lyde og disse lyde bliver gentaget af den voksne. Der bliver skabt en kontakt og Eva smiler tilbage til den voksne. Eva og den voksne forsætter med at lege med lyde.Den voksne vil her skabe en god og tryg kontakt til Eva. Det er vigtigt at den voksen tager initiativet, da Eva skal skiftes af en voksen hun ikke kender særlig godt. Eva´s udspil bliver bekræftet af den voksne og hun oplever at hendes udspil er noget værd, Eva oplever samhørighed og at det hun gør, har en betydning og det udvikle herigennem hendes selvværd.





Bilag:SMTTE-modellen.




Pædagogiske læreplanSMTTE skabelon:

Sammenhæng:

Mål:

Tegn:

Evaluering og dokumentation:

Tiltag:

Praksis historie:




Pædagogiske læreplanProjekt forløb - tidspunkt og ansvarlige:

Natur og Naturfænomener: Mina og DorteProjekt periode: 18. Februar – 25. April 2013

Alsidig personlig udvikling: Anja, Thomas og ToveProjekt periode: 29. April – 28. Juni 2013

Sproglig udvikling: Anne Mette og TinaProjekt periode: 12. August – 11. Oktober 2013

Kulturelle udtryksformer og værdier: Hanne og MiaProjekt periode: 21. Oktober – 20. December 2013

Social kompetencer: Lisbeth og HeidiProjekt periode: 6. Januar – 14. Marts 2014

Krop og bevægelse: Birgitte, Diana og SivaProjekt periode: 17. Marts – 23. Maj 2014

Vinter-, påske- og efterårsferien er ikke med regnet i de 9 uger.




Documents

Pædagogisk læreplan¦dagogisk... · Web viewBørnene er blevet bedre til basal motorik, og til at mærke deres krop både grov og fin. Børnene er gode til at give udtryk for deres