1

Projekt Sundhed i

Klasserne

Hygiejnenetværket i Odense Kommune

Juni 2019

2

Indledning

Børn og unges sundhed påvirkes af hygiejnen i deres omgivelser. En god hygiejne på

folkeskolerne er derfor vigtig, for at mindske spredningen af bakterier og derved også

sygefraværet for både børn og voksne. I forbindelse med budgetforliget 2019 blev der afsat

500.000 kr. til forsøg med spritdispensere på folkeskolerne.

Børn- og Ungeudvalget står for at lede og evaluere forsøget og afrapportere resultaterne til

Byrådet i samarbejde med Borgmesterforvaltningen. Denne rapport beskriver projektets

disposition, herunder projektprocessen, sundhedsplejerskernes undervisning af eleverne og

de indrapporterede data fra projektets deltagere.

Projektets baggrund

Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke - Hygiejne blev det ved

beskrivelsen af projektudmøntningen bestemt at lave en forsøgsordning på 12 skoler i

Odense. De 12 skoler blev inddelt i tre grupper á fire skoler for at teste effekten af forskelligt

implementerede indsatser:

1. En pædagogisk undervisningsindsats hvor elever blev undervist i vigtigheden af god

håndhygiejne og hvorigennem de skulle lære at vaske hænder korrekt (Pædagogisk

håndvaskeindsats)

2. En indsats med opsætning af hånddesinfektionsdispensere i de enkelte

klasselokaler (Hånddesinfektionsindsats)

3. Ingen yderligere tiltag (Kontrolgruppe)

Projektets formål og succeskriterier

Med Projekt Sundhed i Klasserne har der været et ønske om at forebygge sygefravær hos

elever i folkeskolen. Ved at sætte fokus på håndhygiejnen har det været hensigten at

reducere spredning af bakterier og mikroorganismer, dels gennem fokus på håndvask og

dels gennem nem adgang til hånddesinfektion.

Hermed var formålet at elever på skoler med den pædagogiske håndvaskeindsats skulle

blive bevidste omkring vigtighed af god håndhygiejne både i forhold til egen og andres

sundhed, dette gennem hygiejneundervisning samt ved synlige og verbale påmindelser, og

at eleverne på skoler med opsatte spritdispensere skulle få nem adgang til hånddesinfektion

for derigennem at reducere spredning af bakterier og mikroorganismer.

3

Projektets organisering

Projektet blev organiseret af en projektgruppe, bestående af 4 sundhedsplejersker og 2

sundhedsfaglige projektkonsulenter, sidstnævnte bistod med udformningen af

projektbeskrivelse, organisering, koordinering samt processen omkring indsamling af data,

evaluering og udarbejdelse af præsentation af projektets resultater.

Projektgruppen mødtes i alt 4 gange i forbindelse med udvikling og planlægning af de

pædagogiske undervisningslektioner (hygiejneundervisning). Den egentlige

hygiejneundervisning på de 4 indsatsskoler blev varetaget af de 4 sundhedsplejersker – en

på hver af de 4 respektive indsatsskoler med den pædagogiske håndvaskeindsats.

Projektets målgruppe

Målgruppen blev valgt til at omfatte elever fra 4. – 6. klassetrin (mellemtrin) på udvalgte

skoler i Odense Kommune. Elevernes aldersspekter på førnævnte klassetrin er mellem 10-

13 år. I denne aldersgruppe er barnets refleksion, empati og moral veludviklet, hvorved de

ville kunne forstå hensigten med hygiejneundervisningen og derigennem vise ansvarlighed

og hensyn til andre.

Børn i Odense Kommune bliver undervist i hygiejne allerede i daginstitutionerne, men der er

ikke en systematisk opfølgning, når barnet når skolealderen. Derved kan gode

håndhygiejnevaner, indlært i børnehavealderen, gå tabt, hvis hygiejneundervisningen ikke

følges op gennem indskoling, mellemtrin og udskoling.

Skolerne

Skoleafdelingen udvalgte i alt 12 skoler. 8 af disse 12 skoler blev udvalg til indsatsskoler

mens de resterende 4 skoler fungerede som kontrolskoler. De 8 indsatsskoler blev visiteret

til to forskellige indsatser. Skolernes placering i de 3 respektive grupper blev fortaget ud fra

et muligt sammenlignelighedsprincip ud fra deres fraværsprocent for månederne oktober og

november 2018.

Grupperne fordelte sig som følgende:

Pædagogisk håndvaskeindsats:

H.C. Andersenskolen, Risingskolen, Munkebjergskolen og Sanderumskolen.

Indsatsgruppe med 34 klasser fordelt på de 3 klassetrin med i alt 684 elever.

Hånddesinfektionsindsats:

4

Rosengårdskolen, Hunderupskolen, Spurvelundskolen og Ubberud skole.

Indsatsgruppe med i alt 29 klasser fordelt på de 3 klassetrin med i alt 613 elever.

Kontrolskoler:

Hjalleseskolen, Vestre skole, Åløkkeskolen og Tarup skole

Kontrolskoler med i alt 27 klasser fordelt på de 3 klassetrin med i alt 591 elever.

Metode

Indsatsen blev planlagt til at forløbe fra 1. februar til 31. marts. Perioden er valgt ud fra

hvornår forekomsten af infektionssygdomme er højst. For at kunne sammenholde data før

indsatsen med data efter indsatsen, blev der primo december 2018 og igen primo april 2019

trukket fraværsdata for elever på 4. – 6. årgang fra alle 12 skoler. Fravær blev defineret som;

samlet fravær fra skole 5 dage eller mindre i løbet af en kalendermåned, idet mere end 5

dage fravær ikke blev skønnet som værende en infektionssygdom.

Der blev rettet skriftlig henvendelse medio januar 2019 til de 8 indsatsskoler med en

beskrivelse af Projekt Sundhed i Klasserne, og af hvad projektet ville indebære for den

enkelte skole. Henvendelsen blev stilet til skolelederne og fulgt op af en telefonopringning til

skolekontoret for at få afklaret praktikaliteter i forbindelse de 2 forskellige indsatser.

Praktikaliteter vedrørende mulige datoer for sundhedsplejerskernes håndhygiejne-

undervisning og opsætning af hånddesinfektionsdispensere.

Forældre til elever på de 8 indsatsskoler blev via Skoleintra informeret omkring projektet

ultimo januar 2019.

Den pædagogiske håndvaskeindsats

Forud for indsatsstart (1. februar 2019) blev lærere og forældre kontaktet hhv. via LærerIntra

og ForældreIntra for at informere om projektet, samtidig med en opfordring til at støtte op

omkring projektet gennem påmindelser til eleverne omkring vigtigheden af at vaske hænder.

Også midtvejs i indsatsperioden (1. marts. 2019) blev der udsendt en opfølgning på den

føromtalte skrivelse både på Lærer- og ForældreIntra.

Hygiejneundervisning

Sundhedsplejerskernes hygiejneundervisning blev planlagt til 1 lektions varighed. Der var

dog forskel på lektionsvarighed på de 4 indsatsskoler på henholdsvis 45 minutter og 60

minutter. Alle 34 klasser modtog hygiejneundervisning inden for tidsrummet 28. januar til 4.

5

februar 2019.

Hygiejneundervisningen tog udgangspunkt i nedenstående 3 overskrifter:

• Hvorfor skal du vaske hænder?

• Hvornår skal du vaske hænder?

• Hvordan skal du vaske hænder?

I forbindelse med hygiejneundervisningen blev der udarbejdet en PowerPoint præsentation

til fremvisning for eleverne samt en materialemappe til hver enkelt sundhedsplejerske

indeholdende:

• En lokale- og tidsplan for undervisningsgang med navn på skolens kontaktperson

• En lektionsplan med beskrivelse af og til PowerPoint-præsentation

• Et optællingsskema til optælling af håndvaske og toiletter tiltænkt målgruppen

• To forskellige nudgingplakater (laminerede) til ophæng i hvert klasselokale

• Flyer med håndvaske-anvisning til hver enkelte elev

Efter gennemgang af PowerPoint præsentationen gennemgik eleverne forskellige praktiske

øvelser. Eksempelvis fik eleverne fluorescerende creme på hænderne som efterfølgende

blev oplyst under UV-lys, således at eleverne kunne se mulige bakterier på hænderne og

følge bakteriespredningen. Dette for at forstå vigtigheden af korrekt håndvask og god

håndhygiejne. Alle 4 sundhedsplejersker havde ved hygiejneundervisningen en

sundhedsplejerskestuderende med, samtidig med at også klasselæreren var tilstede til at

hjælpe og assistere eleverne.

Til projektstart blev der endvidere udarbejdet 5 forskellige laminerede nudgingplakater til

ophæng på mellemtrinnets toiletter. Sigtet for nudgingmaterialet var at få eleverne til at

”stoppe op” og derigennem at påminde dem om vigtigheden af håndvask.

Disse plakater blev fysisk bragt ud til skolerne af projektkoordinatoren med det formål at

sikre skolernes efterlevelse og ansvarlighed over for projektet.

Midtvejs i projektindsatsen primo marts 2019 blev der udarbejdet nyt nudgingmateriale til de

4 indsatsskoler, denne gang med illustrationer med fokus på bakterie og bakteriespredning.

Også disse plakater blev fysisk bragt ud til indsatsskolerne og afleveret til den ansvarlige

skolemedarbejder.

Optællingsskema

6

For at kunne vurdere elevernes mulighed for at vaske hænder, blev der udformet et

optællingsskema i forhold til toilet- og håndvaskefaciliteter. Skemaet havde til hensigt at

kvantificere de mulige forhold i forbindelse med håndvask på skolerne. Optællingen af toilet-

og håndvaskeforholdene blev varetaget af sundhedsplejerskerne efter endt

hygiejneundervisning. Alle 4 optællingsskemaer blev efterfølgende sendt tilbage til

projektkoordinatoren, for at disse data kunne indgå i evalueringsrapporten.

Hånddesinfektionsindsats

Til de 4 indsatsskoler med hånddesinfektion blev indkøbt manuelle dispensere fra Abena af

mærket Deb Stoko. Begrundelsen for valget blev taget ud fra et vedligeholdelses- og et

økonomisk- princip, idet de håndfri dispensere hver krævede 4 D-batterier. Endvidere blev

det prioriteret at indkøbe skumdesinfektionsmiddel frem for geldesinfektionsmiddel, idet

skum er mindre flydende, hvorved det letter påføringen og man undgår spild.

Før den egentlige opsætning af dispenserne blev Beredskabsstyrelsen kontaktet for at sikre

at reglementet omkring ”anbringelse af emballage med brandfarlig væske i offentlig

bebyggelse” blev overholdt. Skrivelsen ”Brandfarlige væsker i flugtvejsgange (§8)” blev

medsendt i en mail til den ansvarlig tekniske servicemedarbejder til skoler med

hånddesinfektionsindsatsen. Desuden blev der udarbejdet en anvisningsbeskrivelse på

desinfektionsmidlet som skulle hænges op sammen med dispenserne.

Hånddesinfektionsdispenserne blev bragt ud til de 4 indsatsskoler af projektkoordinatoren

dels for at foregribe eventuelle spørgsmål men også for at sikre, at skolerne efterlevede de

opstillede sikkerhedskrav.

Efter endt indsatsperiode blev der primo april udsendt et skema til de tekniske

servicemedarbejdere på indsatsskolerne for at kunne kvantificere forbruget af

hånddesinfektionsmiddel. Skemaet blev udfærdiget som et afkrydsningsskema med

procentsatser på tilbageværende desinfektionsvæske i de enkelte klasser på de specifikke

skoler. Alle 4 udfyldte afkrydsningsskemaer blev returneret til projektkoordinatoren, således

at viden omkring forbrug af hånddesinfektionsmiddel kunne medtages i denne rapport.

7

Spørgeskemaundersøgelse

I forbindelse med indsatsafslutningen 31. marts 2019 blev der udarbejdet 4 forskellige

spørgeskemaundersøgelser til de 8 indsatskoler. Disse spørgeskemaundersøgelser blev

udsendt til i alt 1297 elever og til cirka 80 lærere1.

• 2 spørgeskemaundersøgelser til henholdsvis elever og lærere på skoler med den

pædagogiske håndvaskeindsats med hver i alt 17 spørgsmål

• 2 spørgeskemaundersøgelser til henholdsvis elever og lærere på skoler med

hånddesinfektionsindsatsen med hver i alt 8 spørgsmål

Undersøgelseskriterierne for spørgeundersøgelserne havde blandt andet til formål at

indsamle viden omkring projektet og projektopfølgning, hygiejneundervisningen,

adfærdsændring, håndvaskefaciliteter og oplevet sygefravær.

Spørgeskemaerne blev udarbejdet i SurveyXact, som er et webbaseret videns- og

analyseværktøj. Spørgeundersøgelserne blev udarbejdet således, at de var tilpasset og

målrettet til de 2 målgrupper (elever i alderen 10-13 år og lærere). Undersøgelseskriterierne

blev sikret gennem flere pilottests af hensyn til forståelse, progressivitet og varighed af både

børn og voksne.

Spørgeskemaundersøgelserne blev udsendt d. 1. april 2019 og distribueret som et link

henholdsvis gennem skolens kontor (skoler med den pædagogiske håndvaskeindsats) og

via LærerIntra (skoler med hånddesinfektionsindsats). Elevernes spørgeundersøgelse blev

distribueret af lærerne, da vi ønskede, at eleverne udfyldte spørgeskemaet i klassen. Der

blev afsat 14 dage til besvarelse for respondenterne og per 8. april 2019 blev der udsendt en

”reminder”, dette for at øge svarprocenten for både elev- og lærerbesvarelser.

Projektets resultater

Fravær

Indsats November

2018 Marts 2019 Udvikling

Håndvask

Antal fraværsdage gns.* 0,7 dage 0,59 dage -0,11 Andel elever med fravær

38% 34% -4% point

Hånddesinfektion

Antal fraværsdage gns.* 0,68 dage 0,57 dage -0,11 Andel elever med fravær

38% 34% -4% point

1 Data for antal lærere på mellemtrinnet på de 4 indsatsskoler med hånddesinfektion er beregnet ud fra et estimat.

8

Kontrol

Antal fraværsdage gns.* 0,73 dage 0,64 dage -0,09 Andel elever med fravær

38% 35% -3% point

*Gennemsnittet er udregnet for elever med under 5 dages fravær.

Der var sket et mindre fald på 4%-point i andelen af elevers sygefravær på indsatsskolerne

sammenlignet med baseline data. For kontrolgruppen er faldet 3%-point. Det lille fald, der

ses fra november 2018 til marts 2019, er et naturligt udsving, der også ses i de foregående

år, og kan ikke tilskrives en hygiejneindsats.

Adfærdsændringer

Til alle elever på 4., 5. og 6. klassetrin på de 8 indsatsskoler blev der udsendt en

spørgeskemaundersøgelse.

Data og dermed procentsatser i dette afsnit bygger på de indkomne elev- og

lærerbesvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen og afspejler dermed ikke alle elever og

lærere.

Besvarelse Indsats med håndvask Indsats med hånddesinfektion

Antal elever

684 (100%) 613 (100%)

Antal besvarelser

351 (51%) 271 (44%)

Eleverne blev spurgt ind til deres daglige vaner i forbindelse med god håndhygiejne.

Indsats med håndvask Indsats med

hånddesinfektion

Blevet bedre til at vaske hænder grundigt og korrekt

58% (N/A)

Vasker hænder flere gange nu end tidligere

44% (N/A)

Bruger den opsatte håndsprit (N/A) 51%

Oplevet påmindelse fra forældre 61% 4%

Oplevet påmindelse fra lærer 47% 7%

Påmindelse fra ”ingen” - 83%

Håndvask/-desinfektion før frokost 58% 45%

Elever

Mere end halvdelen af eleverne (på skolerne med håndvaskeindsats) tilkendegiver at være

blevet bedre til at vaske hænder, og lidt under halvdelen gør det oftere. Ca. halvdelen af

9

eleverne (på skolerne med hånddesinfektion) tilkendegiver at have brugt den opsatte

hånddesinfektion. Dette stemmer ikke overens med data, som blev indsamlet af de tekniske

servicemedarbejdere omkring det tilbageværende indhold i hånddesinfektionsdispenserne.

24 ud af 29 dispensere blev rapporteret til at være urørt eller næsten urørt. Med bare et tryk

på dispenserne per elev per skoledag i 8 uger, så ville refillerne i dispenserne være halvt

tømte ved endline (31. marts).

Derudover gav 83% af eleverne (på skolerne med håndvaskeindsats) udtryk for, at

hygiejneundervisningen både var interessant og informativ. Eleverne selv tilkendegav at

frekvensen af håndvask blev øget gennem indsatsperioden. Spørgsmålene i relation til

hygiejneundervisningens fokuspunkter ”før mad” og ”efter toiletbesøg” viste, at 86% oftere

vaskede hænder før frokost (madpakke), og 96% af eleverne vaskede hænder efter

toiletbesøg. Data viste endvidere, at det var forældre og lærere, som havde den største rolle

i at påminde eleverne omkring håndhygiejne.

Faciliteter

40% af eleverne oplevede, at der ikke var håndvaske nok til, at de kunne nå at vaske

hænder. Dette blev understøttet med optællingen af toilet- og håndvaskefaciliteter på de 4

indsatsskoler.

Skole Antal elever

Antal toiletter

Antal håndvaske

Elever per toilet

Elever per håndvask

Munkebjergskolen 184 4 2 46 92

Sanderumskolen 178 3 7 60 25

H. C. Andersenskolen

83 4 10 21 8

Risingskolen 224 23 20+ 10 11

Her viste optællingen, at selv om der på nogle skoler var håndvaske i klasselokalerne, blev

disse ikke anvendt til håndvask. På en enkelt skole var der således kun håndvaskefaciliteter

svarende til 92 elever til 1 håndvask. Endvidere viste optællingen af toilet- og

håndvaskefaciliteter, at der ikke var sæbe og tørreservietter ved alle håndvaske. 57% af

eleverne svarede således, at der kun ”nogle gange” eller aldrig var sæbe og tørreservietter

ved de håndvaske, som var tiltænkt mellemtrinet. På spørgsmålet om eleverne fandt

håndvaskefaciliteterne indbydende svarede 82%, at dette kun var tilfældet nogle gange eller

aldrig.

I sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke – Hygiejne anbefales at

”Kommunen etablerer fysiske rammer, der fremmer god hygiejne. Fx bør der være gode og

tilstrækkeligt antal håndvaske- og toiletfaciliteter til rådighed.

10

Gode rammer kan med fordel indgå i institutionernes handleplaner og bør medtænkes ved

renovering og nybygning i samarbejde med den kommunale hygiejneorganisation.”

Det er ikke muligt at finde tal på anbefalede antal håndvaske i skolen. Rådet for Bedre

Hygiejne refererer at Sundhedsstyrelsen anbefaler 15 børn pr. toilet i skolens større klasser,

men helst kun 10 børn pr. toilet i de mindre klasser.

Lærere

Der blev i alt udsendt 33 spørgeskemaundersøgelser til de lærere, der deltog i

håndvaskeindsatsen, hvorefter vi modtog 25 besvarelser (76%).

Der var god opbakning fra lærerne i forbindelse med hygiejneundervisningen, og data viste,

at alle lærere fandt hygiejneundervisningen relevant i skoleregi. Også undervisningens

indhold og varighed blev vægtet som fyldestgørende og tilstrækkelig. 62% af lærerne gav

udtryk for, at hygiejneundervisningen havde medvirket til en adfærdsændring hos eleverne.

På spørgsmålene vedrørende om læreren opfordrede eleverne til håndvask, så vi en klar

tendens til, at lærerne prioriterede fokuspunkterne ”før mad” og ”efter toiletbesøg”. 100% af

lærerne tilkendegav, at de, ofte eller i nogen grad, opfordrede til håndvask før frokost, og

92% opfordrede til håndvask efter toiletbesøg (Ja, ofte + Ja, i nogen grad).

Data viste endvidere, at kun 62% af lærerne i nogen grad fandt den øgede opmærksomhed

på håndhygiejne forenelig med dagligdagens undervisning og skolegang. Dette kan

formodentligt kodes sammen med de manglende toilet- og håndvaskefaciliteter på nogle af

skolerne, idet det anvendte tidsforbrug på håndvask var for tidskrævende og influerede i for

høj grad på undervisningstiden.

Der blev i alt udsendt ca. 48 spørgeskemaundersøgelser til de lærere, fra skoler med

hånddesinfektion, hvorefter vi modtog 31 besvarelser (65%).

58% af lærerne tilkendegav, at de anvendte hånddesinfektionsmiddel. Vi kan dog konstatere

ud fra optællingerne af det tilbageværende indhold i dispenserne, at den anvendte mængde

var ret begrænset, idet 24 ud af 29 dispensere fremstod næsten urørt ved endline.

Til spørgsmålet om lærerne opfordrede eleverne til at anvende hånddesinfektion, svarer kun

38% ja, hvoraf der ses en større tendens til opfordring før frokost (før madpakke). Der var

ganske få tilkendegivelser af, at hånddesinfektionen blev brugt uhensigtsmæssig fx til at

fjolle eller lege med.

Lærerne gav i besvarelserne ikke udtryk for selv at have oplevet en reduktion af

infektionssygdomme og derved i eget sygefravær.

11

Generelle anbefalinger

I Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke – Hygiejne lægger Sundhedsstyrelsen deres

anbefalinger op ad flere veldokumenterede vidensgrundlag fra studier, som fastslår at

”Håndhygiejne er den bedst dokumenterede metode til forebyggelse af

smittespredning” (Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke – Hygiejne, 2018).

Sundhedsstyrelsen skriver endvidere, at der er god dokumentation for, at håndhygiejne kan

reducere øvre luftvejs- og mave-tarminfektionssygdomme og dermed sygefravær.

Et dansk studie omkring håndhygiejne og håndvask i daginstitutioner påviser et opnået fald i

børnenes sygelighed og sygefravær på 34% ved en skærpet håndhygiejneindsats i

institutionerne. (Ladegård M., Stage V. Odense Kommune, 1998).

Et andet dansk studie med danske skoleelever påviser et fald i sygefraværet hos

indsatsskolen på 26% i forhold til kontrolskolen (Nandrup-Bus I., Sygeplejersken, 2010).

Indsatsen omhandlede en systematisering af elevernes håndvask, således at det for

eleverne på indsatsskolen var obligatorisk at vaske hænder 3 gange i skoletiden (før første

time, før frokost og før de gik hjem fra skole/SFO).

Fælles for begge studier er opkvalificering af personale i hygiejne og herefter

implementering af en systematisk, daglig påmindelse fra en voksen i skolen/dagtilbuddet, så

god håndhygiejne bliver en integreret del af barnets hverdag.

Flere internationale håndhygiejneinterventioner for børn viser lignende resultater. En del af

studierne er baseret på en kombination af både håndvask og hånddesinfektion (Lidal I.,

Austvoll-Dahlgren A., Berg R., Straumann G., Vist G. The Norwegian Institute of Public

Health, 2015).

Danske myndigheder anbefalinger ikke brug af håndesinfektion til børn, idet

Sundhedsstyrelsens anbefalinger lyder;

”Håndhygiejne til børn består i håndvask med vand og sæbe. Dette beror blandt andet

på, at børn bør lære håndhygiejnerutiner, og at hånddesinfektion kun har den ønskede

effekt, når hænderne er rene og tørre” (ref. Forebyggelsespakke – Hygiejne)

I forebyggelsespakken anbefales det desuden at:

• Kommunen udarbejder, vedtager og følger løbende op på en hygiejnepolitik som en

del af kommunens sundhedspolitik. En hygiejnepolitik anbefales som minimum at

omfatte: − Organiseringen af hygiejne i kommunen og samarbejdsrelationer −

12

Overordnede mål og ansvarsfordeling − Prioriterede indsatsområder (målgrupper og

arenaer, herunder særligt sårbare borgere) − Henvisning til generelle

infektionshygiejniske retningslinjer − Forebyggelse og håndtering af spredning af

resistente eller særligt alvorlige og smitsomme mikroorganismer fx i samarbejde med

den regionale infektionshygiejniske enhed − Kompetenceudvikling − Formidling af

politikken i kommunen.

• Kommunen etablerer en tværgående hygiejneorganisation med inddragelse af

regionen. Store kommuner kan have deres egen organisering af infektionshygiejne,

og mindre kommuner kan samarbejde om en fælles organisering.

Hygiejneorganisationen styrkes, hvis den organiseres på tværs af forvaltninger og

afdelinger.

• Kommunen udarbejder lokale retningslinjer for kommunens skoler, institutioner,

plejecentre og botilbud mv., der kan bruges som værktøj i forhold til at sikre god

hygiejne, herunder sikre den nødvendige viden hos medarbejderne om smitteveje,

hånd- og uniformshygiejne og generelle infektionshygiejniske retningslinjer.

• Kommunen etablerer fysiske rammer, der fremmer god hygiejne. Fx bør der være

gode og tilstrækkeligt antal håndvaske- og toiletfaciliteter til rådighed, herunder

håndvaske med håndfrit armatur, flydende sæbe, håndsprit og engangshåndklæder.

Gode rammer kan med fordel indgå i institutionernes handleplaner og bør

medtænkes ved renovering og nybygning i samarbejde med den kommunale

hygiejneorganisation.

• Dagtilbud og skoler inddrager forældre og personale i gode håndhygiejnerutiner for

børn og unge, fx kan emnet tages op på personale-, bestyrelses- og forældremøder.

Hygiejne og sygefravær kan være fast punkt på dagsordenen, og der kan arrangeres

temauge(r) om emnet.

• Kommunen sikrer løbende, at borgerne informeres om håndhygiejnens betydning for

smittespredning og om hensigtsmæssig syge- og raskmelding ved smitsom sygdom

via lokale opmærksomhedsskabende aktiviteter. Fx ved at støtte op om nationale

initiativer som den landsdækkende hygiejneuge, uge 38 og den årlige skoletoiletdag.

Almen praksis kan med fordel inddrages i forebyggelse af smittespredning blandt

patienter, bl.a. ved at oplyse om håndhygiejnens betydning for forebyggelse af

smittespredning.

• Undervisning af børn og unge i håndhygiejne Kommunen sikrer, at børn i dagtilbud

og skoler løbende får tilbud om undervisning i korrekt håndhygiejne og forebyggelse

af infektioner. Indsatsen kan med fordel følges op af årlig egenkontrol.

13

Konklusion

Formålet med Projekt Sundhed i Klasserne var at forebygge og reducere sygefraværet hos

elever på de 8 indsatsskoler. Data fra skolernes fraværsprotokoller viste, at der skete et

mindre fald i andelen af elever med sygefravær, men ikke stort nok til at være signifikant.

Eleverne med den pædagogiske håndvaskeindsats opnåede en forståelse for baggrunden

og vigtigheden af, hvorfor de skal vaske deres hænder. Hygiejneundervisningen og

holdningsbearbejdningen blev af sundhedsplejersken gjort til et aktiv, som blev understøttet

af både lærer og forældre, hvorved der blev skabt en adfærdsændring hos eleverne, som

potentielt kan føre til en større reduktion i sygefraværet. Det kan dermed konkluderes, at

hygiejneundervisningen har skabt grobund for forbedrede håndhygiejnevaner hos eleverne

på mellemtrinnet. Der skal dog en mere omfattende indsats end 45 minutters ”ekstern”

undervisning og nudgingplakater til for at opnå de tidligere erfarede fald i sygefravær.

Derudover kan antallet og placeringen af håndvaske, varmt vand og sæbe (eller mangel

herpå) også have betydning for hvor ofte hænderne vaskes.

Eleverne med hånddeinfektionsindsatsen tilkendegav, at de anvendte hånddesinfektion

dagligt. Dette stemmer ikke overens med det reelle forbrug. Dermed må det konkluderes at

en øget tilgængelighed, øget anvendelsesmulighed, samt gentagne opfordringer til både

lærere og forældre om påmindelse, ikke alene kan medvirke til en adfærdsændring hos

eleverne og derigennem opnå en reduktion af sygefraværet.

Anbefalinger

For at opnå gode håndvaskevaner skal vanen både underbygges, -støttes og repeteres med

jævne tidsintervaller op gennem hele elevens skolegang. Data fra Projekt Sundhed i

Klasserne viste, at eleverne fandt både emnet og undervisningen interessant og derfor kan

der bygges videre på de indsamlede erfaringer og f.eks. inddrage de officielle hygiejnedage

(Hygiejneugen og skoletoiletdagen) i skoleundervisningen netop for at understøtte

hygiejneforståelsen hos eleverne. Dette kræver at skoleledelsen og skolens medarbejdere

er åbne og villige overfor at sætte hygiejne på skoleskemaet og dermed arbejde konstruktivt

med emnet i en fagspecifik sammenhæng. Samtidig kalder det også på økonomisk- og

politisk forståelse, idet en forbedring af elevers håndhygiejne kræver, at der er de fornødne

håndvaskefaciliteter på skolerne. Det er således vigtigt, at både eleven selv, elevens

nærmiljø og det omkringværende samfund er med til at facilitere den gode håndhygiejne.

14

Med udgangspunkt i den erfaringsbaserede viden fra ”Sundhed i klasserne” og den øvrige

viden, der er på området, kan følgende anbefalinger opstilles:

• Det anbefales ikke at opsætte spritdispensere på alle folkeskoler i Odense med

det formål at mindske spredning af bakterier og dermed også sygefravær for børn

og voksne.

• Håndhygiejne til børn består af håndvask med vand og sæbe

• Der bør være tilstrækkelige håndvaskefaciliteter på de enkelte skoler

• Alle elever i folkeskolen bør undervises i håndhygiejne af en kvalificeret fagperson

• Hygiejneundervisningen skal følges op med genbesøg og påmindelser

• Eleverne skal føle medansvar ikke alene for eget helbred men også for andres

helbred

• Forældre skal inddrages for generelt at kunne understøtte elevernes

håndvaskevaner

• Lærerne skal involveres for at kunne understøtte elevernes håndvaskevaner i

skoletiden

• Skoleledelse og lærere skal inddrage hygiejne som et emne i undervisningen

15

Litteraturliste

Sundhedsstyrelsen (2018) Forebyggelsespakke – Hygiejne.

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/forebyggelsespakke-hygiejne

Nandrup-Bus, I. (2010) Håndvask i skoletiden nedsætter elevernes sygefravær.

https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2010-7/haandvask-i-skoletiden-nedsaetter-

elevernes-sygefravaer

Ladegaard, M. & Stage, V. (1999): Håndhygiejne og småbørnssygelighed i

daginstitutioner, en interventionsundersøgelse. Ugeskrift for læger, 161/1999,

s.4396-4400.

Bolon, M. Hand Hygiene. An Update. Infectious disease clinics of North America.

2016;30(3):591-607

Lidal IB, Austvoll-Dahlgren A, Berg RC, et al. (2014) The Effect of Infection Control

Interventions in Day-Care Facilities and Schools [Internet]. Oslo, Norway: The

Norwegian Institute of Public Health (NIPH);

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK464855/