Embed Size (px)
Citation preview
qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq
wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw
ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer
tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty
uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui
opasdfghjklxcvbnmqwertyuiopa
sdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd
fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg
hjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghj
klzxcvbnmqwertyuiopasdfghjkl
zxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx
cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcv
bnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbn
mqwertyuiopasdfghjklzxcvbnm
qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq
wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw
ertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyui
opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop
Er oversættelsen af danske virksomhedshjemmesider til spansk
adækvat?
Sprogtypologiske forskelle og mulige konsekvenser af direkte
oversættelse set ud fra en funktionel tilgang til oversættelse
01-02-2013
Jeanet Birkkjær Schmidt
1
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ................................................................................................................................... 1
Resumen ........................................................................................................................................................ 3
1. Baggrund og motivation ...................................................................................................................... 6
1.1 Forskningsspørgsmål og formål ................................................................................................................ 8
1.2 Empiri og undersøgelsesmetoder ........................................................................................................... 10
1.3 Teoretisk ramme og tilgang til oversættelse....................................................................................... 10
1.4 Disposition for opgaven .............................................................................................................................. 11
1.5 Forkortelser anvendt i opgaven ............................................................................................................... 13
2. Opgavens tilgang til oversættelse – Skoposteorien ................................................................ 13
2.1 Funktionel vs. ækvivalensbaseret tilgang til oversættelse ............................................................ 14
2.1.1 Skoposteori ................................................................................................................................................................ 15
2.1.2 Handlingsteori og kultur – hjørnestene i Skoposteorien ........................................................................ 18
2.2 Kontrastive elementer mellem dansk og spansk ............................................................................... 20
2.2.1 Nominalstil på spansk – Verbalstil på dansk ............................................................................................... 23
2.2.2 Paratakse på dansk - Hypotakse på spansk .................................................................................................. 25
2.2.3 Anaforisk reference ................................................................................................................................................ 28
2.3 Kontrastiv retorik – Interferens og afsmitning i oversættelsesprocessen ............................... 32
3. Genren CHPs og dens kobling til Skoposteorien ...................................................................... 36
3.1 Genren CHPs .................................................................................................................................................... 37
3.1.1 Hjemmesidens kommunikative formål .......................................................................................................... 38
3.1.2 Trækstruktur og læseadfærd på CHPs ........................................................................................................... 38
3.1.3 Retoriske strategier og tekstfunktioner anvendt i genren CHPs ......................................................... 39
3.2 Tekstfunktioner i et funktionelt perspektiv........................................................................................ 44
3.2.1 Den informative funktion ..................................................................................................................................... 45
3.2.2 Den ekspressive funktion ..................................................................................................................................... 46
3.2.3 Den appellative funktion ...................................................................................................................................... 47
3.2.4 Den fatiske funktion ............................................................................................................................................... 47
4. De første skridt mod en komparativ analyse: Analyse af spanske og danske
kildetekster ............................................................................................................................................... 49
4.1 En funktionel tekstanalysemodel til oversættelsesprocessen ..................................................... 52
4.2 ST Analyse af spanske originale CHPs .................................................................................................... 55
4.2.1 Analyse af teksteksterne faktorer: ................................................................................................................... 57
4.2.2 ST analyse: Tekstinterne faktorer .................................................................................................................... 62
4.3 Analyse af danske kildetekster ................................................................................................................ 66
4.3.1 Analyse af eksterne faktorer ............................................................................................................................... 66
4.3.2 ST analyse: Tekstinterne faktorer .................................................................................................................... 69
4.4 Delkonklusion og diskussion af analyseresultater ........................................................................... 73
5. Komparativ analyse af oversættelsen af danske CHPs til spansk ...................................... 75
2
5.1 Makrostrategier ............................................................................................................................................. 75
5.2 Mikrostrategier .............................................................................................................................................. 77
5.2.1 Lån ................................................................................................................................................................................. 78
5.2.2 Kalkering ..................................................................................................................................................................... 78
5.2.3 Direkte oversættelse .............................................................................................................................................. 78
5.2.4 Ordklasseskift ........................................................................................................................................................... 79
5.2.5 Perspektivskift .......................................................................................................................................................... 79
5.2.6 Funktionel ækvivalens .......................................................................................................................................... 80
5.2.7 Tilpasning ................................................................................................................................................................... 81
5.2.8 Udvidelse .................................................................................................................................................................... 81
5.2.9 Kontraktion ................................................................................................................................................................ 82
5.2.10 Eksplicitering .......................................................................................................................................................... 82
5.2.11 Udeladelse ................................................................................................................................................................ 82
5.3 Komparativ analyse af danske CHP’s oversættelse til spansk ...................................................... 83
6. Diskussion af analyseresultater .................................................................................................... 84
7. Konklusion ............................................................................................................................................ 90
7.1 Perspektivering.............................................................................................................................................. 95
8. Litteraturliste ....................................................................................................................................... 97
Bhatia, Vikay K, Analyzing Genre, Language Use in Professional Settings, 1993, 1st edition,
Longman Group UK Ltd, Pearson Education Limited. ....................................................................... 97
9. Bilagsoversigt ..................................................................................................................................... 100
Tegn ekskl. Indholdsfortegnelse, resumé på spansk, litteraturliste og bilag: 174.854
3
Resumen
Con este proyecto pretendo realizar una evaluación de la traducción de páginas webs corporativas
danesas (PWC) al español, basándome en la teoría funcionalista1. Partiendo de la hipótisis inicial de
que la traducción al español de las PWC se caracteriza por una traducción palabra por palabra
(Traducción literal del TO2) que no se adapta adecuadamente a las normas y el uso lingüisticos del
español, he propuesto la siguiente presentación del problema:
1. ¿En qué consiste la divergencia entre TO y TL3? Es decir, cuáles son los desarmonías
lingüisticas a nivel léxico, sintáctico y textual en las traducciones del danés al español?
2. Desde un punto de vista funcionalista, ¿la traducción palabra por palabra tiene
consecuencias negativas para el resultado del TL?
3. ¿Es posible unir la teoría funcionalista con la práctica?
Para la consecución del objetivo del proyecto hice un análisis empírico, basado en el modelo de
análisis de textos presentado por Nord (1997). El análisis consta de dos partes: la primera es un
análisis de cinco PWCs originales españolas y danesas, respectivamente. Los resultados del estudio
servirán para el posterior análisis comparativo de los TO y los TL. Como el modelo de Nord no
incluye estrategias específicas para llevar a cabo a la traducción, he incluido la taxonomía de
estrategias de Laursen (2011). Éstas constituyen una base indispensable en el proceso de traducción,
ya que las decisiones que toma el traductor deben reflectar el objetivo (Skopos) de la traducción
(véanse la nota explicativa a pie de la página).
Antes de realizar el análisis, era necesario establecer la base teórica. Por consiguiente, comencé con
una aclaración de los diversos enfoques teóricos de la traducción y las diferencias tipológicas
existentes entre el español y el danés. Profundicé en la interferencia lingüística, tomando como
punto de partida el estudio sobre la retórica contrastiva, presentado por Connor (1996 y 2008) y la
teoría sobre interferencia lingüística de Nord (1997). La conclusión de la parte teórica es que
existen efectivamente diferencias tipológicas entre el danés y el español. Al traducir palabra por
1 El proyecto se basa en la teoría del skopos, presentada por Hans Vermeer y, posteriormente desarrollada por Nord.
Con skopos se entiende el objetivo o la finalidad de la traducción . Es decir, se trata de lograr el objetivo comunicativo y
cultural del TL. 2 Texto de origen
3 Texto de llegada
4
palabra, es decir centrándose en la estructura sintáctica y el léxico de la lengua original (LO), el TL
falta de adaptación al sistema lingüístico de la lengua de llegada (LL), debido a la interferencia del
sistema lingüístico del TO. Sin embargo, como el enfoque de este proyecto es la teoría
funcionalista, lo que determina la ideoneidad del TL es el cumplimiento con el objetivo del TO y las
funciones comunicativas.
Dado que las características del género PWC fijan las estrategias que se toman en el proceso de
traducción, realicé un analisis de género, haciendo hincapié en las diferentes funciones que abarca.
Igual que la teoría funcionalista de la traducción, el análisis de género se basa en las funciones del
texto. Según la teoría, cada texto incluye una serie de movimientos retóricos y su objetivo
comunicativo específico que sirve para lograr el objetivo principal del texto.
El análisis de los TO señalaba que las diferencias tiplógicas entre el danés y el español son menos
destacadas de lo que propuso la teoría. Sin embargo, a pesar de ciertas similitudes en la
estructuración de las frases en los dos idiomas, sigue existiendo diferencias a nivel léxico y
sintáctico, p.ej. el uso de más formas flexivas y no flexivas en el español que en el danés, así como
un mayor nivel de coherencia entre las frases en español. Ahora bien, los resultados del análisis de
los TL han demostrado que aunque la traducción se caracteriza por cierto grado de interferencia, las
funciones comunicativas y el objetivo del TL se han cumplido según un enfoque funcionalista. A la
luz de esto, la respuesta a la segunda pregunta planteada es que la traducción palabra por palabra no
necesariamente tiene consecuencias negativas para el resultado del TL, puesto que el objetivo
comunicativo se logra a pesar de no cumplir plenamente con las normas y el uso lingüístico de la
LL.
En cuanto a la última de las preguntas, mi conclusión es que no es posible unir la teoría y la práctica
por completo. Esto se debe en primer lugar al hecho de que el fundamento de la teoría del Skopos
(las instrucciones que se supone que se entregan siempre al traductor antes de comenzar el proceso
de traducción) raras veces se proporcionan en la práctica. En segundo lugar, dado el límite de
tiempo, innegablemente relacionado con el proceso de traducción professional, así como los
procesos de localización que abarcan p.ej. las herramientas de automatización4, resulta
4 Herramientas de traducción asistida por computadora (TAC).
5
prácticamente imposible centrarse en aspectos teóricos en el proceso. A su vez el tiempo limitado
para realizar la traducción reduce de modo considerable la posibilidad de aprovechar los recursos
disponibles, tales como Internet, textos paralelos, y otras fuentes de información.
6
Er oversættelsen af danske virksomhedshjemmesider til spansk adækvat5?
Sprogtypologiske forskelle og mulige konsekvenser af direkte oversættelse set ud
fra en funktionel tilgang til oversættelse
1. Baggrund og motivation
I løbet af cand.ling.merc.-studiet ved ASB, Aarhus Universitet, og ikke mindst i forbindelse med
min etårige praktik i handelsafdelingen ved den Danske Ambassade i Madrid, har jeg set adskillige
eksempler på danske virksomhedshjemmesider (i det følgende kaldt CHP fra engelsk corporate
home page), hvis oversættelser (i det følgende kaldt TT fra engelsk target text6) til spansk bar præg
af en direkte ord-for-ord-oversættelse. Dette kunne tyde på en manglende hensyntagen til de
sprogtypologiske forskelle, der eksisterer mellem dansk og spansk (Korzen & Lundquist, 2004:10).
Den direkte oversættelse synes at have konsekvenser for overholdelsen af spanske
sprogkonventioner7. Min interesse for området hjemmesideoversættelse er således blevet vakt – for
er det et generelt fænomen, at oversættelserne til spansk foretages ved en direkte ord-for-ord-
oversættelse uden at kontrastive elementer mellem sprogene tages i betragtning? Eller er der reelt
bevidsthed omkring de sprogtypologiske forskelle mellem spansk og dansk og dermed en tendens
til at udarbejde velfungerende CHPs, der er tilpasset det spanske marked? Ifølge en analyse
udarbejdet af Aarhus Universitet og webkommunikationsvirksomheden Xylofon A/S (bilag 1) er
der en række faktorer, som kræver lokal tilpasning og som er afgørende for, at en CHP er optimalt
tilpasset det eksterne marked, hvorpå virksomheden ønsker at afsætte sine varer eller
tjenesteydelser. Tilpasning forstås i denne opgave i en markedskommunikativ kontekst og kan
defineres på følgende måde (Frandsen, 2005:255):
”markedskommunikation, der foregår mellem én afsender og et antal
modtagere i forskellige kulturer, men hvor koncept og udformning varierer
alt efter modtagerkulturens karakteristika.”
5 En adækvat oversættelse vurderes i denne opgave ud fra en funktionel tilgang til oversættelse, som er fundamentet for
dette speciale. Mere præcist baserer jeg mig på Vermeers Skoposteori som den præsenteres af Nord (1997) og
Schjoldager (2004). Ved funktionel oversættelse forstås, at det er måltekstens formål (TT-Skopos), der bestemmer
oversættelsesprocessen (Nord, 1997:27), jf. 2.1. 6 Oversættelse, målsprogstekst og TT anvendes synonymt i denne opgave.
7 Sprogkonventioner kan defineres som tendenser snarere end fastlagte regler i et sprogsystem, jf. parole, 2.2.
7
Der er m.a.o. tale om sproglige, kulturelle, samfundsøkonomiske, juridiske, politiske og lokale
forhold i målsprogskulturen, der kan adskille sig fra de forhold, der gør sig gældende i afsenders
kommunikative kontekst og som derfor taler for en tilpasning på forskellige områder (jf. 2.3).
Analysens konklusion er, at områder lige fra søgemaskineoptimering, sprog, indhold og kultur
kræver lokal tilpasning. Omdrejningspunktet for dette speciale er imidlertid oversættelse af danske
CHPs til spansk, og herunder i hvilken grad man tilpasser tekst og indhold til spanske
sprogkonventioner, hvorfor jeg kun vil beskæftige mig med problemstillinger, der har direkte
relation til dette område.
Hensigten med dette speciale er ikke at opstille konkrete forskrifter for oversættelse. Derimod er det
min intention at give et nuanceret billede af, hvad oversættelse er i praksis, dvs. mere end blot
overførsel af tegn fra et system til et andet. Fokus lægges derfor på at belyse problemstillinger i
empiriens udvalgte CHPs (jf. 1.2), herunder om det ud fra funktionelle oversættelsesstrategier (jf.
5.2) sammenholdt med bevidsthed om sprogtypologiske, kulturelle og kontekstuelle forskelle (jf.
2.3) er muligt at producere en adækvat oversættelse af danske CHPs til spansk. Specialet lægger op
til en afsluttende diskussion om og perspektivering af, hvorvidt det er muligt at forene teori og
praksis. I diskussionen tager jeg udgangspunkt i den komparative analyse og opgavens teoretiske
grundlag (jf. 1.3) på den ene side, herunder ikke mindst Skoposteoriens grundlag, det såkaldte
translation brief (jf. 2.1.1) samt analysemodeller til brug i oversættelsesprocessen (Nord, 2005:36-
37, jf. 5.1). På den anden side – og med henblik på at belyse og diskutere nogle af de faktorer, der
kendetegner oversættelsesbranchen i praksis i det moderne, globaliserede samfund (Pym, 2009:123)
– inddrager jeg lokaliseringsbegrebet8 og herunder standardiseringsprocesser opnået bl.a. ved hjælp
af de såkaldte CAT-redskaber9. Formålet med diskussionen er at svare på opgavens tredje
forskningsspørgsmål (jf. 1.1 herunder).
8 Schäler (2010:209) giver flg. definition på begrebet lokalisering:
“Localization is the linguistic and cultural adaption of digital content to the requirements and the locale of
a foreign market; it includes the provision of services and technologies for the management of
multilingualism across the digital global information flow. Thus, localization activities include translation
(of digital material as diverse as user assistance, websites and videogames) and a wide range of additional
activities.”
Ud fra denne definition står det klart, at lokalisering spiller en væsentlig rolle i den moderne verden, både
hvad angår oversættelsen og den generelle tilpasning af virksomhedens kommunikation og produkter til nye
markeder. 9 CAT-redskaber (Computer-assisted Translation) bruges i forbindelse med moderne maskinoversættelse (MT). Blandt
de mest kende redskaber er bl.a. Trados og Wordfast.
8
1.1 Forskningsspørgsmål og formål
Min grundlæggende tese er, at der i oversættelsesprocessen ikke er tilstrækkelig fokus på de
forskellige sprogkonventioner (jf. 2.2), der eksisterer mellem de to sprogsystemer dansk og spansk,
idet oversættelserne ofte ligger meget tæt op ad kildeteksten i en direkte ord-for-ord-oversættelse.
Herunder opstiller jeg to antagelser for, hvad der kan være medvirkende til, at
hjemmesideoversættelserne fra dansk til spansk ikke synes adækvate:
Oversættelserne er markerede10
på det leksikalske, syntaktiske og tekstuelle
niveau11
(Korzen & Lundquist, 2004:10).
Oversættelserne er overvejende en ord-for-ord-gengivelse af den danske
kildetekst.
Jeg vurderer som udgangspunkt, at der er flere faktorer, der taler for en målsprogsorientering af TT
i forbindelse med oversættelse af CHPs. For det første den kommunikative kontekst, herunder
modtagernes karakteristika, forståelsesramme, forventninger og viden om verden (Nord, 1997:22),
den samfundspolitiske situation og lokale forhold i målsprogskulturen. For det andet genrens
trækstruktur12
og de retoriske strategier13
, der typisk anvendes i webtekster. Og sidst, men ikke
mindst de eksisterende sprogtypologiske forskelle mellem dansk og spansk (jf. 2.2).
Formålet med opgaven er at teste mine antagelser omkring oversættelsen af danske CHPs til spansk
ud fra et funktionelt perspektiv (jf. fodnote 5, kap. 1).
10
Laursen (2011:4) anvender udtrykket umarkeret ifm. oversættelser, der takket være tilpasninger til sprogregler og
konventioner på målsproget ikke springer målsprogsmodtageren i øjnene som ukorrekt eller usædvanlig på dennes
modersmål. En markeret oversættelse er omvendt resultatet af manglende tilpasninger og overførslen af strukturer fra
kilde- til målsprog. 11
Korzen & Lundquist (2004) opdeler sprogsystemer i tre niveauer: 1) mikrostruktur (leksikon og morfologi), 2)
makro-struktur (syntaks og tekststruktur) og 3) omgivelser (kontekst). Disse niveauer svarer til Vesteragers (2011)
inddeling i hhv. leksis og syntaks (jf. 2.2). I den komparative analyse anvender jeg Vesteragers inddeling (jf. 5.3 og
bilag 3) 12
Ved trækstruktur forstås de enkelte bestanddele, der udgør tekststrukturen inden for en bestemt genre. M.a.o. er den
enkelte genre (eller kommunikative handling) forbundet med en konventionsbundet intern tekststruktur, hvis enkelte
bestanddele også kan beskrives som træk (Holm & Norlyk, 2006:97). 13
Retoriske strategier kan defineres som indholdet i hvert træk (jf. trækstruktur) samt måden hvorpå indholdet
præsenteres (Ibid. s.97).
9
Jeg vil teste ovenstående antagelser i en empirisk undersøgelse af udvalgte, originale spanske CHPs
(jf. 1.2) på den ene side og oversættelser af danske CHPs til spansk på den anden. Ud fra den
empiriske analyse vil jeg besvare følgende forskningsspørgsmål:
1. Hvori består eventuelle markeringer på leksikalsk, syntaktisk og tekstuelt niveau i
oversættelserne fra dansk til spansk? Kan de kobles til de kontrastive elementer, der
eksisterer mellem de to sprogsystemer?
2. Har afsmitningen fra dansk (resultatet af en direkte oversættelse) konsekvenser for
hjemmesideoversættelsen til spansk set ud fra et funktionelt oversættelsesperspektiv?
3. Er det muligt at kombinere den funktionelle teoretiske tilgang til oversættelse med praksis?
I det følgende vil jeg uddybe antagelserne, jeg har opstillet ovenover:
På basis af den funktionelle tilgang til oversættelse er det som det første afgørende for enhver
adækvat oversættelse, at den rent sprogligt er tilpasset de syntaktiske regler og sprogkonventioner14
,
der gør sig gældende på målsproget. Denne problemstilling, som omfatter både antagelse 1 og 2,
ønsker jeg at fremhæve, da den er fundamental i forhold til specialets overordnede emne: danske
CHP’s funktionelle oversættelse til spansk og overholdelsen af spanske sprogkonventioner i
oversættelsesprocessen. Især det tekstuelle niveau, eller det makrostrukturelle niveau som Korzen &
Lundquist (jf. fig. 2.2) betegner det, er interessant i forbindelse med oversættelsen til spansk af
danske CHPs, idet det umiddelbart kan være vanskeligt at konkretisere, hvori eventuelle fejl og
mangler består – sagen er, at TT ikke fremstår lige så flydende og autentisk som den originale
kildetekst (I det følgende kaldt ST fra engelsk source text). Det kan bl.a. skyldes, at oversættelserne
er prægede af en direkte, ord-for-ord-oversættelse, der fremstår mekanisk og kunstig (jf. 2.
antagelse ovenover). En sådan direkte oversættelse kunne være et tegn på manglende tilpasninger til
spanske sprogkonventioner og kulturspecifikke problemstillinger (Nord, 1997:23 og 2.3). Med
udgangspunkt i Korzen & Lundquist (2004:10-11) og Connor (1996:19), tyder det på, at man skal
analysere sproget på det makrostrukturelle niveau, som omfatter både sætnings- og
tekstsyntagmeniveau for at undgå problemet med direkte oversættelse og de konsekvenser, det kan
have for TT, når sprogene der oversættes mellem, repræsenterer en række kontrastive træk (jf. 2.2).
14
Andrew Chesterman (1998:27) anvender begreberne langue og parole til at beskrive hhv. sprogets syntaktiske regler
og opbygning på den ene side og sprogbrugen på den anden side (jf. 2.1 og 2.2).
10
Under afsnit 2.3 vil jeg diskutere denne problemstilling mere detaljeret, dels ved at introducere
Connors (1996) teori om kontrastiv retorik, dels ved at diskutere begrebet interferens.
1.2 Empiri og undersøgelsesmetoder
Som nævnt i det ovenstående er kernen i dette speciale en empirisk undersøgelse bestående af to
analyser: Først analyserer jeg et korpus af originale spanske CHPs med henblik på at fastlægge
nogle konkrete sprogtypologiske træk i den spanske sprogbrug (jf. 2.2). Dernæst analyserer jeg et
korpus af danske CHPs og deres oversættelse til spansk, som jeg efterfølgende vil sammenligne
med de spanske originaltekster. En sådan komparativ analyse har til formål at vurdere
oversættelserne fra dansk til spansk, og hvorvidt man har formået at overholde de spanske
sprogkonventioner uden at lade danske strukturer på leksikalsk, syntaktisk og tekstuelt niveau
smitte af på oversættelsen. Denne vurdering ses i lyset af en funktionel tilgang til oversættelse
baseret på principperne i Skoposteorien (jf. kap. 1 og 2.1). Det betyder, at også kulturelle
tilpasninger vil blive taget i betragtning, afhængig af oversættelsernes formål og funktioner15
, som
på sin side afgøres af oversættelsestypen (jf. 5.1). En analyse af genren CHPs og ikke mindst den
komparative analyse af hhv. et originalt spansk tekstkorpus og et korpus af danske CHP-
oversættelser til spansk vil be- eller afkræfte, om ovennævnte målsprogsorientering (jf. 1.1) rent
faktisk er velvalgt.
1.3 Teoretisk ramme og tilgang til oversættelse
Specialet baserer sig på følgende teoretiske områder: Oversættelsesteori, sprogtypologi, kontrastiv
retorik og genreteori. Jeg har valgt disse områder, da de synes velegnede i forhold til besvarelsen af
opgavens forskningsspørgsmål og mit valg af den funktionelle tilgang til oversættelse som
fundamentet for denne opgave (jf. fodnote 5, kap. 1). Foruden Nord (1997/2005) anvender jeg til
afsnittet om oversættelsesteori og funktionel oversættelse Anne Schjoldager (2008), Anthony Pym
(1959/2010), Andrew Chesterman (1998), Ulla Connor (1996 og 2008) samt Juliane House (1997).
15
Nord (1997: 28) skelner ml. formål (aim) og funktioner, idet formål forstås som det endelige resultat af en
kommunikativ handling (fx en oversættelse), mens funktion eller tekstfunktion er den mening, man søger at skabe i
modtagerens bevidsthed gennem kommunikative handlinger. Tekstfunktioner kan endvidere sidestilles med de retoriske
strategier, der iflg. Swales & Bhatia anvendes til opfyldelsen af genrens kommunikative formål (svarende til tekstens
Skopos). Se kap. 3 for en gennemgang af tekstfunktioner og retoriske strategier.
11
Med udgangspunkt i Korzen og Lundquists (2004) teori om sprogtypologiske forskelle samt
Vesteragers forskning i oversættelsesproblemer i forhold til oversættelsen af spanske domme til
dansk (2011) koncentrerer jeg mig om følgende kontrastive problemstillinger mellem dansk og
spansk: Nominalstil vs. verbalstil (Korzen & Lundquist, 2004:21), paratakse vs. hypotakse (Ibid.,
2004:39 og 59) samt anaforisk reference (Ibid., 2004:144 samt Vesterager, 2011:83-86). Analysen
af de spanske originale kildetekster (kap. 5) vil afdække, om disse sprogtypologiske træk er
fremtrædende i de spanske CHPs. Og måske endnu vigtigere vil den efterfølgende analyse af de
danske CHP’s oversættelse til spansk be- eller afkræfte min antagelse om, at der ikke tages
tilstrækkelig højde for spanske sprogkonventioner i oversættelsesprocessen (jf. 1.1). Med henblik
på at kunne vurdere konsekvenserne af en direkte ord-for-ord-oversættelse16
, herunder
problematikken med afsmitning og interferens fra kildesproget (SL) til målsproget (TL, jf. 1.5),
inddrager jeg Connors (1996 og 2008) teori om kontrastiv retorik. Jeg præsenterer ligeledes Swales’
(1990) og Bhatias (1993 og 1994) genreteori og overfører den på genren CHPs, idet jeg inddrager
andre teoretikere, der har overført genreteorien på markeds- og webkommunikation og mere
konkret på genren CHPs. I forbindelse med den komparative analyse baserer jeg mig desuden på
Laursens (2011) taksonomi over mikrostrategier (jf. 5.2).
Inden for oversættelsesteori, kontrastiv retorik og sprogtypologi er der allerede opstillet adskillige
forskrifter for, hvad man som oversætter og sprogbruger skal tage højde for mht. sprogkonventioner
og sprogtypologiske forskelle. I dette speciale anlægges en relativ ny vinkel, nemlig en funktionel
tilgang til oversættelsen af danske CHPs til spansk. Oversættelsen fra spansk til dansk kommer altså
ikke i betragtning, ligesom jeg ikke forholder mig til andre medier end internettet og genren CHPs.
1.4 Disposition for opgaven
Specialet er opdelt i syv kapitler og herunder fire hoveddele: En indledende del, en teoretisk del, en
analysedel og en sidste del, der omfatter diskussion, konklusion og perspektivering.
I kapitel 1 præsenterer jeg specialets emneområde, formål, antagelser og forskningsspørgsmål samt
metode og opbygning. Sidst, men ikke mindst, introducerer jeg her opgavens empiriske og
teoretiske grundlag.
16
Jf. anden antagelse i afsnit 1.1.
12
Kapitel 2 og 3 udgør opgavens teoretiske del: Kap. 2 indledes med en præsentation af den
lingvistiske ækvivalensbaserede og den funktionelle tilgang til oversættelse. I forlængelse heraf
præsenteres Skoposteorien, som danner fundamentet for denne opgaves tilgang til oversættelse af
CHPs. Jeg redegør for Skoposteoriens primære teoretiske begreber, herunder kulturbegrebet som
det forstås i relation til dels teorien dels et internationalt markedsføringsperspektiv. Sidst, men ikke
mindst, belyser jeg nogle af de kontrastive elementer, der eksisterer mellem dansk og spansk, samt
problematikken omkring afsmitning og interferens.
Kapitel 3 omhandler genreteori og her vil jeg belyse nogle af de primære karakteristika ved genren
CHPs.
Med udgangspunkt i de foregående kapitler, konstituerer kapitel 4 og 5 analysedelen. Først
analyserer jeg et korpus af originale spanske hjemmesider med henblik på at be- eller afkræfte
forekomsten af de i afsnit 2.2 etablerede sprogtypologiske træk og konventioner. I forlængelse heraf
analyserer jeg et korpus af danske CHPs, for dermed at proportionere et empirisk
sammenligningsgrundlag til den efterfølgende komparative analyse, som udgør kap. 5 sammen med
en teoretisk gennemgang af makro- og mikrostrategier anvendt i oversættelsesprocessen. Formålet
med analyserne er at be- eller afkræfte mine antagelser om, at der i oversættelsesprocessen fra
dansk til spansk ikke tages tilstrækkelig højde for spanske sprogkonventioner, idet oversættelserne
er karakteriserede ved en direkte ord-for-ord-overførsel af ST-elementer til TT. Analyseresultaterne
anvendes således til at besvare opgavens første to forskningsspørgsmål (jf. 1.1).
I Kapitel 6 vil jeg diskutere resultaterne af den komparative analyse samt hvorvidt det er muligt at
forene teori og praksis (jf. kap. 1). Mere konkret tager jeg afsæt i Skoposteoriens principper
omkring det såkaldte translation brief (jf.2.1.1) og teoretiske tekstanalysemodeller (Nord, 2005, jf.
5.1) på den ene side og det tidsmæssige pres i oversættelsessituationen samt lokaliserings- og
standardiseringsprocesser på den anden side, idet jeg sætter spørgsmålstegn ved, om disse to poler
kan kombineres. Diskussionens formål er at danne rammen for den afsluttende perspektivering.
13
Kapitel 7 er opgavens konklusion. Her samler jeg op på opgavens enkelte dele, idet jeg konkluderer
på de i indledningen opstillede forskningsspørgsmål. Afslutningsvist forholder jeg mig kritisk til
opgaven i afsnittet Perspektivering, hvor jeg giver en vurdering af mulige fremtidige
forskningsområder relaterede til emnet for dette speciale.
1.5 Forkortelser anvendt i opgaven
Jeg anvender løbende følgende forkortelser fra engelsk i opgaven:
ST (Source text): Kildetekst
TT (Target text): Oversættelse
SL (Source language): Kildesprog
TL (Target language): Målsprog
SC (Source culture): Kildesprogskultur
TC (Target culture): Målsprogskultur
CHPs (Corporate Home Pages): Virksomhedshjemmesider
TB (Translation Brief): Oversættelsesinstrukser
NN: Novo Nordisk
BC: BoConcept
B2B (Business to business): Professionelle kunder tilhørende private og offentlige virksomheder og
institutioner
2. Opgavens tilgang til oversættelse – Skoposteorien
I dette kapitel vil jeg først argumentere for mit valg af den funktionelle tilgang til oversættelse som
basis for dette speciale. Jeg præsenterer Vermeers Skoposteori, som den fremstilles af Nord, og
beskriver de teoretiske tilgange og begreber teorien dækker over. Efterfølgende vil jeg redegøre for
nogle af de eksisterende kontrastive elementer mellem dansk og spansk. Disse vil blive anvendt
senere i opgaven i den komparative analyse af de to tekstkorpora. Endelig vil jeg præsentere
Connors teori om kontrastiv retorik og koble denne til problematikken omkring interferens og
afsmitning i forbindelse med direkte ord-for-ord-oversættelse.
14
2.1 Funktionel vs. ækvivalensbaseret tilgang til oversættelse
Som det fremgår af mine indledende overvejelser omkring og argumentation for emnevalg og
opstilling af forskningsspørgsmål (jf. 1.1), er jeg af den opfattelse, at oversættelsen af danske
websites til spansk alt for ofte bærer præg af en markeret17
ord-for-ord-oversættelse, der fremstår
mekanisk og kunstig på målsproget. Der ses således en tendens til at fokusere på ækvivalens i
oversættelsesprocessen, dvs. at oversætteren målrettet går efter at finde udtryk på TL, der er magen
til eller mest muligt tilsvarende SL-udtrykket. Ækvivalenskonceptet (Nord, 1997:6-7 og Vesterager,
2011:24) er én af grundstenene i den lingvistiske tilgang til oversættelse18
og har ST som sit
omdrejningspunkt. Det betyder, at oversætteren primært koncentrerer sig om at gendanne de
semantiske ST-udtryk i produktionen af TT (jf. 5.1). Oversættelsesprocessen betragtes således som
en mere eller mindre mekanisk og regel-baseret aktivitet (Schjoldager, 2008:143-44).
Den ækvivalensbaserede tilgang til oversættelse viste sig i mange henseender at være
usammenhængende (Nord, 1997:8), ikke mindst fordi der var (og stadig er) polemik omkring hvilke
faktorer, der bør være afgørende for, om en oversættelse kan betragtes som ækvivalent eller ej.
Catford (citeret i House, 1997:25) giver følgende definition på ækvivalens, som begrebet forstås ud
fra en lingvistisk tilgang til oversættelse:
“the central problem of translation-practice is that of finding TL (target
language) equivalents. A central task of translation theory is therefore that
of defining the nature and conditions of translation equivalence” (1965:21).
Ifølge House (1997:26) er polemikken omkring ækvivalensbegrebet efterhånden en gammel nyhed,
og kritikken synes ikke længere at være reel, da fokus for længst er flyttet fra de rent syntaktiske og
leksikalske ligheder mellem ST og TT til et bredere perspektiv, i hvilket også oversættelsens
funktion samt kommunikative og pragmatiske overvejelser tages i betragtning. Denne tilgang til
ækvivalens diskuteres bl.a. af Chesterman (1998:27), som skelner mellem sprogbrug (parole) på
17
Laursen (2011:4) anvender udtrykket markeret til at referere til en tekst, der fremstår usædvanlig og iøjnefaldende i
målsprogsmodtagerens øjne. Dette vil ofte være en konsekvens af transfer af SL-strukturer fra ST til TT. 18
Den lingvistiske tilgang til oversættelse tager sit udgangspunkt i ST, dens lingvistiske og tekstuelle struktur samt
mening. Med afsæt i ST søger tilhængere af den lingvistiske tilgang således at skabe en så tekstnær oversættelse som
muligt, baseret på ækvivalens på forskellige niveauer (House, 1997:24-25 og Nord, 1997:7).
15
den ene side og syntaktiske og leksikalske forskelle og ligheder mellem sprogsystemer (langue) på
den anden. Roman Jacobsen, Jean-Paul Vinay og Jean Darbelnet samt Eugene Nida er andre
teoretikere, der antager en lingvistisk tilgang til oversættelse (Schjoldager, 2008:143-44).
Jeg vil ikke gå ind i en dybere diskussion af de forskellige lingvistiske, ækvivalensbaserede teorier,
da de udelukkende har relevans for denne opgave på ét punkt, nemlig at de adskiller sig markant fra
det funktionelle perspektiv og i øvrigt banede vejen for denne mere pragmatiske tilgang til
oversættelse.
2.1.1 Skoposteori
Diskussionen omkring ækvivalensprincippet i de eksisterende oversættelsesteorier og det direkte
relaterede skel mellem teori og praksis førte til et behov blandt fagfolk for en ny teoretisk tilgang til
oversættelse (Nord, 1997:8 og Connor, 1996:119-121). I 1971 implementerede Katharina Reiss en
funktionel vinkel i sin ellers ækvivalensbaserede teori (Nord, 1997:9), som efterfølgende dannede
grundlaget for Vermeers Skoposteori. Andre teoretikere, der har lagt grundstenene for den
funktionelle tilgang til oversættelse, er bl.a. Hans G. Hönig og Paul Kussmaul, der i 1982 udgav
bogen Strategie der Übersetzung, hvori de præsenterer en oversættelsesteoretisk ramme, der
fokuserer på handlingsteori og kultur (Ibid., 1997:14). Teorien påviste, at det er muligt at løse
problemstillinger i oversættelsesprocessen på basis af funktionelle strategier. Også Holz-Mänttäri
kobler handlingsteori og interkulturelle overvejelser med oversættelse i sin teori om translational
action. Som det fremgår af ovenstående eksempler, er det fælles for funktionelle
oversættelsesteoretikere, at de i langt højere grad end lingvistiskorienterede fagfæller fokuserer på
kulturelle aspekter i oversættelse. Handlingsteori og kulturaspektet uddyber jeg i det følgende
afsnit, hvor Skoposteorien og dens teoretiske grundlag og begreber præsenteres.
Skopos kommer af græsk og betyder formål eller hensigt. Vermeer drager paralleller mellem
handlingsteori og oversættelse, idet han definerer oversættelseshandlinger som de aktiviteter, der
udføres i oversættelsesprocessen: ”a theory og purposeful action”. Det overordnede princip i
Skoposteorien er Skoposreglen (Ibid., 1997:12)., som fastslår, at TT-formålet (eller formålene) 19
er
bestemmende for enhver oversættelseshandling:
19
Som det fremgår ovenfor, refererer Skopos til formålene med hhv. ST og TT, og termerne Skopos og formål anvendes
derfor synonymt i denne opgave.
16
”translate/interpret/speak/write in a way that enables your text/translation to
function in the situation in which it is used and with the people who want to
use it and precisely in the way they want it to function”. (Vermeer, 1989a: 20,
oversat af Nord, 1997:29).
Men hvordan finder oversætteren rent praktisk frem til Skopos? Ifølge Nord (1997:30 og 2005:10)
fremgår TT-Skopos af det såkaldte translation brief20
(TB). TB specificerer den konkrete
oversættelsestype, der er behov for i en given kommunikationssituation (jf. makrostrategier, 5.1) og
i teorien modtager oversætteren disse instrukser fra klienten eller initiativtageren21
i forbindelse
med hver enkelt oversættelsesopgave. TB bør som minimum indeholde eksplicit og implicit
information om:
Forventede TT-funktioner og formål
Modtageren (jf. addressee, Nord, 1997:22)
Information omkring tid og sted for tekstmodtagelse
Mediet der kommunikeres gennem ((Nord, 1997:30 og 74)
I praksis kommunikeres formålet sjældent eksplicit til oversætteren via TB. Initiativtageren/klienten
besidder som regel ikke oversætterens professionelle viden om interkulturel kommunikation,
hvorfor det alt andet lige kan være nødvendigt for oversætteren at diskutere betingelserne for
oversættelsesopgaven og dermed fastlægge Skopos, så TT opfylder sit/sine kommunikative formål.
Det er TC der bestemmer betingelserne i TB, da det jo netop er modtageren i målsprogskulturen,
der skal forstå og afkode budskabet i TT (Nord, 1997: 22 og 31). Kort sagt har teksten ikke en
funktion i sig selv; funktionen tilskrives teksten via modtageren og dennes afkodning af indholdet
(Nord, 2005:18). Dette understøttes til dels af Connor (1996:83), der understreger, at kvaliteten af
skreven tekst afhænger af tekstens relevans (læs: funktionalitet) i forhold til den kommunikative
kontekst, den indgår i, herunder at den er tilpasset den modtager, den er tiltænkt.
20
Translation brief (TB) kan også betegnes som oversættelsesinstrukser (Vesterager, 2011:26). I teorien udleveres disse
til oversætteren i forbindelse med enhver oversættelsesopgave. 21
Klienten og initiativtageren er roller som begge kan tilskrives fx virksomhedens kommunikationschef, der ønsker
virksomhedens hjemmeside eller en del deraf oversat til spansk med henblik på fremtidigt salg eller
distributørsamarbejde i Spanien.
17
Skoposteorien er fejlagtigt blevet kritiseret for kun at tage TC og modtagerens kommunikative
kontekst i betragtning i oversættelsesprocessen (Vesterager, 2011:27). Men afhængig af, hvad
oversættelsens formål og funktion er i en TT-kontekst (jf. 1.2), kan oversættelsen lige så vel være
en direkte ord-for-ord-oversættelse af ST, som den kan være frit oversat for bedst muligt at tilpasse
sig TC og modtagerens model af verden verden (Nord, 1997:29). Med andre ord karakteriserer
Skoposteorien sig ved, at den taler for både kilde- og målsprogsorientering (jf. 5.1), afhængig af
Skopos for TT (Ibid., 1997:12). Kritikken af Skoposteorien kan ifølge Nord (1997:29) skyldes den
underordnede regel i teoriens grundlag, der definerer Skopos som ”variable of the receiver”. Det
betyder, at TT-formål defineres med fokus på TT-modtageren, som med sit tilhørsforhold i TC har
en anden kulturel og sproglig begrebsverden end ST-modtageren. Kildetekstens status reduceres
således sammenlignet med afgørende rolle, ST spiller i et lingvistisk, ækvivalensbaseret perspektiv.
TT-Skopos bliver den afgørende faktor for, hvilke ST-dele, er relevante, og hvilke der evt. kan
udelades, eller som bør tilpasses TC og TT-konteksten. ST betragtes dermed som én ud af flere
informationskilder (Nord, 1997:25-26). Nord (2005:32) understreger dog, at ST er fundamental for
oversættelsesprocessen:
”Translation is the production of a functional target text maintaining a
relationship with a given source text that is specified according to the
intended or demanded function of the target text (translation skopos)”
For at ovenstående kan realiseres, har Nord tilføjet et såkaldt loyalitetsprincip til Vermeers
Skoposteori. Loyalitet forstås her som oversætterens ansvar over for ST-afsender på den ene side og
TT-modtagere på den anden side. Nord er enig i, at det funktionelle aspekt (jf. Skoposreglen) er det
primære fundament i oversættelsesprocessen. Men hendes pointe er, at ST skal inddrages i
oversættelsesprocessen (jf. 4.1) for at oversætteren kan være tro mod både ST og samtidig opfylde
TT-Skopos22
. Igen skal det understreges, at TT udmærket kan være en tekstnær, litterær gengivelse
af ST i de tilfælde, hvor klienten/initiativtageren efterspørger en så præcis gengivelse af indholdet i
ST som muligt (jf. dokumental oversættelse, 5.1). Eksempler på dette kunne være oversættelsen af
en domsafsigelse, en skilsmisseerklæring eller offentlige rapporter (Vesterager, 2011:28 og Nord
1997:29).
22
TT-skopos svarer til de(t) kommunikative formål oversættelsen skal opfylde, fodnote 5, kap. 1 samt 2.1.
18
Skoposteorien er yderligere blevet kritiseret for ikke at være en reel teori, idet der ikke gives
konkrete løsninger eller forslag til, hvordan oversættelsen kan opfylde sit Skopos, ligesom der ikke
gives klare oversættelsesinstrukser. Problemet ligger ifølge Zethsen (1997:23-3523
) i, at
Skoposteorien i princippet ikke er en teori, men snarere en tilgang til oversættelse. Efter min
mening er det primære problem i forbindelse med Skoposteorien, at der lægges for stor vægt på TB,
som i praksis sjældent gives til oversætteren. TB spiller således en central rolle i Skoposteorien
samt i Nords tekstanalysemodel til oversættelse, jf. 4.1. Men hvis disse instrukser ikke gives i en
konkret arbejdssituation, må det konkluderes, at oversætteren ikke har de teoretiske værktøjer til at
realisere en adækvat oversættelse. Dette vil blive uddybet i diskussionen i kap. 6.
2.1.2 Handlingsteori og kultur – hjørnestene i Skoposteorien
Som nævnt ovenfor, er der især to områder, der har influeret den funktionelle tilgang til
oversættelse generelt og Skoposteorien i særdeleshed: Handlings- og kulturteori. Handlingsteori
tager afsæt i, at der bag enhver menneskelig handling ligger en intention, hvilket overført til
oversættelse kan omsættes til at oversætteren altid har to eller flere alternativer at vælge mellem.
Oversætteren skal være i stand til at argumentere for de makro- og mikrostrategiske valg (jf. kap.
5), han/hun træffer i oversættelsesprocessen (Nord, 1997:19). I overensstemmelse med Vermeers
oprindelige overvejelser, betegner Nord oversættelse som intentionel kommunikativ interaktion,
dvs. en kommunikationssituation, der involverer to eller flere agenter (typisk en afsender og en eller
flere modtagere), der interagerer via bevidste (intentionelle) verbale og nonverbale tegn. Relationen
mellem oversættelsesteori og handlingsteori blev yderligere afstemt af Justa Holz-Mänttäri (Nord,
1997:12) i hendes teori om translational action24
, hvor oversættelse defineres som:
”a complex action designed to achieve a particular purpose” (Holz Mänttäri og Vermeer, 1985:4,
jf. Nord, 1997:13).
Koblingen mellem Skoposteorien og handlingsteori – mere specifikt intentionel kommunikativ
interaktion – understreges i ovenstående citat, der fastslår, at de(t) (kommunikative) formål
23
Taget fra Vesterager (2011:26) 24
I modsætning til oversættelse, som altid inkluderer en kildetekst, omfatter Translational action også kommunikative
handlinger, der ikke omfatter en kildetekst samt situationer, hvor kildeteksten forkastes, fordi den ikke vurderes
adækvat til oversættelsens formål (Nord, 1997:17).
19
(Skopos) opnås gennem kombinationen af (kommunikative) handlinger. Også Connor (1996:18)
betegner kommunikation25
som interaktion, hvorfor diskursanalytiske elementer26
som kontekst,
kommunikationssituation og modtager spiller en essentiel rolle i afsenders valg i tekstproduktionen.
På lige linje med handlingsteori antager kulturteori og kulturspecifikke aspekter en fundamental
plads i den funktionelle tilgang til oversættelse, både på teoretisk og praktisk niveau (Nord,
1997:14). Det understreges af Nords (1997:23) citering af Snell Hornby (1988:40):
”Language is an intrinsic part of a culture, especially if culture is defined
as a ”totality of knowledge, proficiency and perception”
Kultur er med andre ord tæt forbundet med sprogkonventionerne i det enkelte sprogsystem, og
ligesom oversætteren skal tage højde for eksisterende kontrastive elementer mellem SL og TL, skal
også kulturelle forskelle tages i betragtning i oversættelsesprocessen. For en definition af kultur,
vælger jeg at gengive Nords (1997:33) oversættelse af Göhrings definition (1978:10), som igen er
inspireret af den amerikanske etnolog Ward H. Goodenough:
”Culture is whatever one has to know, master or feel in order to judge
whether or not a particular form of behaviour shown by members of a
community in their various roles conforms to general expectations, and in
order to behave in this community in accordance with general expectations
unless one is prepared to bear the consequences of unaccepted behaviour”
Kultur og interkulturelle forskelle bliver for alvor relevante i forhold til oversættelse, når man, som
det er tilfældet med Skoposteorien og andre funktionelle tilgange til oversættelse, inddrager
modtageren samt modtagerkultur og -kontekst, og ikke længere kun tager udgangspunkt i ST og
SC. I et funktionelt perspektiv, skal TT fungere, dvs. opfylde et eller flere kommunikative formål, i
en ny kontekst, nemlig målsprogsmodtagerens.
25
Her forstås kommunikation udelukkende som skrevne tekster. 26
Diskursanalyse defineres af Connor (1996:19) som tekstanalyse, der går længere end til sætningsniveau.
20
Kultur er et komplekst begreb med mange forskellige aspekter og tilhørsforhold, hvorfor begrebets
relevans for oversættelse kun er én ud af mange facetter. Kultur er langt fra kun et spørgsmål om
nationale forskelle, men kan underopdeles i flere niveauer, herunder landekulturer,
samfundskulturer og virksomhedskulturer, blot for at nævne nogle få eksempler (Frandsen,
2005:73). Ifølge Frandsen kan man ikke længere henvise til en markedskultur alene ud fra målbare
og analyserbare faktorer såsom religion, sprog, familiemønstre, værdier osv. Kultur har i det
moderne internationale samfund fået en central rolle i markedsføringen og skal snarere betragtes
som et overordnet fænomen, der bestemmer de førnævnte faktorer. Endvidere fastslår Frandsen, at
kulturen hænger uløseligt sammen med konteksten27
. For at forstå kulturen, skal man forstå den
situationelle kontekst, da den er en del af og styres af kulturen (Frandsen, 2008: 63-64 og Korzen &
Lundquist, 2005: 11). Overfører vi dette kommunikations- og kulturbestemte markedsførings-
perspektiv til det spanske marked, hvor et væsentligt karakteristikum er et relativt begrænset
engelskniveau sammenlignet med andre lande28
, står det klart, at der er behov for en tilpasning af
kommunikationen i form af oversættelse af de danske hjemmesider til spansk. Hvorvidt dette
kriterium opfyldes af danske virksomheder, vil vi se nærmere på i analysen af de danske CHPs og
deres oversættelse til spansk.
2.2 Kontrastive elementer mellem dansk og spansk
I det foregående afsnit blev det slået fast, at kultur spiller en væsentlig rolle i
oversættelsesprocessen, set ud fra et funktionelt perspektiv. Dette afsnit tager på den anden side en
mere lingvistisk drejning, idet jeg præsenterer en række sprogtypologiske forskelle mellem spansk
og dansk. Som det fremgår af indledningens teoretiske afsnit (1.3) vil jeg koncentrere mig om
følgende kontrastive elementer mellem dansk og spansk:
Spansk nominalstil vs. dansk verbalstil.
Hierarkisk sætningsstruktur (hypotakse) som kontrast til den danske lineære struktur
(paratakse).
27
Kontekst forstås her som den situationelle kontekst, dvs. kommunikationssituationen. 28
Se diskussionen i kap. 6, hvor jeg uddyber denne sammenligning af engelskniveau og dens relevans for dette speciale.
21
Anaforisk reference, og herunder kohærensmarkører, leksikalsk variation29
samt leksikalske
anaforer på spansk vs. pronominer på dansk.
Til eksemplificering af ovenstående kontrastive elementer mellem dansk og spansk anvender jeg
vilkårlige eksempler med inspiration fra teorien samt økonomiske avisartikler fundet på internettet.
Inden jeg uddyber de sprogtypologiske forskelle mellem dansk og spansk, vil jeg kort definere
forskellen på sprogs konventioner og regler samt præsentere Korzen & Lundquists leksikalske
typologi, som danner rammen for dette afsnit.
Ethvert sprogsystem er bygget op omkring et sæt syntaktiske regler (langue) på den ene side og
sprogkonventioner (parole) på den anden (Laursen, 2011:5). Mens parole kan beskrives som
tendenser i sprogbrugen, refererer langue derimod til fastsatte, etablerede regler. Både
sprogkonventioner og regler er dog af lige stor vigtighed, når det handler om at tillære sig et
andetsprog og ikke mindst undgå, at strukturer og konventioner fra kildesproget smitter af på
målteksten. Risikoen for at der opstår afsmitning fra kildesproget til målsproget synes at være
endnu større, når der er tale om to sprog fra forskellige sprogfamilier (Korzen & Lundquist,
2004:20). Derfor er det som udgangspunkt hensigtsmæssigt at have de kontrastive elementer in
mente for således at kunne producere den mest mulige adækvate og umarkerede tekst, dvs. at
teksten ikke har unaturlige og iøjnefaldende strukturer set ud fra TT-modtagerens synsvinkel
(Laursen, 2011:4).
Korzen & Lundquist opdeler de germanske og romanske sprog i en leksikalsk typologi med
endocentriske sprog på den ene side (her dansk) og exocentriske sprog på den anden (her spansk).
De to sprog, der er omdrejningspunktet for dette speciale, har som udgangspunkt en række
fællestræk: Artikelsystem med bestemt og ubestemt artikel, finitte, infinitte og sammensatte
verbalformer samt passivkonstruktioner med verbet ”være” eller ”blive”. Men samtidig står det
klart, at dansk og spansk repræsenterer vidt forskellige sprogsystemer, med hver sine specifikke
sprogkonventioner (Korzen & Lundquist, 2004:18-19). Som vi vil se i afsnit 2.3, kan den direkte
transfer fra SL til TL føre til en uhensigtsmæssig høj grad af afsmitning i oversættelsen (Laursen,
29
Leksikalsk variation betegner brugen af varierende udtryk til at beskrive det samme indhold. Nord (2005:100-101)
bruger begrebet ”paraphrase”. Jeg har valgt at bruge udtrykket leksikalsk variation, da paraphrase i denne afhandling
bruges ift. Schjoldagers mikrostrategier (jf. 5.2).
22
2011:5). En sådan afsmitning kan have konsekvenser for kvaliteten af TT på flere niveauer,
herunder det morfologiske, syntaktiske og tekstuelle30
niveau, som igen kan have konsekvenser på
et mere overordnet niveau, der omfatter kontekstuelle og kulturelle sammenhænge (se fig. 2.2
herunder).
Relationen mellem det grundlæggende mikro- og makrostrukturelle niveau og et overordnet
kulturelt og kontekstuelt niveau gør det efter min mening yderligere relevant at inddrage
nærværende afsnit om sprogtypologi og dermed relatere et lingvistisk perspektiv31
til det primært
funktionelle perspektiv, der karakteriserer denne opgave.
”Substantiver og verber er de poler omkring hvilke sprogets gengivelse af
verden er organiseret” (Korzen & Lundquist, 2004: 21).
Ifølge Korzen og Lundquist hænger de sprogtypologiske forskelle uløseligt sammen med
konceptuelle og kulturelle forskelle. Sagt på en anden måde, kan et sprogs opbygning relateres
30
Korzen & Lundquist (2004:10-11) opdeler sprogets makrostruktur (fig. 1) i hhv. et syntaktisk og tekstuelt niveau.
Deres argument for denne definition er, at variationer i sprogenes syntaktiske mønstre gør, at det semantiske indhold
som på det ene sprog er indeholdt i én sætning udtrykkes i flere sætninger på det andet sprog. Vesterager (2011:127)
bruger betegnelserne leksis og syntaks, hvor leksis svarer til mikrostruktur og syntaks til makrostruktur. 31
Korzen & Lundquist anlægger en lingvistisk tilgang til oversættelse. Men samtidig fastslår de, at deres udgangspunkt
er ”det funktionelle, at sproglig kommunikation består af sprog der anvendes i tekster (talte som skrevne), og at tekster
har en speciel funktion i en given sammenhæng, konteksten.” (2004:9)
23
direkte til en bestemt måde at anskue verden på. Forskellige sprog betyder således forskellige
verdensopfattelser og kulturelle og konceptuelle udgangspunkter. I en oversættelsessammenhæng
betyder det, at oversætteren sjældent kan erstatte et ord på SL med et tilsvarende ækvivalent ord på
TL; ordenes værdi varierer fra sprog til sprog, hvorfor to umiddelbart ækvivalente udtryk kan have
ganske afvigende værdier (Korzen & Lundquist, 2004:20).
I det følgende vil jeg redegøre samt eksemplificere ovenstående sprogtypologiske forskelle, dog
uden slavisk at følge ovenstående strukturering på hhv. mikro-, makro- og kontekstuelt niveau.
2.2.1 Nominalstil på spansk – Verbalstil på dansk
Endocentriske sprog (dansk) er kendetegnede ved, at verberne er betydningsbærende (verbalstil),
mens det i exocentriske sprog (spansk) er substantiverne, der indeholder de betydningsbærende
elementer (nominalstil). Underspecificeringen i substantiver på dansk over for verber på spansk er
eksemplificeret i fig. 2.2.1 herunder (Ibid., 2004:19). De betydningsbærende elementer er markeret
med fed:
Dansk verbalstil illustreres af Korzen og Lundquist (2004:22) vha. bevægelsesverber, da denne
gruppe kan betragtes som en overordnet kategori for alle andre verbalgruppers mønstre. Danske
bevægelsesverber leksikaliserer konsekvent måde og kan anvendes enten til at beskrive aktion, ved
brug af hjælpeverbet at være, eller de kan beskrive aktivitet, ved brug af hjælpeverbet at have.
Dansk kobler retningsangivelse på verbet vha. et præfiks eller efterstillede partikler, hvormed vi
taler om komplekse verber (Ibid., 2004:23-24). Eksempler på disse er Gå ind, lukke op, rykke
videre, komme frem, hente ind, samle op, etc. På spansk forholder det sig lige modsat med de
primære bevægelsesverber: For det første opdeles de spanske bevægelsesverber i to grupper;
primære og sekundære bevægelsesverber: Retningsangivelsen er indeholdt (leksikaliseret) i de
primære bevægelsesverber, svarende til de danske aktionsbeskrivende verber. Eksempler på disse er
ir, entrar, salir, venir, bajar, llegar. Måden hvorpå noget/nogen bevæger sig angives med
24
tilføjelsen af et adverbial eller adverbielt led (Ibid., 2004:24). De sekundære spanske
bevægelsesverber angiver måde men ikke retning og svarer således til de danske
aktivitetsbeskrivende verber (Korzen & Lundquist, 2004:25). Eksempler på disse er caminar,
nadar, boxear, lanzar. Sammenlign:
Virksomheden gik langsomt frem med sine markedsaktiviteter i Danmark
La empresa desarrolló paulatinamente sus actividades en el mercado danés
Ud fra ovenstående kan det udledes, at danske verber indkoder langt mere information end spanske
verber. Det betyder, at danske verber kun kan forbindes med et begrænset antal subjekter og
objekter, hvorimod de spanske verber, takket være deres vagere og mere abstrakte natur, kan
forbindes nærmest ubegrænset med subjektive og objektive led.
Ovennævnte specificering af verber på dansk finder vi som sagt tilsvarende i de spanske
substantiver, som generelt er langt mere informationsrige end spanske verber. Man kan også tale om
underspecificerede substantiver på dansk (hyperonymer) og specificerede substantiver på spansk
(hyponymer) (Ibid., 2004:32). Specificerede substantiver repræsenterer en mere begrænset kategori
af genstande med relativt mange fællestræk, mens underspecificerede substantiver refererer til en
bred gruppe af genstande, der kun har få træk tilfælles. Her kommer sprogbrugernes forskellige
abstraktionsniveau og konceptuelle og kulturelle begrebsverden ind i billedet (jf. 2.1.1). Iflg.
Korzen & Lundquist (2004:28) er der to såkaldte betydningskomponenter, som leksikaliseres i
substantiver: Funktion og konfiguration. Ved funktion forstås, at en sprogbruger skelner en
genstand fra en anden ud fra måden, den virker på. Konfiguration henviser derimod til genstandens
fysiske udformning og egenskaber. Her eksisterer der en grundlæggende forskel mellem dansk og
spansk: I en spansk sprogbrugers konceptuelle verden skelnes der mellem genstande ud fra deres
konfiguration eller fysiske udformning, mens en dansk sprogbruger isolerer en genstand ud fra dens
funktion. Forskellen i abstraktionsniveau betyder, at spanske substantiver er kendetegnede ved en
langt højere grad af præcision – et niveau man på dansk opnår via komposita. Sammensatte
substantiver finder man dog også på spansk og andre romanske sprog, fx modelo energético
(energimodel), cambios climáticos (klimaforandringer), oportunidades de negocio
(forretningsmuligheder), sector de cocina (køkkenbranchen), cocinas de diseño (designkøkkener),
25
plantas de producción (produktionsanlæg) og cuota de mercado (markedsandel).32
Som det fremgår
af eksemplerne, er mange spanske komposita forbundet via præpositionsforbindelser eller
efterstillet adjektiv, hvilket ikke er tilfældet på dansk. I en oversættelsessammenhæng kan det være
nødvendigt at erstatte mange danske komposita med mere præcise substantiver, der som
eksemplerne herunder viser, optræder i enkeltord (Se flere eksempler i Korzen & Lundquist, 2004:
31-32):
Bog Libro
Instruktionsbog Manual (de instrucciones)
Kogebog Recetario (de cocina)33
Boghandel Librería
Boghandler Librero
Bogreol Estantería
Kontrasten mellem verbers og substantivers betydning på dansk og spansk bliver yderlige
forstærket i sprogenes respektive fleksivsystemer. Dette vil jeg uddybe i følgende underafsnit om
parataktisk og hypotaktisk sætningsstruktur.
2.2.2 Paratakse på dansk - Hypotakse på spansk
Ovennævnte forskelle mellem spansk nominalstil og dansk verbalstil står i nær relation til andre
kontrastive elementer, herunder sætningsstrukturering i form af paratakse og hypotakse.
Som illustreret i fig. 2.2.1, adskiller dansk og spansk sætningsstruktur sig betydeligt på syntaktisk
niveau. Hvor danske sætninger er karakteriserede ved korte sætninger, der sidestilles (paratakse), er
strukturen på spansk hypotaktisk, idet to eller flere sætninger typisk kombineres, hvilket medfører
længere perioder uden punktum (Laursen, 2011:11). Det skyldes, at der på spansk er en klar tendens
til under- og overordning (hypotakse) af tekstindholdet. Samtidig er spanske verber relativt
informationsfattige, hvorfor de kan indgå i et rigt fleksivsystem. Det omfattende fleksivsystem på
spansk er bl.a. med til at afstemme indholdet og klart markere, tekstdelenes vigtighed i forhold til
hinanden vha. over- og underordning i sætningsstrukturen. Den hypotaktiske strukturering af
indholdet er således med til at skabe kohærens, dvs. relationer mellem sætninger, perioder og afsnit.
32
Eksemplerne er taget sporadisk fra det spanske korpus. 33
Recetario betyder også medicinfortegnelse, når det bruges alene.
26
En naturlig konsekvens heraf er væsentligt længere sætninger på spansk end på dansk. Her skal det
indskydes, at sætningslængden på spansk varierer betydeligt, ligesom den enkelte genre og de
syntaktiske og morfologiske konventioner samt den skrivestil, der er knyttet til genren har stor
betydning for sætningslængden (jf. 4.2.1). De danske verbers informationstæthed og
betydningsbærende funktion i sproget kan direkte relateres til tendensen til paratakse eller
sideordning. Danske verber kan derfor ikke nedtones på samme måde som de spanske og vil i
mange tilfælde skulle stå alene, hvilket resulterer i en kortere sætningsstruktur og en langt mindre
grad af over- og underordning (Korzen & Lundquist, 2004:59). Herunder ses eksempler spansk
hypotakse (1) og dansk paratakse (2)34
:
1. El gasto educativo del Gobierno central se ha reducido casi en un tercio en los dos últimos
años (31%), pasando de 2.843 millones de euros en 2011 a 2.219 en 2012 y a 1.944 en
2013. La peor parte de la bajada de 2012 a 2013 se la llevan los programas de educación
compensatoria, destinada a los alumnos con dificultades: esta partida pierde 116,5
millones, es decir, un 68%, hasta quedarse en 53 millones.
2. En finanslov giver mulighed for at løse nogle af de problemer, der er. Og
hovedudfordringen over dem alle lige nu er, at der er lav vækst, og at der bliver skabt alt for
få arbejdspladser i Danmark, og det adresserer regeringen ikke, siger Venstres
finansordfører Peter Christensen.
Det første eksempel på spansk består af to helsætninger, der begge inkluderer en syntaktisk
underordnet ledsætning35
, indledt med infinitte verbalformer i form af hhv. en foranstillet
gerundium (pasando) og en participium (destinada). Begge former fungerer som over- og
underordnende markør i sætningerne og kæder således indholdet sammen. Den sidste sætning i
eksempel 1 kobles på hele segmentet via et kolon, som signalerer en opremsning. Her ville der alt
andet lige skulle sættes punktum på dansk. I det danske eksempel (2) forbindes informationen via
den sideordnende konjunktion og. Endvidere bruges der kun finitte verber med indikativ. Iflg.
34
http://sociedad.elpais.com/sociedad/2012/09/29/actualidad/1348924626_274512.html og http://jyllands-
posten.dk/politik/article4904525.ece (22.1.2013) 35
På spansk og andre romanske sprog er det muligt at udelade visse anaforer vha. infinitte verbalformer som gerundium
og participium. Disse vil på dansk være repræsenterede med en finit verbalform i relativsætninger indledt med som/der
(Korzen & Lundquist, 2004:147).
27
Korzen & Lundquist (2004:68) har indikativ netop en sideordnende egenskab og forekommer typisk
i hel- og ledsætninger med reelt indhold (i kontrast til irreelt indhold, som tager konjunktiv).
Ovenstående gennemgang af nominal- og verbalstil hører både under mikro- og makrostruktur (jf.
2.2), da de kontrastive elementer berører dels leksikalske, dels syntaktiske forhold. Sidstnævnte er
fx tilfældet med komplekse verber36
, som ofte finder anvendelse i det spanske fleksivsystem (Ibid.,
2004:99). Se eksempler herunder med brugen af et overordnet verbal kombineret med gerundium
(eksempel 1 og 2) eller participium (eksempel 3 og 4):
1. La dirección de la empresa salió perdiendo del juicio
2. Los consejeros llegaron corriendo a la reunión
3. El gobierno español había calculado una mayor participación en la huelga por parte de los
ciudadanos
4. Los ciudadanos se unieron reforzados en la Puerta del Sol
Konstruktionen af oververbum og co-verbum danner tilsammen ét prædikat, der udgør det finitte
verbal i sætningen. På dansk vil en tilsvarende konstruktion bestå af enten et finit verbal alene (5),
et finit verbal med udvidet præsens participium (6) eller finit verbal sammen med en efterfølgende
artikel (7-8):
5. Ledelsen tabte retssagen
6. Bestyrelsesmedlemmerne ankom løbende til mødet
7. Den spanske regering havde regnet med at flere borgere ville deltage i strejken
8. Borgerne samledes med fornyet kraft på pladsen Puerta del Sol
På baggrund af ovenstående eksponering af den kontrasterende sætningsstruktur i dansk og spansk
kan det konkluderes, at det ved oversættelse fra dansk til spansk er hensigtsmæssigt at bevæge sig
væk fra de korte, sideordnede sætninger på dansk, og i stedet kombinere disse i en konventionel
spansk, hypotaktisk sætningsstruktur med over- og underordning af indholdet (jf. Laursen,
2011:11).
36
Også kaldt sammensatte verbalformer.
28
2.2.3 Anaforisk reference
På det syntaktiske og tekstuelle niveau adskiller spansk og dansk sig bl.a. i brugen af anaforisk
reference. Anaforisk reference er tilbagevisning i teksten til allerede kendt information via
pronominer og substantivsyntagmer37
. Anaforernes funktion er at skabe tekstsammenhæng, og de
kan iflg. Laursen (2011:8) implementeres i alle sætningsled. Typisk vil de dog udgøre substantivet i
sætningen. Tekstsammenhæng skal vurderes både ud fra kohæsion og kohærens. Kohæsion
refererer til elementer i tekstoverfladen, dvs. anaforer og konnektorer38
, som binder tekstelementer
sammen og skaber et logisk flow i teksten. Kohærens refererer derimod til den sammenhæng,
modtageren af teksten selv fortolker sig frem til via ovennævnte kohærensmarkører sammenholdt
med hans/hendes baggrundsviden (Korzen & Lundquist, 2004:140). Tekstkohærensen tydeliggøres
i højere grad på spansk end på dansk, idet der på spansk generelt anvendes flere kohærensmarkører
(anaforer og konnektorer) end på dansk (Laursen, 2011:4). I det følgende vil det dog fremgå, at
anaforisk reference findes på begge sprog, brugen er blot afvigende. Se eksemplerne herunder39
:
1. Venstre vil beskære kontanthjælpen. Regeringen har bebudet en reform af kontanthjælpen
til foråret. Det skulle betale for en erhvervsskattepakke uden fedt- og sukkerafgift samt
boligjobordningen, som regeringen afskaffer.
2. Hoy sindicatos y patronal tienen convocados a sus máximos órganos de dirección para
ratificar el acuerdo y para ello era imprescindible el documento definitivo. Será el
penúltimo acto, el paso necesario y previo a la puesta en escena que le espera al pacto
social mañana en La Moncloa, cuando las tres partes estamparán su firma en el
documento.
I det første eksempel (1) er “kontanthjælpen” antecedenten, dvs. den substantiviske størrelse,
anaforerne viser tilbage til. Anaforerne (markeret med fed) er på dansk kendetegnet ved en
37
Et syntagme kan bestå af materiale fra både substantiver, verber, adjektiver, adverbier og præpositioner. Når et
leksikalsk udtryk tilhørende en af førnævnte kategorier udgør kernen i en ordgruppe, dvs. et sætningsled, er der tale om
et syntagme (Dam Jensen, 2009:14). 38
Mens anaforer oftest består af substantiviske størrelser, der refererer tilbage i teksten, udmærker konnektorer sig som
adverbielle led, der både kan pege frem og tilbage i teksten. Både konnektorer og anaforer har en kohærens- og
kohæsionsskabende funktion i teksten (Laursen, 2011:8 og Korzen & Lundquist, 2004:140). 39
http://jyllands-posten.dk/politik/article4904275.ece og
http://economia.elpais.com/economia/2011/02/01/actualidad/1296549173_850215.html (22.1.2013)
29
bestemthedsmarkør, som tilkendegiver, at der er tale om allerede kendt information (Korzen &
Lundquist, 2004:144). På dansk består bestemthedsmarkøren typisk af bestemt artikel eller
bestemthedsendelse på dansk. Ligeledes ses der på dansk en tendens til at bruge pronominer ved
anaforisk reference, mens spansk typisk anvender substantiviske størrelser (jf. 2.2.3.3). Dette ses
tydeligt i det andet eksempel (2), hvor antecedenten (el acuerdo) har samme referent som
anaforerne (markeret med fed). Det skal her understreges, at både pronominer og substantiviske
størrelser ses anvendt på begge sprog. Ovenstående gennemgang er således blot en behandling af de
mest fremtrædende tendenser i sprogbrugen på dansk og spansk.
Når man arbejder med to sprog fra hver sin sprogfamilie (jf. 2.2), kan det være vanskeligt at holde
informationen adskilt og klart definere, hvad der refereres tilbage til. Samtidig gør historiske,
kulturelle og øvrige kontekstuelle faktorer sig gældende i vores logiske strukturering af en tekst,
hvilket Korzen & Lunquist (2004:144) betegner som referentiel sammenhæng. I ovenstående
eksempel (1) kan Venstre også betegnes som den antecedent, som den leksikalske anafor
Regeringen viser tilbage til. For en dansker er det ikke et problem at finde logisk sammenhæng i
dette tekstsegment, da de fleste i Danmark ved, at Venstre er i opposition, og at der derfor er tale
om splid mellem regering og opposition. En ikke-dansk modtager vil dog kunne tolke en anden
mening, nemlig af regeringen viser tilbage til Venstre og der er tale om den samme leksikalske
enhed. Herved misforstås budskabet med ST i en TT-kontekst, da TT-Skopos (:delformålet) i det
konkrete tekstafsnit ikke opfyldes. I det følgende vil jeg koncentrere mig om de leksikalske
anaforer.
2.2.3.1 Leksikalske anaforer
Under leksikalske anaforer er der tre kontrastive elementer mellem dansk og spansk, som bør tages i
betragtning: Kohærensmarkører, leksikalsk variation samt brugen af leksikalske anaforer på spansk
og pronominer på dansk. Sidstnævnte er allerede blevet behandlet i det foregående, hvorfor jeg ikke
vil komme nærmere ind på det i nærværende afsnit.
2.2.3.1.1 Kohærensmarkører
Kohærensmarkører kan defineres som som anaforer og konnektorer (jf. 2.2.3). Brugen af disse
varierer betydeligt mellem dansk og spansk. På dansk ekspliciteres disse kohærensmarkører typisk
med bestemt artikel eller bestemthedsendelse, mens de på spansk typisk består af demonstrative
30
pronominer (este/esta/estos/estas). Som allerede nævnt bruger dansk ofte et pronomen
(de/det/denne/disse) som anaforisk reference alene, hvilket står i kontrast til ovennævnte brug af
demonstrativt pronomen kombineret med en leksikalsk anafor på spansk (jf. 2.2.3).
I eksemplerne40
herunder er antecedenten understreget, mens kohærensmarkører og leksikalske
anaforer er markeret med fed:
1. El Ministerio de Trabajo quería bonificar los contratos a tiempo parcial fijos y temporales;
los sindicatos se negaban a subvencionar estos últimos.
2. Den sidste underskrift er sat på aftalen om statens husholdningsbudget for 2013. Men
selvom finansloven indeholder en række store aftaler, vil den ikke i sig selv kunne løse den
finansielle krise.
I det spanske eksempel (1) er kohærensmarkøren estos og den leksikalske anafor (:leksikalsk
variant) for antecedenten, er últimos. I det danske eksempel (2) vises også tilbage til antecedenten
først med en leksikalsk variant i form af finansloven og derefter et subjektspronomen (den).
2.2.3.1.2 Leksikalsk variation
Leksikalsk variation41
refererer til brugen af varierende, leksikalske udtryk, der viser tilbage til den
samme antecedent42
. Som nævnt ovenfor, ses på spansk en mere udbredt brug af leksikalsk
variation end på dansk (Vesterager 2011:83 og Laursen, 2011:9). Det betyder, at man på spansk
typisk henviser til en tidligere sætning eller hele afsnit vha. nye udtryk, som i større eller mindre
grad står i relation til referenten43
. På dansk er der en tendens til at anvende det samme eller meget
få leksikalske varianter i en tekst. En årsag til dette er, at dansk har et langt mere begrænset
ordforråd end spansk (Laursen, 2011:9) samtidig med, at verber er mere informationsrige end
substantiver på dansk (jf. 2.2.1). Se eksempler på leksikalsk variation herunder44
:
40
http://economia.elpais.com/economia/2011/02/01/actualidad/1296549173_850215.html og http://jyllands-
posten.dk/politik/article4904275.ece (22.1.2013) 41
Leksikalsk variation betegnes også som utro anaforer (Korzen & Lundquist, 2004:194). 42
Korzen & Lundquist (2004: 145-46) opstiller et kontinuum med hhv. markerede og umarkerede anaforer som de to
modpoler. Jo mere leksikalsk og morfologisk indhold anaforen har, jo mere markeret vil den være. 43
Referent og antecedent henviser i dette afsnit til det samme. Laursen (2011) bruger udtrykket referent, mens Korzen
& Lundquist (2004) bruger betegnelsen antecedent. 44
http://jyllands-posten.dk/politik/article4904567.ece og
http://economia.elpais.com/economia/2011/02/01/actualidad/1296549173_850215.html (22.1.2013)
31
1. Der skal være et samspil mellem det offentlige og arbejdsmarkedets parter.
Arbejdsmarkedets parter skal sikre, at vi ikke mister yderligere konkurrenceevne, mens vi
fra politisk side skal sikre, at skatterne falder.
2. Ifølge Venstres økonomiske plan skal mindstelønnen ned, og samtidig skal skatten sænkes
til niveau med Sverige. Liberal Alliance og Konservative bakker op om planen, mens Dansk
Folkeparti er imod.
3. El pacto social ya es una realidad. Al filo de la medianoche, el Gobierno, los sindicatos y
los empresarios han cerrado definitivamente el acuerdo que todos tocaban con los dedos
desde que la semana pasada hubo fumata blanca sobre la reforma de pensiones y la
negociación colectiva. (...) Tomaba cuerpo así un pacto entre Gobierno y agentes sociales,
que aspira ahora a contar con el respaldo de todo el arco parlamentario. Con él, los
protagonistas de esta entente quieren lanzar un mensaje de unión contra la crisis a los
mercados y al exterior.
I det danske eksempel 1 anvendes det samme udtryk to gange, dvs. at antecedenten og den
leksikalske anafor er identiske. I det andet eksempel (2) er der en mild variation i form af planen
(hvor antecedenten er Venstres økonomiske plan). I det spanske eksempel 3 ses til gengæld hele tre
forskellige udtryk; dels antecedenten (los sindicatos y los empresarios) og de to leksikalske
anaforer (agentes sociales og los protagonistas).
Afslutningsvist for dette afsnit, og med opgavens funktionelle tilgang til oversættelse in mente, bør
det understreges, at den vigtige slutning i forhold til leksikalske varianter er, at det i oversættelsen
fra dansk til spansk kan være en god idé at udskifte nogle af de gentagne udtryk på dansk med
leksikalske varianter på spansk.
32
2.3 Kontrastiv retorik – Interferens og afsmitning i oversættelsesprocessen
Som det fremgår af det foregående afsnit, kan kontrastive elementer i sprogregler og konventioner
skabe negativ interferens i oversættelsen fra et sprogsystem til et andet. Interferens forstås her som
uhensigtsmæssig afsmitning af SL-strukturer i TT, som resulterer i en markeret tekst (jf. 2.1). Dette
har konsekvenser for TT-modtagerens reception af teksten, idet det kan komplicere afkodningen af
budskabet. En årsag til, at en sådan afsmitning finder sted er, at oversætteren ikke kun skal tage
højde for semantiske og syntaktiske forskelle mellem kilde- og målsprog, men også sørge for, at
oversættelsen er tilpasset TT-konteksten og herunder målsprogskulturen (jf. 1.1 og 4). Interferens
kan således anskues fra forskellige vinkler, herunder det lingvistiske og det kontekstuelle. Jeg vil i
nærværende afsnit anskue interferens ud fra følgende to aspekter:
1. Lingvistisk interferens som begrebet fremstilles af Nord (1997:67).
2. Connors (1996 og 2008) forskning inden for kontrastiv retorik og afsmitningen af sproglige
strukturer fra et sprog til et andet.
Der synes at være enighed mellem Korzen & Lundquist (2004:10-11), Nord (1997:68) og Connor,
(1996:19) om, at problemet med direkte oversættelse – og herunder de konsekvenser det kan have
for TT når sprogsystemerne varierer (jf. 2.2) – kan undgås, hvis sproget analyseres på et overordnet
makrostrukturelt niveau, hvor ikke kun sætnings- og tekstsyntagmeniveau tages i betragtning, men
også den kommunikative kontekst. Dermed synes der at være etableret en vis sammenhæng mellem
de teoretiske tilgange, denne opgave bygger på. Schjoldager (2008:20) citerer i øvrigt Schäffners
(2002) argumentation for, at en professionel oversætter nødvendigvis skal have en lang række
kompetencer foruden sprogkendskab, herunder kenskab til målsprogskulturen samt historiske,
politiske og samfundsøkonomiske forhold.
I nærværende afsnit bevæger vi os op på et niveau over det lingvistiske, dvs. det tekstuelle og
kontekstuelle (jf. fig. 2.2), hvor der som sådan ikke er tale om konkrete leksikalske eller syntaktiske
fejl, men snarere en manglende kohærens eller et manglende flow i teksten. Toury (1995:56), som
er en af de vigtige kilder i Connors teori om kontrastiv retorik, anskuer oversættelsesprocessen som
en normreguleret aktivitet og anfører, at der til hvert sprog er knyttet en række normer for, hvordan
sproget struktureres. Selv om disse forskellige normsystemer er regulérbare, sker der ofte dét, at
33
modtagerne af en given tekst i målsprogskulturen bemærker, at oversættelsen ikke er adækvat i
forhold til de gældende normer på TL:
”(…) translation behaviour within a culture tends to manifest certain
regularities, one consequence being that even if they are unable to
account for deviations in any explicit way, the persons-in-the-culture can
often tell when a translator has failed to adhere to sanctioned practices”.
Som det fremgår af citatet oven over synes netop det manglende flow at være problemet med de
oversættelser, der er oversat på basis af en direkte ord-for-ord-strategi. Når man bevæger sig
mellem sit modersmål og et fremmedsprog, kan det være meget vanskeligt for ikke at sige umuligt
at forfatte en oversættelse der er helt umarkeret, dvs. hvor man som modtager ikke hæfter sig ved, at
der er tale om en oversættelse. Som det indledningsvist blev fastslået, er det dog oversættelsens
kommunikative formål, dvs. dens Skopos, der bestemmer graden af tilpasning og dermed hvorvidt
modtageren skal kunne se, at der er tale om en oversættelse eller ej (Nord, 1997: 29 og afsnit 1.1).
Nord (1997:64) skelner mellem oversættelsesproblemer og oversættelsesvanskeligheder, hvor
førstnævnte henviser til objektive problemstillinger45
, mens sidstnævnte er subjektive
tvivlsspørgsmål og usikkerheder, der typisk opstår som resultat af oversætterens manglende
sprogkendskab på enten SL eller TL. Efter min mening, er Nords vekslen mellem objektive
problemer og subjektive vanskeligheder uanfægtelig (se de følgende afsnit), for som udgangspunkt
er det naturligvis fundamentalt, at den professionelle oversætter har et indgående kendskab til både
SL og TL. Eller sagt på en anden måde, må det forventes, at oversætteren er bekendt med
sprogtypologiske forskelle mellem de to sprog og formår at producere en oversættelse, der er tro
mod ST, uden at SL strukturer på morfologisk, syntaktisk og tekstuelt niveau smitter af på TT. En
sådan afsmitning (jf. 2.3) er uhensigtsmæssig uanset om TT skopos lægger op til en direkte
oversættelse (jf. dokumentarisk oversættelse, 5.1). I forbindelse med hendes gennemgang af mulige
oversættelsesprocesser vurderer Nord (1997:67) at lingvistisk interferens, eller mere konkret
overførslen af leksikalske og syntaktiske elementer fra ST til TT, kan undgås, hvis oversætteren
45
Nord (1996:64) definerer oversættelsesproblemer som ”objective or at least intersubjective”, idet hun underopdeler
dem i hhv.pragmatiske, kulturelle, lingvistiske og tekstspecifikke oversættelsesproblemer.
34
angriber oversættelsen via en såkaldt Top-Down proces, hvor det første skridt er at definere skopos
(formål) med oversættelsen for derefter at analysere, hvilke ST elementer kan overføres til TT og
hvilke kræver tilpasning til TT konteksten. For en nærmere beskrivelse af Top-Down vs. Bottom-
Up processer se kap. 4.1.
Connor (1996 og 2008) forsker i modersmålets afsmitning på andetsproget i skrevne tekster (se
herunder). Denne afsmitning fra L1 til L2 er i mange henseender ubevidst, hvilket bekræftes i
nedenstående citat fra Connor (1996:28), der ekspliciterer Sapir-Whorf hypotesen om lingvistisk
relativitet:
”…a person’s thoughts are controlled by inexorable laws of patterns of
which he is unconscious. These patterns are the unperceived intricate
systematizations of his own language – shown readily enough by a candid
comparison and contrast with other languages, especially those of a different
linguistic family.”
Jeg finder det interessant at holde Sapir-Whorf hypotesen (se ovenover) op mod Nords
oversættelsesproblemer vs. vanskeligheder, da den indikerer, at man som professionel sprogbruger
(det være sig som tolk, oversætter eller ansat i en virksomhed, hvor man nødvendigvis skal
kommunikere på andetsproget) aldrig vil kunne komme helt ud over problemet med afsmitning fra
ens modersmål. På baggrund af den komparative analyse af oversættelsen af en række danske CHPs
vil jeg kunne konkludere, hvorvidt denne afsmitning er til stede i målsprogsteksterne og i hvilken
grad den i så fald påvirker opfyldelsen af TT-Skopos.
Kontrastiv retorik fokuserede oprindeligt på tillæring af skriftligt engelsk blandt studerende, der har
engelsk som deres andetsprog (Connor, 1996:5 og 2008:1). Siden 80’erne har kontrastiv retorik dog
udvidet sit forskningsfelt betydeligt og drager i dag paralleller til forskningsområder såsom
genreteori og oversættelsesteori; to af hovedområderne for dette speciale (jf. 1.3). Ligeledes har
genrespektret udviklet sig fra primært at omfatte essays og andre literære genrer til også at behandle
genrer som akademiske tekster og virksomhedskommunikation (Ibid., 1996:26). Kontrastiv retorik
kan anvendes til at belyse problematikken omkring interferens i forhold til oversættelse fra et sprog
35
til et andet. Essensen i kontrastiv retorik46
er derfor meget interessant ift. foregående afsnits analyse
af sprogtypologiske forskelle (jf. 2.2). For at en sådan sammenligning af sprog kan finde sted, er det
dog en forudsætning, at man har et fælles grundlag for sammenligningen. Et sådant
sammenligningsgrundlag kaldes også tertium comparationis (Vestergaard, 2011:20). I denne
opgave udgør genreklassifikationen (CHPs) tertium comparationis, idet CHPs kan betragtes som en
genre både på dansk og spansk (Se også kap. 3). Udvælgelseskriterierne for de to tekstkorpora
skulle desuden sikre de mest optimale sammenligningsforhold (jf. kap. 4).
Connor finder grundlag for at sammenholde kontrastiv retorik med genreanalyse, eftersom
variationer i skrivestil sammenholdt med kontrastive, sprogtypologiske træk mellem sprog også kan
lede til forskellige genrekarakteristika (Connor, 1996:135). Ifølge Connor kan fokus på de
kommunikative formål i genreteori føre til en mere detaljeret komparativ tekstanalyse (Ibid.,
1996:149). I afsnittet herunder belyser jeg genreteori og analysere genren CHPs.
46
At den skriftlige kommunikation på et fremmedsprog (L2) påvirkes af sprogtypologiske træk og konventioner fra
modersmålet (L1).
36
3. Genren CHPs og dens kobling til Skoposteorien
Som det fremgår af de foregående kapitler er Swales’ (1990) & Bhatias (1993) forskning inden for
forskellige genrer et vigtigt element i forhold til både Skoposteorien (jf. 1.2) og kontrastiv retorik
(jf. 2.3). Hvad angår førstnævnte, er det fælles fokus på tekstformål og funktioner (Skopos) den
overordnede årsag til, at jeg anvender Bhatias model til genreanalyse47
. Genreteori kan ligeledes
relateres til kontrastiv retorik, idet genren her bruges som sammenligningsgrundlag eller tertium
comparationis (se ovenfor) for den komparative analyse af danske kildetekster og deres spanske
oversættelse (jf. 5.3). Efter en definition af genrebegrebet overfører jeg teorien på genren CHPs,
idet jeg belyser de primære kommunikative formål, og hvordan disse manifesteres vha. retoriske
strategier baseret på forskellige tekstfunktioner.
Swales (fra Bhatia,1994:13) definerer genre som:
”…a recognizable communicative event characterized by a set of communicative purpose(s)
identified and mutually understood by the members of the professional or academic community in
which it regularly occurs. Most often it is highly structured and conventionalized with constraints
on allowable contributions in terms of their intent, positioning, form and functional value. These
constraints, however, are often exploited by the expert members of the discourse community to
achieve private intentions within the framework of socially recognized purpose(s).”
Ud fra ovenstående definition fremgår det, at en genre kan karakteriseres ud fra en række fælles
kommunikative formål, som forstås og identificeres af den gruppe eller det diskursfællesskab48
, der
anvender genren i praksis. De enkelte kommunikative formål reflekteres i tekstens struktur
(trækstruktur, jf. 1.1, fodnote 10), skrivestil og indhold (retoriske strategier, jf. 1.1, fodnote 11)
(Luzón Marco, 2002:42). De kommunikative formål, trækstruktur og retoriske strategier er
gensidigt afhængige, hvilket illustreres i fig. 3. herunder:
47
Bhatia baserer sig på Swales’ definition af genre (1990). 48
Diskursfælleskab kan defineres som medlemmerne af et professionelt eller akademisk miljø, som deler den samme
referenceramme eller viden om verden i forhold til en given genre og herunder en konkret fagterminologi anvendt i
genren (Bhatia, 1993:13).
37
Fig. 3: Swales’ 3-trins genremodel
I det følgende afsnit vil jeg analysere og diskutere de typiske karakteristika ved CHPs og
webkommunikation, idet jeg tager udgangspunkt i ovenstående model.
3.1 Genren CHPs
Bhatia (2004:24) pointerer, at selv om genrer identificeres på baggrund af deres konventionelle
træk, er de i konstant udvikling og har en tendens til at overlappe hinanden. Genrer er således
dynamiske af natur, og selv om de i teorien opdeles og kategoriseres, ses genrer i virkelighedens
verden ofte i en blandet form. Det betyder, at genretræk (:retoriske strategier) ikke udelukkende kan
tilskrives én bestemt genre, men derimod optræder i flere forskellige genrer. Dette ses bl.a. i genren
CHPs, som kan betegnes som en kompleks genre, dels pga. de mange forskelligartede funktioner,
genren opfylder (Luzón Marco, 2002:41), dels fordi den inkorporerer andre (sub-)genrer. Fx er der
på de fleste CHPs en præsentation, hvor der fortælles en historie om virksomheden, mens andre
dele af websitet tilbyder en produktbeskrivelse, en brugermanual, en brochure, en årsrapport m.m.
CHPs kan dermed beskrives som en overgenre, der indeholder flere forskellige sub-genrer med hver
deres kommunikative (del-)formål og funktioner, som skal opfyldes. Det vil sige, at CHPs også kan
beskrives som en hybrid genre, der kombinerer bl.a. funktionerne at informere og reklamere49
,
hvilket realiseres gennem subgenrer (Ibid., 2002:42). Genrer kan være standardiserede og ikke-
standardiserede. Genren CHP tilhører sidste kategori, idet der er tale om en genre, der endnu er i
fuld udvikling (Holm & Norlyk, 2006:108). Det skal afslutningsvist pointeres, at enhver genre altid
vil udvise standardiserede træk; var det ikke tilfældet, ville man jo ikke kunne tale om en genre.
49
Dette kan bl.a. ske gennem (sub-)genrer såsom reklame, produktbeskrivelse m.fl.
38
3.1.1 Hjemmesidens kommunikative formål
I det foregående blev det slået fast, at CHPs er en kompleks genre, der dækker flere forskellige
kommunikative formål. Herunder opstiller jeg de primære formål med genren CHPs. Opstillingen er
inspireret af Luzón Marco (2002), der baserer sig på et studie af Mannion & Sullivan (1999) samt
Holm & Norlyk (2006:105-06):
1. Skabe et positivt image af virksomheden50
2. Informere om og tilbyde produkter og serviceydelser
3. Skabe en tæt relation og forstærke eksisterende relationer med virksomhedens målgrupper
og interessenter51
4. Tilbyde information om selve hjemmesiden
Disse overordnede formål kan igen opdeles i underordnede formål, herunder at skabe dialog med
modtagerne, gøre reklame, informere om events, velgørenhed, bæredygtighed m.m. (se det
foregående). De kommunikative formål opnås gennem en trækstruktur, der organiserer det
sproglige (og visuelle) indhold ved hjælp af retoriske strategier. De retoriske strategier realiseres via
forskellige tekstfunktioner, hvilket vil blive uddybet i de følgende underafsnit.
3.1.2 Trækstruktur og læseadfærd på CHPs
Trækstruktur finder ikke den samme anvendelse på CHPs som i andre genrer. Dette skyldes dels
genrens karakteristika, dels mediet, der kommunikeres gennem. Internettet er et dynamisk medie,
der tilbyder brugeren52
en række muligheder, som ikke findes i andre medier. Modtageren bruger
hjemmesiden som et navigeringsredskab og udvælger selv den/de tekstdele, han/hun finder
interessante. Netlæseren forventer, at budskabet i informationen kommer frem øjeblikkeligt, hvorfor
webteksten bør være mest mulig kort og koncis. Samtidig vil de fleste webtekstmodtagere i dialog
med afsenderen og forventer et minimum af interaktionsmuligheder, og herunder, at der er e-mail
og sociale medier til stede på hjemmesiden (Holm & Norlyk, 2006:105). Medie og genre forenes til
en vis grad i forbindelse med CHPs, idet teksten i mange tilfælde også er et link, der fører
50
Holm & Norlyk (2006:121) pointerer, at det imageskabende formål ligger til grund for al
virksomhedskommunikation. Dvs. en given virksomhedstekst (herunder webtekst) kan have et overordnet
kommunikativt formål, men samtidig vil et sekundært formål altid være at skabe et mest muligt positivt image af
virksomheden. 51
Se modtager, 4.2.1. I denne opgave anvendes modtager og målgrupper synonymt. 52
Bruger eller netlæser forstås her som modtageren af kommunikationen.
39
modtageren videre til ny tekst. Her forsvinder altså til en vis grad kohærensmarkørernes vigtighed i
tekstens opbygning, idet det ikke længere er pronominer eller bestemthedsmarkører (jf. 2.2.3), der
sørger for at organisere og skabe sammenhæng i teksten. CHPs er naturligvis strukturerede i form af
en menulinje og links, der fører brugeren videre til de respektive afsnit, hvilket kan betegnes som
trækstrukturen. Men essensen i trækstrukturen (:at modtageren læser teksten fra ende til anden) er
ikke mulig at realisere på en hjemmeside, fordi modtageren som udgangspunkt ikke læser, men
snarere navigerer og søger. Det faktum, at genren anvendes som dels søgemaskine dels
interaktionsredskab med og for brugeren, stiller nogle nye krav til ordvalg og skrivestil (Ibid.,
2006:103).
3.1.3 Retoriske strategier og tekstfunktioner anvendt i genren CHPs
Indledningsvist i kap. 3 blev det fastslået, at genren udgøres af en konkret trækstruktur, som via
retoriske strategier opfylder genrens kommunikative formål. Men hvad er retoriske strategier helt
konkret, og hvordan manifesteres de i teksten? Retoriske strategier er kommunikative handlinger
(jf, 2.1.2) på sætnings-, frase- og ordniveau. Retoriske strategier omfatter også audiovisuelle
virkemidler (Holm & Norlyk, 2006 98 og Luzón Marco, 2002:48) såsom ikoner/logoer, billeder, lyd
og video. I dette speciale fokuseres der dog kun på de sproglige virkemidler (se herunder), hvorfor
jeg ikke vil gå nærmere i dybden med grafisk indhold.
Det samme indhold kan siges på flere måder afhængig af kommunikationssituationen. Disse
forskellige måder at kommunikere på, kalder Halliday (2001) register (jf. Holm & Norlyk,
2006:98). Iflg. Shepherd & Watters (1999), der har forsket i webtekster og elektroniske genrer
(Luzón Marco, 2002:43), kan de retoriske strategier klassificeres ud fra deres funktion(er) og formål
(se 3.1.2) samt mediets funktionalitet, dvs. de muligheder internettet giver i et kommunikativt
perspektiv. Jeg vælger at bruge denne fremgangsmåde, da den umiddelbart korresponderer med
Nords funktionelle tilgang til oversættelse, og mere specifikt hendes gennemgang af
tekstfunktioner. Nord fastslår i den forbindelse at ”translations can be classified according to the
functions they are intended to carry out” (1997:39).
Eftersom genrer er dynamiske (jf. 3.2) og ikke mindst webmediet, hvor trækstrukturen i et vist
omfang reduceres pga. modtagerens interaktivitet og kontrol over måden, teksten læses på (3.2.2),
må de retoriske strategier ikke betragtes som faste dele af en given genres indre struktur.
40
Sektortilhørsforhold, markedsaktiviteter og primære modtagergrupper er bl.a. afgørende faktorer
for, hvilke af nedenstående retoriske strategier, man finder på de enkelte CHPs (Holm & Norlyk,
2006:114). Nedenstående oversigt er således en indikation af, hvad man kan finde på CHPs og må
derfor ikke betragtes som udtømmende. Med udgangspunkt i Luzón Marcos inddeling af retoriske
strategier ud fra kommunikative formål bruger jeg eksempler fra den udvalgte empiri (jf. kap. 4
herunder):
1. Skabe et positivt image af virksomheden
Slogans og catchphrases
Brug af du eller vi approach afhængig af, om virksomheden fokuserer på at skabe kontakt til
den individuelle modtager og afhjælpe hans/hendes behov, eller på at iscenesætte sig selv og
skabe positive konnotationer til virksomheden
Kort præsentation af virksomheden. Igen bruges der kun positivt ladede udtryk, som bl.a.
understreger virksomhedens a) førende position på markedet, b) dens mange års erfaring i
sektoren, c) dens passion og drivkraft og ærlige ønske om at tilfredsstille
kunden/modtageren eller d) dens udvikling og anvendelse af enestående teknologi og know-
how. Se eks. herunder fra empiriens udvalgte afsnit53
(jf. 4):
a. “ACCIONA ha culminado su transformación en una Compañía pionera en
desarrollo y sostenibilidad, convertida en un líder global”
b. “La empresa Santos tiene sus raíces en una pequeña carpintería de principios
de siglo”
c. “Hos BoConcept er det vi sælger også vores passion, og vi er stolte af at opnå
de bedste resultater for vores kunder.”
d. ”Vi har branchens bredeste sortiment af diabetesprodukter – herunder de mest
avancerede systemer til dosering af insulin.”
Nyhedsoverskrifter eller menupunkter rettet mod ”Presse/Newsroom”. Det er naturligvis
virksomheden, der udvælger de nyheder, der publiceres på hjemmesiden, hvorfor
53
http://www.acciona.es/quienes-somos/historia, http://www.santos.es/index.php?id=54, http://www.boconcept.dk/ og
http://www.novonordisk.dk/documents/home_page/document/index.asp
41
synsvinklen må siges at være partisk. Kort sagt fungerer CHPs som gatekeepers for den
information, der tilbydes modtagerne og herunder kunder og interessenter
Yderligere links til andre dele af hjemmesiden, hvor modtageren kan læse mere om
virksomheden. Ud fra den betragtning, at formålet med CHPs er at skabe et positivt image af
virksomheden, er denne information ikke tilfældig: Der er tale om nøje udvalgt information,
der fungerer som reklame og imageskabende redskaber (jf. 3.1.1)
Links til information om virksomhedens økonomiske udvikling i form af årsrapporter,
børsnoteringer m.m.
Links til virksomhedens jobbank
2. Informere om og tilbyde produkter og serviceydelser
Reklamer for nye produkter og serviceydelser
Showcases/showrooms, hvor modtageren af webteksten (jf. 4.2.1 samt bilag 2) kan se
produkterne via en menulinje. Et eksempel er BoConcepts hjemmeside. For andre CHPs
såsom TOUS og Pandora, har modtageren54
desuden mulighed for at designe sine egne
smykker. For teknisk videnstunge virksomheder som Novo Nordisk og Acciona, hvor
kommunikationen fortrinsvis er rettet mod professionelle (B2B-55
) modtagere snarere end
slutforbrugeren, synes den indledende præsentation af produkter og serviceydelser at være
langt mere teknisk og objektiv. Samtidig bruges der i høj grad links til at føre modtageren
videre til detaljerede produktbeskrivelser. Webindholdet afhænger altså i høj grad af
virksomhedens markedsaktiviteter og primære modtagergrupper (jf. 1.1 samt foregående
afsnit). Dermed vil der fx ses mere direkte reklamer på BoConcepts hjemmeside, hvor en af
de primære modtagergrupper er slutforbrugeren, mens fx Novo Nordisk først og fremmest
henvender sig til professionelle kunder, hvorfor den direkte reklame synes mindre passende.
Se analysen af Acciona i afsnit 4.2.1 samt bilag 2 for eksempler
Online butikker, hvor man kan bestille produkter og serviceydelser
Tilbud og evt. konkurrencer der udlodder (nye) produkter til forbrugerne56
54
Modtager, kunde og slutforbruger anvendes mere eller mindre synonymt i denne opgave. 55
Se definition i 1.5 56
Tilbud hører iflg. Bhatia (1993) under genren slagsbreve til hhv. private og professionelle kunder.
42
3. Skabe en tæt relation og forstærke eksisterende relationer med virksomhedens
målgrupper og interessenter
Takke- og velkomsthilsner57
Tilbyde personaliseret hjemmeside via medlemskab/registrering på hjemmesiden. Dermed
kan indholdet yderligere tilpasses den enkelte modtagers ønsker, hvad angår information,
tilbud, reklame m.m.
Valg af sprog. Som det fremgår af indledningen (jf. 2.1.2), er denne retoriske strategi yderst
aktuel i forhold til spanske modtagere, som grundet deres relativt lave engelskniveau58
muligvis ville afskrive virksomheden, hvis de ikke kunne finde information på spansk
Kontakt (fysisk adresse, e-mail og telefon)
Nyhedsbreve og sociale medier. Især sidstnævnte har fået en central plads på CHPs over de
seneste år og ni ud af empiriens ti udvalgte CHPs opfordrer modtageren til at interagere med
dem via sociale medier som Facebook, Twitter, YouTube m.fl.
Nyhedsgrupper og feedback til brugerne i form af FAQs (frequently asked questions)
4. Tilbyde information om selve hjemmesiden
Dato for sidste opdatering59
Webmasterens kontaktoplysninger
Optælling af antal besøgende på hjemmesiden
Brugerundersøgelse og andre former for brugerfeedback
Copyright information
Mulighed for at føje sitet til favoritter eller e-maile URL-adressen til andre
Juridisk information og betingelser for brug af webbet
Som det fremgår af ovenstående gennemgang af mulige retoriske strategier på60
, er der en stærk
afsmitning fra andre genrer, herunder reklamer, salgsbreve, produktbeskrivelser, historiefortælling61
m.fl.
57
se analysen Acciona og Skare Meatpackers. 58
For en uddybning af dette, se Diskussion af analyseresultater, kap. 6. 59
Analysen af spanske og danske CHPs har i vidt omfang vist, at denne information samt webmasterens
kontaktoplysninger sjældent offentliggøres på CHPs, jf. bilag 2 og afsnit 4.4. 6060
Se også Luzón Marco, 2002:49.
43
Efter min mening mangler der en vigtig dimension i ovenstående gennemgang af retoriske strategier
for CHP’s, nemlig fokus på konkrete sproglige virkemidler. Som det også vil blive belyst i ST
analyserne (jf. leksis, 4.2.2), er ordvalget bestemt af virksomhedens formalitetsniveau, som igen kan
være direkte afledt af ledelsesform og virksomhedskultur (Holm & Norlyk, 2006:115). Jeg deler
Holm og Norlyks synspunkt omkring formalitetsniveauet på genren CHPs, idet de opstiller et
kontinuum med formelle genrer i den ene ende og uformelle genrer i den anden. Dog vil jeg
understrege, at genren synes at kunne indsættes i begge ekstremer af dette kontinuum, da der findes
eksempler på både formelle og uformelle CHPs alene i empirien anvendt i denne opgave (jf. 4.4
samt bilag 2). Dette kan til dels tilskrives, at empiriens CHPs repræsenterer forskellige sektorer med
hver deres specifikke formål med hjemmesidekommunikationen, som kan være mere eller mindre
identiske med de herover opstillede formål for genren (jf. 3.1.1).
På et mere konkret plan kan formalitetsniveauet have betydning for skrivestilen: Anvendes et meget
formelt sprog, vil der typisk ses en overvejende brug af passiv, hvor fokus flyttes fra agenten (den
der handler) til genstanden for handlingen, dvs. det oprindelige objekt i den aktive sætning flyttes
frem som subjekt i sætningen. Således skabes der en vis distance mellem modtager og afsender, idet
sproget bliver upersonligt og højtideligt. En sådan upersonlig stil synes at være det foretrukne valg i
mere videnstunge tekster (jf. analysen af Acciona og NN, 4.2 og 4.3). Dog kan den formelle
skrivestil med mange passivkonstruktioner også være resultatet af ”dårlige vaner” inden for et
bestemt diskursfællesskab, hvor man simpelthen tyr til dét, man er bedst kendt med (Holm &
Norlyk, 2006:165). På dansk kendetegnes den formelle skrivestil ved brugen af
passivkonstruktioner og nominaliseringer (verbalsubstantiver) samt komposita (jf. 2.2.1), hvormed
informationstætheden øges i sætningen. I videnstunge, tekniske tekster kan dette være en fordel,
idet tekstmodtageren typisk er en fagperson, som i modsætning til lægmand, tilhører afsenders
diskursfællesskab (Ibid., 2006:114). Som det fremgår af analyserne i kap. 4 samt i bilag 2, er genren
CHPs dog overvejende karakteriseret ved en uformel og relativt personlig skrivestil, ikke mindst
sammenlignet med fx juridiske tekster (jf. 4.2.1, Leksis og Sætningsstruktur).
Ud fra ovenstående analyse af genren CHPs kan det konkluderes, at man på danske og spanske
CHPs finder mere eller mindre de samme karakteristika, både hvad angår kommunikative formål, 61
Storytelling bruges iflg. Holm & Norlyk (2006:71) som et branding- og kommunikationssværktøj i forhold til
virksomhedens kultur og identitet.
44
trækstruktur og retoriske strategier. Dog skal det her indskydes, at de retoriske strategier kan
realiseres på ganske forskellig vis, afhængig af hvilke tekstfunktioner, der anvendes (jf. 3.3
herunder). Evt. forskelle i trækstruktur og valg af retoriske strategier synes i den udvalgte empiri
primært at have direkte relation til forskelle mellem sektorer og de konkrete markedsaktiviteter for
virksomhederne. Faktisk er den eneste væsentlige afvigelse mellem de danske og spanske CHPs, at
tilgængeligheden af kontaktinformation til virksomheden: Hvor de danske virksomheder oplyser
personlige e-mails på højtstående medarbejdere (se fx Pandora62
), synes spanske virksomheder at
være mere tilbageholdende med sådanne oplysninger. Dette hænger unægtelig samme med
virksomhedskulturen, hvilket jeg også var inde på i afsnit 2.1.2. Hvor der på dansk er en horisontal
og generelt mere uformel virksomhedskultur, er mange spanske virksomheder præget af en mere
vertikal, formel kultur, hvor kontakt til ledelsen kontrolleres af såkaldte gatekeepers (Frandsen,
2005:63)63
.
Eftersom fokus i denne opgave er oversættelse og herunder sproglige virkemidler, vil jeg
afslutningsvist for kapitlet om genre belyse de forskellige tekstfunktioner, som kommer i spil, når
man via de ovennævnte retoriske strategier søger at realisere de genrespecifikke kommunikative
formål.
3.2 Tekstfunktioner i et funktionelt perspektiv
Som det allerførste er det behørigt kort at kaste lys over sammenhængen mellem formål og funktion
(jf. 2.1.1). Nord (1997:28) skelner ml. formål (aim) og funktioner, hvor formål forstås som det
endelige resultat af en kommunikativ handling (fx en oversættelse), mens funktion eller
tekstfunktion er den mening, man søger at skabe i modtagerens bevidsthed gennem kommunikative
handlinger. Som det fremgår af genreanalysen i kap. 3, er det overordnede formål med genren CHPs
at skabe et positivt image af virksomheden i modtagerens bevidsthed (jf. Modtager, 4.2.1). Formålet
og de overordnede tekstfunktioner er således det samme i ST og TT (jf. 5.1), men delfunktionerne
(se herunder) og mikrostrategierne (jf. 5.2), der anvendes for at opfylde disse kan variere. Det
62
http://www.pandora.net/da-dk/pandora-company/contact 63
Informationen om spansk og dansk virksomhedskultur er delvist baseret på mine egne erfaringer fra min stilling ved
den Danske Ambassade I Madrid, hvor jeg havde daglig kontakt med danske og spanske virksomheder samt offentlige
og politiske institutioner og organisationer. I de fleste tilfælde var det stort set umuligt at komme i kontakt med de
højtstående embedsmænd og virksomhedsledelsen i Spanien, mens der i Danmark altid var mulighed for at få direkte
adgang til beslutningstagerne. På det grundlag vurderer jeg, at der er tale om en markant forskel ml. dansk og spansk
virksomhedskultur.
45
skyldes, at opnåelsen af Skopos kan nødvendiggøre brugen af andre funktionsmarkører i TT, end
de, der finder anvendelse i ST (Nord, 1997:45). Et eksempel kunne være, at den overordnede
funktion at overtale (patisk tekstfunktion) og informere (informativ) skal overføres til TT. For at
dette lader sig gøre ud fra et funktionelt perspektiv, må de (mikro)strategier, der skal anvendes
nødvendigvis variere. Det betyder, at man sjældent kan oversætte direkte ord for ord fra ST til TT.
Det fælles fokus på de(t) kommunikative formål i hhv. Nords Skoposteori og genreanalysen (jf.
3.1.1) giver et naturligt grundlag for at sammenholde de retoriske strategier fra genreanalysen med
Nords tekstfunktioner såvel som Laursens taksonomi over mikrostrategier (jf. 5.2). Når tekstens
formål er klart defineret, vil det også stå klart for tekstproducenten64
, om teksten (dvs.
udformningen af de retoriske strategier) hovedsageligt skal være informativ, ekspressiv, overtalende
eller patisk. Nord opstiller ovennævnte fire tekstfunktioner, hvoraf de tre første er inspirerede af
Karl Bühlers model fra 1934 (Nord, 1997:40), mens den fjerde er taget fra Roman Jacobsens model
fra 1960 (Ibid., 1997:40). Disse fire funktioner kan igen inddeles i underordnede funktioner,
ligesom en tekst ofte vil indeholde en kombination af flere tekstfunktioner (Holm & Norlyk,
2006:147). Min gennemgang af tekstfunktioner tager udgangspunkt i Nord (1997) og Holm &
Norlyk (2006).
3.2.1 Den informative funktion
Nord anvender udtrykket referential (refererende), som svarer til Holm & Norlyks (2006:146)
udtryk, informativ. Jeg gør i denne opgave brug af Holm & Norlyks udtryk, som har en noget
bredere definition end den, Nord giver. Den informative funktion kan betegnes som grundstammen
i al kommunikation, idet der informeres om/refereres til en bestemt størrelse i verden, fx en nyhed,
en produktbeskrivelse, en event, et trafikuheld eller lignende. Der er m.a.o. tale om relativt nøgterne
beskrivelser, som igen kan bære præg af en direktiv tekstfunktion som i ”Advarsel: Gulvet er
nyvasket”. Her informeres der (informativ funktion) samtidig med, at der gives en instruks
(direktiv). Denne overordnede funktion kan desuden indeholde metalingvistiske, didaktiske65
og
andre underfunktioner (Nord, 1997:40). For CHPs vil denne tekstfunktion typisk anvendes i
forbindelse med produkt- og servicebeskrivelser, årsrapporter og brugervejledninger. Men også i
64
Her kan tekstproducenten både defineres som den oprindelige ST-producent og TT-producenten, dvs. oversætteren. 65
Som eksempel på den metalingvistiske funktion nævner Nord (1997:40) tekster, der anvendes til at beskrive en
konkret sprogbrug, mens den didaktiske funktion kommer i spil i forbindelse med bl.a. undervisningsmateriale.
46
præsentationen af virksomheden ses adskillige eksempler på den informative funktion kombineret
med de øvrige tre grupper. I forhold til oversættelse kan der opstå komplikationer, hvor ST- og TT-
modtagere ikke deler den samme verdensmodel eller de samme kulturelle referencerammer (Nord,
1997:41). Her er det op til oversætteren at tilpasse ST-indhold til en TT-kontekst (jf. 2.1.1) ved
hjælp af mikrostrategiske valg i oversættelsesprocessen (jf. 5.2).
3.2.2 Den ekspressive funktion
Den ekspressive funktion afspejler afsenders tanker, følelser samt holdninger og meninger i teksten.
Teksten bliver afsenderorienteret, idet det er afsenders verdensbillede og værdisystem, der skinner
igennem i indholdet. Blandt de førnævnte, mulige underordnede funktioner kan bl.a. nævnes
følelsesmæssige, evaluerende og ironiske ytringer. I den forbindelse skal det fremhæves, at CHPs
karakteriserer sig en lang række eksempler på positivt ladede udtryk, der er med til at iscenesætte
virksomheden og dens markedsaktiviteter i et så gunstigt og favorabelt lys som muligt, uden at det
naturligvis fremgår direkte, at det er virksomheden selv, der står bag kommunikationen (jf. 4.2, 4.3
samt bilag 2). Dvs. virksomheden optræder i 3. person, hvormed informationen tilsyneladende
kommer udefra:
”Claramente cierto en los tiempos en que vivimos - con clientes que tienen su propio criterio y
conocimiento, Habitat se ha convertido crecientemente en una marca experta, creativa y elegante;
destacando en el siglo XXI”66
Når det kommer til oversættelse kan den ekspressive funktion føre til misforståelser og budskaber,
der ikke modtages af TT-modtageren, fordi denne ikke deler afsenders syn på verden og måde at
fortolke teksten på (jf. 2.2). Nord giver et ganske komisk eksempel med en indisk mand, der med de
bedste intentioner sammenligner sin kones øjne med koøjne. Dette fungerer ganske udmærket i en
indisk kontekst, hvor koen er et helligt dyr, men i en vesteuropæisk kontekst ville den
sammenligning næppe falde i god jord hos kvinden (Nord, 1997:42).
66
http://www.habitat.net/heritage/content/fcp-content
47
3.2.3 Den appellative funktion67
Den appellative funktion retter sig direkte mod modtageren og forsøger at få denne til at
handle/reagere på en bestemt måde. På CHPs realiseres dette blandt andet gennem direkte og
indirekte reklamer, der appellerer til modtageren og tilbyder løsninger på dennes reelle eller
imaginære behov og ønsker. Den appellative funktion kan således være både 1) direkte og 2)
indirekte, hvilket ses i følgende eksempler taget fra Luzón Marco (2002:43-46):
1. ”Upgrade productivity with the Diamond Mako connected organizer”
2. Discover all that’s possible on the Internet
Den direkte appellative funktion ses fx i brugen af imperativ (eksempel 1 ovenfor) samt ved
retoriske spørgsmål, mens indirekte appellative delfunktioner ses i brugen af den informative eller
ekspressive funktion i form af positivt ladede substantiver, adjektiver og superlativer. Den
appellative funktion er modtagerorienteret og bør som sådan tilpasses TT-modtageren for at have en
reel effekt. Et eksempel på dette er en direkte oversættelse af ”koøjne” fra en indisk til en
vesteuropæisk kontekst. I sådanne tilfælde handler det om at tilpasse indholdet til modtagerkulturen,
så TT-modtageren kan samarbejde og interagere i tekstmodtagelsen (Nord, 1997:43). Igen er vi
altså ude i en diskussion om kulturelle forskelle og behovet for en kontekstuel og kulturel tilpasning
af ST-indhold til TC (jf. kap. 1 og 2.1.2).
3.2.4 Den fatiske funktion
Den fatiske funktion er orienteret mod at vedligeholde eller skabe nye sociale relationer mellem
afsender og modtager med det formål at holde kommunikationskanalen åben (Holm & Norlyk,
2006:148). Typisk består denne funktion af såkaldt small-talk, hvor det semantiske indhold er
meget vagt. Der er desuden tale om non-verbale tegn, som spiller ind i kommunikationen fx i form
af fysisk kontakt, øjenkontakt og andre indikationer af forholdet mellem parterne i
kommunikationssituationen. Den fatiske tekstfunktion er således med til at indikere forholdet
mellem afsender og modtager(e) (Nord, 1997:44). I webtekster vil denne funktion findes anvendt i
mindre grad, men eksempler på dens brug kunne være catchphrases, slogans og åbningshilsner,
hvor formålet er at skabe eller vedligeholde et godt forhold til modtageren (jf. 3.2.1). I
67
I Roman Jacobsens terminologi kaldes denne funktion conative (Nord, 1997:42) mens Holm og Norlyk bruger
begrebet overtalende idet de henviser til deres direktive tekstfunktion (2006:146).
48
oversættelsessituationen udgør kulturelle forskelle igen en vigtig faktor for den korrekte afkodning
af budskabet og dermed opfyldelsen af de(t) ønskede kommunikative formål (Skopos).
På baggrund af ovenstående og resultaterne af genreanalysen i afsnit 3.2, konkluderer jeg, at
tekstformål og overordnede funktioner er de samme for genren CHPs, hvad enten det er en dansk
eller spansk virksomhed, der står bag kommunikationen. Det betyder, at det ved oversættelsen af
CHPs handler om at fokusere mere på effekten med TT end på en komplet gengivelse af ST-form
og -indhold. Umiddelbart tyder det således på, at også tekstfunktionerne som hovedregel er de
samme (jf. ækvifunktionel oversættelse, 5.1). Analysen af de spanske og danske ST (4.2 og 4.3) vil
be- eller afkræfte denne delkonklusion.
Efter at have set på genren CHPs og dens karakteristika i forhold til kommunikative formål,
trækstruktur og retoriske strategier, samt hvordan sidstnævnte realiseres vha. forskellige
tekstfunktioner, vil jeg nu gå videre til opgavens analysedel, hvor jeg undersøger teorien fra de
foregående afsnit i praksis.
49
4. De første skridt mod en komparativ analyse: Analyse af spanske og danske
kildetekster
Som det fremgår af indledningen er omdrejningspunktet for dette speciale oversættelse af danske
CHPs til spansk. Denne første analysedel (jf. 1.2) omfatter derfor en analyse af originale spanske og
danske webtekster og har til formål at 1) be- eller afkræfte, om de i afsnit 2.2 fastlagte
sprogtypologiske træk ved spansk gør sig gældende i genren CHPs og 2) danne
sammenligningsgrundlag for en efterfølgende komparativ analyse af oversættelserne af de danske
CHPs til spansk. Formålet med den komparative analyse er at undersøge mine indledende
forskningsspørgsmål (jf. 1.1), hvorfor jeg vil vurdere de oversatte danske hjemmesider på to
niveauer:
1) Har oversætteren formået at overholde de spanske sprogkonventioner68
, uden at lade danske
strukturer på leksikalsk, syntaktisk og tekstuelt niveau smitte af på oversættelsen (jf. 1.1)?
2) Er tekst og indhold tilpasset modtagerens kommunikative kontekst, dvs. opfyldes
oversættelsens Skopos69
? Ud fra et funktionelt oversættelsesperspektiv er dette afgørende
for, at kunne producere den mest adækvate oversættelse (jf. 2.1).
Resultaterne af den komparative analyse, vil således be- eller afkræfter antagelserne, som udgør
specialets grundlag. Ligeledes fungerer resultaterne af den komparative analyse som svar på
forskningsspørgsmål 1 og 2.
Til en komparativ analyse kan man enten anvende et korpus af oversatte paralleltekster eller et
korpus af originale tekster (Vesterager, 2011:52). Til dette speciale har jeg valgt det sidste
alternativ, da omdrejningspunktet for denne opgave ikke er at vurdere ækvivalente udtryk (Connor,
2008: 28). Derimod handler det i denne opgave om at belyse de kontrastive elementer mellem
sprogsystemerne og ud fra et funktionelt perspektiv vurdere, hvilke konsekvenser det kan have for
oversættelsen ikke at tilpasse den til målsprogskonventioner og målsprogsmodtagerens kultur og
kommunikative kontekst. Endvidere finder jeg det mest hensigtsmæssigt at basere analysen på
68
Se definition på Sprogkonventioner under kap. 1, s. 6. 69
Se fodnote 7, kap. 1 samt afs. 2.1 for en definition på Skopos.
50
originale hjemmesider for således at undersøge den anvendte, naturlige sprogbrug på spansk. Det er
min overbevisning, at et korpus baseret på oversatte tekster ikke kan dokumentere det naturlige
sprog, idet oversatte tekster altid vil bære et vist præg af kildeteksten (Vesterager 2011:53).
Ifølge Lawson (2001:293) ses der en tendens til at anvende mindre omfattende tekstsamlinger i
forhold til LSP70
korpusindsamling. Til gengæld er teksterne så langt mere specifikke. Det er
således kvalitet og ikke kvantitet der tæller. På den baggrund har jeg vurderet, at et korpus
bestående af ti CHPs med repræsentation fra divergerende sektorer giver et realistisk billede af,
hvorvidt man i oversættelsen af danske webtekster til spansk overholder spanske sprogkonventioner
eller ej. Samtidig vil analysen kunne bruges til at generere hypoteser for fremtidige undersøgelser.
Endvidere tager jeg afsæt i det samme tekstsegment71
på alle ti hjemmesider, nemlig præsentationen
af virksomheden72
. Denne afgrænsning skal ses i lyset af, at ikke kun korpusstørrelsen, men også et
fælles emne i de anvendte korpora er et væsentligt kriterium for udvælgelsen af et tekstkorpus
(Vesterager, 2011:55). Jeg anvender det samme empiriske analysegrundlag i nærværende analyse af
kildetekster og i den efterfølgende komparative analyse af oversættelsen af de danske CHPs til
spansk.
Empirien anvendt til den komparative analyse er udvalgt vilkårligt73
fra en liste over danske
virksomheder med repræsentation i Spanien. Ved brug af en såkaldt Random number generator fra
internettet74
, har jeg kunnet lave en vilkårlig søgning på fem danske virksomheder. Det skal i den
forbindelse tilføjes, at jeg flere gange måtte forkaste en tilfældigt udvalgt virksomhed, da den enten
ikke længere var repræsenteret i Spanien, eller dens hjemmeside ikke var oversat til spansk.Den
samme udvælgelsesproces er således foretaget tre gange, da bl.a. virksomheder som Vestas, DONG
og Bang & Olufsen i begyndelsen af min specialeproces havde delvist oversatte hjemmesider (jf.
70
Language for special purposes (LSP). 71
Kennedy (1998:66 fra Vesterager, 2011:57) sondrer mellem tekstsegmenter og hele tekster. Jeg vælger at fokusere
min analyse på et afgrænset udsnit af de udvalgte CHPs. Derved har det været muligt at inddrage flere kilder i opgavens
begrænsede omfang. 72
På spansk kaldes dette indledende afsnit på hjemmesider typisk ”quienes somos” og ”Om Os/Hvem er vi” på dansk. 73
Der findes en række andre udvælgelsesmetoder, herunder ”stratified selection” (Ibid., 2011:63 med henvisning til
Kenny (2001) og Biber (1993), hvor en undersøgelsesgruppe opdeles i undergrupper. Fordelen ved dette er, at flere
undergrupper i en given undersøgelsesgruppe repræsenteres. I forhold til denne opgaves komparative analyse er er
undersøgelsesgruppen (CHPs) dog så afgrænset, at jeg vurderer, at vilkårlig udvælgelse (random sample) er den bedste
metode. 74
Der findes flere såkaldte Random Number Generators. Jeg har valgt den flg.: http://psychicscience.org/random.aspx
51
1.1), men sidenhen har valgt at fjerne den delvis spanske oversættelse og kun tilbyde deres
hjemmesider på sprog som engelsk og i nogle tilfælde tysk og italiensk. Ligeledes fravalgte jeg
Maersks hjemmeside, da den kun eksisterede på spansk. Hvad angår det spanske korpus er det
udvalgt manuelt ved søgning på nettet, idet det primære kriterium i denne sammenhæng har været at
finde spanske CHPs, der repræsenterer samme eller næsten samme sektor som det tilfældigt
udvalgte danske korpus. I tre tilfælde var det muligt at finde spanske CHPs fra identiske sektorer.
Acciona er tydeligvis ikke en helt præcis pendant til Novo Nordisk. Ligeledes var det ikke muligt at
finde en spansk møbelkæde svarende til BoConcept, hvorfor jeg valgte rederivirksomheden Elcano,
som var kommet frem i en tidligere søgning på mulige paralleller til Maersk. Med afsæt i analysens
formål, herunder at holde danske og spanske sprogkonventioner op mod hinanden, har jeg dog
vurderet, at det ikke er virksomhedernes direkte sektortilhørsforhold, der er altafgørende, men
snarere deres nationale tilhørsforhold. Det vigtigste er således, at det spanske korpus udgøres af
originale spanske webtekster, ligesom det danske korpus alene bør bestå af danske tekster (jf.
forrige side).
Den endelige empiri er opstillet i listeform herunder:
Spansk korpus:
Acciona: http://www.acciona.es/
Elcano: http://www.navieraelcano.com/esp/ene_co_lacompania.html
Tous: http://es.tous.com/es/
Campofrío: http://www.campofrio.es/portal/page/portal/PAGINAWEB
Santos: http://www.santos.es/
Dansk korpus
Novo Nordisk: http://www.novonordisk.es/documents/home_page/document/index.asp og
http://www.novonordisk.dk/documents/home_page/document/index.asp
BoConcept: http://www.boconcept.es/ og http://www.boconcept.dk/
Pandora: http://www.pandora.net/es-es/ og http://www.pandora.net/da-dk
Kvik Køkken & Bad: http://www.kvik.es/ og http://www.kvik.dk/
Skare Meatpackers: http://www.skare.dk/ES/velkomst.asp og http://www.skare.dk
52
4.1 En funktionel tekstanalysemodel til oversættelsesprocessen
Analysen af spanske og danske ST er baseret på Nords tekstanalysemodel til oversættelse (Nord,
2005:39). Denne model synes at være det oplagte valg, dels fordi den bygger på Skoposteorien
(Ibid., 2005:5), dels fordi det er muligt at anvende samme model til alle analyser af hhv. det spanske
og danske korpus, uden at alle tre analysetrin (se herunder) nødvendigvis skal inddrages i alle
analysedele. Dermed sikres en vis kontinuitet og sammenhæng i analyserne, hvilket er fordelagtigt
for den efterfølgende sammenligning af resultaterne i den komparative analyse af oversættelserne til
spansk. Nord udviklede sin tekstanalysemodel (1988, 1991 og 2005) som et alternativ til de
eksisterende ækvivalensbaserede 2- og 3-trins tekstanalysemodeller (jf. herunder). Hun var ikke
tilfreds med disse, da de hovedsageligt fokuserede på ST, hvormed analysen iflg. Nord (2005: 35-
36) reduceres til en ”code-swithching operation”. Modellen omfatter tre trin:
Bestemmelse af Skopos for TT
Analyse af ST
Strukturering af TT
De forskellige analysedele er gensidigt afhængige, forstået på den måde, at første skridt leder videre
til andet skridt, som igen står i direkte relation til tredje skridt. I arbejdet med hvert analysetrin, går
oversætteren tilbage i analyseprocessen og tilføjer ny information til samlingen og retter den
eksisterende analyse ind efter de resultater han/hun finder i de respektive trin i processen.
Hvor de ækvivalensbaserede 2- og 3-trins modeller er karakteriserede ved en ”Bottom-up” proces,
anlægger Nords funktionelle model en såkaldt top-down-tilgang til oversættelsesprocessen (Nord,
1997: 67-68). Forskellene mellem de to processer er illustrerede i fig. 4.1.2 herunder:
53
Fig. 4.1.2: Bottom-up vs. Top-down oversættelsesprocesser:
Bottom-up process
(Ækvivalensbaseret)
Top-down process
(Funktionel)
Trin 1
Lingvistisk, tekststrukturelt niveau.
Tager afsæt I ST og fokuserer på
leksikalsk og syntaktisk ækvivalens
Pragmatisk niveau.
Tager afsæt i TT skopos og den
kommunikative kontekst (fremgår af TB,
jf. s. 13)
Trin 2
Sprogkonventioner
Overførsel af ST-elementer til TT via
sætning-for-sætning eller endda ord-for-
ord-oversættelse
Oversætterens kompetence og subjektive
vurderinger
Fastlæggelse af oversættelsestype:
Dokumental vs. instrumental oversættelse
Kilde- eller målsprogsorientering
Dette bestemmes af oversættelsestypen og
oversættelsens formål (Skopos)
Trin 3
Pragmatisk niveau Vurdering af ST-elementer: Hvilke kan
overføres direkte til TT og hvilke kræver
tilpasning til den kommunikative kontekst
for TT? (Nord, 2005:19)
Sprogtypologiske forskelle (svarer til det
lingvistiske, tekststrukturelle niveau).
Oversætterens kompetence og subjektive
vurderinger (men med fokus på TT-
Skopos)
Med sin funktionelle tilgang til oversættelse kan det ikke overraske, at Nord kritiserer bottom-up-
processen på en række områder. For det første understreger hun, at det overvejende fokus på
leksikalsk og syntaktisk ækvivalens skaber lingvistisk interferens75
, idet oversætteren i sin
fokusering på enkeltord låser sig fast på ST-strukturer og dermed overfører dem til TT; uanset om
denne er til eller fra oversætterens modersmål (1997:67). Ud fra et funktionelt perspektiv er en
yderligere konsekvens af denne direkte ord-for-ord-oversættelse, at oversætteren mister det
vigtigste fokus, nemlig fokus på TT-skopos i en TT-kontekst. I visse tilfælde kan det endda føre til,
75
Se definition af Lingvistisk interferens under afs. 2.3.1.
54
at oversætteren oplever en decideret blokering i oversættelsesprocessen. Det skyldes som regel
oversætterens fastlåsning på ST, hvilket ikke tillader det naturlige flow i TT, som lettere
manifesterer sig, hvis oversættelsen påbegyndes på et højere plan, dvs. på det pragmatiske niveau,
hvor oversætteren guides af oversættelsens overordnede formål og funktioner (Nord, 1997:67) og
herunder den overordnede strategi for oversættelsen (jf. makrostrategier, 5.1).
Som jeg vil diskutere i slutningen af dette speciale, er der dog også en række ulemper at tage i
betragtning i Nords Top-Down-proces. Som det allerførste er det et kriterium, at oversætteren
modtager det såkaldte TB76
eller, som minimum, bliver informeret om den situationelle kontekst,
TT skal indgå i. Når dette kriterium sjældent opfyldes i praksis (jf. 2.1), mister top-down-processen
umiddelbart en del af sin pragmatiske sans og oversætteren må ty til andre midler for at definere
formålet med TT. For den øvede oversætter er det naturligvis relativt nemt at fastlægge formålet
med oversættelsen ud fra den kommunikative kontekst. Når der ikke gives konkrete
oversættelsesinstrukser (TB), fastlægger den professionelle oversætter typisk TT-Skopos (jf. første
trin i Nords analysemodel) ud fra teksttype (genre), klientens navn, overskriften i ST og ikke mindst
den igangværende analyseproces i forbindelse med oversættelsesprocessen (Vesterager, 2011:105).
Nords tekstanalysemodel er blevet kritiseret for nogle af de samme svagheder som Skoposteorien
(jf. 2.1), hvilket synes logisk i betragtning af, at modellen har Skoposteorien som sit fundament.
Skoposmodellen er blevet kritiseret for ikke at være en reel teori. Det kommer til udtryk i denne
kontekst, hvor det kunne være fordelagtigt med nogle konkrete handleforskrifter, ikke mindst i
forhold til nyuddannede og ikke-professionelle oversættere. Endvidere kritiseres modellen for at
være upraktisk og tidsrøvende og for ikke at anskue vigtigheden af kontakten mellem klient og
oversætter (Vesterager, 2011:108). I henhold til det første kritikpunkt er min vurdering, at hvor
Skoposteorien ikke giver oversætteren specifikke oversættelsesinstrukser eller redskaber til at finde
frem til TT-skopos, omfatter Nords analysemodel kun de makrostrategiske valg (jf. 5.2). Dermed er
modellen ikke operationel i forhold til de mikrostrategiske valg i oversættelsesprocessen, til trods
for, at disse er essentielle i opfyldelsen af TT-skopos (Vesterager 2011:121).
Nords model er uden tvivl tidskrævende. Men her skal det understreges, at modellen primært er
tiltænkt oversættelsesstudier og praktisk træning (Nord, 2005:1 og 155). Nord fastslår selv, at ikke
76
Translation Brief, jf. 2.1.1.
55
alle analysedele nødvendigvis skal inddrages i hver enkelt oversættelsesproces i praksis (Ibid.,
2005:89).
Hvad angår tredje og sidste kritikpunkt, relaterer jeg det direkte til nærværende kontekst, dvs.
oversættelsen af danske CHPs til spansk, hvormed kritikken kan anskues fra to vinkler: Som nævnt
i det foregående gives der sjældent klare oversættelsesinstrukser til oversætteren, til trods for, at det
rent teoretisk er et kriterium for at oversættelsen kan opfylde de(t) kommunikative formål (jf. 2.1.1).
I det konkrete tilfælde med oversættelse af hjemmesider, implicerer oversættelsessituationen, at
oversætteren typisk kun modtager et tekstsegment, der indgår i en større sammenhæng77
. Det
betyder, at oversætteren ikke umiddelbart har en kontekst at vælge oversættelsesstrategier ud fra
(Schäler, 2010:212). På baggrund af dette ræsonnement synes kritikken at være relevant, idet det alt
andet lige er hurtigere og mere effektivt at rådføre sig med klienten angående formålet med
oversættelsen, frem for at udarbejde en relativt omfattende og kompliceret analyse – ikke mindst i
de tilfælde, hvor oversætteren ikke har en situationel kontekst samt en sammenhængende ST at
basere analysen på. En yderligere faktor, der bestyrker kritikken, er det tidsmæssige pres, der
generelt er forbundet med en oversættelsesopgave. På den anden side, og ud fra den antagelse, at
der er tale om en erfaren og eventuel in-house oversætter, synes ovennævnte kritik at være
periferisk, da oversætteren med al sandsynlighed kender virksomheden og dermed har en kontekst
at sætte selv et fragmenteret tekstsegment ind i. Ligeledes vil en in-house oversætter have rig
mulighed for at rådføre sig med klienten eller initiativtageren, som med sin tilstedeværelse i
virksomheden vil være relativt nem at komme i kontakt med (jf. fodnoter, 2.1.1).
4.2 ST Analyse af spanske originale CHPs
Som fastslået i afsnit 4.1. består Nords tekstanalysemodel af tre dele: Bestemmelse af TT-skopos
(trin 1), ST-analyse (trin 2) og strukturering af TT (trin 3). Eftersom de spanske kildetekster
udelukkende bruges som sammenligningsgrundlag i forhold til besvarelsen af det første
forskningsspørgsmål (jf. 1.1 samt ovenfor), er det kun relevant at inddrage ST-analysedelen (trin 2).
ST-analysen opdeler Nord i teksteksterne og tekstinterne faktorer (Nord, 2005, jf. Vesterager,
2011:107-108):
77
Dette skyldes, at websites løbende opdateres, hvilket betyder, at det oftest kun vil handle om oversættelsen af enkelte
afsnit, der er taget ud af en større kontekst.
56
Teksteksterne faktorer:
Hvem sender teksten? Afsender
Til hvem? Modtager
Hvorfor? Afsenders intention med teksten
Med hvilket medie? Medie
Hvor? Sted
Hvornår? Tid
Hvorfor? Motiv
Med hvilken funktion? Tekstfunktion(er)
Tekstinterne faktorer:
Hvad drejer det sig om? Emne
Hvad bliver der sagt? Indhold
Hvad bliver ikke sagt? Præsuppositioner
Hvilken rækkefølge? Tekstkomposition
Anvendes der non-verbale tegn? Non-verbal tekst
Hvilke ord? Leksis
Hvilke sætningstyper? Sætningsstruktur
*Hvilket sprog? Sprogtypologiske træk
Hvilken tone ? Toneangivende elementer78
Med hvilken effekt? Tekstens effekt
Ikke alle analyseelementer vil blive behandlet lige grundigt og enkelte analyseelementer vil helt
blive udeladt i ST-analysen, da de ikke er relevante for afhandlingen. Det gælder Non-verbal tekst,
toneangivende elementer og tekstens effekt (jf. herunder). Til gengæld udvider jeg Nords model
med en yderligere kategori kaldet sprogtypologiske træk. Denne tilføjelse er nødvendig for at kunne
78
Jeg har valgt at oversætte Nords (2005:131-132) suprasegmental features med toneangivende elementer. Der er tale
om tekstorganiserende elementer, som skaber en bestemt tone i teksten eller dele heraf. Disse elementer kan i skrevne
tekster fx skabes ved brugen af kursiv eller markeret skrift, udråbs- eller spørgsmålstegn. Sådanne elementer omfattes
ikke af hverken leksikalske eller syntaktiske segmenter, sætninger eller afsnit.
57
be- eller afkræfte forekomsten af de i afsnit 2.2 etablerede sprogtypologiske træk på spansk og
dansk.
4.2.1 Analyse af teksteksterne faktorer:
Ifølge Nord (2005:42) analyserer modtageren (her oversætteren) de teksteksterne faktorer, inden ST
læses for således at skabe sig et overblik over den situationelle kontekst, teksten indgår i.
Teksteffekten bliver dermed en fritstående faktor, der har relation til både teksteksterne og -interne
faktorer. I oversætterens rolle som modtager79
, handler effekt om, at oversætteren på baggrund af de
teksteksterne og -interne faktorer vurderer, hvilken oversættelsestype, der er brug for i den konkrete
oversættelsessituation (jf. 5.1). Oversættelsestypen er afgørende for valget af strategier, der skal
implementeres for at opfylde tekstens funktion(er) og formål (jf. 5.2), som defineres ud fra TT-
Skopos. Samtidig er fastlæggelsen af oversættelsestype med til at klarlægge, hvilke ST-elementer
der kan overføres til TT og hvilke der kræver tilpasning (Jf. 4.1, fig. 4.1.2).
I nærværende afsnit analyseres Accionas hjemmeside80
, mens de resterende fire analyser kan ses i
bilag 2.
Afsender
Nord veksler i sin analysemodel mellem afsender af teksten og tekstproducent. Denne skelnen er
mindre relevant i denne analyse, hvor det vigtigste er at fastslå, at Acciona koncernen er afsender af
teksten81
. Acciona er et af de førende selskaber i Spanien inden for vedvarende energi, infrastruktur
og vandrensningssystemer. Derudover opererer virksomheden også inden for vinhandel og
investering. Acciona, der er børsnoteret på Spaniens primære aktieindeks, Ibex35, har ca. 30.000
medarbejdere og har markedsaktiviteter på fem verdenskontinenter. Acciona brander sig på
bæredygtighed og socialt velvære. Med disse fokusområder er det virksomhedens mål at skabe
økonomisk og social vækst i samfundet samt balance i økologien.82
Som noget særligt for Accionas
CHP83
er der inkluderet en velkomsthilsen fra selskabets øverste direktør, José Manuel Entrecanales
Domecq. Han kan derfor betegnes som afsender af teksten i sin helhed. Tekstproducenten kan med
79
Oversætterens modtagerrolle afviger betragteligt fra en typisk tekstmodtagers, idet oversætteren har (eller bør have)
en kritisk og objektiv tilgang til teksten. For oversætteren er ST et arbejdsredskab, som hjælper ham/hende til at
producere den mest adækvate TT og ST analyseres således ud fra både ST- og TT-modtagernes synspunkt og fungerer
dermed ifølge House (1981a:169) som et kulturelt filter (Nord, 2005:18). 80
http://www.acciona.es 81
Tekst forstås som hele CHP’en. 82
http://memoria2011.acciona.es/memoria_sostenibilidad/perfil-de-la-compania.aspx 83
Foruden Acciona, indleder også Skares CHP med en velkomsthilsen fra direktøren, jf. afs. 10, bilag 2.
58
stor sandsynlighed være en eller flere interne kommunikationsmedarbejdere eller andre ansatte84
.
Dog kan hjemmesiden også være forfattet af eksterne, professionelle kommunikationsfolk.
Modtager
Som det fremgår i afsnittet om genren CHPs (3.2), henvender hjemmesider sig generelt til et bredt
publikum med hver deres præferencer og informationsbehov. Acciona tilbyder sin hjemmeside på
spansk og engelsk, hvormed det kan konkluderes, at modtagerne af kommunikationen er globale
såvel som lokale, hvilket hænger naturligt sammen med selskabets internationale
markedsaktiviteter. Ud fra menulinjen på forsiden er det muligt at danne sig et overblik over de
primære modtagere, Acciona henvender sig til. Fx er der menupunkter, stilet direkte mod
jobsøgende, aktionærer og investorer samt medarbejdere i Acciona. Desuden er ovennævnte
velkomsthilsen fra den øverste direktør (se Afsender) et klart signal om, at virksomheden primært
henvender sig til professionelle modtagere, herunder B2B kunder85
, distributører, leverandører samt
investorer og aktionærer. Den del, jeg baserer analysen på (”Quienes somos”) tilbyder generel
information til alle modtagergrupper om selskabets aktiviteter og udvikling. Med henvisning til
genreanalysen og Accionas hjemmeside kan det konkluderes, at modtagerne er de følgende:
Professionelle kunder og samarbejdspartnere, bl.a. leverandører, distributører og
datterselskaber
Investorer og aktionærer
Offentlige institutioner, regeringer, ministerier m.m.
Accionas medarbejdere
Jobsøgende
Studerende og andre med interesse for de sektorer Acciona opererer i
Osv.
84
Holm & Norlyk (2006:118) fremhæver, at virksomhedens tekstproduktion har ændret sig, og rollen som
tekstproducent i dag kan tilskrives stort set alle medarbejdere i virksomheden. Fx vil en teknisk produktbeskrivelse ofte
udformes af en medarbejder fra udviklingsafdelingen, mens en pressemeddelelse kan være produceret af virksomhedens
direktør eller en kommunikationsmedarbejder. Ligeledes kan tekstproduktionen være et samarbejde mellem flere
medarbejdere og afdelinger. 85
B2B kunder kan defineres som professionelle kunder, der tilhører 1) andre virksomheder, 2) offentlige institutioner
og 3) den nationale stat og internationale stater (Brassington & Pettitt (2007: 95).
59
Listen er ikke udtømmende og det skal understreges, at de fem første grupper er primære modtagere
af Accionas webkommunikation.
Afsenders intention med teksten
Afsenders intention med teksten kan fastsættes med udgangspunkt i genrens karakteristika (jf.
3.2.1) sammenholdt med den funktionelle tilgang til oversættelse, der postulerer, at alle
kommunikative handlinger har et formål (jf. 2.1). I afs. 3.1.1 blev det konkluderet, at genren CHPs
har fire overordnede funktioner:
1. Skabe et positivt image af virksomheden
2. informere om og tilbyde produkter og serviceydelser
3. Skabe en tæt relation og forstærke eksisterende relationer med virksomhedens
modtagergrupper og interessenter (se Modtager, 4.2.1)
4. Tilbyde information om selve hjemmesiden
Disse funktioner kan relateres direkte til nærværende analyseelementer Afsender intention, motiv og
tekstfunktioner. Ved analyse af intentionen med teksten (såvel som motiv og funktioner) bør
virksomhedens karakteristika og dens modtagergrupper tages i betragtning (jf. 3.2.3). Det er således
vigtigt at fastslå, hvilken branche, virksomheden tilhører, og hvorvidt hjemmesidekommunikationen
er rettet mod private forbrugere eller professionelle samarbejdspartnere og interessenter. I denne
kontekst er der som allerede nævnt tale om en teknologisk stærk og global virksomhed, der
henvender sig til professionelle modtagere. Afsenders intention med teksten er således en
kombination86
af følgende:
Informere om Acciona, herunder især om selskabets markedsaktiviteter og økonomiske
udvikling
Skabe et positivt image af Acciona som førende inden for sit felt
Tiltrække investorer, aktionærer, samarbejdspartnere og professionelle kunder
Dokumentere virksomhedens overholdelse af gældende nationale og internationale love
86
I sit studie af CHPs bruger María José Luzón Marco (2002: 41) begrebet ”Multi-purpose genre”, idet hun fastslår, at
CHPs opfylder en række forskellige formål (jf. kap. 3).
60
Understrege Accionas kompromis med miljøet og engagement i bæredygtige projekter
(hvilket igen forstærker virksomhedens image og tiltrækker ovennævnte interessenter)
Medie
På samme måde som CHP’s er blevet defineret som en kompleks genre, kan man også tale om et
komplekst medie. CHP’s baserer sig på den ene side på skriftlige, kommunikative handlinger, men
samtidig er det et medie, der også omfatter en bred vifte af non-verbal kommunikation (jf.
kommunikative handlinger, 2.1.2) i form af grafiske virkemidler, videoer og andre interaktive
medier, der kan implementeres på hjemmesiden, hvilket Acciona netop har gjort. Derudover er der
tale om et medie, der gør det muligt for afsender og modtager at interagere, fx via e-mails, blogs og
sociale netværk som Facebook, Twittter, LinkedIn, Google+, YouTube m.fl.87
Sted
Nord skelner mellem stedet for tekstproduktionen og tekstmodtagelse. I forhold til det første foregår
tekstproduktionen i Spaniens hovedstad Madrid, der ligger i Castilla La Mancha, som er én af de
sytten autonomier i Spanien.88
Når det kommer til stedet for tekstmodtagelse bliver det straks mere
kompliceret, i og med at en hjemmeside spænder globalt og i princippet modtages overalt i verden.
En mulighed er at kortlægge, hvilke lande Acciona opererer i, men selv da står det stadig klart, at
ethvert sted med internetforbindelse kan defineres som stedet for modtagelse af
hjemmesidekommunikationen. Kort sagt er stedet for tekstmodtagelse hele verden og kun med den
begrænsning, at det kræver internetforbindelse at få adgang til teksten.
87
http://www.acciona.es/redes-sociales 88
http://www.acciona.es/notalegal
61
Tid
Som det fremgår af genreanalysen, er CHPs kendetegnet ved, at indholdet opdateres og udskiftes
løbende. Den seneste opdatering er fra den 18. januar 2013 og stammer fra menupunktet Noticias
under hovedmenuen Prensa:
Generelt kan det konstateres, at indholdet på Accionas CHP er opdateret. Som en global,
teknologisk virksomhed, der kontinuerligt skal sikre sig at være konkurrencedygtig, er det alfa og
omega at kunne tilbyde kunder, investorer, aktionærer og øvrige interessegrupper den seneste
information om virksomhedens markedsaktiviteter og økonomiske forhold (María José Luzón
Marco, 2002:44-45).
Motiv
Motiv kan betegnes som årsagerne til, at kommunikationen finder sted og ligesom intention med
teksten, bestemmes det af genren. Motivet svarer således til de punkter, der er opstillet under
intention i det ovenstående.
Tekstfunktioner
Ifølge Nord (2005:77) forstås tekstfunktioner som de kommunikative funktioner, en tekst opfylder i
en given kommunikativ kontekst, dvs. en situation, der inkluderer tekstproduktion og
tekstmodtagelse. I afsnittet om genreteori og analysen af genren CHPs blev det konkluderet, at
opnåelsen af tekstens overordnede formål sker gennem realiseringen af retoriske strategier, som er
baseret på tekstfunktioner (3.2 og 3.3) Jeg kan derfor konkludere, at tekstfunktionerne er identiske
62
med intention og motiv. I analysen af de danske kildetekster, vil jeg komme nærmere ind på,
hvordan disse tekstfunktioner realiseres vha. mikrostrategier (jf. 5.2).
4.2.2 ST analyse: Tekstinterne faktorer
I det følgende analyseres de tekstinterne faktorer i forhold til Accionas hjemmeside. Jeg vil
understøtte min analyse med konkrete teksteksempler fra empirien.
Emne
Som nævnt indledningsvist i kap. 4, tager analysen udgangspunkt i en begrænset del af
hjemmesiden, nemlig præsentationen af virksomheden. Emnet for denne analyse er således Acciona
og herunder selskabets historie, vision og mission.
Indhold & Tekstkomposition
Jeg behandler indhold og komposition under ét, eftersom de to analysedele hænger uløseligt
sammen. Under fanebladet Quiénes somos er der syv undergrupper:
Nærværende analyse omfatter kun afsnittet Historia, da det er relativt omfattende.
Under afsnittet Historia kommunikeres kun den seneste udvikling i Acciona, dvs. fra 2004 og frem
til i dag. Historien om Acciona handler overordnet om den omfattende transformation,
virksomheden har oplevet; Acciona, som indtil 2004 tilhørte bygge- og anlægssektoren, er nu
Spaniens førende selskab inden for brancherne vedvarende energi, vandsystemer og infrastruktur.
Afsnittet Historia består af i alt fem underafsnit, hvoraf de tre første og to sidste hører sammen. De
første tre underafsnit kædes sammen vha. det demonstrative pronomen esta, som er en typisk
anvendt kohærensmarkør på spansk (jf. 2.2). Ligeledes ses der flere eksempler på anaforisk
reference, enten ved brug af det samme udtryk (Acciona) eller leksikalske varianter som esta gran
compañía, una de las principales constructoras, una compañía pionera, un líder global og la
63
primera non-utility. Hvad angår de sidste to underafsnit, anvendes et possessivt pronomen su som
anafor til antecedenten i det foregående afsnit, La Compañía. 89
Præsuppositioner
Præsupposition henviser til alt det indhold, som afsender (eller tekstproducent) tager for givet, at
modtageren er bekendt med og derfor refererer til implicit (jf. Nord, 2005:105). Præsuppositioner
vil først blive behandlet i ST-analysen af det danske korpus, hvor det er relevant at analysere, hvad
der siges implicit og eksplicit med henblik på at etablere, hvilke ST-elementer der kan overføres
direkte til TT og hvilke der bør tilpasses.
Leksis
Leksis kan relateres til Korzen & Lundquists mikroniveau, som består af morfologi90
samt ord og
syntagmer (jf. fig. 2.2). Jeg vil i det følgende analysere leksis med afsæt i evt. brug af
fagterminologi samt formalitetsniveau, skrivestil og sværhedsgrad91
. Endvidere vil jeg undersøge
fænomenet leksikalsk variation, som er et af de fastlagte, sprogtypologiske træk i spansk (jf. 2.2).
Leksis er karakteriseret ved et lavt formalitetsniveau, hvilket også ses på den letlæselige skrivestil.
Dette ses ved en begrænset brug af fagterminologi og fremmedord. Denne vurdering er baseret på
en sammenligning med dels de i afsnit 2.2 fastlagte sprogtypologiske træk i spansk, dels spansk
juridisk sprog, som karakteriseres ved et upersonligt sprog, tunge sætninger og en meget formel
tone (jf. Vesterager, 2011:117). Som beskrevet i analysen af genren CHPs er et af de overordnede
formål at skabe et godt forhold til eller vedligeholde eksisterende relationer med virksomhedens
interessenter. Via hjemmesiden forsøger virksomheden at indgå i dialog med modtagerne. Det
betyder, at Acciona forsøger at tale med og ikke blot til modtagerne af (web)teksten, hvilket kan
være medvirkende til, at formalitetsniveauet holdes relativt lavt. Teksten fremstilles som et moderne
eventyr, hvor Acciona er i centrum, iscenesat som en bæredygtig og ansvarlig virksomhed, der har
løsningerne på de globale klimatiske og økonomiske problemer. Den lave grad af formalitet samt
den letlæselige skrivestil går igen på alle de ti CHPs, som indgår i empirien. Ligeledes er det
karakteristisk for alle CHPs, at leksis udelukkende skaber positive konnotationer. Det kan med
89
http://www.acciona.es/quienes-somos/historia 90
Morfologi refererer til derivation, orddannelse samt fleksion eller bøjningsmønstre (Korzen & Lundquist, 2004: 10). 91
For en uddybning af formalitetsniveau og skrivestil, jf. 3.1.3.
64
andre ord konkluderes, i overensstemmelse med genreanalysen (jf. 3.2), at der er tale om en generel
tendens i forhold til CHPs, hvor det handler om at skabe et så positivt og stærkt image af
virksomheden som muligt. Det betyder bl.a. at ordvalget er stærkt præget af substantiver og
adjektiver, der favoriserer Acciona i modtagergruppernes bevidsthed: 92
1) “ACCIONA ha consolidado la reinvención de esta gran Compañía”
2) ”nuestra vocación pionera”
3) “capacidad diferencial”
4) “Nuestra visión es ser capaces de dar respuesta al reto de conseguir un
desarrollo sostenible a través de todas nuestras áreas de actividad, para
que generaciones actuales y futuras disfrutemos de una vida mejor”
Den kontaktskabende funktion, som handler om at etablere et godt forhold til kunder og
interessenter og forstærke eksisterende relationer realiseres på andre dele af hjemmesiden, fx under
menuerne ”Contacto”, ”Personas” og ikke mindst via de mange forskellige sociale medier, som
Acciona kommunikerer igennem:93
På baggrund af ovenstående eksempler og analysen af formalitetsniveau og skrivestil kan det
konkluderes, at indholdet på hjemmesiden ikke indeholder nogle nævneværdige vanskeligheder,
hverken i forhold til læseforståelse eller en eventuel oversættelse til dansk. Dog skal det
understreges, at andre dele af hjemmesiden som fx årsrapporter og beskrivelser af Accionas
projekter er karakteriserede ved et langt mere teknisk og formelt sprog end præsentationen af
hjemmesiden.94
Sætningsstruktur
Sætningskonstruktionerne på Accionas CHP er karakteriserede ved en kombination af sideordning
og over- og underordning af indholdet. Se eksemplet herunder:
92
http://www.acciona.es/quienes-somos/historia 93
http://www.acciona.es/ 94
http://www.acciona.es/media/551335/resultados_primer_trimestre.pdf og http://www.acciona.es/noticias/el-
presidente-de-mexico-inaugura-el-mayor-complejo-eolico-de-america-latina-propiedad-de-acciona-en-oaxaca
65
“Uno de sus compromisos concretos es reducir paulatinamente su huella
climática y liderar la transición hacia una economía baja en carbono.”
Det betyder, at sætningerne langt fra er så lange og tunge, som det ofte ses på spansk grundet
tendensen til hypotaktisk sætningsstruktur med mange underordnede sætninger. Dette ses i sin mest
ekstreme grad i juridiske tekster95
. Sammenlignet med dansk, hvor der ses en klar præference for
korte, sideordnede sætninger og brugen af finitte verber, er der dog tale om meget informationstætte
konstruktioner, idet der anvendes nominaliseringer og infinitte verbalformer, som underordner
indholdet (markeret med fed i eksemplet herunder):
“Durante 2008 y tras la salida de Endesa en 2009, ACCIONA ha culminado
su transformación en una Compañía pionera en desarrollo y sostenibilidad,
convertida en un líder global en promoción, producción y gestión de energías
renovables, agua e infraestructuras, con el menor impacto medio ambiental.”
Ovenstående eksempel indikerer også den spanske tendens til nominalstil (jf. 2.2.1).
Sprogtypologiske træk
De sprogtypologiske træk er allerede blevet behandlet i de foregående afsnit, hvorfor jeg blot vil
opsummere dem her. I forhold til leksikalsk variation og kohærensmarkører kan det konkluderes, at
teksten er præget af en god sammenhæng, som opnås ved brugen af leksikalske anaforer og
kohærensmarkører som det possessive pronomen su og det demonstrative pronomen esta.
Sætningsstrukturen bærer præg af hypotakse og dermed relativt lange sætninger, hvor der gøres
flittigt brug af infinitte verbalformer og nominalisering. Den spanske nominalstil skinner tydeligt
igennem på Accionas hjemmeside, idet tekstens mest betydningsbærende elementer netop er
substantiverne (jf. nominalisering). Herunder opstiller jeg endnu et eksempel på dette:
95
Se bl.a. Vesterager (2011:119) for et eksempel på sætningslængden i juridisk sprog. Iflg. Vesterager kan en lang
sætning fastsættes til 55 ord (Ibid. s. 85), men i hendes analyse af en spansk dom ses der et eksempel på en sætning med
helt op til 147 ord.
66
“ACCIONA ha consolidado la reinvención de esta gran Compañía. Hace menos de una década era
una de las principales constructoras españolas, inmersa en un proceso de diversificación y
búsqueda de oportunidades de negocio a nivel internacional.”
Det kan overordnet konkluderes, at de sprogtypologiske træk, som blev fastlagt i afsnit 2.2 kommer
i spil på Accionas CHP. Hvorvidt dette gør sig gældende for genren CHPs generelt, vil jeg kunne
vurdere ud fra de følgende analyser.
4.3 Analyse af danske kildetekster
I det følgende analyserer jeg Novo Nordisk originale danske hjemmeside. De øvrige danske og
spanske ST analyser kan ses i bilag 2.
4.3.1 Analyse af eksterne faktorer
Afsender
Afsenderen er den danske, multinationale virksomhed Novo Nordisk A/S (i det følgende benævnt
NN). NN er en af de førende virksomheder på verdensplan inden for diabetesbehandling og ligger
desuden i spidsen inden for blødningsbehandling, væksthormonbehandling samt hormonpræparater
til behandling af klimakterielle gener. Sidst, men ikke mindst, udvikler, producerer og markedsfører
NN biofarmaceutiske produkter og serviceydelser. Med hovedkontor i Danmark har virksomheden
mere end 32.000 medarbejdere i 75 lande rundt i verden. NN blev i 2000 opdelt i tre individuelle
selskaber, som alle tilhører Novo Gruppen.96
Som det fremgår af analysen af Acciona (jf. 4.2.1), veksler Nord mellem afsender og
tekstproducent. Tekstproducenten kan enten være er en intern eller ekstern (kommunikations-)
medarbejder, der producerer teksten (hjemmesiden) på bestilling fra klienten eller initiativtageren.
Modtager
Novo Nordisks CHP er i stil med Accionas (jf. 4.2.1) rettet mod globale såvel som lokale
modtagere, hvilket er en logisk følge af virksomhedens globale markedsaktiviteter. På
96
http://www.novonordisk.dk/documents/promotion_page/document/2_about_us.asp
67
hjemmesidens forside ses en menulinje med underpunkter, der indikerer NN’s primære målgrupper,
som i vidt omfang udgøres af professionelle kunder og samarbejdspartnere. Disse er:
Professionelle kunder og samarbejdspartnere, bl.a. leverandører, distributører og
datterselskaber
Investorer og aktionærer
Offentlige institutioner, regeringer, ministerier m.m.
Medarbejdere
Jobsøgende
Studerende og andre med interesse for de sektorer NN opererer i
Osv.
Listen er ikke udtømmende og det skal understreges, at de fem første grupper er primære modtagere
af NN’s webkommunikation.
Afsenders intention med teksten
Igen understreger jeg den tætte relation mellem Acciona og NN, som begge er tekniske,
videnstunge virksomheder, der retter sig mod professionelle modtagere. Mediet97
der
kommunikeres igennem (jf. næste punkt) er dog bredt og tiltrækker en mangfoldig skare af
modtagere. Derfor vil webteksten også unægteligt repræsentere flere forskellige intentioner (jf.
formål og funktioner). Se 4.2.1. for en specifikation af de faktorer, der er med til at fastlægge
afsenders intention med teksten samt de primære funktioner med genren CHPs. På baggrund af
indholdet i den udvalgte del af NN’s CHP, kan de overordnede intentioner med webteksten
fastsættes til de følgende:
Skabe et positivt image af NN som førende inden for sit felt
Informere om NN, virksomhedens nuværende markedsaktiviteter og økonomiske samt
historiske udvikling og betydelige plads på det kommercielle verdenskort
Tiltrække investorer, aktionærer, samarbejdspartnere og professionelle kunder
97
I forhold til genren CHPs er der en meget tæt relation mellem medium og genre, idet genren er hjemmesiden og
mediet internettet.
68
Dokumentere virksomhedens overholdelse af gældende nationale og internationale love
Skabe velvilje (goodwill) og tillid blandt forbrugere, professionelle kunder og
samarbejdspartnere. Bl.a. lægges der i præsentationen af virksomheden vægt på, at NN ikke
går på kompromis med miljøet, men er engageret i bæredygtige projekter (hvilket igen
forstærker virksomhedens image og tiltrækker ovennævnte interessenter)
Medie
Se 4.2.1. for en udredning af internettet som medie.
Sted
Nord skelner mellem stedet for tekstproduktionen og tekstmodtagelse (jf. 4.2.1). Ud fra den
betragtning, at NN har hovedsæde i Danmark, må man gå ud fra, at teksten er produceret i eller
omkring virksomhedens hovedkontor, som er placeret i Bagsværd på Sjælland. Som det fremgår af
analysen af Acciona er det straks mere vanskeligt at konkretisere stedet for tekstmodtagelse. Det er
fristende at betegne det som ”internettet” eller de 75 markeder, NN opererer på. Dog er det mere
komplekst end som så. Takket være internettets globale rækkevidde kan tekstmodtagelsen i
princippet foregå i alle verdenshjørner, hvor der findes internetforbindelse.
Tid
CHPs er karakteriseret ved en kontinuerlig opdatering af deres tekstmæssige og visuelle indhold (jf.
4.2.1). Hjemmesiden er sidst opdateret den 13.9.2012:
Ligesom det var tilfældet med Acciona, tilhører NN en branche, hvor det handler om at være forrest
i feltet og altid to skridt foran konkurrenterne. Derfor er det for NN altafgørende, at indholdet på
hjemmesiden afspejler virksomhedens position som pioner i den farmaceutiske sektor.
Motiv
Motiv kan betegnes som årsagerne til, at kommunikationen finder sted og ligesom intention med
teksten, bestemmes det af genren. Jf. Afsenders intention med teksten ovenfor.
69
.
Tekstfunktioner
Som det fremgår af afsnit 4.2.1 er tekstfunktionerne identiske med afsenders intention med teksten
og motiv (se ovenfor). I kap. 5 i analysen af de danske CHP’s oversættelse til spansk vil jeg komme
nærmere ind på, hvordan disse tekstfunktioner realiseres vha. mikrostrategier (jf. 5.2). Ligeledes
henviser jeg til afsnit 3.3, hvor de forskellige tekstfunktioner, som primært anvendes i genren
CHPs, er ekspliciteret.
4.3.2 ST analyse: Tekstinterne faktorer
I det følgende analyserer jeg de tekstinterne faktorer. Analysen understøttes af relevante
teksteksempler fra empirien.
Emne
Som nævnt i indledningen til kap. 4, tager alle specialets ST-analyser udgangspunkt i den samme,
afgrænsede del af hjemmesiden, nemlig præsentationen af virksomheden. Emnet for denne analyse
er dermed virksomheden NN og herunder dens historie, nuværende markedsaktiviteter samt vision
og mission.
Indhold & Tekstkomposition
Jeg behandler indhold og tesktkomposition under ét, eftersom der er tæt sammenhæng mellem to
analysedele. Under fanebladet ”Om Os” er der i alt syv underkategorier:
Afsnittet Om Os er relativt omfattende, og idet jeg vurderer, at det er tilstrækkeligt kun at beskrive
et udsnit af kategorierne for at kunne vurdere forekomsten af sprogtypologiske træk (jf. første
forskningsspørgsmål, 1.1), har jeg tilfældigt udvalgt halvdelen af indholdet. Analysen baserer sig
70
således på Virksomhedsinfo, Historie, Bæredygtighed og Ledige stillinger. Den samme empiri
anvendes i den komparative analyse, jf. bilag 3.
Under afsnittet Virksomhedsinfo gives der på forsiden en kort præsentation af NN og
virksomhedens primære markeder fordelt i to korte afsnit. Herunder ses en oversigt over andre
produkter og serviceydelser i form af links, der fører brugeren (modtageren) videre til mere
information om det enkelte emne. Nederst på siden er der en henvisning til den overordnede
koncern, Novo Nordisk A/S. Derudover er der yderligere tre underkategorier: Tal og data, Lokale
fakta, Koncernhovedkvarter og Ledelse. Her gives en mere faktuel introduktion til virksomhedens
størrelse på både lokalt og globalt niveau, og der tilbydes desuden tal over omsætningen. Denne
faktuelle opstilling (jf. 3.3.1) ses især i de korte sætninger uden kohærensmarkører såsom
konnektorer eller præpositioner mellem sig. Tempus holdes udelukkende i præsens og perfektum
indikativ, hvilket kan ses i nedenstående eksempel:
“Bestyrelsen er ansvarlig for den overordnede ledelse af Novo Nordisk.
Koncerndirektionen er ansvarlig for virksomhedens daglige drift.”98
Under Historie er afsnittene længere og der skrives mere levende og nærværende, meget
apropos at der her fortælles en historie. Ligeledes ses der her en højere grad af kohærens mellem
afsnittene. Bl.a. bruges præpositionerne under en enkelt gang, mens de følgende fem afsnit indledes
med præpositionen i. Da der er tale om fortid, anvendes der næsten udelukkende datid samt
pluskvamperfektum:
”August Krogh var professor ved Københavns Universitet og havde modtaget
nobelprisen i fysiologi.”99
Afsnittet Bæredygtighed består af to korte afsnit, karakteriseret ved korte sætninger holdt i præsens
indikativ. Under Ledige stillinger, som henvender sig direkte til jobsøgende og fremtidige
medarbejdere hos NN, er virksomhedens vision og mission100
desuden inkluderet. Der er i alt fem
98
http://www.novonordisk.dk/documents/article_page/document/aboutus_virksomhedsinfo_.asp 99
http://www.novonordisk.dk/documents/article_page/document/aboutus_historie.asp 100
Vision og mission ses også på websitets forside.
71
underafsnit, som i fire tilfælde indledes med vi eller vores. Fraværet af tekstkohærens mellem
underafsnittene kunne være en bevidst strategi, der har til formål at lade hvert enkelt udsagn træde
tydeligere frem i modtagerens bevidsthed. Sproget er vedkommende og autoritært på samme tid (jf.
den appellative tekstfunktion, 3.3.3), en klar strategi anvendt til at skabe tillid og et positivt image af
NN som en kompetent, vedkommende og bæredygtig virksomhed, der har sine kunder og den
generelle befolkning i hjertet af sine markedsaktiviteter (jf. Intention med teksten ovenover).
Præsuppositioner
Som det fremgår af 4.2.1 henviser præsupposition til det indhold, afsenderen (eller
tekstproducenten) nævner implicit (jf. Nord, 2005: 105). En væsentlig faktor i ST-analysen er at
undersøge, om en del af informationen siges implicit. Er det tilfældet, kan det være nødvendigt at
tilpasse disse indirekte ST-elementer til TT-modtageren, som sandsynligvis ellers ikke vil opfange
budskabet. ST indeholder i dette tilfælde kun meget få og relativt uvæsentlige præsuppositioner.
Bl.a. kan nævnes Type 2 diabetes, hæmofili og andre fagudtryk, som kan føre til problemer med
dechifreringen af budskabet for den ikke-professionelle modtager101
. Dog skal det igen understreges
(se Modtager), at de primære modtagere for NN’s webtekst er professionelle kunder,
samarbejdspartnere og (kommende) medarbejdere, som alle må forventes at have et vist kendskab
til denne specialiserede viden og jargonen i teksten (jf. 3.1.3). I forhold til den spanske modtager,
som er omdrejningspunktet for ST-analysen, vil det være fordelagtigt at tilpasse en udtryk som
Ørestaden, fx med en eksplicitering af, hvad Ørestaden er, og hvor den er placeret.
Leksis
Jf. 4.2.2 for en uddybning af leksis. Som det fremgår af afsnittet Indhold og Tekstkomposition ses
der to tendenser i ST: På den ene side er leksis kendetegnet ved et relativt højt formalitetsniveau i
form af megen fagterminologi og fakta om NN. De fagterminologiske udtryk uddybes ikke nærmere
på denne del af hjemmesiden, hvilket kan komplicere forståelsen af teksten blandt modtagere, der
ikke tilhører diskursfællesskabet (jf. kap. 3). På den anden side er afsnittene Historie og Vision
(under Ledige Stillinger) karakteriseret ved en mere vedkommende og personlig skrivestil, hvor NN
stiller sig i øjenhøjde med modtageren, bl.a. ved brugen af det personlige pronomen os og
101
Jf. diskursfællesskab, kap. 3.
72
subjektspronomen vi. Generelt kan det konstateres, at NN anvender en personlig skrivestil uden
passivformer. Dermed står det hele tiden klart, at det er NN, der handler:
”Vi vil være verdens førende virksomhed inden for diabetesbehandling
Vores mål er at overvinde diabetes ved at finde bedre metoder til
forebyggelse, diagnose og behandling. Vi vil arbejde aktivt for at fremme
samarbejdet mellem alle parter i behandlingssystemet, for derigennem at nå
vores fælles mål.”102
Her er der tale om en bevidst imageskabende strategi, der fokuserer på at iscenesætte NN som en
kompetent og troværdig virksomhed (jf. Holm & Norlyk, 2006:17). Ordvalget giver udelukkende
anledning til positive konnotationer, idet brugen af positive substantiver og adjektiver er
fremtrædende. Både analysen af NN og Acciona (jf. 4.2) har således demonstreret, at der er
overensstemmelse mellem formål og funktioner med NN og Accionas websites og de primære
funktioner for genren CHPs (:at skabe et positivt image af virksomheden).
På linje med hvad der blev fastslået under afsnit 2.2, er brugen af leksikalsk variation ganske
begrænset i denne ST. Et eksempel på leksikalsk variation finder vi i det tredje afsnit under
Historie: Antecedenten er August Krogh sammen med lægen Hans Christian Hagedorn, mens
anaforerne er de, de to forskere og de.103
I to tilfælde er anaforen altså en kohærensmarkør i form af
det danske subjektspronomen de (jf. 2.2.3.1).
For at opsummere kan det konkluderes, at leksis er kendetegnet ved et forholdsvist højt
formalitetsniveau, som øger sværhedsgraden betydeligt, især i forhold til den ikke-professionelle
modtager, som ikke har et forhåndskendskab til fagterminologien anvendt i den farmaceutiske og
medicinske sektor. Omvendt hjælper den korte sætningsstruktur til at lette læningen og forståelsen
af indholdet. Der anvendes en personlig skrivestil uden passivformer, som indikerer, at NN er den
handlende entitet. Leksikalsk variation anvendes kun i meget begrænset omfang.
102
http://www.novonordisk.dk/documents/article_page/document/aboutus_voresvision.asp 103
http://www.novonordisk.dk/documents/article_page/document/aboutus_historie.asp
73
Sætningsstruktur
Se afsnittet Indhold og Tekstkomposition samt afsnit 2.2.2.
Sprogtypologiske træk
Eftersom både sætningsstruktur samt leksikalsk variation er blevet behandlet i det foregående,
koncentrerer jeg mig her om verbalstil og parataktisk sætningsstruktur, som kendetegner det danske
(germanske) sprogsystem (jf. 2.2). Under afsnittet Indhold og Tekstkomposition blev det fastslået, at
sætningerne på NN’s hjemmeside er korte og koncise, dvs. at den parataktiske sætningsstruktur er
fremtrædende. Paratakse er bl.a. en naturlig følge af, at de danske verber ikke i samme grad som
spansk kan kombineres og underordnes ved hjælp af finitte og infinitte fleksivformer (jf. 2.2.2). Ved
underordning på dansk bruges typisk en relativsætning indledt med refleksive pronominer
(som/der). Herunder opstiller jeg et eksempel fra ST på parataktisk sætningsstruktur:
Novo Nordisk Scandinavia AB er et datterselskab af Novo Nordisk A/S.
Selskabet blev etableret i 2000 som resultat af en sammenlægning mellem
Novo Nordisk Farmaka Danmark og Pharma selskaberne i Sverige og
Norge. I det danske datterselskab er vi ca. 80 medarbejdere og kontoret er
placeret i Ørestaden (2012).104
En analyse af andre dele af hjemmesiden vil muligvis kunne demonstrere andre, mere komplekse
sætningsstrukturer samt forekomsten af andre sprogtypologiske træk, som ikke indgår i empiriens
udvalgte emne.
4.4 Delkonklusion og diskussion af analyseresultater
Efter at have analyseret fem spanske og fem danske CHPs kan jeg konkludere, at de kontrastive
elementer mellem spansk og dansk, som blev gennemgået i det ovenstående (jf. 2.2) til en vis grad
ses i empirien. Min vurdering er dog, at forskellene i sprogbrugen på dansk og spansk er minimal,
da der også ses en del fællestræk i de spanske og danske webtekster. De spanske CHPs
repræsenterer stadig længere sætninger, perioder og afsnit end de danske, men kombinationen af
sideordning og over- og underordning af indholdet, samt en for spansk relativt kort sætningsstruktur
104
http://www.novonordisk.dk/documents/promotion_page/document/2_about_us.asp
74
er iøjnefaldende og min antagelse er, at sproget på hjemmesider udviser færre sprogtypologiske
træk, end hvad tilfældet er for fx juridiske tekster, herunder genren domme (Jf. Krogsgaard, 2011:
97).
I forhold til anaforisk reference, har analyserne af de spanske kildetekster vist, at leksikalsk
variation er knap så hyppigt anvendt i genren CHP. Både de spanske og danske webtekster er
således karakteriseret ved en overordnet brug af samme leksikalske udtryk, ikke mindst hvad angår
virksomhedsnavnet, som gentages ned gennem teksten i alle de ti analyserede CHPs. Ud fra den
betragtning, at tendensen gør sig gældende på både de spanske og danske CHPs, kan det
konkluderes, at der er tale om en retorisk strategi, der har til hensigt at indprente virksomhedsnavnet
i modtagerens bevidsthed.
Ovennævnte analyseresultater leder mig til den konklusion, at der anvendes et nærmest uniformt
sprog på danske og spanske CHPs, specielt hvad angår sætningslængden og kombinationen af
parataktisk og hypotaktisk sætningsstruktur. Med andre ord udviser sprogets opbygning i
præsentationen af virksomheden på spanske og danske CHPs en række fællestræk. Det kunne
således tyde på, at begge sprog er influerede af dels genrens karakteristika (jf. 3.1.2), dels
lokaliserings- og globaliseringsstrategier. Udfaldet af dette er, at oversættelsesprocessen fra dansk
til spansk i et vist omfang forenkles, da de komplicerede kontrastive elementer mellem de to sprog
kun kommer delvist i spil. Det betyder dog ikke, at man som oversætter blot kan oversætte ord for
ord i den tro, at det giver en tilstrækkelig adækvat oversættelse. Det er fortsat Skopos, der bør være
bestemmende for, hvordan oversættelsen produceres. Og til trods for ligheder mellem de spanske og
danske webtekster, er der fortsat en række kontrastive elementer mellem dansk og spansk, som er
hensigtsmæssige at have in mente i oversættelsesprocessen, herunder forskellen i brug af
kohærensmarkører kohærensmarkører, tungere og mere informationstætte sætningskonstruktioner
på spansk med flere adverbielle og substantiviske forfelter end på dansk samt flere nominaliseringer
på spansk end på dansk, hvor der er en tendens til verbalisering af indholdet (jf. 2.2).
75
5. Komparativ analyse af oversættelsen af danske CHPs til spansk
Inden den komparative analyse af danske CHP’s oversættelse til spansk præsenterer jeg herunder de
såkaldte makro- og mikrostrategier, som danner fundamentet for oversættelsesprocessen.
5.1 Makrostrategier
I forbindelse med enhver oversættelsesopgave foretager oversætteren et valg i forhold til den
overordnede makrostrategi for oversættelsen, dvs. hvorvidt TT skal være mål- eller
kildesprogsorienteret. Inden makrostrategien bestemmes, er det vigtigt først at have defineret
oversættelsens kommunikative formål (Skopos, jf. 2.1). Skopos bestemmes i teorien ud fra TB, der
gives til oversætteren af klienten eller initiativtageren (jf. 2.1). Dette aspekt vil blive diskuteret mere
uddybende i kap. 6.
Schjoldager (2008:67-70) giver i sin gennemgang af makrostrategier105
en ganske bred og
overskuelig dikotomi, der belyser orienteringen mod enten ST eller TT blandt
oversættelsesteoretikere. Ud fra hendes dikotomi står det derfor klart, at de teoretiske tilgange til
oversættelse er karakteriserede ved en enten-eller-holdning, og at det helt overordnet handler det
om, at oversætteren som udgangspunkt vælger, hvorvidt han/hun vil fokusere på form og indhold
(semantisk mening) eller effekten med teksten (Schjoldager, 2008:71). Sagt på en anden måde kan
dikotomien siges at være med til at afdække skellet mellem de ækvivalensbaserede106
og
funktionelle tilgange til oversættelse. Her bør det igen understreges, at den funktionelle tilgang til
oversættelse ikke har en præference for orientering mod hverken ST eller TT, hvilket den ellers er
blevet kritiseret for (jf. 2.1). Eftersom TT-skopos107
er bestemmende for metoder og strategier i
løbet af oversættelsesprocessen (jf. ovenfor), kan TT både være præget af en kilde- og
målsprogsorienteret makrostrategi eller et alternativ midt imellem de to yderpunkter (Nord,
1997:29). Nords makrostrategier eller oversættelsestyper (1997:68) er inspirerede af House og Reiss
(1989, se 1997:47). Hvor House (1997) benævner de to ekstremer hhv. covert og overt translation i
105
Ifølge Schjoldager (2008:67) svarer hendes terminologi (makro- og mikrostrategier) til Chestermans globale og
lokale strategier (Chesterman, 1997:30). Hun understreger dog, at der generelt eksisterer uoverensstemmelse blandt
oversættelsesteoretikere omkring den rette terminologi for de beslutningsprocesser, der er forbundet med
oversættelsesprocessen. 106
Nida og Newmark opdeler makrostrategierne ud fra graden af ækvivalens, hvilket står i kontrast til Nords typologi,
hvor TT-Skopos er det udslagsgivende (Scholdager et al. 2008:171)
76
sin oversættelsestypologi, baserer Nord sig på den funktionelle tilgang til oversættelse, idet hun
opstiller et kontinuum baseret på den enkelte oversættelses funktioner og formål, hvis to
yderpunkter hun betegner dokumentarisk og instrumental oversættelse.
Dokumentarisk oversættelse (jf. overt translation) er karakteriseret ved, at oversættelsen er en mere
eller mindre direkte ord-for-ord-reproduktion af ST, evt. med tilføjelsen af forklarende fodnoter,
hvor det anses for nødvendigt. Fx kan ST indeholde kulturelle særpræg, som ikke findes tilsvarende
i TT-kulturen eller TT-sprogsystemet. Sagt på en anden måde fokuseres der overvejende på
morfologiske, leksikalske og syntaktiske strukturer i ST (jf. fig. 2.2 og Bottom-Up-processen, 4.1).
Denne oversættelsestype finder især anvendelse i forbindelse med bl.a. bibelske tekster og juridiske
dokumenter. Et yderligere kendetegn ved dokumentarisk oversættelse er, at den/de kommunikative
funktion(er) eller tekstfunktion(er) (jf. 3.3) i ST ændres i TT. Et eksempel fra genren CHP kunne
være, at tekstfunktionen i ST er refererende, dvs. forfatteren henviser til en af ST-modtageren
allerede kendt information (Nord, 1997:40). I TT må den refererende funktion ændres til fx den
informerende funktion (jf. Eksplicitering, 5.2.10). En sådan ændring i tekstfunktionerne er
nødvendig, for at modtageren i TT-kulturen kan afkode budskabet og anvende TT. Kort sagt er
tekstfunktionen medbestemmende til, at TT opfylder sit kommunikative formål. I modsat fald ville
der være tale om en præsupposition, idet afsender tager for givet, at TT-modtageren besidder den
samme viden, som ST-modtageren, hvilket sjældent er tilfældet (jf. 2.1.2 og 4.2.2, Præsupposition).
Instrumental oversættelse handler derimod om at genskabe de(n) samme tekstfunktion(er) i TT, som
optræder i ST. Instrumental oversættelse deles op i ækvifunktionel, heterofunktionel og homolog
oversættelse, og fælles for de tre subkategorier er tekstens funktion(er): Er TT-funktionen lig med
ST-funktionen, er oversættelsen ækvifunktionel. Denne type findes især i tekniske tekster, manualer
og andre pragmatiske tekster såsom brugervejledninger, opskrifter, turistinformation og produkt-
beskrivelser108
. I nogle tilfælde kan det fx pga. kulturelle forskelle samt forskydninger i tiden
mellem ST og TT være nødvendigt at anvende forskellige tekstfunktioner i ST og TT, hvilket Nord
benævner heterofunktionel oversættelse. Den tredje og sidste kategori, homolog, vedrører primært
poesi og litterære oversættelser, hvorfor den ikke har relevans for dette speciale.
108
Der er her tale om typiske genrer inden for virksomhedskommunikation og herunder CHPs.
77
Netop fordi tekstfunktionen (effekten) er det vigtigste ift. instrumental oversættelse109
, er det
fordelagtigt, at modtageren ikke hæfter sig ved, at der er tale om en oversættelse.
På baggrund af ovenstående og ikke mindst genreanalysen i afsnit 3.2, hvor det blev konkluderet, at
det ved oversættelsen af CHPs handler om at fokusere mere på effekten med TT end på en komplet
gengivelse af form og indhold i ST, vurderer jeg, at tekstfunktionerne som hovedregel er de samme,
dvs. der ses flest eksempler på ækvifunktionel oversættelse. Delkonklusionen på dette afsnit er
derfor, at oversættelsen af de danske CHPs til spansk skal fremstå som en original tekst rettet
direkte mod modtagere i TT-kulturen. Resultaterne for den komparative analyse vil efterfølgende
be- eller afkræfte denne vurdering (jf. kap. 6).
Det makrostrategiske valg kommer til udtryk i valget af mikrostrategier i løbet af oversættelsen,
som typisk vil være domineret af enten kilde- eller målsprogsorienterede strategier (jf. 5.2). I dette
speciale forstås der med ST-orienteret makrostrategi, at de fleste oversættelsesstrategiske valg
fokuserer på form og indhold i ST, mens en TT-orienteret makrostrategi retter fokus mod
overførslen af ST-funktioner til TT (:Effekten skal være den samme). I det følgende afsnit vil jeg
beskrive disse mikrostrategier mere detaljeret, inden jeg tager hul på den komparative analyse (5.3).
5.2 Mikrostrategier
Ud over en overordnet makrostrategi foretager oversætteren også en lang række strategiske valg
undervejs i oversættelsesprocessen i forhold til ord, syntagmer og sætninger (Schjoldager, 2004:89).
Eftersom Nords analysemodel ikke inkluderer sådanne konkrete oversættelsesstrategier, inddrager
jeg Laursens (2011) taksonomi af mikrostrategier, som er inspireret af Vinay & Darbelnet, der helt
tilbage i 1958 præsenterede syv oversættelsesprocedurer (Laursen, 2011:32). I min gennemgang af
mikrostrategier anvender jeg Laursens (2011) danske terminologi, som er taget fra Lundquist
(2005), samtidig med at jeg drager paralleller til Schjoldagers taksonomi (2004:93-109), i det
omfang det synes relevant. I forhold til denne opgave og nærværende analyse finder jeg Laursens
version mest anvendelig, da hun inddrager en vigtig dimension, nemlig de forskellige ordklasseskift
og andre strategiske valg, som har direkte relation til de eksisterende sprogtypologiske forskelle
109
Funktionen kunne fx være at informere om et produkt eller skabe et positivt image af virksomheden (informativ og
appellativ tekstfunktion, jf. 3.3)
78
mellem dansk og spansk (jf. 2.2). Hvor Laursen (2011) fokuserer på oversættelsen fra spansk til
dansk, baserer denne opgave sig imidlertid på oversættelsen fra dansk til spansk. Jeg vil derfor
tilpasse eksemplerne fra Laursen (2011) til perspektivet for min opgave.
5.2.1 Lån
Lån svarer til en direkte overførsel af et udtryk fra ST til TT uden nogen form for tilpasning. Et
eksempel kunne være, at der i ST forekommer fejl i proprier, datoer eller lignende, som overføres
uændrede til TT. Denne strategi svarer til kopier- og indsæt-funktionerne i Word. Ifølge Laursen
(2011:32) er Lån desuden en strategi, som finder anvendelse, hvor målsproget ikke har et
tilsvarende begreb, men generelt kan nikke genkendende til ST begrebet. Hun bruger eksemplerne
siesta og tapas på spansk. Overfører vi derimod det flittigt brugte danske udtryk ”hygge” i en
spansk tekst, vil det næppe føre til forståelse blandt spanske modtagere. Strategien skal derfor
bruges med omtanke.
5.2.2 Kalkering
Kalkering eller oversættelseslån er ifølge Laursen (2011) en semantisk gengivelse af et udtryk fra
ST, dvs. at TL-syntaksen respekteres. Hvor der på dansk lånes direkte fra især engelsk (jf. Lån), vil
spansk i langt flere tilfælde anvende strategien kalkering. Schjoldager anskuer dog kalkering fra to
vinkler: Dels er hun enig i Laursens synsvinkel, dels vurderer hun, at strategien kan være en kilde til
markeret oversættelse, idet den direkte overførsel af ST-elementer til TT resulterer i en kunstig og
iøjnefaldende oversættelse. I denne opgave anskues kalkering som en ord-for-ord-oversættelse, der
fremstår markeret (ikke-idiomatisk).
5.2.3 Direkte oversættelse
Direkte oversættelse er ligesom kalkering en direkte overførsel af ST-elementer til TT, men med
den forskel at den direkte oversættelse fungerer, dvs. den fremstår umarkeret og dermed resulterer i
en adækvat oversættelse i en TT-kontekst. Se eksemplerne herunder fra Laursen (2011:34):
Virksomheden betaler et højt udbytte La empresa paga un dividendo alto
Toget ankommer kl. 10 El tren llegará a las 10
79
5.2.4 Ordklasseskift
Laursen (Ibid., 2011:35) bruger betegnelsen ordklasseskift, hvilket efter min mening er mere
rammende end permutation eller modulation, som er den internationalt anvendte term (Laursen,
2011:36). Netop skiftet i ordklasse kan resultere i en umarkeret oversættelse, idet der tilpasses til en
anden syntaktisk eller leksikalsk struktur på TL (jf. 2.2). Blandt de mulige ordklasseskift
eksemplificerer jeg herunder med inspiration fra Laursen, blot med den forskel at jeg tager
udgangspunkt i oversættelsen fra dansk til spansk, hvor hendes eksempler omvendt går fra spansk
til dansk:
Verbum/Adjektiv Substantiv:
Stigende omsætning – Un aumento de las ventas
Virksomheden takkede sine medarbejdere – La compañía dio las gracias a los empleados.
Adverbium Substantiv
Pengeoverførslen foregik præcist og sikkert – La transferencia se realizó de manera
puntual y segura.
Ledsætning Substantiv
Bankdirektøren understregede, at der var behov for en ny økonomisk strategi – El director
del banco subrayó la necesidad de un nuevo plan económico.
Ledsætning Infinit konstruktion110
Når mødet starter kl. 10, bliver den nye medarbejder præsenteret – Al empezar la reunión
a las 10, sabremos quién es el nuevo compañero de trabajo.
Når jeg ser resultaterne for dette regnskabsår, finder jeg det nødvendigt, at vi forbedrer os
markant – Habiendo visto el resultado de este año, veo la necesidad de mejorar bastante.
5.2.5 Perspektivskift
Ifølge Laursen svarer denne strategi til en forholdsvis fri oversættelse af ST, uden at den semantiske
betydning ændres i TT. Kort sagt handler perspektivskift om, at ordlyden i oversættelsen er lige så
110
I mange tilfælde vil de danske ledsætninger fremstå langt mere idiomatisk korrekte på spansk, hvis de oversættes
med en infinit konstruktion.
80
naturlig og flydende som i ST. De konkrete ændringer eller perspektivskift kan således være
vanskelige at gennemskue. I forhold til leksis og syntaks (jf. mikro- og makroniveau, fig. 2.2) kan
perspektivet skifte fra aktiv til passiv. Perspektivskift kan også inkludere brugen af leksikalsk
variation. Her vil skiftet naturligvis bestå i, at et udtryk, der gentages på dansk, på spansk
repræsenteres ved leksikalsk variation (jf. 2.2).
Perspektivskift på sætningsplan (jf. makroniveau) handler dels om sætningshierarkiet, dels om
ordstilling. Sætningshierarkiet er allerede behandlet under afsnit 2.2.2 (paratakse på dansk vs.
hypotakse på spansk), hvorfor jeg her kun vil behandle ordstilling. Her er der tale om et yderligere
kontrastivt element mellem dansk og spansk: Hvor dansk foretrækker lette forfelter (typisk en S+V-
struktur og brugen af finitte verber, jf. Vesterager, 2011:130), er der på spansk en tendens til tunge
forfelter, fx i form af lange adverbielle led og andre informationstætte led inden verbet.
Som anført under 5.2 retter Laursens oversættelsesstrategier sig mod oversættelsen fra spansk til
dansk, mens fokus for denne opgave er oversættelsen fra dansk til spansk og dermed brugen af
strategier, der fører til den mest adækvate oversættelse på spansk. Et eksempel på dette er at
omskrive en dansk sætning indledt af et foreløbigt subjekt med et tungere forfelt på spansk:
Der er sket en markant forbedring i antallet af voldsramte kvinder – El número de
mujeres víctimas de la violencia doméstica ha bajado de forma significativa.
Der er et stigende fokus på at skabe værdi i virksomhederne – Las empresas están
cada vez más centradas en la generación de valor (jf. 5.2.4, subst. > verb).
For yderligere eksempler på strategier under perspektivskift, se Laursen, 2011.
5.2.6 Funktionel ækvivalens
Laursens dikotomi inddrager strategien funktionel ækvivalens. Ved funktionel ækvivalens forstås,
at det er meningen fra ST, der overføres til TT og altså ikke de enkelte ord og syntagmer. Der kan
iflg. Laursen være tale om en omskrivning af komposita (jf. 2.2.1) på dansk til en
flerordsforbindelse på spansk samt kollokationer og metaforer. Fælles for alle disse grupper er, at
der sjældent findes helt identiske udtryk mellem sprogene, hvorfor essensen af denne strategi er at
81
overføre den korrekte semantiske betydning, også hvor det kræver en betydelig omskrivning af
udtrykket fra ST. Eksempler på funktionel ækvivalens er:
Investeringerne har ikke båret frugt – Las inversiones no han dado ningún fruto.
Iscenesættelsen – La puesta en escena.
Hvem har bukserne på i EU – ¿Quién lleva las riendas de la UE?
I det første eksempel er der umiddelbart tale om næsten identiske metaforer på dansk og spansk,
dog er det her let at falde i som oversætter, fx hvis man vælger at anvende strategien kalkering, idet
man forventer at udtrykket er identisk på SL og TL.
5.2.7 Tilpasning
Iflg. Laursen, der referer til Vinat & Darbelnets syv strategier, er denne strategi rettet mod
tekstelementer, som ikke umiddelbart findes tilsvarende på TL, og som derfor kræver tilpasning til
TT kulturen (jf. 1.1). Et eks. kunne være det danske begreb hygge eller danskvand, som enten
kræver tilpasning vha. tilsvarende begreber i TT-kulturen eller ved eksplicitering (jf. 5.2.10).
5.2.8 Udvidelse
Det kan i visse tilfælde være passende at udvide et syntagme på dansk, idet spansk generelt
anvender flere ord end dansk og andre germanske sprog (jf. fodnote 89, 4.2.2). Bl.a. ses der på
spansk en tendens til redundans, hvilket ikke er tilfældet på dansk. Laursen giver følgende
eksempler (2011:12):
April El mes de abril.
20 % arbejdsløshed Una tasa de paro del 20%.
En rentestigning på 0,5% Una subida de los tipos de interés del 0,5%.
Derudover ses der adskillige udvidelser på spansk med adjektiver, præpositioner, verber og
participiumsformer.
Schjoldager anskuer denne strategi fra en lidt anden vinkel, idet hun definerer den som en tilføjelse
til TT af semantisk mening, som ikke optræder i ST. Jeg vælger at tolke strategien ud fra begge
82
perspektiver i min komparative analyse. I nogle tilfælde overlapper strategierne hinanden; det ses
bl.a. ved udvidelse og eksplicitering, hvor det kan diskuteres, om indholdet der optræder eksplicit i
TT er implicit til stede i ST (jf. analysen af Novo Nordisk, bilag 3).
5.2.9 Kontraktion
Kontraktion er præcis det modsatte af den forrige strategi (5.2.8), og da den fortrinsvist er aktuel i
relation til oversættelse fra spansk til dansk, vil jeg ikke behandle den yderligere i denne opgave. Se
Laursen (2011:40) for en detaljeret beskrivelse.
5.2.10 Eksplicitering
Ved eksplicitering forstås, at indhold, der optræder implicit i ST gøres eksplicit i TT. Det kan bl.a.
gøres med en forklarende kommentar eller fodnote, eller der kan indskydes et attributivt led.
Sidstnævnte alternativ er især velanbragt i forbindelse med proprier. Laursen inkluderer desuden
parafrasering under denne strategi, dvs. at et kulturbundet begreb omskrives til fx en indskudt
ledsætning:
DMI, Danmarks Meteorologiske institut.
Selskabet er børsnoteret under Københavns Fondsbørs (NASDAQ OMX), som er den
førende børs i Danmark.
5.2.11 Udeladelse
Denne strategi betyder, at hele tekstdele udelades i TT. Her er det naturligvis alfa og omega, at
indholdet reelt kan udelades i TT, uden at det forstyrrer modtagerens forståelse af tekstens budskab
(jf. Skopos, 1.1 og 2.1).
Mikrostrategierne kan opdeles i to grupper: Direkte og indirekte oversættelse. Direkte oversættelse
dækker over strategierne 1-3: Lån, kalkering og direkte oversættelse. Disse anvendes primært, hvor
en sætning kan oversættes direkte ord-for-ord. Syntaktiske ændringer, der er obligatoriske mellem
SL og TL anses ikke som strategier her (jf. 5.2.3). Strategierne tilhørende kategorien indirekte
oversættelse kommer iflg. Laursen (2011:34) hovedsageligt i spil, når en direkte oversættelse af ST-
indhold risikerer at give en ikke-idiomatisk og dermed markeret oversættelse på TL.
83
For at finde frem til hvilken makrostrategi der dominerer en oversættelse, kan man som
tommelfingerregel analysere de anvendte mikrostrategier. Er der en overvejende brug af direkte
oversættelse, må oversættelsen siges at være ST-orienteret. Er TT derimod præget af indirekte
oversættelse, dvs. en fremherskende brug af de sidste otte strategier, er makrostrategien
målsprogsorienteret. Dog vil der i enhver oversættelse være anvendt flere forskellige
mikrostrategier, hvorfor inddelingen ikke må betragtes som endegyldig (Vesterager, 2011:126).
Endeligt skal det tilføjes, at mikrostrategierne lån, funktionel ækvivalens, eksplicitering,
kontraktion, tilpasning, udvidelse, udeladelse og ordklasseskift har at gøre med leksis (jf.
mikroniveau, fig. 2.2), mens kalkering, direkte oversættelse og perspektivskift kan høre under både
leksis og syntaks.
5.3 Komparativ analyse af danske CHP’s oversættelse til spansk
Med det formål at undersøge mine indledende forskningsspørgsmål (jf. 1.1 og kap. 4) har jeg udført
en komparativ analyse af de danske ST og deres oversættelser til spansk med afsæt i
mikrostrategierne etableret i afsnit 5.2. Analysen er udarbejdet i en tabel bestående af tre kolonner:
En for ST, en for TT og en tredje, der indeholder mine kommentarer. Jeg anvender begreberne
leksis og syntaks, hvor leksis svarer til Korzen & Lundquists mikroniveau, mens syntaks henviser
til makroniveauet i fig. 1 i afsnit 2.2, dvs. analyse på syntaktisk, tekstuelt niveau. Det overordnede
kontekstuelle niveau i fig. 2.2 inddrages under både leksis og syntaks, hvor der måtte være
eksempler på manglende tilpasning af kulturspecifikke elementer i TT. Af hensyn til omfanget af
specialet analyseres kun et uddrag af den udvalgte empiri (:afsnittet ”Hvem er vi/Quienes somos”,
jf. kap. 4). Tekstsegmenterne, der indgår i den komparative analyse, er tilfældigt udvalgt111
, idet jeg
har taget to-tre afsnit fra hver kategori i det empiriske materiale, alt efter hvordan teksten hænger
naturligt sammen. For at skabe et bedre overblik i analysen er sætningerne i de enkelte afsnit
nummererede. Den samlede analyse af oversættelserne af de danske CHPs kan ses i bilag 3.
111
I kap. 4 beskrives udvælgelsesmetoden.
84
6. Diskussion af analyseresultater
Efter at have analyseret oversættelserne af fem danske CHPs i en komparativ analyse, kan jeg
konkludere, at mine indledende antagelser er blevet delvist bekræftede (jf. 1.1). I analyserne er det
blevet demonstreret, at oversættelserne ligger meget tæt op ad ST, idet der på det leksikalske plan
primært anvendes kildesprogsorienterede mikrostrategier såsom direkte oversættelse og kalkering
(jf. 5.3 samt bilag 3). I forhold til syntaks ses der til gengæld flest eksempler på perspektivskift,
hvilket bl.a. hænger sammen med tilpasningen til den hypotaktiske sætningsstruktur, som er
kendetegnende for spansk. Det er kun analysen af BoConcept (bilag 3), der gang på gang overfører
den danske sætningsstruktur i form af korte, sideordnede sætninger. Resultatet er en delvist
markeret oversættelse, der ikke fuldt ud overholder de spanske sprogkonventioner. I relation til
denne vurdering skal det dog understreges, at de kontrastive elementer mellem dansk og spansk (jf.
2.2) synes at spille en mindre rolle i forhold til webtekster. Sagt på en anden måde påviste analysen
af de spanske originale webtekster (jf. bilag 2, afsnit 1-5), at bl.a. den hypotaktiske struktur i form
af over- og underordning af indholdet i lange sætningskonstruktioner112
ikke gjorde sig gældende i
det omfang, som fremgik af teorien (jf. 2.2.2).
Til gengæld viste analyserne, at den logiske sammenhæng i teksten vha. kohærensmarkører og
leksikalske anaforer samt leksikalsk variation var hyppigere anvendt i de spanske CHPs end i de
danske. Tendensen i det spanske korpus til forholdsvis korte sætninger sammenlignet med fx
spanske juridiske tekster (jf. Sætningsstruktur, 4.2.1) kunne hænge sammen med det faktum, at
sproget på CHPs spiller en form for dobbeltliv, idet de enkelte ord ikke blot er med til at forme
teksten, men også fungerer som links og overskrifter, der fører læseren videre til ny og mere
detaljeret information (jf. 3.1.2).
Analyseresultaterne af de spanske ST tyder dermed på, at de spanske tekstproducenter er bevidste
om genren og mediets muligheder og begrænsninger (jf. den manglende kontrol over modtagerens
læseadfærd, 3.2.1), hvorfor sproget og de retoriske strategier tilpasses. Som jeg også konkluderede i
afsnit 4.4, karakteriserer sproget i de spanske ST sig ved en mere begrænset brug af den
hypotaktiske sætningsstruktur med flere sætninger og infinitte verbalformer, som under- og
112
I denne sammenhæng skal den hypotaktiske struktur ses i kontrast til den parataktiske struktur, der fortrinsvist
anvendes på dansk (jf. 2.2.2).
85
overordnes i lange passager uden punktum. Resultatet af analysen af de spanske CHPs kan betegnes
som et næsten universelt sprog med en kombination af paratakse og hypotakse, men hvor den
logiske sammenhæng i teksten dog stadig er i højsædet.
Med ovenstående opsummering in mente er min vurdering af BoConcepts spanske oversættelse, at
de korte sætninger ganske udmærket kan overføres fra ST til TT. Strategien ville dog fungere langt
bedre, hvis der var skabt en mere eksplicit tekstsammenhæng mellem de enkelte sideordnede
sætninger. En sådan eksplicitering af tekstkohærensen kunne fx opnås ved hjælp af anaforisk
reference og herunder kohærensmarkører, konnektorer samt leksikalsk variation (jf. Udvidelse,
5.2.8).
Som det fremgår af min konklusion på analysen af BoConcept (bilag 3), og ud fra et funktionelt
perspektiv i overensstemmelse med fundamentet for denne opgave (jf. fodnote 5, kap. 1), betragter
jeg oversættelsen som adækvat, idet formålet (Skopos) med oversættelsen opfyldes (jf. at skabe et
positivt image af virksomheden og informere om virksomheden og dens produkter).
Pandoras CHP diskuterer jeg særskilt herunder, eftersom den udvalgte empiri i dette tilfælde ikke er
oversat til spansk, men derimod skrevet på engelsk. Analysen af Pandoras hjemmeside er desuden
med til at danne rammen for en diskussion om foreningen af teori og praksis, hvor jeg inddrager
dels Skoposteorien, dels lokaliseringsbegrebet og herunder praktiske faktorer som tidspres,
standardisering og oversættelsesværktøjer.
Eftersom størstedelen af Pandoras CHP er oversat til spansk, ikke mindst alle de afsnit, der
henvender sig direkte til professionelle modtagere, står det klart, at der tale om en delvis
oversættelse113
af Pandoras webtekst til spansk114
(Pym, 2009:123). Den kun delvise oversættelse
kan være bevidst og endda hensigtsmæssig, afhængig af TT-skopos (jf. 1.1), modtagerens
karakteristika, den kommunikative kontekst og herunder den sektor, virksomheden opererer i
(Frandsen: 2005:258). Det er med andre ord ikke uvæsentligt, om virksomheden søger ind på det
spanske marked med produkter rettet direkte mod slutforbrugeren eller tekniske produkter og
113
Ved delvis oversættelse forstås, at en del af hjemmesidens indhold bibeholdes på dansk eller engelsk, til trods for, at
hjemmesiden henvender sig til en spansk modtagergruppe. 114
Se også mine kommentarer i konklusionen af analysen af Pandora i bilag 3.
86
serviceydelser som fx IT, telefoni og hospitalsudstyr. Ifølge Pym er der tale om en
lokaliseringsstrategi115
, som han betegner parcial localization:
“A localization process in which not all of the user-visible language is
translated, usually to save costs when working into a small locale.”
Pym anser det altså for en mulig kommunikationsstrategi, ikke mindst i forbindelse med en
virksomheds opstart på et udenlandsk marked, eller i de tilfælde hvor der er tale om et mindre
vigtigt marked for virksomhedens samlede eksportaktiviteter. I dette konkrete tilfælde er der tale
om en virksomhed, der rent faktisk tilbyder produkter rettet direkte mod slutforbrugeren. Det kan
ikke udelukkes, at Pandora fortrinsvist ønsker at bruge hjemmesiden som en kommunikationskanal
i forbindelse med distributørsøgning i Spanien. Distributører og forhandlere vil så efterfølgende
skulle påtage sig ansvaret for at markedsføre Pandoras produkter direkte til slutforbrugeren på det
spanske marked. På baggrund af dette ræsonnement er min konklusion, at den spanske udgave af
Pandoras CHP udelukkende retter sig mod professionelle modtagere, herunder forhandlere,
distributører, leverandører, investorer, m.fl., og med disse modtagergrupper in mente, har Pandora
vurderet, at det kun var nødvendigt at oversætte udvalgte dele af webteksten.
En undersøgelse udført af virksomheden Education First116
fra 2010 viser imidlertid, at spaniernes
engelskkundskaber lader meget tilbage at ønske. Mens Danmark sammen med de øvrige
skandinaviske lande ligger helt i toppen, er Spanien placeret på en 24. plads blandt de 44 lande, der
indgår i undersøgelsen. Brugen af engelsk – og dansk – medfører således en væsentlig barriere, der
sammenholdt med et eventuelt fravær af indholdsmæssige og kulturelle tilpasninger kan begrænse
eller helt enkelt forhindre de spanske modtageres afkodning af budskabet i kommunikationen,
hvorved skopos ikke opfyldes (jf. 2.1). På dette grundlag kan man derfor forestille sig, at
ovennævnte strategi, der bygger på en kun delvis lokalisering af tekst og indhold117
, i mange
tilfælde vil være uhensigtsmæssig i forhold til det spanske marked.
115
Se fodnote 7, kap. 1 for en definition på begrebet lokalisering. 116
http://www.ef.com.es/sitecore/__/~/media/efcom/epi/pdf/EF-EPI-2011-Spain.pdf 117
I denne opgave anskues lokaliseringsbegrebet udelukkende ud fra et funktionalistisk oversættelsesperspektiv, dvs. i
forhold til tilpasningen af tekst og indhold gennem oversættelse.
87
I forhold til ovenstående diskussion om fordele og ulemper ved en delvis oversættelse, må
lokaliseringsbegrebet118
uvægerligt inddrages. Lokalisering er et vigtigt instrument i virksomheders
globaliseringsprocesser og omfatter lingvistisk og kulturel tilpasning af digitalt indhold til
virksomheders udenlandske markeder. Lokaliseringsaktiviteter omfatter oversættelse af bl.a.
hjemmesider og computerspil samt en lang række kulturelle tilpasninger, herunder tidsmæssige
forskelle, genvejstaster, møntenheder, m.m. (Pym, 2009:123 og Schäler, 2010:209). Lokalisering
kan i visse henseender anskues som en tilbagevenden til en ækvivalensbaseret tilgang til
oversættelse (Pym, 2009:121). Det skyldes, at man i lokaliseringsprocessen i princippet anvender et
standardiseret, ikke-kontekstuelt sprog som et økonomisk og effektivt alternativ til de tidligere en-
til-en-oversættelsesprocesser anvendt i forbindelse med virksomheders internationalisering (Ibid.,
2009:122). Et godt eksempel på dette er netop Pandoras CHP, som højst sandsynligt er baseret på
en engelsk udgangstekst. Den engelske version danner således grundlaget for alle de øvrige sprog,
CHP-indholdet er oversat til.
I lyset af den ovenstående diskussion vil jeg besvare opgavens tredje forskningsspørgsmål, nemlig
om lokalisering – og herunder ikke mindst de teknologiske standardiseringsprocesser (se herunder)
– er forenelige med skoposteorien og den funktionelle tilgang til oversættelse i det hele taget. Den
primære problemstilling består efter min mening af to faktorer: For det første skaber
lokaliseringsprocesserne et skel mellem teori og praksis. Dette skyldes hovedsageligt, at
standardiseringen, der indgår i lokaliseringsprocesserne i form af teknologiske hjælpemidler såsom
CAT-redskaber119
, til en vis grad leder oversætterens fokus væk fra de analyseprocesser, som i
teorien giver den mest adækvate oversættelse (jf. top-down-processen, 4.1). Afstanden mellem teori
og praksis øges yderligere af det tidsmæssige pres, der uundgåeligt følger med i de fleste
oversætteres arbejde. Det står klart, at implementeringen af lokaliseringsprocesser såvel som CAT-
redskaber medfører en lang række fordele i forhold til oversættelsesprocessen; ikke mindst er de
tidsbesparende. Samtidig understreger jeg den enorme hjælp, oversætteren kan finde via internettet
og i brugen af sammenlignelige tekster og paralleltekster120
(jf. Laursen, 2011:25). Men i forhold til
fokus for denne diskussion, nemlig om teori og praksis kan forenes, er spørgsmålet, om det i praksis
118
For en definition af begrebet lokalisering, se fodnote 7, kap.1. 119
For en definition af CAT-redskaber, se fodnote 8, kap. 1. 120
Paralleltekster skal bruges med omtanke, da der kan være tale om oversatte tekster, der ikke er adækvat oversat. I
stedet kan sammenlignelige tekster med fordel anvendes som inspiration til at finde frem til de mest hensigtsmæssige
valg i oversættelsesprocessen.
88
er muligt at anvende dels de forskellige hjælpemidler, oversætteren har til disposition, dels de
teoretiske analysemodeller i betragtning af det tidspres, der typisk er forbundet med
oversætteropgaven.
Herunder uddyber jeg den anden problemstilling i forhold til foreningen af teori og praksis (se
foregående afsnit), som omhandler fundamentet i Skoposteorien: Det såkaldte translation brief.
Nord understreger vigtigheden af, at oversætteren modtager konkrete instrukser i forbindelse med
enhver oversættelsesopgave. Imidlertid er virkeligheden en anden, eftersom oversætteren sjældent
modtager disse i praksis (jf. 2.1.1). Endvidere, og ud fra den betragtning, at
klienten/initiativtageren121
sjældent besidder oversætterens viden om oversættelsesprocesser, kan
det være praktisk umuligt for vedkommende at give klare oversættelsesinstrukser, der hjælper
oversætteren til at finde frem til de(t) overordnede formål (Skopos) med oversættelsen. I sidste ende
må det i denne forbindelse konkluderes, at den professionelle oversætter er i stand til selv at finde
frem til Skopos for oversættelsen ud fra sin ekspertise og sit kendskab til det konkrete emne for
oversættelsen (jf. 4.1). Og når oversættelsens Skopos er defineret, har oversætteren nøglen til den
overordnede makrostrategi for oversættelsen (jf. 5.1), som igen er ledestjerne for de
mikrostrategiske valg i oversættelsesprocessen (jf. 5.2).
Som svar på mit tredje forskningsspørgsmål (jf. 1.1 og kap. 7) er min vurdering, at der fortsat
eksisterer et væsentligt skel mellem teori og praksis, hvilket ses i forbindelse med
lokaliseringsprocesserne, som kendetegner det moderne globaliserede samfunds (praksis) og som
sjældent tilbyder oversætteren de optimale forhold, som Skoposteorien foreskriver. I denne
sammenhæng tænker jeg især på det såkaldte Translation Brief, som Nord beskriver som er en
fundamental faktor for, at den funktionelle tilgang til oversættelse kan fungere i praksis. Sådanne
konkrete oversættelsesinstrukser overdrages dog sjældent til oversætteren (jf. 2.1.1). Konklusionen
er således, at de teoretiske forskrifter, som bl.a. Nord opstiller (jf. 4.1) ikke lader sig realisere til
fulde i praksis, hvor de skal harmoniseres med hårde deadlines, lokaliseringsprocesser og herunder
automatiserede oversættelsesværktøjer (jf. kap. 7).
121
I Pandoras tilfælde kunne initiativtageren fx være virksomhedens ledelse eller kommunikationschefen.
89
Til trods for min indledende skepsis vedrørende brugen af direkte oversættelse har resultaterne af
den komparative analyse vist, at en direkte (og endda i visse tilfælde ord-for-ord-) oversættelse reelt
kan gå hånd i hånd med en funktionel tilgang til oversættelse. I fire ud af fem analyser er min
konklusion således, at oversættelsen til spansk er adækvat (undtagelsen er Pandoras TT, jf.
ovenfor). Svaret på mit andet forskningsspørgsmål må således sige at være blevet afkræftet: En
direkte oversættelse behøver ikke have konsekvenser for, om TT-Skopos opfyldes.
Sidst, men ikke mindst, demonstrerer analyseresultaterne, at de fire analyserede CHPs fortrinsvist
bærer præg af instrumental oversættelse (bilag 3). Det kan omsættes til, at de alle er kendetegnede
ved, at tekstfunktionerne overføres fra ST til TT. Samtidig gøres der et ihærdigt forsøg på at
producere en tekst, der fungerer i en spansk kontekst, dvs. at det ikke umiddelbart skal kunne ses, at
der er tale om en oversættelse (jf. 5.1). Som konklusion på min antagelse i afsnit 5.1 kan det således
fastslås, at instrumental oversættelse er den mest hensigtsmæssige oversættelsestype i forhold til
genren CHP.
90
7. Konklusion
Formålet med dette speciale har været at teste mine indledende antagelser om hvorvidt danske
virksomheders oversættelse til spansk overholder spanske sprogkonventioner, idet jeg har baseret
mig på en funktionel tilgang til oversættelse (jf. 2.1). Mine antagelser (jf. 1.1) var at:
Oversættelserne er markerede på det leksikalske, syntaktiske og tekstuelle
niveau (Korzen & Lundquist, 2004:10).
Oversættelserne er overvejende en ord-for-ord-gengivelse af den danske
kildetekst.
I forlængelse heraf opstillede jeg følgende forskningsspørgsmål:
1. Hvori består eventuelle markeringer på leksikalsk, syntaktisk og tekstuelt niveau i
oversættelserne fra dansk til spansk? Kan de kobles til de kontrastive elementer, der
eksisterer mellem de to sprogsystemer?
2. Har afsmitningen fra dansk (resultatet af en direkte oversættelse) konsekvenser for
hjemmesideoversættelsen til spansk set ud fra et funktionelt oversættelsesperspektiv?
3. Er det muligt at kombinere den funktionelle teoretiske tilgang til oversættelse med praksis?
Med henblik på at besvare ovennævnte spørgsmål udvalgte jeg tilfældigt vha. en såkaldt Random
number generator (jf. kap. 4) et spansk og dansk tekstkorpus, som jeg analyserede ud fra Nords
tekstanalysemodel til oversættelse (jf. 4.1). Analysen opdelte jeg i to dele: Dels en analyse af de
spanske og danske originale kildetekster, dels en komparativ analyse af de danske webteksters
oversættelse til spansk. Kildetekstsanalyserne (jf. 4.2, 4.3 samt bilag 2) var et første skridt mod den
komparative analyse af de danske CHP-oversættelser til spansk. Herved fulgte jeg processen i
Nords analysemodel (4.1), som foreskriver, at oversætteren først analyserer ST med henblik på at
fastsætte TT-Skopos. Analysen af ST har således to formål: 1) at bestemme hvilken
oversættelsestype, der er tale om (instrumental eller dokumentarisk, jf. 5.1) og 2) at skabe sig et
overblik over de forskellige elementer i ST, og herunder hvilke dele der kan overføres direkte og
hvilke der evt. måtte kræve en kulturel tilpasning for at kunne indgå samt blive forstået i en TT-
modtagers kontekst. Nords analysemodel mangler dog en vigtig faktor for at kunne anvendes i
91
praksis, nemlig en gennemgang af de mikrostrategiske valg, der bevidst og ubevidst træffes i løbet
af oversættelsesprocessen. Jeg inddrog derfor Laursens dikotomi over mikrostrategier (jf. 5.2).
Forud for analyserne, og med henblik på at besvare det første forskningsspørgsmål, belyste jeg først
de primære sprogtypologiske forskelle, som eksisterer mellem dansk og spansk. Teorien påviste, at
spansk og dansk tilhører hver deres sprogfamilie, hvilket bl.a. bevirker, at spansk kendetegnes ved
nominalstil og en hypotaktisk sætningsstruktur, hvor indholdet under- og overordnes. En sådan
tekststruktur er mulig, netop pga. den spanske nominalstil, som danner basi for et langt rigere
fleksivsystem (herunder infinitte verbalformer som participium, gerundium og
infinitivkonstruktioner) end den for dansk karakteristiske verbalstil med en overvejende brug af
finitte verbalformer. Yderligere påviste teorien, at spansk generelt synes at eksplicitere
tekstsammenhængen i højere grad, end det er tilfældet for dansk. Det ses fx i brugen af anaforisk
reference, konnektorer og kohærensmarkører samt leksikalske varianter.
Inden jeg kunne påbegynde analysen af det spanske og danske korpus, var det endvidere nødvendigt
at analysere genren CHP, eftersom Skopos (tekstformål) i høj grad hænger sammen med genren, der
skrives i. I den forbindelse tog jeg udgangspunkt i Swales og Bhatias genreteori, som i
overensstemmelse med Skoposteorien fokuserer på tekstformål og funktioner (jf. retoriske
strategier, 3.1). Konklusionen på genreanalysen var, at de overordnede formål med CHPs er at
skabe et positivt image af virksomheden samt at informere om virksomheden og dens produkter.
Analysen påviste også, at genren og ikke mindst internettet som medie har den konsekvens, at
trækstrukturen, dvs. måden afsender organiserer tekstens indhold på, ikke kan kontrolleres i samme
grad som i andre genrer. Modtageren af en webtekst bruger teksten som et søgeredskab; teksten
skimmes kun overfladisk, samtidig med at de enkelte ord fungerer som links, der fører modtageren
(brugeren) videre til den specifikke information, han/hun finder interessant og relevant. Webteksten
læses altså ikke fra ende til anden, som det fx er tilfældet ved en avisartikel eller en brugermanual
(jf. 3.1.2). Disse karakteristika ved genren CHP medvirker naturligvis til, at sprogbrugen også må
tilpasses herefter.
Det viste sig i analysen af de spanske CHPs (jf. 4.2.1og 4.4 samt bilag 2), at den udvalgte empiri er
karakteriseret ved en relativt lav frekvens af de sprogtypologiske træk, som er blevet belyst i afsnit
92
2.2. Der ses med andre ord et næsten homogent sprog anvendt i de spanske og danske webtekster
(jf. 4.4). Dog var der overensstemmelse mellem teorien (2.1) og analysens resultater hvad angår
spanske skribenters præference for en eksplicitering af tekstsammenhængen, hvilket står i kontrast
til de danske webtekster, hvor de korte, sideordnede sætninger optræder mere selvstændigt og den
logiske tekstkohærens er mindre tydelig. Sidst, men ikke mindst, demonstrerede analysen, at den
spanske tendens til leksikalsk variation var mindre fremtrædende end hvad teorien gav
forventninger om. De spanske webtekster indeholdt stadig flere leksikalske varianter end de danske,
men forskellen var minimal. Min konklusion var i den forbindelse, at ikke mindst en gentagelse af
virksomhedsnavnet er en retorisk strategi, der skal få modtageren til at mindes virksomhedens navn
i fremtiden. Samtidig er der tale om en strategi, der står i direkte relation til det overordnede formål
med genren, nemlig at skabe et positivt image af virksomheden. En analyse af andre dele af
hjemmesiderne ville muligvis føre til mere divergerende sprogmønstre og forekomsten af endnu
tydeligere sprogtypologiske forskelle mellem dansk og spansk (jf. Perspektivering herunder).
Analyseresultaterne (kap. 6) for den komparative analyse bekræftede delvist mine indledende
antagelser. Som svar på mit første forskningsspørgsmål (se ovenover) kan det således fastslås, at
oversættelserne i vidt omfang er karakteriserede ved en direkte og i visse tilfælde ord-for-ord-
oversættelse af de danske ST (jf. kap. 6). Denne direkte oversættelse resulterer til en vis grad i en
markeret oversættelse. Blandt eksempler på markeret oversættelse kan jeg fx nævne den direkte
overførsel af adverbielle led med nøjagtig den samme placering i TT som i den danske ST – med
det resultat, at vægtfordelingen bliver uhensigtsmæssig i forhold til de spanske sprogkonventioner.
På spansk ses der en klar præference for tunge forfelter, mens dansk foretrækker en S+V-struktur
og brugen af finitte verbalformer (jf. 5.2.5). En anden årsag til den markerede oversættelse er, at
korte, sideordnede sætninger overføres direkte til TT, uden at der indsættes eksplicitte
kohærensmarkører. Disse skaber logiske sammenhæng i teksten, hvilket i høj grad karakteriserer det
naturlige spanske sprog. Som anført i det foregående er konklusionen på ST-analyserne, at sproget
på CHPs nærmer sig et ensartet sprog med en mindre klar grænse mellem spanske og danske
sprogtypologiske træk. På baggrund af analyseresultaterne for de to analysedele (jf. 4.4 og 6) er min
endelige konklusion, at der til trods for ligheder i forhold til bl.a. sætningsstruktur og anaforisk
reference stadig eksisterer en række andre fælder, som oversætteren skal være bevidst omkring i
93
oversættelsen fra dansk til spansk, herunder ikke mindst den højere grad af logisk sammenhæng i
indholdet på spansk som kontrast til dansk.
I diskussionen af analyserne i kap. 6 konkluderede jeg, at alle oversættelser med undtagelse af én
(se Pandoras CHP herunder) opfylder skopos (formål), hvormed mit andet forskningsspørgsmål
blev afkræftet: Den direkte oversættelse og endda i nogle tilfælde markerede oversættelse har ikke
nødvendigvis konsekvenser for, om skopos opfyldes i oversættelsen (jf. den afsluttende
delkonklusion i kap. 6). Sidst, men ikke mindst, kunne jeg med udgangspunkt i resultaterne af de
danske CHP oversættelser konkludere, at den primære makrostrategi var instrumental oversættelse,
dvs. at fokus for alle oversættelser var at formål (skopos) og tekstfunktioner blev overført og
tilpasset til en TT modtagers kontekst. Denne konklusion baserede jeg på, at oversættelserne var
karakteriserede ved en overordnet tilpasning til spanske sprogkonventioner på især det leksikalske
niveau (vha. strategierne perspektivskift, eksplicitering og ordklasseskift). Syntaktisk bar
oversættelserne til gengæld præg af en fortrinsvis direkte overførsel af den danske parataktiske
struktur. Min konklusion er dog i den forbindelse, at den direkte oversættelse (jf. 5.2.3) ikke
påvirker opfyldelsen af de kommunikative formål. Konklusionen er desuden nået ud fra den
betragtning, at sproget i de spanske webtekster ikke faldt helt i tråd med antagelserne, der blev
opstillet i teoriafsnittet om en mere udtalt hypotaktisk struktur (jf. 2.2.1 samt 4.4).
Pandoras webtekst var i modsætning til de fire andre kun delvist oversat til spansk. Pym (2009)
anser den delvise oversættelse som en lokaliseringsstrategi, der bl.a. kan anvendes i forbindelse med
en virksomheds opstart på et nyt marked. Min konklusion er, at strategien skal anvendes med
omtanke på et marked som det spanske, da spaniernes engelskniveau endnu ikke er på højde med
niveauet i mange af de øvrige lande, Pandora opererer i.
I diskussionen kom jeg afslutningsvist ind på problematikken omkring at forene teori og praksis,
idet jeg inddrog fundamentet for Skoposteorien på den ene side og faktorer som tidspres i
oversættelsesprocessen, teknologiske oversættelsesværktøjer (CAT-redskaber) samt lokalisering.
Det tyder på, at der fortsat er et væsentligt skel mellem teori og praksis, hvilket blandt andet er en
konsekvens af de lokaliserings- og globaliseringsprocesser (praksis), der kendetegner
oversættelsesbranchen i det moderne samfund, og som sjældent tilbyder oversætteren de optimale
94
forhold, Skoposteorien foreskriver. I et funktionelt oversættelsesperspektiv består problematikken i,
at der i oversættelsessituationen sjældent udleveres klare oversættelsesinstrukser (jf. Translation
Brief) til oversætteren. I teorien er disse instrukser centrale i forhold til definitionen af
oversættelsestypen (5.1) og TT-Skopos (jf. 2.2.1). Én årsag til det manglende TB er, at
klienten/initiativtageren sjældent besidder oversætterens professionelle viden om oversættelses-
situationen og dermed ikke er bevidst om oversætterens behov for en vis baggrundsviden for at
kunne realisere en adækvat oversættelse. Min konklusion var i den henseende, at oversætteren ud
fra sin professionelle erfaring og kendskab til det emne, der oversættes inden for, må betragtes som
den ansvarlige for at finde frem til et passende skopos for oversættelsen. Denne vurdering
forstærkes endvidere af analyseresultaterne for de oversatte danske CHPs, som beviser, at det er
muligt at producere en adækvat oversættelse ud fra et funktionelt perspektiv, dvs. hvor formålet
med TT opfyldes (jf. kap. 6 samt næste afsnit).
Der skal ikke herske tvivl om, at oversættere i det moderne samfund har en lang række
hjælpemidler ved hånden, som kan lette oversættelsesprocessen betydeligt. Her kan bl.a. nævnes
internettet, som er en uundværlig kilde til inspiration, hvor man kan finde utallige sammenlignelige
tekster (herunder paralleltekster) og anden brugbar information om det emne, man oversætter inden
for. Ligeledes er de såkaldte CAT-redskaber med til at effektivisere arbejdsprocessen for
oversættere. Min konklusion er dog i forhold til sidstnævnte, at de til en vis grad også er med til at
sløre oversætterens fokus på de(t) overordnede formål og funktioner med oversættelsen (jf. Nords
Top-down-proces, 4.1). Og som konsekvens af det tidsmæssige pres, der unægteligt er forbundet
med oversættelsesarbejdet konkluderer jeg, at det ikke altid er muligt at gøre brug af hverken den
teoretiske viden eller de mange nyttige hjælpemidler, oversætteren råder over. Svaret på mit tredje
forskningsspørgsmål (se konklusionens indledning) og konklusionen på diskussionen var derfor, at
teori og praksis ikke umiddelbart kan forenes. Dog beviser resultaterne af den komparative analyse
(kap. 6), at det rent faktisk er muligt at opnå formålet (Skopos) med TT, uden at det teoretiske
fundament i den funktionelle tilgang til oversættelse (og herunder oversætterens viden om
sprogtypologiske forskelle) kommer ordentligt i spil. Min vurdering er i den sammenhæng, at
professionelle oversættere bruger deres intuition snarere end en konkret opstilling af teoretiske
værktøjer i deres arbejdsproces. Resultatet er, som vi har set det i de foregående analyser, en
adækvat oversættelse, som lever op til sit Skopos.
95
7.1 Perspektivering
I arbejdet med dette speciale har mit fokus flyttet sig fra en indledende, kritisk holdning til
oversættelsen af danske CHPs til en noget mere positiv indstilling. Min indledende skepsis var i høj
grad farvet af min erhvervserfaring fra handelsafdelingen ved den danske ambassade i Madrid, hvor
jeg så flere eksempler på nystartede virksomheders halvhjertede forsøg på at tilnærme sig det
spanske marked, idet de i flere tilfælde havde gjort brug af Google Translate og åbenlyst uerfarne
oversættere til oversættelsen af deres CHPs. Det var naturligvis et kulturchok for mig, som tolk og
translatørstuderende med rygsækken fuld af teoretiske tilgange til oversættelsesarbejdet. Da
specialet skulle skrives, var det ikke desto mindre en positiv overraskelse at opdage, at de tilfældigt
udvalgte CHPs, der udgjorde empirien, bød på ganske velfungerende og adækvate oversættelser til
spansk.
Ikke desto mindre er denne opgave kun baseret på en lille del af virksomhedernes CHPs, hvorfor
analyseresultaterne ikke kan tale for hele websitet. En analyse af andre afsnit på hjemmesiden ville
muligvis føre til mere divergerende sprogmønstre og forekomsten af endnu tydeligere kontrastive
elementer mellem dansk og spansk. Som det fremgik af genreanalysen (jf. 3.1) må genren CHP
betragtes som en kompleks genre, der integrerer flere af de mere konventionelle genrer som fx
årsrapporter, juridiske betingelser, produktbeskrivelser m.fl. Disse subgenrer repræsenterer hver
deres specifikke formål og funktioner, som realiseres vha. andre retoriske strategier, hvilket stiller
nye krav til den leksikalske og syntaktiske udformning af teksten. På den baggrund kunne det være
interessant at lave en lignende komparativ analyse baseret på andre dele af hjemmesiden.
Ligeledes var det efter min mening meget interessant at konkludere, at de spanske og danske
kildetekster udviste overraskende mange fællestræk, ikke mindst i deres strukturelle natur med en
kombination af paratakse og hypotakse (jf. 4.4). Et yderligere interessant forskningsområde for
fremtidige projekter er således brugen af et nærmest universelt sprog i webtekster. Min konklusion
var, at det forholdsvis harmoniserede sprog dels var en konsekvens af tilpasningen til genrens
karakteristika, dels af lokaliseringsstrategier, der gør det lettere at tilpasse indholdet til nye
markeder (jf. fodnote 7, kap.1). I den forbindelse kunne det også være spændende at forske
nærmere i spanske sprogkonventioner: Ses der en ændring i den moderne sprogbrug på spansk, hvor
96
fx sætningsstrukturen har forandret sig, idet sproget konstrueres i kortere sætninger? Og hænger det
i så fald sammen med genren, eller er det en generel tendens i den moderne sprogbrug?
Formålet med dette speciale var ikke at opstille konkrete handleforskrifter. Alligevel vil jeg
afslutningsvist i denne perspektivering nævne, at der med fordel kunne implementeres en endnu
mere praktisk og realistisk vinkel på oversættelse i uddannelsen af oversættere. Teorien er
naturligvis grundlæggende nødvendig og giver oversætteren en basisviden om dels strategier på
makro- og mikroniveau (morfologi, syntaks og tekstuelt niveau), dels de eksisterende forskelle
mellem sprog- og kultursystemer, der arbejdes med i oversættelsesprocessen. Som oversætter i
international, spansk virksomhed, der via online og offline markedsføring distribuerer sine
produkter i Danmark, har jeg gjort mig nogle erfaringer med de eksisterende arbejdsforhold for
oversættere. Mine personlige erfaringer er naturligvis langt fra et billede af de generelle forhold,
men derimod blot et praktisk eksempel på, hvordan oversættelsesbranchen fungerer. Deadlines og
manglende redskaber, herunder ordbøger og CAT-redskaber122
, er medvirkende til, at kvaliteten af
oversættelserne ikke står mål med de standarder, der oftest foreskrives i den teoretiske
undervisning. Det står klart ud fra både konklusionen af opgaven og mine egne erhvervserfaringer,
at det grundlæggende princip i Skoposteorien, det såkaldte translation brief (jf. 2.1.1) sjældent er en
del af den praktiske oversættelsessituation. Omvendt skal det understreges, at oversætteren typisk
er en fast medarbejder i virksomheden og dermed bekendt med virksomhedens profil og indholdet
af de tekster, der oversættes til TT.
122
CAT-redskaber (Computer-assisted Translation) bruges i forbindelse med moderne maskinoversættelse (MT). Blandt
de mest kende redskaber er bl.a. Trados og Wordfast.
97
8. Litteraturliste
Bhatia, Vikay K, Analyzing Genre, Language Use in Professional Settings, 1993, 1st edition,
Longman Group UK Ltd, Pearson Education Limited.
Bhatia, Vikay K, Analyzing Genre, Language Use in Professional Settings, 1994, Harlow,
Longman.
Brassington, Frances & Pettitt, Stephen, Essentials of Marketing, 2007, 2nd Edition, Pearson
Education Ltd.
Chesterman, Andrew. 1998: Contrastive Functional Analysis. 1. udgave, John Benjamins
Publishing Company.
Connor, Ulla, Contrastive Rhetoric – Cross-cultural aspects of second-language writing, 1996,
Cambridge University Press, 1st edition.
Connor, Ulla, Nagelhout, Ed & Rozycki, William V., Contrastive Rhetoric – Reaching to
Intercultural Rhetoric, 2008. John Benjamins Publishing Company, Amsterdam/Philadelphia.
Dam, Lotte & Jensen, Helle Dam, Spansk Universitetsgrammatik, 2009, Internt
Undervisningsmateriale, Handelshøjskolen, Århus
Universitet.
Frandsen, Finn et al, International markedskommunikation i en postmoderne verden, 2005,
Academica, 1. udg., 5. oplag.
Gideon, Toury, Descriptive Translation Studies and Beyond, 1995, John Benjamins Publishing
Company, Amsterdam/Philadelphia, vol.4.
Hastrup, Marietje og Lauridsen, Lise Thorup, La Gramática, Spansk grammatik, 2002. 1. udg., 1.
oplag, Gyldendals Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København.
Holm, Lis. 1995: Oversættelsesteori og praksis. 1. udgave, 2. oplag, Forlaget Systime A/S.
House, Juliane, Translation Quality Assessment, A model revisited, 1997, Gunter Narr Verlag
Tübingen, Die Deutsche Bibliothek.
Jakobsen, Lisbeth Falster. 2002: Hvad er forskellen mellem typologi og kontrastiv lingvistik. I:
Durst-Andersen, Per (red.): Sprog og typer i kontrast – Forskelligartede danske bidrag til en
forståelse af sproglig typologi, 2002, 1. udgave, Copenhagen Working Papers in LSP.
Kjær Jensen, Ny spansk Grammatik, 2008, Akademisk Forlag.
98
Korzen, Iørn og Lundquist, Lita (red.), Sprogtypologi og oversættelse, Endocentriske og
exocentriske sprog, 2. foreløbig udgave, Handelshøjskolen i København, 2004.
Laursen, Anne Lise, Oversættelsesstrategier, august 2011, Business and Social Sciences, Aarhus
Universitet, Institut for Erhvervskommunikation, internt undervisningsmateriale, R 238
Lundquist, Lita. 2003a: Sprogvidenskaben, dens retning og discipliner. I: Herslund, Michael et al.
(red.): Sprog og sprogbeskrivelse, 1. udgave, Samfundslitteratur, 2003.
Lundquist, Lita. 2003b: Tekstlingvistik. Herslund, Michael et al. (red.): Sprog og sprogbeskrivelse,
1. udgave, Samfundslitteratur, 2003.
Nord, Christiane, Text Analysis in Translation, Theory, Methodology and Didactic Application of a
Model for Translation-Oriented Text Analysis, 1991, oversat fra tysk af Christiane Nord og
Penelope Sparrow, Rodopi, Amsterdam-Atlanta, GA 1991, Amsterdamer Publikationen.
Nord, Christiane, Translating as a purposeful activity: functionalist approaches explained, 1st
edition, 1997, St. Jerome Publishing, Manchester, UK.
Nord, Christiane, Text Analysis in Translation, Theory, Methodology, and didactic Application of a
Model for Translation-Oriented Text Analysis, 2005, 2nd
edition, Editions Rodopi B.V., Amsterdam
– New York.
Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray, Den Gode Opgave – håndbog I opgaveskrivning på
videregående uddannelser, 2006, 3. udg., 2. oplag, Forlaget Samfundslitteratur.
Schäler, Reinhard et al, Handbook of Translation Studies, 2010, vol.1, John Benjamins Publishing
Company, Amsterdam/Philadelphia.
Schjoldager, Anne, Understanding Translation, 2008, Århus, Academica.
Vestager, Anja Krogsgaard, The Translation of judgements – An examination of potential
translation challenges in translating judgements from Spanish into Danish, marts 2011, PhD
afhandling, Forlaget Thomson A/S, Institut for Erhvervskommunikation, Aarhus Universitet.
E-bøger:
Anthony Pym, Exploring Translation Theories, 1956/2009, Routledge, New York, september 2009.
Anne Schjoldager, Understanding Translation, 2008, Århus, Academica.
http://books.google.es/books?id=9a7bZwL8lwEC&pg=PA136&lpg=PA136&dq=translation+theory
+and+its+evolution+%2B+anne+schjoldager&source=bl&ots=PE5Sy52huX&sig=LGElOSjq9dLs_
EOcHfA-
1zitLfI&hl=es&ei=wuDhToWdI8Ws8gPtzvybBA&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1&
ved=0CCEQ6AEwAA#v=onepage&q=translation%20theory%20and%20its%20evolution%20%2B
%20anne%20schjoldager&f=false (22.01.2013)
99
Hjemmesider, Avisartikler og akademiske artikler fra nettet
Hollensen, Svend og Grünbaum, Niels N, Internettets betydning og konsekvenser for små og
mellemstore danske virksomheders Internationalisering.
http://rudar.ruc.dk//bitstream/1800/7146/1/Internettes_L_E.pdf (22.01.2013)
Luzón, María José & Luzón, Marco, A genre analysis of corporate home pages, 2002, LSP &
professional communication. ISSN 1601-1929, vol. 2, nr. 1, s. 41-56 (ASB Bibliotek d. 22.01.2013)
Mousten, Birthe: Globalisation and localisation influences on text distribution – A case study of text
travel between two VELUX websites, Københavns Universitet, September 2008:
http://pure.au.dk/portal/files/45529794/PhD_dissertation_Birthe_Mousten_Globalisation_and_local
isation_influences_on_text_distribution_A_case_study_of_text_travel_between_two_VELUX_web
_sites..pdf (22.01.2013)
Spaniens engelskniveau: http://www.elperiodico.com/es/noticias/ocio-y-cultura/espana-esta-cola-
europa-nivel-ingles/950109.shtml (22.01.2013)
Education First - Komparativ undersøgelse af 44 landes engelskniveau:
http://www.ef.com.es/sitecore/__/~/media/efcom/epi/pdf/EF-EPI-2011-Spain.pdf (22.01.2013)
Avisartikler fundet på nettet brugt til teoriafsnit om sprogtypologiske forskelle:
http://sociedad.elpais.com/sociedad/2012/09/29/actualidad/1348924626_274512.html (22.1.2013)
http://jyllands-posten.dk/politik/article4904525.ece (22.1.2013)
http://jyllands-posten.dk/politik/article4904275.ece (22.1.2013)
http://economia.elpais.com/economia/2011/02/01/actualidad/1296549173_850215.html (22.1.2013)
Empiri til spansk og dansk korpus:
Acciona: http://www.acciona.es/ (22.1.2013)
Elcano: http://www.navieraelcano.com/esp/ene_co_lacompania.html (22.1.2013)
Tous: http://es.tous.com/es/ (22.1.2013)
Campofrío: http://www.campofrio.es/portal/page/portal/PAGINAWEB (22.1.2013)
Santos: http://www.santos.es/ (22.1.2013)
Novo Nordisk: http://www.novonordisk.es/documents/home_page/document/index.asp og
http://www.novonordisk.dk/documents/home_page/document/index.asp (22.1.2013)
100
BoConcept: http://www.boconcept.es/ og http://www.boconcept.dk/ (22.1.2013)
Pandora: http://www.pandora.net/es-es/ og http://www.pandora.net/da-dk (22.1.2013)
Kvik Køkken & Bad: http://www.kvik.es/ og http://www.kvik.dk/ (22.1.2013)
Skare Meatpackers: http://www.skare.dk/ES/velkomst.asp og http://www.skare.dk (22.1.2013)
9. Bilagsoversigt
Bilag 1: Kopi af brochuren udarbejdet webkommunikationsvirksomheden Xylofon A/S i
samarbejde med Aarhus Universitet.
Bilag 2: Analyse af spanske og danske kildetekster.
Bilag 3: Komparativ analyse af oversættelsen af danske CHPs til spansk.
Bilag 4: Kilder anvendt til eksemplificering af sprogtypologiske træk i afsnit 2.2
![qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ... · [Escriba el título del documento] [Escriba el subtítulo del documento] [Seleccione la fecha] Antonio . INTERNATIONAL](https://img.pdfslide.tips/doc/110x75/5fd47adae961a63fec0c7a48/qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq-wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw-escriba-el-ttulo.jpg)
