Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 12

Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010

Forelæsning 12

Det psyko-logiske er grundlæggende

et forhold i verden.

En internalisering af det psyko-logiske

(Mind).I

II

III

Konsum4

Håndtering321

Søgen

En re-eksternalisering af det internaliserede psyko-logiske (Mind-produkt).

Det Psyko-Logiske

Det psykologiske genstandsområdes

grundlæggende struktur

Sporing

Objekt somintention.

Objekt sominformation.

Objekt som GENSTAND

Objekt somværdi.

Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet.

Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer.

Den måde vi bevæger os rundt på ogengagerer om-givelserne.

Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst-hed.

•Menneskelige bevidsthed

•Sind (Mind)

•Intentionalitet

•Sansebevidsthed

4 fænomener som det er absolut nødvendigt at skelne imellem:

PATTEDYRET:Erindring og fantasi.

DYRET:Sansning og lokomotion.Alt

Levende:Indtage næ-ring, vokse og formere sig.

MENNESKETEvnen til at tænke, tale og leve i samfund.

Aristotle

Det mentale Psykologi har ikke som sådan

noget med hjernen at gøre, men det mentale har selvfølgelig.PATTEDYRET:

Erindring og fantasi.




SANSNING: Konstatere og reagere på igangværende forandring (s – r).Finder sted i NUETS tidsramme.Ledsages af fænomenologisk oplevelse (what it is like to be).

Fechners Verden

NUET







INTENTIONALITET:Rettethed mod noget kommende. Sætter FREMTID som ramme. Definerer det psyko-logiske.

Brentanos Verden(og Aristoteles)NUET

Fremtid







MIND (Det Mentale - Sindet).Erindring og fantasi.

Freuds Verden

NUET

Fortid

Fremtid







Den menneskelige bevidsthed

NUET

Fortid

Fremtid

God’s Eye View – se det hele ovenfra/udenfra

JEG-CENTRERET/SUBJEKTIV








NUET

Fortid

Fremtid

God’s Eye View – se det hele ovenfra/udenfra

DE-CENTRERET/OBJEKTIV

Mennesket er et ZOÖN POLITIKON.

Det vil sige et dyr, der realiserer sig og kun kan realisere sig i et samfund.

Mennesket er et ZOÖN LOGON ECHON.

Det vil sige et dyr, der kan tænke og tale.

•Sprog

•Menneskelig bevidsthed

•Samfund

•Arbejdsdeling

•Jæger-samlere

•Teknologi

•Totemisme

•Exogami

•Tabu

•Økonomi •Kultur

MENNESKETS SÆRTRÆK

DE

T M

AT

ER

IEL

LE D

ET

ÅN

DE

LIG

E

Demokrit Protagoras Lucretius Rousseau

EGENNYTTIGT ENKELTINDIVID+INTELLIGENS+REDSKABER/FORARBEJDNING+SOCIALT SAMVIRKE/ARBEJDSDELING

Den klassiske antropogenese

To fundamentale fortællinger om menneskets oprindelse.

Første Mosebog


EGENNYTTIGT ENKELTINDIVID+INTELLIGENS+REDSKABER/FORARBEJDNING+SOCIALT SAMVIRKE

Darwin

EVOLUTION

Wallace



Darwin

Wallace



Wallace



Darwin

Wallace


Darwin

Wallace

Karl Marx og Friedrich Engels

Arbejdet først!

Ja, hånden

før ånden!

Med redskabet gør mennesket

sig til herre over naturen!


Darwin

Wallace


Hvad kommer først (og er dermed vigtigst) hånden eller ånden?

Anaxagoras Aristoteles

Hånden, selvfølgelig!

Ånden, selvfølgelig!


Darwin

Wallace


Hvad kommer først (1) en abe med abehjerne og menneskelige lemmer ELLER (2) en abe med abelemmer og en menneskelig hjerne?

ÅNDEN

HÅNDEN

PILTDOWN 1912

Raymond Dart

TAUNG - 1924

”Aldrig har nogen diamantsliber arbejdet med

større ømhed – ej heller, tror jeg, med så

mangelfulde redskaber. Men den

treoghalvfjerdsindstyvende dag, den 23. december, overgav klippen sig.”

Raymond Dart

TAUNG - 1924 Crack

Raymond Dart

TAUNG - 1924

”Hvad der viste sig, var et barneansigt, et lille barn med et fuldt sæt mælketænder og

de blivende kindtænder klar til at bryde frem.”

”Jeg tror ikke nogen forælder kan have været stoltere af sit

afkom, end jeg var af min Taung baby denne jul.”

Raymond Dart

TAUNG - 1924

Australopithecus

Her har vi The Missing Link!

PILTDOWN 1912

1953

Nå, der er du, old chap.

Ja, dig må vi vist prøve at kaste lys på.

ÅH NEJ!

Du godeste!

Sig det er løgn!

Donald Johanson

Australopithecus

AFAR 1974

LUCY

LAETOLI 1978

Mary Leakey

Over 3 millioner år gamle fodspor

Zeray Alemseged

AFAR 2000

Australopithecus afarensis

3.2 myLucy’s daughter

ÅNDEN

HÅNDEN

Demokrit c.460-400. Lucretius c.96-55. J.J.Rousseau 1712-78.

1. Menneskets er nøgent men intelligent.

2. Det opfinder redskaber

og andre hjælpemidler.

3. Det lærer med besvær samarbejdets kunst.

?

1. Menneskets er nøgent men intelligent.

2. Det opfinder redskaber

og andre hjælpemidler.

3. Det lærer med besvær samarbejdets kunst.

Cha

rles

Dar

win

Alfred R

ussel Wallace

Darwin mener, ”at der ikke er nogen kvalitativ forskel

mellem menneskets og dyrets natur, kun

en gradsforskel… Min anskuelse var

og er, at der tværtimod er en

kvalitativ forskel!”


EGENNYTTIGT ENKELTINDIVID+INTELLIGENS+REDSKABER/FORARBEJDNING+SOCIALT SAMVIRKE/ARBEJDSDELING

Den klassiske antropogenese


Første Mosebog

Den himmelske orden

Platon ArIstoteles

Platons emanationslære

Krystalformet Dampformet

Hobbes

Promethiske Evner

Er bærere af menneskelig hensigt (mening)

Opfylder et menneskeligt behov eller potentierer en menneskelig evne.

MIND-PRODUKT

Udfylder næsten totalt vores verden

MINDSCAPE

Det psyko-logiske er et forhold i verden.




Hos pattedyr også et internaliseret forhold i hovedet.


Hos pattedyr også et internaliseret forhold i hovedet.


Hos pattedyr også et internaliseret forhold i hovedet. Hos mennesket kan det indre forhold re-externaliseres.

Det psykologiske er grundlæggende et forhold i verden.

En internalisering af det grundlæg-gende forhold.

Subject Object

En re-eksternalise-ring af det inter-naliserede grundlæggende forhold.

En internalisering af det grundlæg-gende forhold.

Subject Object

En re-eksternalise-ring af det inter-naliserede grundlæggende forhold.

Ikke-A

Ikke-ikke-A

Det psykologiske er grundlæggende et forhold i verden.

A

Promethiske Evner

Er bærere af menneskelig hensigt (mening)

Opfylder et menneskeligt behov eller potentierer en menneskelig evne.

MIND-PRODUKT

Udfylder næsten totalt vores verden

MINDSCAPE

Hvor mange ting er her?

Hvor mange har I selv lavet?

Hvem har lavet dem?

Vi lever grundlæggende af andre menneskers arbejde

Ikke til sig selv men til mig

AfhændelseSArbejde ud over sit eget behov:MERARBEJDE/MERPRODUKT

Kilden til samfundets overskud,vækst og udvikling: ØKONOMI




Merarbejde

InvesteringOverskud




SAMFUNDSPYRAMIDEN

Investering

Merarbejde

Overskud




SAMFUNDSPYRAMIDEN

Merarbejde

Overskud




SAMFUNDSPYRAMIDEN

Merarbejde

Overskud

Proudhon: Ejendom er tyveri!

LIGE FOR LIGE

Kap

ital

ism

e er

ud

byt

nin

g!

KA

PIT

AL

ISM

E S

OM

FØ

DE

KÆ

DE




Fremmedgørelse!

Udbytning

BYTTEVÆRDI

BRUGSVÆRDI

Merværdi

Merprodukt

MERARBEJDE

Marxs store opdagelse

Arbejdet sommenneskets forvandling af naturstof

Arbejdet somevnen til at merarbejde

Arbejde: to betydningerW

OR

KL

AB

OR

S Snydeyde

S Snydeyde for at

Samfundet som sammenskudsgilde

S S

S S

Samfundets grundstruktur

S S

S S

Arbejdsforholdet

Kontraktforholdet

samfundet

ENSIDIG

GENSIDIG

ENSIDIG

GENSIDIGSYMMETRISK

ASYMMETRISK

1. Tage næring til sig

Egennytte2. Formere sig



Artsnytte

Evolutionens ultimative

succeskriterium

Darwin

Art



Artsnytte

Evolutionens ultimative

succeskriterium

Darwin

Art

Individ

SELVOPRETHOLDELSE

ARTSOPRETHOLDELSE

LIVETS TO GRUNDLÆG-GENDE RELATIONER



Artsnytte

ØKOLOGI FØDEKÆDE

ØKOLOGI FØDEKÆDE

Interspecific

fødekæde

Intraspecific

fødekæde

ØKOLOGI FØDEKÆDE

A

ikke-Aikke-Aikke-



Artsnytte



Artsnytte

YDER

NYDER

Yder Nyder

’Forælder’ ’Barn’



Artsnytte

Yder Nyder

YDER

NYDER

Motiv/Formål

BekræftelseUegennytte

Altruism

e-egoisme

2a. Yngelpleje


2. Formerer sig

YDER

NYDER

Egennytte

Artsnytte

Yder Nyder

Uegennytte

2a. Yngelpleje

3. Formerer sig seksuelt


2. Formerer sigEgennytte

Artsnytte

Yder Nyder

Uegennytte


Fællesnytte

AssociationKooperation


2. Formerer sigEgennytte

Artsnytte

Yder Nyder

Uegennytte


Fællesnytte

YDE FOR AT NYDE

NOGET FOR NOGET

Yde uden at nyde

Nyde uden at yde

Yde for at nyde

Yde for at nyde

Vi har en kontrakt!

Ingen rettigheder

uden pligter!

Thomas HobbesOplyst

egennytte!

Egennytte

Fællesnytte

Artsnytte

Yder Nyder

’Forælder’ ’Barn’

Kan de nye distinktioner hjælpe os til at finde menneskets særlige hemmelighed?



Første Mosebog Den klassiske antropogenese


Titians Adam og Eva

Titians Adam og Eva

Vers 3, 6: Kvinden så, at træet var godt at spise afog tiltrækkende at se på, og at det også var godtat få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste.

S

YS

SS S

S Y

S

SS

Y

SYNDEFALDET

Vers 3, 6: Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste.

ikke-barn: barn

Jæger-Samlere

Jæger-Samlere

Jamen så Jamen så kom da her.kom da her.Smoder Sunge

Smoder SSjuvenil søn

S S

S Y

S

SS

Y

SYNDEFALDET

Vers 3, 7: Da åbnedes deres øjne….

Visdommens Træ

Visdommens Gåde:

Hvad er det, der ikke er et barn og er et barn?

ikke-ikke-barn

IKKE-UNGE UNGE

IKKE-UNGE IKKE-IKKE-UNGE

Ho, ho, ho, ho!

Ha, ha, ha, ha!

Med denne klingende latter blev det menneskelige væsen født!

Hi, hi, hi, hi!

MOR MAD

UNGEIKKE-UNGE

Naturlige identitetsforhold

MOR MAD

UNGEIKKE-IKKE-UNGE

TOTEMISME

Vi er ét blod du og jeg…

TOTEMISME

MOR MAD

IKKE-IKKE-UNGE

IKKE-IKKE-MOR IKKE-IKKE-MAD

IKKE-IKKE-UNGE


Heg

elDialektisk eller

IKKE-IKKE bevidsthed

GOD’S EYE VIEW

SPROGET

S S

S Y

S

SS

Y

SYNDEFALDET

Vers 3, 7: Da åbnedes deres øjne…. Vers 3, 7: …og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade

sammen og bandt dem om livet.

TABU

EXOGAMI

Juvenilisering

S S

S Y

S

SS

Y

SYNDEFALDET

Vers 3, 7: Da åbnedes deres øjne…. Vers 3, 7: …og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade

sammen og bandt dem om livet.

TABU

EXOGAMI

Alpha-han

Unge

Juvenilisering

S S

S Y

S

SS

Y

SYNDEFALDETVers 3, 12: Adam svarede: ”Kvinden, du satte

hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.”

S S

S Y

S

SS

Y

Her produceres overskuddet i naturen

S

Med generaliseringen af nyderen kommer

noget helt nyt til verden:

SAMFUNDET

Samfundet er baseret på overskudsproduktion:

ØKONOMI

som er socialt reguleret

Det menneskelige samfund er en generaliseret intraspecifik fødekæde.

Det menneskelige samfund er en generaliseret intraspecifik fødekæde.

1.

2.

3.

4.

NATUR

JÆGER-SAMLER KULTUR

AGERBRUG & KLASSE-SAMFUND

5.

6.

7.

mor unge

mor voksen søn(ikke-unge)

søster bror

kvinde mage

slave herre

fæster herremand

arbejder ejer

REGNSKAB FOR JÆGER-SAMLERE

Nødv. reproduktion: 100 Nødv. reproduktion: 100

Faktisk reproduktion: 70

Underskud: - 30 Overskud: 30

TOTAL: - 30 + 30 = 0

Faktisk reproduktion: 130

Jægere-samlere

Forskellen på JAGT og INDSAMLING.

NATURLIGTOVERSKUD

INTET OVERSKUD

1.

2.

3.

4.

NATUR



5.

6.

7.

mor unge


søster bror

kvinde mage

slave herre

fæster herremand

arbejder ejer

Klan A. Klan B.

parring

forsør-gelse

parring

deling

Klan A. Klan B.

forsørgelse

deling

kontrol

Klan A. Klan B.

parringforsørgelse

deling

kontrol

S S

S S

DET MENNESKELIGE SAMFUND

Socialt reguleretmerarbejde

Klan A. Klan B.

parringforsørgelse

deling

kontrol

kerne-familie

kerne-familie

ægteskab =

ægteskab =

Claude Lévi-Strauss1908-1990

Ja, et ægteskab er ikke en kontrakt mellem en mand

og en kvinde.Det er en kontrakt

mellem en mand og andre mænd om

retten til en kvinde.

Klan A. Klan B.

parringforsørgelse

deling

kontrol

kerne-familie

kerne-familie

Førmoderne familieModerne familiePostmoderne familie

Postmoderne familie

4.


5.

6.

7.

kvinde mage

slave herre

fæster herremand

arbejder ejerPostindustri-elt samfundSx Sy

8.

AGERBRUG/Klassesamfund

4.

5.

6.

7.

kvinde

slave herre

fæster herremand

arbejder ejer

Sx Sy8.

AGERBRUG/Klassesamfund

1.

2.

3.

4.

NATUR



5.

6.

7.

mor unge


søster bror

kvinde mage

slave herre

fæster herremand

arbejder ejerPostindustri-elt samfundSx Sy

8.

Samfundet er grundlæggende

vores mor

16 8 4 2 1

3 pct vækst = fordobling hvert 23. år 15

Det psyko-logiske er grundlæggende

et forhold i verden.

En internalisering af det psyko-

logiske (Mind).I

II

III

En re-eksternalisering af det internaliserede psyko-logiske (Mind-produkt).

ATLAS over psykologiens grundlæggende struktur

Konsum4

Håndtering

321Søgen

Det Psyko-Logiske

Sporing

Objekt somintention.

Objekt sominformation.

Objekt som GENSTAND

Objekt somværdi.

2. FREMTID

3. FORTID

4. OG VI VED DET

1. NUET Sansebevidstheden

Den levende organisme (?)

Intentionalitet – det psykologiske

Dyret

Sindet – erindringen – mind

Pattedyret


Mennesket

Heg

el

Fre

ud

Bre

nta

no

Fe

chn

er

Documents

Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 12