Embed Size (px)
Citation preview
Praksisplan for specialet dermato-venerologi i Region Syddanmark
Gældende fra 1. februar 2011
1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
1.1 Arbejdsgruppens sammensætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
1.2 Arbejdsgruppens opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
1.3 Høring i forbindelse med udarbejdelse af praksisplanen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
1.4 Ordforklaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
2. Beskrivelse af det dermato-venerologiske speciale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
2.1 Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
3. Status . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
3.1 Organisering af dermato-venerologien i Region Syddanmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7
3.2 Praksissektoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7
3.3 Henvisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7
3.4 Limitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7
3.5 Rekvisition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7
3.6 Lokale aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
3.7 Sygehusvæsenet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
3.8 Udenregionalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
3.9 Opgavefordeling mellem sygehus og speciallægepraksissektoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
3.10 Afgrænsning I forhold til almen praksis og til andre specialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
3.11 Kapaciteten I speciallægepraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
3.12 Praksisomsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
3.13 Knækgrænser og nedre omsætningsgrænse i 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
3.14 Klinikpersonale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
3.15 Ventetid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
3.16 Speciallægernes alderssammensætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
3.17 Produktionen i speciallægepraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
3.18 Sammenhæng i patientbehandlingen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
3.19 Kvalitet i patientbehandlingen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
3.20 Demografi – forventet befolkningsudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Indhold O
3
4. Udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
4.1 Behandlingsmæssigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
4.2 Rammeydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
4.3 Bade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
4.4 PDT-behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
4.5 Teledermatologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
4.6 Retningslinjer for visitation af dermatologiske patienter til klimarejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
4.7 Andre aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
4.8 Kapacitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
4.9 Rekruttering og fastholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
4.10 Samordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
4.11 Kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
5. Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
5.1 Bade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
5.2 PDT-behandling af tumorer og vorter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
5.3 Teledermatologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
5.4 § 3-aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
5.5 Biologisk behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
5.6 Kombinationsstillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
5.7 Kapaciteten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
5.8 Rekruttering og fastholdelses . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
5.9 Kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
5.10 Samordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Bilag 1. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Bilag 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Bilag 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
4
1 Indledning
I henhold til overenskomsten på speciallægeområdet § 13 skal regionen udarbejde en plan for tilrettelæg-gelsen af den ambulante speciallægebetjening i re-gionen. Praksisplanlægningen skal ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet sikre koordinering og samord-ning af den ambulante speciallægebetjening inden for sygehusvæsenet og i speciallægepraksis, samt sikre en samordning mellem almen praksis og andre sundheds-mæssige og sociale forhold.
Regionsrådet har planlægningskompetencen og skal godkende planen samt fastsætte den økonomiske ramme for planen.
Til brug for planlægningen udarbejder regionen en beskrivelse af den ambulante speciallægebetjening i regionen som en del at grundlaget for planlægningen. Samarbejdsudvalget vedr. speciallægehjælp har mulig-hed for at kommentere beskrivelsen.
Udkast til specialeplanen skal ligeledes forelægges samarbejdsudvalget med henblik på udvalgets be-mærkninger.
Region Syddanmark har besluttet, at udarbejde en praksisplan for specialet dermato-venerologi.
Formålet med planlægningen af det dermatologiske speciale er at tilvejebringe et grundlag til at vurdere omfang, opgavefordeling samt kapacitet i henholdsvis den ambulante samt primære del af speciallæge-betjeningen indenfor specialet dermato-venerologi. Planlægningen skal bl.a. sikre, at der sker en hensigts-mæssig udvikling på området i overensstemmelse med regionens målsætninger for sundhedsområdet.
1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Med henblik på udarbejdelse af forslag til specialeplan blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af:
• Bo Lasthein Andersen, praktiserende speciallæge i dermato-venerologi
• Carsten Bindslev-Jensen, ledende overlæge, hud-afdelingen OUH
• Karsten Givskud, alment praktiserende læge• Annemarie Heinsen, Planlægnings og Udviklings-
afdelingen • Mikael Harild, Praksisafdelingen• Helle Bruun, Praksisafdelingen
Arbejdsgruppen har haft mulighed for ad hoc at ind-byde personer med særlige kompetencer til at deltage i gruppens arbejde. Planlægningsopgaven har været forankret i Praksisaf-delingen, der også varetager sekretariatsbetjeningen. 1.2 Arbejdsgruppens opgaveArbejdsgruppens opgave var at udarbejde et forslag til en plan for den ambulante speciallægebetjening i Region Syddanmark indenfor specialet dermato-venerologi.
Arbejdsgruppen skulle:
1. beskrive den samlede ambulante speciallægebetje-ning, som den finder sted i speciallægepraksis og på sygehusene, herunder beskrive grænseflader mellem speciallægepraksis og sygehusafdelingen samt behandling uden for regionen.
2. beskrive og vurdere udfordringer og udviklingsmu-lighederne for den samlede ambulante speciallæ-gebetjening indenfor specialet dermato-venerologi.
Beskrivelsen skulle bl.a. tage udgangspunkt i: - den demografiske udvikling - nærhedsprincip/geografisk spredning - ventetider - patienten i centrum - kvalitet - rekruttering/fastholdelse
3. fremkomme med forslag til endelig plan for udvik-lingen af specialet dermato-venerologi.
5
11.3 Høring i forbindelse med udarbejdelse af praksisplanen
Høringsparter i forbindelse med specialeplanen er:• Sundhedsstyrelsen• Danske Regioner• Foreningen af Speciallæger• Praksisudvalget vedr. almen praksis• Kommunerne i regionen• Sygehusene i regionen• Det dermatologiske specialeråd• Danske Patienter (paraplyorganisation for
flere patientforeninger)
1.4 Ordforklaring
Ydernummer: Et identifikationsnummer som tildeles hver enkelt praksis, der praktiserer efter overenskomst med det offentlige.
Kapacitet: Udtryk for det antal læger, der har ret til at praktisere efter overenskomst med det offentlige. En flermands-praksis vil typisk have et ydernummer og en kapacitet svarende til antallet af læger i praksis.
§ 3-aftale: Aftale mellem regionen og en eller flere praktiserende speciallæger om forhold, der supplerer eller erstatter bestemmelser i speciallægeoverenskomsten. Aftalen indgås med hjemmel i overenskomstens § 3.
Rammeaftale: En overenskomstfastsat ydelse, der kan leveres, efter at regionsrådet har truffet konkret beslutning herom.
Limitering: a) Dækker over det antal behandlinger hos praktise-
rende speciallæge en henvisning fra patientens praktiserende læger giver ret til.
b) Omsætningsloft for deltidspraktiserende special- læger.
Tillægsydelse: Ydelseshonorar, der udbetales som tillæg til konsulta-tionshonorarer.
Knækgrænser: Efter speciallægeoverenskomsten reduceres special-lægernes honorarer med en vis procentdel, når den samlede omsætning når visse fastlagte grænser. Dette princip kaldes ”knækmodellen”, og de fastsatte grænser er knækgrænserne.
6
2 Beskrivelse af det dermato-venerologiske speciale
Dermato-venerologi omfatter forebyggelse, diagnostik, medicinsk og kirurgisk behandling, symptomlindring og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i huden samt med seksuelt overførte sygdomme.
Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.
Dermato-venerologi er et af de store praksistunge specialer.
Indenfor dermato-venerologi er der følgende hoved-opgaver:• Arvelige hudsygdomme: Genodermatoser• Bindevævssygdomme i huden• Infektionssygdomme i huden• Acne• Atopisk eksem• Type I allergi:• Kontakteksem og erhvervsbetingede
kontakteksemer• Karsygdomme i huden• Kønssygdomme: Veneriske sygdomme• Psoriasis• Sår• Tumorer i huden: Non melanom hudcancer, malignt
melanom og kutant lymfom
Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og be-handling, som kan være både medicinsk og kirurgisk.
2.1 UddannelseUddannelsen til speciallæge i dermato-venerologi er beskrevet nærmere i Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger, og et 1/2 år af speciallægeuddan-nelsen foregår i dermatologiske speciallægepraksis i henhold til nærmere aftale herom indgået mellem regionen og de enkelte speciallæger.
Efter opnåelse af speciallægeautorisation, kan special-lægen overtage og arbejde i speciallægepraksis.
7
Status 33.1 Organisering af dermato-venerologien i Region SyddanmarkSpecialet er et såkaldt ”praksisrelevant” speciale, idet en betydelig del af den ambulante behandling foregår i speciallægepraksis. Det vurderes således, at mere end 90 % af den ambulante dermato-venerologiske udred-ning og behandling foregår i dermato-venerologiske speciallægepraksis.
Patienter med meget udbredte hudsygdomme, hvor patientens almentilstand påvirkes væsentligt, og pa-tienter med diagnostisk uafklarede sygdomme kan henvises til undersøgelse og behandling på regionens dermato-venerologiske specialafdeling.
3.2 PraksissektorenDen overordnede organisering af dermato-venerolo-gisk speciallægepraksis sker gennem en af regionen udarbejdet plan for området.
De øvrige vilkår er aftalt i overenskomst mellem Re-gionernes Lønnings og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger og gennem lokale aftaler indgået mellem Region Syddanmark og de praktiserende dermato-venerologer i regionen.
I overenskomstens specielle del er der for specialet oplistet ydelser og honorarer for disse.Dermato-venerologisk behandling i speciallægepraksis kan deles i 4 hovedkategorier:
1: Diagnostik og behandling af hudsygdomme, hvor især følgende udgør størstedelen
a: non-melanom hudcancer og forstadier til disse lidelser ( basalcelle carcinom, planocellulært
carcinom, aktiniske keratoser, mb.Bowen)b: pigmenterede elementer (nævi, seborrhoiske keratoser, malignt melanom).c: ulcus cruris (bensår) + sår i øvrigt.d: hudtumorer (både god-og ondartede, herunder
vorter).e: psoriasis og lignende skællende hudlidelserf: alle former for afvigelse i hudens udseende,
f.eks. udslæt betinget af medicin.g: kløe.
2: Diagnostik og behandling af allergiske lidelser, hvor cutanprøver indgår som led i undersøgelsen.
a: atopisk dermatitis (=børneeksem)b: rhinitis allergica (=høfeber) og asthma.c: urticaria (=nældefeber).
3: Eksemudredning, hvor epicutanprøver (= lappe-prøver) anlægges. Herunder hører udredning og anmeldelse af arbejdsbetingede hudlidelser.
4: Undersøgelse og behandling af seksuelt over-førbare sygdomme.
Hertil kommer en række nærmere definerede behand-lingsydelser (tillægsydelser), der knytter sig til konsul-tationsydelserne i de 4 kategorier.
3.3 HenvisningNormalt sker behandling efter henvisning fra patien-tens alment praktiserende læge. For dermatologispe-cialet er der dog tale om en undtagelse til dette, idet patienter, der er henvist til sygehus, af sygehuset kan udskrives til efterbehandling hos dermato-venerolo-gisk speciallæge uden ny henvisning fra den alment praktiserende læge. Endvidere kan patienter henvist til undersøgelse og behandling for hudkræft uden fornyet henvisning fra den alment praktiserende læge indkaldes til nødvendig kontrol. Endelig kan diagnostik og behandling af seksuelt over-førbare sygdomme gennemføres uden henvisning og afregning foretages under hensyntagen til patientens krav om anonymitet.
3.4 LimiteringDer fremgår endvidere af overenskomsten, at en hen-visning normalt omfatter maksimalt 8 konsultationer. Ved behandling af psoriasissygdomme og ulcus curis samt ved behandling med UV og PUVA (lysbehandling kombineret med medicin) gælder henvisningen dog til behandlingen er afsluttet.
3.5 RekvisitionPraktiserende dermatologer kan til brug ved behand-lingen på regionens regning rekvirere anæstetika, zinklimbind, plasterbind, steroider til injektionsbe-handling og hydrocolloider (kunstig hud), fikserings-bind og plastre til behandling af kroniske bensår (skin-nebenssår og ulcus cruris).
Desuden kan speciallægen revkirere eksemprøveal-lergener, testkamre og okklusionsplastre til brug ved eksemprøveundersøgelser. Dette er tilrettelagt såle-des, at den enkelte speciallæge tildeles et maksimalt rådighedsbeløb årligt alene til brug ved eksemprøve-undersøgelser.
8
33.6 Lokale aftalerDer er herudover med hjemmel i overenskomsten indgået en række særaftaler mellem regionen og de praktiserende speciallæger i regionen, der omfatter behandling af borgere i Region Syddanmark.
Det drejer sig om: • PDT-cancerbehandling og Pdt-vortebehandling.
Aftalen indebærer, at der årligt kan leveres 1.400 PDT-behandlinger i alt. Fordelingen af antallet af behandlinger mellem de enkelte praksis foretages af speciallægerne selv.
• Teledermatologi, hvor den praktiserende dermatolog honoreres for at tolke digitalbilleder af dermatologi-ske problemstillinger, som de alment praktiserende læger sender frem.
• Gensidig og direkte henvisningsret mellem praktise-rende dermatologer og praktiserende plastikkirurger.
Der er endvidere indgået lokalaftale med en enkelt praktiserende dermatolog om fjernelse af uønsket hårvækst og fjernelse af tatoveringer samt en række enkeltydelser.
Generelt for praksisområdet er der tillige indgået aftaler om:• Honorering for deltagelse i konferencer og faglige
møder på sygehusene.• Tabt arbejdsfortjeneste for praktiserende speciallæ-
gers deltagelse i arbejdsgrupper mv.• Praktiserende speciallægers og praksispersonales
efteruddannelse på sygehuse og sygehusansatte speciallægers ophold i speciallægepraksis samt al-ment praktiserende lægers efteruddannelses-ophold i speciallægepraksis.
Region Syddanmark har udarbejdet særlige principper for indgåelse af § 3-aftaler, der nærmere beskriver proceduren for behandling og indgåelse af § 3-aftaler. Proceduren fremgår af bilag 1.
3.7 SygehusvæsenetRegionens dermato-venerologiske sygehusfunktion er placeret på Odense Universitetshospital (OUH), og er den eneste afdeling inden for specialet i Region Syd-danmark.
Afdelingen modtager patienter på hovedfunktions- re-gionsfunktions- og højt specialiseret niveau og har ud-dannelsesforpligtelse overfor lægestuderende, yngre
læger, sygeplejerskestuderende, lægesekretærelever m.v.Sengeafsnittet har 6 senge i bygning 12 og 10 senge på patienthotellet. Sengeafsnittet modtager patienter i alle aldersgrupper med svære udbrud af psoriasis, udbredt eksem, bindevævssygdomme, blæredannende hudsygdomme og sværere hudinfektioner samt visse ondartede hudsygdomme.
Sengeafsnittet modtager patienter til undersøgelse og behandling for sværere hudsygdomme, enten ind-lagt i stationært sengeafsnit eller på patienthotellet. Det kan dreje sig om fx sværere udbrud af psoriasis, udbredt eksem, bindevævssygdomme, blæredannende hudsygdomme, svære hudinfektioner og bensår. Nogle patienter indlægges til intensiv kur med medicinsk badebehandling (tjærebade, kaliumpermanganat bade) og lysbehandling.
Patienter til indlæggelse henvises fra praktiserende dermatologer i hospitalets optageområde, eller visite-res til indlæggelse fra afdelingens ambulatorium eller andre hospitalsafdelinger.
Ambulatoriet foretager undersøgelser og behandling af patienter i alle aldersgrupper med hudsygdomme.
Større patientgrupper omfatter patienter med pso-riasis, kontakteksem, inkl. håndeksem, atopisk eksem (børneeksem), hudtumorer, bensår, bindevævssygdom-me i huden, medfødte hudsygdomme samt hudinfek-tioner fremkaldt af svampe, bakterier og virus.
Afdelingens allergilaboratorium foretager allergiud-redninger ved bl.a. eksemsygdomme, og svampela-boratoriet foretager undersøgelser for hudsvampe-infektion. Patienterne modtager patientinformation, behandlingsvejledning og evt. behandlinger i afdelin-gens behandlingsafsnit, fx medicinsk badebehandling, lysbehandling, sårbehandling og vortebehandling.
Ambulatoriet tillige foretager undersøgelser og behandling af patienter, der mener sig smittet med seksuelt overførte sygdomme, inkl. screening for HIV-infektion.
I 2009 blev der i alt udskrevet 433 patienter, hvilket er en stigning på 8 % i forhold til 2008. Der var i 2009 32.763 ambulante besøg på dermatologisk afdeling, svarende til en stigning på 31 % målt i forhold til 2008.
9
3Tabel 1: Nøgletal der dermatologi på OUH 2008 – 2009
2008 2009
Antal udskrivninger 401 433
Antal sengedage 3157 3857
Ambulante besøg 24.977 32.763
Antal medarbejdere 75 86
DRG/DAGS 85 mio. kr. 99 mio. kr.
3.8 UdenregionaltI speciallægepraksissektoren er der frit valg af be-handler over hele landet, og en del borgere i regionen vælger at blive behandlet i andre regioner, ligesom borgere i andre regioner behandles af praktiserende speciallæger i Region Syddanmark.
I 2009 betalte Region Syddanmark ca. 707.000 kr. til andre regioner for behandlingen af regionens borgere, mens man fra andre regioner modtog ca. 1.415.000 kr. for behandling af disse regioners borgere.Dette svarer på årsbasis til et nettooverskud fra andre regioner på ca. 708.000 kr.
Det er primært borgere fra Region Midt der søger til Region Syddanmark og omvendt. 3.9 Opgavefordeling mellem sygehus og speciallægepraksissektorenDermato-venerologisk undersøgelse og behandling varetages primært i speciallægepraksis, hvor patien-ten ses efter henvisning fra almen praksis. Opgørelser viser at 90-95 % af de dermatologiske patienter udre-des og færdigbehandles i speciallægepraksis.
Der er ikke nogen entydig definition af opgavevareta-gelsen mellem praksis- og sygehussektoren. Flere af de sygdomsbilleder, der behandles i speciallægeprak-sis behandles også i sygehusregi. Dette skyldes bl.a. at almen praksis også til en hvis grænse henviser dertil – nok mest udtalt blandt almen praksis tæt på sygehu-safdeling. Det er nødvendigt også med mindre kom-plicerede sygdomstilfælde i sygehus regi, af hensyn til uddannelsen af yngre læger.
Kun meget alvorlige hudsygdomme eller komplicerede tilfælde, der kræver speciel udredning/behandling, henvises fra speciallægepraksis til sygehus afdeling.
Fordelingen beror hovedsagelig på sygdommens svær-hedsgrad, men også på den enkelte speciallæges kompetence og samarbejde mellem afdelingen og de praktiserende speciallæger.
På sygehuset behandles endvidere typisk patienter, der har lidelser, der samtidig behandles på andre syge-husafdelinger, og hvor behandlingen i sygehusregi er hensigtsmæssig ud fra et koordinationsbehov.
Som beskrevet ovenfor er der, både i overenskomsten og gennem lokalaftaler, sikret mulighed for at lette pa-tientens overgang mellem de to sektorer, ligesom der er givet mulighed for at etablere et bedre samarbejde omkring den enkelte patient.
3.10 Afgrænsning I forhold til almen praksis og til andre specialer Behandling af hud- og kønssygdomme foretages i min-dre grad også af andre lægelige specialer.
Almen praksis Langt de fleste dermato-venerologiske patienter hen-vender sig først til deres alment praktiserende læge. Herefter er det denne, der som behandler og ”tovhol-der”, henviser til videre undersøgelse og behandling hos dermato-venerolog.
Behandlingen i almen praksis er ofte betinget af på-gældendes faglige kvalifikationer, men også andre faktorer som fx personkendskab, geografisk tilgæn-gelighed og ventetid kan være afgørende for, hvorvidt patienten henvises til behandling i speciallægepraksis eller på sygehus.
I takt med den teknologiske og behandlingsmæssige udvikling forenkles flere og flere behandlingsmetoder,
10
3 og dermed sker der en løbende opgaveglidning imod et lavere specialiseret behandlingsniveau.
Et andet udviklingsområde i samarbejdet mellem al-men praktiserende læger og speciallæger i dermato-venerologi er indenfor telekommunikation, hvor den praktiserende læge i dag kan sende digitale billeder til en speciallæge med henblik på en vurdering og be-handlingsforslag.
PlastikkirurgiRelationen til onkologi og plastikkirurgi er primært omkring behandling af patienter med hudkræft og modermærkekræft (malignt melanom). Der foreligger fælles retningslinjer i Region Syddanmark for visita-tion og behandling af hudens kræftsygdomme.
OnkologiPatienter med udbredt hudkræft og recidiverende tu-morer, samt tumorer med speciel placering (øjenom-givelser og læber) henvises til onkologisk afdeling med henblik på strålebehandling.
Lungemedicin/ intern medicin/ allergologiI begrænset omfang henvises til lungemedicinsk afde-ling. (Svære tilfælde af astma samt patienter til under-søgelse for TB)
Intern medicin har et vist samarbejde om patienter med diabetes mellitus (sukkersyge) med dermatologi-ske komplikationer, stofskiftesygdomme, og patienter der skal have foretaget leverbiopsi.
Allergologi: Patienter hvor der er mistanke om specielle allergier og udredning for dette (f.eks. penicillin-allergitestning).
GynækologiKun begrænset samarbejde i speciallægepraksis, men patienter med hormonelle forstyrrelser henvises til videregående udredning, og patienter med uønsket skæg – og hårvækst henvises fra gynækologer med henblik på evt. laserbehandling. Patienter med veneri-ske / paraveneriske lidelser bliver ofte, via egen læge men efter råd fra gynækolog, henvist til undersøgelse og behandling hos dermatolog.
ReumatologiSamarbejde i udredning af patienter med både hud- og ledgener (f.eks. patienter med psoriasisgigt og patien-ter med bindevævssygdom).
ArbejdsmedicinPatienter der skal udredes for allergisk lidelse (både type 1 og type 4 allergi).
HjemmeplejenSpeciallægepraksis benytter i udstrakt grad hjemme-plejen til varetagelse af hudbehandling hos ældre og enlige patienter. Der er løbende kontakt med hjemme-plejen via telefon og korrespondance (E-mail, kontakt-bøger og elektronisk korrespondancemodul).
3.11 Kapaciteten I speciallægepraksisDer er som tidligere nævnt 15 dermatologiske behand-lingskapaciteter fordelt på 14 enkeltmandspraksis og 1 kompagniskabspraksis.
Tabel 2: Antal dermatologiske speciallægepraksis(kapaciteter) fordelt på følgende byer:
By Antal
Esbjerg 3
Fredericia 1
Haderslev 1
Kolding 1
Odense 3
Svendborg 1
Sønderborg 1
Tønder 1
Vejle 2
Aabenraa 1
11
3
For at vurdere, om der er en tilstrækkelig kapacitet inden for et speciale, er der en forskellige indikatorer, der må indgå i vurderingen af kapaciteten.Da dermatologispecialet er organiseret nogenlunde ens i hele landet, kan en sammenligning med de øvrige regioner være relevant.
På nedenstående kort over regionen ses placeringen af de enkelte dermatologipraksis
Tabel 3: Viser kapaciteten indenfor specialet fordelt på regioner. Opgjort i ”fuldtidsenheder”
RegionSyddanmark
RegionMidtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Samlede antal praktiserende dermatologer opgjort som ”fuldtidsenheder” 15 17 8 13 39
Antal ”fuldtidsenheder” Pr. 100.000 indbyggere 1,3 1,4 1,4 1,6 2,3
Kilde: Danske Regioner Note opgjort pr. 31. december 2008.
12
3Det fremgår af tabellen, at de praktiserende dermato-loger i forhold til befolkningsantal er nogenlunde ens repræsenteret i de 4 af regionerne, mens der en over-vægt i Region Hovedstanden.
Den samlede udgift til dermatologi i de enkelte regio-ner fremgår af nedenstående tabel 4.
Der blev i 2009 behandlet 57.641 forskellige patienter i dermatologiske speciallægepraksis.
Sættes udgiften i forhold til antallet af indbyggere i de enkelte regioner er Region Syddanmark den region med den laveste udgift pr. indbygger.
Det skal bemærkes, at specialet igennem 2008/09 har været præget af, at tre praktiserende dermatologer har haft længerevarende sygdomsperioder. Dette sy-nes nu at have stabiliseret sig.
3.12 Praksisomsætning Omsætningen i praksis kan være en indikator på, i hvor høj grad kapaciteten i den enkelte praksis udnyttes.
I 2009 var regionens samlede ydelsesudgift til derma-tologiske speciallægepraksis 51.041.755 kr. Den gennemsnitlige omsætning udgjorde 3.402.785 kr. pr. praktiserende dermatolog, hvilket placerer specialet blandt de specialer med den største omsætning.
Den højeste omsætning i 2009 for en praksis (yder-nummer) i regionen var 5.072.114 kr.
3.13 Knækgrænser og nedre omsætnings-grænse i 2009Overenskomsten fastsætter kriterier for de praktise-rende dermato-venerologers omsætning. Den prakti-serende dermato-venerolog skal både opretholde et vist omsætningsniveau (nedre omsætningsgrænse), og samtidig er en anden aktivitetsindikator den såkaldte knækgrænse, som bevirker, at honorarerne reduceres med 40 %, hvis omsætningen i praksis, ekskl. § 3 – og rammeaftaler, når en vis grænse. I 2009 var den nedre omsætningsgrænse 1.913.949 kr. mens knækgrænsen var 4.354.919 kr.
Tabel 4: Udgifter/omsætning i dermato- venerologisk speciallægepraksis fordelt på regioner
RegionSyddanmark
RegionMidtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Faktiske udgifter 2008
Faktiske udgifter 2009
52.475.460 kr.
51.041.775 kr.
58.389.814 kr.
62.817.811 kr.
29.558.585 kr.
31.921.156 kr.
54.199.731 kr.
57.468.667 kr.
141.928.234 kr.
150.314.523 kr.
Tabel 5: Udgift til dermatologisk speciallægepraksis pr. indbygger
RegionSyddanmark
RegionMidtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Regionerne i gennemsnit
Udgifter 2008
Udgifter 2009
44 kr.
43 kr.
47 kr.
50 kr.
51 kr.
55 kr.
66 kr.
70 kr.
86 kr.
90 kr.
61 kr.
64 kr.
13
3Hvis omsætningen i praksis ligger væsentligt under knækgrænsen må det vurderes, at der er en vis uud-nyttet kapacitet til stede i praksis.
I Region Syddanmark i 2009 fordelte omsætningen i dermatologipraksis sig i forhold til knækgrænsen på følgende måde:
Antal praksis over knækgrænsen var i 2009 var 1, mens antallet af praksis under knækgrænsen med an-givelse af ”frirum” var 14.
3.14 KlinikpersonaleEfter speciallægeoverenskomsten kan speciallægen lade klinikpersonale selvstændigt udføre visse under-søgelser og behandlinger, samt give råd og vejledning, uden at opgaverne umiddelbart skal forudgås eller efterfølges af en direkte lægelig kontakt mellem lægen og patienten.
Klinikpersonalets selvstændige udførelse af behand-lingsopgaver mv. sker i alle tilfælde på foranledning af speciallægen, det vil sige efter anmodning fra spe-ciallægen, under supervision af denne og på dennes ansvar.
De af klinikpersonalet udførte overenskomstmæssige ydelser honoreres på samme måde, som hvis de udfø-res af speciallægen.
Specialet dermato-venerologi er kendetegnet ved, at speciallægen i ikke uvæsentligt omfang har mulighed for overlade en del af arbejdet til klinikpersonale. Det drejer sig f.eks. om skiftning af bensår, vortebehand-ling, lys- og buckybehandling, priktest, laserbehand-ling, anlæggelse af eksemprøver samt vejledning i patient- og hudpleje.
Disse funktioner varetages typisk af ansatte sygeple-jersker og i et enkelt tilfælde af lægesekretærer.
En forespørgsel blandt et flertal af de praktiserende dermatologer viser, at alle har ansat sygeplejersker, der udfører lysbehandling, behandling af vorter, bens-år, PDT, m.m. Der er oftest tale om deltidsansættelser svarende til en fuldtidsstilling eller mere.
3.15 VentetidDen ventetid, som patienterne oplever fra de henvises af deres alment praktiserende læge, og til de kommer
til første konsultation hos speciallægen, er typisk en indikator for, om speciallægekapaciteten er tilstræk-kelig.
En forespørgsel blandt et flertal af de praktiserende dermatologer viser, at man i den enkelte klinik fore-tager en visitering af de patienter, der henvender sig. For patienter, der har et subakut behandlingsbehov, er den vurderede ventetid ca. en uge, mens ventetiden for ikke-akut behandling varierer fra 4 – 12 uger. Vente-tiden vurderes ikke at være urimelig lang.
Det oplyses samtidig, at de praktiserende dermatolo-ger har et godt samarbejde med de alment praktise-rende læger, og hvis en patient af egen læge skønnes at have behov for hurtig behandling efterkommes dette behov efter aftale med patientens alment prakti-serende læge.
3.16 Speciallægernes alderssammensætningSpeciallægernes alderssammensætning kan i et vist omfang have betydning for den eksisterende kapaci-tet, men kan især blive betydningsfuldt, hvis de nuvæ-rende rekrutteringsproblemer til speciallægepraksis fortsætter. Det kan også gøre det relevant at arbejde med særlige fastholdelses- og rekrutteringstiltag.
Tabel 6:Speciallægernes alderssammensætning pr. 1. juni 2010
Alder Antal
35 - 39 1
40 - 44 1
45 - 49 5
50 - 54 1
55 – 59 0
60 – 64 5
65 - 70 1
Som det ses af tabellen, er de praktiserende derma-tologer aldersmæssigt delt op i to grupper, svarende til praksis, der har gennemgået et generationsskifte inden for de senere år, og praksis, hvor der skal ske generationsskifte indenfor få år.
14
3.17 Produktionen i speciallægepraksisLangt den overvejende del af behandlingen i dermato-logipraksis vedrører behandling af hudsygdomme. I 2009 fordelte antallet af konsultationer sig på føl-gende måde:
Det samlede antal konsultationer udgjorde i 2009 i alt 170.722, hvoraf diagnosticering og behandling af hudsygdomme tegner sig for 86,6 %, allergi og ekse-mudredning 13,2 % mens behandling af venerologiske lidelser tegner sig for mindre end 0,2%
Antallet af tillægsydelser 56.744, hvoraf antallet af cu-tanprøver alene udgjorde 27.468 svarende til ca. 48 % af tillægsydelserne.
En detaljeret oversigt over antallet af leverede ydelser i 2009 fremgår af bilag 2.
UdgifterRegionens samlede udgift til dermatologisk behand-ling i speciallægepraksis var i 2009 51.7 mio. kr.
Udgifter er opgjort i bruttohonorar. Kilde: CSC Scandihealth/SAS Datavarehus og Danmarks Statistik.
Der har i perioden 2008 til 2009 samlet set været et fald i udgifterne på 2,4%. Dette skyldes hovedsageligt en nedgang i omsætning på henholdsvis ca. 47% og 53% i praksis i henholdsvis Aabenraa og Sønderborg grundet længere tids sygdom.
3
Tabel 7: Udgiftsudviklingen for dermatologi i speciallægepraksis har over de seneste 3 år været:
Ydelser 2007 2008 2009 Udgiftsstigning2007/08 i %
Udgiftsstigning2008/09 i %
Konsultationer 35.509.941 39.948.321 38.965.405 12,5 -2
Tillægsydelser 2.703.672 3.392.047 3.387.328 25,5 0
Operationer 4.261.181 5.283.254 6.175.438 24,0 17
Rammeydelser 3.492.456 4.222.322 3.104.745 20,9 -26
Venerologi 75.788 106.445 58.878 40,5 -45
Laboratorieydelser 48.395 57.565 42.859 18,9 -26
Besøg inkl. kørsel 26.299 11.590 14.977 -55,9 29
46.117.732 53.021.544 51.749.630 15,0 -2,4
15
3Tabel 8: Borgerne i Region Syddanmarks forbrug af praktiserende dermato-venerologer i 2009 fordelt på bopælskommune og planlægningsområdet (sygehusoptageområde).
Sygehus-optagområde Sikredes kommune Udgift i alt kr. Udgift pr. indbygger kr.
Odense univeristetsh. Assens Kommune 1.028.365 24
Faaborg-Midtfyn Kom-mune
1.536.249 29
Kerteminde Kommune 599.240 25
Nordfyns Kommune 692.819 23
Nyborg Kommune 920.325 29
Odense Kommune 6.719.913 36
Svendborg Kommune 2.423.439 41
Langeland Kommune 461.337 34
Ærø Kommune 138.478 21
I alt 14.520.165 33
Sygehus Lillebælt Middelfart Kommune 1.371.096 36
Fredericia Kommune 2.947.917 59
Kolding Kommune 4.141.808 47
Vejle Kommune 5.371.007 51
I alt 13.831.828 48
Sydvestjysk sygehus Billund 941.035 36
Esbjerg 7.202.488 63
Fanø 176.200 55
Varde 1.962.067 39
Vejen 1.349.025 32
I alt 11.630.815 49
Sygehus Sønderjyll. Haderslev 3.1.38.054 56
Sønderborg 2.208.679 29
Tønder 2.625.082 65
Aabenraa 3.054.537 51
I alt 11.026.352 47
Region Syddanmark i alt 50.041.775 43
Udgifter er opgjort i bruttohonorar. Indbyggertal pr. 1.1.2010.Kilde: CSC Scandihealth og Danmarks Statistik.
16
3.18 Sammenhæng i patientbehandlingenDer er i Region Syddanmark indgået generelle aftaler for speciallægepraksis, hvorefter de praktiserende speciallæger kan få honorar for at deltage i konferen-cer med sygehusafdelingen omkring fælles patienter, og hvor praktiserende dermatologer og deres prak-sispersonale kan besøge afdelingen og omvendt.
Herudover er der ikke formelle aftaler mellem praksis og afdeling, der skal sikre en sammenhæng i behand-lingen. Specialet er dog gennem opbygningen med én specialafdeling og et mindre antal praktiserende ud-øvere normalt i gensidig uformel dialog både omkring patienter og omkring behandlingsmetoder.
Fra speciallægepraksis ydes tillige service overfor al-men praksis i form af rådgivning med videre, også i si-tuationer hvor patienten ikke er henvist til eller kendt i speciallægepraksis.
3.19 Kvalitet i patientbehandlingenDer er for øjeblikket ikke formaliserede krav til efter-uddannelse for praktiserende speciallæger. Der er mulighed for refusion fra Fonden for Faglig Udvikling for deltagelse i efteruddannelse svarende til 7 dage om året.
Der har gennem mange år været tradition for en høj efteruddannelsesaktivitet blandt praktiserende spe-ciallæger i dermato-venerologi, og der arrangeres med udgangspunkt i specialafdelingerne faglige foredrag, diskussioner og patientdemonstrationer.
Dansk Dermatologisk Selskab afholder årligt er 3-da-ges efteruddannelseskursus for medlemmerne, og her deltager over 90% af de praktiserende speciallæger, ligesom der er en meget høj deltagelse i de kurser der afholdes af de amerikanske og det europæiske derma-tologiske selskab.
Der er ikke i forhold til de praktiserende dermatologer formelle lokale aftaler eller initiativer omkring kvalitet i behandlingen, men de fleste praktiserende derma-tologer har en fælles uddannelsesmæssig baggrund fra en af landets specialafdelinger, hvilket har givet grundlag for et godt og uformelt samarbejde omkring patienterne i speciallægepraksis og på afdelingen.
I dag findes der ingen samlet model for at arbejde sy-stematisk med kvalitetsudvikling i speciallægepraksis.
Derfor har overenskomstens parter centralt fra iværk-sat det såkaldte KVIS-projekt, der står for kvalitetsud-vikling i speciallægepraksis. Projektet har til hensigt at sikre, at speciallægepraksis imødekommer kravet om at implementere en model for systematisk kvalitets-udvikling, som lever op til principperne i Den Danske Kvalitetsmodel.
Efter KVIS-projektets afslutning er det hensigten, at der implementeres en kvalitetsmodel i speciallæge-praksis, som lever op til principperne i Den Danske Kvalitetsmodel.
3.20 Demografi – forventet befolknings-udviklingI nedenstående tabel er udarbejdet en opstilling over den forventede befolkningsudvikling i planperioden og frem til 2030.
Som det fremgår af tabellen, vil der ske en kraftig stig-ning i antallet af borgere i Region Syddanmark særlig i aldersgruppen fra 60 år og opefter, mens aldersgrup-pen mellem 30 og 50 år vil blive mindre over den be-skrevne tid.
3
17
3Tabel 9: Antal borgere fordelt på aldersgrupper fremskrevet til 2015 og 2030
% - ændring
2010 2015 2030 2010 - 2015 2010 - 2030
I alt 1.200.277 1.208.378 1.242.275 0,7 3,5
0-9 år 140.655 136.389 143.691 -3,0 2,2
10-19 år 159.646 152.939 141.011 -4,2 -11,7
20-29 år 122.743 132.238 131.563 7,7 7,2
30-39 år 149.394 133.257 147.065 -10,8 -1,6
40-49 år 176.731 170.851 133.647 -3,3 -24,4
50-59 år 161.012 168.392 155.838 4,6 -3,2
60-69 år 149.866 154.499 166.687 3,1 11,2
70-79 år 88.150 104.602 130.166 18,7 47,7
80-89 år 44.113 45.807 78.968 3,8 79,0
90 år + 7.967 9.409 13.635 18,1 71,1
18
4 Udfordringer
Opgaverne og mængden heraf i dermato-venerologi-ske speciallægepraksis afhænger bl.a. af den behand-lingsmæssige udvikling inden for specialet, ligesom befolkningsudviklingen, befolkningens sundhedstil-stand m.v. spiller ind.
4.1 BehandlingsmæssigtI Sundhedsstyrelsens specialevejledning for dermato-venerologi har man beskrevet de behandlingsmæssige udfordringer, som specialet står overfor i de kom-mende år.
Der forventes et stigende antal patienter med mela-nom og non-melanom hudcancer. Dette skyldes pri-mært, at der bliver flere ældre, jf. tidligere afsnit om demografi, at flere i en tidlig alder udsættes for store mængder sollys, og at der er et øget antal organtrans-planterede og andre immun supprimerede personer. Det ses endvidere, at HIV-smittede lever længere og får flere hudsygdomme som komplikation til deres grundsygdom.
Der ses en betydelig del af de allergologiske patienter inden for det dermatovenerologiske speciale. Patient-gruppen ses også i intern medicin: lungemedicin, oto-rhino-laryngologi og pædiatri.
Inden for dermatologien forventes der en stigning i antallet af kontakteksemer i takt med, at der udvikles nye kemiske stoffer, som befolkningen eksponeres for enten i arbejdsmiljøet eller i privatlivet.
Desuden vil det stigende medicinforbrug som følge af det stigende antal ældre og den øgede mulighed for medikamentel behandling føre til, at diagnostik af medikamentelle bivirkninger i huden bliver mere kom-pleks.
Det stigende antal ældre og et stigende antal personer med diabetes vil desuden medføre et øget antal kroni-ske sår.
De nye biologiske behandlingsmidler er omkostnings-fulde. Det forventes, at biologisk behandling kan medføre, at bl.a. patienter med psoriasis, autoimmune sygdomme og cancersygdomme i øget omfang kan behandles ambulant og samtidig bevare deres funk-tions- og arbejdsevne. Der forventes endvidere en øget anvendelse af teledermatologi til diagnostik og
behandling, især i områder med ingen eller få derma-tologer.
Inden for venerologien varetages forebyggelse og behandling af seksuelt overførte sygdomme. Der for-ventes en udvikling af nye sensitive diagnostiske tests til en hurtig screening for tilstedeværelse af seksuelt overførbare infektioner.
Desuden er vacciner, der kan forebygge herpes genita-lis samt smitte med kønsvorter, taget i brug.
4.2 RammeydelserDer er i speciallægeoverenskomsten en række aftalte ydelser, som først kan leveres, hvis regionsrådet har truffet beslutning herom, de såkaldte rammeydelser.
For specialet dermato-venerologi drejer det sig om:• Tjærebade til eksemer og psoriasis• Røde bade til eksemer og blæredannende
hudsygdomme• Klidbade til hudlidelser med udtalt rødme
(erytrodermi) eller skældannelse• PDT-cancerbehandling• PDT-vortebehandling• Teledermatologi
Regionsrådet har allerede truffet beslutning om, at nogle af disse ydelser skal leveres. Det bør imidlertid overvejes, hvorvidt det er relevant med ændringer af de allerede trufne beslutninger, ligesom det er rele-vant at vurdere, om der skal træffes beslutning om indførelse af andre ydelser.
4.3 BadeI henhold til overenskomsten § 4 kan der lokalt indgås aftale om • tjærebade til eksemer og psoriasis, • røde bade til eksemer og blæredannende
hudsygdomme samt • klidbade til hudlidelser med udtalt rødme
(erythrodermi) eller skældannelse.
Tjærebade gives dagligt i en 3-4ugers periode. Be-handlingen foregår ved, at de afficerede hudområder påsmøres tjære, hvorefter der gives en badebehand-ling med varmt vand i 20 minutter. Herefter aftørres huden og påføres talkum.
19
4Behandlingen kræver brug af hjælpepersonale, både til selve behandlingen samt til efterfølgende rengøring af badekar og lokale, ligesom der stilles krav om indret-ning af badeværelse og særlig udsugning.
Ydelsen honoreres med 1.034,38 kr. (1. oktober 2009-niveau). Det vurderes, at ydelsen vil finde anven-delse på et meget begrænset antal patienter.
Røde bade gives som et bad med en kaliumperman-ganatopløsning. Badebehandlingen varer ca. 20 mi-nutter, hvorefter huden aftørres og påføres relevant ordineret creme.
Behandlingen kræver brug af hjælpepersonale, både til selve behandlingen samt til efterfølgende rengøring af badekar og lokale, ligesom der stilles krav om indret-ning af badeværelse.
Ydelsen honoreres med 1.034,38 kr. (1. oktober 2009-niveau). Det vurderes, at ydelsen vil finde anven-delse på et begrænset antal patienter.
Klidbade anvendes hos patienter, der har universelle kløende hudsygdomme. Behandlingen foregår ved, at der først koges klid, der herefter anbringes i en stor pose, som sænkes ned i et badekar, hvor patienten ba-der i 20 minutter.
Behandlingen kræver brug af hjælpepersonale, både til selve behandlingen samt til efterfølgende rengøring af badekar og lokale, ligesom der stilles krav om ind-retning af badeværelse og kogefaciliteter til kogning af klid.
Ydelsen honoreres med 309,11 kr. (1. oktober 2009-ni-veau). Det vurderes, at ydelsen vil finde anvendelse i yderst begrænset omfang.
Fælles for de tre badeydelser er, at de kan erstatte en ambulant behandling på en specialafdeling, hvorved patienten kan behandles i sit lokalområde.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at ca. 30 personer årligt har behov for tjære- og røde bade, og antallet af behandlinger for disse udgør mellem 15 og 20, sva-rende til en samlet udgift på ca. 420.000 kr. Antallet af klidbade vurderes til at være minimalt.
4.4 PDT-behandlingPDT-behandling er ligeledes en rammeydelse. PDT-behandling anvendes til visse former for hudkræft og forstadier til hudkræft, hvor almindelig anvendt behandling ikke er hensigtsmæssig, dvs. i ansigtet på patienter med udbredte forandringer. Der er i overens-komsten anført to ydelser omkring PDT-behandling.
Det drejer sig om• PDT-behandling af tumorer,• PDT-behandling af vorter.
PDT-behandling af tumorer består i fjernelse af for-tykket hud eller skorper, hvor tumoren sidder. Herefter påsmøres et medikament, og hudforandringen med cremen tildækkes med et plaster i 3-4 timer. Medika-mentet Metvix optages i cancercellerne og omdannes til et fotoaktivt stof, og ved efterfølgende belysning dræbes tumorcellerne.
Behandlingen kræver hjælpepersonale, der kan forestå lysbehandlingen, såfremt lægen er til stede i umiddel-bar nærhed. Endvidere kræves et PDT lysapparatur.
PDT-behandling af vorter sker hos patienter med nedsat immunrespons, hvor anden sædvanlig vortebe-handling ikke har vist effekt.
Behandlingen foretages i princippet på samme måde som PDT-behandling af tumorer, og kræver samme forbrug af hjælpepersonale, lampe og creme, ligesom ydelsen honoreres med samme beløb.
Ydelsen honoreres med 1.030,72 kr. (1. oktober 2009-niveau). Honorarer for de pågældende ydelser indeholder ikke udgifter til medikamentet Medvix. Cre-men rekvireres på regionens regning.
Der er i Region Syddanmark indgået en rammeaftale om PDT-behandling af såvel tumorer som af vorter. Aftalen er begrænset til 1.400 ydelser om året, som de praktiserende dermatologer selv fordeler imellem sig. Antallet af PDT-behandlinger var i 2009 1.322, der fordelte sig med 1.259 ydelser vedr. behandling af tu-morer og 63 PDT-behandlinger af vorter. Udgiften til var i alt 1.346.745 kr.
Dette antal vurderes pt. at være dækkende for det re-elle behov, idet antallet af behandlinger dog forventes at stige i lyset af et kommende større antal behand-lingskrævende patienter med tumorer.
20
44.5 TeledermatologiDer er i Region Syddanmark indgået en § 3-aftale omkring teledermatologi. Aftalen indebærer, at den praktiserende dermatolog honoreres for at vurdere et fra en alment praktiserende læger digitalt fremsendt billede at et hudproblem.
Med teledermatologi er det muligt for den praktiseren-de læge at få et hurtigt svar fra en specialist vedrøren-de dermatologiske problemstillinger, uden at patienten behøver at begive sig til speciallægen.
Forskellen mellem rammeydelsen omkring teleder-matologi og regionens § 3-aftale er, at § 3-aftalen indeholder en særskilt ydelse i forbindelse med senere konsultation.
4.6 Retningslinjer for visitation af dermatologiske patienter til klimarejserI Region Syddanmark er der udarbejdet retningslinjer for visitation af dermatologiske patienter til klima-rejser i Israel, Kroatien, Island og på Læsø, hvor den enkelte patients dermatolog indstiller til klimarejse via en formular indeholdende de nødvendige oplysninger.
Tvivlstilfælde afklares i dialog mellem speciallægen og Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg eller ved indhentning af faglig rådgivning fra dermatologisk afdeling på OUH.
4.7 Andre aftalerDer er i Region Syddanmark indgået forskellige sær-lige aftaler i henhold til overenskomstens § 3.
Det drejer sig om aftaler konkret gældende for det dermato-venerologiske speciale og aftaler der mere generelt omfatter speciallægepraksissektoren. Afta-lerne findes i bilag 3.
Endvidere arbejdes der for øjeblikket på en fælles re-gional løsning vedrørende behandling for hirsutisme, uønsket hårvækst, hos kvinder.
Endelig ønsker regionen, at speciallægepraksissekto-ren, i lighed med den øvrige del af praksissektoren, lever op til befolkningens forventninger omkring til-gængelighed til praksis, handicapegnede forhold, ac-ceptabel ventetid ved kontakt til klinikken, i relevant omfang konkrete servicemål m.m.
Regionen vil søge at fremme konkrete ønsker i rela-tion hertil gennem indgåelse af § 3-aftaler med de praktiserende speciallæger/dermatologer.
4.8 KapacitetSammenlignes antallet af praktiserende dermatologer sammenholdt med indbyggertallet regionerne i mel-lem, ligger Region Syddanmark på linje med eller lidt over de øvrige jyske regioner.
Samtidig er specialet kendetegnet ved, at der er store muligheder for at anvende klinikpersonale i behand-lingen, hvilket har betydning for beregningen af den endelige kapacitet, ligesom kun en speciallæge i 2009 har ramt knækloftet. Dette indikerer, at der i de nuvæ-rende praksis er basis for en vis kapacitetstilpasning.
En ventelisteundersøgelse udført bland de dermato-logiske praksis i regionen viser da også, at der ikke er ventetid af betydning indenfor specialet.
Endelig er der med virkning fra 1. april 2010 besat et ydernummer i Esbjerg, hvor én praktiserende derma-tolog hidtil havde haft to kapaciteter.
Der er i arbejdsgruppen forskellig opfattelse af, hvor-vidt den eksisterende kapacitet inden for dermato-logispecialet i praksissektoren for nærværende er dækkende. Dette dækker over to forskellige tilgange til beregningen af kapaciteten.
Såfremt den eksisterende kapacitet og produktion sammenholdes med den tilsvarende kapacitet og pro-duktion i Region Midt, kan der argumenteres for, at der er ”plads” til en udvidelse af den eksisterende kapaci-tet i Region Syddanmark.
På den anden side vil en sammenstilling af de tidligere nævnte faktorer, der tilsammen giver et billede af den konkrete kapacitet i Region Syddanmark give grundlag for den vurdering, at den eksisterende kapacitet i plan-perioden er tilstrækkelig.
Der vil i det efterfølgende blive taget udgangspunkt i det sidstnævnte scenarie.
21
4Det må dog samtidig erkendes, at det dermatologiske speciale står overfor en række udfordringer, der på længere sigt kan begrunde et krav om øget kapacitet i praksissektoren, ligesom man skal være opmærksom på, at længere ventetid i dermatologiske speciallæge-praksis vil skabe et øget pres på sygehusafdelingen.
4.9 Rekruttering og fastholdelseSom det tidligere er blevet belyst, har de praktise-rende dermatologer en alderssammensætning, hvor det må forventes, at der inden for en kortere årrække vil skulle gennemføres generationsskifter, idet 6 prak-tiserende speciallæger efter 1. april 2010 er 60 år eller derover. For nogle af disse praksis’ vedkommende er der allerede planlagt generationsskifter.
På grund af det uddannelsesmæssige underskud også inden for dermatologispecialet vurderes det som van-skeligt at gennemføre generationsskifter de nærmeste år, men det vurderes dog at lysne på lidt længere sigt med hensyn til færdiguddannede speciallæger i der-matologi, og med en tidshorisont på 3-4 år skulle det formentligt være muligt at rekruttere de nødvendige speciallæger til praksissektoren.
Dette indikerer et behov for at fokusere på fasthol-delse af de nuværende dermatologer, indtil der er tilstrækkeligt mange uddannet til at klare efterspørgs-len. En anden mulighed er at forsøge, at rekruttere praktiserende dermatologer i Tyskland, hvilket bl.a. er lykkedes i Sønderjylland. Dette vil dog på længere sigt kunne medfører problemer i form af slutstillinger til de dansk uddannede dermatologer, der ikke finder ansæt-telse i sygehusvæsenet.
En forudsætning for udenlandsk læger i danske spe-ciallægepraksis skal naturligvis være, at de udenland-ske læger besidder de nødvendige kompetencer inden for specialet.
4.10 SamordningEn af de væsentlige udfordringer, som sundhedsvæse-net står overfor er at sikre, at der er sammenhæng i patientbehandlingen, særligt i forbindelse med patien-ten behandling i forskellige sektorer. For dermatologi-praksis drejer det sig om relationerne til almen praksis og til specialafdelingen.
Særligt på kræftområdet, må det forventes, at ar-bejdet med de såkaldte ”pakkeforløb” vil fortsætte, hvilket vil sige en hurtig og kompetent behandling på tværs af sektorerne, men med indførelse af nye behandlings¬former som f.eks. biologisk behandling stilles der krav om et veludbygget samarbejde mellem praksis og afdelingen omkring patienten.
4.11 KvalitetDer stilles stadig større krav til kvalitet og dokumen-tation i patientbehandlingen. Det må vurderes, at der i de kommende år vil blive stillet fortsat større krav til kvalitet i behandlingen og dokumentation herfor.
På speciallægepraksisområdet, er det organiserede kvalitetsarbejde primært centralt forankret f.eks. gen-nem KVIS, og i planperioden forventes arbejdet med utilsigtede hændelser at have taget form. Der er blandt de praktiserende dermatologer en solid tradition for efteruddannelse i form af konferencer og andre tilsvarende efteruddannelsestiltag.
På andre praksisområder arbejdes der på at etablere større enheder af behandlere ud fra en erkendelse af, at man her har bedre mulighed for faglig sparring mv. Dette skal dog sammenholdes med behovet for et lo-kalt behandlingstilbud i et speciale med kun en regio-nal sygehusafdeling.
22
Anbefalinger5Der er ovenfor beskrevet en række udfordringer for specialet, som der med denne praksisplan skal tages stilling til. Arbejdsgruppen har med udgangspunkt heri fremført en række anbefalinger til regionsrådets beslutning.
5.1 BadeBadebehandling gives ofte i en kortere sammenhæn-gende periode, hvorfor det vil være en fordel for pa-tienten, at kunne modtage behandlingen lokalt hos en speciallæge frem for at skulle til en specialafdeling. Behandlingen kan fagligt fuldt ud varetages i special-lægepraksis, og udføres primært af hjælpepersonale.
Det vurderes, at der i et vist omfang vil være tale om et hjemtagningsprojekt, som kan finansiere ydelserne i speciallægepraksis.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes et kon-kret beslutningsgrundlag, hvorefter badebehandling i et nærmere beskrevet relevant omfang kommer til at indgå som en del af ydelsessortimentet for specialet.
5.2 PDT-behandling af tumorer og vorterDer er tale om ydelser, der i særlig grad er relevante for speciallægepraksis i forbindelse med behandling af hudtumorer i det tidlige stadium samt til behandling af vorter, hvor andre behandlingsmetoder ikke har haft virkning.
Ydelsen stiller ikke krav om store investeringer i ap-paratur, hvorimod det præparat, der indgår i behand-lingen, er forholdsvis omkostningstungt. Behandlingen kan for en stor dels vedkommende udføres af hjælpe-personale.
Region Syddanmark har allerede i dag en rammeaf-tale omkring PDT-behandling af tumorer og vorter på 1.400 behandlinger, hvilket nogenlunde svarer til for-bruget. Det vurderes således, at behandlingsbehovet for nærværende har fundet et naturligt leje.
Det skal samtidig bemærkes, at den nuværende ad-ministration af ordningen med fordeling af antallet af ydelser mellem speciallægerne har fungeret uhen-sigtsmæssigt bl.a. fordi forbruget af ydelser er uens speciallægerne imellem.
Det anbefales derfor, at ydelsen PDT-behandling af tumorer og vorter gives fri, dog således at udviklingen af ydelsesforbruget følges årligt med henblik på en vurdering af udviklingen
Det skal i den forbindelse bemærkes, at rammeaftalen omkring PDT-behandling vil kunne opsiges af regionen med et varsel på 3 måneder, såfremt forudsætninger-ne for ydelsen ikke holder.
Det bør samtidig overvejes, at lade det præparat, der anvendes i behandlingen Metvix, indgå i en rekvisiti-onsordning, hvorefter præparatet rekvireres gennem regionen på baggrund af en aftale mellem producen-ten og regionen.
Der foreligger p.t. til nærmere vurdering en ansøgning om særlig aftale vedrørende behandling af aktiniske keratoser med Metvix-creme i dagslys, som anbefales set i lyset af ovenstående omkring PDT-behandling.
5.3 TeledermatologiSom tidligere nævnt forventes en øget anvendelse af teledermatologi til diagnostik og behandling, og der er i Region Syddanmark allerede en § 3-aftale, omfat-tende teledermatologi.
Ydelsen er samtidig kommet ind i speciallægeoverens-komsten som en rammeydelse, og i forbindelse med en evaluering af § 3-aftalen bør det overvejes, om § 3-af-talen kan erstattes af den overenskomstregulerede rammeydelse.
5.4 § 3-aftalerRegionens politik vedrørende § 3-aftaler er beskrevet indledningsvis, og det anbefales, at disse procedurer videreføres.
5.5 Biologisk behandlingAf specialevejledning af 26-02-2010 for dermatologi og venerologi fremgår det, at den efterfølgende kon-trol, opfølgning samt behandling af konkrete patient-grupper med biologiske lægemidler, som er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til varetagelse i speciallæ-gepraksis, kan varetages på hovedfunktionsniveau (speciallægepraksis) i et formaliseret samarbejde med regionsfuntionsnivea (sygehusafdeling). Samarbejdet skal godkendes af Sundhedsstyrelsen.
23
5Den efterfølgende kontrol, opfølgning samt behand-ling af konkrete patientgrupper bør i så fald varetagesi et mindre antal speciallægepraksis, således at den enkelte speciallægepraksis opnår et tilstrækkeligt vo-lumen og dermed tilstrækkelig erfaring. Behandlingen skal registreres i relevante kvalitetsdatabasermed henblik på opsamling af yderligere viden om be-handlingen, og det skal sikres, at patienter, som mod-tager den efterfølgende kontrol, opfølgning samt be-handling i speciallægepraksis, oplyses om bivirkninger, og om hvor de skal henvende sig ved problemer.
På baggrund heraf anbefales det, at der i Region Syd-danmark udfærdiges et nærmere antal formaliserede samarbejdsaftaler mellem dermatologisk afdeling på OUH som center og speciallægepraksis som satellit, der varetager den efterfølgende kontrol, opfølgning samt behandling af konkrete patientgrupper.
5.6 KombinationsstillingerI lyset af en kommende tilgang af speciallæger i dermato-venerologi på specialafdelingen på Odense Universitetshospital, finder arbejdsgruppen det rele-vant at overveje etablering et mere formaliseret sam-arbejde mellem specialafdelingen og de praktiserende dermatologer i regionen.
Der tænkes her på etablering af såkaldte kombinati-onsstillinger, hvor en færdiguddannet speciallæge an-sat på afdelingen på OUH, i et nærmere aftalt tidsrum og på nærmere aftalte vilkår arbejder som speciallæge i praksis.
Indførelse af kombinationsstillinger vil i et vist omfang kunne medvirke til en løsning på de udfordringer, der er for specialet.
Konkret kan dette samarbejde udmøntes i etablering af såkaldte kombinationsstillinger, hvor en speciallæge på sygehuset kan tilknyttes speciallægepraksis, og ar-bejde her f.eks. et par dage om ugen og på afdelingen den øvrige tid.
Det anbefales, at der nedsættes et udvalg med repræ-sentanter fra dermatologisk sygehusafdeling og prak-sis med henblik på at udarbejde konkret beskrivelse af de omtalte kombinationsstillinger og forslag til indfø-relse heraf.
5.7 KapacitetenSom nævnt ovenfor, vurderes den eksisterende kapaci-tet som for øjeblikket at være tilstrækkelig. Dette skal ses i lyset af den aktuelle ventetid, den fleksibilitet der ligger i anvendelse af klinikpersonale og en begrænset ikke-udnyttet kapacitet i de fleste dermatologipraksis i regionen.
Det må på den anden side erkendes, at der med den forventede udvikling i dermatologiske lidelser i løbet af planperioden kan opstå behov for yderligere kapaci-tet i form af et nyt ydernummer. Dette behov vurderes til en vis grænse at kunne blive dækket ved anvendelse af kombinationsstillinger, frem til der opstår et grundlag for at udvide kapaciteten med et nyt ydernummer.
Der bør foretages en regelmæssig opfølgning på kapa-citeten sammenholdt med efterspørgslen på dermato-logisk behandling.
5.8 Rekruttering og fastholdelsesI lyset af aldersfordelingen blandt de praktiserende dermatologer må det vurderes, at der vil skulle ske ge-nerationsskifte i 5 til 6 praksis i løbet af planperioden.
Med indførelse af kombinationsstillinger, vil special-læger ansat på sygehuset få mulighed for at stifte bekendtskab med arbejdet i speciallægepraksis og måske knytte kontakt til en praktiserende dermatolog, der ønsker at afhænde sin praksis. Samtidig vil der i de kommende år blive et overskud af dermatologer på af-delingen, for hvem det kan være relevant at orientere sig mod praksissektoren.
En understøttelse af kombinationsstillinger vil derfor efter regionens opfattelse kunne øge mulighederne for at rekruttere speciallæger til dermatologipraksis.
Det forberedende samarbejdsudvalget vedrørende speciallægehjælp i Region Syddanmark beskrev i 2006 en række tiltag, der ud fra en konkret vurdering af det enkelte forhold kan anvendes, hvor der er behov for fastholdelse af en praktiserende speciallæge.
I tilfælde, hvor der er behov for fastholdelse af en praktiserende dermatolog, vil de allerede beskrevne redskaber ud fra en konkret vurdering finde anven-delse.
24
55.9 KvalitetRegionen ønsker, at der i sundhedsvæsenet til stadig-hed er fokus på kvalitet og udvikling heraf. Et element i kvalitetsudviklingen er, at behandlingserfaringer fra de dermatologiske specialafdelinger videreformidles til og implementeres i dermatologipraksis.
Med ansættelse af speciallæger i kombinationsstil-linger skabes der mulighed for, at den nyeste viden omkring dermatologisk behandling kan videreføres til praksissektoren, ligesom viden og erfaring herfra, kan bringes ind i sygehusvæsenet.
Regionen vil i øvrigt konkret bakke op om kvalitetsini-tiativer, der udspringer såvel fra centralt hold som lo-kalt og vil medvirke til at skabe det fornødne grundlag for, at disse initiativer kan gennemføres.
5.10 SamordningDer er i Region Syddanmark betydeligt fokus på, at patienterne behandles, hvor det kan ske mest omkost-ningseffektivt.
Initiativer som f.eks. telemedicin bør derfor understøt-tes i relevant omfang for at sikre, en effektiv udnyt-telse af de speciallægelige ressourcer, ligesom sam-arbejdet omkring patienterne specialer og sektorer imellem.
Endelig vil et udvidet samarbejde mellem hospitalsan-satte dermatologer og en praktiserende dermatologer skabe mulighed for at etablere et bedre kendskab ar-bejds- og behandlingsmetoder i henholdsvis sygehus- og praksissektoren.
25
Bilag 1
Modernisering gennem § 3-aftalerPraksisafdelingen modtager jævnligt henvendelser fra praktiserende speciallæger, der ønsker at indgå aftale med regionen om f.eks. honorering for ikke overens-komstdækkeydelser.
Typisk er der tale om ansøgninger foranlediget nye medicinske eller behandlingsmæssige muligheder, som man i større eller mindre omfang ønsker at tage i brug i speciallægepraksis.
Det er et overordnet princip for Region Syddanmark, at anvende overenskomstsystemet til at udvikle og realisere de sundhedspolitiske visioner og mål for praksisområdet. På speciallægeområdet kan dette ske gennem centrale generelle eller konkrete overens-komstmæssige moderniseringer eller gennem lokale aftaler efter speciallægeoverenskomstens § 3.
Der vil i det følgende blive givet en beskrivelse af mu-lighederne for faglige modernisering af et speciale, enten gennem en generel modernisering, ved lynmo-dernisering eller gennem lokale aftaler.
Større moderniseringerOverenskomstens parter drøfter behovet for faglige moderniseringer af de enkelte specialer, og træffer i givet fald beslutning om iværksættelse af et konkret moderniseringsarbejde.
Til at forestå en faglig modernisering har overenskom-stens parter nedsat et moderniseringsudvalg jf. spe-ciallægeoverenskomstens § 11.
Som grundlag for overenskomstparternes beslutning gennemgår moderniseringsudvalget hele specialet og udarbejder på baggrund af denne gennemgang en mo-derniseringsrapport, hvori der inddrages:• behov for ydelser• indikation, teknik, sikkerhed, kvalitetssikring, om-
kostninger samt organisatoriske aspekter• behov for efteruddannelse eller andre initiativer
med henblik på kvalitetssikring – herunder f.eks. krav om mindste antal ydelser pr. år med henblik på, at speciallægen opnår den fornødne rutine
• samordningsmæssige aspekter – herunder arbejds-deling og opgavefordeling mellem praksissektoren og sygehussektoren samt mellem speciallægepraksis og almen praksis
• analogiseringer
I moderniseringsrapporten skal der desuden fokuseres på, at kliniske vejledninger og standarder for god be-handling følges med henblik på at undgå, at patienter gennemgår unødvendige undersøgelser og behandlin-ger eller kontroller.
Der udarbejdes endvidere en egentlig ydelsesbeskri-velse, og nye og/eller ændrede ydelser skal være led-saget af begrundede forslag til honorarer.
Med baggrund i moderniseringsrapporten træffer overenskomstens parter beslutning om implemente-ring af moderniseringen og de økonomiske rammer herfor.
Generelle faglige moderniseringer er normalt af er be-tydeligt omfang, og strækker sig tidsmæssigt over en periode på flere år. Det er hensigten alt alle specialer skal have gennemført en generel modernisering med en kandance på 10 år.
LynmoderniseringerDer har i regionerne vist sig behov for en løbende justering af overenskomsten ved gennemførelse af mindre moderniseringer, som ikke kræver et større udredningsarbejde, og hvor forberedelsesarbejdet ikke behøver at antage samme tidsmæssige perspektiver som ved de generelle specialemoder¬niseringer.
Overenskomstens parter har derfor med protokollat af 26. oktober 2007 om modernisering af specialer i spe-ciallægepraksis aftalt, at der ud over de generelle mo-derniseringer af de enkelte specialer, skal etableres en hurtigere og mere smidig gennemgang af de enkelte specialer, en såkaldt lynmoder¬nisering, der skal tage højde for den løbende medicotekniske og behand-lingsmæssige udvikling. Det er hensigten, at samtlige specialer skal have gennemgået en lynmodernisering ca. hvert 3. år.
Det permanente moderniseringsudvalg har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en ny og mere smidig skabelon, som tilgodeser, at en modernisering kan foregå hurtigere. Dette arbejde forventes afsluttet medio 2008, hvorefter overenskomstens parter vil ud-tage de første specialer til lynmodernisering.
26
Lokale aftalerSom nævnt kan der, med hjemmel i speciallægeover-enskomstens § 3, lokalt indgås aftaler, der fraviger el-ler supplerer den eksisterende overenskomst.
Disse § 3-aftaler kan således bl.a. bruges til at gen-nemføre lokale moderniseringer i de enkelte regioner. Det kan f.eks. være ved udlægning af opgaver fra syge-husvæsenet til speciallægepraksis, og hvor ydelsen på forhånd er fagligt veldefineret. (udlægning)
Det kan også være i situationer, hvor man som en for-søgsordning lokalt gerne vil afprøve behandlingstek-nikker, som er relevante for speciallægepraksis, men som endnu ikke er optaget i speciallægernes ydelses-sortiment. (forsøgsordning)
En sådan forsøgsordning bør dog have et landsdæk-kende perspektiv, således at forsøgsordningens be-skrivelse og evaluering evt. kan indgå i et generelt moderniseringsarbejde for specialet eller i en lynmo-dernisering.
Ved anmodning om indgåelse af en § 3-aftale foreta-ger speciallægeteamet den fornødne indledende sags-behandling. Dette kan f.eks. omfatte en afklaring af:• faglige forhold, herunder om • der er faglig evidens for ydelsen • ydelsen er relevant for speciallægepraksis, • der skal iagttages særlige sikkerhedsmæssige forhold • der kræves særligt instrumentarium • der kræves særlige kvalifikationer• kvalitetsmæssige forhold• ventelisteforhold• økonomiske forhold• planlægningsmæssige forhold i forhold til • andre sektorer• evaluering
På baggrund af denne afklaring vurderes, hvorvidt sagen er af en sådan karakter, at den skal involvere andre afdelinger eller om sagen er af en karakter, der fordrer en forelæggelse for stabschefsgruppen.
ProcedureVed henvendelser fra praktiserende speciallæger, der ønsker at indgå aftale med regionen, og som har ka-rakter af modernisering, skal det vurderes, hvorvidt der i forhold til ovenstående er tale om en modernise-ring af lokal karakter (udlægning, forsøgsordning) eller en generel modernisering som i princippet kunne om-fatte samtlige landets speciallæger eller som er fagligt er mere komplicerede og kræver f.eks. Sundhedssty-relsens medvirken.
Følgende procedure følges:
Udlægning af opgaverHvis en ansøgning om indgåelse af en § 3-aftale drejer sig om udlægning af eksisterende sygehusopgaver til speciallægepraksissektoren rettes via sygehusledelsen henvendelse til den/de relevante afdelingsledelser med henblik på en nærmere afklaring af • kapaciteten på området, • eventuelle ventelisteproblemer• afdelingens vurdering af en hensigtsmæssig arbejds-
deling mellem sygehusene og praksissektoren • eventuelle konsekvenser for afdelingen ved en ud-
lægning, f.eks. for uddannelsen af nye speciallæger
Endvidere høres specialerådet om• den faglige evidens omkring udførelse af behandlin-
gen i speciallægepraksis• hvorvidt der bør/skal stilles krav om særlig uddan-
nelsesmæssig baggrund for at kunne udføre behand-lingen
• krav til anskaffelse af særligt apparatur• der skal stilles særlige kvalitetskrav i forbindelse ud-
førelse af behandlingen og i givet fald hvilke • der skal ske indberetning til kvalitetsdatabaser• eventuelle andre forhold af relevans for vurderingen
af indgåelse af en aftale
ForsøgsordningUdviklingen af de teknologiske og behandlingsmæs-sige muligheder gør, at praktiserende speciallæger med interesse for særlige områder retter henvendelse til regionen med ønske om honorering for ydelser, som ikke er overenskomstdækkede.
I disse situationer vil der være mulighed for at etab-lere en regional forsøgsordning, der tager sigte på at afprøve ydelsernes anvendelse i speciallægepraksis.
27
Aftaler om forsøgsordninger er tidsbegrænsede, og med henblik på opsamling af erfaringer skal der til af-talen være knyttet en evaluering af ordningen.
Specialerådet høres efter samme principper som ved udlægning af opgaver fra sygehusvæsenet til special-lægepraksis, og rådet anmodes om at medvirke til be-skrivelse af en evalueringsordning.
Det permanente moderniseringsudvalg høres om, hvorvidt man måtte have indvendinger imod en for-søgsordning, ligesom udvalget efter forsøgsordningens afslutning orienteres om resultatet af evalueringen.
Både ved udlægning af opgaver og ved etablering af forsøgsordninger foretages beregning af de økonomi-ske konsekvenser af en evt. aftale bl.a. med henblik på honorarfastsættelsen og til brug for beregning af re-gionens forventede udgifter som følge af aftalen. Det drejer sig typisk om et estimat over det forventede an-tal ydelser, udgifter til anskaffelse af særligt apparatur, honorarmæssig analogisering til eksisterende ydelser mv.
Større moderniseringerØnske om modernisering, der • har et større omfang, • vurderes at være af mere generel karakter • kræver lægefaglig afklaring på centralt niveau, oversendes til Danske Regioner med henblik på behandling i det af overenskomstparterne nedsatte moderniseringsudvalg.
Det videre forløbPå førstkommende dialogmøde efter modtagelse af ansøgningen orienteres formanden for de praktiseren-de speciallæger i regionen herom, om sagens behand-ling og videre forløb.
Såfremt anmodningen resulterer i en egentlig aftale forelægges denne for samarbejdsudvalget vedr. spe-ciallægehjælp, der behandler sagen jf. overenskom-stens § 3, stk. 2 eller § 4 såfremt det drejer sig om en rammeaftale.
28
Dermatologi 2009Samtlige ydelser fordelt på antal ydelser, udbetalt bruttohonorar og antal personer
Bilag 2
29
30
31
Bilag 3
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
Dermatologi 2009Samtlige ydelser fordelt på antal ydelser, udbetalt bruttohonorar og antal personer
45
46
47
Region SyddanmarkDamhaven 12 . 7100 Vejle Tlf. 7663 1000
regionsyddanmark.dk 10887 - Region Syddanmark - 02.2011
