Spar

Penge

SØNDAG 05-02-12

på det daglige brødI en tid, da mange kigger sig grundigt for, før de giver penge ud, var det måske en idé at begyndemed at være besparende allerede i dagligdagen. Vi tog på indkøb med cheføkonoma Susanne Nygaard Jensen og sparede 100 kroner på et weekend-indkøb til en familie på fire. Side 8-9

For en del årtier siden varjeg avisbud. Dengang varVendsyssel Tidende, som

nu er død og begravet som avis,en eftermiddagsavis, som skullebringes ud af budene efter skole-tid.

Jeg vandrede i slud, sne, stormog stegende hede rundt med mi-ne 128 aviser hver eneste dag iårevis. For det fik jeg 68 øre perstyk – og helt vanvittige 98 øreom søndagen. Det blev til en gan-ske pæn portion månedsløn, somjeg sparede sammen.

Stoltheden lyste ud af mig, dajeg efter måneder og tusinder afaviser kunne købe mit første ste-reoanlæg. Det drev mine forældretil vanvind på grund af mit ønskeom at spille endog meget højt,men glæden var ekstra stor, forjeg havde selv tjent, købt og be-talt anlægget.

GLÆDEN VED AT SPARE OP og tæn-ke fremad har jeg stadig. Og glæ-den ved at finde en god forret-ning – tjene penge ved at lure dengode forretning – er ubeskrivelig.

Heldigvis er tendensen ved atbrede sig. Vi er blevet mere op-mærksomme på, hvad ting ko-ster, hvorfor vi skal betale renter,gebyrer, afgifter, ekspeditionsom-kostninger, administrationsgeby-rer og meget meget mere.

For i takt med at krisen kradser,bliver erhvervslivet mere og mereopmærksomme – og måske op-findsomme – når det gælder omat sætte gebyrer på regningen.

Det kan i mange tilfælde væregodt – så kan man se, hvad tinge-ne koster. Hvis man blot regnerdet ind i varens eller ydelsen pris,er og bliver det uoverskueligt.Men opfindsomheden kan ogsåvære for stor.

HVAD MED ET GEBYR for at udskri-ve en regning? Eller et gebyr forat udskrive et indbetalingskort –hvor der i øvrigt er gebyr på atbenytte det også? Senest har jeghørt eksempler på, at et pengein-stitut tager sig betalt for at optæl-le og modtage mønter. Hvordanskal man som forældre forklarelille Louise, at hendes sparegrisganske vist indeholder 487 kro-ner, men at hun kun får udbetalt477 kroner, fordi bankdamen ta-ger ti kroner for at tælle mønter-ne – i øvrigt i en automat.

Det betaler sig at holde øje medgebyrer, afgifter, omkostningerog hvad den slags ellers er blevetdøbt.

I dette nummer af Penge ser vipå både flere aspekter af det atspare penge. Gode indkøbsvaner,en kritiske og skeptisk indstillingog masser af sund fornuft kan letvære vejen mod en sund privat-økonomi.

Tekst: Per GuldbergKlausenTlf. 7912 4570pgk@jv.dk

Håndværkerfradrag fortsætter i år 5

Millionær? Så få den dyre gæld ud af verden 6-7

Spar penge på din indkøbstur 8-9

Bilkøb overhaler leasing i længden 10-11

Tal med din advokat, før du skriver under 12-13

Pengemand fra Hellerup over Jelling til Grindsted 14-15

Boligsalg er i bund 16

INDHOLD

Er et tillæg til JydskeVestkysten. Ansvarhavende: Peter Orry.

Redaktion: Per Guldberg Klausen. Forsidefoto: Ludvig Dittmann.

intro

PENGE

PENGE22

14-15

Det erdine penge

Vi er for dårlige til at skifte bank

Det koster det at skifte bank ■ Finansrådet, som er bankernes interesseorganisation, har indgået en europæisk aftale om, at det er gratis at at overflytte indlånskonti, når man har haft dem i over 12 måneder. Samme gratisaftale gælder ikke lån, pensionsopsparinger ogkassekredit – men bankerne må ikke tjene på overflytningen. »Vi har indgået en aftale om,at kunderne højst må betale de reelle omkostninger. Har du for eksempel lagt et ejer-pantebrev til sikkerhed for din kassekredit, skal det tinglyses til den nye bank, og stempelafgiften til staten må banken opkræve hos kunden«, siger Jeanne Blyt, kontorchef i Finansrådet. Nogle banker med interesse i at kapre flere kunder tilbyder kunderne alle overflytninger gratis. ■ Forbered dig grundigtForbrugerrådet har lavet en gennemgang af, hvordan forbrugere bør forberede sig på et bankskifte. Se www.taenk.dk/tænk-penge-artikler/gode-råd-til-at-skifte-bank.■ SammenligningPriser på bankydelser kan sammenlignes på www.pengepriser.dk, som er drevet af Finansrådet og Forbrugerrådet, hvor der ud over priser på de enkelte bankprodukterer lavet syv modelfamilier, som bruges til at sammenligne de fleste almindeligeforbrugeres bankbehov. Hjemmesiden www.mybanker.dk er på samme måde en opdateret sammenligning af alskens bankprodukter.

Færre end forventet flytter forsikring■ Forbrugerrådet har netop gennemført en analyse af forsikringskunders adfærd, og den viser en stor loyalitet også på dette felt. Faktisk siger undersøgelsen, at fire ud af ti forsikringskunder på såvel indbo- som husforsikring har haft samme selskab i mindst ti år.

Bankerne tjener stort på,at forbrugerne sjældentflytter lån og konti til enanden bank, vurdererøkonom i Forbrugerrå-

det Morten Bruun Pedersen:– Hyppig bankskifte er den eneste

måde, man kan få den frie konkur-rence til at virke på, lyder hans be-grundelse.

Når det alligevel ikke sker, vurdererhan, at det skyldes, at området er forindviklet for de fleste:

– Det er svært at sammenligne pri-ser, fordi bankerne kalder tingene no-get forskelligt. Vi så gerne, at forbru-gerne blev mere agressive over forderes bank, for det er jo en megetstor post på de flestes budget.

Til forbrugere, der faktisk hartænkt sig at prøve at indhente for-skellige bankpriser, lyder rådet fraForbrugerstyrelsen at være godt for-beredt.

Som at købe en brugt bil– Bankrådgivere er bankens sælgere,så det er vigtigt, at du som forbrugerhar overblik over dit budget og dineudgifter og dine behov, før du hen-vender dig – ligesom det er afgøren-de, at du får et tilbud både på dinesamlede bankforretninger og påhvert enkelt produkt for sig. Det kanvære en fordel for dig at sprede dineaktiviteter, siger Morten Bruun Peder-sen.

– De fleste af os føler nok, at det eros, der har brug for vores bank – ikkeomvendt?

– Det sjove er, at der ikke er forskelpå at købe bankprodukter og enbrugt bil. Men mens alle kan finde udaf at handle pris med en brugtvogns-forhandler, bliver vi ydmyge i ban-ken, fordi bankprodukter er merekomplicerede og rækker langt ud ifremtiden, og det får mange til at hol-de sig tilbage, siger Morten Bruun Pe-dersen, der anbefaler at man – nårman har forberedt sig – tager rundt tilflere banker og laver en forhandling.

For prisen på bankernes produkterer som med alt andet noget, man kanprutte om.

Forbrugerrådet ser gerne, at flerebankkunder tjekker priser på banker,fordi det er den eneste måde at få reel konkurrence på.

Tekst: Yvonn TittelTlf. 7912 4562,yti@jv.dk

PENGE 33

LÆS MERESIDE 4

Find dit lokale Martinsen kontor

www.martinsen.dk

En rigtig god investering...Ud over bogføring og regnskab kan Martinsens revisorer også rådgive om investering, finansiering og regnskabsmæssige løsninger. Så kan du koncentrere dig om dine primære opgaver.

GALERIE ERZ & ATELIER

Udstilling: "FUGL & FISK"Gæsteudstiller Keramiker, Jytte Lysgaard sammen med

Else Pia Martinsen Erz

NYHED PRESENTERES: ERZ FUGLE

Fernisering Lørdag den 25 februar 2012 kl. 14Udstillingsperiode: 26.02 -18.03

ÅBENT: TORSDAG, FREDAG. LØRDAG & SØNDAG FRA KL 10.00 - 17.00

GALERIE ERZ & ATELIERRIBEVEJ 13 • DK-6780 SKÆRBÆK • M: 3052 5299

elsepia@galerie-erz.dk • www.galerie-erz.dk

Gratis overflytning■ Gratis overflytning for nye kunderbetyder, at Kreditbanken betaler altomkring oprettelse af lån og kreditter. Dog skal kunderne selv betale stempel-afgiften på 1400 kroner til staten, hvis de har et tinglyst pantebrev, der skal indgå i flytningen.

Typisk to procent■ Bankens omkostning ved at oprette lån ligger typisk omkring to procent af det lånte beløb – altså 4000 kroner ved et lån på 200.000 kroner. Kreditbanken med ho-

vedkontor i Aabenraaog afdelinger i Sønder-borg og Haderslev eren af de banker, der har

valgt en bevidst profil med gratisbankskifte. Alligevel mener direktørLars Frank Jensen ikke, at en bankkan sammenlignes med at købe enbrugt bil – fordi kundeforholdet byg-ger på meget mere end penge.

– En bank er et langvarigt forløb,hvor det er kemien og den gode råd-givning, der tæller. For at vi kan råd-give optimalt, skal vi kende voreskunders risikoprofil. Nogle har brugfor dobbelt så stort rådighedsbeløbsom andre – der er meget mere i detend bare renten, siger Lars Frank Jen-sen.

– Men kunderne er vel efter de sene-re års uheldige eksempler med dårligbankrådgivning blevet klar over, atbankrådgiveren er bankens sælger?

– Absolut. Derfor kan vi heller ikkeopretholde lange kundeforhold, hvisvi ikke opfører os ordentligt. Det, vilægger op til i vores vision, er, at vivil have kunder, der vil have et sundt,økonomisk liv.

Nej tiil sammenligning– Når I giver gratis overflytning, erdet vel tegn på, at I gerne vil have nyekunder?

– Selvfølgelig. Vi er en virksomhed,og vi vil gerne vokse – hvilket vi gørmed fem nye kunder om dagen det

seneste år. Jeg siger bare, at det ikkeer den sidste halve procent, der er af-gørende. Kundeforholdet er megetmere som forholdet til sin læge ogtandlæge, siger Lars Frank Jensen,der af samme årsag har fravalgt, atKreditbanken indgår i sammenlignin-gerne på Finansrådet og Forbrugerrå-dets hjemmeside pengepriser.dk.

– Vi synes simpelt hen ikke, at detgiver forbrugerne den rigtige sam-menligning. Vi vil hellere gennemgåkundens konkrete behov og lave ettilbud ud fra det – det synes vi erlangt mere reelt.

– Det er de færreste, der i virkelig-heden har så godt overblik over deresøkonomi og diverse lån og konti, atde kan overskue at sammenligne deforskellige banker. Og det er de færre-ste, der passer i de profiler på »stan-dardfamilier«, som pengepriser.dkopererer med.

– Derfor anbefaler vi, at man får enindividuel rådgivning – og resultatetaf den kan man jo så vælge også attjekke af med andre banker, sigerLars Frank Jensen.

Bank er meget mere end pengeDirektøren for den sønderjyskeKreditbanken vil ikke sammenligneen bank med at købe brugt bil.Forholdet er snarere som mellemlæge og patient – baseret påkendskab og tillid, synes han.

Tekst: Yvonn TittelTlf. 7912 4562,yti@jv.dk

PENGE44

Lars Frank Jensen, direktør i Kreditbanken,mener ikke, at kunderne kun kigger kronerog øre, når de vælger bank. Snarere vil hansammenligne tillidsforholdet med det,de fleste har til deres læge og tandlæge. Foto: Timo Battefeld

PENGE 55

Trods sin levetid på godt ethalvt år har håndværker-fradraget eller boligjo-bordningen allerede haften omtumlet tilværelse.

Men året ud er det fortsat muligt atsikre familien næsten 10.000 statsli-ge tilskudskroner til at udskifte vin-duer, renovere taget eller gøre andetved boligen.

Fradraget trådte i kraft i juni sidsteår, fordi den daværende VK-regeringville stimulere økonomi og beskæfti-gelse. Ordningen omfattede en bredvifte af håndværksopgaver og -servi-ce og var således ikke målrettet arbej-de med energibesparelser.

Den nuværende regering arvedeordningen uden den store begej-string, men valgte at lade den fort-sætte stort set uændret igennem2012 – blandt andet fordi mangehåndværkerfirmaer efterhånden kun-ne mærke en positiv effekt.

Vind ind, olie udVed årsskiftet gennemgik ordningenmindre justeringer, og som noget nyt

er det nu muligt at få støtte til at op-sætte små vindmøller på samme må-de, som solcelleanlæg allerede varomfattet.

Til gengæld er det slut med at fåøkonomisk hjælp til at installere, re-parere og udskifte oliefyr, som isærer udbredte i landområderne. Oliefyrskal med tiden helt udfases, og der-for er det ulogisk at støtte det formål,mener regeringen.

Håndværkerarbejde på sommerhu-se er stadig ikke omfattet, selv omflere borgmestre i udkantskommunerhar slået til lyd for det.

Boligjobordningen er fortsat base-ret på et fradrag for arbejdsløn – hvervoksen i en husstand kan fratrække

op til 15.000 kroner. For en familiemed to voksne kan det give fradragpå op til 30.000 kroner og dermedudløse en samlet skatterabat i stør-relsesordenen 10.000 kroner.

Overordnet støtter ordningen fort-sat såvel håndværksarbejde i helårs-boliger som serviceopgaver i hjem-met.

Kun fradrag for arbejdslønnenBlandt de godkendte håndværksop-gaver er renovering og udskiftning aftag og vinduer, malerarbejde, isole-ring, en række reparationer samt ud-skiftning af køkken og bad. Men kunselve arbejdslønnen – ikke materialer– udløser fradrag. Listen over service-opgaver omfatter eksempelvis rengø-ring, vinduespudsning, børnepasningog havearbejde.

Ved næste årsskifte stopper ordnin-gen helt – et år tidligere end oprinde-ligt planlagt. Efter planen skal den af-løses af en pulje til energirenoverin-ger.

Endnu er sløret ikke løftet for, hvor-dan den nye pulje strikkes sammen.

Håndværkerfradragfortsætter i år

Boligjobordningen var tæt på at blive lukket ved nytår,men fortsætter i 2012 – dog med få justeringer.

Fra næste år bliver fradraget lagt helt om.

Tekst: Nils-Ole Hegglandnohe@berlingske.dk

Colourbox

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Ejendomme Aktier Obligationer

Procent pr. år

Kilde: IPD Dansk Ejendomsindeks

Gennemsnitligt afk ast fra ejendomme, aktier og obligationer 2001-2010

Tlf. 70 23 00 20 www.colliers.dk

René NeesgaardKonstitueret direktørTeamleder InvesteringStatsaut. ejendomsmægler · Valuar

Vi oplever en stigende efterspørgsel fra udenlandske investorer, og det har været med til at gøre markedet mere professionelt. Køberne sikrer sig i højere grad med dybdegående analyser af ejendommen før de slår til.

Fortsat attraktivt at investere i ejendommeModerne investeringsteori viser, at det er optimalt at inkludere ejendomme i sin investerings-portefølje, da man dermed kan opnå et højere afk ast til samme risiko

Traditionelt anses investering i ejendomme for at

være mindre risikofyldt end investering i aktier,

men mere risikofyldt end investering i obligatio-

ner. Helt tilsvarende ligger det forventede afk ast

midt i mellem de to. Hvis man ser på afk astet fra

danske ejendomme de seneste ti år viser det sig,

at det totale afk ast i gennemsnit var 9,1 procent

pr. år. Det er faktisk mere end afk astet fra både

aktier og obligationer. At aktieafk astet er lavere

end ejendomsafk astet skyldes fi nanskrisen, som

betød et par år med store fald for aktierne.

Afk astet fra ejendomme består af det direkte afk ast

og værditilvæksten. Det direkte afk ast stammer

fra den løbende drift af ejendommen – forskel-

len mellem lejeindtægter og driftsomkostninger.

Det direkte afk ast er ret stabilt – i 2010 var det

5,0 procent, hvilket er et typisk niveau. Værditil-

væksten svinger derimod en del mere – fx steg

ejendommene meget i værdi i 2005 og 2006.

I 2010 var værditilvæksten 0,3 procent.

Når man investerer i ejendomme bør det ske

med langsigtet perspektiv, hvor der fokuseres på

driften og sikres, at der er likviditet. En ejendoms-

investering er en god sikring mod infl ation, og i

modsætning til aktier og obligationer er det muligt

selv at påvirke investeringen og sikre værdien af

investeringen. Endelig er investering i afskriv-

ningsberettigede ejendomme en måde at sikre

reduktion i skatten.

Colliers International Danmark er altid klar til en uforpligtende drøftelse samt rådgivning om køb og salg af investerings-ejendomme.

MILLIONÆR?PENGE66

Colourbox

I dag er det svært at få en ordentligrente af sine penge, hvis man sætterdem i banken. Og hvis du er gældfri,kan du eventuelt investere enmilliongevinst i danske stats-obligationer eller realkredit-obligationer, foreslår en rådgiverfra Danske Spil.

PENGE 77

Vi fanger Harry Aamann påtelefonen, mens han er igang med en bilvask påen servicestation. Og erret sikre på, at det nok

skal være en billig vask, for Harry Aa-mann er en mand, der ved, hvordanman får noget ud af sine penge.

Manden fra Aalborg er ikke blot re-visor – han er også rådgiver for deheldige og dygtige vindere, der hen-

ter milliongevinster i Danske Spil. Ogda han har fået kørt bilen ud af vaske-hallen, ringer vi til ham igen for atspørge, hvordan vi får det bedste udaf en million kroner, hvis heldet ogdygtigheden nu skulle være med os.

– Hvorfor nu så beskeden? lyderdet lunt fra den nordjyske revisor,der er vant til at rådgive folk, der harvundet meget mere.

– Ja, det er jo meget individuelt ogafhænger af for eksempel alder ogformueforhold, siger han med denmere alvorlige maske på.

Kom af med de høje renter– Har man gæld, er det bedste, mankan gøre, at få den betalt ud. Kig isærpå gæld med høje renter. I dag er detsvært at få en ordentlig rente af sinepenge, hvis man sætter dem i ban-ken. Bankerne har glemt, hvordanman beregner renter på indlån – der-imod går det rimelig godt med ud-lån... Få derfor indfriet gæld på bilenog på forbrugslån – så kan du sparemange penge på renter. Det vil værerigtig fornuftigt, siger Harry Aamann.

– Og hvad så, hvis man ingen gældhar?

– Så kan man enten spare op ellerinvestere. I banken skal man nok reg-ne med at binde pengene i tre år for

at få en skikkelig rente på 3,5 pro-cent. Alternativt kan man købe nogledanske statsobligationer eller real-kreditobligationer. Men her er afka-stet ikke så stort for tiden. Man kan jofå meget billige realkreditlån, fordirenten er så lav.

– Man kan købe 30-årige realkredit-obligationer, der giver fire procent irente, men det råder vi ikke folk til,for hvis renten stiger, falder obliga-tionerne i pris. Renten bliver ikke ret

meget lavere – den vil snarere stige,men så kan man tage en kortere løbe-tid.

– Hvad med at investere pengene iguld?

– Det vil jeg fraråde. Guldprisen erhøj i forvejen, og det er altid proble-matisk for private at investere i guld.Det billigste at investere i for tiden erhuse og aktier, men der er jo merelangsigtede investeringer.

Glem ikke det sjoveMan skal også have noget rart ud afpengene. Og de fleste har jo kunnetklare sig uden gevinsten, så tag ende-lig hele familien med på en dejlig fe-rie, hvis der er råd til det, mener Har-ry Aamann.

– Hvad er det dummeste, man kangøre?

– Det er at drikke pengene op ellerformøble dem hurtigt på anden vis.Men de fleste, der pludselig kommertil mange penge, er heldigvis megetfornuftige og vil gerne have noget udaf deres penge.

– Tak for rådene. Og tak, fordi vimåtte tage din tid. Vi har lidt travlt,for vi skal hen at spille lotto. Der erjackpot i denne uge...

– Farvel. Og held og lykke, lyder deti telefonen fra Aalborg.

Så få den dyre gæld ud af verden

’’Man skal huske at gøre det, mandrømte om, indenman fik pengene i hånden. Detglemmer de lotto-millionærer, virådgiver, tit, når deførst har pengene.

Harry Aamann, revisorog rådgiver for Danske Spil

Tekst: CarstenB. GrubachTlf. 2060 4547,cbg@jv.dk

75 45 44 77

Et godt nummer

i revision

REVISIONSCENTRET 5RFrodesgade 109, 6700 Esbjerg

TELEFON 75 45 44 77Telefax 75 18 16 90E-mail: 5r@5r.dk www.5r.dk

STATSAUTORISERET REVISOR:• Carl Chr. Deichgræber

REGISTREREDE REVISORER:• Edvardt Lygum Pedersen

• Henning Jørgensen

• Dorte Kolborg Jarvel

Hvorfor bruge vikar?

Få overskud �l at gøre det du er bedst �l.

Fjern stressperioder hos dine medarbejdere.

Sig ja �l �ere opgaver end du har ressourcer �l.

Opnå en mere e�ek�v ressourceudny�else.

Hvorfor er vi unikke?

Alle vore medarbejdere har rødder i landbruget.

Vore vikarer er fastansa�e hos VikarService.

Anciennitet på 6,8 år.

Døgnservice.

Hvad er vi gode �l?

Hjælpe håndværkere og entrepenører

Montering

Rengøring og oprydning

Ring �l en af vore afdelinger og hør mere

Varde 75210710 Billund 76602320 Vojens 73202700

Vi giver ”en hånd” i en travl �d!!

PENGE88

Neeej, der er masser aftilbud på frugt oggrøntsager i dag. Deter dejligt, for så kan vispare noget på kødet,

som jo er noget dyrere, siger en be-gejstret Susanne Nygaard Jensen.

Hun er cheføkonoma i KoldingKommune, og vi har bedt hende omat købe mad ind til en weekend for enfamilie på to voksne og to børn.

Hun har valgt sit daglige indkøbs-domæne, Liva Stormarked i Domhus-gade i Kolding, hvor hun altid kan kø-be friske madvarer på tilbud – og deter tilbuddene, hun går efter. Hjemme-fra har hun besluttet, at hun den enedag vil lave en gryderet med svine-kød, pasta og grøntsager, den andenkrydret kyllingefilet med kartoffel-mos.

Susanne Nygaard Jensen er en me-get målrettet indkøber, og i den lillehalve time, hun er undervejs i butik-ken, bliver det da også kun til to im-pulskøb af den mere fornuftige slags.

– Det er simpelt hen så billigt, atdet ikke kan betale sig at lade være,siger hun, da hun som det allerførstefår øje på seks store appelsiner fraGrækenland til 20 kroner.

– Og så er de jo sunde, siger hun,mens hun putter de store frugter i enplasticpose og lægger dem ned i ind-købsvognen.

Friske kartoflerHun køber tre kilo Limfjordsgulerød-der til tilbudsprisen 14,95 kroner –de skal bruges til gryderetten – og såkøber hun for tilbudsprisen ti kronerfem kilo kartofler, som skal bruges tilmos til kyllingeretten.

– Jeg vil hellere have friske kartof-ler end købe mosen færdig, og så kan

jeg bruge resten af kartoflerne senerepå ugen, for de kan holde sig et styk-ke tid, hvis man for eksempel stillerdem ud i garagen, siger cheføkono-maen.

Hun køber et hvidkål, som hun skallave coleslaw af, ti tomater til 20 kro-ner og to agurker til syv kroner – hunkunne måske finde på at lave lidtagurkesalat til kyllingeretten.

– Tomaterne er meget billige, mentjek dem lige en ekstra gang, så duundgår at få dem, der er stødt ellerplettede, lyder hendes råd, inden hunlægger to rodfrugter på tilbud ned ivognen.

De skal bruges til kartoffelmosen,så den bliver sundere og mere smag-fuld.

De tre peberfrugter på tilbud til3,95 kroner stykket skal til gengældbruges til gryderetten.

På vej hen til mejerivarerne får Su-sanne Nygaard Jensen øje på et til-bud, der udløser dagens andet impul-skøb:

– Du kan få halvanden liter juice til10,95 kroner, og normalt koster en li-ter mere end det. Så jeg tager den påhalvanden liter.

Indkøb med holdningDet er sundheden og økonomien, Su-sanne Nygaard Jensen skeler til, nårhun køber ind, men nogle gange går

hun på akkord med prisen ved økolo-giske varer.

– Så er det jo en holdning, jeg har,siger hun, mens hun tager ti økologi-ske æg ned fra hylden.

De koster 19,95 kroner, og det ersamme pris som de øvrige æg, så hersætter hun ikke noget til. Det gør huntil gengæld ved de tre liter økologiskminimælk, som hver koster 7,95 kro-ner – 45 øre mere end den ikkeøkolo-giske mælk. Og den økologiske piske-

fløde koster 75 øre mere, men det ta-ger hun med, fordi hun sparer på såmeget andet.

Susanne Nygaard Jensen går efteren god ost på tilbud, og den finderhun med en Tistrup Ost til 55 kroner.

– Kig lige på vægten og på skorpe,Hvis der er meget skorpe, får du jomindre ost for pengene, advarer hun.

Så gælder det kødet. Kyllingefileter-ne, som Susanne Nygaard Jensen skalbruge fire af til sin hovedret, koster80 kroner per kilo, og derfor vælgerhun i stedet at købe en hel kylling for49,95 kroner.

– Det kan betale sig, og så tror jegogså, at børnene vil være glade for atfå et lår hver, og så kan de voksnespise brystkødet, vurderer hun.

Hun skal normalt bruge 500 gramskinkekød til sin gryderet, men derfindes kun portioner med 400 gram.

– Så vælger jeg altså kun at tage enaf dem og så putte nogle flere grønt-sager i – ellers bliver det for dyrt formig, siger cheføkonomaen, der der-med har sparet en pæn sum på kødet.

Hun vælger at købe 500 gram fet-tuccine som frisk pasta til gryderet-ten, og her sparer hun en del i for-hold til den økologiske pasta, hvorhun kun kan få cirka halvdelen for desamme penge. Og hun kan også spareen del på pålægget, viser det sig.

Billigt pålæg– Se her, det er godt nok sidste salgs-dato i morgen, men så kan pålægget

Susanne Nygaard Jensen tøver ikke med at købe pålæg, der er tæt på sidste salgsdato: »Det kan jo holde sig i køleskabet to dage efter, at det er åbnet, og så sparer man penge på det«, siger hun.

Seks store appelsiner til 20 kroner er så billigt, at Susanne Nygaard Jensenslet ikke har råd til at lade være med dagens første impulskøb.

Spar pengepå dinindkøbstur

Vi tog med en cheføkonoma på tilbudsjagt og fik vist enbilligere vej til familiemåltider.

Det blev købt■ Susanne Nygaard Jensen købte følgendemadvarer ind til en weekend for en familiemed to voksne og to børn:

Hel kylling 49,95Skinkekød i strimler 31,95Økologiske æg 19,95Levebrød 11,95Tomater, 10 stk. 10,00 – rabat 10 kronerFersk pasta 12,95Økologisk piskefløde 18,50Økologisk minimælk, 3 stk. à 7,95 Tistrup Ost 54,95Flåede tomater 4,50Hvidkål 6,95 Leverpostej 7,95Pålæg 7,95Pålæg 4,95Pastinak og persillerod 25,00 – rabat 4,90Juice 10,95Kæmpe appelsiner 20,00 – rabat 10,00Agurker, 2 stk. 6,95 – rabat 2,95Peberfrugter 3 x 3,95Kartofler 5 kg 10,00Gulerødder 14,95

Samlet regning: 366,05 kroner

Tekst: CarstenB. GrubachTlf. 2060 4547,cbg@jv.dk

PENGE 99

holde sig to-tre dage mere i køleskab,og så er weekenden jo ovre. Så jegkan sagtens købe både kamsteg ogrullepølse, som er nedsat til 4,95 og7,95 kroner, siger Susanne NygaardJensen, der dermed undgår at betaleden fulde pris på 19,95 kroner.

Leverpostejen er også ved at over-skride sidste salgsdato, men her kanhun så nøjes med at give 7,95 kroner,og den kan også godt holde sig week-enden over.

Til sidst skal der købes brød.– Jeg køber aldrig hvidt brød. Det

bager jeg selv. Det kan bedst betalesig, og så er der ikke så meget sukkerog mere fiber i det, jeg selv bager, si-ger Susanne Nygaard Jensen, der der-for nøjes med at købe et groft rug-brød på tilbud til 11,95 kroner.

Hun har købt kartofler, gulerødder

og ost, som rækker ud over weeken-dens forbrug i familien på fire, og an-slår, at hun har købt ind for omkring300 kroner og i hver fald sparetmindst 100 kroner på sine indkøb.

Ved kassen lyder regningen på366,05 kroner, så Susanne NygaardJensen har ikke ramt helt ved sidenaf.

Værsgo’, spar og spis: Weekendma-den er hjemme.

Pastaen til gryde-retten skal værefrisk, men ikke nødvendigvisøkologisk. SusanneNygaard Jensen sparer penge ved at købe ikke-økologisk, sådet gør hun.Fotos: Ludvig Dittmann

Indkøbstip■ Hvis du skal køre langt med dine indkøb, eller det måske varer et stykke tid, inden dunår hjem med dem, er det en god idé at have en køletaske i bilen, siger Susanne Nygaard Jensen: »Den kan man bruge, så mejeri-produkter og pålæg kan holdes kolde«.

Det bliver til fem kilokartofler, selv om derikke er brug for såmange. »De er billige,og så kan de holdesig, hvis man for eksempel opbevarerdem ude i garagen«,siger Susanne Nygaard Jensen.

Der kan spares penge på osten, hvis mansørger for at få en ost med en lille skorpe.

PENGE1010

Seks ud af ti firmabiler iDanmark er leasede, mennår det kommer til detprivate marked, er bille-det anderledes. Kun 12

procent af de nye privatbiler, der detseneste år er sluppet ud på landeve-jene, var leasede, så næsten ni ud afti var købt.

Og det er der en god grund til, for Ilangt de fleste tilfælde kan det bedstbetale sig at købe. Især hvis man væl-ger en bil med et begrænset værditab,og hvis man vil beholde sin bil i man-ge år.

– Helt grundlæggende er det dyrt athave bil, og der er mange ting, derpåvirker regnestykket, så i virkelighe-den kan man først dokumentere,hvad der er billigst, når man har kørtleasingperioden ud eller solgt sin bil,siger økonom i FDM Allan SkytteChristensen.

Årsagen er, at de helt store faktorer,der påvirker udgiften, er bilens vær-

ditab ved køb og risikoen for ekstra-betaling på grund af dårligt vedlige-hold, småskader eller for mange kilo-meter ved leasing.

– Man skal virkelig være klar på sitkørselsbehov, når man leaser, for ek-stra kilometer kan være meget dyre. Igrelle tilfælde op til fem kroner perkilometer, siger Allan Skytte Chri-stensen.

FDM har på sin hjemmeside en pri-vatleasingindikator, som forbrugernerimeligt nemt kan bruge til at sam-menligne pris ved køb og leasing,hvis den leasede bil lever op til denstandardkontrakt, FDM har indgåetsammen med leasingselskabernes in-teresseorganisation, Finans og Lea-sing.

– Ellers skal man være ekstremt op-mærksom, for leasingområdet er ikkenær så lovmæssigt reguleret somkøb, siger Allan Skytte Christensenog tilføjer, at hvis det udelukkende eret spørgsmål om pris, kan intet slå atkøbe brugt.

– I vores seneste bilbudget har vi entre år gammel bil til 150.000 kronermed. Den ville fra ny have kostet250.000-275.000 kroner og koster nufire kroner per kilometer med alle ud-gifter indregnet, mens den tilsvaren-de bil fra ny koster 4,81 kroner.

Bilkøb overhalerleasing ilængden

Jo flere år, du vil have din bil, jo bedrekan det betale sig at købe frem for at lease.

Til gengæld skal du lease, hvis du vilkøre i smarte mærker med store værditab.

Allan Skytte Christensen, forbrugerøkonom i FDM, anbefaler leasing, hvis man er tilsmarte, nye biler af slagsen, der lægger udmed store værditab. Især hvis man kan levemed at have sin bil i længere tid, er køb at foretrække.

Vil du køre i en dyr, ny bil, skaldu lease. Så simpel lyder in-struktionen hos vestkystens

største leasingforhandler, Terminaleni Esbjerg.

– Lige nu privatleaser vi mangeBMW’er X1, 18 diesel. Med 40.000kroner i udbetaling og 4200 kronerom måneden bliver den reelle udgift190.000 kroner over tre år – eller5300 kroner om måneden. Hvis duskulle købe den med en nypris på470.000 kroner, vil alene renteudgif-

ten ved et femprocentslån blive23.500 kroner. Men det er jo kun ren-ter. Så er der afdrag, service – og ditværditab, når du vil sælge bilen igen,siger Lars Iversen, sælger i Termina-len, Esbjerg.

– Til gengæld siger FDM, at man kankomme af med kassen, hvis man kø-rer flere kilometer end aftalt i en lea-set bil!

– Ja, men det er der taget højde for ide nye leasingkontrakter, hvor dukan »forsikre« dig ved at tegne kon-trakt på flere kilometer, end du reg-ner med at køre. Så får du cirka 65øre retur per kilometer, du ikke harkørt, og som du i kontrakten betalercirka 85 øre for. Så hvis du tegnerkontrakt på 20.000 kilometer overforventning, har du forsikret dig for4000 kroner, hvis du reelt ikke fårbrug for dem.

Bil for 100.000 kroner i tre år– Hvad med biler i den billige ende?

– Vi har Hyundai I30 1,6 diesel til

Han slår et slag fHos Terminalen i Esbjerg erder rift om de store BMW’er,som bliver privatleaset for5300 kroner om måneden.’’Der er én fælde, man skal

være særligt opmærksompå, når man sammenlig-ner køb og leasing, og deter, at nye biler – især iden dyre ende – jo ikkekoster listeprisen. Du kansnildt få 30.000-50.000kroner i rabat – og så serregnestykket i forhold tilat lease helt anderledesud til fordel for at købe.

Allan Skytte Christensen, FDM

Tjek prisenpå leasing■ På www.fdm.dk kan du sammenligne prisen på at købe og lease ved at gå indunder privatleasingindikator.■ Sammenligningen er foretaget på normalkontrakter, som for leasing hedder tre år og 60.000 kilometer.■ FDM-medlemmer kan åbne en meredetaljeret indikator, hvor der kan søgespå specialaftaler og specielle bilmærker.

Dæk dig ind med serviceaftale■ Leasing bliver tit begrundet med atkende sit budget. Men købere af nye bilerkan dække sig ind på lignende vilkår med en serviceaftale, der dækker de anbefalede servicetjek og almindeligt vedligehold.

Leasing■ Leasingaftaler er altid bygget op med en udbetaling i relation til bilens pris og en månedlig ydelse – i standardkontrakter løbende over 36 måneder.■ Efter 12 måneder kan man blive løst af aftalen uden strafbetaling med en måneds opsigelse. Dog skal man være opmærksom på, at man ikke får noget af udbetalingen retur.■ Leasingaftaler inkluderer al vedligehold og service – dog skal privatleasere på lige fodmed købere selv betale forsikring, brændstof og ejerafgift.■ Terminalen i Esbjergs BMW-afdeling har netop skiftet navn til Bayern AutoGroup.

Vækst■ Privatleasing er i vækst hos Terminalen, men erfaringen er, at private i det østlige Danmark leaser mere end vestjyder. I Vestjylland er holdningen fortsat præget af,at man vil eje sin bil.

PENGE 1111

20.000 kroner i udbetaling og 2295kroner om måneden. I alt efter tre århar du kørt bil for 102.000 kroner –eller 2833 om måneden. Med alt.

– Det lyder dyrt?

– Jo, men fra ny koster sådan en200.000 kroner, og fordelen ved at le-ase er, at du kender din udgift.

Terminalen var blandt de første iDanmark, der begyndte med privatle-

asing, fordi det var BMW, der indførtemetoden til private i 2005. Og under-vejs er området blevet passet til. Ter-minalen leaser i dag kun med FDM-godkendte kontrakter og anbefalerogså en ny tilbageleveringsforsikringnetop for at imødegå frygten for enuforudset ekstraregning ved kontrak-tens udløb:

Selvrisiko: 5000 kroner– Hvor du på din almindelige bilforsi-kring udløser en selvrisiko for hverskade, har tilbageleveringsforsikrin-gen én selvrisiko på 5000 kroner –også selv om det er en stribe småska-der, du skal have udbedret, en ridseforan, en bagpå og måske et stenslag.Op til 5000 kroner, siger Lars Iversen.

Hans tommelfingerregel hedder, atdet kan svare sig at privatlease biler ialle prisklasser, hvis man vil køre i nybil hele tiden. Vil man derimod behol-de bilen ud over leasingkontrakter-nes tre år, er køb den bedste forret-ning.

Lars Iversen ved en af de BMW’er, der er rift om at privatlease. Bemærk: Bilmodenforeskriver lige nu farven hvid. Foto: Soffi Chanchira Larsen

for leasing

Tekst: Yvonn TittelTlf. 7912 4562,yti@jv.dk

ede handler. For eksempel kan køberhave en ide om at ville bygge 100kvadratmeter til det ældre hus, haner faldet for. Men bebyggelsesprocen-ten viser sig allerede at være 27 – ogdet højest tilladte er 25 procent. Så erder ingen idé i den handel.

Handel afblæst i tidePoul Jensen nævner et andet tilfælde,da en ung kvinde købte en lejlighed iKøbenhavn. I hovedstaden er der ofteop til 400 sider dokumenter i en han-del – blandt andet fordi der er mangeservitutter i området. Han kiggedenærmere på sagen og opdagede, atejerforeningen omtaler to af lejlighe-derne i ejendommen med fugtproble-mer. Den unge kvinde havde to småbørn, der led af astmatisk bronkitis.Den ene lejlighed viste sig at værehendes.

Poul Jensen meddelte mægler, at enbyggesagkyndig fra Danske Boligad-vokater ville undersøge lejlighedennærmere. Så meddelte sælger pludse-ligt, at han i stedet ville udleje lejlig-heden, og den unge kvinde var påden måde ude af handlen, der kunnevære endt rigtigt ubehageligt for hen-de og hendes børn.

PENGE1212

Der er ikke ret mangemennesker, der i løbetaf tilværelsen køber el-ler sælger bolig fleregange, end der er rige-

ligt plads til at tælle dem på en hånd.Derfor er rutinen og erfaringen fordet meste beskeden. Hvis man vil sik-re sig mod overraskelser eller skuf-felser i forbindelse med en hushan-del, kan det derfor være en god idé atsøge uvildig rådgivning.

Den kan man få hos Danske Bolig-advokater, som er en sammenslut-ning af advokater spredt ud over helelandet. De er specialister og repræ-senterer typisk en køber. De skal ha-ve et honorar på 10.000-15.000 kro-ner for en bolighandel, men de pengekan vise sig at være godt givet ud.

– Vi tjener kun en herre: Køberen,siger advokat Poul Jensen, der har 15års erfaring som boligadvokat.

Han arbejder hos Dahl Advokatfir-ma i Esbjerg, hvor omkring 25 advo-kater og advokatfuldmægtige arbej-der med alle former for juridisk bi-stand. Poul Jensen har 200-400 bolig-sager af en eller anden art mellemhænderne i løbet af et år, så erfarin-gen er stor.

På den sikre sideHan anbefaler, at boligkøbere tager etuforpligtende, gratis formøde med enboligadvokat, før de skriver under påslutsedler.

– Så er folk klædt på, og det er vig-tigt, at købere – hvis de skriver underpå noget, før vi har drøftet handlen –indføjer et advokatforbehold. Så harvi typisk op til fem hverdage til at gådet igennem og sige fra, hvis der erforhold, som skal undersøges nær-mere. Det koster ikke noget i forholdtil sælger. Hvis man har skrevet un-

der og ikke involverer en advokat,har køber en fortrydelsesret ifølgelov om forbrugerbeskyttelse ved om-sætning af fast ejendom på seks hver-dage mod at betale sælger en procentaf købesummen. Det er 25.000 kro-ner, hvis man har skrevet under på enhandel til 2,5 millioner kroner. Og deter mange penge at sætte sit navn un-der for førstegangskøbere uden erfa-ring i hushandel, siger Poul Jensen.

– Når der er indgået en handel be-tinget af købers advokats godkendel-se, går jeg dokumenterne igennemmed køber. Der kan være forhold,som skal afdækkes nærmere. Er derfor eksempel noget med en gammelolietank på grunden, skal vi have af-klaret, om den er tæt, blændet af ellermåske skal fjernes.

I langt de fleste tilfælde er tingene iorden eller kan skæres til. Men detsker, at Poul Jensen må fraråde indgå-

Boligadvokat Poul Jensen lægger stor vægt på, at rådgivning omkring en bolighandel også kan omfatte et juridisk tjek af familiesituationen som helhed. Det er bedst med klare forhold. Foto: Annett Bruhn

Tal med din advokat,før du skriver under

Honoraret til en uafhængig rådgiver omkring et boligkøb kan være et godt værmmod ubehagelige overraskelser. Og så kan man også lige få et juridisk familietjek.

Tekst: Niels HansenTlf. 2060 4511,nha@jv.dk

DanskeBoligadvokater■ Danske Boligadvokater er en lands-dækkende forening med cirka 220 advokater med speciale inden for boligrådgivning. Foreningens medlemmerhar fået branchens blå stempel som boligadvokater, fordi de udelukkendearbejder efter de etiske regler for køb ogsalg af fast ejendom, der er aftalt mellemAdvokatsamfundet og Forbrugerrådet.■ En boligadvokat er uafhængig. Når enboligadvokat rådgiver om lån, finansiering,forsikring eller lignende, må han/hun ikkehverken direkte eller indirekte have en økonomisk interesse i resultatet af rådgivningen.■ En boligadvokat må altid kun rådgiveden ene part i en handel, da køber og sælger som udgangspunkt har forskellige interesser. ■ Læs mere på hjemmesiden www.danskeboligadvokater.dk.

PENGE 1313

I dag foreligger der i 95 procent afalle almindelig handler mellem uaf-hængige personer en tilstandsrap-port. Og de er bedre end deres rygte,fastslår Poul Jensen.

– Men de kan ikke stå alene. Det eret lovkrav, at der fra maj i år ogsåskal ligge en elinstallationsrapport,før sælger får sin ansvarsfraskrivelseved at bruge reglerne i forbrugerbe-skyttelsesloven – så der skal forelig-ger en tilstandsrapport, en elinstalla-tionsrapport, et tilbud på at kunnetegne en ejerskifteforsikring samtsælgers tilbud om at betale halvdelenaf præmien herfor.

– Jeg anbefaler, at køber som sup-

plement til tilstandsrapporten laderen byggesagkyndig kigge på ejen-dommen – især hvis den er ældre. Ogdet duer ikke med onkel Hardy, dermåske engang har haft en hammer ihånden. Det skal være virkeligt byg-gesagkyndige, som også kan »over-sætte« begreber i tilstandsrapporten,som er gode ting. For selv om en til-standsrapport indeholder flere K2-eller K3-forhold, betyder det ikke, atman skal afstå fra handlen.. Men deter vigtigt at få afdækket, hvor slem-me tingene er, og hvad de koster at fåbragt i orden.

Andre ting tages opPoul Jensen kan godt lide sit job. Hankommer tæt på mennesker, og de erofte taknemmelige for den betyd-ning, hans rådgivning kan have.

– Folk åbner sig, og ud over hus-snakken kommer vi ofte rundt omhele livssituationen. Hvordan skalman for eksempel købe huset – somsameje, skal der laves ægtepagt, ogbør et ugift køberpar lave testamentefor at sikre hinanden. Og den dermed at »Bare man er gift, er sagerne iorden« passer absolut ikke. De flestekøbere giver boligadvokaten fuld-magt til skødebehandlingen. Så er dergaranti for, at tingene glider, og at alter i orden.

Man gennemgår efterfølgende do-kumenterne og runder måske endnuengang sideproblemstillinger om-kring familiesituationen. Også even-tuelle efterfølgende problemer medet hus ligger hos boligadvokaten. Detkan være problemer med fejl ogmangler ved huset – for eksempelfugt i en kælder, utæt tag, ulovligeelinstallationer og så videre. Der bli-ver også i den fase talt om finansie-ring og lån.

■ Begynd i banken. Få overblik over, hvormeget du kan købe for. Så undgår du skuf-felsen, hvis du forelsker dig i et hus til femmillioner kroner, men kun har økonomi tildet halve.■ Beliggenhed er vigtig. Ligger huset rig-tigt i forhold til arbejde, skole og indkøb.Det er noget, man ikke kan lave om påbagefter.■ Passer huse til dig? Dækker boligkøbetfamilien behov? »Charmerende hus på100 kvadratmeter plus 100 kvadratmeterkælder« – hvis familien er på far, mor og fi-re børn, skal man gøre sig klart, at børne-ne kommer til at bo i kælderen. Ønskerman virkelig det?■ Hvordan er husets tilstand? Kærlighed

gør blind. En begejstret og forelsket hus-køber kan have tilbøjelighed til at lukke øj-nene eller fokusere mindre på husets reel-le tilstand, hvis arkitektur og beliggenhedoverskygger en problematisk tilstand. Laden professionel sagkyndig vurdere huset. ■ Tag advokatforbehold. Man bør kun un-derskrive en købsaftale, hvis det er medforbehold for ens advokats godkendelse,da man i så fald har en mulighed for –uden at betale nogen godtgørelse til køber– at kunne annullere handlen, hvis der vedadvokatens gennemgang af dokumenternetilhørende ejendommen kommer forholdfrem, som gør, at ejendommen ikke børkøbes på de vilkår, der fremgår købsafta-len.

FEM RÅD TIL EN HUSKØBER

Succes med profilavis

I samarbejde med SE udgav JydskeVestkysten profilavisen ”Vores digitale fremtid”. En profilavis, der i et oplag på 70.000 eksemplarer fortalte om de nye digitale muligheder, der ligger åbne for os alle.

JydskeVestkystens temagruppe producerer tillæg og profilaviser om for eksempel kultur, erhverv, sundhed, idræt, økonomi og fritid. Profilaviserne udgives bl.a. i samarbejde med foreninger, institutioner og virksomheder. Har du en idé til et tema, er du velkommen til at kontakte redaktør Flemming Just, telefon 7912 4696 eller fju@jv.dk

Jan Lyng Lauridsen, kommunikationschef, SE

”Gennem en kreativ, legende tilgang og en god dialog med os som kunde

kom profilavisen til at fremstå som både visionær

og nærværende.”

MR Revision statsautoriseret revisionsaktieselskab Jernbanegade 3 . ØLGOD . Tlf. 76 98 21 00

PENGE1414

Det er to dejlige byer hverfor sig – men den ene-ste lighed er, at der erto l’er i begge bynavne:Hellerup og Jelling.

Claus E. Pedersen, direktøren forDen Jyske Sparekasse, har den tørrehumor med sig fra limfjordshjemeg-nen, hvor Aalborg var barndoms- ogstudiebyen. Karrieren i den danske fi-nansverden har bragt ham langt om-kring i Danmark. Siden december sid-ste år har han åbnet et nyt kapitelsom formand for Lokale Pengeinsti-tutter – en sammenslutning af små ogmellemstore pengeinstitutter. Der ermedlemmer med ned til tre-fire an-satte og sparekasser som Den JyskeSparekasse med 340 ansatte op tilVestjysk Bank med flere end 600 an-satte.

Claus E. Pedersen residerer i direk-tionskontoret på første sal i Borger-gade 3 i Grindsted, hvor samtidigkunst af vestjyske Hans Tyrrestrupsignalerer god smag. Billedet er et afto tidligere indkøb til Jelling Spare-kasse – direktøren har taget sit enehjertekammer med til fusionshoved-sædet. Karakteristisk for hans virke-lighedsnære stil hænger på modsattevægs knagerække såvel et slips tilakut montering, hvis det skulle værerelevant, som en læderjakke, der vilskærme mod vinterkulden ude i denvirkelighed, der er essentiel for ham.

Det er et betydningsfuldt for-mandsskab, Claus E. Pedersen har ta-get på sig. Han efterfølger Bent Naur,Ringkjøbing Landbobank, der harhaft posten i fire år. Claus E. Pedersener formand for flere end 85 lokalepengeinstitutter – et forum, der skallyttes til.

Dramatisk periodeFinanskrisen gør, at formanden for li-ge netop denne organisation ofte er imedierne, når de økonomiske orkan-stød puster et af hans medlemmer udaf det gode selskab og bort i den fi-nancielle intethed. Sidste år for-svandt fem under dramatiske om-stændigheder, og han tør ikke gættepå, hvor mange der vil forsvinde i årmen håber, at der ikke bliver tale omexit under triste omstændigheder.

Men han forudser, at en del af desmå pengeinstitutter stille og roligt

finder sammen i konsoliderende fu-sioner.

Claus E. Pedersen voksede op i Aal-borg, hvor han læste til cand.oecon. i1986. Han fik job i den daværendeSparekassen SDS, og det passede bå-de ham og fruen godt at blive i føde-byen.

Så fulgte job i SDS’s Investerings-center i Aarhus. Det kunne gå med atkøre, men da SDS i 1989 samlede alleinvesteringscentre i København,skulle der tages en stor beslutning.Den blev, at familien flyttede til Hel-lerup, og Claus E. Pedersen var fem åri centret, der i 1991 fik fusionsnavnetUnibank.

Ud i virkelighedenHan beskæftigede sig med produkt-udvikling og økonomi og fik i stigen-de grad en tvivl om, hvorvidt de man-ge anstrengelser nu også virkede ifrontlinjen i filialerne. Han var derforglad for et tilbud om at blive privat-kundedirektør for det attraktive om-råde Nordsjælland i 1993.

– Jeg kom ud i virkeligheden – tilrigtige kunder og kundeproblemer,fortæller han.

Det var opgangstider med stor øko-nomisk aktivitet i et område, hvorkunderne har gode indtægter.

Han havde 320 rådgivere under sigi regionen, men ville på sigt ikke bru-ge sine kræfter på et job, der stadighavde en tung del af organisationover sig.

I 1998 blev han ansat som direktørfor Jelling Sparekasse, og familien,der nu talte tre børn, flyttede til Jyl-land. Claus E. Pedersen blev ansatsom nummer 34 i Jelling Sparekasse– og hans jobdrøm gik i opfyldelse.

Han var med i alle ansættelser og næ-sten alle kreditbevillinger og beslut-ninger, og han lavede selv markeds-føringsmateriale sammen med spare-kassens formand.

Børnene gik i gang med at skifte di-alekt. Den ældste søn, som på dettidspunkt var 13 år, blev hurtigt inte-greret i den nye skole, hvor Hellerup-drengen nærmest blev feteret som enny figur: »Københavner-Lasse« blevhan straks døbt, et navn, den nu 26-årige mand stadig lyder på hjemeg-nen. Han studerer på handelshøjsko-le for tiden – i København, selvfølge-lig.

Den anden søn havde en tid, da hanmed sin københavnske dialekt blevbetragtet som et lidt mærkeligt væ-sen, men lillesøsteren i børnehavengik hurtigt fra hellerupsk til jellingsk.

I spidsen efter fusionJelling Sparekasse havde en rodfæ-stet tradition for et godt samarbejdemed storebroderen i Grindsted, DenJyske Sparekasse, der har et godt ad-ministrationsapparat og en stor kapi-tal. Jelling Sparekasse havde med fili-aler i Vejle og Horsens et godt vækst-potentiale, som Den Jyske Sparekassevar interesseret i, for mulighedernefor vækst mod vest er begrænsede.

Det blev til en fusion i 2006. Straksblev Den Jyske Sparekasses direktør,Robert Kristiansen, ordførende direk-tør. Han var da 59 år, og han skullehave jobbet de første to år. Så skulleClaus E. Pedersen, der på det tids-punkt var 45 år, ind bag sparekassensstørste skrivebord.

Robert Kristiansen valgte at stoppeefter 14 måneder, og siden har Peder-sen været chef. Han tiltrådte ved ud-gangen af 2007 og fik således et halvtår, inden krisen, der stadig raser, be-gyndte. Senere fusionerede Den Jy-ske Sparekasse med LøgumklosterSparekasse, der har givet et godt søn-derjysk fundament, selv om de hårdevinde ikke er blæst uden om Den Jy-ske Sparekasse, der med 20 procentaf sit udlån placeret i landbrug harnoget at se til.

– Men der er absolut ingen grund tilat overdramatisere situationen. Land-bruget er en del af sparekassens hi-storiske fundament. Vi ved meget omlandbrug og landmænd, og vi ved, at

det må gå op og ned. Nogle fagligtdygtige landmænd støtter vi gennemkrisen, mens der er andre, som måforlade erhvervet, siger Claus E. Pe-dersen.

Jordprisernes dybe faldJordpriserne er nærmest blevet hal-veret på fire år og ligger omkring130.000 kroner for en hektar lige nu.I Den Jyske Sparekasse er de barskerealiteter, at hver gang jordprisen fal-der med 10.000 kroner per hektar,koster det sparekassen 40 millionerkroner i nedskrivninger. Der er afsatop mod 250 millioner kroner til tabpå landbrug, men det er langt fra sik-kert, at der bliver brug for dem allesammen.

Dele af landbruget – blandt andresvinebønder – er begyndt at tjenepenge, og det vil forhåbentlig fort-sætte i år.

Første halvår sidste år sluttedemed et underskud på cirka 45 millio-ner kroner. Direktøren vil ikke gættepå årsresultatet, men han siger udenbæven i stemmen, at det ikke blivernoget særligt slemt, hvis året skulleslutte med et rødt tal.

Pengemandfra Hellerupover Jelling til Grindsted

Nyudnævnt formand for 85 lokalepengeinstitutter i Danmark erdirektøren for den Jyske SparekasseClaus E. Pedersen, der har gang i en flot karriere.

Tekst: Niels HansenTlf. 2060 4511,nha@jv.dk

PENGE 1515

– Husk på: I en god måned laver viet overskud på 20 millioner kroner.Og vi har faktisk aldrig været bedretil at drive sparekasse end nu.

– Vi har ikke forøget omkostninger-ne de seneste fire år – sparekassen ervirkelig skåret til. Men konjunkturer-ne kan vi ikke selv bestemme, kon-staterer han.

Som formand for Lokale Pengeinsti-tutter kommer Claus E. Pedersen i encentral position de kommende år.Sammenslutningen er forudsætnin-gen for, at man overhovedet kan dri-ve de mange små pengeinstitutter.Vilkårene for medlemmerne er yderstforskellige.

– Der er direktører for et lille pen-geinstitut med 10-15 ansatte, der la-ver regnskab lørdag formiddag ogklarer to kreditvurderinger om søn-dagen. Det tenderer frivilligt arbejde,siger sparekassedirektøren.

Fællesskab med konkurrenceHan lægger vægt på den indflydelse,man får ved at sidde i bestyrelsen. Nylovgivning sendes ofte til høring, såman har mulighed for at pege påuhensigtsmæssigheder.

Og de smås fællesskab hindrer ikkekonkurrencen – tværtimod.

– Vi er nådesløse, hvis vi kan tageen kunde fra en af de andre, sigerClaus E. Pedersen kamplystent.

– Jeg skal som formand tegne alle,men jeg er rundet af en sparekasseog vil sørge for, at sparekasserne ikkestilles ringere end bankerne.

Begrebet sparekasse forekommermåske noget lidt gammeldags, mendet er ikke uden grund, at et foreta-gende som Den Jyske Sparekasse kanbevare en meget fremtrædende posi-tion på sin hjemmebane.

Ifølge Claus E. Pedersen spiller ejer-formen én afgørende rolle.

– Vi er en garantsparekasse medmange tusind garanter. Vi har ingenaktionærer, der skal tjene penge. Deter rart ikke at være slave af konstantat tænke på en aktiekurs, der skal opog op. Vi har bedre muligheder for attænke langsigtet.

– Og jeg får en fast løn og er ikke af-hængig af options og bonusprogram-met. Det kan i nogle år måske godtvære lidt ærgerligt, hvis det er gåetfint, men jeg har det godt med tinge-ne, som de er.

Claus E. Pedersen er formand for delokale penge-institutter i Danmark. Der erflere end 85 med cir-ka 10.000 ansatte. Foto: Joan Karlsen

Lokale Pengeinstitutter■ Lokale Pengeinstitutter er en forening for cirka 85 lokale banker, sparekasser ogandelskasser i Danmark, Færøerne og Grønland. Medlemskredsen omfatter stort set alle danske pengeinstitutter med udpræget lokal forankring. Langt de fleste afforeningens medlemmer er desuden medlemmer af Finansrådet. ■ Set under ét tilbyder medlemskredsen betjening i cirka 710 filialer og beskæftiger omkring 10.000 medarbejdere.■ På det danske privatkundemarked er Lokale Pengeinstitutters markedsandel i dag godt 25 procent. Og blandt små og mellemstore erhvervsvirksomheder er markedsandelen nogenlunde tilsvarende. ■ Foreningen kan føre sine rødder tilbage til 1905, da De Danske ProvinsbankersForening blev stiftet. Under sit nuværende navn stammer foreningen fra 1993, da en lang række lokale banker, sparekasser og andelskasser blev enigeom at samle kræfterne i Lokale Pengeinstitutter.

Den Jyske Sparekasse■ Den Jyske Sparekasse med hovedsæde i Grindsted har 340 ansatte fordelt på 22 filialer. De ligger i Billund, Bording, Brande, Engesvang, Egtved, Filskov, Give, Grindsted, Hedensted, Horsens, Ikast, Jelling Juelsminde, Kolding, Løgumkloster, Rødekro, Sdr. Omme, Thyregod. Tinglev, Tønder, Vejle og Ølgod.

I takt med, at det erblevet sværere atsælge huse, er detogså blevet sværere,at få en mægler til

at indlede et salguden at få

penge ud af det.

Colourbox

Ejendomsmæglerne er nu såpressede rent økonomisk, atde begynder at tage penge

blot for at indlede et salg af et huseller en lejlighed. Princippet om»solgt eller gratis« står for fald. Deter især sælgere, der ikke er villige tilat sænke salgsprisen på deres bolig,så salget finder sted hurtigt, der numå åbne tegnebogen, når boligenskal sælges.

Startbetalingenskal i de fleste til-fælde dække ek-sempelvis om-kostninger tilfotograferingaf boligen, an-noncer,fremvis-ninger,udsen-delseaf bre-ve tilpo-tenti-elle kø-bere,som er skre-vet op i særli-ge køberkartote-ker, og så videre.

Kommunikationschef MadsEllegaard hos ejendomsmægler-kæden Home siger, at det er op tilden enkelte mægler, om de vil indle-de et salg af en bolig uden at tagepenge for det.

– Der er en klar tendens til, at mæg-lerne er mere selektive i forhold til,

hvem de giver et »solgt eller gratis«-tilbud, siger han.

– Så vi venter færre salg af den ty-pe. Men sælger er ofte selv med til atfremprovokere, at princippet om»solgt eller gratis« droppes, fordide forlanger en alt for høj pris,siger han.

Et større arbejdeHos EDC Mæglerne, derhar 237 boligbutikkerover hele Danmark, si-ger cand.merc. JanNordmann, atmæglerne i fle-re tilfældeend før

afviser at begynde et boligsalg udenat få en klink i kassen.

– Arbejdet med at sælge en bolig ermeget større end før. Tid-

ligere havde vi i snitfire-fem frem-

visninger,før en boligblev solgt.Nu er dettal oppepå 15-17fremvis-

ninger. Så detparadoksale er, at

mæglerne har forry-gende travlt, selvom de får markant

færre penge i kas-sen end før, si-

ger han.Hos EDC

er det ogsåofte sæl-gere,som harbe-stem-te øn-sker

til salgspris, der mødes med krav ombetaling fra første minut.

– Men det kan også være boliger,som er svære at sælge af andengrund, der forlanges penge for. Storehuse i små byer er »no go« lige nu.Omvendt er små huse i store byer»go«. Så det svært omsættelige mø-des oftere med krav om betaling enddet let omsættelige, siger Jan Nord-mann.

Hos Danbolig siger administreren-de direktør Per Bie, at man forsøgerat tale sig til rette med sælger fra sagtil sag om, hvorvidt man skal vælgeden ene eller den anden salgsmetode.Valget styres ofte af, om boligen an-ser for at være nem eller vanskelig atsælge. Der er også mulighed for atvælge en model, hvor alt er efter reg-ning og tidsforbrug.

– Det er ikke en tendens hos os, atvi begynder at kræve mere for at ind-lede et salg end før, siger han.

Svære salg kosterFormanden for Dansk Ejendomsmæg-lerforening, Steen Winther-Petersen,kalder markedet for handel med huseog lejligheder for »presset« og »et afde værste i flere år«.

– I den situation vil jeg ikke væreoverrasket over det, hvis flere

mæglere begynder at forlan-ge løbende betaling af sæl-ger i forbindelse med etsalgsarbejde. Det gælderisær, hvis der er tale omboliger, som er vanske-lige at sælge på grund

af pris, beliggenhed,dårlig vedligehol-delse eller lignen-de. Eller hvis sæl-ger ønsker ensærlig markantannoncering. Såer det nærmest

sund fornuft, atmæglerne siger til

sælger, at vedkommen-de må bære en del af de lø-

bende omkostninger, og at man drop-per princippet om »solgt eller gratis«.

Steen Winther-Petersen tilføjer, atprincippet om »solgt eller gratis« eren model, der passer bedst til gode ti-der, når det ikke kræver helt så megetog så langvarig markedsføring at sæl-ge en bolig som nu.

Mæglere dropper »solgt eller gratis« Engang solgte mangeboliger nærmest sig selvog på ingen tid. Nu skalen bolig ofte fremvises15 gange, før densælges, og det fårejendomsmæglere til straks at kræve penge.

PENGE1616

Tiderne er hårde for Dan-marks omkring 6000ejendomsmæglere. Desælger lige nu færre boli-ger end på noget andet

tidspunkt de seneste 40 år. Samtidiger priserne lavere, hvilket presserindtjeningen, eftersom salæret, derer mæglernes vigtigste indtægtskilde,typisk udgør en andel af en boligshandelspris.

– Ejendomshandel er ikke noget,man bliver fed af lige for tiden, lyder

det fra Jan Nordmann, kommunika-tionschef hos EDC Mæglerne, som har237 boligbutikker i Danmark, og somdermed er en af landets største mæg-lerkæder.

Han tilføjer, at det er vanskeligt formange ejendomsmæglere at få dæk-ket blot alle deres faste udgifter tilløn, husleje, it og så videre for tiden.

Formanden for Dansk Ejendoms-mæglerforening, Steen Winther-Peter-sen, kalder da også markedet for han-del med huse og lejligheder for

»presset« og »et af de værste i flereår«.

Eksempelvis blev der sidste år blotsolgt cirka 48.000 private boliger,hvilket er pænt under niveauet fra2010 – 60.000 – og langt under detsalg af 72.000 private boliger, somhar været gennemsnittet de seneste tiår.

Et sejlivet folkefærdMen selv om tiderne er hårde forejendomsmæglere, afviser Steen Win-ther-Petersen, at mæglere på stribemå lukke deres forretninger.

– Der er færre mæglerbutikker i dagend i de gode år omkring 2006. Mendet er ikke mit indtryk, at der er luk-ket ret mange butikker i 2011, og viventer heller ikke, at det vil ske i år.Ejendomsmæglere er et sejlivet folke-

færd, men der er nok en geografiskspredning, hvor de større og mellem-store byer er nogenlunde stabile,mens stabiliteten er dårligere i restenaf landet og i de mindre byer. Herkunne vi godt frygte, at der vil blivefærre ejendomsmæglere, siger han.

I forbindelse med en bolighandelbehøver hverken sælger eller købervære nervøs for, at en ejendomsmæg-ler skal krakke, mens handlen er igang.

– Sker det, er ens berettigede kravdækket af en særlig garantifond. Deter højst cirka 10.000 kroner, som sæl-ger så må vente måske et halvt til ethelt år på at få udbetalt. Det er kede-ligt, men det er ikke meget storesummer, der bliver låst fast i længeretid i den forbindelse, siger Steen Win-ther-Petersen.

Boligsalg er i bundDer sælges ekstremt få boliger lige nu. Men branchen frygter ikke lukning af et stort antal mæglerbutikker.

Tekst: Lars ErikSkovgaardles@berlingske.dk