RASK Magasinet nr. 12 - 2011

magasinetnr. 12 20116. årgang

PatienterneSkal have samme mulighedfor hurtig behandling

Overlæge Jes GerlachStress får hjernentil at skrumpe

PrivathospitalerEr slet ikke en ny foreteelse

Ove B. S. de MuckadellMedicin er årsag til 80 %af alle blødende mavesår

Christine Feldthaus:

Jeg kunne ikke spise

TEMAHalsbrand & mavesår

TEMAPrivat-hospitaler

TEMAStress

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

i årevis er der blevet skrevet og debatteret meget om stress, uden at det har ført til de store ændringer. nu er det på tide, at vi stopper snakken. For selv om der er behov for forskning og fakta i form af anerkendte definitioner af, hvad stress er, viden om hvorfor stress opstår, og hvordan stress bedst kan forebygges og behandles, så er det ikke en hindring for at begynde at handle og reducere stress på den omfattende viden, vi allerede har på området.

stress er blevet et alvorligt problem for flere og flere danskere. Og i stressforeningen kan vi konstatere, at det kun ser ud til at blive værre i disse år. Finanskrise, fyrings-runder, nedskæringer, et stigende arbejdspres og folks egne ambitioner er med til at presse mange danskere i et omfang, som vi ikke tidligere har set. ifølge statens institut for Folkesundhed beløber udgifterne til stress sig til ca. 14 milliarder kroner om året i tabt arbejdskraft. Hertil kommer de menneskelige omkostninger, som f.eks. den omstæn-dighed at mange glider ud eller aldrig vender tilbage på arbejdsmarkedet igen på fuld kraft.

trods det faktum at stress er et dyrt, stort og alvorligt problem, som har store personlige, familiære, arbejds- og samfundsmæssige omkostninger, så er der fortsat mange arbejdsgivere og politikere, der de sidste ti år har siddet med hænderne i skødet og overladt det til den enkelte selv at påtage sig skylden og ansvaret for at forebygge, hånd-tere og behandle stress, frem for at medvirke til at ændre på vilkårene.

individualiseringen af stress og den manglende politiske vilje har efterladt alle men især dem, der er blevet syge af stress i en meget vanskelig situation, for er man stresset, så har man som regel hverken det overblik, overskud eller den viden, der skal til for at kunne hjælpe sig selv.

Undersøgelser har vist, at det handler om at tage stress i opløbet, og hvis skaden er sket, så kræver det en hurtig udredning og behandling, tæt kontakt til arbejdspladsen og en fleksibel genstart på jobbet. men trods denne viden, så overlades et stort flertal af sygemeldte med stress stadig til den praktiserende læge eller tilfældig rådgivning og be-

handling. medmindre man har en privat sundhedsforsikring eller en arbejdsgiver, der vil betale for en, da der i Danmark kun findes meget få specialiserede tilgængelige offentlige tilbud om stressrådgivning og -behandling, som ligner det, den private sundhedssektor kan tilbyde. Det er et stort problem, at stress ikke behandlingsmæssigt anerkendes og ligestilles på lige fod med fysiske sygdomme.

Det er vigtigt, at vi ikke individualiserer stress, og gør det til et spørgsmål om, at vi bare selv skal tage os selv i nakken, lære at sige fra og slappe mere af. stress kan og skal ikke individualiseres. stress rammer individuelt, men kræver en indsats på alle niveauer – både hos den enkelte, på arbejdspladsen og hos politikerne.

Det er på høje tid at politikerne går i spidsen, tager stress alvorligt og erkender, at de har et medansvar for at skabe et samfund, nogle vilkår og rammer, som medvirker til at reducere og afhjælpe stress.

Lad os droppe ufrugtbare diskussioner om, hvorvidt stress er vores egen skyld, skyldes vores fritid eller arbejde og lad os i stedet sætte fokus på stress, forebyggelse og arbejdsmiljø, da stress ikke bare er den enkeltes problem eller et arbejdsgiverproblem, men et fælles anliggende, som skal løses i fællesskab, hvor vi hver især har et ansvar.

Og så kan vi passende starte med at ligestille stress med fysisk sygdom og tilbyde alle, der er sygemeldt med stress, gratis adgang til offentlig tværfaglig behandling og rehabilitering.

spørgsmålet er nemlig slet ikke, om det kan betale sig at forebygge og behandle stress, men hvordan man vil forklare det uansvarlige ved at lade være.

målet for stressforeningen er: ”mindre stress – mere trivsel, ar-bejdsglæde og livskvalitet”.

Af Birgitte LarsenFormand for Stressforeningen

Stress - tiden er inde til at handle

stress er et ord, som i stigende grad bruges i flæng om det at have travlt, uden at man af den grund får galopperende hjertebanken. stress anvendes imidlertid også om en dybt alvorlig tilstand, der kan ende med livstruende fysisk eller psykisk sygdom. Det vil sige, at stress bruges om kortvarigt at have meget om ørerne og om langvarig sygdomsfremkal-dende belastning.

Denne upræcise brug af betegnelsen er formentlig en del af forklaringen på, at alt for mange chefer, arbejdsgivere og selv læger opfatter stress som opreklameret og ikke som noget, man skal tage hamrende alvorligt. mange afviser faktisk stress som noget, man kan blive syg af. Blot aldrig af dem, der bliver ramt selvfølgelig. De ved, hvad det handler om.

Helt grundlæggende så er stress en biologisk mekanisme, der er nødvendig for at både dyr og mennesker kan overleve fx i livsfarlige situationer. mekanismen er således styret af stresshormoner og det autonome nervesystem, der får den enkeltes fysiske og psykiske styrke i allerhøjeste beredskab. Det er en mekanisme, som principielt er beregnet på at kunne hjælpe os i kritiske situationer. Denne mekanisme kaldes også nogle gange for kamp- eller flugt-respons. Det er naturligvis vældig praktisk.

stress gør os også i stand til at yde noget ekstra, når arbejds- eller privatliv fordrer det. Problemet opstår, når tilstanden står på for længe. Længerevarende stress betyder, at man både fysisk og psykisk er i alarmberedskab så længe, at man ikke kan trykke på stop-knappen, hvor gerne man end vil. Langvarig stress kan gøre den enkelte helt immun overfor alvorlige symptomer og deciderede advarsler fra kroppen, så det ender med et regulært sammenbrud eller kollaps. Dette kommer imidlertid ikke fra den blå himmel. tegnene har

typisk været der længe i forvejen og har været synlige for omgivelserne, om ikke for den stressramte selv.

når man ikke er klar over, hvordan stress manifesterer sig, er det selvsagt vanskeligt at se eller mærke, hvad det er, der sker. men omvendt er stress ikke et nyt fænomen. så langt fra. Forskellen er kun, at de biologiske mekanismer ved stress de senere år i vidt omfang er blevet klarlagt og det er dokumenteret, at stress kan føre til både psykiske sygdomme, især depression, angst og misbrug, og til fysiske sygdomme, herunder åreforkalkning og blodpropper, forhøjet blodtryk, migræne, psoriasis m.v. moderat og forbigående stress kan styrke immunforsvaret, men længerevarende stress svækker det og fører til et fald i antallet af infektionsbekæmpende blodceller og antistoffer.

Hvem står så med ansvaret? Det gør vi til dels alle sammen. Vi er ansvarlige over for os selv, men vi er også ansvarlige for at anerkende, at andre kan være ramt af stress. særligt for-pligtede er dog dem, der har ’magten’. enten som chefer eller arbejdsgivere. eller dem, der kan stille diagnosen, som fx den praktiserende læge. men så længe der stadigvæk er alt for mange blandt de nævnte, der ikke regner stress for andet end noget opreklameret tøsepjat eller som en dårlig undskyldning for at være en ’svagpisser’, så er der unægtelig lang vej igen til at se, at vi er tæt på at stå med det største samfundsskabte problem i dette århundrede. Det er lige så slemt, som dengang arbejder-beskyttelse var en by i Rusland. Det ser med andre ord sort ud.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktø[email protected]

Er stress noget opreklameret tøsepjat?

4

18 22

36 44

Indhold2 Leder.

3 indhold og kolofon.

4 ”Jeg kunne ikke spise,” fortæller Christine Feldthaus i dette åbenhjertige interview om at leve med stress med stress på i årevis.

8 Hjertesygdom kan behandles med kikkertoperation.

10 Patienterne skal have samme mulighed for

hurtig behandling.

12 Privathospitaler er slet ikke en ny foreteelse.

16 Lægerne skal vide mere om stress, siger Bo

netterstrøm, en af Danmarks førende stressforskere.

18 Stress får hjernen til at skrumpe, siger overlæge Jes Gerlach, der er tidligere formand for og stifter af Psykiatrifonden.

20 Der er travlt i Danmarks eneste stressforening.

22 Stress er i stigning blandt yngre, siger stressforsker og overlæge Bo Netterstrøm.

24 Folk kræver alt for meget af sig selv, siger stress coach Rie Brandenborg.

26 naturen som terapeut. Danmarks første terapihave baseret på den nyeste forskning åbner i starten af det nye år.

28 meditation kan minimere stress, siger hjerneforsker troels W. Kjær.

32 Dansk læge i børnehøjde i Belgien.

34 som at have maven oppe i halsen. spiserørsbrok kan være meget ubehageligt.

36 Medicin er årsag til 80 % af alle blødende mavesår, mens andre tilfælde skyldes bakterien Helicobacter pylori.

38 Halsbrand forringer livskvaliteten men kan behandles, siger professor ved Københavns Universitet og overlæge på Køge sygehus Peter Bytzer.

40 Lille kikkert med stor betydning. Fiberendoskopet er baseret på den danske opfinder Holger møller Hansens idé.

42 nemKonto og erstatning kan koste dyrt.

44 Børn har en risikofyldt start på livet i Guinea-Bissau.

46 nyt på disken.

50 eva nystads klumme: terapispejl og stimulipølle…

Charlotte søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes samvirke

gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten elgstrømansvarshavende udgiver

Karsten skawbo-JensenFormand forLandsforeningenmod Brystkræft samtregionsmedlem.

RedaktionsudvalgDistribution, målgruppe,læsertal og oplag:RasK magasinet distribueresgratis til alle de offentlige ogprivate sygehuse, lægehuseneog de praktiserende læger,apotekerne, blodbankerne samttandlægerne. magasinet sendesligeledes til den trykte ogelektroniske presse forudenhospitalernes indkøbsafdelinger,offentlige råd, nævn og udvalgindenfor sundhedssektoren samtregionerne, kommunerne,patientorganisationerne ogFolketingets medlemmer. Årligtoplag er 348.000 eksemplarerog det samlede læsertal er2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000danskere på hospitalerne. Deudskrives efter 7,6 dage igennemsnit jævnfør DanmarksStatistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten elgstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected]

Chefredaktør:Charlotte søllner HernøDir. tlf. 28 87 07 [email protected]

Århus redaktion:Lotte [email protected]

København redaktion:Lars aksel [email protected]

Annoncesalg:mads elgstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected]

Koordinator:Christina thyrringtlf. 28 87 07 [email protected]

Skribenter i denne udgave:anna KlitgaardBirgitte LarsenCharlotte søllner Hernøeva nystadLars aksel JakobsenLotte Frandsenmikkel ais andersen

Fotograf:Lars Kaae

Forsidefoto:sara skytte, POLFoto

Abonnement:Ring på tlf. 33 26 95 20 eller senden mail til [email protected]

Rask Media ApSFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dktlf.: 33 26 95 20Fax: 33 22 95 [email protected]

Layout og tryk:artegrafix og Pe Offset, Varde

IT leverandør:www.it-pedellen.dk

ISSN Danmark:1902-5092

Tilmeldt FagpressensMedie Kontrol: ... se vores reklamefilm!

4

•af Charlotte søllner Hernø · [email protected]

Det er en råkold og grå morgen, da jeg spadserer ned ad villave-jen i udkanten af København for at besøge Christine Feldthaus. De eneste, der bevæger sig i det kedelige vejr er hundejere med begejstrede hunde på det store grønne areal umiddelbart bag ve-jens huse. i indkørslen møder jeg imidlertid Christines mand, kal-det Johnson, som er morgenglad og uhyre venlig. ”Du er ventet,” siger han smilende og imødekommende, ”men vil du ikke lige med ned og hente morgenbrød, så kan du selv vælge, hvad du vil

have.” sådan en chance lader man selvfølgelig ikke gå fra sig. tilbage i huset er der dækket op i det store køkken med masser

af siddepladser rundt om det lange bord med udsigt til haven. Christine bedyrer, at hun ikke i udpræget grad er et morgenmen-neske – sikke en lettelse – men det virker bestemt ikke sådan. super veloplagt og parat til at blive punket, går vi i gang med at tale om stress, dvs. hvad der førte til Christines erkendelse af, at hun i årevis havde levet med sygt meget stress. Jeg når knapt nok at spørge om noget – Christine styrer som den naturligste ting i verden interviewet fra start til slut, efter hun har forsikret sig om,

Foto: Martin Lehmann, PolFoto

Christine Feldthaus betegner sig selv som et madøre, der elsker mad så meget, at det første hun tænker på, når hun vågner om morgenen, er hvad hun skal have til aftensmad. Hun har imidlertid på egen krop oplevet, hvad der sker, når man lever med stress med stress på – hun kunne ikke spise. ”Jeg var nok klar over, at den var gal, men jeg overhørte det bare,” fortæller hun uden omsvøb i dette interview om at stå i stress til halsen og om at komme ud af det igen. Og få et nyt liv.

Jeg kunne ikke spise

5

at eventuelle bandeord ikke bliver medtaget, for ”det er ikke godt i en skrevet tekst med for meget banderi,” som hun siger. Der er fjernet nogle stykker, kan jeg godt sige, uden at afsløre for meget, så man må tænke sig til det sproglige krydderi.

Jeg var helt fejlcastet Du har oplevet massiv stress?

”Ja, det har jeg. Det er længe siden, men den korte version er, at jeg kom ind i reklamebranchen, hvor der godt nok skal leve-res,” forklarer Christine Feldthaus og går i gang med at fortælle om, at hun startede det helt forkerte sted til den karriere, nemlig med at blive uddannet og arbejde som lægesekretær. i sønder-borg.

Baggrunden var, at hun ikke anede, hvad hun ville være, da hun som usædvanligt ung var blevet student. Hendes far forsøgte at hjælpe hende ved at foreslå, at hun kunne blive bankelev, for det havde han selv været og kunne varmt anbefale, eller læge-sekretær, for det var hendes moster. men bankelev lå ikke lige til højrebenet for Christine, for som hun siger: ”tal og mig, det er ikke to forenelige størrelser.” Hun blev derfor uddannet som lægesekretær, hvilket hun erkender, var en fejl.

”Det var en total fejlplacering. Jeg var helt fejlcastet. Det var slet ikke mig på en stor kvindearbejdsplads, hvor man sad og gakkelak-lakke-lakke-lakkede,” fortæller hun illustrerende og hamrer løs i de imaginære taster på spisebordet. ”Jeg har alt for meget testosteron i blodet til at være sådan et sted, ikke. Og jeg ville altid hellere være sammen med lægerne end sammen med pigerne. Det var bare ikke godt.”

stillingen som lægesekretær var en turnusstilling, dvs. en stilling, hvor man skifter afdeling hver tredje måned, og hendes held var – kan man roligt sige i bagklogskabens klare lys – at hun møder en sekretær, der åbner hendes øjne. ”så møder jeg en gynækologisk sekretær, der siger til mig: ’Hvad sker der for dig? Det er helt skævt. Du skal da ikke være her.’ Jeg spurgte, hvad hun mente, jeg skulle og svaret faldt prompte: ’Jamen, jeg tænker du skal ind i kommunikationsbranchen. Det er da helt vildt spild af talent, at du sidder med propper i ørerne og skriver’, ” fortæller Christine og siger, at sekretæren havde helt ret. Det var det hun skulle.

Bureau var tæt på at kaste diamanter på gadenChristine gik metodisk til værks. Hun gen-nemtrawlede ugeblade, klippede alle de annoncer ud, hun syntes var gode og lagde dem i plastikcharteks. efter nogle måne-der kiggede hun de udklippede annoncer igennem og vurderede hvilke annoncer, der var bedst. Det bureau, der havde lavet de bedste, var der, hvor hun ville søge job.

”Jeg var meget modig der i 1985. Jeg tog toget til København og mødte op på et reklamebureau. Bates havde mange gode

annoncer, syntes jeg. Det samme havde Lintas, som også var et ret stort bureau. Jeg tog ind til Bates i Landemærket og sagde: ’goddag, goddag. Jeg vil gerne tale med den administrerende di-rektør’. De grinte bare ad mig og spurgte, om jeg havde en aftale. ’næ, ikke endnu, men det får jeg. Vil du være sød og ringe og spørge ham om han er ledig.’ Jeg kunne ikke bare sådan komme buldrende ind, uden en aftale, sagde de. så sagde jeg: ’nej, nej, men så sætter jeg mig bare og venter. For han kommer vel forbi?’ så sad jeg der - som jeg husker det - i to-tre timer. Og han kom jo ikke. Jeg blev faktisk enormt forarget over arrogancen og tænkte: ’så kan i rende mig. Jeg tager ud til Lintas’. Der skete det samme. Jeg havde en masse kammerater i København, så jeg blev i week-enden og fyrede den af. så tog jeg hjem,” fortæller Christine i rasende tempo og med mange fagter.

Var nærmest kun god til at skrive på maskineHjemme igen begyndte Christine at købe avis om søndagen. Lige pludselig var der en annonce, der fangede hendes opmærksom-hed. Bates søgte en kontaktsekretær til kontaktafdelingen. Hun skrev en harmdirrende ansøgning, hvor hun rent ud sagde, at det var sidste chance, hvis de ville møde hende. For hun havde jo været der. Og da ville de jo ikke møde hende. så hvis ikke de reagerede på ansøgningen, så skulle de bare vide, at så kastede de diamanter på gaden. af en eller mærkelig årsag tændte de på det, selv om det var frækt og ’nærmest en sviner’, som Christine formulerer det. Hun kom til samtale.

”Jeg fik jobbet. Der var 250 ansøgere. Og jeg havde ingen for-udsætninger. Jeg kunne ikke noget om reklame. Jeg var jernhurtig på en skrivemaskine, altså virkelig seriøst hurtig, for det havde jeg jo brugt to år på.” Da-da-da-da lyder fingerspidserne hen over bordet.

”men sandheden var, at jeg måske havde fået oversolgt mig selv lidt. Du ved, jeg havde skruet lidt op for, hvad jeg kunne, ikke. sandheden var jo, at jeg først skulle til at lære det, jeg skulle kun-ne, for jeg kunne jo ikke noget af det. Og der startede det med, at jeg sagde til mig selv: ’mig skal de ikke få ned med nakken. Jeg kæmper bare’. Og det skulle jeg. Jeg var jyde, jeg var pige, jeg var lægesekretær og jeg kom ind på det største bureau.”

Var nødt til bare at give den maksimal træl”Jeg havde også løjet en lille smule om, hvor dygtig jeg var på tekstbehandlingsanlægget. Det var faktisk en total løgn, for jeg havde aldrig prøvet et tekstbehandlingsanlæg før. Det havde man ikke i den offentlige sektor. Da jeg startede - jeg glemmer det al-drig - skulle jeg den første uge skrive Bang & Olufsens hovedkata-

”Jeg ville være selvstændig og det gjorde jeg meget, meget be-vidst, for jeg tænkte, at jeg aldrig nogensinde mere skulle være i en situation, i et system, hvor det ikke er mig, der bestemmer det hele,” siger Christine Feldthaus.

Foto: Martin Lehmann, PolFoto

Christine Feldthaus blev folkeeje, da hun en årrække sammen med Niels Folmann lavede en ustyrlig mængde programmer for DR i serien ’Kender du typen?’

Foto

: Bja

rne

Berg

ius

Her

man

sen,

DR.

6

log, sådant et 38 sider langt katalog. Jeg skrev på et adler-anlæg, men problemet var, at jeg ikke vidste, hvordan man gemte, så da jeg havde skrevet de 38 sider og jeg troede, jeg havde saved dem – opdagede jeg, at det havde jeg ikke. Jeg kunne starte forfra. Da de alle sammen gik hjem fra arbejde, lavede jeg lige en løgner igen og så måtte jeg sætte mig og skrive det hele en gang til. Det lykkedes mig i løbet af natten at få gemt dokumentet. Jeg var kommet i 1. division og jeg spillede som en fra 3. division Jylland, så jeg var nødt til bare at give den maksimalt træl for overhovedet at gøre mig gældende. Og der blev grundstenen et eller andet sted lagt til, at hvis du vil noget i denne her branche, så skal du godt nok stå tidligt op.”

”Jeg havde sagt til min far, da jeg forlod sønderborg, at han bare skulle vide, at jeg en dag ville ringe hjem og fortælle ham, at jeg var blevet direktør. Jeg ville blive ved indtil det skete. Det vidste han godt om mig, sagde han. min far har altid været sådan, at han mener, jeg kan pille stjerner ned fra himlen. Og det gik jeg så målrettet i gang med, ikke.”

Hvis du vil være direktør, så skal du løbe stærkt”Jeg kom fra det der sygehus, hvor vi altså ikke sled neglebånde-ne ned. Det kan jeg godt fortælle dig, men da jeg kom ind i rekla-mebranchen, så sled vi neglebåndene ned. Og det var lange dage. På et tidspunkt midt i alt det der, var der nogle af mændene, der foreslog, at hvis jeg ville avancere, så skulle jeg nok overveje at tage en HD,” beretter Christine om de første år på et af Danmarks bedste reklamebureauer, hvis ikke det bedste.

Hun skulle dog først lige tage en HF i matematik, før hun kunne søge ind på HD. med den hurdle af vejen, var næste skridt HD-uddannelsen, hvor hun fire dage om ugen skulle gå i skole fra 8 til 10 om morgenen, inden hun fortsatte på bureauet, hvor der blev arbejdet til meget sent mange dage om ugen. Og når der var mulighed for det blev der festet igennem. Det gjorde man på bureauet, som Christine beskriver som havende en udpræget festkultur med en chef, der var en festbombe. Det var fuldstændig almindeligt at arbejde 50 eller 60 timer om ugen plus studier.

”Vi var jo singler alle sammen eller unge mennesker. Der fik jeg den kultur ind, der hedder: giv den gas, perform og hvis du vil være direktør, så skal du løbe stærkt. Og det ville jeg. så det gjorde jeg. Og det gik der rigtigt mange år med. Og når du er pige, fra Jylland, ikke fagligt funderet, så skal du ligesom løbe dobbelt så hurtigt som alle mændene for at nå det samme sted hen. Det man kan sige er, hvis man skal gå et spadestik dybere, så var det en typisk stresskultur, som jeg blev eksponeret for og kom ind i. Vi var præget af deadlines. Vi fik tit briefing lidt for sent og vi var det sidste led i kampagnen. Det gør bare, at man bliver helt skarp. man bliver kontant og enormt kontrollerende og man bliver sådan dak-dak-dak. man bliver en maskine, der simpelthen bare er pumpet til at køre og levere til tiden.”

Plads til et barn og stadigvæk 60 timers arbejde om ugen midt i det hele spurgte Christines daværende mand, om ikke de skulle lave et barn. Det skulle hun lige tænke over en weekend, hvor hun sendte ham væk af samme årsag. Hun indså, at hun måtte opgive noget for at det skulle kunne lade sig realisere. Det blev HD-studiet, for hun var kommet langt i branchen, og kar-rieren kørte flot på skinner. Det gav heller ikke så meget mening, at mange af lærerne på studiet var hendes kunder, som hun om dagen sad og rådgav om strategi m.v.

i 1995 blev hun mor til en søn, samtidigt med at hendes mand startede eget reklamebureau. ”Og jeg kan sige til dig, hvis jeg arbejdede 60 om ugen, så arbejdede han 90. Jeg var mere eller mindre – sådan føltes det – enlig mor med et direktør in spe job. Jeg følte mig ret presset.”

tilbage fra barsel, som varede 3 måneder, blev Christine ud-nævnt til kontaktchef på Bates, som hun var kommet tilbage til ef-ter en periode på et andet af de store københavnske reklamebu-reauer. Hun var simpelthen blevet headhuntet tilbage til Bates af den administrerende direktør, som ville have hende tilbage. Hun

satte dog en betingelse: ”Vi mødtes og skrev på en serviet, at jeg gav ham to år af mit liv, mod at han gav mig to år af sit liv. når jeg så havde været hos ham i to år, så skulle jeg have en projektleder karriere sådan ret klart foran mig. Den deal holdt vi begge to. Jeg arbejdede for ham i 13 år. Og gav den alt den bundgas jeg kunne. Jeg passede ham de to første år som direktionssekretær, samtidigt med at jeg udviklede og passede en egen kundekreds og blev mere og mere selvstændigt drivende projektleder. Det lykkedes.”

Nyt bureau, ny titel som kontaktdirektør og med i direktioneni ’97 blev Christine Feldthaus tilbudt at komme over og være med i direktionen på reklamebureauet Young & Rubicam, hvor hun blev kontaktdirektør og fik opbygget sin egen afdeling. Det gik derudaf. alfred var halvandet år, så det havde været nødvendigt at få en pige til at hente ham, for det der med at hente klokken fem, det gik bare ikke.

”Jeg havde fået akkumuleret en tilværelse, hvor der var travlt med travlt på. min mand var der ikke ret meget, for han havde jo startet reklamebureau med tre andre mænd, hvor de havde sådan noget med at arbejde til klokken kvalme hvert nat. Jeg var meget alene om det og jeg kunne godt mærke, at synkefunktionen be-gyndte at knibe lidt. Lige meget hvor meget jeg stod tidligt op og gik sent i seng, så kunne jeg faktisk ikke nå det, jeg skulle.”

Ægteskabet holdt ikke til et liv med to karrierer i bragende tempo, hvor kommunikation om sønnen skete via en bog, som forældrene på skift skrev i. skilsmissen betød til gengæld, at hun kunne arbejde igennem hver anden uge, når sønnen var hos sin far. ”Det er derfor, der er rigtigt mange kvinder, der bliver skilt, for det er den eneste måde, vi kan få aflastning på. så skal man kun have barnet hver anden uge og kan arbejde igennem de andre uger. Og sådan en karrieredåse var jeg. total karrieredåse. Jeg ville bare det der. så jeg fik jo lige pludseligt luft i ringene igen, kan man sige. For nu havde jeg hver anden uge, hvor jeg kunne gå på arbejde lige så meget, jeg ville, for jeg skulle ikke hjem og dikke barn. Jeg kunne give den endnu mere skrald. Og det gjorde jeg.”

Arbejdede så blodet sprang fra neglenei 2003 mødte Christine sin nuværende mand, Johnson, til en fest på sin fødselsdag. ”Jeg ved ikke, hvad det var der skete, men der skete noget. Jeg ville have ham. Jeg tog ham med hjem og så begyndte vi at være kærester. Jeg arbejdede stadigvæk, så

Foto

: Mar

tin L

ehm

ann,

Pol

Foto

.

7

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

blodet sprang mig fra neglene. Da vi havde kendt hinanden i ikke ret lang tid – to måneder tror jeg – så ringede et tv-selskab og spurgte ham, om han kunne tænke sig at komme til indien og sidde i en ashram og sige yum-yum-yum og finde sig selv i et program, der skulle hedde ’nyt liv søges’.” Det ville han gerne, så han tog af sted. De måtte ikke tale sammen, skrive sammen eller have nogen form for kontakt. Det gav tid til at tænke over, hvad det var for en mand, hun lige havde mødt, selv om hun stadigvæk ”havde så pattetravlt og lige meget hvor meget jeg arbejdede, så kunne jeg bare se, at selv om jeg arbejdede 24 timer i døgnet, så kunne jeg alligevel ikke nå i bund med det.”

På dette tidspunkt skete det, at hun pludseligt tænkte, hun måtte kaste håndklædet. ”Jeg havde jo haft en måned til at tænke over det. Da John-son kom hjem, sagde jeg: ’Ved du hvad, jeg tror jeg går ind og siger mit job op’.”

Og det gjorde hun faktisk. europa-chefen kom ganske vist flyvende ind, for han kunne ikke ac-

ceptere, at hun lige pludselig forlod butikken. Hun indvilligede dog i at blive lidt længere. ”Vi lavede en deal om – for jeg er et ordentligt menneske – at jeg blev i tre måneder, så vi kunne få afviklet min forretning og få givet den til nogle andre, for ellers ville kunderne forsvinde. Jeg ville gerne være med til at prøve at bevare dem i huset. Jeg stoppede i juli måned.”

Blev ramt meget fysisk – kunne ikke spiseHvad var det der gjorde, at du var nødt til at stoppe? Hvad var hovedet på sømmet?

”Jeg ved ikke hvad det var, der ramte mig. Hvis du så mit liv dengang, så ville du sige, jamen, det er ikke noget liv. Jeg kunne ikke spise, jeg kunne ikke sove, jeg var enormt rastløs og meget på kant med dem, jeg arbejdede sammen med. når de andre (medarbejderne, red.) ikke performede, så måtte jeg rette det op. For det var mig, der havde vundet kunderne. Jeg blev nødt til at levere, når de andre ikke kunne. Jeg havde jo ikke kun en, jeg havde mange kunder, store skandinaviske kunder og internatio-nale budgetter. Det var ikke en lille butik, jeg havde kørende.”

Tiden var vel også til det?”Ja, og mindfulness var ikke opfundet. Jeg blev ramt meget

fysisk med noget, der var meget svært at overse – jeg kunne ikke spise. Og jeg elsker mad. Jeg kan altid spise. Det første jeg tænker på, når jeg slår øjnene op om morgenen er ’hvad skal vi have at spise i aften’. Jeg er et madøre. Jeg kan godt lide mad, jeg kan godt lide at drikke vin, jeg kan godt lide chokolade, jeg kan godt lide at ryge - jeg kan godt lide alt muligt - og jeg kan virkelig godt lide at spise. men det kunne jeg bare ikke. en anden ting jeg rigtig godt kan lide er at sove. Jeg sover normalt rigtig godt om natten, bortset fra når jeg er stresset, så sover jeg ad h… til. så jeg blev ramt på to fysiologiske behov, som er det absolut laveste i mas-lows behovspyramide, evnen til at sove og spise.”

Erkender du det der?”Jeg var nok klar over, at den var gal, men jeg overhørte det

bare, for der var ikke tid til at sætte sig ned. Hvad skulle jeg gøre?

Havde taget forholdsregler, så der var et fundament og fik CVR-nummerVar det mødet med din nye kæreste, din mand i dag, der var enzymet i processen?

”Det tror jeg. Han er meget længere nede i gear, end jeg er. Jeg plejer at sige, at jeg kører Ferrari og han kører Fiat 500. Jeg blev og bliver meget inspireret af en, der kører i Fiat 500, eftersom jeg altid selv har kørt i Ferrari med dobbelt turbo, for nu at blive i metaforen.”

”grunden til at jeg kunne sige op var, at jeg havde taget forholdsregler. masser af mennesker har to muligheder – at blive i jobbet eller at sygemelde sig. Jeg kunne gå ud af det uden at sygemelde mig, for jeg havde som jyde altid sparet op og havde penge til at gå ud af det. man skal have et fundament, hvor man er et frit menneske.”

”Jeg besluttede mig til, at jeg skulle have et CVR-nummer. For jeg skulle aldrig nogensinde mere have ansættelse under en eller anden direktør. så kan du sige, hvorfor blev jeg ikke selv administrerende direktør. Fordi, det ville jeg ikke. Det er jeg blevet tilbudt, men har sagt nej. For det ansvar der ligger i altid at stå oppe i første linje og være buffer mod de store amerikanske kæ-der, det ville jeg ikke. Jeg ville gerne være 2. mand, men jeg ville ikke være den, der skulle tage skraldet med Usa.”

”Jeg ville være selvstændig og det gjorde jeg meget, meget bevidst, for jeg tænkte, at jeg aldrig nogensinde mere skulle være i en situation, i et system, hvor det ikke er mig, der bestemmer det hele. Det kommer man heller ikke til som administrerende di-rektør i en international bureaukæde. så derfor vinkede jeg farvel til bureauverdenen og sagde tak for denne gang. skubbede min ansøgning ind og startede med et CVR-nummer.”

Ingen planer, skulle ingenting – og så kom der et tv-tilbud”Jeg sad herhjemme på hvidvinskuren sammen med Johnson, nyforelsket ude i haven, det var sommer, det var dejligt, jeg var fri, jeg havde ingen planer, jeg havde ikke noget i udsigt, jeg skulle ingenting. så ser vi, hvad der sker, tænkte jeg. Det er Johnson verdensmester i. Han sejler rundt som en korkprop. Vi lavede ’vi sejler bare rundt’, ikke. Da vi havde sejlet i tre uger hjemme på liggestolene, ringede tv og jeg kom i gang med at lave ’Kender du typen?’ så startede mit nye liv med rigtigt mange foredrag. Det er nemlig ikke sådan, at jeg ikke laver noget i dag. Jeg laver bare noget andet.”

Du fik mulighed for at sige ja, for det havde du nok ikke kunnet før?

”nej da. Det jeg gør i dag, kunne ikke forenes med det job, jeg havde før. Det ville være uladsiggørligt. For så skulle jeg arbejde 250 timer i døgnet. Det der er forskellen på det, jeg lavede før og det jeg laver nu er, at her er det mig, der styrer det, det er mig, der bestemmer. Ja, nej, måske?. Jeg er min egen stresscoach. Jeg er min egen terapeut, forstået på den måde, at jeg ikke kan lok-kes ud i noget, hvor jeg ikke selv har fodfæste.”

Christine Feldthaus i sit hjem i Vanløse, hvorfra hun styrer firma ’Christine Feldthaus og mand’ og holder foredrag, laver tv og meget andet.

8

I dag behøver patienter, der lider af hjerteklapsyg-dommen mitralinsufficiens, også kaldet mangelfuld lukning af mitralklappen, ikke nødvendigvis at gen-nemgå en større operation, når de skal behandles. I dag er det nemlig muligt at få foretaget indgrebet via en kikkertoperation.


mitralinsufficiens betyder, at mitralklappen i hjertet er utæt. syg-dommen rammer ca. 2 % af befolkningen, og kan være medfødt eller opstå senere i livet. Overlæge på HjerteCenter Varde, Per Wierup, som er en af Danmarks få hjertespecialister, der mestrer kikkeroperationer af mitralklappen, forklarer: ”mitralklappen sidder mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer. når klappen fungerer korrekt, løber blodet ind i venstre forkammer og derefter igennem mitralklappen til venstre hjertekammer. men en utæthed i klappen kan medføre, at blodet løber tilbage til venstre forkammer - gennem mitralklappen - efter at det er pum-

pet ned i venstre hjertekammer. Venstre hjertekammer må derfor pumpe blodet ud to gange og dermed arbejde hårdere.”

Udskiftning eller reparationinden et eventuelt indgreb ses der nærmere på sygdommens karakter: ”er der tale om en betydelig utæthed af hjerteklappen, kan en udskiftning være nødvendig. men er der mulighed for en reparation, er det altid at fortrække,” udtaler Per Wierup og uddyber: ”en veludført reparation giver et bedre resultat end en udskiftning. Den reparerede klaps forventede levetid er meget længere i forhold til en protese. en repareret hjerteklap varer som minimum 10 år og kan i mange tilfælde holde resten af livet. Og langt størstedelen af patienterne vil efter indgrebet slet ikke kunne mærke, at de har været syge.”

Hvis en udskiftning af mitralklappen er nødvendig, findes der to muligheder: de biologiske og de mekaniske hjerteklapper. De mekaniske er fremstillet af kunstoffer og slides ikke, men kræver livslang behandling med blodfortyndende medicin. De biologisk er fremstillet af en forarbejdet griseklap eller hjertesæk fra kalve. Fordelen ved disse klapper er, at den blodfortyndende behand-ling er kortvarig. Ulempen er dog, at klappen slides med årene og evt. skal udskiftes.

Behandling med kikkertoperationHvad enten der er tale om reparation eller udskiftning af hjerte-klappen, kræver behandling almindeligvis en større operation, hvor man åbner op ind til hjertet. men i dag er det muligt at få foretaget et langt mindre indgreb via en kikkertoperation.

”en behandling via en kikkertoperation minimerer patientens gener i forbindelse med indgrebet, da det er mere skånsomt og sam-tidig er det kosmetiske omfang langt mindre,” fortæller Per Wierup.

Kikkertoperationen foretages gennem små indstikssteder i den ene side af brystkassen. Kikkerten indføres gennem et lille snit på 5 mm i armhulen. Hjerte-lungemaskinen tilkobles gennem en lille åbning på 2,5 cm i højre lyske.

”Vi oplever en stigende efterspørgsel blandt patienter og hen-visende læger efter kikkertoperationer af hjerteklappen,” slutter Per Wierup.

Hjertesygdom kan behandles med kikkertoperation

HjerteCenter VardeHjerteCenter Varde er et af skandinaviens største, private, højt-specialiserede hjertecentre.Læs mere på www.hjertecentervarde.dk

Kender du reglerne?De fleste har hørt om ventetidsgarantien, og mange ved også, at den som udgangspunkt er på 30 dage. alligevel benytter mange ikke deres mulighed for at blive behandlet privat. Det kan skyldes, at detaljerne kan være svære at finde rundt i:Hvordan er du fx stillet, hvis Regionen sender dig rundt mellem forskellige sygehuse?Her hjælper RasK magasinet med hovedreglerne:• Hvis du har fået en dato for en diagnostisk undersøgelse eller

behandlinger, der ligger længere ude i fremtiden end 30 dage, så har du umiddelbart ret til at blive henvist til et privathospital.

• Du behøver altså ikke acceptere et tilbud på et alternativt of-fentligt sygehus, selvom det alternative offentlige sygehus kan undersøge eller behandle dig inden 30 dage.

• Den eneste undtagelse er, hvis du selv har ønsket et bestemt offentligt sygehus. så skal regionen nemlig tilbyde behandling dér, men kan overholde ventetidsgarantien, hvis den allerede i indkaldelsesbrevet til dit ønskesygehus oplyser dig om den alternative mulighed.

• Oplyses du ikke om den alternative mulighed i indkaldelsesbre-vet, og ligger den tid, du har fået på ønskesygehuset længere ude i fremtiden end 30 dage, så har du umiddelbart ret til at blive henvist til et privathospital

I dag er det muligt at få foretaget et langt mindre indgreb via en kikkertoperation, hvad enten der er tale om reparation eller udskiftning af hjerteklappen.Foto: HjerteCenter Varde.

TEMA

Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle.

Igennem de seneste 15 år har Hjerteforeningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner og dermed bidraget til 60% af al forskning på området.

Hjerteforeningen er en privat organisation, der ikke modtager offentlig støtte. Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag,

vi modtager gennem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. Og derved redde liv – også i fremtiden.

Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt en gratis brochure, der fortæller mere om vores arbejde eller bestille den på www.hjerteforeningen.dk

Arv og gaver forlænger livet

Fra hjertet

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, kan du kontakte chefjurist Ann Marie Panduro på: telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

Hauser Plads 10 . 1127 København K . Telefon 33 66 99 15www.frahjertettak.dk

Arv og gaver forlænger livet

Fra hjertet

R1465_HF_Arv_210x297.indd 1 16-11-2011 15:40:44

10 TEMA

Der er ikke noget modsætningsforhold mellem den private og den offentlige sundhedssektor i Danmark, siger Bent Wulff Jakobsen, der er lægefaglig direktør på Aleris-Hamlet samt formand for Brancheforenin-gen for Privathospitaler og Klinikker. Han ser privat-hospitalerne som en del af løsningen og ikke som en forhindring for bedst mulig og hurtig behandling af patienterne.

•af Charlotte søllner Hernø . [email protected]

sundhedsminister astrid Kragh står bag en række lovforslag, der formentlig vil ændre vilkårene for det private sundhedssystem, idet hun henviser til, at den forrige regering har haft et selvstæn-digt mål i at skabe et privat marked for sundhed og favorisere de private hospitaler. Blandt forslagene er således, at fradrag for sundhedsforsikringer skal fjernes – et fradrag der blev indført i 2002 og som skabte et boom for så vidt angår antallet af sund-hedsforsikringer.

Garanti for hurtig behandlingBent Wulff Jakobsen, der er lægefaglig direktør på aleris-Hamlet, som i dag er Danmarks største, landsdækkende privathospi-talskæde med seks hospitaler hhv. på Frederiksberg, i søborg, esbjerg, Århus, aalborg og Herning, ser ikke et modsætnings-forhold mellem den private sektor og den offentlige sundheds-sektor. ”Vi er en del af løsningen, ikke en forhindring,” siger han. ”Det interessante er, at vi er en garanti for, at man kan få en hurtig behandling.”

ifølge Bent Wulff Jakobsen skal patienter – indlysende nok – have bedst mulige behandling og samme betingelser med hensyn til mulighed for hurtig behandling. ”Det vigtigste for os er, at patienterne sikres en hurtig udredning, hurtig behandling og samme behandling, uanset hvor man kommer fra.”

Privathospitaler har eksisteret i flere hundrede år i DanmarkDiskussionen om den private sundhedssektor versus den of-

fentlige sundhedssektor har bølget frem og tilbage de seneste år. Pærer er blevet sammenlignet med æbler og en del har overset det historiske faktum, at privathospitaler har eksisteret i Danmark i flere hundrede år side om side med de offentlige behandlingstil-bud. i mange tilfælde har de private hospitaler haft behandlings-tilbud, som det offentlige ikke har kunnet matche på et givent tidspunkt. Dronning Louises Børnehospital i København var en lang periode et eksempel på dette. et andet eksempel er Finsens Medicinske Lysinstitut, som var en selvejende institution på Østerbro i København, oprettet af lægen niels Finsen i 1896 til fortsættelse af hans forsøg med lysbehandling af hudtuberkulose og anden anvendelse af strålebehandling. instituttet blev senere i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse udbygget til et sygehus med speciale i behandling af kræft, for så endelig i 1981 at blive lagt ind under Rigshospitalet.

Privathospitaler har de sidste 10 år især kunnet modtage og behandle fortrinsvis kirurgiske patienter fx indenfor ortopæd-kirurgi, hvilket mange på venteliste har nydt godt af. mange klinikker har ligeledes været med til at sikre hurtig diagnosticering inden for en lang række områder. Også alvorlige sygdomme har den private sektor kunnet tage sig af, som HjerteCenter Varde, der bl.a. er skandinaviens største behandler af hjerterytmefor-styrrelser og Hamlet, der tilbyder onkoplastik-operationer til brystkræftramte kvinder.

Patienterne på mange privathospitaler har typisk bestået af patienter på den offentlige venteliste, dels forsikringsdækkede og dels selvbetalere. Den førstnævnte gruppe er patienter, der

har gjort brug af ventetids- og be-handlingsgaranti – en garanti, som formentlig ikke ville have kunnet garanteres, hvis ikke privathospita-lerne havde været i stand til at levere en lang række ydelser til disse. Bent Wulff Jakobsen har således en

Patienterne skal have samme mulighed for hurtig behandling

Landsdækkende hospitalskædealeris-Hamlet er Danmarks største, landsdækkende privat-hospitalskæde med seks hospitaler hhv. på Frederiksberg, i søborg, esbjerg, Århus, aalborg og Herning. aleris-Hamlet bygger på specialister inden for mere end 40 specialer og har derfor størrelsen og spidskompetencerne til at fungere som rigtige hospitaler. Det betyder, at man har adgang til tværfaglig behandling, hvor de bedste speciallæger arbejder sammen om at stille diagnose og finde den optimale behandling. Kilde: www.hamlet.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

Bent Wulff Jakobsen, der er læge-faglig direktør på Aleris-Hamlet ser ikke et modsætningsforhold mellem den private sektor og den offentlige sundhedssektor. ”Vi er en del af løsningen, ikke en forhindring,” siger han.

11

8612 1849 og 2962 8077 [email protected] Vi er medlem af Rejsegarantifonden

team-island.dk

– en del af KulturRetur A/S

Team Island

Grupperejser på 5, 8 og 11 dagemed erfarne og dansk-talende rejseledere

Gejsere, vandfald og velvære i varme kilder


team-island.dk


Team Island




team-island.dk


Team Island




team-island.dk


Team Island




team-island.dk


Team Island



TEMA

pointe, når han siger, at den private sundhedssektor er en garanti for, at man kan få en hurtig behandling.

Det afgørende er, at kvaliteten er i ordenifølge Bent Wulff Jakobsen er den private sundhedssektor en del af et samlet sundhedsvæsen. Han medgiver, at man i et vist omfang udmærket kan sammenligne med skoletilbudet, der dels består af kommuneskoler og dels af privatskoler, hvoraf sidstnævnte kun udgør en lille del af det samlede undervisningstilbud til børn og unge. ”Det er ikke afgørende, om et hospital er privat eller ej. Det afgørende er, at kvaliteten er i orden. Og så er det vigtigt, at den enkelte borger kan få hurtig behandling, uanset hvor man kom-mer ind,” siger Bent Wulff Jakobsen. Han minder også om, at Ortopædisk Hospital, der var en privat stiftelse, kunne opvise den ypperste faglighed. Det var simpelthen der ’det sneede’, som han siger. Behandlingen af de fleste ikke-akutte ortopædiske lidelser var fra 1952 centraliseret her. Den private institution blev of-fentliggjort, idet hospitalet blev nedlagt i 1978 og dets afdelinger overflyttet til Rigshospitalet.

Systemet skal indrette sig efter borgeren – ikke omvendt”Det afgørende er, at når systemet ikke er godt nok og når man har brug for at få behandling, så er det godt, at der er nogle pri-vate aktører, der kan stille sig til rådighed, så den enkelte borger har mulighed for at søge hjælp.”

tilsyneladende har patienterne i langt overvejende grad da også været tilfredse med muligheden, for ifølge Bent Wulff Jakobsen, kan man blandt privathospitaler- og klinikker glæde sig over, at patienttilfredsheden scorer meget højt i landsundersøgel-ser om patienttilfredshed. ”Vi har tal for, at patienterne er glade for at være hos os.”

Hvis noget ikke er, som det skal være eller man har mistanke om, at man fejler noget, så vil man gerne have det af- eller bekræftet. ”For mange på arbejdsmarkedet er det afgørende at finde ud af, om der er noget galt og hvis der er, at få hurtig behandling,” siger Bent Wulff Jakobsen. ”Det er ikke den enkelte

borger, der skal indrette sig efter systemet. Det er systemet, det skal indrette sig efter borgeren.”

Privathospitalerne er i øvrigt super effektive, så der er ingen ideologisk grund til at fjerne dem. ”Det handler om, hvordan vi giver den enkelte dansker mest sundhed for pengene og at vi får hurtig behandling, når vi er syge,” siger Bent Wulff Jakobsen og fortsætter med at undre sig over, at man bliver ved med at have fokus på, om et hospital er offentligt eller privat.

Det er heller ikke nødvendigvis sådan, at supersygehuse er løs-ningen. Det vigtigste er kvalitetshensyn. ”Ryst posen,” opfordrer han, for borgerne kan have andre behov, som tilgodeses ved en løsning, der indebærer et offentligt-privat samarbejde.

Brancheforening for privathospitaler og -klinikkerBPK er en brancheforening for privathospitaler og privatklinik-ker i Danmark, der arbejder for at forbedre rammevilkårene for medlemmerne og for den private sundhedssektor i Danmark.Brancheforeningen har flere end 50 medlemmer og medlem-merne står tilsammen for mere end 80 % af omsætningen i den private sundhedssektor i Danmark. Ved medlemskab i BPK for-pligter medlemmerne sig til at overholde foreningens retnings-linier fx de etiske regler. netop overholdelsen af de etiske regler er et væsentligt incitament for et medlemskab, da det enkelte privathospital eller den enkelte privatklinik derved får skilt sig ud fra de mindre seriøse virksomheder, som ikke kan eller vil leve op til de lovmæssige og etiske krav, der stilles fra omverdenen. Kilde: www.privatehospitaler.dk

”Det afgørende er, at når systemet ikke er godt nok og når man har brug for at få behandling, så er det godt, at der er nogle private aktører, der kan stille sig til rådighed, så den enkelte borger har mulighed for at søge hjælp,” siger Bent Wulff Jakobsen.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

12

Feber?Domotherm TH1 Digitaltermometer

Feberalarm fra 37,5°C.

Akustisk signal når målingen er færdig.

Kan bruges til måling i armhulen, rektal eller oral.

3 stk. i assorterede farverPris incl. moms kr. 99,-

Bestil online www.reamed.dk

TEMA

•af Charlotte søllner Hernø . [email protected]

i 1800-tallet så flere privathospitaler dagens lys, som fx Diako-nissestiftelsen, Dronning Louises Børnehospital, sankt Josephs Hospital og sankt Lukas stiftelsen m.fl. men pleje og behand-ling af syge har også betydeligt længere tilbage i tiden været et privat anliggende, mens offentlige sygehuse som sådan for alvor først blev påbegyndt bygget i sidste halvdel af 1800-tallet.

Det første egentlige sygehus i Danmark var Frederiks Hospital i København, der indviedes 1757, efter at der ligeledes rundt omkring i europa var oprettet flere sygehuse. en lemmestiftelse med sygeafdeling blev oprettet 1769, men det var først i sidste halvdel af det 19. århundrede, at der i Danmark byggedes tal-rige hospitaler, der kunne tage sig af de syge, dels i København og dels i resten af landet. Hovedstadens store hospitaler blev bygget over en periode på omkring 50 år som fx Kommuneho-spitalet, der blev bygget i 1863, Øresundshospitalet i 1876 og

Blegdamshospitalet i 1879. siden kom Rigs-hospitalet som afløser for Frederiks Hospital og Bispebjerg Hospital samt Frederiksberg Kommunehospital. med tiden blev der bygget omkring 170 sygehuse i hele landet, således også de store kommunehospitaler i Odense, aarhus, aalborg med flere.

Diakonissestiftelsen, Sankt Josephs Hospital og Sankt Lukas Stiftelsenselv om der således blev bygget offentlige sygehuse og hospi-taler i 1800- og 1900-tallet, så vedblev mange af de private hospitaler at eksistere, ligesom der blev bygget nye som fx Den danske Diakonissestiftelse, der blev oprettet den 26. maj 1863 i et lille hus i smallegade 43 på Frederiksberg, indeholdende såvel et søsterhjem som et lille hospital. Oprettelsen skete på foran-ledning af den daværende prinsesse Louise, den senere dron-

Privathospitaler er slet ikke en ny foreteelsePrivathospitalerne i Danmark fik et løft og mulighed for ekspansion, da den daværende regering i 2002 ind-førte skattefradrag på arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, som først og fremmest kom privatansatte til gode. Det gav et gevaldigt løft til efterspørgslen, som steg fra ca. 50.000 til ca. en million sundhedsforsikringer. Nu er regeringen og Enhedslisten imidlertid netop blevet enige om at fjerne skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Hvad det kommer til at betyde, vil tiden vise. Men der har faktisk i umindelige tider eksisteret privathospitaler, så det er langtfra et pludseligt og nyt fænomen, der kun har levet i kraft af den forrige regerings visioner.

Unavngiven sygepleje-elev på vej med bække-ner på Diakonissestif-telsen i København, 1952.

Krav om registrering af private behandlerePrivate sygehuse, klinikker og praksis, hvor der foretages lægelig patientbehandling, risikerer at få bøder fra årsskiftet, hvis de ikke bliver registret hos sundhedsstyrelsen inden den 31. december. sundhedsstyrelsen åbnede for registrering af private behandlere den 1. oktober og frem til midt november er 200 behandlere ud af de mere end 1.000 klinikker på området blevet registreret.”De private behandlere har pligt til at blive registreret inden årsskiftet. Ordningen skal sikre patientsikkerheden på området. Patienterne vil kunne se de registrerede klinikker på sundheds-styrelsens hjemmeside og de private klinikker har således også selv en interesse i at ordningen blive registreret,” siger chef for tilsyn i sundhedsstyrelsen anne mette Dons.Forpligtelsen til registrering fremgår af sundhedslovens § 215a og bekendtgørelse om registrering af og tilsyn med visse syge-huse, klinikker og praksis.Kilde: www.denoffentligesektor.dk

Foto

: Dan

sk S

ygep

leje

hist

oris

k M

useu

m.

13

Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, dennyeste viden og det mest moderne udstyr.

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.:• Udskiftning af hjerteklapper• Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK)• Bypass-operationer• Ballonudvidelser• Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer.Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Får dit hjerte den bedste

behandling?

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

TEMA

ning Louise, gift med kong Christian iX. Hun havde besøgt dia-konissehuse i tyskland og var her blevet inspireret af diakoniens anliggende: at engagere kvinder i menighedens tjeneste og i at gøre noget for mennesker, der trængte til hjælp. Diakonisserne tog sig af syge, børn og gamle samt løsladte kvindelige fanger. i dag tager Diakonissestiftelsen sig i særlig grad af mennesker i udsatte situationer og har tilbud til psykiatriske patienter, ældre, døende m.v.

sankt Josephs Hospital på nørrebro i København var ligele-des et hospital etableret på et kristent grundlag, idet det blev oprettet af de katolske sankt Joseph søstre og åbnede den 1. juli 1875 med 20 senge. Det blev senere udvidet så betydeligt, at det husede 400 senge. Hospitalet optog patienter af enhver trosbekendelse, dog aldrig patienter med smitsomme sygdom-me. De fleste patienter lå på fællesstuer, men der var også 100 enestuer, som man betalte to til tre gange så meget for at ligge på. Hospitalet havde 5 afdelinger: en medicinsk, en kirurgisk, en gynækologisk, en oto-rhino-laryngologisk og en oftalmologisk, den første med to, og de andre med hver 1 overlæge; desuden var der ansat 6 reservelæger og 2 assistenter. i 1904 behandle-des 2.401 patienter, hvoraf 1.459 var kvinder og 197 børn. i en tid, hvor det offentlige sygehusvæsen haltede bagefter, var non-nernes sankt Josephs Hospital uhyre moderne og tiltrak tidens bedste læger. siden indhentede det offentlige dog efterslæbet i 1900-tallet, og der blev gradvist ikke længere brug for private initiativer. sankt Josephs Hospital blev senere omdannet til ple-jehjem under Københavns Kommune, hvilket det var indtil maj 2005, hvor det lukkede.

sankt Lukas stiftelsen blev etableret omkring 10 år efter sankt Joseph og voksede til i 1894 – 95 at have klinik til 13 patienter. efterfølgende blev en sygeplejeskole oprettet samt en plejeafdeling for spæde børn. i år 1900 overgik det nu vidtforgrenede arbejde til at være diakonissehus, som fik navn efter lægen og evangelisten Lukas. stiftelsen blev herefter kaldt Diakonissehuset sankt Lukas stiftelsen og reelt havde udviklet sig til at være et lille hospital.

i løbet af 1980’erne og 1990’erne ophørte de sidste egentlige hospitalsfunktioner. Den tidligere hospitalsbygning anvendes således i dag af Diakonissehuset sankt Lukas stiftelsens bl.a. til uddannelsesformål samt kontorer for information og uddan-nelse. Desuden udlejes lokaler til en række humanitære og sundhedsmæssige institutioner og organisationer samt til privat-praktiserende læger og terapeuter.

Dronning Louises Børnehospitali samme periode voksede behovet for et større hospital kun for børn og Dronning Louises Børnehospital blev oprettet som selvejende institution i 1877 med grundstenen lagt af dron-ning Louise. institutionen erstattede det første børnehospital i Rigensgade fra 1850, der var oprettet af et privat selskab på hofmedikus J.L. Dreyers opfordring med 20 sengepladser. i 1879 kunne man så flytte ind i egne bygninger over for Kartoffelræk-kerne på Østerbro.

En sygestue i 1910 med tre kvindelige patienter i senge og på stol samt to sygeplejersker på Frederiks hospital.

Foto

: Dan

sk S

ygep

leje

hist

oris

k M

useu

m.

14

Operation for grå stær?

ØJENLÆGERNES HUSStore Kannikestræde 16, 1169 Kbh. K. ( Tæ t på Runde tå rn )www.ø j en læge .dk , Tlf. 70 22 12 32

Få livskvaliteten tilbage med en tryg og effektiv behandling

TEMA

Hospitalet var indrettet med store stuer, hvor helt op til 18 børn af begge køn kunne ligge side om side. Børnene kunne også sidde på potte på lange rækker i toiletrum med teraz-zogulv, overvåget af diakonisser og sygeplejersker. Det var formentlig meget moderne i sin tid, hvor det blev bygget, men næppe vilkår børn i dag – eller deres forældre – ville acceptere.

Dronning Louises Børnehospital var et eksempel på imple-mentering af nye standarder for hygiejne. Det var et moderne

byggeri, idet der var installeret varme- og ventilationssystemer til sikring af frisk luft på sygestuerne. sygeplejerskerne var ansvarlige for betjeningen af teknikken ved gasblus og kontrol-lerede varme- og fugtighedsmålerne. Desuden havde hospitalet store balkoner i gavlene, hvor sengene kunne køres ud i fri luft om sommeren.

Hospitalet løb rundt ved hjælp af gaver, renter af legater og formue samt årsbidrag fra de spannjerske og de eibeschützske Legater, Kammerherre Oxholms Legat, ved tilskud fra stat og kommune samt andel i Vare- og industrilotteriets overskud. Der-til kom indtægter fra betaling for pleje. Der var en del fripladser. i 1906 havde hospitalet 70 senge, hvoraf 32 var forbeholdt kommunen mod betaling. Hospitalet havde også to klinikker i Wildersgade og istedgade. Dronning Louises Børnehospital luk-kede 1971 og funktionerne blev overtaget af Rigshospitalet.

Gamle privathospitaler lukkede og nye åbnedeså godt som samtidigt med at de gamle privathospitaler luk-kede eller overgik til nye funktioner, så nye privathospitaler da-gens lys. i 1990 besluttede forsikringsselskabet Danica samt den fransk-engelske hospitalskæde ami at etablere Hamlet a/s på Frederiksberg. i første omgang var der planer om udelukkende at lave et hjertehospital, men man erkendte tidligt i projektfa-sen, at man ikke kunne basere hospitalets eksistens alene på hjerteoperationer. allerede fra starten kunne man derfor tilbyde behandlinger inden for mange forskellige specialer. i 1991 blev det en realitet at om- og tilbygge en gammel fabrik på Frede-riksberg til et splinternyt hospital på 8.000 m². Hospitalet blev udformet som et klassisk 5-etages atriumhus bestående af fire fløje, der omkranser en glasoverdækket gårdhave og kunne åbne to år senere, for kun otte måneder senere at blive erklæret teknisk konkurs. Hamlet genopstod dog hurtigt igen i et nyt selskab og overgik langsomt fra at være tabsgivende til at være succesfuld.

Nyt stort privathospital med mange kompetenceri løbet af det seneste tiår har Hamlet vist vejen for så vidt angår fedmekirurgi og rygkirurgi, men åbnede også i 2006 landets eneste private svimmelhedsklinik samt en idrætsklinik med moderne genoptræningsfaciliteter, ligesom hospitalet behandler flere typer kræftpatienter.

På grund af stor patienttilgang igangsatte Hamlet i 2007 etableringen af et nyt hospital i de tidligere tVa-bygninger i

På Skodsborg Genoptræning har man særlige kompetencer til at hjælpe med genoptræning efter hofte-, knæ- og rygoperationer samt efter hjerte-, lunge- og canceroperation eller hvis man er svækket efter sygdom.

Foto

: Sko

dsbo

rg

Plastikkirurgi: Brystforstørrelse med implantat

Brystforstørrende/korrigerende

operationer med eget fedt

Brystrekonstruktion

Brystløft/-reduktion

Fedtsugninger

Facelift/pandeløft

Maveskindsoperationer

Øjenlågsoperationer

Arkorrektioner

Injektionsbehandlinger

Peelinger

Sculptrabehandlinger

Botulinum toxin

Avanceret hudpleje

Dermaroller

Kæbekirurgi

Øre-næse-halskirurgi:Næsekirurgi

Bihulekirurgi

Tonsillectomi

Søvn og respirationscenter:Snorkebehandling

Søvnapnøbehandling

Allergi / Lungesygdomme

Hospitalet med fokus PÅ KVALITET, OMSORG OG DIALOG

Tueager 5 - 8200 Århus Ntlf: 86 10 80 11e-mail: [email protected]

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Danske Regioner.

Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

Læs meget mere på

www.grymer.dk

søborg som supplement til Frederiksberg og med lige så mange kvadratmeter.

samme år blev eira – Privathospitalet skejby a/s åbnet, som en jysk pendant til Hamlet. i 2009 blev en mindre andel af akti-erne i eira købt af Hamlet og året efter blev de resterende aktier købt, således at hospitalet blev Danmarks førende, landsdæk-kende privathospital. i 2011 er alle aktier blevet samlet på aleris koncernens hænder og Hamlet har derfor efterfølgende fået navnet aleris-Hamlet.

Private specialhospitaler og privat hjertecenterDen langt overvejende del af danske privathospitaler og klinik-ker i Danmark har valgt at være med i brancheforeningen, BPK, Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, som har knapt 50 medlemmer og udgør tilsammen mere end 80 procent af omsætningen i den private sundhedssektor i Danmark. Privathospitalerne er spredt over hele landet og mange af dem har specialiseret sig, så de fx som Hjertecenter Varde, kan tilbyde state of the art behandling inden for hjertebehandling. i den anden ende af landet har Privathospitalet møn fx ansat ortopædkirurgiske specialister og er specialister i sportsskader samt i åreknudebehandling og har som noget nyt åbnet op for aftenkonsultationer, da man ved, at det for mange kan være problematisk at komme til forundersøgelse i arbejdstiden.

Få mere at vide og hjælp via privathospitalernes patientvejleder

Få mere at vide om den private sundhedssektor i Danmark via hjemmesiden for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker samt direkte links til privathospitaler og klinikker. Bran-cheforeningen har også en patientvejleder ansat, der rådgiver og informerer om patienters rettigheder og mulighederne for at blive behandlet på et privathospital eller en privatklinik. alle er meget velkomne til at kontakte patientvejlederen, der kan oplyse om regler for behandling på privathospital ved jævnfør frit og udvidet frit sygehusvalg.

På Privathospitalet Møn har en lokal kunstner malet fugle og fugletræk i loftet og på væggene, så man kan lade sig føre på fantasiens vinger under eventuel indlæggelse.

Foto

: Cha

rlott

e Sø

llner

Her

nø.

16 TEMA

•af Lars aksel Jakobsen [email protected]

”Fra at være et perifert ord i slutningen af 70’erne er stress i takt med samfundets hastige udvikling eskaleret stadig mere i de sidste 30 år. alligevel står vi ikke i dag med den nødvendige ekspertise til at gøre noget effektivt ved problemet, der har så store menneskelige og økonomiske om-kostninger. Det er fordi hverken de prak-tiserende læger eller ejerne og mellemle-derne på landets mange virksomheder er klædt godt nok på til at håndtere stress,” siger læge Bo netterstrøm, der har forsket i problemet, siden det dukkede op som et begreb dengang i 70’erne.

En glidende overgangBo netterstrøm vil ikke placere skylden for denne uorden hos nogen bestemt, men siger dog: ”Kronisk stress diagnostice-res ikke som en sygdom, der blusser op her og nu. tværtimod er der tale om en glidende overgang fra fx en ganske ufarlig forbigående stress-situation, som alle kan komme ud for og som må betegnes som en belastningstilstand. mange læger har derfor svært ved at forholde sig til pro-blemet. Der bliver ikke taget hånd i hanke med situationen, og så kan det ende i en kronisk stress. Derfor er der brug for

forebyggelse og behandling såvel fysisk som mentalt hele vejen igennem. men læ-gerne ved altså for lidt, og derfor vil deres første træk typisk være at sende patienten videre til en psykolog. Det betyder egen-betaling, hvilket får mange til at sejle sin egen sø – altså at forblive ubehandlet.”

Guide til læger og arbejdsgiveremen for knap to år siden blev Projekt ’Co-pestress’ sat i gang af Bo netterstrøm og hans kolleger på arbejds- og miljømedi-cinsk afdeling på Bispebjerg Hospital. Og i disse måneder er man ved at udmønte erfaringerne fra projektet i en guide til brug for både læger og arbejdsgivere. Om ’Copestress’ siger Bo netterstrøm:

”Vi fik lægehenvist 280 stressramte fra Region Hovedstaden, der siden har været med til at afklare, hvilken type behandling, der er mest effektiv over for stress. Virksomhedsledelserne har et stort ansvar, men det skal være nemmere at få rådgivning – den enkelte leder skal sim-pelthen klædes bedre på til at fange stress i opløbet og til at turde tage den samtale, der er nødvendig. Vores guide gør dem i stand til at se på deres adfærd, hvorvidt der er noget i vejen. men det kræver nær kontakt. Derfor er mellemlederne også vigtige i denne proces. guiden vil lære

Lægerne skal vide mere om stress En af Danmarks førende stressforskere, overlæge Bo Netterstrøm, er sammen med sine medarbejdere på Ar-bejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital ved at lægge sidste hånd på en guide, der skal klæde såvel de praktiserende læger som arbejdsgivere og mellemledere bedre på til at gribe ind i tide overfor et af samfundets store og hastigt voksende problemer, kronisk stress. Guiden bygger blandt andet på en to-årig un-dersøgelse af 280 stressramte personer i Region Hovedstaden ved navn projekt ’Copestress’.

dem at tage ansvar og at tage sig mod og tid til at bede den ansatte om en grundig samtale om det problem, der kan være årsagen.”

Positiv modtagelseBo netterstrøm fortæller, at en meget stor del af de arbejdspladser, som blev spurgt om, hvor vidt de ville være med, var positive.

”Jeg mener, at projektet har været med til at dokumentere, at dialog med arbejdspladsen er vigtig i den kommende behandling og forebyggelse af stress.. For det er ikke kun lægerne, men også virk-somhedsledelsernes ansvar at være med til at fange stress i opløbet.”

Langvarig stress hos henholdsvis arbejdende og arbejdsløse kan ifølge Bo netterstrøm ikke sammenlignes.

”arbejdsløses stress er alvorligere, fordi man ikke selv har styr over sin situation. Bare det at blive fyret gør dig identitetsløs – og det giver følelsesmæssig stress a la ’du er ikke god nok’. i de senere år har vi også set, at stadig flere kvinder i omsorgs-job falder fra og bliver sendt på førtids-pensionering. Og både den arbejdsløse og den førtidspensionerede skal af gode grunde hente hjælp til deres stress hos den praktiserende læge.”

Copestress projekteti Copestress-projektet sammenlignes to forskellige programmer til behand-ling af stress, hhv. et individuelt og et gruppebaseret program. Projek-tet omhandler personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet, der er sygemeldte pga. stress, og de 280 personer var fordelt i fire lige store grupper. målet for behandlingerne er, at delta-geren kan vende tilbage til arbejde og fungere på samme funktionsniveau som tidligere. effekten måles ved symptomniveau, fysiologiske mål for stress, længden af sygefravær og tilknytning til arbejdsmarkedet efter 1 år. De to programmer sammenlignes desuden med en gruppe, der ikke får behandling, og en gruppe, der får konventionel psykologbehandling.

Fot

o: B

ispe

bjer

g H

ospi

tal

Copestress-projektet startede op i august 2010 på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

www.almirall.com

Spasticitet – også kendt som muskelstivhed/spasmer – er en af de mest almindelige følger af MS. Symptomerne kan variere fra milde og moderate til stærkt svækkende og ubehagelige.

Den rette kombination af motion og medicin kan hjælpe dig med at forbedre dine muskelfunktioner og din smidighed.

Tal med din læge om nye behandlingsformer.

MS-relateret spasticitet er ikke noget, du skal leve med.

Det er noget, du skal have behandlet.

www.levmedms.dk

18012475_Sativex_Patient-annonce_210x297.indd 1 09/11/11 15.35

18

Arbejdsglæde?!

Kurser I Foredrag I Behandling

Arbejdsglæde?!

Kurser I Foredrag I Behandling

TEMA

•af Lars aksel Jakobsen · [email protected]

”Det er på tide, at samfundet tager stress alvorligt. sker det ikke, vil det have økonomiske konsekvenser. Og det vil samtidig – og ikke mindst – betyde en ringere livskvalitet for tusindvis af danskere,” siger overlæge Jes gerlach, der er tidligere formand for og stifter af Psykiatrifonden.

Videnskabeligt skelnes der mellem to former for stress:”Vi har den kortvarige stress, som opstår akut fx i forbindelse

med eksamensnervøsitet. Den er ikke farlig. Faktisk ser vi, at moderat og forbigående stress kan styrke immunforsvaret, og at man typisk oplever, at adrenalinet pumper rundt i kroppen og ens opmærksomhed dermed bliver skærpet. Ja, man bliver simpelthen mere effektiv.”

Kronisk stress”Det er den langvarige og kroniske stress, som bekymrer,” fort-sætter Jes gerlach. ”Længerevarende stress, og her taler vi fra måneder til år alt efter det enkelte individs psyke, giver nemlig en lang række følgesygdomme. Det er dokumenteret, at langva-rig stress kan skade hjertet og blodkredsløbet og at der er øget risiko for alvorlige infektionssygdomme.”

”Den nye forskning har vist, at en særlig struktur i hjernen, den såkaldte hippokampus, skrumper ved tilstande, som er præget af en høj koncentration af stress-hormonet kortisol. netop udskillelsen af kortisol svækker immunforsvaret og fører til et fald i antallet af infektionsbekæmpende blodceller og anti-stoffer. samtidig er kortisol farligt, fordi det øger blodtrykket og mængden af fedt i blodet og dermed baner vej for blodpropper. en øget mængde af kortisol er også farligt i forbindelse med graviditet. Fra moderens blod kan det gå over i barnets blod-cirkulation. Det betyder, at det lille barn allerede her kan blive stresset – og at det engang senere i livet bliver mere modtagelig og følsom over for angst og depression. Barnet får altså en psykisk skrøbelighed,” siger Jes gerlach.

Symptomer på stressDe fysiske symptomer på stress er hjertebanken, hovedpine, svedeture, manglende appetit m.m.

Stress får hjernen til at skrumpeI den vestlige verden er antallet af stressrelaterede lidelser i eksplosiv vækst i disse år – og Danmark er ingen undtagelse. Det skaber bekymring hos lægerne, fordi en intensiveret forskning viser, at svær stress påvirker hjernen i en sådan grad, at en del af den skrumper, fordi hjernecellerne under stress ikke vokser og dannes, som de ellers gør. Det medfører yderligere øget risiko for depressioner og problemer med indlæring og hukommelse hos de ramte.

Stress i talCirka 430.000 danskere har stort set hver dag symptomer på stress.Og mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress. Det svarer til 35.000 sygemeldte danskere – hver dag.mellem 250.000 og 300.000 danskere lider alvorligt af stress.Hvert år dør 1.400 som følge af arbejdsrelateret stress.stress koster Danmark 14 milliarder kroner om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet.stress betyder en million fraværsdage, 30.000 hospitalsindlæg-gelser, en halv million henvendelser hos egen læge og 3.000 førtidspensioneringer - om året.ifølge WHO bliver stress en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020.Kilde: www.stressforeningen.dk

Hvad er stress?Begrebet stress bruges bredt, både i hverdagen og i medierne. Det bliver ofte brugt som et synonym for travlhed eller sygdom. stress er ikke en sygdom i sig selv, men kan udløse forskellige sygdomme. Det er vigtigt at skelne mellem to slags stress: Den kortvarige og den langvarige stress.Kortvarig, akut stress oplever vi, når en situation presser os og bringer vores krop i alarmberedskab. Det sætter gang i vores autonome nervesystem, som pumper hormonerne adrenalin og kortisol ud i kroppen. Formålet er at skærpe sanserne og gøre os i stand til at handle. Bagefter slapper kroppen igen af og restituerer sig.Vedvarende, langvarig stress opstår, når de situationer og begivenheder, der stresser os ikke forsvinder, men forhindrer kroppen i at slappe af i uger, måneder og år. Det er næsten altid skadeligt, fordi kroppen ikke er skabt til at være i konstant beredskab hver dag i lang tid. Kroppen undertrykker fx vores behov for mad eller søvn. Det går ud over vores helbred og velbefindende.Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø.

”Det er dokumenteret, at lang-varig stress kan skade hjertet og blodkredsløbet og at der er øget risiko for alvorlige infektions-sygdomme,” siger overlæge Jes Gerlach, der er tidligere formand for og stifter af Psykiatrifonden.

Foto

: Kår

e V

iem

ose

19

Ferie- og rekreationsophold på herregården Vedbygaard

Vedbygaard · Hovsøvej 5 · 4291 Ruds Vedby, Vestsjælland · [email protected]

www.vedbygaard.dk

Kontakt os og hør mere om priser og ophold på Vedbygaard på tlf. 5826 1003

Mulighed for at søge friplads og tilskud til ophold

Vi tilbyder: Rekreations- og ferieophold Plejepersonale hele døgnet Egen fysioterapeut Fælles måltider i højloftede stuer

Historisk herregårdsmiljø Naturskønne omgivelser Morgengymnastik Morgen- og aftensang

Dertil kommer de psykiske symptomer, såsom hukommelses-besvær, koncentrationsbesvær, irritabilitet og egentlig depres-sion. endelig kan kronisk stress være med til at igangsætte eller øge forbruget af stimulanser som tobak og alkohol.

at stress kan føre til depressioner, ser Jes gerlach som et stort problem. Han tøver ikke med at kalde depression for en folkesygdom, da han er enig med de eksperter, som siger, at omkring 420.000 danskere – altså hver tiende voksne – lider af stress og dermed er i fare for at udvikle depression:

”mange af dem er så hårdt ramt, at de har brug for behand-ling. men langt fra alle får eller gør brug af den.”

Der kan gøres nogetselvom forskning viser, at langvarig stress fører til en reducering af nerveceller i hjernen, behøver tabet ikke at være permanent:

”men så skal man vel at mærke også lære at være indstillet på en effektiv og konsekvent stresshåndtering. Det sker ved at finde en fornuftig balance mellem arbejde og fritid, lære at sige fra, at organisere sit arbejde bedre osv. Og så er det opløftende, at det også er muligt at stimulere væksten af de nævnte nerve-celler, så man rent faktisk kan genvinde det tabte. Det gælder uanset om midlet er god motion, antidepressiv medicin eller den effektive stresshåndtering.,” siger Jes gerlach og påpeger:

”Det står især galt til med den arbejdsrelaterede stress. Øgede krav til effektivisering, omstilling til nye metoder og den hastigt voksende teknologiudvikling har ændret arbejdsvilkå-rene for de fleste. Og det er ikke kun arbejdsgiverne, der presser på. Der er en tendens til, at også arbejdstageren stiller stadig større krav til sig selv. nogle, fordi de er perfektionister, og andre fordi de måske er bange for at miste jobbet.”

Jes gerlach slutter:”Konsekvensen er under alle omstændigheder, at flere og

flere udvikler symptomer på stress og i værste fald må syge-meldes. et godt eksempel er it-branchen, hvor der er en farlig tendens til, at folk knokler i døgndrift og ender med at brænde ud i en ung alder. Det er en situation, der koster både samfun-det og den enkelte dyrt, såvel økonomisk som menneskeligt.”

Hippocampus er en vigtig del af hjernen, som kan skrumpe ved langvarig stress. Navnet kommer af den kurvede form der til en vis grad ligner en søhest, på latin hip-pocampus. Mennesket har to hippocampi, en på hver side af hjernen. Hippocampus er en del af det limbiske system og spiller en rolle i vores orienterings-evne og hukommelse. Hippocampus er blandt de første hjerneregioner, hvor der ses ændringer i forbindelse med Alzheimers sygdom, ligesom størrelsen af hippocampus kan blive påvirket ved længereva-rende depression. Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

20 TEMA


”trods det faktum at 20-30 procent af Danmarks befolkning er berørt af stress i dagligdagen, så findes der kun meget få specialiserede offentlige tilbud om stressrådgivning og -behandling. Fra politikernes og arbejdsgivernes side er der

en tendens til at overlade til den enkelte selv at tage ansvar for at forebygge og afhjælpe stress. Det efterlader mange i en meget vanskelig situation, for er man stresset, så har man som regel hverken overblik, overskud eller den viden, der skal til, for at kunne hjælpe sig selv. mange ender derfor med at få en mangelfuld og tilfældig rådgivning og behandling,” siger formanden for stressforeningen, Birgitte Larsen.

Det var hende og en gruppe ålborgensere - alle med egen erfaring med stress - som stiftede foreningen i 2005:

”Filosofien bag foreningens arbejde er, at stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab,” siger Birgitte Larsen.

Glødende engagementHun står i spidsen for en forening, der valgte at tage sagen i egen hånd, da stress blev et stadig mere velkendt og udbredt begreb – uden at nogen rigtig gjorde noget ved det. med kun få tusinde kroner på lommen og uden erfaring med at starte en forening, blev stressforeningen med held sat i søen – for der var i høj grad også et glødende engagement at trække på.

”Det blev dog en turbulent start, for udover alt det praktiske

Der er travlt i Danmarks eneste stressforeningStressforeningen, der har til huse i Ålborg, men dækker hele landet, blev stiftet i november 2005. De seks år har vist et stort behov for foreningen, hvis motto er at hjælpe andre med at hjælpe sig selv. Således er alene for-eningens hjemmeside blevet besøgt af tæt ved 100.000 mennesker.

Sådan får du fat i Stressforeningenstressforeningen er en privat og uafhængig organisation, der yder gratis, anonym rådgivning og viden og som opretter stresshåndteringsgrupper baseret på hjælp til selvhjælp. alle medarbejdere arbejder ulønnet og har det tilfælles, at de på et eller andet tidspunkt i deres liv selv har været berørt af stress – direkte eller indirekte. Foreningen har åbent to dage om ungen – mandag og onsdag – og kan nås på tlf. 60 40 70 26.Foreningen har en stor og omfattende hjemmeside, som findes på www.stressforeningen.dk.

21

CoaguChek®

XSSelvstyret AK-behandling – For øget frihed og sikkerhed

Bedre resultaterAt måle INR oftere, er den bedste vej til at holde dig i terapeutisk niveau og undgå risikoen for komplikationer

Måling uanset hvor og hvornårCoaguChek®XS sparer tid i det daglige og gør det nemmere at rejse

Indbygget kvalitetskontrolHver enkelt teststrimmel tjekkes automatisk inden måling

Så godt som smertefri målingEt lille stik i fingeren med CoaguChek® Softclix vil give digden rette bloddråbe til målingen

Siden 1994 har flere end 250.000 patienter i livslang AK-behandling verden over haft fordelene ved selvstyret AK-behandling med CoaguChek®.

Roche Diagnostics A/SIndustriholmen 592650 HvidovreTlf. 36 39 99 52www.coaguchek.dkwww.roche.com

Ved du hvordan din blodfortyndende behandling har det?

COAGUCHEK, SOFTCLIX and BECAUSE IT’S MY LIFE are trademarks of Roche. © 2011 Roche

Næsten en halv million patienter verden over har allerede en CoaguChek XS og styrer egen behandling1

Selvstyret blodfortyndende behandling giver dig øget frihed, øget livskvalitet og bedre behandlingskvalitet.2

Se www.coaguchek.dk for yderligere oplysninger.

1: Baseret på data fra Roche Diagnostics. 2: J. Ansell et al: Guidelines for implementation of patient self-testing and patient self-management. Int.J.Card.99(2005) 37-45.

TEMA

så viste behovet for hjælp sig at være langt større end forven-tet, især taget i betragtning af at stressforeningens eksistens næsten udelukkende blev kendt via mund-til-mund-metoden.”

Foreningen har endnu ingen lokalafdelinger og har af samme grund kun kontor i Ålborg, men frivillige arbejder rundt omkring i hele landet, hvor der efter behov og ressour-

cer oprettes lokale aktiviteter og stresshåndterings grupper. Her kan folk møde andre, der er i samme situation og udveksle erfaringer.

”at stress er et stigende problem for flere og flere danskere mærkes også hos stressforeningen, hvor der i hele 2011 har været stort og stigende pres både på vores mail og telefonråd-givning,” siger Birgitte Larsen.

Lettelsens skridtBirgitte Larsen og de øvrige frivillige medarbejdere i stressfor-eningen ’ved, hvordan det var, og hvad det betyder’, som det udtrykkes.

”så det kommer ikke bag på os, at mange oplever det som en stor lettelse og lidt af en åbenbaring, når de tager skrid-tet til os. For jeg ved, at man som stressramt meget let kan komme til at føle sig ’unormal’, alene og overladt til sig selv, da omgivelserne forståeligt nok kan have meget svært ved at sætte sig ind i situationen. så alene det at tale frit med en rådgiver eller et gruppemedlem, der ved, hvordan det er og hvad det betyder, gør en kæmpe forskel for mange. De får lige præcis det skub, der skal til for at standse op eller komme videre.”

Birgitte Larsen slutter med en lille økonomisk appel: ”mange tror fejlagtigt, at foreningen er statsligt finansieret. Det er ikke tilfældet. Foreningens indtægter er udelukkende skaffet via kommunale midler og penge rejst gennem medlemskaber, private bidrag, annonceindtægter og foredrag. så flere penge er velkomne.”

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

At stress er et stigende problem for flere og flere danskere mær-kes også hos Stressforeningen, hvor der i hele 2011 har været stort og stigende pres både på både mail og telefonrådgivning.

22

Farvel til cigaretterneSmid kilo og sukkertrang

Bliv fri af stress og angst

HYPNOSETERAPINår du let og effektivt vil være fri af det, der tynger.

ALKOHOLBEHANDLING MED 4 STEPS AND HYPNOSISEt særligt program til at blive fri af afhængighed 6 ugers forløb uden døgnbehandling (evt. arbejde kan opretholdes)

Læs mere på:

www.hilaris.dk

Tlf.: 60 38 87 82Kate Mohadjer, Hypnoterapeut Vanløse Sundhedscenter, 2720 Vanløse

TEMA


”Både i arbejds- og privatlivet kan stress melde sig som en kronisk tilstand, der er svær at slippe af med. men der er alvorlige risici ved længevarende stress. Derfor er det vigtigt at forebygge,” siger stressforsker, overlæge Bo netterstrøm, der må konstatere at hovedparten af de omkring 430.000 voksne danskere, som skønnes at lide af stress, er yngre mennesker mellem 25 og 40 år, og at de typisk har et arbejde, der med-fører følelsesmæssige belastninger. meget typisk i eksempelvis omsorgsjob. men for at vide om man overhovedet er i fare-zonen for at få kronisk stress, er det vigtigt at kende sympto-merne.

Psykisk og fysisk stress”stress viser sig oftest ved irritabilitet og søvnbesvær og udvik-ler sig efterhånden,” siger Bo netterstrøm. ”stress udvikler sig dog forskelligt afhængig af ens personlighed og hvilken type belastning, der er årsag til stressen. mange bliver i dårligt hu-mør, får nedsat hukommelse og risikerer at udvikle en egentlig depression, mens andre får fysiske symptomer som træthed, hovedpine og svimmelhed. Fælles for den psykiske og fysiske

stress er, at en vedvarende tilstand med de nævnte symptomer kan udvikle sig, så man bliver alvorligt syg – at man eksempel-vis får problemer med hjertet.”

Mange følgesygdommeBo netterstrøms forskning viser, at længerevarende stress i det hele taget tegner en bred pallet af følgesygdomme. mange af de sygdomme, som den enkelte har latent anlæg for eller som måske allerede gør sig gældende, blusser pludselig op og giver symptomer, når man er stresset. Det gælder fx allergier, astma

Stress er i stigning blandt yngreKnap 10 procent af danskerne oplever, at de ofte er stressede i dagligdagen. Tallet har været konstant stigende gennem de sidste 15 år, og der er en klar tendens til, at det især er blandt de 25-40-årige at problemet flore-rer – mere specifikt de selvstændigt erhvervsdrivende og ansatte, der i deres arbejde oplever følelsesmæssige belastninger. Og her peger pilen først og fremmest på plejepersonale og lærere, siger stressforsker Bo Netter-strøm og peger samtidigt på en række metoder, der forebygger stress.

Sådan kan du forebygge stressBo netterstrøm giver her ti gode råd til, hvordan du forebygger stress i henholdsvis privat- og arbejdsliv.

Privatlivet:• indret dit liv, så ambitionerne svarer til det realistiske.• Få styr på økonomien.• Brug fritiden på noget fornøjeligt.• Dyrk motion.• Husk eventuelt at meditere.• Få en god nattesøvn.• Brug dit sociale netværk.• Lær dine stress-symptomer at kende, og reager på dem.• stress ikke over bagateller.• Prøv at se det positive.

Arbejdslivet:• Læg en plan for, hvad du vil på længere sigt.• Vær klædt fagligt på til opgaverne.• Prioriter dine opgaver.• Planlæg og strukturer din tid med luft til det uventede.• Lær at sige fra.• Uddeleger arbejde.• Lær dine kollegaer at kende.• Brug din leder og kolleger som støtte.• Hold pauser.• Fokuser på det, du nåede.

Overlæge Bo Netterstrøm står i spidsen for et forskningsprojekt om stress, der skal lære de praktiserende læger, arbejdsgivere og mellemledere at tackle det alvorlige problem hos klienter og medarbejdere bedre end tilfældet er i dag.

Foto

: Priv

atfo

to

23

CANCER - KNÆ - OSTEOPOROSE - GIGT SCLEROSE - HJERTE - RYG - KOL - HOFTE

Har du brug for genoptræning, rekreation eller blot et ”skub” til at komme i gang efter sygdom eller operation, så tilbyder Skodsborg Care intensive genoptræningsophold med fysioterapi og sygepleje. Kontakt os for en samtale om dine behov. Er du omfattet af en sund-hedsforsikring, bør du undersøge mulighederne for tilskud.

Skodsborg Care I e-mail: [email protected] Telefon: +45 4558 5850 I www.skodsborg.dk

GENOPTRÆNING OG REKREATION

TEMA

og sukkersyge, der forværres. ”Overlevelsen efter en behandlet kræftsygdom ser også ud til være påvirkelig af stress. men der er dog ikke lægelige holdepunkter for, at man kan få kræft af stress.”

stress optræder ligeligt i såvel privat- som arbejdsliv. Bo net-terstrøm gør meget ud af at beskæftige sig med forebyggende råd:

”i privatlivet gælder det om ikke at spænde buen for hårdt. Det gælder både økonomisk og hvad angår den tid, man bru-ger og hvordan og hvorfor. Fx kan en anstrengt økonomi være en følelsesmæssigt stor belastning. Derfor er budgetlægning og realistiske ambitioner omkring gods og guld vigtig. Der er også brug for at planlægge den tid, man bruger på dagligdags gøremål som at hente børn, lave mad og købe ind .Her er det vigtigt med planlægning, ligesom det omvendt også er vigtigt at slippe tøjlerne engang imellem ved eksempelvis en hyggelig tur ud i byen og spise. Det er det, fordi fornøjelser og andre oplevelser er med til at krydre dagligdagen – og netop følelsen af glæde mordvirker stress.”

Overordnede sundhedstiltag som motion, meditation og en god søvn, er naturligvis også med på Bo netterstrøms liste.

Prik den stressede”Familie og venner bør være de første til at gøre en opmærk-som på, hvis man har symptomer på stress,” tilføjer Bo net-terstrøm. ”Og så er det meget vigtigt, at man lytter efter, hvad de siger, eftersom man som regel er den sidste, der erkender stressen.”

i arbejdslivet er det også vigtigt, at man planlægger og struk-turerer sin tid.

”Hvis man har et mål med sine aktiviteter, nedsættes risikoen for stress. Derfor er det en god ide at lave en plan for de næste år, ligesom jeg også anbefaler, at man kigger på lidt kortere sigt med planlægning for den næste uge og den næste måned. Og selvfølgelig skal planen være realistisk – altså ikke for stram – så der også er plads til uforudsete ting. Hvis arbejdet fylder for meget og stresser, kan man i første omgang søge at få det bedre tilrettelagt i samråd med en leder. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, er mit råd slet og ret, at man må overveje andet job.”

Bo netterstrøm slutter: ”Det er vigtigt at holde pauser under arbejdet og få gearet ned nogle gange i dagens løb. Og det er en god ide at bruge pauserne sammen med sine kollegaer til at snakke om andre ting end arbejde.”

’Copestress’ med overlæge, dr.med. Bo Netterstrøm som projektansvarlig35.000 danskere melder sig dagligt syge pga. stress. mellem 10 og 12 procent af erhvervsaktive danskere er dagligt stressede, en andel, der er steget 50 % på 17 år. samtidig lider mere end 50 % af patienter i almen praksis af symptomer på funktionel lidelse, hvoraf en del antages at være stressrelateret. Høje psy-kologiske krav og lav grad af social støtte på arbejdspladsen er faktorer med dokumenteret effekt på det psykiske velbefinden-de, herunder depression. i den danske lederstressundersøgelse fandt man en forekomst af depression hos 20 - 25 % af de adspurgte, og det svarede til den procent af de adspurgte, der mente, at de havde brug for professionel hjælp, idet de ikke var i stand til selv at håndtere deres stresstilstand. en sådan hjælp fås kun i begrænset omfang hos praktiserende læger, der ofte ikke har tid og forudsætninger herfor.

standardbehandlingen for stressramte er således oftest en enkelt samtale eller to hos en praktiserende læge og/eller for de der har økonomisk mulighed herfor et samtaleforløb hos en klinisk psykolog, i begge tilfælde uden at arbejdspladsen bliver inddraget.

i mange tilfælde sygemeldes den pågældende, et tiltag der kunne imødegås ved tidlig involvering af den pågældendes arbejdsplads. sundhedsstyrelsen udgav i december 2007 en borgerpjece og en vejledning til praktiserende læger om behandling af stress baseret på bl.a. et pilotstudium fra Hillerød Hospitals stressklinik og hollandske erfaringer. Forarbejdet til disse pjecer viste, at der er et udækket behov for at få under-søgt, hvordan sygemeldte stressramte bedst hjælpes tilbage til et funktionsniveau, der gør dem arbejdsføre igen.

Kilde: COPESTRESS Copenhagen stress treatment project.

”Mange bliver i dårligt humør, får nedsat hukommelse og risi-kerer at udvikle en egentlig depression, mens andre får fysiske symptomer som træthed, hovedpine og svimmelhed. Fælles for den psykiske og fysiske stress er, at en vedvarende tilstand med de nævnte symptomer kan udvikle sig, så man bliver alvorligt syg – at man eksempelvis får problemer med hjertet,” siger Bo Netterstrøm.

Fot

o: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto

24 TEMA


”mange er slet ikke klar over, at de lider af stress. De føler sig bare fysisk eller psykisk utilpasse. min opgave er så at tage en indledende samtale med klienten – en samtale der skal give såvel mig som klienten klarhed over, hvor i skoen stenen er placeret. men nogen gange er folk desværre så hårdt angrebet, at de først mærker stenene – mærker at den er helt gal – når der er gået hul i foden. Og at komme ud på den anden side af sådan en situation som et bedre fungerende menneske handler helt enkelt om erkendelse og accept af sin situation. Derefter er jeg klar med en masse redskaber,” siger stress coach Rie Brandenborg.

Klinik i otte årRie Brandenborg er uddannet psykoterapeut med coach mod stress som overbygning.

”Jeg har altid arbejdet med mennesker. Først som uddannet sygehjælper, hvorefter jeg foretog en kovending i mit job og begyndte at arbejde som sælger i det private erhvervsliv. Jeg endte såmænd på ledelsesniveau, men på turen dertil oplevede jeg samtidigt selv stress og dermed, hvad der følger med, fysisk og psykisk.”

Derfor kastede Rie Brandenborg sig over psykoterapi og åbnede egen klinik for otte år siden. Og en meget stor del af klienterne er stresspatienter:

”men jeg kan kun hjælpe de personer, som har et oprigtigt ønske om at blive hjulpet. Klienten skal være parat til at ændre på sin nuværende situation, fordi det er den, der giver stress. efter den indledende samtale er det vigtigt, at det står dem klart, at forandring er mulig og at de dermed kan få det liv, de i virkeligheden ønsker sig. at de så at sige lærer at være kaptajn på eget skib. Redskaberne ligger i min værktøjskasse.”

Terapi på følelseret behandlingsforløb hos Rie Brandenborg vil typisk begynde med en indledende samtale, hvor klienten forhåbentlig opdager eller får nye perspektiver på livet.

Rie Brandenborg skal også være sikker på, at der er foretaget

en lægelig udredning såfremt der er fysiske symptomer:”Herefter forsøger jeg at få klienten til at sætte fokus på,

hvordan hun vil have det fremover. De fleste af mine klienter ved faktisk ikke, hvordan de ikke vil have det.”

Rie Brandenborg arbejder herefter terapeutisk med følelser som fx vrede, temperament og aggressioner:

”stress hænger meget sammen med de krav, man stiller til sig selv om eksempelvis på samme tid at være mor, hustru og aktiv på arbejdsmarkedet. når jeg taler om en kvinde, er det fordi, der er en klar overvægt af kvinder i min klinik. egentlig troede jeg, at ’flinkepigeskolen’ for længst var aflivet, men det er desværre ikke tilfældet. Derfor er især de yngre kvinder så hårdt ramt. Det er nu ikke, fordi jeg tror, at mænd er mere modstandsdygtige overfor stress – de spiller bare mere macho og er ikke så åbne overfor at tale om og erkende følelser. Det er kvinder meget bedre til.”

Den finansielle krise har sin andeli de otte år Rie Brandenborg har haft sin klinik, har der været et stigende antal klienter år efter år:

”Og endnu har vi kun set toppen af isbjerget. eksempelvis er det tankevækkende, at unge mennesker helt nede i gymnasiet bliver ramt af stress. Forklaringen må være den alvorlige finan-sielle krise – for sådan en har de endnu ikke oplevet i deres liv. til gengæld slår den hårdt fra sig omkring fremtidsudsigterne for fx fast arbejde. Og så har vi igen den der med at stille for høje krav til sig selv.”

Rie Brandenborg slutter:”mange kommer meget sent med deres problemer– faktisk

lige før den endnu alvorligere depression eller angst slår ud. Det er fordi de mangler erkendelsen af, at der er noget galt. tværti-mod siger de: ’Jeg er ikke stresset’ eller ’Det må jeg lære at leve med, det går nok.’ men det gør det altså ikke!”

Folk kræver alt for meget af sig selvDet moderne samfund - nu også tilsat en økonomisk krise - spiller op til perfektionisme og en ekstraordinær indsats hos alle i den arbejdsduelige alder. Derfor er stigningen i antallet af alvorlige stress-tilfælde støt sti-gende i disse år. Vi har stadig kun set toppen af isbjerget, siger Rie Brandenborg, der coacher stressplagede danskere til en selverkendelse af egen situation og formåen. Og dermed et bedre liv.

Ries værktøjskasseRie Brandenborgs værktøjskasse indeholder bl.a. otte læresæt-ninger:1. man behøver ikke være tilfreds med at være utilfreds.2. Klienten skal lære, at der altid er et valg.3. man skal lære at leve et andet liv, også efter stressen, og erkende, at det aldrig bliver det samme igen.4. man skal lære sine egne stress-fælder at kende.5. man skal lære at leve sit eget liv med udgangspunkt i sig selv – fordi man er den vigtigste person i sit liv.6. man skal være til stede i nuet og lade være med at tænke på kommende problemstillinger.7. man skal lære, at nogle gange er ’godt nok’ ok.8. man skal lære at sige fra.

Hvad kan der gøresRie Brandenborg arbejder med sine klienter blandt andet omkring:• selvværd og selvtillid på en terapeutisk måde.• søvnmønstre, livsstil, motion og arbejdssituation.• selvhypnose, vejrtrækning, nærvær og tankemønstre.• Lærer klienten at stress opstår af mange årsager – også af

ikke at lave noget.

Rie Brandenborg laver kurser og hol-der foredrag om blandt andet stress. Foto: Privatfoto.

Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Stressrammer individuelt men

skal løses ifællesskab

Tag snakken på arbejdspladsen og kom videre sammen på:

Scan kodenScan kodenog se tv-spottet med og se tv-spottet med Jacob der møderchefen i elevatoren..

34940_Annonce_A4_5mmbesk_Rask.indd 1 11/9/11 12:55 PM

26 TEMA

•af Lotte Frandsen [email protected]

Oplevelser og ophold i naturen reducerer stress hos langt de fleste mennesker, og behandling i terapihaver har større effekt end konventionel behandling af patienter, der er ramt af stress. Det viser undersøgel-ser fra sverige.

”Fra svenske erfaringer ved vi, at om-kring 75 procent, der har været i natur-baseret behandling, har kunnet vende tilbage til arbejde eller uddannelse, og at 100 procent føler, at deres livssituation er blevet forbedret efter haveterapien,” fortæller sus sola Corazon, der er master i pædagogisk psykologi og ph.d.-studeren-de på Københavns Universitet.

Hun står sammen med landskabsar-kitekt og projektleder Ulrika stigsdotter bag terapihaven nacadia i Hørsholm, der nu åbner for danskere, der er sygemeldt på grund af stress. Haven er indret-tet specielt, så den støtter den sårbare patientgruppe.

”Patienter, der er ramt af stress, har et tyndslidt sanseapparat og deres nervesy-stem er i konstant alarmberedskab. Derfor er omgivelserne valgt med omhu, og alle elementer i haven er nøje planlagte, så de er skræddersyede til de sarte stresspatien-ter.”

Få krævende relationerterapihaven nacadia er designet, så den støtter det terapiforløb baseret på mind-fulness, de stressramte patienter tilbydes. Det vil sige, at patienterne skal trænes i nærvær og i at rette opmærksomheden mod nuet. De skal registrere deres tanker og følelser uden at vurdere dem.

Haven ligger midt i arboretet, et skov-

lignende område i Hørsholm, der er åbent for offentligheden. selve terapihaven er indhegnet og beplantet, så gæsterne i arboretet ikke kan se ind til patienterne.

”stressramte opfatter ofte andre mennesker som forstyrrende og som nogle, der stiller krav. sociale relationer er krævende, og specielt når man er stres-set. mange stresspatienter foretrækker at arbejde med dyr og planter, der ikke stiller så store krav, og enkelte kan være så hårdt ramt, at de kun magter at have relation til døde ting som sten og vand.”

i indretningen af terapihaven er der taget hensyn til, at patienterne vil være forskelligt ramt af stress.

”Vi arbejder med små hold på tre-fire patienter. nogle vil være meget langt nede, andre vil være i stand til at indgå i sociale relationer, så vi har rum, hvor man kan sidde helt for sig selv og rum, hvor man kan være et par stykker sammen.”

sus sola Corazon understreger, at alt, hvad der foregår i terapihaven, er frivilligt:

”man kan også bare sidde og se på at andre laver aktiviteter. Det vigtigste er, at patienterne lærer at kende deres egne behov igen. De skal ikke præstere noget i haven, men være til stede i deres egen krop og i nuet.”

Vildt, grønt og mange arternacadia er indrettet med elementer fra naturen, der stiller forskellige krav. Det kan være områder med vand, mere åbne steder eller et helt tæt krat. Det er tanken, at patienterne selv skal finde deres favorit-steder i haven.

”De fleste vil nok søge mod de mindst velplejede områder. når man er stress-ramt, magter man ikke det pæne som for eksempel et bed, der skal luges eller unge træer, der kræver pasning og pleje. Den

Naturen som terapeut Danmarks første terapihave baseret på den nyeste forskning åbner i starten af næste år. Terapihaven Nacadia vil tilbyde behandling for mennesker, der er sygemeldte med stress relaterede lidelser.

form for natur bliver opfattet som noget, der kalder på arbejde, mens der i en lille skovlysning er langt færre krav. samtidig opfattes den vilde natur som tryg og le-vende, og patienterne får følelsen af også at være i live. mange stressramte føler ikke, at de er en del af livet, og følelsen af at høre til kan de få genskabt her.”

Udover den uplejede natur er det også vigtigt, at der er mange forskellige arter og meget grønt i haven.

”Vi har meget grønt og knapt så mange fliser og grus, og vi har mange forskellige arter som frugttræer, duftbuske, kryd-derurter og grantræer, der alle bidrager med hver deres sanseindtryk. Kombina-tionen af de mange arter og forskellige sanseindtryk giver en oplevelse af styrke og livskraft. Og vi opfordrer patienterne til at komme helt tæt på naturen ved at lægge sig under træerne, røre ved jorden og lugte til krydderurterne.”

Byliv stiller store kravnaturen virker afstressende, fordi den ikke stiller krav til os, som det moderne byliv gør. når man opholder sig i byen, kræver det meget energi at sortere al den unød-vendige information fra.

”Byen er i virkeligheden et unaturligt miljø for os med al for mange oplysnin-ger. Der er trafik og reklamer overalt, der råber: se mig og hør mig. Det kræver al vores opmærksomhed at sortere i infor-mationen, så vi bliver mentalt trætte.”

i byen får man også helt andre sanse-indtryk, end man får i naturen, forklarer sus sola Corazon:

”når man sidder på et kontor på fjerde sal, er det svært at mærke vinden eller høre lyde fra dyrene, og man målretter en stor del af sin opmærksomhed mod arbejdsopgaverne. i en have bruger man en anden form for opmærksomhed. Den kræver ikke energi, og man får sanse-indtryk, der virker rolige og behagelige. i naturen kan man blive opslugt.”

et af formålene med opholdet i terapi-haven er netop, at patienterne føler sig opslugt, og at der bliver skabt en både

Arboretet i HørsholmDækker et areal på 250.000 kvadrat-meter Har Danmarks største samling af træer og buske med over 2000 forskellige arterParken er åben dagligt fra klokken 7.30 til solnedgang

Nacadia er indrettet med elementer fra naturen, der stiller forskellige krav. Det kan være områder med vand, mere åbne steder eller et helt tæt krat. Det er tanken, at patienterne selv skal finde deres favoritsteder i haven.

Foto

: Nac

adia

27

Hvad enten du er kommet til skade på jobbet, i et færdsesuheld eller på ferien, så hjælper vi dig, så du får den erstatning, du har ret til.

Vi sikrer dig den erstatning du har ret tilEr du kommet til skade?

Advokatfuldmægtig Camilla Sylvest, har specialiseret sig i personskade og har erfaring fra Arbejdsskadestyrelsen med fastsættelse af varigt mén og erhvervsevnetab.

[email protected] [email protected]

Advokat Bjørn Lund Hansen har mange års erfaring med erstatningsret og retssager.

Ret&Råd Gladsaxe Buddingevej 2892860 SøborgTelefon: 39 57 00 00www.ret-raad.dk/gladsaxe

TEMA

fysisk og mental relation mellem den stressramte og naturen.”erfaringerne fra sverige viser, at når patienterne er i haven,

føler de sig som en del af noget større end dem selv, og de ac-cepterer den situation, de er i. De kommer ud over sig selv og begynder at tænke over deres egen tilværelse: hvad vil jeg med mit liv, og hvordan kan jeg drage omsorg for mig selv.”

Ensartet hverdagHver dag i terapiforløbet, der strækker sig over ti uger, forløber på samme måde. Det er et led i terapien at skabe tryghed med en fast, genkendelig struktur. når patienterne går ind i haven, skal de have følelsen af at lægge hverdagen bag sig og gå ind i en anden verden, hvor der er trygt og fredeligt, og hvor der er færre krav end i den verden, de normalt færdes i.

”når patienterne kommer til terapihaven om morgenen, skal de gennem en låge, der rent fysisk symboliserer, at nu stopper hverdagen, og terapien begynder.”

Hver morgen samles gruppen i hjertet af haven, hvor der er et bålsted. Det er meget velovervejet, for et bål giver forskellige sansestimuli som varme og lugt, uden at det virker stressende.

”Vi kender alle sammen til at sidde omkring et bål, hvor ingen behøver sige noget, fordi man har ilden at være fælles om. et bål ændrer sig hele tiden, og vi ved ikke, hvad det næste bliver.”

ifølge sus sola Corazon er det lige nok til at holde patienternes opmærksomhed fanget, uden at det overstiger deres resurser.

”Patienterne kommer ind i en tilstand af opslugthed, hvor tankerne bare glider forbi. Problemet for stressramte er, at de

ikke kan slappe af, men er anspændte hele tiden og ofte føler sig overmandede af et mylder af tanker. Vi ønsker, at de skal få flek-sibiliteten tilbage, så de kan veksle mellem en sund stresstilstand, når de står overfor en udfordring, og afslapning, så batterierne kan blive ladet op igen.”

Nacadiaterapihaven dækker et areal på 9.700 kvadratmeter.man kan komme i behandling gennem klinikken Kalmia, der er et behandlingssted for stressramte. Klinikken ligger ved indgan-gen til arboretet. se mere på www.kalmia.dk.De første patienter kan komme i behandling i februar 2012.terapien består af et ti ugers forløb, hvor patienterne er i terapi-haven tre dage om ugen i tre timer ad gangen.nacadia vil måske på et senere tidspunkt også kunne tilbyde be-handling til patienter med depression, angst og til hjemvendte soldater med post traumatisk stresssyndrom.

Foto

: Nac

adia

Terapihaven Nacadia i Hørsholm åbner i begyndelsen af det nye år for danskere, der er sygemeldt på grund af stress. Haven er indret-tet specielt, så den støtter den sårbare patientgruppe.

28

Registrerede Akupunktørerwww.aku-net.dk

Føler du, at du gennem længere tid har svært ved at indfrie de forvent-ninger, der stilles til dig? Så har du sikkert stress, som ofte udmønter sig i fysiske og psykiske sympto-mer, såsom smerter, hjertebanken, maveproblemer, søvnløshed, rast-løshed, udbrændthed, manglende sexlyst, koncentrationsbesvær - og i værste fald depression. Stress kan også give forhøjet blodtryk og der-med alvorlige hjerte- og kredsløbs-sygdomme. Lider du af et eller flere af disse symptomer, er det vigtigt, at du søger læge – da stress også kan være symptom på andre sygdomme. Akupunktur kan i mange tilfælde bidrage til at genoprette en bedre ba-

lance i kroppen. Flere undersøgelser i ind- og udland viser, at akupunk-tur kan nedsætte kroppens stres-sniveau. Det kan ses i blodtryks-målinger. Desuden beretter mange brugere om væsentlige forbedringer i deres samlede livskvalitet og velbe-findende.

Du er ikke aleneCirka 430.000 danskere har sympto-mer på stress hver dag, og op mod hver fjerde sygemelding skyldes stress. Det svarer til 35.000 syge-meldte hver dag. Mellem 250.000 og 300.000 danskere lider af alvorlig stress. Hvert år dør 1.400 som følge af arbejdsrelateret stress. Stress ko-

ster Danmark 14 milliarder kroner om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundheds-væsnet. Stress fører til 30.000 hospi-talsindlæggelser, og er tillige årsag til en halv million henvendelser i almen praksis hvert år.

Stresset? Så gå til en akupunktør

Alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er Registrerede Akupunktører (RAB), idet foreningen er godkendt af Sund-hedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening. Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efterud-dannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer m.m.

Nærmeste registrerede akupunktør kan findes på www.aku-net.dk samt yderligere information på www.etsikkertstik.dk Telefon 70 25 25 09 eller e-mail: [email protected]

En akupunkturbehandling afhjælper ikke bare din stress, men giver dig en bedre krop og sjæl. For akupunktøren kigger på helheden - og ikke kun det enkelte symptom.

TEMA

Når man rammes af stress, skyldes det, at hjernen ikke får lov at slappe af. I længden resulterer det i, at man overbelaster den og langsomt brænder hjernen ud. Meditation kan hjælpe med at få krop og sind helt ned i gear og derved minimere stress.

•af mikkel ais andersen · [email protected]

Kan du nikke genkendende til, at døgnet har for få timer, er du langt fra den eneste. Vi har nemlig en tendens til at fylde mere ind i skemaet, end vi kan overskue. Der er simpelthen ikke nok mentale frikvarterer i hverdagen til at geare helt ned og få gen-opladet batterierne. Hjernen bliver stoppet med informationer, og det kan derfor være vanskeligt at finde et fokus. man overbe-laster hjernen, bliver i dårligt humør, og i sidste ende tapper det kroppen fuldstændig for energi og man rammes af stress.

troels W. Kjær er hjerneforsker, og han beskriver, hvordan stress i sit udgangspunkt er en positiv tilstand, men at tilstanden – hvis den bliver permanent – udvikler sig til medicinsk stress, der er en sygdom.

”stress opstår i det autonome nervesystem; det ubevidste, som vi ikke kan styre. aksen, der går mellem hypofysen og binyrebar-ken i hjernen, bliver ekstra aktiv, når vi skal præstere. Der sker en ændring i nervesystemet, som gør hjerne og muskler ekstra aktive. Det er en optimal tilstand, når vi er i en presset situation og skal yde ekstra, men det udvikler sig til stress, når tilstanden kører kon-stant. så kommer kroppen aldrig til at geare ned og slappe af.”

troels W. Kjær har forsket i, hvordan meditation påvirker

hjernen, og han fortæller, at meditation er en metode, der får hjernen til at slappe af og lade op, og at meditation derfor kan bruges til at forebygge og minimere stress.

Vitaminpille mod stressman kan med det samme glemme sine forestillinger om røgel-sespinde, røde gevandter og skaldede munke, når man taler om meditation. Det er langt mere end en buddhistisk lære. medita-tion kan kort beskrives som en sindsstilstand, alle kan opnå, og som skaber harmoni i hjernen.

Henning Daverne er en af de førende eksperter i meditation i Danmark. Han mediterede første gang, da han var ni år, og siden har han dyrket meditationen intensivt. i dag holder han kurser

Meditation kan minimere stress

Troels W. Kjær er hjerneforsker og han siger, at stress som udgangs-punkt er en positiv tilstand, men at tilstanden, hvis den bliver permanent, udvikler sig til medicinsk stress, der er en sygdom.

Foto

: priv

atfo

to

29

misbruger du rusmidlereller kender du en der gør?guldborgsund kommune tilbydergratis rådgivning og behandling,også til dig som pårørende

Center for afhængighed har åbent for personlig henvendelse uden forudgående aftale:

man-tors kl. 10-12

Center For Afhængighed, Nørregade 21A,4800 Nykøbing F

tlf. 5473 2450

- hent flereinformationer påguldborgsund.dkKlik dig videre via ”BORGER” og ”SUNDHED”

om meditation, og han har lige udgivet bogen ”12 minutter til succes” om meditation i samarbejde med troels W. Kjær. Han hiver meditation ned på et ganske jordnært niveau, når han beskriver metoden.

”meditation er kondition for hjernen, og ligesom når vi dyrker fysisk motion og kan mærke det på kroppen, fungerer medita-tion på samme måde for hjernen,” forklarer han og fortsætter.

”mange af os befinder os meget af tiden i rastløs uro, og meditationen virker ved at geare det overaktive sind ned og skabe hvile i hjernen. Regelmæssig meditation fremkalder ro og restitution. Ro og fokus vokser, mens stress, angst og aggression minimeres. meditation er en rigtig effektiv vitaminpille mod stress og udbrændthed.”

Kæmp, og hvilstress er en enorm belastning på kroppen. Det er som en ben-zinindsprøjtning, hvis man for eksempel står overfor en løve og skal stikke af, forklarer troels W. Kjær. Han fortæller videre, at de

fleste i dag er blevet over achievers og derfor altid er i en tilstand af at skulle stikke af fra en løve.

”studier viser, at man gennem meditation kan fjerne det output, som hjernen giver kroppen, når den oplever en stresset situation. På den måde går man ikke med en konstant følelse af at være klar til kamp,” siger han, men beroliger samtidig med, at man ikke bliver sløv og doven og dermed aldrig kan sætte sig op til en kraftpræstation.

”gennem meditation bliver man i stand til at skrue ned for det autonome nervesysten, som vi ellers ikke kan styre. samtidig kan vi så skrue op for det parasympatiske nervesystem, så vi bliver afslappede. man kan så selv veksle mellem tilstande af Fear and Fight (frygt og kæmp) og Rest and Digest (hvil og fordøj). Vi har nemlig behov for at være i begge tilstande alt efter situationen,” konkluderer han.

Mere plads i hjernennår man mediterer, viser hjernescanninger, at de dele af hjernen,

Foto

: priv

atfo

to

En amerikansk forsker målte på hvilke hjernecentre, der var mest aktive på munke, og han fandt, at de positive hjernecentre, der styrer lykken var langt mere aktive og ekstra udviklede, end hos alle andre. Men mindre kan gøre det. Vi kan alle lære at meditere få minutter hver dag og dermed mindske stress.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

TEMA

30

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og aflastning i eget hjem til ...

Handicappede

Sygdomsforløb

Aflastning af pårørende

Nyudskrevne fra hospital

Døende i eget hjem

Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00www.VIPprivatomsorg.dk

TEMA

der repræsenterer stress og bekymringer, bliver mindre aktive. samtidig kan man spore en langt større aktivitet i de dele, der repræsenterer optimisme, selvtillid og lykke.

i 2002 foretog troels W. Kjær i London hjernescanninger på en gruppe af folk, der mediterede jævnligt. Resultatet viste tydeligt, at meditation har den modsatte virkning af stress på kroppen.

”Forsøgene viste, at hjernen udskiller langt mindre af signal-stofferne adrenalin og kortisol, der skaber stress. til gengæld viste scanningerne, at hjernen udskilte markant mere dopamin, som styrer nydelse og belønning. så meditation minimerer ikke bare stress, men giver en følelse af nydelse, optimisme og vel-være,” fortæller troels W. Kjær. Og Henning Daverne uddyber, at meditation giver en bedre evne til at være til i nuet.

”man koncentrerer sig ofte om vejrtrækning, når man medi-terer, fordi den hverken er i fortiden eller fremtiden. når vi ikke bekymrer os om, hvad der er sket, eller hvad der kommer til at ske, kommer vi til at være mere tilstede i nuet. Det får os til at

yde optimalt, og hjernen skal ikke overpræstere ved at tænke på fortid eller fremtid, som ofte er det, der kan give stress.”

Man behøver ikke at blive munkDen amerikanske hjerneprofessor Richard Davison har tidligere lavet forsøg, hvor han målte på, hvilke hjernecentre, der var mest aktive på tibetanske munke, der havde mediteret mere end 10.000 timer af deres liv. Resultaterne var så markante, at han var overbevist om, at det måtte være en fejl, da han læste dem. De positive hjernecentre, der styrer lykken var langt mere aktive og ekstra udviklet. Henning Daverne beroliger dog med, at man ikke behøver at gå i munkekloster og dedikere 10.000 timer til meditation for at opnå et resultat.

Han viser i bogen, ”12 minutter til succes”, hvordan man ved blot at meditere 12 minutter om dagen i løbet af to måneder kan optimere sin hjernekapacitet med op til 20 procent. Og det gælder også for folk, der aldrig har mediteret.

”meditation behøver ikke – som mange nok forestiller sig – at være en tidskrævende og kompliceret aktivitet forbeholdt spirituelt ambitiøse og søgende mennesker. Vi ved i dag, at selv korte og enkle meditationssessioner er nok til at forandre vores hjerner, hvis de foregår regelmæssigt. Det kræver simpelthen ikke mere end 12 minutter om dagen. Det viser den nyeste forskning,” siger han.

De fysiske fordelestress er en tilstand, der påvirker hele kroppen, beretter troels W. Kjær og uddyber, at søvnløshed eksempelvis kan være direkte afledt af stress, og at det kan lede til andre sygdomme.

”når kroppen stresser, er den i permanent alarmberedskab, og det sætter sig i kroppen. Det svarer til altid at køre i femte gear, og det resulterer blandt andet i et forhøjet blodtryk.”

Han beskriver yderligere, hvordan stress blandt andet kan være en medvirkende faktor til diabetes, forhøjet puls, et forhøjet niveau af blodsukker, en højere udskillelse af mavesyre og forøget aktivitet i svedkirtlerne.

meditation kan derfor muligvis være med til at forhindre blandt andet stressbetingede hjertekar-sygdomme, hjerneblødning, åreforkalkning, blodpropper, søvnløshed, mavesår og fedme.

Henning Daverne fortæller, at alle kan gå i gang med at medi-tere og sammenligner det med en hvilken som helst hobby, som man bliver bedre til, jo mere man dyrker den.

”man kan hele tiden blive bedre til at meditere og nå nye di-mensioner. men alle kan gå i gang og mærke resultater stort set med det samme, og jeg vil anbefale alle at meditere. Det giver en helt ny livskvalitet,” slutter han.

MeditationsøvelseHenning Daverne guider her igennem en meditationsøvelse. Du kan læse mere på hans hjemmeside www.henningdaverne.dk

Øvelse:mærk din venstre storetå. Flyt opmærksomheden til venstre storetå, og koncentrer dig om den. Var du opmærksom på den før? Hvad fylder den nu i din bevidsthed? nok en del.mærk så dit højre øre. Flyt opmærksomheden til højre øre, og koncentrer dig om det. Var du opmærksom på den del af krop-pen for lidt siden? Og hvor meget fylder dit højre øre nu i din bevidsthed? Føles det varmere?Flyt nu dit fokus frem og tilbage mellem venstre storetå og højre øre Du lader altså de to kropsdele fylde din bevidsthed på skift. Prøv, om du kan flytte bevidstheden frem og tilbage mellem de to dele. Prøv også, om du kan have dem begge i din bevidsthed på en gang.mere kompliceret end denne øvelse er meditation fundamentalt ikke. at meditere er at træne sin evne til at udvælge de dele af virkeligheden, der lige nu skal have plads i ens bevidsthed. Din venstre tå eksisterede også, før du flyttede din opmærksomhed ned til den, men du var ikke særligt bevidst om denne tå. Din opmærksomhed var sandsynligvis optaget af det, du læste og af dine tanker og overvejelser, og derfor havde du ingen følt oplevelse af din tå. til gengæld er den mere klar nu, hvor du har gennemført øvelsen.

Meditation er en metode, der får hjernen til at slappe af og lade op, og meditation kan derfor kan bruges til at forebygge og minimere stress. Meditation er en sindsstilstand, alle kan opnå, og som skaber harmoni i hjernen.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

31

Hotel Vejlefjord A/S | Sanatorievej 26 | DK-7140 Stouby | Tlf. +45 7682 3380 | [email protected] | www.hotelvejlefjord.dk

feeling good

Kontakt os

Telefon 7682 3380

Mail [email protected]

Ganske enkelt …– overraskende gode oplevelser!

Se mere på www.hotelvejlefjord.dk

Stress af med velværeUnik natur, nordeuropas største spa og eneste Termiske Bade

På Hotel Vejlefjord finder du en verden af tidsløs forkælelse og endeløs nydelse

– her er du sikret ro til fordybelse.

Et besøg i De Termiske Bade er afstressende, revitaliserende og opbyggende.

Bade, bassiner og saunaer med terapeutiske virkninger kæler for dine sanser.

Spaophold & mange muligheder for dagspa …

Kontakt os på 7682 3380

Annonce Raskmagasinet Stress dec 2011 210 x 297.indd 1 30-11-2011 09:37:20

32

•tekst og foto: anna Klitgaard

RASK Magasinet, Belgien: Farverigt legetøj ligger i kasser rundt omkring i klinikken på villavejen Chemin geevaert i forstaden Rhode st. genése syd for Bruxelles. Let at komme til, selv for personer af relativt lille højde, er legetøjet parat til hurtigt at få fat på for at aflede opmærksomheden fra vacciner, kolde stetoskoper og andre lægeredskaber, som børnelægen Pernille Rox Hansen bruger i sit virke på klinikken. alt her er da også indrettet på at gøre omgangen med patienterne – små som lidt større – let og behagelig. Og det har gjort den danske læge populær hos ikke bare tilflyttede danskere og skandinaver, men også hos belgiske forældre.

Et længere opholdegentlig var det slet ikke meningen at Pernille Rox Hansen skulle arbejde lige her. som 17-årig flyttede hun godt nok til Belgien med sine forældre og startede i gymnasiet, men tanken var at tage tilbage til Danmark for at starte på lægestudiet der. Fra Havdrup på sjælland havde hun allerede været omkring schweiz som barn, og eftersom det franske stadig lå i bagho-vedet, så blev det til sidst til, at studiet i stedet blev påbegyndt i Belgien. Her var faderen Palle Hansen tandlæge for de dan-skere, der arbejdede ved eU og natO i Bruxelles, og derfor fik familien base her, husker Pernille Rox Hansen.

”min far havde fundet ud af, at det belgiske tandlægesystem ikke var så systematiseret som det danske. De sendte for ek-sempel ikke indkaldelser ud, og det savnede mange. Dengang var der 3.000 danskere hernede, og som tiden gik, var det ikke blot dem, men også deres europæiske kolleger, der kom til min far.”

i starten var det dog alt andet end let at lære de franske medicinske termer på studiet. med en ordbog i den ene hånd og lærebøgerne i den anden, kæmpede Pernille Rox Hansen sig

igennem det første år, og siden blev det hele lettere. så efter et år i Paris i turnus var hun klar til at springe ud som nyudklækket læge i 1998.

Mange sprog forvirrerDog kun på fransk. så da hun fik et job i det nordlige Bel-gien på ghent Universitetshospital, var det flamske sprog og kulturen en udfordring. Lidt efter lidt fik hun dog fat i noget af sproget, men mest det, der havde med nyre- og tisseproblemer at gøre, smiler hun.

”Jeg specialiserede mig i Paris i nyrer og urinveje, og det var det, jeg arbejdede videre med efterfølgende. i nord var mentaliteten på hospitalerne meget anderledes end her i den sydlige del, så man skulle være meget præcis om morgenen og nærmest stå ret for lægerne. Det skulle jeg ud over sproget lige vænne mig til.”

Mange jern i ildenmed et par kortere vikariater rundt om i Belgien kom rutinen dog og med den lysten til at prøve noget mere. Derfor startede hun sin egen privatpraksis i huset i Rhode st. genése i 1999, hvorfra hun kunne arbejde med områdets mange skandinaviske børn og andre, der gerne ville have en børnelæge frem for de offentlige tilbud.

”i området heromkring bor mange danskere og andre skan-dinaver. Der er en skandinavisk skole i Waterloo, som ligger fem-seks km herfra, og det er let at komme ind til Bruxelles herfra. Omkring halvdelen af mine patienter i privatpraksissen er i dag danskere og svenskere, men jeg ser også nordmænd, finner og islændinge og selvfølgelig belgiere.”

Pernille Rox Hansen arbejder to hele dage og en formiddag fra klinikken i hjemmet, mens resten af tiden bliver brugt enten på universitetshospitalet i La Louviére 45 km væk eller på et nærliggende hospital. Her arbejder hun også som børnelæge, men på nefrologisk afdeling, hvor de mere alvorlige syge kom-mer ind. La Louviére ligger i Vallonien, i den fransktalende del af Belgien syd for Rhode st. genése, og er et gammelt kulmi-neområde. i dag er minerne dog lukkede og befolkningen, der

Dansk læge i børnehøjde i BelgienSyd for Bruxelles bor og arbejder den danske børnelæge Pernille Rox Hansen. Hun har levet i Belgien siden 1982, men alligevel er næsten halvdelen af hendes patienter danske. EU og det indre marked henter nemlig stadig nye danskere til Europas hovedstad, som helst vil have en dansk læge til at se på deres børn.

Vaccinationer er der mange af i konsultationen i Rhode St. Genése. Serummet fås gratis fra det belgiske sundhedsministe-rium, men konsultationen betaler forældrene i første omgang selv for. Egenbetalingen er på 50 euro, men er man belgier, får man halvdelen tilbage fra sygeforsikringen, mens mange af de sundhedsforsikringer som udlændinge får, når de flytter hertil, dækker hele beløbet. Hvis man bliver indlagt på hospitalet dæk-ker sygeforsikringen i første omgang hele beløbet, men senere vil patienten blive opkrævet hans eller hendes andel.

Pernille Rox Hansen har boet i Belgien i snart 30 år, er belgisk gift og har selv to halvvoksne børn. Familien bor i Rhode St. Genése, som er en lille og hyggelig by, der ligger godt mellem Waterloo, hvor mange fra Skandinavien lever og bor og Bruxelles, hvor de fleste arbejder.

33

hovedsageligt består af immigranter af italiensk afstamning, lever med arbejdsløshed og i fattigdom.

Europas bedste sundhedssystemDet gør dem, der kommer på klinikken syd for Bruxelles, ikke. De er en del af de mange tusinder af udlændinge, heriblandt danskere, der søger mod europas hovedstad for at arbejde for eU og natO. For mange er det en oplevelse for livet at prøve at komme ud, men alligevel vil mange gerne kunne tale deres modersmål eller i hvert fald ikke fransk eller flamsk, når det gælder deres børns sygdomme.

”Belgien har et af de bedste sundhedssystemer i europa, men jeg kan mærke på mødrene, at det betyder noget for dem at kunne kommunikere let, når det drejer sig om intime ting som sygdomme.”

i Belgien bliver alle tilbudt de basale sundhedstilbud af kom-munen som gratis vaccinationer til deres børn. alligevel vælger en del at komme til Pernille Rox Hansen og betale 50 euro af egen lomme i første omgang for en konsultation. senere kan belgiere få halvdelen af det beløb refunderet fra sygesikringen og udlændinge det hele, hvis de har en god forsikring, men ingen klager over egenbetalingen, siger hun.

”Hernede har vi ingen ventetid på at komme til speciallæger som i Danmark. Der er også langt mindre ventetid til opera-tioner på hospitalerne. systemet virker mere effektivt end det danske, så selv om folk skal betale, er der ikke nogen, der siger noget til det.”

Usikkerhed udeen anden grund til at komme her frem for hos en franskta-lende læge viser sig dog også i løbet af de fire konsultationer, som Pernille Rox Hansen har denne eftermiddag. til alle er det kvinderne, der bringer deres børn, og især en ung svensk kvinde har mange spørgsmål vedrørende hendes to spædbørn på henholdsvis tre og 17 måneder.

”mødrene er ofte unge, men også væk hjemmefra, hvor de ellers ville snakke med veninder og deres mødre om tvivl og spørgsmål. Hernede har de måske ikke samme netværk, og derfor kommer de til mig i stedet.”

Hver konsultation varer da også mindst en halv time, for lige-gyldigt hvilken nationalitet skal der være tid til at snakke og for børnene at føle sig trygge efter undersøgelsen eller vaccinatio-nerne. Den tid bruges på de mange spørgsmål og til at udfylde børnenes bøger. Kladdehæfterne er nogen alle mødre i Belgien får, og som følger barnets højde, vægt og udvikling indtil det bliver 12 år gammelt. Dog er der ofte også nationale bøger at fylde ud, for familierne er her ofte kun for en tid, inden turen går videre ud i verden eller hjem igen.

”Jeg har stor udskiftning i patienterne, for de fleste familier er her kun i tre-fire år. De er udstationeret og tager det som en oplevelse at være ude. Ofte har de planlagt at få deres børn ude, så den ene af parterne kan gå hjemme med de små. Og der er danskere heldige med al den barsel, de får,” siger børnelægen.

i Belgien er der kun 16 uger per kvinde at trække på, og mange mødre føler sig ikke parate til at efterlade de små i vug-gestuer så tidligt og tage tilbage på arbejdet.

KultursammenstødDen kortere barsel er blot en af forskellene på Danmark og Belgien. Pernille Rox Hansen husker stadig tydeligt, da hun først flyttede til huset i Rhode st. genése og stillede barnevognen med den mindste af sine to børn i baghaven en vinter. straks kom en nabo løbende og spurgte, om hun havde glemt sit barn.

”Jeg tror, de troede, at jeg var helt ved siden af mig selv. en af dem var helt henne og mærke på min søn for at se, om han var varm nok. i dag er det noget, jeg snakker med især de bel-giske mødre om, for de ved godt, at det er fint at gå ture med

barnevognen, så hvorfor ikke lade de små sove ude,” spørger hun grinende ved tanken om virakken dengang.

en anden ting er tandbørstning, for selv om der kun er én tand, så er det tid til at starte, siger hun. Under konsultatio-nerne er der da også tid nok til at tage disse emner op, for klinikken giver god tid til snak. ikke mindst med Bartholomæus og hans mor, der er de sidste patienter i dag. Klokken er ved at være seks, og den 13 måneder gamle dreng er ikke tilfreds med at blive stukket to gange – en gang i armen og en i låret. Han falder dog til ro igen, mens hans mor og Pernille Rox Han-sen får sig en snak, og han får fri adgang til kasserne med lege-tøj. Og endelig er det fyraften. i denne tid er der stille, fordi så mange danskere er hjemme på ferie, men i efteråret og specielt efter nytår ved lægen, at det bliver mere travlt, for Danmark overtager eU-formandskabet og med det – følger flere danske familier. Og mange vil på et eller andet tidspunkt sidde i huset i Rhode st. genése for at snakke dansk med en læge om deres børns sygdomme.

BelgienBelgien blev en nation i 1830. Landet er på omkring 32.500 km2, har 10,7 millioner indbyggere og er delt i en flamsk- og fransktalende del. Den sydlige fransktalende del hedder Vallo-nien og her bor omkring en tredjedel af indbyggerne, mens den nordlige flamsktalende del, Flandern, bebos af de resterende to tredjedele af befolkningen. Belgien har en gennemsnitsind-komst på 260.000 kroner per indbygger og anvender 11,8 % af BnP på sundhedssektoren. De største risikofaktorer for sygdom og død er jfr. WHO’s profil af landet alkohol og trafikulykker.

Pernille Rox Hansen undersøger Bartholomæus på 13 måneder, før han skal vaccineres. Konsultationsrummet ligger i boligen i Rhode St. Genése 12 minutter i tog fra Bruxelles. Huset købte Pernille Rox Hansen og hendes mand, der også er læge, i 1995 og fra 1999 har hun haft børneklinik her nogle dage om ugen. Resten af tiden arbejder hun på børneafdelingen på et universi-tetshospital i byen La Louviére, der ligger i den fransktalende del af Belgien i et tidligere kulmineområde med mange fattige.

34 TEMA


Kroppens fordøjelsesorganer ligger pænt på plads under det såkaldte mellemgulv, der er en muskelplade, som spiserøret løbet igennem via et hul, lige inden det når mavesækken. mellemgul-vet adskiller således brysthulen, hvor hjerte og lunger befinder sig, og bughulen, som leveren og mavesækken ligger helt op mod.

når man spiser og drikker, løber føde og væske gennem

spiserøret til mavesækken, hvorfra næringen fortsætter gennem tynd- og tyktarm til endetarm. man mærket sjældent noget til sin mavesæk, bortset fra når man har alvorlig kvalme og eventu-elt skal kaste op, når man har spist og drukket for meget eller har spist noget meget stærkt. i nogle tilfælde kan man få sure opstød, når man har spist, uden at det betyder noget som helst. i andre tilfælde kan det skyldes – men gør det ikke nødvendigvis – at lukkefunktionen mellem spiserør og mavesæk er nedsat og at tilbageløb af syre derfor er mulig. Dette kaldes også refluks.

Spiserørsbrok er næsten en folkesygdomet spiserørsbrok kan i mildere grad give samme symptomer som ved refluks, og skyldes, at en del af mavesækken glider op gen-nem åbningen i mellemgulvet, men typisk også glider tilbage igen. Dette kaldes glidebrok og er den mest udbredte form for spiserørsbrok. Hvis en del af mavesækken forbliver oppe over ind-gangen til mellemgulvet, mens overgangen mellem spiserør og mavesæk forbliver på plads i åbningen, kaldes det paraesopha-gealt brok. Heldigvis er den hyppigste form for spiserørsbrok det såkaldte glidebrok, som forekommer hos 10 % af patienter yngre end 40 år, mens hyppigheden er omkring 70 % hos patienter over 70 år.

Som at have maven oppe i halsenEn stor del af den voksne befolkning kender til, at for megen fed mad i julemåneden og dertil rigelige mæng-der alkohol kan give sure opstød, uden at der er symptomer resten af året. Mere belastende kan det være, hvis man ofte eller konstant har halsbrand, bøvsen eller ligefrem synkebesvær. Det kan nemlig være tegn på spise-rørsbrok, som også kaldes glidebrok eller mellemgulvsbrok.

Stort mellemgulvsbrokstore mellemrumsbrok, som dog ikke er hyppigt forekommen-de, giver alarmerende og svære symptomer med synkebesvær og smerter. Årsagen er, at den øverste del af mavesækken er gledet op i brysthulen langs spiserørets forløb, så der er risiko for afklemning af mavesækken i brokket, pres på lunger og hjerte. store mellemgulvsbrok kræver normalt operation, som foretages som kikkertkirurgi og hvor den øverste del af mave-sækken sys fast til den forreste bugvæg.

35

Samarin: Anvendes ved halsbrand og sure opstød. Dosering voksne: Et brev ved behov, dog højst 4 breve dagligt. Opløses i et glas vand og drikkes. Bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning. Bivirkninger: Indholdet af tartrat kan i sjældne tilfælde virke mildt lakserende. Forsigtighed bør udvises hvor personer er på saltfattig kost, samt ved hjerte- eller nyreinsufficiens. Læs brugsanvisningen på pakningen grundigt før brug. Vejl. udsalgspris for Samarin 36 stk.: 66,95 kr.

www.samarin.dk

Samarin ann RASK Magasine 12.11_ 210x148.indd 1 02-12-2011 10:05:04

TEMA

spiserørsbrok er så almindeligt, at der næsten er tale om en folkesygdom. Den bagvedliggende årsag er dog ikke helt klarlagt. Hvis man er stor og har meget bugfedt, kan presset på mavesækken afstedkomme spiserørsbrok, men omvendt konsta-

teres lidelsen også hos helt slanke veltrænede mennesker. Dog forekommer spiserørsbrok i højere grad blandt vesteuropæere end blandt andre befolkningsgrupper.

Diagnose kan stilles ved gastroskopispiserørsbrok kan diagnosticeres ved en gastroskopi, som dels kan foretages på hospital eller på en af flere specialklinikker rundt omkring i landet som fx på endoskopiklinikken Århus a/s. Klinikken er en privatklinik med speciale i kikkertundersøgelser og behandling af sygdomme i mave, tarm og urinvejene og klinik-kens læger er speciallæger inden for områderne almen medicin, intern medicin, gastroenterologi og urologi.

”Hvis patienterne får konstateret spiserørsbrok, vil de gerne vide, hvad der på den ene side kan gøres rent medicinsk og hvad de på den anden side selv kan gøre,” fortæller Lone Fly fra endoskopiklinikken.

”Patienterne spørger om, hvad de må og ikke må. Vi plejer at sige, at den enkelte må prøve sig lidt frem og mærke efter, hvad der er godt for ham eller hende. For vi er ikke i stand til at fortælle, om man kan spise det ene eller det andet.”

Dog er der nogle, der har så mange gener, at de ved refluks kan blive sat i medicinsk behandling med syreneutraliserende midler, hvis gastroskopien har vist, at der er tale om spiserørs-brok.

”nogle bliver sat på kur, dvs. i medicinsk behandling, i seks til otte uger. andre kan nøjes med medicin hver tredje dag. spiserørsbrok er i høj grad en ’mærk efter sygdom’, siger Lone Fly. ”man må prøve sig frem og selv finde ud af, hvad der er godt for en at spise. nogle får gener af den ene slags mad og nogle af den anden slags. Det er meget individuelt.”

Spiserørsbrok kan i mildere grad give samme symptomer som ved refluks, og skyldes, at en del af mavesækken glider op gen-nem åbningen i mellemgulvet, men typisk også glider tilbage igen. Dette kaldes glidebrok og er den mest udbredte form for spiserørsbrok.

Illu

stra

tion:

Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

36

Berit Møller [email protected]

Signe [email protected]

Nadja R. [email protected]

Litten Posselt [email protected]

Vi tager hånd om din sag fra start til slut...I Erstatningsgruppen er vi specialister i erstatningssager og hjælper dig blandt andet med:

• Kontakten med forsikringsselskaberne• Valg af speciallæge• Opgørelse af erstatningskravene• Det kommunale forløb

Hos os får du en gratis og uforpligtende gennemgang af din sag.

Er du KOmmet til Skade?

Vi ser frem til at møde dig!

Med venlig hilsenaDVODaN BrørupTlf. 7610 0088www.erstatningsgruppen.dk

TEMA


gigtmedicin og masser af tilsyneladende uskyldig håndkøbsme-dicin imod smerter er tilsammen skyld i fire ud af fem tilfælde af blødende mavesår hos danskerne. altså 8o procent.Professor, dr. med. i mave- og tarmsygdomme ved syddansk Universitet, Ove B. schaffalitsky de muckadell siger:

”selv om der generelt er et unødvendigt overforbrug af ma-vesårsmedicin, er der et underforbrug på omkring 30 procent hos risikopatienter, herunder nogle af de patienter, der har

behov for gigtmedicinen nsaiD. måske søger de andre veje til smertelindring. men

hvis det eksempelvis er noget så tilsyne-ladende uskyldigt

som håndkøbsmedicin, der er alternativet, bliver det farligt. Vores sidste opgørelse viser, at gigtmedicin og især magnyl tilsammen er medansvarlige for ca. 80 procent af alle blødende mavesår.”

Stress giver ikke mavesårJa, hvem har ikke hørt sætningen ’av mit mavesår’ fra fortrav-lede venner eller bekendte. Og vi lever jo også i en verden med

Medicin er årsag til 80 % af alle blødende mavesårAlmindelig smertestillende medicin som Kodimagnyl, Aspirin, Magnyl og Ipren, der alle kan fås i håndkøb, er gode til at dulme lettere smerter – eksempelvis forstadiet til gigt, som anslået 700.000 danskere lider af. Men når gigtsmerterne ikke længere kan nøjes med håndkøbsmedicin, er Fanden for alvor løs: 80 procent af alle mavesår skyldes nemlig indtagelsen af gigtmedicin - og de tilsyneladende uskadelige smertestillende piller.

”Selv om der generelt er et unød-vendigt overforbrug af mavesårsme-dicin, er der et underforbrug på om-kring 30 procent hos risikopatienter, herunder nogle af de patienter, der har behov for gigtmedicinen NSAID,” siger professor, dr. med. i mave- og tarmsygdomme ved Syddansk Universitet, Ove B. Schaffalitsky de Muckadell.

Hvad er mavesår?mavesår er sår i mavesækkens eller tolvfingertarmens slim-hinde. mavesårsbakterien Helicobacter Pylori er skyld i omtrent halvdelen af alle sår i tolvfingertarm og mavesæk. men en stigende del af skylden ligger hos gigtmedicin (nsaiD) og acetylsalicylsyre.

Hvorfor får man mavesår?Den hyppigste årsag er indtagelse af smertestillende gigtmidler.Den næst hyppigste årsag er infektion med bakterien Heli-cobacter pylori.mavesår kan i sjældne tilfælde også ses hos svært syge per-soner (eksempelvis respirator patienter) som følge af nedsat blodtilførsel til mavesækkens slimhinde.

Bakterien Helicobacter pylori og dens grundlæggende betydning for udviklingen af mavesår blev opdaget i 1982 af de australske forskere Barry J. Marshall og J. Robin Warren, som i 2005 i fællesskab modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin for opdagel-sen.

37TEMA

højt tempo. men på spørgsmålet om hvorvidt mavesår går hånd i hånd med det moderne, stressede samfund, siger Ove B. schaffalitsky de muckadell:

”mavesår er ikke relateret til det vi til daglig kalder stress. næsten alle mavesår skyldes enten mavesårsbakterien Heli-cobacter Pylori eller indtagelse af medicin som acetylsalicylsyre, bedre kendt som magnyl og andre smertestillende piller i hånd-købsafdelingen. ellers skyldes det gigtmedicinen nsaiD. i rigtig gamle dage - for ca. 100 år siden - sås sygdommen mest hos yngre kvinder og såret sad hyppigst i mavesækken. For ca. 50 år siden var det mest midaldrende mænd, der havde sygdom-men og såret sad hyppigst i første stykke af tolvfingertarmen. Hvis det moderne samfund skal have skyld for noget, må det være det øgede forbrug af gigtmedicin, der er ansvarlig. men i øvrigt er mavesår aftagende i hyppighed - formentlig på grund af den stadig mindre forekomst af mavesårsbakterien Heli-cobacter Pylori.

Fem procent rammesDog vil fem procent af alle danskere stadig på et eller andet tidspunkt blive ramt af mavesår. Og en anden kendsgerning er, at omkring hver fjerde dansker bærer den føromtalte mavesårs-bakterie i sig. men det foruroliger ikke Ove B. schaffalitsky de muckadell:

”nej for antallet af mavesår er som sagt aftagende. Og når hyppigheden af mavesår er væsentligt mindre end, hvad forekomsten af mavesårsbakterien måtte antyde, skyldes det, at der er stor forskel på de forskellige Helicobacter pylori-stam-mer. Dvs. at nogen er mere sygdomsfremkaldende end andre. Desuden har den smittedes reaktion på infektionen betydning for, om man får mavesår. Og i dag vil kun ca. 20 procent af de personer, der er Helicobacter-positive, udvikle sår.”

For dyrt og besværligtmen hvorfor har vi så stadig denne store koncentration af Heli-cobacter Pylori i mavesækken?

”grunden til, at de findes i mavesækken, er blandt andet at bakterien - sammenlignet med andre bakterier - er sær-lig egnet til at leve her. Det skyldes, at den gemmer sig i det tynde slimlag på slimhinden i mavesækken og her udskiller ammoniak i omgivelserne. Herved bliver der mindre surt i den nærmeste omegn og Helicobacter bakterien får et forspring frem for andre bakterier, der ikke kan dette. Bakterien findes

kun i mavesækslimhinden. Der er ikke pålidelige metoder til at reducere antallet uden brug af antibiotika. screening for bak-terien med efterfølgende udryddelse med antibiotika ville ellers kunne reducere forekomsten af mavesår med ca. 30 procent, men metoden anses for at være for dyr og besværlig til, at det betaler sig. samtidig er der nogle, der mener, at bakterien - når den nu er så hyppig – faktisk har en nyttig funktion - at den måske ligefrem beskytter mod spiserørskatar. men det er der foreløbig ikke overbevisende tegn på. Det bedste man kan sige om bakterien er, at den hos langt de fleste formentlig er helt uskadelig - og at man da heller ikke mærker, at man har den. med mindre man har mavesår,” siger Ove B. schaffalitsky de muckadell.

Råd og vejledningmavesår i mavesæk eller tolvfingertarm er en almindelig lidelse, der viser sig som smerter opadtil i maven mellem brystbenet og navlen. mavesår ses lige hyppigt hos mænd og kvinder, og det anslås altså at fem procent af alle danskere vil få mavesår på et tidspunkt i livet.

Ove B. schaffalitsky de muckadell:”Årsagen er oftest forhøjet syreproduktion, som kan være

opstået af mange årsager, fx skyldes det ofte en kombination af alkohol, tobak, stress og lægemidler som gigtmedicin og smertestillede piller som Kodimagnyl, aspirin, ipren og ibupro-fen. Også lægemidler indeholdende binyrebarkhormon (stero-id) kan medvirke til mavesår ved samtidig brug af gigtmedicin.

i fakta-boksene her på siderne giver Ove B. schaffalitsky de muckadell en række oplysninger og forholdsregler i forbindelse med kræft.

Hvordan føles mavesår?Der er meget stor forskel på, hvordan mavesår føles hos den en-kelte. mange kan slet ikke mærke, at de har et mavesår. andre har periodevis bidende eller brændende fornemmelser øverst i maven. Fornemmelsen kan også være som følelsen af sult. nogle bliver vækket om natten på grund af ubehaget. nogle føler lindring for mavesmerterne, når de spiser.Vigtig: De fleste, som har ondt i maven, har ikke mavesår.

Faresignalerne ved mavesår• Blodig, sort eller tjæreagtig afføring.• Kvalme eller opkast med blod eller kaffegrumsagtig opkast.• Ufrivilligt vægttab.• Blodmangel.• Pludselige svære mavesmerter.

Hvem er i farezonen?Personer ældre end 60 år. Jo mere gigtmedicin, der indtages, jo større risiko. Hvis man tidligere har haft mavesår er risikoen meget stor, hvis mavesårsbakterien ikke er fjernet.

Hvad kan man selv gøre?Ved tegn på blødning fra mave-tarm-kanalen skal man altid søge læge. Hvis man har mistanke om, at tilstanden skyldes et stort forbrug af alkohol og tobak, skal man ophøre med dette, i hvert fald til man er blevet ordentligt undersøgt.

Komplikationer ved mavesårDen alvorligste komplikation er kraftig blødning, der kan være livstruende. Blodigt opkast eller blod i afføring eller sortfarvet afføring bør straks føre til vurdering ved læge. indlæggelse til akut undersøgelse og behandling er oftest nødvendig. en anden og sjældnere, men alvorlig komplikation til mavesår er perforation af mavesækken eller tolvfingertarmen. Perforation medfører akutte og kraftige smerter i maven. i disse tilfælde skal man også straks vurderes af en læge. indlæggelse og akut operation er nødvendig.

38

Tro. Håb. Og ædruelighed.Tro på fremtiden. Håb for familien. 6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier.

Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu.

Døgntelefon 70 20 24 88.Anonymt. Uforpligtende.

Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 [email protected] · www.aa-dalen.dk

Aadalens BehandlingscenterGl. Kolding Landevej 20 · 7100 [email protected] · www.aa-dalen.dk

1/2 års støtte (2xmdl.)

2spx75mm-annonce_Aadalen.indd 1 15/11/10 0:08:33


en tør fornemmelse, der skærer og brænder i halsen, ødelæg-ger nattesøvnen, giver kedelige bekymringer og afholdenhed fra mange af livets nydelser.

sådan oplever over en tredjedel af alle voksne danskere symp-tomerne fra den halsbrand, der jævnligt genererer dem – og for en stor dels vedkommende flere gange ugentligt.

i en undersøgelse, som professor ved Københavns Universitet og overlæge på Køge sygehus, Peter Bytzer, har gennemført med deltagelse af 3.506 danskere mellem 18 og 64 år, svarede hele 38 %, at de inden for fire uger havde oplevet udbrud eller symptomer på halsbrand. men kun 31 % af de samme angav, at de havde fået behandling for halsbranden:

”Rigtigt mange af de mennesker, der er genereret af hals-brand, får ingen behandling. De tror, at halsbranden er selvfor-skyldt, for eksempel pga. forkert kost. Og derfor prøver de selv at begrænse udbruddene ved at holde sig fra forskellige madvarer og så ellers acceptere smerterne, når udbruddene alligevel kom-mer,” forklarer Peter Bytzer.

Unødvendig afholdenhedi en nylig rundspørge blandt kvinder med halsbrand fortalte deltagerne da også, at de bl.a. afholdt sig fra mad og drikke som kaffe, kød, chokolade, citrusfrugter, hvidløg, krydderier, vin, yoghurt og endda fiberrig kost som müesli og groft brød, fordi de var nervøse for, at det kunne fremkalde udbruddene.

”men selvom kost kan spille ind på forekomsten af halsbrand, er afholdenhed sjældent den rette kur. Ofte kan halsbranden faktisk lindres let og enkelt. Danskerne ved det bare ikke og lever videre i stilhed med en rigtig dårlig livskvalitet,” siger Peter Bytzer og fortsætter:

”i de fleste tilfælde kan behandling med en enkelt daglig tablet - en såkaldt syrepumpehæmmer - fjerne generne. Den blokerer produktionen af mavesyre i det meste af døgnet, og derved bliver man ikke generet, hvis der løber mavesyre fra mavesækken op i halsen, hvilket er årsagen til halsbrand.”

Udbrud af halsbrand kommer ofte om natten og ødelægger derfor både søvnen og oplagtheden den følgende dag, ligesom bekymringer kan ødelægge mange ellers gode dage. således sva-rede 16 % af deltagerne i undersøgelsen, at de var bekymrede for, om halsbranden kunne udvikle sig til værre sygdomstilstande som fx cancer i mave- eller halsregion.

Sure opstød og kvalmeHalsbrand, der også kaldes spiserørsbetændelse eller spiserørs-katar, skyldes altså et tilbageløb af mavesækkens indhold op i

Halsbrand forringer livskvaliteten men kan behandlesSkurken hedder refluks – tilbageløb af syre fra mavesækken til spiserøret – der efterfølgende giver halsbrand. Mere end hver tredje voksne dansker lider af tilbagevendende anfald af halsbrand, der medfører sviende smerter, ødelagt nattesøvn og forringet livskvalitet. Men mange ved ikke, at halsbrand kan behandles og lever derfor med generne i stedet for at få sygdommen behandlet seriøst og grundigt. I stedet napper de en af de snesevis af piller og pulvere, som udbydes på markedet, der i de sidste 20 år er eksploderet. Således vil hver tiende voksen i år købe mavesårsmedicin.

Vær på vagti nogle tilfælde kan halsbrand og sure opstød være tegn på en alvorlig sygdom. man skal derfor gå til sin læge, hvis:• Halsbrand og sure opstød ikke forsvinder i løbet af 2-4 ugers

behandling med håndkøbsmedicin.• man har daglige symptomer i mere end 3 uger.• man mistænker sin medicin for at give halsbrand og sure

opstød.• ens afføring er blodig, sort eller slimet.• man ofte har opkastninger.• man har smerter i maven i over 1 uge.• man får kraftige smerter i maven.• man taber sig af uforklarlige årsager.• man er over 45 år, før man får symptomerne.

Foto

: priv

atfo

to.

I en undersøgelse, som professor ved Københavns Universitet og overlæge på Køge Sygehus, Peter Bytzer, har gennemført med deltagelse af 3.506 danskere mellem 18 og 64 år, svarede hele 38 %, at de inden for fire uger havde oplevet udbrud eller symptomer på halsbrand. Men kun 31 % af de samme angav, at de havde fået behandling for halsbranden.

TEMA

39

MEDARBEJDERE TILSUNDHEDSSEKTOREN

SOS har de professionelleog omsorgsfulde medarbejderetil hele sundhedssektoren.

SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdetog er blandt de største udbydere af sygeplejevikar-ydelser.

SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND/FYN: Murtsfeldt Plads 5 . 6800 Varde

[email protected]. 5577 8208

RASK-87x65-EFT-2011 10/08/11 17:11 Side 1

spiserøret. Og det sker, fordi den lukkemuskel, der skal blokere for mavesyren, ikke fungerer optimalt og lader syren passere op igennem spiserøret. slimhinden i spiserøret kan, i modsætning til slimhinden i mavesækken, ikke tåle mavesyre. Og det forårsager de brændende og sviende smerter bag brystbenet, som breder sig op mod halsen. når syren kommer helt op til svælg og mund, så syren kan smages, kaldes det for sure opstød. i nogle tilfælde kaster man voldsomt op – ofte mere end en gang, fordi der indtræder kvalme:

”Det er selvfølgelig generende, men normalt er det ikke alvor-ligt.”

Spis bare krydretPeter Bytzer tror ikke, at de høje tal for refluks og halsbrand skal findes i den stigende globalisering, der blandt andet også bety-der, at danskerne er begyndt at spise anderledes og krydret mad.

”Vi taler nok nærmere overvægt og i nogen grad fed mad. Der er ikke videnskabeligt belæg for, at krydret mad fremkalder hals-brand. Det samme med tobak, som jo også – helt retfærdigt – får skyld for meget. Bare ikke halsbrand. når vi taler nydelsesmidler fra den hylde, kan man også tale om enkelte typer alkohol, der fremkalder halsbrand – især hvidvin, der indeholder nogle refluks fremkaldende stoffer. Det samme gælder i nogen grad rødvin.”

Også gravide har ofte problemer med halsbrand. men det er der en forklaring på:

”Forskellen er ens – forstået på den måde, at en stor mave trykker opad på mavesækken og giver refluks,” siger Peter Bytzer.

Slap lukkemuskelLukkemusklen, som bl.a. skal hindre mavesyren i at løbe tilbage til halsen, er også helt central, når det handler om at undgå halsbrand.

”Der er teorier om at lukkemusklen bliver slappere med alde-ren, og at mange ældre derfor har problemer med halsbrand: men jeg er nu ikke entydigt overbevist om, at ældre er mere udsatte for refluks og halsbrand end deres yngre medborgere. Lukkemusklen kan blive slap hos alle, og den helt rigtige behand-ling ville derfor være medicin som styrkede lukkemusklen, men den er desværre endnu ikke fundet. i stedet kan der være god og langtidsholdbar virkning ved en operation omkring mavemunden med kikkertkirurgi kaldet laparoskopi.”

Et hav af præparaterDer er et hav af præparater på markedet til behandling af hals-brand:

”indenfor lægeverdenen opererer vi med tre typer medicin. Den bedst virkende er decideret mavesårs medicin, som Pantoloc, Lanso og Omeprazol. Og den er i princippet på recept. genen ved medicinen er, at den ikke virker her og nu, men skal bruges nogle dage. så hvis det gælder her og nu, taler vi om syreneu-traliserende midler som Link, alminox og Balancid. Denne type midler dæmper halsbranden hurtigt, men virker typisk kun min-dre end en time. endelig er der et anti-refluks middel, gaviscon og galieve, som danner et skum, der lægger sig oven på mavens indhold og hæmmer tilbageløbet af det sure maveindhold til spiserøret.”

Forbruget er eksploderetmarkedet for medicin imod halsbrand er enormt i Danmark. Peter Bytzer slutter:

”Forbruget af mavesårsmedicin er eksploderet de seneste 20 år. næsten hver tiende dansker indløser en recept på denne medicin hvert år. Ved refluks og halsbrand er der god mening i at bruge mavesårsmedicin, men pillerne bruges også til mange andre, oftest forbigående, gener, som ligeså godt kunne være behandlet uden medicin. ny forskning viser, at indtag af mave-sårsmedicin i længere tid, for eksempel i et par måneder, får ma-ven til at producere endnu mere mavesyre end før, man startede

på medicinen. Den ekstra mavesyre kan så give halsbrand – og så er man nødt til at starte på pillerne igen! Der er derfor god grund til at diskutere behovet for denne type medicin med lægen, inden man starter.”

Man kan selv gøre noget For at modvirke halsbrand og sure opstød skal man:• Undgå store og fedtholdige måltider. • spise 5-6 små måltider frem for 3 store.• tabe sig i vægt, hvis man er overvægtig.• Undgå at spise og drikke de ting, man selv har erfaring med

giver halsbrand,• nedsætte sit alkohol- og kaffeforbrug.• Undgå tøj der strammer over maven.• Undgå at bøje sig forover, og i stedet gå ned i knæ.• Undgå at løfte tunge ting • sove med hovedgærdet hævet ca. 15-20 cm, hvis man har

natlige gener.• Undgå visse typer medicin, der generer maven, fx lægemid-

ler med acetylsalisylsyre, ibuprofen og lignende.• Undgå stress og travlhed, hvis det plejer at give halsbrand.

En tør fornemmelse, der skærer og brænder i halsen, ødelæg-ger nattesøvnen, giver kedelige bekymringer og afholdenhed fra mange af livets nydelser. Sådan oplever over en tredjedel af alle voksne danskere symptomerne fra den halsbrand, der jævnligt genererer dem – og for en stor dels vedkommende flere gange ugentligt.

Fot

o: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto

TEMA

40


endoskopi er en kikkertundersøgelse, der foretages ved hjælp af et lysbærende instrument. Oprindelig bestod endoskopet af stive metalrør med en lyskilde i spidsen. Ved eksempelvis en gastroskopi, der er en ganske udbredt undersøgelse af spise-rør, mavesæk og tolvfingertarm, måtte patienten gennemleve skrækken for og angsten ved at dette stive metalrør skulle føres ind i munden og ned gennem spiserøret.

Derfor var der mange potentielle patienter med maveproble-mer, som drog et lettelsens suk, da Holger møller Hansen i 1963 fik ideen til fiberendoskopet. Den store forskel til forgængeren er, at fiberendoskopet består af to bundter tynde, smidige glasfibre, hvoraf den ene fungerer som lyskilde, mens det andet er billeddannende.

To fluer med et smækDermed slog danskeren to fluer med et smæk: Undersøgelsen blev grundigere og generne mindre ubehagelige takket netop være bøjeligheden. Det japanske optikfirma Olympus så da også straks mulighederne og udviklede produktet på basis af Holger møller Hansens ide.

endoskopet har som nævnt siden berørt og hjulpet millioner af mennesker, både de mange som har sygdomme i maveregio-nen, men også i luftvejene og bronkierne. Det viser med al ty-delighed de forskellige typer endoskopier, der bruger fiberendo-skopet ved gastroskopi (spiserør, mavesæk og tolvfingertarm), koloskopi (tyktarmen) og bronkoskopi (luftrøret og bronkierne).

gennem et endoskop kan der udtages vævsprøver – biopsi – af et område med en synlig forandring.

Endoskopiets kompositionen samlet betegnelse for undersøgelser udført med endoskoper (endon er græsk og betyder inden i, skopia er ligeledes græsk og betyder spejden omkring, red.). Fleksible endoskoper er ens bygget op, men kan have forskellig størrelse og udform-ning afhængig af, hvilket organ de anvendes til. Kikkerten er koblet til en arbejdsstation bestående af videoskærm, keybord, lyskilde og suge- og skyllemekanismer. toppen af endoskopet er gennem et kabel (”navlestrengen”) koblet til arbejdsstatio-nen. spidsen indeholder en lyskilde og et videokamera, hvorfra billedet transmitteres til skærmen. Kikkerten betjenes ved hjælp

af drejknapper, som får spidsen til at dreje i forskellige retnin-ger. Der er en trykknap til luftindblæsning og skylning og en til sugning. gennem arbejdskanalen er det muligt at indføre redskaber, eksempelvis en tang eller børste til vævsprøver eller en nål til indsprøjtning af medicin i slimhinden.

Panik versus ro og omsorgmange har fået foretaget eller kender en, der har været udsat for en gastroskopi. Ordet ’udsat’ er valgt med vilje, fordi uoffi-cielle undersøgelser viser, at mindst 8 ud af 10 nærmest er pani-ske ved tanken om at skulle have et fremmedlegeme i munden og derefter ført gennem spiserøret og ned til mavesækken.

De ansatte på hospitalet eller klinikken er imidlertid godt klædt på til opgaven. Lægen og de to sygeplejersker udstrå-ler ro, sikkerhed og omsorg. eksempelvis sidder der altid en sygeplejerske ved hver side af en gastroskopi-patient og holder i hånd, mens undersøgelsen står på. Den varer kun omkring ti minutter – men tiden kan godt føles meget længere, skal jeg hilse at sige.

Klar til undersøgelsealle bliver sprayet med noget lokalbedøvende medicin i områ-det omkring drøblen. Hermed dæmpes svælgreflekserne, og risikoen for at få opkastningsfornemmelser er mindre. Og hvis man er ekstra bange og ønsker beroligende medicin, lægges der en kanyle i en blodåre i armen. Det får patienten til at døse lidt hen under undersøgelsen.

inden den går i gang bliver man bedt om at koncentrere sig og slappe helt af. Kameraet føres roligt ind i munden og hen til spiserørsåbningen. Herefter er det vigtigt at synke dybt tre til fire gange hurtigt efter hinanden. så er kameraet vups nede i mavesækken og undersøgelsen kan begynde.

Lille kikkert med stor betydningFiberendoskopet, som bruges verden over til undersøgelse af og operation i blandt andet maveregionen, er baseret på den danske opfinder Holger Møller Hansens ide. Og den har forvandlet en forhadt undersøgelse til en tålelig ting for millioner af mennesker. Men der er dog stadig stor uvidenhed om den lille kikkert med den store betydning.

Fot

o: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

Hvad er et gastroskop?et gastroskop er en bøjelig slange med et kamera i spidsen. ga-stroskopet er knapt 1,5 cm tykt. Der kan gennem gastroskopet tages vævsprøver af slimhinden til undersøgelse under et mikro-skop. nogle sygdomme, fx blødning fra et mavesår, kan direkte behandles gennem gastroskopet. Ved gastroskopi forekommer der komplikationer i 1 ud af 10.000 tilfælde. Det kan være overfølsomhed eller kraftig reaktion over for den beroligende medicin, hul på spiserør/mavesæk eller blødning fra slimhinden. Disse komplikationer viser sig ved svære mavesmerter, blodige eller sorte opkastninger eller høj feber.

Der sidder almindeligvis en sygeplejerske ved siden af, når man skal have foretaget en gastroskopi. Undersøgelsen varer heldigvis kun omkring ti minutter.

Vi har håndkøbsmedicin og lange åbningstider*Skal du bruge håndkøbsmedicin, har vi en hurtig recept: Brug din 7-Eleven! Vi har lange åbningstider*, kort betjeningstid og stiller med et medicinskab, der dækker de mest almindelige behov. Og hvem ved, måske skal du alligevel også bruge noget andet, vi lige har?* Find din nærmeste 7-Eleven og se åbningstiderne på www.7-Eleven.dk

Mod hovedpine, rygetrang... og lange køer

Zymelin® Ukonserveret (xylometazolinhydrochlorid), næsespray og næsedråber. Virkning: Mindsker hævelse af næseslimhinden ved betændelse i bihule eller næseslimhinde. Dosering: Zymelin® Ukonserveret næsespray og Zymelin® Menthol Ukonserv-eret næsespray: Voksne og børn over 10 år: Næsespray 1 mg/ml: 1 pust i hvert næsebor højst 3 gange daglig i højst 10 dage. Bør ikke anvendes til børn under 10 år uden lægens anvisning. Børn 2-10 år: Næsespray 0,5 mg/ml: 1 pust i hvert næsebor højst 3 gange daglig i højst 10 dage. Zymelin® næsedråber: Voksne og børn over 10 år: Næsedråber 1 mg/ml: 2 dråber i hvert næsebor højst 3 gange daglig i højst 10 dage. Bør ikke anvendes til børn under 10 år uden lægens anvisning. Må ikke anvendes: Ved overfølsomhed overfor xylometazolinhydrochlorid eller et eller flere af hjælpestofferne samt ved grøn stær med snæver kammervinkel. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning på grund af risiko for overdosering og depression af centralnervesystemet. Bør ikke anvendes i mere end 10 dage, da hyppig og langvarig brug kan medføre hævelse af næseslimhinden og øget sekretion. Skal anvendes med forsigtighed af personer, der er følsomme overfor adrenerge substanser. Skal anvendes med forsigtighed og kun efter lægens anvisning ved forhøjet stofskifte (hyperthyroidisme), sukkersyge, forhøjet blodtryk, åreforkalkning, aneurismer, iskæmisk hjertesygdom, uregelmæssig hjerterytme, vandladningsbesvær på grund af forstørret blærehalskirtel (prostata), ved behandling med MAO-hæmmere og andre lægemidler, der kan forhøje blodtrykket samt ved svulst i binyrerne (fæokromocytom). Graviditet og amning: Graviditet: Bør ikke anvendes. Amning: Bør kun anvendes efter lægens anvisning. Bivirkninger: Almindelige: Svie i næse og svælg. Tør og irriteret næseslimhinde. Nysen. Slimproduktion i næsen. Ikke almindelige: Tilstoppet næse. Sjældne: Ubehag i mave-tarmkanalen. Pakninger: Næsespray 1 mg/ml 10 ml og 2 x 10 ml. Næsespray med menthol 1 mg/ml 10 ml. Næsespray 0,5 mg/ml 10 ml. Næsedråber 1 mg/ml 10 ml. Læs vejledningen i pakningen omhyggeligt. Nycomed Danmark ApS, Langebjerg 1, 4000 Roskilde. Tlf.: 46 77 11 11. Fax: 46 75 48 42. Internet: www.nycomed.dk

Panodil® og Panodil® Zapp (paracetamol). Anvendelse: Mod svage smerter f.eks. hovedpine, tandpine, muskel- og ledsmerter og menstruationssmerter. Virker febernedsættende. Dosering: Panodil: Voksne: 1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g pr. døgn. I enkelte tilfælde kan ® g 3-4 gange dagligt være tilstrækkeligt. Børn: 50 mg/kg/døgn givet som tabletter fordelt på 3-4 doser. Panodil Zapp: Voksne og børn over 12 år (40 kg): 1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g pr. døgn. I enkelte tilfælde kan ® g 3-4 gange dagligt være tilstrækkeligt. Generelt: Højere doser end anbefalet giver ingen ekstra effekt og kan medføre skader, der ikke kan helbredes. Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, evt. livstruende leversvigt. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes uden lægens anvisning af personer med nedsat lever- eller nyrefunktion, svækket ernæringstilstand, hyppige hovedpineanfald, overfølsomhed overfor paracetamol eller hjælpestofferne samt ved samtidig behandling med anden paracetamolholdig medicin, warfarin, metoclopramid, domperidon, colestyramin, lægemidler med enzyminducerende effekt (f.eks. fenytoin, carbamazepin), probenecid, chloramphenicol. Panodil Zapp desuden: Ved nedsat hjertefunktion og natrium- eller saltfattig diæt (indeholder natrium). Pakningsstr. og priser xx.yy.200z: Panodil: Filmovertrukne tabletter 500 mg: 10 stk. kr. xx,yy (vejl.) Panodil Zapp: Filmovertrukne tabletter 500 mg: 10 stk. kr. xx,yy (vejl.). Læs omhyggeligt vejledningen i pakningen eller på emballagen. Panodil® er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline-gruppen af firmaer.

Nicotinell indeholder nikotin. Virkning: Lindrer symptomer i forbindelse med tobaksafvænning eller rygereduktion. Dosering: Ved et cigaretforbrug under 20 dagligt anvendes 2 mg tyggegummi. Den anbefalede daglige dosis afhænger dog af rygeaf-hængighed. 4 mg bør bruges ved stærk nikotinafhængighed, eller hvis rygeophør ikke er lykkedes efter anvendelsen af 2 mg. Ellers skal 2 mg anvendes. 1 tyggegummi ved rygetrang, hver 1-2 timer, dog maksimalt 25 tyggegummier af 2 mg og maksimalt 15 af 4 mg tyggegummier per dag. Efter 2-4 måneder nedsættes forbruget. Behandlingen bør afsluttes, når forbruget er nedsat til 1-2 stykker om dagen, som regel efter 6 måneder. Brug udover 1 år anbefales ikke. Indtagelse af kaffe og syrlige drikke bør undgås 15 minutter før, tyggegummiet anvendes. Bivirkninger: Der kan forekomme irritation i mund eller hals, svimmelhed, hovedpine, hikke, ondt i kæben, øget spytproduktion og mave-tarmgener. Ikke almindeligt ses hjertebanken, hudrødmen og nældefeber. Sjældent ses allergiske reaktioner samt arytmier. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes af børn under 18 år uden lægens anvisninger. Nikotin kan fremkalde afhængighed. Forsigtighed udvises hos patienter med hjerte-karlidelser, nylig blodprop i hjernen, ukontrolleret hypertension, hyperthyreoidisme eller fæocromocytom, sukkersyge samt alvorligt svækket nyre og/eller lever. Indeholder Sorbitol (E420) og Maltitol (kun Nicotinell Classic) og bør derfor ikke anvendes til patienter med arvelig fruktoseintolerans. Indeholder natrium, hos patienter der er på kontrolleret natrium diæt, skal der tages hensyn til dette. Gum-basen indeholder butylhydroxytoluen (E321), som kan forårsage lokalirritation af slimhinderne. Bør ikke anvendes uden anbefaling fra lægen ved graviditet og amning, da risikoen ved behandling må afvejes over for risikoen ved fortsat rygning. Pakningsstørrelser og vejledende priser per 15. november 2011: Nicotinell tyggegummi: 2 mg: 24 styk: 59,95 kr. Inden brug af produktet, bør vejledningen i og på pakningen læses grundigt. Novartis Consumer Health – tlf. 39 16 84 00 – www.nicotinell.dk. Dato for produktresumé: Tyggegummi 02/2010.

Max 1 pakke smertestillende håndkøbsmedicin pr. kunde pr. dag. Intet salg af håndkøbsmedicin til unge under 15 år. Smertestillende håndkøbsmedicin sælges ikke til unge under 18 år.

10055_RASK_A4_Panodil_Zymelin_Nicotinell.indd 1 11/22/2011 7:56:07 AM

42

Else fra Tåstrup cykler stadig derud af uden smerter

Else Walther er fyldt 75 i år. Men det hindrer hende ikke i at cykle 20-30 km. om ugen. Smerterne og følelsesløsheden i benene er forsvundet, takket være Padma 28

Padma 28 er med til at holde hjulene igang

Else tager imod og byder velkommen ved bryggersdøren i hendes hygge-

lige rækkehus i Tåstrup, vest for Køben-havn. Hun er stadig i sit i sit cykeltøj, for hun er netop vendt hjem efter en 20 km. lang cykeltur. Den strækning tager hun en gang om ugen, sammen med de andre i cykelklubben. Men kun pga. vejret. Når det er lidt varmere cykler vi nemlig 30 km. siger Else og smiler. Hun trækker cyklen om på terrassen hvor den bliver sat under en pressening. “Jeg skal jo snart have den frem igen, og så er jeg fri for at rende ned i kælderen med den” siger Else

Gymnastik i 55 årUdover de lange cykelture, bliver det til gymnastik to gange om ugen, og det end-da på samme hold som da hun startede for 55 år siden. “Selvfølgelig er alle fra den gang ikke med i dag, men vi er da no-gen stykker tilbage”, fortæller Else. Men alle de aktiviteter var ikke en selvfølge for seks - syv år siden. Dengang fi k Else problemer med benene og det begrænsede hendes aktiviteter.

Storetåen var følelsesløsHendes storetå blev følelsesløs, og hen-des ben føltes “kolde” og det gav smerter. Else blev undersøgt hos sin læge og på hospitalet. Her fi k hun at vide, at hendes

symptomer havde noget med kredsløbet at gøre, og at der desværre ikke var noget at gøre ved det. “Min storetå var på dette tidspunkt så følelsesløs, at lægen kunne stikke mig med en nål, uden at jeg kunne mærke det,” fortæller Else.

Opsøgte alternativ behandlerHun opsøgte derfor en alternativ behand-ler, som anbefalede hende at prøve Pad-ma 28. Efter to-tre uger blev Else meget forbavset over at opleve, at både kulden og følelsesløsheden i benene forsvandt. I dag har Else ingen problemer med kul-de i sine ben og kan igen mærke, hvis nogen skulle fi nde på at stikke hende i storetåen.

Ingen steder uden PadmaDet er sket, at Else på en af sine utallige rejser er kommet hjemmefra uden Padma 28, men så vender kulden i hendes ben langsomt tilbage. Derfor sørger Else altid for at have sine Padma 28 tabletter med i rejsetasken. “I aften skal jeg i øvrigt til Frankrig. Jeg skal nemlig se lysbilleder. Det nyder jeg meget når mørket falder på, og det er ligesom at komme ud at rejse en gang til, slutter Else.

Det er længe siden, at nu 75 årige, Else Walther døjede med følelsesløshed og kulde i benene. Men sådan er det ikke mere. For siden hun startede med Padma 28 forsvandt symptomerne, og hun er nu igen i fuld vigør og smertefri.

Anvendelse: Naturlægemiddel, anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning (Claudicatio Intermittens) også kaldet vindueskiggersyge. Dosering: 2 tbl. 2 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Graviditet og amning: Sikkerhed i forbindelse med graviditet og amning er ukendt, hvorfor anvendelse af Padma 28 ikke kan anbefales. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive bestanddele, herunder over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. morgenfrue, krysantemum, bynke) eller et eller fl ere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: I præparatet indgår sida cordifolia, der indeholder spor af efedrin. Det vides ikke, om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises. Tabletterne indeholder sorbitol og bør ikke anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans. Bivirkninger: I sjældne tilfælde ses mave-kneb, løs mave, overfølsomhedsreaktioner, kvalme, hududslæt, hjertebanken og uro. Pakninger og priser: 120 tbl. kr. 279,00 - 200 tbl. kr. 429,00 - 400 tbl. kr. 849,00. Distribution i Danmark: Medica Clinical Nord A/S. MTnr. 6123093 - www.medicanord.dk

Hvad er Padma 28?Padma 28 er et naturlægemiddel sam-mensat af 19 forskellige lægeurter. Det anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsy-ning. Opskriften var den 28. recept i de gamle tibetanske munkes lægebøger - helt tilbage i det 16. århundrede.

Velfungerende blodcirkulationTibetansk medicin er en af de ældste anvendte medicintyper og er baseret på konceptet om balance. Når kroppen er i balance er vi raske, og når vi er i ubalance bliver vi lettere syge. En velfungerende blodcirkulation er meget vigtig for at opretholde balan-cen i vores krop. Blodet transporterer ilt og næringsstoffer rundt i kroppen og fjerner affaldsprodukterne. Cirkula-tionen har indfl ydelse på hele kroppen og er grundstenen for et godt helbred.

For yderligere information eller ønsker du en brochure tilsendt, så ring på tlf. 4611 6669.Padma 28 fås på apoteket, hos Matas og i

helsekostforretninger.


når man får udbetalt en erstatning, sker det for at kompensere for ændrede livsvilkår og derfor tilhører pengene, som du får i erstatning for det forringede livsvilkår også dig.

af denne grund er erstatninger ekstra beskyttet i lovgivningen. Den særlige beskyttelse betyder, at de penge, man har fået ud-betalt i erstatning, for eksempel ikke skal deles ved en skilsmisse. erstatningen skal heller ikke indgå i vurderingen af din ret til at modtage sociale ydelser som eksempelvis boligsikring, førtids-pension eller kontanthjælp og eventuelle kreditorer kan ikke gøre krav på dem.

men hvis man ikke er opmærksom, så kan pengenes særlige beskyttelse forsvinde. Og den situation risikerer mange danskere at havne i, siger advokat Berit møller Lenschow fra erstatnings-gruppen i Brørup.

NemKonto kan koste dyrtDet er danskernes nemKonto, der er årsagen til problemet. i det digitaliserede Danmark er det nemlig ofte en nemKonto, som forsikringsselskabet, arbejdsskadestyrelsen eller pensionsselska-bet har oplysninger om. Og det vil derfor ofte være den konto, som en erstatning vil blive udbetalt på.

Men det er noget skidt:”Problemet opstår, hvis man får pengene udbetalt på en konto, som ikke er særligt dedikeret til erstatningen. så kan det være

vanskeligt at bevise, at den udbetalte erstatning er penge, man har under særlige vilkår,” siger Berit møller Lenschow.

Nu er den gal igenadvokat Berit møller Lenschow har netop haft en konkret sag, som aktualiserer problemstillingen omkring udbetaling af erstat-ningsbeløb til en nemKonto.

sagen drejer sig om en 38-årig mand, som var udsat for en arbejdsulykke i 2009. i forbindelse med sagens behandling, ud-betaler forsikringsselskabet erstatning for varigt mén på et beløb i størrelsesordenen omkring 115.000 kr. Ved en fejl udbetaler selskabet beløbet direkte til skadelidtes nemKonto, i stedet for at indbetale beløbet via klientkontoen hos advokaten.

advokat Berit møller Lenschow bliver sammen med skadelidte opmærksom på problemet. skadelidtes første indskydelse var at bede banken om at overføre beløbet til den kreditorbeskyttede konto, for at sikre sig kreditorbeskyttelsen af beløbet. men det går ikke. Problemet i denne situation er, at pengene allerede har været indsat på en ikke kreditorbeskyttet konto og dermed er blandet sammen med skadelidtes øvrige indestående. Da pen-gene dermed ikke længere kan identificeres, er beskyttelsen reelt bortfaldet. Hvis pengene bagefter flyttes tilbage til den særligt oprettede konto, ophæves beskyttelsen på den kreditorbeskyt-tede konto. Pengene er allerede blandet med indeståendet på nemKontoen. Derfor går det heller ikke bare at flytte erstatnin-gen til den rigtige konto.

Erstatning blev reddet ved at blive ført tilbage til forsik-ringsselskabHeldigvis får skadelidte i samarbejde med advokat Berit mølle Lenschow beløbet ført tilbage til forsikringsselskabet. Forsikrings-selskabet udbetaler erstatningen på ny og advokat Berit møller Lenschow hjælper skadelidte med at få pengene sat ind på den rigtige konto. Forsikringsselskabets fejl kunne have betydet, at muligheden for at kreditorbeskytte det udbetalte erstatnings-beløb ville forsvinde, men ydermere kunne fejlen også have betydet, at kreditorbeskyttelsen af den beskyttede konto ville være ophævet. en fejl som kunne have haft store økonomiske konsekvenser for skadelidte.

i erstatningsgruppen er det vurderingen, at det er langt de fleste erstatninger, der vil blive udbetalt på en uhensigtsmæssig måde. Derfor er isoleringen af beløbet på en særlig konto noget af det første, Berit møller Lenschow og kollegerne foretager sig i en sag.

NemKonto og erstatning kan koste dyrtFår man udbetalt en erstatning er pengene beskyttet i lovgivningen, så pengene ikke skal deles ved en eventuel skilsmisse og ikke skal indgå i vurderingen af ens ret til at modtage sociale ydelser. Men der kan være et alvor-ligt problem, hvis pengene går ind eller står på en NemKonto.

Sådan gør duHvis du tilkendes erstatning, så skal du sikre dig, at pengene ud-betales til en konto, der kun har håndteringen af erstatningen som formål. Kontakt det forsikringsselskab, pensionsselskab eller arbejdsskadestyrelsen, som skal udbetale beløbet.Hvis du allerede har modtaget beløbet, så kontakt udbetaleren og forklar problemstillingen. Det kan være besværligt at få forsikringsselskabet til at tage imod pengene igen, men det er en god ide, da man derved kan få pengene ind på en konto til formålet, så de er beskyttet.sørg i mellemtiden for at få isoleret det udbetalte erstatnings-beløb på en konto, der ikke er aktivitet på. Læs mere på www.erstatningsgruppen.dk.

Fot

o: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

Else fra Tåstrup cykler stadig derud af uden smerter

Else Walther er fyldt 75 i år. Men det hindrer hende ikke i at cykle 20-30 km. om ugen. Smerterne og følelsesløsheden i benene er forsvundet, takket være Padma 28

Padma 28 er med til at holde hjulene igang

Else tager imod og byder velkommen ved bryggersdøren i hendes hygge-

lige rækkehus i Tåstrup, vest for Køben-havn. Hun er stadig i sit i sit cykeltøj, for hun er netop vendt hjem efter en 20 km. lang cykeltur. Den strækning tager hun en gang om ugen, sammen med de andre i cykelklubben. Men kun pga. vejret. Når det er lidt varmere cykler vi nemlig 30 km. siger Else og smiler. Hun trækker cyklen om på terrassen hvor den bliver sat under en pressening. “Jeg skal jo snart have den frem igen, og så er jeg fri for at rende ned i kælderen med den” siger Else

Gymnastik i 55 årUdover de lange cykelture, bliver det til gymnastik to gange om ugen, og det end-da på samme hold som da hun startede for 55 år siden. “Selvfølgelig er alle fra den gang ikke med i dag, men vi er da no-gen stykker tilbage”, fortæller Else. Men alle de aktiviteter var ikke en selvfølge for seks - syv år siden. Dengang fi k Else problemer med benene og det begrænsede hendes aktiviteter.

Storetåen var følelsesløsHendes storetå blev følelsesløs, og hen-des ben føltes “kolde” og det gav smerter. Else blev undersøgt hos sin læge og på hospitalet. Her fi k hun at vide, at hendes

symptomer havde noget med kredsløbet at gøre, og at der desværre ikke var noget at gøre ved det. “Min storetå var på dette tidspunkt så følelsesløs, at lægen kunne stikke mig med en nål, uden at jeg kunne mærke det,” fortæller Else.

Opsøgte alternativ behandlerHun opsøgte derfor en alternativ behand-ler, som anbefalede hende at prøve Pad-ma 28. Efter to-tre uger blev Else meget forbavset over at opleve, at både kulden og følelsesløsheden i benene forsvandt. I dag har Else ingen problemer med kul-de i sine ben og kan igen mærke, hvis nogen skulle fi nde på at stikke hende i storetåen.

Ingen steder uden PadmaDet er sket, at Else på en af sine utallige rejser er kommet hjemmefra uden Padma 28, men så vender kulden i hendes ben langsomt tilbage. Derfor sørger Else altid for at have sine Padma 28 tabletter med i rejsetasken. “I aften skal jeg i øvrigt til Frankrig. Jeg skal nemlig se lysbilleder. Det nyder jeg meget når mørket falder på, og det er ligesom at komme ud at rejse en gang til, slutter Else.

Det er længe siden, at nu 75 årige, Else Walther døjede med følelsesløshed og kulde i benene. Men sådan er det ikke mere. For siden hun startede med Padma 28 forsvandt symptomerne, og hun er nu igen i fuld vigør og smertefri.

Anvendelse: Naturlægemiddel, anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning (Claudicatio Intermittens) også kaldet vindueskiggersyge. Dosering: 2 tbl. 2 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Graviditet og amning: Sikkerhed i forbindelse med graviditet og amning er ukendt, hvorfor anvendelse af Padma 28 ikke kan anbefales. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive bestanddele, herunder over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. morgenfrue, krysantemum, bynke) eller et eller fl ere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: I præparatet indgår sida cordifolia, der indeholder spor af efedrin. Det vides ikke, om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises. Tabletterne indeholder sorbitol og bør ikke anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans. Bivirkninger: I sjældne tilfælde ses mave-kneb, løs mave, overfølsomhedsreaktioner, kvalme, hududslæt, hjertebanken og uro. Pakninger og priser: 120 tbl. kr. 279,00 - 200 tbl. kr. 429,00 - 400 tbl. kr. 849,00. Distribution i Danmark: Medica Clinical Nord A/S. MTnr. 6123093 - www.medicanord.dk

Hvad er Padma 28?Padma 28 er et naturlægemiddel sam-mensat af 19 forskellige lægeurter. Det anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsy-ning. Opskriften var den 28. recept i de gamle tibetanske munkes lægebøger - helt tilbage i det 16. århundrede.

Velfungerende blodcirkulationTibetansk medicin er en af de ældste anvendte medicintyper og er baseret på konceptet om balance. Når kroppen er i balance er vi raske, og når vi er i ubalance bliver vi lettere syge. En velfungerende blodcirkulation er meget vigtig for at opretholde balan-cen i vores krop. Blodet transporterer ilt og næringsstoffer rundt i kroppen og fjerner affaldsprodukterne. Cirkula-tionen har indfl ydelse på hele kroppen og er grundstenen for et godt helbred.

For yderligere information eller ønsker du en brochure tilsendt, så ring på tlf. 4611 6669.Padma 28 fås på apoteket, hos Matas og i

helsekostforretninger.

44

I mere end tre årtier har Bandim-projektet i Guinea-Bissau arbejdet på et demografisk overvågningssy-stem samt på at komme den meget høje børnedø-delighed i landet til livs. Efterhånden som læger fra Sverige og senest Danmark har kæmpet med spørgs-målet om, hvorfor så mange børn dør, er spændende resultater kommet for dagens lys, og dødeligheden faldet drastisk.

•tekst og foto: anna Klitgaard

RASK Magasinet, Guinea-Bissau: Heden ligger tungt over bydelen Bandim i hovedstaden Bissau. Rundt om i skyggen sidder børn og voksne og tørrer sveden af panden. Regntiden er over det lille vestafrikanske land guinea-Bissau, og luftfugtigheden er derfor som temperaturen høj. Lige nu holder regnen dog inde, men vejene mellem husene vidner om dens kraft. Dybe revner løber på kryds og tværs og gør dem ufarbare for alt andet end fødder, om de så tilhører mennesker, grise, geder, kyllinger eller ænder. i det stille kaos, der hersker her, løber børn rundt og leger. mange børn. enkelte spiller fodbold med lufttomme bolde, mens andre sjipper, og de ældre piger er travlt optagede af at flette hinandens hår. eftermiddagens sysler afbrydes dog af Romeu ajustinhocha, der med sin rygsæk trasker rundt i området med et stort hvidt ringbind i favnen. Han er feltassistent og kommer fra Bandim Health Project (BHP), der ligger i forbindelse med bydelens sundhedsklinik. Det er her de fleste vaccinationer af børnene sker, her forældrene bringer deres syge børn, og her, at kvinderne opfordres til at føde.

Denne eftermiddag bruger han som alle andre på at gå rundt i Bandim. i dag er det zone 7, men hver dag er det for at tjekke op på børnenes vaccinationer og sundhedstilstand. Ved hvert hus, der står på hans liste i dag, snakker han med moderen om barnets sundhedstilstand, måler barnets venstre overarm for tegn på under-ernæring og forhører sig, om moderen er gravid igen. spørgsmå-lene tager ikke lang tid, for kvinderne såvel som Romeu kender alle rutinen. i 11 år er han og de andre ansatte kommet i husene hver tredje måned for sammen med forskerne bag Bandim-projektet at

finde ud af, hvorfor børnedødeligheden er så høj her. For selv om den er mere end halveret siden 1978, da projektet startede, så dør der ifølge Unicef 223 af hver 1.000 fødte børn stadig, før de bliver fem år gamle.

Heftige talselv for et ekstremt fattigt land som guinea-Bissau er det tal højt. men i 1978 var det endnu højere. Da døde halvdelen af alle børn, før de blev fem år, og grunden var uvis. Først troede de svenske forskere, der startede projektet og siden de danske, at det skyldtes fejl- og underernæring. men igennem undersøgelser af børnene viste det sig, at det ikke var tilfældet. allerede i 1979 fik lægerne dog et hint, da en mæslinge-epidemi slog 21 procent af alle de syge børn ihjel, og siden har læger, ph.d.-studerende og andre fra Danmark derfor valgt at kigge nærmere på vacciner, tidspunkt for administrationen af dem og vitamin a supplementer, for at forstå problemet. Og resultaterne er mange, siger 32-årige ane Bærent Fisker fra Århus Universitet, der netop har afleveret en ph.d. i den har hun undersøgt effekten af at give vitamin a supplement sam-men med rutinevaccinationerne, og det har bragt hende til guinea-Bissau i lange perioder siden 2004.

”siden 1978 har meget af forskningen ved BHP omhandlet de WHO-anbefalede vacciner og de effekter, disse vacciner har på den generelle dødelighed. startskuddet til dette var opdagelsen af, at en WHO-godkendt højdosis mæslingevaccine fx virker forskelligt på piger og drenge. Pigerne havde dobbelt så høj dødelighed, som hvis de ikke fik den, så vaccinen blev trukket tilbage fra markedet. i dag tror vi dog ikke, at det var vaccinens skyld som sådan, men mere tidspunktet, den blev givet på. som følge deraf har vi forsket i vaccinernes effekt på dødeligheden og ikke kun deres evne til at forhindre målsygdommene.”

andre resultater omhandler den rette dosis af klorokin, der gives i forbindelse med malaria, væsentligheden af at give vitamin a til-skud samt information til mødrene om vigtigheden af at lade deres børn vaccinere.

Bandim batterUd over disse resultater viste Bandimgruppens forskning også, at en af grundene til den høje børnedødelighed skulle findes i koncentrationen af sygdomsorganismer, der var til stede i guinea-Bissau. Frem for at få en mild dosis, som børnene kunne klare, døde mange ved det, ane kalder ”et bombardement”, som de blev udsat for i alle dele af landet. guinea-Bissau er et af de tættest befolkede lande i Vestafrika, og indbyggerne bor tæt i storfamilier og ofte mange i det samme begrænsede område. Og det synes at have været hovedårsagen til de mange døde børn, siger ane.

”Blot ved at vaccinere mod mæslinger i 1979 og frem, formåede man at sænke børnedødeligheden drastisk. siden har andre tiltag hjulpet, men den er stadig høj i dag. Hvis vi skal bedre sundheden, bliver vi nødt til at prøve os frem, for de anvendte vacciner bliver ikke alle testet for langtidsvirkninger, og andre gange er der ikke noget forskning på det område, vi arbejder med.”

Ved at arbejde med demografi-området i over 33 år og følge de samme mennesker tæt, er det dog lykkedes Bandim-projektet at bringe resultater frem, som også kan bruges i andre lande. alligevel føler ane som resten af personalet, at der er lang vej endnu, før sundhed og trivsel er noget, man kan tage for givet i guinea-Bissau.

Børn har en risikofyldt start på livet i Guinea-Bissau

Hiv og Aidsi guinea-Bissau er typerne Hiv-1 og Hiv-2 lige fremtrædende, og man mener, at fire til fem procent af den voksne befolkning lider af hver form.

Romeu Ajustinhocha er en af syv dataindsamlere ved Bandim i hovedstaden. Han har arbejdet for projektet i 11 år og kender alle på gaden i de kvarterer, hvor han kommer jævnligt. Romeu er i dag ude for at indsamle viden om børnenes seneste vaccinationer samt måle deres overarme for at se, om de vokser, som de skal.

45

Intet samlet sundhedsvæsenen af de store udfordringer i landet er nemlig, at der ikke synes at være en samlet sundhedsstrategi. i sundhedsministeriet arbejder man med forskellige projekter, som implementeres, når de interna-tionale donorer giver penge til det, men der er ikke nogen egentlig struktur. Dette påvirker ikke bare patienterne, men også personalet, da de bruger meget tid på at træne til projekterne, fortæller ane.

”Der er penge i træning, og i mange år har det været så som så med lønnen hernede. Under den nuværende regering er det blevet bedre, men før kunne der gå meget lang tid mellem udbetalingerne.”

guinea-Bissau har i mange år lidt under politisk ustabilitet, og det resulterede i 1998-1999 i en borgerkrig. Her blev op mod 300.000 mennesker forflyttet og flere tusinde dræbt, og i flere år derefter var det svært for dataindsamlerne som Romeu at gen-nemføre deres kontroller. Det gjorde det også svært for forsknings-lægerne at få et overblik over situationen og de nye tiltags effekt i landet, men i dag er roen vendt tilbage til det lille land på blot 36.125 km2 og dets 1,6 millioner mennesker.

Stor rækkeviddePå trods af de begrænsede afstande til landets indbyggere, er det alligevel svært at nå ud. Vejene ude på landet er ofte i en lige så slem forfatning som i bydelen Bandim, og selv med firhjulstrækkere kan regntiden gøre det endnu sværere. Helt fra starten koncen-trerede lægerne sig derfor om Bandim, men senere udvidede de arbejdet til også at dække tusinder af mødre og børn i resten af hovedstaden samt landets ni regioner.

Dog er der stadig områder, som øerne ud for kysten, hvor Bandim-projektets læger og forskere ikke kan nå. Det er dyrt at komme omkring, og der bor meget få mennesker, så så længe projektet kun finansieres for kort tid ad gangen, har det ikke været muligt. Dog har folkene bag på trods af store vanskeligheder ind imellem formået at holde det kørende på 33. år, siger ane.

”Det er et af de længstvarende projekter af sin art i verden, og vi har så meget indsamlet materiale, at det er enestående. Uden alt det og tiden, vi har været her, ville vi ikke kunne have fået de samme resultater. Og de kan ikke kun bruges i afrika, men også andre steder i verden.”

et eksempel på dette er den viden, som holdet hernede har fået om de forskellige reaktionsmønstre på vacciner ved piger og drenge. andre Bandim-studerende sidder lige nu og kigger på de danske statistikker for at se, om der skulle være lignende resultater at finde for børnevaccinerne i Danmark.

Stadig arbejde for BandimPå trods af de gode resultater indtil videre, er der dog stadig lang vej endnu. guinea-Bissau er et af de mest risikofyldte lande at kom-me til verden i, og det er en af grundene til, at Romeu på trods af heden vandrer rundt i distrikt 7 denne eftermiddag. igennem hans mangeårige kontakt til indbyggerne har han bygget et tillidsfyldt forhold op, der gør, at de kommer til ham med problemerne, og at han så kan fortælle dem, hvor de skal søge hjælp. i de beskidte gyder mellem husene tager han sig også tid til at forklare vigtig-heden af at få børnene vaccineret, og med tiden skulle det gerne hjælpe mange af de små, der hujer rundt mellem husene, til at leve et længere, sundere og bedre liv.

Denne artikel er blevet til med økonomisk støtte fra Udenrigsmini-steriet/Danida

Guinea-Bissaugennemsnitsindkomsten er i 2010-tal på 6.000 kroner per indbygger i guinea-Bissau, 40 procent af befolkningen er under 14 år, og gennemsnitslevealderen er 47 år for mænd og knap 51 år for kvinder. guinea-Bissau opnåede selvstændighed fra Portugal i 1974.

”Siden 1978 har meget af forskningen ved BHP omhandlet de WHO-anbefalede vacciner og de effekter, disse vacciner har på den generelle dødelighed. Startskuddet til dette var opdagelsen af, at en WHO-godkendt højdosis mæslingevaccine fx virker forskelligt på piger og drenge,” siger Ane Bærent Fisker fra Århus Universitet.

Haminda Banbok sidder i midten sammen med sine tvillinger, Danielle og Samuel, der blev født for seks måneder siden. Rundt om hende ses naboernes børn, som også kommer til for at se, hvad Romeu laver. I gennemsnit er kvinderne 20 år, når de får deres første barn i Bandim, men yngre ude på landet, og derefter går der to til tre år mellem hvert efterfølgende barn.

46

Er du træt af at være ryger?Er du træt af hosten og hakken samt lugten? Så har vi et godt alternativ:

Elektroniske Damp-Cigaretter, med tobak eller menthol smag, uden tjære og andre kræftfremkaldende stoffer. Du føler du ryger, men du damper bare.

I tvivl om Damp-Cigaretter er noget for dig?Få råd & vejledning. Ring til Camilla af Rosenborg: 40 60 20 10

Bestil vores kvalitets Delux Damp-Cigaret via telefon eller på NyCigaret.dk levering fra dag til dag.

Vores model er den mest damp-udviklende på markedet.

Husk du kan ryge de lugtfri damp-cigaretter ude og inde.De er ikke omfattet af rygeloven

Ring 40602010

Vores Delux NyCigaret er den mest populære damp-cigaret på internettet. Læs hvad 100 kunder udtaler på nettet om vores kvalitet

og kunde-service klik www.Trustpilot.dk/review/nycigaret.dk Vil du smage før du køber? Ring 40602010.

NyCigaret.dk · Bistrupvej 135 · Birkerød 3460 · Tel.: 40 60 20 10 · E-mail: [email protected]

S v a n e k l i n i k- diskret og omsorgsfuld kompetence

Lyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. LyngbyTelefon: 45 87 01 10 Fax: 45 87 11 10 E-mail: [email protected]

Åben mandag - fredag 10 - 16 P-kælder og elevator Bus nr. 190 til døren

Brystopereret?

Lymfødem? Mistet håret?

Vi fører - som de eneste i Danmark -et totalt sortiment af produkter, som kanhjælpe dig til at føle dig som dig selv igen!

Besøg os i klinikken eller på hjemmesiden:www.svaneklinik.dk

Nyt på disken•af Charlotte søllner Hernø · [email protected]

Nøgenkalender til sundhedsprofessionelleKan man lave en smagfuld nøgenkalender til sundhedsprofessio-nelle? Ja, det kan man godt og det har FaDL’s Forlag a/s gjort.

FaDL’s Forlags udgivelser er som oftest koncentreret om men-neskekroppens indre, dvs. fagbøger til lægestuderende og andre professionelle som fx ’smerter – en lærebog’, ’Urologi’, ’Praktisk praksis’ og ’senior Fitness test’. i de senere år har forlaget dog også gjort sig bemærket med udgivelser som ’Hun var følelsesløs fra fødderne og ned’, som er 12 danske forfatteres bud på en moderne lægenovelle.

i takt med at forlagets sortiment bliver større og bredere, synes det nu, at det er på tide også at tage et kig på det menneskelige ydre.

nøgenkalenderen 2012 har med sine stilrene sort/hvid-fotos et roligt og indbydende udtryk, som ikke kan provokere hverken mænd eller kvinder, især ikke fordi de flotte billeder er af både mænd og kvinder.

nøgenmodellerne er fotogra-feret i æstetiske positurer og det samlede indtryk er smukt og tiltalende. Kalenderen er til væg-ophæng og måler 40 x 50 cm. Kalenderen har både datoer og ugedage. Kalenderen koster 99,95 kr. og kan bl.a. købes forlagets hjemmeside.

Læs mere på www.forlag-fadl.dk

Få frisket den vintertrætte hud opis CLiniCaL er et hudplejemærke fra amerikanske innovative skincare, som inkluderer langsigtede, resultat-orienterede anti-aldrings og opti-merende hudplejeprodukter, baseret på de mest virkningsfulde ingredienser fra hele verden.

når vinteren er hård ved huden og trænger til opfriskning kommer is CLiniCaL den til undsætning med to eksklusive, professionelle behandlinger, der giver den tiltrængt opfriskning. Refresher Facial er en målrettet ansigtsbehandling, mens eye Bright treatment fokuserer på den sarte hud omkring øjnene. Begge behandlinger kan med fordel kombineres.

Refresher Facial tilfører huden fugt og antioxidanter og opret-holder en sund og velfugtet hud året rundt. i behandlingen ind-går en unik kombination af opfriskende, beroligende og kølende produkter. Behandlingen er også velegnet på en stresset dag eller når som helst, man har brug for at blive frisket op – året rundt.

eye Bright treatment behandlingen er målrettet den sarte hud omkring øjnene. De nøje udvalgte produkter, der indgår i behandlingen opfrisker øjnene ved at reducere poser og mørke rande under øjnene, forøge mikrocirkulationen, tilføre fugt, berolige, lindre og opstramme. effekten er en lysning af huden i øjenområdet samt en friskere hudfarve.

i behandlingen indgår bl.a. den professionelle maske Reju-venating masque, super serum advance+, Hydra Cool serum, C-eye advance+ og Youth eye Complex. For at sikre professionel vejledning forhandles is CLiniCaL hos udvalgte hudplejeklinik-ker. Behandlinger koster ca. fra 550 kr. og opefter – afhængigt af klinik.

Læs mere og find forhandler/klinik på www.noscomed.comFoto

: FA

DL’

s Fo

rlag

Foto

: PR-

Foto

, iS

CLI

NIC

AL

47

Danmarks første Longtimeliner klinik, som udelukkende specialiserer sig indenfor permanent makeup.

Medbring denne annonce og få

på alle nye behandlinger med

permanent makeup

15 %Tilbuddet gælder t.o.m. 1/2 2012

Lykkesholms allé 29, 1902 Frb. C Tlf: 33120263 [email protected] kan læse mere på www.longtimeliner.dk eller booke tid til en gratis konsultation.

Longliner_rask_210x148.indd 1 01/12/11 16.36

Forsvarets hudsalve plejer tør hud overaltVejr og vind er hård ved huden og med efteråret og kulden følger tør, irriteret hud og tørre, sprukne læber. men det er der råd for.

Forsvarets hudsalve er kåret som den bedste hudsalve til en aktiv hverdag i flere tests og er yderst anvendelig i al slags vejr, selv frost – da salven er vandfri, har en fast konsistens ved alle temperaturer, er nem at anvende og hurtigt trænger ind i huden uden at fedte. Universalsalven anbefales til alle, der har brug for lidt ekstra forsvar mod vind og vejr samt hverdagens almene udfordringer. Universalsalven forsvarer og plejer huden – den kan anvendes til tørre læber, tør hud på fødder, albuer og hænder, smårifter efter barbering, ødelagte neglebånd, mindre frostska-der, gnavsår, vabler, hælrevner og meget mere.

Forsvarets hudsalve er en svensk klassiker, udviklet af det svenske forsvar for mere end 50 år siden. i dag findes Forsvarets Hudsalve også som solstift. Forsvarets solstift med solbeskyttelse sPF 30 har alle de gode egen-skaber fra Forsvarets Hudsalve. Produkterne indeholder kun naturlige fedtstoffer, ingen parfume eller parabener. Forsvarets Hudsalve og Forsvarets solstift kan købes i en række butikker landet over bl.a. Bilka og Føtex, samt i netbutikker såsom www.plejeshoppen.dk.

Læs mere om Forsvarets hudsalve på www.forsvaretshudsalve.dk.

’Dem vi elsker’ – informationsfilm fra Nyreforeningennyreforeningen har netop udgivet filmen ’Dem vi elsker’, som er en informationsfilm målrettet nyrepatienter og pårørende. Konsekvenserne af kronisk nyresvigt er mange og som patient og pårørende kan man let drukne i informati-onsmængden. Derfor er filmen opdelt i 13 selvstændige kapitler. Kapitlerne omhandler følgende emner: nyrernes funktion, nyre-skole, hæmodialyse (herunder hjemmehæmodialyse), P-dialyse, transplantation, i arbejde med nyresygdom, sociale rettigheder, kost, psykiske aspekter, sex og samliv og ferie og motion. Filmen er fortalt i et let tilgængeligt sprog med interviews af skiftevis faglige eksperter og almindelige nyrepatienter og pårørende. Hvert emne behandles i et særskilt kapitel på 15 - 20 minutter. seeren kan derfor frit vælge, hvilke(t) afsnit han eller hun vil se.

Filmen giver således patienter og pårørende mulighed for at få grundig og lettilgængelig information om alle de væsent-lige aspekter af nyresygdom. men samtidig kan patienter og pårørende få information i passende doser og i takt med, at de enkelte problemstillinger bliver relevante.

DVD-filmen kan købes ved henvendelse til nyreforeningen på 43 52 42 52 eller via nyreforeningens hjemmeside på www.nyreforeningen.dk. Filmen koster 99 kr. for medlemmer og 199 kr. for andre.

Læs mere på www.nyreforeningen.dkFoto: Forsvarets Hudsalve

Foto

: Nyr

efor

enin

gen

– når nyresygdommen rammer

1

NYRENYTOKTOBER 2011ÅRGANG 36 / NR. 5NYREFORENINGEN.DK

IGENNEM DEN POLITISKE LYDMUR / DEM VI ELSKER / MULTI-KULTI, DRIVE-IN DIALYSE

Bliv klar til vintersolen med AvèneUanset om jule- eller vinterferien går til hvide bjergtoppe eller ditto sandstrande, er der særlig risiko for at bliv forbrændt af solen. Dels er huden formentlig ret bleg efter en nærmest ikke-eksisterende sommer og dels reflekterer både sne og vand solens stråler og forstærker deres effekt.

Det er derfor særlig vigtigt at bruge en solbeskyttelse, der beskytter mod både UVa-stråler, der fremmer tidlig aldring af huden, og de brændende UVB-stråler. Det er derfor en god idé at tage på apoteket før ferien og sikre sig veldokumenteret solbe-skyttelse, der kan beskytte huden mod selv den skarpeste sol.

avène solbeskyttelse bærer symbolet på både UVa- og UVB-beskyttelse og giver desuden ekstra beskyttelse mod aldring af huden. Konsistensen er let og behagelig og nem at fordele i de anbefalede mængder og absorberes hurtigt uden at fedte.

Produkterne er meget vandfaste, uden parabener og fås til alle hudtyper – også til fedtet og uren hud – og i parfumefrie udgaver til børn. avène solbeskyttelse findes som cremer, lotions og spray

og dækker hele spektret fra sPF10 til hud, der i forvejen er solbrun til sPF50+, der er velegnet til meget lys og hyper-sensitiv hud og ikke mindst til børn.

Har man brug for lidt farve uden at skulle på jule- eller vinterferie er der også hjælp athente i serien fra franske avéne. moisturising self-tanning Lotion er en fugtgivende lotion til ansigt og krop, der giver huden en ensartet glød i løbet af en time.

Priserne på avenes produkter er moderate, idet den selvbrunende lotion koster 129 kr. og solbeskyttelse i sprayform koster 199,50 kr. for 200 ml.

Læs mere på www.apotekernes.dk Foto

: Apo

teke

rnes

A.m

.b.a

.

48

Kan du ikke klare det alene ?Få hjælp til at opnå indre ro og ydre succes

På Væksthøjskolen er både den professionelle under-visning og det sociale sammenhold med til at udvikle dig derhen, hvor du gerne vil. Kurset giver dig mulighed for at gå i dybden med din personlige og spirituelle udvikling med fokus på indre fred og ydre succes. Du kan bruge dit ophold til at komme ovenpå efter stress, skilsmisse eller sygdom - eller for at forbygge dette. Emnerne er sammen-sat således at du tilsammen får en bred vifte af forskel-lige vinkler og redskaber, der komplimenterer hinanden. Vi vil arbejde med tilgivelse, mindfullness, energipsyko-logi, transformationskinesiologi, astrologi og selvfølgelig meditation. Din egen udvikling vil løbende blive coachet. Du bor på skolen, får sund og lækker økologisk mad, undervisning og dejlige oplevelser.

12 uger fra 9. januar ’12Pris 1.200,- kr. pr. uge

Inkl. undervisning, et lille enkelt-værelse og økologisk, vege-tarisk mad. Væksthøjskolen tilbyder også korte kurser med

mange forskellige emner inden-for personlig udvikling.

Læs mere på www.vaeksthojskolen.dk

Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ tlf. 8791 8000

Ring og bestil på 70 20 27 30Oplys kodeordet “RASK” ved bestilling

Ved køb af 3 enheder er forsendelsen gratis

www.pharmaviva.comTilbudet gælder til d. 31.12.2011

Stærk gennem vinteren

Den originaleGlukosamin G112120 tabletter a 750 mgMarkedspris 160,- 139,-

SPECIALPRIS

MSM120 tabletter a 750 mgMarkedspris 158,- 118,-

SPECIALPRIS

Specialcremem/Glukosamin/MSM/N-3fedtsyre og gavnlige urterMarkedspris 105,- 90,-

SPECIALPRIS

Fighter - at kæmpe med OCD, sorg og systemetOver 200.000 mennesker i Danmark menes at lide af OCD, som er en forkortelse for Obsessive Compulsive Disorder, og har der-med ikke et normalt liv. Lisbeth gade mikkelsen har skrevet en gribende bog om sit liv med OCD og sine mange kampe med sig selv og især med systemet.

imod al statistisk sandsynlighed mistede Lisbeth gade mikkelsen som barn begge sine søskende. Det første dødsfald medførte, at hun i en alder af elleve år blev ramt af den psykiske angstlidelse OCD. Årene, der fulgte, var fyldt med mange op- og nedture. Fra at have været et glad og smilende barn udviklede Lisbeth gade mikkel-sen sig til at blive en teenager, der til tider overvejede at sig farvel til livet. men noget i hende blev ved at kæmpe videre, uanset hvor megen modgang hun mødte på sin vej. Hun var og blev en fighter.

OCD var ikke det eneste, Lisbeth gade mikkelsen kom til at kæmpe med. i 2 ½ år måtte hun stå model til fejlbehandling på et såkaldt behandlingssted. et ophold, som blot gjorde ondt værre. til trods for den manglende hjælp fra mange sider, lykkes det Lisbeth at vinde mere og mere over sin OCD. Kampen foran-drede hende totalt og angsten fyldte gradvist mindre og mindre i hendes liv. med bogen ’Fighter – at kæmpe med OCD, sorg og systemet’ ønsker Lisbeth gade mikkelsen at skabe debat om den behandling, som systemet tilbyder OCD-ramte. samtidig er det hendes ønske at indgyde håb til andre, som lever med OCD, samt at fortælle, hvor vigtigt det er at forfølge sine drømme, selvom man for en stund føler at man vakler på benene. Bogen koster 199 kr. og kan købes fra forlagets webshop.

Læs mere på: www.siesta-forlaget.dk

Foto

: For

lage

t Si

esta

49

Nyt håb for kredsløbspatienter - uden smerter og bivirkninger!

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjem-mebrug der giver øget livskvalitet og bedre vel-være.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blod-karrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og a� aster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medi-cin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene.

Elmedistrål-apparatet er en dansk op� ndelse og produceres i Danmark.

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medar-bejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet.Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Køben-havns Kommunehospital har afprøvet Elmedi-strål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at appara-tet har e�ekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer• Smerter og kramper• Hævede ben og fødder• Muskelspændinger• Forhøjet blodtryk• Sportsskader• Knoglebrud• Uro i benene• Forstuvninger• Tennisarm• Hovedpine• Hvilesmerter• Blodsamlinger

seleh liv ekki red råssnebennikS •

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blod-karrene og har derved e�ekt på kredsløbspro-blemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de � este af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading

Tlf. 28 92 84 [email protected]

Foto

: FA

DL’

s Fo

rlag

I fulde åndedrag – en krigskirurgs erindringer

Finn Warburg er Danmarks mest erfarne krigskirurg. Han var bl.a. med i Beirut i firserne, sarajevo i halvfemserne, jordskælvet i iran og indien, sult, tørke og borgerkrig på afrikas Horn, tsunamien og senest med forsvaret i afghanistan i 2006. Finn War-burg har set mere død og ødelæggelse end de fleste og har opereret under de mest elendige forhold, men valgte at handle og at helbrede med de midler, der nu engang var til rådighed.

nu har Finn Warburg skrevet sine erindringer. Han fortæller åbent og ærligt og med glimt i øjet om barndomshjemmet, de herlige dage i hjemmeværnet og om alle krigene og katastroferne – og ikke mindst om alle de mange mennesker han har mødt på sin vej …

Finn Warburg er overlæge ved Ortopædisk Kliniks traumesektion på Rigs-hospitalet. Han er egentlig gået på pension, men som Danmarks mest erfarne krigskirurg er det svært at undvære hans ekspertise. Danmark er i krig, og de danske soldater, der kommer hjem med svære skader, har brug for hans hjælp. grundet hans store erfaring og alsidige evner som kirurg har han fået tilnavnet ”troldmanden fra Riget”.

Finn Warburg skriver lige ud ad landevejen og er nem at følge. Han har tydeligvis altid været en meget handlekraftig, iderig og uforfærdet kirurg, der har været i stand til at se løsninger, hvor andre har villet opgive. Dermed har han været med til at redde førlighed og liv hos overordentligt slemt tilredte patienter. Der er barske historier iblandt, men Finn Warburg er i stand til at fortælle, så man bliver fanget af hans professionelle tilgang, så man faktisk bliver ret grebet og meget fascineret.

Bogen er på 366 sider og koster 349,95 kr. Læs mere på www.forlag-fadl.dk

50

Jeg kan ikke huske, hvor jeg faldt over nedennævnte to styks beskrivelser, der stod samme sted. Det var i hvert tilfælde på net-tet. man kan ikke stå til regnskab; det er som med papiraviser – læser man meget i embeds eller andet medfør, er udbuddet uendeligt og vejen til links uransagelige (for andre end de, der opgraderer søge-

maskiner og lægger ord som spor ud alle vegne, til produkter, firmaer osv.). egentlig stod der stimuluspølle og terapispejl, men jeg er ordmenneske, et rytmisk ét af slagsen, og stimuluspølle er altså grimmere end stimulipølle, når det endelig skal være. Og det skal det – ord og beskrivelser er også stimulerende hjælpemidler. til fantasi, associationer og sjov. Udover at være funktionsbeskrivende. Her kommer en uforfalsket, fuldkommen fantastisk tekst, en absurd dramatiker og digter værdig:

• Stimuluspølle beskrivelse: Pølle stimulerer sensorisk og mo-torisk. Kan anvendes til bevægetræning, hvor der er ringe bevægelighed, og hvor patienten/terapeuten har svært ved at registrere bevægelse. Pøllen rasler/knaser ved bevægelse, så patienten auditivt får en tilbagemelding om at fingre/hånd bevæger sig. Pøllen kan også anvendes til ødembefordring, idet patienten ved at kramme pøllen, aktiverer muskler og der-med tilbageløb. Herudover kan pøllen anvendes som sensorisk stimulation ved nedsat nervefunktion. Fremstillet af velour og Krøyerkugler.

• Terapispejl beskrivelse: terapispejl, kan anvendes både til spejl-behandling og til mundstimulering. spejlet kan vinkles så det kommer til at stå i korrekt position. Vinkel på spejlet stilles vha. fingerskruer. skal spejlet anvendes til spejlbehandling, fjernes den ene ’fod’.

Alle må ha’ en stimulerende ”Pølle”Det er jo pragtfuldt. med stimulerende ’Pølle’. Det første jeg tænkte, var da vores statsminister hed Poul schlüter med både Pølle og Polle som kælenavne. alle må ha’ en stimulerende ”Pøl-le”. mand, gravhund eller bevægepude. Vi ser på beskrivelsen, at den må være skøn at kramme og krumle med – den reagerer og

svarer igen, lydhørt. Hvorfor skrev ord- og salgsterapeuten, der lancerede hjælpemiddel-produktet ikke dét? Fx:

”Pøllen rasler og knaser ved mindste bevægel-se, så brugeren kan høre, når hænder

og fingre bevæger sig.”? Ligesådan med det

umulige

Terapispejl og stimulipølle...Verden af hjælpemidler er forunderlig. Alt, der hjælper, er jo hjælpemidler. Fra hårde hvidevarer over pengelån og kreditter (dvs. pengemidler) til hardcore hospitals-grej.

•af eva nystad · [email protected]

K L U M M E N

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

ord ”ødembefordring”. man mente vel ”ødemtransport”, for befordring kan også betyde fremme af ødemer. Det burde om-skrives, i retning af: ”Pøllen kan også bruges til at få ødemer til at lægge sig. Fordi ens muskler aktiveres, når man krammer den.”

Se sig selv i terapispejletDet går helt galt i teksten om terapispejlet. Jeg anede ikke, man havde dette begreb. Fint nok til træning af ansigtsmimik og funktion. Vel også identitets-erkendelse. som når man filmer folk før live-optræden i medierne. identitet, funktion, virkning. Hvor-dan virker jeg, hvordan ser jeg ud – det er, hvad vi kigger efter i spejlet. Blandt andet. Vi kan også se efter sjælen. Vi kan uendelig meget med spejle. men det er for stærkt at skrive: ”terapispejl, kan anvendes både til spejlbehandling og til mundstimulering”. sidstnævnte stavning kan selvfølgelig være slåfejl og korrek-turmangel. ellers er det for at stimulere læserne – med irritati-onsterapi, så vi vågner op. Og sjovt med et spejl, der kan bruges til spejlbehandling. måske man også kan spejle æg på det? i virkeligheden er det måske et køkkenværktøj og ikke hjælpemid-del? Og spændende, at det kan vinkles, så det står i ”korrekt position”. Der skulle have stået i forhold til noget – en ønsket fleksibilitet. eller også sku’ der netop ikke stå noget, det giver vel sig selv at et terapispejl kan indstilles korrekt, hvad det så er.

Fingerskruer og spejlbehandlingså kommer den helt mærkelige: ”Vinkel på spejlet stilles ved hjælp af fingerskruer”. Hvad skulle det ellers være – fodskruer? Og er en fingerskrue lavet af en finger? Der sluttes ligeså prægtigt: ”skal spejlet anvendes til spejlbehandling, fjernes den ene ”fod”.” Undskyld – er hele ideen ikke, at spejlet bruges til behandling? man skal altså fjerne den ene fod, i citationstegn. Det er forhåbentligt ikke amputering, der menes.

nej, den danske sprog er svær, den danske sprogbehandling ligeså. ”mundstimulering” og verbal træning kan kombineres. Jeg synes tekstforfatteren bag eller foran spejlet skal ha’ stimuli-pølle og terapispejl.

Når alting bliver terapi Kender De det? mennesker – jeg har især mødt mænd – der gør forskellige handlinger til ”terapi”. Ofte mænd, der er blevet skilt, og lever alene. De har fx sagt om hæk-klipning og golfspil, at det var terapi. terapi fra hvad, og hvorfor er det ikke bare de handlin-ger, den udfoldelse det er, i sig selv. Og hvorfor gøre noget, man kan li’, hvis ikke det ligefrem er passion, til terapi – noget man gør for at afhjælpe noget andet, en lidelse, en mangel, noget forkert, uønsket. Ham golfspilleren, der spillede afsindig flot golf, synes jeg afsexede præstationen ved at kalde den terapi. Hæk-klipperen, med usædvanligt mange, og ditto smukt, endda sjovt klippede hække, synes jeg bare var krukket.

Bortset fra det, hr. eller fru tekstforfatter på hjælpemidlerne (medmindre det er en robot?); betyder behandling og terapi det

samme, så det er dobbeltkonfekt at bruge terapispejle til spejlbehandling.

men, er min læser fx pt. hospitalslig-gende, har denne lille tekst måske virket som beskæftigelsesterapi, som

er ”at forebygge skadelige psykiske virkninger af hospitalsophold”. Ha.

selvom mange i dag bruger ordet om alt muligt andet. Deres forbundne stimulipølle.

Hovedkontor, telefon +45 7422 3530

Buksen har elastisk linning - ingen knapper eller lynlås - som gør den behagelig og utrolig nem at tage af og på. Buksen er også velegnet til personer med gigt eller stomi. Findes i flere flotte dessiner, f.eks som vist på billederne en grå/sort jeans (Dess 310 7270 i kvaliteten 98% bomuld, 2% lycra) eller en flot klassisk grå buks (Dess 310 972 i kvaliteten 54% polyester, 44% uld, 2% lycra).

Fleksibel og komfortabel buks i en god kvalitet

så du kan nyde livet

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Gjob er en jobportal for Det Grønlandske Sundhedsvæsen, hvor du fi nder alle aktuelle ledige stillinger i Grønland.

Klik ind og læs om stillingerne, forholdene i Grønland og alle de unikke oplevelser,

der følger med. Heriblandt IngibjörgBjörnsdóttir liv og erfaringer som

sygeplejerske i Grønland

gjob.dk

Vi mangler specielt:

Læger til kystsygehusene

Sundhedsplejersker

Sygeplejersker med

specialuddannelse i Anæstesi

og intensiv pleje

RASK_210x297_sygeplejerske01.indd 1 09/11/11 10.58

Documents

RASK Magasinet nr. 12 - 2011