144
Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

  • Upload
    howie

  • View
    33

  • Download
    2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2. MENNESKET Evnen til at tænke, tale og leve i samfund. Fænomenologisk, humanistisk og eksistentialistisk psykologi. Brentano. PATTEDYRET: Erindring og fantasi. Perceptions- og kognitionspsykologi. DYRET: Sansning og lokomotion. - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Page 1: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009

Forelæsning 2

Page 2: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Wundt 1879Thomas Hobbes1651

Aristotelesc. 350 BC

Galilei c. 1600Sechenov

Brentano

Hjernepsykologi og Behaviorisme

Fænomenologisk, humanistisk og eksistentialistisk psykologi

Perceptions- og kognitionspsykologi

DYRET:Sansning og lokomotion.

Alt Levende:Indtage næ-ring, vokse og formere sig.

MENNESKETEvnen til at tænke, tale og leve i samfund.

PATTEDYRET:Erindring og fantasi.

Charles Darwin

Page 3: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

“Bærer og grundlag for alt psykisk liv er et simpel og uafhængigt

væsen, Sjælen.”

SJÆLEN

Hermann Ebbinghausin Grundzüge der Psychologie,

3rd ed., Leipzig 1911, p. 1.

Page 4: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

En Perfekt Teori

Page 5: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Levende Livløs

Sammenhængende enhed i tid og rum.

Falder fra hinanden, opløses over tid.

Fremtidsrettet stræben.

Død klump

Page 6: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

“A foundation for our feeling of being an independent centre of initiative and perception, integrated with our most central ambitions and ideals and with

our experience of body and mind being a unity in time and space.”

Heinz Kohutin The restoration of the self.

New York, 1977.

SELVET

Page 7: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Hergenhahn kapitel 1:•What is the nature of human nature?

•How are the mind and the body related?

•Nativism versus empiricism

•Mechanism versus vitalism

•Rationalism versus irrationalism

•How are humans related to nonhuman animals?

•What is the origin of human knowledge?

•Objective versus subjective reality

•The problem of the self

•Universalism versus relativism

Page 8: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

SJÆL-LEGEME PROBLEMET

Page 9: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Levende Livløs

Sammenhængende enhed i tid og rum.

Falder fra hinanden, opløses over tid.

Fremtidsrettet stræben.

Død klump

Der må være noget vitalt til forskel, men hvad?

Ånder Ånder ikke,udånder.Ånd

Anima og spiritus.

Psyche

Noget tyndt, fint og luftformet, der kan bevæge sig ind og ud af kroppen.

Page 10: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Teori

Begrebet om psykeEmpirisk, realistisk og nærmest håndfast materialistisk.En god empirisk teori.

Page 11: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Teori

Begrebet om psykeEmpirisk, realistisk og nærmest håndfast materialistisk.En god empirisk teori.

Page 12: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Begrebet om psykeEmpirisk, realistisk og nærmest håndfast materialistisk.En god empirisk teori.

Drømme.Ud af kroppen-oplevelser.

Epileptiske auraer.Nær-død-oplevelser.

Page 13: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Begrebet om psykeEmpirisk, realistisk og nærmest håndfast materialistisk.En god empirisk teori.

Teoretiske spørgsmål.Hvor kommer ånden fra og hvor skal den hen?

Hjem.

Ud.

Luftriget el. himlenSøen.Saiwa-lo = den, der

stammer fra en sø.

SJÆLEN

Page 14: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2
Page 15: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2
Page 16: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2
Page 17: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2
Page 18: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Teori

Forestillingen eller begrebet har funktionelt kunne sammenfatte og fastholde det i praksis relevante. Sand efter et pragmatisk kriterium.

Page 19: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Teori

Forestillingen eller begrebet har funktionelt kunne sammenfatte og fastholde det i praksis relevante. Sand efter et pragmatisk kriterium.

“A foundation for our feeling of being an independent centre of initiative and perception, integrated with our most central ambitions and ideals and with

our experience of body and mind being a unity in time and space.”

Page 20: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Teori

Forestillingen eller begrebet har funktionelt kunne sammenfatte og fastholde det i praksis relevante. Sand efter et pragmatisk kriterium.

ANIMISMEMYTHOS

Page 21: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

ANIMISMEMYTHOS LOGOS

Page 22: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

MYTHOS LOGOS

Hvor kommer vi fra og hvor skal vi hen?

Hvad er vi lavet af?

1.Animisme og naturreligion

2.Polyteistiske religioner

3.Monoteistiske religioner

1.Antikkens Grækenland

2.Middelalderen

3.Renæssancen

4.Oplysningstiden

5.Modernitet og post

Page 23: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

MYTHOS LOGOS

Hvor kommer vi fra og hvor skal vi hen?

Hvad er vi lavet af?

1.Animisme og naturreligion

2.Polyteistiske religioner

3.Monoteistiske religioner

1.Antikkens Grækenland

Page 24: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

MYTHOS LOGOS

Hvor kommer vi fra og hvor skal vi hen?

Hvad er vi lavet af?

1.Animisme og naturreligion

2.Polyteistiske religioner

3.Monoteistiske religioner

1.Fysikerne

2.Sofisterne

3.Platon/Sokrates

4.Aristoteles

Page 25: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

LOGOS

Hvad er vi lavet af?

1.Fysikerne

2.Sofisterne

3.Platon/Sokrates

4.Aristoteles

Lægerne

Matematikerne

Page 26: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

HIPPOKRATES

MEDICIN – DEN FØRSTE STORE EMPIRISKE VIDENSKAB

Studer sygdommen i alle dens faser, brug

dine øjne og din sunde sans.

Page 27: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

MATEMATIK –starter også som empirisk videnskab

men noget sker undervejs

Page 28: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

For ikke at tale om

vores huse!

Og vi skulle bruge en regnskabsbog til at holde tal på

de her!

Jeg ville ønske vi kunne udlægge de

her marker og kanaler noget

bedre.

En kalender ville sandelig

forbedre vores timing!

Dette blev GEOMETRI

Og dette ARITMETIK

Meter:Mål

Geos: Jord

Techne: Kunst

Arithmos:

Tal

Page 29: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Lad os tælle

sammen!

Page 30: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2
Page 31: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

MATEMATIK

ABSTRAKTION

2 + 4 = 6

GENERALISERING

1 + 2 = 3 REDUKTION

Den matematiske bevismetode. Selvmodsigelse = falsk.

Page 32: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Thales625-547 b.c.

Den komplekse verden kan reduceres til et grundlæggende princip, der er fælles under alle ting.

Det matematiske bevis’ opfinder.

PHYSIS

Page 33: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Heraklit540-480 b.c.

Hvordan kan man så kende sandheden? Implicit: Sandhed fordrer uforanderlighed.

Alting er flux, alting bevæger sig og forandrer sig, intet er permanent, man kan ikke bade to gange i samme flod.

Page 34: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Parmenides515-? b.c.

Ergo lyver sanserne, når de fortæller om en verden i konstant forandring.

Den sande verden er uforanderlig.

Der findes to veje: Sandhedens og Falskhedens.

Page 35: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Zenon af Elea495-430 b.c.Zenons

paradokser beviser, at bevægelse er umulig og derfor, at sanserne lyver.

Page 36: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Pythagoras580-500 b.c.

Verdens orden består grundlæggende af tal.Dualistisk univers svarende hhv. til tallenes uforanderlighed og sans-ningens foranderlighed.En tænkende sjæl fanget i et fysisk legeme.

Page 37: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Demokrit460-370 b.c.

Atomteorien løser problemet med det uforanderlige i den materielle verden.

Eidola

Page 38: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Protagoras485-410 b.c.

Mennesket er menneskets mål, dvs.• menneskets erkendelse er begrænset til dets egen erfaring;• denne erfaring kommer fra sanserne;• al erkendelse er subjektiv og individuel;• der er lige så mange sandheder, som der er mennesker; •sygdom er skidt for patienten, men godt for lægen, som de siger;• sandheden er demokratisk;•det sande er det praktiske og nyttige;• videnskab skal handle om det praktiske liv, som det udspiller sig på torvet, i rådsforsamlingen og i retssalene;• vi skal studere sprog, retorik, social-psykologi, kultur og samfundsforhold.

Page 39: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Sokrates470-399 b.c.

Søger – gennem eksempler – at finde essensen i det sande, det gode og det smukke.

Page 40: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon 427-347

1. Vogterne

2. Hjælperne

3. Arbejderne

1. GULD

2. SØLV

3. JERN OG KOBBER

Page 41: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon 427-347

1. Vogterne

2. Hjælperne

3. Arbejderne

FORNUFTEN

MODET

MÅDEHOLDET

Page 42: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon 427-347

Platon sammenlignede sjælen (og dermed også staten) med en stridsvogn.

1. Vogterne

2. Hjælperne

3. Arbejderne

Page 43: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon 427-347

1. Vogterne

2. Hjælperne

3. Arbejderne

Den ene hest ”har en høj hals og en ædel næse; dens farve er hvid og dens øjne mørke; den elsker ære,

beskedenhed og mådehold, og stræber efter sand hæder; den

behøver ikke at mærke pisken, men ledes af ord og vejledning.”

Page 44: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon 427-347

1. Vogterne

2. Hjælperne

3. Arbejderne

”Den anden er et krumbøjet og klodset dyr… Det har en kort, tyk

hals, et fladt ansigt og har en mørk farve med grå øjne og en blodrød kulør. Den er uforskammethedens og stolthedens kammerat, krøløret og døv, og lystrer næppe hverken

pisk eller spore.”

Page 45: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon427-347 b.c.

Hvor finder vi det sande (uforanderlige) i foranderlighedens (falske) verden? Vi finder det i tingens form, begreb eller IDÉ.

Page 46: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Indgangen til Platons Akademi i Athen i dag.

Den der ikke har kendskab til geometri har ingen adgang!

Page 47: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon

DÅRLIG KOPI

Page 48: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon

Page 49: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon

Page 50: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Slavedrengen har aldrig lært matematik,

har han vel?

Selvfølgelig ikke!

Og dog kunne han udlede det

matematiske teorem.Det må man sige!

Altså må han have haft denne viden

inden i sig i sjælen!

Ja, det kan man nok ikke komme

uden om.

Erkendelse som sjælens erindring (Meno).

Den drømmer nok om at undslippe sit

legemelige fængsel!

Sjælen som fanget i kroppens hylster.

Page 51: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2
Page 52: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2
Page 53: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2
Page 54: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon 427-347

Dionysos gøres til Zeus’ barn (!), og en dag han ligger i sin vugge, kommer nogle titaner forbi. (Titanerne stod – ligesom vores jætter – formentlig for den oprindelige befolkning.)

Page 55: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon 427-347

I den gamle religion var det meningen, at Dionysos skulle fortæres som en gave til mennesket (og så senere genopstå).

Vi spiser dit kød og drikker

dit blod!

Vi spiser dit kød og drikker

dit blod!

Og det gjorde de så!

Page 56: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon 427-347

Men da Zeus opdagede, hvad der var sket…

Bøvs!

… blev han meget vred og slyngede en tordenkile mod titanerne.

Page 57: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon 427-347

Men da Zeus opdagede, hvad der var sket…… blev han meget vred og slyngede en tordenkile mod titanerne.

ZIP!

Page 58: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon 427-347

Tordenkilen brændte titanerne til aske, og af asken……opstod mennesket!

Page 59: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon 427-347

Tordenkilen brændte titanerne til aske, og af asken……opstod mennesket!

Page 60: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon 427-347

Mennesket er derfor skabt af de syn-dige titaners kød.

Men også af gudeligt stof, fordi titanerne jo stadig havde Dionysos-barnet i maven.

Mennesket er med andre ord et dobbeltvæsen: halvt udyr og halvt gud.

Page 61: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon 427-347

Mennesket er af kød og blod, som dyrene, men også gudeligt. Det har en sjæl.

På grund af syndefaldet er sjælen fanget i kroppens fængsel. Hvorfra det længes mod sit himmelske hjem.

Page 62: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon 427-347

På grund af syndefaldet er sjælen fanget i kroppens fængsel. Hvorfra det længes mod sit himmelske hjem.

Page 63: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon 427-347

Og hvis alt går vel kan sjælen blive udfriet af sit jordiske fængsel og genforenet med sit gudelige ophav.

Page 64: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon 427-347

Og hvis alt går vel kan sjælen blive udfriet af sit jordiske fængsel og genforenet med sit gudelige ophav.

Page 65: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon 427-347

Og hvis alt går vel kan sjælen blive udfriet af sit jordiske fængsel og genforenet med sit gudelige ophav.

Velkom-men

hjem!

Page 66: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2
Page 67: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Platon

Det er gak, Platon. Der findes ingen form uden stof, eller

stof uden form!

Og du vil aldrig kunne forstå naturen uden empiriske

studier!

Hylomorphisme

Page 68: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles384-322 b.c.

Lægesøn fra det Makedonske hof.

”Jeg vil for mit vedkommende hellere udmærke mig

ved indsigt i den ypperste lærdom end ved ydre magt. Lev vel!”

Page 69: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Hippokrates460-377 b.c.

Page 70: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles

Page 71: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles•Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger. Lægekunsten må tage udgangspunkt i hverdagslivets materielle processer.

Dette er efter min mening begyndelsen til

den videnskabelige tænkning og praksis.

Page 72: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles•Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger. Lægekunsten må tage udgangspunkt i hverdagslivets materielle processer.

Omhyggelig iagttagelse er

afgørende, hvis man vil have succes.

•Baserer derfor sin lægekunst på empirisk observation og diagnose.

Page 73: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles•Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger. Lægekunsten må tage udgangspunkt i hverdagslivets materielle processer.

Der er mange faktorer på spil, og man må

ikke stirre sig blind på en enkelt.

•Baserer derfor sin lægekunst på empirisk observation og diagnose.

•Insisterer på at patienten skal forstås og behandles som en helhed og ikke som enkelte dele.

Page 74: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles•Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger. Lægekunsten må tage udgangspunkt i hverdagslivets materielle processer.

Det er jo ikke en statisk ting, men en stadig

proces i forandring. Har man ikke øje for forandringerne, har

man ikke øje for sygdommen.

•Baserer derfor sin lægekunst på empirisk observation og diagnose.

•Insisterer på at patienten skal forstås og behandles som en helhed og ikke som enkelte dele.

•Mener at sygdomme skal forstås som forløb og studeres og behandles som sådanne.

Page 75: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles•Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger. Lægekunsten må tage udgangspunkt i hverdagslivets materielle processer.

Hermed gøres lægekunsten til et uselvisk og ædelt

erhverv i menneske-hedens tjeneste.

•Baserer derfor sin lægekunst på empirisk observation og diagnose.

•Insisterer på at patienten skal forstås og behandles som en helhed og ikke som enkelte dele.

•Mener at sygdomme skal forstås som forløb og studeres og behandles som sådanne.

•Kanoniserer med Hippokrates’ Ed, at lægens mission altid er patienten og ikke blot at tjene penge.

Ligesom videnskaben.

Page 76: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

LÆGERNE

ForløbPatogeneseEpigeneseUdvikling

Empirisk iagttagelse og induktiv generalisering

Norm (regel) og afvigelseHistorie

Naturhistorie

MATEMATIKERNE

Kompleks eller sammensat form, mønster eller udtryk

Tænkning og reduktiv analyse (abstraktion)

Grundlæggende princip eller formel

Naturlov

Page 77: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

DEN KLASSISKE FILOSOFI

Empirister

Rationalister

Page 78: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

LÆGERNE

ForløbPatogeneseEpigeneseUdvikling

Empirisk iagttagelse og induktiv generalisering

Norm (regel) og afvigelseHistorie

Naturhistorie

MATEMATIKERNE

Kompleks eller sammensat form, mønster eller udtryk

Tænkning og reduktiv analyse (abstraktion)

Grundlæggende iboende princip eller formel

Naturlov

SJÆLELÆRE

Page 79: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles

Men hvis Aristoteles insisterer på materielle forløb, der forandrer sig, hvor finder han så det uforanderlige, som den sande tænkning fordrer?

Page 80: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2
Page 81: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2
Page 82: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2
Page 83: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Demokrit Stofpartiklen

Det værendes uforanderlige grund

Platon IdeenMatematisk formel

Aristoteles S mål Kredsløb

Page 84: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

POTENTIALITET

Page 85: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

TeleologiStræben mod et fremtidigt mål.

AKTUALITET

Page 86: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Dette udtrykker tingens natur eller væsen (eller form).

Ved levende væsener kaldes det PSYCHE.

Page 87: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Videnskabens opgave er at undersøge denne natur eller dette væsen.

Det kan kun lade sig gøre, hvis man empirisk følger tingen i dens udvikling.

Ja, tingens væsen afslører sig, når man ser det endemål, som

den forsøger at realisere.

Page 88: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Det er denne fremtidsrettede stræben, der

forklarer tingenes udfoldelse.

I den senere latinske

oversættelse blev det kaldt CAUSA

FINALIS.

Page 89: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Det er naturligvis ikke den eneste slags forklaring, som vi bruger, når vi skal forstå

verden.

Jeg opregnede selv 3 andre, som

også er hentet direkte ud af

common sense.

1. Causa Finalis

2. Causa Formalis

3. Causa Materialis

4. Causa Efficiens

Page 90: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Lad mig forklare det med Sokrates’ død som eksempel.

1. Causa Finalis

2. Causa Formalis

3. Causa Materialis

4. Causa Efficiens

Page 91: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Hvis vi spørger: Hvorfor døde Sokrates?

Vil et korrekt og oplysende svar

være: Fordi han drak

skarntydesaft.

Page 92: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Værsgo.

Page 93: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Dette svar henviser til den virkende årsag eller Causa

Efficiens.Man bruger

denne forklaring, når

man vil forklare en effekt ud fra en umiddelbart

forudgående hændelse.

Page 94: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Hvis vi spørger: Hvorfor døde Sokrates?

Vil et korrekt og oplysende svar være: Fordi skarntydesaft indeholder et

giftigt alkaloid.

Page 95: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Føj, hvor det

smager!

Page 96: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Dette svar henviser til den materielle årsag eller Causa

Materialis. Man bruger denne

forklaring, når man vil forklare en effekt ud fra tingenes stoflige

natur.

Page 97: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Hvis vi spørger: Hvorfor døde Sokrates?

Vil et korrekt og oplysende svar være:

Fordi han efter atheniensisk lov var

stillet for rådsforsamlingen og efter dens regler blev

dødsdømt.

Man kan faktisk sige, at det var

paragrafferne, der fik ham, for i

virkeligheden var der ingen, der for alvor

ville ham til livs.

Page 98: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

En fri borger må følge

statens love og regler.

Page 99: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Dette svar henviser til den formelle årsag eller Causa

Formalis.Man bruger

denne forklaring, når

man vil forklare en hændelse ud

fra, hvordan tingene er

organiseret eller regelsat.

Page 100: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Hvis vi spørger: Hvorfor døde Sokrates?

Vil et korrekt og oplysende svar være: Fordi han ønskede at bevise en pointe og

bevidst fravalgte både at foreslå en mildere straf og at flygte, som ellers var sædvane og

forventet.

Page 101: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Nej, jeg har et højere

ærinde.

Flygt, Sokrates

!.

Flygt!

Page 102: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Dette svar henviser til den finale årsag eller Causa

Finalis.Man bruger

denne forklaring, når

man vil forklare noget ud fra et bagvedliggende motiv, der sigter mod fremtiden.

Page 103: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

De fire forklaringsmåder er ikke ens, men de er alle

nyttige og oplysende. Vi bruger dem alle til dagligt,

når vi skal forstå og forklare,

hvad der sker.

Page 104: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Men af

forklaringerne er Causa Finalis selvfølgelig den vigtigste, hvis vi

virkelig skal forstå naturens

udfoldelse.

Da videnskaben på en måde er en systematisk forlængelse af common sense, bruger vi også

disse forklaringer her.

Page 105: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles

Klassisk Logik

Page 106: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles

Samfundslære

Page 107: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles

Økonomisk videnskab

Page 108: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles

Poetik

Page 109: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles

Biologi

Page 110: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles

Jeg studerede og blotlagde ved egne dissektioner præcist anatomien hos blæk-sprutter, krebsdyr og mange andre hvirvelløse havdyr.

Page 111: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles

Jeg beskrev kyllingers embryologiske udvikling.

Page 112: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles

Jeg foretog en skelnen mellem hvaler og delfiner på den ene side

og fisk på den anden.

Page 113: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles

Jeg beskrev, hvordan nogle hajer fødte levende unger.

Page 114: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles

Jeg beskrev de forskellige maver hos drøvtyggerne.

Page 115: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles

Jeg studerede biernes sociale organisation.

Page 116: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles

Gode anmeldelser gav det også.

Charles Darwin

”Sammenlignet med Aristoteles var Buffon og Cuvier

rene skoledrenge.”

Page 117: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles

Psykologi

”At få fat I noget pålideligt om psyken er helt igennem og

på enhver måde det vanskeligste af alt.”

Page 118: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles

”Aristoteles’ De Anima, kernen i den græske systematiske psykologi, er en fremragende præstation. Her er en højtudviklet og smukt integreret række psykologiske beskrivelser og tillige, hvad der er nok så bemærkelsesværdigt, en model, som har holdt op til vor egen tid.”

Jacob R. Kantor

Page 119: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles

” Yderligere er det på ingen måde en overdrivelse at sige, at trods mængden af data, ophobet af psykologer gennem århundrederne, har vi endnu ikke indhentet Aristoteles.”

Jacob R. Kantor

Page 120: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristotle

Alt levende: Indtage næring, vokse og formere sig.

Page 121: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristotle

Alt levende: Indtage næring, vokse og formere sig.

Dyr: Stedbevægelse og perception.

Page 122: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristotle

Alt levende: Indtage næring, vokse og formere sig.

Dyr: Stedbevægelse og perception.

Højere dyr: Fore- stillingsbilleder, drømme,

erindring og fantasi.

Page 123: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristotle

Alt levende: Indtage næring, vokse og formere sig.

Dyr: Stedbevægelse og perception.

Højere dyr: Fore- stillingsbilleder, drømme,

erindring og fantasi.

Mennesker: Fornuft, sprog og evnen til at leve

i samfund.

Page 124: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

”…a model that has endured to our own day.”

OswaldKülpe

Yes, whether you find it awesome, eerie, or depressive, you’ll be hard put to find any stone in psychology which has not already – for better or worse – been turned by Aristotle in the Iron Ages.

No wonder, he merely turned a robust

common sense into fancy Greek!

Once done, it could be translated, but hardly

bettered.

Thank you mam! Here is what we need

to understand.

Jacob R. Kantor

NUTRITION as source of life

SENSATIONas discrimination

LOCOMOTIONdirected self-

movement

IMAGINATIONas indirect

repræsentation: reminiscence,

phantasy, dream

INTELLECTreason, thinking,

knowing, speaking

“Every body capable of forward movement would, if unendowed with sensation, perish and fail to reach its

end, which is the aim of Nature.”The non-living

“Of natural bodies some have life in them, others not; by life we mean self-

nutrition and growth.”

“Food is essentially related to what has soul in it.”

“The soul of animals is characterized by two faculties, (a)

the faculty of discrimination … and (b) the faculty of originating

local movement.”

”…the science of psychology has always

been a study of Aristotelian psyche… in some sense, at least, all psychologists are

Aristotelians.”

“Imagination is that in virtue of which an image arises for us… Imagination takes place in the

absence of [sensation], as e.g. in dreams… If actual imagination and

actual sensation were the same, imagination would be found in all

the brutes: this is held not to be the case; e.g. it is not found in ants or

bees or grubs.”

“…the power of receiving into itself the sensible forms of things without the matter.”

Comes with loco-

motion.

APPETITEdesire, motivation

PERCEPTIONas direct

repræsentation

“…by intellect I mean that whereby the soul thinks and judges…” Prerogative of man.

”That man is much more a political animal than any kind of bee or any herd animal is

clear…and man alone among the animals has speech.”

”The first truly complete psychology came from Aristotle.”

Page 125: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristoteles

”…the science of

psychology has always been a study of

Aristotelian psyche… in some sense, at least, all

psychologists are Aristotelians.”

Jacob R. Kantor

Page 126: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet.

Den måde vi hvorpå vi erin-drer, fantaserer og drømmer.

Den måde vi bevæger os rundt på og engagerer omgivelserne.

Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidsthed.

Page 127: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

?

Page 128: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Aristotle

Alt levende: Indtage næring, vokse og formere sig.

Dyr: Stedbevægelse og perception.

Højere dyr: Fore- stillingsbilleder, drømme,

erindring og fantasi.

Mennesker: Fornuft, sprog og evnen til at leve

i samfund.

Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet.

Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer.

Den måde vi bevæger os rundt på ogengagerer om-givelserne.

Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst-hed.

Page 129: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet.

Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer.

Den måde vi bevæger os rundt på ogengagerer om-givelserne.

Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst-hed.

Page 130: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet.

Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer.

Den måde vi bevæger os rundt på ogengagerer om-givelserne.

Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst-hed.

Page 131: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet.

Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer.

Den måde vi bevæger os rundt på ogengagerer om-givelserne.

Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst-hed.

Page 132: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

EVO

LUTI

ON

L

Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet.

Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer.

Den måde vi bevæger os rundt på ogengagerer om-givelserne.

Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst-hed.

Page 133: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Common sense ”Køer har både

stof og form.”

Page 134: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

”Køer har både stof og form.”

Demokrits materia-lisme

”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!”

Common sense

Page 135: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Common sense ”Køer har både

stof og form.”

Demokrits materia-lisme

”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!”

Platons idealisme

”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.”

Page 136: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Common sense

Demokrits materia-lisme

”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!”

Platons idealisme

”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.”

Aristoteleshylomor-phisme

”Platon har ret, køer har en særlig definerende form.”

”Køer har både stof og form.”

Page 137: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Common sense

Demokrits materia-lisme

”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!”

Platons idealisme

”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.”

Aristoteleshylomor-phisme

”Men Demokrit har også ret. Køer er så afgjort stoflige.”

”Køer har både stof og form.”

Page 138: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Common sense

Demokrits materia-lisme

”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!”

Platons idealisme

”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.”

Aristoteleshylomor-phisme

”Ingen form uden stof og ingen stof uden form.”

”Køer har både stof og form.”

Page 139: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

Demokrit Stofpartiklen

Det værendes uforanderlige grund

Platon IdeenMatematisk formel

Aristoteles S mål Kredsløb

Page 140: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

0 1000 20001200 1600

Page 141: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

,

Bedside empiricism is the mother of natural science…

…but there is a father too!

Sucks!

That’s the

spirit!

Mathematics(in fact the term originates

from the Greek word for science and knowledge.)

Mathematics is formal science, as pure and uncontaminated as

can possibly be.

YES!

Pla

to

It began, however, as a very concrete and practical endeavour to meet very mundane needs of the ancient farming community.

Not to speak of our

houses!

And we would need a ledger to

keep count of this.

I wish we could lay out the fields

and canals better.

A calendar would sure improve our

timing. 54

This became GEOMETRY

And this ARITHMETIC

Meter:Measure

Geos: Earth

Techne: Art

Arithmos:

Number

Let’s count together.

Needless to say, these skills were entertained by wise men and inte-grated into the mythical universe of the community.

The skills reached sublime levels in the great river cultures ofEgypt and Babylon.

Hanging Gardens of Babylon

Egyptian pyramid

1

2 Still, it was not in the great civilizations that mathematics came to full flower. It was in small backward farming and trading (piracy if opportune) communities on the sea to the North.

Let’s go see if they got any good stuff

for us to pick!

Page 142: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

,

55

The Greeks went to Egypt and Babylon and picked up the skills, brought them home and refined them to pure mathematics. But why the backward Greeks?

An analogy with stereo-scopy offers a possible explanation. By seeing the same skills in two slightly different versions, the Greeks were able to reach a greater level of depth than the locals themselves were able to.

?

Another way to put it would be to say that the indigeneous mathematical insights probably carried a lot of local lore, which early on might have served as useful scaffolds but now really was dead weight. The locals would hardly be able to spot what was essential and what parochial excess baggage, but a foreigner, who had been around, would. Thus the Greeks could divest the understanding of its local lore and reduce it to the bare essentials.

Another explanation, of course, would be the Greek spirit and the illumination of Hellas.

Do not discount the Greek spirit

and the illumination of

Hellas!

and are

Any farmer knows that

much!

The transformation from mundane concreteness to pure principle

Right, but now follows

GENERALISATION and ABSTRACTION and REDUCTION

areand

+ =1 2 3+ =2 4 6

with limitless application

+ =2 4 6

2 + 4 6=

same

and the method of PROOF

Assume otherwise and it will land you in a defeating self-contradiction.

The introduction of formal generalisation, ab-straction, reduction and proof sets off the idea of philosophy and science as we know it.

ThalesPlato

Page 143: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

,

Labour theory of value

In fact, there was a Greek spirit of enlightenment, first and foremost emanating from the great metropolis Athens, center of a growing Aegean and Mediterra-nean trade empire.

Athens, the city of Athene, goddess of wisdom, art

and science – which is still symbolized by her owl.

Athenian silver tetradrachma

5. century B.C.

The silver was extracted from underground mines by slaves who never again saw daylight and were freed of their chains only in death.

We must keep hoping.

Theta = T

Right, only let’s not forget the Persians.

AB

OU

T T

HE

SIL

VE

R:

AN

AS

IDE

Up into the light

From this misery originated a cult believing in death as the freeing and resurrection of the soul from its bodily tomb and its journey to better things. Tied to the mythical figure of Orpheus,the Orphic cult became wide-spread. It is the inspiration for Plato’s cave allegory.

Plato

The fish is an acrostic for Jesus Christ but also a recycled symbol. An old pagan symbol of woman-hood and love, it would have lent power to early Christendom too. 56

Au

gu

stin

Least I could do. Good stuff!

Other slaves in a later period came to embrace exactly the same notion, which, in due time and thanks to Augustin, landed Plato with the position of house philosopher in the Christian church.

The hub of Athen’s extraordinary revolution was

MONEYAthene

Money is a commodity chosen by general consent to be the common medium of

exchange. It can be anything.

Tobacco leaves in America

Shells of cowries in China

Rum in Australia

Ari

sto

tle

=

=

=

Here, of course, was, in practice, the true source

of abstraction, generalisation and reduction.

Must be hard to obtain, to

hold value.

To serve also as a unit of account and a store of value a measure of precious metal, where obtainable, was considered the more ideal. To have a metropolis like Athens, you must have anextensive division of labour,to make that work you must have an efficient market, which requires effective money.

Page 144: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 2

,

Labour theory of value

In fact, there was a Greek spirit of enlightenment, first and foremost emanating from the great metropolis Athens, center of a growing Aegean and Mediterra-nean trade empire.

Athens, the city of Athene, goddess of wisdom, art

and science – which is still symbolized by her owl.

Athenian silver tetradrachma

5. century B.C.

The silver was extracted from underground mines by slaves who never again saw daylight and were freed of their chains only in death.

We must keep hoping.

Theta = T

Right, only let’s not forget the Persians.

AB

OU

T T

HE

SIL

VE

R:

AN

AS

IDE

Up into the light

From this misery originated a cult believing in death as the freeing and resurrection of the soul from its bodily tomb and its journey to better things. Tied to the mythical figure of Orpheus,the Orphic cult became wide-spread. It is the inspiration for Plato’s cave allegory.

Plato

The fish is an acrostic for Jesus Christ but also a recycled symbol. An old pagan symbol of woman-hood and love, it would have lent power to early Christendom too. 56

Au

gu

stin

Least I could do. Good stuff!

Other slaves in a later period came to embrace exactly the same notion, which, in due time and thanks to Augustin, landed Plato with the position of house philosopher in the Christian church.

The hub of Athen’s extraordinary revolution was

MONEYAthene

Money is a commodity chosen by general consent to be the common medium of

exchange. It can be anything.

Tobacco leaves in America

Shells of cowries in China

Rum in Australia

Ari

sto

tle

Must be hard to obtain to

hold value.

To serve also as a unit of account and a store of value a measure of precious metal, where obtainable, was considered the more ideal. Gold and silver could hold great value in little bulk, and optimal divisibility.

Hours of work necessary to produce or procure the commodity.