Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 1 - Side ...€¦ · Politik og ledelse Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 2 - Side -2 af 15 Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014

Mission og vision vedtaget af regionsrådet den 24. juni 2008. Overordnet vision/slogan:

Region H – når det gælder!

Vi skaber udvikling og sammenhæng i regionen med høj livskvalitet for alle, der bor og færdes her.

Sundhedsvision

RegionH - trivsel og sundhed for alle!

Vi udvikler et førende sundhedsvæsen med høj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling. Et sammenhængende

sundhedsvæsen, der motiverer borgere og medarbejdere til at sikre den bedst opnåelige livskvalitet gennem hele livet. Vi skal være blandt de

førende storbyregioner i Europa indenfor forskning og udvikling. Vi har fokus på lighed i sundhed - tryghed og trivsel for alle.

RUP-vision

RegionH – en førende europæisk storbyregion!

Hovedstadsregionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner kendetegnet ved en grøn profil, effektiv trafikal infrastruktur,

uddannelse til alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og fritidsliv og internationalt udsyn - en storbyregion, hvor høj livskvalitet

og høj vækst går hånd i hånd.

(fra den regionale udviklingsplan vedtaget af regionsrådet den 24. juni 2008)

Demokrativision

RegionH – hvor det regionale demokrati udfolder og udvikler sig!

Vi understøtter debatten med og mellem borgerne. Vi ønsker et levende regionalt demokrati og går gerne nye veje i dialogen mellem borgere,

brugere og folkevalgte. Vi ønsker gode råd og synspunkter fra regionens borgere, der kender til regionens opgaveløsning. Vi lægger vægt på

åbenhed, og vi arbejder aktivt for at forbedre kommunikationen.

Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategiBilag 1 - Side -1 af 1

Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014

FOKUS OG FORENKLING

MARTS 2014

Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi

Bilag 2 - Side -1 af 15

Møde i R

EG

ION

SRÅ

D d. 08-04-2014

Princippet vi styrer efter i regionen

Politik og ledelse



Møde i R

EG

ION

SRÅ

D d. 08-04-2014

Erhvervsudviklingsstrategi

RUP 2.0

Hopp 2020

Plan for den ældremedicinske patient

BegivenhedsstrategiLedelsespolitik

Sundhedsaftaler

Kræftplan Madpolitik

Kommunikations politik

Eventstrategi

Praksisplan for almen praksis

Politik for sundhedsforskning

Bruger-, patient-og pårørendepolitik

Personalepolitik

Kvalitetspolitik

Strategi for jordforurening

Den grønne Metropol

Leanstrategi Strategi for kronisk sygdomPræhospitals- og beredskabsplan

Tværregionale kvalitetsindsatser

Misbrugspolitik

Intern uddannelsespolitik

Helhed i sundhed

Pressepolitik

ArbejdsmiljøpolitikFødeplan

Klimastrategi

Forebyggelsespolitik

Innovationsstrategi

Den danske kvalitetsmodel



Møde i R

EG

ION

SRÅ

D d. 08-04-2014

Vores ambition

• Politikerne tilbage på broen

• Fokuseret og forenklet styringsmodel

• Fokus på effekter fremfor aktiviteter og proces



Møde i R

EG

ION

SRÅ

D d. 08-04-2014

Vores ambition

• 1 vision på 1 sætning!

• 1 mission på 1 sætning

• Max 5 politiske målsætninger

• Max 20 driftsstyringsmål på koncernniveau



Møde i R

EG

ION

SRÅ

D d. 08-04-2014

Mål

Drift

Strategiske indsatser



Møde i R

EG

ION

SRÅ

D d. 08-04-2014

Vi står for behandling, uddannelseog forskning inden for borgernessundhedsvæsen, og sammen med andreudvikler vi hovedstadsregionen, hvor vi harsærlige opgaver, inden for miljø, trafik, erhverv, uddannelse ogdet sociale område

Mission



Møde i R

EG

ION

SRÅ

D d. 08-04-2014

MissionVi står for behandling, uddannelseog forskning inden for borgernes sundhedsvæsen,og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvorvi har særlige opgaver, inden for miljø, trafik, erhverv,uddannelse og det sociale område

Varetage sygehusvæsenets opgaver og tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner,

Udarbejde regionale udviklingsplaner og nedsætte vækstfora, om har ansvaret for udarbejdelse af en regional erhvervsudviklingsstrategi

Varetage koordinerende opgaver vedrørende ungdomsuddannelser og de almene voksenuddannelser

Offentliggøre en strategi for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling

Samarbejde med andre landes myndigheder og nedsætte organer til varetagelse heraf

Drive og udvikle tilbud på det sociale område

Oprette trafikselskaber, der har ansvaret for opgaver vedrørende offentlig service‐trafik efter aftale med kommunalbestyrelser

Varetage regionale opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning



Møde i R

EG

ION

SRÅ

D d. 08-04-2014

Demokrativision: RegionH – hvor det regionale demokrati udfolder og udvikler sig Vi understøtter debatten med og mellem borgerne. Vi ønsker et levende regionalt demokrati og går gerne nye veje i dialogen mellem borgere, brugere og folkevalgte. Vi ønsker gode råd og synspunkter fra regionens borgere, der kender til regionens opgaveløsning. Vi lægger vægt på åbenhed, og vi arbejder aktivt for at forbedre kommunikationen.

‐ ligger i missionen!



Møde i R

EG

ION

SRÅ

D d. 08-04-2014

VisionHovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau



Møde i R

EG

ION

SRÅ

D d. 08-04-2014

VisionHovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau

Sundhedsvision: RegionH ‐ trivsel og sundhed for alle!Vi udvikler et førende sundhedsvæsen med høj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling. Et sammenhængende sundhedsvæsen, der motiverer borgere og medarbejdere til at sikre den bedst opnåelige livskvalitet gennem hele livet. Vi skal være blandt de førende storbyregioner i Europa indenfor forskning og udvikling. Vi har fokus på lighed i sundhed ‐ tryghed og trivsel for alle.

RUP‐vision: RegionH – Vi gi’r Nordeuropa et nyt gearI 2020 har vi øget konkurrence‐ og tiltrækningskraften så markant, at hovedstandsregionen er Nordeuropas forbillede inden for bæredygtig vækst, viden og livskvalitet.



Møde i R

EG

ION

SRÅ

D d. 08-04-2014

Strategikort

Miljørigtig drift og udvikling

Driftsmålstyring

Politiske målsætninger

Patientens situationstyrer forløbet

Indikator: LUP spørgsmål om inddragelse/-indflydelse og

samlet indtryk af forløb

Høj faglig kvalitet

Indikator: Kliniske kvalitetsdatabaser

Ekspansive vidensmiljøer

Indikator: Udtagne patenter

Grøn og innovativ metropol

Indikator: CO2 i hovedstadsregionen

MissionVi står for behandling, uddannelse og forskninginden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor vihar særlige opgaver, inden for miljø, trafik, erhverv,uddannelse og det sociale område

VisionHovedstadsregionen er den grønne oginnovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalttopniveau

Perspek-tiver Strategiske indsatsområder og budgetønsker

Brugere, borgereog samarbejds-partnere

Sammen-hængende

patientforløb

Ventet og velkommen

Forskning og samarbejde

Regional vækst og udviklings

strategi

KvalitetSundheds-

platformLighed i sundhed

Økonomi og aktivitet

Effektivisering Hospitals-byggerier

Miljørigtig drift og udvikling

Medarbejdere og ledere Sikring af

medarbejder ressourcer

Måle-punkter Sundhed Regional

UdviklingDet Sociale

OmrådeTilfredshed Samlet indtryk af

indlæggelse eller ambulant besøg

Ad.hoc brugerunder-søgelser Samlet indtryk af forløb

Levering Ventetid :• Akutbehandling• Kræftbehandling• Udredning

Ventetid på V1 og V2 kortlægninger

Strukturfondsmidler udmøntes 100 %

Belægningsprocent

Kvalitet InfektionerUventede dødsfaldGenindlæggelser

Ekstern finansiering til forskning og innovationPassagerkilometer i den regionale kollektive trafik

Magtanvendelser e

Trivsel

Sygefravær Sygefravær Sygefravær

ProduktivitetAktivitet/

Omkostning

M3 renset vand / driftsudgifterPassagerkm i kollektive trafik / driftsudgifter

Aktivitet/Omkostning

Plan og administrationsgrundlag

Udk

ast Punkt nr. 1 - M

ission, vision og strategiB

ilag 2 - Side -12 af 15

Møde i R

EG

ION

SRÅ

D d. 08-04-2014

Løbende politisk opfølgning

DRIFTSMÅl STYRING

Perspekt

iv

Borgere

ogsamarbejdspartnere

Kvalitet

Region Hovedstaden

Medarbejdere og ledere

DRIFTSMÅL STYRING

Perspektiv Driftsmålepunkter

Brugere, borgere og samarbejdspartnere

Kvalitet

Medarbejdere ogledere

Økonomi ogaktivitet

Tilfredshed Levering

Kvalitet

Trivsel

Produktivitet

Kritisk afvigelse – aktion nu Ikke kritisk afvigelseMål og tidsplan holdes



Møde i R

EG

ION

SRÅ

D d. 08-04-2014

Politiske udspil: med afsæt i de politiske målsætninger?

Region Hovedstadens udspil

Region Hovedstadens udspil

Politikker: med afsæt i perspektiverne?



Møde i R

EG

ION

SRÅ

D d. 08-04-2014

Er der noget der kan slås sammen?

PersonalepolitikMisbrugspolitikArbejdsmiljøpolitikArbejdsmiljøaftaleMED-aftale

Hospitals- og Psykiatriplan 2020KræftplanFødeplanPræhospital indsats og sundhedsberedskabPraksisplanerSundhedsaftalerne 2011-2014Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisningForebyggelsespolitikStrategi for kronisk sygdomMad- og ernæringspolitikKvalitetspolitikPlan for den ældre medicinske patient

Regional udviklingsplanErhvervsudviklingsstrategiInternational politik – strategiTrafikaftaleEventstrategiKulturmetropol ØresundBegivenhedsstrategiHospitals- og Psykiatriplan 2020KræftplanFødeplanPræhospital indsats og sundhedsberedskabPraksisplanerSundhedsaftalerne 2011-2014Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisningForebyggelsespolitikStrategi for kronisk sygdomMad- og ernæringspolitikKvalitetspolitikPlan for den ældre medicinske patient



Møde i R

EG

ION

SRÅ

D d. 08-04-2014

Sekretariatet Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon 38 66 50 00 Web www.regionh.dk

CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Dato: 7. april 2014

Til: Regionsrådets møde 8. april 2014

Ændringsforslag til sag nr. 1 (Enhedslisten) Første beslutningspunkt affattes således:

1. at godkende forslag til mission og vision for Region Hovedstaden, der affattes således:

” Hovedstadsregionen er den grønne og innovative region med høj (2 ord slet-tet) livskvalitet og bæredygtig vækst, samt et sammenhængende offentligt og gratis sundhedsvæsen på internationalt topniveau, der driver samfundsud-viklingen i retning af mere lighed, mere demokrati og et bedre arbejds-marked.”

Andet beslutningspunkt affattes således:

2. at godkende de politiske målsætninger, dog således at overskriften ”Høj faglig kvalitet” ændres til: ”Høj faglig kvalitet og gode arbejdsfor-hold”, samt at ”Patientens situation styrer forløbet” ændres til: ”Patientens situation styrer forløbet. Nærhed og åbenhed i behandlingen.”

Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategiBilag 3 - Side -1 af 1


Reg

ion H

oved

staden

Reg

ion H

oved

staden

Reg

ion H

ov

edstad

en

Regio

n H

ovedsta

de

n

Ve

dta

ge

t af R

egio

nsrå

det s

epte

mb

er 2

00

8

1. ø

ko

no

mira

pp

ort 2

01

4

Region Hovedstaden

1. økonomirapport 2014 Bilag 1

Marts 2014

Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 1 - Side -1 af 75


1. økonomirapport 2014 – Region Hovedstaden, Bilag 1

2

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning .......................................................................................................... 3

2.1 Amager Hospital ................................................................................................................. 17

2.2 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler ......................................................................... 19

2.3 Bornholms Hospital ............................................................................................................ 21

2.4 Gentofte Hospital................................................................................................................ 23

2.5 Glostrup Hospital ................................................................................................................ 25

2.6 Herlev Hospital ................................................................................................................... 27

2.7 Hvidovre Hospital ............................................................................................................... 29

2.8 Nordsjællands Hospital ...................................................................................................... 31

2.9 Region Hovedstadens Psykiatri ........................................................................................ 33

2.10 Rigshospitalet ................................................................................................................... 34

2.11 Den Præhospitale Virksomhed ....................................................................................... 36

2.12 Region Hovedstadens Apotek ........................................................................................ 37

2.13 Center for IT-, Medico- og Telefoni ............................................................................... 38

2.14 Center for HR .................................................................................................................... 39

2.15 Sygehusbehandling uden for regionen ......................................................................... 40

2.16 Fælles driftsudgifter m.v. ............................................................................................... 41

2.17 Praksisområdet ................................................................................................................. 46

2.18 Social- og specialundervisningsområdet ...................................................................... 48

2.18.1 Socialpsykiatri ........................................................................................................... 48

2.18.2 Den Sociale Virksomhed .......................................................................................... 51

2.22 Regional udvikling ............................................................................................................ 53

2.23 Administration .................................................................................................................. 56

Kapitel 3. Investeringsbudget ................................................................................................. 58

Kapitel 4. Indtægter til sundhed og finansielle poster........................................................ 70

4.1 Indtægter til sundhed .................................................................................................... 70

4.2 Finansielle poster ............................................................................................................ 71




3

Kapitel 1 Sammenfatning Indledning På sundhedsområdet forventes mindreudgifter på i alt 45 mio. kr.

Mindreudgifterne vedrører praksisområdet, hvor der på nuværende tidspunkt forventes et mindreforbrug

på 80 mio. kr. sammensat af ca. 30 mio. kr. vedrørende tilskud til medicinudgifter og ca. 50 mio. kr. ved-

rørende praksisydelser ekskl. medicin. Det er især den afdæmpede udgiftsudvikling i 2013, som vurderes

at have de nævnte konsekvenser i 2014.

Hertil kommer merudgifter på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter m.v., hvor der vil kunne

forventes merudgifter på i alt 35 mio. kr.

Merudgifterne vedrører sygehusmedicin, aktivitet på hospitaler og indtægter samt hjælperordninger til

hjemmeboende respiratorpatienter. Omvendt er der mindreudgifter vedrørende patienterstatninger, appa-

raturpulje, kompensation i forbindelse med DUT-sager samt højere indtægter fra færdigbehandlede pati-

enter mv.

De forventede afvigelser er på nuværende tidspunkt behæftet med usikkerhed, og vil blive kvalificeret

yderligere frem mod 2. økonomirapport 2014.

På hospitalerne kan forventes budgetoverholdelse under forudsætning af, at der fortsat er fokus på den

økonomiske udvikling og økonomistyringen. Dog er især Hvidovre Hospital og Herlev Hospital samt i no-

gen grad Nordsjællands Hospital udfordret af, at skulle bringe balance i økonomien efter merforbrug i

2013.

For sundhedsområdet var der samlet set et mindreforbrug i 2013, som søges genbevilget i 2014 i denne

rapport. Dette indebærer umiddelbart, at driftsbudgettet bliver højere end regionens andel af den økono-

miske ramme, der er aftalt mellem regeringen og Danske Regioner. Hvis der tages højde for senere for-

skydninger af udgifter fra 2014 til 2015 m.v., er det imidlertid forventningen, at der kan opnås balance.

På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der er balance i det forventede regn-

skab for 2014.

Det regionale udviklingsområde er præget af overførsel af et forholdsvis stort mindreforbrug. Det er også

på dette område vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for 2014.

Likviditetsprognosen er udarbejdet på baggrund af bevillingsoverførsler fra 2013 samt ændringer i finan-

sielle budgetposter.

Disse korrektioner fører til en ultimolikviditet på -160 mio. kr., hvilket er 325 mio. kr. mindre end den for-

udsatte ultimolikviditet i budget 2014 på 165 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kasse-

kreditreglen skønnes ved udgangen af 2014 at udgøre ca. 2,6 mia. kr.

Hovedkonklusionerne i økonomirapporten gennemgås nærmere i det følgende.




4

Mindreforbrug på sundhedsområdet Rapporten indebærer en prognose om, at der vil være afvigelser på følgende poster i forhold til budget-

tet:

Mindreforbrug på sundhedsområdet

Mio. kr. 1. ØR

Praksisområdet medicintilskud -30

Praksisområdet eksklusiv medicin -50

Praksisområdet i alt -80

Medicin på hospitaler 40

Aktivitet på hospitaler og indtægter 45

Hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter 20

Patienterstatninger -18

Apparaturpulje -35

Kommunale indtægter -5

DUT sager -12

Fælles driftsudgifter m.v. 35

Samlet mindreforbrug -45

Praksisområdet

På praksisområdet forventes et samlet mindreforbrug på 80 mio. kr. i 2014. Vedrørende tilskud til medi-

cinudgifter forventes et mindreforbrug på 30 mio. kr. - budgettet udgør 1.533 mio. kr. Vedrørende prak-

sisydelser ekskl. medicin forventes et mindreforbrug på 50 mio. kr. – budgettet udgør 4.906 mio. kr.

Baggrunden for de forventede mindreudgifter er den afdæmpede udgiftsudvikling i 2013, som vurderes at

have de nævnte konsekvenser i 2014 samt forventning om lavere udgifter til rejsesygesikring end bud-

getteret.

Prognosen er dog på nuværende tidspunkt usikker, da der endnu ikke foreligger regnskabstal fra 2014,

og prognosen er derfor beregnet på baggrund af sidste års regnskabsresultat og udgiftsudviklingen i

årets løb. Udviklingen i forbruget på praksisområdet følges tæt.

Fælles driftsudgifter m.v.

Medicin på hospitalerne

Der er i budgettet afsat 278 mio. kr. til medicin på hospitaler, hvoraf ca. halvdelen er afsat til den forven-

tede vækst i 2013, mens den resterende halvdel er afsat til en yderligere vækst i 2014.

I rapporten er der gjort op med virkningen af udgiftsvæksten fra 2012 til 2013 på i alt 200 mio. kr., hvoraf

hospitalerne kompenseres med 80 procent. Således er hospitalernes budgetter forhøjet med 160 mio. kr.

I 2014 forventes der en tilsvarende vækst i medicinforbruget på i alt 200 mio. kr., som vil medføre en

kompensation til hospitalerne på i alt 160 mio. kr. Samlet set forventes et merforbrug på ca. 40 mio. kr. i

forhold til budgettet.




5

Udgifterne til sygehusmedicin, implantater mv. udgør ca. 3,1 mia. kr.

Aktivitet på hospitaler og indtægter Der er i budgettet afsat 237 mio. kr. til meraktivitet og kvalitetsforbedringer, somatik, hvoraf 90 mio. kr. er

afsat til vækst i 2014.

Der er i økonomirapporten indarbejdet ajourføring af driftsbudgetterne og præstationsbudgetterne, såle-

des at budgetterne svarer til niveauet i 2013 med tillæg af et produktivitetskrav på 2 % og nedjusteret for

ikke honoreret meraktivitet i 2013. Med dette udgangspunkt er der i øvrigt indarbejdet korrektion for de-

lårseffekt af allerede vedtagne projekter. Den samlede effekt af disse ændringer udløser forhøjelse af

hospitalernes budgetter med 63 mio. kr.

Derudover er hospitalernes indtægtsbudgetter korrigeret på baggrund af regnskabsresultatet for 2013, og

hospitalernes indtægtsbudget er nedsat med 54 mio. kr.

Der er i øvrigt indarbejdet en korrektion på 40 mio. kr., til håndtering af overbelægning og bedre persona-

ledækning på akutmodtagelserne og de iværksatte initiativer i henhold til ”Handleplan 2014 for at ned-

bringe overbelægning”.

Til nye meraktivitetsprojekter i 2014 er der endelig indarbejdet korrektioner for 43,0 mio. kr.

Efter disse justeringer resterer der på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter ca. 37 mio. kr. til

øget aktivitet på hospitalerne, hvilket vurderes at være for lidt til at dække den forventede aktivitetsvækst.

Det er derfor vurderingen, at der i 2014 vil være et behov for tilførsel af yderligere 45 mio. kr. til honore-

ring af stigende aktivitet.

Hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter

Der forventes en merudgift på 20 mio. kr. i 2014 til løn til hjælperordninger til hjemmeboende respirator-

patienter. Budgettet er på 330 mio. kr. Der er i de seneste måneder visiteret væsentligt flere patienter til

hjælpeordninger end der er forudsat i budgettet for 2014. Hvis udviklingen fortsætter, udløses en merud-

gift på de nævnte 20 mio. kr.

Patienterstatninger

Der forventes en samlet udgift i 2014 til patienterstatninger inkl. betaling for administration på i alt 320

mio. kr. I forhold til det afsatte budget på 338 mio. kr. er der tale om en mindreudgift på 18 mio. kr. De

samlede udgifter til erstatninger forventes at udgøre omkring 250 mio. kr. og udgifterne til administration

forventes at beløbe sig til omkring 70 mio. kr.

Apparaturpulje

Der er i budgettet afsat 146 mio. kr. til indkøb af apparatur. Regionsrådet godkendte på mødet den 4.

februar 2014, at der anskaffes medicoteknisk apparatur for 146 mio. kr., og at beløbet finansieres ved

leasing med årlige afdrag på leasingaftalerne med gennemsnitligt 29 mio. kr., hvor første afdrag betales i

2014, der disponeres af de afsatte 146 mio. kr.

Til Center for IMT har Regionsrådet på mødet den 11. marts 2014 givet en tillægsbevilling på 81 mio. kr. i

2014. Bevillingen er til lønninger og øvrig drift, primært som konsekvens af tre store nye opgaver, dvs.




6

opgradering fra Windows XP til 7, implementering af Sundhedsplatformen samt teknologisk understøttel-

se af kvalitetsfondsbyggeriernes behov. De 81 mio. kr. dækkes af de ledige midler i apparaturpuljen.

Der er herefter et mindreforbrug på ca. 35 mio. kr. på apparaturpuljen.

Kommunale indtægter

Der er budgetteret med indtægter på i alt 173 mio. kr. fra kommunerne vedrørende færdigbehandlede

patienter på det somatiske og psykiatriske område samt fra kommunernes betaling for hospice og specia-

liseret ambulant genoptræning.

De samlede kommunale indtægter for 2014 forventes at overstige budgettet for 2014 med 5 mio. kr.

Mindreudgifter DUT sager

Der er i budgettet afsat 57 mio. kr. til gennemførelse af en række forskellige sager, som finansieres via

DUT midler fra staten. Der forventes mindreudgifter på i alt 12 mio. kr. som bl.a. kan henføres til tarm-

kræftscreeningsprojektet samt til en række projekter vedr. den ældre medicinske patient, idet en del af

projekterne vedr. den ældre medicinske patient finansieres via midler allerede afsat i regionens budget.

Der forventes mindreudgifter i tarmkræftscreeningsprojektet til udsendelse af analyser.

Andre forhold vedrørende fælleskontoen

Enstrenget og visiteret akutsystem

I budget 2014 er afsat 155,7 mio. kr. som tilførsel til driftsorganisationen vedrørende enstrenget og visite-

ret akutsystem. Beløbet svarer til de udgifter, som regionen på praksisområdet har haft til den tidligere

PLO-drevne lægevagt.

Ved budgetteringen for 2014 frem mod budgetvedtagelsen i september 2013 blev udgiftsbehovet til

driftsorganisationen opgjort til 140,7 mio. kr., men der blev ved budgetvedtagelsen truffet beslutning om,

at der skulle afsættes en reserve på 15 mio. kr. og den samlede budgetramme til opgaven er dermed på

155,7 mio. kr., dvs. uændret i forhold til de hidtidige udgifter til den tidligere lægevagtsordning.

Siden budgetvedtagelsen er 8,5 mio. kr. af reservebeløbet i 2014 disponeret til dækning af merudgifter

ved den i november 2013 indgåede aftale med Foreningen af Speciallæger om lønvilkår m.m. for læge-

bemandingen, da det har været vurderingen, at serviceniveauet ellers ikke ville kunne opretholdes. Afta-

len indebar således en række merudgifter, da honorering og vilkår i øvrigt blev aftalt højere end det for-

udsatte i forbindelse med budgetteringen.

Der lægges derudover op til, at der varigt disponeres 5 mio. kr. til yderligere styrkelse af akuttelefonen,

hvor der for beløbet kan ansættes 10 ekstra sygeplejersker til telefonbetjening til imødegåelse af spidsbe-

lastning og for at nedbringe telefonventetiden.

På baggrund af ovenstående udmøntes i alt 154,2 mio. kr. i rapporten som varige midler, heraf 44,7 mio.

kr. til akutklinikker og akutmodtagelser, 102,4 mio. kr. til Den Præhospitale Virksomhed og 7,1 mio. kr. til

Center for IT, Medico og Telefoni, der står for it-driften på området.

I forhold til de oprindeligt afsatte 155,7 mio. kr. resterer dermed 1,5 mio. kr. til en generel styrkelse af Den

Præhospitale Virksomhed eller til udgifter til særlige børnespor på hospitalerne.




7

Hospitalerne På alle hospitaler forventes budgetoverholdelse under forudsætning af, at der fortsat er fokus på den

økonomiske udvikling og økonomistyringen. Dog er især Hvidovre Hospital og Herlev Hospital samt i no-

gen grad Nordsjællands Hospital udfordret af at skulle bringe balance i økonomien efter merforbrug i

2013.

Social – og specialundervisningsområdet På social- og specialundervisningsområdet er den overordnede vurdering, at der vil være balance i det

forventede regnskab for 2014.

Regional udvikling På det regionale udviklingsområde er der fra 2013 til 2014 overført 165,5 mio. kr. På grund af budgetlov-

givningen kan overførslen teknisk set kun anvendes under forudsætning af en tilsvarende overførsel fra

2014 til 2015. Økonomistyringen på det regionale område vil i øvrigt blive tilrettelagt således, at der sikres

overholdelse af økonomiaftalen for 2014 og dermed det oprindelige budget 2014.

Bevillingsændringer på driftsbudgettet Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten.

De væsentligste ændringer vedrører overførsler fra 2013, hvor der søges genbevilget i alt netto 625,4

mio. kr. Heri er indregnet tilbagebetaling af merforbrug på Hvidovre Hospital, der først forudsættes tilba-

gebetalt i 2015. Der henvises til den følgende oversigt.




8

Driftsbevillinger - overførsler af mer/mindreforbrug

Årets priser, mio. kr. 2013-2014 *

Hospitaler 193,5

Amager Hospital -0,3

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 67,5

Bornholms Hospital 3,9

Gentofte Hospital 11,2

Glostrup Hospital 33,5

Herlev Hospital -16,6

Hvidovre Hospital -21,5

Nordsjællands Hospital -8,0

Region Hovedstadens Psykiatri 42,0

Rigshospitalet 81,7

Sundhedsområdet, fælles 201,7

Den Præhospitale Virksomhed 3,4

Region Hovedstadens Apotek 2,5

Center for IMT 73,9

Center for HR 31,8

Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0

Fælles driftsudgifter m.v. 90,1

Praksisområdet 14,4

Praksisområdet 14,4

Administration 18,0

Administration til sundhedsområdet 18,0

I alt sundhed 427,6

Social- og specialundervisningsområdet 27,4

Regional udvikling 165,5

Administration, regional- og socialområdet 4,9

I alt regional- og socialområdet 197,9

I alt Region Hovedstaden 625,4

* Merforbruget på Hvidovre Hospital forudsættes tilbagebetalt i 2015

Overførsler

Bevillingsændringer på investeringsbudgettet

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. De væsentligste ændringer vedrører overførs-

ler fra 2013 til 2014, hvor der vedrørende kvalitetsfondsprojekter søges genbevilget 92,3 mio. kr. og ved-

rørende øvrige projekter søges genbevilget 682,2 mio. kr., i alt 774,5 mio. kr.




9

Investeringsbevillinger - overførsler af mer/mindreforbrug

Årets priser, mio. kr. 2013-2014*

Kvalitetsfondsprojekter 92,3

Nyt Hospital Herlev 11,0

Nyt Hospital Nordsjælland 8,6

Nyt byggeri ved Rigshospitalet 11,2

Nyt Hospital Hvidovre 3,1

Nybyggeri ved Psykiatrisk Center Skt. Hans 18,3

Nyt Hospital Bispebjerg 40,1

Hospitaler 496,6

Amager Hospital 9,4

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 70,8

Bornholms Hospital 1,3

Gentofte Hospital 71,3

Glostrup Hospital 39,2

Herlev Hospital 120,0

Hvidovre Hospital 81,8

Nordsjællands Hospitaler 10,0

Region Hovedstadens Psykiatri 13,5

Rigshospitalet 79,3

Sundhedsområdet, fælles 165,2

Den Præhospitale Virksomhed 10,9

Region Hovedstadens Apotek 1,7

Center for IMT 148,0

Center for HR 0,0

Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0

Fælles driftsudgifter m.v. 4,6

Praksisområdet 0,0

Praksisområdet 0,0

Administration 0,0

Administration, sundhed 0,0

I alt sundhed 754,0

Social- og specialundervisningsområdet 20,5

Regional udvikling 0,0

Administration, regional- og socialområdet 0,0

I alt regional- og socialområdet 20,5

I alt Region Hovedstaden 774,5

* Inklusiv lokale investeringsrammer

Overførsler

Det vedtagne investeringsbudget for 2014 er overordnet opdelt i udgifter til kvalitetsfondsprojekter og

udgifter til øvrige projekter.

Der er til kvalitetsfondsprojekter afsat 1.025,7 mio. kr. I denne rapport er indarbejdet en forhøjelse af

budgettet til kvalitetsfondsprojekter på 157,8 mio. kr., der primært skyldes overførsler af uforbrugte midler

på allerede godkendte investeringsbevillinger samt tilpasning som følge af, at tidsplanerne for projekterne

løbende kvalificeres. Det samlede skøn for udgifterne i 2013 udgør således 1.183,4 mio. kr. Udgifterne til

kvalitetsfondsprojekterne er forudsat tilvejebragt ved udbetaling af midler fra kvalitetsfonden og ved regi-

onal medfinansiering, dvs. ved de deponerede midler samt ved låntagning.

Det vedtagne investeringsbudget for øvrige projekter udgør 829,7 mio. kr.




10

I denne rapport søges indarbejdet en forhøjelse med 682,2 mio. kr. vedrørende tidsforskydning af projek-

ter fra 2013.

Derudover er indarbejdet en forhøjelse på 13,3 mio. kr. som følge af beslutninger truffet af regionsrådet

siden budgetvedtagelsen samt øvrige ændringer.

Investeringsbudgettet til øvrige projekter søges dermed samlet forhøjet med i alt 695,6 mio. kr. jf. neden-

stående oversigt. Investeringsbudgettet til øvrige projekter udgør herefter 1.525,3 mio. kr.

Der vil erfaringsmæssigt være en række nye forskydninger ud af 2014. Der udarbejdes en mere præcis

vurdering af projekternes fremdrift i forbindelse med 2. økonomirapport 2014.

Investeringsbudget 2014 - øvrige projekter, mio. kr.

Vedtaget budget 2014 829,7

Overførsler fra 2013 682,2

Konsekvenser af godkendte sager siden budgetvedtagelsen og øvrige ændringer i 1. ør. 13,3

Ændringer i 1. ør. i alt 695,6

Korrigeret investeringsbudget efter 1. økonomirapport netto: 1.525,3

Indtægtsdækket forskning Der vil i 2. økonomirapport 2014 blive foretaget en teknisk genbevilling af ubrugte indtægtsdækkede

forskningsmidler fra 2013.

Indtægter til sundhed For så vidt angår det statslige aktivitetsafhængige bidrag og kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag (kom-

munal medfinansiering) forventes de budgetterede indtægter opnået.

Finansielle poster i øvrigt Den samlede likviditetsvirkning af budgetkorrektioner i rapporten kan specificeres som følger:




11

Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner1)

Primo kassebeholdning 2014 (mio. kr.) 1.370,8

Kasseforbrug i oprindelig budget 2014 mio.kr. -642,8

Kassetrækket i tidligere økonomirapporter2) 0,0

Samlet kassetræk efter primo 2014 -642,8

Budgetteret kassebeholdning ultimo 2014 med justeringer 728,0

Ændringer i 1. økonomirapport 2014

Driftsbudgettet -643,2

Sundhedsområdet -313,2

Social- og specialundervisning -41,4

Regional udvikling -165,5

Administration -123,1

Investeringsbudgettet -853,4


Socialområdet -20,5

Ændringer i finansielle budgetposter 608,8

Finansiering, sundhed 0,0

Finansiering, regional udvikling 0,0

Renter 10,4

Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende 469,4

Afdrag på lån 17,5

Låneoptagelse 111,5

Ændringer i alt ved 1. økonomirapport -887,9

Ultimo kassebeholdning 2014 (udfra bevillinger) -159,9

1) Det er forudsat at alle budgetændringer har likviditetsvirkning i 2013.

2) Korrektioner ved 3. og 4. Økonomirapport 2013, med likviditetsvirkning i 2014.

Kassebeholdningen primo 2014 udgør 1.370,8 mio. kr.

Der forventes som konsekvens af økonomirapporten et forbrug på 888 mio. kr., der især kan henføres til

genbevillinger af mindreforbrug fra 2013 vedrørende såvel investerings- som driftsbudgettet, delvist mod-

gået af forbedringer på de finansielle budgetposter.

Budgetkorrektionerne fører dermed til en ultimolikviditet på -160 mio. kr., hvilket er 325 mio. kr. mindre

end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2014 på 165 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning

efter kassekreditreglen skønnes ved udgangen af 2014 at udgøre ca. 2,6 mia. kr.

Der er i den forventede ultimobeholdning 2014 ikke taget højde for de forventede mindreudgifter (45 mio.

kr.) på sundhedsområdet.




12

Standardiseret økonomiopfølgning og status for overholdelse af driftsrammen Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til de centrale myndigheder efter udgangen af

hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne i regioner-

ne.

I nedenstående oversigt er vist Region Hovedstadens andel af den økonomiske ramme for driftsbudget-

terne samt det forventede årsresultat for 2014, inkl. budgetreduktioner, som senere forventes genbevilget

i 2015.

Mio. kr., 2014-priser

Oprindeligt

budget 2014 2)

Forventet

årsresultat 2014

før overførsler

Forventet

overførsel til

2015

Årsresultat 2014

med overførsel

til 2015

Afvigelse

Sundhed i alt 32.436,1 32.822,0 -385,9 32.436,1 0,0Sygehuse og psykiatri 20.237,7 20.511,1 -228,3 20.282,7 45,0

Sundhedsområdet, fælles 5.197,3 5.332,2 -100,0 5.232,3 35,0

Praksis 6.438,6 6.358,6 0,0 6.358,6 -80,0

heraf medicin på praksisområdet 1.532,8 1.502,8 0,0 1.502,8 -30,0

Andel af fælles formål og administration 562,5 620,1 -57,6 562,5 0,0

Socialområdet i alt 1) 830,3 867,4 -37,1 830,3 0,0

heraf indirekte administrationsudgifter 13,2 15,2 -2,0 13,2 0,0

Regional udvikling i alt 923,9 1.092,8 -168,9 923,9 0,0heraf indirekte administrationsudgifter 22,0 25,3 -3,3 22,0 0,0

1) Socialområdet er bruttodriftsudgifter.

2) Fordeling af driftsråderum justeret for interne opgaveflytninger.

Når det forventede regnskab ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudget-

terne, er det forventningen, at der for sundhedsområdet i alt opnås balance, der fremkommer under for-

udsætning af, at der ud over mindreforbruget på 45 mio. kr. senere indarbejdes budgetreduktioner i 2014

på 386 mio. kr. til genbevilling i 2015.

På socialområdet og regional udvikling er den forventede budgetoverholdelse anført i oversigten. Dette

fremkommer ved beregningen under forudsætning af, at der senere overføres henholdsvis 37 mio. kr. og

169 mio. kr. til 2015.

I nedenstående tabel er vist ændringerne for driftsrammen på sundhedsområdet.




13

Driftsramme på sundhed i 2014

Budget

Ajourført driftsbudget 2014* 32.436

Overførsler fra 2013 449

Overførsel til investeringsbudgettet i 2014 -18

Mindreforbrug i 2014 -45

Overførsel til 2015 -386

I alt, forventet forbrug 32.436

Driftsramme (aftalt råderum) 32.436

Balance 0* Eksl. overførsler fra 2013 og overførsler til investeringsbudgettet i 2014

Der er et råderum på 32.436 mio. kr., der svarer til regionens andel af driftsrammen i økonomiaftalen for

2014.

Råderummet belastes med 449 mio. kr. som følge af genbevilling/overførsel fra 2013 til 2014 (Hvidovre

Hospitals merforbrug i 2013 tilbagebetales først i 2015)

Der er desuden budgetkorrektioner, der giver en nedsættelse af driftsbudgettet med 18 mio. kr.

Der er endvidere indregnet de nævnte 45 mio. kr. i mindreforbrug.

På den baggrund skal der for at opnå balance i forhold til driftsrammen ske en ny forskydning eller over-

førsel til 2014 på 386 mio. kr.

På investeringsområdet er det vurderingen, at der sker overførsler ud af 2014 i samme størrelsesorden

som overførsler fra 2013 til 2014.

Der vil senere blive udarbejdet og indberettet en standardiseret økonomiopfølgning efter udløbet af 1.

kvartal, jf. økonomiaftalen.




14

Bruttoanlægsudgifter


Oprindeligt

budget inkl.

aftalte

korrektioner

Uudnyttet

bevilling fra

2013 overført til

2014

Andre

tillægsbevillinger

Korrigeret

budget 1)

Forventet

overførsel til

2015

Forventet

årsresultat

Sundhed 1.855,1 826,9 78,8 2.760,8 892,3 1.868,5

heraf kvalitetsfondsprojekter 1.025,7 92,3 65,4 1.183,4 157,7 1.025,7

Social og specialundervisning 41,5 20,5 0,0 62,0 20,5 41,5

Regional udvikling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Fælles formål og administration 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

I alt 1.896,6 847,4 78,8 2.822,8 912,8 1.910,01) Opgørelsen af bruttoudgifter er opgjort inkl. salgsindtægter vedr. grunde og ejendomme og inkl. statslige tilskud.




15

Kapitel 2 Bevillingsområder


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner

Økonomirapport

1

Nyt budgetForventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Udgiftsbudget

Hospitaler 19.724,0 19.874,0 637,0 20.511,1 20.511,1 0,0

Amager Hospital 264,9 262,7 4,1 266,8 266,8 0,0

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 2.177,5 2.200,3 116,1 2.316,4 2.316,4 0,0

Bornholms Hospital 380,0 384,6 12,3 396,9 396,9 0,0

Gentofte Hospital 1.097,3 1.128,7 12,9 1.141,6 1.141,6 0,0

Glostrup Hospital 1.524,2 1.529,1 77,7 1.606,8 1.606,8 0,0

Herlev Hospital 2.944,5 2.947,5 60,4 3.007,9 3.007,9 0,0

Hvidovre Hospital 1.905,9 1.922,1 13,3 1.935,4 1.935,4 0,0

Nordsjællands Hospital 2.193,3 2.198,9 23,2 2.222,1 2.222,1 0,0

Region Hovedstadens Psykiatri 2.951,3 2.951,0 30,4 2.981,4 2.981,4 0,0

Rigshospitalet 4.285,1 4.349,2 286,5 4.635,7 4.635,7 0,0

Sundhedsområdet, fælles 5.557,4 5.468,4 -171,2 5.297,2 5.332,2 35,0

Den Præhospitale Virksomhed 606,0 605,9 106,9 712,7 712,7 0,0

Region Hovedstadens Apotek -64,4 -124,5 2,7 -121,8 -121,8 0,0

Center for IMT 1.204,6 1.195,8 158,4 1.354,2 1.354,2 0,0

Center for HR 605,2 696,1 235,8 931,9 931,9 0,0

Sygehusbehandling udenfor regionen 889,1 884,3 0,0 884,3 884,3 0,0

Fælles driftsudgifter m.v. 2.316,8 2.210,9 -675,0 1.535,9 1.570,9 35,0

Praksisområdet 6.592,2 6.591,2 -152,6 6.438,6 6.358,6 -80,0

Praksisområdet 6.592,2 6.591,2 -152,6 6.438,6 6.358,6 -80,0

Social- og specialundervisningsområdet -23,2 -23,2 41,4 18,3 18,3 0,0

Socialpsykiatri -16,1 -16,1 17,8 1,7 1,7 0,0

Den Sociale Virksomhed -7,0 -7,0 23,6 16,6 16,6 0,0

Regional udvikling 901,9 901,9 165,5 1.067,5 1.067,5 0,0

Kollektiv trafik 428,8 428,8 42,6 471,4 471,4 0,0

Erhvervsudvikling 128,9 128,9 23,2 152,1 152,1 0,0

Miljøområdet 198,9 198,9 9,2 208,1 208,1 0,0

Øvrig regional udvikling 145,3 145,3 90,5 235,8 235,8 0,0

Administration 597,6 537,5 123,1 660,6 660,6 0,0

Sundhedsområdet 562,5 505,9 114,2 620,1 620,1 0,0

Socialområdet 13,2 11,8 3,3 15,2 15,2 0,0


I alt nettodriftsudgifter 33.350,0 33.350,0 643,2 33.993,2 33.948,2 -45,0

Investeringer

Investering, kvalitetsfondsmidler 1.025,7 1.025,7 157,8 1.183,4 1.183,4 0,0

Investering, sundhedsområdet øvrigt 788,2 788,2 675,1 1.463,3 1.463,3 0,0

Investering, social og specialundervisning 41,5 41,5 20,5 62,0 62,0 0,0

Investeringer i alt 1.855,4 1.855,4 853,4 2.708,7 2.708,7 0,0

Nettodrifts- og investeringsudgifter i alt 35.205,4 35.205,4 1.496,6 36.701,9 36.656,9 -45,0

Finansiering

Finansiering, sundhed -33.212,3 -33.212,3 0,0 -33.212,3 -33.212,3 0,0

Finansiering, regional udvikling -917,5 -917,5 0,0 -917,5 -917,5 0,0

Renter 39,6 39,6 -10,4 29,2 29,2 0,0

Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende -704,4 -704,4 -469,4 -1.173,8 -1.173,8 0,0

Afdrag på lån 441,8 441,8 -17,5 424,3 424,3 0,0

Låneoptagelse -210,0 -210,0 -111,5 -321,5 -321,5 0,0

Finansiering i alt -34.562,8 -34.562,8 -608,8 -35.171,6 -35.171,6 0,0

Likviditetstræk 1)

-642,5 -642,6 -887,9 -1.530,3 -1.485,3 45,0

1) '-' = Forbrug af likvideaktiver, '+' = Kassehenlæggelse




16


NettodriftsudgifterOmkostnings-

elementer i alt

Omkostnings

bevilling

Lokal

investeringsramme

Omkostningsbevilling

Hospitaler 20.511,1 1.075,1 21.586,2 212,0

Amager Hospital 266,8 7,3 274,1 10,3

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 2.316,4 105,5 2.421,9 32,0

Bornholms Hospital 396,9 26,2 423,1 1,4

Gentofte Hospital 1.141,6 57,7 1.199,3 52,3

Glostrup Hospital 1.606,8 93,8 1.700,6 11,0

Herlev Hospital 3.007,9 191,1 3.199,0 22,2

Hvidovre Hospital 1.935,4 126,7 2.062,1 37,1

Nordsjællands Hospital 2.222,1 159,1 2.381,2 9,8

Region Hovedstadens Psykiatri 2.981,4 88,7 3.070,1 18,9

Rigshospitalet 4.635,7 219,0 4.854,7 16,9

Sundhedsområdet, fælles 5.297,2 404,2 5.701,4 12,8

Den Præhospitale Virksomhed 712,7 19,1 731,9 2,6

Region Hovedstadens Apotek -121,8 219,5 97,7 10,2

Center for IMT 1.354,2 61,2 1.415,4 0,0

Center for HR 931,9 3,3 935,2 0,0

Sygehusbehandling udenfor regionen 884,3 0,0 884,3 0,0

Fælles driftsudgifter m.v. 1.535,9 101,1 1.637,0 0,0

Praksisområdet 6.438,6 0,0 6.438,6 0,0

Praksisområdet 6.438,6 0,0 6.438,6 0,0

Social- og specialundervisningsområdet 18,3 36,0 54,3 57,0

Socialpsykiatri 1,7 13,1 14,8 12,6

Den Sociale Virksomhed 16,6 22,9 39,5 44,4

Regional udvikling 1.067,5 0,3 1.067,8 0,0

Kollektiv trafik 471,4 0,0 471,4 0,0

Erhvervsudvikling 152,1 0,0 152,1 0,0

Miljøområdet 208,1 0,3 208,4 0,0

Øvrig regional udvikling 235,8 0,0 235,8 0,0

Administration 660,6 -174,9 485,8 0,0

Sundhedsområdet 620,1 -164,1 456,0 0,0

Socialområdet 15,2 -4,0 11,2 0,0

Regional udvikling 25,3 -6,7 18,6 0,0

I alt driftsvirksomhed 33.993,2 1.340,8 35.334,0 281,8




17

2.1 Amager Hospital Økonomi

Bevillingsændringer


Ajourførte tillægsbevillinger -2,2

Nye tillægsbevillinger 4,1

I alt 1,9

Der er i alt bevillingsændringer for 4,1 mio. kr. på driftsrammen i 1. økonomirapport.

Den væsentligste ændring er tilførsel af 2,6 mio. kr. til enstrenget og visiteret akutsystem.

Hertil kommer en række mindre korrektioner, herunder en reduktion af budgettet på 0,3 mio. kr.

som følge af regnskabsresultatet for 2013.

Amager Hospital forventer budgetoverholdelse i 2014.




18

Aktivitet Aktivitetsbudget - Amager Hospital

Oprindelig

budget 1

Korrigeret

budget

Korrektion

er 1. ØR

Nyt

Budget

Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Sygehusudskrivninger 9.699 109 0 9.808 9.808 0

Ambulante besøg 58.964 -1.033 15.250 73.181 73.181 0

DRG-produktionsværdi - mio. kr. 289,9 3,4 0,0 293,4 293,4 0,0

DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 90,1 -2,0 12,3 100,4 100,4 0,0

Produktionsværdi i alt - mio. kr. 380,0 1,5 12,3 393,8 393,8 0,0

Note 1: inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes

på nuværende tidspunkt overholdt.




19

2.2 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Økonomi Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalers drift


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner

Økonomirapport 1Nyt budget

Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Lønudgifter 1.812,5 1.828,9 65,3 1.894,2 1.894,2 0,0

Øvrige driftsudgifter 575,2 548,3 66,3 614,6 614,6 0,0

Driftsudgifter i alt 2.387,7 2.377,1 131,6 2.508,7 2.508,7 0,0

Indtægter -210,2 -176,8 -15,5 -192,3 -192,3 0,0

Netto driftsudgifter 2.177,5 2.200,3 116,1 2.316,4 2.316,4 0,0

Omkostningselementer i alt 105,5 105,5 0,0 105,5 105,5 0,0

Omkostningsbevilling 2.283,0 2.305,8 116,1 2.421,9 2.421,9 0,0

Lokal investeringsramme 25,9 25,9 6,1 32,0 32,0 0,0 Bevillingsændringer


Ajourførte tillægsbevillinger 22,8


I alt 138,9

Der er i alt bevillingsændringer for 116,1 mio. kr. på driftsrammen i 1. økonomirapport.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler får tilført budget på netto i alt 67,5 mio. kr. som følge af

genbevilling af mindreforbrug fra 2013.

Hertil kommer en række budgetomplaceringer og reguleringer som følge af bl.a. medicinvækst,

regulering af indtægtsbudgetter og midler til enstrenget og visiteret akutmodtagelse.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler forventer budgetoverholdelse i 2014.




20

Aktivitet Aktivitetsbudget - Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

Oprindelig

budget 1

Korrigeret

budget

Korrektion

er 1. ØR

Nyt

Budget

Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Sygehusudskrivninger 54.610 1.091 3 55.703 55.703 0

Ambulante besøg 375.940 63.748 2.622 442.310 442.310 0

DRG-produktionsværdi - mio. kr. 1.829,3 39,0 7,7 1.876,0 1.876,0 0,0

DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 863,1 71,7 9,6 944,4 944,4 0,0

Produktionsværdi i alt - mio. kr. 2.692,4 110,8 17,2 2.820,4 2.820,4 0,0

Note 1: inkl. produktivitetskrav

Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes





21

2.3 Bornholms Hospital Økonomi Bornholm Hospitals drift


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Lønudgifter 260,9 264,0 1,1 265,1 265,1 0,0


Driftsudgifter i alt 393,3 397,9 10,7 408,6 408,6 0,0

Indtægter -13,3 -13,3 1,7 -11,6 -11,6 0,0

Netto driftsudgifter 380,0 384,6 12,3 396,9 396,9 0,0


Omkostningsbevilling 403,1 410,8 12,3 423,1 423,1 0,0





I alt 16,9

Der søges om bevillingsændringer vedr. Bornholms Hospital på i alt 12,3 mio. kr. på driftsrammen.

Beløbet består af genbevilling af mindreforbrug fra 2013 på 3,9 mio. kr. samt en række forskellige

korrektioner på 8,5 mio. kr.

Genbevillingen anvendes til videreførsel af en række flerårige projekter samt en række projekter

vedrørende eltavler, indgangparti i bygning F samt LED-belysning.

Der tilføres Bornholms Hospital 1,1 mio. kr. til enstrenget og visiteret akutsystem samt 4,6 mio. kr.

til dækning af udgifter i forbindelse med varetagelse af analyseudsendelser for tarmkræftscree-

ningsprogrammet.

Bornholms Hospital forventer budgetoverholdelse i 2014.




22

Aktivitet Aktivitetsbudget - Bornholms Hospital

Oprindelig

budget 1

Korrigeret

budget

Korrektion

er 1. ØR

Nyt

Budget

Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse


Ambulante besøg 49.003 457 6.202 55.662 55.662 0

DRG-produktionsværdi - mio. kr. 216,6 3,0 0,0 219,6 219,6 0,0


Produktionsværdi i alt - mio. kr. 331,3 3,7 6,2 341,2 341,2 0,0







23

2.4 Gentofte Hospital Økonomi Gentofte Hospitals drift


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Lønudgifter 792,1 803,8 1,4 805,2 805,2 0,0



Indtægter -94,8 -84,7 -12,2 -96,9 -96,9 0,0








I alt 44,2

Der er i alt bevillingsændringer for 12,9 mio. kr. i 1. økonomirapport.

De væsentligste ændringer vedrører budgettilførsler på 10,7 mio. kr. som følge af vækst i medicin-

forbruget i 2013, 2,2 mio. kr. til enstrenget og visiteret akutsystem og 2,3 mio. kr. til meraktivitet.

Derudover opskrives hospitalets indtægtsbudget med 12,2 mio. kr. Hertil kommer en række mindre

korrektioner.

Der er overført 11,2 mio. kr. på driftsbudgettet, som er et mindreforbrug fra regnskabet for 2013.

Gentofte Hospital forventer budgetoverholdelse i 2014.




24

Aktivitet Aktivitetsbudget - Gentofte Hospital

Oprindelig

budget 1

Korrigeret

budget

Korrektion

er 1. ØR

Nyt

Budget

Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse


Ambulante besøg 212.570 12.666 11.441 236.677 236.677 0

DRG-produktionsværdi - mio. kr. 806,8 -1,3 4,6 810,2 810,2 0,0



Note 1: inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner m.v. Aktivitetsbudgettet forventes





25

2.5 Glostrup Hospital

Økonomi Glostrup Hospitals drift


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Lønudgifter 1.169,2 1.183,5 6,0 1.189,5 1.189,5 0,0



Indtægter -191,6 -197,0 13,4 -183,6 -183,6 0,0








I alt 82,6

Der søges om bevillingsændringer vedr. Glostrup Hospital på i alt 77,7 mio. kr. på driftsrammen.

Der søges om genbevilling af 33,5 mio. kr., som er mindreforbrug fra regnskabet for 2013. Det

samlede mindreforbrug skyldes tidsforskydninger og generel tilbageholdenhed. Beløbet skal an-

vendes til en række drifts- og vedligeholdelsesprojekter, hvoraf kan nævnes istandsættelse af loka-

ler i Ringsvejsblokken.

Medicinbudgettet forhøjes med 20,3 mio. kr. svarende til væksten i 2013. Endvidere tilrettes aktivi-

tets og indtægtsbudgettet med i alt 17,0 mio. kr. Endvidere tilføres Glostrup Hospital 2,6 mio. kr. til

enstrenget og visiteret akutsystem samt 1,5 mio. kr. til kapacitetsudvidelse af klinisk neurofysiolo-

gisk afdeling.

Glostrup Hospital forventer budgetoverholdelse i 2014




26

Aktivitet Aktivitetsbudget - Glostrup Hospital

Oprindelig

budget 1

Korrigeret

budget

Korrektion

er 1. ØR

Nyt

Budget

Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse


Ambulante besøg 251.604 42.424 0 294.028 294.028 0




Note 1: inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner m.v. Aktivitetsbudgettet forventes





27

2.6 Herlev Hospital

Økonomi Herlev Hospitals drift


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Lønudgifter 2.156,4 2.126,8 21,7 2.148,5 2.148,5 0,0

Øvrige driftsudgifter 1.069,8 1.102,5 27,0 1.129,5 1.129,5 0,0


Indtægter -281,8 -281,8 11,7 -270,1 -270,1 0,0








I alt 63,4

Der søges om bevillingsændringer på driftsrammen på netto i alt 60,4 mio. kr.

De væsentligste bevillingsændringer vedrører genbevilling af merforbruget fra 2013 på 16,6 mio.

kr., samt permanentgørelse af resultatet i 2013 for hhv. medicin, barsel og indtægter.

Merforbruget i 2013 skyldes primært stor vækst i medicinudgifter på særligt kræftområdet og et

generelt højt forbrug i årets sidste to måneder med høj aktivitet på hospitalet samt merforbrug på

hospitalets lokale investeringsramme.

Bevillingsændringerne vedrører endvidere blandt andet midler til handleplan mod overbelægning,

midler til enstrenget og visiteret akutsystem, midler til drift af PET/CT scanner, samt andre mindre

tilførsler og tilpasninger af budgettet.

Det er hospitalets vurdering, at der i 2014 vil være budgetoverholdelse, og Herlev Hospital har stor

fokus på tilbageholdenhed på driften for at indhente det overførte merforbrug fra 2013.




28

Aktivitet Aktivitetsbudget - Herlev Hospital

Oprindelig

budget 1

Korrigeret

budget

Korrektion

er 1. ØR

Nyt

Budget

Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse


Ambulante besøg 493.174 12.667 54.133 559.974 559.974 0


DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 1.384,8 39,1 67,6 1.491,6 1.491,6 0,0







29

2.7 Hvidovre Hospital Økonomi

Hvidovre Hospitals drift


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Lønudgifter 1.627,8 1.639,5 33,3 1.672,8 1.672,8 0,0

Øvrige driftsudgifter 476,2 480,6 -6,4 474,1 474,1 0,0


Indtægter -198,0 -198,0 -13,5 -211,6 -211,6 0,0








I alt 29,5

Der søges i alt om bevillingsændringer for 13,3 mio. kr. i 1. økonomirapport på driftsrammen, idet

merforbruget fra 2013 forudsættes afviklet i 2015.

Væsentligste bevillingsændringer vedrører tilførsel af 9,8 mio. kr. til enstrenget og visiteret akutsy-

stem, ligeledes 9,8 mio. kr. til handleplan 2014 mod overbelægning, 5,6 mio. kr. som følge af me-

dicinvækst i i 2013, 2,8 mio. kr. til drift af CT-scanner og 2,5 mio. kr. til nye behandlinger.

Indtægtsbudgettet forøges med 13,5 mio. kr. som følge af regnskabsresultatet for 2013 og med 7,6

mio. kr. i forbindelse med salg af patologiprøver til praksissektoren. Hertil kommer en række min-

dre budgetkorrektioner.

Det er hospitalets vurdering, at der i 2014 vil være budgetoverholdelse, og Hvidovre Hospital har

stor fokus på tilbageholdenhed på driften på grund af merforbruget i 2013.




30

Aktivitet Aktivitetsbudget - Hvidovre Hospital

Oprindelig

budget 1

Korrigeret

budget

Korrektion

er 1. ØR

Nyt

Budget

Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse


Ambulante besøg 336.073 8.060 55.496 399.629 399.629 0










31

2.8 Nordsjællands Hospital Økonomi

Nordsjællands Hospitalers drift


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Lønudgifter 1.713,0 1.706,4 25,5 1.731,8 1.731,8 0,0



Indtægter -68,6 -68,6 -4,2 -72,8 -72,8 0,0








I alt 28,8

Der søges i 1. økonomirapport om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 23,2 mio. kr. Heraf

vedrører 8 mio. kr. genbevilling af merforbrug fra 2013.

De væsentligste ændringer i øvrigt er tilførsel af 15,2 mio. kr. til varetagelse af flere øre-, næse- og

halsfunktioner, 8,2 mio. kr. til enstreget og visiteret akutsystem, samt 10,7 mio. kr. til nedbringelse

af overbelægning.

Hertil kommer en række mindre ændringer til budgettet, hvor midler afsat på det fælles sundheds-

budget til uddannelse, kvalitetsforbedringer mv. udmøntes til hospitalet.

Nordsjællands Hospital forventer budgetoverholdelse i 2014.




32

Aktivitet Aktivitetsbudget - Nordsjællands Hospital

Oprindelig

budget 1

Korrigeret

budget

Korrektion

er 1. ØR

Nyt

Budget

Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse


Ambulante besøg 298.172 9.625 50.018 357.815 357.815 0









33

2.9 Region Hovedstadens Psykiatri

Økonomi Region Hovedstadens Psykiatris drift


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Lønudgifter 2.442,6 2.450,4 80,6 2.531,0 2.531,0 0,0



Indtægter -81,2 -81,8 -90,0 -171,8 -171,8 0,0








I alt 30,1

Region Hovedstadens Psykiatri består af to bevillingsområder; psykiatrien og socialpsykiatrien.

Nedenstående vedrører bevillingsområdet psykiatri.

Der søges i denne økonomirapport om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 30,4 mio. kr.

De væsentligste ændringer vedrører øgede indtægter ved salg af pladser til udenregionale patien-

ter, svarende til 9,6 mio. kr. samt overførsel af udgifter til ejendomsudgifter fra Hvidovre Hospital,

svarende til 1,2 mio. kr. Derudover er der indarbejdet en reduktion som følge af færre udgifter til

medicin i 2012, svarende til 2,5 mio. kr. samt en reduktion på 0,6 mio. kr. som følge af den regio-

nale barselsfond. Derudover er der en række mindre bevillingsændringer.

Som følge af regnskabsresultatet for 2013 søges der om en overførsel til 2014 på i alt 42,0 mio. kr.

Region Hovedstadens Psykiatri forventer at overholde budgettet for 2014.

Aktivitet

Aktivitetsmålene for 2014 forventes på nuværende tidspunkt overholdt.




34

2.10 Rigshospitalet

Økonomi

Rigshospitalets drift


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Lønudgifter 3.672,1 3.720,0 86,3 3.806,3 3.806,3 0,0

Øvrige driftsudgifter 3.143,0 3.149,5 137,2 3.286,7 3.286,7 0,0


Indtægter -2.530,0 -2.520,3 63,0 -2.457,3 -2.457,3 0,0








I alt 350,6

Der søges i alt om bevillingsændringer for 286,5 mio. kr. på driftsrammen i 1. økonomirapport.

Heraf vedrører 81,7 mio. kr. genbevilling af mindreforbrug fra 2013.

Budgettet reduceres med 21,6 mio. kr. som følge af ændringer i opgavevaretagelsen på øre-næse-

halsområdet og vedr. ablationer. Herudover reduceres budgettet med 4,4 mio. kr. som følge af

mindreaktivitet i 2013.

Der tilføres i alt 11 mio. kr. til en gradvist øget normering på den neurointensive afdeling, 36,8 mio.

kr. til igangsættelse af en række nye behandlinger, 10,7 mio. kr. til styrkelse af kræftbehandlingen

og 8 mio. kr. til specialuddannelse af sygeplejersker. 11,1 mio. kr. tilføres til genhusning af admini-

strationen og patienthotellet.

Budgettet øges med 72,1 mio. kr. som følge af vækst i medicinforbruget i 2013, og indtægtsbud-

gettet nedskrives med 67,7 mio. kr. som følge af mindreindtægter i 2013.

Dertil kommer en række mindre korrektioner vedr. uddannelse mm.

Rigshospitalet forventer at overholde budgettet i 2014.




35

Aktivitet Aktivitetsbudget - Rigshospitalet

Oprindelig

budget 1

Korrigeret

budget

Korrektion

er 1. ØR

Nyt

Budget

Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse


Ambulante besøg 595.910 20.405 -350 615.965 615.965 0


DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 1.657,3 55,9 -3,5 1.709,8 1.709,8 0,0







36

2.11 Den Præhospitale Virksomhed

Økonomi Den Præhospitale Virksomheds drift


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Lønudgifter 96,8 96,8 86,8 183,6 183,6 0,0



Indtægter -26,6 -26,6 0,4 -26,2 -26,2 0,0








I alt 106,8

Der søges i 1. økonomirapport om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 106,9 mio. kr. Her-

af vedrører 3,4 mio. kr. genbevilling af mindreforbrug fra 2013.

De væsentligste ændringer vedrører udmøntningen af midler i forbindelse med etableringen af

enstrenget og visiteret akutsystem, svarende til i alt 97,4 mio. kr. Forøgelsen vedrører driftsudgifter

til bemanding af de udvidede opgaver vedrørende 1813, inkl. lægelige telefonkonsultationer, be-

manding af de kørende hjemmebesøg, samt udgifter til øvrigt personale, kørselsordning, forbinds-

stoffer mv.

Med de ovenstående bevillingsændringer forventer Den Præhospitale Virksomhed på nuværende

tidspunkt at overholde budgettet for 2014.




37

2.12 Region Hovedstadens Apotek

Økonomi Region Hovedstadens Apoteks drift


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Lønudgifter 195,1 200,7 0,2 200,8 200,8 0,0

Øvrige driftsudgifter -144,7 -210,4 2,5 -207,8 -207,8 0,0

Driftsudgifter i alt 50,4 -9,7 2,7 -7,0 -7,0 0,0

Indtægter -114,8 -114,8 0,0 -114,8 -114,8 0,0

Netto driftsudgifter -64,4 -124,5 2,7 -121,8 -121,8 0,0







I alt -57,4

Der er i alt bevillingsændringer for 2,7 mio. kr. på driftsrammen.

Der søges om genbevilling af 2,5 mio. kr., som er mindreforbrug fra regnskabet for 2013, og som

anvendes til indkøb til lager.

Hertil kommer enkelte mindre budgetomplaceringer.

Region Hovedstadens Apotek forventer budgetoverholdelse i 2014.




38

2.13 Center for IT-, Medico- og Telefoni Økonomi Center for IT-, medico- og telefonis drift


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Lønudgifter 340,2 340,7 99,0 439,7 439,7 0,0



Indtægter -3,7 -3,7 0,0 -3,7 -3,7 0,0








I alt 149,5

Center for IT- medico og telefonis driftsbudget foreslås netto forhøjet med 158,4 mio. kr. Der fore-

slås genbevilling af 73,9 mio. kr. fra 2013, tillægsbevilling på 81 mio. kr. og flytning mellem bevil-

lingsområder på netto 3,5 mio. kr.

De ønskede genbevillinger vedrører tidsforskydninger af igangsatte projekter på 59 mio. kr., her-

under driftshandleplanen med 25 mio. kr. Derudover overføres 14 mio. kr. vedr. øvrige driftsaktivi-

teter.

Tillægsbevillingen på 81 mio. kr. i 2014 er godkendt af Regionsrådet den 11. marts 2014, sag nr. 7.

Midlerne fordeler sig med 51 mio. kr. til løn primært til 3 nye store opgaver, opgradering fra Win-

dows XP til 7, implementering af Sundhedsplatformen samt teknologisk understøttelse af kvalitets-

fondsbyggerierne behov. Hertil kommer 30 mio. kr. til øvrig drift, hovedsageligt i forbindelse med

opgradering fra Windows XP til 7. Bevillingen finansieres ved disponering af ledige midler på kon-

toen for fællesdriftsudgifter mv. på sundhedsområdet. Konsekvenserne fra 2015 og frem medtages

ved budgetlægningen for 2015.

Nettoflytning mellem bevillingsområder på 3,5 mio. kr. kan henføres til følgende: Der tilføres 8 mio.

kr. hovedsagelig til driftsudgifter og afsluttende etableringsudgifter vedr. visiteret enstrenget akut-

system, medens den ændrede organisation i forbindelse med centerdannelsen på administrations-

området medfører, at der overføres 4 mio. kr. til andre områder.

Derudover foreslås der overført samlet 52 mio. kr. fra Centrets øvrige drift til løn. Heraf er 32 mio.

kr. en videreførsel af en engangsoverførsel godkendt i 4. økonomirapport 2013, medens de øvrige

20 mio. kr. kan henføres til en varig konvertering af konsulentudgifter til egne lønninger.




39

2.14 Center for HR

Økonomi

Center for HRs drift


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Lønudgifter 603,0 690,5 49,2 739,6 739,6 0,0


Driftsudgifter i alt 681,3 775,0 260,9 1.035,9 1.035,9 0,0

Indtægter -76,2 -79,0 -25,1 -104,0 -104,0 0,0








I alt 326,7

Center for HR`s driftsbudget foreslås forhøjet med 235,8 mio. kr. Der foreslås genbevilling af 31,8

mio. kr. fra 2013 og flytning af 204 mio. kr. fra andre bevillingsområder.

Genbevillingen vedrører tidsforskydninger af disponerede og igangsatte projekter og driftsudgifter

og vedrører områderne uddannelse, lederuddannelsesprogram, systemudgifter samt elevlønnin-

ger, lægelig videreuddannelse mv.

Flytning mellem bevillingsområder på 204 mio. kr. kan primært henføres til følgende:

Tilførsel af 84,5 mio. kr. vedr. den ændrede organisation i forbindelse med centerdannelsen på

administrationsområdet mv., 80 mio. kr. vedr. overførsel af opgaver fra praksisområdet vedr. ama-

nuensis og tutorlæger, 28,3 mio. kr. vedr. uniformsprojektet for personalet, 6,8 mio. kr. vedr. sam-

ling af erhvervsuddannelser i centret samt 4,4 mio. kr. til varig forøgelse af den regionale barsels-

fond.




40

2.15 Sygehusbehandling uden for regionen

Økonomi Sygehusbehandling uden for regionens drift


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Lønudgifter 0,0 -1,5 0,0 -1,5 -1,5 0,0



Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0




Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Bevillingsændringer




I alt -4,8

Der er ingen ændringer i 1. økonomirapport til budgettet for sygehusbehandling uden for regionen.

Der forventes på nuværende tidspunkt et forbrug svarende til budgettet.

Prognosen vedrørende sygehusbehandling uden for regionen er dog erfaringsmæssigt på nuvæ-

rende tidspunkt af året behæftet med usikkerhed, da der kun foreligger regnskabstal for 1-2 måne-

der. Prognoseusikkerheden knytter sig blandt andet til størrelsen af forbruget vedrørende udvidet

frit sygehusvalg, hvor der er en vis usikkerhed om bl.a. udgifterne til plastikoperationer efter fed-

meoperation.




41

2.16 Fælles driftsudgifter m.v.

Økonomi Fælles driftsudgifter på sundhedsområdets drift


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Lønudgifter 860,9 636,8 -361,1 275,7 275,7 0,0

Øvrige driftsudgifter 1.653,9 1.778,7 -247,3 1.531,4 1.566,4 35,0

Driftsudgifter i alt 2.514,8 2.415,4 -608,4 1.807,0 1.842,0 35,0

Indtægter -198,0 -204,6 -66,6 -271,2 -271,2 0,0

Netto driftsudgifter 2.316,8 2.210,9 -675,0 1.535,9 1.570,9 35,0


Omkostningsbevilling 2.317,1 2.211,2 -574,2 1.637,0 1.672,0 35,0




Nye tillægsbevillinger -675,0

I alt -780,9

Der forventes et merforbrug på i alt 35 mio. kr. på driftsrammen. Merforbruget er nærmere omtalt

nedenfor.

På driftsrammen på sundhedsområdets fællesudgifter m.v. er indarbejdet korrektioner på -675 mio.

kr.

Der kan nævnes følgende væsentlige budgetkorrektioner:

Tilførsel til hospitalerne på 158,3 mio. kr. til sygehusmedicin som følge af medicinvækst i

2013

Tilførsel til hospitalerne på 47,7 mio. kr. som tilretning af behandlingsindtægter og resultatet

af takststyringen i 2013

Tilførsel til hospitalerne på 40 mio. kr. til handleplan mod overbelægning

Tilførsel til Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital på i alt 17,8 mio. kr. til

udvidelse af den intensive behandling

Tilførsel til Rigshospitalet og Herlev Hospital på i alt 15 mio. kr. til styrkelse af kræftbehand-

ling

Tilførsel til hospitalerne på 55,7 mio. kr. til nye behandlinger

Tilførsel til hospitalerne, Den Præhospitale Virksomhed samt til Center for IMT på 154,2

mio. kr. til enstrenget akut beredskab

Tilførsel til Center for IMT på 81 mio. kr. til nye opgaver

Tilførsel til fællesudgifter på 90,1 mio. kr. som følge af genbevilling af midler fra 2013 til

2014

Genbevillingerne udgør samlet 90,1 mio. kr. Genbevillingerne fremgår af nedenstående oversigt:




42

Genbevilling af fælles driftsudgifter mv.

Tidsforskydninger 1.000 kr.

Den ældre medicinske patient 4.460

Telemedicin, it mv. 5.870

Innovative hygiejneprodukter 13.000

Samarbejde med kommuner mv. 17.410

Personaleforanstaltninger, kompetenceudvikling mv. 14.500

Nye uniformer til personale 3.665

Forskning 12.405

Decentrale enheder 10.255

Bedre patienttøj 3.000

Øget kommunikationsindsats på kræftområdet 1.100

Rehabiliterings/palliation af forløbsprogram 4.400

I alt 90.065

Uddybning af forventet merforbrug i 2014 på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsud-

gifter.

Der forventes et samlet merforbrug på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter på i alt 35

mio. kr., jf. nedenstående oversigt.

Merforbrug fælles driftsudgifter m.v.

Mio. kr. 1. ØR

Medicin på hospitaler 40

Aktivitet på hospitaler og indtægter 45

Hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter 20

Patienterstatninger -18

Apparaturpulje -35

Kommunale indtægter -5

DUT sager -12

Merforbrug i alt 35 Medicin på hospitalerne

Der er i budgettet afsat 278 mio. kr. til medicin på hospitaler, hvoraf ca. 140 mio. kr. er afsat til den

forventede vækst i 2013 og de øvrige ca. 140 mio. kr. er afsat til en yderligere vækst i 2014.

I rapporten er der gjort op med virkningen af udgiftsvæksten fra 2012 til 2013 på i alt 200 mio. kr., hvoraf hospitalerne kompenseres med 80 procent. Således er hospitalernes budgetter forhøjet med 160 mio. kr. I 2014 forventes der en tilsvarende vækst i medicinforbruget på i alt 200 mio. kr., som vil medføre en kompensation til hospitalerne på i alt 160 mio. kr. Samlet set forventes et merforbrug på 40 mio. kr. i forhold til budgettet.

Aktivitet på hospitaler og indtægter Der er i budgettet afsat 237 mio. kr. til meraktivitet og kvalitetsforbedringer, somatik, hvoraf 90 mio.

kr. er afsat til vækst i 2014.




43

Der er i økonomirapporten indarbejdet ajourføring af driftsbudgetterne og præstationsbudgetterne,

således at budgetterne svarer til niveauet i 2013 med tillæg af et produktivitetskrav på 2 % og ned-

justeret for ikke honoreret meraktivitet i 2013. Med dette udgangspunkt er der i øvrigt indarbejdet

korrektion for delårseffekt af allerede vedtagne projekter. Den samlede effekt af disse ændringer

udløser forhøjelse af hospitalernes budgetter med 63 mio. kr.

Derudover er hospitalernes indtægtsbudgetter korrigeret på baggrund af regnskabsresultatet for

2013, og hospitalernes indtægtsbudget er nedsat med 54 mio. kr.

Der er i øvrigt indarbejdet en korrektion på 40 mio. kr., til håndtering af overbelægning og bedre

personaledækning på akutmodtagelserne og de iværksatte initiativer i henhold til ”Handleplan 2014

for at nedbringe overbelægning”.

Til nye meraktivitetsprojekter i 2014 er der indarbejdet korrektioner for 43,0 mio. kr.

Samlet er der tilført 11,4 mio. kr. til styrkelse af indsats på kræftområdet. Det drejer sig blandt an-

det om midler til drift af to CT- og en PETCT skanner.

Der udmøntes 13,2 mio. kr. til kapacitetsudvidelser på områder hvor ventetiden har været stigende

i 2013. Det drejer sig om MR- og osteroporoseskanninger på Amager og Hvidovre Hospitaler, de-

mensudredning på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler og Herlev Hospital, neurofysiologiske

undersøgelser på Glostrup Hospital, samt plastikkirurgi og gynækologi på Herlev Hospital.

På Rigshospitalet udmøntes 11,7 mio. kr. til hjemtagning af øre-næse-halsoperationer fra private

hospitaler, samt hjerteoperationer, så de kommer på niveau med aktiviteten i 2012.

Desuden tilføres Herlev Hospital 5,0 mio. kr. til øget akut aktivitet på medicinsk afdeling.

Efter disse justeringer resterer der på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter ca. 37 mio.

kr. til øget aktivitet på hospitalerne, hvilket vurderes at være for lidt til at dække den forventede

aktivitetsvækst.

Det er derfor vurderingen, at der i 2014 vil være et behov for tilførsel af yderligere 45 mio. kr. til

honorering af stigende aktivitet.

Hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter

Der forventes en merudgift på 20 mio. kr. i 2014 til løn til hjælperordninger til hjemmeboende respi-

ratorpatienter Budgettet er på 330 mio. kr.. Der er i de senere måneder visiteret væsentligt flere

patienter til hjælpeordninger end der er forudsat i budgettet for 2014. I lighed med tidligere vil om-

rådet blive overvåget med henblik på løbende at følge økonomien.

Patienterstatninger

Der forventes en samlet udgift i 2014 til patienterstatninger og administration af ordningerne på i alt

320 mio. kr. I forhold til det afsatte budget på 338 mio. kr. er der tale om en forventet mindreudgift




44

på 18 mio. kr. De samlede udgifter til erstatninger forventes at udgøre omkring 250 mio. kr. og ud-

gifterne til administrationen forventes at beløbe sig til omkring 70 mio. kr.

Apparaturpulje

Der er i budgettet afsat 146 mio. kr. til indkøb af apparatur. Regionsrådet godkendte på mødet den

4. februar 2014, at der anskaffes medicoteknisk apparatur for 146 mio. kr., og at beløbet finansie-

res ved leasing med årlige afdrag på leasingaftalerne med gennemsnitligt 29 mio. kr., hvor første

afdrag betales i 2014, der disponeres af de afsatte 146 mio. kr.

Til Center for IMT har Regionsrådet på mødet den 11. marts 2014 givet en tillægsbevilling på 81

mio. kr. i 2014. Bevillingen er til lønninger og øvrig drift, primært som konsekvens af tre store nye

opgaver, dvs. opgradering fra Windows XP til 7, implementering af Sundhedsplatformen samt tek-

nologisk understøttelse af kvalitetsfondsbyggeriernes behov. De 81 mio. kr. dækkes af de ledige

midler i apparaturpuljen.

Der er herefter et mindreforbrug på ca. 35 mio. kr. på apparaturpuljen.

Kommunale indtægter

Der er budgetteret med indtægter på i alt 173 mio. kr. fra kommunerne vedrørende færdigbehand-

lede patienter på det somatiske og psykiatriske område samt fra kommunernes betaling for hospi-

ce og specialiseret ambulant genoptræning.

De samlede kommunale indtægter for 2014 forventes at overstige budgettet for 2014 med 5 mio.

kr.

Mindreudgifter DUT sager

Der er i budgettet afsat 57 mio. kr. til gennemførelse af en række forskellige sager, som finansieres

via DUT midler fra staten. Der forventes mindreudgifter på i alt 12 mio. kr. som bl.a. kan henføres

til tarmkræftscreeningsprojektet samt til en række projekter vedr. den ældre medicinske patient,

idet en del af projekterne vedr. den ældre medicinske patient finansieres via midler allerede afsat i

regionens budget. Der forventes mindreudgifter i tarmkræftscreeningsprojektet til udsendelse af

analyser.

Andre forhold vedrørende sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter

Intensiv kapacitet

Der er i budgettet afsat midler til udbygning af intensivkapaciteten på regionens hospitaler. I 1.

økonomirapport 2014 tilføres Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital midler til drift af flere senge,

og Rigshospitalet tilføres midler til gradvis øget normering på den neurointensive afdeling.

Senere på året forventes udbygning på Herlev Hospital med 6 intermediære senge.

Nye behandlinger

Der udmøntes i 1. økonomirapport ca. 56 mio. kr. til igangsættelse af nye behandlinger. De nye

behandlinger omfatter bl.a. en række diagnostiske undersøgelser inden for klinisk biokemi, klinisk




45

mikrobiologi og klinisk genetik, samt anvendelse af ny teknologi i forbindelse med hjernekirurgi

med henblik på at reducere risikoen for skader og forbedre overlevelsen.

Kræftbehandling

Til styrkelse af kræftbehandlingen udmøntes 15 mio. kr. til Rigshospitalet og Herlev Hospital. Mid-

lerne anvendes til at styrke de områder, hvor der er udfordringer i forhold til at efterleve kravene til

forløbstider i kræftpakkerne og til at sikre kapaciteten på de områder, hvor der er særlige udfor-

dringer i forhold til at implementere de nye, nationale retningslinier for opfølgning af kræftpatienter.

Tarmkræftscreening

Til en udvidelse af antal koloskopistuer på Gastroenheden på Herlev Hospital tilføres hospitalet i

alt 9,1 mio. kr. fra den afsatte pulje til tarmkræftscreening. Der kan hermed foretages en udvidelse

med to koloskopistuer fra de nuværende 6 til i alt 8 koloskopistuer. Der er i dag et stort pres på

afdelingen, og det vurderes, at der er behov for to yderligere koloskopistuer bl.a. som følge af

igangsætning af tarmkræftscreening i marts 2014. Der er i de tilførte DUT midler til tarmkræft-

screening forudsat, at der i et vist omfang er etableringsomkostninger.

Enstrenget akut beredskab

I budget 2014 er afsat 155,7 mio. kr. som tilførsel til driftsorganisationen vedrørende enstrenget og

visiteret akutsystem. Beløbet svarer til de udgifter, som regionen på praksisområdet har haft til den

tidligere PLO-drevne lægevagt.

Ved budgetteringen for 2014 frem mod budgetvedtagelsen i september 2013 blev udgiftsbehovet til

driftsorganisationen opgjort til 140,7 mio. kr., men der blev ved budgetvedtagelsen truffet beslut-

ning om, at der skulle afsættes en reserve på 15 mio. kr. og den samlede budgetramme til opga-

ven er dermed på 155,7 mio. kr., dvs. uændret i forhold til de hidtidige udgifter til den tidligere læ-

gevagtsordning.

Siden budgetvedtagelsen er 8,5 mio. kr. af reservebeløbet i 2014 disponeret til dækning af merud-

gifter ved den i november 2013 indgåede aftale med Foreningen af Speciallæger om lønvilkår

m.m. for lægebemandingen, da det har været vurderingen, at serviceniveauet ellers ikke ville kun-

ne opretholdes. Aftalen indebar således en række merudgifter, da honorering og vilkår i øvrigt blev

aftalt højere end det forudsatte i forbindelse med budgetteringen. Derudover er der disponeret

yderligere 5 mio. kr. til yderligere styrkelse af akuttelefonen.

I 1. økonomirapport 2014 udmøntes i alt 154,2 mio. kr., heraf 44,7 mio. kr. til akutklinikker og

akutmodtageler, 102,4 mio. kr. til Den Præhospitale Virksomhed og 7,1 mio. kr. til Center for IT,

Medico og Telefoni.

Overførsel af Regionslageret fra administrationsområdet

Budget vedr. Regionslageret på 35,1 mio. kr. overføres fra administrationsområdet til sundhedsom-

rådets fællesudgifter.

I 2013 blev indkøb for 100,8 mio. kr. fremrykket fra 2014. Teknisk set optræder dette i 2014 som

en reduktion af udgifterne på 100 mio. kr. og en opskrivning af omkostningerne (lagerværdi) på

tilsvarende 100,8 mio. kr. Disse poster overføres med Regionslageret fra administrationsområdet

til sundhedsområdets fællesudgifter.




46

2.17 Praksisområdet

Økonomi Praksisområdets drift


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Lønudgifter 34,7 34,9 -31,8 3,0 3,0 0,0

Øvrige driftsudgifter 6.560,8 6.559,6 -114,3 6.445,3 6.365,3 -80,0

Driftsudgifter i alt 6.595,5 6.594,5 -146,1 6.448,4 6.368,4 -80,0

Indtægter -3,3 -3,3 -6,5 -9,8 -9,8 0,0

Netto driftsudgifter 6.592,2 6.591,2 -152,6 6.438,6 6.358,6 -80,0


Omkostningsbevilling 6.592,2 6.591,2 -152,6 6.438,6 6.358,6 -80,0

Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Praksisområdet


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Praksisydelse, eksl. Medicintilskud 4.980,6 4.979,0 -73,3 4.905,7 4.855,7 -50,0

Medicintilskud 1.532,8 1.532,8 0,0 1.532,8 1.502,8 -30,0

Administration 78,7 79,4 -79,4 0,0 0,0 0,0

I alt 6.592,2 6.591,2 -152,7 6.438,5 6.358,5 -80,0

Praksisydelser eksklusiv medicintilskud


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Almen lægehjælp 2.603,3 2.601,7 -71,9 2.529,8 2.529,8 0,0

Speciallægehjælp 1.428,1 1.428,1 0,0 1.428,2 1.408,2 -20,0

Tandlægebehandling 397,7 397,7 0,0 397,8 397,8 0,0

Øvrige prasisydelser 551,4 551,4 -1,5 550,0 520,0 -30,0

Administration 78,7 79,4 -79,4 0,0 0,0 0,0

Nettodriftsudgifter 5.059,3 5.058,4 -152,7 4.905,7 4.855,7 -50,0 Bevillingsændringer



Nye tillægsbevillinger -152,6

I alt -153,6

Der søges i denne rapport om bevillingsændringer på praksisområdet på i alt -152,6 mio. kr.

De største ændringer er omplacering af 80,7 mio. kr. til sundhedsområdets konto for fælles drifts-

udgifter som følge af centerdannelsen og omplacering af 79,6 mio. kr. til HRU vedrørende udgifter

til amanuensiser og tutorlæger. Endelig forøges budgettet med 7,6 mio. kr. som følge af flere udgif-

ter til laboratorieprøver på Hvidovre Hospital, modsvaret af en tilsvarende forhøjelse af indtægts-

budgettet på Hvidovre Hospital.

På praksisområdet forventes et samlet mindreforbrug på 80 mio. kr. i 2014. På praksisydelser

ekskl. medicin forventes der et mindreforbrug på 50 mio. kr. og på tilskud til medicinudgifter et

mindreforbrug på 30 mio. kr.




47

Baggrunden for de forventede mindreudgifter er den afdæmpede udgiftsudvikling i 2013, som vur-

deres at have de nævnte konsekvenser i 2014 samt forventning om lavere udgifter til rejsesygesik-

ring end budgetteret.

Prognosen er dog på nuværende tidspunkt usikker, da der endnu ikke foreligger regnskabstal fra

2014, og prognosen er beregnet på baggrund af sidste års regnskabsresultat og udgiftsudviklingen

i årets løb.

Udviklingen i forbruget på praksisområdet følges fortsat tæt.




48

2.18 Social- og specialundervisningsområdet

Bevillingen på social- og specialundervisningsområdet er omkostningsbaseret. Kommunale takst-

indtægter og beboerindtægter indgår som en del af virksomhedernes bevilling. Nettobevillingen i

det vedtagne budget svarer til den del af fællesomkostningerne i koncernadministrationen, som

skal dækkes af de to bevillingsområder.

2.18.1 Socialpsykiatri

Omkostningsbevillingen for socialpsykiatrien er specificeret i tabellen nedenfor.

Omkostningsbevilling Mio. kr. Vedtaget Vedtagne Gældende 1. ØR Nyt Forventet Forventet

budget korrektioner budget korrektioner budget regnskab afvigelse

Tilbudsniveau:

Lønudgifter 93,9 0,0 93,9 -7,9 86,0 86,0 0,0

Øvrige driftsudgifter 21,9 0,0 21,9 7,9 29,8 29,8 0,0

Driftsudgifter i alt 115,8 0,0 115,8 0,0 115,8 115,8 0,0

Indtægter -1,8 0,0 -1,8 -0,5 -2,3 -2,3 0,0

Nettodriftsudgifter institutionsniveau 114,0 0,0 114,0 -0,5 113,5 113,5 0,0

Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,2 0,0 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0

Hensættelse til tjenestemandspension 0,3 0,0 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0

Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger 9,2 0,0 9,2 0,0 9,2 9,2 0,0

Forrentning 4,8 0,0 4,8 -1,5 3,3 3,3 0,0

Omkostningselementer i alt 14,5 0,0 14,5 -1,5 13,0 13,0 0,0

Omkostninger institutionsniveau 128,5 0,0 128,5 -2,0 126,5 126,5 0,0

Direkte henførbar administration:

Lønudgifter 2,3 0,0 2,3 0,0 2,3 2,3 0,0



Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Nettodriftsudgifter direkte henførbar administration 2,5 0,0 2,5 0,0 2,5 2,5 0,0




Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Omkostningselementer i alt 0,2 0,0 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0

Omkostninger direkte henførbar administration 2,7 0,0 2,7 0,0 2,7 2,7 0,0

Takstindtægter -126,7 0,0 -126,7 18,3 -108,4 -108,4 0,0

Beboerindtægter -6,0 0,0 -6,0 0,0 -6,0 -6,0 0,0

Omkostningsbevilling -1,5 0,0 -1,5 16,3 14,8 14,8 0,0

Sammensætningen af den samlede korrektion på 16,3 mio. kr. fremgår af nedenstående tabel.




49

Ændringer fra gældende budget til nyt budget

Mio. kr., 2014-priser Ændring

Tilbudsniveau:

Overførsel fra 2013 11,0

Tilpasning af udgiftsbudget til takstgrundlag -11,5

Forrentning -1,5

Tilbudsdrift i alt -2,0

Indtægter:

Tilpasning af takstindtægter 18,3

Indtægter i alt 18,3

I alt 16,3

På baggrund af det foreløbige regnskabsresultat for 2013 søges om overførsel og genbevilling af

11,0 mio. kr.:

Den planlagte overførsel i 4. ØR 2013 på 5,8 mio. kr. vedr. restafregning i 2014 af SOSU-elevers praktik for elever ansat før 1. januar 2012. Det overførte beløb skal bruges til at be-tale varslede, men endnu ikke modtagne regninger vedrørende praktikophold

Åben Dialog-projekt (uddannelsesaktiviteter) på Orion. Udgiften forventes at være 1,0 mio. kr.

Kompetenceudvikling/uddannelsesaktiviteter på Skovvænget indenfor recovery og rehabili-tering, der var planlagt til 2013, men ikke afholdt i året. Udgiften forventes at være 1,4 mio. kr.

Igangværende renoveringsprojekter til en udgift på 2,8 mio. kr.

Budgettet for 2014 er vedtaget så tidligt, at det ikke har været muligt at indarbejde alle de forhold,

som indgår i takstberegningerne. Der søges derfor om en korrektion på -11,5 mio. kr. fordelt på

løn, øvrig drift og indtægter på tilbuddene.

På lønsiden er der sket tilpasning af nye lønudgifter efter udvidelsen af Lunden på baggrund af en

konkret beregning af bemandingsbehovet. Derudover er der sket tilpasning af lønudgifterne på

Orion som følge af lukning af akutteamet. Samlet set en reduktion af lønudgifterne med 7,7 mio. kr.

På driftssiden er bl.a. indregnet en reduktion af budget for SOSU-elever som følge af nye regler for

afregning af SOSU-assistent-elever i praktik. De nye regler medfører, at der - for elever ansat efter

1. december 2012 - ikke længere skal betales refusion, når de er i praktik på institutionerne. Der-

udover er der foretaget en konkret beregning af nye driftsudgifter på det udvidede Lunden. I alt en

reduktion af budgettet til øvrig drift med 3,3 mio. kr.

Desuden er der indregnet større indtægter som følge af Orions leverancer til VISO på 0,5 mio. kr.

I forhold til omkostningselementerne er der siden vedtagelsen af budgettet for 2014 sket en korrek-

tion af den indregnede forrentning (-1,5 mio. kr.), hvilket skyldes justering af værdifastsættelsen af

aktivmassen.

På baggrund af den endelige takstberegning for 2014 tilpasses budgettet de forventede takstind-

tægter i 2014 med en reduktion af taksterne på 18,3 mio. kr. Reduktionen af takstindtægterne er

baseret på en tilpasning som følge af ovennævnte udgifts- og omkostningstilpasninger til takst-




50

grundlaget, indregningen af tidligere års overskud samt forventningerne til belægningen på tilbud-

dene i 2014.

At regionens drift af socialområdet skal hvile i sig selv betyder, at et regnskabsmæssigt overskud

fra tidligere år skal indarbejdes ved en reduktion af takstindtægtsbudgettet. Da Region Hovedsta-

den støtter op om den mellem kommunerne i regionen indgåede aftale om en takstreduktion fra

2013 til 2014 fremgår det ligeledes af budget 2014, at der ved takstfastsættelsen for 2014 skal ske

en efterregulering af en væsentlig del af tidligere års overskud. Der er således i beregningen af

taksterne for socialpsykiatrien i 2014 indregnet 5,5 mio. kr. af tidligere års overskud. Disse midler

er anvendt til takster på alle tre tilbud i socialpsykiatrien.

Prognose

Samlet set forventes budgettet for 2014 at blive overholdt under forudsætning af, at de søgte kor-

rektioner bevilges.




51

2.18.2 Den Sociale Virksomhed

Omkostningsbevillingen for Den Sociale Virksomhed er specificeret i tabellen nedenfor.

Omkostningsbevilling Mio. kr. Vedtaget Vedtagne Gældende 1. ØR Nyt Forventet Forventet

budget korrektioner budget korrektioner budget regnskab afvigelse

Tilbudsniveau:

Lønudgifter 542,7 0,0 542,7 22,0 564,7 564,7 0,0



Indtægter -5,2 0,0 -5,2 1,9 -3,3 -3,3 0,0

Nettodriftsudgifter institutionsniveau 670,4 0,0 670,4 37,0 707,3 707,3 0,0




Afskrivninger 10,8 0,0 10,8 0,2 11,0 11,0 0,0

Forrentning 8,9 0,0 8,9 -1,5 7,4 7,4 0,0

Omkostningselementer i alt 23,5 0,0 23,5 -1,3 22,2 22,2 0,0

Omkostninger institutionsniveau 693,9 0,0 693,9 35,7 729,6 729,6 0,0

Direkte henførbar administration:

Lønudgifter 13,8 0,0 13,8 -1,2 12,6 12,6 0,0


Driftsudgifter i alt 23,2 0,0 23,2 -0,9 22,3 22,3 0,0

Indtægter -0,8 0,0 -0,8 0,0 -0,8 -0,8 0,0

Nettodriftsudgifter direkte henførbar administration 22,4 0,0 22,4 -0,9 21,5 21,5 0,0




Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Omkostningselementer i alt 0,6 0,0 0,6 0,0 0,6 0,6 0,0

Omkostninger direkte henførbar administration 23,0 0,0 23,0 -0,9 22,1 22,1 0,0

Takstindtægter -686,8 0,0 -686,8 -12,6 -699,4 -699,4 0,0

Beboerindtægter -13,1 0,0 -13,1 0,0 -13,1 -13,1 0,0

Omkostningsbevilling 17,1 0,0 17,1 22,2 39,3 39,3 0,0

Sammensætningen af den samlede korrektion på 22,2 mio. kr. fremgår af nedenstående tabel.




52

Ændringer fra gældende budget til nyt budget

Mio. kr., 2014-priser Ændring

Tilbudsniveau:


Særforanstaltninger 9,0

Tilpasning af udgiftsbudget til takstgrundlag 11,8

Tilpasning af omkostninger til takstgrundlag -1,3

Tilbudsdrift i alt 35,8

Direk te administration:

Tilpasning af udgiftsbudget til takstgrundlag -0,9

Direkte administration i alt -0,9

Indtægter:

Tilpasning af takstindtægter til takstgrundlag -18,6

Revurdering af overskud 2012 6,0

Indtægter i alt -12,6

I alt 22,2

Der søges overført 16,4 mio. kr. fra 2013 til 2014. I beløbet er indeholdt igangværende projekter,

som endnu ikke er afsluttet (8,5 mio. kr.), overførsel af mindreforbrug på tilbudsniveau (7,5 mio.

kr.) samt mindreforbrug af VISO midler (0,4 mio. kr.).

Der er indgået særaftaler med kommunerne for 9,0 mio. kr.

Desuden ønskes tillægsbevillinger på 11,8 mio. kr. og -1,3 mio. kr. af henholdsvis udgifter og om-

kostninger (forrentning og afskrivning) som tilpasninger til det endelige takstgrundlag, idet de ende-

lige takster for 2014 er beregnet efter vedtagelsen af budgettet. Dette påvirker også DSV’s direkte

administrationsbudget med -0,9 mio. kr.

Opjusteringen af driftsbudgettet på tilbuddene skyldes hovedsagligt øget efterspørgsel fra kommu-

nerne, hvilket har betydet opjustering af pladser især på Misbrugscenteret, der har opjusteret med

13 døgnpladser i 2014. Derudover er der opnormeret med pladser på Børneungecenteret, Treklø-

veren, Lyngdal, Geelsgårdskolen og Klintegården.

Nedjusteringen af administrationsbudgettet skyldes primært overdragelse af tilsynsopgaven for de

sociale institutioner til Socialtilsyn Hovedstaden.

Ændringerne vedrørende takstgrundlaget og leveringen af særydelser til kommunerne forhøjer

takstindtægterne med 18,6 mio. kr. Yderligere reduceres takstindtægterne med 6,0 mio. kr. som

følge af, at indregningen af overskud fra 2012 forhøjes fra 25,0 mio. kr. til 31,0 mio. kr. Takstind-

tægterne søges derfor netto opjusteret med 12,6 mio. kr.

Prognose

Samlet set forventes budgettet for 2014 at blive overholdt under forudsætning af, at de søgte kor-

rektioner bevilges.




53

2.22 Regional udvikling

Omkostningsbevillinger

Regional udvikling drift

Mio. kr., 2014-priser Vedtaget Korrektioner Nyt Forventet Forventet

budget 1. ØR budget regnskab afvigelse

Kollektiv trafik 428,8 42,6 471,4 471,4 0,0

Erhvervsudvikling 128,9 23,2 152,1 152,1 0,0

Miljøområdet 199,2 9,2 208,4 208,4 0,0

Øvrig regional udvikling 145,3 90,5 235,8 235,8 0,0

Bevilling i alt 902,2 165,5 1.067,7 1.067,7 0,0

Resultatopgørelse regional udvikling i alt

Mio. kr., 2014-priser Vedtaget Korrektioner Nyt Forventet Forventet

budget 1. ØR budget regnskab afvigelse

Statsligt bloktilskud -703,1 0,0 -703,1 -703,1 0,0

Kommunalt udviklingsbidrag -214,5 0,0 -214,5 -214,5 0,0

Aktivitetsmidler - omkostninger 902,2 165,5 1.067,7 1.067,7 0,0

Direkte administration 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Indirekte administration 15,3 3,3 18,6 18,6 0,0

Årets resultat 0,0 168,8 168,8 168,8 0,0

Det regionale udviklingsområde er omfattet af krav om balance mellem ressourceforbrug og ind-

tægter opgjort efter omkostningbestemte principper.

For eksternt drevne projekter inden for erhvervsområdet, uddannelsesområdet og kulturområdet

gælder særlige regler svarende til de statslige regler vedr. håndtering af tilsagn om tilskud på sta-

tens område. Dette betyder, at når regionen giver tilsagn om projekttilskud inden for disse områ-

der, skal hele det beløb, bogføres i det år tilsagnet gives, uanset om en del af tilsagnet først udbe-

tales i senere år.

De indirekte administrationsomkostninger stiger i 1.økonomirrapport med i alt 3,3 mio. kr. ift. det

budgetterede. Stigningen skyldes genbevillinger og bevillingsændringer som følge af centerdan-

nelsen. Denne forventede ekstra omkostning skal afholdes af den samlede ramme under Regional

udvikling hvorfor aktivitetsbudgettet efter nærmere vurdering evt. vil blive justeret i 2. økonomirap-

port. Fordelingen af en evt. besparelse mellem bevillingsområder vil blive vurderet i samarbejde

med CRU.

Omkostninger regional udvikling i alt


Vedtaget

budget

Korrektioner

1. ØR Nyt budget

Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Aktivitetsmidler:

Løn 68,2 0,0 68,2 68,2 0,0

Øvrig drift 873,8 165,5 1039,3 1039,3 0,0

Indtægter -40,0 0,0 -40,0 -40,0 0,0

Udgifter, netto 901,9 165,5 1067,4 1067,4 0,0

Omkostningselementer 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0

Omkostninger 902,2 165,5 1067,7 1067,7 0,0




54

Der forventes budgetoverholdelse.

Akkumuleret resultat

Mio. kr.

Akkumuleret resultat primo 2013 -171,68

Forventet årsresultat 2013 incl. indirekte administration -8,94

Ultimo 2013 -180,62

Ændringer i 2014

0,00

Skøn for akkumuleret resultat ultimo 2014 -180,62

- = overskud; + = underskud

Ved indgangen til 2014 var der samlet for det regionale udviklingsområde et akkumuleret overskud

på 180,6 mio. kr. De opsparede midler kan grundet budgetloftet teknisk set ikke anvendes i bud-

getåret 2014 og forventes dermed videreført.

De hensatte forpligtelser på området udgør i alt primo 2014 182,6 mio.kr.

Mio. kr.

Uudmøntede

tilsagn primo

2013

Udbetalte

tilskud i 2013

Nye tilsagn

2013

Uudmøntede

tilsagn ultimo

2013

I alt 144,5 -71,8 109,9 182,6

Kollektiv trafik – omkostningsbevilling


Vedtaget

budget

Korrektioner

1. ØR Nyt budget

Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Aktivitetsmidler:

Løn 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Øvrig drift 468,8 42,6 511,4 511,4 0,0

Indtægter -40,0 0,0 -40,0 -40,0 0,0

Udgifter, netto 428,8 42,6 471,4 471,4 0,0


Omkostninger 428,8 42,6 471,4 471,4 0,0

For området kollektiv trafik overføres uforbrugte midler for i alt 42,6 mio. kr. til 2014.

De 42,6 mio. kr. stammer hovedsagligt fra overførsler fra tidl. år som stammer fra mindre forbrug

på drift, udbetaling af pensioner og investeringstilskud.




55

Erhvervsudvikling – omkostningsbevilling


Vedtaget

budget

Korrektioner

1. ØR Nyt budget

Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Aktivitetsmidler:

Løn 0,0 0,0 0,0 0,0

Øvrig drift 128,9 23,2 152,1 152,1 0,0

Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0

Udgifter, netto 128,9 23,2 152,1 152,1 0,0

Omkostningselementer 0,0 0,0 0,0 0,0

Omkostninger 128,9 23,2 152,1 152,1 0,0

For området erhvervsudvikling overføres uforbrugte midler for i alt 23,2 mio. kr. til 2014.

Budgettet til Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity bliver anvendt fuldt ud. Vækstfo-

rums erhvervsudviklingsstrategiske aktiviteter er fortsat i fremdrift og dermed også tilsagn om støt-

te.

Miljøområdet – omkostningsbevilling


Vedtaget

budget

Korrektioner

1. ØR Nyt budget

Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Aktivitetsmidler:

Løn 43,4 0,0 43,4 43,4 0,0

Øvrig drift 155,5 9,2 164,7 164,7 0,0

Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0

Udgifter, netto 198,9 9,2 208,1 208,1 0,0


Aktiverede anskaffelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0

Renter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Hensættelser feriepenge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Omkostninger 199,2 9,2 208,4 208,4 0,0

For området miljø overføres uforbrugte midler for i alt 9,2 mio. kr.

Mindre forbruget skyldes at aktiviteterne under koncern miljø er blevet forsinket.

Øvrig regional udvikling – omkostningsbevilling


Vedtaget

budget

Korrektioner

1. ØR

Korrigeret

budget

Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Aktivitetsmidler:

Løn 24,8 0,0 24,8 24,8 0,0

Øvrig drift 120,6 90,5 211,0 211,0 0,0

Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Udgifter, netto 145,3 90,5 235,8 235,8 0,0


Omkostninger 145,3 90,5 235,8 235,8 0,0

For området øvrig regional udvikling overføres uforbrugte midler for i alt 90,5 mio. kr. til 2014 som

overføres til områderne under Øvrig regional udvikling: Udviklingsopgaver på uddannelsesområ-

det, Kulturområdet, Øresund og internationalt arbejde, Opfølgning på RUP mm., Den regionale

klimastrategi og Global Exellence.




56

2.23 Administration

Omkostningsbevilling

Administrations drift


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Lønudgifter 189,1 219,8 6,5 226,3 226,3 0,0



Indtægter -533,7 -533,7 -13,8 -547,5 -547,5 0,0


Omkostningselementer i alt -175,9 -74,1 -100,8 -174,9 -174,9 0,0






I alt 63,0

Driftsbudgettet vedr. Administration foreslås forhøjet med 123,1 mio. kr. Der foreslås genbevilling

af 22,9 mio. kr. fra 2013 og flytning mellem bevillingsområder på 100,2 mio. kr.

Hvad angår flytning mellem bevillingsområder på 100,2 mio. kr. kan dette hovedsageligt henføres

til følgende:

Tilførsel af 21 mio. kr. vedr. den ændrede organisation i forbindelse med centerdannelsen på ad-

ministrationsområdet mv., og 13 mio. kr. til afholdelse af sundhedsdage, udbredelse af info-tv samt

til patient empowerment aktiviteter.

Overførsel af budget vedr. Regionslageret på 35,1 mio. kr. til afholdelse under sundhedsområdets

fællesudgifter.

I 2013 blev indkøb for 100,8 mio. kr. fremrykket fra 2014. Teknisk set optræder dette i 2014 som

en reduktion af udgifterne på 100 mio. kr. og en opskrivning af omkostningerne (lagerværdi) på

tilsvarende 100,8 mio. kr. Disse poster overføres med Regionslageret til sundhedsområdets fæl-

lesudgifter.

En del aktiviteter under administrationsområdet er af en særlig karakter, således finansieres bl.a.

diverse fælles udgifter for hele Region H såsom tjenestemandspension, forsikringsområdet, perso-

nalepolitiske puljer, revision samt udgifter til fælles økonomi- logistik og lagersystem.

Der forventes balance inden for administrationsbevillingen. Evt. øgede udgifter til tjenestemands-

pension i 2014 i forhold til budgetteret forventes p.t. finansieret ved mindreforbrug inden for andre

fælles områder under administrationsbevillingen.




57

Fordeling af administrationsbudgettet mellem regionens tre aktivitetsområder

På administrationsområdet opdeles omkostningsbevillingen på de tre aktivitetsområder: Sundhed,

social- og specialundervisning samt regional udvikling. Omkostningsbevillingen har hidtil været

opdelt i et beløb, der kan henføres direkte til det enkelte aktivitetsområde, og i et beløb, som er

fordelt ud fra en fordelingsnøgle, svarende til de tre aktivitetsområders budgetsummer. Den indi-

rekte henførbare del af administrationsomkostningerne er et udtryk for, hvor meget de tre områder

trækker på den fælles administration i koncernstabene. Grundet den ændrede organisation i for-

bindelse med centerdannelse udgår det direkte henførbare budget til sundhedsområdet.


Vedtaget

budget

Korrigeret

budget

Korrektioner


Forventet

regnskab

Forventet

afvigelse

Sundhed 25,5 27,6 -27,6 0,0 0,0 0,0

Social- og specialundervisning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


Direkte henførbare adm. omk. 25,5 27,6 -27,6 0,0 0,0 0,0

Sundhed 372,0 409,2 46,8 456,0 456,0 0,0

Social- og specialundervisning 9,1 10,0 1,1 11,2 11,2 0,0


Indirekte henførbare adm. omk. 396,3 435,9 49,8 485,8 485,8 0,0





58

Kapitel 3. Investeringsbudget

Investeringsbudgettet kan overordnet opdeles i udgifter til kvalitetsfondsprojekter og udgifter til

øvrige projekter.

Kvalitetsfondsprojekter

Det vedtagne investeringsbudget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne i 2014 udgør 1.025,7 mio.

kr. I denne rapport søges budgettet forhøjet med 92,3 mio.kr. vedrørende tidsforskydninger fra

2013. Derudover søges der i rapporten indarbejdet 65,5 mio. kr. som konsekvens af godkendte

sager i 2013 og 2014.




59

Investeringsbudget 2014 - Kvalitetsfondsprojekter - oversigt 1. økonomirapport


Vedtaget

budget

2014

Konsekvenser af

godkendte sager

i 2013 og 2014

Overførsler

fra 2013

Andre

ændringer i

1. ør. Nyt budget

Forventet

regnskab

2014

Nyt Hospital Herlev

Etablering af pilotrensningsanlæg i OPI-samarbejde 1,7 11,0 12,7 12,7

Projekteringsfase delprojekt A 6,2 -6,2 0,0

Projekteringsfase delprojekt B 19,6 -19,6 0,0

Bygherreomkostninger 18,0 -18,0 0,0

Nye vejtilslutninger og forberedende arbejder 35,6 -35,6 0,0

Rådighedsbeløb 301,8 -187,6 114,2 114,2

Godkendelse af projektforslag for A og B samt bevillingsansøgning til udførelsen 267,0 267,0 267,0

Nyt Hospital Herlev i alt 382,9 0,0 11,0 0,0 393,9 393,9

Nyt Hospital Nordsjælland

Konkurrenceprogram, udbud og projektkonkurrence m.v. 13,4 6,6 20,0 20,0

Finansiering af arkæologiske undersøgelser 6,1 2,0 8,1 8,1

Rådighedsbeløb 71,6 71,6 71,6

Nyt Hospital Nordsjælland i alt 91,1 0,0 8,6 0,0 99,7 99,7

Det Nye Rigshospital

Byggeprogram, bygherrerådgivning, ansøgning til ekspertpanelet 16,5 5,2 21,7 21,7

Totalrådgivning 14,4 1,6 16,0 16,0

Opførsel af parkeringshus, patienthotel/administrationsbygning og Nordfløjen 227,1 44,6 4,4 276,1 276,1

Rådighedsbeløb 51,5 -44,6 6,9 6,9

Det Nye Rigshospital i alt 309,5 0,0 11,2 0,0 320,7 320,7

Nyt Hospital Hvidovre

Ombygning etape 1 - 4 76,9 3,1 80,0 80,0

Kontraktindgåelse om totalrådgivning og bevilling til projektering 45,7 45,7 45,7


Nyt Hospital Hvidovre i alt 101,7 20,9 3,1 0,0 125,7 125,7

Ny Retspsykiatri Sct. Hans


Projektkonkurrence, bygherreudgifter m.v. -0,7 -0,7 -0,7

Projektering af nybyggeriet og udførelse af forberedende arbejder på Ny Retspsykiatri Sct. Hans 49,4 19,0 68,4 68,4

Ny Retspsykiatri Sct. Hans i alt 44,6 44,6 18,3 0,0 107,5 107,5

Nyt Hospital Bispebjerg


Helhedsplanskonkurrence 0,0 0,0

Videre planlægning af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 40,1 40,1 40,1

Parkeringshuse for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 31,4 31,4 31,4

Bygherreudgifter til Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 28,0 28,0 28,0

Nyt Hospital Bispebjerg i alt 95,9 0,0 40,1 0,0 136,0 136,0

Udgifter i alt 1.025,7 65,5 92,3 0,0 1.183,4 1.183,4

Statslig finansiering 641,0 40,9 57,7 0,0 739,6 739,6

Regional egenfinansiering 384,6 24,6 34,6 0,0 443,8 443,8

Finansiering i alt 1.025,7 65,5 92,3 0,0 1.183,4 1.183,4

Øvrige projekter

Det vedtagne investeringsbudget vedrørende øvrige projekter udgør 829,7 mio. kr. I denne rapport

søges budgettet forhøjet med 682,2 mio. kr. vedrørende tidsforskydninger af projekter fra 2013.




60

Derudover søges der i rapporten indarbejdet 13,3 mio. kr. som konsekvens af godkendte sager

siden budgetvedtagelsen samt øvrige ændringer i 1. økonomirapport.

Investeringsbudgettet til øvrige projekter søges dermed samlet forhøjet med i alt 695,6 mio. kr. jf.

nedenstående oversigt.

Investeringsbudget 2014 - øvrige projekter, mio. kr.

Vedtaget budget 2014 829,7


Konsekvenser af godkendte sager siden budgetvedtagelsen og øvrige ændringer i 1. ør. 13,3

Ændringer i 1. ør. i alt 695,6

Korrigeret investeringsbudget efter 1. økonomirapport netto: 1.525,3

De enkelte investeringsprojekter i investeringsbudget 2013 og overførsler af mindreforbrug fra

2013 fremgår af oversigten nedenfor.




61

Mio. kr., 2014-priser Vedtaget

budget 2014

Konsekvenser af godkendte sager

i 2013 og 2014 Overførsler

fra 2013 Andre æn-

dringer i 1. ør. Nyt budget

Amager Hospital

Lokal investeringsramme 4,5 5,0 0,8 10,3

Samling på Italiens vej -0,2

-0,2

Forebyggelse af vandskader efter skybrud 0,4

0,4

Medicoteknik 2010 0,3

0,3

Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (ventilationsanlæg) 0,5

0,5

Ramme til medicoteknisk udstyr 0,4

0,4

Samling og modernisering af skadestue og akutmodtagelse 2,7

2,7

Ramme til renoveringsprojekter 2012 0,4

0,4

Amager Hospital i alt 4,5 0,0 9,4 0,8 14,7

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

Lokal investeringsramme 25,9

1,9 4,3 32,0

Ny Psykiatri Bispebjerg, rådighedsbeløb 89,0 -5,5

83,5

Bygherreudgifter Ny Psykiatri Bispebjerg

5,5

5,5

Videre planlægning af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg

18,1

18,1

Energibesparende foranstaltninger 2010 - BBH

14,2

14,2

Projektforslag om konvertering af fjernvarme - BBH

0,1

0,1

LED lys i tunnel (lånefinansieret) – BBH

3,4

3,4

Køl i centralkøkken (lånefinansieret) – BBH

2,7

2,7

Ramme til medicoteknisk udstyr 2012-13 - BBh

0,3

0,3 Pavillon til akutmodtagelsen – BBH

0,4

0,4

Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur 2012 - BBH

0,1

0,1

Ramme til anskaffelse af el-senge - BBH

0,5

0,5

Ramme til medicoteknisk udstyr 2012-13 - FRH

1,8

1,8




62


budget 2014



fra 2013 Andre æn-


Forebyggelse af vandskader efter skybrud - FRH

1,5

1,5

Udvidelse af skopifunktionen 3,4

7,6

11,0

Udvidelse af akutmodtagelsen

3,5

3,5

Fortrolig sag RR 18.06.2013 Sag 24

6,8

6,8

Genhusning af somatiske funktioner forud for byggeri til Ny Psykiatri Bispebjerg 6,0

6,9

12,9

Undersøgelse af muligheder for at afsætte affaldsfraktioner til genanvendelse

0,1

0,1

Kortlægning og afprøvning af muligheden for at bruge varmen fra køle/frys til op-varmning

0,3

0,3

Forundersøgelse af muligheder for køling med vand til teknisk brug

0,1

0,1

Forundersøgelse af muligheder for naturlig ventilation og alternativkøl i medicinrum

0,1

0,1

Projektkatalog over energiprojekter udvilkes i database (BFH, HVH og NOH)

0,3

0,3

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler i alt 124,2 0,0 70,8 4,3 199,3

Bornholms Hospital


0,6

1,4

Ramme til medicoteknisk udstyr 2012-13

0,4

0,4

Ramme til renoveringsprojekter 2012

0,0

0,0

Fra bord til jord

0,3

0,3

Bornholms Hospital i alt 0,8 0,0 1,3 0,0 2,1

Gentofte Hospital


34,4

52,3

Følgeudg. til færdiggørelse af nybyggeriet samt midlertidig standsning af fase 1

0,0

0,0

1. Patientbygning/ Sydfløjen (1.deletape af renovering /ombygning)

4,7

4,7

Energibesparende foranstaltninger 2010

18,3

18,3

Renoveringsprojekter fra renoveringspuljen 2010

1,2

1,2




63


budget 2014



fra 2013 Andre æn-


Grundvandskøl, solceller og grønne tage - Bæredygtige, innovative løsninger

6,1

6,1

Forebyggelse af vandskader efter skybrud

1,6

1,6


2,6

2,6

Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret)

0,1

0,1

Rammebevilling - Medocoteknisk apparatur 2012

1,1

1,1


0,8

0,8

Affaldsterminal tilpasset omgivelser og arkitektur

0,3

0,3

Renovering af Sydfløjen 10,0

10,0

Gentofte Hospital i alt 27,9 0,0 71,3 0,0 99,2

Glostrup Hospital

Lokal investeringsramme 10,5 3,6

0,5 14,6

Nybyggeri neurologiske patienter - rådighedsbeløb 14,5

14,5

Parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg ifm. neurorehabiliteringshus 47,7 -5,7 33,0

74,9

Bygherrerådgivning og projektkonkurrrence for neurorehabiliteringshus

0,2

0,2

Lokal inv.ramme: Øjenafd., indflytning fra Frederiksberg

1,1

1,1

Dansk Hovedpinecenter, rådighedsbeløb

-2,9

-2,9

Dansk Hovedpinecenter - forarbejder

1,8

1,8

Dansk Hovedpinecenter - udførelse 8,4

1,0

9,4

Videnscenter for rygsygdomme og neurologi m.m.

0,0

0,0

Naturstensgulv, forhal - udbedringsarbejder (forligssag)

3,2

3,2


0,5

0,5

Forarbejder vedrørende trafikale omlægninger

1,1

1,1

Grønt tag og helende arkitektur

0,2

0,2

Glostrup Hospital i alt 81,1 -2,1 39,2 0,5 118,7




64


budget 2014



fra 2013 Andre æn-


Herlev Hospital


-5,8 9,1 22,120

Samling af sterilcentraler, 2. etape 14,8 -9,0 11,6

17,3


-1,2

-1,2

Ramme til anskaffelse af el-senge

0,5

0,5

Onkologisk ambulatorium

29,9

29,9

Transformer til eksisterende nødstrømsanlæg

1,9

1,9

Projektforslag for nyt nødstrømsanlæg

4,0

4,0


0,6

0,6

Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur 2012

0,2

0,2

Energibesparende foranstaltninger 2010 (4 enkeltproj.)

7,6

7,6

Etablering kvinde/barn center (B 2010-11)

0,4

0,4

Gastroenheden, endoskopi- og ambulatoriekapacitet (B 2010-11) inkl. TB

-5,3

-5,3

Mindre projekter med statslig medfinansiering

4,3

4,3

PET/CT scanner (klinisk fysiologisk afd)

0,1

0,1

Udvidelse af operationskapaciteten (hp)

4,1

4,1

Ventilationsanlæg og hovedstrømforsyning (hp) - lånefinansieres

62,8

62,8

Sag nr. 11 på RR d.15. november 2011 - anskaffelse CT-scanner

4,0

4,0

Samling af urologiske funktioner

-8,0

-8,0

Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger

0,5

0,5


1,1

1,1


4,3

4,3

Forarbejder vedr. trafikale foranstaltninger ifm. udbygningsaftale om trafikal infra-struktur

1,7

1,7

Solcelleanlæg bygning 5

0,6

0,6

Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr 2012-13

0,2

0,2

Center for Fordybelse og Tro - Investeringsbevilling (fortrolig)

8,0

8,0

Center for Fordybelse og Tro - Donation (fortrolig)

-8,0

-8,0




65


budget 2014



fra 2013 Andre æn-


Herlev Hospital i alt 33,5 -9,0 120,0 9,1 153,7

Hvidovre Hospital


3,9 1,1 37,1

Nyt nødstrømsanlæg 7,1

-0,7

6,4

Renovering af tag og ventilation på Undervisningsbygningen

0,2

0,2


5,1

5,1

Tagaptering, bygning 1&2

0,0

0,0


4,3

4,3

PET/CT-scanner

0,3

0,3

Dialysesatellit (B2010-11)

11,7

11,7

Medicoteknik 2011 - rammebevilling

1,3

1,3

Udvidelse af kirurgisk ambulatorium B2010

32,1

32,1

Udvidelse af operationskapacitet B2010

6,3

6,3

Udvidelse og modernisering af sterilcentral B2010

1,3

1,3

Medicoteknisk apparatur - lånepulje 10

3,1

3,1

Flytning og udvidelse af blodbankfunktionen

1,1

1,1

Skadesforebyggende tiltag

0,0

0,0


0,0

0,0

Renovering tage og ventilationsanlæg B2010

0,0

0,0

Udmøntning af midler til renoveringsprojekter 2010

0,0

0,0


0,0

0,0


10,5

10,5

Affaldskværne til madaffald

0,5

0,5

Vandkøling af frysere og kølehotel

0,7

0,7

Hvidovre Hospital i alt 39,2 0,0 81,8 1,1 122,1




66


budget 2014



fra 2013 Andre æn-


Nordsjællands Hospital


9,9

Patienthotel

0,1

0,1


0,8

0,8


-0,8

-0,8


0,7

0,7

Energibesparende foranstaltninger 09 (Ventilation & Belysning)

2,0

2,0


-0,2

-0,2

Fjernvarmekøling

4,9

4,9

Belysningsanlæg (lånefinansieret)

0,5

0,5


1,3

1,3

Medicoteknik 2011 - rammebevilling - Helsingør

0,5

0,5

Affaldskværn til madaffald

0,2

0,2

Nordsjællands Hospital i alt 9,9 0,0 9,958 0,0 19,9

Region Hovedstadens Psykiatri


7,9

18,9

PC Hvidovre, enestuer, 1.-3. etape 43,6

43,6

Tilskud fra ISM, enestuer PC Hvidovre -28,7

-28,7

Udvidet kapacitet PC Ballerup: 10,2

10,2

PC Hvidovre, enestuer, 4. etape

0,0

Genhusning af psyk. Fkt. Fra BBH til GEH 23,4

23,4

PC Hvidovre, enestuer, 1.-3. etape

26,0

26,0

Tilskud fra ISM, enestuer PC Hvidovre

-52,0

-52,0

Forarbejder til 2. etape af udvidet kapacitet PC Ballerup

6,3

6,3

Modernisering af badeværelser, udgiftsbevilling

4,1

4,1

Psyk. Center Ballerup, akutmodtagelse og enestuer (B2010-11)

2,2

2,2




67


budget 2014



fra 2013 Andre æn-



0,4

0,4

Genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg Hospital på Gentofte Hospital

12,1

12,1

Ny bygning ved PC Ballerup til Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

6,5

6,5

Region Hovedstadens Psykiatri i alt 59,4 0,0 13,5 0,0 72,9

Rigshospitalet


0,7 0,0 16,9

Samling af sterilcentraler, 1. etape: 38,9

38,9

Højspændingssystem og forarbejder øvrige forsyninger (delvis lånefinansiering) 7,5

7,5

Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse (delvis lånefinansiering): 30,5

30,5

Udskiftning af vinduer (lånefinansieres) 1,4

1,4

Partikelterapianlæg 16,0

16,0

Forarbejder vedr. omlægning og fornyelse af forsyningsområdet (lånoptagelse på 1,5 mio. i 2013 og i 2014 og 1 mio. i 2015)

13,4

13,4

Samling af sterilcentraler, 1. etape - Projektering m.v.

10,5

10,5

Udskiftning af vinduer (lånefinansieret)

9,1

9,1

Anskaffelse af hyperpolarisator

7,9

7,9

Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse (lånoptagelse på 5,5 mio. i 2014, 11 mio. i 2015, 27 mio. i 2016 og 12 mio i 2017) - Rådighedsbeløb

7,6

7,6

Etablering af tunnel til kommende patienthotel og administrationsbygning

3,6

3,6


1,4

1,4


3,7

3,7

Højspændingssystem

0,0

0,0

Investeringsbevilling fondsdonation - Da Vinci robot

0,5

0,5

Pavillon til genhusning af H-bygning m.v.

9,6

9,6

Konvertering af varmesystemet fra damp til fjernvarmevand (lånefinansieret)

3,8

3,8

Udbygning af neurointensiv

6,6

6,6

Etablering af kølekapacitet

0,9

0,9




68


budget 2014



fra 2013 Andre æn-


Rigshospitalet i alt 110,4 0,0 79,3 0,0 189,7

Den Præhospitale Virksomhed


1,0

2,6

Samlokalisering af Den Præhospitale Virksomhed

9,9

9,9

Den Præhospitale Virksomhed i alt 1,6 0,0 10,9 0,0 12,5

Region Hovedstadens Apotek


0,6

10,1

Cytostatikarobot 2,2

1,1

3,3

Dampanlæg - Apoteksenheden på Rigshospitalet

9,0

9,0

Region Hovedstadens Apotek i alt 11,7 9,0 1,7 0,0 22,4

IMT, It-, Medico- og Telefonivirksomheden

Lokal investeringsramme

6,5

6,5

IT-strategi

141,5 -0,3 141,2

IMT, It-, Medico- og Telefonivirksomheden i alt 0,0 0,0 148,025 -0,3 147,7

Fælles projekter - sundhedsområdet

Energibesparende investeringer, pulje (lånefinansieres) 4,1

4,1

Øvrige It-investeringer 130,0

130,0

It/sundhedsplatform 148,0

148,0

Tilskud til nybyggeri på Glostrup Hospital (Sundhedsaftale) -12,5

-12,5

Implementering af regionens skilteprogram 14,2

3,5

17,7




69


budget 2014



fra 2013 Andre æn-


REFLEX (Økonomi-, indkøbs- og logistiksystem)

16,4

16,4

REFLEX (etablering af regionalt lager)

5,5

5,5

Kraghaveejendommene, byggemodningsbidrag

-5,0

-5,0

Grønnemosecentret - netto salgsindtægt

-10,9

-10,9

Salg af jordarealer

-2,0

-2,0

Salg af ejendom - Brønshøjvej 6, Brønshøj

-2,2

-2,2

Salg af ejendom - Bjarnehøjvej 1, Hundested

-0,8

-0,8

Fælles projekter - sundhedsområdet i alt 283,8 0,0 4,6 0,0 288,3

Samlet investeringsramme, sundhedsområdet 788,2 -2,1 661,8 15,4 1.463,3

Socialpsykiatri (RHP)

Investeringsramme 11,2

1,4

12,6

Socialpsykiatri (RHP) i alt 11,2 0,0 1,4 0,0 12,6

Den Sociale Virksomhed

Investeringsramme 30,3

15,2

45,5

Ny bygning til børn og unge på behandlingshjemmet Nødebogård

0,0

0,0

Køb og ombygning af ejendom

3,7

3,7

Forundersøgelse for alternative opvarmningsmuligheder på de to matrikler

0,2

0,2

Den Sociale Virksomhed i alt 30,3 0,0 19,1 0,0 49,4

Samlet investeringsramme 829,7 -2,1 682,2 15,4 1.525,3




70

Kapitel 4. Indtægter til sundhed og finan-sielle poster

4.1 Indtægter til sundhed Indtægter til sundhed

Mio. kr., 2014-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet

Budget budget Økonomirapport 1 budget regnskab afvigelse

Finansiering sundhed

Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag -6.220,9 -6.220,9 0,0 -6.220,9 -6.220,9 0,0

Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag -409,9 -409,9 0,0 -409,9 -409,9 0,0

Statsligt bloktilskud -26.581,6 -26.581,6 0,0 -26.581,6 -26.581,6 0,0

Nettodriftsudgifter -33.212,3 -33.212,3 0,0 -33.212,3 -33.212,3 0,0

Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Kommunerne bidrager til de regionale sundhedsudgifter i forhold til deres borgeres benyttelse af de regionale sundhedstilbud. Fra og med 2012 er der sat loft over regionens budget på området – indtægter herudover får staten, der efter aftale mellem staten og Kommunernes Landsforening vil blive ført tilbage til det kommunale område. Der er på nuværende tidspunkt sket afregning af årets første måned. På det spinkle grundlag og på grundlag af aktiviteten i sidste del af 2013 er det vurderingen, at indtægtsloftet på 6.220,9 mio. kr. nås og nok også vil medføre kommunale udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering udover dette niveau. Udviklingen vil blive fulgt nøje frem mod 2. økonomirapport. Det somatiske hospitalsområde står for ca. 84 % af indtægterne, det psykiatriske hospitalsområde for ca. 5 % og praksisområdet for ca. 11 %.

Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag

Det forventes pt., at regionen opnår det forudsatte statslige aktivitetsafhængige bidrag på 409,9

mio. kr.




71

4.2 Finansielle poster

Udgangspunktet for beregningerne er den faktiske udvikling til og med medio marts 2014 samt

konsekvenserne af bevillingsændringerne under såvel driftsrammen som investeringsrammen.

Likviditetsforudsætningerne kan nu beregnes til en gennemsnitlig kassebeholdning på årsbasis på

2,6 mia. kr. og 1,2 mia. kr. i deponerede midler. Det vil sige samlet 3,8 mia.kr. som forrentes. Den

gennemsnitlige forrentningsprocent skønnes til 1,2 % p.a. Den gennemsnitlige likvide beholdning i

2014 forventes at svare til den budgetterede gennemsnitlige likvide beholdning.

Den langfristede gæld som forrentes andrager 4,8 mia. kr., og den gennemsnitlige sammenvejede

forrentningsprocent skønnes til 1,4 % p.a. mod budgetteret 1,5 % p.a.

Renteudgifter og – indtægter Renter

Mio. kr.

Vedtaget budget 2014

Korrigeret budget 2014

Korrektioner 1 ØR

Nyt budget 2014

Forventet regnskab

2014 Forventet afvigelse

Renteindtægter -39,9 -39,9 -9,4 -49,3 -49,3 0,0

Renter af likvide aktiver -26,0 -26,0 -4,0 -30,0 -30,0 0,0

Renter af kortfristede gæld 0,0 0,0 -5,4 -5,4 -5,4 0,0

Renter af langfristet tilgodehavender i øvrigt -13,9 -13,9 0,0 -13,9 -13,9 0,0

Renteudgifter 79,5 79,5 -1,0 78,5 78,5 0,0

Renter af kortfristede gæld 7,5 7,5 1,0 8,5 8,5 0,0

Renter af langfristet gæld 72,0 72,0 -2,0 70,0 70,0 0,0

Kurstab og kursgevinster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Refusion af købsmoms 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Renter m.v. i alt 39,6 39,6 -10,4 29,2 29,2 0,0

Nettorenteudgiften i 2014 forventes at blive 29,2 mio. kr. før der er taget højde for indregning af

interne renter. I forhold til oprindelig budget 2014 er der tale om en netto forbedring på 10,4

mio. kr.

Renteindtægterne er nu skønnet til 49,3 mio. kr. eller en forbedring på 9,4 mio. kr. i forhold til op-

rindelig budget 2014.

Renteindtægter af likvide aktiver forventes at udgøre 30 mio. kr. mod forudsat 26 mio. kr. i det

vedtagne budget 2014. Der er kalkuleret med en gennemsnitlig rente på 1,2 % p.a. Der forventes

en gennemsnitlig kassebeholdning i 2014 på 2,6 mia. kr. til forrentning, heraf er 2,6 mia. kr. place-

ret i obligationer. Der er p.t. ikke kalkuleret med en rentesats på bankindskud og 1,2 % p.a. i afkast

på obligationsbeholdningen.

Renteindtægter af kortfristede tilgodehavender er nu budgetterede til 5,4 mio.kr, som er i over-

ensstemmelse med regnskab 2013. Renteindtægten er et statsligt rentetilskud vedr. finansieringen

af Kennedy Centret.

Renter af langfristede tilgodehavender forventes fortsat at udgøre 13,9 mio. kr. Indtægterne er

afkast af deponerede midler. Rentehenlæggelsen vedrørende kvalitetsfondsmidler skønnes til 9,7

mio.kr. og 4,2 mio.kr. er renteindtægter vedrørende deponering for lejemål. Der forventes en for-

rentningsprocent på gennemsnitlig 1,1 % p.a.




72

Renter af kortfristet gæld skønnes nu til en samlet udgift på 8,5 mio.kr. svarende til regnskabsre-

sultatet for 2013. Renteudgifterne vedrører især udgifter til patienterstatninger.

Renter af langfristet gæld skønnes til 70,0 mio. kr. Dette er en mindreudgift i forhold til budget

2014 på 2 mio. kr.

Der er nu kalkuleret med en gennemsnitlig rentesats på 1,4 % p.a. for hele låneporteføljen for

2014.

Det kan oplyses at den langfristede gæld for 2014 fordeler sig med knap 54 % til fast rente og

46 % med variabel forrentning.

Kurstab og kursgevinster. Der budgetteres ikke med kurstab.

Fordelingen af regionens udgifter og indtægter vedrørende renter

Investeringsudgifter for social- og specialundervisningsområdet finansieres af regionen og tilbage-

betales som forrentning og afskrivning via den kommunale takstbetaling på området.

Forrentningen fastsættes på basis af markedsrenten. I 2014 bliver renten fastsat pr. 1.april 2014

og forventes at udgøre omkring 2,5 % p.a. beregnet ud fra et 20-årigt fastforrentet lån i Kommune-

Kredit.

Med hensyn til social- og specialundervisningsområdet udgør beregningsgrundlaget for rentebe-

regningen værdien af de materielle anlægsaktiver tilknyttet området samt årets nettodriftsudgifter

og årets investeringer.

Den resterende del af renteudgifterne fordeles herefter i forbindelse med regnskabsaflæggelsen

mellem sundhedsområdet og regional udvikling ud fra årets omkostninger på de to områder. Den

forventede fordeling ser således ud:

Rentefordeling (mio.kr.)

Renter sundhed 15,5

Renter social- specialundervisning 13,7

Renter regional udvikling 0

I alt 29,2




73

Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner

Den samlede likviditetsvirkning af budgetkorrektioner i rapporten kan specificeres som følger

Der forventes som konsekvens af økonomirapporten en likviditetsændring på -888 mio. kr.

Budgetkorrektionerne fører dermed til en ultimo likviditet på -160 mio. kr., hvilket er mindre end den

forudsatte ultimo likviditet i budget 2014 på 165 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter

kassekreditreglen skønnes ved udgangen af 2014 at udgøre 2,6 mia. kr.

Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner1)

Primo kassebeholdning 2014 (mio. kr.) 1.370,8

Kasseforbrug i oprindelig budget 2014 mio.kr. -642,8

Kassetrækket i tidligere økonomirapporter2) 0,0

Samlet kassetræk efter primo 2014 -642,8

Budgetteret kassebeholdning ultimo 2014 med justeringer 728,0

Ændringer i 1. økonomirapport 2014

Driftsbudgettet -643,2


Social- og specialundervisning -41,4

Regional udvikling -165,5

Administration -123,1

Investeringsbudgettet -853,4


Socialområdet -20,5

Ændringer i finansielle budgetposter 608,8

Finansiering, sundhed 0,0

Finansiering, regional udvikling 0,0

Renter 10,4

Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende 469,4

Afdrag på lån 17,5

Låneoptagelse 111,5

Ændringer i alt ved 1. økonomirapport -887,9

Ultimo kassebeholdning 2014 (udfra bevillinger) -159,9

1) Det er forudsat at alle budgetændringer har likviditetsvirkning i 2013.

2) Korrektioner ved 3. og 4. Økonomirapport 2013, med likviditetsvirkning i 2014.




74

Øvrige finansposter

De budgetterede forskydninger på øvrige finansposter fremgår af tabellen nedenfor:

Mio. kr.

Vedtaget budget 2014

Korrigeret budget 2014

Korrektioner 1 ØR

Nyt budget 2014

Forventet regnskab

2014 Forventet afvigelse

Kortfristede tilgodehavender 0,0 0,0 -305,6 -305,6 -305,6 0,0

Kortfristede tilgodehavender ( mellemregning kvalitetsfond) -1.025,7 -1.025,7 -157,8 -1.183,4 -1.183,4 0,0

Langfristede tilgodehavender -21,0 -21,0 -6,0 -27,0 -27,0 0,0

Deponerede midler kvalitetsfonden inkl. renter 342,3 342,3 0,0 342,3 342,3 0,0

Finansforskydninger i alt -704,4 -704,4 -469,4 -1173,7 -1173,7 0,0

Afdrag 441,8 441,8 -17,5 424,3 424,3 0,0

Lånoptagelse -210,0 -210,0 -111,5 -321,5 -321,5 0,0

Netto afdrag 231,8 231,8 -129 102,8 102,8 0,0

Finansiering i alt -472,6 -472,6 -598,4 -1070,9 -1070,9 0,0

Forskydninger i kortfristede og langfristede tilgodehavender

Herudover er der udlæg af likvider til kvalitetsfondsprojekter hvor der ikke er indgået aftale med

staten om en udbetalingsplan. Det vil forbedre ultimo likvidteten med forbruget til og med 2013.

Det forudsættes, at de kortfristede tilgodehavender er afviklet ved udgangen af 2014. I budgetpo-

sten kortfristede tilgodehavender i rapporten er optaget et beløb på 305,6 mio. kr. svarende til ud-

betalingsanmodningen vedrørende kvalitetsfondsprojektet på Herlev Hospital.

Kortfristede tilgodehavender (mellemregning af kvalitetsfondsudgifter) viser en teknisk indtægt,

som modsvares af udgifterne til kvalitetsfondsprojekter i investeringsbudgettet.

Det samlede deponerede beløb forventes, at udgøre ca. 1.512,5 mio. kr. ved udgangen af 2014.

Dette under forudsætning af, at staten udbetaler den statslige finansiering til de projekter hvor der

er givet endeligt tilsagn.

Nedenfor er vist udviklingen i deponerede midler i 2014 vedrørende kvalitetsfondsprojekterne.

B 2014 Nu forven-

tet 2014 Ændring

Primo året 997,1 1.193,2 196,1

Årlig hensættelse 332,6 332,6 0,0

rentetilskrivning 9,7 9,7 0,0

Salgsindtægt Helsingør Hospital 0,0 10,0 10,0

Tilgodehavende vedr. Rigshospitalet 76,7 76,7

Forbrug tidligere år - egen finansiering hvor der givet endeligt tilsagn (Herlev) 0,0 -114,6 -114,6

Forbrug til projekter i år - egenfinansiering -390,3 -443,8 -53,5

949,1 1.063,8 114,8

Statslig finansiering -641,0 -739,6 -98,6

Regional finansiering -384,6 -443,8 -59,2

Finansiering i alt -1.025,7 -1.183,4 -157,8




75

Nedenfor er vist udviklingen i de samlede deponerede midler i 2014.

Mio. kr. Ultimo 2013 Ændring Ultimo 2014

Deponeringer vedr. Kvalitetsfondsmidler 1.193,2 -129,4 1.063,8

Deponeringer vedrørende lejemål m.v. 438,5 -25,0 413,5

Deponerede beløb i alt 1.631,7 -154,4 1.477,3

Øvrige langfristede tilgodehavender 37,2 -2,0 35,2

I alt 1.668,9 -156,4 1.512,5

Afdrag på lån og lånoptagelse

I budget 2014 forudsættes en lånoptagelse på 210 mio. kr. og et afdrag på 441,8 mio. kr. svarende

til et nettoafdrag på 231,8 mio. kr.

Der er en tidsforskydning fra 2013 til 2014 i investeringsprojekterne til energibesparende foran-

staltninger som medfører en tilsvarende forskydning i lånoptagelse til energibesparende foranstalt-

ninger med 110 mio. kr. og andre forskydninger på 19 mio. kr. Dette giver samlet en likviditetsbed-

ring på 129 mio. kr. vedrørende lån og afdrag.

I budget 2014 er der forudsat en langfristet gæld primo året på 5.052 mio. kr. og en ultimo gæld på

4.820 mio. kr. Afdrag og lånoptagelse i budget 2014 og nu forventet i 2013 fordeler sig således:

Mio. kr. – B 2014 Nu forven-

tet 2014

Langfristet gæld primo året*) -5.051,6 -4927,8

Afdrag 441,8 424,3

Delvis lånoptagelse -157,6 -157,6

Ordinær refinansiering uden dispensation -41,2 -42,7

Lånoptagelse energipulje -11,2 -121,2

Lån- og afdrag, netto 231,8 102,8

Langfristet gæld ultimo året -4.819,8 -4.825,0



1

Regio

n H

ovedsta

de

n

Ve

dta

ge

t af R

egio

nsrå

det s

epte

mb

er 2

00

8

1. ø

ko

no

mira

pp

ort 2

01

4

Region Hovedstaden


Marts 2014




2

Indholdsfortegnelse

Bilag 2.1 – Bevillingsændringer ................................................................................................ 3

Bilag 2.2 – Overførsler på driftsområdet .............................................................................. 18

Bilag 2.3 – Overførsler på investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsprojekter) ......... 25

Bilag 2.4 – Omkostningselementer ........................................................................................ 32

Bilag 2.5 – Pengestrømsopgørelse ......................................................................................... 37

Bilag 2.6 – Supplerende oplysninger ..................................................................................... 38

Bilag 2.6.1 – Supplerende oplysninger til Social - og specialundervisningsområdet 38

Bilag 2.6.2 – Supplerende oplysninger til Administrationsområdet ............................. 40




3

Bilag 2.1 – Bevillingsændringer

Beløb i 1.000 kr., i 2014-priser

Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2014

Amager Hospital Drift 12956 Medicinvækst 2013-regnskab -52

12974 Regionale barselfond varig øgning -56

12999 Udskillelse af HBA 700

13003 Manglende huslejeindtægter 83

13026 Tilretning af indtægtsbudget, patientindtægter 289

13078 Enstrenget og visteret akutsystem-AMAK 2.635

13082 Genbevilling - Amager Hospital -282

13175 Osteoporosescanninger, AMH 1.110

13176 Osteoporoseskanninger AMH, delårseffekt -303

Resultat

4.124

Investeringer 13021 overførsler anlæg HVH/AMH 9.439

13122 Bygningsmæssige ændr. ifm. etablering af EVA 774

Resultat

10.213


Drift 12908 Istandsættelse lokaler til enhed for sygehusvalg 2.200

12914 Intensiv BBH 2 senge 6.420

12956 Medicinvækst 2013-regnskab 11.949

12957 Handleplan 2014 mod overbelægning 8.425


12979 CMRC midler inst for idrætsmedicin -439

12981 Leder af sterilcentral -228

12998 0,5 Farmaceut til RADS monitorering -200


13005 Specialuddannelse indenfor intensiv og kræftsygepleje 1.865

13026 Tilretning af indtægtsbudget, patientindtægter 13.000

13045 Sikker medicinering / telemedicin projekt 2.000

13046 Nationale midler for DÆMP, forløbskoordination 500

13047 Social sygeplejesker 402

13049 Service forbrdringer i akutmodtag., beskrivende radiografer 50


13085 Genbevilling - Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 67.500

13109 Nye behandl 2014 DV4-5 2.708

13110 Nye behandl 2014 DV4-5 engangs 500

13124 Overførsler ml drifts- og investeringsbudget -4.250

13127 Resultat af takststyringen 2013 -7.697




4


13131 Drift af CT scanner BFH 1.400

13148 Understøttelse af bæredygtig og økologisk patientmad 110

13177 Afdeling G, Hukommelsesklinikken 965

Resultat 116.084

Investeringer 13015 overførsler anlæg BFH 70.764

13124 Overførsler ml drifts- og investeringsbudget 4.250

13187 Overførsler KF projekter 40.100

Resultat 115.114

Bornholms Hospital Drift 12956 Medicinvækst 2013-regnskab 877


13001 Samling af erhvervsuddannelser i Center for HR -290

13008 Udsendelse af breve, analysesæt, medicin mm 4.630




13136 Genbevilling 2013-2014 - Bornholm 3.877

13140 Jordemoderskanninger videreført BOH 483


Resultat

12.326

Investeringer 13014 overførsler anlæg BOH 1.280

Resultat

1.280

Gentofte Hospital Drift 12956 Medicinvækst 2013-regnskab 10.653


12981 Leder af sterilcentral -131

12982 Midlertidig videreførsel af sag 10799 vedr. ablationer 2.305



13026 Tilretning af indtægtsbudget, patientindtægter -12.240



13137 Genbevilling 2013-2014 - Gentofte 11.193


13165 Flytning af analyser fra GEH til RH vedr. SSI -1.060

Resultat 12.929

Investeringer 13017 overførsler anlæg GEH 71.288

Resultat 71.288

Glostrup Hospital Drift 12941 Nye behandl 2014 NU6 915

12942 Nye behandl 2015 NU6 engangs 1.590






5



13001 Samling af erhvervsuddannelser i Center for HR -1.622




13047 Social sygeplejesker -98




13135 Genbevilling 2013-2014 - Glostrup 33.521


13149 Samarbejdsaftale om 500 MR scanninger på Glostrup i 2014 769

13162 Kapacitetsudvidelse klin neurofysiologisk afdeling_GLH 1.527

13163 RCØ mindre rokade/ombygning 400

13164 1 ekstra seng afdeling for rygmarvskade 940

13166 Forhøjelse af bevilling til p hus -2.000

Resultat

77.705

Investeringer 13018 overførsler anlæg GLO 39.227

13122 Bygningsmæssige ændr. ifm. etablering af EVA 500

13166 Forhøjelse af bevilling til p hus 2.000

13189 Midler til forberedelse af udbud opp køl og nødstrøm GLO -4.100

Resultat

37.627

Herlev Hospital Drift 12833 HP ØNH inkl audiologi, 5 kommuner til NOH 196

12918 Nye behandl 2014 FY2 1.800

12919 Nye behandl 2014 FY4 450

12922 Nye behandl 2014 FY2 engangs 2.800

12923 Nye behandl 2014 FY4 engangs 1.100

12930 Nye behandl 2014 KM1 2.500

12932 Nye behandl 2014 MA1 1.068

12946 Nye behandl 2014 PT1 70

12947 Nye behandl 2014 PT3 + PT4 770






13005 Specialuddannelse indenfor intensiv og kræftsygepleje 365








6



13100 Flytning af børneurologi fra HEH til RH -2.969

13102 Flytning af DIMS -7.599

13107 Drift af PETCT HEH 4.850

13112 Styrket indsats på kræftområdet 6.662

13133 Genbevilling - Herlev -16.583


13169 Akut meraktivitet afdeling O_HEH 5.000

13171 Urogynækologi og Vulvodyni 3.263

13172 Nedbringelse af generel ventetid, plastikkirurgi 1.940

13173 Plastikkirurgi, 1 leje 260

13174 Pukkelafvikling, demensudredning 2.413

Resultat 60.425

Investeringer 13019 overførsler anlæg HEH 120.031

13153 Dampanlæg til apoteksenheden på RH -9.000

13179 Etablering af to koloskopistuer på Herlev Hospital 9.100


Resultat 131.131

Nordsjællands Hospital Drift 12833 HP ØNH inkl audiologi, 5 kommuner til NOH 15.244

12956 Medicinvækst 2013-regnskab -3.348




13002 Høreapparater, 5 kommuner fra midt til NOH 3.821


13006 CT kolografier tarmkræftscreening 238

13007 Medicin HP ØNH 5 kommuner fra midt til NOH 71


13030 Finansiering løn, Hillerød 1.100



13048 Nye korte udd. skopi sygeplejesker 225



13130 Overførsel af merforbrug 2013_NOH -7.978


Resultat

23.156

Investeringer 13023 overførsler anlæg NOH 9.958


Resultat

18.525




7


Hvidovre Hospital Drift 12915 Intensiv HvH 780

12917 Nye behandl 2014 KB4 2.500




12999 Udskillelse af HBA -700

13000 Budget til Psykiatrien pga. overdragelse af ejendom -1.232







13048 Nye korte udd. skopi sygeplejesker 450



13105 Udmøntning af B2013 midler til fødselsforberedelse 875

13108 Drift af CT scanner, HVH 2.800

13128 Midler til gennemførelse af udbud af esco-projekt hvh 550

13139 MR meraktivitet til nedbringelse af ventetid 2.000

13147 Merudgifter patologiydelser til praksis -7.644


Resultat 13.343

Investeringer 13021 overførsler anlæg HVH/AMH 81.804

13122 Bygningsmæssige ændr. ifm. etablering af EVA 1.098


13188 korrektioner 1 ør kf projekter 20.900

Resultat 106.902

Rigshospitalet Drift 12832 ØNH hjemtagning fra private_RH 3.385

12833 HP ØNH inkl audiologi, 5 kommuner til NOH -15.440

12911 Intensiv NIA 10 spl 4.670

12912 Intensiv NIA 10 spl 4 læger 5.519

12913 Intensiv NIA 2 spl 467

12916 Nye behandl 2014 DR4 2.510

12920 Nye behandl 2014 FY9 1.390

12921 Nye behandl 2014 FY11 560

12924 Nye behandl 2014 FY11 engangs 100

12925 Nye behandl 2014 GE1 1år 1.360

12926 Nye behandl 2014 GE1 varig -190

12927 Nye behandl 2014 GE2 1år 3.511

12929 Nye behandl 2014 GE2 engangs 2.200




8


12931 Nye behandl 2014 KM2 1.070

12932 Nye behandl 2014 MA1 1.068

12933 Nye behandl 2014 KM2 engangs 130

12934 Nye behandl 2014 NF1 3.675

12935 Nye behandl 2014 NK1 3.940

12936 Nye behandl 2014 NK2 1.170

12937 Nye behandl 2014 NK3 + NK5 510

12938 Nye behandl 2014 NK3 engangs 170

12939 Nye behandl 2014 NU3 1.150

12940 Nye behandl 2014 NU3 engangs 170

12943 Nye behandl 2014 ON6 6.960

12944 Nye behandl 2014 ØN1 700

12945 Nye behandl 2014 ØN1 engangs 650



12950 Nye behandl 2014 PT7 1.420

12951 Nye behandl 2014 PK1 200

12952 Nye behandl 2014 TM1 varig 40

12953 Nye behandl 2014 TM1 1&2år -20

12954 Nye behandl 2014 TM2 520

12955 Nye behandl 2014 TM2 engangs 1.000



12979 CMRC midler inst for idrætsmedicin 439

12981 Leder af sterilcentral 359

12982 Midlertidig videreførsel af sag 10799 vedr. ablationer -2.305


13002 Høreapparater, 5 kommuner fra midt til NOH -3.821

13004 Samling af erhvervsuddannelser i Center for HR 0

13005 Specialuddannelse indenfor intensiv og kræftsygepleje 8.015

13007 Medicin HP ØNH 5 kommuner fra midt til NOH -71


13047 Social sygeplejesker -98

13058 Incitamentspulje, kardiologisk afd RH 200

13059 Incitamentspulje, Endokrinologiskafd. RH 134

13077 Genbevilling 2013-14 RH 81.740

13100 Flytning af børneurologi fra HEH til RH 2.969

13112 Styrket indsats på kræftområdet 10.686

13119 Genhusning af Rigshospitalets adm. bygning og patienthotel 11.100


13146 Nye behandl 2014 RH pl 375




9



13149 Samarbejdsaftale om 500 MR scanninger på Glostrup i 2014 -769

13160 Hjerteoperationer niveaujustering til 2012 7.500

13165 Flytning af analyser fra GEH til RH vedr. SSI 1.060

13170 Vedligeholdelse af implantater i cochlea 787

Resultat

286.512

Investeringer 13022 overførsler anlæg RH 79.325


Resultat

90.525

Den Præhospitale virks. Drift 12974 Regionale barselfond varig øgning -17

13038 Finansiering af løn DPV 600

13079 Enstrenget og visiteret akutsystem - DPV 97.424

13120 Nulstilling af indtægtsbudget vedr akutlægebil Sct Elisabeth 414

13138 Genbevilling 2013-2014 - DSV 3.435

13184 Styrkelse af akuttelefon 5.000

Resultat 106.856

Investeringer 13025 overførsler anlæg virksomheder 10.886

Resultat 10.886

IMT Drift 12961 Centerdannelse - omfordeling lønninger mellem centre -4.318


13039 Drift TAXI 1.225

13044 Konfiguration af ordinationsark 200

13050 Visiteret enstrenget akutsystem afsluttende etablering 3.350

13051 Visiteret enstrenget akutsystem driftsudgifter 3.730

13053 Øvrig drift LIS Hillerød ovf. til CØK -300

13054 NEM sms -250

13055 Øget løn bev. til win7 og sundhedsplatform (RR 11/3) 51.000

13056 Øget bev. til div projekter (RR 11/3) 30.000

13116 Genbevilling, CIMT 73.870

Resultat

158.418


13190 Indkøb af sorter til labka II BOH -275

Resultat

147.750

HRU Drift 12961 Centerdannelse - omfordeling lønninger mellem centre 23.066

12965 Center - KOP omplacering 28.034

12974 Regionale barselfond varig øgning 4.254

12976 Center - Ovf. fra KPUK til HRU 10.891

13001 Samling af erhvervsuddannelser i Center for HR 6.838

13041 Agenda 21 midler ovf. fra CØK 300

13042 Ovf. Amanuensis fra praksis 72.230




10


13043 Ovf. tutorlæger fra praksis 7.500

13068 Uniformer, personale 28.320

13086 Sundhedskommunom, udd. overenskomst 120

13102 Flytning af DIMS 7.599

13117 Genbevillinger, CHR 31.765

13123 Flytning af genbevillinger i forbindelse med centerdannelse 14.925

Resultat 235.842

Apoteket Drift 12974 Regionale barselfond varig øgning -50

12998 0,5 Farmaceut til RADS monitorering 200

13084 Genbevilling - Apotek 2.546

Resultat 2.696


13153 Dampanlæg til apoteksenheden på RH 9.000

Resultat

10.713

Fælles drift på sundhed Drift 12832 ØNH hjemtagning fra private_RH -3.385

12908 Istandsættelse lokaler til enhed for sygehusvalg -1.100

12911 Intensiv NIA 10 spl -4.670

12912 Intensiv NIA 10 spl 4 læger -5.519

12913 Intensiv NIA 2 spl -467

12914 Intensiv BBH 2 senge -6.420

12915 Intensiv HvH -780

12916 Nye behandl 2014 DR4 -2.510

12917 Nye behandl 2014 KB4 -2.500

12918 Nye behandl 2014 FY2 -1.800

12919 Nye behandl 2014 FY4 -450

12920 Nye behandl 2014 FY9 -1.390

12921 Nye behandl 2014 FY11 -560

12922 Nye behandl 2014 FY2 engangs -2.800

12923 Nye behandl 2014 FY4 engangs -1.100

12924 Nye behandl 2014 FY11 engangs -100

12925 Nye behandl 2014 GE1 1år -1.360

12926 Nye behandl 2014 GE1 varig 190

12927 Nye behandl 2014 GE2 1år -3.511

12929 Nye behandl 2014 GE2 engangs -2.200

12930 Nye behandl 2014 KM1 -2.500

12931 Nye behandl 2014 KM2 -1.070

12932 Nye behandl 2014 MA1 -2.136

12933 Nye behandl 2014 KM2 engangs -130

12934 Nye behandl 2014 NF1 -3.675

12935 Nye behandl 2014 NK1 -3.940

12936 Nye behandl 2014 NK2 -1.170




11


12937 Nye behandl 2014 NK3 + NK5 -510

12938 Nye behandl 2014 NK3 engangs -170

12939 Nye behandl 2014 NU3 -1.150

12940 Nye behandl 2014 NU3 engangs -170

12941 Nye behandl 2014 NU6 -915

12942 Nye behandl 2015 NU6 engangs -1.590

12943 Nye behandl 2014 ON6 -6.960

12944 Nye behandl 2014 ØN1 -700

12945 Nye behandl 2014 ØN1 engangs -650

12946 Nye behandl 2014 PT1 -70

12947 Nye behandl 2014 PT3 + PT4 -770

12948 Nye behandl 2014 PT5 -190

12949 Nye behandl 2014 PT6 -360

12950 Nye behandl 2014 PT7 -1.420

12951 Nye behandl 2014 PK1 -200

12952 Nye behandl 2014 TM1 varig -40

12953 Nye behandl 2014 TM1 1&2år 20

12954 Nye behandl 2014 TM2 -520

12955 Nye behandl 2014 TM2 engangs -1.000

12956 Medicinvækst 2013-regnskab -158.313

12957 Handleplan 2014 mod overbelægning -40.011

12961 Centerdannelse - omfordeling lønninger mellem centre 24.115

12965 Center - KOP omplacering -16.711


12976 Center - Ovf. fra KPUK til HRU -12.064

12985 Center - Udgifter vedr. lageret (2014) -100.800

12988 Center - div. ændringer (tbf mellem CVI/DÆMP + Tbf Phd + mfl -4.300

12992 Center - Praksis ydere høreapparater 1.450

12994 Center - KPUK div. ændringer -700

13003 Manglende huslejeindtægter -506

13005 Specialuddannelse indenfor intensiv og kræftsygepleje -11.110

13006 CT kolografier tarmkræftscreening -238

13008 Udsendelse af breve, analysesæt, medicin mm -4.630

13010 Center - Tbf. CØK vedr. PHD midler 5.000


13033 Flytning budget regionslager til 4200 35.101

13034 driftsmålstyring omplacering til adm. -2.600

13035 Omplacering til adm., stillinger CØK -2.600

13037 Ekstra praktikpladser -300

13039 Drift TAXI -1.225

13040 Ovf. A21 midler fra CØK til CRU 1.896




12


13041 Agenda 21 midler ovf. fra CØK -300

13044 Konfiguration af ordinationsark -200

13045 Sikker medicinering / telemedicin projekt -2.000

13046 Nationale midler for DÆMP, forløbskoordination -3.000

13047 Social sygeplejesker -2.000

13048 Nye korte udd. skopi sygeplejesker -675

13049 Service forbrdringer i akutmodtag., beskrivende radiografer -500

13050 Visiteret enstrenget akutsystem afsluttende etablering -3.350

13051 Visiteret enstrenget akutsystem driftsudgifter -3.730

13055 Øget løn bev. til win7 og sundhedsplatform (RR 11/3) -51.000

13056 Øget bev. til div projekter (RR 11/3) -30.000

13058 Incitamentspulje, kardiologisk afd RH -200

13059 Incitamentspulje, Endokrinologiskafd. RH -134

13061 Sundhedsdage m.v. -7.000

13062 Infotv -6.000

13063 Patient impowerment -1.000

13068 Uniformer, personale -28.320

13078 Enstrenget og visteret akutsystem-AMAK -44.716

13079 Enstrenget og visiteret akutsystem - DPV -97.424

13086 Sundhedskommunom, udd. overenskomst -120

13089 Transport af mad til PCN -480

13105 Udmøntning af B2013 midler til fødselsforberedelse -875

13107 Drift af PETCT HEH -4.850

13108 Drift af CT scanner, HVH -2.800

13109 Nye behandl 2014 DV4-5 -2.708

13110 Nye behandl 2014 DV4-5 engangs -500

13112 Styrket indsats på kræftområdet -17.348

13113 Genbevilling, Sundhed, fællesudgifter 90.065

13119 Genhusning af Rigshospitalets adm. bygning og patienthotel -11.100

13120 Nulstilling af indtægtsbudget vedr akutlægebil Sct Elisabeth -414

13122 Bygningsmæssige ændr. ifm. etablering af EVA -2.372


13127 Resultat af takststyringen 2013 15.873

13128 Midler til gennemførelse af udbud af esco-projekt hvh -550

13131 Drift af CT scanner BFH -1.400

13139 MR meraktivitet til nedbringelse af ventetid -2.000

13140 Jordemoderskanninger videreført BOH -483

13146 Nye behandl 2014 RH pl -375

13148 Understøttelse af bæredygtig og økologisk patientmad -500

13160 Hjerteoperationer niveaujustering til 2012 -7.500

13162 Kapacitetsudvidelse klin neurofysiologisk afdeling_GLH -1.527




13


13163 RCØ mindre rokade/ombygning -400

13164 1 ekstra seng afdeling for rygmarvskade -940

13167 Ændring i indtægter v. salg af pladser 9.600

13169 Akut meraktivitet afdeling O_HEH -5.000

13170 Vedligeholdelse af implantater i cochlea -787

13171 Urogynækologi og Vulvodyni -3.263

13172 Nedbringelse af generel ventetid, plastikkirurgi -1.940

13173 Plastikkirurgi, 1 leje -260

13174 Pukkelafvikling, demensudredning -2.413

13175 Osteoporosescanninger, AMH -1.110

13176 Osteoporoseskanninger AMH, delårseffekt 303

13177 Afdeling G, Hukommelsesklinikken -965

13179 Etablering af to koloskopistuer på Herlev Hospital -9.100

13184 Styrkelse af akuttelefon -5.000

Resultat

-675.003

Investeringer 13145 Overførsler anlæg 4200 -17.353

Resultat -17.353

Praksis (sygesikring) Drift 12961 Centerdannelse - omfordeling lønninger mellem centre -79.255

12992 Center - Praksis ydere høreapparater -1.450

13042 Ovf. Amanuensis fra praksis -72.050

13043 Ovf. tutorlæger fra praksis -7.500

13118 Genbevillinger, KPR 14.400

13123 Flytning af genbevillinger i forbindelse med centerdannelse -14.400

13147 Merudgifter patologiydelser til praksis 7.644

Resultat

-152.611

Psykiatri, behandling Drift 12956 Medicinvækst 2013-regnskab -2.514


13000 Budget til Psykiatrien pga. overdragelse af ejendom 1.232


13089 Transport af mad til PCN 480

13092 Genbevilling 2014 - RHP 41.787

13093 Genbevilling 2014 - RHP SATS 240


13167 Ændring i indtægter v. salg af pladser -9.600

Resultat 30.403

Investeringer 13024 overførsler anlæg RHP 13.467


13188 korrektioner 1 ør kf projekter 44.616

Resultat 76.383

Psykiatri, social Drift 13094 Institutionsdrift soc.psyk. 6.800




14


13095 Genbevilling soc.psyk. 11.000

Resultat

17.800


Resultat

1.406

Den Sociale Virksomhed Drift 13096 Institutionsdrift DSV 1.291

13097 Institutionsdrift DSV 5.977

13098 Genbevilling DSV 16.351

Resultat 23.619


Resultat 19.080

Kollektiv trafik Drift 13067 Genbevilling Regional udvikling 42.641

Resultat

42.641

Erhvervsudvikling Drift 13067 Genbevilling Regional udvikling 23.233

Resultat 23.233

Miljøområdet Drift 12974 Regionale barselfond varig øgning -9

13067 Genbevilling Regional udvikling 9.194

Resultat

9.185

Øvrig regional udvikling Drift 13067 Genbevilling Regional udvikling 90.459

Resultat 90.459

Administation Drift 12908 Istandsættelse lokaler til enhed for sygehusvalg -1.100

12961 Centerdannelse - omfordeling lønninger mellem centre 32.392

12964 Center - intern omplacering pulje -1.000

12965 Center - KOP omplacering -13.323

12976 Center - Ovf. fra KPUK til HRU 1.173

12985 Center - Udgifter vedr. lageret (2014) 100.800

12987 Center - Besparelse KØK 7.000

12988 Center - div. ændringer (tbf mellem CVI/DÆMP + Tbf Phd + mfl 3.000

12993 Centerdannelse - reg. indtægtsdækket virk. og besparelse CSU -3.000

13030 Finansiering løn, Hillerød -1.100

13033 Flytning budget regionslager til 4200 -35.101

13034 driftsmålstyring omplacering til adm. 2.600

13035 Omplacering til adm., stillinger CØK 2.600

13037 Ekstra praktikpladser 300

13038 Finansiering af løn DPV -600

13040 Ovf. A21 midler fra CØK til CRU -1.896

13042 Ovf. Amanuensis fra praksis -180

13053 Øvrig drift LIS Hillerød ovf. til CØK 300

13054 NEM sms 250

13061 Sundhedsdage m.v. 7.000

13062 Infotv 6.000




15


13063 Patient impowerment 1.000

13115 Genbevillinger, Administration 22.909

13123 Flytning af genbevillinger i forbindelse med centerdannelse -6.940

Resultat

123.084

Investeringer 13145 Overførsler anlæg 4200 21.904

Resultat 21.904

Total Drift Resultat 643.228

Total Investeringer Resultat 853.373

Finansiering Finansielle poster

Økonomiafdelingen Renter 13155 Finansiering ved 1. ØR 2014 -10.400

Ændring, kort- og langfristede tilgodeha-vende

13155 Finansiering ved 1. ØR 2014 -469.363

Afdrag på lån 13155 Finansiering ved 1. ØR 2014 -17.500

Låneoptagelse 13155 Finansiering ved 1. ØR 2014 -111.500

Finansiering i alt Resultat -608.763

Hovedkassen Kassetræk (-) / kassehenlæggelse (+)

Økonomiafdelingen Renter 13155 Finansiering ved 1. ØR 2014 10.400

Ændring, kort- og langfristede tilgodeha-vende

13155 Finansiering ved 1. ØR 2014 469.363

Afdrag på lån 13155 Finansiering ved 1. ØR 2014 17.500

Låneoptagelse 13155 Finansiering ved 1. ØR 2014 111.500

Finansiering i alt 608.763

Amager Hospital Drift 13082 Genbevilling - Amager Hospital 282 Anlæg 13021 overførsler anlæg HVH/AMH -9.439 Resultat

-9.157


Drift 13085 Genbevilling - Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler -67.500

Anlæg 13015 overførsler anlæg BFH -70.764 13187 Overførsler KF projekter -40.100 Resultat -178.364

Bornholms Hospital Drift 13136 Genbevilling 2013-2014 - Bornholm -3.877 Anlæg 13014 overførsler anlæg BOH -1.280 Resultat

-5.157

Gentofte Hospital Drift 13137 Genbevilling 2013-2014 - Gentofte -11.193 Anlæg 13017 overførsler anlæg GEH -71.288 Resultat -82.480

Glostrup Hospital Drift 13135 Genbevilling 2013-2014 - Glostrup -33.521 Anlæg 13018 overførsler anlæg GLO -39.227 13189 Midler til forberedelse af udbud opp køl og nødstrøm GLO 4.100 Resultat

-68.648

Herlev Hospital Drift 13133 Genbevilling - Herlev 16.583




16


Anlæg 13019 overførsler anlæg HEH -120.031 13187 Overførsler KF projekter -11.000 Resultat -114.448

Nordsjællands Hospital Drift 13130 Overførsel af merforbrug 2013_NOH 7.978 Anlæg 13023 overførsler anlæg NOH -9.958 13187 Overførsler KF projekter -8.567 Resultat

-10.547

Hvidovre Hospital Drift 13147 Merudgifter patologiydelser til praksis 7.644 Anlæg 13021 overførsler anlæg HVH/AMH -81.804 13187 Overførsler KF projekter -3.100 13188 korrektioner 1 ør kf projekter -20.900 Resultat -98.160

Rigshospitalet Drift 13077 Genbevilling 2013-14 RH -81.740 Anlæg 13022 overførsler anlæg RH -79.325 13187 Overførsler KF projekter -11.200 Resultat

-172.265

Den Præhospitale virks. Drift 13138 Genbevilling 2013-2014 - DSV -3.435 Anlæg 13025 overførsler anlæg virksomheder -10.886 Resultat -14.321

IMT Drift 13039 Drift TAXI -1.225 13116 Genbevilling, CIMT -73.870 Anlæg 13025 overførsler anlæg virksomheder -148.025 13190 Indkøb af sorter til labka II BOH 275 Resultat

-222.845

HRU Drift 13117 Genbevillinger, CHR -31.765 13123 Flytning af genbevillinger i forbindelse med centerdannelse -14.925 Resultat -46.690

Apoteket Drift 13084 Genbevilling - Apotek -2.546 Anlæg 13025 overførsler anlæg virksomheder -1.713 Resultat

-4.259

Fælles drift på sundhed Drift 13039 Drift TAXI 1.225 13113 Genbevilling, Sundhed, fællesudgifter -90.065 13123 Flytning af genbevillinger i forbindelse med centerdannelse -6.415 Anlæg 13145 Overførsler anlæg 4200 17.353 Resultat -77.902

Praksis (sygesikring) Drift 13147 Merudgifter patologiydelser til praksis -7.644 Resultat

-7.644

Psykiatri, behandling Drift 13092 Genbevilling 2014 - RHP -41.787 13093 Genbevilling 2014 - RHP SATS -240 Anlæg 13024 overførsler anlæg RHP -13.467




17


13187 Overførsler KF projekter -18.300 13188 korrektioner 1 ør kf projekter -44.616 Resultat -118.410

Psykiatri, social Drift 13094 Institutionsdrift soc.psyk. -6.800 13095 Genbevilling soc.psyk. -11.000 Anlæg 13025 overførsler anlæg virksomheder -1.406 Resultat

-19.206

Den Sociale Virksomhed Drift 13096 Institutionsdrift DSV -1.291 13097 Institutionsdrift DSV -5.977 13098 Genbevilling DSV -16.351 Anlæg 13025 overførsler anlæg virksomheder -19.080 Resultat -42.699

Kollektiv trafik Drift 13067 Genbevilling Regional udvikling -42.641

Resultat

-42.641

Erhvervsudvikling Drift 13067 Genbevilling Regional udvikling -23.233

Resultat -23.233

Miljøområdet Drift 13067 Genbevilling Regional udvikling -9.194

Resultat

-9.194

Øvrig regional udvikling Drift 13067 Genbevilling Regional udvikling -90.459

Resultat -90.459

Administration Drift 13115 Genbevillinger, Administration -22.909


Anlæg 13145 Overførsler anlæg 4200 -21.904

Resultat

-37.873

Total Kasseopgørelse Resultat -887.838

Ændringer i omkostningselementer

Gentofte Hospital Afskrivninger 12960 Omkostningselementer GEH 5.500

Den Præhospitale virks. Afskrivninger 13114 Ændring af afskrivninger DPV 7.000

Fælles drift på sundhed Lagerforskydning 13154 Lagerforskydning, flytning til sund fælles 100.800

Psykiatri, social Forrentning 13094 Institutionsdrift soc.psyk. -1.489

Den Sociale Virksomhed Afskrivninger 13096 Institutionsdrift DSV 200

Forrentning 13096 Institutionsdrift DSV -1.491

Administration Lagerforskydning 13154 Lagerforskydning, flytning til sund fælles -100.800

Total Balancen Modpost til omkostningselementer -9.720




18

Bilag 2.2 – Overførsler på driftsområdet

1.000 kr.

Varslet ved 4. økonomirapport

Endelig opgørelse

Amager Hospital

0 -282

Overførsel til 2014 - tilbagebetaling af merforbrug

-282


36.578 67.500

Tidsforskydninger

Overførsel af saldi på flerårige projekter

14.700 34.000

Tværsektoriel ForskningsEnhed

4.278

Periodeforskydninger af midler fra 3. og 4. Økonomirapport 2013

7.500 13.000

Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen

Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv.

8.900 8.109

Øvrige overførsler

Etableringsudgifter Enstrenget Akut System

1.200

Overførsel til vedligeholdelsesprojekter og anskaffelser

6.877

Overførsler til særlige investeringsbehov 2014

2.500

Ikke budgetteret udgift i 2014 til frikøb vedr. Sundhedsplatform

3.014

Bornholms Hospital

2.111 3.877

Tidsforskydninger


1.711 1.711

Projekt "Eltavler, bevilling 500 t. kr."

426

Projekt "Indgang bygning F, bevilling 337 t. kr."

203

Projekt "LED-belysning, bevilling 350 t. kr."

173



400 1.364

Gentofte Hospital

15.258 11.193

Tidsforskydninger

Mindreforbrug intern finansieret forskning

7.910 7.910




19

1.000 kr.


Endelig opgørelse

Periodeforskydning af udgifter på konkrete projekter/afdelinger

3.991 3.283



3.357

Glostrup Hospital

5.583 33.521

Tidsforskydninger

Projekt "Vestegnen til Skagen - et psykelløb for Sundhed"

37 68

Projekt Shared Care

740 1.458

Personalepolitiske midler modtaget i 3ØR 2013

530 1.060

Arbejdsmiljøprojekter, arbejdspsykolog ansat 2013-2015

1.181 2.362

Trepartsmidler, restbeløb der ikke er anvendt i 2013

95 240

Delvis finansiering istandsættelse af lokaler i Ringvejsblokken forsinket pga. EU-udbud

3.000 12.000

Udvikling af fælles ledelsesinformation- forsinket implementering

1.518

Konsulentbistand - kvalitetssikring af procedurer på økonomiområdet

500

Overførsel af midler til apparaturanskaffelser under 100tkr.

299

4ØR 2013 LED-pulje, mødelokale, kontorer, gange

250

4ØR 2013 LED-pulje, Patientventerum blodprøvetagning

350

4ØR 2013 OPI-pulje, UV ventilationsluft

250

Flytning af amb. fra Afd. for Rygmarvsskadede fra Hornbæk til Glostrup

234

Specialfunktion for neurorehabilitering: Pulje til investering i ny teknologi

1.122

P-hus, udvidelse med ekstra etage overføres til anlæg i 2014

2.000

3ØR 2013 Apparatur, pukkelafvikling, Klinisk neurofys. afd.

800

4ØR 2013 Etablering af Videncenter for hjælpemidler

1.500

Lysprojekt, Døgnrytmelys på afd. N

1.432



6.078

Herlev Hospital 7.600 -16.583

Tidsforskydninger

Center for Socialpædiatri 100

Trivsel i Travlhed 50

Projekt neurologisk afd. 500




20

1.000 kr.


Endelig opgørelse

Projekt 50 mio. kr. pulje 363

Kvalitetspris 60

Risikopatienter 574

Genetablering af akutteam 281

Projekt medicinsk afd. O vedr. udsatte borgere 1.022

Videreuddannelse sygeplejersker 400

Tidsforskydning etablering af fryserum 3.000

CTS projekt 750

LED pulje udmøntet i 4. ØR 2013 500


Merforbrug overført til 2014 -16.583

Hvidovre Hospital

-12.000 -21.466


-12.000 -21.466


-7.500 -7.978


-7.500 -7.978


41.824 42.027

Tidsforskydninger

Periodeforskydninger i mindre renoverings- og istandsættelsesprojekter

15.000 20.200

Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler

4.460 4.460

Periodeforskydninger vedrørende igangværende puljeprojekter

620 620

Periodeforskydninger vedrørende tværsektorielle projekter

5.244 5.244

Periodeforskydninger vedr. SATS-puljeprojekter

4.800 240



11.700 11.263

Rigshospitalet 90.049 81.740

Tidsforskydninger

Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler 33.656 45.435

Periodeforskydninger i mindre uafsluttede byggearbejde 17.010 8.573




21

1.000 kr.


Endelig opgørelse

Periodeforskydninger i projekter under puljer vedr. arbejdsmiljø mv. 750 1.050

Periodeforskydninger vedrørende renovering og vedligeholdelse 892 892

Periodeforskydninger vedrørende løn 2.874 1.335

Periodeforskydninger vedrørende udviklingsprojekter 6.525 7.275

Periodeforskydninger vedrørende mindre anskaffelser 11.191 13.004


Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv. 17.152 4.176

Den Præhospitale Virksomhed 17.100 3.435

Tidsforskydninger

Driftshandleplanen 17.100

Periodeforskydning vedr. hjertestop database 1.500

Periodeforskydning vedr. kurser og uddannelse 935


Konsulentbistand til kontrolbud og juridisk rådgivning 1.000

Region Hovedstadens Apotek 0 2.546

Tidsforskydninger

Indkøb af sygehusmedicin til lager 2.465


Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv. 81

Center for IT-, Medico- og Telefofoni 31.200 73.870

Tidsforskydninger

Driftshandleplanen 17.100 25.300

Ombygning Borgervænget 3.000 3.000

ABT, Klinisk integreret hjemmemonitorering 7.000 7.000

Diverse mindre projekter 4.100 4.100

Driftsaktiviteter 34.470

Center for HR 16.805 31.765

Tidsforskydninger




22

1.000 kr.


Endelig opgørelse

Uddannelsesmidler 10.305 14.825

Lederuddannelsesprogram mv. 6.500 6.500

Systemudgifter, ekstern bistandmv. 3.165

Elevlønninger, lægelig videreuddannelse mv. 7.275

Sygehusbehandling udenfor regionen

0 0

Fælles driftsudgifter

81.065 90.065

Tidsforskydninger

Den ældre medicinske patient 3.000 4.460

Telemedicin 4.110 5.870

Innovative hygiejneprodukter mv. 13.000 13.000

Samarbejde med kommuner mv. 17.910 17.410

Personaleforanstaltninger 10.105 14.500

Nye uniformer 4.000 3.665

Forskning mv. 9.330 12.405

Decentrale enheder tidsforskydninger 7.810 10.255

Bedre patienttøj 3.000 3.000

Etablering af ekstra praktikpladser 7.700 4.400

Øget kommunikationsindsats på kræftområdet 1.100 1.100

Praksis 15.400 14.400

Tidsforskydninger

Praksisplanlægning 7.700 7.800

Praksiskonsulenter mv. 7.700 6.600

Socialpsykiatri 5.831 11.031

SOSU-praktikanter, forsinket afregning 5.831 5.831

Åben dialog-projekt, Orion 1.050

Kompetenceudvikling/uddannelsesaktiviteter på Skovvænget 1.400

Renoveringsprojekter 2.750




23

1.000 kr.


Endelig opgørelse

Den Sociale Virksomhed 8.487 16.351

Vedligehold, diverse opgaver 1.500 1.500

Køretekniske kurser 53 53


Solvang, istandsættelsesprojekt 100 100

Geelsgårdskolen, etablering af administrative arbejdspladser 750 750

Geelsgårdskolen, renovering vedr. spor 2 og 3 700 700

Lyngdal, uddannelsesprojekt 165 165

Klintegården, projekt Social Kapital 576 576

Solgaven, uddannelse 215 215

Overførsel af mindreforbrug (tilbudsdrift)

7.864

Kollektiv trafik

42.262 42.641

Overførsler

42.262 42.641

Erhvervsudvikling

27.303 23.233

Overførsler

27.303 23.233

Miljøområdet

4.284 9.194

Overførsler

4.284 9.194

Øvrig regional udvikling

86.461 90.459

Overførsler

86.461 90.459

Fælles administration 19.950 22.910

Tidsforskydninger

Agenda 21 midler 1.200 1.690

IT-systemer og konsulenter mindre projekter mv. 8.553 4.460

Fysisk udtryk på Regionsgården 3.400 3.740

Kommunikationsprojekter 2.290 4.010

Personalepolitiske puljer mv. 1.907 3.910




24

1.000 kr.


Endelig opgørelse

Reservering af midler i.forb.m. stormskader 2.500


Overførsel til ikke varige formål 0,4% af nettobevilling 2.600 2.600

I alt 535.651 625.449




25

Bilag 2.3 – Overførsler på investeringsområdet (ekskl. kvalitets-

fondsprojekter)

1.000 kr.


Endelig op-gørelse

Amager Hospital 3.800 9.439


5.029

Samling på Italiens vej

-239


438

Medicoteknik 2010

272

Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (ventilationsanlæg)

480

Ramme til medicoteknisk udstyr

383

Samling og modernisering af skadestue og akutmodtagelse

2.675


400

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 52.200 70.764


1.873


18.080


14.190


92

LED lys i tunnel (lånefinansieret) - BBH

3.429

Køl i centralkøkken (lånefinansieret) - BBH

2.740


300

Pavillon til akutmodtagelsen - BBH

426


127


482


1.765


1.530

Udvidelse af skopifunktionen

7.621


3.511


6.799

Genhusning af somatiske funktioner forud for byggeri til Ny Psykiatri Bispebjerg

6.895




26

1.000 kr.


Endelig op-gørelse


134

Kortlægning og afprøvning af muligheden for at bruge varmen fra køle/frys til opvarmning

345


50


97


280

Bornholm Hospital -300 1.280


551


443


36

Fra bord til jord

250

Gentofte Hospital 39.600 71.288


34.441


0


4.725


18.260


1.195


6.082


1.598


2.648


109


1.099


825


306

Glostrup Hospital 36.000 39.227


0

Parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg ifm. neurorehabiliteringshus

32.997


215


1.071


-2.858


1.796




27

1.000 kr.


Endelig op-gørelse

Dansk Hovedpinecenter - udførelse

1.000


0


3.200


502


1.074


230

Herlev Hospital 129.300 120.031


-5.766


-1.159


498


29.855


1.885


3.981


599


158


7.605


375


-5.330


4.330


99


4.113


62.804


4.000


-8.022


527


1.134


4.261

Forarbejder vedr. trafikale foranstaltninger ifm. udbygningsaftale om trafikal infrastruktur

1.693

Samling af sterilcentraler, 2. etape

11.557


635


200




28

1.000 kr.


Endelig op-gørelse

Hvidovre Hospital 72.100 81.804


3.945


241


5.117


0


4.291

PET/CT-scanner

334


11.692


1.296


32.067


6.317


1.304


3.142


1.128


0


0


0


0


0

Etablering af nyt nødstrømsanlæg

-700


10.500


450


680

Nordsjællands Hospital 4.800 9.958


0

Patienthotel

143


758


-811


665


1.963




29

1.000 kr.


Endelig op-gørelse


-183

Fjernvarmekøling

4.860


525


1.345


458


235

Region Hovedstadens Psykiatri 47.400 13.467


7.853


25.961


-52.000

Udvidet kapacitet PC Ballerup - rådighedsbeløb

0


6.300


4.134


2.176


443


12.100


6.500



731


13.397


10.471


9.109


7.929

Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse (lånoptagelse på 5,5 mio. i 2014, 11 mio. i 2015, 27 mio. i 2016 og 12 mio i 2017) - Rådighedsbeløb

7.584


3.600


1.361


3.680


0


500


9.617




30

1.000 kr.


Endelig op-gørelse


3.800


6.647


900



1.026


9.861



643

Cytostatikarobot

1.070

IT-, Medico- og Telefonivirksomheden 115.000 148.025


6.536

IT-strategi

141.489

Fælles projekter - sundhedsområdet 35.500 4.551


16.438


5.466

Implementering af regionens skilteprogram

3.500


-5.000


-10.857

Salg af jordarealer

-2.000


-2.201


-795

Socialpsykiatri (RHP) 0 1.406

Investeringsramme

1.406


Investeringsramme

15.200


0




31

1.000 kr.


Endelig op-gørelse


3.730


150

I alt 640.100 682.243




32

Bilag 2.4 – Omkostningselementer

Dette bilag er en specifikation af omkostningselementerne under de enkelte virksomhedsafsnit fra

bilag 1, 1. økonomirapport 2014.

Mio. kr., 2014-pl

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Korrektioner Økonomirapport 1

Nyt budget

Forventet regnskab

Forventet afvigelse

Amager Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge

-5,1 -5,1 0,0 -5,1 -5,1 0,0

Hensættelse til tjenestemandspension

2,1 2,1 0,0 2,1 2,1 0,0

Lagerforskydning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger

10,3 10,3 0,0 10,3 10,3 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Omkostningselementer i alt

7,3 7,3 0,0 7,3 7,3 0,0

Bispebjerg og Frederiks-berg Hospitaler

Forskydning i hensættelse til feriepenge

3,6 3,6 0,0 3,6 3,6 0,0

Hensættelse til tjenestemandspension 19,1 19,1 0,0 19,1 19,1 0,0

Lagerforskydning

6,4 6,4 0,0 6,4 6,4 0,0

Afskrivninger

76,4 76,4 0,0 76,4 76,4 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


105,5 105,5 0,0 105,5 105,5 0,0

Bornholms Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge

3,0 3,0 0,0 3,0 3,0 0,0


1,1 1,2 0,0 1,2 1,2 0,0

Lagerforskydning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger

19,0 22,0 0,0 22,0 22,0 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


23,1 26,2 0,0 26,2 26,2 0,0

Gentofte Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge

2,6 2,6 0,0 2,6 2,6 0,0


6,2 6,2 0,0 6,2 6,2 0,0

Lagerforskydning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger

43,5 43,5 5,5 49,0 49,0 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


52,2 52,2 5,5 57,7 57,7 0,0

Glostrup Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge

7,3 7,3 0,0 7,3 7,3 0,0


7,4 7,4 0,0 7,4 7,4 0,0

Lagerforskydning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger

72,8 79,1 0,0 79,1 79,1 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


87,5 93,8 0,0 93,8 93,8 0,0

Herlev Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge

3,1 2,0 0,0 2,0 2,0 0,0


16,3 14,0 0,0 14,0 14,0 0,0




33

Mio. kr., 2014-pl

Vedtaget budget

Korrigeret budget


Nyt budget

Forventet regnskab

Forventet afvigelse

Lagerforskydning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger

150,5 175,0 0,0 175,0 175,0 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


170,0 191,1 0,0 191,1 191,1 0,0

Nordsjællands Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge

4,7 4,7 0,0 4,7 4,7 0,0


17,0 17,0 0,0 17,0 17,0 0,0

Lagerforskydning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger

137,4 137,4 0,0 137,4 137,4 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


159,1 159,1 0,0 159,1 159,1 0,0

Hvidovre Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge

3,1 3,1 0,0 3,1 3,1 0,0


23,6 23,6 0,0 23,6 23,6 0,0

Lagerforskydning

-0,2 -0,2 0,0 -0,2 -0,2 0,0

Afskrivninger

100,2 100,2 0,0 100,2 100,2 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


126,7 126,7 0,0 126,7 126,7 0,0

Rigshospitalet Forskydning i hensættelse til feriepenge

3,0 3,0 0,0 3,0 3,0 0,0


21,0 21,0 0,0 21,0 21,0 0,0

Lagerforskydning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger

195,0 195,0 0,0 195,0 195,0 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


219,0 219,0 0,0 219,0 219,0 0,0

Den Præhospitale Virksom-hed


0,5 0,5 0,0 0,5 0,5 0,0


Lagerforskydning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger

11,5 11,5 7,0 18,5 18,5 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


12,1 12,1 7,0 19,1 19,1 0,0

IMT Forskydning i hensættelse til feriepenge

2,9 2,9 0,0 2,9 2,9 0,0


1,3 1,3 0,0 1,3 1,3 0,0

Lagerforskydning

0,0 10,0 0,0 10,0 10,0 0,0

Afskrivninger

47,0 47,0 0,0 47,0 47,0 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


51,2 61,2 0,0 61,2 61,2 0,0

HRU Forskydning i hensættelse til feriepenge

1,1 1,1 0,0 1,1 1,1 0,0


1,8 2,2 0,0 2,2 2,2 0,0

Lagerforskydning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0




34

Mio. kr., 2014-pl

Vedtaget budget

Korrigeret budget


Nyt budget

Forventet regnskab

Forventet afvigelse

Afskrivninger

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


2,9 3,3 0,0 3,3 3,3 0,0

Apoteket Forskydning i hensættelse til feriepenge

0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0


1,1 1,1 0,0 1,1 1,1 0,0

Lagerforskydning

142,0 208,0 0,0 208,0 208,0 0,0

Afskrivninger

9,8 10,3 0,0 10,3 10,3 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


153,0 219,5 0,0 219,5 219,5 0,0

Sygehusbehandling uden-for regionen


0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


Lagerforskydning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Fælles drift på sundhed Forskydning i hensættelse til feriepenge

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0

Lagerforskydning

0,0 0,0 100,8 100,8 100,8 0,0

Afskrivninger

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


0,3 0,3 100,8 101,1 101,1 0,0

Praksis Forskydning i hensættelse til feriepenge

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Lagerforskydning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0



16,8 16,8 0,0 16,8 16,8 0,0


Lagerforskydning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger

57,8 57,8 0,0 57,8 57,8 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


88,7 88,7 0,0 88,7 88,7 0,0

Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatri)


0,2 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0


Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger

9,2 9,2 0,0 9,2 9,2 0,0




35

Mio. kr., 2014-pl

Vedtaget budget

Korrigeret budget


Nyt budget

Forventet regnskab

Forventet afvigelse

Forrentning

4,8 4,8 -1,5 3,3 3,3 0,0


14,6 14,6 -1,5 13,1 13,1 0,0

Den Sociale Virksomhed Forskydning i hensættelse til feriepenge

1,5 1,5 0,0 1,5 1,5 0,0


3,0 3,0 0,0 3,0 3,0 0,0

Lagerforskydning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger

10,8 10,8 0,2 11,0 11,0 0,0

Forrentning

8,9 8,9 -1,5 7,4 7,4 0,0


24,2 24,2 -1,3 22,9 22,9 0,0

Kollektiv trafik Forskydning i hensættelse til feriepenge

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Lagerforskydning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Erhvervsudvikling Forskydning i hensættelse til feriepenge

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Lagerforskydning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Miljøområdet Forskydning i hensættelse til feriepenge

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Lagerforskydning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger

0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0

Øvrig regional udvikling Forskydning i hensættelse til feriepenge

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Lagerforskydning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Administration Forskydning i hensættelse til feriepenge

1,2 1,2 0,0 1,2 1,2 0,0


-180,6 -180,6 0,0 -180,6 -180,6 0,0

Lagerforskydning

0,0 100,8 -100,8 0,0 0,0 0,0

Afskrivninger

3,6 4,6 0,0 4,6 4,6 0,0

Forrentning

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0




36

Mio. kr., 2014-pl

Vedtaget budget

Korrigeret budget


Nyt budget

Forventet regnskab

Forventet afvigelse


-175,9 -74,1 -100,8 -174,9 -174,9 0,0

Total Forskydning i hensættelse til feriepenge

49,7 48,6 0,0 48,6 48,6 0,0


-44,8 -46,6 0,0 -46,6 -46,6 0,0

Lagerforskydning

148,2 325,0 0,0 325,0 325,0 0,0

Afskrivninger

955,2 990,5 12,7 1.003,2 1.003,2 0,0

Forrentning

13,6 13,6 -3,0 10,6 10,6 0,0

Total Omkostningselementer i alt 1.121,9 1.331,0 9,7 1.340,8 1.340,8 0,0




37

Bilag 2.5 – Pengestrømsopgørelse

Mio. kr., 2014-priser Budget 2014 Sundhed

Social- og

specialunde

rvisning

Regional

udvikling I alt

Årets resultat1)

-343,2 -988,9 -65,4 -168,8 -1.223,1

Likviditetsreguleringer til årets resultat

+ afskrivninger 951,6 978,1 20,2 0,3 998,6

+ intern forrentning 13,6 0,0 10,6 0,0 10,6

+ lagerforskydninger 148,2 325,0 0,0 0,0 325,0

+ hensættelse til feriepenge 48,5 45,7 1,7 0,0 47,4

+ hensættelser til tjenestemandspensioner 135,8 130,5 3,5 0,0 134,0

- andre reguleringer, primo 0,0 0,0

+ andre regulering, ultimo -200,9 -164,1 -4,0 -6,7 -174,9

A. Likviditetsvirkning af årets resultat 1.096,9 1.315,2 32,0 -6,4 1.340,8

Likviditetsreguleringer vedrørende investeringer

- køb af immaterielle anlægsaktiver

+ salg af immaterielle anlægsaktiver

- køb af materielle anlægsaktiver -1.855,4 -2.646,7 -62,0 0,0 -2.708,7

+ salg af materielle anlægsaktiver

+/- andre forhold

B Likviditetsvirkning af investeringer -1.855,4 -2.646,7 -62,0 0,0 -2.708,7

C. Årets samlede likviditetsvirkning (Årets resultat+A+B) -1.101,8 -2.320,4 -95,4 -175,2 -2.591,0

Likviditetsreguleringer til fælles og finansieringsposter

+/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender

+/- forskydninger i kortfristede gældsforpligtelser

+ optagelse af eksterne lån 210,0 321,5

- afdrag på eksterne lån -441,8 -424,3

- forrentning af interne lån -13,6 -10,6

+/- øvrige finansielle poster 704,4 1.173,8

D. Likviditetsvirkning af fælles og finansieringsposter 459,0 1.060,3

E. Årets samlede likviditetsvirkning (C+D) -642,8 -1.530,7

F. Likvider, primo budgetåret 808,0 1.370,8

G. Likvider, ultimo budgetåret (E+F) 165,2 -159,9

Kasseforbrug revideret budget i forhold til vedtaget budget 325,1




38

Reg

ion H

oved

staden

Reg

ion

Ho

ved

staden

Reg

ion

Ho

ved

staden

Bilag 2.6 – Supplerende oplysninger

Bilag 2.6.1 – Supplerende oplysninger til Social - og specialundervisningsområdet

Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatrien)

Årets resultat Mio. kr., 2014-priser Vedtaget Vedtagne Gældende Korrektioner Nyt Forventet Forventet

budget korrektioner budget 1. ØR budget regnskab afvigelse

Takst- og beboerindtægt -132,7 0,0 -132,7 18,3 -114,4 -114,4 0,0

Tilbudsdrift - omkostninger 128,5 0,0 128,5 -2,0 126,5 126,5 0,0

Direkte administrationsomkostninger 2,7 0,0 2,7 0,0 2,7 2,7 0,0

Indirekte administrationsomkostninger 1,5 0,0 1,5 0,3 1,8 1,8 0,0

Årets resultat 0,0 0,0 0,0 16,6 16,6 16,6 0,0 - = overskud, += underskud

De indirekte administrationsomkostninger, der fordeles til socialpsykiatrien, forhøjes med 0,3 mio. kr. i den-

ne økonomirapport. De indirekte administrationsomkostninger indgår i socialpsykiatriens resultatopgørelse,

men er ikke en del af driftsbevillingen.

I det nye budget for socialpsykiatrien er indregnet en nedsættelse af den kommunale takstbetaling på 5,5

mio. kr., som finansieres af det gennem tidligere år oparbejdede overskud.

Af nedenstående tabel fremgår det akkumulerede resultat for socialpsykiatrien. Primo 2014 var der et akku-

muleret overskud på 17,8 mio. kr. I forbindelse med denne 1. økonomirapport 2014 er der et underskud på

16,6 mio. kr., hvilket primært kan henføres til genbevillinger fra 2013 og anvendelse af en del af tidligere års

overskud til takstnedsættelser i 2014. Ultimo 2014 forventes et akkumuleret overskud på 1,3 mio. kr.


Mio. kr.


Disponeringer i 2014:

Takstreduktion 2014 5,5

Genbevillinger vedr. 2013 11,0

Øvrige ændringer (t.o.m. 1. ØR) 0,1

Skøn for akkumuleret resultat ultimo 2014 -1,3 - = overskud; + = underskud




39

Den sociale virksomhed

Årets resultat Mio. kr., 2014-priser Vedtaget Vedtagne Gældende Korrektioner Nyt Forventet Forventet

Budget korrektioner budget 1. ØR budget regnskab afvigelse

Takst- og beboerindtægt -699,9 0,0 -699,9 -12,6 -712,5 -712,5 0,0

Tilbudsdrift - omkostninger 693,9 0,0 693,9 35,7 729,6 729,6 0,0

Direkte administrationsomkostninger 23,0 0,0 23,0 -0,9 22,1 22,1 0,0

Indirekte administrationsomkostninger 7,9 0,0 7,9 1,5 9,4 9,4 0,0

Årets resultat 25,0 0,0 25,0 23,7 48,7 48,7 0,0 - = overskud, += underskud

De indirekte administrationsomkostninger, der fordeles til Den Sociale Virksomhed, forøges med 1,5 mio.

kr. i denne økonomirapport. De indirekte administrationsomkostninger indgår i Den Sociale Virksomheds

resultatopgørelse, men er ikke en del af driftsbevillingen.

I det vedtagne budget var der for Den Sociale Virksomhed indregnet en nedsættelse af den kommunale

takstbetaling på 25,0 mio. kr., som skulle finansieres af det gennem tidligere år oparbejdede overskud. Efter-

følgende er denne nedsættelse forhøjet til 31,0 mio. kr.

Af nedenstående tabel fremgår det akkumulerede resultat for Den Sociale Virksomhed. Primo 2014 var der

et akkumuleret overskud på 100,7 mio. kr. I forbindelse med denne 1. økonomirapport 2014 er der et under-

skud på 48,7 mio. kr., hvilket primært kan henføres til genbevillinger fra 2013 og anvendelse af en del af

tidligere års overskud til takstnedsættelser i 2014. Ultimo 2014 forventes et akkumuleret overskud på 52,0

mio. kr.


Mio. kr.


Disponeringer i 2014:

Takstreduktion 2014 31,0

Genbevillinger vedr. 2013 16,4

Øvrige ændringer (t.o.m. 1. ØR) 1,3

Skøn for akkumuleret resultat ultimo 2014 -52,0 - = overskud; + = underskud




40

Bilag 2.6.2 – Supplerende oplysninger til Administrati-onsområdet Udgifts- og omkostningsbevilling

Den samlede bevilling fordeles indirekte til områderne og sundhedsområdet belastes således med

485,8 mio. kr., mens social- og specialundervisningsområdet samt det regionale udviklingsområde

belastes med henholdsvis 11,2 mio. kr. og 18,6 mio. kr.

Sammenhæng mellem udgifts- og omkostningsbevilling og fordeling på områderne fremgår af

oversigten herunder:

Mio. kr.

Udgifts-

bevilling

Forskydning i

hensættelse

af feriepenge Afskrivninger

Udgift til

tjeneste-

mands-

pensioner

Hensættelse til

tjenestemands

pensioner

Lagerforskydn

ing

Omkostningsb

evilling

Direkte henførbar sundhedsområdet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Direkte henførbar socialområdet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Direkte henførbar regional udvikling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Direkte henførbar i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Indirekte henførbar sundhedsområdet 620,1 1,1 4,3 -172,4 2,8 0,0 456,0

Indirekte henførbar socialområdet 15,2 0,0 0,1 -4,2 0,1 0,0 11,2

Indirekte henførbar regional udvikling 25,3 0,0 0,2 -7,0 0,1 0,0 18,6

Fællesadministration (hkt. 4) til fordeling: 660,6 1,2 4,6 -183,6 3,0 0,0 485,8

I alt til sundhedsområdet 620,1 1,1 4,3 -172,4 2,8 0,0 456,0

I alt til social- og specialundervisning 15,2 0,0 0,1 -4,2 0,1 0,0 11,2

I alt til regional udvikling 25,3 0,0 0,2 -7,0 0,1 0,0 18,6

I alt 660,6 1,2 4,6 -183,6 3,0 0,0 485,8



1

Regio

n H

ovedsta

de

n

Ve

dta

ge

t af R

egio

nsrå

det s

epte

mb

er 2

00

8

1. ø

ko

no

mira

pp

ort 2

01

4

Region Hovedstaden


Marts 2014




2

Status på hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2014 med udgangen af februar måned

I bilaget gøres status for hospitalernes og Region Hovedstadens Psykiatris økonomi for perioden

januar til februar 2014, samt en status for aktiviteten i januar måned.

For statusperioden er der på udgiftssiden et mindreforbrug på 3 virksomheder og merforbrug på 7

virksomheder i forhold til det foreliggende nettodriftsbudget i 1. Økonomirapport 2014

Det er det generelle billede, at alle virksomheder forventer budgetoverholdelse på både økonomisi-

den og på aktivitetssiden, jf. bilag 1 i sagen.

En kvalificering af periodens resultat viser mindre forbrug ved 5 virksomheder og merforbrug ved 5

virksomheder. I alt et samlet kvalificeret merforbrug på 16,1 mio. kr.

Mer- og mindreforbruget i perioden for status skyldes forbrugsforskydninger i forhold til periodise-

ringen, som forventes at blive udlignet over året i de sidste to måneder og dermed at balancere med

udgangen af året.

På aktivitetssiden afrapporteres aktivitetsværdien af regnskabet for januar måned i forhold til bud-

gettet for januar 2014. Da præstationsbudgetterne for 2014 dannes på baggrund af regnskabet for

aktivitet i 2013, hvor opgørelsen heraf først sker i februar 2014 er budgetterne ikke periodiseret på

nuværende tidspunkt. Aktiviteten på hospitalernes ses derfor alene i forhold til en lineær periodise-

ring over året i denne statusperiode. Der indgår ikke estimat for manglende færdigregistreringer på

det ambulante område.

Takststyringsordningen for 2014 indebærer, at meraktivitet i forhold til præstationsbudgettet kan

udløse en merbevilling, mens mindreaktivitet udløser en mindrebevilling på 50 pct. af drg-værdien.

I det følgende gives en status for de enkelte hospitaler.




3

Amager Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Status for perioden januar til februar viser et mindreforbrug på 4,1 mio. kr. Der er et merforbrug på

løn på 1,6 mio. kr., mindreforbrug på øvrig drift på 7,9 mio. kr., hvoraf mindreforbrug på medicin

udgør 0,7 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 2,1 mio. kr.

Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.)

Regnskab -4,1

Kvalificeret status -3,6

(+=forværring af status)

Medicinkorrektion 0,6

Fælles indtægter 0,0

Korrigeres periodens forbrug for medicinafregning og neutralisering af indtægter fås en kvalificeret

afvigelse på 3,6 mio. kr. Periodens afvigelser skyldes hovedsageligt periodeforskydninger og for-

ventes at balancere med årets udgang.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for januar viser balance i aktiviteten. Hospitalet forventer at opnå

årets præstationskrav.


Hospitalet forventer budgetoverholdelse i 2014.

Der er i statusperioden et samlet merforbrug på 33,8 mio. kr., fordelt med et merforbrug på løn på

5,2 mio. kr., samt et merforbrug på 13,7 mio. kr. på øvrig drift, hvor medicin udgør et mindrefor-

brug på 9,2 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 14,9 mio. kr.


Regnskab 33,8




Fælles indtægter -20,9

Nyt projekt -6,1

Praksisreservelæger -3,7

Diverse forskydninger 2,4

Forsyningsafgifter -21,2

Egen indtægter 4,7




4

Korrigeres periodeafvigelsen for forskellige periodeforskydninger, manglende afregning, refusioner

mv. fås en kvalificeret status svarende til et mindreforbrug for perioden på 3,7 mio. kr.

Det kvalificerede mindreforbrug forventes udlignet over de resterende måneder i året.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 1,4 mio. kr. (opgjort i

drg-værdi). Hospitalet forventer at opnå årets præstationskrav.

Bornholms Hospital


Der er for perioden et samlet mindreforbrug på 8,7 mio. kr., fordelt med et merforbrug på løn på 1,7

mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 10,3 mio. kr. hvoraf medicin udgør et mindreforbrug

på 2,0 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 0,1 mio. kr.


Regnskab -8,7




Fælles indtægter 0,3

Korrigeres for mindreforbrug for medicin og periodeforskydninger i forhold til afregning af indtæg-

ter, fås en kvalificeret periodeafvigelse på 6,8 mio. kr. i mindreforbrug. Mindreforbruget skyldes

periodeudsving i forhold til budgettet og forventes udlignet over året.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en samlet meraktivitet på i alt 1,5 mio. kr.

(opgjort i drg-værdi). Hospitalet forventer at opnå årets præstationskrav.

Gentofte Hospital Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Der er for perioden et samlet merforbrug på 15 mio. kr. fordelt med mindreforbrug på 6,7 mio. kr.

på løn og et merforbrug på øvrig drift på 6,7 mio. kr., hvoraf medicinen med et merforbrug udgør

1,3 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 14,9 mio. kr.




5


Regnskab 15,0

Kvalificeret status 0,6


Medicinkorrektion -1,1


Ikke bogførte fakturaer 11,1

VTFM-konto ej udlignet -3,3

Udgifter til anlægsprojekter bogført som drift -1,3

ØNH faktureret på GEH -14,4

Budgetindlæsningsfejl Silkeborgdata 7,7

Manglende afregning SIMA 0,2

Korrigeres der for manglende afregninger af indtægter, merforbrug på medicin samt afregninger

med eksterne parter og periodeforskydninger fås en kvalificeret periodeafvigelse svarende til et

merforbrug på 0,6 mio. kr. Merforbruget forventes udlignet over året.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser med den valgte periodisering en samlet

meraktivitet på i alt 9,6 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Hospitalet forventer at opfylde præstations-

kravet i 2014.

Glostrup Hospital


Der er for perioden et samlet merforbrug på 15,1 mio. kr. Merforbruget er fordelt med et mindre-

forbrug på 1,0 mio. kr. på løn, og mindreforbrug på 13,2 mio. kr. på øvrig drift, hvoraf medicin ud-

gør et merforbrug på 0,7 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 29,3 mio. kr.


Regnskab 15,1





Periodeforskydning i overførsel fra 2013 15




6

Korrigeres for manglende afregninger af indtægter, merforbrug på medicin i perioden og forskyd-

ning i overførsel af mindreforbrug fra 2013 fås en kvalificeret periodeafvigelse svarende til et sam-

let merforbrug på 1,8 mio. kr. for perioden. Merforbruget skyldes periodeudsving, som indhentes

over året.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 1,9 mio. kr. i drg-

værdi. Hospitalet forventer at opfylde præstationskravet i 2014.

Herlev Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse i 2014, efter overførsel af merforbrug fra 2013

på i alt 16,6 mio. kr.

Der er for perioden et samlet merforbrug på 77,1 mio. kr. Merforbruget er fordelt på et merforbrug

på løn på 8,6 mio. kr., et merforbrug på 51,5 mio. kr. på øvrig drift, hvoraf indgår et medicin mer-

forbrug på 47,5 mio. kr. Hertil kommer merindtægter på 17 mio. kr.


Regnskab 77,1





Afregning med eksterne parter (løn) -3,2

DIMS/DEKS & Nyt Herlev -1,6

Kvartalsvis afregning forsyning etc. -11,1

Tidsforskydning i fakturering 10,0

Afregning af blodprodukter 5,5

Korrigeres periodens afvigelse for primært tidsforskydninger i periodeafregninger og håndtering af

fakturaer, forudbetalte forsyningsafgifter mm., samt øvrige korrektioner kvalificeres hospitalets

merforbrug til et samlet merforbrug på 25,7 mio. kr. Merforbruget forventes udlignet over de reste-

rende måneder i året, idet der er tale om periodefor på specielt medicinområdet. Hospitalet igangsat

forskellige forbrugsdæmpende initiativer for at sikre budgetoverholdelse.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet i størrelsesordenen 20,5

mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Der forventes at opfylde præstationskravet for 2014.




7

Hvidovre Hospital


Hospitalet har i statusperioden et samlet merforbrug på 1,3 mio. kr. fordelt på et merforbrug på løn

på 4,1 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 8,4 mio. kr., hvoraf mindreforbrug på medcin

udgør 26,0 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 5,6 mio. kr.


Regnskab 1,3





Praksislæger -2,2

Forskydninger Drift & Teknikafdelingen -8,4

Afregning af laboratorieydelser -21,3

Periodens resultat skyldes hovedsageligt, periodeforskydning i forhold til det periodiserede budget,

specielt i forhold til medicin, afregning af laboratoriediagnostiske ydelser og indtægter. Korrigeres

herfor, sammen med manglende refusioner for praksislæger med mere udgør den kvalificerede sta-

tus et mindreforbrug på 16,1 mio. kr.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 13,6 mio. kr. (opgjort i

drg-værdi). Hospitalet forventer at overholde præstationskravet i 2014.


Hospitalet forventer 2014 budgetoverholdelse, efter overførsel af merforbrug fra 2013 på 8,0

mio.kr.

Der er i statusperioden et samlet merforbrug på 9,5 mio. kr., fordelt med et merforbrug på løn på 2,2

mio. kr., samt et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. på øvrig drift, heraf udgør forbruget på medicin et

merforbrug på 2,6 mio. kr. Hertil skal tillægges mindreindtægter på 10,2 mio. kr.




8


Regnskab 9,5





Praksisreservelæger -3,5

Manglende refusioner -5,5

Periodens afvigelse skyldes primært forskydninger i forhold til periodisering af indtægter, samt an-

dre øvrige korrektioner, herunder kompensation for praksisreservelæger. Korrigeres herfor udgør

den kvalificerede status for perioden et mindreforbrug på 11,3 mio. kr. i perioden.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 16,5 mio. kr. Hospitalet

forventer at overholde præstationskravet i 2014.


Region Hovedstaden Psykiatri forventer for hele året budgetoverholdelse.

Der er i statusperioden et samlet mindreforbrug på 17,0 mio. kr., fordelt med merforbrug på løn på

2,5 mio. kr. et mindreforbrug på øvrig drift på 34,9 mio. kr., heraf et mindreforbrug på medicin sva-

rende til 0,8 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 15,4 mio. kr.


Regnskab -17,0



Manglende afregning for udenregionale patienter -12,0

Manglende afregning øvrige indtægter -3,4

Manglende refusioner -1,0

Forsinkelser vedr. afregning af samarbejdsaftaler 20,0

Periodeforskydning af renoveringsprojekter 15,0

Mindreforbruget skyldes hovedsageligt periodeforskydninger i indtægterne vedr. behandlingen af

patienter fra andre regioner samt øvrige indtægter, korrektion for manglende refusioner samt tids-

forskydninger i afregningen herunder med de somatiske hospitaler om samarbejdsaftaler. Derud-

over er der periodeforskydninger i igangværende projekter.




9

Efter korrektion af ovenstående forhold viser den kvalificerede status for perioden et samlet mer-

forbrug på 1,6 mio. kr. Merforbruget forventes udlignet over året.

Rigshospitalet

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Der er for perioden et samlet merforbrug på 207,5 mio. kr., fordelt med et merforbrug på løn på

38,7 mio. kr., samt et mindreforbrug på 94,5 mio. kr. på øvrig drift, hvoraf medicinen med et min-

dreforbrug udgør 65,4 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 263,3 mio. kr.


Regnskab 207,5





Periodisering lønrefusioner -22,3

Udestående egenindtægter -48,5

Udestående faktura t.o.m februar 47,5

Periodeafvigelsen skyldes bl.a. ubetalte fakturaer, mindreforbrug på medicin samt manglende af-

regning. Efter neutralisering af fællesindtægter samt ovenstående andre forhold udgør status for

perioden et merforbrug på 28,4 mio. kr.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser med den valgte periodisering en samlet

meraktivitet på i alt 41,2 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Hospitalet forventer at leve op til hospitalets

præstationskrav.



Amager

10

Amager Hospital - Total for hospitalet 2014

Mio. kr. 2014 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar

Nettodrift budget 22,3 21,9 21,6 24,3 22,9 22,0 22,1 21,2 22,5 22,1 21,8 22,1 44,2

Nettodrift forbrug 19,1 21,0 40,1

Mer-/mindreforbrug -3,1 -0,9 -4,1

Akk. mer-/mindreforbrug -3,1 -4,1

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

-3,1 -4,1 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T

Amager Hospital - Løn 2014


Lønbudget 17,0 16,6 16,2 18,9 17,6 16,7 16,8 15,9 17,2 16,8 16,5 16,8 33,5

Lønforbrug 17,9 17,2 35,2

Mer-/mindreforbrug på løn 1,0 0,7 1,6

Akk. mer-/mindreforbrug på løn 1,0 1,6

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

1,0 1,6 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T

Amager Hospital - Øvrig drift 2014


Øvrig drift budget 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 12,0

Øvrig drift forbrug 0,7 3,4 4,1

Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -5,2 -2,6 -7,9

Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -5,2 -7,9

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

14,0

16,0

18,0

20,0

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Mio

kr.

Måneder

Lønforbrug 2014

Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn

-10,0

-8,0

-6,0

-4,0

-2,0

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0


Mio

. kr.

Måneder

Øvrig drift 2014

Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

-10,0

-5,0

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0


Mio

. k

r.

Måneder

Total for hospitalet 2014

Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug



Amager

Amager Hospital - Indtægter 2014


Indtægtsbudget -0,7 -0,7 -0,7 -0,7 -0,7 -0,7 -0,7 -0,7 -0,7 -0,7 -0,7 -0,7 -1,3

Indtægter 0,4 0,3 0,8

Mer-/mindre indtægt 1,1 1,0 2,1

Akk. mer-/mindre indtægt 1,1 2,1

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Amager Hospital - Aktivitet 2014

Mio. kr. 2014-takster

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende

færdigreg.Januar

Præstationsbudget 32,8 32,8 32,8 32,8 32,8 32,8 32,8 32,8 32,8 32,8 32,8 32,8 32,8

Præsteret aktivitet 32,8 0,0 32,8

Mer-/mindre aktivitet 0,0 0,0

Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 0,0

Anm.: Den akkumulerede afvigelse i januar måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

0,0 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5


Mio

. k

r.

Måneder

Indtægter 2014

Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægt

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0


Mio

. k

r.

Måneder

Aktivitet 2014

Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet



Bispebjerg & Frederiksberg

10

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Total for hospitalerne 2014




Mer-/mindreforbrug 16,1 17,7 33,8

Akk. mer-/mindreforbrug 16,1 33,8

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Løn 2014


Lønbudget 158,8 156,7 156,3 181,9 157,4 155,1 154,5 153,6 154,4 156,0 155,9 156,2 315,5

Lønforbrug 164,8 155,9 320,7

Mer-/mindreforbrug på løn 6,0 -0,8 5,2


2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Øvrig drift 2014




Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 4,8 8,9 13,7

Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift 4,8 13,7

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

120,0

140,0

160,0

180,0

200,0


Mio

kr.

Måneder

Lønforbrug 2014


0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0


Mio

. kr.

Måneder

Øvrig drift 2014


0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

250,0


Mio

. kr.

Måneder

Total for hospitalerne 2014




Bispebjerg & Frederiksberg

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Indtægter 2014


Indtægtsbudget -10,9 -16,0 -16,0 -16,0 -16,0 -16,0 -16,0 -16,0 -16,0 -16,0 -16,0 -21,1 -26,9

Indtægter -5,6 -6,4 -12,0

Mer-/mindre indtægter 5,3 9,6 14,9


2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Aktivitet 2014



færdigreg.Januar






2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


-25,0

-20,0

-15,0

-10,0

-5,0

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0


Mio

. k

r.

Måneder

Indtægter 2014


0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

250,0


Mio

. kr.

Måneder

Aktivitet 2014




Bornholm

10

Bornholms Hospital - Total for hospitalet 2014





Akk. mer-/mindreforbrug -6,8 -8,7

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Bornholms Hospital - Løn 2014


Lønbudget 21,9 21,9 21,9 24,7 21,8 21,8 21,8 21,8 21,8 21,8 21,8 22,0 43,7

Lønforbrug 23,3 22,1 45,5



2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Bornholms Hospital - Øvrig drift 2014






2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0


Mio

kr.

Måneder

Lønforbrug 2014


-15,0

-10,0

-5,0

0,0

5,0

10,0

15,0


Mio

. k

r.

Måneder

Øvrig drift 2014


0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0

40,0


Mio

. k

r.

Måneder





Bornholm

Bornholms Hospital - Indtægter 2014


Indtægtsbudget -0,2 -0,4 -0,3 -2,9 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0 -0,7

Indtægter -0,4 -0,4 -0,8

Mer-/mindre indtægter -0,2 0,1 -0,1

Akk. mer-/mindre indtægter -0,2 -0,1

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Bornholms Hospital - Aktivitet 2014



færdigreg.Januar






2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


-3,0

-2,5

-2,0

-1,5

-1,0

-0,5

0,0


Mio

. k

r.

Måneder

Indtægter 2014

Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0


Mio

. k

r.

Måneder

Aktivitet 2014




Gentofte

Gentofte Hospital - Total for hospitalet 2014






2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Gentofte Hospital - Løn 2014


Lønbudget 72,4 72,9 72,6 81,0 75,9 75,1 72,5 71,3 74,9 73,1 73,1 -9,4 145,3

Lønforbrug 71,2 67,4 138,6

Mer-/mindreforbrug på løn -1,2 -5,5 -6,7

Akk. mer-/mindreforbrug på løn -1,2 -6,7

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Gentofte Hospital - Øvrig drift 2014




Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -0,8 7,5 6,7

Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -0,8 6,7

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

-0,8 6,7 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T

-20,0

-10,0

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0


Mio

kr.

Måneder

Lønforbrug 2014


-5,00,05,0

10,015,020,025,030,035,040,045,050,0


Mio

. k

r.

Måneder

Øvrig drift 2014


0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

120,0


Mio

. kr.

Måneder





Gentofte

Gentofte Hospital - Indtægter 2014


Indtægtsbudget -8,1 -8,1 -8,1 -8,1 -8,1 -8,1 -8,1 -8,1 -8,1 -8,1 -8,1 -8,1 -16,2

Indtægter -0,7 -0,5 -1,2


Akk. mer-/mindreforbrug indtægt 7,4 14,9

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Gentofte Hospital - Aktivitet 2014



færdigreg.Januar






2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


-10,0

-5,0

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0


Mio

. kr.

Måneder

Indtægter 2014

Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindreforbrug indtægt

0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

120,0

140,0


Mio

. kr.

Måneder

Aktivitet 2014




Glostrup

Glostrup Hospital - Total for hospitalet 2014






2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Glostrup Hospital - Løn 2014


Lønbudget 99,1 97,6 98,5 111,1 103,6 99,4 97,1 92,0 96,8 99,2 97,3 97,9 196,7

Lønforbrug 101,2 94,5 195,7

Mer-/mindreforbrug på løn 2,1 -3,1 -1,0

Akk. mer-/mindreforbrug på løn 2,1 -1,0

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

2,1 -1,0 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T

Glostrup Hospital - Øvrig drift 2014






2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


-20,0

0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

120,0


Mio

kr.

Måneder

Lønforbrug 2014


-20,0

-10,0

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0


Mio

. k

r.

Måneder

Øvrig drift 2014


0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

120,0

140,0

160,0


Mio

. kr.

Måneder





Glostrup

Glostrup Hospital - Indtægter 2014


Indtægtsbudget -15,0 -15,3 -15,3 -15,3 -15,3 -15,3 -15,3 -15,3 -15,3 -15,3 -15,3 -15,3 -30,3

Indtægter 0,0 -1,0 -1,0



2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Glostrup Hospital - Aktivitet 2014



færdigreg.Januar


Præsteret aktivitet 148,5 148,5

Mer-/mindre aktivitet -1,9 -1,9

Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet -1,9


2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

-1,9 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T

-20,0

-15,0

-10,0

-5,0

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0


Mio

. kr.

Måneder

Indtægter 2014


-20,0

0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

120,0

140,0

160,0


Mio

. kr.

Måneder

Aktivitet 2014




Herlev

Herlev Hospital - Total for hospitalet 2014






2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Herlev Hospital - Løn 2014


Lønbudget 183,0 175,1 176,6 205,6 183,6 177,0 174,1 168,6 176,4 178,0 175,0 175,4 358,1

Lønforbrug 187,7 179,0 366,8



2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Herlev Hospital - Øvrig drift 2014




Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 45,9 5,6 51,5

Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift 45,9 51,5

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

250,0


Mio

kr.

Måneder

Lønforbrug 2014


0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

120,0


Mio

. k

r.

Måneder

Øvrig drift 2014


0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

250,0

300,0

350,0


Mio

. kr.

Måneder





Herlev

Herlev Hospital - Indtægter 2014


Indtægtsbudget -9,1 -8,6 -8,6 -8,6 -8,6 -8,6 -8,6 -8,6 -8,6 -61,5 -61,5 -69,2 -17,7

Indtægter -1,3 0,6 -0,7


Akk. mer-/mindre indtægter 7,9 17,0

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Herlev Hospital - Aktivitet 2014



færdigreg.Januar






2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


-80,0

-70,0

-60,0

-50,0

-40,0

-30,0

-20,0

-10,0

0,0

10,0

20,0

30,0


Mio

. kr.

Måneder

Indtægter 2014


0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

250,0

300,0

350,0

400,0


Mio

. kr.

Måneder

Aktivitet 2014




Hvidovre

Hvidovre Hospital - Total for hospitalet 2014




Mer-/mindreforbrug -0,3 1,7 1,3

Akk. mer-/mindreforbrug 2011 -0,3 1,3

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

-0,3 1,3 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T

Hvidovre Hospital - Løn 2014


Lønbudget 138,0 137,9 137,2 158,5 142,4 138,4 136,8 131,1 135,2 138,2 138,0 141,2 275,8

Lønforbrug 145,2 134,8 280,0



2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Hvidovre Hospital - Øvrig drift 2014




Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -11,3 2,9 -8,4


2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

120,0

140,0

160,0

180,0


Mio

kr.

Måneder

Lønforbrug 2014


-20,0

-10,0

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0


Mio

. kr.

Måneder

Øvrig drift 2014


-50,0

0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

250,0


Mio

. k

r.

Måneder


Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug 2011



Hvidovre

Hvidovre Hospital - Indtægter 2014


Indtægtsbudget -4,4 -4,4 -4,4 -4,4 -4,4 -25,7 -25,7 -25,7 -25,7 -25,7 -25,7 -35,5 -8,7

Indtægter -0,6 -2,6 -3,1



2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Hvidovre Hospital - Aktivitet 2014



færdigreg.Januar






2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


-40,0

-30,0

-20,0

-10,0

0,0

10,0


Mio

. k

r.

Måneder

Indtægter 2014


0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

250,0


Mio

. k

r.

Måneder

Aktivitet 2014




Nordsjælland

Nordsjællands Hospitaler - Total for hospitalerne 2014




Mer-/mindreforbrug 23,6 -14,1 9,5


2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Nordsjællands Hospitaler - Løn 2014


Lønbudget 132,0 153,1 140,9 146,2 143,1 157,0 143,1 141,7 143,0 143,5 143,1 145,0 285,2

Lønforbrug 149,5 137,8 287,4



2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Nordsjællands Hospitaler - Øvrig drift 2014




Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 0,5 -3,4 -2,9

Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift 0,5 -2,9

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

0,5 -2,9 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T

0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

120,0

140,0

160,0

180,0


Mio

kr.

Måneder

Lønforbrug 2014


-10,0

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0


Mio

. kr.

Måneder

Øvrig drift 2014

Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift

0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

250,0


Mio

. k

r.

Måneder





Nordsjælland

Nordsjællands Hospitaler - Indtægter 2014


Indtægtsbudget -6,1 -6,1 -6,1 -6,1 -6,1 -6,1 -6,1 -6,1 -6,1 -6,1 -6,1 -6,1 -12,1

Indtægter -0,5 -1,4 -1,9



2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Nordsjællands Hospitaler - Aktivitet 2014



færdigreg.Januar






2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


-8,0

-6,0

-4,0

-2,0

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov DecMio

. k

r.

Måneder

Indtægter 2014


0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

250,0


Mio

. kr.

Måneder

Aktivitet 2014




Psykiatrien

Region Hovedstadens Psykiatri - Total for Psykiatrien 2014





Akk. mer-/mindreforbrug 2011 -5,9 -17,0

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Region Hovedstadens Psykiatri - Løn 2014


Lønbudget 205,8 200,5 201,2 234,0 202,8 201,4 201,6 201,5 201,3 202,7 202,7 203,2 406,2

Lønforbrug 206,1 202,6 408,7



2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Region Hovedstadens Psykiatri - Øvrig drift 2014






2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

250,0


Mio

kr.

Måneder

Lønforbrug 2014


-40,0

-20,0

0,0

20,0

40,0

60,0


Mio

. kr.

Måneder

Øvrig drift 2014


-50,0

0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

250,0

300,0


Mio

. k

r.

Måneder


Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug 2011



Psykiatrien

Region Hovedstadens Psykiatri - Indtægter 2014


Indtægtsbudget -7,6 -7,6 -7,6 -7,6 -7,6 -7,6 -7,6 -7,6 -7,6 -7,6 -7,6 -7,6 -15,1

Indtægter 0,1 0,2 0,2



2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


-10,0

-5,0

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0


Mio

. k

r.

Måneder

Indtægter 2014




Rigshospitalet

Rigshospital - Total for hospitalet 2014






2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Rigshospital - Løn 2014


Lønbudget 305,1 299,7 300,6 343,1 324,6 303,8 299,2 295,5 300,4 303,0 301,2 430,1 604,8

Lønforbrug 329,9 313,6 643,5



2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Rigshospital - Øvrig drift 2014





Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift -60,7 -94,5

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

250,0

300,0

350,0

400,0

450,0

500,0


Mio

kr.

Måneder

Lønforbrug 2014


-150,0

-100,0

-50,0

0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

250,0

300,0


Mio

. k

r.

Måneder

Øvrig drift 2014

Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift

0,0

800,0


Mio

. k

r.

Måneder





Rigshospitalet

Rigshospital - Indtægter 2014


Indtægsbudget -204,8 -204,8 -204,8 -204,8 -204,8 -204,8 -204,8 -204,8 -204,8 -204,8 -204,8 -204,8 -409,6

Indtægter 0,6 -146,8 -146,2



2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


Rigshospital - Aktivitet 2014



færdigreg.Januar






2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12


0,0

100,0

200,0

300,0

400,0

500,0

600,0

700,0


Mio

. k

r.

Måneder

Aktivitet 2014


-300,0

-200,0

-100,0

0,0

100,0

200,0

300,0


Mio

. k

r.

Måneder

Indtægter 2014

Indtægsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter



Reg

ion H

oved

staden

Reg

ion H

oved

staden

Reg

ion H

oved

staden

Regio

n H

ovedsta

de

n

Ve

dta

ge

t af R

egio

nsrå

det s

epte

mb

er 2

00

8

Gru

nd

lag

for g

en

bevillin

ger i 2

01

4

Region Hovedstaden


- Grundlag for genbevillinger i 2014

Marts 2014



Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden

Reg

ion H

oved

staden

Reg

ion H

oved

staden

Reg

ion H

oved

staden

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1 Sammenfatning .......................................................................................................... 3

Kapitel 2 Genbevillingsgrundlag for bevillingsområderne .................................................. 10

2.1 Amager Hospital ................................................................................................................. 11

2.2 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler ......................................................................... 12

2.3 Bornholms Hospital ............................................................................................................ 13

2.4 Gentofte Hospital................................................................................................................ 14

2.5 Glostrup Hospital ................................................................................................................ 15

2.6 Herlev Hospital ................................................................................................................... 16

2.7 Hvidovre Hospital ............................................................................................................... 17

2.8 Nordsjællands Hospital ...................................................................................................... 18

2.9 Region Hovedstadens Psykiatri ........................................................................................ 19

2.10 Rigshospitalet ................................................................................................................... 20

2.11 Den Præhospitale Virksomhed ....................................................................................... 21

2.12 Region Hovedstadens Apotek ........................................................................................ 22

2.13 Center for IT-, Medico- og Telefoni ............................................................................... 23

2.14 Center for HR .................................................................................................................... 24

2.15 Sygehusbehandling uden for regionen ......................................................................... 25

2.16 Fælles driftsudgifter m.v. ............................................................................................... 26

2.17 Praksisområdet ................................................................................................................. 28

2.18 Social- og specialundervisningsområdet ...................................................................... 30

2.18.1 Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatri) ................................................ 30

2.18.2 Den Sociale Virksomhed .......................................................................................... 32

2.19 Regional udvikling ............................................................................................................ 34

2.19.1 Kollektiv trafik ........................................................................................................... 34

2.19.2 Erhvervsudvikling ..................................................................................................... 35

2.19.3 Miljø ............................................................................................................................ 36

2.19.4 Øvrig regional udvikling ........................................................................................... 37

2.20 Administration .................................................................................................................. 38

3. Investeringer ......................................................................................................................... 40

4. Indtægter og finansielle poster .......................................................................................... 41

Bilag 1 – Overførsler fra 2013 til 2014 på driftsområdet ................................................... 42

Bilag 2 – Overførsler fra 2013 til 2014 på investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsprojekter) ........................................................................................................... 49




3

Kapitel 1 Sammenfatning Indledning Formålet med genbevillingsgrundlaget er at opgøre, hvilket mer- eller mindreforbrug i 2013 der søges genbevilget i 2014 for hospitalerne og de øvrige områder i budgettet. For hospitalerne er der ved 4. økonomirapport 2013 foretaget en opgørelse af årets afvigelse i ly-set af de forventede resultater for udgifter til sygehusmedicin, barselsfond, takststyring samt be-handling af fremmede borgere i 2013. På det grundlag blev virksomhedernes og fælleskontoens m.fl. budgetter reguleret i 4. økonomi-rapport 2013, så de passede til det forventede regnskabsresultat. Ved opgørelsen af genbevil-lingsgrundlaget tages der hensyn til den endelige opgørelse af resultatet på de pågældende områ-der. Genbevilling (overførsler) sker i 1. økonomirapport 2014. Generelle bemærkninger I den følgende oversigt vises resultatet for sundhedsområdet i 2013 set i forhold til forventningen ved 4. økonomirapport 2013.


Bevillingsniveau

Hospitaler -2,2 -164,2 -166,4 -2,2 -193,5 -195,7

Amager Hospital 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 0,0 -36,6 -36,6 0,0 -67,5 -67,5

Bornholms Hospital 0,0 -2,1 -2,1 0,0 -3,9 -3,9

Gentofte Hospital 0,0 0,0 0,0 0,0 -11,2 -11,2

Glostrup Hospital 0,0 -5,6 -5,6 0,0 -33,5 -33,5

Herlev Hospital 0,0 -7,6 -7,6 0,0 16,6 16,6

Hvidovre Hospital 0,0 12,0 12,0 0,0 21,5 21,5

Nordsjællands Hospital 0,0 7,5 7,5 0,0 8,0 8,0

Region Hovedstadens Psykiatri -2,2 -41,8 -44,0 -2,2 -42,0 -44,2

Rigshospitalet 0,0 -90,0 -90,0 0,0 -81,7 -81,7

Sundhedsområdet, fælles -135,0 -129,1 -264,1 -222,0 -201,7 -423,7

Den Præhospitale Virksomhed 0,0 0,0 0,0 0,0 -3,4 -3,4

Region Hovedstadens Apotek 0,0 0,0 0,0 0,0 -2,5 -2,5

Center for IMT 0,0 -31,2 -31,2 0,0 -73,9 -73,9

Center for HR 0,0 -16,8 -16,8 -24,1 -31,8 -55,9

Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0 -18,8 0,0 -18,8

Fælles driftsudgifter m.v. -135,0 -81,1 -216,1 -179,1 -90,1 -269,1

Praksisområdet -67,0 -15,4 -82,4 -49,1 -14,4 -63,5

Praksisområdet -67,0 -15,4 -82,4 -49,1 -14,4 -63,5

I alt Sundhed, ekskl. Administration -204,2 -308,7 -512,9 -273,3 -409,6 -682,9

Administration

Administration til sundhedsområdet 0,0 -18,7 -18,7 0,0 -18,0 -18,0

I alt Sundhed -204,2 -327,4 -531,6 -273,3 -427,6 -700,9

4. Økonomirapport 2013 Endeligt resultat 2013

Ikke overførte

mindreforbrug

Mer-

/mindreforbrug

der overføres

Samlet

forventet

resultat

Ikke overførte

mindreforbrug

Mer-

/mindreforbrug

der overføres

Samlet resultat

Der er opgjort et samlet mindreforbrug på 273 mio. kr., der ikke genbevilges i 2014.




4

De 273 mio. kr. er det samme som den varige likviditetsvirkning (kasseforøgelse) af årsopgørelsen for sundhedsområdets driftsrammer, da der ikke forudsættes genbevillinger m.m. af dette beløb. Det tilsvarende forventede beløb i 4. økonomirapport udgjorde et mindreforbrug på 204 mio. kr., og forskellen mellem de 204 mio. kr. og de 273 mio. kr. udgør en forøgelse på 69 mio. kr., der frem-kommer i forbindelse med den endelige opgørelse. Forøgelsen kan henføres til Center for HR, sygehusbehandling udenfor regionen og fælles driftsudgifter, mens der er et fald vedrørende prak-sisområdet. Ud over mindreforbruget på 273 mio. kr., der ikke genbevilges, er der netto et mindreforbrug på 428 mio. kr., som søges genbevilget i 2014. Med hensyn til merforbruget på Amager, Herlev, Hvidovre og Nordsjællands Hospitaler på i alt 46,4 mio. kr. indgår disse i opgørelsen. Efter normal praksis indstilles merforbruget vedrørende Amager, Herlev og Nordsjællands hospita-ler, dvs. i alt 24,9 mio. kr., tilbagebetalt i 2014. Med hensyn til Hvidovre Hospital, hvor merforbruget udgør 21,5 mio. kr., er det indstillingen, at beløbet først forudsættes tilbagebetalt i 2015, hvilket vil give en stort set uændret driftsramme for 2014 og 2015. Det skyldes, at hospitalet i forvejen tilbagebetaler tidligere års merforbrug med 22 mio. kr. i 2014. De forventede genbevillinger i 4. økonomirapport 2013 udgjorde 327 mio. kr., og der er dermed et yderligere mindreforbrug på netto 101 mio. kr. i forbindelse med den endelige opgørelse. Heraf vedrører 29 mio. kr. hospitalerne, 43 mio. kr. Center for IMT, 15 mio. kr. Center for HR og 9 mio. kr. fælles driftsudgifter m.v., Hertil kommer 4 mio. kr. på øvrige konti. Opgørelsen af resultatet for sundhedsområdet er specificeret i det følgende.




5

Specifikation af opgørelsen for 2013 Resultat i forhold til budget før justering til regnskabsprognose i 4. økonomirapport


Bevillingsniveau

Virksomheder 20.038,5 19.859,5 -179,0 -16,7 -195,7 -2,2

Amager Hospital 281,3 281,8 0,5 -0,2 0,3 0,0

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 2.253,4 2.192,1 -61,3 -6,2 -67,5 0,0

Bornholms Hospital 388,6 384,9 -3,7 -0,2 -3,9 0,0

Gentofte Hospital 1.126,2 1.109,3 -16,9 5,7 -11,2 0,0

Glostrup Hospital 1.520,2 1.506,9 -13,3 -20,2 -33,5 0,0

Herlev Hospital 2.969,0 2.975,8 6,7 9,9 16,6 0,0

Hvidovre Hospital 1.928,2 1.934,2 6,0 15,5 21,5 0,0

Nordsjællands Hospital 2.241,8 2.253,1 11,3 -3,3 8,0 0,0

Region Hovedstadens Psykiatri 2.924,9 2.870,1 -54,8 10,6 -44,2 -2,2

Rigshospitalet 4.404,8 4.351,3 -53,5 -28,2 -81,7 0,0

Sundhedsområdet, fælles 4.454,4 4.004,7 -449,7 26,1 -423,7 -222,0

Den Præhospitale Virksomhed 582,3 585,1 2,9 -6,3 -3,4 0,0

Region Hovedstadens Apotek 144,5 141,9 -2,6 0,0 -2,5 0,0

Center for IMT 1.187,7 1.108,5 -79,2 5,3 -73,9 0,0

Center for HR 746,4 694,7 -51,7 -4,2 -55,9 -24,1

Sygehusbehandling udenfor regionen 859,4 840,6 -18,8 0,0 -18,8 -18,8

Fælles driftsudgifter m.v. 934,2 633,8 -300,3 31,2 -269,1 -179,1

Praksisområdet 6.729,5 6.673,6 -55,8 -7,6 -63,5 -49,1

Praksisområdet 6.729,5 6.673,6 -55,8 -7,6 -63,5 -49,1

I alt Sundhed, ekskl. administration 31.222,3 30.537,7 -684,6 1,7 -682,9 -273,3

Administration

Administration til sundhedsområdet 718,3 705,7 -12,7 -5,3 -18,0 0,0

I alt Sundhed 31.940,6 31.243,4 -697,3 -3,6 -700,9 -273,31) I 4. økonomirapport blev bevillingerne tilpasset den forventede regnskabsprognose. Budgettet er her opgjort uden denne korrektion

Korrigeret

resultat ekskl.

overførsler

Korrigeret

resultat inkl.

Overførsler

Budget 4.ØR før

justering til

regnskabsprog

nose 1)

Regnskab Resultat Korrektioner

I 2013 har seks hospitaler haft mindreforbrug, mens fire hospitaler – Amager Hospital (0,3 mio. kr.), Herlev Hospital (16,6 mio. kr.), Hvidovre Hospital (21,5 mio. kr.) og Nordsjællands Hospital (8,0 mio. kr.) har merforbrug, der forudsættes tilbagebetalt i 2014, for Hvidovre Hospitals vedkom-mende dog i 2015, jf. ovenfor. For hospitalerne er der i alt et mindreforbrug på 195,7 mio. kr. Fratrækkes overførsler, resterer 2,2 mio. kr. af mindreforbruget, der ikke genbevilges. For Sundhedsområdet fælles viser regnskabsresultatet et mindreforbrug på 423,7 mio. kr. Fra-trækkes overførsler, resterer et mindreforbrug på 222,0 mio. kr. Vedrørende praksisområdet er der et mindreforbrug på 63,5 mio. kr., Fratækkes overførsler reste-rer et mindreforbrug på 49,1 mio. kr. hovedsageligt vedrørende medicintilskud. For administrationsområdet (sundhed) er mindreforbruget på 18,0 mio. kr., der overføres. De nævnte resultater er grundlaget for beslutning om genbevilling af mer- og mindreforbrug i 1. økonomirapport 2014.




6

Korrektioner til resultatet for virksomhederne Ved opgørelsen af genbevillingsgrundlaget for virksomhederne skal der korrigeres for forskellige forhold, der har ændret sig siden 4. økonomirapport 2013. Det drejer sig om medicinudgifter, bar-selsudgifter, indtægter for patientbehandling, takststyringsordningen og øvrige korrektioner. Forbruget af medicin på hospitalerne er steget . Efter den gældende ordning udløser det en samlet forøgelse af genbevillingsgrundlaget på 24,6 mio. kr. i forhold til det forventede i 4. økonomirapport 2013. Udgifterne til den centrale barselsfond er 4,2 mio. kr. højere end forventet. Derudover er der en korrektion vedrørende hospitalernes indtægtsbudgetter svarende til merind-tægter på i alt 21,6 mio. kr. i forhold til det skønnede i 4. økonomirapport. For takststyringsordningen udløses i forhold til 4. økonomirapport en forøgelse af genbevillings-grundlaget på 21,8 mio. kr., da der har været en større aktivitet end forudsat på en række hospita-ler. Genbevillingsgrundlaget er i øvrigt justeret for en række andre forhold, herunder merudgifter på lokale investeringsrammer, der skal belaste driftsbudgettet. Omvendt er der eksempler på, at udgif-ter afholdt under centrale investeringsprojekter af tekniske grunde registreres som driftsudgifter, som skal udelades ved opgørelsen af genbevillingsgrundlaget. Social – og specialundervisningsområdet samt regional udvikling Inden for social og specialundervisningsområdet udviser det foreløbige regnskab 2013 forbedrin-ger i forhold til forventningerne ved 4. økonomirapport. Forbedringerne kan henføres til mindreudgifter på institutionsdriften samt større takstindtægter. Inden for socialpsykiatriens område søges om genbevilling på 11,0 mio. kr. og på Den Sociale Virksomhed søges om genbevilling på 16,4 mio. kr. De overførte beløb/genbevillingerne er finan-sieret via takstindtægterne i 2013. På det regionale udviklingsområde forventedes i 4. økonomirapport overført 160,4 mio. kr. til 2014. I forbindelse med regnskabet kan genbevillingen opgøres til 165,5 mio. kr. Investeringsområdet På investeringsområdet søges et mindreforbrug på samlet 774,5 mio. kr. genbevilget i 1. økonomi-rapport 2014. Heraf udgør overførslerne vedrørende kvalitetsfondsprojekterne 92,3 mio. kr., mens overførslerne vedrørende øvrige investeringsprojekter udgør 682,2 mio. kr. Beløbet svarer til yder-ligere forskydninger på i alt 47,9 mio. kr. i forhold til 4. økonomirapport, hvor der forventedes et samlet mindreforbrug på 726,6 mio. kr. Oversigt over mindreudgifter der søges genbevilget i 1. økonomirapport I 4. økonomirapport 2013 blev der foretaget en opgørelse af, hvilke mindreforbrug på såvel drifts-området som investeringsområdet, der foreløbigt forventedes overført til 2014. Budgetterne for 2013 blev korrigeret svarende hertil. Regnskabsresultatet indebærer en række ændringer i de tidli-gere forventede overførsler. Det fremgår af nedenstående tabel, at der er samlede mindreudgifter vedrørende driftsbudgettet på 625,4 mio. kr., som søges genbevilget i 2014 eller senere.




7

Merforbruget på 21,5 mio. kr. på Hvidovre Hospital er forudsat tilbagebetalt i 2015.

Driftsbevillinger - overførsler af mer/mindreforbrug

Årets priser, mio. kr. 2011-2012 ** 2012-2013 2013-2014 *

Hospitaler 346,9 215,6 193,5

Amager Hospital 15,9 5,5 -0,3

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 17,9 28,2 67,5

Bornholms Hospital 4,8 2,0 3,9

Gentofte Hospital 12,4 7,0 11,2

Glostrup Hospital 7,9 16,2 33,5

Herlev Hospital 22,0 15,4 -16,6

Hvidovre Hospital 5,0 9,1 -21,5

Nordsjællands Hospital 28,4 10,2 -8,0

Region Hovedstadens Psykiatri 62,5 25,7 42,0

Rigshospitalet 170,1 96,1 81,7

Sundhedsområdet, fælles 237,3 280,3 201,7

Den Præhospitale Virksomhed 0,0 6,1 3,4

Region Hovedstadens Apotek 10,2 2,5 2,5

Center for IMT 0,0 106,6 73,9

Center for HR 0,0 28,2 31,8

Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0

Fælles driftsudgifter m.v. 227,1 136,9 90,1

Praksisområdet 0,0 0,0 14,4


Administration 46,4 23,6 18,0

Administration til sundhedsområdet 46,4 23,6 18,0

I alt sundhed 630,6 519,5 427,6

Social- og specialundervisningsområdet 19,7 26,6 27,4

Regional udvikling 326,6 159,2 165,5

Administration, regional- og socialområdet 3,2 1,2 4,9

I alt regional- og socialområdet 349,5 187,0 197,9

I alt Region Hovedstaden 980,1 706,5 625,4

* Merforbruget på Hvidovre Hospital forudsættes tilbagebetalt i 2015

** Overførsel inklusiv gældsafvikling

Overførsler

Overførslerne er nærmere specificeret under de enkelte bevillingsområder i kapitel 2 og i underbi-lag 1. For alle områder med mindreforbrug er der overførsler til dækning af udgiftsformål i 2014, hvor der er tale om en tidsmæssig forskydning af projekternes gennemførelse.




8

Der er derudover for flere af områderne også lagt op til overførsel af mindreforbrug afledt af tilba-geholdenhed, der søges overført til ikke varige driftsformål inden for en ramme på 0,4 % af netto-bevillingen, jf. bevillingsreglerne. Endelig er der for Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler tale om, at et resterende mindreforbrug indstilles overført til 2014, jf. følgende: For Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler overføres 6,9 mio. kr. til finansiering af vedligehol-

delsesprojekter og anskaffelser, 2,5 mio. kr. til særlige investeringsbehov og 3,0 mio. kr. til fri-køb vedr. sundhedsplatform.

På investeringsområdet er der grundlag for at søge genbevilget i alt 774,5 mio. kr., jf. følgende oversigt. Overførslen til 2014 kan henføres til allerede igangsatte eller besluttede projekter, hvor der af forskellige årsager er tidsforskydning i projekterne fra 2013 til 2014. Tidsforskydningen skyl-des forsinkelse i projektering, udførelse m.v., samt fx. forsinkelse i anskaffelse og installation af apparatur mv.




9

Investeringsbevillinger - overførsler af mer/mindreforbrug

Årets priser, mio. kr. 2011-2012* 2012-2013* 2013-2014*

Kvalitetsfondsprojekter 117,9 92,3

Nyt Hospital Herlev 80,0 11,0

Nyt Hospital Nordsjælland 6,1 8,6

Nyt byggeri ved Rigshospitalet 9,7 11,2

Nyt Hospital Hvidovre 2,2 3,1

Nybyggeri ved Psykiatrisk Center Skt. Hans 1,9 18,3

Nyt Hospital Bispebjerg 18,0 40,1

Hospitaler 1351,4 757,1 496,6

Amager Hospital 24,9 37,0 9,4

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 45,2 55,4 70,8

Bornholms Hospital 24,8 9,0 1,3

Gentofte Hospital 244,3 117,5 71,3

Glostrup Hospital 80,0 37,2 39,2

Herlev Hospital 344,6 206,9 120,0

Hvidovre Hospital 283,6 186,0 81,8

Nordsjællands Hospitaler 82,4 43,2 10,0

Region Hovedstadens Psykiatri 76,4 36,7 13,5

Rigshospitalet 145,2 28,3 79,3

Sundhedsområdet, fælles 138,6 175,3 165,2

Den Præhospitale Virksomhed 0,0 1,9 10,9

Region Hovedstadens Apotek 1,3 3,2 1,7

Center for IMT 0,0 99,7 148,0

Center for HR 0,0 0,0 0,0

Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0

Fælles driftsudgifter m.v. 137,3 70,4 4,6



Administration 0,0 1,1 0,0

Administration, sundhed 0,0 1,1 0,0

I alt sundhed 1490,0 1051,4 754,0

Social- og specialundervisningsområdet 35,7 30,8 20,5

Regional udvikling 0,0 0,0 0,0

Administration, regional- og socialområdet 0,0 0,0 0,0

I alt regional- og socialområdet 35,7 30,8 20,5

I alt Region Hovedstaden 1525,7 1082,3 774,5

* Inklusiv lokale investeringsrammer

Overførsler




10

Kapitel 2 Genbevillingsgrundlag for bevil-lingsområderne Opgørelsen er foretaget med udgangspunkt i det ajourførte budget uden tilpasningen af bevillin-gerne, som blev foretaget til den forventede regnskabsprognose i 4. økonomirapport. Der er derudover foretaget følgende korrektioner: Korrektioner på sundhedsområdet


Bevillingsniveau

Virksomheder -24,6 4,0 21,6 -21,8 4,1 -16,7

Amager Hospital 0,1 0,1 -0,3 0,0 0,0 -0,2

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler -3,2 0,5 1,5 -2,4 -2,6 -6,2

Bornholms Hospital -0,2 0,1 -1,6 0,0 1,6 -0,2

Gentofte Hospital -2,5 0,2 6,0 0,0 2,0 5,7

Glostrup Hospital -0,9 0,3 -20,6 -2,2 3,2 -20,2

Herlev Hospital -2,2 0,5 21,4 -9,0 -0,9 9,9

Hvidovre Hospital -0,9 0,4 13,4 -5,0 7,6 15,5

Nordsjællands Hospital 1,7 0,4 4,1 -7,5 -2,1 -3,3

Region Hovedstadens Psykiatri 0,9 0,6 12,3 0,0 -3,2 10,6

Rigshospitalet -17,2 0,9 -14,7 4,3 -1,6 -28,2

Sundhedsområdet, fælles 24,6 -4,0 -21,6 21,8 5,3 26,1

Den Præhospitale Virksomhed 0,0 0,0 0,0 0,0 -6,3 -6,3

Region Hovedstadens Apotek 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Center for IMT 0,0 0,1 0,0 0,0 5,2 5,3

Center for HR 0,0 -4,2 0,0 0,0 0,0 -4,2

Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Fælles driftsudgifter m.v. 24,6 0,0 -21,6 21,8 6,4 31,2

Praksisområdet 0,0 0,0 0,0 0,0 -7,6 -7,6

Praksisområdet 0,0 0,0 0,0 0,0 -7,6 -7,6

I alt Sundhed, ekskl. Administration 0,0 -0,1 0,0 0,0 1,8 1,7

Administration

Administration til sundhedsområdet 0,0 0,1 0,0 0,0 -5,4 -5,3

I alt Sundhed 0,0 0,0 0,0 0,0 -3,6 -3,6

ØvrigeKorrektioner i

altSygehusmedicin Barselsudgifter

Indtægter vedr.

behandling af

fremmede

patienter

Takststyring

Korrektionerne tager hensyn til forskellen mellem forudsætningerne for budgettet efter 4. økonomi-rapport og det faktiske forbrug på de pågældende områder. Korrektionerne vedrørende sygehusmedicin, indtægtsbudgetterne for behandling af fremmede borgere samt takststyring modgås af tilsvarende ændringer af rammen/resultatet for sundhedsvæ-senets fælleskonto – for barselsfond Center for HR. Derudover er driftsråderummet under øvrige korrektioner forøget med 3,6 mio. kr. Beløbet vedrører blandt andet justering for merudgifter på lokale investeringsrammer, der skal belaste driftsbudget-tet. Omvendt er der korrektion for, at der i forbindelse med regnskabet af tekniske grunde er fore-taget en registrering af visse udgifter på driftsområdet vedrørende investeringsprojekter.




11

2.1 Amager Hospital

Amager Hospital 1.000 kr

Bevilling i 4. økonomirapport 281.290

Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 0

A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 281.290

Faktisk regnskab 281.763

Korrektioner

Sygehusmedicin 52

Barselsudgifter 56

Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter -286

Takststyring 0

Øvrige -13

Korrektioner i alt -191

B Regnskab efter korrektioner 281.572

A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* -282

* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug

Søges overført til følgende formål:

Overførsel til 2014 - tilbagebetaling af merforbrug -282

Overførsler i alt -282

Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede

resultat for 2013 opgjort til et samlet merforbrug på 0,3 mio. kr.

Merforbruget på 0,3 mio. kr. er indarbejdet i 1. økonomirapport 2014 som en reduktion af budgettet

for 2014.




12

2.2 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 1.000 kr

Bevilling i 4. økonomirapport 2.216.813

Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 36.578

A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 2.253.391

Faktisk regnskab 2.192.124

Korrektioner

Sygehusmedicin -3.203

Barselsudgifter 468

Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 1.492

Takststyring -2.397

Øvrige -2.593

Korrektioner i alt -6.233

B Regnskab efter korrektioner 2.185.891

A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 67.500



Tidsforskydning: 47.000

Overførsel af saldi på f lerårige projekter 34.000

Periodeforskydning af midler fra 3. og 4. Økonomirapport 2013 13.000

Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: 8.109

Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv. 8.109

Øvrige overførsler 12.391

Overførsel til vedligeholdelsesprojekter og anskaffelser 6.877

Overførsler til særlige investeringsbehov 2014 2.500

Ikke budgetteret udgift i 2014 til frikøb vedr. Sundhedsplatform 3.014

Overførsler i alt 67.500

Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede

resultat for 2013 opgjort til et samlet mindreforbrug på 67,5 mio. kr. Mindreforbruget kan hovedsa-

geligt henføres til periodeforskydninger vedr. interne projekter og generel tilbageholdenhed.

Usikkerhed om den økonomiske udvikling har medvirket til, at hospitalet har været tilbageholdende

med igangsættelse af nye initiativer.

På baggrund af regnskabsresultatet for 2013 søges der overført i alt 67,5 mio. kr. til 2014.




13

2.3 Bornholms Hospital

Bornholms Hospital 1.000 kr





Korrektioner

Sygehusmedicin -238

Barselsudgifter 67

Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter -1.637

Takststyring 0

Øvrige 1.623

Korrektioner i alt -185






Overførsel af saldi på f lerårige projekter 1.711

Projekt "Eltavler, bevilling 500 t. kr." 426

Projekt "Indgang bygning F, bevilling 337 t. kr." 203

Projekt "LED-belysning, bevilling 350 t. kr." 173




Bornholms Hospital forventede ved 4. økonomirapport et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Efter kor-

rektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat

opgjort til et samlet mindreforbrug på 3,9 mio. kr.

Det samlede mindreforbrug skyldes tidsforskydninger og generel tilbageholdenhed og søges gen-

bevilget i 2014.




14

2.4 Gentofte Hospital

Gentofte Hospital 1.000 kr





Korrektioner


Barselsudgifter 202


Takststyring 0

Øvrige 2.015

Korrektioner i alt 5.698






Mindreforbrug intern f inansieret forskning 7.910

Periodeforskydning af udgifter på konkrete projekter/afdelinger 3.282


Gentofte Hospital forventede ved 4. økonomirapport budgetoverholdelse. Efter korrektion for en

række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat for 2013 opgjort

til et samlet mindreforbrug på 11,2 mio. kr.

Mindreforbruget søges i 1. økonomirapport 2014 genbevilget til blandt andet forskningsmidler og til

afholdelse af driftsudgifter som på grund af periodeforskydninger først forfalder til betaling i 2014.




15

2.5 Glostrup Hospital

Glostrup Hospital 1.000 kr





Korrektioner

Sygehusmedicin -911

Barselsudgifter 284


Takststyring -2.246

Øvrige 3.176







Projekt "Vestegnen til Skagen - et psykelløb for Sundhed" 68

Projekt Shared Care 1.458

Personalepolitiske midler modtaget i 3ØR 2013 1.060

Arbejdsmiljøprojekter, arbejdspsykolog ansat 2013-2015 2.362

Trepartsmidler, restbeløb der ikke er anvendt i 2013 240

Istandsættelse af lokaler i Ringvejsblokken forsinket pga. EU-udbud 12.000

Udvikling af fælles ledelsesinformation- forsinket implementering 1.518

Konsulentbistand - kvalitetssikring af procedurer på økonomiområdet 500

Overførsel af midler til apparaturanskaffelser under 100tkr. 299

4ØR 2013 LED-pulje, mødelokale, kontorer, gange 250

4ØR 2013 LED-pulje, Patientventerum blodprøvetagning 350

4ØR 2013 OPI-pulje, UV ventilationsluft 250

Flytning af amb. fra Afd. for Rygmarvsskadede fra Hornbæk til Glostrup 234

Specialfunktion for neurorehabilitering: Pulje til investering i ny teknologi 1.122

P-hus, udvidelse med ekstra etage overføres til anlæg i 2014 2.000

3ØR 2013 Apparatur, pukkelafvikling, Klinisk neurofys. afd. 800

4ØR 2013 Etablering af Videncenter for hjælpemidler 1.500

Lysprojekt, Døgnrytmelys på afd. N 1.432




Glostrup Hospital forventede ved 4. økonomirapport et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. Efter korrekti-

on for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat opgjort

til et samlet mindreforbrug på 33,5 mio. kr.

Det samlede mindreforbrug skyldes tidsforskydninger og generel tilbageholdenhed og søges gen-

bevilget i 2014.




16

2.6 Herlev Hospital

Herlev Hospital 1.000 kr





Korrektioner


Barselsudgifter 527


Takststyring -9.000

Øvrige -853



A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* -16.583



Overførsel til 2014 - tilbagebetaling af merforbrug -16.583

Overførsler i alt -16.583 Herlev Hospital forventede i 4. økonomirapport et mindreforbrug på 7,6 mio. kr. Når der tages højde for ændringer vedrørende medicinudgifter, faktiske barselsudgifter, indtægter vedr. behandling af fremmede patienter og det endelige takststyringsresultat, samt afvigelse på den lokale investeringsramme udviser det korrigerede regnskabsresultat et samlet merforbrug på 16,6 mio. kr. i 2013. Merforbruget i 2013 skyldes primært stor vækst i medicinomkostninger i sidste halvår af 2013 på særligt kræftområdet, samt et merforbrug på hospitalets lokale investeringsramme. Merforbruget søges overført til 2014 i 1. økonomirapport.




17

2.7 Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital 1.000 kr


Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport -12.000



Korrektioner

Sygehusmedicin -948

Barselsudgifter 401


Takststyring -5.000

Øvrige 7.621







Overførsler i alt -21.466 Hvidovre Hospital forventede ved 4. økonomirapport et merforbrug på 12 mio.kr. Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen, herunder merind-tægter fra salg af laboratorieydelser til praksisområdet, er det korrigerede resultat for 2013 opgjort til et samlet merforbrug på 21,5 mio. kr. Merforbruget skyldes bl.a. større aktivitet end tidligere forventet. Merforbruget forudsættes først tilbagebetalt i 2015, hvilket vil give en stort set uændret driftsramme for 2014 og 2015. Det skyldes, at hospitalet i forvejen tilbagebetaler tidligere års merforbrug med 22 mio. kr. i 2014.




18

2.8 Nordsjællands Hospital

Nordsjællands Hospital 1.000 kr


Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport -7.500



Korrektioner

Sygehusmedicin 1.710

Barselsudgifter 445


Takststyring -7.500

Øvrige -2.060







Overførsler i alt -7.978 I forbindelse med 4. økonomirapport 2013 var det forventningen, at hospitalet ville have et merfor-brug på 7,5 mio. kr. i 2013. Efter korrektioner er merforbruget opgjort til 8 mio. kr. Korrektionerne vedrører sygehusmedicin, barsel, indtægter vedr. fremmede patienter samt taksstyring. Merforbruget skyldes en række forhold i forbindelse med fusionsprocessen bl.a. på personalesi-den, hvor det har været vanskeligere end forudsat at placere overskydende personale i den nye organisation. Det samlede merforbrug søges overført til 2014 i 1. økonomirapport.




19

2.9 Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri 1.000 kr





Korrektioner

Sygehusmedicin 886

Barselsudgifter 606


Takststyring 0

Øvrige -3.181







Periodeforskydninger i mindre renoverings- og istandsættelsesprojekter 20.200

Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler 4.460

Periodeforskydninger vedrørende igangsværende puljeprojekter 620

Periodeforskydninger vedrørende tværsektorielle projekter 5.244

Korrektion af satspuljemidler 240



Overførsler i alt 42.027 Ved 4. økonomirapport 2013 varsledes et forventet mindreforbrug i størrelsesordenen 44 mio. kr., blandt andet som følge af periodeforskydninger på projekter samt forsinkelser i renoverings- og vedligeholdelsesarbejder mv. Periodeforskydningerne vedrører blandt andet forskydninger i interne forskningsprojekter, forsinkelse i opstart af diverse puljeprojekter, samt periodeforskydninger ved-rørende renoveringen og forbedringer af diverse udendørsarealer og fællesområder mv. Herudover vedrørte mindreforbruget bortfald i lejeudgifter, svarende til 2,2 mio. kr. i 2013. Det blev i 4. øko-nomirapport 2013 forudsat, at beløbet på 2,2 mio. kr. ikke genbevilges i 2014. Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutning, er det korrigerede re-sultat opgjort til et samlet mindreforbrug på 44,2 mio. kr. I alt søges 42,0 mio. kr. fra 2013 genbevilget i 1. økonomirapport 2014.




20

2.10 Rigshospitalet

Rigshospitalet 1.000 kr





Korrektioner


Barselsudgifter 928


Takststyring 4.322

Øvrige -1.613







Vedr. forsknings- og udviklingsprojekter 45.435

Mindre uafsluttede byggearbejder 8573

Projekter under puljer vedr. arbejdsmiljø mv. 1050

Vedr. renovering og vedligeholdelse 892

Vedr. løn 1335

Vedr. udviklingsprojekter 7275

Vedr. mindre anskaffelser 13.004




I forbindelse med 4. økonomirapport blev opgjort et forventet mindreforbrug på 90,0 mio. kr. Efter korrektioner i forbindelse med regnskabsafslutningen og indregning af den i 4. økonomirapport forventede overførsel af mindreforbrug på 90,0 mio. kr., er det korrigerede resultat opgjort til et samlet mindreforbrug på 81,7 mio. kr. Korrektionerne vedrører merudgifter til medicin i forhold til det i 4. økonomirapport forventede og korrektion vedr. barselsfonden, færre indtægter fra behandling af fremmede patienter samt korrek-tion for mindreaktivitet. Dertil kommer en række øvrige, mindre korrektioner. Mindreforbruget skyldes en række periodeforskydninger, bl.a. vedr. forsknings- og udviklingspro-jektmidler, mindre uafsluttede byggearbejder, forsinkelse i forbindelse med indkøb af bl.a. appara-tur mm. Dertil kommer generel tilbageholdenhed med henblik på at sikre budgetoverholdelse. Det samlede mindreforbrug søges overført til 2014 i 1. økonomirapport.




21

2.11 Den Præhospitale Virksomhed

Den Præhospitale Virksomhed 1.000 kr





Korrektioner

Sygehusmedicin 0

Barselsudgifter 17

Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 0

Takststyring 0

Øvrige -6.317










Konsulentbistand til kontrolbud og juridisk rådgivning 1000


Den Præhospitale Virksomhed forventede budgetoverholdelse ved 4. økonomirapport 2013. Mindreforbruget efter korrektioner udgør 3,435 mio. kr., og skyldes bl.a. periodeforskydninger i en række aktiviteter. Beløbet søges genbevilget i 2014.




22

2.12 Region Hovedstadens Apotek

Region Hovedstadens Apotek 1.000 kr





Korrektioner

Sygehusmedicin 0

Barselsudgifter 49


Takststyring 0

Øvrige 0

Korrektioner i alt 49







Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: 81


Overførsler i alt 2.546 Region Hovedstadens Apotek forventede ved 4. økonomirapport budgetoverholdelse. Efter korrektion i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat for 2013 op-gjort til et samlet mindreforbrug på 2,5 mio. kr., hovedsageligt som følge af mindre indkøb af sy-gehusmedicin til lager. Mindreforbruget søges i 1. økonomirapport 2014 genbevilget til indkøb af sygehusmedicin til lager m.v.




23

2.13 Center for IT-, Medico- og Telefoni

Center for IT-, Medico- og Telefofoni 1.000 kr





Korrektioner

Sygehusmedicin 0

Barselsudgifter 88


Takststyring 0

Øvrige 5.209








Ombygning Borgervænget 3000

ABT, Klinisk integreret hjemmemonitorering 7000

Diverse mindre projekter 4.100



Mindreforbruget efter korrektioner udgør 73,9 mio. kr., som søges genbevilget i 2014 i 1. økonomi-rapport. Genbevillingen er således 42,7 mio. kr. højere end ved 4. økonomirapport, og svarer til det konsta-terede yderligere mindreforbrug. Korrektionen under øvrige, kan henføres til indtægter, som ved en teknisk fejl er bogført under driftsområdet, men som hører til under virksomhedens investeringsbudget.




24

2.14 Center for HR

Center for HR 1.000 kr





Korrektioner

Sygehusmedicin 0

Barselsudgifter -4.202


Takststyring 0

Øvrige 0







Uddannelsesmidler 14.825

Lederudviklingsprogram mv. 6500

Systemudgifter, ekstern bistandmv. 3165



Mindreforbruget efter korrektioner udgør 55,9 mio. kr., hvoraf 31,8 mio. kr. søges genbevilget i 2014 i 1. økonomirapport grundet tidsforskydninger. Dette er 15 mio. kr. mere end ved 4. økonomi-rapport.

Det yderligere mindreforbrug på 24,1 mio. kr. er efter, at der er reguleret for barselsudgifter på 4,2 mio. kr. Det resterende mindreforbrug på 20 mio. kr. kan henføres til regulering af forbruget grun-det opgørelse af lønstatuskonti før regnskabsår 2013 med 10 mio. kr., mindreforbrug vedr. klinisk basisuddannelse for læger i almen praksis på 7 mio. kr. samt mindreforbrug vedr. virksomhedens basisdrift på 3 mio. kr.




25

2.15 Sygehusbehandling uden for regionen

Sygehusbehandling udenfor regionen 1.000 kr





Korrektioner

Korrektioner i alt 0





Overførsler i alt 0 Regnskabsresultatet viser et mindreforbrug på 18,4 mio. kr. Regnskab 2013 viser et fald på 27 mio. kr. i forhold til Regnskab 2012. Udgifterne til det udvidede frie sygehusvalg er faldet med ca. 53 mio. kr. fra 2012 til 2013 til 150 mio. kr. Mindreforbruget kan blandt andet henføres til, at der i regionen fortsat har været arbejdet målrettet med en optimal udnyttelse af regionens egne ressourcer. Hertil kommer indførelsen af differentieret ventetid til behandling fra 1. januar 2013 og indførelsen af udredningsret fra 1. sep-tember 2013. I forhold til 2012 er udgifterne til andre offentlige sygehuse faldet med ca. 8 mio. kr. og udgjorde i 2013 302 mio. kr.. På øvrige områder, herunder foreningsejede sygehuse, bl. a, hospice, har der samlet været en stigning i udgifterne på ca. 34 mio. kr. til 388 mio. kr. Stigningen skyldes bl.a. særaftaler med priva-te sygehuse.




26

2.16 Fælles driftsudgifter m.v.

Fælles driftsudgifter m.v. 1.000 kr





Korrektioner

Sygehusmedicin 24.587

Barselsudgifter 0


Takststyring 21.821

Øvrige 6.392







Den ældre medicinske patient 4.460

Telemedicin, it mv. 5.870

Innovative hygiejneprodukter 13.000

Samarbejde med kommuner mv. 17.410

Personaleforanstaltninger, kompetenceudvikling mv. 14.500

Nye uniformer til personale 3.665

Forskning 12.405

Decentrale enheder 10.255

Bedre patienttøj 3.000

Øget kommunikationsindsats på kræftområdet 1.100

Rehabiliterings/palliation af forløbsprogram 4.400

Overførsler i alt 90.065 I 4. økonomirapport 2013 blev budgettet reduceret med et forventet mindreforbrug på 135 mio. kr. Der blev endvidere i økonomirapporten foretaget en reduktion svarende til genbevilling af 81,1 mio. kr. i 2013. I tabellen er reguleret for disse to budgetkorrektioner med netto i alt 216,1 mio. kr. I forbindelse med den endelige korrektion af regnskabsresultatet for 2013 overføres 31,2 mio. kr. fra kontoen for fælles driftsudgifter m.v. til hospitalerne. Beløbet omfatter korrektioner vedrørende sygehusmedicin, indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter, takststyring og øvrige poster. De 81,1 mio. kr., som i 4. økonomirapport 2013 var forudsat genbevilget i 2014, øges til i alt 90,1 mio. kr., som følge af ændringer i resultatet på en række poster.




27

Det samlede regnskabsresultat efter korrektioner og overførsler udgør herefter et samlet mindre-forbrug på 179,1 mio. kr. i 2013. Mindreforbruget på 179,1 mio. kr. er en forbedring på 44 mio. kr. i forhold til det forventede min-dreforbrug i 4. økonomirapport 2013 på 135 mio. kr. I nedenstående opstilling er oplistet bevægelserne, som de er opgjort i 4. økonomirapport 2013 og tilsvarende kan opgøres i genbevillingsgrundlaget.

Mindreforbrug fælles driftsudgifter m.v.

Foreløbigt

Mio. kr. 4. ØR regnskab Ændring

Medicin på hospitaler -25 0 25

Intensiv kapacitet -6 -6 0

Nye og udvidede behandlinger -47 -47 0

Kommunale indtægter -28 -58 -30

Hjælpeordninger til hjemmeboende respiratorpatienter 20 21 1

Virkning af fremrykning af forbrug til 2012 -157 -157 0

Fremrykning af forbrug til 2013 157 157 0

Aktivitet på hospitaler og indtægter -44 -44 0

Udlodning af overskud fra Amgros -5 -5 0

DUT sager -23 -23 0

Patienterstatninger -18 -35 -17

Afsluttede projekter og øvrige ændringer -24 -47 -23

Overført mindreforbrug øvrige konti, 2.-3. ØR -305 -305 0

Disponeret til nye initiativer, 2.-3. ØR 370 370 0

Sund fælles i alt -135 -179 -44 Til tabellen kan knyttes følgende bemærkninger til ændringerne: Hospitalerne har fået korrigeret budgetterne vedr. sygehusmedicin som følge af et større for-

brug. Der er herefter ingen afvigelse mellem det oprindelige budget vedr. sygehusmedicin og forbruget i genbevillingsgrundlaget. Der blev i 4. økonomirapport forventet et mindreforbrug på 25 mio. kr. vedr. sygehusmedicin.

Der forventes vedr. indtægter fra kommunerne for færdigbehandlede patienter en samlet mer-indtægt på i alt 58 mio. kr., hvilket i forhold til 4. økonomirapport er en forbedring på 30 mio. kr. Af den samlede forbedring skyldes de 27 mio. kr. at der i regnskabet for 2013 sker en korrekti-on af en bogføringsfejl, der er sket tilbage i regnskabet for 2012.

Der forventes en større mindreudgift inden for udgifter til patienterstatninger på 17 mio. kr. i forhold til forventningen i 4. økonomirapport. Dette skyldes, at udbetalinger af erstatninger har været på et lavt niveau i oktober kvartal 2013.

Under afsluttede projekter og øvrige ændringer er der i forhold til 4. økonomirapport bl.a. æn-dringer på følgende områder: Vedr. forskning og innovation mv. forventes et mindreforbrug på 3 mio. kr., vedr. afsatte midler på kvalitetsområdet forventes et mindreforbrug på 8 mio. kr. og vedr. budget afsat til den ældre medicinske patient, følge-op ordningen, forventes et mindrefor-brug på 2,6 mio. kr. Hovedparten af mindreforbruget kan henføres til tidsforskydning af projek-ter mv. i forhold til tidligere vurderet, og som i 2014 vil blive afholdt inden for det afsatte budget.




28

2.17 Praksisområdet

Praksisområdet 1.000 kr

Bevilling i 4. økonomirapport

Praksisydelser ekskl. medicin 5.059.822

Medicin 1.516.000

Administration 71.231

6.647.053

Forventet mindreforbrug - praksisydelser 25.000

Forventet mindreforbrug - medicin 40.000

Forventet mindreforbrug - administration 17.400

82.400


Medicin 1.556.000



Faktisk regnskab


Medicin 1.518.042


Faktisk regnskab i alt 6.673.603



Praksisydelser ekskl. Medicin 9.857

Medicin 37.958






Praksisplanlægning 7.800

Praksiskonsulenter mv. 6.600

Overførsler i alt 14.400 På praksisområdet forventedes ved 4. økonomirapport et mindreforbrug på 82,4 mio. kr. Efter kor-rektion i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat for 2013 opgjort til et samlet mindreforbrug på 63,5 mio. kr. Der er tale om et mindreforbrug på praksisydelser ekskl. medicin på 9,9 mio. kr. og et mindrefor-brug på medicintilskud på 38,0 mio. kr. På administrationen er der et mindreforbrug på 15,7 mio.kr., hvoraf 14,4 mio. kr. søges overført til 2014.




29

Vedrørende almen praksis eksklusiv medicin er der i forhold til det forudsatte ved 4. økonomirap-port en reduktion i mindreforbruget på ca. 15 mio. kr. Ændringen kan henføres til flere forhold, men en væsentlig er regnskabsteknisk, idet overskuddet fra KPLL i 2012 ikke som tidligere forudsat indgår direkte i driftsregnskabet for 2013 for Praksis. Mindreforbruget på medicin og administration svarer omtrentligt til det forudsatte ved 4. økonomi-rapport.




30

2.18 Social- og specialundervisningsområdet

2.18.1 Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatri)

Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatrien) 1.000 kr.

Omkostningsbevilling i 4. økonomirapport 12.000

Forventet mer/mindre forbrug i 4. økonomirapport

5.831

A Omkostningsbevilling ekskl. mer / mindre forbrug i 4. økonomirapport 17.831

Faktisk regnskab -300

Korrektioner

Korrektioner i alt

0

B Regnskab efter korrektioner -300




SOSU-praktikanter, forsinket afregning 5.831





Socialpsykiatrien har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at overfø-re et mindreforbrug på 5,8 mio. kr. fra 2013 til 2014 vedr. restafregning af SOSU-elevers praktik. Regnskabet for 2013 er 12,3 mio. kr. bedre end budgetteret og i forbindelse med regnskabet kan der opgøres et genbevillingsgrundlag på 18,1 mio. kr. Dette skyldes blandt andet et mindreforbrug på institutionsdriften i relation til, at Skovvænget har udvist stor forsigtighed i besættelse af vakante stillinger og har sparet op til uddannelse, og at driftsindtægterne på Orion er blevet højere end budgetteret som følge af leverancer til VISO, eks-tern undervisning og støttetimer leveret til fraflyttet borger. Der har yderligere været højere takst-indtægter som et resultat af højere faktiske belægningsprocenter end budgetteret på Orion og Skovvænget. Udover den planlagte overførsel i 4. økonomirapport 2013 til at betale varslede, men endnu ikke modtagne regninger vedr. SOSU-elever søges på baggrund af det foreløbige regnskabsresultat for 2013 om overførsel af 5,2 mio. kr. til at finansiere:

Åben Dialog-projekt (uddannelsesaktiviteter) på Orion. Udgiften forventes at være 1,1mio.

kr.




31

Kompetenceudvikling/uddannelsesaktiviteter på Skovvænget indenfor recovery og rehabili-

tering, der var planlagt til 2013, men ikke afholdt i året. Udgiften forventes at være 1,4 mio.

kr.

Igangværende renoveringsprojekter til en udgift på 2,8 mio. kr. At ikke hele mindreforbruget på 18,1 mio. kr. søges genbevilget i 2014 skyldes tilbageholdenhed i sammenhæng med, at området er finansieret af kommunal takstbetaling, samt at området skal ”hvile-i-sig-selv” over tid. Genbevillingen på 11,0 mio. kr. finansieres således af det akkumulerede overskud på bevillingsområdet.




32

2.18.2 Den Sociale Virksomhed

Den Sociale Virksomhed 1.000 kr.



8.487


Faktisk regnskab -30.800

Korrektioner

Korrektioner i alt

0

B Regnskab efter korrektioner -30.800


* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug


SOSU-praktikanter, forsinket afregning 4.428

Vedligehold, diverse opgaver 1.500

Køretekniske kurser 53

Solvang, istandsættelsesprojekt 100

Geelsgårdskolen, etablering af administrative arbejdspladser 750

Geelsgårdskolen, renovering vedr. spor 2 og 3 700

Lyngdal, uddannelsesprojekt 165

Klintegården, projekt Social Kapital 576

Solgaven, uddannelse 215

Overførsel af mindreforbrug (tilbudsdrift) 7.864


Den Sociale Virksomhed (DSV) har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomi-rapport at overføre et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. fra 2013 til 2014, heraf 4,4 mio. kr. vedr. restaf-regning af SOSU-elevers praktik. Regnskabet for 2013 er 33,4 mio. kr. bedre end budgetteret og i forbindelse med regnskabet kan der opgøres et genbevillingsgrundlag på 41,9 mio. kr. Afvigelsen mellem budget og regnskab kan primært tilskrives to forhold: Et mindreforbrug på til-budsdriften på 14,0 mio. kr. samt 15,4 mio. kr. mere i takstindtægter end forventet. Halvdelen af afvigelsen i takstindtægterne skyldes en fejlpostering i forbindelse med ibrugtagningen af det nye økonomisystem, som vil blive modregnet i årsregnskabet for 2014. Den anden halvdel af de større takstindtægter kan henføres til oprettelse af en aflastningsplads på Klintegården samt større aktivitet på Kommunikationscentret, Hulegården og Misbrugscentret. Udover den planlagte overførsel på 8,5 mio. kr. fra 4. økonomirapport 2013 søges overført 7,9 mio. kr. i form af generelle overførsler af mindreforbrug inden for rammerne af 2 pct. af budgettet og vurderet i forhold til belægningen på de enkelte tilbud. At ikke hele mindreforbruget på 41,9 mio. kr. søges genbevilget i 2014 skyldes tilbageholdenhed i sammenhæng med, at området er finansieret af kommunal takstbetaling, samt at området skal




33

”hvile-i-sig-selv” over tid. Genbevillingen på 16,4 mio. kr. finansieres således af det akkumulerede overskud på bevillingsområdet.




34

2.19 Regional udvikling

2.19.1 Kollektiv trafik

Regional udvikling - Kollektiv trafik 1.000 kr.



42.262

A Bevilling ekskl. mer / mindre forbrug i 4. økonomirapport 497.162


Korrektioner

Sygehusmedicin

Barselsudgifter

Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter

Takststyring

Bogføring af investeringsudgifter på driftsbudgettet

Øvrige poster

Korrektioner i alt

0




Søges overført til 2014 til følgende formål:

Driftsopgaver, Kollektiv Trafik 42.641


Kollektiv trafik forventede i 4. økonomirapport at overføre mindreforbrug på i alt 42,3 mio. kr. fra

2013 til 2014.

I forbindelse med regnskabet kan der opgøres et mindreforbrug på 42,6 mio. kr.

Dette er hovedsagelig midler, som stammer fra mindreforbrug på drift, pensioner og investeringer.

På den baggrund søges der i 1. økonomirapport 2014 om en genbevilling på 42,6 mio. kr.




35

2.19.2 Erhvervsudvikling

Regional udvikling - Erhvervsudvikling 1.000 kr.



27.303



Korrektioner

Sygehusmedicin

Barselsudgifter


Takststyring


Øvrige poster

Korrektioner i alt

0





Driftsopgaver, Erhvervsudvikling 23.233


Erhvervsudvikling har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at over-

føre et mindreforbrug på 27,3 mio. kr. fra 2013 til 2014.

I forbindelse med regnskabet kan der opgøres et mindreforbrug på 23,2 mio. kr. Dette skyldes pri-

mært tilbageløb fra afsluttede projekter.





36

2.19.3 Miljø

Regional udvikling - Miljø 1.000 kr.



4.284



Korrektioner

Sygehusmedicin

Barselsudgifter


Takststyring


Øvrige poster

Korrektioner i alt

0





Driftsopgaver, Miljø

9.194


Miljø har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at overføre et mindre-

forbrug på 4,3 mio kr. fra 2013 til 2014.

I forbindelse med regnskabet kan der opgøres et mindreforbrug på 9,2 mio.

Mindreforbruget skyldes, primært forsinkelse på oprensningsprojekter med ny teknologi.





37

2.19.4 Øvrig regional udvikling

Regional udvikling - Øvrig regional udvikling 1.000 kr.



86.461



Korrektioner

Sygehusmedicin

Barselsudgifter


Takststyring


Øvrige poster

Korrektioner i alt

0





Driftsopgaver, Øvrig regional udvikling 90.459


Øvrig regional udvikling har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at

overføre et mindreforbrug på 86,5 mio. kr. fra 2013 til 2014.

I forbindelse med regnskabet kan der samlet opgøres et mindreforbrug på 90,5 mio.





38

2.20 Administration Udgiftsregnskab

Administration 1.000 kr





Korrektioner

Sygehusmedicin 0

Barselsudgifter 0


Takststyring 0

Øvrige: Tjenestemandspension, merudgifter ift. budget -5.368







Agenda 21 midler 1.690

IT-systemer og konsulenter mindre projekter mv. 4.460

Fysisk udtryk på Regionsgården 3.740

Kommunikationsprojekter 4.010

Personalepolitiske puljer mv. 3.909



Øvrige projekter 2.600

Overførsler i alt 22.909 Mindreforbruget efter korrektioner udgør 22,9 mio. kr. som søges genbevilget, hovedsageligt grun-det tidsforskydninger. Der foreslås genbevilget 2 mio. kr. mere end ved 4. økonomirapport.

I forhold til forventet i 4. økonomirapport kan der konstateres et netto mindreforbrug på 3 mio. kr. Dette fremkommer efter, at der er korrigeret for et merforbrug vedr. tjenestemandspension på 5,4 mio. kr.

Fordelingsregnskab – udgifter

Nedenfor er medtaget oversigt over fordelingen af det samlede udgiftsregnskab på de tre aktivi-

tetsområder: Sundhed, socialområdet og regional udvikling, hvor merforbruget uden tilretninger

udgør 2,2 mio. kr.




39

Bevilling og forbrug opdeles i et beløb, der kan henføres direkte til det enkelte aktivitetsområde, og

af et beløb, som er fordelt ud fra en fordelingsnøgle, svarende til de tre aktivitetsområders budget-

og regnskabssummer.

Som det fremgår af oversigten herunder medfører dette, at 95,4 % af de samlede udgifter på ad-

ministrationsområdet henføres til sundhedsområdet; 2,2 % til socialområdet og 2,4 % til regional

udvikling.

Fordelingsregnskab – udgifter

1.000 kr. Korrigeret Regnskab Afvigelse

budget i 4.

ØR

Fordelingsregnskab, udgifter - direkte og indirekte:

Sundhedsområdet 699.592 705.633 -5.983

Socialområdet 14.048 15.861 -1.730

Regional Udvikling 23.350 17.905 5.549

736.990 739.399 -2.164




40

3. Investeringer Det korrigerede investeringsbudget vedrørende kvalitetsfondsprojekter i 2013 før overførsler til 2014 udgør 463,6 mio. kr. kr. Af det korrigerede budget består 123 mio. kr. af overførsler fra 2012. I 4. økonomirapport 2013 var det vurderingen, at regnskabsresultatet for 2013 ville udgøre 376,8 mio. kr., og at overførslerne til 2014 ville udgøre 86,8 mio. kr. Genbevillingsgrundlaget for 2013 udviser et forbrug på 289 mio. kr., og overførsler til 2014 på i alt 92,3 mio. kr., svarende til yderligere overførsler på 5,5 mio. kr. i forhold til vurderingen i 4. økono-mirapport 2013. Kvalitetsfondsprojekter, overførsler af mindreforbrug


Overført fra 2012

til 2013

Forventet overførsel

fra 2013 til 2014 i 4.

økonomirapport 2013

Overførsel fra 2013 til

2014 i 1.


Ændring i forhold til 4.


Investeringsbevillinger i alt 123 86,8 92,3 5,5 Vedrørende øvrige projekter udgør det korrigerede investeringsbudget før overførsler til 2014 i alt 2.195 mio. kr. I 4. økonomirapport 2013 var det vurderingen, at regnskabsresultatet for 2013 ville udgøre 1.555 mio. kr., og at overførslerne til 2014 ville udgøre 640 mio. kr. Genbevillingsgrundlaget for 2013 udviser et forbrug på 1.467 mio. kr., og overførsler til 2014 på i alt 682,2 mio. kr., svarende til yderligere overførsler på 42,2 mio. kr. i forhold til vurderingen i 4. økonomirapport 2013. Investeringsudgifter som er registreret som driftsudgifter udgør i alt 9,2 mio. kr. Investeringsbudget, overførsler af mindreforbrug


Overført fra 2012

til 2013

Forventet overførsel

fra 2013 til 2014 i 4.


Overførsel fra 2013 til

2014 i 1.


Ændring i forhold til 4.


Investeringsbevillinger i alt 964,3 640 682,2 42,2




41

4. Indtægter og finansielle poster Indtægter til sundhed

Mio. kr., 2013-priser Vedtaget Korrigeret Regnskab Afvigelse

Budget budget

Finansiering sundhed

Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag -6.095,5 -6.096,5 -6.099,4 -2,9

Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag -850,9 -850,9 -851,2 -0,3

Statsligt bloktilskud -25.984,3 -26.058,6 -26.058,4 0,2

Bløderudligning -27,5 0,0 0,0 0,0

Nettodriftsudgifter -32.958,2 -33.006,1 -33.009,0 -3,0 Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Den bogførte indtægt fra kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag er på 6.099,4 mio. kr., der består af 6.096,5 mio. kr. vedrørende aktivitet i 2013 svarende til loftet for kommunal medfinansiering for Region Hovedstaden i 2013, samt en efterregulering på 2,9 mio. kr. vedrørende 2012. Det er forventningen, at kommunernes betaling af aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering for 2013 kommer til at ligge 250-275 mio. kr. over det fastsatte loft for regionens indtægt. Medfinansie-ringsindtægter udover det fastsatte loft tilfalder efter Lov om regionernes finansiering staten, der med Kommunernes Landsforening har aftalt tilbageførsel af midlerne til kommunerne. Øvrige indtægter til sundhed Med hensyn til øvrige indtægter til sundhed er der stort set ingen afvigelser i forhold til det korrige-rede budget efter 4. økonomirapport. Finansielle poster Med hensyn til finansielle poster i øvrigt udestår en række tekniske opgørelser og afstemninger og der vil først blive givet nærmere redegørelse herfor i forbindelse med den endelige regnskabsaf-slutning.




42

Bilag 1 – Overførsler fra 2013 til 2014 på driftsområdet

1.000 kr.


Endelig opgørelse

Amager Hospital

0 -282


-282


36.578 67.500

Tidsforskydninger


14.700 34.000

Tværsektoriel ForskningsEnhed

4.278

Periodeforskydninger af midler fra 3. og 4. Økonomirapport 2013

7.500 13.000



8.900 8.109


Etableringsudgifter Enstrenget Akut System

1.200

Overførsel til vedligeholdelsesprojekter og anskaffelser

6.877

Overførsler til særlige investeringsbehov 2014

2.500

Ikke budgetteret udgift i 2014 til frikøb vedr. Sundhedsplatform

3.014

Bornholms Hospital

2.111 3.877

Tidsforskydninger


1.711 1.711

Projekt "Eltavler, bevilling 500 t. kr."

426

Projekt "Indgang bygning F, bevilling 337 t. kr."

203

Projekt "LED-belysning, bevilling 350 t. kr."

173



400 1.364

Gentofte Hospital

15.258 11.193

Tidsforskydninger




43

1.000 kr.


Endelig opgørelse

Mindreforbrug intern finansieret forskning

7.910 7.910

Periodeforskydning af udgifter på konkrete projekter/afdelinger

3.991 3.283



3.357

Glostrup Hospital

5.583 33.521

Tidsforskydninger

Projekt "Vestegnen til Skagen - et psykelløb for Sundhed"

37 68

Projekt Shared Care

740 1.458

Personalepolitiske midler modtaget i 3ØR 2013

530 1.060

Arbejdsmiljøprojekter, arbejdspsykolog ansat 2013-2015

1.181 2.362

Trepartsmidler, restbeløb der ikke er anvendt i 2013

95 240

Delvis finansiering istandsættelse af lokaler i Ringvejsblokken forsinket pga. EU-udbud

3.000 12.000

Udvikling af fælles ledelsesinformation- forsinket implementering

1.518

Konsulentbistand - kvalitetssikring af procedurer på økonomiområdet

500

Overførsel af midler til apparaturanskaffelser under 100tkr.

299

4ØR 2013 LED-pulje, mødelokale, kontorer, gange

250

4ØR 2013 LED-pulje, Patientventerum blodprøvetagning

350

4ØR 2013 OPI-pulje, UV ventilationsluft

250

Flytning af amb. fra Afd. for Rygmarvsskadede fra Hornbæk til Glostrup

234

Specialfunktion for neurorehabilitering: Pulje til investering i ny teknologi

1.122

P-hus, udvidelse med ekstra etage overføres til anlæg i 2014

2.000

3ØR 2013 Apparatur, pukkelafvikling, Klinisk neurofys. afd.

800

4ØR 2013 Etablering af Videncenter for hjælpemidler

1.500

Lysprojekt, Døgnrytmelys på afd. N

1.432



6.078

Herlev Hospital 7.600 -16.583

Tidsforskydninger

Center for Socialpædiatri 100

Trivsel i Travlhed 50




44

1.000 kr.


Endelig opgørelse

Projekt neurologisk afd. 500

Projekt 50 mio. kr. pulje 363

Kvalitetspris 60

Risikopatienter 574

Genetablering af akutteam 281

Projekt medicinsk afd. O vedr. udsatte borgere 1.022

Videreuddannelse sygeplejersker 400

Tidsforskydning etablering af fryserum 3.000

CTS projekt 750

LED pulje udmøntet i 4. ØR 2013 500


Merforbrug overført til 2014 -16.583

Hvidovre Hospital

-12.000 -21.466


-12.000 -21.466


-7.500 -7.978


-7.500 -7.978


41.824 42.027

Tidsforskydninger

Periodeforskydninger i mindre renoverings- og istandsættelsesprojekter

15.000 20.200

Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler

4.460 4.460

Periodeforskydninger vedrørende igangværende puljeprojekter

620 620

Periodeforskydninger vedrørende tværsektorielle projekter

5.244 5.244

Periodeforskydninger vedr. SATS-puljeprojekter

4.800 240



11.700 11.263


Tidsforskydninger

Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler 33.656 45.435




45

1.000 kr.


Endelig opgørelse

Periodeforskydninger i mindre uafsluttede byggearbejde 17.010 8.573

Periodeforskydninger i projekter under puljer vedr. arbejdsmiljø mv. 750 1.050

Periodeforskydninger vedrørende renovering og vedligeholdelse 892 892

Periodeforskydninger vedrørende løn 2.874 1.335

Periodeforskydninger vedrørende udviklingsprojekter 6.525 7.275

Periodeforskydninger vedrørende mindre anskaffelser 11.191 13.004


Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv. 17.152 4.176


Tidsforskydninger





Konsulentbistand til kontrolbud og juridisk rådgivning 1.000


Tidsforskydninger




Center for IT-, Medico- og Telefofoni 31.200 73.870

Tidsforskydninger

Driftshandleplanen 17.100 25.300

Ombygning Borgervænget 3.000 3.000

ABT, Klinisk integreret hjemmemonitorering 7.000 7.000

Diverse mindre projekter 4.100 4.100





46

1.000 kr.


Endelig opgørelse

Center for HR 16.805 31.765

Tidsforskydninger

Uddannelsesmidler 10.305 14.825

Lederuddannelsesprogram mv. 6.500 6.500

Systemudgifter, ekstern bistandmv. 3.165


Sygehusbehandling udenfor regionen

0 0

Fælles driftsudgifter

81.065 90.065

Tidsforskydninger

Den ældre medicinske patient 3.000 4.460

Telemedicin 4.110 5.870

Innovative hygiejneprodukter mv. 13.000 13.000

Samarbejde med kommuner mv. 17.910 17.410

Personaleforanstaltninger 10.105 14.500

Nye uniformer 4.000 3.665

Forskning mv. 9.330 12.405

Decentrale enheder tidsforskydninger 7.810 10.255

Bedre patienttøj 3.000 3.000

Etablering af ekstra praktikpladser 7.700 4.400

Øget kommunikationsindsats på kræftområdet 1.100 1.100

Praksis 15.400 14.400

Tidsforskydninger

Praksisplanlægning 7.700 7.800

Praksiskonsulenter mv. 7.700 6.600

Socialpsykiatri 5.831 11.031





47

1.000 kr.


Endelig opgørelse





Vedligehold, diverse opgaver 1.500 1.500

Køretekniske kurser 53 53


Solvang, istandsættelsesprojekt 100 100

Geelsgårdskolen, etablering af administrative arbejdspladser 750 750

Geelsgårdskolen, renovering vedr. spor 2 og 3 700 700

Lyngdal, uddannelsesprojekt 165 165

Klintegården, projekt Social Kapital 576 576

Solgaven, uddannelse 215 215

Overførsel af mindreforbrug (tilbudsdrift)

7.864

Kollektiv trafik

42.262 42.641

Overførsler

42.262 42.641

Erhvervsudvikling

27.303 23.233

Overførsler

27.303 23.233

Miljøområdet

4.284 9.194

Overførsler

4.284 9.194

Øvrig regional udvikling

86.461 90.459

Overførsler

86.461 90.459

Fælles administration 19.950 22.910

Tidsforskydninger

Agenda 21 midler 1.200 1.690




48

1.000 kr.


Endelig opgørelse

IT-systemer og konsulenter mindre projekter mv. 8.553 4.460

Fysisk udtryk på Regionsgården 3.400 3.740

Kommunikationsprojekter 2.290 4.010

Personalepolitiske puljer mv. 1.907 3.910



Overførsel til ikke-varige formål 0,4% af nettobevilling 2.600 2.600

I alt 535.651 625.449




49

Bilag 2 – Overførsler fra 2013 til 2014 på investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsprojekter)

1.000 kr.


Endelig opgørelse

Amager Hospital 3.800 9.439


5.029

Samling på Italiens vej

-239


438

Medicoteknik 2010

272

Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (ventilationsanlæg)

480

Ramme til medicoteknisk udstyr

383

Samling og modernisering af skadestue og akutmodtagelse

2.675


400

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 52.200 70.764


1.873


18.080


14.190


92

LED lys i tunnel (lånefinansieret) - BBH

3.429

Køl i centralkøkken (lånefinansieret) - BBH

2.740


300

Pavillon til akutmodtagelsen - BBH

426


127


482


1.765


1.530

Udvidelse af skopifunktionen

7.621


3.511




50

1.000 kr.


Endelig opgørelse


6.799

Genhusning af somatiske funktioner forud for byggeri til Ny Psykiatri Bispebjerg

6.895


134

Kortlægning og afprøvning af muligheden for at bruge varmen fra køle/frys til opvarmning

345


50


97


280

Bornholm Hospital -300 1.280


551


443


36

Fra bord til jord

250

Gentofte Hospital 39.600 71.288


34.441


0


4.725


18.260


1.195


6.082


1.598


2.648


109


1.099


825


306

Glostrup Hospital 36.000 39.227


0

Parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg ifm. neurorehabiliteringshus

32.997


215




51

1.000 kr.


Endelig opgørelse


1.071


-2.858


1.796

Dansk Hovedpinecenter - udførelse

1.000


0


3.200


502


1.074


230

Herlev Hospital 129.300 120.031


-5.766


-1.159


498


29.855


1.885


3.981


599


158


7.605


375


-5.330


4.330


99


4.113


62.804


4.000


-8.022


527


1.134


4.261

Forarbejder vedr. trafikale foranstaltninger ifm. udbygningsaftale om trafikal infrastruktur

1.693




52

1.000 kr.


Endelig opgørelse

Samling af sterilcentraler, 2. etape

11.557


635


200

Hvidovre Hospital 72.100 81.804


3.945


241


5.117


0


4.291

PET/CT-scanner

334


11.692


1.296


32.067


6.317


1.304


3.142


1.128


0


0


0


0


0

Etablering af nyt nødstrømsanlæg

-700


10.500


450


680

Nordsjællands Hospital 4.800 9.958


0

Patienthotel

143


758




53

1.000 kr.


Endelig opgørelse


-811


665


1.963


-183

Fjernvarmekøling

4.860


525


1.345


458


235

Region Hovedstadens Psykiatri 47.400 13.467


7.853


25.961


-52.000

Udvidet kapacitet PC Ballerup - rådighedsbeløb

0


6.300


4.134


2.176


443


12.100


6.500



731


13.397


10.471


9.109


7.929

Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse (lånoptagelse på 5,5 mio. i 2014, 11 mio. i 2015, 27 mio. i 2016 og 12 mio i 2017) - Rådighedsbe-løb

7.584


3.600


1.361




54

1.000 kr.


Endelig opgørelse


3.680


0


500


9.617


3.800


6.647


900



1.026


9.861



643

Cytostatikarobot

1.070

IT-, Medico- og Telefonivirksomheden 115.000 148.025


6.536

IT-strategi

141.489

Fælles projekter - sundhedsområdet 35.500 4.551


16.438


5.466

Implementering af regionens skilteprogram

3.500


-5.000


-10.857

Salg af jordarealer

-2.000


-2.201


-795

Socialpsykiatri (RHP) 0 1.406




55

1.000 kr.


Endelig opgørelse

Investeringsramme

1.406


Investeringsramme

15.200


0


3.730


150

I alt 640.100 682.243



Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød

Opgang Blok E Afsnit

1. sal

Telefon 38 66 50 00 Direkte 51 15 09 78

Mail

[email protected]

Web www.regionh.dk

EAN-nr: 5798000384095 CVR/SE-nr: 30113721 Ref.: Kristina Arnov Nielsen Dato: 8. april 2014

Til: Regionsrådet

Besvarelse af spørgsmål fra forretningsudvalget til sag nr. 4, ”Løn- og ansættel-sesvilkår for hospitalsbyggerier” 1. Begrebet kædeansvar i Region Hovedstaden Der er indarbejdet bestemmelser om kædeansvar i alle standardkoncepter for kontrak-ter for byggesager i Region Hovedstaden. Kædeansvarsbegrebet svarer i Region Hovedstadens entreprisekontrakter til den gængse opfattelse i byggebranchen, regioner og kommuner til, at bygherrens direkte kontraktpart (entreprenør) er ansvarlig for underentreprenørens overholdelse af sociale (arbejds-) klausuler som formuleret i ILO konvention nr. 94. Det er således ikke bygherren selv (dvs. det enkelte hospital), der er ansvarlig for un-derentreprenørers overholdelse af de sociale klausuler, men den entreprenør, som byg-herren har indgået kontrakt med. Som beskrevet i mødesag nr. 5 på forretningsudvalgsmødet den 1. april 2014, spiller bygherre dog en væsentlig rolle i løbende at følge op på overholdelse af kontraktbe-stemmelserne om sociale klausuler. Det sker bl.a. på byggemøderne og i medfør af bygherres mulighed for at stille krav om dokumentation for entreprenørens eller un-derentreprenørens overholdelse af de sociale klausuler. Der er også stillet spørgsmål til på hvilken måde dette administreres i praksis i andre kommuner, herunder Gentofte. Det har ikke været muligt, inden for rammerne af den tid, der har været til rådighed, at give en nærmere beskrivelse af dette. Regionsrådet vil snarest muligt modtage et notat herom. 2. Økonomi ved kontrolordning Administrationen vurderer, at der ikke vil være yderligere udgifter ved den kontrol-ordning, der er beskrevet i sagen. Administrationen har ikke mulighed for at vurdere om og i hvilket omfang den be-skrevne kontrolordning vil have indirekte omkostninger for kontraktparterne.

Punkt nr. 4 - Løn- og ansættelsesvilkår for hospitalsbyggerier i Region HovedstadenBilag 1 - Side -1 af 1


Nørre Voldgade 106 Telefon 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk 1358 København K Telefax 72 16 00 10 [email protected]

Til medlemmer af Regionsrådet i Hovedstaden

7. april 2014 Dokumentnr.: 333036

Kære regionsrådsmedlem. Kædeansvar er begrænsende Regionsrådet skal på sit møde den 8. april 2014 behandle en sag (nr. 4), der bl.a. indehol-der kædeansvar. Dansk Byggeri er imod enhver form for social dumping, men mener ikke at arbejdsklausuler og kædeansvar er de rigtige midler, fordi vi forudser, at det vil kræve store administrative ressourcer hos entreprenørerne at leve op til dokumentationskravene. Regionsrådet har tidligere besluttet at indføre arbejdsklausuler, men vil nu tilføje kædean-svar. Jeg vil blot minde Regionsrådets medlemmer om, at de fleste danske bygge- og an-lægsvirksomheder er små- eller mellemstore, og de har ikke ressourcer til at ansætte særligt administrativt personale til at udarbejde og fremlægge særlig dokumentation, indhente bankgarantier, mv., som bliver konsekvensen af de krav, som hovedentreprenører bliver nødt til at kræve af underentreprenører for at leve op til det kontrolregime, som mødesagen i Regionsrådet lægger op til. Kædeansvaret har til formål at tvinge hovedentreprenøren til at hæfte for en underentrepre-nørs manglende betaling af f.eks. pension til sine ansatte. Hovedentreprenøren vil i sådanne situationer skulle hæfte for sine underentreprenørers underentreprenører osv.. Den risiko skal hovedentreprenøren nødvendigvis have afdækket. Derfor vil kædeansvaret medføre krav om bankgarantistillelse i flere led, som vil medvirke til en fordyrelse af byggeprojekter-ne, og mange af mine mindre medlemsvirksomheder i regionen kan ikke opnå de nødvendi-ge garantier i bankerne, hvorfor de ikke kan komme i betragtning som underentreprenører på regionens byggerier. Mange virksomheder arbejder på forskellige byggeprojekter på samme tid. Det øger antallet af underentreprenører betragteligt. Et kædeansvar vil derfor være økonomisk uoverskueligt. Sagen om kædeansvar, vil derfor nok dæmme op om social dumping, som vi i øvrigt slet ikke kender omfanget af på offentlige byggerier, men samtidig forhindres de virksomheder, der normalt opererer som underentreprenører, i at få opgaver på de store offentlige byggeri-er.



2

Det kan Regionsrådet vel ikke sidde overhørigt, da det hindrer beskæftigelsesudviklingen i mange af regionens virksomheder og deraf følger manglende reduktion i forsørgelsesydel-serne og færre skatteindtægter i kommunekasserne. Fordyrelsen af de offentlige byggerier er ikke rimeligt overfor skatteyderne. Hertil kommer, at administrative byrder hæmmer den danske konkurrenceevne, da der i byggeriet allerede er krav om fremlæggelse af dokumentation til flere offentlige myndigheder - og fremover i Re-gion Hovedstaden også muligvis til eksterne kontrollanter, på det samme byggeri. Jeg skal også bemærke, at grundlaget for videregivelse af personlige oplysninger (lønsedler mv.) mellem private virksomheder og private- eller offentlige kontrolinstanser, ikke er fuldt afklaret, som jeg hører det. Det må være en politisk opgave ikke at gøre det vanskeligere at drive f.eks. en murer- eller en tømrervirksomhed i Danmark. Tværtimod bør politikerne fjerne barrierer og medvirke til, at den danske bygge- og anlægsbranche kan stå stærkt på et marked, der presses af uden-landsk konkurrence. Arbejdsklausuler, kædeansvar og kontrol vil have en ødelæggende effekt på væksten i den danske bygge- og anlægsbranche, og vi mener i Dansk Byggeri, at sådanne begrænsninger er helt unødvendige. Vi kan i stedet foreslå, at der sikres en god og præcis bygherre-entreprenør dialog, som etablerer gode relationer allerede i projekteringsfasen, og som klart forventningsafstemmer forholdene på byggepladsen. Med venlig hilsen Jørgen Simonsen Formand Dansk Byggeri Nordsjælland.



7/2013

Beretning om regionernes præhospitale indsats

Statsrevisorerne 2013-14Beretning nr. 7 Beretning om regionernes præhospitale indsatsOffentligtPunkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af

Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -1 af 41


Beretning om regionernes præhospitale indsats

7/2013

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. København 2014

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Ministeren for sundhed og forebyggelse afgiver en redegørelse til beretningen. Ministerens kommentarer til de indhentede

udtalelser fra regionsrådene indgår i redegørelsen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i august 2014.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i april 2015.

Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -2 af 41


Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til: Statsrevisorerne Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon: 33 37 59 87 Fax: 33 37 59 95 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang 10 2620 Albertslund Telefon: 43 22 73 00 Fax: 43 63 19 69 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk ISSN 2245-3008 ISBN 978-87-7434-423-0



Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM REGIONERNES PRÆHOSPITALE INDSATS Den præhospitale indsats er den hjælp, som akut syge, tilskadekomne eller fødende modtager, inden de ankommer til sygehuset.

Regionerne har siden 2007 haft ansvar for indsatsen, som samlet set koster ca. 2,1 mia. kr. om året. Regionerne har i flere år forbedret kvaliteten i indsatsen, bl.a. ved at indføre sundhedsfaglig visitation på vagtcentralerne, øget behandling af borgerne in-den ankomst til sygehuset, Den Danske Kvalitetsmodel, ambulanceudbud mv.

Statsrevisorerne finder det meget tilfredsstillende, at regionerne har sikret, at akut hjælp i de fleste tilfælde når frem til borgerne i rette tid.

Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende, at regionerne ikke ved nok om, hvorvidt borgerne modtager den rette hjælp, og om den præhospitale ind-sats er tilrettelagt til lavest mulige omkostninger. Der er således ikke sikkerhed for, at borgere på tværs af regionerne får akut hjælp af tilstrækkelig høj kvali-tet.

Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse:

At regionerne ikke har operationelle mål for, hvilken effekt den præhospitale ind-sats skal have, og at regionerne ikke følger systematisk op på, om borgerne har fået den rette hjælp.

At regionerne selv fastsætter kravene til kvaliteten af den præhospitale indsats, og hvordan de følger op. Alligevel er der væsentlige mangler i regionernes evne til at følge egne retningslinjer og kvalitetsparametre, fx for den sundhedsfaglige rådgivning, man giver borgeren.

At regionerne ikke har fælles standarder for kvalitet og effekt af den præhospitale indsats, hvilket vanskeliggør sammenligning på tværs af regionerne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kunne således med fordel sammen med regioner-ne fastsætte få, fælles og styrbare minimumsstandarder for kvalitet og effekt af indsatsen.

At selv om mulighederne for at mindske omkostningerne ved udbud af ambulan-cekørsel mv. er begrænset af et monopollignende marked, er der potentiale for at minimere omkostningerne til den præhospitale indsats, fx ved brug af kontrol-bud og driftsoptimering.

Statsrevisorerne, den 22. januar 2014 Peder Larsen Henrik Thorup*) Helge Adam Møller Kristian Jensen Klaus Frandsen Magnus Heunicke *) Statsrevisor Henrik Thorup

har ikke deltaget ved behand-

lingen af denne sag på grund

af inhabilitet.

S T A T S R E V I S O R E R N E S B E M Æ R K N I N G Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -4 af 41


Beretning til Statsrevisorerne omregionernes præhospitale indsats

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012. Beretningen vedrører finanslovens § 16. Mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse.



Indholdsfortegnelse

I. Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

II. Indledning .................................................................................................................... 3 A. Baggrund .............................................................................................................. 3 B. Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 6

III. Kvalitet i den præhospitale indsats .............................................................................. 8 A. Rette hjælp til borgere, der ringer 1-1-2 ................................................................ 9 B. Hjælp til rette tid – ambulanceresponstider......................................................... 15 C. Mål for den præhospitale indsats ........................................................................ 18

IV. Omkostninger til den præhospitale indsats ................................................................ 23 A. Behandlingsniveau til laveste effektive omkostninger......................................... 23 B. Data om præhospitale aktiviteter ........................................................................ 29

Bilag 1. Indikatoropfyldelse i ambulancepatientjournaler .................................................... 31 Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................... 33



Beretningen vedrører finanslovens § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Jakob Axel Nielsen: november 2007 - februar 2010 Bertel Haarder: februar 2010 - oktober 2011 Astrid Krag: oktober 2011 -



I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N 1

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om, hvordan regionerne tilrettelægger den præhospitale indsats, der omfatter den hjælp, som akut syge eller tilskadekomne borgere modtager inden ankomst til sygehuset. For den enkelte borger, der oplever akut sygdom eller tilskadekomst, er det væsentligt, at regionerne har tilrettelagt en præhospital indsats, så borgeren modtager den rette hjælp til rette tid og dermed får de bedst mulige helbredsudsigter. 2. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar 2013. Baggrunden for un-dersøgelsen er, at den fremtidige sygehusstruktur stiller skærpede krav til den præhospita-le indsats. I takt med at den akutte og specialiserede behandling samles på færre sygehu-se, får nogle borgere længere til et behandlingsdygtigt sygehus. Derfor er det væsentligt, at regionerne sikrer en høj kvalitet i den hjælp, der gives inden ankomst til sygehuset. 3. For at få mest mulig sundhed for pengene, bør regionerne have indsigt i, om den præho-spitale indsats tilrettelægges til lavest mulige effektive omkostninger. Et element i en effek-tiv anvendelse af resurserne i sundhedsvæsenet er, at opgaver ideelt set løses efter LEON-princippet (Laveste Effektive Omsorgs- og behandlingsNiveau). I den præhospitale indsats betyder det, at den indsats, der gives til borgeren, skal varetages på et fagligt korrekt og fuldt forsvarligt behandlingsniveau, men ikke på et højere niveau end nødvendigt. 4. Regionernes styring af det præhospitale område og valg af niveau for indsatsen sker i et krydsfelt mellem sundhedsfaglige og økonomiske overvejelser og fastlægges på baggrund af politiske prioriteringer. Det er derfor vigtigt, at det faglige grundlag for prioriteringerne er gennemsigtigt, så det er klart, hvilken forventet kvalitet og hvilke omkostninger der knytter sig til forskellige niveauer af den præhospitale indsats. 5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne har et gennemsigtigt grund-lag for at vurdere, at den sundhedsfagligt set rette hjælp sendes til borgeren til rette tid og til de lavest mulige omkostninger. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgen-de spørgsmål: Tilrettelægger regionerne den præhospitale indsats, så borgeren ud fra en sundhedsfag-

lig vurdering får den rette hjælp til rette tid? Har regionerne indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mulige om-

kostninger?

LEON-princippet indgår i bå-de Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og Danske Re-gioners arbejde med at effek-tivisere sundhedsvæsenet.



2 I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION Det er Rigsrevisionens vurdering, at regionerne har tilrettelagt den præhospi-tale indsats, så en borger, der ringer 1-1-2, får hjælp til rette tid. Derimod kan regionerne ikke på et gennemsigtigt grundlag vurdere, om den sundhedsfag-ligt set rette hjælp sendes til borgeren til de lavest mulige omkostninger.

Den præhospitale indsats har gennemgået en markant udvikling og kvalifice-ring gennem de seneste 10-15 år. Det gælder dels i forhold til de forskellige former for hjælp, der kan sendes til borgeren, dels i forhold til mulighederne for behandling af borgeren på stedet og inden ankomst til sygehuset. Regio-nerne har siden 2011 arbejdet systematisk på at forbedre kvaliteten i indsatsen, bl.a. ved at indføre redskaber som Dansk Indeks og Den Danske Kvalitetsmo-del. Derudover er der et samarbejde på tværs af regionerne med hensyn til ud-vikling og videndeling. Bl.a. har regionerne i 2013 sat fokus på at få etableret kvalitetsmål.

Rigsrevisionen finder det meget tilfredsstillende, at borgerne i overvejende grad modtager præhospital hjælp til rette tid i de mest akutte tilfælde.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der ikke er tilstrækkelig ind-sigt i, om borgeren får den rette hjælp. Visitationen, der er retningsgivende for, hvilken hjælp der sendes, har væsentlige mangler i forhold til at efterleve fæl-les regionale retningslinjer og regionernes egne kvalitetsparametre. Regioner-ne har endvidere ingen operationaliserede mål for effekten af den præhospita-le indsats, så det er klart, om regionerne faktisk opnår den ønskede effekt. Re-gionerne fastlægger selv kravene til, hvordan og i hvilket omfang de vurderer kvaliteten af hjælpen. Dermed er det vanskeligt at sammenligne på tværs af re-gionerne, hvilket gør det uklart, dels om regionerne yder en ensartet, høj faglig kvalitet, dels om borgere i tilsvarende situationer på tværs af regionerne får en ensartet behandling.

Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen med regionerne arbejder på at fastlægge få, fælles, ensartede og styrbare mi-nimumsstandarder for kvalitet og effekt af indsatsen.

Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at regionerne ikke har til-strækkelig indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mu-lige omkostninger.

Rigsrevisionen finder, at regionerne gennem udbud af de præhospitale ydelser forsøger at minimere omkostningerne, men at markedet for den præhospitale indsats er begrænset. Der er dog potentiale for, at flere regioner kan øge gen-nemsigtigheden omkring deres omkostninger til den præhospitale indsats og fortsat kan arbejde med at minimere omkostningerne. Rigsrevisionen anbefaler, at regionerne i højere grad efterprøver forskellige alternativer, fx brug af kon-trolbud, til at minimere omkostningerne til den præhospitale indsats.

Dansk Indeks er et elektronisk beslutningsstøtteværktøj, som skal understøtte den sund-hedsfaglige visitation. Indekset skal sikre, at der på baggrund af fastlagte kriterier sker en ensartet indhentning af infor-mation og kommunikation med borgeren, der ringer 1-1-2, så den rette indsats sendes til ret-te tid.

Den Danske Kvalitetsmodel er et tværgående kvalitetsud-viklingssystem, der er indført i sundhedssystemet, herunder i en særlig version på det præ-hospitale område.



I N D L E D N I N G 3

II. Indledning

A. Baggrund

6. Den præhospitale indsats er i lovgivningen defineret som indsatsen inden ankomst til sy-gehuset over for akut syge, tilskadekomne og fødende. Indsatsen har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerte og andre symptomer, afkorte det samlede syg-domsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Den præhospitale indsats (herefter indsatsen) er et område, der har gennemgået en markant udvikling og kvalificering gennem de seneste 10-15 år. Tidligere havde indsatsen primært fo-kus på at få hentet den akut syge eller tilskadekomne hurtigt ind til behandling på sygehuset. I dag påbegyndes en avanceret behandling i mange tilfælde allerede på skadestedet og un-der transporten til sygehuset. Dette skyldes både, at ambulancepersonalets faglige kompe-tencer de senere år er blevet styrket, og at der er kommet nye behandlingsmuligheder. En-delig har regionerne indført hjælp, der supplerer ambulancerne, fx akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikoptere mv., der alle kan bidrage med avancerede sundhedsfaglige kompeten-cer på skadestedet. 7. Regionerne overtog det præhospitale område fra amterne i 2007. Fra 2010 havde alle re-gioner gennemført deres første ambulanceudbud og havde etableret regionale kontrakter for ambulancekørslen. Regionerne bruger samlet set ca. 2,1 mia. kr. årligt på indsatsen. Der-udover er der blevet tildelt statslige puljemidler til at styrke indsatsen i geografiske yderom-råder, hvor hjælpen kan være lang tid om at nå frem. 8. Tidligere var det politiet, der vurderede, hvilken indsats der var brug for ved 1-1-2-opkald med sundhedsfaglige indhold. Fra maj 2011 er det i alle regioner visitatorer med en sund-hedsfaglig baggrund, der på de regionale AMK-vagtcentraler vurderer, hvilken indsats der er behov for at yde. Denne ændring betyder, at borgere, der ringer 1-1-2, hurtigere modtages og visiteres i den enkelte regions sundhedsvæsen. Borgere har således fået en mere direk-te adgang til sundhedsvæsenet. Regionerne har oplyst, at det, at sundhedsvæsenet møder borgerne tidligere, er med til at sikre en mere korrekt og rettidig indsats. Regionernes AMK-vagtcentraler modtager samlet ca. 320.000 1-1-2-opkald årligt. Når en borger ringer 1-1-2, vil der, jf. figur 1, først etableres kontakt til en af politiets alarm-centraler. Når henvendelsen er stedfæstet, og politiet vurderer, at den omfatter en sundheds-faglig problemstilling, viderestilles opkaldet til regionens sundhedsfaglige visitator på AMK-vagtcentralen, hvorved indsatsen påbegyndes. Den sundhedsfaglige visitator skal herefter sikre, at der sendes en hjælp, som er afpasset til situationen, så de mest akutte tilfælde får den hurtigste og højst kvalificerede hjælp. Indsatsen slutter, når borgeren ankommer til akut-modtagelsen, eller hvis behandlingen afsluttes på stedet.

Akutbiler og akutlægebiler er udrykningskøretøjer, der kan sendes sammen med en ambulance, og som bringer henholdsvis en ambulancered-der eller en læge med erfaring i præhospital indsats frem til borgeren, der er akut syg eller tilskadekommen. Bilerne kan ikke transportere patienter.

AMK-vagtcentral (Akut Medi-cinsk Koordination-vagtcen-tral) modtager alle 1-1-2-op-kald, som omhandler akut syg-dom og tilskadekomst. Ligele-des varetages opkald fra bl.a. almen praksis og lægevagt. AMK-vagtcentralen vurderer opgavens hastegrad og beslut-ter, hvilken præhospital hjælp der skal sendes.

Sundhedsfaglig visitator Fra maj 2011 fik alle regioner sundhedsfaglige visitatorer i deres AMK-vagtcentral. Alle 1-1-2 opkald bliver således i dag viderestillet til en syge-plejerske eller en ambulance-redder med særlige kompe-tencer, som vurderer, hvilken hjælp der skal sendes, samti-dig med, at vedkommende gi-ver indringer råd og vejledning, ind til hjælpen er fremme.



4 I N D L E D N I N G

Figur 1. Den præhospitale indsats

9. De 5 regioner har tilrettelagt hver deres indsats, men der er imellem regionerne udarbej-det retningslinjer for rekvirering af ambulancer fra en anden region end den, der modtager et 1-1-2-opkald om en syg eller tilskadekommen borger. Vurderingen af, om det er relevant at anmode en anden region om hjælp til akutte opgaver, foretages af den opgaveansvarlige AMK-vagtcentral ud fra den konkrete situation. I denne vurdering spiller det ind, hvor meget tid der kan spares ved at benytte en anden regions ambulance, og det spiller særligt ind, om tiden er afgørende for den pågældende borgers helbredsudsigter. Rammerne for den præhospitale indsats 10. Sundhedsstyrelsen udgav i 2007 rapporten ”Styrket akutberedskab – planlægningsgrund-lag for det regionale sundhedsvæsen” (herefter Akutrapporten), som blev rammesættende for udviklingen af indsatsen. Akutrapporten indeholdt en række anbefalinger til, hvordan re-gionerne fremadrettet kunne tilrettelægge kvalificeret og hurtig behandling samt transport ved akut opstået sygdom eller tilskadekomst. 11. De enkelte regioner har siden arbejdet på at gøre indsatsen ensartet og har som et mid-del hertil fx i 2011 indført sundhedsfaglig visitation i AMK-vagtcentralen. Herudover har re-gionerne styrket beredskabet og indsat fx akutbiler og akutlægebiler, der fungerer som sup-plement til de almindelige ambulancer, jf. boks 1. Alle regioner har i forskelligt omfang eta-bleret en række ordninger med frivillige nødbehandlere, der kan yde førstehjælp i tilfælde, hvor det kan være vanskeligt at få indsatsen hurtigt frem. Alle regioner er tilknyttet en for-søgsordning med akutlægehelikoptere, som fra 2014 er gjort permanent.

BOKS 1. BEREDSKABET Beredskabet er en samlet betegnelse for den del af regionernes indsats, som udgøres af det perso-nale og de køretøjer, der sendes ud til borgeren, som er akut syg eller tilskadekommen. Beredska-bet kan opdeles i et basisberedskab af ambulancer og et supplerende beredskab af fx akutbiler og akutlægebiler. Hverken akutbiler eller akutlægebiler kan transportere patienter. En akutbil kan fx væ-re bemandet med en paramediciner, som er en ambulancebehandler, der gennem erfaring og uddan-nelse har opnået særlige kompetencer. En akutlægebil er bl.a. bemandet med en læge med særlige kompetencer på akutområdet – typisk inden for anæstesi.

Ulykke ellerakut sygdom opstår

Politiets alarmcentralvia 1-1-2

AMK-vagtcentralen visiterer og disponerer

Ambulanceog supplerende

beredskab sendes

Hjælpen er fremme,og der behandles

på stedet

Eventuelt transport til hospital

Ankomst til akutmodtagelse

Ambulancensresponstid

Behandling afsluttespå stedet




Foto: Region Midtjylland, Ole Mortensen

12. I kvalitetsreformen fra 2007 er der en hensigtserklæring om, at hjælpen under normale omstændigheder skal være fremme inden for 15 minutter, når der er ringet 1-1-2. 13. I 2009 blev der nedsat et akutudvalg, som skulle vurdere og kortlægge behovet for at ud-vide og organisere kapaciteten i beredskabet. Akutudvalget vurderede i 2010, at målsætnin-gen om højst 15 minutters responstid, bør afgrænses til akutte, livstruende tilfælde, dvs. A-kørsler. Udvalget vurderede, at infrastruktur, befolkningstæthed og forskellige geografiske forhold som små øer uden landforbindelse mv. betyder, at det ikke er realistisk at sikre alle dele af landet helt samme tidsmæssige dækning. I Akutudvalgets statusrapport ”Kortlægning af behov for flere akutbiler og akutlægebiler” fra 2012 fremgik det, at udvalget vurderede, at der på trods af en stor variation i regionernes organisering af indsatsen overordnet set var en tilfredsstillende dækning i forhold til responstid på det præhospitale område. Hver region skal fastlægge egne mål for ambulanceberedskabets responstider og er forplig-tet til at følge med i, om de faktiske responstider lever op til de fastlagte mål, jf. bekendtgø-relse nr. 1150 af 9. december 2011, § 19, stk. 3. 14. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sætter med Akutrapporten og Akutudvalgets ar-bejde de overordnede linjer for udviklingen i regionernes præhospitale indsats. Ifølge sund-hedslovens § 210 skal regioner og kommuner selv planlægge og gennemføre foranstaltnin-ger, der sikrer syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastro-fer, herunder krigshandlinger. Regionerne tilrettelægger derfor både organiseringen, indhol-det og omfanget af det samlede sundhedsberedskab og den præhospitale indsats.

Ved responstid forstås den tid, der går, fra AMK-vagtcen-tralen modtager et opkald til disponering, til første ambu-lance/beredskab er fremme hos borgeren.



6 I N D L E D N I N G

15. For et flertal af regionerne er indsatsen placeret i en selvstændig driftsorganisation eller specialenhed med egen præhospital ledelse. Regionernes indsats beskrives i regionernes præhospitale planer. Regionsrådet er forpligtet til én gang i hver valgperiode at udarbejde en plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Regionsrådet skal forud for pla-nens vedtagelse indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens rådgivning indeholder fx konkrete forslag til faktuelle rettelser, sproglige formuleringer og anmodninger om konkretisering af målsætninger. Sundhedsstyrelsen følger regionernes indsats i årsrap-porter og på kontaktkredsmøder, der holdes mellem Sundhedsstyrelsen, regioner og kom-muner ca. 2 gange årligt. Sundhedsstyrelsen er desuden i dialog med regionerne, hvis regio-nerne indfører ny praksis i indsatsen, fx i brugen af akutlæger og sygeplejersker. B. Formål, afgrænsning og metode

16. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne har et gennemsigtigt grund-lag for at vurdere, at den sundhedsfagligt set rette hjælp sendes til borgeren til rette tid og til de lavest mulige omkostninger. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgen-de spørgsmål: Tilrettelægger regionerne den præhospitale indsats, så borgeren ud fra en sundhedsfag-

lig vurdering får den rette hjælp til rette tid? Har regionerne indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mulige om-

kostninger? 17. Undersøgelsen er afgrænset til perioden 2010-2013, idet det først er fra 2010, at alle re-gionerne har fået egne aftaler med leverandører af den præhospitale indsats. Før regioner-nes egne aftaler trådte i kraft, videreførte de amternes aftaler. Desuden har regionerne ikke data om fx aktiviteter og omkostninger fra perioden før 2010. Hvor det er relevant og muligt, inddrager vi oplysninger eller data, som rækker længere tilbage end den angivne tidsperiode. 18. Undersøgelsen tager afsæt i hver enkelt regions plan for det præhospitale område. Det betyder fx, at vi vurderer hjælp til ”rette tid” i forhold til regionernes egne mål for responstid. I forhold til ”rette hjælp” tager vi fx afsæt i regionernes opfølgning på, hvordan de anvender Dansk Indeks. Dansk Indeks er et beslutningsstøtteværktøj, som den sundhedsfaglige visi-tator i dag bruger til at vurdere, hvilken hjælp der sendes fra AMK-vagtcentralen. Dansk In-deks er oversat fra Norsk Indeks for Medicinsk Nødhjælp, version 3, og tilpasset med hen-syn til sprog, sundhedsfaglig praksis og danske forhold. Dansk Indeks er ikke baseret på en-degyldig evidens, men på den bedst tilgængelige viden opnået gennem erfaringer. Systemet har været anvendt i Norge siden 1994, men er forholdsvist nyt i Danmark, hvor det er blevet anvendt siden 2011. 19. Regionernes indsats er en del af det samlede akutsystem, der bl.a. omfatter sygehuse-nes akutmodtagelser og vagtlægeordningen. Undersøgelsen afgrænser sig fra at inddrage de dele af akutsystemet, der ligger uden for den præhospitale indsats. 20. Den præhospitale indsats indgår i regionernes samlede sundhedsberedskab ved større ulykker og andre beredskabshændelser såsom krigshandlinger eller katastrofer forårsaget af vejret, terror mv. Undersøgelsen inddrager ikke, hvordan indsatsen udvides og fungerer i disse situationer. 21. Akutlægehelikoptere har på forsøgsbasis været en del af regionernes indsats. Det er på baggrund af en evaluering af forsøgsordningen blevet besluttet at etablere en national akut-lægehelikopterordning fra 2014. Undersøgelsen inddrager ikke forsøgsordningen, ligesom beslutninger og forberedelser til den permanente nationale helikopterordning ikke indgår i un-dersøgelsen. Derudover er de dele af regionernes indsatser, som beror på frivillige nødbe-handlere, ikke inddraget.




22. Undersøgelsen bygger primært på oplysninger fra regionerne, Danske Regioner, Mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen. Fra regionerne drejer det sig om udbuds- og kontraktmateriale, samarbejdsaftaler, notater, rapporter, kvalitetskontroller, aktivitetsoversigter mv. Fra ministeriet drejer det sig om Akutrapporten og Akutudvalgets rap-porter, Sundhedsstyrelsens rådgivning af regionerne samt supplerende redegørelser. 23. Vi har i undersøgelsen benyttet et udsnit af det materiale, som er udarbejdet i forbindel-se med regionernes arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) på det præhospitale område. Det præhospitale område er fra 2011 blevet omfattet af DDKM, og de krav IKAS stil-ler til kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet. Alle regioners præhospitale organisationer er ble-vet akkrediteret i perioden juni-december 2012 og følger således i dag et sæt fælles stan-darder i DDKM. Regionerne har dermed i en kort periode arbejdet systematisk med at kvali-tetssikre den samlede indsats. Formålet med DDKM er vist i boks 2.

24. Regionerne har som led i arbejdet med DDKM fx udført audits, som indgår i undersøgel-sen. Flere af de data, der er brugt som eksempler på regionernes audits, findes fra 2012 og frem. I undersøgelsen vurderer vi hverken DDKM som samlet metode i kvalitetsarbejdet el-ler de forhold, som ligger til grund for regionernes akkreditering. Vi benytter udelukkende ek-sempler på regionernes audits til at belyse, hvordan regionerne følger op på kvaliteten inden for udvalgte områder i den præhospitale indsats. Vi gennemgår således regionernes audits, der består af, at regionerne mindst 2 gange årligt kvalitetskontrollerer 20 sundhedsfaglige vi-sitationer i forhold til at vurdere, om der gives den rette hjælp til borgere, der ringer 1-1-2. I forhold til regionernes mulighed for at følge op på mål for indsatsen gennemgår vi regioner-nes audits, der består af mindst 2 årlige kvalitetskontroller af 190 ambulancepatientjournaler. 25. I undersøgelsen vurderer vi, om LEON-princippet bliver indfriet, når det gælder fokus på både kvalitet og økonomi i regionernes tilrettelæggelse af indsatsen. Vi vurderer således i kap. III, om regionerne har en viden om, at den hjælp, der sendes til borgeren, er den rette. Endvidere vurderer vi i kap. IV, om regionerne forsøger at tilrettelægge indsatsen til lavest mulige omkostninger. 26. Vi har holdt møder med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og regionernes præhospitale organisationer. Vi har besøgt AMK-vagtcen-traler, akutlægebiler mv., hvilket har givet en indsigt i, hvordan indsatsen er tilrettelagt og fun-gerer i praksis. 27. Beretningen har i udkast været forelagt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og re-gionerne, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet. 28. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Det er IKAS (Institut for Kva-litet og Akkreditering i Sund-hedsvæsenet), som koordine-rer udviklingen af DDKM. Akkreditering betyder kvali-tetsvurdering, hvor et aner-kendt organ vurderer, om en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt fælles stan-darder. DDKM for det præho-spitale område omfatter 53 ak-krediteringsstandarder inden for 20 temaer.

BOKS 2. FORMÅLET MED DDKM I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Formålet med DDKM er, at modellen som et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem skal medvirke til: en kontinuerlig forbedring af kvaliteten i sundhedsvæsenet en ensartet høj kvalitet i alle sundhedsydelser sammenhæng i patientforløb gennemsigtighed og synliggørelse af kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Audit er en metode til kvalitets-vurdering i sundhedsvæsenet, hvor kvaliteten af ydelser vur-deres på grundlag af konkrete patientforløb.



8 K V A L I T E T I D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S

III. Kvalitet i den præhospitale indsats

Rigsrevisionen finder det meget tilfredsstillende, at regionerne sikrer, at borgeren i overvejende grad får hjælp til rette tid i de mest akutte tilfælde. Derimod finder Rigs-revisionen det ikke tilfredsstillende, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har indsigt i, om den hjælp, som regionerne yder, er den rette.

Regionerne sikrer, at hjælpen i overvejende grad når frem til rette tid, da regionerne overholder deres mål for ambulanceresponstid for de mest akutte tilfælde. Der er dog mellem regionerne forskel på, hvor hurtigt hjælpen er fremme. Det kan i høj grad til-skrives forskelle i regionernes geografiske og befolkningsmæssige forhold.

Regionerne benytter Dansk Indeks som støtteværktøj, når de på baggrund af den kon-krete situation beslutter, hvilken hjælp regionen sender. Støtteværktøjet skal være med til at sikre, at regionerne yder en ensartet og korrekt visitation af borgere, der ringer 1-1-2. Regionerne afviger imidlertid i en række tilfælde fra Dansk Indeks, men kun Re-gion Sjælland følger systematisk op på de afvigelser, hvor de sender en indsats af en lavere kategori, end den Dansk Indeks foreslår. Regionernes opfølgning på kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer viser, at de enkelte visitationer ofte er mangelfulde i forhold til at leve op til de kvalitetsparametre, som regionerne selv opstiller. Regio-nerne anvender ikke ensartede kvalitetsindikatorer, når de vurderer kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer, og stiller ikke ensartede krav til opfyldelsen af indikato-rerne, når de følger op på kvalitet. Da retningslinjerne for visitation ikke anvendes sy-stematisk eller efterprøves med en systematisk opfølgning, kan de sundhedsfaglige visitationer ikke som udgangspunkt siges at være af en ensartet, høj faglig kvalitet. Det betyder, at det er vanskeligt at sammenligne på tværs af regionerne.

Regionerne følger ikke systematisk op på, om den samlede præhospitale indsats le-ver op til formålet, og om borgeren dermed får den rette hjælp. Regionerne har kun i få tilfælde opstillet mål for effekten af indsatsen, og disse mål er ikke operationalise-rede, så det er klart, hvilken effekt der ønskes opnået. En forudsætning for at kunne vurdere effekten af behandlingen er, at borgerens tilstand og behandling er dokumen-teret i en ambulancepatientjournal. Det er imidlertid langt fra i alle tilfælde, at der fin-des en korrekt udfyldt journal.

Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen med regionerne arbejder på at fastlægge få, fælles, ensartede og styrbare minimumsstan-darder for kvalitet og effekt af indsatsen. Rigsrevisionen finder det i den forbindelse po-sitivt, at regionerne i 2013 har sat et arbejde i gang med at etablere kvalitetsmål med tilhørende indikatorer, som de forventer at implementere i 2014.



K V A L I T E T I D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S 9

A. Rette hjælp til borgere, der ringer 1-1-2

29. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne har ikke en ensartet opfølgning på kvaliteten af de sundhedsfaglige visitatio-

ner. Antallet af indikatorer, som regionerne måler på, svinger fra 4 til 22. Kravene til, hvor meget en indikator skal være opfyldt, for at der er tale om god kvalitet, svinger fra 80 % til 100 %. Det betyder, at regionerne kan vurdere den enkelte visitation meget forskelligt og derfor kan have forskellige opfattelser af, hvornår der er behov for at iværksætte hand-linger til at rette op på kvaliteten.

Regionerne afviger i en række tilfælde fra Dansk Indeks. Flere regioner dokumenterer,

når de afviger fra Dansk Indeks, men kun Region Sjælland følger systematisk op, når der er sendt en indsats, der er af en lavere kategori, end den Dansk Indeks foreslår.

Regionernes egne audits viser, at kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer er mangel-

fuld, og at der mellem regionerne er forskel på, om de giver korrekt sundhedsfaglig råd-givning. Region Syddanmark gav ved en audit korrekt rådgivning i 38 % af de sundheds-faglige visitationer, hvor Region Sjælland ved en audit havde en andel på 100 %. Adres-sen på den borger, der har behov for en ambulance, bliver heller ikke altid valideret. Re-gion Midtjylland validerede ved en audit adressen i 29 % af tilfældene, hvor Region Syd-danmark ved en audit gjorde det i 95 % af tilfældene.

Fælles retningslinjer for den sundhedsfaglige visitation 30. Sundhedsstyrelsen og Akutudvalget forventer, at der vil være både faglige og økonomi-ske gevinster af sundhedsfaglig visitation af 1-1-2-opkald, fordi visitationen ideelt set sikrer, at den præhospitale hjælp, der sendes til en borger, i høj grad målrettes den konkrete syg-dom eller tilskadekomst. Siden maj 2011 har alle regioner gennemført sundhedsfaglig visi-tation af 1-1-2-opkald. 31. Den sundhedsfaglige visitation skal foretages systematisk og bør være baseret på na-tionale faglige anbefalinger for at sikre, at der i og på tværs af de enkelte regioner er en ens-artet visitation, og at den enkelte borger modtager den relevante sundhedsfaglige rådgivning. Regionerne har oplyst, at de sikrer dette ved at anvende Dansk Indeks i visitationen. Dansk Indeks opstiller forskellige kategorier af hjælp, jf. boks 3, og når indekset benyttes korrekt, vil det være ens i alle regioner, hvilke kategorier af hjælp, der sendes til borgere i tilsvaren-de situationer.

BOKS 3. KATEGORIER AF HJÆLP I DANSK INDEKS A-kørsel: Ambulancekørsel med udrykning og supplerende beredskab med den højest specialisere-de hjælp, som er forbeholdt de mest syge og tilskadekomne borgere. B-kørsel: Ambulancekørsel, der haster, men som ikke er forbundet med akut fare for liv eller førlig-hed for borgeren. C-kørsel: Ambulancekørsel, hvor der er behov for observation eller fortsat behandling. I modsætning til de akutte ambulancekørsler kan disse planlægges i samspil med andre kørsler af samme type, hvor-med resurserne anvendes bedst muligt. D-kørsel: Patienttransporter, der ikke kræver overvågning eller behandling. Fx planlagt liggende be-fordring, hvor borgere fx flyttes fra et sygehus til et andet. E: Dansk Indeks’ forslag kan også være, at der ikke sendes en ambulance, men at borgeren fx søger egen læge.




Kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer 32. Regionerne udfører i regi af DDKM audits af de sundhedsfaglige visitationer, hvor opta-gelser af samtaler mellem den sundhedsfaglige visitator og borgere, der har ringet 1-1-2, sy-stematisk gennemgås ud fra en tjekliste. DDKM sætter rammen for, hvilke procedurer regio-nerne skal udføre, hvis de ønsker at have en høj faglig kvalitet i deres indsats. DDKM stiller krav om, at regionerne gennemfører mindst 2 årlige audits, hvor 20 gennemførte sundheds-faglige visitationer udtages til kvalitetskontrol pr. audit for at sikre, at regionen har en høj fag-lig kvalitet. Regionerne har oplyst, at de i andre sammenhænge vurderer, at en stikprøve på 20 kan sige noget om de væsentligste kvalitetsproblemer i en population. Det fremgår gene-relt af IKAS, der har ansvaret for DDKM, at nationale og internationale erfaringer viser, at en stikprøve af denne størrelse kan identificere de fleste væsentlige kvalitetsproblemer i en po-pulation. 33. Rigsrevisionen har gennemgået regionernes audits på den sundhedsfaglige visitation for perioden 2012-2013. 4 regioner har efter implementering af DDKM gennemført mindst 2 au-dits. Region Hovedstaden har i perioden kun udført 1 audit, hvor 20 visitationer er udvalgt tilfældigt ud fra den samlede mængde visitationer. 34. Regionerne har hver for sig fastlagt de indikatorer, som regionerne måler de sundheds-faglige visitationer på, og har opsat krav til målopfyldelse. Regionerne har derfor ikke den samme opfølgning på kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer, jf. tabel 1.

Tabel 1. Indikatorer og krav til målopfyldelse

Antal indikatorer Krav til målopfyldelse

Region Hovedstaden 14 Ingen

Region Sjælland 18 95 %

Region Syddanmark 20 Ingen

Region Midtjylland 22 80 %

Region Nordjylland 4 90-100 %

Kilde: Regionerne.

Det fremgår af tabel 1, at Region Nordjylland har 4 indikatorer, hvorimod Region Midtjylland har 22 indikatorer til at måle kvaliteten af den sundhedsfaglige visitation på. Det varierer så-ledes, hvor mange indikatorer regionerne har og derfor også, hvad der bliver målt på i for-bindelse med regionernes opfølgning på visitationerne. Det varierer ligeledes, hvilken mål-opfyldelse der skal være på de enkelte indikatorer, før regionerne vurderer, at kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer er tilfredsstillende. Tabellen viser, at Region Midtjylland har et krav til målopfyldelse på 80 %, hvor Region Nordjylland benytter et interval på 90-100 %. Region Hovedstaden og Region Syddanmark har ikke angivet et specifikt krav til målopfyl-delsen. 35. Rigsrevisionen finder, at kvaliteten af den sundhedsfaglige visitation som udgangspunkt bør være ens på tværs af regionerne, idet regionerne anvender Dansk Indeks som støtte-værktøj for at sikre en systematisk og ensartet visitation. Variationen i antallet af indikatorer og målopfyldelseskrav betyder, at regionerne kan vurdere den enkelte visitation meget for-skelligt og dermed også kan have forskellige vurderinger af, hvornår et problem er stort nok til, at der iværksættes en kvalitetsforbedring. Én region vil således vurdere, at et problem bør indgå i handleplaner, mens det ikke vil være tilfældet i en anden region. Det vil fremadrettet kunne medføre, at den sundhedsfaglige visitation ikke har karakter af at være ensartet på tværs af regionerne.




36. Regionerne har oplyst, at en ensartet, høj faglig kvalitet i deres indsats bliver sikret ved, at de bruger Dansk Indeks og har indført sundhedsfaglig visitation, hvor der sidder en sund-hedsfaglig medarbejder, og tager imod opkald fra borgerne og giver rådgivning. Endvidere er Dansk Indeks baseret på den bedste tilgængelige viden på området. Rigsrevisionen har der-for vurderet regionernes brug af Dansk Indeks og kvaliteten af den sundhedsfaglige rådgiv-ning. Desuden har Rigsrevisionen også inddraget validering af borgerens adresse, da det er væsentligt, at den sundhedsfaglige visitator bidrager til at sikre, at hjælpen kommer frem til rette adresse. Brug af Dansk Indeks 37. Rigsrevisionen finder, at Dansk Indeks er et væsentligt kvalitetsparameter i visitationen, da indekset understøtter visitatoren i at kunne indhente relevante oplysninger og på baggrund af disse oplysninger foreslår, hvilken hjælp visitatoren skal sende. Når visitatoren modtager et opkald, skal Dansk Indeks aktiveres, hvorefter et startkort viser sig på visitatorens skærm. Startkortet i sin fulde form er især relevant, hvis det er en pårøren-de eller forbipasserende, som foretager 1-1-2-opkaldet. Ved at følge anvisningerne på Dansk Indeks’ startkort sikres det, at den sundhedsfaglige visitator får spurgt ind til vigtige faktorer, fx bevidsthedsstatus og vejrtrækningsbesvær. Den sundhedsfaglige visitator opnår dermed hurtigt den information, der er nødvendig for en optimal håndtering af henvendelsen. Hvis det er den syge eller tilskadekomne selv, der ringer 1-1-2, vil det være muligt – på baggrund af oplysningerne – at gå direkte til det relevante opslag i Dansk Indeks, hvorved startkortet an-vendes indirekte. Tabel 2 viser den andel af visitationerne, regionerne har udtrukket til audit, der tager udgangspunkt i Dansk Indeks’ startkort.

Tabel 2. Visitationer, der tager udgangspunkt i Dansk Indeks’ startkort, i perioden 2012-2013

1. audit 2. audit 3. audit

Region Hovedstaden 75 % -1) -1)

Region Sjælland -2) 100 % 100 %

Region Syddanmark 88 % -3) -1)

Region Midtjylland 80 % 90 % 100 %

Region Nordjylland 87 % 100 % 100 %

1) Regionen har ikke udført audits. 2) Regionen har ikke udarbejdet audits for den sundhedsfaglige visitation på det pågælden-

de tidspunkt. Det skyldes tidspunktet for regionens implementering af DDKM. 3) Region Syddanmarks 2. audit måler ikke på andelen af visitationer, der tager udgangs-

punkt i Dansk Indeks’ startkort.

Kilde: Regionerne.

Det fremgår af tabel 2, at alle Region Sjællands visitationer ved 2. og 3. audit tog udgangs-punkt i Dansk Indeks’ startkort, ligesom det også er tilfældet for 2. og 3. audit i Region Nord-jylland og 3. audit i Region Midtjylland. Region Syddanmarks visitationer tog ved 1. audit ud-gangspunkt i Dansk Indeks’ startkort i 88 % af tilfældene. Regionens 2. audit målte ikke på, om visitationerne tog udgangspunkt i Dansk Indeks’ startkort, og regionen har ikke gennem-ført en audit i 2013.




Region Hovedstadens visitationer tog ved 1. audit udgangspunkt i Dansk Indeks’ startkort i 75 % af tilfældene. Regionen har efterfølgende ikke gennemført audit efter samme model som de øvrige regioner. Ifølge regionen stiller DDKM ikke krav om, hvilken type audit regio-nen skal gennemføre. Regionen har derfor i stedet gennemført kompetenceudvikling med den enkelte sundhedsfaglige visitator, hvor visitatorens præstation bliver vurderet. Region Hovedstaden har dermed ikke en opfølgning på de sundhedsfaglige visitationer som de øv-rige regioner, hvor resultaterne af visitatorens præstation på væsentlige kvalitetsparametre er synlige. Regionen vurderer, at fokus på kompetenceudvikling er vigtigere for kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer frem for den type audits, som de øvrige regioner gennemfø-rer. Rigsrevision kan konstatere, at regionen ikke er alene om at have fokus på kompetenceud-vikling, idet de andre regioner også har fokus på dette ud over arbejdet med audits. 38. Rigsrevisionens undersøgelse har også vist, at regionerne ikke altid følger Dansk Indeks’ forslag til, hvilken hjælp der bør sendes i den konkrete situation, dvs. disponeringen af ind-satsen. Regionerne har oplyst, at årsagen er, at indekset ikke kan tage højde for alle situa-tioner. Desuden vil det altid være den sundhedsfaglige visitators vurdering i hvert enkelt til-fælde, hvilken sundhedsfaglig indsats der er behov for. Endelig foregår indhentningen af in-formation og vurderingen af, hvilken indsats der skal sendes, under tidspres og under med-virken fra borgeren, som måske kan have vanskeligt ved at vurdere situationen og foretage en korrekt beskrivelse. 39. I Region Midtjylland kan visitatoren kun afvige fra Dansk Indeks’ forslag til disponering, hvis visitatoren vurderer, at der skal sendes en indsats af en højere kategori, end den Dansk Indeks foreslår. I de andre regioner kan visitatoren også sende en indsats, der er af en la-vere kategori. Det kan fx være, at visitatoren sender en ambulance som en B-kørsel frem for en A-kørsel, fordi visitatoren på baggrund af erfaring vurderer, at det er et mere passende niveau i den konkrete situation. Region Hovedstaden og Region Midtjylland følger alene op på, om afvigelserne fra Dansk In-deks er dokumenterede. Region Sjælland foretager en systematisk kontrol af de visitationer, hvor visitatoren har sendt en indsats, der er af en lavere kategori, end Dansk Indeks foreslog i situationen. 40. Rigsrevisionen finder det naturligt, at der vil forekomme afvigelser fra Dansk Indeks, da netop de sundhedsfaglige visitatorers erfaring også spiller ind. For at kunne vurdere, om det i disse tilfælde var korrekt at afvige fra Dansk Indeks, er det vigtigt, at alle regioner fremad-rettet kontrollerer årsagerne til afvigelser fra Dansk Indeks, herunder om afvigelserne fra Dansk Indeks er korrekte eller ej. Dansk Indeks revideres tværregionalt, men de overordne-de kriterier i indekset kan kun ændres, hvis alle regioner er enige, og de ændres på baggrund af de erfaringer, som regionerne løbende får. Det vil derfor være naturligt, at regionerne i den forbindelse har fokus på, hvorfor de afviger fra Dansk Indeks, hvordan og i hvilket omfang in-dekset anvendes hensigtsmæssigt, og om der er behov for, at det tilpasses. Dette skal sik-re, at beslutningsstøtteværktøjet understøtter en systematisk og ensartet indsats inden for og på tværs af regionerne. Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland har oplyst, at de siden ju-ni 2011 har gennemført et registerbaseret forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, om Dansk Indeks sikrer borgerne den rette hjælp. Projektet afsluttes primo 2014. De første resultater tyder allerede nu på, at Dansk Indeks er et godt værktøj til at foretage den risiko-vurdering, som en hastegradsvurdering er i forhold til at sikre akut syge og tilskadekomne den rette hjælp.

Disponering er den resurse-mæssige tildeling af hjælp, der kommer af den sundhedsfag-lige visitation. Der kan fx di-sponeres en ambulance eller en akutlægebil.




Korrekt sundhedsfaglig rådgivning 41. Ifølge regionerne er den sundhedsfaglige rådgivning et vigtigt kvalitetsparameter i indsat-sen, fordi den sundhedsfaglige visitator bl.a. skal rådgive borgeren om, hvad han eller hun kan gøre for at sikre de bedste betingelser, indtil hjælpen er fremme. En sundhedsfaglig råd-givning kan også være, hvordan borgeren skal afvente og fx opsøge egen læge, hvis der ik-ke vurderes at være behov for at sende præhospital hjælp. Tabel 3 viser regionernes resul-tater i forhold til at give en korrekt sundhedsfaglig rådgivning.

Tabel 3. Korrekt sundhedsfaglig rådgivning givet i perioden 2012-2013




Region Syddanmark 38 % 94 % -1)




de tidspunkt. Det skyldes tidspunktet for regionens implementering af DDKM.

Kilde: Regionerne.

Det fremgår af tabel 3, at der er stor forskel på regionernes vurdering af, om de gav korrekt sundhedsfaglig rådgivning. Region Sjælland er den eneste region, der vurderer, at de gav korrekt sundhedsfaglige rådgivning i 100 % af visitationerne. Region Syddanmark gav korrekt rådgivning i 38 % af visitationerne ved 1. audit, men fik rettet op ved 2. audit, hvor andelen var på 94 %. Region Midtjylland gav korrekt rådgivning i 67 % af tilfældene ved 1. audit, i 53 % af tilfældene ved 2. audit og i 58 % af tilfældene ved 3. audit. Region Nordjylland gav korrekt rådgivning i 60 % af tilfældene ved 1. audit, en andel der faldt til 54 % ved 2. audit og til 50 % ved 3. audit. Region Hovedstaden gav korrekt rådgivning i 80 % af de sundhedsfaglige visi-tationer ved 1. audit. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse problematisk, at flere af regionerne ikke har en høje-re andel, hvor de giver korrekt sundhedsfaglig rådgivning. Regionerne har dermed en stor udfordring med at sikre, at rådgivningen er korrekt og forståelig. 42. Region Midtjylland har oplyst, at indikatoren vil være opfyldt, når visitatoren giver de råd – og kun de råd – Dansk Indeks angiver. Det er regionens vurdering, at det ikke nødvendig-vis er udtryk for en mangelfuld rådgivning, når indikatoren slår ud som ikke opfyldt. Det kan i stedet betyde, at der er behov for tilpasning og udbygning af rådgivningsdelen i Dansk In-deks. Region Nordjylland har oplyst, at sammenligningen efter deres vurdering ikke giver mening, idet det er forskellige patientgrupper, der er udført audit på i 1., 2. og 3. audit. Både Region Nordjylland og Region Midtjylland peger på, at det mere er udviklingen, der er i fokus, end resultatet af den enkelte audit. Region Hovedstaden og Region Nordjylland har generelt op-lyst, at de finder det problematisk, at vurderingen af regionernes sundhedsfaglige visitatio-ner bygger på et statistisk set meget spinkelt grundlag.




43. Rigsrevisionen kan konstatere, at det er DDKM, der fastsætter kravet om, at regionerne skal gennemføre mindst 2 årlige audits, hvor 20 gennemførte sundhedsfaglige visitationer tages ud til kvalitetskontrol pr. audit for at sikre, at regionerne har en høj faglig kvalitet i de-res sundhedsfaglige visitationer. Regionerne har i andre sammenhænge oplyst, at de vurde-rer, at en stikprøve på 20 kan sige noget om de væsentligste kvalitetsproblemer i en popu-lation. Det fremgår generelt af IKAS, der har ansvaret for DDKM, at nationale og internatio-nale erfaringer viser, at en stikprøve af denne størrelse kan identificere de fleste væsentlige kvalitetsproblemer i en population. Hvis regionerne vurderer, at en audit af denne størrelse ikke er repræsentativ, så anbefaler Rigsrevisionen, at regionerne tager initiativ til, at der bli-ver fastlagt en audit, som de finder vil udgøre et repræsentativt grundlag. Det er desuden Rigsrevisionens opfattelse, at både resultatet af den enkelte audit og udvik-lingen er væsentlige parametre til at vurdere kvaliteten og til at identificere områder, hvor der er behov for at forbedre kvaliteten. Eksempler på mangelfuld sundhedsfaglig rådgivning frem-går af boks 4.

Validering af adresse 44. Hvis visitatoren undlader at validere adressen, betyder det ikke nødvendigvis, at ambu-lancen kører til en forkert adresse. Det er politiet på vagtcentralen, der er ansvarlig for at sted-fæste en opgave, men den sundhedsfaglige visitator skal validere adressen ved at spørge ind til adressen og en mere specifik adresseangivelse som etage, indgang m.m. Tabel 4 vi-ser regionernes resultater i forhold til at validere adressen.

Tabel 4. Opkald med valideret adresse i perioden 2012-2013




Region Syddanmark -3) 95 % -1)




de tidspunkt. Det skyldes tidspunktet for regionens implementering af DDKM. 3) Region Syddanmarks 1. audit måler ikke på andelen af visitationer, der validerer adres-

sen.

Kilde: Regionerne.

BOKS 4. EKSEMPLER PÅ MANGELFULD SUNDHEDSFAGLIG RÅDGIVNING FRA REGION NORDJYLLAND En patient bliver ikke vejledt i, at hun skal op at sidde, da der er mistanke om blodprop i hjertet. En borger, der ringer ind, får ingen vejledning i, hvordan hun skal forholde sig over for patienten,

indtil hjælpen er fremme. En borger vejledes i at lægge is på et åbent benbrud, hvilket ikke er den korrekte fremgangsmå-

de.




Det fremgår af tabel 4, at ingen af regionerne får valideret adresserne i alle de visitationer, der er udtaget til audit. Region Hovedstaden havde en andel, hvor de fik valideret adressen på den borger, der havde behov for en ambulance, på 85 % ved 1. audit. Region Sjælland havde en andel på 75 % ved 2. audit og 76 % ved 3. audit. Region Syddanmark havde en andel på 95 % ved 2. audit. Region Midtjylland havde en andel på henholdsvis 29 % ved 1. audit og 44 % ved 2. audit. Andelen steg til 76 % ved 3. audit. Region Nordjylland havde en andel på 53 % ved 1. audit, men formåede at løfte andelen til henholdsvis 80 % ved 2. au-dit og 90 % ved 3. audit. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at der bliver spurgt ind til adressen, da en række utilsig-tede hændelser i flere regioner har handlet om adresseforvekslinger, hvor ambulancen er kørt til en forkert adresse. Det kan få store konsekvenser for patienten, hvis ambulancen og/ eller akutlægebilen kører til en forkert adresse – særligt i de livstruende tilfælde, hvor tiden er en afgørende faktor. Fx havde ambulancen eller akutlægebilen i 7 % af tilfældene i Re-gion Hovedstaden i 2011 ikke fået oplyst fuldstændig og korrekt adresse. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at politiets opgave med at stedfæste adressen bliver nemmere på grund af den teknologiske udvikling. Fx er det muligt at installere en 1-1-2-app på sin smartphone, som betyder, at når en borger ringer op via appen, vil alarmcentralen kunne se, hvor borgeren befinder sig. 45. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes brug af Dansk Indeks og korrekt sundheds-faglig rådgivning har vist, at der er udfordringer med at sammenligne på tværs af regioner-ne. Årsagen er, at regionerne ikke anvender ensartede kvalitetsindikatorer, når de vurderer kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer, og ikke stiller ensartede krav til opfyldelsen af indikatorerne, når de følger op på kvalitet. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at regionerne etab-lerer en fælles basis for antallet af indikatorer og krav til målopfyldelse, så det bliver muligt at sammenligne på tværs, om der er en ensartet, høj faglig kvalitet i regionernes indsats. B. Hjælp til rette tid – ambulanceresponstider

46. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne overholder i overvejende grad deres egne responstidsmål og sikrer derved,

at hjælpen når frem til rette tid i de mest akutte tilfælde. Der er regionale forskelle på, hvor stor en andel af de ambulancer, der sendes som A-

kørsler, der er fremme inden for 15 minutter. I 2012 havde Region Nordjylland en andel på 89 %, og Region Hovedstaden havde en andel på 96 %.

Forskellen i andelen af ambulancer, der er fremme inden for 15 minutter, kan i høj grad

tilskrives forskelle i regionernes geografiske og befolkningsmæssige forhold. De regiona-le forskelle i responstider bliver mindre, når det supplerende beredskab inkluderes. Det supplerende beredskab er netop ment til at gøre en tidsmæssig og behandlingsmæssig forskel i områder med lang ambulanceresponstid og langt til nærmeste behandlingssted.

Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der fo-rekommer i forbindelse med behandling af patienter. Utilsig-tede hændelser omfatter hæn-delser og fejl, som ikke skyl-des patientens sygdom, og som enten skader eller kunne have skadet patienten.




Hjælp fremme inden for 15 minutter 47. I kvalitetsreformen fra 2007 er der en hensigtserklæring om, at hjælpen under normale omstændigheder skal være fremme inden for 15 minutter, når der er ringet 1-1-2. Akutudval-get vurderede i 2010, at målsætningen bør afgrænses til akutte, livstruende tilfælde, dvs. A-kørsler.

Foto: Region Sjælland, Præhospitalt Center

48. Det er lovpligtigt for regionsrådene at opstille servicemål for responstider, men der er ik-ke krav om, hvilke responstidsmål der skal være gældende, eller hvordan responstiden skal opgøres. 49. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at flere regioner i forbindelse med responstidsmå-lene har opdelt regionen i forskellige delområder for på den måde at tage højde for geogra-fiske udfordringer i forbindelse med at nå specifikke dele af regionen. Dermed er der stor va-riation i antallet af responstidsmål regionerne imellem, fx har Region Hovedstaden 1 respons-tidsmål for A-kørsler, hvor Region Sjælland har 30. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne i overvejende grad overholder deres responstidsmål for A-kørsler, som er de kørsler, der haster mest.

Bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011, § 19, stk. 3 ”Regionsrådet fastlægger re-sponstider i hvert beredskabs-område. Disse responstider kan suppleres med differentie-rede responstider. De fastlag-te responstider offentliggøres, og regionsrådet følger løben-de de faktiske responstider”.




Regionernes supplerende beredskab 50. Det er ikke lovpligtigt for regionerne at have supplerende beredskab, men Akutudvalget anbefaler, at regionerne i yderområder med lange transportafstande supplerer med akutbi-ler, akutlægebiler og akutlægehelikoptere. Tabel 5 viser regioners supplerende beredskab.

Tabel 5. Regionernes supplerende beredskab (Antal)

Akutbiler Akutlægebiler Udrykningslæger

Region Hovedstaden 0 5 0

Region Sjælland 6 01) 0

Region Syddanmark 7 6 3

Region Midtjylland 3 9 3

Region Nordjylland 7 2 0

1) 1 AMK-læge.

Kilde: Akutudvalget og regionerne.

Det fremgår af tabel 5, at Region Hovedstaden udelukkende har akutlægebiler i det supple-rende beredskab. Region Sjælland anvender alene paramedicinerbemandede akutbiler. Re-gion Sjælland har dog en enkelt læge i sin præhospitale indsats, AMK-lægen, som kan kø-re ambulancen i møde og dermed fungere som en akutlægebil, hvis det vurderes, at lægen kan gøre en forskel for den akut syge eller tilskadekomne. Region Syddanmark og Region Midtjylland har et supplerende beredskab, der omfatter paramedicinerbemandede akutbiler, akutlægebiler og udrykningslæger. Region Midtjylland har også akutbiler med anæstesisy-geplejersker. Region Nordjylland benytter sig af akutlægebiler og akutbiler, hvor 5 af bilerne er bemandet med paramedicinere, og 2 er bemandet med ambulancebehandlere. 51. Den enkelte region vurderer, om og hvilket af det supplerende beredskab, som regionen råder over, der skal sendes i tilfælde af henholdsvis en A-, B-, C- eller D-kørsel. Regionernes supplerende beredskab bruges i de tilfælde, hvor det skønnes at gøre en be-handlingsmæssig og/eller tidsmæssig forskel for borgeren. Det supplerende beredskab kan i nogle tilfælde være hurtigere fremme ved borgeren end ambulancen og indgår derfor i op-gørelsen over hjælp fremme inden for 15 minutter. Tabel 6 viser en opgørelse over andelen af de mest hastende ambulancekørsler (A-kørsler) og supplerende beredskab, der er frem-me inden for 15 minutter i regionerne.

Tabel 6. Hjælp fremme inden for 15 minutter i 2011 og 2012

A-kørsleri 2011

A-kørsler ogsupplerende

beredskab i 2011

A-kørsler i 2012

A-kørsler ogsupplerende

beredskab i 2012

Region Hovedstaden 98 % 98 % 96 % 96 %

Region Sjælland 93 % 94 % 93 % 95 %

Region Syddanmark 94 % 95 % 93 % 94 %

Region Midtjylland 94 % 95 % 95 % 96 %

Region Nordjylland 88 % 91 % 89 % 91 %

Kilde: Akutudvalget og regionerne.

En udrykningslæge er en praktiserende læge, der kører ud til akutte situationer i lokal-området. En ambulancebehandler er en ambulanceassistent, der har gennemført en overbyg-ningen på ambulanceassi-stentuddannelsen. Ambulan-cebehandlere bemander – ud over akutbiler – ambulancer, da der skal være minimum én ambulancebehandler i en am-bulance. En paramediciner er en am-bulancebehandler, der har gennemført videreuddannelse for at opnå et højere kompe-tenceniveau. En anæstesisygeplejerske er en sygeplejerske med spe-ciale i bedøvelse.




Det fremgår af tabel 6, at Region Hovedstaden havde flest A-kørsler fremme inden for 15 mi-nutter i 2011 og 2012 med henholdsvis 98 % og 96 %. Region Nordjylland havde færrest A-kørsler fremme inden for 15 minutter med henholdsvis 88 % og 89 %. Tabellen viser og-så, at regionerne, med undtagelse af Region Hovedstaden, opnår en større andel af hjælp fremme inden for 15 minutter, hvis det supplerende beredskab medtages i beregningen. 52. Det er naturligt, at der er forskel i regionernes ambulanceresponstid. Flere af de regio-ner, der forholdsvist har en lavere andel A-kørsler fremme inden for 15 minutter, har flere ambulancer til rådighed pr. indbygger. Region Hovedstaden har færrest ambulancer pr. ind-bygger, men har samtidig den største andel ambulancer fremme inden for 15 minutter. Iføl-ge regionerne kan dette fx skyldes, at der i Region Hovedstaden bor flere mennesker på et mindre areal end i fx Region Nordjylland, hvilket gør det nemmere for ambulancerne at nå den akut syge eller tilskadekomne hurtigt, også når der er taget højde for, at det i byområ-der tit er sværere at komme frem på grund af trafik. C. Mål for den præhospitale indsats

53. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne har ikke målbare effektmål for indsatsen og kan derfor ikke følge op på effek-

ten af det samlede præhospitale forløb. Alle regionerne gennemfører i overensstemmelse med DDKM kvalitetskontrol på mindst

380 ambulancepatientjournaler årligt. Regionernes audits af ambulancepatientjournalerne viser, at hver tredje borger ikke har

en korrekt udfyldt patientjournal, og at væsentlige oplysninger mangler. Den manglende dokumentation af forløbet i ambulancepatientjournalerne gør det vanskeligt at foretage en systematisk opfølgning på, om der ydes den rette indsats.

Region Nordjylland fik sendt resultater fra Region Syddanmarks audits på ambulancepa-

tientjournaler, uden at de opdagede det. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse generelt utilfredsstillende, at regionen ikke kontrollerer modtagne dokumenter fra leverandøren, så regionen dermed sikrer, dels at dokumenterne er de rette, dels at leverandøren udfø-rer audits i overensstemmelse med den indgåede kontrakt.

Regionerne satte i 2013 et arbejde i gang med at få etableret fælles kvalitetsmål med til-

hørende indikatorer, som regionerne forventer at implementere i løbet af 2014. Opfølgning på effekten af den præhospitale indsats 54. Kvaliteten af indsatsen er andet og mere end ambulanceresponstid. Det overordnede for-mål er at redde liv, forbedre helbredsudsigter mv. Regionerne skal i planer beskrive deres målsætninger for indsatsen, herunder for omfang og kvalitet, og løbende vurdere kvaliteten af indsatsen. Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011, § 14. 55. Regionerne arbejder på at etablere fælles regionale mål for præhospitale aktiviteter og effekter på delområder, fx specifikke patientgrupper. Regionerne har oplyst, at de behand-lede et forslag til 11 kvalitetsmål med tilhørende indikatorer i december 2013, som regioner-ne forventer at implementere som fælles kvalitetsmål i løbet af 2014. 56. Regionernes nuværende indsats er fastlagt på baggrund af begrænset viden om, hvad der er den mest effektive behandling i forskellige situationer. For at få mere viden om, hvad ”der virker”, finder Rigsrevisionen det vigtigt, at regionerne løbende arbejder med at vurdere effekten af de forskellige elementer i det præhospitale beredskab. Det kan fx være at vurde-re effekten af en akutlæges kompetencer over for effekten af en paramediciners kompeten-cer i forhold til patientens overlevelse ved hjertestop, hjerneblødning mv.

Bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011 om plan-lægning af sundhedsbered-skabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.




57. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne generelt ikke arbejder med at sæt-te mål for effekten af indsatsen. Dermed har regionerne ikke mulighed for at følge op på ef-fekten af indsatsen. Selv om Sundhedsstyrelsen har anbefalet regionerne, at de operationa-liserer målsætningerne i de præhospitale planer, har regionerne kun i få tilfælde opstillet mål-sætninger, der omhandler effekten af indsatsen, som fx ”at give den præhospitale patient den mest optimale behandling i forhold til patientens tilstand”. En anden målsætninger er at give rette hjælp. Det er dog ikke angivet, hvad der menes med ”optimal behandling”, ”rette hjælp” osv. Regionerne har oplyst, at i forhold til visitationer bliver ”rette hjælp” sikret ved, at regio-nerne benytter Dansk Indeks, og i forhold til behandling i ambulancer og akutbiler/akutlæge-biler bliver ”rette hjælp” sikret, når behandlingsretningslinjer og retningslinjer for brug af læ-gemidler mv. følges. Derudover følger regionerne kvaliteten af elementer af indsatsen gen-nem audits af fx sundhedsfaglige visitationer. I boks 5 er vist et eksempel på Sundhedssty-relsens rådgivning vedrørende opfølgning.

58. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at den sundhedsfaglige visitation ikke altid følger retningslinjerne i Dansk Indeks og regionens øvrige kvalitetsparametre. Derfor kan Dansk In-deks som beslutningsstøtteværktøj ikke alene siges at bevirke, at den rette hjælp sendes til borgeren. Samtidig kan brugen af Dansk Indeks i visitationen ikke sige noget om karakteren og kvaliteten af den hjælp, der ydes af ambulancen på stedet og undervejs til sygehuset. Dokumentation af den præhospitale behandling 59. Den behandling, en borger har modtaget præhospitalt, skal være dokumenteret, for at ef-fekten efterfølgende kan vurderes. 60. Ambulancepatientjournalen giver den bedste indsigt i den behandling, borgeren har fået præhospitalt, idet borgerens tilstand og behandling bliver dokumenteret i journalen. Ambu-lancepersonalet har ansvaret for at behandle og udfylde journalen i mødet med den alvorligt syge eller tilskadekomne borger. Ifølge Sundhedsstyrelsen sikrer patientjournalen, at der er et kontinuerligt, sammenhængen-de patientforløb, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje og behandling af patienter. Der-udover bidrager journalen til, at det sygeplejefaglige personale kan registrere og genfinde re-levante oplysninger med henblik på kommunikation både inden for egen faggruppe og tvær-fagligt. Region Nordjylland har som den eneste region en elektronisk ambulancepatientjournal, hvor de øvrige regioner har papirjournaler. Regionerne har oplyst, at der inden for meget kort tid implementeres elektroniske patientjournaler i ambulancerne i de øvrige 4 regioner.

BOKS 5. EKSEMPEL PÅ RÅDGIVNING VEDRØRENDE OPFØLGNING Region Sjælland etablerede som den eneste region i 2010 en præhospital struktur, hvor akutlægebi-ler ikke indgår. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med høring af regionens præhospitale plan ud-trykt ønske om, at regionen fulgte op på effekterne af denne nye struktur, hvor akutlægebiler ikke ind-går. Region Sjællands evaluering af den nye præhospitale struktur har haft fokus på fx brugertilfreds-hedsundersøgelser, der kan måle borgernes tryghed. Som Region Sjælland selv peger på i undersø-gelsen, kan borgerne imidlertid ikke selv vurdere, om de i situationen har fået den relevante præho-spitale indsats.




Krav til omfang af kontroller i patientjournaler 61. Regionerne kvalitetssikrer deres ambulancepatientjournaler ved at gennemføre audits. For at efterleve DDKM skal hver region årligt gennemføre 2 audits af samlet 380 journaler. Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Region Syddanmark har dog stillet krav om au-dit på 2-5 % af det samlede antal ambulancepatientjournaler i kontrakten med leverandøren. Region Midtjylland har fx et krav om, at antallet af audits skal omfatte 5 % af alle ambulan-cekørsler, hvilket svarer til 3.442 journaler. Kravene blev dog stillet, før DDKM var gennem-ført, og dermed før kravet om audit på 380 journaler årligt. Ingen af de 3 regioner gennem-fører audit på 2-5 % af de samlede journaler for at have et repræsentativt grundlag. Alle regioner oplyser, at de anser 380 årlige kontroller for at være tilnærmelsesvist repræsen-tative for det samlede antal kørsler. Regionerne udfører derfor ikke nødvendigvis yderligere audits, selv om de har fastlagt andre krav i deres udbud. Rigsrevisionen finder, at regioner-ne bør sikre, at de krav, der stilles til leverandørerne, bliver overholdt, og at kravet til antal-let af audits skulle have været justeret, da DDKM blev gennemført. Kvalitet i ambulancepatientjournalerne 62. Rigsrevisionen har gennemgået regionernes 2 seneste halvårlige audits på ambulance-patientjournaler, dvs. audits udført i 2. halvår 2012 og 1. halvår 2013 på i alt mindst 380 jour-naler i hver region. Alle regioner har en positiv udvikling fra 1. til 2. audit. Ingen af regionerne opnår en målop-fyldelse på over 80 %, og Region Syddanmark skiller sig ud ved, at de i 1. audit kun opnår en målopfyldelse på 60 %. Regionerne har oplyst, at de forventer, at kvaliteten af den præhospitale ambulancepatient-journal vil blive bedre, når en elektronisk journal bliver indført i ambulancerne i 2014. Rigs-revisionen skal bemærke, at Region Nordjyllands auditresultater på ambulancepatientjour-naler i den forbindelse er interessante, da regionen har en elektronisk ambulancepatient-journal, men ikke umiddelbart har et andet registreringsmønster end de resterende 4 regio-ner med papirjournaler. 63. Når der gennemføres en audit af ambulancepatientjournalen, bliver der på tværs af re-gionerne målt på en række indikatorer, der skal fremgå af ambulancepatientjournalen. Indi-katorerne er fastlagt i DDKM. Tabel 7 viser en oversigt over regionernes opfyldelse af de en-kelte indikatorer i ambulancepatientjournalen for de seneste 2 audits i 2012 og 2013. En sam-let oversigt over alle indikatorer fremgår af bilag 1.

Tabel 7. Regionernes opfyldelse af udvalgte indikatorer i ambulancepatientjournalen

Ikke opfyldt Opfyldt

Patientjournalen er overordnet set korrekt udfyldt. 33 % 67 %

Der er dokumentation for, at der er igangsat en relevant behandling på baggrund af vurderingen af patientens til-stand. 11 % 89 %

Der er dokumentation for, at der er foretaget en vurdering af vitale værdier ved afslutning af behandlingen. 25 % 75 %

Der er dokumentation for, at overdragelsen til modtage-enheden er i overensstemmelse med regionens retnings-linjer. 44 % 56 %

Kilde: Regionerne.




Tabel 7 viser, at 33 % af ambulancepatientjournalerne ikke er korrekt udfyldt. Tabellen viser også, at det i 11 % og 25 % af ambulancepatientjournalerne ikke er dokumen-teret, om der er iværksat en relevant behandling af borgeren på baggrund af vurderingen af borgerens tilstand, og om borgerens tilstand er dokumenteret ved afslutning af den præho-spitale behandling. Det er problematisk, at der mangler dokumentation for borgerens tilstand og behandling, da der derved kan opstå utilsigtede hændelser. Et eksempel på en utilsigtet hændelse, der er opstået på grund af mangel på information om den behandling, som er iværksat i ambulancen, fremgår af boks 6.

Endelig viser tabel 7, at der i 44 % af journalerne ikke er dokumentation for, at borgeren er overdraget til den modtagende afdeling i overensstemmelse med retningslinjerne. Udfordrin-ger i forhold til overlevering fra en undersøgelse fra Region Sjælland fremgår af boks 7.

64. Regionerne har oplyst, at fokus på registrering i ambulancepatientjournalen kan medvirke til at gøre indsatsen dårligere, da data helst skal dokumenteres med det samme, samtidig med at ambulancepersonalet skal håndtere borgere med alvorlige helbredsmæssige kompli-kationer. Rigsrevisionen anerkender dette synspunkt, men finder, at dokumentationen af pa-tientdata må kunne tilrettelægges under hensyntagen til praktiske forhold. Videreformidling af borgerens tilstand, og hvilken behandling der er givet præhospitalt, er af stor betydning for andre aktører i sundhedsvæsenet og deres muligheder for at overtage behandlingen med færrest mulige komplikationer for borgeren. Dette gælder fx i forhold til personalet på akut-modtagelsen. Videreformidlingen er også af stor betydning i forhold til muligheden for at fo-retage en opfølgning på effekten af det præhospitale forløb. Forveksling af data fra ambulancepatientjournaler 65. Når audits af ambulancepatientjournaler bliver varetaget af leverandøren, er det vigtigt, at regionerne sikrer, at auditsene bliver foretaget som forventet og i overensstemmelse med de indgåede kontrakter. Rigsrevisionen kunne ved gennemgangen af auditresultaterne på 150 tilfældigt udvalgte am-bulancepatientjournaler fra Region Syddanmark og Region Nordjylland konstatere, at regio-nernes resultater var fuldstændig ens. De 2 regioner har samme leverandør af ambulance-kørsel. Rigsrevisionen gjorde Region Nordjylland opmærksom på problemet. Regionen hav-de ikke selv bemærket, at den havde modtaget auditresultater fra en anden region. Regio-nen har oplyst, at fejlen var opstået ved, at leverandøren havde forbyttet dokumenterne i en mail.

BOKS 7. OVERLEVERING TIL MODTAGEAFDELING I Region Sjælland blev der i 2012 udført en undersøgelse af medarbejdernes perspektiver på det præ-hospitale område. Af denne fremgik det, at ambulancepersonalet oplevede ventetid ved overlevering af særligt de ikke alvorligt syge eller tilskadekomne patienter. På nogle sygehuse var det svært at fin-de en sygeplejerske at melde patienterne hos. Da ventetiden nedsætter kapaciteten i ambulancebe-redskabet, går ambulancepersonalet i nogle tilfælde igen uden at lave en mundtlig overlevering til en sygeplejerske. De modtagende sygeplejersker var i opfølgningen på hændelserne generelt enige med ambulancepersonalet i, at der var et problem.

BOKS 6. EKSEMPEL PÅ UTILSIGTET HÆNDELSE VED MANGLENDE INFORMATION Den utilsigtede hændelse vedrørte tab af information om hovedtraume og igangværende blodfortyn-dende behandling ved overgangen til sygehuset. Patienten døde som følge deraf af en blødning i ho-vedet.




66. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at ingen af regionerne har procedurer, der sik-rer, at det bliver kontrolleret, om dokumenter, der indgår fra leverandører, er rigtige. Det er væsentligt, at regionerne sikrer, at dokumenterne er korrekte, da regionerne anvender resul-taterne til overvåge og kvalitetssikre indsatsen. Region Nordjylland har oplyst, at regionen fremover vil sikre, at de modtager de rette auditresultater fra leverandøren.



O M K O S T N I N G E R T I L D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S 23

IV. Omkostninger til den præhospitale indsats

Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at regionerne ikke har tilstræk-kelig indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mulige omkost-ninger.

Mulighederne for at sikre, at det valgte præhospitale beredskab fås til den bedste pris, er begrænset af en monopollignende markedssituation. Det varierer, i hvilket omfang regionerne har indsigt i og kan opgøre omkostningerne til enkelte ydelser i indsatsen, ligesom det varierer, i hvor høj grad regionerne har forsøgt at skærpe konkurrencen og dermed mindske omkostningerne til præhospitale ydelser.

Det er en barriere for de fleste regioner, at der ikke er it-systemer og data, som bed-re understøtter regionernes planlægning og drift af den præhospitale indsats. Regio-nerne har forsøgt at etablere sådanne systemer siden 2008 og forventer at implemen-tere et system i løbet af 2014-2015.

Rigsrevisionen anbefaler, at regionerne i højere grad bør sikre viden og gennemsig-tighed omkring omkostningerne til de enkelte ydelser i den præhospitale indsats i og på tværs af regionerne. Regionerne kan anvende informationerne til at sammenligne omkostningsniveauer på udvalgte ydelser på tværs af regionerne og driftsoptimere in-ternt i den enkelte region. Rigsrevisionen anbefaler, at alle regioner arbejder med at minimere omkostningerne til den præhospitale indsats, fx gennem brug af kontrolbud.

A. Behandlingsniveau til laveste effektive omkostninger

67. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne køber størstedelen af indsatsen af leverandører og brugte i 2012 samlet ca.

2,1 mia. kr. på indsatsen. Region Sjælland og Region Nordjylland har valgt en model, hvor de ikke er økonomisk

ansvarlige for eventuelle øgede omkostninger, hvis leverandøren fx har etableret et for stort beredskab i forhold til opgaverne. Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Re-gion Midtjylland skal afholde eventuelle omkostninger til et for stort beredskab selv, hvil-ket betyder, at disse regioner i langt højere grad er involveret i at tilrettelægge omfanget og brugen af beredskabet.

Markedet for det præhospitale område er præget af manglende konkurrence, og dermed

er det vanskeligt for regionerne at opnå den lavest mulige pris.



24 O M K O S T N I N G E R T I L D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S

Det varierer, hvor meget regionerne har gjort for at skærpe konkurrencen og prisgennem-sigtigheden. Alle regioner har overvejet forskellige serviceniveauer i tilrettelæggelsen af indsatsen. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland har forsøgt at øge konkurrencen ved at opdele den samlede indsats i forskellige geografiske områder. Region Hovedstaden og Region Sjælland har via kontrolbud søgt viden om de omkost-ninger, der ville være ved egen drift. Region Sjælland har ikke udskilt ambulancekørslen fra den planlagte liggende befordring, så enhedsprisen på ambulancekørslen kan iden-tificeres og sammenlignes med priser i andre regioner og med kommende udbud.

De regioner, der har gjort mest for at skærpe konkurrencen, er også de regioner, hvor der

eksisterer mest konkurrence om ambulancekørslen. Organisering af indsatsen 68. Med udgangspunkt i regionernes egen målsætning om at tilrettelægge sundhedsvæse-net ud fra LEON-princippet, skal regionerne tilstræbe at få den valgte indsats til lavest mu-lige omkostninger for dermed at få mest mulig sundhed for pengene. 69. Regionerne kan vælge selv at drive en indsats med eget basisberedskab (ambulancer), supplerende beredskab og AMK-vagtcentral, eller de kan vælge at sende opgaven eller de-le af den i udbud. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionernes omkostninger til præhospitale aktiviteter ikke umiddelbart er sammenlignelige, da regionerne ikke opgør de-res omkostninger på en ensartet måde. Tabel 8 viser, hvordan indsatsen drives i regionerne, og hvilke omkostninger der er forbundet med den for 2012.

Tabel 8. Udgifter til basisberedskab, supplerende beredskab og AMK-vagtcentral (Mio kr.)

I alt

Region Hovedstaden Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) og 20 % af den planlagte liggende

befordring (D-kørsel) (ca. 10 mio. kr.)

Supplerende beredskab

AMK-vagtcentral, herunder akuttelefon 490

Region Sjælland Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) og 100 % af den planlagte liggende

befordring (D-kørsel)


AMK-vagtcentral 394

Region Syddanmark Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) og supplerende beredskab

AMK-vagtcentral 468

Region Midtjylland Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler)


AMK-vagtcentral 466

Region Nordjylland Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler)


AMK-vagtcentral 263

Præhospitale udgifter i alt 2.081

Note: Farvet felt betyder, at ydelsen er købt ved en leverandør. For resten gælder, at regionen helt eller delvist varetager ydelsen.

Kilde: Regionerne.




Tabel 8 viser, at regionerne samlet brugte ca. 2,1 mia. kr. på basisberedskab, supplerende beredskab og AMK-vagtcentral i 2012. Region Hovedstaden havde omkostninger for 490 mio. kr., Region Sjælland for 394 mio. kr., Region Syddanmark for 468 mio. kr., Region Midt-jylland for 466 mio. kr., mens Region Nordjylland havde omkostninger for 263 mio. kr. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at regionerne har forskellige muligheder for at opgøre deres omkostninger til den akutte ambulancekørsel i basisberedskabet. Region Sjællands omkostninger på 394 mio. kr. indeholder også alle omkostninger til planlagt liggende befor-dring. Region Sjælland oplyser, at basisberedskabet løser hovedparten af den planlagte lig-gende befordring, og at det kun er ca. 40 % af de planlagte patienttransporter (kategori C og D), der kan udskilles fra basisberedskabet. Region Sjælland har valgt at lade basisbered-skabet udføre alle dele af både den akutte ambulancekørsel og den planlagte befordring. Da de 2 kategorier ikke er driftsmæssigt adskilt, oplyser regionen, at det heller ikke er muligt at foretage en omkostningsmæssig isolering af omkostningerne til den akutte ambulancekørsel. I de øvrige regioner er den planlagte befordring udskilt i en særlig kontrakt. Region Hoved-staden oplyser, at regionens basisberedskab derudover udfører 20 % af den samlede plan-lagte liggende befordring (kategori D), hvilket ifølge Region Hovedstaden udgør ca. 10 mio. kr. Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har udskilt den planlag-te liggende befordring (kategori D) fra deres basisberedskab, der derfor kun indeholder ka-tegorierne A, B og C. Det er derudover muligt for Region Midtjylland at opgøre omkostningerne til den akutte del af den præhospitale indsats (kategori A og B). I udskillelsen af den akutte del er der taget ud-gangspunkt i den tid, som beredskaberne anvender på akutte opgaver, og i de akutte tures andel af det samlede antal ture. Den akutte ambulancekørsel udgjorde 230 mio. kr. i 2012. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse nødvendigt, at regionerne på et gennemsigtigt grund-lag kan vurdere prisen på enkeltydelser – fx akut ambulancekørsel i basisberedskabet – bå-de i indeværende kontraktperiode, men også i bestræbelsen på at opnå den bedst mulige pris ved kommende udbud. Endelig viser tabel 8, at regionerne køber en stor del af indsatsen af eksterne leverandører. Alle regioner har haft deres basisberedskab i udbud og køber hele basisberedskabet af le-verandører. Alle regioner bemander akutlægebiler i det supplerende beredskab med regio-nalt ansatte læger. Region Hovedstaden driver som den eneste region hele det suppleren-de beredskab. Region Sjælland driver dele af det supplerende beredskab selv, mens Re-gion Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland køber det supplerende bered-skab af leverandører. Region Hovedstaden og Region Midtjylland driver selv deres AMK-vagtcentral. Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland har hjemtaget den sundhedsfaglige visitation, mens leverandører står for disponering af hjælpen. Driften af AMK-vagtcentralen er dermed delt imellem regionerne og leverandører. 70. Regionerne kan anvende enten en responstidsmodel eller en beredskabsmodel til at or-ganisere indsatsen. De 2 modeller har i udgangspunktet forskellige muligheder og begræns-ninger, bl.a. i forhold til indsigt i drift og optimering af driften, jf. tabel 9.

I responstidsmodellen be-stemmer leverandøren omfan-get og placeringen af bered-skabet og har ansvaret for at overholde den fastsatte re-sponstid. I beredskabsmodellen er det regionen, som har ansvaret for omfang, placering af bered-skabet og overholdelse af re-sponstid.




Tabel 9. Muligheder ved responstidsmodel og beredskabsmodel

Responstidsmodel Beredskabsmodel

Fastsættelse af responstidsmål Regionen Regionen

Ansvar for overholdelse af responstid Leverandøren Regionen

Ansvar for mængde og placering af beredskab Leverandøren Regionen

Ansvar for disponering på AMK-vagtcentral Leverandøren Regionen

Indblik i kapacitetsbehov Nej Ja

Indblik i udnyttelsesgrad Nej Ja

Optimalt grundlag for fremtidig planlægning af den præhospitale indsats Nej Ja

Kilde: Regionerne.

Det fremgår af tabel 9, at leverandøren i responstidsmodellen selv bestemmer omfanget og placeringen af beredskabet og har ansvaret for at overholde den fastsatte responstid. Hvis leverandøren ikke kan overholde responstiden, bliver denne pålagt en bod for forsinkelsen. Ved valget af en responstidsmodel er det derfor ikke nødvendigt, at regionen har indblik i ka-pacitetsbehov og udnyttelsesgrad. I beredskabsmodellen er det regionen, som køber et spe-cifikt antal beredskabstimer, og som har ansvaret for omfang, placering og overholdelse af responstid. Region Sjælland og Region Nordjylland har oplyst, at de valgte responstidsmodellen, da de ved 1. udbud af indsatsen vurderede, at de ikke havde tilstrækkelig indsigt i det præhospi-tale område til på egen hånd at kunne optimere driften. Da ambulanceleverandøren i disse regioner er kontraktligt forpligtet til at overholde en responstid, forudsættes det, at leveran-døren har indflydelse på, hvordan ambulancerne disponeres. Regionerne har oplyst, at selv om modellen ikke fordrer, at de har indblik i kapacitetsbehov og udnyttelsesgrad, så har de valgt at få indblik i disse, da de derved kan sikre, at leverandøren løbende driftsoptimerer. Desuden begrunder regionerne valget med, at de ønsker, at det er leverandørerne, der skal være ansvarlige for at levere det politisk fastlagte serviceniveau. Dermed har de 2 regioner valgt en organisering, der kombinerer elementer fra begge modeller. Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark har valgt beredskabsmo-dellen og har selv beregnet, hvor meget beredskab det kræver at overholde den ønskede re-sponstid. Leverandøren af ambulancekørslen er ansvarlig for at levere dette beredskab. Det er regionerne, der i beredskabsmodellen bestemmer, hvor beredskabet skal være placeret geografisk i regionen. Udbud af basisberedskab 71. Regionerne har siden deres etablering samarbejdet om udbudsprocessen, hvor de fæl-les rammer, indholdet og tidsplanerne for udbuddene koordineres i en række tværregionale udbudsgrupper og i regi af Danske Regioner. I 2006 indgik de kommende regioner således en aftale med Center for Trafik og Transport (DTU) om at gennemføre en række analyser ved hjælp af et simuleringsværktøj, der bl.a. kan simulere konsekvenserne i forhold til om-kostninger ved forskellige tiltag i den præhospitale indsats. 72. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne i 2007 overtog de standardkontrak-ter, som amterne havde med den største private leverandør af ambulancekørsel. Denne ene leverandør stod på det tidspunkt for ca. 90 % af ambulancekørslen i Danmark. Standardkon-trakterne kunne ikke genforhandles, og indsatsen skulle i udbud, før en aftale kunne indgås med en leverandør.




73. Kontraktperioden for regionernes basisberedskab fremgår af figur 2.

Figur 2. Kontraktperioder for regionernes basisberedskab

Det fremgår af figur 2, at regionerne ikke har de samme start- og udløbsdatoer for kontrak-terne med leverandørerne af basisberedskab. Region Hovedstaden, Region Sjælland, Re-gion Syddanmark og Region Midtjylland indgik kontrakt fra 2009, mens Region Nordjylland indgik kontrakt fra april 2010. Ambulancekontrakterne løber som udgangspunkt i 4-6 år, men kan forlænges i 2 gange 1 år. Alle regioner har forlænget deres kontrakter, bl.a. for at sikre mere tid til forberedelsen af det forestående udbud. 74. Rigsrevisionen har undersøgt regionernes arbejde med at skabe gennemsigtighed og mi-nimere omkostningerne til indsatsen forud for de indeværende kontrakter. Rigsrevisionen har vurderet, om regionerne i deres forberedelse og gennemførelse af udbud har: undersøgt alternative serviceniveauer for indsatsen forsøgt at skærpe konkurrencen ved fx at opdele regionen i mindre geografiske områder udført kontrolbud. 75. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at alle regioner i deres tilrettelæggelse af indsat-sen overvejede forskellige serviceniveauer, dvs. forskellige mål for, hvor hurtigt ambulancen under normale omstændigheder skal være fremme. Ud fra disse serviceniveauer er det mu-ligt for den enkelte region at træffe en beslutning om, hvad en given ambulanceresponstid har af konsekvenser for regionens omkostninger til det præhospitale område. Alle regioner valgte i forbindelse med 1. udbud et serviceniveau, der er på samme niveau eller bedre end det, der var gældende i amternes tid. Regionerne har forud for udbuddet ligeledes taget stilling til, hvad der i regionen anses for den bedst mulige behandling. Rigsrevisionen finder, at regionernes indsatser i den sammen-hæng afspejler en begrænset viden om, hvad der virker, hvilket særligt ses i forhold til regio-nernes forskellige opfattelser af, hvordan og i hvilket omfang læger skal bruges i den præ-hospitale indsats. Rigsrevisionen finder derfor, at et øget fokus på effekter af indsatsen vil være med til at understøtte kommende beslutninger om indsatsens tilrettelæggelse. 76. Regionerne oplyser, at markedsforholdene på det præhospitale område er præget af, at der er ganske få leverandører og derfor ingen reel konkurrence.

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

1. december 2009 - 1. december 2013 (forlænget til 2014)

1. april 2010 - 1. april 2014 (forlænget til 2015)

1. september 2009 - 1. september 2013 (forlænget til 2015)

1. februar 2009 - 1. februar 2014 og 2015 (forlænget til 2016)

1. september 2009 - 31. januar 2015

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark




Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at 3 ud af 5 regioner har forsøgt at skærpe konkur-rencen på området ved at opdele udbuddet af basisberedskab i mindre geografiske delom-råder for at gøre det attraktivt og muligt for nye leverandører at komme ind på markedet. Re-gion Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland er opdelt i henholdsvis 10, 6 og 8 delområder og har henholdsvis 3, 2 og 3 leverandører af ambulancekørsel. For alle regio-ner gælder det dog, at 20 ud af i alt 26 regionale delområder stadig drives af den samme le-verandør. 77. Region Hovedstaden og Region Sjælland afgav i forbindelse med 1. udbud et kontrolbud, hvor regionen selv beregner en pris på basisberedskabet på samme vilkår som øvrige leve-randører i udbuddet. Hvis en sammenligning af eksterne bud og kontrolbuddet viser, at det vil være økonomisk mere fordelagtigt at løse opgaven i regionalt regi, kan udbuddet annul-leres. Regionerne valgte i den forbindelse ikke selv at drive basisberedskabet, men brugte deres kontrolbud i forbindelse med forhandlingerne med leverandørerne om de endelige af-taler. 78. Tabel 10 viser regionernes indsats for at skabe gennemsigtighed omkring omkostninger, forsøg på at minimere omkostninger gennem konkurrenceudsættelse, og om regionerne har flere leverandører af ambulancekørsel. Flere leverandører af ambulancekørsel kan ses som en indikation på, at regionen har opnået en grad af konkurrence på området. Nogle regioner har dog været begunstiget af, at de kommunale brandvæsner har været etableret som leve-randører i lokalområderne.

Tabel 10. Regionernes arbejde for at minimere udgifter til indsatsen

Region

Hovedstaden Region

Sjælland Region

Syddanmark Region

Midtjylland Region

Nordjylland

Organisering Beredskab Responstid Beredskab Beredskab Responstid

Faktorer, der fremmer konkurrence:

1. Forskellige serviceniveauer Ja Ja Ja Ja Ja

2. Regionen er opdelt i geografiske

delområder Ja Ja Nej Ja Nej

3. Afgivet kontrolbud Ja Ja Nej Nej Nej

4. Udgifter kan opgøres Ja Nej Ja Ja Ja

Konkurrence:

Flere leverandører Ja Ja Nej Ja Nej

Elementer af egen drift Ja Ja Nej Nej Nej

Kilde: Regionerne.

I forhold til at fremme konkurrencen viser tabel 10, at Region Hovedstaden opfylder alle 4 faktorer, idet regionen både har opstillet forskellige serviceniveauer, opdelt regionen i geo-grafiske delområder, afgivet kontrolbud og er i stand til at udskille omkostningerne til akut ambulancekørsel. Region Sjælland og Region Midtjylland opfylder 3 ud af 4 faktorer, og Re-gion Nordjylland og Region Syddanmark opfylder 2 ud af 4 faktorer.




I forhold til konkurrence viser tabel 10, at Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Ho-vedstaden har flere leverandører af ambulancekørsel. Region Sjælland og Region Hoved-staden har derudover elementer af egen drift af den præhospitale indsats, hvilket kan være med til at skærpe konkurrencen og mindske prisen på ydelser i indsatsen. Region Nordjyl-land og Region Syddanmark har hverken flere leverandører af ambulancekørsel eller ele-menter af egen drift. Flere leverandører af ambulancekørsel betyder ikke nødvendigvis, at regionerne har været i stand til at skærpe konkurrencen og gennemsigtigheden. Det betyder heller ikke nødven-digvis, at regionerne herved har fået en bedre pris på indsatsen. Det er dog Rigsrevisionens vurdering, at alle regioner fremadrettet bør arbejde for at øge gennemsigtigheden og konkur-renceudsættelsen, fx ved at lave kontrolbud som Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at et kontrolbud ikke nødvendigvis medfører, at regionen skal hjemtage opgaven, men regionerne har muligheden, hvis det er mere fordelagtigt at lø-se opgaven i eget regi. B. Data om præhospitale aktiviteter

79. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne har forsøgt at etablere it-systemer gennem udbud i 2008, men da leverandø-

ren ikke var i stand til at levere systemet, har regionerne siden 2009 lejet adgang til en privat leverandørs system.

Regionerne forventer, at et nyt samlet system med både elektroniske ambulancepatient-

journaler og et system til brug i AMK-vagtcentralen kan implementeres i løbet af 2014 og 2015.

Region Hovedstaden har købt og implementeret et system i AMK-vagtcentralen i maj

2011. Regionen vil tilkøbe en applikation til sit system, så det bliver kompatibelt med de øvrige regioners system, når dette implementeres i løbet af 2014 og 2015.

80. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne manglede indsigt i både aktivite-ter og økonomi på det præhospitale område, da regionerne overtog det fra amterne i 2007. 81. Undersøgelsen har vist, at regionerne har arbejdet for at sikre sig data om den præho-spitale indsats siden 2008. Regionerne har i 2013 endnu ikke implementeret specialdesig-nede it-systemer med adgang til præhospitale data. Systemet skal understøtte regionerne i en optimal tilrettelæggelse og drift af den præhospitale indsats og sikre viden om speci-fikke ydelser både i forhold til pris og til brug i kvalitetsopfølgninger. Regionerne har derfor i 2010 etableret deres eget kommunikationssystem mellem de køren-de præhospitale enheder, og i AMK-vagtcentralerne bliver alle driftsdata opsamlet. Regioner-ne har dermed de driftsdata til rådighed, som er nødvendige for at kunne gennemføre con-trolling af drift og afregning. Figur 3 er en oversigt over regionernes arbejde med at sikre sig egne it-systemer til brug i indsatsen.




Figur 3. Udvikling af regionale it-systemer til den præhospitale indsats

Figur 3 viser, at der har været flere udfordringer for regionerne i forhold til at sikre sig spe-cialudviklede it-systemer. Regionerne forventer, at et nyt it-system kan implementeres i lø-bet af 2014 og 2015. Formålet med den nye it-løsning er ifølge regionerne at give mulighed for at foretage optimal styring af driften på det præhospitale område og sikre, at patienterne får den helt rigtige hjælp fra starten. Desuden er det nødvendigt at udskifte det nuværende system, da systemet siden 2009 har været lejet af en privat leverandør. Desuden er det le-jede system teknologisk forældet og vil på sigt ikke kunne vedligeholdes. Endelig kan syste-met ikke leve op til lovens krav om kommunikation på sikkerhedsnettet, hvor forskellige be-redskaber skal kunne kommunikere sammen. Region Hovedstaden er som den eneste region ikke med i den fælles regionale aftale om et nyt system til AMK-vagtcentralen, da regionen har købt og implementeret et system i maj 2011. Regionen vil tilkøbe en applikation til sit system, så det bliver kompatibelt med de øv-rige regioners system, når det implementeres i løbet af 2014 og 2015. 82. Det nye it-system indeholder bl.a. en elektronisk ambulancepatientjournal og et system til brug i AMK-vagtcentralen. Regionerne har oplyst, at den nye elektroniske ambulancepa-tientjournal skal sikre, at data dels bliver opsamlet mere systematisk i forhold til nu, dels bli-ver leveret til en kommende database på det præhospitale område. Alle regioner oplyser, at de vil indføre den nye elektroniske ambulancepatientjournal, hvorfor Region Nordjylland er-statter den nuværende elektroniske journal med den nye. Det system, der skal bruges i AMK-vagtcentralen, skal ifølge regionerne understøtte en me-re effektiv planlægning og drift af den præhospitale indsats ved at: give øget statistisk datagrundlag om den præhospitale drift give mulighed for at stille eventuelle leverandører lige ved kommende udbud, da regio-

nerne og ikke en af leverandørerne kontrollerer data give en forbedret mulighed for at regionernes AMK-vagtcentraler kan overtage dispone-

ringen for hinanden ved nedbrud på de enkelte AMK-vagtcentraler. Rigsrevisionen, den 15. januar 2014

Annie Nørskov fg.

/Claus Vejlø Thomsen

Sikkerhedsnettet (SINE) er beredskabernes (præhospital, politi, brandvæsen mfl.) fælles radiosystem, der skal sikre grundlaget for et øget samar-bejde og koordinering på tværs af beredskaberne – både i hverdagen og ved større hæn-delser. Med nettet er der lagt stor vægt på, at alle samtaler kommer igennem til de rigtige modtagere uden at blive hørt af andre.

• I 2009 indgik regionerne en aftale om midlertidigt at leje et it-system af en privat leverandør, der også var blevet pålagt at stille data til rådighed for alle bydere i forbindelse med regionale udbud af ambulancekørslen i 2008-2009.

• Regionerne gik senere i 2009 selv i udbud med en permanent it-løsning målrettet regionernes behov. I dette udbud ligger både en ny elektronisk ambulancepatientjournal og et system til brug i AMK-vagtcentralen.

• I 2008 forsøgte Økonomistyrelsen at udbyde et system til brug i AMK-vagtcentralen. Systemet ville sikre, at regionerne fik ejerskab til data om præhospitale ydelser. Leverandøren af it-systemet var efterfølgende ikke i stand til at levere systemet.

• Det nye it-system er foreløbigt forsinket i 22 måneder, men forventes at være implementeret i løbet af 2014 og 2015.

2009

2014

2008



I N D I K A T O R O P F Y L D E L S E I A M B U L A N C E P A T I E N T J O U R N A L E R 31

Bilag 1. Indikatoropfyldelse i ambulancepatientjournaler

Indikator Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Syddanmark

I beretningen

Er patientjournalføringen i overensstemmelse med indikator 2?

63 % 67 % 87 % 81 % 38 % 67 % (1.463 af 2.189)

Er anvendelsen af tele-medicin i overensstem-melse med retningslin-jerne i indikator 1?

36 % 81 % 74 % 59 % 50 % -2)

Er der dokumentation for indhentning af informeret samtykke til den udførte behandling, hvor sådan dokumentation kræves i organisationens retnings-linjer?

90 % 51 % 41 % 84 % 64 % -2)

Er indholdet af meldingen relevant og brugbar infor-mation?

-1) -1) 85 % 77 % 83 % -2)

Er der dokumentation for, at der er foretaget en ini-tial vurdering af vitale værdier?

79 % 93 % 88 % 81 % 89 % -2)

Er der dokumentation for, at der er igangsat en relevant behandling på baggrund af den initiale vurdering?

84 % 93 % 90 % 73 % 87 % 89 % (1.463 af 1.649)

Er der dokumentation for, at der er foretaget løben-de observation af patien-ten?

87 % 87 % 87 % 83 % 85 % -2)

Er der dokumentation for, at der er foretaget en vur-dering af vitale værdier ved afslutning af kontak-ten?

80 % 79 % 80 % 60 % 71 % 75 % (1.475 af 1.964)

Er der dokumentation for, at der er foretaget en re-levant klinisk vurdering af patienten, før eventu-elle lægemidler er admi-nistreret?

94 % 91 % 98 % 77 % 88 % -2)

Er der dokumentation for, at der er spurgt om aller-gi, før eventuelle læge-midler er administreret?

75 % 18 % 61 % 67 % 57 % -2)



32 I N D I K A T O R O P F Y L D E L S E I A M B U L A N C E P A T I E N T J O U R N A L E R

Indikator Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Syddanmark

I beretningen

Er der dokumentation for dosis og administrations-tidspunkt ved eventuel anvendelse af lægemid-ler?

92 % 84 % 91 % 95 % 90 % -2)

Er der dokumentation for, at der er foretaget en re-levant klinisk vurdering af patienten efter eventuel-le lægemidler er admini-streret?

94 % 81 % 93 % 82 % 80 % -2)

Er der dokumentation for, at afslutningen af den præhospitale indsats på stedet er sket i overens-stemmelse med retnings-linjerne i indikator 1?

55 % -1) 58 % 40 % 26 % -2)

Er der dokumentation for, at overdragelse til mod-tageenheden er sket i overensstemmelse med retningslinjerne i indika-tor 1?

59 % 48 % 47 % 69 % 45 % 56 % (1.090 af 1.962)

Er der dokumentation for, at patienten har afslået behandlingen eller øn-sker at afbryde behand-lingen?

84 % -1) 64 % 33 % 84 % -2)

Er der dokumentation for, at patienterne inden for hver af de 7 specifikke kliniske tilstande er be-handlet i henhold til de kliniske retningslinjer be-skrevet i indikator 1?

89 % 97 % 88 % 82 % 72 % -2)

1) Den pågældende indikator indgår ikke i regionens audits af ambulancepatientjournaler. 2) Den pågældende indikator indgår ikke i beretningen.

Kilde: Regionerne.



O R D L I S T E 33

Bilag 2. Ordliste

Akkreditering En kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, om en aktivitet, ydelse eller in-stitution lever op til et sæt fælles standarder.

Akutbil Et udrykningskøretøj, der kan sendes sammen med en ambulance, og som bringer fx en paramediciner eller anæstesisygeplejerske frem til borgeren, som er akut syg eller tilskadekommen. En akutbil kan ikke transportere patienter.

Akutlægebil Et udrykningskøretøj, der kan sendes sammen med en ambulance, og som bringer en læge med erfaring i præhospital indsats frem til borgeren, der er akut syg eller tilskade-kommen. En akutlægebil kan ikke transportere patienter.

Ambulancebehandler Ambulanceredder, der har gennemført en overbygning på ambulanceassistentuddan-nelsen. Ambulancebehandlere bemander – ud over akutbiler – ambulancer, da der skal være minimum én ambulancebehandler i en ambulance.

AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordination-vagtcentral)

Modtager alle 1-1-2-opkald, som omhandler akut sygdom og tilskadekomst. Ligeledes varetages opkald fra bl.a. almen praksis og lægevagt. AMK-vagtcentralen vurderer op-gavens hastegrad og beslutter, hvilken præhospital hjælp der skal sendes.

Anæstesisygeplejerske Sygeplejerske med speciale i bedøvelse.

Audit En metode til kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet, hvor kvaliteten af ydelser vurderes på grundlag af konkrete patientforløb.

Beredskab En samlet betegnelse for den del af regionernes indsats, som udgøres af det mandskab og de køretøjer, der sendes ud til borgeren, som er akut syg eller tilskadekommen. Be-redskabet kan opdeles i et basisberedskab af ambulancer, og et supplerende bered-skab af fx akutbiler og akutlægebiler.

Beredskabsmodel Model, hvor det er regionen, som har ansvaret for omfanget og placeringen af bered-skabet og for overholdelsen af responstid.

Dansk Indeks for akuthjælp Et elektronisk værktøj, som skal understøtte den sundhedsfaglige visitation. Indekset skal sikre, at der på baggrund af fastlagte kriterier sker en ensartet indhentning af in-formation og kommunikation med borgeren, der ringer 1-1-2, så den rette indsats sen-des til rette tid.

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM)

Et tværgående kvalitetsudviklingssystem, der er indført i sundhedssystemet, herunder i en særlig version på det præhospitale område.

Disponering Den resursemæssige tildeling af hjælp, der kommer af den sundhedsfaglige visitation. Der kan fx disponeres en ambulance eller en akutlægebil.

IKAS (Institut for Kvalitet og Akkredi- tering i Sundhedsvæsenet)

Koordinerer udviklingen af DDKM.

LEON-princippet LEON-princippet er, at opgaver løses på Laveste Effektive Omsorgs- og behandlings-Niveau. Princippet indgår i både Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og i Danske Regioners arbejde med at effektivisere sundhedsvæsenet.

Paramediciner En ambulancebehandler, der har gennemført videreuddannelse for at opnå et højere kompetenceniveau.

Planlagt liggende befordring Er ikke-akut transport af patienter, fx patienter, der flyttes fra et sygehus til et andet.

Responstid Den tid, der går, fra AMK-vagtcentralen modtager et opkald til disponering, til første am-bulance/beredskab er fremme hos borgeren.

Responstidsmodel Model, hvor leverandøren bestemmer omfanget og placeringen af beredskabet og har ansvaret for at overholde den fastsatte responstid.



34 O R D L I S T E

Sikkerhedsnettet (SINE)

Er beredskabernes (præhospital, politi, brandvæsen mfl.) fælles radiosystem, der skal sikre grundlaget for et øget samarbejde og koordinering på tværs af beredskaberne – både i hverdagen og ved større hændelser. Med sikkerhedsnettet er der lagt stor vægt på, at alle samtaler kommer igennem til de rigtige modtagere uden at blive hørt af an-dre.

Sundhedsfaglig visitator Fra maj 2011 fik alle regioner sundhedsfaglige visitatorer i deres AMK-vagtcentral. Al-le 1-1-2-opkald bliver således i dag viderestillet til en sygeplejerske eller en ambulan-ceredder med særlige kompetencer, som vurderer, hvilken hjælp der skal sendes, sam-tidig med, at vedkommende giver indringer råd og vejledning, indtil hjælpen er fremme.

Udrykningslæge En praktiserende læge, der kører ud til akutte situationer i lokalområdet.

Utilsigtet hændelse En begivenhed, der forekommer i forbindelse med behandling af patienter. Utilsigtede hændelser omfatter hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som en-ten skader eller kunne have skadet patienten.



Regionsrådsformanden

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Telefon 38 66 5000

Direkte 38 66 50 10

Mail

regionsraadsformand@regionh.

dk

Dato: 26. marts 2014

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Holbergsgade 6

1057 København K

Udtalelse fra regionsrådet til ministerredegørelse til Statsrevisorerne om Rigsre-

visionens beretning om regionernes præhospitale indsats.

Region Hovedstaden takker for muligheden for at komme med en udtalelse til ministe-

ren.

Rigsrevisionens beretning retter fokus på et område, der er under stor udvikling, og

beretningen giver derfor et meget aktuelt billede af opnåede resultater såvel som fort-

satte udfordringer på det præhospitale område.

Generelt er det vurderingen, at Rigsrevisionens beretning på en række områder giver

et retvisende billede af regionernes præhospitale indsats, men der er også områder,

hvor beretningen og undersøgelsesfokus med fordel kunne være uddybet, hvis der

skulle være givet et retvisende billede af det præhospitale område, som har undergået

og stadig undergår store forandringer.

Det præhospitale område er blevet styrket

I tråd med Rigsrevisionens vurdering, fremhæver Statsrevisorerne i deres bemærknin-

ger til Rigsrevisionens beretning, at regionerne i flere år har forbedret kvaliteten i den

præhospitale indsats, bl.a. ved at indføre sundhedsfaglig visitation på AMK-

Vagtcentralerne, øget specialiseret behandling af patienterne inden ankomst til hospi-

talet, akkreditering i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel, ambulanceudbud mv.

Rigsrevisionen baserer deres vurdering på, at den præhospitale indsats er gået fra ude-

lukkende at være en transportservice, til at der nu ofte påbegyndes avanceret behand-

ling på skadestedet samt under transporten til hospitalet.

Det er vurderingen, at denne positive udvikling har kunnet finde sted, fordi regionerne

har haft fokus på at udvikle faglige kompetencer, nye behandlingsmuligheder samt

supplerende beredskaber i form af akutlægebiler, akutlægehelikoptere mv.

Den sundhedsfagligt rette hjælp til rette tid og til lavest mulige omkostninger

Statsrevisorerne finder det meget tilfredsstillende, at regionerne har sikret, at akut

hjælp i de fleste tilfælde når frem til borgerne i rette tid.

Region Hovedstaden har hele tiden fokus på udviklingen i responstider ved ambulance

kørsel og liggende sygetransport samt rette behandlingsniveau – alm. ambulance, pa-

ramediciner ambulance eller akutlægeindsats.

Siden Den Præhospitale Virksomhed – Akutberedskabet blev etableret som selvstæn-

dig virksomhed den 1. januar 2012 udarbejdes der en årlig afrapportering over aktivi-

teter og udviklingsindsatser – herunder opgørelse af responstider – til regionsrådet.



Side 2

For at understøtte hurtig respons i den enkelte situation er der i disponeringssystemet

på Region Hovedstadens AMK-Vagtcentral en alarm til markering af overskridelse af

responstiden.

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at regionerne ikke ved nok om, hvor-

vidt borgerne modtager den rette hjælp, og om den præhospitale indsats er tilrettelagt

til lavest mulige omkostninger. Statsrevisorerne fremhæver, at der derfor ikke er sik-

kerhed for, at borgerne på tværs af regionerne får akut hjælp af tilstrækkelig høj kvali-

tet.

I Region Hovedstaden er der kontinuerligt fokus på at sikre, at borgere får den rette

akutte hjælp – også i samarbejde med de andre regioner. Således benytter alle regioner

Dansk Indeks som beslutningsstøtteværktøj, når der visiteres og disponeres hjælp til

borgere. Dansk Indeks revideres løbende i et samarbejde mellem regionerne.

Derudover har Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland

igangsat et forskningsprojekt for at undersøge, om Dansk Indeks sikrer borgerne den

rette hjælp – projektet afsluttes primo 2014.

Region Hovedstaden har desuden valgt specifikt at anvende hjertestopforløb som indi-

kator for vurdering af den sundhedsfaglige indsats på AMK-Vagtcentralen og for den

præhospitale indsats – og dermed om borgerne får den rette hjælp. Den præhospitale

indsats er tilrettelagt med henblik på tidlig erkendelse, relevant visitation og dispone-

ring, korte responstider og effektiv præhospital behandling.

Regionen har foretaget gennemgang af samtlige hjertestop for at vurdere og måle ef-

fekten af den sundhedsfaglige visitation. Samtlige hjertestopforløb er gennemgået i 6

måneder før og efter maj 2011, hvor regionerne overtog de sundhedsfaglige 112-

opkald. Resultatet viste en forbedret identifikation af hjertestop fra ca. 47 % til nu 76

% af hjertestop ved visitationen af 112-opkaldet af den sundhedsfaglige visitator med

hjælp af Dansk Indeks

I forhold til omkostningerne på det præhospitale område bemærker Statsrevisorerne, at

udbud af ambulancekørsel mv. er begrænset af et monopollignende marked.

I Region Hovedstaden blev der imidlertid udarbejdet kontrolbud i forbindelse med

sidste udbud på ambulancekørsel, hvormed regionen kunne sammenligne de indkomne

tilbud og på den måde fik større indsigt i økonomien bag tilbuddene.

Region Hovedstaden har fortsat fokus på at få løst opgaven med ambulanceberedskab

til den økonomisk mest fordelagtige pris, bl.a. ved at gøre brug af kontroludbud og

ved at opdele regionen i flere delområder, så det også er muligt for mindre leverandø-

rer at byde på ambulanceberedskabet.

I forhold til kritikken af sammenligningsgrundlag på tværs af regionerne efterlyser

Statsrevisorerne, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen med regionerne

fastsætter få, fælles og styrbare minimumsstandarder for kvalitet og effekt af den

præhospitale indsats.



Side 3

Region Hovedstaden vil naturligvis meget gerne indgå i samarbejdet om fastsættelse

af minimumsstandarder for kvalitet og effekt af den præhospitale indsats. Dette arbej-

de er allerede igangsat på tværs af regionerne i regi af Danske Regioner.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen



21. februar 2014

Vision for Fælles Sundhedshuse

Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og sammenhængende forløb for borger og patient. Innovation og samarbejde på tværs af sektorer er essen-tielt for at vi lykkes med den dagsorden. På tværs af sektorer kræver det mod til at afprøve nye løsninger og udfordre de eksisterende strukturer. Vi vil sætte dagsorde-nen for udvikling af nye tværsektorielle tilbud, uafhængig af de nuværende organisa-toriske rammer. Dette er en Vision for Fælles Sundhedshuse i Region Hovedstaden. Målet er at virke-liggøre visionen. I første omgang som et modelprojekt i Helsingør og høste erfaringer til eventuelle kommende fælles sundhedshuse i Region Hovedstaden. Det er visionen, at fælles sundhedshuse skal sikre bedre udnyttelse af ressourcerne, give større fleksibilitet i opgavevaretagelsen og dermed opnå mere sundhed for pen-gene. Visionen om fælles sundhedshuse tager afsæt i borgerens og patientens behov, faglig kvalitet og lavest mulige effektive omkostningsniveau. Fælles sundhedshuse skal sætte rammen om fremtidens tilbud til borgere og patien-ter udenfor hospitalet. Det skal være attraktivt for borgerne, og borgere og patienter skal føle sig inddraget i et koordineret, informeret og effektivt behandlingsforløb. Fælles sundhedshuse skal integrere og koble kommunale sundheds-, forebyggelses- og rehabiliteringstilbud med behandlingstilbud på hospitaler og i almen praksis, in-denfor rammer der understøtter samarbejde om og med borgeren og patienten. Fæl-les sundhedshuse skal inspirere til samarbejde eller nye partnerskaber mellem de omkringliggende kommuner om at skabe attraktive tilbud for borgerne i området. Fælles sundhedshuse skal understøtte nytænkning og en anderledes indsats overfor patienter og borgere, der animerer til at tage ansvar for egen sundhed. Fælles sund-hedshuse skal være fleksible, så de kan rumme fremtidig udvikling og forandringer på sundhedsområdet. I Danmark dækker begrebet sundhedshus i dag over meget forskelligt indhold. Denne vision tager afsæt i erfaringer, der er gjort med sundhedshuse andre steder og i rap-porten ”Nære Akut- og Sundhedstilbud”, der blev udarbejdet mellem region og kommuner i planområde nord i 2011.

Punkt nr. 6 - Vision for fælles sundhedshuseBilag 1 - Side -1 af 6


Side 2

Udvikling på sundhedsområdet Sundhedsområdet er i en løbende forandringsproces hvor nye behandlingstilbud kontinuerligt udvikles og ændres. Nye behandlingstilbud kalder på forandring af de måder, vi løser opgaverne på, og medfører en stadig tilpasning af, hvornår der er be-hov for en hospitalsindsats, og hvornår en sundhedsindsats bedst løses i almen prak-sis eller i kommunen. Samtidig får vi flere og flere ældre, der lever længere. Det betyder også, at vi får flere borgere, der lever med en eller flere kroniske sygdomme. Den demografiske udvik-ling har medført et stadigt stigende fokus på sammenhængende forløb, og på hvor-dan der skabes bedst mulig sammenhæng mellem de indsatser, der leveres på hospi-talerne og i det nære sundhedsvæsen. I den forbindelse er der behov for at udvikle og etablere nye tilbud og samarbejdsmodeller for at kunne håndtere det øgede antal borgere, der har behov for sundhedsydelser og den øgede kompleksitet, som en række af borgernes sygdomsforløb er præget af.

Gevinster ved fælles sundhedshuse

Livskvalitet og let adgang til sundhedstilbud

Fælles sundhedshuse skal understøtte borgerne i at tage ansvar for eget helbred ved

at styrke borgerens evne til at mestre egen sygdom og fokusere på sundhed frem for

sygdom.

For nogle borgere er det forbundet med tryghed at have relevante sundhedstilbud,

hvortil der er let adgang. For andre borgere har det betydning, at der er én entydig

indgang, så de ved hvor de skal henvende sig. Ved at samle kommunale og regionale

sundhedstilbud i fælles sundhedshuse vil mange borgere kunne få dækket behov for

sundhedsydelser på samme matrikel.

Lighed i sundhed

Fælles sundhedshuse skal danne rammen om fremtidens måde at designe sundheds-

tilbud til de patienter og borgere, der er vanskelige at favne i de traditionelle tilbud.

For eksempel gennem opsøgende arbejde, forløbskoordinatorer for den socialt ud-

satte eller sårbare patient, gennem design af mindre autoritative fysiske rammer el-

ler lignende.

Fælles sundhedshuse vil give optimale rammer for samarbejde på tværs mellem for-

skellige fagligheder med forskellige kompetencer for at imødekomme denne mål-

gruppes behov.

I forhold til udsatte borgere og sårbare patienter er det dels en udfordring for sund-

hedsvæsenet at tilrettelægge tilbud der matcher særlige behov, såvel som det er en

udfordring at motivere dem til at tage imod relevante tilbud. Samtidig viser undersø-



Side 3

gelser, at ulighed i sundhed på flere områder er en stigende udfordring1. Der er bred

enighed om, at der er behov for at udvikle og finde nye måder at tilbyde differentie-

rede sundhedsydelser på.

Sammenhængende forløb

Borgerne skal opleve fælles sundhedshuse som sømløse. Fælles sundhedshuse skal

fysisk understøtte, at kommuner, hospitaler og almen praksis arbejder bedre og tæt-

tere sammen om at give borgerne de bedst mulige sammenhængende forløb, når de

modtager sundhedsydelser i forskellige sektorer.

En af de store udfordringer for sundhedsvæsenet er at sikre sammenhæng mellem

indsatserne som helhed og for den enkelte borger, uanset om indsatsen er forankret

kommunalt eller regionalt. En stor gruppe borgere og patienter modtager sundheds-

ydelser fra både hospital, almen praksis og kommune og har et særligt behov for, at

samarbejdet fungerer på tværs af sektorer og faggrupper. Det er eksempelvis ældre

sårbare medicinske patienter, borgere med kronisk sygdom, herunder særligt mul-

tisyge (personer med flere samtidige kroniske tilstande), børn og svangre mm.

Tidlig opsporing

Fælles sundhedshuse skal være platform for udvikling af samarbejde om forebyggel-

se og sundhedsfremme for at undgå, at borgere bliver patienter.

Hvis det skal lykkedes, er der behov for at styrke tidlig opsporing af borgere, der er i

risiko for at udvikle kronisk sygdom eller anden sygdom. På den måde kan vi forsinke

eller direkte forebygge udvikling af sygdom. Ved at samle en række forebyggelses- og

sundhedstilbud i fælles sundhedshuse, øges mulighederne for at arbejde proaktivt og

nyskabende med at forebygge og opspore symptomer på sygdom.

Endelig er der i forhold til tidlig opsporing potentiale i, at medarbejdere fra flere sek-

torer, der eksempelvis arbejder med gravide, børn og familier, misbrugere, borgere

med kroniske sygdomme og psykisk syge får let adgang til at samarbejde.

Fælles Sundhedshuse – hvordan?

Nye samarbejdsformer

For at løfte de udfordringer det samlede sundhedsvæsen står over for, er det nød-

vendigt at udvikle nye måder at skabe sammenhæng på.

Fælles sundhedshuse skal skabe nye rammer for videndeling og kompetenceudvikling

på tværs af faggrupper og organisationer. Det skal skabe bedre koordinering, samar-

bejde og sømløse overgange og samlet set højne kvaliteten af sundhedstilbuddene.

1 Ulighed i sundhed- årsager og indsatser; Sundhedsstyrelsen og Københavns Universitet, 2011.

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/SURA/Ulighed_i_sundhed/UlighedSundhedAarsagerIndsatser.pdf



http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/SURA/Ulighed_i_sundhed/UlighedSundhedAarsagerIndsatser.pdf

Side 4

I dag betyder arbejdsdelingen mellem sektorerne, at der på nogle områder gives til-

bud, der er overlappende, eller som ligner hinanden. Ved at samle denne type opga-

ver i fælles sundhedshuse skabes større fleksibilitet og smidighed i opgaveløsningen

og færre overlap mellem indsatserne. Ligesom kendskab til vilkår og arbejdsgange i

de øvrige sektorer forbedres, og der er mulighed for at skabe forståelse på tværs af

organisationer, kulturer og fagligheder.

Samtidig skal mulighederne for at arbejde sammen på nye måder afprøves. Eksem-

pler på nye samarbejdsformer kan være fælles ledelse, fælles personale, fælles bud-

getter, fælles opgaveløsning og fælles mål.

Opgaveløsning og arbejdsdeling

Det er visionen, at fælles sundhedshuse skal sikre bedre udnyttelse af ressourcerne,

give større fleksibilitet i opgavevaretagelsen og dermed opnå mere sundhed for pen-

gene. I Sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne er det en poli-

tisk målsætning at sundhedstilbud til patienterne gives på lavest mulige effektive

omkostningsniveau (LEON-princippet).

Sundhedslovens opgavedeling mellem region og kommune og udviklingen af hospita-

lernes behandlingsformer med accelererede forløb, hurtigere udskrivninger og mere

ambulant behandling betyder, at der i stigende grad laves aftaler mellem region og

kommuner om overdragelse af opgaver.

En af udfordringerne ved accelererede behandlingsforløb er, at kommunerne i højere

grad end tidligere får borgere hjem, der er færdigbehandlede på hospitalet, men som

fortsat har komplekse problemstillinger. Det stiller krav til de sygeplejefaglige kompe-

tencer i kommunerne og adgang til lægefaglig rådgivning. Fælles sundhedshuse ryk-

ker behandlingen tættere på borgerne og kan lette kommunernes adgang til lægefag-

lig rådgivning.

Aktører i et fælles sundhedshus

Visionen for fælles sundhedshuse er, at der skal være plads til mange forskellige ak-

tører og funktioner.

I og med et fælles sundhedshus skal være for alle borgere i området, skal der også være tilbud, der er attraktive for borgere i andre kommuner end den kommune, som sundhedshuset er placeret i. Derfor skal fælles sundhedshuse invitere til nye partner-skaber mellem kommunerne. Det kunne eksempelvis være fælles tilbud, virtuelle konferencer mellem læger og kommunale sygeplejersker eller personale på kommu-nale akutpladser.

For så vidt angår de alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger, er

det visionen at skabe et tæt og frugtbart samarbejde med lægepraksis i lokalområ-

det, dog uden at alle praktiserende læger nødvendigvis skal have konsultation i fælles

sundhedshuse. Men almen praksis er essentiel for at kunne opfylde visionen om det



Side 5

sammenhængende patientforløb og inviteres derfor til at indgå i det videre forløb

omkring udformning af fælles sundhedshuse.

Erfaringer viser, at netværk i nærmiljøet kan være med til at understøtte nye livsfor-

mer. Derfor skal fælles sundhedshuse med de fysiske rammer understøtte nye net-

værk og aktiviteter og tilbud fra frivillige foreninger og civilsamfundet.

Med fælles sundhedshuse skabes helt nye rammer for sammenhængende sundheds-

tilbud på tværs af sektorer. Det skal styrkes gennem samarbejde med uddannelses-

og forskningsinstitutioner for derigennem at understøtte, at der kontinuerligt udvik-

les og skabe evidens på området.



Side 6

Illustration af potentielt indhold i et fælles sundhedshus

Praktiserende speciallæger Kiropraktorer Praktiserende fysioterapeuter

Almen praksis Fodterapeuter Tandlæger Akutklinik

Praktiserende psykologer Jordemoderkonsultationer Distriktspsykiatrien

Kommunale akutpladser Kommunale genoptræningspladser

Aktiviteter indenfor borgerrettet forebyggelse Telemedicinsk opkobling til områdehospitalet

Tilbud i forløbsprogrammer Blodprøver Misbrugsrådgivning

Forebyggende træning, vedligeholdende træning og genoptræning

Den kommunale tandpleje (omsorgstandplejen og børnetandplejen)

Diætistfunktion Socialrådgiverfunktion Base for sundhedsplejen

Base for hjemmesygepleje og hjemmeplejen Ambulatoriefunktioner

Mødested for mødregrupper Frivillige organisationer

Administrative funktioner indenfor det kommunale sundhedsvæsen Apoteksfunktion

Patientforeninger Røntgen Base for kommunelægerne



Modelprojekt med fælles sundhedshus i Helsingør, Planområde Nord

Regionsrådet besluttede i juni 2012, som led i Hospitalsplan 2020, at arbejde på at etablere et sundhedshus i Helsingør i samarbejde med Helsingør Kommune for at sikre, at borgerne i regionens nordlige del og geografisk største optageområde fortsat havde et nært akuttilbud efter lukningen af Helsingør Hospital.

I konstitueringsaftalen for Regionsrådet 2014-2017 er det aftalt mellem parterne, at styrke det nære

sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne. Et af midlerne er blandt andet udviklingen af regionens

sundhedshus i Helsingør. Herunder indgår også at ”hvis Helsingør Kommune vil flytte og udvikle

sundhedshuset i Helsingør til en anden matrikel vil regionen indgå i et samarbejde om udviklingen af

sundhedshuset, så længe det er fagligt forsvarligt”.

Et modelprojekt med et fælles sundhedshus i Helsingør med udgangspunkt i Visionen for Fælles

Sundhedshuse skal desuden ses i sammenhæng med byggeriet af det nye hospital i Hillerød, der giver

mulighed for at nytænke opgaveløsning samlet set i Planområde Nord. Nyt Hospital Nordsjælland forventes

at stå klar i 2020.

Helsingør Kommune og Region Hovedstaden har på baggrunden af ovenstående set på, hvordan regionale og kommunale opgaver på sundhedsområdet kan samles i et fælles sundhedshus i Helsingør. Udarbejdelsen af Visionen for Fælles Sundhedshuse som ramme for nye samarbejdsformer i Region Hovedstaden, har været første skridt og skal danne ramme for det videre arbejde med at konkretisere et fælles sundhedshus i Helsingør.

Et fælles sundhedshus skal også inspirere til samarbejde eller nye partnerskaber mellem de omkringliggende kommuner om at skabe attraktive tilbud for borgerne i området. Hørsholm, Fredensborg og Gribskov vil blive inviteret til at deltage i dette samarbejde.



Sekretariatet Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 50 28

Web www.regionh.dk

CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Dato: 8. april 2014

Ændringsforslag til sag nr. 6 ”Det første at-punkt affattes således:

1. at bede Det tværsektorielle udvalg, efter inddragelse af sundhedskoordinati-onsudvalget, at forelægge en regionsdækkende vision for udvikling af model-ler for sundhedshuse, der kan indeholde såvel kommunale som regionale sundhedstilbud.

Begrundelse: På sundhedskoordinationsudvalgets møde den 4. april anmodede de kommunale re-præsentanter og PLO om at blive inviteret til dialog om vision for fælles sundhedshuse i Region Hovedstaden. Formålet med ændringsforslaget er at imødekomme dette ønske, samtidig med at der gives mulighed for at arbejde videre med at konkretisere modelprojektet for et fælles sundhedshus i Helsingør (2. at-punkt), der tager udgangspunkt i Regionsrådets beslut-ning om Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og inden for rammerne af det oprindelige kommissorium. Regionsrådet besluttede i juni 2012, som led i HOPP 2020, at arbejde på at etablere et sundhedshus i samarbejde med Helsingør Kommune, efter lukningen af Helsingør Hospital. Inddragelsen af kommuner og PLO i arbejdet med den regionsdækkende vision sker inden for de normale samarbejdsrammer i det Tværsektorielle udvalg, Sundhedskoor-dinationsudvalget og Den administrative styregruppe.



Regionsrådsformanden

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Telefon 38665000

Mail

regionsraadsformand@regionh.

dk

Web www.regionh.dk

Dato:

Region Skåne

J A Hedlunds väg,

S-291 89 Kristianstad

Høringssvar til Region Skånes regionale udviklingsstrategi: Det öppna

Skåne 2030

Region Hovedstaden har modtaget Region Skånes udviklingsstrategi 2030 i høring.

Samlet set er der mange ligheder mellem Region Skåne og Region Hovedstadens

udfordringer, og de satsningsområder de to regioner har. Region Hovedstaden

igangsætter i foråret 2014 arbejdet sin nye Regionale Udviklings- og Vækststrategi

(ReVUS). Dermed vil der være mange områder og indsatser med stort potentiale

for samarbejde og erfaringsudveksling.

Med udgangspunkt i Region Skånes 5 indsatsområder ser Region Hovedstaden en

række snitflader og samspilsmuligheder mellem Region Skåne og Region Hovedsta-

den.

Skåne skal tilbyde fremtidstro og livskvalitet

Region Hovedstaden har ligesom Region Skåne stor fokus på at udvikle en region,

hvor der er vækst, hvor mennesket er i centrum bl.a. gennem lighed i sundhed.

I centrum står visionen om, at Hovedstadsregionen er den grønne og innovative me-

tropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på in-

ternationalt topniveau. Missionen for regionen er at stå for behandling, uddannelse og

forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikle hoved-

stadsregionen, hvor regionen har særlige opgaver, inden for miljø, trafik, erhverv, ud-

dannelse og det sociale område

Skåne skal blive en stærk og holdbar vækstmotor

Hovedstadsregionen og det øvrige Sjælland deler udfordring med Region Skåne i for-

hold til lav økonomisk vækst. Dette adresseres bl.a. i samarbejdet mellem regioner og

kommuner om Fokuseret Vækstdagsorden. Parterne i samarbejdet har vedtaget en fæl-

les vision og ståsted og en række fælles initiativer, hvor man samler ressourcerne og

dermed får større effekt. Region Skåne og de skånske kommuner er inviteret med ind i

samarbejdet og kan dermed få muligheden for at præge og videreudvikle det fælles

ståsted og projekterne.

Punkt nr. 7 - Høringssvar: Skånes regionale udviklingsstrategi "Det öppna Skåne2030"Bilag 1 - Side -1 af 3


Side 2

Ligesom Skåne har Region Hovedstaden stort fokus på iværksætteri og samarbejde

omkring forskning. Der er her gode muligheder for at udvikle fælles projekter, som

kan søge støtte i det nye Interregprogram. Region Hovedstaden har ligeledes et mål

om at udnytte ESS anlægget på bedst mulig måde til at skabe ny erhvervsudvikling.

Der er her oplagte muligheder for at intensivere samarbejdet mellem de to regioner.

Region Hovedstaden vil udvikle regionens styrkepositioner og understøtte ekspansive

vidensmiljøer for at skabe vækst og udvikling. Region Hovedstaden og parterne om-

kring Fokuseret Vækstdagsorden ønsker, at internationalisering bliver et gennemgåen-

de fokus i forhold til infrastruktur, uddannelse, erhverv, forskning mv. for at under-

støtte vækst i regionen. Region Skåne og de skånske kommuner er blevet inviteret til

at indgå som partnere i arbejdet med en Fokuseret Vækstdagsorden.

Skåne skal drage nytte af sin flerkernede bystruktur

Region Hovedstaden har ikke i samme omfang som Region Skåne ansvaret for udvik-

ling og planlægning af nærmiljøer. Det er primært en kommunal opgave. Men regio-

nen deltager eksempelvis i Ringbyprojektet, hvor regionen og de 11 kommuner langs

den kommende Letbane i Ring 3 i fællesskab ser på de nye muligheder for erhvervs-

og byudvikling, som Letbanen vil skabe. Regionen deltager endvidere i scenariepro-

jektet 2050, som skal illustrere mulighederne for grøn og bæredygtig byudvikling frem

mod år 2050. Herigennem søger regionen at hente inspiration til den fremtidige by- og

regionale udvikling i regionen.

Skåne skal udvikle morgendagens velfærdstjenester

Det er også afgørende for Region Hovedstaden at udvikle tilbuddet til borgerne i regi-

onen på bl.a. sundhedsområdet. Regionsrådet har valgt en række strategiske indsats-

områder, som skal sikre denne udvikling - bl.a. fokus på sammenhængende patientfor-

løb, bedre service, så borgere føler sig "Ventet og velkommen". En ny ambitiøs digital

sundhedsplatform skal understøtte dette. Tilsvarende har Region Hovedstaden mar-

kant fokus på kompetenceudvikling og kvalitets- og nyudvikling ikke mindst af ung-

domsuddannelserne.

Skåne skal være en globalt attraktiv region

Ligesom Region Hovedstaden ønsker Region Skåne at udnytte samspilsmulighederne

med naboregionerne i Nordeuropa til at skabe kritisk masse og dermed blive synlig og

attraktiv globalt. Men Region Skåne har i sin udviklingsstrategi beskrevet, at man øn-

sker at udvikle varemærket (brandet) Skåne og Øresundsregionen. Et nøgleinitiativ i

samarbejdet om Fokuseret Vækstdagsorden er samlingen om eet fælles brand - Co-

penhagen. Her håber de danske parter, at den svenske del af regionen også vil tilslutte

sig dette brand, så det opnår maksimal gennemslagskraft.

Region Hovedstaden arbejder for styrke infrastruktur og transport i Øresundsregionen,

både den kollektive trafik over Øresund og etablering af nye forbindelser over Øre-

sund. Sammen med et bredt partnerskab som også omfatter Region Skåne og Malmø



Side 3

arbejdes der i Copenhagen Connected på at styrke Københavns Lufthavn som knude-

punkt for internationale flyruter og dermed en attraktiv indgang til regionen.

Region Hovedstaden deler således Region Skånes ønske om strategier for trafik og in-

frastruktur, der øger mobilitet og tilgængelighed på tværs af Øresund, Skandinavien

og det nordlige Europa. Og der er et fælles ønske om, at hele regionen skal være helt

fremme i konkurrencen med andre internationale regioner om investeringer og turister.

Høringssvaret afgives med forbehold for endelig godkendelse af Regionsrådet i starten

af april.

Vi ønsker Region Skåne held og lykke med det videre arbejde.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen



Center for Økonomi Enhed for Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang A

Afsnit 1. sal

Telefon 38 66 50 00

Fax 38 66 58 50

Web www.regionh.dk

Dato: 10. marts 2014

Til:

Økonomien i OPP-projektet vedrørende rensningsanlæg mv. på Glostrup Hospi-

tal

På Miljø- og Trafikudvalgets møde den 24. februar 2014 blev sag nr. 8 om OPP-

projekt vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- og spildevand på Glostrup

Hospital udsat, idet udvalget udbad sig uddybende oplysninger om de økonomiske

forudsætninger for projektet, herunder forrentningen til investor.

Projektets samlede anlægsudgift på 51,0 mio. kr., og er baseret på forsigtige skøn over

udgiften til nedenstående ni elementer.

Mio. kr.

1. Foranalyser: 1,5

3. Projektering: 3,0

4. Uforudsete udgifter: 5,0

5. Separering af spildevand og kloak: 11,5

6. Distributionsledninger for renset spildevand til sengevask mv.: 2,5

7. Varmerør for biogasvarme: 1,0

8. Filtreringsanlæg og forberedelse af byggegrund: 20,5

9. Kværne: 6,0

I alt 51,0

I sagsfremstillingen antages det, at der årligt kan realiseres en besparelse på 4,5 mio. kr., som bruges til at betale kontrakten med leverandøren. Derudover antages det, at leverandørens anlægsudgift er 51,0 mio. kr. samt at forrentningen til investor konser-vativt er forudsat at være på 5 procent. Det medfører en kontraktlængde på cirka 19 år. Først når resultat af konkurrenceudsættelsen foreligger, vil det være muligt at se, hvor stor forrentningen leverandøren vil være. De skal bemærkes at en del af projektet omfatter opfyldelse af myndighedskrav, som regionen under alle omstændigheder ville skulle afholde som en anlægsudgift inden for de nærmeste år.

Punkt nr. 8 - OPP-projekt vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- ogspildevand på Glostrup HospitalBilag 1 - Side -1 af 2


Side 2

De konservative forudsætninger, som administrationen har lagt til grund for vurderin-gen skal ses i sammenhæng med at der er tale om et komplekst projekt, som fordrer en højt specialiseret viden, som ikke forefindes i egen organisation i dag. Det forventede besparelsespotentiale, der bl.a. er baseret på erfaringer fra et lignende anlæg på en sammenligneligt hospital i Holland, er på i alt ca. 4,5 mio. kr. fordelt på ca. 1,9 mio. kr. vedrørende driftsbesparelser (energi, vand m.m.) og ca. 2,6 mio. kr. besparelser vedrørende personaleforbrug, svarende til ca. 7 stillinger (portører og ple-jepersonale), der skyldes bortfald af opgaver vedrørende affaldshåndtering. Ud over den økonomiske besparelse for hospitalet vil projektet have hygiejnemæssige og ar-bejdsmiljømæssige gevinster, som dog ikke værdisat og indregnet i projektøkonomien. I anlægsudgiften på 51,0 mio. kr. indgår 11,5 mio. kr. til at opfylde myndighedskrav om separation af kloak i forbindelse med større renoveringsarbejder og nybyggeri. Udgifter som under alle omstændigheder skal afholdes. Dette element bidrager ikke til besparelsespotentialet i projektet, og tages det ud, vil tilbagebetalingstiden, alt andet lige, blive reduceret til cirka 13 år. I udbuddet af projektet udsættes anlægsudgiften og besparelsespotentialet for konkur-rence og deraf den faktiske tilbagebetalingstid/kontraktlængde, som en leverandør kan tilbyde. Den endelige anlægsudgift, besparelsespotentiale og kontraktlængde vil først være mulig at opgøre, når der findes en vinder af udbuddet. Det forudsættes, at den årlige besparelse skal bruges til at betale kontrakten med leve-randøren. I kontrakten vil den besparelse som leverandøren tilbyder være bundet af en garanti. Det betyder, at såfremt leverandøren i perioder ikke kan levere den aftalte ga-ranterede besparelse til hospitalet, da skal leverandøren kompensere hospitalet herfor. Er den realiserede besparelse højere end den i kontrakten garanterede besparelse deles merværdien mellem leverandøren og hospitalet efter en i kontrakten defineret forde-lingsnøgle. I sagen indstilles det, at administrationen bemyndiges til at indgå kontrakt med vinde-ren af udbuddet inden for de i sagen anførte rammevilkår. Det betyder bl.a., at der ikke vil blive kontraheret med en leverandør, med mindre denne kan tilbyde en kontrakt-længde på 19 år eller mindre, ligesom det forudsættes, at anlægsinvesteringen ikke overstiger 51,0 mio. kr., som der er opnået deponeringsfritagelse for.



Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød

Opgang Blok A Afsnit

1. sal

Telefon 38 66 50 00 Mail

[email protected]

Web www.regionh.dk

CVR/SE-nr: 30113721 Journal nr.: 13012638 Dato: 4. april 2014

OPP-projekt vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- og spildevand på Glostrup Hospital I forbindelse med forretningsudvalgets behandling den 1. april 2014 om sag vedr. rensningsanlæg og separation af regn- og spildevand på Glostrup Hospital (jf. punkt nr. 8 på dagsordenen til Regionsrådets møde den 8. april) er der stillet spørgsmål an-gående nedlæggelse af bækkenskyllere på Glostrup Hospital. Det fremgår af sagsfremstillingen, at man vil nedlægge bækkenskyllerne, da bække-nerne fremtidig vil skulle være éngangs og vil blive destrueret i affaldskværne. Der ønskes svar på følgende spørgsmål: ”Da man ofte også bruger bækkenskyllemaskinerne som udslagskumme og til rengø-ring af diverse utensiler, ønskes oplyst, hvad der bliver sat i stedet for af "maskine-ri"/anden ordning for, at klare disse opgaver? Og er der taget højde for dette økono-misk. Kan ikke se det fremgår af sagen?” På Glostrup Hospital anvendes bækkenskyllere udelukkende til vask af urinaler og bækkener. I OPP-sagen forudsættes det, at urinaler og bækkener fremadrettet vil være engangsudstyr, og derfor kunne håndteres af affaldskværnene, som ligeledes vil blive anvendt som udslagskummer. Øvrige utensilier vaskes i dertil indrettede vaskemaski-ner i hospitalets skyllerum. Besparelsen på service og vedligehold af bækkenskyllere samt udgiften til driften af affaldskværnene er indarbejdet i sagen som en del af projektets samlede økonomi.



Center for Økonomi Enhed for Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang A Afsnit

1. sal

Telefon 38 66 50 00 Fax 38 66 58 50

Web www.regionh.dk

Dato: 7. april 2014

OPP-projekt vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- og spildevand på Glostrup Hospital I forbindelse med forretningsudvalgets behandling den 1. april 2014 om sag vedr. rensningsanlæg og separation af regn- og spildevand på Glostrup Hospital (jf. punkt nr. 8 på dagsordenen til Regionsrådets møde den 8. april) har medlem af regionsrådet Tormod Olsen (Ø) stillet følgende tre spørgsmål:

1. Angående det lovpligtige byggeri vil jeg gerne vide om det er muligt at adskil-le det fra resten af byggeriet, således at de enkelte dele kan udbydes hver for sig.

2. Angående prisen vil jeg gerne spørge til hvorfor dette OPP projekt adskiller sig betydeligt fra de to andre OPP i forholdet mellem investering og tilbagebe-taling.

3. Angående miljøvurdering. Jeg ved ikke om der findes en standard for vurde-ring. Hvis der gør det, vil jeg gerne bede om at få lavet en sådan vurdering. Hvis der ikke er en standard vil jeg gerne bede om et notat på ændringer i vandforbrug, i energiforbrug og i mængden af medicinrester/kemi i det udled-te vand.

Som det er anført i sagen indeholder OPP-projektet at regnvand og spildevand separe-res. Dette skønnes at koste 11,5 mio. kr. og er et myndighedskrav ved større renove-ringsarbejder og nybyggeri, og skal derfor under alle omstændigheder etableres i nærmeste fremtid. Det vil være muligt at udskille den lovpligtige kloakseparation fra det samlede OPP-projekt. Isoleret set vil det ikke være egnet som et OPP-projekt, og skal derfor udby-des som et traditionelt anlægsprojekt. Som anført i bilaget til sagen er de økonomiske forudsætninger, som er lagt til grund for projektet baseret på konservative forudsætninger, idet der er tale om et kompleks projekt, som fordrer en højt specialiseret viden, der ikke forefindes i regionen i dag.



Side 2

Hertil kommer, at der i anlægsudgiften på 51,0 mio. kr. er indeholdt udgifter på 11,5 mio. kr. til separation af regn- og spildevand, der ikke bidrager til besparelsespotentia-let i projektet. I forhold til OPP-projektet vedrørende køl- og nødstrømsanlæg som blev godkendt på regionsrådsmødet 11. marts, indeholder nærværende sag en større kompleksitet, og er derfor baseret på en forudsætning om en højere forrentning til in-vestoren. Begge forhold tilsammen betyder, at tilbagebetalingstiden skønnes længere. I forhold til miljøvurdering skal der jf. planloven foretages en VVM-vurdering (vurde-ring af virkninger på miljøet) af projektet. Retningslinjerne fastsættes i et kommunal-plantillæg med en tilhørende redegørelse for anlægges forventede virkning på miljøet. Naturklagenævnet er klageinstans for VVM-redegørelser. Eftersom den endelige løs-ning ikke kendes før tilbudsafgivelsen, kan en sådan vurdering ikke fortages for nær-værende. Som for de øvrige elementer er det for nærværende ikke muligt entydigt at vurdere an-læggets energiforbrug, men erfaringer fra lignende anlæg i Holland viser, at det er mu-ligt at opnå energineutralitet ved omdannelse af biogas fra nedbrydningsprocesserne. Der er ligeledes erfaringer fra anlæg i Holland med fuldstændig fjernelse af kemikalier og lægemiddelrester fra hospitals- og industrielspildevand. På baggrund af erfaringer fra lignende anlæg antages det oprensede spildevand at opnå samme kvalitet som drikkevand, og vil forventeligt kunne anvendes som teknisk vand, og derigennem medvirke til en nedbringelse i forbruget af vandværksvand.



Documents

Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 1 - Side ...€¦ · Politik og ledelse Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 2 - Side -2 af 15 Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014