Styring, ledelse og motivationi den offentlige sektor

Produktivitetskommissionens anbefalinger til effektivisering af den offentlige sektor

Peter Birch SørensenFormand for Produktivitetskommissionen

Oplæg til møde i Topledernetværketden 17. september 2013

Hovedtemaer i anbefalingerne

Fokus på resultater for borgerne

Afbureaukratisering og fleksibel opgaveløsning

Tydelig ledelse og motiverede medarbejdere

Økonomisk styring der fremmer effektivitet og samarbejde

Administrative og politiske reformer

Hovedbudskab

Udskift regler om processer med klare krav til resultater for borgerne

Lad offentlige ledere og medarbejdere bestemme mere selv – og hold så institutionerne ansvarlige for deres resultater

Beløn dem, der når resultaterne, og følg op over for dem, der ikke gør

Fokus på resultater for borgerne

Problemerne i dag:

Tendens til fokus på processer frem for resultater

Meget lidt viden om effekter (resultater) for borgerne

Meget lidt viden om sammenhæng mellem ressourceindsats og resultater

Udfordringen: Hvordan får vi politikere og offentlige ledere til at fokusere mere på resultater og effektiv ressourceudnyttelse?

Fokus på resultater på borgerne: Anbefalinger

Skaf flere (og bedre) data for resultater i de offentlige institutioner og offentliggør dem

Hold offentlige ledere på alle niveauer ansvarlige for deres resultater

Lad én eller flere uafhængige instanser gennemføre og offentliggøre systematiske analyser af effektiviteten i sammenlignelige offentlige enheder

Afbureaukratisering: Udfordringen

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

19

20

19

25

19

30

19

35

19

40

19

45

19

50

19

55

19

60

19

65

19

70

19

75

19

80

19

85

19

90

19

95

20

00

20

05

20

10

Udvikling i antal love, cirkulærer og bekendtgørelser 1920-2011

Førstemoderniserings-program

Afbureaukratisering og fleksibel opgaveløsning: Anbefalinger

Fortsæt og udvid frikommuneforsøgene

Udvid udfordringsretten til at omfatte statslige institutioner

Forpligt alle regeludstedende instanser til løbende at afskaffe overflødige regler, bl.a. ved systematisk brug af erfaringerne fra frikommuneforsøgene og udfordringsretten

Overvej om dele af lovgivningen kan skrives helt om fra bunden med sigte på fundamental forenkling

Opfordring til parterne på det offentlige arbejdsmarked: Indgå bredere overenskomster for større grupper af ansatte, og giv større decentral kompetence til at indgå lokale aftaler om bedre udnyttelse af arbejdstiden

Tydelig ledelse og motiverede medarbejdere: Anbefalinger

Topledere i den offentlige sektor holdes ansvarlige for at sikre god og tydelig ledelse i deres organisation

Offentlige ledere inddrager medarbejderne i målformulering, arbejdstilrettelæggelse og regelforenkling og giver dem mulighed for at udøve selvstændige faglige skøn

Opkvalificeringen af de offentligt ansatte fortsætter, men med mere fokus på de konkrete behov på den enkelte arbejdsplads

Parterne på det offentlige arbejdsmarked arbejder for en tættere kobling mellem de enkelte medarbejderes kompetencer og præstationer og deres løn.

Uddybning af anbefalinger vedrørende offentlig ledelse

Topledere i den offentlige sektor holdes ansvarlige for at sikre god og tydelig ledelse i deres organisation. Konkret anbefales det, at

Topledere i den offentlige sektor holdes ansvarlige for at opbygge gode ledelseskompetencer i deres organisation, fx gennem ledelsesevalueringer, feedback og konkrete mål i resultatkontrakter

Der på toplederniveau kommer større fokus på, at lederuddannelse forankres solidt i den daglige praksis og afspejles i den løbende ledelsesmæssige dialog

Opkvalificeringen af de offentlige ledere fortsætter, men med større vægt på at udbrede kendskabet til forskellige effektiviserings- og økonomistyringsredskaber

Der iværksættes en undersøgelse af, hvordan der i praksis arbejdes med udvikling af ledelseskompetencer i den offentlige sektor

Økonomisk styring der fremmer effektivitet: Anbefalinger

Undgå ”benzinafbrænding”: Bedre muligheder for opsparing og investering indenfor de givne budgetrammer

Forebyg ”kassetænkning”: Indret refusions- og afregningsregler, så de ikke bremser tværgående samarbejde med udgangspunkt i borgernes behov

Giv kommuner og regioner ret til at aftale deres egne regler for indbyrdes afregning, hvis de statsligt fastsatte regler hæmmer samarbejdet mellem dem om de bedst mulige løsninger for borgerne

Politiske og administrative reformer: Anbefalinger

Evaluér den politiske styreform i kommunerne

Evaluér koncernstyreformen i centraladministrationen

Undersøg mulighederne for flere administrative fællesskaber mellem offentlige enheder (men med klar politisk ansvarsfordeling)

Generelt: Skab klar arbejdsdeling mellem politikere og offentlige ledere

Tæt sammenhæng mellem anbefalingerne

Øget fokus på resultatmål skal gå hånd i hånd med afskaffelse af overflødige krav til dokumentation af arbejdsprocesser: Der skal være mere tid til kerneopgaven

Færre proceskrav forudsætter mere konsekvent resultatstyring

Øget fleksibilitet i overenskomster skal gå hånd i hånd med afskaffelse af minuttyranni

Øget ansvarliggørelse af offentlige ledere skal gå hånd i hånd med frihedsgrader til at lede

Produktivitetskommissionens videre arbejde medproduktivitet i den offentlige sektor

Senere på efteråret udgiver Produktivitetskommissionen endnu en delrapport om produktivitet i den offentlige sektor, der behandler temaer som

Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver

Innovative offentlige udbud

Offentligt-privat samarbejde

Supplerende slides

Effektiviseringspotentiale i kommunerne:KORA’s analysemetode

Spørgsmål:

Hvor meget kunne der spares uden at sænke serviceniveauet, hvis alle offentlige enheder blev lige så produktive som den mest produktive enhed af samme slags?

Ved besvarelsen tages hensyn til

Forskelle i kommunernes prioriteringer

Forskelle i kommunernes grundvilkår (befolkningssammensætning, sociale forhold, befolkningstæthed mm.)

Princippet i en dataindhyldningsanalyse af effektiviseringspotentialet

0 0.2 0.4 0.6 0.8 1 1.2 1.40.2

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7

0.8

0.9

1

1.1

Omkostninger

Se

rvic

en

ive

au

Eksempel på metodens anvendelse: Folkeskolen

Indikatorer for serviceniveauet:

Klassekvotient Antal lærere pr. elev Antal planlagte undervisningstimer pr. klasse Afholdte timer Sygefravær blandt lærerne Personalenormering i SFO og fritidshjem Udgifter til specialskoler Undervisningseffekt for humanistiske fag Undervisningseffekt for naturfag

Hensyntagen til forskelle i kommunernes prioritering

For hver kommune beregnes et indeks for serviceniveauet på skoleområdet ved at sammenveje de ni indikatorer for serviceniveauet

De serviceindikatorer, hvor en kommune klarer sig godt i forhold til andre kommuner, får lov at indgå med dobbelt vægt i indekset for kommunens serviceniveau

De serviceindikatorer, hvor en kommune klarer sig dårligt i forhold til andre kommuner, indgår kun med halv vægt i indekset for kommunens serviceniveau

Kommunens serviceniveau sammenlignes derefter med serviceniveauet i andre kommuner med brug af de vægte, der stiller kommunen i det bedste lys

Hvis der alligevel findes andre kommuner, der har et højere serviceniveau i forhold til de afholdte udgifter, så har den betragtede kommune et effektiviseringspotentiale på folkeskoleområdet

Hensyntagen til forskelle i kommunernes grundvilkår

Kommunernes afholdte serviceudgifter korrigeres for forskelle i udgiftsbehov som følge af forskelle i befolkningssammensætning og andre relevante baggrundsvariable

Kommuner bliver kun sammenlignet med andre kommuner med en nogenlunde sammenlignelig befolkning (fx bliver Thisted ikke sammenlignet med Gentofte)

Ved beregning af undervisningseffekt i folkeskolen korrigeres for forskelle i elevernes sociale baggrund