Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

®

MAGASINETMarts 20094. årgang

Hillerød HospitalHeltene fra det offentlige hospital

Carsten Vagn-HansenMælk er sundt, hvis denkommer fra sunde køer

BallonudvidelseNy metode ved pande- og bihulebetændelse

Legionær på langsBeretning fra en af dem, der overlevede

Isabella Miehe Renard:

Man må tage livet på sig

TEMAPsoriasis

TEMALeddegigt

®

individuel tværfagligbehandling med dokumenterede resultater

alkohol medicin afhængighed depression

www.svanegaarden.dk - tovesvej 30f - korsør

kontakt os før du bestemmer dig: 58 38 38 02 (døgnvagt)

Uligheden i sundhed skal halveres!Det er hårrejsende, at det i et lighedselskende land som Danmark er tykkelsen af pengepungen og uddannelsens længde, der er afgørende for, hvordan helbredet er. Den barske sandhed er desværre, at de dårligst stillede men-nesker, uden uddannelse, dør seks år tidligere, og døjer 10 år mere med dårligt helbred, end mennesker med en længerevarende uddannelse. Regeringen gør næsten ingenting for at forebygge ulighed i sundhed – og det er mystisk, da forskellen i danskernes helbred koster Danmark 49 mia. om året!

I SF vil vi ikke acceptere denne sørgelige udvikling. F.eks. fravælger 42,2 % af de fattige familier i København frisk frugt og grønt på grund af deres dårlige økonomi. Modsat er cigaretter og alkohol langt billigere i Danmark, end i vores nabolande. Det er, kort sagt, alt for svært at leve sundt i det danske samfund – og at det øger uligheden, er

vist logik for burhøns! Derfor er det bydende nødvendigt, at vi tør ændre borgernes levevilkår, og ikke kun tør tale om den enkeltes livsstil, som regeringen åbenbart ønsker.

SF kræver derfor, at uligheden i sundhed halveres inden 10 år! Et sådant ambitiøst mål kræver en særlig indsats overfor de grupper i samfundet, som er mest syge. Og her virker sund-hedskampagner ikke. For mange danskere har ikke ressourcer til at gå op i deres sundhed – og det er dem, vi skal tage hånd om.

Dette gør vi ved at tilpasse samfundet, så det bliver nem-mere at leve sundt. Den sunde mad skal være billigere – og modsat skal afgiften op på sukker, cigaretter og alkohol.

Og NEJ – dette vil ikke begrænse befolkningens frihed! Vi tvinger ikke nogen til at holde op med at ryge eller nyde en god rødvin! Ligesom vi sætter afgifter på benzinslugere i miljøets navn – så ønsker SF blot, at der også søsættes nogle få tiltag i folkesundhedens navn, så fl ere danskere får mere frihed til at handle, som de har lyst, uden at blive begrænset af kroniske sygdomme.

Samtidig har SF sat 500 mio. kroner af årligt, så kommu-nerne reelt har mulighed for at forebygge. F.eks. ved at øge tilgængeligheden af sund mad og motion i daginstitutioner, skoler og på arbejdspladser – og ved at indrette lokalsamfundet, så fl ere får lyst til at bevæge sig i stedet for at køre rundt i privatbil.

Lad os dog skabe nogle samfund-srammer, så både rige og fattige kan leve livet længere!

Af Karl H. BornhøftSundhedsordfører for SF

Det er farligt alt sammenDet er farligt overhovedet at stå op hver morgen. Når man går i brusebad, også selv om det fi nder sted på et fi nt hotel, så kan man risikere at blive smittet med en legionellainfektion og få legionærsyge. Det er en alvorlig lungeinfektion, der kræver indlæggelse. Legionellabakterien spredes via luften fra en infi -ceret vandressource. Derfor kan man blive smittet blot ved at tage brusebad. Rejsejournalist Jørgen Lind har selv prøvet det. Du kan forhåbentlig nøjes med at læse om det.

Det er også en risikabel affære at drikke mælk. For mælk er ikke bare mælk. Der er nemlig meget stor forskel på mælk. Lige fra industriprodukt til upasteuriseret og uhomogeniseret råmælk fra køer, der er fodret naturligt med græs og hø, hvilket vil sige økologisk eller biodynamisk mælk. Mælk og mælkeprodukter er i deres ringeste form årsag til mange, også alvorlige, sygdomme, mens mælk er godt, hvis både ko og mælk har været behandlet godt. Læge Carsten Vagn-Hansen ved hvad han taler om. Det samme gør du, når du har læst hans artikel her i magasinet.

Hvis man for 117. gang har fået pandehulebetændelse eller har problemer med bihulerne – årsagerne kan være mange, muligvis også, at man drikker mælk – så er der for nylig introduceret en ny behandlingsform i Danmark. I stedet for kontinuerlig behandling med antibiotika eller operative indgreb, hvor lægen åbner afl øb fra bihulerne ved hjælp af en tang eller en såkaldt ’shaver’, en slags roterende bor, som både tager bløde dele og knogler, kan patienter nu få en ballonudvi-delse af bihulernes afl øbssveje. Metoden resulterer efter alt at dømme i en permanent bedring, idet udgangsvejen forbliver åben samtidigt med at slimhinden er bevaret. Behandlingen er uden komplikationer, da den er non-invasiv og da den guide-wire, som føres op i næsen, er så blød, at den ikke engang kan prikke hul på en æggeblomme. Det er nyt, når det er bedst. Og det er ikke farligt.

Det lyder jo godt, at man som patient altid kan få en ’second opinion’, hvis man er alvorligt syg af cancer. Men man kan dog let komme til at misforstå begrebet. For second opinion ordningen, der blev indført i 2003 og udvidet i 2005, betyder, at sygehuslæger kan indstille patienter til eksperimentel kræftbehandling, hvis de lider af en livstruende kræftsygdom og en sidste udvej søges, fordi alle andre behandlinger har været virkningsløse. Men ordningen fungerer ikke optimalt. SF har derfor foreslået, at der indføres en nordisk second opinion mulighed, så kræftpatienter, der ikke har økonomisk eller res-sourcemæssigt overskud til selv at søge hjælp i udlandet, også kan få hjælp.

Hvorfor second opinion ordningen ikke er foreslået udvidet før, kan man godt undre sig over. Måske fordi kræft stadigvæk på sæt og vis er tabubelagt. Noget vi helst ikke vil tale om. Ikke for meget i hvert fald. Ligesom det er tabubelagt at tale om depressioner. Det har Isabella Miehe Renard imidlertid gjort, så alle kan læse med. Hun udgav sidste år bogen ’PÅ’, hvor hun åbent fortæller om sit livs op- og nedture og om sin depres-sion. Det var modigt gjort. Men fl ot. For bogen er vigtig. Vigtig for alle, der har oplevet depressionens mørke eller er pårø-rende. For bogen afdramatiserer og aftabuiserer depression. Farligt fl ot. Læs hvad Isabella Miehe Renard siger i dag, efter udgivelsen af bogen er kommet på afstand. Du bliver glad. Og det er vel ikke så farligt.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktørcsh@raskmagasinet.dk

2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 Interview med Isabella Miehe Renard: ”Man må tage livet på sig,” siger hun. ”Livet er en mærke-lig proces, men livet er ikke et egoistisk projekt.”

8 Snot i hele hovedet fjernes ved ballonudvidelse. Ny behandling til problemer med bihulerne er uden komplikationer og effekten er tilsyneladende varig.

10 Smertefuld og stigmatiserende sygdom. Mere end 150.000 danskere har psoriasis, en sygdom, der ikke kan helbredes.

13 Gør som lægen – lev sundt hver dag året rundt. Læge Charlotte Bech har samlet 365 sundhedsråd til et bedre liv.

14 ”Jeg vil kunne klare mig selv.” Biologisk lægemid-del har betydet, at Charlotte Nilsson kan leve et normalt liv trods leddegigt.

16 Legionær på langs. Rejsejournalisten Jørgen Lind troede han havde malaria, men det viste sig at være legionærsyge. Han overlevede og kan fortælle historien.

20 Heltene fra Hillerød Hospital. Reportageserien ’Hospitalet’, som sendes på den kommercielle tv-station TV3, er tiltrængt propaganda for det offentlige hospitalsvæsen.

22 Second opinion - hvad betyder det?

24 Mælken og sundheden. Læge Carsten Vagn- Hansen skriver om mælk og om, hvorfor ikke al mælk er sund.

29 Second opinion mulighed på nordisk plan. Ordningen skal forbedres.

30 Hippokrates – lægekunstens fader, for hvem naturen var det grundlæggende i al lægekunst.

32 Ryg blot i sengen. Løsenet er e-cigaretter.

34 Tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for erhvervs-evnetab.

Indhold

RedaktionsudvalgDistribution, målgruppe, læsertal og oplag:RASK Magasinet distribueres gratis til 400 lægehuse, blodbankerne, en del praktiserende læger og tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den skrevne og elektroniske presse, hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Den redaktionelle linje, valg af papir, tryk, fotos og layout sikrer bladet en lang levetid og høj gemmeværdi.

Oplaget er 25.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 (est.) pr. udgave.

Der indlægges årligt 1.1 mio. danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit.Kilde: Danmarks Statistik

Ansvarshavende udgiver:Carsten Elgstrømce@raskmagasinet.dk

Chefredaktør:Charlotte Søllner Hernøcsh@raskmagasinet.dk

Administration:Susanne Bergstrømsb@raskmagasinet.dk

Skribenter i denne udgave:Charlotte Søllner HernøKarl H. BornhøftJørgen LindCarsten Vagn-HansenThyge C. BroJesper Rossau

Fotografer:Anders BeldringRune Keller

Forsidefoto:Morten Holtum

Layout og Tryk:Zeuner Grafi sk as · www.zeuner.dk

IT leverandør:www-it-pedellen.dk

Rask MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 26 95 23redaktionen@raskmagasinet.dksalg@raskmagasinet.dkabonnement@raskmagasinet.dk

ISSN Danmark:1902-5092

Medlem af:

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand for Patient-foreningen Danmarkog Landsforeningenmod Brystkræft.

20 24

1410

4

Lider du af migræne/hovedpine?Meld dig i Migræne- &Hovedpineforeningen

Ring efter folder på tlf. 70 22 00 52www.hovedpineforeningen.dk

Isabella Miehe-Renard viste sig som helt ung at være et talent uden sidestykke. Uden uddannelse gjorde hun kometkarriere på tv og blev studievært. Men prisen har været høj. Den har involveret depression og indlæggelse. Det har hun blandt andet skrevet om i sin bog ’PÅ’, som hun med frygt og bæven udgav i efteråret 2008. Men frygten viste sig at være ubegrundet. Læserne har i den grad taget bogen til sig og udgivelsen har betydet, at meget er faldet på plads for hende.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Man må tage livet på sig

Interviewaftalen er på plads og skal foregå, mens sneen falder ned, et par dage før Isabella Miehe Renard skal af sted på en uges velfortjent vinterferie sammen med sin storesøster. Ikke en skiferie. Nej, til den lette stemning under livgivende sol og varme i Ægypten. Men lige pludselig er der stress på. Der skal pakkes. Der skal

forberedes besøg af en veninde inden aftenens koncert og et besøg hos mo-deren skal også lige presses ind. Vi klarer interviewet med vådt hår og antennerne tunet ind på at kunne modtage fra alle retninger. Man får en svag mistanke om, at Isabella Miehe Renard stortrives netop i et kontrolleret kaos.

Står midt i livetIsabella Miehe Renard står midt i livet. Hun kan se frem og hun kan se tilbage. Og det har hun gjort, så alle kan læse med. Bogen ’PÅ’ er i høj grad en selvbiografi , noget som de færreste yngre mennesker giver sig i kast med, med mindre de er meget

krukkede. Eller har en historie, som ræk-ker ud over det rent biografi ske Og det har Isabella Miehe Renard. Hendes bog er vigtig. Vigtig for alle, der har oplevet depressionens mørke eller er pårørende. For bogen afdramatiserer og aftabuiserer depression.

Jeg må ikke lave en fi asko”Jeg var meget i tvivl undervejs, mens jeg skrev bogen og spurgte mig selv, om den kunne bruges til noget. Op mod udgivel-sen blev jeg grebet af nervøsitet. Udgivel-sen ville betyde, at jeg skulle til at give in-terviews og stå ved det, jeg havde skrevet. Jeg har altid været så frygtelig optaget af

Foto

: Sca

npix

Dan

mar

k/K

ristia

n Br

asen

Isabella Miehe Renard er både smuk og klog, men trods uomtvisteligt talent har hun også altid været usikker og bange for at lave en fi asko. Alligevel udgav Isabella Miehe Re­nard sidste år den meget modige bog ’PÅ’, som handler om hendes liv i en fascinerende zigeunerfamilie, sin karriere i en hård bran­che og om sine depressioner, der i perioder har gjort livet gråt fra væg til væg.

4

Privatlægen – din private lægevagt· Besøg af vagtlæge· Speciallægekonsultationer· Blodprøver· Vaccinationer· Helbredsundersøgelser

Pris fra 1200,- kr (inkl. kørsel, konsultation og eventuel akut medicin)

Telefon 6075 4070www.privatlaegen.dkwww.privatedoctor.dk

Kvalitet · nærvær · tryghed · god tid

Isabella Miehe Renard har, fra hun som helt lille og yngste barn i familien

Miehe­Renard, været vænnet til at være eksponeret, fotograferet og feteret. Det

har været meget underligt, skriver hun i ’På’, men på den anden side har hun ikke

prøvet andet. Heller ikke i sit voksne liv.

– ligesom andre kvinder – at jeg ikke må lave en fi asko. I virkeligheden er jeg usik-ker. Da bogen så endelig landede, fi k den OK anmeldelser. Reaktionerne var gode og den blev accepteret. Da tænkte jeg, at så var bogen ikke spildt. Der var nogle, der kunne bruge den til noget. Nogle har rea-geret på min beskrivelse af min barndom, nogle på beskrivelsen af 20 års mediehi-storie og hvor kaotisk det var at lave tv, da monopolet blev brudt og atter andre har især reageret på depressionsdelen. Folk spejler sig. Hvis ingen havde kunnet spejle sig, så ville bogen måske have haft sine begrænsninger. Men sådan er det heldig-vis ikke,” fortæller Isabella Miehe Renard om sin første bog, som ikke blev skrevet i terapeutisk øjemed. Slet ikke.

Kronik om depressionI 2003 skrev Isabella Miehe Renard en kro-nik i Politiken, hvor hun hudløst ærligt be-skrev sin egen depression og sine oplevel-ser med behandlersystemet. Reaktionerne var fra alle sider overvældende positive, men også overraskende voldsomme fra en uventet kant. Hun blev nemlig kimet ned af alle mulige forlag, der ville have hende til at skrive mere. ”Jeg fi k total blokering,” forklarer hun. ”Jeg gik i baglås og kunne slet ikke fi nde ud af, hvad det var, de ville have. Jeg syntes selv, at der var lavet nok depressionsbøger. Også selv om jeg fi k at vide, at jeg var god til at sætte ord på. Det var en gammel forlægger, som var mest ihærdig og blev ved. Han er siden holdt op og er i dag pensioneret, men det var ham, der fi k mig til at tro på, at jeg kunne skrive.”

Depression er en tabuiseret sygdom”Da jeg skrev kronikken, var jeg rask, for man kan først tage emnet depression op, når man er rask. Bagefter lagde jeg mærke til, at folk i særlig grad begyndte at lægge mærke til mit humør, måske for at være sikker på, om jeg nu var OK. Men bortset fra det, så blev jeg meget berørt af, at folk kunne bruge det, jeg skrev og at jeg stod frem. For hold da op, hvor der mangler talspersoner. Depression er en tabuiseret sygdom. Det er dog samtidig sket det, at jeg konstant bliver ringet op af medierne hver gang, der er noget om depressioner. Jeg brænder for at nedbryde fordomme, men at skulle være ’Frøken Depression’ – det er svært. Jeg er bange for at stigmatisere mig selv og blive Dan-marks depressionsekspert.”

Tabuer skal tales ihjel”At have en depression betyder, at man har mistet kontrol. Det er nedværdigende ikke at have kontrol. For hvis man mister kontrollen, kan folk så stole på en bagef-ter. Jeg følte virkelig, at folk ikke ville stole på mig mere. Men jeg har kun oplevet positivitet. Fra venner og andre tæt på mig. Det har været meget positivt at stå frem og det vejer meget. Faktisk har der slet ikke været frygtelige reaktioner. Jeg er overrasket over, så meget opmærksomhed – positiv opmærksomhed – bogen og også kronikken har genereret. Det er kun godt. For tabuer skal tales ihjel. De skal afdrama-tiseres og aftabuiseres.

”Bogen blev ikke skrevet i terapeutisk øjemed. Men den har alligevel vist sig at være terapeutisk. Mit mål med bogen var kun, at den skulle være værd at læse. Jeg er en skribent, der havde lyst til at skrive og fortælle, men jeg havde ingen idé om, hvor bogen skulle føre hen. Ikke da jeg skrev den. Men meget er faldet på plads for mig i processen og nu bagefter.”

Man må tage livet på sig”Min redaktør sagde til mig, at det interes-serer folk at læse om barndommen, min pragtfulde men også anderledes barndom.

Foto

: Sca

npix

Dan

mar

k/K

ristia

n Br

asen

De ikke udtalte krav og ungdommens skrøbelighed bliver tydeligere, når man bliver ældre. Man begynder at forstå de usagte krav. For eksempel kravet om at blive til noget interessant. Men der er in-

5

Få dit overskud tilbage..... Arctic Root med Rosenrodekstrakt SHR-5 er et naturlægemiddel, og er det eneste rosenrodsekstrakt, som i gentagne undersøgelser har vist en dokumenteret effekt på

stressdæmpning, mental præstation og træthed.Brug det ved træthed og efter sygdom for at genvinde energien og kræfterne.

Virker efter 1-2 timerFlere kliniske studier gennem de sidste år viser klart, at Arctic Root tager træt-

heden og øger både kræfterne og lysten – på både kort og langt sigt. Arctic Root rosenrod. Naturlægemiddel ved træthed og rekonvalescens. 1 tablet indeholder ekstrakt af rosenrod 145 mg

svarende til 500 mg rod. Kontraindikationer: Overfølsomhed overfor rosenrod eller over for et eller flere af hjælpestofferne Graviditet og amning: Bør ikke anvendes da sikkerhed i forbindelse med graviditet og amning ikke er fastlagt. Dosering

voksne: 1 tablet daglig ved behov. Pakning og priser: 40 tabletter kr. 149,00. Læs indlægsseddelen i pakningen. MT nr. 6165198

FåFåF dit overskud tilbage..... Arctic Root med Rosenrodekstrakt SHR-5 er et naturlægemiddel, og er det eneste rosenrodsekstrakt, som i gentagne undersøgelser har vist en dokumenteret effekt på stressdæmpning, mental præstation og træthed.

Brug det ved træthed og efter sygdom for at genvinde energien og kræfterne.Virker efter 1-2 timer

Flere kliniske studier gennem de sidste år viser klart, at Arctic Root tager træt-heden og øger både kræfterne og lysten – på både kort og langt sigt.

Arctic Root rosenrod. Naturlægemiddel ved træthed og rekonvalescens. 1 tablet indeholder ekstrakt af rosenrod 145 mg svarende til 500 mg rod. Kontraindikationer: Overfølsomhed overfor rosenrod eller over for et eller flere af hjælpestofferne

Graviditet og amning: Bør ikke anvendes da sikkerhed i forbindelse med graviditet og amning ikke er fastlagt. voksne: 1 tablet daglig ved behov. Pakning og priser: 40 tabletter kr. 149,00. Læs indlægsseddelen i pakningen. MT nr.

6165198

FÅ STYRKE OG KRÆFTER IGEN EFTER SYGDOM OG STRESS

FåFåF dit overskud tilbage.....

FÅ STYRKE OG KRÆFTER IGEN EFTER

FåFåF dit overskud tilbage.....

Poppelgårdvej 17, 2860 Søborg

Tlf.: 38191889 anjo@anjo.dk

Fås på apoteket, i Matas

og helsekostforretninger.

NYHED

TRÆT?

Ung stjernestatus og farlig overhalingsbaneIsabella Miehe-Renard giver i sin bog ’PÅ’ ikke et entydigt svar på, hvorfor hun har oplevet så dybt alvorlige depressioner, der kan tage livet af enhver. Men ved at skrive om sit eget livs op- og nedture og om de elementer, der indtil nu har indgået i hendes liv, så står det klart, at et ungt sårbart menneske, der bliver kastet ud i stjernestatus og et liv i en fascinerende og farlig overha-lingsbane, risikerer at blive overhalet indenom af sorte tanker. En boomerang i baghovedet, der rammer uden at man ænser det, før det er for sent.

Isabella Miehe-Renard har med denne bog givet en super-performance, som alle med tendens til depressioner, alle med ambition om at være ’på’ og alle med et lidt for stort alkoholforbrug burde læse. Den sætter sig fast som en burre i bevidstheden. Og det er det, den skal.

Hele anmeldelsen kan læses på www.raskmagasinet.dk i RASK Magasinets oktoberudgave 2008.

gen vrede i bogen. Der er ikke noget svigt, jeg er rasende over og mens jeg skrev, kunne jeg mærke, at jeg ikke var vred. Der er ikke nogen, der har tisset på mit livs

sukkermad. Jeg har ikke behov for at pege anklagende på en eller anden. Man må tage livet på sig. Wilhelm Heinesen, som ellers er en noget mørk forfatter, sagde, at alt for mange mennesker tager livet for personligt. Livet er en mærkelig proces, men livet er ikke et egoistisk projekt.”

”Man kunne blive vred over at have haft en depression. Man har vel en snert. Men det kan ikke bruges til noget, har jeg erfaret. ’Bad luck’ sker - det er man nødt til at æde. Bitterhed og fortrydelse ligger heller ikke til min natur. Ikke at man dog

skal være lalleglad. Min egen far fi k til sidst en aldersdepression. Han havde ellers igennem hele livet været positiv. Livet var en fest og han var fuld af kærlighed. Men han endte alligevel med en tristesse.”

”Nej, jeg har ikke været særligt vred. Men jeg har spildt mange år på at ville være perfekt. Har det vist sig. Til gengæld er jeg blevet meget bedre til at mærke efter, hvordan jeg har det og om jeg har det godt med noget eller om jeg skal lade være med noget,” slutter Isabella Miehe Renard.

Isabella Miehe­RenardPÅSamlerens Forlag, 249,­ kr.Bogen er også på vej ud i ’Bogklubben 12 Bøger’, hvor den er blandt tilbudene marts måned.

6

Opsøgte behandlerFor et år siden opsøgte Else en alter-nativ behandler, som anbefalede hende at bruge Padma 28 mod hendes kred-sløbs-problemer. Efter to-tre uger blev Else meget forbavset over at opleve, at både kulden og følelsesløsheden i hen-des ben forsvandt. I dag har Else ingen problemer med kulde i sine ben og kan igen mærke, hvis nogen skulle finde på at stikke hende i storetåen.Ingen steder uden Padma 28Det er sket, at Else er kommet hjem-mefra uden Padma 28, men så vender kulden i hendes ben langsomt tilbage. Derfor sørger Else altid for at have sine Padma 28-tabletter med i tasken.

Else Walther døjede længe med følelsesløshed og kulde i benene.Men efter at hun er startet på naturlægemidlet Padma 28, er symp-tomerne helt forsvundet.Else Walther er en glad udadvendt og yderst aktiv dame på 72 år. Hun dyrker gymnastik, går til dans og deltager i mange arrangementer og rejser. Hun bor i et dejligt hus lidt uden for Køben-havn og passer selv både hus og have. Men for nogle år siden fik Else Wal-ther pro-blemer med benene og det be-grænsede hendes aktiviteter.Med benene i køleskabet! Hendes storetå blev følelsesløs, og kul-den i hendes ben føltes så voldsom, at det var som at opholde sig i et ”køle-skab”. Else blev undersøgt hos sin læge og på hospitalet. Her fik hun at vide, at hen-des symptomer måtte have noget med kredsløbet at gøre men, at der desværre ikke var noget at gøre ved hendes pro-blemer. Storetåen var på dette tidspunkt så følelsesløs, at lægen kunne stikke hende med en nål, uden at hun kunne mærke smerten!

Anvendelse: Naturlægemiddel, anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning (Claudicatio Intermittens) også kaldet vindueskiggersyge. Dosering: 2 tbl. 2 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Graviditet og amning: Sikkerhed i forbindelse med graviditet og amning er ukendt, hvorfor anvendelse af Padma 28 ikke kan anbefales. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive bestanddele, herunder over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. morgenfrue, krysantemum, bynke) eller et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: I præparatet indgår sida cordifolia, der indeholder spor af efedrin. Det vides ikke, om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises. Tabletterne indeholder sorbitol og bør ikke anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans. Bivirkninger: I sjældne tilfælde ses mavekneb, løs mave, overfølsomhedsreaktioner, kvalme, hududslæt, hjertebanken og uro. Pakninger og priser: 120 tbl. kr. 239,00 - 200 tbl. kr. 379,00 - 400 tbl. kr. 699,00. Distribution i Danmark: Medica Clinical Nord A/S. MTnr. 6123093

Hvad er Padma 28?Padma 28 er et naturlægemiddel sammensat af 19 forskellige læ-geurter. Det anvendes ved gang-udløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning. Det var den 28. recept i de gamle tibetanske munkes lægebøger - helt tilbage i det 16. århundrede. Tibetansk medicin er en af de ældste anvendte medicintyper og er baseret på konceptet om balance. Når vi er i balance er vi raske, og når vi er i ubalance bliver vi lettere syge. En velfun-gerende blodcirkulation er meget vigtig for at opretholde balancen i vores krop. Blodet transporterer ilt og næringsstoffer rundt i krop-pen og fjerner affaldsprodukterne. Cirkulationen har indflydelse på hele kroppen og er grundstenen for et godt helbred. For yderligere information eller vil du have tilsendt en brochure, så ring på tlf. 4611 6669.

Padma 28 fås på apoteket, hos Matas og i helsekostforretninger.

Nu er Else igen aktiv uden smerter Else Walther, 72 fra Tåstrup er igen i fuld vigør, efter at smerterne og følelsesløsheden i hendes ben er forsvundet, takket være Padma 28.

Inserat Følelsen i benene vendte tilbage med Padma 28:

Snot i hele hovedetfjernes ved ballonudvidelseRigtigt mange mennesker er plaget af problemer med bihulerne i form af kroniske eller akutte infektioner. Det trykker, det smerter og det kan give feber. Løsningen er som regel en penicillinbehandling. Problemet er blot, at det ikke virker på langt sigt. Det gør det til gengæld, hvis passagen til bihulerne bliver forbedret. Hidtil er det sket ved et egentligt operativt indgreb. Nu er en ny metode imidlertid taget i brug i Danmark, nemlig ballonudvidelse af bihulernes afl øbssveje.

Bihulerne er luftfyldte, slimhindebeklædte hulrum i ansigtsknoglerne, der udmunder i næsehulen via kortere eller længere og forholdsvis snævre åbninger. Bihulerne gør ansigtsskelettet lettere, de opvarmer og fugter indåndingsluften og giver stem-men et resonansrum, hvilket tydeligt kan høres, når man er stoppet i bihulerne. Hvor der ikke er ordentligt afl øb, vil der før eller senere komme betændelse. Årsagen til snævre udløb fra bihulerne kan være arveligt, allergi eller hyppige infektioner med hævelse af slimhinderne i næsehulen og selve bihulen. Slimen, der hele tiden dannes i bihulerne, kan også blive så sej, at den ikke så let kan komme ud, f.eks. hvis man drikker for lidt, opholder sig i meget tør luft eller indånder støv og røg. Endelig kan bihulebetændelse skyldes en skæv næseskillevæg, der generer afl øbet eller misbrug af håndkøbsnæsespray.

Kronisk infektion hidtil behandlet med funktionel sinus kirurgiBehandlingen vil i tilfælde af en betæn-delsestilstand oftest være en penicil-linbehandling som den umiddelbare og første løsning. Hvis man har ofte tilba-gevendende problemer, f.eks. i form af kroniske infektioner, kan man blive henvist til scanning på sygehuset og til kirurgisk behandling i form af det, man kalder funktionel sinus kirurgi. Lægen kan åbne afl øb fra bihulerne – vi har 6 store, nemlig pandehulerne, kæbehulerne og kilebens-hulerne – og ved hjælp af en tang fjerne knoglevæv. Man anvender også en såkaldt ’shaver’, en slags roterende bor, som både tager bløde dele og knogler. Proble-met ved metoderne er dels risikoen for infektion og at man samtidigt ødelægger beskyttende slimhinder. Endelig tager det også op til et par uger at komme sig efter et sådant indgreb.

Ny non-invasiv behandling med ballonudvidelse er komplikationsfriNu er en ny behandling imidlertid taget i brug på øre, næse- og halsafdelingerne på bl.a. Rigshospitalet, Hillerød Hospital,

Århus Sygehus og Regionshospitalet Holstebro, nemlig ballonudvidelse af udløbene til næsehulen. ”Metoden er kommet for at blive og er et supplement til hidtidige behandlinger,” siger admi-nistrerende overlæge Bjarne Jørgensen på Regionshospitalet Holstebro. ”Det er et fremskridt i behandlingen, for vi vil gøre så lidt traume på vævet som muligt. Traditionel operation giver let betændelse og arvæv, som efterfølgende kan trække sig sammen. Den nye ballonteknik er komplikationsfri og non-invasiv. Patienten kan i princippet gå på arbejde dagene efter indgrebet. På nuværende tidspunkt bliver alle patienter dog lagt i kort narkose – indgrebet tager omkring 20 minutter for de 6 store bihuler – men på sigt vil indgre-

Fakta om slimhindebevarende ballonudvidelse af bihulerne

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

bet formentlig kunne ske ambulant. Det gør man i USA, hvor man i øvrigt ikke har registreret komplikationer efter omkring 35.000 indgreb.” Overlæge Helge Arndal på øre-næse-halsafdelingen på Hillerød Hospital kan kun bekræfte, idet han siger: ”Der er ingen komplikationer, man kan være bange for, idet komplikationsraten er lavere, end ved anden kirurgi. Man udvider sinusudgangene uden af lave hul i slimhinden. Metoden er i øvrigt særlig god til pandehuleproblemer.”

Alle afdelinger, der har taget metoden i brug, rapporterer i øvrigt løbende til en fælles database, så alle erfaringerne sam-les på et sted.

1. En guidewire, som er så blød at den ikke engang kan prikke hul på en æg-geblomme, føres igennem et guidekateter ind i bihulen via næsen. Derefter føres et ballonkateter henover guidewiren. 2. Ballonkateteret placeres i den blokerede udgangsvej, dvs. udløbet til næsehulen, og blæses forsigtigt op til mellem 8 og 10 atmosfæres tryk. 3. Ballonkateter,

guidewire og kateter fjernes og efterlader en åben udgangsvej til bihulen, således at pus og betændelse frit kan løbe ud. Det helt interessante er, at metoden resulterer i en permanent bedring, idet udgangsvejen forbliver åben samtidigt med at slimhinden er bevaret.

Læs evt. mere på www.acclarent.com

1 2 3

8

Vejlefjord Neurocenter

Vejlefjord Neurocenter er godkendt specialhospital for genoptræning efter erhver­vet hjerneskade og tilbyder neurorehabilitering af børn, unge og voksne, specialist­ydelser i særligt komplicere­de tilfælde samt uddannelse for fagligt personale.

Internationalt blåt stempelVejlefjord Neurocenters behandlingstil­bud er som de eneste i Danmark inter­na tionalt akkrediteret i henhold til Com­mission on Accreditation of Rehabilita­tion Facilities, CARF. Akkrediteringen om­fatter områder ne neurorehabilitering for voksne, unge (Fjordbo og Fjordbo II) samt Hjerneskadeteam Vejlefjord.

Vælg Vejlefjord NeurocenterVores tilbud udvikles og forbedres løben­de, og blandt det nyeste er udredning m.v. af børn med medfødt hjerneskade.Kontakt sekretariatet, tlf. 7682 3333 eller læs mere på www.vejlefjord­neurocenter.dk

Leverandør til SocialministerietVejlefjord Neurocenter leverer VISO­op ­gaver til Socialministeriet. VISO er spe­cial rådgivning og udredning på senhjer­neskadeområdet i de mest specialise­rede og komplicerede sager og dækker hele landet.

Øvrige kompetencer og forretnings-områder:n Tværfagligt Smertecentern Rekreationsophold m/genoptræningn Forebyggende helbredsundersøgelsern Stressbehandlingn Gæstedialyse

Antal ansatte: 125 medarbejdere

Behandlingen af voksne, som er ramt af en hjerneskade, er omfattet af loven om det frie sygehusvalg. behandlingsforlø­bene kan være af kortere eller længere varighed og indeholde udredning, be­handling samt vejledning til patienter, pårørende og henviser.

Naturskøn beliggenhedVejlefjord ligger på nordsiden af Vejle fjord, ca. 20 km fra Vejle, hvor bøgeskov, fjord og park danner den perfekte ram­me. Et tværfagligt behandlingsteam er i tæt dialog med den enkelte om at tilrette­lægge en målrettet, helhedsorienteret behandling i henhold til den enkeltes be­hov. Udover de bedste fysiske trænings­muligheder inddrager vores genoptræ­ningsaktiviteter også skoven, parken og stierne. Den friske luft og sanseindtryk­kene sætter både genoptræningsdelta­gere og medarbejdere stor pris på.

Vejlefjord NeurocenterSanatorievej 26, 7140 Stouby

Tlf. 7682 3333sekretariatet@vejlefjord.dk

www.vejlefjord­neurocenter.dk

FAKTA

n Selvejende institutionn Godkendt som specialsygehusn Omfattet af reglerne for frit

sygehusvalgn Internationalt akkrediteret

genoptræning (CARF)

”Vejlefjord, det er dér, man får livet igen“Udtalt af pårørende, hvis mand har været til

genoptræning på Vejlefjord Neurocenter.

getting better

Annonce til Rask jan 09.indd 1 20-01-2009 14:22:35

Kurophold for allePsoriasisbehandling, plager gigten, er du stresset,skal du genoptrænes, eller trænger du til rekreation?Besøg et af vore dejlige kurhoteller i Slovakiet.

Individuelle rejser Grupperejser.

Priser fra 6.000 kr.

Psoriasisbehandling,

www.zieberejser.dk • Tlf. 86 49 23 21

Smertefuld og stigmatiserende sygdom

Psoriasis er en hudsygdom, som rammer omkring 3 % af befolkningen, hvilket svarer til godt 150.000 danskere. Selv om sygdommen betyder, at overhudens celler deler sig ca. 7 gange hurtigere end normalt, så har sygdommen intet med kræft at gøre. Men sygdommen er kronisk, den kan ikke helbredes og den kan i mange tilfælde være både smertefuld og stigmatiserende.

Forskerne ved meget lidt om, hvorfor nogle mennesker får pso-riasis. Årsagen er med andre ord ukendt. Dog ved man, at der er en øget tilbøjelighed i bestemte familier. Risikoen for, at et barn får sygdommen, hvis den ene af forældrene er ramt er omkring 15 til 25 %. Hvis begge forældre har psoriasis, så stiger risikoen til mere end 50 %. Arven er bl.a. knyttet til visse vævstyper. Psoriasis kaldes en hudsygdom, fordi den oftest manifesterer sig som røde, skællede partier på huden, og tidligere var opfattelsen da også, at psoriasis skyldtes en eller anden fejl i huden. Ny forskning har imidlertid vist, at det grundlæggende problem fi ndes i kroppens immunsystem. Forstyrrelser i immunsystemet medfører skadelige infl ammatoriske processer. At psoriasis er koblet til fejl i immun-systemet indebærer, at sygdommen kan ramme ikke kun huden, men også andre organer i kroppen – psoriasis er en systemsygdom. Forskning viser også at svær psoriasis kraftigt øger risikoen for at dø af hjerte-karsygdommene blodprop i hjertet og slagtilfælde.

Stress kan forårsage udbrudSelv om man har arvet tendensen til at udvikle psoriasis, så behøver man ikke at få sygdommen. Til gengæld kan mange forskellige faktorer være udløsende for det første udbud, som typisk sker i ung voksenalder eller for en betragtelig del også i 50 års alderen. Meget tyder på, at stressreaktioner kan forår-sage udbrud af psoriasis eller forstærke eksisterende udbrud. En kvinde, som RASK Magasinet har talt med, fortæller f.eks., at hun fi k det første udbrud, efter hun havde født sit tredje barn. Hun fi k et voldsomt udbrud i hårbund og negle på tredjedagen efter fødslen. Hun fi k derfor en henvisning til en hudlæge i nærmeste større by. Her lå der brochurer med billeder af mennesker, ”der så ud som om de var blevet slæbt efter en bil på en grusvej”, som hun beskriver det. Da hun efterfølgende fi k diagnosen, fi k hun et chok, for hun så billederne af de lemlæstede kroppe for sig. ”Det var meget upædagogisk at have de brochurer liggende fremme”,

siger hun. Et endnu større chok var det, at neglene hen ad vejen løsnede sig og faldt af. ”Det var ganske rædselsfuldt.” En anden kvinde, som RASK Magasinet har talt med fi k et voldsomt udbrud med talrige røde pletter på huden, da hun erfarede, at hendes mand havde en elskerinde, som han i øvrigt havde gjort gravid. Begge fortæller, at de følte, de var under stærkt psykisk pres, da de fi k psoriasis.

Infektionssygdomme eller medicin kan udløse sygdommenMen også andre faktorer kan udløse sygdommen. Udbrud kan forekomme i forbindelse med infektionssygdomme, specielt infektioner som halsbetændelse med streptokokker. I forløbet af en sådan infektion ses ofte et stort udbrud af småplettet psoriasis, kaldet guttat eller dråbeformet psoriasis. En anden udløsende faktor er visse typer medicin. Det drejer sig om nogle malariamid-ler som klorokin- og hydroxyklorokin, lithium, som anvendes til behandling af psykiske lidelser og hjertemedicin som betablok-kere. Der er dog mange med psoriasis, som kan tage disse typer medicin, uden der kommer forstærkede udbrud af psoriasis. Daglig indtagelse af store mængder alkohol kan ligeledes forår-sage udbrud af psoriasis og samtidig betyde, at det er vanskeligt at opnå et tilfredsstillende behandlingsresultat. Endelig kan fysisk påvirkning af huden med krads fra kæledyr eller planter frempro-vokere psoriasis i de områder, der bliver kradset op. Værktøj, som hviler i bestemte hudområder i hænderne, kan medføre psoriasis på kontaktstedet, ligesom arbejde på knæ kan medføre stædige pletter på knæene.

Psoriasis kan have meget forskelligt udtryk og sværhedsgradPsoriasis er karakteriseret ved, at overhudens celler deler sig om-kring 7 gange hurtigere end normalt, samtidigt med at cellem-odningen er mangelfuld. Det resulterer i en kraftig skældannelse. Psoriasis kan dog have meget forskelligt udtryk hos de enkelte patienter. Den almindelige form viser sig med røde, fortykkede områder, der er dækket med tykke, hvide skæl. Områderne er velafgrænsede i forhold til den ikke angrebne hud, men områder-

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Ny oplysningskampagne”Lasse og Carinas Corner” er et unikt initiativ, som netop er blevet lanceret på Københavns Hovedbanegård den 25. februar. Kampagnen, som bygger på et samarbejde mellem Danmarks Psoriasis Forening, to af dens medlemmer, nemlig Lasse og Carina, samt Abbott, henvender sig til yngre psoria-sis patienter og deres pårørende og venner - og alle andre, der vil lære noget om psoriasis, som ikke kan slås op i nogen lærebog. Læs mere på www.psoriasis.dk

10

Har JEG kravpå erstatning?

Har du været ude for en arbejdsulykke, trafikulykke eller en personskade i øvrigt,kan vi give dig svar på, hvorvidt du har krav på erstatning.

Er et højt specialiseret advokatkontor indenfor arbejdsskade- og personskadesager.

Dit indledende telefonmøde med os,er gratis og uforpligtende.

Telefon 33 12 30 45www.advokatkontoret.dk

ne kan godt fl yde sammen. Alle områder af huden kan rammes, men knæ og albuer rammes hos de fl este. Det er karakteristisk, at både højre og venstre side rammes samtidigt. Sygdommen viser sig også ofte i hårbunden, som giver generende og kløende skældannelse. Nogle oplever også at få psoriasis i hudfolder, især hvis de er overvægtige, og nogle oplever, at især håndfl ader og fodsåler rammes, hvilket naturligvis er særdeles smertefuldt, da man ikke kan undgå at bruge sine hænder og fødder. Når neg-lene angribes, kan det vise sig som små fordybninger i neglepla-den eller delvis løsning af neglene. I de sværeste tilfælde bliver neglepladen fortykket eller smuldrer hen. En mere sjælden form for psoriasis er pustuløs psoriasis, som viser sig med røde områder oversået med gullige pusholdige småblærer.

Nogle får også psoriasisgigtEfter det første udbrud kommer psoriasis typisk i anfald – der kan være perioder med meget besvær og der kan være symptomfri perioder. Sygdommen ytrer sig forskelligt fra person til person og kan være alt fra meget mild til svært socialt invaliderende. Cirka hver fjerde psoriasispatient har en moderat til svær psoriasis. Resten har mildere besvær. Omkring en femtedel får en særlig form for leddegigt, kaldet psoriasisgigt. Patienter med psoriasis-gigt har ikke de samme forandringer i blodet, som patienter med den almindelige kroniske ledegigt har. Det vil sige, at der ikke er tale om reumatisk sygdom. Psoriasisgigt begynder som regel midt i livet med smerter og måske hævelser i de yderste led på fi ngre og tæer. Andre led, rygsøjlen og bækkenet kan også angribes. Psoriasisgigt ses mest i forbindelse med de sværere former for psoriasis, men symptomerne kan i visse tilfælde i starten være eneste tegn på psoriasis, således at psoriasisgigten manifesterer sig før udbrud på huden.

Kan ikke kureres men kun holdes i avePsoriasis kan ikke helbredes, men kan holdes i ro med salve, lysbehandling, medicin eller biologisk behandling enten hver for sig eller i kombination. Et meget anvendt middel er salver eller cremer med binyrebarkhormon. De virker hurtigt og godt, men har også ubehagelige bivirkninger, idet huden især i ansigtet efter længere tids brug bliver pergamentagtig tynd, blodkarrene kan blive udvidede og der kan blive øget tendens til overfl adiske hudblødninger. En nyere form for salve indeholder et D-vitamin-lignende stof, som virker godt, men som også kan give hudir-

ritation, og yderlige en type indeholder både binyrebarkhormon og det D-vitaminlignende stof, en kombination som mange har glæde af. Tidligere var det mest almindelige middel til behand-ling af psoriasis tjære. Tjære lugter og misfarver, men har ikke de samme bivirkninger som f.eks. binyrebarkhormon. Til gengæld kan tjære øge hudens følsomhed overfor sollys, hvilket er uhen-sigtsmæssigt, da lige nøjagtigt sollys eller rettere de ultraviolete

Den Blå Lagune i Island er et velkendt behandlingssted for psoriasis. Men lagunen er naturligvis pragtfuld for alle.

11

stråler kan bedre psoriasis. Sygdommen er således påvirkelig af klimaet. Det er typisk, at sygdommen forværres som vinteren og bedres om sommeren.

Biologisk behandlingEn helt anden type behandling, som kan tilbydes udvalgte patienter, er biologiske lægemidler. De består af gensplejsede proteiner, som ligner kroppens egne proteiner. Medicinen virker ved enten at fjerne de sygdomsfremkaldende celler i huden, T-lymfocytter, eller ved at nedsætte produktionen af de signalstoffer, som de sygdomsfremkaldende celler producerer. Behandlingen gives som indsprøjtning i huden eller i en blodåre afhængigt af hvil-ket lægemiddel, der vælges. Patienten kan selv foretage behandlingen derhjemme efter instruktion fra hospitalet. Et enkelt præparat kræver behandling på sygehu-set, hvor stoffet gives i drop over 2 timer. Biologisk behandling er udviklet til mode-rat til svært ramte psoriasispatienter, som ikke har haft tilstrækkelig gavn af eller ikke kan tåle traditionel behandling. Patienter tilbydes ikke biologisk behandling, hvis de har en behandlingskrævede infektion, er kræftpatienter eller har forhøjet risiko for visse kræftsygdomme. Flere biologisk læ-gemidler gives heller ikke til patienter med hjerteproblemer. De biologiske lægemidler mindsker både hududslæt, gigtsmerter og ledødelæggelser betydeligt.

Alternativ biologisk behandling – bliv fi skeføde En helt ekstraordinært anderledes ’biolo-gisk behandling’ er behandling med le-

vende fi sk. Patienten kan enten sænkes ned i et

bassin med små fi sk eller få behand-let mindre partier, som f.eks. benene, i et akvarium. Den fi sk, der anvendes, kaldes populært for doktorfi sk, men dens rigtige navn er Garra Rufa. Fisken stammer fra en lille by i Tyrkiet, Kangal. Derfor kaldes doktorfi sken også ofte for Kangalfi sken. I Kangal fi ndes der naturlige varme kilder, som den lille fi sk gennem århundreder har tilpasset sig livet i. På grund af den høje temperatur i kilderne, fi ndes ikke mange naturlige fødekilder og fi sken har derfor specialiseret sig i at spise løs hud og skæl fra de mennesker, der bader i kilderne. Det er erfaringen, at fi sken kan minimere generne ved mange hudlidelser og -syg-domme, herunder også psoriasis. Behand-lingen er fuldstændig smertefri - den nær-mest kildrer lidt, siges det, og det kræver kun nogle få minutter at vænne sig til de op til 150 fi sk, der ivrigt fjerner løse hud-celler. Man kan på nuværende tidspunkt kun blive behandlet ganske få steder i Danmark, herunder i Åbenrå. Her har der siden 2005 været et Garra Rufa Center, hvor man med held kan få psoriasis ’helt i bund’, som ejeren Allan Carstens formule-rer det. Hvis man erfarer, at behandlingen har en god indvirkning, så kan man også få stillet et kar med fi sk op hjemme hos sig selv. Læs mere om mulighederne på www.garrarufacenter.dk.

Klimabehandling i Israel, Island eller på LæsøBåde sol og saltvand har en helende virkning på psoriasis. Derfor rejser mange psoriasispatienter til Israel, hvor de behandles ved Det Døde Hav, som dels har et meget højt saltindhold og dels er så lavt beliggende, at UV strålingen er mindre end andre steder. I 2008 blev der

udarbejdet en rapport, ”Klimabehandling til psoriasis”, udarbejdet af læge Kristina Lings for Psoriasisforskningsfonden, om-fattende 442 gennemførte klimabehand-linger i Israel. Rapporten dokumenterer en gennemsnitlig forbedring i den såkaldte PASI-score (Psoriasis Area and Severity Index) på 94% for patienter med psoriasis. Det fremgår endvidere af rapporten, at der ved behandling af en kronisk sygdom som psoriasis ofte vil være behov for at skifte mellem fl ere behandlingsformer. Blandt disse vurderes klimabehandling at være et godt alternativ, specielt hos patienter som har moderat til svær psoriasis og som ikke ønsker eller tåler anden behandling.

Men klimabehandling behøver ikke kun at fi nde sted på kurstederne i Israel. Island kan i høj grad være med. Den Blå Lagune i Island er velkendt behandlingssted for psoriasis. Stedet kaldes også for verdens bedste medicinske spa. Man bader i mineralrigt vand, som har en temperatur på mellem 37 og 39°C. Det geotermiske havvand er kendt for sin blå farve og sit indhold af aktive stoffer: mineraler, kisel og alger og deres positive effekt på hu-den. I Danmark fi ndes der et fremragende alternativ, nemlig Læsø Kur og Helse. Her har man med temmelig stor succes gennem tre år har kørt et forsøgsprojekt, hvor man har afprøvet saltbade og cremer på et halvt hundrede, hovedsagelig ældre, psoriasispatienter. De fl este der lider af psoriasis i let eller mellemsvær grad vil kunne opnå lindring allerede ved få dages badning og synlig bedring ved daglige behandlinger i 1- 2 uger. Der arrangeres særlige kurophold for psoriasispatienter til Læsø. Læs evt. mere om kurophold på Læsø på www.saltkur.dk.

Foto

: Gar

ra R

ufa

Cen

ter,

Åbe

nrå

’Biologisk’ behandling med Garra Rufa fi sk.

12

bailine er for kvinder over 18 år.

bailine bogen 2008

GRIB CHANCEN - PRØV BAILINEForåret og de lyse tider er på vej. Stram op og smid de løse centimeter. Kom ned i bailine og få en dosis fedt-forbrænding og overskud, så du kan møde sommeren i topform! Vi glæder os til at se dig!

bailine er effektiv træning og slankning med elektroder. bailine kan også have positiv virkning på gigt, fibro-myalgi, ømme led, stress og dårlig ryg.

www.bailine.dk

Ring allerede idag og bestil tid til en gratis prøvebehandling.

Find din klinik på www.bailine.dk.

Gør som lægen– lev sundt hver dag året rundt Charlotte Bech er uddannet læge i København, men har også suppleret sin uddannelse i USA inden for yoga, meditation og bevidsthedsudvikling. Charlotte Bech har fokus på forebyggelse, velvære og personlighedsudvikling som supplement til den traditionelle medicinske behandling og hun har netop udgivet bogen ’Godt og sundt året rundt – lægens 365 råd til et bedre liv.’

’Godt og sundt året rundt’ er opbygget som en opslagsbog, der dag for dag og måned for måned giver gode råd vit-terligt af enhver slags. Det lyder måske umiddelbart som en kedelig bog for de absolut frelste. Det er det bare ikke. Hvert enkelt råd giver stof til eftertanke eller til umiddelbar handling. Under den 19. marts kan man læse: ’Vær sammen med ældre medborgere. De har ofte mere ro og livserfaring, som kan smitte af og absorbere stress, når man er sammen med dem.’ Hver eneste dato har et godt råd, som alle er udtryk for enten sund fornuft, visdom eller lægevidenskab. I fl æng kan nævnes andre gode råd om at undgå light sodavand, drikke vand med måde, få sol-lys, spise mere frugt om sommeren, træne sin hjerne, gå med sunde sko, undgå

tandblegning, lindring ved ondt i halsen, forebyggelse af vinterdepression og om at undgå kunstige sødemidler. Mange af rådene nikker man genkendende til, men det gør ikke det mindste. Det helt fi ne ved bogen er, at Charlotte Bech forklarer, hvor-for man eksempelvist skal undgå saccharin og aspartam, hvad der sker i kroppen og hvordan de er industrielt fremstillet. Man bliver klogere af at læse de gode råd.

Nye og fornuftige rådNogle råd er nye og virker meget fornufti-ge. Charlotte Bech mener, at det kan være en god idé at skifte pæren ud i den lampe, man plejer at tænde, hvis man ofte vågner og skal op om natten. Ved at skifte til en rød pære, undgår man at blive påvirket at de blå nuancer i almindeligt lys, som

stimulerer bestemte centre i hjernen, der skaber vågenhed. Omvendt fraråder hun, at man spiser ’levninger’, dvs. mad tilbe-redt dagen før. Det kommer lidt på tværs i mange husholdninger, hvor man ofte om vinteren laver supper eller gryderetter til fl ere dage for at gøre madlavningen mere rationel i en travl familie eller blot fordi, man synes, nogle retter smager bedre, når de laves dagen før, de skal spises.

Charlotte Bech løfter dog ikke pegefi nge-ren. Hun giver gode, velunderbyggede råd, som man så kan vælge at følge eller lade være. Derfor er ’Godt og sundt året rundt’ en god brugsbog, som inspirerer til at tænke lidt mere over alt, der har indvirkning på sundhed og helbred og til i det hele taget at tænke lidt mere, uden at man bliver træt i ansigtet blot ved tanken. Det er godt gået.

’Godt og sundt året rundt – lægens 365 råd til et

bedre liv’ af læge Charlotte Bech er netop udkom­

met på Forlaget Documentas og koster 139,­ kr.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

13

”Jeg vil kunne klare mig selv!”Trods svær leddegigt siden hun var otte har Charlotte ikke tænkt sig at lade det stoppe hendes liv og mange fremtidsplaner. Ny medicin har hjulpet hende godt på vej.

Rutineret og erfarent sundhedsfagligt uddannet personale

Pleje til private der ønsker en ekstra støtte eller aflastning i eget hjem

Værdig og omsorgsfuld pleje af mennesker med ekstra krævende behov

Plejen kan kombineres i samarbejde med den kommunale hjemmepleje

Kontakt os på tlf. 55 34 14 00 eller via mail: vip@vipvikar.dk

Vi tilbyder i samarbejde med VIPvikar:

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk ”Når man har en sygdom, der forhindrer en i mange ting, er man meget mere fokuseret på det, man vil. Det gør, at jeg kæmper hårdere, end hvis jeg ikke var syg.” Ordene kommer uden tøven fra Charlotte Nilsson på 29, da hun forklarer, hvad der ligger bag hendes utrolige mo-bilisering af kræfter, trods et helt liv med begrænsninger og smerter pga. leddegigt. Og bedømt ud fra Charlottes historie er man ikke i tvivl om den viljestyrke, hun lægger for dagen.

Siden hun var otte har hun levet et liv ind og ud af hospitalet og døjet med kraftige smerter i hverdagen pga. en led-degigt, der i dag har bredt sig til stort set samtlige led. Men på intet tidspunkt har hun som voksen valgt at opgive at sætte sig mål i livet. Det største vidnesbyrd om det hedder Maloua – Charlottes ni måne-der gamle datter. For trods en mareridts-agtig graviditet, hvor Charlotte af hensyn til barnet måtte droppe al sin medicin og derfor levede med konstante smerter, var sengeliggende og ude af stand til selv

at gå i bad, fortryder hun intet: ”Det var virkelig en ambivalent tid, fordi jeg var så lykkelig for at skulle have et barn, men den glæde blev bare mast i jorden, fordi jeg hvert minut skulle tage stilling til, om jeg kunne løfte armen for at drikke et glas vand. Jeg tænkte, at jeg nu skulle igen-nem helvede, men jeg ofrede mig gerne for at få et barn. Det var det hele værd, og jeg gør det gerne igen”, siger Charlotte.

En ny start på tilværelsenUd over Maloua, oplevede Charlotte et lyspunkt mere i sin tilværelse efter gravidi-teten. Hun blev bevilget en ny og meget mere effektiv biologisk medicin, som ikke havde de bivirkninger, hun tidligere havde oplevet. Den nye medicin har betydet, at Charlotte i dag betegner sig selv som velbehandlet og er i stand til at leve et liv, hvor fremtiden ikke længere giver hende bekymringer. ”Jeg gik fra sort til hvidt. Fra mørke til lettelse. Førhen bekymrede jeg mig om min tilstand næste dag, fordi jeg vidste, at der kunne være en forvær-

14

Pilestræde Røntgen

Pilestræde RøntgenPilestræde 581112 København K

Tlf. 3374 3019Fax 3374 3055

www.unilabs.dkE-mail: info@pilexray.dk

· 60 speciallæger i radiologi

· Ingen ventetid på MR, mammografi, ultralyd og røntgen

· Centralt i København – 2 min.’s gang fra Strøget

ring i vente. Men i dag er jeg i stand til at planlægge mit liv på lidt længere sigt og samtidig vide, at medicinen bremser udvik-lingen af min gigt, fortæller Charlotte. En anden gevinst ved den nye behandling er, at den kun skal tages en-to gange om året, hvilket er fordelagtigt, når man samtidig skal passe et lille barn.

Charlottes planer rækker imidlertid meget længere end til at skulle gå hjemme og passe lille Maloua. Hun er netop be-gyndt på universitetet igen for at færdig-gøre det filosofistudium, som leddegigten ellers havde fået sat godt og grundigt på stand by. Drømmen er at blive kognitiv terapeut og i stand til at forsørge sig selv. ”Jeg er meget fokuseret på at kunne klare mig selv. Skulle jeg blive alene, vil jeg ikke stå på bar bund. At jeg har fået leddegigt er ikke en undskyldning, men blot et livs-vilkår som jeg må tage hensyn til og kom-pensere for ved at mobilisere nogle andre egenskaber her i livet, f.eks. mit intellekt”, forklarer Charlotte, som dog priser sig lyk-kelig for at have en fantastisk kæreste, der har støttet hende hele vejen.

Charlotte Nilsson har trods svær leddegigt fået datteren Maloua. Efter behandling med biologisk medicin har hun gen­optaget sit universitetsstudium. Fakta om behandlingen med et biologisk lægemiddel

MabThera® er et biologisk lægemid-del, som indeholder det aktive stof rituximab. Stoffet virker på en bestemt type celler i kroppen, nemlig B-cellerne. Lægemidlet anvendes til at behandle kronisk leddegigt hos patienter, der al-lerede har prøvet anden medicin, men hvor denne medicin enten er holdt op med at virke eller ikke har virket godt nok.

Hos mennesker med kronisk leddegigt er det blandt andet immunsystemets B-celler, der er årsag til inflammation (hævelse, rødme og ømhed) i leddene. MabThera® virker ved at binde sig

specifikt til et kendetegn, der kal-des CD20-antigenet, som findes på B-cellerne. Disse celler bliver dermed tilintetgjort. MabThera® helbreder ikke kronisk leddegigt, men bremser sygdomsudviklingen: Symptomer som hævede og ømme led, morgenstiv-hed, smerter og træthed aftager eller forsvinder helt.

MabThera® gives som to infusioner, dvs. gennem et drop lagt i en blodåre i hånden. Behandlingen kan gentages ved opblussen i sygdommen. Det vil typisk være efter 6 til 12 måneder, men kan variere.

”Jeg kan, og jeg vil!”Det er vigtigt for Charlotte at pointere, at bare fordi hun har leddegigt og daglige smerter, er der ingen grund til at folk bør føle medlidenhed med hende. For som hun siger: ”Jeg er jo ikke døende. Man kan sagtens sætte sig ned og sige, det er synd for mig, men det bliver det jo ikke

bedre af.” Hos Charlotte har indstillingen altid været: ”Jeg kan og jeg vil” og hun anbefaler andre i samme situation til at tænke ligesådan. ”Det handler om at sætte sig nogle realistiske mål og undgå en negativ spiral. At tro på sig selv og så tage et skridt ad gangen i den rigtige retning”, siger hun.

15

Svaneklini

Lyngby Hovedgade 27

2800 Lyngby

Telefon: 45 87 01 10

www.svaneklinik.dk

Vi samarbejder med hospitaler, læger og lægekonsulenter

Få råd og vejledning hos vores frisør og det øvrige dygtige personale.

Læs mere på www.svaneklinik.dk

Stort udvalg i:• Tørklæder

• Hatte/Huer

• Bandanaer

• Plejeprodukter

Internet butik

Vi samarbejder med

Svaneklinik

Parykker ved hårtab

Legionær på langsHvert år rammes ca. 135 danskere af legionellainfektion. Det er ikke ret mange. Til gengæld er dødelighedsprocenten høj. Her er en beretning fra en af dem, der overlevede.

”Du er godt nok lidt af en globetrotter, men fremmedlegionær har du trods alt aldrig været. Og så lægger du dig alligevel med legionær-syge!?”

Man kigger op fra sin hospitalsseng. Endnu en bekendt er kommet på sygebesøg og strør om sig med opmuntrende bemærkninger. Åbenbart udspringer kvikhederne af uvidenhed om både legionærsygdommens alvor og den sengeliggendes sølle tilstand.

Der er ikke noget at grine ad.

Termometret viste over 40 og kunne tyde på malariaDet hele begyndte med nogle dages tiltagende træthed og almindelig utilpashed. Jeg var kommet hjem efter rejser i forskellige lande. Først havde jeg boet på nogle luksushoteller i Nord- og Sydthailand og derefter på tilsvarende etablissementer i Riga og Berlin. Den professio-nelle rejsejournalists arbejdsdag er byrdefuld.

Fem dage efter hjemkomsten begyndte min temperatur at stige. I løbet af kun to dage – det var sidst på eftermiddagen en søndag – viste termometret over 40. Jeg kunne kun sidde i en stol og kigge ud i luften hele dagen. Læsning eller meningsfyldt samtale magtede jeg ikke.

Så besluttede husets kvindelige overhoved,

at vi skulle køre på skadestuen. Her blev lægen hurtigt enig med sig selv om, at jeg skulle indlægges. Formentlig havde jeg hentet mig en omgang malaria i Thailand.

En halv time senere befandt jeg mig for første gang i mit liv i en hospitalsseng.

Både om aftenen og den følgende dag blev der taget diverse blod- og urinprøver. Jeg blev mere og mere konfus. Min hustru syntes, jeg lignede og opførte mig som en 90-årig. Det er ikke ligefrem nogen kompliment til en ung, aktiv mand i 60-års alderen, men uden tvivl en præcis iagttagelse.

Nætterne var fyldt med mareridt. Dagene med passivitet og tanker, der kørte i ring.

Statens Serum Institut på sengekantenTirsdag eftermiddag kommer en sygeplejerske ind til mig med en mobiltelefon. Statens Serum Institut er i røret. Instituttet vil gerne have nav-net på det eller de hoteller, hvor jeg senest har opholdt mig, og hvor jeg har kunnet pådrage mig min legionærsyge.

Legionærsyge? Jamen, jeg har jo malaria! Næh, undersøgelserne af mine kropsvæsker pegede på legionærsyge.

Jeg repeterede lynhurtigt min paratviden: Legionærsygen er en lungebetændelse, som

forårsages af bakterien Legionella pneumophi-

• Af Jørgen Lind, rejsejournalist · redaktionen@raskmagasinet.dk

Selv det lækreste badeværelse kan rumme en bakterietrussel. Risikoen er lille, men den er der…

16

Ingen lugt , passiv røg, ild eller tobak, kun damp med nikotin. NyCigaret giver dig rygefornemmelsen og tilfredsstiller dit nikotin behov, fås i flere styrker, 8mg 6mg 4mg tobak el/ mentol smag, også helt uden nikotin. Du slipper for kræft-fremkaldende tjære, svovl og kultveilte. Du gør klogt i at skifte nu, bestiller du idag, har du din NyCigaret i morgen. bestil på nettet eller ring på: 40602010

et fornuftigt alternativ til almindelig rygning. Skift til nyCigaret og ryg hvor du vil, nar du vil, uden at genere andre.

du ma

godt!

lia. Legionellabakterien spredes via luften fra en infi ceret vandressource. Smittekilder er typisk brusere, airconditionanlæg og ventilationssystemer, spabade, toiletter, varmtvandstanke, vandhaner, drikkebehol-dere, køletårne og ismaskiner. Bakterien kan spredes, når den kommer på luftform, dvs. transporteres med i de små vandpar-tikler (aerosoler), der opstår, når man f.eks. åbner for bruseren, skyller ud i toilettet el-ler tænder for aircondition-anlægget. Når man herefter trækker vejret, inhalerer man bakterien. Den invaderer typisk de dybere dele af lungen, hvor infektionen som regel begynder.

Bakterien kan transporteres over længere tid og afstande i et varmt og fugtigt vejr. I Norge har man set udbrud af Legionærsyge så langt som 10 kilometer fra smittekilden.

Legionellasmitte har ikke noget med snavs at gøre”Jeg har boet på femstjernede hoteller, hvor hygiejnen er i top, og hvor jeg ikke kan forestille mig, der kravler bakterier rundt i badevandet”, lød mit svar i mobil-telefonen til seruminstitutmanden.

Han gjorde mig klogere. Legionellas-mitte har ikke noget med snavs at gøre. Bakterien forekommer naturligt i overfl a-devand, fl oder, søer og drikkevand. Den kan ikke formere sig i sterilt vand, men den er sejlivet og modstår såvel klorin som opvarmning og nedkøling. Bakterien har det som blommen i et æg, hvis den ophol-der sig i stillestående 25-50 grader varmt vand. Her formerer den sig med faktor 10. Om dagen.

Med andre ord: Hvis man f.eks. om sommeren sætter varmtvandsbeholde-rens temperatur lidt ned for at spare på strømmen eller olien – så kan det gå galt. Det gør det dog forholdsvis sjældent. Den gode nyhed er, at kun få af dem, der udsættes for smitten, bliver syge. Den dårlige nyhed er, at dødeligheden er høj. I Danmark ligger den på cirka 15 procent.

Endnu en dårlig nyhed: Mennesker, der har et stort forbrug af tobak og alkohol, er mere disponerede for en legionellain-fektion. Jeg har altså selv lagt løkken om halsen. Mine daglige indtag af tre cigaret-ter og et tilsvarende antal glas rødvin gør, at min krop står vidt åben for angreb af legionellabakterier.

læsning. Appetitten vender tilbage – selv efter sygehusmad. Søvnen bliver roligere.

Min hustru siger, jeg ikke længere ligner en 90-årig.

Lægen, der står for ”stuegangen” (et besøg cirka hver anden dag, hver gang med en ny læge) bekræfter, at det går hurtigt fremad for mig.

læsning. Appetitten vender tilbage – selv efter sygehusmad. Søvnen bliver roligere.

Min hustru siger, jeg ikke længere ligner en 90-årig.

Nyttige ting gennem drop og antibiotikapillerNu, da både seruminstituttet, hospitalets læger og jeg ved, hvad jeg fejler, kan indsatsen mod sygdommen sættes i gang. Jeg får nyttige ting gennem både drop og antibiotikapiller. Allerede efter et par døgn kan jeg begynde min yndlingsaktivitet,

Det er som regel her, den kommer fra – legionellabakterien.

17

www.totalteam.dk Medlem af Dansk Erhverv og FVD

• Venter du på en plejehjemsplads?

• Er du blevet sendt for tidligt hjem fra hospitalet?

• Er du utryg ved at lade din pårørende være alene hjemme, når du er på arbejdet?

• Vil du tilbringe din sidste tid i eget hjem?

Der findes et alternativ! Vi tilbyder døgnpleje i eget hjem.

Ring og hør, hvordan vi kan hjælpe.tlf. 70 25 17 71

Skru op for varmen!Det offentlige slår hårdt og kontant ned på øget energiforbrug, specielt inden for el. Spar på strømmen, fråds ikke med varmen. På ét område kan det dog være livsfarligt at følge sparerådene: Du skal sørge for at skrue ordentligt op for hjemmets varmtvandsbeholder. En for lav temperatur kan resultere i spredning af legionellabakterier.

”Ca. 30 % af legionellatilfældene er rejserelaterede, dvs. pådraget under ophold på hotel. Ca. 20 % af tilfældene er ho-spitalserhvervede (’nosokomielle infektioner’), mens de øvrige tilfælde erhverves i Danmark uden for hospitaler. Det vil sige typisk i hjemmet”, oplyser fagchef og seniorforsker på Statens Serum Institut, Søren Uldum.

I 2006 blev der anmeldt 123 tilfælde af legionær-lungebe-tændelse i Danmark, og 26 døde af sygdommen. I 2007 blev der registreret 125 tilfælde og 16 mistede livet.

Svag stigning”Siden 2000 har vi oplevet en svag stigning i antallet af sygdomsramte på grund af legionella. En foreløbig opgørelse for udviklingen i 2008 bekræfter tendensen. Formentlig ender antallet på cirka 135”, siger Søren Uldum, der understreger, at stigningen kan være et resultat af større opmærksomhed om sygdommen og af, at lægerne er blevet bedre til at diagnosti-cere den.

Ifølge en opgørelse, som Statens Serum Institut har lavet for fagbladet Dansk VVS, mistede mindst 126 danskere livet i forbindelse med en legionellainfektion i perioden 2000 - 2007. Der er tale om et minimumstal, fordi ikke alle legionellatilfælde bliver diagnosticeret, og fordi seruminstituttet kun de seneste tre-fi re år har opgjort det nøjagtige dødstal.

Alle patienter udspørgesNæsten hver tredje legionellapatient har altså pådraget sig smitten under ophold på hotel under en rejse. Statens Serum Institut og embedslægeinstitutionen holder godt øje med sygdommen. Hver eneste dansker, der er indlagt med diagnosen legionærsyge, bliver udspurgt. Og hvis patienten har været på rejse inden for inkubationsperioden*), bedes vedkommende om at oplyse navnet på hotel eller hoteller, hvor hun eller han har boet.

Oplysningen sendes videre til det pågældende lands sund-hedsmyndigheder. Hvis f.eks. et hotelnavn optræder mere end en enkelt gang, kontakter myndighederne hotellet med opfordring til at få undersøgt varmtvandsinstallationerne. Søren Uldum giver et konkret eksempel: I november blev fi re danskere smittet med legionærsygdommen på samme hotel i feriebyen Antalya i Tyrkiet.

Embedslægeinstitutionen registrerer, hvis der er fl ere end ét legionellatilfælde på samme adresse eller f.eks. i en bolig-blok, der kan have fælles varmtvandsanlæg.

*) Inkubationsperioden er tiden mellem infektionsøjeblikket og de første symptomer på en sygdom. Inkubationstiden ved legionærsyge er 2­10 dage.

• Af Jørgen Lind, rejsejournalist · redaktionen@raskmagasinet.dk

En uge senere er jeg så frisk, at jeg bliver udskrevet sammen med en recept på antibiotikum i pilleform til et par uger.

Inden kuren var tilendebragt, følte jeg, at jeg var fuldt restitu-eret.

Må jeg godt se termometret på jeres varmtvandsbeholderMen for både min familie og mig selv havde det været en lidt rystende oplevelse. Især konstateringen af, at 15 ud af 100 dør af legionærsyge. Men også tanken om, at det enkelte menneske ikke kan forebygge et legionellaangreb. Man kan tage malariapil-

ler og spise vitaminer og blive vaccineret mod tyfus, men man kan jo ikke holde op med at gå i bad.

Hjemme har jeg for en sikkerheds skyld skruet yderligere op for temperaturen i vores varmtvandsbeholder – til stor glæde for elværket. Men når jeg om få dage skal på arbejdsrejse igen, hvad så?

Når jeg i fremtiden tjekker ind på de forskellige hoteller, må jeg hellere ændre mit første spørgsmål fra ”Hvornår serveres morgen-maden?” til: ”Må jeg godt se termometret på jeres varmtvands-beholder?”

Hvor kommer navnet fraLegionærsygen har fået sit løjerlige navn, fordi bakte-rien første gang blev fundet i forbindelse med et masse-dødsfald ved et årsmøde i ’American Legion’ (ameri-kanske krigsveteraner) i Philadelphia i 1977. 221 af de gamle legionærer blev syge, 34 døde. En vandbeholder på taget af konferencehotellet var årsag til smitten, idet den stod i forbindelse med hotellets ventilationsanlæg.

Fordi bakterien blev opdaget første gang under veteran-træffet, fi k den navnet ”legionella”, og sygdommen blev døbt legionærsyge.

18

HOSPITALET– følg heltene på et dansk hospital

Mandag– torsdag kl. 19.30

Hvis du ikke kan se TV3, så ring til 70 121 161 og få et godt tilbud. www.tv3.dk/hospitalet

11696 Hospitalet A4.indd 2 18/02/09 12:54:59

Heltene fra Hillerød HospitalTv-serier om læger og sygeplejersker har altid haft mange seere. Tænk bare på ’Landsbyhospitalet’, ’Chicago Hope’, ’House, MD’ og den lidt ældre serie ’MASH’, som alle er ren fi ktion. Nu er der imidlertid startet en ny hospitalsserie på TV3, ’Hospitalet’, som er en reportageserie optaget på Hillerød Hospital. Set i privatiseringsperspektivet er serien om Hospitalet tiltrængt propaganda for det offentlige sundhedsvæsen. Og så på en kommerciel tv-station!

”Serien er en helt ny vej at gå for TV3. Vi giver seerne fokus på livet på hospitalet fi re gange om ugen – en model vi tror me-get på, da det bliver meget nærværende. På et eller andet tidspunkt i livet kommer vi alle på hospitalet, og vi har alle en hold-ning til et hospital og dets ansatte. For de fl este er en tur på hospitalet alt andet end dagligdag. Men for de ansatte er det hver-dagskost. De skal altid stå klar og give os den bedste pleje og kærligste omsorg og arbejdsdagen er ofte fyldt med liv og død. Vi har glædet os til at give vores seere et indblik i hverdagsheltenes verden med de daglige dramaer i denne nye reportage-serie,” fortæller TV3’s programdirektør Morten Mogensen.

’Hospitalet’ griber en om hjertet Det har været svært at undgå at lægge mærke til, at TV3 i februar måned begyndte at sende serien. Der har været annoncer i alle dagblade og store plakater overalt med teksten ’Følg heltene på et dansk hospital’. Reportageserien sendes hver dag fra mandag til torsdag kl. 19.30 og der er produceret i alt 56 halvtimes

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

afsnit. Noget af en satsning. For TV3 skal konkurrere med TV2’s lokal-tv eller f.eks. ’Ha’ det godt’ med alle seeres tv-darling, Peter Qvortrup Geisling, om tirsdagen på DR1. Men ked af det, Peter, gå hjem og vug. ’Hospitalet’ griber en om hjertet og man er nødt til at se, hvad der videre sker med patienterne og hvordan lægerne vil klare de udfordringer, de står over for.

Det er svært at holde distancen. For det er virkeligt, det vi ser. Det er rigtige men-nesker, rigtige skæbner og patienterne kunne lige så godt være ens nabo – eller en selv. Blandt andet derfor er virkningen så effektfuld. Men hovedpersonerne, der er blevet udvalgt blandt omkring 100 forskellige, der meldte sig til casting, er heller ikke uden evner eller tiltrækning. De brænder virkeligt igennem. Hver og en. Også i den grad.

Hvert døgn ankommer fl ere hundrede patienterAllerede introen er effektfuld. Underlæg-ningsmusikken slår tonen an – drama, liv og død. Og en voice-over fortæller: ”Hillerød Hospital er Nordsjællands livline. Hvert døgn ankommer fl ere hundrede patienter. For nogle er det den lykkeligste dag i livet. For andre er det den mest traumatiske. Dette er historien om dem, der tager sig af os.”

I første afsnit møder vi Peter, der er overlæge på gynækologisk og obstetrisk

Det er dette fantastiske hold seerne kan møde fi re dage om ugen på TV3 i løbet af 14 uger. Foto: TV3/Lars E. Andreasen.

Peter er overlæge på gynækologisk og obstetrisk afdeling på Hillerød Hospital. Vi

møder ham allerede i første afsnit, hvor han tror han skal udføre en rutineopera­

tion, men erfarer, at det ikke ser godt ud.

Foto

: TV

3/La

rs E

. And

reas

en.

20

• Hillerød Hospital er arbejdsplads for 4.500 mennesker, der hver dag hjælper og plejer danskeres sjæle og kroppe gennem syg-dom, sorg og glæde. For 350.000 borgere er stedet Nordsjæl-lands livline. Det er her, livet begynder. Og det er her, det slutter.

• Reportageserien ’Hospitalet’ havde premiere mandag den 2. fe-bruar 2009 klokken 19.30 på TV3. Hver mandag til torsdag klok-ken 19.30 sendes et nyt program i serien. Det foregående afsnit genudsendes fra 19.00-19.30 mandag til torsdag, ligesom alle ugens afsnit sendes hver søndag lige efter hinanden. Derudover genudsendes det sidst sendte afsnit hver eftermiddag kl. 13.30. Ligeledes oploades alle programmer på www.tv3.dk/hospita-let, så snart de har været sendt første gang på skærmen – og herefter kan de ses når som helst og ganske gratis på nettet. Der sendes i alt 56 afsnit over 14 uger dette forår.

• Serien er optaget på Hillerød Hospital, hvor 12 af de 16 medvir-kende er ansat. De resterende 4 arbejder for Falck i Fredensborg.

Foto: TV3/Lars E. Andreasen.

Christina er sygeplejerske på skadestuen. Hun har det forkromede overblik og har en engels tålmodighed og stor indlevelses­evne, når det er små børn, der er kommet til skade.

Foto

: TV

3/La

rs E

. And

reas

en.

afdeling. Hvad der først forekommer at være en rutineoperation udvikler sig dramatisk. En cyste på en æggestok har en blom-kålslignende gevækst og Peter udbryder spontant: ”Det ser ikke godt ud.” En kollega på onkologisk kontaktes og bliver bedt om at kigge på udtagne prøver. Om det er kræft og om det er ondartet, vides ikke. Men mistanken er der. Først i næste afsnit får lægen under operationen – og vi seere – til stor lettelse at vide, at det ikke har udviklet sig til kræft. Ikke sådan rigtigt. ”Det er kun borderline forandringer,” siger lægen. ”Det er på græn-sen til kræft. En borderline tumor.” Men det er heller ikke en fuldstændig frifi ndelse. Derfor går lægen og holdet i gang med den store operation, hvor æggestokke, livmoder og blindtarm må fjernes. Patienten er heldigvis i narkose – så hun registrerer ikke dramaet, tænker man uvilkårligt. Og dermed er vi henne ved sagens kerne. For lige fra introen til serien er man hooked. Man identifi cerer sig. Med patienterne, hvad enten det er kvinden på operationsbordet, et barn med sine tøjdyr og hul i hovedet, Falck-redderne, der hen-ter en forulykket far og hans lille datter på motorvejen, sygeplejersken Christina, der skal holde hovedet koldt og styre logistik-ken på skadestuen eller overlægen Peter, der bliver tydeligt påvirket, da cysten må-ske viser sig at være noget mere alvorligt. ”Hun er alt for ung til det her,” siger han midt i forløbet. Og man tror på ham. Han føler med sin patient, som i det øjeblik er centrum for al hans opmærksomhed og professionelle kompe-tencer. Og det er jo sådan, vi alle sammen helst vil behandles, hvis vi kommer i en læges hænder eller bliver indlagt. Vi ønsker fuld opmærksomhed og at lægen har fuld kontrol over situationen. For det er det, der skal til for at gøre os trygge og tillidsfulde i en ofte utryg situation.

Hospital med karismatiske personerTV3 sendte i efteråret serien ”2900 Happiness” i samme tidsrum som ”Hospitalet” nu sendes. Da serien skulle erstattes her i foråret overvejede man på TV3 fl ere muligheder for en ny serie. ”Men vi var ret sikre på, at vi ville kunne få noget til at fungere fra den virkelige verden,” fortæller programdirektør Morten Mogensen. ”Sverige og Norge har allerede vist, at det kan fungere med en reportageserie fra et hospital. Hvis blot vi kunne fi nde et hospital med karismatiske personer, der kunne brænde igennem, så ville det kunne lade sig gøre. Det fandt vi på Hillerød Hospital, hvor ledelsen i øvrigt ikke betænkte sig mange minutter og blev enig med sig selv om, at der lå en stor chance for at markere sig ved at medvirke. Det

Tom og Nikolai er Falck­reddere og derfor ofte de første patienter­ne møder, når de bliver indlagt. De kender hinanden godt, fortæller de, og har næsten de samme interesser.

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

er en stor styrke, at det er virkelige mennesker. Det fører til langt højere identifi kation. Det virker.”

Det er der også mange seere, der synes. Serien lagde ud med et seertal på 171.000 til det første afsnit. Normalt vil seertallet hen ad vejen dale en smule efter den første nysgerrighed er blevet stillet, hvorefter det stabiliserer sig. Men ’Hospitalet’ har i løbet af den anden uge oplevet at få stigende seertal, hvilket faktisk slet ikke kan undre. Knapt 70 % af alle husstande kan tage TV3, så det handler blot om, at fl ere vælger at skifte over til kanalen kl. 19.30. Og mon ikke det vil ske. For hvad er alternativet? Jeg er

i hvert fald overbevist. Jeg er også gået over til TV3, når ’Hospitalet’ bliver sendt. For man bliver klogere på en underholdende måde. Og man får tillid til det offentlige sundhedsvæsen. Hold op, hvor gør de det godt. Lægerne, sygeplejerskerne og Falck-redderne. De er virkelighedens helte. Hver dag. Man kan slet ikke få armene ned.

2121

Second opinion

– hvad betyder det?Det lyder jo godt, at man som patient altid kan få en ’second opinion’, hvis man er alvorligt syg af cancer. Men man kan dog let komme til at misforstå begrebet. For second opinion ordningen, som blev indført i 2003 og udvidet i 2005, betyder, at sygehuslæger kan indstille patienter til eksperimentel kræftbehandling, hvis man lider af en livstruende kræftsygdom og en sidste udvej søges fordi alle andre behandlinger har været virkningsløse.

Second opinion ordningen blev indført i 2003, så syge patienter efter lægelig vurdering kan blive henvist til eksperimentel be-handling i udlandet. To år efter blev ordningen udvidet til også at omfatte muligheden for at blive henvist til eksperimentel behand-ling i Danmark på en af de nu seks nyetablerede afsnit for ekspe-rimentel kræftbehandling tilknyttet de onkologiske afdelinger på Rigshospitalet, Herlev Hospital, Odense Universitetshospital, Vejle Sygehus, Århus Sygehus og Ålborg Sygehus. Ved eksperimentel behandling forstås en ikke prøvet eller en ikke tilstrækkeligt doku-menteret behandling, der ikke gives i et protokolleret forsknings- eller forsøgsmæssigt regi. Behandlingen sættes i værk i relation til en bestemt patient med det formål at yde patienten den bedst mulige behandling i den konkrete situation. Formålet med ord-ningen er at sikre patienter med livstruende sygdomme en sidste chance for at få vurderet, om der fi ndes yderligere muligheder for behandling. Ordningen giver mulighed for en fornyet vurdering – en såkaldt ’second opinion.’

En anden læge kan godt se på ens journalMen second opinion bliver også ofte brugt i en anden sammen-

hæng, nemlig om man uden videre kan bede en anden læge om en vurdering af den

behandling, man bliver tilbudt. Svaret er både ja og nej. Man har naturligvis altid mulighed for at spørge lægen eller sygehusle-delsen, om det er muligt at få en anden læge til at se på ens journal. Og man kan benytte sig af sin ret til frit sygehusvalg, som dog indtil den 1. juli midlertidigt

er begrænset til at gælde kræftsygdomme og defi nerede hjertelidelser.

Men man har ikke ret til at blive henvist til at starte forfra på den

samme behandling hos fl ere specialister. Og man

kan heller ikke selv direkte bede det såkaldte ’second

opinion udvalg’ i Sundhedsstyrelsen om at blive henvist til eksperimentel be-

handling i ind- eller udland. Den praktise-

rende læge har heller ikke muligheden.

Second opinion paneletPanelet rådgiver efter indstilling fra den behandlende sygehusafdeling om behandling af patienter med kræft eller anden lignende livstruende sygdom, hvor der ikke længere eksisterer standardbehandlingstilbud. Pati-enterne kan henvises til at modtage eksperimentel behandling i Danmark eller i udlandet. Det er alene patientens hospitalslæge, der kan anmode om en vurdering hos Sundhedsstyrelsens ekspertpanel for eksperimentel behandling. Lovgrundlaget kan læses i Bekendtgørelse om ret til sygehus-behandling m.v. nr. 1085 af 14. september 2007 kapitel 4, § 26 m.fl .

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Men second opinion bliver også ofte brugt i en anden sammen-hæng, nemlig om man uden videre kan bede

en anden læge om en vurdering af den behandling, man bliver tilbudt.

Svaret er både ja og nej. Man har naturligvis altid mulighed for at spørge lægen eller sygehusle-delsen, om det er muligt at få en anden læge til at se på ens journal. Og man kan benytte sig af sin ret til frit sygehusvalg, som dog indtil den 1. juli midlertidigt

er begrænset til at gælde kræftsygdomme og defi nerede hjertelidelser.

Men man har ikke ret til at blive henvist til at starte forfra på den

samme behandling hos fl ere specialister. Og man

kan heller ikke selv direkte bede det såkaldte ’second

opinion udvalg’ i Sundhedsstyrelsen om at blive henvist til eksperimentel be-

handling i ind- eller udland. Den praktise-

rende læge har heller ikke muligheden.

Second opinion ordningen har givet håb til patienter med kræft eller anden livstruende sygdom, hvor standardbehandling har været virkningsløs. Ordningen om eksperimentel behandling er en sidste mu­lighed for behandling, men kan også bidrage til at fi nde nye og mere effektive behandlinger til gavn for patienternes overlevelse og livskvalitet.

Second opinion hvis man kan have gavn af eksperimentel behandlingSecond opinion muligheden har en klart defi neret kommandovej. Hvis man mener, at man kan have gavn af eksperimentel behand-ling skal man anmode den behandlende sygehuslæge om at gå videre med ønsket. Sygehuslægen skal så sende alle relevante journaloplysninger til second opinion udvalget. Her vil det inden for maksimalt fi re uger blive vurderet, om man kan blive henvist til eksperimentel behandling på det offentliges regning, hvorefter der bliver givet besked til sygehuslægen. Sagsbehandlingstiden er dog gennemsnitligt på 9 kalenderdage. Der kan kun gives råd om eksperimentel eller forskningsmæssig behandling i Danmark eller udlandet, når standard behandlingsmulighederne i Danmark er udtømte og der ikke fi ndes mulighed for højtspecialiseret behand-ling i udlandet. Panelet har således ikke mulighed for at anbefale en forskningsmæssig eller eksperimentel behandling i udlandet, hvis der foreligger et relevant behandlingstilbud i Danmark.

Erfaring med eksperimentel behandling kommer fremtidige patienter til godeOrdningen om eksperimentel behandling har eksisteret i 6 år og der foreligger årsopgørelser fra 2003 til og med 2007. I løbet af disse år er ansøgningerne om eksperimentel behandling steget fra 310 sager i 2003 til 939 sager i 2007. Frem til 2005 foregik al eksperimentel behandling i udlandet, men i 2005 blev der oprettet en række enheder for eksperimentel kræftbehandling i Danmark. Det betyder, at de fl este patienter i dag kan behandles med ekspe-rimentel kræftbehandling i Danmark. I 2003 og 2004 blev h.h.v. 14 og 29 % af patienterne, der blev godkendt af second opinion pa-nelet behandlet i udlandet. I 2007 var tallet blot 4 %. Nogle af de eksperimentelle behandlinger er senere overgået til at være stan-dard behandlingstilbud. På den måde får også kommende kræftpa-tienter glæde af de erfaringer, der gøres med den eksperimentelle behandling i Danmark. I årene 2005, 2006 og 2007 har antallet af patienter for hvem der givet rådgivning om eksperimentel behand-ling i udlandet, været stabilt svarende til omkring 30 hvert år. Det skal ses i forlængelse af etableringen af enhederne for eksperimen-tel kræftbehandling i Danmark og er udtryk for, at hovedparten af den eksperimentelle behandling kan tilbydes i Danmark. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk

2222

NOGET TIL LEDDENE?

KVALITET TIL SUPERMARKEDSPRIS

Nat

urlæ

gem

idle

t til

lind

ring

af m

orge

nstiv

hed

og ø

mm

e le

d ve

d be

tænd

else

stils

tand

e sa

mt

til n

edsæ

ttel

se a

f fo

rhøj

et in

dhol

d af

fed

t (t

rigly

cerid

) i b

lode

t, h

vor

ande

n m

edic

insk

beh

andl

ing

ikke

er

påkr

æve

t. L

æge

n bø

r un

derr

ette

s, h

vis

du s

amtid

ig e

r i b

ehan

dlin

g m

ed b

lodf

orty

nden

de m

edic

in. O

pstø

d m

ed fi

skes

mag

sa

mt

forb

igåe

nde

løs

affø

ring

kan

fore

kom

me

især

ved

høje

dos

er. D

oser

ing:

Vok

sne

2 ka

psle

r 2-

3 ga

nge

dagl

ig. L

æs

info

rmat

ione

rne

på e

mba

llage

n in

den

brug

.

Plages du af ømme og stive led, eller vil du gerne forebygge eller behandle et eventuelt forhøjet indhold af fedt (triglycerider) i blodet, så prøv Futura Fiskeolie – et af naturlægemidlerne i Futura serien. Læs på Futura emballagen, hvad det enkelte produkt skal bruges til, og hvor meget, du skal tage. Se mere på www.futura-helsekost.dk

340354_Futura_natur_Fiskeolie_210x297_RASK.indd 1 25/02/09 13.50

Mælken og sundhedenMælken er en naturlig del af kosten i de fl este lande, ikke mindst i Danmark. Vi er et landbrugsland med en stor produktion af mælk, så det er naturligt, at der reklameres meget for mælken. Men er det nu sundt at drikke mælk og er mælken sund? Det er spørgsmål, der er meget fremme i tiden.

• Af Carsten Vagn-Hansen · Redaktionen@raskmagasinet.dk

Racen har stor betydning for mælkens kvalitet. Jerseykøer producerer mælk med et større indhold af værdifulde næringsstoffer.

24

Mælk er mange ting. Der er nemlig meget stor forskel på mælk. Alle er enige om, at modermælk på trods af et for stort indhold af miljøgifte er meget sund. Men modermælkens sundhed afhæn-ger meget af, hvad moderen spiser. Der er upasteuriseret og uhomogeniseret råmælk fra køer, som også er sund, hvis køerne er fodret naturligt med græs og hø, det vil sige økologisk eller biodynamisk mælk. Er der gode urter i græsset, er mælken endnu bedre. Der er også mælk fra geder og får, hoppemælk, yakmælk m.m., som mange befolkningsgrupper rundt omkring i verden har stor glæde af og får tilført sundhed ved at bruge.

Behandlet mælk er ændret mælkDer er mindst 30.000 års tradition for at drikke mælk og mæl-keproducerende dyr har i de fl este af disse år været en forud-sætning for ernæring og overlevelse de fl este steder på jorden. Der har alle disse steder været tale om råmælk, naturlig mælk, den som mælkeproducenterne selv drikker. Det gælder også i nutidens Danmark, at mælkebønderne ikke kunne drømme om at købe behandlet og dermed ændret mælk. I Tibets højland er den grundlæggende kost råmælk, yoghurt, smør og ost. Plus lidt kød og blod. Der er et højt antal gamle over 100 år, ingen læger, ingen hospitaler og ingen vestlig medicin.

Traditionel kost indeholdt mindst 4 gange så mange mineraler og vandopløselige vitaminer og mindst 10 gange så mange fed-topløselige vitaminer, som kosten gjorde i USA i 30-erne. En vigtig del af kosten i såkaldt primitive befolkninger er rå, fermenteret helmælk, ost og smør fra dyr, som har gået på græs. Tandlæge Weston A. Price, der har rejst verden rundt og forsket i sammen-hængen mellem sundhed og kost, skriver: ”I 35 år har jeg ikke set et eneste tilfælde af kræft hos indfødte, som lever af traditionel føde, der er uraffi neret, rå eller fermenteret.” I dag ved vi, at der er en klar sammenhæng mellem behandlet købemælk, kræft og diverse andre lidelser.

Koens ernæringKoens mælk afspejler den kost, som koen får. Det gælder også for mennesker. Modermælk hos inuitter i naturlige omgivelser og som

indtager naturlig kost indeholder omega-3 fedtsyrer i et forhold til omega-6 fedtsyrer på 1 til 4. På Manhattan i USA er forholdet i modermælk 1 til 175. Her fi ndes også tilsvarende verdens højeste forekomst af depression. Græs og hø giver gode fedtsyrer, bl.a. omega-3 fedtsyrer samt mange vitaminer og mineraler - og græs er ikke bare græs. Der skal være fl ere slags samt forskellige urter, bl.a. cikorie, som styrker koens modstandskraft mod infektioner. Der er en lineær sammenhæng mellem mængden af frisk græs i koens foder, sammensætningen af fedtsyrer, smørrets kvalitet og næringsværdien. Økologisk og biodynamisk mælk indeholder fl ere omega-3 fedtsyrer året rundt og færre omega-6 fedtsyrer. Det nedsætter risikoen for sygdom. Det opnåelige ideal er 1 omega-3 til 4 omega-6. Virkeligheden er 1 til 15-20 i et land som vores. Det medfører en forkert fedtsyrebalance med infl ammation, smerter samt en række sygdomme til følge. Køer på græs uden supple-rende foder har 500 % mere konjugeret linolsyre (CLA) i mælken i forhold til køer på et typisk foder med majsolie og majsensilage. CLA er blandt andet med til at modvirke overvægt og har derud-over en række andre gode virkninger. Store mængder korn og anden ikke ko-venlig kost surgør endelig tarmfl oraen hos koen og øger risikoen for skadelige coli-bakterier samt mængden af dem i mælken fra resulterende yverbetændelse.

Råmælk fra køer på græs er meget sikrereMælken har i dag generelt en dårlig fedtsammensætning med lavere indhold af de sunde omega-3 fedtsyrer end for ti år siden. Mælken indeholder også færre antioxidanter, der modvirker for-harskning. I nogle slags mælk er indholdet af omega-3 fedtsyrer faldet til det halve i løbet af de seneste ti år. Det passer med, at to trediedele af danske malkekøer stadigvæk kom på græs for ti år siden. I dag er det højst en femtedel. Økologiske og biodynamiske køer skal i dag være på græs det meste af året og skal fodres med hø om vinteren.

Racen har betydning Racen har stor betydning for mælkens kvalitet, indhold af fedt-syrer og protein mm. Anglerkvæget i Nordtyskland, der er ved at

I nogle slags mælk er indholdet af omega­3 fedtsyrer faldet til det halve i løbet af de seneste ti år. Det passer med, at kun omkring en femtedel af køerne kommer på græs i dag.

2525

EDTA-PatientforeningenTlf. 86 52 19 19 ell.Tlf. 55 72 01 54woc@vip.cypercity.dkwww.edta-patientforeningen.dk

En skånsom medicinsk behandling

af åreforkalkningsom har været anvendt med succes i Danmark

de sidste 20 år på private lægeklinikker.Vil du høre nærmere så kontakt

uddø, producerer en mælk af langt højere kvalitet end de mo-derne racer. Den indeholder blandt andet mere af det værdifulde kappa-protein og sælges nu for høj pris til specialprodukter. Også jerseykøer, køer af rød malkerace m.fl ., som nu er ved at være udryddede, producerer mælk med et større indhold af værdifulde næringsstoffer. Den altdominerende Holstein race er derimod mælkefabrikker. De er så indavlede, at de næsten alle er i tæt familie med hinanden. Dette medfører en dårlig modstandskraft med mange infektioner og en meget kort levetid på 3 ½ til 4 år i forhold til de gamle racer med en 20 til 30 år lang levetid. Meget af mælken er derfor af tvivlsom kvalitet.

Ikke ko-rigtigt foder giver betændelse i fødder og yverKøer, der bliver fodret med korn og andet ikke ko-rigtigt foder får en øget tendens til laminitis, der er en betændelse under fød-derne. Betongulve bidrager også til laminitis. Manglende hensyn-tagen til koens normale foder, staldfodring versus græsfodring, øger risikoen for mastitis, som er yverbetændelse, medførende behov for antibiotikabehandling, som svækker koens tarmbakte-riefl ora og dermed modstandskraft og immunforsvar mod infek-tionerne. Tilbøjeligheden til yverbetændelse er udtryk for koens sundhed og afspejles i celletal i mælken, dvs. hvide blodlegemer. Et højt celletal i vores drikkemælk afspejler tilblanding af mælk fra køer med mastitis og kun 90 % af dansk mælk overholder EU’s grænse for celletal på 400.000 (2003). Mælken fra de fem bedste besætninger i Danmark, indeholdt i 2006 fra 46.525 til 71.809 celler pr. ml. Dansk mælk var i år 2000 den 3. dårligste i EU. Der er lavere celletal i økologisk mælk i Sverige.

Suppe af døde bakterier og hvide blodlegemerHvert år udføres der behandling på hver anden årsko og samtidig har hver fjerde ko mere eller mindre konstant subklinisk mastitis, som er ikke-symptomgivende yverbetændelse. Ved yverbetændel-se nedsættes mælkens mængde, dens kvalitet ændres, smagen ændres, indholdet af mineraler ændres, indholdet af laktose ændres, enzymer ændres og der fi ndes fl ere bakterier. I nogle til-fælde kan mælken karakteriseres som en suppe af døde bakterier og hvide blodlegemer – efter pasteuriseringen. Køer på græs og hø har meget sjældnere yverbetændelse.

Børnemælk mindsker risiko for infektionerFra 1878 til1957 kunne man i Danmark købe børnemælk. Det var mælk fra landbrug med høje hygiejnekrav. Der måtte ikke være kvægtuberkulose og der blev foretaget meget hyppig kontrol, typisk hver 14. dag. Mælken skulle køles omgående. Om somme-ren fi k køerne kun græs, om vinteren hø. De fi k ikke mask, korn og kålrabi. Mælken blev ikke homogeniseret eller pasteuriseret. Børnemælk blev anbefalet af børnelæger til syge børn samt sva-gelige børn og voksne. I tidsskriftet British Medical Journal 1938 blev der skrevet:

”Der fi ndes ikke nogen erstatning for ren, rå mælk som føde, så længe det drejer sig om børn. Videnskaben har endnu ikke

haft held med at tilvejebringe, i den pasteuriserede udgave, de nødvendige kvaliteter, som er det eneste rigtige grundlag for et sundt barn”.

Det ville være gavnligt for folkesundheden, hvis man kunne genoptage produktionen af børnemælk. Risikoen for infektioner ville være minimal.

Pasteurisering ødelægger mælkenPasteurisering er kun nødvendig ved infi ceret mælk, da den indeholder skadelige bakterier. Pasteurisering tillader salg af mælk med høje celletal (døde bakterier og døde hvide blodlegemer). Den ødelægger enzymerne i mælken, der er nødvendige for fordøjelsen af mælken, ødelægger C-vitamin, A-vitamin, B12-vitamin og B6-vitamin. Den nedsætter opløseligheden og dermed optagelsen af calcium. Rå mælk er rig på enzymet laktase, som nedbryder mælkesukkeret laktose. Laktase ødelægges ved pa-steurisering. Råmælk syrner – pasteuriseret mælk rådner. Sunde mælkekirtler producerer steril mælk. Tilblanding af bakterier sker fra patterne, fra koens hud, afføring, spande og mennesker - med kontakt til ko og mælk. Frisk mælk fra sunde køer slår nogle bak-terier ihjel. I forhold til infektioner fra kød og æg er infektioner fra rå mælk sjældne. Mælkesyrebakterier er sunde og optræder i store mængder i naturlig surmælk. Probiotika er sunde bakterier i tarmene, først og fremmest mælkesyrebakterier. De holder tarme-ne fri for skadelige bakterier, hæmmer svampevækst i tarmene, som f.eks. sygdomsfremkaldende candidasvampe, hjælper i fordøjelsen af maden, holder tarmene tætte og producerer vigtige vitaminer, blandt andet K-vitamin. Probiotika er nødvendige for og stimulerer hele tiden immunforsvaret.

HomogeniseringHomogenisering resulterer i en emulsion af meget mindre fedt-partikler, som med deres proteinkappe kan optages i blodet ved utæt tarm, som mange børn og voksne har på grund af en suk-kerholdig, raffi neret kost med mange kunstige kemiske stoffer. Det øger risikoen for allergi og med tiden autoimmune lidelser. Smagen ændres og homogenisering slører et lavere fedtindhold i mælken.

Mælk og knogleskørhed6 studier med i alt 39.563 personer (69 % kvinder) har vist, at lavt indtag af calcium fra mælk, hvilket vil sige mindre end et glas mælk dagligt, ikke har sammenhæng med nogen form for knoglebrud. De befolkninger, som indtager mest komælk og andre mejeriprodukter, har den højeste forekomst af osteoporose og hoftebrud sent i livet. Det gælder blandt andet for befolknin-gen i USA, Canada og de fl este andre nordeuropæiske lande. Det store Harvard Nurses Study har ikke vist nogen beskyttende virkning ved indtagelse af mælk. Et australsk studie har vist det samme. Senest har en oversigt over undersøgelser af mælke- og

Køer skal fodres med korigtigt foder for at kunne producere sund mælk og for ikke at blive syge.

26

WWW.SMYRIL-LINE.DKSMYRIL L INE DANMARK · KAI L INDBERGSGADE 200 · DK-7730 HANSTHOLM · TLF 96 550 360 · FAX 96 550 361 · OFFICE@SMYRIL-L INE.FO

FÆRØERNE– 5 ØER I ÉN REJSESkibsrejse inkl. kahyt med vindue og rundrejse over fl ere øer i egen bil inkl. overnatning på 3 forskellige hoteller. 1 uge i alt.

PRIS PR.PERSON KR. 3.510*,-*Gælder v/2 personer med afrejse i perioden 04.04-25.04. Tillæg kr. 60.- pr. pers. 02.05-09.05 & 12.09-26.09.

VIKINGCRUISERejs i vikingernes fodspor, og oplev 2 halve dage på Færøerne og 2 dage i Island. Nyd de mange aktiviteter på skibet. 1 uge i alt. Mulighed for spændende udfl ugter.

PRIS PR.PERSON KR. 3.750*,-* Prisen gælder v/2 personer i kahyt med vindue med afrejse i perioden 04.04-09.05 & 12.09-26.09.

FERIEHUS ISLANDSkibsrejse til Island inkl. familie kahyt og egen bil, 3 dage på Færøerne, 7 dage i Island med turforslag. 2 uger i alt inkl. feriehuse.

PRIS PR.PERS. FRA KR. 8.105*,-* Prisen gælder v/4 personer i kahyt med afrejse i perioden 20.06-08.08.

Tag på en fantastisk skibsrejse i Nordatlanten. Besøg Færøerne, de fascinerende klippeøer med enestående natur. Oplev Island med vulkaner, gejser og gletchere.

FÆRØERNE OG ISLAND– ENESTÅENDE REJSEOPLEVELSER

RING OG BESTIL VORESKATALOG PÅ TEL. 96 550 360

kalkindtags betydning for knoglemassen omfattende over 250.000 voksne men-nesker vist, at der ikke er nogen sam-menhæng med knogletætheden. Protein surgør, dvs. giver lavere pH-værdi. Især fra kød, men også fra mælk (og sukker). I surt miljø bruges kalk fra knoglerne til at hæve pH-værdien med. Det medfører øget kalkudskillelse i urinen og dermed tab af kalk fra kroppen. Norge er det land, hvor man drikker mest mælk, og Norge har den højeste forekomst af osteoporose i verden.

Mælk og børnDet er gennem årene blevet til en sand-hed, at børn skal drikke mælk, så de får stærke knogler. Det viser sig nu, at det er så som så med denne sandhed. Man har gennemgået 37 videnskabelige undersø-gelser af virkningen af kalkindtagelsen på knoglestyrken hos børn og unge. I 27 af disse studier fandtes der ikke nogen sam-menhæng mellem indtagelse af mælke-produkter eller kalkindholdet i kosten og mål for knoglesundheden. Ud af resten af studierne fandt man, at kalkindtagelsens virkning på knoglerne var minimal. For-skerne konkluderede, at der er meget få beviser for de nuværende anbefalinger om at spise fl ere mejeriprodukter for at styrke knoglesundheden hos børn og unge. I

andre 19 studier med 2.859 børn var re-sultatet, at den lille effekt af kalktilskud på mineraltæthed i armen sandsynligvis ikke kan nedsætte risikoen for brud, hverken hos børn eller senere i livet.

Mange børn bruger mælk og mæl-keprodukter som fastfood. Små ”mæl-kedrankere” får jernmangel og dermed væksthæmning og dårlig intellektuel udvikling samt nedsat modstandskraft mod infektioner. Komælk indeholder næsten intet jern. Sukker i mejeriproduk-ter øger risiko for overvægt og skader mælkesyrebakterierne samt øger risikoen for svampevækst i tarmene. For meget mælk giver mange kalorier og nedsæt-ter indtaget af en varieret kost. Samtidig vil kosten blive meget mindre varieret, så der kommer mangel på mange nærings-stoffer, der fi ndes i for eksempel grønt og frugt. Op mod 40 % af alle teenagere får hverken frugt eller grønt hver dag.

En undersøgelse på børneafdelingen af universitetshospitalet i Bruxelles af 17 børn, som vågnede og græd mange gange om natten uden forklaring viste, at efter stop med komælk var søvnen hos 15 efter fem uger normal. Der kom tilbage-fald efter genoptagelse af komælk. Børn, der får komælk, får meget hyppigere ko-lik, mellemørebetændelse, astmatisk bron-

kitis, børneeksem og type 1-diabetes. Det er til gengæld erfaringsmæssigt sådan, at en del af de børn, der ikke tåler almindelig mælk, godt kan tåle ikke homogeniseret økologisk mælk, især ikke pasteuriseret stalddørsmælk.

Dårlig nedbrydning af mælkeprotein kan være årsag til sygdomUnder normale omstændigheder ned-brydes mælkeproteinerne ved en god fordøjelse til højst to sammenhængende aminosyrer, der kan gå igennem tarmslim-hinden til blodet. Ved dårlig nedbrydning af protein, så slutproduktet er mere end to sammenhængende aminosyrer, dannes der små kæder af aminosyrer i form af peptider med morfi nlignende virkning. De kaldes kaseomorfi n. Ved utæt tarm (leaky gut), blandt andet på grund af sukker og raffi neret kost, optages disse kaseomorfi -ner og kan være årsag til sygdomme som DAMP/ADHD, Tourette syndrom, epilepsi, skizofreni, læseforstyrrelser mm. Samme problem kan skyldes gluten/gliadin, først og fremmest fra hvede. Kaseomorfi ner og gluteomorfi ner (peptider fra gluten) udskilles i urinen hos nogle autister i store mængder. Kaseinfri og glutenfri kost har vist sig at give signifi kant reduktion af auti-stisk adfærd, i forhold til kontrolgruppe.

27

Bwell PowerNAP conceptet

15 minutter der kan forandre dit liv

Bwell DanmarkRosenkæret 11 C2860 SøborgTel.: 39 69 00 52Fax.: 39 69 58 63info@bwell.dk

Prøv omkostningsfrit vores massagestol

Kontakt os for mere information eller se mere på:

www.bwell.dk

●

●

●

Brugervenlige og medicinsk rigtige massageprogrammer, udviklet af vores fysioterapeut

og koncept i 8 dage på din arbejdsplads.

Reducer sygefravær og få mere oplagte og effektive medarbejdere

● Massagestol udviklet til det nordiske marked

Bwell’s specialudviklede program i mental afspænding

Mælk og cancer Calcium nedsætter risiko for tyktarms-kræft. Det gælder også for D3-vitamin, men der er meget lidt D3-vitamin i mælk i forhold til behovet. Fedtsyren CLA nedsætter risikoen for kræft. Der er op til 5 gange så meget CLA i mælk fra køer, der fodres med græs. Mere med urter i græsset end med græs alene. I modsætning hertil nedsætter fodring med korn mængden af CLA. Omega-3 fedtsyrer modvirker infl ammation, som er forløberen for kræft. Der er meget mere omega-3 i mælk fra køer på græs. Sprøjtemidler øger ligeledes risikoen for kræft. Også derfor er det bedst at vælge økologisk eller biodynamisk mælk. Et højt indtag af mejeriprodukter og laktose øger risikoen for æggestokskræft. Mælketypen er tilsyneladende vigtig for risikoen for ovariecancer. Helmælk giver større risiko. Fedtfattig mælk ikke. Arten af mælk i re-lation til foderet - økologisk eller ikke - har måske betydning her. I mælk fi ndes der en vækstfaktor, IGF1, som øger risikoen for brystkræft, kræft i æggestokkene og prostatakræft. I lande, hvor man ikke drikker mælk, som for eksempel i Kina, er brystkræft meget sjælden, kun en ud af 10.000 får det, og det er de rige kvinder,

som blandt andet har råd til mælk, der rammes. I Danmark får hver ottende kvinde brystkræft. I forsøg med rotter har man fundet, at mælkeproteinet kasein fremmer alle stadier af kræftprocessen, og kasein i form af mælkepulver fi ndes i utroligt mange fødevarer.

Mælk og andre sygdommeMænd, som indtager mange mejeripro-dukter, især mælk, har foruden højere forekomst af prostatakræft en større fore-komst af Parkinsons sygdom end mænd, som kun indtager små mængder mejeri-produkter. Ved betændelsessygdommene i tarmene, Crohns sygdom og blødende tyktarmsbetændelse, forværres disse syg-domme ved indtagelse af mejeriprodukter. Engelske og andre studier giver mistanke om, at Crohns sygdom skyldes bakterien Mycobacterium paratuberculosis. Bakteri-en medfører hos køer Johnes disease med samme forandringer i tarmen. Bakterien dræbes ikke ved pasteurisering. Crohns sygdom er en kronisk tarmbetændelse af autoimmun type, hvor tarmslimhinden bliver angrebet af bakterier. Indtaget af skummetmælk og helmælk hænger sam-men med en øget tendens til akne hos teenagere. Skummetmælk er værst.

Konklusion er, at mælken er sund, hvis:· Den kommer fra sunde køer· Koens foder er græs og hø (naturligt

foder)· Hvis stald- og personlig hygiejne er OK· Hvis mælken ikke er homogeniseret· Hvis mælken ikke er pasteuriseret· Hvis hele eller en del af mælkeindtaget

er naturlig surmælk uden tilsat sukker og sød frugt

Herudover skal man huske, at mælk ikke giver kalk til knoglerne og at mælk øger risikoen for kræft m.m.

Bøger, der kan anbefales:• ’The Untold Story of Milk’ af Ron

Schmid, New Trends Publishing, Wa-shington 2003.

• ‘We want real Food’ af Graham Harvey, Constable, London 2006.

• ‘The China Study’ af T. Colin Campbell og Thomas M. Campbell, Ben Bella Books, Dallas, Texas 2005.

• ‘Mælkeallergi. Dit problem uden at du ved det?’ af Jonna Deibjerg, Høst & Søn 2001

Fakta om mælk!

28

Second opinion mulighed på nordisk plan

SF vil have indført en nordisk second opinion mulighed for kræftpatienter, fordi den nuværende ordning langt fra fungerer optimalt. SF’s sundhedsordfører Karl H. Bornhøft mener, at second opinion ordningen skal forbedres, idet det er vigtigt at hjælpe også de kræftpatienter, der ikke har økonomisk eller ressourcemæssigt overskud til selv at søge hjælp i udlandet, som flere og flere ellers gør på egen foranledning og for egne penge.

”SF synes, det er utroligt positivt, at kræftpatienter får mulighed for at få en sidste vurdering af, om der er nogle behandlingsmuligheder tilbage. Problemet er blot, at lægerne tilsyneladende ikke informerer om muligheden i tilstrækkelig grad. En undersøgelse viser, at 10 ud af 13 lægesamtaler vedrørende second opinion, sker på patientens eller de pårørendes initiativ,” siger Karl H. Bornhøft og fort-sætter: ”Alvorligt syge patienter er i en meget belastende og stresset situation, og derfor skal det ikke være deres ansvar at undersøge mulige behandlingstilbud, og hvad der skal til for at få second opinion panelet til at se på deres sag. Lægerne skal derfor være bedre til at informere om panelet og til at sørge for, at patientens sag bliver sendt til second opinion panelet, hvis det er relevant.”

Fordel for alle ved at udvide ordningen på nordisk planSF ønsker, at et fælles nordisk second opinion panel skal erstatte det nuværende panel, som ligger under sundhedsstyrel-sen. En oprettelse af et nordisk panel har den fordel, at der vil være flere eksperter fra forskellige lande, der bedømmer den enkelte sag – i modsætning til i dag, hvor der kun sidder få danske læger og ser på sagen. ”Med second opinion panelet har man fået gang i en ordning, som er en forbedring i forhold til, hvordan det var før 2003, hvor ordningen slet ikke eksiste-rede,” forklarer Karl Bornhøft. ”Men ved at udvide ordningen på nordisk plan, vil det indebære fordele for de berørte patienter. Vi må jo erkende, at Danmark er et lille land, hvilket betyder, at så godt som alle kræftlæger kender hinanden, i hvert tilfælde i faglige sammenhænge. Og uanset hvor reel den problemstilling er for patienter – så opleves den sådan – og vi gør klogt i at huske, at læger jo også er mennesker. Så det er oplagt at udvide kredsen af mennesker, der ser på den enkelte patients sag.”

Patienter og praktiserende læger bør også kunne indbringe sager”Jeg er også enig med Kræftens bekæm-pelse i, at det vil være rimeligt, at patienter selv kan indbringe deres sag for second opinion panelet, ligesom jeg mener, at der skal være mulighed for, at den praktise-rende læge kan henvise en patient. Noget som ikke kan finde sted på nuværende tidspunkt. Man skal huske på, at vi taler om alvorligt syge mennesker, som ønsker at få tilbudt en sidste mulighed for vurde-ring af eventuelt nyt behandlingstilbud. Det kan nogle gange være godt med nogle friske øjne, som måske kan komme med nogle andre bud på mulige be-handlinger, end det vi normalt i Danmark henviser til.”

Et fælles nordisk kræfttilbud er ganske enkelt oplagt”Hvor gerne jeg end ville sige, at vi kan det hele, så er kræftområdet set i nordisk eller europæisk perspektiv et meget lille område. Der er få patienter og få læger. Hvis man skal skabe et tilbud af en anden karat, et yderligere tiltag på kræftområdet, og hvis vi virkelig vil noget i international sammenhæng, så må vi lave et nordisk tilbud. Vi må trods alt erkende, at vi er et lille land. Alternativet til et nordisk tilbud er at samarbejde på europæisk plan. Men jeg mener, at man kan starte med et second opinion panel på nordisk plan. Et fælles nordisk kræfttilbud er ganske enkelt oplagt. Vi skal gøre kræftområdet til et fælles indsatsområde.”

”Vi er nødt til at forholde os til, at pa-tienter i dag rejser verden rundt for at blive helbredt. Men når alt kommer til alt, så vil vi jo helst behandles i en kulturel sammen-hæng, hvor man føler sig mest tryg. Og det gør de fleste i nordisk sammenhæng.”

Brænder for at hjælpe de mennesker, der ikke har overskud”Hvis man er rig og syg er det lettere at skaffe sig behandling, end hvis man er

Karl H. Bornhøft er sundhedsordfører for Socialistisk Folkeparti i Folketinget. Han sidder i sundhedsudvalget sammen med 16 andre politikere, som repræsen­terer alle partierne.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

fattig og syg. Personligt brænder jeg for at hjælpe de mennesker, der hverken øko-nomisk eller på anden måde har overskud til at søge andre steder hen for at blive behandlet for alvorlig kræftsygdom. Den mulighed må vi skaffe.”

SF har haft sundhedsminister Jacob Axel Nielsen i åbent samråd for at drøfte forslaget om at etablere et nyt second opinion panel på nordisk plan. Ministeren viste sig imødekommende: ”Det er meget glædeligt, at sundhedsministeren er åben for at se på, hvad der kan gøres bedre. Det handler om liv eller død for mange kritisk syge patienter – og derfor er det vigtigt, at vi hurtigst muligt sikrer, at alle kræftpatienter får mulighed for en forbed-ret second opinion ordning, ” slutter Karl H. Bornhøft.

29

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk

Hippokrates – lægekunstens faderFor den græske læge Hippokrates var naturen det grundlæggende i al lægekunst. Det vigtigste var at iagttage det syge individ og de omgivelser, hvori det levede. Det lyder måske som om Hippokrates var en langhåret hippielæge, men det kan næppe være mere forkert. Selv om hans tankegang konstituerede et brud med den traditionelle lægekunst, så blev Hippokrates født for 2.500 år siden. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Hippokrates var antikkens mest berømte læge, og han regnes al-mindeligvis for at være lægekunstens fader. Han blev født på øen Kos, der ligger ud for den lilleasiatiske vestkyst, i 460 f. Kr. Fordi han var søn af en læge og ud af en lægeslægt, de såkaldte Askle-piader, hvor han var det 12. eller 13. led, der siges at nedstamme i lige linie fra den græske lægegud Asklepios, kan det ikke undre nogen, at han selv begyndte at studere lægevidenskab.

Den første undervisning fi k han af sin far, lægen Herakleides. Foruden medicin studerede han fi losofi og talekunst. Efter sin fars død og efter endt uddannelse forlod han Kos og begyndte som vandrelæge, hvilket ikke var unormalt for unge læger, for at de på den måde kunne få erfaring på egen hånd.

Direkte observationerDet var Hippokrates’ mål at indsamle materiale om mennesket og den omgivende natur; det skulle ske ved direkte observationer og ved at bringe disse i forhold til en organisme, rask som syg. Dette gjorde han ud fra den mening, at praktiske studier i naturen var bedre end teoretiske studier af det menneskelige legeme. I en kort

periode opholdt han sig i Athen, men han menes at have tilbragt det meste af sit liv i Thrakien og Thessalien i det nordlige Græken-land. Han siges at være død i 377 f. Kr. og skal være begravet i omegnen omkring byen Larissa i det nordlige Grækenland.

Naturen den store lægeI Hippokrates’ medicinske lære var naturen det grundlæggende i al lægekunst. Det afgørende og det vigtigste var at iagttage det syge individ og de omgivelser, hvori det levede. Det gjaldt om at tage hensyn til den ernæring, den syge havde fået i sund tilstand,

• Af mag.art. Thyge C. Bro · redaktionen@raskmagasinet.dk

Æskulapstaven er opkaldt efter lægeguden, som på græsk hedder Asklepios og på latin Aesculapius. Det er en stav omsnoet af en slange og er symbol på lægekunsten. Slangen er knyttet til læge­guden, fordi man mente, at slangen ved at skifte ham genvandt sin ungdom. I Asklepios­templerne var der hellige slanger, som mentes at helbrede de syge ved at slikke på dem.

Det danske lægeløfteDen hippokratiske ed danner baggrund for det lægeløfte danske læger siden 1815 har afgivet. Det nugældende danske lægeløfte tilgodeser det samme som Hippokrates’ ed, nemlig patienten, læge-gerningen og lægestanden. Det danske lægeløfte lyder således:

Efter at have afl agt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirur-giske fag erhvervede kundskaber, afl ægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med fl id og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.

30

for derefter at træffe bestemmelse om, hvilken han skulle have under sin sygdom. For Hippokrates var naturen den store læge, til hvem man måtte have tillid, fordi naturen var legemets mægtige vogter og forsvarer. Dette var et direkte brud med den traditionelle lægekunst, der blev udøvet i templer og helligdomme, hvor den syge måtte vente på guddommelig indgriben.

En stor mængde skrifter bærer Hippokrates’ navnHippokrates var ikke blot en almindelig læge. Han underviste dels mange unge læger og dels skrev han selv lægeviden-skabelige værker. Der foreligger i dag en stor mængde græske skrifter, der bærer hans navn, og der er en berettiget formodning om, at hovedparten heraf er skrevet efter hans død af læger, uddannet i den hippokratiske lægeskole. Skolen var først og fremmest medicinsk, idet lægerne afholdt sig fra kirurgiske indgreb på grund af deres manglende evne til at stoppe større blødninger.

Som et kuriosum kan vi i et af Hip-pokrates’ skrifter læse, at han anså hjernen for åndens og tankens sæde, hvilket var en erkendelse, der skulle gå tabt i fl ere hundrede år.

I et andet af skrifterne, Løftet, står følgende: ”Jeg vil aldrig give nogen gift, selv ikke hvis han beder mig om det. Jeg vil aldrig give en kvinde noget, der kan få hende til at abortere. Hvilket hus jeg end går ind i, vil jeg komme for at helbrede syge. Jeg vil afholde mig fra enhver uret og enhver overlagt misgerning, især for-førelse af kvinder og drenge, hvad enten de er frie eller slaver.”

Det, der skal bemærkes i dette udsnit, er sætningen om abort. Abort var ikke forbudt ifølge loven i antikkens Græken-land, men kvinden måtte ikke få fremkaldt abort uden mandens samtykke. Ej heller slavinder kunne få abort uden ejerens samtykke. At lægen skulle afholde sig fra at forføre kvinder kan ikke undre nogen. Men drenge, det skal ses i lyset af, at græske mænd ofte stod i forhold til drenge.

Rester af Asklepion kan stadigt ses på den græske ø Kos. Hippokrates

arbejdede og underviste her.

Den hæderlige læge må tale opmuntrende til den sygeOm lægen skriver han: ”Ansigtsudtrykket bør være tænksomt uden at være hov-modigt. Ellers vil han synes barsk, på den anden side vil den, der er alt for lattermild og munter, let blive anset for at være vulgær, som han ikke mindst må vogte sig for.” Videre skriver han: ”Den hæderlige læge må tale opmuntrende til den syge. Alt skal udføres roligt og behændigt, og under udførelsen skal mest muligt skjules for patienten. Den nødvendige opmun-tring giver man venligt og roligt, idet man holder alt det borte, der angår den syge selv. Snart må man irettesætte denne med alvor og kraft, snart igen med venlig omhu trøste patienten, uden at lade ham vide noget af det, der forestår eller truer. Mange patienter er bragt til det yderste ved forudsigelser af det, der skulle ske eller truede dem.”

Hippokrates’ bænkHippokrates’ bænk var en praktisk opfi ndelse, der var en konsekvens af, at knoglebrud og lemmer, der var gået af led, var en vigtig opgave for oldtidens læ-ger. Da de ikke havde kendskab til effektiv bedøvelse, var de nødt til på den ene eller anden måde at overvinde patientens muskelkraft, når bruddet skulle sættes sammen igen, og dette specielt, når det drejede sig om at få et lårbensbrud rigtigt sat sammen og forbundet.

Den ældste af disse mekaniske hjælpe-midler er den såkaldte Hippokrates’ bænk, der består af en lang planke med to opret-stående klamper ved hver af enderne, hvor igennem der var en aksel; akslerne var forsynede med huller, hvori der kunne

stikkes håndtag. To reb var bundet til hver af akslerne, og bandager var fastgjort til rebene. Bandagerne kunne så lægges omkring patientens ben - en over og en under brudstedet. Ved hjælp af to hjælp-ere, der drejede håndtagene, blev benet strakt ud, til knoglen lå rigtigt, og lægen kunne så forbinde. Det kan ikke undre nogen, at det ikke var en smertefri behan-dling for patienten. I denne forbindelse skal det nævnes, at dette apparat fortsatte med at være i brug i Middelalderen, ikke så meget hos lægerne til heling, men mest i forbindelse med tortur. Det havde den fordel, at det kunne fremkalde smerte hos den mistænkte, uden at efterlade denne med nogen synlige eller varige skader.

Den hippokratiske ed:Idet jeg kalder Lægeguden Apollo, Asklepios, Hygæa og Panakeia til Vidne samt alle Guder og Gudinder, sværger jeg at ville holde efter Evne og bedste Skjøn denne ed og Contract.

Jeg vil agte den, der har lært mig Kunsten, lige med mine Forældre og dele mit Brød med ham og, naar han behøver det, yde ham hans Fornødenheder; hans Afkom vil jeg agte lige med mine Brødre og lære dem denne Kunst, hvis de ønsker at lære den, uden Honorar og Forskrivning. Forskrifter og videnskabelig Undervisning og al anden Lærdom vil jeg meddele mine og min Lærers Sønner samt Elever, der har sluttet Contract og er taget i Ed efter Lægelavets Lov, men ingen anden.

Diætetiske Forskrifter vil jeg benytte til de syges Gavn efter Evne og bedste Skjøn og hindre dem, der kan volde Skade og Fortræd. Selv om jeg opfordres dertil, vil jeg ikke udlevere nogen dødelige Gifte eller give noget saadant Raad, ej heller give nogen Kvinde fosterfordrivende Midler. Jeg vil bevare mit Liv og min Kunst rent og fromt.

Jeg vil ikke skære for Sten, men overlade det til Specialisterne.

I de Huse, hvor jeg kommer, vil jeg komme til Gavn for de syge, idet jeg holder mig fjern fra al bevidst Uret og Forførelse baade i andre Henseender og i kjønslig, baade overfor Kvinder og Mænd, frie og Slaver. Hvad jeg ser og hører i min Praxis eller udenfor Praxis i Menneskenes Liv, hvad som ikke bør komme ud, det vil jeg fortie, idet jeg anser sligt for Embedshem-melighed.

Naar jeg handler efter denne Ed og ikke bryder den, saa lad det forundes mig at nyde godt baade af mit Liv og af min Kunst, idet jeg nyder Anseelse hos alle Mennesker til evig Tid; men overtræder jeg den og bliver mensvoren, da times der mig det modsatte heraf.

(Oversættelse ved J. L. Heiberg)Kilde: Den Store Danske Encyklopædi

31

• idrætsskader• knæalloplastik• hofteal loplastik• hofteartroskopi• skulderkirurgi• albuekirurgi• håndkirurgi• ankelkirurgi• rygkirurgi• plastkkirurgi• ultralydskanning• MR-skanning• CT-skanning• røntgen• gynækologi

• tumorkirurgi• organkirurgi• almenmedicin• reumatologi• pædiatri• fysioterapi• ergoterapi• diætist• neurokirurgi• vaccination• urologi• neurofysiologi• neurologi• overvægtskirurgi

E I R A – PR I VATHOSP I TALET S K EJ BYScienceCenterSkejby·Brendstrupgårdsvej21·DK-8200ÅrhusN.·Tlf.+4587424140·info@eiradanmark.dk · www.eiradanmark.dkEira–PrivathospitaletSkejbysamarbejdermedDanskeRegionerogforsikringsselskaber·IEira–NordicSkillslabervimedtilatuddanneandrelæger.

i de bedste hænderViden,åbenhedogtryghederværdiernebageira.Videnfordivit i lbyderdebedstespecial isterogdennyesteviden.Åbenhedfordivioffentl iggøral levoreresultaterogvihart i lgængeligestandarderforvorebehandlinger.Tryghedforindividuelafklaringogbehandlingafsammelægegennemheleforløbet,somudenventetidgiverdigenpersonlig,effektivogprofessionelbehandling.

Visikrer,atdufårdenbedstebehandling–bådefagligtogmenneskeligt.

Kontaktospåtlf .87424140forspørgsmålellerlæsmerepåwww.eiradanmark.dk

EIRASAMARBEJDERMEDDANSKEREgIONEROgfORSIKRINgSSELSKABER

v i d e n & å b e n h e d

eiraP R I V A T H O S P I T A L E T S K E J B Y

Ryg blot i sengenHvad for noget, tænker du sikkert. Men den er god nok. Du kan ryge i sengen, du kan ryge inden døre og du kan ryge uden at forpeste luften for andre mennesker med giftig røg. Også når du er indlagt. Løsenet er e-cigaretter.

Uagtet at purister og frafaldne rygere har den holdning, at hvis de kan lade være, så kan alle andre også lade være med at ryge. Hvis bare det var så vel. Det kræver et stort overskud samt en beslutsomhed, som skal være stålsat, for at blive smøgerne kvit. Men rygere falder ofte i vandet al-ligevel. Der sker måske et eller andet, som får balancen til at tippe og så tyer mange uvilkårligt til det, de af erfaring ved dulmer nerverne. En cigaret. Men den går bare ikke længere. Den tid er for længst ovre, hvor den vordende far dybt bekymret står på barselsgangen og febrilsk ryger på en cigaret. Og godt for det. Men når man oplever at være virkeligt oprevet, ked af det eller dybt bekymret, så er der ikke meget, der kan hamle op med en cigaret. Før nu. For nu kan man ryge hvor som helst og når som helst. Hvis blot det er på en e-cigaret.

Fuldgyldig illusion af at man ryger – og føles sådanFirmaet Nycigaret.dk importerer og sælger en e-cigaret, som giver stort set samme

nydelsesoplevelse som en rigtig cigaret, men uden ulemperne. E-cigaretten adskil-ler sig fra rigtige cigaretter ved, at der ikke kommer røg ud af cigaretten, men derimod damp som skabes i filteret, der opvarmer rygerens indåndingsluft. E-ciga-retten indeholder et genopladeligt batteri, der konstituerer selve cigaretten, mens filteret er et papiromviklet mundstykke, der sørger for, at dampen dannes og for at rygeren indånder nikotin. E-cigaretten giver en fuldstændig fuldgyldig illusion af, at man faktisk ryger. Til gengæld får man ikke alle de kræftfremkaldende stoffer med, som rigtig tobak indeholder. ”Niko-tin er ikke farligt. Det er vanedannende. Men ikke kræftfremkaldende,” forklarer Mikael Rosanes, der er direktør i virksom-heden Nycigaret.dk.

Forbud mod forhandling er suspenderetDet er farligt at ryge. Det ved vi alle sam-men. Alligevel er det fuldt ud lovligt at sælge cigaretter i Danmark. E-cigaretten

Nycigaret er til gengæld ikke farlig at ryge. Den indeholder ikke tobak, men blot nikotin. Alligevel har virksomheden siden sidste år stået med et helt særpræ-get problem. E-cigaretter blev nemlig forbudt af Lægemiddelstyrelsen i oktober 2008, idet styrelsen mente, at cigaretterne hørte under betegnelsen lægemidler, da de indeholder nikotin. Imidlertid har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse meddelt Nycigaret.dk, at forbudet mod forhandling af e-cigaretter er suspenderet for ét firma i Danmark, nemlig Nycigaret.dk, indtil ministeriet har haft anledning til grundigt at nærlæse de redegørelser, man har afkrævet Lægemiddelstyrelsen og Nycigaret.dk. Sagt på anden måde, så er det fortsat fuldt ud lovligt for Nycigaret.dk at importere og sælge produktet.

Lægemiddelstyrelsen siger, at cigaretten er et lægemiddelIfølge Mikael Rosanes, så er det en næsten kafkask situation virksomheden befinder sig i. Lægemiddelstyrelsen henholder

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

32

Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patient-erne, de pårørende og sundhedsvæsnet. Der er behov for at sætte mere fokus på denne sygdom.

Derfor er der stiftet en patientforening, som samarbej der med Kræftens Bekæmpelse.

Blæreforeningens har bl.a. følgende formål:• At støtte og vejlede patienter af begge køn og deres pårørende• At øge kendskabet til sygdommen• At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient• At oprette lokale netværk overalt i landet

Yderligere information ogtilmelding:

BLÆREFORENINGENFrydendalsvej 31955 Frederiksberg CTlf: 33 26 95 20Mail: info@blaere.netwww.blaere.net

Yderligere information ogYderligere information og

www.blaere.net

BLÆREFORENINGEN FOR PATIENTER MED POLYPPER ELLER BL ÆREKR ÆFT OG DERES PÅRØRENDE

w w w.blaere.net

I samarbejde med

Genoptræning på Skodsborg Skodsborg Lægecenter tilbyder genoptræning med fokus på aktiviteter, kropsglæde og pleje efter behov. Vores ophold inde-holder altid individuelt tilrettelagt fysioterapi. Vælg mellem følgende typer: Intensive genoptræningsophold, kurophold eller ambulant behandling. Få mere information om opholdstyperne i Skodsborg Læge- center mellem kl. 9-14 på 45 58 58 58 eller ring på 45 58 58 00 for reservation af kurophold eller for mere generel information om Skodsborg. Priser:• Intensive genoptræningsophold fra kr. 3.695,- pr. døgn• Kurophold på Skodsborg Kurhotel med 20% rabat i ugerne: 15, 16, 19, 23, 27-32 fra kr. 1.855,- pr. døgn (1 person)• Ambulant behandling fra kr. 300,- (25 min.)

Skodsborg Lægecenter • Skodsborg Strandvej 1252942 Skodsborg • Telefon: +45 4558 5858laegecenter@skodsborg.dk • www.skodsborg.dk

sig nemlig til, at da e-cigaretterne indeholder nikotin, så er det et lægemiddel. ”Vi mener ikke, at det at et produkt indeholder nikotin kan være eneafgørende for, hvorvidt et produkt skal klas-sificeres som et lægemiddel,” siger Mikael Rosanes. ”For i så fald må almindelige cigaretter også være lægemidler, da de ligeledes

Et ’Delux’ Nycigaret startsæt indeholder 1 cigaret, 1 charger og 2 nikotinpatroner. En e-cigaret består af et genopladeligt batteri, en forstøver der omdanner sukkerglykol til damp blandet med nikotin udvundet af råtobak. E-cigaretten er således fri for ild, tobak, kræft-fremkaldende tjære og kultveilte samt tusindvis af tilsætningsstoffer. Læs mere på www.nycigaret.dk

Sådan kunne et familiefoto endnu se ud i 70’erne. Men det er lige taget. Forskellen er blot, at cigaretten ikke er en sundhedsskadelig cigaret. Det er en elektronisk cigaret, hvor der kun kommer damp ud. Opstillingen viser i øvrigt direktør Mikael Rosanes, hans kone Camilla af Rosenborg og deres lille søn, Theodor.

indeholder nikotin.” Lægemiddelstyrelsen siger endvidere, at hvis et produkt har en farmakologisk virkning på kroppen, så er det ligeledes et lægemiddel. ”Der er masser af nydelsesmidler, som har en farmakologisk virkning, men som ikke af den grund er kategoriseret som lægemidler. Alkohol for eksempel.” NyCigaret ser gerne at e-cigaretten klassificeres som et almindeligt nydelses-middel; men i Lægemiddelstyrelsens seneste redegørelse hopper kæden helt af, mener Mikael Rosanes. ”Her er argumentet, at fordi der ikke er råtobak i e-cigaretten, kan den ikke betragtes som et nydelsesmiddel, dvs. hvis vi tilsætter lidt giftig råtobak i e-cigaretten kan Lægemiddelstyrelsen godt godkende den som et nydelsesmiddel? Det giver jo slet ingen mening,” udtaler Mikael Rosanes. ”Vi håber på, at sundhedsministeren snart erkender, at e-cigaretten bør godkendes som et nydelsesmiddel, som et fornuftigere alternativ til almindelig rygning.”

Ikke interessant at få cigaretten registreret som et lægemiddel”Når det ikke er interessant at få Nycigaret registreret som et lægemiddel, så skyldes det blandt andet, at det begrænser de steder, hvorfra det vil være godkendt at sælge produktet. Vi ønsker, at få lov til at tage konkurrencen op på lige fod med ’tobak-dræber’ cigaretten, der jo sælges i hver en kiosk.” Selv om andre virksomheder har valgt at markedsføre nikotinplastre og nikotintyggegummi som lægemidler, så kan det være fordi man har ønsket at opnå fordele ved netop at kunne markedsføre produkterne som lægemidler, mener NyCigarets direktør.

3333

Tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for erhvervsevnetabHvis man er blevet invalideret efter en ulykke, har man som regel krav på rent økonomisk at blive stillet, som om ulykken ikke var sket, hvis der er en ansvarlig skadevolder. Man har altså krav på at få dækket tabt arbejdsfortjeneste. Forsikringsselskaberne har hidtil gjort meget for at beskære udbetalinger. Nu er der imidlertid skabt klarhed om, at forsikringsselskaber ikke kan efterlade en skadelidt uden nødvendig indkomst i afklaringsperioden. Det skal dog understreges, at der endnu ikke er skabt endelig afklaring i arbejdsskadesager.

Tabt arbejdsfortjeneste er udtryk for forskellen mellem, hvad man ville havde tjent, hvis en ulykke ikke var sket, og den indtægt man rent faktisk har efter en ulykke i form af f.eks. sygedagpenge. Viser det sig, at man varigt har fået nedsat sin erhvervsevne, har man krav på en større erstatningssum, der skal dække den varige, fremtidige indtægtsnedgang. Et væsentligt spørgsmål er derfor, hvor længe man kan få dækket sin tabte arbejdsfortjeneste.

Retsstillingen før 1. juli 2002Indtil 1. juli 2002 kunne man få dækket sin tabte arbejdsfortjene-ste efter en ulykke enten indtil det tidspunkt, hvor arbejdet blev genoptaget igen eller indtil det tidspunkt, hvor helbredstilstanden var blevet stationær, dvs. at den efter lægelig vurdering ikke kunne forventes at blive bedre. Som regel overlod forsikrings-selskabet det til Arbejdsskadestyrelsen at vurdere, om der var tale om erhvervsevnetab og hvor stort det var. Stationærtidspunktet var skillelinien mellem erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og er-hvervsevnetabserstatning. Dermed opstod der et hul i erstatnings-dækningen, idet erhvervsevnetabet blev vurderet på et senere tidspunkt end stationærtidspunktet. Det skabte selvsagt yderligere problemer for skadelidte og deres familier.

Retsstillingen fra den 1. juli 2002Stationærtidspunktet udgik heldigvis helt af erstatningsansvarslo-ven i 2002 og det blev bestemt, at man har krav på tabt arbejds-fortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne om den fremtidige erhvervsevne. Formålet var at sikre dækning enten i form af løbende betaling af tabt arbejdsfortjeneste eller udbetaling af en større erstatningssum for varig nedsættelse af erhvervsevnen. Det viste sig dog hurtigt, at forsikringsselskaberne indtog den holdning, at lovændringen skulle forstås således, at udbetaling for tabt arbejdsfortjeneste skulle ophøre på det tidspunkt, hvor det teoretisk var muligt at skønne over den skadelidtes erhvervsevnetab. Det teoretiske tids-punkt for at skønne over erhvervsevnetabet lå, efter forsikrings-selskabernes opfattelse, ofte langt tidligere end tidspunktet, hvor Arbejdsskadestyrelsen fremkom med en vurdering. Det medførte, at forsikringsselskaberne lukkede for betaling af yderligere tabt arbejdsfortjeneste uden samtidig at udbetale erhvervsevnetabser-statning. Begrundelsen var, at selve vurderingen af det faktiske erhvervsevnetab henlå hos Arbejdsskadestyrelsen og at forsik-ringsselskaberne først ville afvente udtalelse herfra. Den skade-lidte stod så uden dækning for sin løbende indtægtsnedgang.

Højesteret gav klarhed over reglerneFørst ca. 6 år efter lovændringen kom der en afklaring af, hvor lang tid der skal betales tabt arbejdsfortjeneste. I den første af to Højesteretssager var den skadelidte ude for en trafikulykke den 28. marts 2003. Den 25. marts 2004 fremkom en speciallægeer-klæring, som bl.a. konkluderede, at den skadelidtes erhvervsevne var blevet påvirket og at følgerne efter ulykken måtte betragtes som stationære. Forsikringsselskabet stoppede derfor udbetaling

Jesper Rossau er advokat hos Advokat-firmaet Bjørst. Advokatfirmaet Bjørst beskæftiger sig hovedsageligt med varetagelse af skadelidtes interesser i arbejdsskadesager og personskadesager. Læs mere på www.advokatkontoret.dk

• Af advokat Jesper Rossau · redaktionen@raskmagasinet.dk

af tabt arbejdsfortjeneste, da selskabet fandt, at den skadelid-tes erhvervsevne kunne vurderes på dette tidspunkt. Selskabet ville dog afvente Arbejdsskadestyrelsens vurdering af erhvervs-evnetabet, inden det ville udbetale erhvervsevnetabserstatning. Det overlod den skadelidte i et økonomisk dødvande. Den 22. december 2005, 21 måneder efter forsikringsselskabet havde stoppet udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste, afgav Arbejdsska-destyrelsen en midlertidig vurdering, hvoraf det fremgik, at den skadelidte havde et erhvervsevnetab på 25 %. Nogle måneder forinden, den 31. august 2005, udbetalte forsikringsselskabet dog erhvervsevnetabserstatning på 15 %, uden dog at betale for tabt arbejdsfortjeneste indtil dette tidspunkt. Inden sagen skulle for Højesteret udbetalte forsikringsselskabet yderligere for tabt arbejdsfortjeneste frem til den 30. juni 2004, som var tidspunktet, hvor den skadelidtes anden arbejdsprøvning var tilendebragt.

Højesteret fandt, at forsikringsselskabet havde en forpligtelse til at betale for tabt arbejdsfortjeneste lige indtil den 22. december 2005, hvor Arbejdsskadestyrelsen afgav en midlertidig vurdering. Højesteret bemærkede dog, at hvis et forsikringsselskab foretager et rimeligt skøn over den skadelidtes erhvervsevnetab og udbetaler i forhold til det rimelige skøn, så stopper forpligtelsen til at betale for tabt arbejdsfortjeneste. I den konkrete sag var der ikke oplyst nærmere om, på hvilket grundlag forsikringsselskabet den 31. august 2005 vurderede erhvervsevnetabet til 15 %. Forsikrings-selskabet havde nemlig ikke dokumenteret, at vurderingen af erhvervsevnetabet var foretaget på et rimeligt faktuelt grundlag.

Nødvendig afklaringDet er særdeles vigtigt, at der nu endelig er skabt klarhed for ska-delidte om, at forsikringsselskaber ikke kan efterlade en skadelidt i en situation, hvor den skadelidte i en periode står uden en som oftest budgetteret og nødvendig indkomst, uden at det afløses af en engangserstatning for den varige påvirkning af erhvervsevnen.

3434

Fleksibilitet

Hur

tig ve

dh

æftning og klæbeevne

Udvaskningsresistens

Let a

ftage

lighe

d

Abso

rptio

n

Smart toilettasketil dig med stomi

En toilettaske med plads til det hele er ikke til at undvære, når man er stomipatient. I den viste toilettaske får du plads til både dine toiletartikler og stomibandager. Toilettasken er ikke bare rummelig, men har også en ”indbygget” krog til ophængning, hvorved bandageskift kan foretages let og enkelt med alt nødvendigt inden for rækkevidde.

Har du en stomi, vil vi gerne tilbyde dig toilettasken uden beregning. Det eneste, du skal gøre, er blot at udfylde og indsende kuponen på siden her, hvorefter du modtager toilettasken med posten. Vær opmærksom på, at der kan gå op til 4 uger, fra vi modtager din bestilling, til du modtager toilettasken.

Tilbuddet er gældende så længe lager af toilettasken haves.

Udfyld kuponen og indsend den til:Coloplast Danmark A/S, Møllevej 11-15, 2990 Nivå, Att.: Kundeservice.Du kan også bestille toilettasken på www.coloplast.dk

Ja tak, jeg er stomipatient, og vil gerne modtage en toilettaske uden beregning fra Coloplast

Jeg har en: Kolostomi Ileostomi Urostomi

Jeg bruger en stomipose fra: Coloplast Anden producent

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Telefon: e-mail:

Jeg er indforstået med, at oplysningerne bliver registreret, så jeg kan modtage skriftlig og telefonisk information fra Coloplast.

✂

og Sen

sura

er

regi

stre

rede

var

emæ

rker

eje

t af

Col

opla

st A

/S. ©

200

9-02

. Alle

ret

tighe

der

er fo

rbeh

oldt

Col

opla

st A

/S, 3

050

Hum

lebæ

k, D

anm

ark.

En cirkelaf sikkerhed

RA

SK

Ventetid på hjertebehandling?

Du har ret til behandling – og vi har tid til dig!

Velkommen hos HjerteCenterVarde

27 hjertelæger og fl ere end 2000 behandlinger per år gør os til specialister i hjerter. Kontakt os på tlf. 7695 0100 eller på e-mail: hcv@hjertecentervarde.dk

HjerteCenterVarde er et privathospital med hjertespecialister, der er blandt de bedste og mest erfarne i Danmark og i udlandet. Vi er Skandinaviens største center for varmebehandling af rytmeforstyrrelser, herunder atriefl imren. Vi behandler over 2000 hjertepatienter årligt,

herunder gennemfører vi 1000 varmebehandlinger af rytmeforstyrrelser, 600 operationer og 600 ballonudvidelser. Du kan læse mere på www.hjertecenter.dk