Perspektiv8/2011

08

BiB

lio

te

ka

rf

or

Bu

nd

et

s f

ag

ma

ga

sin

Pe

rs

Pe

kt

iv n

r. 8

· 20

11

te

ma

: Hv

ad

sk

al

e-B

og

en

ko

st

e?

Magasinpost MMPID-nr. 42385

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33

TEMA HVAD SKAL E-BOGEN KOSTE BiBLiOTEKErNE?

B i B L i O T E K A r

f O r B u N D E T S

f A G M A G A S i N

SEpTEMBEr 2011

Kontakt salgschef

Niels Christensen

for information på

[email protected]

•Optil38%rabatpånyheder

•Levering1-5hverdage•Indkøbudenbinding•Fuldreturret•SKI-godkendt

Jo NesbøGenfærd9. bind i spændingsserien om politimanden Harry Hole.Udkommer 10. oktober.

Haruki Murakami1Q84Bog1Første bind i ny trilogi fra Murakami.

Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO

Bøgerpånettetwww.saxo.com

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 31. oktober 2011. Alle bestillinger tillægges 29,95 kroner i forsendelse i Danmark. Ved køb over 500 kr. er leveringen gratis.

Justin BieberJustinBieber-MinhistorieHistorien om stjernen, der har taget teenage-pigernes hjerter med storm.

Jonas T. BengtssonEteventyrNy roman om livet i udkanten af samfundet fra forfatteren bag Submarino.

DIN PRIS127,97Eks. moms




TæNK SOM EN DiGiTALT iNDføDT | OpTiMiSME på iVA | BiBLiOMETri | åBNE KONTOrLANDSKABEr DELEr VANDENE

Lad andre tage sig af besværet....

Kontakt os - så fortæller vi mere!

Axiell kan med driftsstøttekonceptet Managed Services tilbyde:

• Drift• Proaktiv overvågning • Daglig kontrol af natkørsler• Udvidet åbningstid• Servicedesk - DDElibra support for alle bibliotekets medarbejdere

Med driftsstøttekonceptet behøver biblioteket ikke længere at bekymre sig om driften af bibliotekssystemet - men kan overlade hele ansvaret til Axiell!

I en fælles foranalyse identificeres de områder, som Axiell skal overvåge, drifte og kontrollere.

Frigiv på denne måde vigtige personaleressourcer til andre kerneopgaver!

Axiell Scandinavia A/SStamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre

tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · [email protected]

– Axiells Managed Services leverer varen!

Perspektiv_driftsstoette_sept_2011.indd 1 9/14/2011 1:47:56 PM

September 2011 · Perspektiv · 51

oktoBer 2011

1.-2.10. fagligt Landsmøde 2011:født digital.Sted: First Hotel Copenhagen, København.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

2.10. BøfA’s Generalforsamling 2011.Generalforsamling med uddeling af årets BØFA-pris.Sted: First Hotel Copenhagen, København.Arrangør: BØFA - børnebibliotekarernes faggruppe.

novemBer 2011

2.11. + 9.11. Sådan effektiviserer du din jobsøgning.2-dages workshop med den nyeste viden inden for jobsøgning samt værktøjer til at implementere den i din egen søgning.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Forbundet Kommunikation og Sprog og Bibliotekarforbundet.

9.11. introduktion til Bogsæsonen 2011.Sted: Quality Hotel Høje Taastrup.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

10.11. introduktion til Bogsæsonen 2011.Sted: Clarion Hotel Copenhagen,København.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

15.11. introduktion til Bogsæsonen 2011.Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

16.11. introduktion til Bogsæsonen 2011.Sted: Turbinehallen, Aarhus.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

17.11. introduktion til Bogsæsonen 2011.Sted: Quality Hotel Park Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

21.-22.11. Tr-uddannelse Modul D.Sted: ByggeCentrum, Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

23.11. roadshow: på arbejdesom underviser.En workshop for dig, der underviser,hvor du får gode råd til at blive bedre.Sted: Odense Centralbibliotek.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

28.11. roadshow: på arbejdesom underviser.En workshop for dig, der underviser,hvor du får gode råd til at blive bedre.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

30.11. roadshow: på arbejdesom underviser.En workshop for dig, der underviser,hvor du får gode råd til at blive bedre.Sted: Aalborg Bibliotekerne,Hovedbiblioteket.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrange-menter i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

AK

TIV

ITE

TS

KA

LEN

DE

R 20

11

Lad din personlige jobagent på Bibliotekarjob.dk finde de jobmulig-heder, der matcher dine ønsker og kvalifikationer.

Opret hurtigt og nemt din jobagent på Bibliotekarjob.dk.

Jobagenten finder de relevante stillinger og sender dig løbende e-mails med de nyeste jobannoncer.

Jobagenten giver dig tid til at slappe af.

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER PARTNER I PROFILJOB.DK

Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

HOLD FRI MENS JOBAGENTENFINDER ET JOB TIL DIG

Bibliotekarjob.dk tilbyder dig en række funktioner, der hjælper til at planlægge din karriere.

I udviklingen af Bibliotekarjob.dk har vi udnyttet vores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpasset dig og dine jobønsker.

Bibliotekarjob.dk er en del af Profiljob.dk netværket, som er et samarbejde mellem 14 af Danmarks faglige organisationer.

Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at du ikke alene modtager relevante jobannoncer fra Bibliotekarjob.dk, men også fra de øvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagent på Bib-liotekarjob.dk.

Mere end 15.000 personer har allerede oprettet deres personlige job agent på Profiljob.dk netværket.

Det er ikke optimalt for bibliotekerne at vælge markedets største forlagog gøre demtil KongeligHofleverandør.”

”

Læs artikeL side 14

Flemming Munch,områdedirektør på Statsbiblioteket,i debatten om e-bøger

Hvad skal e-bogen koste?

gadgets

Bibliotekerne skal finde en forretningsmodelfor udlån af e-bøger. Det bliver en kæmpe udford-ring at finde en model, som forlag og biblioteker kan leve med, og allerede nu i opstartsfasen er der heftig kritik af, hvem der er inviteret med til forhandlingsbordet.

tema14

36

BibliotekarforbundetsFagmagasinPerspektivlindevangs allé 22000 Frederiksbergtlf: 38 88 2233 · Mail: [email protected] Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dkekspedition mandag-fredag kl. 9-15

Udgiver: bibliotekarforbundet

Redaktion:ansvarshavende redaktør: Henrik Hermanntlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected] journalist: anette lerchetlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected]: sabrine Mønstedtlf: 38 38 06 36 · Mail: [email protected]ælp/korrektur:laura kjestrup nielsen · Mail: [email protected]ælp, del din viden:tanja blicher · Mail: [email protected]

Annoncer:dg Media as, st. kongensgade 721264 københavn ktlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56Mail: [email protected]:Morten Holm: 3370 7674

Tryk: Co2-neutralt hos kls grafisk Hus a/s, Issn: 1904-7940, danske specialmedier

Design/Layout: Woer+gregorius

Abonnement: [email protected].Årsabonnement 600 kr. Udland960 kroner. bF-medlemmer modtagerautomatisk bladet.

Oplag: distribueret oplag iflg. danskoplagskontrol: 6.503. dette nummerer trykt i 6.800 eksemplarer.

adresseændring og uregelmæssigheder ileveringen meddeles til bibliotekarforbun-dets medlemsafdeling: [email protected]

Forsiden: Fremtiden vil byde på nye måder at opbevare og bevare bøger på. Fotograf Jakob boserup har illustreret temaet om, hvad e-bøgerne skal koste.

Thomas Vigild præsenterer de nyeste gadgets

5September 2011 · Perspektiv ·

22

32

08

06 aktuelt interview Kent Skov Andreasen fra Odense Centralbibliotek beretter om sin nye post i IFLA’s øverste organ.

08 Formandens leder

10 overblik fra nettet

12 Redaktørens spalte

26 bibliometri – giver det mening? Brugt forkert kan den bibliometriske forskningsindikator resultere i mainstreamforskning.

29 klummen af Jens Hofman Hansen

30 7 gode grunde til at besøge spilmuseet i Ikast

38 Resumeer fra del din viden

Boganmeldelser 35 HB noter 40Job og karriere 42Nyt Job 47Nye stillinger 48Kalender 51

De digitale indfødte udgør en stadigt større del af den danske befolkning. Læs hvad Danmarks første internetpsykolog har at sige om dine kommende brugere.

Interview med rektor på Iva, Per Hasle.

IND

HO

LD

i øvrigt

tænk soM en dIgItalt IndFødt

Vi hAR VenDT UDVikLingen

de åbne kontorlandskaber deler vandene i tilhængere og modstandere. nu nuancerer Perspektiv debatten.

44

kontRoveRsen oM det Åbne kontoRlandskab

· Perspektiv · Maj 201106

kent skov andreasen, 55, har arbejdet internationalt for folkebibliotekerne i otte år i IFla’s sektion for folkebiblio-teker. Han har været formidlingschef på odense Centralbibliotek, før han blev konstitueret stadsbibliotekar efter lene byrialsen.

iFLA er forkortelsen for Inter-

national Federation of library

associations and Instituti-

ons. IFla er en verdensom-

spændende organisation af

nationale biblioteksfaglige

organisationer, biblioteker og

andre institutioner inden for

alle arter af biblioteksvirk-

somhed. Formålet er på ikke-

kommerciel basis at fremme

forståelse, samarbejde og dis-

kussion af biblioteksarbejdet.

IFla blev grundlagt i skotland

i 1927. kent skov andreasen

er netop valgt til det styrende

organ, governing board.

Der er meget langt fra en udlånsvagt i Nørre Snede, hvor man taler med byens borgere, og så til en stor konference i for eksempel Puerto Rico med IFLA.

“

September 2011 · Perspektiv ·7

Hvad betyder det for dig, at du nu er kommetmed i den øverste ledelse i IFLA? - Jeg synes, det er et godt afsæt, fordi jeg vil prøve at skabe sammenhæng mellem det internationale

samarbejde og det lokale. Konkret betyder det, at jeg kan vise, at Odense også er med internationalt. Jeg lægger vægt på, at de ting følges ad. Det synes jeg, man skylder, når man bruger så relativt meget tid på det, som jeg gør. Jeg har været med i det internationale arbejde i mange år, og det er en del år siden, Danmark har haft en repræsentant i Governing Board.

Først blev du konstitueret stadsbibliotekar, og nu er duoven i købet valgt til en international post på højt niveau? - Ja, men der har ikke været en overordnet plan i det fra min side. Jeg vil kalde det et spændende og interessant sammen-fald. Men de to ting er principielt uafhængige af hinanden. Jeg har i otte år været med i IFLA’s Standing Committee for Public Libraries og dér arbejdet for folkebibliotekernes sag. Det er ulønnet arbejde, men det er vigtigt, fordi vi kan få inspiration – og inspirere hinanden. For mig er folkebibliotekerne stadig en hjørnesten i det lokale, oplysende demokrati, og vi skal hele tiden udvikle os. For mig handler det om at positionere folke-bibliotekerne – for eksempel når det drejer sig om indførelse af borgerservice på bibliotekerne, hvor vi samtidigt skal holde fast i de nuværende kerneydelser.

Hvorfor er det vigtigt at være med i IFLA? - Jeg synes, der er en utrolig god dynamik og en spændende vekselvirkning. Jeg behøver jo ikke argumentere for, hvorfor jeg skal være nationalt engageret, når jeg arbejder på et central-bibliotek som i Odense. Men i disse år, hvor vi taler om den globale landsby, og om at de fysiske strukturer betyder mindre og mindre, så er international udveksling inden for et fag som vores utrolig vigtigt. Der er meget at give, fordi vi står stærkt i de nordiske lande, men der er også megen inspiration at hente. Derfor er jeg også tilhænger af at involvere vores politikere i det internationale samarbejde.

Må du nogen gange forklare, hvad bibliotekarerne i Danmark får ud af, at du sidder i IFLA’s øverste magtorgan?- Ja, og det kan jeg sagtens forstå. For der er meget langt fra

en udlånsvagt i Nørre Snede, hvor man taler med byens borge-re, og så til en stor konference i for eksempel Puerto Rico med IFLA. Jeg kan godt forstå, hvis nogen spørger, om det er en eller anden olympisk komite – og vil vide, hvor dyrt det er. Til det vil jeg sige: Det er bureaukratisk, det er nogle gange tungt. Det er ligesom EU og FN – men IFLA arbejder jo sammen med FN og har sit eget manifest. Og det er vigtigt, at man har en interna-tional stemme, som taler for at styrke bibliotekernes sag.

Hvis du skal placere Danmark på ranglisten,hvor højt ligger Danmark så fagligt?- Danmark ligger meget højt. Det skyldes især, at vi har så veludbygget en struktur, og at vi samarbejder. Nogle af de andre steder er der enkeltprojekter, der topper det, vi laver. For eksempel i Seattle og Singapore, men det er ofte enkeltstå-ende fyrtårne. Også blandt landene i Skandinavien ligger vi meget højt, selv om finnerne laver nogle biblioteksbyggerier, som er foran os.

Hvordan sikrer vi fornyelse, så flere unge danskereogså kommer med?- Jeg synes, der burde være flere med, fordi mange af de unge er internationalt orienterede. Det faglige engagement i IFLA er blevet større, så der er et større potentiale, end der var før for de unge. Der er lidt old boys network over det, og det er et problem.

Hvad er vigtigt for dig at arbejde med lokalt i Odense?- Jeg synes, der er et oplagt potentiale i at arbejde med en samlet funktion for biblioteker og borgerservice, og det arbej-der vi med lige nu. Og jeg siger netop funktion og ikke nødven-digvis en fælles organisation, det må man afgøre i de enkelte kommuner. Men jeg synes, der er et stort potentiale i det. For borgerne er det fint, at de kan komme ét sted hen og blive betjent, og så er der hele det digitale perspektiv, som udfordrer bibliotekerne. Strategisk giver det en mulighed, måske også en risiko, men jeg synes i hvert fald, det er en mulighed for at positionere bibliotekerne stærkere.

H

Internationalt udsyn fra Odense

Aktuelt interview

Kent Skov Andreasen er konstitueret stadsbibliotekar i Odense. Haner netop valgt ind i det øverste organ, Governing Board, i den verdens-omspændende biblioteksorganisation IFLA. Hvad skal han der?

tekst HenRIk HeRMann Foto HeIdI lUndsgaaRd

Da of omnias aut hil imodis re destemquam ipsande aut

enimusda commolorem lam aut utemqua teniati ipiciam

aciam sequis remporio conse secabor ficil magnias estiasp

erspiciam adi ant liam lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum

ulpa que voluptatiam, tes estiasp erspiciam adi ant liam

lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum

ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur, essi dolorem et fugiae as et res uta-

quis mosame nihil il idelignate quiam nus.

Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam quis

exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia prepelitiate reicto

quaspe velliam, quia quia nos at. Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam

est, corrum accaepero quassequod quae nosa por atis eium nam lacepudi invent

eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatm estiasp erspiciam adi ant

liam lab id ut porehent.Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibu-

sam il ipsam quis exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia

prepelitiate reicto quaspe velliam, quia quia nos at.

Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam est, corrum accaepero quassequod

quae nosa por atis eium nam lacepudi invent eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa

doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur,

essi dolorem et quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam tibe ruptionet

etur, essi dolorem et fugiae as et res utaquis mosame nihil il idelignate quiam

nus.dolorrum alibusam il ipsam .

Pernille Drost · [email protected]

Bibliotekarer skal løfte den digitale proces

FO

RM

AN

DE

NS

LE

DE

R

· Perspektiv · September 20118

den digitale vej til fremtidens velfærd«. Sådan lyder titlen på den fællesoffentlige digi-taliseringsstrategi for 2011-2015, der blev offentliggjort i august. Strategiens mål er, at alle borgere i 2015 skal gå ad de digitale veje, når de skal kommunikere med det offentlige. Fo-kus er rettet mod borgerkommunikation, digitalisering af sundhedssektoren og forbedring af den fælles, digitale infrastruktur og datalovgivning. Der skal udvikles velfærdsteknologi, sygehusene skal op på de digitale lakridser, folkeskolerne skal indkøbe digitale lærings-midler og der skal sættes mål for, hvordan de bliver brugt. Man vil også sætte forskere til at se på, hvordan digitale læringsmidler bedst understøtter læring og læringsforløb. Alt sammen fint og flot. Jeg mener dog, det er betimeligt at sætte spørgsmålstegn ved det

økonomiske rationale; at jo mere vi digitaliserer, jo mere sparer vi. Helt præcis tre milliarder i 2015. Umiddelbart lyder det som en veritabel pengemaskine, men der er op til flere usikre variable, og den allerværste er borgerne. Problemet med dem er, at de ikke gør, hvad de bliver bedt om – og det er ikke kun fordi, de ikke kan eller tilhører den ældre del af befolkningen. Ifølge It- og Telesty-relsen er nogle af de mest uregerlige borgere faktisk nogle, der har en uddannelse, ikke er ældre og som har gode it-kompetencer. Knap 20 procent af befolkningen passer ind i denne gruppe, og de nægter at bruge digitale løsninger, der ikke fungerer godt nok. Her kommer bibliotekarerne og informationsspecialisterne på

banen. For det er os, der møder slutbrugerne; kollegerne, borgerne, de studerende, og det er os, der opdager, når de oplever systemerne som ulogiske eller tunge. Derfor er det nu, vi skal kridte skoene og komme ind på et arbejdsområde i vækst. Vi skal søge de jobs, der findes indenfor udvikling af centrale løsninger i offentligt regi eller via udbud, og vi skal sørge for, at de offentlige biblioteker bliver placeret centralt i udviklingsarbejdet. Fag- og forskningsbibliotekerne har stor viden om både undervisning og digitale læringsmid-ler, som folkeskolen kan have gavn af. Tro ikke, at KL eller Undervisningsministeriet har gjort sig begreb om, hvor meget viden, der allerede findes. Der hersker stadig for meget silotænkning mellem områderne. For folkebibliotekerne er der en enestående chance for at være bindeleddet mellem forvaltning og borger, og opgaven er langt mere avanceret end at vise, hvordan man opretter NemId eller logger på borger.dk. I september udsendte Danmarks Biblioteksforening en pressemeddelelse, hvori der stod, at folkebibliotekerne spiller en stor rolle i digitaliseringsopgaven ved at udbyde en masse it-kurser og burde gøre det endnu mere. I min optik er det ikke ambitiøst nok. Folkebiblioteket skal involveres i ud-viklingsarbejdet og give den viden, vi har om brugerne, videre. For det er os, der ved, hvor systemerne driller. Vi skal være med til at løfte en innovativ proces i en digital offentlig sektor, og vi skal byde ind med de kompetencer og de erfaringer, vi har. Det er kompetent faglighed, der peger fremad.

«

Februar 2011 · Perspektiv · 9SUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TELEFON 45 76 18 88 | [email protected] | WWW.SUNDSOUND.DKSUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TELEFON 45 76 18 88 | [email protected] | WWW.SUNDSOUND.DKSUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TELEFON 45 76 18 88 | [email protected] | WWW.SUNDSOUND.DK

FULDAUTOMATISK DISCREPARATION

- brug personalet til vigtigere opgaver- lad Disc-Go-Roboto klare reparationen af 100 discs non-stop

Disc-Go-Roboto®- brug personalet til vigtigere opgaver- lad Disc-Go-Roboto klare reparationen af 100 discs non-stop- lad Disc-Go-Roboto klare reparationen af 100 discs non-stop- lad Disc-Go-Roboto klare reparationen af 100 discs non-stop- lad Disc-Go-Roboto klare reparationen af 100 discs non-stop- lad Disc-Go-Roboto klare reparationen af 100 discs non-stop- lad Disc-Go-Roboto klare reparationen af 100 discs non-stop- lad Disc-Go-Roboto klare reparationen af 100 discs non-stop- lad Disc-Go-Roboto klare reparationen af 100 discs non-stop- lad Disc-Go-Roboto klare reparationen af 100 discs non-stop

Se maskinen i brug hos:Frederiksberg, Helsingør, Herning,Hjørring, København, Roskilde og Vordingborg biblioteker, eller ring til SUND SOUND for en demonstration.

10 · Perspektiv · September 2011

06. september

Fagleder på sdU får nyt job

Efter et halvt år som fagleder på den nye uddannelse i videnskom-munikation på Syddansk Univer-sitet, SDU, har Tove Faber Frandsen skiftet lederjob. Ny leder af uddan-nelsen i Odense er mag.art og ph.d. Rasmus Thorning Hansen. Tove Faber Frandsen er netop tiltrådt en stilling som leder af Vi-dencentret på Odense Universitets Hospital.

Hermann

23. august

Biblioteket som urbant kontor

På hovedbiblioteket i Helsinki er udlån af kontorpladser blevet en stor succes. Ambitionen er at udbrede ideen internationalt, så du kan booke en arbejdsplads i Paris eller Berlin, før du tager hjemmefra. It-specialist Roberto Corsini er ansvarlig for udviklingen af Helsinki Biblioteks initiativ med de såkaldte Urban Offices, der startede i maj 2010. Han ser det som en ny og effektiv måde at udnytte biblioteksrum-met. - Biblioteker ligger ofte centralt, og mange har brug for hurtigt og effektivt at kunne komme til en computer og printer eller have et sted at holde møde. Det er rigtig god og brugbar service, siger Rob-erto Corsini. Det er også muligt at holde videomøder, låne webkameraer, headset og hvad der ellers hører til moderne kontorfaciliteter. I dag er der 70 til 100 daglige brugere. I første omgang er planen, at der skal åbnes Urban Offices i de finske bibliotekers filialer, men Roberto Corsini drømmer om en interna-tional service. - Biblioteker skal ikke konkurrere, men arbejde sammen og tænke i open source, siger han. Han er i gang med at udvikle en »pakke«, som alle biblioteker kan få og bruge som inspiration til at opbygge egne urbane kontorer. Biblioteker i Malmö, Aarhus og Stockholm har allerede henvendt sig og er interesseret i erfaringerne fra Helsinki.

Mønsted

over bl ik f r a ne t te t per spek t i v.b f.dk

29. august 2011

dBC går fra fire til to ejere

DBC har købt Gyldendal og Københavns Kommune ud af sin ejerkreds. Prisen for at slanke ejer-kredsen lød på 16,3 millioner. Frem over er de to hovedak-tionære i DBC Staten (Kulturmi-nisteriet) og KL (Kommunernes Landsforening). Formålet med at forenkle ejerkredsen er i følge DBC at styrke indsatsen med at skabe digitale løsninger til biblioteks-sektoren.

Lerche

31. august

stigning i college –og universitetsbiblioteker i Usa

I Danmark er antallet af forsk-ningsbiblioteker blevet mindre i de seneste år. I USA peger pilen angiveligt den anden vej. Det viser tal fra the American Library Association (ALA), som har lavet opgørelsen »Trends in Academic Libraries, 1998 to 2008«. Her viser det sig nemlig, at antal-let af akademiske biblioteker er steget med 6,9 procent fra 1998 til 2008, og antallet af ansatte bibliotekarer er steget med 10,1 procent. Også blandt materialerne er der vækst. Bestanden af papir-bøger voksede med 20, 2 procent i perioden, mens e-bøgerne voksede med næsten 900 procent.

Lerche

06. september

Bibliotekarernes risikopræmier sættes ned

Da bibliotekarerne for få år tilbage fik sin egen bibliotekar-gruppe hos Sampension, var det svært at vurdere hvilket skadeniveau, den nye ordning ville få. Derfor blev den præmie, som bibliotekarerne betalte til deres gruppelivsordning sat på et niveau, der betyder, at bibliotekarerne nu som gruppe har sparet 38,5 millioner kroner op. Den opbyggede pulje betyder, at bibliotekarerne ikke pludselig risikerer, at medlemsbetalingen sættes op, hvis der kommer et år med høje skadesudgifter. Puljen fungerer altså som en stødpude. Samtidig med at puljen har nået et tilpas højt niveau, har Sampen-sion fået et så godt kendskab til bibliotekargruppen, at selskabet fremover kan fastsætte et niveau for medlemsbetalingen, som pas-ser til de skadesudgifter, som man på nuværende tidspunkt forventer i bibliotekargruppen. Derfor har Bibliotekarforbundets forretningsudvalg besluttet at nedsætte præmien således, at der ikke fremover akkumuleres så stort et beløb. Ændringen gælder alle medlemmer, men vil få størst

30. august

iFLa i Finland i 2012

Årets internationale konference i IFLA (International Federation of Library Assosiations and Institu-tions) blev i år holdt i Puerto Rico den 13.-18. august med omkring 2.500 deltagere fra hele verden Næste års konference bliver i Helsinki i august, mens Singapore er udpeget til afviklingen af den verdensomspændende konference i 2013. På konferencen uddelte Bill and Melinda Gates Foundation én million dollars til det videre arbejde med et projekt med brug af smarthpones og computere til

effekt for dem, der er omfattet af 3 i 1 Livspension. Ændringen sker allerede fra 1. september og vil kunne ses på pensionsoversigten fra oktober måned.

Lerche

undervisning om sundhed i Nairobi og 11 øvrige områder i Østafrika. Fonden er en af verdens største, stiftet i 2000 og donerer især penge til projekter, der har til formål at skabe lige adgang til informationsteknologi. Fra Danmark deltog omkring 40 biblioteksfolk og politikere, blandt andre konstitueret stadsbibliote-kar i Odense, Kent Skov Andreasen, der blev valgt ind i IFLA’s styrende organ, Governing Board. Kent Skov Andreasen har i de seneste otte år arbejdet for folkebibliotekerne i Standing Committee for Public Libraries. Finland, som næste år afvikler IFLA-konferencen, har fået valgt Sinikka Silpliä som præsident for IFLA, så Norden dermed får den næste IFLA-præsident fra 2013.

Hermann

På disse sider får du et udPlukaf de nyheder, der er blevet bragt På PesPektiv.bf.dk

Mange indvandrere er glade for at gå på biblioteket. Foto: Jakob Boserup


23. august

Flere indvandrere end etniske danskere besøger biblioteket

72 procent af alle indvandrere og 83 procent af deres efterkommere har været på biblioteket det se-neste år. Tallet for etniske danske er 65 procent. Det viser nye tal fra Integrationsministeriet, der netop har udsendt rapporten: Medbor-gerskab i Danmark. Generelt bruger indvandrere i langt mindre grad de forskel-lige kultur- og fritidstilbud end etniske danskere. Det gælder ting som at tage en tur på museum, kunstudstilling eller til koncert eller foredrag. Derfor er det også ifølge rappor-ten Medborgerskab i Danmark så meget mere bemærkelsesværdigt, at der er flere indvandrere end etniske danskere, der har været på biblioteket det seneste år. 72 procent af indvandrerne mod 65 procent af de etniske danskere. Hele 83 procent af efterkommerne har været på biblioteket en eller flere gange det seneste år.

Mønsted

22. august

sampensions kunder vil have garantien tilbage

Hos Sampension kan man ikke for-stå, hvorfor en gruppe kunder nu vil trække selskabet i retten, fordi det har ophævet sin ydelsesgaranti og erstattet den med en hensigts-erklæring. Men hos kunderne er der ingen tvivl om formålet med en retssag. De vil have deres ydelsesgaranti tilbage, og derfor har 55 utilfredse kunder nu stiftet foreningen Ydelsesgarantiforenin-gen og fået en advokat til at føre deres sag, skriver Politiken. Striden er opstået som følge af et krav fra EU om, at pensions-selskaber, der tilbyder ydelses-garantier, skal hensætte en vis mængde penge pr. kunde som garanti. Det krav fik Sampension til at droppe garantien og erstatte den med en hensigtserklæring. I følge Finanstilsynet er Sampen-sions kunder ikke stillet ringere økonomisk af den grund, og de fagforeninger, hvis medlemmer har deres pension i Sampension, har da også godkendt beslutnin-gen. Dog har Bibliotekarforbundet sat en udbudsrunde i gang for at undersøge, om bibliotekarerne har det bedst mulige pensionstilbud på markedet.

Lerche

12

Da of omnias aut hil imodis re destemquam ipsande aut enimusda commolorem

lam aut utemqua teniati ipiciam aciam sequis remporio conse secabor ficil mag-

nias estiasp erspiciam adi ant liam lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, tes

estiasp erspiciam adi ant liam lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam,

testibe ruptionet etur, essi dolorem et fugiae as et res utaquis mosame nihil il

idelignate quiam nus.

Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam quis

exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia prepelitiate reicto

quaspe velliam, quia quia nos at. Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam

est, corrum accaepero quassequod quae nosa por atis eium nam lacepudi invent

eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatm estiasp erspiciam adi ant

liam lab id ut porehent.Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibu-

sam il ipsam quis exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia

prepelitiate reicto quaspe velliam, quia quia nos at.

Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam est, corrum accaepero quassequod

quae nosa por atis eium nam lacepudi invent eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa

doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur,

essi dolorem et quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam tibe ruptionet

etur, essi dolorem et fugiae as et res utaquis mosame nihil il idelignate quiam

nus.dolorrum alibusam il ipsam .

Hen

rik Herm

ann · h

ermann@

bf.d

k

Bibliotekarerne rasler med ravkæden på Facebook. Så provokerende lød en kommentar på nettet til en artikel, Perspektiv bragte i foråret med titlen »Bibliotekerne famler på Facebook«.

I dette nummer af Perspektiv har vi fokus på digitalisering. Vi tager blandt andet afsæt i e-bø-ger, og vi bringer et interview med Danmarks første internetpsykolog, Anders Colding-Jørgensen.Artiklen om e-bøger handler også om, at det går trægt for forlagene med at omstille sig, selvom forandringens vinde blæser kraftigt. Jens Hofman Hansen fra Statsbiblioteket skriver i sin klum-me om, hvordan Apple og iPad udfordrer bibliotekerne med noget, der kunne ligne et voldsomt bypass af bibliotekerne – fordi Apple’s forretningsmodel nærmest er et lukket økosystem.

Paradoksalt nok er det reelt væsentligt billigere at (ud)låne en trykt bog, der er kørt fra den ene ende af landet til den anden med lastbil, end det er at få downloadet en pdf-version af en bog. Hvorfor skal det koste 26 kroner, hver gang en låner downloader en lydbog fra et bibliotek? Det er jo uhørt.

Fagligt Landsmøde i Bibliotekarforbundet handler i år om digitalisering og de udfordringer, som de såkaldte digitalt indfødte vil bringe. Dem, der er født med en computer i den ene hånd og en smartphone i den anden. Noget af det, en af landsmødets oplægsholdere, Anders Colding-Jørgensen, ser gennem sine psykologbriller er, at de unge virkelig har brug for at blive understøt-tet på internettet. Tænk blot på Nem ID og adgang til SKAT. Rent teknisk er det nemt nok for de unge at komme på, men så opstår problemerne, der handler om formidling. Det er, hvad flere undersøgelser viser, nærmest komplet uforståelige gloser, der er sat sammen på mange offentlige hjemmesider. Usability er elendig. Her venter en stor formidlingsopgave, for kommunikationen til modtagerne fungerer ikke ordentligt.

En anden væsentlig pointe fra Anders Colding-Jørgensen er, at mange unge tænker internettets indhold således: Hvis noget er interessant nok, så kommer det forbi mig. Dette udfordrer også bib-liotekarfaget, for det handler om at gøre materialer så let tilgængelige som muligt og at skubbe indholdet ud som e-pushere - helst så indholdet kan deles. Ja, hvornår kan man få lov til at dele et par kapitler fra en e-bog?

Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse har nedsat en arbejdsgruppe om digitalisering, som har udført interviews og er kommet frem med en undersøgelse, der viser, at rigtig mange bibliote-karer nu befinder sig i job med en helt anden titel end bibliotekar. Men de bruger i høj grad den tillærte bibliotekariske færdighed med en systematisk tilgang og som formidler-advokat i relation til de brugere, som skal kunne anvende de alt for ofte rent sprogligt uforståelige forklaringer, der skæmmer og hæmmer brugen af de digitale løsninger.

RE

DA

Kt

øR

EN

S S

pA

LtE kom forbi de unge

– med noget relevant indhold

12

13Juni 2011 · Perspektiv ·

Biblioteks- og brugerbestemt indhold i brønden styrker formidlingen

Det er jer, der prioriterer hvilke kilder, der skal være i Artesis databrøndAktiv biblioteksformidling gør biblioteket til et videns center, hvor vi bliver klogere, og hvor alle de dyre ressourcer bliver endnu mere levende. Biblioteket udvælger og sætter ressourcerne sammen. De frem hæver, anmelder og producerer formidlingsartikler, der inspirerer brugerne til at forstå tingene i nye perspektiver.

Som kunde på Artesis databrønd har I medindflydelse på hvilke ressourcer, I vurderer, der skal være i brønden. Ikke i form af surt merarbejde, som I er nødt til at påtage jer - men som en mulighed i samarbejde med andre biblioteksprofessionelle.

Databrøndens kildegruppe anbefaler nye kilder, udarbejder forslag, tager stilling til brugsscenarier og tester kilder, der er på vej i brønden.

I dialog med TING’s kildegruppe ”content.TING” udarbejder DBC brugsscenarier, analyserer indkomne data og skaber relationerne mellem kilderne.

Har I lyst til at se og høre mere om Artesis, så kontakt Bente Schade Poulsen for en præsentation og en demo på [email protected] / 44 86 79 15 eller Mats Hernvall på [email protected] / 44 86 77 75.

Læs mere om Artesis Web på www.artesis.dk

Adgang til kilder og relationer i databrønden

En færdig standardløsning eller pakkeløsning, som kan udbygges

Support, nye features og løbende forbedringer

Et springbræt til TING med DBC som guide

Det hele præsenteres i Artesis Web og i andre brugergrænseflader. Enkelt og intuitivt.

Læs mere om kildegruppens arbejde på http://ting.dk/groups/contentting

Artesis Web betyder, at I får:

DBC A/STempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: [email protected]

artesis


tE

MA

Hv

AD

SK

AL E

-BO

GE

N K

OS

tE

?

Strid om forlagenes rolle i forhandlingerne

om e-bogenGyldendal er inviteret med, når bibliotekerne skal finde en ny forret-ningsmodel for udlån af e-bøger. Det er at bede ræven vogte gæs, lyder kritikken. Styrelsen for Bibliotek og Medier forsvarer hensynet til forlagene, og kalder det nødvendigt, hvis en aftale skal på plads.

14


Strid om forlagenes TeksT sABRine MønsTeD Foto: Jakob boseRUP

F Fremtidens bog er digital. Forskere spår papirbogen død inden

for ti år. Det gør prisen på e-bøger helt afgørende for bibliotekernes kommende budgetter. I dag koster det bibliotekerne to en halv gang mere at udlåne en e-bog end en fysisk bog. Det vil betyde op mod én milliard kroner mere i materialeudgifter om året, hvis alle udlån med ét blev digitale. Politikere og biblioteksorganisationer kal-der det en af de kommende års største udfordringer – at finde en forretningsmodel, som både biblioteker, forfat-tere og forlag kan leve med.

Aarhus Kommunes Bib-lioteker har fået to år og 1,2 millioner kroner fra Styrelsen for Bibliotek og Medier til at komme op med en sådan

model. Afgørende for at de fik opgaven var, at de blandt andet vil samarbejde med forlagene.

I bibliotekernes ansøgning til »Folkebiblio-tekernes e-bogs projekt« står om formålet: »At etablere et nationalt tilbud med adgang til danske skøn- og faglitterære e-bøger ved anvendelse af TING-brønden (senere DDB), der tilgodeser både forlagenes og bibliotekernes interesser«.

Men det er et hensyn, der har mødt kritik. For er det de økonomisk trængte bibliotekers opgave at pleje forlagenes interesser?

Statsbibliotekets områdedirektør Flemming Munch mener, taktikken er forkert.

- Det er ikke optimalt for bibliotekerne at vælge markedets største forlag og gøre dem til Kongelig Hofleverandør. Bibliotekerne låser sig selv til Gyldendal, der er så stor en spiller, at resultatet vil bære præg af forlagets inte-resser og ikke bibliotekernes, siger Flemming Munch.

Han mener, det kan føre til et usundt mo-nopol at indgå i tæt alliance med så stort et forlag, som han mener, har en urimelig pris- og afsætningspolitik. Han forudser, at Gyldendal

15


tE

MA

Hv

AD

SK

AL E

-BO

GE

N K

OS

tE

?Pris pr. udlån/download

Fysisk bog 7 kroner e-bog 16,70 kroner

Cd 2,25 kroner netmusik pr. download/streaming 5 kroner

dvd 5,50 kroner netfilm 14,50 kroner

tidsskrift 7 kroner digital artikel 10,50 kroner

Multimediespil (ikke oplyst) digitalt spil 27 kroner

lydbog på cd 13 kroner digital lydbog 26 kroner

sammenlagt pris for digitale udlån: 1,2 milliarder kroner mod 371 millioner kroner for materialer i dag.

Kilde: KL har brugt tal fra Styrelsen for Bibliotek og Medier for det samlede udlån og de samlede materialeudgifter i 2009.

Hvad koster det i dag?

det vil koste bibliotekerne en milliard mere i materialeudgifter om året, hvis de fortsatte med den eksisterende forretningsmodel for e-bøger, og alle udlån blev digitale. det viser udregninger fra kl.

og Publizon, der sandsynligvis bliver teknisk distributør, ender med at bestemme det hele, fordi der bliver tale om en slags skinforhandlin-ger om priserne på e-bøger. Det er uhensigts-mæssigt at bruge masser af ressourcer og tid på at skabe ny infrastruktur. Typisk vil det blot skabe barrierer i forhold til leverandører.

Kontorchef i Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jakob Heide Petersen, mener, det er afgørende, at forlagene er med til de indledende øvelser, så man ender med en model, som begge parter kan leve med.

- Når styrelsen vælger at give så mange pen-ge til forhandling af en prismodel for e-bøger, er det vigtigt, at forlagene er interesserede. Det er spild af statens penge og kommunernes tid at formulere en teoretisk model, hvis forlagene bagefter siger »nej tak«, siger Jakob Heide Petersen.

e-BøgeR AD LiBiTUM

Hvert år sælger forlagene trykte bøger for 3-4 milliarder kroner, og det er det salg, der er på spil, hvis bibliotekernes udlån af e-bøger bliver lige så godt som et køb, pointerer Jakob Heide Petersen. Han ser forlagenes økonomiske inte-resser som legitime og mener, at bibliotekerne må tage deres bekymring for e-bøger alvorligt.

- Vi er nødt til at finde en model, hvor der stadig er en fornuftig omsætning til forlagene, siger han.

Flemming Munch mener derimod, at forlagene selv er i stand til at varetage egne interesser. Og hans argumenter for at holde forlagene ud i en armslængde handler ikke kun om økonomi, men også om de tekniske løsninger, der ender med at blive mulige.

Han forudser, at der er større risiko for, at for eksempel »Over-drive konceptet« fra blandt andet USA bliver et dominerende element i den nye forretningsmodel, når forlagene så tidligt er inde over modellen. Det betyder, at bindingerne fra de fysiske udlån bliver overført til den nye teknologi. Køber biblioteket for eksempel fem e-bøger af Paul Auster, kan de kun udlåne fem eksemplarer ad gangen.

- Det er ikke at udnytte de digitale muligheder. Når e-bøgerne først er i bibliotekernes katalog og i BibZoom, så skal de kunne bruges ad libitum, mener Flemming Munch.

Statsbiblioteket havde, med Flemming Munch som pro-jektansvarlig, også søgt om projektpenge til at komme med deres bud på en forretningsmodel for e-bøger. Men fik afslag.

I ansøgningen fra Statsbiblioteket blev der blandt andet lagt vægt på en stærk forhandlingsposition overfor forlagene. Om projektets formål står blandt andet: »Sikre at sektoren selv får afgørende indflydelse på e-bogsudviklingen i Danmark«. Og om projektets unikke karakter står, at folkebibliotekerne skal: »kunne tale med en fælles stemme overfor forlag og rettighedshavere og dermed stå stærkere i en forhandlingssituation«.

DiFFeRenTieReDe DigiTALe PRiseR

Bo Fristed er it-ansvarlig på Aarhus Kommuners Biblioteker og ansvarlig for det, der er blevet det nationale e-bogs projekt. Han er hverken bekymret for forlagenes involvering eller overdrive-modellen. Sidstnævnte mener han faktisk kan være et godt sup-plement til andre prismodeller.


Han tror nemlig ikke, det er muligt at finde én ultimativ forretningsmodel for e-bøger, men at det er nødvendigt med en kombination af flere prismodeller. - En fagbog koster måske 800 kroner, hvor vi kan købe en bestseller for 150 kroner. Også aktuali-teten af materialerne er et parameter, der kan differentieres på i forhold til prisen, siger han.

Bo Fristed understreger, at forhandlingsgrup-pen arbejder med uopdyrket land, og at det er komplekst at lande på en model, som både for-fattere, forlag og biblioteker er tilfredse med.

- Bibliotekerne vil gerne have en økonomisk overkommelig aftale, mens forlag og forfattere ønsker at sikre deres indtjening. Vi er næsten i mål, men som med netlydbøger må vi lave afta-ler, der løbende bliver genforhandlet i takt med, at vi bliver klogere, siger han.

isOLeReT DAnsk MODeL

De to forlag, der er med til at forme modellen, er Gyldendal og Lindhardt og Ringhof.

Ifølge Bo Fristed drøfter forhandlingsgruppen, der er nedsat af centralbibliotekerne og bibliote-kerne i København, Frederiksberg og Aarhus, de forskellige modeller med de to forlag, men ikke konkrete priser.

- Når vi har valgt en eller flere modeller, bliver de lagt frem som et tilbud til alle danske forlag, siger han.

Ifølge Flemming Munch giver det ikke mening at udvikle en isoleret dansk model, fordi bru-gerne i lige så høj grad efterspørger udenlandske e-bøger.

- Løsningen bør være efter internationale standarder og ikke kun i forhold til danske forlag, siger han.

Kontorchef i Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jakob Heide Petersen, kalder det udford-rede nok at finde en dansk løsning og mener, det er nødvendigt at tage én ting ad gangen.

- Det er rigtigt, at den udenlandske skønlit-teratur ikke er så repræsenteret i det nuværende projekt, det må komme senere, siger han.

FLeRe FORsøg nøDVenDige

Det kan undre, hvorfor Styrelsen for Bibliotek og Medier ikke selv har stillet sig i spidsen for så central en opgave som at finde en prismodel for e-bøger. Især når der åbenlyst er stor uenighed om hvilke veje, der er de rigtige at gå?

Og det kan med rette diskuteres, medgiver Jakob Heide Petersen.

- Men vi mener, at vi har valgt den rigtige frem-gangsmåde, for hverken forlag eller biblioteker

17


tE

MA

Hv

AD

SK

AL E

-BO

GE

N K

OS

tE

?

har en færdig model, vi kan præsentere i Kulturministeriet. Vi er nødt til at afprøve forskellige modeller i mindre målestok for at finde den rigtige. Og det er det, de gør i Aarhus. Hvor-dan reagerer brugerne på 14 dages lån? Kan forlagene stadig sælge e-bøger, hvis det er månedsudlån og så videre. Vi kan ikke bare tage de amerikanske eller engelske erfaringer, fordi den danske forlagsstruktur er helt anderledes, siger Jakob Heide Petersen.

Spørgsmålet er, om man ikke kunne have taget det bedste fra begge projektforslag og gjort det til ét fælles projekt, da resultatet jo får betydning for hele biblioteksvæsenet?

- Det var med i vores overvejelser, men vores vurdering var, at der allerede var mange samarbejdspartnere i projektet i Aarhus, og at det kan komplicere et projekt, jo flere man er. Der vil altid være forskellige opfattelser af, om et stort projekt er grebet rigtigt an.

hVOR eR De sMå, kReATiVe FORLAg?

Og i dette tilfælde er det forkert grebet an, mener Damián Arguimbau, der er selvstændig it-konsulent, forfatter og kommentator af bogbranchen i Weekendavisen. Først og fremmest mener han ikke, det er de rigtige, der sidder med ved forhandlingsbordet.

- Man kan ikke kalde det et eksperiment eller et forsøg på at afprøve forskellige forretningsmodeller, når man forhand-ler med de to største forlag i Danmark. Resultatet vil deri-mod få karakter af en endelig model, fordi der ikke er nogen, der har økonomiske muskler til at gøre det anderledes senere, heller ikke bibliotekerne, pointerer han.

Damián Arguimbau mener, vi ender med en model, hvor de små, kreative forlag, hvoraf nogle endda udelukkende beskæftiger sig med e-bøger, ikke har haft mulighed for at gøre indsigelser og udfordre de store forlag.

- Store forlag har fortsat et protektionistisk syn på e-bøger og en interesse i at udskyde udviklingen, blandt andet fordi deres omkostninger er lagt an på fysiske udgivelser, siger han.

Han forslår, at man afprøver flere parallelle modeller på samme tid, for eksempel én prismodel i forhold til store forlag og én i forhold til de små, for at se, hvad der fungerer bedst.

I et svar til Damián Arguimbau, der også har fremsat kritik-ken i Weekendavisen, skriver Jens Thorhauge i BogMarkedet: Der er fortsat behov for forsøg og plads til at eksperimen-tere, før man lægger sig fast på en endelig model. (…) Vi har altså endnu ikke nået det tidspunkt, hvor noget der ligner endelige modeller for biblioteksudlån skal fastlægges. Han understreger, at efter styrelsens opfattelse er det naturligt, at det er de store kommunale folkebiblioteker, der varetager forhandlingen, fordi det er dem, der betaler for udlånet.

FæLLes Løsning VigTig

Direktør i Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Han-sen, så også gerne, at Styrelsen for Bibliotek og Medier havde sat flere projekter i gang samtidigt for at afprøve forskellige modeller. Han mener dog, det er fornuftigt tidligt at drage

Første fase: 1. oktober 2011 lanceres en ny e-bogsservice, baseret på netlydbog.dk. da tIng-brønden er integreret, vil e-bøgerne, for eksempel via danbIb, kunne overføres til de lokale kataloger og blive integreret i biblioteker-nes egne hjemmesider. samtidig lanceres en mobilløsning, så e-bøgerne kan læses på iPhone og iPad.

Anden fase:løsningen for e-bøger skal baseres på den infrastruktur, der bliver bygget op omkring danskernes digitale bibliotek (ddb). tidshorisonten for anden fase er ukendt, da der endnu ikke foreligger en udviklingsplan for ddb. bo Fristed forventer mak-simalt et år.

samarbejdspartnere forFolkebibliotekernes e-bogs projekt:netlydbog.dk (københavn, gentofte, Frederiksberg, Århus), litteratursiden.dk, biblioteker-nes licensgruppe, gyldendal, lindhardt og Ringhof, alle seks centralbiblioteker (Roskilde, aalborg, vejle, gentofte, Her-ning, odense). leverandørpart-nere: Publizon og dbC

kilde: bo fristed og projektansøgningentil folkebibliotekernes e-bogs projekt

status på Folke-bibliotekernese-bogsprojekt

September2011 · Perspektiv · 19

forlagene ind i forhandlingerne, så man undgår, at de går i hårdknude på et senere tidspunkt, men under-streger, at alle forlag skal være repræsenteret.

Og så er det vigtigt, at bibliotekerne finder en fælles løsning, mener han:

- Der er alt for stor forskel på kommunernes digitale tilbud. Vi oplever for eksempel kommuner, der lukker et digitalt tilbud i en periode, fordi budgettet er brugt op.

sæLg seLV BøgeR På neTTeT

Blandt forfattere og forlagsfolk kan e-bøger også skille vandene. Forfatterne Jussi Adler-Olsen og Leif Davidsen frygter piratkopiering og dermed faldende indtjening.

»Det handler om litteraturens overlevelse«, siger Jussi Adler Olsen til Jyllands Posten.

Bliver boghandlerne og forlagene pressede, vil nye forfattere ikke få mulighed for at udgive deres bøger i samme omfang som før. Jussi Adler Olsen, der selv udgiver på Politikens Forlag, argumenterer for en karenstid på otte måneder, før en bog kan sælges eller udlånes digitalt. Leif Davidsen, der har udgivet sine bøger hos Lindhardt og Ringhof, er bekymret for, om nogle vil købe en e-bog, hvis de gratis kan låne den via biblioteket.

Forlagene kan også med rette frygte, at forfatterne selv vælger at sælge deres bøger på nettet. Netbog-handlere som Saxo.com, Storybag.dk og Riid.dk er ved at etablere digitale platforme, hvor forfatterne vil få 70 procent af indtjeningen mod de 15 til 18 procent, de er vant til fra de traditionelle forlag.

Forskningsbibliotekerne har forholdsvis simple licensafta-ler med store internationale forlag om e-bøger, der bliver forhandlet gennem deFF.

- vi betaler en pose penge for at få adgang til en hel årgang e-bøger fra et bestemt forlag, uden begrænsninger og i teorien for tid og evighed, siger specialkonsulent på det kongelige bibliotek, Christian b. knudsen.

I en årgang er det også muligt at pille fagområder ud og på den måde få pakken billigere. Ingeniør- og businessma-terialerne bliver for eksempel valgt fra på det kongelige bibliotek, fordi københavns Universitet ikke dækker de fagområder.

I forhold til e-bøger fra danske forlag må forskningsbib-liotekerne vente på, at folkebibliotekerne har forhandlet en model på plads. og Christian b. knudsen tror ikke, det bliver muligt at finde en tilsvarende simpel model:

- de store internationale forlag sælger til hele verden og har ikke samme frygt for, at piratkopiering kan ødelægge et helt marked. danske forlag sælger til et marked med kun fem millioner læsere.

Hvad gør forskningsbibliotekerne?

20 · Perspektiv · August 2011

www.eurobib.com Lammhults B ib l ioteksdes ign A/S, Dalbækvej 1, DK-6670 Holsted, Tel . 76 78 26 11.

Part of Lammhults Des ign Group.

Farvestrålende nyheder fra

De er blandt nogle af vores klassiske favoritter – dem der kører flest af. Og de har ingen planer om at stoppe foreløbig! Det er os en fornøjelse at præsentere vores nye Plus udgaver af bogvognene Halland, Ven og Øland! Bogvognene er udført i en slidstærk laminat (HPL Polyrey), der tåler stød og er ridsefast (ikke skærefast), hvilket gør at overfladen holder sig flot meget længe.

Men det bedste af alt er farverne! Vælg mellem elegant hvid, kæk orange, frisk limegrøn og stilig sort. I nærmeste fremtid lancerer vi en flot grå variant samt nogle af vores billedbogskrybber i en smart Plus udgave. Hvis du er mere til de klassiske udgaver i finér, så findes de naturligvis stadig i sortimentet. Klik ind på www.eurobib.com og læs mere.

Bogvogn Ven Plus har kapacitet til ca. 200 normalbøger.

4603 hvid/hvid4604 sort/sort

3.965,- kr. ekskl. moms

4605 orange/hvid4606 lime/hvid

Bogvogn Øland Plus har kapacitet til ca. 100 normalbøger.




Bogvogn Halland Plus har kapacitet til ca. 70 normalbøger.



42164 orange/hvid 42165 lime/hvid

Halland, Ven og Øland!

Eurobib_Bogvogn_Perskeptiv_sept11.indd 1 11-09-02 17.59.15

August 2011 · Perspektiv · 21

www.eurobib.com Lammhults B ib l ioteksdes ign A/S, Dalbækvej 1, DK-6670 Holsted, Tel . 76 78 26 11.

Part of Lammhults Des ign Group.

Farvestrålende nyheder fra

De er blandt nogle af vores klassiske favoritter – dem der kører flest af. Og de har ingen planer om at stoppe foreløbig! Det er os en fornøjelse at præsentere vores nye Plus udgaver af bogvognene Halland, Ven og Øland! Bogvognene er udført i en slidstærk laminat (HPL Polyrey), der tåler stød og er ridsefast (ikke skærefast), hvilket gør at overfladen holder sig flot meget længe.

Men det bedste af alt er farverne! Vælg mellem elegant hvid, kæk orange, frisk limegrøn og stilig sort. I nærmeste fremtid lancerer vi en flot grå variant samt nogle af vores billedbogskrybber i en smart Plus udgave. Hvis du er mere til de klassiske udgaver i finér, så findes de naturligvis stadig i sortimentet. Klik ind på www.eurobib.com og læs mere.

Bogvogn Ven Plus har kapacitet til ca. 200 normalbøger.




Bogvogn Øland Plus har kapacitet til ca. 100 normalbøger.




Bogvogn Halland Plus har kapacitet til ca. 70 normalbøger.



42164 orange/hvid 42165 lime/hvid

Halland, Ven og Øland!

Eurobib_Bogvogn_Perskeptiv_sept11.indd 1 11-09-02 17.59.15


anders Colding-Jørgensen mener, at bibliotekarer og biblio-teker skal understøtte de unge, såkaldt digitalt indfødte, i at søge og finde viden og information. de unge ser internettetsom en arena – ikke som et postkontor. de vil dele indhold for at styrke deres identitet. virksomheder skal holde op med at smiske efter dialog på Facebook.

tænk som en digitalt indfødt

N Når nye generationer efterhånden er vokset op med en computer i den ene hånd og en mobiltelefon i den anden, så kan det være noget af en opgave

at skulle betjene disse superbrugere på nettet. Men de unge er også selv udfordrede. Når de skal navigere i et stadigt voksende univers af viden og information på nettet, har de brug for vejledning.

Det mener internetpsykologen Anders Colding-Jørgensen. Han har beskæftiget sig med internettet siden 1995 og med Facebook siden 2008. Han er tilknyttet både IT-Univer-sitetet og Instituttet for Fremtidsforskning. Perspektiv har bedt ham forholde sig til den nye generation af superbrugere, der tilsyne-ladende er som fisk i vandet på internettet. Og han mener ikke, at bibliotekarer eller andre faggrupper har grund til at frygte noget.

- Jeg ser et billede for mig af en faggruppe, der sidder afventende og tror, at der kommer en hel masse superkompetente unge men-nesker og kræver en hel masse. Men det er ikke kun bibliotekarerne, der er udfordrede af digitaliseringen og de unges tilgang til verden, siger Anders Colding-Jørgensen fra sin ud-sigtspost på Instituttet for Fremtidsforskning lige ved siden af det gamle Kommunehospital i København.

- De unge er heller ikke superklare på alt med computere og internettet. De unge er rigtig gode til den del, der handler om kommunikation med hinanden på de sociale medier. Men i det øjeblik, det handler om at finde viden, information og indhold, så er de, slet, slet ikke så meget på hjemmebane som eksem-pelvis min generation, siger internetpsykologen.

Han mener, at bibliotekarer fortsat skal møde de unge på de præmisser, som biblioteker og bibliotekarer nu en gang har, og det mener han i højere og højere grad vil handle om at udvælge og stille godt indhold til rådighed for dem. Det kalder han kura-teret, altså udvalgt, indhold.

Definitionen på de såkaldt digitalt indfødte – the digital nati-ves – er, at det er unge, der kom til verden sidst i 1980’erne. De er altså vokset op med internettet, som for alvor blev udbredt i midten af 1990’erne.

eR DeT VigTigT, så FinDeR DeT Mig

Anders Colding-Jørgensen understreger, at det i forhold til disse unge er nødvendigt at tænke på en helt anden måde, eller som han udtrykker det: Ændre vores mindset og prøve at sætte sig ind i de unges tankegang.

Anders Colding-Jørgensen kom selv til verden i 1967, det var året hvor eksempelvis The Beatles udkom med deres analoge vinyludgivelse af et af verdens mest berømte albums: Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band. Dengang var man tvunget til at købe et helt album, det hele hang jo fysisk sammen. Nu kan man sample og købe enkelte musiknumre, og det gør mange.

Anders Coliding-Jørgensen forudser, at de unge også vil kun-ne plukke løs af bidder af litteratur, film og alt muligt andet.

tekst HenRIk HeRMann Foto Jakob boseRUP

DIG

ItALE

IND

FøD

tE


- Det er vigtigt, vi sætter os ind i, hvordan unge mennesker tænker indhold på nettet. De opsøger ikke nødvendigvis indhold. Der er en grundlæggende holdning hos dem, der hedder: Hvis noget er vigtigt, så finder det mig.

- Det er også klart, at de unge har en social tilgang til internettet. De vil gerne have nyheder og indhold serveret, og det må gerne på forhånd være valideret af vennerne på eksempelvis Facebook.

Anders Colding-Jørgensen gør opmærksom på, at de unges adfærd påvirkes af, at de konstant bliver præsenteret for rigtig mange informationer, de skal tage stilling til.

- Den måde, de unge håndterer information overload på, er, at de opererer med sociale søgninger. Altså: Hvis noget er fedt, så er der nogen, der viser mig det. Det kommer forbi mig i strømmen, hvis det er vigtigt. Og så tænker de: Det er så noget, jeg måske vil in-teressere mig for. De har valgt et filter, for de magter ikke at sætte sig ind i alt muligt. Man

kunne kalde det social udvælgelse af informa-tioner, siger Anders Colding-Jørgensen.

gøR inDhOLDeT neMT AT DeLe

Uanset om man er enig i, at dette er konstruk-tiv adfærd eller ej i forhold til informations-søgning, så er adfærden sådan blandt mange unge, mener Anders Colding-Jørgensen. Det sociale element er vigtigt, mange unge er eksempelvis også online med hinanden, når de laver lektier. Og i relation til indhold og infor-mationer på nettet betyder venners bedøm-melse meget.

Han mener at alle, der opererer på nettet, bør tage denne tilgang ad notam og tænke på, hvordan den kan anvendes konstruktivt.

- Her er en helt håndgribelig opgave, hvis man har noget indhold på nettet: Gør det til at finde, og gør det nemt at dele, siger han og betegner dette fænomen som peer kuration, altså at nogen, for eksempel venner på nettet, vælger tingene ud.

- I den forbindelse kan man spørge: Hvad er et bibliotek? Er det et sted? Eller er det ideen om at levere »kurateret indhold betalt af skat-teyderne«. Man kan forestille sig, at bibliote-kerne skal ud at leve andre steder og være der, hvor brugerne er.

anders Colding-Jørgensen har beskæftiget sig med internettet siden 1995. i en alder af 44 år, og med stor erfaring på nettet, mener han, at selv om de unge sagtens kan finde ud af at oprette en digital signatur og er ferme til mange ting teknisk, kan de også hurtigt komme til kort på nettet.

de digitalt indfødte er en betegnelse for unge, der er født cirka 1990 og populært sagt nærmest er kommet til verden med en com-puter i den ene hånd og en mobiltelefon i den anden. I år handler bibliotekarforbundets Fagligt landsmøde om digitalisering og de digitalt indfødte om og hvordan biblioteka-rer og biblioteker skal møde udfordringerne med mere og mere digitalisering. anders Colding-Jørgensen vil her tale om, hvordan vi kan reflektere og agere i relation til de digitalt indfødte.

Født digital


DIG

ItALE

IND

FøD

tE

anders Colding-Jørgensen, født 1967, ercand. psych. fra københavns Universitet. Han kalder sig danmarks første internetpsykolog.

ekstern lektor i tværmediale studier ved It-universitetet i københavn, tilknyttet Institut-tet for Fremtidsforskning. Foredragsholder, rådgiver og flittig blogger om internetet.

Internetpsykologen

AT køBe TO kAPiTLeR AF en BOg

Han mener også, at de unge gerne vil sætte et aftryk og være med til at producere indhold

- Mange unge har en anden opfattelse af et værk, end vi har. For eksempel synes vi, at det vil være en dødssynd kun at købe to kapitler af en bog. Det kunne være de to fede kapitler, som en eller anden har anbefalet. Det kan være, at de kapitler kan få et eget liv, hvor de unge så kan danne en individuel kontekst om-kring dem og lave deres egen samling, som de deler med andre, siger Anders Colding-Jørgen-sen, der lige her ikke lader sig distrahere af den virkelighed, der hedder ophavsret, licenser og droit morale. Han har sat sig i de unges sted.Og her er vi tilbage ved Beatles i 1967 og deres helstøbte værk med Sgt. Peppers-albummet.

- Tidligere var man teknologisk nødt til at have en række musiknumre ved siden af hinanden på en lakplade. Nu viser det sig, at folk bare vil plukke det bedste, og så deler de numrene. Det er en anden måde at se værket på. Måske er de unge i virkeligheden bare inte-resseret i at kunne plukke alle de interessante, relevante eller saftige kapitler ud af 16 bøger og lave deres egen kompilation.

- Umiddelbart vil mange af os nok tænke: Nej, det skal de da ikke. Det må vi hjælpe dem til ikke at gøre. Det vil være grimt. Fuld-stændig som man tænkte om et album. Men måske er det det, de vil, siger Anders Colding-Jørgensen.

De seR inTeRneTTeT sOM en ARenA

En anden megatrend, han peger på, er opfat-telsen af internettet som et sted, hvor man opbygger sin identitet. Vi er gået fra at kunne

optræde anonymt på internettet til at det, vi lægger ud eller skriver, skal kunne holde til at alle andre ser, hvad vi laver.

- Så fra at internettet skal forstås som et postkontor, hvor vi bruger nettet til at give folk en fil, så skal vi mere se nettet som en arena. En stor arena for dannelse af vores identitet og vores selvfremstilling.

Anders Colding-Jørgensen mener, at grænsen mellem, hvad vi foretager os i virkeligheden, og hvad vi foretager os i arenaen på internettet, er nærmest ikke eksisterende. Så når vi bliver venner med nogen, bliver fan af noget – så gør vi det altså i virkeligheden. Det er noget, der vil sige noget om os, andre vil mene noget om os, på baggrund af de valg, vi træffer på internettet. Det bliver en slags social økonomi, som alle disse kulturelle artefakter optræder i.

- Så hvis jeg kan komme til at profilere mig som en bedre udgave af mig ved at dele noget på nettet, så gør jeg det. Jeg deler det ikke for de andres skyld. Det er udelukkende for min egen skyld. Og her går grænsen ikke ved, om noget er kommer-cielt eller ej. Grænsen går snarere mellem relevant og brugbart eller irrelevant og ikke-brugbart. Vi deler rigtig mange ting, som andre har lavet, men som siger noget om os – eller om siger noget om den, vi ønsker at være. Det er et kredsløb.

Vi MøBLeReR VORes iDenTieT

- Mange mennesker, og især de unge, møblerer deres identitet på nettet med en hel masse kulturelle objekter, som de ikke

»Jeg tror, der er en grund-læggende holdning hos unge, der hedder: hvis noget er vigtigt, så finder det mig«.

anders Colding-Jørgensen

kalder det at virksomheder

skulle være sociale for en

fuser. han tror ikke, at

brugerne er interesseret i

at blive påduttet dialogen

med virksomhederne.

25 September 2011 · Perspektiv · 25

selv har lavet. Dem, der forstår at lave disse kulturelle objekter til dem, ryger direkte ind i disse sociale feeds, forklarer Anders Colding-Jørgensen.

Dermed mener han også, at bibliotekarer og biblioteker kan udnytte måden, de tilgår de unge på, og i måden, bibliotekerne markedsfø-res på. Det vil sige, at fordelen for eksempelvis for biblioteker er, at de i højere grad kan præ-sentere indhold på en måde, så de unge vil dele indholdet ud fra følgende betragtning: Se hvad jeg har fundet. Det siger noget om dem.

- Hvorfor viser folk et billede af deres aftens-mad på Facebook? Altså hvad er informati-onsværdien af, at jeg viser dig, at jeg skal have sushi? Informationsøkonomisk har det ingen værdi. Men ser man det som et spørgsmål om identitetsøkonomi, så er det vigtigt for mig at vise, om jeg er til en stor beskidt bøf bearnaise, eller om jeg er til hjemmelavet sushi.

- At vi tager alle mulige stumper af indhold, vi ikke selv har lavet og lægger det ud i feedet med navnløse modtagere for at møblere vores egen identitet. Det er den økonomi, man i det mindste skal forstå, for i det mindste at kunne gøre sig fortjent til, at nogen gider dele ens indhold på de her medier.

Han uddyber, hvad det er for en psykologisk faktor hos os, der her kommer i spil.- Helt fundamentalt er mennesket et dyr, der er afhængig af, at andre kan lide os. Vi er wired til at være enormt interesseret i, hvad andre synes om os.

- Så det er vigtigt, at et bibliotek kan lægge indholdet ud, så de unge vil møblere deres iden-titet ved at dele indhold. Men man skal være klar over, at man tilfører folk nogle emblemer, som de kan pynte sig med, og at det til at starte med kan være ret overfladisk.

- Jeg tror omvendt, at mange unge menne-sker har en sult efter substans. Men de tænker: Hvad skal jeg bruge tid på. Der er så meget indhold derude, vis mig noget og gør det på en måde, jeg kan forstå. Så det kan være, at markedsføringen faktisk først begynder, når de unge har fået fat i et produkt eller en bog. Måske skal man sige til dem: Læs denne bog, for den er god.

- Vi skal tænke i nogle loops, der hænger sammen. Når nogle unge deler nogle klassikere på nettet, fordi de mener, at det får dem til at se sofistikerede ud, så skal nogen vende tilbage og sige: Hør her, du kan faktisk komme her og låne den og den bog, se en film og så videre.

hOLD OP MeD AT sMiske På FAceBOOk

Men Anders Colding-Jørgensen advarer mod at fedte for dialog, når man henvender sig til brugerne af de sociale medier. Dette gælder ikke kun, når man henvender sig til de unge. Men han har set så mange dårlige og misforståede eksempler på virk-somheder, der prøver at lægge op til dialog, så han har skrevet artiklen »Stop Facebook-smiskeriet« på sitet Kommunikations-forum.

- Jeg vil sige: Afblæs nu det her sociale paradigme. Det var en fuser, det med, at virksomheder skulle være sociale. Det er i øvrigt også en meget dyr måde at have transaktioner med folk på. Jeg vil langt hellere have nogen, der viser mig noget, jeg kan bruge, end jeg vil påduttes en masse smisken og dialog.

- Det her med at et bibliotek eller andre virksomheder skal have en Facebook-side for at få folk i dialog ender i en værre gang smiskeri og fedteri, hvor virksomhedens ansatte tænker: Gad vide om jeg får flere kommentarer og »likes«, hvis jeg nu formulerer mig på en bestemt måde.

Anders Colding-Jørgensen har skrevet artiklen med den bag-grund, at han har arbejdet med Facebook siden 2008.

- Jeg kan ikke se noget behov overhovedet fra brugere og forbrugere for at have en særlig inderlig dialog eller relation med virksomheder. Jeg bliver bare nødt til at sige: Behovet er der ikke. Og næsten alle, som prøver at drive en Facebookside ud fra præmisser om, at folk rigtig gerne vil i dialog, de undrer sig over, hvorfor fanden folk ikke gider snakke med dem.

Det mener han, at der kun kommer noget grimt ud af med folk på virksomhederne, der stiller alle mulige morgenfriske spørgsmål til brugerne. Når man ser på det, har det blot karak-ter af én fæl gang lefleri.

- Jeg vil gerne have at folk holder op med at lade sig forføre af de her sociale mediers harakrisnaer, som kommer i deres orange gevandter og deres lille tromme og fortæller, at dialog er enormt vigtig. Det er det muligvis for nogen, men for de fleste mennesker er en fornuftig måde at bruge Facebook på ikke at smiske.

Anders Coliding-Jørgensens angreb gælder ikke de Facebook-ansvarlige, men mere de evangelister, der går og fortæller, at dialog bare er det eneste fede. Facebook-ansvarlige har han mest ondt af, når de prøver at lefle sig til respons.

- Du skal ikke være bange for at envejs-kommunikere om det, du laver. Og hvis fok spørger om noget, så skal du være klar til at svare. Gør du det, er du nået langt, for det handler ikke om smiskeri.

1 læg relevant indhold ud på nettet.2 gør det nemt at dele indhold.3 smisk ikke for dialog, men vær klar til at svare.

tre gode råd


I bedste fald er det harmløst at bruge den bibliometriske forskningsindikator til at fordele penge til landets universi-teter, men brugt forkert kan den betyde ringere kvalitet og mainstreamforskning. alt andet lige skal der flere penge i spil, hvis det skal give mening at bruge så mange kræfter på at måle forskernes publikationer.

Bibliometri

75 millioner kroner. Det er cirka, hvad der hvert år bliver fordelt efter den bibliometriske forsk-ningsindikator. Det lyder måske

af meget, men set i forhold til universiteter-nes milliardbudgetter er det forsvindende lidt. I 2010 fik Copenhagen Business School (CBS) for eksempel 1,5 millioner dryppet oven i det årlige budget på over én milliard.

- Så det at få del i puljen er ud fra en økonomisk synsvinkel fuldstændig ligegyldigt, siger chefkonsulent på CBS, Leif Hansen.

- Det er i den sammenhæng underordnet, om vi ingen artikler skrev, eller om vi skrev ti gange så mange. Bevillingsmæssigt ville det ikke have en effekt for hverken CBS eller de andre universiteter med enorme budgetter. Hvis målemetoden skal have en reel effekt på forskningen, skal modellen bruges til at fordele mange flere penge, understreger Leif Hansen, der i mange år har beskæftiget sig med bibliometri og været med til at debattere effekten af målemetoden.

- Mange forskere bliver forbløffede, når de hører, at det kun er 1,5 millioner kroner, CBS for eksempel tjener ind på den måde og spørger: Hvorfor gør vi det så?, siger Leif Hansen.

Han understreger dog, at for de fleste forskere er dynamoen i at udgive deres forskningsresultater ikke penge, men derimod prestigen i en lang publiceringsliste, kampen om stillinger og muligheden for flere spændende forskningsprojekter. Så bib-liometrisk forskningsindikator eller ej: De ville alligevel udgive deres forskning.

øgeT FOkUs På kVALiTeT

Men reelt er svaret på spørgsmålet om, hvorfor forskerne skal bruge kræfter på at udgive deres resultater de »rigtige steder«, en politiske aftale fra 2009, der betyder, at midler til universi-teterne, ud over basismidlerne, skal fordeles efter fire indikato-rer: antal færdige studerende, der tæller 45 procent, universite-tets evne til at tiltrække eksterne midler, der tæller 20 procent, antallet af færdige Ph.d. studerende, der tæller 10 procent og

tekst sabRIne Mønsted

BIB

LIOM

Et

RI

en del af midlerne til landets universiteter bliver fordelt efter fire indikatorer, hvoraf den ene er den bibliometriske forskningsin-dikator. Her bliver der givet point til univer-sitetet, hver gang en forsker får udgivet en artikel i et tidsskrift. de 20 procent mest an-erkendte tidsskrifter inden for et fagområde udløser tre point, de resterende 80 procent udløser et point.

bibliometriskforskningsindikator

– giver det mening?


sidst den bibliometriske forskningsindikator, der tæller 25 procent.

Politikernes ønske er at styrke kvaliteten af dansk forskning ved at give forskerne en ekstra økonomisk gevinst, hvis de formidler deres forskning i et anerkendt tidsskrift. Og netop den øgede fokus på, hvor vigtigt det er at formidle sin forskning, mener lektor på IVA, Jeppe Nicolaisen, er styrken ved den bibliome-triske forskningsindikator.

- Det er vigtigt, at forskerne publicerer, og det kan betyde en kvalitetsudvikling af forskningen, hvis de bliver opmærksomme på at få deres forskning ud i så gode kanaler som muligt, siger han.

Jeppe Nicolaisen mener dog som Leif Han-sen, at det skal dreje sig om flere penge, hvis det for alvor skal virke adfærdsregulerende.

FAnTAsiLøs FORskning

Den bibliometriske forskningsindikator har altså sine kvaliteter - brugt rigtigt. Både Jeppe Nicolaisen og Leif Hansen mener, det proble-matiske opstår, når metoden bliver misbrugt - og det sker.

På flere af universiteterne overvejer man eller er allerede begyndt på at lade de penge, de bibliometriske point udløser, flyde direkte tilbage til det fakultet eller ligefrem til den enkelte afdeling, som forskeren sidder i.

- Metoden er skabt til at måle store univer-siteter, så det er dybt problematisk, hvis man begynder at måle på de enkelte fakulteter eller sågar den enkelte forsker. Der kan være stor forskel på en forskers produktion af artikler fra år til år, så det giver ikke mening at lave statistik ud fra ét års forskning, siger Jeppe Nicolaisen.

Leif Hansen mener, det kan føre til main-streamforskning, hvor forskerne begynder at

tænke i, hvilke projekter, der kan munde ud i en artikel i et bestemt tidsskrift, fordi deres værd bliver lig med, hvor mange artikler de skriver. Og den innovative og nytænkende forskning vil derfor svinde ind. - For hvem vil bruge tre år på nye eksperi-menter og ende med 800 døde rotter og ingen artikel at publicere? En undersøgelse for nogle år siden viste, at flere nobelprismodta-gere indenfor økonomi ikke havde kunnet få deres første banebrydende artikler optaget i de mest anerkendte tidsskrifter, fordi deres resultater netop brød med den gængse tanke-gang. Så vi kan ende med jævn forskning uden fantasi, advarer Leif Hansen.

DiAMAnTeR Og gULD

Bibliometri bliver brugt til at måle forsknings-kvalitet i de fleste europæiske lande og til at uddele midler. Australien var et af de første lande til at bruge bibliometri som grundlag for at uddele forskningsmidler. Australierne niveauinddelte ikke tidsskrifter – alle artikler var lige gode. Det førte til en lodret stigning i antallet af forskningsartikler og et lodret fald i kvaliteten. I Danmark er metoden kopieret fra Norge, hvor tidsskrifterne er inddelt i niveauer, så artikler i de 20 procent bedste tidsskrifter udløser tre point, mens artikler i de resterede 80 procent udløser et point.

Niveauinddelingen skal dog tages med et gran salt, mener lektor Jeppe Nicolaisen:- Økonomerne mente for eksempel ikke, det gav mening at klassificere 20 procent af deres tidsskrifter i niveau 1, fordi man så ville blande »diamanter« og »guld«. Men det er vilkårene med en model. Den kan være rigid.

hVAD eR egenTLig BeDsT?

Men kan man egentlig sammenligne et fag

som økonomi med arkæologi, når der er tale om to fag med vidt forskellige publicerings-traditioner?

Og skal en artikel i Historisk Tidsskrift – danske historike-res mest anerkendte tids-skrift tælle lige så meget som en artikel i Journal of Medicin – et stort internationalt, anerkendt tidsskrift?

Der er også fag, som for ek-sempel computervidenskab, hvor konferenceartikler er den førende måde at formidle på, mens andre fag ikke regner den slags artikler for noget.

Ifølge kontorchef i Forsk-nings- og Innovationssty-relsen, Claus Beck-Tange, forsøger styrelsen at tage højde for fagområdernes forskelle. Hvert år tager 67 fagudvalg med forskere stil-ling til hvilke tidsskrifter, der skal give point indenfor deres specifikke område. Pt. er der cirka 18.500 tidsskrifter på listerne. I styrelsen arbejder man også på at skabe bedre muligheder for konferencer og danske bogudgivelser, fordi det er vigtige publiceringska-naler for nogle fagområder, ligesom videnskabelige forlag også indgår i modellen.

Claus Beck-Tange bekræf-ter, at den bibliometriske forskningsindikator kræver et omfattende arbejde, men


BIB

LIOM

Et

RI

håber at arbejdsbelastningen, særligt for fag-grupperne, bliver mindre fremover, fordi de kan tage udgangspunkt i tidligere års lister. Om der på sigt vil blive fordelt flere penge ud fra den bibliometriske indikator, ved han ikke.

Den bibliometriske forskningsindikator byg-ger på en bred politisk aftale og skal evalueres efter tre år, så man kan drøfte en eventuel revision af modellen senest i 2013.

- Og så det er op til politikerne at beslutte, hvad der skal ske, siger han.

BLAnD jeR BiBLiOTekAReR

Jeppe Nicolaisen opfordrer forskningsbiblio-tekarerne til at følge med og være en kritisk opposition på universiteterne i forhold til den bibliometriske forskningsindikator, og hvordan den bliver brugt.

- Bibliotekarer kan forstå begrænsningerne og mulighederne i bibliometrien, og kan forklare forskerne, hvorfor resultatet ser ud, som det gør, så de skal blande sig i debatten, opfordrer han.

Følg udviklingen og læs mere om bibliome-tri i blandt andet Journal of Informetrics og Scientometrics.

anvendelse af statistiske metoder til at undersøge forfatterskabsmønstre, publika-tionsmønstre og litteraturens brug.kilde: informationsordbogen

den bibliometriske forskningsindikator skal fremme publicering i de mest anerkendte udgivelseskanaler og styrke kvaliteten af dansk forskning. den skal kunne måle dansk forskningspublicering på tværs af forsk-ningsinstitutioner.Kilde Forsknings- og Innovationsstyrelsen

bibliometri[bibliometrics]:

Politisk hensigt

A Member of the Constructor Group

Reoler til arkiv, kontor & bibliotekwww.constructor.dk

Media Biblioteksreol Leveres fritstående på søjler med eller uden hjul, eller som væghængt system

Alle ståldele er epoxylakerede, mens tilbehør kan leveres i træ, glas og stål

Stort hyldeprogram med tidsskrift- og displayhylder

Er kompatibel med Reska-reolen.

Mange referencer i hele Danmark.

Handelsskolen Sjælland Syd

Perspektiv 4_2011.indd 1 13-09-2011 15:03:57

engang imellem ændrer spillets regler sig, og ændringen kommer gerne fra uven-

tet front. Lige nu er Apples iPad i mange brancher en game changer. Du ser den som

statussymbol og værktøj i toget og til møder. Senest har Aarhus’ og andre byers byråd

taget det endegyldige skridt mod at eliminere papir totalt – alle byrådsmedlemmer

bliver udstyret med iPads. Det samme gælder mange skolebørn landet over.

iPad’en har i sig selv været med til at accellere udbredelsen af e-bøger dramatisk, fordi

apparatet har en indbydende og brugervenlig e-bogs-butik præinstalleret. Biblioteks-

folk burde være glade – dette er om noget »bøger til folket«. Imidlertid bliver bibliote-

ker bypasset ganske effektivt – det er ikke muligt at låne bøger ud via iBookstore, og

vi kan ikke ændre det faktum, at Apple nu kontrollerer den dominerende præsentation,

formidling og distribution af e-bøger.

iPad’ens e-bøger, interaktive bøger og for den sags skyld Apps er også en udfordring

for Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, som varetager pligtafleveringsloven.

Den skal sikre, at Danmarks kulturarv bevares for eftertiden. Det er i praksis svært, for

intet af materialet i Apples digitale økosystem er omfattet af loven – og teknologiens

lukkede karakter forhindrer os faktisk i aktivt at indhente materialerne.

Første reaktion på en forandring er ofte at fortrænge den – men spring hellere straks

over i accept-fasen. Vi skal med det samme spørge os selv, hvordan vi som bibliotek får

mest ud af en ny og udbredt teknologi som iPad. Er det en ny formidlingsplatform for

os? Er det vores nye bedste værktøj? Er det platformen for vores egen smalle e-bogs-

hylde? Omfavn teknologien, og gå derefter kritisk til værks.

Jens Hofman Hansen er specialkonsulent på Statsbiblioteket og forholder sig dagligt

kritisk til, hvordan biblioteket bedst anvender teknologi. Jens har spist spaghetti med

Apples medgrundlægger Steve Wozniak og ejer en privat samling på tusindvis af histo-

riske Apple-produkter - men han betegner sig selv som »kun almindeligt interesseret i

Apples bidrag til teknologihistorien«

KLU

MM

EN

SK

RIV

eS

på

SK

IFT A

F M

OR

Te

N B

Ay

· JeN

S L

Au

RID

Se

N · Je

ns

Ho

FM

an

Ha

ns

en

Jens Hofman HansenSpecialkonsulent,

[email protected]

Når spillets regler

ændrer sig

29Perspektiv ·

30

7gode grunde til

at besøge Spilmuseet i Ikast

te

ks

t t

Ho

Ma

s v

IgIl

d

Nostalgi og plastikfigurer

spilmuseet er et privat

dansk spilmuseum, der

har til huse i ikast. Der

hviler en indadvendt,

seriøs og næsten hellig

intensitet over stedet,

for ganske som de klas-

siske arkadespil udleverer

spilmuseet tydeligvis ikke

sine hemmeligheder til de

uværdige, men er forbe-

holdt dem, der kan og

kender fortidens spilpen-

sum. går du ind, mødes

du af en lang væg af

farvede danske reklame-

plakater for spil, og for

enden står fire glasmon-

trer med sjældne plastik-

figurer og spil. 1· Perspektiv · September 201130

31

spilmuseets vigtigste mission er at indsamle og bevare de arkademaskiner og den spilkultur, som andre netop ikke indsamler. Private samlere indkøber oftest populære arkademaskiner med kendte spil som Pac-man og space invaderes, hvilket redder dem fra glemslen, men mange an-dre spil ville få game over og ryge i glem-mebogen uden spilmuseets indsats.- Problemet med spil er, at mediet har udviklet sig for hurtigt til lovgivningen og museerne. Vi kan simpelthen ikke vente på, at den naturlige respekt for spilmediet og arkademaskinerne indfinder sig. Vi ven-ter på politikerne, for jeg tror, at det bliver mere naturligt også at bevare disse spil, når vores generation kommer til magten om nogle år, siger Rune keller.

spilmuseet er privatejet og åbnede for offentligheden i 2001. For

den daglige leder Rune keller er det en kombination af samlermani

og ærgrelsen over spilbranchens tendens til at skrotte alt det

gamle til fordel for det nye, der satte ham på sporet af livsmis-

sionen: at indsamle og bevare dansk som udenlandsk spilkultur i

alle de med tiden glemte arkademaskiner. kun ved at indsamle og

bevare de originale spil, får man den rigtige oplevelse af, hvordan

de gamle spil var tænkt.

der er også åbnet spilmuseer i Usa, Italien og senest i berlin i

tyskland, men disse er oftest mere brede og mainstream-orien-

terede. spilmuseet i Ikast er det eneste af sin art i verden, da

museet fokuserer både på bevaring af de ægte originale arkade-

maskiner og af alle nutidens pc- og konsolspil. Museet har kostet

omkring fem millioner at bygge, hvilket i dag rækker til en samling

på langt over 1000 arkademaskiner, hvoraf kun en tredjedel virker.

Resten afventer restaurering eller tidens tand.

spilmuseet åbnede første gang i 2002 under navnet

sporup arcade Museum og er til dagligt drevet af Rune

keller og hans far eddie keller. I efteråret 2007 lukkede

keller-familien museet i sporup efter uenighed med

Favrskov kommune, men genåbnede i 2008 under navnet

spilmuseet i Ikast. et spil koster enten to eller fem kroner,

og der er oftest kun åbent for publikum i weekenden.

læs mere og se åbningstiderne på www.spilmuseet.dk

spilmuseet har langt over 1000 gamle arkademaskiner, men

langt hovedparten af dem er på lager. spilmuseets lager er en

teknologisk kirkegård af brugte og i mange tilfælde opsplittede

arkademaskiner, der blot venter på enten en dyr reparation eller

på, at hullerne i det tynde tag for oven gør det endeligt af med

dem. eneste bolværk mod forfaldet er eddie keller, en autodidakt

spiltekniker, der over årene har lært sig selv at reparere og istand-

sætte alle de gamle arkademaskiner.

På spilmuseet udstilles de vigtigste

stationære spillekonsoller gennem

tiden fra de første mere primitive

mørkebrune Pong-arkademaskiner og

Atari 2600 til alle de nyere grå og sorte

plastikkonsoller som nintendo 64, sony

Playstation og segA Dreamcast.

2

4

7husk mønterne

Tusindvis af spil på vej i glemslen

En tidsrejsegennemspilkonsollerne

5

6gemmer alt det, andre glemmer

bevaring som mission

330 arkadespilsperler Museets perler er de godt 30 fuldt restaurerede arkademaskiner, som står samlet skulder mod skulder i museets hovedrum. For mellem to og fem kroner kan man prøve de mest betydningsfulde arkadespilmaskiner fra 80érne og 90érne som for eksempel fire-spiller-eventyret gauntlet, det klassiske Pac-man i en sjælden dansk udgave, og det genreska-bende actionspil space Invaders. alt er vedligeholdt og restaureret til perfekt stand, så man får den samme oplevelse, som da spillene blev skabt.

September 2011 · Perspektiv ·


INt

ER

vIE

w p

ER

HA

SLE

Rektor Per Hasle ser lys forude med stigende optag af stu-derende. vægten er lagt på både nationalt og internationalt samarbejde. Iva har lavet en aftale med Humboldt-Universität i berlin og måske rykker Iva snart ind på Campus ved kU.

vi har vendt udviklingen

per Hasle er som rektor for Det Informationsvidenskabelige Akademi optimistisk efter tre

begivenhedsrige år på posten. Efter adskillige år med faldende optag, går det atter fremad for IVA med flere studerende. IVA samarbej-der til mange sider og går nye veje, for eksem-pel har IVA visioner om at rykke ind på Campus ved Københavns Universitet.

Det er helt konkret lykkedes IVA at fore-tage en vending i forhold til ni »onde år« med konstant faldende optag, nemlig i perioden 2000-2009. Men i 2010 kom så den første og markante fremgang i optaget i et årti, en stigning på 45 procent. Og i 2011 er der igen en markant fremgang, denne gang på 55 procent, vel at mærke oven i fremgangen for 2010.

Det er en veloplagt Per Hasle, Perspektiv møder på rektorkontoret på Amager.

- Vi tør godt tro på, at det er en robust ven-ding, siger Per Hasle. I år har IVA fået 246 nye studerende.

– Vi har det højeste ansøgertal siden år 2000. Jeg er selvfølgelig glad, for jeg synes, det er en fantastisk udvikling. Universiteterne har rigtig nok haft en fremgang i 2010 og 2011, men vores fremgang på IVA er cirka tre gange så stor. Der må naturligvis ligge noget andet i det ud over tidens trend, siger Per Hasle.

inTeRnATiOnALiseRing Og

BeDRe sTUDieMiLjø

Hvad tror du er baggrunden for det højere optag?

- Jeg vil pege på den åbning af IVA, vi har arbejdet for. Vi har indgået et meget intenst samarbejde med først og fremmest Københavns Universitet. Det har betydet, at et betydeligt antal studerende fra Københavns Universitet bliver undervist hos os. Omvendt er der en stor del af vore studerende, der har fulgt kurser på Københavns Universitet. Vi har holdt fælles seminarer, vi har defineret et kandidattilvalg sammen. Det er en betydelig og historisk åbning af IVA i forhold til omverde-nen, siger Per Hasle, der også fremhæver det internationale samarbejde, hvor IVA har status af iSchool, som blandt andet betyder, at IVA følger en række internationale, akademiske programmer og standarder.

- Vi har fået den der internationale plads i verden. Vi er nogen, andre gerne vil lege med. Det er med til at øge selvbe-vidstheden for os alle – og for de studerende.

Hvordan samarbejder I mere konkret udadtil?- Vi har defineret et kandidattilvalg på 30 ECTS-point, som foregår halvt hos Institut for Nordiske studier og Sprogviden-skab og halvt hos os. Desuden har vi indledt et særligt tæt samarbejde med Humboldt-Universität i Berlin. Det har alle-rede ført til en vis faglig udveksling, og den vil vi udbygge.

Per Hasle fremhæver også, at studiemiljøet er forbedret, ikke alene rent fysisk på akademiet, men også ved at han som rektor har intensiveret samarbejdet med De Studerendes Råd. Blandt andet ved at aftale faste rektormøder med de stude-rende.Han mener også, at det er af stor betydning, hvilken holdning ansatte og studerende giver udtryk for, når de taler om IVA »ude i byen«, fordi mund-til-mund-metoden, ifølge rektoren, er noget af det mest afgørende, når unge står over for deres studievalg.

- Studerende og ansatte på IVA har bakket kolossalt op om denne udvikling og gjort en ekstraordinær indsats, siger Per Hasle.

tekst HenRIk HeRMann Foto MICHael bo RasMUssen, bagHUset


ny søjLe: FORskningskOMMUnikATiOn

Per Hasle peger på, at IVA har fået en ny søjle. Foruden de to søjler undervisning og forskning indenfor informationsviden-skab og kulturformidling har IVA sat forskningskommunikation i højsædet. Det ligger i en ny rammeaftale, der er lavet med Kulturministeriet. Rammeaftalen er en slags resultatkontrakt, blot mere fleksibel.

Hvad er baggrunden for den tredje søjle?- Forskningskommunikation er en meget bevidst satsning. Vi satser på baggrund af de seneste to års arbejde og siger nu: Vi er en fuldgyldig, almen forskningsinstitution. Det er de sidste skridt fra den hæderkronede professionsskole til først og fremmest at være en selvstændig videnskabelig disciplin og institution, siger Per Hasle.

- Der har altid foregået en væsentlig og værdifuld forskning her på stedet. Men den forskning har været lidt usynlig. Derfor vil vi nu gøre den mere synlig. Blandet andet lægger vi nu alle forskningsprojekter ud på vores hjemmeside, ligesom vi arbej-der mere med at kommunikere vores forskning ud.

Hvordan er forskningskommunikationen i relation til biblioteks-sektoren tænkt her?- Vi vil kontakte vore interessenter i biblioteksvæsenet og andre steder og gøre opmærksom på, at vi aktivt arbejder på at tilgængeliggøre vores forskning. Vi starter med at lave en oversigt over de forskningsprojekter, vi har gang i nu. Så kan man som bibliotekschef gå ind og se på de relevante projekter. Nogle vil være mere teoretiske, andre har en mere umiddelbar relevans for bibliotekerne. Det kan være projekter som Walking the library og evidensbaseret biblioteksudvikling.

Ifølge Per Hasle har IVA blandt andet stadigt fokus på at ud-danne kandidater til bibliotekssektoren.

- Og det er vigtigt, at vi her fra IVA leverer kandidater, som er på forkant med udviklingen. Det skal være kandidater, som er i stand til at gå foran og agere under det store udviklingspres, der er på bibliotekerne. Vi kender til behovet fra vores aftager-panel, men vi har for eksempel også relationer til Biblioteks-chefforeningen, ligesom vi samarbejder med Bibliotekarfor-bundet.

sAMARBejDe MeD kAj MUnk MUseeT

Per Hasle mener, at man som bibliotekar og forsker bør lade sig lede af de emner, der er vigtige for fagets udvikling.

- For eksempel har vi et samarbejde med Kaj Munk Museet, hvor vi skal bruge mobilteknologi i forbindelse med kulturfor-midling. Det er konkret, og det drejer sig om formidling af Kaj Munks forfatterskab, Det er et projekt, som undersøger nogle fundamentale sammenhænge mellem information og kultur. Jeg nævner det som et eksempel, fordi dialogen med sektoren er vigtig, men det er også vigtigt, at vi siger: Vi kan gå foran og udforske og udpege nye veje for kulturformidling.- Vi er interesseret i andre kulturplatforme, for eksempel museer og arkiver og hele event-kulturen. Men biblioteker er vigtige for os. Det er en del af vores strategiske målsætning, at vi fortsat er det primære uddannelsessted i relation til

bibliotekssektoren. Og det sted, hvor der foregår mest biblio-teksrelevant forskning.

Historisk var vi oprindeligt defineret af, at vi skulle uddanne til bibliotekerne. I dag er vi defineret af et fag, der hedder infor-mationsvidenskab og kulturformidling. Og på den basis leverer vi gode kandidater.

Hvordan ser du uddannelsen på længere sigt – skal bibliotekar DB-uddannelsen udfases?- De fleste går videre med en kandidatuddannelse, og vi tilråder også de studerende at gå kandidatvejen.

Men jeg vil godt sige, at DB-uddannelsen nok kommer til at forsvinde en dag, fordi kravene til akademisk uddannelse er stigende. Jeg tror, at kravene på bibliotekerne og andre institu-tioner, vi leverer til, er sådan, at du skal have en fuld kandidat-uddannelse. Jeg ved godt,at der for nylig fra politisk hold har været forsøg på at genoplive tanken om, at bachelorer er fuldt erhvervsdygtige, men jeg vil sige, at erfaringerne herfra er, at aftagerne primært ønsker kandidater.

VisiOneR OM PLAceRing På cAMPUs

I forhold til samarbejdet med Københavns Universitet – skal vi se en placering af IVA der og måske en sammenlægning?- Jeg er kulturministeriets embedsmand og loyal over for mit ministerieum. Det er et politisk spørgsmål, men det primære er ikke, hvilket ressort IVA er under. Det vigtige er derimod, at vi har den åbenhed og den fulde udveksling med den øvrige universitære verden. Der er nogle administrative udfordringer ved det. Så det er vigtigt, at vi har det tætte samarbejde med

- vi tør godt tro på, at det er en robust vending, siger Per hasle. vi har det højeste ansøgertal siden år 2000.


INt

ER

vIE

w p

ER

HA

SLE

VTU-verdenen. Og så er det samtidig afgørende, at vi bevarer vores rod i kulturlivet og vores relation til biblioteksvæsenet. Det har vi brug for, for det er en del af vores identitet og den viden, vi har byg-get op. Desuden er det vigtigt, at vi kan have en fundamental nærhed til kulturområdet, og så må politikerne afgøre, hvor vi placeres – det var måske et rigtigt politikersvar…

Overvejer I at flytte derind?- Det er en livsbetingelse for IVA som institution, at der er en tæt udveksling, og kan vi få kalkulerne til at gå op, så vil vi være interesseret i at flytte på Søndre Campus. Det synes jeg, tiden taler for. På den måde vil IVA i København være placeret som IVA i Aalborg, der også ligger på campus.

Per Hasle understreger, at en indflytning på cam-pus ikke nødvendigvis betyder, at IVA skal flyttes som ressort fra Kulturministeriet til VTU.

sTORT OPTAg – hVAD MeD FRAFALD?

Midt i begejstringen over dette års store optag – og oven på et rigtig godt optag i 2010, drypper vi lidt malurt i bægeret og hører rektor, om frafaldet blandt de studerende på IVA. Er det ikke for stort?- Vores frafald tegner til at bliver »bedre«. Ud fra de tal, vi har nu, ser det ud til, at frafaldet lang-somt nedbringes. Men jeg er enig i, at frafald er noget, man skal være meget opmærksom på. Jeg synes, frafaldet er for stort, selvom det er på niveau med sammenlignelige fag på humaniora og samfundsvidenskab. Men det er større, end jeg fin-der tilfredsstillende. Det er afgjort en målsætning at nedbringe det.

Hvordan kan det ske?- Dels ved studiemiljøet. Det arbejder vi med at forbedre. Vi har også arbejdet meget med pæ-dagogisk udvikling, og det, tror jeg, vil sætte sig spor. Konkret arbejder vi med teamorganisering. Koordinering er vigtigt, så vi undgår ting som, at tre undervisere alle lægger en meget stor opgave til aflevering i den samme uge.

- Det, at vi får flere førsteprioriteter blandt ansøgerne, vil måske sætte sig spor i form af, at frafaldet mindskes. Faglig udvikling af stedet, at stedet markerer sig i universitetsbilledet i Dan-mark, og at vi markerer os internationalt er med til at give de studerende en berettiget følelse af, at IVA er et godt sted at være. At se KU-studerende tage de samme klasser, som man selv går i, er en bestyrkelse af værdi og relevans.

Det er nu tre år siden, Per Hasle flyttede fra Aalborg til København for at tage over efter Lars Qvortrup, som blot var på den daværende Dan-marks Biblioteksskole i 10 måneder.

Vagtplanlægning for bibliotekerAplanner for Windows anvendes i dag på en række større biblioteker. Det skyldes især, at løsningen kan håndtere de komplekse vagtstruk-turer, som benyttes i biblioteker med mange forskellige opgaver fordelt mellem hovedkontor og filialer. Desuden er løsningen meget hurtig at anvende for den øvede bruger. Løsningen er integreret med Web, Office og Outlook kalender.

Prøv Aplanner for Windows med et biblioteks eksempel! Det kan downloades fra hjemmesiden www.planahead.dk, menupunkt: Demo.

Send en mail til [email protected], hvis du ønsker en præsentation.

PlanAHead A/S er en dansk software virksomhed, som er ejet af en kreds af erfarne IT folk. Virksomheden har mere end 10 års erfaring i udvikling og levering af planlægningsløsninger.

Der var ikke helt vindstille, da du startede? - Nej, men jeg føler, at det var en rigtig, rigtig stor udfordring. Uden at støde nogen: Der var meget at rette op på indadtil og et stort pres udefra. Der var allerede et pres på biblioteks-sektoren, der blev skrevet meget om sektoren, blandt andet at det bare havde været en lang nedtur i 10 år. Så der har været meget at stå igennem - også et meget barskt år med afskedi-gelser og tilpasninger.

Per Hasle funderer over, at han ved sin tiltræden sagde, at nu havde huset brug for ro, at han ville se tiden an og ikke sætte så meget nyt i gang. Og at han ville bruge meget tid indadtil i huset.

- Men jeg må konstatere, at vi kom til at sætte overordent-ligt mange ting i gang: Vi har forandret navn, vi har ændret organisationsstruktur, personalepolitik, indgået samarbejder – you name it.

Blandt de mange nye initiativer på IVA er et samarbejde med universitetet i Wuhan i Kina, hvorfra en professor skal være gæsteprofessor på fuld tid på IVA i et år. I det hele taget er internationalt samarbejde meget vigtigt for rektor, der her får de sidste ord:

- Jeg tror, at internationalisering er meget, meget vigtig. Hvis du vil være en førsteklasses institution, så skal du vise, at dine forskere og dine studerende kan gå andre steder hen og være fuldt på omgangshøjde. Og du skal vise, at din institution er attraktiv nok til, at andre vil komme her. Internationalisering er fremtiden, og så skal man være med i den liga.


BO

GA

NM

ELD

ELS

ER

Af John Larsen

Relationer på biblioteket er en infor-mativ, smagfuld og forstyrrende antolo-gi om relationer, inklusion og oplevelser i børnebiblioteket. Den er udgivet af Randers Bibliotek og Aalborg Univer-sitetsforlag. I mødet med forsiden var min skepsis ellers på plads (Don’t judge the book by its cover!), for den hører til den grimmeste af slagsen. Men så ophører kritikken også. Det fremgår tydeligt, at skribenterne (som er lige fordelt forskere og prak-tikere) ønsker at dele deres viden. Den er velafbalanceret med videnskabelige artikler og indlevende fortællinger. Desuden er der relevante referencer, så der er mulighed for at fordybe sig yderligere. Bogen udviser i sin helhed den dis-tance et værk skal have, samtidig med, at en kender sine begrænsninger. Det går glimrende hånd i hånd med den ydmyghed, der er at spore, og jeg fandt heller ikke en løftet pegefinger eller belærende kommentarer. Smagfuldt.Jeg endte med at blive pirret til at reflektere og perspektivere i forhold til mig selv og mit eget bibliotek. Det er nærmest umuligt at føle, at bogen er uvedkommende. Den forstyrrer. Stiller de rigtige spørgsmål på en kærlig og interessant måde. Og på 127 sider er det godt gået. Relationer på biblioteket bør læses af bibliotekarer på folkebiblioteker. Ud-gangspunktet er børnebiblioteksområ-det, men bogens nærvær og aktualitet gør, at alle kan drage nytte af den. Den er en lille perle. Læs den.

John holmgaard ulletved knudsen larsen, bibliotekar på blågårdens bibliotek, bestyrelsesmedlem i dansk spilråd og bogredaktør på Perspektiv.

Af Mikkel Fabritius Sørensen

andreas beck Holm gennemgår med sikker hånd videnskabsteoriens ret-ninger og opererer knivskarpt mellem de tre vidensniveauer: Praktisk viden, videnskab og videnskabsteori. Som læser føler man sig i trygge hænder, når man bliver ledt fra forfatterens intentioner med bogen og ind i del 1, klassisk videnskabsteori. Det er fornuftigt at starte fra begyndelsen i grundbogen, men trangen efter at nå til socialkonstruktivismen i del 2 bliver hurtigt stor. Man kan sagtens springe i bogen, og den fungerer dermed fint som håndbog. Som grundbog fungerer videnskab i virkeligheden ok, hvis formålet er at give læseren en pragmatisk kobling mellem dagligdag og diverse eksem-pler på videnskabsteori. Hvis formålet derimod er at levere kernen i viden-skabsteori, er opgaven kun lykkedes til dels. Dette går ud over bogens perspektiverende kapitler, som leverer ellers udmærkede temaer om viden og politik med konkrete samfundseksem-pler. Manglen på minimum introduk-tion til system- og diskursteori gør, at jeg føler mig lidt snydt. Potentialet er til meget mere. Hvis en grundbog med ambition om at tage videnskabsteori med ud i læse-rens konkrete virkelighed ikke åbner mere op for den frigjorte videnskab, social viden, NQ med mere, har den ikke fuldt ud accepteret den virke-lighed, som læseren, vidensmedarbej-deren, iagttager og kommunikerer i. Her kunne forfatteren godt have haft mere mod. Bogen udgiver sig for at have vidensmedarbejderen for øje, men med eksempler primært relateret til erhvervslivet følte jeg mig ramt – lidt ved siden af. Til gengæld giver bogen inspiration til videre tænkning og vid-enskabsteorien ender dermed alligevel med at komme ud af bogen og ind i virkeligheden, og det har virkeligheden rigtig godt af.

Mikkel fabritius sørensen er biblio-tekar ved Produktionshøjskolen Metropol og arbejder primært med fusioner af biblioteker, bruger-forespørgsler og sociale systemer.

Af Ole Olesen-Bagneux

Pragmatisk sociologi er opløftende læs-ning – bogen giver ligefrem én troen på at kunne påvirke samfundet tilbage. Bogen undersøger, hvad mennesket selv vil og kan. Ikke hvad det bliver tvunget til. Sproget er tilgængeligt, med klare, skarpe pointer. Fordommen om snørklede sætninger hos europæiske tænkere kom-mer fuldstændig til skamme i Pragmatisk sociologi.

Den kritiske sociologi, som Bourdieu vandt så stor indflydelse med – på verdensplan – er i yderste konsekvens et studie i, hvad magt tvinger mennesker til. Hos Bourdieus elev Boltanski er det mod-sat, og heldigvis for det. Sociologien som kritisk undersøger, hvordan det enkelte individ kæmper for at påvirke samfundet gennem kritik.

Boltanski påpeger, at der er særlige tidspunkter – kritiske øjeblikke – hvor et fællesskab på en eller anden måde indser, at noget er gået galt. Herefter vil fællesskabets individer kæmpe om at vur-dere, hvad fejlen er udtryk for, og hvilken sammenhæng den skal ses i.Det fik mig til at tænke på, om ikke den danske bibliotekssektor kunne trænge til et skud Boltanski... Boltanski selv analyserer blandt andet kritikken af Médecins sans frontières (Læger uden grænser) i 1990’erne med et format, så situationen og dens aktører står spillevende.

Personligt tror jeg, at Boltanskis soci-ologi modsiges af retorik og psykologi. Men der er alligevel noget på spil i denne bog, som er meget grundlæggende for vores tilværelse, noget som alle kan nikke genkendende til netop fra de kritiske øje-blikke, der findes i hvert enkelt menneskes livsbane. Læs den – men spring forordet over.

Ole Olesen-bagneux er cand. scient. bibl med speciale i biblioteksutopier. hanarbejder som Corporate recordsManager (CrM) i novo nordisk.

Ha

ns

R

ei

tz

el

s

Fo

Rl

ag

Luc BoLtanski

Pragmatisk sociologi

En

tE

ks

ts

am

li

ng

en smagfuld perle inspiration til videre tænkning

Vi er ikke bare slaver


GA

DG

Et

S

Ingen varmeudvikling, længere levetid og dobbelt så meget kapacitet. Sådan lyder et bud på fremtidens batteri, som et amerikansk elektronikfirma nu har opfundet.Batteriet er døbt lithium-imide og kan klare over 1000 opladninger og stadig bevare over 80 procent af sin oprin-delige kapacitet. Dette er et markant fremskridt i forhold til de nuværende lithium-ion batterier, der løbende mister ladning efter hver opladning, og ofte udvikler varme, der har ført til eksplosioner og regulære nedsmeltninger i mobiltelefoner og computere. Det nye batteri forventes på markedet i løbet af 2012.

Kilde: Gizmodo.comhttp://tinyurl.com/3jygc3f

Den amerikanske brætspilskritiker scott nicholson har forfattet både en undersøgelse om brugen af spil på de amerikanske biblioteker samt en bog med tips og tricks til brug af brætspil.

Artikel http://www.boardgameswithscott.com/pulse2007.pdfBog http://books.infotoday.com/books/everyone-Plays-At-The-Library.shtml

nyt batteri holder dobbelt så længe

sony lancerer ny bærbar Playstation-konsol

Thomas VigildFast skribent på gadgets-siderne i

Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand

for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab,

Datalogi og Computerspil.

ved den tyske spilmesse gamesCom fremviste sony i august deres kommende Playstation vita-spillekon-sol, der er en markant forbedring af sonys forrige PsP-konsoller. dels har konsollen nu to joysticks, hvilket betyder, at spillene føles mere som de »normale« Play-

station-spil, dels er skærmen gjort trykfølsom. største nyskabelse er dog, at også bagsiden af skærmen er trykfølsom, så man kan styre spillene uden at skygge for forskærmen med sine fingre. Playstation vita bliver formentlig lanceret i dan-mark i starten af 2012 og vil koste 250 euro – cirka 2000 kroner.læs mere om Playstation vita på us.playstation.com/psvita/

iPad erstatter lærebøgerFremtidens skoletaske er kun otte milli-

meter tyk og vejer 600 gram, men gem-

mer til gengæld på mere end tusind

skolebøger tilsammen. I år er alle elever i

en 1.g klasse på Odder Gymnasium blevet

udstyret med iPads, som bliver deres en-

este digitale hjælpemiddel resten af året.

Ifølge gymnasiets rektor Lars Bluhme skal

iPads minimere den digitale støj, så der

kommer mere fokus på undervisningen

og mindre på teknikken, da tabletcom-

puterne ikke er plaget af samme tekniske

bøvl som bærbare pcére. Derudover kan

iPads ligge fladt på bordet i undervisnin-

gen og skaber dermed ikke en mur mel-

lem lærer og elev.

Kilde: Comon

http://tinyurl.com/3uk6ah7

Månedens

udenlandskelink


er brætspil blot en nostalgisk hyggesyssel i sommerhuset

med familien, eller kan de også bruges som engagerende

værktøj til socialisering, uddannelse og underholdning i bib-

lioteksregi? Mens de digitale spil til pc og konsol er rykket

ind i de fleste biblioteker i danmark, så har brætspillene

ikke nydt samme udbredelse. I Usa er det pudsigt nok lige

omvendt – her udlåner bibliotekerne brætspil og arrangerer

tusindvis af turneringer i bræt- eller kortspil.

Udviklingen inden for brætspil er eksploderet de seneste

år, så spillene i idag rummer langt mere end lutter heldbe-

tonede terningkast eller sjælløse variationer over traverne

som Matador og ludo. I dag fås brætspil i alskens opfind-

somme former, såsom spil uden ture, uden held, uden kon-

kurrence og mange med stærkt fokus på samarbejde. Her-

hjemme udbyder for eksempel Holbæk bibliotek brætspil til

udlån i børnebiblioteket, i både Helsingør og næstved har

bibliotekerne inviteret til brætspilsdage ofte i samarbejde

med den lokale brætspilforretning, og i aarhus afholdt bib-

lioteket sidste år en brætspilsudviklings-workshop:

- brætspil har en rigtig god evne til at samle folk på tværs

af generationer. Hvor computerspil måske stadig godt kan

virke fremmedgørende for nogle, så kan alle samles om et

brætspil, siger spilbibliotekar steen nielsen fra aarhus Ho-

vedbibliotek, der nu har planlagt to legedage til efteråret

med brætspil i fokus.

disse projekter er kun begyndelsen. For i mine øjne er

koblingen mellem brætspil og biblioteket indlysende, idet

den indbyggede socialisering i brætspil i højeste grad isce-

nesætter biblioteket som netop »det tredje sted« mellem

hjemmet og arbejdet/uddannelsen. På den måde bliver

spillene katalysatorer for fri leg, legende socialisering og

naturlig inddragelse af brugerne. samtidig har alle brætspil

sæt biblioteket på brættet

• Klikado

• Bezzerwizzer+

• Woolfy

• Alle Smart Games logik-spil såsom Hide & Seek: Pirates, Roadblock eller Anti-Virus.

• A-Å

Fem bud på brætspil til biblioteksbrug:

en form for undervisningssnit, idet de kræver overblik,

strategisk tæft og fremsynethed – og derudover kommer

de åbenlyse fordele, at brætspil er befriende udigitale og

kræver vores tilstedeværelse i nuet. det er i dette nu, hvor

vi får lejlighed til at kigge på hinanden, tale sammen og

ikke føle os fremmedgjort via en tv-skærm.

Udvalget af brætspil er enormt. det er en af årsagerne til,

at jeg på tredje år sammen med fem kollegaer har fundet

årets bedste brætspil til kritikerprisen guldbrikken. så vil

man starte en brætspilssamling på biblioteket, så er der

oplagte biblioteks-brætspil i tidligere års vindere som kli-

kado, bezzerwizzer+ og Woolfy.

5

Se de tidligere års vindere

og dette års nominerede

på www.guldbrikken.dk

Woolfy

klikado

Bezzerwizzer

Roadblock


resumeer fra del din viden

Af Marianne DybkjærDBC as31. august 2011

Nyt fra bibliotek.dk

Nyt fra bibliotek.dk – find spil, søg og bestil på mobilen mm. DBC laver hvert kvartal en afrapportering til Styrelsen for Bibliotek og Medier om udviklingen og driften af bibli-otek.dk og DanBib. Der er løbende mange nyheder, som vi gerne vil fortælle jer om. Læs denne gang om bl.a. spilsøgeside, mobil version og NemId/WAYF.

Af Annette Brøchner LindgaardBibliotekschef, Esbjerg Kommunes Biblioteker26. august 2011

ddB - hvad er det?

De fleste er med på, at der med DDB er tale om et paradigmeskift, hvor vi skal lære at tænke i at bidrage, før vi modtager. Så for mig er det vigtigste ved DDB, at vi ar-bejder sammen. Det, vi skal samar-bejde om, er primært at etablere grundlaget, rammerne, præmis-serne for, at det overhovedet kan lade sig gøre. Selve indholdet i DDB er der ikke så meget tvivl om. Et vigtigt sted at begynde er på det politiske felt, hvor der skal skabes forståelse for nødvendigheden af fri og lige adgang i det demokratiske perspektiv. Der ligger i de »nye« samarbejdsformer et stort sam-menfald mellem de offentlige og de private virksomheders interesser. Det er vigtigt at forstå, at samar-bejdet kræver gensidig forståelse for de vilkår, der gives i henholdsvis offentlig og privat virksomhed.

Af Ditta Nielsen og Berit VangBibliotekarer, Struer Bibliotek15. august 2011

Læsning med succes

Forsiden på Struer dagblad den 24. juni 2011 var: »Nu elsker børnene at læse bøger«. Baggrunden for denne gode overskrift stammer fra et samarbejde mellem børnebiblio-tekarerne på Struer Bibliotek og to klasselærere på en af kommunens skoler. For to år siden blev ideen født til et bredere samarbejde med et par klasser med mange tosprogede børn med det formål at styrke børnenes læsekompetencer. Hver uge brugte børnene og klas-selærere 1-2 timer på biblioteket sammen med børnebibliotekaren. Efter 2 år er børnene blevet testet i læsning inden sommerferien, og elevernes resultater er blevet vurderet til følgende: »Læsningen er sikker og prøveresultatet uprob-lematisk«. På landsplan klarer de sig langt bedre end gennemsnittet.

Af Mette Sahl LarsenBibliotekar, Ballerup Børnebibliotek22. august 2011

ramasjang på biblioteket

At få besøg af Ramasjang er enenestående mulighed, som vi varmt kan anbefale at tage imod. Det er en sjov og givende oplevelse både for de deltagende børn, publikum og de ansatte på biblioteket.

Af Jon Aslak Plitt HansenBibliotekar DB og stud.scient.bibl.13. august 2011

an introduction to Human-Computer interaction (HCi)

»An Introduction to Human-Com-puter Interaction (HCI)« er en en-gelsksproget artikel, som tilstræber at introducere begrebet HCI ved at præsentere nogle grundlæggende fakta samt baggrundsviden om emnet. Artiklen er skrevet på engelsk primært, fordi mange af de omtalte emner og termer er af engelsksproget oprindelse. HCI er både et selvstændigt videnskabe-ligt område og en del af informa-tionsvidenskaben. Der er en udbredt enighed om, at HCI er grundlagt som videnskab i 1982. Omkring samtidigt med de første person-lige computere. I 2011 interagerer millioner af mennesker dagligt med computere i forskellig henseende. I.e. et højaktuelt forskningsområde. Hensigten med min artikel er skabe øget fokus på HCIs betydning og mål: øget indsigt og forståelse af interaktionen mellem menneske og computer.

Af Tone LundenUdviklingskonsulent ved Hjørring Bibliotekerne12. august 2011

På skolebænken - sammen!

Praktikere og studerende på skole-bænken – sammen! IVA, Aalborg og bibliotekerne i Aalborg og Hjør-ring har etableret et samarbejde omkring kandidatuddannelsen i efterårssemesteret. Det er på området: vidensmedier i kultur og samfund. Samarbejdet består i 3 trin. Trin 1: Bibliotekarer forelæser for studerende om udfordringer og konkrete tiltag. Trin 2: Biblioteksan-satte inviteres til forelæsninger om læring og digital storytelling. Trin 3: Studerende fremlægger projekter og får feedback fra praktikere.

Af Leif SchouBibliotekar, cand itFaaborg-Midtfyn Bibliotekerne12. august 2011

Mobile teknologier- fremtiden er nu

Ved at beskrive udvikling, teknik og funktioner klæder denne artikel læseren på til den nye mobile verden. Fremkomsten af de mobile teknologier er det nyeste eksempel på ryk i den informationsteknolo-giske udvikling, der medfører en gennemgribende betydning for samfund og mennesker. Konkurren-cen mellem især iPhone og Android har medført en voldsom udvikling for smartphones. De kan personifi-ceres med programmer, man selv vælger, og de er fyldt med sensorer, gps og kommunikationsmuligheder, som disse programmer udnytter. Dette giver online kommunikation-smuligheder 24/7, som vi aldrig har set før.

Af Anette ThedeKommunikationsmedarbejder, Frederiksberg Bibliotek12. august 2011

Mandehørm på Frederiksberg

Under overskriften »Mandehørm« satte Frederiksbergs biblioteker i vinter fokus på mænd og deres in-teresser. Målet var at få flere mænd ind på biblioteket. Det kom de.

DELDINVIDEN

WWW

DELDINVIDENWWW.

.DK


et udpluk af de nyeste resumeer fra del

din viden. læs artiklerne i deres fulde

længde og deltag i debat og videndeling

på perspektiv.bf.dk/del-din-viden.

Af Bettina HartmannIngeniør, coach, projektleder og proceskonsulent9. august 2011

Minimer antallet af løft - og få bøgerne hurtigere tilbage på hylderne!

Det forventes at blive resultatet af et projekt på Gladsaxe Hovedbibli-otek, hvor en medarbejdergruppe har udført en værdistrøms-analyse i efteråret 2010 og nu er ved at planlægge implementering af de nye processer. »Overraskende enkelt«. »Hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før«. »Vi har allerede fået mere energi i hverdagen, selv om de nye processer ikke er ført ud i livet endnu.« Det er nogle af udtalelserne fra medarbejdergrup-pen, der i løbet af efteråret har ar-bejdet med at indføre nye og bedre processer i afleveringsområdet på Gladsaxe Hovedbibliotek

Af Jes H. AndersenBibliotekar, Fredericia Bibliotek3. august 2011

BiBMiX to-Go - en ny måde at tænke sommerferieposer

Fredericia Bibliotek har med afsæt i tidsåndens fokus på begreber som »On Demand« og »To Go« lavet et nyt koncept for ferieposer, BIB-

MIX To-Go, hvor den enkelte bruger i høj grad selv har indflydelse på indholdet. Ved at lade brugerne bestille og skræddersy en pose via en webformular, vil biblioteket appellere til travle feriefamilier, som med BIBMIX kan få, hvad de vil have, når de vil have det, uden at skulle stresse over at finde det selv. Artiklen gennemgår konceptet og ser på de markedsføringstiltag, der er anvendt for at sælge projektet overfor bibliotekets brugere.

Af Mette Lindstrøm NielsenBibliotekar, Randers Bibliotek3. august 2011

Om at arbejde med netværk og partnerskaber på randers Bibliotek

Bibliotekerne skal indgå i og arbej-de systematisk med partnerskaber, står der i rapporten om Folkebib-liotekerne i vidensamfundet. Ja, men hvordan gør man så lige det? På Randers Bibliotek har vi for alvor taget fat på at arbejde med begre-bet, selv om vi altid har deltaget i partnerskaber. Vi skal til at opfatte os selv som de professionelle partnere, vi er. I denne proces er det tydeligt, at partnerskabsbe-grebet ikke er så mystisk som først antaget, men sætter ord på vores arbejde og gør det klart for os selv, at arbejdet med partnerskaber er en metode til at nå de mål, vi har sat for vores bibliotek. Ved bevidst-gørelse af denne type arbejde kommer bibliotekets strategi mere i spil – vi kan se, at vores handlinger har rødder i strategien, og at vi har klare mål for vores arbejde.

Af Rie ClemmensenBørnebibliotekar påStadsbiblioteket i Lyngby1. august 2011

sommerbogen - afleveringsfrist

Det er en god ide at sætte en »tidligste dato for aflevering« i Sommerbogskonkurrencen.

Af Lene G. SchrøderProjektleder, Uddannelsesansvarlig Herning Bibliotekerne28. juli 2011

Læsesvag: Nu tør jeg kommepå biblioteket igen

»Jeg har ikke været på biblioteket i mere end 20 år, men efter det jeg har set i dag, så tør jeg godt komme på biblioteket igen.« Sådan udtalte en kvinde sig efter en rundvisning på Biblioteket i Herning, hvor et nyt koncept for bibliotekets betjen-ing af læsesvage i løbet af 2010 er blevet udviklet og testet. Konceptet er et fysisk og virtuelt koncept, der både retter sig mod bibliotekerne og målgruppen af unge og voksne læs-esvage. Det gennemprøvede koncept blev markedsført landsdækkende til bibliotekerne i juni 2011. Det viser sig, at emnet har haft stor inter-esse, og siden markedsføringen har mange biblioteker besøgt projektets hjemmeside www.letbib.dk.

Af Thomas ElfingKonsulent, KL1. august 2011

den mobile videnmedarbejder

Den mobile videnmedarbejder er et begreb, som endnu ikke er forsøgt afdækket. På engelsk eksisterer begrebet »The Mobile Knowledge Worker«. Hovedparten af artiklerne beskriver mobilitet som medarbej-dere, der ikke arbejder på kontoret, men enten har en hjemmearbejds-plads til rådighed, eller er sælger, reparatør eller andet som sjældent har brug for et kontor i deres virke. Mobilitet dækker dog over meget mere end dette. I takt med at andre medier og mobile enheder som smartphones og tablets bliver mere udbredte blandt videnmed-arbejderne, udvides begrebet og mulighederne for udnyttelse. Fokus i denne artikel er derfor at definere og meningsudfylde begrebet »Den mobile videnmedarbejder«.

Af Sara JørgensenUdviklingschef påHerning Bibliotekerne6. juni 2011

Markedsføring og formidlingaf digitale ressourcer

Lad mig sige det med det samme: Jeg er ikke specialist i bibliotekernes digitale ressourcer (også kaldet licenser). Jeg kender ikke licenserne i dybden, og jeg ville aldrig kunne svare på spørgsmål om, hvad der adskiller den ene artikelbase fra den anden. Alligevel vover jeg at kaste mig over en artikel – netop om bibliotekernes digitale ressour-cer – ud fra den præmis, at et drys uvidenhed tilsat lidt branchekend-skab og en god skefuld research er den rette kombination til at bringe interessante perspektiver i spil.

Af Anne Tvedesøe og Hans-Jørn RiisBørnebibliotekar ogskolebibliotekskonsulent, Silkeborg21. juni 2011

klog på husbyggeri:Fra dims til gesims

100 energiske elever fra 8. klasse er ved at undersøge nogle dimser fra brancher, der alle vedrører husbyggeri. Opgaven er at ud-folde hele branchen med alt fra lokalplaner over hulmursisole-ring til nøgleklart hus. Dimsen er katalysator i forløbene, og det er

del din viden er ditfaglige forum for

videndeling med kollegerog fagfæller.

læs mere omdel din viden påperspektiv.bf.dk

nysgerrigheden, der skal motivere den undersøgende tilgang. Bibliotekernes og bibliotekarernes opgave er at indgå i et forpligtigende samarbejde på tværs. Vi stiller værktøjer til rådighed for eleverne, ikke som tankpassere, men som hjælpere på sidelinjen i et uformelt læringsrum. Vi hjælper ved at bringe dem på sporet og til at udfolde den verden af muligheder, der er for at finde viden de steder, hvor den er. »Klog på husbyggeri« står på skuldrene af projekt »Klog på den Fede Måde». Du kan se meget mere her: klogfed.blogspot.com.

40

Tre spørgsmål om digitalisering til

Du er med i den arbejdsgruppe i forbundet, der beskæftigersig med digitalisering. Hvad er udfordringerne her?- Hvis der ikke kommer flere traditionelle stillinger de kommende år på bibliotekerne, må vi gøre os bemærket i en grad, så vi i større omfang bliver attraktive at ansætte andre steder, også på det private arbejdsmarked. Det er vigtigt at søge job, som ikke har betegnelsen bibliotekar, det kan være i rollen som mediator eller brobygger. Og bibliotekerne arbejder i stigende grad med digitalisering. Et eksempel er Danskernes Digitale Bibliotek.

I har lavet en undersøgelse, hvor I også har talt med medlemmerom digitalisering. Hvordan er mulighederne jobmæssigt?- Ud fra de interviews, vi lavede, fik vi indtryk af, at en del medlemmer ikke arbejder i tradi-tionelle bibliotekarjob, men at de tager fagligheden med sig til nye job. Med en grunduddan-nelse som bibliotekarer har vi både en systematisk tilgang og en forståelse, der handler om at se digitaliseringen ud fra brugerens vinkel. Vi har kvalifikationerne til at oversætte det, der nogle gange er uforståeligt på en hjemmeside som SKATs, så både ungre og ældre bedre kan finde ud af at bruge de digitale løsninger.

Ifølge undersøgelsen svarer en del, at de ikke mener, at de har tilstrækkelige kompetencer til at søge job, hvor opgaverne handler om digitalisering?- Det tror jeg simpelthen handler om, at vi er de pæne drenge og piger i klassen. Hvis et medlem læser et jobopslag og ser, at der er fem ting, man skal kunne, så tænker medlem-met måske: Jeg kan kun de tre ting til perfektion, så jeg lader være med at søge. Her skal vi mere frem i skoene. I stedet for at være perfektionist, så skal man søge jobbet og tro på, at man kan tilegne sig flere kompetencer hen ad vejen.

400 er tiLMeLdt OG Over 100 står På veNteListe tiL FaGLiGt LaNdsMøde. På LaNdsMødet UddeLer BiBLiOtekarFOrBUN-dets FOrMaNd PersPektivs Pris FOr årets Bedste artikeL På deL diN videN.

Med to milliarder af med-lemmernes pensionskro-ner i en pengetank og den kendsgerning, at bibliote-karer er gode liv, har Bib-liotekarforbundet lavet en begrænset udbudsrunde til forskellige pensions-selskaber. det nuværende pensionsselskab, sam-pension er med i denne udbudsrunde. Baggrunden er blandt andet, at biblio-tekarforbundet ønsker at sikre, at medlemmerne får det bedst mulige afkast, og med så mange penge i tanken, er det attraktivt for pensionsselskaberne at afgive tilbud. Biblio-tekarforbundets forret-ningsudvalg har besluttet at sætte præmien for gruppelivsdækning ned og i stedet allokeres nogle af disse penge til opsparing. det er sket med virkning fra 1. september. Læs ny-heden om pensionsudbud på side 10-11.

?Marie Ulletved Holmgaard

vidste du at...

Formand: Pernille DrostTlf. A: 38 88 22 33Tlf. P: 29 28 52 77E-mail: [email protected]

Næstformand: Søren KløjgaardHasle BibliotekTlf. A: 89 40 96 30Tlf. P: 21 71 31 08E-mail:[email protected]

Anita DürkopGreve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00Tlf. P: 26 85 43 95E-mail:[email protected]

Jette FuglDet biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU Tlf. A: 36 30 81 28E-mail:[email protected]

Line FrølichBiblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 42 00Tlf. P: 43 52 43 94E-mail:[email protected]

Marie UlletvedHolmgaardGentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53E-mail:[email protected]

Perspektiv bringer i hvert nummer ud-valgte noter fra hovedbestyrel-sens møder. Se hele referatet fra mødet på www.bf.dk

BF’S HovEDBESTyrElSE

tekst HenRIk HeRMann

Pensioni udbud


41

HB

NO

tE

R

Bibliotekarer skal digitalisereEn arbejdsgruppe med tre hovedbestyrelsesmedlemmer har udarbejdet en rapport om digitalisering, og her er nogle af konklusionerne:

• Bibliotekarer har gode muligheder på det digitale arbejdsmarked• En del tror ikke på, at de kan sætte deres kompetencer i spil på området• Arbejdsgiverne skal gøres opmærksomme på bibliotekarerne som arbejdskraft

Generelt svarer respondenterne i undersøgelsen, at de er klar til at varetage opgaver indenfor digitalisering af den offentlige forvaltning, den såkaldte borgernære digitalisering. Flere privatansatte svarer, at de ikke ser signifikante vækstmuligheder, mens de offentligt ansatte generelt ser, at der kommer flere opgaver i kølvan-det på digitaliseringen, og de mærker også, at der er behov for deres kompetencer. Kompetencer som ud over en systematisk tilgang også handler om evner til at indrette systemer, så brugerne forstår dem.

Da hovedbestyrelsen diskuterede rapporten i august, fremhævede formand Pernille Drost blandt andet, at det er vigtigt at få forklaret begrebet onlinebibliotekar og få fortalt, hvordan bibliotekarer arbejder digitalt.

Blandt forslag, der skal synliggøre bibliotekarerne, er en kampagne rettet mod arbejdsgiverne samt et sam-arbejde med Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, DEFF.

Arbejdsgruppen vil nu brede budskaberne ud via forskellige platforme, herunder digitaliser.dk samt Del Din Viden. For konkret at styrke troen på bibliotekarers muligheder og evner i den borgernære digitalisering, fore-slår gruppen eksempelvis en arrangementsrække om digitalisering for medlemmerne.

Arbejdsgruppen består af Marie Ulletved Holmgaard, Liv Fugl og Line Frølich. Læs også her på siderne inter-viewet med Marie Ulletved Holmgaard om digitalisering.

Bibliotekarforbundet anbefaler sine tillidsrepræsentanter på landets biblioteker at sige nej til at inddrage frivillige i drif-ten af bibliotekerne. Det gælder for eksempel transport af materialer, pasning af en filial eller vejledning af brugerne.

Baggrunden er forårets debat om brug af frivillige på folkebibliotekerne og en undersøgelse fra forbundet blandt tillidsrepræsentanterne. Syv svarede, at der på deres bib-lioteker er frivillige, der har overtaget opgaver, som førhen blev løst af uddannet personale. Og seks ud af syv svarede, at de frivillige har overtaget bibliotekarernes arbejde, mens en enkelt svarede, at det nu er kontorpersonalets arbejde, der klares af frivillige hænder. Forbundet anbefaler dog, at bibliotekerne arbejder sammen med frivillige organisationer.

Bibliotekarforbundet har spurgt tillidsrepræsentanterne om situatio-

nen på folkebibliotekerne, og det er ikke opløftende læsning. 80 procent

svarer, at der er sket besparelser, stillinger er blevet nedlagt eller ikke

genbesat. 25 procent svarer, at åbningstiden er blevet beskåret. Biblio-

tekarforbundets næstformand Søren Kløjgaard mener, at budgetterne

for 2012 kommer til at se lige så slemme ud som i 2011. Formand Pernille

Drost sagde blandt andet:

- Folkebibliotekerne skal ikke længere være under Kulturministeriet,

men under Videnskabsministeriet. Det handler om læring, ikke om

krimier, og det har Videnskabsministeriet bedre forstået. Kommunerne

forstår ikke, hvilken institution, de har mellem hænderne.

En anden undersøgelse i form af en rundspørge til bibliotekscheferne

viser, at cheferne ser mørkt på de fremtidige ansættelser på bibliote-

kerne. Lederne tror ikke på mere end – samlet – 80 nye ansættelser i

biblioteksvæsenet de kommende fem år.

Frivilligt arbejde nej tak Folkebiblioteker under hårdt pres

Camilla SejerøeKvaglund bibliotek Tlf. A: 76 16 20 31Tlf. P: 23 34 95 39E-mail:[email protected]

Rasmus BahnsenStudenterobservatørTlf. 30 22 87 12E-mail: [email protected]

Kim Jesper Josefsenroskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39E-mail: [email protected]

Tine JørgensenIBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37E-mail:[email protected]

Matthias Engberg EirikssonDet Informations-videnskabelige AkademiTlf. P: 31 15 05 09E-mail:[email protected]

Pia OlssonNørrebro Bibliotek og MedborgercenterTlf. A: 35 86 02 20Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail:[email protected] 41


JOB

OG

KA

RR

IER

E

Bibliotekarforbundetlindevangs Allé 2T: 38382233E: [email protected]:mandag-fredag kl. 9-15

Bruno PedersenForhandlingschefT: 38 38 06 [email protected]

Helle FridbergKonsulentT: 38 38 06 12 [email protected]

karin v. MadsenChefjurist T: 38 38 06 [email protected]

Lone rosendalSpecialkonsulentT: 38 38 06 [email protected]

susanne H. thomsenKonsulentT: 38 38 06 11 [email protected]

Ulla thorborgKonsulentT: 38 38 06 [email protected]

sofie PlengeKarriere- ogudviklingskonsulentT: 38 38 06 [email protected]

UDBUD AF DE oFFENTlIGT ANSATTES PENSIoNSorDNINGEr Hovedbestyrelsen har i foråret besluttet at sende forbundets offentligt ansattes pensionsordninger i udbud. Udbud er det bedste redskab til at un-dersøge kvaliteten af, hvad man har lige nu, og hvilke muligheder markedet ellers kan tilbyde.

Kort før sommerferien hyrede Bibliotekarforbundet derfor det uafhængige konsulenthus olympic Pension til at forestå et begrænset pensionsudbud for forbundets offentligt ansattes pensionsordninger. Udbuddet vil sikre, at bibliotekarer både kan få en god service og rådgivning hos deres pensionssel-skab samt den bedst mulige forrentning af deres pension.

Det forventes, at udbuddet og en efterfølgende forhandlingsperiode mel-lem en- eller flere af budgiverne vil være ovre omkring årsskiftet. Såfremt et andet selskab end Sampension vinder udbuddet, vil der derefter være en im-plementeringsfase, så blandt andet lønsystemerne er opdateret med hvilket selskab, der fremover skal modtage pensionsindbetalingerne.

Udbuddet gælder kun for overenskomstansatte i beskæftigelse eller med en fripolice (personer med en hvilende pension fra Sampension). Det vil sige at alle, der enten er gået på pension eller modtager invalidepension, ikke er omfattet og under alle omstændigheder bliver i Sampension.

Der gælder en række regler, der sikrer kunderne, såfremt et andet selskab vinder udbuddet, og et skift af pensionsselskab bliver en realitet. Udgangs-punktet er, at det nye selskab skal overtage alle som er omfattet af udbud-det, så ingen »falder ned mellem to stole«.

Alle vil komme over på enslydende (eller bedre) forsikringsbetingelser, end hvad de har nu. Det indebærer blandt andet også, at der ikke afkræves nye helbredsoplysninger ved indgang i et nyt pensionsselskab. Nye helbredsop-lysninger kan dog godt komme på tale, såfremt man ved skiftet ønsker en højere dækning, end hvad man havde før. Endelig er der heller ikke nogen former for karens, som man ser i nogle pensionsordninger.

Til sidst skal det nævnes, at alle bevarer råderet over sit eget opsparede depot, idet kun fremtidige pensionsindskud ”flyttes over”. Man bestemmer altså selv, om man for eksempel ønsker at lade sit depot blive i Sampension.

Helle Fridberg

Statslige arbejdspladser kan søge om midler fra Fonden til Udvikling af Statens Arbejds-pladser (FUSA). Formålet med

fonden er at støtte konkrete udviklings- og omstillingsinitiativer – herunder indsatser, der fremmer arbejdspladsernes og medarbejdernes udvikling gennem personalepolitiske tiltag. Der er afsat 42,5 millioner kroner i overenskomstperio-den 2011-2013. For at få støtte skal indsatsen som udgangspunkt fremme kompetenceudvik-ling for en eller flere personalegrupper, eller der skal være tale om et tværgående udviklings- og omstillingsprojekt på arbejdspladsen. Ansøgningsfrist er 15. november 2011 klokken 12.00. Det er en god ide at kon-takte Statens Center for Kompetence (SCK) forinden vedrørende rådgivning om ansøgning og proces.

HUSK At...


HjæLP Os tiL at HjæLPe diG!Deltag i lønundersøgelsen som udsendes i slutningen af sep-tember måned på mail til både de privat- og offentligt ansatte. lønstatistikken er et vigtigt redskab, når der skal forhandles løn. Jo flere, der besvarer undersøgelsen, jo bedre bliver grundlaget for de almindelige årlige lønforhandlinger, samt for de lønfor-handlinger, der skal til ved nyansættelse, stillingsændringer og avancement.

Helle Fridberg

ME

DLE

MM

ER

NE

Sp

øR

GE

R

??

!

jeg er ansat i et vikariat, der snart udløber. For en måneds tid siden sagde min chef, at en kollega havde søgt orlov, og at jeg derfor kunne fortsætte i hendes vikariat - og det sagde jeg

»ja tak« til. Nu har jeg lige spurgt min chef, hvornår jeg får et ansættelsesbrev, og han fortalte så, at det desværre ikke kunne blive til noget alligevel. den øverste chef havde nemlig andre planer med den stilling. jeg mener helt bestemt, at vi havde en aftale, og er det ikke rigtigt, at en mundtlig aftale er ligeså bindende som en skriftlig aftale?

Det er rigtigt, at en mundtlig aftale er bindende. Problemet med mundtlige aftaler er imidlertid, at de kan være svære at bevise. Det er den part, der mener at have indgået en bindende aftale,

der har bevisbyrden herfor. I din situation kan der muligvis også være tale om, at den, der indgår aftalen ikke har kompetencen til det, og hvorvidt en sådan aftale er bindende kan være en kompliceret problemstilling. Uanset omstændighederne er det gode råd altid at få tilsagnet/aftalen på skrift hurtigst muligt. Det kan for eksempel være i form af en mail, hvor det aftalte oplistes. Sørg for at få en bekræftelse retur og gem korrespondancen, også på papir.

KVM

at du kan hente hjælp og inspiration til tidensudfordringer i tre nye ledelseshæfter? Branchearbejdsmiljørådet har udarbejdet værktø-

jer til at sætte ind med en proaktiv indsats på områder, der ikke altid er de nemmeste at tage fat på, og som har afgørende betydning for trivsel på arbejdspladsen: ”Når samtalen er nød-vendig” (den uformelle og den formelle). ”Hvis konflikten trapper op”. og ”før arbejdspresset bliver for stort”.

Hæfterne er udarbejdet til ledelsen, men kan med fordel også læses af Tr og medarbejdere.

Hent dem på www.arbejdsmiljoweb.dk/samtalewww.arbejdsmiljoweb.dk/konfliktwww.arbejdsmiljoweb.dk/arbejdspres

vIDStE DU…


Den anden og mere negative teori siger, at storrumskontorerne skaber mindre mulighed for privathed, og den fortrolige og personlige samtale forsvinder. Man er mindre tilbøjelig til at tale sammen, fordi man er bange for at forstyrre eller blive overhørt. Man har færre venskaber, og føler sig i højere grad overvåget og arbejder derfor mindre selvstædigt, siger Jan Pejtersen.

Han er i dag ansat hos Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd, SFI, men har hos NFA forsket i arbejdsmiljø, blandt andet i forbin-delse med storrumskontorer.

Folk, der sidder i åbne kontorlandskaber, eroftere syge og generet af støj, end folk der sidder på mindre kontorer. Men fordelene overskygger ulemperne. nogle gange.

Kontroversen om

Det åbnekontorlandskab

M Mobiltelefoner der ringer, og folk der taler højt.Det er det værste ved åbne kontorlandskaber, hvis man spørger de ansatte, der sidder i dem. Men ligesom de åbne kontorlandskaber har deres ulemper,

har de også deres fordele.Anskuer man problematikken teoretisk, findes der to teorier

om adfærd i de åbne kontorlandskaber eller storrumskontorer, som det hedder i fagsprog. Det fortæller tidligere arbejdsmil-jøforsker i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Jan Pejtersen.

– Den første går på, at storrumskontorer skaber flere sociale relationer, øget arbejdsglæde og giver mulighed for at viden-dele, hvilket gør, at det bliver lettere at udføre sit arbejde.

tekst Jo bRand

AR

BE

JDS

MILJø

der er ingen fast definition af, hvor mange mennesker, der skal sidde i et lokale, før det kan kaldes et storrumskontor, men ifølge tidligere arbejdsmiljøforsker på det nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø, Jan Pejtersen, har man blandt andet arbejdet ud fra følgende definition:

et cellekontor består af en til to personer.et flerpersonerskontor består af tre til seks personer. et storrumskontor består af syv eller flere personer

definitionen på et storrumskontor

45September 2011 · Perspektiv · 45

– De fleste undersøgelser peger i retning af, at de negative kon-sekvenser fylder mest i praksis, siger Jan Pejtersen og fortæl-ler, at det blandt andet har vist sig, at folk i storrumskontorer i højere grad føler sig generet af støj, og at de har langt flere sygedage, end folk der sidder alene på kontor.

– En national undersøgelse blandt 2.400 tilfældigt udvalgte kontorfolk viser, at folk, der arbejder i storrumskontorer har 60 procent flere sygedage, siger Jan Pejtersen og fortæller, at sy-gefraværet dog allerede stiger med 50 procent, når man sidder to på et kontor. Alligevel mener han, at omkostningerne ved at sidde i storrumskontorer er størst i forbindelse med det fysiske arbejdsmiljø.

– En undersøgelse, vi foretog blandt 22 bygninger med forskellige typer af kontorer, viste, at folk i storrumskontorer i højere grad var generet af indeklimaet i form af blandt andet øget støjniveau, mens det psykiske arbejdsmiljø var det samme uanset hvilken type kontor, man befandt sig i.

BRUg RUMMeT RigTigT

Seniorprojektleder og arbejdsmiljøkonsulent hos COWI, Gitte Arnbjerg, har arbejdet sammen med Jan Pejtersen i forbindelse med udgivelsen af rapporten Generende Støj i Storrumskonto-rer, og hun mener, at storrumskontorerne tjener et godt formål, hvis man bruger dem rigtigt: Til videndeling og samarbejde.

– Storrumskontorer er ikke altid godt. Men de giver mulighed for samarbejde på tværs og videndeling ud over den informa-tion, man får fra databaser og intranettet. Bare det, at man hører en kollega diskutere et produkt med en kunde, kan jo give en ny viden. En anden fordel er, at der altid er nogen at vende tingene med. Hvis man selv taler med en kunde, og kommer i tvivl om noget, kan man lige spørge kollegaen ved siden af. Men der er selvfølgelig også ulemper. Folk bliver i højre grad forstyrret. Derfor skal man kun etablere storrumskontorer, hvis fordelene overskygger ulemperne. Altså skal man vurdere hvilket stykke arbejde, man skal have udført. Er der behov for videndeling eller koncentration? siger Gitte Arnbjerg, der mener, at storrumskontorer kun er berettiget, hvis der skal videndeles og samarbejdes, og ikke fordi man fra ledelsens side for eksem-pel ønsker en fleksibel organisation, hvor der kan rykkes rundt på kontorpladserne efter behov.

Derudover gælder det om at sørge for, at de fysiske rammer er optimale:

– Indeklimaet og akustikken skal være i orden, og så skal der være møderum, stillerum og flexrum, hvor man kan sætte sig ind, hvis man har brug for at tale i telefon, har en samtale der udvikler sig til et »minimøde« eller har brug for at koncentrere sig, siger Gitte Arnbjerg.

Og så er der jo også dem, der aldrig kommer til at holde af storrumskontorerne. Dem skal man også tænke på.

– Der sidder nogle få, som trives rigtigt dårligt, og dem må man tage hensyn til. For eksempel kan de få lov til at sidde med hovedtelefoner på eller få en plads nede i hjørnet, hvor der er mere ro.

Når det er på plads, skal der etableres nogle aftaler for, hvor-dan rummet bruges.

D

CoWI har udarbejdet en storrums-guide, der blandt andet indeholder tre øvelser, der kan hjælpe virksom-heden og medarbejderne med at finde frem til det ideelle storrums-kontor.

øvelse 1: Principper for placering i storrumskontoretMedarbejderne diskuterer, hvordan pladserne i storrumskontoret skal placeres. der vælges nogle overord-nede retningslinjer og vedtages en handlingsplan, der sikrer, at de bliver ført ud i livet.

øvelse 2: holdninger til arbejdet i storrumskontoretI fællesskab diskuterer og drøfter medarbejderne, hvilke holdninger der er til storrumskontoret. For eksem-pel: Respekt handler om at dele sin viden med sine kolleger. opgaverne er organiseret sådan, at samarbejde om arbejdet ikke er naturligt. når der er brug for koncentration, forventes det, at man arbejder hjemme. det er forstyrrende at få information, man ikke selv har efterspurgt og så videre.

øvelse 3: Aftaler om levereglerMedarbejderne formulerer et sæt regler, der gælder i storrumskonto-ret. For eksempel: Mobiltelefoner samles ind, hvis de ringer eller vibre-rer i storrumskontoret og udleveres igen mod en bøde. der holdes fælles personalemøder for alle medarbejde-re i kontoret. det undersøges, hvilke muligheder der er for at anvende eller etablere koncentrationsarbejdsplad-ser væk fra storrummet. opfølgning på leveregler på fælles personale-møde og så videre.

succes medstorrumskontoret


AR

BE

JDS

MILJø

DFRA iDeALeR TiL kAFFekAsse

– Der er ikke kun organisationen, der må gøre sig tanker om, hvad man vil med storrumskontoret. Også dem, der sidder i kontoret, må forholde sig til, hvordan rummet skal bruges, og der skal laves nogle aftaler: Må man snakke højt? Hvad gør vi med mobiltelefoner? Må vi bruge mødebordet til at spise fødselsdagskage ved? Man er nødt til at tale sammen, siger Gitte Arnbjerg og understreger, at det er en proces, der aldrig bør slutte, men som alligevel ofte gør det, når hverda-gen kommer snigende.

– Når indkøringsfasen er slut, er det som om, at alle parter glemmer at forholde sig til, hvordan det går, og hvordan der skal være på kontoret. Det bliver glemt til fordel for de enkelte projekter og ting som kaffekassen. Erfaringen viser også, at stillerum og flexrum med tiden bliver inddraget til andre formål, siger Gitte Arnbjerg. Hvilket ifølge hende er en fejl:

– Det er kompliceret at sidde i storrumskontor. Hvis man for eksempel kom til at grine meget højt med Gurli i går, hvad gør man så i dag, når man bliver irriteret over, at nogle andre gør det samme? Er det så okay at sige det? Den slags skal man forholde sig til igen og igen.

hVeM iRRiTeReR MesT?

Når man selv mærker en snert af irritation over larmen i det åbne kontorlandskab, kan det måske være en hjælp at tænke lidt over hvorfor.

– Man kan overveje, om man sidder blandt de rigtige. Ville det give bedre mening for ens arbejde, at man sad sammen med nogle andre? Derudover har det også vist sig, at dem,man bliver mest generet af i storrumskontoret, er dem, man kender dårligst. Så sidder man i en bordgruppe, er det de andre bordgrupper, man bliver mest irriteret på, selvom de larmer ligeså meget som dem, der sidder i ens egen bord-gruppe, siger Gitte Arnbjerg.

Og det kan man jo så tænke over, næste gang en irrite-rende ringetone fra en mobiltelefon gjalder ud i det åbne kontorlandskab.

• Der skal være rigeligt med stillerum, mødelokaler og steder, hvor man kan tale uforstyrret i telefon.

• Fleksibiliteten skal sikres i form af alternative ar-bejdsstationer, bærbare computere, trådløst netværk, mobiltelefoner, udskrivning fra nærmeste printer osv.

• Der skal være uformelle mødesteder som caféer og bibliotek, der understøtter spontant opståede møder.

• Der skal være bevidsthed om ganglinjers placering i forhold til arbejdspladserne.

kilde: COWis storrumsguide

sådan skal etstorrumskontor indrettes

ansatte i storrumskontorer har i højere grad end ansatte i cellekontorer almene sympto-mer og slimhindeirritation og klager oftere over temperaturen, luftkvaliteten og støjen.

de mest generende støjkilder er telefoner, der ringer, og andre personers samtaler.

Folk oplever mindre privathed, fordi de er tilgængelige hele tiden, og de synes, at det er svært at føre samtaler – specielt fortrolige samtaler.

kilde: indeklima og psykosocialt arbejdsmiljø i storrumskontorer i Miljø og sundhed af JanPejtersen, arbejdsmiljøinstituttet

Problemerne ved storrumskontorer er…

som medarbejder i et storrumskontor skal du hele tiden forholde dig til, hvordan det gode arbejdsmiljø bevares. arkivfoto: scanpix

47

kampagne over for de studerende, der sætter fokus på reglerne for plagiering, og det er jo meget tæt på noget af det, som biblioteket på CBS også arbejdede med.

Hvordan oplever du at skifte arbejdsområde, mens du stadig er på samme arbejdsplads?- Jeg bygger jo videre på de relationer, jeg havde fra tiden i biblioteket. Og det, jeg ved omkring håndtering af data, forskning og forskningspublicering, har jeg også gavn af nu. Og så er jeg meget bevidst om, at både biblio-tekets og kommunikationsafdelingens opgave er at understøtte kerneydelserne, nemlig de studerende og forskningen.

Hvordan er det at være teamleder pået arbejdsområde, som du er ny i?- Det er klart, at mine medarbejdere er dyg-tigere, end jeg er. Men den situation tror jeg jævnligt, at man er i som leder. Min opgave er at understøtte miljøet og sørge for, at vi laver gode løsninger, og jeg ser meget mine kolleger som sparringspartnere.

Har du haft en plan med din karriere?- I mit første job på designskolen havde jeg meget med kommunikation at gøre, fordi kommunikation og bibliotek var samme af-deling. Jeg tror også, at jeg lærte meget om, at det er vigtigt, at man føler sig knyttet til moderorganisationen. For designskolen var

Navn: Henriette Louise Jakobsen Nyt job: Teamleder af Communications og Marketing, Copenhagen Business Schoolkarriereforløb: : Uddannet Bibliotekar DB i 2000, Bibliotekar på Danmarks Designskoles Bibliotek 2000-2006. Herefter leder samme sted fra 2006 til 2007. Ansat som første-bibliotekar på CBS Bibliotek i 2007, Master i informations- og biblioteksvidenskab i 2007, teamleder af Communications og Marketing i maj 2011. Hvordan fik du jobbet som teamlederi en kommunikationsafdeling?- Der var en stor reorganisation på CBS i foråret 2011. I den forbindelse ville nogle miste deres job, men man kunne også lægge billet ind på et helt nyt job, og det gjorde jeg. For mig var der tale om et aktivt tilvalg af kom-munikation. Det er et område, som interes-serer mig, og som jeg arbejdede med i mit tidligere job på designskolen.

Hvad laver den afdeling, du nu er leder for?- Vi er et team på syv medarbejdere plus en håndfuld studentermedhjælpere, og afdelin-gen arbejder meget bredt med kommunikation – både intern og ekstern. Lige nu arbejder vi meget med CBS´ web og offline design. Vi er ved at opdatere brevskabelonerne til hele CBS, og vi håndterer henvendelser fra pressen. Et andet eksempel kan være deltagelse i en

bibliotekaren, der ville kommunikere

te

ks

t a

ne

tt

e l

eR

CH

e F

ot

o Ja

ko

b b

os

eR

UP

så lille et sted, at jeg havde med alle de ansatte at gøre og ikke kun kollegerne på biblio-teket. Hvis man er på et stort forskningsbibliotek, så kan man måske godt komme til at lukke sig lidt om sig selv, og for mig har det hele tiden været vigtigt at have fokus på, hvorfor vi er sat i denne verden. Nemlig for at understøtte uddannelsen og forskningen.

NY

t JO

B


Hvis man er på et stort forskningsbibliotek, så kan man måske godt komme til at lukke sig lidt om sig selv, og for mig har det hele tiden været vigtigt at have fokus på, hvorfor vi er sat i denne verden. Nemlig for at understøtte uddannelse og forskning.

“


stIllIngsoPslag alle henvendelser vedrørendestillingsopslag rettes til: dg Media asst. kongensgade 72 · 1264 københavn ktlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56email: [email protected]ærk venligst at fristerne nedenforkun gælder stillingsannoncerne:

nr. 9: Udgivelsesdato 27.10bestillingsfrist 30.09 kl. 12Materialefrist 13.10 kl. 12nr. 10: Udgivelsesdato 24.11bestillingsfrist 28.10 kl. 12Materialefrist 10.11 kl. 12nr. 11: Udgivelsesdato 15.12bestillingsfrist 17.11 kl. 12Materialefrist 01.12 kl. 12

nYe stIllIngeR

RÅd og anbeFalIngeRved ansøgnIng

ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. du kan altid kontakte bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvisdu har spørgsmål.

48

www.silkeborgkommune.dk

Udviklings- og mediechef til Silkeborg BibliotekerneHar du lyst til at blive en del af et spændende og udvik-lingsorienteret bibliotek? Så er vores ledige stilling som udviklings- og mediechef måske noget for dig.Vi har brug for en leder, der med udgangspunkt i et brugerperspektiv kan knytte de nye medier og de nye platforme sammen til et attraktivt bibliotekstilbud for borgerne i Silkeborg. Læs mere på www.silkeborgbib.dk Se hele annoncen på www.silkeborgkommune.dk (Job ved Kommunen)

Vejle BiBliotekerne søger BiBliotekar til team Fakta pr. 1. decemBer 2011

Brænder du for biblioteket på nettet og synes formidling af e-ressourcer er hot? Så er Team Fakta på Vejle Bibliotek tændt på at vide mere om dig!

Vi søger en ildsjæl med passion for digitale medier, der kan være med til at styrke formidlingen til borgerne, når det handler om bibliotekets mange fantastiske tilbud i det fysiske rum og på nettet. Vores nye kollega skal også være med til at udvikle biblioteket som læringsrum og indgå i undervisningen af borgerne.

Team Fakta er en del af Voksenbiblioteket. Vi har fokus på referencearbejde, formidling af e-ressourcer og offentlig information, på undervisning af borgere og på betjening af studerende.

Se hele stillingsopslaget på www.vejlebib.dk eller kontakt Birthe Mogensen, leder af Central Formidling, tlf.: 7643 1118 eller e-mail: [email protected] for yderligere oplysninger.

Ansøgningsfrist den 10. oktober 2011 kl. 8.00.

Willy Sørensens Plads 1DK-7100 Vejlewww.vejlebib.dk

Brænder du for informationsformidling? Er du lidt en IT-nørd og synes det er helt fantastisk at være med til at udvikle vores bibliotekssystem? Har du det drive, som kan løfte bibliotekets informationssøgning ind i fremtiden? Så har vi jobbet til dig.

Du er bibliotekar med gode it-kompetencer. Dine opgaver vil veksle mellem systemadministration, dagligt arbejde med lånesamarbejde og Danbib, biblioteksvagter og andre biblioteksfaglige opgaver. Lyder det som noget for dig, så klik ind på vores hjemmeside og læs mere.

GENOPSLAG

Bibliotekar og informationsformidler

www.randersbib.dk/biblioteket/job

Ansøgningsfrist: 16. oktober 2011


Gladsaxe Kommune – en levende arbejdsplads med mange muligheder

Børne- og unge-bibliotekartil Gladsaxe Bibliotekerne

Ved Gladsaxe Bibliotekerne er der pr. 1. november eller snarest derefter en fuldtidsstilling som bibliotekar DB/cand.scient.bibl. ledig. Stillingen har basis i Team Børn og Musik på Hovedbiblioteket og med 2-3 dage ugentligt i Værebro Bibliotek.

Vi søger • en engageret børnebibliotekar med viden om børne/unge området• en, som er god til at komme i kontakt med både brugere og kolleger• en, som har lyst til at arbejde i 2 afdelinger og er opsøgende i forhold til lokalområdets samarbejdspartnere

For nærmere oplysninger om stillingens indhold og om biblioteket, se www.gladsaxe.dk/bibliotek.

Ansøgning sendes til [email protected]

Ansøgningsfrist 13. oktober kl. 12.00.

Webkonsulent/projektkoordinatorBiblioteket Sønderborg søger pr. 1. november eller snarest derefter en webkonsulent/projektkoordinator på 37 timer.

Jobindhold:

• Opgaver inden for bibliotekets digitale portefølje herunder projektkoordinering, idégenerering og videreudvikling af det digitale bibliotekstilbud

• Ansvar for at koordinere og gennemføre Ting-konceptet i bibliotekets digitale løsninger

Ansøgningsfrist fredag den 14. oktober 2011 kl. 12.

Læs mere på www.biblioteket.sonderborg.dk

Sønderborg Kommune har 76.000 indbyggere, der nyder godt af den smukkeste natur med skov, strand og vand lige om hjørnet. Det vrimler med kulturelle tilbud i form af kunst, teater og musik. Sønderborg Kommune er kandidat til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017, vil være CO2-neutral i 2029 og er i gang med at realisere Frank Gehry´s masterplan for Byens Havn. Vi kan, hvad vi skal, og vi har også brug for dig.

Årets Europaby 2011


Universitetet for miljø- og biovitenskap (UMB) deltar i den internasjonale kunnskapsutviklingen om verdens naturressurser, og har kompetanse som bidrar til å sikre dagens og fremtidens livsgrunnlag. UMB har konsentrert utdanning og forskning om biologi og bio- produksjon, natur og miljø, utviklingsstudier, ressursforvaltning, økonomi, samfunnsvitenskap og teknologi.UMB har 3800 studenter, 400 doktorgradsstudenter og 1050 ansatte med en årlig omsetning på nær 1 mrd. kroner. UMB ligger i Ås kommune, ca 30 minutter sør for Oslo. Mer informasjon på www.umb.no

Leder - Universitetsbibliotek (nr.2011/578)UMBs hovedbibliotek og instituttbibliotek skal bli én organisasjon. Universitetet faglige ambisjonsnivå, den digitale utviklingen og endringer i studentatferd og studentmengde skaper nye rammevilkår og utfordringer for biblioteket. Det samme gjør fusjonen mellom Norges veterinærhøgskole (NVH) og UMB. Vil du være med å utvikle et fremtidsrettet universitetsbibliotek på campus Ås?

Stillingen som leder for biblioteket er direkte organisert under universitetsdirektøren. Leder for biblioteket er faglig og administrativt ansvarlig for universitetsbiblioteket med personalansvar for bibliotekets ansatte (ca 14 årsverk).Universitetsbiblioteket er lokalisert på tre steder som samlet sett skal dekke UMBs faglige profil. Leder for biblioteket samarbeider med bibliotekrådet om overordnede mål og prioriteringer for virksomheten.

UMB søker en engasjert person med faglig autoritet og bibliotekfaglig eller annen relevant høyere utdanning. Du bør ha god kjennskap til universitetssektoren og vitenskapelig arbeid og må ha relevant ledererfaring. Det legges stor vekt på at du er målrettet og resultatorientert og kan skape resultater i samarbeid med andre i en moderne kunnskapsorganisasjon i utvikling. Du må ha høy arbeids-kapasitet og gode kommunikasjons- og samarbeidsevner.

Den som blir tilsatt i stillingen må regne med endringer i arbeidsoppgaver som følge av fusjonsprosessen.

Fullstendig beskrivelse av stillingen finnes på www.umb.no/stillinger

Jobb

norg

e.no

Universitetet for miljø- og biovitenskap

Personnyt

Maria Kristensen, uddannelsesbibliotekar, hidtil Tietgenskolen – HG er fra 1. august ansat som bibliotekar ved Odense Katedralskole i Odense.

Hans Meinert er pr. 22. september ansat som leder af og ansvarlig for studiecenter og biblio-tek på Erhvervsakademiet København Nord i Hillerød.

Henriette Louise Jakobsen, tidligere første-bibliotekar CBS Bibliotek, er fra 1. maj ansat som teamleder af Communications og Marketing.

Hvem skrevCHampagnegaloppen? Nu tilbydes et Efteruddannelsesforløb/Musikkursus på OdenseMusikbibliotek fordelt på syv dage i foråret 2012.

Første kursusdag er mandag den 23. januar 2012.

Trænger du til et grundforløb eller en bare en brush-up dag iMusikformidling, Musikhistorie, (klassisk-, rytmisk-, folke-,og rockmusik) og Musik og nye Medier er det nu, du skal slå til.

DMBF og MUFA har i samarbejde med Odense Musikbibliotekplanlagt en kursusrække, der kommer vidt omkring og med debedste undervisere.

Pris, tilmeldingsfrist m.m. se nærmere på DMBF’shjemmeside eller MUFA’s hjemmeside.

http://www.dmbf.nu/ eller http://www.bf.dk/DitFag/Faggrupperne/MUFA.aspx

Lad andre tage sig af besværet....

Kontakt os - så fortæller vi mere!

Axiell kan med driftsstøttekonceptet Managed Services tilbyde:

• Drift• Proaktiv overvågning • Daglig kontrol af natkørsler• Udvidet åbningstid• Servicedesk - DDElibra support for alle bibliotekets medarbejdere

Med driftsstøttekonceptet behøver biblioteket ikke længere at bekymre sig om driften af bibliotekssystemet - men kan overlade hele ansvaret til Axiell!

I en fælles foranalyse identificeres de områder, som Axiell skal overvåge, drifte og kontrollere.

Frigiv på denne måde vigtige personaleressourcer til andre kerneopgaver!

Axiell Scandinavia A/SStamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre

tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · [email protected]

– Axiells Managed Services leverer varen!

Perspektiv_driftsstoette_sept_2011.indd 1 9/14/2011 1:47:56 PM


oktoBer 2011

1.-2.10. fagligt Landsmøde 2011:født digital.Sted: First Hotel Copenhagen, København.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

2.10. BøfA’s Generalforsamling 2011.Generalforsamling med uddeling af årets BØFA-pris.Sted: First Hotel Copenhagen, København.Arrangør: BØFA - børnebibliotekarernes faggruppe.

novemBer 2011

2.11. + 9.11. Sådan effektiviserer du din jobsøgning.2-dages workshop med den nyeste viden inden for jobsøgning samt værktøjer til at implementere den i din egen søgning.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Forbundet Kommunikation og Sprog og Bibliotekarforbundet.

9.11. introduktion til Bogsæsonen 2011.Sted: Quality Hotel Høje Taastrup.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

10.11. introduktion til Bogsæsonen 2011.Sted: Clarion Hotel Copenhagen,København.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

15.11. introduktion til Bogsæsonen 2011.Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

16.11. introduktion til Bogsæsonen 2011.Sted: Turbinehallen, Aarhus.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

17.11. introduktion til Bogsæsonen 2011.Sted: Quality Hotel Park Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

21.-22.11. Tr-uddannelse Modul D.Sted: ByggeCentrum, Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

23.11. roadshow: på arbejdesom underviser.En workshop for dig, der underviser,hvor du får gode råd til at blive bedre.Sted: Odense Centralbibliotek.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

28.11. roadshow: på arbejdesom underviser.En workshop for dig, der underviser,hvor du får gode råd til at blive bedre.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

30.11. roadshow: på arbejdesom underviser.En workshop for dig, der underviser,hvor du får gode råd til at blive bedre.Sted: Aalborg Bibliotekerne,Hovedbiblioteket.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrange-menter i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

AK

TIV

ITE

TS

KA

LEN

DE

R 20

11

Lad din personlige jobagent på Bibliotekarjob.dk finde de jobmulig-heder, der matcher dine ønsker og kvalifikationer.

Opret hurtigt og nemt din jobagent på Bibliotekarjob.dk.

Jobagenten finder de relevante stillinger og sender dig løbende e-mails med de nyeste jobannoncer.

Jobagenten giver dig tid til at slappe af.

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER PARTNER I PROFILJOB.DK

Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

HOLD FRI MENS JOBAGENTENFINDER ET JOB TIL DIG

Bibliotekarjob.dk tilbyder dig en række funktioner, der hjælper til at planlægge din karriere.

I udviklingen af Bibliotekarjob.dk har vi udnyttet vores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpasset dig og dine jobønsker.

Bibliotekarjob.dk er en del af Profiljob.dk netværket, som er et samarbejde mellem 14 af Danmarks faglige organisationer.

Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at du ikke alene modtager relevante jobannoncer fra Bibliotekarjob.dk, men også fra de øvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagent på Bib-liotekarjob.dk.

Mere end 15.000 personer har allerede oprettet deres personlige job agent på Profiljob.dk netværket.

08

BiB

lio

te

ka

rf

or

Bu

nd

et

s f

ag

ma

ga

sin

Pe

rs

Pe

kt

iv n

r. 8

· 20

11

te

ma

: Hv

ad

sk

al

e-B

og

en

ko

st

e?

Magasinpost MMPID-nr. 42385

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33

TEMA HVAD SKAL E-BOGEN KOSTE BiBLiOTEKErNE?

B i B L i O T E K A r

f O r B u N D E T S

f A G M A G A S i N

SEpTEMBEr 2011

Kontakt salgschef

Niels Christensen

for information på

[email protected]

•Optil38%rabatpånyheder

•Levering1-5hverdage•Indkøbudenbinding•Fuldreturret•SKI-godkendt

Jo NesbøGenfærd9. bind i spændingsserien om politimanden Harry Hole.Udkommer 10. oktober.

Haruki Murakami1Q84Bog1Første bind i ny trilogi fra Murakami.

Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO

Bøgerpånettetwww.saxo.com

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 31. oktober 2011. Alle bestillinger tillægges 29,95 kroner i forsendelse i Danmark. Ved køb over 500 kr. er leveringen gratis.

Justin BieberJustinBieber-MinhistorieHistorien om stjernen, der har taget teenage-pigernes hjerter med storm.

Jonas T. BengtssonEteventyrNy roman om livet i udkanten af samfundet fra forfatteren bag Submarino.





TæNK SOM EN DiGiTALT iNDføDT | OpTiMiSME på iVA | BiBLiOMETri | åBNE KONTOrLANDSKABEr DELEr VANDENE

Documents

Perspektiv8/2011