Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og ... › politik › nye-moeder › Documents... · Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud

Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbudBilag 1 - Side -1 af 47

Møde i Forretningsudvalget d. 12-09-2017



Resumé ............................................................................................................................. 5

1 Introduktion ................................................................................................................ 8

1.1 Oplevet kvalitet ................................................................................................. 8

1.2 Kørselsvaretagelse ........................................................................................... 9

1.3 Organisering ..................................................................................................... 10

1.4 Projektets formål............................................................................................. 10

1.5 Læsevejledning ................................................................................................ 11

2 Hovedkonklusioner ................................................................................................. 12

3 Anbefalinger .............................................................................................................. 15

3.1 Anbefalinger ...................................................................................................... 15

3.2 Risikovurdering ................................................................................................ 16

4 Patienternes oplevede kvalitet .......................................................................... 17

4.1 Generel tilfredshed med den siddende patientbefordring ............... 18

4.2 Patienternes oplevelse af kørslen ............................................................. 19

4.3 Service og information ved bestilling ...................................................... 21

5 Omkostningsanalyse .............................................................................................. 24

5.1 Samlet aktivitet og omkostninger ............................................................ 24

5.2 Forgæves kørsler ............................................................................................ 26

5.3 Prisudvikling ...................................................................................................... 27

5.4 Udvikling i følges kørsler .............................................................................. 28

5.5 Ledsaget kørsel ................................................................................................ 30

6 Vurdering af flextrafik ........................................................................................... 32

6.1 Udvikling i Movias flextrafik ........................................................................ 32

6.2 Estimat af enhedspriser ved flextrafik .................................................... 33

7 Markedsvurdering ................................................................................................... 36

8. Børne- og ungdomspsykiatriens oplevede kvalitet .................................. 38

8.1 Patentgruppen og kørslens betydning for patientforløb .................. 38

8.2 Konkretisering af kørselstyper ................................................................... 39

8.3 Chaufførernes adfærd ................................................................................... 40

8.4 Oplevelsen af samarbejdet ved de nuværende ordninger .............. 41

9 Erfaringer fra Region Sjælland .......................................................................... 42

9.1 Erfaringer med flextrafik .............................................................................. 42

9.2 Central organisering af visitation og bestilling .................................... 42

9.3 Patientbefordring med hvilesæder ........................................................... 43

9.4 Mødesteder på hospitalerne........................................................................ 43

10 Metode ...................................................................................................................... 45

10.1 Patienternes oplevede kvalitet ................................................................ 45

10.2 Omkostningsanalyse ................................................................................... 45



10.3 Vurdering af flextrafik ................................................................................. 46

10.4 Markedsvurdering......................................................................................... 46

10.5 Børne- og ungdomspsykiatriens oplevede kvalitet ......................... 46

10.6 Erfaringer fra Region Sjælland ................................................................ 46



Region Hovedstadens kontrakter med Falck vedrørende siddende patientbefordring udlø-

ber oktober 2018 og kan ikke forlænges. Falck varetager i dag opgaven i fire af Region

Hovedstadens fem planlægningsområder svarende til ca. 80% af den siddende patientbe-

fordring i regionen. Såfremt aftalen med Movia om flextrafik skal udvides, skal dette

varsles et år i forvejen. Der skal derfor tages stilling til, om planlægningsområderne, som

aftalen med Falck dækker, skal i nyt udbud, eller om den siddende patientbefordring skal

overgå til flextrafik i flere planlægningsområder end område Syd som i dag. Flextrafikken

varetages af en række vognmænd, der byder ind på opgaven via Movias årlige udbuds-

runder. Udbudsforpligtelsen håndteres derved af Movia.

Med Budget 2017 besluttede regionsrådet også, at der skal ses nærmere på forskelle mel-

lem regioner og hospitaler på området, og om der er grundlag for at justere for eksempel

organiseringen eller visitationen. Den politiske ambition er, at der kan effektiviseres for

10 mio. kr. fra 2018.

Center for Økonomi har derfor gennemført nærværende analyse af den siddende patient-

befordring med det formål, at etablere et videns- og beslutningsgrundlag, så der i forbin-

delse med forestående kontraktfornyelse af siddende patientbefordring vælges en samlet

model for visitation, kørselsbestilling, kørselsplanlægning/-disponering og kørsel, som

frigør økonomiske ressourcer og sikrer fortsat højt serviceniveau over for patienterne i

Region Hovedstaden.

Analysen viser, at Region Hovedstaden med de nuværende ordninger ved Falck og Movia

leverer en god service til patienterne. Mellem 87% og 88% er tilfredse eller meget tilfred-

se med ordningerne. Samlet set kan det ikke konkluderes på baggrund af undersøgelsen, at

der er forskel i den oplevede kvalitet ved de to ordninger. Børne- og ungdomspsykiatrien

har særlige servicekrav til kørslen, for eksempel i form af solokørsler, af hensyn til pati-

entgruppens sårbarhed. Derfor er børne- og ungdomspsykiatriens personales oplevelse be-

lyst som en del af analysen. Personalet oplever variation i kvaliteten, som er relateret til

udskiftning af de chauffører, som varetager kørslen af denne patientgruppe. Kørslen af

børne- og ungdomspsykiatriske patienter udgør 0,9% af den samlede kørsel og 0,9% af de

samlede udgifter til siddende patientbefordring. Der skal ses på servicekravene i forbin-

delse med kontraktfornyelse.

Analysen af kørselsdata for aktivitet og økonomi viser, at regionen i alt brugte 146,5 mio.

kr. på 677.000 kørsler ved den siddende patientbefordring i 2016. Udgifterne svarer til en

gennemsnitlig pris per kørsel på 216 kr. inklusive administrative omkostninger til Movia

og Falck. Udgifterne var i 2016 på 117,9 mio. kr. til Falcks kørsel og 28,6 mio. kr. til



flextrafik. Herudover er der et internt ressourcetræk i forbindelse med visitation til og be-

stilling af kørsel, som varetages på forskellig vis i regionens planområder. Analysen viser,

at der er en sammenhæng mellem denne organisering og andelen af forgæves kørsler. Så-

ledes ses en forgæves andel i 2016 på 3,6% i planområde Syd og 3,0% på Bornholm, som

er kendetegnede ved at have centrale kørselskontorer, mens andelen var på 6,1% i Region

Hovedstaden i gennemsnit. I Region Sjælland, hvor visitation og bestilling ligeledes er

centraliseret i ét fællesregionalt kørselskontor, ses en andel af forgæves kørsler på 2,7%.

Centraliseringen af visitation og bestilling vurderes også at give det bedste grundlag for

fremadrettede effektiviseringstiltag. I Region Sjælland har man de senere år arbejdet med

flere interessante tiltag på befordringsområdet. For eksempel har man indført typen hvi-

lende patientbefordring, som har konverteret en mængede liggende patientbefordring til

mindre omkostningstung befordring. Sådanne tiltag understøttes af den centraliserede

model i Region Sjælland. På baggrund af Movias årlige brugerundersøgelse kan det kon-

kluderes, at tiltagene ikke har påvirket kvaliteten i den patientmæssige oplevelse.

Centralisering af opgaverne omkring visitation og rejsebestilling i regionen forudsætter, at

et fællesregionalt kørselskontor kan finansieres ved at flytte opgaver og ressourcer fra af-

delingerne. I dag er opgaverne imidlertid fordelt på flere medarbejdere på hospitalsafde-

linger, særligt i planlægningsområderne Nord, Midt og Byen. Flytning af arbejdsopgaver,

som er fordelt på flere medarbejdere, der i praksis løser flere forskellige opgaver, kan væ-

re en svær proces afhængig af den lokale arbejdsfordeling. Derfor anbefales det, at de

konkrete muligheder for at centralisere organiseringen for visitation og bestilling af sid-

dende patientbefordring, i et fællesregionalt kørselskontor i Region Hovedstaden.

En vurdering af markedet ved udbud giver et billede af et begrænset antal aktører på mar-

kedet for siddende patientbefordring, som kan levere en ydelse af samme kvalitet som ved

nuværende ordning ved Falck. Movias flextrafik varetages derimod af en række lokale

vognmænd, som byder ind på kørslen via årlige udbudsrunder. Der er siden 2012, hvor

planområde Syd overgik til flextrafik, sket en stigning i den samlede mængde regionale

og kommunale flextrafik, hvilket øger mulighederne for samkørsel. Det betyder rent prak-

tisk, at driftsomkostningerne skal fordeles på flere passagerer. Københavns Kommune har

fra 2017 indgået en aftale med Movia på socialområdet. Det øgede grundlag for samkør-

sel er sammen med Movias årlige udbudsrunder de primære årsager til, at der siden 2013

kan konstateres et prisfald i den gennemsnitlige pris per kørsel i planområde Syd. Prisen i

planområde Syd er faldet fra 212 kr. per kørsel i 2013 til 193 kr. per kørsel i 2016. Der ses

på tilsvarende vis et jævnt prisfald i Region Sjællands flextrafik, som udgør hovedparten

af den siddende patientbefordring i regionen, og i Movias flextrafik samlet set.

Ud fra et perspektiv om at nedbringe udgifterne til siddende patientbefordring og dermed

realisere besparelser på 10 mio. kr. om året fra 2018 på den siddende patientbefordring,

uden at dette sker på bekostning af patienternes oplevede kvalitet, anbefales det på bag-

grund af analysens resultater at udvide andelen af områder med flextrafik i Region Ho-

vedstaden til at omfatte planområderne Nord, Midt, Byen og Syd. Planområde Bornholm



er ikke omfattet af muligheden for flextrafik og skal derfor fortsat i udbud minimum hvert

4. år.

Samlet set svarer anbefalingen om at udbrede flextrafik og centralisering af visitation og

bestilling, såfremt dette viser sig muligt, til i videst muligt omfang at udbrede den nuvæ-

rende model i planlægningsområde Syd, som blev etableret i 2012 med henblik på at af-

prøve modellen i Region Hovedstaden. Ved realisering af anbefalingerne vil Region Ho-

vedstaden forventeligt opnå effekter i form af færre forgæves kørsler og lavere gennem-

snitlig pris per kørsel med forventning om yderligere prisfald de kommende år.



Af denne rapport fremgår den samlede afrapportering af projektet Siddende Patientbefor-

dring – Analyse og forberedelse af udbud, som er gennemført af administrationen i Regi-

on Hovedstaden i foråret 2017.

Anledningen til projektet er, at Region Hovedstadens kontrakter med Falck vedrørende

siddende patientbefordring udløber oktober 2018 og kan ikke forlænges. Falck varetager i

dag opgaven i fire af Region Hovedstadens fem planlægningsområder svarende til ca.

80% af den siddende patientbefordring i regionen. Såfremt aftalen med Movia skal udvi-

des, skal dette varsles et år i forvejen. Der skal derfor tages stilling til, om planlægnings-

områderne skal i nyt udbud eller om den siddende patientbefordring skal overgå til flext-

rafik i flere planlægningsområder end område Syd som i dag. Flextrafikken varetages af

en række vognmænd, der byder ind på opgaven via Movias årlige udbudsrunder.

Regionen brugte i alt 146,5 mio. kr. i 2016 på siddende patientbefordring. Heraf gik 117,9

mio. kr. til Falck for planlægningsområderne Nord, Midt, Byen og på Bornholm og 28,6

mio. kr. til flextrafik for planlægningsområde Syd. De 146,5 mio. kr. blev anvendt til ca.

677.000 kørsler svarende til en udgift på 216 kr. per kørsel. I 2015 var der 3,0 mio. ambu-

lante besøg i Region Hovedstaden. Det svarer til, at 23% af patienternes transport til og

fra hospitalet til ambulante besøg sker som siddende patienttransport. Ud over de direkte

udgifter til kørsel ved Falck og Movia trækker opgaven også interne ressourcer på hospi-

talerne i forbindelse med visitation og bestilling af kørsel.

Med Budget 2017 besluttede Regionsrådet, at der skal ses nærmere på forskelle mellem

regioner og hospitaler på området, og om der er grundlag for at justere for eksempel orga-

niseringen eller visitationen1. Det er politisk besluttet, at der skal effektiviseres for 10

mio. kr. fra 2018.

Region Hovedstaden leverer med de nuværende ordninger en god service til borgerne. Det

kan konstateres på baggrund af en brugerundersøgelse gennemført delvist i forbindelse

med dette projekt og delvist af Movia. Undersøgelsen viser, at 87-88% af de adspurgte

1 I henhold til Bekendtgørelsen om befordring og befordringsgodtgørelse efter Sundhedsloven har en person ret til befor-

dring eller befordringsgodtgørelse, hvis personen modtager pension, afstanden til hospitalet, hvor den nødvendige behand-

ling efter visitation kan finde sted, overstiger 50 km, eller personens tilstand udelukker befordring med offentlige trans-

portmidler, herunder bus, tog og færge.



patienter er tilfredse eller meget tilfredse med henholdsvis hospitalets tilbud om kørsel og

flextrafik. Når der samlet set ses på andelen af tilfredse og meget tilfredse patienter, kan

der ikke konstateres at være forskel på den oplevede kvalitet på tværs af ordningerne.

Skelnes der mellem, hvorvidt patienterne er ”meget tilfredse” og ”tilfredse”, er resultater-

ne til Falcks fordel, mens det er til flextrafikkens fordel, hvis der fokuseres på andelen af

utilfredse patienter. Brugerundersøgelsen baserer sig på oplevelsen af de nuværende ord-

ninger. Hvilke leverandører, der vil varetage befordringen i udbudsområder fra oktober

2018, vides først efter udbudsproces i 2018.

Børne- og ungdomspsykiatrien har særlige servicekrav til kørslen, for eksempel i form af

solokørsler, af hensyn til patientgruppens sårbarhed. Derfor er børne- og ungdomspsyki-

atriens personales oplevelse belyst som en del af analysen. Personalet oplever variation i

kvaliteten, som er relateret til udskiftning af de chauffører, som varetager kørslen af denne

patientgruppe. Der skal ses på servicekravene i forbindelse med kontraktfornyelse.

Med Falck er der indgået en delaftale per planlægningsområde Nord, Midt, Byen og

Bornholm. Udbuddet i 2012 blev gennemført som fire deludbud, hvor Falck vandt på de

pågældende udbudsparametre i alle fire deludbud. Kontrakterne blev i 2016 forlænget

frem til oktober 2018, og kan ikke forlænges yderligere.

Afregningen med Falck sker på baggrund af faste takster per planområde for henholdsvis

basiskørsler, f.eks. almindelig siddende og med egen kørestol, og for tillæg f.eks. for føl-

ges, ledsaget og solokørsel. I 2016 lå den gennemsnitlige pris per kørsel mellem 297 kr. i

planområde Nord og 195 kr. per kørsel i planområde Byen.

Kontrakten med Movia vedrørende flextrafik for planlægningsområde Syd kan opsiges el-

ler udvides til at omfatte et større geografisk område med et års varsel. Movia blev i for-

bindelse med etableringen af strukturreformen 1. januar 2007 oprettet med hjemmel i Lov

om trafikselskaber med det formål at varetage offentlig servicetrafik. Movia dækker Sjæl-

land, Lolland, Falster og Møn. Dvs. Region Hovedstaden, Region Sjælland og de heraf

omfattede kommuner på nær Bornholms Regionskommune. Af Lov om trafikfikselskaber

§ 5, stk. 5 fremgår, at ”Trafikselskabet kan samarbejde om opgaver, som trafikselskaber-

ne varetager vedrørende trafik, som kommunen eller regionen skal varetage efter anden

lovgivning”2. Med en beslutning i Regionsrådet kan Movia således varetage regionens

forpligtigelse vedrørende siddende patientbefordring. Movia varetager i dag hovedparten

af den siddende patientbefordring i Region Sjælland og en større mængde kommunal

flextrafik i begge regioner.

Movias flextrafik disponeres på tværs af de regionale og kommunale flexordninger. Flex-

trafikken køres af en række private vognmænd, der byder på Movias flextrafik under årli-

2 Bekendtgørelse af lov om trafikselskaber



ge udbudsrunder. Dermed har Movia forskellige kontrakter med flere lokale vognmænd

med varierende takster. Med Movias system til kørselsdisponering sikres, at en given kør-

sel gennemføres inden for aftalt servicetid af den billigst egnede og tilgængelige vogn,

som er til rådighed ved bestilling af en kørsel. Movias udbuds- og afregningsmodel bety-

der, at omkostningerne per kørsel varierer. I 2016 kostede en kørsel i gennemsnit 193 kr.,

hvilket er et fald fra 212 kr. per kørsel i 2013.

Flextrafikken er en samkørselsordning, og Movia samkører regional og kommunal flext-

rafik. Grundlaget for samkørsel påvirker rent praktisk chaufførernes mulighed for at køre

med flere passagerer i vognene inden for de i kontrakterne aftalte servicetider. Desto flere

passagerer i en vognrundes, desto flere passagerer er der at fordele driftsomkostningerne

på.

Organiseringen omkring visitation og bestilling varierer i Region Hovedstaden. I Planom-

råde Syd oprettedes Kørselsservice Syd som centralt visitations- og bestillingskontor i

2012 ved overgangen til flextrafik. Her ringer patienterne hovedsageligt selv ind og bliver

visiteret og bestiller kørsel. Kørselskontoret er fysisk placeret på Hvidovre Hospital og er

bemandet af 5 medarbejdere alle hverdage. Udover fast vagtperiode er det personalet i

Centralvisitationen, der visiterer kørsler. Personalet i Kørselsservice Syd består af kontor-

assistenter og lægesekretærer. Nogle hospitalsafdelinger bestiller selv kørsel til deres pati-

enter, som skal til ambulant besøg, herunder Geriatrisk afdeling på Glostrup og Hvidovre

Hospital, Dialysen på Hvidovre samt Børne- og ungdomspsykiatrien.

På Bornholm visiteres patienterne til kørsel via de pågældende afdelinger, mens patien-

terne bestiller kørsel via rejsekontoret Patientrejser på Bornholms Hospital. Patientrejser

er bemandet med 5 medarbejdere. Planlægning af patienttransport for de bornholmske pa-

tienter omfatter for en stor dels vedkommende koordination med fly, bus og færgetrans-

port, når patienterne skal til behandling på andre hospitaler end Bornholms Hospital.

I planområderne Nord, Midt og Byen er visitation og bestilling organiseret via kørselsan-

svarligt personale på hospitalerne og på afdelingerne.

Med udgangspunkt i den forestående kontraktfornyelse samt Regionsrådets beslutning

med Budget 2017 formuleres formålet med projektet således:

At etablere et videns- og beslutningsgrundlag, så der i forbindelse med fo-

restående kontraktfornyelse af siddende patientbefordring vælges en samlet model for vi-

sitation, kørselsbestilling, kørselsplanlægning/-disponering og kørsel, som frigør økono-

miske ressourcer og sikrer fortsat højt serviceniveau over for patienterne i Region Hoved-

staden.



Projektet er forankret med projektejerskab og styregruppeformandskab i Center for Øko-

nomi og med en styregruppe, som repræsenterer Psykiatrien, Den Præhospitale Virksom-

hed, Herlev Gentofte Hospital og Amager Hvidovre Hospital.

Præsentationen af analysens resultater indledes med analysens hovedkonklusioner efter-

fulgt af analysens anbefalinger til den kommende proces med kontraktfornyelse fra okto-

ber 2018.

Herefter følger analysens resultater, som er struktureret i seks dele:

i. Patienternes oplevede kvalitet baseret på telefoninterviews,

ii. Omkostningsanalyse baseret på kørselsdata vedrørende aktivitet og omkostninger

2013-2016,

iii. Vurdering af flextrafik på baggrund af udvikling i omfang siden 2012 og estimat

af enhedspriser,

iv. Vurdering af markedet for siddende patientbefordring ved udbud,

v. Børne- og ungdomspsykiatriens oplevede kvalitet baseret på medarbejderinter-

view,

vi. Erfaringer fra Region Sjælland med flextrafik og centraliseret visitation og bestil-

ling i Det Præhospitale Center.

De anvendte metoder og datagrundlag beskrives i et afsluttende kapitel.



I Region Hovedstaden varetages den siddende patientbefordring af Falck i planlægnings-

områderne Nord, Midt, Byen og Bornholm og af Movia med flextrafik i planlægningsom-

råde Syd. Organiseringen omkring visitation og bestilling af kørsel varierer. I planlæg-

ningsområde Syd er visitation og bestilling centraliseret i Kørselsservice Syd og på Born-

holm sker bestilling og koordination med øvrig patienttransport via Patientrejser. I plan-

lægningsområderne Nord, Midt og Byen koordineres visitation og bestilling via kørsels-

ansvarlige medarbejdere på afdelings- eller hospitalsniveau.

Med de nuværende ordninger leverer Region Hovedstaden en god service til patienterne.

Det positive resultat er gennemgående i den telefoninterviewundersøgelse, der er gennem-

ført som en del af analysen. Patienterne er blandt andet spurgt ind til service og tryghed

ved kørslen samt service og informationsniveau ved bestilling.

Der ses variationer i fordelingen af besvarelserne på forskellige parametre, men samlet set

kan det på baggrund af undersøgelsen ikke konkluderes, at der er forskel i den oplevede

kvalitet. Dermed må det forventes, at eventuelle ændringer i organiseringen omkring visi-

tation og bestilling samt ændringer i varetagelse af kørslen ikke vil være på bekostning af

den patientoplevede kvalitet. Dog må der i forbindelse med overgangsperioder forventes

en tilpasning af drift, som vil påvirke kvaliteten.

Børne- og ungdomspsykiatrien har særlige servicekrav til kørslen, for eksempel i form af

solokørsler, af hensyn til patientgruppens sårbarhed. Derfor er børne- og ungdomspsyki-

atriens personales oplevelse belyst som en del af analysen. Personalet oplever jævnligt ud-

fordringer med kørslen, som hovedsageligt lader til at være relateret til udskiftningen af

chauffører, som dermed har manglende kendskab til patientgruppen og dennes behov. For

patientgruppen gælder, at udfordringerne kan påvirke den enkelte patients behandlingspa-

rathed og dermed effekten af og de samlede omkostninger ved et samlet behandlingsfor-

løb. Kørslen af børne- og ungdomspsykiatriske patienter udgør 0,9% af den samlede kør-

sel og 0,9% af de samlede udgifter til siddende patientbefordring. Særlige kvalitetskrav til

befordring af patientgruppen har derfor begrænset indflydelse på de samlede udgifter til

siddende patientbefordring. Der er allerede ved de nuværende ordninger særlige service-

Samlet set kan det ikke konkluderes, at der er forskel i den oplevede kvalitet på

tværs af planlægningsområderne i Region Hovedstaden. Andelen af patienter,

der generelt er tilfredse og meget tilfredse med den siddende patientbefordring,

er på 87%-88%.



krav, som bør gennemgås under forestående kontraktfornyelse med henblik på at imøde-

komme de oplevede udfordringer.

Beløbet dækker udgifter på 117,9 mio. kr. til Falcks kørsel og 28,6 mio. kr. til flextrafik.

Dertil er der et internt ressourcetræk i forbindelse med visitation til og bestilling af kørsel.

6,1 % af de 677.000 kørsler i 2016 var forgæves kørsler. En vis andel af forgæves kørsler

kan ikke undgås, når kørslerne skal koordineres med aftaletider på hospitalerne. Andelen

af forgæves kørsler er lavest på Bornholm med 3,0% og i planområde Syd med 3,6%.

Fælles for de to planområder er, at de har etablerede kørselskontorer, hvor det hovedsage-

ligt er patienterne selv, der bestiller sin kørsel. Der ses en tilsvarende lav andel af forgæ-

ves kørsler i Region Sjælland på 2,7%, hvor visitation og bestilling ligeledes sker centralt

via et kørselskontor i Det Præhospitale Center.

Den gennemsnitlige pris per kørsel i 2016 lå på 216 kr., inklusive administrative omkost-

ninger til Falck og Movia, men varierer mellem planområder grundet forskelle i blandt

andet geografi og trafikal trængsel. Den gennemsnitlige pris per kørsel er højest i planom-

råde Nord og Bornholm med 297 kr. per kørsel og lavest i planområde Syd med 193 kr.

per kørsel. I perioden 2013-2016 er den gennemsnitlige pris per kørsel faldet i planområ-

derne Nord og Syd.

I planområde Syd hænger den faldende pris per kørsel sammen med faldende udbudspri-

ser ved Movias årlige udbud samt vækst i kommunal flextrafik, som optimerer betingel-

Region Hovedstaden brugte i alt 146,5 mio. kr. på 677.000 kørsler ved den sid-

dende patientbefordring i 2016.

Med centralisering af visitation og bestilling i et fællesregionalt kørselskontor i

Region Hovedstaden, kan andelen af forgæves kørsler formodes at falde fra 6,1%

i 2016 til ca. 3% svarende til niveauet i planområderne Bornholm, Syd og i Regi-

on Sjælland.

Region Hovedstaden kan med flextrafik opnå en mere fordelagtig pris per kørsel

med mulighed for yderligere prisfald i de kommende år.



serne for samkørsel og effektiv kørselsplanlægning. I Region Sjælland varetager Movia

hovedparten af den siddende patientbefordring med flexordningen, og her ses et tilsvaren-

de prisfald i driftsomkostninger per rejseminut i perioden fra 7,55 kr. per minut til 6,38 kr.

per minut. Prisfald i planområde Nord kan skyldes lokale initiativer og dermed ændring i

kørselsmønster.

Københavns Kommune har i 2017 indgået en aftale med Movia om flextrafik, og ifølge

Movia er det forventeligt, at flere kommuner i Region Hovedstaden vil indgå aftaler, så-

fremt Region Hovedstaden udvider aftalen om flextrafik. Dermed kan grundlaget for ef-

fektiv kørselsplanlægning optimeres yderligere over de kommende år med et ikke esti-

merbart men forventeligt fald i den gennemsnitlige pris per kørsel til følge.

Ved udbud af planområderne kan der derimod ikke forventes en markant lavere udbuds-

pris, end der ses i dag. Årsagen er et begrænset antal aktører på markedet, og at virksom-

hederne skal have kompetence og kapacitet til at varetage både administration, kørsels-

planlægning og –disponering samt kørsel.

Andelen af følges kørsler, også betegnet servicerejser, hvor chaufføren bruger tid på at

følge patienten til dørs eller til afdelingen, lå på 66,2% i 2016. Tiden chaufføren bruger på

at følge patienterne øger ventetiden og den samlede kørselstid for patienterne i en vogn-

runde samtidig med, at det tager tid fra kørselsdisponeringen.

Det kan ikke konkluderes på baggrund af analysen, at variationer i andelen af følges mel-

lem planområder skyldes forskelle i praksis omkring visitation.

I Region Sjælland er andelen af følges under 40%, og man har her oplevet et fald som

følge af indretning af mødesteder, der fungerer som faste afhentnings- og afsætningsste-

der på hospitalerne.

Andelen af ledsagede kørsler, hvor patienten selv medbringer en hjælper under kørslen,

var 14,4% i 2016 med variation mellem planområderne. Ligesom med følges kørsler kan

det på baggrund af analysen ikke konkluderes, at dette skyldes forskelle i praksis omkring

visitation frem for reelt behov blandt patienterne. Ved en flextrafik ordning kan der være

en økonomisk gevinst i at tilbyde patienterne at medbringe en ledsager frem for følges

kørsel, da dette vil frigive de tidsmæssige ressourcer til kørselsdisponeringen.

Et fokus på at nedbringe andelen af følges kørsler kan bidrage til at opnå en bed-

re servicetid over for patienterne og en lavere pris per kørsel.



Ud fra perspektiv om at nedbringe udgifterne til siddende patientbefordring og dermed re-

alisere besparelser på 10 mio. kr. om året fra 2018 på den siddende patientbefordring, an-

befales det på baggrund af nærværende analyse at:

1) Udvide kontrakten med Movia fra oktober 2018 så denne omfatter planlægnings-

områderne Nord, Midt, Byen og Syd. Bornholm er ikke omfattet af muligheden

for Movias flextrafik og skal i udbud minimum hvert fjerde år.

2) Afdække de konkrete muligheder for at centralisere organiseringen omkring visi-

tation og bestilling i et fællesregionalt kørselskontor i Region Hovedstaden.

Anbefalingerne svarer til i videst muligt omfang at udbrede den nuværende model i plan-

lægningsområde Syd, som blev etableret i 2012 for at afprøve denne i Region Hovedsta-

den.

Ved realisering af anbefalingerne vil Region Hovedstaden forventeligt opnå effekter i

form af:

Reduceret andel forgæves kørsler,

Gennemsnitlig lavere pris per kørsel med forventning om yderligere prisfald i de

kommende år,

Økonomiske og kvalitetsmæssige reducerede transaktionsomkostninger ved skift

af leverandør,

Bedst muligt grundlag for fremadrettede effektiviseringstiltag blandt andet med

fokus på synergi mellem liggende og siddende patientbefordring.

På baggrund af telefoninterviewundersøgelsen med patienterne og erfaringerne fra Region

Sjælland forventes tiltagene at kunne bidrage til at nedbringe udgifterne til den siddende

patientbefordring og fortsat levere patienterne i regionen en ydelse af høj kvalitet.

Såfremt det er muligt at gennemføre en centralisering af de administrative opgaver for-

bundet med visitation og kørselsbestilling, er det oplagt at overveje at placere det fælles-

regionale kørselskontor på Hvidovre Hospital, hvor Kørselsservice Syd er placeret i dag,

eller i Den Præhospitale Virksomhed, hvormed der potentielt kan opnås synergi med visi-

tation til den liggende patientbefordring. Dette styrkes yderligere af anbefalingen om at

flytte budgetterne med. I dag tilfalder udgifterne til den siddende patientbefordring hospi-

talernes budgetter, mens udgifterne til den liggende patientbefordring tilfalder Den



Præhospitale Virksomhed. Den økonomiske incitamentsstruktur ved den nuværende mo-

del skal undersøges nærmere, herunder den potentielle betydning for kvaliteten af kørslen

for behandlingsområder, hvor kvaliteten af kørslen kan påvirke patienternes behandlings-

parathed og -forløb, som i børne- og ungdomspsykiatrien.

I Region Sjælland har man de senere år arbejdet med flere interessante tiltag på befor-

dringsområdet, herunder indretning af mødesteder og indførelsen af hvilende patientbe-

fordring. På baggrund af Movias årlige brugerundersøgelse kan det konkluderes, at tilta-

gene ikke har påvirket kvaliteten i den patientmæssige oplevelse.

Med henblik på at realisere yderligere besparelser i de kommende år anbefales det frem-

adrettet at arbejde med:

At vurdere mulighederne for og etablere centrale mødesteder på hospitalerne med

henblik på at nedbringe andelen af følges,

At vurdere mulighederne for intern transport på hospitalerne med henblik på at

nedbringe andelen af følges,

At vurdere mulighederne i at indføre hvilesæder som i Region Sjælland, som kan

konvertere liggende patientbefordringer til mindre omkostningstunge siddende

patientbefordringer.

Overgang til en ny ordning i 2018 er forbundet med transaktionsomkostninger. For det

første skal der uanset ovenstående anbefalinger forberedes en udbudsproces, da Bornholm

ikke er omfattet af muligheden for Movias flextrafik. For det andet vil overgang til flext-

rafik eller potentielt ny udbyder for planlægningsområderne Nord, Midt, Byen og Born-

holm være forbundet med ustabil drift i en overgangsperiode. I 2012 oplevede Region

Hovedstaden ved overgang fra VBT til Falck og flextrafik, at en række vognmænd opsag-

de deres stilling i VBT før endeligt kontraktudløb med forringelse af serviceniveauet i en

periode til følge. Der vil så vidt muligt blive taget højde for at imødekomme dette i en po-

tentiel overgangperiode i samarbejde med nuværende og kommende leverandører.

Ved at følge anbefalingen om at udvide aftalen med Movia, bidrager Region Hovedstaden

til, at mindre vognmandsfirmaer får mulighed for at varetage kørslen. Samtidig bidrager

regionen også til øget konkurrence på markedet. Derfor er det vigtigt at have fokus på

chauførernes arbejdsvilkår ved kontraktfornyelse med Movia, således at regionen er med

til at sikre, at vilkårene holdes på et rimeligt niveau, når priskonkurrencen øges.



Region Hovedstaden leverer med de nuværende ordninger ved Falck og med flextrafik en

god service til patienterne. I alt er 87-88% af de adspurgte patienter tilfredse eller meget

tilfredse med henholdsvis hospitalets tilbud om kørsel og flextrafik. Når der samlet set ses

på andelen af tilfredse og meget tilfredse patienter, kan der ikke konstateres at være for-

skel på den oplevede kvalitet på tværs af ordningerne. Skelnes der mellem hvorvidt pati-

enterne er ”meget tilfredse” og ”tilfredse” er resultaterne til Falcks fordel, mens det er til

flextrafikkens fordel, hvis der fokuseres på andelen af utilfredse patienter. Dertil er varia-

tionen i resultaterne mellem planområderne lav, så der ikke bør konstateres at være forskel

i eller blot en meget lille forskel i den oplevede kvalitet af ydelsen, når den almene usik-

kerhed ved denne type brugerundersøgelser tages i betragtning.

Brugerundersøgelsen baserer sig på 200 telefoninterviews fra Movias brugerundersøgelse

fra oktober 2016 samt 500 telefoninterviews gennemført i udbudsområderne i forbindelse

med denne analyse. Der er i interviewene spurgt ind til forskellige forhold vedrørende den

siddende patientbefordring, herunder:

Den generelle tilfredshed med ordningen,

Service og tryghed i forbindelse med kørslen, og

Service og informationsniveau ved bestilling.

Patienterne har fortrinsvis besvaret spørgsmålene ved at tilkendegive deres oplevelse på

en svarskala med fem kategorier. På grund af lav svarandel er resultaterne for de to nega-

tive svarkategorier lagt sammen. Således skelnes der ikke mellem, om patienterne for ek-

sempel er ”meget utilfredse” eller ”utilfredse”.

Resultaterne for den generelle tilfredshed samt oplevelsen af kørslen ved henholdsvis

Falck og Movia er fordelt på planområderne Nord, Midt, Byen og Bornholm samt plan-

område Syd. Dertil er resultaterne fra Movias brugerundersøgelse for Region Sjælland

medtaget til sammenligning. I præsentationen af resultaterne for oplevelsen af service og

information ved bestilling er planområde Bornholm skilt ud som egen kategori, da bestil-

ling af kørsler på Bornholm sker via Patientrejser. I de kategorier, hvor flere planområder

er slået sammen, er resultaterne vægtet i forhold til planområdernes kørselsandel. Resulta-

terne for planområde Bornholm er også vægtet i forhold til fordelingen af kørsel til be-

handlinger på Bornholms Hospital og kørsel til behandlinger på et hospital uden for plan-

området.



Grundet usikkerhed i populationers svarfordeling skal det ved aflæsning af diagrammerne

tages i betragtning, at resultaterne for planområde Nord, Midt, Byen og Bornholm har en

usikkerhed på mellem +/-1,86 og +/-4,26 procentpoint afhængig af andelens størrelse, så-

ledes at desto større andel, desto lavere usikkerhed. Tilsvarende er usikkerheden for plan-

område Syd og Region Sjælland mellem +/-3,02 og +/-6,93 procentpoint. I alle tilfælde er

spørgsmålsformuleringerne ikke identiske, hvilket også bidrager med en ikke estimerbar

usikkerhed i sammenligningen af resultaterne.

I Movias brugerundersøgelse er patienterne blevet spurgt, om de generelt er tilfredse eller

utilfredse med at benytte Movias Flexpatient ordning, mens patienterne i undersøgelsen

gennemført til nærværende analyse er blevet spurgt, om de generelt er tilfredse eller util-

fredse med at benytte hospitalets tilbud om kørsel til og fra hospital eller behandlingssted.

Resultaterne fremgår af diagram 4.1 nedenfor.

Diagram 4.1

Andelen af patienter, som har tilkendegivet, at de generelt er tilfredse med kørselsordnin-

gerne ved henholdsvis Movia og Falck er høj, og samlet set er andelen af tilfredse og me-

get tilfredse patienter ens for de to ordninger og sammenlignet med Region Sjælland. Re-

sultaterne ligger på 87% - 88%. I de planområder, hvor Falck kører, er der en større andel,

der placerer sig i den mest positive svarkategori. Samtidig er der også en anelse større an-

del, der angiver, at de er utilfredse i de planområder, hvor Falck kører.

Dertil er det interessant, at planområde Syd og Region Sjælland scorer meget ens i bru-

gerundersøgelsen, da de to områder er geografisk meget forskellige. Dermed må det for-

modes, at Region Hovedstaden med flextrafik kan levere samme serviceniveau i planom-

råderne Nord, Midt og Byen.

48%

45%

58%

40%

43%

28%

8%

6%

6%

4%

5%

7%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Region Sjælland

Planområde Syd

Planområde Nord, Midt, Byen og Bornholm

Generel tilfredshed med kørselsordning

Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds og meget utilfreds



Patienterne er blevet spurgt om deres oplevelse af at blive hentet til tiden, tryghed og

chaufførernes service.

I Movias brugerundersøgelse er patienterne blevet spurgt, i hvilken grad de synes, at Mo-

via er gode til at hente og bringe dem til tiden, mens patienterne i undersøgelsen gennem-

ført til nærværende analyse er blevet spurgt, i hvilken grad de synes, at Falck eller deres

underleverandører er gode til at hente og bringe dem til tiden. Resultaterne fremgår af di-

agram 4.2 nedenfor.

Diagram 4.2

Andelen af patienter, som i høj eller meget høj grad oplever, at blive hentet og bragt til ti-

den, ligger mellem 77% i Falcks områder og 79% i planområde Syd. I de planområder,

hvor Falck kører, er der en større andel, der placerer sig i den mest positive svarkategori,

mens resultaterne ikke kan siges at adskille sig fra hinanden, når der kigges på de to mest

positive svarkategorier. Medtages svarkategorien ”I nogen grad” ligger resultaterne på

92% for planområde Nord, Midt, Byen og Bornholm, 95% i planområde Syd og 97% i

Region Sjælland.

Der er en større andel, der ligger i den negative ende af svarskalaen i Falcks områder. Når

usikkerheder på andelene tages i betragtning, kan der dog ikke konstateres at være forskel

i oplevelsen af at blive hentet og bragt til tiden.


via giver dem en tryg og sikker rejse, mens patienterne i undersøgelsen gennemført til

nærværende analyse er blevet spurgt, i hvilken grad de synes, at deres rejse til og fra hos-

pitalet er tryg og sikker. Resultaterne fremgår af diagram 4.3 nedenfor.

38%

39%

49%

42%

40%

28%

17%

16%

14%

3%

4%

8%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Region Sjælland

Planområde Syd


Oplevelse af at blive hentet og bragt til tiden

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad og slet ikke



Diagram 4.3

Andelen af patienter, som i høj eller meget høj grad oplever, at deres rejse er tryg og sik-

ker, ligger samlet set mellem 94% i Falcks områder og 90% i planområde Syd. I de plan-

områder, hvor Falck kører, er der en større andel, der placerer sig i den mest positive

svarkategori, mens resultaterne ikke kan siges at adskille sig fra hinanden, når der kigges

på de to mest positive svarkategorier samlet set.

Medtages svarkategorien ”i nogen grad” ligger resultaterne på 97% for planområde Nord,

Midt, Byen og Bornholm, 98% i planområde Syd og 97% i Region Sjælland.


vias chauffører er gode til at yde en service, der tilgodeser deres individuelle behov, mens

patienterne i undersøgelsen gennemført til nærværende analyse på tilsvarende vis er ble-

vet spurgt, hvilken grad de synes, at chaufførerne/redderne er gode til at yde en service,

der tilgodeser deres individuelle behov. Betegnelsen reddere, som Falck bruger om deres

chauffører, har en anden status end betegnelsen chauffør, hvilket kan påvirker patienter-

nes oplevelse og besvarelse af spørgsmålet. Resultaterne fremgår af diagram 4.4 nedenfor.

41%

45%

65%

47%

45%

29%

9%

8%

3%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Region Sjælland

Planområde Syd


Tryghed under kørslen




Diagram 4.4

Andelen af patienter, som i høj eller meget høj grad oplever, at chaufførerne yder en god

service, ligger højere i Falcks område med samlet set 89%, mens resultatet i planområde

Syd ligger på 82%. Når der ikke skelnes mellem ”I meget høj grad” og ”I høj grad”, kan

der ikke siges at være forskel på oplevelsen af chaufførernes service. Dog må der siges at

være en klar tendens til, at oplevelsen af Falcks service er højere.

Medtages svarkategorien ”i nogen grad” ligger resultaterne på 97% for planområde Nord,

Midt, Byen og Bornholm, 96% i planområde Syd og 92% i Region Sjælland.

Patienterne er blevet spurgt om deres oplevelse af service ved bestilling af kørslen, infor-

mation om tid og information generelt. For planområde Nord, Midt og Byen sker bestil-

ling af kørsel via den enkelte afdeling eller det enkelte hospital. På Bornholm bestiller pa-

tienterne kørsel via Patientrejser og i planområde Syd via Kørselsservice Syd.

I Movias brugerundersøgelse er patienterne blevet spurgt, om de oplevede servicen ved

Kørselsservice Syd som god eller dårlig ved bestilling af deres seneste kørsel, mens pati-

enterne i undersøgelsen gennemført til nærværende analyse på tilsvarende vis er blevet

spurgt ind til oplevelsen ved bestilling af deres seneste kørsel. Resultaterne fremgår af di-

agram 4.5 nedenfor.

41%

41%

61%

40%

41%

28%

13%

14%

8%

4%

3%

3%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Region Sjælland

Planområde Syd


Chaufførernes service




Diagram 4.5

Andelen af patienter, som har tilkendegivet, at servicen ved bestilling af seneste rejse var

god eller meget god, er høj. Der er en vis variation i fordelingen af svar mellem de to po-

sitive svarkategorier, men samlet set ligger resultaterne mellem 95% i Planområde Nord,

Midt og Byen samt Bornholm og på 97% i planområde Syd, og der kan således ikke siges,

at være forskel i oplevelsen af service ved bestilling.

I Movias brugerundersøgelse er patienterne blevet spurgt, om de var tilfredse med den in-

formation de fik fra Kørselsservice Syd angående deres kørsel. Patienterne i undersøgel-

sen gennemført til nærværende analyse er på tilsvarende vis blevet spurgt, om de var til-

fredse med informationen fra henholdsvis Patientrejser/Bornholms Hospital eller hospi-

talsafdelingen/hospitalet. Resultaterne fremgår af diagram 4.6.

Diagram 4.6

Andelen af patienter, som har tilkendegivet, at de er tilfredse eller meget tilfredse med in-

formationen ved bestilling af seneste kørsel ligger mellem 93% i Planområde Nord, Midt

67%

44%

56%

28%

55%

39%

1%

1%

4%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Planområde Bornholm

Planområde Syd

Planområde Nord, Midt og Byen

Service ved bestilling

Meget god God Hverken eller Dårlig og meget dårlig

61%

42%

56%

32%

57%

36%

4%

1%

6%

3%

3%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Planområde Bornholm

Planområde Syd

Planområde Nord, Midt og Byen

Information ved bestilling

Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds og meget utilfreds



og Byen samt Bornholm og på 96% i planområde Syd. Dog er der en større andel i den

mest positive svarkategori i Falcks områder.

I begge undersøgelser er patienterne blevet spurgt, om de ved bestilling af kørsel blev in-

formeret om, hvornår de skulle være klar. Resultaterne for Planområde Byen skiller sig ud

fra de øvrige planområder. Derfor er resultaterne i diagram 4.7 fordelt på de fem planom-

råder.

Diagram 4.7

Andelen af patienter, som har tilkendegivet, at de ved bestilling af deres seneste kørsel

blev informeret om, hvornår de skulle være klar, ligger mellem 88% i planområde Byen

og 96% i planområderne Nord og Syd. Ved opdeling af resultaterne på planområder stiger

usikkerheden i andelene. Således skal påtænkes en usikkerhed på ca. +/- 5 procentpoint i

ovenstående diagram. Med usikkerheden taget i betragtning, kan der derfor ikke konklu-

deres, at der reelt er forskel mellem planområderne.

91% 97% 94%

9% 3% 6%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Planområde Nord, Midt ogByen

Planområde Syd Planområde Bornholm

Fik information om afhentningstidspunkt ved bestilling

Ja Nej



Af dette afsnit fremgår resultaterne af omkostningsanalysen baseret på analyse af kørsels-

data fra 2013-2016. Det omfatter en beskrivelse af den samlede aktivitet og omkostnin-

gerne samt variationer heri på tværs af planområder. Dertil beskrives udviklingen og for-

skelle i forgæves kørsler, gennemsnitlige omkostninger per kørsel samt følges og ledsa-

gede kørsler.

Der var i alt ca. 677.000 kørsler til siddende patientbefordring i 2016 i Region Hovedsta-

den og omkostningerne var på 146,5 mio. kr. Beløbet dækker de direkte udgifter til kørsel

ved Falck og Movia inklusive fordelte administrative omkostninger. Beløbet dækker ikke

det interne ressourcetræk ved visitation og bestilling.

Af tabel 5.1 nedenfor fremgår det årlige antal kørsler og de årlige omkostninger fordelt på

planområderne i perioden 2013 til 2016.

Tabel 5.1: Antal kørsler og omkostninger 2013-2016 Kørsler afrundet

Omkostninger i mio. kr.

2013 2014 2015 2016

Planområde Kørsler Omk. Kørsler Omk. Kørsler Omk. Kørsler Omk.

Nord 66.000 20,3 73.000 22,2 71.000 21,7 71.000 21,1

Midt 152.000 33,6 166.000 36,8 172.000 38,2 175.000 39,2

Byen 241.000 47,8 270.000 53,1 267.000 52,4 259.000 50,4

Syd 128.000 27,2 137.000 28,3 140.000 28,4 148.000 28,6

Bornholm 24.000 7,1 25.000 7,3 25.000 7,4 24.000 7,3

TOTAL 612.000 136,0 671.000 147,7 676.000 148,0 677.000 146,5

I perioden 2013-2016 er der samlet set sket en stigning i antallet af kørsler i Region Ho-

vedstaden fra ca. 612.000 kørsler i 2013 til ca. 677.000 kørsler i 2016, svarende til en

stigning på 11%. Stigningen er særligt sket fra 2013-2014 med størst stigning i planområ-

de Byen. Omkostningerne er tilsvarende steget fra 136,0 mio. kr. i 2013 til 148,0 mio. kr.

i 2015 for igen at være faldet til 146,5 mio. kr. i 2016. Faldet fra 2015 til 2016 er sket

trods en stigning i antallet af kørsler. Hovedårsagen hertil er en faldende kørselspris i

planområde Nord og Syd.



Af graf 5.1 nedenfor fremgår udviklingen i antallet af kørsler fra 2010 fordelt på planom-

råder. Det er interessant at kigge på det samlede antal kørsler i et længere perspektiv med

henblik på at undersøge, om ændringerne af leverandører og organisering i 2012 har haft

en betydning for den samlede kørselsmængde. Dette kan ikke konstateres at være tilfæl-

det, da stigningen i antallet af kørsler er jævn i planområdet fra 2011.

Graf 5.1: Antal kørsler 2010-2016

På grund af skift af leverandør i 2012 mangler validerede data for dette år. Graf 5.1 inde-

holder derfor ikke data for 2012.

Den siddende patienttransport sker overvejende i forbindelse med ambulante behandlin-

ger. Det er derfor interessant at undersøge, om der kan være en sammenhæng mellem ud-

viklingen i antallet af ambulante besøg og udviklingen i antallet af kørsler.

Graf 5.2: Antal ambulante besøg 2010-2015

Data baseret på åben e-sundhed

0

50000

100000

150000

200000

250000

300000

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Antal kørsler

Nord

Midt

Byen

Syd

Bornholm

< 5

200.000

400.000

600.000

800.000

1.000.000

1.200.000

2010 2011 2012 2013 2014 2015

Antal ambulante besøg

Nord

Midt

Byen

Syd

Bornholm



Tabel 5.2: Forholdet mellem ambulante besøg og kørsler i 2013 og 2015

Planområde 2013 2015

Nord 39% 36%

Midt 33% 31%

Byen 17% 16%

Syd 11% 11%

Bornholm 49% 43%

TOTAL 23% 23%

Det fremgår af graf 5.2 ovenfor, at der i perioden 2010-2015 ligeledes er sket en stigning i

antallet af ambulante behandlinger. Det fremtår af tabel 5.2, at forholdet mellem ambulan-

te behandlinger og kørsler ikke har udviklet sig. Dermed forklarer stigningen i ambulante

behandlinger udviklingen i antallet af kørsler.

I 2016 var antallet af forgæves kørsler i Region Hovedstaden ca. 41.300 svarende til en

andel på 6,1%. Der kan være flere årsager til, at kørsler er forgæves. For eksempel kan af-

talen kørslen er bestilt til blive rykket eller aflyst, uden at patienten eller den pågældende

afdeling får rykket aftalen for selve kørslen. En vis andel af forgæves kørsler kan forment-

lig ikke undgås, når kørslerne skal koordineres med aftaletider på hospitalerne.

Diagram 5.1: Andel forgæves kørsler 2016

Af diagrammet ovenfor fremgår andelen af forgæves kørsler i 2016 fordelt på planområ-

der. Særligt to forhold kan have væsentlig indflydelse på andelen af forgæves kørsler, som

er lavest i planområde Syd og på Bornholm.

4,9% 7,0% 7,5%

3,6% 3,0% 6,1%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Nord Midt Byen Syd Bornholm Total

Forgæves kørsler 2016



For det første har de to planområder til fælles, at patienterne bestiller deres kørsel via et

kørselskontor. I planområde Syd ringer patienterne til Kørselsservice Syd, som er centralt

for planområdet, og på Bornholm bestilles kørsler via Patientrejser. I de øvrige planområ-

der er det den enkelte afdeling, der har ansvaret for bestilling af kørsel. Organiseringen

kan variere hospitalerne imellem. Ovenstående graf giver derfor anledning til en hypotese

om, at andelen af forgæves kørsler hænger sammen med organiseringen og praksis om-

kring visitation og bestilling, som taler for centralisering af denne opgave.

For det andet er der forskel på systemunderstøttelsen til kørselsbestilling mellem planom-

råderne. I planområderne Nord, Midt, Byen og Bornholm bestilles kørslerne af Falck via

systemet TAXI. I planområde Syd anvendes derimod Movias planlægningssystem Planet.

I TAXI kan kørslerne bestilles op til et år inden aftalen, mens kørslen i Planet kan bestil-

les op til 14 dage inden. Det er en markant forskel i praksis. Det kan selvfølgelig være

tidsbesparende og en fordel, når afdelingerne selv er ansvarlige for at bestille kørsel, at

dette kan gøres samtidig med, der laves en aftale med patienten. Der kan imidlertid være

en sammenhæng mellem andelen af forgæves kørsler og den pågældende systemunder-

støttelse, hvilket dog ikke forklarer, at andelen er lavest på Bornholm, hvor TAXI anven-

des.

Som beskrevet indledningsvist sker afregningen med Falck på baggrund af et takstsystem

med faste takster per planområde, mens flextrafik afregnes ud fra de faktiske driftsom-

kostninger per kørsel plus faste administrationstillæg.

I 2016 blev der i alt anvendt 146,5 mio. kr. til de ca. 677.000 kørsler (jf. tabel 5.1), hvilket

giver en gennemsnitlig pris per kørsel på 216 kr. Variationer mellem planområderne hæn-

ger blandt andet sammen med forskelle i geografi, og dermed forskellige takster i de

planområder, hvor Falck varetager kørslen. Af tabel 5.3 og graf 5.3 nedenfor fremgår

prisudviklingen per kørsel fordelt på planområder. De gennemsnitlige priser i planområde

Syd er inklusive fordelte administrative omkostninger til Movia.

Tabel 5.3: Gennemsnitlig pris per kørsel

Gennemsnitlig pris per kørsel

2013 2014 2015 2016

Nord 306 305 304 297

Midt 221 222 222 224

Byen 198 197 196 195

Syd 212 207 202 193

Bornholm 291 294 295 297

Total 222 220 219 216 Priser i hele kr.



Graf 5.3: Gennemsnitlig pris per kørsel

Det fremgår af tabellen og grafen ovenfor, at den gennemsnitlige pris per kørsel er højest i

planområderne Nord og Bornholm.

Den gennemsnitlige pris per kørsel er faldet mest i planområde Syd, hvor Movia varetager

kørslen. Her er den gennemsnitlige pris per kørsel faldet fra 212 kr. i 2013 til 193 kr. per

kørsel i 2016. Faldet i den gennemsnitlige pris per kørsel skyldes for det første, at Movia

kører en årlig udbudsproces, som er med til at øge konkurrencen blandt vognmændene i

det de byder ind på opgaven, og for det andet er der en vækst i flextrafik i perioden,

hvormed mulighederne for at optimere samkørsel øges.

Der ses også et fald i den gennemsnitlige pris per kørsel i planområde Nord fra 304 kr. i

2015 til 297 kr. i 2016. Som udgangspunkt er den gennemsnitlige pris i de planområder,

hvor Falck varetager kørslen forholdsvis faste i perioden, da mindre udsving kun kan

skyldes variationer i kørselsbehovene og dermed variationer i kørselstyper de pågældende

år. Ændret kørselsbehov kan skyldes lokale initiativer.

Det fremgår af tabellen og grafen ovenfor, at det planområde, hvor der er den laveste gen-

nemsnitspris per kørsel er i Syd og at dette har udviklet sig fra i 2013 at være i planområ-

de Byen. Selvom planområderne ikke er umiddelbart sammenlignelige pga. forskelle i

geografi, trafikal trængsel og hospitalernes patientmix, giver det anledning til en hypotese

om, at Movias gennemsnitlige pris per kørsel har udviklet sig til et niveau, der er mere

fordelagtig for Region Hovedstaden, end der kan opnås ved EU-udbud.

Følges kørsler kaldes også for servicerejser og betegner den type kørsler, hvor chaufføren

bruger kørselstid på at følge patienten til og fra egen dør og til og fra hospitalsafdelingen.

Hvorvidt en patient har behov for følges, vurderes ved visitation. I planområde Syd sker

visitation til kørsel som udgangspunkt via Kørselsservice Syd, mens visitation i de øvrige

planområder sker via de behandlende afdelinger på hospitalerne, hvor praksis kan variere.

150

200

250

300

350

2013 2014 2015 2016

Gennemsnitlig pris per kørsel

Nord

Midt

Byen

Syd

Bornholm



I planområde Syd afregnes med tillæg i minutter til følges, mens Falck har en fast tillægs-

takst. Uanset afregningsform vil følges kørsler betyde længere kørselstid og en højere pris

per kørt patient. I 2016 lå den gennemsnitlige pris per kørsel med følges mellem 318 kr. i

planområde Nord og 206 kr. i Syd.

Diagram 5.2: Andel følges kørsler 2016

Af diagram 5.2 fremgår andelen af følges kørsler i 2016. Andelen af følges var lavest i

planområde Syd og højest i planområde Midt. Andelene i diagrammet ovenfor giver an-

ledning til en hypotese om, at den centrale visitation i planområde Syd bidrager til en la-

vere andel af følges. Ser man nærmere på udviklingen, er der dog sket en stigning i ande-

len af følges kørsler især i planområde Syd og på Bornholm, mens der i de øvrige planom-

råder ses et fald i perioden. Samlet set er andelen af følges kørsler faldet fra 68,2% i 2013

til 66,2% i 2016. Udviklingen er illustreret i graf 5.4.

Graf 5.4: Følges kørsler 2013-2016

67,1% 69,6% 67,4% 60,0% 64,2%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Nord Midt Byen Syd Bornholm

Følges kørsler 2016

40%

50%

60%

70%

80%

90%

2013 2014 2015 2016

Følges kørsler

Nord

Midt

Byen

Syd

Bornholm



Det kan på baggrund af analysen ikke konkluderes, om forskelle i andelene af følges kørs-

ler mellem planområder skyldes forskelle i praksis omkring visitation, eller om det er ud-

tryk for forskelle i patientsammensætning og reelle forskelle i patienternes behov.

Ved ledsaget kørsel har patienten egen hjælper, for eksempel en pårørende, med under he-

le kørslen. Hvorvidt en patient har behov for at medtage en ledsager under kørslen vurde-

res ligesom med følges kørsler ved visitationen. Hvis efterspørgsel er udtryk for et ønske,

men ikke vurderes som et behov for patienten, skal den pågældende ledsager som ud-

gangspunkt selv sørge for transport til og fra hospitalet.

Diagram 5.3: Kørsler med ledsager 2016

Af diagram 5.3 fremgår andelen af kørsler med ledsager i 2016. Denne andel var højest på

Bornholm og lavest i Nord.

Graf 5.5: Andel kørsler med ledsager 2013-2016

10,1% 13,3%

15,5% 15,3% 17,2%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Nord Midt Byen Syd Bornholm

Kørsler med ledsager 2016

0%

5%

10%

15%

20%

2013 2014 2015 2016

Kørsler med ledsager

Nord

Midt

Byen

Syd

Bornholm



Det fremgår af graf 5.5 ovenfor, at der i perioden 2013-2016 er sket en udvikling mod fle-

re kørsler med ledsager i planområde Syd. I planområde Byen ses et fald i perioden.

Afregning for ledsaget kørsel med Falck sker med et fast tillæg på 79 kr., mens en ledsa-

get kørsel ved Movia pålægges et tillæg per ledsager svarende til det faste administrati-

onstillæg på 26 kr. Uanset afregningsform betyder ledsaget kørsel en højere pris for den

pågældende kørsel, da en ledsager optager et sæde i vognen. På den anden side bidrager

en ledsager til at nedbringe rejsetiden for den pågældende vogn samlet set, da patienter

med ledsager som udgangspunkt ikke har behov for følges. Der er dog eksempler på kørs-

ler med både følges og ledsager. I 2016 lå den gennemsnitlige pris per kørsel med ledsa-

ger mellem 358 kr. i planområde Nord som det højeste og 255 kr. i Byen som det laveste.

Da en ledsager potentielt nedbringer den samlede kørselstid for en vognrunde, kan et fo-

kus på at tilbyde patienterne at medbringe en ledsager ved en flexordning bidrage til at

nedbringe følges ture og dermed pris per kørsel. Den samme økonomiske gevinstmulig-

hed ses ikke ved afregning efter faste takster.



I 2012 blev det besluttet at lade planområde Syd overgå til flextrafik, mens de øvrige

planområder gik i begrænset EU-udbud. Planområde Syd blev vurderet som det geografi-

ske område, hvor der på daværende tidspunkt var størst mulighed for at opnå synergi med

den øvrige flextrafik herunder den siddende patientbefordring i Region Sjælland.

I perioden 2012-2016 er der sket et jævnt prisfald i både planområde Syd og i Region

Sjælland. Et yderligere fald i den gennemsnitlige pris per kørsel i de kommende år er der-

for forventeligt. Udover vækst i flextrafik og dermed øgede muligheder for samkørsel, er

konkurrence i de årlige udbudsrunder samt en indsats for at nedbringe forgæves kørsler

også medvirkende årsager til prisfald.

Region Hovedstaden har mulighed for at udvide aftalen om flextrafik, så denne også

dækker planområderne Nord, Midt og Byen.

Movias flextrafik omfatter regionale og kommunale flexordninger, og Movia koordinerer

og optimerer sin kørselsplanlægning på tværs af ordningerne. Siden Region Hovedstadens

tilslutning til ordningen i 2012 for planområde Syd, har flere kommuner i regionen indgå-

et aftaler med Movia om flextrafik. Kortene nedenfor illustrerer tilslutningen til flextra-

fikken i henholdsvis 2012 og 2017.

6.1 Flextrafik i 2012 og 20173

3 Kilde: Movia 2017

2012 2017



Det fremgår af kortene ovenfor, at flere kommuner har tilsluttet sig flextrafik siden 2012,

herunder Københavns Kommune. Ifølge Movia er der fortsat efterspørgsel fra kommuner

om Region Hovedstadens tilslutning til flextrafik. Det kan derfor formodes, at flere kom-

muner vil tilslutte sig såfremt Region Hovedstaden udvider sin aftale med Movia. Dermed

vil grundlaget for kørselsplanlægningen blive bedre i de kommende år, hvilket vil bidrage

til en reduktion i pris per kørsel.

Grafen nedenfor illustrer prisudviklingen i flextrafikkens driftsomkostninger per rejsemi-

nut fra 2013-2017.

Graf 6.1: Prisudvikling i flextrafik 2013-2017

Der er foretaget en vurdering af de forventede priser per kørsel i planområder Nord, Midt

og Byen med udgangspunkt i kørselsdata for de pågældende planområder fra 2016 og

2017 ved sammenligning med Region Sjælland og Planområde Syd. Resultaterne fremgår

af tabel 6.1.

Det antages, at planområde Midt og Byen er sammenlignelige med Planområde Syd i for-

hold til andelen af Børne- og Ungepsykiatriens patienter samt trafikalt i forhold til kør-

selsforhold og kørselstid inden for de samme kørselsdistancer. Ligeledes antages, at plan-

område Nord er sammenligneligt med Region Sjælland.

8,31 8,22

7,65 7,23

6,83

8,22 8,04

7,37 6,89

6,47 6,97

6,63 6,38

kr. 5,00

kr. 6,00

kr. 7,00

kr. 8,00

kr. 9,00

2013 2014 2015 2016 2017

Driftsomkostninger per direkte rejseminut ekskl. administrative omkostninger

Gnst. Flextrafik

Planområde Syd, RegionHovedstaden

Region Sjælland



Tabel 6.1: Estimat af pris per kørsel (eksklusive forgæves kørsler)

Plan-

område

Metode og antagelser Estimeret pris per

kørsel*

Nuværende gen-

nemsnitlig pris

per kørsel**

2016

priser

2017

priser

Nord Enhedspris er estimeret som et

gennemsnit af priser i Region

Sjælland vægtet ift. afstandsinter-

valler i 10 km.

246 235 298

Midt Enhedspris er estimeret som et

gennemsnit af priser i planområde

Syd vægtet ift. afstandsintervaller

i 10 km.

219 207 224

Byen Enhedspris er estimeret som et

gennemsnit af priser i planområde

Syd vægtet ift. afstandsintervaller

i 10 km.

198 188 194

Priser i hele kr.

*Inklusive fordelte administrative omkostninger til Movia

**Gennemsnitlig pris afviger fra resultaterne i omkostningsanalysen. Estimaterne er baseret på data fra kør-

selssystemet TAXI, svarende til 97% af kørslerne i Falcks faktureringsdata, som omkostningsanalysen er ba-

seret på. Årsagen er, at faktureringsdata ikke indeholder oplysninger om afstande mellem kørselsdestinationer.

I beregning af ovenstående estimater er en langdistancekørsler ud af regionen udeladt.

Denne type kørsler er der forholdsvist få af, som primært varetages af Falck. Dertil er pri-

sen for kørslerne langt højere. Ved beregning af estimerede kørselspriser påvirker denne

type kørsler derfor resultatet uhensigtsmæssigt.

Estimater er forbundet med en vis usikkerhed, særligt for planområde Byen, da andelen af

Børn- og ungepsykiatriens patienter og trafikale forhold, som er de faktorer, der har væ-

sentligst indflydelse på gennemsnitsprisen per kørsel, aldrig vil være identisk med sam-

menligningsgrundlaget.

De trafikale forhold i Byen kan betyde, at det tager længere tid per kørt kilometer end i

planområde Syd. Dertil betyder forholde omkring destinationer, at det tager længere tid at

følge en patient. Det betyder, at ovenstående estimater for Byen kan være underestimeret.

På den anden side kan densiteten af patienter i byen give større samkørselsmuligheder,

hvilket kan betyde at ovenstående gennemsnitspris for Byen er overestimeret. Den gen-

nemsnitlige pris per kørsel har i perioden 2012- 2016 dog været i samme størrelsesorden i

planområde Syd og Byen, hvilket også afspejler sig i ovenstående resultat.



I ovenstående estimater er der ikke taget højde for muligheder for samkørsel på tværs af

planområderne. Dette forhold bidrager generelt til en overestimering af ovenstående priser

per kørsel.



Den siddende patentbefordring var i begrænset EU-udbud i 2012 for planområderne Nord,

Midt, Byen og Bornholm. Ved udbuddet var der en række krav, som virksomhederne

skulle leve op til. Overordnet set gik opgaven på, at virksomheden skulle varetage kør-

selsplanlægning, -disponering og selve kørslen.

Siden udbuddet i 2012 har udviklingen i antallet af aktører på markedet, der vurderes kva-

lificerede til at byde på opgaven i forbindelse med et udbud, været næsten uændret. Det er

dermed forventeligt, at det er de samme virksomheder, der ville indsende et tilbud i for-

bindelse med et udbud i 2018.

Tabel 7.1: Virksomheder der afgav tilbud ved udbuddet i 20124

Delaftale 1

Nord

Delaftale 2

Midt

Delaftale 3

Byen

Delaftale 4

Bornholm

Handicap-

Befordring A/S

X X X

Frederikssund

Handibusser

X

VBT A/S X X X X

Falck Danmark

A/S

X X X X

Ud over ovenstående virksomheder blev TaxiNord og DanTaxi Administration A/S præ-

kvalificerede til at afgive et tilbud i 2012, men afgav ikke bud i den endelige udbudsrun-

de. Siden 2012 har TaxiNord ikke længere vognmænd på Bornholm, og DanTaxi Born-

holm er således det eneste taxi-bestillingskontor på Bornholm.

Dertil har Hovedstadens Beredskab tilkendegivet interesse for at varetage den siddende

patientbefordring i hovedstadsområdet, hvor virksomheden muligvis vil byde på delaftale

3, som omfatter planlægningsområde Byen, i forbindelse med et udbud.

Samlet set giver dette et billede af et begrænset antal aktører på markedet for den sidden-

de patientbefordring og dermed en begrænset konkurrence.

I 2016 gennemførte Deloittes en benchmark-analyse af patientbefordring i regionerne for

Finansministeriet. På baggrund af denne analyse anbefaler Deloitte blandt andet at frem-

4 Kilde: Region Hovedstaden; Evalueringsrapport vedrørende begrænset EU-udbud nr. 2012/S 8-

012122; juni 2012.



me konkurrencen blandt udbydere på markedet5. Dette kan blandt andet ske ved at incour-

ce administrative og omkostningstunge dele af ydelsen, som afholder mindre virksomhe-

der fra at byde ind på opgaven. En mulighed er at overveje perspektiverne i at overdrage

ansvaret for kørselsplanlægning- og disponering til Den Præhospitale Virksomhed, som

det i dag er tilfældet med den liggende patienttransport. Der er dog store forskelle i befor-

dringstypers volumener. Den liggende patienttransport omfatter ca. 60.000 kørsler om året

og den siddende patientbefordring ca. 677.000 kørsler. Dertil er der forskel i dispone-

ringsopgaven, da den siddende befordring er en samkørselsordning.

I Movias forretningsmodel drifter Movia planlægnings- og disponeringssystemerne på

tværs af en række underleverandører, hvormed den enkelte vognmands udgifter begrænser

sig til at omfatte selve kørslen og vedligehold af køretøjer. Modellen kan således siges at

imødekomme anbefalingen om at øge konkurrencen på markedet.

5 Deloitte; Kortlægning af befordringsområder, Tilbagemelding til Region Hovedstaden; Januar

2017.



Denne delanalyse belyser børne- og ungdomspsykiatriens dagambulatoriers behov og ud-

fordringer i forbindelse med kørsel. Delanalysen tydeliggør, at de nuværende krav og

særaftaler for kørsel af denne patientgruppe skal gennemgås i forbindelse med forestående

kontraktfornyelse.

Kørslen af børne- og ungdomspsykiatriske patienter udgør 0,9% af den siddende patient-

befordring og 0,9% af de samlede udgifter. Særlige kvalitetskrav for denne gruppe af pa-

tienter har således begrænset indflydelse på de samlede udgifter til siddende patientbefor-

dring. Samtidig har kørslen og kvaliteten af denne indflydelse på patienternes behand-

lingsparathed og dermed de samlede omkostninger til et behandlingsforløb.

Analysen er baseret på et fælles interview med udviklingschef på ambulatorierne i Glos-

trup, Henrik I. Andersen, og afdelingssygeplejerskerne Tanja Hedin, Rikke Tafdrup og

Helle H. Rosebjerg samt telefoninterview med afdelingssygeplejerske Christine Mølskov

Haarslev fra børne- og ungdomspsykiatrien i Hillerød. Ambulatorierne i Glostrup er om-

fattet af ordningen ved Movia, mens ambulatorierne i Hillerød er omfattet af ordningen

ved Falck.

Børne- og ungdomspsykiatrien har matrikler beliggende i Glostrup, Hillerød og på Bispe-

bjerg. Dagambulatorierne retter sig mod patienter i forskellige aldersgrupper, hvor et be-

handlingsforløb typisk er på ca. 8 uger, med behandling dagligt i hverdagene. Ambulato-

riet for spæd- og småbørn, kun beliggende i Glostrup, omfatter 0-3årige børn og deres

mødre. Dertil er der ambulatorier for børn i alderen 3-7 år og for børn i alderen 6-13 år.

For spæd- og småbørnsgruppen er det ofte moderen, der er patienten. I Glostrup benyttes

kørsel til alle tre ovenstående grupper, mens det i Hillerød kun gælder gruppen af 6-

13årige.

Karakteristisk for patientgruppen er, at der er tale om psykisk sårbare patienter. Det bety-

der, at der er behov for forudsigelighed og kontinuitet i hverdagen, også når det gælder

kørslen til og fra behandlingen i dagambulatorierne. For en patient ville det optimalt set

være den samme chauffør, der varetog kørslen til og fra behandling i den periode, behand-

lingen tager, tidspunktet for afhentning og aflevering ville være nøjagtigt og kørselstiden

så kort som muligt.



Ved den nuværende ordning bestilles typisk solokørsel til patienterne, hvorved der ikke er

øvrige rejsende med i vognen samtidig med. Spæd- og småbørn samt 3-7årige ledsages

almindeligvis af en forælder, mens den ældre gruppe børn og unge typisk rejser alene. Der

er særlige krav til chaufføren ved afhentning og aflevering af patienterne. Børn og unge

skal ved de nuværende aftaler afleveres til en voksen, uanset om patienten køres til be-

handling, hjem eller anden destination som for eksempel skole eller fritidsaktivitet. Ved

den nuværende aftale med Movia er det kun nogle af vognmændene, der leverer kørsel for

børne- og ungdomspsykiatrien.

Personalet oplever jævnligt uheldige episoder med chauffører i Glostrup, som er omfattet

af planområde Syd. Af eksempler nævner personalet, at chauffører har spurgt patienten

om destinationen eller har haft øvrig samtale under kørslen. Der er også eksempler på, at

patienter ikke er afleveret til en voksen, som er et servicekrav for denne patientgruppe.

Som konsekvens oplever personalet for eksempel udadreagerende børn, og børn der ikke

deltager aktivt i dagambulatoriets aktiviteter og dermed behandlingen. Mangelfuld kørsel

af den ene eller anden årsag kan således resultere i manglende behandlingsparathed hos

patienterne og dermed mindre effektive og længere behandlingsforløb. Der er således en

behandlingsmæssig omkostning forbundet med sådanne hændelser.

I Hillerød oplever personalet stabilitet i gruppen af chauffører, der varetager kørslen. Det

betyder, at chaufførernes ansigter er velkendte for børnene, hvilket skaber tryghed.

Personalet i dagambulatorierne i Glostrup har blandt andet oplevet, at chaufføren ikke er

klar over, ved hvilken bygning patienten skal sættes af ved, at der ikke er barnesæde i

vognen som bestilt, og at patienten ikke afleveres til en voksen som aftalt. Samtidigt be-

skriver personalet den nuværende kravspecifikation til kørslen som værende for løs til at

kunne imødekomme kørselsbehovene for patientgruppen.

De oplevede problematikker tyder på, at der er potentiale i at konkretisere kørselstyperne

og destinationerne og i at gennemgå arbejdsgangen i bestillingen af kørsel for dermed at

optimere kommunikationen mellem den bestillende afdeling, leverandør og chauffør.

Destinationer kan konkretiseres via GPS koordinator i kørselssystemet. Kørselstyper kan

muligvis konkretiseres yderligere ved at skelne mellem forskellige typer af følges. For ek-

sempel kan man forestille sig en type følges, der indebærer, at patienten afleveres til en

voksen, således at dette bliver en bestilt kørselstype frem for at være en serviceaftale for

en specifik patientgruppe. Dog kan en sådan konkretisering risikere at nå en detaljerings-

grad, der øger kompleksiteten for personalet ved bestilling af kørsel. En øget detaljerings-

grad er også udtryk for øget kvalitet, hvilket kan få betydning for den gennemsnitlige pris

per kørsel. Dog må det også forventes, at en yderligere konkretisering styrker forvent-

ningsafstemningen mellem personale og leverandør og dermed vil resultere i bedre kvali-

tet med mindre risiko for at påvirke behandlingsforløbene.



I Hillerød oplever personalet ikke de samme problemer og man har indtrykket af, at

chaufførerne har et godt overblik over området. Der er dog også forskel på de geografiske

forhold, ligesom kørselsvolumen er mindre i Hillerød.

Personalet i Glostrup har oplevet uheldige situationer, der kan betragtes som manglende

forståelse blandt chaufførerne for, hvilken gruppe af patienter de kører med. Af eksempler

fremhæves, at patienter spørges ind til deres diagnose, at der kommenteres på behandlin-

gen samt uheldige reaktioner på spædbarnsgråd og behov for bleskift under kørslen. Selv-

om der muligvis kun er få tilfælde af denne karakter, har de enkelte episoder stor konse-

kvens for den enkelte patients behandlingsforløb.

For at forebygge sådanne episoder har børne- og ungepsykiatrien ved flere lejligheder af-

holdt introduktionsmøder for at informere chaufførerne om opgaven og den risiko for at

påvirke behandlingsforløbene, der er forbundet med at køre med børn- og ungepsykiatri-

ske patienter.

Problemet og de ressourcer, personalet skal bruge på at forebygge uheldige hændelser,

stiger desto større udskiftning, der er blandt chaufførerne. I planområde Syd er tiltaget

med, at ikke alle vognmænd kører denne patientgruppe, en indsats for at imødekomme

problematikken. Der er en oplevelse af, at der er færre hændelser i de områder, hvor Falck

kører, hvilket kan være forbundet med en mindre udskiftning af chauffører ved denne

ordning end ved Movias ordning.

Nogle af de episoder, personalet fremhæver, kan også betragtes som udtryk for, at chauf-

fører har behov for at ”skynde sig” videre til den næste kørsel. Incitamentet hertil kan væ-

re forbundet med, at den enkelte chauffør afregnes efter fast takst per kørsel eller efter di-

stance frem for tidsforbrug.

I Hillerød bruges også ressourcer på at introducere de nye chauffører, men personalet har

indtryk af en mere stabil gruppe af chauffører. Dertil oplever de at chaufførerne giver sig

den tid, der skal til ved afhentning og aflevering af børnene. Det er med til at skabe tryg-

hed blandt både børnene og deres forældre.

Af fremadrettede tiltag kan der for eksempel ses på muligheden for at systematisere og

styrke den indsats, der allerede er for at informere nye chauffører om patientgruppens

særlige behov. Der kan også ses nærmere på klagegangen, registreringen heraf og den ef-

terfølgende opfølgning med den pågældende chauffør efter en hændelse. Muligheden for

at sikre fastholdelse af samme gruppe chauffører skal undersøges.



På det administrative niveau beskriver personalet samarbejdet med Movia som imøde-

kommende og løsningsorienteret. For eksempel har man holdt månedsmøder for at finde

løsninger på de oplevede problemer. For at imødekomme udfordringer med bestilling af

kørsel er dette i en periode på 3 måneder sket via Movias administration. De nuværende

problemer, personalet oplever med Movia, er således relateret til episoder med enkelte

chauffører. I Hillerød har personalet en god oplevelse af samarbejdet både administrativt

og med chaufførerne.



Den siddende patientbefordring i Region Sjælland omfatter kørsler med flextrafik, Taxa

og patientbusser. Movia varetager siddende patientbefordring i hele regionen, hvor flext-

rafikken udgør ca. 93% af kørslerne, taxikørsel ca. 1% og befordring med patientbusser

ca. 6%6. I 2016 omfattede den siddende patienttransport i alt 423.000 siddende kørsler,

hvoraf 402.000 blev kørt af flextrafik samt taxakørsel. Andelen af forgæves kørsler i Re-

gion Sjælland lå i 2016 på 2,7%, hvilket er lavere end i Region Hovedstaden, hvor ande-

len lå på 6,1% i 2016.

Region Sjælland har også en del siddende patientbefordring ud af regionen, hvilket blandt

andet omfatter kørsler til Rigshospitalet. Det er til denne befordring, at Region Sjælland

har fire specialindrettede patientbusser. I 2016 udgjorde befordring med patientbusserne

21.000 kørsler6.

I Region Sjælland gøres enhedsprisen på den siddende patientbefordring ved flextrafik op

per rejseminut. Årsgennemsnittet på prisen per rejseminut er faldet fra 7,55 kr. i 2012 til

6,38 kr. i 2016. Det gennemsnitlige årlige prisfald i perioden 2014 til 2016 er på 3%,

hvilket er samme størrelsesorden som i planområde Syd i Region Hovedstaden. Faldet er

sket i en periode, hvor der samtidig er sket en stigning i den gennemsnitlige rejselængde i

Region Sjælland fra 35,4 km. i 2012 til 37,6 km. i 20166.

Præhospital direktør Benny S. Jørgensen og sektionsleder Søren B. Jensen oplever, at

Movia er effektive til at disponere og planlægge kørslerne. Dertil vurderer de, at Movias

model er skalerbar, og at flextrafikken er gearet til at køre i et større geografisk område i

Region Hovedstaden end i dag. Endelig bemærkes det, at Movia har vist sig som en god

samarbejdspartner, når det handler om løbende at finde nye løsninger, der gør det muligt

løbende at optimere driften. Af tiltag fremhæves implementeringen af hvilende kørsel og

mødesteder på hospitalerne, som er beskrevet nærmere nedenfor.

Til forskel fra Region Hovedstaden er både den liggende og den siddende patientbefor-

dring i Region Sjælland organiseret med samlet budget i Det Præhospitale Center. Orga-

niseringen med et samlet budget gør det lettere løbende at optimere ydelsen ved for ek-

sempel at se på mulige tiltag på tværs af liggende og siddende befordring. I Region Ho-

6 Region Sjælland, Præhospitalt Center; Statusrapport for Præhospitalt Center 2016; Februar 2016



vedstaden afholdes udgifterne til liggende patientbefordring af Den Præhospitale Virk-

somhed, mens udgifter til den siddende patientbefordring afholdes af den afdeling, som

bestiller kørslen.

I Region Sjælland er organisering omkring visitation og bestilling til siddende patientbe-

fordring centraliseret via enheden Befordringsservice, som udgøres af 24 fastansatte be-

fordringskonsulenter, 11 studentermedhjælpere og en sektionsleder. De fastansatte er ho-

vedsageligt lægesekretærer og HK’ere. De ansatte behandlede i 2016 knap 317.000 tele-

foniske henvendelser fra personale og patienter vedrørende siddende patientbefordring7.

Visitation til kørsel sker således telefonisk efter et fast skema. Befordringsservice behand-

ler også patienters ansøgninger om befordringsgodtgørelse, og der går ca. 7 fuldtidsstil-

linger til denne sagsbehandling8. Det betyder, at der er ansat ca. 4 fastansatte og 3 studen-

termedhjælpere per 100.000 årlige kørsler.

Ifølge præhospital direktør Benny S. Jørgensen og sektionsleder Søren B. Jensen har den

centraliserede visitation og kørselsbestilling vist sig omkostningseffektiv i Region Sjæl-

land, og de oplever ikke problemer med, at kontakten til patienterne er telefonisk. Dertil

har centraliseringen ikke nødvendigvis medført en ”strammere” visitation. Udgangspunk-

tet er, at patienter bestiller kørsel med og uden følges eller ledsager, fordi de har behov for

og er berettiget hertil.

I Region Sjælland omfatter den siddende patientbefordring typen hvilende kørsler, hvortil

nogle flexvogne har specialindrettede hvilesæder. Dette tiltag har flyttet kørsler fra den

liggende patientbefordring til den mindre omkostningstunge siddende patientbefordring.

Når der vurderes tiltag, hvor patienter flyttes fra én befordringstype til en anden, er det

vigtigt at være opmærksom på chaufførernes rolle, og i hvilket omfang chauffører kan ha-

ve et ansvar for den givne patientgruppe under befordring, eller om der bør være sund-

hedsfagligt personale til stede.

I Region Sjælland har man i de senere år indrettet mødesteder på hospitalerne, der funge-

rer som af- og påsætningssteder. Movias vogne er indstillet til at køre til de pågældende

mødesteder, og som udgangspunkt sættes patienterne af her. Det viser sig, at det med ind-

retningen af faste mødesteder er lettere for patienterne at finde vej til afdelingerne selv,

hvilket har reduceret andelen af følges kørsler på hospitalerne til under 40% i 2016. I Re-

gion Hovedstaden var andelen af følges kørsler på 66% i 2016. Der kan dog være andre

faktorer, såsom geografi og indretning af hospitaler, der har indflydelse på andelen af føl-

7 Kilde: Region Sjælland, Præhospitalt Center; Det præhospitale område 2016; Februar 2017

8 Kilde: Præhospital direktør i Region Sjælland Benny S. Jørgensen



ges. Med en lavere andel følges kørsler er der tilsvarende mere tid til kørselsrunderne. Det

betyder bedre mulighed for kørselsplanlægning inden for det pågældende servicevindue

og kortere kørselstid for den enkelte patient.



I dette afsnit beskrives grundlaget for analysen af den siddende patientbefordring og de

anvendte metoder.

Analysen omfatter en brugerundersøgelse i form af telefoninterviews blandt patienter. Der

er i alt gennemført 700 telefoninterviews, hvoraf de 200 telefoninterviews er med patien-

ter i planområde Syd. De 200 interviews er gennemført i oktober 2016 som en del af Mo-

vias årlige brugerundersøgelse af flextrafik. Dertil er der gennemført 500 telefoninter-

views med patienter i planområderne Nord, Midt, Byen og Bornholm. De 500 interviews

er gennemført i juni 2017 efter samme metode og baseret på et tilpasset spørgeskema.

De 500 telefoninterviews med patienter i planområderne Nord, Midt, Byen og Bornholm

er gennemført af analyseinstituttet MEGAFON, som har gennemført den tilsvarende un-

dersøgelse for Movia. Dermed er der sikret stringens i indsamlingsmetoden, ligesom stik-

prøvestørrelser og vægtning i forhold til baggrundsvariable baserer sig på de samme prin-

cipper. Denne stringens i metode er vigtigt i forhold til sammenligning af resultaterne på

tværs af regionens planområder og dermed også en sammenligning af patienternes ople-

velse af den siddende patientbefordring varetaget af henholdsvis Movias flextrafik og

Falck.

Omkostningsanalysen baserer sig på kørselsdata for aktivitet og økonomi for de fire hele

år i perioden 2013-2016. Analysen begrænser sig til at kigge på aktivitets- og økonomida-

ta for denne periode, da 2012 var en overgangsperiode med forventelige tilpasninger i

driften.

Data for planområde Syd leveres af Movia, som trækkes fra kørselssystemet Planet, mens

data for planlægningsområderne Nord, Midt, Byen og Bornholm baserer sig på valideret

regnskabsmateriale fra Falck.

Da der er tale om data, som danner grundlag for fakturering for kørslen mellem hospita-

lerne og henholdsvis Movia og Falck, er data på væsentlige parametre såsom kørselstype

og omkostninger af høj kvalitet og validitet.



Movias analyseafdeling har bidraget med kørselsdata til analysen, som muliggør estime-

ring af enhedspriser for planområderne Nord, Midt og Byen samt vurdering af udvikling i

flextrafikken. Dertil inkluderer analysen en sammenligning med Region Sjælland, hvor

kørselsdata er leveret af Movia med tilladelse fra Region Sjælland.

Ved estimering af enhedspriser på flextrafik anvendes data trukket fra kørselssystemet

TAXI og leveret af Center for IT, Medico og Telefoni. Data er ikke lige så fyldestgørende

som regnskabsmaterialet valideret af Falck, men dækker 97%. Bevæggrunden for at be-

nytte dette materiale er, at regnskabsmaterialet ikke indeholder oplysninger om kørselsdi-

stancer.

Markedsvurderingen baserer sig på forrige udbuds evalueringsrapport samt administratio-

nens indkøbsafdelings kendskab til markedet.

Der er derfor gennemført særskilte interviews med personale fra børne- og ungdomspsy-

kiatrien for at synliggøre patientgruppens særlige behov og udfordringer, så der kan tages

højde for dette ved kontraktfornyelse.

Erfaringerne fra Region Sjælland baserer sig, udover skriftligt materiale med årsopgørel-

ser, på et besøg i Det Præhospitale Center og mødet med Benny S. Jørgensen, som er

præhospital direktør i Region Sjælland, samt Søren B. Jensen, som er sektionsleder for

Befordringsservice i centret.





Center for Økonomi

Budget og Analyse

Kongens Vænge 2

DK - 3400 Hillerød

Opgang Blok C

Afsnit

1. sal

Telefon 38 66 50 00

Mail

[email protected]

Web www.regionh.dk

CVR/SE-nr: 30113721

Dato: 13. juni 2017

BILAG 2

Til: Forretningsudvalget og regionsrådet

VURDERING AF ØKONOMISKE POTENTIALER VED EN ALTERNATIV

MODEL FOR SIDDENDE PATIENTBEFORDRING I REGION HOVEDSTA-

DEN FRA 2018

Region Hovedstadens kontrakter med Falck vedrørende siddende patientbefordring

udløber oktober 2018 og kan ikke forlænges. Falck varetager i dag opgaven i fire af

Region Hovedstadens fem planlægningsområder svarende til ca. 80% af den siddende

patientbefordring i regionen. I område Syd varetages den siddende patientbefordring

af Movias flextrafik, og såfremt aftalen med Movia skal udvides, skal dette ifølge kon-

trakten varsles et år i forvejen. Der skal derfor tages stilling til, hvilke planlægnings-

områder der skal i nyt udbud, eller om den siddende patientbefordring skal overgå til

flextrafik i flere planlægningsområder i 2018. En brugerundersøgelse gennemført i

forbindelse med administrationens analyse af siddende patientbefordring i Region Ho-

vedstaden viser, at regionen med de nuværende ordninger ved Falck og Movia leverer

en god service til patienterne. Mellem 87% og 88% er tilfredse eller meget tilfredse

med ordningerne. Samlet set kan det ikke konkluderes, at der er forskel i den oplevede

kvalitet ved de to ordninger.

Som trafikselskab fungerer Movia således, at selskabet varetager kørselsplanlægnin-

gen, mens selve kørslen årligt udbydes til og varetages af en række private vognmænd.

Dertil er Movia oprettet med hjemmel i Lov om trafikselskaber med det formål at va-

retage offentlig servicetrafik. Som følge heraf kan Movia med en beslutning i regions-

rådet derfor varetage regionens udbudsforpligtelse vedrørende siddende patientbefor-

dring, som det ved den nuværende ordning er tilfældet i planlægningsområde Syd.

Regionsrådet har med Budget 2017 også besluttet, at der skal ses nærmere på forskelle

mellem regioner og hospitaler på området, og om der er grundlag for at justere for ek-

sempel organiseringen eller visitationen1. Det er politisk besluttet, at der skal effektivi-

seres for 10 mio. kr. om året.

1 I henhold til Bekendtgørelsen om befordring og befordringsgodtgørelse efter Sundhedsloven har en person ret til be-

fordring eller befordringsgodtgørelse, hvis personen modtager pension, afstanden til hospitalet, hvor den nødvendige



Side 2

I dette notat præsenteres en alternativ model, som ved realisering i 2018 forventes at

resultere i en gennemsnitligt lavere enhedspris per kørsel til samme serviceniveau for

patienterne som i dag. Samlet set forventes en gevinst på mellem 1,9 mio. kr. og 3,2

mio. kr. i 2018 og mellem 8,9 mio. kr. og 14,1 mio. kr. i 2019 i forhold til at fortsætte

med den nuværende model. Dertil forventes modellen at give de bedst mulige forud-

sætninger for at arbejde med yderligere optimeringstiltag fremadrettet.

På baggrund undersøgelsen af patienternes tilfredshed med de nuværende ordninger

ved Falck og Movia forventes alternativet at kunne implementeres, uden at dette er på

bekostning af den oplevede kvalitet.

Den alternative model

Den alternative model afspejler administrationens anbefalinger om øget andel flextra-

fik og centralisering af visitation og bestilling med forventning om effekt i form af

færre forgæves kørsler og lavere gennemsnitlig pris per kørsel. Modellen anbefales på

baggrund af en analyse gennemført med henblik på at synliggøre, hvilken samlet mo-

del for visitation, kørselsbestilling, kørselsplanlægning/-disponering og kørsel, som

fremadrettet både kan frigøre økonomiske ressourcer og fortsat sikre et højt serviceni-

veau over for patienterne. Jf. Siddende patientbefordring, Analyse og forberedelse af

udbud, April-Juni 2017. Den alternative model svarer til en udbredelse af den nuvæ-

rende model i planlægningsområde Syd med flextrafik og Kørselsservice Syd, som

blev etableret i 2012 med henblik på at afprøve modellen i Region Hovedstaden. Iføl-

ge analysen har modellen vist sig at levere befordring til patienterne af høj kvalitet til

færre omkostninger.

Modellen indebærer en udvidelse af den nuværende aftale med Movia, således at

flextrafik fra oktober 2018 dækker planlægningsområderne Nord, Midt, Byen og Syd.

Kontrakten med Movia vil således dække det størst mulige geografiske område i Re-

gion Hovedstaden. Planområde Bornholm er ikke omfattet af muligheden for flextra-

fik og skal derfor fortsat i udbud minimum hvert 4. år.

Dertil viser analysen, at der er en sammenhæng mellem organiseringen omkring visi-

tation og bestilling samt andelen af forgæves kørsler, således at der ses en lavere andel

af forgæves kørsler ved en central organisering af opgaverne. Beregningerne i dette

notat baserer sig derfor på centraliseret model med en lavere andel af forgæves kørsler

til følge. I dag er opgaverne imidlertid fordelt på flere medarbejdere på hospitalsafde-

linger, særligt i planlægningsområderne Nord, Midt og Byen. Flytning af arbejdsop-

gaver, som er fordelt på flere medarbejdere, der i praksis løser flere forskellige opga-

ver, kan være en svær proces afhængig af den lokale arbejdsfordeling. Derfor anbefa-

behandling efter visitation kan finde sted, overstiger 50 km, eller personens tilstand udelukker befordring med offentli-

ge transportmidler, herunder bus, tog og færge.



Side 3

les, at de praktiske muligheder for centralisering af opgaverne i Region Hovedstaden

afdækkes nærmere, inden der træffes beslutning herom.

Lavere gennemsnitlig pris per kørsel

Der er flere grunde til at anbefale en udvidelse af kontrakten med Movia. Prismæssigt

kan der konstateres et jævnt fald i flextrafikken de seneste år, og et lignende prisfald

kan derfor forventes i Region Hovedstaden i de kommende år. Region Hovedstaden

afregner med Movia på baggrund af de faktiske driftsomkostninger samt faste admini-

strative tillæg per kørsel. Dermed resulterer faldende priser i umiddelbar besparelse

for regionen.

Prisfaldet hænger både sammen med en øget konkurrence på markedet grundet Movi-

as forretningsmodel med årlige udbudsrunder og øget grundlag for samkørsel med

passagerer. Nedenstående graf viser prisudviklingen opgjort i gennemsnitlig pris per

direkte rejseminut eksklusive administrative omkostninger i Region Sjælland, hvor

flextrafikken 93% af den siddende patientbefordring, Planområde Syd og i flextrafik-

ken samlet set 2013-2017.

Administrationens analyse viser, at Movia kan gennemføre kørsler i planområde Nord,

Midt og Byen til en gennemsnitligt lavere pris per kørsel inklusive fordelte administra-

tive omkostninger end ved den nuværende aftale med Falck. Forskellen i prisen per

kørsel for de tre planområder samlet set er mellem 7 kr. og 18 kr.2 per kørsel med den

største prisreduktion i planområde Nord og Midt. Det svarer til, at den gennemsnitlige

pris per kørsel skal være mindst 7 kr. lavere ved udbud, end ved nuværende aftale, for

at det kan svare sig fortsat at holde fast i udbudsmodellen.

Den gennemsnitlige pris per kørsel ved udbud efter oktober 2018 kendes ikke, men det

vurderes, at der er et begrænset antal udbydere på markeredet, som har en virksom-

2 Nedre grænse er baseret på 2016 priser og øvre grænse er baseret på 2017 priser for flextrafik.

8,31 8,22

7,65

7,23

6,83

8,22 8,04

7,37

6,89

6,47

6,97 6,63

6,38

kr. 5,00

kr. 5,50

kr. 6,00

kr. 6,50

kr. 7,00

kr. 7,50

kr. 8,00

kr. 8,50

2013 2014 2015 2016 2017

Driftsomkostninger per direkte rejseminut ekskl. administrative omkostninger

Gnst. Flextrafik

Planområde Syd, RegionHovedstaden

Region Sjælland



Side 4

hedsmæssig volumen til at varetage opgaven til samme kvalitet som ved nuværende

leverandør. I en analyse gennemført af Deloitte for Finansministeriet i starten af 2017

anbefales at øge konkurrencen på markedet.

Øget grundlag for samkørsel

Et øget grundlag for samkørsel som følge af en øget kommunal tilslutning til Movias

flextrafik de seneste år er også bidragende til flextrafikkens prisfald. Øget samkørsel

betyder rent praktisk, at chaufførerne har mulighed for at køre med flere passagerer i

vognene inden for de aftalte servicetider. Dermed er der flere passagerer, en vognrun-

des driftsomkostninger skal fordeles på.

Movia har fra 2017 indgået aftale med Københavns Kommune om flextrafik på soci-

alområdet, hvilket har øget kørslen i planlægningsområde Byen. Der forventes yderli-

gere kommunal tilslutning til flextrafik de kommende år, såfremt Region Hovedstaden

udvider aftalen med Movia. De forventelige fremadrettede samkørselsmuligheder vil

bidrage til yderligere prisfald. De øgede samkørselsmuligheder en miljømæssig ge-

vinst.

Reducerede transaktionsomkostninger

Overgang til flextrafik medfører fremadrettet en reduktion i de økonomiske og kvali-

tetsmæssige transaktionsomkostninger, der er forbundet med jævnlige Regionale ud-

bud og potentielle skift af leverandører. Flextrafik håndterer de løbende udbud og afta-

ler med leverandører af selve kørslen, og der vil derfor fremadrettet skulle bruges fær-

re ressourcer til at håndtere udbudsprocesser. Patienterne vil også i mindre omfang op-

leve de kvalitetsmæssige omkostninger, der er forbundet med potentielle skift af større

leverandører, som det sås ved overgangen fra VBT i 2012. Ved anvendelse af flextra-

fik vil der fortsat være udskiftning i leverandører af kørslen, hvorimod overholdelse af

servicetider over for patienterne og planlægning af kørsel håndteres af Movia. Med

kontrakten med Movia vil kvalitets- og servicekrav kunne justeres ved kontraktforny-

else.

Centralisering af visitation og bestilling i Region Hovedstaden

Administrationens analyse viser en sammenhæng mellem organiseringen i enheder,

hvor kørsel er kerneopgaven, og andelen af forgæves kørsler. Andelen af forgæves

kørsler i 2016 var på 3,6% i planområde Syd, 3,0% på Bornholm og 2,7% i Region

Sjælland, hvor visitation og bestilling primært varetages via kørselskontorer, mens an-

delen var på 6,1% i Region Hovedstaden samlet set. Den alternative model, som er

vurderet i dette notat, indebærer derfor en centraliseret organisering, for eksempel via

et fællesregionalt kørselskontor, med en lavere andel forgæves kørsler til følge.

Sammenhængen kan skyldes, at der er en bedre forventningsafstemning med patien-

terne, når de så vidt muligt selv bestiller kørslen, ligesom der med kørsel som en ker-

neopgave sikres bedst mulig koordination mellem patienternes aftaler og kørsel. Dertil

vurderes det på baggrund af analysen, at en centraliseret organisering giver bedst mu-



Side 5

ligt grundlag for at arbejde med yderligere effektiviseringstiltag fremadrettet. Centrali-

sering af opgaverne omkring visitation og rejsebestilling i regionen forudsætter, at et

fællesregionalt kørselskontor kan finansieres ved at flytte opgaver og ressourcer fra

afdelingerne. Flytning af arbejdsopgaver, som er fordelt på flere medarbejdere, der i

praksis løser flere forskellige opgaver, kan være en svær proces afhængig af den loka-

le arbejdsfordeling. Det anbefales derfor, at de praktiske muligheder for centralisering

af opgaverne i Region Hovedstaden afdækkes nærmere.

Muligheder for yderligere tiltag på længere sigt

Movia har vist sig samarbejdsdygtige i Region Sjælland, for så vidt angår yderligere

tiltag for at optimere kørslen, for eksempel i forbindelse med indførslen af hvilende

befordring, hvormed et omfang liggende kørsler er konverteret til mindre omkost-

ningstunge befordringstyper. Lignende samarbejde kan forventes i Region Hovedsta-

den. Med overgang til flextrafik er der også optimalt grundlag for at overveje tværre-

gionalt samarbejde på området.

I Region Sjælland er der i de senere år indrettet mødesteder på hospitalerne, der funge-

rer som fælles afhentnings- og afsætningssteder. Tiltaget har vist sig at reducere ande-

len af ture, hvor chaufføren følger patienten til den pågældende afdeling, hvilket har

betydning for den samlede kørselstid for en given vognrunde. Andelen af ture, hvor

patienterne blev fulgt til afdelingerne lå i 2016 på 66% i Region Hovedstaden, mens

den i Region Sjælland lå på under 40%. Mulighederne for lignende tiltag i Region

Hovedstaden, uden det forringer patientoplevelsen, afhænger af de fysiske forhold på

de enkelte hospitaler, hvorfor evt. gevinst ikke kan estimeres på nuværende tidspunkt.

På baggrund af Movias årlige brugerundersøgelse kan det konkluderes, at tiltagene i

Region Sjælland ikke har påvirket kvaliteten i den patientmæssige oplevelse.

Mulighed for øget koordinering af patienternes aftaler på hospitalerne kan også være

et muligt indsatsområde, der potentielt kan bidrage til at nedbringe det samlede antal

kørsler.

Forventede omkostninger ved den nuværende og alternative model

Af tabellen nedenfor fremgår de forventede omkostninger og den forventede gevinst

ved at implementere den alternative model baseret på 2016 priser. Antallet af kørsler

er fremskrevet med en gennemsnitlig årlig stigning baseret på stigningen de seneste to

år.

Tabel 1: Forventede omkostninger og gevinst baseret på 2016 priser

OMKOSTNINGER

2018 2019



Side 6

NUVÆRENDE MODEL

Flextrafik: Planområde Syd

Udbud: Planområde Nord, Midt, Byen og Bornholm

Overvejende decentral organisering:

I planområde Syd via Kørselsservice Syd, hvor patienterne

ringer til og visiteres til og bestiller sin kørsel

På Bornholm bestilles og koordineres med øvrig patient-

transport via Patientrejser,

I planområderne Nord, Midt og Byen visiteres og bestilles

via kørselsansvarligt personale på hospitals- eller afde-

lingsniveau.

Total: 147,5 mio. kr.

Forgæves kørsler:

7,9 mio. kr.


Forgæves kørsler:

7,9 mio. kr.

ALTERNATIV MODEL

Flextrafik: Planområde Nord, Midt, Byen og Syd

Udbud: Planområde Bornholm

Central organisering i et fællesregionalt kørselskontor i Region Ho-

vedstaden.


Forgæves kørsler:

6,8 mio. kr.


Forgæves kørsler:

2,2 mio. kr.

DIFFERENCE Total: 1,9 mio. kr.

Forgæves kørsler:

1,0 mio. kr.

Total: 8,9 mio. kr.

Forgæves kørsler:

5,6 mio. kr.

En reduktion i andelen af forgæves kørsler fra 6,1% til 3,6% er indregnet i hele 2019.

Et fald i omkostningerne til forgæves kørsler i 2018 er alene udtryk for prisfald per

forgæves kørsel i den alternative model. Gevinsten vil derfor være mindre på forgæves

kørsler, hvis regionen opnår en reduktion af forgæves kørsler allerede i 2018.

Når udgangspunktet i ovenstående tabel er 2016 priser, er det for at basere beregnin-

gerne på et årsgrundlag og for at give et robust resultat. 2016 priser er imidlertid over-

estimeret, da der er konstateret et faktisk prisfald i flextrafik i 2017. Beregningerne er

derfor gentaget i nedenstående tabel, men beregnet ud fra 2017 priser for flextrafik.

Priserne er baseret på årets første fem måneder og forventes at være reelle, men kan

påvirkes af sæsonudsving.

Tabel 2: Forventede omkostninger og gevinst baseret på 2017 priser for flextrafik

OMKOSTNINGER

2018 2019

NUVÆRENDE MODEL

Flextrafik: Planområde Syd

Udbud: Planområde Nord, Midt, Byen og Bornholm

Overvejende decentral organisering:

I planområde Syd via Kørselsservice Syd, hvor patienterne

ringer til og visiteres til og bestiller sin kørsel

På Bornholm bestilles og koordineres med øvrig patient-

transport via Patientrejser,


Forgæves kørsler:

7,9 mio. kr.


Forgæves kørsler:

7,9 mio. kr.



Side 7

I planområderne Nord, Midt og Byen visiteres og bestilles

via kørselsansvarligt personale på hospitals- eller afde-

lingsniveau.

ALTERNATIV MODEL

Flextrafik: Planområde Nord, Midt, Byen og Syd

Udbud: Planområde Bornholm

Central organisering i et fællesregionalt kørselskontor i Region Ho-

vedstaden.


Forgæves kørsler:

6,8 mio. kr.


Forgæves kørsler:

2,2 mio. kr.

DIFFERENCE Total: 3,2 mio. kr.

Forgæves kørsler:

1,0 mio. kr.


Forgæves kørsler:

5,6 mio. kr.

Ovenstående beregninger viser samlet set en potentiel besparelse på mellem 1,9 mio.

kr. og 3,2 mio. kr. i 2018 og mellem 8,9 mio. kr. og 14,1 mio. kr. i 2019, hvor bespa-

relsen ventes at ligge tættest på det øvre estimat.

En tilsvarende beregning af potentialet i at bibeholde den nuværende organisering og

at udbrede flextrafik til hele regionen, undtagen Bornholm, vurderer det økonomiske

potentiale til mellem 1,9 mio. kr. og 3,2 mio. kr. i 2018 og mellem 7,5 mio. kr. og 12,7

mio. kr. i 2019. Potentialet er det samme i 2018 for de to modeller, da effekten i form

af færre forgæves kørsler først medregnes i 2019.

De konkrete forudsætninger om implementering, effekter og estimater af kørsler og

priser, som beregningerne baserer sig på beskrives nærmere i det følgende.

Forudsat implementeringsplan for alternativ

Beregningen af alternativets forventede omkostninger baserer sig på en implemente-

ringsplan som skitseret i figur 1.

Figur 1: Implementeringsplan

2018

•Senest 1. juli:

•Centralisering af visitation og bestilling

•1. oktober:

•Ny kørselsordning med øget flextrafik

•Gennemsnitligt reduceret enhedspris per kørsel

2019

•1. januar:

•Forventet effekt i form af færre forgæves kørsler



Side 8

Centralisering af opgaver omkring visitation og bestilling samt overgang til flextrafik i

planområderne Nord, Midt og Byen indebærer, at medarbejdere skal oplæres i et nyt

system og en ny arbejdsgang, svarende til arbejdsgangen i Kørselsservice Syd og Pati-

entrejser på Bornholm i den nuværende model. De forventede effekter heraf i form af

færre forgæves kørsler medtages i beregningerne fra januar 2019.

Pris per kørsel

Nedenstående tabel giver et overblik over de prisestimater, beregningerne af omkost-

ninger er baseret på. Blå celler indikerer prisestimater for flextrafik.

Tabel 3: Overblik over priser per kørsel i beregningerne

PLAN-

OMRÅDE

NUVÆRENDE MODEL

BASERET PÅ 2016

PRISER

NUVÆRENDE MODEL

MED FLEXTRAFIK BA-

SERET PÅ 2017 PRI-

SER

ALTERNATIV MODEL

BASERET PÅ 2016

PRISER

(FRA OKTOBER 2018)

ALTERNATIV MODEL

MED FLEXTRAFIK BA-

SERET PÅ 2017 PRI-

SER

(FRA OKTOBER 2018)

Kørsler

ekskl.

forgæves

Forgæves

kørsler

Kørsler

ekskl.

forgæves

Forgæves

kørsler

Kørsler

ekskl.

forgæves

Forgæves

kørsler

Kørsler

ekskl.

forgæves

Forgæves

kørsler

Nord 298 281 298 281 246 94 235 88

Midt 224 216 224 216 219 84 207 83

Byen 194 183 194 183 198 84 188 83

Syd 198 84 187 83 198 84 187 83

Bornholm 291 285 291 285 291 285 291 285

Gennemsnitlige enhedspriser i hele kr.

Ved estimering af alternativets gennemsnitlige pris per kørsel for flextrafik er planom-

råde Midt og Byen sammenlignet med planområde Syd og planområde Nord er sam-

menlignet med Region Sjælland. Forskelle i gennemsnitlige priser for forgæves kørs-

ler i planområde Nord, Midt og Byen skyldes forskelle i afregning heraf ved hen-

holdsvis Movia og Falck i den nuværende model.

Andelen af børne- og ungdomspsykiatriens patienter samt trafikale kørselsforhold og

kørselstid er de faktorer, der har størst indflydelse på den gennemsnitlige pris per kør-

sel. For børne- og ungdomspsykiatrien skyldes dette særlige servicekrav af hensyn til

patienterne. Alternativets gennemsnitlige priser baserer sig fra oktober 2018 således

på en antagelse af, at planområde Midt og Byen er sammenlignelige med planområde

Syd på disse parametre. På tilsvarende vis antages, at planområde Nord er sammenlig-

neligt med Region Sjælland. Trafikalt er estimaterne vægtet for kørselsdistancer.

Antallet af kørsler

Beregningerne vedrørende antallet af kørsler i Region Hovedstaden er baseret på ne-

denstående antagelser.



Side 9

Tabel 4: Overblik over kørsler og udvikling heri i beregningerne

PLAN-

OMRÅDE

ANTAL KØRSLER

2016

VÆKST ANDEL

KØRSLER/ÅR

NUVÆRENDE

MODEL

ALTERNATIV MODEL

(FRA JANUAR 2019)

Andel forgæves Andel forgæves

Nord 71.000 -1,2% 4,9% 3,6%

Midt 175.000 2,7% 7,0% 3,6%

Byen 259.000 -2,1% 7,5% 3,6%

Syd 148.000 4,0% 3,6% 3,6%

Bornholm 24.000 -0,7% 3,0% 3,6%

Kørsler oprundet til hele tusinde

Antallet af kørsler er fremskrevet med en gennemsnitlig årlig stigning i kørsler baseret

på stigningen de seneste to år. Antallet af kørsler baserer sig dertil på en antagelse af,

at der opnås en lavere andel af forgæves kørsler fra januar 2019 i den alternative mo-

del, som følge af centralisering af visitation og bestilling i 2018. Der er estimeret med

en gennemsnitlig reduktion fra 6,1% ved nuværende model til 3,6% i alternativet sva-

rende til niveauet i 2016 i planområde Syd.

I Region Sjælland, hvor visitation og bestilling er centraliseret, er andelen af forgæves

kørsler på 2,7%, og det er derfor sandsynligt, at samme niveau kan nås i Region Ho-

vedstaden.

Beregninger fordelt på planområder

Af de følgende tabeller fremgår beregningerne af forventet antal kørsler og omkost-

ninger i 2018 og 2019 fordelt på planområder baseret på hhv. 2016 og 2017 priser for

flextrafikken.



Side 10

Tabel 5:Omkosningsprognose for nuværende model i 2018 og 2019 baseret på 2016

priser

Enhedstype Antal kørsler Gennemsnit-

lig enhedspris

i hele kr.

Samlede omkostninger

i mio. kr.

2018 2019 2018 2019

Nord Kørsler ekskl. forgæves 65.878 65.066 298 19,6 19,4

Forgæves kørsler 3.410 3.368 281 1,0 0,9

Midt Kørsler ekskl. forgæves 171.560 176.152 224 38,4 39,5


Byen Kørsler ekskl. forgæves 229.082 224.171 194 44,4 43,4


Syd Kørsler ekskl. forgæves 154.010 160.141 198 30,4 31,7


Bornholm Kørsler ekskl. forgæves 23.401 23.229 291 6,8 6,8

Forgæves kørsler 718 713 285 0,2 0,2

Total Kørsler ekskl. forgæves 685.385 690.339 139,7 140,7

Forgæves kørsler 41.451 41.579 7,9 7,9

TOTAL 147,5 148,5

Tabel 6: Omkostningsprognose for alternativ model i 2018 og 2019 baseret på 2016

priser


lig enhedspris

i hele kr.


i mio. kr.

2018 2019 Før

okt.

2018

Efter

okt.

2018

2018 2019

Nord Kørsler ekskl. forgæves 65.878 65.066 298 246 18,8 16,0

Forgæves kørsler 3.410 2.431 281 94 0,8 0,2

Midt Kørsler ekskl. forgæves 171.560 176.153 224 219 38,2 38,5


Byen Kørsler ekskl. forgæves 229.082 224.171 194 198 44,6 44,5


Syd Kørsler ekskl. forgæves 154.010 160.141 198 198 30,4 31,6


Bornholm Kørsler ekskl. forgæves 23.401 23.229 291 291 6,8 6,8

Forgæves kørsler 718 868 285 285 0,2 0,2



TOTAL 145,7 139,6



Side 11

Tabel 7:Omkosningsprognose for nuværende model i 2018 og 2019 baseret på 2017

priser for flextrafik


lig enhedspris

i hele kr.


i mio. kr.

2018 2019 2018 2019

Nord Kørsler ekskl. forgæves 65.878 65.066 298 19,6 19,4


Midt Kørsler ekskl. forgæves 171.560 176.152 224 38,4 39,5


Byen Kørsler ekskl. forgæves 229.082 224.171 194 44,4 43,4


Syd Kørsler ekskl. forgæves 154.010 160.141 187 28,8 29,9


Bornholm Kørsler ekskl. forgæves 23.401 23.229 291 6,8 6,8

Forgæves kørsler 718 713 285 0,2 0,2



TOTAL 145,9 146,8

Tabel 8: Omkostningsprognose for alternativ model i 2018 og 2019 baseret på 2017

priser for flextrafik


lig enhedspris

i hele kr.


i mio. kr.

2018 2019 Før

okt.

2018

Efter

okt.

2018

2018 2019

Nord Kørsler ekskl. forgæves 65.878 65.066 298 235 18,6 15,3


Midt Kørsler ekskl. forgæves 171.560 176.153 224 207 37,7 36,4


Byen Kørsler ekskl. forgæves 229.082 224.171 194 188 44,0 42,1


Syd Kørsler ekskl. forgæves 154.010 160.141 187 187 28,8 29,9


Bornholm Kørsler ekskl. forgæves 23.401 23.229 291 291 6,8 6,8

Forgæves kørsler 718 868 285 285 0,2 0,2



TOTAL 142,7 132,7



Regionsrådsformanden

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Telefon 38665000

Mail

regionsraadsformand@regionh.

dk

Web www.regionh.dk

Journal nr.: 16026844

Dato: 22. august 2017

Borgmester John Schmidt Andersen

Frederikssund Kommune

Torvet 2

3600 Frederikssund

Kære John Schmidt Andersen

Folketinget vedtog den 3. juni 2017, at regionerne skal oprette særlige pladser på

psykiatriske afdelinger primo 2018. Region Hovedstaden skal i den forbindelse i

alt etablere 47 pladser.

De særlige pladser på de psykiatriske afdelinger er målrettet en mindre gruppe

særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser. Med pladserne skal der gives

et intensivt og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringstilbud. Dette skal

medvirke til at nedbringe antallet af voldsepisoder samt konflikter og dermed give

bedre sikkerhed i forhold til andre patienter og i forhold til personalet.

Oprettelsen af de særlige pladser skal ske primo 2018. Region Hovedstaden er der-

for gået i gang med at tilvejebringe i første omgang 32 pladser på Psykiatrisk Cen-

ter Nordsjælland på Frederikssund Hospital, som kan stå klar ved udgangen af før-

ste kvartal 2018.

Pladserne etableres på Frederikssund, hvor der er ledige lokaler, der indtil for få år

siden har været benyttet til psykiatrisk sengefunktion, og som er hensigtsmæssigt

placeret ved siden af centerets ambulatorier m.m.

Frederikssund Kommune er velkommen til at kontakte mig, såfremt der er

spørgsmål i forbindelse med etableringen af de nye pladser på Frederikssund Hos-

pital.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Punkt nr. 9 - Etablering af 32 særlige pladser i psykiatrien ved FrederikssundHospitalBilag 1 - Side -1 af 1


Journal nr.: Ressourcepolitik -

udkast

Ref.: Anne Sigsgaard

Dato: 7. september 2017

Til: Forretningsudvalget

HELHEDSSYN

Regions Hovedstadens ressourcepolitik

Ressourcepolitikken handler om, hvordan vi anvender vores ressourcer for at nå visio-

nen om en sund, grøn og innovativ region. Vi mener, at den bedste brug af ressourcer

sker ud fra et helhedssyn. Helhedssyn hjælper os til at holde fokus på, hvordan vi på

tværs af organisatoriske rammer og hierarki bedst når regionens mål.

Ressourcer er økonomi og fysiske ressourcer, som fx natur, bygninger og sengeplad-

ser. Det er også ressourcer, som ikke kan måles og vejes, fx viden og samarbejde.

Ressourcer er brug af borgernes tid og vores arbejdstid. Helhedssyn handler om hvor-

dan vi anvender, udvikler og skaber ressourcerne. Medarbejderne er uden tvivl den

vigtigste ressource i regionen og vil være i fokus i en ny medarbejderpolitik.

For at understøtte, at helhedssynet bliver en levende værdi i regionen, skal vi sætte ty-

delige mål og samtidig skabe plads til at frisætte og mobilisere ressourcer. Noget ar-

bejde kan med fordel standardiseres, men generelt vil vi gerne give frirum til at løse

hverdagens opgaver for at skabe plads til nytænkning og nye løsninger.

Politikken er skrevet til alle os, der arbejder i regionen. Politikken viser samtidig bor-

gerne, hvilken adfærd de kan forvente af os.

PRIORITERING

Frihed til at handle

Prioritering af ressourcer sker hver dag og i hver en handling, vi gør. Det kan være po-

litikernes beslutning om at købe mere økologisk mad, eller en medarbejders beslutning

om at bruge ekstra tid med en borger.

Vi anvender vores ressourcer på en økonomisk bæredygtig måde. Det gør vi for at få

vores ressourcer til at strække, så vi kan løse vores kerneydelser effektivt.

Punkt nr. 10 - RessourcepolitikkenBilag 1 - Side -1 af 3


Side 2

På alle niveauer, for både politikere og medarbejdere er prioritering både nødvendigt

og uundgåelig. Vi har begrænsede økonomiske midler, og der opstår løbende flere mu-

ligheder for behandling, ny teknologi mv. Nogle prioriteringer er politiske. Andre er

rent faglige. Vi har alle en interesse i, at prioriteringer sker på baggrund af faglig vi-

den og værdi for borgerne. Prioritering af en ting, betyder altid fravalg af en anden.

Politikere og ledere er åbne og tydelige om de overordnede prioriteringer af ressourcer

og om både til- og fravalg. Det giver medarbejdere frihed til at prioritere i hverdagen.

Og medarbejderne kender de sundhedspolitiske mål og ved også, at der er et klart poli-

tisk ønske om, at vi i den sammenhæng fremmer grønne og innovative løsninger på al-

le meningsfulde måder.

Vi skal løbende tale med hinanden om de valg, vi træffer. Ikke mindst i svære situati-

oner, hvor vi oplever, der ikke er tid til at løse opgaven godt nok. Det er gennem dia-

logen, vi lærer af vores erfaringer og inspirerer hinanden.

ANSVARLIGHED

Pas på ressourcerne

Vores handlinger har indflydelse på kolleger, borgere og samfundet omkring os. Hel-

hedssynet hjælper os til at tænke på tværs af regionen og tænke på fremtiden ressour-

cer. Vi skal dele ressourcerne og hjælpe hinanden. Penge, møbler og udstyr kan måske

bruges bedre eller genbruges et andet sted i regionen.

Det er en del af regionens vision og mål, at vores region skal være grøn. Udover at

bruge vores budgetter ansvarligt, handler vi også ud fra, hvordan vi anvender ressour-

cer omkring os ved fx at stille krav til eksterne samarbejdspartnere og leverandører om

at medvirke til, at vi når vores mål.

Ansvarlighed handler mere end noget andet om at tage patientens/borgerens tid og be-

hov alvorligt. Vi skal ikke indkalde til samtale, hvis det ikke er værdifuldt for patien-

ten. Vi skal undgå ventetid og have fokus på patient- eller opgaveforløbet – for sam-

fundets skyld. Det er vigtigt at forvalte andres tid og ressourcer lige så samvittigheds-

fuldt som vores egen.

Endelig tager vi også ansvar med helhedssyn ud fra et tidsmæssigt perspektiv. Hvis vi

sparer på vedligeholdelse af bygninger, undlader at investerer i forskning, ny teknolo-

gi osv., fordi vi føler os pressede i dag, kan vi stille os i en endnu sværere situation se-

nere.

INNOVATION

Mindre spild giver overskud

At forbedre er at arbejde med at bruge ressourcerne smartere og skabe nye ressourcer.



Side 3

Hvis vi igen og igen oplever ressourcespild, mister vi ikke bare penge, men også re-

spekt og arbejdsglæde. Vi risikerer at blive ligeglade. Det påvirker kvaliteten af opga-

veløsningen. Derfor skal vi arbejde benhårdt på at reducere spild. Når vi oplever spild

eller uhensigtsmæssig brug af ressourcer, skal vi sige til.

Som medarbejderne har vi masser af idéer til smartere løsninger. Vi skal være gode til

at udveksle idéer og eksperimentere i hverdagen. Det er sammen, vi finder nye veje.

Måske har en kollega, naboafdelingen eller en borger en idé til en ny løsning, der fri-

giver ressourcer til noget andet.

Vi skal sammen opbygge en stærk innovationskultur, hvor vi tør udfordre det vante,

vende tingene på hovedet og indgå nye samarbejder. Lad os finde måder at fremme

den gode idé, der reducerer spild eller skaber ressourcer. Alt hvad der bidrager til det,

skal værdsættes.

Vi vil gerne have mest muligt for pengene og tænker derfor tit i fælles løsninger og

stordriftsfordele, fx når vi som region køber ind. Dét der er en god løsning et sted, er

ikke altid en god løsning et andet sted. Det handler om at finde balancen mellem fæl-

les og lokale løsninger. Hvis strukturer og retningslinjer opleves som modstridende i

arbejdet med at nå regionens mål, er det helhedssynet, vi skal handle ud fra.



Rammeaftale 2018Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

KKRHOVEDSTADEN

Udviklingsstrategi 2018Styringsaftale 2018

Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Punkt nr. 13 - Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde ogspecialundervisningBilag 1 - Side -1 af 9


s.2

Indhold

Indlednings.3

s.4 Udviklingsstrategi 2018

s.7 Styringsaftale 2018

s.9 Bilagsliste

s. 5Fokusområder

s. 7Nyt i Styringsaftale 2018

s. 8Aftale om udvikling i udgifter per dag

s. 9Bilag til Styringsaftale

s. 9Bilag til Udviklings-strategi

Rammeaftale 2017 2KKR Hovedstaden

s. 6Fælles mål



Indledning

• Rammeaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober.

• Rammeaftale 2018 er godkendt af alle kommuner i hovedstadsregionen og af Region Hovedstaden.

• Rammeaftale 2018 er gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018.


Knap 1,8 mio. mennesker. Det er de børn, unge og voksne, der bor i hovedstadsregionen. En broget flok i alle aldre, med forskellige baggrunde og forskellige ressourcer.

Omkring to promille heraf får i løbet af deres liv behov for højt specialiserede tilbud på social- og undervisningsområdet, hvor der er et mellemkommunalt koordinationsbehov. Nogle af de højt specialiserede ydelser er knyttet til sygdom eller handicap, andre også i kombination med misbrug eller kriminalitet.

Det grundlæggende ved ydelser leveret på et højt specialiseret niveau er, at de baseres på højt specialiserede kompetencer, faglig viden, vidensbaserede metoder, særlig avancerede velfærdsteknologier og særlige fysiske rammer.

Kommunernes samlede ansvar for socialområdet indebærer et forsyningsansvar for højt specialiserede ydelser. Samarbejdet omkring dette forsyningsansvar sker blandt andet i regi af Rammeaftalen.

Det er kommunernes ansvar at koordinere det højt specialiserede socialområde og specialundervisnings-området på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet.

Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for det højt specialiserede social- og under-visningsområde.

Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

Samarbejdet skal give merværdi



Udviklingsstrategi 2018 Formålet med udviklingsstrategien er:

• At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer.

• At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser.

• At sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt.


Udviklingsstrategien tager afsæt i de tendenser, bevægelser og udfordringer, som kommunerne og Region Hovedstaden oplever omkring det højt specialiserede social- og undervisningsområde.

Kommunerne i hovedstadsregionen oplever generelt, at der er god sammenhæng mellem de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser og kommunernes behov herfor. Der er derfor ikke aktuelt behov for at indgå aftaler mellem kommunerne i hovedstadsregionen og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2018 (jf. bilag 1 til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018).

Det højt specialiserede social- og undervisningsområde er fortsat præget af kommunernes justeringer af tilbudsviften på området, der særligt ses ved ,at længerevarende botilbud (Servicelovens § 108)

omlægges til midlertidigt botilbud (Servicelovens § 107) og til almene ældre- og handicapboliger efter almenboliglovens § 105 med socialpædagogisk bistand (Servicelovens § 85). Væsentlige årsager hertil er behovet for en tilbudsvifte, der bedst muligt understøtter kommunernes fokus på indsatser i nærmiljøet og rehabiliterende indsatser ud fra recovery-tankegang med henblik på at opnå mest mulig effekt af indsatserne for at skabe mestring af eget liv.

Udviklingen inden for målgrupperne er især præget af, at kommunerne i hovedstadsregionen gennem de seneste år oplever en støt stigning i antallet inden for flere målgrupper særligt mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD og ældre mennesker med handicap, psykiske lidelser, misbrugsproblemer m.v. Disse tendenser har dannet baggrund for udvælgelsen af fokusområderne for 2018 (se side 5).



Fokusområder i 2018


⁻Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD.

⁻Ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for sundhedsfaglige indsatser.

Med afsæt i de bevægelser og tendenser, som kommunerne oplever på det højt specialiserede social- og undervisningsområde, er der udvalgt to områder, der vil være i fokus i forbindelse med det tværgående samarbejde og koordination i 2018.

• Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD diagnosticeres i dag tidligere end førhen, og disse børn og unge har ofte et lavt funktionsniveau og andre samtidige diagnoser som angst m.v. Kommunerne oplever derfor et øget behovet for autismespecifikke tilbud, og flere kommuner forventer, at de vil få behov for at udvikle nye og alternative tilbud til børn og unge inden for disse målgrupper.

• Ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for sundhedsfaglige indsatser. I takt med, at mennesker med handicap, psykiske lidelser, misbrug m.v. bliver ældre stiger behovet for sundhedsfaglige indsatser i forhold til aldring og aldersrelaterede sygdomme, som kan overskygge behovet for pædagogiske indsatser. Dette stiller krav om indsatser med nye kompetencer og en højere grad af tværfaglighed end tidligere.

Fokusområderne vil blive genstand for udviklingsprojekter i 2018 på tværs af kommuner og region med henblik på at skabe grundlag for, at kommuner og region får styrket forudsætningerne for at give målgrupperne indsatser og tilbud på et højt fagligt niveau til lavest mulige omkostninger (jf. bilag 3 til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018).



Fælles mål

I 2017-18 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden udarbejdelse og implementering af fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet som særligt tema for Udviklingsstrategien i Rammeaftalen.

De fælles mål behandles i KKR Hovedstaden, i de 29 kommuner og i Region Hovedstaden i perioden juni til oktober 2017. Når de fælles mål er politisk godkendt vil målene udgøre rammen for samarbejdet i regi af rammeaftalen i perioden 2018-2021. For at tydeliggøre dette vil målene blive integreret i Rammeaftale 2019.

De fælles mål skal styrke og fokusere det eksisterende samarbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og region i regi af Rammeaftalen. Ønsket er at fokusere på få områder, hvor vi yder en betydelig fælles indsats.

Formålet med de fælles mål er, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden sætter en fælles dagsorden på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, der understøtter kommunernes ansvar for det højt specialiserede socialområde, herunder forsyningsansvaret for de højt specialiserede indsatser.

De fælles mål og handleplanen for de indsatser, der skal iværksættes med henblik på implementering af målene kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.

- for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet




Styringsaftale 2018

• Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen.

• Styringsaftalen omfatter:

1. En aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud.

2. Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser.


Nogle kommuner og Region Hovedstaden driver tilbud på det specialiserede social- og undervisningsområdet, som andre kommuner kan benytte til mennesker med særlige behov. Som udgangspunktet for køb og salg af pladser på disse tilbud foregår dialog mellem kommuner og driftsherrer om de konkrete forløb.

Styringsaftalen understøtter denne dialog, og er med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen på de sociale tilbud.

Nyt i Styringsaftale 2018

Ændringer i lovgivning og praksis giver anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftale 2018, som har betydning for samarbejdet på området og takstberegningen for 2018:

• Præciseringer omkring principperne for anvendelse af flere takstniveauer i samme tilbud også kaldet takstdifferentiering (jf. bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale 2018).

• Ændring af opsigelsesvarslet for specialundervisningstilbud og STU fra løbende plus 90 dage til løbende plus 30 dage, således at der er overensstemmelse med de øvrige tilbud (jf. bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale 2018).

• Justeringer i procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens §§ 107-108 samt Servicelovens §§ 109-110 (jf. bilag 1 og 4 til Styringsaftale i Rammeaftale 2018).

Sammen for borgerne



Aftale om udvikling i udgifter per dag 2018


Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har indgået en flerårig aftale, gældende for 2017 og 2018 om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet:

• At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i 2014.

Formålet med aftalen er at skabe rum og stabilitet til den nødvendige udvikling af de tværkommunale tilbud for at imødegå udviklingstendenserne på området, samtidig med at der skabes incitament til et fokus på at optimere driftsomkostningerne i en stram kommunal økonomi. Derudover tager aftalen højde for kommunernes og Region Hovedstadens eventuelle reduktioner i aftaleperioden 2014-2016.

Kommunerne i hovedstadsregionen har desuden aftalt, at der fra den nuværende aftalte vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på syv procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod seks procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017. Region Hovedstaden deltager ikke i denne aftale, da regionen beregner de indirekte omkostninger konkret.

Aftalerne er nærmere specificeret i bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale 2018.



Bilagsliste

Bilag 1: Aftaler, taksmodel og procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftale 2018.

Bilag 2: Eksempel på model til beregning af enhedstakst, herunder efterregulering af over-/underskud.

Bilag 3: Eksempel på model til beregning af takster samt efterregulering af over-/underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer.

Bilag 4: Procedurer for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens §§ 107-108.

Bilag 5: Hovedstadsregionens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene.

Bilag 6: Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud.

Bilag 7: Tilbud omfattet af Styringsaftale 2018 inkl. takster.

Bilag 1: Tilbud som følges i regi af Udviklingsstrategi 2018.

Bilag 2: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbudstyper fordelt på målgrupper i Udviklingsstrategi 2018.

Bilag 3: Bagkatalog over projekter i regi af rammeaftalen.

Bilag 4: Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger – opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel.

KKR Hovedstaden Rammeaftale 2018 9

- -Hent bilag på webben:

- www.rammeaftale-h.dk

Bilag til Styringsaftale 2018 Bilag til Udviklingsstrategi 2018



http://www.rammeaftale-h.dk/da/

http://www.rammeaftale-h.dk/da/

1

Bilag 1 –

Udviklingsstrategi i

Rammeaftale 2018

Tilbud som følges i regi af

Udviklingsstrategi i Rammeaftale

2018

Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

2018



Bilag 1 – Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden

2

Indhold 1. Indledning ...................................................................................................................................................... 3

2. Tilbud omfattet af Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 ........................................................................... 5

2.1 Tilbud på børne- ungeområdet som følges i regi af Udviklingsstrategi 2018 ......................................... 7

2.2 Tilbud på voksenområdet som følges i regi af Udviklingsstrategi 2018 .................................................. 8

3. De mest specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2018 ........................................................... 13

3.1. De mest specialiserede tilbud på børne- og ungeområdet .................................................................. 14

3.2. De mest specialiserede tilbud på voksenområdet ............................................................................... 19




3

1. Indledning

Som led i arbejdet med udarbejdelse af fælles mål på det tværgående specialiserede socialområde og

specialundervisningsområdet i hovedstadsregionen har kommunerne i hovedstadsregionen og Region

Hovedstaden foretaget en revision af afgrænsningen af, hvilke tilbud der er omfattet af samarbejdet

mellem kommunerne og mellem kommuner og region, der har ligget til grund for Udviklingsstrategierne i

Rammeaftalerne fra 2012 til 2017.

Revisionen af afgræsningen er foretaget af den permanente task force, der består af nøglepersoner på

området fra kommunalt og regionalt niveau. Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 er således baseret på

en revideret definition af afgrænsning af tilbuddene, der omfatter en række præciseringer i forhold til

tidligere med henblik på at fokusere målgruppen for den mellemkommunale opmærksomhed, koordination

og samarbejde. Den nye definitionen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2018 tager

udgangspunkt i seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som

tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen skal imødekomme. Definitionen er nærmere

beskrevet i afsnit 2, hvor der også kan findes oversigter over de konkrete tilbud, der er omfattet af

Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018.

Udviklingsstrategien har fortsat det primære fokus på højt specialiserede tilbud til borgere med de mest

komplekse og specielle behov, og som kræver et stort befolkningsgrundlag, for at tilbud kan drives

rentabelt og med høj faglighed. Udviklingsstrategien rummer således de højt specialiserede tilbud samt

tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af mange kommuner. Det er dog som

udgangspunkt koordinationsbehovet, der er afgørende for, om et tilbud er omfattet af

Udviklingsstrategien.

Rammen for tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen

Udbuddet af de almene og de let specialiserede tilbud står den enkelte kommune i udgangspunktet selv

for, hvorfor koordinationsbehovet på tværs af kommunerne i regionen inden for disse tilbud typisk er

begrænset. Derimod forekommer der typisk i større grad koordination i forhold til udbuddet af de moderat




4

specialiserede tilbud, der i mange tilfælde koordineres mellem mindre grupper af kommuner - ofte

nabokommuner. De højt specialiserede tilbud, herunder de mest specialiserede tilbud og tilbud omfattet af

Den Nationale Koordinationsfunktion, koordineres i regi af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen.

Siden Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2014 har kommunerne og Region Hovedstaden defineret en

delmængde af de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, som værende de mest

specialiserede tilbud inden for det specialiserede socialområde. Formålet hermed er, at give tilbuddene en

særlig tværkommunal opmærksomhed, og hermed sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse

tilbud bevares og udvikles.

Der er opstillet seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som de

mest specialiserede tilbud skal kunne imødekomme. Et tilbud skal kunne opfylde mindste fem ud af de seks

kriterier, førend tilbuddet kan defineres som mest specialiseret. Nærmere beskrivelser af kriterier for de

mest specialiserede tilbud kan findes under afsnit 2, hvor der også kan findes beskrivelser af de ni tilbud,

der i 2018 lever op til definitionen som mest specialiseret tilbud.

I bilag 6 til Styringsaftale i Rammeaftale 2018, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside

www.rammeaftale-h.dk, er der defineret en række procedurer og tiltag omkring løbende revurderinger af

de mest specialiserede tilbud, der blandt andet imødekommer en række opmærksomhedspunkter og

hensyn, herunder:

At et tilbuds opfyldelse af kriterierne i ét år ikke er lig med en varig opfyldelse.

At de mest specialiserede tilbud løbende og systematisk skal revurderes.

At nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af Udviklingsstrategien løbende og systematisk

skal vurderes i forhold til kriterierne.

Procedurerne giver mulighed for at igangsætte særlige fælleskommunale tiltag, såfremt et af de mest

specialiserede tilbud bliver truet af lukning.

I afsnit 2 gennemgås afgrænsningen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen samt de

konkrete højt specialiserede tilbud, som er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2018.

I afsnit 3 gennemgås afgrænsningen af de mest specualiserede tilbud samt de konkrete tilbud, som i

Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 defineres som mest specialiserede.



http://www.rammeaftale-h.dk/


5

2. Tilbud omfattet af Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategien fokuserer primært på sociale- og undervisningsindsatser til borgere med de mest komplekse og specielle behov, og som kræver et stort befolkningsgrundlag for, at indsatserne kan drives rentabelt og med høj faglighed. Udviklingsstrategien rummer således de højt specialiserede sociale indsatser og specialundervisningsindsatser samt indsatser/tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af mange kommuner. Strategien rummer også højt specialiserede enheder, som organisatorisk drives sammen med mindre specialiserede tilbud. Desuden er alle regionsdrevne tilbud inkluderet i udviklingsstrategien, jf. bekendtgørelsen. Det er således som udgangspunkt det faglige og økonomiske koordinationsbehov, der er afgørende for, om et tilbud er omfattet af udviklingsstrategien.

Definitionen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2018 tager udgangspunkt i seks

kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som tilbud omfattet af

Udviklingsstrategien i Rammeaftalen skal imødekomme.

Et givent tilbud skal leve op til følgende regel for opfyldelse af de seks kriterier for at blive defineret som et

tilbud med relevans for den mellemkommunale opmærksomhed, koordination og samarbejde i regi af

rammeaftalen:

Regel

Tilbuddet skal kunne opfylde mindste fire ud af samtlige seks kriterier, hvoraf de to skal være

kriterium 4 og 5.

Nedenfor gennemgås de seks kriterier enkeltvist i skematisk form.

Kriterium 1 Der er typisk tale om små målgrupper og delmålgrupper, hvor der på grund af den lille volumen ikke er underlag for at opbygge faglig specialviden i en enkelt kommune. Defineret som i gennemsnit for målgrupper maksimalt 1 tilfælde om året pr. 1.000 borgere i alderen 0-64 år (svarende til ca. 1 promille).

Kriterium 2

Målgrupperne skal have en stor sværhedsgrad eller flerhed af problemstillinger defineret som tre eller flere samtidige funktionsnedsættelser, to eller flere diagnoser eller tre eller flere omfattende begrænsninger af længerevarende eller kronisk karakter. Som udgangspunkt er der tale om mennesker der har brug for støtte i form af døgn- og botilbud eller botilbudslignende tilbud. Børn, unge og voksne udredt til at have svære eller fuldstændige problemer/begrænsninger knyttet til sygdom, handicap, misbrug og/eller kriminalitet, jf. VUM og Socialstyrelsens udredningsværktøj på børnehandicapområdet.

Kriterium 3 For at opretholde og udvikle de højt specialiserede indsatser er der behov for et større

geografisk optageområde, som ofte vil være hele regionen.




6

Kriterium 4 Der er behov for faglig koordinering og samarbejde på tværs af kommuner, sektorer mv. for at sikre fastholdelse af højt specialiseret viden og faglige miljøer, forskning og faglig udvikling samt måling af effekt og udvikling af evidens. Højt specialiserede indsatser tilrettelagt for det enkelte barn, ung eller voksen kræver koordinering mellem specialister, der ofte vil være placeret i forskellige sektorer (fx kommune, sundhedssektor, kriminalforsorg). Indsatser leveret på et højt specialiseret niveau kræver en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang.

Kriterium 5 Der er behov for organisatorisk koordinering på tværs af kommuner, sektorer m.v. for

at sikre økonomisk bæredygtighed. Da indsatserne i mange tilfælde er målrettet målgrupper med en lille volumen, forudsættes der typisk et større befolkningsunderlag for, at specialiserede indsatser og vidensmiljøer kan drives og udvikles rentabelt. Min. 50 procent af pladserne skal anvendes af borgere uden fra driftskommunen målt som et gennemsnit over de seneste 3 år.

Kriterium 6 Det grundlæggende i indsatser leveret på et højt specialiseret niveau er, at indsatserne

baseres på højt specialiserede kompetencer, faglig viden, vidensbaserede metoder, særlig avanceret velfærdsteknologier og særlige fysiske rammer. Indsatserne er overordnet set tilrettelagt med udgangspunkt i døgn- og botilbud eller botilbudslignende tilbud.

Revisionen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen samt den reviderede afgrænsning har

betydet, at nogle tilbud, der tidligere grundet historik eller lignende var omfattet af Udviklingsstrategien,

ikke er omfattet i 2018, mens andre tilbud er kommet til.

Følgende tilbud er ikke omfattet af Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018:

Tilbud, hvor andelen af borgere fra andre kommuner udgør mindre end 50 procent målt som et gennemsnit over 3 år, jf. kriterium 5. Det drejer sig om følgende tilbud til voksne med udviklingshæmning:

o Anne Anchers Vej, § 105 stk. 2, Helsingør Kommune o Trekløveret, §§ 104 og 108, Halsnæs Kommune o Boligerne på Herlufsdalsvej, § 107, Hillerød Kommune o Gnisten, § 104, Frederikssund Kommune.

Tilbud, der ikke vurderes at leve op til definitionen af højt specialiserede tilbud, jf. kriterium 1-6: o Kirkeleddet 8, § 105 stk. 2, Gribskov Kommune o Skipperstræde, § 105 stk. 2, Gribskov Kommune.

Specialtandplejerne i Rudersdal og Gentofte, jf. afgræsningen i bekendtgørelsen.

Tilbud vedr. behandling af alkoholmisbrug, jf. afgræsningen i bekendtgørelsen.

Falck Hjælpemiddelcenter, jf. afgræsningen i bekendtgørelsen.

Følgende tilbud er fra 2018 omfattet af og/eller følges i regi af Udviklingsstrategi i Rammeaftale:

Kommunikationscenter Bornholm, Bornholms Regionskommune

Kvindekrisecenter Bornholm, § 109, Bornholms Regionskommune

Kronborgsund som afdeling under Kronborghus, § 105 stk. 2, Helsingør Kommune.




7

I afsnit 2.1 og 2.2 er de tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet, der er omfattet

og/eller følges i regi af Udviklingsstrategi 2018 oplistet.

2.1 TILBUD PÅ BØRNE- UNGEOMRÅDET SOM FØLGES I REGI AF UDVIKLINGSSTRATEGI 2018 På børne- og ungeområdet følges i regi af Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 16 højt specialiserede

døgn- og dagtilbud efter paragrafferne i Serviceloven. De højt specialiserede tilbud er målrettet

målgrupperne børn og unge med psykiske vanskeligheder, udviklingsforstyrrelser og udviklingshæmning.

Sammenlagt omfatter de 16 højt specialiserede tilbud 262 døgn- og dagpladser i 2018.

Oversigten nedenfor viser de højt specialiserede tilbud på børne- og ungeområdet fordel på målgrupper.

Tabel 1: Oversigt over tilbud målrettet Børn og unge fordelt på målgrupper

Målgruppe Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region)

Antal tilbud 2018

Antal pladser

2018

Psykiske vanskeligheder § 36 Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden 8

§ 66 nr. 6 Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden 28

§ 66 nr. 6 og § 107 Nødebogård Mikkelbo Region Hovedstaden 6

§ 66 nr. 6 afl Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden 0,1

Psykiske vanskeligheder i alt 4 42,1

Udviklingsforstyrrelser § 32 Sofieskolen* Gladsaxe 8

§ 36 Sofieskolen* Gladsaxe 25

§ 66 nr. 6 Sofieskolen* Gladsaxe 17

§ 66 nr. 6 afl Granbohus Fredensborg 7

§ 66 nr. 6 afl Ishøjgård Ishøj/Vallensbæk 7

Udviklingsforstyrrelser i alt 5 64

Udviklingshæmning § 32 Troldemosen Gentofte 35

§ 66 nr. 6 Camillehusene Gentofte 20

§ 66 nr. 6 afl 3-Kløveren Region Hovedstaden 1

§ 66 nr. 6 afl Granbohus Fredensborg 38

§ 66 nr. 6 afl Lundø Gentofte 20

§ 66 nr. 6 / § 107 3-Kløveren Region Hovedstaden 26

§ 66 nr. 6 / § 107 Broen Gentofte 16

Udviklingshæmning i alt 7 156

Erhvervet hjerneskade § 11, stk. 3 Børneungecenter for Rehabilitering Region Hovedstaden 1 -

Fysisk funktionsnedsættelse § 11, stk. 3 Børneterapien Gentofte kommune 1 -

Kommunikationscentre LSV Kommunikationscentret Hillerød Hillerød -

LSV Kommunikationscentret i Region H Region Hovedstaden -

LSV CSV København -

LSV Kommunikationscentrer Bornholm Bornholm -

Kommunikationscentre i alt 4 -

Børn og unge total 22 262,1

Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018, Fælleskommunalt sekretariat, 2017. Note: Tilbud markeret med (*) er selvejende tilbud med driftsoverenskomst med kommune eller region, som følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte. Note: § 66 nr. 6 aflastning Granbohus målrettet målgruppen udviklingshæmning omfatter også tilbud til unge voksne. Tilbuddet omfatter både udviklingshæmning og fysisk funktionsnedsættelse. Note: Børneungecenter for Rehabilitering, Børneterapien samt kommunikationscentrene er ambulante tilbud uden på forhånd fastsatte aktivitetstal, hvorfor der ikke er indberettet pladstal for disse tilbud. Kommunikationscentrene er etableret efter Lov om Specialundervisning for Voksne (LSV).




8

2.2 TILBUD PÅ VOKSENOMRÅDET SOM FØLGES I REGI AF UDVIKLINGSSTRATEGI 2018 I regi af Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 følges 123 døgn- og dagtilbud samt 3 ambulante tilbud til

voksne med stofmisbrug efter paragrafferne i Serviceloven og Sundhedsloven. Tilbuddene er målrettet ni

overordnede målgrupper inden for voksenområdet (voksne med psykiske vanskeligheder,

udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, fysisk funktionsnedsættelse, erhvervet hjerneskade,

stofmisbrug, samt overgreb og hjemløshed). Tilbuddene omfatter i 2018 sammenlagt 3.241 døgn- og

dagpladser samt 1.422 ambulante forløb til stofmisbrugere. Desuden omfatter Udviklingsstrategien på

voksenområdet fire kommunikationscentre, som i 2016 havde 14.212 aktive sager.

Oversigten nedenfor viser de højt specialiserede tilbud på voksenområdet fordel på målgrupper.

Tabel 2: Oversigt over tilbud målrettet voksne med psykiske vanskeligheder

Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region)

Antal tilbud 2017

Antal pladser

2018

§ 104 JAC Vestegnen - sindslidelse Brøndby 6

Klintegården Frederikssund 1

Orion-Kulturhuset Region Hovedstaden 2

§ 104 i alt 3 9

§ 105, stk. 2 Nybrogård Gladsaxe 24

Slotsvænget Lyngby-Taarbæk 32

§ 105, stk. 2 i alt 2 56

§ 107 Behandlingshjemmet Nødebogård 18 år Region Hovedstaden 5

Behandlingshjemmet Nødebogård Østervang Region Hovedstaden 9

Kløverengen Ishøj/Vallensbæk 27

Måløvgård* Ballerup 12

Orion-Hostel Region Hovedstaden 6

Skibbyhøj Frederikssund 23

Nybrogård Refugieplads Gladsaxe 6

§ 107 i alt 7 88

§ 108 Juvelhuset Herlev 16

Klintegården Frederikssund 65

Kløverengen Ishøj/Vallensbæk 13

Parkvænget Glostrup 56

Pilekrogen Gentofte 16

§ 108 i alt 5 166

§ 107 og §108 Botilbuddet Lunden Region Hovedstaden 36

Fabianhus Gribskov 18

Orion - Flex Region Hovedstaden 4

Skovvænget Region Hovedstaden 30

Orion - Planetstien Region Hovedstaden 28

§ 107 og §108 i alt 5 116

Psykiske vanskeligheder total 22 437

Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018, Fælleskommunalt sekretariat, 2017. Note: Tilbud markeret med (*) er selvejende tilbud med driftsoverenskomst med kommune eller region, som følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte.




9

Tabel 3: Oversigt over tilbud målrettet voksne med udviklingsforstyrrelser


Antal tilbud 2018

Antal pladser

2018

§ 104 Espevangen Rødovre 34

Gefion Rudersdal 32

Lyngdal Lyngen Region Hovedstaden 9

Stokholtbuen Ballerup 26

Vega - dagtilbud Gribskov 16

Stokholtbuen (skærmede enheder) Ballerup 9

Rudersdal Dagtilbud Lærken Rudersdal 14

§ 104 Total 7 140

§ 105, stk. 2 Chr. D. X Allé Lyngby-Taarbæk 50

Kellersvej 6 Gladsaxe 24

Vega - Boliger Gribskov 10

§ 105, stk. 2 i alt 3 84

§ 107 Sofieskolen* Gladsaxe 3

§ 107 Total 1 3

§ 108 Bakkehuset Glostrup 18

Gefion Rudersdal 29

Lyngdal Region Hovedstaden 14

Lyngdal (skærmede enheder) Region Hovedstaden 1

Skovdiget* Gladsaxe 5

Stokholtbuen Ballerup 26

Stokholtbuen (skærmede enheder) Ballerup 9

§ 108 Total 7 102

Udviklingsforstyrrelser total 18 329


Tabel 4: Oversigt over tilbud målrettet voksne med nedsat fysisk funktionsnedsættelse


Antal tilbud 2018

Antal pladser

2018

§ 104 Jonstrupvang* Region Hovedstaden 23

Solgaven Dagcenter* Region Hovedstaden 20

§ 104 i alt 2 43

§ 108 Jonstrupvang* Region Hovedstaden 46

Solgaven* Region Hovedstaden 66

§ 108 i alt 2 112

Fysisk funktionsnedsættelse total 4 155





10

Tabel 5: Oversigt over tilbud målrettet voksne med udviklingshæmning

Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal

tilbud 2018

Antal pladser

2018

§ 103 Bredegaard Værksted* Region Hovedstaden 24

Rønnegård Region Hovedstaden 14

§ 103 i alt 2 38

§ 104 Aktivitetscentret Kellersvej Gladsaxe 130

Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Gentofte 27

Birkegården* Gentofte 24

Blindenetværket Gentofte 38

Bredegaard Døv/Blindeafdeling* Region Hovedstaden 18

Bøgelunden Bøgen Rudersdal 23,5

Center for Job og Oplevelse Helsingør 24

Gnisten Frederikssund 64

JAC Vestegnen - psykisk udviklingshæmning Brøndby 200

Job- og Aktivitetscenter Nord Gentofte 170

Kobbelhusene - særligt tilrettelagt dagtilbud Gribskov 4

Kobbelhusenes dagtilbud på Kirkeleddet Gribskov 6

Linden Fredensborg 18

Midgården Halsnæs 10

Pensionistklubben Ebberød Rudersdal 15

Regnbuen Hillerød 36

Rudersdal Dagtilbud Bifrost Rudersdal 23

UUC Maglemosen Ballerup 85

§ 104 i alt 18 915,5

§ 105, stk. 2 Ahornparken Gribskov 29

Bakkebo Egedal 5

Boligerne Gl. Lyngevej Allerød 12

Cathrinegården Gladsaxe 23

Følstruphusene Hillerød 59

Kobbelhusene Kirkeleddet 6 Gribskov 8

Lindegården Fredensborg 24

Rosenfeldthusene Frederikssund 17

Skelhøj, Lillestræde Egedal 30

Skovgården Herlev 24

Søvænge Egedal 28

Vestfløjen (Slotsherrens Vænge 6) Rødovre 14

Rugvænget Egedal 3

Vejbo Egedal 8

Kronborghus/-Sund Helsingør 29

§ 105, stk. 2 15 313

§ 105, stk. 2 / § 108 Ebberød Rudersdal 69

§ 105, stk. 2/§ 108 i alt 1 69

§ 107 Boligerne på Herlufsdalsvej Hillerød 20

Boligerne på Skovstien 8-12 Hillerød 16

Hulegården Region Hovedstaden 1

Brederødvej Egedal 1

§ 107 i alt 4 38




11

Tabel 5: Oversigt over tilbud målrettet voksne med udviklingshæmning …fortsat


tilbud 2018

Antal pladser

2018

§ 107 afl. Torvevej Ballerup 12,5

§ 107 afl. i alt 1 12,5

§ 108 Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Gentofte 38

Blindenetværket Gentofte 38

Blomsterhusene Gentofte 42

Boligerne Brøndbyøstervej Brøndby 25

Boligerne på Skovstien 2-6 Hillerød 17

Frøgård Alle Høje-Taastrup 24

Herstedøster Sidevej Albertslund 24

Hulegården Region Hovedstaden 40

Højsletten Herlev 24

Kamager Region Hovedstaden 40

Kellersvej 10 Gladsaxe 59

Kellersvej 8-9 Gladsaxe 42

Kobbelhusene - Gydevej Gribskov 14

Midgården Halsnæs 28

Pensionatet Lionslund Brøndby 24

Rønnegård Region Hovedstaden 24

Ved Kirkeengen Egedal 2

Bredegaard* Region Hovedstaden 33

Bredegaard Døv/Blindeafdeling* Region Hovedstaden 7

§ 108 i alt 19 545

Udviklingshæmning total 60 1.931


Tabel 6: Oversigt over tilbud målrettet voksne med stofmisbrug


tilbud 2018

Antal pladser

2018

§ 101 KABS Glostrup 715

Nordsjællands Misbrugscenter Region Hovedstaden 240

§ 101 i alt 2 955

§ 142 KABS Glostrup 467

§ 142 i alt 1 467

Stofmisbrug total 3 1.422

Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018, Fælleskommunalt sekretariat, 2017. Note: De ambulante tilbud er opgjort i antal ambulante forløb.




12

Tabel 7: Oversigt over tilbud målrettet voksne udsat for overgreb og hjemløshed

Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud

2018

Antal pladser

2018

§ 109 Frederiksværk Krisecenter* Halsnæs 8 Overgreb

Hellerup Krisecenter* Gentofte 11

Kvindehuset Lyngby-Taarbæk 10

Kvindekrisecenter Bornholm* Bornholm 4

§ 109 i alt 4 33

§ 110 Blå Kors pensionat* Høje-Taastrup 17 Hjemløshed

Lænkepensionatet Glostrup 10

Nordsjællands Misbrugscenter Boafsnit Region Hovedstaden 67

Nordsjællands Misbrugscenter Pensionat Region Hovedstaden 8

Omsorgscentret Thorsgade* Region Hovedstaden 8

Overførstegården* Gentofte 23

Røde Kors Natherberg* Region Hovedstaden 27

Solvang Region Hovedstaden 33

Tornehøjgård Gladsaxe 20

§ 110 i alt 9 213

§ 109 og § 110 Krisecentret Svendebjerggård* Region Hovedstaden 29

§ 109 og § 110 i alt 1 29


Tabel 8: Oversigt over tilbud til voksne med erhvervet hjerneskade

Driftsherre (kommune/region)

Antal tilbud 2018

Paragraf Tilbud

Antal pladser

2018

§ 104 Basen i Rødbo Ballerup 12

Basen Taxhuset Høje-Taastrup 12

§ 104 i alt 2 24

§ 107 Taxhuset Høje-Taastrup 2

§ 107 i alt 1 2

§ 108 Taxhuset Høje-Taastrup 50

Tilbuddet Rødbo Ballerup 40

§ 108 i alt 2 90

Erhvervet hjerneskade i alt 5 116

Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018, Fælleskommunalt sekretariat, 2017.

Tabel 9: Oversigt over kommunikationscentre til voksne


Antal tilbud 2017

Antal pladser

2018

LSV Kommunikationscentret Hillerød Hillerød -

LSV Kommunikationscentret i Region H Region Hovedstaden -

LSV Center for Specialundervisning for Voksne København -

LSV Kommunikationscenter Bornholm Bornholm -

Kommunikationscentre i alt 4 -

Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018, Fælleskommunalt sekretariat, 2017.




13

Note: kommunikationscentrene er ambulante tilbud uden på forhånd fastsatte aktivitetstal, hvorfor der ikke er indberettet pladstal for disse tilbud. Kommunikationscentrene er etableret efter Lov om Specialundervisning for Voksne (LSV).

3. De mest specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2018 Der er opstillet seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som de

mest specialiserede tilbud skal kunne imødekomme. Et givent tilbud skal leve op til følgende regel for

opfyldelse af de seks kriterier for at blive defineret som mest specialiseret:

Regel:

Tilbuddet skal kunne opfylde mindste fem ud af samtlige seks kriterier, førend tilbuddet kan

defineres som mest specialiseret.

Det skal understreges, at selvom et givent tilbud ikke lever op til kriterierne, vil det i langt de fleste tilfælde

fortsat være omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen, og dermed den særlige fælleskommunale

opmærksomhed dette medfører. Der vil altså ikke være tale om, at tilbuddet mister den status som højt

specialiseret tilbud, som tilbuddet allerede har i dag.

Nedenfor gennemgås de seks kriterier enkeltvist i skematisk form.

Kriterium 1 Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året pr. 10.000 indbyggere i alderen 0-64 år.

Beskrivelse Formålet med dette kriterium er at kunne adskille de tilbud, som er målrettet de helt små målgrupper fra de øvrige tilbud i Udviklingsstrategien. Definitionen af en lille volumen giver en indikation af omfanget, der kan anvendes som retningsgivende ved konkrete vurderinger af tilbud.

Eksempel Målgrupper, som har en så lille volumen, at den enkelte kommune kun sjældent oplever at have borgere inden for målgruppen, og ofte kan der gå flere år imellem tilfældene i kommunen.

Kriterium 2

Målgrupperne skal have en høj kompleksitetsgrad, defineret som minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter.

Beskrivelse Formålet med dette kriterium er at kunne adskille de tilbud i Udviklingsstrategien, som er målrettet de målgrupper med den højeste kompleksitet. Grænsen er sat ved minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. Længevarende karakter kan også dække over en kronisk tilstand, hvor der ikke nødvendigvis er udsigt til forbedring af borgerens funktionsevne, eller hvor forbedringen kræver en varig vedligeholdelse. Hvornår en kompleksitet kan betegnes som værende svær vil primært afhænge af graden af funktionsnedsættelsen, jf. VUM og Socialstyrelsens udredningsværktøj på børnehandicapområdet. På børne- og ungeområdet kan en svær kompleksitet af længerevarende karakter også være knyttet til de familiemæssige ressourcer.

Eksempler - Børn og unge med samtidige svære kompleksiteter såsom svære fysiske funktionsnedsættelser kombineret med svære psykiske lidelser, stærk udadreagerende adfærd og svage familieressourcer.

- Voksne med samtidige svære kompleksiteter så som svær udviklingshæmning kombineret med stærke personlighedsforstyrrelser samt en særlig udadreagerende og selvskadende adfærd.

- Ovenstående eksempler er ikke udtømmende for, hvad der kan defineres som værende svære kompleksiteter. Vurderingen af, hvad der kan betragtes som værende en svær kompleksitet, bør baseres på konkrete vurderinger af et givent tilbuds målgruppe, hvilket fx kan foretages af en nedsat task force (se bagerst i dokumentet).




14

Kriterium 3 Det vurderes nødvendigt at have et tilbud for pågældende målgrupper i

hovedstadsregionen for at sikre selvforsyningen i regionen.

Beskrivelse Formålet med dette kriterium er at definere de tilbud, som varetager en bestemt funktion over for en bestemt målgruppe, som vurderes nødvendig at have til stede i hovedstadsregionen. Nødvendigheden kan være betinget af, at funktionen vurderes som uundværlig af hensyn til bevarelse af kompetencer og viden i regionen m.v. Den pågældende målgruppe, som tilbuddet er målrettet, behøver ikke at have en bestemt størrelse eller en høj kompleksitet for at falde ind under dette kriterium.

Kriterium 4 Målgruppernes høje kompleksitet og behov for helt særlig støtte og behandling betyder, at målgruppens behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen.

Beskrivelse Formålet med dette kriterium er at afgrænse de målgrupper, hvis behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen, og dermed også andre tilbud i udviklingsstrategien.

Kriterium 5 For at kunne opretholde og udvikle tilbuddet samt sikre rentabel drift skal tilbuddet have hele hovedstadsregionen som optageområde.

Beskrivelse Formålet med dette kriterium er at afgrænse de tilbud, som er afhængige af et optageområde på størrelse med hovedstadsregionen for at kunne drives rentabelt og fagligt.

Kriterium 6 Tilbuddene skal kunne dække målgruppernes særlige behov for specialiseret støtte og behandling gennem særlige fysiske rammer, særligt specialiserede kompetencer og/eller anvendelse af avanceret velfærdsteknologi.

Beskrivelse Formålet med dette kriterium er, at definere de tilbud, som imødekommer målgruppernes helt særlige behov gennem tilbuddets fysiske rammer, specialiserede kompetencer samt anvendelse af avanceret velfærdsteknologi.

Eksempler Fysiske rammer: Skærmede enheder, særligt aldersrettede miljøer, særligt rummelige omgivelser med plads til fysiske aktiviteter/udfoldelser, åbne vidder m.v. Specialiserede kompetencer: Ekspertviden hos enkelte medarbejdere og specialiserede tværfaglige kompetencer i sammensætningen af personalegruppen, der gør at målgruppen kan støttes og udvikles, anvendelse af anerkendte metoder, særlig viden om retsanbragte voksne, særlig tilgang til familie og pårørende m.v. Samtidig er et fokus på udviklingsperspektivet hos borgerne væsentligt. Avanceret velfærdsteknologi: Anvendelse af spiserobotter, kommunikationshjælpemidler m.v. Ovenstående eksempler er ikke udtømmende, for hvad der kan defineres som værende nødvendigt for at imødekomme målgruppernes helt særlige behov. Definitionen afhænger af konkrete vurderinger af et givent tilbuds indsatser.

3.1. DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET På baggrund af de opstillede kriterier er for 2018 udvalgt tre selvstændige tilbud målrettet målgrupper på

børne- og ungeområdet med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling,

som vurderes lever op til kriterierne på indeværende tidspunkt. Disse tre tilbud var også defineret som

mest specialiserede i Udviklingsstrategierne for 2015-2017. Tilbuddene gennemgås nedenfor enkeltvis i

skematisk form. Udvælgelsen af tilbud er et udtryk for et øjebliksbillede af de eksisterende tilbud i

hovedstadsregionen.




15

To af de udvalgte tilbud er helhedstilbud, som omfatter flere tilbud efter paragrafferne i Serviceloven og

Folkeskoleloven (fx § 32, § 66 nr. 6 og § 20 stk. 2), og som i sig selv er vurderet helt unikke. Tilbuddene er

følgende (i ikke-prioriteret rækkefølge):

Børneungecenter for Rehabilitering

Nødebogård

Sofieskolen1.

Nedenfor beskrives de udvalgte tilbud på børne- og ungeområdet enkeltvis i forhold til målgruppe,

driftsherre, opfyldelse af kriterier samt øvrige opmærksomhedspunkter.

1 Tilbud er et selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Gladsaxe Kommune, og følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den

højt specialiserede tilbudsvifte i hovedstadsregionen.




16

Tilbud: Børneungecenter for Rehabilitering

Paragraf: Ambulant behandlingstilbud tilbud (SEL § 11 stk. 4, SUL § 20 stk. 3 og § 140)

Målgruppe: Børn og unge med erhvervet hjerneskade

Driftsherre: Region Hovedstaden

Kriterium

Op

fylde

lse Begrundelse

1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde ikke aktuelt overstiger 0,5 tilfælde årligt pr. 10.000 borgere.

2. Kompleksitet Nej - Tilbuddets målgruppe er børn og unge med erhvervet hjerneskade. Der er ikke nødvendigvis tale om en høj kompleksitet i målgruppen i forhold til definitionen i kriteriet. Tilbuddet lever derfor på nuværende tidspunkt ikke op til kriteriet.

3. Selvforsyning i regionen

Ja - Tilbuddet sælger pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland. Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen.

4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud

Ja - Tilbuddets målgruppe har så særlige behov, at behovene ikke aktuelt kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen.

5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til minimum hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk.

6. Varetagelse af særlige behov

Ja - Tilbuddet har helt særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppens særlige behov.

- Tilbuddet tilbyder højt specialiserede, intensive forløb, omfattende sproglig og fysisk træning, kognitiv rehabilitering i fase 3 genoptræning m.v.

- Tilbuddet har en tværfaglig sammensætning af specialiserede personalekompetencer.

- Tilbuddet yder desuden sparring (konsulentbistand) til kommuner.

Særlig opmærksomhed

- Der er aktuelt ingen særlig opmærksomhed.




17

Tilbud: Nødebogård

Paragraf: Helhedstilbud (SEL § 36, § 66 nr. 6 inkl. aflastning, FSL § 20 stk. 2)

Målgruppe: Børn og unge med sværest grad af sindslidelse


Kriterium

Op

fylde

lse Begrundelse

1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr. 10.000 borgere.

2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er typisk unge med sværest grad af sindslidelse. Der er tale om de svageste inden for målgruppen med lavest funktionsniveau, som omfatter unge med multiple kompleksiteter. Tilbuddet opfylder på nuværende tidspunkt kriteriet.


Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen.


Ja - Tilbuddets målgruppe har, grundet sin høje kompleksitet, så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for unge med netop denne problemstilling i regionen.

5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk.


Ja - Særlig høj specialiseret viden og videnmiljø (tværfagligt). - Særlig tæt samarbejde med psykiatrien og sammensætningen af faglige

kompetencer er afgørende for tilbuddets særlige funktion.


- Der er blevet foretaget en række ændringer omkring den særlig skærmede enhed under Nødebogård, Mikkelbo. Tilbuddet er blevet sammenlagt med Haraldslund, som ligger i Bagsværd, der er blevet foretaget nogle personalemæssige ændringer med henblik på at sikre den nødvendige tværfaglighed. Derudover er der foretaget en reduktion i antallet af pladser.




18

Tilbud: Sofieskolen

Paragraf: Helhedstilbud (SEL § 32, § 36, § 66 nr. 6, FSL § 20 stk. 2)

Målgruppe: Børn og unge med laveste funktionsniveau inden for autisme samt kognitiv udviklingshæmning

Driftsherre: Selvejende med driftsoverenskomst med Gladsaxe Kommune

Kriterium

Op

fylde

lse Begrundelse

1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde ikke aktuelt overstiger 0,5 tilfælde årligt pr. 10.000 borgere.

2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er børn og unge med de laveste funktionsniveauer inden for autisme samt kognitiv udviklingshæmning, og dermed svære og multiple kompleksiteter. Tilbuddet lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet.




Ja - Helhedstilbuddet til denne målgruppe, som det ses på Sofieskolen, findes ikke på nuværende tidspunkt i andre tilbud i hovedstadsregionen. Målgruppens helt særlige behov kan på nuværende tidspunkt ikke imødekommes i andre eksisterende tilbud.

5. Optageområde Ja - Tilbuddet modtager i dag børn og unge fra hele Sjælland, og har brug for et optageområde af hovedstadsregionens størrelse.


Ja - Særligt aldersrettede miljøer for målgruppen. Det er helhedstilbuddet og sammenhængen mellem de forskellige tilbud, som gør Sofieskolen unik.

- Særlig socialpædagogisk tilgang og specialiseret viden om den afgrænsede målgruppe.


- Tilbuddet planlægger en modernisering af afdelinger, der forventes færdig om et par år.




19

3.2. DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD PÅ VOKSENOMRÅDET På baggrund af de opstillede kriterier er der på voksenområdet udvalgt seks selvstændige tilbud målrettet

målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling, som på

indeværende tidspunkt lever op til kriterierne. Disse seks tilbud var også defineret som mest specialiserede

i Udviklingsstrategierne for 2015-2017. Udvælgelsen af tilbud er et udtryk for et øjebliksbillede af de

eksisterende tilbud i hovedstadsregionen.

Flere af de seks tilbud er helhedstilbud, som omfatter flere tilbud efter paragrafferne i Serviceloven (fx SEL

§ 104, § 107 og § 108). De første fire af tilbuddene er vurderet helt unikke, mens de sidste to tilbud er

målrettet samme målgruppe. Således er der tale om seks tilbud, som er målrettet fem helt særlige

målgrupper. Tilbuddene er følgende (i ikke-prioriteret rækkefølge):

Blindenetværket

Bredegård Døv/blindeafdeling2

Jonstrupvang3

Rønnegård

Stokholtbuen

Lyngdal.

Årsagen til, at der i det ene tilfælde er udvalgt to tilbud inden for samme målgruppe er, at disse tilbud

begge på nuværende tidspunkt vurderes at leve op til kriterierne inden for den pågældende målgruppe, og

samtidig er der stor efterspørgsel efter disse to tilbud. I den forbindelse skal det understreges, at der ikke

nødvendigvis vil være behov for mere end ét tilbud målrettet de respektive målgrupper, såfremt

efterspørgslen falder.

Nedenfor beskrives de udvalgte tilbud på voksenområdet enkeltvis i forhold til målgruppe, driftsherre,

opfyldelse af kriterier samt øvrige opmærksomhedspunkter.

2 Tilbud er et selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Region Hovedstaden, og følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den

højt specialiserede tilbudsvifte i hovedstadsregionen. 3 Tilbud er et selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Region Hovedstaden, og følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den

højt specialiserede tilbudsvifte i hovedstadsregionen.




20

Tilbud: Blindenetværket

Paragraf: Helhedstilbud (SEL § 104, § 108)

Målgruppe: Voksne multihandicappede, der samtidig er blinde eller svagtseende

Driftsherre: Gentofte Kommune

Kriterium

Op

fylde

lse Begrundelse


2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne multihandicappede, der samtidig er blinde eller svagtseende. Der er tale om en gruppe af de allersvageste borgere med lavest funktionsniveau, som omfatter borgere med multiple kompleksiteter, herunder udviklingshæmning, fysiske handicaps, autismespektrumforstyrrelser, manglende sprog m.v. Tilbuddet lever op til kriteriet.


Ja - Tilbuddet sælger pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland. Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen.


Ja - Tilbuddets målgruppe, grundet sin høje kompleksitet, har så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for personer med netop denne problemstilling i regionen.

5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til minimum hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk.


Ja - Tilbuddet har særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppen. - Tilbuddet har opbygget et særligt miljø for målgruppen, hvor borgerne er inddelt

i afdelinger efter aldersgrupper. - Tilbuddet er beliggende i et lukket område afskærmet fra trafik m.v. - Tilbuddet besidder specialiseret ekspertise inden for kommunikation med

målgruppe, neuropædagogik (sansestimulation). - Tilbuddet anvender særlige velfærdsteknologiske hjælpemidler.


- Der kan på sigt forventes faldende efterspørgsel på grund af fald i diagnose som følge af fosterdiagnostik.

- Tilbuddets er til dels målrettet samme målgruppe som Blindenetværket.




21

Tilbud: Bredegård Døv/blindeafdeling


Målgruppe: Voksne døvblindfødte

Driftsherre: Selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Region Hovedstaden

Kriterium

Op

fylde

lse Begrundelse

1. Volumen Ja - Målgruppen for tilbuddets døv/blindeafdeling er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr. 10.000 borgere.

2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne døvblindfødte. Der er tale om en af de svageste grupper af borgere med lavest funktionsniveau, som omfatter borgere med multiple kompleksiteter, herunder syns- og hørenedsættelse, udviklingshæmning m.v.




Ja - Tilbuddets målgruppe, grundet sin høje kompleksitet, har så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for personer med netop denne problemstilling i regionen.

5. Optageområde Ja - Tilbuddets døv/blindeafdeling har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk.


Ja - Tilbuddets døv/blindeafdeling har særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppen.

- Tilbuddets døv/blindeafdeling besidder særlig specialiseret viden om kommunikation med målgruppen, herunder taktilt tegnsprog, haptisk kommunikation m.v.

- Tilbuddet døv/blindeafdeling imødekommer målgruppens behov for 1:1 støtte i alle former for aktiviteter.

- Tilbuddet døv/blindeafdeling har et unikt miljø for målgruppen. - Tilbuddet døv/blindeafdeling anvender særlige velfærdsteknologiske

hjælpemidler.


- Det er alene tilbuddets døv/blindeafdeling, der betragtes som unikt. - Tilbuddets øvrige tilbud er til dels målrettet samme målgruppe som

Blindenetværket.




22

Tilbud: Jonstrupvang


Målgruppe:

Voksne spastikere med svære kognitive vanskeligheder og fysiske funktionsnedsættelser

Driftsherre: Selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Region Hovedstaden

Kriterium

Op

fylde

lse Begrundelse


2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne spastikere. Der er tale om en gruppe af de svageste borgere, med svære kognitive vanskeligheder og store fysiske funktionsnedsættelser, der ikke kan rummes i egen bolig. Tilbuddet opfylder på nuværende tidspunkt kriteriet.




Ja - Hyppigheden af tilfælde inden for målgruppen er så sjældne, at hovedparten af kommunerne i hovedstadsregionen ikke kan imødekomme målgruppens behov alene eller i klynger.

- Dog findes enkelstående eksempler på, at nogle kommuner godt kan varetage målgruppen inden for eget regi. Således kan det være muligt for en enkelt kommune eller en klynge af kommuner at varetage målgruppens behov.

5. Optageområde Ja - Tilbuddet sælger både pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland, og har således behov for et optageområde svarende til regionens størrelse for at kunne drives rentabelt.

- Dog kan det i visse tilfælde være rentabelt for en enkelt kommune eller en klynge af kommuner at drive et tilbud for målgruppen, jf. kriterium 4.


Ja - Tilbuddet har og udvikler særlige fysiske rammer tilpasset målgruppen samt et særligt miljø for målgruppen, hvor unge-miljøet særligt fremhæves.

- Tilbuddet har en tværfaglig sammensætning af personalet, som giver mulighed for en individualiseret tilgang til målgruppen.

- Tilbuddet besidder en særlig viden om kommunikation med målgruppen og stor fokus på at udvikle målgruppens egenmestring og ressourcer.

- Tilbuddet anvender og deltager i udvikling af særlige teknologiske hjælpemidler, såsom spiserobotter, kommunikationshjælpemidler m.v.


- Der er aktuelt ingen særlig opmærksomhed.




23

Tilbud: Rønnegård

Paragraf: SEL § 103, § 108

Målgruppe:

Voksne med udviklingshæmning som hoveddiagnose kombineret med svære personlighedsforstyrrelser, udadreagerende og selvskadende adfærd samt personer med tilsyns- og anbringelsesdomme.


Kriterium

Op

fylde

lse Begrundelse


2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne med udviklingshæmning som hoveddiagnose kombineret med svære personlighedsforstyrrelser, udadreagerende og selvskadende adfærd samt ikke-personfarlig kriminalitet.

- Hertil har flere inden for tilbuddets målgruppe tilsyns- og/eller anbringelsesdomme.

- Tilbuddet lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet.




Ja - Tilbuddets målgruppe har, grundet sin høje kompleksitet, så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen.

5. Optageområde Ja - Tilbuddet dækker hele hovedstadsregionen. Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk.


Ja - Tilbuddet er beliggende i landlige omgivelser, der kan tilgodese målgruppens behov for plads og rum.

- Tilbuddet besidder særlig viden om målgruppen, herunder neuropædagogik, viden om særlige juridiske forpligtelser og tilgangen til målgruppen.

- Tilbuddets skærmede enheder vurderes afgørende. - Tilbuddet har tre særforanstaltninger i tilknytning til de øvrige pladser, som

vurderes unikke (og overvejer at udbygge). - Tilbuddet kan etablere særlige projekter jf. SEL § 107.


- Efterspørgslen er på nuværende tidspunkt generelt større end udbuddet af pladser.

- Tilbuddet har igangsat en proces med at byggemodne nabogrunden med henblik på at kunne etablere flere enkeltmandsprojekter, som der er særlig efterspørgsel på.




24

Tilbud: Stokholtbuen

Paragraf: SEL § 104, § 108 (skærmede enheder/domæner)

Målgruppe:

Voksne med svære udviklingsforstyrrelser/svær autisme og problemskabende adfærd.

Driftsherrer: Ballerup Kommune

Kriterium

Op

fylde

lse Begrundelse

1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe for de skærmede enheder/domæner er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr. 10.000 borgere.

2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne med svære udviklingsforstyrrelser/ svær autisme og problemskabende adfærd, der typisk har behov for 1:1 normering. Tilbuddets skærmede enheder/domæner lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet.


Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud i form af skærmede enheder/domæner til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. Dette kriterium vægter særligt højt i task forcens vurdering af tilbuddet.


Ja - Tilbuddets målgruppe har, grundet graden af kompleksitet, meget store vanskeligheder ved at indgå i sammenhæng med andre mennesker. Behovene hos tilbuddets målgruppe vurderes derfor ikke at kunne imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen.

5. Optageområde Nej - Der findes på nuværende tidspunkt to ligestillede tilbud med skærmede enheder/domæner, der er målrettet denne målgruppe, hvorfor dette kriterium ikke er opfyldt. På nuværende tidspunkt er der således grundlag for at drive mere end ét tilbud i regionen. Hvis efterspørgslen falder, kan der dog være behov for at genvurdere behovet for to tilbud i regionen.


Ja - Tilbuddets skærmede enheder/domæner vurderes unikke, og er i mange tilfælde alternativ til enkeltmandsprojekter.

- Tilbuddet besidder særlig faglig kompetence og særlig viden om målrettede metoder.


- Det er alene tilbuddets skærmede enheder/domæner, der vurderes som unikke, og som således karakteriseres som mest specialiseret.

- Der er flere tilbud målrettet autister i hovedstadsregionen, men de øvrige tilbud lever aktuelt ikke op til kriterium 1 og 2.




25

Tilbud: Lyngdal

Paragraf: SEL § 104, § 108 (skærmede enheder/domæner)

Målgruppe:

Voksne med svære udviklingsforstyrrelser/svær autisme og problemskabende adfærd.

Driftsherrer: Region Hovedstaden

Kriterium

Op

fylde

lse Begrundelse

1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe for de skærmede enheder/domæner er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr. 10.000 borgere.

2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne med svære udviklingsforstyrrelser/ svær autisme og problemskabende adfærd, der typisk har behov for 1:1 normering. Tilbuddets skærmede enheder/domæner lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet.


Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud i form af skærmede enheder/domæner til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. Dette kriterium vægter særligt højt i task forcens vurdering af tilbuddet.


Ja - Tilbuddets målgruppe har, grundet graden af kompleksitet, meget store vanskeligheder ved at indgå i sammenhæng med andre mennesker. Behovene hos tilbuddets målgruppe vurderes derfor ikke at kunne imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen.

5. Optageområde Nej - Der findes på nuværende tidspunkt to ligestillede tilbud med skærmede enheder/domæner, der er målrettet denne målgruppe, hvorfor dette kriterium ikke er opfyldt. På nuværende tidspunkt er der således grundlag for at drive mere end ét tilbud i regionen. Hvis efterspørgslen falder, kan der dog være behov for at genvurdere behovet for to tilbud i regionen.


Ja - Tilbuddets skærmede enheder/domæner vurderes unikke, og er i mange tilfælde alternativ til enkeltmandsprojekter.

- Tilbuddet besidder særlig faglig kompetence og særlig viden om målrettede metoder.


- Det er alene tilbuddets skærmede enheder/domæner, der vurderes som unikke, og som således karakteriseres som mest specialiseret.

- Der er flere tilbud målrettet autister i hovedstadsregionen, men de øvrige tilbud lever aktuelt ikke op til kriterium 1 og 2.



Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Bilag 1 - Styringsaftale i

Rammeaftale 2018

Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

2018

Aftaler, takstmodel og procedurer på det

takstbelagte område til Styringsaftale

2018



Bilag 1 – Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden

2

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning ..................................................................................................................................................................... 3

2. Aftale om udvikling i udgifter per dag 2018 .................................................................................................................. 5

2.1. Styrings- og udviklingstiltag for 2018 ..................................................................................................................... 5

3. Takstmodel .................................................................................................................................................................... 7

3.1. Takstmodellens omkostningselementer ................................................................................................................ 7

3.1.1. Ens omkostningsmodeller .............................................................................................................................. 7

3.1.2. Klar skelnen mellem forskellige omkostningselementer ................................................................................ 7

3.1.3. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger ........................................................................... 9

3.1.4. Fordeling af omkostningselementer i tilbud med flere takstniveauer ........................................................... 9

3.2. Aftale om prisstruktur .......................................................................................................................................... 10

3.3. Flere takstniveauer (takstdifferentiering) ............................................................................................................ 10

3.4. Tillægsydelser og Abonnementsordninger .......................................................................................................... 10

3.5. Beregningsgrundlaget .......................................................................................................................................... 11

3.5.1. Beregning af belægningsprocent i tilbud med flere takstniveauer .............................................................. 11

3.6. Kendte og faste takster ........................................................................................................................................ 11

3.7. Efterregulering ..................................................................................................................................................... 11

3.7.1. Beregning af efterregulering ........................................................................................................................ 12

3.7.2. Beregning af efterregulering i tilbud med flere takstniveauer ..................................................................... 12

3.8. Forhøjelse af beregningsgrundlaget .................................................................................................................... 12

3.9. Særlige tilbud og ydelser ..................................................................................................................................... 13

4. Principper for samarbejde........................................................................................................................................... 13

4.1. Frister for afregning for brug af tilbud ................................................................................................................. 13

4.2. Opsigelsesvarsler ................................................................................................................................................. 13

4.2.1. Forlænget varsel ved opsigelse af flere pladser ........................................................................................... 13

4.3. Opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter SEL §§ 107 og 108 ............................................................. 13

4.4. Opkrævning af egenbetaling i tilbud efter SEL §§ 109 og 110 ............................................................................. 14

4.5. Opfølgningsmekanismer for borgeres placering i takstniveauer ......................................................................... 14

4.6. Aftale om etablering og lukning af tilbud og pladser ........................................................................................... 15

4.7. Principper for etablering af tilbud ....................................................................................................................... 15

4.8. Principper for lukning og omlægning af tilbud .................................................................................................... 16

4.9. Fælles aftale om visitation til kommunikationscentre ......................................................................................... 16

4.10. Kommuners overtagelse af regionale tilbud ...................................................................................................... 16

4.11. Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen ........................................................................................ 17

5. Procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud .................................................................................. 17

5.1. Nødbremse-modellen .......................................................................................................................................... 17

6. Børnehuset og Socialtilsyn .......................................................................................................................................... 18

7. Bilagsliste .................................................................................................................................................................... 19




3

1. INDLEDNING Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og

specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en

årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en

udviklingsstrategi og en styringsaftale.1

Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til

Styringsaftalen i Rammeaftale 2018.

Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og

prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region

Hovedstaden.

Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige

konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge

pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden.

Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer:

Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen.

Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud.

Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser.

Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af

tilbud aftalt i rammeaftaleregi.

Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud.

Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i

hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner.

Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen.

Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har

den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar

2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode.

Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så

vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er

dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver,

at aftalen bliver indgået i enighed.

Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen

og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler

mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens

område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de

regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte

omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale

overheadprocent.

Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og

samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal

1 Rammeaftalen er beskrevet i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt i Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v.




4

understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som

er udgangspunktet for køb og salg af pladser.

Tilbud omfattet af styringsaftalen samt taksterne for disse fremgår af bilag 7 til Styringsaftalen i

Rammeaftale 2018. For de aktuelle tilbud og takster henvises desuden til www.tilbudsportalen.dk.




5

2. AFTALE OM UDVIKLING I UDGIFTER PER DAG 2018 Kommunerne i hovedstadsregionen har i perioden 2011-2016 indgået aftaler om prisudviklingen på de

takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Region

Hovedstaden har indgået aftalerne fra 2014.

Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har indgået følgende flerårige aftale om

udviklingen i udgifter per dag på det specialiserede socialområde og specialundervisning:

At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og

specialundervisning til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2

procent i forhold til pris- og lønniveauet i 2014.

Kommunerne i hovedstadsregionen har desuden aftalt, at der fra den nuværende aftalte vejledende norm

for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 procent af de direkte omkostninger

(overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved

udgangen af 2017. Målet skal således nås i takstberegningen for 2018. Region Hovedstaden deltager ikke i

denne aftale, da regionen beregner de indirekte omkostninger konkret.

Der foretages årlige analyser af udviklingen i udgifter per dag i kommunerne og Region Hovedstaden, som

drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) og i KKR samt i Region Hovedstaden. KKR Hovedstaden og Region

Hovedstaden har godkendt følgende tiltag, som skal indarbejdes i analyserne:

Takstudviklingen skal måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og

tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år.

Driftsherrernes indberetning af takster til den årlige takstanalyse skal opdeles på de enkelte

elementer i takstberegningen, som er beskrevet i Styringsaftalen.

I forbindelse med analyserne af takstudviklingen skal der foretages en række selvstændige analyser

af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt udviklingen i de

anvendte belægningsprocenter.

Kommunernes og Region Hovedstadens efterlevelse af aftalen om udvikling i udgifter per dag i perioden

2014-2018 måles som udviklingen i udgifter per dag fra 2016 til 2018 lagt sammen med den allerede

foretaget analyse af udviklingen i udgifter per dag fra 2014 til 2016.

Driftsherrernes efterlevelse af aftalen om udvikling i udgifter per dag i perioden 2014-2016 fremgår af

”Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning

2014-2016”, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.

I analysen af udvikling i udgifter per dag anvendes i skudår 365 takstdage i beregningen af udgifter per dag.

Dette gøres for at sikre sammenlignelighed i udgifter per dag mellem skudåret og øvrige år.

2.1. STYRINGS- OG UDVIKLINGSTILTAG FOR 2018

KKR Hovedstaden opfordrer hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden til fortsat at fastholde

et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det

specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

Herunder opfordres kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden til systematisk at arbejde

med følgende områder:




6

At kommunerne på myndighedssiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som

sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk

opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v.

At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne

på myndighedssiden.

At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige

efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling.

At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de

eksisterende rammer i Styringsaftalen.

At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne.

At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af

indsatserne.

At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne

på driftsherresiden.




7

3. TAKSTMODEL Takstmodellen anvendes til beregning af takster for 2018, og tager udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1631

om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i

Kriminalforsorgens institutioner af 16. december 2016.

Takstmodellen omfatter alle tilbud på det specialiserede socialområde, specialundervisning,

specialtandpleje og misbrugsbehandling efter Sundhedsloven samt STU, som kommunerne og Region

Hovedstaden har overtaget per 1. januar 2007 og andre, der efterfølgende er oprettet eller overtaget på

lignende vilkår, og hvor der sker salg af pladser til kommuner.

Grundprincippet for takstfastsættelsen er, at taksterne skal beregnes på baggrund af de samlede

langsigtede gennemsnitsomkostninger og -indtægter i de pågældende tilbud.

3.1. TAKSTMODELLENS OMKOSTNINGSELEMENTER

KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden anbefaler, at driftsherrerne anvender en fælles model til

beregning af takster og efterregulering, der inddeler takstberegningen i de enkelte omkostningselementer,

jf. den model, der fremgår af bilag 2 til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018.

Anvendelse af denne model skal bidrage til at sikre, at alle centrale elementer af takstberegningen indgår i

kommunernes og Region Hovedstadens takstberegninger. Samtidig giver modellen en vis fleksibilitet i

forhold til beregning af de direkte omkostninger, ligesom den vil lette kommunernes og regionens

indberetning af takstoplysninger i forbindelse med de årlige analyser af takstudviklingen.

3.1.1. ENS OMKOSTNINGSMODELLER Der anvendes den samme omkostningsberegningsmetode på alle typer tilbud, medmindre andet er aftalt.

Omkostningsberegningen baseres på budgettet for det år, taksten gælder.

3.1.2. KLAR SKELNEN MELLEM FORSKELLIGE OMKOSTNINGSELEMENTER Der er en klar skelnen mellem direkte, indirekte og beregnede omkostninger.

Nedenstående beskrivelse af omkostningselementerne er ikke udtømmende, men angiver retningslinjer for

takstberegningen.

3.1.2.1. DIREKTE OMKOSTNINGER

De direkte omkostninger består af alle de udgifter og indtægter, der direkte knytter sig til den pågældende

aktivitet. Det vil som udgangspunkt sige de udgifter og indtægter, der fremgår af tilbuddenes budget, men

også den andel af budgetbeløbet, der entydigt kan henføres til tilbuddet.

Direkte omkostninger omfatter således:

Løn til personale ansat på tilbuddene (samtlige lønandele, fx pensionsbidrag, feriepenge,

jubilæumsgratialer, atp, AER), samt andel af centrale lønpuljer, som ikke er udmøntet på

budgetteringstidspunktet.

Øvrige personaleudgifter til personale ansat på tilbuddene (uddannelse, udviklingsudgifter,

tjenesterejser, befordring, forsikringer).

Køb (leasing) af varer og tjenesteydelser, som foretages af tilbuddene og afholdes af tilbuddenes

budget.

Tilbuddenes ejendomsudgifter (husleje, varme, el, vand, skatter, afgifter, forsikringer,

vedligeholdelse, snerydning, rengøring).




8

Transport af brugere, det vil sige den del af brugertransport, der er omfattet af tilbuddenes

transportforpligtelse og som er en del af tilbuddenes budget (fx udflugter og lignende). Befordring

mellem hjem og tilbud afregnes direkte med den enkelte kommune og indgår således ikke i

takstberegningen.

Administrative udgifter som budgetmæssigt er henført direkte til tilbuddet, det vil sige både løn,

øvrige personaleudgifter, samt køb af varer og tjenesteydelser. Det gælder også tilbuddets udgifter

til konsulentbistand, supervision og rådgivning.

Udgifter forbundet med tilsyn (Socialtilsyn).

Reparation og vedligeholdelse. Her kan budgettet tilpasses den enkelte tilbuds forhold, eller der kan

anvendes en vejledende norm i budgetteringen svarende til 2 procent af de øvrige direkte

omkostninger.

3.1.2.2.INDIREKTE OMKOSTNINGER

De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, der er budgetteret i driftsherres budget og

som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte

tilbud.

Indirekte omkostninger omfatter således:

Andel af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (visitation,

rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ

ledelse m.m.).

Hertil skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (IT-

udstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf. eksempler

på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger).

Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af

driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (fx andel i udviklingsomkostninger, i centrale

IT-systemer og telefonanlæg, m.v.).

Den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud, er 7 procent af de

direkte omkostninger (overheadprocent). Dog er det besluttet, at der fra den nuværende aftalte norm på 7

procent arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen

af 2017. Målet skal således nås i takstberegningen for 2018.

Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret og holder sig inden for rammerne af den

kommunalt aftalte maksimale overheadprocent.

Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning følger årligt op på eventuelle afvigelser

fra den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter. I forbindelse med opfølgningen vil

driftsherrer, der har besluttet, at de indirekte udgifter skal udgøre en højere procent af de direkte

omkostninger end 7 procent, skulle fremvise dokumentation med forklaringer på og sandsynliggørelse af

behovet for en højere procent.

3.1.2.3. BEREGNEDE OMKOSTNINGER

Beregnede omkostninger består af de omkostninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem udgift og

omkostning i budgetåret. Det betyder, at større anskaffelser og bygningsudgifter, der optages i driftsherres

anlægskartotek kun indgår i takstberegningen med de efterfølgende års forrentning og afskrivning.

De beregnede omkostninger omfatter således:

Beregnede tjenestemandspensioner (hvis pensionerne er forsikringsmæssigt afdækket, skal den

beregnede tjenestemandspension anvendes og ikke udgifterne til forsikringsdækningen).




9

- De fremtidige udgifter til tjenestemandspensioner for ansatte tjenestemænd indregnes i

takstgrundlaget med en fast procentdel af lønsummen for de på tilbuddet ansatte

tjenestemænd. Dette gælder uafhængigt af, om pensionerne er afdækket forsikringsmæssigt

eller ej.

- Der anvendes en procentsats på 20,3.

- Det bemærkes, at det beregnede pensionsbidrag kun skal dække den del af

pensionsforpligtelsen, som ligger efter 1. januar 2007. Pensionsrettigheder, som er opsparet før

denne dato er udlignet ved overførslen af aktiver og passiver fra amt til kommuner og region.

Forrentning og afskrivning af alle de aktiver, der medgår til driften af tilbuddet (der medtages ikke

forrentning af likvide midler/driftskapital).

Den enkelte driftsherres regnskabspraksis afgør værdiansættelse og afskrivningsprofil på de aktiver, der

medgår til at levere ydelsen. Der er således ikke forskellige afskrivningsmetoder indenfor samme

kommune/region. Det forudsættes til gengæld, at:

- Ingen driftsherrer opskriver værdien af aktiver overført fra det tidligere amt, med mindre

værdiforøgelsen kan begrundes i en værdiforøgende renovering eller lignende.

- Ingen driftsherrer ændrer regnskabspraksis med det formål at øge takstniveauet.

- Aktiver som anskaffes (straksafskrives) over tilbuddets driftsbudget kan ikke indgå i tilbuddets

kapitaludgifter (gælder også forrentning).

Renten på et 20-årigt fast forrentet lån i Kommunekredit anvendes til at beregne forrentningen

af aktiverne. Rentesatsen opgøres per 1. april året forud for takstberegningsåret, så beregningen

kan danne grundlag for den årlige rammeaftaleredegørelse og gælde for taksten det

efterfølgende år.

Kommunekredit har pr. 31. marts 2017 opgjort renten på et 20-årigt fastforrentet lån til 1,47

procent p.a.

Det betyder, at:

- Variationen i renteniveauet bliver opfanget med ca. et års forsinkelse, men medfører en øget

prissikkerhed.

- Det er restgælden, der forrentes. Det vil sige aktivets værdi primo året, før nedskrivningen med

de afskrivninger, der foretages i takstberegningsåret.

3.1.2.4. ALMINDELIGE INDTÆGTER

Fra summen af direkte, indirekte og beregnede omkostninger fratrækkes almindelige indtægter, for

eksempel salg af producerede ydelser. Her kan også indgå indtægter fra beboeres egenbetaling af

serviceydelser (kost, rengøring, vask m.v.).

3.1.3. LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE AFDELINGER For de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, som har en objektiv finansieringsandel,

fratrækkes den objektive finansiering fra takstgrundlaget inden beregning af takst per dag.

3.1.4. FORDELING AF OMKOSTNINGSELEMENTER I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER I tilbud med flere takstniveauer (jf. Aftale om prisstruktur side 11) skal det omkostningsbaserede budget

fordeles ud på de enkelte takstniveauer. Fordelingen af omkostningerne skal afspejle det reelle

ressourceforbrug inden for de enkelte takstniveauer. Driftsherre kan enten fordele de direkte, indirekte og

beregnede omkostninger ud fra konkrete vurderinger af ressourceforbruget inden for hver enkelt

takstgruppe, eller forholdsmæssigt efter fordelingsnøgler fastsat af driftsherre.




10

Af bilag 3 til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018 fremgår et eksempel på en model til beregning af takster

fordelt på de forskellige omkostningselementer. Bilag 3 kan findes som særskilt dokument på

www.rammeaftale-h.dk.

3.2. AFTALE OM PRISSTRUKTUR

Driftsherre skal fastsætte takster for de enkelte ydelser (paragraffer), som driftsherre leverer inden for

styringsaftalens område. Driftsherre kan dog også fastsætte takster for ydelsespakker, der består af en eller

flere ydelser inden for styringsaftalens område. Taksten for ydelsespakken skal beregnes på baggrund af

taksten for de enkelte ydelser. Eksempelvis kan driftsherre fastsætte én samlet takst for §107 og § 104 på

baggrund af de individuelt beregnede takster for de to ydelser.

Af hensyn til konteringen skal afregningen for ydelsespakken udspecificeres på de enkelte ydelser

(paragraffer).

Taksten for en ydelse eller en ydelsespakke beregnes som en pris per dag eller en pris per time.

Såfremt driftsherre omlægger fra takster for de enkelte ydelser til takster for ydelsespakker i et eksisterende

tilbud vil dette i udgangspunktet kun gælde borgere henvist efter omlægningen. For de eksisterende

borgere i det pågældende tilbud kan omlægningen til ydelsespakker kun ske efter aftale med pågældende

borgeres handle-/betalingskommuner.

3.3. FLERE TAKSTNIVEAUER (TAKSTDIFFERENTIERING)

Driftsherre kan vælge at inddele en ydelse eller en ydelsespakke i to eller flere takstniveauer, når taksten

for de enkelte niveauer afspejler forskelligt indhold eller omfang af ydelsen eller ydelserne.

Driftsherre skal tilstræbe at holde antallet af takstniveauer på et niveau, der sikrer gennemsigtighed i

prisstrukturen.

En inddeling i to eller flere takstniveuaer skal foretages ud fra grupperinger af brugerne med udgangspunkt

i brugernes funktionsevneniveau og behov for ydelser.

Til hvert takstniveau skal der være tilknyttet en beskrivelse af brugergruppens funktionsevneniveau, der

skal tage udgangspunkt i den terminologi og kategorisering af funktionsevneniveauer, der anvendes i

Voksenudredningsmetoden (VUM) eller i socialfaglige metoder som Socialstyrelsens udredningsværktøj på

børnehandicapområdet for tilbud på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet.

Desuden skal der til hvert takstniveau tilknyttes en ydelsesbeskrivelse, der tydeligt angiver omfanget (fx

tidsanvendelse) og tyngden af de leverede ydelser (fx socialpædagogisk støtte, terapi, pleje og omsorg

m.v.).

For tilbud, som er mulige at anvende i større eller mindre grad (fx dagtilbud), kan driftsherre indregne

benyttelsesgraden som en procentvis afvigelse fra taksten. Benyttelsesgraden af dagtilbud kan også

anvednes til inddeling i takstniveauer i botilbud.

I afsnit 3.5.1. og afsnit 3.7.2. beskrives, hvordan henholdvis belægningsprocent og efterregulering skal

beregnes i tilbud med flere takstniveauer.

I afsnit 4.5. bekrives opfølgemekanismer for borgeres placering i takstniveauer, der fungerer som

retningslinjer for samarbejdet mellem tilbud/driftsherre og handlekommune.

3.4. TILLÆGSYDELSER OG ABONNEMENTSORDNINGER

Betaling for tillægsydelser bør være en undtagelse, der særskilt skal begrundes.




11

Ifølge takstbekendtgørelsen kan kommunale, regionale eller private driftsherrer i stedet for at sælge ydelser

eller ydelsespakker som enkeltydelser indgå aftale om en abonnementsordning med de enkelte

kommunalbestyrelser. Der kan dog ikke indgås aftaler om abonnementsordninger med tilbud efter

Servicelovens §§ 109 og 110. Ved abonnementsordninger forstås, jf. takstbekendtgørelsen, ordninger, hvor

en kommunalbestyrelse køber en generel trækningsret på en konkret ydelse eller ydelsespakke i et tilbud.

I hovedstadsregionen anvendes som udgangspunkt ikke abonnementsordninger. Såfremt et tilbud eller en

driftsherre ønsker at indgå aftale om abonnementsordning med enkelte kommunalbestyrelser, jf.

takstbekendtgørelsen, skal aftalen foreligges til orientering til KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for

socialområdet og specialundervisning.

Abonnementsordninger må ikke belaste øvrige kommuner, der har borgere i pågældende tilbud,

økonomisk.

3.5. BEREGNINGSGRUNDLAGET

Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet, som fastsættes på baggrund af den

forventede aktivitet i tilbuddet.

Den forventede belægningsprocent beregnes som et gennemsnit af belægningsprocenterne 2 år forud for

budgetåret. For 2018 anvendes gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2015 og 2016.

Såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af to

forudgående år, kan driftsherre vælge at anvende en højere belægningsprocent.

Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af

belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100.

Ved takstberegning for kvindekrisecentre, forsorgshjem og på misbrugsområdet skal belægningsprocenten

beregnes på baggrund af antallet af betalende brugere de to forudgående år.

3.5.1. BEREGNING AF BELÆGNINGSPROCENT I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes den forventede belægningsprocent på baggrund af

tilbuddets samlede, gennemsnitlige belægning i 2 år forud for budgetåret, vægtet efter takstniveauernes

andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Den beregnede belægningsprocent anvendes på alle

takstniveauer.

Af bilag 3 fremgår et eksempel på en model til beregning af den forventede belægningsprocent i tilbud med

flere takstniveauer. Bilag 3 kan findes som særskilt dokument på www.rammeaftale-h.dk.

3.6. KENDTE OG FASTE TAKSTER

Taksterne beregnes for ét år ad gangen og skal gøres kendte, så snart de foreligger og inden den 1. januar i

det år taksterne gælder, og kan ikke siden ændres. Risikoen for, at taksten er fejlbehæftet, påhviler

driftsherren.

Det er aftalt mellem kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden, at takster for kommunalt

og regionalt drevne tilbud beregnet efter principperne i styringsaftalen i udgangspunktet ikke er til

forhandling.

3.7. EFTERREGULERING




12

Over- eller underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund

for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Over- eller underskud ud over +/- 5 procent af det

omkostningsbaserede budget skal efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter det år afvigelsen

vedrører.

Det er ikke tilladt for tilbud løbende at have overskud inden for 5-procentsgrænsen og på den måde

akkumulere overskud over flere år. Hensatte overskud skal anvendes inden for 5 år efter det år, overskuddet

vedrører.

Overskud under 5 procent kan anvendes til at dække underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller

lignende på de af driftsherrens tilbud, der er omfattet af takstmodellen i styringsaftalen. Overskud på et

tilbud, der er omfattet af takstmodellens områder, kan ikke anvendes til at dække underskud på et tilbud,

der ikke er omfattet af takstmodellen.

Underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget skal for eksempel dækkes ved

effektivisering eller af overskud på andre af driftsherrens tilbud, der er omfattet af takstmodellens

områder.

3.7.1. BEREGNING AF EFTERREGULERING Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og

indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i

tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de

indirekte og de beregnede omkostninger.

Såfremt efterreguleringen foretages det første år efter afvigelsen, skal efterreguleringen bero på den

forventede afvigelse. Eventuelle forskelle mellem den forventede afvigelse og den faktiske afvigelse skal

modregnes i efterreguleringen to år efter.

I forbindelse med efterreguleringer skal driftsherrer ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for

takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten restabiliseret.

Af bilag 2 til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018 fremgår et eksempel på en model til beregning af

efterregulering. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 2

kan findes som særskilt dokument på www.rammeaftale-h.dk.

3.7.2. BEREGNING AF EFTERREGULERING I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes efterreguleringen af over- og underskud på baggrund

af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen

fordeles forholdsmæssigt ud på takstniveauer ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede

budget.

Af bilag 2 til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018 fremgår et eksempel på en model til beregning af

efterregulering ved anvendelse af flere takstniveauer. Modellen er illustreret med en simulering af

efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på www.rammeaftale-

h.dk.

3.8. FORHØJELSE AF BEREGNINGSGRUNDLAGET

Budgettet, der indgår i takstberegningen, kan alene reguleres som følge af pris- og lønregulering,

lovændringer og tilpasninger i forhold til efterspørgslen (ændringer i belægningsprocenten eller justering

af målgruppe). Det betyder, at hvis brugerkommunerne ændrer deres efterspørgsel, tilpasses driftsherres

budget hertil. Ved væsentlige ændringer i tilbuddet, hvortil budgettet tilpasses såvel op som ned, skal



http://www.rammeaftale-h.dk/


13

driftsherre hurtigst muligt og senest ved budgetvedtagelsen varsle brugerkommunerne om ændringerne

og begrundelserne herfor.

3.9. SÆRLIGE TILBUD OG YDELSER

Der er nogle tilbud, som har eller udvikler meget specialiserede ydelser, blandt andet lands- og

landsdelsdækkende tilbud. Samtidig bliver nogle tilbud specielt tilpasset den enkelte bruger eller

midlertidigt tilrettelagt i forbindelse med ventetid til tilbud. I forbindelse med rammeaftalen gives mulighed

for at aftale andre betalingsmodeller end de anbefalede og indgå særaftaler mellem brugerkommuner og

driftsherrer.

Særaftaler giver som udgangspunkt ikke driftsherrer ret til at træde ud af aftalen om udviklingen i udgifter

per dag. Driftsherrer, der har indgået særaftaler, bør således fortsat tilstræbe at opfylde aftalen om

udviklingen i udgifter per dag. En særaftale kan, dog ved fremvisning af dokumentation, bruges som

forklaring på afvigelser fra aftalen om udviklingen i udgifter per dag.

4. PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE

4.1. FRISTER FOR AFREGNING FOR BRUG AF TILBUD

Driftsherrerne afregner månedsvis forud, hver den 10. i måneden.

På forudbestilte aflastningspladser meldes afbud senest 14 dage før det aftalte tidspunkt. Afbud senere end

14 dage før medfører betaling for den bestilte aflastning.

4.2. OPSIGELSESVARSLER

Der er fastlagt opsigelsesvarsler for de forskellige tilbud. For alle tilbud gælder, at opsigelsesvarslet

bortfalder, hvis en opsagt plads bliver besat med det samme.

Sociale tilbud (botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse): Løbende måned plus 30 dage.

Akutpladser på børneområdet: Løbende måned plus 30 dage.

Aflastning: Løbende måned plus 30 dage. Afbud for bestilt plads senest 14 dage før.

Beskæftigelsescentre og erhvervsmæssig afklaring: Løbende måned plus 30 dage.

Specialtandpleje: Løbende måned plus 30 dage.

Specialundervisning, børn, samt STU: Løbende måned plus 30 dage.

Der er ikke aftalt opsigelsesvarsler for herberger og krisecentre samt misbrugstilbud.

4.2.1. FORLÆNGET VARSEL VED OPSIGELSE AF FLERE PLADSER Når en brugerkommune på samme tilbud vælger at opsige tre eller flere pladser inden for en periode på 3

løbende måneder, eller pladser svarende til indtægter på 20 procent eller mere af tilbuddets takstbaserede

indtægtsbudget, forlænges opsigelsesvarslerne til løbende måned plus 6 måneder.

K29 kan aftale længere opsigelsesvarsler på enkelte, særligt sårbare tilbud. Der er for 2018 ikke aftalt

længere varsler på konkrete tilbud.

4.3. OPKRÆVNING AF BEBOERES EGENBETALING I TILBUD EFTER SEL §§ 107 OG 108

Handlekommune fastsætter og opkræver beboeres betaling af boligbetaling, varme og el i tilbud efter

Servicelovens §§ 107 og 108.




14

Tilbud/driftsherre beregner og opkræver beboeres betaling af serviceydelser, herunder kost, rengøring,

vask m.v., i tilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108. Tilbud/driftsherre skal i beregningen af takster for de

pågældende tilbud fratrække beboernes betaling af serviceydelser, jf. afsnit 3.1.2.4.

For tilbud efter Servicelovens § 108 skal tilbud/driftsherre årligt fremsende de nødvendige oplysninger

(beregning af den omkostningsbestemte boligbetaling, samt oplysninger om udgifter til el og varme) til brug

for handlekommunernes fastsættelse af beboernes egenbetaling af boligbetaling, el og varme.

For tilbud efter Servicelovens § 107 skal tilbud/driftsherre årligt fremsende de nødvendige oplysninger om

den maksimale boligbetaling samt el og varme til brug for handlekommunernes fastsættelse af beboernes

betaling af boligbetaling, el og varme.

Af bilag 4 til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018 fremgår den nærmere procedure for fastsættelse og

opkrævning af beboeres egenbetaling samt tilbud/driftsherres tilvejebringelse af oplysninger for tilbud

efter §§ 107 og 108. Bilag 4 kan findes som særskilt dokument på www.rammeaftale-h.dk.

Opgavefordelingen mellem handlekommune og tilbud/driftsherre er udarbejdet af hensyn til at sikre mest

hensigtsmæssige sagsgange samt ud fra et hensyn om at fastholde muligheden for at arbejde

rehabiliterende med beboerne i forhold til varetagelse af økonomiske forpligtelser.

Handlekommunen kan vælge at uddelegere opkrævning af beboeres betaling af boligbetaling, el og varme

i tilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108 til et tilbud/driftsherre, såfremt tilbud/driftsherre vil indgå en

aftale om dette. Betalingen af boligbetaling, el og varme skal fastsættes af handlekommunen. Den af

tilbuddet opkrævede betaling af boligbetaling, el og varme afregnes med handlekommunen konkret og må

ikke modregnes i taksten.

4.4. OPKRÆVNING AF EGENBETALING I TILBUD EFTER SEL §§ 109 OG 110

Regeringen og Folketingets partier eksklusiv Enhedslisten indgik den 4. november 2016 en aftale om

revision af Servicelovens voksenbestemmelser. Aftalen omfatter en forenkling af reglerne for opkrævning

af egenbetaling for ophold i botilbud efter Servicelovens §§ 109 og 110, som skal træde i kraft den 1. januar

2018. Den politiske aftale omfatter følgende principper:

Der fastsættes én national sats for egenbetaling for ophold på kvindekrisecenter (§ 109) og én

national sats for ophold på forsorgshjem (§ 110). Derudover etableres hjemmel til, at

opkrævningen kan foretages forud.

Det bemærkes, at borgerne fortsat har mulighed for at ansøge handlekommunen om en reduktion

eller bortfald af borgerens egenbetaling, såfremt særlige årsager gør sig gældende, fx at borgeren

samtidig opretholder egen bolig, ikke har nogen indtægt mv.

Den politiske aftale er på tidspunktet for udarbejdelse af Styringsaftalen i Rammeaftale 2018 endnu ikke

konkretiseret i lovgivning, der skal fastsætte de nye regler for opkrævning af egenbetaling for ophold i

botilbud efter Servicelovens §§ 109 og 110.

I 2018 skal fastsættelsen og opkrævningen af egenbetaling for ophold i botilbud efter Servicelovens §§ 109

og 110 følge reglerne i den nye lovgivning, der forventes vedtaget i 2017.

4.5. OPFØLGNINGSMEKANISMER FOR BORGERES PLACERING I TAKSTNIVEAUER

Handlekommune og driftsherre/tilbud har pligt til at rette henvendelse til hinanden, såfremt det vurderes,

at en borger bør flyttes til enten et højere eller et lavere takstniveau.




15

Én gang årligt skal der i samarbejde mellem handlekommune og driftsherre/tilbud, for eksempel i

forbindelse med opfølgning på handleplaner, foretages en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov

for ydelser med henblik på borgerens placering i takstniveau.

Handlekommune og driftsherre/tilbud kan ud fra en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for

ydelser til enhver tid anmode om omplacering af en given borger fra ét takstniveau til et andet.

Den modsatte part skal tilstræbe at oplyse, om man er enig i denne vurdering senest ti hverdage fra, at der

foreligger et tilstrækkeligt oplyst grundlag til vurdering af sagen. For at sikre fremdrift i sagsbehandlingen

skal den modsatte part ved modtagelse af anmodning om omplacering hurtigst muligt indhente de

nødvendige oplysninger om sagen.

I tilfælde af uenighed henstilles til, at handlekommune og driftsherre/tilbud i fællesskab, og i dialog med

borgeren, hurtigst muligt finder alternative løsninger inden for samme tilbud under hensyntagen til

borgerens rettigheder.

Hvis der ikke kan findes en løsning inden for tilbuddet, er det handlekommunens forpligtelse at finde

alternative tilbud til borgeren.

Ved enighed om omplacering fastsættes tidspunktet for iværksættelse af omplaceringen efter konkret

aftale mellem handlekommune og driftsherre/tilbud.

4.6. AFTALE OM ETABLERING OG LUKNING AF TILBUD OG PLADSER

KKR Hovedstaden har ikke indgået konkrete tværkommunale aftaler eller aftale med Region Hovedstaden

om oprettelse og lukning af tilbud og pladser i 2018.

4.7. PRINCIPPER FOR ETABLERING AF TILBUD

Ved etablering af et nyt tilbud, der forventes at være afhængigt af salg af pladser til andre kommuner, er

det driftsherres ansvar at vurdere behovet for tilbuddet og dimensioneringen af det.

Ved etablering af et nyt tilbud, som vil være afhængig af salg af pladser til andre kommuner, kan driftsherre

indgå aftaler med konkrete kommuner om følgende alternative finansieringsmodeller:

Forpligtende købsaftaler. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer

for betaling af et bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges

af andre.

Aftaler om delt finansieringsansvar. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser

bidrager til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre.

Aftalerne skal indgås med konkrete kommuner og kan ikke forpligte kommuner, som ikke er omfattet af

aftalen.

Desuden kan driftsherre ved etablering af nye tilbud vælge at anvende en lavere belægningsprocent i en

opstartsperiode. Længden af opstartsperioden fastsættes af driftsherre, men må maksimalt være løbende

år plus 12 måneder.

Driftsherre skal informere brugerkommunerne om, hvorvidt der anvendes en lavere belægningsprocent i

en opstartsperiode, inden brugerkommunerne visiterer borgere til tilbuddet.

Ved anvendelse af lavere belægningsprocent i en opstartsperiode gælder følgende undtagelser fra det

gældende princip om efterregulering af over- og underskud:




16

Driftsherre må ikke efterregulere som følge af underskud i forhold til det omkostningsbaserede

budget i opstartsperioden.

Overskud i forhold til det omkostningsbaserede budget på mere end 5 procent skal efterreguleres

over for de kommuner, der har anvendt tilbuddet i opstartsperioden.

Efter opstartsperiodens ophør skal driftsherre anvende en estimeret belægningsprocent, der er fastsat ud

fra belægningsprocenten i sammenlignelige tilbud. Denne beregningsmetode må maksimalt anvendes i 3

år efter opstartsperiodens ophør. Herefter skal driftsherre anvende det gældende princip for beregning af

belægningsprocenten.

4.8. PRINCIPPER FOR LUKNING OG OMLÆGNING AF TILBUD

Driftsherre skal selv afholde alle udgifter forbundet med lukning af tilbud.

Driftsherre kan indregne etableringsudgifterne ved omlægning af tilbud i taksterne fremadrettet fra næste

budgetår efter gældende principper for forrentning og afskrivning, således at de takstændringer, dette

måtte medføre, er kendte på forhånd.

Ved lukning og omlægning af tilbud skal driftsherre i forbindelse med varsling af ændringerne inddrage

brugerkommunerne med henblik på planlægning af overgangsperioden. Planlægningen kan blandt andet

omfatte konkrete planer for ind- og udslusning af borgere.

Ved lukning og omlægning af tilbud har handlekommunen ansvar for at finde alternative tilbud til borgere,

som ikke længere kan rummes i tilbuddet.

For at give driftsherre mulighed for at tilpasse kapacitet og indhold i tilbuddet skal brugerkommunerne

varsle om forventede markante ændringer i efterspørgslen, så snart viden herom foreligger.

4.9. FÆLLES AFTALE OM VISITATION TIL KOMMUNIKATIONSCENTRE

Hovedstadsregionen haft en fælles visitationsaftale vedrørende de kommunikationscentre, som indgår i

rammeaftalen for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Visitationsaftalen fremgår

af bilag 5 til Styringsaftale 2018. Bilag 5 kan findes som særskilt dokument på www.rammeaftale-h.dk.

4.10. KOMMUNERS OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD

En kommunalbestyrelse kan en gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i

kommunen. En kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele Regionsrådet

dette senest den 1. januar i valgperiodens tredje år. 2 For valgperioden 2017-2021 skal dette således

meddeles senest den 1. januar 2020. Meddelelse herom skal indskrives i styringsaftalen for pågældende år.

Overtagelse af tilbuddet skal ske senest den 1. januar i valgperiodens fjerde år, dvs. for valgperioden 2017-

2021 den 1. januar 2021.

Når kommunen fremsætter en anmodning om overtagelse, påhviler det regionen at fremkomme med

overtagelsesvilkårene.3

Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig

driftstilrettelæggelse og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt, at

overtagelse normalt sker ved et årsskifte, og at kommunens anmodning om overtagelse senest fremsættes

1. januar året før overtagelsen, og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af rammeaftalen for

året før overtagelsen. Anmodning til regionen om overtagelse af tilbud forudsætter behandling i

2 Jf. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. 3 Jf. Bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006.




17

kommunalbestyrelse/byråd, inden regionen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud. Varsling af

medarbejdere kan først bindende ske på grundlag af en endelig indgået aftale om overtagelsen mellem

kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet.

Rudersdal Kommune har inden den 1. januar 2016 meddelt Region Hovedstaden, at man ønsker at overtage

botilbuddet på Tyringevej i Birkerød, og der pågår en dialog herom mellem kommunen og regionen.

4.11. KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADSREGIONEN

Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene

regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed inden for samme

region.

I forhold til køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i forskellige

regioner anbefales det, at der ved hvert køb og salg af pladser udarbejdes konkrete og individuelle

købskontrakter, der regulerer forpligtelsen for såvel brugerkommune som driftsherre. Købskontrakterne

bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning, opkrævning af egenbetaling m.v.

5. PROCEDURER OG TILTAG I FORHOLD TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2018 er ni selvstændige tilbud blevet defineret som de mest

specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Tilbuddene er målrettet målgrupper med helt særlige

karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling og udgør en delmængde af de højt

specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien.4

De mest specialiserede tilbud er underlagt en særlig samarbejdsmodel defineret som ”nødbremse-

modellen”. Formålet med modellen er at sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares

og udvikles. Modellen beskrives nedenfor.

5.1. NØDBREMSE-MODELLEN

Den særlige samarbejdsmodel til at understøtte de mest specialiserede tilbud er underlagt følgende

forudsætninger:

Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk er gældende for

alle tilbud defineret som mest specialiserede.

Modellen er dynamisk og har løbende fokus på udviklingen på det specialiserede socialområde

fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk.

Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer.

Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring af tilbuddene.

Modellen består af følgende overordnede elementer:

1. Driftsherre for et tilbud, der er defineret som mest specialiseret, har mulighed for at indstille tilbud,

som driftsherre vurderer har behov for en særlig opmærksomhed, for eksempel hvis det vurderes

at være lukningstruet.

2. På baggrund af indstillingen foretages en grundig afdækning af tilbuddets situation samt

alternativer til tilbuddet.

3. På baggrund af den grundige afdækning foretages en vurdering af, om der er behov for særlige

tværkommunale tiltag til bevarelse af tilbuddets viden og kompetencer.

4 Kriterierne for udvælgelse af de mest specialiserede tilbud samt de udvalgte tilbud i 2018 kan findes i Bilag 1 til Udviklingsstrategi 2018 på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.




18

4. Endelig træffes en beslutning om iværksættelse af særlige tiltag.

Den tværkommunale samarbejdsmodel samt de særlige tiltag er nærmere beskrevet i bilag 6 til

Styringsaftalen i Rammeaftale 2018. Bilag 6 kan findes som særskilt dokument på den fælleskommunale

hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.

6. BØRNEHUSET OG SOCIALTILSYN Minimum en gang årligt i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte

aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år med Børnehuset i regionen, jf. § 50 a i lov om social

service og Socialtilsynet, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. § 2, stk. 2 i lov om

socialtilsyn.

Fremadrettet vil drøftelserne med Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden finde sted i 2. og 3.

kvartal, og vil foregå i regi af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Drøftelserne

vil tage udgangspunkt i årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet.

Derudover vil Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden en gang årligt levere en status

vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til KKR Hovedstaden.




19

7. BILAGSLISTE Nedenfor fremgår en oversigt over bilag til Styringsaftale i Rammeaftale 2018:

Bilag 1: Aftaler, takstmodel og procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftale 2018.

Bilag 2: Eksempel på model til beregning af enhedstakst, herunder efterregulering af over-

/underskud.

Bilag 3: Eksempel på model til beregning af takster samt efterregulering af over-/underskud og

belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer.

Bilag 4: Procedurer for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter

Servicelovens §§ 107 og 108.

Bilag 5: Hovedstadsregionens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene.

Bilag 6: Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud.

Bilag 7: Tilbud omfattet af Styringsaftale 2018 inkl. takster (bilaget foreligger medio marts 2018).

Alle bilagene kan findes som særskilte dokumenter på www.rammeaftale-h.dk.

Bilag 5 omfatter en skabelonen til anvendelse ved indgåelse af konkrete samarbejdsaftaler mellem

kommune og et kommunikationscenter. Skabelonen kan hentes på www.rammeaftale-h.dk i en særskilt og

skrivevenlig version, som kommuner og kommunikationscentre kan anvende til at indskrive konkrete

samarbejdsaftaler i.



FÆLLES MÅL

FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS-OMRÅDET

2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden



Side 1

INDLEDNING

I h o v e d s t a d s r e g i o n e n t r o r v i p å , a t f æ l l e s h a n d l i n g o g o p m æ r k s o m h e d k a n s k u b b e p å u d v i k l i n ge n , k v a l i t e t e n o g o m k o s t n i n g s e f f e k t i v i t e t e n p å d e t t v æ r g å e n d e h ø j t s p e c i a l i s e r e d e s o c i a l o m r å d e o g s p e c i a l u n d e r v i s n i n g s -o m r å d e t . V i v i l m e d d e f æ l l e s m å l s t y r k e s a m a r b e j d e t o m b ø r n , u n g e o g v o k s n e m e d m e g e t k o m p l e k s e p r o b l e m s t i l l i n g e r .

Vi satser på 3 fælles mål

Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med højt specialiserede

behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer.

Vi vil forpligte hinanden på at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de tværgående højt

specialiserede tilbud i hovedstadsregionen.

Vi vil arbejde målrettet med, at alle højt specialiserede tilbud har et fast fokus på at anvende og

udvikle ‘bedste praksis’ med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst

mulig omkostningseffektivitet.

Kommunerne i hovedstadsregionen og region Hovedstaden satser på disse tre mål, fordi de er centrale i

forhold til at kunne styrke og fokusere det eksisterende samarbejde om det højt specialiserede

socialområde på tværs af kommuner og mellem kommuner og region i regi af Rammeaftalen. Ønsket er at

fokusere på få områder, hvor vi yder en betydelig fælles indsats.

Hvorfor vil vi styrke vores samarbejde?

Formålet med de fælles mål er, at vi sammen som kommuner sætter vores egen dagsorden på det

tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, hvor vi sammen kan give

bedre og mere omkostningseffektive tilbud til borgerne. Når de 29 kommuner i hovedstadsregionen

samarbejder og har et proaktivt sigte, står vi desuden langt stærkere i forhold til det nationale fokus på,

hvordan kommunerne løfter deres ansvar for det højt specialiserede socialområde, herunder

forsyningsansvaret for de højt specialiserede indsatser.

De tværgående højt specialiserede tilbud er kendetegnet ved højt specialiserede kompetencer og faglig

viden, vidensbaserede metoder, særligt avancerede velfærdsteknologier og særlige fysiske rammer. Det

er de højt specialiserede tilbud, hvor der er et mellemkommunalt koordinationsbehov, der er i fokus i de

fælles mål.

Hovedstadsregionen består af 29 kommuner af forskellig størrelse og med forskellige forudsætninger for

at opretholde højt specialiserede kompetencer inden for social- og undervisningsområdet. Da de højt

specialiserede indsatser i mange tilfælde er målrettet målgrupper med en lille volumen, forudsættes der



Side 2

typisk et større befolkningsunderlag for, at højt specialiserede indsatser og vidensmiljøer kan drives og

udvikles rentabelt. Derfor er det vigtigt at samarbejde på tværs af kommuner samt kommuner og region

om at skabe og fastholde tilbud og kompetencer til disse målgrupper.

Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har besluttet at arbejde ud fra en

samarbejdsmodel om de højt specialiserede tilbud fremfor en ren markedsmodel. I samarbejdsmodellen er

det gennem fælles aftaler lykkes kommunerne og regionen gennem en årrække at nedbringe taksterne til

højt specialiserede døgn- og botilbud. Alligevel opleves det, at kommunernes samlede udgifter til det højt

specialiserede socialområde fortsat er stigende. Stigningen i de samlede udgifter skyldes primært stigning

i målgrupperne. Der er således behov for at udvide fokus i samarbejdet og tænke smartere sammen med

henblik på at øge værdien for borgerne.

Eksempelvis opleves en tendens i retning af, at der ikke er tilstrækkelige incitamenter for kommunerne til at

drive højt specialiserede sociale tilbud med plads til borgere fra andre kommuner. Det er set ud fra et

fagligt såvel som et økonomisk perspektiv ikke en ønskelig bevægelse.

Vi tror på, at et styrket samarbejde mellem kommuner og på tværs af kommuner og region om det

tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet kan udgøre en drivkraft for

de enkelte kommuners og regionens arbejde med at forbedre kvaliteten og øge omkostningseffektiviteten.

De fælles mål understøtter de opgaver og forpligtelser, som kommunerne allerede har ansvar for i dag.

Der er ikke tale om nye opgaver eller forpligtelser.

Rammen for de fælles mål

Samarbejde og koordination af det tværgående højt specialiserede socialområde og specialunder-

visningsområdet foregår i dag i regi af KKR Hovedstaden og den årlige rammeaftale. KKR arbejder for

at skabe de bedst mulige betingelser for, at den enkelte kommune effektivt kan levere den bedst mulige

service til sine borgere. Rammeaftalen er et redskab hertil.

Kommunernes fælles ansvar for det højt specialiserede socialområde indebærer et forsyningsansvar for de

højt specialiserede tilbud. Omkring forsyningen af de højt specialiserede indsatser bliver kommunerne én

samlet spiller, der sammen skal sikre en faglig og økonomisk bæredygtig vifte af højt specialiserede

kompetencer og tilbud.

Vi tror på, at de fælles mål kan styrke kommunernes samarbejde på området, og dermed også vores evne

til at leve op til forsyningsansvaret for de højt specialiserede sociale tilbud for regionens borgere.

Figuren på næste side giver et overblik over rammen for de fælles mål.



Side 3

Figur 1: Rammen for de fælles mål

Målgruppen for de fælles mål

Der bor godt 1,8 mio. børn, unge og voksne i hovedstadsregionen. Det er borgere i alle aldre, med

forskellige baggrunde og forskellige ressourcer.

Omkring 3.6001 af disse børn, unge og voksne får i løbet af deres liv behov for de højt specialiserede

tilbud på social- og undervisningsområdet, hvor der er mellemkommunalt koordinationsbehov. Det svarer

ca. til samlet set 2 ‰ af borgerne i aldersgruppen 0-64 år i hovedstadsregionen.

Der er tale om mennesker, der typisk har en stor sværhedsgrad eller flerhed af problemstillinger af

længerevarende eller kronisk karakter. Som udgangspunkt er der tale om mennesker der har brug for

støtte i form af døgn- og botilbud. Nogle af de tværgående højt specialiserede tilbud er knyttet til

sygdom eller handicap, andre også i kombination med misbrug eller kriminalitet.

Der er typisk tale om små målgrupper og delmålgrupper, hvor der på grund af den lille volumen ikke er

underlag for at opbygge faglig specialviden i den enkelte kommune.

Grundet kompleksiteten kan det være vanskeligt for den enkelte kommune at have fuldt overblik over

tilbud og mulige samarbejdspartnere i andre kommuner, som kan imødekomme disse målgrupper.

Nedenfor er der to eksempler på borgere, der har behov for de højt specialiserede tilbud, hvor der som

udgangspunkt vil være behov for mellemkommunalt samarbejde. Eksemplerne er opdigtede, men med

udgangspunkt i konkrete sager. Fotos er modelfotos, og har ingen tilknytning til sagerne.

1 Overslaget over antallet af mennesker med behov for højt specialiserede indsatser tager udgangspunkt i antallet af pladser på de tilbud i hovedstadsregionen, der i 2017 lever op til kriterierne for tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen.



Side 4

Figur 2: Borger-eksempler på indsatser omfattet af det tværgående højt specialiserede socialområde og

specialundervisningsområde.



Side 5

ADGANG TIL DEN HØJT SPECIALISEREDE TILBUDSVIFTE

K o m m u n e r n e o g r e g i o n e n a r b e j d e r a l l e r e d e i d a g p å t v æ r s a f f a g o m r å d e r o g s e k t o r e r f o r a t s t y r k e s e l v s t æ n d i g h e d o g e g e n m e s t r i n g h o s m e n n e s ke r m e d k o m p l e k s e , h ø j t s p e c i a l i s e r e d e b e h o v . D e k o m m e n d e å r v i l v i b l i v e e n d n u b e d r e t i l a t s i k r e a d g a n g t i l m å l r e t t e d e h ø j t s p e c i a l i s e r e d e t i l b u d .

Når der er tale om mennesker inden for små målgrupper og med særligt komplekse behov, møder den

enkelte kommune ofte kun få af disse mennesker årligt, og det gør det sværere at have viden om, hvilke

højt specialiserede indsatser, der er de bedste.

Gennem de seneste år er det blevet tydeligt, at gennemsigtighed i udbuddet af højt specialiserede tilbud

og kompetencer og sammenhængen mellem kvalitet og pris er afgørende for samarbejdet og tilliden

mellem borgere, kommuner, region og tilbud. Samtidig skaber det grundlag for koordinerede indsatser og

ikke mindst læring. Men gennemsigtigheden kan blive endnu bedre, ligesom at dialogen mellem borgere,

handlekommuner og de højt specialiserede tilbud og deres driftsherrer kan styrkes ved blandt andet at

have fælles referencerammer, tværfaglighed og forventningsafstemning.

Vi tror på, at vi i fællesskab kan samle vores viden om målgrupperne med meget komplekse og højt

specialiserede behov og om hvilke højt specialiserede indsatser, der er de bedste til at imødekomme deres

behov.

Mål 1 Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og

voksne med højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede

tilbud og kompetencer.

Vi vil sikre et større kendskab til udbuddet af højt specialiserede tilbud og kompetencer samt større

gennemsigtighed i sammenhæng mellem kvalitet og pris. Dette kan bidrage til, at visitationen er mere

målrettet, og at der opstilles relevante indsatsmål.



Side 6

De eksisterende fælleskommunale netværk og klyngesamarbejder vil blive centrale i forhold til deling af

viden og erfaringer om, hvad der virker bedst for hvilke målgrupper, udvikling, konkrete løsninger og til at

styrket overblikket over den højt specialiserede tilbudsvifte.

Overblikket over den højt specialiserede tilbudsvifte vil også blive understøttet ved, at vi vurderer

tilbuddene omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen ud fra en ny og mere fokuseret afgrænsning

over de tilbud, der har et mellemkommunalt sigte og ved at skabe et overblik over de private højt

specialiserede tilbud.

I 2017-21 vil vi understøtte eksisterende fælleskommunale netværk og klyngesamarbejder med henblik på at opbygge fælles netværk af videnspersoner, dele viden og erfaringer om, hvad der virker bedst og øge kendskabet til de forskellige højt specialiserede tilbud.

I 2017-18 vil vi skabe overblik over den samlede højt specialiserede tilbudsvifte (inkl. højt specialiserede private tilbud).



Side 7

FORPLIGTENDE SAMARBEJDE

K o m m u n e r n e s f æ l l e s a n s v a r f o r d e t h ø j t s p e c i a l i s e r e d e s o c i a l o m r å d e i n d e b æ r e r e t f o r s y n i n g s a n s va r f o r d e h ø j t s p e c i a l i s e r e d e t i l b u d . V i ø n s k e r d e r f o r a t s i k r e a d g a n g e n t i l h ø j t s p e c i a l i s e r e t v i d e n o g k o m p e t e n c e r n u o g i f r e m t i d e n . M e n d e t k r æ ve r m e r e f o r p l i g t e n d e s a m a r b e j d e .

Den enkelte kommune kan ikke i praksis på en økonomisk og fagligt bæredygtig måde drive tilbud, som

kan imødekomme de vidt forskellige behov, som de omkring 3.600 handicappede og udsatte børn, unge

og voksne i hovedstadsregionen med meget komplekse og højt specialiserede behov har.

For at sikre tilstedeværelsen af de tværgående højt specialiserede sociale tilbud og specialundervisnings-

tilbud i hovedstadsregionen er der behov for mere forpligtende samarbejde og koordination på tværs af

kommuner og på tværs af kommuner og region. Mere forpligtende samarbejde skal bidrage til at styrke

incitamenterne til, at kommuner, region og tilbud samarbejder om målrettede og sammenhængende højt

specialiserede indsatsforløb i regi af de højt specialiserede tilbud.

Mål 2 Vi vil forpligte hinanden på at samarbejde, både fagligt og økonomisk,

om de tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen.

For at kommunerne nu og i fremtiden kan løfte forsyningsansvaret for de højt specialiserede tilbud, vil vi

skabe en struktur, der understøtter incitamentet til, at kommuner fortsat vil etablere, drive og udvikle højt

specialiserede tilbud for fællesskabet.

Strukturen skal samtidig understøtte, at flere eller alle kommuner efter behov kan samarbejde om at

etablere nye fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud til børn, unge og voksne med specialiserede behov.

De fælles mål understøtter det nationale fokus, der blandt andet udtrykkes i regi af Den Nationale

Koordinationsstruktur, på formaliserede samarbejdsaftaler med henblik på at sikre vidensmiljøer til små og

komplekse målgrupper. Dette skal reducere risikoen for uhensigtsmæssig afspecialisering og skabe

I 2018-19 har kommunerne og regionen indgået en aftale i regi af Styringsaftalen i Rammeaftalen, der giver større incitament til at etablere højt specialiserede tilbud.

I 2018-19 har kommunerne og regionen indgået en aftale i regi af Styringsaftalen i Rammeaftalen, hvor driftsherrer får forpligtende ansvar for ‘early warning’ ved bekymringer eller vanskeligheder omkring et højt specialiseret tilbuds faglige og økonomiske bæredygtighed.



Side 8

grundlag for handling såfremt det vurderes, at de nødvendige højt specialiserede tilbud til en lille og/eller

kompleks målgruppe ikke eksisterer.

”Early warning” tankegangen blev introduceret første gang i hovedstadsregionen i 2015, da kommunerne

og Region Hovedstaden i regi af Rammeaftalen vedtog en samarbejdsmodel om de mest specialiserede

tilbud, den såkaldte Nødbremsemodel. Indsatsen under de fælles mål skal bidrage til at opdatere og

udbrede de eksisterende procedurer i samarbejdsmodellen om ”early warning” med henblik på at

tydeliggøre driftsherrernes ansvar herfor.



Side 9

FAST FOKUS PÅ AT ANVENDE OG UDVIKLE ’BEDSTE PRAKSIS’

K o m m u n e r n e h a r d e s e n e r e å r s t y r e t m o d m e r e k v a l i t e t

f o r p e n ge n e t i l g a v n f o r b ø r n , u n g e o g v o k s n e m e d m e g e t

k o m p l e k s e , h ø j t s p e c i a l i s e r e d e b e h o v o g f o r d e r e s

p å r ø r e n d e . I h o v e d s t a d s r e g i o n e n t r o r v i p å , a t f æ l l e s

h a n d l i n g o g o p m æ r k s o m h e d k a n s t y r k e u d v i k l i n g e n ,

k v a l i t e t e n o g o m k o s t n i n g s e f f e k t i v i t e t e n i d e h ø j t

s p e c i a l i s e r e d e t i l b u d o g i d e e n k e l t e k o m m u n e r .

Vi ved, at virkningsfulde metoder øger målretningen i indsatserne på det højt specialiserede socialområde

og specialundervisningsområdet og dermed muligheden for progression for det enkelte menneske, når

dette er muligt.

Læring og forbedring af indsatserne opnås ved, at kommunerne og Region Hovedstaden har modet til at

eksperimentere, og vælger at prioritere tid og ressourcer på udviklingsarbejdet.

Kommunerne og regionen har en vigtig opgave i at drive denne udvikling i fællesskab, så mennesker med

højt specialiserede behov kan få bedst mulig støtte, men også så kommunerne kan få mest værdi for

pengene. Systematisk dokumentation af og opfølgning på indsatser i de højt specialiserede tilbud er her

også en væsentlig forudsætning for at kunne udbrede viden og skabe grundlag for vidensbasering af de

højt specialiserede sociale indsatser.

Vi skal i fællesskab styrke udvikling, læring og udbrede ’bedste praksis’ omkring de højt specialiserede

sociale indsatser og specialundervisningsforløb.

Mål 3 Vi vil arbejde målrettet med, at alle tværgående højt specialiserede

sociale tilbud og specialundervisningstilbud har et fast fokus på at anvende og

udvikle ‘bedste praksis’ med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj

faglighed og størst mulig omkostningseffektivitet.

Vi vil i fællesskab holde et fast fokus på, at kommuner, region og højt specialiserede tilbud tager

udgangspunkt i virkningsfulde metoder med afsæt i videns- og erfaringsbaserede samt evidensbaserede

metoder.

En væsentlig forudsætning herfor er, at vi anskuer systematisk udvikling af faglighed, metoder og

velfærdsteknologi på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet som et

forpligtende fælles ansvar. Sammen kan vi mere! Ved at dele erfaringer, resultater og viden med



Side 10

hinanden behøver hver enkelt kommune og højt specialiseret tilbud ikke at opfinde ’den dybe tallerken’,

men kan bruge ressourcerne på at bygge ovenpå eksisterende erfaringer og resultater til gavn for

borgerne.

Vi vil i fællesskab understøtte vidensdeling mellem de forskellige aktører på området om, hvilke højt

specialiserede indsatser og metoder , der virker bedst i arbejdet med børn, unge og voksne med meget

komplekse problemstillinger.

Vi vil sammen positionere os i forhold til den praksisnære forskning, og med én fælles stemme gå i dialog

med uddannelsesstederne om, hvor vi i hovedstadsregionen oplever behov for at styrke indholdet i

uddannelserne for de fagprofessionelle på området.

De fælles mål understøtter det nationale fokus på dokumenterede effekter og lovende praksis på det

specialiserede socialområde med henblik på at skabe inspiration og retning for den faglige udvikling i

praksisfeltet.

I 2017-21 afholder vi i fællesskab årlige vidensdelingsaktiviteter med aktuelle temaer for at dele erfaringer og læring om, hvad der virker bedst.

I 2017-21 arbejder vi i fællesskab på at etablere partnerskaber mellem kommuner, forskningsinstitutioner og uddannelsessteder for at bidrage til praksisnær forskning og aktivt søge indflydelse på indholdet

i uddannelserne for de fagprofessionelle.



Side 11



Punkt nr. 13 - Ram

meaftale 2018 for det specialiserede socialom

råde ogspecialundervisningB

ilag 5 - Side -1 af 1


Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6102

Mail

[email protected]

Dato: 30. juni 2017

Regionshandicaprådet

Høring over ”Udkast til Rammeaftale 2018 for det specialisere-de socialområde og specialundervisning” Kære Regionshandicapråd Som aftalt på sidste møde i Regionshandicaprådet, får I hermed udkast til Rammeafta-le 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning til høring. Kort om rammeaftalen. Kommunerne har myndighedsansvaret på det specialiserede socialområde og special-undervisningsområdet, herunder ansvaret for udarbejdelse af de årlige rammeaftaler for området. Området dækker blandt andet døgntilbud samt dagtilbud til borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse eller psykiske lidelser. Endvidere er der tilbud inden for kommunikationsområdet, misbrugsbehandling og specialundervis-ning. Regionen er driftsherre for i alt 19 tilbud omfattet af rammeaftalen. Rammeaftalen for 2018 består af en:

Udviklingsstrategi, der skal sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet, også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer.

Styringsaftale, hvis formål er at lægge rammerne for kapacitets- og prisudvik-ling for de tilbud i kommunerne og regionen, der er omfattet af rammeaftalen.

Som noget nyt er der udarbejdet fælles kommunale/regionale målsætninger for det tværgående højtspecialiserede socialområde og specialundervisnings-område. Målet hermed er at sætte en fælles kommunal/regional dagsorden for området i perioden 2018-2021

Kommunekontaktrådet (KKR) har på møde den 14. juni 2017 behandlet den samlede rammeaftale for 2018 og efterfølgende sendt den til godkendelse i kommuner og regi-onen.



Side 2

Det kan oplyses at brugerorganisationerne har været inddraget i udarbejdelse af Ram-meaftale 2018 via møde i Dialogforum Hovedstaden den 26. april 2017 og deltagelse i dialogmøde på administrativt niveau - 20. december 2016. Der holdes endnu et møde i Dialogforum Hovedstaden den 27. september 2017, hvor udkast til rammeaftalen vil blive behandlet. Regionshandicaprådets høringssvar bedes sendt på mail til mig senest den 1. august 2017. Regionhandicaprådets høringsvar vil blive forlagt henholdsvis Psykiatriudvalg og Ud-valget vedrørende tværsektorielt samarbejde den 29. august 2017, i forbindelse med deres behandling af sagen samt i forbindelse med Regionsrådets behandling af sagen den 19. september 2017. Har I spørgsmål til rammeaftaleudkastet er I velkommen til at kontakte mig på enten mail [email protected] eller telefon 38 66 61 02/mobil 24 79 81 68 Med venlig hilsen Conni Christiansen Chefkonsulent Region Hovedstaden – Enhed for tværsektoriel udvikling [email protected]



Høringssvar fra Regionshandicaprådet vedrørende: Udkast til Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning

Udviklingsstrategi 2018 Styringsaftale 2018 Fælles mål – for det tværgående højt specialiserede socialområde og

specialundervisningsområdet Regionshandicaprådet har med interesse læst udkastet til Rammeaftalen for 2018 og har følgende bemærkninger: Regionshandicaprådet er specielt optaget af, at alle borgere med handicap oplever

1. at målene om recovery og rehabilitering følges af reel og virkningsfuld hjælp, 2. at der er sammenhæng i de kommunale og regionale indsatser for borgere med handicap, 3. at organisatoriske barrierer og vidensbarrierer ikke kommer i vejen for at løse borgernes ofte

komplekse sundhedsproblemer og psykiske trivselsproblemer, samt 4. at der opleves en reel borger- og pårørendeinddragelse.

Generelle bemærkninger til udkastet til rammeaftale 2018: Regionshandicaprådet noterer sig, at der nu synes at være en konkret og faglig fokus på arbejdet med recovery og rehabilitering på tværs mellem kommuner og region, at selv om borgere med handicap møder barrierer i arbejdet omkring den enkelte, så er det tværsektorielle samarbejde og samarbejdet i det hele taget i fokus i såvel udviklingsstrategien, styringsaftalen som i de fælles mål. Regionshandicaprådet finder de 2 valgte fokusområder – børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser og ADHD / ældre med handicap, psykiske lidelser og behov for sundhedsfaglige indsatser – som meget relevante og vigtige områder, Det er begge områder hvis udviklingstendenser på forskellig vis har været beskrevet i de seneste års rammeaftaler. Det er områder hvor udfordringerne er store, så det er påkrævet at kommuner og region får styrket forudsætningerne for at kunne give tilbud til disse målgrupper på et højt fagligt niveau. Udviklingsstrategien 2018: Regionshandicaprådet har noteret sig at kommunerne i Region Hovedstaden oplever en god sammenhæng mellem de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser og kommunernes behov herfor. Samtidigt oplever kommunerne i hovedstadsregionen stadig en stigning i antallet inden for flere målgrupper (bl.a. autisme spektrum forstyrrelser, ADHD og ældre mennesker med handicap). Regionshandicaprådet har visse bekymringer for om strategien i tilstrækkelig grad støtter de kompetence- og ressourcemæssige udfordringer, der åbenlyst findes for at kunne iværksætte en optimal og sammenhængende indsats over for de ovennævnte målgrupper. Styringsaftale 2018 Regionshandicaprådet har ingen bemærkninger til rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i de



omfattede tilbud for det kommende år, således som det er beskrevet i Styringsaftalen 2018. Fælles mål - for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet: Regionshandicaprådet finder det yderst positivt at kommunerne og Region Hovedstaden nu gennem fælles mål vil styrke samarbejdet på det tværgående højt specialiserede socialområde. At der er et stærkt behov for en styrkelse af dette samarbejde understøttes af at der i dag opleves tendenser i retning af at der ikke er tilstrækkeligt incitament for kommunerne til at drive højt specialiserede sociale tilbud med plads til borgere fra andre kommuner. I følge Regionshandicaprådets opfattelse burde der ikke være behov for et specielt incitament for kommuner til at drive disse tilbud eller stille pladser til rådighed for borgere fra andre kommuner – men en fælles ansvarsfølelse for at drive de specialiserede tilbud – og en fælles ansvarsfølelse over for de borgere, der har behov for de specialiserede tilbud. Regionshandicaprådet kan kun håbe at disse fælles mål kan medvirke til at kommunerne tager deres forsyningsansvar på det højt specialiserede socialområde seriøst samt at der fremadrettet etableres forpligtende samarbejder og koordinereting på tværs af kommuner og på tværs af kommuner og region, så der skabes målrettede og sammenhængende indsatsforløb på det højt specialiserede socialområde. Venlig hilsen på Regionshandicaprådets vegne Lea Jensen Anders Dinsen formand næstformand



EmneProblem beskrivelse- Beskrivelse af problematikken der skal løses

Status på løsning- Hvad arbejdes der konkret på i relation til denne

leverance

- Hvilke tiltag er iværksat

Forventet deadline

- Hvornår forventes dette

at være løst

Ansvarlig Status pr 28. august 2017

Administrativ

dokumentation

Administrativ flytning af patienter

Der opleves vanskeligheder i

arbejdsgangene for patientflytning

Der arbejdes på at forbedre flytnings workflowet.

Pt arbejdes der på at man i MDA'en kan sætte

ordinationer på 'hold', hvilket betyder, at lægen på

det nye afsnit ikke behøver genordinere før

sygeplejersker kan administrere den allerede

ordinerede medicin.

2. kvartal 2017 Orders KliniskOpgaven er afsluttet og tilgængelig i

Sundhedsplatformen

Administrativ

dokumentation

Utilsigtede aflysninger af aftaler

Der er været problemer med at brugere er

kommet til at aflyse aftaler, som er booket

på andre afdelinger ved en fejl

Der leveres en løsning hvor besøg booket på andre

afdelinger end login afdeling markeres med rødt,

således at det er visuelt tydeligt for brugeren at

det er aftaler, som "tilhører" andre afdelinger

Medio juni 2017 PAS Booking

Løsningen er nu tilgængelig i

Sundhedsplatformen. Der er udsendt

information om ændringen via CIMT-

nyhedsbrevet

Administrativ

dokumentation

Ændring af strategi for

"administrative bookninger"

Hidtil har strategien været at kun

aktiviteter med patientfremmøde skal

bookes og SP er bygget efter de

principper. Det har været en udfordring da

de funktioner der skulle erstatte "de

administrative bookninger", som man var

vant til fra GS, ikke har været

tilstrækkelige

Der tilbydes opsætning af booking således at

booking også kan understøtte interne konferencer.

Fokus er i første omgang at tilbyde denne løsning

til Region Sjælland og så som en del af supporten

løbende bygge det til de afdelinger i Region

Hovedstaden som ønsker det

Løbende i 2017 PAS Booking

Løsningen blev ikke godkendt på mødet

med den tværgående ekspertgruppe, men

forventes godkendt i september.

Administrativ

dokumentation -

kodning

Optegning af workflow i obstetrikken

I obstetrikken er der mange forskellige og

ofte komplicerede patientforløb

I øjeblikket giver disse arbejdsgange anledning til

stor udfordring med kodningen. Der er derfor

blevet arbejdet på at udfærdige et værktøj til

overordnet visuelt arbejdsgangsbeskrivelse til brug

for afdelingsledere og registreringsmedarbejdere.

Disse er sendt til faglige eksperter og navngivne

medarbejdere med henblk på feedback uge 29

3. kvartal 2017Kodning/Stork

(Optimering)

Ikke endelig valideret af de faglige

eksperter, men forventes valideret 30/8.

Hvordan dette skal ud til afdelingerne er

ikke endeligt besluttet.

Administrativ

dokumentation -

kodning

Dokumentation af Primær Diagnose

mangler på kontakter

Der opsættes information og advarsel om

manglende primær diagnose for både indlagte og

ambulante patienter.

3. kvartal 2017

Afregning og

kodning

(Optimering)

Opsætningen er klar, men afventer, at

den kan idriftsættes ved fælles

release/opdatering af rettelser i SP

Administrativ

dokumentation -

kodning

Procedure kodning i Obstetrikken

Obstetrikken har store udfordringer med

korrekt procedure registrering

Der opsættes Smartforms der ved hjælp af

knapper kan sikre både notatskrivning og kode-

påsætning af procedure ved indgreb.

4. kvartal 2017 Stork

Der er udarbejdet smartforms i forhold til

notatskrivning og kodning for udvalgte

procedurer. Dette fremlægges for de

faglige eksperter på et møde, onsdag den

30. augsut 2017

Brugerrettigheder /

andre rettigheder

Diætisters ordinationsret

Diætister har ikke ret til at ordinere

ernæringsplan i best.ord., hvilket betyder

at man afventer lægens godkendelse i

systemet.

Programstyregruppen har godkendt, at diætister

gives adgang til at ordinere, og nu afventer det

byg, kvalitetssikring og test.

3. kvartal 2017 Orders Klinisk

Løsningen er designet for Inpatient-

brugere men skal godkendes af User and

Security inden bygget kan fortsætte

Brugerrettigheder /

andre rettigheder

Bioanalytikeres adgangsrettigheder

Det udestår at identificere korrekte

rettigheder til bioanalytikere

Bioanalytikernes behov for adgang til SP er ved at

blive identificeret nærmere, og der arbejdes på en

indstilling, hvorefter opsætning kan iværksættes.

Alle har pt. læseadgang, men nogle behøver

formentligt udvidede rettigheder.

3. kvartal 2017 Orders KliniskLøsningsdesign udarbejdes i samarbejde

med faglige eksperter

FMK

FMK pausering

Det er pt. ikke muligt at lave pausering af

lægemiddelordination ved brug af FMK i

Sundhedsplatformen. Løsning af dette er

igangsat på grund af

patientsikkerhedsmæssige årsager. Der vil

være Epic udvikling forbundet med

opgaven.

Der pågår designdiskussion og der udestår

beslutning om ændringsanmodning og tidsplan. På

denne baggrund forventes funktionaliteten tidligst

at blive leveret i tredje kvartal 2107.

Ultimo 2017Willow

(Optimering)

Det er pt. ikke muligt at lave pausering af

lægemiddelordination ved brug af FMK i

Sundhedsplatformen. Løsningen af dette

er igangsat på grund af det

patientsikkerhedsmæssige element. SP

afventer Epic-udvikling, og på denne

baggrund forventes funktionaliteten

tidligst at blive leveret ultimo 2107.

De største kommende forbedringer af Sundhedsplatformen pr. 28. august 2017Punkt nr. 14 - Status vedrørende implementeringen af SundhedsplatformenBilag 1 - Side -1 af 7




leverance


Forventet deadline


at være løst


FMK

Sygeplejerskens manglende ret til at

ajourføre FMK

Sundhedsplatformen er opsat således, at

den følger Region Hovedstadens

lægemiddelkomités beslutning om, at

sygeplejersker ikke må ajourføre FMK,

hvilket flere steder opleves som en

hindring for et effektivt forløb, f.eks. for

behandler¬sygeplejersker i ambulatorier.

Lægemiddelkomiteen i Region Hovedstaden har

taget kontakt til Sundhedsstyrelsen med henblik

på en afklaring af ansvarsforhold, samt en

revurdering af retningslinjerne for ajourføring af

FMK. Sundhedsstyrelsen har meldt positivt tilbage,

og lægemiddelkomiteerne arbejder nu på af

konkretisere sygeplejerskens rettigheder,

hvorefter SP tilrettes derefter.

Sideløbende har Sundhedsdatastyrelsen åbnet for

en lempelse af certificeringskravene, hvilket kan

påvirke sygeplejerskernes ajourføringsforhold

positivt.

3. kvartal 2017 Willow

Løsningen forventes leveret til test

indenfor den næste måned og herefter

idriftsættes den såfremt test er ok.

FMK

Dobbeltkontakter kan ikke håndteres

i FMK

Dobbeltkontakter betyder, at patienten

har mere end én indlæggelseskontakt,

hvilket reelt kan forekomme f.eks. ved

tvang i psykiatrien. Dobbeltindlæggelser

kan dog også skyldes fejl i den

administrative registrering af en patient,

hvis en patient flyttes til en anden

kontakt. Ved udskrivelse vil det kun være

den seneste kontakt, der afsluttes/fjernes.

I Sundhedsplatformen ser det rigtigt ud,

men på FMK står kortet som 'ikke

ajourført', hvorfor hjemmepleje og

plejeinstitutioner ikke må

dispensere/administrere medicin fra FMK

Online.

Der er fundet en designmæssig løsning for pt. der

indlægges igennem akutmodtagelser og flyttes

videre til en stamafdeling. Der blev tidligere ofte

sendt to indlæggelseskontakter til FMK, men nu

fjernes en kontakt automatik, så det ikke sker.

Der arbejdes på en løsning med

Sundhedsdatastyrelsen om at fjerne gamle

dobbeltindlæggelser, som fortsat skaber problemer

i FMK (deadline er endnu uafklaret)

Afventer deadline WillowDeadline stadig uafklaret, da denne

opgave er i samarbejde med SDS

FMK

Komplicerede arbejdsgange i FMK

En række slutbrugere opfatter FMK

arbejdsgangen, de forskellige step, som

brugeren skal igennem i FMK, for at

opfylde nationale krav, som kompliceret,

samt at det er vanskeligt at navigere i SP,

såfremt man som bruger er kommet på

afveje.

Konkret arbejdes på at optimere arbejdsgangen

omkring pausering af medicin på baggrund af

mange indberetninger om problemer med dette.

Derudover arbejdes på at få optimeret teksten i

nogle fejlmeddelelser, så de bliver mere

handlingsrettede

Deadline på pausering

4. kvartal 2017

Deadline på

fejlmeddelelser er

under afklaring

Willow Deadline uændret

Integrationer

True/false begreber i

patologisystemet I

følge MedCom standarderne skal

spørgsmål med svarmulighederne 'ja/nej'

sendes til modtagersystemet med

værdierne ’true’ eller ’false’.

Patologisystemet skal sikre en tabel eller

andet, som oversætter ’true’ til ’ja’ og

’false’ til ’nej’.

Leverandøren af Patologisystemet skal oversætte

engelske ‘true’/’false’ til ‘ja’/nej’.August 2017

Orders

paraklinisk

Leverandøren (CGI) har leveret en

løsning som er testet, men nu mangler at

blive flyttet til produktionsmiljøet.

Integrationer

Langsom Patobank

Åbning af PatoBank i SP tager +60

sekunder

Analyse viser at problemet muligvis er relateret til

infrastruktur eller serverkonfiguration af PatoBank. 3. kvartal 2017

Orders

paraklinisk

Fortsat et problem

tager 30-40 sek

Der arbejdes fortsat på en løsning

Integrationer

"Manglende" svar fra

patologisystemet Ved

bestilling af flere forskellige ordrer på

samme patient til Patologisystemet vil

svaret i visse tilfælde blive sendt via eet

svar. I SP fremstår det dog som om, at

nogle svar ikke er besvarede, fordi svaret

er sammenflettet til eet.

Der foretages oprydning i SP omkring

rekvisitioner, som aldrig bliver besvaret. Det

undersøges, om der kan skabes mulighed for at

Patologisystemet kan sende en ”slette-besked, så

de ordrer, der allerede er besvaret andetsted,

slettes.

3. kvartal 2017Orders

paraklinisk

Afventer fortsat en tilbagemelding fra CGI

(leverandør af løsning).

Det undersøges fra vores side om der kan

opsættes en batch, som kan slette de ikke

resulterede ordrer så de ikke ’støjer’.

Integrationer

MibAlert ved infektionsrisiko

Mangler markering i patientheaderen af

patient med muliresistent mikroorganisme

Programstyregruppen har godkendt budget til

udvikling af denne markering, som dermed kan

implementeres, når Epics udvikling er modtaget

Formålet med MiBAlert er at advare klinikerne

såfremt patienten inden for det sidste halve år har

været koloniseret eller inficeret med en

multiresistent mikroorganisme, f.eks. MRSA eller

Vancomycin-resistente enterokokker (VRE).

MIBAlert vil ligge i patientheaderen. MIBAlert i

patientheaderen er rød, hvis der er en alarm, grøn

ved ingen alarm og grå ved manglende forbindelse

til MiBa (Den landsdækkende

mikrobiologidatabase). MIBAlert vil fungere som

det MIBAlert gjorde i OPUS.

Juli 2017Orders

paraklinisk

Afsluttet

Integrationen er aktiv i SP

Klinisk dokumentation

Integration til SEI

Der udestår fortsat integration til SEI

vedrørende dødsattester.

Programmet afventer en Epic leverance som skal

testes.Under afklaring Orders Klinisk

Sundhedsplatformens jurister melder, at

indbertning af dødsfødte ikke er dækket

af kontrakten. SP afventer derfor et

estimat fra Epic på, hvornår SEI kan være

leveret uden mulighed for indberetning af

dødsfødsler.

Integrationer

Klinisk fysiologi og radiologi

Automatisk integration mellem SP og

røntgensystem ifbm. ordrebestillinger på

klin.fys, samt integration af radiologiske

undersøgelsesresultater automatisk til SP

udestår.

Der arbejdes intenst på de sidste test. På grund af

knappe ressourcer hos blandt andre leverandøren

Agfa samt CIMT, prioriteres CIMTs opgraderinge af

Agfa før integrationen til Sundhedsplatformen.

Ultimo juni 2017 IntegrationerAfsluttet

Integrationern er aktiv i SP

IntegrationerIntegration til fosterdiagnostik,

Astraia

Integrationen kører på obstetrisk afdeling på HGH,

men øvrige fødeafdelinger skal konsolidere

databaser før ibrugtagning er mulig.

Løbende 2017 StorkUnder afklaring vedr. konsolidering af

databaser

Punkt nr. 14 - Status vedrørende implementeringen af SundhedsplatformenBilag 1 - Side -2 af 7




leverance


Forventet deadline


at være løst



ITA (intensiv) scoringssystemer er

bygget i Sundhedsplatformen fra grunden,

fordi der ikke fandtes noget i Epics

grundsystem. For nuværende kan

klinikerne ikke se, hvordan scoren er

fremkommet, hvilket er højt ønsket, da

det har vist sig, at hvis klinikerne ikke

dokumenterer helt præcist, kan patientens

mortalitetsrisiko blive beregnet for lav.

Status på optimeringerne er:

SAPS3 er bygget færdig, testet og flyttet til

produktionsmiljøet.

Byg af SOFA er påbegyndt og forventes færdig

inden slutning af 3. kvartal

Midten af 4. kvartalKlin Dok

(Optimering)

Scoringssystemerne SAPS3 færdigbygget

og tilgængelig i produktionsmiljøet, og

"SOFA" i gang i samarbejde med faglige

eksperter og forventes testet og klar i SP

inden bølge 5.

Scoringssystemerne APACHE, SAPS 2 og

PIM2 er fjernet fra produktion, da disse

ikke skal anvendes længere.


Dokumentation af væske/infusioner

Optimering af væske/infusioner

• Kvalitetsikring af væskebalance beregning i

forbindelse med injektioner/infusioner (løbende

optimering i takt med nybyg)

• Ny funktionalitet til klargøring af ny

infusionsblanding imens tidligere blanding fortsat

løber

Tværregionale vejledninger:

• Beskrivelse af arbejdsgang, hvis infusioner ikke

er stoppet korrekt både lokalt eller fra anæstesi

• Udarbejde administrationsinstruks på

medicininfusioner der gives ufortyndet og vises i

MDA.

Opgaverne løses

løbende, og det

forventes at de fleste

opgaver er afsluttet

med udgangen af 4.

kvartal af 2017.

Klin Dok

Der er lavet optimering af anæstesiens

redskaber således, at anæstesien får en

pop-up besked om, at stoppe

igangværende infusioner ved slut på OP.

Ydermere har anæstesien fået adgang til

fanen "Fejlrettelser" i MDA så ikke-

stoppede infusioner efterfølgende kan

stoppes af anæstesien selvom patienten

har forladt OP.


Dokumentation af ernæring

Der er allerede gennemført optimeringer

på ernæringsområdet, men der arbejdes

fortsat på en række områder for at

forbedre funktinaliteterne.

Sikre en fælles regional ernæringsberegning for

børn. Hertil kommer blandt andet følgende

specifikke leverancer:

• Optimering af diætisternes oversigtsrapport for

at vise dokumentation fra vurderingsskemaer

• Optimering af simpel ernæringsdokumentation –

ernæring til de patienter der ikke er på kost

registrering

• Standardisering af dokumentationsmuligheder ift.

kostformer og behov for fortykningsmidler

• Udregning af opnået procentvise ernæringsindtag

ud fra ernæringsberegningen og den indgivet

mængde ernæring

Opgaverne løses

løbende, og det

forventes at alle

opgaver er afsluttet i

starten af 4. kvartal af

2017.

Klin Dok

(Optimering)

Arbejdet pågår i samarbejde med de

faglige eksperter og forventes færdigt i

løbet af 4. kvartal

Klinisk dokumentationDokumentation på tværs af

sygeplejepersonale og terapeuter

Det forsøges at sikre ensrettede

dokumentationsmuligheder på tværs af disse

faggrupper, hvor det er muligt og meningsfyldt ud

fra faggruppernes arbejds- og vurderingsområder.

Løbende i 2017 Klin dokArbejdet er påbegyndt af de faglige

eksperter


Ambulante arbejdsgange

Det opleves, at nogle af de nuværende

arbejdsgange i det ambulante workflow i

Sundhedsplatformen hæmmer effektiv

opgavevaretagelse.

Der bygges yderligere specialespecifikke værktøjer

(smartsets). Dette vil blandt andet ske på

baggrund af arbejdsgangsanalysen i karkirurgien i

juni 2017.

3. kvartal 2017 Ambulatory

Optimeringsprojektet i Karkir affødte ikke

behov for yderligere byg af smartset's.Til

gængæld var der behov for tilretning af

Order præferenceliste, hvilket samtlige

specialer højst sandsynligt vil have behov

for. Endelig viste optimeringsprojektet at

anvendelse af smartfrase og smarttext

samt personalisering er områder, der kan

forbedre arbejdsgangene i ambulatorier.


Fosterjournal

Der findes i Epic-systemet en

fosterjournal. Denne er imidlertid endnu

ikke bygget om til danske forhold og

implementeret.

Analyse er påbegyndt og validering sammen med

faglige eksperter er netop opstartet.Slutningen af 2017 Stork

Arbejdet er påbegyndt, men forventes

ikke at kunne være færdig ved udgangen

af 2017.

Der er udarbejdet en føtalmedicinsk

notattype, der skal bruges i moderens

journal til dokumentation af foster vedr.

generelle fosterundersøgelser og

resultater heraf


Sammenkæde fødselsvægt og

gestationsalder, samt kunne indtaste

vægt i gram.

Arbejdet påbegyndes i juni. Løsningen er afhængig

af leverandørens assistance og eventuel udvikling.3. kvartal 2017 Stork

Første afklaring af emnet har vist, at

dette ikke er et spørgsmål om

konfigurering i SP, men vil kræve

udvikling fra Leverandøren, Epic.

Yderligere afklaring vedr. de konkrete

ønsker til funktionaliteten og dermed

design af løsning er ikke påbegyndt.

Udviklingen skal vurderes og prioriteres

ift. andre ønsker til udvikling i SP og før

dette kan blive aktuelt.

Klinisk dokumentationAutomatisk afsendelse af

fødselsanmeldelse

Der ses på muligheden for rettidig automatisk

afsendelse af fødselsanmeldelse. Kræver Epic

udvikling, under kontraktafklaring

4. kvartal 2017 StorkDer er fortsat behov for kontrakafklaring

hos Epic


Overblik over fødselsanmeldelser

Forbedring af oversigt over afsendte

fødselsanmeldelser ønskes

En forbedret oversigt er under udarbejdelse 3. kvartal 2017 StorkEr i test hos relevante klinikere og internt

i SP før endelig udrulning





leverance


Forventet deadline


at være løst



Optimering af tilsynslisterne

Der arbejdes på optimering af

tilsynslisterne.

Der arbejdes hele tiden med at optimere tilsyns

workflowet.

- Fys og Ergo listerne skal deles op, bedre overblik

- Tildeling af tilsynslæge

- Speciale specifikke lister til speciale spl

- Vende navnene på alle tilsynslister, så

specialenavnet kommer først

Løbende i 2017 Orders Klinisk

Fys og ergo lister

Fys og ergo listerne er blevet delt op på

Bispebjerg

Nordsjælland, her er listerne blevet nu

delt så Hillerød og Frederikssund, har

egne lister.

Status for Speciale specifikke lister til

speciale spl, vil denne løsning gå i drift

den 17 juli.

Der er planlagt et møde den 29. august

med andre hospitaler, hvor de får tilbudt

samme løsning.

Specialespecifikke lister

Løsningen er i produktion

Tildeling af tilsynslæge

Det er ikke muligt at implimentere det

ønskede funktion. Bruger oplever ikke

problemet som stor og har accepteret at

det ikke er muligt på nuværende

tidspunkt.

Vende navnene på tilsynslister

Løbende optimering


Optimering af workflows i psykiatrien

- udvikling og optimering af ECT og

behandling under Tvang

- udvikling af resume

Der arbejdes dagligt med disse optimeringer Løbende i 2017 Orders Klinisk

ECT

Den nyeste opdatering en nu i PROD. Der

arbejdes løbende i samarbjede med

psykiatriens faglige eksperter på

yderligere forbedringer

Behandling Under Tvang

Løsningen er i PROD og anvendes af Psyk

Center Nordssjælland. Det forventes at

løsningen bliver taget i brug af Psyk SJ i

November.

Resume

Resume er udviklet og er i PROD.

Kliniske databaser

Automatisk overførsel af data til

kvalitetsdatabaser/registre

Der udestår stadig automatisk og

arbejdsgangsunderstøttet overførsel af

data fra SP til kliniske databaser/registre.

Det er besluttet, at der laves automatisk overførsel

af data til 6 kliniske registre/databaser i 2017.

- Cancerregistret

- Fødselsregistret/Medicinsk Fødselsregister

- Abortregistret -

National database for Søvnapnø

- Tidlig graviditet og Abort Kvalitetsdatabase

- Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

4. kvartal 2017Sprog og

klassifikationerOn track

Kodning -

systemteknisk

LPR valideringer og besøgsreglen

Behov for tilrettelser for sikring af lav

fejlrate i LPR

Der er igangsat en valideringsproces i tæt

samarbejde med CØK og de registreringsansvarlige

for kvalitetssikring, som vil medføre at

besøgsreglen i Sundhedsplatformen "fanger" alle

korrekte kontakter og dermed korrekt afregning af

besøg i LPR. Regionerne har besluttet at Epic skal

udvikle forbedret funktionalitet, hvorfor deadline

udskydes fra 2. til 3. kvartal.

LPR valideringerne er bygget og afventer endelige

godkendelse af faglige eksperter i 3. kvartal.

3. kvartal 2017

Afregning/

kodning

(Optimering)

Epic’s udvikling på besøgsreglen er ikke

endeligt godkendt af ARS og derfra skal

det budgetgodkendes. Endelig deadline

kendes derfor ikke.

Log in

Login på virtuelle eller fysiske

afdelinger

Sundhedsplatformen er opsat til at visse

klinikere (især lægerne) logger ind på

virtuelle overafdelinger svarende til

specialerne. Set fra et ambulant

perspektiv giver virtuelle overafdelinger

brugeren færre login og gør det lettere at

standardisere på specialeniveau. Det

besværliggør dog adgangen til lokalt

opsatte informationer, eks.

præferencelister og automatisk adgang til

lokale oplysninger, som er knyttet til

fysiske lokale afdelinger. Den største

udfordring ved at logge ind på virtuelle

overafdelinger er, at klinikeren hyppigt

skal aflevere oplysninger om patientforløb

og kontakt i forbindelse med best/ord og

dokumentation, der indeholder integration

til 3. part systemer, fx. LABKA og DiPo.

Der er etableret mange hardstops i de

ambulante workflow for at sikre disse

oplysninger. På den baggrund er det

besluttet at analysere og revurdere

hvorvidt der i fremtiden skal anvendes

virtuelle eller fysiske afsnit.

Der er gennemført en analyse, som viser, at det er

muligt og relativt enkelt at skabe en løsning, som

muliggør, at klinikeren ved login selv kan vælge

om man vil logge på et virtuelt afsnit (hvis de skal

flytte sig rundt i løbet af dagen) eller på et fysisk

afsnit (fordi de skal være samme sted hele dagen,

eller skal tilgå lokale præferencelister og

rapporter). Det står dog ikke helt klart præcist

hvilket niveau klinikerne istedet bør logge ind på

(eks. afdelingsniveau eller afsnitsniveau). Dette

aftestes i forbindelse med Karkir optimeringsforløb

i ugerne 24 og 25 ved at enkelte læger logger ind

efter forskellige nye modeller for at undersøge

hvad de reelle konsekvenser for disse er.

De forskellige afledte

byggeopgaver bliver

igangsat i 3. kvartal.

Ambulatory/

Orders klinisk

Der er gennemført en analyse, som viser,

at det er muligt og relativt enkelt at skabe

en løsning, som muliggør, at klinikeren

ved login selv kan vælge, om man vil

logge på et virtuelt afsnit (hvis man skal

flytte sig rundt i løbet af dagen) eller på et

fysisk afsnit (fordi man skal være på

samme sted hele dagen, eller skal tilgå

lokale præferencelister og rapporter).

De forskellige afledte byggeopgaver bliver

igangsat i 3. kvartal 2017





leverance


Forventet deadline


at være løst


Log in

En stor del af den ambulante

dokumentation foregår uden at patienten

er tilstede. Dette betyder at der hyppigt

skal linkes til patientforløb mm samt at

der ikke kan anvende default opsætninger

Analyse sat i værk, berører store dele af

programment.1. kvartal 2018 Ambulatory OK - se række 35

MedicineringOptimering af medicinliste til

patienter

Epic udvikling er lavet, og der pågår dansk

tilpasning. August 2017

Klin Dok

(Optimering)

Afsluttet, men der arbejdes fortsat på at

tydeliggøre pauseret medicin på listen, og

mulighed for at gruppere medicinen

anderledes.

Medicinering

Skanning af medicin ved udskrivelse

Mulighed for at scanne medicin, som

udleveres til patienten ved udskrivelse og i

ambulatoriet

Epic udvikling i gang 4. kvartal 2017Klin Dok

(Optimering)

Design af løsningen er klar. Udvikling er

under kontraktafklaring.

Medicinering

Dispensering og administration ved

varierende doser

Forbedre funktionalitet ved dispensering

og administration af ordinationer med

varierende doser

1) Kræver Epic udvikling, under kontraktafklaring.

2) Der leveres en midlertid løsning inden, som

involverer synlig information i systemet, om

hvordan dosis skal angives manuelt.

4. kvartal 2017Klin Dok

(Optimering)

Midlertidig løsning/design er ændret, så

der i stedet advares ved forsøg på

dokumentation af forkert dosis.

Langsigtigt løsning er under afklaring.

Medicinering

Sikre at infusionsgruppen ikke

forsvinder

3 timer efter at infusionen er givet - når

der laves engangsordinationer

Det undersøges om Epic udvikling er nødvendig. 4. kvartal 2017Klin Dok

(Optimering)

Der arbejdes fortsat på at undersøge

muligheder der ikke kræver udvikling, så

løsningen kan ske hurtigere end hvis der

skal udvikling fra Epic

Medicinering

Overblik over dispensering

Mulighed for at se, hvornår der er

dispenseret, og hvem der har

dokumenteret det

Kræver Epic udvikling, under kontraktafklaring 4. kvartal 2017Klin Dok

(Optimering)

En af top 5 prioriterede udviklingstiltag.



Medicinering

Optimering af funktionaliteten i

forbindelse med handlingen

"dispenser" hvor man i kan dag ikke kan

ændre hastigheden ved kontinuerlige

infusioner.


(Optimering)

Sundhedsplatformen undersøger fortsat

muligheder inden for den nuværende

løsning, så vi kan undgå udvikling af Epic

Medicinering

Mulighed for dokumentation af Batch

nummer i MDA ved biologiske

lægemidler og evt. vaccinationer


(Optimering)Design er fortsat under afklaring

Medicinering

Overblik over dispensering ved

medicinudskrivelse

Når der dispenseres til

medicinudskrivelse, kan bruger ikke se

hvad der er dokumenteret, med mindre

bruger åbner hver dispensering.

Der udarbejdes et overblik, som afhjælper dette.

Løsningen kræver Epic udvikling, under

kontraktafklaring.

4. kvartal 2017 Klin Dok

En af top 5 prioriterede udviklingstiltag



Medicinering

Dokumentation af patienters

selvadministration af medicin

Generel forbedring af arbejdsgang vedr.

patientens selvadministration af medicin

under indlæggelse

Løsningen vedrører flere forskellige elemeneter i

arbejdsgangen. Løsningen kræver Epic udvikling,


4. kvartal 2017 Klin Dok Design er fortsat under afklaring, men

flere del-løsninger er klar.

Medicinering Medicin til patienter på orlov

Der arbejdes på en nemmere og sikrere løsning for

dokumentation af medicin til patienter på orlov.

Løsningen kræver Epic udvikling, under

kontraktafklaring.





MedicineringAdvarsler ved dispensering af pn

medicin

Der arbejdes på at etablere en advarsel, hvis man

er i gang med at give en større samlet dosis pn

medicin end ordineret - eller en hyppigere frekvens

af pn medicinen end ordineret.Løsningen kræver

Epic udvikling, under kontraktafklaring.





Min Sundhedsplatform2 Spørgeskemaer til arbejds- og

socialmedicinskKlar i produktionsmiljøet 1. juli Min SP

Begge spørgeskemaer udarbejdet og

tilgængelige i Sundhedsplatformen

Min Sundhedsplatform 2 spørgeskemaer til søvnklinikken Klar i produktionsmiljøet 1. juli Min SPBegge spørgeskemaer udarbejdet og

tilgængelige i Sundhedsplatformen

Min Sundhedsplatform 2 spørgeskemaer til klinisk genetik

Der udestår en afklaring af, hvordan det skal

sendes ud. aug-17 Min SPSpørgeskema testes og forventes klar

sidst i august

Min Sundhedsplatform 1 spørgeskema til brystkirurgisk

Sundhedsplatformen indhenter svar fra ledende

faglige ekspert i forhold til, hvordan det skal

sendes ud og om der er behov for yderligere byg.

aug-17 Min SPAfventer fortsat afklaring fra faglige

eksperter

Min Sundhedsplatform Optimering af historikskemaDer arbejdes fortsat med at optimere historik

skemaerne1. august Min SP Er tilgængeligt

Oversigtsskærme

Oversigtsskærme til Obstetrikken

Bygges uafhængigt af de

oversigtsskærme, der bygges til andre

sengeafsnit.

Analyse og opsætning igangsættes i august. 4. kvartal 2017 Klin Dok/ StorkOptimering pågår. Deadline forventes at

være inden GoLive i Region Sjælland





leverance


Forventet deadline


at være løst


Oversigtsskærme

Oversigtsskærme på sengeafsnit

Der er endnu ikke implementeret

oversigtsskærme på sengeafsnit.

Der er gennemført pilotprojekt på HGH, og

tilpasninger forventes gennemført i juni og august.

Afventer endelig udrulningsplan fra CIMT.

Løbende i 2017 Klin Dok Afventer endelig udrulningsplan fra CIMT

Rapporter Ambulante Rapporter

Der mangler rapporter til patientoverblik, samt en

harmonisering af hvilke rapporter,d er er til

rådighed

4. kvartal af 2017. Ambulatory

Opgaverne løses løbende, og forventes at

være afsluttet ved udgangen af 2017

Rapporter

Rapporter på aktivitet

Administrationerne mangler mulighed for

at aktivitetsstyre.

I begyndelsen af juni gennemføres undervisning i

funktionalitet i rapporteringsværktøjet samt

workshop omkring datakonteksten i modulet. I

løbet af juni og igen efter sommerferien indkaldes

til udviklings- og analysesessions for lille gruppe af

datamedarbejdere.

oktober 2017 Rapportering

Undervisning gennemført.

Rapporteringsprojektet afholder fortsat

ugentlige workshops med denne gruppe

af datamedarbejdere. De to tekniske

installationer som man har afventet, er nu

på plads og testes i øjeblikket.

Rapporter

Definition af indikatorer i dashboards

Intensiv indsats for validering af udvalgte

indikatorer til dashboards

For at sikre en effektiv og smidig proces for at

tilvejebringe validerede data og

ledelsesinformation, har Sundhedsplatformen et

tæt samarbejde med de første bølger på

Sundhedsplatformen. Der har været et behov for

at intensivere denne proces for at sikre mere

troværdighed og enighed omkring den

ledelsesinformation, der præsenteres i dashboards.

Fx skal flere detaljeinformationer omkring

indikatoren sikre gennemsigtighed omkring, hvilke

konkrete patienter, der eksempelvis er inkluderet i

måltallet. Indsatsen inkluderer 15 udvalgte

indikatorer.

Ultimo juni 2017 Rapportering

Gennemført. Meldt ud via

Rapporteringsnyhedsbrev samt i berørte

dashboards og indikatorkatalog.

SprogCode er oversat til kode i stedet for

hjertestop

Ændringen slår igennem i uge 29, og ændres

dermed 76 steder. Uge 29

Sprog og

klassifikationerEr implementeret

SprogSmartlinks uden meningsgivende

navne

Navnene på Smartlinks gennemgåes og

oversættes korrekt, så det er mere intuitivt at

fremsøge smartlinks. Der lægges endvidere

grupperende søgeord på, så det er muligt at

fremsøge smartlinks efter deres gruppe

(patientinformation, Historik, Diagnose, medicin,

Breve m.fl)

Uge 42Sprog og

klassifikationer

Grundet anden optimeringsindsats er det

nødvendigt at sætte denne indsats på

pause.

Sprog

Diagnoser er kliniske og dermed ikke

egnede til patientvendt

kommunikation.

Der lægges patientvenlige termer på 3

diagnosekapitler, så disse kan anvendes i

patientvendt kommunikation.

Uge 52Sprog og

klassifikationerDer er planmæssig fremdrift.

MedCom

Besvar til oprindelig afsender af

Korrespondancemeddelelsen IB

I dag brydes linket til den oprindelige

afsender hvis Korrespondancemeddelelsen

videresendes internt

Der arbejdes på at besvar knappen har primær

afsender på default3.kvartal 2017

MedCom IA

v. Anne Mangler opdatering af Fix plan

MedCom

MedCom - Note Sign Validation for

Non-SKS Kodede diagnoser

interface error WQ 6074, 6075, 6076

Der er design for hardstop og advarsel til

brugeren, epic starter udvikling, AMB, Clin.Doc og

ASAP for byg af advarsel

3.kvartal 2017MedCom IA

v. Anne, Startet udvikling

MedCom

Besvar knap til indkommen

Korrespondancemeddelelse for IP

sygeplejersker mfl.

Epic er i gang med design


v Anne og BjarkeUnder design

MedComHardstop på manglende modtager af

Epikrisen

Epic i gang med en løsning hvor det identificeres at

der mangler en modtager af epikrisen, og vil

advare brugeren om dette.


v Anne og BjarkeUnder design

Optimering Hjertestop, MAT

Indholdet i hjertestop/MAT dokumentationen i

Sundhedsplatformen optimeres i forhold til den

nationale Danarrest database og gøres lettere at

bruge for klinikerne.

Derudover bygges der aktuelt en rapport over

inddaterede oplysninger med henblik på at lette

den manuelle indtastning i databasen. Der

udarbejdes desuden en oversigter/rapporter over

patienter, der har haft hjertestop, for at kunne

målstyre i dagligdagen.

Opgaverne er afsluttet.

Bølge 4 Optimering Opgaverne er afsluttet





leverance


Forventet deadline


at være løst


OptimeringPatientforløbsperioder

(Pakkeforløb)

Sundhedsplatformen repræsenterer en ny og mere

patientvenlig måde at anvende forløb på, idet

løsningen lægger op til, at forløb nu i langt højere

grad deles på tværs af afdelinger og specialer.

Denne arbejdsgang er dog ny for mange i

klinikken, hvor det skaber

anvendelsesudfordringer, at afdelingen/specialet

ikke længere har ‘sit eget’ forløb.

Patientforløbsperioderne knytter sig til forløbene

og funktionaliteten er svær at anvende. Der er

leveret udvikling fra Epic, som nu er klar til

implementering. Udviklingen gør det lettere at se

hvilke forløb og kontakter, der hører sammen.

4. kvartal 2017 Optimering

Der er udført betydelige forbedringer ift.

navigationen til patientforløbsperioderne

som især har gjort kræftpakkerne mere

tilgængelige for klinikerne. Der er tillige

undervist på RegH hospitalerne i

forsommeren i et samarbejde med CØK

og de lokale registreringsansvarlige på

hospitalerne, hvor den del af

undervisningen som omhandler korrekt

registrering ift. patientens rettigheder

blev varetaget af den lokale

registreringsansvarlige, og SP varetog

selve workshopdelen som handlede om

navigation i systemet.

Kræftpakker er omfattet

optimeringsprojektet, hvor vi især vil

have fokus på at brede viden om

anvendelse af rapporter og dashboards.

Kodning

Kodning af fødselskontakter

Obstetrisk kodning af fødselskontakter er

tidskrævende og svær

Sundhedsplatformen udvikler systemtekniske

redskaber der kan, fra klinisk dokumenteret

information, anbefale koder både diagnoser og

procedure og hjælpe til koderegistrering.

4. kvartal 2017Adregning/kodnin

g (Optimering)

Visning af arbejdsgang til møde med de

faglige eksperter 30/8.



Center for It, Medico og Telefoni

Systemoptimering og

informationssikkerhed

Direkte 51446980


B

Til: It- og afbureaukratiseringsudvalget

Bilag 1 – beslutningssag om handlingsplanen for informationssikkerhed

Regionens digitale trusselsbillede

Trusselsbilledet for Region Hovedstaden er et meget bredt og kompliceret billede,

men ligner samtidig det billede, som andre større virksomheder, både offentlige og

private, står overfor. Det er derfor delvist et velkendt billede, som regionen allerede

har iværksat forskellige mitigerende tiltag overfor.

Samtidig er det dog også et billede som netop nu er under forandring – ikke så meget i

typen af trusler – men i høj grad i styrken og dygtigheden, hvormed de udføres. Der

har derfor været en række eksempler de seneste måneder, hvor store virksomheder, og

også hospitaler mv. i sundhedsvæsenet, lammes. Regionen har dog ikke været ramt

hårdt af disse angreb, bl.a. fordi regionen ikke var blandt de primære mål, men også

fordi de traditionelle sikkerhedstiltag i regionen har virket tilfredsstillende.

Udviklingen i bredt funderede angreb bekræfter også, at det aldrig vil være muligt at

gøre regionens netværk, systemer og data 100 pct. sikker fra truslerne. Der kan dog

gøres meget for at minimere risiko for at et angreb lykkes, omfanget af et succesfuldt

angreb, samt tiden det vil tage at komme tilbage til normal situation igen. Tab af ar-

bejdstid og reduceret leveranceevne må forventes ved et succesfuldt angreb af de fle-

ste angrebstyper.

De mest almindelige eksterne trusler og angreb som regionen udsættes for er:

DDoS

DDoS står for distributed denial of service og er et angreb, hvor et me-

get stort antal maskiner sættes op til at spørge en hjemmeside eller et

netværk om noget. Hjemmesiden eller netværket bliver dermed over-

belastet af trafikken, og bliver enten meget langsom eller lukker ned.

Det kan i regionens tilfælde betyde, at andre systemer, der er af-

hængige af berørte systemer eller netværk, bliver påvirket, og dermed

reducerer driftssikkerheden. DDoS kan ligeledes anvendes til at redu-

Punkt nr. 15 - Handlingsplan for informationssikkerhedBilag 1 - Side -1 af 3


Side 2

cere sikkerheden og dermed potentielt give ekstern adgang til syste-

mer og data.

Malware

Malware er forskellige typer ondsindet kode med forskellige skadelige

formål som fx ransomware. Ransomware krypterer filer og/eller om-

råder på harddiske/servere, således at brugeren ikke kan tilgå dem

uden en kode. Bagmændene kræver efterfølgende penge for at udleve-

re koden. Øget awareness hos alle regionens medarbejdere er den vig-

tigste foranstaltning imod malware. Det er normalt kun muligt at fjer-

ne malwaren ved helt at slette PC/server og indlæse seneste backup.

Phishing

Phishing-angreb er mails, der sendes ud i stort antal i et forsøg på at få

folk til at oplyse informationer, der kan misbruges – det kan fx være

oplysninger om brugernavn, password, kontonummer, kreditkort-

nummer eller andre værdifulde informationer. Som ved malware, er

øget awareness hos alle medarbejdere et væsentligt element, hvorpå

regionen kan reducere sandsynligheden for at et phishing-angreb lyk-

kes.

Hacking

Hacking er en betegnelse for en eller flere personers aktive angreb på

programmer, systemer eller netværk. Sådanne angreb sker oftest gen-

nem svagheder eller sårbarheder i systemerne. Hacking er en mere di-

rekte og aktiv form for angreb end de ovenstående. Idet denne type of-

te benytter sig af, for de fleste, ukendte tekniske sårbarheder, og er

fagligt meget dygtige, er det både vanskeligt og omkostningskræven-

de at være på et internationalt højt sikkerhedsniveau overfor denne

form for angreb.

Regionens sikkerhedstiltag

I forhold til de ovennævnte trusler så har administrationen implementeret en række

tekniske sikkerhedsforanstaltninger, der skal gøre det så trygt som muligt for regio-

nens medarbejdere at bruge digitale systemer og udstyr i udførelsen af deres arbejde;

disse uddybes nedenfor.

Regionen abonnerer på en DDoS beskyttelse hos vores internetudbyder. Produktet er

en service, der både detekterer og lukker for de fleste typer udefrakommende DDoS

angreb. Denne beskyttelse skal sikre, at regionens netværk kan modstå de fleste DDoS

angreb, så denne type angreb så vidt muligt ikke skaber forstyrrelser på de netværks-

afhængige systemer, der er kritiske for driften.

Idet regionen ikke kan tillade sig at ”lukke teknisk ned” i flere dage eller en uge, er

ransomware endvidere en trussel, som regionen er nødt til at prioritere. Derfor har re-

gionen en såkaldt sandboxing service, hvortil vores firewalls uploader mistænkelige

filer, der så scannes for skadelig adfærd. Yderligere abonnerer regionen på ”Threat



Side 3

Prevention”, som ligger på vore firewalls og identificerer og klassificerer trafik med

kendte trusler, som behandles i henhold til opsatte regler.

De af regionens Windowsbaserede maskiner, som er administreret af CIMT, har in-

stalleret sikkerhedspakker, der dels scanner PC’ere og dels forhindrer at brugere tilgår

kendte skadelige websider, hvilket reducerer sandsynligheden for at malwarepro-

grammer kan hente yderligere skadelige programmer. Det bedste værn mod malware

er dog awareness hos regionens ansatte således, at de ikke åbner filer eller klikker på

links, der indeholder skadelig software. Derudover skal ansatte huske at gemme deres

data på regionens fællesdrev, hvor der foretages jævnlige backup.

Phishing-angreb kan potentielt være meget problematiske for regionen, hvis eksterne

skaffer sig adgang til de følsomme sundhedsdata, som regionen har. Phishing-mails

har en del fællestræk med spam, og regionen identificerer centralt uønskede mails og

stopper dem, ligesom der centralt er spærret for at tilgå områder på internettet, der er

registreret som sikkerhedsproblematiske.

CEO-fraud, som er en meget specialiseret form for phishing, retter sig mere mod di-

rekte økonomisk vinding og kræver, at regionen har gode kontroller i forhold til over-

førsel af penge for at mindske regionens sårbarhed. Det vigtigste middel mod phishing

angreb er dog medarbejdernes adfærd. Regionen har allerede gode kontrolprocedurer

til økonomistyring, det er dog stadig vigtigt, at regionens medarbejdere ved, hvordan

de skal forholde sig til uventede mails.

Hacking er en meget bred disciplin og kræver en målrettet indsats af hackeren. Dygti-

ge hackere bliver aldrig opdaget, og de er meget svære at beskytte sig imod. Denne

type angreb er i sundhedsregi endnu ikke normen, idet hacking normalt er enten en

specifikt bestilt opgave med et specifikt formål eller hvor hackeren vil hente data, der

kan sælges til en høj værdi, hvilket vi endnu ikke har set i en dansk kontekst. For-

holdsregler imod hacking er opbygning af et højt teknisk sikkerhedsniveau, hvilket vil

gøre det svært for mindre dygtige hackere, men ikke forhindre de dygtige i at få ad-

gang. På denne baggrund investerer særligt udsatte virksomheder i sikkerhedssyste-

mer, der kan se at en hacker enten er inde eller har været inde, og hvilke syste-

mer/data, der har haft hackerens interesse.



Center for Økonomi

Dataenheden

Kongens Vænge 2

DK - 3400 Hillerød

Opgang Blok A

Telefon 38 66 50 00

Direkte 40 13 30 23

Fax

Mail

[email protected]

Web www.regionh.dk

CVR/SE-nr: 30113721

J.nr. 12002387


Til: Forretningsudvalget

Patienter, der viderevisiteres

Omvisiterede Region Hovedstaden borgere i 2016 og 2017 - månedsfordelt

Enhed for Patientvejledning omvisiterer patienter, hvor hospitalerne ikke kan opfylde

reglerne indenfor behandlingsgarantien og hvor patienten har tilkendegivet et ønske

om benyttelse af reglerne om udvidet frit sygehusvalg.

Af nedenstående graf fremgår det månedlige antal omvisiterede behandlinger til

private hospitaler i de første 5 måneder af 2017 samt hele 2016.

Af grafen fremgår det, at der i maj måned 2017 er viderevisiteret 2.468 behandlinger.

Nedenfor ses fordelingen i de første 5 måneder af 2017 mellem:

- omvisiteret efter de aftaler regionen har indgået med en række private

samarbejdssygehuse

Punkt nr. 1 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet friesygehusvalgBilag 1 - Side -1 af 10


Side 2

- omvisiteret efter reglerne om udvidet frit valg (og dermed de aftaler der er

indgået med private hospitaler i regi af Danske Regioner)

Nedenfor ses antallet af omvisiterede frem til og med april måned i 2016 og 2017,

fordelt på forventet ydelse. Som det ses af diagrammet, ligger øjenoperationer og

radiologiske procedurer lavere end i 2016.



Side 3

Omvisiterede i 2017 fordelt på forventet ydelse

Af nedenstående graf fremgår – fordelt på forventet ydelse – de ydelsesområder, hvor

der især sker omvisitering.



Side 4

Radiologiske procedurer (MR-skanninger mv.), uden kode, øjenoperationer (grå stær

mv.), operationer på øre, næse og hals, operation på fordøjelsesorganer og milt,

operationer på nervesystemet og operationer på bevægeapparatet udgør 91 % af de

omvisiterede behandlinger i 2017. Operationer på nervesystemet vedrører

hovedsagelig rygoperationer.

Gruppen ”Uden kode” anvendes, hvor den forventede ydelse ikke kendes på

omvisiteringstidspunktet og er primært urologiske ydelser.



Side 5

Omvisiterede i 2016 fordelt på hospitaler

Af nedenstående graf fremgår fordelingen af omvisiteringer på de hospitaler, hvorfra

omvisitering efter reglerne om udvidet frit valg mv. har fundet sted i 2017. Det skal

bemærkes, at opgørelsen sker ud fra funktionshospital.

77 % af alle omvisiteringer stammer fra Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital og

Herlev og Gentofte Hospital. Som det fremgår, er der en sammenhæng mellem det,

der viderevisiteres i stort antal og specialefordelingen på de forskellige hospitaler.

Omvisiterede i 2017 – til privathospitaler

Omvisiteringerne i 2017 er gået til en lang række private hospitaler. 92 % er gået til de

10 største private hospitaler. Gruppen ”Øvrige” (8 % af de omvisiterede) fordeler sig

på 42 forskellige private hospitaler/udbydere.



Side 6



Side 7

Udredningsret Der er indført en ny national model for monitorering af udredningsretten. Modellen

betyder, at det fremover er muligt at se, hvad årsagen til manglende udredning inden

for 30 kalenderdage skyldes, og dermed om udredningsretten er overholdt i henhold til

loven, selvom udredningen ikke kan gennemføres inden for 30 kalenderdage.

Overholdelse af udredningsretten vil være ’Hovedindikatoren’ (indikator L) i den

fremadrettede nationale monitorering af udredningsretten, og vil ligeledes

fremadrettet danne datagrundlaget for dette Ledelsesoverblik, Region Hovedstadens

driftmålsstyring og De nationale indikatormål

Den nye monitoreringsmodel baserer sig på ny registreringspraksis, og opgøres på

bopælsregion i den nye model, og ikke som tidligere sygehusregion, og det er derfor

ikke muligt at sammenligne direkte med tidligere offentliggørelser.

Det skal bemærkes at, dokumentation af overholdelse/ikke overholdelse af

udredningsretten er problematisk grundet dataproblemer ift. Sundhedsplatformen.

Somatik

Af nedenstående graf fremgår udviklingen i andelen af patientforløb, hvor

udredningsretten er overholdt på det somatiske område.

Af nedenstående diagram fremgår udviklingen i antal forløb, hvor udredningsretten er

overholdt i forhold til det samlede antal forløb, indenfor det somatiske område.



Side 8

På det somatiske område er ventetiderne til udredning korrigeret for patientinitieret

ventetid.

Voksen psykiatri


udredningsretten er overholdt indenfor det voksenpsykiatriske område.



Side 9


overholdt i forhold til det samlede antal forløb, indenfor det voksenpsykiatriske

område.

Børne psykiatri


udredningsretten er overholdt indenfor det børnepsykiatriske område.



Side 10


overholdt i forhold til det samlede antal forløb, indenfor det børn psykiatriske område.



Dagsorden for møde i Danske Regioners bestyrelse torsdag den 24. august 2017 kl. 10.30

18 (Offentlig) Assisteret reproduktion i speciallægepraksis Maren Munk-Madsen

Resumé Der har været rejst tvivl om lovgivningen vedrørende assisteret reproduktion i speciallægepraksis. Sundheds- og Ældreministeriet har i den forbindelse oplyst, at regionerne kan aftale et serviceniveau i speciallægepraksis, som dog ikke må ligge under det serviceniveau, som er gældende for sygehusene. Det anbefales derfor, at der fastlægges et serviceniveau svarende til serviceniveauet på sygehusene.

Indstilling Det indstilles,

at bestyrelsen godkender, at der fastlægges samme serviceniveau for assisteret reproduktion i speciallægepraksis, som er gældende for sygehusene, jfr. § 1a i lov om assisteret reproduktion.

Sagsfremstilling Lov om assisteret reproduktion fastslår, at der ydes hjælp til at få ét barn. Der har været rejst tvivl om, hvorvidt det serviceniveau for assisteret reproduktion, der gælder på sygehusene, også er gældende for speciallægepraksis. I forbindelse med en faglig gennemgang af specialet gynækologi i speciallægepraksis i 2015 blev Sundheds- og Ældreministeriet bedt om en tolkning af loven vedr. assisteret reproduktion. Der var tvivl om, hvorvidt speciallægepraksis også var omfattet af lovgivningen, som betyder, at der kun ydes hjælp til, at enlige eller par uden børn kan få ét barn på det offentliges regning. Ministeriet svarede i første omgang, at fortolkningen af § 1a i lov om assisteret reproduktion var, at bestemmelsen omfatter hele det offentlige sundhedsvæsens tilbud om vederlagsfri behandling med assisteret reproduktion og som følge heraf også speciallægepraksis Sundheds- og Ældreministeriet meddelte dog den 6. marts 2017, at de nu tolkede loven således, at § 1a i lov om assisteret reproduktion alene var gældende for behandling med assisteret reproduktion i det offentlige sygehusvæsen, herunder hvis private institutioner – i henhold til aftale – yder behandling med assisteret reproduktion på vegne af sygehuset. Speciallægepraksis er således alligevel ikke omfattet af § 1a i lov om assisteret reproduktion. Side 10

Tilsvarende er overenskomst om almen praksis heller ikke omfattet af begrænsningen i § 1a.

Punkt nr. 2 - Meddelelse - Ensartet serviceniveau for behandling mod barnløshedBilag 1 - Side -1 af 2


I umiddelbar forlængelse heraf uddybede ministeriet efter en henvendelse fra Danske Regioner, at det var: ”ministeriets umiddelbare vurdering, at Danske Regioner i fx overenskomst eller anden aftale med speciallægepraksis kan fastsætte et serviceniveau for inseminationsbehandlinger i speciallægepraksis. Dette er dog alene muligt, såfremt det fastsatte serviceniveau ikke er i strid med lovgivningen.” Regionerne kan således selv fastsætte et serviceniveau, så længe det ikke ligger under det serviceniveau, som er gældende for sygehusene. Med henblik på at der ikke sker forskelsbehandling afhængigt af, i hvilket regi hjælpen ydes, anbefales det, at serviceniveauet for assisteret reproduktion i speciallægepraksis svarer til det niveau, som er fastlagt for sygehusene, således at der i speciallægepraksis også ydes hjælp til ét barn. Såfremt der måtte være et ønske om at ændre ved serviceniveauet, jfr. § 1a i lov om assisteret reproduktion, er det et lovgivningsanliggende.

Økonomi Ingen bemærkninger

Sekretariatets bemærkninger Ingen bemærkninger

Kommunikation Ingen bemærkninger

Punkt nr. 2 - Meddelelse - Ensartet serviceniveau for behandling mod barnløshedBilag 1 - Side -2 af 2
