Plan for speciallægepraksis

i Region Sjælland

DEL II: Specialer

Primær Sundhed april 2008

Delplan for

Dermatologi-venerologi/hudspecialet

2

Delplan for dermatologi-venerologi

Indholdsfortegnelse:

1. Indledning 1.1 Resumé af arbejdsgruppens anbefaling 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium 1.3 Beskrivelse af specialet herunder uddannelse

1.4 Specialets faglige indhold og afgrænsning 2. Aktivitetsudviklingen i speciallægepraksis

2.1 Særlige overenskomstforhold for specialet 2.2. Speciallægekapacitet og geografisk placering 2.3. Egne yderes aktivitet til egne- og udenregionsborgere 2.4 Egne borgeres forbrug af ydelser fra egne og udenregionsydere 2.5 Egne borgeres forbrug og egne speciallægers aktivitet i Regionen 2.6 Aftaler i speciallægepraksis 3. Aktivitetsudviklingen i sygehusregi 3.1. Hudafdelingerne i Region Sjælland 3.2 Aktiviteten i sygehusvæsenet 4. Udfordringer

4.1 Fremtidig udvikling indenfor specialet 4.2 Fremtidig opgavefordeling speciallægepraksis og sygehusområdet 5. Arbejdsgruppens konklusion og anbefalinger 5.1 Forslag til fremtidig kapacitet 5.2 Øvrige anbefalinger 5.3 Økonomiske konsekvenser af anbefalingerne

Bilag: 1. Aktiviteten for alle praktiserende hudlæger i Regionen 2. Egne yderes aktivitet 2004 – 2006 fordelt på 3 amter 3. Servicemål

4. Kort over placering af speciallægepraksis 5. Demografiske forhold i Region Sjælland

Side 1

1. Indledning Delrapporterne for de enkelte specialer kan læses selvstændigt og er samtidigt bilag til den generelle speciallægepraksisplan. Den generelle rapport baserer sig dels på de ved-lagte speciale-delrapporter, og er dels udtryk for en række overvejelser om de generelle udviklingstræk på sundhedsområdet. Historik. I det 19. århundrede begyndte der at komme hudafdelinger på danske sygehuse. Der blev oprettet en egentlig hudafdeling på Rigshospitalet, og i 1898 dannedes dansk der-matologisk selskab, som er blandt de ældste dermatologiske selskaber i verden. Den initiale udvikling var hospitalsbaseret og koncentreret omkring København, men grad-vist tilkom afdelinger i Odense og Århus; og i 1970’erne spredtes speciallægepraksis til hele landet. Det seneste tiår har været præget af konsolidering i hospitalssektoren, dog med undta-gelse af Roskilde Amt som i 2006 skabte den første nye dermatologiske afdeling siden 1970, hvor Amtssygehuset i Gentofte fik en sådan. Samtidigt med konsolideringen er uddannelseskapaciteten dog stagneret, idet en større del af kapaciteten nu er placerede i speciallægepraksis, som kun bidrager ganske lidt til den samlede uddannelse af speci-allæger. 1.1 Resumé af arbejdsgruppens anbefaling Kapacitet I Region Sjælland er der en kapacitet på i alt 13 hudlægefuldtidspraksis. Arbejdsgruppens anbefaling til fremtidig kapacitet:

At det aktuelt ledige ydernummer i Slagelse fra 1-4-2008 flyttes og udbydes som et 0-ydernummer med lokalisation i Næstved. Rent geografisk vil det betyde en bedre fordeling af kapaciteten.

At deleydernummeret i Kalundborg konverteres til 2 fuldtidsydernumre, idet

der er uudnyttet kapacitet og Kalundborg kan betragtes som et yderområde. En oprustning af kapaciteten i Kalundborg vil alt andet lige aflaste de berørte hudlæger ved en flytning af det ubesatte ydernummer fra Slagelse til Næstved. Hvis ydrenumrene ikke kan besættes ved senere ophør af praksis, skal det vurderes om kapaciteten skal flyttes det andre geografier. Øvrige anbefalinger Vedrørende uddannelsen af dermatologer i Region Sjælland, er der behov for at hospi-talsdermatologien bliver yderligere normeret med 2 uddannelsesstillinger, således at speciallægerne kan fuldføre det fulde forløb i Region Sjælland. Dette vil både fremme rekruttering til Regionens speciallægepraksis, sikre fastholdelse af ekspertise i hospi-talssektoren ved at anspore til fortsat faglig udvikling. Arbejdsgruppen anbefaler der-for:

At hospitalsdermatologien bliver yderligere normeret med 2 uddannelsesstillin-ger, således at speciallægerne kan fuldføre det fulde forløb i Region Sjælland.

Side 2

At der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde med et projekt til indførel-se af teledermatologi i Regionen.

1.2 Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium De nedsatte arbejdsgrupper for delplanerne består af repræsentanter, der er udpeget af Primær sundhed, Lægekredsforeningen/Samarbejdsudvalget med Speciallæger og Sy-gehus Nord og Syd: Hudlæge Kristian Thestrup-Pedersen, Nykøbing F har deltaget i 1. arbejdsgruppemøde Hudlæge Steffen Munkvad, Slagelse har deltaget i de 2 øvrige arbejdsgruppemøder Ledende overlæge Gregor Jemec, repræsentant for Sygehus Nord Suppleant Oversygeplejerske Henriette Vejborg Praksiskonsulent ( Det har ikke været muligt at få udpeget en praksiskonsulent) Konsulent Lisbet Slipskjær, Primær Sundhed Konsulent Dorthe Mathiesen, Primær Sundhed Controller Per Mejdahl, tilforordnet arbejdsgruppen Arbejdsgruppen har afholdt 3 møder. Kommissorium for arbejdsgrupperne for alle specialer: Med udgangspunkt i servicemålene (se bilag 3) har de enkelte arbejdsgrupper haft til opgave at:

• Afgrænse specialeområdet og beskrive den eksisterende ambulante spe-ciallægebetjening i speciallægepraksis og i sygehusvæsenet

• Vurdere den eksisterende ambulante speciallægebetjening i speciallægepraksis og i sygehusvæsenet • udarbejde begrundede forslag til den fremtidige ambulante speciallægebetjening i speciallægepraksis under hensyn til den øvrige virksomhed såvel i sygehusvæsenet som i almen praksis.

Konsekvenserne af arbejdsgruppens forslag skal belyses i relation til: Organisatorisk tilrettelæggelse: Opgavefordelingen, visitationen og samarbejdsre-lationerne mellem almen lægepraksis, speciallægepraksis og sygehusvæsenet. Kapacitetsmæssige konsekvenser relateret til forventet aktivitet. Uddannelsesmæssige konsekvenser relateret til uddannelsen af speciallæger. Økonomiske konsekvenser af forslag skal overvejes.

Atopisk eksem før og efter behandling

1.3 Beskrivelse af specialet herunder uddannelse Hudsygdomme adskiller fra de fleste andre sygdomme ved at være lette at se for alle. Vi har alle en opfattelse af hvad normal hud er, og udslæt, knuder eller sår i huden hos andre udløser derfor også reaktioner i omgivelserne. Hudsygdomme fremkalder derfor sygelighed dels på grund af egne symptomer som kløe, svie, smerte og funktionstab af huden; men har tillige psykosociale konsekvenser for den enkelte patient. Hudsyg-domme hører traditionelt sammen med kønssygdomme. Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme samt seksuelt overførte sygdomme (venerologi). Dermatologien omfatter alle sygdomme, som manifesterer sig i huden herunder også hudmanifestationer ved interne sygdomme som bindevævs- og cancersygdomme eller mangeltilstande, hvor hudsymptomerne kan være den første markør. Endvidere omfat-ter specialet visse slimhindesygdomme. Væsentlige forebyggelses-aspekter er tilknyttet dermatologien. Forebyggelse af en række sygdomme som f.eks. hudcancer og seksuelt overførte sygdomme foregår gennem information og epidemiologisk overvågning. For kontakteksem har lovmæssige reguleringer bidraget til forebyggelse af sygdommen. Den samlede uddannelsestid til dermato-venerolog er 60 mdr, som omfatter: Introduktionsuddannelse på dermato-venerologisk hospitalsafdeling i et 1 år og hoved-uddannelse i 4 år, heraf ½ år i speciallægepraksis. Dermatologisk afdeling i Roskilde rekrutterer til speciallægeuddannelsen med en in-troduktionsstilling. Afdelingen har for nærværende ingen stillinger i hoveduddannel-sesforløb. 1.4 Specialets faglige indhold og afgrænsning Faget dermato-venerologi er endvidere karakteriseret ved en række opgaver fælles med tilgrænsende specialer, hvoraf kan nævnes reumatologi, pædiatri, intern medicin, ar-bejdsmedicin, plastikkirurgi, karkirurgi, hæmatologi, onkologi, patologi og infektions-medicin.

Side 3

Side 4

Der er sket en stadig udvikling i forebyggelse, diagnosticering og behandling af de der-matologiske og venerologiske sygdomme; i de seneste år især med særlig fokus på al-lergologi, immunologi, kontakteksem, venerologi, laser og UV-behandling. Dermato-venerologi er et forsknings-tungt speciale, og i Danmark har forskningsfelterne især været atopisk eksem, hudcancer, psoriasis, UV-lys, kontakteksem, immunologi, laser-behandling og hudfysiologi. Specialets organisation Størstedelen af patienter med hudsygdomme diagnosticeres og behandles i speciallæ-gepraksis ca. 90 %. Sværere og diagnostisk uafklarede tilfælde samt patienter med be-hov for udvidet behandling og sygepleje henvises til undersøgelse og behandling på dermatologisk specialafdeling. Specialet dermatovenerologi er et praksistungt speciale som karakteriseres af små en-heder. Der er derfor en betydelig efteruddannelsesaktivitet som bl.a. omfatter to årlige møder i regi af Dansk Dermatologisk Selskab (DDS-regi), et 3-dages årligt efteruddan-nelseskursus, samt en række andre møder arrangeret af hospitalsafdelingerne. I Region Sjælland arrangerer Dermatologisk afdeling fem årlige kliniske patientcentre-rede konferencer for de dermatologiske speciallæger. Ved disse møder deltager også Patologiafdelingen Roskilde Sygehus, og afhængigt af patientsammensætningen også læger fra Plastikkirurgisk eller reumatologisk afdeling. Dertil afholder afdelingen 1-2 mere videnskabeligt orienterede møder for de henvisende speciallæger og andre inte-resserede.

2. Aktivitetsudviklingen i speciallægepraksis Den gældende speciallægeoverenskomst afgrænser de praktiserende speciallægers be-handlingsmuligheder og regulerer praksisplanlægningen. Regionen foretager en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen som grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige speciallægepraksisforhold. I Landsoverenskomsten om Speciallægehjælp er det præciseret, at hver region med udgangspunkt i de enkelte specialer skal foretage en samlet planlægning for tilrettelæg-gelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen med henblik på at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og prak-sissektoren. Praksisplanen behandles i henhold til sygesikringsloven en gang i hver kommunal valgperiode. Speciallægepraksisplanlægningen skal ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet sikre koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening indenfor sygehus-væsenet og i speciallægepraksis, samt sikre samordning med almen praksis og andre sundhedsmæssige og sociale forhold. Hovedmålsætningen med overenskomsten er at sikre befolkningen adgang til special-lægehjælp efter sygesikringslovens bestemmelser ved hovedsagelig fuldtidspraksis. 2.1. Særlige overenskomstforhold for specialet Der er indgået en overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLT) og Foreningen af Speciallæger (FAS), som omhandler alle specialer. Fra den 1. april 2008 træder der en ny overenskomst i kraft. Nedenstående omhandler alene forhold i

overenskomsten, som gælder for dette speciale og ikke de generelle forhold, som om-handler alle specialer.

Psoriasis

Limitering vedrørende henvisning. Henvisningen omfatter maksimalt 8 konsultationer. Ved behandling af psoriasissyg-domme og ulcus cruris samt ved behandling med UV og PUVA (lysbehandling med brug af tablet/medicin) dog indtil behandlingsforløbet er afsluttet. Patienter, som er henvist til undersøgelse og behandling for hudkræft kan, uden fornyet henvisning fra alment praktiserende læge, indkaldes til nødvendig kontrol. Diagnostik og behandling af seksuelt overførbare sygdomme kan gennemføres uden henvisning fra alment praktiserende læge. Afregning foretages under hensyntagen til patientens krav om anonymitet. Fortsat behandling/Udvidet henvisning. Patienter, som er henvist til sygehus, kan af sygehuset udskrives til efterbehandling og kontrol hos dermato-venerologisk speciallæge uden ny henvisning fra den alment prak-tiserende læge. Rekvisition. Der kan indenfor hudspecialet, ved behandling af såvel gruppe-1 som gruppe-2 sikrede, rekvireres anæstetika, zinklimbind, plasterbind, steroider til injektionsbehandling, og hydrocolloider (kunstig hud) fikseringsbind og plastre til behandling af kroniske bensår (skinnebenssår, ulcus cruris). Desuden eksemprøveallergener, testkamre og okklu-sionsplastre til brug ved eksemprøveundersøgelser. Sidstnævnte er tilrettelagt således, at den enkelte speciallæge tildeles et maksimalt rådighedsbeløb årligt alene til brug ved eksemprøveundersøgelser.

Side 5

Bensår

2.2. Speciallægekapacitet og geografisk placering Der er i 2008 i Regionen 13 dermatologpraksis med 13 fuldtidsydernumre til at yde speciallægehjælp til 816.118 indbyggere. Det er i gennemsnit 62.778 indbyggere pr. spe-ciallæge. Gennemsnitsalderen for dermatologerne er 57,6 med en variationsbredde på 41-67 år. Tabel 2.2.1 Derma-venerologisk kapacitet i Region sjælland i 2008 Kommuner i Regionen

Indbyggere 2007 Ydernumre

Borgere pr. hudlæge

Greve 47.672 2 23.836Køge 56.298 1 56.298Roskilde 81.017 1 81.017Solrød 20.852 Odsherred 32.980 Holbæk 68.451 1 68.451Faxe 35.117 Kalundborg 49.377 1 49.377Ringsted 31.468 1 31.468Slagelse 76.949 2 38.475Stevns 21.828 Sorø 28.956 Lejre 26.361 Lolland 48.634 1 48.634Næstved 80.133 1 80.133Guldborgsund 63.540 1 63.540Vordingborg 46.485 1 46.485Region Sjælland 816.118 13 62.778

*) opdeling efter kommunekoder Tabellen viser en opdeling af indbyggerne på kommuner. I bilag 2 findes et kort over Regionen, som viser placeringen af dermatologerne efter praksis.

Side 6

2.3. Egne yderes aktivitet til egne- og udenregionsborgere I de følgende tabeller vil de praktiserende speciallæger blive benævnt som ydere, og patienterne som sikrede således, som de opgøres i sygesikringens afregningssystem. Nedenstående tabel viser hvor stor aktiviteten målt i antal ydelser har været i dermato-logisk praksis i Regionen fra 2005 til 2007 alle år inklusive. Der er medtaget en periode på 3 år for at se udviklingen og udelukke, at planlægningen baseres på et atypisk år, idet Regionen kun har eksisteret i ca. 1 år. De 3 tidligere amter: Roskilde-, Storstrøm- og Vestsjællands Amt udgør Regionen. Figur 2.3.1 Egne yderes gennemsnitlige aktivitet fra 2005 til 2007

Produktion - hudlæger i Regionen

15.000

17.000

19.000

21.000

23.000

2005 2006 2007

gns. antal ydelser pr.læge

Det fremgår af figuren, at der over 3 år er sket en kontinuerlig stigning i aktiviteten pr. speciallæge målt i ydelser. Fra 17.756 ydelser i 2005 til 21.616 ydelser i 2007 en stigning på 21,7%. Tabel 2.3.2 Nøgletal for egne speciallægers aktvitet 2007 Gennemsnitsberegninger på aktivitet

År 2007

Ydelser 281.010Ydelser gennemsnit pr speciallæge 21.616 Patienter 50.942Patienter gennemsnit pr speciallæge 3.919 Bruttohonorar *) 48.981.408Bruttohonorar gennemsnit pr speciallæge 3.767.801

*) Bruttohonorar er udtryk for det faktiske honorar, der er udbetalt for en ydelse, honorarerne reguleres løbende.

Ovenstående tabel viser, at hver hudlæge i gennemsnit behandlede 3.919 patienter med 21.616 ydelser, og fik et bruttohonorar på 3,8 mio. kr.

Side 7

Antallet af ydelser er fra 2006 til 2007 steget fra 268.156 til 281.010 eller 4,8 %. Hver patient fik i gennemsnit 5,5 ydelser hos dermatologerne i Regionen og honoraret var ca. 962 kr. i gennemsnit pr. patient. 2.4 Egne borgeres forbrug af ydelser fra egne- og udenre-gionsborgere Det følgende afsnit viser egne borgeres forbrug af ydelser i 2007. Sammenholdes dette med speciallægernes aktivitet vil forskellen vise, hvor stor en del af egne borgeres for-brug dækkes i Region Sjælland. Nedenstående figur viser egne borgeres forbrug af ydelser fordelt på bopælskommune i Regionen. Forbruget er opdelt i inden- og udenregionsforbrug. Toppen af søjlen viser forbruget uden for Regionen. Figur 2.4.1 Egne borgeres forbrug af ydelser i 2007 inden- og udenfor Re-gionen

04 - Dermato-venerologi

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

Greve K

ommune

Køge K

ommun

e

Roskild

e Kom

mune

Solrød

Kom

mune

Odshe

rred K

ommune

Holbæk K

ommun

e

Faxe Kom

mune

Kalund

borg

Kommun

e

Ringsted

Kom

mune

Slagels

e Kom

mune

Stevns K

ommun

e

Sorø Kom

mune

Lejre

Kommune

Lolla

nd Kom

mune

Næstved

Kommune

Guldbo

rgsun

d Kom

mune

Vording

borg

Kommune

anta

l yde

lser

Region Sjælland Anden region

Det fremgår af ovenstående figur, at kommuner, hvor borgerne søger uden for Regio-nen med over 1000 ydelser i 2007 er: Greve, Køge, Roskilde, Solrød, Holbæk og Lejre Kommune. Det fremgik af afsnit 2.3 at 5,5 ydelse svarer ca. til 1 patient i gennemsnit, dvs. at 1000 ydelser svarer til ca. 182 patienter. Nedenstående tabel viser det samme som figur 2.4.1 med de faktiske data.

Side 8

Side 9

Tabel 2.4.2 Egne borgeres forbrug af ydelser i 2007 fordelt på kommuner

04 - Dermato-venerologi

Region Sjælland

Anden region

Antal ydelser

I alt

Mangler 0 22 22Greve Kommune 21.654 4.537 26.191Køge Kommune 23.633 1.664 25.297Roskilde Kommune 19.500 10.392 29.892Solrød Kommune 8.321 1.608 9.929Odsherred Kommune 10.682 528 11.210Holbæk Kommune 24.004 1.946 25.950Faxe Kommune 12.491 551 13.042Kalundborg Kommune 18.295 248 18.543Ringsted Kommune 9.965 428 10.393Slagelse Kommune 25.320 311 25.631Stevns Kommune 7.255 649 7.904Sorø Kommune 8.396 407 8.803Lejre Kommune 5.937 2.447 8.384Lolland Kommune 10.285 127 10.412Næstved Kommune 32.841 592 33.433Guldborgsund Kommune 16.429 334 16.763Vordingborg Kommune 17.922 514 18.436Region Sjælland 196 14 210i alt 273.126 27.319 300.445

Tabellen viser, ca. 9 % af borgerne i Regionen har søgt behandling hos praktiserende hudlæger uden for Regionen i 2007 svarende til lidt over 27.300 ydelser. Svarende til ca. 4.967 patienter med gennemsnitsydelser på 5,5 pr patient. Det er Regionsrådets overordnede mål for sundhedsområdet, at Regionen er borgernes første valg, og at 95 % af patienterne behandles i Regionen. 90,9 % af borgere med hud-lidelser behandles i Regionen. 2.5 Egne borgeres forbrug og egne speciallægers aktivitet i Regionen Nedenstående tabel viser, hvor stort forbruget af hudlægeydelser var i 2007 fra bor-gerne i Regionen fra speciallæger inden-og udenfor Regionen, og tilsvarende hvor stor egne hudlægers produktion var til både egne og udenamtsborgere.

Side 10

Tabel 2.5.1. Egne borgeres forbrug og egne hudlægers produktion 2007 Gennemsnitsberegninger på aktivitet

År 2007

Ydelser forbrugt af egne borgere inden- og undenfor Regionen 300.445,00Ydelser fra egne hudlæger i Regionen 281.010,00Difference 19.435,00 Patienter totalt i Regionen 55.223,00Patienter behandlet af egne hudlæger 50.942,00Difference 4.281,00 Bruttohonorar totalt for egne borgere inden- og udenfor Regionen 52.779.355,00Bruttohonorar til egne hudlæger i Regionen 48.981.408,00Difference 3.797.947,00

*) Bruttohonorar er udtryk for det faktiske honorar, der er udbetalt for en ydelse, honorarerne reguleres løbende.

Det fremgår af tabellen, at ca. 4.300 borgere i Regionen efterspørger knap 20.000 hud-lægeydelser udenfor Regionen. I bruttohonorar er det knap 3,8 mio kr. svarende til 1 hudlæges gennemsnitlige honorar i Regionen. Der er en stigende efterspørgsel af hudlægeydelser og denne stigning forventes at fort-sætte. I 2006 forbrugte borgerne i Regionen 288.526 ydelser og i 2007 var antallet ste-get til 300.445 ydelser, en stigning på 4,1 %. 2.6 Aftaler i speciallægepraksis Generelt Der blev i 2007 indgået 2 aftaler mellem de praktiserende dermatologer og Region Sjælland. Formålet med de nye aftaler er at harmonisere de tidligere aftaler således, at der fremover sikres en ensartet kvalitet og service for alle borgere i regionen. Aftalerne er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for speciallægerne og godkendt i Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Speciallægehjælp. Principperne i udbudsreglerne er blevet anvendt. Udbud af sundhedsydelser er alene omfattet af nogle få regler og almindelige principper om gennemsigtighed, ikke-diskrimination, ligebehandling og proportionalitet. Det skal være offentligt, at der ind-gås aftale og det skal være tydeligt, hvad den udbudte opgave består i, og hvilke vilkår, der konkurreres på. Aftaler, der overstiger kr. 500.000 offentliggøres. Aftaler under kr. 500.000 kr. vil fremover blive forhandlet særskilt. Opgaven for Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Speciallægehjælp har som nævnt været, at harmonisere tilbud og kvalitet til patienter i hele Region Sjælland. Samtidig skal kapacitetsbehovet i Regionen fastlægges i den kommende speciallæge-praksisplan, og hele området skal koordineres nøje med specialeplanlægningen på sy-gehusområdet. Dette er baggrunden for, at aftalerne kun er indgået for en 2-årig perio-de fra 1. januar 2008 til 31. december 2009.

Regionsaftaler i speciallægepraksis: Rammeaftale for behandling med fotodynamisk terapi (PDT) fra 2008 Aftalen har til Formål:

• At rekruttere og fastholde hudlæger i Region Sjælland • At tilbyde en moderniseret, skånsom behandling • At overholde ventetidsgarantien for behandling af patienter med carcinoma ba-

socellulare, aktiniske keratoser eller vorter, der er resistente overfor gængs be-handling

• At give borgerne i Regionen en bedre service med valgmuligheder på flere geo-grafier

Aftalen lyder på 1500 patienter og 60 patienter årligt med vorter, der er resistente over-for gængs behandling. Behandlingerne fordeles mellem de hudlæger i Regionen, der indgås aftale med, og som kan opfylde kvalitetskravene. 8 speciallæger har indgået aftalen: Urs Broby Johansen, Solrød Jette Traulsen, Køge John Larsen, Greve Berit og Ove Kristensen, Kalundborg Dennis Sørensen, Maribo Niels Bech-Thomsen, Næstved Wioletta Kubicka, Vordingborg Steffen Munkvad, Slagelse

Hudkræft på næsen

§3 aftale vedrørende behandling af hirsutisme/uønsket hårvækst 2008 Aftalen har til formål at sikre et regionalt behandlingstilbud for borgere i Region Sjæl-land som lider af hirsutisme. Side 11

Side 12

Rammen er på 700.000 kr. svarende til ca. 200 patienter årligt. 3 speciallæger har indgået aftalen:

• Steffen Munkvad, Slagelse • Urs Broby Johansen, Karlslunde • Niels Bech-Thomsen, Næstved

3. Aktivitetsudviklingen i sygehusregi De almene udviklingstendenser i dermatologi afspejles også i aktivitetsudviklingen i sygehusregi. Regionens dermatologiske afdeling har i perioden 2005-7 ydet 22% flere konsultationer. Hertil kommer konsultationer og teledermatologiske konsultationer ydet i forbindelse med afdelingens forpligtelser på Færøerne. Afdelingen er således ak-tuelt landets største udbyder af teledermatologi med ca 2000 årlige teledermatologiske konsultationer. Aktivitetsudviklingen har desuden været både kvantitativ og kvalitativ, idet de nyeste medicinske behandlinger er implementeret løbende i arbejdet. Samtidigt er afdelingen nået en kapacitet som muliggør at den fagligt kan påtage sig yderligere undervisningsforpligtelser med henblik på at udvikle og fastholde dermatologisk eks-pertise i regionen på længere sigt. Dette bør ske igennem en opnormering af uddannel-ses-stillinger. 3.1. Dermatologisk afdeling i Roskilde Dermatologisk afdeling består overordnet af en ledende overlæge, en ledende oversyge-plejerske og en ledende lægesekretær. Derudover er der ansat: 4 Overlæger. 5 Sygeple-jersker. 5 Sekretær. 1 Introlæge. 1 Reservelæge (uklassificeret) Afdelingen driver en klinisk forskningsenhed, som er bemandet med 4 Ph.D. studeren-de (fondslønnede). 1 Forskningsassistent (fondslønnet). Afdelingen er fysisk placeret på Roskilde Sygehus. Afdelingen har et eget ambulatorium med tidssvarende faciliteter til lysbehandling, fotodynamisk behandling o.a., og råder over 3 lånesenge på medicinsk afdeling B32. Afdelingen behandler alle dermatologiske sygdomme, og supplerer behandlingen med samarbejde eller henvisning til andre insti-tutioner ud fra en vurdering af patientens sygdom, behov og samlede situation. Afde-lingen varetager udover dermatologi også venerologi i fornødent omfang. Vedrørende uddannelse og forskning har Dermatologisk afdeling Q har for nærværende intet hoveduddannelsesforløb, men rekrutterer til speciallægeuddannelsen med en in-troduktionsstilling. Dermatologisk afdeling Q deltager meget aktivt i forskning, som er en del af afdelingens idegrundlag.

Huden er et vigtigt organ og dermatologi er af den grund et organbaseret speciale med en bred kontaktflade. På samme sygehus er der et tæt samarbejde om specifikke patient-grupper. Udenfor sygehuset har afdelingen ligeledes en bred kontaktflade med fast sam-arbejde til en række institutioner både i sekundær og primær sektorerne. Afdelingen samarbejder desuden med de henvisende speciallæger både omkring de enkelte patienter, hvor f.eks. lysbehandling af patienter som bor længere væk fra hospi-talet ofte aftales med den lokale speciallæge.

Side 13

For yderligere uddybende information om aktiviteten på Dermatologisk afdeling i Ros-kilde henvises til Sygehusdelplanen notat af 22. november 2007. 3.2 Aktiviteten i sygehusvæsenet Der har været en kontinuerlig stigende aktivitet på Dermatologisk afdeling fra 2002 til 2007. Aktiviteten er steget med 103 %, og antallet af ansatte læger er steget fra 2 til 5 læger i perioden 2002 til 2007. Tabel 3.2.1 Ambulante konsultationer for patienter henvist fra speciallæ-gepraksis og hospitalsafdelinger til Roskilde Årstal 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Ambulante konsultatio-ner på Dermatologisk afd

7.062

8.108 8.213 11.700 13.053 14.312

4. Udfordringer Der udsendtes en rapport vedrørende modernisering af dermatologi-venerologi-specialet i august 2005. Specialet blev gennemgået med henblik på faglig udredning - herunder bl.a. kvalitetssikring, samarbejdsrelationer og arbejdsdeling. Den faglige ud-redning dannede bl.a. udgangspunkt for ændring af ydelsessortimentet. Generelt Der er enighed om, at der skal etableres en hurtigere modernisering af specialerne, det-te indebærer, at der kun vil gå 2-3 år mellem hver modernisering. Der er til dette afsat 38 mio. kr. til alle specialer, som skal fordels over 3 år fra 2008 til 2010. Parterne har iværksat et kvalitetsprojekt (KVIS II) med henblik på at skabe en model for kvalitetsudvikling i speciallægepraksis, der sikrer, at speciallægepraksis kan doku-mentere, at kvaliteten i det udførte arbejde er fuldt på højde og dermed sammenlignelig med kvaliteten i det øvrige sundhedsvæsen. Der er et stigende pres på sundhedsvæsenet, som indebærer øget efterspørgsel efter flere behandlinger i praksissektoren. Parterne er derfor enige om, at der er behov for mere fokus på de muligheder, der er i samarbejde og øget integration mellem praktiserende speciallæger og sygehusvæsenet, idet behandlinger i højere grad løses gennem samarbejde på tværs af sygehuse- og speciallægepraksis. Vedrørende IT og service til borgene er parterne er enige om, at ”sundhed” er en por-tal, som vil understøtte speciallægernes service til borgerne, og at der er enighed om gennem en fælles indsats, at sikre at praksisdeklarationerne, med de informationer som er aftalt i den gældende overenskomst, bliver tilgængelige for borgerne på sundhed.dk, så hurtigt som muligt. Parterne er derfor enige om, at speciallægernes praksisdeklarati-oner er tilgængelige på sundhed.dk senest den 1-9-2008.

4.1 Fremtidig udvikling indenfor specialet I løbet af de sidste ca. 20 år er antallet af afdelinger og derma-venerologiske senge på landsplan grund af udviklingen mod ambulant behandling reduceret væsentligt. Fra i som det højeste antalt i 1977 at have 300 sengepladser til i 1991 at have 184 sengeplad-ser, var der i 2005 kun 78 sengepladser tilbage. Antallet af praktiserende speciallæger i dermato-venerologi har ligget på ca. 100 siden slutningen af 1970´erne. Ifølge Sundhedsstyrelsens prognose forventes et antal special-læger i dermato-venerologi i 2015 på 104. På baggrund af det faldende antal uddanne-de dermato-venerologer kan der forudses problemer med at gennemføre generations-skifte i de kommende år. Antallet af erhvervsaktive dermato-venerologer falder og der er ikke overskud af speciallæger på de dermato-venerologiske afdelinger. Som for andre specialer vil udviklingen blive præget af den stigende mangel på special-læger. Dette har først manifesteret sig i praksis, hvor der primo 2008 findes èt ubesat ydernummer i regionen. Dette resulterer i stigende ventetider i de resterende praksis, en tendens som vil accelerere efterhånden som ældre kolleger pensioneres uden at kunne overdrage praksis. Til at imødegå de øgede ventetider til de dermatologiske kli-nikker er indførelse af Teledermatologi under en §4-aftale en mulighed, idet diagnostik og behandling af patienten kan varetages uden at patienten skal ses i klinikken.

Eksem på underarme. Udviklingen indenfor nye behandlinger er hastigt stigende, og mere avancerede be-handlinger såsom laserbehandlinger og Fotodynamisk terapi tilbydes nu som rutinebe-handlinger i de fleste dermatologiske speciallægeklinikker. Det er væsentligt for specielt rekrutteringen af nye speciallæger til praksis i Regionen, at der findes og fastholdes §3-aftaler vedrørende sådanne avancerede behandlinger, idet det erfaringsmæssigt er yng-re og nyetablerede dermatologer der er indstillet på at foretage de relaterede, store ap-paraturinvesteringer snarere end ældre kolleger, der nærmer sig pensionsalderen og ikke kan regne med at kunne sælge hverken goodwill eller klinikinventar. Yderligere væsentligt for rekrutteringen af nye speciallæger til praksis er muligheden for tilladelse til at forhøje eller ophæve af knækgrænserne. Den 1. april 2008 træder en ny overenskomst i kraft. Et af de primære emner, er en ændring i knækgrænserne, som Side 14

Side 15

indebærer, at 1. knækgrænse afskaffes fra og med 2008, og samtidigt forhøjes den nu-værende 2. knækgrænse for fuldtidspraksis fra og med 2009 4.2 Fremtidig opgavefordeling speciallægepraksis og syge-hus Udviklingen vil være præget af tendenser i såvel det overordnede sygdomsmønster som af udviklingen indenfor behandling og diagnostik. Overordnet vil udviklingen i sam-fundet medføre at flere patienter efterspørger mere behandling. Specifikt vil befolknin-gens ændrede alderssammensætning øge hyppigheden af sygdomme som f.eks. hud-kræft og sår. Digitaliseringen af samfundet påvirker dermato-venerologi igennem patienternes vi-densniveau om både diagnoser og behandlinger, og medfører ofte er øget behandlings-behov. Modsat gør teledermatologi det muligt at rationalisere en række traditionelle kontakter med sundhedsvæsnet og understøtter opgaveglidning. En øget digitalisering åbner endvidere mulighed for etablering af fælles databaser og kvalitetssikring i nye organisationsformer som spænder på tværs af traditionelle organisationsgrænser. De seneste års forskningsindsats har desuden medført at der er opstået en række nye behandlingstilbud til patienter med hudsygdomme. Tilsvarende er nye diagnostiske metoder under udvikling. Flere af disse nye behandlingsmetoder er forbundet med væ-sentlig bedre effekt og færre bivirkninger, men er tilsvarende også dyrere. Dette mod-svares i en vis grad af et nedsat behov for indlæggelser. Det gode samarbejde mellem hospitalsafdelingen i Roskilde og speciallægepraksis kan fortsat udbygges. I øjeblikket varetages laserbehandling af kvinder med Hirsutisme, som egentligt er en hospitalsbehandling, alene i speciallægepraksis under en §3-aftale. Biologisk behandling af Psoriasis patienter initieres aktuelt oftest på hospitalsafdelin-gen, mens efterfølgende kontrol af patienterne kan foretages i speciallægepraksis for at nedsætte belastningen i hospitalssektoren. Behandlinger som initialt alene blev foreta-get i hospitalssektoren, udbredes senere også som standardbehandling i speciallæge-praksis hvilket aflaster hospitalsafdelingen. Et godt eksempel er PDT-behandlinger af hudkræft, som nu er en uundværlig standardbehandling både på hospitalet og i praksis.

5. Arbejdsgruppens konklusion og anbefalinger Ved at sammenholde diverse demografiske forhold for Region Sjælland fremgår det, at andelen af ældre borgere er højere i Regionen i forhold til landet som helhed. For hele landet er den demografiske forsørgerbyrde på 87,0 %, mens den for Region Sjælland er 94,4 %. Forsørgerbyrden er et simpelt mål for forholdet mellem borgere i den erhvervsaktive alder fra 20-59 år, og de børn og ældre, der skal forsørges. I befolk-ningsfremskrivningen frem til år 2028 forventes andelen af ældre fortsat at stige i for-hold til øvrige aldersgrupper. I dag lever ca. hver fjerde borger med en kronisk sygdom. På den baggrund kan det forventes, at sygeligheden og dermed behovet for sundheds-væsenets ydelser vil stige alt andet lige. Uddannelsesniveau, indkomst og boligforhold er faktorer, som har betydning for efterspørgslen af sundhedsydelser, og disse faktorer trækker yderligere i retning af stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser i Regionen totalt og især i udkantsområ-derne, som præges af, at ældre og lavindkomstgrupper er overrepræsenteret. I Regio-

Side 16

nen har befolkningen som helhed i forhold til landsplan lavere uddannelsesniveau og lavere indkomstniveau målt ved den skattepligtige indkomst. Region Sjælland har en langstrakt geografi og med den øgede specialisering og centra-lisering i sygehusvæsenet stiller det krav om, at der eksisterer et relevant tilbud til den enkelte borger om at få behandlet de mest almindelige lidelser i praksis eller speciallæ-gepraksis i relativ nærhed af, hvor borgeren bor. Regionen er derfor allerede på nuvæ-rende tidspunkt stillet overfor særlige udfordringer med hensyn til fastholdelse og re-kruttering af speciallæger til speciallægepraksis, set i lyset af Regionens geografi og demografi m.v. og set i lyset af, at efterspørgslen er større end udbuddet af speciallæ-ger. Ændringer i specialeplanlægningen på sygehusområdet og sygehusstruktu-ren har betydning for, hvorledes det øvrige sundhedsvæsen skal organiseres, hvis ud-buddet af sundhedstilbud på anden vis skal sikres i lokalområderne. Opgaveglidning ses såvel inden for samme sektor – fra lægen til sygeplejersken - som mellem sektorer-ne - fra sygehuset til den praktiserede speciallæge. Det betyder dels, at flere og flere opgaver løses uden for sygehusvæsnet, hvilket stiller nye krav til primærsektoren, og dels manglen på læger og speciallæger med til at forskyde opgaver internt i den enkelte praksis fra lægen til andet klinikpersonale. Hertil kommer, at den teknologiske ud-vikling også gør det muligt at lægge stadigt flere opgaver ud fra sygehusene til primær-sektoren. Brugerperspektivet i sundhedssektoren må forventes at blive mere fremtrædende i de kommende år. Det vil blive stillet krav om, at brugernes ønsker og vurderinger ind-drages mere direkte i kvalitetsudviklingsarbejdet, ligesom det vil være patienter, der inddrages som aktiv behandler i en række behandlingsforløb. Udsigterne til et stigende antal kroniske patienter kræver fokus på det sammenhængende patientforløb. Dette har medvirket til, at der nu er fokus på sammenhængende patientforløb mellem de enkelte sektorer og fagområder. Det må være et mål, at praksissektoren får mulighed for at løfte sin del af det samlede sundhedstilbud til borgerne i Regionen på en sådan måde, at borgerne oplever sam-menhæng mellem praksissektorens tilbud, det kommunale tilbud og sygehusenes til-bud. Nutidens patient vil og skal have mulighed for at være medaktør og bringe sine egne kræfter i spil for at understøtte det offentlige sundhedstilbud. Udfordringen for Speciallægepraksissektoren er, at den bidrager til, at borgerne opfatter det samlede sundhedsvæsen sammenhængende og samordnet i forhold til kvalitet og patientforløb. 5.1 Forslag til fremtidig kapacitet Forslag til kapacitetsforøgelsen er foretaget ud fra et vurderet behov for hvert enkelt speciale. Speciallægepraksisplanens enkelte specialer skal/kan løbende tilpasses bor-gernes behov, den teknologiske udvikling samt de politiske beslutninger om en ar-bejdsdeling mellem sygehusvæsenet og speciallægepraksis. I relation til Regionsrådets overordnede mål for sundhedsområdet om, at Regionen er borgernes første valg, og at 95 % af patienterne vælger at blive behandlet i Regionen, skal aktiviteten øges med 4,1 % fra de nuværende 90,9 % for de praktiserende hudlæger svarende til 1 hudlæges gennemsnitlige aktivitet i Regionen. Det fremgår af datamaterialet, at ca. 4.300 borgere i Regionen efterspørger knap 20.000 hudlægeydelser udenfor Regionen. I bruttohonorar er det knap 3,8 mio kr. svarende til 1 hudlæges gennemsnitlige honorar i Regionen.

Side 17

Der er en stigende efterspørgsel efter hudlægeydelser og denne stigning forventes at fortsætte. I 2006 forbrugte borgerne i Regionen 288.526 ydelser og i 2007 var antallet steget til 300.445 ydelser, en stigning på 4,1 %. Kapacitet Arbejdsgruppens anbefaling til fremtidig kapacitet: • At det aktuelt ledige ydernummer i Slagelse fra 1-4-2008 flyttes og udbydes som et

0-ydernummer med lokalisation i Næstved. Rent geografisk vil det betyde en bedre fordeling af kapaciteten.

• At deleydernummeret i Kalundborg konverteres til 2 fuldtidsydernumre, idet der er uudnyttet kapacitet og Kalundborg kan betragtes som et yderområde.

En oprustning af kapaciteten i Kalundborg vil alt andet lige aflaste de berørte hud-læger ved en flytning af det ubesatte ydernummer fra Slagelse til Næstved. Hvis yd-renumrene ikke kan besættes ved senere ophør af praksis, skal det vurderes om ka-paciteten skal flyttes det andre geografier.

Baggrunden for arbejdsgruppens anbefalinger er:

At der er stigende ventetider*) At symptomerne derved kan forværres for patienterne At de nuværende speciallæger er udsat for et stigende patientpres At speciallægerne har en høj gennemsnitsalder Rekruttering af nye hudlæger er vanskelig At det på længere sigt bliver vanskeligt at opretholde kapaciteten At der skal satses på om muligt at udvide kapaciteten hos de bestående

*) På grund af den stigende efterspørgsel på dermatologiske ydelser er der generelt i Regionen ventetider i større eller mindre grad. Patienter med livstruende tilstande pri-oriteres dog altid, og de har kun har ganske korte ventetider, mens kroniske recidive-rende, mere godartede tilstande kan have længere ventetider. 5.2 Øvrige anbefalinger. Anbefaling vedr. uddannelse: Vedrørende uddannelsen af dermatologer i Region Sjælland, er der behov for at hospi-talsdermatologien bliver yderligere normeret med 2 uddannelsesstillinger, således at speciallægerne kan fuldføre det fulde forløb i Region Sjælland. Dette vil både fremme rekruttering til Regionens speciallægepraksis, sikre fastholdelse af ekspertise i hospi-talssektoren ved at anspore til fortsat faglig udvikling. Arbejdsgruppen anbefaler der-for:

At hospitalsdermatologien bliver yderligere normeret med 2 uddannelsesstillin-ger, således at speciallægerne kan fuldføre det fulde forløb i Region Sjælland.

Anbefaling vedr. udvikling:

At der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde med et projekt til indførel-se af teledermatologi i Regionen.

Side 18

Indførelse af teledermatologi er et moderne IT baseret redskab for speciallægen, som har flere fordele:

Ophævelse af de geografiske afstande Patienten sparer transport Ventetiden mindskes Rekrutteringstiltag Kortere og smidigere behandlingsforløb Større udnyttelse af nuværende kapacitet

5.3 Økonomiske konsekvenser af anbefalingerne Kapacitet Økonomiske konsekvenser af arbejdsgruppens anbefalinger:

At det aktuelt ledige ydernummer fra 1-4-2008 i Slagelse flyttes og udbydes som et 0-ydernummer med lokalisation i Næstved. Rent geografisk vil det betyde en bedre fordeling af kapaciteten.

Udgift: Udgiftsneutralt

At deleydernummeret i Kalundborg konverteres til 2 fuldtidsydernumre, idet

der er uudnyttet kapacitet og Kalundborg kan betragtes som et yderområde Udgift: 1,5 mio. kr. ud fra en konkret vurdering fra Hudklinikken i Kalundborg, idet klinikken hvert år har overskredet knækgrænsen ( i 2007 med ca. 1,2 mio. kr.) og derfor allerede ligger højere end et fuldtidsydernummer i omsætning. Uddannelse

at hospitalsdermatologien bliver yderligere normeret med 2 uddannelsesstillin-ger, således at speciallægerne kan fuldføre det fulde forløb i Region Sjælland.

Udgift: 590.000 kr. pr. uddannelsesstilling i alt 1.180.000 kr. Udvikling

at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde med et projekt til indførel-se af teledermatologi i Regionen

Udgift: Estimering af udgiften foretages af projektgruppen

Side 19

BILAG

1. Aktiviteten for alle praktiserende hudlæger i Regionen 2. Egne yderes aktivitet 2004 – 2006 fordelt på 3 amter 3. Servicemål 4. Kort over placering af speciallægepraksis 5. Demografiske forhold i Region Sjælland Statistiske kilder: Der tages forbehold for det statistiske kildemateriale vedr. antallet af patienter, idet det er konstateret, at de forskellige datasystemer udviser forskelle på antal patienter. Ydelser og bruttohonorar er overensstemmende.

Bilag 1 Aktiviteten for alle praktiserende hudlæger i Regionen antal ydelser pr. læge 2005 2006 2007225010 - Charlotte Graudal & Henrik Høyer 25.624 25.905 26.642225495 - Hudklinikken i Køge I/S 20.733 27.058 34.984225967 - Speciallæge John Larsen 16.473 18.057 18.030225991 - Speciallæge Urs Broby Johansen 16.548 19.938 19.541229083 - Speciallæge Hanne Jøhnke Johnsen 1.205 14.561 16.469230170 - Speciallæge Jens Poulsen Aps 15.403 15.885 15.403230200 - Speciallæge Mikael Munkvad Aps 25.296 25.146 25.014230251 - Speciallægerne B. & O. Kristensen 26.840 25.473 25.291230332 - Speciallæge Steffen Munkvad 17.315 18.937 17.087230405 - Speciallæge Lene Overgaard 7.838 235113 - Special. Kristian Thestrup-Pedersen 5.698 20.446 21.347235148 - Hudlæge Wioletta Kubicka 8.413 16.626235822 - Svend Wadskov 4.665 235873 - Speciallæge Dennis John Sørensen 10.041 8.757 7.187236624 - Speciallæge Niels Bech-Thomsen 37.148 39.580 37.389Total 230.827 268.156 281.010 antal læger 13 13 13gns. antal ydelser pr. læge 17.756 20.627 21.616

Side 20

Bilag 2. Egne yderes aktivitet 2004 – 2006 fordelt på 3 amter Nedenstående tabel viser hvor stor aktiviteten målt i antal ydelser har været i dermato-logisk praksis i de 3 amter fra 2004 til 2006 alle år inklusive. Tabel 2.3.1 Egne yderes samlede aktivitet fordelt efter sikredes amt Ydelser/

derma Patienter fra andet

amt Patienter fra eget amt Total efterspørgsel

Regionen Yders-amt 2004 2005 2006 2004 2005 2006 2004 2005 2006 Roskilde 13.829 14.188 16.203 71.050 65.190 74.755 84.879 79.378 90.958 Vestsjæll 4.898 5.711 4.315 91.083 88.186 95.687 95.981 93.897 100.002 Stor-strøm 6.189 4.230 4.315 65.787 53.322 72.881 71.976 57.552 77.196Region 24.916 24.129 24.833 227.920 206.698 243.323 252.836 230.827 268.156

Tabellen viser ”flowet” mellem amterne og udenfor ”Regionen”. Det ses af tabellen, at Roskilde har den største andel af patienter udenfor eget amt. Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt har i 2006 haft lige stor efterspørgsel fra patien-ter uden for eget amt. Det er først og fremmest geografiske forhold og kapacitet som har betydning. Utilstrækkelig kapacitet i et område medfører uacceptable ventetider og patienterne er mere mobile i dag. I 2006 udgjorde andelen af derma-v. ydelser i Ros-kilde Amt 17,8 % til patienter fra andre amter. De tilsvarende tal for Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt var henholdsvis 4,3 % og 5,6 %. Der har været en kontinuerlig stig-ning i antallet af ydelser fra Roskilde Amt til udenamts-borgere i den 3-årige periode, mens der er sket et fald fra 2004 sammenholdt med 2006 for Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt. 2005 ses som et atypisk år, hvor aktiviteten er faldet til egne borgere for alle 3 amter, og steget igen, så aktiviteten i 2006 er højere end 2004 for alle 3 amter. Roskilde med en stigning på 6.079 ydelser, Vestsjællands amt 4.021 ydelser og Roskilde amt 5.220 ydelser, samlet set som region en stigning på 15.320 ydelser svarende til, at der totalt set i Regionen har der været en stigning i aktiviteten fra 2004 til 2006 på 6,1 % i egne dermatologers ydelser.

Side 21

Bilag 3 Servicemål for speciallægepraksis Det er Regionsrådets overordnede mål for sundhedsområdet, at Regionen er borgernes første valg i kraft af sine kvaliteter, og Regionens langsigtede mål er, at 95 % af alle pa-tienter behandles i Regionens eget sundhedsvæsen. Følgende gælder for alle specialer. Arbejdsgruppen skal lægge følgende hovedmålsæt-ninger til grund for sine forslag. Servicemål for speciallægepraksis: Borgerne skal have lige afgang til speciallægehjælp. Der skal sikres størst mulig geografisk lighed i borgernes adgang til speciallægebistand, idet det er målet, at der overalt i Regionen er en servicedækning, der svarer til, hvad indbyggertallet giver grundlag for. I forbindelse med det enkelte speciale Skal det over-vejes, hvor der er størst befolkningsopland for en speciallægepraksis. For flere specia-lers vedkommende kan der i valget af placering af speciallægepraksis indgå funktionelle overvejelser om sammenhæng med sygehusafdelinger. Ventetid. Det skal sikres at ventetiden til undersøgelse og behandling er fagligt forsvarlig. Kvalitet Det skal sikres, at ydelserne i den ambulante speciallægebetjening til en hvert tid har en høj kvalitetsstandard, såvel i forhold til det egentlige sundhedsfaglige arbejde som i forhold til organisationen af patientbehandling. Speciallægepraksis skal matche syge-husene i relation til den del af den ambulante behandling, som kan foretages begge ste-der. Der skal stræbes mod den bedst mulige ressourceudnyttelse. Det vil sige, at en given aktivitet skal foretages på det nærmeste effektive omkostnings-niveau. Omkostningsbegrebet skal forstås bredt, og den konkrete vurdering skal ind-drage eventuelt afledte økonomiske konsekvenser i relation til f. eks. videreuddannel-sesbehov, apparaturbehov mv. Fuldtidspraksis At der – hvor det i øvrigt er fagligt velbegrundet – skal satses på heltidspraksis i speci-allægepraksis. (Følger overenskomsten.) Der skal sikres samordnede og koordinerede behandlingsforløb. Det betyder, at der i fornødent omfang skal ske en koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening, sygehusvæsenet og speciallægepraksis imellem, lige-som der skal sikres en samordning med almen praksis.

Bilag 4 kort

Side 22

Side 23

Bilag 5 Regionen i tal og fakta ( version 2 ) ( ref. Praksisplaner 2007 ) Dato: 11-12-2007

Sagsnummer:

Primær Sundhed

En tekstbeskrivelse af Region Sjælland ud fra diverse statistiske oplys-ninger om regionen. Notat omhandler diverse faktuelle og statistiske forhold som kan være af betydning for de sundhedsmæssige forhold men der drages ikke konklusioner i relation til praksisplanlægningen. Region Sjælland dækker et samlet areal på 7.273 km2 incl. 3 større øer med en samlet befolkning på 816.118 indbyggere (pr. 1. januar 2007). Kommuner Region Sjælland er dannet af de tre tidligere amter, Roskilde, Storstrøm og Vestsjæl-land og består i den nye struktur (efter 1. januar 2007) af i alt 17 nye kommuner (mod tidligere 58 kommuner). Indbyggere Der er stor forskel på kommunernes størrelse hvor Solrød og Stevns kommune er de mindste med omkring 21.000 indbyggere mens Roskilde og Næstved ligger i toppen med omkring 81.000 indbyggere (tal pr. 1. januar 2007 afrundet).

Befolkning pr. 1. januar 2007 - Region Sælland

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

90.000

Gre

ve

Køge

Ros

kild

e

Sol

rød

Ods

herre

d

Hol

bæk

Faxe

Kalu

ndbo

rg

Rin

gste

d

Sla

gels

e

Ste

vns

Sorø

Lejre

Lolla

nd

Næ

stve

d

Gul

dbor

gsun

d

Vord

ingb

org

Demografisk udvikling Den forventelige demografiske udvikling (så vidt Danmarks Statistik’s befolknings-fremskrivning til 2028 - altså 20 år frem i tiden) angiver en stigning på ca. 56.000 ind- Side 24

byggere i Region Sjælland (svarende til en stigning på 6,9%) mens befolkningen som helhed (dvs. hele landets befolkning) forventes at stige med ca. 255.000 indbyggere svarende til 4,7% over den 20 års periode. Aldersfordeling Alderssammensætningen i Regionen er i relation til demografisk forsørgerbyrde en smule mere skæv med overvægten på en større andel af ældre borgere end for landet som helhed. Forsørgerbyrden er et simpelt mål for hvor stor en andel af indbyggere i arbejdsstyrken (alderen 20-59 år) der er i forhold til (og dermed skal forsørge) den samlede andel af børn og unge i alderen 0-19 år samt ældre over 60 år. Mens hele landet har en samlet demografisk forsørgerbyrde på 87,0% udgør Regionens samlede forsørgerbyrde 94,4% (opgjort pr. 1. januar 2007). For de enkelte kommuner i regionen er der en del forskelle, hvor Ringsted ligger lavest med 87,1% og Odsherred ligger højest med 105,5%.

Demografisk forsørgerbyrde 2007Kommuner i Region Sjælland

30,0%

40,0%

50,0%

60,0%

70,0%

80,0%

90,0%

100,0%

110,0%

Gre

ve

Køge

Ros

kild

e

Solrø

d

Ods

herr

ed

Hol

bæk

Faxe

Kalu

ndbo

rg

Rin

gste

d

Slag

else

Stev

ns

Sorø

Lejre

Lolla

nd

Næ

stve

d

Gul

dbor

gsun

d

Vord

ingb

org

unge ældre I alt

Pr. 1. januar 2007 er der således en overvægt af ældre borgere i Regionen i forhold til landet som helhed og i befolkningsfremskrivningen til år 2028 (altså 20 år frem i tiden) forventes andelen af ældre at stige markant i forhold til øvrige aldersgrupper. Mens den samlede forsørgerbyrde for hele landet på det 20-årige sigt stiger fra 87,0% i år 2007 til 109,2% i år 2028 forventes den tilsvarende forsørgerbyrde for Regionen at stige fra 94,4% i år 2007 til 124,9% i år 2028.

Side 25

Befolkning pr. 1. januar - aldersfordelt - Region Sjælland

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år over 80 år

2007

Fremskriv 2028

Uddannelsesniveau Befolkningen i Region Sjælland tenderer til i højere grad at have erhvervsuddannelser (37,6% i regionen mod 33,2% for hele landet) og i mindre grad at have lange videregå-ende uddannelser (3,6% i regionen mod 5,7% for hele landet), når der måles på befolk-ningens højest fuldførte uddannelse opgjort for år 2006 iflg. Danmarks Statistik.

Befolkningens højeste fuldførte uddannalse 2006

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Hele landet

Region Sjælland

10 GRUNDSKOLE

20 ALMENGYMNASIALUDDANNELSER

25 ERHVERVSGYMNASIALUDDANNELSER

35 ERHVERVSUDDANNELSER

40 KORTE VIDEREGÅENDEUDDANNELSER

50 MELLEMLANGE VIDEREGÅENDEUDDANNELSER

60 BACHELOR

65 LANGE VIDEREGÅENDEUDDANNELSER

90 UOPLYST

Indkomstniveau I år 2005 er den samlede skattepligtige indkomst i Region Sjælland opgjort til ca. 118,4 mia kr. med store variationer de 17 kommuner imellem naturligt grundet kommuner-nes forskellige størrelse målt på antal indbyggere. Som et udtryk for indkomstfordelingen (dvs. hvor ”rige” er borgerne) kan den skatte-pligtige indkomst opdeles i indkomstintervaller. Opgjort på de enkelte kommuner har Greve, Roskilde og Solrød over 20% af den skattepligtige indkomst i intervallet over

Side 26

400 tkr. mens Guldborgsund og Odsherred kun har ca. 8% af de skattepligtige ind-komst i samme interval.

Skattepligtig indkomst 2005

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Gre

ve

Køge

Ros

kild

e

Solrø

d

Ods

herr

ed

Hol

bæk

Faxe

Kalu

ndbo

rg

Rin

gste

d

Slag

else

Stev

ns

Sorø

Lejre

Lolla

nd

Næ

stve

d

Gul

dbor

gsun

d

Vord

ingb

org

1.00

0 kr

< 100.000 kr 100.000-199.999 kr200.000-299.999 kr 300.000-399.999 kr400.000 og derover kr.

Et andet udtryk for borgernes velstand er at opgøre den skattepligtige indkomst i for-hold til antal borgere i kommuner og dermed få en beregnet gennemsnitlig indkomst pr borger (alle borgere). Opgjort på denne vis ligger Solrød og Greve kommuner klart i toppen med en gennemsnitlig indkomst pr. borger på ca. 170.000 kr. mens Lolland og Guldborgsund ligger i bunden med omkring 130.000 kr. i gennemsnitlig indkomst.

Skattepligtig indkomst 2005

100.000

110.000

120.000

130.000

140.000

150.000

160.000

170.000

180.000

Gre

ve

Køge

Ros

kild

e

Solrø

d

Ods

herr

ed

Hol

bæk

Faxe

Kalu

ndbo

rg

Rin

gste

d

Slag

else

Stev

ns

Sorø

Lejre

Lolla

nd

Næ

stve

d

Gul

dbor

gsun

d

Vord

ingb

org

gns indkomst (ALLE borgere)

Side 27

Sundhedstilstanden Et udtryk for regionens generelle sundhedstilstand kan evt. måles på antallet at kontak-ter til sygesikringen i form af al henvendelse til almen praktiserende læge i 2006 i for-hold til befolkningstallet i de respektive kommuner. Således opgjort er borgerne i Lollands kommune mere ”syge” end borgerne i de andre kommuner (her er der ca. 8,4 kontakter til almen læge i gennemsnit) mod eksempelvis Roskilde kommune der er ”mest sund” med i gennemsnit kun 6,5 kontakter til almen læge pr. borger.

Antal kontakter til almen læge 2006

6,0

6,5

7,0

7,5

8,0

8,5

9,0

Gre

ve

Køge

Ros

kild

e

Solrø

d

Ods

herred

Hol

bæk

Faxe

Kalu

ndbo

rg

Rin

gste

d

Slag

else

Stev

ns

Sorø

Lejre

Lolla

nd

Næ

stve

d

Gul

dbor

gsun

d

Vor

ding

borg

gns. antal kontakt pr.borger

Opdelt på socio-økonomisk status (dvs. hvem er det der går til læge) er det dels grup-pen af lønmodtagere med 37,5% (mod 37,9% for hele landet) og dels gruppen af pensi-onister og efterlønsmodtagere med 37,0% (mod 36,1% for hele landet) der med grup-pen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet (18,0% for regionen og 18,3% for hele landet) som tredje største gruppe primært henvender sig til almen læge praksis.

Kontakter til almen læge 2006 fordelt på socio-økononisk status - Kommuner i Region Sjælland

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Greve

Køge

Roskilde

Solrød

Odsherred

Holbæk

Faxe

Kalundborg

Ringsted

Slagelse

Stevns

Sorø

Lejre

Lolland

Næstved

Guldborgsund

VordingborgLønmodtagere

Arbejdsløse

Selvstændige

Pensionisterogefterlønsmodt.

Pers. udentilknyt tilarb.mark.

Topledere

Uddannelsessøgende

Side 28

Infrastrukturen Den overordnede infrastruktur i Re-gionen er på de store linier præget af fire store motorveje (Køgebugt, Hol-bæk, Vest- og Sydmotorvejen) som sikrer rimelig fremkommenlighed om end trafikbelastningen på visse tids-punkter at døgnet er overvældende.

Side 29

nsteret.

Med motorvejene sikres de større byer tæt ved (om f.eks. Roskilde, Hol-bæk, Slagelse, Korsør, Ringsted og Køge) hurtige trafikforbindelser mens trafik på tværs af regionen foregår på almindelig landevej og dermed med lidt langsommere trafikforbindelser. Samtidig risikerer udkantsområder som Nykøbing Sj., Kalundborg, Nak-skov og Stege at ende som ”blinde veje” hvilket kan få betydning for bo-sættelsesmø Bygningsmassen I relation til bygningsmassen er Regionen præget af en forholdsmæssig stor andel af sommerhuse i forhold til landet som helhed. Således er 14,2% af bygningsmassen i Regionen registreret som sommerhuse mod 8,4% for landet som helhed. Opgørelsen er pr. 2006 og viser samtidig at det er i de gamle Vestsjællands Amt med 20,9% og Storstrøms Amt med 11,4% at der findes en overvægt at sommerhuse ifht. til den samlede bygningsmasse mens Roskilde Amt kun andre 4,1% i andel af sommerhuse.

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Hel

e la

ndet

Ros

kild

e Am

t

Vest

sjæ

lland

s

Amt

Stor

strø

ms

Am

t

Reg

ion

Sjæ

lland

Bygninger 2006 IKKE-FORDELT, UOPLYST

Sommerhuse

Undervisning, forskning o.l.

Kontor,handel,lager,off. adm.

Fabrikker, værksteder o.l.

Avls- og drif tsbygning

Anden helårsbeboelse

Etageboligbebyggelse

Række-,kæde- og dobbelthuse

Parcel- og stuehuse

Boligsituationen I stedet for at se på bygningsmassen (som ovenfor) så kan boligsituationen og befolk-ningen anskues ud fra beboede boliger efter boligart for 2006.

For Regionen som helhed bor befolkningen for 2/3 deles vedkommende i parcelhuse eller rækkehuse mens ca. ¼ bor i etageboligbebyggelse (målt på antal af beboede boli-ger, hvilket ikke siger noget om hvor mange borgere der er i hver bolig) mens landejen-domme kun udgør samlet set 6% af hele regionens beboede boliger på i alt 362.235.

Beboede boliger 2006 efter boligart

185.448; 51%

56.037; 15%

89.001; 25%

78; 0%2.836; 1% 4.392; 1%

1.605; 0%2.551; 1% 20.287; 6%

Stuehuse tillandbrugsejendommeParcelhuse

Række-,kæde- ogdobbelthuseEtageboligbebyggelse

Kollegier

Døgninstitutioner

Anden helårsbeboelse

Uoplyst

Beboede fritidshuse

Opgjort på de enkelte kommuner er billedet noget varierende. Dels er antallet af boliger i den enkelte kommune naturligt forskellige afhængig af antallet af indbyggere i kom-munen og dels er den interne fordeling i kommunen efter boligart også varierende.

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

Faxe

Gre

ve

Gul

dbor

gsun

d

Hol

bæk

Kal

undb

org

Køg

e

Lejre

Lolla

nd

Næ

stve

d

Ods

herre

d

Rin

gste

d

Ros

kild

e

Sla

gels

e

Sol

rød

Sor

ø

Ste

vns

Vor

ding

borg

Stuehuse til landbrugsejendomme Parcelhuse Række-,kæde- og dobbelthuseEtageboligbebyggelse Kollegier DøgninstitutionerAnden helårsbeboelse Uoplyst Beboede fritidshuse

Mens Slagelse, Roskilde og Næstved kommuner ligger i top med over 35.000 boliger er der en markant forskel på sammensætningen i boligerne; således har Næstved kom-

Side 30

Side 31

mune en mindre andel af etageboligbebyggelse end Roskilde og Slagelse kommuner uagtet at de tre kommuner er nogenlunde lige store målt på det samlede antal beboede boliger. Kommuner med den mindste andel af etageboligbebyggelse er Lejre (2%) og Stevns (6%) i forhold til de respektive kommuners samlede antal beboede boliger. Kommunen med den største andel af beboede fritidshuse er Odsherred kommune med 10% (mod en samlet andel for regionen som helhed på 1%) i forhold til kommunens samlede antal beboede boliger. -------------