Forside-teaser:

(foto: Morten Thun) Per Chr. Frost: Musikken er min kirke Gnags-guitarist og sideman for blandt andre 5 Helmig, Krebs og Falch, har gennem mere end 40 år medvirket på 170 albums og spillet landet tyndt. I portrættet af rockens arbejdsmand side 3, fortæller han uden filter om rugbrød, kærlighed og musikkens healende 10 kraft. 15

(foto: Morten Thun)

Musikken er min kirke 20 I mere end 40 år har Per Chr. Frost haft stor succes med sin musik. Dels som medlem af Gnags, dels som guitarist og producer for navne som Krebs, Helmig, 25 Falch og Salomonsen. Det skyldes en blanding af dyb respekt for det gode håndværk, musikalske ambitioner, flid, kærlighed og masser af groft rugbrød.

30 Men musikken har også fungeret som en kirke for ham, hvor sorgen over en formørket barndom kunne gemmes væk. af Troels Frøkjær 35 Kvinden i Per Chr. Frosts liv hedder Dorthe, hun kommer smittende efterårs-solskinsglad ind i køkkenet i Risskov fra sit job som bogbinder i Aarhus midtby, mens hendes 40 mand er på altanen for at ryge sig en cigaret. ”Jeg kan huske, at vores søn Carl, der i dag er 26 og bor i New York, for nogle år siden spurgte sin far om, hvornår han holdt op med 45 at være ked af, at hans mor døde. - Det gjorde hun, da Per var ni år gammel. - Så svarede Per: ’Det er jeg aldrig holdt op med!’” Det gjorde et dybt indtryk på Carl. 50 Dorthe fortæller videre om sin livsledsager gennem 30 år: ”Per snakker ikke særlig meget. Det musikalske sprog er Pers sprog. Han taler gennem sin musik. Fuldstændig. Jeg tror, at hvis man beskæftiger sig rigtig meget med 55 musik, altid og hver dag, så overtager musikken en stor del af ens talecenter. Så det bliver det, man bruger som sprog i stedet for.” Per Chr. Frosts talegaver fejler nu ingenting, 60 som vi sidder ved det store, tunge, rustikke egetræsplankebord i køkkenet, hvor den lille spinkle mand spiser sine rugbrødsmadder med frikadelle. Han er både begavet og reflekteret. Man mærker tydeligt et viljefast menneske 65 med et åbent -, men også følsomt sind. En drenget livsglæde flyder henover bordet fra den 56-årige musiker. Han bærer modsætningerne i sig. 70 Frost-mand Per, som vennen og kollegaen Poul Krebs kærligt kalder ham, snakker flydende og begejstret, når vi taler om de 21 år med Gnags, og når snakken går om musik, billedkunst eller samfundsforhold. Men når vi 75 kommer tættere på det private og personlige, bliver ”jeg” typisk skiftet ud med et ”man.” Sproget bliver mere usikkert og famlende, stemmen lavere, indimellem nærmest hviskende, blikket flakker en smule og 80 pauserne mellem ordene vokser sig lange.

Kærlighedens faste grund 85 ”At forholdet til Dorthe har kunnet vare i snart 30 år, er nok mit livs største sejr.” Det karakterfyldte ansigt med den lyseblå strikhue bliver lidt fjern i blikket, og musikeren ligner en, der tænker noget, han helst beholder for sig 90 selv. ”Kærligheden til min kone er det, der skaber, det afsæt, jeg har.. ..At det er lykkedes på godt og ondt..” Han prøver sig lidt frem med 95 ordene. ”Musikbranchen er svær at være i på det punkt, ingen fast arbejde og pension. - Er der overhovedet arbejde at få? - Og altid ude at 100 spille i weekenderne. At kunne fungere med et familieliv i den sammenhæng, det har været en stor sejr. Det er jeg meget glad for. Dorthe har været den faste grund. Jeg er den type for hvem, det er vigtigt. Og så er det er fedt, at 105 have et liv sammen med en, der laver noget helt andet og bare har en hverdag, der er helt fuldstændig straight. Der går let for meget dope og navlepilleri i den ellers.” 110 Det er tydeligt, at der er stor kærlighed og respekt mellem Per og Dorthe. Da vi senere står på verandaen, hvor glasfløjdørene er slået op ind til, hvor ”drengene” spillede tidligere på dagen, kommer Dorthe småhoppende ud i 115 løbetøj. Hun danser ned ad indkørselen med små gadedrengehop på vej til skoven og vandet mens hun drillende råber: ”Per løber jo ”kun” almindelig maraton. Jeg tager jo helst selv en dobbelt-maraton, når jeg først er 120 kommet af sted.” ”Det er det, der er så godt ved Dorthe: Hun er nem at elske,” siger Per med både ord og øjne.

125 (foto: Morten Thun) Muligvis er det ikke noget tilfælde, at netop sangen ”Kærester,” ” alt det, de øjne ka’ sige..” er en af de få Gnags-sange, Per Chr. 130 Frost spiller med sit eget band. Men spørger man ham direkte, om nogle af hans sange er skrevet til Dorthe, svarer han undvigende og virker lidt forlegen. Det bliver igen til ”man” og generelle vendinger. 135 En formørket barndom Da Per Chr. Frost var bare ni år gammel, mistede han sin mor. Hun dør af kræft i 140 hjemmet i Aarhus efter flere års sygdom. Pers lillesøster er kun syv, da moderen dør. Deres far gifter sig ret hurtigt igen, og Per får to nye store brødre ”oveni hatten,” som han udtrykker det. 145 ”Jeg husker tydeligt den der formørkede periode. Min mor var kræftsyg i to - tre år, og hun lå hjemme med iltflasker og sådan noget. Min far var ked af det og hele stemningen i 150 hjemmet blev mere og mere traumatisk. Der kommer sådan en skygge ind over ens liv. Min far var en knudemand. Han ville ikke rigtig snakke om det med sine børn. Og sådan noget med at vise følelser, det var rigtig rigtig 155 svært.” Der bliver køligt. Det er som om, den mørke skygge fra barndommen er kommet tilbage til køkkenet i Risskov. 160 ”At miste min mor står stadig for mig som noget af det værste, jeg har oplevet i mit liv. Det er bare uretfærdigt. Det er ikke meningen. Det er en frygtelig ting. Børn er ikke sat i 165

verden for at skulle bekymre sig. De er sat i verden for at få kærlighed. Når man så oplever sådan noget, så går man jo helt ned.” Musik er dans eller bøn 170 ”Så kommer sorgen ind i ens liv og man begynder at tænke en masse tanker, som man ikke rigtig kan spørge nogen om. Man havde ikke rigtig nogen voksne at snakke med det 175 om, så man gik meget med det for sig selv. Du ved, hvordan sådan noget er. Man får ikke rigtig bearbejdet det. Måske er det nogle af de kræfter, man trækker på, når man spiller musik også.. faktisk.. Jeg har mødt påfaldende mange 180 i den her branche, som har mistet deres far eller mor i en tidlig alder..” ”Mit guitarspil har altid været et sted ”to put the sorrow away”. Musikken har været en 185 slags kirke for mig, et frirum. Min guitar har nok fungeret som en slags healer. Musik er for mig: Dans eller bøn.” Rock og rugbrød 190 Gnags måtte langt op i 70’erne have ekstra arbejde for at holde musikdrømmen kørende. Selv efter at de havde udgivet adskillige plader. I flere år smurte de madpakker i den 195 kommunale madpakkeordning i kælderen på Skt. Anna Gade skole i centrum af Aarhus. Der stod hele Gnags på stribe i hvide kitler sammen med de glade mad-troner, som Per kærligt kalder dem: 200 ”Det var direkte hjem fra rock’n’roll og smøre skolemadpakker. Vi havde sådan nogle gummibånd og så lagde vi så halve rugbrød op, hvorefter de kørte hen i en 205 margarinemaskine. Så stod vi der og lagde rullepølse på – ’Nej, ikke flere med rullepølse, nå ok, spegepølse nu,’” fortæller han og griner glad over hele det barkede ansigt. 210 ”Alle os fra Gnags, vi faldt jo fuldstændig udenfor. De andre var sådan nogle store ældre mad-matroner, som sådan nogle store sorte soulkvinder, som ikke findes længere. De stod og røg cerutter og grøn Cecil. De kunne godt 215 tage 5-6 skiver rullepølse og gnaske i en bid i

pausen og så noget sort kaffe. Altid i godt humør. Gode typer.” 220 Det er det menneskelige fællesskab, der giver pay-off Den tidligere Gnags-guitarist ser tiden med Gnags som en 21-årig lang uddannelse, med 225 sit musikalske zenit fra 1982-90. De syv albums fra ”Safari” til ”Mr. Swing King” var efter Frosts mening hovedværkerne. Enkelte af 80’er-pladerne solgte i hundredtusindvis. 230 ”Vi fik på meget smuk vis fundet og lært at bruge alles talenter i kreativiteten. Det tog os ti år at lære, og dermed optimere vores kunstneriske udtryk. Når det så falder på plads, så er det jo det smukkeste musik, der tit 235 kommer der. For så er det meget mere end en mand og hans orkester. Det kan man jo også høre med alle de store grupper som for eksempel Led Zeppelin, Pink 240 Floyd og Stones. De har nørklet sig ind i hinanden. Det er rigtig dejligt at tænke på rent rockhistorisk, for det siger noget om, at det er det menneskelige fællesskab, der giver pay-off. Det, synes jeg, er en smuk tanke. 245 Ja, det kan jeg godt savne lidt ind i mellem. Men så tænker jeg også, at man skal være glad, fordi man har fået lov til at opleve det. 250 Når man satser alt på et bræt – med hinanden. Uden at vide hvor det fører hen. Lever og øver sammen. Udvikler sin kunst sammen til noget, som man ikke ved, om nogensinde bliver til noget. Så er det er en satsning! 255 Det er ligesom med kærlighed: Man ved heller ikke, hvor det bærer hen. Men det er tit, hvis man kan holde sammen, at det gir noget. 260

(Foto: Morten Thun) Per Chr. Frost 265

- født 30. oktober 1954 i Silkeborg

- autodidakt guitarist, bassist, sanger og producer

270 - medvirker på ca. 170 danske plader

- udgiver 17 albums med Gnags i

perioden 1975-96 275

- udgivet seks albums i eget navn senest: ”When The Time Is Right” 2011

- gået på kunstakademiet og har lavet covers til flere Gnags-albums bl.a. Mr. 280 Swing King + sine egne

- Grammy hæderspris 2001 (med Gnags) Ken Gudmans Mindefonts Pris 2005 285

- driver eget studie i forhaven, hvor bl.a. Allan Olsens seneste cd er indspillet

- netop afsluttet Danmarksturné med eget band – forårsturné med Sanne 290 Salomonsen og Allan Olsen

- www.per-chr-frost.dk

295

300

305 310 315 320