marts 2014

5. årgang | 1. udgivelse

Mere end én vejleder: attraktive erhvervsuddannelser...og forandringer!

skolepraktik | Yahya Hassan | speed-dating | og meget mere!

2 3

Mere end én vej er uddannelsescenter Holstebros Medarbejderblad

tekst og redaktion: direktør svend ørgaard, vicedirektør jens knudsen, direktionssekretær vera bagge, claus H. Hansen Fotos: claus H. Hansen design og grafik:

koMMunikationsteaMet, trine bundgaard tryk: uddannelsescenter Holstebro, 1000 ekseMplarer forside jan, rengøring

direktør svend ørgaard

direkte: 99 122 200

Mobil: 99 122 200

Mail: svend@ucHolstebro.dk

vicedirektør jens knudsen

direkte: 99 122 400

Mobil: 99 122 400

Mail: jk@ucHolstebro.dk

direktionssekretær vera bagge

claus H. Hansen

Mail: info@ucHolstebro.dk

koMMunikationsteaMet

trine bundgaard

deadline for Materiale til næste nr.:

20. Maj 2014. – udkoMMer 11. juni 2014.

3 I leder

4 I yahya hassan

5 I jimmi jakobsen

6 I det autodidakte talent

7 I syng med svend

8 I speed-dating

9 I dm, transportlærlinge

9 I og oscaren går til...

10 I vis os din hobby-dag

10 I nullermændene

11 I portræt af eliteroere

12 I skolepraktik

14 I personaleforeningens

generalforsamling

15 I handelsskole dm

16 I åbent hus 01.02.2014

stemningsbilleder

ansvarshavende redaktør redaktør redaktion Layout og grafik

3 4 5 6 7 8 9 10 10 12 13 14 15

attraktive erhvervsuddannelser... og forandringer !leder af jens knudsen

Erhvervsuddannelserne bliver udfordret i tiden. Her tænker jeg først og fremmest på den kommende EUD-reform og på, hvordan uddannelserne kan blive mere attraktive for de unge? Derudover er der en del reformer som følger, her tænkes på vejledningsre-formen, OK13, og den allerede igangsatte kontanthjælpsreform. Disse udfordringer stiller store krav til os alle i erhvervsskolesy-stemet og måske sætter de os i en uvant rolle - og i en situation, hvor der stilles store krav til et uddannelsesområde, som i fremti-den skal overveje at ændre strategi under alle omstændigheder, hvis man kun ser det ud fra et økonomisk perspektiv og glemmer den pædagogiske side lidt...

Hvordan kan erhvervsuddannelserne afstikke kursen for ”virk-somhedens” overordnede og langsigtede udvikling, når vi hele tiden bliver udsat for ydre påvirkninger der gør, at vi skal ændre kursen og bare løse de opgaver og forventninger, som omgi-velserne: kommunerne, regionerne og organisationerne har til os som uddannelsesinstitution? Dette er betingelserne ved at arbejde i en politisk styret og en meget konjunkturfølsom orga-nisation/system, som erhvervsuddannelserne er.

Overordnet er dette jo ikke noget nyt. Det har vi altid gjort, og vi vil også skulle gøre det i fremtiden, hvis vi skal spille en central rolle i et samfund, som stiller større og større krav til de unge, der skal klare sig på det fremtidige arbejdsmarked. Det nye er, at vi måske skal til at tænke og handle fuldstændig anderledes end vi tidligere har gjort. Der er i dag ikke noget, der er som det var i går - og vi ved ikke, hvilke udfordringer der ligger og lurer om et eller to år. Derfor er vi nødsaget til at udvikle vores organisation, så vi kan være på forkant med de udfordringer, vi vil møde i fremtiden. Kort sagt: det stiller store krav til vore fremtidige ressourcer og kompetencer, samt til den strategi, som vi på erhvervsuddannel-sesområdet lægger for fremtiden.

Udvikling af strategi og kompetencer udøves i et samspil – en stadig tilbagevendende balancegang – mellem de eksterne fak-torer og de interne faktorer i organisationen, hvor vi kan stille os selv de grundlæggende spørgsmål:• Er der behov for udvikling af vort forretningsgrundlag i form af

nye aktiviteter, uddannelser og projekter eller dækning af nye behov, der hører under vort naturlige markedsområde i det ge-ografiskeoptagelsesområde?

•Er der behov for effektivisering eller udvikling af organisatio-nens struktur, arbejdsformer, ledelsesforhold, bemanding og kompetencer inden for de områder, der skaber erhvervssko-lens særprægede kompetencer på markedet?

• Er der behov for en ændring af kapitalsammensætningen, res-sourcegrundlaget og indtjeningen, samt en omprioritering af ressourceanvendelsen?

De tre spørgsmål må vi tage med i overvejelserne, påvirke aktivt og udvikle gennem det daglige ledelsesarbejde og især gen-nem en mere styret strategi- og kompetenceudviklingsproces. Vi vil i fremtiden skulle arbejde mere målrettet end nogensinde, med tre forhold på erhvervsuddannelsesområdet:•markedsorienteret(udbuddet)•ressourcebevidsthed•udviklingskapacitet.

Og hvordan gør vi så det? Ja, det er det gode spørgsmål, men gør vi det ikke selv – er der nogen, der kommer og gør det for os. Sidst set i forbindelse med lovindgrebet OK13!

Men en ting er sikkert, det er forbundet med forandringer og om-struktureringer,hvilketergrundvilkårfordeflestearbejdspladser.Det vigtigste er bare, at forandringer gennemføres og håndteres på en velovervejet og god måde.

attraktive erhvervs-uddannelser

...og forandringer !

af Mette svane Quist

den 19-årige digter yahya hassan besøgte handelsgymnasiet i janu- ar måned. yahya hassan bragede sidste år igennem med sin selv-betitlede digtsamling, som med et oplag på over 100.000 har slået alle salgsrekorder for digtsam-linger i danmark; kun overgået af vita andersen.

Hassan er en af de første litterære stem-mer med indvandrerbaggrund og er i medierne blevet kendt for, via sine dig-te, at give stemme til underklasse-ghet-to-Danmark. Han skriver om en opvækst præget af vold, kriminalitet, religiøst hyk-leri m.m.

Flere elever har ganske frivilligt bedt om at måtte læse Hassans digte i dansk- timerne, lige som vores bibliotek har op-levet en uhørt stor interesse for at låne digtene – både før og efter Hassans be-søg. Faktisk har Bente måtte gemme bø-

gerne, fordi de blev revet væk, både med og uden præsentation af lånenummer!

Mange af vores elever har arbejdet med både digtene og debatten i undervisning- en, og den store interesse har, for alle ele- verne, været relationen mellem det selv-biografiskeogomverdenensreaktioner. Der var en intens forventningsfuld stem-ning i storrummet. Elever, lærere og det lokale politi var mødt op – alle i impone-rende stort antal! Under besøget blev han interviewet af et par af skolens lære-re, han læste op af sine digte og besva-rede spørgsmål fra eleverne. De spurgte ind til hans digte og processen med at skrive dem, men også til det forhold, at hans digtsamling i den grad har præget samfundsdebattenogharfåetstorindfly-delse på hans private liv. Vi lyttede og stillede spørgsmål til en ung mand med markante holdninger, men

også med en lun humor og en imøde- kommende indstilling. Som han selv sag-de, da han tog spørgsmål fra eleverne, så ville han gerne have, at den, der spurgte, rejste sig op – „Det kunne jo være en køn pige!“

Efter 1½ time var det slut. Yahya Hassan kom, han så og han sejrede – og så tak-kede han af.

Vi har evalueret arrangementet med seks klasser. Mange skriver, det er det bedste arrangement, vi har afholdt på hhx. Det glæder en gammel dansklærer, at faget ser ud til at kunne konkurrere med de måske mere oplagte handelsprægede foredragsholdere, stand-uppere, event- piger og bands!

Hassan har en tatovering på sin hånd. Der står ORD! Han er med til, at debatten og detleve(n)deordharfåetenrenæssance– også på Holstebro Handelsgymnasium.

Yahya Hassanhan kom, han så og han sejrede...

Præsentation ny studievejleder på eud, Mad til mennesker – jimmi jakobsen af jens knudsen

Jimmi sidder ved sit skrivebord og er optaget af en telefon, som kræver hans særlige opmærksomhed. Det er en ung mand, som gerne vil starte her og nu, fordi kontanthjælpsreformen ”banker” på. Den unge mand får en kyndig og håndfast vejledning, så han ikke er i tvivl om, hvad der kræves inden starten på grundforløbet, og at det ikke bare lige er et sted, hvor man kommer for at være – men for at lære.

Man skal ikke tale med Jimmi ret lang tid, før man føler sig velkommen og for-nemmer, at han vil det bedste, for at man skal få en god oplevelse af sam-været og samtalen. Jimmi er 42 år, og som han siger, „Det skulle man jo ikke tro. Jeg har også barberet mig for at se lidt yngre ud, nu da du skulle komme for at snakke til det her medarbejderblad“. Jimmi blev ansat som slagterfaglærer i 2009. „Motivationen for at blive faglærer ligger i, at jeg godt kan lide at udfordre mig selv. Det faglige felt set i relation til det pædagogiske er spændende. Ikke mindst samværet med de unge men-nesker og møde dem der, hvor de er, skabe relationer og få tingene til at lyk-kes – så bliver jeg rigtig ”høj”, og det er skidegodtatsedeungeflyttersig–fordiman vil dem.“

Efter at Jimmi blev udlært i 1992 hos Skelhøje Slagteren i nærheden af Dol- lerup Bakker, gik turen til Irma i Holte. „En aften læste jeg noget om at arbejde i Israel i Kibbutz – 14 dage efter, sagde jeg mit job op, pakkede alt og opsagde lej-ligheden og rejste! Jeg har aldrig vasket så meget op i hænderne, som jeg gjorde dernede.“

Der har aldrig været langt fra tanke til handling for Jimmi. Da han kom hjem, gik vejen omkring VUC for at tage 10. klasseogderefterfiremånederafstedmed rygsæk til Thailand og Australien. Herefter gik han i gang med at studere til levnedsmiddelteknikker.

Selvom Jimmi har rejst meget og taget de udfordringer, som det har medført, måtte hanfaktiskhelttilThyborønforatfindesinkone Jane, som i dag arbejder som blom-sterbinder i Ellebæk Blomster. Sammen har de to drenge på henholdsvis seks og otte år, som begge går på Birkelundssko-len. De bor på Anne Anchers Vej, hvor det meste af fritiden bruges sammen i deres familie, der også inkluderer en belgisk hyrdehund, som kræver en del motion og træning. Desuden bruges ferier på cam-ping i det sydlige med deres, efterhånden noget gamle, campingvogn.

„Udfordringen ved at være studievejleder er, at man ved aldrig, hvad og hvem der kommer ind af døren, og hvordan dagen går. Her kommer eleverne, når de har brug for dig, og den kontakt man får i dette job skulle gerne gøre en forskel. Mangfoldigheden i opgaverne overra-sker mig meget. Små ting for mig er store ting for dem, derfor er det vigtigt at lytte til dem og deres problem. Det kan være lige fra almindelige vejledningsmæssige råd om uddannelsesvalg eller praktik- pladssøgning, til kæresten har slået op, og nu har den pågældende et boligpro-blem. Udfordringer er der nok af, og det er rigtig spændende! Vi har et stort an-svar i den vejledning og rådgivning, vi som studievejledere giver de unge. På den anden side skal vi jo ikke tro, vi kan og skal løse alle de udfordringer, som de unge mennesker giver os, men en ting er sikkert,deskalføle,defårenkvalificeretog sober behandling, som de kan bruge i deres videre færd i uddannelsesvalget eller i deres livsmestring.

Nu glæder jeg mig til at få vejlederuddan- nelsen og få nye værktøjer, der kan hjælpe mig i kommunikationen med de unge og måske se vejlederfunktionen i nye per- spektiver – ikke mindst set i relation til den nye EUD-reform, vi venter spændt på.“

7

det autodiadakte it-talent

Iefteråret2005fikHolstebroHandelssko-le en ung mand i arbejdsprøvning. Forhi-storien var noget med VVS og ventilation og et uheldigt fald fra et stillads, og selv om der blev kæmpet med at vende tilba-ge til det oprindelige fag, så ville helbred- et ikke rigtig spille med. Den unge mand

havde altid haft interesse for IT, og måske kunne det være noget – sådan lidt forsig-tigt og med en masse forbehold.

Nu passer forsigtighed og forbehold ikke helt til Michaels gemyt, og i løbet af kort tid var han en etableret medarbejder i IT- afdelingen – med de begrænsninger, som helbredet nu engang bød på. Vi opdagede hurtigt, at vi havde fået en ung mand med sans for det kommunikative og – lad os bare være ærlige – en smule rap i replik-ken på den gode og charmerende måde. Heldigvis udviklede helbredet sig i den rig-tigeretningsamtidigmed,atMichaelfiksig møvet mere og mere ind på de opga-ver, som Lars fandt frem til ham. Han blev hurtigt og er stadig så godt som uundvær-lig, og lige nu med et kæmpemæssigt an-svar for en stor organisations servere, drift og performance generelt. Og så er han et ganske forfriskende ansigt ud ad til!

Lad mig illustrere den sidste oplysning med et par hændelser. Da Bertel Haarder, efter et besøg på handelsskolen i Holste-bro,havdetravltogfluksskulletilKarup og retur til den store by, var Michael chauffør i handelsskolebilen, og cirka tre kvarterefterafgangfraDøesvejfikvikvitteringenpåsms:”Pakkenafleveret”!

Og da IT-samarbejdet blev udvidet til at omfatte Lemvig Gymnasium, var der en kort overgang lidt uro på de kommuni- kative linjer. Lars valgte at sende Michael til Lemvig, og i løbet af ingen tid var sa-gerne rettet ud, i og med Michael startede

med at bede Lars Ebbensgaard fremvise billedet, hvor han og Møllehave bliver an-holdtiKøbenhavn.Hanfikhelehistorien,og er der noget, han kan den gode mand, så er det at lytte og tale med dem, han lytter til. Alle var glade, og det har kørt lige siden.

Michael er meget glad for arbejdet i IT- afdelingen og ikke mindst for kollegerne derovre. Fra sammenlægningen i 2010 og frem til i dag har afdelingen manife-steret sig med høj kvalitet og en imøde-kommenhed, som virkelig er mærkbar og værdsat hos brugerne. Der er ingen tvivl om, at den gode Michael er eksponent for det gode humør og de hurtige svar – men sandelig også for den høje kvalitet og de innovative løsninger.

En enkelt gang har han været i seriøse vanskeligheder. Det var da, vi skiftede

platform til Windows 8 og i løbet af lørdag formiddag mistede forbindelsen til Uni-C. Da var gode råd dyre, men hvem andre end Michael kan formå en Uni-C chef, som han tilfældigvis har telefonnummeret på, til at tage ind på arbejde og starte serveren op igen. Selv på 300 kilometers afstand kan han åbenbart være svær at sige nej til.

I fritiden spiller han dart. Han er endda formand for dartklubben og er blandt de cirka 50 bedste dartspillere i dette konge- rige. Hvem skulle lige tro det, spørger jeg bare. Når der ikke kastes pile, så træ-

ner han nogle piger i håndbold helt ude i Ørnhøj – nok mest fordi niecen spiller på holdet. Han gør, uden at fortrække en mine, opmærksom på, at han er tidligere handelsskolemester i golf – placeret lige foran undertegnede, hvilket jeg naturligvis havde fortrængt og i øvrigt fortsat husker som en traumatisk oplevelse.

Privat er han gift med Maja, som arbejder i statsforvaltningen i Ringkøbing. De to bor i eget hus her i byen, og vi er alle fulde af beundring for den søde Maja, som i den grad har dresseret Michael til at være en sød og imødekommende fyr med et vid-underligt glimt i øjet.

Der er måske alligevel ikke så langt fra VVS faget til IT-medarbejder. Men et po-sitivt sind og en udpræget vilje til at tage udfordringerne op, fornægter sig aldrig og gør vejen kortere og nemmere.

michael ager jensen har de kommunikative evner til at klare sig i orkanens øje på nørre boulevard.

af svend ørgaard

det autodidakte it-talent

Michael Ager Jensen viser direktøren et par tricks på nettet!

det gjorde vi så! vi sang af karsken bælg. og svend foldede sig ud med de fortællegaver han nu er så godt udstyret med, og som han givetvis har beriget mangen skoleelev med – på mors og i tvis – for år tilbage.

40 deltagere var vi, og Svend havde alli-eret sig med musikerne John Fischer og Karsten Søndertoft i lærerværelset på Døesvej 76.

Halvdelen af sangene var fra højskole- sangbogen, og resten var samlet i et sang-hæfte. Vi kom vidt omkring med nye, gamle, aften- og årstidssange. Danske såvel som udenlandske. Men som den gamle Kresten Knudsen fra VULKAN i Holstebro sagde: „Sprog har aldrig voldt mig besvær.“ Og så tilføjede han: „Undtagen det danske!“

Historien var, at når han i forretningsøje-med rejste til Sydamerika, så spurgte folk hjemme i Holstebro: „Jamen Kresten, hvordan klå’er du dæ da dæ’øwer?“

Så svarede Kresten nok så frejdigt: „Mi engelsk war da æt a det bejst – men djær dansk, det dutt da slæt æt!“

Vi havde ikke problemer med hverken det danske, den irske folkemusiksang Molly Malone eller spiritualsangen Nobody Knows the Trouble I’ve Seen.

Svend fortalte vidt og bredt om historier og anekdoter i forbindelse med de valgte san-ge. Men allerstørst fokus var der på præst i Thorning og Spentrup, Steen St. Blicher, og især to af hans klassiske noveller:

1)Brudstykker af en Landsbydegns Dag-bog–omdenfinedamefrøkenSophie,fortalt med en forelsket Morten Vinges ord og følelsesregister. Morgen Vinge får ikke sin Sophie. Hun får Jens i stedet for, og hun ender som lugekone. Hendes liv hænger som en pjaltet og slidt striktrøje – i trevler.2)Hosekræmmeren – om den smukke Cecilia, der forelsker sig i Esben. Men den

hårde fader, hr. Mikkel, vil ikke have, de unge får hinanden. Hun bliver sindssyg og myrder sin elskede Esben. „Den største sorg i verden her – er dog at miste den, man har kjer.“

Svend læste op fra novellerne og faldt hele tiden over Blicher-motivet Ak, hvor foran-dret. Og med jævne mellemrum blev hans ordafløstafvoressangogmusik.Johnog Karsten spillede fortrinligt, og det gik alt sammen noget så vældigt. Men ved Væg-terversene nr. 555 i 17. udgave, da var vi lige ved at komme til kort. Svends ambition var, at vi skulle klare vægtervers nr. 8, 9, 10 og 11. Det gik også lige. Men det er en gammel fætter, den sang, fra det 16. århundrede, så den lå altså ikke lige først for i vort repertoire.

En rigtig skøn og dejlig aften var det – det fornemmedes i forsamlingen. Tak for det til alle deltagere, her under ar-rangørerne, John, Karsten og Svend.

af vera bagge

martsslagtertilbud

lækker farseret kYllingm/feta og soltørret tomat

kun kr. 59,95/stk.

syng Med svend!30.01.2014| arrangeret af det kulturelle eventudvalg

6

98

og oscaren går til...

LAgErområDET

nr. 1 Lotte Arhøj,

Helikopter Wing Karup

nr. 2 Stephan Vangsgård,

Actona Company

nr. 3 Jacob Søndergård,

Actona Company

nr. 4 Frank Johansen,

Danske Fragtmænd, Herning Ikast

cHAuFFørFAgET

nr. 1 martin Elkjær Hansen,

Pugholm Transport

nr. 2 Henrik Søndergaard,

Tvis Vognmandsforretning

nr. 3 Bjørn Nordskov,

Tvis Vognmandsforretning

nr. 4 rasmus Fredskild

BMS Krangaarden

under åbent hus-arrangementet, lørdag 1. februar, blev de lokale mestre fundet.

De otte mestre skal nu deltage i de Danske Mesterskaber i foråret 2014.

dM for transportlærlinge af claus Hansen

Hvert år afholder Transporterhvervets Uddannelser DM for transportlærlinge med støtte fra landets transportskoler og enga-gerede sponsorer, som repræsenterer branchen i form af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter, uddannelsesfonde og virksomheder.

DM 2014 foregår hos EUC Syd i Aabenraa lørdag, den 24. maj. DM for transportlærlinge består af en konkurrence for lagerlær-linge og en konkurrence for chaufførlærlinge, som bliver udtaget lokalt på landets transportskoler. DM bliver afholdt hvert andet år i forbindelse med transportmessen i Herning, og hvert andet år på en skole, som stiller både plads og mandskab til rådighed.

DM er altid en glædelig begivenhed, som er med til at sætte fokus på de transportfaglige erhvervsuddannelser, og er med til at demonstrere de høje faglige kompetencekrav, de unge lærlinge stilles over for i deres uddannelse.

415,4 mm

SPEED-DATING jobsamtaler som

det siger...

VIRKSOMHEDERNE“En god måde at møde kandidaterne, som alle var mødt forberedte op.”

(Susanne Reinert, ATP)

“Jeg havde en fantastisk dag, der gav mig noget at tænke over. Der har ikke været noget at udsætte på dagen, informationen eller indholdet. I var utrolige moti-verede og jeg følte mig i godt selskab. Eleverne var lige så motiverede, hvilket var skønt. Synes det er rigtig godt, at I forlanger, at de udfærdiger en ansøgning.”

(John Hatting, Holstebro Politi)

“Godt initiativ. Jeg har fået rigtig meget med her fra, og jeg håber eleverne har fået noget ud af det. Vil rigtig gerne med næste år.”

(Anne Marie Andersen, retten i Holstebro)

“Vi er klar næste år! “Der var rigtig mange gode emner at arbejde videre med. Fortsæt endelig med samme koncept og opsætning. (Kim og Louise, TDC butikken)

det siger...

ELEVERNE“Fedt initiativ! Det var postivt at snakke fysisk med en person fra en virksomhed.” (Patrick Urbrand Andreasen, HG2C)

”Det var positivt, at man blev øvet i jobsamtaler og fik indblik i, hvordan det foregår, og hvilke spørgsmål, man kan få stillet. Butikkerne var rigtig søde, og jeg synes, at det var godt, at nogen af dem havde en elev med.” (Josefine Østervemb Nielsen, HG2A)

”Det var godt, at man fik mulighed for at vise virksomheden, hvem man er, og hvad man har at byde på. Det gav en god fornemmelse af, hvordan en jobsamtale foregår. Og ved at det var på skolen, bliver man også mere tryg.” (Sarah Thinggaard Pedersen, HG2B)

I KALENDEREN ALLEREDE NU!

18. FEBRUAR 2015 PÅ HANDELSSKOLEN

SÆT X

Vi oplevede stor succes med 2014-arrangementet, hvor 18 virksomheder besøgte Handelsskolen og afholdte 232 samtaler med 87 af vores elever.

YDERLIGERE INFO OG TILMELDING: Jette Stefansen · Telefon 99 122 332Døesvej 76 · 7500 Holstebro · Telefon 99 122 333 · www.hg.ucholstebro.dk

speed-dating bliver til faste forhold– Dating mellem virksomheder og elever på HG

236 samtaler på tre timer. det var, hvad det blev til, da handelsskolen, uch, afholdte speed-dating mellem områdets virksomheder og eleverne på hg business og hg voksen.

Eleverne på HG, der afslutter deres HG i april og juni, og eleverne på skolepraktik, havde en rigtig god dag. De fikvirkelig prøvet deres talegaver af i de mange samtaler med virksomhederne.

„Eleverne siger i deres evaluering af arrangementet, at de har lært meget ved at gå til samtalerne,“ fortæller faglærer og en af arrangørerne, Vibeke Dixen Nielsen. „De er blevet mere trygge ved at gå til samtale. De har lært noget om virk-

somhederne,ogdekanbedreaflæseinterviewerskropssprogog tilpasse deres væremåde til den enkelte virksomhed.“

Virksomhedernemelderogsåkonstruktivtilbage,ogdefle-ste har allerede tilmeldt sig næste år. Nogle havde endda fleregodeforslagtiljusteringer.

Virksomhedernefik10min.sammenmedhverenkeltelev.På denmådekunnedeiløbetafdagenfindeudaf,hvemdegerne ville have en „second date“ med. Og måske – hvem ved – fører det til et fast forhold.

Vil du vide mere om arrangementet kan Vibeke Dixen Nielsen kontaktes på vdn@ucholstebro.dk

af claus Hansen

1110

de har ikke en chance!

nuLLerMændeneaf svend ørgaard

Den første folkeskole, jeg i sin tid var ansat på, var traditionel på den måde, at pedel-len og hans hustru sørgede for, at tingene omkring os virkede. Når skoledagen var ved at slutte, stødte et par af de lokale fruer til, og så blev der gjort rent. Tingene var i orden, og man gik ikke lige der, hvor der var vasket gulv. Hvis man gjorde, var der skideballe og kritiske miner. Vi ansatte og ikke mindst elevernes forældre var begej-strede for det, og kvaliteten var i top.Holstebro Kommune var en af de første kommuner her i landet, som begyndte med udliciteringer. I starten af 90’erne blev al rengøring udliciteret til ISS, og det rejste et ramaskrig blandt skolefolk og ikke mindst blandt forældre. Forargelsen var både ret-tet mod den kendsgerning, at de lokale fruer blev arbejdsløse, men sandelig også mod kvaliteten, som slet ikke matchede tidligere tider. Ak ja – alting forandrer sig, men kun til det værre.Jeg vil nødigt gøre mig klog på, om kvali-teten var dårligere, men der er stor sand-synlighed for det, i og med besparelsen for

kommunen var gigantisk. Og man sparer ikke den slags penge ved at få en anden leverandørafflydendebrunsæbe.Herskærer man i mandskabsstyrken og sæt-ter færre minutter af pr. lokale, og det vil kunne ses på kvaliteten.Her på UCH har vi udliciteret en stor del af rengøringen, og lad det være sagt med det samme og uden omsvøb. Vi er super til-fredse med Rengøringscompagniet. Det er dygtige og kompetente folk, som udfør- er arbejdet med omhu og kvalitet. Vi ser dem i det daglige fra cirka klokken 13 til langt ud på aftenen for de sidste. Altid god for en hilsen og venlige og smilende an-satte. Det betyder rigtig meget for os, at lokaler og gange ser ordentlige ud, fordi vi frekventeres af virkelig mange forskellige mennesker døgnet rundt – og rigtig mange af dem er kunder i UCH-butikken. Men det hele er ikke udliciteret. På Bastrupgårdvej har de deres eget rengø-ringskorps bestående af Lisbeth, Emma og Lotte, som godt nok lige nu er på bar-sel. De arbejder sådan i snit 20 timer om

ugen med deres rengøring, og de er på mange måder ganske forgudede derude – og de fortjener det. Kvaliteten er i top og fleksibilitetenerstortsetgrænseløs,hvilketbygningstjenesten ofte udtrykker taknem-melighed for.Så er der Skolehjemmet og Kent Wam-bergs stab, som også tager sig af Ski-vevej 112 – altså Lægaard. Det er i lig-hed med Bastrupgårdvej rengøringsfolk ansat af UCH. På skolehjemmet hersker Karen Louise, Daniela, Jette og Maria og et par af dem har også timer på Læ-gaard. Lise Norre går også til hånde på Skolehjemmet, og alt i alt er standarden derovre nøjagtig lige så stor, som på de øvrige dele af UCH. Vi skal huske at skønne på det arbejde, som udføres. Bare fordi de alle gør det fremragende, skal det ikke betyde, at vi helt glemmer dem, og derfor er det så godt som obligatorisk lige at hilse på, når man kommer forbi dem. Du får altid en hilsen og et smil retur, og det skal man bestemt ikke kimse ad i vores branche.

Det er hårdt og målrettet arbejde...

men de nyder hvert sekund! af svend ørgaard

to uch gymnasielever er i toppen af dansk roning. mads fra htx er førsteårs senior og frederik fra hhx er i gang med deres sidste år som juniorroer.

Alle her i byen husker den hæder, som overgik Freddy Quist fra Holstebro Roklub til Sport 2013 i Herning. Hvis ikke vi vidste det i forvejen, så blev det slået fast, at Holstebro Roklub er velfunge-rende og har mange talentfulde og dygtige roere tilknyttet, og at en meget stor del af æren for det, skyldes ildsjælen Freddy Quist.

Frederik Taulbjerg går i 2. A på handelsgymnasiet, og Mads Fischer går i 3. B på teknisk gymnasium. De to veltrænede fyre er i toppen af dansk roning, og der kommer man ikke uden hårdt arbejde og en målrettet indsats. De har som ungdomsroere roet en del sam-men, men netop det ene års aldersforskel har gjort – og gør – at de hvert andet år er i forskellige klasser. Men uagtet det, så ligner de hinanden en hel del, når man sådan har dem over for sig. De er veltrænede, og udstråler den der afklarede tilgang til livet og uddannelsen, som eliteidrætsfolk tit behersker. De ved godt, hvil-ken vej de vil, og de er i den grad parate til at betale prisen for det.

Når jeg spørger dem, om det er Freddy Quist, der alene har æren for det, så nævner de begge omgående, at Holstebro Elitesport også spiller en stor rolle i deres karriere og deres fremgang. Det er klart, at professionalismen i miljøet i Holstebro Roklub er en vigtig faktor, men elitesporten har fået en masse struktur ind over det hele og har tilknyttet kostvejleder og mentaltræner. Facit er, at vi kan være stolte af såvel en aktiv og ambitiøs roklub, som af det arbejde, som Holstebro Elitesport udfører. Der er i øvrigt også ros til underviserne på de to gymnasier, fordi både Frederik og Mads oplever en meget positiv velvilje fra lærernes side til at få indhentet det faglige stof, som et ekstra fravær i ny og næ genererer.

Begge er Team Danmark-elever, og begge har valgt at gennemfø-re deres uddannelse på tre år, og det kræver bl.a. også forstående og positive undervisere.

For dem, der mener, at roning er en tur fra Vandkraftværket og ud til Tvis Mølle og tilbage igen en gang imellem, så har jeg lige en korrektion. De unge mennesker er her i vintersæsonen nede på 10 træninger pr. uge – kun fredagen er fridag, men den slendrian gør de noget ved nu, hvor sæsonen for alvor starter.

Frederik er så privilegeret, at han roer i en bådtype, hvor alle roere kommer her fra klubben, og på den måde har de nemt ved at træne sammen. Mads er seniorroer, og hans træningskammerater er i Bagsværd,såhererdetlidtvanskeligereatfindetræningstidsamlet. Fælles for de to er, at de er utroligt målrettede. Frederik og hans team sigter efter deltagelse ved EM i Belgien og en podieplads ved VM i Hamborg senere i år. Mads har U23 EM i Varese i Italien forøje,hvorderesletvægtsfirergerneskulleopnåetgodtresultat.De er dedikerede – målrettede og utroligt charmerende. De lever fintmed,atdeikkegårsåmegetibyensomderesjævnaldrendekammerater, for deres oplevelser ved roning er langt større og af en helt anden karat.

Når jeg spørger dem, hvad det værste er ved at træne så meget, så er det ikke muskelømhed eller sure regnvejrsdage – nej, det værste er blæst og især modvind. Det er træls at ro under den slags omstændigheder. Spørger jeg så om det bedste, så er det processen fra hård og målrettet træning frem mod resultater. Når man står der på podiet, så er alle sure timer for længst gemt væk, og hele processen er gået op i en højere enhed. Så er det fedt at være eliteroer!

Mads Fischer, htx

Frederik Taulbjerg, hhx

vis os din hobby-dagkunne du tænke dig at præsentere din hobby for dine kollegaer en lørdag her i foråret ...

Er du motorcykel-entusiast så mød de andre. bygger du modelfly eller andet spændende? samler du på vin, kuglepenne, platter, lysestager, mønter eller andet spænden-de? fremstiller duspecielleting,somduvilpræsentere(fxtøj,tasker,kurve,kniveellerandet)?Erdukunstner af en slags? spiller du bob, kort, eller andet, så lav en turnering/ konkurrence på dagen. Spiller du musik, synger eller vil du optræde, så tilmeld bandet, koret eller dine medspiller. Er du til veteranbiler, sportsvogne, racebiler eller selvbyg af en slags, så præsenter det denne dag. Er du madkunstner af en slags, så præsenter din kunnen for dine kollegaer. Eller kunne du tænke dig at være med til at etablere et internt bagagerums-marked, hvor vi bytter, sælger eller laver en god handel med de ting, vi har i overskud? Eller kunne du bare tænke dig at hygge dig på dagen sammen med dine kollegaer?

mener du, at et sådan arrangement kunne være spændende at deltage i, så kom med input, spændende ideer og en forhåndstilmelding senest 1. maj 2014. så vil vi i eventudvalget gøre vores bedste!

kom med...input, ideer og

forhåndstilmelding

senest 1. maj 2014

Arrangementet bliver lørdag 16 august.Kontakt Eventudvalget, og oplys hvad du vil bidrage med.

1312

4

”SKP er en spændende mulighed for at komme videre med en relevant kontor-

uddannelse. Vi får et stort ansvar – Vi får fx lov til at udføre relevant bogføring,

og vi kommer rundt til både indkøb, reception, økonomi og salg, hvor det typisk kun er to-tre

afdelinger, du kommer omkring ude i virkeligheden.”

Susan Galsgaard Bonitz

Skolepraktikelev, kontor

af claus Hansen

mangel på praktikpladser til unge, der vil være tøm-rer, teknisk designer eller mekaniker, er langt fra no-get nyt problem. På trods af diverse opfindsomme idéer og bonusordninger har det været mere reglen end undtagelsen de sidste 20 år, at 6-7.000 elever på erhvervsskolerne har stået uden lærepladser.

Om den praktikpladsaftale, som blev indgået i november kunne ændre det billede, anså Dansk Byggeri for tvivlsomt.

Det ser ud til, at vi har gjort det standpunkt til skamme. De unge vi på Uddannelsescenter Holstebro har inde i skolepraktik, får ilangtdeflestetilfældeenordinærpraktikplads–indendeerfærdige med deres uddannelse.

Grebet er at udvide skolepraktikordningen, og gøre det muligt atstykkevirksomhedspraktikkensammenafflereogkortereforløb,sålangtfleremindreogspecialiseredevirksomhederreelt kan tage unge i lære, end tilfældet er i dag. Det virker langt hen af vejen. Det viser sig, når vi opsøger den enkelte virksomhed, at de ikke helt kender reglerne for at tage en elev.De ved slet ikke nok om de mange forskellige muligheder, ordningen giver.

Hvis der for alvor skal gøres noget ved, at hver femte i dag står uden en kompetencegivende uddannelse, så skal det samarbejde mellem os og virksomhederne optimeres. Vi skal forklare små og mellemstore virksomheder, at de kan prøve en elev af i virksomhedsforlagt undervisning, og de kan få en kort aftale, der passer til netop deres virksomhed og de mål-pinde, eleven mangler osv.

unge takker nej til skolepraktikHalvdelen af de unge, der står uden praktikplads, har selv fravalgt at fortsætte deres uddannelse i skolepraktik, viser en ny opgørelse. De unge bør tage ansvar for egen uddannelse og udnytte uddannelsesgarantien, mener Dansk Byggeri.

Inden for Bygge og anlæg står over 2.400 elever uden en prak-tikplads. Over halvdelen af dem har takket nej til en skolepraktik-plads og dermed en mulighed for at færdiggøre deres uddannelse.

Det er skolepraktikkens dårlige ry, størrelsen af skolepraktik- ydelsenoginogletilfældebehovetforatflytte,derfåreleverne til at fravælge skolepraktik. Politikere og fagforeninger har en tendens til at give virksomhederne ansvaret for, at de unge står uden praktikplads. „Det er rigtigt, at vi i erhvervslivet skal gøre

alt, hvad vi kan for at udnytte den praktikpladskapacitet, der er i virksomhederne. Men de unge må også selv tage ansvar,“ siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri.

Det er slet ikke det billede man får, når man spørger rundt på UCH. Dels vil de unge meget gerne tage ansvar, og dels er de meget glade for skolepraktikken. De unge giver stort set alle sammen udtryk for, at det faglige niveau er helt i top. Dog kan

de godt savne kundekontakten, at blive presset af hastigheden og måske også den jargon/kultur, der er i den enkelte branche.

Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri mener, at de unge skal se skolepraktikken som et springbræt til at få en praktik-plads i en virksomhed. Hun understreger, at skolepraktik er langt bedre end ingen uddannelse.

”Skolepraktik er et super fedt alternativ, når man ikke kan finde en læreplads. Selvfølgelig ville jeg hellere

have en læreplads – hvilket jeg i øvrigt lige har fået. Men jeg er blevet super positiv overrasket. Vi arbejder

megetselvstændigtogermaks.fireindeafgangen,såvoresinstruktørhargodtidtilos.Deterfedt!”

Jennifer Breiner LarsenSkolepraktikelev | ernæringsassistent

skolepraktik

Gør en forskel!

15

dm i skolehåndboldaf jan olesen

25. og 26. februar deltog holstebro handelsskole i dm i skolehåndbold, hvor tidligere og nuværende ele-ver, der er eller har været tilknyttet holstebro sports college, inklusiv træneren fra vores håndboldlinje, har deltaget. Drengene startede indledende pulje med at møde Aarhus, hvor det blev til en 12-måls sejr. Anden kamp stod mod sid-ste års semifinalemodstander fra Ikast, og den blev vundetmed 3 mål. Puljen sluttede drengene af mod CPH West, og de blev slået med 13. Dermed var drengene klar til A-slutspillet omonsdagen,hvormodstanderne ikvartfinalenvarde lokale drenge fra Randers.

Efter en lidt skidt start kom drengene stille i gang, og stod til sidst meden4-målssejr.Nuvarsemifinalendetnæsteopgør.OgdetblevetlokaltopgørmodSkjern.Desværrefikdrengeneigenendårlig start, men efter at have været nede med 2-6 kunne de gå tilpausenmed9-9.Dadekomudtilandenhalvleg,fikdeigenendårlig start – og denne gang kunne de ikke indhente modstan-deren, hvilket resulterede i et 1-måls nederlag. Det blev dermed drengenes exit fra turneringen.

igernes turnering startede med, at de mødte CPH West, der skul-le vise sig at være en let sag, da de slog holdet med hele 27-9.

Derefter skulle de møde Randers, der stillede med et meget godt hold. Efter at have kæmpet godt under hele den tætte kamp, måtte pigerne til sidst desværre se sig slået med resultatet 21-17.

TrodsdetskullepigerneomonsdagenspillesemifinalemodRoskilde, der havde vundet sikkert deres to kampe på første-dagen. Pigerne startede skarpt og var klar i hele første halv-leg, hvor de kunne gå til pausen foran med 10-6. De kunne dog ikke holde koncentrationen i anden halvleg, og det be-tød, Roskilde kom langsomt nærmere – og endda foran. Da der var fem sekunder tilbage, var pigerne bagud med 17-18. De havde netop fået et frikast, og tiden var stoppet. Dette blev omsat til en scoring, og kampen skulle nu afgøres i straffekast. Hvert hold skulle skyde tre gange. Roskilde startede med at score,hvorefterHolstebrofikdømtfejlpåderes.Ogsåscore-de Roskilde igen, så de nu førte 2-0 i straffe. Nu var der stort prespå,menHolstebrofikscoret,fikderesredningogsluttedeså med at score igen, så de udlignede til 2-2. Nu skulle holdene skyde et af gangen, indtil der var fundet en vinder. Her blev det afgjort i første forsøg, efter Roskilde brændte.

IfinalenskulleHolstebroendnuengangmødeRanders.Mendenne gang var der desværre ikke tvivl om udfaldet af kampen. Randers vandt sikkert. Og Holstebro stod tilbage med en meget flotandenplads.

generalforsamling

af vera bagge

personaleforeningens

06.03.2014 | i Bowl’n Fun Holstebro

lene houmark, sekretær i personaleforeningen, har givet følgende ”fakta” fra aftenen fra sig...

„Bowling fandt sted en times tid fra kl. 17. Der blev spillet, snakket i hyggelig atmosfære og nydt et enkelt glas.

Selve generalforsamlingen havde 46 deltagere. Her styrede dirigent Richardt G. B. Møller slagets gang. Kristian Andersen aflagdeberetningforåretsgangogunderstregede,atdereretgodt samarbejde i bestyrelsen. Det er en nem forening at være en del af – ikke mindst fordi der er rigtig gode, selvhjulpne udvalg: Festudvalget, Det Kulturelle Eventudvalg og Sportsudvalget.“

Alle aktiviteter i alle udvalg i årets løb blev omtalt. Kontingent på kr. 40,- pr. person pr. måned fastholdes fremover.

Bestyrelsen og udvalgene efter generalforsamlingen:

•Bestyrelsen(5pers.):KristianAndersen,JohnHagemann, Jette Stefansen, Lene Houmark, Niels Henrik Ringsted.•Festudvalget(8pers.):LykkeMøller,HelleSaaugaard,Kim B. Jensen, Tommy Moldt, Torben Palle Jørgensen, Arvid Knutsson, Jørgen Kjeldsen, Richardt G. B. Møller. •Eventudvalget(6pers.):SonjaKristensen,LeneFalk,Anne Marie Rokkjær, Lene Houmark, Jeanette T. Poulsen, Peter Møller Abrahamsen.•Sportsudvalget(7pers.):AnnVibekeMose,JetteStefansen, Anne Marie Rokkjær, , Dan Johannesen, Marianne Bligaard, Anne Marie Hansen, Hanne Lund-Nielsen.

• Revisor: Elin Toft.

Én ting er arrangørerne! sådan oplevede menigmand aftenen, ifølge kirsten nybo andersen... „Jeg mødte op i Bowlingcentret ca. 17.30, hvor der var god stem-ning på bowlingbanerne. UCH-holdene var sammensat efter navne således, at de var blandet på tværs af afdelingerne m.v. En rigtig god idé, synes jeg.

Generalforsamlingenforløbderefterfintmedgodeindlægfrabestyrelsen og de forskellige udvalg. Både bestyrelsen og de forskellige udvalg har gjort et stort arbejde, som vi huskede at takke dem for.

Derefter var der lækker buffet. Folk hyggede sig rigtigt meget. Alt i alt en god generalforsamling i Personaleforeningen, og en meget hyggelig aften.“

hvordan var indtrykkene så hos nogle af de øvrige deltagere ifølge andre adspurgte:

„Det var en god og hyggelig aften.“

„Det var rigtig godt at begynde med bowling. Og sjovt. Især var det godt med gruppeinddelingen. Her mødte man kolleger, som manikkesertildaglig.Detvarnogetsåfint.Selvegeneralfor-samlingengikretsågelinde.Madenvarfinoggod.“

Åbent hus stemningsbilleder

01.02.14