Embed Size (px)
Citation preview
1
Velfærdsteknologivurdering Test af overseng – På Hoftefraktur Enheden, Amager- og Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden
Udarbejdet af:
Tina Myung Povlsen
VihTek Videncenter for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi Valdemar Hansens Vej 2, indgang 8, 9. sal 2600 Glostrup www.vihtek.dk I samarbejde med: Hoftefraktur Enheden og Driftsafdelingen, Amager- og Hvidovre Hospital
Projektet er støttet af Innobooster
Udgivelsesår: 2018 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
2
Indholdsfortegnelse
In
dled
ning
Resume 1
Baggrund 3
Formål 4
Målgruppe 4
Løsning 5
Projektorganisering 7
M
etod
e
Velfærdsteknologivurdering 8
Dataindsamling 9
Ev
alue
ring
Organisation 10
Klinisk relevans 13
Økonomi 15
Teknologi 17
Konklusion 20
Bilag 1 22
Referencer 25
Indledning
1
Resume
På Hoftefraktur Enheden på Hvidovre Hospital er patienterne i risiko for at udvikle tryksår både i for-bindelse med traumet og under indlæggelse. Tryksår er til stor gene for patienterne og en belastning for plejepersonalet i forbindelse med pleje og vendinger. Hoftefraktur Enheden bruger vekseltrykma-drasser, men oplever stadig, at tryksår er en udfordring i afdelingen.
For at skabe bedre arbejdsergonomi for personalet er CareTurner (tidligere Sore Protective Bed) fra GDV Technology ApS testet i ni måneder på Hoftefraktur Enheden. Oversengen har manuelle funktio-ner og kan indstilles til autoprogram, der vipper patienten i et bestemt tidsinterval.
Konklusionen af testen er, at oversengen understøtter gode arbejdspositioner og aflaster personlet, men at den forhøjede sengehest og sengehestbetrækket, som hører til oversengen, skal videreudvik-les.
Sengen understøtter god ergonomi og hjælper plejepersonalet med vendin-ger ved plejeopgaver i sengen. Desuden er der færre vendinger af patienterne især for nattevagterne
Patienterne har svært ved at blive mobiliseret ind/ud af seng pga. sengehesten er forhøjet i forhold til vanlig hospitalsseng. Nogle har revet sig på sengehesten, fordi sengehestbetrækket er taget af.
Oversengen kræver ekstra arbejdsgange for rengøring og sengeopredning. Sengehest betrækket skal rengøres i hånden og er besværligt at sætte på. Der skal et engangssejl imellem hospitalsseng og overseng. Det er også en ekstra arbejdsgang.
2
Figur 1 opsummerer resultaterne fra evalueringen på hver af de otte dimensioner, som indgår i evalueringen. Løsningen vurderes på en skala fra 0-4. Se bilag 1 for uddybning.
0
1
2
3
4Funktionalitet
Brugervenlighed
Investering
Drift
Klinisk effekt
Sikkerhed
Ledelse
Personale
VTV - diagram
3
Baggrund
Denne rapport præsenterer en velfærdsteknologivurdering (VTV) af CareTurner (tidligere ’Sore Protec-tive Bed’)– en trykaflastende overseng designet til at forebygge tryksår samt støtte mobilisering af patienter. Oversengen er udviklet af GDV Technology ApS. CareTurner har gennem en periode på ni måneder fra februar – oktober 2017 været afprøvet på Hoftefraktur Enheden på Hvidovre Hospital. Udviklingen af tryksår er et stort problem på de danske hospitaler. Tryksår er til stor gene for patienten og udgør en betydelig udgiftspost for det danske sundhedssystem. Tryksår opstår ved længerevaren-de tryk, ofte kombineret med shear mod et hudområde, som regel ved knoglefremspring. Der opstår iltmangel i vævet, som kan føre til nekrose. Hos en mobil og ikke-bevidsthedssvækket person vil krop-pen reagere på en smerteimpuls fra det belastede område, hvilket vil føre til et automatisk stillings-skift. Denne reaktion kan sættes ud af funktion ved fx medicinpåvirkning, bevidstløshed, diabetiske nervelidelser eller lammelser (Sundhed.dk, 2015).
Patienter, som har pådraget sig en hoftenær fraktur, er i øget risiko for at udvikle tryksår. Hoftenære frakturer opstår ofte ved fald i eget hjem, og en patient kan have ligget længe i den samme stilling, før hun/han bliver fundet (Sundhed.dk, 2016). Patienterne er typisk sengeliggende fra de kommer ind på Akutmodtagelsen og ligger med smertelindrende epiduralkateter fire dage postoperativt, hvilket van-skeliggør selvstændige stillingsskift. Incidensen for hoftenære fakturer fordobles hvert 5. år efter pati-enten er fyldt 50 år, og gennemsnitsalderen for hoftenær fakturer er over 80 år (Sundhed.dk, 2016). Der er således tale om en patientgruppe, der i forvejen har begrænset mobilitet.
Et dansk studie (Nielsen, 2006) har undersøgt incidensen af tryksår hos patienter med hoftefraktur og har fundet, at 5,3 % af patienterne allerede ved indlæggelsen havde tryksår. Yderligere 2,4 % af patien-terne havde desuden trykspor opstået i forbindelse med traumet. Under indlæggelsen udviklede 21,5 % af patienterne tryksår. En nyere undersøgelse fra Odense Universitetshospital (Fremmelevholm, 2015) viste en incidens af tryksår på 15 % hos patienter med hoftenær fraktur.
Udover at være til stor gene for patienten, kan tryksår være mobilitetsnedsættende og dermed øge risikoen for følgesygdomme som fx pneumoni og DVT hos en patientgruppe, der i forvejen er i risikozo-nen for inaktivitetsrelaterede lidelser. Tryksår har desuden store økonomiske konsekvenser. En dansk undersøgelse har beregnet, at behandling af en patient med trykskadegrad 31 eller mere koster om-kring 100.000 kr. (Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter & Dansk Ortopædisk Selskab, 2008).
Tryksårstruede patienter er forbundet med meget stor belastning for plejepersonalet, der skal have fokus på ofte at vende patienten. Denne patientgruppe er desuden ofte tungt sengeliggende de første fire postoperative dage grundet epiduralblokaden, hvilket kan være en udfordring for plejeopgaver i sengen.
1 Sår gennem hele hudens tykkelse og med synlig subkutant fedt (Sundhed.dk, 2016)
4
Hoftefraktur Enheden på Hvidovre Hospital er en specialiseret afdeling for behandling af hoftenære brud. Afdelingen har udover læger og plejepersonale, fysioterapeuter, som påbegynder den fysiske genoptræning straks efter operationen. Til trods for anvendelsen af trykaflastende madrasser oplever plejepersonalet fortsat, at tryksår er et betydeligt problem på afdelingen. På denne baggrund finder VihTek det relevant at indgå et samarbejde med Hoftefraktur Enheden på Hvidovre Hospital for at afprøve en trykaflastende overseng – CareTurner fra GDV Technology ApS. Teknologien er som ud-gangspunkt udviklet til den kommunale plejesektor
Projektet er støttet af InnoBooster.
Formål
Det overordnede formål med afprøvningen er at afklare, hvordan CareTurner fra GDV Technology ApS fungerer i hospitalsregi herunder at foretage en evaluering af teknologien, som bl.a. belyser personales oplevelse af at benytte oversengen samt teknologiens indvirkning på arbejdsgangene. I projektet testes tre CareTurnere fra GDV Technology ApS på Hoftefraktur Enheden på Hvidovre Hos-pital.
Målgruppe Den primære målgruppe er personalet på afdelingen, der eventuelt vil opleve en aflastning dels i for-bindelse med mobilisering og plejeopgaver og dels i forhold til hyppighed af vendinger af patienten for at forebygge tryksår.
Den sekundære målgruppe er øvrigt hospitalspersonale, der vil blive påvirket af arbejdsgange med CareTurner samt patienterne, der har behov for en CareTurner.
5
Løsning
CareTurner er en overseng produceret af GDV Technology ApS. Oversengen monteres på skelettet af en almindelig hospitalsseng og gør det muligt at elevere madrassens sider langs breddeaksen. Via to længdegående bunde koblet til et elevationssystem kan vinklen af sengens sider ændres fra 0 og op til 80 grader. En særlig hængselskonstruktion tillader desuden fortsat sengens almindelig elevation af hovedgærde og fodende.
Billede 1 og 2 viser CareTurner montereret på almindelig seng (GDV Technology ApS, u.å.), (GDV-Technology, 2016)
Formålet med at kunne elevere madrassens sider langs breddeaksen er dels at give mulighed for au-tomatisk trykaflastning, dels at skabe mere effektive og mindre belastende arbejdsstillinger for pleje-personale ved manuelle forflytninger. Vinklingen af sengen kan styres af et automatisk program eller manuelt ved hjælp af en fjernbetjening. Ved forprogrammering kan forskellige variable justeres efter ønske, eksempelvis maksimal vinkling, hastighed for stillingsvariation, kontinuerlig stillingsvariation eller tidsintervaller i bestemte vinkler. Større og manuelt styret sidevinkling kan anvendes af plejepersona-let ved personlig hygiejne og mobilisering af den sengeliggende.
6
Billede 3 viser CareTurner med engangssejl (Leder i Dag, 2016).
CareTurner leveres med sengehest, der er højere end almindelige sengeheste til hospi-talssenge, da oversengen monteres ovenpå den eksisterende seng. For at leve op til sik-kerhedskravene, skal hospitalssenge med CareTurner have påmonteret forhøjet senge-hest med sengehestbetræk.
Alternative løsninger
VihTek har i juni 2017, lavet en research på senge2, madrasser og oversenge med lateralt tilt/kipfunktion, som kan hjælpe med vendinger, i forhold til at forebygge tryksår og aflaste personalet. De forskellige løsninger, der findes er beskrevet nedenstående3. De øvrige senge kan have samme egenskaber og effekt som CareTurner. Der er ikke foretaget en komparativ sammenligning.
2 https://www.regionh.dk/vihtek/research/projekter/Sider/default.aspx 3 Produkterne er listet i alfabetisk rækkefølge. Beskrivelserne af senge og madrasser er baseret på den beskrivelse, der frem-går produkternes hjemmeside.
7
Løsning Comfort Turn Ekamove Latera Thema
OPUS 5 Hospital TheraTurn
Et madrassystem, med mulighed for dynamisk pulsation og lateral rotation op til 40 grader. Vending kan foregå automatisk eller manuelt. Løsningen indeholder ’Low air Lossø, som holder patienter tør. Hospitech
Et fuldautomatisk vende- og anti-decubitus sy-stem. Variabel vendings vinkel fra 0 - 35° og justerbar cyklustid. Der er indbygget sensor overvågning. Surcon
Justerbar elektrisk seng med lateralt tilt Dansk forhandler: Alcon
0-10° sidekipfunktion til begge sider. Ind- og udstigningsfunktion i fodenden. Forpro-grammeret spiseposi-tion og forprogramme-rede sidde- og hvile-positioner. Kræver specialmadras med særlig madrasbe-fæstelse ved brug af spise-, ind- og udstig-ningsfunktion. Krbed
Madrassystem med vending af patienten, som kan indstilles individuelt. Pas-ser til en stan-dard hospitals-seng. Hospitech
Projektorganisering
Projektejere: • Helle Tvedeskov Nielsen, ledende oversygeplejerske, ortopædkirurgisk afdeling, Amager- og
Hvidovre Hospital • Charlotte Kira Kimby, afdelingsleder, VihTek, Region Hovedstaden
Projektgruppen består af:
• Jim Rischel, reparatør, Center for Byggeri, Region Hovedstaden • Frank Hansen, driftsleder, Hvidovre Hospital • Klaus Mogensen, chefportør, Hvidovre Hospital • Anette Norden, tværgående sårsygeplejerske, Amager- og Hvidovre Hospital • Jonas Scheel Jørgensen, forflytningskoordinator, Hvidovre Hospital • Suzanne Pollas Johansen, hygiejnesygeplejerske, Hvidovre Hospital • Lotte Hansen, afdelingssygeplejerske, Hoftefraktur Enheden, Hvidovre Hospital • Charlotte Rasmussen, sosu-assistent, Hoftefraktur Enheden, Hvidovre Hospital • Lea Glerup, projektmedarbejder, VihTek, Region Hovedstaden • Charlotte Kira Kimby, afdelingsleder, VihTek, Region Hovedstaden • Tina Myung Povlsen, udviklingskonsulent, VihTek, Region Hovedstaden
Metode
8
Velfærdsteknologivurdering
Velfærdsteknologivurderingen (herefter VTV) er udviklet til evaluering af velfærdsteknologiske løsnin-ger af Teknologisk Institut (2015) og anvendes i mange kommuner. VTV’en giver et grundlag for en systematisk og sammenlignelig metode til evaluering af velfærdsteknologi. VihTek anvender denne metode til evaluering af velfærdsteknologiske løsninger i et testforløb over en kortere periode. I VTV’en analyseres den velfærdsteknologiske løsning i et organisatorisk set up. Inden for de overord-nede emner: organisation, klinisk relevans, økonomi og teknologi undersøges områderne: personale og ledelse, målgruppe, investering og drift, samt brugervenlighed og driftssikkerhed (figur 1).
Figur 2. Emner og områder i VTV-metoden
VTV’en er udviklet til velfærdsteknologiske løsninger målrettet den kommunale plejesektor. Derfor har VihTek tilpasset metoden ved at indsætte emnet klinisk relevans, hvor området målgruppen analyse-res. Evalueringen skal udgøre beslutningsgrundlag for, hvorvidt sengen skal anvendes til tryksårstruede patienter på Hoftefraktur Enheden.
Organisation •Personale •Ledelse
Klinisk relevans •Målgruppe
Teknologi •Brugervenlighed •Driftsikkerhed
Økonomi •Investering •Drift
9
Dataindsamling
Projektet er forløbet i 18 måneder. Selve testen på Hoftefraktur Enheden har varet ni måneder. Der ligger forskellige metoder til grund for evaluering af CareTurner og data af forskellig karakter er relevant i den samlede vurdering af oversengen. Her beskrives de forskellige kilder til data og dataindsamlings-metoder. Oprindeligt var det planen at lave korte strukturerede patientinterviews. Det blev droppet, da mange af patienterne var for dårlige til at deltage i interview.
Teknisk gennemgang af sengen og brugertest
Oversengen blev leveret direkte til sengeværkstedet på Hvidovre Hospital, hvor teknisk personale blev instrueret af Jens Kristian Goth fra GDV Technology ApS i montering og brug af sengen. Efter den tekniske gennemgang af sengens funktioner blev der foretaget en række justeringer og ændringer, der var nødvendige, før sengen kunne anvendes på hospitalssenge og blive godkendt af hygiejnesygeplejersken.
Test – løbende erfaringsopsamling via logbog Fra februar - juni 2017 skrev superbrugeren løbende notater omkring forløbet. Fra juni – oktober 2017 kom en ny superbruger til, som udfyldte en struktureret logbog4.
Fokusgruppe – storyboardmetoden
Ved testens afslutning blev der afholdt fokusgruppe interview med relevant fagpersona-le. Deltagere: Afdelingssygeplejerske, sosu-assistent, driftleder, reparatør, forflytning-sansvarlig, portør og repræsentant for rengøringen (afbud, men portøren fik hans noter).
Fokusgruppen blev organiseret efter storyboardmetoden, hvor dialogen tog afsæt i sengens rejse fra det øjeblik, hvor sengen blev modtaget og skulle monteres på en almindelig hospitalsseng, til den kom i brug hos en patient. Derfra til patienten blev flyttet til en anden afdeling og skiftede seng eller blev udskrevet. I løbet af fokusgruppen beskrev deltagerne, hvad der skete, hvordan sengen blev brugt og hvilken forskel den har gjort for arbejdspraksisser og den patient, der har anvendt sengen. Sengens rejse blev illustreret som en tidslinje ved hjælp af papkort, som beskrev forskellige situationer og ar-bejdsgange omkring sengen. Pointer og stikord blev noteret på post it’s og sat op på tidslinjen. Formå-let med denne metode var at fokusere på, hvordan sengen er blevet integreret i hverdagen og hvordan arbejdsgange er forandret i forhold til den almindelige praksis, hvor patienterne har almindelige senge eller seng med vekseltrykmadrasser. Samtidig var formålet med fokusgruppen at få forskellige faglige perspektiver på de enkelte praksisser og få faggrupperne i dialog med hinanden om brugen af sengen. Dialogen mellem de forskellige faggrupper skulle give andre indsigter og en anden forståelse af fordele og ulemper ved sengen, end hvis fagfolkene blev interviewet hver for sig. Undervejs blev der noteret udviklingspunkter ved sengen.
4 Fra februar til juni 2017 var superbrugeren en ekstern person fra en anden afdeling. Fra juni -oktober 2017 var superbruge-ren en portør, der er tilknyttet afdelingen.
Evaluering
10
Organisation
Nedenstående afsnit beskriver de organisatoriske aspekter ud fra personale- og ledelsesperspektiver. Afsnittet evalueres i forhold til nye arbejdsgange/-opgaver og arbejdsmiljø.
Personale
Den primære anledning til, at man fra afdelingens side valgte at teste en overseng var forventningen om, at den kan forbedre personalets ergonomi. Det fysiske arbejdsmiljø er derfor afgørende i evalue-ringen.
CareTurner har hjulpet på fysisk aflastning af plejepersonalet. Især nattevagterne er blevet fritaget for at foretage jævnlige vendinger om natten, hvilket der ikke altid er tid til. De er ofte to nattevagter til 20 patienter, og det kan være rigtig svært at nå ind til de patienter, der har behov for at blive vendt. Derfor har de brugt det automatiske vendeprogram meget. Nattevagterne har dermed heller ikke vækket patienterne unødigt.
Det er primært plejepersonalet, som har brugt CareTurners funktioner. Plejepersonalet har brugt de manuelle indstillinger til personlig pleje af de tunge patienter. Den manuelle vendefunktion har betydet, at plejepersonalet, hos visse patienter, har kunnet foretage plejen én person i stedet for to. Portøren har heller ikke i samme omfang hjulpet til med forflytninger hos patienter med CareTurner som i almin-delig hospitalsseng.
Jeg har været mindre inde på de stuer, hvor CareTurner har været. (Portør)
Fysioterapeuterne har ikke brugt sengens manuelle funktioner, da de træner funktionelt og patienten selv skal lære at komme ind- og ud af seng uden mekanisk hjælp.
Da CareTurner lægges ovenpå eksisterende hospitalsseng, giver det udfordringer i forhold til den sam-lede højde på sengen. Den yderligere højde betyder, at plejepersonale, der ikke er så høje, er lidt udfor-dret i forhold til ergonomisk arbejdsstilling, når de skal foretage plejeopgaver i sengen.
I praksis er en ny og ukendt teknologi i en travl hverdag en barriere for at tage den i anvendelse. Ledel-sen haft svært ved at sætte tid af til at få alt personalet instrueret i sengen. Det kræver tid at imple-mentere ny teknologi i en hektisk hverdag på afdelingerne. Derfor efterspørger afdelingssygeplejersken mere undervisning.
Helt klart mere undervisning, undervisning, undervisning, så folk bliver dygtigere, dygtigere og dygtigere til at bruge dem (Afdelingssygeplejersker)
”
”
11
Plejepersonalet har behov for at blive mere fortrolige med CareTurner, så den bliver brugt i hverdagen og funktionerne ikke glemmes. Nogle fra plejen har været rigtig gode til at tage den til sig og oplært de andre. Men er der gået en uges tid, hvor de ikke har brugt den, især de manuelle funktioner, er det ofte gået i glemmebogen.
I starten af implementeringsperioden blev oversengens funktioner ikke brugt særlig meget og derfor blev testperioden forlænget fra juni til oktober, hvor en portør fik tovholder funktionen. Det har været afgørende for projektets implementering. Portøren har også oplevet et forbedret arbejdsmiljø, da han ikke i ligeså høj grad skal ind og vende patienterne, som er tryksårstruede.
Ledelse
Der har været stor opbakning til CareTurner, dels fra afdelingsledelsen, men også øvrige faggrupper, som chefportør og ledere fra serviceafdelingen. Det har været afgørende for projektets implemente-ring.
Arbejdsgangene er ændret forbundet med CareTurner, som ledelsen skal tage højde for, hvis den skal i drift. CareTurner medfører en ekstra arbejdsgang for rengøring og sengeopredning, da der skal en-gangssejl samt sengehestbetræk på. I projektperioden har to fra rengøringen og sengeopredningen stået for opgaven. Skal den i drift skal flere instrueres herunder natholdet. Repræsentanten for senge-vask og opredningen, der har stået for rengøringen i projektperioden, ser det ikke som en udfordring. Den eneste udfordring, de har, er at få sengehestbetrækket på, da det tager lang tid.
Det er den eneste udfordring han (ansvarlig for vask og opredning i projektperioden) fak-tisk har (Portør, som har talt med rengøring og sengeopredning)
Bestilling af sengehestbetræk og engangssejl skal fremover bestilles af Sengecentralen, hvis oversen-gen skal i drift.
I projektperioden har proceduren været, at der blev ringet efter portøren, når sengen var rengjort, så den kunne komme tilbage på Hoftefraktur Enheden. Her forflyttede portøren patienten fra normal seng til seng med CareTurner. Det er samme arbejdsgang, som hvis de havde bestilt en seng med veksel-trykmadras. Overflyttes patient til anden afdeling, er det en ekstra arbejdsgang, da portøren skal flytte patienten til en seng med vekseltrykmadras, da andre afdelinger ikke har haft kendskab til oversen-gens funktioner. Se figur 2 for illustration af arbejdsgange.
”
12
Figur 3 illustrerer arbejdsgange for CareTurner.
Delkonklusion
Fordele:
• Aflaster nattevagterne i forhold til vending af patienter • Understøtter plejepersonalet mobilisering ved personlig pleje i sengen • Ved drift af CareTurner, skal der ikke ændres i arbejdsgange
Ulemper:
• Det kræver gentagne undervisningsgange at blive oplært i oversengens funktioner • Seng med påmonteret CareTurner bliver for høj for nogle fra plejepersonalet i forhold til at ud-
føre plejeopgaverne ergonomisk • Ved drift af CareTurner vil der være ekstra arbejdsopgaver
Behov
•Plejen kontakter portøren, som er superbruger i projektperioden, og beder om en CareTurner. Hvis oversenge går i drift, skal afdelingen selv ringe efter en seng med CareTurner, da oversengen fremover bliver en del af sortimentet ligesom vekseltrykmadrasser
Forflytning
•Portøren henter seng med CareTurner og patienten forflyttes fra almindelig seng til seng med CareTurner. Samme arbejdsgang som vis en patient skal til seng med vekseltrykmadras
Anvendelse
•CareTurner anvendes manuelt eller sættes til autoprogram. Det skal forprogrammes eller individuelt tilpasses
Skift af afdeling
•Overflyttes en patient til en anden afdeling ,er det en udfordring, da de ikke kender funktionen i oversengen og den derfor ikke bliver brugt. Patienten skal forflyttes til seng med vekseltrykmadras. Det er en ekstra arbejdsgang for portøren
Rengøring
•CareTurner kan gå i sengevasken. Sengehest betrækket skal rengøres i hånden og et engangssejl skal imellem seng og overseng. Det er ekstra arbejdsgange. Sengehest betrækket er desuden meget besværtligt at sætte på
13
Klinisk relevans
Afsnittet belyser målgruppen, som her er patienterne. Den kliniske effekt på tryksår er ikke vurderet i løbet af projektet, da det ligger ud over formålet med dette projekt, og det er en af de første gange CareTurner testes i hospitalsregi.
Målgruppe
Hoftefraktur Enheden oplever, der har været behov for CareTurner, selvom de også har vekseltrykma-drasser til rådighed i afdelingen. CareTurner kan ikke kombineres med vekseltrykmadrasser. CareTur-ner har betydet mindre brug af vekseltrykmadrasser på afdelingen i projektperioden.
Vi har faktisk brugt dem (CareTurner) rigtigt meget. Der har været brug for dem… og der er sikkert flere (patienter), der kunne bruge dem… (Afdelingssygeplejerske)
På morgenmøderne på Hoftefraktur Enheden, har de fordelt hospitalssengene med CareTurnere til de patienter med det største behov. Sengene er især blevet tildelt patienter med apopleksi, patienter, der ligger tungt i sengen eller patienter, der allerede har udviklet sår. Naboafdelingen for generel ortopæd kirurgi har også lånt oversengene. Det startede med en patient, der havde rigtig mange tryksår.
De blev helt vilde med den, så kom de hele tiden ind; ”har I én vi kan låne, vi har en patient med mange sår” (Afdelingssygeplejersken)
CareTurnere har efterfølgende været brugt på den afdeling, hvis behovet var større, selvom Hoftefrak-tur Enheden også godt kunne bruge den.
Nedenstående tabel viser, at det er sjældent, at alle tre CareTurnere er i brug. På Hoftefraktur Enheden er der 20 sengepladser.
Tabel 1. Antal dage ud af 61, hvor henholdsvis 0, 1, 2 og 3 senge har været i brug på projektafdelingen5.
5 Fra juni 2017-oktober 2017
”
”
14
Det er uvist, hvorfor alle tre CareTurnere ikke har været i brug. Det er ikke afdelingens opfattelse, at de har stået ubrugte på afdelingen.
Vi har brugt dem rigtig meget synes jeg… Vi har ikke oplevet, at de har stået tomme på en eller anden stue. Der har været brug for dem (Afdelingssygeplejerske)
En årsag, kan være, at den har været tid i vasken, da kun to medarbejdere fra sengevasken er oplært i rengøring af den.
Plejepersonalet oplever, at de fleste patienter er tilfredse med at sove i en seng med CareTurner.
De fleste patienter har faktisk været glade for den (Afdelingssygeplejerske)
Der er dog nogle patienter, der ikke kunne sove i den enten pga. vippefunktionen eller fordi de følte sig indespærret af sengehestbetrækket, som lukkede lyset ude og medførte en følelse af klaustrofobi.
Mens andre patienter slet ikke har bemærket vippene eller bare kommenteret:
Nu gør den det der igen… (sosu-assistent)
Hospitalssengen kan ikke forlænges når CareTurner er monteret ovenpå og sengen er derfor for kort til de meget høje patienter.
Delkonklusion
Patientgrupper:
• Patienter med apopleksi • Patienter, der har ligget tungt i sengen • Patienter, der har udviklet tryksår
Fordele:
• De fleste patienter har været tilfredse med at sove i en CareTurner
Ulemper:
• Nogle patienter har dog følt sig indelukket af de meget mørke sengehestbetræk • Montering af oversengen gør, at den ikke kan forlænges til de meget høje patienter.
”
”
”
15
Økonomi
I dette afsnit behandles de indirekte omkostninger, der er ved investering og drift af CareTurner.
Investering
Oplæringen i brug af CareTurner er foregået ved, at en repræsentant for GDV Technology ApS har un-dervist personalet på Hvidovre Hospital. Der blev udbudt fire undervisningsgange, som blev lagt både om morgenen og eftermiddagen for at tage højde for plejens treholdsskift. Her blev plejepersonale, portører, fysioterapeuter og repræsentanter for rengøringen oplært i brug af oversengen. Superbruge-ren fik yderligere tre undervisningsgange.
Til projektet har der været en superbruger tilknyttet, som var ansat fem timer ugentligt til at komme på afdelingen og hjælpe med og genopfriske indstillingerne. Superbrugeren gik i juni 2017 på barsel og hendes funktion blev overtaget af en portør, der har sin daglige gang på afdelingen. Det var afgørende for projektet at have en portør som superbruger, som kender afdelingen og personalet samt hjælper dem med mobilisering og plejeopgaver ved seng. Desuden har portøren en stor viden om arbejdsgan-ge, samt samarbejde med rengøring, reparatør og han havde lettere ved at få sengen til og fra afdelin-gen. Derudover forflyttede portøren, med det samme, patienterne fra almindelig seng til CareTurner, når den kom op på afdelingen. En opgave som den første superbruger ikke er uddannet til.
Budgetpost for investering og materialer for én måned Udgift i kr.
Vejledende pris for en CareTurner med sengehest og sengehestbeskytter6 34.999 kr.
Oplæring af personale (8 medarbejdere i ½ time af 794 kr.7.): 3.176 kr.
Superbruger i testperioden (1 medarbejder 5 timer af 176,5 kr. i 4 uger8): 3.530 kr.
Engangssejl (8 engangssejl af 218 kr. ekls. Moms og forsendelse): 1.774kr.
Samlet investering: 43.479 kr.
Drift
I evalueringen af driften af CareTurner undersøges omkostningerne ved løsningen efter anskaffelse og implementering. Det evalueres ved at se på, hvilke nye opgaver, sengen medfører, om der frigives res-sourcer.
Evalueringen af CareTurner fra plejepersonalets og portørens perspektiv fremhæver, at det reducerer antallet af forflytninger og vendinger. Sengen er en ergonomisk hjælp til personalet. Der er ikke foreta-
6 Ved køb af flere (5-10 stk.) vil prisen være omkring 30.000 kr. ex. moms. Priserne er vejledende. 7 Timelønnen er beregnet ud fra en gennemsnits sygeplejerskeløn i basisstilling (udregnet i august 2017). Timelønnen varierer alt efter tillæg og anciennitet. Timelønnen vil være anderledes for sosu-assistenter (Dansk Sygeplejeråd, (u.å)). 8 Timelønne er beregnet ud fra en gennemsnitsløn til portører i gruppe 4 + tillæg. Timelønnen varierer alt efter tillæg og anci-ennitet (Foa, August)
16
get en sundhedsøkonomisk beregning af omkostningerne ved disse mange forflytninger. Derimod udgør de kvalitative udsagn fra portør og plejepersonale om, at sengen skåner personalet i dagligdagen grundlaget for evalueringen. For plejepersonalet og portøren er der ikke nye og ekstra arbejdsgange med CareTurner i forhold til en vekseltrykmadras. Undtagen at portøren skal forflytte patienten til en seng med vekseltrykmadras, hvis patienten flytter afdeling.
Til gengæld kræver det en ekstra arbejdsgang for rengøringspersonalet at rengøre sengehestbetræk-ket i hånden og at påsætte engangssejl samt sengehestbetræk ved opredning. Medarbejderne, der har stået for rengøringen og opredning, mener ikke, at det er noget problem, at CareTurner går i drift. I sid-ste ende er det ledelsen, som skal beslutte, om de vil bruge ekstra ressourcer på rengøringen.
Der vil løbende være udgifter til engangssejl og med tiden til reparation ved motorudskiftning. Det før-ste år er motoren dækket af garantien efter købeloven. Efter et år koster en motorudskiftning 1.885kr. eksklusiv moms.
Delkonklusion
Investeringsomkostninger:
• CareTurner • Engangssejl • Frigivelse af medarbejdertimer til undervisning
VihTek anbefaler, at en portør uddannes som superbruger til implementeringsopgaven.
Driftsomkostninger:
• Engangssejl • Motorudskiftninger
17
Teknologi
I dette afsnit evalueres teknologien med udgangspunkt i brugervenligheden og funktionen, herunder hygiejne ved CareTurner.
Brugervenlighed
CareTurner er nem at montere på en almindelig hospitalsseng.
… det er ligetil. Udstyret er ikke noget problem (Reparatør)
Før CareTurner kunne tages i brug skulle den tilpasses den eksisterende indretning af stuerne på Hvid-ovre Hospital. Det krævede udskiftning af fasestik, da afdelingens stikkontakt krævede et fladt fase-ben. Derudover skulle ledningen, der skulle tilslutte CareTurner til elektricitet forlænges, da den var kort og placeret ved CareTurners fodende. I starten var CareTurner ikke mobil, da den havde en lang led-ning, der slæbte hen ad gulvet, sad fast ved flytning, og udgjorde en faldrisiko for patienter samt per-sonale. Denne ledning blev forkortet.
Sengehesten giver mange udfordringer, den er anderledes og højere end normalt, da oversengen er lagt ovenpå hospitalssengen. Sengehesten gør, at der er en syv cm. større afstand mellem madras og sengehest i forhold til en almindelig hospitalsseng. Denne afstand kræver ekstra opmærksomhed ved mobilisering af patienten. For nogen patienter har det udløst smerter i opereret hofte ved passage over sengehesten under mobilisering. Opereret ben skal svinges længere ud og patienten skal passere sengehesten ved forflytning. Der skal tages højde for afstanden under forflytning og et evt. glidebræt skal placeres 5-10 cm længere inde på sengen, men det betyder ikke en mere tidskonsumerende for-flytning i forhold til forflytning til hospitalsseng med vekseltrykmadras. En yderligere problemstilling ved forflytning er, at CareTurner ikke har et madrasstyr, så madrassen har tendens til at glide ved forflyt-ning.
Fjernbetjeningen er ikke intuitiv i brug, da den samme knap skal bruges flere gange for at indstille flere funktioner og flere fra plejepersonalet glemmer at sætte kontrolleren på ’manuel’ inden de skal justere CareTurner.
Sengehestbetrækket er svære at påmontere. Plejepersonalet tager ofte sengehestbetrækket af, da den hovedsaglig blokerer for kateter og epiduralpumpe. De sættes normalt på nederste tværstang af sengehesten. Kateter skal på Hoftefraktur Enheden sættes, så den er synlig ude fra gangen, så pleje-personalet kan tjekke, om det skal skiftes, når de passerer stuen. Det betyder også, at sengehestbe-trækket ofte bliver væk, og at portøren har brugt en del tid på at lede efter det, inden sengen kunne køres til vask. Sengehest uden sengehestbetræk har medført, at patienter har revet sig på metalkanter under forflytning.
I forhold til selve sengerammen til CareTurner nævner informanterne, at det kunne give en bedre ergo-nomi for patienten, hvis vendelængderne havde hoved- og fodende med, samt var bredere, for at gøre vendingerne mere behagelige for patienterne.
”
18
Nu er det lidt ligesom, at patienten ligger i sådan en flitsbue, når man vender dem (Portør)
Driftsikkerhed
Der har været problemer med, at siderne på vingerne nogle gange er blevet ved med at være oppe, selvom plejepersonalet har trykket på nulstil.
Ved driftstop har portøren fået besked om behov for reparation. Efter sengevask er den kørt til repara-tørerne. Driftstop kan højst sandsynligt begrundes med overbelastning af CareTurners to motorer. Overbelastningen skyldes højst sandsynligt, at CareTurner har vendt samtidig med, at patienten har siddet på den, hvilket øger belastningen på motorerne i forhold til, hvis patienten ligger ned. Der er i projektperiodens forløb på ni måneder udskiftet tre motorer, hvilket svaret til reparationer for andre hospitalssenge, der i gennemsnit sendes til reparation en til to gange årligt9. Reparationerne har ikke varet mere end én dag. Reparatørerne har kunnet udbedre skaderne med reservedele fra GDV Techno-logy ApS på hospitalets eget værksted.
Tabel 2. Viser samlet antal dage med og uden udfordringer med CareTurner, samt samlet antal dage CareTurner har været til reparation10.
Hygiejne
De ansvarlige for vask af CareTurner har ikke haft problemer, da den kan gå i sengevasken. De ser in-gen udfordringer med, at CareTurner fremover kan indgå i driften. I projektperioden var det kun to i sengevasken, der var instrueret i vask. Det har til tider forsinket sengen, så afdelingen først har kunnet få den retur dagen efter. Sengehestbetrækket skal rengøres manuelt. Det er en ekstra opgave for ren-gøringspersonalet. Ligeledes skal der et engangssejl imellem seng og CareTurner. Det er en ekstra ar-
9 Det er uvist, hvor gamle hospitalssengene er på Hvidovre Hospital 10 Fra juni 2017-oktober 2017
”
19
bejdsgang, men det ser de heller ingen udfordringer i, hvis CareTurner fremover skal indgå i sortimen-tet, forudsat, det er plads på Sengecentralen.
Delkonklusion
Fordele:
• Der har ikke været problemer med at vaske CareTurner eller ved opredning • Repræsentanten fra rengøringen ser ingen problemer i at alle fra rengøring skal oplæres i vask
og opredning, hvis CareTurner skal gå i drift
Ulemper:
• Stik og ledninger skal tilpasses hospitalsmiljø inden CareTurner kan tages i brug • Der er intet madrasstyr på CareTurner, og den har derfor tendens til at glide under forflytning • Det kræver ekstra opmærksomhed fra personalet ved forflytning på en seng med CareTurner • Sengehestbetrækket, har været svært at sætte på og været i vejen for kateter og epidural-
pumpe
Motoren har været repareret tre gange i løbet projektperioden, hvilket svarer til gennemsnittet for al-mindelige hospitalssenge
20
Konklusion
CareTurner er testet på Hoftefraktur Enheden på Hvidovre Hospital fra februar til oktober 2017 og eva-lueret med en velfærdsteknologivurdering i samarbejde med VihTek. CareTurner er udviklet af GDV Technology ApS.
CareTurner har aflastet plejepersonalet i mobilisering ved personlig pleje i sengen og ved vendinger til tryksårstruede patienter. Især nattevagterne har været glade for autoprogrammet, så de ikke skal ind og vende patienterne om natten. Den forhøjede sengehest giver udfordring ved mobilisering ind/ud af seng for patienten. Sengehestbetrækket medvirker, at nogle patienter føler sig indespærret og det er meget tidskrævende at sætte på. Der er ekstra arbejdsgange forbundet med rengøring af oversengen, i forhold til rengøring af sengehestbetræk og opredning. Portøren skal foretage ekstra forflytning, hvis patienten skifter afdeling. Se fordele og ulemper for personalegrupperne på side 21.
Det har været afgørende for projektet, at en portør med kendskab til afdelingen har været superbruger og været med i implementeringsfasen.
Afdelingen ønsker at arbejde videre med CareTurner, men har samtidig nogle ønsker til udviklingspunk-ter som er formuleret nedestående.
Udviklingsområder11
• Vendelængde på CareTurner dækker både hoved- og fodende samt er bredere, for at gøre vendingerne mere behagelige for patienterne.
• Én samlet styreboks for hospitalsseng og CareTurner. Den nuværende styreboks er meget stor.
• En mere brugervenlig fjernbetjening. • Kraftigere motorer, da det vil afhjælpe problemet med overbelastning og især også, hvis styre-
boksen får indbygget et nødstop ved overbelastning. • CareTurner bliver en integreret del i hospitalssengens lameldel. Det vil afhjælpe udfordringer
med at madrassen glider og at sengehesten ikke skal forhøjes, som lige nu skaber udfordringer ved mobilisering.
• Sengehestbetræk, der kun dækker indersiden, så kateter og epidural-pumpe kan hænge på ydersiden. Desuden forslår de, at materialet er af gennemsigtigt plastik, både af rengørings-mæssige hensyn og så patienterne ikke føler sig indespærret.
11 I løbet af projektperioden har GDV-Tecnology foretaget følgende forbedringer
1. Større og bredere liggeflade ift. komfort 2. Forlængelse af vingerne, så de følger det maksimale af sengen 3. Nyt layout samt betjeningspanel på kontrolboksen + håndbetjening 4. Ny placering af nødstop samt ON/OFF (CPR) knap - begge knapper er blevet mindre 5. Forbedring af interface/programmering - nemmere og lettere 6. Mere indbygget sikkerhed ift. utilsigtet brug
21
Fordele og ulemper for personalegrupperne
Sygeplejerske / SOSU-assistent Plejepersonalets arbejdsergonomi forbedres, når de skal gennemføre personlig pleje i sengen. CareTurner betyder, at de får hjælp under forflytning og at de ikke skal vende patienten manuelt om natten.
Afdelingssygeplejerske Afdelingssygeplejerske betragter CareTurner som en hjælp til at skabe god arbejdsergonomi på afdelingen.
Rengøring Sengehestbetrækket skal rengøres manuelt. Sengens konstruktion betyder, at der skal et engangssejl imellem almindelig hospital seng og CareTurner. Rengø-ringen mener ikke, at de ekstra arbejdsgange er af betydning, hvis den skal i drift.
Portør Portøren oplever at være mindre på de stuer, hvor der er CareTurner. Forflyttes patienten til en anden afdeling, skal patienten flyttes til en almindelig hospitals-seng med vekseltrykmadras. Det giver flere forflytninger for portørerne.
Reparation Før CareTurner blev taget i brug, var det nødvendigt at montere den på en al-mindelig hospitalsseng. Derudover skal der udskiftes ledninger. Der er foretaget tre reparationer på motoren i løbet af projektperioden uden problemer.
22
Bilag 1
Bilag 1 opsummerer punkter, der ligger til grund for evalueringen. Disse tal er brugt til at udarbejde figur 1 på side 2.
Personale
Ja – fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0)
Er teknologien årsag til et forbedret arbejdsmiljø? 2
Er der motivation for at bruge teknologien? 2
Ledelse
Ja – fuldstændigt (2)
Delvist (1)
Slet ikke (0)
Er der ledelsesmæssig opbakning til brug af tekno-logien?
2
Understøtter teknologien gode arbejdsgange? 1
Sikkerhed
Ja – fuldstændigt (2)
Delvist (1)
Slet ikke (0)
Lever teknologien op til krav for hygiejne? 2
Er der risici for patienterne ved at anvende teknolo-gien?
1
23
Klinisk effekt
Ja – fuldstændigt (2)
Delvist (1)
Slet ikke (0)
Har teknologien positiv effekt på patienternes hel-bred?
2
Forebygger teknologien komplikationer? 2
Drift
Ja – fuldstændigt (2)
Delvist (1)
Slet ikke (0)
Frigiver teknologien medarbejder -ressourcer? 1
Erstatter teknologien brugen af andre hjælpemidler eller tilbud?
2
Investering
Ja- fuldstændigt (2)
Delvist (1)
Slet ikke (0)
Kan teknologien benyttes uden ressourcetung kompe-tence udvikling?
2
Kan teknologien benyttes uden ombygning eller indkøb af andre produkter?
0
24
Brugervenlighed
Ja – fuldstændigt (2)
Delvist (1)
Slet ikke (0)
Er teknologien let og intuitiv at anvende? 1
Er teknologiens manualer og vejledninger anvende-lige?
1
Funktionalitet
Ja – fuldstændigt (2)
Delvist (1)
Slet ikke (0)
Kan teknologien det, som det forventes, at den skal kunne?
2
Fungerer teknologien hver gang den anvendes? 1
25
Referencer
Dansk Sygeplejeråd. ((u.å)). Lønstatistik for sygeplejersker ansat i kommuner og regioner. Hentet fra
https://dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/loen-og-pension/loenstatistik-for-sygeplejersker-ansat-i-kommuner-og-regioner.
Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter & Dansk Ortopædisk Selskab. (2008). Referenceprogram for Patienter med Hoftebrud.
Foa. (August). Lønmagasin. Regionalt ansatte - gældende pr. 1. oktober - 2017 - 1. april 2018. Foa.
Fremmelevholm, A. (2015). Systematisk indsats kan give færre tryksår. Sygeplejersken(9), s. 90-94.
GDV Technology ApS. (u.å.). Hentet fra http://gdvtech.testsite.olink.dk/wp-content/uploads/2016/03/GDV-Technology-SPB-datablad-03.2016.pdf.
GDV-Technology. (2016). Youtube. Hentet fra https://www.youtube.com/watch?v=EtxbPQG_ytM.
Leder i Dag. (8. Juni 2016). Hentet fra https://www.idag.dk/article/view/272302/midtjysk_teknologiselskab_far_handsraekning_med_salget.
Nielsen, A. M. (2006). Sår, 14(1), s. 5-10.
Sundhed.dk. (21. December 2015). Tryksår. Hentede 31. Marts 2017 fra Sundhed.dk: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hud/sygdomme/saar-hudskader-bid/tryksaar/
Sundhed.dk. (17. Februar 2016). Femur, lårhalsbrud . Hentede 31. Marts 2017 fra Sundhed.dk: Sundhed.dk Femur, lårhalsbrud, 2016 https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/ortopaedi/tilstande-og-sygdomme/knoglebrud/femur-laarhalsbrud/
Sundhed.dk. (8. Januar 2016). Tryksår. Hentet fra https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hud/tilstande-og-sygdomme/saar/tryksaar/.
