1

48a

I samarbejde medHærens Kampskole

Skydeteori med: 84 mm Hulladningsgranatpatron

M/79 med motor.

PROGRAM

UUAUdarbejdet afUddannelses Udviklings Afdelingen

Dysekanon M/79 og M/85

2

3

Målbeskrivelse

Hjælpemidler: Skyttekort, blyant.Resultatet er tilfredsstillende hvis du i den skriftlige sluttest opnårmindst 96 ud af 120 mulige point.

Programmet skal lære dig skydeteori for skydning med 84 mmHulladningsgranatpatron M/79 med motor.

Når du har gennemgået hæftet skal du kunne: - indstille afstandsskala på sigtemidlerne under hensyn til mål-

afstand. - angive retnings- og sigtepunkter ud fra billedmateriale. - bestemme køretøjers kursvinkel.

Billedmaterialet i dette hæfte viser både dysekanon M/79 og M/85. Dettevil dog ikke have betydning for din indlæring.

Instruktion1. Læs grundigt instruktionerne på den enkelte side, og følganvisningerne.

2. Besvar opgaverne, og kontrollér dit svar på den anviste side.

3. Hvis du ikke føler dig sikker i stoffet, kan du altid gå tilbage iprogrammet.

4. Hvis du er i tvivl, eller har spørgsmål, så spørg din instruktør.

5. På side 2 og 38 er lavet plads til at du kan skrive dine egnenotater.

Skyttekort er dit hjælpemiddel. Det sidder på side 39, og kan afri-ves.

4

Følger du anvisningerne i dette hæfte, kan du med denne granat bekæmpeet fjendtligt pansret køretøj, idet hulladningsgranaten kan gennembore me-re end 40 cm panserstål.

Hulladningsgranatpatron M/79 er „standard“ ammunitionen til bekæmpel-se af pansrede køretøjer. Der findes fire andre granattyper, som alle gen-nemgås i andre PU-hæfter.

Granaten bevæger sig gennem luften i en krum bane. Derfor er det af stør-ste vigtighed, at afstanden til målet er meget nøjagtig udmålt. Det vil sige,at laserafstandsmåler normalt skal anvendes.

Hvis afstanden bliver bestemt med laserafstandsmåler, anvendes granatenmod stationære mål ud til 700 meter, og mod kørende mål ud til 600 meter.

Såfremt afstanden bestemmes på anden måde, anvendes granaten ud til 400meter.

84 mm hulladningsgranatpatron M/79 med motor(84 mm HUGRPT M/79 MO).

Indledning

I dette program lærer du om reglerne for korrekt sigte i forbindelse medskydning med:

Skytte & hjælper med dysekanon M/79

Programmet er inddelt ifølgende afsnit:

1. Indstilling af afstandsskala.

2. Sigtemidlerne.

3. Sigte mod holdende mål.

4. Sigte mod kørende mål.

5

Indstilling af sigtekikkert

1. Afstandsskala

Du skal først lære at indlægge afstanden på sigtemidlerne. På sigtekikker-tens afstandstromle er det den HVIDE skala, du skal anvende. Skalaen gårfra 0 - 1150 meter.

Sigtekikkerten er udrustet med to afstandstromler, hver med to forskelligeskalaer. Ved skydning med hulladningsgranatpatron M/79, er det altid denhvide skala, mærket “551“, der skal anvendes. (Man kan sige, at „551“ oghvid skala er en kode for netop hulladningsgranat M/79.)

Når du har bestemt afstanden til målet, kontrollerer du at afstanden er kor-rekt jf. dit afstands- og retningskort. Herefter indstiller du afstandstromlenpå den pågældende afstand.

I „0“-stillingen kan den endvidere skubbes ind el-ler trækkes ud, således at der kan aflæses på hen-holdsvis "hvid" og "grøn" skala.

HUSK! Du skal ved skydning med hulladnings-granaten altid anvende den hvide skala, der ogsåkan kendes på nummeret "551".

Hvid skala,mrk. "551"

Afstands-tromler.

Afstandstromlen kan- når den står på "0" -udskiftes ved at trykkepå knappen i midten,samtidig med at dutrækker ud i tromlen.

6

Eksempel:

Afstandstromlen indstilles på 500 (5)

Den hvide skala går fra 0 - 1150 m. Der er tal for hver 100 meter, og enlille delstreg for hver 50 meter. Du kan altså kun indstille den i klik af 50meter på afstande mellem 100 og 1150 meter. Derfor bliver du af og tilnødt til at runde op eller ned til nærmeste klik.

Hvis afstanden ikke går op med klikindstillingen, skal du runde nedhvis tallet er under eller lig med 25 meter, og ellers runde op til nær-meste klik.

Afstandstromlen indstilles på 450, (delstregen mellem 4 og 5)

Eksempel:435 m.

Ud fra ovenstående regel betyder 435 m, at du skal runde op (det skulle duallerede gøre fra og med 426 meter)

Afstanden er målt til 500 m.

500 m.

Afstanden er målt til 435 m.

Afstandsskala

7

Afstandsskala

Eksempel:

110 m.

Indstilling af fastesigtemidler

Afstandsskala

Skalavælger

Højderetningsskrue

Afstandstromlen indstilles på 200 (2)

Herunder er vist hvordan de faste sigtemidler ser ud. Disse skal du nor-malt kun anvende, hvis du ikke har sigtekikkerten til rådighed. Du skalsikre dig, at du drejer skalavælgeren således, at skalaen for hulladnings-granat er fremme. Denne skala er hvid, og betegnet "551" og "HEAT".

Når du skal indstille afstanden, sker det efter de samme principper som påsigtekikkertens afstandstromle.

Forreste sigtemiddel

Bageste sigtemiddel

Afstanden er målt til 110 m.Er afstanden målt til 225 meter eller derunder, skal du altid indstille af-standstromlen på 200 (2).

551H

EA

T

84

0

8

Sigtemidler set gennemsigtekikkerten.

På denne og næste side er vist, hvordan sigtemidlerne ser ud, når man serigennem dem. Anvendelsen af forsigtemærkerne vil blive gennemgået i af-snittet om kørende mål.

2. Sigtemidlerne

Sigtekikkert

Forsigtemærke 1

Forsigtemærke 2

Sigtestolpe

9

Sigtemidlerne

Faste sigtemidler

Bageste sigtemiddel

Forreste sigtemiddel

Forsigtemærke 1

Sigtekorn

Forsigtemærke 2

Sigtemidlet setgennem bagestesigtemiddel

10

3. Sigte

Sigtepunktet mod et holdende mål er:

Retningspunkt mod et holdende mål er altid:

Midten af den synlige del af målet

Sigte mod holdende mål

11

Eksempel,Sigte mod holdende mål

Sigte

For at opnå træfning i målet skal retningspunkt og sigtepunkt være sam-menfaldende.

B. Sigtepunkt

C. Sigte mod holdende mål

A. Retningspunkt (midten af den synlig del af målet)

kikkertsigte faste sigtemidler

12

2. Afstand: 315 meter. Vis med pilspids, hvordan afstandstromlen skal indstilles:

4. Afstand: 110 meter. Vis med pilspids, hvordan afstandstromlen skal indstilles:

3. Afstand: 485 meter. Vis med pilspids, hvordan afstandstromlen skal indstilles:

Kontroller dit svar på side: 30

1. Hvilken af de viste skalaer skal anvendes til skydning med HUGRPT M/79 MO?(sæt kryds) ?

Opgave 1 - 5

13

7. Sæt kryds ved det/de billeder, der viser korrekt sigte mod holdende mål.

6. På linierne under de viste figurer skal du skrive, hvad det er for punkter pilene peger på. ?Opgave 6 og 7

Kontroller dine svar på side: 31

14

4. Sigte mod kørende mål, retningspunkt, opgave 9

Da du lærte at sigte mod holdende mål, lærte du at dit retningspunkt altidskulle vælges som midten af den synlige del af målet. Når du derimod skalskyde på et kørende mål, skal du holde retningspunkt i forkanten af densynlige del af målet. Herved tager du højde for den reaktionstid der er, fradu registrerer at målet „er på plads“ og til du rent faktisk trykker på aftræk-keren.

Retningspunkt

For at træffe et kørende mål skal du også lære at tage højde for måletskursvinkel og hastighed. I sigtemidlerne er der nogle forsigtemærker. Nårdu sigter ved hjælp af disse forsigtemærker mod kørende mål, sikrer dudig at granaten affyres så tilpas meget foran målet, at det hele passer nårgranaten er nået ud på målafstanden. Forsigtemærket er et sigtepunkt (setegningerne på side 6 og 7), og ligesom ved skydning mod holdende målskal retningspunktet og sigtepunktet være sammenfaldende.

Det er naturligvis en forudsætning, at du vælger det rigtige forsigtemærke -i den rigtige side af sigtemidlet, da du ellers vil skyde forbi målet. Du skalaltid vælge forsigtemærker i den side af sigtemidlerne, der får målet til atkøre ind mod sigtestolpen/-kornet. Det vil sige, at hvis målet kommer fravenstre mod højre, skal du anvende forsigtemærkerne på venstre side afsigtestolpen/-kornet.

Retningspunkt modkørende mål

?Opgave 8: a. Vis med pilspids, hvor du vil holde retningspunkt mod viste køretøjer, deralle kører fremad.

b. Marker på tegningerne herunder den side af sigtemidlerne hvor du vil vælgeforsigtemærke til skydning mod målene ovenfor.

Kontroller dit svar på side 18

Målet skal altid køre ind mod sigtestolpen/kornet.

15

Dysekanon

84 mm

Det, der er afgørende for, hvorledes du skal sigte mod kørende mål, erbl.a. den vinkel målet har i forhold til dig selv som skytte.Kursvinklen er vinklen mellem sigtelinien og målets bevægelsesretning.

Herunder er vist, hvorledes vi benævner et måls kursvinkel.

A. Sidekørende:

B. Skråtkørende:

C. Indad-udadkørende:

450

150

900

A.

B.C.

- Sidekørende

- Skråtkørende

- Indad/udadkørende

4. Sigte mod kørende mål, kursvinkel

16

Herunder er vist hvordan du i praksis kan bestemme et måls kursvinkel.

Et køretøj er sidekørende, når der ses mere af dets side end dets bov ellerhæk.

Et køretøj er skråtkørende, når der ses mere af dets bov eller hæk end detsside, men dog således, at siden tydeligt kan ses.

Et køretøj er indad- eller udadkørende, når kun bov eller hæk i hovedsa-gen kan ses.

Sigte mod kørende mål, kursvinkel

Sidekørende

Skråtkørende

Indad/udadkørende

17

1 2 3 4 5 6 7Billed nr.

Sidekørende

Skråtkørende

Indad- udadkørende

6.

4. 5.

3.2.1.

Hvilken kursvinkel har køretøjerne herunder (sæt kryds i skemaet nederst på siden)

7.

?Opgave 9:

Kontroller dit svar på side: 32

18

Opgaveløsning 8: a. Vis med pilspids, hvor du vil holde retningspunkt mod viste køre-(fra side 14): tøjer, der alle kører fremad.

b. Marker på tegningerne herunder den side af sigtemidlerne hvor du vil vælgeforsigtemærke til skydning mod målene ovenfor.

Se eksemplerne på næste side.

Et mål benævnes „Hurtigkørende“, når det kører med en hastighed påcirka 40 km. i timen - Forsigtemærke 2 skal anvendes.

De sidekørende mål inddeles i: 1 - Hurtigkørende2 - Normalkørende3 - Langsomkørende

Forsigtemærke 2

Hurtigkørende mål(sidekørende)

Forsigtemærke 2

hurtignormal

sidekørendelangsom

!Sigte mod kørende mål

19

Eksempler på forsigtemod hurtigkørende mål

Mål kørende mod venstre

Mål kørende mod højre

Jeg husker at når køretøjet kører hur-

tigt og med siden til, så anvender jeg

forsigtemærke 2, og sørger for at be-

nytte mærkerne i den side, der får kø-

retøjet til at bevæge sig ind mod sigte-

stolpen/-kornet.

Sigte mod kørende mål

Skyttekortet, på side 39, kan i afsnittet nederst til venstre hjælpe dig med athuske sigtet mod mål med forskellig hastighed og kursvinkel.

Hjælpemiddel

VINDKORREKTION (m) VINKELRET PÅ SKUDRETNING:RGRPT M/79 (441-skala) (mod vind): 50 m

SKYTTEKORT 84 MM DYKN M/79 OG M/85VINDKORREKTION (cm)

(4 m/s VINKELRET PÅ SKUDRETNINGEN)

HUGRPT M/97 (751)(med vind)

Afstand Korrektion

0 - 200

200 - 300

300 - 400

400 - 500

0 (STØRRE END8 m/s: 100)

100

200

250

HUGRPT M/79 (551)(MED VIND)

BGRPT M/79 (441)(MOD VIND)

Afstand KorrektionAfstand Korrektion

0 - 300

300 - 500

500 - 700

0 - 300

300 - 700

700 - 1000

0 (STØRRE END8 m/s: 100)

100

150

0

100

200

BGRPT M/79

ANSLAG PÅ MÅLET:KIKKERT: PÅ AFSTANDGRANAT: PÅ AFSTAND

ANSLAG OVER MÅLET:KIKKERT: AFSTAND + 100GRANAT: AFSTAND + 30

DETONATION OVER MÅLET:KIKKERT: AFSTAND + 1001. GRANAT: AFSTAND - 102. GRANAT: AFSTAND3. GRANAT: AFSTAND + 10

VERIFIKATION:KIKKERT : 0-MÆRKEAFSTAND: MINDST 300

RGRPT M/79ARNESTED VÆLGESKORT (50 m) IFORHOLD TIL MÅLET

BEDØMMELSE, VIND2 M/S: VIND FØLES I AN-SIGT. SMÅ BLADE BE-VÆGER SIG.4 M/S: BLADE OG KVIS-TE I STADIG BEVÆGEL-SE. LETTE FLAGSTRÆKKES.8 M/S: STØV, LØS SNEOG PAPIR LØFTES. SMÅGRENE BEVÆGES OGSTØRRE FLAG STRÆK-KES.

FORSIGTE VED

SKRÅTKØRENDEMÅL

IND-/UDADKØRENDEMÅL

HURTIGKØRENDE(40 KM/T)

NORMALKØ-RENDE (20 KM/T)

LANGSOMKØ-RENDE (10 KM/T)

INDSTILLING AF AFSTANDSSKALAVED SKYDNING MED LYGRPT M/71

SKALA

HVID 551

GRØN 441

GUL 751

BLÅ 502

300 - 500 M1800 - 2000 M

500 - 1800 M

900

900

750

700

0

0

0

0

SIDEKØRENDE MÅL

PU 48

20

10. Hvilke pile peger på det forsigtemærke, der skal bruges mod ethurtigkørende mål ? (sæt kryds i de rigtige rubrikker). ?

Opgave 10 og 11:

Kontroller dine svar på side 33

?11. Hvilke af de herunder viste sigtebilleder viser forsigte mod ethurtigkørende mål?

21

Et mål benævnes „Normalkørende“, når det kører med en hastighed på ca.20 km/t. - Forsigtemærke 1 skal anvendes.

Eksempler på forsigtemod normalkørende mål

Normalkørende mål

Forsigtemærke 1

Mål kørende mod venstre

Mål kørende mod højre

Sigte mod sidekørende mål

sidekørendehurtiglangsom

normal

Forsigtemærke 1

22

12. Hvilke pile peger på det forsigtemærke, der skal bruges modet normalkørende mål ? (sæt kryds i de rigtige rubrikker)

Kontroller dine svar på side 34

13. Hvilke af de herunder viste sigtebilleder viser korrekt forsigte mod etnormalkørende mål?

?Opgave 12 og 13:

?

23

Et mål benævnes „Langsomkørende“ når det kører med en hastighed på ca.10 km/t. Punkt midt mellem forsigtemærke 1 og sigtestolpen/kornet skalanvendes som forsigte.

Eksempler på forsigtemod langsomkørendemål

Mål kørende fra højre

Mål kørende fra venstre

Sigte mod sidekørende mål

Langsomkørende mål.

langsom

sidekørendehurtignormal

24

Hvis målet er skråtkørende, skal du holde samme forsigte som vedlangsomkørende mål, uanset målets hastighed (sigtepunkt er midtmellem forsigtemærke 1 og sigtestolpen).

Mål kørende fra højre

Mål kørende fra venstre

Eksempler på forsig-te mod skråtkørende

mål:

Sigte mod skråtkørende mål

Skråtkørende

25

Hvilke af de herunder viste sigtebilleder viser forsigte mod etlangsomkørende mål?

Opgave 14 og 15:

Kontroller dit svar på side 35

Opgave 15:

?

?

Kontroller dit svar på side 35

Opgave 14:

Hvilke pile peger mod det forsigtemærke, der skal anvendesmod et langsomkørende mål?

26

kontroller dit svar på side 36

Er målet indad-/udadkørende, skal du ikke anvende forsigte. Mod etindadkørende mål vælges retningspunkt lavt i målet, og mod et udadkø-rende mål vælges retningspunkt højt i målet

?

Sigte mod indad-/udadkørende mål & opgave 16

Opgave 16: Hvilke pile peger på det forsigtemærke, der skal anvendesmod et skråtkørende mål?

Indad-/udadkørende

Eksempel på sigte modindadkørende mål.

Retningspunkt lavt i målet, når det er indadkørende.

27

Som afslutning på programmet skal du nu løse opgaven på næste side. Op-gaveformuleringen er den samme som i sluttesten.Derfor skal du være meget omhyggelig med løsningen af denne opgave.Har du fejl, skal du gå tilbage i programmet og repetere de punkter, hvordu havde fejl.

Opgave 17: Hvilket af de herunder viste sigtebilleder viserforsigte mod et skråtkørende mål?

Opgave 17:

Kontroller dit svar på side 36

?

Skytte &hjælper meddysekanonM/85

28

D: På nedenstående figurer af sigtemidlerne skal du med en pil markere sigtepunktet.

Kontroller dit svar på side 37

A. På ovenstående figur skal du med en pilspids angive, hvor du vil holde retningspunkt.

C: Hvilken kursvinkel har kampvognen ?:

Hastighed: Langsomkørende. Afstand 150 meter ?Opgave 18:

B. Vis med pilspids hvordan afstandstromlen skal indstilles:

29

uanset målets hastighed.

...... Retningspunktet er:

....... et mål er skråtkørende, nårman kan se mere bov/hæk endside.

v/holdende mål: midten af den syn-lige del af målet.

v/bevægelige mål: forkant af den syn-lige del af målet.

HUSK NU,at ...

Skråtkørende mål er ALTID ...

....... Sigtepunktet mod

Repetetion

30

!Opgaveløsning, opgave 1-5 fra side 12

(Alle afstande under 226 meter indstilles på 200)

2. Afstand: 315 meter. Vis med pil, hvordan afstandstromlen skal indstilles:

4. Afstand: 110 meter. Vis med pil, hvordan afstandstromlen skal indstilles:

3. Afstand: 485 meter. Vis med pil, hvordan afstandstromlen skal indstilles:

1. Hvilken af de viste skalaer skal anvendes til skydning med HUGRPT M/79 MO?

X

31

7. Sæt kryds ved det/de billeder, der viser korrekt sigte mod holdende mål.

6. På linierne under de viste figurer skal du skrive, hvad vi kalder de punkter som pilenepeger på. !

Retningspunkt Sigtepunkt

X

X

Opgaveløsning, opgave 6 og 7 fra side 13

32

1 2 3 4 5 6 7

6.

4. 5.

3.2.1.

Hvilken kursvinkel har køretøjerne herunder (sæt kryds i skemaet nederst på siden)

7.

!

Billed nr.

Sidekørende

Skråtkørende

Indad- udadkørende

* *** *

* *

Opgaveløsning, opgave 9 fra side 17

33

10. Hvilke pile peger på det forsigtemærke, der skal bruges modet hurtigkørende mål ? (sæt kryds i de rigtige rubrikker).

11. Hvilke af de herunder viste sigtebilleder viser forsigte modet hurtigkørende mål?

!X

X X

X

!

Opgaveløsning, opgave 10 og 11 fra side 20

34

12. Hvilke pile peger på det forsigtemærke, der skal brugesmod et normalkørende mål ? (sæt kryds i de rigtige rubrik ker)

13. Hvilke af de herunder viste sigtebilleder viser forsigtemod et normalkørende mål?

!X X X

X

X

!

Opgaveløsning, opgave 12 og 13 fra side 22

X

35

15. Hvilke pile peger mod det forsigtemærke, der skal anvendesmod et langsomkørende mål?

X X

14. Hvilke af de herunder viste sigtebilleder viser forsigtemod et langsomkørende mål? !

Opgaveløsning, opgave 14 og 15 fra side 25

!

X

X

36

17. Hvilket af de herunder viste sigtebilleder viser forsigtemod et skråtkørende mål? !

!

Opgaveløsning, opgave 16 og 17 fra side 26 og 27

16. Hvilke pile peger på det forsigtemærke, der skal anvendesmod et skråtkørende mål?

X X

X

37

D: På nedenstående figurer af sigtemidlerne skal du med en pil markere sigtepunktet.

B. Vis med en pilspids hvordan afstandstromlen skal indstilles:

C: Hvilken kursvinkel har kampvognen ?:

A. På ovenstående figur skal du med en pilspids angive, hvor du vil holde retningspunkt

!

Sidekørende

Hastighed: Langsomkørende. Afstand 150 meter

Opgaveløsning, opgave 18, fra side 28

(Alle afstande til og med 225 meter indstilles på 200)

38

Egne notater.

39

Skyttekort

VIN

DK

OR

RE

KT

ION

(m

) VIN

KE

LR

ET

PÅ

SK

UD

RE

TN

ING

:R

GR

PT

M/7

9 (4

41-s

kala

) (m

od

vin

d):

50

m

SK

YT

TE

KO

RT

84

MM

DY

KN

M/7

9 O

G M

/85

VIN

DK

OR

RE

KT

ION

(cm

)(4

m/s

VIN

KE

LR

ET

PÅ

SK

UD

RE

TN

ING

EN

)

HU

GR

PT

M/9

7 (7

51)

(med

vin

d)

Afs

tan

dK

orr

ekti

on

0 -

200

200

- 30

0

300

- 40

0

400

- 50

0

0 (S

TØR

RE

EN

D8

m/s

: 100

)

100

200

250

HU

GR

PT

M/7

9 (5

51)

(ME

D V

IND

)B

GR

PT

M/7

9 (4

41)

(MO

D V

IND

)

Afs

tan

dK

orr

ekti

on

Afs

tan

dK

orr

ekti

on

0 -

300

300

- 50

0

500

- 70

0

0 -

300

300

- 70

0

700

- 10

00

0 (S

TØR

RE

EN

D8

m/s

: 100

)

100

150

0 100

200

BG

RP

T M

/79

AN

SL

AG

PÅ

MÅ

LE

T:K

IKK

ER

T: P

Å A

FS

TAN

DG

RA

NA

T: P

Å A

FS

TAN

D

AN

SL

AG

OV

ER

MÅ

LE

T:K

IKK

ER

T: A

FS

TAN

D +

100

GR

AN

AT:

AF

STA

ND

+ 3

0

DE

TON

AT

ION

OV

ER

M

ÅL

ET:

KIK

KE

RT:

AF

STA

ND

+ 1

001.

GR

AN

AT:

AF

STA

ND

- 1

02.

GR

AN

AT:

AF

STA

ND

3. G

RA

NA

T: A

FS

TAN

D +

10

VE

RIF

IKA

TIO

N:

KIK

KE

RT

: 0-

MÆ

RK

EA

FS

TAN

D: M

IND

ST

300

RG

RP

T M

/79

AR

NE

ST

ED

VÆ

LG

ES

KO

RT

(50

m)

IF

OR

HO

LD

TIL

MÅ

LE

T

BE

DØ

MM

EL

SE

, VIN

D2

M/S

: VIN

D F

ØL

ES

I A

N-

SIG

T. S

MÅ

BL

AD

E B

E-

VÆ

GE

R S

IG.

4 M

/S: B

LA

DE

OG

KV

IS-

TE

I S

TAD

IG B

EV

ÆG

EL

-S

E. L

ET

TE

FL

AG

ST

RÆ

KK

ES

.8

M/S

: STØ

V, L

ØS

SN

EO

G P

AP

IR L

ØF

TE

S. S

MÅ

GR

EN

E B

EV

ÆG

ES

OG

STØ

RR

E F

LA

G S

TR

ÆK

-K

ES

.

FO

RS

IGT

E V

ED

SK

RÅ

TK

ØR

EN

DE

MÅ

LIN

D-/

UD

AD

KØ

RE

ND

EM

ÅL

HU

RT

IGK

ØR

EN

DE

(40

KM

/T)

NO

RM

ALK

Ø-

RE

ND

E (

20 K

M/T

)LA

NG

SO

MK

Ø-

RE

ND

E (

10 K

M/T

)

IND

ST

ILL

ING

AF

AF

STA

ND

SS

KA

LA

VE

D S

KY

DN

ING

ME

D L

YG

RP

T M

/71

SK

AL

A

HV

ID 5

51

GR

ØN

441

GU

L 7

51

BL

Å 5

02

300

- 50

0 M

1800

- 2

000

M50

0 -

1800

M

900

900

750

700

0 0 0 0

SID

EK

ØR

EN

DE

MÅ

L

PU

48

40

TrykFlådestation Korsør JUL 99, ver 1.1

Forsvarets Center for Lederskab Forsvarskommandoen