PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03 ... · gås, herunder punkter til dagsorden, referat, iagttagelser, litteratur samt forslag til emner. Den studerende medbringer

Praktikbeskrivelse – University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen

Side 1 af 29

PRAKTIKBESKRIVELSE

jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Gældende fra 1. august 2014

Beskrivelse af praktikstedet:

Institutionens navn:

Adresse:

Postnr. og By:

Tlf.nr.:

Institutionens E-mail:

Hjemmeside adr.:

Kommunal:

Privat:

Regional:

Vuggestuen Bøgen

Bøgevang 14 A

7100 Vejle

76818740

[email protected]

www.boegen.dk

Vuggestuen er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Vejle Kommune. Det be-

tyder, at praktikken og vilkårene for den studerende er de samme som i en kommunal instituti-

on

Institutionsleder:

Kontaktperson for praktik i pæ-

dagoguddannelsen:

Leder: Ann-Ea Salling

Souschef: Lis Jensen


Side 2 af 29

Institutionstype/

foranstaltning

Antal børn/unge /voksne

Aldersgruppe

Antal stuer / afdelinger

Åbningstid

Vuggestuen er normeret til 45 børn i alderen 0-3 år. Børnene er opdelt i følgende grupper:

Gul stue: 9 børn i alderen 0-2 år

Blå stue: 10 børn i alderen 0-2 år

Grøn stue: 10 børn i alderen 0-2 år

Kvisten: 16 børn i alderen 2-3 år

Vuggestuens åbningstid er: Mandag – torsdag: 6.45-17.00 og fredag: 6.45-16.30

Institutionens formål

jf. lovgrundlag.

Vi arbejder ud fra Dagtilbudsloven

Karakteristik af brugergrup-

pen:

Beskrivelse af den / de aktuelle

børne- / bruger/borgergruppe.

Vi har i Bøgen valgt at opdele børnene i grupper efter alder, da vi dermed kan skabe et bedre

og mere målrettet læringsmiljø for børnene.

Det betyder, at børnene i ca. 2-års alderen rykker på Kvisten, som ligger på 1. salen.

I 1. praktik vil den studerende som udgangspunkt være tilknyttet en af stuerne i stueetagen.

Den lønnede studerende vil være tilknyttet normeringen på Kvisten.

Arbejdsmetoder:

Kort beskrivelse af praktikstedets

pædagogiske praksis og teoreti-

ske og metodiske grundlag (Ud-

dybes senere i relation til uddan-

nelsesplanens videns- og fær-

Velkommen som studerende i Vuggestuen Bøgen. Vi tilbyder en spændende og udfordrende

praktikuddannelse i et godt læringsmiljø, hvor vi lægger vægt på, at der både er plads til faglig

og personlig udvikling.

Bøgens pædagogiske arbejde er kendetegnet ved en anerkendende og inkluderende pædagogik

med udgangspunkt i et ressource- og kompetencesyn. Vi har både i hverdagen og gennem

struktureret projektarbejde målrettet fokus på arbejdet med læreplanstemaer. Vi har en fleksi-


Side 3 af 29

dighedsmål)

bel personalegruppe med høj faglighed og et godt arbejdsmiljø.

I Bøgen vil vi gerne skabe et positivt læringsmiljø, som kan styrke den studerendes lyst og en-

gagement til at tilegne sig ny viden. Vi forventer, at den studerende er aktivt deltagende i den

daglige praksis, hvor vi er åbne for spørgsmål og gerne vil skabe læringsrum for refleksion.

Ansatte

(pædagogiske faggrupper, andre

faggrupper)

9 pædagogger, heraf en leder og en souschef

4 pædagogmedhjælpere

1 køkkenleder

1 lønnet studerende

1 pædagogmedhjælper i flexjob

1 administrativ medarbejder

Ligeledes har vi ofte studerende i 1. praktik, PAU studerende, EGU studerende og virksomheds-

praktikanter.

Praktikvejlederens kvalifika-

tioner:

Pædagogisk grunduddannelse:

PD modul i praktikvejledning:

Diplomuddannelse

Andet/ andre uddannelser:

x

x


Side 4 af 29

Navne: Christina Balleby og Pia Sørensen er primære praktikvejledere. Øvrige pædagoger i hu-

set varetager også funktionen som vejledere

Tværprofessionelt samarbejde

in- og eksternt:

Vi samarbejder med de forskellige tværfaglige samarbejdspartnere i Vejle Kommune eksempel-

vis Tværfagligt Center For Børn og Unge, sundhedsplejersker og Familieafdelingen.

Særlige forhold omkring den

studerendes ansættelse:

Arbejdsforhold

Forventes den studerende at ar-

bejde alene?

Ved bekræftelse: hvor meget og

hvordan?

Den studerendes mødetider vil ligge i en fast arbejdsplan, og den studerende vil aldrig være

alene i ydretidspunkterne. Men i løbet af dagen har den studerende mulighed for at være alene

med en mindre gruppe børn og sætte pædagogiske aktiviteter i gang.

Øvrige oplysninger Det forventes, at den studerende deltager i stuemøder, personalemøder, evt. pædagogisk dag

og ved forældrearrangementer. Desuden kan der efter vejleders vurdering deltages i planlæg-

ning og afholdelse af forældresamtaler, bestyrelsesmøder og lignende.


Side 5 af 29

Uddannelsesplan for de 4 praktikperioder

Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen §9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage stu-

derende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af

relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samar-

bejde med professionshøjskolen.

Specialiseringsmuligheder:

Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? Specialiseringens kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsen-

teres i uddannelsesplanen.

Praktikstedet kan ved afkrydsning markere, at en eller begge de øvrige specialiseringer også, men i mindre omfang, afspejles i

praktikstedets praksis

Primær: supplerende:

Dagtilbudspædagogik

Skole- og fritidspædagogik

Social- og specialpædagogik

x


Side 6 af 29

Praksisfortælling til præsentation af det centrale i jeres pædagogiske arbejde med brugergruppen

(det er valgfrit, om denne mulighed benyttes, men praksisfortællinger kan være et meget meningsfuldt supplement til

de øvrige præsentationsformer i praktikbeskrivelsen)

Denne instruktion samt tekstboks bedes I slette, inden I skriver

praksisfortællingen. Det gøres enkelt ved at markere den og trykke

på ”delete”.

Vi anbefaler at Uddannelsesplanen indledes med en praksisfortæl-

ling, som indfanger noget af det helt væsentlige i institutionens

daglige virke – brugerne og fagligheden.

Praksisfortællingen kan bidrage til at give et konkret indblik i jeres

praksis - et indblik, som samtidig styrker forståelsen af og tilbyder

en fortolkningsramme for jeres efterfølgende beskrivelser med af-

sæt i videns- og færdighedsmål.

Vi beder jer tilstræbe, at fortællingen ikke fylder mere end svaren-

de til én normal side.


Side 7 af 29

Uddannelsesplan for Modul 4

Praktikperiode 1 (Grundfagligheden)

Område 3: Pædagogens praksis – 1. praktik.

Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Kompetencemål:

Den studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk

praksis på praktikstedet.

Den studerende kan vurdere egne læreprocesser i praksis.

Vidensmål: Den studerende

har viden om

Færdighedsmål: Den stu-

derende kan

Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den dag-

lige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? Hvilke læringsmulig-

heder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter

praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?)

praktikstedets målgrupper

samt praktikstedets pædago-

giske og samfundsmæssige

opgaver,

anvende viden om praktik-

stedets samfundsmæssige

opgaver i tilrettelæggelsen

af det pædagogiske arbejde,

Vi arbejder med den almene udvikling af de 0-3 årige børn.

I det daglige arbejde er vores overordnede mål at understøtte og

udvikle kompetencer hos børnene, så de:

- Er selvstændige, nysgerrige og oplever selvværd.

- Er aktive, kommunikerende, handlekraftige og eksperimente-

rende.

- Er sensitive, sociale og i stand til at kunne sige til og fra.


Side 8 af 29

målsætning, tilrettelæggelse

og organisering af pædago-

gisk praksis, herunder om

pædagogiske metoders effek-

ter,

målsætte, tilrettelægge,

gennemføre og evaluere

pædagogisk praksis med

inddragelse af viden om

effekten af forskellige pæ-

dagogiske metoder,

Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogik med udgangspunkt i

det enkelte barns kompetencer. Som nærværende voksne understøt-

ter vi barnets kompetencer, hvor vi følger barnets spor og planlæg-

ger små legegrupper, der giver mulighed for fordybelse, og som un-

derstøtter inkluderende børnefællesskaber, et differentieret lærings-

miljø og udviklingen af sociale kompetencer.

Vi arbejder i hverdagen med de pædagogiske læreplaner. Dette er et

redskab til at synliggøre, udvikle og vedligeholde samt dokumentere

og evaluere fagligheden og pædagogikken.

Vi har fokus på inklusion, og hvordan vi kan skabe gode børnefælles-

skaber.

evaluerings-, undersøgelses-

og dokumentationsformer og

dokumentere og evaluere

egen deltagelse i pædago-

gisk praksis, herunder re-

flektere over kvaliteten i

egne læreprocesser, og

Vi dokumenterer bl.a. ved at lave ”barnets bog”, som er opdelt i læ-

replanstemaer. Dette arbejde bliver løbende evalueret.

To gange om året gennemfører vi projekter, som tager udgangs-

punkt i ét af læreplanstemaerne. Som styringsmodel anvender vi

SMTTE-modellen, og bruger forskellige metoder til dataindsamling.

Vi skriver hver uge små fortællinger med fokus på inklusion, som

efterfølgende bliver videns delt.

I dagligdagen vægter vi dialogen med forældrene højt, og gennem

praksisfortællinger fortæller vi om det enkeltes barns dag i vugge-

stuen.

I vejledningstimerne vil vi løbende arbejde med refleksionsark til

arbejdet med læringsfelterne for at skabe systematisk erfaringsop-


Side 9 af 29

samling og refleksion.

såvel den sundhedsmæssige

som den dannelsesmæssige

betydning af sunde madva-

ner, måltidskultur, hygiejne

og indeklima.

anvende viden om sundhed

og sundhedsfremme i tilret-

telæggelsen af det pædago-

giske arbejde.

Vores køkkenleder tilbereder god og varieret mad med udgangs-

punkt i Bøgens kostpolitik. Vuggestuen er slik- og sukkerfri.

Vi lægger stor vægt på at skabe en god måltidskultur.

Vi lærer børnene håndhygiejne.

Vi skaber gode sovevaner for børnene.

Vi har fokus på at have et sundt indeklima

Angivelse af relevant litte-

ratur:

Indhold og omfang af litteratur drøftes løbende til vejledning. Vi forventer, at den studerende i høj

grad bidrager til at udvælge relevant litteratur, evt. fra undervisningen fra seminariet. Inden prak-

tikstart er det en god ide at klikke ind på Bøgens hjemmeside, hvor der gives et godt indblik i vug-

gestuens hverdag, læreplaner, politikker osv.

Vi anbefaler følgende litteratur:

Bente Lynge: Anerkendende pædagogik

Bjørg Kjær: Inkluderende pædagogik

Lise Ahlmann: Vuggestueliv

Bupl: Pædagogers etik

Stig Brostrøm: Liv og læring i vuggestuen


Side 10 af 29

Anja Kastrup Jensen: Morgendagens pædagoger

Annagrethe Ahrenkiel: Daginstitutionen til hverdag – Den upåagtede faglighed

Derudover relevante artikler

Modulets evaluering. Her

formuleres hvordan den stu-

derendes læringsudbytte

evalueres ved 2/3 af praktik-

perioden

Praktikvejleder vil med udgangspunkt i kompetenceprofilen beskrive, hvad den studerende skal

fokusere på i den resterende del af praktikperioden, samt hvordan dette kan understøttes til vej-

ledning.

Organisering af vejled-

ning:

a) Hvordan tilrettelægges

uddannelsesforløbet for den

enkelte studerende?:

b) Hvordan og hvornår afhol-

des vejledning?

c) Hvordan inddrages den

studerendes dokumentations-

og portfolio-arbejde i vejled-

ningsprocessen?

A - Vejlederen vil være ansvarlig for, at den studerende føres ind i Bøgens kultur, målsætninger og

arbejdsmetoder. Hele personalegruppen vil drage omsorg for, at den studerende får tid til både at

fordybe sig og være studerende, men også tid til at være kollega. Ved første vejledning afstemmes

gensidige forventninger til praktikuddannelsen. Det overordnede indhold af vejledningen gennem-

gås, herunder punkter til dagsorden, referat, iagttagelser, litteratur samt forslag til emner. Den

studerende medbringer første udkast til sin kompetenceprofil, som vil være gennemgående til

samtlige vejledningstimer. Vejleder forbereder sig ved at læse evt. tidligere kompetenceprofiler, for

dermed at kunne reflektere over den studerendes udfordringer fra tidligere praktikker. Praktikud-

dannelsen sluttes af med en skriftlig evaluering, som danner grundlag for den sidste vejlednings-

time.

B - Den planlagte vejledning afholdes primært af vejleder ca. 1½ time hver uge, hvilket også frem-

går af arbejdsplanen. Der trækkes også på husets individuelle kompetencer, og der kan gives vej-

ledning i forskellige temaer. Den daglige vejledning foretages af hele personalegruppen i mange

forskellige situationer.


Side 11 af 29

C - I vejledningstimerne tages der udgangspunkt i den studerendes kompetenceprofil og arbejdet

med refleksionsark i forhold til de igangsatte læringsfelter. Desuden vil den studerende til hver vej-

ledningstime have forberedt 1-2 iagttagelser, som vil blive analyseret. På stuemøder og P-møder

har den studerende et fast punkt, hvor dokumentation kan fremlægges samt fortælle, hvad hun er

optaget af.

Den studerende er løbende i praktikken på studiedage. Vi har en forventning om, at der til efterføl-

gende vejledning fortælles om oplæggene fra studiedagene. Hvad er der arbejdet med, om der er

hentet ny inspiration, som giver anledning til nye refleksioner, der kan benyttes videre i praktikken.

Der reserveres 6 vejledningstimer til vejleders forberedelse og deltagelse af den studerendes afslut-

tende prøve.

Den studerendes arbejds-

plan:

Den studerende indgår i en fast arbejdsplan, som uddeles ved 2. forbesøg.

Organisering af kontakt til

uddannelsesinstitution

(herunder en kort beskrivelse

af hvordan institutionen for-

holder sig, hvis der er be-

kymring / problemer i prak-

tikforløbet)

Hvis vi oplever problemer som f.eks. højt sygefravær, eller retningslinjer og aftaler, der ikke over-

holdes, kan det give anledning til bekymring af den studerendes praktikforløb. Det vil i første om-

gang være vejlederen, som vurderer, om der sker udvikling i forhold til kompetenceprofilen. Efter-

følgende kan lederen inddrages, og endelig kan der blive tale om en samtale, hvor mentor fra se-

minariet deltager.

Organisering af forbesøg:

(Kort beskrivelse af hvordan

institutionen organiserer for-

besøg for studerende og hvil-

ke forventninger der vil være

til de studerende i denne

Inden praktikstart forventer vi, at den studerende kontakter Bøgen for at aftale to forbesøg.

1.Forbesøg: Den studerende vises rundt i vuggestuen af vejleder, ser de fysiske rammer og får

hilst på børn og personalegruppen.

2.Forbesøg: Den studerende følger vejleder en formiddag og deltager i morgensamling og er med i

aktiviteterne sammen med børnene. Dermed dannes et godt grundlag til at påbegynde udarbejdel-


Side 12 af 29

sammenhæng) sen af kompetenceprofilen. Den studerende mødes desuden med lederen for at gennemgå praktisk

information, underskrive børneattest og modtage arbejdsplan.



Område 3: Relation og kommunikation – 2. praktikperiode.

Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af

børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation.

Kompetencemål:

Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden

samt reflektere over egne evner til at indgå i relationer.

Den studerende kan støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt re-

flektere over egne evner til at kommunikere

Vidensmål: Den stude-

rende har viden om

Færdighedsmål: Den

studerende kan

Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige

pædagogiske praksis og praktikvejledningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder

tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikste-

det den studerendes læring indenfor dette?)

det 0-5 årige barns for- tilrettelægge differentiere- Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og har fokus på børnenes


Side 13 af 29

udsætninger og udvik-

lingsmuligheder, herun-

der børn med særlige

behov,

de pædagogiske aktiviteter

gennem analyse af børns

forudsætninger, interakti-

on og kommunikation,

læreprocesser i inkluderende fællesskaber. Vi er bevidste om, er børn er

forskellige og har forskellige kompetencer og ser dette som en styrke. Vi

bruger læreplanstemaerne til at tilrettelægge differentierede aktiviteter.

I vejledningstimerne vil vi arbejde med, at den studerende øver sig i at

kunne planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter, med udgangs-

punkt i den aktuelle kontekst og et kendskab til børnenes forskellighed.

samspil og interaktion

samt relationernes be-

tydning for det 0-5 årige

barns leg, læring, sociali-

sering, trivsel og udvik-

ling,

skabe nærværende relati-

oner og understøtte det

enkelte barns udfoldelses-

og deltagelsesmuligheder i

fællesskabet,

I vuggestuen arbejder vi ud fra en anerkendende og inkluderende tanke-

gang. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og under-

støtter barnets deltagelsesmuligheder i fællesskabet.

Vi planlægger aktiviteter ind i vores pædagogiske praksis til at understøtte

børnenes sociale kompetencer, leg, læring, trivsel og udvikling.

dialog og professionel

kommunikation,

kommunikere nuanceret,

præcist og forståeligt med

børn, familier og kolleger,

Måden vi kommunikerer med børn, forældre og hinanden, er afgørende for

hvordan vi forstår og oplever os selv, hinanden og den kontekst, vi er en

del af.

Derfor vægter vi den daglige kommunikation med forældre, børn og hin-

anden meget højt, hvor feedback og kollegial sparring er en naturlig del af

kommunikationen.

Vi prioriterer forældresamarbejdet ved dagligt at være i dialog omkring

deres barns dag og trivsel.

Dialogen med barnet er vigtig for at barnet føler sig set og hørt.

Dialogen med kolleger er vigtig i forhold til at give vigtige meddelelser

videre omkring børnene samt at kunne sparre med hinanden.

Vi forventer, at den studerende deltager i dialogen med forældre, og vil

stille spørgsmål til den måde vi kommunikerer med børn, forældre og hin-

anden.


Side 14 af 29

leg, legeteorier og lege-

kulturer,

rammesætte børns leg, Vi har stor fokus på børns leg og legerelationer, og vi skaber et inklude-

rende legemiljø for alle børn.

Vi deler ofte børnene op i små legegrupper for at kunne understøtte det

enkelte barns leg.

Som studerende vil man i dagligdagen være en del af børnenes leg, og der

vil være mulighed for at etablere en legegruppe.

kropslig, kreativ, musisk

og æstetisk læring og

udfoldelse i pædagogisk

praksis og

målsætte, tilrettelægge og

evaluere pædagogiske ak-

tiviteter og generelt moti-

vere og understøtte børns

leg og æstetiske, musiske

og kropslige udfoldelse og

Hver dag fra kl. 9.00-9.30 holder alle stuer morgensamling, hvor vi bl.a.

synger, spiller på trommer, laver motoriske sanglege og fortæller små

historier.

Vi har et motorikrum, som giver mulighed for kropslig udfoldelse.

Vi har et sanserum med et kuglebad og mange andre ting, som stimulerer

alle sanser.

Vi har et kreativt værksted, hvor børnene kan arbejde med forskellige ma-

terialer og ligeledes arbejde med den æstetiske udfoldelse.

Desuden har vi både en legeplads og en have, som vi bruger aktivt til at

understøtte ovenstående områder.

Som studerende vil man få rig mulighed for at deltage i og planlægge ak-

tiviteter, da dette er en stor del af vores daglige praksis.

omsorg, sundhedsfrem-

mende og forebyggende

arbejde.

tilrettelægge, gennemføre

og evaluere indsatser for

omsorg, sundhed og fore-

byggelse.

Med voksne i børnehøjde tager vi afsæt i at etablere betydningsfulde rela-

tioner til både børn og voksne. I relationen arbejdes med den basale om-

sorg, og som studerende vil man indgå som en del af dette arbejde.

Desuden har vi fokus på god og varieret mad, måltidskultur, gode soveva-

ner, at børnene lærer håndhygiejne og et sundt indeklima.


Side 15 af 29

Angivelse af relevant

litteratur:

Indhold og omfang af litteratur drøftes løbende til vejledning. Vi forventer, at den studerende i høj grad

bidrager til at udvælge relevant litteratur, evt. fra undervisningen fra seminariet. Inden praktikstart er

det en god ide at klikke ind på Bøgens hjemmeside, hvor der gives et godt indblik i vuggestuens hver-

dag, læreplaner, politikker osv.








Annegrethe Ahrenkiel: Daginstitutionen til hverdag – Den upåagtede faglighed


Modulets evaluering.

Her formuleres hvordan

den studerendes læ-

ringsudbytte evalueres

ved 2/3 af praktikperio-

den

Praktikvejleder vil med udgangspunkt i kompetenceprofilen beskrive, hvad den studerende skal fokuse-

re på i den resterende del af praktikperioden, samt hvordan dette kan understøttes til vejledning.

Organisering af vej-

ledning:

a) Hvordan tilrettelæg-

A - Vejlederen vil være ansvarlig for, at den studerende føres ind i Bøgens kultur, målsætninger og ar-

bejdsmetoder. Hele personalegruppen vil drage omsorg for, at den studerende får tid til både at fordybe


Side 16 af 29

ges uddannelsesforløbet

for den enkelte stude-

rende?:

b) Hvordan og hvornår

afholdes vejledning?

c) Hvordan inddrages

den studerendes doku-

mentations- og portfolio-

arbejde i vejledningspro-

cessen?

sig og være studerende, men også tid til at være kollega. Ved første vejledning afstemmes gensidige

forventninger til praktikuddannelsen. Det overordnede indhold af vejledningen gennemgås, herunder

punkter til dagsorden, referat, iagttagelser, litteratur samt forslag til emner. Den studerende medbrin-

ger første udkast til sin kompetenceprofil, som vil være gennemgående til samtlige vejledningstimer.

Vejleder forbereder sig ved at læse evt. tidligere kompetenceprofiler, for dermed at kunne reflektere

over den studerendes udfordringer fra tidligere praktikker. Praktikuddannelsen sluttes af med en skrift-

lig evaluering, som danner grundlag for den sidste vejledningstime.

B - Den planlagte vejledning afholdes primært af vejleder ca. 1½ time hver uge, hvilket også fremgår af

arbejdsplanen. Der trækkes også på husets individuelle kompetencer, og der kan gives vejledning i for-

skellige temaer. Den daglige vejledning foretages af hele personalegruppen i mange forskellige situatio-

ner.

C - I vejledningstimerne tages der udgangspunkt i den studerendes kompetenceprofil og arbejdet med

refleksionsark i forhold til de igangsatte læringsfelter. Desuden vil den studerende til hver vejlednings-

time have forberedt 1-2 iagttagelser, som vil blive analyseret. På stuemøder og P-møder har den stude-

rende et fast punkt, hvor dokumentation kan fremlægges samt fortælle, hvad hun er optaget af.

Den studerende er løbende i praktikken på studiedage. Vi har en forventning om, at der til efterfølgende

vejledning fortælles om oplæggene fra studiedagene. Hvad er der arbejdet med, om der er hentet ny

inspiration, som giver anledning til nye refleksioner, der kan benyttes videre i praktikken.

Der reserveres 6 vejledningstimer til vejleders forberedelse og deltagelse af den studerendes afslutten-

de prøver.

Institutionen som

praktiksted:

Er der særlige forvent-

ninger til den studeren-

Læs Bøgens progressionslinjer på hjemmesiden for 1., 2. og 3. praktik.


Side 17 af 29

des forudsætninger?

Den studerendes ar-

bejdsplan:

Den studerende indgår i en fast arbejdsplan, som uddeles ved 2. forbesøg

Organisering af kon-

takt til uddannelsesin-

stitution

(herunder en kort be-

skrivelse af hvordan

praktikstedet forholder

sig, hvis der er bekym-

ring / problemer i prak-

tikforløbet)

Hvis vi oplever problemer som f.eks. højt sygefravær, eller retningslinjer og aftaler der ikke overholdes,

kan det give anledning til bekymring af den studerendes praktikforløb. Det vil i første omgang være

vejlederen, som vurderer, om der sker udvikling i forhold til kompetenceprofilen. Efterfølgende kan le-

deren inddrages, og endelig kan der blive tale om en samtale, hvor mentor fra seminariet deltager.

Organisering af forbe-

søg:

(Kort beskrivelse af

hvordan institutionen

organiserer forbesøg for

studerende og hvilke

forventninger der vil væ-

re til de studerende i

denne sammenhæng)


1.Forbesøg: Den studerende vises rundt i vuggestuen af vejleder, ser de fysiske rammer og får hilst på

børn og personalegruppen.


aktiviteterne sammen med børnene. Dermed dannes et godt grundlag til at påbegynde udarbejdelsen af

kompetenceprofilen. Den studerende mødes desuden med lederen for at gennemgå praktisk informati-

on, underskrive børneattest og modtage arbejdsplan.


Side 18 af 29



Område 4: Samarbejde og udvikling – 3. praktikperiode.

Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Kompetencemål:

Den studerende kan målrettet tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter

børns trivsel, læring, dannelse og udvikling.

Den studerende kan på et fagligt grundlag udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage

til udvikling af pædagogisk praksis.

Vidensmål: Den studeren-

de har viden om

Færdighedsmål: Den stude-

rende kan

Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den dag-

lige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmu-

ligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan under-

støtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?)

samfundsmæssige og insti-

tutionelle problemstillinger

forbundet med pædagogisk

arbejde i dagtilbud,

identificere, analysere og vur-

dere samfundsmæssige ram-

mer og institutionskulturens

betydning for samarbejde, pæ-

dagogisk udvikling og kvalitet,

Vi er meget opmærksomme på at sikre mest mulig kvalitet i læ-

ringsmiljøet for både børn og voksne. Vi er derfor bevidste om at

skabe sammenhæng mellem de overordnede rammer og dét, vi

udfører i vores pædagogiske arbejde.

Vi ser hinandens forskellighed og kompetencer som en styrke i

dagligdagen og for pædagogisk udvikling.

Vi hjælper hinanden på tværs af stuerne, når der er behov.


Side 19 af 29

Vi sparrer med hinanden ved problemstillinger og siger tingene

højt.

Vi har en stærk mødekultur, hvor det forventes, at den studerende

deltager aktivt.

leg, bevægelse, natur- og

kulturoplevelser, digitale

medier samt skabende akti-

viteters betydning for 0-5

åriges dannelse, trivsel,

læring og udvikling,

udvikle det fysiske, psykiske,

sociale og æstetiske børnemil-

jø,

Vuggestuen er aldersopdelt, så der skabes de bedste betingelser

for et udviklende læringsmiljø. Læringsprocesserne foregår både i

de planlagte og spontane aktiviteter, i de daglige gøremål, i relatio-

nerne og i vores kultur.

Vi vægter morgensamlingen højt, hvor alle børn er en del af fælles-

skabet. Vi synger, spiller på trommer, fortæller historier og laver

motoriske sanglege.

Vi har et motorikrum, et sanserum og et kreativt værksted.

Vi bruger legepladsen og haven dagligt og er ude i al slags vejr.

Vi har ”skovuge” to gange om året for den ældste børnegruppe.

Vi understøtter læringsmiljøet med IPads til de ældste børn.

Vi tager udgangspunkt i læreplanstemaerne i det daglige arbejde

og fordyber os to gange årligt i et læreplanstema.

forandringsprocesser og

innovation,

bidrage til udvikling af pæda-

gogisk praksis gennem innova-

tive og eksperimenterende

tiltag,

Vi forventer, at den studerende deltager aktivt i og tager initiativ til

de daglige aktiviteter.

At den studerende bidrager til udvikling af vores praksis og vil være

innovativ.

At den studerende gør sig didaktiske overvejelser over planlagte


Side 20 af 29

aktiviteter, samt øver sig i at dokumentere og evaluere disse.

At den studerende sparrer med kolleger og forholder sig spørgende

samt undrende til vores pædagogiske praksis.

inddragelse af børn og for-

ældres perspektiv i udvik-

lings- og forandringsproces-

ser,

inddrage børn og forældres

ideer og kreativitet som en del

af pædagogiske udviklings- og

forandringsprocesser,

Vi vægter forældresamarbejdet højt i forhold til arbejdet med bør-

nenes trivsel og udvikling. Vi har daglig dialog med forældrene og

ved derfor, hvad det enkelte barn er optaget af.

Ligeledes planlægger vi aktiviteter ud fra, hvad der rør sig i børne-

gruppen og følger børnenes spor. Den studerende vil have god mu-

lighed for at afprøve udviklings- og forandringsprocesser.

didaktiske og pædagogiske

metoder til udvikling af pæ-

dagogisk praksis, herunder

dokumentation og evalue-

ring, og

sætte mål, anvende dokumen-

tations- og evalueringsmetoder

og udvikle viden gennem del-

tagelse, systematisk erfarings-

opsamling og refleksion over

pædagogisk praksis og

Vi dokumenterer bl.a. ved at lave ”barnets bog”, som er opdelt i

læreplanstemaer. Dette arbejde bliver løbende evalueret.

To gange om året gennemfører vi projekter, som tager udgangs-

punkt i ét af læreplanstemaerne. Som styringsmodel anvender vi

SMTTE-modellen, og bruger forskellige metoder til dataindsamling.

Vi skriver hver uge små fortællinger med fokus på inklusion, som

efterfølgende bliver videns delt.

I dagligdagen vægter vi dialogen med forældrene højt, og gennem

praksisfortællinger fortæller vi om det enkeltes barns dag i vugge-

stuen.

På diverse møder udvikler vi viden gennem erfaringsopsamling og

refleksion. Vi forventer, at den studerende bidrager med refleksion

over praksis til møderne.


Side 21 af 29

I vejledningstimerne vil vi løbende arbejde med refleksionsark til

arbejdet med læringsfelterne for at skabe systematisk erfaringsop-

samling og refleksion.

førstehjælp. udføre grundlæggende første-

hjælp.

Undervisning på studiedage

Angivelse af relevant lit-

teratur:

Indhold og omfang af litteratur drøftes løbende til vejledning. Vi forventer, at den studerende i høj

grad bidrager til at udvælge relevant litteratur, evt. fra undervisningen fra seminariet. Inden praktik-

start er det en god ide at klikke ind på Bøgens hjemmeside, hvor der gives et godt indblik i vugge-

stuens hverdag, læreplaner, politikker osv.








Annegrethe Ahrenkiel: Daginstitutionen til hverdag – Den upåagtede faglighed


Modulets evaluering. Her

formuleres hvordan den

Praktikvejleder vil med udgangspunkt i kompetenceprofilen beskrive, hvad den studerende skal foku-


Side 22 af 29

studerendes læringsudbytte

evalueres ved 2/3 af prak-

tikperioden

sere på i den resterende del af praktikperioden, samt hvordan dette kan understøttes til vejledning.

Organisering af vejled-

ning:

a) Hvordan tilrettelægges

uddannelsesforløbet for den

enkelte studerende?:

b) Hvordan og hvornår af-

holdes vejledning?

c) Hvordan inddrages den

studerendes dokumentati-

ons- og portfolio-arbejde i

vejledningsprocessen?

A - Vejlederen vil være ansvarlig for, at den studerende føres ind i Bøgens kultur, målsætninger og

arbejdsmetoder. Hele personalegruppen vil drage omsorg for, at den studerende får tid til både at

fordybe sig og være studerende, men også tid til at være kollega. Ved første vejledning afstemmes

gensidige forventninger til praktikuddannelsen. Det overordnede indhold af vejledningen gennemgås,

herunder punkter til dagsorden, referat, iagttagelser, litteratur samt forslag til emner. Den studeren-

de medbringer første udkast til sin kompetenceprofil, som vil være gennemgående til samtlige vej-

ledningstimer. Vejleder forbereder sig ved at læse evt. tidligere kompetenceprofiler, for dermed at

kunne reflektere over den studerendes udfordringer fra tidligere praktikker. Praktikuddannelsen slut-

tes af med en skriftlig evaluering, som danner grundlag for den sidste vejledningstime.

B - Den planlagte vejledning afholdes primært af vejleder ca. 1½ time hver uge, hvilket også frem-

går af arbejdsplanen. Der trækkes også på husets individuelle kompetencer, og der kan gives vejled-

ning i forskellige temaer. Den daglige vejledning foretages af hele personalegruppen i mange forskel-

lige situationer.

C - I vejledningstimerne tages der udgangspunkt i den studerendes kompetenceprofil og arbejdet

med refleksionsark i forhold til de igangsatte læringsfelter. Desuden vil den studerende til hver vej-

ledningstime have forberedt 1-2 iagttagelser, som vil blive analyseret. På stuemøder og P-møder har

den studerende et fast punkt, hvor dokumentation kan fremlægges samt fortælle, hvad hun er opta-

get af.

Den studerende er løbende i praktikken på studiedage. Vi har en forventning om, at der til efterføl-

gende vejledning fortælles om oplæggene fra studiedagene. Hvad er der arbejdet med, om der er


Side 23 af 29

hentet ny inspiration, som giver anledning til nye refleksioner, der kan benyttes videre i praktikken.

Der reserveres 6 vejledningstimer til vejlederes forberedelse og deltagelse af den studerendes afslut-

tende prøve.

Institutionen som prak-

tiksted:

Er der særlige forventninger

til den studerendes forud-

sætninger?

Læs Bøgens progressionslinjer på hjemmesiden for 1., 2. og 3. praktik.

Den studerendes ar-

bejdsplan:

Den studerende indgår i en fast arbejdsplan, som uddeles ved 2. forbesøg

Organisering af kontakt

til uddannelsesinstituti-

on

(herunder en kort beskrivel-

se af hvordan praktikstedet

forholder sig, hvis der er

bekymring / problemer i

praktikforløbet)

Hvis vi oplever problemer som f.eks. højt sygefravær, eller retningslinjer og aftaler der ikke overhol-

des, kan det give anledning til bekymring af den studerendes praktikforløb. Det vil i første omgang

være vejlederen, som vurderer, om der sker udvikling i forhold til kompetenceprofilen. Efterfølgende

kan lederen inddrages, og endelig kan der blive tale om en samtale, hvor mentor fra seminariet del-

tager.

Organisering af forbe-

søg:


1.Forbesøg: Den studerende vises rundt i vuggestuen af vejleder, ser de fysiske rammer og får hilst


Side 24 af 29

(Kort beskrivelse af hvordan

institutionen organiserer

forbesøg for studerende og

hvilke forventninger der vil

være til de studerende i

denne sammenhæng)

på børn og personalegruppen.


aktiviteterne sammen med børnene. Dermed dannes et godt grundlag til at påbegynde udarbejdelsen

af kompetenceprofilen. Den studerende mødes desuden med lederen for at gennemgå praktisk in-

formation, underskrive børneattest og modtage arbejdsplan.

Uddannelsesplan 4. praktikperiode i Bachelorprojektet

Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode.

Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling.

Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder

og perspektivering af praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger.

Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan

virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af

både teoretisk og praktisk karakter,

pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædago-

gisk praksis,

pædagogens professionsfaglighed og profes- formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk sam-


Side 25 af 29

sionsetik, spil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft,

følgende forholds indflydelse på den valgte

problemstilling:

-Kulturelle og sociale.

-Institutionelle og organisatoriske.

-Historiske, samfundsmæssige og internatio-

nale,

inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den

valgte problemstilling,

nationale og internationale forsknings- og

udviklingsresultater af relevans for den valg-

te problemstilling,

inddrage viden og forskning i en faglig argumentation,

empiriske undersøgelsesmetoder samt deres

muligheder og begrænsninger og

vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og

opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt.

Institutionens udviklings- og innovationsfelter:

Institutionens rammer for empiriindsamling:

(Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.)


Side 26 af 29

Kontaktperson for den studerende

Nedenstående er praktikrelevante paragraffer fra

Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Praktikuddannelsen

§ 8. Praktikken tilrettelægges i fire perioder.

Stk. 2. Første praktik, svarende til 10 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 2. semester med 32 arbejdsdage med et

gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 3 studiedage på professionshøjskolen

Stk. 3. Anden og tredje praktik: To specialiseringspraktikperioder, hver svarende til 30 ECTS point, tilrettelægges som lønnet

praktik med start i henholdsvis 3. og 5. semester på et praktiksted i tilknytning til specialiseringsdelen. De to praktikperioder tilret-

telægges hver over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer. I hver af de to 6-måneders praktikperioder

indgår 10 studiedage på professionshøjskolen. I forbindelse med tredje praktik gennemføres et uddannelsesforløb på 2 dage med

førstehjælp varetaget af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør på professionshøjskolen.

Stk. 4. Fjerde praktik, svarende til 5 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 7. semester i sammenhæng med bache-

lorprojektet på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen. Praktikken indeholder den studerendes opsamling af empiri og forde-

les over 16 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer.

Stk. 5. Studiedagenes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Uddannelsesinstitutio-

nen tilrettelægger studiedagene med udgangspunkt i de studerendes læring i den konkrete praktik gennem undersøgelse og udvik-

ling af forholdet mellem teori og praksis. De studerendes dokumentation af praktikerfaringer indgår i studiedagene.

Stk. 6. Den studerende har mødepligt til praktikken, herunder studiedagene.

Stk. 7. Regler om de fire praktikperioders placering i uddannelsen fastsættes i studieordningen, jf. § 21, stk. 2, nr. 5.

§ 9. Praktikstedet udarbejder en praktikbeskrivelse, der skal indeholde følgende:

1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder.


Side 27 af 29

2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse

med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og

af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen.

Stk. 2. Praktikstedet har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med kompetencemåle-

ne for praktikperioden.

Stk. 3. Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med

professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågælden-

de periode.

§ 10. Professionshøjskolen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på stu-

diemetoder, og på periodens kompetencemål.

Stk. 2. I løbet af praktikperioden modtager den studerende i studiedagene, jf. § 8, stk. 5, undervisning og vejledning af professi-

onshøjskolen.

Stk. 3. Efter praktikperioden inddrager professionshøjskolen løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen.

Endvidere inddrager professionshøjskolen praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende.

§ 11. Professionshøjskolen kan tillade en studerende at gennemføre praktik i udlandet, når praktikopholdet er et led i et formali-

seret uddannelsessamarbejde mellem professionshøjskolen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannel-

sesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktik skal være indgået senest 2 måneder før praktikperiodens begyndelse og ud-

arbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for perioden.

Stk. 2. Kravet om, at praktikken skal være lønnet, jf. § 8, stk. 3, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklæ-

rer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i

praktikken.

Stk. 3. I forbindelse med tilladelsen til praktik i udlandet kan professionshøjskolen fravige § 10, stk. 2, når de hensyn, der ligger

til grund for reglen, tilgodeses på anden måde.

§ 17. Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted på praktikstedet eller professionshøj-

skolen.

Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en undervi-

ser udpeget af professionshøjskolen.

Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget

af professionshøjskolen og en censor.

Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med »Bestået/Ikke bestået«.

Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til »Ikke bestået« afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den stu-

derende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang.

§ 18. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-7.


Side 28 af 29

Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende

1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer,

2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og

færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og

3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative må-

der at handle på i pædagogisk praksis.

Stk. 3. Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær problemstilling.

Stk. 4. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamens-

bekendtgørelsen).

§ 21. Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende:

1) Afsluttende prøver i fællesdelen ─ grundfaglighedens tre kompetencemål og specialiseringsdelens to obligatoriske kompeten-

cemål, herunder prøveform og tilrettelæggelse.

2) Krav til udformning af professionsbachelorprojektet.

3) Kriterier for adgang til hver af de tre specialiseringer, jf. § 15.

Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende:

1) Udbud af moduler.

2) Hvert modul, herunder

a) indhold,

b) ECTS-omfang,

c) læringsmål,

d) evaluering af den studerendes udbytte af moduler og

e) kompetencemål, som modulet kvalificerer til, jf. bilag 1-5 og 7.

3) Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende prøver.

4) Tilrettelæggelse og placering af de fire praktikperioder, herunder af studiedage.

5) Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse.


Side 29 af 29

6) Tilrettelæggelse af det tværprofessionelle element, jf. § 12.

7) Tilrettelæggelse af og prøve i professionsbachelorprojektet, herunder fjerde praktikperiode.

8) Undervisnings- og arbejdsformer.

9) Deltagelsespligt, herunder mødepligt, og konsekvenser ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten og mulighederne for

afhjælpning.

10) Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklings-

projekter og i samarbejde med udenlandske studerende.

11) Mulighed for talentforløb.

12) Merit.

13) Meritpædagoguddannelsen, jf. §§ 25-27.

14) Overgangsregler.

Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at professionshøjskolen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er

fastsat af institutionen eller institutionerne, når særlige grunde taler derfor.

Documents

PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03 ... · gås, herunder punkter til dagsorden, referat, iagttagelser, litteratur samt forslag til emner. Den studerende medbringer