kattensvennerNummer 1 • marts 2014

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Når dine katte slåsTræn din kat

En tro væbner

25 år for kattene

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk02

kattensvennerNummer 1 • januar 2014

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Når dine katte slåsTræn din kat

En tro væbner

25 år for kattene

En rigtig kattedronning

En ekstraordiær indsats

I Svendborg har en enkelt lokal ildsjæl taget kampen op for at genetablere en aftale mellem kommunen og Kattens Værn. Hun er initiativtager til en lokal underskriftsindsamling, og hun har også været i de lokale medier for at fortælle om forholdene for kommunens herreløse katte. Indtil videre har hun fået en boligforening i Svendborg, hvor der var et særligt problem med mængden af katte, til at oprette en sag hos os, og det har inspireret endnu en boligforening til at gøre det samme.

Det kan være en hård kamp at kæmpe, når man står alene med det, og selvom vi hjælper, det vi kan i forhold til kommunen, for eksempel ved at infor-

mere om fordelene ved at have en indfangnings-aftale med os, så er det i sidste ende altid det lokale pres og dokumentation af det egentlige problem, der skal til, for at kommunen får øjnene op for, hvorfor en samarbejdsaftale med os er en god idé. For en god ordens skyld kan jeg fortælle, at vi ikke tjener penge på kommuneaftalerne, så det er kun i kattenes interesse, at vi gerne vil samarbejde med så mange kommuner som muligt.

Vi håber, at det lykkes at få skabt en aftale med Svendborg Kommune igen, og vi vil selvfølgelig vende tilbage til det, hvis det lader sig gøre. Men tak for den lokale ildhu – det varmer i en kold tid.

I dette nummer af Kattens Venner kan du læse historien om Maria Wincentz Christiansens kamp for at få neutraliseret vilde katte i Karise. Endnu en ildsjæl, der har ydet en ekstraordinær indsats for kattene, og det endda med lokal modstand.Vi hører ind imellem de gode historier om jer, der går den ekstra mil for kattene, men vi ved, at der er mange flere af jer derude, som vi aldrig hører om. Alle som en skal I have tak for den indsats, I gør for kattene. Vi ved, at det ikke altid er en let kamp.

I øjeblikket arbejdes der i Folketinget på en revi-deret udgave af Mark- og Vejfredsloven og på en Bekendtgørelse omkring Erhvervsmæssig handel og opdræt af dyr. Vi vender tilbage med en ud-dybning her i bladet, hvis der er konsekvenser for landets katteejere i de to lovarbejder.

En sidste ting – husk at kigge i bladet efter ind-kaldelsen til årets generalforsamling i foreningen. Vi håber at se rigtig mange af jer den 24. april.

LEDER Af Michael Christiansen

Forsidefoto: Odd Endre Pettersen

KATTENS VENNER 1 2014Medlemsblad for dyreværnsforeningen

Kattens Værn

Udkommer 4 gange årligt.

ISSN 0902-9745.

DeadlineMateriale til Kattens Venner nr. 2 skal være

os i hænde senest 01.04. 2014.

Bladet udkommer primo juni 2014.

Layout og trykEssens Kommunikation.

IndlægIndlæg i Kattens Venner giver kun udtryk

for indsenderens holdning. Redaktionen

forbeholder sig ret til at redigere og forkorte

indsendte artikler. Indsendt materiale retur-

neres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for

manuskripter med videre, som indsendes

uopfordret.

AnsvarshavendeMogens Wilbert, Formand for Kattens Værn.

RedaktørMichael Christiansen, mc@kattens-vaern.dk.

Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

Vi er altid meget imponerede, når vi oplever privatpersoner, der kæmper en ekstraordinær kamp for kattene.

Kære

MEDLEMMER

Michael Christiansen, direktør

Mogens Wilbert, bestyrelsesformand

Indhold nr. 1 2014

04 En rigtig kattedronning En indædt kamp for kattene

06 25 år for kattene Kattens Værns Jan Flesborg fejrer imponerende

25 års jubilæum.

07 Glade genudsættere i Gentofte

10 Tilpas foderet til katten Sådan undgår du, at katten bliver overvægtig.

12 Et varigt poteaftryk Historien om et kort, men intenst, liv med kat.

14 Når dine katte slås Sidste del af træn din kat.

16 Jane kom hjem efter otte år

18 Plejefar for fem charmetrolde Alex har været plejefar for fem af Kattens Værns killinger.

24 BogKataloget Anmeldelser af litteratur om katte

25 Forgæves musefangst

26 Gigi

nr. 1 marts 2014 INDHOLD

I HVERT NUMMER

17 Støt kattene 22 Skyd på dyrlægen23 Nyt fra foreningen27 Lokalafdelingerne

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 03

kattensvenner

06

04 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Tekst og foto: Maria Wincentz Christiansen

Jeg havde to katte med, men de blev jag-tet af nogle vilde katte hver gang, de gik ud. Til sidst fandt jeg frem til foderværten og bad ham få dem tjekket og neutralise-ret, men han var bedøvende ligeglad.

Efter et stykke tid opdagede jeg flere og flere katte i området. De lignede udsul-tede, loppebefængte skeletter. Så gik jeg igen ned til ham, og denne gang tilbød jeg ham at indfange alle kattene og køre dem til dyrlægen, hvis han betalte.

Men jeg kunne bare skrubbe ad helvede til.

Der gik et par år, og den ældre herre døde. Kattene blev herefter overladt til sig selv. Jeg forsøgte at få lavet en indsamling, så de i det mindste kunne blive neutralise-ret. Men ingen ville hjælpe. Så kontaktede jeg kommunen, og heller ikke der var der mulighed for hjælp.

Så tog jeg en beslutning. Jeg begyndte at fodre kattene hos mig og fandt et klad-dehæfte. Deri skrev jeg kendetegn ned på

de katte, der kom, så jeg kunne finde ud af, hvor mange der var.

Jeg kom op på 32 voksne katte, og så kom sommeren, og der skete det, der bare ikke skulle ske.Killinger dukkede op alle vegne, i rosen-bedet, under de knuste papkasser, der skulle til genbrug. De var overalt.

Så var gode råd dyre, for jeg er ikke typen der afliver et dyr, uden at der er grund til det. Så jeg indsamlede alle killingerne, tømte den ene stue og fik lavet et ”børneværelse”Åbnede et vindue så mødrene kunne komme ind til dem, og så var det bare at vente.18 killinger blev det til, og de blev alle tamme, samt to af møderne blev roligere og endte med at blive indenfor. Jeg fik afsat 15 af killingerne, og beslut-tet at beholde de sidste tre og fik dem neutraliseret.

Året efter var den gal igen, og selvom jeg var udstyret med P-piller, så var det ikke dem alle, der hoppede på den.

Året efter kom en af vildkattene ind i stuen, da døren stod åben. Jeg har aldrig kunnet tale med hende, men alligevel hoppede hun op i benenden af sofaen. Hun må have følt sig beskyttet, hun gav et jammer fra sig, og der gik vandet.Jeg gjorde klar til hende i klædeskabet i soveværelset, og hun gik selv derind. Der kom de dejligste fem killinger. Denne gang nåede de kun op på 15 styk i alt.

Desværre fik jeg stadig ingen opbakning fra naboerne. Man kan sige, at jeg i stedet fik set deres værste sideDe forsøgte at køre kattene ned, og den ene gang lykkes det, og jeg måtte af sted til dyrlægen med Soffie, som slap med brud på benet. Der blev fundet pigtrådsfælder ved åen, som kostede en af de vilde katte en tur i narkose, og han blev syet med 15 sting. Men om det var nogle drenge, som syntes, at det var sjovt at lege med pigtråd vides ikke.

Et år fik jeg opsat mine fine, hvide havemøbler om foråret og kom hjem 20

For ti år siden flyttede jeg ind i den gamle hestestald, som var en del af den tidligere brandstation i Karise.

Katten og mennesket

EN RIGTIG

Katte-dronning

05Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

minutter senere, hvor de var indsmurt i kattelort.Jeg fik trusler og grimme tilråb, men ingen ville tale et fornuftigt ord med mig.

Jeg har selv betalt for, at kattene blev neu-traliseret, indtil det gik galt for to år siden. Jeg kom alvorligt til skade, og pludselig kunne jeg intet.Jeg stod pludselig uden arbejde, indtægt, venner og kæreste, og alt hvad jeg havde, var mit hus og kattene. En enkelt vild kat har været det største problem for mig, for hun var umulig at fange, og hver gang jeg proppede piller i

hendes mad, valgte hun ikke at spise. Hvis vi forsøgte at fange hende i en kat-tefælde, undgik hun også den. Hvert år lagde hun to kuld killinger, og der var minimum fire killinger hver gang, og jeg ved, at hun har været her i området de sidste 13 år.

Men i år besluttede jeg mig for at få Kattens Værn ind og hjælpe med at få neutraliseret de sidste, både for den gamle kattedronnings skyld, men også fordi jeg bare ikke kan gøre det samme arbejde, efter jeg kom galt af sted. Det lykkedes at indfange den snu kat-tedronning, der nu endelig er neutraliseret ligesom resten af flokken, der tæller ti katte i alt.

Så i dag sidder jeg her med et lettelsens suk. Alle katte har et hjem, hvor de kan få mad, varme og ly for vejret, og der kom-mer ikke flere killinger til.

Den gamle kattedronning har sat over 104 killinger i verden, og tænk, det er kun en kat.Nu er der endelig ro, og jeg håber, at

alle, der kan gøre en forskel, vælger at få neutraliseret deres kat og tager ansvar, når de anskaffer sig et kæledyr. Jeg elsker hver og en af mine ti katte, og nu starter min sidste mission. De skal alle føle sig så trygge hos mig, at de tør lade mig kæle dem. Kattedronningen er allerede godt på vej.

Jeg elsker hver og en af mine ti katte, og nu starter min sidste mission. De skal alle føle sig så trygge hos mig, at de tør lade mig kæle dem. Kattedronningen er allerede godt på vej.

Maria Wincentz Christiansen

MARIA WINCENTZ CHRISTIANSEN har givet os en opdatering på facebook, hvor denne historie også har været bragt. Mazur, som kattedronningen hedder, er blevet rigtig kælen, og hun kan nu løftes forsigtigt op på skødet.

Besøg Kattens Værn på Facebook

www.facebook.com/KattensVaern

06

Kattevelfærd

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Tekst: Jan Flesborg Foto: Ernst Rasmussen og Maria Skov

Tiden går nemt, når der skal indfanges katte. Derfor er der nu gået mere end 25 år i kattenes tjeneste. Den ene sag afløser den næste, og der er altid sager, der kræver mere tid for at blive løst. Ofte hjælper det bedst at være lige dèr - på det rette tid og det rette sted.

Jeg indfanger katte stort set hver dag, og selvom det ikke synes af mange, løber antallet alligevel op. Det bliver vel rundt regnet 150.000 katte gennem årene, som jeg har indfanget.

Jeg startede som frivillig på internatet, da min kone Judit i 1983 startede som frivil-lig. Hun så et opslag i en købmandsbutik i Vanløse, hvor man søgte frivillige til inter-natet, der lå på Frederiksberg. Jeg var med til at rive tapet af væggene i kælderen, før der var kattebure dernede, og ordne haven, så der senere kunne bygges løbegård. Det frivillige arbejde blev sat i system, og det betød, at jeg var der i hvert fald seks timer ugentligt med fodring og rengøring.

På det tidspunkt var jeg arbejds-søgende og aflø-ste med at køre stafet og hente katte forskellige steder, når de fastansatte var på ferie.

Mens jeg var frivillig, fik jeg stukket en sed-del i hånden, der drejede sig om

indfangning af katte, hvor jeg selv boede. Det fremgik, at der var mange vilde katte i Farum, og min nabo havde anmeldt sagen. Det betød, at jeg i realiteten skulle indfange min egen kat. Jeg tog en kopi af sagen og skrev henover med store typer: At katte med øremærke og halsbånd ikke var vilde. Den hængte jeg op, hvor jeg boede, og nogen klagede til kommunen, som derefter klagede til Kattens Værn. Det resulterede i en bortvisning fra Kat-tens Værn. Senere forklarede jeg sam-menhængen til bestyrelsen, og jeg kunne komme tilbage igen efter en undskyld-ning.

Jeg havde været frivillig i nogen tid, da den daværende bestyrelse besluttede at uddanne mig som katteinspektør. For-inden havde jeg hjulpet en af inspektø-rerne med at hente katte og køre kattene til dyrlægen og retur.

Der kunne være 17 katte eller mere i en bil med transportbure, og de skulle bæres ned til dyrlægen. Af og til måtte jeg vente på, at de var færdigbehandlede, inden jeg kørte tilbage til internatet med kattene,

og på vejen kunne der komme opkald om nødstedte katte, som også skulle hentes.

Jeg kan godt lide katte og deres væsen. Især den lidt grimme baggårdskat med farver, der ligner en væltet malerbøtte. Den er dybt charmerende, og katten gør jo bare det, den er bedst til, og jeg mener at gøre en stor ære i at behandle alle katte godt.

Arbejdet har udviklet sig i løbet af årene. Førhen mødte de autoriserede inspektører om morgenen på Kattens Værn og aftalte indfangning fra fastnet til de forskellige viceværter, inden vi kørte ud til ejendom-mene og påbegyndte opsætningen af fælder. Kattens Værn havde tre biler som af og til blev delt mellem inspektørerne. Bilerne havde 15 kilos tunge radiotele-foner monteret i bilerne. Når man skulle ringe, måtte det gå via rigstelefonen eller Lyngby Radio.

Senere fik vi moderne GSM mobiltele-foner, som var skruet fast i bilerne, og til sidst kom de velkendte små Nokia 1100. Det var dyrt at ringe dengang, og et opkald til inspektøren fra en mønttelefon kunne nemt koste 40 kroner i minuttet. Mange af de fattige kattedamer ringede derfor til kontoret, som måtte ringe til inspektøren og bede om, at vi ringede op til kattedamerne.I 2004 fik vi både GPS og en elektronisk kørebog installeret i bilen, så vi kunne spores uanset tidspunktet. Det vakte naturligvis harme blandt kollegerne, som mente at tilliden var brudt, men systemet var dyrt og blev ikke udnyttet helt, og

25 ÅRDen 1. april har Kattens Værns chefinspektør Jan Flesborg 25 års jubilæum. Her kan du læse en kort opsummering af de mange års indsats for kattene

Vi fejrer

JAN FLESBORGS JUBILÆUM

i Brøndby den 28. maj mellem kl. 15 og 17.

Alle, der gerne vil være med til at fejre Jans indsats for kattene, er velkomne til at kigge forbi på Sandager 11, 2605 Brøndby.

Samme dag fra klokken 14-15

er der officiel indvielse af Kattens Værn på Sandager.

for kattene

i dag er det afløst af en applikation og mails på en smartphone.Katteværnstjenesten udvidede sig fra at tælle tre inspektørkolleger til at være landsdækkende med ni inspektører og internater forskellige steder i landet.

På et tidspunkt var Kattens Værn med i TV2s Eleva2eren. Udsendelsen gav et forkert billede af vores arbejde, og selvom jeg blev interviewet om arbejdet, blev der speaket henover indslaget, at Kattens Værn tjente penge, hver gang vi aflivede en kat. Udsendelsen bevirkede, at folk rakte tunge eller truede mig, når jeg var på arbejde. Senere var Puk fra børnefjern-synet med til genudsætning af katte, og den udsendelse var så positiv, at Eleva-2eren blev glemt.

I dag er jeg chef for inspektørerne og har ansvaret for, at indfangningen foretages på bedste måde. På trods af den tekniske udvikling er det bedste værktøj stadig en aflang kassefælde med net på siderne og en lang snor til at styre lukkemekanismen med. Selve fælderne har kun udviklet sig

lidt. De er mere vejrstabile, og fikserings-burene, som skåner kattene ved behand-ling og eventuel aflivning, er bedre at betjene i dag end førhen.

Det er tiltalende at være i en non profit organisation, og arbejdet i det fri tiltaler mig. Sammen med kollegerne gør jeg en forskel. Jeg sætter stor pris på, at der er frihed til at bruge den nødvendige tid på at gøre arbejdet ordentligt.

Hvert år laver jeg opgørelser over vores indfangning, og statistikken taler sit klare sprog. Det går den rigtige vej i antallet af sager, men det går langsomt. Kollegerne taler tit om arbejdet og om, om indsatsen overhovedet nytter, for der skal ikke me-

get til at sætte indsatsen over styr, når der er for mange katte og for få hjem.

Det er et stort dilemma, at vi bor så tæt og har så mange katte, at vi er nødt til at neutralisere dem for at kunne leve i fred med dyrene. Nogle af de vilde katte er så heldige at have en fodervært og at være accepteret i baggården, og det er en fornøjelse at sætte en vildkat fri igen, efter at den er blevet opereret og mærket.

Jeg sætter en ære i at behandle kattene ordentligt og give dem en fair chance for at få et nyt hjem eller blive genudsat. Det giver mig en god fornemmelse, når folk kan huske, at jeg har hjulpet dem for mange år siden.

Alt dette arbejde kunne dog slet ikke lade sig gøre uden kollegerne på internatet, kontoret og dyrlægen, som alle er med til at redde kattene.Man skulle tro, at det er nemt at indfange katte, men i virkeligheden er det noget mere kompliceret. Det er også derfor, jeg stadig er her efter 25 år.

FL/DK/173/02.14 RELEVANS.NET

Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og flåter. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren. Indikationer: behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat samt angreb af lopper og flåter hos ilder. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat og ilder. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og ilder og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: må ikke anvendes til hunde under

8 uger og/eller 2 kilo, katte under 8 uger og/eller 1 kilo samt ildere yngre end 6 måneder. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Må ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat/ilder, da dette kan medføre overdo-sering. Da der ikke foreligger data herom, anbefales det ikke at anvende præparatet til andre dyr end målarterne. Administrationsmåde: til udvortes brug. Dosering: til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2–10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10 –20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20 –40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt. Til kat og ilder: 1 pipette à 0,5 ml. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat/ilder. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) samt opkastning og symptomer fra luftvejene observeret. Hvis dyret kommer til at slikke på applikationsstedet, kan voldsom savlen forekomme. Der kan ses forbigående ændringer af pelsens udseende på applikationsstedet (sammenfiltret/fedtet pels). Forsigtighedsregler: badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Der foreligger ingen data vdr. mulighed for toksicitet af præparatet hos killinger yngre end 8 uger, der er i kontakt med behandlede moderdyr. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet, og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed, indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Præparatet kan forårsag irritation af slimhinder, hud og øjne. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Pakninger: æske med med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske 6  pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Januar 2013. Indehaver af markedsføringstilladelsen i Danmark: Merial Norden A/S. www.frontlinecombo.dk

UNDGÅ ET LOPPECIRKUS!

Ved Gentoftehus i Gentofte holder syv genudsatte katte til, som Benny Mikkelsen og hans kone Kirsten sørger godt for.

GLADE GENUDSÆTTERE I GENTOFTE

08 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Tekst og foto: Maria Skov

Da klokken nærmer sig spisetid, be-gynder man at kunne ane de levende skygger i buskene, når man kigger ud af køkkenvinduet fra tredje sal. Men de er flygtige og hurtigt uden for synsvidde igen. Benny Mikkelsen åbner vinduet og kalder ned mod stien, og med et er de fremme, alle syv katte, mens de kigger forventningsfuldt op på madfar. Men de må vente lidt endnu, for et godt måltid kræver forberedelse. Benny Mikkelsen finder både kattemad, kartof-felvand og rejer frem, som hans syv katte skal have glæde af. Den våde kattefoder bliver blandet med kartoffelvandet for vitaminernes skyld, og tørfoderet er med for at sikre, at de bliver helt mætte. Rejerne er bare en lille snack til at runde måltidet af.Da maden er færdigblandet, pakker Benny Mikkelsen det hele i et lille stof-net sammen med en afspiller, hvor rolig brasiliansk Bossa Nova får lov at sætte

Så er der serveret. Næsten på rad og række spiser de syv genudsættere pænt ved siden af hinanden. Ingen forsøger at hapse lidt ekstra ved sidemanden. De ved, der er nok mad til alle.

Benny Mikkelsen nyder den daglige kontakt med kattene

09Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

stemningen i dag. Benny Mikkelsen har altid musik med ned på stien, når han fodrer kattene. ”Det beroliger,” som han siger.

Til nytteBenny Mikkelsen og hans kone Kirsten har taget ansvaret for de syv katte i cirka ti år. Folmer, Fidelino og Lille Bjørn, Aisha og Misha. De har alle et navn.”Prøv at se hende, hun bliver bare smuk-kere og smukkere med tiden. Hun ligner næsten en killing,” siger Benny Mikkel-sen henført, mens han peger på den lille hunkat Aisha. Som han almindeligvis kalder Dronningen.Benny Mikkelsen er pensionist, og hans kone arbejder stadig. Når de skal på ferie, står gode naboer klar til at hjælpe med den daglige kattepasning, så katteholdet ikke går forgæves efter god mad, så længe ferien varer. Kattene har også efterhånden vist deres værd over for Gentoftehus’ mange beboere.”Vi har ikke problemer med rotter her i gården. De har rottefælder sat op i

gårdene ved siden af, men det er ikke nødvendigt her. Kattene holder dem godt væk,” siger Benny Mikkelsen.

I god standFidelino og Lille Bjørn er de mest kælne af kattene. Fremmede kan umiddelbart ikke røre dem, men Benny Mikkelsen kan komme til dem uden problemer, alle undtagen Aisha.”Jeg håber at kunne komme til at nusse lidt med hende en dag, men hun løber stadig væk. Men det skal nu nok lykkes, det er det jo med alle de andre,” siger Benny Mikkelsen.

Kattene luffer maden i sig, men tempoet er ikke helt så højt, som man ofte kan se i så stor en flok. Det virker som om, at kattene har lært, at de alle får alt, de kan spise, og at Benny Mikkelsen er opmærk-som på dem alle, så ingen risikerer at blive overset.”Jeg er godt klar over, at de er i god fo-derstand, men det er jo ingen skade til, at de har det godt,” siger han med et smil.

Desserten står på rejer, og kattene er vilde med det.

Misha renser pelsen efter, at festmåltidet er forbi

Der er ingen tvivl om, at kattene ved Gentoftehus bliver fodret godt. Alle som en har de en smuk, blank pels.

Smukke Fidelino venter pænt på, at maden bliver serveret.

10

Tekst og foto: Maria Skov

En neutraliseret kat risikerer i høj grad at blive for tyk, hvis ikke man som ejer sør-ger for at tilpasse både foder og mængde til kattens nye tilstand. En ny undersøgelse foretaget af et foderfirma har påvist vig-tigheden af at skifte til en kaloriereduceret diæt efter neutraliseringen af katten. 187 katte blev i forsøget delt i to grupper. Den ene fulgte den almindelige kost, mens den anden skiftede til kaloriereduceret diæt efter indgrebet.

Seks måneder efter neutralisationen var risikoen for overvægt hos de katte, der var fortsat på en almindelig diæt, fire gange så høj, som hos kattene, der havde fået kaloriereduceret kost. Kattens Værns dyrlæge Tom Schantz Kristensen siger:”De fleste katteejere ved det jo godt, men derfor er det altid godt at have data at for-holde sig til. Det er vigtigt,

at man sørger for at passe på kattens vægt, når den er blevet neutraliseret. Mange glemmer måske, at det er ligeså vigtigt, hvis den bliver neutraliseret som killing. Det er en dårlig idé at lade den fortsætte på killingefoder efterfølgende. Skift til en anden type foder, der er tilpasset en neutraliseret kat.”

Dyrlægen ser hver eneste dag ek-sempler på overvægtige katte. Både moderate og svære tilfælde. ”Desværre er overvægt blandt katte meget udbredt, og i særdeleshed hos indekatte, der ikke får rørt sig så meget som de katte, der får lov til at komme ud. Når katten bliver overvægtig, risikerer den de sam-me følgesygdomme, som vi men-nesker får: Diabetes, problemer med de indre organer og den får svært ved at soignere sig. Derfor er der ingen undskyldning som katteejer for ikke at tage det her alvorligt og passe på kat-tens vægt, som man passer på sig selv” understreger Tom Schantz Kristensen. Han tilføjer, at man ud over den tilpassede diæt også kan sørge for at akti-vere katten, så den rører sig mere, og desuden moderere fodermæng-den, hvis katten

uheldigvis har fået lidt for meget på sidebenene.

Tilpas foderettil katten

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

En ny undersøgelse påviser, hvor vigtigt det er, at særligt neutraliserede katte får en kost tilpasset deres nye tilstand og stofskifte. Ellers risikerer katten at blive overvægtig.

Kattesundhed

Pas på, at katten ikke bliver for tyk.

™V

aru

mär

ken

so

m ä

gs

av H

ill’s

Pet

Nu

trit

ion

, In

c. ©

2013

Som dyrlæge og katteejer forstår jeg det særlige forhold, der er mellem mennesker og deres katte. Jeg fodrer min kat med Hill’s™ Science Plan™ og anbefaler det fordi: Det indeholder 100% af det, katte har brug for. 0% af det, de ikke har brug for. Og min kat elsker det.

Det er vejen til et bedre liv.

Min kat. Mit valg.Valerie Grin, dyrlæge og katteejer

hillspet.dk

Husk at du støtter en god sag, når du køber Hill’s™

i en af Kattens Værns egne butikker.

14121_Hills_R4L_Annonce_210x297mm_v2.indd 1 2/12/14 12:49 PM

12 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

Tekst og foto: Bente Oure

Hun var egentlig ikke en del af mine pla-ner. I det kuld på fem, som hun var en del af, var der én hankat. Og han var min. Jeg fulgte ham fra, han fik øjne, da jeg kendte familien, der ejede hans mor. Han skulle hedde Loki, og han var kommet til verden på samme dag, som min tredje kat mistede kampen mod leukæmi. Det gør så ondt hver gang.Gennem de tolv uger, jeg måtte vente, havde jeg godt set, hvor skønt han legede med en anden killing fra kuldet - en fantastisk trefarvet hunkat, med en ganske særlig rød trekant i ansigtet. Jo-jo, jeg havde da godt se det. Men jeg skulle have én kat. Èn!Det blev så til to. Loki og Darcy. Sådan kan det gå.

De havde det fortrinligt sammen. Det var Loki, der førte an i narrestregerne, der omhandlede svingture i gardinerne, fræs under sofaen og rap morgenvækning med bid i min næse. Og når der endelig skulle hviles, sov de op ad hinanden.

Men så blev Loki syg efter en vaccination. Det viste sig at være leukæmi igen, og det var så skidt, at han måtte aflives. Det viste sig, at deres mor også var død af leukæmi, og da Darcy blev testet, var hun også positiv, men hun viste ingen tegn på at være syg. Jeg kunne ikke aflive hende. En frisk og kælen stor killing med glimt i øjet. Dyrlæ-gen syntes, jeg skulle tage hende med hjem og holde hende fra andre katte. Darcy havde mulighed for at gå i kattegård, hvilket passede hende fint, for hun kunne også bedst lide at gå sammen med mig og strejfede aldrig. Jeg var lidt nervøs for, hvordan hun ville klare sig uden sin bror, og hun gik da også noget og kiggede efter ham den første dag. Ved sengetid blev hun dog enig med sig selv om, at nogen måtte fortsætte den gode tradition med at bide i næse, så hun lagde sig i min arm med snuden mod min næse, men i stedet fik jeg en masse nus og gnub-ben. I en halv time. Sådan faldt hun i søvn. Hver nat siden da. Og sådan skulle vi også starte hver dag.

Morgenrutiner havde hun også. Mit mor-genbad fik jeg heller ikke alene. Hun satte sig uden for forhænget og ventede til, der blev slukket for vandet, så skulle hun op i mine arme og mærke varmen. Derefter fulgte en halv times nussen og kælen.Jeg begyndte at sætte vækkeuret en time tidligere, end jeg plejede, fordi vi skulle nå alle vores rutiner, ellers kom jeg for sent på arbejde, men jeg ville ikke undvære dem.

Vi glemte helt leukæmien, indtil hun en dag begyndte at skrante. Hun kom resolut til dyrlæge, der hurtigt fik øje på leukæmi-en i hendes journal og foreslog en afliv-ning. Det var jeg ikke parat til, og nærmere undersøgelse viste en halsbetændelse, som blev slået ned med penicillin.Så vi fortsatte vores tosomhed med sne-boldkampe i haven i februar 2013, hvor hun underminerede hele gårdhaven med små tunneller i kattestørrelse, hvor hun lå på lur, indtil jeg var inden for rækkevidde til en forskrækkelse. Og efter sådan en tur vankede der en kop kakao til mig, hvilket betød, at vi kunne tage os en festlig kamp om ejerskabet af den flødeskum, der var på toppen. Efter den kamp, som jeg altid tabte, skulle vi ned og ligge på sofaen med et tæppe med Darcy på min hofte, så hun vidste hvor hun havde mig. Og så var det ellers lige meget, hvor vanddrivende kakao er!Vi flyttede til Stege, hvor der var gård-have, der lige passede til en hyggelig kat, der kunne lide at slikke solskin. Det var dog lidt svært at overlade flyttekasserne til hende, for hun kunne ikke dy sig for at lave konfetti af dem.Selvfølgelig havde jeg en kat-sitter i form af verdens mest katteangste kvinde, min gode veninde Karen, der, trods stor angst, passede min lille pige, når jeg var væk en weekend. Darcys dejlige væsen fik endda min katte-forskrækkede veninde til at udbryde:”Hun er den første kat, jeg faktisk holder af”. Men Darcy var også opsat på at vinde hendes hjerte og lagde sig resolut på hende, fordi Karen var for bange til at prøve at flytte hende. Ingen i min omgangskreds var i tvivl om, at Darcy var min allerbedste lille pige. Hun var nummer et, og hun var møgforkælet. Et parløb, som jeg huskede at værdsætte hver evig eneste dag.

ET VARIGT

POTEAFTRYKKlokken er 22. Det er tre timer siden, Darcy måtte opgive kampen mod leukæmien, og jeg kan ikke få tårerne til at stoppe. Knap to år nå-ede hun at blive, men tomrummet i mit hjerte føles som om, vi har haft et langt liv sammen.

Hun var ikke i tvivl om, at hun var elsket, og sådan gik et år og otte måneder med sjov, ballade og en masse næsenus.

Og så var det slut.På få uger tog leukæmien over, og Darcy blev træt og modløs. Ikke den kat, som undergravede hele haven i sneen eller kæmpede for flødeskummet på kakaoen. Hun var den sidste tilbage fra sit kuld. Alle de andre var bukket under for længst.Og også jeg måtte nu køre den benhårde tur til dyrlægen, der tog imod os med knus og kram og fik givet Darcy en stille og fredelig afslutning på et alt for kort liv.Og nu sidder jeg her i sofaen. Tre timer efter vores afsked, Med savnet. Og med minderne. Det var så kort. Men så intenst og så fantastisk. Jeg huskede at elske hvert sekund, vi havde sammen, og hun har efterladt et poteaftryk i mit hjerte, jeg vil tage med mig altid. Jeg elsker dig, Darcy. Tusind, tusind tak.

Leukæmi er en virussygdom, der ligesom katte-AIDS ødelægger de hvide blodlegemer. Samtidig kan virussen medføre kræft og blodmangel. Katte-leukæmi forekommer oftest steder, hvor der er mange katte samlet.

Sund og glansfuld pels

Højt immunforsvar

Stærke tænder og kløer

Sund fordøjelse

Antihårbolleeffekt

Kronch Adult fra Henne Pet Food er den helt rigtige opskrift på et tørfoder, der sørger for optimal dækning af protein - baseret på frisk laks!

Den friske laks er kilden til indeholdet af omega 3 og 6 fedtyrer. Sammen med de øvrige livsvigtige ingredienser sørger Kronch Adult for:

Foderet er pakket i en praktisk karton, der nemt kan bæres og hver pakke indeholder 3 poser med genluk á 750 g, som rækker til ca. 2 uger*. På den måde holder foderet sig friskt og katten mister ikke interessen.

*En kat på 4 kilo skal have 55-65 g/dag afhængig af hvor korrekt dens vægt er i forhold til dens størrelse.

For mere information og forhandleroversigt, gå ind på vores hjemmeside eller kontakt: Henne Pet Food A/S - Tlf: 75 25 17 77

13Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

14 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Tekst: Eksam. adfærdsrådgiver Helle Lenschow

Katte stammer fra solitære dyr, men takket være domesticeringen, som er den proces over tid, hvor et dyr gøres tamt, er deres to-lerancetærskel overfor artsfæller og andre dyr – herunder mennesker – øget. Når man har flere katte sammen, kan der dog stadig af forskellige årsager opstå problemer, og nogle gange kan kattene slås eller jage hinanden. Når det sker, kan sådanne katte nærmest virke solitære i forhold til hinanden igen, men det er de ikke. Årsagen er, at kattene lærer at forbinde hinanden med ubehag, og at de sidder fast i en art ond cirkel.

Slagsmål og uenigheder mellem katte i samme hjem, er ikke en let opgave at løse. Det tager tid og kræver stor tålmodighed og en intensiv indsats fra ejeren. Især hvis problemerne først har fået lov at udvikle sig over længere tid, så adfærden også er blevet en vane. Alligevel vil jeg anbefale dig at forsøge at træne dine katte til et liv med en højere livskvalitet, for det er muligt, selvom det er en svær opgave.

Ofte vil den ene kat i sådan en situation virke fremadfarende, mens den anden vil virke utryg. Den sidste kat får ejeren ofte ondt af og trøster, mens den første måske får skæld ud, fordi den syner aggressiv. Men aggressionerne bunder ofte i usikkerhed, så den kat, der angriber, burde faktisk trøstes lige så meget. Genetik og læring bestemmer, hvordan et dyr reagerer i en given situation under pres. Nogle viger bort, andre går frem, men den underliggende motivation er ofte den samme – utryghed og forsøg på at skabe afstand. At gå og være utryg hele tiden slider på organismen, det gør en kat stresset, og jo mere stresset en kat er, jo voldsommere vil dens reaktioner blive over tid. Slagsmålene går derfor ikke over af sig selv. De bliver ofte værre.

Stress er noget skidt – det går ud over ens immunforsvar, og i sidste ende kan aggres-sion/utryghed derfor forkorte kattens liv. Som ejer bliver du også trist af at se dine katte slås. Både du og kattene fortjener derfor, at du lægger en indsats i at vende kattenes samvær i positiv retning. Ofte er der tale om en midlertidig ekstra-indsats. Du er inde og regulere en adfærd, og senere behøver du ikke nødvendigvis foretage den træning, som du gør i denne periode af kattenes liv.

Anvender du redskaberne korrekt og ofte nok i perioden, vil du normalt se en forbed-ring inden for en til to måneder. Ellers bør du kontakte en uddannet adfærdsrådgiver og bede denne om et hjemmebesøg og en individuel vurdering af netop din kat og jeres situation.

Undersøg altid for smerterFørst bør du sikre dig, at din kat ikke har smerter. Det gør du ved at lade en dygtig dyrlæge undersøge din kat grundigt. Er årsagen fysisk, vil træningen alene ikke virke uden behandling, men det kan bagefter alligevel være nødvendigt at anvende nogle af redskaberne i dette program. I så fald vil du dog ofte kunne løse adfærden hurtigere og med en mindre massiv indsats, end hvis årsagen alene er psykisk.

Det er ikke altid muligt at finde årsagen til, at to katte ikke enes, men husk, at din kat aldrig reagerer aggressivt med vilje. Reak-tionen ligger uden for viljens kontrol. Det handler om at overleve. Da adfærden er forbundet med evnen til at overleve, og ofte dækker over usikkerhed, skal du væbne dig med tålmodighed og gå yderst gradvis frem. Undlad at sætte kattene i situationer, hvor de presses, mens træningen står på. Det vil forsinke processen og give tilbage-fald.

Da der i denne situation er en kat, der modtager tævene, bør du hele tiden foretage en løbende vurdering af, hvorvidt det er forsvarligt at fortsætte eller ej. Hav hele tiden dine kattes tarv i fokus, og husk, at den kat, der angriber også mistrives med adfærden. I fald du kan se forværringer, kan du enten bede en uddannet behandler om en vurdering, eller du kan vurdere, om du bør omplacere den ene af de to katte. Beslutningen er svær, men i det mindste foretager du dette svære valg efter, at du har forsøgt at løse problemerne imellem dem på ansvarlig vis. Det er også at vise ansvar. Vær sikker på, at du ikke overser smerter som årsag, før du omplacerer en kat.

Endelig bør du være opmærksom på ikke at belønne angrebene mellem de to katte. Mange ejere rejser sig og vil skille dem ad, men faktisk kan den opmærksomhed ved-ligeholde slagsmålene, da kattene får noget ud af adfærden. Forlad i stedet rummet, hvis dine katte ved et uheld kommer op at slås, kald på dem fra et andet rum, lav en

høj lyd i et andet rum og afled dem uden at gå direkte ind i situationen.

Hvis de virkelig ryger i slagsmål med hinanden, så stik ikke dine hænder ned imellem dem. Kast et tæppe over den ene kat, og luk dem straks hver for sig, eller kast vand på dem, og luk dem hver for sig. Disse metoder kan synes voldsomme, men katte, der virkelig slås, er ikke at spøge med. Tænk på din egen sikkerhed – og husk, at det er usandsynligt, at situationen nogensinde ender der – jeg skriver det kun, fordi jeg ved, at der kan ske fejl undervejs, og så er det vigtigt, at du som ejer ved, hvad du kan gøre.

Dette kan du gøreDen metode du kan anvende hedder kon-trabetingning. Det betyder at modindlære. I dag er din ene kat utryg, mens den anden er aggressiv (og faktisk også utryg – denne kat viser det bare på en anden måde). Du mod-indlærer via metoden en ny følelse i kattene, som er tryghed. Til dette anvender du mad, da mad starter fordøjelsen automatisk – og, som du nok ved fra dig selv, skaber mæthed og fordøjelse ro og tilfredshed.

Den gode følelse af ro og tilpashed kan du ved at gå gradvist frem overføre til de ting i omgivelserne, der gør katten utryg/aggres-siv. Metoden stammer fra forskeren Ivan Pavlov, der fandt ud af, at hans forsøgs-hunde savlede ved lyden af en klokke, fordi den varslede mad. Hundene savlede til sidst, bare de hørte klokken. Også selvom de ikke kunne se maden endnu. Med andre ord – de savlede i positiv forventning om mad.

På samme måde kan du via metoden lære din kat, at synet af den anden kat vars-ler noget rart – nemlig mad. Det er ikke meningen, at kattene skal have mad på denne måde resten af deres liv sammen. Du arbejder med adfærden, indtil kattene er rolige ved synet af hinanden og igen kan leve sammen uden at slås.

Det følgende er et generelt eksempel. Da alle katte er individer og ikke to er ens, bør du tilpasse træningen til netop dine katte og dit hjem. Hvis du ikke oplever fremgang, bør du kontakte en uddannet adfærdsrådgi-ver for råd. Metoden er simpel, men svær at anvende i praksis. Det er normalt, at en ejer skal have den demonstreret først.

Generelt om træningen• Find nogle rigtig lækre, bløde godbidder,

NÅR DINE KATTE SLÅS

15Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

som dine katte elsker. Brug dem kun i denne træning. Det kan være tun, kylling, makrelsalat – netop det, som dine katte finder mest lækkert. Jo mere lækker god-bid, jo hurtigere resultat.

• Giv ganske små bidder af gangen, men sørg for, at godbidderne kommer i en lind strøm især i starten. Vær gavmild med at fodre i denne træning. Husk, at du beløn-ner al rolig adfærd.

• Al træning foregår på kattenes præmisser. Hvis du presser en utryg eller aggressiv kat, vil du øge kattens problemadfærd. Lad kattene bestemme tempoet og lad kattene søge væk undervejs, hvis de har brug for det.

• Går kattene, så stop træningen – tag en pause og prøv igen senere. Kattene lærer også i pausen.

• Træn kort tid, men ofte – gerne flere gange dagligt.

• Forsøg aldrig at lokke kattene, da det kan øge utrygheden, hvis kattene opdager, at du forsøger at snyde dem hen til hinanden.

• Hvis du har flere katte, så lad dem gå frit i rummet, som de plejer. Hvis de forstyrrer, så luk dem væk, mens I træner.

• Du kan hele tiden måle, om dine katte er trygge, og om afstanden er stor nok. Vil kattene ikke spise dine godbidder, så er den anden kat for tæt på. Øg da afstanden.

• Øg også afstanden, hvis den ene kat puster sig op eller på anden vis stresser.

• Det er meningen, at kattene skal se hin-anden og forholde sig til hinanden, når de ser på hinanden, men du skal hele tiden arbejde lige under kattenes reaktions- og stresstærskel – det vil sige – kattene skal være på så tilpas afstand, at de forholder sig roligt til hinanden, så du kan belønne roen og dermed øge den.

Indlær et markørordUnder træningen skal du bruge et markør-ord. Hvis du klikkertræner din kat, kender du til brugen af en markør. I dette arbejde vil jeg anbefale dig at anvende et andet ord end kliklyden. Hvis kattene undervejs får et chok eller angribes, risikerer du, at kattene ikke længere vil arbejde for kliklyden, da de forbinder lyden med noget ubehageligt.

Vælg i stedet et vrøvleord. Det skal være et ord, som du aldrig siger til kattene ellers, som er kort og præcist, og som altid følges af en lækker godbid. Jeg vil i det efterføl-gende anvende vrøvleordet ”dub” og ”bom” – da der er to katte involveret, har du brug for to markørord. Det ene ord indlærer du til den ene kat, det andet til den anden.

Herefter kan du træne med begge katte samtidig, uden at hjemmets øvrige katte forstår, hvad der foregår. Herefter kan du i træningen på skift belønne de to katte for at forholde sig roligt til hinanden.

Måske forholder den ene kat sig mere til den anden end omvendt. I så fald arbejder du bare mere med denne kat. Det vil ofte være den utrygge kat, der har behov for at holde mere øje med dens plageånd end omvendt. Husk dog også at komme ind og kontrabetinge den aggressive kat, så begge får deres forventninger ved synet af den an-den kat skiftet ud til positive forventninger, så begge får belønnet rolig adfærd.

Hvis kattene er meget utrygge, så luk en netdør imellem dem, og arbejd med en kat ad gangen på hver side af netdøren. Du kan måske give den ene kat, som du ikke arbej-der aktivt med, mad i en skål, så den bliver siddende inden for synsvinkel, mens du kontrabetinger den anden kat og omvendt.

Du indlærer markørordet på føl-gende måde• sig dub og giv katten en godbid• gentag 20 gange• herefter skal katten altid have en godbid,

når du har sagt dub/bom en gang.

Metoden erDub = godbidDub = godbid

Sig kun dub en gang og giv en enkel godbid lige efter.Gentag herefter med kat nummer 2 og et nyt markørord som for eksempel bom.Indlær hver kats markørord med hver kat alene i et rum hos dig.

Vigtigt at huskeNår du ikke arbejder aktivt med kattene, så adskil dem. Det af afgørende for succes, at dine katte ikke får lov til at få flere dårlige oplevelser sammen. I denne træning skal du skifte kattenes associationer ud med nye. Lige nu forbinder den ene kat synet af den anden med utryghed og måske smerte, mens den anden forbinder synet af kat nummer et med utryghed og angreb. Du skal bryde en negativ spiral, som kattene lige nu sidder fast i. Det er derfor afgøren-de, at du for en periode tager kontrol over al kattenes samvær ved kun at have dem sammen, når du kontrabetinger.Du kan med fordel give begge katte Zylkene og Bach RescueRemedy samtidig.

Det er min erfaring, at især de katte, der angriber andre katte, reagerer rigtig godt på en kombination af disse to midler samti-dig med træningen. Giv også den utrygge kat midlerne. De letter din træning, da de uden at dope, tager toppen af stress. Stress mindsker evnen til at lære nyt, så du har stor gavn af at bringe stressniveauet ned.Hvis kattene stresser op, så adskil dem, løft eventuelt den ene væk, eller afled dem som beskrevet. Stop situationen uden at sige noget men på en rolig måde, før de be-gynder at slås. Forsøg igen, når de er rolige men med større afstand og måske en netdør imellem.

Så starter træningen• Luk kattene ind i rummet og lad dem

bevæge sig frit.• Hver gang kattene ser på hinanden, sig

dub eller bom (alt efter hvilket kat der ser på den anden) og giv katten, som du har sagt ordet til, en lækker godbid

• Start på stor afstand og sig dub/bom hver eneste gang, at kattene ser på hinanden og giv en godbid bagefter.

Metoden er kort fortalt:Kat ser på kat => du siger dub/bom og giver katten, der så roligt på den anden kat, en godbid. Gentag flere gange, men husk pauserne.

• Lad kattene bestemme, hvor tæt de vil være på hinanden.

• Marker al rolig adfærd mellem de to katte med dub/bom og godbid.

• Gå frem stille og roligt uden at presse eller lokke. Lad kattene bestemme, hvor hurtigt I går frem.

Hvis du anvender metoden korrekt, vil dine katte på sigt forbinde synet af hinan-den med noget rart, og det vil skabe den tilfredshed og tryghed i kattene, som de oplever, når de er mætte og fordøjer. Utryg-hed og aggressivitet vil gradvis vige for den nye rare følelse i kattene, og de vil stoppe med at slås, fordi utrygheden imellem dem forsvinder.

Dette var den sidste af tre klikker-

træningsartikler fra adfærdsterapeut

Helle Lenschow. Helle afholder jævnligt

kurser om kattes adfærd og træningshold

for katte. Du kan læse mere på

www.nemokatoghund.dk.

16 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Tekst: Maria SkovFoto: Gitte Guldhammer

Da katteinspektør Gitte Guldhammer i december indfangede en kat, der holdt til ved en kvinde på Fyn, troede hun, at det var endnu en vild kat, hun havde med at gøre.Men ved nærmere eftersyn viste kattens ører at gemme på resterne af en øretato-vering, som ikke var blandt de letteste at læse.”Jeg brugte en del tid på at rense dens ører op, og heldigvis var tatoveringen lavet kor-rekt, så jeg efterhånden kunne få stykket nummeret sammen via resterne i begge ører,” fortæller Gitte Guldhammer.

Svær at tydeDet tog hende flere dage, men hun gav ikke op, fordi øretatoveringen netop un-derstregede, at et eller andet sted var der en ejer, der savnede sin kat. ”Da jeg fik tydet tatoveringen viste det sig desværre, at adressen var hemmelig, så jeg måtte have fat i politiet for at få hjælp til at komme i kontakt med ejeren,” fortæller Gitte Guldhammer.

Janes ejer Lisette Olesen supplerer:”Min mor blev ringet op af politiet, der fortalte, at Kattens Værn gerne ville i kon-takt med mig. De havde forsøgt at få fat på mig, men jeg havde ikke været hjemme. Jeg synes, det er rart at vide, at politiet vil gå ind og hjælpe i sådan en situation, og det var helt fantastisk at høre, at de havde fundet min kat,” siger hun.

Genkendte straks sin ejer Kort før jul kørte Gitte Guldhammer forbi med Jane, og der var ingen tvivl om, at katten genkendte sin ejer. ”Overfor mig var katten ikke videre snak-kesalig, men det var tydeligt, da Lisette tog katten op, at den kendte hende. Den kunne også genkende sin bror, Tarzan, som den er vokset op med,” siger Gitte Guldhammer.For Lisette Olesen har det været meget specielt at få Jane hjem efter så mange år. Hun havde selvfølgelig søgt efter katten og efterlyst den undervejs, men hun opgav efterhånden at se Jane igen. ”Da hun havde været væk et år, kom hun hjem en tur, men jeg kunne se, at hun

havde killinger, så jeg blev nødt til at lukke hende ud igen. Jeg fulgte efter hende, men jeg kunne ikke følge med, da hun gik ind over en grund, og siden så jeg ikke mere til hende. Hun blev fundet 500 meter fra, hvor jeg boede dengang, hun blev væk, så hun har ikke været langt væk,” siger hun.

Passet godt påLisette Olesen er rigtig glad for, at det ser ud som om, at andre har taget sig af Jane i årenes løb. Det er med sikkerhed tilfældet det sidste år, hvor Jane blev passet godt på og fodret det sted, hvor hun holdt til. ”Hun er pæn i pelsen, og hun er sund og rask. Nu er hun også kommet til dyrlægen og er blevet steriliseret, så hun forhåbent-ligt ikke løber væk igen” siger hun.Lisette er glad for, at øremærket bragte Jane hjem igen, og for katteinspektør Gitte Guldhammer har det også været en god oplevelse at kunne bringe kat og ejer sam-men efter så mange år. ”De otte år er rekord for mig. Det er ikke noget, man oplever hver dag, men det viser heldigvis med al tydelighed, at øremærket er med til at redde katten,” siger hun.

Kattens Værns inspektør Gitte Guldhammer kunne i december forene en glad Lisette Olesen med katten Jane, der har været savnet siden 2005.

Jane kom hjem efter otte år

UDFYLD ONLINE PÅ: www.kattens-vaern.dk

Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med: 50 kr. 100 kr. 150 kr. 200 kr. andet beløb:

Kontingent (240 kr. pr. år): Ja, jeg tillader, at mit cpr-nummer videregives til skat.

Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder:

jan. feb. marts april maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec.

Startmåned: År:

Navn: Adresse:

Postnr.: By: CPR-nr. cpr-nr skal udfyldes!

Pengeinstitut: Reg. nr.: Kontonr.:

Medlemsnummer*): . Dato og underskrift:*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad, eller få det oplyst på tlf.: 3888 1200 eller kv@kattens-vaern.dk

Det er en underskudsforretning at drive internater - men vi gør det ikke for pengenes skyld, vi gør det for kattene

Blanketten skal sendes i kuvert til: Kattens Værn, Sandager 11, 2605 BrøndbyTak for din hjælp.

Faktisk er det kun på grund af din hjælp, at vi kan give over 1200 katte et nyt hjem hvert år. Hver kat koster os rundt regnet et par tusind kroner at give et nyt hjem – og det er endda efter, at adoptionsbeløbet er trukket fra. Det er mange penge på årsbasis, men det er heldigvis også rigtig mange katte. Så det er blandt andet det, dine penge går til, når du støtter os:

Nye chancer. Både til de tamme katte, der mangler et hjem, og til de vildtlevende, herreløse katte. Bliv medlem Udfyld blanketten herunder for at blive medlem af vores forening. Ved at udfylde blanketten bliver du automatisk tilmeldt betalings- service. Som medlem får du medlemsbladet tilsendt fire gange årligt, og du bliver inviteret med til vores årlige generalforsamling.

Donationer. Du kan også støtte os med donationer. Enten et enkelt beløb eller et fast må-nedligt eller årligt bidrag. Selv mindre beløb gør en stor forskel.Du skal blot udfylde blanketten nedenfor med beløb og afskrydse de måneder, hvor du vil bidrage. Hvis du ønsker, at din donation automatisk skal registreres som fradragsberettiget, er det vigtigt, at du sætter kryds ved, at vi må videregive dit cpr-nummer til Skat. Alle donationer op til 14.800 kroner er fradragsberettigede på din selvangivelse.

Kattene i testamentet. Du kan også betænke os i dit testamente. Hele det testamenterede beløb går ubeskåret til vores arbejde med kattene, da foreningen er godkendt efter Lig-ningslovens §8a og dermed ikke skal betale arveafgift.

Du kan oprette testamente hos vores advokat: Jytte Holm-Larsen, ADVODAN, Havnegade 39, 1058 København KTlf. 88 33 05 10Mail: jyhl@advodan.dk

18 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

Tekst og foto: Maria Skov

”Jeg tror, det er svært at gøre sig klart, hvor meget arbejde, der er ligger i det. Men heldigvis er det også sjovt.”Ordene er Alex Folkmanns. Gennem knap tre måneder sidste sommer passede, plejede og nussede han om en kattemor og hendes kuld på fem killinger i sin og kære-stens lejlighed på Østerbro i København. Det kunne næsten lyde som om, den 32-årige sosu-assistent fortryder at have meldt sig som frivillig plejefar, men det er heldigvis langt fra tilfældet. Han har elsket hvert et øjeblik med kattene, og han har nydt at se killingerne vokse sig store, modige og trygge.”De sidste uger, inden jeg afleverede dem, gjorde jeg rent hver anden dag. Jeg var slet ikke klar over, at det ville blive nødvendigt.

Men samtidig blev det også meget sjovere, end da de var helt små. De fik hver deres personlighed,” fortæller han begejstret. Hvorefter han begynder at fortælle om de karaktertræk, der knytter sig til hver enkelt af hans plejekillinger. Han taler om dem med en ømhed, der er så tydelig, at de små uldtotter må kunne mærke varmen fra hans stemme, selvom de for længst er faldet godt til i nye familier

En spændende udviklingAlex Folkmann lærte killingerne så godt at kende, fordi han havde ekstraordinært lang tid med dem. De var kun en uge gamle, da de kom ind på Kattens Værns internat i Brøndby, hvorefter de hurtigt kom videre i pleje. I begyndelsen boede de i sovevæ-relset under en stol, hvor Alex Folkmann og hans kæreste nøjedes med at stryge dem lidt over pelsen, når de diede, indtil de så småt begyndte at udforske verden. Herefter arbejdede de begge på at gøre dem så vant til mennesker som muligt. Det er netop vigtigt, at killingerne fra de er helt små bliver nusset og mulet, og at de bliver udsat for en palet af dagligdags lyde som støvsugeren, skramlen med pander og masser af mennesker i alle aldre. Alle de ting, der udgør en hverdag i en familie, så de bliver godt rustede til at blive adopte-rede. For killinger er perioden, mens de er to til syv uger, den vigtigste i deres liv. Det er her, de lærer at være katte, og det er her, det er vigtigt, at de bliver socialiserede og

prægede af mennesker, så de dermed også bliver gode familiekatte. Jo bedre socialiseringen går, jo lettere bliver det at finde en ny familie til killingen. Når de er opsøgende, kærlige og vant til kon-takt med mennesker, går det stærkt med at finde en ny familie til dem. Alle Alex Folkmanns fem killinger blev nogle nysgerrige, små spindemaskiner, så der var ingen tvivl om, at han lagde mange kærlige kræfter i kuldet.

Interesseret i dyrAlex Folkmann er meget interesseret i dyr og dyreadfærd. Han er netop begyndt både på uddannelsen til hundetræner og uddan-nelsen til dyreadfærdsterapeut. Det er den interesse, der fik ham til at melde sig som plejefar. Og han er gået op i rollen med liv og sjæl. Plejefamilierne får mad, grus, legetøj og alt andet, man skal bruge med fra internatet, men han har alligevel ikke kunnet lade være med at købe både kradsemiljøer og ekstra legetøj til dem.

Måske hans engagement og mange aktiveringsmuligheder har bidraget til, at killingerne næsten ikke har ødelagt noget i hjemmet, der ellers er fyldt med antikvite-ter og nips, som en killingepote let kunne komme til at skubbe til. ”En enkelt lampe og et par billedrammer er gået i stykker i det samme uheld, hvor en af killingerne kom til at vælte et lille bord, men det er det. Faktisk har det ikke

Plejefar for fem charmetroldeI stedet for at holde ferie brugte

Alex Folkmann hele sidste sommer

på at pleje fem killinger og en

kattemor for Kattens Værn.

Vil du være plejefamilie?Kattens Værns tre internater mang-ler hvert år plejefamilier. Vi mangler både plejefamilier uden kat i forvejen, der kan tage en missemor med killinger i pleje. Og familier, der har kat i forvejen, som kan tage moderløse killinger i pleje.Ring til dit nærmeste internat og hør nærmere, hvis du har fået mod på at hjælpe et kuld killinger godt fra start.

Alex Folkmann nød sidste sommer gennem tre måneder at hjælpe fem killinger på vej til en god tilværelse.

19Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

været svært at holde dem nede fra spisebor-det, vindueskarmen eller reolen,” siger han.

Neva bliver på ØsterbroAlex Folkmann og hans kæreste har undladt at navngive killingerne for at forsøge ikke at knytte sig alt for meget til dem. Med en undtagelse: Neva. En smuk siameserkilling, som parret forelskede sig i øjeblikkeligt. Hende valgte de at beholde. Alex Folkmann var meget nervøs for, hvordan det ville blive at aflevere killing-erne tilbage til internatet. For selv med alverdens forsøg på ikke at knytte sig til dem, blev han utroligt glad for hver eneste af killingerne. Men netop det, han havde frygtet allermest viste sig heldigvis ikke at være så trist, som han havde troet.”Det viste sig faktisk, at det slet ikke var så slemt. Jeg vidste jo, at det ville komme, så på dagen tog jeg det helt roligt og kørte ud med kattene. Jeg var spændt på at se, hvor-dan Neva ville klare at blive alene tilbage,

men da jeg kom hjem, sov hun stadig, og da hun endelig vågnede, gik hun rundt som om, der altid kun havde været hende i lejligheden. Så ikke engang det havde jeg behøvet at bekymre mig om, siger Alex Folkmann.

Han fulgte bagefter med på Kattens Værns hjemmeside for at se, hvornår ”hans” kil-linger og kattemor fik nyt hjem. ”Da den sidste blev adopteret, blev jeg glad. Det er godt, at de har fået deres egne familier,” siger han.

Af: Alex Folkmann

Aktivering og stimulering lægger sig tæt op af hinanden, men dog er der forskelle. At aktivere sin kat kan både indebære fysisk samt mental træning. At stimulere sin kat er mere rettet mod at øge kattens mentale styrke, det vil sige at holde hjernen i gang, og derved øge kat-tens psykiske velbefindende.

Senere i artiklen beskriver jeg belønning i form af almindeligt tørfoder, som min kat i forvejen er vild med. Derfor er det ikke svært at motivere katten på den måde.

Katte skal se mening i det, de er i gang med. At løbe rundt eller jage en laserstråle skal føre til et resultat på et eller andet tidspunkt. Især killinger ser ud til at lege for sjov, men hvis man iagttager deres kropssprog nøje, så er det meget mere end bare leg. De træner nemlig deres færdig-heder og muskler for at kunne få adgang til eftertragtede ressourcer såsom mad, mage og ly. Alt det lærer de ved at jage, nedlægge bytte, forsvare sig, skræmme uvedkommende og - ikke mindst for en han – at vinde over konkurrerende hanner.

Lege og legetøjDen opfattelse, at katte kan og skal un-derholde sig selv, holder ikke i længden. Ved at lade katten lege alene risikerer man, at katten kommer til at kede sig, bliver passiv med følgesygdomme samt isolerer sig endnu mere fra ejeren.

Ved at lege sammen med sin kat, lærer man sin kat at kende og omvendt. Legen hjælper med at knytte stærke bånd til kat-ten og at opbygge gensidig tillid. Katten lærer ejerens måde at være på, toneleje samt kropssprog. Ejeren lærer også sin kat at kende gennem leg, og derfor er det også ekstra vigtigt som nybagt katteejer at lege med katten, så begge knytter sig hurtigere til hinanden.

Der er ikke nogen katte, som er ens, og derfor leger de forskelligt og foretrækker forskellige legetøj. Nogle katte elsker at lege med bolde, an-dre er ligeglade eller mindre interesserede i det. Legene skal være afvekslende og ikke præget af en rutine, eftersom katten hurtigt vil miste interesse.

Jagtlege er gode til aktivering af katten. Det er når byttet bevæger sig væk fra kat-ten. Når katten fanger og ”dræber” byttet, kan det være en god idé at give katten et styk tørfoder.

Gemmelege fungerer også godt til aktive-ring. Man kan gemme maden forskellige steder inde i huset og lade katten selv finde dem ved hjælp af lugtesansen. Man øger sværhedsgraden med tiden ved at placere maden svært tilgængelige steder. Men husk at tænke på kattens sikkerhed, når du gemmer godbidderne.

Aktivitetslege kræver ikke så meget af katte-ejeren. Markedet er fyldt med legetøj til at aktivere katten og udfordre dens intelligens. Legetøjet skal gemmes væk, når katten er færdig med det. Det gælder i øvrigt al kat-tens legetøj, så den ikke bliver træt af det.

Klikkertræning er i øvrigt en fantastisk og underholdende metode at aktivere din kat, hvis du har mod på at kaste dig ud i træningen.

Nogle katte kan finde på at begynde en leg alene, andre forventer en mere aktiv deltagelse fra ejerens side. Under alle omstændigheder er det en god idé, at du tager initiativ til at aktivere og stimulere katten på forskellige måder.

GODE RÅD TIL AKTIVERING AF INDE-KATTE

Fem killinger i fem farver. Det var et umage kuld, som Alex Folk-

mann og hans kæreste tog sig af.

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger.

stk. T-shirts á kr 99,- Str.: stk. Spillekort á kr. 25,-

stk. T-shirts á kr 99,- Str.: stk. Refleksbånd á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,- stk. Krus á kr. 49,-

stk. Termokander á kr. 199,- stk. Krus i sæt m/ske á kr. 149,-

stk. Termokander á kr. 199,-

stk. Plastkroge á kr. 35,- stk. Ekstra kraftig mulepose á kr. 55,-

stk. store madkasser á kr. 112,50

stk. små madkasser á kr. 37,50

OBS: Vi sender kun indlandspakker. NB: tjek www.kattens-vaern-butik.dk for eventuelt udsolgte varer

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check.HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oveni det samlede beløb.

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Telefonnr. (dag): Telefonnr. (aften):

E-mail:

Sort

Blå Grøn

Rød Vinrød

Ora

nge

Hvid Sølv

Ora

nge

Limeg

røn

Blå Gul Pink

55,-

35,-

Flotte t-shirtsLækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de stort set ikke ændrer sig i vask. Str.: S –XXL

NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse mindre, end du normalt bruger – så passer den. 2 krus

i sæt m/skeRen luksus for den der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

MuleposeEkstra kraftig mulepose m/stor logokat.

KrusHverdagskrus af en solid kvalitet, der tåler maskinopvask.Gaveideer

f ra Kattens -Værns but ik Småt og godtSpillekort, refleksbånd til voksne og børn.

KrogeHårde plastkroge med assorterede kattemotiver. Selvklæbende pude på bagsiden. Mål: 4 x 5 cm.

pr. stk.

55,-

37 50

112 50

45,-

TermokanderDe eftertragtede termokander, der holder rigtig godt på varmen, skulle vi hilse og sige fra ejere af termokanden.

DrikkedunkeFri for phtalater. Kan kommes i opvaskemaskinen. Lås i tuden og EU-godkendt.Mål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm

MadkasserHalvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater! Mål: 15x12x 4,8 cm.Producent: Rosti Mepal.

LuksusmadkasserMed forseglende gummiring, der holder maden frisk og velsmagende. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater! Mål: 12 x 6,5 x 12 x 17 cm (19 cm inkl. håndtag). Producent: Rosti Mepal.

199,-

KattensVÆRN-ButikSandager 112605 Brøndby

Du kan også bestille varerne

med dit Dankort på

www.kattens-vaern-butik.dk

99,-t-shirt kun

149,-

25,-

KV_5875_midtersider.indd All Pages 17/02/14 15.47

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger.

stk. T-shirts á kr 99,- Str.: stk. Spillekort á kr. 25,-

stk. T-shirts á kr 99,- Str.: stk. Refleksbånd á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,- stk. Krus á kr. 49,-

stk. Termokander á kr. 199,- stk. Krus i sæt m/ske á kr. 149,-

stk. Termokander á kr. 199,-

stk. Plastkroge á kr. 35,- stk. Ekstra kraftig mulepose á kr. 55,-

stk. store madkasser á kr. 112,50

stk. små madkasser á kr. 37,50

OBS: Vi sender kun indlandspakker. NB: tjek www.kattens-vaern-butik.dk for eventuelt udsolgte varer

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check.HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oveni det samlede beløb.

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Telefonnr. (dag): Telefonnr. (aften):

E-mail:

Sort

Blå Grøn

Rød Vinrød

Ora

nge

Hvid Sølv

Ora

nge

Limeg

røn

Blå Gul Pink

55,-

35,-

Flotte t-shirtsLækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de stort set ikke ændrer sig i vask. Str.: S –XXL

NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse mindre, end du normalt bruger – så passer den. 2 krus

i sæt m/skeRen luksus for den der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

MuleposeEkstra kraftig mulepose m/stor logokat.

KrusHverdagskrus af en solid kvalitet, der tåler maskinopvask.Gaveideer

f ra Kattens -Værns but ik Småt og godtSpillekort, refleksbånd til voksne og børn.

KrogeHårde plastkroge med assorterede kattemotiver. Selvklæbende pude på bagsiden. Mål: 4 x 5 cm.

pr. stk.

55,-

37 50

112 50

45,-

TermokanderDe eftertragtede termokander, der holder rigtig godt på varmen, skulle vi hilse og sige fra ejere af termokanden.

DrikkedunkeFri for phtalater. Kan kommes i opvaskemaskinen. Lås i tuden og EU-godkendt.Mål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm

MadkasserHalvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater! Mål: 15x12x 4,8 cm.Producent: Rosti Mepal.

LuksusmadkasserMed forseglende gummiring, der holder maden frisk og velsmagende. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater! Mål: 12 x 6,5 x 12 x 17 cm (19 cm inkl. håndtag). Producent: Rosti Mepal.

199,-

KattensVÆRN-ButikSandager 112605 Brøndby

Du kan også bestille varerne

med dit Dankort på

www.kattens-vaern-butik.dk

99,-t-shirt kun

149,-

25,-

KV_5875_midtersider.indd All Pages 17/02/14 15.47

OPSLAGSTAV

LEN

Har du information, gode ideer elle

r a

ndet

der

kun

ne in

tere

sser

e vo

res

katteglade læsere, kan du sende d

et

til os

på:

kv@

katt

ens-

vaer

n.dk

22 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Skriv til Kattens Værns dyrlæge Tom Schantz Kristensen og få svar på dine spørgsmål omkring katte.

Skyd på dyrlægen...

Jeg har en 14 år gammel hun-kat, Cleo. Det er en alminde-lig huskat, måske blandet med en orientaler. Jeg har haft den

siden killing. Den har altid ”snakket” me-get, men aldrig så det har givet problemer. Inden for de sidste par år er den begyndt at mjave højt og indtrængende samtidig med, at den er blevet hyperaktiv om nat-ten. Det forstyrrer vores nattesøvn.Hvad kan vi gøre ved det?

VenligstSofie Jensen

Tak for din mail, Sofie.

Din kat er en seniorkat, og med alderen følger ofte

ændringer i kattens adfærd, som i mange tilfælde kan give problemer. Næsten en tredjedel af katte mellem 11 og 14 år og halvdelen af katte over 15 år udvikler adfærdsproblemer i større eller mindre generende grad. Der kan være tale om urenlighedsproblemer, ændrede sociale relationer, ændret aktivitet og for eksempel natlig højlydt vokalisering.

Årsagen til Cleo`s natlige ”snakken” kan være mange.

Kronisk forhøjet blodtryk på grund af dårlige nyrer og dermed følgende ubehag for katten er en mulig årsag. Ligeledes

kan forhøjet stofskifte forårsage ændringer i kattens aktivitetsmønster medførende rastløshed, hyperaktivitet og natlig vokali-sering. Kroniske smerter fra for eksempel gigtplagede led er ligeledes en mulig årsag.

Forøget vokalisering kan også ses i for-bindelse med nedsat sanseevne, altså ved svækket syn eller hørelse, hvor katten ved at bruge stemmen kan påkalde sig op-mærksomhed og på den måde kompensere for sit syns- eller høretab.

Der kan også være tale om senil vokali-sering som følge af cognitiv dysfunktion, altså en slags Alzheimer-lignende tilstand, hvor katten udviser desorientering i tid og rum, ændringer i indlært adfærd og hukommelse og kan gå hvileløst og rastløst omkring.

Endelig kan evnen til at ”snakke” ligge lidt i generne. Nogle racekatte, som for eksem-pel orientalere kan snakke meget. Det er kendt som ”siamsnakken”.

Det kan være meget svært at afgøre, hvad den nøjagtige årsag er til Cleo´s natlige adfærd. Jeg vil anbefale, at Cleo får en senior-undersøgelse med fokus på udredning af organstatus af nyrer, lever og skjoldbruskkirtel samt undersøgelse for gigt og andre mere kroniske tilstande.Behandlingen mod vokaliseringen må rette sig mod eventuelle organforandrin-ger. Behandling med antidrepessiva og angstdæmpende medicin kan komme på tale. Måske kan du blive nødt til at leve med Cleo`s adfærd.

En ting, du ikke må gøre, er at efter-komme dens mjaven med mad eller andre

positive handlinger, for så er der risiko for, at den vil gentage handlingen næste nat.

Med venlig hilsenTom Kristensen

Jeg har bemærket, at min kat, der får lov at løbe ude, kan finde på at lugte til steder på en speciel måde, som om den

sniffer. Det kan være på planter, sten eller plankeværk. Ved du, hvad der sker?

Mvh. Klaus

Tak for din mail, Klaus

Sandsynligvis er der tale om det, man kalder flehmen. En

tilstand, hvor katten inhalerer dufte afsat af andre katte. Katten berører stedet med sin næse og måske tungespids, den stræk-ker hoved og hals, trækker sine overlæber op og åbner munden en lille smule. Katten kan vise flehmen i kortere eller længere tid.

Lige bag fortænderne i overmunden er der et organ, det vomeronasale organ, også kaldet det Jacobsonske organ. I det organ er der ophobning af specielle duftceller, og fordi organet har forbindelse både til næsehule og munden, kan dufte inhaleret gennem munden trænge op i næsehulen til lugteceller der. Det er specielt afsat urin eller dufte fra hunkatte i løbetid, der kan udløse flehmen, og derfor er det ofte hankatte, der udviser adfærden. Men både hunkatte og kastrerede hankatte kan udvise flehmen, når de undersøger dufte.

Med venlig hilsenTom Kristensen

? ?

!

!

Brevkassen

Så kan vi endelig byde jer velkommen ind på den nye matrikel.Lørdag den 10. maj fra kl. 12 til 15 er I alle meget velkomne på Sandager 11 i Brøndby, hvor I kan se vores skønne internat og flotte dyrlægeklinik. ”Vi glæder os rigtig meget til at byde indenfor og vise rundt. Det er nogle skønne lokaler med bedre plads til kattene, og det vil vi selvfølge-lig gerne vise frem,” siger internatsleder Tine Fosdal. Både dyrlæge og veterinærsygeplejersken vil være til at træffe i klinikken, hvor man kan få gode råd og stille spørgsmål vedrørende kattens sund-hed. Der vil også være en konkurrence, hvor man kan vinde foder til en værdi af 600 kroner.

Internatet uddeler gratis foderprøver på Hill’s, og der vil være rigeligt kaffe på kanden. Og så er der selvfølgelig også masser af skønne katte. • Internatet i Aalborg holder også Åbent Hus

den 10. maj klokken 12-15.

• Internatet i Slagelse inviterer indenfor den 16. april klokken 13 til 17.30.

OPSLAGSTAV

LEN

Har du information, gode ideer elle

r a

ndet

der

kun

ne in

tere

sser

e vo

res

katteglade læsere, kan du sende d

et

til os

på:

kv@

katt

ens-

vaer

n.dk

Ved Nikolaj Ørhgaards bisæt-telse den 18. januar i Præstø blev der doneret 8.025 kroner til vores arbejde. Donatio-nerne blev givet i forbindelse med bisættelsen i stedet for blomster. Tak til de pårørende for støtten.

Carina Frier Hansen

Ny ansat i AalborgInternatet i Aalborg har siden no-vember haft glæde af Carina Frier Hansen, der er nyansat på interna-tet. Carina er uddannet dyrepas-ser, og internatet har stor glæde af hendes viden om dyr og dyreadfærd i det daglige arbejde med kattene.

GeneralforsamlingGeneralforsamlingen i år bliver afholdt torsdag den 24. april, og alle medlemmer af Kattens Værn er velkomne til at møde op. Den officielle indkaldelse til generalforsamlingen kan læses på næste side.

Vi lægger igen i år regnskabet på hjemmesiden www.kattens.vaern.dk op til generalforsamlingen.

Tak for støtten

23Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

ÅBENT HUS I BRØNDBY FOR FØRSTE GANG

Dagsordenen er følgende1. Valg af dirigent2. Indlevering og godkendelse af fuldmagter3. Bestyrelsens beretning4. Forelæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse5. Indkomne forslag6. Fastsættelse af kontingent7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter8. Valg af revisor og revisorsuppleant9. Eventuelt

Generalforsamlingen afholdes: Torsdag den 24. april 2014, kl. 15.30 til kl. 17.30

Kedelhallen, Nyelandsvej 75A, 2000 Frederiksberg.

Der er åbent for registrering af fuldmagter, kontrol af medlemsnumre m.v., fra kl. 15.00.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Lise Andreasen og Niels Dalgaard (red.): Hvad Fluffy vidste. 16 science fiction-katte. Valby: Science Fiction Cirklen, 2013. Kan købes via www.sciencefiction.dk.

Katte på rejse i tid og rumDen amerikanske tv-station Fox havde i efteråret en nyhed om, at Iran overvejer at bemande en rumfærd med en langhåret perserkat. I science fiction-verdenen er katte ikke noget nyt, og senest har Lise Andreasen og Niels Dalgaard fra den dan-ske Science Fiction Cirkel samlet 16 histo-rier om katte. Dalgaard har oversat dem til dansk i bogen ”Hvad Fluffy vidste”.

I fortællingen ’Smis’ ses (rum)-skibskatte som uundværlige. En af de menneskelige hovedper-soner erklærer ”jeg vil i hvert

fald ligeud nægte at tjene på et skib uden kat. Periodiske vakuum-udluftninger for at udrydde skadedyr tiltaler mig ikke”. Katte med killinger anses ikke som et problem, men er eftertragtede og kan byttes for eksklusive kontrakter. En herlig fremtids-vision. Historien beskriver dog også nogle af de praktiske vanskeligheder ved katte i rummet, som for eksempel at sikre en kat-tebakke til brug i frit fald.

Flere af forfatterne har stor sans for kattes adfærd og evne til at kommunikere. I ’Et ceremonielt spørgsmål’ trues undersåt-ten, Hank, med ’afkatning’. Han skal aflevere sin kat til en mere privile-geret person, men svarer at katten ”kommer hen til dig hvis han selv vil, mister”. Hanks kat bidrager dermed til social forandring, men viser også, at selv om folk bestemmer, bestemmer de ikke over katte.

I flere af historierne kan kattene tale eller tænke ’højt’, hvilket kan være et tveægget sværd for deres personer. Kattene siger

nemlig deres mening, som har et velkendt udgangspunkt i deres helt egne behov. I den klassiske fortælling ’To-bermory’ siger katten til en befippet dame, der spildte mælk, da hun ville skænke for katte, at det ”er trods alt ikke mit Axminstertæppe”. Og selv i den højteknologiske fremtid leger katte med den mad, de fanger (også selv om det er en stegt kammusling), og de kan stadig ikke lide lukkede døre.

”Hvad Fluffy vidste” er et tankevækkende skønlitterært

bidrag om katten og fremti-den. Der er lagt et stort arbejde

i både udvælgelse og oversættelse af fortællingerne, og det er flot, at et så lille sprogområde som Danmark har fået en antologi, der tematiserer katte i science fiction-historier.

Anmeldt af Birthe Hansen

bogKATaloget: Anmeldelser af litteratur om katteBOG

KATALOG E T

Indkaldelse til Kattens Værns årlige generalforsamling

24 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Nu er vores katteforsikring endnu bedre... – for både nye og gamle kunder!

Nyhed!:Nu dækker vi også: genoptræning, kiropraktik, akupunktur

og laserbehandling, og så har vi endda

sæNket priseN 15 % og fordoblet behandlingsperioden.

HUSK!Yderligere10 % rabat

til medlemmer af Kattens Værn

Find os på facebook Tlf.: 63 57 11 11 · www.dyrekassen.dk

Af Birgitte Mandel

En katteejer fortalte mig nemlig om en ligeså mislykket musefangst, som hun selv var vidne til:En sommerdag står vor katte-ejer i have-døren og nyder vejret. Så dukker familiens kat op i det fjerne. Den får øje på sin

”mor” og spæner glad og stolt hen over græsplænen for at vise sit bytte frem. Den har fanget en mus – et bidrag til familiens husholdning. En spillevende mus har den i gabet. Men i farten taber den musen, der skyndsomt piler væk, inden katten kan nå at reagere. Det bliver bemærket af en skade på naboens tagryg. Lynhurtigt dykker ska-

den ned, griber musen og flyver væk med den i næbbet – for øjnene af en måbende kat og en grinende katte-ejer.

Moralen fra den gamle børnevise er blevet opfyldt igen – om end med en ”skade-lig” tilføjelse.

FORGÆVES MUSEFANGST

”Forgangne nat vor sultne katEn ung og lækker mus fik fat.Men da den i det samme så en rotte, lod den musen gå.

Nu katten efter rotten sprang,Men fik en næse nok så lang.Og mus og rotte, begge to,

Slap lykkeligt af kattens klo.”

Mange husker sikkert den gamle børnevise. Her er en beretning fra det virkelige liv, der på fin vis virker som inspireret af verset.

26

Tekst og foto: Birthe Østerlund

Dengang som nu boede vi i en lejlighed på Østerbro, og nogenlunde samtidig med vo-res første kat fik vi os et landhus på Falster til weekend- og ferieophold. I en årrække blev det til tre dejlige og meget forskellige katte, som vi til vores store sorg mistede lige efter hinanden inden for 1½ år. Et liv uden kat kunne vi ikke forestille os, så vi gjorde en del overvejelser omkring valget af en ny killing. Det var februar, og ikke lige-frem killingesæson, men vi opsøgte Kattens Værn og besøgte kælderen med killinger. Der løb et par herlige killingedrenge rundt, men i et hjørne, godt gemt i et klatre-ar-rangement, sad en betuttet og skræmt lille gråstribet killingepige. Min mands hjerte smeltede omgående, og vi var enige. Inden dagen var omme, havde Gigi med største

selvfølge indtaget os og alle værelser i sit nye hjem på Østerbro. Hun syntes vist, det var ganske rart at slippe af med de frække drenge, hun havde delt rum med.

Første dag hos nye mennesker var overvæl-dende og spændende på én gang. Billedet viser en fortsat let betuttet Gigi, som nok undrer sig over, hvad der allerede er sket i hendes korte liv. Hun blev fundet i decem-ber 2012 foran et indkøbscenter i Hel-singør, lille, sulten og helt alene i verden. Kattens Værn tog hende under sine vinger, og hun kom i familiepleje hos en sød dame og blev fodret op. Derfra skulle hun videre i livet, og det blev så hos os. Hun har en energi som et kuglelyn, hvirvler rundt i alle hjørner, og når hun skal være ”farlig” og skyder ryg, foregår det i hop på to ben med forpoterne over hovedet. Vi morede os kongeligt, da vi første gang så hende i den positur. Det mærkeligste er dog, at det samme gælder toiletbesøg, hvor hun sidder på bagbenene og halen, dog uden at hop-pe. Gigi’s første måneder foregik indendørs i København. Til vores overraskelse kom hun i løbetid blot fire måneder gammel. Hun blev skyndsomst neutraliseret hos Kattens Værns dyrlæge, hvilket dog ikke hindrer hende i at opføre sig indladende over for de store hankatte på Falster. Hos dyrlægen fik vi nogle gode råd omkring fodringen af Gigi, som havde tendens til diarré. Et par måneders diætfodring hjalp heldigvis på det problem.

Den bedste ting, vi har købt til hende, er et højt kradse- og klatretræ med diverse forgreninger, blandt andet den her ”hæn-gekøje”. Der kan hun i passende højde ligge og kigge ud ad vinduet, og i øvrigt holde øje med os. Men nu er hun blevet så stor og tung, at hængekøjen er begyndt at hænge faretruende skævt, så hun har fået en anden og mere robust udgave. Men allerbedst er det at klatre i troldpilen på Falster.Gigi kom for første gang med til Falster i marts måned. Hun var stadig en sjov

og uvorn killing på fem måneder, som bestemt ikke havde lyst til at lystre. Vores nærmeste naboer er landmænd, det vil sige, i perioder kører store landbrugsmaskiner forbi på vejen tæt ved vores hus. Vi har måttet begrave mange vildkatte dernede, fordi de er blevet påkørt af biler. Så måske især med alderen er vi blevet forsigtige med bare at lade vores kat gå frit. Gigi måtte finde sig i at gå tur med os i sele, klart nok ikke uden stærke protester de første par gange. Men hun er en yderst samarbejds-villig kat, og ret hurtigt accepterede hun selen. Til at begynde med tog vi adskil-lige gåture i haven i løbet af en dag. Det gentog sig i nogle måneder, men så kunne selen fjernes. En af os går altid med hende ude og kan selvfølgelig ikke garantere, at hun ikke laver afstikkere. Især, hvis hun

er alene, men indtil nu har hun ikke lavet smutture.

Børn er hun ikke vild med, så børnebørne-ne må finde sig i kun at se halen af hende, når de dukker op. Vi går ud fra, det må tilskrives hendes ukendte opvækst. Det, de går glip af, får min mand og jeg til gengæld hundredfold tilbage. Gigi er den kærligste og mest livsglade kat, vi har kendt, og hendes glæde smitter dejligt af på os. Hun har et veludviklet sprog, som vi efter bedste evne efterligner. Sommetider med forkert udtale, hvilket tydeligt kan ses på hende, men hun er overbærende, så der konver-seres en del i hjemmet. Hun sover hos os, og som katte jo gør, tilpasser de sig vores tidsrytme, så et vækkeur er ikke nødven-digt. Gigi ved, hvornår vi skal op!

Vores liv med katte startede i en forholdsvis sen alder for omkring 16 år siden.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

GIGI

Lokalafdelinger

1

7

2

8

4

5

3

Internater

1. Kattens Værn Brøndby Internatsleder Tine Fosdal Sandager 11, 2605 Brøndby, Telefon 38 88 12 00 Telefontid mandag til torsdag 10–13. Åben for formidling: onsdag og fredag kl. 13-17.30, første lørdag i måneden kl. 13-16. E-mail: internat@kattens-vaern.dk

2. Kattens Værn Aalborg Internatsleder Christian R. Poulsen Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 98 15 12 88 Telefontid mandag til fredag 10-13 Åben for formidling: onsdag og fredag 13-17.30, og første lørdag i måneden 13-16. E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk

3. Slagelse Dyrehospital A/S Internatsleder Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 13-15. Åben for formidling: onsdag kl. 15.30-17.30. Lørdage i lige uger kl. 12-15. E-mail: kvslagelse@gmail.com

Samarbejdspartnere

4. Vorup Dyrehospital Sallingvej 5, Vorup, 8940 Randers SV www.vorupdyrehospital.dk Telefon: 29 90 80 90, Telefontid mandag til fredag 9-13 5. Herning Dyrehospital Hedelandsvej 27, 7400 Herning. www.herningdyrehospital.dk Telefon: 97 12 77 20 Telefontid: Man-, ons-, tors- og fredag kl. 11-12.

6. Svendborg Dyrehospital Ryttervænget 6, 5700 Svendborg Telefon: 63 21 61 66 Telefontid: 12 og 13 alle hverdage undtagen onsdag. Formidling: Torsdag 15-17, Lørdag 10-12. E-mail: info@svendborgdyrehospital.dk

7. MinVenKatten Internatsleder Sonja A. Nielsen Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S. Telefon: 65 95 71 75 www.minvenkatten.dk

8. Sønderborg og Omegns Kattelaug Formand: Solvejg Johanning Damgade 92 A, 6400 Sønderborg www.soenderborg-kattelaug.dk Telefon: 74 42 13 10

6

KATTENS VÆRN

Butikwww.kattens-vaern-butik.dk

Telefon: 38 88 12 00

Telefontid man. til fre. kl. 10-14

Kattens Værns bestyrelse• Mogens Wilbert, formand

• Birthe Hansen

• Ib Rasmussen

• Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge

• Bent Hermann

• Tom Schantz Kristensen, dyrlæge

Suppleant• Helle Christiansen

Kattens Værns administrationkv@kattens-vaern.dk

Kattens Værn:• Driver internater med formidling af katte

til nye familier

• Driver en landsdækkende tjeneste med

ni kørende inspektører, der arbejder med

regulering af bestanden af vildtlevende

katte, herunder genudsætning

• Arbejder for obligatorisk mærkning og

registrering af ejerkatte og er medstifter

af Det Danske Katteregister

• Tilbyder professionel rådgivning om katte

Gavebeløb og medlemskabKattens Værn er godkendt til gave- og boaf-

giftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede

bidrag er for 2012 14.800 kr. årligt.

OBS: Du kan finde flere oplysninger på

www.skat.dk.

Det koster 300 kr. at være medlem af

Kattens Værn. Ved betaling over Betalings-

service 240 kr.

Gaver og kontingenter kan indbetales på

giro 1 02 98 00, med Dankort på forening-

ens hjemmeside www.kattens-vaern.dk

eller du kan få tilsendt et girokort ved at

henvende dig til Kattens Værns sekretariat.

Du kan også tilmelde dig Betalingsservice

via kuponen på side 17.

Husk altid at skrive navn, adresse samt

om der er tale om et gavebeløb eller et

kontingent på din indbetaling.

Kattens Værn er medlem af

Dyrenes Dags Komité og

Dyreværnsorganisationernes

Samarbejdsorganisation kaldet DOSO

27Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Kattens Værns sekretariatÅbent mandag til fredag kl. 10.00-15.00

Sekretariatets adresse:Sandager 11, 2605 BrøndbyTelefon: 38 88 12 00Telefontid mandag til torsdag kl. 10.00-15.00 Telefontid fredag kl. 10.00-14.00Dog lukket mellem kl. 12.00-12.30E-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk

Kattens Værns sekretariatÅbent mandag til fredag Klokken 10 – 15

Sekretariatets adresse:Sandager 11, 2605 BrøndbyTelefon: 38 88 12 00Telefontid mandag til torsdag 10 – 15 Telefontid fredag 10-14 (gældende fra 01.10.08)Dog lukket mellem 12 – 12.30e-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk