Upload
others
View
2
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Projekt Testimonial: Naviair, Københavns Lufthavn.
Om Naviair:
Naviair blev i 2001 udskilt fra Statens Luftfartsvæsen (SLV) og etableret som
selvstændig statsvirksomhed med virkning fra 1. januar 2001. Naviair er i dag en
statsvirksomhed under Transport- og Energiministeriet.
Det samlede antal medarbejdere er ca. 660. De største medarbejdergrupper er
operative medarbejdere (flyveledere, flyvelederassistenter mv.)
og ingeniører og andet teknisk personale, der planlægger,
implementerer og varetager driften af de tekniske systemer og
flyvesikringsanlæg og overvåger lufttrafikken i Danmark.
Ydelserne i forbindelse med lufttrafiktjeneste betales af
luftfartsselskaber, lufthavne mv.
Naviair uddanner selv alt operativt personale - med
flyvelederuddannelsen som den primære. Flyvelederuddannelsen
er en 3-årig uddannelse, hvor grunduddannelsen på ca. 13
måneder finder sted på den fælles nordiske flyvelederskole
ENTRY POINT NORTH i Sverige. De resterende to år fortsætter
uddannelsen i Danmark, dels i Naviairhuset - men også ved en af Naviairs
provinsenheder. Uddannelsen omfatter såvel teoretisk undervisning som praktisk
træning.
Læs mere på www.naviair.dk
Opgaven: Verdens flotteste flyvelederpulte.
I vinteren 2005 fik jeg som projektleder, opgaven at få designet og leveret i alt 12 pulte
til det nye kontroltårn i Københavns Lufthavn. Før jeg fik samlet en helt ny
projektgruppe, var jeg bl.a. i Stockholm/Arlanda. Måske kunne jeg hente inspiration i
den svenske løsning. Blandt andet havde de fået lavet hæve/sænke borde og med bøjler
til mere fleksibel ophængning af skærme. Men her blev jeg også bekræftet i, hvor
vigtigt det var, at de kommende pulte blev designet, så de passede til den samlede
arkitektur og anvendte materialer. Resultatet er 12 ens tårnpulte. Syv styk til tårn-
kontrol på øverste niveau og fem til apron kontrol på nederste niveau I TWR-cab.
Processen:
Først skulle jeg finde nogle til at deltage i arbejdsgruppen og efter en kontakt rundt i
firmaet, fik jeg sammensat gruppen med både flyveledere samt teknikere. Flyveledernes
input havde første prioritet i alle spørgsmål, og selvom alle ikke kunne deltage i hver
workshop, har vi arbejdet seriøst og videre med alle input. Flyvelederne har i andre
sammenhænge set masser af pulte i andre lande og har fået ideer med hjem.
Der har været en helt utrolig god dialog i
processen og sammen har vi formået at få de
fleste ønsker både frem og opfyldt. Gruppens
samarbejde med leverandør, bl.a. SPACE
International A/S har været forbilledlig. Alle vores
ideer er, med stor faglig stolthed, blevet omsat,
testet og finpudset ned til mindste detalje. Da vi
skulle have den operative godkendelse inden
produktion blev sat i værk, blev pultene
præsenteret. Her var det tydeligt, at flyvelederne i
projektet var tilfredse og stolte af at vise det flotte
resultat frem.
Vi skulle arbejde målrettet med ergonomi og fleksibilitet i løsningen. Der skulle være
mulighed for at kunne strække sine ben, få hæve/sænke funktionalitet i pulten, hvilken
jo er en udfordring med al den teknik, mange skærme og diverse paneler. Der skulle
også kunne arbejde to personer samtidig ved hver pult. Og så er det ikke en
hemmelighed, at jeg synes design er spændende at arbejde med, fordi jeg tror at det er
mere tilfredsstillende at arbejde i et miljø der er pænt og gennemtænkt.
- Vi skal også respektere den flotte
arkitektoniske linje i vores tårn, så vi kunne ikke
komme med nogle pulte der bare var
funktionelle for flyvelederne – pultene skulle
også passe til den øvrige flotte arkitektur.- Ved flere lejligheder hvor pultene er vist frem,
siger folk, at pultene er både flotte og
funktionelle. Når jeg har hørt det, så er jeg
selvfølgelig ovenud tilfreds.
Det er vores belønning, at vi som en samlet gruppe har formået at få de mange
parametre til gå op i en højere enhed. Og så er jeg da også tilfreds med, at pultene blev
produceret og var færdige til tiden. Det var jo mit ansvar!
Resultatet:
Jeg valgte SPACE som leverandør af arme til mine pulte, efter grundigt at have
undersøgt markedet samt haft mange prøver fra andre leverandører til test og
afprøvning. SPACE var ikke kendt af vores teknikere inden mit projekt startede, men jeg
overbeviste vores teknikere om fordelene ved deres arme.
SPACE blev foretrukket primært på grund deres design samt muligheden for at få en
arm, der giver maksimal bevægelighed for skærmvinkel. Gas armen fra SPACE sidder på
en stål-arm, der frit kan flyttes, hen ad den specialdesignede profilskinne på pulten.En anden grund til at vælge arme fra SPACE
var, at det var vigtigt jeg fremtidssikrede
pultene, således at skærme nemt kunne
udskiftes uden problemer.
Der er dynamik i resultatet: Funktion,
fleksibilitet, design og æstetik har fået
optimalt samspil.
De nye flyvelederpulte blev taget i brug den
28. december 2007, i det nye kontroltårn i
Københavns Lufthavn.
Bonusinfo: Efter at jeg i ovenstående pultprojekt havde valgt SPACE som arm
leverandør til det nye kontroltårn, er SPACE efterfølgende også blevet anvendt til vores
kontrolcentralpulte i Naviairhuset samt alle vores nye simulatorpulte. Projekter der har
kørt i 2008-2009.
Peter Windum Projektleder / Site ManagerSystems DeliveryNaviair
Kontakt:
SPACE International A/SElkjærvej 56DK – 7500 HolstebroTel: +45 59 62 00 52Fax: +45 59 62 00 51E-mail: [email protected]