Radikal Dialog 4/2012

hvad har vi opnået?

radiK aL4/

2012diaLoG

MedLeMsbLad for det radiKaLe venstre i reGion hovedstaden oG hovedstadens radiKaLe væLGerforeninG

2

teMa: hvad har vi opnået?

Udgiver: Radikale Venstre Region Hovedstaden.Redaktører: Peter Johannes Larsen (Ansvarshavende) og Diana Bang-Udesen.I redaktionen: Anne Damsgaard Manniche, Birgitte Lind Petersen, Christian Donatzky, Ellen Marie Vestager, Johan Stubbe Østergaard, Katrine Thorup, Line Eriksen, Maj Lindberg Danø, Marlene Voigt, Søren Bald, Thea Stauning, Thomas Ebdrup, Tommy Petersen, Trine Tougaard.Layout: Birgitte Lind Petersen.Foto: Div. skribenter. Forside: tanakawho / flickr. Indlæg sendes til: [email protected] Debatindlæg må være på max. 2.500 anslag inkl. mellemrum. Vi modtager også gerne billeder og andet materiale af interesse for medlemmerne. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg.

radiKaL diaLoG - redaKtion

[email protected]

MeMento Moriaf Johan stUbbe ØsterGaard

Det fortælles, at i det gamle Rom, når en general eller hærfører vendte hjem fra et vundet slag og kørte i triumfparade gennem byen, sad en slave bag ham og hviskede ”Memento Mori” – husk at du er dødelig. Underforstået: Bliv ikke overmodig.

På samme måde kunne man godt i disse tider få den kætterske tanke, at der var brug for nogen, der hviskede Radikale Venstre i øret, at man ikke skal glemme, at den nuværende situation ikke varer evigt. Ja, nogle af de lidt ældre i partiet kan måske huske de svundne tider helt tilbage i 2010, hvor RV var et lidt irrelevant halehæng til en lidt irrelevant opposition. Margrethe Vesta-ger var selv inde på det fra talerstolen på landsmødet, men den sobre erkendelse druknede lidt i ’Sådan er det jo’ og stående klapsalver.

For det går jo godt. Ja, nærmest ufattelig godt for regeringen, ups for Radikale Venstre. Mens SF er ved spontant at selvantænde i indre frustration og splid, og Socialdemokraterne igen og igen sætter vågner op til skuffende meningsmålinger, så går et historisk, sjældent stærkt og sammentømret Radikale Venstre fra den ene poli-tiske sejr til den anden. Regeringsgrundlaget var i sig selv et skrift de fleste medlemmer kunne genkende sig selv i, og allerede i det første år er en stor del af det gennemført – inklusiv upopulære, men afgørende og nødvendige økonomiske reformer.

Om den politiske leder har – eller har brug for - nogen til at hviske hende ting i øret, er selvfølgelig hendes private anliggende. Og der er in-gen grund til som parti ikke at nyde medgangen, så meget desto mere som den kommer oven på mange magre år – selvom vores succes kom-mer – måske ikke helt tilfældigt – samtidig med at Danmark og Europa har nogle meget svære år.

Ej heller bør ihukommelsen, om at medgangsbølger som regel har en indbygget udløbsdato, føre til, at vi - i forhåbning om fremtidige gentje-nester – giver køb på det politiske, for at andre partier kan få lov at profilere sig. Radikale Venstres ansvar og ambition rækker langt videre end taktik og fintfølenhed over for den enkelte regerings brydninger.

Men… vi skal huske, at målestokken for Radikale Venstres succes aldrig skal være de kortsigtede resultater, som kan opgøres efter et år. Symbolpolitik, der straks rulles tilbage af den næste regering, eller tiltag, der afhjælper symptomer, men ikke løser problemer, skal aldrig være en del af vores menu. Det radikale projekt skal række videre – også videre end 2020. Ambitionen er intet mindre end varigt at forandre samfundet til det bedre og at bringe Danmark ind i fremtiden på et solidt fundament. Så den største fare er faktisk ikke overmod, men mangel på mod - til at blive ved med at holde blikket på det lange seje træk.

Det er godt, at den nuværende regering allerede har gennemført flere væsentlige økonomiske reformer end den forrige formåede på 10 år. Og det er godt, at der er taget første spadestik til grundlæggende forbedringer på bl.a. uddannelses- og klimaområdet. Men det er udmøntningen af initiativerne hen over de kommende år, og i sidste ende resultaterne, snarere end eksperternes karaktergivning, der vil afgøre, om nutidens Radikale indsats, i det store perspektiv, har været en succes eller ej.

3

radiKaL diaLoG 4/2012

indhoLd

Læs oGså:

s. 8-9

s. 10-11interview Med perniLLe boye Koch

intervew Med nadeeM farooq

Radikal Dialog har sat Pernille stævne i K20 for at få et interview om status på regeringens indsats på et emne, som ligger Pernille meget på sinde. Et ”super-emne”!

Radikal Dialog har interviewet vores skatte- og erhvervsordfører om skatten, afgifterne og fradragene.

Af Christian Holm Donatzky, Tommy Petersen og Marlene Voigt / Radikal Dialogs. 4-7LandsMØdet 2012

Helt overordnet kan vi, som radikale, være glade for det samlede budgetforlig.

Kulturen er Danmarks bankende hjerte. Den skal bevares, den skal tilskyndes og det skal nævnes, når en radikal minister gør sit for at bære kulturen med ind i fremtiden.

Listen over regeringens sejre er lang. Og vi er jo en del ministre, som her i forbindelse med et-året for regeringens fødsel, stolt træder frem og fortæller de gode ting, som vi hver især har gjort.

Opstilling af kandidater til Københavns kommunalvalg og regionalvalget i 2013.

Der er kommunalvalg næste år. Jeg opfordrer jer til at lade jer opstille til Regionen. Det er spændende arbejde.

Dagpenge - Hvor står vi?

Mandag træder jeg lykkeligvis ud af arbejdsløshedskøen, for at starte i et drømmejob, hvor jeg kan gøre en forskel. Alligevel vil jeg fortsætte min kamp for en mere fair, værdig og ef-fektiv beskæftigelsesindsats.

Af Tommy Petersen og Lone Loklindt

radiKaLe Leverer - oGså KoMMUnaLt

andreas poUrKaMaLi

ManU sareen

indKaLdeLser tiL opstiLLinGsMØder

Kandidater tiL reGionsrådsvaLGet 2013

Godt bUdGetforLiG i rh

KiM foLKe KnUdsen

anne GrØnLUnd

rettiGhedsbaseret UdviKLinGspoLitiK - en dansK seJr i fn

s. 12-13

s. 14

s. 15

s. 16+18

s. 18-20

s. 21

s. 22

s. 23

s. 25

4


Forholdet mellem partiorganisation og de folkevalgte

L andsMØdet soM ideoLoGisKaf christian hoLM donatZKy / radiKaL diaLoG

The Beatles var verdens største band. John Lennon og Paul McCartney har la-vet god musik efter Beatles blev opløst, men det blev aldrig lige så godt. Hvorfor? Fordi de manglede hinandens modspil. På samme måde må det være den radikale partiorganisations opgave at levere mod-spil til den radikale folketingsgruppe og de radikale ministre.

Det gælder i de forfærdelige perioder, når vi er i opposition, men det gælder måske i endnu højere grad, når vi er i re-gering. Fordi den største fare ved at være i regering er, at det vigtigste mål bliver at forblive i regering, snarere end at føre den politik, man tror på. Her spiller det radikale landsmøde en særlig rolle. Det er her partiets officielle politik bliver slået fast. Landsmødet skal være ideolo-gisk bannerfører og holde folketingsgrup-pen og ministrene på den radikale bane. Ja, politik er kompromiser, men det er de valgte politikeres opgave at lave dem, ikke partiorganisationens. For at blive i Beatles-analogien: når ministrene siger ”It’s getting better all the time” svarer partiet ”It can’t get no worse”...

It is getting betterMen der er nu rigtig mange ting, der bli-ver bedre. Regeringsgrundlaget er fyldt med radikal politik, og en række radikale mærkesager er allerede blevet ført ud i livet. Afskaffelse af starthjælpen og til-bagetrækningsreformen er eksempler på sager, som vi landsmøde efter landsmøde har råbt op om i opposition, og som nu er blevet gennemført. Det skal vi glæde os over, og det gjorde Landsmødet 2012 da også. Når der er grund til at fejre, skal man også gøre det.

Radikalisme = individuel frihedMen der kom heldigvis også ideologiske pip fra partiet. Der var ikke mindst flere resolutioner, der slog fast, at Radikale er et frihedselskende parti. En af resolutio-nerne slog følgende ærkeradikale princip fast: ”Vi ønsker så lidt kontrol som mu-ligt med borgernes private valg, så længe disse ikke er til skade for andre borgeres ret til at have samme frihed.” Det var nok ikke mindst sommerens solstikagtige for-slag, der førte til behovet for at under-strege, at den individuelle frihed er en af grundstenene i radikalismen. Det blev da også slået fast, at Radikale er imod et forbud mod at cykle uden hjelm.

Blasfemi, flag og grundlovDer er også grund til at bemærke, at Ra-dikale vil arbejde for, at blasfemipara-graffen bliver afskaffet, og at man skal kunne flage for det land, man har lyst til. Og så blev det også understreget, at vi skal have gang i den grundlovskommis-sion, der er stillet i udsigt i regerings-grundlaget. Det er en af de ting, der er nemme at tale om, når man er i opposi-tion – men det er altså, når man er i re-gering, at man har mulighed for at gøre noget ved det. Den slags tager tid, så det kan kun gå for langsomt. Danmark har brug for en ny grundlov. Der er trods alt sket en del siden 1953. Ingen anden af vores tidligere grundlove har haft så lang levetid.

Grin ad os selvDet er også vigtigt, at vi får grinet til et landsmøde. Og det er især vigtigt, at vi får grinet ad os selv. Med vores nuværen-de politiske succes, er en af de største risici for os, at vi bliver selvfede. For så

får folk nok af radikale (sådan er der mu-ligvis nogen, der allerede har det). Den bedste medicin mod selvfedhed er selv-ironi, og derfor var det utroligt glæde-ligt, at der til landsmødet i år var aktuelle sange, så det ikke kun var de gamle sla-gere fra Højskolesangbogen. Sange, der gjorde kærligt grin med os selv. Sådan skal det være.

Tak for et godt landsmøde.

bannerfØrer

faKta

Christian Holm Donatzky er cand.mag. i historie og sam-fundsfag og MA i idéhistorie.

Han driver virksomheden Histo-ry Tours, der arrangerer histori-ske byvandringer og events.

Christian er tidligere folke-tingskandidat og stiller op til Helsingør Byråd ved kommunal-valget i 2013.

5


faKta

Tommy Petersen er uddannetcand.merc. fra CBS.

Han arbejder med projektledel-se og kommunikation for FN i København, tidligere med FN i Afghanistan, Irak og Jordan og er medstifter af Copenhagen Consensus Center.

Tommy stiller op til kommu-nalvalget i 2013 i Københavns Kommune.

Landsmødet 2012 levede op til alle forventningerne om at mødes over den fælles interesse for politik. Og det er vigtigt for at holde på medlemmerne.

L andsMØdet stiLLedeaf toMMy petersen / radiKaL diaLoG

”Vi taler ikke bestemte interessers sag. Vi er hverken arbejderens eller erhvervs-livets parti. Vi er båret af et ønske om at styrke mulighederne for dem, der har mindst, sikre de enkeltes rettigheder og skabe et samfund, hvor hver enkelt af os oplever, at der er brug for os. Og selvføl-gelig er vi også bedrevidende, ulidelige og selvfede. Sådan er det jo!”. Stort bifald. Igen. Deltagerne på landsmødet var vilde med Magrethe og de kvitterede ivrigt for en velskrevet, velleveret og humoristisk landsmødetale. De havde også noget at klappe af. Det går godt for de Radikale. Og det går godt for Magrethe.

Siden sidste landsmøde er vi kommet i re-gering, har fået vigtige ministerposter, og har fået gennemført en masse Radikal po-litik. Vi står flot i meningsmålingerne, og partiet har fået skærpet sin profil som det rationelle, (økonomisk) fornuftige parti, der ikke er bange for at tage teten på de store værdipolitiske spørgsmål fra asylpo-litikken til transpersoners mulighed for at skifte køn.

Der er også kommet mange flere Radikale til, og det var derfor også det første lands-møde for mange af deltagerne. Personligt har jeg været Radikal siden studietiden, men det var også mit første landsmøde. Og vi fik fuld valuta for pengene. Lands-mødet var nemlig fyldt op med politiske taler, politisk debat, behandling af politi-ske resolutioner og sågar en politisk quiz.

Det var også vigtigt at have dette fokus. Alt for tit udsættes medlemmerne for mø-der og arrangementer med ren organisato-risk indhold. Alt for sjældent forkæles de med inspirerende politiske debatter a la

Hovedstadens Politiske Saloner. Det kan være en af forklaringerne på, at den store stigning i antallet af medlemmer omkring folketingsvalget sidste år nu er skrum-pet gevaldigt ind igen. Det er min vurde-ring, at mange melder sig ind i et politisk parti ikke blot for at støtte partiets arbej-de, men også for at kunne mødes over den fælles interesse for politik. Derfor er det vigtigt, at vi i det Radikale Venstre har fo-kus på, at medlemmerne kan overvære el-ler deltage i spændende og stimulerende politiske diskussioner, hvor denne interes-se imødekommes.

I det henseende var landsmødet alt, hvad man som medlem kunne havde håbet på. Man fik et detaljeret indblik i de inter-ne debatter og politiske strømninger; man hørte direkte fra ledelsen, hvilken vej der er lagt og hvad holdningen til nuværende emner på den politiske dagsorden er; man så medlem efter medlem tage talerstolen og udtrykke velfunderede politiske hold-ninger, hvorefter andre medlemmer kom op af stolen og talte dem i mod; og man fik politiske ideer og direkte inspiration fra folketingspolitikere og formanden. Præcis hvad mange medlemmer synes er sjovt og spændende ved at engagere sig i et poli-tisk parti.

Der var derudover højt til loftet og kort vej til ledelsen. Man kunne tage ordet det ene øjeblik og give kommentarer til par-tiets politiske linje, og så kunne man gå over til partiformanden det næste og tale ud om det. Emnerne, der blev taget op af medlemmerne, drejede sig bl.a. om at lempe asylpolitikken; uddannelse fremfor fængselsstraf for at mindske antallet af folk, der ryger tilbage i fængsel efter endt

straf; fri hash for at komme kriminaliteten til livs; hjælpepakker til folk, der opbruger deres dagpengeperiode; vejen til en grøn omstilling af økonomien; adskillelse af kirke og stat; og meget, meget mere. Alt sammen relevante, tidssvarende problem-stillinger, som mange medlemmer diskute-rer til hverdag med venner og bekendte, og som derfor er spændende at få vendt i et politisk forum som landsmødet.

Det er derfor givet, at jeg kommer igen næste år. Det var simpelthen for spæn-dende og politisk stimulerende til at blive væk. Og næste år vil jeg forsøge at få så mange nye medlemmer med som muligt, for at de ligesom jeg kan få opfyldt deres interesse for politik. Og for at sikre, at vi kan holde på de nye medlemmer og på sigt forhåbentligt at gøre dem interesseret i det organisatoriske arbejde.

den poLitisKe sULt

6


ssshhhh... . Må iKKe forst yrres

Der var masser af gode resolutionsfor-slag på landsmødet fra stillere med bo-pæl i hovedstaden. Jeg nævner i flæng det danske frisind, vi stoler på borger-ne, flagregler (eller afskaffelse af sam-me), sommerhusregel (ditto), hashlibera-lisering og den danske folkekirke. Mange blev vedtaget i sin oprindelige form, dog ikke den om hashliberaliseringen eller det oprindelige forslag om en adskillelse af kirke og stat. Sidstnævnte kan overra-ske, da det var en gentagelse af en ved-taget resolution fra 2010, blot med en lil-le tilføjelse.

Hvad har ændret sig? Jo, vi har fået en radikal kirkeminister, og det er vi selvføl-gelig glade for.

Lidt historieskrivningDen lutherske reformation blev indført i Danmark i det herrens år 1536, kirkens og klostrenes jord blev underlagt konge-magten og der blev oprettet en statskir-ke med Kongen som den øverste myndig-hed. Ved grundlovens vedtagelse d. 5. juni 1849 blev der indført religionsfrihed, og i den forbindelse valgte man at benyt-te udtrykket ”folkekirke” for at understre-ge, at kirken var i overensstemmelse med folkets flertal.

Ifølge grundlovens § 66 skal folkekirkens forhold ordnes ved lov, men der er aldrig lavet en samlet lov om kirkens styreform og indre forhold. Fire gange er der blevet udarbejdet forslag til en kirkeforfatning, senest 1929, men hver gang har Folke-tinget afvist gennemførelsen. Tilhænger-ne af en reform nævner demokratisering, medlemsindflydelse og kirkens mulighed for at tale med én samlet stemme. Og en-delig, at en kirke ikke bør være underlagt politisk styring.

Vi har altså været ét-hundrede-tre-og-tres-år om ikke at vedtage en lov om en kirkeforfatning, men der har været for-søg. Hele fire gange har der været ned-sat en kommission. I 1853, 1868, 1904 og sidste gang i 1928.

Hul på byldenDerfor skal der lyde ros til vores radika-le kirkeminister for at tage hul på bylden. I april i år, blev der afholdt en konference om folkekirkens styringsstruktur, og sene-ste nyt er, at der i september nedsattes «Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekir-ken», som overordnet har til formål at se på to forhold.

1) Hvordan repræsentanter for folkekirken kan blive inddraget formelt i behandlin-gen og reguleringen af kirkens indre an-liggender, og dermed det indholdsmæssige i kirken.

2) Struktur og beslutningskompetence i forhold til kirkens økonomi på lands- og stiftplan.Udvalget skal i foråret 2013 fremlægge foreløbige resultater, og senest ved ud-gangen af 2013 aflevere sin endelige rap-port med overvejelser og forslag til rege-ringen. Og alle folketingets partier bakker op om nedsættelsen af udvalget!

Ved valget i 2011 var RV, socialdemokra-terne, SF, LA og Kristendemokraterne for en kirkeforfatning.

Imod var V, K og DF. Ø har ikke taget en-delig stilling. (Kilde: kristeligt-dagblad.dk, 10. februar 2011 og Kirkeministeriet)

Udvalget skal som delmål overveje, om der bør ske en omlægning af statens øko-nomiske tilskud til kirken, som i dag pri-mært er et tilskud til præsternes løn og pension, og om det bør have konsekvenser

Før mente vi ét, nu noget andet, dog mener vi stadig det første, vi råber bare ikke så højt op om det længere...........Folkekirken er til debat.

7

af MarLene voiGt / bestyreLsesMedLeM sUndby / isLands bryGGe / MedLeM af hb hovedstaden

for præsterne i forhold til kirkeministeren som ansættelsesmyndighed.

Resolutionsforslaget lå ellers lige til høj-rebenet. Det er en gammel radikal våd drøm at adskille kirke og stat, og resoluti-onsforslag A4 fra hovedsagelig København var også til debat og afstemning. Forsla-get indeholder det gamle ønske om en «adskillelse af kirke og stat ved en grund-lovsændring. Indtil dette er muligt ønsker stillerne, at grundlovens § 66 opfyldes, således at kirken får sin egen forfatning, borgerlige embedshandlinger foretages af borgerlige myndigheder og at kirken selv aflønner alt kirkeligt personale af egne midler, herunder kirkeskatten».

Samme resolutionsforslag, som blev ved-taget i 2010, men nu med en tilføjelse om, at kirken selv aflønner alt sit personale (herunder præster), hvilket ikke kan være et problem i RV-regi.

Men nu bevæger vi os ud på lidt tyndere is (isen er der endnu, på trods af klodens opvarmning), for denne gang skulle det ikke gå helt så ligetil. A4 blev forslået, re-solutionsudvalget indstillede forslaget til vedtagelse, men det blev af landshoved-bestyrelsen indstillet til afvisning. Forsla-get blev ikke vedtaget på landsmødet.

I stedet blev ændringsforslaget til A4 ved-taget. Det er en omformulering af A4 til et ønske om, at regeringsgrundlagets løfte om en grundlovskommission snarest ind-fries, og at spørgsmålet om en adskillelse af stat og kirke får en central placering i arbejdet med en ny grundlov.

Begrundelsen tager udgangspunkt i en vedtagelse fra 2009 om en grundlovskom-mission, som vil arbejde med «forholdet

mellem stat og kirke». Vedtagelsen fra 2009 skal tages op til fornyet behandling i 2013.

Ændringsforslaget til A4 er således en «tyndere» formulering af det oprindeli-ge forslag. I ændringsforslaget indgår slet ikke problematikken om statens, og der-med også ikke-medlemmer af folkekirken, aflønning af præster eller om, hvorvidt borgerlige embedshandlinger skal overfø-res til borgerlige myndigheder.

Dog omhandler resolution A5 (også ind-stillet af RV Hovedstaden) en overflytning af fødselsregistrering og begravelsesmyn-dighed til kommunerne, og den blev ved-taget.

Ssshh..... må ikke forstyrresMålet er stadig en kirkeforfatning, men der er ingen konkrete formuleringer el-ler en holdning til, hvorvidt staten og ik-ke-medlemmer skal finansiere præsteløn-ninger.

Tilhængere af den nye formulering giver hermed vores radikale kirkeminister ar-bejdsro og slipper for at have et par insi-sterende radi-kulære rendende efter sig. (”Radi-kulær” er valgt som nyt ord i man-gel af et bedre beskrivende ord. For hvad kalder man folk, som ønsker sig en adskil-lelse!?)

Ja, arbejdet med en kirkeforfatning er spået en skrøbelig proces. Det er svært at finde et egentligt flertal til et radikalt for-slag til en kirkeforfatning, for hvad skal være den egentlige målsætning?Men indtil da har kirkeministeren fået ar-bejdsro, og RV har hængt et skilt på døren til hans kontor med ordene «Ssshhhhh..... må ikke forstyrres».

FakTa Om FOLkekIRken:

• 79,6 % af statsborgerne i Dan-mark er medlemmer af folkekir-ken.

• 62,5 % af københavnerne er med-lem af Folkekirken.

• ca. 2,4 % af danskerne går ugent-ligt til gudstjeneste

• Folkekirkens indtægter og udgifter er årligt på ca. 6 mia. kroner. Kir-keskatten udgør ca. 80 % af ind-tægten. Knap 12 % af kirkens ind-tægter går til præstelønninger.

• Præster har siden 1969, været an-sat som statslige tjenestemænd med Kirkeministeriet som ansæt-telsesmyndighed.

• Folkekirken bestyres af Kirkemini-steriet, og den til enhver tid sid-dende kirkeminister er den øver-ste administrative autoritet.

• Der eksisterer ca. 2187 sog-ne, 2400 kirker, 2400 præster, 2200 menighedsråd, med i alt ca. 18.000 menighedsrådsmedlem-mer.

• Folkekirken varetager civilregi-strering for den statslige admi-nistration i Danmark, men ikke i Sønderjylland, hvior registrerin-gen er civil.

(Kilde: Wikipedia)

8


den ØKonoMisKe reforMKUrs er et MiddeL tiL at bevare veLfærdssaMfUndet

På den ene side er året gået hurtigt. Man tænker, er det allerede gået, og hvad er der sket i løbet af dette første år. På den anden side er der sket mange ting! Jeg interesse-rer mig meget for den økonomiske reform-kurs, fordi den er et middel til at bevare vores velfærdssamfund. En af de ting som vi, radikale, har opnået er, at der er skabt en større forståelse for vigtigheden af den pointe – både i regeringen og blandt bor-gerne.

Nogle spørger: Hvorfor ikke realisere den radikale skattepolitik, når det drejer sig om at ophæve skattestoppet på boliger? På dette spørgsmål vil jeg svare, at vi som radikale har blik for helheden. På den ene side arbejder vi for, når forliget er udløbet, at landsmøderesolutionen realiseres. På den anden side er vi loyale over for både regeringsgrundlaget og forliget. Vi har ikke 90 mandater, og for at realisere så me-get som muligt af vores politik er det nød-vendigt at gå på kompromis. De forskelli-ge partier har forskellige synspunkter, og vi får kun vores politik igennem ved at ind-gå forlig.

I Radikale Venstres Partiprogram står der at: ”Lovgivningen skal være klar og gen-

nemskuelig”. Hvor og hvordan ville Radika-le Venstre vært med til at gøre skattelov-givningen mere klar og gennemskuelig for borgerne?

Et enkelt skattesystem har altid været vig-tigt for mig. Jeg vil belyse problematikken med et citat: ”I dag er det sværere at ud-fylde sin selvangivelse end at skabe den indkomst, der hører til selvangivelsen.” Det er måske lidt karikeret, men når helt almin-delige borgere uden komplekst skattefor-hold skal have revisorer til at lave deres selvangivelse, er vi på et skråplan.

Skattepolitisk stabilitet, forenkling og ens-artethed er rigtig vigtige områder for mig i forhold til borgerne samt virksomhederne og deres retssikkerhed. Det er derfor, det er vigtigt, at skattelovgivningen er klar og gennemskuelig. Borgerne spørger, hvorfor ændrer I det ikke?

Skattesystemet tjener mange formål, og det er svært at skabe et forenklet skattesy-stem hvis man vil opnå disse formål:

Det første formål med at indkræve skat fra borgere og virksomheder er at finansiere velfærdsydelserne.

Et andet formål er at indkomstudjævne, nemlig at fordele goderne mere retfærdigt. Vi har som mennesker forskellige udgangs-punkter, og vi er ulige på markedet, men skattesystemet bidrager til at rette op på uretfærdigheder og uligheder. Og det er et rigtigt godt formål. Normalt skal man ikke gribe for meget ind i markedet, fordi det korrigerer sig selv, men her får skattesyste-met en social profil, da det råder bod på en markedsfejl.

Det tredje formål er at konjunkturudjævne, dvs. at man veksler mellem at føre en eks-pansiv og kontraktiv finanspolitik alt efter konjunkturerne. For at forhindre inflation hæves skatter og afgifter, for at stimulere jobskabelse sænkes de.

Det fjerde formål er at sørge for, at sam-fundet har konkurrencekraft, dvs. dels at skatter og afgifter ikke er så høje at løn-ningerne stiger mere end de gør i de lande, som vi konkurrer med, dels at virksomheds-beskatningen ikke går ud over virksomhe-dernes lyst til at slå sig ned og forblive i landet.

Femte formål: Ambitionen om at forenk-le systemet er til stede, men hvis man skal vægte de andre ting, er det vanskeligt at realisere dette formål. Her blot to eksem-pler: den sociale profil og jobudbuddet.

Hvis man forenkler, kan man risikere at den sociale profil bliver skæv. Fordi der er ufuldkommenheder i markedet, er man nødt til at gribe ind,rhvilket igen fører til nye korrigerende indgreb.

Jobfradraget skaber endnu et knæk – end-nu en kompleksitet i skattesystemet, men det sikrer samtidig at flere af de lavest lønnede kommer i arbejde. Dvs. et øget ar-bejdsudbud. Jobfradraget er mere øko-nomisk end at sætte bundskattefradra-get ned, da det medfører færre udgifter for staten.

Et anden måde at øge jobudbuddet på et at sænke skatten. Borgerne reagerer forskel-ligt inden for forskellige indkomstskalaer, elasticiteten.

Konkluderende kan man altså spørge: Hvad vægter man højest - forenkling eller job-udbud? Man kan ikke få en målretning af

Interview med skatte- og arbejdsmarkedsordfører nadeem Farooq

9

den ØKonoMisKe reforMKUrs er et MiddeL tiL at bevare veLfærdssaMfUndetaf birGitte Lind petersen oG peter Johannes Larsen/ radiKaL diaLoG

pengene med en mere flad struktur, der er mere enkel. Derfor er et mere komplekst skattesystem nødvendigt!I Regeringsgrundlaget står der at regerin-gens helhedsløsning for Danmark bygger på fire elementer, bl. a. ”En fuldt finansie-ret skattereform, der markant sænker skat-ten på arbejde.” Hvad er markant og hvor-dan skal skatten sænkes? Hvorfor ikke sænke afgifter, som ligger ud over skatten?

Vi har haft en særdeles konstruktiv dialog med vore regeringspartnere, hvor der har været enighed om at fokusere på de mål, som vi ville nå.

For os er et øget jobudbud og en social ba-lance vigtig. Spørgsmålet har derfor væ-ret: Hvordan kan vi få et så stort jobudbud som muligt, samtidig med at vi har en klar social profil. Regeringen har derfor været enig om at skabe job primært ved hjælp af deltagelseseffekten. Jobfradraget er derfor hævet. Men samtidig er det vigtigt, at de der allerede arbejder 37 timer skal arbejde mere, og derfor er der også sket en lempel-se af topskatten, for at tilskynde borgerne til dette. Men til trods for at 250.000 færre skal betale topskat, så har skattereformen stadig en social profil, da den har reser-veret to tredjedele af skattelettelserne til lav- og mellemindkomsterne.

Et andet redskab er regulering af kontant-hjælpsniveauet selv om det går ud over den sociale balance. Kontanthjælpen sti-ger nu lidt mindre, men følger stadigrpris-udviklingen.

Et andet vigtigt mål er at skabe flere nye job, som det fx er sket med vækstpakken. I denne forbindelse er det vigtigt at næv-ne, at det snarere handler om at sætte af-gifter op end at sætte dem ned. højere af-gifter finansierer nemlig den lavere skat på arbejde, samtidig med at afgifter ikke hæmmer arbejdsudbuddet. En vigtig pointe er dog, at grænsen for hvad virksomheder-ne kan bære, er nået. Det er derfor, at vi fx gerne vil fjerne sukkerafgiften.

Forhøjelse af statens indtægter.Hvordan og til hvad?. Hvorfor ikke sænke udgifterne eller fjerne fradrag?

Enhedslisten har klart en anden økonomisk politik end os, men de har været meget

konstruktive i samarbejdet på Christians-borg. Det betyder også, at selv om de ger-ne vil have højere afgifter, kan de godt se, at de koster arbejdspladser. De er derfor blevet lidt mindre tilbøjelige til at pege på højere afgifter.

Som allerede sagt, så sættes afgifterne op for at finansiere en lavere skat på arbejde, og fordi grænsen for afgifter for virksom-hederne er nået.

Tonnagebeskatningen i stedet for selskabs-skat er en god ide for at styrke erhvervet. Forskerskat – tjener sig selv hjem markant.

Det er nemt nok på et overordnet plan at ville sanere fradrag, men nogle gange vil det, at fjerne dem, føre til et samfundsøko-nomisk tab, der er større end udgiften til dem. Man er altså nødt til at se på den er-hvervsøkonomiske effekt, når man diskute-rer fjernelsen af frada,.mMen man kan gi-vetvis godt fjerne nogle af dem.

Nu hvor Radikale Venstre har siddet i rege-ring i et år, hvad har vi så fået gennemført?

Vi lytter - også til økonomer. Sådan har vo-res slogan været. Og økonomernes viden er blevet brugt. Vi har sikret en langsigtet økonomisk reformkurs til trods for, at vi bli-ver kritiseret for at fokusere mere på 2020 end på 2012. Kritikken af 2020-planen hol-der ikke, fordi den, 2020-planen, styrker Danmarks troværdighed. Fx har ratingbu-reauerne givet os topkarakterer. Finansver-denen siger, at Danmark er en sikker havn til trods for, at vi er en lille og åben økono-mi. Dette syn på Danmark betydet investe-ringer der for det første betyder jobskabel-se og dermed lavere arbejdsløshed; og for det andet bidrager til at vi kan finansiere velfærdsstaten. Det er et væsentligt mod-argument mod kritikken af 2020-planen, at den førte økonomiske politik er et middel til at finansiere velfærdsstaten.

Vi har fået afskaffet iværksætterskatten. Erhvervslivet har rost os for det, fordi det hjælper de små nystartede virksomheder til at vækste og dermed til at skabe job.

Skattereformen som allerede er nævnt er god og nødvendig.

I hvor høj grad skal skatter og afgifter fun-

gere som adfærdsregulerende og dermed gribe ind i individets selvregulering/selvbe-stemmelse?

Adfærdsvirkningen er vigtig, da den spiller en stor rolle i skattesystemet for at mind-ske sundhedsskadelig adfærd, såsom fx punktafgifterne gør. Men balancen er vig-tig for os da vi er et socialliberalt par-ti, og det er derfor vigtigt, at vi ikke bliver for formynderiske. Der skal reguleres ad-færd, men vi skal ikke overskride det tip-ping-point– hvor de gavnlige effekter bliver mindre end det indgrebet betyder for det enkelte individ eller for den enkelte virk-somhed.

Fedtskatten er fx for bureaukratisk bøvlet for virksomheder. Vi kan ikke regulere alt via skatten. En anden måde at ændre ad-færd på er ved hjælp af holdningsbearbej-delse – det er vigtigt for os at appellere til det personlige ansvar.

”Et af Radikale Venstres ”slogans”, om man vil, er: ”Vi lytter også til …”. Og vo-res seneste nummer af Radikal Dialog hav-de netop temaet ”Vi lytter også til BOR-GERNE”, fordi vi i Radikale Venstre mener at det faktisk er noget vi gør. Hvilke NYE tiltag/reformer/initiativer er du mest stolt over at kunne være med til at præsentere i den nye skattereform?

Vores mål har været at øge arbejdsudbud-det og at have en social profil, derfor er jeg mest stolt af fjernelsen af iværksætter-skatten, ændringen af kontanthjælpssatsen fordi den er væsentlig for at styrke incita-mentet for at komme i arbejde, at 250.000 færre skal betale topskat, det særlige fra-drag til enlige forsørgere som sikrer dem og deres barn/børn en bedre og nemmere hverdag på grund af det større disponible rådighedsbeløb.

Af alle skatter og afgifter, hvilke så du ger-ne, at det Radikale Venstre var med til at fjerne eller udfase og hvorfor?

Dette er jo et spørgsmål til en ny skatte-reform, men jeg ser gerne både en lavere skat på arbejde og en lavere selskabsskat. Derudover vil jeg gerne fjerne fedtafgif-ten af hensyn til erhvervslivet, men alle tre ting kan kun ske, hvis det lykkes at finde fi-nansiering.

10


meget andet - også politik. Det er ikke så interessant, at vores nye regering taler om ”god regeringsførelse”. Det afgørende er, om regeringen også rent faktisk selv udøver den i praksis. For mig handler god rege-ringsførelse først og fremmest om, at man tager sit regeringsansvar alvorligt ved at anerkende og sikre, at magten skal kunne ses i kortene. At Folketinget ved siden af

at være lovgiver også skal kunne varetage den funkti-on som kontrollant af rege-ringen, der er helt basal i et parlamentarisk demokrati. At pressen skal kunne vare-tage sin funktion som ”pub-lic watchdog”. Og at der er åbenhed og gennemsigtig-hed, transparens, i den del af staten, som regeringen har ansvaret for.

Men er det gået frem eller tilbage?

Det er – for at sige det ven-ligt – ikke gået nok frem. Udfordringen ved løfterne om en god – det må vel be-tyde bedre? - regeringsfø-relse er, at deres virkeliggø-relse selvfølgelig giver både opposition og kritisk presse bedre kort på hånden. Mens regeringen selv får det svæ-rere. Derfor har planer om

længere høringsfrister, nemmere adgang til uafhængige undersøgelser og øget ad-gang til aktindsigt det med at komme i syl-tekrukken, når man selv indtager regerings-kontorerne.

Foreløbig er der ikke sket store fremskridt. For nyligt viste en undersøgelse, at der sta-

Da Hørup sagde de berømte otte ord, hav-de vi ikke parlamentarisme. Højreregerin-gen holdt flertallet, d. v. s. Folketinget, ude af magtens centrum. Det parlamentariske princip brød først igennem i 1901. Princip-pet om, at regeringen skal være i overens-stemmelse med et flertal i Folketinget, og at Folketinget derfor skal kunne kontrollere regeringsmagten med henblik på at afgøre,

om man fortsat kan støtte den. Det sidste er især vigtigt.

Så sætter vi fokus på den gode regeringsfø-relse. Er det gået frem eller tilbage?

Show, don´t tell. Sådan lyder et velkendt motto for pædagogik, der kan overføres til

hvad sK aL oversKriften være?

Allerede på vej gennem Indre By fortæl-ler Pernille Boye Koch om sine tanker om emnet: ’God regeringsførelse’. Jeg opfor-drer hende til at spare på krudtet, indtil vi har nået K20. Jeg kan ikke både notere og vandre. Men hun fremturer og spørger mig igen og igen: Hvad skal overskriften være?

Deres udsendte siger, at det finder redak-tøren ud af, når han ser tek-sten, men ved hjørneind-gangen til Kongens Have, hvor Kronprinsessegade møder Gothersgade, stop-per hun op og siger: ”Nu ved jeg det. Der står han jo inde. Folkestyrets sto-re frontfigur, Viggo Hørup. Skabt af billedhuggeren J. F. Willumsen og opsat i 1908 i den have, som han som trafikminister i sin kor-te embedsperiode fik åbnet for offentligheden.”

Det er som om, vi kan mær-ke Hørups ånde i nakken, da Pernille med overbevisning udbryder: ”INGEN OVER OG INGEN VED SIDEN AF FOL-KETINGET”. Det skal være overskriften! Det er et su-persignal.”

Jeg indvender spagfærdigt, at det må redaktøren be-stemme, men det er tydeligt, at det ikke gør indtryk. Nu er vi ved K20, går ind, tæn-der lys og sætter os. Jeg med blok og bly-ant. Pernille endnu euforisk over Hørup-ci-tatet.

Når vi nu skræller alle udenomsværker fra, hvad er så ”god regeringsførelse?

Vi er på vej fra møde i det Færøske hus. Vi har været til hovedbestyrelsesmøde med god de-bat og fin orientering om bl.a. budgetforliget på københavns Rådhus fra anna mee allerslev og mia nygaard. Deres udsendte går sammen med Pernille Boye koch, 1. suppleant til Folke-tinget, uddannet jurist, skolebestyrelsesformand og aktiv hovedstadsradikal.

Jeg har sat Pernille stævne i k20 for, i en stille nattestund i al uskyld, at få et interview om status på regeringens indsats på et emne, som ligger Pernille meget på sinde. et ”super-emne”!

11

af sØren baLd / radiKaL diaLoG

dig er problemer med at sikre anstændige høringsfrister, selv om de generelt ikke er helt så håbløst korte som under VK. I Mar-grethe Vestagers ministerium var det dog særlig slemt. Af de 10 lovforslag ministe-riet sendte i høring i løbet af årets første seks måneder, var tre af dem med en svar-frist på under otte dage!

Det ville have skuffet Hørup. Men god rege-ringsførelse er vel ikke kun høringsfrister?

Selvfølgelig ikke, men heller ikke tanker-ne om at gøre det nemmere at iværksætte uafhængige undersøgelser i skandalesager har overlevet. Husk lige, at det var en sam-let opposition, der ville forbedre et min-dretals muligheder for at iværksætte un-dersøgelser. Nu siger man, at man ikke vil gennemføre forslaget, medmindre et bredt flertal bakker det op. Ellers frygter man, at det vil blive afskaffet igen, hvis den nuvæ-rende opposition kommer til magten. SF’s retsordfører sagde sågar, at ”oppositionen ikke er moden nok til at varetage ansva-ret”. Det behøver jo ikke at være de dyre og omstændige undersøgelseskommissioner, der er tale om. Andre undersøgelser, parla-mentshøringer, som vi f. eks. kender det fra England, kunne være et instrument, som et mindretal på 2/5 i Folketinget kunne kræ-ve. Det mente vi før valget. Det bør vi gen-nemføre efter valget, - for vi mener det vel stadig?

Forstået, men hvad savner du ellers?

Heller ikke grundlovsdiskussionen har den nye regering engageret sig i. Jeg har ikke hørt et ord siden valget, selv om det står i regeringsgrundlaget, at der skal nedsættes en grundlovskommission. Vi skal vel ikke være tavse, bare fordi Niels Helveg Peter-sen ikke længere er medlem af Folketinget?

Det var så en undladelsesynd mere, men er der fikspunkter, vi borgere skal holde særligt øje med?

Den nye offentlighedslov bliver en lak-mustest. Her kan regeringen demonstre-re, at man mener det alvorligt, når man gerne vil regere mere åbent og ansvar-ligt, end VK-regeringen gjorde. Mulighe-derne for aktindsigt bør ikke indskræn-kes, hvilket den tidligere regering lagde op til. Man lagde nemlig op til, at kom-munikationen mellem ministre og folke-tingsmedlemmer samt dokumenter ud-arbejdet til brug for ministerbetjeningen som noget nyt skulle kunne undtages for aktindsigt. Som de prisbelønnede journa-lister Erik Valeur og Jesper Tynell har do-kumenteret, vil en sådan indskrænkning betyde, at en række af de skandalesager, som har udløst Cavling-statuetterne, ikke kunne være afdækket af medierne. Det kan vi radikale ikke være tjent med. Hel-digvis er lovforslaget foreløbigt sparket til hjørne. Men dér bliver det næppe lig-gende for evigt. Den teknologiske udvik-ling indebærer, at vi bliver nødt til at lave en opdatering af den gældende offentlig-hedslov. Og det bliver interessant at se, om regeringen tør udfordre hele embeds-værket, der ikke er voldsomt interesseret i de store forbedringer, men snarere kan have en interesse i et bredere spillerum og dermed indskrænkninger i muligheder-ne for aktindsigt. Og om regeringen selv tør lade sig se i kortene? Indtil videre la-der jeg tvivlen komme vores regering til gode, men jeg er super årvågen! Det er radikalt hjerteblod!

Radikale har altid haft et tvetydigt for-hold til efterretningstjenester. Kan vi få mere offentlighed her uden reelt at af-skaffe disse ”stater” i staten?

Der ligger en enorm udfordring i netop sagen om det nye lovgrundlag og det nye kontrolor-gan for Politiets Efterretningstjeneste, PET. En ambitiøs reform vil muliggøre, at der kan udøves reel parlamentarisk og juridisk kon-trol med en meget kontroversiel del af den udøvende magt. PET kan som bekendt fore-tage meget fundamentale indgreb over for borgerne og privatlivets fred. Embedsfolkene anbefalede i februar 2012 en meget skrabet model. Sagen kræver politikere, der har mo-det og indsigten til at udfordre embedsvær-ket på dette punkt. Det er super vigtigt!

I det hele taget synes jeg, det er tanke-vækkende - også lidt forstemmende - at iagttage, at Danmark ikke længere er et foregangsland, når det handler om parla-mentarisk kontrol og principper om god rege-ringsførelse. F. eks. har Folketingets kontrol med EU-politkken været et skoleeksempel til inspiration for mange andre. Jeg kunne også nævne Folketingets Ombudsmand, åbne samråd og Rigsrevisionen.

Er vi bagud eller i nedrykningsfare fra super-ligaen?

I andre lande kan mindretal kræve uafhængi-ge undersøgelser og høringer i parlamentet. Her øges offentligheden i forvaltningen, og der stilles stadig stigende krav om transpa-rens. Her anerkender man, at øgede beføjel-ser til politi og efterretningstjenester samti-dig kræver øget kontrol. Så vi er i fare for at rykke ned, og det må ikke ske. Slet ikke med radikal deltagelse i regeringsarbejdet. Vores deltagelse skulle jo nærmest være en garan-ti for god regeringsførelse.

Vi skal slutte, for jeg skal hjem til Bryggen. Er der spørgsmål, du gerne vil stille?

Hvad skal overskriften være?

12


radiK aLe Leverer - oGså KoMMUnaLt

Salen i Borgerrepræsentationen summe-de af energi og diskussionslyst, da par-tierne på Rådhuset skulle fremlægge de-res prioriteter til kommunens budget for 2013. Der blev givet hånd og kram og ud-vekslet sjove bemærkninger, men det var kun, indtil udvalgsformændene gik på ta-lerstolen en efter en.

Det var d. 5. september, og alle var i prin-cippet stadig med i budgetforhandlinger-ne. I virkeligheden var det blot en stak-ket frist, før de borgerlige partier trak sig. Men på denne dag ville ingen misse chancen for at slå et slag for sit partis politiske prioriter og for at bore i svaghe-derne i de andres.

Der var gået en masse arbejde forud for denne dag i den radikale gruppe: en mas-se politiske diskussioner, økonomiske be-regninger og lange aftner, og nu skulle De Radikales politiske prioriteter til bud-gettet for 2013 stå distancen. For De Ra-dikale handlede det særligt om at styrke væksten i og udviklingen af København. Det handlede om økonomi, men først og fremmest om at forbedre københavnernes livskvalitet og skabe beskæftigelse. Og vi gik ind i forhandlingerne for at levere re-sultater.

Stor forskel på partierneDet kommer naturligvis ikke som nogen overraskelse, at der skulle være forskel på partierne på Rådhuset, men det var nu alligevel overraskende, hvor stor forskel-len egentlig er.

Da De Konservatives Rasmus Jarlov tog ordet for at slå et slag for at placere det fulde ansvar for skolebørns madpakker og lektielavning hos forældrene, blev det helt tydeligt, hvor vigtigt det er med så

mange Radikale mandater på Rådhuset som muligt. Da Venstres kultur- og fritids-borgmester, Pia Allerslev, tog ordet for bl.a. at sige, at der ingen beviser er for, at modersmålsundervisning virker, og at kommunen derfor burde sløjfe det, blev det igen tydeligt. Og netop uenighederne mellem partierne om, hvad prioriteterne skal være i 2013, kom til fuldt skue, da de en efter en tog ordet, og de ideologi-ske forskelle kom frem.

Det handlede om personlig frihed ver-sus forbedring af folkesundheden; retten til at eje og benytte sin bil i byen versus Amagerbrogade som strøggade; virksom-heders konkurrenceevne versus sociale klausuler; tilknytningen af yderområderne til Indre By via infrastruktur versus mest nytte for pengene; skattelettelser versus opsparing, osv. Der manglede ikke områ-der at være uenige om, og der manglede ikke vakse politikere til at udstille uenig-hederne.

Radikale budgetworkshopsAf to omgange holdt den radikale grup-pe budgetworkshops, hvor kommunal-valgsaspiranter og andre radikale kunne få indblik i og give feedback på de Radi-kales prioriteter. Den radikale beskæfti-gelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev, Bo Normander og Mia Ny-egaard gav de fremmødte indsigt i for-handlingerne og de seneste udmeldin-ger fra partierne. Deltagerne udvekslede ideer med gruppen og bidrog særligt ved-rørende placeringen af flere cykelstier i byen samt udformningen af et radikalt synspunkt på SF’s nye vision for Amager-brogade.

Midt under møde nummer to kom det frem, at de borgerlige partier havde truk-

ket sig med meldingen om, at de ikke kunne få skattelettelser igennem. På råd-huset lød historien, at Frank Jensen hav-de indledt forhandlingsmødet med at sige, at der ikke ville komme skattelettel-ser i årets budget, og at de, der ville kræ-ve det, bare kunne gå nu. V og K havde med det samme rejst sig op og var gået.

Politiken havde historien, og Anna Mee Allerslev skyndte sig at ringe for at give en kommentar fra De Radikales side. Hi-storien var dog allerede ude. Tidligere på dagen havde De Konservatives Ras-mus Jarlov gennem sin blog på Politiken allerede formået at sætte sig på histo-rien, inden den borgerlige gruppe meldte ud. Her slog han et slag for, at kommu-nens overskud, som ikke kunne bruges pga. anlægs- og serviceloft, skulle bru-ges på skattenedsættelser.

Det radikale aftrykDerudover handler det også om et stort puslespil. I år gik De Radikale efter at være en del af budgettet, fordi vi ger-ne vil tage ansvar for København. Også selvom vi synes, at det ville være inte-ressant at tale om skattenedsættelser. Men som Anna Mee Allerslev udtalte til pressen, allerede inden forhandlinger-ne gik i gang, så er De Radikale ikke po-litisk tonedøve, og vi havde lært ikke at stille ultimative krav. S og SF har på råd-huset et flertal alene, og sammen med Ø havde de allerede inden forhandlin-gerne meldt ud, at der ikke blev nogen skattelettelser. Derfor valgte De Radi-kale sammen med Liberal Alliance at ac-ceptere, at skattelettelser ville det ikke blive til i år. Alligevel ville vi gerne på-virke og tage ansvar for budgettet, hvil-ket endte med at give en masse radikale fingeraftryk.

Under borgerrepræsentationens budgetforhandlinger i september udspillede der sig et poli-tisk spil, som afslørede meget om de enkelte partier, og som faldt ud til De Radikales fordel

13

af Mia nyeGaard oG toMMy petersen / aspiranter tiL KoMMUnaLvaLGetradiK aLe Leverer - oGså KoMMUnaLt

På det radikale borgmesterområde, be-skæftigelses- og integrationsområdet, blev der plads til en hel række tiltag. De vigtigste er akut hjælp til tre grupper, som er hårdt ramt under krisen: de lang-tidsledige, som risikerer at miste deres dagpenge, akademikerne, som er hårdt ramt af ledighed og de unge, som må droppe deres uddannelse, fordi de ikke kan få en praktikplads.

På sundhedsområdet kan vi bl.a. glæ-de os over, at der i budgettet er fokus på forebyggelse. Et af de tiltag, som fra starten har været en radikal mærkesag, er Motion XL, som er et tilbud til svært overvægtige unge, og hvor der i år af-sættes penge, så udbuddet matcher ef-terspørgslen.

Hvad gælder socialområdet, er der tale om et generelt løft, som også var til-trængt. Især de ekstra ressourcer på krisecentrene, renoveringen af de 72 krisecenterpladser på Egmontgården og øget indsats mod partnervold, gør en forskel på et område, som altid halter bagefter.

Der er også tale om et grønt budget. Som radikale kan vi glæde os over, at der er fundet penge til renoveringen af Istedgade, da det har været en radikal topprioritet. Årets budgetaftale er, set med radikale øjne, sund fornuft, hvad enten vi taler klima, miljø, økonomi el-ler trafiksikkerhed.

På det børnepolitiske område er der kommet fokus på ledelse og faglighed, ligesom der er øgede ressourcer til ud-satte børn i form af støttepædagoger, som inden forhandlingerne var vigti-ge for os, fordi kun med en høj faglig

og pædagogisk kvalitet i vores dagtil-bud og med den rette og tidlige indsats kan vi sikre, at alle børn – uanset bag-grund og hvor de bor – får en god start på livet.

Budgetparterne blev også enige om, at der senest i starten af 2013 skal fore-ligge et oplæg om, hvordan et fast EU-kontor i Bruxelles med deltagelse af Kø-benhavns Kommune kan tage sig ud. Det har igennem de seneste år været en ra-dikal mærkesag at få en fast repræsen-tation i Europas hovedstad, da det er helt afgørende, når det kommer til ind-flydelse og til at kanalisere viden og

støtte til København. Derfor skal vi – som de fleste andre storbyer – selvføl-gelig være repræsenteret i Bruxelles.

Helt overordnet kan vi, som radikale, være glade for det samlede budgetfor-lig, hvor balance er nøgleordet. Balance i forhold til udfordringer og muligheder, og balance i forhold til opgaverne i dag og opgaverne i morgen.

toMMy petersen

35 årCand.merc. fra CBS

Arbejder med projektledelse og kommunikation for FN i Køben-havn, tidligere med FN i Afgha-nistan, Irak og Jordan.

Medstifter af Copenhagen Con-sensus Center.

Har gennem årene lavet kam-pagnearbejde for flere Radikale folketingspolitikere.

Stiller op til kommunalvalget for at kæmpe for bedre vilkår for udsatte børn og unge, mere lighed i sundheden, og en stær-kere beskæftigelsesindsats.

Mia nyeGaard

38 årCand.scient.pol

Selvstændig rådgiver inden for kommunikation, strategi og fa-cilitering.

Pt. Medlem af Borgerrepræsen-tationen.

Har været aktiv i partiet siden 2000.

Jeg stiller op til kommunalval-get for at kæmpe for kvalitet, i kommunens kerneydelse, fordi kerneydelserne er en forudsæt-ning for at København lykkes i forhold til arbejds-, familie og erhvervsliv og dermed hele by-ens sammenhængskraft.

14


aktiviteterne i k20 bliver flere og flere. I september er der blevet afholdt mere end 20 forskellige arrangementer. Det har sum-met af liv i alle vores møderum, således at der nogle aftener har været fuldt besat i lokalerne. et spændende foredrag om ameri-kanske valg i det store møderum, mens der samtidig var fyldt til randen i det lille mødelokale med alle vores bydelsformænd.

25/10 oG 01/11De meget velbesøgte kommunalpolitiske paneldebatter med vores kandidataspiranter har trukket fulde huse og det fortsætter. Så husk at sæt-te kryds i kalenderen til de sidste 2 debatter – d. 25/10 og 01/11. Begge aftener starter vi kl. 18:30 med fællesspisning.

06/11Vi skal selvfølgelig også være med til det amerikanske valg d. 06. november, så denne nat bliver K20 amerikaniseret. Vi starter kl. 22:00 og fortsætter til den lyse morgen efter den nyvalgte præsident har holdt sin acceptance-tale. Der er tilmelding på facebook.com

af andreas poUrKaMaLihvad Med KULtUren?

K20 – hovedstadens hJerte

Netop hjemvendt fra mit første landsmøde sad jeg og reflekterede over weekendens begivenheder. Det var en god oplevelse og på alle måder interessant at høre og disku-tere de mange gode indspark i den politiske debat. Der var dog en ting, som slog mig: kulturen blev ikke nævnt. Og det kan undre, for der er nok at nævne.

I Uffe Elbæk har vi fået en kulturminister, der har formået at få kulturpolitikken op-prioriteret. Allerede nu har han skabt resul-tater. Eksempelvis gennem kunststøttere-formen, der på en række områder har gjort systemet mere smidigt. Det sammenfiltrede kompleks, som Statens Kunstfond og Sta-tens Kunstråd hidtil har udgjort med hele 14 fagudvalg, to repræsentantskaber og to bestyrelser, er blevet udredt og samlet i det nye Statens Kunstfond, hvor der vil være én samlet bestyrelse og ét repræsentantskab, hvilket forhåbentlig vil skabe en mere sam-

menhængende institution. Beslutninger om støtte tages fremover i de enkelte fagud-valg, hvor det øverste kunstråd indtil nu for-melt har været beslutningstagerne. Dermed gives magten til de fagkyndige, kulturen gør sig fri af politisk indblanding og sikrer fag-ligheden.

Sidst men ikke mindst har de livsvarige ydelser fået et ansigtsløft. Fremover vil nye, underprioriterede kunstformer som film og design få den opmærksomhed, de fortjener. Og så er minimumsydelsen afskaffet for dem, der tjener over 380.400 kr. om året, så hæderen ikke længere risikerer at ende som et symbolsk pengebeløb.

På et mere værdipolitisk plan har Uffe El-bæk åbnet op for den vigtige debat om digi-talisering og ophavsret. Forbrugsmønstrene ændrer sig; det digitale salg er ved at æde sig ind på det fysiske, og lovgivningen og

systemet skal selvfølgelig tilpasses udvik-lingen.

Ophavsretspakken er blevet lavet for at styrke lovlige forretningsmodeller på inter-nettet, mens et udvalg er nedsat for at se på, hvordan man kan reformere biblioteks-afgiften, så den er klar til fremtidens udlån af e-bøger. På samme måde vil Elbæk gøre mediestøtten tidssvarende, så de digitale medier får den støtte, de fortjener.

Sådan skal vi gøre os klar til fremtiden, men også fortiden skal vi tage med os. Det er blandt andet gjort ved på finansloven at afsætte 18 millioner kroner til en fortsat di-gitalisering af kulturarven.

Kulturen er Danmarks bankende hjerte. Den skal bevares, den skal tilskyndes og det skal nævnes, når en radikal minister gør sit for at bære kulturen med ind i fremtiden.

15


reJsen Mod ”vi”!af ManU sareen / borGer i danMarK

Listen over regeringens sejre er lang. Og vi er jo en del ministre, som her i forbindelse med et-året for regeringens fødsel, stolt træder frem og fortæl-ler de gode ting, som vi hver især har gjort. Om alt fra homovielser til klima-aftaler.

Men jeg vil her gerne give et andet bi-drag til den radikale følelse af stolthed. Ikke som minister, ikke som politiker. Men som borger.

Og som borger i Danmark, der har en lidt anden hudfarve end flertallet, har jeg mærket en forandring i løbet af det seneste år. Der bliver talt ander-ledes om og til os med indvandrerbag-grund end før valget for et år siden - og før Margrethe Vestager tog over! Der er blevet mindre ”os mod dem” retorik. Der er mindre mistænkeliggørelse.

Når jeg åbner avisen, er der færre gange jeg skal læse om, at hvis bare sådan nogle som mig tog sig sammen, fik et hæderligt arbejde og holdt op med at slå ordentlige mennesker ned, så ville Danmark og de rigtige danske-re ikke have nogen problemer overho-vedet.

Til gengæld er der blevet mere snak om, at mangfoldighed slet ikke er så skidt. At det faktisk er vores chance for at skabe kreativitet og vækst i vo-res land. Mere snak om, at sådan no-gen som mig faktisk kan berige fælles-skabet og skabe værdi til gavn for alle.

Og når bøller med indvandrerbaggrund går amok, som de gjorde det på skade-stuen i Odense for to måneder siden, så er det stort set kun Dansk Folke-parti, der ikke kan forstå, at menne-

sker med indvandrerbaggrund er dem, der græder mest. At vi bliver SÅ vrede og fordømmer bøllerne hårdt – fordi de ødelægger så meget for alle.

SÅ hurra for de mange sejre rundt om i vores ministerier. Men når alt kommer til alt er den største sejr måske den, som er sket indeni os danskere.Langsomt, men sikkert, vokser troen på, at de danske værdier ikke bliver truet, fordi vi er forskellige. At vi vok-ser sammen med forskellighed, fra ”os og dem” til ”VI”.

Danmark er faktisk blevet et lidt bedre land at leve i med en lidt lysere frem-tid, fordi flere og flere tror på mang-foldighed som en styrke. Det er jeg så glad for og taknemmelig over. Både som minister, medlem af Folketinget, men allermest som borger!

[email protected] har netop åbnet for muligheden for leje af K20. Hvis du er medlem og synes familien er groet ud af lejligheden, når der skal holdes fødsels-dag, kan lokalerne, i det omfang der er ledigt, lejes for en billig penge. Eller hører du om en forening, der mangler lokaler til et foredrag eller møde, er der nu også åbent for denne mulighed. Kontakt [email protected] for nærmere information.

Alle disse mange aktiviteter og mennesker der kommer og går, sætter sine spor på lokalerne. Vi har desværre haft en del problemer med vo-res afløb i køkkenet og der er fortsat meget der skal fikses og repareres. Nogle af disse udfordringer kan vi dog nemt og hurtigt slippe for. Hvis vi alle husker at rydde op efter os selv, som var vi hjemme, kan vi spare mange ærgrelser på aflyste aktiviteter og penge til håndværkere. Derfor denne bøn – ingen madrester i afløbene, husk at sætte opvask i maskinen, tøm skraldespanden, hvis du er sidste mand, og skriv en e-mail til [email protected] hvis der er noget der er gået i stykker. Så kan vi nemlig reagere og få det fikset med det samme.

Vi ser frem til et spændende og hyggeligt efterår i K20.

16

indKaLdeLse tiL

for Kandidater tiL KØbenhavns KoMMUnaLvaLG 2013

opstiLLinGsMØde

alle medlemmer af Hovedstadens Radikale Venstre indbydes til møde for opstilling af kandidater

til det københavnske kommunalvalg 2013

kun medlemmer bosiddende i københavn har stemmeret.

Dette vil blive et af årets vigtigste møder, da vi skal vælge hvilke 18 kandidater, der skal repræsentere Radikale Venstre i kom-munalvalgkampen. Foreløbig har knap 30 engagerede medlemmer meldt deres intereresse for at blive kandidater, så der er god grund til at komme og påvirke proces og resultat på dagen. Derudover bliver det forhåbentlig også en dag og aften i godt radi-kalt selskab.

Det foreløbige program er som følger: • Velkomst ved formand for vælgerforeningen Vivian Heinola samt gæstetaler • Valg af dirigent • Valg af stemmetællere • Præsentation af spidskandidat(er) • Afstemning om spidskandidat • Præsentation af kandidater til borgerrepræsentationen • Afstemning om kandidater til borgerrepræsentationen (placering 2-18) • Evt.

Bemærk at programmet løbende opdateres på www.radikalehovedstaden.dk under fanebladet KV13. Information om bydelenes og kandi-datudvalget indstillinger kan ligeledes findes på hjemmesiden.

Dato: 17. november

Tid: kl. 14.00-19.00 (opstillingsmøde) kl. 19.00 - (middag og fest)

Sted: Niels Ebbesens Vej 10, 1911 Frederiksberg

Stemmeret: Alle medlemmer af Hovedstadens Radikale Venstre med adresse i København

Tilmelding: Ej nødvendig Aftenmiddagen kræver dog tilmelding senest mandag d. 12. november til [email protected] Du får en mail retur med et kontonummer, hvorpå du skal indbetale 125 kroner. Først da er du garanteret en god middag i radikalt selskab.

Opstilling: Kan foregå på selve dagen Men kandidater opfordres til at melde sig tidligere til Vivian Heinola på [email protected], så de kan blive en del af de aktiviteter, der ligger forud for opstillingsmødet.

Med venlig hilsenValgudvalget for Hovedstadens Radikale Venstre

17

oversKrift

oversKrift

oversKrift

af X

af X

af X

teMa: hvad har vi opnået?reGionsforeninGen

af Lars heide / reGionsforMandK ære radiK aLe i hovedstaden

Nu skal vi opstille de radikale kandidater til regionsvalget i november 2013 Regionsbestyrelsen inviterer dig til opstillingsmøde lørdag den 17. november 2012 kl.10-14, som du kan se i annoncen på side 18, og jeg glæder mig til at se dig. Ved mødet skal vi vælge de kandidater, som skal stå på den radikale opstillingsliste til regionsvalget om godt et år. Du har taleret på mødet, og du kan stille op til regionsvalget. Vi har brug for en bredt sammensat kandidatliste med unge og ældre, kvinder og mænd, kandidater fra hele regionen, kandidater med forskellig et-nisk baggrund, kandidater med forskellige uddannelser og jobs og så videre. Vi skal først vælge en spidskandidat. Derefter skal vi vælge kan-didater til de andre pladser på opstillingslisten. Hvis du går og overvejer at stille op til det ny regionsråd og gerne vil høre om arbejdet, kan du kontakte Kirsten Lee på email: [email protected] og Lars Heide på email: [email protected] og telefon 2383 4840.

Opstillingsmødet er et delegeretmøde, hvor kommuneforeningernes delegerede har stemmeret. Kommuneforeningernes bestyrelser anmodes derfor om at udpege eller sørge for valg af det antal delegerede, de har ret til – svarende til antallet af delegerede til Landsmødet. Derefter bedes de sende listen over de delegerede til regionsbestyrelsens næstformand, Mads Friis Thomsen på mail: [email protected] - senest lør-dag den 10. november 2012. Det er vigtigt, at vi bakker op om den radikale gruppes arbejde i regionsrådet. Sundhedsområdet med hospita-ler og praktiserende læger er regionsrådets største område. Desuden har regionsrådet en meget vigtig opgave omkring regionaludvikling, der bl.a. drejer sig om placering af nye private arbejdspladser, ungdomsuddannelse og kollektiv transport. Det er områder, der er afgørende for os alle, og hvor regionen kan bidrage med en dynamik, som ingen enkelt kommune kan klare, end ikke Københavns kommune. Det bliver et vigtigt og spændende møde.

Med den flotte medlemsfremgang i hovedstadsregionen over de sidste par år og det succesfulde folketingsvalg i 2011 er forudsætningerne på plads for et godt regionsrådsvalg. Historisk følger regionsrådsvalg i stor udstrækning den nationale opbakning til partierne – og vi kan derfor opnå en stemmemæssig fremgang. Vores mål må derfor være, at få valgt en gruppe på mindst fem radikale medlemmer af regionsrådet, samt at opnå en central og indflydelsesrig rolle i forbindelse med konstitueringen og de efterfølgende, løbende politiske forhandlinger. Charlotte Fi-sher og Abbas Rezvi er medlemmer af det nuværende regionsråd, og de vil begge gerne stille op igen. Samtidig har vi brug for mange nye nav-ne på den radikale liste på stemmesedlen. Radikale Venstre har været en del af konstitueringen i det gamle regionsråd, og vi har derigennem sikret stærk radikal indflydelse på regionsrådets politiske beslutninger.

På opstillingsmødet vil regionsbestyrelsen også fremlægge et forsalg til valgstrategi, der bl.a. skal fordele arbejdet mellem bestyrelse og kan-didater i valgkampen.

Jeg glæder mig til at se dig til opstillingsmødet lørdag den 17. november!

Mange venlige hilsner,

Lars HeideFormand for Radikale venstre i region HovedstadenE-mail: [email protected]

18


asGer JensenSamarbejde, prioritering, innovationRegion Hovedstaden har store udviklingsmuligheder, selv om alle taler krise, krise og krise. Udviklingen sker bare ikke af sig selv. Vi skal løfte ho-vederne og samarbejde med alle, der vil være med, om at udvikle regionen yderligere.

Jeg vil gerne arbejde for, • At vi bringer mere innovation ind i den offentlige sektor. Vi skal bringe virksomheder, forskere og offentlige myndigheder tættere sammen, så

der bliver mulighed for synergieffekter. • At vi arbejder mere på tværs af søjlerne i den offentlige sektor. Kommunerne og regionerne skal forpligtige hinanden på, at borgere ikke skal

opleve, at de falder mellem to stole. • At vi laver en klar strategi for, hvordan regionen skal bruge frivilliges arbejdskraft bedst muligt. • At vi fortsat har blik for andre regioners løsninger og overvejer, hvordan de kan afhjælpe hovedstadsområdets egne problemer.

Og hvem er jeg?Jeg er 23 år, bor på Østerbro og studerer forvaltning på Roskilde Universitet. I øjeblikket er jeg dog draget til Bruxelles, hvor jeg er praktikant på Region Hovedstadens forskningskontor (creoDK). Tidligere har jeg arbejdet 2,5 år i Danske Regioners kontor for sundheds- og socialpolitik.

abbas ra Zvimine mærkesagerJeg hedder Abbas Razvi og sidder i regionsrådet frem til 2013. Dette er min anden valgperiode i Region Hovedstaden.Jeg er et engageret menneske, som ikke kan lade være med at blande mig, når det drejer sig om vores alle sammens ve og vel.

Jeg arbejder for flg.: • At der stadig er fri og ligeværdig adgang til sundhedsvæsenet • Vi skal have et sundhedsvæsen, som er toptunet, professionelt, og som yder dig den bedste behandling, hvis du bliver syg. • At der er et grønt miljø omkring dig, så du indånder ren luft, drikker rent vand direkte fra vandhanen og bevæger dig rundt omkring i trafikken

uden at belaste miljøet unødigt. Et offentligt transportsystem, der hænger sammen. Du skulle kunne skifte mellem tog, bus og metroen uden ir-riterende ventetider. Det skal være bekvemt og nemt at komme rundt omkring med offentlige transportmidler.

• At der er fokus på det grønne, så vi satser på at finde grønne teknologier, som giver vores erhvervsliv fordelagtige rammebetingelser. Vi skal satse på grønne løsninger, også når vi tænker på vækst i vores samfund.

• Et ungdomsuddannelsestilbud tæt på din bopæl, som matcher med dine interesser og er gavnligt for vores fællesskab. Sørge for at der er en praktikplads til dig, så du kan afslutte din erhvervsuddannelse uden at bekymre dig herom.

indKaLdeLse tiL

tiL reGionaLvaLGet i noveMber 2013

opstiLLinGsMØde

Du indkaldes hermed til opstillingsmøde lørdag den 17. november 2012 kl.10-14

i aulaen på Skolen ved Søerne, niels ebbesens Vej 10, Frederiksberg Det er let at komme til Skolen ved Søerne med S-tog (Vesterport Station) og metro (Forum station).

På mødet skal vi vælge de kandidater, der skal stå på den radikale liste til regionsvalget.Alle radikale medlemmer i region Hovedstaden har taleret og kan stille op til regionsvalget.Regionens kommuneforeninger vælger eller udpeger delegerede, som har stemmeret på opstillingsmødet.

På regionsbestyrelsens vegne, Lars Heide, formand.

19

charLotte fischer

doUG JohnsonInvestering i fremtiden. Fremtiden vil vise, hvad vi har investeret i denne Som medlem af Hovedstadens Regionsråd vil jeg arbejde for at skabe optimale rammer for kreative løsninger til at fremkalde og indgyde grøn vækst.

Regionen skal være et grønt vækstlokomotiv.

Den skal være et eksempel for: • Supersygehusene med fremtidssikrede energistandarder • Så mange solceller på tagene som praktisk muligt • Brug af supersmarte elbiler

Regionen skal støtte relevant udvikling fx i nye elbatterier.Regionen skal støtte ideworkshops med fremtidsforskere, innovationsagenter og fornyelsesrådgivere for at bringe innovationen ned i øjenhøjde.Jeg vil arbejde for nye relevante dimensioner, hvor optimisme bygger på forventninger til grøn bæredygtighed.Jeg håber, du vil støtte mig, så vi i fællesskab kan bygge en bedre fremtid.

kvalitet i sundhedssystemetHvem er jeg?Jeg er 49 år, uddannet cand.mag. og var i 2005-07 medlem af Folketinget. Jeg var ordfører på sundheds-, bolig- og videnskabsområdet. I 2009 blev jeg valgt til Region Hovedstaden, hvor jeg er medlem af forretningsudvalget og formand for Sundhedskoordinationsudvalget og Dialogforum for Handicap. Jeg er medlem af regeringens Trængselskommission og til daglig kommunikationsdirektør i brancheforeningen Forsikring & Pension.

Hvad slås jeg for? • Nul huller: Behandlingen skal hænge sammen – om det er psykiatriske eller ældre medicinske patienter. Patienter skal forvente, at hospitaler,

læger og kommuner nøje ved, hvad hvem gør. De mest sårbare patienter skal have en supertovholder. Sammenhængende patientforløb skal un-derstøttes af it og økonomi.

• Kvalitet uden bøvl: Vi skal stille krav til kvalitet, men ikke måle og indrapportere på alt. To akkrediteringer i hovedstaden er mindst én for me-get. Velfungerende it er et must. Ellers kan vores læger og hospitaler ikke behandle optimalt.

• Størst behov kommer først: De patienter, der har størst behov, skal først. Det betyder, at de mest syge skal til hurtigst. Men det betyder også, at de, der er uden egne resurser eller netværk, skal hjælpes mest.

JaL aL aLiMoradiRadikale præg på hele sundhedsområdetMit navn er Jalal Alimoradi. Jeg er 34 år. Jeg er uddannet læge på KU og er snart speciallæge i neurologi (hjerne og nervesygdomme). Jeg har været læge i 6 år og har arbejdet på næsten samtlige hospitaler i Region Hovedstaden. Jeg har desuden arbejdet på forskellige afdelinger, dvs. kirurgiske, medicinske og psykiatriske afdelinger. På den baggrund har jeg rigtig godt kendskab til, hvordan hospitalerne fungerer, og hvilke udfor-dringer brugerne og personalet møder til dagligt.

Jeg vil gerne stille op til regionsvalget, fordi jeg mener, at jeg kan bidrage til, at PATIENTERNE få et bedre og sammenhængende forløb, uanset hvor i regionens hospitaler de bliver behandlet. Det er bestemt ikke tilfældet i dag. Som fastansat i regionen kan jeg påpege de små og store ud-fordringer som hospitalerne står overfor, dermed kan man finde hurtige løsninger, som kan være til gavn for vores patienter.

Jeg har lysten, tiden og kompetencen til at sætte radikale præg på hele sundhedsområdet. Den radikale løsningsmodel er baseret på fornuft og saglighed, og ikke gamle ideologier.

Jeg vil også arbejde for, at sundhed bliver en integreret del af trafikale og miljømæssige tiltag.


20


Lene KnüppeL andersen

phiLip nordstrØM

mine 3 mærkesager er:Bedre samarbejde mellem Region Hovedstaden og kommunerneDer er brug for et bedre samarbejde for at skabe helhedsorienterede behandlingstilbud, der sætter borgerens behov i centrum. Borgerne skal op-leve en tryg, sammenhængende og professionel behandling.

Bedre behandling af borgere med psykiske lidelserVi skal sikre relevante og tilstrækkelige behandlingstilbud til borgere med psykiske lidelser. Vi skal forebygge fremtidig overmedicinering. Jeg vil udfordre fordomme overfor personer med psykiske lidelser.

mere fokus på forskning i Region HovedstadenDer er behov for mere fokus på forskning i Region Hovedstaden for at kunne implementere de ambitiøse mål i Regionens ”Politik for Sundheds-forskning 2020”. Investering i sundhedsforskning er en investering i bedre sundhed for borgerne og i flere arbejdspladser. Vi skal udnytte og ud-vikle vores kompetencer på dette område, hvor vi i dag er toneangivende.

I Regionsrådet vil jeg medvirke til et konstruktivt samarbejde med de øvrige partier med det overordnede mål at levere høj kvalitet i tilbud og sundhedsydelser til borgerne. Jeg er uddannet jurist og har mange års erhvervserfaring inden for offentlig forvaltning. Jeg har været politiker i det grønlandske landsting og i kommunalbestyrelsen i Nuuk. Jeg er 46 år og bor i Glostrup.

Regionen trænger til nye kræfter og visionerJeg er 29 år og lærer på en specialskole. Jeg er medlem af RU’s bestyrelse på Frederiksberg, bestyrelsesmedlem og rådgiver på Livslinien samt tidligere suppleant i Kræftens Bekæmpelses bestyrelse. Desuden er jeg frivillig ved SIND Ungdom.

Jeg stiller op til regionsrådet, da jeg, især gennem mit frivillige arbejde, har erfaret, at der er nogle af regionens ansvarsområder, som kan for-bedres meget. Jeg brænder især for at forbedre psykisk syges vilkår samt forebyggelse af selvmord. Desuden har der været urimelig lang tid for børn og unge for at få stillet en diagnose.

Trods en politisk indsats er ventetiden for, at kræftpatienter kommer i behandling stadig for lang, og de opsatte tidsfrister bliver i for få tilfælde mødt! Jeg er desuden optaget af at styrke omsorgen for cancerramte familier. Vi skal ikke kun have fokus på at helbrede cancerramte, men også prioritere den psykiske dimension for disse og deres pårørende. Regionen står over for store udfordringer, når hospitalerne fusionerer. Jeg vil sikre, at borgerne får hurtig og kompetent hjælp, da afstanden mel-lem hospitalerne bliver større.

Regionen trænger til nye kræfter og visioner – jeg håber du vil støtte mig.

Jens riK ardt andersenet bedre sundhedsvæsenUniversitetslektor, Institut for Human Ernæring, Købehavns UniversitetOverlæge, Ernæringsenheden, Rigshospitalet

Radikalt:Medlem fra 1984. Medlem af Hovedbestyrelsen kontinuerligt siden 1990. Amtsformand i Københavns Amt 1990-95. Formand for partiets udvalg for social- og sundhedspolitik 1993-2006, herunder en lang række programmer. Medlem af partiets udvalg om brugerbetaling og udvalg om sam-menhængende sundhedsvæsen og forebyggelse. Storkredsformand i Kbh Omegn fra 2012.

Politiske ønsker i Regionsrådet: • arbejde for sammenhængende patientforløb, f.eks. almen praksis-hospital, hospital-kommune, således at patienten oplever det som sammen-

hængende • bedre international konkurrencedygtighed for vore sygehuse (vore resultater af højteknologiske behandling af f.eks. cancer er ikke gode i det

perspektiv). Der vil utvivlsomt komme et EU-marked for højteknologisk behandling (stråling, operation, kemoterapi) • bedre fordeling af patienterne efter deres behov. Har man behov for højteknologisk behandling, så bør stedet være indrettet herpå. Er behovet

pleje og optræning, bør geografien og bemandingen være tilsvarende

21

oversKrift

oversKrift

oversKrift

af X

af X

af X

teMa: hvad har vi opnået?reGionsforeninGen

Godt bUdGetforLiG i rhaf Kirsten Lee, GrUppeforMand radiKaLe venstre , reGion hovedstaden

Vi radikale er som altid med i en bred bud-getaftale for 2013. Kun Konservative og Dansk Folkeparti står udenfor, og har i det hele taget sat sig uden for al indflydelse i regionen.

Budgetforliget i sin helhed kan ses på re-gionens hjemmeside. Det er omfattende. Jeg prøver derfor at tegne de store lin-jer og at specificere nogle af de ønsker, vi især fik opfyldt, hvilket stort set var alle vore ønsker.

Der skulle spares 60 mio. svarende til 208 stillinger, men inden udgangen af næste år er der ansat yderligere 500 medarbejdere. Vi har et stort mindreforbrug, som anven-des til investeringer.

Vi investerer således massivt på it-om-rådet. 100 mio. er afsat. Vi indkøber el-senge i stort tal. Det er en god service for patienterne og en forbedring af arbejds-miljøet for personalet. Penge er afsat til medarbejderudvikling og uddannelse. Så-ledes er der behov for jobrotation og ud-dannelse i konfliktløsning, mange med-arbejdere oplever trusler fra patienter. Vi satser på at mindske frafaldet for unge un-der uddannelse, og vi ansætter ledige aka-demikere i løntilskudsjob.

Inden for Klima og Miljø fremmer vi op-rensning af jord. Vi køber bl.a. a en test-grund, hvor nye oprensningsmetoder kan afprøves. Det er vigtigt at fremme oprens-ningen af de mange forurenede grunde for at sikre vore drikkevandsresurser. Vi indfø-rer LED-pærer på hospitalerne for at spare energi. Penge er afsat således, at innova-tion inden for energirigtige løsninger kan støttes, og at der er fokus på velfærdstek-nologi. Vi radikale har ønsket en cykelan-hænger på busserne for at opmuntre fle-

re til at tage bussen. Mange vil jo kunne køre et langt stykke med bussen, og i ste-det for at skifte til ny bus kan man cykle det sidste stykke til arbejde eller uddan-nelsessted.

Vi vil udarbejde en børnepolitik, og på ra-dikalt initiativ er der afsat penge til et center for udsatte børn på Herlev. Der er behov for at gennemføre en sundhedspro-fil på børne-/ungeområdet. Det er der af-sat penge til.

Alle gravide vil blive tilbudt fødselsfor-beredelse og vi har sikret, at en jordemo-der er til stede under hele den aktive del af fødslen.

32 mio. er udmøntet til kræftområdet for at afkorte ventetider og sikre mere sam-menhængende forløb. Vore indsatser på kræftområdet har båret frugt. Vi har såle-des landets bedste overlevelse for patien-ter med lungekræft.

Alt for mange ældre får alt for megen me-dicin. Resultatet er funktionstab og bivirk-ninger. Derfor ansættes, på radikalt initia-tiv, læger med ekspertise i alderdommens medicinske lidelser på de store ortopæd-kirurgiske afdelinger. Med al respekt er ortopædkirurgerne dygtige til at opere-re brækkede hofter og deslige, men de er ikke uddannede til at varetage alle de an-dre lidelser, som ældre typisk har.

Inden for psykiatrien ønsker vi et stærkt øget fokus på netværksinddragelse, re-habilitering og anvendelse af patientens egne ressourcer. Affødt af sagen om over-medicinering på Glostrup skal der mere fokus på balancen mellem terapi og me-dicinering. Flere udredningsarbejder er iværksat. Efterhånden som rapporterne

indløber, vil vi tage initiativ til ændringer.Vi radikale ønskede udvidede åbningstider i de distriktspsykiatriske centre, således at psykisk syge i arbejde kan få mulighed for at komme til ambulant behandling ef-ter arbejdstid. Vi fandt penge til at udvide åbningstiden på to centre. Der skal indgås nyt forlig næste år, så finder vi nok penge til at udvide åbningstiden i flere centre.

Akutområdet har været genstand for me-gen omtale i pressen. Ventetiderne er ble-vet kortere. Grundet ny - og ombygninger på de store skadestuer går der nogen tid, før de fysiske rammer, som er en forud-sætning for optimal patientbehandling, er på plads

Region Hovedstaden er i god gænge, med høj patienttilfredshed, høj kvalitet i be-handlingen. Enkelte skandalehistorier i pressen er som regel udtryk for enlige sva-ler, men vi tager fat, når vi oplever noget er reelt problematisk, som for eksempel tilfældene af overmedicinering på Glo-strup.

Der er kommunalvalg næste år. Jeg opfor-drer jer til at lade jer opstille til Regionen. Det er spændende arbejde.

22

Læserbrev

daGpenGe - hvor står vi?

Jeg spørger mig selv, om det ikke havde været mere ærligt at sige, at Radikale Venstre simpelthen ikke støtter et forsik-ringssystem for arbejdsløse. Partiet har foretaget et kursskifte, som er så mar-kant, at der må sættes spørgsmålstegn ved partiets opbakning til en arbejdsløs-hedsforsikringsordning.

Det er ejendommeligt og uretfærdigt, at de betydelige forringelser, som Radikale Venstre har lagt stemmer til, ikke følges op af en nedsættelse af kontingenter-ne til arbejdsløshedsforsikring. I ethvert andet tilfælde havde en så betydelig for-ringelse af dækningen måttet begrunde en rabat til de arbejdsløse for bidraget til forsikringen.

Begrundelsen for reduktionen af dagpen-geperioden er, at de arbejdsløse ikke er tjent med at være lang tid på dagpenge. Enig, men det forudsætter, at der er et arbejde til de mange ledige hænder. I partiets ledelse hersker der en forestil-ling om, at når de arbejdsløse befinder sig på kanten af at ryge ud af dagpenge-systemet, så vil der dukke job op til dem i sidste minut. Det er en forestilling som jeg godt kunne tænke mig at få begrun-det med saglige tal. Forestillingen viser, at Radikale Venstre ikke har tillid til vo-res nuværende Jobcenter- og A- kasse-ordning, og at partiet forestiller sig, at der er en masse skjulte job, som ikke bliver anvist de arbejdsløse.

Det er dette spinkle argument, at Rege-ringen kan skabe alle disse sidste minut job, som hele løsningen med 2 års dag-pengeret hviler på. Ellers er perspektivet for de arbejdsløse anderledes dystre. De

sendes over på kontanthjælp enten med ingen støtte eller med lavere ydelser, og til et system som ikke har dokumente-ret, at det er særligt godt udrustet til at bringe kontanthjælpsmodtagerne tilbage på ordinær beskæftigelse.

Signalet med den nuværende politik er helt entydig. Hvorfor overhovedet forsik-re sig mod arbejdsløshed, når ordningen i DK er så ringe og gennemhullet, som den fremstår nu?. Hvis jeg skulle råde unge mennesker, så vil jeg ikke kunne argumentere for nødvendigheden af at melde sig ind i en A-kasse. Konsekven-sen af Radikale Venstres valg kan derfor blive den helt paradoksale, at flere unge undlader at melde sig til en arbejds-løshedsforsikring. Dermed havner de unge som ledige i kontanthjælpssyste-met, eller de står helt uden dækning ved arbejdsløshed. Politikken kan dermed presse de unge til at forblive hjemme ved mors kødgryder eller til at undla-de at spare op, for ens opsparing er jo i konstant fare for at blive brændt op i tilfælde af, at du havner på tvungen kon-tanthjælp.

Vi kalder os selv et socialliberalt parti. Men er vi det med den nuværende po-litik? Hvor er de sociale hensyn henne i denne amputation af arbejdsløsheds-forsikringen, som Radikale Venstre har lagt stemmer til. Partiet var oprindeligt ved sin stiftelse tilhænger af etablering af en arbejdsløshedsforsikring. Men nu synes partiet at styre i nyliberal retning, hvor enhver ledig kan sejle rundt i sin egen fattigdom, indtil højkonjunkturen måske indfinder sig igen. Hvis ikke dette sker, må vores parti få travlt med at di-

stancere sig fra ansvaret for en forøget fattigdom blandt de arbejdsløse.

Jeg opfordrer derfor partiets medlem-mer til at diskutere denne udvikling. Jeg er ikke selv tilhænger af, at vi skal have en uendelig dagpengeperiode. Mit umid-delbare bud ville være en dagpengepe-riode på 3 år delt op i 1 år til jobsøg-ning og 2 år til omskoling til nyt erhverv. Genoptjeningsperioden for dagpenge bør nedsættes til 3 måneder. Det vil selvføl-gelig koste finansiering. Derfor bringer jeg nogen forslag til, hvor finansieringen kan skaffes.

• Genindfør kontanthjælpsloftet, så det altid kan betale sig at arbejde.

• Genindfør 450-timersreglen for kon-tanthjælpsmodtageres årlige arbejde.

• Indfør en obligatorisk arbejdsløsheds-forsikring. Alle skal forsikre sig mod arbejdsløshed, men valg af A-kasse er naturligvis frivillig.

• Skærpet sanktionering af socialt be-drageri.

• Effektivisering og afbureaukratisering af Jobcentrene.

• 1 års optjeningsret for dimittender og nyuddannede.

• 2 års optjeningsret for udlændinge uden dansk statsborgerskab.

For så vidt angår effektivisering og af-bureaukratisering, kunne der kigges på, om det er nødvendigt at opretholde et

Radikale Venstre har støttet en reform af dagpengesystemet med følgende indhold:

• Dagpengeperioden nedsættes fra 4 år til 2 år • Genoptjeningsperioden forøges fra 0,5 år til 1 år • Loft over fradrag for udgifter til a-kasse og fagforening

23

jobcenter per kommune, eller om vi med fordel kunne sammenlægge jobcentrene, så de dækker et større lokalt arbejds-marked. Desuden bør indberetninger og administrative arbejdsgange gennemgås med en tættekam for at spare admini-strative ressourcer og sikre at indsatsen rettes mod de arbejdsløse med henblik på vejledning og hjælp til jobsøgning.

For så vidt angår udlændinge er det på tide at se på den trafik, der desvær-re foregår, hvor udlændinge ansættes midlertidigt lige indtil genoptjenings-perioden er opnået. Derefter ophæves ansættelsesforholdet, og udlændingen parkeres på dagpenge med den skjulte dagsorden, at der ved siden af begås so-cialt bedrageri i form af sort arbejde.

Radikale Venstre har et slogan ”Vi sto-ler på økonomerne”. Jeg har aldrig for-stået dette budskab. Økonomerne er jo ikke enige om den økonomiske politik og dens anbefalinger. Det afgørende må være, hvilke økonomer Radikale Ven-stre stoler på? Desuden er der en sært nedladende klang over budskabet, som insinuerer, at de andre partier i Folke-tinget ikke stoler på økonomerne. Radi-kale Venstre trænger til at tilføje deres økonomiske politik en socialliberal pro-fil, som kan medvirke til at holde sam-men på den nuværende regering, ellers risikerer partiet at ødelægge deres eget projekt: Det nuværende Regeringsgrund-lag. Det vil bane vejen for en ny alliance af Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. I denne alliance må Radikale Venstre erindre, at der i de ti foregåen-de år ikke var plads til partiets indflydel-se og politik.

af KiM foLKe KnUdsen opL æG tiL debatLæserbrev

For knap ét år siden blev jeg arbejdsløs. Jeg har søgt 57 stillinger, både opslåe-de og uopfordret. Som ung nyuddannet i 90’erne gik jeg også ledig. Jeg er vok-set op med en mor, der var langtidsledig. Jeg har talt med mennesker i alle aldre og med forskellige baggrunde, der er ramt af ledighed.

Ledighed er en rædselsfuld og kaotisk livs-situation, som kan ramme alle og rammer tilfældigt.Oplevelsen forværres af, at skiftende re-geringer og langt de fleste politikere står i kø for at fortælle os, at det skal betale sig at arbejde. Og ethvert politisk tiltag skal fremme - de hårdt arbejdende danskeres incitament til at arbejde mere og øge ud-buddet af arbejdskraft.

Det er for mig ubegribeligt, at vi som par-ti tilskynder et system, hvor vi kaster gode penge efter dårlige - i meningsløse ord-ninger, som aktivering, Anden Aktører, ar-bejdsprøvning, jobrotation og så videre og så videre.

Hvorfor ændrer vi så ikke radikalt på be-skæftigelsesindsatsen - så den virker, bli-ver værdig, giver værdi og vækst?

Jeg ser for mig, en ambitiøs, anstændig, social-liberal beskæftigelsespolitik, hvor der skabes arbejdspladser, og hvor ar-bejdsgiverne belønnes for at ansætte per-soner fra ledighed i fast og varig beskæfti-gelse. En tiltrængt saltvandsindsprøjtning til erhvervslivet.

Jeg forestiller mig et system, hvor ar-bejdsgivere, der ansætter en person fra le-dighed, i al sin enkelthed modtager en be-skæftigelsesbonus. Bonussen er en andel af den ansattes SKAT. Beløbet afhænger af den nyansattes forudgående ledigheds-periode.

Som ledig bliver man en mere attraktiv kandidat til ordinære jobs, og det skaber større incitament for arbejdsgivere til at ansætte ledige.

Ved at alle mærkværdige ordninger afskaf-

fes og systemet afbureaukratiseres, frigø-res der desuden midler og ressourcer til egentlig jobskabelse.

Jeg mener ikke, at det kan være rimeligt i et social-liberalt parti som vores, at ac-ceptere at ledige bærer den økonomiske, moralske og menneskelige byrde af ar-bejdsløshed. Bøtten må vendes, således at indsatsen bliver et fælles ansvar, til gavn for samfundsudviklingen.

Den 24. maj i år sendte jeg en mail med mine refleksioner om og ideer til en an-den vej - til en mere reel indsats for - at få flere i arbejde. Jeg håbede på, at mit bud-skab ville blive hørt.Mailen blev sendt til partisekretariatet i Radikale Venstre, til samtlige øvrige par-tier, hovedorganisationer, udvalgte fagfor-eninger, a-kasser, Kommunernes Landsfor-ening, tænketanke, medierne m.fl. Af de 50 mails jeg sendte, har jeg modtaget kvit-tering fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og beskæftigelsesministeren.

Jeg har som ledig borger modtaget ét kon-struktivt svar på min henvendelse fra Anna Mee Allerslev. Tak for det!

VI LYTTER OGSÅ TIL BORGERNE. Jeg ved ikke om partitoppen lytter, eller I bare la-der de arbejdsløses opråb går ind ad det ene øre og ud ad det andet. Jeg kan kon-statere på egen krop, at når man som ledig forsøger at komme til orde, så er der ikke stor lydhørhed.

Jeg oplever tværtimod berøringsangst og manglende lyst til at tale med ledige. I sidste ende virker det som om, at vi som regeringsparti ikke forstår situationens al-vor, og derfor ikke er i stand til at handle derefter.

Mandag træder jeg lykkeligvis ud af ar-bejdsløshedskøen, for at starte i et drøm-mejob, hvor jeg kan gøre en forskel. Al-ligevel vil jeg fortsætte min kamp for en mere fair, værdig og effektiv beskæftigel-sesindsats.

Tak for ordet!

af anne GrØnLUnd

Oplæg til Debat på Radikale Venstres Landsmøde på nyborg Strand, den 15. september 2012.

24

eLLen’s JULebaG 2012opsKrift på vaniLLeKranse (ca. 250 stK.)

Dej:

½ kg. hvedemel ¼ tsk. bagepulver 5 tsk. vaniliesukker 375 g. smør 1 æg 250 g. sukker 125 g. smuttede og finthakkede mandler

Fremgangsmåde:

mel, bagepulver og vanillesukker sigtes et par gange. koldt smør hakkes i. Æg og sukker piskes til et æggesnaps og blandes med melblandingen. De meget finthakkede mandler æltes i dejen.

Du skal bruge enten en kødhakker med småkagesæt, en sprøjtepose eller en maskine som ses på billledet.

Dejen køres igennem maskinen, og de lange strimler skæres ud i 8-10 cm. og samles til kranse.

kagerne lægges på bagepapir og bages ved 185 grader ca. 8 minutter.

radiKaL diaLoG

25

rettiGhedsbaseret UdviKLinGspoLitiK

Sidst i september fandt FNs general-forsamling sted i New York, og ud af de hundredvis af mødepunkter og temaer, der behandledes både indenfor og uden-for mødet, var der særligt et, som var i fokus i år – øget retssikkerhed. Og her havde den fremmødte danske udviklings-minister noget at være stolt af. Det er nemlig lykkedes ham at gøre Danmarks udviklingsbistand rettighedsbaseret, så bistanden direkte understøtter arbejdet med at sikre menneskerettighederne i ud-viklingsverdenen.

Særligt i mange udviklingslande er der store mangler, når det gælder statens beskyttelse af menneskerettighederne og sikringen af retssikkerheden. Her ud-øves rettergang og mægling ofte i såkald-te uformelle retssystemer, hvor landsby-er selv tager hånd om dommen. I Somalia mener 80 % af befolkningen til eksem-pel, at det uformelle system er bedre, end hvad staten kan tilbyde. I en svækket stat som Somalia kan det uformelle system være bedre end ingenting. Problemet er naturligvis, at de uformelle systemer er arbitrære og baseret på vidt forskellige opfattelser af, hvad retfærdighed inde-bærer for de personer, en given sag drejer sig om. Og det er ikke altid i kvindernes, børnenes og minoriteternes interesse.

af Lone LoKLindt oG toMMy petersen– en dansK seJr i fn

Under FNs generalforsamling i New York offentliggjordes så et nyt studie lavet af det danske Institut for Menneskeret-tigheder i samarbejde med FN. Det kon-kluderer, at uformelle retssystemer er så betydningsfulde, at de skal tænkes ind i udviklingsarbejdet med at sikre men-neskerettighederne. De er typisk blevet overset i forsøget på at opbygge statsli-ge systemer, som ikke nyder den samme respekt. Til gengæld er de også svære at påvirke, da landsbysamfundenes traditio-ner er stærke, fordi man ikke har samme tiltro til staten og udefrakommende sy-stemer. Strategien skal derfor være, at de tænkes ind i opbygningen af et vel-fungerende retssystem, men at det sker i tæt dialog med dem om, hvordan man sikrer, at menneskerettighederne over-holdes.

Generalforsamlingen afholdt et højni-veaumøde om emnet, hvor både den danske udenrigsminister og den dan-ske udviklingsminister deltog. Her udtal-te chefen for FNs udviklingsprogram, at ”når fattige og marginaliserede borge-re kender deres rettigheder og kan rette op på uretfærdigheder, fører det til min-dre diskrimination, færre overtrædelser af menneskerettighederne og en mere ef-fektiv levering af ydelser fra staten”.

Derfor fokuserer den danske udviklings-strategi bl.a. på at oplyse borgere i dis-se lande om deres rettigheder, så ofre kan kræve fair og fyldestgørende behandling af deres sag. For at understøtte dette må og skal donorerne i dialog med landsbyd-ommerne for at sikre, at de lokale syste-mer i sandhed beskytter ofrene og ikke tilgodeser klaner, mandlige overhoveder eller velhavende jordejere.

Alt for længe har samfundets svageste og mest marginaliserede i udviklingslandene ikke kunnet nyde den retssikkerhed, vi som danskere har. Det er godt at se, at det in-ternationale samfund nu sætter det højt på sin dagsorden og er klar på et samar-bejde med traditionelle strukturer frem for fuldstændigt at erstatte dem med svage, statslige strukturer, hvori ofrenes rettig-heder ofte heller ikke er garanteret. Det er afgørende for den danske udviklingsbi-stand at få øget respekten for og beskyt-telsen af menneskerettighederne, og der skal løsningerne findes lokalt frem for glo-balt.

Lone Loklindt, mF (R), menneskerettig-heds- og udviklingsordfører, og Tom-my Petersen, aspirerende kandidat til kommunalvalget og tidligere med Fn i afghanistan, Irak og Jordan.

radiK aL diaLoG 1/2013UdKoMMer i febrUar 2013

26

KULtUrLivet bLoMstrer på frederiKsberG

det har vi opnået siden vaLGetnyt fra christiansborG

af Morten JUnG, forMand for KULtUr- oG fritidsUdvaLGet

nyt fra frederiKsberG

Der var ikke mange penge at rutte med i dette års budgetforhandlinger. Alligevel lykkedes det Radikale Venstre at ”sætte sig” sig på broderparten af de driftsmidler, der var i spil til nye initiativer. Nedenfor kan du læse, om det vi har ”fået”.

Vores strategi for budgetforhandlingerne var klar: Vi skulle have flere kultur- og fri-tidstilbud til den voksende befolkning på Frederiksberg. Radikale Venstre på Frede-riksberg vil gerne støve kulturlivet en smu-le af. Vi vil gerne have mere liv i byen, og flere spændende aktiviteter skal foregå i vores kommune.

Derfor er det glædeligt, at der i budget-tet blev afsat midler til, at musikfestiva-

len ”Stella Polaris” næste år kan afholdes i Frederiksberg Have – det er dog under forudsætning af, at Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme også bifalder ideen!

Vi ønskede også fokus på Frederiksberg som teaterdestination, og der blev fun-det penge til at realisere en radikal idé om en teaterfestival rettet mod de unge. Næ-ste år kan man således gå fra det ene tea-ter på Frederiksberg til det andet og ople-ve nye og spændende korte teaterstykker sprængfyldt med unge talenter.

En af de helt store gevinster ved dette års forlig er oprettelsen af en pulje på 2 mio. kr., der skal anvendes til at skabe kulturak-tiviteter i byrummet. Puljen skal admini-

streres under kultur- og fritidsudvalget, og som formand for udvalget ser jeg frem til at sætte projekter i søen, der understøtter den radikale kulturpolitiske linje: ”mere liv i byen”. I budgettet er der også afsat eks-tra midler til en god gammel radikal mær-kesag – cykelstier. Det er målsætningen, at Frederiksbergs trafikveje har cykelsti eller cykelbane inden udgangen af 2020. Der er mange flere radikale fingeraftryk i budgetforliget, der i sin hele form kan læ-ses på www.frederiksberg.dk – der er in-gen tvivl om, at Radikale Venstre er blevet tilgodeset i dette års forlig. Det er valgår næste år, og vi har en relativ stor vælger-opbakning på Frederiksberg – og med de mange nye initiativer, der er sat i søen, går vi et spændende 2013 i møde.

af Lone LoKLindt / Mf

Den første tirsdag i oktober åbner Folketin-get og samlingen 2012/13 skydes i gang. Vi har været i gang et år og rigtig meget er lyk-kedes. På trods af de mange udfordringer som vi som mindretals-centrum-venstre-koa-lition konstant stilles over for. Lytter man til pressen kan det være svært at se de posi-tive historier og den kunstneriske udførelse er da også svingende. Men vi har rent fak-tisk sat en helt anderledes dagsorden både når det gælder værdipolitikken, miljøpoli-tikken og ikke mindst velfærdspolitikken og de økonomiske reformer, som er blevet gen-nemført – endda med brede flertal. Det er i høj grad Radikale Venstres fortjeneste, vo-res ministre styrer stærkt og i folketings-gruppen er engagementet og arbejdsindsat-sen høj. Nogle områder er i sagens natur højprofileret, konkrete enkeltsager med fol-kelig bevågenhed, andre områder er mindre dagsordensættende, men jeg synes vi fun-gerer godt som et hold. Resultaterne er ikke vores alene, men hele regeringens og jeg vil fremhæve dem som jeg synes har størst be-tydning:

Tilbagetrækningsreformen og skatterefor-men er så grundlæggende vigtige for i den sidste ende handler det altid om økonomi og de reformer giver os råderum til at in-vestere i velfærd som passer til fremtiden.

Det gælder også førtidspensionsreformen (FØP) og flexjobreformen (FLEX), som gan-ske vist skærer nogle af de højeste ydelser væk, men til gengæld gør det muligt for fle-re at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. I det hele taget at vedtage, at mennesker under 40 ikke bare må parkeres fordi det er svært at finde passende ordentlig beskæfti-gelse. Håndholdt, fokuseret og vedholden-de indsats er rigtig god socialpolitik, som vi skal have råd til – også i fremtiden. Dagpen-gereformen er arbejdsmarkedspolitik, som bringer os på linje med omverdenen. Barsk i en tid med stigende arbejdsløshed, men jeg håber inderligt at ”systemet” bliver rystet og rusket så de arbejdsløse får den bedste hjælp til at komme tilbage i job. Signalet er i hvert fald ikke til at tage fejl af og det på-virker hele samfundet. Vi har alle et ansvar – tænk f.eks. lidt mere over, hvor du lægger dine indkøb og hvad du bruger penge på, giv plads til jobrotation på din arbejdsplads etc.

Socialpolitisk er der også grund til at ranke ryggen. Fattigdomsydelserne er væk og jeg ser frem til at vi til foråret 2013 får en til-bagemelding fra ekspertgruppen om fattig-domsgrænsen – forhåbentlig en noget mere nuanceret definition på hvem det drejer sig om og dermed hvad vi kan gøre for at hjæl-pe folk ud af klemmen.

Den grønne omstilling bliver nu tydeligt ita-lesat og de første skridt i mod en mere bæ-redygtig grøn omstilling er taget med energi-aftalen, som nu skal udmøntes i lovgivning. På miljøområdet er der fokus på grundvand, klimatilpasning og skrappere regler for pesti-cider. Men økonomien er trængt og der bli-ver efter min mening slet ikke sat midler nok af til den grønne omstilling. Vi venter på en ressourcestrategi, ligesom ren-luft-zoner la-der vente på sig. Men de er på vej. Selvom trængselsringen gik op i røg, blev der sat mange penge af til bedre og grønnere mo-bilitet, flere cykelstier, flere tog, elektrifice-ring, og billigere transport for unge på ud-dannelse.

Og sidst men ikke mindst er der kommet en humanistisk asylpolitik, den kriminelle laval-der er tilbage på 15, og homoseksuelle kan nu blive viet i kirken. Der er fokus på minori-teter, på ligeværd og inklusion. Udviklingspo-litikken handler nu om rettigheder, bæredyg-tig udvikling og bekæmpelse af fattigdom.

I den radikale gruppe er vi klar til en ny sæ-son, meget bedre forberedt på rollen som MF’er efter et år i maskinrummet. Jeg er i den grad opsat på at gøre en forskel – og be-der til at regeringen viser selvtillid, samar-bejdsevner og resultatvilje.

27

den UperfeKte reGerinG - Men ansvarLiGaf Morten schieLLerUp baGer / næstforMand rUK oG Krister astor

nyt fra rUK

Formandsvalget i SF tager om sig i medi-edækning - og er egentligt ret grimt at se på. Heldigvis kan radikalt sindede perso-ner fokusere på noget andet: Stolthed over regeringen og vores parti!

For nogle uger siden blev Radikale Ven-stres landsmøde afholdt med høj stemning og ranke rygge. Der var stolthed. For det er en tid med reformer, og ikke altid af den behagelige slags, men regeringen udviser ansvarlighed.

Som ungradikale er vi naturligvis optaget af fremtide, og sikringen af de mulighe-der, vi gerne vil videreføre til kommende generationer - vi ønsker ingen regninger i børneværelset. Blandt andet. fordi de yng-ste af os stadig bor i børneværelset. Men heldigvis er regeringen på arbejde: Lette-re ubehagelige reformer nu, så vi undgår

svært ubehagelige reformer i fremtiden. Dertil kommer den store investering i ud-dannelse i disse år til trods for den stram-me økonomi og nedskæringer alle andre steder. Vores regering er med til at sikre et bedre grundlag for fremtiden.

Nå ja, der er da mangler, som er svære at ignorere, såsom fokus på alt der ikke er økonomi, eksempelvi. socialpolitik, ind-vandrerpolitik osv. Hvor er grønne afgif-ter, et inkluderende fællesskab, oprydning i regler og forbud eller fokus på forebyg-gelse? Tilsyneladende glemt for en tid. Men var det mon anderledes i fattig-fir-serne med kartoffelkuren, tårnhøj ledig-hed og en hæslig betalingsbalance? Det er vi ungradikale ikke gamle nok til at huske, men vi formoder nu at situationen var den samme. I krisetid er opmærksomhed rettet med økonomien. Imidlertid har regeringen

siddet under et år, og der er stadig tid til at rette blikket mod de andre politikområ-der senere, så de også kan få kærlig cen-trum-venstre behandling.

Så lad os lige nu fokusere på, at regerin-gen er ansvarlig, når den starter en debat om rettigheder for regnbuefamilier, refor-mering af økonomien, laver en historisk klimaaftale m.m. Regeringen er ansvar-lig, når den gennemfører nødvendige re-former, som desværre også er ubehagelige og upopulære. Vi skal huske på, unge som gamle, at vi er ambassadører for en rege-rin, og et parti, som faktisk gør det godt - ikke bare i forhold til den tidligere rege-ring, men i forhold til vores egne idealer og principper for, hvordan samfundet bør udvikle sig. Med ansvar kan vi mindske ubehageligheder, men aldrig helt undgå dem. Det går op og ned - sådan er det jo.

iKKe så rinGe enddaaf MarGrethe wiveL / MedLeM af br

nyt fra br

Hvad har vi opnået i vores første år som regeringspartner? Ret meget! men også for meget?

Der har i hvert fald, blandt nogle, bredt sig en forståelse af, at de Radikale har haft alt for stor indflydelse på regerin-gens politik – på bekostning af vælger-tilslutningen til S og SF. Underforstået; nu må vi ærlig talt se at holde lidt igen.

For det første er det en sandhed med modifikationer. En analyse fra Man-dag Morgen godtgjorde over sommeren at ”løftebryder”-regeringen, med hen-visning til S og SF, er blevet lidt af en selvsvingssandhed, for listen med flue-ben over valgløfter, som S og SF love-de i valgkampen, og som de siden hen har indfriet, er meget lang. Ja faktisk er knap ni ud af ti forslag fra S og SF’s Fair Forandring omfattet af regeringsgrund-laget.

Derudover, skal vi kun være stolte af, at de Radikale, på trods af svære omstæn-digheder, har formået at holde Rege-ringen på sporet, ikke er veget for me-

ningsmålinger, men på trods af dårlig medieomtale og en til tider ikke særlig samarbejdsvillig fagbevægelse stædigt har holdt fast i, at det er ikke for at få en hurtig politisk sejr, vi er i Regering. De Radikale vil lave de langsigtede re-former, der skal til for sikre velfærds-samfundet. De Radikales betydning for regeringen er derfor noget så kedeligt og snusfornuftigt som en økonomisk be-vidsthed.

Dermed ikke sagt at alle danskere nu er små nationaløkonomer. Det er jeg heller ikke selv, og der er helt sikkert nuancer af finanslovsudspil og af de forskellige reformer, som vi ikke forstår til fulde og bare må tage for facevalue. Og natur-ligvis er heller ikke økonomi en objektiv sandhed.

Men der har bredt sig en forståelse for, at ’ingenting kommer ud af ingenting’, og af at alting er en prioritering. Det vil sige, hvis vi fortsat vil prioritere at have et velfærdssamfund, så skal vi have en stærk og sund økonomi. Vi kan kun være socialt ansvarlige, hvis vi også er økono-

misk ansvarlige. Og hvis der skal være nogle, der yder mindre, må flere yde mere. Samtidig med at springet fra at være på offentlig forsørgelse til et ar-bejde skal være let at tage og belønnes økonomisk. Kort sagt, der er brug for, at alle yder en ekstra indsats.

Og fordi de Radikale holder fast i dette, også gennem turbulente tider for rege-ringen, og nærmest har gjort det til en folkesag, så er det i virkeligheden langt det vigtigste mål, at have nået. De Ra-dikale har modet og overskuddet til at pege ud i fremtiden.

baLds-baGside-broKKeraf sØren baLd / radiKaL diaLoG

afsender:Radikale Venstre Region HovedstadenKronprinsessegade 201306 København

nÅR DeCIBeL OG DemOkRaTI eR PÅ kOLLISSIOnSkURSNår de store klokker ringe, kan man ikke høre de små.Rasmus Larsen, 1867 – 1950, maler, ma-lede frisen på Christiansborg Slot med for-skellige fyndord og symbolske billeder på søjlerne i Vandrehallen. F. eks. en sylte-krukke ved væggen med udvalgsmeddelel-ser.

HVIS man HaR OPGIVeT aT TÆLLe TIL 90 manDaTeRMan skal veje stemmerne, ikke tælle dem.Bemærkning i Friedrich Schillers (1759 – 1805) drama ”Maria Stuart”.

eFTeRLØnSReFORm eR Ikke nOk – DeR mÅ ÅBneS FOR nYe PRODUkTIVe aLDeRSGRUPPeR!Ungdommen blev opfundet i 1950´erne. Før den tid var der så få familier, der havde råd til at holde konfirmerede børn ude af pro-duktionen, at det ikke var nødvendigt at op-finde et begreb for den tilstand.Henrik Dahl, sociolog & samfundsdebat-tør, 1960 -

eR ØkOnOmI en ekSakT VIDenSkaB?Hvis du kan lære en papegøje at sige ”ud-bud” og ”efterspørgsel”, vil den godt kunne gøre det ud for en fornuftig økonom.Karl Marx, tysk filosof og samfundsteoreti-ker, 1818 – 1883.

HÅRDe STOFFeR – OGSÅ VeD eT Tea-PaRTY?Lad os være ærlige og anerkende, at den største trussel mod verdens største økono-mi er den flom af skrupskøre kugler, der har overtaget en del af det (amerikanske) repu-

blikanske parti.Wayne Swan, 1954 - , australsk finansmini-ster for labour.

LeDSaGeT UDGanG Den 6. nOVem-BeR?Halvdelen af det amerikanske folk burde sandsynligvis spærres inde et stykke tid på en isoleret anstalt.Gore Vidal, amerikansk satiriker & forfatter, 1926 – 2012

kOmmUnIkaTIOnSkURSUS FOR mITT ROmneYHvis du ikke kan overbevise dem, så forvir dem!Harry S. Truman, amerikansk præseident, 1945 – 53.

STUDIeVaLG COnTRa anDRe InVe-STeRInGeRSituationen er så håbløs, at større bryster er en bedre investering end fem år på uni-versitet.Maria Vinas, 27 år, spansk antropologistu-derende.

aRBeJDSDeLInGInterviewer: Fru Bodil Kjær, spiller De golf? Bodil Kjær: Nej, det har jeg ved Gud i him-len folk til!Bodil Kjær, 1917 – 2003, berømt dansk skuespiller på både film og teater. I et in-terview om sit liv.

UDeLT SkOLe – OGSÅ FOR VOkSne?Jeg frygter en social ghettoisering, når det gælder viden. På den ene side har vi en betrængt folkeoplysning, som skejer ud i healing og palmebladstydning, og på den anden side forsvinder vigtig viden ind på

læreanstalterne, hvor den bliver utilgæn-gelig for alle andre end de nærmeste fag-fæller.Per Øhrgaard, professor, magister i tysk. 1944 –

SkOLen FOR LIVeT?Du skal blive dig selv. Du skal tage dig selv i besiddelse. Du skal lære at sige jeg. El-lers ender dine gøremål uadtil i abstraktio-ner. Du skal lære at blive menneske, den enkelte, det særegne, det aldrig før væ-rende, det aldrig siden blivende. Et under af mulm og lys. En verden. Det er den ro-mantiske højskolearvs grundlvold. Men den går videre. Du skal herefter lære at sige vi. Hvad du er i dig selv, krones først moralsk i, hvad du er mellem og for andre. Det er først i fællesskabet, at personlighedsudvik-lingen krones i en moralsk stræben, ellers ender den i anarki.Jørgen Bukdahl, dansk højskolemand, 1896 – 1982.

ReTSSIkkeRHeDDommeren: Nu er det Dem, Olsen, der som anklaget har det sidste ord. Olsen: Jeg hå-ber, at retten vil betragte det som en for-mildende omstændighed, at jeg er uskyldig.Robert Storm Petersen, dansk humorist & forfatter, 1882 – 1949.

SÅDan eR DeT JO!De (Mærsk, bankerne og erhvervslivet) har givet flere penge til de borgerlige partier, end de har givet til os radikale. Men de har forsøgt at købe en gardering, hvor de Radi-kale kunne blive en signifikant stemme i en socialdemokratisk-ledet regering.Klaus Frandsen (1963-), radikal landsfor-mand & statsrevisor.

Documents

Radikal Dialog 4/2012