PROSABLADET · 2008-10-27 · 4 PROSAbladet nr. 3 2002 Af Claus Midjord - Det er først og fremmest friheden, der trækker. Som freelancer kan jeg selv dis-ponere over min hverdag

2

PROSAbladet nr. 3 2002

PROSABLADETPROSABLADETPROSABLADETPROSABLADETPROSABLADET32. årgang nr. 3 2002

Adresse:Adresse:Adresse:Adresse:Adresse:Ahlefeldtsgade 16, 1359 Kbh. K.Tlf. 33 36 41 41, fax 33 91 90 44PROSABLADETspostgiro: 6 58 08 90,e-mail: [email protected]

Ansvarshavende redaktør:Ansvarshavende redaktør:Ansvarshavende redaktør:Ansvarshavende redaktør:Ansvarshavende redaktør:Thor [email protected]

Redaktionelle medarbejdere:Redaktionelle medarbejdere:Redaktionelle medarbejdere:Redaktionelle medarbejdere:Redaktionelle medarbejdere:Julie Bech [email protected] Petra Husum [email protected]

Udgivelsesdato og deadline:Udgivelsesdato og deadline:Udgivelsesdato og deadline:Udgivelsesdato og deadline:Udgivelsesdato og deadline:Udkommer den 15. hver måned,undtagen juli måned.Deadline for næste nr.:den 2. april med morgenpostenden 2. april med morgenpostenden 2. april med morgenpostenden 2. april med morgenpostenden 2. april med morgenposten

Redaktionsudvalg:Redaktionsudvalg:Redaktionsudvalg:Redaktionsudvalg:Redaktionsudvalg:Peter Ussing, Bjørn Westh, Helle Ipsen,Michael Harly, Torben Schou Jensen ogTroels Gade.

Artikler:Artikler:Artikler:Artikler:Artikler:Synspunkter, der fremføres i signerede ar-tikler, er ikke nødvendigvis dækkende forredaktionens opfattelse. Rubrikken „Syns-punkt“ stilles til rådighed for Hovedbesty-relsen.

Annoncer:Annoncer:Annoncer:Annoncer:Annoncer:DG Media a/sTelefon: 70 27 11 55E-mail: [email protected] for næste nummer:Mandag den 4. martsMandag den 4. martsMandag den 4. martsMandag den 4. martsMandag den 4. marts

Abonnement:Abonnement:Abonnement:Abonnement:Abonnement:Privat abonnement koster250,00 kr. om året, incl. moms.

Oplag:Oplag:Oplag:Oplag:Oplag:Oplag 13.500

Teknisk produktion:Teknisk produktion:Teknisk produktion:Teknisk produktion:Teknisk produktion:Forsidebillede: Shazia Khan: Lysinstallati-on på RUCIllustrationer: Hvis ikke andet er angivet,PROSAarkivLayout og sats: Palle SkramsøTryk: Boisen & Nielsen

Papir og produktion er godkendt tilNordisk Miljømærkning

Den farlige vejEt gammelt ordsprog siger, at nye koste fejer bedst. Med regeringsskiftet sidste no-vember er der så sandelig kommet nye koste. Om de så fejer bedre er et åbentspørgsmål, men de har i hvert fald fået hvirvlet en masse støv op. Indenfor PROSAsarbejdsområder er der også fremkommet en lang række initiativer, lige fra nedlæg-gelsen af store dele af Arbejdstilsynet, over oprettelsen af en ny statslig a-kasse tilen række indgreb i bestående overenskomster.

Specielt ”Lov om ændring af lov om gennemførelse af deltidsdirektivet” påkaldersig sin opmærksomhed i denne tid. Med forslaget indføres en ret til, at en arbejdsgi-ver og en lønmodtager kan aftale, at lønmodtageren kan arbejde på deltid, uansetom overenskomsten ikke giver mulighed for deltid. Regeringen begrunder forslagetmed, at de overenskomster, der ikke giver mulighed for deltidsarbejde, er ude af tritmed mange lønmodtageres ønsker. Desuden forhindrer adgangen til deltidsarbejdemange børnefamiliers ønske om større fleksibilitet, således at de kan få arbejds- ogfamilielivet til at hænge bedre sammen. Derfor er der et behov for, at der indføresdenne mulighed uagtet, at der altså findes nogle få overenskomster, der forhindrerdeltid.

Der er flere mærkværdigheder i dette forslag. Først og fremmest er det uhørt, at enregering griber ind i overenskomster til den ene parts klare fordel. Normalt vil opfyl-delsen af et krav, hvad enten kravet er fra arbejdsgiversiden eller lønmodtagerside,koste noget. Enten penge eller opfyldelse af et krav fra modpartens liste. Med detteforslag slipper arbejdsgiverne både for besværet med at forhandle kravet, men ogsåfor at betale for opfyldelsen.

Det andet er, at indførelsen af den overenskomstmæssige begrænsning i mulighe-den for at gå på deltid, jo har en årsag. Det er typisk inden for fag, hvor arbejdsgiver-ne er dårlige til at planlægge og tilrettelægge arbejdstiden, og derfor i stor udstræk-ning benytter sig af deltidsarbejdere, som hyres efter behag. Der er derfor også pri-mært i lavtlønssektoren og inden for arbejdsområder, der ikke kræver særlig uddan-nelse, at der ikke er mulighed for deltidsarbejde. Formålet er at skabe stillinger, somlønmodtageren kan leve af, i stedet for at forsørgelsesgrundlaget skal strikkes sam-men af to eller flere stillinger.

Lovforslaget betyder, at det er den enkelte lønmodtager, som laver aftalen med ar-bejdsgiveren. Væk er fagforeningen og tillidsrepræsentanten. Regeringen har en tyr-kertro på, at den slags må kunne aftales mellem frie og selvstændige individer i etligeværdigt forhold. Der er slet ikke brug for hverken faglige organisationer eller til-lidsrepræsentanter. Der er ikke nogen arbejdsgiver, der kan tvinge en medarbejderpå deltid, hvis vedkommende ikke vil. Troen på det ligeværdige forhold er næstenrørende. Alle de sager der handler om arbejdsgivernes mangel på ledelsesmæssigekvalifikationer er tilsyneladende glemt, lige fra de usaglige afskedigelser til det dårli-ge arbejdsmiljø. Der er en grund til, at der stadig findes fagforeninger. Det kan godtvære, at klassekampen er død, men kampen mod den dårlige arbejdsgiver dør al-drig.

Regeringen er slået ind på en vej, hvor bekæmpelsen af fagforeningerne er et mål.Det er en farlig vej at betræde. Det danske aftalesystem er i forvejen under pres i for-bindelse med implementeringen af EU-direktiver. Dette pres bliver ikke mindre af, atlandets egen regering ikke mener, at arbejdsmarkedets parter kan løse problemernepå arbejdsmarkedet. Og når de så oven i købet gør det ensidigt til fordel for den enepart, lover det ikke godt for fremtiden. Forhåbentlig lægger støvet sig så betids, at dis-se lovgivningsmæssige vildskud ikke får lov til at brede sig.

Niels Bertelsen, næstformand

3


Side 4Side 4Side 4Side 4Side 4

bladetINDHOLD

En høj løn og spændendearbejdsopgaver får mange tilat springe ud som freelancere.Men tilværelsen somselvstændig er måske ikke såanderledes fra det velkendtelønmodtagerliv

Side 10 - 13Side 10 - 13Side 10 - 13Side 10 - 13Side 10 - 13

Hvad skal vi bruge computernes power til?Går Microsoft ind for åbne standarder?Er vore dages programmører for kedelige?Og hvad har Darwin til fælles medprogrammeringssprog?De spørgsmål og mange flere kan du fåsvar på i Karsten Bengtssons interviewmed Microsofts Anders Hejlsberg.

Side 14 - 17Side 14 - 17Side 14 - 17Side 14 - 17Side 14 - 17

22222 Synspunkt

44444 Farvel til det trygge

66666 Fint at være fri

77777 IT-eksperter lejes ud

99999 Faglig Talt

1010101010 Anders og evolutionen

1414141414 Datalogi er for alle

1515151515 Pædagogisk datalogi

1717171717 Jeg vælger datalogi

1818181818 Hvem skal styre den Ny økonomi

1919191919 Do WAP, do WAP

2020202020 Læserebrev

2121212121 Kurt, kaos og Kulhuse

2222222222 PROSAbladet dengang

2323232323 Bog-info

2424242424 A-kassen orienterer

2424242424 HB-møde på Kolle Kolle

29-3029-3029-3029-3029-30 PROSA-aktiviteter

3131313131 PROSA-kontakter

3232323232 OL for nørder

Datalogi på RUC. Datalogi erfor alle, siger studielederenfor datalogi på RUC. Påstudiet er der masser afkvinder og humanister. Læsom studerende, som mestrersamarbejdets kunst ogprojektarbejdets glæder ogsorger.

4


Af Claus Midjord

- Det er først og fremmest friheden, dertrækker. Som freelancer kan jeg selv dis-ponere over min hverdag. Jeg rejser oftetil Sverige om sommeren, og når jeg ar-bejder for mig selv, kan jeg sidde i ensvensk skov med min computer og passemit arbejde midt mellem de grønne træ-er. Det færdige resultat kan herefter sen-des hjem til kunden over nettet.

Fri fuglDet er Mads Holm Lauridsen (37 år),der fortæller om sine fremtidsplaner. Haner netop i gang med at etablere sig som it-freelancer med speciale i web-design. Der-med bliver han en af arbejdsmarkedetsfrie fugle, der shopper af sted fra job tiljob. Et liv der for mange byder på masse-vis af udfordringer, men også en tilværelseuden fast løn, pension, uden opsigelse-svarsler og det daglige samvær med kam-meraterne på arbejdspladsen.

- Jeg gør mig ingen forestillinger om,at livet som selvstændig bliver lutter idyl.Der skal arbejdes hårdt, og en tilværelsesom fri agent har også sine skyggesider,især hvis det bliver svært at skaffe kun-der, siger Mads Holm Lauridsen.

- Når det strammer til med økonomi-en, er udgifterne til konsulenter noget afdet første firmaerne sparer på. Og detkan jo hurtigt blive et ret kontant pro-blem. Så er der selvfølgelig også risikoenfor at blive isoleret. Det problem har jegdog løst ved at etablere kontorfællesskabmed en grafisk designer.

Mange roller- En anden ting, som kan blive svært, er,at jeg skal lære at udfylde en masser rol-ler. Jeg skal både være sælger og regn-

Farvel til dettryggeEn høj løn og spændende arbejdsopgaver får mange til atspringe ud som freelancere. Men tilværelsen somselvstændig er måske ikke så anderledes fra det velkendtelønmodtagerliv

skabsmand, og jeg skal også selv sørge formin efteruddannelse. Det er mange bol-de at holde i luften på engang, og manskal være nogenlunde god til det hele forat få butikken til at køre rundt. Det nyt-ter jo ikke noget at være dygtig rent fag-ligt, hvis man ikke kanfå fat i kunderne.

En fordel forarbejdsgiverneIt-sektoren er udset somen af de brancher, dervil benytte flere free-lance-konsulenter i dekommende år. Virksom-hederne forklarer udvik-lingen med, at det ersvært at få tilstrækkeligtmed kvalificeret arbejds-kraft. Men den fremstil-ling er forkert. Det me-ner i hvert fald Kim AlexOlsen (45 år), der er tid-ligere næstformand iPROSA. Han er databa-seekspert og har arbej-det freelance siden au-gust sidste år.

- Vi får flere freelance-re, fordi det er fordelag-tigt for arbejdsgiverne.Når man kan hente folkind til bestemte opgaver,skal der jo ikke betalesferiepenge og pension ogalt det der. Timelønnenbliver til gengæld lidthøjere, og det er natur-ligvis en fordel for degode it-folk, som har let

ved at finde arbejde. Taberne bliver deunge og urutinerede, siger han.

En broget flokOfficielt betegnes freelancerne som den3. gruppe på arbejdsmarkedet. Det er

Vi får flere freelancere, fordi det er fordelagtigt for arbejdsgiverne. Når mankan hente folk ind til bestemte opgaver, skal der jo ikke betales feriepenge ogpension og alt det der.

Foto: Sonja Iskov

DEN TYPISKE IT-FREELANCERDEN TYPISKE IT-FREELANCERDEN TYPISKE IT-FREELANCERDEN TYPISKE IT-FREELANCERDEN TYPISKE IT-FREELANCER

Rapporten fra PLS Rambøll Managementomfatter alle typer af freelancere. It-fol-kene er dog peget ud som en af de typiskegrupper. Det er ofte en yngre mand meden relativ kort erhvervskarriere bag sig,skriver konsulenterne. Den uddannelses-mæssige baggrund kan variere fra et langtvideregående studium til en kort formeluddannelse. Formentlig er der også et stør-re antal autodidakte. It-freelancer tjenerofte en høj løn og kunne sagtens finde etgodt fast job. Når det er mere attraktivt atarbejde selvstændigt, skyldes det mulig-heden for at tjene mere, eller fordi det ersjovere at gå ud og ind af virksomheder-ne.

5


dem, der hverken er lønmodtagere ellerselvstændige i traditionel betydning. Imedierne går den 3. gruppe også underbetegnelser som de atypiske ansatte, defrie agenter eller de selvbeskæftigede.Andre taler om de nye ansættelsesformereller om de frie fugle.

Det er uhyre svært at pege på de ka-rakteristika, der adskiller de frie agenterfra det øvrige arbejdsmarked. Det er somat få firkantede stolper til at passe i run-de huller, skrev en gruppe amerikanskearbejdsmarkedsforskere i 1998. De sæd-vanlige definitioner på lønmodtagere ogarbejdsgivere passer ganske enkelt ikke.

På den ene side kan freelancerne ikkebetragtes som egentlige lønmodtagere,som oftest fordi de er ansat til bestemteprojekter, og fordi de arbejder for flerearbejdsgivere på én gang. På den andenside kan de heller ikke anses som selv-stændige, typisk fordi den enkelte er for-pligtet til at udføre arbejdet personligt.

Vanskelighederne med at finde ud afhvem de frie agenter egentlig er, hængerogså sammen med, at gruppen er yderstforskellig. Det gælder også for it-konsu-lenterne. Nogle hyres gennem bureauer,nogle arbejder fra bopælen, andre har etkontor ude i byen og atter andre brugerdet meste af arbejdsdagen hos kunder-ne, hvor de fungerer på lige fod med defastansatte eller hentes ind som eksper-ter. Ud fra en grov opdeling, peger ar-bejdsmarkedsforskere på, at det 3. ar-bejdsmarked kan deles op i tre overord-nede grupper. Det drejer sig om:

• Selvbeskæftigede, typisk selvstændi-ge uden ansatte. De selvbeskæftige-de er ofte eksperter, der ansættes pågrund af specielle kvalifikationer f.eks.som softwareudviklere.

• Midlertidigt ansatte. Denne gruppeomfatter lønmodtagere, der er ansat ien virksomhed for at imødekommerelativt kortsigtede behov. Det kanbåde drejer sig om et bestemt pro-jekt eller om arbejde i en tidsbegræn-set periode.

• Ansatte, der hyres gennem vikarbu-reauer. Det drejer sig fortrinsvis omalmindelige kontorvikarer. En hel delit-folk arbejder dog også gennem bu-reauer, der ikke er væsensforskelligefra de jobagenter, som kontorfolk ogligestillede benytter.

Intet nyt under solenKim Alex Olsen advarer imod at over-

dramatisere forskellen på fastansatte ogfreelancerne. Dybest set er der ikke såmeget nyt under solen, mener han.

- Jeg plejer at sige, at jeg arbejder medde samme ting, som jeg hele tiden hargjort, men at jeg er ansat på en andenmåde. Mit sikkerhedsnet er næppe ble-vet mindre, når jeg ser nøgternt på det.Som fastansat har man kun sit job, sålænge ens firma kan skaffe arbejde. Så-dan er det, og det gælder, hvad enten jeger fastansat eller freelancer. Er der brugfor min ekspertise, så er der arbejde ogellers ikke, siger Kim Alex Olsen.

Ikke mere frihedHan afviser også, at freelancerne har me-re frihed end fastansatte.

- Jeg har godt hørt den historie, menefter min mening er det rent øregas. Minfrihed er hverken blevet større eller min-dre end tidligere. Jeg arbejder som kon-sulent ude hos kunderne, og jeg har pligttil at være til stede ganske som de fastan-satte. Min arbejdsdag er stort set somfør, siger han.

- Jeg tror heller ikke på, at it-konsulen-ter kan klare hovedparten af arbejdet overnettet. Der er nogle overdrevne forestil-linger om, hvad nettet kan udrette. I mitarbejde må jeg løbende drøfte sagerne

Det er først og fremmest friheden, der trækker. Som freelancer kan jeg selv disponere over min hverdag. Jegrejser ofte til Sverige om sommeren, og når jeg arbejder for mig selv, kan jeg sidde i en svensk skov med mincomputer og passe mit arbejde midt mellem de grønne træer. Det færdige resultat kan herefter sendes hjem tilkunden over nettet.

Foto: Shazia Khan

med kunden, og det kræver, at vi mødesansigt til ansigt.

Freelancer ved et tilfældeKim Alex Olsen besluttede at starte forsig selv, da hans gamle arbejdsplads gikkonkurs. Krakket og den efterfølgendefyring gav startskuddet til at realisere engammel drøm om at blive selvstændig.For Mads Holm Lauridsen var det ogsåen fyring, der fik ham til at starte selv.Hans job blev simpelthen nedlagt, fordider ikke var arbejde nok.

Alligevel understreger de begge, at deselv har valgt at gå freelance. De ufrivilli-ge afskedigelser var blot det ekstra skub,der fik dem til at droppe ud af den ma-gelige tilværelse som fastansat lønmod-tager.

- Jeg forestiller mig ikke, at jeg igenbliver fastansat. På den anden side er detklart, at der kan komme et tilbud, somman simpelthen ikke kan sige nej til.Men så skal det også være drømmejob-bet, siger Mads Holm Lauridsen.

Kim Alex Olsen har planer om at gåvidere og starte egen virksomhed medansatte. Tilværelsen som freelancer be-tragter han som et mellemstation på ve-jen fra lønmodtagertilværelsen og til li-vet som direktør i eget firma. ●

6


Af Claus Midjord

Den typiske freelancer er væsentligt bedreuddannet end gennemsnittet af danskelønmodtagere. Hele 38 procent af de friefugle har en langvarig uddannelse bagsig, mens det kun gælder for seks pro-cent af befolkningen som helhed. Serman på de mellemlange uddannelser, kander ligeledes konstateres markante for-skelle. 41 procent af freelancerne har gen-nemført en mellemlang uddannelse,mens tallet for det øvrige arbejdsmarkeder 11 procent. 84 procent af befolknin-gen har en kortvarig uddannelse. Hosfreelancerne er den gruppe kun 21 pro-cent.

Tallene stammer fra en rapport om dettredje arbejdsmarked, som konsulentfir-maet PLS Rambøll Management harudarbejdet for Beskæftigelsesministeriet.

Freelancere er specialisterIfølge konsulenterne kan de store for-skelle i uddannelsesniveauerne blandtandet forklares med, at freelancerne ofteer specialister, der hyres til opgaver, somkræver specialviden. Det gælder ikkemindst på it-området.

Kortlægningen af det 3. arbejdsmar-ked er gennemført ved hjælp af statistik,spørgeskemaundersøgelser og interviewsblandt virksomheder og freelancere. Rap-porten konkluderer specielt om it-bran-chen, at der bliver flere løstansatte i dekommende år. Der nævnes ingen tal, menalle de virksomheder, der har medvirketi undersøgelsen, forventer at skulle bru-ge flere eller i hvert fald det samme antalfreelancere som hidtil. Ingen forventer,at der bliver brug for færre.

Hvorfor freelance (tabel 1)Hvorfor vælger nogle at arbejde freelancei stedet for at få et fast job? Er det fordialternativet til det frie liv er arbejdsløs-hed, eller er arbejdet som selvstændigmere attraktivt end den rutineprægedelønmodtagerbeskæftigelse?

Det er et af de spørgsmål, konsulentfir-

Fint at være friDe fleste freelancere er veluddannede og trives godt. Detkonkluderer en undersøgelse, som Beskæftigelsesministeriethar bestilt.

FreelancereFreelancereFreelancereFreelancereFreelancere LønmodtagereLønmodtagereLønmodtagereLønmodtagereLønmodtagereArbejdet er afvekslende 82 59Jeg har stor indflydelse 68 31Gode muligheder for at lære nyt 54 23Jeg er motiveret og engageret i arbejdet 73 41Jeg er tilfreds med arbejdet 86 72

maet har undersøgt, og svaret bliver etbåde og. Blandt ældre og personer meden kortvarig uddannelse er der en ten-dens til, at mange føler sig presset ud afarbejdsmarkedet. De må derfor tage de– midlertidige – jobs, der nu engangmelder sig. Sådan er det dog ikke forhovedparten af freelancerne. I en under-søgelsen svarer 66 procent, at det i højgrad er ønsket om at blive herre i egethus, der er baggrunden for, at de er ble-vet selvstændige. 65 procent har svaret jatil, at det i høj grad var ønsket om selv atbestemme arbejdets indhold, der fik demtil at starte for sig selv. Det er karakteri-stisk, at det især er unge og højtuddan-nede, der lægger vægt på disse faktorer.

17 procent af dem, der føler sig tvun-get ud i freelancetilværelsen, oplyser, atde har valgt denne levevej, fordi de ikkekunne få et ordinært job. 13 procentvalgte at starte for sig selv, fordi de varledige og gerne ville holde sig i gang.

Dramatiske forskelle (tabel 2)Konsulentfirmaet har også undersøgt,hvordan det forholder sig med den per-sonlige og faglige udvikling hos freelan-cere og fastansatte. Og her viser under-søgelsen, at der nærmest er dramatiskeforskelle på de to grupper. F.eks. oplyser73 procent af freelancerne, at de er moti-verede og engagerede i arbejdet, og hele86 procent siger ja til, at de er tilfredsemed deres job. Til sammenligning erdet kun 41 procent af de fastansatte, derer motiverede og engagerede, mens 72procent er tilfredse med arbejdet.

Lær noget nytFreelancerne ser også mere lyst på dem-uligheder for dygtiggørelse og faglig ud-vikling, de får. Over halvdelen svarer jatil, at de har gode muligheder for at lærenyt, mens det kun gælder for godt enfjerdedel af lønmodtagerne. Resultatetkan virke gådefuldt, eftersom freelancer-ne går på færre kurser og i det hele tagetfår en mindre formel efteruddannelse endde fastansatte. Konsulenterne peger på,at kan forklaringen være, at freelancernelærer nyt på selve jobbet, fordi de hentesind til arbejdsopgaver, der i sig selv erudviklende.

Virksomhedernes interesserSet fra virksomhedernes side er der ind-lysende fordele ved at anvende løst an-satte medarbejdere. Freelancerne bela-ster ikke de faste omkostninger. De hy-res til bestemte opgaver, og når arbejdeter udført, kan de sendes hjem, uden atvirksomhederne skal tænke på opsigel-sesfrister, betaling af fratrædelsesgodtgø-relser eller pension og feriepenge. Free-lancernes timeløn er ganske vist langthøjere end de fastansattes, men til gen-gæld skal der kun betales løn, når derproduceres.

PLS Rambøll Management peger på,at interessen for at skære i omkostnin-gerne hænger sammen med, at virksom-hederne er udsat for en stærkt stigendeinternational konkurrence. Konkurren-cen kommer fra to sider. På den ene side

Ville være egen herre 66Ville selv bestemmearbejdets indhold 65Havde et godt netværk 36Kunne ikke få arbejde 17Blev arbejdsløs 13Hensynet til familien 12

Andelen af freelancere, der har svaret ”i højgrad” på spørgsmålet om deres motiver for atblive selvstændige. Besvarelserne er angiveti procent. Tabel 1

Andelen af lønmodtagere og freelancere, der har svaret ”i høj grad” eller ”altid” på 5 forskel-lige spørgsmål om deres arbejde. Besvarelserne er angivet i procent. Tabel 2

7


Af Claus Midjord

Cell Free Agents er en blanding mellemet headhunterfirma og arbejdsformidlin-gen. Firmaet lever af at formidle job tilit-freelancere.

- Man kan sige, at vi tager os af det,som freelancerne ikke nødvendigvis ersærligt gode til. Det kan f.eks. være atsælge sig selv over for kunderne eller ud-arbejde regnskaber, fortæller virksomhe-dens administrerende direktør AnetteKrogh.

Cell Free Agents har knap 500 freelan-cere i databasen. For hver enkelt er derudarbejdet et detaljeret CV, der beskri-ver hvilke uddannelser og tidligere jobden pågældende har. Der er også ind-hentet personlige referencer på freelan-ceren.

Oplysningerne i basen hentes frem, nåren virksomhed henvender sig for at an-sætte en it-sagkyndig. Ved at afstemmedet konkrete job med kvalifikationernehos den enkelte freelancer, kan Cell FreeAgents finde frem til de kandidater, derer relevante for det pågældende job. Her-efter arrangerer de jobinterview mellemvirksomhed og freelancer, hvor bureaueter med som en slags tredjepart. Bliverparterne enige om ansættelse, udarbej-der bureauet ansættelseskontrakten. Free-lanceren får også sin løn gennem job-agenterne.

Anette Krogh siger, at virksomheder-nes interesser i at bruge freelancere skyl-des, at man på den måde kan styre om-kostningerne effektivt. Der er ikke ud-gifter på medarbejdere, som går i tom-gang.

IT-eksperter lejes udBureauer står som mellemmænd, der formidler kontaktenmellem virksomheder og freelancere

er der med internettets fremmarch skabten global markedsplads, som har tvun-get virksomhederne ud i konkurrence medaktører i fjerne verdensdele. Specielt påit- og serviceområdet betyder nettets ud-bredelse, at arbejdsopgaver kan læggesud til underleverandører og distancear-

bejdere, der i princippet kan bo hvorsom helst på kloden.

Den anden side af presset drejer sigom, at virksomhederne i højere grad skallevere specialiserede ydelser, som skalskræddersyes til den enkelte kunde. Denslags opgaver løses ved at sammensætte

teams for hvert nyt projekt. Ved at hentefreelancere ind kan virksomhederne hyrenetop de specialister, der er brug for, ogprojektarbejdets tidsbegrænsende karak-ter passer godt til den midlertidige an-sættelse. ●

PROSA/ØST afholder foredrag omstart af egen virksomhed

Inden for de seneste år har der været en stigendetendens til, at ansatte medarbejdere vælger atetablere egen virksomhed i form af konsulentvirk-somhed. PROSA har derfor i samarbejde med ad-vokat Martin Land fra Advokatfirmaet Dahl, Kochog Boll udarbejdet en pjece, som giver gode rådtil dem, der ønsker at etablere egen konsulentvirk-somhed.

Pjecen vil blive præsenteret på et foredrag tors-dag d. 4. april kl. 17.00 til 19.00, hvor advokatMartin Land vil fortælle om start af egen virksom-hed. Foredraget foregår i PROSAs lokaler i Køben-havn, Ahlefeldtsgade 16, 1359 København K. Ind-gang på hjørnet af Rømersgade og Ahlefeldtsga-de.

• Hvorfor stiger antallet af konsulentvirksomheder i dag?• Hvilke fordele og ulemper er der ved at etablere en konsulentvirksomhed?• Hvordan skal du forberede start af egen virksomhed?• Hvilke formelle ting bør du bringe i orden i forhold til f.eks. skattevæsnet?• Hvilken virksomhedsform skal du vælge, og hvordan er skatteforholdene i

forhold til virksomhedsformerne?• Hvordan er skattevæsnets generelle syn på konsulentvirksomheder?

Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på i foredraget.

PROSA/ØST serverer mad og drikke efter foredraget. Arrangementet er gratisfor PROSA-medlemmer. Tilmelding til faglig sekretær Mogens Sørensen, [email protected], senest d. 2. april.

Fortsættes på side 8

8


- Når mange it-folk også foretrækker at arbejde på dennemåde, skyldes det nok flere ting. En høj løn eller mere frihedf.eks. til at være sammen med børnene, rejse eller tage enuddannelse, siger Anette Krogh.

Sædvanligvis er det it-specialister, der får job gennem CellFree Agents. Men firmaet formidler også få job til kandidaterpå et lavere kvalifikationsniveau. Minimumskravet er dog, atden enkelte har arbejdet mindst to år i branchen.

Fordel i opgangstiderI IT-virksomheden TietoEnator vurderer økonomichef MarkØdum, at it-freelancerne er kommet for at blive. Princippetom at være herre i eget hus, er virkeligt slået igennem, menerhan.

- Om det er en fordel eller en ulempe, er lidt svært at sige.Det kommer an på, hvordan man ser på det. I opgangstider erdet en klar fordel at være freelancer. Lønnen er langt højereend for fastansatte, og virksomhederne slås om de rigtige med-arbejdere. Men for tiden er markedet nede i en bølgedal. Deter mit indtryk, at mange freelancere søger fast arbejde fortiden, og det kan kun skyldes, at man har svært ved at findetilstrækkeligt med opgaver. Jeg har også hørt, at bureauernehar svært ved at få afsat deres folk, siger Mark Ødum.

TietoEnator bruger mange løstansatte, men det drejer sigstort set kun om specialister. Medarbejdere med mere jævnekvalifikationer, foretrækker virksomheden selv at ansætte. ●

Fortsat fra side 7HVOR MANGE ARBEJDER FREELANCE?HVOR MANGE ARBEJDER FREELANCE?HVOR MANGE ARBEJDER FREELANCE?HVOR MANGE ARBEJDER FREELANCE?HVOR MANGE ARBEJDER FREELANCE?

Det er vanskeligt at gøre op, hvor stort det 3. arbejdsmarked er iDanmark. Svaret afhænger af, hvordan man vælger at definere be-grebet freelancere eller de atypisk ansatte. PLS Rambøll Manage-ment når frem til, at det drejer sig om 23.000, men heri er kun med-regnet de personer, der udelukkende lever af indtægter fra free-lance-virksomhed.En LO-undersøgelse fra 2000 viste, at 432.000 personer havde job sommidlertidigt ansatte. Hertil kom yderligere 102.000 selvbeskæftigede,altså selvstændige uden ansatte.Vælges den videst mulige definition viser LOs undersøgelse, at 563.000personer befinder sig på det 3. arbejdsmarked. Det svarer til 12 pro-cent af alle erhvervsaktive i Danmark. Efter denne definition er bådeselvbeskæftigede, midlertidigt ansatte og lønmodtagere med sekun-dær beskæftigelse regnet med.Kvinderne ser ud til at være i mindretal blandt freelancerne. I under-søgelsen fra PLS Rambøll Management udgør kvinderne kun en tred-jedel af de atypisk beskæftigede. Ifølge konsulentfirmaet kan kvin-dernes underrepræsentation forklares med, at mænd er mere ambi-tiøse end kvinder, og at kvinder oftere giver udtryk for deres tvivl overfor kunderne. Desuden tror bankerne mere på mænd end på kvinder,vurderer konsulenterne.Kvinderne halter også bagud, når det gælder lønnen. I gennemsnittjener en kvindelig it-freelancer 291.000 kr., hvorimod mændene haren indkomst på 411.000 kr. i gennemsnit. En del af forskellen kanmåske forklares med, at kvinderne arbejde mindre end mænd. Igennemsnit arbejder en kvindelig freelancer 47 timer om ugen, mensarbejdsugen for mændene er på 52 timer.

IT-faglig kompetenceudviklingGiv dig tid til et kompetenceeftersyn. Er din IT-faglige kompetence og dit uddan-nelsesniveau tilstrækkeligt? Og hvad er tilstrækkeligt?

Med den fart der er på i dagens IT-branche - hele tiden nye produkter, nyeværktøjer, nye metoder - er det til syvende og sidst markedets behov, derbestemmer, hvad der er tilstrækkeligt og tidssvarende.

Gå ind på www.iitk.dk. Læs teksten og følg vejledningen fra IT-kompetence påforsiden og udfyld skemaet, som så sendes til IITK.

Vi tager udgangspunkt i dine oplysninger, og du modtager efterfølgende et forslagtil en kompetenceudviklingsplan.

Kontakt os direkte på 33 17 92 10 for nærmere aftale mellem 10 og 15.

9


Nej til CFU-forliget

10 grunde til at forligsskitsen ikke du’r:

1 Reallønnen er ikke sikret.• Der er kun afsat 5,5 % til generelle

lønstigninger i perioden.• Sidste år var inflationen på 2,1%• I den seneste 3-års periode har infla-

tionen været på 8 %. Men selv medreguleringsordningen har lønforbed-ringen i staten kun været på 7,3 %.

2 Reguleringsordningen er ikke forbed-ret.

• Vi følger stadig ikke trit med det pri-vate område, hvis de stiger mere enddet offentlige.

• Til gengæld reduceres de aftalte løn-stigninger, hvis lønudviklingen på detprivate arbejdsmarked skulle værelangsommere end den statslige ud-vikling.

3 Reduceringer af personalestyrken• Færre mennesker skal løbe hurtigere

for den samme løn• Der er hverken aftrædelsesordninger

eller principper for afskedigelser. I ste-det fyres de ældste og dem med flestsygedage.

4 Der mangler øget satsning på kom-petenceudvikling.

• På trods af de dyre ord har man kunpristalsreguleret de afsatte midler.

• Samtidig er den generelle uddannel-sesorlov – som man ellers kunne kom-binere med den statslige uddannel-sesorlov, bortfaldet. Det betyder enforringet mulighed for uddannelse.

5 Ingen satsning på det psykiske ar-bejdsmiljø.

• Arbejdstilsynet skal ikke gå ind i sa-ger om psykisk arbejdsmiljø

• Der skæres voldsomt i Arbejdstilsy-net og på Arbejdsmiljøinstituttet li-gesom udbygningen af bedriftsund-hedstjenesterne er stoppet.

Med fremlæggelsen af finanslovsforsla-get har regeringen ændret så afgørendepå forudsætningerne for de statslige over-enskomstaftaler, at PROSA mener, atman skal stemme nej til den fremlagteforligsskitse.

Kan man det?Nogle – også i fagbevægelsen – har detsynspunkt, at man ikke kan inddragespørgsmålet om Finansloven i spørgsmå-let om overenskomsten. Det er muligt,at disse personer lever i en osteklokke,hvor den omgivende verdens udviklingikke influerer på deres hverdag, men detgør deres medlemmer ikke.

I PROSA mener vi ikke, at der er no-get særligt helligt over hverken regering,finansminister eller finanslov. Vi betrag-ter dem som enhver anden bestyrelse meden administrerende direktør, der frem-lægger firmaets forretningsplaner og øko-nomiske mål – helt på linje med ledel-sen i ethvert andet firma.

Spin-doctor effektenDet er selvfølgelig den ledelse og disseplaner, man skal forholde sig til, når manlaver aftaler om rammerne for det frem-tidige samarbejde. Det mener vi ikke, atdet fremlagte forslag til CFU-aftale gør.Tværtimod. Det ligner til forveksling denaftale, man havde med den gamle besty-relse og den tidligere direktør. Til gen-gæld må vi indrømme, at finansministe-ren med sædvanlig forståelse for spin-doctor-effekter, har formået at få sat nog-le meget flotte ord på ting, der blot erpristalsreguleringer eller dækker overegentlige forringelser.

PROSA mener ikke, at man skal ig-norere den kendsgerning, at bestyrel-sesflertallet nu er skiftet, at der er kom-met ny direktør, og at firmaets mål erkraftigt ændret. Det er den virkelighed,vi skal forholde os til, og derfor menervi, at den fremlagte forligsskitse skalstemmes ned.

• Arbejdspladser med under 10 ansat-te skal ikke længere have sikkerheds-organisation.

• En afskedigelsesrunde af dette om-fang, som vi nu ser og med den al-dersmæssige slagside, er ikke befor-drende for det psykiske arbejdsmiljø.

6 Seniorordningerne indskrænkes• Fremover kan de kun bruges af per-

soner over 60 år.• I stedet har man opnået en hensigts-

erklæring om bonus og betalt frihed.En mulighed der allerede findes i detnuværende aftalesystem.

7 Nye lønformer – for „så kan mangive mere i løn til dem, der fortjenerdet…“ siger finansministeren.

• Men samtidig vil man spare 9% påadministrationen over de kommen-de tre år – samme periode som for-ligsudkastet dækker. Hvor pengenetil at give nogle højere løn skal kom-me fra står hen i det uvisse – ellerrettere, de kan kun komme fra færreansatte og fra kollegaerne til dem,der får mere i løn.

8 Vigtige mangler i aftalen om ny løn.• Der er fortsat ikke lokal konfliktret.• Der mangler muligheder for vold-

giftsafgørelser i tilfælde af uenighed• Flere steder overvejes det allerede at

bruge midlerne til lønforhøjelser tilat reducere antallet af afskedigelser

9 Arbejdstidsaftaler. Finansministerietforsøger stadig at komme igennemmed:

• Afskaffelse af betaling for overarbejde• Afskaffelse af 37-timers ugen.

10 3-årig aftale.• Man kan ikke lave så langsigtede af-

taler, når vilkårene forandrer sig sådrastisk. Det nuværende udkast blevfaktisk forældet 2 dage efter, at detblev fremlagt.

10


Af: Karsten Bengtsson, San Francisco

Når Microsoft har brug for at svare igen på konkurrenterslancering af nye programmeringssprog, henvender man sig tilden danske softwarearkitekt, designer og programmør AndersHejlsberg.Han har senest ledet det hold, der har udviklet Microsoftsnyeste programmeringssprog C#, der af mange er blevet opfat-tet som softwaregigantens svar på Suns populære Java.Inden Anders Hejlsberg kom til Microsoft, designede hanTurbo Pascal-oversætteren og Delphi-udviklingssystemet, sombegge blev lanceret af Borland International.Anders Hejlsberg har boet og arbejdet i USA gennem de sidste15 år, men som han siger „Man kan fjerne en dansker fraDanmark, men man kan ikke fjerne Danmark fra en dansker“.

Anders Hejlsbergs karriere som softwareudvikler og program-

mør spænder stort set fra udviklingen af de første hobbycom-putere til det seneste internetprogrammeringssprog.

I starten af 1980’erne udviklede han en command-line Pascal-oversætter, som han kaldte „Compass Pascal“. Dette projektleasede han senere til Borland International, der tilføjede en nybrugergrænseflade, herunder den indbyggede tekst editor.

Hejlsberg boede på det tidspunkt stadig i Danmark og ar-bejdede via et 9600 baud modem sammen med sine nyekolleger i Scotts Valley i Californien, hvor Borland Internatio-nal holdt til.

På grund af tidsforskellen kunne Anders arbejde med pro-jektet i løbet af dagen og ved fyraftenstid sende resultatet tilBorland på den anden side af kloden. Når software-udviklerneså mødte på arbejde der, kunne de tage tråden op og forsættearbejdet med den programkode, der skulle forbedre oversætte-ren.

Anders og evolutionenHvad skal vi bruge computernes power til?

Går Microsoft ind for åbne standarder?

Er vore dages programmører for kedelige?

Og hvad har Darwin til fælles medprogrammeringssprog?

De spørgsmål og mange flere kan du få svarpå i Karsten Bengtssons interview medMicrosofts Anders Hejlsberg.

„Man kan fjerne endansker fra

Danmark, men mankan ikke fjerne

Danmark fra endansker“

11


Et globalt vagtskifte var således etableret.Anders blev mere og mere involveret i udviklingen af Turbo

Pascal og flyttede derfor snart til USA. Den 10. november1983 blev Turbo Pascal 1.0 frigivet. Oversætteren bestod af10 filer, der alle kunne være på én diskette. Turbo Pascal 1.0var desuden billigt. Borland tog kun 49.95 dollars for det –mens konkurrenternes tilsvarende produkt kostede langt over500 dollars. Senere kom Anders Hejlsberg – sammen medChuck Jazdzewski – til at lede den projektgruppe, der udvik-lede efterfølgeren til Turbo Pascal – nemlig Delphi, som sådagens lys i starten af 1990’erne.

- I gamle dage kunne en mand alene skrive og udvikle et nytprodukt. Men tiden havde ændret sig, og det var ikke længeremuligt. Delphi blev derfor bygget af et team, husker AndersHejlsberg.

Efter 13 år hos Borland søgte han nyejagtmarker og flyttede i 1996 til Micro-soft i Redmond i den nordvestlige statWashington. Her blev han involveret iudviklingen af Visual J++-oversætteren. Inyere tid har han ledet arbejdet med atspecificere og udvikle oversætteren til detnye – og omdiskuterede programmerings-sprog C# (udtales: „C sharp“), som ind-går i Microsofts såkaldte .Net strategi.Anders har hos Microsoft titel af Distin-guished Engineer og modtog i maj 2001den ansete Dr. Dobbs Excellence in Pro-gramming Award, hvilket bringer dendanskfødte Holtedreng i selskab med for-nemme programmører som Linus Tor-valds, James Gosling og Larry Wall.

HobbycomputereAnders fik sin interesse for programme-ring og computere i en tidlig alder. PåHolte Gymnasium, som Anders gik på,havde man – som en af de få skoler iDanmark – noget så opsigtsvækkendesom en computer.

Den fangede hurtigt den unge elevsinteresse.

- De første 14 dage var det læreren, som lærte os noget. Menderefter var det os elever, der satte læreren ind i, hvordan dethele virkede, husker Anders om sin skoletid.

Senere blev Anders Hejlsberg optaget på Ingeniør Akademi-et. På en rus-tur spillede han kort med en medstuderende,som tabte betydelige summer og derfor måtte udstede adskil-lige veksler og gældsbeviser. Dette kortspil blev indgangen tilfirmaet PolyData, som de to unge studerende drev fra et lillekontor i Københavns Frihavn.

- Ja, hvad lavede vi? Vi importerede nogle såkaldte hobby-computere fra England. Dengang var der endnu ikke nogle,der talte om „den personlige computer“. Men man havde altsådisse hobbycomputere, som folk selv skulle sidde og loddesammen. Det var der naturligvis ingen, der kunne finde ud af,så folk kom gerne tilbage og bad os om at gøre det. På denmåde tjente vi penge to gange på den samme vare – og det varjo vældig smart.

Efterhånden kom Anders til at skrive software i Algol fordisse tidlige Z80-baserede computere.

Året var 1979.

Ønskes: Kreativ tænkning- Du har på en måde været med fra den meget tidlige udvikling afcomputere og fulgt et felt, der har udviklet sig på en hel utroligmåde?

- Ja, de computere vi importerede fra England havde en 8 bitprocessor på 4 megahertz og 64 KB ram. Det var ganskeavanceret – dengang. I dag har jeg en bærbar computer, derhar en processor på 1.2 giga hertz. Det er 300-500 gange såhurtigt. Men det interessante ved den udvikling er, at mådenvi skriver software på, ikke har forandret sig synderligt. Dét ersgu ikke blevet 300 gange mere effektivt.

Der er et interessant dilemma i arbejdet med software. IfølgeMoores Lov fordobler den tekniske udvikling, som bekendt,computerkraften hvert 18. måned. Men vores hjerner bliver joikke fordoblet hver 18. måned. Det betyder, at den kreativitet,

som skal udfylde hele det rum, sommoderne computerkraft skaber, hal-ter bagud. Det er en af grundene til,at vi ikke er kommet så forfærdeliglangt. Det er jo ikke, fordi der ikkeer blevet forsøgt med alle mulige for-skellige tilgange til problemet. Vi harbåde første, anden, tredje og fjerdegenerations programmeringssprog,kunstig intelligens, og hvad ved jeg.Men der findes på en måde en fejl-opfattelse af en computers power. Vier så fikserede på, hvor meget powerden og den Pentium ditten dattenmaskine har, og hvor meget den der-med kan. Men al denne power har joikke så forfærdelig meget at gøre medkreativ tænkning. Det er den mur,vi ofte løber ind i. Vi har skabt ma-skiner, som er bedre til at udføredet, som de allerede kunne i forve-jen. Men der er ikke sket nogen ra-dikal fornyelse af hele hightech-in-dustrien i takt med udviklingen afdisse moderne og meget kraftfuldecomputere, som almindelige men-nesker har i dag.

Bevares, der er gjort fremskridt med hensyn til talegenken-delsessoftware og den slags. Men igen – det er inden for desamme områder, som vores hjerner er gode til – genkendelse aford og billeder og så videre. På den måde har tingene udvikletsig på en næsten darwinistisk måde. Det er blevet til en evolu-tion mere end til en revolution. Det ene programmerings-sprog har afløst det andet. Men de bygger i de fleste tilfælde påtidligere sprog. Det, der er prøvet før og har vist sig at fungere,bliver taget med i de nye sprog. Og vice versa. Det, der ikkeduer, ryger ud.

Det er på den måde tingene udvikler sig. Java bygger påSmalltalk, C++ og andre objekt-orienterede sprog. Og ogsåC# bygger på andre sprog som – naturligvis – C, og vi har daogså taget noget fra Java. Sådan er det indenfor programme-ringssprog. Man tager noget fra tidligere sprog – og smiderandet ud.

Det gælder om at finde den rette kombination af nye oggamle features.


Det ene på programmeringssprog har afløst det andet, menbygger som regel på tidligere sprog. Det, der ikke duer, rygerud, siger Anders Hejlsberg softwarearktitekt i Microsoft.

12


Babelstårn afkildekode- Hvorfor er der dennenæsten religiøse strid ivalg af programme-ringssprog. Enten erman til C# eller Java.Er det den virtuelle Gud,som er bange for, at dervil blive bygget et Ba-belstårn af kildekode,som vil vokse ind i him-len, hvis alle anvendersamme sprog?

- Det har jo noget atgøre med, at en pro-grammør tilbringerdet meste af sin tidmed at skrive i et be-stemt sprog. Derforføler han eller hun sighjemme i det sprog ogtænker måske bedst idet sprog. Det er lidtligesom, at nogen tæn-ker bedst på engelsk ogandre på kinesisk. Det er svært at vænne sig til et nyt sprog.

- Er det rigtigt at C# er brygget på de samme bønner som Java. AtMicrosoft har kopieret et programmeringssprog, som på lang sigtkunne true koncernens eksistens?

- Jeg skal ikke komme ind på hele den diskussion om, hvemder har hugget hvad fra hvem. Som sagt, udvikler programme-ringssprog sig ved, at man tager det, man kan bruge fra andresprog. Man forsøger derved at nå et højere abstraktionsniveau.Sådan er det gået gennem hele hi-storien indenfor programmering,lige siden dengang man anvendtehulkort over udviklingen af C ogC++ til C# og Java. Hele tiden erabstraktionsniveauet rykket opad.

- Er det også blevet simplere at pro-grammere?

- Jeg ved ikke, om det er blevetsimplere. Men de nye program-meringssprog har helt sikkert gjortprogrammører mere produktive.Jeg vil hævde, at der er sket enfordobling af programmørernesproduktivitet i kraft af de nye sprog– selvfølgelig afhængig af, hvilke applikationer man skriver.Noget af den power, vi snakkede om før, bliver jo i dag brugt tilat udføre ting, som den enkelte programmør tidligere selvskulle udføre. Ting som garbage collection og memory manage-ment har jo eksisteret i lang tid, men der har aldrig været CPU-kraft nok i computeren til at inddrage disse ting. Det har vidag. Vi tillader applikationer at løbe 20 % langsommere, for vived, at om seks måneder, så har vi maskiner, der løber dobbeltså hurtigt, og så bliver hele forsinkelsen indhentet igen.

Det er en genial måde at anvende Moores Lov på. Specielt seti lyset af, at der jo ellers ingenting er at bruge al den computer-kraft til, som moderne computere har. Selv 3D-spil har jo svært

ved at bruge hele en moderne computers kapacitet.

5000 km i timen- Der findes både en amerikansk og en europæisk tradition indenfor programmering. Har du – med din baggrund – kunnet forenede to uden problemer?

- Groft sagt kan man sige, at C og C++ udgør det amerikan-ske stamtræ. De stammer jo begge fra BellLabs. Og dertil er nu kommet Java og C#.Den europæiske tradition udgøres først ogfremmest af Pascal og Objekt Pascal. De totraditioner smelter først og fremmest sammenved, at det objektorienterede element er kom-met ind i alle mainframe-sprog som en nød-vendighed.

- Al denne snak om det ene programmerings-sprog kontra det andet – har det nogen betydningfor den enkelte forbrugers valg af software?

- Det har det jo på den måde, at en øgetproduktivitet for den enkelte programmørmedfører billigere programmer for forbruger-ne. Tag blot det moderne operativsystem. Hvis

man sammenligner det med udviklingen af bilen, så har denteknologiske udvikling inden for software gjort, at alting erblevet meget bedre og samtidig meget billigere. Det Windowsoperativsystem, som forbrugerne kan købe i dag, har en topha-stighed på 5000 kilometer i timen, kører 400 kilometer påliteren og koster måske 1000 kroner – hvis vi udtrykker det ibil-analogien. Så det er en ret fantastisk udvikling.

Computere er dumme- Er der noget ved teknologiens udvikling, der gør dig utryg?

- Tja, man hører jo tit folk snakke om, at alle verdens com-putere en skønne dag vil rotte sig sammen og overtage hele

„ Computere er ivirkeligheden for dumme

til at udgøre en reeltrussel mod noget somhelst. De er jo bare et

værktøj. Den eneste fare,som jeg ser det, er, atdet moderne samfundstoler for meget på

computere „

Vi har jo – i den vestlige verden – bygget et samfund, der slet ikke kan fungere uden computere. Men for flertallet af jordens befolkning,betyder computeren ingenting – for de har ikke nogen.

Fortsat fra side 11

13


verden. Men det er naturligvis noget sludder. Computere er ivirkeligheden for dumme til at udgøre en reel trussel modnoget som helst. De er jo bare et værktøj. Den eneste fare, somjeg ser det, er, at det moderne samfund stoler for meget påcomputere. Vi har jo – i den vestlige verden – bygget etsamfund, der slet ikke kan fungere uden computere. Men forflertallet af jordens befolkning, betyder computeren ingenting– for de har ikke nogen. På den positive side kan man anføre, atverden virkelig er blevet mindre. Det tidligere Østeuropa meddiktatur og jerntæppet og alt det der, jamen, jeg tror i vidudstrækning, at det system bukkede under på grund af mo-derne informationsteknologi. Den verden var jo baseret påundertrykkelse og hemmelighol-delse af informationer. Men medsatellitter, internet og compute-re, blev hele tæppet revet vækunder den.

- Du mener, at det havde mereat gøre med informationsteknologiend med vestens oprustning og ud-stationering af cruise-missiler iEuropa?

- Ja. Det moderne samfund erbaseret på et free flow of informa-tion (fri udveksling af informati-on, red.). Det er det, som skaberrigdom i et samfund.

- De næste lande, der står forskud, er vel lande som eksempelvisKina?

- Ja, det tror jeg. For mig erdet i virkeligheden en gåde, atden slags lukkede samfund over-hovedet stadig eksisterer.

En lille mur- Mange betragter Microsoft som etslags Kina i hightech-verdenen. Et univers præget af lukkethed oghemmelighedskræmmeri.

- Det er sjovt, at du siger det, for i realiteten har Microsoftarbejdet hårdt på at få standardiseret sine produkter. Igennemfem år har vi eksempelvis arbejdet på at gøre XML til en åbenstandard. Fra starten har vi arbejdet sammen med WorldWide Web konsortiet for at skabe fælles standarder, og detpræger også Microsofts øvrige produkter i dag.

Igennem hele udviklingen af .Net frameworket, der er Mi-crosofts udviklingsværktøj for programmører, har vi arbejdetsammen med ECMA – Standardizing Information andCommunication Systems (ECMA = European ComputerManufacturers Association er en europæisk standardiserings-komité, som specielt arbejder med computer- og softwarestan-darder, red.) for at få det hele anerkendt og standardiseret. Detgælder også for C#. Ser man på Sun Microsystems, så har deikke gjort et eneste komma til åben standard. De henvendtesig til ISO, men ville ikke forhandle om noget som helst. Deville blot bruge ISO som et gummistempel, der skulle bekræf-te, at Java nu var en standard, som industrien kunne anvende.Og da ISO spagfærdigt gav udtryk for, at man gerne ville haveindflydelse på processen, trak Sun det hele tilbage. Og de

gentog hele dette show overfor ECMA.Så det med at Microsoft skulle være specielt lukket eller

hemmelighedsfuld – det er en myte. Man når man er denstørste og meste dominerende spiller på et område, jamen, såbliver man også let den, der skal have alle knive stukket iryggen. Sådan er det. Det er janteloven.

- Men du mener, at åbenhed er en god ting?Ja. Hos Microsoft har vi spurgt vores kunder, og de har –

loud and clear – givet udtryk for, at de vil have nogle produk-ter, der bygger på åbne standarder. Så det gør vi. Men natur-ligvis skal der også være konkurrence i selve implementerin-gen. Det er det, som driver industrien fremad. Og det er en ny

måde at tænke på hos Microsoft, ingen tvivl om det. Det erikke noget, som kommer i morgen. Det tager tid. Men der eringen tvivl om, at det er vejen frem.

- Så der er også en mindre mur hos Microsoft, som skal væltes?- Jamen, helt afgjort.

Tænk større tanker- Er der forskel på de unge og de ældre programmører?

- Nej, det vil jeg ikke sige. De unge programmører, somkommer her, har mulighed for at udtrykke sig mere, end mankunne i gamle dage. Der er et større rum at udfylde med denye programmeringssprog. Man kan tænke større tanker. Menprogrammering er programmering. Man kan godt lære at pro-grammere, men det er svært at lære at være en kreativ pro-grammør. Man skal have et vist talent for det, det er ikkenoget, man lige lærer.

- Hvordan står danske programmører rent fagligt på den inter-nationale arena?

- Jamen, de befinder sig på et højt niveau. Det har de altidgjort. Der sker i det hele taget meget på programmerings-fronten i Europa – og dermed også i Danmark. ●

- Mange betragter Microsoft som et slags Kina i hightech-verdenen. Et univers præget af lukkethed og hemmeligheds-kræmmeri.

14


På Marbjerg mark. Uden for landets lovog ret ligger det store universitet vedmotorvejen. RUC var i 70’erne kendtfor sit doktrinære gruppearbejde, marxi-stiske sindelag og flippede studerende.I dag ser både RUC og de studerendeanderledes ud. Mere strømlinede ogmoderne.

Går man over den mudrede mark for-bi Smølfeborgen og fårene, ender manved datalogis fine, nye hus. Men hvor-

Datalogi er for alle

Af Julie Bech, informationsmedarbejderFoto: Shazia Khan.

dan arbejder de studerende på RUC?Hvad forsker de i? Og hvor ender de? Oghvem er det egentlig, der læser datalogipå RUC?

Glimrende kvindefagFordommene blomstrer hos PROSAbla-dets udsendte medarbejder:

Den typiske datalog, han kommer velfra den naturvidenskabelige basisuddan-nelse?

- Nej. Han er ikke natbasser, som mankunne forledes til at tro. En datalogistu-derende på RUC kan lige så godt væreen hun, som kommer fra den humanisti-ske basisuddannelse, smiler Mads Ro-sendal, som er studieleder på datalogi påRUC. Vi har flere kvindelige studerendepå datalogi i forhold til datalogistudier-ne i resten af landet.

Mads Rosendal mener, at det kan skyl-des, at de studerende på RUC først væl-ger deres fag efter to år på basis.

- Man får større kendskab til sit over-bygningsfag, før man vælger det, end påandre universiteter. På de traditionelleuniversiteter kommer de studerende di-rekte ind på faget typisk fra de gymna-siale uddannelser. På RUC kan du tagekurser på overbygningsfagene, møde æl-dre studerende i kantinen og læse om

studieaktiviteter i RUC-avisen.De studerende fra RUC har god mulig-

hed for at tone deres uddannelse medderes specielle interessefelt – lige fra basis.

- Andre studerende snuser måske tilflere emner end en typisk RUC’er. Menvi har til gengæld gennem projektarbej-det og tværfagligheden en god evne til atomstille teori til praksis, som Mads Ro-sendal udtrykker det.

Datalogi for datamatikereEn af parolerne på RUC er tværfaglig-hed. Det er en kongstanke, at de stude-rende skal lære at samarbejde med andrefaggrupper. RUC optager derfor også stu-derende fra andre uddannelser. En deldatamatikere vælger at blive bachelorerpå RUC. For at blive bachelor som data-matiker, skal du læse 1 år på nat bas oget halvt år på datalogi.

- RUC har skræddersyet det tilbud tildatamatikerne, fordi der er så mange.Derimod ser vi ikke mange multimedie-designere, siger Mads Rosendal. Men deer mere end velkomne. Dem kan vi ogsågodt lave et tilbud til, hvis der kommernok.

ProjektarbejdetDet er Mads Rosendals erfaring, at er-

RUC’s seglRUC’s seglRUC’s seglRUC’s seglRUC’s segl bærer en koral med den latinsketekst: In tranquillo mors - in fluctu vita. På danskkan teksten gengives således: I stilheden dø-den, i bevægelsen livet.

Samarbejdet på RUC ikke bare er en arbejdsform.Det er en færdighed de studerende skal have, når degår ud, siger Mads Rosendal, studieleder på datalogi,RUC

Roskilde Universitetscenter (RUC) er oprettet i 1972 med det formål at udføre forskning og undervisning påhøjeste niveau.Disse aktiviteter er organiseret i 10 institutter, hvor der tilbydes en lang række uddannelser på både bachelor-,kandidat- og ph.d.-niveau.

15


PædagogiskdatalogPernille Bjørn læser kombinationen da-talogi og pædagogik og er ved at skrivespeciale. Hun startede på den humani-stiske basisuddannelse i 1996 og er nuved at skrive et integreret speciale meddatalogi og pædagogik.

Selvom Pernille har en humanistiskprofil, siger hun selv, at hun har beskæf-tiget sig med datalogi i alle hendes år påRUC.

Etnografisk datalogiDet allerførste projekt på basis var inspi-reret af et kursus, som hun tog på dennaturvidenskabelige basisuddannelse.Kurset handlede om systemudvikling, omden analytiske og designmæssige proces,der går forud for selve programmeringenaf et computerprogram. På kurset blevPernille inspireret af de etnografiske me-

hvervslivet vil have personer som både erdybe og brede. De vil både have nogle,som kender faget ordentligt og samti-digt kan sætte det ind i en større sam-menhæng. Kombinerer man de evnermed en god menneskelig forståelse, ja, såer man ifølge Mads Rosendal, uovervin-delig. Et af de våben RUC bruger for atgøre deres kandidater uovervindelige, ersamarbejdet:

- Samarbejdet på RUC ikke bare er enarbejdsform. Det er en færdighed de stu-derende skal have, når de går ud. Duskal kunne indgå i et team. Og det ernæsten den vigtigste ballast for RUC’ere,siger Mads Rosendal.

Derfor er det godt, at studiet er prægetaf studerende med forskellige baggrun-de og motiver til at vælge faget.

Hvor ender en RUC’er?RUC har et problem, som de fleste vid-regående it-uddannelser kan nikke gen-kendende til: Der er mange, som aldrigbliver færdige, fordi de allerede i studie-tiden får gode jobs. Der er stort set in-gen arbejdsløshed inden for faget. Data-loger kan verden ikke få nok af.

Hovedparten af de studerende får ar-bejde i private virksomheder. Mange afde færdige dataloger bliver systemudvik-lere eller projektledere. Som RUC’er harman en god evne til at omsætte organisa-tioner og virksomheders behov til brug-bare og langtidsholdbare edb-systemer.

- Når man er ekspert i teamwork medmange faggrupper, forstår man sam-

menhængen mellem organisation ogbrug af eksempelvis software, siger MadsRosendal.

Arkæologer på datalogiRUC udbyder også i samarbejde medIt-højskolen en tværfaglig uddannelse forbachelorer. På uddannelsen finder manen lang række fag, f.eks. sygeplejersker,farmaceuter, bibliotekarer og folk meden humanistisk og samfundsvidenskabe-lig baggrund.

Uddannelsen er også populær på ar-kæologi.

- Kombinationen lyder lidt tosset, si-ger Mads Rosendal, men hvis man tæn-ker efter, har arkæologer jo netop brugfor at få klassificeret og registreret deresoldsager.

Mads Rosendal fremhæver datalogisom et fag, man kan kombinere medhvad som helst.

- Jeg kan ikke forestille mig et fag påRUC med en bedre tværfaglig vinkel enddatalogi.

Fra teori til praksisDatalogi på RUC er en god blanding afkurser og projekter.

- Det er vigtigt med en blanding afværktøjer og en praksis til at sætte værk-tøjerne ind i en sammenhæng. Teoriuden praksis dutter ikke, siger MadsRosendal.

De studerende definerer selv deres pro-jekter, men en datalogisk sammenhænger dog afgørende for, om projektemnetogså bliver godkendt. De studerende ta-ger selv ansvar, og lektorer og adjunkterer til for at støtte og vejlede de studeren-de. Valgfriheden er stor på RUC, mender er alligevel en vis kerneviden, somskal være i orden, og det er kurserne medtil at sikre. ●


16


toder, som blev brugt i analyseprocessenaf brugernes behov og adfærd. Kurset fikhendes øjne op for, at datalogi er mereend programmering.

- Vi brugte de etnografiske metoder tilat analysere en virtuel, tekstbaseret ver-den. Vi kiggede på et internetspil, somhed LambdaMOO, fortæller Pernille.Spillet bestod kun af tekst der løb nedover skærmen og var en forløber for deavancerede fler-bruger internetbaserede3D-computerspil, vi har i dag. Vi un-dersøgte, hvad der foregik inde i den vir-tuelle verden.

IT-støttet samarbejdePå det andet semester på datalogi, tek-nologsemesteret, skal man ifølge studie-ordningen gå i dybden med en giventeknologi.

- Her valgte jeg, lidt utraditionelt, atgå i dybden med CSCW-systemer (Com-puter Supported Cooperative Work-sy-stemer). Eksempler på CSCW-systemerer mailprogrammer eller elektroniske ka-lendere, hvor du kan informere om for-skellige aktiviteter, møder, arbejdsopga-ver etc., som foregår på en arbejdsplads.Her gik vi ind og analyserede en debatom, hvorvidt CSCW teknologi hæm-mede eller fremmede samarbejdet mel-lem medarbejderne.

Når man som studerende ønsker atblande sine fag kan man på den ene sidese på, hvordan f.eks. datalogi kan sup-plere pædagogik og på den anden side sepå, hvordan pædagogik kan supplere da-talogi.

Pernilles dybe interesse for it-under-støttet gruppearbejde blev cementeret iet projekt, hvor hun opstillede en virtuelkonference for gymnasielærere til at re-flektere over deres praksis. I projektetarbejdede hun med CSCL teknologi(Computer Supported CollaborativeLearning).

SpecialetArbejdet med CSCW, CSCL og grup-pearbejde optog Pernille så dybt, at huni dag skriver speciale om emnet. Hunfølger nogle grupper på to forskelligemasteruddannelser for at undersøge,hvordan mennesker, som sidder i hverderes ende af Danmark, kan lave pro-blemorienteret gruppearbejde.

- Jeg er procesvejleder for 4 grupper påmasteruddannelse. Jeg hjælper dem medat få deres samarbejde til fungere samti-dig med, at jeg undersøger hvordan. Deer alle deltidsstuderende og bor i hver

deres ende af landet, så det er noget af enudfordring. Mit speciale handler om it-understøttelse af problemorienteret pro-jektarbejde.

GruppearbejdePernille har skrevet de fleste af sine pro-jektrapporter i grupper, men har ogsåprøvet at skrive alene.

- Jeg foretrækker gruppearbejdet, sigerhun. Når man arbejder i grupper, fårman vendt alle de diskussioner, sommelder sig i et projektforløb. En vejlederkan aldrig blive så engageret, som et grup-pemedlem, der skal være med til at un-derskrive rapporten. Når man er i engruppe, har man et fælles ejerskab af enproblemstilling, og det gør en rapportmere gennemarbejdet.

Pernille skriver speciale alene, men vil-le hellere have skrevet i gruppe. Det erbare svært at finde nogle at skrive specia-le med, når man læser pædagogik og da-talogi. Det er ikke den mest almindeligekombination.

Det kunne jeg ikke have lavetalene- På basis var jeg lidt naiv og tænkte, atman kunne arbejde sammen med alle.Det finder man ud af efterhånden er enutopi. Selvfølgelig er fælles faglig interes-se meget vigtig, men det er lige så vig-tigt, at man kan arbejde sammen. På enuddannelse er formålet med projektar-bejdet selve erkendelsesprocessen, manopnår gennem samarbejdet omkring pro-duktet, hvorimod gruppearbejde i en ar-

bejdssituation har fokus på produktetalene.

Gruppearbejdet appellerer til Pernille:- Efter alle projekter har jeg tænkt: Det

kunne jeg ikke have lavet alene.

FaglighedRUC bliver ofte kritiseret for at manglefaglighed i forhold til andre universitets-uddannelser. Denne kritik er PernilleBjørn ikke enig i.

- En af de åbenlyse fordele ved projekt-arbejdet er jo netop, at man kan tone sitstudie, efter hvad man selv synes er spæn-dende. Det er det, jeg har gjort. Jeg hargennem hele mit studie beskæftiget migmed forskellige facetter af læringsproces-ser og it. Så det er jeg ekspert i. ●

Fire forskningsområder:DIWA: Design og brug af Interaktive WebApplikationer.OntoqueryFleksible søgesystemerIntelligente søgesystemerNetværk, mobiltelefoniProgrammer til mobiltelefoni, som kommu-nikerer gennem netværk. Sikkerhed i kom-munikationAlgoritmer, programmeringssprog, logik. Etprojekt i samarbejde med KU.Forskningsprojekterne støttes af nationaleog internationale bevillinger og sker i sam-arbejde med andre universiteter.

En vejleder kan aldrig blive så engageret, som et gruppemedlem, der skal underskrive rapporten. Når man er ien gruppe, har man et fælles ejerskab af en problemstilling, og det gør en rapport mere gennemarbejdet, sigerPernille om gruppearbejdets glæder.

Fortsat fra side 15

17


Jonas Hansen er 20 år og læser nat. bas.Efter sommerferien skal han læse datalogipå overbygningsuddannelsen. Han væl-ger helt sikkert datalogi som det ene fag,måske filosofi eller fysik som det andet.

Datalogi, kommunikation og journa-listik har for nylig fået ny bygning.

- Det er flot sted, og helt klart noget afdet flotteste hernede på RUC, menerJonas.

GruppearbejdetGruppearbejdet på RUC gør, at der erbrug for andre faciliteter end på de tra-ditionelle universitetsuddannelser. I allehusene er der derfor grupperum, småmøderum med plads til 5-10 studeren-de. Auditorier og traditionelle klasselo-

Jeg vælger datalogikaler er der derimod ikke mange af.

En frygtet periode i en RUC’ers liv ergruppedannelsesprocessen.

- Det er hårdt og ubarmhjertigt, somJonas beskriver det. Men samtidig lærerman, hvor vigtig det er at have et godtnetværk. Grupperne bliver som regel dan-net på to måder: Enten den strengt fag-lige, hvor studerende med fælles fagligeinteresser finder sammen, eller på densociale måde, hvor studerende, som ken-der hinanden i forvejen vælger at skrivesammen.

Gruppearbejdet kan i bedste fald fun-gere som øjenåbner. Man lærer meget afat arbejde sammen med mennesker medanderledes indfaldsvinkel til tingene endens egen.

Intro til datalogiJonas har taget introduktionskurset tilJava programmering på datalogi og varglad for undervisningsformen. Jonas kun-ne programmere lidt hjemmefra, menkendte ikke meget til Java. På kurset kanman lære, hvordan programmeringssprogvirker.

- Om tirsdagen var der forelæsning, ogom fredagen var der øvelsestime med enhjælpelærer, fortæller Jonas. Det er me-get pædagogisk, at man starter med atlære noget og bagefter prøver det af. Ogdet er rart at det foregår på RUC. Fordet er jo ikke alle, som måske får taget sigsammen til at få lavet øvelserne derhjem-me. ●

En frygtet periode i en RUC’ers liv er gruppedannelsesprocessen. Til gengæld lærerman, at det vigtigt med et godt netværk, fortæller Jonas Hansen, som er nat.bas’ser.

Du kan blive bachelor og kandidatpå RUC

• Basis varer to år. Du kan vælgeimellem Naturvidenskabelig ba-sisuddannelse (nat. bas.), Sam-fundsvidenskabelig basisuddan-nelse (sam. bas.) og Humanistiskbasisuddannelse (hum. bas.)

• Der er 7745 studerende på RUC• På datalogi er der godt 300

KURSER PÅ DATALOGI:KURSER PÅ DATALOGI:KURSER PÅ DATALOGI:KURSER PÅ DATALOGI:KURSER PÅ DATALOGI:

• Indledende programmering, her kanman snuse til Java.

• Interaktive systemer og projekter, somhandler om ledelse og design.

• Begreber og redskaber til programme-ring.

• Databaser og deres opbygning• Objektorienteret programmering. Java

for viderekomne• Digital kommunikation, som handler om

netværk og maskinarkitektur.• Systemudvikling i organisationer.

Nogle af kurserne kan også tages på basis-uddannelserne, og på overbygningen er deren vis grad af valgfrihed blandt de videre-gående kurser.

18


PROSA, Dansk Magisterforening og Sociologisk Institutindbyder til konference

21. marts 2002. kl. 12.30 – 17.00Alexandersalen, Bispetorvet 3, København K

På konferencen belyses den ny økonomi, og der vil væremulighed for diskussion og spørgsmål.

ProgramProgramProgramProgramProgram12.15 – 12.30 Ankomst og registrering12.30 – 12.45 Velkomst v. Ingrid Stage og v. PROSA

Kan de ansatte lede sig selv i den nye økonomi?Kan de ansatte lede sig selv i den nye økonomi?Kan de ansatte lede sig selv i den nye økonomi?Kan de ansatte lede sig selv i den nye økonomi?Kan de ansatte lede sig selv i den nye økonomi?12.45 – 13.15 Charlotte Antonsen, Venstre13.15 – 13.45 Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti

13.45 – 14.15 Diskussion og spørgsmål fra salen.

14.45 – 15.10 Kaffepause

Organisatoriske og strukturelle forandringer ?Organisatoriske og strukturelle forandringer ?Organisatoriske og strukturelle forandringer ?Organisatoriske og strukturelle forandringer ?Organisatoriske og strukturelle forandringer ?15.10 – 17.00Paneldebat: Indlæg fra et panel bestående afHenrik Holt Larsen, Handelshøjskolen KøbenhavnIngrid Stage, Dansk MagisterforeningNiels Bertelsen, næstformand PROSAJørgen Rosted, udviklingsdirektør for Erhvervs- og Bolig-styrelsen

Ordstyrer:Ordstyrer:Ordstyrer:Ordstyrer:Ordstyrer:Markus Bjørn Kraft, udviklingschef Dansk Handel og Ser-vice

Forbehold for ændringerForbehold for ændringerForbehold for ændringerForbehold for ændringerForbehold for ændringer

Tilmelding og yderligere oplysninger påwww.prosa.dk/konference

Tilmelding senest 14. marts.Tilmelding senest 14. marts.Tilmelding senest 14. marts.Tilmelding senest 14. marts.Tilmelding senest 14. marts.

Pris kr. 50,- inkl. kaffe for PROSA-medlemmer. Kr. 100,-for andre.

Spørgsmål om konferencen kan stiles til Jesper Svarre,telefon 28 88 12 45, [email protected].

Konference om Ny økonomi, ledelsens ogarbejdskraftens ansvar.

Hvem skalstyre denNy Økonomi?

Konference om

Ny Økonomi, Ledelsens ogArbejdskraftens Ansvar

Forbundet af IT-professionelleForbundet af IT-professionelleForbundet af IT-professionelleForbundet af IT-professionelleForbundet af IT-professionelle

Ahlefeldtsgade 16, 1359 København KTelefon: 33 36 41 41, Fax: 33 91 90 44www.prosa.dk

Af Ilja Wechselmann

PROSA, Dansk Magisterforening og Sociologisk Institut vedKøbenhavns Universitet er gået sammen om at arrangere kon-ferencen d. 21. marts.

Fagforeningerne har fastslået, at den nye regering har præ-senteret en udfordring, som tvinger til handling og modspil.Havde det ikke været fordi, vi lever i den ny økonomis epoke,så ville foråret blive ”varmt”. ”Normalt” ville en borgerlig rege-ring blive mødt med konflikter, så politikken i samfundet villesætte grænser for økonomiens magt. Strejker og lockouter villeføre til indkomstpolitisk regulering. I bedste fald ville ”arbej-derne” have manifesteret en politisk vilje, som ingen regeringturde sidde overhørig.

I det seneste årti eller to er det som om, det er blevet om-vendt. Det er nyt, at pyramiderne i virksomheder og instituti-oner er blevet revet ned, samtidig med at ledelser i offentligeog private virksomheder får beføjelser og magt. I hverdagen erledelsen mindre markant og fjern end tilforn. Alle skal ledelidt mere og lære at tage ansvar.

Der er andre krusninger på overfladen, man ikke skal ignore-re. Det vigtigste i arbejdsprocessen er, at teknologisk innovati-on har medført „insourcing” af ledelsesansvar og ledelseskom-petence. Det har konsekvenser for strukturen i virksomheder-ne. Ledelsesrevolutionen kan komme til at betyde mere for detsociale liv i samfundet som helhed end teknologiske forudsæt-ninger i form af it. Disse forandringer spiller sammen med enlang række ændringer i ejerforhold og medansvar. Alleredeunder den forrige regering beskæftigede Erhvervsministerietsig med at rådgive og redegøre for en situation, hvor ledelserikke længere alene ønskede at have ansvar for virksomheden.De ansatte ikke var tilbøjelige til at tage handsken op. Folke-tinget pålagde ministeriet at erhverve og formidle ekspertvidenpå området for at kunne foretage en høring i oktober 2001.Ministeriet afholdt bl.a. konferencer om sagen. Det er nok såvigtigt, at vi medarbejdere ser sagen udfra vore egne perspekti-ver. Derfor denne konference.

Formålet med denne konference er at få belyst og diskuteretden ny økonomis ledelsesformer udfra en fagpolitisk og forsk-ningsmæssig vinkel. ●

19


Af Petra Husum, webmaster

WAP-teknologien har ikke fået den ud-bredelse, som nogle sikkert drømte om.En af årsagerne er helt sikkert, at detstadig er dyrt og langsomt at hente in-formationer ned fra nettet. Om det ogsåskyldes, at der ikke er et behov for denneteknologi, må stå hen i det uvisse. Mennår mulighederne for meget hurtigereog billigere bæretjenester inden for dekommende år sandsynligvis/måske ind-finder sig, vil det blive afgjort. Indtil vi-dere fortsætter mobiltelefonselskabernemed at producere telefoner med WAP-understøttelse.

Hvad er WAP?WAP står for Wireless Application Pro-tocol. WAP’s basale formål er at skabeweb-lignende sider, der kan ses på småbærbare apparater såsom mobiltelefonerog PDA’er. Hvis man tidligere har arbej-det med markeringssprog som HTML,er man meget godt hjulpet. Syntaksenminder meget om HTML, f.eks. brugestags som <p>, <img> og <a href>.

Det er ret overkommeligt at lave enkleWAP-sider med tekst og links, men joflere funktionaliteter, jo mere komplice-ret bliver det.

Den eksisterende båndbredde gørHTML for kompleks for mobiltelefoner.Derfor er der udviklet et markerings-sprog, der kan bruges til programme-ring af WAP-sider. Sproget hedder WML(wireless markup language) og har retbegrænsede funktionaliteter. Med WMLkan man specificere formatet og præsen-tationen af tekst, strukturere sider og linkemellem dem, indsætte inputfelter og va-riable. Hvis man vil have yderligere funk-tionaliteter, må man bruge WMLs egenversion af JavaScript, nemlig WML-Script. WMLScript er et simpelt pro-grammeringssprog, som har de mestudbredte kontrolstrukturer og syntaks,som kendes fra andre script-sprog.

WAP-protokollerne er åbne, og det vilsige, at de bliver designet, diskuteret ogejet af et demokratisk konsortium af in-teressenter – WAP-forum (www.wap-forum.org). WAP-protokollerne dækkerbåde over applikationsniveauet (WMLog WMLScript) og de underliggendetransportniveauer.

Do WAP, do WAP

Hvad skal man bruge?Det er en god idé at skaffe sig en WML-editor, og dem findes der et hav af, menf.eks. WML Editor 3.2 (tysk og engelskversion) eller Zylog’s WAPPage 1.0 ergode. Disse programmer kan downloa-des fra http://download.cnet.com.

Her ud over skal man bruge en WAP-simulator, så man kan se sine WAP-sideruden at skulle tænde for mobiltelefonenhver gang. Man kan f.eks.brugeSmartPhone Emulator fra www.yo-space.com eller webbrowseren Opera.

Man kan også vælge at få hele dynensamlet i nogle af de programmer, sombl.a. mobiltelefonselskaberne udbyder.F.eks. tilbyder Nokia gratis programmetNokia Mobile Internet Toolkit 3.0, derindeholder værktøjer til oprettelse afWML- og WMLScript-indhold, tilføjel-se af WBMP-grafik, fejlfinding i WAP-programmer og simulering af WAP-ind-hold på WAP-aktiverede håndsæt.

BegrænsningerHvis du i forvejen kender til HTML, erdet rimelig nemt at ”oversætte” de kend-te begreber til WML, og dermed skabesider der kan ses på de trådløse. Men derer nogle irriterende ting, man må vænnesig til:• Skærmstørrelsen på de mindste skær-

me er ekstrem lille – kun nogle fålinier kan stå i et skærmbillede.

• WML accepterer på ingen måde ukor-rekte tags og korrekt kodning af spe-cielle karakterer, som f.eks. &, ermeget vigtig (i WAPPage 1.0 findesen kompiler!)

• Mulighederne for brug af billeder ogbilledbehandling er små og dårlige(WBMP-grafik)

Decks og cardsMan kan ikke sidestille en WML-sidemed en HTML-side. En HTML-side ien browser bliver oftest sidestillet meden HTML-fil. Men en lignende WML-side vil være meget mindre på grund afskærmstørrelsen, og det giver derfor me-ning at sende mere end én ”WML-side”af sted ad gangen, så mobiltelefonen kan

opbevare fragmenter af information tilsenere brug (det vil sige ”lige om lidt”).Det, som man umiddelbart ville betragtesom en WML-side, kan altså bedre be-tragtes som et fragment i en WML-side.

Denne samling af fragmenter kaldes”deck” (en stak), og fragmenterne kaldescard (kort). Indenfor hvert deck kan manlave en ”template” (skabelon), der defi-nerer fælles karakteristika for cardene idette deck.

Rent grafisk kan det illustreres således:

Template

Card 1

DECK

Card 3

Card 2

Template

Card 1

forside.wml

Card 3

Card 2

Tilbage + Til forsiden

Kontakt

Velkommen

Nyhed

Template

Card 1

produkt.wml

Card 3

Card 2

Tilbage + Til forsiden

Produkt 2

Produkt 1

Produkt 3

Du vil måske på din WAP-site have envelkomstside, en kontaktside og en sidemed en nyhed. Alt dette kan så indehol-des i et deck, mens information om dineprodukter indeholdes i et eller flere an-dre deck:

Hele siden består af 2 WML-filer, menfremtræder på skærmen som 6 sider. Mankan med held sammenligne brugen afcards med brugen af ankre/bogmærker/# i HTML.

I næste nummer af PROSAbladet kandu læse om, hvordan man så program-merer de to WML-filer ovenfor ●

20


Jeg har med interesse læstlæserbrevdebatten i de sidste2 numre af PROSAbladet. Detseneste læserbrev fra AndersHessel (som jeg tilfældigvismodtog på PROSAs 35 år fød-selsdag) rejser nogle pro-blemstillinger, som jeg gernevil kommentere.

Nå jeg hører kritik af fagbe-vægelsen med ord som pam-peri, kammerateri og fagfor-stening, kan jeg kun konstate-re, at ”sådan er det ikke iPROSA”. PROSAs vedtægterfastslår, at foreningens øver-ste myndighed er Delegeret-forsamlingen. Dette er ogsåformelt/juridisk rigtigt, menefter min mening er den øver-ste myndighed reelt de aktivemedlemmer – aktivisterne. Ien over 80 år gammel arbej-dersang står der ”Plads for osalle, plads for alle som vil”, ogdette kendetegner PROSAsholdning til aktivister. Vi prø-ver ikke at skjule kritik, menopfordrer og tilskynder tværti-mod til åben debat og dialogom vores fælles mål. Desvær-

PROSA – en aktiviststyret fagforening

re er det ”en meget begræn-set personkreds” (som An-ders Hessel skriver) der eraktive i PROSA, men ”initiativstraffes med aktivitet” (somflere aktivister i PROSA harkonstateret), og hvis man vilfremføre sine ideer og haveindflydelse, kræver det enindsats de steder, hvor be-slutningerne træffes.

På DF 1999 var der (bl.a.)kampvalg både til posten somformand og til posten som or-ganisatorisk næstformand.Taberne (der i Anders Hes-sels terminologi blev ”vra-get”) blev i efterfølgendekampvalg valgt som hhv. or-ganisatorisk næstformand oghovedbestyrelsesmedlem!Dette kan måske forekommebesynderligt for udenforstå-ende, men i PROSA har vi in-gen formelle fraktioner og enlang tradition for at samarbej-de på tværs af politisk uenig-hed. Dette er efter min me-ning PROSAs styrke og voresværn mod vanetænkning ogsnævertsynethed. Næsten

ingen er fuldstændig enige(eller uenige) og respektererman flertallets beslutninger,er der ingen grund til, at manikke kan fortsætte med at præ-ge udviklingen, selv om manhar været i mindretal. Om-vendt må man, når man harflertal respektere, at andrehar en anden holdning ogikke af den grund afskæredem fra fortsat af have indfly-delse.

”Magt korrumperer, og ab-solut magt korrumperer abso-lut!” lyder et mundheld. PRO-SAs forsvar mod sammen-spisthed er åbenhed, demo-krati og reel medlemsindfly-delse. Næsten alle politiskefora i PROSA har et flertal afaktivister, og det er meget letat få indflydelse i PROSA –også som ”ny”. Det er der ik-ke mange fagforeninger, derkan prale med, og derfor erdet synd, at PROSA ikke harflere aktivister. Det er derimodikke demokrati, som AndersHessel foreslår, at opslå mid-lertidige stillinger når ”kvalifi-

ceret ansøger haves”. Det erefter min mening skindemo-krati, som kun tjener til at skju-le realiteterne, ”retfærdiggø-re” den beslutning der allere-de er truffet og spilde alles tid.

For kort tid siden kom jeg itanke om en sang skrevet ianledning af PROSAs 10 årsfødselsdag – altså for 25 årsiden. Sangen handler omPROSAs principper inden forfællesskab, ligeløn, solidaritetog kompetenceudvikling –emner der er lige så aktuelle idag som dengang. Jeg vil slut-te af med at citere sangensomkvæd, der beskriver minoplevelse af PROSA megetpræcist:

„Det er PROSA, det erPROSA, det er os med edb

Vi har fundet os i meget,men nu er det slut med detVi er mange, vi bli’r flere og

vi siger hvad vi vilOg sammenholdet vokser –

det er det, der skal til!“

Anders WittrupPolitisk næstformand

LÆSERBREVE_DEBAT

For at sikre at fagforeningen varetager medlemmernesinteresser og er et redskab for medlemmernes egen aktivitet, er detnødvendigt med et udstrakt medlemsdemokrati og en decentralstruktur.

Medlemmerne skal hele tiden holdes orienteret om alle væsentligespørgsmål i fagforeningen og jævnligt tage stilling til ledelsen og defagligt valgte folks arbejde...

Medlemsdemokratiet betyder også, at beslutninger skal tages af dem,de berører, hvilket indbærer, at lokalafdelingerne må have en høj gradaf selvstændighed...

Et alvorligt problem for en fagforenings slagkraft er udviklingen affagforeningsledelsen til pampere, som har mistet kontakten med demenige fagforeningsmedlemmer. For at forhindre at de lønnedetillidsfolk udvikles til pampere, må deres lønninger ikke adskille sigvæsentligt fra lønforholdene inden for faget...

Fra PROSAs Principprogram. Du kan få det ved at henvende dig tilPROSA.

„

“

21


Struktureret kaosKurt betegner selv sin start i PROSAsom et struktureret kaos med mange lø-se ender. Selvom premieren på systemethar været professionelt planlagt i halvan-det år, er der alligevel mange ting, somkan gå galt.

- Det er en uoverskuelig proces at gåfra et system til et andet, fortæller Kurt.Der er meget usikkerhed forbundet medat udskifte et system. For er noget ikkehelt, som det bør være, kan man bliveusikker på, om det er systemet, de data,vi har konverteret, eller er det min egenviden om systemet, som er mangelfuld?For medarbejderne betyder det, at dettager længere tid at behandle de enkeltesager lige nu. Det er først senere, når vifår rutine med a-kassesystemet, at vi kanhøste frugterne af vores nye system. Istarten betragtes et nyt system sjældentsom et fremskridt.

Vi kommer gennem det- Jeg er glad for min erfaring, siger KurtKofoed, som var projektleder på omlæg-ningen af Teknisk Landsforbunds om-lægning af a-kassesystemet.

- Jeg genoplever mine erfaringer fra mittidligere job og kan derfor trøste minehårdtprøvede kolleger i a-kassen med, atandre har oplevet det samme og er kom-met igennem det.

Bibliotekar på barrikaderneAt Kurt Kofoed havnede i fagforenings-verdenen er ikke en tilfældighed. Hanblev færdig som bibliotekar i 1978.

- Biblioteksskolen var en af venstrefløj-ens højborge dengang i 70’erne, huskerKurt. Han var selv aktivist i Bibliotekar-forbundet og var først i arbejdsløsheds-udvalget senere i Hovedbestyrelsen og ilønudvalget.

- Vi var mange på barrikaderne den-gang, og pudsigt nok kæmpede jeg sam-

Ny a-kasseleder:

Kurt, kaos og Kulhuse

Af Julie Bech, informationsmedarbejder

PROSA er glade for at byde den nye leder af a-kassen iKøbenhavn velkommen. Kurt Kofoed tiltrådte stillingen den 1.februar og fik således en ilddåb med opstart af a-kassensnye edb-system og BG-banks fejludsending af girokort.

men med Niels Bertelsen (PROSAs næst-formand, red.) imod lokalløn i starten af1980’erne.

Paradiset i KulhuseNår Kurt ikke er på arbejde i PROSAbor han på Vesterbro med sin kæreste.

- Jeg flyttede ind i min nye andelslej-lighed, dagen før jeg startede i PROSA,så det har været en turbulent tid på fleremåder i mit liv, fortæller han. Han er fartil Anders på 20 år og Mette på 18.

Ferier og mange weekender bliver af-holdt i hans private paradis i Kulhuse.

- Der tager jeg op og roder, banker oggraver. Mit sidste projekt er at lægge nyt

tag på huset. Jeg slapper godt af mednoget håndens arbejde, forklarer Kurt.

A-kasse som sparringspartnerKurt glæder sig til at tage fat på udfor-dringerne i PROSAs a-kasse.

- Det bliver spændende at arbejde ien organisation, hvor man bliver med-lem, fordi man har en faglig stolthed ogprofessionalisme. Jeg tror, at vi virkeligkan gøre en forskel for vores medlem-mer. Vi har et unikt branchekendskabog en viden om mulighederne indenfor uddannelse. Derfor er vi en god spar-ringspartner for de it-professionelle, slut-ter Kurt. ●

Kurt var i mange år aktivist i Bibliotekarforbundet. Nu er han medlem af DJØF.Foto: Shazia Khan

22


PROSAbladet dengang marts 1972

PROSA og SAM-DATAAf Thor Temte, informationschef

I 1967 blev PROSA dannet som en sam-menlægning af en række medarbejder-foreninger på SAS. Alle foreningerne or-ganiserede medlemmer, der beskæftige-de sig med edb, enten som programmø-rer, systemplanlæggere og -analytikereeller som operatører. Den historie har viværet inde på tidligere i denne rubrik.

I 1971 blev der etableret en særlig klubfor kontorfolk i HK, der arbejdede mededb. Klubben blev kaldt SAM-DATA

Redaktionen inviterede i den anled-ning hovedbestyrelsen i SAM-DATA tilat skrive og forklare sig i PROSAbladet.Hvorfor nu denne nye forening for edb-folk, vi havde jo allerede en?

Vi har aftrykt redaktionens henvendelsetil SAM-DATA

Der er aldrig kommet svar fra SAM-DATA på PROSAs henvendelse.

Et PROSAblad prægetaf en aktiv foreningUd over aftrykket af dette noget usæd-vanlige brev var samme års martsnum-mer af PROSAbladet præget af indlægog orientering fra en forening, hvis 2000medlemmer har været meget aktive i for-hold til foreningens indre liv. Et kortreferat fra Hovedbestyrelsemødet d. 24.aug. 1972, omtale af et kursus i Opera-tionsanalyse ved EDB, læseteknik samtomtale af møder i PRUST – PROSAsudvalg for lønstatistik, blev der også pladstil

De store sager på dette tidspunkt varden fortsatte strid med FTF og Frede-riksbergs Kommunes Kommunalfor-ening, om hvem der skulle organiseremedarbejderne på Frederiksberg Kom-munes edb-central. Medarbejderne påcentralen havde selv lavet en klub for deedb-ansatte og ønskede at blive medlemaf PROSA. Det modsatte FKK sig imid-lertid og stillede krav om, at PROSAskulle ekskluderes af FTF, hvis man fort-sat fremturede. Sagen var i marts 1972stadig uafklaret. PROSAs næstformandJørgen Foght Rasmussen skrev om etmøde mellem FTF, PROSA og FKK iden anledning. Under mødet blev der„truet med at „give markedet frit“ tilHK, således at Samdata’s medlemmerkunne blive tilbudt stillinger ved FKE“.

Formanden for PROSA Poul Springskriver om PROSAs holdning til enhåndfæstning mellem FTF-organisatio-nerne. Håndfæstningen var en aftale om

ikke at optage medlemmer fra områder,der er dækket af andre organisationer iFTF. Vi vender tilbage til det videre for-løb i denne sag i denne rubrik. ●

23


BOG - INFO

Månedens tilbud forProsa-medlemmer

- 25% rabat

FTU BOGHANDEL

Halmstadgade 6, 8200 Århus NTlf: 86100338 Fax: 89373555

E-mail: [email protected]

CORE MYSQLCORE MYSQLCORE MYSQLCORE MYSQLCORE MYSQL

The comprehensive,code-rich MySQLguide for expert de-velopers. Containsin-depth explanati-ons and examplecode for designingand building enter-prise-level systemsIncludes advancedcoverage of securi-

ty, data storage, optimization, distributed data-bases, and other complex topics Presented byleading open-source expert Leon Atkinson—author of the best-selling Core PHP Program-mingExperienced developers worldwide arechoosing MySQL as a low-cost, open-sourcefoundation for their key Web applications. Now,here’s a book that gives them all the code andinsight they need to build enterprise-class My-SQL applications—fast.Core MySQL starts by introducing the funda-mentals of MySQL: SQL queries, database de-sign, normalization, transactions, and concur-rency. It then systematically reviews each ofMySQL’s most important features, and presentsefficient techniques for interacting with My-SQL databases directly from C, Java, PHP, Perl,Python, and other programming environments.Coverage includes: Installing and interactingwith MySQL—including a detailed introduc-tion to MySQL’s SQL implementation Data ty-pes, variables, column types, built-in functions,and command-line utilities Comprehensivecoverage of using MySQL’s C API MySQL ad-ministration, backup, and disaster recoveryApplication optimization and security Distri-buted database development Extending MySQLwith added functionality Building databases thatcan be transitioned to other database platformsThoroughly reviewed by MySQL lead develo-per Michael Widenius, Core MySQL gives pro-fessionals exactly what they’ve been searchingfor: an authoritative, thorough, example-richguide to enterprise-class MySQL applicationdevelopmentForfatter: Leon AtkinsISBN: 0130661902Normalpris: kr. 530,-Medlemspris: kr. 450,-

MICROSOFT WINDOWS XPMICROSOFT WINDOWS XPMICROSOFT WINDOWS XPMICROSOFT WINDOWS XPMICROSOFT WINDOWS XPUNLEASHEDUNLEASHEDUNLEASHEDUNLEASHEDUNLEASHED

Windows XP Unle-ashed guides theadvanced readerthrough nearly eve-ry Windows XP to-pic imaginable gi-ving ideas and solu-tions practical to ty-pical problems en-countered by pro-

fessionals. Examples of topics covered are: In-stallations, use, and maintenance; Performan-ce tuning; Optimizing memory; Detailed regi-stry info; Pushing hardware profiles to theirlimits; XP system tools; How to build networkbridges between Dissimilar operating systems;Working with compatibility modes to enableolder O/S to interact with XP; Device driverrollback; Automatic driver update; Ensuringperfect printing always; Maximizing XP for theinternet, intranet, and security.Forfatter: Terry W. OgletreeISBN: 0672322803Normalpris: kr 597,-Medlemspris kr. 447,-

CREATING WEB GRAPHICS,CREATING WEB GRAPHICS,CREATING WEB GRAPHICS,CREATING WEB GRAPHICS,CREATING WEB GRAPHICS,AUDIO, AND VIDEO INTERACTIVEAUDIO, AND VIDEO INTERACTIVEAUDIO, AND VIDEO INTERACTIVEAUDIO, AND VIDEO INTERACTIVEAUDIO, AND VIDEO INTERACTIVEWORKBOOKWORKBOOKWORKBOOKWORKBOOKWORKBOOK

Your hands-on guideto creating effectiveWeb media withAdobe and Macro-media tools! Webmultimedia, anima-tion, and graphics inone book Learn bydoing! Easy, skill-building exercisesfor Adobe Premie-

re, AfterEffects, and Photoshop, and Macrome-dia Director and Shockwave Covers the creati-ve, technical, and business issues associatedwith Web media An essential tutorial for web-masters, designers, and developers alikeNow, there’s a hands-on tutorial for everyonewho needs to create and deliver powerful Webstreaming media, animation, or graphics. Evenif you have little or no Web media experience,this book’s hands-on exercises are designed tohelp you discover the true power of Adobe Pre-miere, AfterEffects, and Photoshop, and Ma-cromedia Director and Shockwave—quickly.This process-oriented guide offers realistic

I-MODE CRASH COURSEI-MODE CRASH COURSEI-MODE CRASH COURSEI-MODE CRASH COURSEI-MODE CRASH COURSE

The wireless Inter-net service that do-minates the Japane-se market—mush-rooming from 3 to 17million users in asingle year—is com-ing to the United Sta-tes and Europe. i-mode Crash Coursehelps you prepare,whether your inte-

rest is technical or financial—whether you’reoffering the killer app or competing against it—even if you’re simply a consumer who wants toget on top of the latest technology.Forfatter: John R. VaccaISBN: 0071381872Normalpris: kr. 409,-Medlemspris: kr. 347,-

guidance on all three aspects of delivering gre-at Web multimedia and graphics: creative, tech-nical, and business. Easy exercises and inter-active labs help you develop, reinforce, andgain confidence in your skills—fast Covers Webgraphics, audio, and video in one book Pre-sents real-world, step-by-step processes andworkflows Coverage includes: graphics stan-dards, Web color, Web audio and video pro-duction, media preparation, and more Free in-teractive Web site contains sample projects,bonus self-review questions, and other added-value resources.Forfatter: Michael R. MosherISBN: 0130865907Normalpris: kr 537,-Medlemspris kr. 456,-

MICROSOFT WINDOWS XPMICROSOFT WINDOWS XPMICROSOFT WINDOWS XPMICROSOFT WINDOWS XPMICROSOFT WINDOWS XPUNLEASHEDUNLEASHEDUNLEASHEDUNLEASHEDUNLEASHED

BOG - INFO

24


Regeringen har fremsat lovforslag om at for-længe barselsorloven til et år. Hovedprin-cippet i forslaget er, at forældrene får barsels-orlov på fulde barselsdagpenge i 52 uger.

Fra barnet er 14 uger gammelt, fårbegge forældre ret til 32 ugers orlov, somde frit kan fordele imellem sig. De kanvælge at holde orloven sammen eller iforlængelse af hinanden. Forældrene hartilsammen ret til fulde dagpenge i 32uger.

Hvis forældrene ønsker det, har de rettil at forlænge orloven med otte uger, såde i stedet får 40 uger fra barnet er 14uger gammelt. Retten til fulde dagpen-ge er dog fortsat 32 uger. Det betyder,at forældrene i de 40 uger får udbetalt etbeløb, der svarer til 32 uger med fuldedagpenge.

Beskæftigede lønmodtagere og selv-stændigt erhvervsdrivende har ret til at

Ny lov om barselforlænge orloven med yderligere 6 uger,så de i stedet får 46 uger, fra barnet er 14uger gammelt. Her gælder det også, atforældrene fortsat har ret til 32 uger medfulde dagpenge. Det betyder, at foræl-drene i de 46 uger får udbetalt et beløb,der svarer til 32 uger med fulde dagpen-ge.

Del af orlov kan udskydesFamilierne får efter forslaget ret til atudskyde mellem otte og 13 uger af bar-selorloven til et senere tidspunkt. De skaldog holdes, før barnet fylder ni år. Deudskudte uger af orloven skal holdes i énsammenhængende periode.

Hvis du skifter job, beholder du den-ne ret overfor den nye arbejdsgiver.

Forslaget giver dig også mulighed forat aftale med din arbejdsgiver at udsky-de op til 32 uger af barselorloven. De

udskudte uger kan holdes drypvis, indtilbarnet fylder ni år.

Hvis du skifter job, skal du indgå enny aftale med den nye arbejdsgiver.

Født efter loven træder i kraftForældre, der får børn efter at loven ertrådt i kraft, er omfattet af de nye reglerom en fleksibel barselsorlov. Loven for-ventes at træde i kraft omkring 1. april2002.

Født før 1. januar 2002For forældre til børn, der er født før den1. januar 2002, gælder de eksisterenderegler om barsel- og børnepasningsorlovstadig. Det betyder, at de forældre fort-sat kan søge om børnepasningsorlov ef-ter reglerne, som de er i dag.

Født i perioden fra 1. januar2002 og frem til loven træderi kraftForældre til børn, der er født i periodenfra 1. januar 2002, og frem til lovforsla-get er trådt i kraft, er som udgangspunktomfattet af de eksisterende regler om bar-sel- og børnepasningsorlov, men de kanvælge at følge de nye regler om en fleksi-bel barselorlov. De kan dog først foreta-ge valget mellem de to regelsæt, når denye regler er trådt i kraft. ●

Der er tradition for, at Hovedbestyrelsen på sit første ordinæremøde afholder et mini-seminar. Denne gang var titlen: DF2002 og hvad så? Emnerne, der blev taget op på de forskelligeworkshops, var: Hvordan opnår PROSA en tydeligere profil?Hvordan afholdes DF hvert 2. år, og hvilke konsekvenser hardet? Og sidst, men ikke mindst, hvordan får PROSA flereaktive?

Det var nogle af de spørgsmål, der blev arbejdet med igrupperne, og som hovedbestyrelsen skal arbejde videre med iden kommende tid.

Seminaret var ikke den eneste aktivitet på Kolle Kolle. Ho-vedbestyrelsen tog fat på en række andre emner og fik bl.a. enfyldig orientering om, hvad der foregår i forbundet og lokalaf-delingerne:• Der er gennemført en undersøgelse af PROSAmedlem-

mernes psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsens resultatervil blive formidlet til medlemmerne via en række artikler iPROSAbladet.

• Lederuddannelse skal opfattes som et selvstændigt fagom-råde. Derfor skal der etableres uddannelser i generel ledel-se, mener PROSAs uddannelsesudvalg. Hvis vi skal til atblande os mere i lederspørgsmål, bør HB diskutere, omPROSA skal optage ledere.

HB-møde på Kolle Kolle• PROSA/STAT finder det indgåede forlig mellem Finans-

ministeriet og CFU så ringe, at de anbefaler medlemmerneat stemme nej. STAT begrunder nej’et med den lave løn-stigning, øget effektivisering og øget arbejdspres (se ogsådenne måneds Faglig Talt, s. 9, red.).

• CSC’s ledelse mener, at der i øjeblikket er en ”overskudska-pacitet” på medarbejdersiden. Derfor har ledelsen foreslå-et, at en kommende lønstigning på 6% ikke udmøntesfuldt ud.

• Indtjeningen i SAS er faldet og der skal spares 2.5 mia. kr.Det ser dog ikke ud til, at berøre it-medarbejderne

• Henrik Kroos har været til høring om den nye antiterror-lov. Ved høringen var der ingen tekniske eksperter til ste-de. Henrik Kroos og Steffen Stripp tilbød derfor retsudval-get deres assistance (siden har PROSA haft foretræde forretsudvalget).

• Lønstatistikken er ved at være klar. Det ser ud til, at dengenerelle stigning kommer til at ligge omkring 5.4%, hvil-ket er en del mindre end forrige år. (Lønstatistikken kom-mer med PROSAbladet i april, red.).

tht

25


Helside 4 farveSAS

26


@@@@@@

Stadig flere sager drejer sig om medlemmer, der er blevet fyret, fordi de har surfet på internettet eller harsendt private e-mails i arbejdstiden. Men ofte overtræder arbejdsgiverne de regler, der gælder for logningog kontrol af medarbejdernes brug af internet og e-mail.?Advokat Anne Kathrine Schøn, Landwell Advokataktieselskab, vil gennemgå reglerne for brugen af e-mailog internet i arbejdstiden. Du får også gode råd til, hvordan jeres arbejdsplads kan implementere en politikpå området.

Tid:Tid:Tid:Tid:Tid: Mandag den 8. april 2002, kl. 18:30 - ca. 21:30.Sted:Sted:Sted:Sted:Sted: PROSAs kursus-lokale, Nørregade 32, 1., Odense.TTTTTraktement:raktement:raktement:raktement:raktement: Ost og rødvin efter foredraget, ca. 21.45.Pris:Pris:Pris:Pris:Pris: Gratis for PROSA-medlemmer - 150,- kr. for øvrige.Tilmelding:Tilmelding:Tilmelding:Tilmelding:Tilmelding: Senest fredag, den 5. april 2002 via:

e-mail: [email protected] - fax: 6617 7911 - tlf: 6617 9211.

Ønsker du løbende en e-mail om kommende arrangementer i Odense,så send din mail-adresse til [email protected]

PROSA i Odenseindbyder til foredrag om:Brug af e-mail og Internet

Annonce IT-VEST

27


AnnonceSoftwaretest

Hold øje med overvågningen

Ny teknik gør overvågning til en fare påstadig flere arbejdspladser. På compu-terbaserede arbejdspladser efterlader deansatte så mange spor, at det er blevetuhyggeligt nemt for arbejdsgiveren atfølge med i de ansattes gøren og laden.

Derfor udsender FTF nu håndbogen”Hold øje med overvågningen”. Bogenpåpeger farerne, beskriver reglerne ogforeslår aftaler, som kan begrænse over-vågningen til det strengt nødvendige.

Fordi overvågningsformerne ændrer sigsammen med teknikken, er det vigtigtat lave nogle generelle retningslinjer forarbejdspladsen, så overvågning ikke

opstår, blot fordi teknikken gør det mu-ligt. Gennemgangen af love og reglerviser, at reglerne alene ikke giver deansatte den tilstrækkelige beskyttel-se. Få idéer til aftaler og regler på dinarbejdsplads ved at læse bogen.

Håndbogen ”Hold øje med overvåg-ningen” koster:

Ved køb af 1-4 stk. 15,-Ved køb af 5-9 stk. 10,-Ved køb af >100 stk. 7,-

Ved henvendelse i PROSA erpjecen gratis for medlemmer afPROSA

Få styr på etikken

Med pjecen God databehandlingsskik- en etisk guide for professionelle it-folk kan du får styr på etikken somsystemudvikler. Pjecen opstiller et ko-deks for den etik og faglig moral, sombør være basis for alle, som arbejderprofessionelt med it.

Hvad gør jeg, når jeg skal overvåge mi-ne kollegers e-mail og internetforbrug?Hvad gør jeg, hvis jeg bliver pålagt ataflevere noget som ikke er helt færdigttil en kunde?De spørgsmål og flere til kan du få svarpå i pjecen.

Du kan få pjecen ved at henvende dig til PROSA.

Et

Debat

Oplæg

GodDatabehandlingsskik

En etisk guide for professionelle IT-folk

Forbundet af IT-professionelle

28


PROSASDatac@feer

ÅrhusÅrhusÅrhusÅrhusÅrhus Mindegade 8,1.sal8000 Århus Ctlf. 87 30 14 16Fast åbningstid:Dagligt 10 - 15onsdag - 19 - 22

OdenseOdenseOdenseOdenseOdense Nørregade 32, 1. sal,5000 Odense Ctlf. 66 17 92 11(kun efter aftale)

KøbenhavnKøbenhavnKøbenhavnKøbenhavnKøbenhavn Ahlefeldtsgade 16,1359 København K.tlf. 33 36 41 35Åben i dagtimerne10 - 15

Drop indenom én af caféerne ogDrop indenom én af caféerne ogDrop indenom én af caféerne ogDrop indenom én af caféerne ogDrop indenom én af caféerne ogse om ikke der skulle være nogetse om ikke der skulle være nogetse om ikke der skulle være nogetse om ikke der skulle være nogetse om ikke der skulle være nogetinteressant for dig.interessant for dig.interessant for dig.interessant for dig.interessant for dig.På gensyn i en af caféerne.På gensyn i en af caféerne.På gensyn i en af caféerne.På gensyn i en af caféerne.På gensyn i en af caféerne.

PROSAs datacaféer er blivet udbygget, således at alleinteresserede medlemmer burde kunne få udbytte af“apparaturerne/softwaren”.

Medlemmer i arbejde, ledige, kursister, internet-freaksog andet godtfolk er velkomne i de lokale datacaféer.

DG Media A/SDG Media A/SDG Media A/SDG Media A/SDG Media A/SStore Kannikestræde 16Store Kannikestræde 16Store Kannikestræde 16Store Kannikestræde 16Store Kannikestræde 16

1169 København K1169 København K1169 København K1169 København K1169 København KTTTTTelefon: 70 27 11 55elefon: 70 27 11 55elefon: 70 27 11 55elefon: 70 27 11 55elefon: 70 27 11 55

Fax: 70 27 11 56Fax: 70 27 11 56Fax: 70 27 11 56Fax: 70 27 11 56Fax: 70 27 11 56E-mail: [email protected]: [email protected]: [email protected]: [email protected]: [email protected]

annonce - deadlineNæste nummer af PROSAbladet udkommer den 15. april

Deadline for stillingsannoncer:Tirsdag den 2. april

med morgenposten

Datac@féer

PROSA

Nr. 1 På vej til ledighed

Nr. 2 Dagpengeperioden

Nr. 3 Aktivperioden

Nr. 4 Selvstændig virksomhed sombibeskæftigelse

Nr. 5 Dagpenge under ferie tildimittender

Nr. 6 Sygdom og barsel under ledighedog aktivering

Nr. 7 Dagpenge og aktivering for ungeunder 25 år

Nr. 8 Efterløn og Efterlønsbidrag

Nr. 9 Dagpenge i udlandet

DENNE PJECE ER NR. 6 ISERIEN A-KASSEINFORMATIONFRA EDB-FAGETS A-KASSE.

Pjecerne kan rekvireres ved henvendelsetil PROSAs a-kasse.

29


Vel mødt til PROSAs kurser.Jesper Svarre/[email protected]

DatoDatoDatoDatoDato FormFormFormFormForm EmneEmneEmneEmneEmne StedStedStedStedStedKursuskalender

Tid, sted, priser, andre kurserog meget merekan du finde på

www.prosa.dk/kursus

Kurser og foredrag i PROSA

16 - 17/3 Kursus Lingo Århus23 - 24/3 Kursus Java Grund København6 - 7/4 Kursus Lingo København13 - 14/4 Kursus Firewalls København20 - 21/4 Kursus PHP mod SQL København4/5 Workshop MySql/PHP/XML København

Java grundlæggendeKurset skal sætte deltagerne i stand til at forstå Java-sprogets muligheder og begrænsninger samt at kunnelave små programmer og forstå større. Kurset fordrer pro-grammeringserfaring.

XSLTXML er fremtidens datakommunikationsform. Her kan dulære, hvordan vi kan bruge freewaresproget XSLT til attransformere og formattere XML-dokumenter. Vi kigger påXSLT processorer og sammenligner med DOM og SAX.

PHP mod MySqlHer gennemgås, hvordan vi får PHP og MySql til at snakkesammen. Brug de 2 freeware-værktøjer til at lave en data-base-dreven hjemmeside.

MySql/PHP/XML WorkshopVi samler alle teknologierne fra forårets kurser i MySql, PHP,XML og XSLT og bygger en database-dreven applikation tilvores hjemmeside. Man kan have arbejdet på den i forve-

jen og kan her få hjælp til at bygge den færdig, eller mankan få bygget den her. Vi når nok ikke en hel applikation påen dag, men det er også meningen, at vi stykker de enkeltedele fra de øvrige kurser sammen.

LingoPROSA har modtaget mange henvendelser om netop kur-ser i Lingo, og derfor har vi selvfølgelig taget det på pro-grammet. Vi ser kort på Director som program, hvad Lingokan bruges til, styring af video, navigation m.v. Når kurseter slut, skulle alle gerne have produceret et lille spil.

FirewallsSikkerhed på internettet er alfa og omega. På dette kursuskan du få mulighed for at gå i dybden med firewalls. Kursetforsøges afholdt uafhængigt af software-leverandør, såle-des at du får en helt grundlæggende indsigt i og forståelsefor en firewalls funktion.På kurset gennemgås sikkerhedsaspekterne ved en fire-wall, eksempler på forskellige firewall-løsninger, en rækkeøvelser i opsætning, test og overvågning af firewalls, samthvilke foranstaltninger, som skal foretages ved forskelligetyper af brud.

30


www.prosa.dk- hjemmesiden for

professionelle IT-folk

EDB FAGETS FAGFORENING

Persondataloven- en vejledning for IT-folk

Steffen Stripp

Steffen Stripp, datanom og tidli-gere formand for PROSA, giver ipjecen "Persondataloven" vejled-ning for IT-professionelle om per-sondataloven. Alle der udviklereller er driftsansvarlige for IT-sy-stemer, der behandler personop-lysninger, er forpligtet til at ken-de til persondataloven. Også for-pligtet til, at behandlingen af op-lysninger sker efter gældenderegler.På www.prosa.dk/persondatalo-ven findes en FAQ sektion. Deter også her, du kan klikke digind og læse svar på medlem-mers spørgsmål om lovgivnin-gen.

Pjecen kan fås ved henvendelsetil PROSA og er gratis for med-lemmer.

Ny pjece ompersondataloven – for IT-folk

PROSA opfordrer fagligt interesserede medlemmer, tillidsrepræ-sentanter, APR’er til at supplere deres viden om arbejdsmar-kedsspørgsmål ved at deltage i PROSAs faglige kurser. Kurser-ne er tilrettelagt, så du kun behøver at rive en dag ud af kalen-deren.

Grundmodul 1Den 18., 19. og 20. april 2002 i Karrebæksminde på KarrebæksmindeDen 18., 19. og 20. april 2002 i Karrebæksminde på KarrebæksmindeDen 18., 19. og 20. april 2002 i Karrebæksminde på KarrebæksmindeDen 18., 19. og 20. april 2002 i Karrebæksminde på KarrebæksmindeDen 18., 19. og 20. april 2002 i Karrebæksminde på KarrebæksmindeFerieCenterFerieCenterFerieCenterFerieCenterFerieCenter, Enø Kystvej 55, 4736 Gilleleje., Enø Kystvej 55, 4736 Gilleleje., Enø Kystvej 55, 4736 Gilleleje., Enø Kystvej 55, 4736 Gilleleje., Enø Kystvej 55, 4736 Gilleleje.

Grundmodul 1 er første del af PROSAs faglige uddannelse. PROSAs fagligekurser er opbygget i en række grundmoduler fra 1 til 4 med stigende kendskabs-indhold. Det er tanken med grundmodul 1, at man skal introduceres til nogle afde faglige problemstillinger, der forekommer på den IT-relaterede del af arbejds-markedet. På grundmodul 1 vil der være en introduktion til funktionærloven,herunder kontraktforhandlinger og rettigheder på arbejdsmarkedet. Der vil lige-ledes være rig mulighed for at udveksle erfaringer med andre PROSA medlem-mer.

Grundmodul 2Den 19., 20. og 21. september 2002 på Blommenslyst Kro ved Odense.Den 19., 20. og 21. september 2002 på Blommenslyst Kro ved Odense.Den 19., 20. og 21. september 2002 på Blommenslyst Kro ved Odense.Den 19., 20. og 21. september 2002 på Blommenslyst Kro ved Odense.Den 19., 20. og 21. september 2002 på Blommenslyst Kro ved Odense.

Grundmodul 2 er anden del af PROSAs tillidsrepræsentantuddannelse, be-regnet for medlemmer, der ønsker et bredere kendskab til ansættelsesregler,love og retspraksis. Tanken med grundmodul 2 er at give deltagerne et nuance-ret indblik i, hvad der kræves for at kunne varetage egne og kollegers interes-ser.

Forhandlingskursus 2Den 14., 15. og 16. marDen 14., 15. og 16. marDen 14., 15. og 16. marDen 14., 15. og 16. marDen 14., 15. og 16. marts 2002 i Gilleleje Kursus og FerieCenterts 2002 i Gilleleje Kursus og FerieCenterts 2002 i Gilleleje Kursus og FerieCenterts 2002 i Gilleleje Kursus og FerieCenterts 2002 i Gilleleje Kursus og FerieCenter, T, T, T, T, TinkerinkerinkerinkerinkerupupupupupStrandvej 8A, 3250 Gilleleje.Strandvej 8A, 3250 Gilleleje.Strandvej 8A, 3250 Gilleleje.Strandvej 8A, 3250 Gilleleje.Strandvej 8A, 3250 Gilleleje.

Forhandlingskursus 2 er et PROSA-tilpasset forhandlingskursus, som er købtaf FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd). Formålet med for-handlingskursus 2 er at træne deltagernes kommunikative færdigheder i for-handlingssituationer. Følgende emner vil blandt andet blive gennemgået: Deninteressebestemte forhandling, alternativer til forhandling, konfliktforståelse ogden vanskelige modpart. Forudsætning for at deltage på Forhandlingskursus 2er, at du enten har deltaget på PROSAs tidligere forhandlingskursus eller påFTFs G1.

Kursusprisen inklusiv overKursusprisen inklusiv overKursusprisen inklusiv overKursusprisen inklusiv overKursusprisen inklusiv overnatning og fornatning og fornatning og fornatning og fornatning og fortæring er krtæring er krtæring er krtæring er krtæring er kr. 4.000 pr. 4.000 pr. 4.000 pr. 4.000 pr. 4.000 pr. kursus.. kursus.. kursus.. kursus.. kursus.Bemærk, at alle kurser begynder torsdag kl. 19.00.Bemærk, at alle kurser begynder torsdag kl. 19.00.Bemærk, at alle kurser begynder torsdag kl. 19.00.Bemærk, at alle kurser begynder torsdag kl. 19.00.Bemærk, at alle kurser begynder torsdag kl. 19.00.Tilmelding via hjemmesiden:Tilmelding via hjemmesiden:Tilmelding via hjemmesiden:Tilmelding via hjemmesiden:Tilmelding via hjemmesiden:http://wwwhttp://wwwhttp://wwwhttp://wwwhttp://www.pr.pr.pr.pr.prosa.dk/Kurser/Kurser_og_forosa.dk/Kurser/Kurser_og_forosa.dk/Kurser/Kurser_og_forosa.dk/Kurser/Kurser_og_forosa.dk/Kurser/Kurser_og_foredrag/faglige_kurseredrag/faglige_kurseredrag/faglige_kurseredrag/faglige_kurseredrag/faglige_kurser.shtml..shtml..shtml..shtml..shtml.Yderligere oplysning bedes rettet tilYderligere oplysning bedes rettet tilYderligere oplysning bedes rettet tilYderligere oplysning bedes rettet tilYderligere oplysning bedes rettet tilNini Bisgaard, 33 17 92 17, [email protected] Bisgaard, 33 17 92 17, [email protected] Bisgaard, 33 17 92 17, [email protected] Bisgaard, 33 17 92 17, [email protected] Bisgaard, 33 17 92 17, [email protected].

31


KøbenhavnHovedkontor og A-kasseAhlefeldtsgade 16,1359 Kbh. K.Kontortid: kl. 10 - 15Tlf.: 33 36 41 41fax: 33 91 90 44A-kassen Kbh.: 33 36 41 42E-mail:[email protected]@[email protected]

Henrik KroosFormandDirekte: 33 36 41 25Privat: 33 13 05 70E-mail: [email protected]

Niels BertelsenNæstformandDirekte: 33 36 41 23Privat: 44 95 39 06E-mail: [email protected]

Formanden, næstformand og faglige sekretærer

Lokalafdelinger

PROSA/CSCSekretær: Anders LaustsenRetortvej 6-8, 2500 Valby,Tlf. 36 14 40 00

PROSA/KMDSekretær: Lars KellerAhlefeldtsgade 16,1359 Kbh. K.Tlf. 33 36 41 42

PROSA/SASFormand: Annette HansenEngvej 165, 2300 Kbh. S.Tlf.: 32 32 00 00

PROSA/STATAhlefeldtsgade 16,1359 Kbh. K.Tlf.: 33 36 41 21

PROSA/VESTMindegade 10,8000 Århus C.Tlf.: 87 30 14 05

PROSA/ØSTAhlefeldtsgade 16,1359 Kbh. K.Tlf.: 33 36 41 27

PROSA/STUDMindegade 10,8000 Århus C.Tlf.: 87 30 14 12

Forbundet af IT-professionelle

ÅrhusAfdelingskontorMindegade 10,8000 Århus C.Kontortid: kl. 10 - 15Tlf.: 87 30 14 14fax: 87 30 14 15A-kassen tlf.: 87 30 14 01E-mail:[email protected]@prosa.dk

OdenseLokalkontorNørregade 32, 1.5000 Odense CKontortid: kl. 10 - 15Tlf.: 66 17 92 11fax: 66 17 79 11E-mail:[email protected]

AalborgLokalkontorSteen Blichersgade 10,9000 AalborgKontortid: Sidste torsdagi hver måned kl. 13 - 18Tlf.: 9816 9130Fax: 9816 4730

Steen AndersenFaglig sekretærDirekte: 33 36 41 21Privat: 35 42 69 75E-mail: [email protected]

Eva Birch ChristensenFaglig sekretærDirekte: 33 36 41 28Privat: 33 91 19 47E-mail: [email protected]

Hanne Lykke JespersenFaglig sekretærDirekte: 87 30 14 05Privat: 86 41 54 94E-mail: [email protected]

Carsten LarsenFaglig sekretærDirekte: 33 36 41 98Privat: 65 91 31 36E-mail: [email protected]

Mogens SørensenFaglig sekretærDirekte: 33 36 41 27Privat: 33 91 46 49E-mail: [email protected]

Hovedkontor, a-kasse, afdelingskontor og lokalkontor

Postbesørget blad591098245 (ARC)

Af: Karsten Bengtsson, San Francisco

Velkommen til OL for nørder. Dette eren ny kampsport, som alle med en com-puter og en internet-forbindelse kan del-tage i.

Reglerne er simple og klare. Det gæl-der om at indtaste to eksisterende ord(uden brug af anførelsestegn) hos søge-tjenesten Google. Hvis de elektroniske„edderkopper“ – efter at have søgt påinternettets tre milliarder web-sider –kommer tilbage med resultatet „1-1 of1“, har man fundet en Googlewhack.

Det drejer sig med andre ord om atfinde en ordkombination, som kun fin-des på en eneste web-side i hele denelektroniske myretue, der hedder inter-nettet.

Enhver tosse kan finde en ordkombi-nation, der eksempelvis giver 1-10 ud af23994. Det kender de fleste til. Det erogså forholdsvis let af finde en kombina-tion, der ikke findes på nogen web-side,hvilket giver meddelelsen „ikke fundet“.Udfordringen for deltagere i familiespor-ten Googlewhack er derfor at finde deneneste ene web-side blandt milliarder,hvor de to ord findes.

De to ord skal være rigtige ord, hvilketi Googlewhack-sporten defineres ved, atde skal være optaget i Dictionary.comsfortegnelse over det engelske sprog. Spil-let findes endnu kun på engelsk – ogeksempler på „cool“ Googlewhacks erderfor engelske.

Her følger et par stykker:charabanc linuxsymbolics vapidlyalkyl onomatopoeiafetlock zoroastrianismcardiopulmonary ragamuffin

OL for nørderEn ny kampsport for nørder har set computerskærmens lys. Denhedder Googlewhack, og alle kan være med. Indtast to ord, der giverresultatet 1-1- af-1 hos søgetjenesten Google, så har du fundet enGooglewhack...

Sværere og sværereInternettet består - ved sidste optælling- af 3 milliarder web-sider og vokser sta-dig. Derfor bliver kampsporten Goog-lewhack da også sværere og sværere – imodsætning til andre mere almindeligeOL-sportsgrene, hvor ny teknologi til sta-dighed gør det lettere at sætte nye ver-densrekorder.

At sætte verdensrekorder inden for di-sciplinen Googlewhack er imidlertidsvært. Alene pointudregningen kan givede fleste grå hår i hovedet. Men hoved-reglen er, at jo mere almindelige ord,man bruger i sin ordkombination, destostørre score opnår man. Det betyder, athvis man har fundet en Googlewhack, såskal man indtaste hvert ord separat hosGoogle og se, hvor mange resultater detgiver. Og her gælder det modsatte: joflere „hits“ de anvendte ord giver – destobedre. For jo mere almindelige de to order hver for sig – desto bedre – selvom desom kombination naturligvis kun må fin-des på en eneste web-side i universet.

Spillet kan naturligvis også spilles udenden noget omstændelige point-udreg-ning. Faktisk findes der en hel fraktionindenfor Googlewhack, der hårdnakkethævder, at alle Googlewhacks er lige, ogat konkurrenceelementet ikke bør findesi denne specielle OL-sportsgren for nør-der.

Ikke spild af tidOpfinderen af udtrykket Googlewhackhedder Gary Stock. Han har oprettet sinegen web-side, hvortil fundne Goog-lewhacks kan rapporteres

(http://www.unblinking.com/heh/googlewhack.htm).

Men i det øjeblik de bliver optaget påStocks web-side, er det pågældende

Googlewhack naturligvis ikke længere enGooglewhack – idet ordkombinationennu findes på mindst to web-sider – denoprindelige og Gary Stocks.

Googlewhacks er således et temmeligflygtigt begreb. Men det ændrer ikkeved ens fund. Når Googlewhacks først errapporteret til rette Googlewhack-myn-dighed, bliver de straks erklæret for san-de Googlewhacks og vil forblive sådannei al evighed – uanset hvordan internettetændrer sig.

Mange vil naturligvis hævde, at heleideen om Googlewhacks er spild af tid.Men det mener Gary Stock ikke.

- Jeg håber, at spillet vil få folk til atvandre rundt på nettet uden nogen mål-rettet indstilling – sådan som man gjor-de det i gamle dage, siger Gary Stock oghenviser til tiden før 1998.

- Spillet kan også lære brugerne, at deter muligt at finde en hel specifik web-side, hvis man blot bruger den rette kom-bination af ord, tilføjer Stock.

Googlewhack daterer sig tilbage til1997, da en australsk matematikstude-rende ved navn Andrew Mitchell intro-ducerede det på University of New Sou-th Wales. Mitchell spillede det ganskevist ved at anvende søgetjenesten AltaVista, men bortset fra det var spillet detsamme.

- Det undrer mig ikke, at spillet eropstået igen, siger Andrew Mitchell.

- Hvis der er en ting, jeg har lært ominternettet, så er det, at gode ideer op-står igen og igen.

Der findes en standard web-side medto søgefelter, hvorfra Googlewhack kanspilles direkte. Adressen er:

http://myriadis.com/googlewhacker/whacker.asp ●

Documents

PROSABLADET · 2008-10-27 · 4 PROSAbladet nr. 3 2002 Af Claus Midjord - Det er først og fremmest friheden, der trækker. Som freelancer kan jeg selv dis-ponere over min hverdag