Punkt nr. 1 - Andenbehandling af budget 2020-23 Bilag 1 ... · Punkt nr. 1 - Andenbehandling af budget 2020-23 Bilag 1 - Side -1 af 27 Møde i REGIONSRÅD d. 05-11-2019. ... ny medicin,

Budgetaftale 2020

Budgetaftale 2020

Indhold

Tid til patienten .............................................................................................. 2

Vi friholder og aflaster hospitalerne ................................................................. 2

Vi skal prioritere ressourcerne ......................................................................... 3

Vi vil have en effektiv administration ................................................................ 4

Vi skal sørge for vores medarbejdere .............................................................. 4

Vi vil arbejde med værdibaseret sundhed ........................................................ 5

Vi bidrager til en grøn og bæredygtig region .................................................... 5

Vi vil skabe et mere menneskeligt sundhedsvæsen ................................... 6

Børnenes region .............................................................................................. 7

Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen .......................................... 9

Patientrettigheder - respekt for patientens tid ................................................ 12

Digitalisering .................................................................................................. 13

Fremtidens Hospital ...................................................................................... 14

Andre fokusområder ................................................................................... 18

Flere ambulancer – hurtigere hjælp ............................................................... 18

Sundhedsforskning ........................................................................................ 18

Regional Udvikling ...................................................................................... 19

En ny regional udviklingsstrategi ................................................................... 19

Vores borgere skal komme let omkring i regionen ......................................... 20

Vi tager hånd om klima og miljø .................................................................... 21

Vi uddanner vores unge til fremtiden ............................................................. 22

Punkt nr. 1 - Andenbehandling af budget 2020-23Bilag 1 - Side -1 af 27

Møde i REGIONSRÅD d. 05-11-2019

Side 2

Tid til patienten

Med denne aftale letter vi presset på hospitalernes økonomi og skaber rammerne for, at medarbejderne får mere tid til patienterne. Med en ny model for et værdiba-seret sundhedsvæsen styrker vi fokus på det, som giver værdi for det enkelte menne-skes møde med sundhedsvæsenet. Vi har tillid til, at vores medarbejdere og ledere træffer de beslutninger og leverer de resultater, der er til gavn for patienterne.

Vi sætter en ny retning for vores sundhedsvæsen, som kommer til udtryk gennem fem områder, som vi har særligt fokus på i årets budgetaftale: Børnenes region, Nærhed og sammenhæng, Patientrettigheder, Digitalisering og Fremtidens Hospital.

Prioriteringen af regionens midler inden for områderne skal hjælpe medarbejderne med at give de mennesker, der har brug for hjælp i sundhedsvæsenet, den bedst mu-lige behandling. Det skal ske med respekt for patienternes tid og behov for at få en normal hverdag til at hænge sammen; og med respekt for deres forventning til et moderne og digitalt sundhedsvæsen.

Vi tager et særligt ansvar for de mindste. Et sundt liv starter i barndommen. Vi skal give børnene og deres familier en god start på livet, også når et barn rammes af syg-dom. Den nye retning skaber fundamentet for et mere menneskeligt sundhedsvæ-sen.

Samtidig har vi en ambition om at styrke den kollektive trafik i hovedstadsområdet. En god og sammenhængende kollektiv trafik er vigtig for at få hverdagen til at hænge sammen for rigtigt mange mennesker. Vi tager også vores ansvar for miljøet alvorligt og bidrager med konkrete initiativer til en mere bæredygtig og grøn region.

Økonomiaftalen med den nye regering styrker Region Hovedstadens økonomi. Det er ikke kun regeringens fortjeneste, at vi har et solidt økonomisk fundament. Regionsrå-det har i løbet af året taget ansvarlige beslutninger, som betyder, at vi har en robust økonomi, og at vi er godt rustet til fremtiden.

Partierne bag dette års budgetaftale er enige om at bruge den gunstige situation til både at skabe ro omkring hospitalernes økonomi og sætte et markant politisk aftryk.

Vi friholder og aflaster hospitalerne

Medarbejderne på regionens hospitaler leverer et flot arbejde. Der er stigende for-

ventninger til hurtig, effektiv behandling og begrænsede ressourcer. Vi ved, at med-

arbejderne har brug for mere tid til patienterne.



Side 3

Partierne bag budgetaftalen er derfor enige om, at vi i årets budgetaftale har en sær-

lig mulighed for at styrke hospitalernes økonomi ved at friholde dem for centrale spa-

rekrav for første gang i fire år og samtidig afsætte 80 mio. kr. i 2020 og 70 mio. kr. va-

rigt fra 2021 til hospitalernes egne dispositioner.

Vi har tillid til, at hospitalerne bedst kan beslutte, hvor de ekstra midler kan gøre

mest gavn for patienterne og medarbejderne. Vi er også enige om, at der skal være

ledelsesrum til at gennemføre fornuftige omstillinger og effektiviseringer og flytte

rundt på ressourcer internt på hospitalerne, med respekt for de trufne politiske be-

slutninger.

Formålet er at skabe mest mulig ro omkring regionens og hospitalernes økonomi, så

kræfterne kan bruges på det, som er vores vigtigste opgave: At give de mennesker,

der bor i regionen, en god og hurtig behandling og at give medarbejderne mest mulig

tid til at tage sig af patienterne.

Midlerne fordeles mellem regionens hospitaler, så alle bliver tilgodeset, men der ta-

ges hensyn til de enkelte hospitalers særlige situation og behov. Det gælder Herlev og

Gentofte Hospital og Bornholms Hospital, som står over for særlige udfordringer.

Partierne bag budgetaftalen har tilkendegivet over for hospitalerne, at de interne

omprioriteringer ikke må gå ud over patienternes ret til hurtig udredning og behand-

ling. Partierne vil i december måned blive orienteret om omprioriteringerne og er

enige om, at denne orientering ikke kan give anledning til at genåbne budgetaftalen.

Vi skal prioritere ressourcerne

Vi bliver også fremover nødt til at prioritere vores ressourcer bedst muligt, fordi der hele tiden kommer nye behandlingsmuligheder, ny medicin, flere børn, flere ældre og flere, der lever med en kronisk sygdom.

Vores prioriteringer går i retning af et mere menneskeligt og et mindre bureaukratisk sundhedsvæsen, hvor der er mere tid til patienten - og vi prioriterer et værdibaseret sundhedsvæsen, som betyder, at vi gør det muligt for medarbejderne at planlægge undersøgelser og behandlinger ud fra patientens ønsker og behov og sætte ind der, hvor vi bruger ressourcerne bedst muligt.

Frie midler til hospitaler 2020 2021 2022 2023

Amager og Hvidovre Hospital 8,0 7,0 7,0 7,0

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 6,0 5,0 5,0 5,0

Bornholms Hospital 5,0 5,0 5,0 5,0

Herlev og Gentofte Hospital 27,0 23,0 23,0 23,0

Steno Diabetes Center Copenhagen 1,0 1,0 1,0 1,0

Nordsjællands Hospital 6,0 5,0 5,0 5,0

Region Hovedstadens Psykiatri 9,0 8,0 8,0 8,0

Rigshospitalet 18,0 16,0 16,0 16,0

Frie midler til hospitaler i alt 80,0 70,0 70,0 70,0



Side 4

Vi skal samtidig løbende se på den samlede opgaveløsning og -fordeling. Partierne er enige om at bede forretningsudvalget igangsætte en analyse, som skal kigge på admi-nistrative arbejdsgange på og omkring hospitalerne. Analysens formål skal være at finde ud af, om der kan frigøres tid til klinikernes kerneopgaver, og hvordan dobbelt-arbejde så vidt muligt kan undgås.

Vores opgave er også at bygge bro mellem den faglige ekspertise, os politikere og borgerne, så vi sikrer en god dialog.

Vi vil have en effektiv administration Regionens koncerncentre skal levere en effektiv understøttelse af hospitalerne og va-retagelse af deres opgaver og skal samtidig løbende bidrage til effektiviseringer af vo-res administration. Derfor skal de som de to foregående år levere en besparelse på nye 20 mio. kr. i såvel 2021 som i 2022.

Der er blandt partierne bag aftalen enighed om, at nye administrative besparelser i centrene så vidt muligt friholder områder, der understøtter driften på hospitaler og borgernære funktioner.

Vi har noteret os, at koncerndirektionen har gennemført et Serviceeftersyn. Vi bakker op om målene om mere fokus på at understøtte klinikkens behov, mere entydighed i ledelsen, mindre bureaukrati, større ledelsesrum. Vi bakker også op om, at der skal tages mere fælles ansvar og skabes bedre resultater blandt andet gennem mere ef-fektive og kortere beslutnings- og arbejdsgange.

Vi skal sørge for vores medarbejdere

Sundhedsvæsenet er generelt udfordret af mangel på sundhedsfagligt personale. I Region Hovedstaden vil vi arbejde for, at vi får uddannet, rekrutteret og fastholdt flere sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale. Det kræver, at vi lægger kræfter i god ledelse, målrettet rekruttering og introduktion, udviklingsmuligheder og rimelige arbejdsvilkår – også om natten. Samtidig vil vi se på de studerendes og nyud-dannedes arbejdsvilkår. Det er alle sammen elementer, der skal give et godt arbejds-miljø i vores sundhedsvæsen.

Vi støtter op om den nationale task force’s arbejde på sundhedsområdet. Samtidig beder vi regionens administration om i samarbejde med bl.a. de faglige organisatio-ner at fremlægge en plan med konkrete projekter og initiativer til rekruttering og fastholdelse for at imødekomme manglen på arbejdskraft. Som grundlag for vores ar-bejde med området, vil vi inddrage regionens nyudviklede prognosemodel for ar-bejdskraftsituationen. Desuden vil vi se på, om vi kan inddrage faggrupper såsom fy-sioterapeuter, ergoterapeuter, radiografer, social- og sundhedsassistenter og lægese-kretærers kompetencer bredere.



Side 5

De seneste år har vi fx haft særligt fokus på rekruttering og fastholdelse af sygeplejer-sker og jordemødre og udvikling af deres kompetencer. Men vi har fortsat et stort ar-bejde foran os i forhold til at få uddannet flere og skabe de rammer, der gør, at syge-plejersker vælger at arbejde flere timer og bliver længere på arbejdsmarkedet. Det er ikke en let opgave – og derfor skal vi løse den i fællesskab med vores politiske kolle-gaer på Christiansborg og de faglige organisationer.

Omkring 500.000 voksne danskere har svært ved at læse, skrive eller bruge IT. Det skal Region Hovedstaden som en stor arbejdsgiver gøre noget ved. Vi vil derfor tage initiativ til, at tiltaget Bedre til ord, tal og IT, som udbydes i mange kommuner, nu også tilbydes i Region Hovedstaden. Budgetpartierne beder udvalget for forskning, innovation og uddannelse om at tage initiativ til dette væsentlige tiltag for medarbej-derne.

Vi vil arbejde med værdibaseret sundhed

Alle medarbejdere i vores sundhedsvæsen går på arbejde for at gøre en forskel for de mennesker, som har brug for hjælp. Vi ønsker, at medarbejderne kan fokusere på det, som giver mening både fagligt og i patienternes hverdag. Så medarbejderne kan gøre mere af det, som giver værdi for det enkelte menneske. Vi kalder det værdiba-seret sundhed.

Vi har tillid til, at vores dedikerede ledere og medarbejdere og ikke mindst patien-terne selv bedst ved, hvad der giver værdi. Men vi skal politisk understøtte arbejdet med at skabe mere værdi. Derfor er vi enige om en model for værdibaseret sundhed. Med modellen fastlægger vi nogle pejlemærker, som hospitalerne skal arbejde efter.

Pejlemærkerne er det fundament, som medarbejderne selv skal bygge videre på for at skabe et værdibaseret sundhedsvæsen. Pejlemærkerne er Den patientoplevede kvalitet og effekt, Den faglige kvalitet og God ressourceudnyttelse. Samtidig lægger vi vægt på fortsat at forbedre regionens overholdelse af patientrettighederne.

Modellen for værdibaseret sundhed understøtter vores politiske vision om et mere menneskeligt sundhedsvæsen og bygger på vores fælles værdier om åbenhed, hel-hed, tillid og professionalisme. Alle partier i regionsrådet står bag modellen, som kan læses i sin fulde længde sidst i budgetaftalen.

Vi bidrager til en grøn og bæredygtig region

Vi er en af Danmarks største offentlige organisationer med flest ansatte og med et

budget på over 40 mia. kr. Når vi træffer beslutninger, kan det mærkes i hele samfun-

det. Med det følger både et stort ansvar og gode muligheder for at bidrage aktivt til

FN’s verdensmål om et bæredygtigt samfund, hvor flere mennesker kan leve et godt

og sundt liv.



Side 6

Vi har i de politiske udvalg i vores forberedende arbejde forholdt os konkret til, hvor-

dan de enkelte budgetforslag spiller ind i FN’s verdensmål, som vi har beskrevet i vo-

res samlede budgetkataloger. Vi sætter høje krav til bæredygtige løsninger, både i vo-

res eget arbejde og når vi hyrer eksterne leverandører til en opgave.

Partierne bag budgetaftalen er enige om, at det er vigtigt, at vi arbejder for at redu-

cere regionens samlede CO2-aftryk. Vores renoveringsplan indeholder et væsentligt

bidrag til at reducere energiforbruget i regionens bygninger. Der er også fokus på at

reducere vores CO2-aftryk fra affaldshåndteringen. Vi har i dette budget afsat midler

til at forbedre affaldssorteringen på hospitalerne, således at vi får en bedre sortering

ved kilden. Vi skal imidlertid også finde måder, hvor vi kan reduceres CO2-aftrykket

på transportområdet. Vi er enige om at videreføre indsatsen i Copenhagen Electric og

har afsat 3 mio. kr. årligt i en fireårig periode til dette. Vi skal i 2020 også se nærmere

på, hvordan vi kan indrette os, så vi på en fornuftig og smart måde kan omlægge

medarbejdernes transport hen mod en grønnere transportform, når det er muligt.

Region Hovedstadens hospitalskøkkener har gennem de seneste år ydet en stor ind-

sats for at omlægge kostproduktionen til minimum 60-90% økologi, svarende til det

økologiske spisemærke i sølv. Partierne bag aftalen ønsker at videreudvikle de gode

resultater ved at tage det næste naturlige skridt – nemlig at kombinere økologitænk-

ningen med fokus på mere klimavenlig madlavning. Der afsættes 3,4 mio. kr. i 2020

og 1,9 mio. kr. varigt til blandt andet efteruddannelse af køkkenpersonale, ansæt-

telse af tværgående medarbejdere, som kan dele gode erfaringer med bæredygtig

kostproduktion og udvikling af en app til madbestilling, som skal hjælpe med reduk-

tion af madspild.

Vi vil skabe et mere menneskeligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen tager udgangspunkt i det enkelte menneskes be-hov, rettigheder og situation, og det er fremtidssikret ved ikke blot at tage forpligtel-sen til behandling, men også til forebyggelse, uddannelse og forskning alvorligt.

Der er blandt partierne bag aftalen enighed om en række prioriteringer og initiativer, som taler ind i den fælles retning om et mere menneskeligt sundhedsvæsen. Retnin-gen tegner sig i fem fælles fokusområder: Børnenes region, Nærhed og sammen-hæng, Patientrettigheder, Digitalisering og Fremtidens Hospital.



Side 7

Børnenes region

I 2030 vil Region Hovedstaden være vokset til 2 millioner indbyggere, og antallet af fødsler ventes at være steget med 22 procent. Region Hovedstaden kan altså se frem til en fremtid med mange flere børnefamilier med helt små børn.

Regionsrådet har igangsat flere initiativer. Der skal fx oprettes et nyt kvinde-barn-

center på Bispebjerg Hospital, som står klart i 2024. Herudover er der i 2019 oprettet

en regional hjemmefødselsordning samt fire nye in-house fødeklinikker med det for-

mål at give fødende trygge og rolige rammer og styrke arbejdsmiljøet. Vi vil fastholde

vores fokus på differentieret fødselsforberedelse, og vi ser frem til evalueringen af

ordningen med kendt jordemoder på Herlev Hospital.

Flere fødsler kræver en stor indsats på vores børneafdelinger. Oplevelsen af en pres-set hverdag på børneafdelingerne bekræftes af den børneanalyse, sundhedsudvalget og regionsrådet har fået lavet.

Partierne bag aftalen er derfor enige om at fastholde den ekstraordinære bevilling fra 2. økonomirapport 2019 på 16 mio. kr. i 2020 til at fortsætte arbejdet med at blive bedre til leve op til udredningsretten. Vi afsætter herudover yderligere 12 mio. kr. i 2020 stigende til 16 mio. kr. i 2021 og frem til at lette presset på børneafdelingerne, så sundhedspersonalet får mere tid til det enkelte barn.

Det er vores allermindste, vi oftest ser på børneafdelingerne – og 85-95 procent af de børn, der indlægges, indlægges akut. Men kritisk syge børn skal ikke møde et hospi-tal, der kun er indrettet til de voksne. Alle vores hospitaler skal blive bedre til at møde børn på deres præmisser. Vi vil være en børneparat region. Rigshospitalets TraumeCenter er vores spydspids i det arbejde, der skal leve op til de højeste interna-tionale standarder, og erfaringerne skal komme alle vores hospitaler til gode.

Med budgetaftalen tager vi et særligt ansvar for de børn, der indlægges på Rigshospi-talets TraumeCenter ved at investere 0,5 mio. kr. i Projekt Børneparathed. Midlerne skal gå til at kunne etablere en lægelig ansvarlig for børneområdet, som skal sikre retningslinjer og understøtte uddannelse i akut behandling af børn både på Rigs-hospitalets Traumecenter og på de øvrige akutmodtagelser.

To andre spydspidser for børn og unge er BørneRiget og Nordstjernen. Med BørneRi-get på Rigshospitalet bygger vi verdens bedste hospital for børn og familier. Vi vil bygge et hospital, der sætter nye standarder for behandling og for samspil imellem arkitektur, organisation og drift. Med Nordstjernen på Børne- og ungdomspsykiatrisk center i Glostrup har vi en ambition om at bygge nye, enestående rammer for børne- og ungdomspsykiatrisk behandling med plads til familien. Vi vil skabe et internatio-nalt fyrtårn inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Med denne aftale afsætter vi 5 mio. kr. til næste fase i visionsarbejdet.



Side 8

Vi skal imødekomme den moderne familie, der har øgede forventninger til fleksibili-tet og tilgængelighed, og vi skal sikre os, at vi tager udgangspunkt i den enkelte fami-lies situation. Med digitalisering og udvikling af vores tilbud skal vi skabe mere tryg-hed og behandling tæt på børnefamiliernes hverdag.

Helt konkret vil vi via digitale kanaler aflaste både børneafdelingerne og akuttelefo-nen 1813, samtidig med at vi skaber tryghed for småbørnsfamilier ved at investere i Børnelægernes Børnetips. Det er børnelægernes eget bud på, hvordan vi med korte videoer på en app og over sociale medier kan klæde forældre på til at vurdere og hjælpe deres almindeligt syge børn hjemme. Vi er enige om at finansiere det med 1,5 mio. kr. i 2020.

Nogle børn og unge lever med kronisk eller langvarig sygdom. Vi har taget de første skridt til at gøre noget særligt for dem med det, vi kalder opgaveudvalg. Her samler vi politikere fra både regionen og kommunerne og borgere, som sammen finder løsnin-ger, der kan hjælpe børn og unge til at leve et almindeligt liv med skole, fritid og ven-ner trods kronisk eller langvarig sygdom.

Andre børn er pårørende til alvorligt syge familiemedlemmer. I vores region skønnes

det at være over 25.000 børn, som oplever at være pårørende.

Det er en meget svær situation at stå i. I dag hjælper vi børn på flere måder med fx

familiesamtaler i psykiatrien og materialer, som er lavet til børn, der er pårørende. Vi

skal bygge videre på de gode erfaringer og sørge for, at alle hospitaler har et ordent-

ligt tilbud til børn som pårørende. Derfor afsætter vi 2 mio. kr. årligt til en første fase

sammen med Børn, unge og sorg og Kræftens Bekæmpelse.

Region Hovedstadens Psykiatri startede allerede i 2019 pårørendesamtaler og børne-kurser på flere af de psykiatriske centre, og det er ambitionen, at kurserne skal tilby-des i hele psykiatrien.

Den positive udvikling med hurtig udredning på det børne- og ungdomspsykiatriske område skal fortsætte, så flere børn hurtigere kan få en afklaring og den hjælp, de har brug for. Regionsrådet vil fortsat have et stort fokus på patientrettighederne i psykiatrien.

Samarbejdet mellem kommune, egen læge og hospital skal styrkes, så familier med et sårbart eller sygt barn får hjælp. Derfor er Sammen om børn og unges sundhed også et fokusområde i vores Sundhedsaftale med regionens 29 kommuner og almen praksis.

Region Hovedstaden vil i 2020 tage initiativ til en konkret aftale om en handleplan på tværs af sektorerne om svært overvægtige børn og unge. Formålet med en sådan af-tale skal være at forebygge overvægt, at flere svært overvægtige børn og unge får et relevant tilbud, og at der er en klar samarbejdsmodel for indsatsen, der kan være fælles for alle kommuner i regionen.



Side 9

Det nære og sammenhængende sundheds-

væsen

Udviklingen af sundhedsvæsenet går mod, at mere behandling kan ske i eller tæt på borgerens hjem. Det er ofte bedst for borgerne og den rigtige prioritering i et sund-hedsvæsen, der både er presset på økonomiske midler og sundhedsfaglig arbejds-kraft.

Vi ønsker at løfte samarbejdet med regionens kommuner og praksissektor til et nyt strategisk niveau, så vi i fællesskab kan løse flere opgaver tæt på borgerne, og der-med skabe mere nærhed og sammenhæng i indsatsen. Det gælder især for de ældre, svækkede borgere og borgere med psykiske og kroniske sygdomme samt børn. Den netop indgåede sundhedsaftale mellem region, kommuner og almen praksis har de nationale mål som pejlemærke og særligt fokus på netop de grupper.

For at sætte yderligere fart på udviklingen af det nære og sammenhængende sund-hedsvæsen afsætter vi i 2020 15 mio. kr. og 20 mio. kr. fra 2021 og frem til samord-ningsudvalgene omkring akuthospitalerne og Region Hovedstadens Psykiatri. Det er de enkelte hospitaler, der efter drøftelse med kommuner og almen praksis i samord-ningsudvalget, prioriterer hvordan midlerne anvendes. Midlerne kan anvendes til omstilling og udbredelse af indsatser i driften, der styrker det nære og sammenhæn-gende sundhedsvæsen, og dermed understøtter regionens ambition om at mere be-handling skal ske i eller tæt på borgerens hjem.

For at forstærke samarbejdet er der brug for, at vi styrker og forenkler de eksiste-rende samarbejdsstrukturer. Vi vil derfor sammen med kommunerne og almen prak-sis drøfte mulighederne for et tættere strategisk samarbejde med tydeligt ejerskab hos alle parter. Vi ønsker større handle- og ledelseskraft og en enklere beslutnings-struktur i det tværsektorielle samarbejde forankret omkring akuthospitalerne.

Aftale om styrket samarbejde mellem Region Hovedstaden og Praktise-

rende Lægers Organisation i Hovedstaden

En særlig vigtig brik i samarbejdet om det nære sundhedsvæsen er en ny og vigtig af-tale med de Praktiserende Lægers Organisation i Hovedstaden (PLO-H).

Der har det seneste år været en konstruktiv dialog mellem PLO-H og regionsrådet om mulighederne for et styrket samarbejdet om behandlingen af akutte patienter. Der har været drøftet flere forskellige modeller, og dialogen mellem parterne har væ-

Børnenes Region 2020 2021 2022 2023

Styrkelse af børneafdelingerne 12,0 16,0 16,0 16,0

Hjælp til børn som er pårørende til alvorligt syge familiemedlemmer - 1. fase 2,0 2,0 2,0 2,0

Børneparathed på akutområdet 0,5 0,5 0,5 0,5

Børnelægernes børnetips 1,5 0,0 0,0 0,0

Børnenes Region i alt 16,0 18,5 18,5 18,5



Side 10

ret god og med et fælles mål om bedre løsninger med borgerne for øje. Region Ho-

vedstaden og PLO-H har på den baggrund indgået en strategisk samarbejdsaftale om at styrke det nære, sammenhængende sundhedsvæsen og betjeningen af borgerne i regionen. Konkret igangsættes fire initiativer, der kan bidrage til at reducere antallet af indlæggelser og skabe bedre patientforløb for ikke mindst de ældre borgere. Det drejer sig om følgende fire initiativer: 1. Et styrket samarbejde om de kommunale akutfunktioner.

2. Flere sygebesøg i borgernes hjem, der skal forebygge indlæggelser.

3. Bedre kommunikation mellem sektorerne om vanskelige patientforløb.

4. En praksiskonsulentordning, der skal være bindeled mellem sektorerne.

Initiativerne vil, når de er fuldt indfasede, beløbe sig til ca. 12 mio. kr. årligt.

Samtidig vil vi fortsætte og intensivere vores arbejde med at rekruttere og fastholde praktiserende læger. Vi vil benytte overenskomstens løsningsmuligheder om fx dele-praksis og licensklinikker og arbejde tæt sammen med PLO-H og kommunerne om at gøre det attraktivt at være praktiserende læge i Region Hovedstaden. Derudover vil vi understøtte muligheden for gensidig efteruddannelse mellem hospitalspersonalet og praktiserende læger og deres klinikpersonale.

Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen skal skabe mere lighed i

sundhed

Sundhedsvæsnet skal have respekt for det enkelte menneske. Partierne bag aftalen

er enige om, at der er behov for opmærksomhed på LGBT+personer, som skal mødes

med respekt og uden fordomme på vores hospitaler. Derfor igangsætter partierne et

arbejde med inddragelse af organisationer på området, sundhedsprofessionelle samt

deres faglige organisationer og regionsrådets politiske partier. Arbejdet skal skabe di-

alog og fælles billede af LGBT+personers møde med sundhedsvæsenet og komme

med bud på, hvordan dette kan forbedres og styrkes.

Det er en stor udfordring, at samfundets svageste også er dem, der får mindst muligt

ud af vores sundhedsvæsen. Det er ofte samfundets mest sårbare og udsatte borgere

som fx misbrugere, hjemløse og udsatte grønlændere, der ikke har ressourcer og

overskud til selv at opsøge de almindelige sundhedstilbud. Derfor er det også dem,

der oftest falder ned mellem to stole, fx når deres behandling på hospitalet er over-

stået, og kommunen skal træde til med genoptræning. Særligt for denne gruppe er

det vigtigt med en håndholdt og helhedsorienteret indsats i et sammenhængende

sundhedsvæsen tæt på borgerne.

Mange mennesker med psykisk sygdom kæmper også med misbrug og hjemløshed. Vi ser, at mange bliver afruset i vores psykiatriske akutmodtagelser og bliver udskre-vet uden en plan for deres videre misbrugsbehandling i kommunen eller medicin til at tage deres abstinenser. Vi skal blive bedre til at følge op på patienterne, også efter de er udskrevet – og udarbejde planer for opfølgning sammen med kommunernes



Side 11

misbrugsbehandling og egen læge. Det er en særlig svær opgave, når mange er hjem-løse og er svære at få fat på. Derfor beder vi regionens Social- og Psykiatriudvalg om at kortlægge regionens herberger. Vi skal inddrage beboerne og medarbejderne på herbergerne, så vi sammen kan finde ud af, hvilke initiativer der vil skabe mere nær-hed og sammenhæng for de mange hjemløse, der i dag mister kontakten til psyki-atrien i større eller længere tid, fordi de bor på herberg eller er hjemløse.

Vi udvider samtidig puljen under Social- og Psykiatriudvalget til samarbejde med civil-samfund og kommuner med 1,5 mio. kr. i 2020 og herefter 1 mio. kr. Og vi afsætter 2,5 mio. kr. til at gøre samarbejdet med Røde Kors om omsorgscenteret for hjemløse permanent. Omsorgscentret tager hånd om hjemløse, som udskrives fra hospitalet med en fysisk sygdom og sørger for, at der bliver fulgt op på deres behandling i sam-arbejde med hospital, kommune og egen læge.

En del hjemløse og andre udsatte borgere er desværre smittet af hepatitis C, som nu

kan helbredes medicinsk. Region Hovedstaden vil gøre en målrettet indsats for at eli-

minere sygdommen i overensstemmelse med WHO’s målsætning gennem et samar-

bejde mellem rusmiddelcentre, væresteder og fængsler i regionen og de infektions-

medicinske afdelinger. Det vil være et væsentligt bidrag til at fremme lighed i sund-

hed.

Borgerne i Region Hovedstaden bliver ældre og lever med stadigt flere samtidige syg-

domme, og behandling med meget forskellig medicin er derfor et vilkår for mange.

Det er dog vigtigt, at man som borger ikke får mere medicin end nødvendigt, da det

øger risikoen for bivirkninger, og fordi unødvendig medicin ikke giver mest sundhed

for pengene.

Hensigtsmæssig medicinering skal styrkes i Region Hovedstaden, hvilket bl.a. kan ske

gennem øget tværfagligt samarbejde i såvel hospitalssektoren som praksissektoren.

Medicingennemgang og -afstemning ved farmaceuter er én blandt flere metoder,

hvormed problemer med uhensigtsmæssig medicinering kan blive opfanget og løst i

samarbejde mellem farmaceut og læge til gavn for såvel patientsikkerheden som pa-

tientens livskvalitet. Arbejdet igangsættes med en første drøftelse i forretningsudval-

get.

Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 2020 2021 2022 2023

Aftale om styrket samarbejde med PLO 7,0 11,9 11,9 11,9

Det lokale samarbejde mellem hospital, kommuner og praksis (samordningsudvalg) 15,0 20,0 20,0 20,0

Forhøjelse af pulje under Social- og Psykiatriudvalget til samarbejde med kommuner

og civilsamfund 1,5 1,0 1,0 1,0

Fortsættelse af samarbejdsaftale med Røde Kors om omsorgscenter til hjemløse 2,5 2,5 2,5 2,5

Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i alt 26,0 35,4 35,4 35,4



Side 12

Patientrettigheder - respekt for patientens

tid

Når et menneske bliver ramt af alvorlig sygdom, så bliver hele livet vendt på hovedet. Det er ikke godt, hvis man skal vente lang tid på at få svar på, om man fejler noget, og hvor alvorligt det i givet fald er. Det skaber utryghed.

Vi skal have respekt for patienternes tid og behov for at opretholde en normal hver-dag. Derfor skal vi blive bedre til at leve op til deres krav på hurtigt at få at vide, hvad de fejler, og komme hurtigt i behandling. Vi skal blive bedre til at tilbyde kræftramte behandling inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.

Hospitalerne arbejder allerede målrettet på at leve op til patienternes rettigheder, og koncerndirektionen, forretningsudvalget og sundhedsudvalget følger arbejdet tæt. Vi er godt på vej, men vi er endnu ikke i mål. Vi vil fortsat følge udviklingen tæt politisk. Vi har sat nogle klare mål for opfyldelsen af patienternes rettigheder – og vi vil sætte nye mål i det kommende år.

Kræft er et højt prioriteret område for os. Vi har løbende sikret kapaciteten, blandt andet i forbindelse med kapacitetspuljen og sundhedsstrategien, og senest afsatte vi i foråret 2019 midler til at reducere ventetiden for de patienter, der skal opereres for brystkræft.

Den seneste udvikling i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne vi-ser, at vi stadig har behov for at løfte kræftområdet. Derfor udmønter vi nu 39,1 mio. kr. fra Kræftplan IV til øget kapacitet og effektiv anvendelse af ressourcer fra 2020 og frem. Midlerne skal styrke kapaciteten til udredning; herunder diagnostik og behand-ling af kræft. Det gælder særligt i forhold til brystkræft og lungekræft, som berører mange patienter, og hvor der i dag er udfordringer med at behandle patienterne in-den for forløbstiderne.

Regionsrådet afsætter i 2020 50 mio. kr. og fra 2021 og frem 40 mio. kr. til en udvi-delse af kapaciteten til udredning og behandling på områder, hvor der især mangler kapacitet og er ventetid. Kapacitetsløftet vil særligt komme børn til gode samt pati-enter med øjen- karkirurgisk, lunge- og hjertesygdomme. Også patienter med neuro-logisk sygdom, herunder demens og specialiseret hovedpinesygdom, Indvandrerme-dicinsk klinik samt sygdomme i urinvejene vil blive prioriteret.

Midlerne skal understøtte regionens positive udvikling i at sikre hurtig udredning til alle patienter og bidrage til en langsigtet forbedring af både udrednings- og behand-lingsretten, så patienterne hurtigt kan få stillet en diagnose og komme i behandling.

Kræftområdet 2020 2021 2022 2023




Kræftområdet i alt 39,1 39,1 39,1 39,1

Finansieret af Kræftplan IV- midler



Side 13

I forbindelse med kræft og andre livstruende sygdomme, hvor patienter ofte lever længere, spiller den samlede palliative indsats en stadig større rolle. I forbindelse med kræftplanen ses på antallet af hospicepladser og den palliative kapacitet. Arbej-det forelægges sundhedsudvalget.

Vi har en særlig opgave inden for det højt specialiserede område. Derfor har vi også en særlig forpligtelse til at leve op til patentrettighederne på det område. Derfor er der prioriteret midler til Rigshospitalets højt specialiserede behandling.

Vi har også tidligere givet penge til at nedbringe ventetiden på høreapparater. Det af-sætter vi yderligere 7 mio. kr. til i 2020.

Vores apparatur er en vigtig forudsætning for hurtig udredning og behandling. Derfor har vi besluttet at give 150 mio. kr. over de næste to år til nye og driftssikre skannere - oven i det faste beløb på 185 mio. kr. årligt.

Digitalisering

Region Hovedstaden skal gå forrest i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Patien-terne efterspørger det, og digitalisering kan skabe smidigere arbejdsgange for klinik-ken og styrke samarbejdet med kommunerne og almen praksis.

Alle skal kunne komme i kontakt med sundhedsvæsenet på digitale platforme – også mennesker, der lever med funktionsnedsættelser og handicap. Det skal være lettere for medarbejdere og patienter at få adgang til vigtige oplysninger. Vi skal med digi-tale løsninger understøtte patienterne i at blive en aktiv del af deres eget forløb.

Sundhedsplatformen er et vigtigt fokusområde for partierne bag budgetaftalen, og det har den højeste politiske og ledelsesmæssige prioritet at videreudvikle platfor-men og forbedre brugertilfredshed hos klinikerne med afsæt i bl.a. Ekspertrådets an-befalinger. Området følges tæt i forretningsudvalget.

Samlet afsætter vi 11 mio. kr. i 2020 og 15 mio. kr. i 2021 og frem til at gennemføre strategisk prioriterede tiltag, herunder med henblik på at løfte specialiserede it-kom-petencer i Center for It, Medico og Telefoni og til udviklingstiltag, der har fokus på mere brugervenlighed i klinikken.

Ekspertrådet, som har haft til opgave blandt andet at se på organiseringen af og kom-petencer i den nuværende styring af Sundhedsplatformen, anbefaler, at der ikke

Patientrettigheder 2020 2021 2022 2023

Indsats for overholdelse af patientrettigheder (børn, og patienter med

øjensygdomme og karkirurgiske sygdomme , samt lunge- og hjerteområdet,

urinvejssygdomme samt neurologi, herunder demens og specialiserede

hovedpinesygdom og indvandrermedicinsk klinik) 50,0 40,0 40,0 40,0

Nedbringelse af ventetid på høreapparatområdet 7,0 0,0 0,0 0,0

Patientrettigheder og nedbringelse af ventetider i alt 57,0 40,0 40,0 40,0



Side 14

igangsættes mange nye tiltag, men mere er fokus på konsolidering. Ifølge Ekspertrå-dets anbefalinger og konklusioner er der også behov for at styrke it-området med kompetencer inden for leverandørstyring, kompetencer inden for it-arkitektur samt test- og kvalitetssikring og støtte til de kliniske byggere. Partierne bag aftalen ønsker desuden at sikre, at servicedesks åbningstider matcher brugernes behov.

Regionsrådet har sat ambitionen med fire overordnede mål for arbejdet med Sund-hedsplatformen, som giver retningen for forbedringsarbejdet:

• Klinikere skal have mere tid til patienten

• Højere kvalitet, færre fejl i systemet

• Bedre adgang til data

• Mere inddragelse af patienten.

Patienter på Bornholm kan få en særlig gevinst ved et digitaliseret sundhedsvæsen. Derfor foreslår vi, at Bornholm går forrest og bliver en Digital Ø på sundhedsområdet, så det bliver lettere at være patient.

Bornholms Hospital og Telemedicinsk Videncenter i Region Hovedstadens Center for Sundhed samarbejder aktuelt om en analyse, der beskriver perspektiver og udvik-lingsmuligheder ved telemedicin på Bornholm, så patienter fremover kan modtage flere sundhedsfaglige ydelser virtuelt.

Fx vil børn og pårørende kunne sidde sammen med sygeplejersken på Bornholms Hospital og speciallægen på Rigshospitalet. Patienten vil også kunne sidde med en sundhedsmedarbejder på et kommunalt genoptræningscenter eller plejehjem og modtage hjælp fra lægen på Bornholms Hospital. Det vil gøre hverdagen nemmere for patienterne og vil også bidrage til at mindske regionens CO2-udledning. Derfor af-sætter vi 1,5 mio. kr. årligt i fire år til at gøre Bornholm til en Digital Ø.

Fremtidens Hospital

Regionen investerer i disse år mange mia. kr. i nye hospitalsbygninger, som vil skabe nogle helt nye fysiske rammer for patienter og personale. Dette sker både via kvali-tetsfondsbyggerierne og en række andre store byggerier i regionen. Med de nye ram-mer ruster vi os til fremtidens krav til et moderne sundhedsvæsen.

Vi skal i langt højere grad tage udgangspunkt i den enkelte patients ønsker og behov. Med vores nye bygninger gør vi det fx ved at bygge enestuer til alle, hvor der er plads til privatliv og pårørende – og hvor den svære samtale med lægen kan tages i enrum.

Digitalisering 2020 2021 2022 2023

Opfølgning på ekspertrådets anbefalinger 11,0 15,0 15,0 15,0

Det skal være lettere at være patient på Bornholm - Bornholm som digital Ø (4 år) 1,5 1,5 1,5 1,5

Digitalisering i alt 12,5 16,5 16,5 16,5



Side 15

Bygninger gør det ikke alene – de skal fyldes med liv. Det er vigtigt, at vi får givet vo-res medarbejdere de bedst mulige rammer og ro til at flytte ind. Vi forbereder os der-for i god tid på indflytningen, som i andre dele af landet har vist sig at være omkost-ningsfuld. Derfor har vi i økonomien for 2019 afsat 100 mio. kr. til opgaven med at ibrugtage de nye bygninger på Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Vi bygger nye akutmodtagelser, hvor speciallægerne kommer til patienten i stedet for, at patienten sendes rundt til specialafdelingerne på hospitalet. Så flere kan blive behandlet færdig allerede i akutmodtagelsen og komme hurtigere hjem.

Vi bygger grønne hospitaler med fokus på energieffektiviseringer og miljørigtige løs-ninger. Både når vi bygger nyt, og når vi renoverer.

Ved sidste års budget tog alle partier et fælles ansvar for, at vores ældre hospitaler fra 60’erne og 70’erne skal renoveres. Vi vedtog en 10-årig renoveringsplan, som be-tyder, at der bruges i alt 7 mia. kr. til at renovere regionens bygningsmasse til glæde for patienterne og personalet. Planen skal samtidigt bidrage til, at vi får grønne løs-ninger med et betydeligt lavere energiforbrug end i dag og derigennem understøtte en reduktion af regionens CO2-udledning.

Det indgår som en del af renoveringsaftalen, at regionen afprøver nye samarbejdsfor-mer med aktørerne i byggebranchen - herunder strategiske byggepartnerskaber. Det arbejde er sat i gang. Efter et markedsdialogforum og dialogmøder er det hensigten at udbyde op til tre rammeaftaler i første omgang med konsortier, totalentreprenø-rer, hovedentreprenører og/eller rådgivere, som danner grundlag for nærmere afta-ler om konkrete bygge- og renoveringsprojekter.

Fremtidens Rigshospital

Rigshospitalet er Danmarks højest specialiserede hospital med behandling, forskning og uddannelse i international topklasse. Rigshospitalets særlige ekspertise sikrer, at de mest komplicerede og syge patienter fra hele landet har et behandlingstilbud i Danmark.

Partierne bag aftalen er enige om at tilføre Rigshospitalet 19,3 mio. kr. i 2020 og 20 mio. kr. i 2021 og frem for at styrke og videreudvikle de højtspecialiserede behand-lingstilbud, herunder en tværfaglig udredningsfunktion for unge med erhvervet hjer-neskade, og en forkortelse af ventetider på udredning og behandling. Rigshospitalet skal fremlægge en samlet plan for, hvordan pengene udmøntes.

Partierne bag aftalen er desuden enige om, at behandling og forskning på højeste faglige niveau skal være understøttet af fysiske rammer, der matcher patienternes og de pårørendes berettigede ønsker og behov. Sådan er det ikke i dag. Derfor imødeser partierne, at den nye nordfløj bliver taget i brug i 2020, og at arbejdet med det nye hospitalsbyggeri for børn, unge og familier BørneRiget skrider fremad mod planlagt ibrugtagning i 2025.



Side 16

Partierne bag aftalen er enige om at igangsætte et arbejde med en vision for Rigs-hospitalet, som skal pege frem mod, hvordan det samlede Rigshospital over tid bliver moderniseret, så de fysiske rammer matcher både patienter og pårørendes behov og samtidig sætter nye ambitioner og giver langt bedre rammer for personalets arbejde med behandling, forskning og uddannelse.

Fremtidens psykiatri

Flere og flere mennesker får brug for psykiatrisk behandling. Derfor har vi stor op-mærksomhed på at styrke psykiatrien med bl.a. flere aktiviteter, tværfaglighed og kompetencer. Det skal bl.a. ske med regionens treårsplan for psykiatrien, som sætter fokus på de områder, hvor der er mest brug for en ekstra indsats.

Og så ser vi frem til sammen med de andre regioner at bidrage til regeringens kom-mende 10-årsplan for psykiatrien. Der er brug for at inddrage alle aktører i regioner, kommuner, praksissektoren og i civilsamfundet, hvis vi skal nå målet om en større lig-hed i sundhed for borgere med psykiske sygdomme. Dette skal opnås med mere fo-kus på forebyggelse, tidlig indsats og rettidig hjælp.

Endelig vil vi arbejde for en bedre udnyttelse af de særlige pladser i psykiatrien, hvor

alt for mange sengepladser i dag er uudnyttede. KL og Danske Regioner er enige om,

at ansvaret og finansieringen skal flyttes over i regionerne. Det vil give os mulighed

for at udnytte pladserne bedre.

Vi har et stort ønske om at inddrage patienter, pårørende og kommuner i udviklingen af sundhedsvæsenet, og derfor har vi oprettet opgaveudvalg, der blandt andet skal finde nye løsninger til at forbedre hverdagen for unge med psykisk sygdom og af-hængighed.

I 2021 tager vi en ny bygning i brug på Psykiatrisk Center Sct. Hans, som skal huse en ny og større retspsykiatri. Bygningen vil indeholde en række nye funktioner og facili-teter, som skal øge behandlingskvaliteten i retspsykiatrien. Det drejer sig blandt an-det om multihal, bassin, musikrum og gårdområder med mulighed for sportsaktivite-ter. De 126 intensive retspsykiatriske senge betyder, at regionen får et mere speciali-seret behandlingstilbud og får markant flere intensive senge inden for retspsykiatrien end i dag. Det kræver, at der tilføres flere ressourcer med henblik på at muliggøre en forøget bemanding og indfri forventningerne om en mere intensiv behandling.

Vi har med budgetaftalen 2020 taget første skridt i forhold til at løse en del af dette udgiftspres. Vi afsætter 5 mio. kr. i 2020 til at påbegynde arbejdet med at rekruttere medarbejdere og forberede indflytningen, stigende til 20 mio. kr. fra 2021.

Vi er enige om at igangsætte en proces med henblik på af få afdækket det samlede udgiftsbehov, så vi finder en løsning på den resterende del af udgiftspresset senest ved budgetlægningen i 2021. Administrationen vil igangsætte et arbejde, som både vil se på, hvor patienterne til den nye retspsykiatri kommer fra og på de forudsatte effektiviseringer afledt af mulighederne med nybyggeriet. Dette arbejde forelægges



Side 17

for Social- og Psykiatriudvalget og forretningsudvalget i foråret 2020 og kan herefter indgå som forberedelse af budgetlægningen 2021.

Folketinget vedtog med finansloven for 2019 en styrket indsats til de mest syge pati-enter i psykiatrien, herunder at udvikle og etablere sengeafsnit til særlig intensiv be-handling og målrettet tvangsforebyggelse for denne målgruppe i voksenpsykiatrien.

Af de midler afsættes 10,3 mio. kr. årligt til at finansiere omdannelsen af 6 dobbeltdi-agnosesenge, som skal kunne rumme de mest ustabile og syge patienter. Der er tale om en patientgruppe, hvor styrket kvalitet i behandlingen forventes at kunne med-virke til at reducere brugen af tvang og antallet af genindlæggelser. De resterende 12,2 mio. kr. vil blive anvendt til at øge bemandingen på et antal eksisterende inten-sive sengeafsnit i overensstemmelse med anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen.

I Finanslov 2019 er der også afsat midler til at styrke den tidlige, målrettede, og in-tensive specialiserede indsats til børn og unge i form af etablering af nye intensive børne- og ungdomspsykiatriske specialiserede teams. Det er et krav, at der er tale om teams med flere fagligheder, som er ambulant såvel som udgående til hjem og botil-bud og forankret i børne- og ungdomspsykiatrien, men integreret med kommunale indsatser. Der afsættes 9,6 mio. kr., og der vil blive afholdt en afsøgende workshop for at beskrive, hvordan midlerne bedst anvendes til ovenstående formål.

Som tidligere nævnt skal vi styrke støtten til børn som pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Og vi fortsætter visionsarbejdet for Nordstjernen. Vi afsætter desu-den 0,9 mio. kr. i 2020 til en praktiserende speciallæge i psykiatri på Bornholm.

Fremtidens specialiserede sociale tilbud

Mennesker, der lever med et handicap eller en funktionsnedsættelse, skal have den bedst mulige omsorg og behandling. Vi deler regeringens ambition om høj kvalitet, retssikkerhed, faglighed og specialisering i tilbuddene til mennesker med handicap og funktionsnedsættelser. Region Hovedstaden har derfor styrket samarbejdet med kommunerne i regionen og vil samtidig gå konstruktivt ind i arbejdet om den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner.

Renoveringsplanen, som regionsrådet besluttede i 2019, omfattede i første omgang ikke regionens sociale tilbud, men nu sætter vi gang i arbejdet med at lave en langsig-tet plan for en tilsvarende gennemgribende modernisering af regionens 19 bo- og dagtilbud.

Psykiatri 2020 2021 2022 2023

Styrkelse af intensiv behandling i retspsykiatrien - Sct. Hans 5,0 20,0 20,0 20,0

Opgradering af senge til psykisk syge med misbrug på afdeling M på Sct. Hans 10,3 10,3 10,3 10,3

Intensiv behandling i voksenpsykiatrien 12,2 12,2 12,2 12,2

Intensive børne- og ungdomspsykiatriske specialiserede teams 9,6 9,6 9,6 9,6

Næste fase for visionsarbejdet om en ny børne- og ungdomspsykiatri 5,0 0,0 0,0 0,0

Privatpraktiserende speciallæge i psykiatri, Bornholm - midlertid forhøjelse 0,9 0,0 0,0 0,0

Psykiatri i alt 43,0 52,1 52,1 52,1



Side 18

Med planen skal tilbuddenes fysiske rammer bringes op på et kvalitetsmæssigt højt niveau, der understøtter den specialiserede indsats, regionen her varetager over for nogle af de mest sårbare borgere.

Andre fokusområder

Flere ambulancer – hurtigere hjælp

Alle borgere i Region Hovedstaden, der har behov for hjælp i tilfælde af akut sygdom eller skade, skal have let og hurtig adgang til kompetent døgndækkende akutbetje-ning. Behovet for akut ambulancetransport har været og er fortsat stigende. For at sikre, at ambulancen ved livstruende skade og sygdom også fremadrettet når frem inden for det politisk fastsatte servicemål. For at mindske presset på de øvrige kørs-ler, prioriterer vi 7 mio. kr. i 2020 stigende til 10 mio. kr. i 2021 og frem til at supplere det nuværende ambulanceberedskab.

Sundhedsforskning

Sundhedsforskning er afgørende for kvaliteten i den forebyggelse, diagnosticering og behandling, der tilbydes borgere og patienter i det danske sundhedsvæsen. En stærk sundhedsforskning på regionens hospitaler skaber dertil vækst og fastholder Dan-mark som en af verdens førende i udvikling af ny medicin, nye behandlingsformer og nye teknologiske løsninger i sundhedsvæsenet, hvor kunstig intelligens og personlig medicin de kommende år vil løfte patientbehandlingen yderligere.

En stærk sundhedsforskning er afgørende for et effektivt og fremtidssikret sundheds-væsen og en life-science industri i international topklasse. Derfor skal Region Hoved-staden sammen med de øvrige regioner, staten, universiteter og private virksomhe-der fortsat samarbejde om at sikre forskerne de bedst mulige rammer for at bedrive sundhedsforskning.

Region Hovedstaden arbejder aktivt for at sikre en forskningsmæssig styrkeposition ved at styrke rammerne for brug af sundhedsdata i forskning og behandling og ud-vikle personlig medicin. Centralt i dette er også at tilbyde en bedre og mere sammen-hængende støtte til regionens forskere med kortere sagsbehandlingstider, herunder støtte til finansiering, juridisk bistand, indgåelse af samarbejdskontrakter, kommerci-alisering af forskning, projektregnskab mv.

Øvrige områder 2020 2021 2022 2023

Styrkelse på ambulanceområdet 7,0 10,0 10,0 10,0

Højt specialiseret behandling på Rigshospitalet, herunder kortere ventetider samt

tværfaglig udredningsfunktion for unge med erhvervet hjerneskade 19,3 20,0 20,0 20,0

Bæredygtig madlavning på hospitaler 3,4 1,9 1,9 1,9

Øvrige områder i alt 29,7 31,8 31,8 31,8



Side 19

Mange forskere oplever i dag forskerstøtten som uoverskuelig med mange indgange og med uens service. Der arbejdes derfor på at etablere én indgang for forskerstøtte, hvor de eksisterende støttefunktioner i Center for Regional Udvikling, Videnscenter for dataanmeldelser og regionens andel af teknologioverførselsenheden på Køben-havns Universitet samtænkes, så forskningen og på sigt patientbehandlingen styrkes.

Den samlede funktion skal samtidig understøtte og styrke de offentlig/private forsk-ningssamarbejder. Funktionen skal bl.a. tilbyde juridisk bistand og let adgang til kli-nikken for virksomheder. På sigt kan der udvikles en digital platform, hvor private virksomheder kan udbyde forskningsprojekter, som regionale forskere kan byde ind på.

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse får i løbet af 2020 en status for, hvordan forskningsområdet understøttes bedre for såvel forskere som virksomheder.

Regional Udvikling

Vækst i hele Danmark forudsætter vækst og udvikling i Hovedstaden. Det forpligter.

Hovedstadsregionen skal være en ansvarsfuld, grøn og innovativ metropol med høj

vækst og livskvalitet i en verden i hastig forandring. Det kræver samarbejde og

stærke partnerskaber med kommuner og andre relevante aktører.

Vi skal skabe og søge inspiration fra den store verden og fra vores naboregioner via

vores samarbejde i Greater Copenhagen og gennem internationale partnerskaber.

Det giver et unikt udgangspunkt for at løse fremtidens udfordringer og samtidig gribe

muligheden for at blive en internationalt anerkendt metropolregion, som kommer

hele landet til gavn.

I økonomiaftalen for 2020 præciseres det, at regionerne har en vigtig rolle i forhold

til den fremtidige udvikling i regionen. Region Hovedstaden vil arbejde for et bredt

regionalt samarbejde og vi har store ambitioner på det regionale udviklingsområde

inden for miljø, kollektiv trafik, uddannelse og innovation, men også på andre områ-

der, der har betydning for hovedstadsregionens udvikling fx internationalisering, in-

novation, grøn omstilling og klimatilpasning. Næste generation er vores fokus, og

derfor er FN’s Verdensmål et naturligt pejlemærke og vi vil fremme løsninger, der bi-

drager til en fremtid, hvor vi integrerer social, økonomisk og miljømæssig bæredyg-

tighed.

En ny regional udviklingsstrategi

Den regionale udviklingsstrategi er Region Hovedstadens ambition for, hvordan vi bi-

drager til et bæredygtigt samfund og skaber en attraktiv region, hvor vores borgere

kan leve et godt og sundt liv nu og i fremtiden, og hvor vi bringer vores ressourcer og



Side 20

viden i spil for at skabe de bedste betingelser for kommuner, universiteter, virksom-

heder og andre innovative partnere.

Strategien er omdrejningspunktet for vores regionale udviklingsarbejde, hvor vi sam-

men med vores samarbejdspartnere sætter rammer og retning og skaber resultater i

fællesskab til gavn for hele Danmark og på tværs af landegrænser.

Vi har i regionsrådet afsat en årlig ramme på i alt 12,7 mio. kr. i budgettet for 2019 til

den regionale udviklingsstrategi. Udviklingsstrategien skal vedtages i 2020 efter den

har været i offentlig høring og til udtalelse i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Med strategien sætter vi fokus på den regionale sammenhængskraft og de mulighe-

der, der er ved at arbejde strategisk med uddannelser og kompetencer til fremtiden,

en effektiv og bæredygtig mobilitet i hverdagen, et klima og miljø i balance og gode

muligheder for et sundt liv.

Vi laver en handlingsplan i tilknytning til strategien, som vil synliggøre de indsatser, vi

vil prioritere de kommende år. Handlingsplanen fortæller, hvordan vi anvender regio-

nens egne midler og ressourcer, og hvordan vi etablerer partnerskaber og søger

fondsmidler i samarbejde med relevante aktører inden for vores indsatsområder.

Vores borgere skal komme let omkring i re-

gionen

I Region Hovedstaden er god mobilitet vigtig for vores borgere, uddannelsessteder og arbejdspladser. Vi har i det kommende år en vigtig opgave med at håndtere de sti-gende udgifter til kollektiv trafik, og sammen med vores høje ambitioner om at gøre den kollektive trafik til et førstevalg for flere betyder det, at vi må prioritere skarpt. Vi skal se på, hvor og hvordan vi kan modernisere det regionale net, så det skaber mest værdi for borgerne og bedst imødekommer de øvrige trafikale udfordringer, vores re-gion står over for.

Derfor har partierne bag budgetaftalen aftalt at afsætte 3 mio. kr. til analyser og an-læg, der skal give gode betingelser for at kombinere cykel med tog, bus og samkørsel ved knudepunkter og 2,7 mio. kr. til tiltag, der vil sikre fremkommelighed på buslinje 123 mellem Glostrup og Roskilde og dermed øge attraktiviteten for passagererne.

En god sammenhæng mellem det regionale og det kommunale net er afgørende for borgernes oplevelse af et samlet kollektivt tilbud. Derfor er vi enige om, at vi vil op-gradere informationen ved de regionale bussers stoppesteder og afsætter 1,7 mio. kr. til opsætning af countdown-moduler.

Vi er også enige om at prioritere vedligehold af vores lokalbaner, som er rygraden i den kollektive infrastruktur i Nordsjælland. Lokalbanerne står i disse år over for sær-lige udfordringer på grund af slid og trænger til at blive fornyet. Vi vil sikre en forsvar-lig renovering af lokalbaneinfrastrukturen ved at investere godt 500 mio. kr. frem



Side 21

mod 2026 i renovering af broer, signalanlæg, sporombygninger og sikring af over-kørsler samt nye tog til Nærumbanen. På den måde sikrer vi, at lokaltog kan trans-portere mange passagerer også i fremtiden.

Anlægget af Hovedstadens Letbane er nu i fuld gang, og når letbanen står færdig i 2025, vil den give et stort løft til den kollektive transport i regionen samt bidrage til den grønne omstilling.

Partierne bag aftalen er enige om at afsætte 1,5 mio. kr. til analyse af en mulig letba-nestrækning/BRT-strækning fra Glostrup til Avedøre samt nordover.

Partierne er også enige om at bidrage til at reducere den øgede luft- og støjforure-ning, trængsel og CO2-udledning, som Region Hovedstadens borgere oplever. Derfor har vi valgt at videreføre indsatsen for grøn mobilitet og infrastruktur (Copenhagen Electric) i de kommende 4 år med 3 mio. kr. årligt, og vi har derudover afsat 1,5 mio. kr. til at fortsætte indsatsen for støjbekæmpelse.

Regionens trafikudvalg vil fortsætte det arbejde, de allerede er godt i gang med, hvor

de med blik for hele Region Hovedstadens geografi, ser på effektiviseringer, mulige

omprioriteringer og nye løsninger som en vej til at håndtere de økonomiske udfor-

dringer frem mod 2021 og løfte ambitionerne for den grønne omstilling af tog og

busser frem mod 2030. En indsats, der også kræver flere midler fra staten. Når Mo-

vias regnskab foreligger i begyndelsen af 2020, og vi dermed har de første indikatio-

ner på en mulig efterregulering i 2021, samt hvilken effekt Nyt Bynet får for regionen,

vil vi politisk fastlægge behovet for at gennemføre eventuelle justeringer i 2021.

Trafikudvalget vil få ansvaret for at konkretisere budgetaftalens tiltag på mobilitets-området og samtidig sikre den fremadrettede proces frem mod næste trafikbestil-ling.

Vi tager hånd om klima og miljø

I Region Hovedstaden arbejder vi fokuseret på at bidrage til en ambitiøs grøn omstil-

ling. Det er vores mål at medvirke til en bæredygtig udvikling og reducere klimaforan-

dringer, så både vi og kommende generationer har gode rammer for høj livskvalitet.

FN’s verdensmål skal skabe en verden i balance, og ved at tage hånd om klima og

miljø vil vi gå forrest i at løse udfordringer inden for flere af de verdensmål, hvor vi

som region kan gøre en forskel.

Presset på naturen og jordens ressourcer er for stort, og den høje indbyggertæthed i

hovedstadsområdet giver særlige udfordringer i forhold til fx råstoffer og sikring af

rent grundvand. Partierne er derfor enige om at afsætte en udviklingspulje på 3 mio.

kr. i 2020 til en forstærket indsats mod pesticider. Indsatsen forventes at skulle ske i

et tæt samarbejde med vandforsyninger og kommuner. Formålet er at udvikle nye

metoder og viden til håndtering af grundvandskritiske pesticider i Region Hovedsta-

den.



Side 22

Regionen kan og skal løfte et stort klimaansvar både i egen drift og regionalt, hvis det

skal lykkes at nå regeringens reduktionsmål for CO2 på 70%. Som bygherre, indkøber

og råstofforvalter vil vi tage ansvar for at bidrage til verdensmål nr. 12 om ansvarligt

forbrug og produktion ved at begrænse vores ressourceforbrug og sikre højere grad

af genanvendelse. Partierne er derfor enige om at anvende 1,4 mio. kr. i 2020, til at

understøtte overgangen til en mere cirkulær økonomi inden for råstoffer og bygge-

materialer i samarbejde mellem region, kommuner og byggeriets parter.

Vi skal tage hånd om de store generationsforureninger, der er et samfundsproblem,

som vi er nødt til at løse i dialog med staten. Med budgetaftalen afsætter vi derfor 1

mio. kr. i 2020 til afklaring af oprydningsmulighederne ved Collstrop-grunden. For-

målet er at etablere et beslutningsgrundlag for, hvilken type oprydning der er mest

hensigtsmæssigt ved Collstrop-grunden.

Vi uddanner vores unge til fremtiden

Vores borgere skal have de bedste uddannelser og kompetencer til at skabe sig et

godt liv. Vi ønsker at sikre regionens virksomheder den rette arbejdskraft og bidrage

til en internationalt attraktiv metropol. Der skal være god tilgængelighed til attraktive

uddannelser for alle, så vi sikrer, at kommende generationer og medarbejdere er klar

til fremtiden – og at alle er med.

For at regionen kan bidrage til samarbejdet i den nationale teknologipagt om at

styrke de tekniske og digitale kompetencer, er det nødvendigt at flere opkvalificerer

sig med det, vi kalder STEM-kompetencer, hvilket vil sige de naturvidenskabelige fag.

(STEM står for Science, Technology, Engineering, Math).

I 2025 forventer vi at mangle 17.000 unge med STEM-kompetencer i hovedstadsom-

rådet, som alene står for halvdelen af den samlede efterspørgsel på STEM kompeten-

cer i Danmark

Derfor afsætter vi 4 mio. kr. årligt i perioden 2020-2023 til at øge interessen for og

søgningen til STEM-uddannelserne særligt i blandt de ældste elever i grundskolen og

gymnasier. Region Hovedstaden vil også arbejde med at styrke det regionale samar-

bejde om indsatser, der sikrer fremtidens STEM-kompetencer ved at samle centrale

parter om målrettede og koordinerede indsatser.



Side 23

Regional Udvikling, mio. kr 2020 2021 2022 2023

Nye initiativer

Fremtidens STEM kompetencer i hovedstaden 4,0 4,0 4,0 4,0

Afklaring af oprydningsmuligheder ved Collstropgrunden 1,0

Fremme brugen af genanvendelige materialer 1,4

En forstærket indsats over for grundvandskritiske pesticider 3,0

Opgradering af information ved stoppesteder 1,7

Busfremkommelighed 2,7

Kombinationsrejser med cykel (ti lsagnsbudgettering) 3,0

Fortsat indsats for støjbekæmpelse (tilsagnsbudgettering) 1,5

Videreførelse af indsatsen for grøn mobilitet (CPH Electric) 3,0 3,0 3,0 3,0

Analyse af mulig letbanestrækning/BRT-strækning Glostrup til

Avedøre samt nordover 1,5

Tilpasningsbehov (-) / råderum (+) 0,0 -4,0 1,2 0,6

I alt nye initiativer 22,8 3 8,2 7,6



Side 24



Side 25

Bilag 1: Tabeller på sundhedsområdet

Finansiering

Sundhedsområdet, mio. kr. 2020 2021 2022 2023

Politisk prioriteringspulje, varig 212,0 212,0 212,0 212,0

Pulje ti l sundhedsaftaler 18,0 18,0 18,0 18,0

Tilpasning af ydelser på praksisområdet 2,1 2,1 2,1 2,1

Finanslovsmidler 2019 til psykiatri 32,1 32,1 32,1 32,1

Midler ti l kræftområdet (KP IV) 1) 39,1 39,1 39,1 39,1

I alt til rådighed til nye initiativer 303,3 303,3 303,3 303,3

Note: Der kan som følge af afrunding være afvigelser mellem summen af den anførte beløb og "i alt".

Nye initiativer


Frie midler ti l hospitaler i alt 80,0 70,0 70,0 70,0



Psykiatri i alt 43,0 52,1 52,1 52,1





Nye initiativer i alt 303,3 303,3 303,3 303,3

Balance 0,0 0,0 0,0 0,0

Nye initiativer - specifikation

Frie midler til hospitaler, mio. kr. 2020 2021 2022 2023










Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, mio. kr. 2020 2021 2022 2023


Det lokale samarbejde mellem hospital, kommuner og praksis (samordningsudvalg) 15,0 20,0 20,0 20,0

Forhøjelse af pulje under Social- og Psykiatriudvalget ti l samarbejde med kommuner

og civilsamfund 1,5 1,0 1,0 1,0

Fortsættelse af samarbejdsaftale med Røde Kors om omsorgscenter ti l hjemløse 2,5 2,5 2,5 2,5




Side 26

Patientrettigheder, mio. kr. 2020 2021 2022 2023

Indsats for overholdelse af patientrettigheder (børn, og patienter med

øjensygdomme og karkirurgiske sygdomme , samt lunge- og hjerteområdet,

urinvejssygdomme samt neurologi, herunder demens og specialiserede

hovedpinesygdom og indvandrermedicinsk klinik) 50,0 40,0 40,0 40,0



Psykiatri, mio. kr. 2020 2021 2022 2023

Styrkelse af intensiv behandling i retspsykiatrien - Sct. Hans 5,0 20,0 20,0 20,0

Opgradering af senge til psykisk syge med misbrug på afdeling M på Sct. Hans 10,3 10,3 10,3 10,3


Intensive børne- og ungdomspsykiatriske specialiserede teams 9,6 9,6 9,6 9,6

Næste fase for visionsarbejdet om en ny børne- og ungdomspsykiatri 5,0 0,0 0,0 0,0

Privatpraktiserende speciallæge i psykiatri, Bornholm - midlertid forhøjelse 0,9 0,0 0,0 0,0

Psykiatri i alt 43,0 52,1 52,1 52,1

Børnenes Region, mio. kr. 2020 2021 2022 2023


Hjælp til børn som er pårørende til alvorligt syge familiemedlemmer - 1. fase 2,0 2,0 2,0 2,0




Digitalisering, mio. kr. 2020 2021 2022 2023

Opfølgning på ekspertrådets anbefalinger 11,0 15,0 15,0 15,0

Det skal være lettere at være patient på Bornholm - Bornholm som digital Ø (4 år) 1,5 1,5 1,5 1,5


Kræftområdet, mio. kr. 2020 2021 2022 2023





Finansieret af Kræftplan IV- midler

Øvrige områder, mio. kr. 2020 2021 2022 2023


Højt specialiseret behandling på Rigshospitalet, herunder kortere ventetider samt

tværfaglig udredningsfunktion for unge med erhvervet hjerneskade 19,3 20,0 20,0 20,0



I alt nye initiativer, mio. kr. 303,3 303,3 303,3 303,3



Side 27

Vedlagt i øvrigt:

Bilag 3 – MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN

Bilag 2: Tabeller på Regional Udvikling

Regional Udvikling, mio. kr. 2020 2021 2022 2023

Politisk prioriteringspulje 22 -14,7 -7,8 -0,2

Trafikbestil l ing/lokalbane 0,8 0,8 0,8 0,8

Ændret forudsætning om finansiering af lokalebaneinvesteringer 0 16,9 15,2 7,0

I alt finansiering 22,8 3,0 8,2 7,6


Nye initiativer







Kombinationsrejser med cykel (ti lsagnsbudgettering) 3,0



Analyse af mulig letbanestrækning/BRT-strækning Glostrup til

Avedøre samt nordover 1,5



Balance 0,0 0,0 0,0 0,0



MO

DEL FO

R V

ÆR

DIB

ASER

ET SUN

DH

ED

I REG

ION

HO

VED

STAD

EN

Region HovedstadenPunkt nr. 1 - Andenbehandling af budget 2020-23Bilag 2 - Side -1 af 8


SAMMEN SKABER VI VÆRDI FOR PATIENTENRegion Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takst styring. Det har blandt andet givet en høj aktivitet og gjort ventelisterne kortere. Men det har også i nogle tilfælde gjort det sværere at udvikle behandlingen af patienterne, så vi skaber mest mulig værdi for den enkelte patient.

Den demografiske udvikling gør, at der bliver flere børn og ældre, og der kommer flere patient er med flere kroniske sygdomme. Det er derfor en udfordring at få de økonomiske midler til at række til opgaverne. Små årgange i den arbejdsdygtige alder gør det samtidig sværere at få medarbejdere nok til sundhedsvæsenet. Det presser arbejdsmiljøet på hospitalerne og kan gøre det svært at rekruttere og fastholde medarbejdere med de rette kompetencer.

Region Hovedstaden har stort politisk fokus på at sikre et økonomisk bæredygtigt sundheds væsen. Vi skal bruge det samlede sundhedsvæsens ressourcer fornuftigt på tværs af sektorer. Regionsrådet ønsker samtidig at fokusere på værdi for patienten og mest mulig sundhed for pengene frem for aktivitet, DRG og indtjening.

Hvis vi skal nå det mål, må vi udvikle en ny model for arbejdet med sundhed i Region Hovedstaden. Den skal skabe rammerne for, at klinikere, administratorer og politikere kan arbejde for, at den enkelte patient får det resultat i mødet med sundhedsvæsenet, som giver værdi for ham eller hende – holdt op imod forbruget af ressourcer. Overholdelse af patientrettighederne skal være et bærende element i modellen.

Den nye model kalder vi værdibaseret sundhed.

2



DE POLITISKE VISIONER FOR VÆRDIBASERET SUNDHEDRegionsrådet ønsker et mere menneskeligt sundhedsvæsen, hvor patienten får den behandling, som giver ham eller hende mest mulig værdi. Det skal ske ved, at sundhedsvæsenet fokuserer på :

Den patientoplevede kvalitet og effekt

God ressourceudnyttelse

Den faglige kvalitet

Slutresultatet for den enkelte patient er det afgørende, når vi skal vurdere, om sundhedsvæsenet har gjort det godt. Samtidig er det vigtigt, at sundhedsvæsenet fortsat har fokus på sin forpligtelse til at anvende de givne ressourcer til behandling og pleje af alle patienter.

PEJLEMÆRKER FOR UDVIKLINGEN AF REGION HOVEDSTADENS SUNDHEDSVÆSEN Pejlemærkerne nedenfor viser den udvikling af sundhedsvæsenet, som regionsrådet gerne vil opnå. Pejlemærkerne sætter retning for arbejdet med at skabe værdi for patienten og knytter sig til visionen ovenfor.

Pejlemærkerne hænger tæt sammen med de andre udviklingstendenser på sundhedsområdet. Det er fx omstillingen mod det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor flere patienter bliver behandlet i eller tæt på eget hjem frem for på hospitalet. Her skal pejlemærkerne sætte retningen for et mere sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen.

Den patientoplevede kvalitet og effekt• Patienten skal i sit møde med sundhedsvæsenet spørges: ”Hvad er vigtigt for dig?”

og inddrages i sin egen behandling, hvis han eller hun ønsker det.• Behandlingen tager udgangspunkt i den enkelte patients behov, ønsker og formåen

med særligt fokus på sårbare patienter og pårørende.• Behandlingen bliver tilrettelagt med respekt for patientens og de pårørendes tid.• Behandlingen hænger sammen på tværs af hospitalsafdelinger og sektorer, og

patienten oplever en stor effekt af behandlingen.• Det er tydeligt for patienten, hvad hospitalet kan tilbyde, og hvilke konsekvenser de

enkelte valgmuligheder har.• Vi kommunikerer godt og respektfuldt og afstemmer løbende forventningerne, så

patienten kan overskue sin situation og forstår, hvad der skal ske.• Patienten bliver styrket i at håndtere sin sygdom og behandling.

3



• Patienten er tryg gennem hele behandlingsforløbet. Hospitalerne har et særligt ansvar for at sikre de nødvendige ressourcer til den videre behandling i overgangen fra hospital til eget hjem.

• Den gode patientoplevelse afhænger af patientens samlede oplevelse af hospitalets service. Alle faggrupper på hospitalerne spiller en vigtig rolle i at inddrage patienten, skabe tryghed og give en god service.

1. Den faglige kvalitet• Behandlingen har en høj faglig kvalitet på internationalt topniveau og lever op til de

nationale kvalitetsmål.• Tilbuddene til den enkelte patient overholder de lovmæssigt fastsatte

patientrettigheder.• Der er tid og rum til at udvikle sundhedsvæsnet og styrke medarbejdernes

kompetencer gennem innovation, forskning og uddannelse. Vi arbejder systematisk med tiltag, der sætter fokus på patientrapporteret outcome (PRO).

2. God ressourceudnyttelse• Sundhedsvæsenet skal være økonomisk bæredygtigt. Derfor skal vi bruge de samlede

ressourcer godt både på tværs af hospitaler og på tværs af sektorer.• Vi har fokus på attraktive arbejdspladser, der kan rekruttere, udvikle og fastholde

medarbejdere, der trives.• Vi løser opgaverne efter LEONprincippet (laveste effektive omkostningsniveau).• Der skal være en tilstrækkelig kapacitet til at udrede og behandle alle de patienter, der

har behov, og til at arbejde med de mål og pejlemærker, der skal skabe mere værdi for patienten.

• Vi skal løbende tilpasse og prioritere ressourcerne, så vi bruger dem dér, hvor behovet er størst, og vi får mest sundhed for pengene.

EN MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHEDDen nye model for værdibaseret sundhed skal først og fremmest understøtte medarbejderes og lederes daglige arbejde for at skabe værdi for patienterne. Det er ikke længere et mål, at hospitalerne opnår en centralt fastsat DRGværdi. Modellen for værdibaseret sundhed skal i stedet skabe rammerne for, at patienten får mest mulig værdi ud af sit møde med sundhedsvæsenet.

Modellen for værdibaseret sundhed består af :• En politisk vision• Tre pejlemærker for den ønskede udvikling af Region Hovedstadens sundhedsvæsen• Nogle få, regionale mål• Rammestyring og god udnyttelse af ressourcerne• En forudsætning om, at de nationale mål og krav overholdes • Øget tillid og klare forventninger til ledelserne og medarbejderne

Den politiske vision og pejlemærkerne er beskrevet ovenfor.

Rammestyring og god udnyttelse af ressourcerneAfregningen til hospitalerne efter aktivitet er afskaffet fra 2019. I stedet har vi indført rammestyring, som fortsætter de kommende år. Det betyder, at hvert hospital får tildelt et budget og er forpligtet til, inden for disse økonomiske rammer, at behandle de patienter, der har behov. Det skal ske inden for de tidsfrister, der er fastsat i patientrettighederne, og følge de politisk besluttede nationale og regionale mål.

4



Som følge af, at takststyringen er afskaffet, har hospitalerne mulighed for at omlægge behand lingen uden at blive ”straffet” økonomisk, hvis de nye arbejdsgange medfører en lavere DRGværdi.

Hospitaler, der omlægger patientbehandlingen og frigør ressourcer, kan som udgangspunkt selv disponere over, hvordan de bruger ressourcerne. De skal løbende tilpasse og prioritere ressourcerne, så de bliver brugt dér, hvor behovet er størst.

Regionsrådet forventer, at ledelserne på alle niveauer sikrer, at der er incitamenter til at omlægge og forbedre behandlingen. Fx skal vi reducere overflødige ambulante besøg, så patient erne kun får de besøg, som giver værdi for dem, ligesom vi skal skabe bedre sammen hæng i behandlingen. Incitamenterne fastlægges lokalt og kan både være økonomiske og ikkeøkonomiske.

Regionsrådet forventer desuden, at de ressourcer, som hospitalerne frigør, som hovedregel bruges til at sikre en tilstrækkelig kapacitet til at overholde patienternes ret til hurtig udredning og behandling.

Nationale og regionale målModellen for værdibaseret sundhed lægger op til mindre politisk brug af driftsmålstyring. Der kan dog fortsat være en række mål, der bliver fulgt politisk i de enkelte udvalg – fx de nationale mål for sundhedsvæsenet.

Det er vigtigt, at vi fortsat har en datadrevet ledelse af sundhedsvæsenet, og driftsmålstyring kan fortsat være et vigtigt ledelsesredskab.

Derudover ønsker regionsrådet at fastsætte få regionale mål. De bliver fastsat én gang om året og omfatter ikke nødvendigvis nye mål, men er konkrete, prioriterede områder med behov for ekstra fokus.

Figuren nedenfor viser sammenhængen mellem visionen, pejlemærkerne og de regionale mål for det værdibaserede sundhedsvæsen. Visionen er dén udvikling af sundhedsvæsenet, som regionsrådet ønsker. Pejlemærkerne angiver retningen derhen, og de regionale mål er konkrete mål, som hospitalerne skal nå, og som politikerne følger op på.

Et mere menneskeligt sundhedsvæsen med fokus på :

Vision og pejlemærker


Den faglige kvalitet God ressourceudnyttelse

Uddybning af pejlemærker

Fx:• Høj patientoplevet

værdi• Individuelt tilpasset

behandling• Sammenhængende

forløb• Tryghed og god

kommunikation

Fx:• Høj faglig kvalitet• De nationale

kvalitetsmål• Patientrettigheder• Udvikling, innova

tion og forskning• Patientrapporteret

outcome

Fx:• Økonomisk

bæredygtigt sundhedsvæsen

• Attraktive arbejdspladser

• LEONprincippet• Tilpasse og

prioritere kapacitet

Regionale mål Afklares i de årlige budgetforhandlinger

5



Øget tillid og klare forventninger til ledelserneRegionsrådet ønsker at vise større tillid til både hospitals og afdelingsledelser. Vi ønsker mere ledelse og mindre styring. Ønsket om værdibaseret sundhed skal ses som et udtryk for, at værdi for patienten ikke nødvendigvis bliver skabt gennem omfattende politisk (detail)styring. Værdi opstår i mødet mellem den enkelte patient og behandler – og gennem god ledelse.

Derfor skal der være rum og fleksibilitet til, at regionens kompetente medarbejdere med faglig hed og engagement kan indgå aktivt i arbejdet med at udvikle lokale løsninger. Regions rådet ønsker at vise maksimal tillid og har klare forventninger til, at lederne og medarbejd erne hver dag arbejder for at skabe størst mulig værdi for alle patienter. At de organiserer sig omkring patienten, og at de gør det, der er rigtigt og vigtigt for den enkelte patient. Ledelserne skal have et stort ledelsesrum til at lykkes med denne opgave.

Regionsrådet forventer, at ledelserne aktivt arbejder efter pejlemærkerne. Det er desuden en ledelsesopgave at tage ansvar for, at de nationale mål og krav bliver overholdt, og at regionen går i den rigtige retning for at nå de regionale mål. Ledelserne har pligt til at handle, hvis det ikke sker. Ledelserne skal også handle, hvis de i arbejdet med at skabe mest mulig værdi for patienterne støder på barrierer, som ikke kan håndteres med en ledelsesmæssig indsats lokalt eller regionalt.

Værdibaseret sundhed er en ny måde at se på styring og ledelse. Det betyder, at kulturen på afdelingerne og hospitalerne skal forandres. Klinikerne skal tage værdibaseret sundhed til sig, for at det kan fungere efter hensigten. Det kræver desuden stor tillid at forbedre samarbejdet om patienten på tværs af hospitalsafdelinger. Den øgede tillid kan opnås gennem øget transparens om data, åben dialog og helhedstænkning.

I regionsrådet forventer vi, at ledelserne på hospitalerne sikrer et godt samarbejde med almen praksis og kommunerne om at skabe gode, sammenhængende forløb, som giver værdi for patienterne på tværs af sektorer.

Region Hovedstaden skal arbejde videre med at udvikle og afprøve patientrapporteret outcome (PRO). Det skal vi, så vi kan se, om patienterne oplever værdi i forløbene på tværs af sektorer.

DILEMMAER OG BAGVEDLIGGENDE DRØFTELSERMange forskellige aktører har bidraget til arbejdet med modellen for værdibaseret sundhed. Det har synliggjort en række udfordringer og dilemmaer. De gode input har især vist, at omstillingen af sundhedsvæsenet betyder en kulturændring både for medarbejdere og ledere på hospitalerne, for administrationen og for politikerne. Det er en udvikling, som tager tid og kræver forandringer hos alle aktører, men som både er nødvendig og ønskværdig.

Et centralt dilemma er, at patienternes ønsker og vurdering af egne symptomer og behandlings behov kan gå imod de faglige standarder for god kvalitet og den sundhedsfaglige vurdering af patientens behov for behandling.

Et andet dilemma er, at patientens behov for tryghed i form af fx faste kontroltider hos en fast læge kan være svære at imødekomme, hvis faste ambulante kontroller bliver erstattet af behovsbestemte kontroller hos et team af læger eller kontakt via telefon eller email. Det er også en udfordring at måle værdien i det samlede patientforløb, når kun en del af patientforløbet sker på hospitalet.

6



Regionsrådet er også opmærksomt på, at hvis vi vil fokusere på patientens ønsker til behandlingen, kræver det, at der bliver mere tid til den første samtale med patienten. Det er en udfordring på hospitalerne, hvor mange andre opgaver presser sig på. Her har regionsrådet en opgave i at skaffe råderum blandt andet ved at definere principper, rammer og metoder for prioritering i sundhedsvæsenet.

Regionsrådet ønsker øget lighed i sundhed. Det kræver, at vi inddrager patienterne og i nogle tilfælde behandler dem forskelligt. Samtidig vil andre patienter have større gavn af standardi serede behandlinger. Det skal værdibaseret sundhed give mulighed for.

Det er også et dilemma, at den ekstra tillid og frihed, som regionsrådet ønsker at give ledere og medarbejdere på hospitalerne, kan komme under pres fra omverdenen med krav om detailstyring og en stram økonomi.

Det er en central opgave for alle aktører at tage aktivt del i forandringerne. Vi skal sammen løbende drøfte og finde løsninger på de dilemmaer og udfordringer, der opstår i dagligdagen. På den måde holder vi fokus på pejlemærkerne og det langsigtede mål om at skabe mere værdi for patienten. Regionsrådet ser arbejdet med at skabe værdi for patienten som en dynamisk proces, som vi alle er sammen om at bidrage til.

Aftalen om værdibaseret sundhed er indgået af alle partier i regionsrådet i Region Hovedstaden:

• Socialdemokratiet• Venstre, Danmarks Liberale Parti• Det konservative Folkeparti• Enhedslisten De RødGrønne• Dansk Folkeparti• Radikale Venstre• SF Socialistisk Folkeparti• Alternativet• Liberal Alliance

7



Region HovedstadenKongens Vænge 23400 Hillerød

E-mail: [email protected] www.regionh.dk

RegionH D

esign • [email protected] • 20189



Center for Økonomi

Kongens Vænge 2

DK - 3400 Hillerød

Opgang Blok C - 1. sal

Afsnit Budget og Økonomistyring Telefon 3866 5000

Mail center-for-

[email protected] Web www.regionh.dk

EAN-nr.: 5798001476515

CVR/SE-nr.: 30113721

Dato: 23. oktober 2019

NOTAT

Tekniske ændringer til budget 2020

Administrationen indarbejder enkelte tekniske ændringer i det endelige bud-

get. Det drejer sig om ændringer vedr. finansiering og likviditet, samt investe-

ringsbudget.

Finansiering og likviditet

I modsætning til tidligere år, hvor statens tilskud til regionernes deponering til

kvalitetsfondsbyggerierne har været en del af bloktilskuddet, udbetales tilskud-

det nu særskilt, dvs. som en separat indtægt for regionen. Region Hovedsta-

dens finansiering i 2020 er således 416,6 mio. kr. højere, end det fremgår af

budgetforslaget. Ændringen har alene betydning for likviditeten, der således

forbedres tilsvarende.

Regionens finansiering fremgår af nedenstående tabel og vil blive indarbejdet i

det endelige budget.

Investeringsbudget

Ved en fejl fremgik det afsatte rådighedsbeløb i budgetoverslagsår 2023 til Ny

Psykiatri Bispebjerg ikke af budgetforslaget. Ny Psykiatri Bispebjerg forventes

gennemført i 2024. Nedenstående tabel med rettelsen indarbejdes i det ende-

lige budget.

Finansiering sundhed/udgiftsramme B2019 B2020 BO2021 BO2022 BO2023

Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag -6.097,5 -6.241,7 -6.241,7 -6.241,7 -6.241,7

Nærhedsfinansiering -442,2 -481,0 -481,0 -481,0 -481,0

Statsligt bloktilskud -30.623,3 -31.226,8 -31.226,8 -31.226,8 -31.226,8

Statslig tilskud til deponering til kvalitetsfiondsbyggerier -416,6 -160,2 -368,0

Finansiering sundhed/udgiftsramme i alt -37.163,1 -38.366,1 -38.109,7 -38.317,5 -37.949,5



Tekniske ændringer til budget 2020 Side 2

Øvrigt anlæg 2020-2023

Mio. kr., 2020-priser B 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023

Sundhedsområdet

Ny Psykiatri Bispebjerg 140,9 247,0 192,8 163,8

Fondsfinansierede udgifter (Renovering af haveanlæg) 33,8

Fondsfinansierede indtægter (Renovering af haveanlæg) -33,8

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i alt 140,9 247,0 192,8 0,0

Fondsfinansierede udgifter (SDCC) 300,0 24,0

Fondsfinansierede indtægter (SDCC) -300,0 -24,0

Herlev og Gentofte Hospital i alt 0,0 0,0 0,0 0,0

Kapacitetstilpasning MR/CT Nyt Hospital Hvidovre 15,0

Amager og Hvidovre Hospital i alt 15,0 0,0 0,0 0,0

Udskiftning af vinduer (lånefinansieret) 10,8

Fondsfinansierede udgifter (BørneRiget) 104,6 187,6 177,2 112,8

Fondsfinansierede indtægter (BørneRiget) -104,6 -187,6 -177,2 -112,8

BørneRiget (egenfinansiering) 209,2 375,3 354,4 225,6

Nybyggeri neurologiske patienter - Glostrup 198,4 267,4 195,8

Rigshospitalet i alt 418,4 642,7 550,2 225,6

It-investeringer 50,0 50,0 50,0 50,0

Renoveringsmæssigt efterslæb 30,6 30,6 30,6 30,6

Køkkener (Herlev og Hvidovre) 6,7 13,3

HOP 2025 Flytning af brystkirurgi, patologi og mammaradiologi 43,0 20,0

Modernisering af affaldsterminaler 10,0

Lokale investeringsrammer 69,0 69,0 69,0 69,0

Fælles projekter - sundhedsområdet 209,3 182,9 149,6 149,6

Samlet investeringsramme, sundhedsområdet 783,6 1072,7 892,6 539,0

Social- og specialundervisningsområdet

Investeringsramme, Den Sociale Virksomhed 25,0 25,0 25,0 25,0

Samlet investeringsramme 808,6 1097,7 917,6 564,0



1

Jesper Bo Erikstrup

Fra: Tina Vibsig Pedersen <[email protected]>

Sendt: 10. oktober 2019 16:07

Til: COK-FP-Center for Økonomi

Emne: Udviklingsbidrag

Til rette vedkommende

Allerød Byråd besluttede på møde den 8. oktober at tage satsen for udviklingsbidrag i Region Hovedstadens

budgetforslag 2020-2023 til efterretning.

Med venlig hilsen

Tina Vibsig Pedersen

Sekretariatschef

Rådhuset

Direkte: +4548100226 | Mobil: +4522474423

E-mail: [email protected] | Web: alleroed.dk



Budget og indkøb

Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Bornholms Regionskommune

Center for Økonomi og Personale

Budget og indkøb

[email protected]

www.brk.dk

CVR: 26 69 63 48

14. oktober 2019

J. nr. 00.30.04G01-0040

Udviklingsbidrag for 2020

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har på vegne af kommunalbestyrelsen godkendt et udviklingsbidrag til

Region Hovedstaden for 2020 på 112 kr. pr. indbygger.

Bornholms Regionskommune betaler dog alene 10 pct. af udviklingsbidraget i kraft af Bornholms regionale

status.

Venlig hilsen

Claus Pedersen

Seniorkonsulent



1

Jesper Bo Erikstrup

Fra: Anders Junker Pedersen <[email protected]>



Cc: Rasmus Møller; Søren Wermuth Larsen

Emne: Stillingtagen til udviklingsbidrag 2020

Til Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune har den 9. oktober 2019 i forbindelse med 1. behandlingen af Brøndby

kommunes budgetforslag for 2020-2023 godkendt det fremsendte forslag til et udviklingsbidrag der vil udgøre 112

kr. pr. indbygger i 2020.

Med venlig hilsen Anders Junker Pedersen Specialkonsulent _______________________________

Brøndby Kommune, Økonomi- og Ressourceforvaltningen Budget og styring Park Allé 160, 2605 Brøndby Telefon: 4328 2224 Mail: [email protected] Web: www.brondby.dk

Signerede/krypterede e-mails kan sendes til mig på adressen [email protected]



1

Jesper Bo Erikstrup

Fra: Rasmus Nordholm Brask <[email protected]>



Cc: Mikkel Solgaard Bojsen-Møller; Niels Andersen; Michal Pulawski

Emne: Tilbagemelding på høring angående udviklingsbidrag for 2020

Til Region Hovedstaden Egedal Kommune har under gårsdagens førstebehandling af budgettet for 2020 også orienteret Byrådet om den skriftlige høring angående udviklingsbidraget for 2020. Det kan på den baggrund oplyses, at Egedal Kommune ikke har bemærkninger til regionens forslag til udviklingsbidrag. Med venlig hilsen

Rasmus Nordholm Brask Økonomichef Team Økonomi Center for Administrativ Service Mobilnummer: 7259 6348 E-mail: [email protected]

Egedal Rådhus Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Telefon: 7259 6000 E-mail: [email protected] www.egedalkommune.dk

Egedal er en kommune, hvor hverdag og fællesskab er i bevægelse. Her kan man leve og bo midt i grøn natur i et af vores 17 aktive lokalsamfund. Egedal Kommune er en del af Greater Copenhagen, som skaber vækst og udvikling i hovedstadsområdet.



1

Jesper Bo Erikstrup

Fra: Claus Chammon <[email protected]>



Cc: Mads Toftegaard Madsen; Helle Andersen

Emne: VS: Til kommunalbestyrelserne - høring vedr. udviklingsbidrag 2020

Til

Center for Økonomi

Region Hovedstaden

Byrådet i Fredensborg Kommune har på sit møde d. 30. september godkendt, at udviklingsbidraget til

regionerne fastsættes til 112 kr. i 2020, jf. aftalen om mellem regeringen og Danske Regioner.

Venlige hilsner Claus Chammon

Økonomichef

Center for Økonomi Løn og Indkøb [email protected] | Direkte: +4572562560 EAN:5798008359057 | Mobil: +4524240872 Fredensborg Kommune Egevangen 3B | 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs her hvordan vi beskytter dine personoplysninger

Fra: COK-FP-Center for Økonomi [mailto:[email protected]] Sendt: 2. oktober 2019 12:39 Til: Albertslund Kommune (Sikker Email); Allerød Kommune; Ballerup Kommune (Sikker Email); Bornholms Regionskommune; Brøndby Kommune (Sikker Email); Dragør Kommune (Sikker Email); Egedal Kommune; Fredensborg; Frederiksberg Kommune (Sikker Email); Frederiksberg Økonomiafd.; Frederikssund Kommune; Furesø Kommune (Sikker Email); Gentofte Kommune (Sikker Email); Gladsaxe Kommune (Sikker Email); Glostrup Kommune; Gribskov Kommune (Sikker Email); Halsnæs Kommune (Sikker email); Helsingør Kommune; Herlev Kommune; Hillerød Kommune (Sikker Email); Hvidovre Kommune (Sikker Email); Høje-Taastrup Kommune (Sikker Email); Hørsholm Kommune (Sikker Email); Ishøj Kommune (Sikker Email); Københavns Kommune (Sikker Email); Lyngby-Taarbæk Kommunen (Sikker Email); Rudersdal Kommune (Sikker email); Rødovre Kommune (Sikker Email); Tårnby Kommune (Sikker Email); Vallensbæk Cc: COK-FP-Center for Økonomi; [email protected] Emne: Til kommunalbestyrelserne - høring vedr. udviklingsbidrag 2020

Til Kommunalbestyrelserne i kommunerne i Region Hovedstaden

Region Hovedstadens budgetforslag for 2020, der blev førstebehandlet på regionsrådsmødet den 30. september

2019, indeholder blandt andet forslag til, at kommunernes udviklingsbidrag for 2020 udgør 112 kr. pr. indbygger.

Udviklingsbidraget svarer dermed til det beløb, som økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for



2

2020 er baseret på, og som svarer til en pris- og lønfremskrivning af bidraget for 2019, når der er taget hensyn til, at

der i 2019 er foretaget en midtvejsregulering af det kommunale udviklingsbidrag, hvor bidraget er reduceret med 26

kr. fra 135 kr. til 109 kr. pr. indbygger som følge af Lov nr. 1518 af 18.12.2018 om forenkling af

erhvervsfremmesystemet.

Regionens forslag til udviklingsbidraget for 2020 skal i henhold til de af Social- og Indenrigsministeriet udmeldte

frister for budget 2020 drøftes på et møde i Kommunekontaktudvalget senest den 10. oktober 2019.

Der foretages i stedet en skriftlig høring i Kommunekontaktudvalget inden denne frist.

Kommunalbestyrelserne i regionen skal derefter senest den 15. oktober 2019 skriftligt meddele regionen deres

stillingtagen til udviklingsbidraget.

Dette bedes ske ved fremsendelse til [email protected]

Venligst

Inge Mark

Seniorkonsulent

Sekretariatet

Center for Økonomi

Denne e-mail indeholder fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail eller hvis du

modtager den ved en fejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen.

Samtidig bedes du slette e-mailen med det samme uden at videresende eller kopiere den.



Notat

Høringssvar uden bemærkninger til Region Hovedstadens forslag til udviklingsbidrag for 2020

På baggrund af høringstidspunktet og den korte tidsfrist afgiver forvaltningen på Kommunalbestyrelsens

vegne hermed høringssvar til Region Hovedstadens forslag til udviklingsbidrag for budget 2020:

Frederiksberg Kommune har ingen bemærkninger til forslag til udviklingsbidrag for budget 2020, idet det svarer til forudsatte i det udmeldte bloktilskud til kommunen.

Høringssvaret forelægges Kommunalbestyrelsen i forbindelse med 2. behandlingen af budget 2020 4.

november 2019.

Med venlig hilsen,

Camilla Aabling

Viceøkonomichef

4. oktober 2019

Sagsbeh.: MM

J.nr.: 00.30.10-Ø00-5-19

Økonomi og Udbud



1

Jesper Bo Erikstrup

Fra: Tobias Rosenberg Rosenberger <[email protected]>



Cc: Ole Bondo Christensen; Steen Vinderslev; Charlotte Freil

Emne: VS: Skriftlig høring i kommunekontaktudvalget om kommunernes årlige

udviklingsbidrag for 2020

Vedhæftede filer: Til kommunalbestyrelserne - høring vedr. udviklingsbidrag 2020

Til Center for Økonomi, Region Hovedstaden.

Furesø Kommune har modtaget jeres mail den 3. oktober 2019 vedr. skriftlig høring af kommunernes

udviklingsbidrag til regionen for 2020.

Furesø Kommune kan meddele, at vi godkender det foreslåede udviklingsbidrag, som følger det aftalte i

økonomiaftalen for 2020 Regionerne og KL.

På Furesø Kommunes vegne,

Tobias Rosenberger

Tobias R. Rosenberger

Specialkonsulent

Center for Økonomi og Ressourcer Økonomiafdelingen Furesø Kommune

Stiager 2, 3500 Værløse

Tlf: 7235 4534 Mobil: 7216 4032

[email protected]

Fra: Karen Lyng Brandt <[email protected]>


Til: Albertslund Kommune <[email protected]>; Albertslund Kommune

<[email protected]>; Allerød Kommune <[email protected]>; Allerød Kommune <[email protected]>;

Ballerup Kommune <[email protected]>; Bornholms Kommune <[email protected]>; Bornholms Kommune

<[email protected]>; Brøndby Kommune <[email protected]>; Brøndby Kommune <[email protected]>;

Brøndby Kommune <[email protected]>; Dragør Kommune <[email protected]>; Dragør Kommune

<[email protected]>; Egedal Kommune <[email protected]>; Egedal Kommune

<[email protected]>; Fredensborg Kommune <[email protected]>; Fredensborg Kommune

<[email protected]>; Frederiksberg Kommune <[email protected]>; Frederiksberg

Kommune <[email protected]>; Frederikssund Kommune <[email protected]>; Frederikssund

Kommune <[email protected]>; Furesø Kommune <[email protected]>; Furesø Kommune <[email protected]>;

Furesø Kommune <[email protected]>; Gentofte Kommune <[email protected]>; Gentofte Kommune

<[email protected]>; Gentofte Kommune <[email protected]>; Gladsaxe Kommune <[email protected]>;

Glostrup Kommune <[email protected]>; Gribskov Kommune <[email protected]>; Gribskov Kommune

<[email protected]>; Halsnæs Kommune <[email protected]>; Halsnæs Kommune <[email protected]>;

Helsingør Kommune <[email protected]>; Helsingør Kommune <[email protected]>; Helsingør Kommune

<[email protected]>; Herlev Kommune <[email protected]>; Hillerød Kommune

<[email protected]>; Hillerød Kommune <[email protected]>; Hillerød Kommune <[email protected]>;

Hvidovre Kommune <[email protected]>; Høje-Tåstrup Kommune <[email protected]>; Hørsholm



2

Kommune <[email protected]>; Hørsholm Kommune <[email protected]>; Ishøj Kommune <[email protected]>; Ishøj

Kommune <[email protected]>; Ishøj Kommune <[email protected]>; Københavns Kommune

<[email protected]>; Lyngby-Taarbæk Kommune <[email protected]>; Regionsrådsformand

<[email protected]>; Rudersdal Kommune <[email protected]>; Rudersdal Kommune <[email protected]>;

Rødovre Kommune <[email protected]>; Rødovre Kommune <[email protected]>; Tårnby Kommune

<[email protected]>; Tårnby Kommune <[email protected]>; Tårnby Kommune <[email protected]>;

Vallensbæk Kommune <[email protected]>

Cc: Iben Fibiger <[email protected]>; Svend Georg Trock Hartling <[email protected]>; Jens Gordon

Clausen <[email protected]>; [email protected]; Marie Kruse <[email protected]>; Svend

Særkjær <[email protected]>; [email protected]; Niels Hedegaard Jørgensen <[email protected]>;

Regionsrådsformand <[email protected]>

Emne: Skriftlig høring i kommunekontaktudvalget om kommunernes årlige udviklingsbidrag for 2020

Til Kommunekontaktudvalget (KKU)

Forslag til kommunernes årlige udviklingsbidrag for 2020 skal efter lovgivningen drøftes i Kommunekontaktudvalget

på et møde senest den 10. oktober 2019. Der foretages i stedet hermed en skriftlig høring, da næste ordinære møde

først er planlagt til d. 22. november 2019. Såfremt et medlem af kontaktudvalget ønsker drøftelsen gennemført på

et fysisk møde bedes dette meddelt til undertegnede senest d. 4. oktober 2019.

Kommunalbestyrelserne i regionen skal ifølge reglerne senest den 15. oktober 2019 skriftligt meddele regionen

deres stillingtagen til udviklingsbidraget. Dette bedes ske ved fremsendelse til [email protected], jf.

mail udsendt fra regionsadministrationen til kommunalbestyrelserne den 2. oktober 2019.”

Med venlig hilsen Karen Lyng Brandt Chefsekretær Tlf: 38665016 Mail: [email protected] Region Hovedstaden Sekretariatet Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Tlf: 3866 5000 Web: www.regionh.dk

Denne e-mail indeholder fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail eller hvis du modtager den ved en fejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette e-mailen med det samme uden at videresende eller kopiere den.



J. nr.00.30.04P05 Sag 2006/0007532-004

Gladsaxe Byråd

Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 00. Fax: 39 66 11 19. E-post: [email protected] www.gladsaxe.dk

Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

3.10.2019

Vedrørende udviklingsbidrag 2020 Region Hovedstaden har i mail af 2. oktober 2019 anmodet Gladsaxe Kommune om hørings-svar vedr. forslaget til kommunernes udviklingsbidrag. Som det fremgår af mailen, svarer kommunernes udviklingsbidrag til det niveau, der fremgår af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Gladsaxe Kommune har på denne baggrund ikke bemærkninger til fastsættelsen af udvik-lingsbidraget for 2020. Venlig hilsen Trine Græse / Borgmester Bo Rasmussen Kommunaldirektør



1

Jesper Bo Erikstrup

Emne: VS: Høringssvar vedr. udviklingsbidrag 2020

Fra: Frederik Graff <[email protected]>


Til: COK-FP-Center for Økonomi <[email protected]>

Emne: Høringssvar vedr. udviklingsbidrag 2020

Kære Inge Mark

Glostrup Kommune har den 16. oktober 2019 besluttet at anbefale budgetforslaget til udviklingsbidrag på 112 kr. pr.

indbygger i 2020 til Regionsrådet i Region Hovedstaden.

Med venlig hilsen

Frederik Graff Økonomikonsulent

Center for Økonomi Personale og Politisk Betjening Økonomi Direkte 4323 6281, Rådhusparken 2, 2600 Glostrup

www.glostrup.dk




1

Jesper Bo Erikstrup

Fra: Jakob Sparre <[email protected]>



Emne: Høring vedr. udviklingsbidrag 2020 - svar Helsingør

Til Region Hovedstaden, Helsingør Kommune skal hermed svare på regionens brev angående udviklingsbidraget for 2020. Delegationsplanen for Helsingør Kommune giver administrationen bemyndigelse til at svare på Byrådets vegne angående udviklingsbidraget, såfremt det følger pl-fremskrivningen. I det fremsendte forslag til udviklingsbidragets størrelse for 2020 kan vi se, at det følger pl-udviklingen. Administrationen godkender på den baggrund udviklingsbidragets størrelse. Med venlig hilsen Jakob Sparre

Konsulent Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Mobil: 25 31 29 27 E-mail: [email protected] Web: www.helsingor.dk

Vi gør opmærksom på, at denne e-mail kan indeholde fortrolige informationer. Hvis du

ved en fejltagelse modtager e-mailen, beder vi dig venligst informere afsender om

fejlen ved at bruge svar-funktionen. Samtidig beder vi dig slette e-mailen i dit

system uden at videresende eller kopiere den.

På helsingor.dk/databeskyttelse finder du oplysninger om, hvordan kommunen behandler

personoplysninger samt kontaktoplysninger på vores databeskyttelsesrådgiver.



1

Jesper Bo Erikstrup

Fra: Kristina Lambrecht <[email protected]>



Emne: Udviklingsbidraget 2020

Til rette vedkommende Jf. henvendelse fra Region Hovedstaden den 2. oktober 2019, kan det oplyses, at Herlev Kommunes Kommunalbestyrelse den 9. oktober 2019 har godkendt, at udviklingsbidraget til regionen fastsættes til 112 kr. pr. indbygger i 2020. Godkendelsen er sket i forbindelse med 1. behandlingen af Herlev Kommunes budget 2020. Venlig hilsen Kristina Lambrecht Stabschef Stab for IT Personale og Økonomi Herlev Kommune Herlev Bygade 90 2730 Herlev Tlf: 4452 7071/3018 2363 [email protected]

Sådan behandler Herlev Kommune dine persondata Når du henvender dig til Herlev Kommune, behandler vi oplysninger om dig i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Vi bruger dine oplysninger til at behandle og besvare din henvendelse, og vi sletter dine oplysninger efter arkivlovens regler. På Herlev.dk/persondata kan du læse mere om dine rettigheder, og om hvordan vi passer på dine oplysninger.



1

Jesper Bo Erikstrup

Fra: Birgitte Ryden <[email protected]>



Cc: Nick Kjær Skovgaard; Christina Kvist Høgh

Emne: Høringssvar om fastsættelse af udviklingsbidrag for Region Hovedstaden for 2020

Til Kommunekontaktudvalget og Region Hovedstaden Hillerød Kommune har afholdt mail-høring om fastsættelse af udviklingsbidraget for Region Hovedstaden for 2020. Der er ikke modtaget indsigelser via mailhøring, hvilket indebærer, at Hillerød Byråd nu har godkendt fastsættelsen af udviklingsbidraget for 2020. Økonomiudvalg og byråd vil få beslutningen præsenteret som orienteringssag på deres møder den 30. oktober 2019. Med venlig hilsen

Birgitte Rydén

Sektionsleder – Budget- og Analyse

Økonomi

Tlf.: 7232 0617

E-mail: [email protected]

HILLERØD KOMMUNE | Trollesmindeallé 27 | 3400 Hillerød | Telefon: 7232 0000 | hillerod.dk | CVR-nr. 29189366



1

Jesper Bo Erikstrup


Fra: COK-FP-Center for Økonomi <[email protected]>


Til: Jesper Bo Erikstrup <[email protected]>

Cc: Signe Kristina Birck Müller <[email protected]>


Kære Jesper. Til dig. Venligst Inge Mark Seniorkonsulent Sekretariatet Center for Økonomi

Fra: Pia Hassel <[email protected]>



Cc: Søren Lenau <[email protected]>

Emne: SV: Til kommunalbestyrelserne - høring vedr. udviklingsbidrag 2020

Kære Inge Mark, Center for Økonomi Hvidovre Kommune har ingen bemærkninger til kommunens udviklingsbidrag til regionerne. ---- Venlig hilsen Pia Hassel Souschef

Hvidovre Kommune Center for Økonomi og Analyse team BUDGET Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre

Telefon: 3639 3752Mobil: 5158 7663 [email protected]

[email protected]

Fra: COK-FP-Center for Økonomi <[email protected]>


Til: Albertslund Kommune <[email protected]>; Allerød Kommune <[email protected]>; Ballerup

Kommune <[email protected]>; Bornholms Regionskommune <[email protected]>; Brøndby Kommune

<[email protected]>; Dragør Kommune <[email protected]>; Egedal Kommune <[email protected]>;

Fredensborg Kommune <[email protected]>; Frederiksberg Kommune <[email protected]>;

Frederiksberg Økonomiafd. <[email protected]>; Frederikssund Kommune

<[email protected]>; Furesø Kommune <[email protected]>; Gentofte Kommune <[email protected]>;

Gladsaxe Kommune <[email protected]>; Glostrup Kommune <[email protected]>; Gribskov

Kommune <[email protected]>; Halsnæs Kommune <[email protected]>; Helsingør Kommune

<[email protected]>; Herlev Kommune <[email protected]>; Hillerød Kommune <[email protected]>; Offentlig

postkasse Hvidovre Kommune <[email protected]>; Høje-Taastrup Kommune <[email protected]>; Hørsholm



2

Kommune <[email protected]>; Ishøj Kommune <[email protected]>; København

<[email protected]>; Lyngby-Taarbæk Kommune <[email protected]>; Rudersdal Kommune

<[email protected]>; Rødovre Kommune <[email protected]>; Tårnby Kommune <[email protected]>;

Vallensbæk <[email protected]>

Cc: COK-FP-Center for Økonomi <[email protected]>; [email protected]

Emne: Til kommunalbestyrelserne - høring vedr. udviklingsbidrag 2020

Til Kommunalbestyrelserne i kommunerne i Region Hovedstaden Region Hovedstadens budgetforslag for 2020, der blev førstebehandlet på regionsrådsmødet den 30. september 2019, indeholder blandt andet forslag til, at kommunernes udviklingsbidrag for 2020 udgør 112 kr. pr. indbygger. Udviklingsbidraget svarer dermed til det beløb, som økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2020 er baseret på, og som svarer til en pris- og lønfremskrivning af bidraget for 2019, når der er taget hensyn til, at der i 2019 er foretaget en midtvejsregulering af det kommunale udviklingsbidrag, hvor bidraget er reduceret med 26 kr. fra 135 kr. til 109 kr. pr. indbygger som følge af Lov nr. 1518 af 18.12.2018 om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Regionens forslag til udviklingsbidraget for 2020 skal i henhold til de af Social- og Indenrigsministeriet udmeldte frister for budget 2020 drøftes på et møde i Kommunekontaktudvalget senest den 10. oktober 2019. Der foretages i stedet en skriftlig høring i Kommunekontaktudvalget inden denne frist. Kommunalbestyrelserne i regionen skal derefter senest den 15. oktober 2019 skriftligt meddele regionen deres stillingtagen til udviklingsbidraget. Dette bedes ske ved fremsendelse til [email protected] Venligst Inge Mark Seniorkonsulent Sekretariatet Center for Økonomi




1

Jesper Bo Erikstrup

Fra: Dan Guldhammer <[email protected]>



Emne: Høring vedr. udviklingsbidrag 2020 - Hørsholm Kommune

Kære Inge Mark Hørsholm Kommunalbestyrelse har ingen bemærkninger til det foreslået udviklingsbidrag på 112 kr. pr. indbygger for 2020 til Region Hovedstaden - jf. Kommunalbestyrelsesmødet den 7. oktober 2019. Hørsholm Kommunalbestyrelse beslutter formelt det foreslået udviklingsbidrag, i forbindelse med budgetvedtagelsen den 4. november 2019. Venlig hilsen

Dan Guldhammer Økonomisk konsulent Hørsholm Kommune Center for Økonomi og Personale Team Økonomi og Styring Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Direkte tlf. 4849 1164

OPLYSNING OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER For at Hørsholm Kommune kan behandle din sag og levere en god service, har vi brug for at behandle personoplysninger om dig. Personoplysningerne kan stamme fra dig selv eller andre, herunder andre myndigheder eller offentligt tilgængelige kilder. Hørsholm Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager om dig. På vores hjemmeside www.horsholm.dk/persondata kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, og hvilke rettigheder du har i den forbindelse. Du kan også læse om, hvordan du kontakter Hørsholm Kommunes databeskyttelsesrådgiver, som kan vejlede dig om dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen.



1

Jesper Bo Erikstrup

Fra: Joen Borgbjerg <[email protected]>



Cc: Kenneth Andersen

Emne: SV: Til kommunalbestyrelserne - høring vedr. udviklingsbidrag 2020

Til Region Hovedstaden, Center for Økonomi

Ishøj Kommunes budgetforslag 2020 er blevet 1. behandlet af byrådet den 8. oktober 2019 og sendt videre til

politisk forhandling.

I dette budgetforslag indgår et regionalt udviklingsbidrag på 112 kr. pr. indbygger svarende til forudsætningerne i

KL´s og regeringens aftale om kommunernes økonomi for 2020.

Der tages forbehold for, at byrådets vedtagelse af et budget, hvor der ikke ændres på det regionale udviklingsbidrag.

Med venlig hilsen

Joen Borgbjerg

Økonomikonsulent

Direkte 43 57 73 36

Email [email protected]

Ishøj Kommune

Budget og Regnskab

Ishøj Store Torv 20

2635 Ishøj

Telefon 43 57 75 75

www.ishoj.dk

Fra: COK-FP-Center for Økonomi [mailto:[email protected]] Sendt: 2. oktober 2019 12:39 Til: Albertslund Kommune; Allerød Kommune; Ballerup Kommune; Bornholms Regionskommune; Brøndby Kommune; Dragør Kommune; Egedal Kommune; Fredensborg Kommune; Frederiksberg Kommune; Frederiksberg Økonomiafd.; Frederikssund Kommune; Furesø Kommune; Gentofte Kommune; Gladsaxe Kommune; Glostrup Kommune; Gribskov Kommune; Halsnæs Kommune; Helsingør Kommune; Herlev Kommune; Hillerød Kommune; Hvidovre Kommune; Høje-Taastrup Kommune; Hørsholm Kommune; Ishøj Kommune; København; Lyngby-Taarbæk Kommune; Rudersdal Kommune; Rødovre Kommune; Tårnby Kommune; Vallensbæk Cc: COK-FP-Center for Økonomi; [email protected] Emne: Til kommunalbestyrelserne - høring vedr. udviklingsbidrag 2020 Til Kommunalbestyrelserne i kommunerne i Region Hovedstaden



2

Region Hovedstadens budgetforslag for 2020, der blev førstebehandlet på regionsrådsmødet den 30. september 2019, indeholder blandt andet forslag til, at kommunernes udviklingsbidrag for 2020 udgør 112 kr. pr. indbygger. Udviklingsbidraget svarer dermed til det beløb, som økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2020 er baseret på, og som svarer til en pris- og lønfremskrivning af bidraget for 2019, når der er taget hensyn til, at der i 2019 er foretaget en midtvejsregulering af det kommunale udviklingsbidrag, hvor bidraget er reduceret med 26 kr. fra 135 kr. til 109 kr. pr. indbygger som følge af Lov nr. 1518 af 18.12.2018 om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Regionens forslag til udviklingsbidraget for 2020 skal i henhold til de af Social- og Indenrigsministeriet udmeldte frister for budget 2020 drøftes på et møde i Kommunekontaktudvalget senest den 10. oktober 2019. Der foretages i stedet en skriftlig høring i Kommunekontaktudvalget inden denne frist. Kommunalbestyrelserne i regionen skal derefter senest den 15. oktober 2019 skriftligt meddele regionen deres stillingtagen til udviklingsbidraget. Dette bedes ske ved fremsendelse til [email protected] Venligst Inge Mark Seniorkonsulent Sekretariatet Center for Økonomi






1

Jesper Bo Erikstrup

Fra: COK-FP-Center for Økonomi


Til: Jesper Bo Erikstrup

Cc: Signe Kristina Birck Müller

Emne: VS: Høring vedr. udviklingsbidrag for 2020 - Lyngby-Taarbæk Kommune

..og en mere.. Venligst Inge Mark Seniorkonsulent Sekretariatet Center for Økonomi

Fra: Kim Lilhammer <[email protected]>



Emne: Høring vedr. udviklingsbidrag for 2020 - Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune tilslutter sig udviklingsbidraget for 2020, idet udviklingsbidraget svarer til det beløb, som økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2020 er baseret på, og som svarer til en pris- og lønfremskrivning af bidraget for 2019, når der er taget hensyn til, at der i 2019 er foretaget en midtvejsregulering af det kommunale udviklingsbidrag, hvor bidraget er reduceret med 26 kr. fra 135 kr. til 109 kr. pr. indbygger som følge af Lov nr. 1518 af 18.12.2018 om forenkling af erhvervsfremmesystemet.

Venlig hilsen

Kim Lilhammer Finans- og regnskabschef

Center for Økonomi og Personale Finans og Regnskab Toftebæksvej 12 2800 Kgs. Lyngby

Direkte: 45 97 31 71 Mobil: 20 64 84 12

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ltk.dk



2

Læs mere om persondataforordningen og dine rettigheder på kommunens hjemmeside: www.ltk.dk/mine-

persondata.






1

Jesper Bo Erikstrup

Emne: VS: Høringssvar fra Tårnby Kommune - Budget 2020

Fra: Hans-Carl E Hansen <[email protected]>



Emne: Høringssvar fra Tårnby Kommune - Budget 2020 Økonomiudvalget i Tårnby Kommunen har i går taget Region Hovedstadens Udviklingsbidrag for 2020 til efterretning. Kommunalbestyrelsen forventes at følge Økonomiudvalgets indstilling. Venlig hilsen Hans-Carl Evers Hansen Økonom TÅRNBY KOMMUNE ØKONOMI-OG PLANLÆGNINGSAFDELINGEN AMAGER LANDEVEJ 76 2770 KASTRUP TLF. DIR. 32 47 11 01 MAIL [email protected] WWW.TAARNBY.DK

Gør dig selv en online tjeneste - sig farvel til køer, ventetoner og åbningstider og goddag til digital selvbetjening. På www.borger.dk og www.taarnby.dk har du adgang til digital selvbetjening og digital post døgnet rundt - og nøglen er dit NemID.




Kommunalbestyrelsen

Referat – inklusiv lukkede punkter

Dato: Onsdag den 9. oktober 2019

Mødetidspunkt: 17:30

Mødelokale: Bemærk! Lukket møde kl. 16:30 Mødelokale Havet på Rådhuset Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand

Medlemmer: Henrik Rasmussen, Søren Wiborg, Anette Eriksen, Jytte Bendtsen, Erdal Colak, Carina Kristensen Berth, Morten Schou Jørgensen, Kenneth Kristensen Berth, Marianne Friis-Mikkelsen, Martin Nielson, Lene Holm Gamborg, Ricky van Overeem, Jan Høgskilde, Anette Sandgreen, Berit Bredelund Nielsen

Afbud: Ingen

Fraværende: Ingen



Kommunalbestyrelsen, 9. oktober 2019

2

Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side

1. Godkendelse af dagsorden.............................................................................. 3

2. TMU - Ekspropriationsbeslutning - Stationsforplads ved Vejlegårdsparken - LUKKET SAG ................................................................................................ 4

3. Beretning fra borgmesteren og udvalgsformændene - LUKKET SAG ..................... 7

4. Forespørgsler fra medlemmerne - LUKKET SAG ................................................ 8

5. ØU - Årsrapport om databeskyttelse i Vallensbæk Kommune .............................. 9

6. ØU - Stationstorvet Syd, overdragelse af areal og vedligeholdelse af arealer ...... 11

7. ØU - Budget 2020 - 1. behandling ................................................................. 14

8. ØU - Høring om udviklingsbidrag til Region Hovedstaden i 2020 ........................ 20

9. TMU - Vallensbæk Byhave - endelig vedtagelse af forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 102 ........................................................................................................... 22

10. TMU - Vallensbæk Gårdhaver - endelig vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 10 og forslag til lokalplan nr. 104 ................................ 30

11. TMU - Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse ................................... 37

12. Beretning fra borgmesteren og udvalgsformændene ........................................ 39

13. Forespørgsler fra medlemmerne .................................................................... 40

14. Spørgetid ................................................................................................... 41

Underskriftsside .................................................................................................. 42




20

8. ØU - Høring om udviklingsbidrag til Region Hovedstaden i 2020

Sagsnr.: 19/6261

Beslutningstema Godkendelse af udviklingsbidraget for 2020 til Region Hovedstaden.

Indstilling Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Center for Økonomi og Indkøb indstiller,

• at udviklingsbidraget til Region Hovedstaden på 112 kr. pr. indbygger i 2020 bliver godkendt

Beslutning Kommunalbestyrelsen den 09-10-2019 Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 08-10-2019 Anbefales.

Sagsfremstilling Region Hovedstaden har sendt budgetforslag 2020-2023 til høring vedrørende udviklingsbidrag fra kommunerne til Region Hovedstaden. Kommunalbestyrelserne i regionen skal skriftligt meddele Regionsrådet deres stillingtagen til Regionsrådets forslag til udviklingsbidrag. Region Hovedstaden anmoder derfor om Kommunalbestyrelsens stillingtagen til forslaget om størrelsen af udviklingsbidraget i 2020. Udviklingsbidraget udgør en del af finansieringen af regionernes udviklingsopgaver, der består af følgende hovedområder:

• Kollektiv trafik • Miljø • Øvrig regional udvikling

Region Hovedstaden har foreslået, at udviklingsbidraget bliver fastsat til 112 kr. pr. indbygger i 2020. Denne størrelse af udviklingsbidraget ligger også til grund for økonomiaftalen for 2020 mellem regeringen og KL. Dette indebærer, at kommunerne igennem det statslige bloktilskud modtager finansiering til at betale et udviklingsbidrag af denne størrelse pr. indbygger.

Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Økonomiudvalgets budgetoplæg 2020-2023, som bliver behandlet på samme møde, er udarbejdet med en forudsætning om et udviklingsbidrag på 112 kr. pr. indbygger i 2020 som forudsat i økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

Sammenhæng til udviklingsstrategien Ingen bemærkninger.




21

Kommunikation Region Hovedstaden bliver orienteret skriftligt om Kommunalbestyrelsens beslutning.

Retsgrundlag Bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. § 2.



Virksomheds MED-udvalget

Kettegård Allé 30

2650 Hvidovre

Opgang Center 1, tagetagen

Afsnit 160 Telefon 38623862 Direkte 38622450

Web www.hvidovrehospital.dk


Region Hovedstaden

Center for Økonomi

Høringssvar til budgetforslag 2020 fra VMU på Amager og Hvidovre Hospital

Virksomheds MED-udvalget (VMU) på Amager og Hvidovre Hospital (AHH) har fået

forelagt Regionsrådets budgetforslag for 2020 på et ekstraordinært møde d. 25. sep-

tember 2019. Hospitalets interne omprioriteringer til budget 2020 er ligeledes forelagt

VMU.

VMU kvitterer for, at der ikke er udmeldt generelle besparelser fra regionen til hospi-

talerne. Endvidere konstaterer VMU med tilfredshed, at produktivitetskravet på 2 % er

fjernet.

Værdibaseret styring er indskrevet som en del af budgetforslaget, og VMU har tidli-

gere tilkendegivet at det er en spændende vej at gå, og fokus på værdi for patienten er

et vigtigt omdrejningspunkt i håndtering af fremtidens udfordringer.

På AHH er der internt behov for at omprioritere for i alt 29 mio. kr. Disse midler skal

dels ruste hospitalets pulje til forberedelse af ibrugtagning af kvalitetsfondsbyggeriet

med 15 mio. kr., dels styrke særligt udfordrede områder på nogle afdelinger med 14

mio. kr.

Omfordelingen tager udgangspunkt i en analyse af udgifterne til øvrig drift, udfordrin-

ger relateret til udredningsret og endelig stillingtagen til omprioritering sker i sam-

menhæng med evt. tildeling af regionale midler i Region Hovedstadens Budgetaftale

for 2020.

Afdelingernes spareforslag er for klinikkens vedkommende primært på det ambulante

område med fokus på de effektiviseringsmuligheder, som den nye fysik giver.

Medarbejderrepræsentanterne udtrykker bekymring for konsekvenserne af de lokale

omprioriteringer. Der er bekymring for, at det vil betyde nedlæggelse af stillinger

og/eller afskedigelser. Der udtrykkes stor bekymring for, at arbejdsmiljøet vil blive

yderligere forringet med øget arbejdspres som følge af evt. færre medarbejdere.



Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 2

Der vil i videst mulige omfang stiles mod omplacering af medarbejdere og ikke afske-

digelser, hvilket dog i sidste ende afhænger af den regionale budgettilførsel, og der-

med mulighed for at kunne håndtere det interne budgetpres ad den vej.

Derfor henstiller VMU til, at evt. midler, som følge af en evt. politisk prioriterings-

pulje til AHH, tilføres uden øremærkning, hvorved presset på den enkelte afdeling kan

lettes.

Overordnet efterlyses, der fra medarbejderne, et politisk input ift. hvilke opgaver der

skal prioriteres, idet det allerede nu er en udfordring for det eksisterende personale at

få ressourcerne til at slå til ift. antal arbejdsopgaver/patienter.

Med ovennævnte bemærkninger tager VMU budgetforslag 2020 til efterretning.

Birgitte Rav Degenkolv Elsebeth Bjørnkjær

Formand Næstformand



HOSPITALSDIREKTIONEN

Direkte 3863 6060

Web www.bispebjerghospital.dk

www.frederiksberghospital.dk


Til Koncern Økonomi

Høringssvar fra VirksomhedsMED ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

VMU vil gerne takke for muligheden for at give bemærkninger til det fremlagte bud-

getforslag.

VMU tager budgetforslaget til efterretning. Vi er glade for den – i forhold til tidligere

år – forbedrede regionale økonomi, der har betydet, at der ikke er meldt noget regio-

nalt sparekrav ud til hospitalerne. Det bidrager til større ro, i en tid med stor travlhed

og mange udfordringer.

Vi ser frem til at bidrage til den konkrete udmøntning af de 5 fælles fokusområder –

og synes det er en god idé at markere disse i forbindelse med budgetforslaget.

VMU har hæftet sig ved den regionale pulje til politisk prioritering på 212 mio kr. Vi

vil gerne appellere til, at man politisk, i lighed med sidste år, prioriterer substantielle

løft af hospitalernes kerneydelser; eventuelt med udgangspunkt i de 5 fælles fokusom-

råder.

Derudover vil vi foreslå, at man med en - relativt set - stor politisk prioriteringspulje

har fokus på områder, der normalt ikke får så megen opmærksomhed i forbindelse

med politiske prioriteringer. Foruden det medicinske område, der for BFH’s vedkom-

mende blandt andet er belastet af svært syge – og multisyge – patienter med udadrea-

gerende eller urolig adfærd; vil vi gerne pege på f.eks. ortopædkirurgien og den be-

nigne kirurgi som områder der kun sjældent prioriteres politisk. Områder indenfor

neurologien f.eks. trombolyse og ALS er også områder med fortsat øget behov.

Endelig vil vi gerne benytte anledningen til at sige tak for, at der med Hospitalsplanen

og nu budgettet er taget endelig stilling til, at hospitalets navn efter 2023 bliver Bispe-

bjerg Hospital. Det er vi glade for.

På vegne af VMU for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Anne Jastrup Carina Bull Feveile

Formand for VMU Næstformand for VMU








NOTAT

Til: Region Hovedstaden

Center for Økonomi

Høring vedr. Budgetforslag 2020-2023

Region Hovedstaden har med Budgetforslag 2020-2023 sat retningen for et

ambitiøst sundhedsvæsen, som prioriterer børn og unge, patienters rettighe-

der, nærhed og sammenhæng, de nye hospitaler og digitalisering. Det er sig-

tepunkter Herlev og Gentofte Hospital ser frem til at arbejde med.

For Herlev og Gentofte Hospital har de politiske prioriteter stor betydning for

vores indsatser. Der er afsat midler til fødeområdet og børne-og ungeområdet

samt nye kræftmidler. Det hilser vi velkommen i og med det også er områder,

hvor vores afdelinger er udfordret på kapaciteten.

Det er positivt, at der i år er en udvidet ramme på 420 mio. kr. på sundheds-

området. Og at der således ikke er behov for regionale besparelser i 2020.

Herlev og Gentofte Hospital går ind i 2020 med et internt omprioriteringsbehov

på 60 mio. kr. bl.a. til at finansiere den nye sterilcentral. Dertil et forventet ef-

terslæb fra 2019 på mellem 20 og 40 mio. kr. I de kommende perioder vil hos-

pitalet skulle arbejde med strukturelle tilpasninger, før enderne igen kan mø-

des. Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at Herlev Hospital traditio-

nelt har været et af landets mest produktive hospitaler og at det fusionerede

hospital fortsat har regionens højeste produktivitet (HGH’s produktivitet ligger i

indeks 106, hvor Regions Hovedstaden samlet ligger i indeks 99). Dette samti-

dig med de forskellige funktioner hospitalet dækker: stort akut optag samt

kræft- og andre højtspecialiserede funktioner.

Med dette in mente vil hospitalet se frem til, at kriterierne for at søge reserver

til uafviselige udgifter tydeliggøres, hvis de kan komme hospitalerne til gavn.

Med venlig hilsen

Steen Werner Hansen Kim Hessellund Olsen Kst. Hospitalsdirektør Næstformand VMU




Center for Økonomi, Region Hovedstaden

Høring: forslag til budget 2020-23

Virksomheds-MED-udvalget (VMU) på Nordsjællands Hospital har på ekstra-

ordinært møde den 21. oktober 2019 drøftet forslag til budget 2020-23.

Overordnet bemærkes med glæde frafaldet af det centrale produktivitetskrav

på 2% p.a., ligesom overgangen fra aktivitetsstyring til nærhedsfinansiering

findes positiv.

Herudover enkelte konkrete bemærkninger til dokumentet:

• Om det særlige fokusområde Personale kan det tilføjes, at der også er

store økonomiske konsekvenser ved rekrutterings- og fastholdelsesud-

fordringer. For Nordsjællands Hospital gælder en særlig udfordring qua

hospitalets lave plejebemanding ift. regionens øvrige hospitaler, som

kan gøre det yderligere vanskeligt at rekruttere og fastholde det for-

nødne personale, da plejebemandingen har betydning for arbejdsmil-

jøet.

• Om det særlige fokusområde Det nære og sammenhængende sund-

hedsvæsen bemærkes, at Nordsjællands Hospitals optageområde

med dets geografiske afstande giver andre vilkår for f.eks. udekørende

funktioner sammenlignet med resten af regionen.

• Om Nordsjællands Hospitals Økonomi og aktivitet bemærkes, at flytte-

udgifter forbundet med Nyt Hospital Nordsjælland bør medtages i bud-

get for relevant år. Det angivne år for forventet indflytning bør ændres

til 2024.

• Om fokus på god og indbydende mad til patienterne bemærkes, at der

kan være en udfordring forbundet med det økologiske sølvmærke, hvis

ikke der tages højde for afledte forhøjede indkøbsomkostninger.

Med venlig hilsen

Bente Ourø Rørth Formand, VMU, Nordsjællands Hospital Ingrid L. Traczyk Thrane Næstformand, VMU, Nordsjællands Hospital



Fra: Pia Paarup KrebsTil: COK-FP-Center for ØkonomiEmne: VS: Høringssvar til budgetforslagetDato: 25. oktober 2019 12:39:00

Fra: Jens Tue Jensen <[email protected]> Sendt: 25. oktober 2019 12:36Til: Pia Paarup Krebs <[email protected]>Cc: Charlotte Vallys <[email protected]>; Per Christiansen<[email protected]>; Julie Relsted <[email protected]>Emne: VS: Høringssvar til budgetforslaget Kære PiaFormand og næstformand i VMU på Rigshospitalet har følgende bemærkning til den indgåendebudgetaftale for 2020 Med den indgåede aftale signalerer regionsrådet stor tillid til at ledelse og medarbejdere påRigshospitalet i fællesskab kan forvalte hvordan der målrettet skal arbejdes med forbedring aftilbuddet på børneområdet, kræftområdet og patientrettighederne. Det har vi stor anerkendelseaf og glæder os over at et hårdt presset personale får et pusterum for grønthøsterbesparelser. Venlig hilsen Tue JensenØkonomi- og planlægningschef Tlf.: 3545 5549Mobil: 2179 8000Mail: [email protected] RigshospitaletBlegdamsvej 92100 København ØBesøgsadresse: Ester Møllers Vej 1, opgang 11, 3. sal

Denne e-mail indeholder fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail eller hvis du modtager den ved enfejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette e-mailen meddet samme uden at videresende eller kopiere den.



mailto:/O=EXCHANGELABS/OU=EXCHANGE ADMINISTRATIVE GROUP (FYDIBOHF23SPDLT)/CN=RECIPIENTS/CN=F904C0121CE94DCD992C9C54582133CD-PIPAKR

mailto:[email protected]




Fra: Niels HøpnerTil: COK-FP-Center for ØkonomiCc: Niels HøpnerEmne: Budgethøringssvar fra Region Hovedstadens Akutberedskab - ”Forslag til budget 2020-23”Dato: 23. oktober 2019 19:33:18

Til Center for Økonomi VMU i Region Hovedstadens Akutberedskab har taget det fremsendte ”Forslag til budget2020-23” til efterretning.Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er positivt at budgetforslaget ikkeindeholder rammebesparelsesforslag af mere generel karakter. På vegne af VMU. Niels HøpnerSektionsleder for HR & ArbejdsmiljøMobil: +45 92 43 62 06Mail: [email protected] Region Hovedstadens AkutberedskabTelegrafvej 5, opgang 2, 3. sal2750 BallerupTlf: +45 38 69 80 00www.regionh.dk/akutberedskabetwww.1813.dk

Denne e-mail indeholder fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail eller hvis du modtager den ved enfejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette e-mailen meddet samme uden at videresende eller kopiere den.



mailto:/O=EXCHANGELABS/OU=EXCHANGE ADMINISTRATIVE GROUP (FYDIBOHF23SPDLT)/CN=RECIPIENTS/CN=99C4E98281EE4C68B8AC6AEB49764CFF-NHOE0028




http://www.regionh.dk/akutberedskabet

http://www.1813.dk/

VMU for koncerncentrene

Direkte 20338006


NOTAT

Til: Regionsrådet

Samlet høringssvar for koncerncentrene vedrø-

rende budget 2020-2023

VMU for koncerncentrene har på møde den 9. oktober 2019 drøftet forslaget

til budget 2020-2023.

VMU glæder sig overordnet over, at der ikke lægges op til store sparerunder i

regionen, og at der samtidig er afsat en politisk prioriteringspulje på mere end

200 mio.kr. til styrket indsats på en række områder. VMU påpeger dog samti-

dig, at koncerncentrene fortsat er pålagt et løbende besparelseskrav på 20

mio. kr. årligt.

Koncerncentrene er optaget af at levere en god service og understøttelse af

klinikken og løbende forbedre og effektivisere opgaveløsning og arbejdsgange

både i centrene og på tværs af organisationen. Der er således en stor vilje til,

at koncerncentrene bidrager i nødvendigt omfang til det samlede budget, hvor

det er muligt at tilpasse opgaver og organisering. Centrene har stort fokus på,

at pengene bliver brugt dér, hvor det giver værdi for klinikken. Men der er

samtidig en opmærksomhed på, at flere centres sparebidrag vil påvirke ser-

viceniveauet overfor klinikken og derved på sigt nøje bør overvejes.

VMU ønsker at fremhæve det store bidrag, som Center for Ejendomme leve-

rer til regionen i øjeblikket ved gennemførelsen af det meget ambitiøse projekt

omkring regionens byggemasse samtidig med, at centret med de allerede

trufne beslutninger, har bidraget betydeligt til det fælles budget og arbejder

målrettet på at finde løsninger på, hvordan regionen får mest for pengene. Det

kræver interne tilpasninger i centret, som kan mærkes.

I forlængelse af Ekspertrådets anbefalinger arbejder Center for IT, Medico og

Telefoni med en række organisatoriske omstillinger og styrkelse af udvalgte

funktioner. Besparelser fremadrettet vil besværliggøre CIMT’s mulighed for at

gennemføre de nødvendige ændringer til gavn for klinikken.

Jens Gordon Clausen Dennis Hambenberg

Formand Næstformand



Den Sociale Virksomhed

Regionsgården

Blok E stuen

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Telefon 38 66 50 00

Direkte 38666962

Web www.densocialevirksomhed.dk


Høringssvar fra Den Sociale Virksomheds MED-udvalg vedrørende budgetfor-slag 2020-2023. MED-udvalget er orienteret om den overordnede linje i budgetforslaget og om de afta-ler med kommunerne, der er med til at sætte rammerne for budgetforslaget. Udvalgets formand og næstformand har forholdt sig til forslaget om budget 2020-2023 og de for-udsætninger, som er lagt til grund for forslaget. Den nuværende rammeaftale mellem kommunerne i regionen og Region Ho-vedstaden er udarbejdet for en 2-årig periode (2019-2020). Som det fremgår af budgetforslaget, er der i rammeaftalen indgået en forlæn-gelse af aftalen om at begrænse stigningerne i taksterne således, at den samlede besparelse i perioden 2014-2020 skal udgøre 3 procent. Indenfor disse rammer har Den Sociale Virksomhed stort fokus på løbende udvikling af den faglige kvalitet og borgerinddragelse. MED-udvalget ser meget positivt på, at der i budgetforslaget er fokus på nød-vendigheden af en gennemgribende modernisering af bygningsmassen på vores institutioner. Søren Bech Rene Silword Formand Næstformand



Regions MED-udvalget (RMU)

Direkte 38669756


Regions MED-udvalgets bemærk-ninger til høringen af budgetforslag 2020

Regions MED-udvalget (RMU) har den 25. september drøftet budgetforslag

2020.

Eftersom budgetprocessen tidsmæssigt adskiller sig fra de foregående år, har

der ikke - som ved tidligere RMU-høringssvar knyttet til budgetforslag – været

mulighed for at tage udgangspunkt i de respektive VMU-høringssvar.

Budgettet generelt

RMU vil først og fremmest gerne udtrykke tilfredshed med, at der ikke skal

gennemføres generelle besparelser og dermed direkte afskedigelser som

følge af budget 2020.

Efter flere år med budgetbesparelser og afskedigelser er det vigtigt, at der

skabes ro fremfor usikkerhed afstedkommet af tidligere års budgetbesparel-

ser.

Af samme grund er RMU optaget af, at eventuelle lokale omprioriteringer på

hospitaler og virksomheder bliver så begrænsede, at det ikke overskygger den

positive aflysning af de generelle besparelser. Hertil kommer et fortsat stort fo-

kus på at begrænse afskedigelser.

Afdelinger, ambulatorier og klinikker har gennem flere år påpeget, at der er

brug for at alle medarbejdere kan fokusere på arbejdsopgaver og patienterne,

fremfor at skulle omlægge arbejdsprocesser, fordi man påvirkes af besparel-

ser og oplever en større arbejdsmiljømæssig belastning.

NOTAT

Til: forretningsudvalget og regionsrådet



Regions MED-udvalgets bemærkninger til høringen af budgetforslag 2020

Side 2

De 5 pejlemærker

RMU hilser det velkomment, at der ifm. budget 2020 er taget afsæt i 5 pejle-

mærker, som sikrer større tydelighed og prioritering. Her er der netop fokus på

en række af de elementer, som også fortløbende optager RMU – det gælder

eksempelvis temaer som ”digitalisering” og ”et nært og sammenhængende

sundhedsvæsen”. Pejlemærker som vil berøre ansatte på alle niveauer og

samtidig kræve nye måder at tænke opgaver og løsninger på.

RMU er særligt opmærksom på, at der med udgangspunkt i ekspertrådets an-

befalinger vedrørende Sundhedsplatformen tages hånd om de udfordringer og

bekymringer medarbejderne udtrykker, og derigennem skabes de bedst mu-

lige arbejdsbetingelser for fortsatte forbedringer. Der er brug for, at medarbej-

derne får tro og tillid til, at der kan skabes synlige forbedringer.

Det er også væsentligt - ift. de 5 pejlemærker og sundhedsvæsenet generelt -

at have fokus på tiltag, der øger medarbejdernes motivation og trivsel. Det kan

blandt andet ske gennem målrettet rekruttering, uddannelse og fastholdelse.

Og det kan ske gennem et kontinuerligt blik for fremtidige kompetencer hos

medarbejdere og ledere i Region Hovedstaden, fordi vi fortsat må forvente

krævende forandringer i fremtiden.

Værdibaseret sundhed

RMU ønsker at anerkende, at budgetforslaget tager udgangspunkt i en værdi-

baseret tilgang til sundhed, der følger af Regionsrådets aftale om værdibase-

ret tilgang til sundhed.

Det lagde RMU også vægt på i det afsendte høringssvar vedr. værdibaseret

styring (juni 2019), hvori RMU blandt andet pointerede, at: ”styringsmodellen

understøtter således en bevægelse i den rigtige retning mod et populationsan-

svar og målsætningen om et nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

Herudover er RMU af den opfattelse, at den værdibaserede styringsmodel

lægger op til tværfaglighed og tillid som helt afgørende elementer for at leve

op til overskriften ”Sammen skaber vi værdi for patienten.” Et vi som omfatter

alle medarbejdere med og uden patientkontakt.”

Det er endvidere RMUs holdning, at den værdibaserede tilgang til sundhed,

som er et nyt og endnu ikke fuldt ud defineret bud på en anden styringsmodel

end takststyring, stiller krav til såvel ledelse som medarbejdere.

Den værdibaserede sundhed og et budget uden generelle besparelser, giver

også anledning til, at RMU anbefaler, at der fremadrettet arbejdes med færre

regionalt fastsatte mål - udover de nationale mål, krav, rettigheder og aftaler.

Dette for at medvirke til at konsolidere de nye tilgange på bedst mulig vis.



Regions MED-udvalgets bemærkninger til høringen af budgetforslag 2020

Side 3

Sundhedsvæsenets udfordringer

RMU vil afslutningsvis understrege, at sundhedsvæsnet fortsat står over for en

række omfattende udfordringer. Det drejer sig om, at der sideløbende kommer

flere ældre borgere, flere kronisk syge og flere patienter med flere samtidige

sygdomme og fremkomsten af flere og bedre behandlingsformer. Hertil kom-

mer fortsat stigende medicinudgifter og krav om at overholde ventetider, be-

handlingsgarantier og patientrettigheder generelt.

Der er tale om udviklingstræk, som vi kan forvente fortsætter, og det lægger

ekstra krav på alle ansatte i sundhedsvæsnet.

Med venlig hilsen

Svend Særkjær Kristina Robins

Formand, RMU Næstformand, RMU



Til Regionsrådet i Region Hovedstaden

Lægeforeningen Hovedstadens input til Region

Hovedstadens budgetaftale for 2020

Lægeforeningen Hovedstaden repræsenterer både alment

praktiserende læger, privatpraktiserende speciallæger, overlæger

og yngre læger i Region Hovedstaden.

Med afsæt i denne brede lægefaglige profil, ønsker vi hermed at

komme med input til Region Hovedstadens budgetaftale for 2020.

Budgetforslaget for 2020 rummer gode takter. Det er positivt, at

økonomiaftalen har tilført sundhedsområdet ekstra penge, men

der mangler desværre ressourcer for at skabe balance mellem

efterspørgslen på sundhedsydelser og de ydelser, der rent faktisk

kan leveres under de givne vilkår og rammer.

Lægeforeningen vurderer, at der skal tilføres 2% årligt for at

skabe den nødvendige ramme for såvel drift som udvikling af

sundhedsvæsenet.

I vores input til budgettet har vi valgt at fokusere på følgende

emner, som vi finder, der bør sættes særligt fokus på i den

kommende budgetaftale.

• Omprioriteringer og manglende balance mellem ressourcer og

efterspørgsel

• Rammer for videreuddannelse- og efteruddannelse for lægerne

• Det nødvendige løft af psykiatrien

• Rekruttering til og fastholdelse af læger i Almen Praksis

• Sikring af økonomien til ibrugtagning af de nye bygninger på

hospitalerne

24. oktober 2019

Sagsnr: 2019 - 5308



2/7

• Overholdelse af udrednings- og behandlingsgarantien i offentligt

regi

Omprioritering og manglende balance mellem ressourcer

og efterspørgsel

Et for stort arbejdspres blandt sundhedspersonalet har en negativ

indvirkning på behandlingskvaliteten og patientsikkerheden.

Lægeforeningen Hovedstaden finder det derfor foruroligende, at

der i budgettet for 2020 lægges op til en lokal omprioritering

inden for hospitalsområdet, som for regionens hospitaler under ét

forventes at udgøre 150-180 mio. kr. Omprioriteringer kan være

nødvendige, men indebærer i mange tilfælde betydelige

besparelser for de involverede afdelinger. Lokale omprioriteringer

vil næppe betyde et mindre arbejdspres i hverdagen, da der ikke

er lagt op til at nedprioritere de ydelser, der allerede tilbydes af

hospitalerne.

Lægeforeningen forventer – baseret på erfaringerne fra Region

Midt - at flytninger til de nye hospitalsbyggerier vil kræve yder-

ligere en ekstra arbejdsindsats fra det involverede sundheds-

personale, og det bekymrer Lægeforeningen Hovedstaden.

Vores bekymring bygger blandt andet på flere undersøgelser i

såvel primær som sekundærsektoren, der understreger, at den

nuværende arbejdsbelastning allerede er for høj.

Yngre Læger har i foråret 2019 gennemført en undersøgelse af

arbejdsmiljøet blandt de yngre læger, hvor mere end 4600 yngre

læger deltog (svarprocent ca. 35). Ser man på resultaterne for

Region Hovedstaden angiver knap halvdelen af de yngre læger, at

arbejdstempoet i høj grad eller meget høj grad er for højt, og godt

hver fjerde yngre læge i beskriver sig selv som i høj grad eller i

meget høj grad påvirket af arbejdsrelateret stress i sin hverdag.

Undersøgelsen viser endvidere, at yngre læger i Region

Hovedstaden vurderer patientsikkerheden og behandlings-

kvaliteten lavere end yngre læger i andre dele af Danmark.

En undersøgelse blandt praktiserende læger fra 2016 viser, at

knap halvdelen af de praktiserende læger (49 pct.) finder, at der

er et for stort arbejdspres. En stigende andel af de praktiserende

læger er udbrændte - 38 pct. angiver moderat udbrændthed og 11

pct. alvorlig udbrændthed.

En tilsvarende udvikling ses for overlægerne. Her viser en

undersøgelse fra 2017, at andelen af overlæger, som arbejder

mere end 50 timer om ugen er høj (svingende fra ca. 70 pct. for

ledende overlæger til 32 pct. for andre overlæger); det

gennemsnitlige arbejdstimetal for overlæger i Region Hovedstaden



3/7

er oppe på 46,5 timer. Undersøgelsen viser, at tæt på hver anden

overlæge (46 pct.) ofte eller altid oplever, at de ikke kan nå deres

arbejdsopgaver og 2 ud af 3 overlæger oplyser, at arbejdsbelast-

ningen på deres vagter er så stor, at det går ud over den faglige

kvalitet.

Lægeforeningen Hovedstaden opfordrer derfor indtrængende til, at

der i budgettet tages højde for, at omprioriteringer og flytninger

planlægges således, at sundhedspersonalet belastes mindst

muligt, da det vil være af betydning for patientsikkerhed og

behandlingskvalitet.

Sundhedsplatformens funktionalitet opleves af mange læger som

en væsentlig besværlighed i arbejdet, og det går ud over både

arbejdsglæde og arbejdsmiljø.

Efter Lægeforeningen Hovedstadens opfattelse er budgetforslaget

ikke tilstrækkelig ambitiøst i forhold til at få Sundhedsplatformen

til at fungere som oprindeligt lovet og forudsat. Vi har stort behov

for at se reelle forbedringer i Sundhedsplatformen inden for den

nærmeste fremtid.

Den netop vedtagne model for værdibaseret sundhed i Region

Hovedstaden indeholder en politisk vision om et mere

menneskeligt sundhedsvæsen, hvor patienten får den behandling,

som giver ham eller hende mest mulig værdi ved at fokusere på

den patientoplevede kvalitet og effekt, den faglige kvalitet og god

ressourceudnyttelse.

Lægeforeningen Hovedstaden deler ønsket om øget patient-

inddragelse og individualiserede forløb. Den oplevede kvalitet er

væsentlig og hænger ofte sammen med faglig kvalitet, men ikke

altid. Det er vigtigt at den faglige kvalitet vægtes. En forud-

sætning for at sikre patienterne høj kvalitet er god ressource-

udnyttelse, det kræver både prioritering og tilstrækkelige

ressourcer.

Det er vanskeligt at overskue, hvad den vedtagne model vil

betyde for driften af Region Hovedstadens sundhedsvæsen,

herunder hvad det får af konsekvenser for de enkelte afdelinger;

om det vil betyde, at den interne omprioritering af ressourcer vil

stige yderligere.

Lægeforeningen Hovedstaden mener, at regionsrådet bør være

meget mere tydeligt i sine udmeldinger om, at budgettet for 2020

vil betyde nedprioriteringer på nogle hospitalsafdelinger, og være

med til at skabe en bedre overensstemmelse mellem de

forventninger, som borgerne har, og de ydelser, som hospitalerne

kan levere.



4/7

Gode videreuddannelses- og efteruddannelsesmuligheder

for lægerne

Uddannelse af sundhedsfagligt personale er afgørende for at

kunne realisere visionen om et sammenhængende sundheds-

væsen på internationalt topniveau.

Lægeforeningen Hovedstaden er bekymret for, om der fremover

vil være den fornødne uddannelseskapacitet tilstede i Region

Hovedstaden i forhold til det stigende antal sundhedsprofessionelle

fordelt på mange forskellige professioner, der skal uddannes.

Klinisk uddannelse indgår i både erhvervsuddannelser,

professionsbachelor- og kandidatuddannelser på sundheds-

området, og samtidig er lægernes videreuddannelse forankret i

uddannelsesstillinger på hospitalerne.

Det er Lægeforeningen Hovedstadens opfattelse, at bemandingen

af regionens hospitaler i højere grad skal afspejle, at de er

ansvarlige for denne uddannelsesopgave.

Yngre Lægers arbejdsmiljøundersøgelse viser, at mere end hver

femte yngre læge i Region Hovedstaden oplever, at de kun i lav

eller meget lav grad får supervision på en måde, der udvikler dem

fagligt, og hver fjerde yngre læge oplever kun i lav eller meget lav

grad, at de får den fornødne oplæring og vejledning i nye

arbejdsopgaver.

For at sikre, at fremtidens speciallæger opnår alle de kompetencer

og færdigheder, som de skal have i henhold til specialernes

målbeskrivelser, er det vigtigt, at de enkelte hospitalsafdelinger er

bemandet på en måde, som gør det muligt for den enkelte læge at

få faglig kompetent supervision og dermed mulighed for at

erhverve de forudsatte kliniske kompetencer og deltagelse i

nødvendige kurser.

Det er glædeligt, at regionen har valgt at afsætte 5 mio. kr. årligt

til speciallægernes efteruddannelse, og vi har været glade for at

være med i processen omkring fordelingen af disse midler. Alle

speciallæger har dog ret til 10 årlige efteruddannelsesdage, og det

kan næppe gøres for 5 mio. kr. årligt.

Vi vil gerne medvirke til at finde efteruddannelsesløsninger, som

ikke vil belaste afdelingernes eller regionens budget væsentligt (fx

øget brug af fokuserede ophold på andre afdelinger), men vi ser

meget gerne, at det årlige beløb til efteruddannelse hæves, da det

er forudsætningen for at sikre det nødvendige kompetenceløft

blandt speciallægerne og medvirker til rekruttering og fastholdelse

af kompetente medarbejdere.



5/7

Det nødvendige løft af psykiatrien

Manglen på speciallæger i psykiatri er et problem, der begrænser

muligheden for at sikre optimal behandling af de psykiatriske

patienter. Ligesom manglen på speciallæger spænder ben for

uddannelse af nye speciallæger i psykiatri – selv om disse i høj

grad efterspørges.

Lægeforeningen Hovedstaden ønsker at understrege vigtigheden

af, at der fokuseres på at sikre høj og ligeværdig kvalitet i

behandlingstilbuddet til de psykiatriske patienter med særligt

fokus på de svageste og mest syge. Dette skærpede fokus skal

være på den rette behandling til den enkelte patient med dennes

behandlingsbehov, fremfor en ensidig opmærksomhed på at

nedbringe af brug af medicin og tvang. Der skal således også et

fokus på korrekt og rettidig behandling og på, at nedbringelse af

tvang opnås gennem tilstrækkeligt og kompetent personale.

Set i lyset af den aktuelle situation indenfor psykiatrien, mener

Lægeforeningen Hovedstaden, at det er vigtigt at ansætte fagligt

højt kvalificeret sundhedspersonale, og at det er vigtigere end den

ofte ensidige fokusering på ansættelse af recovery mentorer i

psykiatrien.

Psykiatrien bør tilgodeses med væsentlige nye bevillinger, så

patienter med psykisk sygdom har adgang til kvalificeret behand-

ling, herunder indlæggelse, hvor dette er nødvendigt.

Rekruttering og fastholdelse i Almen praksis

Den største udfordring for almen praksis i de kommende år er

lægedækningen. Der vil i en årrække være mangel på praktise-

rende læger i Region Hovedstaden. I budgettet er der afsat midler

til en øget indsats for at rekruttere og fastholde almen praktise-

rende læger i regionen. Dette er meget positivt, og sammen med

et forbedret samarbejde om fastholdelse og rekruttering giver det

bestyrket tro på, at det er muligt at forhindre lægeløse borgere og

midlertidige klinikker i regionen.

Det er dog vigtigt, at der konstant er fokus på områder med læge-

mangel. I disse år er der stor tilstrømning af borgere, og hvis ikke

der kontinuerligt tænkes flere år ud i fremtiden, vil man stå med

en udfordring inden for blot få år.

I perioden mellem 2013 til 2018 har hver lægekapacitet i regionen

i gennemsnit fået 150 patienter mere. I 2019 blev kurven vendt,

og der er nu 21 patienter i gennemsnit færre hos den praktiseren-

de læge. Dette skyldes blandt andet, at der er tildelt 10 ekstra

kapaciteter i almen praksis og en styrket rekrutteringsindsats. Det

er en god udvikling, som bør videreføres i de kommende år.

Behovet for flere kapaciteter i de kommende år skyldes ligeledes



6/7

den demografiske udvikling med flere ældre borgere, og nye

opgaver i det nære sundhedsvæsen, der vil sætte almen praksis

under pres. Det er derfor vigtigt, at der fremadrettet udmøntes

flere nye lægekapaciteter end befolkningsudviklingen tilskriver.

Øget samarbejde om akutte patienter

Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden er enige om at indgå et

strategisk samarbejde om at styrke det nære, sammenhængende

sundhedsvæsen og betjeningen af borgerne i regionen. Det peger i

den helt rigtige retning i forhold til de kommende års udfordringer

i det samlede sundhedsvæsen.

Lægeforeningen Hovedstaden er herunder meget tilfredse med

hensigten om at styrke det øgede tværsektorielle samarbejde,

blandt andet vedrørende de kommunale akutfunktioner, øget

samarbejde om forebyggelse af indlæggelser samt øget fokus på

at afhjælpe udfordringer i 1813.

Sikring af økonomien til ibrugtagning af de nye bygninger

på hospitalerne

Lægeforeningen Hovedstaden er optaget af, om der er og bliver

afsat tilstrækkelige midler i de enkelte byggeprojekter til, at

byggerierne rent faktisk kan tages i brug. Er der reserveret og

afsat nok midler til flytteudgifter, indretning af de nye afdelinger

og oplæring / træning af personalet, som skal arbejde i nye

fysiske rammer og etablere nye rutiner for arbejdet?

Det er Lægeforeningen Hovedstadens indtryk, at Region

Hovedstaden i højere grad end fx Region Midt har taget højde for,

at der vil være betragtelige omkostninger i forbindelse med ibrug-

tagning af regionens nye hospitalsbyggerier.

Det er således positivt, at der ekstraordinært i september 2019 er

aftalt udlodning af 50 mio. kr. til henholdsvis Rigshospitalet og

Herlev-Gentofte Hospital til uddannelse og forberedelse i forbin-

delse med ibrugtagning af de nye byggerier i 2020. Endvidere er

der i budgettet for 2020 afsat 60 mio. kr. til ”dobbeltdrift” i

forbindelse med de nye byggerier.

Lægeforeningen Hovedstaden opfordrer regionsrådet til fortsat at

prioritere disse merudgifter i forbindelse med ibrugtagning og

flytning, og finde en finansiering af dem i ”nye midler”, så omkost-

ningerne ikke skal hentes hjem på driften.

Overholdelse af udrednings- og behandlingsgarantien i

offentligt regi

Lægeforeningen Hovedstaden kan konstatere, at hospitalerne ofte

oplever, at de ikke kan overholde udrednings- og behandlings-

garantier på grund af manglende kapacitet på de enkelte



7/7

afdelinger. Da patienterne har krav på hurtig udredning og

behandling, får de derfor mulighed for at blive udredt og

behandlet på privatklinikker – finansieret af Region Hovedstaden.

Lægeforeningen Hovedstaden finder, at besparelser på de enkelte

afdelingers lønbudgetter kan betyde, at flere patienter får ret til

udredning/behandling på privathospital/klinik eller på tilbud uden

for regionen, fordi pengene til behandling i privat regi er finan-

sieret udenfor den enkelte afdelings budget.

Denne udvikling har implikationer for såvel den enkelte patient og

for læger i uddannelse. For patienterne betyder det, at den i

forvejen specialiserede behandling bliver yderligere specialiseret i

henholdsvis privat og offentligt regi.

Det indebærer således tab af viden og dermed specialisering, når

private tager over, fordi lægerne ikke uddannes i de behandlinger

de private aktører foretager. Det er desuden ofte den offentlige

hospitalsafdeling, der står med opgaven, hvis der tilstøder

komplikationer efter et indgreb eller behandling, der er foretaget

på privatklinik mv.

Tilskud til forskeres løn under barsel

Afslutningsvis vil Lægeforeningen Hovedstaden gerne rose

forslaget om tilskud til finansiering af forskeres løn under barsel,

svarende til 6 mio. kr. årligt. Det er et forslag, som vil løse et reelt

problem i forhold til ansættelse af læger, der vælger at dygtiggøre

sig og udvikle ny viden i forskningsprojekter, som er finansieret af

nationale og internationale fonde.

Samtidig eliminerer forslaget den økonomiske ulempe, en afdeling

risikerer at få ved at ansætte kvindelige forskere, og det kan

dermed bidrage til at øge ligestillingen.

Med venlig hilsen

Helene Westring Hvidman

Formand Lægeforeningen

Hovedstaden

Anders Hebert

Formand for Yngre Læger i

Region Hovedstaden

Karin Zimmer

Formand for PLO-Hovedstaden

Morten Boye Petersen

Formand for det Regionale

Overlægeråd



BU

DG

ETAFTA

LE 2020

TID TIL PATIEN

TENRegion Hovedstaden

1



2



INDHOLDTid til patienten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Vi friholder og aflaster hospitalerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Vi skal prioritere ressourcerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Vi vil have en effektiv administration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Vi skal sørge for vores medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Vi vil arbejde med værdibaseret sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Vi bidrager til en grøn og bæredygtig region . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Vi vil skabe et mere menneskeligt sundhedsvæsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Børnenes region ................................................................................................................................................9

Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen .........................................................................12

Patientrettigheder – respekt for patientens tid .................................................................................15

Digitalisering .....................................................................................................................................................18

Fremtidens Hospital ......................................................................................................................................20

Andre fokusområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Flere ambulancer – hurtigere hjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Sundhedsforskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Regional Udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

En ny regional udviklingsstrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Vores borgere skal komme let omkring i regionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Vi tager hånd om klima og miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Vi uddanner vores unge til fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Bilag 1: Tabeller på sundhedsområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Bilag 2: Tabeller på Regional Udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Bilag 3: Model for Værdibaseret Sundhed i Region Hovedstaden

3



TID TIL PATIENTENMed denne aftale letter vi presset på hospitalernes økonomi og skaber rammerne for, at medarbejderne får mere tid til patienterne. Med en ny model for et værdibaseret sundhedsvæsen styrker vi fokus på det, som giver værdi for det enkelte menneskes møde med sundhedsvæsenet. Vi har tillid til, at vores medarbejdere og ledere træffer de beslutninger og leverer de resultater, der er til gavn for patienterne.

Vi sætter en ny retning for vores sundhedsvæsen, som kommer til udtryk gennem fem områder, som vi har særligt fokus på i årets budgetaftale: Børnenes region, Nærhed og sammen hæng, Patientrettigheder, Digitalisering og Fremtidens Hospital.

Prioriteringen af regionens midler inden for områderne skal hjælpe medarbejderne med at give de mennesker, der har brug for hjælp i sundhedsvæsenet, den bedst mulige behandling. Det skal ske med respekt for patienternes tid og behov for at få en normal hverdag til at hænge sammen; og med respekt for deres forventning til et moderne og digitalt sundhedsvæsen.

Vi tager et særligt ansvar for de mindste. Et sundt liv starter i barndommen. Vi skal give børnene og deres familier en god start på livet, også når et barn rammes af sygdom. Den nye retning skaber fundamentet for et mere menneskeligt sundhedsvæsen.

Samtidig har vi en ambition om at styrke den kollektive trafik i hovedstadsområdet. En god og sammenhængende kollektiv trafik er vigtig for at få hverdagen til at hænge sammen for rigtigt mange mennesker. Vi tager også vores ansvar for miljøet alvorligt og bidrager med konkrete initiativer til en mere bæredygtig og grøn region.

Økonomiaftalen med den nye regering styrker Region Hovedstadens økonomi. Det er ikke kun regeringens fortjeneste, at vi har et solidt økonomisk fundament. Regionsrådet har i løbet af året taget ansvarlige beslutninger, som betyder, at vi har en robust økonomi, og at vi er godt rustet til fremtiden.

Partierne bag dette års budgetaftale er enige om at bruge den gunstige situation til både at skabe ro omkring hospitalernes økonomi og sætte et markant politisk aftryk.

VI FRIHOLDER OG AFLASTER HOSPITALERNEMedarbejderne på regionens hospitaler leverer et flot arbejde. Der er stigende forventninger til hurtig, effektiv behandling og begrænsede ressourcer. Vi ved, at medarbejderne har brug for mere tid til patienterne.

Partierne bag budgetaftalen er derfor enige om, at vi i årets budgetaftale har en særlig mulighed for at styrke hospitalernes økonomi ved at friholde dem for centrale sparekrav for første gang i fire år og samtidig afsætte 80 mio. kr. i 2020 og 70 mio. kr. varigt fra 2021 til hospitalernes egne dispositioner.

Vi har tillid til, at hospitalerne bedst kan beslutte, hvor de ekstra midler kan gøre mest gavn for patienterne og medarbejderne. Vi er også enige om, at der skal være ledelsesrum til at gennemføre fornuftige omstillinger, effektiviseringer og til at flytte rundt på ressourcer internt på hospitalerne med respekt for de trufne politiske beslutninger.

4













Formålet er at skabe mest mulig ro omkring regionens og hospitalernes økonomi, så kræfterne kan bruges på det, som er vores vigtigste opgave: At give de mennesker, der bor i regionen, en god og hurtig behandling og at give medarbejderne mest mulig tid til at tage sig af patienterne.

Midlerne fordeles mellem regionens hospitaler, så alle bliver tilgodeset, men der tages hensyn til de enkelte hospitalers særlige situation og behov. Det gælder Herlev og Gentofte Hospital og Bornholms Hospital, som står over for særlige udfordringer.

Partierne bag budgetaftalen har tilkendegivet over for hospitalerne, at de interne omprioriteringer ikke må gå ud over patienternes ret til hurtig udredning og behandling. Partierne vil i december måned blive orienteret om omprioriteringerne og er enige om, at denne orientering ikke kan give anledning til at genåbne budgetaftalen.

VI SKAL PRIORITERE RESSOURCERNEVi bliver også fremover nødt til at prioritere vores ressourcer bedst muligt, fordi der hele tiden kommer nye behandlingsmuligheder, ny medicin, flere børn, flere ældre og flere, der lever med en kronisk sygdom.

Vores prioriteringer går i retning af et mere menneskeligt og et mindre bureaukratisk sundheds væsen, hvor der er mere tid til patienten – og vi prioriterer et værdibaseret sundheds væsen, som betyder, at vi gør det muligt for medarbejderne at planlægge undersøgelser og behandlinger ud fra patientens ønsker og behov og sætte ind der, hvor vi bruger ressourcerne bedst muligt.

Vi skal samtidig løbende se på den samlede opgaveløsning og fordeling. Partierne er enige om at bede forretningsudvalget igangsætte en analyse, som skal kigge på administrative arbejdsgange på og omkring hospitalerne. Analysens formål skal være at finde ud af, om der kan frigøres tid til klinikernes kerneopgaver, og hvordan dobbeltarbejde så vidt muligt kan undgås.

Vores opgave er også at bygge bro mellem den faglige ekspertise, os politikere og borgerne, så vi sikrer en god dialog.

5



VI VIL HAVE EN EFFEKTIV ADMINISTRATIONRegionens koncerncentre skal levere en effektiv understøttelse af hospitalerne og varetagelse af deres opgaver og skal samtidig løbende bidrage til effektiviseringer af vores administration. Derfor skal de som de to foregående år levere en besparelse på nye 20 mio. kr. i såvel 2021 som i 2022.

Der er blandt partierne bag aftalen enighed om, at nye administrative besparelser i centrene så vidt muligt friholder områder, der understøtter driften på hospitaler og borgernære funktioner.

Vi har noteret os, at koncerndirektionen har gennemført et serviceeftersyn. Vi bakker op om målene om mere fokus på at understøtte klinikkens behov, mere entydighed i ledelsen, mindre bureaukrati og større ledelsesrum. Vi bakker også op om, at der skal tages mere fælles ansvar og skabes bedre resultater blandt andet gennem mere effektive og kortere beslutnings og arbejdsgange.

VI SKAL SØRGE FOR VORES MEDARBEJDERE Sundhedsvæsenet er generelt udfordret af mangel på sundhedsfagligt personale. I Region Hovedstaden vil vi arbejde for, at vi får uddannet, rekrutteret og fastholdt flere sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale. Det kræver, at vi lægger kræfter i god ledelse, målrettet rekruttering og introduktion, udviklingsmuligheder og rimelige arbejdsvilkår – også om natten. Samtidig vil vi se på de studerendes og nyuddannedes arbejdsvilkår. Det er alle sammen elementer, der skal give et godt arbejdsmiljø i vores sundhedsvæsen.

Vi støtter op om den nationale task force’s arbejde på sundhedsområdet. Samtidig beder vi regionens administration om i samarbejde med bl.a. de faglige organisationer at fremlægge en plan med konkrete projekter og initiativer til rekruttering og fastholdelse for at imødekomme manglen på arbejdskraft. Som grundlag for vores arbejde med området vil vi inddrage regionens nyudviklede prognosemodel for arbejdskraftsituationen. Desuden vil vi se på, om vi kan inddrage faggrupper såsom fysioterapeuter, ergoterapeuter, radiografer, social og sundhedsassistenter og lægesekretærers kompetencer bredere.

De seneste år har vi fx haft særligt fokus på rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker og jordemødre samt udvikling af deres kompetencer. Men vi har fortsat et stort arbejde foran os i forhold til at få uddannet flere og skabe de rammer, der gør, at sygeplejersker vælger at arbejde flere timer og bliver længere på arbejdsmarkedet. Det er ikke en let opgave – og derfor skal vi løse den i fællesskab med vores politiske kollegaer på Christiansborg og de faglige organisationer.

Omkring 500.000 voksne danskere har svært ved at læse, skrive eller bruge IT. Det skal Region Hovedstaden som en stor arbejdsgiver gøre noget ved. Vi vil derfor tage initiativ til, at tiltaget Bedre til ord, tal og IT, som udbydes i mange kommuner, nu også tilbydes i Region Hovedstaden. Budgetpartierne beder udvalget for forskning, innovation og uddannelse om at tage initiativ til dette væsentlige tiltag for medarbejderne.

VI VIL ARBEJDE MED VÆRDIBASERET SUNDHEDAlle medarbejdere i vores sundhedsvæsen går på arbejde for at gøre en forskel for de mennesker, som har brug for hjælp. Vi ønsker, at medarbejderne kan fokusere på det, som giver mening både fagligt og i patienternes hverdag. Så medarbejderne kan gøre mere af det, som giver værdi for det enkelte menneske. Vi kalder det værdibaseret sundhed.

6



Vi har tillid til, at vores dedikerede ledere medarbejdere og ikke mindst patienterne selv bedst ved, hvad der giver værdi. Men vi skal politisk understøtte arbejdet med at skabe mere værdi. Derfor er vi enige om en model for værdibaseret sundhed. Med modellen fastlægger vi nogle pejlemærker, som hospitalerne skal arbejde efter.

Pejlemærkerne er det fundament, som medarbejderne selv skal bygge videre på for at skabe et værdibaseret sundhedsvæsen. Pejlemærkerne er Den patientoplevede kvalitet og effekt, Den faglige kvalitet og God ressourceudnyttelse. Samtidig lægger vi vægt på fortsat at forbedre regionens overholdelse af patientrettighederne.

Modellen for værdibaseret sundhed understøtter vores politiske vision om et mere menneskeligt sundhedsvæsen og bygger på vores fælles værdier om åbenhed, helhed, tillid og professionalisme. Alle partier i regionsrådet står bag modellen, som kan læses i sin fulde længde sidst i budgetaftalen.

VI BIDRAGER TIL EN GRØN OG BÆREDYGTIG REGIONVi er en af Danmarks største offentlige organisationer med flest ansatte og med et budget på over 40 mia. kr. Når vi træffer beslutninger, kan det mærkes i hele samfundet. Med det følger både et stort ansvar og gode muligheder for at bidrage aktivt til FN’s verdensmål om et bæredygtigt samfund, hvor flere mennesker kan leve et godt og sundt liv.

Vi har i de politiske udvalg i vores forberedende arbejde forholdt os konkret til, hvordan de enkelte budgetforslag spiller ind i FN’s verdensmål, som vi har beskrevet i vores samlede budgetkataloger. Vi sætter høje krav til bæredygtige løsninger, både i vores eget arbejde og når vi hyrer eksterne leverandører til en opgave.

Partierne bag budgetaftalen er enige om, at det er vigtigt, at vi arbejder for at reducere regionens samlede CO2aftryk. Vores renoveringsplan indeholder et væsentligt bidrag til at reducere energiforbruget i regionens bygninger. Der er også fokus på at reducere vores CO2aftryk fra affaldshåndteringen. Vi har i dette budget afsat midler til at forbedre affaldssorteringen på hospitalerne, således at vi får en bedre sortering ved kilden. Vi skal imidlertid også finde måder, hvor vi kan reducere CO2aftrykket på transportområdet. Vi er enige om at videreføre indsatsen i Copenhagen Electric og har afsat 3 mio. kr. årligt i en fireårig periode til dette. Vi skal i 2020 også se nærmere på, hvordan vi kan indrette os, så vi på en fornuftig og smart måde kan omlægge medarbejdernes transport hen mod en grønnere transportform, når det er muligt.

Region Hovedstadens hospitalskøkkener har gennem de seneste år ydet en stor indsats for at omlægge kostproduktionen til minimum 6090% økologi, svarende til det økologiske spise mærke i sølv. Partierne bag aftalen ønsker at videreudvikle de gode resultater ved at tage det næste naturlige skridt – nemlig at kombinere økologitænkningen med fokus på mere klimavenlig madlavning. Der afsættes 3,4 mio. kr. i 2020 og 1,9 mio. kr. varigt til blandt andet efteruddannelse af køkkenpersonale, ansættelse af tværgående medarbejdere, som kan dele gode erfaringer med bæredygtig kostproduktion og udvikling af en app til madbestilling, som skal hjælpe med reduktion af madspild.

7



VI VIL SKABE ET MERE MENNESKELIGT SUNDHEDSVÆSEN

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen tager udgangspunkt i det enkelte menneskes behov, rettigheder og situation, og det er fremtidssikret ved ikke blot at tage forpligtelsen til behandling, men også til forebyggelse, uddannelse og forskning alvorligt.

Der er blandt partierne bag aftalen enighed om en række prioriteringer og initiativer, som taler ind i den fælles retning om et mere menneskeligt sundhedsvæsen. Retningen tegner sig i fem fælles fokusområder: Børnenes region, Nærhed og sammenhæng, Patientrettigheder, Digitalisering og Fremtidens Hospital.

8



BØRNENES REGION

I 2030 vil Region Hovedstaden være vokset til to millioner indbyggere, og antallet af fødsler ventes at være steget med 22 procent. Region Hovedstaden kan altså se frem til en fremtid med mange flere børnefamilier med helt små børn.

Regionsrådet har igangsat flere initiativer. Der skal fx oprettes et nyt kvindebarncenter på Bispebjerg Hospital, som står klart i 2024. Herudover er der i 2019 oprettet en regional hjemmefødselsordning samt fire nye inhouse fødeklinikker med det formål at give fødende trygge og rolige rammer og styrke arbejdsmiljøet. Vi vil fastholde vores fokus på differentieret fødselsforberedelse, og vi ser frem til evalueringen af ordningen med kendt jordemoder på Herlev Hospital.

Flere fødsler kræver en stor indsats på vores børneafdelinger. Oplevelsen af en presset hverdag på børneafdelingerne bekræftes af den børneanalyse, som sundhedsudvalget og regions rådet har fået lavet.

Partierne bag aftalen er derfor enige om at fastholde den ekstraordinære bevilling fra 2. økonomirapport 2019 på 16 mio. kr. i 2020 til at fortsætte arbejdet med at blive bedre til leve op til udredningsretten. Vi afsætter herudover yderligere 12 mio. kr. i 2020 stigende til 16 mio. kr. i 2021 og frem til at lette presset på børneafdelingerne, så sundhedspersonalet får mere tid til det enkelte barn.

Det er vores allermindste, vi oftest ser på børneafdelingerne – og 8595 procent af de børn, der indlægges, de indlægges akut. Men kritisk syge børn skal ikke møde et hospital, der kun er indrettet til de voksne. Alle vores hospitaler skal blive bedre til at møde børn på deres præmisser. Vi vil være en børneparat region. Rigshospitalets TraumeCenter er vores spydspids i det arbejde, der skal leve op til de højeste internationale standarder, og erfaringerne skal komme alle vores hospitaler til gode.

9



Med budgetaftalen tager vi et særligt ansvar for de børn, der indlægges på Rigshospitalets TraumeCenter ved at investere 0,5 mio. kr. i Projekt Børneparathed. Midlerne skal gå til at kunne etablere en lægelig ansvarlig for børneområdet, som skal sikre retningslinjer og understøtte uddannelse i akut behandling af børn både på Rigshospitalets TraumeCenter og på de øvrige akutmodtagelser.

To andre spydspidser for børn og unge er BørneRiget og Nordstjernen. Med BørneRiget på Rigshospitalet bygger vi verdens bedste hospital for børn og familier. Vi vil bygge et hospital, der sætter nye standarder for behandling og for samspil imellem arkitektur, organisation og drift. Med Nordstjernen på Børne og ungdomspsykiatrisk center i Glostrup har vi en ambition om at bygge nye, enestående rammer for børne og ungdomspsykiatrisk behandling med plads til familien. Vi vil skabe et internationalt fyrtårn inden for børne og ungdomspsykiatrien. Med denne aftale afsætter vi 5 mio. kr. til næste fase i visionsarbejdet.

Vi skal imødekomme den moderne familie, der har øgede forventninger til fleksibilitet og tilgængelighed, og vi skal sikre os, at vi tager udgangspunkt i den enkelte families situation. Med digitalisering og udvikling af vores tilbud skal vi skabe mere tryghed og behandling tæt på børnefamiliernes hverdag.

Helt konkret vil vi via digitale kanaler aflaste både børneafdelingerne og akuttelefonen 1813, samtidig med at vi skaber tryghed for småbørnsfamilier ved at investere i Børnelægernes Børnetips. Det er børnelægernes eget bud på, hvordan vi med korte videoer på en app og over sociale medier kan klæde forældre på til at vurdere og hjælpe deres almindeligt syge børn hjemme. Vi er enige om at finansiere det med 1,5 mio. kr. i 2020.

Nogle børn og unge lever med kronisk eller langvarig sygdom. Vi har taget de første skridt til at gøre noget særligt for dem med det, vi kalder et opgaveudvalg. Her samler vi politikere fra både regionen og kommunerne og borgere, som sammen finder løsninger, der kan hjælpe børn og unge til at leve et almindeligt liv med skole, fritid og venner trods kronisk eller langvarig sygdom.

Andre børn er pårørende til alvorligt syge familiemedlemmer. I vores region skønnes det at være over 25.000 børn, som oplever at være pårørende.

Det er en meget svær situation at stå i. I dag hjælper vi børn på flere måder med fx familiesamtaler i psykiatrien og materialer, som er lavet til børn, der er pårørende. Vi skal bygge videre på de gode erfaringer og sørge for, at alle hospitaler har et ordentligt tilbud til børn som pårørende. Derfor afsætter vi 2 mio. kr. årligt til en første fase sammen med Børn, unge og sorg og Kræftens Bekæmpelse.

Region Hovedstadens Psykiatri startede allerede i 2019 pårørendesamtaler og børnekurser på flere af de psykiatriske centre, og det er ambitionen, at kurserne skal tilbydes i hele psykiatrien.

Den positive udvikling med hurtig udredning på det børne og ungdomspsykiatriske område skal fortsætte, så flere børn hurtigere kan få en afklaring og den hjælp, de har brug for. Regions rådet vil fortsat have et stort fokus på patientrettighederne i psykiatrien.

Samarbejdet mellem kommune, egen læge og hospital skal styrkes, så familier med et sårbart eller sygt barn får hjælp. Derfor er Sammen om børn og unges sundhed også et fokusområde i vores Sundhedsaftale med regionens 29 kommuner og almen praksis.

10



Region Hovedstaden vil i 2020 tage initiativ til en konkret aftale om en handleplan på tværs af sektorerne om svært overvægtige børn og unge. Formålet med en sådan aftale skal være at forebygge overvægt, at flere svært overvægtige børn og unge får et relevant tilbud, og at der er en klar samarbejdsmodel for indsatsen, der kan være fælles for alle kommuner i regionen.



Hjælp til børn som er pårørende til alvorligt syge familiemedlemmer – 1. fase

2,0 2,0 2,0 2,0




11



DET NÆRE OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN

Udviklingen af sundhedsvæsenet går mod, at mere behandling kan ske i eller tæt på borgerens hjem. Det er ofte bedst for borgerne og den rigtige prioritering i et sundhedsvæsen, der både er presset på økonomiske midler og sundhedsfaglig arbejdskraft.

Vi ønsker at løfte samarbejdet med regionens kommuner og praksissektor til et nyt strategisk niveau, så vi i fællesskab kan løse flere opgaver tæt på borgerne, og dermed skabe mere nærhed og sammenhæng i indsatsen. Det gælder især for de ældre, svækkede borgere og borgere med psykiske og kroniske sygdomme samt børn. Den netop indgåede sundhedsaftale mellem region, kommuner og almen praksis har de nationale mål som pejlemærke og særligt fokus på netop de grupper.

For at sætte yderligere fart på udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen afsætter vi i 2020 15 mio. kr. og 20 mio. kr. fra 2021 og frem til samordnings udvalgene omkring akuthospitalerne og Region Hovedstadens Psykiatri. Det er de enkelte hospitaler, der efter drøftelse med kommuner og almen praksis i samordningsudvalget, prioriterer hvordan midlerne anvendes. Midlerne kan anvendes til omstilling og udbredelse af indsatser i driften, der styrker det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og dermed understøtter region ens ambition om at mere behandling skal ske i eller tæt på borgerens hjem.

For at forstærke samarbejdet er der brug for, at vi styrker og forenkler de eksisterende samarbejdsstrukturer. Vi vil derfor sammen med kommunerne og almen praksis drøfte mulighederne for et tættere strategisk samarbejde med tydeligt ejerskab hos alle parter.

12



Vi ønsker større handle og ledelseskraft og en enklere beslutningsstruktur i det tværsektorielle samarbejde forankret omkring akuthospitalerne.

AFTALE OM STYRKET SAMARBEJDE MELLEM REGION HOVEDSTADEN OG PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION I HOVEDSTADENEn særlig vigtig brik i samarbejdet om det nære sundhedsvæsen er en ny og vigtig aftale med de Praktiserende Lægers Organisation i Hovedstaden (PLOH).

Der har det seneste år været en konstruktiv dialog mellem PLOH og regionsrådet om mulighederne for et styrket samarbejde om behandlingen af akutte patienter. Der har været drøftet flere forskellige modeller, og dialogen mellem parterne har været god og med et fælles mål om bedre løsninger med borgerne for øje. Region Hovedstaden og PLOH har på den baggrund indgået en strategisk samarbejdsaftale om at styrke det nære, sammenhængende sundhedsvæsen og betjeningen af borgerne i regionen. Konkret igangsættes fire initiativer, der kan bidrage til at reducere antallet af indlæggelser og skabe bedre patientforløb for ikke mindst de ældre borgere. Det drejer sig om følgende fire initiativer:

1. Et styrket samarbejde om de kommunale akutfunktioner2. Flere sygebesøg i borgernes hjem, der skal forebygge indlæggelser3. Bedre kommunikation mellem sektorerne om vanskelige patientforløb4. En praksiskonsulentordning, der skal være bindeled mellem sektorerne.

13



Initiativerne vil, når de er fuldt indfasede, beløbe sig til ca. 12 mio. kr. årligt.

Samtidig vil vi fortsætte og intensivere vores arbejde med at rekruttere og fastholde praktiserende læger. Vi vil benytte overenskomstens løsningsmuligheder om fx delepraksis og licens klinikker og arbejde tæt sammen med PLOH og kommunerne om at gøre det attraktivt at være praktiserende læge i Region Hovedstaden. Derudover vil vi understøtte muligheden for gensidig efteruddannelse mellem hospitalspersonalet og praktiserende læger og deres klinikpersonale.

ET NÆRT OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN SKAL SKABE MERE LIGHED I SUNDHEDSundhedsvæsnet skal have respekt for det enkelte menneske. Partierne bag aftalen er enige om, at der er behov for opmærksomhed på LGBT+personer, som skal mødes med respekt og uden fordomme på vores hospitaler. Derfor igangsætter partierne et arbejde med inddragelse af organisationer på området, sundhedsprofessionelle samt deres faglige organisationer og regionsrådets politiske partier. Arbejdet skal skabe dialog og et fælles billede af LGBT+personers møde med sundhedsvæsenet og komme med bud på, hvordan dette kan forbedres og styrkes.

Det er en stor udfordring, at samfundets svageste også er dem, der får mindst muligt ud af vores sundhedsvæsen. Det er ofte samfundets mest sårbare og udsatte borgere, som fx misbrugere, hjemløse og udsatte grønlændere, der ikke har ressourcer og overskud til selv at opsøge de almindelige sundhedstilbud. Derfor er det også dem, der oftest falder ned mellem to stole, fx når deres behandling på hospitalet er overstået, og kommunen skal træde til med genoptræning. Særligt for denne gruppe er det vigtigt med en håndholdt og helhedsorienteret indsats i et sammenhængende sundhedsvæsen tæt på borgerne.

Mange mennesker med psykisk sygdom kæmper også med misbrug og hjemløshed. Vi ser, at mange bliver afruset i vores psykiatriske akutmodtagelser og bliver udskrevet uden en plan for deres videre misbrugsbehandling i kommunen eller medicin til at tage deres abstinenser. Vi skal blive bedre til at følge op på patienterne, også efter de er udskrevet – og udarbejde planer for opfølgning sammen med kommunernes misbrugsbehandling og egen læge. Det er en særlig svær opgave, når mange er hjemløse og er svære at få fat på. Derfor beder vi regionens social og psykiatriudvalg om at kortlægge regionens herberger. Vi skal inddrage beboerne og medarbejderne på herbergerne, så vi sammen kan finde ud af, hvilke initiativer der vil skabe mere nærhed og sammenhæng for de mange hjemløse, der i dag mister kontakten til psykiatrien i længere tid, fordi de bor på herberg eller er hjemløse.

Vi udvider samtidig puljen under social og psykiatriudvalget til samarbejde med civilsamfund og kommuner med 1,5 mio. kr. i 2020 og herefter 1 mio. kr. Og vi afsætter 2,5 mio. kr. til at gøre samarbejdet med Røde Kors om omsorgscenteret for hjemløse permanent. Omsorgscentret tager hånd om hjemløse, som udskrives fra hospitalet med en fysisk sygdom og sørger for, at der bliver fulgt op på deres behandling i samarbejde med hospital, kommune og egen læge.

En del hjemløse og andre udsatte borgere er desværre smittet af hepatitis C, som nu kan helbredes medicinsk. Region Hovedstaden vil gøre en målrettet indsats for at eliminere sygdommen i overensstemmelse med WHO’s målsætning gennem et samarbejde mellem rusmiddelcentre, væresteder og fængsler i regionen og de infektionsmedicinske afdelinger. Det vil være et væsentligt bidrag til at fremme lighed i sundhed.

14



Borgerne i Region Hovedstaden bliver ældre og lever med stadigt flere samtidige sygdomme, og behandling med meget forskellig medicin er derfor et vilkår for mange. Det er dog vigtigt, at man som borger ikke får mere medicin end nødvendigt, da det øger risikoen for bivirkninger, og fordi unødvendig medicin ikke giver mest sundhed for pengene.

Hensigtsmæssig medicinering skal styrkes i Region Hovedstaden, hvilket bl.a. kan ske gennem øget tværfagligt samarbejde i såvel hospitalssektoren som praksissektoren. Medicingennemgang og afstemning ved farmaceuter er én blandt flere metoder, hvormed problemer med uhensigtsmæssig medicinering kan blive opfanget og løst i samarbejde mellem farmaceut og læge til gavn for såvel patientsikkerheden som patientens livskvalitet. Arbejdet igangsættes med en første drøftelse i forretningsudvalget.



Det lokale samarbejde mellem hospital, kommuner og praksis (samordningsudvalg)

15,0 20,0 20,0 20,0

Forhøjelse af pulje under Social og Psykiatriudvalget til samarbejde med kommuner og civilsamfund

1,5 1,0 1,0 1,0

Fortsættelse af samarbejdsaftale med Røde Kors om omsorgscenter til hjemløse

2,5 2,5 2,5 2,5


15



PATIENTRETTIGHEDER – RESPEKT FOR PATIENTENS TID

Når et menneske bliver ramt af alvorlig sygdom, så bliver hele livet vendt på hovedet. Det er ikke godt, hvis man skal vente lang tid på at få svar på, om man fejler noget, og hvor alvorligt det i givet fald er. Det skaber utryghed.

Vi skal have respekt for patienternes tid og behov for at opretholde en normal hverdag. Derfor skal vi blive bedre til at leve op til deres krav på hurtigt at få at vide, hvad de fejler, og komme hurtigt i behandling. Vi skal blive bedre til at tilbyde kræftramte behandling inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.

Hospitalerne arbejder allerede målrettet på at leve op til patienternes rettigheder, og koncerndirektionen, forretningsudvalget og sundhedsudvalget følger arbejdet tæt. Vi er godt på vej, men vi er endnu ikke i mål. Vi vil fortsat følge udviklingen tæt politisk. Vi har sat nogle klare mål for opfyldelsen af patienternes rettigheder – og vi vil sætte nye mål i det kommende år.

Kræft er et højt prioriteret område for os. Vi har løbende sikret kapaciteten, blandt andet i forbindelse med kapacitetspuljen og sundhedsstrategien, og senest afsatte vi i foråret 2019 midler til at reducere ventetiden for de patienter, der skal opereres for brystkræft.

Den seneste udvikling i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne viser, at vi stadig har behov for at løfte kræftområdet. Derfor udmønter vi nu 39,1 mio. kr. fra Kræftplan IV til øget kapacitet og effektiv anvendelse af ressourcer fra 2020 og frem. Midlerne skal styrke kapaciteten til udredning; herunder diagnostik og behandling af kræft. Det gælder

16



særligt i forhold til brystkræft og lungekræft, som berører mange patienter, og hvor der i dag er udfordringer med at behandle patienterne inden for forløbstiderne.

Kræftområdet, mio. kr. 2020 2021 2022 2023





Finansieret af Kræftplan IV midler

Regionsrådet afsætter i 2020 50 mio. kr. og fra 2021 og frem 40 mio. kr. til en udvidelse af kapaciteten til udredning og behandling på områder, hvor der især mangler kapacitet og er ventetid. Kapacitetsløftet vil særligt komme børn til gode samt patienter med øjen, karkirurgiske, lunge og hjertesygdomme. Også patienter med neurologisk sygdom, herunder demens og specialiseret hovedpinesygdom, Indvandrermedicinsk klinik samt sygdomme i urinvejene vil blive prioriteret.

Midlerne skal understøtte regionens positive udvikling i at sikre hurtig udredning til alle patient er og bidrage til en langsigtet forbedring af både udrednings og behandlingsretten, så patienterne hurtigt kan få stillet en diagnose og komme i behandling.

I forbindelse med kræft og andre livstruende sygdomme, hvor patienter ofte lever længere, spiller den samlede palliative indsats en stadig større rolle. I forbindelse med kræftplanen ses på antallet af hospicepladser og den palliative kapacitet. Arbejdet forelægges sundhedsudvalget.

Vi har en særlig opgave inden for det højt specialiserede område, og vi har også en særlig forpligtelse til at leve op til patentrettighederne på det område. Derfor er der prioriteret midler til Rigshospitalets højt specialiserede behandling.

Vi har også tidligere givet penge til at nedbringe ventetiden på høreapparater. Det afsætter vi yderligere 7 mio. kr. til i 2020.

Vores apparatur er en vigtig forudsætning for hurtig udredning og behandling. Derfor har vi besluttet at give 150 mio. kr. over de næste to år til nye og driftssikre scannere – oven i det faste beløb på 185 mio. kr. årligt.


Indsats for overholdelse af patientrettigheder (børn, patienter med øjensygdomme og karkirurgiske sygdomme, samt lunge og hjerteområdet, urinvejssygdomme samt neurologi, herunder demens og specialiserede hovedpinesygdom og indvandrermedicinsk klinik)

50,0 40,0 40,0 40,0



17



DIGITALISERING

Region Hovedstaden skal gå forrest i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Patienterne efterspørger det, og digitalisering kan skabe smidigere arbejdsgange for klinikken og styrke samarbejdet med kommunerne og almen praksis.

Alle skal kunne komme i kontakt med sundhedsvæsenet på digitale platforme – også mennesker, der lever med funktionsnedsættelser og handicap. Det skal være lettere for medarbejdere og patienter at få adgang til vigtige oplysninger. Vi skal med digitale løsninger understøtte patienterne i at blive en aktiv del af deres eget forløb.

Sundhedsplatformen er et vigtigt fokusområde for partierne bag budgetaftalen, og det har den højeste politiske og ledelsesmæssige prioritet at videreudvikle platformen og forbedre brugertilfredshed hos klinikerne med afsæt i bl.a. Ekspertrådets anbefalinger. Området følges tæt i forretningsudvalget.

Samlet afsætter vi 11 mio. kr. i 2020 og 15 mio. kr. i 2021 og frem til at gennemføre strategisk prioriterede tiltag, herunder med henblik på at løfte specialiserede itkompetencer i Center for It, Medico og Telefoni og til udviklingstiltag, der har fokus på mere brugervenlighed i klinikken.

Ekspertrådet, som har haft til opgave blandt andet at se på organiseringen af og kompetencer i den nuværende styring af Sundhedsplatformen, anbefaler, at der ikke igangsættes mange nye tiltag, men mere er fokus på konsolidering. Ifølge Ekspertrådets anbefalinger og konklusioner er der også behov for at styrke itområdet med kompetencer inden for leverandør styring, kompetencer inden for itarkitektur samt test og kvalitetssikring og støtte til de kliniske byggere. Partierne bag aftalen ønsker desuden at sikre, at Servicedesks åbningstider matcher brugernes behov.

18



Regionsrådet har sat ambitionen med fire overordnede mål for arbejdet med Sundhedsplatformen, som giver retningen for forbedringsarbejdet:

• Klinikere skal have mere tid til patienten• Højere kvalitet, færre fejl i systemet• Bedre adgang til data• Mere inddragelse af patienten.

Patienter på Bornholm kan få en særlig gevinst ved et digitaliseret sundhedsvæsen. Derfor foreslår vi, at Bornholm går forrest og bliver en Digital Ø på sundhedsområdet, så det bliver lettere at være patient.

Bornholms Hospital og Telemedicinsk Videncenter i Region Hovedstadens Center for Sundhed samarbejder aktuelt om en analyse, der beskriver perspektiver og udviklingsmuligheder ved telemedicin på Bornholm, så patienter fremover kan modtage flere sundhedsfaglige ydelser virtuelt.

Fx vil børn og pårørende kunne sidde sammen med sygeplejersken på Bornholms Hospital og speciallægen på Rigshospitalet. Patienten vil også kunne sidde med en sundhedsmedarbejder på et kommunalt genoptræningscenter eller plejehjem og modtage hjælp fra lægen på Bornholms Hospital. Det vil gøre hverdagen nemmere for patienterne og vil også bidrage til at mindske regionens CO2udledning. Derfor afsætter vi 1,5 mio. kr. årligt i fire år til at gøre Bornholm til en Digital Ø.


Opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger 11,0 15,0 15,0 15,0

Det skal være lettere at være patient på Bornholm – Bornholm som Digital Ø (4 år)

1,5 1,5 1,5 1,5


19



FREMTIDENS HOSPITALRegionen investerer i disse år mange milliarder kroner i nye hospitalsbygninger, som vil skabe nogle helt nye fysiske rammer for patienter og personale. Dette sker både via kvalitetsfonds byggerierne og en række andre store byggerier i regionen. Med de nye rammer ruster vi os til fremtidens krav til et moderne sundhedsvæsen.

Vi skal i langt højere grad tage udgangspunkt i den enkelte patients ønsker og behov. Med vores nye bygninger gør vi det fx ved at bygge enestuer til alle, hvor der er plads til privatliv og pårørende – og hvor den svære samtale med lægen kan tages i enrum.

Bygninger gør det ikke alene – de skal fyldes med liv. Det er vigtigt, at vi får givet vores medarbejdere de bedst mulige rammer og ro til at flytte ind. Vi forbereder os derfor i god tid på indflytningen, som i andre dele af landet har vist sig at være omkostningsfuld. Derfor har vi i økonomien for 2019 afsat 100 mio. kr. til opgaven med at ibrugtage de nye bygninger på Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Vi bygger nye akutmodtagelser, hvor speciallægerne kommer til patienten i stedet for, at patienten sendes rundt til specialafdelingerne på hospitalet. Så flere kan blive behandlet færdig allerede i akutmodtagelsen og komme hurtigere hjem.

Vi bygger grønne hospitaler med fokus på energieffektiviseringer og miljørigtige løsninger. Både når vi bygger nyt, og når vi renoverer.

Ved sidste års budget tog alle partier et fælles ansvar for, at vores ældre hospitaler fra 60’erne og 70’erne skal renoveres. Vi vedtog en 10årig renoveringsplan, som betyder, at der bruges i alt 7 mia. kr. til at renovere regionens bygningsmasse til glæde for patienterne og personalet. Planen skal samtidigt bidrage til, at vi får grønne løsninger med et betydeligt lavere energiforbrug end i dag og derigennem understøtter en reduktion af regionens CO2 udledning.

20



Det indgår som en del af renoveringsaftalen, at regionen afprøver nye samarbejdsformer med aktørerne i byggebranchen – herunder strategiske byggepartnerskaber. Det arbejde er sat i gang. Efter et markedsdialogforum og dialogmøder er det hensigten at udbyde op til tre rammeaftaler i første omgang med konsortier, totalentreprenører, hovedentreprenører og/eller rådgivere, som danner grundlag for nærmere aftaler om konkrete bygge og renoverings projekter.

FREMTIDENS RIGSHOSPITALRigshospitalet er Danmarks højest specialiserede hospital med behandling, forskning og uddannelse i international topklasse. Rigshospitalets særlige ekspertise sikrer, at de mest komplicerede og syge patienter fra hele landet har et behandlingstilbud i Danmark.

Partierne bag aftalen er enige om at tilføre Rigshospitalet 19,3 mio. kr. i 2020 og 20 mio. kr. i 2021 og frem for at styrke og videreudvikle de højtspecialiserede behandlingstilbud, her under en tværfaglig udredningsfunktion for unge med erhvervet hjerneskade og en forkortelse af ventetider på udredning og behandling. Rigshospitalet skal fremlægge en samlet plan for, hvordan pengene udmøntes.

Partierne bag aftalen er desuden enige om, at behandling og forskning på højeste faglige niveau skal være understøttet af fysiske rammer, der matcher patienternes og de pårørendes berettigede ønsker og behov. Sådan er det ikke i dag. Derfor imødeser partierne, at den nye nordfløj bliver taget i brug i 2020, og at arbejdet med det nye hospitalsbyggeri for børn, unge og familier, BørneRiget skrider fremad mod planlagt ibrugtagning i 2025.

Partierne bag aftalen er enige om at igangsætte et arbejde med en vision for Rigshospitalet, som skal pege frem mod, hvordan det samlede Rigshospital over tid bliver moderniseret, så de fysiske rammer matcher både patienter og pårørendes behov og samtidig sætter nye ambitioner og giver langt bedre rammer for personalets arbejde med behandling, forskning og uddannelse.

FREMTIDENS PSYKIATRIFlere og flere mennesker får brug for psykiatrisk behandling. Derfor har vi stor opmærksomhed på at styrke psykiatrien med bl.a. flere aktiviteter, tværfaglighed og kompetencer. Det skal bl.a. ske med regionens treårsplan for psykiatrien, som sætter fokus på de områder, hvor der er mest brug for en ekstra indsats.

Og så ser vi frem til sammen med de andre regioner at bidrage til regeringens kommende 10årsplan for psykiatrien. Der er brug for at inddrage alle aktører i regioner, kommuner, praksissektoren og i civilsamfundet, hvis vi skal nå målet om en større lighed i sundhed for borgere med psykiske sygdomme. Dette skal opnås med mere fokus på forebyggelse, tidlig indsats og rettidig hjælp.

Endelig vil vi arbejde for en bedre udnyttelse af de særlige pladser i psykiatrien, hvor alt for mange sengepladser i dag er uudnyttede. KL og Danske Regioner er enige om, at ansvaret og finansieringen skal flyttes over i regionerne. Det vil give os mulighed for at udnytte pladserne bedre.

Vi har et stort ønske om at inddrage patienter, pårørende og kommuner i udviklingen af sundhedsvæsenet, og derfor har vi oprettet et opgaveudvalg, der blandt andet skal finde nye løsninger til at forbedre hverdagen for unge med psykisk sygdom og afhængighed.

21



I 2021 tager vi en ny bygning i brug på Psykiatrisk Center Sct. Hans, som skal huse en ny og større retspsykiatri. Bygningen vil indeholde en række nye funktioner og faciliteter, som skal øge behandlingskvaliteten i retspsykiatrien. Det drejer sig blandt andet om multihal, bassin, musikrum og gårdområder med mulighed for sportsaktiviteter. De 126 intensive retspsykiatriske senge betyder, at regionen får et mere specialiseret behandlingstilbud og får markant flere intensive senge inden for retspsykiatrien end i dag. Det kræver, at der tilføres flere ressourcer med henblik på at muliggøre en forøget bemanding og indfri forventningerne om en mere intensiv behandling.

Vi har med budgetaftalen 2020 taget første skridt i forhold til at løse en del af dette udgiftspres. Vi afsætter 5 mio. kr. i 2020 til at påbegynde arbejdet med at rekruttere medarbejdere og forberede indflytningen stigende til 20 mio. kr. fra 2021.

Vi er enige om at igangsætte en proces med henblik på af få afdækket det samlede udgiftsbehov, så vi finder en løsning på den resterende del af udgiftspresset senest ved budgetlægningen i 2021. Administrationen vil igangsætte et arbejde, som både vil se på, hvor patienterne til den nye retspsykiatri kommer fra og på de forudsatte effektiviseringer afledt af mulighederne med nybyggeriet. Dette arbejde forelægges for social og psykiatriudvalget og forretningsudvalget i foråret 2020 og kan herefter indgå som forberedelse af budgetlægningen 2021.

Folketinget vedtog med finansloven for 2019 en styrket indsats til de mest syge patienter i psykiatrien, herunder at udvikle og etablere sengeafsnit til særlig intensiv behandling og målrettet tvangsforebyggelse for denne målgruppe i voksenpsykiatrien.

Af de midler afsættes 10,3 mio. kr. årligt til at finansiere omdannelsen af seks dobbeltdiagnose senge, som skal kunne rumme de mest ustabile og syge patienter. Der er tale om en patient gruppe, hvor styrket kvalitet i behandlingen forventes at kunne medvirke til at reducere brugen af tvang og antallet af genindlæggelser. De resterende 12,2 mio. kr. vil blive anvendt til at øge bemandingen på et antal eksisterende intensive sengeafsnit i overensstemmelse med anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen.

I Finanslov 2019 er der også afsat midler til at styrke den tidlige, målrettede, og intensive specialiserede indsats til børn og unge i form af etablering af nye intensive børne og ungdomspsykiatriske specialiserede teams. Det er et krav, at der er tale om teams med flere fagligheder, som er ambulant såvel som udgående til hjem og botilbud og forankret i børne og ungdomspsykiatrien, men integreret med kommunale indsatser. Der afsættes 9,6 mio. kr., og der vil blive afholdt en afsøgende workshop for at beskrive, hvordan midlerne bedst anvendes til ovenstående formål.

Som tidligere nævnt skal vi styrke støtten til børn som pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Og vi fortsætter visionsarbejdet for Nordstjernen. Vi afsætter desuden 0,9 mio. kr. i 2020 til en praktiserende speciallæge i psykiatri på Bornholm.

22



Psykiatri, mio. kr. 2020 2021 2022 2023

Styrkelse af intensiv behandling i retspsykiatrien – Sct. Hans

5,0 20,0 20,0 20,0

Opgradering af senge til psykisk syge med misbrug på psykiatrisk afdeling M på Sct. Hans

10,3 10,3 10,3 10,3


Intensive børne og ungdomspsykiatriske specialiserede teams

9,6 9,6 9,6 9,6

Næste fase for visionsarbejdet om en ny børne og ungdomspsykiatri

5,0 0,0 0,0 0,0

Privatpraktiserende speciallæge i psykiatri, Bornholm – midlertid forhøjelse

0,9 0,0 0,0 0,0

Psykiatri i alt 43,0 52,1 52,1 52,1

FREMTIDENS SPECIALISEREDE SOCIALE TILBUDMennesker, der lever med et handicap eller en funktionsnedsættelse, skal have den bedst mulige omsorg og behandling. Vi deler regeringens ambition om høj kvalitet, retssikkerhed, faglighed og specialisering i tilbuddene til mennesker med handicap og funktionsnedsættelser. Region Hovedstaden har derfor styrket samarbejdet med kommunerne i regionen og vil samtidig gå konstruktivt ind i arbejdet om den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner.

Renoveringsplanen, som regionsrådet besluttede i 2019, omfattede i første omgang ikke regionens sociale tilbud, men nu sætter vi gang i arbejdet med at lave en langsigtet plan for en tilsvarende gennemgribende modernisering af regionens 19 bo og dagtilbud.

Med planen skal tilbuddenes fysiske rammer bringes op på et kvalitetsmæssigt højt niveau, der understøtter den specialiserede indsats, regionen her varetager over for nogle af de mest sårbare borgere.

23



ANDRE FOKUSOMRÅDER

FLERE AMBULANCER – HURTIGERE HJÆLPAlle borgere i Region Hovedstaden, der har behov for hjælp i tilfælde af akut sygdom eller skade, skal have let og hurtig adgang til kompetent døgndækkende akutbetjening. Behovet for akut ambulancetransport har været og er fortsat stigende. For at sikre at ambulancen ved livstruende skade og sygdom også fremadrettet når frem inden for det politisk fastsatte servicemål, og for at mindske presset på de øvrige kørsler, prioriterer vi 7 mio. kr. i 2020 stigende til 10 mio. kr. i 2021 og frem til at supplere det nuværende ambulanceberedskab.



Højt specialiseret behandling på Rigshospitalet, herunder kortere ventetider samt tværfaglig udredningsfunktion for unge med erhvervet hjerneskade

19,3 20,0 20,0 20,0



SUNDHEDSFORSKNING Sundhedsforskning er afgørende for kvaliteten i den forebyggelse, diagnosticering og behand ling, der tilbydes borgere og patienter i det danske sundhedsvæsen. En stærk sundhedsforskning på regionens hospitaler skaber dertil vækst og fastholder Danmark som en af verdens førende i udvikling af ny medicin, nye behandlingsformer og nye teknologiske løsninger i sundhedsvæsenet, hvor kunstig intelligens og personlig medicin de kommende år vil løfte patientbehandlingen yderligere.

En stærk sundhedsforskning er afgørende for et effektivt og fremtidssikret sundhedsvæsen og en lifescience industri i international topklasse. Derfor skal Region Hovedstaden sammen med de øvrige regioner, staten, universiteter og private virksomheder fortsat samarbejde om at sikre forskerne de bedst mulige rammer for at bedrive sundhedsforskning.

Region Hovedstaden arbejder aktivt for at sikre en forskningsmæssig styrkeposition ved at styrke rammerne for brug af sundhedsdata i forskning og behandling samt udvikle personlig medicin. Centralt i dette er også at tilbyde en bedre og mere sammenhængende støtte til regionens forskere med kortere sagsbehandlingstider, herunder støtte til finansiering, juridisk bistand, indgåelse af samarbejdskontrakter, kommercialisering af forskning, projektregnskab mv.

Mange forskere oplever i dag forskerstøtten som uoverskuelig med mange indgange og med uens service. Der arbejdes derfor på at etablere én indgang for forskerstøtte, hvor de eksister ende støttefunktioner i Center for Regional Udvikling, Videnscenter for dataanmeldelser og regionens andel af teknologioverførselsenheden på Københavns Universitet samtænkes, så forskningen og på sigt patientbehandlingen styrkes.

24



Den samlede funktion skal samtidig understøtte og styrke de offentlig/private forskningssamarbejder. Funktionen skal bl.a. tilbyde juridisk bistand og let adgang til klinikken for virksomheder. På sigt kan der udvikles en digital platform, hvor private virksomheder kan udbyde forskningsprojekter, som regionale forskere kan byde ind på.

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse får i løbet af 2020 en status for, hvordan forskningsområdet understøttes bedre for såvel forskere som virksomheder.

REGIONAL UDVIKLING

Vækst i hele Danmark forudsætter vækst og udvikling i Hovedstaden. Det forpligter.

Hovedstadsregionen skal være en ansvarsfuld, grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet i en verden i hastig forandring. Det kræver samarbejde og stærke partnerskaber med kommuner og andre relevante aktører.

Vi skal skabe og søge inspiration fra den store verden og fra vores naboregioner via vores samarbejde i Greater Copenhagen og gennem internationale partnerskaber. Det giver et unikt udgangspunkt for at løse fremtidens udfordringer og samtidig gribe muligheden for at blive en internationalt anerkendt metropolregion, som kommer hele landet til gavn.

I økonomiaftalen for 2020 præciseres det, at regionerne har en vigtig rolle i forhold til den fremtidige udvikling i regionen. Region Hovedstaden vil arbejde for et bredt regionalt sam arbejde og vi har store ambitioner på det regionale udviklingsområde inden for miljø, kollektiv trafik, uddannelse og innovation, men også på andre områder, der har betydning for hovedstadsregionens udvikling fx internationalisering, innovation, grøn omstilling og klimatilpasning. Næste generation er vores fokus, og derfor er FN’s Verdensmål et naturligt pejlemærke, og vi vil fremme løsninger, der bidrager til en fremtid, hvor vi integrerer social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

EN NY REGIONAL UDVIKLINGSSTRATEGIDen regionale udviklingsstrategi er Region Hovedstadens ambition for, hvordan vi bidrager til et bæredygtigt samfund og skaber en attraktiv region, hvor vores borgere kan leve et godt og sundt liv nu og i fremtiden, og hvor vi bringer vores ressourcer og viden i spil for at skabe de bedste betingelser for kommuner, universiteter, virksomheder og andre innovative partnere.

Strategien er omdrejningspunktet for vores regionale udviklingsarbejde, hvor vi sammen med vores samarbejdspartnere sætter rammer samt retning og skaber resultater i fællesskab til gavn for hele Danmark og på tværs af landegrænser.

Vi har i regionsrådet afsat en årlig ramme på i alt 12,7 mio. kr. i budgettet for 2019 til den regionale udviklingsstrategi. Udviklingsstrategien skal vedtages i 2020 efter den har været i offentlig høring og til udtalelse i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Med strategien sætter vi fokus på den regionale sammenhængskraft og de muligheder, der er ved at arbejde strategisk med uddannelser og kompetencer til fremtiden, en effektiv og bæredygtig mobilit et i hverdagen, et klima og miljø i balance og gode muligheder for et sundt liv.

25



Vi laver en handlingsplan i tilknytning til strategien, som vil synliggøre de indsatser, vi vil prioritere de kommende år. Handlingsplanen fortæller, hvordan vi anvender regionens egne midler og ressourcer, og hvordan vi etablerer partnerskaber og søger fondsmidler i samarbejde med relevante aktører inden for vores indsatsområder.

VORES BORGERE SKAL KOMME LET OMKRING I REGIONENI Region Hovedstaden er god mobilitet vigtig for vores borgere, uddannelsessteder og arbejdspladser. Vi har i det kommende år en vigtig opgave med at håndtere de stigende udgifter til kollektiv trafik, og sammen med vores høje ambitioner om at gøre den kollektive trafik til et førstevalg for flere, betyder det, at vi må prioritere skarpt. Vi skal se på, hvor og hvordan vi kan modernisere det regionale net, så det skaber mest værdi for borgerne og bedst imødekommer de øvrige trafikale udfordringer, vores region står over for.

Derfor har partierne bag budgetaftalen aftalt at afsætte 3 mio. kr. til analyser og anlæg, der skal give gode betingelser for at kombinere cykel med tog, bus og samkørsel ved knudepunkter og 2,7 mio. kr. til tiltag, der vil sikre fremkommelighed på buslinje 123 mellem Glostrup og Roskilde og dermed øge attraktiviteten for passagererne.

En god sammenhæng mellem det regionale og det kommunale net er afgørende for borgernes oplevelse af et samlet kollektivt tilbud. Derfor er vi enige om, at vi vil opgradere informa tionen ved de regionale bussers stoppesteder og afsætter 1,7 mio. kr. til opsætning af countdownmoduler.

Vi er også enige om at prioritere vedligehold af vores lokalbaner, som er rygraden i den kollek tive infrastruktur i Nordsjælland. Lokalbanerne står i disse år over for særlige udfordringer på grund af slid og trænger til at blive fornyet. Vi vil sikre en forsvarlig renovering af lokalbaneinfrastrukturen ved at investere godt 500 mio. kr. frem mod 2026 i renovering af broer, signalanlæg, sporombygninger og sikring af overkørsler samt nye tog til Nærumbanen. På den måde sikrer vi, at lokaltog kan transportere mange passagerer også i fremtiden.

Anlægget af Hovedstadens Letbane er nu i fuld gang, og når letbanen står færdig i 2025, vil den give et stort løft til den kollektive transport i regionen samt bidrage til den grønne omstilling.

Partierne bag aftalen er enige om at afsætte 1,5 mio. kr. til analyse af en mulig letbanestrækning/BRTstrækning fra Glostrup til Avedøre samt nordover.

Partierne er også enige om at bidrage til at reducere den øgede luft og støjforurening, trængsel og CO2udledning, som Region Hovedstadens borgere oplever. Derfor har vi valgt at videreføre indsatsen for grøn mobilitet og infrastruktur (Copenhagen Electric) i de kommende fire år med 3 mio. kr. årligt, og vi har derudover afsat 1,5 mio. kr. til at fortsætte indsatsen for støjbekæmpelse.

Regionens trafikudvalg vil fortsætte det arbejde, de allerede er godt i gang med, hvor de, med blik for hele Region Hovedstadens geografi, ser på effektiviseringer, mulige omprioriteringer og nye løsninger som en vej til at håndtere de økonomiske udfordringer frem mod 2021 og løfte ambitionerne for den grønne omstilling af tog og busser frem mod 2030. En indsats, der også kræver flere midler fra staten. Når Movias regnskab foreligger i begyndelsen af 2020, og vi dermed har de første indikationer på en mulig efterregulering i 2021, samt

26



hvilken effekt Nyt Bynet får for regionen, vil vi politisk fastlægge behovet for at gennemføre eventuelle justeringer i 2021.

Trafikudvalget vil få ansvaret for at konkretisere budgetaftalens tiltag på mobilitetsområdet og samtidig sikre den fremadrettede proces frem mod næste trafikbestilling.

VI TAGER HÅND OM KLIMA OG MILJØ I Region Hovedstaden arbejder vi fokuseret på at bidrage til en ambitiøs grøn omstilling. Det er vores mål at medvirke til en bæredygtig udvikling og reducere klimaforandringer, så både vi og kommende generationer har gode rammer for høj livskvalitet. FN’s verdensmål skal skabe en verden i balance, og ved at tage hånd om klima og miljø vil vi gå forrest i at løse udfordringer inden for flere af de verdensmål, hvor vi som region kan gøre en forskel.

Presset på naturen og jordens ressourcer er for stort, og den høje indbyggertæthed i hovedstadsområdet giver særlige udfordringer i forhold til fx råstoffer og sikring af rent grundvand. Partierne er derfor enige om at afsætte en udviklingspulje på 3 mio. kr. i 2020 til en forstærket indsats mod pesticider. Indsatsen forventes at skulle ske i et tæt samarbejde med vandforsyninger og kommuner. Formålet er at udvikle nye metoder og viden til håndtering af grundvandskritiske pesticider i Region Hovedstaden.

Regionen kan og skal løfte et stort klimaansvar både i egen drift og regionalt, hvis det skal lykkes at nå regeringens reduktionsmål for CO2 på 70 procent. Som bygherre, indkøber og råstof forvalter vil vi tage ansvar for at bidrage til verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion ved at begrænse vores ressourceforbrug og sikre højere grad af genanvendelse. Partierne er derfor enige om at anvende 1,4 mio. kr. i 2020 til at understøtte overgangen til en mere cirkulær økonomi inden for råstoffer og byggematerialer i samarbejde mellem region, kommuner og byggeriets parter.

Vi skal tage hånd om de store generationsforureninger, der er et samfundsproblem, som vi er nødt til at løse i dialog med staten. Med budgetaftalen afsætter vi derfor 1 mio. kr. i 2020 til afklaring af oprydningsmulighederne ved Collstropgrunden. Formålet er at etablere et beslutningsgrundlag for, hvilken type oprydning der er mest hensigtsmæssigt ved Collstropgrunden.

VI UDDANNER VORES UNGE TIL FREMTIDENVores borgere skal have de bedste uddannelser og kompetencer til at skabe sig et godt liv. Vi ønsker at sikre regionens virksomheder den rette arbejdskraft og bidrage til en internationalt attraktiv metropol. Der skal være god tilgængelighed til attraktive uddannelser for alle, så vi sikrer, at kommende generationer og medarbejdere er klar til fremtiden – og at alle er med.

For at regionen kan bidrage til samarbejdet i den nationale teknologipagt om at styrke de tekniske og digitale kompetencer, er det nødvendigt at flere opkvalificerer sig med det, vi kalder STEMkompetencer, hvilket vil sige de naturvidenskabelige fag. (STEM står for Science, Technology, Engineering, Math).

I 2025 forventer vi at mangle 17.000 unge med STEMkompetencer i hovedstadsområdet, som alene står for halvdelen af den samlede efterspørgsel på STEM kompetencer i Danmark.

Derfor afsætter vi 4 mio. kr. årligt i perioden 20202023 til at øge interessen for og søgningen til STEMuddannelserne særligt blandt de ældste elever i grundskolen og gymnasier.

27



Region Hovedstaden vil også arbejde med at styrke det regionale samarbejde om indsatser, der sikrer fremtidens STEMkompetencer ved at samle centrale parter om målrettede og koordinerede indsatser.


Nye initiativer







Kombinationsrejser med cykel (tilsagnsbudgettering) 3,0



Analyse af mulig letbanestrækning/BRTstrækning Glostrup til Avedøre samt nordover

1,5



28



Region Hovedstaden den 24. oktober 2019

29





Bilag 1: Tabeller på sundhedsområdet

Finansiering


Politisk prioriteringspulje, varig 212,0 212,0 212,0 212,0

Pulje til sundhedsaftaler 18,0 18,0 18,0 18,0

Tilpasning af ydelser på praksisområdet 2,1 2,1 2,1 2,1

Finanslovsmidler 2019 til psykiatri 32,1 32,1 32,1 32,1

Midler til kræftområdet (KP IV) 1) 39,1 39,1 39,1 39,1

I alt til rådighed til nye initiativer 303,3 303,3 303,3 303,3

Note: Der kan som følge af afrunding være afvigelser mellem summen af den anførte beløb og ”i alt”.

Nye initiativer





Psykiatri i alt 43,0 52,1 52,1 52,1





Nye initiativer i alt 303,3 303,3 303,3 303,3

Balance 0,0 0,0 0,0 0,0

31



Nye initiativer – specifikation













Det lokale samarbejde mellem hospital, kommuner og praksis (samordningsudvalg)

15,0 20,0 20,0 20,0

Forhøjelse af pulje under Social og Psykiatriudvalget til samarbejde med kommuner og civilsamfund

1,5 1,0 1,0 1,0

Fortsættelse af samarbejdsaftale med Røde Kors om omsorgscenter til hjemløse

2,5 2,5 2,5 2,5



Indsats for overholdelse af patientrettigheder (børn, patienter med øjensygdomme og karkirurgiske sygdomme, samt lunge og hjerteområdet, urinvejssygdomme samt neurologi, herunder demens og specialiserede hovedpinesygdom og indvandrermedicinsk klinik)

50,0 40,0 40,0 40,0






2,0 2,0 2,0 2,0




32




Opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger 11,0 15,0 15,0 15,0

Det skal være lettere at være patient på Bornholm – Bornholm som Digital Ø (4 år)

1,5 1,5 1,5 1,5


Kræftområdet, i mio. kr. 2020 2021 2022 2023





Finansieret af Kræftplan IV midler




2,0 2,0 2,0 2,0






Højt specialiseret behandling på Rigshospitalet, herunder kortere ventetider samt tværfaglig udredningsfunktion for unge med erhvervet hjerneskade

19,3 20,0 20,0 20,0



I alt nye initiativer, mio. kr. 303,3 303,3 303,3 303,3

33



Bilag 2: Tabeller på Regional Udvikling

Regional Udvikling, mio. kr. 2020 2021 2022 2023

Politisk prioriteringspulje 22 -14,7 -7,8 -0,2

Trafikbestilling/lokalbane 0,8 0,8 0,8 0,8

Ændrede forudsætninger om finansiering af lokalebane investeringer

0 16,9 15,2 7,0

I alt finansiering 22,8 3,0 8,2 7,6


Nye initiativer







Kombinationsrejser med cykel (tilsagnsbudgettering) 3,0



Analyse af mulig letbanestrækning/BRTstrækning Glostrup til Avedøre samt nordover

1,5



Balance 0,0 0,0 0,0 0,0

34



Region Hovedstaden MO

DEL FO

R V

ÆR

DIB

ASER

ET SUN

DH

ED

I REG

ION

HO

VED

STAD

EN



SAMMEN SKABER VI VÆRDI FOR PATIENTENRegion Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takst styring. Det har blandt andet givet en høj aktivitet og gjort ventelisterne kortere. Men det har også i nogle tilfælde gjort det sværere at udvikle behandlingen af patienterne, så vi skaber mest mulig værdi for den enkelte patient.

Den demografiske udvikling gør, at der bliver flere børn og ældre, og der kommer flere patient er med flere kroniske sygdomme. Det er derfor en udfordring at få de økonomiske midler til at række til opgaverne. Små årgange i den arbejdsdygtige alder gør det samtidig sværere at få medarbejdere nok til sundhedsvæsenet. Det presser arbejdsmiljøet på hospitalerne og kan gøre det svært at rekruttere og fastholde medarbejdere med de rette kompetencer.

Region Hovedstaden har stort politisk fokus på at sikre et økonomisk bæredygtigt sundheds væsen. Vi skal bruge det samlede sundhedsvæsens ressourcer fornuftigt på tværs af sektorer. Regionsrådet ønsker samtidig at fokusere på værdi for patienten og mest mulig sundhed for pengene frem for aktivitet, DRG og indtjening.

Hvis vi skal nå det mål, må vi udvikle en ny model for arbejdet med sundhed i Region Hovedstaden. Den skal skabe rammerne for, at klinikere, administratorer og politikere kan arbejde for, at den enkelte patient får det resultat i mødet med sundhedsvæsenet, som giver værdi for ham eller hende – med de til rådighed værende ressourcer. Overholdelse af patientrettighederne skal være et bærende element i modellen.

Den nye model kalder vi værdibaseret sundhed.

Forsidebillede: Patient måler og indsender data på sit blodtryk.

2



DE POLITISKE VISIONER FOR VÆRDIBASERET SUNDHEDRegionsrådet ønsker et mere menneskeligt sundhedsvæsen, hvor patienten får den behandling, som giver ham eller hende mest mulig værdi. Det skal ske ved, at sundhedsvæsenet fokuserer på :


God ressource-udnyttelse

Den faglige kvalitet

Slutresultatet for den enkelte patient er det afgørende, når vi skal vurdere, om sundhedsvæsenet har gjort det godt. Samtidig er det vigtigt, at sundhedsvæsenet fortsat har fokus på sin forpligtelse til at anvende de givne ressourcer bedst muligt til behandling og pleje af alle patienter.

PEJLEMÆRKER FOR UDVIKLINGEN AF REGION HOVEDSTADENS SUNDHEDSVÆSEN Pejlemærkerne nedenfor viser den udvikling af sundhedsvæsenet, som regionsrådet gerne vil opnå. Pejlemærkerne sætter retning for arbejdet med at skabe værdi for patienten og knytter sig til visionen ovenfor.

Pejlemærkerne hænger tæt sammen med de andre udviklingstendenser på sundhedsområdet. Det er fx omstillingen mod det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor flere patienter bliver behandlet i eller tæt på eget hjem frem for på hospitalet. Her skal pejlemærkerne sætte retningen for et mere sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen.

1. Den patientoplevede kvalitet og effekt• Patienten skal i sit møde med sundhedsvæsenet spørges: ”Hvad er vigtigt for dig?”

og inddrages i sin egen behandling, hvis han eller hun ønsker det.• Behandlingen tager udgangspunkt i den enkelte patients behov, ønsker og formåen

med særligt fokus på sårbare patienter og pårørende.• Behandlingen bliver tilrettelagt med respekt for patientens og de pårørendes tid.• Behandlingen hænger sammen på tværs af hospitalsafdelinger og sektorer, og

patienten oplever en stor effekt af behandlingen.• Det er tydeligt for patienten, hvad hospitalet kan tilbyde, og hvilke konsekvenser de

enkelte valgmuligheder har.• Vi kommunikerer godt og respektfuldt og afstemmer løbende forventningerne, så

patienten kan overskue sin situation og forstår, hvad der skal ske.• Patienten bliver styrket i at håndtere sin sygdom og behandling.

3



• Patienten er tryg gennem hele behandlingsforløbet. Hospitalerne har et særligt ansvar for at sikre de nødvendige ressourcer til den videre behandling i overgangen fra hospital til eget hjem.

• Den gode patientoplevelse afhænger af patientens samlede oplevelse af hospitalets service. Alle faggrupper på hospitalerne spiller en vigtig rolle i at inddrage patienten, skabe tryghed og give en god service.

2. Den faglige kvalitet• Behandlingen har en høj faglig kvalitet på internationalt topniveau og lever op til de

nationale kvalitetsmål.• Tilbuddene til den enkelte patient overholder de lovmæssigt fastsatte

patientrettigheder.• Der er tid og rum til at udvikle sundhedsvæsnet og styrke medarbejdernes

kompetencer gennem innovation, forskning og uddannelse. Vi arbejder systematisk med tiltag, der sætter fokus på patientrapporteret outcome (PRO).

3. God ressourceudnyttelse• Sundhedsvæsenet skal være økonomisk bæredygtigt. Derfor skal vi bruge de samlede

ressourcer godt både på tværs af hospitaler og på tværs af sektorer.• Vi har fokus på attraktive arbejdspladser, der kan rekruttere, udvikle og fastholde

medarbejdere, der trives.• Vi løser opgaverne efter LEON-princippet (laveste effektive omkostningsniveau).• Der skal være en tilstrækkelig kapacitet til at udrede og behandle alle de patienter, der

har behov, og til at arbejde med de mål og pejlemærker, der skal skabe mere værdi for patienten.

• Vi skal løbende tilpasse og prioritere ressourcerne, så vi bruger dem dér, hvor behovet er størst, og vi får mest sundhed for pengene.

EN MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHEDDen nye model for værdibaseret sundhed skal først og fremmest understøtte medarbejderes og lederes daglige arbejde for at skabe værdi for patienterne. Det er ikke længere et mål, at hospitalerne opnår en centralt fastsat DRGværdi. Modellen for værdibaseret sundhed skal i stedet skabe rammerne for, at patienten får mest mulig værdi ud af sit møde med sundhedsvæsenet.

Modellen for værdibaseret sundhed består af :• En politisk vision• Tre pejlemærker for den ønskede udvikling af Region Hovedstadens sundhedsvæsen• Nogle få, regionale mål• Rammestyring og god udnyttelse af ressourcerne• En forudsætning om, at de nationale mål og krav overholdes • Øget tillid og klare forventninger til ledelserne og medarbejderne

Den politiske vision og pejlemærkerne er beskrevet ovenfor.

Rammestyring og god udnyttelse af ressourcerneAfregningen til hospitalerne efter aktivitet er afskaffet fra 2019. I stedet har vi indført rammestyring, som fortsætter de kommende år. Det betyder, at hvert hospital får tildelt et budget og er forpligtet til, inden for disse økonomiske rammer, at behandle de patienter, der har behov. Det skal ske inden for de tidsfrister, der er fastsat i patientrettighederne, og følge de politisk besluttede nationale og regionale mål.

4



Som følge af, at takststyringen er afskaffet, har hospitalerne mulighed for at omlægge behand lingen uden at blive ”straffet” økonomisk, hvis de nye arbejdsgange medfører en lavere DRGværdi.

Hospitaler, der omlægger patientbehandlingen og frigør ressourcer, kan som udgangspunkt selv disponere over, hvordan de bruger ressourcerne. De skal løbende tilpasse og prioritere ressourcerne, så de bliver brugt dér, hvor behovet er størst.

Regionsrådet forventer, at ledelserne på alle niveauer sikrer, at der er incitamenter til at omlægge og forbedre behandlingen. Fx skal vi reducere overflødige ambulante besøg, så patient erne kun får de besøg, som giver værdi for dem, ligesom vi skal skabe bedre sammen hæng i behandlingen. Incitamenterne fastlægges lokalt og kan både være økonomiske og ikkeøkonomiske.

Regionsrådet forventer desuden, at de ressourcer, som hospitalerne frigør, som hovedregel bruges til at sikre en tilstrækkelig kapacitet til at overholde patienternes ret til hurtig udredning og behandling.

Nationale og regionale målModellen for værdibaseret sundhed lægger op til mindre politisk brug af driftsmålstyring. Der kan dog fortsat være en række mål, der bliver fulgt politisk i de enkelte udvalg – fx de nationale mål for sundhedsvæsenet.

Det er vigtigt, at vi fortsat har en datadrevet ledelse af sundhedsvæsenet, og driftsmålstyring kan fortsat være et vigtigt ledelsesredskab.

Derudover ønsker regionsrådet at fastsætte få regionale mål. De bliver fastsat én gang om året og omfatter ikke nødvendigvis nye mål, men er konkrete, prioriterede områder med behov for ekstra fokus.

Figuren nedenfor viser sammenhængen mellem visionen, pejlemærkerne og de regionale mål for det værdibaserede sundhedsvæsen. Visionen er dén udvikling af sundhedsvæsenet, som regionsrådet ønsker. Pejlemærkerne angiver retningen derhen, og de regionale mål er konkrete mål, som hospitalerne skal nå, og som politikerne følger op på.

Et mere menneskeligt sundhedsvæsen med fokus på :

Vision og pejlemærker


Den faglige kvalitet God ressource-udnyttelse

Uddybning af pejlemærker

Fx:• Høj patientoplevet

værdi• Individuelt tilpasset

behandling• Sammenhængende

forløb• Tryghed og god

kommunikation

Fx:• Høj faglig kvalitet• De nationale

kvalitetsmål• Patientrettigheder• Udvikling, innova

tion og forskning• Patientrapporteret

outcome

Fx:• Økonomisk

bæredygtigt sundhedsvæsen

• Attraktive arbejdspladser

• LEONprincippet• Tilpasse og

prioritere kapacitet

Regionale mål Afklares i de årlige budgetforhandlinger

5



Øget tillid og klare forventninger til ledelserneRegionsrådet ønsker at vise større tillid til både hospitals og afdelingsledelser. Vi ønsker mere ledelse og mindre styring. Ønsket om værdibaseret sundhed skal ses som et udtryk for, at værdi for patienten ikke nødvendigvis bliver skabt gennem omfattende politisk (detail)styring. Værdi opstår i mødet mellem den enkelte patient og behandler – og gennem god ledelse.

Derfor skal der være rum og fleksibilitet til, at regionens kompetente medarbejdere med faglig hed og engagement kan indgå aktivt i arbejdet med at udvikle lokale løsninger. Regions rådet ønsker at vise maksimal tillid og har klare forventninger til, at lederne og medarbejd erne hver dag arbejder for at skabe størst mulig værdi for alle patienter. At de organiserer sig omkring patienten, og at de gør det, der er rigtigt og vigtigt for den enkelte patient. Ledelserne skal have et stort ledelsesrum til at lykkes med denne opgave.

Regionsrådet forventer, at ledelserne aktivt arbejder efter pejlemærkerne. Det er desuden en ledelsesopgave at tage ansvar for, at de nationale mål og krav bliver overholdt, og at regionen går i den rigtige retning for at nå de regionale mål. Ledelserne har pligt til at handle, hvis det ikke sker. Ledelserne skal også handle, hvis de i arbejdet med at skabe mest mulig værdi for patienterne støder på barrierer, som ikke kan håndteres med en ledelsesmæssig indsats lokalt eller regionalt.

Værdibaseret sundhed er en ny måde at se på styring og ledelse. Det betyder, at kulturen på afdelingerne og hospitalerne skal forandres. Klinikerne skal tage værdibaseret sundhed til sig, for at det kan fungere efter hensigten. Det kræver desuden stor tillid at forbedre samarbejdet om patienten på tværs af hospitalsafdelinger. Den øgede tillid kan opnås gennem øget transparens om data, åben dialog og helhedstænkning.

I regionsrådet forventer vi, at ledelserne på hospitalerne sikrer et godt samarbejde med almen praksis og kommunerne om at skabe gode, sammenhængende forløb, som giver værdi for patienterne på tværs af sektorer.

Region Hovedstaden skal arbejde videre med at udvikle og afprøve patientrapporteret outcome (PRO). Det skal vi, så vi kan se, om patienterne oplever værdi i forløbene på tværs af sektorer.

DILEMMAER OG BAGVEDLIGGENDE DRØFTELSERMange forskellige aktører har bidraget til arbejdet med modellen for værdibaseret sundhed. Det har synliggjort en række udfordringer og dilemmaer. De gode input har især vist, at omstillingen af sundhedsvæsenet betyder en kulturændring både for medarbejdere og ledere på hospitalerne, for administrationen og for politikerne. Det er en udvikling, som tager tid og kræver forandringer hos alle aktører, men som både er nødvendig og ønskværdig.

Et centralt dilemma er, at patienternes ønsker og vurdering af egne symptomer og behandlings behov kan gå imod de faglige standarder for god kvalitet og den sundhedsfaglige vurdering af patientens behov for behandling.

Et andet dilemma er, at patientens behov for tryghed i form af fx faste kontroltider hos en fast læge kan være svære at imødekomme, hvis faste ambulante kontroller bliver erstattet af behovsbestemte kontroller hos et team af læger eller kontakt via telefon eller email. Det er også en udfordring at måle værdien i det samlede patientforløb, når kun en del af patientforløbet sker på hospitalet.

6



Regionsrådet er også opmærksomt på, at hvis vi vil fokusere på patientens ønsker til behandlingen, kræver det, at der bliver mere tid til den første samtale med patienten. Det er en udfordring på hospitalerne, hvor mange andre opgaver presser sig på. Her har regionsrådet en opgave i at skaffe råderum blandt andet ved at definere principper, rammer og metoder for prioritering i sundhedsvæsenet.

Regionsrådet ønsker øget lighed i sundhed. Det kræver, at vi inddrager patienterne og i nogle tilfælde behandler dem forskelligt. Samtidig vil andre patienter have større gavn af standardi serede behandlinger. Det skal værdibaseret sundhed give mulighed for.

Det er også et dilemma, at den ekstra tillid og frihed, som regionsrådet ønsker at give ledere og medarbejdere på hospitalerne, kan komme under pres fra omverdenen med krav om detailstyring og en stram økonomi.

Det er en vigtig opgave for alle aktører at tage aktivt del i forandringerne. Vi skal sammen løbende drøfte og finde løsninger på de dilemmaer og udfordringer, der opstår i dagligdagen. På den måde holder vi fokus på pejlemærkerne og det langsigtede mål om at skabe mere værdi for patienten. Regionsrådet ser arbejdet med at skabe værdi for patienten som en dynamisk proces, som vi alle er sammen om at bidrage til.

Aftalen om værdibaseret sundhed er indgået af alle partier i regionsrådet i Region Hovedstaden:

• Socialdemokratiet• Venstre, Danmarks Liberale Parti• Det konservative Folkeparti• Enhedslisten – De RødGrønne• Dansk Folkeparti• Radikale Venstre• SF – Socialistisk Folkeparti• Alternativet• Liberal Alliance

7







Region HovedstadenKongens Vænge 23400 Hillerød

E-mail: [email protected] www.regionh.dk

RegionH D

esign • [email protected] • 20186



mailto:regionh%40regionh.dk?subject=

http://www.regionh.dk

Documents

Punkt nr. 1 - Andenbehandling af budget 2020-23 Bilag 1 ... · Punkt nr. 1 - Andenbehandling af budget 2020-23 Bilag 1 - Side -1 af 27 Møde i REGIONSRÅD d. 05-11-2019. ... ny medicin,