16
JUNI 2011 6. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben til Fredensborgløbet 14. Løbeklubben holder afslutning - årgang 6 15.-17. Hyttetur - 5.kl. Sandvig Familiecamping 15.-17. Hyttetur - 4.kl. Finnedalsgården 15. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 16. Afslutningsfest i BHKL 17. 6. - 7.kl. - 4 timers løb på Galløkken 23. Skoleudflugt 23. Translokationsfest 24. Sidste skoledag AUGUST 2011 11.-12. Fælles forberedelse for alle lærere 15. Første skoledag 9.00 - 11.00 16. Normalt skema S K O L E B L A D JANUAR 2011 FEBRUAR 2011 MARTS 2011 APRIL 2011 MAJ 2011 JUNI 2011 JULI 2011 AUGUST 2011 SEPTEMBER 2011 OKTOBER 2011 NOVEMBER 2011 DECEMBER 2011

privaten JUNI-2011...JUNI 2011 6.. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: privaten JUNI-2011...JUNI 2011 6.. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben

JUNI 2011 6. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben til Fredensborgløbet 14. Løbeklubben holder afslutning - årgang 6 15.-17. Hyttetur - 5.kl. Sandvig Familiecamping 15.-17. Hyttetur - 4.kl. Finnedalsgården 15. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 16. Afslutningsfest i BHKL 17. 6. - 7.kl. - 4 timers løb på Galløkken 23. Skoleudflugt 23. Translokationsfest 24. Sidste skoledag

AUGUST 2011 11.-12. Fælles forberedelse for alle lærere 15. Første skoledag 9.00 - 11.00 16. Normalt skema

S K O L E B L A D

JANUAR 2011 FEBRUAR 2011

MARTS 2011 APRIL 2011

MAJ 2011 JUNI 2011

JULI 2011 AUGUST 2011

SEPTEMBER 2011 OKTOBER 2011

NOVEMBER 2011 DECEMBER 2011

Page 2: privaten JUNI-2011...JUNI 2011 6.. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben

PRIVATEN

2

PRIVATEN

”Nu kom den favre sommer med græs og urter små,

og alle markens blommer fremtitter mellem strå.

Den lune vind sig smyger om din brune kind,

og solen står med stråler i sit hår.” (Oluf Ring)

Juni er årets sjette måned. Den er opkaldt efter Jupiters hustru Juno, som var ægteskabslykkens gudinde. Hun blev også kaldt himlens og jordens dronning. Man mente derfor tidligere, at juni var en særlig god måned at blive gift i.

Månedens danske navn er skærsommer afledt af or-det skær, der i denne forbindelse betyder lys.

Dagen længde er ved månedens begyndelse 17 timer og 3 minutter, og den tiltager indtil d.21. juni, hvor den er på 17 timer og 27 minutter, hvorefter den frem til slutningen af måneden aftager med 6 minutter.

Det var lidt sommerlige facts og ”SOMMER ER DET” i hvert fald nu, som både Dan Turell og H.C. Andersen har valgt at indlede dels en krimi og dels et eventyr med.

Sommer er for alle med skoletilknytning også ens-betydende med afslutningen på et skoleår og indlednin-gen på en velfortjent hvileperiode, inden et nyt skal be-gynde, og her befinder vi os altså alle nu – på vej mod sommerferien.

Et skoleår ligner sædvanligvis sig selv – og så plejer jeg alligevel altid at sige, at det eneste normale, der er ved ethvert skoleår, det er, at det aldrig bliver helt nor-malt. Det blev bl.a. året, hvor flere elever end set før(15) i de sidste mange år forlod os! For 95 % vedkommende for at flytte over, for nogle ganske fås vedkommende fordi økonomien ikke længere kunne bære skolebetaling – jo, den samfundsmæssige krise med arbejdsløshed og økonomiske stramninger mærkes – og for 2 elevers ved-kommende fordi ”kemien ikke passede….” Heldigvis er samtlige pladser hurtigt blevet fyldt op igen og tilstrøm-ningen til Rønne Privatskole er fortsat stor og stabil og har især henover foråret været markant stigende på alle klassetrin, og fra det kommende skoleår vil elevtallet være 22 fra bh.kl. - 9.kl.

Skolen fremstår til stadighed, som privatskolen med den knagende stærke faglige profil, den bankede kreati-ve puls, med bevægelsesmuligheder og faciliteter ud over det gennemsnitlige samt lokaler og bygningsmasse af meget høj standard. Alt dette afspejles i den ro, tillid og tryghed som præger den enkelte elev og de enkelte klasser, i arbejdet mellem elever, lærere og forældre, i arbejdet mellem bestyrelse og ledelse, i arbejdet mellem lærerne indbyrdes og i arbejdet med den pædagogiske udvikling.

Dette skal fortsat være rettesnore og karakteristika for Rønne Privatskole og kontinuerligt fastholdes i kom-mende skoleår.

Vi siger farvel til Mette Jacobsen efter 4 år. Hun har valgt at søge videre, da skolen desværre ikke er i stand til at tilbyde Mette en fuldtidsstilling. Tak for din energi og friske væremåde, tak for de mange arrangementer, som du har stået for og dit oprigtige engagement i dem, det handler om – eleverne – og held og lykke fremover.

Undervejs i skoleåret sagde vi farvel til Susanne Wit-trup Hilfeling, hvis tyskskema blev overtaget af Trine Køhlert. Tak til Trine som med ildhu gik til tyskopgaven, førte et større antal 10.klasses elever op til afgangsprø-ven end set før! – og fik fine resultater ud af sine an-strengelser. Trine vender tilbage til Kildebakkeskolen, hvorfra hun har haft orlov.

Og så et stort velkommen til Lisbet Rittmann som i det kommende skoleår skal være tysk-historie-kristendom/religion- samt støttelærer. Lisbet kommer fra Vordingborg med sin mand og lille datter og har 12 år undervisningserfaring og har bl.a. ført til afgangsprøver i tysk mange gange. Rønne Privatskole glæder sig til sam-arbejdet og byder velkommen til Bornholm.

Årets højdepunkt: Tja, var det besøget af den øverste chef for al undervisning i landet, selveste undervisnings-ministeren? Var det afholdelse af Talentcamp for 50 ele-ver fra hele landet? Var det dramaholdets sæsonafslut-ningsforestilling om mobning? Var det Emilias, Ejas og Ingas optræden med blokfløjter forleden til morgensam-lingen eller var det noget helt fjerde eller femte, noget som har været en rigtig god oplevelse for den enkelte - eller de mange – stor eller lille.

Tak for en eksamensperiode, hvor både lærere som elever har gjort det flot – igen. I er på fornem vis udadtil repræsentanter for Rønne Privatskole, når karaktergen-nemsnittene om et lille års tid atter offentliggøres og helt sikkert endnu engang vil ligge i top.

Tak for i år alle sammen – hav en rigtig god sommer- sørg for rigelig med sol, søvn, sommerferie, sommer-badning og en masse andet. Vi ses mandag d.15.august i skolegården kl.9.00-11.00.

”Solen højt på himlen,

mens bier summer rundt,

se på blomstervrimlen,

ja, det er sommer i Danmark”

(Niels Bystrup)

Med venlig hilsen Terje Brøchner Jørgensen - Skoleleder

Page 3: privaten JUNI-2011...JUNI 2011 6.. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben

3

PRIVATEN

PRIVATEN

Skoleblad for:

Rønne Privatskole Kandegade 11 3700 Rønne Tlf.: 56950790 E-mail: [email protected] Redaktion:

Kristine Werner Matilde Holloway

Indhold

Lederen: Nu kommer den favre… 2

Udveksling med Polen 2011 4

Teateranmeldelse 5

Med 6.klasse i København 6

Mis Slikkepot 8

Krammeklub og legegrupper 10

Besøg af Lake Norman High School 12

Teateranmeldelse 13

Påskevandring i Skt. Nicolai Kirke 13

Sidste skoledag 14

Bestyrelsen orienterer 16

Hver mandag kl. 13.00-13.45

3.klasses lokale (med Gitte Gottlieb)

Hver torsdag kl. 13.00-13.45

3.klasses lokale (med Nina Gjettermann)

Page 4: privaten JUNI-2011...JUNI 2011 6.. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben

PRIVATEN

4

PRIVATEN

Tirsdag: Vi mødtes ved færgen, og tog til Ystad. Her havde vi tre timer hvor vi gik rundt alene eller i grupper i byen. Der-efter gik vi op på den næste færge, som skulle sejle os til Swinousjie. Vi skulle sejle i otte timer, så vi havde masser af tid til at gå rundt. Det var en stor færge, med både diskotek og biograf, som var rigtig fedt. Vi ankom til Polen kl. otte om aftenen, og blev taget imod af vo-res værtsfamilier. Vi sagde farvel til de andre danskere, og kørte hjem til vores polske familie.

Onsdag: vi skulle først mødes på skolen klokken 09:30, så de fleste af os stod op klokken otte! Det var virkelig dejligt at sove længe, men vi var alligevel mega trætte efter den lange sejltur. Morgenmaden var meget anderledes end det vi får i Danmark. De varmer mælken op, og så hælder de ellers bare cornflakes, chokopops, eller lign.

i. Ikke lige vores livret. I skolen skulle de danske elever have en test om hvor meget vi vidste om Polen, og om-vendt. Efter det tog vi ud og spiste pizza i nærheden, det smagte til gengæld virkelig godt.. Efter det havde vi fritid og gik rundt og kiggede i butikker. Så blev vi kørt til Tyskland, fordi vi skulle i svømmehallen, dér var der 3 pools, 2 dampbade, og 1 boblebad. Derefter tog vi i et bowlingcenter og bowlede, og så hjem til vores værts-familier og spise og sove.

Torsdag: Ligesom om onsdagen, tog vi i skole om formiddagen. Vi havde en konkurrence, hvor man sammen med sin pol-ske partner skulle arbejde sammen om at svare på nog-le spørgsmål på engelsk. Efter de to timer i skole skulle vi hjem til hver vores ''familie'' og spise frokost. Heref-ter tog vi alle sammen toget til en by i nærheden af Swinoujscie, hvor vi skulle besøge et middelaldercen-ter. Først fik vi en lille rundvisning, og efter det skulle vi ud i nogle ''workshops'', hvor vi bl.a. skulle skyde med bue og pil og skrive med blæk. Bagefter fik vi noget brød med fedt og bacon, og fladbrød med marmelade. Efter turen til middelaldercenteret skulle vi igen hjem til vores familie, spise aftensmad og sove. Fredag: Fredag stod vi tidligt op, så vi kunne nå toget der gik kl.

7. Vi var med tog i to timer, hvorefter vi skulle gå et par

kilometer ud til et stort shoppingcenter. Her havde vi

omkring 5 timer til at shoppe i, og vi bestemte selv hvem

man gik sammen med. De fleste mødtes på ...

Dagbog af Asta Brown og Asta Saxtrup 7.x

Fortsættes næste side

Page 5: privaten JUNI-2011...JUNI 2011 6.. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben

5

PRIVATEN

… McDonald’s kl. 13 og spiste frokost sammen, hvoref-

ter de shoppede videre. Ved 15-tiden gik vi tilbage til toget og tog hjem til vores familier igen. Her havde vi 3 timer til at få pakket, spist og sagt farvel til familien. Kl. 21 mødtes alle eleverne og deres værtselever ved fær-geterminalen og tog afsked med hinanden. Så gik born-holmerne op på færgen, som skulle sejle om natten, og blev inddelt i kahytter, og sov. Vi synes, at det har været en meget oplevelsesrig tur,

både socialt og kulturelt, det har været sjovt og spæn-

dende at opleve forskellen fra Danmark til Polen, selvom

de to lande ligger meget tæt på hinanden. Det var mega

fedt at opleve det, fordi det er en fuldstændig anderle-

des kultur, og vi mødte nogle søde tøser.

Håber vi kommer tilbage en dag.

Forfatteren af skuespillet er Marie Markvard Andersen. Marie har spillet, sunget, optrådt og instrueret sig igennem livet med utrættelig hang til teater siden pottetræningen begyndte. Hun er uddannet cand.mag. i dramaturgi og er dramatiker og kom-ponist på flere børne- og ungdomsforestillinger. Marie vandt i 2004 HCA-prisen for musikforestillingen ”De glemte børn.” Hun underviser også i dramaturgi og tekstanalyse på skuespil-lerskolen ved Århus Teater.

Referat:

Isabel sidder sammen med sin mor, og plager hende om et eventyr. Pludselig begynder hun, at hoste helt vildt. Isabels far skynder sig hen til moren, for at hjælpe hende. Han bliver sur på Isabel, fordi hun plagede hendes syge mor. Isabel mister hende, og faren glemmer i sin sorg pigens eksistens. Faren finder en anden kone. Derefter forlader han Isabel.

Isabel vandrer helt alene ind gennem en skov. Hun flygter bort og er nær ved at få sit navn skrevet i Glemmebogen af tre gamle hekse. Isabel nægter at blive skrevet op i bogen, og flyg-ter længere ind i skoven. En mand finder hende, og tager hen-de hen til et slags børnehjem med forladte børn ved navn ’’ Børnenes Hittegodskontor.’’ Der er mange regler på stedet, så hun kan ikke lide at være der. En dag møder hun en dreng ved navn Jonatan fra Børnenes Hittegodskontor. Han er meget imod stedet. Han har planer om at flygte. Isabel og Jonathan aftaler at flygte sammen. Da de skal til at flygte, er der en auk-tion, hvor børnene kan blive solgt til en anden familie. Uhel-digvis bliver Isabel solgt mod egen vilje. Jonathan føler sig svig-tet af Isabel, fordi de havde aftalt de skulle flygte.

Det nye hjem er ikke rart. Herren af huset bestemmer alt. Hans kone eller Isabel har ingen rettigheder. Han påstår hele tiden, at Isabel nok skal få det godt i familien, men det lykkes

ikke at få hende til at falde til. Da herren af huset kommer hjem med en dukke og en tøset lille trøje, får Isabel nok. Da hun ikke kan lide familien, og de tror hun er en pige på 3 år, flygter hun.

Under hendes flugt møder hun Jonathan igen. Hun bliver tilgi-vet, selvom han følte sig svigtet. Drømmen om at rejse ud i den blå verden levede stadig. På en gåtur møder Isabel tilfældigvis sin far og hans nye dat-ter. Faren ignorerer Isabel. Han lader som om, at han ikke ken-der hende. I stedet for at blive sur på faren, opfører hun sig normalt. Hun finder ud af, at hendes far er åndssvag.

Vurdering:

Indholdsmæssigt er historien god. Man oplever hvordan det

er, at blive svigtet af sine forældre. Det er vigtigt, at kunne

sætte sig ind i hvordan det er at blive svigtet, som skuespillet

handlede om. Historien var lidt urealistisk ved nogle scener,

men man opfattede hvordan det kan foregå at blive svigtet.

Skuespillerpræstationerne var også gode. Der var både mindre

børn og større børn med i teaterstykket, som gjorde det ret

spændende. Det er altid interessant, når større børn og min-

dre børn arbejder sammen. Skuespillerne gjorde det godt.

Skuespillerne viste, at deres rolle var interessant, som gør det

mere spændende at se på. Det eneste negative angående

skuespillerpræstationerne er, at skuespillerne snakkede lidt

lavt en gang imellem. Det var dog kun meget få gange. Ellers

snakkede skuespillerne højt og tydeligt.

Teaterstykket får 4 ud af 5 stjerner

Skrevet af Jeppe von Berg 7.x

Page 6: privaten JUNI-2011...JUNI 2011 6.. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben

PRIVATEN

6

PRIVATEN

6.klasse har ud fra hver sin overskrift

skrevet om deres oplevelser på hytte-

turen til København

Den sjoveste… oplevelse i København, der var altså virkelig mange sjove oplevelser i København og det er lidt svært at vælge én, men jeg syntes den sjove-ste er der hvor vi var på hotellet og snakkede sam-men med de andre på mit værelse, vi lavede sjove lyde, sjove ansigter og sjove ord som f.eks ”Sprute man” (Siges på svensk) ”Rumbetrååld” (siges også på svensk), vi snakkede også med nogle drenge fra en anden skole som bare syntes vi var VILDT mær-kelige, men også meget sjove at høre på. Aboline Jerimiassen

Den vildeste… Vi kom til tivoli, prøvede forskellige ting. Da nogen af drengene sagde ”kom nu Kira, du skal op i det gyldne tårn”. Da jeg stod i kø var jeg nevøs. Jeg gik ind og satte mig, den gik helt op, det var vildt man kom så højt op, og man kunne se over hele København, det var sjovt men også en lettelse at komme ned på jorden igen! Kira Winsløw

Den uheldigste... oplevelse i København, var da jol-le brækkede hånden. Det var første dag, vi var lige kommet hjem efter at have spist aftensmaden. Vi sad på værelset og snakkede og blev enige om at lave dørfis på toilettet. Så vi løb hen og bankede på døren til toilettet og så løb vi alt hvad vi kunne. Vi nåede lige forbi hjørnet, så gled han i tæppet på gulvet. Senere hen fandt vi ud af at han havde brækket den og blev nødt til at tage hjem efter at have været på Rigshospitalet i et par dage med ar-men. Mads

Den kedeligste ... oplevelse i København var da vi hele tiden stoppede for rødt. Det var altså hver ene-

ste gang! Det var så irriterende, at man hver gang skulle stoppe - Klara sol B.W.

Den mest spændende... oplevelse i København var, da vi var på universitetet og lærte om sukker. Vi skulle lave nogle opgaver, om hvor meget sukker der var i de fleste ting. Fx i Faxe Kondi og Coca Cola er der kun 10 % sukker. Så skulle vi smage på æble-mos og der var proppet, vanilje i den ene og farve i den anden. Alle tingene smagte forskelligt. Valdemar P.S

Den hårdeste… Vi var på universitet om morgen, og på Rosenborg slot om eftermiddagen. Det var onsdag, så fødderne var allerede godt brugt. Vi startede med at se, hvor Christian d. 4 havde boet, der var mange rigtig flotte, gamle og kostbare ting. Bagefter skulle vi ned og se kronjuvelerne, det var ret spændende, hvis man rørte glassene ringede en klokke. Jeg synes alle tingene var rigtig flotte men aller-mest de store kroner og diademer men også nogle af halskæderne. Det var den længste og også hår-deste dag da vi gik fra sted til sted hele dagen. Helene

Den skøreste... oplevelse i København var da vi om aftenen (på mit værelse) snakkede med nogen, der gik på den anden skole, der boede på hotellet ved siden af os. Imens vi snakkede med dem gav vi dem alle kælenavne. Der var nogen der f. eks hed m & m, Goliat, Josephine og Bella (de var alle sam-men drenge). Grunden til at vi kalde nogen af dem pigenavne, var fordi de kaldte Mathilde, Patrick! Ellers var den skøreste oplevelse nok Tivoli Cecilie

Den mærkeligste... oplevelse i København var nok da vi var på Christiania. Der var meget mere frede-ligt end jeg troede. Jeg syntes det var mærkeligt at se de små boder hvor der lå sådan nogle hash- klumper, men det er jo bare sådan det er på Chri-stiania.

Page 7: privaten JUNI-2011...JUNI 2011 6.. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben

7

PRIVATEN

Mange tror måske bare at Christiania er et sted hvor en flok gamle ”hippier” sidder og ryger hash og snakker, men jeg syntes at det er et fantastisk sted hvor alle stort set tænker mere på andre end på dem selv! Amanda

Den mest lærerige... oplevelse i København - synes jeg, var da vi var på Christiania. Selvom jeg jo har været der før, blev jeg stadig overrasket over deres fællesskab og deres måde at gå til tingene på, - ”dit og mit, kvit og frit”. Deres syn på at dele og deres sammenhold i staden bliver jeg inspireret af når jeg kommer der. Jeg tror vi alle sammen kunne lære noget af Christiania og jeg føler mig tryg dér. Olivia Den flotteste... oplevelse i København synes jeg, var da vi på Rosenborg. Det var rigtig flot, med de mange gamle billeder på væggene. Det var sjovt at se de gamle møbler, især i dronningens rum. Hen-des sminkebord, der lignede noget der var lavet af sølv, var virkelig flot. At se kronjuvelerne var noget af det flotteste, de lå nede i en dyb kælder, hvor det var meget forbudt at røre ved noget. Der var to kongekroner som jeg synes var det flotteste jeg har set i København. Nicoline Den fedeste... oplevelse i København, var da Peter og jeg var oppe i Vertigo. Turen startede med at man sad i et fly, og så begyndte flyet stille og roligt at snurre rundt imens flyet gik i loop, og derfra gik det hurtigere og hurtigere, til sidst var vi oppe på 5,2 G(100 km i timen) du kunne slet ikke bevæge dig. Turen tog 2 min, men føltes som 5. Det var den fedeste forlystelse jeg nogensinde har prøvet. Lucas Westh

Den billigste…. Vi gik og kiggede på de mange flot-te farver på Christianias område. Hash-boderne var ikke oppe, da vi var der vældig tidligt om morge-nen, det vil sige kl. ca. 09.30!? Daniella og Mathilde havde været på Christiania før, og anbefalede en lille sød butik. Den hed vist nok, ”Kvinde Smeden”, eller noget i den retning. Hvis man gik ind i butik-ken kunne man se hvordan de lavede de forskellige ting. De lavede de sjoveste, men alligevel meget søde ting. Fx var der smedet en hundelysestage!

Jeg elskede den! Tingene derinde var ikke kun flot-te, de var også rigtig billige! Udover det var det jo enormt spændende at være på Christiania, men det er ikke mit emne. :) Mette

Den mest skræmmende... oplevelse var torsdag aften da vi fandt ud af at der var en som røg! Efter det fandt vi ud af at det var hash, og alle var bange for at han ville komme! Men det mest uhyggelige var… da Peters taske var blevet revet op! Låsen var revet fra hinanden og et andet værelse havde fået stålet 150,- Lærke var taget hjem (den ged) så mig og Emilie sov i samme seng fordi vi var bange! Det var Nicoline også så derfor tog vi en madras ned ved siden sengen og der sov Nico! Vi tog også en kost foran døren så vi var ekstra sikre på ingen skulle komme ind!! Rie

Den underligste... oplevelse i København var da vi var i tivoli og skulle prøve en rutsjebane, som hed-der ”Odins Expressen”. Man får tre ture. Der var sådan en mand der lukke-de os ind i den, han vinkede og lavede grimasser, hver gang vi kørte forbi ham i rutsjebanen. Og når den var slut og vi skulle ud af den, sagde han ”God jul” og ”Fortsat god fredag” og det var tors-dag, så derfra kaldte vi ham ”Den skøre” :D Mathilde H. K.

Den mest barnlige... oplevelse var da vi lå i vores senge onsdag aften, jeg følte mig ikke særligt træt og vi lå bare og snakkede med hinanden og det blev en meget barnlig samtale stort set fra starten af, vi talte om mange forskellige ting men hvad det hand-lede om er jeg ikke helt sikker på, og jeg har slet ik-ke lyst til at komme ind på hvad vi egentlig snakke-de om. Peter

Den korteste…

Jeg syndes skolerejsen følte meget kort, når man hyggede sig så meget. Den kunne godt ha’ været længere, uden man ville tænke over det. Det korte-ste ved skolerejsen var da vi var i Tivoli, for i Tivoli er der altid sjovt og hyggeligt at være. Lærke

Page 8: privaten JUNI-2011...JUNI 2011 6.. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben

PRIVATEN

8

PRIVATEN

For 5. år har Rønne Privatskole nu en skolebørneha-ve – det er jo også et slags jubilæum. For 2. år i træk er Per Haspang med til at give en skolebørnehave lidt musikalsk opdragelse. Sangen i starten af denne artikel stammer fra det nummer, som den kommende børnehaveklasse øver sammen med Per og Kumiko, og som vi glæder os til at se og høre opført for resten af skolen d.? -Og endnu en gang, siden Kumiko blev ansat i SFO’en for 4 år siden, er undertegnede blevet over-rasket over endnu et af Kumikos kreative talenter! – Kumiko spiller fløjte! – Ikke bare ”Stille nu” på blok-fløjte – jo, hun spiller blokfløjte og også tværfløjte, men det er efter noder! Så nu er skolebørnehaven velsignet med 2 musikal-ske begavelser – Kumiko og Per. Vi andre ser bare undrende på, og forsøger at få de børn, der ikke får

et instrument i hånden, til at sidde bare lidt stille. Og det er så i øvrigt også et af målene for Rønne Privatskoles skolebørnehave.

Før frugt: ” Emilie er vikar for Gitte, er der

nogen der ved hvad en vikar er ?” – ” Det er

en der spiser frugt.”

Vi forsøger at lære de kommende skolebørn lidt af den disciplin, som det kræver for at kunne fungere i en skoleklasse årgang 2011. Ordet ” disciplin ” har i mange år været et tabu i den danske folkeskole, men med Nationale test, Pisa Undersøgelser, Triv-selsundersøgelser (APV for børn), AKT, SSP, SU, SH og KTI kræver det en vis disciplin, så jeg vover allige-vel at bryde tabuet (Hvis ikke man er helt på det re-ne med ovenstående forkortelser, så er det bare at spørge!).

” Hvor har du været Mis Slikkepot?”” Hvor har du været Mis Slikkepot?”” Hvor har du været Mis Slikkepot?”

” Inden i byen på kongens slot!”” Inden i byen på kongens slot!”” Inden i byen på kongens slot!”

” Sig mig, hvad skulle du der monstro?”” Sig mig, hvad skulle du der monstro?”” Sig mig, hvad skulle du der monstro?”

” Fange en mus i hans morgensko!”” Fange en mus i hans morgensko!”” Fange en mus i hans morgensko!”

Page 9: privaten JUNI-2011...JUNI 2011 6.. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben

9

PRIVATEN

”At vente på sin tur” ”At lytte når andre taler” ”At kunne sidde stille i mere end bare 7½ min.” ”At acceptere at pædagoger og lærere mener hvad de siger” ”At de krav eleverne stilles, bliver forsøgt indfriet” ”At man er en del af en gruppe, og dermed tager hensyn til dette” Det er noget af det som børnene i skolebørnehaven bliver præsenteret for i perioden fra d. 1. april – d. 1. juli. – Og vi forsøger, at gøre det på en måde, så vi ”rammer” fleste elever, og samtidig respekterer den forskellighed, der er i børnegruppen. Derfor laver vi mange forskellige ting- ja, vi har jo faktisk en plan for næsten hver dag i skolebørnehavetiden.

Hørt i køkkenet : ” Er de her æg rå eller kog-

te ?” – ” Det ved jeg ikke, vi bor på landet!”

Som tidligere beskrevet, så laver vi musik med bør-nene. Derudover er der ugentlige ture ud af huset, idræt og fælleslege (hvor der også inddrages læ-ringsstile) 1 gang om ugen, fællesspisning hver fre-dag hvor børnene laver mad til hinanden, deltagelse i den ugentlige morgensamling kl. 8.10 og endelig

det udefinerbare klassearbejde, hvor børnene teg-ner og taler om, hvad der rører sig blandt dem. Men der er heldigvis også tid til at lege, tegne, spille bold, bade i mudder, bygge med lego og klodser, spille spil og Nintendo (2 x 30 min. om ugen), og alt det andet som børn i 5 – 6 års alderen gør og prø-ver.

Fredag laves der mad: 10 dåser makrel i en

skål: ” Adrghhh.... det ligner fisk! ”

Skolebørnehaven varsler forårets komme, at der nu snart er gået endnu et skoleår, men hvert år er det også en reminder til SFO og skole, at før man kan gå, skal man kunne kravle. At det at være parat til at komme i skole ikke bare er at man kan skrive sit navn og tælle til 17, men at det er endnu vigtigere, at de kommende elever er klar til den disciplin sko-len er, og at nye forældre også er det. Og så tilbage til mudderbadet! Med venlig hilsen, Pædagogerne

Page 10: privaten JUNI-2011...JUNI 2011 6.. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben

PRIVATEN

10

PRIVATEN

Drengene, en bunke hundehvalpe, der trives bedst i frikvartererne, og som i øvrigt har travlt med ikke at sidde stille for længe, og hvor det at dele noget, er sværere end at lære hvad 3 + 7 =! Pigerne, små grupper, der har travlt med at bygge alliancer. Og hvor det hvide i øjnene tidligt har set dagens lys. Og der sladres om alle de slemme dren-ge, fordi ”vi” gør aldrig noget forkert! Drengene og pigerne i 1.kl., en cocktail med masser af brus, og dårlig smag, og hovedpine på forhånd! Sådan er 1. kl. på Rønne Privatskole heldigvis ikke mere. Siden januar måned har skolens AKT-vejleder, Jakob, i samarbejde med Gitte fra SFO’en, arbejdet målrettet med først drengene, og siden hele klas-sen.

Det handler om trivsel og sociale relationer

Da vi startede med at holde ugentlige børnemøder med 1. kl. brugtes meget tid på at finde ud af hvor-dan man opfører sig i en gruppe. Derefter endnu mere tid på at vise, at ingen scorede nogen point ved at fremhæve sig selv på bekostning af andre. Og endelig kunne vi gå i gang med at finde ud af hvor-dan 1.kl. kunne blive ” verdens bedste klasse ”! Det drejer sig om, at få engageret børnene i klas-sens trivsel. Derfor var spørgsmålene enkle: - Hvad er skidt? - Hvordan skal det være? Svarene på spørgsmålene havde klassen selv, og derfor opstillede de med vores hjælp 7 grundregler for klassen, som ikke bare er for nu, men kan følge klassen fremover:

• Man må ikke drille: Det du ved om andre skal

bruges på en god måde.

• Ikke afbryde: Ræk hånden op, og vent på tur.

• Timerne skal bruges på at lære: Problemer

løses i frikvarteret.

• Skru ned for lyden: Lyt til andre.

• Stop når der bliver sagt stop.

• Lad andre bestemme: Lav aftaler om hvem

og hvad man leger, og skift til at bestemme.

• Sig pyt: Frikvartererne er for korte til konflik-

ter, og timerne bliver for lange med problem-

løsning.

Alle børn har tegnet de 7 regler, og derefter har de stemt om hvilke tegninger, der tydeligst viser regler-ne. Disse tegninger er nu klassens plakater, og tyde-lige regler for hvordan de bliver ”Verdens bedste klasse”. Sideløbende med AKT- projektet, som i år slutter d. 7. juni, besluttede forældrene ved det seneste for-ældremøde, at gøre en målrettet indsats for at løse op for de dårlige oplevelser i klassen. Forældrene har lavet legegrupper, med 4 børn, der ikke plejer at være sammen, i hver. Børnene besøger hinanden på skift, og laver ting og sager med forældrene, som styrker sammenholdet i klassen.

- 1.klasse på Rønne Privatskole

Page 11: privaten JUNI-2011...JUNI 2011 6.. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben

11

PRIVATEN

Hvad siger eleverne om det hele?

Der er ingen drillerier mere. Der er flere med til at bestemme. Alle smiler hele tiden. Der er lavet en krammeklub, fordi man ikke kan lade være. Og lege-grupperne anbefaler klassen til andre. Vi har flere venner, vi har fundet ud af at nogle an-dre er gode at lege med. Legegrupper er gode, fordi det hele bare går op, op, op… op, siger klassen – og endelig påstår nogle drenge, at de faktisk lærer no-get i timerne, og det er rart at lærerne er glade. Når Lene eller Olaf er syge, så savnes de – et større kompliment kan man næsten ikke få. Så 1.kl. er ved at være klar til at blive 2. kl. Tak for et godt samarbejde mellem lærere, pædago-ger, forældre og elever.

Tegningen viser, at børnene er gode til ikke at drille hinanden. Tegningen viser, at børnene skal lære at lytte og ikke afbryde

hinanden.

Page 12: privaten JUNI-2011...JUNI 2011 6.. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben

PRIVATEN

12

PRIVATEN

Lørdag den 23. april ankom vores udvekslingsklasse fra Lake Norman High School, USA. Der var høje hvin, knus og glæde ved gensynet. Efter søndagen i værtsfamilier-nes gode selskab mødte alle på skolen 2. påskedag. De amerikanske elever må kun rejse i deres ferie for ikke at miste undervisningstimer. Den ferie går ind over vores påskeferie, så vi må give lidt også.

10. klasse startede mandag med at fremvise skolen, som vi jo havde helt for os selv. Derefter gik de i gang med at afslutte de projektopgaver, de sammen startede på i november, da vi besøgte Lake Norman High School.

Tirsdag var vi værter for en heldagsrundtur for vores amerikanske gæster. Øen tog sig ud fra sin gode side med sol og høj blå himmel, omend turen langs stranden ved Dueodde var noget kølig på grund af vinden. Onsdag forberedte og øvede eleverne sig på deres kreative pro-dukter samt fremlæggelser af hele opgaven for alle del-tagere. Torsdag og fredag blev tilbragt med fremlæggelser, så vi alle nu ved mere om de danske og amerikanske mediers syn på aktuelle emner såsom oversvømmelse i Pakistan, jordskælv på Haiti, sygesikringssystemer, våbenhandel,

dyrevelfærd og meget andet. Fredag aften afholdt de danske forældre en fantastisk afskedsfest for alle deltagere. Per Haspang optrådte med sine spillevenner- Kirsten, Luffe og Erling. Sidstnævnte instruerede i folkedans. Begge dele til alles store begej-string.

Lørdag morgen står i tårernes tegn. For mange var det en svær afsked. Heldigvis findes både facebook, mails og skype. Elever fra de tidligere hold holder kontakt på den-ne måde, og det kan konstateres, at der har været en del rejseaktivitet over Atlanten. Forhåbentligt går det på samme måde for dette skoleårs udvekslingselever.

Page 13: privaten JUNI-2011...JUNI 2011 6.. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben

13

PRIVATEN

”Asterions hus” besøgte Aavangskolen, og 4., 5. og 7. klasse så stykket. Teaterstykket handlede om Danmarkshistorien. Det be-gyndte i stenalderen og sluttede i nutiden. De var tre personer på scenen: To mænd og en dame. De hed Tilde, Ernesto og Birger, og de spillede alle 23 roller! Man mødte bl.a. Kraka, Harald, Blåtand, Absalon, Mar-grethe den 1., Christian IV, Tycho Brahe og Struense. Ind i mellem ”hoppede” de ud af rollerne og var dem selv. De døde som en person og levede op som en anden per-son.

Scenen var enkel, et guldpodie med tre trin, og som kun-ne vendes om, så det blev en båd. Vi kom bl.a. igennem korsriddertiden, reformationen, renæssancen, enevælde-tiden og guldalderen. Skuespillerne var rigtig gode og var rigtig gode til at lave rytme og danse. De tre skuespillere dansede, sang og lavede mange spring og stunts. De var super smidige og akrobatiske og bevægede sig hele tiden. Stykket var un-derholdende, ”speedet” og vedkommende, fordi de før-te det hele op til nutiden.

Katrine, Paprika, Andreas og Sarah - 5.kl

Onsdag d. 13. april var 4.klasse på på-skevandring i Skt. Nicolai Kirke. Vi blev alle klædt i dragter, som var ble-vet syet til alle deltagende børn, der blev sendt ud på vandringen. Kirken var delt op i fire stationer, og ved hver sta-tion var der en lille udstilling, der viste lidt om påsken. Stationerne var bemandede med livlige og dygtige fortællere, så børnene fik fortalt om påskens begivenheder på anderledes vis. Det var alt i alt et par rigtig gode læreri-ge timer for alle.

Page 14: privaten JUNI-2011...JUNI 2011 6.. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben

PRIVATEN

14

PRIVATEN

Så fik vi taget afsked med skolens afgangsklasser med manér! De mødte veloplagte og fantasifuldt udklædte op på skolen ved 10-tiden efter at have spist morgenmad med deres respektive klasser. Traditionen tro blev der kastet karameller ud, og sprøjtet med vand i gavmilde mængder! Underholdningen var rykket udenfor af pladshen-syn. Det startede med en lille turnering mellem de to 9.klassers lærerteams, herunder tovtrækning (på glat, indsæbet underlag), ”figurleg” og ”find vin-gummien” i vand og mel. Derefter diverse kåringer af bl.a. ”årets møgunge” og ”årets stil”. Dagen endte som sædvanligt med den helt store vandkamp (hvor visse lærere mødte op kampklæd-te i våddragter og regntøj og beskyttelseshjelm), inden afgangsklasserne gik videre til fest i Rådhus-parken.

Dermed er skoledagene et afsluttet kapitel for de tre klasser, og forude venter eksamenslæsning og afgangsprøver.

Held og lykke til jer alle sammen!

På dette billede ses 9.x

Page 15: privaten JUNI-2011...JUNI 2011 6.. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben

15

PRIVATEN

Page 16: privaten JUNI-2011...JUNI 2011 6.. - 8. DM i skoleatletik 8. - 10. Hyttetur - 1.- 3.klasse 8. Naturskolen - BHKL og skolebørnehaven 9. Sidste svømmedag for BHKL 13. Løbeklubben

Jacob B. Turman Jens Mølsted Karen Bladt Stine Borg John Bell Mortensen

O R I E N T E R E R

Ved årets generalforsamling, sagde forældrebestyrelsen, efter 10 år, farvel til Anette Munch Holm, da hendes sidste barn nu forlader skolen. En flot indsats, som skolen og for-ældrene skal være taknemmelig for! Jeg havde, inden generalforsamlingen, tilkendegivet at jeg gerne ville vælges til bestyrelsen. Det skete uden kampvalg. Jeg blev ved bestyrelsens efterfølgende konstituering valgt som formand. Dette var en overraskelse, da det ikke er ku-tyme at betræde denne post, uden forudgående kendskab til bestyrelsens virke. Situationen var imidlertid den, at der ikke, blandt de øvrige bestyrelsesmedlemmer, var folk der ønskede formandspo-sten. Jeg valgte derfor at sige tak for valget, da jeg hellere vil være formand for en virksom og beslutningsdygtig besty-relse, hvor medlemmerne bakker mig op, end at være med-lem i en bestyrelse, hvor formanden ikke føler sig til rette. Denne beslutning lover jeg kommer skolen til gode, da jeg, efter vores første bestyrelsesmøde, er fuld af fortrøstning ved arbejdet fremover. Jeg overtager således en formands-post på en meget veldrevet skole, med en professionel le-delse og dygtige lærere, hvilket også bekræftes af den flotte tilsynsrapport fra det forgangne skoleår. Jeg vil opfordre

alle til at læse denne på Intranettet. Karen Bladt skrev i seneste nummer af Privaten, at vi står overfor nogle hårde nedskæringer i statsstøtten i de kom-mende år. Det er noget bestyrelsen og jeg har stærkt fokus på, da vi sammen med skolens ledelse, er meget opsatte på, det ikke skal få lov til at få indflydelse på kvaliteten af un-dervisningen på skolen. Vi vil derfor, med fortsat professionel hånd, styre budgettet med de indtægtskilder og udgifter, vi har kontrol over og derved sikre en fortsat solid økonomisk platform, som sko-lens ledelse og lærere kan opbygge det pædagogiske arbej-de ud fra. Slutteligt, kan jeg passende introducere min tilknytning til skolen: Jeg er gammel elev på skolen, 37 år, og har Julius i Børnehaveklassen og hans lillebror Alberth på vej til skolen i 2012. Jeg er gift med Laila og er bl.a. indehaver af Restau-rant Pakhuset i Svaneke.

Med ønsket om en god sommerferie 2011

Jacob B. Turman Formand – Skolebestyrelsen