PRAKTIKHÅNDBOG · For at sik-C:\Users\rest\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\01B2NO01\Praktikhåndbog - ... Den studerende må, gennem refleksi-

$Page 1: PRAKTIKHÅNDBOG · For at sik-C:\Users\rest\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\01B2NO01\Praktikhåndbog - ... Den studerende må, gennem refleksi-$
PRAKTIKHÅNDBOG

2013

med

Bestemmelser vedrørende

PRAKTIK

Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Sydhavn Sydhavns Plads 4 2450 København SV www.sydhavn.ucc.dk

C:\Users\rest\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\01B2NO01\Praktikhåndbog -

2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning Side 3

2. Studiets organisering Side 4

3. Praktikuddannelsen Side 4

4. Praktikkens formål, mål og indhold Side 5

4.1 Praktikkens formål Side 5

4.2 Signalement af praktikken Side 5

4.3 Linjefag og praktik Side 6

4.4 Centrale kundskabs- og færdighedsområder Side 8

4.5 Faglige kompetencemål Side 8

4.6 Første praktikperiode – den pædagogiske relation Side 8

4.7 Anden praktikperiode – den pædagogiske institution Side 9

4.8 Tredje praktikperiode – den pædagogiske profession Side 10

5. Samarbejdet mellem den studerende, praktikstedet og uddan-

nelsesinstitutionen

Side 11

5.1 Den studerendes opgaver og ansvar Side 11

5.1.A Forbesøg på praktikstedet Side 11

5.1.B Praktikdokument Side 12

5.1.C Læringsmål Side 14

5.1.D Feltdagbog Side 15

5.1.E Praktikopgave Side 15

5.1.F Selvevaluering Side 16

5.2 Praktikstedets opgaver og ansvar Side 16

5.2.A Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan Side 16

5.2.B Godkendelse af læringsmål Side 17

5.2.C Praktikvejledning Side 17

5.2.D Midtvejs- eller 2/3-udtalelse Side 18

5.2.E Afsluttende indstilling Side 19

5.3 Uddannelsesinstitutionens opgaver og ansvar Side 19

5.3.A Fordeling af praktikpladser Side 19

5.3.B Praktikforberedelse Side 20

5.3.C Godkendelse af læringsmål Side 20

5.3.D Studiedage Side 21

5.3.E 2/3-møde Side 21

5.3.F Praktikvurdering Side 22

5.3.G Praktikbearbejdning Side 22

7. Øvrige forhold Side 23

7.1 Den studerendes timetal Side 23

7.2 Sygdom Side 23

7.3 Problemer i praktikken Side 23

7.4 Afbrydelse af praktikken Side 23

7.5 Praktik i udlandet Side 24

7.6 Overenskomsten Side 24

7.7 Klager over afgørelser Side 24

7.8 Børneattest – straffeattest Side 24

Litteraturliste Side 25


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

3

1. Indledning

I studieordningen for Pædagoguddannelsen Sydhavn fremhæves det, at formålet med ud-

dannelsen er at udvikle praksis- og handlingskompetente professionelle pædagoger, som

gennem kritisk, vidensbaseret faglig refleksion kan indgå i udviklingen af den pædagogiske

profession. Dette opnås ved at vægte en læringsmæssig vekselvirkning mellem uddannel-

sens faglige elementer i seminariets undervisning og i de tre praktikperioder.

Praktikken udgør sammenlagt knapt 15 måneder af uddannelsen, fordelt på tre praktikpe-

rioder. Med ændringen af pædagoguddannelsen i 2007 stilles øgede krav til udvikling og

dokumentation af faglige kompetencer og til læringsmæssig progression igennem studie-

forløbet baseret på de centralt fastsatte kundskabs- og færdighedsområder – også i prak-

tikperioderne. I Uddannelsesbekendtgørelsen fastlægges de overordnede rammer for prak-

tikuddannelsen, og i studieordningen uddybes og præciseres det, hvordan vi på Pædagog-

uddannelsen Sydhavn tolker og udfylder denne ramme. Praktikhåndbogen skal ses i for-

længelse heraf og udgør således grundlaget for praktikuddannelsen på Pædagoguddannel-

sen Sydhavn.

Vi tillægger det stor betydning at medvirke til og samarbejde med praktikstederne om at

udvikle optimale uddannelsesvilkår for praktikken for at leve op til de intentioner, som er

fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen.

En væsentlig forudsætning, for at praktikstederne og uddannelsesstedet kan leve op til

dette formål, er, at der etableres et tæt og dynamisk samarbejde på grundlag af en gensi-

dig indsigt i og ansvarlighed for de studerendes uddannelsesforløb. Udgivelsen af denne

praktikhåndbog skal ses som vores initiativ til at styrke praktikken og samarbejdet med

praktikstederne.

Praktikhåndbogen kan læses i sin sammenhæng, men tanken bag håndbogen er, at mate-

rialet også kan anvendes som en opslagsbog - en slags praktikleksikon. Hvis der undervejs

i din læsning er områder eller forhold, som du finder utilstrækkeligt belyst eller savner in-

formation om, hører vi meget gerne fra dig, da håndbogen gerne skulle være et dynamisk

redskab i stadig udvikling. Praktikhåndbogen vil løbende blive redigeret og opdateret – den

nyeste udgave vil altid være tilgængelig på seminarets hjemmeside www.sydhavn.ucc.dk.

Vi håber, at håndbogen vil være nyttig, og at mange vil få glæde af materialet til gavn for

praktiksted, uddannelsessted og ikke mindst den studerende.

Ole Ishøy Birgitte Højberg

Uddannelsesleder Praktikkoordinator

http://www.kssem.dk/


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

4

2. Studiets organisering

Uddannelsen til pædagog på Pædagoguddannelsen Sydhavn sker på de vilkår, der er angi-

vet i Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen af professionsbachelor som pædagog

og Bekendtgørelse nr. 220 af 13. marts 2007 om uddannelsen til professionsbachelor som

pædagog samt Lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser.

Loven, bekendtgørelsen og studieordningen udgør tilsammen det juridiske grundlag for ud-

dannelsen af pædagoger på Pædagoguddannelsen Sydhavn, herunder mål og indhold i

praktikken.

Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse. Det betyder, at formålet med

uddannelsen både er at uddanne til den pædagogiske profession og at skabe grundlag for

videreuddannelse.

Uddannelsen er opdelt i syv semestre med forskellige moduler og temaer, som samlet til-

godeser hele det pædagogiske arbejdsfelt.

Undervisningen veksler mellem forskellige undervisningsformer og -aktiviteter og de fleste

semestre på uddannelsesstedet omfatter:

projektarbejde

monofaglig, tværfaglig, flerfaglig og/eller temaorienteret undervisning

kursuslignende forløb

forelæsninger

linjefag

studie- og praktikvejledning, samt studiekonsultation

prøver og evalueringer

I Pædagoguddannelsen Sydhavns studieordning er de overordnede retningslinjer for studiet

fastlagt. Herudover udarbejder vi hvert år en studieplan, hvori det nærmere indhold, samt

undervisningsstrukturen for de enkelte semestre beskrives. Tilsvarende udarbejder vi den-

ne praktikhåndbog, hvori de enkelte praktikperioder og deres mål og indhold beskrives i re-

lation til uddannelsesbekendtgørelsens rammer og bestemmelser.

3. Praktikuddannelsen

Praktikken udgør sammenlagt knapt 15 måneder af uddannelsen og er fordelt på følgende

måde:

1. praktikperiode:

47 dages ulønnet praktik + fem studiedage på uddannelsesinstitutionen (= 10 uger + to

dage), svarende til 14 ECTS-point (1. studieår).

2. praktikperiode:

6 måneders lønnet praktik inkl. 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen, svarende til 30

ECTS-point (3. semester).

3. praktikperiode:

6 måneders lønnet praktik inkl. 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen, svarende til 30

ECTS-point (6. semester).

Det skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 4 tilstræbes, at den studerende

gennem praktikperioderne opnår et bredt kendskab til den pædagogiske praksis. For at sik-


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

5

re denne bredde er der i Pædagoguddannelsen Sydhavns studieordning fastlagt følgende

overordnede principper for fordelingen af praktikpladser:

- mindst en af de to første praktikperioder gennemføres ved et praktiksted, hvis

virksomhed retter sig mod børn, unge eller voksne i almindelighed (det almen-

pædagogiske område)

- de to første praktikperioder gennemføres ved forskellige typer af praktiksteder1

- ved den tredje praktikperiode tilstræbes det, at den studerendes ønske om spe-

cialisering så vidt muligt opfyldes blandt de tildelte praktikpladser

4. Praktikkens formål, mål og indhold

4.1. Praktikkens formål

Praktikkens formål skal ses i sammenhæng med uddannelsens overordnede formål,

som fremgår af Uddannelsesbekendtgørelsens § 1:

”Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, ind-

sigt og kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, læ-

rings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet

inden for et bredt felt samt erhverve sig grundlag for videreuddannel-

se.”

4.2. Signalement af praktikken

Formålet med uddannelsen og dermed også med praktikken er således både at skabe

forudsætninger for varetagelse af pædagogisk arbejde og grundlag for videreuddannel-

se. Dette uddybes i Uddannelsesbekendtgørelsens Signalement af praktikken (Bilag 7),

hvori det hedder:

”Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at til-

vejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse

og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikud-

dannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to

forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i

samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse.

Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systema-

tisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem

pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør ram-

men for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den stude-

rendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og profes-

sionens brugergrupper.”

Den studerende skal med andre ord tilegne sig såvel indsigt og viden som færdigheder

og kunnen rettet mod den pædagogiske profession.

Det betyder, at den studerende både skal udforske praksis med henblik på at forstå

praksis og lære sig praksis med henblik på at kunne agere og handle i praksis. Dette

sker dog ikke som to adskilte og isolerede processer, men tværtimod som en integreret

bevægelse, hvor grundlaget for den studerendes videnskabende læreproces er delta-

gelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion.

1 Praktikstederne er kategoriseret i følgende institutionstyper:

- Det almenpædagogiske område: o Dagtilbud for børn (0 – 6 år) o Skole- og fritidstilbud for børn og unge (6 – 18 år)

- Det socialpædagogiske område o Mennesker med funktionsnedsættelser o Mennesker med sociale problemer


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

6

Den studerende skal gennem deltagelse i den daglige pædagogiske praksis forsøge at

lære sig praktikstedets handlemåder. Heri ligger en understregning af, at læreprocessen

i praktikken forudsætter den studerendes egen aktive deltagelse i arbejdet. Det er altså

ikke tilstrækkeligt kun at observere eller iagttage andres praksis – den studerende skal

selv gennem egne handlinger og refleksioner herover erfare, hvad pædagogisk arbejde

er.

Pædagoguddannelsen Sydhavn ser dette som et helt grundlæggende læringsaspekt i

forhold til at betragte praktikken som et selvstændigt læringsrum med særlige mulighe-

der og vilkår for læring. Igennem deltagelsen opnår den studerende en kropsliggjort

indsigt og erfaring, som kan skabe grundlag for og kvalificere den studerendes spørgs-

mål og refleksioner.

Netop refleksion er afgørende for, at den studerendes handlinger, sansninger og erfa-

ringer kan blive til eksplicit viden og erkendelse. Den studerende må, gennem refleksi-

on og teoretiske overvejelser, skabe den fornødne analytiske distance til praksis, med

henblik på at reflektere over både egne og andres handlinger og omstændighederne

herfor.

Den studerendes deltagelse i praksis må med andres ord gøres til genstand for en sy-

stematisk erfaringsopsamling, hvor den studerendes ’kunnen’ gennem både mundt-

lig og skriftlig italesættelse og begrebsliggørelse kan transformeres til ’viden’. Igennem

denne proces, hvor uddannelsens fag og faglige elementer bidrager til at skabe forud-

sætninger for teoretisk analyse og kritisk refleksion, kvalificeres praktikken som øvel-

sesrum og undersøgelsesfelt.

Herigennem kan praktikken og undervisningen på uddannelsesstedet gennem et gensi-

digt supplerende og udviklende samspil bidrage til at kvalificere og udvikle den stude-

rendes professionsrettede læring og videnskabelse begge steder.

De uddannelsesmæssige krav og forventninger til den studerende stiger gradvist gen-

nem de tre praktikperioder. Herom hedder det videre i bekendtgørelsens signalement af

praktikken (Bilag 7):

”Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression,

der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbej-

des kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomheds-

felt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1.

praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relati-

on, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2.

praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædago-

giske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces.”

Progressionen relaterer sig dermed til de centrale kundskabs- og færdighedsområder

for praktikken og konkretiseres i de faglige kompetencemål.

4.3. Linjefag og praktik

I praktikuddannelsen indgår linjefag som et element i alle tre praktikperioder. Ifølge

Uddannelsesbekendtgørelsen skal det valgte linjefag, sundhed, krop og bevægelse, ud-

tryk, musik og drama eller værksted, natur og teknik, tilrettelægges således, at det og-

så har sammenhæng med praktikuddannelsen (§ 9, stk. 2).

For at synliggøre denne sammenhæng har vi på Pædagoguddannelsen Sydhavn udvalgt

relevante faglige kompetencemål fra linjefagene (fremhævet med kursiv) og udfoldet

dem i forhold til de tre praktikperioder:

1. praktikperiode

o Kendskab til linjefagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentia-

le i forhold til sig selv, brugerne og den pædagogiske praksis, dvs.:


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

7

Få øje på, beskrive og reflektere over, hvordan det valgte linjefag kan

være med til at ’farve’ den studerendes egen tilgang til og forståelse af

det pædagogiske samspil

Få øje på, beskrive og reflektere over de muligheder, som linjefaget kan

give i forhold til praktikstedets brugere

Få øje på, beskrive og reflektere over det valgte linjefag i relation til

praktikstedets pædagogiske praksis

Gennem deltagelse i det daglige, pædagogiske arbejde med både spontant opståede

og planlagte pædagogiske processer, der er udviklende, lærende og stimulerende

for brugernes liv og velfærd, er målet, at den studerende bliver i stand til at identifi-

cere og forstå det valgte linjefag som et særligt perspektiv i relation til sig selv,

brugerne og den pædagogiske praksis.

Linjefaget medtænkes ved udarbejdelsen af læringsmål. Det er ikke et krav, at der

formuleres selvstændige linjefaglige mål, men linjefaget skal inddrages som per-

spektiv i et eller flere læringsmål.

I praktikdokumentet dokumenteres den studerendes beskrivelser, refleksioner og

overvejelser i forbindelse linjefaget.

2. praktikperiode

o Anvende og udvikle linjefaglige processer, dvs.:

Anvende det valgte linjefag i samspillet med brugerne og i en pædago-

gisk begrundet sammenhæng

Begrunde det valgte linjefags betydning for brugerne og den pædagogi-

ske praksis

Gennem planlægning, gennemførelse, dokumentation og evaluering af pædagogi-

ske processer, der fremmer brugernes selvbevidsthed og glæde ved at udtrykke og

udfolde sig, er målet, at den studerende bliver i stand til at omsætte sin linjefaglige

forståelse og indsigt til konkret pædagogisk handling.

Linjefaget medtænkes ved udarbejdelsen af læringsmål. Det er ikke et krav, at der

formuleres selvstændige linjefaglige mål, men linjefaget skal inddrages som per-

spektiv og metode i et eller flere læringsmål.

I praktikdokumentet dokumenteres den studerendes beskrivelser, refleksioner og

overvejelser i forbindelse hermed.

3. praktikperiode

o Forstå skabende processers betydning for menneskers liv og udviklingsmulighe-

der, dvs.:

Tilrettelægge linjefaglige forløb under hensyn til brugeres forskellige for-

udsætninger

Begrunde og udfolde linjefagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kul-

turelle potentiale for brugerne, dvs.:

- Gennem planlægning, gennemførelse, dokumentation og evaluering af pædagogiske

processer, der fremmer brugernes liv og udviklingsmuligheder, er målet, at den stude-

rende bliver i stand til at anvende sit linjefag i relation til en valgt målgruppe og per-

spektivere det i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutio-

nelle og personlige betingelser.


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

8

Linjefaget medtænkes ved udarbejdelsen af læringsmål. Det er ikke et krav, at der for-

muleres selvstændige linjefaglige mål, men linjefaget skal inddrages som perspektiv og

metode i et eller flere læringsmål.

I overensstemmelse med kravet om en læringsmæssig progression igennem de tre

praktikperioder stiger også kravene til en studerendes linjefaglige kompetencer. Fra i

første praktikperiode at få øje på og kendskab til linjefaget i relation til sig selv, bruger-

ne og pædagogisk praksis, over i anden praktikperiode at anvende og udvikle denne

forståelse i konkret pædagogisk handling til i tredje praktikperiode både at tilrettelægge

linjefaglige forløb og forstå skabende processers betydning for menneskers liv og udvik-

lingsmuligheder.

Linjefaget skal ikke ses som et isoleret element i praktikken, men tværtimod som en in-

tegreret del af praktikkens mål og indhold, som gennemgås i det følgende afsnit.

4.4. Centrale kundskabs- og færdighedsområder

De centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’er) beskriver indholdet i praktik-

ken. De angiver således de områder og forhold, elementer og aspekter, som den stude-

rende som minimum skal have viden om, indsigt i og konkrete færdigheder inden for.

CKF’erne er med andre ord praktikkens HVAD.

For de tre praktikperioder er der både nogle generelle CKF’er, som gælder for alle tre

perioder og nogle specifikke, som gælder de enkelte perioder.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for alle tre praktikperioder:

a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og

pædagogiske praksis.

b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis

c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og

læring

d) Etik, værdier og menneskesyn

e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på doku-

mentation og udvikling af pædagogisk praksis

4.5. Faglige kompetencemål

De faglige kompetencemål angiver, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer, den

studerende skal tilegne sig og udvikle gennem praktikforløbet. De beskriver således,

hvad den studerende skal kunne ved afslutningen af praktikperioden. Men samtidig an-

giver de også, hvordan den studerende skal opnå dette, det vil sige hvilken metode den

studerende skal anvende for at indfri de faglige kompetencemål og de centrale kund-

skabs- og færdighedsområder. De faglige kompetencemål kan derfor beskrives som

praktikkens HVAD og HVORDAN.

Tilsammen angiver CKF’erne og de faglige kompetencemål dermed progressionen i de

læringsmæssige krav og forventninger til den studerende gennem de tre praktikperio-

der.

4.6. Første praktikperiode – den pædagogiske relation

I 1. praktikperiode er der fokus på kernebegrebet i pædagogisk virksomhed - relatio-

nen. Hensigten er at skærpe den studerendes opmærksomhed på, hvad der særligt

kendetegner den pædagogiske relation og på, hvilken indflydelse egne handlinger har

på samspillet. Samtidig fokuseres på det at få øje på sig selv som studerende i praktik-

ken.


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

9

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces

b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder

egen indflydelse og betydning for relationen

c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer

d) Magt og etik i relationer

Faglige kompetencemål

Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan

a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis,

b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relati-

oner,

c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer,

d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis,

e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og

f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale

færdigheder

4.7. Anden praktikperiode – den pædagogiske institution

I 2. praktikperiode er der fokus på pædagogisk praksis som institution. Pædagogisk ar-

bejde foregår i overvejende grad inden for institutioner. Det kan forstås helt konkret

som de fysiske rammer, bygninger, arkitektur og indretning. Men det kan også forstås

mere overordnet som det forhold, at pasning, omsorg og opdragelse er et offentligt og

samfundsmæssigt anliggende, som er bestemt af og underlagt nogle samfundsmæssige

rammer og vilkår2. Hensigten er at skærpe den studerendes opmærksomhed på de in-

stitutionelle betingelsers betydning for (egen) pædagogisk praksis og på, hvordan pæ-

dagogen kan være med til at skabe rum for brugernes trivsel, udvikling og læring inden

for disse institutionelle rammer.


a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende

b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling

c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i ly-

set af de samfundsmæssige og kulturelle vilkår

d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse

e) Internt og eksternt samarbejde

f) Magt og etik i den institutionelle ramme



a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogi-

ske arbejde,

2 Andersen, Peter Ø. (1995). Pædagogens praksis, s. 151


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

10

b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser,

c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere af pædagogiske processer,

d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og

e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets

praksis

4.8. Tredje praktikperiode – den pædagogiske profession

I 3. praktikperiode er der fokus på det pædagogiske arbejde som profession. Begrebet

profession kan betyde en særlig kategori af erhverv, som bygger på en længerevarende

uddannelse, har en særlig anerkendelse i samfundet i forhold til bestemte arbejdsfunk-

tioner og er ledet af en særlig faglig etik. Professionsbegrebet knytter således an til fa-

gets uddannelses- og vidensgrundlag, til fagets arbejdsopgaver og -funktioner og til

den faglige tradition og etik 3. Hensigten er, at den studerende bliver bevidst om og ud-

vikler sin faglige identitet og professionsbevidsthed som grundlag for professionel hand-

ling.

Specialisering

Som et centralt element i 3. praktikperiode ligger desuden specialiseringen. Ifølge Ud-

dannelsesbekendtgørelsens § 4 skal den studerende således gennem specialiseringen

opnå fordybelse inden for specifikke dele af professionsområdet, samtidig med at tileg-

net viden og tilegnede metoder i specialiseringen skal kunne anvendes i forhold til an-

dre dele af professionsområdet.

Med professionstilgangen understreges det, at den valgte specialisering er et integreret

element i praktikperioden. De centrale kundskabs- og færdighedsområder og de faglige

kompetencemål for praktikperioden og for den valgte målgruppe (se Uddannelsesbe-

kendtgørelsens Bilag 8) skal således ikke ses som to separate parallelforløb, men

tværtimod som integrerede elementer, der afspejler forskellige aspekter ved pædago-

gisk praksis og kundskab.


a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt

b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder

c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det vi-

denskabelige grundlag og videnskabelige metoder

d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professi-

onens historiske og kulturelle udvikling

e) Professionsbevidsthed og -identitet

f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opga-

ver



a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pæ-

dagogiske profession,

b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov,

3 Laursen, Moos, Olesen og Weber (2005). Professionalisering – en grundbog, s. 10


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

11

c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere

grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt,

d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund

af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og

e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handle-

grundlag og udvikling

5. Samarbejdet mellem den studerende, praktikstedet og uddannelsesinstitutionen

En vigtig forudsætning for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperio-

derne er et tæt og godt samarbejde mellem den studerende, praktikstedet og uddannel-

sesinstitutionen. Det er væsentligt, at samarbejdet præges af ligeværdighed og dermed

gensidig respekt for den opgave, som hver af parterne skal løse.

Samspillet sker inden for de rammer, som sættes af Uddannelsesbekendtgørelsen (inkl. bi-

lag 7 om praktikken og for 3. praktikperiode også bilag 8 om specialiseringen), uddannel-

sesstedets studieordning og den konkrete udmøntning heraf, praktikhåndbogen.

I det følgende beskrives henholdsvis den studerendes, praktikstedets og uddannelsesste-

dets opgaver og ansvar. Da de fleste af disse opgaver og ansvarsområder involverer alle

tre parter, beskrives de ofte flere steder, men med forskellig vægtning og perspektiv. Der

vil i teksten være henvisninger til det punkt, hvor opgaven eller området beskrives mest

udførligt.

5.1. Den studerendes opgaver og ansvar

Uddannelsesbekendtgørelsen sætter den overordnede ramme for den studerendes opgaver

og ansvarsområder. I Pædagoguddannelsen Sydhavns studieordning og praktikhåndbog

uddybes og konkretiseres disse opgaver ligesom vores særlige krav og forventninger be-

skrives. Det drejer sig om følgende områder:

A. Forbesøg

B. Praktikdokument

C. Læringsmål

D. Feltdagbog

E. Praktikopgave

F. Selvevaluering

A. Forbesøg på praktikstedet

Når praktikpladserne er fordelt, tager den studerende på et forbesøg på praktikstedet.

Formålet med besøget er:

- at den studerende mødes med sin kommende praktikvejleder og institutionens

brugere og personale

- at den studerende og praktikvejlederen drøfter rollen som studerende og de

gensidige forventninger i forbindelse hermed

- at den studerende stiller spørgsmål til brug for udarbejdelse af sine læringsmål


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

12

- at den studerende og praktikvejlederen drøfter og indgår aftaler om arbejdsti-

der og funktionsområder, herunder orientering og aftaler om ferie, vagter, mø-

detider, transport og særlige personlige forhold

Den studerende kontakter i forvejen praktikstedet inden for en fastlagt tidsramme om

tidspunkt for besøget.

B. Praktikdokument

Den studerende skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens § 15 udarbejde et praktikdoku-

ment. Praktikdokumentet er et læringsorienteret arbejdsredskab til systematisk erfarings-

opsamling, der anvendes i samspillet mellem den studerende, praktikstedet og uddannel-

sesstedet som grundlag for fælles refleksioner, analyser, tolkninger og evalueringer i prak-

tikvejledningen og undervisningen.

I samspillet mellem den studerende og praktikstedet anvendes praktikdokumentet:

o som udgangspunkt for praktikvejledningen, hvor eksempler fra praktikdo-

kumentet kan danne grundlag for vejledning, refleksion og læring (jf. § 15,

stk. 3).

o som grundlag for praktikvejlederens udarbejdelse af midtvejsudtalelsen og

den afsluttende indstilling (jf. § 14, stk. 3 og § 22)

I samspillet mellem den studerende og uddannelsesstedet anvendes praktikdoku-

mentet:

o i forbindelse med studiedage, hvor eksempler fra praktikdokumentet kan

bringes med til undervisningen og danne udgangspunkt for refleksioner og

læring.

o i forbindelse med praktikopgaven, hvor beskrivelser og refleksioner danner

grundlag for udarbejdelsen problemformulering, analyse og diskussion

o i forbindelse med praktikbearbejdningen, hvor uddrag af praktikdokumentet

anvendes som grundlag for bearbejdningen af linjefaget i praktikken

o senere i studiet, hvor praktikdokumentet kan give inspiration til mulige pro-

blemstillinger i forbindelse med projektarbejde.

Formål

Formålet med praktikdokumentet er således både at støtte den studerendes refleksion og

læreproces og at evaluere og dokumentere den studerendes uddannelsesmæssige udbytte

af praktikperioden. Praktikdokumentet skal således understøtte, kvalificere og dokumente-

re den studerendes arbejde med læringsmålene for praktikperioden både før, under og ef-

ter de enkelte praktikperioder.

Indhold

Praktikdokumentet skal indeholde følgende elementer:

1. Forberedelse til praktikken

Den studerendes begrundede forventninger

o til praktikstedet

o til sig selv

o til sit læringsmæssige udbytte


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

13

Eventuelle spørgsmål til praktikstedet vedr.:

o praktikstedets brugergruppe

o praktikstedets pædagogiske opgave

o organisatoriske forhold

Overvejelser over den kommende praktikperiode og dens sammenhæng

med uddannelsen

o Spørgsmål, temaer eller dilemmaer fra tidligere moduler

Den studerendes øvrige forberedelse til den kommende praktikperiode

o relevant litteratur

o øvrigt materiale fra uddannelsesstedet, som har relevans for prak-

tikperioden

2. Dokumentation og analyse af arbejdet med læringsmålene

Beskrivelse, dokumentation, analyse og refleksioner over den studerendes

arbejde med læringsmålene.

Disse beskrivelser, analyser og refleksioner vil ofte være uddrag og bearbej-

dede resuméer fra feltdagbogen.

3. Dokumentation og analyse af arbejdet med linjefaget i praktikken

Beskrivelse, refleksioner og overvejelser over, på hvilken måde den stu-

derende arbejder med sit linjefag i praktikken

Ved praktikperiodens afslutning afleveres fem sider fra praktikdokumen-

tet med beskrivelser, refleksioner og overvejelser over arbejdet med lin-

jefaglige processer.

Disse beskrivelser, analyser og refleksioner vil ofte være uddrag og bearbej-

dede resuméer fra feltdagbogen.

Derudover kan praktikdokumentet indeholde:

o Praktikkalender

Praktikperiodens tilrettelæggelse – justeres løbende

Tidsplan for arbejdet med læringsmålene

o Materiale fra praktikvejledningen

Plan for vejledningstimerne

Dagordener og referater fra vejledningstimerne

Anvendelse og udformning

Udarbejdelsen af praktikdokumentet påbegyndes før praktikstart i forbindelse med praktik-

forberedelsen på uddannelsesstedet (jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 16). Her reflekte-

rer den studerende over egne personlige og faglige forudsætninger og forventninger til sig

selv, praktikstedet og sit kommende praktikforløb.

Undervejs i praktikperioden anvendes praktikdokumentet både til refleksion over arbejdet

med læringsmålene og til at dokumentere dette arbejde. Vedligeholdelsen af praktikdoku-

mentet sker i samarbejde med praktikstedet, bl.a. i forbindelse med vejledningstimerne,

hvor elementer fra dokumentet kan bruges som afsæt for fælles drøftelser og refleksioner.


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

14

Praktikdokumentet danner grundlag såvel for praktikstedets midtvejsudtalelse og den stu-

derendes midtvejsevaluering som for praktikstedets afsluttende indstilling og den stude-

rendes skriftlige selvevaluering.

Efter praktikperioden anvendes praktikdokumentet i forbindelse med praktikbearbejdnin-

gen til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikken.

Praktikdokumentet kan udformes på mange forskellige måder og kan indeholde mange

forskellige former for dokumentation, lige fra tekst og billeder til lydoptagelser og manuel-

le produkter. Dokumentet kan både være i ”fysisk form” som et ringbind med de elemen-

ter, som skal være tilgængelige for andre. Og det kan være et elektronisk dokument,

hvorfra tekster kan udskrives, når der er brug for det som grundlag for vejledning, under-

visning på studiedage og praktikbearbejdning samt praktikvurdering og evaluering af læ-

ringsmålene.

C. Læringsmål

Den studerende skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsen ved hver praktikperiodes begyn-

delse udarbejde konkrete læringsmål for praktikperioden (§ 15, stk. 2). Målene skal udar-

bejdes med udgangspunkt i praktikstedsbeskrivelsen, praktikdokumentet samt uddannel-

sesbekendtgørelsen, herunder bilag 7 (for 3. praktikperiode tillige bilag 8).

Før praktikken udarbejder den studerende foreløbige læringsmål i forbindelse med praktik-

forberedelsen på uddannelsesstedet. De foreløbige læringsmål er den studerendes udspil

til, i samarbejde med praktikstedet, at opstille de endelige læringsmål inden for de første

tre uger af praktikperioden. Læringsmålene indskrives i en matrix, som samtidig fungerer

som dokument for praktikvejlederens midtvejsudtalelse (se bilag 2).

Læringsmålene skal som minimum omfatte:

a. Uddannelsens mål og indholdsmæssige krav, som de formuleres i:

Uddannelsesbekendtgørelsen, herunder Bilag 7:

o De centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF), både de, som er fæl-

les for de tre praktikperioder og de, som specifikt gælder for den enkelte

praktikperiode

o De faglige kompetencemål for de enkelte praktikperioder4

Pædagoguddannelsen Sydhavns praktikhåndbog, herunder pkt. 4,3 om linjefag og

praktik

b. Praktikstedets konkretisering af CKF’erne og de faglige kompetencemål, som

de formuleres i:

Praktikstedets uddannelsesplan for de tre praktikperioder

c. Den studerendes egne forudsætninger og forventninger, som den studerende

har formuleret det i:

Praktikdokumentet

For at gøre målene så konkrete og målbare som muligt, formuleres hvert enkelt mål ud fra

en konkretisering af følgende tre niveauer:

4 Kompetencemålene kan evt. også inddrages i forbindelse med, HVORDAN du vil nå dine mål, dvs. som metode.


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

15

HVAD er målet, dvs. hvad er det, den studerende gerne vil vide noget om, lære, udvikle,

kunne?

HVORFOR vil den studerende lære, kunne eller udvikle netop det, dvs. en begrundelse,

både faglig og personlig, for de enkelte mål?

HVORDAN vil den studerende opnå sine mål, dvs. hvilke metoder vil den studerende an-

vende for at tilegne sig den viden, udvikle de færdigheder, lære at …? Metoderne skal ind-

drage/omfatte de tre læringsaspekter, deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og re-

fleksion, som er praktikkens didaktiske grundlag.

Læringsmålene skal godkendes af både praktiksted og uddannelsessted senest tre uger ef-

ter praktikstart. Læringsmålene danner grundlag for praktikstedets midtvejsudtalelse og

afsluttende indstilling samt for den studerendes selvevaluering. Ligeledes danner lærings-

målene grundlag for uddannelsesstedets endelige vurdering af praktikperioden.

Godkendelsen af læringsmålene sker i forbindelse med et målfastlæggelsesmøde.

Målfastlæggelsesmødet afholdes på Pædagoguddannelsen Sydhavn inden for de første tre

uger af praktikperioden. Mødet tilrettelægges som individuelle samtaler eller i mindre

grupper med deltagelse af den studerende, praktikvejlederen og den praktikansvarlige læ-

rer.

Den studerende indsender sine læringsmål til uddannelsesstedet to dage før målfastlæg-

gelsesmødet.

D. Feltdagbog

På Pædagoguddannelsen Sydhavn skal den studerende skrive feltdagbog i sin praktik med

henblik på at styrke sin analyse af og refleksion over egen og pædagogisk praksis. Bag

dette krav ligger den læringsmæssige forståelse, at læring i praksis forudsætter den stu-

derendes refleksion over egne og andres handlinger. Denne refleksion stimuleres og kvali-

ficeres gennem begrebsliggørelse og skriftlighed, hvor skrivningen giver mental og kogni-

tiv afstand til hverdagens handletvang. Man kan sige, at dagbogen fungerer som en tavs

refleksionspartner, et spejl i forhold til egen praksis, hvor den studerende så at sige for-

længer sin tankeproces og dermed åbner for nye og dybere erkendelser. Samtidig har felt-

dagbogen en værdi i forhold til de studerendes tilegnelse af metoder til indsamling og be-

arbejdning af viden og erfaring. Feltdagbogen er dermed et redskab til den studerendes

læring og videnskabelse i praktikken.

Feltdagbogen er den studerendes personlige arbejdsredskab, men uddrag af og bearbej-

dede resuméer af feltdagbogen indgår i praktikdokumentet og bruges som afsæt for fælles

refleksioner med praktikvejleder i vejledningstimerne og i forbindelse med studiedage på

uddannelsesstedet.

E. Praktikopgave

På Pædagoguddannelsen Sydhavn skal den studerende i alle tre praktikperioder udarbejde

en skriftlig praktikopgave. Formålet hermed er:

- at udvikle og kvalificere den studerendes analytiske og refleksive kompetencer i

relation til egen og pædagogisk praksis

- at udvikle den studerendes teoretiske og metodemæssige forudsætninger for

tilvejebringelse af viden gennem praksis

- at styrke, kvalificere og udvikle den studerendes kompetence i skriftlig kommu-

nikation og formidling.

Opgaven skal indholdsmæssigt tage udgangspunkt i en konkret problemstilling, som ved-

rører samspillet mellem praktikstedets brugere, personale og den studerende selv. Denne


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

16

problemstilling skal behandles gennem refleksioner over praktikstedets og den studeren-

des egen praksis, som den udfolder sig i relation til denne problemstilling. Med udgangs-

punkt i konkrete situationer og eksempler beskrives, analyseres, vurderes og diskuteres

såvel børnenes/brugernes som egne handlinger gennem inddragelse af relevante teorier

og forståelser. Opgaven skal udmunde i en diskussion af begrundede, pædagogiske hand-

leforslag, hvor etiske dilemmaer og perspektiver medreflekteres.

Opgaven skal desuden indeholde/afspejle tematiseringen for den enkelte praktikperiode,

sådan som det fremgår de centrale kundskabs- og færdighedsområder således at hen-

holdsvis relations-, institutions- eller professionsaspektet indgår i opgaven.

I opgaven skal valg af problemstilling begrundes ud fra såvel personlig motivation, som

faglig relevans og aktualitet, ligesom valg af teorigrundlag og undersøgelses-metode(r)

skal beskrives og begrundes.

Opgaven omfang er max. 10 sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste.

Praktikopgaven afleveres til uddannelsesstedet 2-3 uger før afslutningen af praktikperio-

den – den endelige dato oplyses i forbindelse med den enkelte praktikperiode. Forinden

skal den studerende aflevere praktikopgaven til praktikstedet for at sikre praktikstedet

mulighed for at læse og kommentere opgavens indhold.

Opgaven fremlægges og evalueres i praktikbearbejdningen efter praktikperiodens afslut-

ning og indgår som del af grundlaget for tildelingen af ECTS-point for praktikperioden.

F. Selvevaluering

På Pædagoguddannelsen Sydhavn skal den studerende ved afslutningen af hver praktikpe-

riode udarbejde en skriftlig selvevaluering, hvor den studerende, med afsæt i læringsmå-

lene, evaluerer sin læring og sit uddannelsesmæssige udbytte af praktikperioden. Selveva-

lueringen kan benyttes i forbindelse med praktikstedets afsluttende indstilling og uddan-

nelsesstedets praktikvurdering.

Selvevalueringen indsendes til Pædagoguddannelsen Sydhavn sammen med praktikstedets

afsluttende indstilling tre uger før praktikperiodens afslutning.

5.2 Praktikstedets opgaver og ansvar

Ligesom den studerende har også praktikstedet en række opgaver og ansvarsområder,

som fastlægges i Uddannelsesbekendtgørelsen og uddybes og præciseres her i praktik-

håndbogen. Det drejer sig om følgende områder:

A. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan

B. Godkendelse af læringsmål

C. Praktikvejledning

D. Midtvejs- eller 2/3-udtalelse

E. Afsluttende indstilling

A. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikstedet skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens § 14 udarbejde en praktikstedsbe-

skrivelse, som skal indeholde følgende:

- en beskrivelse af praktikstedet, herunder:

o praktikstedets formål

o karakteristik af praktikstedets brugergruppe


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

17

o beskrivelse af praktikstedets arbejdsmetoder

- en uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med de faglige

kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for praktikken (jf. Ud-

dannelsesbekendtgørelsens bilag 7 og 8), herunder:

o angivelse af relevant litteratur

o beskrivelse af hvilke specialiseringsmuligheder, praktikstedet kan tilbyde

o beskrivelse af, hvordan praktikvejledningen tilrettelægges og organiseres

o beskrivelse af kontakt til og samarbejde med uddannelssesstedet

Praktikstedsbeskrivelsen anvendes af den studerende i forbindelse med udarbejdelsen af

læringsmål (jf. § 15, stk. 2), og indgår desuden i Pædagoguddannelsen Sydhavns praktik-

bank med oversigt over de praktiksteder, som vi samarbejder med.

Praktikpladsforum i Region Hovedstaden har udarbejdet en fælles skabelon (se bilag 3),

som skal anvendes af alle praktiksteder, tilknyttet uddannelsesstederne her i regionen.

Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesstedet, og Pædagogud-

dannelsen Sydhavn inviterer derfor til temadage som ramme for dette samarbejde.

Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen indsendes elektronisk til Pædagoguddan-

nelsen Sydhavn, hvor de lægges ind i en samlet base over praktiksteder på vores intranet.

B. Godkendelse af læringsmål

Praktikstedet skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 2 sammen med uddan-

nelsesinstitutionen godkende den studerendes læringsmål senest tre uger efter praktikperi-

odens begyndelse. De første tre uger af praktikperioden støtter praktikstedet derfor den

studerende i udarbejdelsen af sine læringsmål.





rer fra Pædagoguddannelsen Sydhavn.

Formålet med mødet er at skabe sammenhæng i læringsmålene mellem uddannelsens mål

og indholdsmæssige krav, dvs. de centrale kundskabs- og færdighedsområder og de faglige

kompetencemål, de konkrete muligheder på praktikstedet og den studerendes egne inte-

resser, forudsætninger og forventninger.

Det er praktikvejlederens opgave at sikre, at den studerendes læringsmål er formuleret in-

den for de rammer og muligheder, som praktikstedet kan tilbyde.

Ved afslutningen af mødet godkendes læringsmålene (se bilag 4). Hvis målene ikke kan

godkendes, aftales et nyt tidspunkt for aflevering og godkendelse af de reviderede læ-

ringsmål inden for fristen af de tre uger fra praktikstart.

C. Praktikvejledning

Praktikstedet har ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2 ansvar for, at den stu-

derende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål for

perioden. Af praktikstedsbeskrivelsen skal det fremgå, hvorledes praktikvejledningen er or-

ganiseret. Pædagoguddannelsen Sydhavn lægger vægt på, at vejledningstimerne tilrette-

lægges kontinuerligt gennem hele perioden.


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

18

Formålet med vejledningen er at kvalificere den studerendes læring i praktikken, og prak-

tikvejlederens opgave er således at støtte den studerendes refleksions- og læreproces. Den

indholdsmæssige ramme for vejledningstimerne er den studerendes læringsmål, som gen-

nem hele praktikperioden vil være fast punkt på dagsordenen. Udgangspunktet for vejled-

ningen er praktikdokumentet med den studerendes indsamlede materiale med beskrivelser

af og refleksioner over egen og praktikstedets daglige pædagogiske praksis (jf. § 15, stk.

3). Hermed bliver praktikdokumentet grundlag for dialog og supervision.

Ud over disse formelt fastsatte opgaver og ansvarsområder, har praktikvejlederen en ræk-

ke særlige opgaver og funktioner med henblik på at støtte den studerendes lærings- og

uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Det drejer sig bl.a. om:

o at introducere den studerende til praktikstedets brugere og personale og til de dag-

lige arbejdsformer og rutiner, og hermed støtte den studerendes integration i insti-

tutionens praksisfællesskab

o at støtte den studerendes refleksion over og analyse af egen og praktikstedets pæ-

dagogiske praksis, dvs. fungere som spejl for den studerendes læring

o at give og modtage kritik og hjælpe den studerende til at se tingene fra andre per-

spektiver og synsvinkler

o at rådgive den studerende i konkrete, pædagogiske spørgsmål

o at vejlede den studerende i forhold til planlægning af praktikperioden og af pæda-

gogiske forløb og processer

o at inspirere og ”smitte” den studerende med eget engagement og egen faglighed

o at støtte og anerkende den studerendes selvstændige udspil og initiativer

o at være omsorgsfuld og nærværende i forhold til den studerendes ophold på prak-

tikstedet

o at vurdere og bedømme den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktik-

perioden5.

D. Midtvejs- eller 2/3-udtalelse

Ifølge Uddannelsesbekendtgørelsen § 14, stk. 3 skal praktikstedet, senest når 2/3 af prak-

tikperioden er forløbet, efter drøftelse med seminariet og den studerende, udtale sig om,

hvordan den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål i resten af perioden.

I 1. praktikperiode formulerer praktikstedet denne udtalelse skriftligt som kommentarer i

skemaet med den studerendes godkendte læringsmål. Af disse kommentarer skal det såle-

des tydeligt fremgå, på hvilken måde den studerende kan arbejde med sine læringsmål

med henblik på at få dem indfriet og praktikperioden godkendt. Da hensigten med udtalel-

sen er at give den studerende mulighed for at nå at arbejde med de læringsmål, som end-

nu ikke er opfyldt, indsendes udtalelsen til uddannelsesstedet midtvejs perioden, da 1.

praktikperiode er relativt kort. Sammen med udtalelsen indsendes Skema til midtvejsudta-

lelse (se bilag 5).

I 2. og 3. praktikperiode afholder praktikstedet et møde med deltagelse af den studerende

og den praktikansvarlige lærer fra Pædagoguddannelsen Sydhavn senest når 2/3 af prak-

tikperioden er forløbet.

Formålet med mødet er, at praktikstedet skal udtale sig om, hvordan den studerende kan

opfylde de konkrete læringsmål i resten af praktikperioden. Udtalelsen formuleres skriftligt

som kommentarer i skemaet med den studerendes godkendte læringsmål og indsendes ef-

ter mødet til uddannelsesstedet sammen med Skema til midtvejsudtalelse (se bilag 5).

5 Jensen, Poulsen og Østergaard: Praktikvejledning i pædagoguddannelsen – vejledningsprofiler og vejledningsrum.


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

19

E. Afsluttende indstilling

Senest tre uger før afslutningen af praktikperioden skal praktikstedet ifølge Uddannelses-

bekendtgørelsens § 22 afgive en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesstedet om,

hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperioden i forhold til læ-

ringsmålene kan godkendes. Praktikdokumentet skal inddrages i indstillingen, som formu-

leres som en udtalelse, hvor den studerendes uddannelsesmæssige udbytte i forhold til læ-

ringsmålene vurderes. Grundlaget for praktikvurderingen er således de mål, som blev fast-

lagt ved praktikperiodens start, og det, der skal vurderes, er, om den studerende har ind-

friet disse mål. Da det læringsmæssige grundlag i praktikken er den studerendes deltagel-

se, systematiske erfaringsopsamling og refleksion, vil det uddannelsesmæssige udbytte af

de opstillede læringsmål skulle vurderes i forhold hertil.

Udtalelsen skal munde ud i Indstilling til Godkendelse eller Indstilling til Betænkelig

ved godkendelse.

Udtalelsen indsendes til Pædagoguddannelsen Sydhavn sammen med Skema til afsluttende

indstilling (se bilag 6) og inddrages i den løbende vejledning af den studerende.

(Se procedure for den endelige praktikvurdering under punkt 5.3, E).

5.3 Uddannelsesinstitutionens opgaver og ansvar

Også uddannelsesinstitutionens overordnede opgaver og ansvarsområder er fastlagt i Ud-

dannelsesbekendtgørelsen og uddybes og konkretiseres i det følgende:

A. Fordeling af praktikpladser

B. Praktikforberedelse

C. Godkendelse af læringsmål

D. Studiedage

E. 2/3-møde

F. Praktikvurdering

G. Praktikbearbejdning

A. Fordeling af praktikpladser

Praktikpladserne tildeles Pædagoguddannelsen Sydhavn via Region Hovedstadens praktik-

pladssekretariat, hvorefter praktikkoordinatorerne fordeler pladserne mellem de enkelte

uddannelsessteder i regionen. Uddannelsesstederne har ikke indflydelse på, hvilke praktik-

institutioner, der tildeles og er forpligtet på at benytte de pladser, der anvises. Ligeledes er

praktikstederne forpligtet på at modtage de studerende, de får tilbudt. Det er ikke tilladt

for uddannelsesstederne eller de studerende selv at finde praktikpladser.

Arbejdsgangen forud for hver praktikperiode er følgende:

1. Uddannelsesstederne meddeler to gange årligt behovet for praktikpladser til sekretaria-

tet for Hovedstadsregionens Praktikpladsforum.

2. Praktikpladssekretariatet tilvejebringer via kommunerne en pulje af praktiksteder sva-

rende til det indmeldte behov. Den samlede oversigt over praktikpladser tilgår de 11

seminarier.

3. Praktikkoordinatorerne mødes og fordeler praktikstederne imellem sig.

4. Det enkelte uddannelsessted fordeler praktikstederne til studerende.


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

20

5. Uddannelsesstedet udsender uddannelsesaftaler til praktikstederne med navn(e) på stu-

derende for den kommende praktikperiode, samt datoer for studiedage.

6. Den studerende bliver bedt om at træffe aftale om forbesøg på praktikstedet.

På Pædagoguddannelsen Sydhavn fordeles praktikpladserne blandt de studerende efter

ensartede regler, der er vedtaget af vores fællesråd.

Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal det tilstræbes, at den enkelte studerende gennem

praktikperioderne opnår et bredt kendskab til den pædagogiske praksis (§ 13, stk. 4). For

at sikre denne bredde følger fordelingen af praktikpladser følgende principper:

- mindst en af de to første praktikperioder gennemføres ved et praktiksted, hvis

virksomhed retter sig mod børn, unge eller voksne i almindelighed

- de to første praktikperioder gennemføres ved forskellige typer af praktiksteder

- ved den tredje praktikperiode tilstræbes det, at den studerendes ønske om spe-

cialisering så vidt muligt opfyldes blandt de tildelte praktikpladser

Med udgangspunkt i disse principper udarbejder Pædagoguddannelsen Sydhavn en konkret

fordelingsprocedure for de tre praktikperioder under hensyntagen til det konkrete antal til-

delte pladser.

Information om praktikstederne

Pædagoguddannelsen Sydhavn opretter en praktikbank på intranettet med oversigt over de

praktiksteder, som vi samarbejder med. Praktikbanken vil være opdelt i institutionstyper

og indeholde links til praktikstedsbeskrivelser og uddannelsesplaner på praktikstedernes

hjemmesider.

B. Praktikforberedelse

Før hver praktikperiode er der 1-2 ugers praktikforberedelse på uddannelsesstedet, hvor de

studerende præsenteres for praktikperiodens mål og centrale kundskabs- og færdigheds-

områder (jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 16). Desuden introduceres de studerende til

praktikken som øvelsesrum og undersøgelsesfelt og til de særlige lærings- og videnskabs-

teoretiske forståelser og metoder, der knytter sig til læring i og undersøgelse af praksis.

Endvidere vejleder uddannelsesstedet de studerende i udarbejdelsen af praktikdokumentet

samt i opstilling af konkrete læringsmål for perioden.

Studiegrupper

I forbindelse med forberedelsen til praktikperioderne danner de studerende studiegrupper.

Disse grupper skal under praktikken arbejde med faglige spørgsmål og være ”bagland” for

den enkelte studerende. Grupperne kan dannes ud fra faglige, geografiske eller instituti-

onstypiske kriterier.

Tavshedspligt og magtanvendelse

Før den første praktikperiode skal de studerende desuden have undervisning i lovgivningen

om tavshedspligt og magtanvendelse samt de etiske overvejelser i forbindelse hermed.

C. Godkendelse af læringsmål

Uddannelsesinstitutionen skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 2 sammen

med praktikstedet godkende den studerendes læringsmål senest tre uger efter praktikperi-

odens begyndelse.



2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

21




rer fra Pædagoguddannelsen Sydhavn.

Formålet med mødet er at skabe sammenhæng i læringsmålene mellem uddannelsens mål

og indholdsmæssige krav, dvs. de centrale kundskabs- og færdighedsområder og de faglige

kompetencemål, de konkrete muligheder på praktikstedet og den studerendes egne inte-

resser, forudsætninger og forventninger.

Det er praktikvejlederens opgave at sikre, at den studerendes læringsmål er formuleret in-

den for de rammer og muligheder, som praktikstedet kan tilbyde.

Ved afslutningen af mødet godkendes læringsmålene (se bilag 4). Hvis målene ikke kan

godkendes, aftales et nyt tidspunkt for aflevering og godkendelse af de reviderede læ-

ringsmål inden for fristen af de tre uger fra praktikstart.

D. Studiedage

Uddannelsesinstitutionen indkalder ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2 og 3

de studerende til henholdsvis fem studiedage (1. praktikperiode) og ti studiedage (2. og 3.

praktikperiode) på uddannelsesinstitutionen med henblik på undervisning og vejledning i

forhold til den aktuelle praktikperiode. Praktikstederne informeres om studiedagenes place-

ring i uddannelsesaftalen, som sendes til praktikstederne forud for praktikperioden.

Undervisningen tager udgangspunkt i praktikperiodens faglige kompetencemål og de cen-

trale kundskabs- og færdighedsområder og inddrager de studerendes erfaringer og materi-

ale fra praktikdokumentet (§ 16, stk. 2). Formålet er at kvalificere de studerendes refleksi-

oner over og analyse af egne og praktikstedets pædagogiske praksis og betingelserne her-

for.

Ligeledes vil introduktion til praktikopgavens form og indhold, samt vejledning i forhold til

valg af problemstilling, litteratur og -metodevalg være placeret i forbindelse med studieda-

gene.

E. 2/3-møde

Ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3 skal praktikstedet, senest når 2/3 af prak-

tikperioden er forløbet og efter en drøftelse med uddannelsesinstitutionen og den stude-

rende, afgive en udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde læringsmålene for pe-

rioden.

I 2. og 3. praktikperiode finder denne drøftelse sted ved et møde på praktikstedet med del-

tagelse af den studerende, praktikvejlederen og den praktikansvarlige lærer fra uddannel-

sesinstitutionen.

Formålet med mødet er, at praktikstedet skal udtale sig om, hvordan den studerende kan

opfylde de konkrete læringsmål i resten af praktikperioden (for en uddybning se desuden

punkt 5.2, D).

Ud over dette planlagte møde på praktikstedet er det ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens

§ 16, stk. 2 uddannelsesstedets opgave, være i kontakt med praktikstedet og den stude-

rende og, hvor det er nødvendigt, at yde vejledning til den studerende og deltage i tilpas-

ninger af praktikforløbet.


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

22

F. Praktikvurdering

Det er uddannelsesinstitutionen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en praktikperiode be-

dømmes Godkendt eller Ikke godkendt. Dette sker efter følgende procedure (jf. Uddannel-

sesbekendtgørelsens § 22):

o Senest tre uger før afslutningen af hver praktikperiode afgiver praktikstedet en

skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvorvidt den stude-

rendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperioden i forhold til læringsmålene

kan godkendes (§ 22). Udtalelsen skal munde ud i Indstilling til Godkendelse el-

ler Indstilling til Betænkelig ved godkendelse.

o Den studerende indsender samtidig sin skriftlige selvevaluering, hvor den studeren-

de, med afsæt i læringsmålene, evaluerer sin læring og sit uddannelsesmæssige

udbytte af praktikperioden. Selvevalueringen kan benyttes i forbindelse med prak-

tikstedets afsluttende indstilling og uddannelsesinstitutionens praktikvurdering (jf.

punkt 5.1, F)

o Såfremt praktikstedet er betænkelige ved at indstille den studerende til godkendel-

se, skal den studerende have mulighed for inden for en frist af en uge skriftligt at

kommentere praktikstedets indstilling (§ 22, stk. 2).

o Uddannelsesinstitutionen afholder derefter et møde mellem den studerende, prak-

tikstedet og den praktikansvarlige lærer. Praktikkoordinator deltager som mødele-

der. På grundlag af samtalen ved mødet, der tager udgangspunkt i praktikstedets

indstilling og den studerendes evt. kommentarer, afgiver praktikstedet og uddan-

nelsesinstitutionen inden for en frist af en uge hver en skriftlig indstilling om, hvor-

vidt praktikperioden kan godkendes. Den studerende skal have mulighed for inden

for en frist af en uge skriftligt at kommentere indstillingerne (§ 22 stk. 2).

o Uddannelsesinstitutionen træffer på grundlag af den eller de afgivne indstillinger og

den studerendes eventuelle kommentarer afgørelse om, hvorvidt praktikperioden

skal bedømmes Godkendt eller Ikke godkendt (§22, stk. 3).

o En studerende, hvis praktikperiode bedømmes til Ikke godkendt, kan ikke fortsætte

på uddannelsens næste trin, men har ret til at gå perioden om én gang (§ 22, stk.

4).

G. Praktikbearbejdning

Med henblik på at kvalificere den studerendes udbytte af praktikken følges hver praktikpe-

riode op af en uges praktikbearbejdning på uddannelsesstedet, hvor de studerendes ople-

velser og erfaringer fra praktikforløbet inddrages i undervisningen (jf. Uddannelsesbe-

kendtgørelsens § 16, stk. 3) og bearbejdes gennem teoretisk analyse og perspektivering.

Herigennem styrkes de studerendes evne til at begrunde og forhold sig etisk og kritisk re-

flekterende til egen og pædagogisk praksis.

Praktikbearbejdningen er således et væsentligt bidrag til de studerendes tilegnelse af viden

om og indsigt i, samt forudsætninger for at redegøre for og vurdere pædagogiske spørgs-

mål og diskutere pædagogiske handlemuligheder.

Bearbejdningen sker bl.a. på grundlag af de studerendes praktikopgaver og med inddragel-

se af praktikdokumentet og praktikudtalelsen og kan munde ud i en opstilling af mulige

emner og problemstillinger for den efterfølgende undervisningsperiode på uddannelsesste-

det.


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

23

7. Øvrige forhold

7.1 Den studerendes timetal

Ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 13, stk. 2 og 3 opgøres den studerendes tilstedevæ-

relse på praktikstedet således:

1. års praktikuddannelse tilrettelægges med 47 arbejdsdage med et

gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 5 studiedage på

uddannelsesinstitutionen.

2. og 3. års praktikuddannelse tilrettelægges med praktikperioder

med hver 6 måneder i henholdsvis 3. og 6. semester med et gen-

nemsnitligt timetal på 32, 5 timer om ugen. Heri indgår 10 studie-

dage på uddannelsesinstitutionen for hver praktikperiode.

Rådgivning, vejledning, supervision og evaluerende møder med den studerende ligger in-

den for den studerendes normale arbejdsuge – af praktikstedsbeskrivelsen fremgår det,

hvordan praktikvejledningen er organiseret (Uddannelsesbekendtgørelsens § 14).

7.2 Sygdom

Ved sygdom gælder samme regler som for øvrige ansatte, herunder blandt andet be-

stemmelserne vedr. løn under sygdom.

Ved sygdom af mere end en uges varighed bør uddannelsesinstitutionen kontaktes, da

langvarigt fravær kan få betydning for, om den studerende kan nå at opfylde de lærings-

mæssige mål for praktikken med risiko for at praktikken ikke kan godkendes og derfor må

gås om.

7.3 Problemer i praktikken

Opstår der problemer i praktikken, som ikke kan løses mellem den studerende og praktik-

vejlederen, skal institutionens leder inddrages. Desuden kan det være hensigtsmæs-

sigt/nødvendigt at inddrage institutionens tillidsrepræsentant.

Såfremt den studerende og praktikstedet i et samarbejde ikke kan løse problemet, skal

der rettes henvendelse til uddannelsesinstitutionen. Det er vigtigt, at denne henvendelse

sker så tidligt som muligt i forløbet.

Hvis der er så alvorlige problemer, at det kan medføre, at den studerende opsiges, eller

selv ønsker at opsige praktikken, skal der forud ske henvendelse til uddanneslsesinstituti-

onen med henblik på en afklaring af problemerne og etablering af aftaler om eventuelle

løsninger.

7.4 Afbrydelse af praktikken

Ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 5 skal praktikstedet, hvis en studerendes

praktik afbrydes i utide, og hvis mere end halvdelen af perioden er forløbet, afgive en ud-

talelse om, hvorvidt der er tilstrækkeligt grundlag for, at perioden kan vurderes. I givet

fald afgives en indstilling om vurdering af praktikken, der herefter behandles efter reglerne

i § 22, stk. 1 – 3 (se desuden punkt 5.3, F).

Er mindst halvdelen af perioden tilbage, og uddannelsesinstitutionen kan anvise et andet

praktiksted, hvor praktikuddannelsen umiddelbart kan fortsætte, kan den studerende gen-

optage praktikuddannelsen og få den bedømt.


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

24

7.5 Praktik i udlandet

Ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens § 17 kan en studerende med uddannelsesinstitutio-

nens tilladelse gennemføre den ene af de lønnede praktikperioder i udlandet, når praktik-

forholdet er led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem uddannelsesinstitutionen

i Danmark og en uddannelsesinstitution i udlandet.

Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktikud-

dannelse skal være indgået senest 2½ måned før praktikperiodens begyndelse.

Ønske om udlandspraktik drøftes med den praktikansvarlige lærer samt med den interna-

tionale koordinator og praktikkoordinatoren.

7.6 Overenskomsten

Den lønnede praktik er et regulært ansættelsesforhold. Løn og arbejdstid m.v. er derfor

fastlagt ved overenskomst. Dette indebærer, at den studerende skal have et ansættelses-

brev før starten af den lønnede praktikperiode.

Overenskomsten for studerende er en del af de almindelige overenskomstaftaler for pæ-

dagoger på henholdsvis dagog døgninstitutionsområdet og indgår derfor i disse aftaler

(se ”Overenskomst for studerende i lønnet praktik” i PLS’ Studiehåndbog for pædagogstu-

derende, 2007).

7.7 Klager over afgørelser

Ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens § 33, stk. 2 kan klager over afgørelser i praktikken,

når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet af den, af-

gørelsen angår.

Klagen indgives inden to uger til uddannelsesinstitutionen, som afgiver en udtalelse og vi-

deresender den til ministeriet. Klageren skal inden for en frist af to uger have lejlighed til

at kommentere denne udtalelse.

7.8 Børneattest - straffeattest

Institutioner inden for det pædagogiske felt skal indhente børneattester, inden ansættelse

af personale. Det gælder også ansættelse af studerende, der skal have direkte kontakt

med børn under 15 år.

Børneattesten indeholder oplysninger om overtrædelser af straffelovens regler om seksu-

elle krænkelser af børn under 15 år.

Den studerende skal skriftligt godkende, at institutionen indhenter oplysningerne og kan

ved samtykke hertil få oplyst indholdet i børneattesten.

Som en del af ansættelsesproceduren er det desuden almindeligt, at praktikstedet beder

om lov til at indhente en straffeattest. Den studerende kan nægte tilladelse hertil, men til

gengæld er praktikstedet så i sin gode ret til at afvise den studerende.

Straffeattesten indeholder oplysninger om samtlige domme, bøder og sager, der har ført

til tiltale for overtrædelse af straffeloven. Hvis den studerende har en eller flere domme på

straffe- eller børneattesten, skal arbejdsgiveren foretage en konkret og individuel vurde-

ring af, om dette er foreneligt med arbejdsområdet.


2012 19 12 08 revideret 15 02 13.docx

25

Litteraturliste

Andersen, Peter Ø. (2007). Pædagogens praksis. Hans Reitzels forlag. Kbh.

Bech, Trine (1986). Gør jeg det jeg tror jeg gør? Interaktionsanalyse – iagttagelse af børn og

pædagoger. Forlaget Børn & Unge

Christensen, Jørgen m.fl. (1998). Den gode praktik. København: SL og BUPL

Hamre, Bjørn og Høyer, Bodil (2007). Pædagoguddannelsen på tværs. Forlaget Frydenlund.

København

Jarvis, Peter (2002). Praktiker- forskeren – udvikling af teori fra praksis. Alinea A/S. Køben-

havn

Jensen, Hans Støttrup; Poulsen, Chris og Østergaard, Pia (1999). Praktikvejledning i pæda-

goguddannelsen – vejledningsprofiler og vejledningsrum. Ranum Statsseminarium.

Lauvås, Per og Handal, Gunnar (2000/2006). Vejledning og praksisteori. Forlaget Klim. Århus

Lave, J. & Wenger, E. (2000): Legitim perifer deltagelse. I Illeris, Knud (red.). Tekster om læ-

ring. Roskilde Universitetsforlag. Roskilde

Mikkelsen, Peter og Holm-Larsen, Signe (2007). Praktik i pædagoguddannelsen. Dafolo. Vejle

Nielsen, K. & Kvale, S. (2002): Mesterlære, læring som social praksis. Hans Reitzels forlag.

Kbh.

Poulsen, Susanne og Bendix, Helle (2005). Den reflekterende praktikvejleder. Kroghs Forlag.

Vejle

Rothuizen, Jan J. (2001): Pædagogisk arbejde på fremmed grund – på vej mod en ny forståel-

se af pædagogisk faglighed og praksis. Soc. pæd. bibliotek. Gyldendal. Kbh.

Schön, Donald, A. (2001): Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de

arbejder. Klim. Århus

Säljö, Roger (2003): Læring i praksis – et sociokulturelt perspektiv. Hans Reitzels forlag. Kbh.

Undervisningsministeriet (2009). Praktik i pædagoguddannelsen – uddannelse, opgaver og

ansvar. Undervisningsministeriets Håndbogserie nr. 1 – 2009. Kan downloades gratis fra:

http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Videregaaende%20uddannelser/2009/

Praktik%20i%20paedagoguddannelsen.aspx

Wahlgren, Bjarne et al. (2002): Refleksion og læring – kompetenceudvikling i arbejdslivet.

Forlaget Samfundslitteratur. Frederiksberg

Desuden:

Seneste gældende:

Studieordning UCC

Studieplan Pædagoguddannelsen Sydhavn

Love og bekendtgørelser

Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen af professionsbachelor som pædagog

Bekendtgørelse nr. 1122 27. september 2010 om uddannelsen til professionsbachelor som

pædagog

Lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser.

http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Videregaaende%20uddannelser/2009/Praktik%20i%20paedagoguddannelsen.aspx

http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Videregaaende%20uddannelser/2009/Praktik%20i%20paedagoguddannelsen.aspx

Documents

PRAKTIKHÅNDBOG · For at sik-C:\Users\rest\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\01B2NO01\Praktikhåndbog - ... Den studerende må, gennem refleksi-