Praksisforskning i ”Opsøgende Psykoseteam”

Trondheim3. September

Charlotte AndersenKlaus Müller-Nielsen

Forskningsprojekt OPT i Tønder

Hvad vi vil fortælle om:

Vores funktion

oplevelse

konklusion

Hvor kommer vi fra?

                                                           

Hvor kommer vi fra?

Distriktspsykiatrisk center i Tønder

- Bestand af patienter er 350

Indlagt på Augustenborg

DPC

OPT

Socialpsykiatri

Personalet på DPC Tønder

01.01.01 01.09.01

Psykiater 1,5 2

Sygeplejerske 3,75 4,75

SSA 1 4

Psykolog 1 1

Socialrådgiver 0,5 2

Ergoterapeut 1 2

Sekretær 1,5 2,25

10,25 18

Opsøgende psykoseteam

Psykiater 1

Sygeplejerske 2,5

SSA 2

Socialrådgiver 2

Ergoterapeut 2

Sekretær 0,5

10 ( 7 med vagt )

Evidens – hvad er det?

Niveau I A > 1 RCT

Niveau II A 1 CT

Niveau III kvasi-eksperimentel

Niveau IV ekspertmening

Forskningstilgang i Tønder

epidemiologisk

klinisk psykopatologisk

socialvidenskabeligt

økonomisk

deskriptivt

Senge (heldøgn og deldøgnsrater (n/100.000) på psykiatriske afdelinger (sygehusafsnit,

distriktspsykiatriske centre) 1981 – 2000 i Sønderjyllands amt.

0

2 0

4 0

6 0

8 0

1 0 0

1 2 0

1 4 0

1 6 0

H e l d ø g n

D e l d ø g n

Tønder 1.04

Gram 0.90 Haderslev

1.40

Aabenraa 1.06 Augustenborg

1.69

Severe Mental Illness. Sønderjyllands Amt

Pointprevalence (n/1.000) 31.12.00

T a b e l 6 . 1 4

00 ,10 ,20 ,30 ,40 ,50 ,60 ,70 ,8

T ø n d e rA a b e n r a a

Patienter med registerdiagnosen ”Svær psykisk syg” pr. 31.12.94 og årligt indtil 31.12.00 (punktprævalensen n/1.000)

tilknyttet Distriktpsykiatrisk Center i Tønder eller Aabenraa.

 

9 . 1 1 T id s p r o f i l O P T - M a j 2 0 0 2

2 8 %

1 3 %

8 %7 %8 %

1 7 %

5 %

1 4 % D i r .p t .a r b .

In d .p t .a r b . i n te r n

In d .p t .a r b .e x te r n

U n d e r v i s n .m o d t .

U n d e r v i s n .g i v e t

A d m i n i s t r a t i v

P a u s e r

T r a n s p o r t

9 . 1 4 A m b . / D a g h o s p i t a l e t . M a j 2 0 0 2

4 6 %

1 3 %7 %

7 %

3 %

1 1 %

6 %

7 %D i r .p t .a r b .

In d .p t .a r b . i n te r n

i n d .p t .a r b .e x te r n

u n d e r v . m o d ta g .

u n d e r v . g i v e t

a d m i n i s t r a t i v

p a u s e r

t r a n s p o r t

Hvem får noget ud af det?

Patienter/pårørende

Personale

Ledelsen/organisation

Forskere

Politikere

Praksisforskning – tør jeg?

Styrker

Svagheder Risici

Resurser

JegJeg

Fam.

Fam.

Arb.Arb.

Netv.

Netv.

Hvad er det vi vil?

Vi havde et behandlingstilbud til psykiatriske patienter – vi ønskede at forbedre dette tilbud og dermed sikre kvaliteten i behandlingen af psykiatriske patienter.

Modellen

Med afsæt i den Amerikanske ACT-model, Assertive Community Treatment, valgte man at afprøve en tilsvarende model i Danmark, der kaldes Opsøgende Psykoseteam.

ACT er afprøvet gennem mange år i Madison, USA og er videnskabeligt og litterært beskrevet. (Stein, Santos )

Målgruppen

Svært psykisk syge mennesker indenfor voksenpsykiatrien, diagnostisk placeret indenfor det skizofrene spektrum samt maniodepressive lidelser.

Der skønnes at være ca. 100 i optageområdet. (Aktuelt er der 103 )

Inklusionskriterier

Diagnostisk: det skizofrene spektrum eller maniodepressiv lidelse.

En eller flere af følgende kriterier: - > 50 indlæggelsesdage indenfor det seneste

år på enten dagafdeling eller sengeafdeling.- Misbrug- Ustabilitet i forhold til behandlingen- Dom til behandling

Forløbet

Patienterne følges ’papirmæssigt’ i 2 år.

Inklusionsdata består blandt andet af: Stamdata, CAN, GAF, SANS og SAPS, UKU samt DIPSY.

Ved 12 måneders opfølgning laves på ny: CAN, GAF, SANS og SAPS, UKU, DIPSY samt CSQ ( patient + pårørende )

Ved 24 måneder gentages ovenstående.

Den kvalitative del

Undervejs i projektet laves der flere fokusgrupppeinterview med teammedarbejdere, samarbejdspartnere og ca. 6-8 patienter med henblik på at uddybe de oplevelser, der er knyttet til projektet.

Endvidere laves der løbende skriftlige praksisbeskrivelser af teammedarbejderne.

Praksisbeskrivelser

Ca. en gang i kvartalet skriver hver medarbejder en praksisbeskrivelse. Praksisbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af patienten og skal være vinklet i en bestemt retning.

Eksempler på vinkling

Samarbejde

Etik

Indlæggelse

Misbrug

Længere behandlingsforløb

Den terapeutiske relation

Og meget, meget mere…

Praksisbeskrivelser

Ca. en gang om måneden tages der en praksisbeskrivelse frem, som drøftes i medarbejdergruppen under faglig vejledning og supervision.

Hensigten er naturligvis, at den enkelte bliver klogere på sig selv og patienten for at kunne komme videre i behandlingsforløbet.

Fordeling af ansvar

Den enkelte teammedarbejder er ansvarlig for at udarbejde inklusionsdata,12-måneders opfølgning, 24 måneders opfølgning, praksisbeskrivelser, samt deltage i forkusgruppeinterview.

Endvidere evalueres der på al gruppebehandling

Afrapportering

Midtvejs i projektet er hver medarbejder ansvarlig for at bearbejde enkelte data og skrive afsnit i rapporten.

Efter rapportudarbejdelsen følger der en formidlingsdel, der indebærer fremlæggelse af resultaterne for andre interesserede rundt om i landet.

Ved slut udarbejdes endnu en rapport på tilsvarende betingelser.

Hvordan etablerer man et forskningsmiljø ?

Den enkelte må være interesseret i at deltage og motiveret for at lære nytDer må sluges nogle kameler undervejs: Kan jeg lære så meget på så kort tid? Kan jeg kombinere ’forskerrollen’ med terapeutrollen?Kan jeg finde rundt i alle skemaerne: GAF, CSQ, SANS, SAPS, CAN ?Kan jeg læse faglitteratur på engelsk ?

Basale antagelser

Basale antagelser i medarbejdergruppen, fx:Lederen: ” Vi skal evaluere vores behandlings

-tiltag ved hjælp af disse ratingscales.”Medarbejderen: ”Det lyder virkeligt spændende. Jeg glæder mig.”Medarbejderens tanker:” Det nytter jo ikke noget alligevel. Patienterne er for syge. Jeg aner ikke, hvad ’ratingscale’ er. Skal jeg nu til eksamen ?De andre er meget klogere end mig.”

Basale antagelser

Hvis ikke de bearbejdes og tages til efterretning kan man blive overrasket, når man opdager, at tingene ikke går som forventet.Lederen:”Men, medarbejderne sagde da, at de syntes, det var en god ide…?”Lederen: ”Hvor kommer modstanden fra…?Lederen:”Kan jeg fortsat have tillid til mine medarbejdere?”Lederen:”Hvad skal der til, for at tingene lykkes?”

Det gode eksempel

At nedbryde basale antagelser er en kunst.

At sætte ord på det usagte kræver stor tillid.

Supervision på selve arbejdsprocessen kan være en hjælp,fx:

At arbejde med ratingscales kræver omstilling for den enkelte medarbejder.

Der må være rum og tid til at få supervision på denne omstillingsproces.

Afsluttende kommentarer

Vær ikke bange for at kaste jer ud i forskningsprojekter – i bund og grund handler forskning jo blot om at nedskrive, det som man allerede gør eller observerer.

Det, til tider, tunge arbejde med de sværest psykisk syge, føles lettere, når man systematiserer sin viden.

Spørgsmål ?