Puilasoq marts 2014

PUILASOQSulisunut quppersagaq Personale- og foreningsblad · Kalaalliit Nunaanni Brugseni Nr. 23 · Marts 2014

AtaqatigiinneqPiginnaasat ataatsimoortittariaqarpagut

SammenholdKollektive kvalifikationer er vejen frem

PUILASOQ NR. 23- MARTS 2014

2

Vi er klar til nye udfordringer2014 bliver et spændende år med mange nye opgaver

Af Susanne Christensen, direktør

Vi er endnu engang trukket i arbejdstøjet. Et nyt år er startet med masser af udfordringer. Vi skal simpelthen forsætte med det gode arbejde vi har gjort i 2013, for det kan vi se virker.

Sidste år havde vi stor succes med at sælge te fra Sydgrønland lavet af grønlandske urter. Vi fortsætter succesen i år og håber, at vi kan komme til at sælge teen i alle vores butikker. Vi skal dog have fundet på andre gode projekter så vi også kan få mere fokus på grønlandske fødevarer.

Vi skal fastholde det gode arbejde med fokus på omkostninger og vare-lagre. Vi skal uddanne og udvikle flere medarbejdere. Løbende udvikling af medarbejdere er vigtigt – ikke kun for den enkelte, men også for virk-somheden.

I år skal Brugseneeraq i Maniitsoq renoveres. Vi skal have igangsat et inve-steringsprojekt – så vi hele tiden kan være på forkant med udviklingen. Vi skal fortsætte med at sikre vores kunders loyalitet, så vi fortsat er det foretrukne indkøbssted.

Om få uger er der valg til lokalbestyrelserne og der er generalforsam-ling, hvor der skal vælges en ny formand. Vi ser frem til det nye samar-bejde med de kommende bestyrelser. Der er i hvert fald masser af opga-ver at tage fat på.

Inde i bladet vil i blandt andet læse om alle dem som er blevet kåret til årets medarbejder, leder eller elev i jeres butik. Disse kollegaer har på hver deres måde udmærket sig og gjort en forskel. Jeg håber at de vil inspire-re og motivere alle medarbejdere.

Fortsat god arbejdslyst til alle.

Unammilligassanut piareersimavugut2014 pissanganassaaq suliassallu takkuttussat pissanganassallutik All. Susanne Christensen, pisortaq Sukataarnissamut piareeqqavugut. Ukioq nutaaq unammillingassarpas-suarnik nassatalik. 2013-mi suliat ajunngilluinnartumik suliarineqartut nangissavagut, takusinnaavarpummi kinguneqarluarsimasut.

Ukioq kingulleq tiinik kujataaneersunik nioqquteqarpugut tamannalu iluatsilluarpoq. Iluatsitsilluarneq ukiumi nutaami ingerlateqqissavarput neriuppugullu tiit pisiniarfinni tamani tunisaalersinnaassasut. Aamma tunisassiaasinnaasunik allanik ujartuissaagut.

Aningaasartuutit nakkutigineqarnerat ingerlateqqiinnassavarput taama-tuttaarlu nioqqutissat nakkutigalugit. Suli ilinniartitsineq ingerlassavar-put sulisullu piorsartuarlugit. Sulisunik ineriartortitsineq inunnut kisimi iluaqutaanngilaq, suliffeqarfimmullu aamma isumaqartorujussuulluni.

Ukioq manna Maniitsumi Brugseneeraq iluarsaanneqassaaq. Aningaa-saliinissamut tunngatillugu pilersaarusiussaagut – siumut ”isigereerluta” piareersimaniassaagut. Pisiniartutta tatiginninnerat attatiinnassavarput, anguniartuassavarpum-mi pisiniat uagutsinnut ornigukkusunnerat.

Sapaatit akunnerit arlaqanngitsut qaangiuppata siulersuisussanik nu-taanik toqqaasoqassaaq aammattaaq ataatsimeersuartoqassalluni. Siu-lersuisunngortussat suleqatiginissaat qilanaareqaarput – qularnanngit-sumillu suliassaqarluarumaarpoq.

Aviisimi ilaatigut atuarsinnaavasi kikkut sulisutsialattut, aqutsisutsialattut ilin-niartutsialattullu toqqarneqarsima-nersut. Toqqarneqartut pitsaasu-mik iliuuseqarsimapput pitsaa-sumilluunniit sunniuteqarsimal-lutik. Neriuppunga isumassar-sititsiumaartut maligassiuilluar-pummi.

Sulilluarisi.

LEDER

TEKST: IreneJeppson

LAYOUT/PRODUKTION: KNB marketing

FOTOS: KNB, Irene Jeppson

UDGIVER: Kalaallit Nunaanni Brugseni

Mørk baggrund:

Rodet baggrund (med mørkere skygge):

I farve Gråtoner

Allaaserisaq Pingaarneq


3

Underviser på kurset var Linda Larsen. Hun har været kaptajn i flyvevåbenet og er ligeledes uddannet psykolog. I dag arbejder hun som selv-stændig og underviser blandt andet i ledelse.

- Vi skal hygge, grine og snakke ledelse. Målet er, at komme op på samme niveau. Det i skal have med hjem fra kurset er sammen-hold og værktøjer til at samle folk i butikken.

Vi har alle det samme mål og alle skal være med. - Jeg vil lære jer fra at være gruppestyret til at bli-ve teamstyret. Der er nemlig stor forskel på ledel-se i grupper og teams.

Kurset var krydret med teori og øvelser.Det er Kalaallit Nunaanni Brugseni’s mål, at hele virksomheden bliver et selvstyrende team i 2020.

Pikkorissaasoq tassavoq Linda Larsen. Taanna sak-kutuuni timmisartortartuusimavoq tarnillu pis-susiinik aamma ilinniagaqartuulluni. Ullumikkut namminersortutut suliaqarpoq ilaatigullu sule-qatigiinneq pillugu pikkorissaasarluni.

- Nuannisassaagut, illassaagut aqutsinerlu eqqar-tussallutigut. Anguniagassarput tassaavoq nali-giilernissaq.

Pikkorissarneq peqataaffigereerussiuk ataqati-giinnerulersimassaasi. Pisiniarfimmilu inuit kater-sornissaannut sakkussaqalersimassallusi.

- Eqimattaniit aqunneqarneq suleqatigiinner-mut sangutinneqassaaq. Taakkumi assigiinngit-sorujussuupput.

Pikkorissarnermi teorii sammineqarpoq sungi-usarnermik akullugu.

Kalaallit Nunaanni Brugsenip anguniagaraa sulif-feqarfik tamakkerlugu suleqatigiittut 2020-mi ingerlalernissaa.

Sammenhold i butikken19 kursister har været på kursus i Nuuk til intensiv læring i teamledelse

Pisiniarfimmi ataqatigiinneqSulisut 19-it Nuummi suleqatigiinneq pillugu pikkorissaqqammerput

Pikkorissartut assigiinngitsunik suliaqarputAssimi takuneqarsinnaavoq pikkorissartut natermut issaatinneqarsimasut – ataatsi-moorlutillu ikioqatigiillutik nissut siaarna-git tasiorlutillu nikuissapput. Nikuinniar-nerminni ikioqatigiittariaqarput.

Kursisterne skulle igennem flere øvelser under kursetHer har de sat sig på gulvet og derefter skal de i fællesskab rejse sig op – uden at strække benene og ved at holde hinan-den i hånden. Det kræver dyb koncentra-tion og teamwork.


4

- Assigiinngitsunik misilittagaqarpunga pikkorissartunullu assi-giinngitsuni peqataanikuullunga. Aatsaavissuarli misigivunga pis-sarsiaqangaatsiarlunga. Sakkussannik nutaanik tunineqarpunga, suliffimmi atorsinnaasanni – aammalumi privatimi, Qaqortumi Brugsenimi tullersorti Sofus Mathiassen oqarpoq.

Januarip aallartilaarnerani Nuummi pikkorissarpoq suleqatit 18-t allat ilagalugit. Qulequtaq tassaavoq ”Suleqatigiilluni aqutsineq”.

- Pikkorissarnerput nuanneqaaq. Ullut pingasuinnaangaluar-tut ilikkagaqaqaagut. Tupinnaqaaq inuup ataatsip taamarsuaq sunniuteqarfigisinnaagaatigut. Pikkorissaasorput Linda Larsen pikkorilluinnarpoq. Gruppetut aallartippugut suleqatigiittullu naammassilluta. Suleqatigiit naligiittut. Pikkorissarnermi peqa-taaninni imminut tatiginerulerpunga. Suliassat takkukkumaar-tussat qilanaaraakka, Sofus Mathiassen oqarpoq.

Suleqatikka qaninnerulerpakka- Suleqatikka allatut misigisaqarfigilerpakka. Nuanneqaaq sule-qatit allat naapillugut. Suleqatit immikkoortortaqarfinni allani sulisut, Casper Petersen oqarpoq. Taanna ulluinnarni Nuummi neqaarniarfimmi sulisarpoq.

Peqataasoq alla:- Pikkorissaaneq nuanneqaaq. Sakkussannik nutaanik tunine-qarpunga ingerlariaqqinnissamullu kajumissuseqarnerulerlun-ga, Maj-Britt Therkelsen oqarpoq. Taanna Nuummi iffiorfimmi tuniniaanermut pisortatut sulivoq.

Pikkorissarneq iluaqutaasoq

Pikkorissarneq iluaqutigeqaara,inuttut suliffiullu tungaatigut.Sofus Mathiassen Qaqortumeersoq oqarpoq

Foto: Irene Jeppson


5

- Jeg har prøvet lidt af hvert og har også deltaget i forskellige kurser. Men det er første gang, at jeg har fået så meget ud af det. Jeg har fået nogle nye værk-tøjer som jeg kan bruge arbejdsmæssigt – men også privat, siger souschef i Qaqortoq, Sofus Mathiassen.

Han var i begyndelsen af januar på et kursus i Nuuk sammen med 18 andre kolleger. Emnet var ”Teamledelse”.

- Det var et rigtigt godt kursus. Det var tre korte dage, men på de få dage, fik vi lært en masse. Det er utroligt hvad en person kan gøre for en hel gruppe. Vores underviser Linda Larsen er professionel og dygtig og det er utroligt, at hun kan få en hel gruppe til at rykke sig så meget.- Vi startede som en gruppe – men endte med at blive et team. Et team på lige vilkår. Kurset har også givet mig mere selvtillid og jeg glæder mig til de kommende udfordringer på jobbet, siger Sofus Mathiassen.

Andet forhold til kolleger- Jeg har fået et helt andet forhold til mine kolleger. Det er dejligt at møde andre og ikke kun lige dem du arbejder sammen med i afdelingen, siger Casper Petersen. Til dagligt arbejder han på slagteriet i Nuuk.

En anden af deltagerne: - Det har været et rigtigt godt kursus. Jeg har fået en masse nye redskaber og det har givet mig mere lyst til at komme videre, siger Maj-Britt Therkelsen, salgsleder i bageriet i Nuuk.

Kursus der rykker

Kurset har rykket mig både personligt og arbejdsmæssigt.Sofus Mathiassen fra Qaqortoq


6

- Igen i år er der blevet uddelt priser til årets elever, medarbejdere og ledere. Vi har mange dygtige og pligtopfyldende kolleger. Dog er der nogen der skiller sig ud fra mængden. - De skal have ekstra opmærksomhed og anderkendelse. Tillykke til jer alle sammen, siger direktør Susanne Christensen.

På de kommende sider kan du læse lidt om nogle af dem der er ble-vet valgt som årets kollega.

- Ukioq manna aamma sulisutsialannik toqqaavugut. Sulisorpassuaqar-pugut pikkorissunik akisussaassuseqarlutillu sulisunik. Taamaakkaluartorli immikkuullarissunik aamma sulisoqarpugut. - Taakkulu arajutsissanngilagut nersualaagassaappullu. Tamassi pillua- ngaaritsi, pisortaq Susanne Christensen oqarpoq.

Quppernini tullerni sulisutsialattut toqqarneqartut ilamerngi pillugit allaa-serisat atuarsinnaavatit.

Aqutsisutsialaat/Årets ledere: Nauja Sørensen (Narsaq)Heidi Barksman (Nuuk)Mathias Eskildsen (Maniitsoq)Arnannguaq Lyberth (Sisimiut)

Ilinniartutsialaat/Årets elever: Tina Ottosen (Narsaq)Patricia Eliassen (Narsaq)Nukaaka Andreassen (Qaqortoq)Kristine Filemonsen (Sisimiut)Sigismund Johansen (Nanortalik)

Sulisutsialaat/Årets medarbejdere: Brian Chemnitz (Nuuk)Elisabeth Villadsen (Nuuk)Marie J. Boassen (Paamiut)Dina Rosing (Paamiut)Juliane Egede (Narsaq)Uvdlorianguak Frederiksen (Qaqortoq)Julius Josefsen (Nuuk)Vera Larsen (Maniitsoq)Helene-Marie Jensen (Sisimiut)Laban Kristoffersen (Nanortalik)

Inuusuttoq sulilluartoq/Årets ungarbejder: Vira Rachlev (Narsaq)

Kajumissaat/Årets opmuntringspris: Helga Jakobsen (Paamiut)Ole Enoksen (Nanortalik)Lucia Kleist (Nanortalik)

Dygtige og pligtopfyldende kollegerBrugserne på kysten har valgt årets elever, medarbejdere og ledere

Sulisut pikkorissut akisussaassuseqartulluBrugsenit tamarmik ilinniartutsialammik, sulisutsialammik aqutsisutsialammillu toqqaaqqammerput


7

Skulderklap til HelgaHelga Jakobsen har fået årets opmuntringspris i Paamiut

Uddeler i Paamiut, Knud Serritzlev: - Helga fortjener et skulderklap. Trods sit handicap er hun dygtig og hjælpsom. Hun arbejder fire timer om dagen og vi elsker at have hende omkring os. Hun giver en rigtig god stemning, ikke kun overfor kollegerne – men også overfor kunderne. Hun er god til at sprede glæde.

Brugseni i Paamiut beskæftiger to handicappede i samarbejde med Kom-muneqarfik Sermersooq. De to arbejder på lige fod med de andre kolle-ger, dog kun fire timer om dagen.

Dejligt med anderkendelseSelv siger 39-årige Helga: - Jeg er meget glad for opmuntringen. Jeg hol-der meget af mit arbejde. Siden jeg var lille, har jeg haft lyst til at arbejde I Brugseni. Jeg har nogle gode kolleger og nogle gange driller jeg dem lidt.

- Jeg vil gerne søge ind på TNI-uddannelsen. Hvis jeg bliver optaget på uddannelsen, vil jeg gerne til Sisimiut I praktik. Jeg vil gerne lære nogle nye mennesker at kende. Hvis ikke jeg kan blive optaget på en uddannel-se, vil jeg bare fortsætte med mit arbejde. Jeg synes det er vigtigt at tage en uddannelse, siger Helga Jakobsen.

Helga nersorniarneqarpoqHelga Jakobsen Paamiuni suleqatiminit kajumissaaserneqarpoq

Pisiniarfiup ittua, Knud Serritzlev: Helga nersualaagassaavoq. Naak innar-luuteqaraluarluni pikkorippoq ikiuukkumatuujullunilu. Ullormut akun-nerit sisamat sulisarpoq – suleqatigalugulu nuanneqaaq. Qiimmassaal-luartarpoq, suleqatiminuinnaanngitsoq – pisinianullumi aamma. Nuan-naartitsillaqqippoq.

Brugseni Paamiut innarluutillit marluk sulisoraat, Kommuneqarfik Sermer-sooq suleqatigalugu. Innarluutillit taakku suleqatitik allat ilagalugit naligin-naasumik suliaqartarput – taamaallaalli ullormut akunnerit sisamat sulisarlutik.

Nersualaartilluni nuanneq39-nik ukiulik Helga nersualaarneqarnini ima oqaaseqarfigerusuppaa: - Kajumissaaserneqarnera nuannareqaara. Suliffinga nuannareqaara. Mee-raangallaramali Brugsenimi sulerusuttarnikuuvunga. Suleqatikka nuanna-reqaakka aamma ilaatigut naalanngilaartarpunga.

- TNI-mut qinnuteqarusukkaluarpunga. Akuerisaassaguma Sisimiunut prak-tikkeriarusuppunga. Inuit nutaat ilikkarusuppakka. Akuerisaassanngikku-ma suliffinga ingerlatiinnassavara. Isumaqarpunga ilinniarnissaq pingaa-ruteqartuusoq, Helga Jakobsen oqarpoq.

Assimi takuneqarsinnaapput Kalaallit Nunaanni Brugsenimi pisortaq Susanne Christensen aamma Helga Jakobsen Paamiunilu pisiniarfiup pisortaa Knud Serritzlew.

På billedet ses direktør i Kalaallit Nunaanni Brugseni, Susanne Christensen, Helga Jakobsen og uddeler Knud Serritzlew.


8

Begrundelse: Hun har opnået flot-te resultater i nonfood afdelingen (omsætning). Hun er god til at lede sine kolleger og man kan altid reg-ne med hende.

Arnannguaq Lyberth gik ud af sko-len i 11. klasse. Efter et efterskole-ophold startede hun på TNI-uddan-nelsen.

- Jeg har altid ønsket at komme til at arbejde i en butik. Mine storesø-stre arbejdede i Brugseneeraq og jeg plejede at se op til dem.

- Da jeg kom tilbage til Sisimiut startede jeg på TNI-uddannelsen. Jeg skulle ellers blive færdig med uddannelsen i 2011, men jeg fik en dreng under uddannelsesforløbet

og derfor blev jeg først færdig med uddannelsen året efter.

Pligtopfyldende59-årige Helene-Marie Jensen fra bake-off-afdelingen I Sisimiut er ble-vet kåret som årets medarbejder.

Begrundelse: Hun kommer til tiden. Man kan altid regne med hende. Hun passer sit arbejde og hun er en god kollega.

Helene-Marie Jensen blev uddan-net butiksassistent i 1975. - Jeg og min mand har været selv-stændige erhvervsdrivende i 35 år. I alle de år har vi drevet “Den lil-le butik”. Butikken havde åbent fra klokken 10 om morgen til klokken 22.00 om aftenen. Vi blev trætte og valgte at lukke butikken. Senere fik min mand konstateret demens og kom på alderdomshjemmet. - Jeg er den type der hele tiden skal holde mig igang og derfor hen-vendte jeg mig til Brugseni for at høre om de havde et arbejde til mig. Og det havde de. Jeg startede som kassedame i 2010 og i 2013 flytte-de jeg over til bakeoff-afdelingen. Min dag starter typisk klokken 5-6 om morgenen. Jeg plejer at være den første der dukker op. Jeg gør brødet klar og ordner fryservarer-ne. Jeg kan bedst lide at gøre tin-gene færdige, inden jeg tager hjem.

Tunngavilersuut: Immikkoortorta-mi aatsaat taamak angusagissaarti-gisoqarnera, kaaviiaartitat tungaati-gut, sulisuminut aqutsinera pitsan–ngorsimanera, tamatigut naatsor–suussassaanera.

Arnannguaq Lyberth 11. klasse tikil-lugu atuarnikuuvoq. Efterskolereer-nermi kingorna TNI-mi aallartippoq.

- Pisiniarfimmi sulilernissara takor-loortuaannarnikuuvara. Angajukka Brugseneeqqami sulisarallarmata nuannaartorisarnikuuvakka. - Sisimiunut uterama TNI-mi aallar-tippunga. 2011-mi naammassisus-saangaluarlunga ukiumik ataatsimik kingusinaarlunga naammassivunga. Ilinniarnerma nalaani ernertaarama.

Naatsorsuutissaajuaannartoq59-nik ukiulik Helene-Marie Jensen Sisimiuni bake-off-mi sulisoq sulisut-sialattut taqqarneqarpoq.

Tungavilersuut: Piffissamik paarsil-

luartoq, naatsorsuutissaajuaannar-toq, suliaminut nakkutiginnittoq, suleqatikkuminartoq.

Helene-Marie Jensen 1975-mi butiksassistentitut naammassivoq.- Uigalu ukiuni 35-ni namminersor-tutut sulinikuuvugut. Ukiuni taakku-nani “Den lille butik” ingerlannikuu–varput. Pisiniarfik ullaakkut nal. 10 ammartarnikuuvoq unnukkullu nal. 22 matusarluni. Qasugatta aalaja-ngerpugut pisiniarfeeraq matuinnar-niarlugu. Uiga aamma utertunngo-rami utoqqaallu illuannut nuulluni. - Uninnganeq saperakku Brug-senimut saaffiginninnikuuvunga suliffissarsiorlunga. Qujanartumik suliffissannik neqeroorfigitippu- nga 2010-milu karsimi sulilerpunga. 2013-mi iffiorfittaanut nuuppunga. - Ullaakkut nal. 5-6 suliartortarpu–nga. Tamatigut siulliusarpunga. Iffi-ugassat piareersartarpakka qerisul-lu iluarsaattarlugit. Iluarinerusarpara suliat aatsaat piareeraangata so-raartarnissaq.

Flotte resultaterI Sisimiut er 24-årige Arnannguaq Lyberth blevet valgt som årets leder

AngusarissaartoqSisimiuni 24-nik ukiulik Arnannguaq Lyberth aqutsisutsialattut toqqarneqarpoq

Arnannguaq Lyberth

Helene-Marie Jensen


9

Stabile medarbejderMarie J. Boassen og Dina Rosing fra Paamiut er blevet kåret som årets medarbejdere

Sulisut aalajaatsutMarie J. Boassen aamma Dina Rosing Paamiuneersut sulisutsialattut toqqarneqarput

Marie J. Boassen pisiniarfiup amigaateqannginnissaa pingaartitaraa, sulianilu pikkoriffigivai, Knud Serritzlew oqarpoq. Marie J. Boassen sørger for, at der ikke mangler varer i hendes afdeling og så er hun dygtig til sit arbejde, siger Knud Serritzlew.Knud Serritzlew

Knud Serritzlew: - Suleqateqar-punga nuannerluinnartunik. Uki-oq manna sulisut pingasut immik-kut nersualaarusuppakka. Siulleq tassaavoq Helga Jakobsen tulliilu tassaapput Marie J. Boassen aam-ma Dina Rosing.

- Kingulliit taasakka tassaapput arnat marluk sullarissut, suliamin-nik nakkutiginnilluartut. Pisariaqar-titsisoqartillugu ikiuukkumasarput.

- Dina Rosing inortuinngisaannar-poq, suliani nakkutigilluartarpai suli-assarsiorujuunginnavittarlunilu.

- Marie J. Boassen pisiniarfiup ami-gaateqannginnissaa pingaartitaraa, sulianilu pikkoriffigivai, Knud Serritz-lew oqarpoq.

Knud Serritzlew: - Jeg har nogle rig-tig dejlige kolleger. I år har vi valgt tre medarbejdere der skal have ros for deres engagement. Den ene er Helga Jakobsen og de to andre er Marie J. Boassen og Dina Rosing.

- De sidste to medarbejdere er stabi-le og passer deres arbejde til punkt og prikke. De træder til, når man har brug for hjælp.

- Dina Rosing kommer aldrig for sent, hun passer sit arbejde og hun sørger for at være beskæftiget hele tiden.

- Marie J. Boassen sørger for, at der ikke mangler varer i hendes afdeling og så er hun dygtig til sit arbejde, siger Knud Serritzlew.

Marie J. Boassen Dina Rosing


10

31-nik ukiulik Ole Enoksen Brugsenimi Nanorta-limmi kolonialimi aqutsisuuvoq. Taanna suleqa-timinit kajumissaaserneqarpoq. Tunngavilersuut: Ole suliffiminut tunniusimallu-arpoq. Suliakkerneqaraangami nangaanngisaan-narpoq. Nuannaartuaannarpoq. - Soorunalimi tupappunga tusarakku kajumis-saaserneqarsimallunga. Uannut pingaaruteqar-poq suleqatinnut pisiniartunullu iluamik kiin-nertarnissaq.

Pisinianut sullissilluartoq32-nik ukiulik Lucia Kleist aamma kajumissaaser-neqarpoq: - Inuusuttuaraallungali sulilerpunga. Suliffinga nuannareqaara taamaattumillu butiks-assistentitut ilinniarnikuuvunga.

Tunngavilersuut: Suliani nalunngilluinnarpai nam-minersorlunilu sulisarpoq. Suliassarsiorujoor–tarpoq pisiniallu amigaateqarnissaat iluarinn-gilaa. Pisiniat suna kissaatigineraat nalunngil-luinnartarpaa. - Toqqarneqarnera tupaallaatigivara. Suliffinga nuannareqaara. Suliassarsiorujoortuaannarpunga.

Suliumatooq ikiuukkumatoorlu53-nik ukiulik Laban Kristoffersen Nanortalimmi sulisutsialattut toqqarneqarpoq. Ulluinnarni iffi-orfimmi sulisarpoq. Tunngavilersuut: Laban Kristoffersen suliuma-tuujuvoq ikiuukkumatuujullunilu. Piffissaq kingulleq freerfeqarpiarnani sulivoq. Sulini naammas-seqqaartinnagit ingerlaneq ajorpoq.

- Arlaleriarlunga Brugsenimi sulisarnikuuvunga. Sunaluunniit suliaringaangakku suliaq ataqqil-lugu sulisarpunga.- Ataatama oqarfigisarpaanga suliffik ataqqis-saginga – pisariaqartitsisunilu ikiuuttassasunga. Inuit assigiimmik peqqusarpai. Ajortumilluun-niit oqarfigineqaraluaruma akisassanngitsunga aamma ilinniartippaanga.

Ilinniartoq namminersortoqSigismund Johansen butiksassistentimut ilinni-arpoq – qanittukkullu Nanortalimmi ilinniartut-sialattut toqqarneqarpoq. Tunngavilersuut. Sulif-fimminut tunniusimalluarpoq. Namminersorlu-ni sulisarpoq suliakkerneqaraangamilu suliassa-ni suliarisarlugit.

Sulisut sisamat immikkuullarissutNanortalimmi sulisut sisamat nersualaarneqarput

Laban Kristoffersen aamma/og Ole Enoksen.


11

31-årige Ole Enoksen er leder af kolonialafdelin-gen i Brugseni Nanortalik. Hans kollega har valgt at give ham en opmuntringspris. Begrundelse: Ole Enoksen giver sig fuldt ud til sit job. Han er ikke bange for at tage fat på tingene, når man beder ham om noget. Han er altid glad. - Jeg var selvfølgelig meget overrasket over at blive valgt blandt mine kolleger. For mig er det vigtigt at kommunikere ordentligt til mine kol-leger og kunderne.

Opmærksom på kunderne32-årige Lucia Kleist: - Jeg startede som ungar-bejder. Jeg kunne rigtigt godt lide mit arbejde og derfor besluttede jeg mig for at tage uddan-nelsen som butiksassistent. Begrundelse: Hun kender sine arbejdsopgaver og udfører dem selvstændigt.

Der er altid gang i hende og hun kan ikke lide når kunderne mangler varer. Hun er meget opmærk-som på, hvad det er kunderne efterspørger.- Jeg var meget overrasket over at høre at man havde peget på mig. Jeg kan rigtigt godt lide mit arbejde. Jeg kan næsten ikke klare, når nogen bare står og ikke ved hvad de skal lave. De skal helst være gang i den hele tiden.

Flittig og hjælpsom53-årige Laban Kristoffersen blev kåret som årets medarbejder i Nanortalik. Til dagligt arbejder han i bageriet.Begrundelse: Laban Kristoffersen er flittig og hjælpsom. Den seneste tid har han næsten ikke holdt fri. Han går ikke, før han er færdig med arbejdet.

- Jeg har arbejdet i Brugseni i flere omgange. Uanset hvad jeg arbejder med, respekterer jeg altid mit arbejde og jeg giver mig fuldt ud til mit arbejde.- Min far sagde altid til mig, at jeg skulle respek-tere mit arbejde og jeg skulle hjælpe til der, hvor der var brug for hjælp. Han sagde også, at jeg skulle behandle alle mennesker lige og ikke sva-re igen, hvis nogen sagde noget dårligt til mig.

Selvstændig elevSigismund Johansen, der er ved at uddanne sig til butiksassistent, blev valgt som årets elev i Nanortalik. Begrundelse: Han giver sig fuldt ud til sit arbejde. Han er selvstændig og gør tinge-ne, når man beder ham om noget.

4 unikke kollegerNanortalik er der fire kolleger der skiller sig ud fra mængden

Sulisut sisamat immikkuullarissutNanortalimmi sulisut sisamat nersualaarneqarput

Inuusuttuaraallungali sulilerpunga. Suliffinga nuannareqaara taamaattumillu butiksassistentitut ilinniarnikuuvunga. Jeg startede som ungarbejder. Jeg kunne rigtigt godt lide mit arbejde og derfor besluttede jeg mig for at tage uddannelsen som butiksassistent.Lucia Kleist, 32 år


12


13

I januar var bestyrelsesformanden på rundtur på kysten sammen med direktør Susanne Christensen og kommunikationsmedarbejder Ire-ne Jeppson.De tre nåede at gæste Sisimiut, Nuuk, Paamiut, Qaqortoq og Nanor-talik – men måtte springe Narsaq og Maniitsoq over på grund af dår-ligt vejr.

Ib Lennert Olsen: - Selvom vi ikke kunne komme til de to sidste byer, har vi holdt telefonmøde med bestyrelserne.

- Det er mit indtryk, at det kører rig-tigt godt med de enkelte lokalaf-delinger og bestyrelserne har gå-på-mod og er engagerede i deres arbejde.

- Der er lagt op til vedtægtsæn-dringer og det er nu op til besty-relserne at drøfte disse forslag. Vi har lagt op til at opløse forbruger- og oplysningsudvalget. Vi mener også, at lokalbestyrelserne skal foku-sere mere på CSR og på den måde være med til at skabe synlighed og være med til at skabe en forskel i lokalsamfundet.

- Jeg ved, at i alle allerede gør en masse godt i lokalsamfundet og det skal i have ros for. Jeg vil også gerne sige tak til alle vores ansatte i butik-kerne. I gør det godt og i er med til, at kunderne bliver ved med at kom-me til os, siger Ib Lennert Olsen.

Januarimi taanna angalavoq, pisor-taq Susanne Christensen aamma attaveqatigiinnermi suliaqartoq Ire-ne Jeppson peqatigalugit.

Angalanerminni Sisimiut, Nuuk, Paamiut, Qaqortoq aamma Nanor-talik tikippaat – ajoraluartumillu Narsaq aamma Maniitsoq tikinne-qanngitsoorput silap ajornera pis-sutigalugu.

Ib Lennert Olsen: - Illoqarfiit taakku tikinneqanngikkaluartut, siulersu-isut oqarasuaatikkut ataatsimeeqa-tigineqarput.- Angalaninni uppernarseqqippara immikkoortortani siulersuisut inger-lalluartut siulersuisullu sulerusussu-seqartut.- Malittarisassanik allannguinissaq siunnersuutigaarput, siunnersuutillu siulersuisut eqqartussavaat. Ilaatigut

siunnersuutigaarput atuisartunut qaammarsaanermullu ataatsimii–titaliaq atorunnaarsinneqassasoq. Aamma isumaqarpugut CSR-mut sammisunik suliaqarnerussasugut – taamaalilluta saqqumminerunis-saq inuiaqatigiinnilu allanngiunis-saq siunniussinnaavarput.

- Nalunngilara inuiaqatigiinni sunni-uteqarluartunik sammisaqareertusi

tamannalu pillugu nersualaarusup-passi. Pisiniarfinni aamma sulisugut qujaffigerusuppakka. Sulilluaqaasi, taamaattumillu pisiniat uagutsin-nut utertuartarput, Ib Lennert Olsen oqarpoq.

På rundtur

Sineriammi angalasut- Iluaqaaq ornillusi ilassillusilu, siulittaasoq Ib Lennert Olsen oqarpoq

Iluaqaaq ornillusi ilassillusilu. Det var dejligt at komme ud og hilse på jer.Ib Lennert Olsen - Siulittaasoq/Bestyrelsesformand


14

Kalaallit Nunaanni Brugseni har givet et sponsorat på 65.000 kroner til Grønlands Boldspil-Union - Vi er meget glade for støtten. Nu har vi arrangeret fodboldskoler i hele landet i 6-7 år – og arrangementet er utrolig populært blandt børnene, siger Jens Tang Olesen fra Grønlands Boldspil Union.

- Fodboldskolerne er målrettet til børn fra 5 års alderen til 14-15 år. Vi regner med at cirka 2.000 børn vil tilmelde sig sommerens fod-boldskoler.

- Fodbold er utrolig populært i Grønland. Mange steder bliver der spillet under vanskelige forhold og trods det, griner børnene og hygger sig.

- Med den økonomiske støtte fra Brugseni – kan vi fortsat arrange-re fodboldskolerne, så alle kan være med. Det betyder, at børnene kan være med til en overkommelig pris. Alle børnene får udleveret en t-shirt og en bold og forhåbentligt nogle gode dage under ledel-se af voksne trænere, siger Jens Tang Olesen.

2.000 børn på fodboldskole

Kalaallit Nunaanni Brugseni Grønlands Boldspil-Unionimut 65.000 koruuninik aningaasaliivoq - Taperneqarnerput nuannareqaarput. Ukiut kingulliit 6-7-it arsaan-nermik ilinniarfik ingerlassimavarput – aaqqissuussinerlu meeqqa-nit nuannarineqartaqaaq, Jens Tang Olesen Grønlands Boldspil-Unionimiit oqarpoq. - Arsarnermik ilinniarfik meeqqanut tallimaniit 14-15-t missaannik ukiulinnut naleqqutttuuvoq. Naatsorsuutigaarput aasamut meeqqat 2.000-t missaanniittut peqataajumaartut. - Arsarneq Kalaallit Nunaanni nuannarineqartorujussuuvoq. Naak arsaaffiit pitsaanerpaanngikkaluartut meeqqat nuannisartaqaat. - Brugsenimi taperneqarnerput iluaqutigissavarput. Meeqqat aki-kinnerusumik peqataasinnaalissapput. Meeqqat tamarmik tujuu-luaqqamik arsamillu pissarsissapput, neriuppungullu ulluni taakku-nani nuannisassasut inersimasut sungiusaasut peqatigalugit, Jens Tang Olesen oqarpoq.

Meeqqat 2.000-t arsassapput


15

- Når man har viljen, kan man nå langt, siger den ny udlærte slagtersvend. Jeg har en uddannelse som kok og for nogle år siden valgte jeg at gå vide-re og uddanne mig til slagtersvend.

Pavia Andreassen har været i lære i Brugseni Qaqortoq og fredag mor-gen blev han fejret med morgenmad og gaver – sammen med kolleger-ne og familien.

Uddeler Flemming Madsen: - Jeg er en stolt uddeler. Det er fantastisk, at der er blevet uddannet en grønlandsk slagter. Vi er stolte af dig og ønsker det bedste for dig. Men det er ligesom at få et kørekort. Efter man har fået kørekortet, skal man først til at lære at køre. Jeg glæder mig rig-tigt meget til at se din udvikling. Der er en stor fremtid for dig og stort til-lykke med din uddannelse.

46-nik ukiulik Pavia Andreassen ukiuni sisamani ilinniagaqareerluni ne-qaarniatut naammassivoq.

- Piumassuseqaraanni angusaqarluartoqarsinnaavoq, neqaarniatut naam-masserlaaq oqarpoq. Igasutut ilinniagaqarpunga ukiualuillu matuma siorna ingerlaqqinniarlunga neqaarniatullu ilinniagaqarniarlunga aalajangerpunga.

Pisiniarfiup pisortaa Flemming Madsen: - Pisiniarfiup pisortaatut tulluusi-maarpunga. Kalaallimik neqaarniamik ilinniarsimasoqalernera nuannerlu-innarpoq. Tulluusimaarutigaatsigit ajunnginnerpaanillu tamanik kissaal-lutit. Kisianni kørekortitaarnermut assinguvoq. Kørekorti pissarsiareree- raanni biilersinnaaneq aatsaat iluamik ilinniarneqalersarpoq. Ineriartor-nerpit malinnaaviginissaanut qilanaartorujussuuvunga. Siunissarissaar-putit ilinniakkannillu pilluarujussuarit.

2.000 børn på fodboldskole

Fra kok til slagtersvend46-årige Pavia Andreassen er efter fire års uddannelse blevet færdig som slagtersvend.

Igasumiit neqaarniamut46-nik ukiulik Pavia Andreassen ukiuni sisamani ilinniagaqareerluni neqaarniatut naammassivoq

Foto: Irene Jeppson

Piumassuseqaraanni angusaqarluartoqarsinnaavoq. Når man har viljen, kan man nå langt.Pavia Andreassen.

46-nik ukiulik Pavia igasutut neqaarniatullu ilinniarsimavoq.

46-årige Pavia er uddannet kok – og nu også slagtersvend.


16

Arlaannik nuannersumik pissanganartu-milluunniit oqaluttuassaqaruit Irene Jepp-son-mut saaffiginnissinnaavutit. Ullorsior-tuusinnaapput inuuvissiortulluunniit. Aam-ma assinik nassiussisinnaavutit.

Du er velkommen til at kontakte Irene Jep-pson hvis du har en god historie du gerne vil fortælle om. Det kan også være runde fødselsdage eller jubilæer. Du er også vel-kommen til at sende billeder.

IRENE ATTAVEQARFIGIUKKONTAKT IRENE

Allagit assinilluunniit nassiussigit: [email protected]

Sianerilluunniit 36 35 09 eller 56 24 68

til Irene Jeppson

Aput, issik sisoraatilluMartsip naanerani qullersaqarfimmi sulisut silagissorsuugaa Nuummi sisorarfimmi sisoqqapput. Silageqaaq isseqaarli. Illalaannguartoqarpoq qungujulasoqarlunilu. Arlallit sisoran-ngisaannarsimapput. Taamaakkaluartorli peqataasut tamarmik misiliipput, sisoraatinik snowboardimilluunniit.

Sne, kulde og skiI slutningen af marts havde medarbejderne på hovedkontoret en fantastisk dag på skiliften i Nuuk. Vejret var smukt – men koldt. Der var masser af latter og smil. Flere af medarbejdere havde ikke prøvet at stå på ski før. Alle kom dog bravt på be-nene, enten med ski eller snowboard.

QASUERSAARFIK

PUSTERUMMETAF ELNA EGEDE

Documents

Puilasoq marts 2014