SPIS&BOPOLITIKEN 4 Søndag 29. juli 2012MAD VIN BOLIG DESIGN ARKITEKTUR

Briten dererobrede

Danmark

Foto: Magnus Holm

Kokken Paul Cunninghamdrog mod vest til Henne Kirkeby Kro efter sit brudmed Tivoli. Efter få måneder på kroenhøster han alleredeanerkendelse. Side 6

Søndag 29. juli 2012 SPIS&BO POLITIKEN 7

Paul Cunningham, feteret ogfejret michelinkok på ThePaul, Danmarks gladeste bri-te, ligger i påsken 2011 i enhospitalsseng på Holbæk Sy-

gehus. Hans krop får væske fra et drop.Hans blodbaner er fyldt med penicillin.Han kan ikke løfte sin højre arm. Det fø-les som at være blevet skudt.

»Jeg er en mand på over 100 kilo, menjeg er gået i gulvet som et barn. Jeg haret infektionstal på 160. Normalt burdedet være otte. Lægerne siger til mig, atjeg har en mikroblodprop i skulderen.Jeg er 43. Jeg er for ung til at få blod-propper. Jeg gider ikke sidde i en fuck-ing kørestol«.

Cunningham, tidligere chef for ThePaul i Tivoli, er i gang med at forklare,hvorfor han for et år siden stod af ræsetmed at servere michelinmad til kendis-ser og kongelige og hele verdens jour-nalistgarde i København, mens han vri-der sine bukseben for vand og skifterskjorte ved bagsmækken af sin bil.

Han er drivvåd fra livet og nedefter,fordi Politikens fotograf for 20 minut-ter siden tvang ham ud i brændingenved Henne Strand, Vesterhavet, iført sin

karakteristiske strikhue, ternet skjorteog bærende på en havegreb. Det skalsignalere, hvordan Paul Cunninghamefter at være gået ned med stress i detpulserende København er blevet gen-født og nu står op af det jyske hav somen anden gastronomisk Poseidon. Deter i virkeligheden ikke en særlig godidé. Men det er sjovt. Og Paul er kendtfor at være med på den værste, når dethandler om at få et godt billede.

Paul Cunningham hiver et par tørresandaler af bagagebæreren og stikkerfødderne i dem. Han fortsætter:

»Jeg må ikke bruge elektroniske ap-parater på stuen, så for første gang – før-ste gang – i min professionelle karriereer mobiltelefonen og computer slukketpå en og samme tid. Jeg har tid til attænke, at jeg overhovedet ikke er glad.At jeg aldrig har været på rigtig feriemed mine børn«, siger han.

»Da jeg så kommer tilbage efter at ha-ve været syg i fem uger, får jeg et mødemed direktionen af Tivoli, der siger vel-kommen tilbage. Og for resten: Vi vilgerne have, at du holder The Paul åbenten ekstra dag, og at du kører selskaberpå den syvende dag. Så siger jeg: Vil duslå mig ihjel, er det det, det går ud på?«,siger han.

»Så var jeg færdig i Tivoli«.

Kastede op af glædeVi bevæger os over parkeringspladsenog ind ad køkkendøren til Henne Kirke-by Kro, Paul Cunninghams nye arbejds-sted ved Vesterhavet, 317 kilometer fraKøbenhavn. Hvis Paul Cunningham vil-le væk fra Tivoli, så er han kommet no-genlunde så langt, som man kan, udenat indløse billet til færgen til Harwich.Men for Paul Cunningham er det ikkeen flugt.

»Ved du hvad: Første gang jeg blevvist rundt på stedet, var jeg så nervøs, atjeg brækkede mig! Jeg tilbragte de før-ste 20 minutter på toilettet. Jeg kunnesimpelthen ikke håndtere, at det var såperfekt til mig«, siger han.

Henne Kirkeby Kro er en idyllisk, æld-gammel kro, der har ligget her i den lil-le landsby Kirkeby siden 1790, men ste-det er så nyrenoveret og funklendemed de stråtækte tage så perfekt frise-rede, at man skulle tro, at den var langtnyere. Kroen er en af landets dyre,eksklusive kroer i stil med Ruths Hotelog Munkebo Kro, og ligesom de stederer gastronomien i top. Helt i top. Tidli-gere i år – under stedets daværende køk-kenchef Allan Poulsen – blev restaurant-en udnævnt som Nordens bedste foransteder som Noma, Geranium og Mathi-as Dahlgrens Matsalen i Stockholm, og i2011 blev den kåret som årets restau-rant af Den Danske Spiseguide.

»Men det er ikke min pris, så jeg kanikke bruge det til noget. Det er ikke vig-tigt i min verden. Jeg har ikke den slagsambitioner mere. Michelin og denslags«, siger briten. Stjernen har ellerspå mange måder tegnet hans liv. Cun-ningham var som køkkenchef på Sølle-rød Kro med til at skaffe Danmark en afsine på det tidspunkt relativt sjældnemichelinstjerner. Han skaffede den før-ste michelinstjerne til Tivoli som ska-

ber af The Paul på et tidspunkt, hvor Ti-voli-mad var et skældsord, og ordet Ti-voli-kok var noget, man sagde om sinefjender.

»Men nu er det ikke længere en mu-lighed«, siger kokken på sit fine, men tiltider søgende dansk. »Michelinfolkenekommer slet ikke ud af Københavns-området«. Paul Cunningham gider hel-ler ikke alle de elementer, der indgår imad i michelinklassen, alle de udspe-kulerede retter, alt det molekylære gasog den stringente præcision. »Seen that,done that, moved on«, siger han.

Henne Kirkeby Kros nye køkken skalhandle om at lave intuitiv mad, mad,der er fanget ud af øjeblikket som en»jazzimprovisation«. Med Paul Cun-ningham som orkesterleder og super-stjerne i såvel køkkenet som i restau-

ranten. Og her er Henne Kirkeby Krodet perfekte instrument. Lige bag kro-en breder 4.000 kvadratmeter af densmukkeste, mest romantiske køkken-have sig op ad en bakke. Her dyrker kro-en så mange forskellige grøntsager, atden ifølge Cunningham kan være selv-forsynende med grøntsager og bær omfå måneder.

Det giver ideen om friske råvarer enny vild dimension. I restauranten får

Paul Cunningham, skaber af michelin-restauranten The Paul og en af Danmarksmest kendte og originale kokke, fik en lille blodprop i skulderen af stress. Nu harhan genfundet sin ro og anarkiske livs-glæde som køkkenchef på den berømteHenne Kirkeby Kro ved Vesterhavet.

LARS DAHLAGEROG MAGNUS HOLM (FOTO)

BAG OMPAUL CUNNINGHAMFødt i Essex, England. Har arbejdetpå en stribe af Englands bedste restauranter. Flyttede med sin kone,Lene, til Korsør i 1994. Arbejdedesom gartner i den lokale tennisklub.Var derefter køkkenchef på stedersom Søllerød Kro, Formel B, HotelPlaza, Coquus og The Paul. Driver nukøkkenet på Henne Kirkeby Kro.

JORD TIL BORD. Paul Cunninghamfremviser små fine aspargeskartofler,mange af dem kun på størrelse med ærter (øverst). Paul og kokkeelev MathiasAndersen garnerer en kartoffelret med fiskerogn (midten). Nederst ses nye radiser sænket i en luftig ostefondue.

Politiken serveret en luftig ostefondue-sauce med radiser, der blev hevet op afjorden 25 minutter før. Jordskokkerne ifotografens suppe har kun været oppeaf jorden i 45 minutter, da han tager enbid af dem.

»Det er fra jord til bord på en helt eks-trem måde«, siger kokken, der ser ud tilat være ved at revne af stolthed overfrembringelsen. Det er en af hans evner,siger alle, at han serverer retter medsamme glæde, som et barn giver gaver.

»Min drøm er, at gæsterne siddermidt i køkkenhaven. Så hiver vi en nysalat op af jorden, vasker den i enspand, flækker den, kommer lidt dres-sing på og måske lidt ost, og værsgo! Li-ge så snart vejret er til det, prøver videt«, siger han.

I’m an Essex BoyDen store brite voksede op i en arbej-derfamilie i Essex, et sted, Cunninghamselv har beskrevet som Englands svarpå Brønshøj eller Ishøj. Det er et sted,hvor de fleste ikke har andre ambitio-ner end at komme hurtigt ud af skolen,få sig et fabriksjob og en pimpet bil ogeventuelt tage til Ibiza eller Costa delSol en gang om året.

I skolen fandt han ret tidligt ud af, atdet kun var de kreative fag, som tændteham. Han elskede at tegne og lave gra-fisk design, men da en ven af familienspurgte, om han ikke ville lave maden ien countrypub i Widdington, var hansskæbne besejlet. Den nyslåede kokbrugte et år der på at »fumle sig igen-nem« kogebøger og håndskrevne op-skrifter i forsøget på at undgå at slå sinegæster ihjel, og fra da af var han bidt.

Nogle år senere arbejdede han på ethotel i Cheltenham, da han mødte sinkommende kone, Lene. De blev kære-ster, og da Lene ville tilbage til sin føde-by Korsør, fulgte Paul med. Det er der, i

Korsør, han stadig bor. Han elsker ste-det.

Paul startede som fiskekok i SøllerødKro, men blev hurtigt en stjerne og køk-kenchef i en lang række restauranter.Men ofte kun i kort tid, så blev samar-bejdet afbrudt, eller han blev fyret. Detvar Tivoli, der skulle vise sig at være denstore mulighed for briten. Direktørenfor Tivoli, Lars Liebst, ledte efter én, derkunne ændre Tivolis blakkede ry sommadmæssig turistfælde, og Paul Cun-ningham, den store showmand i danskgastronomi, var den perfekte mand tilopgaven.

Tivoli-folkene oplevede, at de havdefået en stjernekok, der kunne under-holde og begejstre. En kok, der som enaf de få kunne få gæster til at føle, at hanhavde lavet maden specielt til dem.Hans medarbejdere oplevede ham somen sympatisk og empatisk chef, en rig-tig god personalechef, der havde lidtsvært ved at skabe struktur og overhol-de aftaler. Og som næsten sugede al op-mærksomhed til sig uden at efterlademeget tilbage til sine ansatte.

Paul er ikke bleg for at indrømme,hvor meget han har tændt på at perfor-me og på at være centrum i ’kendissek-ten’. På at Metallica kom og spiste påThe Paul, at Helena Christensen altidspiste der, når hun var i Danmark, athan fik besøg af Paris Hilton, Bill Clin-ton og ikke så få gange af dronningMargrethe.

»Det var ti fantastiske år, hvor jegmødte nogle forrygende mennesker.Men jeg var dårlig til at sige nej til no-get. Jeg var også ansat af Tivoli, så jegspillede jo ikke kun for mig selv og miteget ego, men også for min arbejdsgi-ver. Hvis Metallica var i byen, så forven-tedes det, at jeg droppede min ferie ogtog ind og lavede mad for dem. Hvis sy-stemet siger hop, spørger man hvor

højt. For alle ville se giraffen«, siger han.»Jeg kunne mærke, at den glade

dreng var ved at forsvinde. Jeg var be-gyndt at råbe ad mine børn søndagmorgen, og der var ikke tid og lyst i mitprogram til at lege med dem eller elskemed min kone, you know«. Arbejdsmil-jøet i The Paul begyndte at køre surt.Forholdet til hans nære ven og højrehånd, køkkenchef Christian Morten-sen, gik i stykker, og efterfølgende taltede ikke sammen i otte måneder. I dag erde igen gode venner. Hans restaurant-chef Daniel blev opsvulmet i hovedetog fik pletter i ansigtet. Og Paul selv, ja,han fik det, han i dag kalder et »prik påskulderen fra ham deroppe«. I form afen lille blodprop.

Den afslappede PaulI Henne Kirkeby øjnede direktør GarreyDawson en chance. Dawson havde selvværet kok i verdensklasse som køkken-chef på den britiske trestjernede TheFat Duck, i mange år en af verdens bed-ste restauranter, men var nu endt i Dan-mark af samme grund som så mangeandre herboende udlændinge: »Cha-sing a woman«, som han siger det.

Dawsons køkkenchef, Allan Poulsen,havde netop sagt op for at overtage re-staurant Nimb i selvsamme Tivoli, ogDawson viste godt, hvem han ønskedesom afløser: Sin landsmand og ven PaulCunningham.

»Allan er brilliant – fantastisk – menkøkkenet var meget rigidt, nærmestsom et laboratorium. Du ved, 150 småpotter på række med en lille lillablomst og en lille grøn blomst i hver.Brilliant, meget nordisk, men her kom-mer Paul med stereoanlægget på fuldblæs, med sokker i sandalerne og totaltafslappet, og det handler bare om at la-ve mad og have det rart. Fra om morge-nen til om eftermiddagen kan hele me-

nuen været blevet forandret, og der ertre nye retter, og du må bare sige:What? Paul skal ikke bevise noget. Hansiger: Tag mig, som jeg er, og hvis du ik-ke kan lide det, så er det bare ærgerligt«,siger Dawson, der i dag går rundt i køk-kenhaven med lyserød Lacoste T-shirtog wellingtongummistøvler og banderover, at kaniner har spist hans broccoli.

Cunningham er ikke ramt af den nyenordiske bølge og har ingen kvaler vedat smide spansk sortfodsskinke på bor-det sammen med danske hindbær ellergarnere stort set alle retter, inklusivedesserter, med et godt skud olivenolie.Men han er begyndt at dyrke en andenform for renhed: Den helt simple ret.

En af dagens retter består for eksem-pel af små nye kartofler på størrelsemed hvide bønner, serveret i sit egetkartoffelvand med forskellige formerfor fiskerogn. En anden ret er et stykkepighvar blot serveret i den suppe, der ertilbage i gryden, efter at han har bagt fi-sken med en klat brunet smør. Dertil etlille stykke friskdampet spinat. Det ernærmest banalt og alligevel det bedstestykke fisk, Politikens udsendte har fåeti lang tid.

»På michelinrestauranter, også ThePaul, er der altid rigtig mange elemen-ter på tallerkenen. Her er der bare to.Det er farligt. Man skal være stenfuckingsikker på, at fisken er 110 procent frisk,og at saucen er smagt perfekt til. For derer ikke andre ting i. Jeg kan ikke impo-nere gæsterne med noget hutilihut ogen gasboble. Det er back to basics, og detkan du kun gøre med alder og erfa-ring«, siger han.

»Det er også farligere at servere blotét kuvertbrød til hele måltidet i stedetfor en hel kurv med otte slags brød,som jeg gjorde tidligere for at impone-re gæsterne. For det brød har bare atvære superperfekt«.

Hvis Metallicavar i byen, såforventedesdet, at jegdroppede minferie og togind og lavedemad for dem.Hvis systemetsiger hop,spørger manhvor højt. For alle villese giraffenPaul Cunningham

HAVEMAND.Under den tidligerekøkkenchef, AllanPoulsen, udvidedeHenne Kirkeby Krokøkkenhaven tilhele 4.000 kvadratmeter, derstrækker sig op adbakken bag kroen.Her dyrkes derkartofler, løg, salater, jord-skokker, porrer,fennikel, beder, gulerødder, selleri,hvidløg, radiser,asparges, græskar,broccoli, rabarber,chili, tomater, hindbær, jordbær,blåbær, brombær,ribs, pastinak, peberrod, glaskål,alskens krydder-urter, pærer, æbler, blomster, et laurbærtræ ogmeget andet.

8 POLITIKEN SPIS&BO Søndag 29. juli 2012

spis stjernekok

6 POLITIKEN SPIS&BO Søndag 29. juli 2012

spis stjernekok

En michelinkoksteg op af Vesterhavet

GASTRONOMISK POSEIDON. Paul Cunningham er draget mod vest til Henne Kirkeby Kro tæt på Vesterhavet, hvor han har fået ny energi efter ti hårde år i Tivoli. Både Politiken og Børsen har givet ham og hans folk topkarakter: seks ud af seks mulige.

Paul Cunningham har med sin for-kærlighed for uldsokker i sandalerbragt noget hippie-coolness, nogetrock’n’roll til Vestjylland, og det afspej-ler sig i de små detaljer. Hans souschefRagnar sætter førnævnte kuvertbrødpå bordet, og får i forbifarten fortalt, atde kalder surdejen i brødet for ’KeithMoon’, fordi den blev til, mens de hørteet nummer med The Who’s legendari-ske trommeslager.

Den slags er en del af showet, for somBørsens madanmelder Ole Troelsø si-ger, så er der noget bevidst laset overCunningham.

»Jeg har engang ved uddelingen afårets ret trukket hans bukseben op adsokkerne, fordi jeg troede, at han ikkevidste det, men så stoppede han denned igen. Han er meget bevist om, hvor-dan han skal agere, på den måde er hanen prof og ikke bare et naturbarn«, si-ger Troelsø, der har kendt briten i man-ge år og har opbygget et fortroligheds-forhold til ham.

For nylig besøgte han som anmelderHenne Kirkeby Kro:

»Tidligere var hans mad meget sprag-let og sprudlende, nu er den mere mo-den. Jeg ser ham som en puslespil, hvorden sidste brik falder på plads og gørbilledet komplet«, siger Troelsø, der gavHenne Kirkeby Kro seks stjerner ud afseks mulige i sin anmeldelse – ligesomPolitikens Helle Brønnum Carlsen gavrestauranten seks hjerter i avisen i fre-dags.

»Det var interessant at se, om hanhavde mistet gejsten. For han var jotræt. Ti år i Tivoli tærer på dig, ligesomdet tærer på en skuespiller at gå på sce-nen hver dag og opføre det samme styk-ke. Jeg havde også frygtet, at han villeføle sig afskåret fra den scene, hvor alt,hvad der kunne krybe og gå af kendis-ser og branchefolk og internationale

medier, kom ind til ham. Men pausenfra København ser ud til at have virket«,siger madanmelderen.

Frygten for at føle sig udenfor var enaf de få betænkeligheder, Paul Cun-ningham havde, før han sagde ja tilVestjylland og Kirkeby.

»Jeg var bange for, om jeg ville jeg sav-ne den her internationale opmærk-somhed, som jeg har haft i Tivoli, og detgør jeg en lille smule, men ikke så me-get, at jeg ikke kan holde det ud. Det erfint at give folk en pause fra ham derPaul Cunningham og hans grimme an-sigt«, siger han.

Har du nogen følelse af, at det er en re-trætepost at være herovre?

»Nej, absolute ikke. Jeg vil sige, at deter det ultimative sted for mig lige nu.Jeg har ønsket i flere år at have den for-nemmelse at gå ud i haven og trækkeen porre op, vaske det, få det grillet, ogservere det med en enkelt vinaigrette.Jeg kan gøre det nu. Der er så mange ste-der i storbyen, der fusker sig frem medhalvgode produkter. Jeg vil ikke sige, atjeg var en af dem, men det var en kampugentlig at få rigtig gode råvarer i Kø-benhavn. Her har jeg en køkkenhave,der ikke har sin lige i Danmark«.

Og selvfølgelig er der altid mulighe-den, siger han, at michelinorganisatio-nen en dag bestemmer sig for at anmel-de restauranter uden for København.Direktøren for Henne Kirkeby Kro, Gar-rey Dawson, skriver hvert år til Miche-linguidens chefredaktør og fortæller,hvad Henne Kirkeby Kro har af aktivite-ter og planer. Hvert år får han et venligtbrev tilbage, hvor der står, at »når vi be-stemmer os for at anmelde uden for Kø-benhavn, bliver I de første, vi ringer til«.

Så, who knows, måske bliver Vesterha-vet den næste store scene for drengenfra Essex.lars.dahlager@pol.dk

������

»Paul Cunningham laver ærlig mad!Kokken, der tidligere skaffede Tivoli denførste michelinstjerne, bestrider nuHenne Kirkeby Kro, og her skaber hanmad med spræl, overraskelser, fylde ogsmæk for skillingen. Retterne er udførtaf hænder, der kan deres håndværk tilperfektion, og er lavet med både hjerteog hjerne. Henne Kirkeby Kro er en om-vej og et overtræk på kontoen værd«.

»Maden kan spores direkte til havet ogtil haven. Hvide Sandes fisk og skaldyrdominerer kortet – her er en køkken-chef, der elsker havet. Smukkest fradenne lange forførelsesforestilling stårpighvarren. Et stort rent og enkelt styk-ke tilberedt i ganske lidt blid sauce mednoter af brunet smør og friske krydder-urter fra haven formår ganske enkelt atfå mig til at føle mig lykkelig. Her er ensmag så ren, at den ikke minder om no-get som helst andet end bare frisk fisk.Retten hiver mig tilbage til min barn-domserindring af fisk, fra før verden gikaf lave. Så lidt smag giver så meget«.

HENNE KIRKEBY KRO

Søndag 29. juli 2012 SPIS&BO POLITIKEN 9

B r i n g e r m e n u e n i b a l a n c e

Crémant d’Alsace erfrisk nydelse i balanceEt glas mousserende vin fra Alsace gør altid en forskel, uanset om I er alene, eller der kommer gæster. Byd på et køligt glas Crémant d’Alsace i cham-pagneglas som aperitif eller til jordbær. Den er perlende med små bobler og smager skønt af frisk frugt. Denne Crémant d’Alsace fås både som hvid og rosé.

Alsace har det hele – fra de tørre og lette vine til de kraftige og aromatiske. Uanset hvad, gør Alsace vinen din mad i godt humør.

Du kan altid få mere inspiration på www.alsacevin.net

HELLE BRØNNUM CARLSENI POLITIKEN 27. JULI 2012

Forsiden

PS

Øjenvidne-beretning fra

oprørsby i SyrienSide 4

ol-sektion

Luksusopholdfor de danskedressurheste

Forsiden

Kultur

Kirker skalpakkes ind

11 2

3

Danmark

4

5

2

3

4

5

Rusland.3.387

Kina4715.444

Etiopien4.396444Colombia

1.1.79987987989

Haiti2.601

USA2.14912.1

Canada1.9461.946 Frankrig

3.504Italien4.130004 11444..14 113004

419999

Spanien.891.892.2.89.892

Modtagerlande Afsenderlande

AdoptionslandeKina toppede i 2010 listen over lande, som bortadopterer, men Etiopien menes athave overhalet Kina i 2011

Kilde: Adoption Advocate, Adoptionsnævnet Grafik: Jens Herskind

Etiopien er blevet det nymekka for barnløse par fraVesten. »Børneeksport«, siger flere organisationer.

E t enkelt land i Afrika, Etiopien, er påfå år blevet verdens førende leve-randør af adoptivbørn til velstille-

de familier i Vesten.»Vi er bekymret for, at der er ved at ud-

vikle sig et marked for adoption«, siger Pa-trizia DiGiovanni fra FN’s Børneorganisa-tion (Unicef) i Addis Abeba. »At eksporte-

re børn løser ikke fattig-dom og nød set medden store målestok.Problemerne skal løseshjemme i det enkelteland«.

De sidste ti år har Af-rika sendt over 40.000adoptivbørn af sted til

den rige verden. Etiopien alene har overfem år bortadopteret 26.100 børn og stårdermed for flere adoptioner end samtligeandre afrikanske lande tilsammen.

»Der er sket en massiv eksplosion iadoptioner fra Afrika, og allermest her fraEtiopien«, siger programdirektør SarahGuebreyes fra den uafhængige panafri-kanske organisation African Child PolicyForum (ACPF). »Man behøver bare at tageud i lufthavnen og se adoptivforældrenerejse ud med nye børn hver eneste dag«.

Med 4.000-5.000 adoptioner om åreter Etiopien i færd med at overhale Kinasom det land i verden, der bortadoptererflest børn til udlandet.

Ifølge UNDP’s statistikker over »menne-skelig udvikling« er Etiopien verdens 14.-fattigste land. Af de 84 millioner indbyg-gere udgøres 5,2 millioner af børn, derhar mistet den ene eller begge forældre,oplyser Unicef. Ifølge tal fra det etiopiskeministerium for kvinder, unge og børn le-ver der 12.000 børn på i alt 149 børne-hjem, hvoraf mange er finansieret direkteaf adoptionsbureauer fra udlandet.

Adoption til udlandet er »overudnytteti forhold til andre muligheder« konstate-rer ministeriet. Der bortadopteres medandre ord for mange, ikke for få, etiopiskebørn til udlandet.

Fordi efterspørgslen efter adoptivbørner massiv, bliver stadig flere større børn,som har familie, sendt til Vesten. Som detfor eksempel var tilfældet for den etiopi-ske pige Amy, hvis historie Politiken be-skrev i en artikelserie i juni.

Patrizia DiGiovanni understreger, at FNikke er imod adoption for enhver pris.Men der skal være flere alternative pro-

grammer, der hjælper familierne til at be-holde deres børn.

Både ACPF og Unicef kritiserer, at det iEtiopien er efterspørgslen, der driver det,de ligeud kalder »adoptionsindustrien«. Itakt med at stadig flere vestlige adop-tionsbureauer flokkes til Etiopien, vokserantallet af private børnehjem, ligesommængden af »forældreløse« børn eksplo-derer på uforklarlig vis.

»På en enkelt måned fandt politibetjen-te pludselig 300 hittebørn i Addis Abeba.Så er der jo noget helt galt«, siger SarahGuebreyes fra ACPF.

Der er indædt konkurrence om de mestattraktive børn: De skal helst være raske,og jo yngre jo bedre. »Alle ønsker små ba-byer. Folk vil ikke have en femårig, som ik-

ke kan tale de nye forældres sprog. Selv ento-tre-årig kan jo huske sin mor og sitsprog«, siger Patrizia DiGiovanni.

Også danske adoptivforældre henterflest børn fra Etiopien. Men hos den dan-ske adoptionsorganisation DanAdopt,som er den ene af de to danske organisati-oner, der arbejder i landet, er man ikkeenig i, at der adopteres for mange børnfra Etiopien.

»De fleste af de børn, der allerede erfødt og lever, har ikke reelle alternativerher og nu. Hvis alle organisationerne traksig ud, døde børnene af sult, og det villevære forfærdeligt«, siger DanAdopts di-rektør, Marianne Wung-Sung. »For os gæl-der det om at holde linjen og navigere ikaos. Vi synes, det er bedre, at det er orga-nisationer som os med en høj etisk stan-dard, der fungerer dér, for ikke at udnytteden sårbarhed, der eksisterer i et landsom Etiopien«, siger hun.dorrit.saietz@pol.dk

Amys mor gav børn væk af kærlighedPS side 4-5

børneeksport

FN advarer mod børneeksport

HER ER AMYS FAMILIE. Den etiopiske pige Amy blev bortadopterettil Danmark, selv om hun både har enmor, en storesøster og nu også en ny lillesøster hjemme i Etiopien. Politikenhar besøgt familien og fortæller mode-rens historie. Foto: Abraham Fisseha

DORRIT SAIETZ, ADDIS ABEBA

Side 4

rejser

Kina har sit eget Venedig

Side 6

SPIS&BO

Kokken PaulCunningham

har genfundetsin anarkistiske

livsglæde vedVesterhavet

Søndag29. juli 2012

Årgang 128. Nr. 299Pris 30,00KundecenterPolitiken 70 15 01 011. udgavewww.politiken.dk

VEJRET. Først byger,senere nogen sol medenkelte byger. Ret svagvind. 15-20 grader.

5 7 0 8 7 3 0 9 1 0 1 7 4 03000

Foto: Charlie Riedel/AP Jacob Ehrbahn,Turkpix, Magnus Holm, Kristoffer Flakstad

Venstres hykleriske angreb på Obama.

V enstres udenrigsordfører, Sø-ren Pind, langede i den for-løbne uge ud efter USA’s

brug af ubemandede fly, de såkaldtedroner. Når præsident Obama bru-ger dronerne til at angribe mål iblandt andet Somalia, Pakistan ogYemen, er det ifølge Pind en slagsstatssanktioneret »snigmord«.

Obama er derfor, ifølge ræsonne-mentet, endnu værre end forgænge-ren George W. Bush, som blev kriti-seret sønder og sammen af venstre-fløjen for at statssanktionere torturgennem sin accept af den umenne-skelige waterboarding-metode somfast instrument ved afhøring af for-modede terrorister.

Det er værd at diskutere og kriti-sere amerikanernes meget liberalebrug af droner, der alt for ofte med-fører uskyldige ofre. Men der er pok-ker til forskel på Obamas brug afdroner – som i øvrigt også blev an-vendt af Bushregeringen – og denbevidste underminering af folkeret-ten, ulovlige angrebskrige baseretpå fabrikerede beviser og den arro-gante afvisning af international kri-tik, som hans forgænger stod for.

Pinds angreb ligner mest af alt etforsøg på at hvidvaske den tidligereregerings logrende efterplapren afGeorge W. Bushs regering. Gennemotte år brystede Venstre sig ellers afsit tætte forhold til den mest ideolo-gisk korrumperede amerikanske re-gering siden Nixon.

NÅR DET ER sagt, er det åbenlyst, atden Nobels Fredspris, som Obamafik på forventet efterbevilling, end-nu ikke er indfriet. Det seneste på-fund i USA’s strategi er de såkaldte li-ly pads (åkander), små fleksible ba-ser, herunder dronebaser, i stadigflere afkroge af verden. Lily pads bre-der sig nu også som dronebaser un-der vand i Den Persiske Golf.

Lily pads er et forsøg på at gøremeget mere for mindre, da militær-budgettet skal beskæres, og der erikke noget principielt forkert i, atUSA fornyer sin basestrategi. Men dehemmelige baser indebærer ofte etsamarbejde med tvivlsomme dikta-torer og krigsherrer.

En åben debat om droneangrebe-ne og de problemer, der følger i køl-vandet, er den bedste måde at sikrebasale vestlige værdier på. Ikke svul-stige retoriske angreb på Obama,der trods alt er langt at foretrækkefor både sin forgænger og sin mod-kandidat. km

Snigmordpolitiken mener

WORLD’S BEST DESIGNED NEWSPAPER

København: Torvegade 55-57 tlf. 32 57 28 14Lyngby: Jernbanepladsen 19-25 tlf. 45 87 54 04Næstved: Merkurvej 3 tlf. 55 77 49 49Holbæk: Tåstrupvej 46 tlf. 59 45 45 45Holbæk: Tåstruphøj 46 tlf. 59 45 45 45

”Jetson”Bruno MathssonDrejestol isort læder

“Jetson”Bruno MathssonDrejestol i sort læder

Kampagnepris

Kr. 12.990,-Øvrige farver fra 21.949,-

MærkevareUDSALGJetson stol i sort, cognac eller hvidt læder13.900.-Stol i sort læder incl. skammel21.795.-

Tlf: 70 201 208www.toptours.dk

Rundrejser i Østen

med dansk rejseleder

fra kr. 9.998Nyt katalog på gaden nu

Tilbuddet gælder i Irma og Irma City søndag den 29. juli

CRÉMANT DE BOURGOGNE 2 x 75 cl. Literpris 73,33 110,-

2 flSPAR

100,-

SALESIDSTE DAG TIRSDAG DEN 31. JULI

30%40%50%60%70%

SPIS

6 StjernekokkenPaul Cunningham giver den gas i Vestjylland

10 VintestenKvalitets-soave er perfekt til en let italiensk forret

11 Guide til fjerkræDyrenes Beskyttelse fraråder industrikyllinger

12 OpskrifterKalasjnikovHindbærsnaps med vaniljeCampari champagne cocktail

BO

4 BestikDet ved du ikke om kniv, gaffel og ske

16 Mit fristedSoloballetdanseren Susanne Grinder

18 HåndværkGørtleren giver messing, bronze og kobber ny glans

20 Min boligEmil Jacobi og hans familieinddrog tørreloftet og fik tre værelser

SPIS&BO

På michelin-restauranter,også ThePaul, er deraltid rigtig

mange elementer på tallerkenen. Her er der bare to. Det er farligt. Paul Cunningham, kok.Side 6

Foto: Magnus Holm

Indhold

4 Spisegrej. Arne Jacobsens bestik varmed i Kubricks film ’Rumrejsen år2001’ fra 1968. Det er en af fem ting, du ikke vidste om bestik.

Redaktionschef: Anette Claudi Redaktør: Annette Nyvang (annette.nyvang@pol.dk) Redaktion: Bodil Hauge (bodil.hauge@pol.dk), Lars Dahlager (lars.dahlager@pol.dk),

Henrik Kerrn-Jespersen (henrik.kerrn@pol.dk), Lars Hedebo (lars.hedebo@pol.dk) Research: Emilie Taulø-Jacobsen

Layout: Ole Gravesen Adresse: Spis&Bo, Rådhuspladsen 37, 1785 København V Telefon: 33 47 12 00 Mail: spis&bo@pol.dk Annoncer:Telefon: 33 47 12 01.

Søndag 29. juli 2012 SPIS&BO POLITIKEN 3

Foto: Cinetext Bildarchiv