Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

®

MAGASINETJul./aug. 20094. årgang

ÅreknuderLaser kan effektivtfjerne åreknuder

Jens ArentzenBesøg på Sygehus Himmerlandfor at tale samtalens sag

10 tingPatienten har mest brug for

KolesteroltalHvad kan du selv gøre,hvis det er for højt?

Thomas Uhrskov

Hvis jeg dør...

TEMAMÆND

®

Ønskes: Et sundhedsvæsender ser mænd som et kønManden er ikke tidligere blevet set som et køn i forhold til sundhed og sygdomme. Det ser ud til, at det har store fordele at forstå menneskers sundhedsbehov og behov som patienter ud fra nogle specifi kke forhold, f.eks. alder, social baggrund, geografi sk oprindelse – og køn.

Hvad ser man så? Man ser, at mænd har ca. fem års lavere middellevetid end kvinder. Mænd har en hyppigere forekomst af kræft og en markant dårligere overlevelse af kræft. Mænd bruger den praktiserende læge mindre end kvinder det meste af livet igennem, selvom de har mere brug for forebyggelse og tidlig opsporing af sygdomme. Selvom der er lige så mange mænd, der årligt dør af prostatakræft, som der er kvinder, der dør af brystkræft, skrives der otte gange så mange avisartikler om brystkræft som om pros-tatakræft. Der opdages og behandles dobbelt så mange

kvinder som mænd med en depression, men der er næsten tre gange så mange mænd, der begår selvmord.

Det er vigtigt at se manden som køn i sundhedsvæsnet, fordi mænd faktisk ikke behøver at leve så meget kortere end kvinder. Fordi mænds psykiske problemer er underbe-handlede. Og fordi mænds sygdomme og for tidlige død også har konsekvenser for deres familier og er unødvendige byrder både for sundhedsvæsen og samfundsøkonomi. Nogle vil måske mene, at det her er mandens eget problem. Men man kan også sige, at mænd betaler mindst halvdelen af gildet i sundhedsvæsnet, så det bør også være sundheds-væsnets opgave at møde mænd, som de nu er.

Der skal udformes sundhedstilbud, der tager udgangs punkt i, at mange mænd er underinformerede, tror det nok går over og ikke bryder sig om ”bekymringer” eller ”problemer”. Mange mænd vægrer sig ved patientrollen og vil hellere fokusere på håbet, konkret viden og alt det andet i livet, når de er blevet syge. Det betyder også, at sundhedsvæsnet skal blive bedre til at rekruttere mænd til helbredsundersøgelser, til at op-dage mænds helbredsproblemer tidligt (bl.a. mænds psykiske problemer – og forstå at de måske har andre kendetegn end kvinder). Og det betyder, at der skal udvikles specifi kke tilbud til manden i behandling, som patient og i rehabilitering.

Det kræver nye tanker og politikker i sundhedsvæsnet. Der er i dag ikke nogen politik for at gøre en særlig indsats for mænds sundhed, ligesom der er meget få eksempler på og midler til forskning i mænds sundhed og sundhedstilbud til mænd. Derfor opfordres politikere og beslutningstagerne i sundheds-væsnet til at anerkende mænds sundhed som en væsentlig problem-stilling – og gøre noget ved den.

Af Svend Aage MadsenPh.d., chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Selskab for Mænds Sundhed

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

Foto

: Sus

te B

onné

n

Mand – kend din kropMænd er nogle fandens karle. De har fl ere muskler end kvin-der og de kan det hele - og mere til. Til gengæld dør de be-tydeligt før kvinder. De dør i ulykker, fordi de tager for mange chancer og de dør af sygdomme, fordi de tager chancen, at det nok går over igen, hvis de synes, de går og skranter lidt, har ondt eller er skidtmads.

I denne udgave af RASK Magasinet har vi valgt at fokusere specifi kt på mænd, fordi mænd i deprimerende grad bidrager til kedelige statistikker. Mænd dør 4-5 år før kvinder, de har større forekomst af mange kræftsygdomme sammenlignet med kvinder og mænd har tilmed en overdødelighed af de fl este kræftsygdomme. Dertil kommer, at der år for år registreres fl ere og fl ere tilfælde af prostatakræft, således at antallet af dødsfald er på niveau med antallet af kvinder, der hvert år dør af bryst-kræft. Mænd ved desværre alt for lidt om prostatakræft. Endnu dårligere står det dog til med mændenes viden om blærekræft, som samfundsøkonomisk koster 1,5 - 2 gange så meget som prostatakræft, som er stadig stigende i hyppighed og hvor 3 ud af 4 patienter er mænd. Det er ikke godt.

Forklaringerne er mange. En mulig forklaring kan ifølge overlæge Gregers G. Hermann være, at statistikkerne er et udtryk for levevilkår og omstændigheder for mellem 45 og 65 år siden. ”På den tid havde kvinder i overvejende grad arbejde med husholdning og børnepasningen modsat manden, der altid har været ude på en arbejdsplads.”

En anden kan være, at mænd tager mere for sig af retterne, som Pedro skriver: ”Der er fl ere og værre alkoholikere blandt mænd, fl ere forædte fedderter og dermed også fl ere type 2 dia-betes tilfælde blandt mænd. Det er den sygdom, der helt rigtigt går under navnet gammelmandssukkersyge. Storrygere er stærkt på retur i disse år, men det er stadig mænd der ryger mest.”

Nogle mænd er dog godt i gang med at lægge vaner og

livsstil om – ganske vist ofte på foranledning af, at de har fået børn – men resultatet er det samme. Som Thomas Uhrskov siger: ”Ja, men det er nu ikke så meget børnene, der har haft indfl ydelse, det er mere min kone. Jeg levede alene i mange år og da kunne jeg godt spise morgenmad om aftenen også. Det der med at stå og lave varm mad - jeg er ikke den store gastronom - og at bruge en halv time på at lave mad og så spise på 6 minutter, det gider man ikke, når man er alene, så det bliver havregryn og yoghurt til aftensmad.”

Mænd har grundlæggende et problem med deres livsstil – salat spiser mænd groft sagt kun, når de er i selskab med kvinder - og selv om de klager og glammer over småting, er de er svære at drive til lægen. Resultatet er, at de dør før tid. Især hvis de er alene. Kvinder har en god indfl ydelse på mænds helbred og besøg hos lægen. Mænd i parforhold kommer langt oftere til læ-gen end dem, der lever single, og derfor lever de også længere.

Det er en ulykke, at mænd dør før tid. For dem selv og for deres familier. Koner kan selvfølgelig blive ved med at være de omsorgsgivende, der motiverer manden til at spise sundere, til at gå til lægen, til at dyrke motion og til i det hele taget at passe på sig selv.

Men mænd kunne nu også tage et fast greb i sig selv. Blive bedre til at lytte til kroppens signaler og til at gå til læge. Det er der ikke noget umandigt ved. Tværtimod. Derfor skal opfordringen lyde: Mand – kend din krop. Før det er for sent.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktørcsh@raskmagasinet.dk

2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 Hvis jeg dør. Interview med Thomas Uhrskov, kendt fra TV2-programserien ’På Ski Igen’, er ’fuldkornsambassadør’ og har netop cyklet 1.400 km med Team Rynkeby til Paris.

8 Mænd – det svage køn. Mænd er sårbare, de dør 4-5 år før kvinder og de passer for lidt på sig selv.

12 AV AV AV – det gør så ondt. Mænd er både nogle hypokondere og nogle tøsedrenge.

14 Er det min skyld, jeg er syg? Sådan er sundhed og sygdom ikke skruet sammen, siger praktiserende læge og næstformand i Etisk Råd, Lotte Hvass.

16 10 ting patienten har brug for. Som pårørende kan det være svært at finde ud af, hvad man skal gøre.

18 Forhøjet kolesteroltal – hvad kan man selv gøre? Hvad er kolesterol og hvordan får man et lavere kolesterol-tal?

20 Gittes lykketur – første måned uden kemo i 3 ½ år fejret med familie og venner i Budapest.

23 Jeg har været pisseheldig – at jeg har været klædt på til at kunne klare det. Interview med Frank Stott.

26 Åreknuder kan fjernes med laser. 40 % af alle danskere døjer med åreknuder i større eller min-dre grad.

28 Uddannelse er en hjertesag. HjerteCenter Varde tager nu skridtet fuldt ud og tilbyder egentlig uddannelses-ansættelse til hjertelæger.

30 Sygehus Himmerland: Vis mig dit liv. Sygehusene i Farsø og Hobro sætter kraftigt fokus på livsstilsam-talen.

32 Samtalen handler om at blive ’set’. Kommunika-tion skal tale til følelserne – ellers virker den ikke, mener skuespilleren Jens Arentzen, der bl.a. har besøgt Sygehus Himmerland for at tale samtalens sag.

Indhold

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand for Patient-foreningen Danmarkog Landsforeningenmod Brystkræft.

26 32

2014

4

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag:RASK Magasinet distribueres gratis til 400 lægehuse, blodbankerne, 1.200 alment praktiserende læger *), en del tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Kontrolleret oplag er 24.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 pr. udgave.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit. *) Har 14.700.000 konsultationer årligt.

Ansvarshavende udgiver:Carsten ElgstrømTlf. 33 26 95 20ce@raskmagasinet.dk

Chefredaktør:Charlotte Søllner HernøTlf. 33 26 95 21csh@raskmagasinet.dk

Århus redaktion:Kirsten Olesenredaktionen@raskmagasinet.dk

Administration:Susanne BergstrømTlf. 33 26 95 22sb@raskmagasinet.dk

Skribenter i denne udgave:Charlotte Søllner HernøSvend Aage MadsenPedro ChristoffersenKirsten OlesenKaritte Lind BejerKaren Vistesen

Forsidefoto: Charlotte Søllner Hernø

Fotografer:Anders BeldringRune Keller

Layout og Tryk:Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk

IT leverandør:www-it-pedellen.dk

Rask MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 26 95 23redaktionen@raskmagasinet.dksalg@raskmagasinet.dkabonnement@raskmagasinet.dk

ISSN Danmark:1902-5092

Medlem af:

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Hvis jeg dør ...Thomas Uhrskov blev for alvor kendt i hele Danmark efter TV2-programserien ’På Ski Igen’. Han strutter af sundhed og synes at være i ekstremt god form. Alligevel har også han laster, som han kæmper med. Og han er blevet klar over, at man skal passe på sig selv. Han har blandt andet derfor sagt ja til at være ’fuldkornambassadør’ og har også for nylig gennemført en 1.400 km lang Team Rynkeby cykeltur til Paris sammen med bl.a. Lars Løkke Rasmussen. Thomas Uhrskov har i øvrigt et positivt livssyn og siger: ”Jeg har det ligesom min far. Han sagde altid, hvis jeg dør.”

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Det er mærkeligt, at man engang imellem kan blive fascineret af et tv-program, selv om man slet ikke er interesseret i emnet. Som for eksempel en programserie om at stå på ski. Der er ganske vist mange danskere, som hvert år tager på skiferie og derfor naturligt nok er interesserede i emnet, men selv seere, som ikke står på ski, har med interesse ladet sig indfange af ’På Ski Igen’ – lige som jeg selv. For Tho-mas Uhrskov er både afsindigt vidende, en begejstret og fremragende formidler samt ikke mindst meget lidt selvhøjtidelig. Og så ser han bare kernesund ud. I sneen.

Det gør han også en varm sommerdag i haven til hans og familiens vidunderlige fi n de siècle villa et sted i Nordsjælland tæt på kysten. Døren er åben og jeg skal bare vade ind. I det store landkøkken med franske glasdøre ud til en pragtfuld gam-mel have har Thomas Uhrsov netop taget en bradepande ud af ovnen indeholdende noget, der ligner kage. Det er det ikke.

Laver selv sine egne energibarerDet er nemlig hjemmelavede energiba-rer, som er gode at spise, når man cykler og skal have energi undervejs. ”Jeg har lige været på cykeltur,” forklarer Thomas Uhrskov. ”Nu lyder det som om, jeg er rigtigt hellig. Men man bruger en masse energi, når man cykler, så man skal have nogle energibarer med. Vi havde ganske vist fået sponsoreret dem, men der var nogle med nødder, som jeg ikke kan tåle og så synes jeg faktisk, at energibarerene er enormt dyre. Der var en fra holdet, der lavede sine egne af havregrød, peanuts, solsikkekerner, tranebær og kondenseret mælk. Ret enkelt. Jeg har lige lavet mine egne uden nødder. Det har ikke taget en time. De smager meget bedre, der er ikke alt muligt kunstigt i, det koster en brøkdel og der er en enorm stor glæde ved at lave dem selv.”

Vi sidder i haven, solen skinner, fuglene kvidrer og børnene leger omkring os. Det synes fjernt at tale om sygdom, sundhed og fornuftige kostvaner. Men som den topprofessionelle journalist Thomas Uhrskov er, synes det ikke at volde ham pro-

blemer at koncentrere sig om emnet og svare konkret på direkte spørgsmål.

Mellem følelsen af usårlighed og bevidsthed om, at man skal dø en dag Du har selv sagt, at der bliver fl ere og fl ere mænd, der dør tidligere. Hvad er din livsstil, hvor opmærksom er du på din krop og hvem får dig til lægen?

”Jeg har været til lægen mange gange med mine led – det kan være belastende at stå på ski – og jeg er også blevet opereret. Jeg står midt imellem at føle mig usårlig og have fundet ud af, at man skal dø på et eller andet tidspunkt. Hvis man

spørger, om folk lever sundt, så vil langt de fl este mennesker sige, at det gør de. For det tror man jo. Og det er først, hvis man begynder og leve anderledes, at man i vir-keligheden kan se eller mærke forskellen.”

Nu har du jo børn. Er der forskel på, hvor-dan du levede før og så bagefter?”Ja, men det er nu ikke så meget bør-nene, der har haft indfl ydelse, det er mere min kone. Jeg levede alene i mange år og da kunne jeg godt spise morgenmad om aftenen også. Det der med at stå og lave varm mad – jeg er ikke den store gastro-nom – og at bruge en halv time på at lave

tæt på kysten. Døren er åben og jeg skal bare vade ind. I det store landkøkken med franske glasdøre ud til en pragtfuld gam-mel have har Thomas Uhrsov netop taget en bradepande ud af ovnen indeholdende noget, der ligner kage. Det er det ikke.

Laver selv sine egne energibarerDet er nemlig hjemmelavede energiba-rer, som er gode at spise, når man cykler og skal have energi undervejs. ”Jeg har lige været på cykeltur,” forklarer Thomas Uhrskov. ”Nu lyder det som om, jeg er rigtigt hellig. Men man bruger en masse energi, når man cykler, så man skal have nogle energibarer med. Vi havde ganske vist fået sponsoreret dem, men der var nogle med nødder, som jeg ikke kan tåle og så synes jeg faktisk, at energibarerene er enormt dyre. Der var en fra holdet, der lavede sine egne af havregrød, peanuts, solsikkekerner, tranebær og kondenseret mælk. Ret enkelt. Jeg har lige lavet mine egne uden nødder. Det har ikke taget en time. De smager meget bedre, der er ikke alt muligt kunstigt i, det koster en brøkdel og der er en enorm stor glæde ved at lave

Vi sidder i haven, solen skinner, fuglene kvidrer og børnene leger omkring os. Det synes fjernt at tale om sygdom, sundhed og fornuftige kostvaner. Men som den topprofessionelle

synes det ikke at volde ham pro-

Thomas UhrskovThomas Uhrskov er uddannet jour-nalist. Han var i 10 år på Berlingske Tidende inden han kom til TV2 Nyhederne. Her har han været stu-dievært, men også bag kameraet. Mest kendt er han for program-serien ’På Ski Igen’ samt andre skifi lm. Han er i dag selvstændig, har Danmarks bedste ski-portal på www.uhrskov.dk og holder foredrag for blandt andet erhvervslivet.

4

Patienten i centrum”Ved undersøgelse af mavesækken benytter vi os af et superslankt kik-kertinstrument, der sikrer minimalt ubehag for patienten” siger sygeplejerske Lone Fly.

Lone Fly oplever, at patienterne falder til ro i klinikkens behagelige omgivelser og afslappede miljø.

Ingen ventetidAlligevel tilbyder man på Endosko-piklinikken noget ganske særligt: Hurtig og effektiv undersøgelse og behandling af speciallæger uden ventetid.

Jens Baggesens Vej 88E · 8200 Århus NTlf: 86 13 08 46 · www.endoskopiklinikken.dk

Mave-tarmsygdomme og sygdomme i urinvejene

– Speciallæger i gastroenterologi og urologi

mad og så spise på 6 minutter, det gider man ikke, når man er alene, så det bliver havregryn og yoghurt til aftensmad. Det blev det i hvert fald til en lang overgang. Og dengang var man jo også usårlig. Der skete jo ikke noget og man havde kræfter. Som ung får man energi alle mulige steder fra; fra selve livet, solen, luften og det at trække vejret. Balancen mellem hvad man putter ind og hvad der kommer ud, virker ikke, det er som om, der er en fejl i regnestykket, når man er yngre. Man har bare mere energi og man kører på viljestyrken. Lige pludselig en dag fi nder man ud af, at tømmermændene varer til om onsdagen i stedet for til næste dag kl. 10 og så fi nder man ud af, at det rent faktisk betyder noget, hvad man putter ind i kroppen. Ikke så meget hvad man putter ind, men hvad der er uheldigt at putte ind. Man begynder at få fordele ved ikke at gøre nogle ting. Man mærker fordele ved ikke at spise dårlig mad. Simpelthen. Så banalt kan det siges, men det betyder enormt meget.”

Man får det bedre, når sukkertrangen forsvinder”Jeg sagde ja til at være med i Team Rynkeby og cykle til Paris, fordi jeg faktisk havde haft et år, hvor jeg var i smådårlig form og spiste lidt for meget slik. Jeg tænkte: okay, så tager jeg det her som en god anledning. Det samme gælder det at have sagt ja til at være fuldkornsambassadør. Jeg synes, at man begynder at kunne se min egen livsstil manifestere sig fysisk. Og det gider jeg ikke. Så fra den ene dag til den anden besluttede jeg at holde op. Lige som folk der ryger og så beslutter sig for at holde op. Jeg har aldrig røget, sådan rigtigt. Men jeg har spist rigtig meget slik. Jeg elsker slik. Nogle gange når jeg tankede bilen op, så syntes jeg næsten, jeg brugte fl ere penge på alt muligt andet end benzin. Men jeg holdt op med at spise slik fra den ene dag til den anden. Det er skræmmende, så meget man kan mærke det. Man bliver jo afhængig af slik, man får sukkerafhængighed. Men modsat alle mulige andre afhængig-heder, så tager det altså ikke mere end 10 dage at komme af med sukkertrangen. En trang der kan gøre, at man støver huset rundt for at fi nde noget med sukker, man kan spise, bare for at få noget – selv noget af børnenes slik, som man ikke engang kan lide. Når trangen forsvinder, får man det simpelthen bedre.”

Man skal leve sundt, fordi det faktisk er rart”Det er sådan set derfor, jeg synes, man skal leve sundt. Ikke for at undgå alle mulige sygdomme. Man skal leve sundt, fordi det faktisk er rart. Det synes jeg, at jeg har kunnet mærke de senere år og det er måske nok især de sidste 5-6 år, at jeg har forsøgt at leve lidt sundere. Også fordi min kone er rigtig meget opmærksom på det.”

Er det en anden kultur der er omkring skisport – at sund mad ikke er noget, man tænker på?”Jeg er nok så rutineret på ski, at jeg næsten ikke bruger nogen kræfter. Rigtigt mange danskere tror, det er meget anstrengende at stå på ski og at man skal bruge mange kræfter og have gode ben og alt det der. Men jo mere rutineret man er, jo nemmere er det. I virkeligheden synes jeg ikke, det er specielt anstrengende at stå på ski. Men man får en god, sund appetit og man kan godt mærke, at det er sjovere at spise noget rigtig mad, ikke bare no-get junkfood, for det holder altså kun to timer. Så er man sulten igen. Og det dur ikke, når man er på ski, for blodsukkeret fræser op og ned. Ski har derfor også betydet, at jeg ved, hvor meget det betyder at få et ordentligt nærende måltid. Det er dog 100 % min kone, der har trukket det store læs med hensyn til at få mig og os til at spise god, sund, økologisk mad.”

Når man fi nder ud af, hvordan rigtig mad smager”Vi har en slagter her i byen, som faktisk er rigtig god. Da vi fl yttede herop for 12-13 år siden, skulle vi en dag grille nogle lam-

mekoteletter. Jeg skulle bruge tre og jeg spurgte slagteren, hvad de kostede. 140 kroner, sagde han. Jeg troede, han talte til en anden. Så gentog han prisen. Nej, sagde jeg, du har taget fejl, det er mig med de tre lammekoteletter. Ja, sagde han, 140 kroner. Og jeg sagde, okay. Det er sidste gang, jeg kommer her. Og så kom jeg hjem og smagte hvordan lam også kan smage, når det er lavet rigtigt. Med det mener jeg naturligt, økologisk efter alle kunstens regler. Lam vokset op i deres eget tempo og som har fået rigtig mad at spise. Så fi nder man ud af, hvordan rigtig mad smager. For nogle år siden købte jeg en økologisk, biodynamisk kylling og syntes den lugtede lidt. Jeg gik over til naboen og spurgte om den var i orden? Hun var ved at dø af grin. Hun fortalte mig, at sådan lugter en rigtig kylling. Jeg skammede mig faktisk. De der klorede Danpo-kyllinger, som ikke engang selv ved, at de er kyllinger, der er ikke rigtigt noget tilbage af dem. Og det er synd. Det her med kvantitet og kvalitet, det gælder altså også mad. Vi er blevet vant til i de nuværende generationer, at vi skal have råd til at spise bøffer hver eneste dag. Det gjorde man ikke nødvendigvis i gamle

”Man skal ikke leve sundt, fordi man så måske lever 7 år længere. Man skal leve sundt, fordi det faktisk er rart,”

siger Thomas Uhrskov.

5

dage. På det område tror jeg faktisk, man spiste sundere dengang. For når man fi k kød, så fi k man et ordentligt stykke kød. Mere nærende og med færre unaturlige stoffer i. Jeg synes det er tankevækkende, at rigtigt mange mennesker ikke ved, hvordan rigtig mad smager.”

Hvad skal vi med salat – der er jo ingen pigerDet der med grøntsager og helsekost, opfatter mænd ikke det som noget for kvinder?”Den er der da stadigvæk, hvad skal vi med salat – der er jo ingen piger! Det kan jeg da godt fi nde på at sige, fordi det er dårlig joke. Jeg synes ikke, der er den helt store forskel på mænd og kvinders holdning til mad blandt dem, jeg kender. De fl este er kvalitetsbevidste. Jeg bilder mig ind, at hvis man virkelig går op i at få den rigtige skruepistol, så går man også op i, om maden er i orden eller ej. En stor del af markedsføringsbudgetterne bliver brugt på budskaber om, at varen er billig. Jeg fatter ikke, at man kan lancere et motto som Brugsen, der hedder ’Godt til prisen’. Når man siger ’godt til prisen’, så siger man, det er noget lort. Til gengæld skal du ikke betale ret meget for det. Det synes jeg, er en skandale. Det var også en skandale, da der på Østerbro åbnede en slagterbutik, der hed discount-kød. Det var dengang hele discountbølgen var på sit højeste med Frøkjær osv.”

Motion er vigtigere end kostPasser du på dig selv?”Jeg er sådan et yoyo-menneske. Hvis jeg ikke har dyrket motion i et stykke tid, så bliver jeg eddikesur. Jeg er fuldstændig vild med at cykle og spinne. Jeg løber en lille smule, men at spinne, synes jeg, er fanta-stisk. Jeg har en spinningcykel herhjemme. Det er klart det, jeg bedst kan lide. For mig at se er sammenhængen tommetyk mellem at dyrke motion og være i godt humør. Motion er vigtigere end kost, helt klart. Jeg tænker bedre, jeg bliver mere omgængelig, jeg får mere energi, jeg er mere behagelig, når jeg har brugt min krop. Og det er aldrig for sent at starte. Selv om Kræftens Bekæmpelse ikke kan lide at sige det, så er det mere gavnligt for din overlevelse at begynde at motionere end at holde op med ryge.”

Middellevealder dybt afhængig af, at man bevæger sig ”Der fi ndes en fantastisk undersøgelse om chaufførerne på dobbeltdækker-busserne i London. Der er en, der sidder ned og kører og en der løber op og ned ad trap-perne for at billettere. De har nogenlunde samme livsstil, bor i samme område og spiser den samme type kost. Middelleve-alderen for ham, der går rundt i bussen, er 25 år længere end for ham, der sidder ned. Der er også lavet studier af middel-

levealderen for dem, der bor i etagebyg-geri. Dem der bor på 2. og 3. etage lever længere end alle de andre. Dem, der bor på 4., 5. og 6. etage, tager elevatoren og få ingen motion.”

”Jeg foreslog på et tidspunkt TV2 – det er 5 år siden – sammen med Chris MacDo-nald, at vi skulle lave nogle programmer om at holde sig i form, leve sundt osv. Men jeg fi k at vide, at det overhovedet ikke var interessant. Det gad folk ikke se. Det var nok timingen, den var gal med. Folk hører kun det, de gerne vil høre. Det kommer i nogle strømninger. Man kan sige det rigtige nok så mange gange, men hvis tidspunktet ikke er rigtigt, så er der ikke nogen, der hører efter.”

Bevægelse i hverdagen er det absolut vigtigste”Jeg var sammen med Chris Macdonald, da han skulle cykle non-stop tværs over USA. Han lærte mig, at det absolut vigtig-ste er bevægelse i hverdagen. Lige siden dengang har jeg ikke taget en rulletrappe eller en elevator. Jeg siger også til mine børn, at rulletrapper og elevatorer er for

syge mennesker eller for folk med rigtig meget bagage. Man sætter bagagen ind i elevatoren og så kan man løbe op ad trapperne. Det er bevægelse i hverdagen, som i virkeligheden gør livet bedre på mange punkter. Skal du i biografen så kan du køre rundt i 40 minutter for at fi nde en parkeringsplads, der er tre minutter tæt-tere på, end hvis du bare tog den første ledige parkeringsplads. Det er jeg begyndt på. Jeg går bare og man kan gå enormt langt på tre minutter.”

”Chris har et fantastisk billede, som han anvender, når han holder foredrag. Billedet viser en facade på et fi tnesscenter, der ligger på første sal og som hedder ’24 Timers Fittnes’. Der er en kæmpestor marmortrappe foran, den er helt men-nesketom og så er der to rulletrapper op og de er fyldt med folk. Hele ideen med at tage bilen hen til motionscentret og så løbe rundt – den er jo dybt godnat.”

”Jeg har set, at der er nogle, der nu er begyndt at lave fi tness i parkerne i Køben-havn. Så har de nogle lodder eller trapper med og det er da sjovere. Det er lidt tættere på idéen om, at man skal bevæge

Thomas Uhrskov har netop deltaget på Team Rynkebys årlige velgørenhedscykel-tur fra Danmark til Paris til fordel for Børnecancerfonden. 270 kendte og ukendte motionscyklister og 60 servicefolk tilbagelagde i løbet af syv dage 1.250 km.

6

MADRAS.DKMadrasspecialisten • www.madras.dk • info@madras.dk • Tlf. 35 38 74 75

Unik sengeløsning til alle former og figUrer

Madrasspecialisten • www.madras.dk • info@madras.dk • Tlf. 35 38 74 75Madrasspecialisten • www.madras.dk • info@madras.dk • Tlf. 35 38 74 75

Uanset din form og figur vil RÖWA altid have den helt rigtige konfertable elevationsløsning. Madras.dk vejleder dig, også i

weekenden, om alt fra fra madrastype til instillingen af elevations- sengen. Så ring nu og bestil tid til dit personlige besøg hos madras.dk

Se vores hjemmeside på www.madras.dk

sig lidt mere i hverdagen. I lufthavnen er der også de her rullende fortove. Hvilket er fuldstændigt absurd. Du skal fl yve i tre timer og der sidder du ned hele tiden. Du bliver hentet til og fra i busser, så den smule motion du kan få den dag, kan du få ved at gå igennem transithallen ud til gaten. Jeg tager af princip aldrig de rul-lende fortove, men går ved siden af. Og folk bliver enormt provokeret, når man går forbi dem og de tilsyneladende står stille. For de kører faktisk ikke så hurtigt.”

Jeg kan godt lide at gå til lægenHar du nogen sinde fået foretaget et helbredstjek?”Ja, jeg var i Skodsborg og bruge en masse penge for 3 – 4 år siden. Jeg kan ikke rigtigt huske, hvad anledningen var. Jeg havde vist skrantet lidt og syntes, at min hidtidige livsstil var begyndt at sætte sig fysisk. Jeg synes også, jeg havde lidt for meget infl uenza. Og så tænkte jeg: okay, nu vil jeg godt lige have tjekket det hele igennem.”

”Men jeg er jo sikkert nok en lille smule hypokonder. Jeg kan godt lide at gå til lægen. Det er ikke noget min kone siger, jeg skal. Der er jeg nok lidt atypisk. Jeg har ingen hæmninger. Jeg betaler min skat med glæde og jeg bruger lægen, hvis jeg synes, der er noget. Det har der heldigvis

ikke været. Jeg har dog en masse allergi, som sikkert skyldes 60’ernes tilsætnings-stoffer. Hvis jeg ikke har det godt, så synes jeg, det er et problem. Jeg kan slet ikke forstå de der historier, man hører om folk, der har kræft, men ikke har turdet få sva-ret. Hvis man har en mistanke, så må man da få det undersøgt.”

Jeg har det ligesom min far. Han sagde altid: ’Hvis jeg dør’Tænker du nogen sinde på alderen?”Jeg er lige fyldt 51. Det eneste jeg har tænkt på med hensyn til alder, det er, at jeg ikke har en pensionsordning. Fysisk mærker jeg ikke alderen. Jeg synes, jeg er i bedre form nu, end jeg var sidste år. Og det er skønt. Den eneste grund til at man tænker på alder er kun, ifølge min opfattelse, hvis man ikke har nået det, man synes, man skulle have nået på det stade, hvor man er i livet eller er skuffet eller præget af uforløsthed. Jeg har det lige som min far. Han sagde altid: ’Hvis jeg dør’. Jeg synes ikke, jeg tænker over min alder på andre tidspunkter end når folk spørger, hvor gammel jeg er. Jeg synes, det er utroligt så højt tallet er. Men det er ikke sådan, at jeg vågner om morgenen og tænker føj.”

”Man har de vaner, man bliver intro-duceret for. Lige her oppe er der et lille

ishus, som sælger rigtig god is. Og der får børnene én kugle, kun en. Det koster bok-sen og de er oven i købet små. Men lur mig om ikke de synes, det er federe med én kugle, der smager godt. Bedre end det smager at gå ned til et andet ishus, der har slået sig op på at være et kæmpe ishus, hvor man må smide halvdelen ud, fordi man ikke kan spise det og isen i øvrigt smager syntetisk. Og en lille god is er 10 gange federe end en kæmpestor. Jeg var engang inde for at købe en gave i Peter Beyer Chokolade. Jeg købte en lille æske og syntes, den var dyr. Der stod et glas disken med små kugler, som lignede romkugler på størrelse med oversize pinnochio-kugler. Jeg skulle til at putte en i munden, men den blev tager ud mellem fi ngrene på mig. Lagt på et stykke papir og vejet. Og så skulle jeg betale 8 kroner for den. Jeg var lige ved at sige noget dumt. Men opgav. For jeg havde jo rørt ved den. Jeg puttede den i munden og betalte pengene. Det var først, da jeg kom ud i bilen, at jeg opdagede, hvor fantastisk den smagte. Hellere 8 kroner for et stykke mini-chokolade, der smager af en hel ver-den. Kvantitet modsat kvalitet. Det er en ret vigtig balance. Jeg mener, at man skal gå efter kvaliteten. Ikke kun i forbindelse med mad. Det gælder i alle livets sammen-hænge. Lidt men godt.”

7

Tel. 54 17 99 44 se mere på - www.polenrejser.dk

velvære og oplevelser i polen

Vi har også Wellness rejser, 3-4-5 dagesminiferier, golfrejser, jule og nytårs ture.ring og book eller hør nærmere på 54179944

slanke/udrensningsophold10 dagesophold inkl. lægehjælp, måling af blodtryk, konsultationer, massage, spa-bad, 1/1 pension m.m.Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.245,-

Behandlings- og kurophold10 dagesophold inkl. 16 behandlinger, 1/2-pension Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.645,-hotel: Polaris i Swinoujscie (for begge ophold)

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Mænd– det svage køn

Det svage køn er et navn, man i generationer har brugt til at betegne kvindekønnet med.

Historisk set har betegnelsen også været brugt til en generel – let nedladende – bedømmelse af kvinden som både fysisk og psykisk svagere end manden. Det sidste er der dog intet videnskabeligt grundlag for at hævde. De fl este kvinder vil betakke sig for at blive benævnt ’det

svage køn’ og spørgsmålet er også, om ikke betegnelsen retteligen bør anvendes om

mænd i stedet for. Der bliver født fl ere drenge end piger, men fl ere går til og i sidst ende dør mændene

4 til 5 år før kvinderne. Mændene synes derfor at være det svage køn. De er sårbare.

Mænd går hårdt til den. De spiser mere kød og fedt end kvinder, de drikker og ryger, de kører hurtigt i biler og de tager chancer på arbejdspladser og i sportslige sammenhænge, som kvinder ikke ville tage. Og så kan de ikke fi nde ud af at tage sig af sig selv, at gå til læge i tide og i øvrigt leve sundere. Det er et faktum, at mænd der lever sammen med kvinder – en kone eller en kæreste – lever markant længere, end mænd der lever alene. En del af for-klaringen er kostvanerne, som typisk bliver påvirket eller ligefrem styret af kvinden i husstanden. En anden forklaring er, at hvis en mand går og skranter, så vil han – lige så typisk – af sin kone blive stærkt motiveret, hvis ikke beordret til at gå til læge. Kvinder reagerer hurtigere og er ikke bange for at kontakte læge eller an-dre, der kan være behjælpelige, hvis de er utrygge ved kroppens signaler eller generelt har det lidt skidt. Mænd håber som regel på at det går over af sig selv. Det gør det bare ikke altid. Nogle gange bliver det værre. Meget værre.

Middellevetiden for danske mænd er lav sammenlignet med andre landeDanske mænds middellevetid er ifølge seneste tal fra Danmarks Statistik 76,3 år. Til sammenligning lever kvinder i gennemsnit 80,7 år. Forskellen er 4,4 år. Det positive er, at forskellen i løbet af de seneste 20 år er blevet noget mindre. I 1987 var forskellen 5,9 år. Når det så er sagt, så er det på mange måder alarmerende, at middellevetiden for mænd er højere i rigtigt mange andre lande som f.eks. Østrig, Grækenland, Cypern, Irland mv. udover selv-følgelig Sverige og Island, som længe har ligget betydeligt over middellevetiden for såvel danske mænd som kvinder.

Statens Institut for Folkesundhed har for Sundhedsstyrelsen udarbejdet en omfattende analyse, ’Risikofaktorer og Folkesund-hed i Danmark’, som giver et tydeligt fi ngerpeg om de bagv-edliggende årsager til forskellen på mænds og kvinders middellev-etid og til faktorer, der påvirker antallet af dødsfald, der indtræffer for tidligt. Rapporten angiver, at der hvert år er 14.000 for tidlige dødsfald blandt rygere og eksrygere og 7 – 8.000 blandt personer med mindre end 13 års kombineret skole- og erhvervsuddan-

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Mænd– det svage køn

Det svage køn er et navn, man i generationer har brugt til at betegne kvindekønnet med.

Historisk set har betegnelsen også været

svage køn’ og spørgsmålet er også, om ikke betegnelsen retteligen bør anvendes om

mænd i stedet for. Der bliver født fl ere drenge end piger, men fl ere går til og i sidst ende dør mændene

4 til 5 år før kvinderne. Mændene synes derfor at være det svage køn. De er sårbare. Det er aldrig for

sent at ændre på sine kostvaner og sørge for at få fi bre, frugt og grønt.

8

BLÆREFORENINGENFOR PATIENTER MED POLYPPER ELLERBLÆREKRÆFT OG DERES PÅRØRENDE

Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienten og de pårørende. 13.000 mennesker går til regelmæssig kontrol og hvert år bliver der konstateret ca. 1700 nye tilfælde. Der er derfor behov for at sætte mere fokus på denne sygdom. Det arbejder vi på i Blæreforeningen.

Blæreforeningen har bl.a. følgende formål:• At støtte og vejlede patienter og deres pårørende• At øge kendskabet til sygdommen• At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient• At oprette lokale netværk overalt i landet.

Vi har også brug for din støtte. Hvis du har mod på og overskud til at bidrage til foreningens arbejde, stort som småt, hører vi meget gerne fra dig.

Et medlemskab koster 150 kroner om året.

BLÆREFORENINGENFrydendalsvej 31955 Frederiksberg CTlf. 33 26 95 22Mail: info@blaere.netwww.blaere.net

I samarbejde med

Kræftens Bekæmpelse

nelse. For en lang række risikofaktorer er det beregnet, at der hvert år indtræffer mellem 1.000 og 4.000 for tidlige døds-fald. Det drejer sig om fysisk inaktivitet, alkohol, forhøjet blodtryk, for lidt frugt og grønt, for meget mættet fedt, arbe-jdsbetingede lidelser, psykisk arbejds-belastning, hjemme- og fritidsulykker, svage sociale relationer samt overvægt og stofmisbrug. Dødsfald relateret til alkohol, forhøjet blodtryk og arbejdsbet-ingede lidelser samt trafi k- og arbejdsu-lykker indtræffer hyppigst blandt mænd. Til gengæld er der dobbelt så mange kvinder som mænd, der dør på grund af overvægt.

Når der ses specifi kt på kræft, så er billedet ikke mindre nedslående: Mænd har større forekomst af mange kræftsy-gdomme sammenlignet med kvinder og mænd har tilmed en overdødelighed af de fl este kræftsygdomme. Dertil kom-mer, at der år for år registreres fl ere og fl ere tilfælde af prostatakræft, således at antallet af dødsfald er på niveau med antallet af kvinder, der hvert år dør af brystkræft.

Danske mænd kender ikke særligt meget til prostatakræftKun mænd har en blærehalskirtel og derfor er det også kun mænd, der kan få sygdomme i prostata, som kirtlen også kaldes. Som med alle andre kræftformer gælder det derfor, at jo tidligere kræften opdages jo bedre er behand-lingsmulighederne. De fl este kommer dog ofte for sent til at få en helbredende behandling. I gennemsnit får 10 mænd hver dag besked om, at de har prostatakræft. Kun 5 kommer i tide til at få en helbredende behandling. Årsagen hertil er ifølge PROPA, som er Prostatacancer Patientforeningen i Danmark, at danske mænd ikke kender særligt meget til prostatakræft og symptomer på sygdommen.

Det står endnu værre til med viden om blærekræftEndnu dårligere står det dog til med mændenes viden om blæ-rekræft, som samfundsøkonomisk koster 1,5-2 gange så meget som prostatakræft, som er stadig stigende i hyppighed og hvor 3 ud af 4 patienter er mænd. Trods sygdommen omfang er op-mærksomheden herom næsten ikke eksisterende i den offentlige debat. Selv hos patienterne synes der at være en tendens til at skjule og hemmeligholde debat og information om sygdommen. Således opleves en meget lav interesse og prioritet om sygdom-men. Et større fokus fra f.eks. patienter i den offentlige debat ville antageligt fremme en bedre behandling og udvikling af nye meto-der. Men desværre synes den nystiftede Blæreforening at have svært ved at rekruttere medlemmer og det vil indirekte påvirke udviklingen af nye behandlinger af sygdommen.

Der udføres årligt 10.000 operationer på operationsgangene af blæretumorer og i ambulatorierne udføres der ca. 20.000 kikker-tundersøgelser af blæren som kontrol af blæretumorsygdommen.

Hvorfor får mænd prostatakræftForskerne ved ikke særligt meget om, hvorfor knapt 5 % af alle mænd har en livstidsrisiko for at få prostatakræft. Men forskerne ved, at der er høj forekomst i USA og lav forekomst i Asien. Derudover er der størst risiko hos den sorte befolkning i USA, derefter følger den hvide befolkning i USA og i Vesteuropa, mens risikoen er lavest i Asien. Kræftens Bekæmpelse nævner tre fakto-rer, der muligvis øger risikoen, nemlig animalsk fedt, vasectomi og arvelig disposition og yderligere at hormonelle faktorer, vitaminer,

sporstoffer og fysisk aktivitet muligvis påvirker risikoen.

Oplysningskampagne i stiv modvindPROPA er en relativt ny patientforening, som blev stiftet i år 2000. I 2008 gik for-eningen ud med en stor oplysningskam-pagne for at informere om sygdommen. Baggrunden for kampagnen var, at kendskabet til prostatakræft er ret be-skedent blandt danske mænd. En fælles skandinavisk undersøgelse fra 2006 har vist, at kendskabet til prostatakræft er langt dårligere blandt danske mænd end blandt mænd i Norge og Sverige. Det ville PROPA gøre noget ved. I for-bindelse med den årlige Mens’ Health Week løb en oplysningskampagne af stabelen over to uger i såvel dag- som specialblade.

Poul Erik Pyndt, som er formand for PROPA, forklarer, at man ønskede at gøre noget for at skabe opmærk-somhed om sygdommen. ”En enkelt kampagne gør det ikke, men det er bedre end ingenting. Det ville nok have været lidt for optimistisk at håbe på noget i retning af brystkræftkampag-nen i oktober, men det er et faktum, at næsten lige så mange mænd rammes

”Mændene er elendige til netværk og mister derved terræn,” siger Gregers Hermann. ”Sam-tidig er mænd nok mere tilbøjelige til at være enegængere og til at skulle klare sig selv og ikke søge råd og kommunikation som kvinder gør.”

9

og dør af kræft i prostata som kvinder, der rammes og dør af brystkræft.” Kampagnen fi k kritik fra lægeside, blandt andet fra formanden for Dansk Urologisk Selskab, idet det i Ugeskrift for Læger blev fremført, at risiko for prostatacancer blandt mænd med forhøjet PSA er størst hos mænd uden vandladningssymptomer, mens der blandt de symptomatiske oftere er alternative forklaringer på det forhøjede PSA og at en aggressiv og sensitiv strategi for at opdage alle tilfælde af kræft i prostata derfor uvægerligt vil resultere i overdiagnostik og -behandling.

”Jeg tolker det sådan, at lægers hold-ning er, at jo mindre du ved, des bedre er det. Jeg forstår ikke den holdning. Der er ganske vist mange mænd, som har prostatakræft, som de ikke dør af, idet sygdommen kan være meget længe om at udvikle sig. Men jeg mener, at det gælder om at fi nde de mænd, som har en aggres-siv prostatakræft, så de kan blive behan-dlet i tide. Også selv om der er bivirkninger ved alle behandlingsformer, herunder at man kan miste potensen. Men det er nu engang bedre, at beholde livet end potensen, hvis man altså står over for det valg,” siger Poul Erik Pyndt.

Statistikken er udtryk for vilkår gældende for 45 til 65 år sidenGregers G. Hermann er overlæge på Uro-logisk Klinik på Frederiksberg Hospital og er sekretær i den nationale, lægefaglige Cancergruppe Uroonkologisk Forum, der omhandler cancer i urinvejene. Gregers Hermann har i særlig grad mandlige patienter og han ser mere nuanceret på problematikken. ”Kvinder lever ganske vist længere end mænd ifølge statistik-ken, men disse statistikker er et udtryk for levevilkår og omstændigheder for mellem 45 og 65 år siden,” forklarer Gregers Her-mann. ”På den tid havde kvinder i overve-jende grad arbejde med husholdning og børnepasningen modsat manden, der altid har været ude på en arbejdsplads. Nu har tiderne ændret sig og kvin-

derne har ændret levestil, men dette har ikke påvirket overlevelsen. Ikke endnu. Jeg antager, at kvinden i sin tidligere funktion har haft større mulighed for at planlægge og strukturere sine arbejdsfunktioner, hvil-ket har givet bedre livskvalitet og mindre

Mænd vil klare sig bedre, hvis de sørger for at holde sig i kontakt med andre, med familie, venner, kolleger, naboer m.v. Et godt netværk er med til at sikre et bedre og længere liv.

Eskild Ebbesen er fuldkornsambassadør og letvægtsroer. Han har været med til at vinde OL-guld tre gange,

en OL-bronzemedalje, seks VM-guldmedaljer samt to VM-sølvmedaljer gennem sin karriere.

Derudover er han også kendt som danser i ’Vild med Dans’.

Hermann har i særlig grad mandlige patienter og han ser mere nuanceret på problematikken. ”Kvinder lever ganske vist længere end mænd ifølge statistik-ken, men disse statistikker er et udtryk for levevilkår og omstændigheder for mellem 45 og 65 år siden,” forklarer Gregers Her-mann. ”På den tid havde kvinder i overve-jende grad arbejde med husholdning og børnepasningen modsat manden, der altid har været ude på en arbejdsplads. Nu har tiderne ændret sig og kvin-

Eskild Ebbesen er fuldkornsambassadør og letvægtsroer. Han har været med til at vinde OL-guld tre gange,

en OL-bronzemedalje, seks VM-guldmedaljer samt to VM-sølvmedaljer gennem sin karriere.

Derudover er han også kendt som danser i ’Vild med Dans’.

10

Røntgen og scanning... uden ventetid

Ultralyd · Mr · røntgen · MaMMografi

Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlings–garantien.

Vores kompetente personale stiller en hurtig og palidelig diagnose.

Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehus-væsen for at nedbringe ventetiden for dig.

Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag.

Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk

pres end mændene har oplevet. Samti-dig har kvinderne haft mulighed for og større evne end mændene for at udvikle og opretholde et godt netværk såvel til andre kvinder som til familielægen, hvilket garanteret giver større viden om sygdom-stegn og sygdoms behandling, således at de søger råd og hjælp tidligere eller på mere korrekt tid end mændene.”

Mændene er dårligere stillet i forhold til at opnå et godt livsforløb”Mændene er elendige til netværk og mi-ster derved terræn. Samtidig er mænd nok mere tilbøjelige til at være enegængere og til at skulle klare sig selv og ikke søge råd og kommunikation som kvinder gør. Det er oplagt, at det stiller manden dårligere i forhold til at opnå optimale forhold til at opnå et godt livsforløb med viden og struktur til at foretage de korrekte valg for en optimal sundhed. PROPA (Prostatacan-cer Patientforeningen, red.) er et fl ot men vist desværre enestående tilfælde på, at mænd har opbygget et netværk, de kan anvende på samme måde som kvinderne. En af årsagerne hertil kan være, at der ikke er kvinder i foreningen og derved føler mændene sig ikke usikre ved, at det modsatte køn er til stede, mener Gregers Hermann.

”Kvinder har lettere ved at søge læge og jeg tror faktisk, at kvinder er bedre end mænd til at gennemføre den behandling lægerne foreskriver og ved længerevar-ende sygdom eller alvorlig sygdom er kvindernes netværk og sociale adfærd bedre til at få kvinderne igennem krisen og behandlingen.”

Men’s Health Week på danskMen’s Health Week er en international kampagne, der også afholdes i Danmark. Midt i juni måned i år blev der igen sat fo-kus på mænds helbred, på at mænd lever kortere, lever mere usundt end kvinder, går mindre til lægen og ofte er under-behandlede både når det gælder fysiske og psykiske helbredsproblemer. De fl este sundhedskampagner er målrettet kvinder og når derfor ikke mændene. ”Sundheds-væsenet skal være bedre til at kommuni-kere til mænd, hvis vi skal ind og rykke ved den kedelige statistik, at mænd lever mere usundt og kortere end kvinder,” lyder der fra Svend Aage Madsen, der er chef-psykolog på Rigshospitalet og formand for Mænds Sundhed, der er det danske svar på den internationale kampagne Men’s Health Week. ”Mænd er nemlig ofte imod moraliseren og bebrejdelser og begrænsninger, så det er rigtig godt

at lægge positive valgmuligheder frem i stedet.” I år er det sket ved en kampagne støttet af Fuldkornspartnerskabet (som består af 21 myndigheder, organisationer og virksomheder) for at få mænd til at optimere deres sundhed ved at sørge for at få masser af fuldkorn i maden. Fuldkorn kan nemlig være med til at forebygge livsstilssygdomme – herunder en række kræftsygdomme.

En anden forklaring på, at mænd hidtil ikke i tilstrækkelig grad har været opmærksomme på forebyggelse og sund-hed kan være manglende fokus. Blandt markante ’fuldkornsambassadører’ er Chris MacDonald, Thomas Uhrskov (som er interviewet på de første sider i RASK Magasinet) samt Eskild Ebbesen. ”Jeg tror, at mange mænd kommer til at satse hårdt på nogle få projekter, eksempelvis deres arbejde, som de konkurrerer i. Mange glemmer helheden og det langsigtede perspektiv, som eksempelvis deres egen sundhed,” lyder det fra Eskild Ebbesen.

11

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

www.lkt.dk

AV AV AV– det gør så ondt”Aldrig er man så syg, som når en mand er syg.” Talløse slægtled af kvinder og børn har lagt ører til bemærkninger som denne her: ’Du ved, at jeg ikke hører til typen, der piber eller giver lyd ved en smule sygdom, men denne gang er det godt nok ekstremt. Det gør bare så helvedes ondt, og oven i købet er jeg så forkølet, at jeg dårligt kan trække vejret’.

• Af Pedro, mand · redaktionen@raskmagaisnet.dk

Det rigtige svar er ikke at sige: ’Det ser ikke så alvorligt ud. Om et par dage er du ovenpå igen’. En normal mand husker som en elefant. Du vil få sætningen revet i næsen igen og igen, og for husfredens skyld er det langt kløgtigere at sige: ’Det er da også rædselsfuldt, som du er medtaget, min egen. Ærlig talt, du tager det så tappert.’

Under ordvekslinger som denne her gemmer sig et yderst alvor-ligt problem. Om det er fordi mænd er tøsedrenge og ikke tør gå til læge, eller om de ikke gider tage sig selv alvorligt, er der ingen undersøgelser af. Men fakta er, at mænd ikke lever nær så længe som kvinder. Det skyldes bl.a. at sygdomme først kommer under behandling på et senere og mere alvorligt tidspunkt i sygdom-mens udvikling, når talen er om mænd. Det betyder igen, at de dør tidligere fordi mænd som dyreart, vi kan også sige hanner, ikke er stærkere end kvinder, måske endda tværtimod.

Hvis sandheden skal siges, så er de særlige mandesygdomme koncentreret om kønsorganerne. Der gælder også særlige regler for kvinder omkring kønsorganer og apparatet omkring barsel, at give die og hos kvinderne de såkaldte sekundære kønsorganer,

Mænd har et særligt talent for livsstilssygdomme og mange bliver fedderter, siger Pedro i sin lammende karakteristik af hankønnet.

bryster, ligesom der findes beskedne forskelle i ansigtet, fordi mænd kan få skæg, mens kvinder ikke kan.

Mænd har større talent for disciplinen livsstilssygdomme Resten af sygdomsbilledet er fælles gods. Forkølelser og influenza hærger lige veloplagt på mand som kvinde. Livsstilssygdomme er ligesådan en disciplin, som både femininum og maskulinum udøver. Dog sådan at mænd øjensynligt har større talent for disciplinen end kvinder.

Der er flere og værre alkoholikere blandt mænd, flere forædte fedderter og dermed også flere type 2 diabetes tilfælde blandt mænd. Det er den sygdom, der helt rigtigt går under navnet gammelmandssukkersyge. Storrygere er stærkt på retur i disse år, men det er stadig mænd der ryger mest.

Hvad angår indvendige sygdomme, dem der findes på sjælen, den form for åndelig misdannelse, der ytrer sig som kriminalitet, så fører mændene også her. Men dispositionen er lige så frem-herskende hos det såkaldt svage køn. Men samfundet er indrettet sådan, at det i tavshed forventer et eller andet mere af mænd, så de lettere kommer ud i øvelser, der går ud på at bemægtige sig andre menneskers personer eller deres penge. Sådan har det været altid, og derfor er der flest mænd i fængsel. Derimod er der ligevægt hvad angår sjælelige lidelser som skizofreni eller person-lighedsspaltning. Autisme er lige slemt for piger og drenge, mens DAMP tydeligst optræder hos drenge.

Når der er disse åbenbare forskelle, som enhver kan se og læse sig til, så skyldes det forskellen i konstruktionen på mænd og kvinder. Modstillingen af kvinders XX-kromosomer og mænds XY.

At vi er samme slags dyr bliver i vores år omkring 2009 mere og

1212

· Andrologi· Anæstesi

· Bryst- og organkirurgi· Ergo- og Fysioterapi

· FertilitetUdredning og behandling

· Gynækologi· Helbredsundersøgelse

Forebyggende, lungemedicinsk og allergi

· Hudlægecenter · Idrætsklinik· Karkirurgi

· OrtopædkirurgiSkulder, albue, hånd, knæ, fod og underben

· Plastikkirurgi Bryst, mave og øjne

· Psykolog· Rheumatologi· Rygcenter

· 3D/4D scanning· Tumorkirurgi

· Ultralyd, røntgen og MR· Øre-, næse- og halskirurgi

Ciconia Aarhus Privathospital samarbejder med Danske Regioner og førende forsikrings­selskaber, indgår i samarbejde om uddannelse af sundhedspersonale, er medlem af sammen slutning af Danske Privathospitaler og er koncernpartner for Aarhus Elite.

Få en kvalitetsoplevelseuden ventetid

Saralyst Allé 50 · DK-8270 Højbjerg · Tlf. 86 27 76 26 · www.ciconia.dk

ARO

S KO

MM

UN

IKAT

ION

Ciconia Aarhus Privathospital er et af Danmarks førendeprivat hospitaler. Vi tilbyder kompetent og effektiv behand ling inden for 19 forskellige specialer. Og du kan undgå frustrerende ventetid. Som patient er du i centrum i hele forløbet. Gennem både under søgelse, behandling og eventuel genoptræning er dui trygge hænder hos vores dygtige speciallæger, der hartop moderne udstyr til rådighed.

Vi har over 50 af landets førende og mest erfarne special-læger tilknyt tet, og det hele foregår med menneskelig omsorg i moderne, trygge omgivel ser. Du er derfor i de bedste hænder hos Ciconia Aarhus Privathospital.

808-076 Rask 105x297.indd 1 30/03/09 13:11:09

mere påfaldende. Kvinder træner mere end før, deres sportspræ-stationer kan efterhånden øjne mændenes. De bokser, er brydere og erobrer alle mænds sportsdiscipliner. Ergo bliver de højere og slankere bortset fra dem, der falder af toget. Gennemsnitshøj-den for mænd er i dag omkring 180 og kvinders omkring 170. For bare 100 år siden var Nikolaj Frederik Severin Grundtvig en høj mand med sine 172 cm. I 1700-tallet var Holbergs Jeppe på Bjerget knap 160 cm høj.

Hvis vi vender tilbage til udgangspunktet med mænds hypo-kondri, så er det en pudsighed, at mænd nok klager og glammer over småting, men de er ikke til at drive til lægen. Resultatet er, at de dør. Kvinder har en god indfl ydelse på mænds helbred og be-søg hos lægen. Mænd i parforhold kommer langt oftere til lægen end dem, der lever single. Singlerne dør derfor først. Og her taler vi om adskillige år.

Livlig og charmerende arbejdsplads hård ved mændeneI 43 år – fra 1961 til 2004 – levede jeg som journalist, heraf de 30 sidste år på Ekstra Bladet. Det tør siges at være en livlig arbejds-plads. Hvad angår livsstil også en umådelig charmerende arbejds-plads. Men frafaldet var stort, rigtig mange af mændene blev hverken 50 eller 60 år. Og en del af dem, der sneg sig over 60 års hegnet, havde kun ydmygelser i vente af de få tilbageværende år.

Men de nægtede også selv at gøre noget ved det. En kær kol-lega, der tilmed er højt på strå, har omkring 27 hår i nakken, som han omhyggeligt friserer frem over sit skaldede hoved, og nede i panden lander de samme hår med nogle omsorgsfuldt frembragte krøller. Det ser mystisk ud, og kun dødsforagtere som mig selv tør omtale det for ham. Oveni det har han en over- og undermund med nogle små brune og sorte stumper, mens resten af gummerne er ren ruin. Men fanden tage ham, om han vil have noget gjort ved det, selvom det ser herrens ud. En kunstig over- og undermund ville gøre underværker og hjælpe ham, fordi han har så megen humor og gerne dyrker denne humor sammen med andre.

Når antallet af natlige tisseture stiger Blandt de særlige mandeorganer tror nogen, at adamsæblet er forbeholdt mænd. Men dette æble har begge køn, det er blot større hos mænd og tegner sig fremspringende på hal-sen. Prostata er en kirtel, der på mere forståeligt dansk hedder blærehalskirtlen, og denne kirtel fi ndes til gengæld udelukkende hos mænd. Den ligger lige under blæren og omslutter de første 2,5 cm af mandens urinrør, det såkaldte uthera. Der fi ndes en hel stribe indbyrdes beslægtede prostatasygdomme, som et meget stort antal mænd rammes af. Prostatabesvær er udpræget en gammelmandslidelse. Den godartede forstørrelse af prostata ram-mer 70 % af alle over 70 år. Det ytrer sig for dem alle sammen som vandladningsbesvær og smerter i prostata.

Den godartede forstørrelse af prostata rammer et fl ertal af mænd. Sygdommen i den godartede udgave men også i mere ond-artede tilfælde viser sig i starten ved, at antallet af tisseture stiger kraftigt med fl ere besøg på toilettet hver nat. Der er ikke meget kraft på tissestrålen, og det kan ende med totalt stop for vandlad-ningen, som kræver behandling omgående. Problemer med forstør-ret prostata kan i øvrigt give blærebetændelse og sten i urinrøret.

En meget almindelig kræftform for mænd er kræft i prostata, der har gode chancer for helbredelse ved tidlig kirurgi, men syg-dommen er ligeså dødelig som alle andre kræftformer, hvis den når at sprede sig til andre dele af legemet.

De lettere tilfælde af prostatabesvær behandles med medicin og varmebehandlinger. Via et kateter gennem urinrøret opvarmes prostata til 55-60 C. De svære tilfælde behandles med kirurgi. Operationerne udføres med kikkert gennem urinrøret, hvorfra prostatavævet skrælles ud.

Særlige lidelser for mænd er i toppen og i bunden. I toppen fi ndes den indbildte syge, som slår stærkt ud hos mænd. I bunden fi ndes de særlige sygdomme omkring formeringsudstyret og lige i nærhe-den fi ndes al slags endetarmsbesvær. Plus en folkelig omskrivelse af ordet misundelse til ondt i røven, der er lige udtalt hos begge køn.

EDTA-PatientforeningenTlf. 86 52 19 19 ell.Tlf. 55 72 01 54woc@vip.cypercity.dkwww.edta-patientforeningen.dk

En skånsom medicinsk behandling

af åreforkalkningsom har været anvendt med succes i Danmark

de sidste 20 år på private lægeklinikker.Vil du høre nærmere så kontakt

Er det min skyld, jeg er syg?Ansvar er godt. Skyld er skidt. Men som patient kan det indimellem være svært at skille tingene ad. Måske har du ikke spist de ”obligatoriske” 600 gram grønt om dagen. Måske har du ikke motioneret nok, røget eller drukket lidt for meget alkohol, selv om du vidste, det var usundt. Er det så ikke – delvist – din egen skyld, hvis du bliver syg?

• Af Karitte Lind Bejer · redaktionen@raskmagasinet.dk

”I 1970’erne var sygdom ”samfundets skyld,” mens ansvaret og skylden i dag i høj grad ligger hos det en-kelte menneske. Og et sted midtimellem ligger sand-heden sandsynligvis,” siger praktiserende læge og næstformand i Etisk Råd, Lotte Hvas.

Gode råd til den syge• Husk, at du har en sygdom. Du er ikke hverken umoralsk eller

et dårligt menneske.• Hvis du har levet i modstrid med sundhedsanbefalingerne, så

hold fast i, at der har været en grund til, at du gjorde det. Du gjorde, hvad du havde magten til på det tidspunkt i dit liv. Og på det tidspunkt var det det rigtige for dig at gøre, selv om det betød, du ikke levede efter sundhedsanbefalingerne.

• Hvis du kan, så forsøg at fokusere fremad i stedet for bagud. Måske er der noget konkret, du kan gøre i forhold til din syg-dom her og nu? Pyt med, hvad du kunne have gjort anderle-des for fem, ti eller tyve år siden.

Vi ved det jo godt. At vi helst skal røre os hver dag, spise 600 gram frugt og grønt om dagen, gå til screeninger, undlade at ryge, have gode relationer, skære ned på kaffen – og, som det nyeste skud på stammen, huske at tænke positivt. Glade tanker kan nemlig booste sundheden, mens mørke tanker kan påvirke helbredet negativt. Løsningen på helbredsligningen bliver derfor også nemt, at hvis vi gør alt det rigtige, er vi raske. Gør vi det forkerte, bliver vi syge. Men så er det også vores egen skyld.

Livsstilen er bare én faktorSådan er sundhed og sygdom ikke skruet sammen, understreger praktiserende læge og næstformand i Etisk Råd, Lotte Hvas.

”Livsstilen er én faktor i sundheden, men der er mange andre faktorer, der spiller ind i forhold til et menneskes helbred. Det kan være arvelig belastning, miljø, uddannelse, opvækst eller andre faktorer, vi ikke kender til endnu, og derfor nytter det heller ikke at sige, at det er et overvægtigt menneskes egen skyld, at han eller hun får en hjerte-karsygdom eller at rygeren egenhændigt er skyld i at få kræft. Så enkelt er det ikke,” siger hun.

Hun peger på, at sundhed og sygdom, i løbet af de seneste tre årtier, i høj grad er blevet patientens eget ansvar. Hvor det i 1970’erne lød, at sygdom ofte ”var samfundets skyld,” der er ansvaret nu for en stor dels vedkommende placeret hos det en-kelte menneske. Det kan der være fordele ved. Som rask har man selv noget at skulle have sagt i forhold til sit helbred. Som patient føler man sig måske knap så magtesløs og som et offer, som da samfundet bar skylden for, at man var endt i en hospitalsseng med malersyndrom eller slidgigt.

Skyldfølelse som syges følgesvendBagsiden af den nye sygdomsopfattelse melder sig, når rygeren får lungekræft, eller den kraftigt overvægtige får en hjerte-kar-sygdom. Så får sygdommen nemlig ofte selskab af en insisterende skyldfølelse.

”Jeg har både mødt patienter, der blev rasende over at få konstateret en sygdom, fordi de havde levet meget sundt og gjort alt det rigtige – og patienter, der blev nærmest lettede over, at deres nyligt konstaterede sygdom for eksempel var kræft og ikke en hjerte-karsygdom. For hvis det var en hjerte-karsygdom, så ville sygdommen jo have været ’deres egen skyld,’ siger Lotte Hvas.

Til en vis grad hænger ansvar og skyld sammen, mener hun, for man kan ikke give det enkelte menneske et større ansvar for dets egen sund-hed, uden at det samme menneske vil kunne føle større personlig skyld, hvis det bliver sygt. Men Lotte Hvas understreger, at der mangler et nøglebegreb i ligningen, og det begreb er ”magt”: magten til at styre sit eget liv, herunder sygdom og sundhed. Og mennesker er kort og godt ikke almægtige.

Den lette løsningDet er ikke det samme som, at man bare skal læne sig tilbage i sikker forvisning om, at de større magter alligevel bestemmer over ens helbred. For ressourcer forpligter, og når der er tale om ressourcestærke patienter med et godt og velfungerende liv, der har den nødvendige viden og forudsætningerne til at gøre noget ved deres overvægt, rygning eller andre livsstilsfaktorer – så er det i de tilfælde, man kan tale om, at det enkelte menneske har et medansvar for sin egen sundhed. Blot kan det enkelte menneske aldrig have det fulde ansvar.

”Og at sige til et kraftigt overvægtigt menneske, der måske har miljø, arvemasse, manglende viden, psykisk bagage og indgroede vaner imod sig, at han bare skal gå hjem og tabe sig, hvis han ikke vil risikere at få diabetes eller en hjerte-karsygdom, det er, som behandler, at springe over, hvor gærdet er lavest,” understre-ger hun.

har du ikke spist de ”obligatoriske” 600 gram grønt om dagen. Måske har du ikke motioneret nok, røget eller drukket lidt for meget alkohol, selv om du vidste, det var usundt. Er det så ikke – delvist – din egen skyld, hvis

ansvaret og skylden i dag i høj grad ligger hos det en-kelte menneske. Og et sted

heden sandsynligvis,” siger

1414

Natur-Drogeriet A/S · Nydamsvej 13-15 · 8362 Hørning · t: 86 92 33 33 · f: 86 92 33 43www.natur-drogeriet.dk

Landskendt for naturmidler der virker

Landskendt for naturmidler, der virker!

Sov godt!

ROLIN*AT er sammensat af aktive stoffer fra baldrian og humle - kendt for deres af-spændende og beroligende virkning.

90 kaplser.............................................. kun kr. 104,50

Hyben

Danmarks suverænt bedste, solmodne, vilde hyben med kerne til meget gunstige priser. Nu også i økologisk kvalitet.

Vores Hyben har allerede betydet utroligt meget for mange danskeres helse og velvære.

Ingredienser: tørret hyben, knust.

360 kapsler................................ kun kr. 187,50200 g pulver...............................kun kr. 42,50500 g pulver...............................kun kr. 98,501000 g pulver.............................kun kr. 166,50500 g pulver ØKO.......................kun kr. 117,001000 g pulver ØKO.....................kun kr. 198,00

Maximum - holder dig fysisk på toppen

Maximum er Danmarks mest omfattende vitamin- og mineraltablet. Tilsat virksomme urter og styrkende energistoffer. Til alle, der ønsker at holde sig fysisk på toppen.

90 tabletter (3 mdr’s forbrug) ..........................kun kr. 211,50200 tabletter.....................................................kun kr. 398,50

Maximum Maximum - holder dig fysisk på toppen- holder dig fysisk på toppen

Maximum

- din kostkomplekse

kostforsikring.

Du får økologisk olie af fineste kvalitet fra hørfrø, kokos, græskarkerner, riskim, borago, solsikke, sesamfrø, havrekim og kæmpenatlys. Perfect Balance indeholder rosmarinekstrakt og har et GLA-indhold på 30 mg pr. 15 ml, hvilket er langt over det normale GLA-indhold i kostkomplekse olier.

90 kapsler............................................kun kr. 169,50250 ml. ren olie...................................kun kr. 128,00500 ml. ren olie...................................kun kr. 217,00

økologisk olie af fineste kvalitet fra hørfrø, kokos, olie af fineste kvalitet fra hørfrø, kokos, olie af fineste kvalitet fra hørfrø, kokos,

Perfect Balance - Utroligt rig på de essentielle fedtsyrer omega-3-6-9

Zzz Zzz

Hurtig og sikker kræftdiagnose

Ved mistanke om kræft er tidlig diagnose og præcis vurdering af spredning alfa og omega. Med PET/CT-skanning opnår man begge dele på én gang.

Med en PET/CT-skanning kan man ved én enkelt risikofri undersøgelse:• afsløre kræftsygdom meget tidligt • se spredning til andre dele af kroppen• opnå større sikkerhed end ved traditionel MR- & CT-skanning• se næsten hele kroppen på én gang• undgå lange undersøgelsesforløb• vise om en kræftbehandling virker• afsløre tilbagefald af kræftsygdommen gennem løbende kontrol

Thava-Hamlet ScanRay tilbyder PET/CT-skan-ning i nyt kræftdiagnostisk center, som ligger på Privathospitalet Hamlet i Søborg

Læs mere på www.hamlet.dk

Gyngemose Parkvej 66 • 2860 Søborg Patientservice træffes på telefon 8880 2150 • scanray@hamlet.dk

10 ting patienten har brug for

Som pårørende kan det være svært at fi nde fodfæste i et sygt familiemedlems eller en syg vens liv. Med et slag er alle de normale rammer for relationen ændret og forandringen kan afføde mange spørgsmål. For hvad er det egentlig din syge pårørende har mest brug for hos dig – lige nu og her.

• Af Karitte Lind Bejer · redaktionen@raskmagasinet.dk

Ikke to mennesker er ens. Derfor er der heller ikke to patienters behov, sygdomme eller behandlingsforløb, der er fuldkommen ens. Lad det først være slået fast. Når det er sagt, er der til gen-gæld god grund til at fokusere på, hvad en patient har brug for fra sine pårørende under sygdommen. Forvandlingen fra rask til syg kan ryste livet og hverdagen godt og grundigt igennem. Også for den pårørende. For hvad har ens, nu syge, kære mest brug for? Her er 10 punkter, der måske kan være en hjælp.

1 RespektDen syge har brug for respekt og for at føle, der bliver lyttet til hende eller ham. Akkurat som før sygdommen meldte sig.

2 Aktive, vedholdende pårørendeUndersøgelser viser, at patienter får et bedre behandlingsforløb, når de har aktive, vedholdende pårørende, der involverer sig i

patienten har brug for

Som pårørende kan det være svært at fi nde fodfæste i et sygt familiemedlems eller en syg vens liv. Med et slag er alle de normale rammer for relationen ændret og forandringen kan afføde mange spørgsmål. For hvad er det egentlig din syge pårørende har mest brug for hos dig – lige nu og her.

forløbet. Det at være en aktiv pårørende indebærer for eksempel: At sætte sig så godt ind i lægetermerne, som man kan. At stille kritiske, opklarende spørgs-mål til behandlerne. At tage med til stuegangen eller møder med lægen, hvis patienten ønsker det. At søge information om sygdom-men og dens behandling. Det vil ofte være en tryghed for et sygt menne-ske at vide, at en eller fl ere pårørende er klar til at møde op og prioriterer at gøre det. Samt kan magte, hvad den syge ikke selv kan overkomme.

3 Et sammenhængende behandlingsforløbDin syge pårørende har behov for færrest mulige kontaktpersoner i sit behandlingsforløb – ikke skiftende kontakt til 10-15 forskel-lige læger. Hvis muligt, så fi nd i samråd med behandlerne frem til en eller to kontaktpersoner i sygdomsforløbet. Det hjælper ikke blot den syge, men sparer også tid for læger og sygeplejersker. Loven om sammenhængende behandlingsforløb er i færd med at blive implementeret i kommunerne, men det er endnu ikke alle steder, det fungerer tilfredsstillende.

4 IndividualitetPatienter kan have forskellige behov for besøg, ro og søvnmøn-stre. Det er en god idé at få klarlagt de forhold på et lille møde med eksempelvis sygeplejerskerne. Her kan de sige, de mener, at den syge har brug for ekstra ro, søvn på bestemte tidspunkter af dagen, små korte besøg og lignende. På samme måde kan du/I og eventuelt den syge selv give klare meldinger, som alle får hørt.

5 En koordinatorVælg en person, der koordinerer sygebesøg, tager imod informa-tioner fra læger og/eller sygeplejersker og – hvilket er vigtigt – sør-ger for at give den viden videre til andre pårørende. På den måde undgår I, at I alle spørger hospitalspersonalet om de samme ting og personalet kan i stedet bruge mere tid på at pleje patienterne.

6 RoDen syge har brug for ro til at blive rask. Undersøg mulighederne for at få en enestue til den syge, hvis hun eller han har behov for det.

7 Viden om sygdommenDin viden om sygdommen og behandlingsmulighederne, også i udlandet, kan i nogle tilfælde hjælpe den syge. Både internettet, fagblade og bøger kan bidrage med værdifuld viden, men ofte kan du spare dig selv for mange timers research ved at kontakte en re-levant patientforening, hvis en sådan eksisterer. Her kan du komme i kontakt med mennesker, der sidder inde med stor viden om netop denne sygdom – og er der for at støtte jer.

16

Vi er en forening, der støtter sygdomsramte erhvervsaktive mennesker med tilskud til et rekreationsophold, såfremt man har været udsat for en arbejdsskade eller har fået en sygdom der gør, at man i kortere eller længere tid er sygemeldt fra sit arbejde. Formålet med tilskuddet er, via et rekreationsophold, at hjælpe den sygdomsramte til at komme til kræfter og dermed tilbage til arbejdsmarkedet.

Hvem kan få støtte?Erhvervsaktive borgere samt personer der har været på revalidering.

Du skal opfylde tre betingelser:• Du skal være erhvervsaktiv og skal efter et rekreationsophold afholdt i

sygemeldingsperioden være i stand til, umiddelbart efter opholdet, at genoptage et arbejde

• Opholdet skal være afsluttende led i sygdomsbehandling• Opholdet skal anbefales af en læge

Der ydes støtte til:• Ophold i Danmark på anerkendte rekreationssteder

(se www.sygdomsramte-borgere.dk eller rekvirer liste hos foreningen)• Ophold på kuranstalter i udlandet• Almindelige charterrejser under varme himmelstrøg, såfremt det

anbefales af læge

Der ydes ikke støtte til storbyferie og kør-selv-ferie.

Ansøgningsskema:Ansøgningsskema hentes på foreningen hjemmeside eller ved at ringe til foreningen. Tilskud kan variere efter omstændigheder og sygdommens karakter. Generelt ydes tilskud på 3.000 kr.

Der bevilges ikke tilskud med tilbagevirkende kraft.

Kontakt til foreningen:Telefon 2094 1832 - tirsdag & torsdag mellem 10-12

Tilskud til rekreationsopholdEr du erhvervsaktiv – og har du brug for et rekreationsophold?

Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere

Fem patientforeninger• Adipositasforeningen• Depressionsforeningen• Patientforeningen• Hjerteforeningen• Kræftens Bekæmpelse

Her fi nder du en samlet liste over patientforeninger i Dan-mark: www.netpatient.dk/patientforeninger

Kilder: Formand for Patientforeningen, Villy O. Christensen,

Helsingør Hospital og Kræftens Bekæmpelse

8 Små hyppige besøgMange små besøg, gerne af forskellige mennesker, er tit bedre end få lange. På den måde oplever den syge, at han/hun sta-dig er en vigtig del af verden ”uden for” hospitalet, og at I er mange mennesker der tænker på patienten. Det giver tryghed og glæde.

9 PsykologhjælpHvis din pårørende lider af en alvorlig sygdom, kan han eller hun få brug for psykologhjælp til at vende de voldsomme forandringer i livet. Den hjælp er der brug for her og nu, og det vil ikke altid kunne lade sig gøre at få det i kommunen. Hvis I har råd til det, kan en dygtig psykolog være en god investering.

10 At du passer på dig selvDet er svært at være syg. Men det er også svært at være pårø-rende. Bær over med dig selv, hvis du bliver irriteret på den syge – det sker – og lad være med at påtage dig mere ansvar, end du og din syge pårørende er enige om. Kræv ikke det umen-neskelige af dig selv og sig ja tak til støtte fra andre. Forsøg at få positive oplevelser ved siden af. De kan hjælpe dig og indirekte den syge, fordi du får overskud og ting at fortælle om.

VEJLEFJORD BEHANDLINGSCENTERSanatorievej 26 | 7140 Stouby

Tlf. 7682 3333 | sekretariatet@vejlefjord.dkwww.vejlefjord-behandlingscenter.dk

Rekreation og genoptræning

Målrettet, individuel genoptræning i fredelige, smukke omgivelser

Afkort sygeforløbet og få livsglæden tilbage!

Rekreation 50 x 60.indd 1 23-02-2009 09:21:57

17

Forhøjet kolesteroltal– hvad kan man selv gøre?Kolesterol er et livsnødvendigt fedtstof, der er en vigtig del af kroppens cellemembraner og som bl.a. danner binyrebarkhormoner, kønshormoner, galdesyre og D-vitamin. Det meste kolesterol dannes af leveren, men det tilføres også gennem kosten. Når vi fødes har vi generelt et lavt kolesterolniveau, men det kan ændre sig så meget med tiden, at det vurderes at være sundhedsskadeligt. Rigtigt mange mennesker er derfor i behandling med lægemidler. Ny forskning viser imidlertid, at et tilskud af rørsukkervoks har en kontinuerlig virkning, er sikkert og kan tåles af alle.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Fedtstoffer i blodet inddeles i to hovedgrupper: Den ene gruppe kaldes kolesterol, der igen inddeles i to hovedgrup-per, HDL-kolesterol, som er det gode kolesterol og LDL-kolesterol, som er det dårlige kolesterol. Den anden gruppe fedtstoffer kaldes triglycerider. Både kolesterol og triglycerider er nødvendige for krop-pens celler. Kolesterol er en vigtig del i cellernes vægge og er byggestenen i specielle signaleringsstoffer i blodet (steroidhormoner). Triglycerider er vigtige som

energikilde og tjener som opmagasinering af energi.

Desuden fungerer triglycerider som en slags isolering af kroppen

udadtil. Fedt på kroppen består således af triglycerider.Forhøjet fedt- og kolesterolindhold i

blodet giver ingen symptomer i sig selv,

men øger risikoen for åreforkalkning. Åreforkalkning kan vise sig som hjertekrampe, blodprop i hjertet, dårligt kredsløb i benene, dårlig blodforsyning til hovedet, blodprop i hjernen eller hjerne-blødning.

En blodprøve kan afgøre kolesteroltalletFor at kende sit kolesteroltal skal man have taget en blodprøve. En sådan prøve kan bestemme mængden af de såkaldte lipo-proteiner, som er transportlegemer, der fører kolesterol rundt til kroppens celler. Et kolesteroltal vil typisk blive opgivet som det såkaldte total-kolesterol, der skal forstås som summen af LDL (low desity lipoprotein), HDL (high density lipoprotein) og VLDL (very low density lipoprotein). Når der er god grund til at kende sit kolesteroltal, er det fordi LDL kan afl ejres i arterievæggen og forårsage åreforkalkning. Det benævnes derfor også det lede kolesterol. HDL kan derimod fjerne kolesterol fra arterievæggen. VLDL indeholder både kolesterol og triglycerid, der formentlig også udgør en risiko for åreforkalkning.

Både triglycerid og kolesterol fi ndes i kosten og begge kan også dannes i kroppen. I modsætning til triglycerid, der kan nedbry-des af kroppen til mindre byggesten ved behov for energi, kan kroppen ikke nedbryde kolesterol. Den hyppigste årsag til for højt kolesterol eller en kombinationen af for højt kolesterol og for højt triglycerid, er for stort indtag af mættet fedt og i mindre grad af kolesterol, stort alkoholforbrug og fedme.

Kosten kan stimulere til dannelse af mere – eller mindre kolesterolStort indtag af mættet fedt stimulerer kroppen til at danne kolesterol. Mættet fedt fi ndes især i: mejeriprodukter, animalske produkter, kokosnødolie, palmin og stegemargarine samt i en lang række industriprodukter som småkager m.v.

Til gengæld har visse fødeemner har en direkte sænkende ef-fekt på kolesterolet og kan derfor spises med fordel. Det drejer sig om f.eks. om havremel, -gryn og -klid, bælgfrugter, hvidløg m.m. Effekten opnås blandt andet på grund af de fi bre, produkterne indeholder. Frugt og grøntsager med højt indhold af C-vitamin og betacaroten har også en sænkende effekt.

Medicin eller kostomlægningPå den baggrund skulle man tro, at det ville være en smal sag at få banket sit kolesteroltal ned på tilfredsstillende niveau. Men så en-

Når vi bliver født har vi et lavt indhold af kolesterol i

blodet. Men for mange stiger indholdet med

alderen som følge af for fed kost, sygdom

eller medicinsk behandling.

Andre årsager til for højt kolesterolAndre ikke så hyppige årsager til for højt fedtstofniveau i blodet kan være medfødte fejl i arveanlæggene, sygdomme i lever og nyrer, sukkersyge eller for lavt stofskifte. Endelig kan medicin, som f.eks. vanddrivende medicin, betablokkere (hjertemedicin) og binyrebarkhormon (prednison, prednisolon, hydrocortison) også give anledning til stigning i blodets fedtstoffer.

Niacin og nicotinsyreNiacin hører til B-vitaminerne og er en fællesbetegnelse for nicotinamid og nicotinsyre. Sidstnævnte, nemlig nicotinsyre, kan i store doser hæmme fedtvævets afgivelse af frie fedt-syrer til blodet og dermed deres optagelse i leveren. Herved nedsættes leverens triglyceriddannelse. Sekundært falder koncentrationen af VLDL og LDL. HDL stiger til gengæld. Endvidere øges kolesteroludskillelsen i galden. Man kan købe kosttilskud, som indeholder niacin, men husk at det i denne forbindelse skal være ’niacin nicotinsyre’ for at sikre at det er den rigtige variant af B-vitaminet.

18

kelt er det ikke. En lang række andre risiko-faktorer skal også med ind i billedet, såsom tobaksrygning, arvelige forhold, blodtryk, kostvaner, overvægt og motion. Man kan derfor ikke fastsætte en præcis grænse for, hvornår man bør sættes i medicinsk behandling og om man i det hele taget skal det. Al medicin har bivirkninger og der kan være andre muligheder, såsom en kostom-lægning, der er den typiske førstevalgsbe-handling, eller kosttilskud.

Hvis en kostomlægning ikke hjælper, så er der, især hvis man allerede har tegn på åreforkalkning, mulighed for behandling med fem forskellige typer medicin til at regulere indholdet af fedt og kolesterol i blodet. Midlerne er inddelt efter deres virk-ningsmekanisme og omfatter fi brater, nico-tinsyre, anionbyttere, kolesterolabsorptions-hæmmere og statiner. Sidstnævnte tilhører en gruppe af midler, som allerfl est patienter er i behandling med i dag under navne som Simvastatin Sandoz, Simvastatin Actavis o.l. Statiner kan ordineres, når en fedtfattig diæt alene har vist sig ikke at være tilstræk-kelig til at sænke kolesteroltallet. Statiner hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol og kan både sænke indholdet af total-kolesterol og LDL-kolesterol med op til 50 %. Hos nogle patienter kan de desuden øge det gode HDL-kolesterol og sænke triglycerid.

Statiner hæmmer kroppens produktion af kolesterolOp imod en halv million danskere tager dagligt statiner mod forhøjet kolesterol, men eksperter mener, at det kan være risikabelt. Sidste sommer skabte omtale af bivirkninger ved statinbehandling stort

Policosanol er et naturligt stof, der fi ndes i voks fra sukkerrør. Kost-tilskuddet fi ndes som kapsler.

postyr. Det er i forvejen kendt, at statiner kan give både muskelsmerter og muskel-svaghed, men nye data har angiveligt vist, at det kan være forbundet med langt fl ere og mere alvorlige bivirkninger at anvende statiner. Baggrunden for den øgede fokus på statiner er nye tests samt indberetnin-ger om bivirkninger fra læger. Udover at hæmme kroppens produktion af kolesterol sænker statiner også dannelsen af coen-zymet Q10, som har betydning for blandt andet cellernes energistofskifte og denne sænkning af Q10-niveauerne menes at være årsag til de bivirkninger, som statiner forårsager. En undersøgelse har vist, at patienter i statinbehandling kan mindske deres muskelsmerter med 40 % ved at tage Q10-tilskud sammen med statinerne.

Ballade om behandling med statinerDen danske kolesterolforsker, Uffe Ravn-skov, har i årevis forsket i kolesterol og han har udgivet bogen ’Kolesterol – myter og realiteter’, hvori han ikke lægger fi ngrene imellem. I bogen forklarer han, hvorfor den effektive kolesterolkampagne er en af de største medicinske skandaler i moderne tid, at der ikke fi ndes det mindste bevis på, at mættet fedt er sundhedsfarligt og at man hellere skal være glad for sit høje kolesteroltal, fordi det beskytter mod infektioner og sandsynligvis også mod åreforkalkning. ”Der er tale om så alvorlige bivirkninger, at jeg personligt ville tænke mig godt om, før jeg fortsatte med at tage pillerne. Bivirkningerne – risikoen ved medicinen – overskygger helt klart de positive virkninger,” siger han.

Både Lægemiddelstyrelsen, Hjertefor-eningen og Praktiserende Lægers Organi-

Kosten har en stor betydning for kolesterolindholdet i blodet. Hjertekarsygdomme ses sjældent i Kina og Japan sammenlignet med Danmark og kolesterolind-holdet er generelt også meget lavt hos disse befolk-ninger.

sation er gået voldsomt i rette med Uffe Ravnskov. ”Patienterne får kolesterolsæn-kende medicin på grund af en betydelig risiko for at få hjertekarsygdom eller for at forhindre tilbagefald efter hjertekar-sygdom. Medicinen kastes ikke i grams, men gives, fordi dens virkning er påvist i mange store undersøgelser,” siger Hjerte-foreningens formand, overlæge, dr. med. Peter Clemmensen, Kardiologisk Klinik på Rigshospitalet. ” Patienterne kan dø eller få tilbagefald af deres hjertesygdom, hvis de fra den ene dag til den anden stop-per med at tage medicinen. Det ved vi fra veldokumenterede studier, som viser, at medicinen tværtimod er livreddende for patienter med for højt kolesterol.”

Uskadeligt kosttilskud med stor effektEt helt uskadeligt kosttilskud, policosanol, har vist sig at have god indvirkning på ind-holdet af kolesterol i blodet. Policosanol er et naturligt stof, der fi ndes i voks fra sukkerrør eller bivoks. Policosanol refererer til en gruppe af otte faste alkoholer, hvor octacosanol er hovedingrediensen i polico-sanol. Octacosanol er i bemærkelsesvær-dig grad uskadeligt og meget effektivt til at reducere kolesteroltallet og til at redu-cere blodpladernes evne til at klumpe sam-men. Policosanol Complex kan reducere det skadelige LDL-kolesterol ligeså effektivt som statiner og kan desuden øge blodets indhold af det gavnlige HDL-kolesterol. Statiner kan hæmme leverenzymet HMG CoA reduktase. Dette enzym hjælper leveren med at danne kolesterol og det er også nødvendigt for dannelsen af Co-enzym Q10. Celler bruger Co-enzym Q10 til produktion af energi, og det er med til at styrke og stabilisere hjertets sammen-trækninger.

Nu kan det ikke anbefales, at man dropper sin medicin, hvis man i forvejen er i behandling. Man skal aldrig gå imod sin læges vurdering og anbefaling. Oplever man bivirkninger eller er man i tvivl skal man naturligvis drøfte spørgsmålene med sin læge, før man selv agerer. Men for de mange, der er i risikozonen for at skulle i behandling eller allerede er i færd med at omlægge kostvanerne dramatisk kan det være en mulighed at se på de interessante meldinger, der er om kosttilskuddet polico-sanol. Det er i øvrigt interessant, at cuban-ske læger i årtier har anvendt policosanol til forebyggelse og behandling af hjerte-sygdom. Cubanske læger er som bekendt overordentligt kompetente, hvilket er blevet demonstreret i mange sammenhænge og i Michael Moores fi lm ’Sicko’.

tilskuddet fi ndes som kapsler.

PolicosanolLæs mere om policosanol på www.natur-drogeriet.dk, på www.wikipe-dia.org og på www.pdrhealth.com

19

Gittes lykketur– første måned uden kemo i 3 ½ år fejret med familie og venner i BudapestNogle gange falder de store gevinster et tørt sted. Som det er sket for familien Stott her i sommer. Gitte Stott har igennem mere end tre år kæmpet en hård kamp mod kræft. Det har været umenneskelig hårdt for hende. Og for familien, der tæller hendes mand Frank og deres to mindre børn. Gitte fylder 40 år i marts måned, men der har ikke været overskud til en stor fest. Godt en måned senere får hun imidlertid den glædelige besked, at sygdommen har stabiliseret sig. Hun kan derfor få en pause fra kemoen. Og kort tid efter får hun og familien at vide, at de har vundet den store gevinst: Et fl y fyldt med familie og venner til en destination efter eget valg. RASK Magasinet er med på turen.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Folk der tilhører det såkaldte Jetset er kendt for at gøre det. De fl yver rask væk af sted for at spise frokost i Paris, høre en koncert i London eller for at shoppe igen-nem i Rom for så at være hjemme igen om aftenen. Det er utænkeligt for almin-delige mennesker. For det koster spidsen af en jetjager. Og det er en anelse vildt, for at sige det mildt. Men en helt almindelig familie har netop gjort det. Deres valg er dog faldet på en mindre mondæn hoved-stad end de nævnte, nemlig hovedstaden i Ungarn.

En dag i BudapestTidligt om morgenen – meget tidligt – lørdag den 20. juni møder Gitte og Frank Stott op i lufthavnen i København sammen med deres to børn, Christine og Frederik, for at tage imod deres mange glade familiemedlemmer fra bl.a. Born-holm, deres nære venner – mange i

Budapest gennemskæres af ’der schönen, blauen Donau’. På den ene side ligger Pest, der er relativt fl adt, mens Buda på den anden side er højt beliggende. Her ligger palæer, slotte og paladser og vidner om fordums storhed. Byen er dog langtfra ueffen i dag.

Hele den ungarske ’verdenspresse’ står parat, da fl yet lander i lufthavnen i Budapest for at tage imod Gitte og Frank Stott og deres 39 gæster. Det er lige på og hårdt.

selskab med deres børn, gode kolleger og naboer. Destinationen er en dagsudfl ugt til Budapest.

Forhistorien er ikke mindre vild end udfl ugten. Det norske lavprisfl yselskab

Norwegian lancerer i begyndelsen af maj måned en kampagne, ’Vind et fl y’, hvor man kan vinde et fl y fyldt med venner og familie til en destination efter eget valg. Blandt de helt nøjagtigt 77.895 deltagere

20

Direkte afgange til 24 destinationeri Europa fra København

i konkurrencen, er også Frank Stott, der som begrundelse angiver, at han ønsker at fejre, at hans kone Gitte efter 3 ½ års kræftsygdom og behandlinger endelig får en pause fra kemoen. Lørdag inden rejsen fi nder sted ringer repræsentanter fra Norwegian på døren i hjemmet i Hvis-singe ved Glostrup og fortæller, at familien Stott godt kan maile til venner og familie og bede dem bestille barnepige til lørdag ugen efter, fortæller Gitte og Frank. Nogle af vennerne har svært ved at tro på, at det kan være rigtigt. En enkelt får derfor ikke afl yst en aftale og ender med slet ikke at komme med. Så har han formentlig lært det.

En helt særlig fl yrejse med Frank Stott som ’kaptajn’Det går lettere end normalt i lufthavnen. Der er en speciel skranke kun til Gitte og Franks selskab. Lynhurtigt er vi tjekket ind og på vej til gaten. Her bliver det lysende klart, at det er en helt særlig fl yrejse for et inviteret selskab: der er juice, kaffe og friskbagte croissanter og mens morgen-maden indtages, bryder solens stråler igennem skyerne og oplyser det rød-hvide fl y, der taxier på plads for at tage imod os. De voksne er passende imponerede. Gitte og Franks børn tager det herligt cool – de er nemlig temmelig rejsevante og har fl ø-

jet mange gange før – som om det skulle være noget.

Kort efter klokken syv er vi på vej i en spritny fl yver. Kun os – et lille selskab på 43 personer samt et par journalister. Og så selvfølgelig kabinepersonalet, kaptajnen og en håndfuld af Norwegians ansatte, der følger med på hele rejsen for at få tingene til at glide. Der lægges hårdt ud med champagne og jordbær. Men det glider ned. Og det illustrerer meget godt niveauet for hele rejsen: Norwegian har sat alle sejl til for at gøre det til en ufor-glemmelig oplevelse. Alt klapper. Alt kører som i olie. Og det går tjept.

Frank Stott er ’kaptajn’ og han byder derfor selskabet velkommen om bord med en hjertevarm tale til familie og ven-ner – og en tak til Norwegian – og for at lægge grunden til en god stemning (som nu strengt taget i forvejen er overordent-lig god), fortæller han om hver enkelt deltager og om tilknytningen til familien. Han forklarer også, hvorfor det er en helt særlig glæde at være af sted på denne tur: ”Vi har gennem mere end tre strenge år været nødt til at svigte vores venner og familie, fordi vi naturligt nok kun har koncentreret os om Gittes sygdom og ke-mobehandlingerne. Gitte fi k heller ikke en fest i forbindelse med sin 40 fødselsdag, så denne rejse er en dobbelt fejring.”

Norwegian er Skandinavien største lavprisfl yselskab og startede sine fl yvninger den 1. september 2002 med fi re indlandsruter i Norge og seks fl y. Siden er det gået rasende hurtigt frem. I dag har selskabet en fl yfl åde på 44 fl y og 175 ruter til 83 destina-tioner.

’Vind et fl y’ kampagnen blev igangsat den 11. maj i år med spots på tv, annoncer i dagbladene samt et site på internettet og en Facebook-gruppe. Ifølge country manager Julius Størback var formålet med kampag-nen at øge danskernes kendskab til Norwegian samt øge opmærksomhe-den på de nu 24 destinationer med udgangspunkt i København, som selskabet fl yver til. Læs evt. mere på www.norwegian.dk

Hele den ungarske presse står parat Lynhurtigt er vi i Budapest. Hvor den ungarske presse står parat på landingsba-nen. Imponerende så stort et fremmøde, der er. En bus står klar og er til rådighed hele dagen. Der er vand og morgenbrød i papirspose på hver enkelt plads og en

21

Gitte og Frank Stott i den fornemme Restaurant Nador, hvor et si-gøjnerorkester spiller for selskabet. De er mætte – også af indtryk, men det har været en pragtfuld dag i selskab med det meste af familien, gode venner, kolleger og naboer. En uforglemmelig rejse på første klasse.

venlig dansktalende ungarsk guide, som følger med lige til afgang igen om aftenen efter mørkets frembrud.

Dagen indledes med en sightseeing-tur til smukke steder og strækninger i Budapest inden et to timers besøg i et af de mange kurbade, Budapest er så kendt for, idet undergrunden er fyldt med varme kilder. Stedet er naturligvis lukket for alle andre, mens besøget fi nder sted. Børnene hviner af fryd og leger; de voksne er mere lavmælte, men nyder stedets vanvittigt eksklusive elegance og vandets vidunderlige blødhed. Som en af kvinderne bagefter konstaterer: ”Jeg har glemt min bodylotion og det troede jeg ville være et problem. Men huden er helt blød og lækker.”

Krydstogt, gullasch, Buda og Pest”An der Schönen, Blauen Donau”, lyder det fra højttalerne, mens vi sejler på – den grå-grønne grumsede Donau. Men det er nu fl ot alligevel. Et restaurantskib fragter Stott-selskabet på krydstogt, mens en overdådig ungarsk frokost-buffet sættes til livs. Maden er vidunderlig, meget ungarsk og der er selvfølgelig gullasch og fede, lækre kager til dessert. Undervejs giver guiden en grundig forklaring på de mange smukke og pragtfulde bygninger, der ligger ud til fl oden, som eksempelvis kongepaladset på toppen af Buda-bjerget, parlamentet på Pest-siden m.v. I det hele taget får vi et grundigt indblik i historien om en by, som gennem århundreder var et kulturelt centrum for hele Europa. Ved sejladsens afslutning to timer senere mærkes en vis mathed. Men vi er kun halvvejs. For endnu en sightseeing venter samt et besøg på det ungarske nationalgalleri, der rummer malerkunst fra middelalderen til i

dag. Dagen slutter med en festmiddag på restaurant Nador i et stor gammelt kælderlokale, der emmer af nostalgisk stemning og hvor tjenerne klædt i røde veste lige så kunne have medvirket i ’Soldat Svejk’. Et veloplagt orkester spiller glade operettetoner fra Budapests guldalder – og ikke at forglemme ’Tango Jalousie’ – som akkompagnement til den fornemme middag, der selvfølgelig ledsages af lutter ungarske vine.

Tak for opbakningen lyder det fra kaptajnenSikke en dag. Sikke en oplevelse. Især for Frank og Gitte Stott. ”Det er uendelig dejligt på denne måde at kunne sige tak til vore venner og familie for den opbakning vi har fået under Gittes sygdom. Vi har yderligere fået den overraskelse, at Norwegian har tilrettelagt dette fl otte program som en ekstra gestus udover selve fl yveturen,” forklarer Frank Stott, mens han giver Gitte et stort kram på Restaurant Nador. ”Jeg valgte Budapest, fordi jeg syntes det var spændende at kunne give vores gæster en kulturel ople-velse inden for en kort fl yvetid fra Danmark. Jeg fortryder bestemt ikke, at jeg oprettede mig som kaptajn på et af Norwegians fl y og fordelte 39 gæster samt os selv på pladserne,” konstaterer Frank Stott storsmilende.

Budapest er berømt for sine varme, mineralfyldte kilder i undergrunden og for sine mange kurbade.

Dette hedder ’Royal Spa’ og er i den absolutte elite. Stedet er naturligvis lukket for alle andre besøgende end

Gitte og Frank Stott og deres følge i de to timer besøget stod på. Læs mere på www.corinthia.com under destination Budapest.

Sig du så annoncen og få

12% rabatpå alle varer – dog ikke hvis varen i forvejen er nedsat eller på tilbud.

Betaling kun kontant eller på dankort.

Masser af møblerog muligheder. Bliv

inspireret på 1200 m2

Gode parkerings-forhold

TEMPOVEJ 1012 2750 BALLERUP TLF.: 70 25 80 25 WWW.INBOLIG.DK BUTIKINBOLIG.DK ÅBENT MANFRE: 1017.30, LØR 1014 OBS: VI LIGGER KUN 200 M FRA MALMPARKENS STATION

MØBELHUSET

IN-BOLIG

GRATIS FREMVISNINGI DERES HJEM

IDÉ & TRYGHED

Brug vores egen indretnings arkitekt.Få leveret og samlet møblerne af vort eget personale. De kan også leje. Ring og hør nærmere på 70 25 12 34.personale. De kan også leje. Ring

!VI HJÆLPER GERNE MED...

Alt i møbler til spisestue, stue, soveværelse, kontor, entre, børneværelse osv.

SHOP ONLINEwww.in-bolig.dk

Kig og køb - her er altid åbent

VI HJÆLPER GERNE MED...

soveværelse, kontor, entre, soveværelse, kontor, entre, soveværelse, kontor, entre, soveværelse, kontor, entre, soveværelse, kontor, entre,

DERES HJEM

FÅ 500,FOR DERES GAMLE STOL VED KØB AF NY.Gælder kun stolebussen. Ring allerede i dag på 70 25 12 34.

71059 IN-Bolig_handiC_183x258.indd 1 03/02/09 12:49:53

Ring til Stolebusse

n 7025 1234

22

Jeg har været pisseheldig– at jeg har været klædt på til at kunne klare detDet kræver sin mand at være pårørende til et alvorligt sygt menneske. Man skal næsten have overmenneskelige kræfter, men skal samtidigt også evne at sætte sig selv og egne behov til side. Frank Stott er gift med Gitte, som i tre et halvt år har været i behandling for en kræftsvulst i hjernen. Familien rummer også to mindre børn. Alligevel er familien velfungerende, aktiv og glad.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Jeg kendte ikke Frank og Gitte Stott i forvejen, da jeg fulgtes med dem på den forrygende rejse til Budapest en hel lørdag i juni sammen med 39 familiemedlemmer og gode venner. Men jeg opfattede med det samme, at der ikke var tale om en hel almindelig familie. Der var en varme og en samhørighedsfølelse mellem alle de mange forsamlede mennesker og en boblende livsglæde, som var smittende. Jeg vidste, at familien havde vundet

Norwegians konkurrence ’Vind et fl y’ og at det havde været udslagsgivende, at Frank som begrundelse havde angivet, at han ønskede at fejre, at han kone Gitte efter 3 ½ års kræftsygdom og udmat-tende behandlinger endelig skulle have en pause fra kemoen. Gitte virkede som om hun havde det godt, sød og smilende som hun var. Men det blev ret hurtigt også klart for mig, at det er Frank Stott, der er drivkraften og styrken – hele rygraden – i

familiens overlevelse og trivsel. Han lyser langt væk af overskud. Hvordan er det muligt?

Mulighed for at blive bekræftet i, hvorfor vi er sammenFrank Stott kommer springende ind på redaktionen, hvor han er sat stævne et par uger efter turen til Budapest. Han er klædt i nobelt nålestribet habit – lidt varmt i sommerheden – men han skal til

boblende livsglæde, som var smittende. Jeg vidste, at familien havde vundet

klart for mig, at det er Frank Stott, der er drivkraften og styrken – hele rygraden – i

er klædt i nobelt nålestribet habit – lidt varmt i sommerheden – men han skal til

Frank Stott har en fortid som linjeoffi cer i forsvaret, hvilket man også kan se af hans ranke holdning, men er i dag salgschef i det private erhvervsliv

samt professionel coach.

23

en reception et par timer senere, forklarer han. Han er tydeligvis i god form. Men det er ikke så overraskende, for han fortæller, at han i 15 år har været officer i forsvaret, før han valgte en helt anden karrierevej. Mens han var i forsvaret var han i øvrigt to gange i international tjeneste. Første gang på Cypern. Da var han helt ung. Men Gitte var endnu yngre. De lærte nemlig hinanden at kende, da hun kun var stor teenager. Hun valgte trods familien store betænkeligheder at besøge Frank på Cypern – han var 6 år ældre og soldat; hun var 16 år – og forelsket. Forelskelsen var dog gensidig og er det stadigvæk. Det er tydeligt for enhver, der ser dem sammen. Og fortsætter Frank: ”Vi har nu haft mulighed for at blive bekræftet i, hvorfor vi er sammen.”

Lyst og lovende år ender med et mareridtsagtigt forløbI foråret 2004 ser alt lyst og lovende ud. Familien Stott køber nyt hus i Glostrup, hvortil de flytter med deres små børn. Gitte er glad for sit arbejde som laborant i Kræftens Bekæmpelse og for Frank kører det i olie hos IBM, selv om der er knald på. I løbet af efter-året får Gitte stress, måske på grund af flytning og forandring. Så hun får lov til at gå ned i tid. Men hendes egen læge mener dog, at der er indikation nok til, at hun også bør scannes. Der bliver derfor bestilt tid til en MR-scanning i det nye år. Julen fejres hos familie på Bornholm. Umiddelbart før de skal hjem igen, besvi-mer Gitte imidlertid på toilettet. Hun slår sig og bliver indlagt til observation og bliver bedt om at opsøge egen læge. Den sidste dag i januar bliver Gitte scannet. Billederne viser, at der er en svulst i venstre side af hjernen. Perioden står som et mareridt for Frank Stott. Gitte bliver sat i binyrebarkhormonbehandling for at få væsken i hjernen væk inden operation. Tre dage før hun skal opereres, dør Franks far under en kræftoperation.

Type 1 svulst viser sig senere at være aggressiv form Gitte bliver opereret ved en såkaldt ’vågen operation’, hvor der er meget større sikkerhed for at lægerne ikke skærer forkert, idet de hele tiden kan følge med i, om vitale dele af hjernen bliver skadet. En uges tid senere kommer der svar på biopsien. Svaret er nedslå-ende: ”Vi beklager meget. Vi har ikke fået det hele med,” forklarer lægen. Gitte bliver derfor opereret igen i marts måned. Her er beskeden til gengæld, at Gitte er meget heldig, for kræftsvulsten er af type 1 og der vil ikke være behov for hverken kemo eller strålebehandling. Gitte skal dog fortsat have binyrebarkhormon og epilepsimedicin. Tre måneder senere fejres Sankt Hans med gode venner. Lige pludseligt besvimer Gitte under et epileptisk anfald. En efterfølgende scanning viser, at lægerne nok har taget fejl – svulsten er nemlig vokset. En uges planlagt sommerferie afholdes, en ’superferie’ kalder Frank det, inden Gitte igen skal opereres i august. Resultatet af biopsien er rigtig alvorlig: svulsten viser sig nu at være en aggressiv type 4, en sjælden type kaldet PNET (en forkortelse for primitive neuro-ektodermale tumorer) som er højmaligne og har en udtalt tendens til spredning. Gitte skal derfor yderligere have 33 daglige strålebehandlinger på Herlev Hospital.

Kemoen virker ikkeI begyndelsen af 2006 påbegyndes intravenøs kemobehandling en gang om ugen. I marts måned er Gitte sammen med Frank til samtale på hospitalet med lægen og to tilstedeværende sygeple-jersker. ”Vi får at vide, at kemoen ikke virker. For første gang duk-ker tanken alvorligt op om, at det kan være, vi ikke har hinanden om kort tid,” forklarer Frank Stott. ”Vi bliver foreslået endnu en operation, men vi siger nej, da bivirkningerne er alt for store for Gitte. Til gengæld får Gitte tilbudt en såkaldt stabiliserende kemo.”

I den udstrækning man kan magte det, skal man sige, hvad det er”Vi begynder at gå hos Kræftens Bekæmpelses psykolog som par. Mange spørgsmål dukker op. Hvad skal vi sige til vores børn? Hvor meget skal vi fortælle? Det fede ved at tale med psykologen er, at vi får afdramatiseret tingene. Psykologen anbefaler os at fortælle, hvad det er. At vise børnene strålekanonen for eksempel, hvilket vi gør. Børnene ved godt, hvad Gitte har været igennem, hvorfor man behandler som man gør. Vi har også læst bøger

”Vi har levet med sygdom i snart fire år. Det er vores hverdag,” forklarer Frank Stott om sin og sin families situation efter hans kone Gitte i begyndelsen af 2005 fik konstateret en kræftsvulst i hjernen.

2424

sammen om kræft. Det værste der kan ske er jo, at børnene i skolen får at vide hvad der skal ske, i stedet for hjemme hos os. I den udstrækning man kan magte det, skal man sige, hvad det er.”

”Jeg har også brugt meget energi på at fortælle familie, venner og kolleger om, hvordan det går, så folk forstår det,” fortæller Frank. ”Så har de også nemmere ved at forstå, hvordan man har det, når man ikke har det så godt. Nogle kolle-ger og nogle venner har valgt at lægge afstand, men langt de fleste har sagt: ’Sig til, sig hvad vi skal gøre’. Vi har levet med sygdom i snart fire år. Det er vores hver-dag. Børnene var så små, da det startede, men nu er de større og mere bevidste.”

Stabiliserende kemo i 37 månederGitte er i den samme stabiliserende kemobehandling i 37 måneder. Det sidste halvandet år har svulsten slet ikke været i udvikling, dvs. den er ikke i vækst. Derfor beslutter lægerne i juni måned, at Gitte skal have en måned uden kemo. Lige efter får Frank og Gitte at vide, at de har vundet Norwegians konkurrence, så de den 20. juni kan invitere hele familien, venner, naboer og kolleger med til Budapest. Historien kan læses andet steds i RASK Magasinet.

Jeg har været pisseheldig, at jeg har været klædt på til at kunne klare det”Da Gitte blev syg var jeg ansat hos IBM og var i færd med at tage en intern coachuddannelse,” forklarer Frank Stott om sin egen situation. ”Det var godt, for jeg kunne bruge instruktørerne som samtalepartnere. Jeg har egentligt et stort overskud efter 15 år som linjeofficer i for-svaret. Man får meget træning, som gør at man kan være stærk i pressede situationer, at man har resurser at trække på. Jeg har været pisseheldig, at jeg har været klædt på til at kunne klare det.”

Der er ingen tvivl om, at Frank Stott har et rigtig godt netværk. Det siger han også selv og han fortæller, at han bruger det til både at tanke op og til at komme af med tanker og følelser. Den interne coachud-dannelse han fik hos IBM førte i 2008 til, at han begyndte på en professionel coach-uddannelse. ”Jeg har været et guf-tilfælde for de andre, for jeg har haft en hel del at vende med de andre deltagere.”

”Gitte går til kontrol to steder, både på Glostrup, hvor hun blev opereret og på Herlev, hvor hun er i kemobehandling. Men ellers er hun visiteret til et flexjob, som hun også har været i før, og det leder vi efter lige nu. Hun kan klare 12 timer om ugen. Hun er markant friskere, nu hvor hun er

ude af kemo, så det ville gøre hende godt at komme ud blandt andre mennesker. Netværket omkring hende er blevet meget lille. Men ellers har vi opdaget, at lydbøger er meget gode sammen med bøger. Vi låner lydbøger på Dansk Blindebibliotek, for det kan man godt selv om man ikke er blind. Man skal blot godkendes først.”

Jeg er en født optimist”Da Gitte blev syg, blev det et wake-up call,” indrømmer Frank Stott. ”Før arbejdede jeg meget. Ja, arbejdet kom tit i første række. Et af de bedste spørgsmål jeg i dette forløb har lært er: ’Hvornår skal du bruge det?’ Tidligere ville jeg straks have kastet mig over en opgave for at få den løst med det samme. Nu vil jeg gerne vide, om et er fint nok en uge senere for eksempel. Jeg prioriterer i stedet Gitte og vores børn. Vi rejser, når vi kan komme til det. Vi finder råd til at gøre ting, vi finder en måde at gøre det på. Og når jeg over-hovedet kan, tager jeg min kone med på rejser i arbejdsmæssige sammenhænge.”

”Hvordan fremtiden bliver, ved jeg ikke. Men jeg er en født optimist. Der er altid en løsning. Nogle gange skal man blot lede lidt længere,” afslutter Frank Stott.

Frank Stott prioriterer sin kone Gitte og deres børn over alt andet. Det var på hans foranledning, at de vandt et fly til Budapest. Rejsen blev samtidigt en forsinket fejring af Gittes 40-års fødselsdag.

25

Åreknuderkan fjernes med laserRigtig mange mennesker døjer med åreknuder på benene og synes, at de er grimme at se på, især her om sommeren, hvor de bare ben luftes i shorts og skørter. Den gode nyhed er, at åreknuder enkelt og effektivt kan fjernes med laser.

• Af Karen Vistesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Op imod 40 % af alle danskere døjer med åreknuder i større eller mindre grad. Årsagen til lidelsen kendes ikke med sikkerhed, men man mener, at der er et arveligt moment ligesom åreknuder kan være hormonelt betingede, da de rammer lidt fl ere kvinder end mænd og ofte for-værres under graviditeten. Steen Winter, der er overlæge og specialist i at fjerne åreknuder med laser, siger, at åreknuder er en ufarlig lidelse, men at mange men-nesker er generet af smerter og ømhed omkring åreknuderne, har uro og krampe i benene, hævelse eller spændingsfornem-melse – udover at åreknuder er kosmetisk skæmmende – og af den grund søger de behandling.

”De milde symptomer vil typisk være træthed og tyngdefornemmelser i benene. Den fornemmelse vil komme, efter at man har stået op i længere tid. Det er ofte mennesker med ensformigt arbejde som for eksempel butiksansatte, hotelperso-

nale og frisører, der vil få disse symptomer. Uro og kramper i læggene om natten er også hyppige gener. Mange mennesker har også smerter og ømhed omkring åreknuderne,” siger Steen Winter og tilføjer, at hvis åreknuder har bestået i lang tid kan huden omkring de udvidede årer blive spændt og irriteret, og der kan opstå egentlig eksem, hvilket igen kan udvikle sig til kroniske skinnebenssår, der som navnet siger, kan være yderst vanskelige at behandle. I nogle tilfælde opstår der årebetændelse i åreknuden, hvilket gør den øm og huden bliver hævet og rød.

Derfor får vi åreknuderIfølge Steen Winter opstår åreknuder, når blodtrykket i benenes vener bliver for stort. Han forklarer: ”Venerne ligger lige under huden og deres opgave er at føre blodet fra vævet til hjertet. Det sker ved, at venepumpen sender blodet opad, når vi bevæger foden og aktiverer musklerne i

Årsagen til at man får åreknuder kendes ikke, men man mener, at der er et arveligt moment ligesom åreknuder kan være hormonelt betingede, da kvinder i højere grad end mænd får åreknuder.

Andre metoder til fjernelse af åreknuder

OperationDen defekte vene, som forårsager åreknuder, trækkes ud gennem et snit på fi re cm i lysken. Operationen kaldes strip-ping og den udføres på ca. 45 minutter

i lokalbedøvelse eller (som regel) i fuld narkose. Operationen er den ældste og den bedst

dokumenterede behandling af åreknuder.

SkumDer sprøjtes skum ind i den vene, som udløser åreknuden. Skum-met får venen til at lukke sig og derefter forsvinde. I sjældne tilfælde kan skummet bevæge sig

med blodstrømmen og give neuro-logiske bivirkninger. Behandlingen har været anvendt siden 1998 og er veldokumenteret. Udføres kun på privatklinikker.

Radiofrekvens Et tyndt kateter føres ind gennem en

nål i den store vene. Gennem kateteret udsendes varmebølger, som lukker

venen. Selve varmebehandlingen varer et par minutter og kan ikke mærkes. Behandlingen har været anvendt siden 1990’erne og er veldokumenteret. Udfø-res kun på privatklinikker.

benet. Når musklen slapper af, forhindrer venernes klapper blodet i at løbe baglæns ned i benet igen. Men hvis disse klapper mister deres funktion, reduceres venepum-pens arbejde, fordi klapperne ikke længere kan lukke af for tilbageløb og noget af blodet vil strømme ned i benet igen. Det øger trykket i blodåren, som udvider sig og derved danner åreknuder.”

Steen Winter forklarer, at hvis man har åreknuder, skal man lægge mærke til om huden på skinneben og ankler ændrer farve, hæver i længere tid eller om der dan-nes egentlige sår. Det kan være faresigna-ler og har man sådanne symptomer, bør man søge læge. Har man stillesiddende

i fuld narkose. Operationen er den ældste og den bedst

dokumenterede behandling af åreknuder.

SkumDer sprøjtes skum ind i den vene, som udløser åreknuden. Skum-met får venen til at lukke sig og derefter forsvinde. I sjældne tilfælde kan skummet bevæge sig

med blodstrømmen og give neuro-logiske bivirkninger. Behandlingen har været anvendt siden 1998 og er veldokumenteret. Udføres kun på privatklinikker.

Radiofrekvens Et tyndt kateter føres ind gennem en

nål i den store vene. Gennem kateteret udsendes varmebølger, som lukker

venen. Selve varmebehandlingen varer et par minutter og kan ikke mærkes. Behandlingen har været anvendt siden 1990’erne og er veldokumenteret. Udfø-res kun på privatklinikker.

26

Svaneklini

Lyngby Hovedgade 27

2800 Lyngby

Telefon: 45 87 01 10

www.svaneklinik.dk

Vi samarbejder med hospitaler, læger og lægekonsulenter

Få råd og vejledning hos vores frisør og det øvrige dygtige personale.

Læs mere på www.svaneklinik.dk

Stort udvalg i:• Tørklæder

• Hatte/Huer

• Bandanaer

• Plejeprodukter

Internet butik

Vi samarbejder med

Svaneklinik

Parykker ved hårtab

Farvedoppler scanningEt farvedoppler apparatet kan blandt andet måle hastigheden på væv, der bevæger sig, som for ek-sempel blodet der passerer gennem et hjerte eller en pulsåre. Måling af hastigheden kaldes en ”doppler”-måling. Det der bevæger sig i retning af apparatets lydhoved vises med rød farve, medens det der bevæger sig væk fra lydhovedet vises med blå farve. På den måde kan man kontrollere at blodet løber i den rigtige retning.

arbejde, er det en god ide at holde pauser og gå lidt omkring. Har man stående arbejde, kan det være en hjælp at bruge kompressionsstrømper. Disse kan også gavne gravide kvinder, der ofte udvikler udvidede årer og i nogle tilfælde regulære åreknuder. Det skyldes både hormonelle forhold og at livmoderen kan trykke på de store bækken-vener, hvorved der sker en ophobning af blodet i benenes vener. I de fl este tilfælde forsvinder åre-knuderne dog igen en måneds tid efter fødslen.

Forebyggelse og behandlingIfølge Steen Winter har kost og motion ingen forebyggende effekt ved åreknuder. ”Det vil selvfølgelig altid være gavnligt for helbredet at leve sundt, men der er ikke noget som tyder på, at man kan forhindre åreknuder ved at spise en speciel kost. Man ved blot, at det ikke er godt at sidde stille eller stå op i for lang tid ad gangen, ligesom overvægt heller ikke gavner.”

Hvis man ønsker sine åreknuder fjernet, skal man i første omgang kontakte sin praktiserende læge, som sædvanligvis vil henvise til undersø-gelse og behandling på det lokale sygehus. For at vurdere omfanget og årsagen til åreknuderne vil man få foretaget farvedoppler-ultralydsscanning af benet, hvorefter lægen kan afgøre hvilken slags behandling, som er nødvendig for at fjerne åreknuderne.

Tidligere blev åreknuder altid behandlet med operation på et sygehus, men i de senere år er der kommet nye metoder, som så småt er ved at brede sig ud i landet. En af metoderne er laserbehandling. Steen Winter, der har klinik-ken VeinCareClinic i højhuset på Hans Knudsens

Plads i København, er en af pionererne i laserbe-handling af åreknuder. Han var med til at intro-ducere behandlingen i slutningen af 1990’erne på Kalundborg Sygehus, som dog ikke længere udfører denne behandling på grund af mangel på kvalifi cerede læger, ligesom laserbehandling ikke kan tilbydes på andre offentlige sygehuse.

”Laserbehandling af åreknuder er veldoku-menteret og i mange lande anses laser som førstevalgsbehandling. Blandt andet anbefales laserbehandling af de amerikanske videnskabelige selskaber for venesygdomme,” siger Steen Winter. ”Overalt i sundhedsvæsenet går trenden mod minimale indgreb og laserbehandling er et langt mindre indgreb end traditionel kirurgi, fordi den udføres i lokalbedøvelse og ikke i fuld narkose. Patienter undgår risikoen for infektion og arvævs-dannelse, der gør en eventuel fornyet operation vanskelig. Samtidig er ubehaget i forbindelse med indgrebet væsentligt mindre og patienterne er i mindre omfang sygemeldt efter deres behandling.

Sådan foregår laserbehandlingVed laserbehandling af åreknuder foretages først en scanning for at kortlægge benets venesystem og derefter bliver forløbet af den store vene på indersiden af låret tegnet op på huden, så man præcis ved, hvor venen er. Så laver lægen et lille hul på indersiden af låret i højde med knæet. Gennem dette snit indføres en 0,6 millimeter tynd laserfi ber i venen, hvorefter laserfi beren føres op gennem åren til to centimeter fra lysken. Ifølge Steen Winter kan man ikke mærke, at man får la-serfi beren ført ind, idet der ikke er følesans i selve venen. Herefter lægges en blanding af lokalbe-døvelse og saltvand langs venen for at isolere den fra det omkringliggende væv. Til sidst ”svejses” venen sammen med en række laserimpulser af 1 sekunds varighed, hvor laseren trækkes gradvist tilbage. Med ultralydsscanning kontrolleres at venen er lukket og indgrebet er overstået.

”Behandlingen efterlader kun et lille sår og er i øvrigt smertefri. Det eneste man mærker, er anlæggelsen af lokalbedøvelsen, som kan spænde lidt. Det fortager sig hurtigt og da ind-grebet foretages ambulant, kan man tage hjem og genoptage sine almindelige daglige aktiviteter umiddelbart efter indgrebet,” siger Steen Winter. Han anbefaler dog, at man holder sig fra havear-bejde og andet hårdt fysisk arbejde i 8-10 dage efter indgrebet.

Symptomer på åreknuder• Smerter og ømhed omkring åreknuderne.• Hævelser og irritation af huden langs åren• Ankler som er hævede og ømme• Tyngdefornemmelse i benene• Urolige ben og kramper i læggene om natten• Kløe• Ubehagelig spændingsfornemmelse i benene.• Blødning fra bristede åreknuder.• Kroniske skinnebenssår

27

eiraP R I V A T H O S P I T A L E T S K E J B Y

• idrætsskader• knæalloplastik• hofteal loplastik• hofteartroskopi• skulderkirurgi• albuekirurgi• håndkirurgi• ankelkirurgi• rygkirurgi• plastkkirurgi• ultralydsskanning• MR-skanning• CT-skanning• røntgen• gynækologi

• tumorkirurgi• organkirurgi• almenmedicin• reumatologi• pædiatri• fysioterapi• ergoterapi• diætist• neurokirurgi• vaccination• urologi• neurofysiologi• neurologi• overvægtskirurgi• cancerudredning

E I R A – PR I VATHOSP I TALET S K EJ BYScienceCenterSkejby·Brendstrupgårdsvej21·DK-8200ÅrhusN.·Tlf.+4587424140·info@eiradanmark.dk · www.eiradanmark.dkEira–PrivathospitaletSkejbysamarbejdermedDanskeRegionerogforsikringsselskaber·IEira–NordicSkillslabervimedtilatuddanneandrelæger.

i de bedste hænderViden,åbenhedogtryghederværdiernebageira.Videnfordivit i lbyderdebedstespecial isterogdennyesteviden.Åbenhedfordivioffentl iggøral levoreresultaterogvihart i lgængeligestandarderforvorebehandlinger.Tryghedforindividuelafklaringogbehandlingafsammelægegennemheleforløbet,somudenventetidgiverdigenpersonlig,effektivogprofessionelbehandling.

Visikrer,atdufårdenbedstebehandling–bådefagligtogmenneskeligt.

Kontaktospåtlf .87424140forspørgsmålellerlæsmerepåwww.eiradanmark.dk

EIRASAMARBEJDERMEDDANSKEREgIONEROgfORSIKRINgSSELSKABER

v i d e n & å b e n h e d

Uddannelse er en hjertesagPå det private HjerteCenter Varde er alle ansatte specialister i hjerter. Og hvert år gennemføres fl ere end 2.000 behandlinger og undersøgelser. Hjertecentret er også dybt involveret i uddannelse af danske og udenlandske læger og sygeplejersker. ”For vi kan slet ikke lade være,” siger stedets chefl æge og direktør Ricardo Sanchez.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

HjerteCenter Varde har holdt 10 års jubilæum. Et stort symposium markerede dagen. Og der var meget at fejre, for siden grundlæg-gelsen er det kun gået én vej: Fremad.

”Jeg tror, at en del af forklaringen på vores udvikling skal fi ndes i den grundlæggende idé om, at vi er specialister. Ikke i alt muligt, men i én ting: Vi er specialister i hjerter. Og så har vi aldrig set os selv i et modsætningsforhold til det offentlige,” fortæller Ricardo Sanchez.

Derfor har centret langt ude vestpå i den lille by Varde kunnet tiltrække nogle af Skandinaviens bedste hjerteeksperter, og derfor har der gennem alle årene været et fremragende samarbejde med især Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, men også med hjerteafdelin-gerne på Rigshospitalet, i Gentofte, på Skejby og mange andre steder. I dag er der ca. 60 fastansatte og 19 tilknyttede speciallæ-ger fra Danmark, Sverige og Tyskland.

Størst på hjerterytmerHjerteCenter Varde tilbyder alle hjerteoperationer og -undersøgel-ser, heriblandt naturligvis bypass-operationer og ballonudvidelser.

Centret er også Skandinaviens førende behandler af hjerterytme-forstyrrelser, som er en stærkt underbehandlet lidelse i Danmark. Og det forpligter.

UddannelsesstillingerHjerteCenter Varde har i en årrække deltaget i uddannelse af læ-ger og sygeplejersker, men melder sig nu for alvor på banen med et omfattende tilbud til læger under specialistuddannelse.

”Det har altid været vores ambition at bidrage også til forsk-ning og udvikling. Vi har deltaget i uddannelse af hjertelæger og efteruddannet specialister fra hele Skandinavien. Og nu tager vi skridtet fuldt ud og tilbyder egentlig uddannelsesansættelse,” forklarer Ricardo Sanchez.

Overlægerne Peter Steen Hansen og Anders Kirstein Pedersen, der tidligere har arbejdet på Universitetshospitalet i Århus, er de drivende kræfter bag udvidelsen af uddannelses- og forskningsak-tiviteterne. De siger om de nye muligheder:

”HjerteCenter Varde er en ekstremt fl eksibel organisation med meget stort uddannelses- og forskningspotentiale. Vi har gen-

28

Vi lægger vægt på kvalitet, grundighed og omsorg i en hyggelig atmosfære

Hospitalet, der er Danmarks største ortopædkirurgiske hospital, blev grundlagt i 1997 af speciallæge Finn Nørmark.

Medlem af Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark.

Ortopædkirurgi med speciale i bl.a. knæ, skuldre, hænder og fødder

Billeddiagnostik med mammografi, ultralyd, MR scanning og røntgen

Stor ekspertise, otte erfarne speciallæger i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi

Hospitalet har aftale med forsikringsselskaberne samt Danske Regioner og Sygesikringen

Mere information på www.nørmark.dk • Baldersbækvej 5 • 2635 Ishøj • 36 49 87 00

nemført uddannelsesforløb her, hvor vi i havde mulighed for i 4 uger at operere torsdag, fredag og hen over weekenden efter aftale med patienterne. Det gav et helt unikt kursusforløb, hvor alle vore skandinaviske kolleger kunne lære indgrebene under supervision og med velvillig accept fra patienterne. Den slags muligheder opstår ikke rigtigt i det offentlige,” forklarer overlæ-gerne, der også fremhæver privathospitalets meget patientnære speciallægefunktion som en fordel for forskning og udvikling.

HjerteCenter Varde, som er Skandinaviens største private hjertecenter, tager nu skridtet fuldt ud og tilbyder egentlig

uddannelsesansættelse til hjertelæger.

Vi skal dele erfaringer ”Vi vil tage et medansvar. Vi er ikke Skejby eller Rigshospitalet, men vi vil gerne bidrage i vores målestok til forskning, uddannelse og udvikling,” siger Ricardo Sanchez.

29

Rutineret og erfarent sundhedsfagligt uddannet personale

Pleje til private der ønsker en ekstra støtte eller aflastning i eget hjem

Værdig og omsorgsfuld pleje af mennesker med ekstra krævende behov

Plejen kan kombineres i samarbejde med den kommunale hjemmepleje

Kontakt os på tlf. 55 34 14 00 eller via mail: vip@vipvikar.dk

Vi tilbyder i samarbejde med VIPvikar:

Sygehus Himmerland:

Vis mig dit livSygehusene i Farsø og Hobro sætter som det første sted i regionen kraftigt fokus på livsstilssamtalen – og dropper de løftede pegefi ngre.

• Af Kirsten Olesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

En god samtale kan måske få os til at se livet i et nyt perspektiv. Så hvorfor ikke udnytte det i kampen mod de store livsstilssyg-domme?

I hvert fald er det forsøget værd, mener de på Sygehus Him-merland.

Her vil de have patienterne til at tænke sig om og se med nye briller på sig selv – uanset om de allerede er syge eller i risiko for at blive det. Så selv en patient, der egentlig blot kommer med ondt i albuen, men ellers er sund og rask, vil efter planen fremover umærkeligt komme til at tale om sin livsstil. For en dårlig vane kan både blive skadelig for helbredet med tiden og gå i arv til næste generation, mener man her på stedet.

Derfor har sygehuset nu som det første sted i regionen sat kraftigt fokus på ”livsstilssamtaler” med alle, der kommer inden for dørene.

Nøgleord er dialog, viden og refl eksion, og de overordnede emner for samtalerne er kost, rygning, alkohol og motion (KRAM) – og et splinternyt hold KRAM-rådgivere har det som deres hovedopgave at sikre, at kollegerne holder fokus.

Patienterne vil til gengæld mærke, at de løftede pegefi ngre, skemaer og tal er væk, og at de selv er i centrum.

Livsstilssamtalen er med andre ord en ny måde at få kontakt med patienterne på, for som initiativtageren, sundhedskoordina-tor Malene Wendtland, siger det:

”Vi taler jo i forvejen sammen, men nu sker det blot med et lidt andet fokus.”

At bruge sig selvDet fokus er blevet ridset op på kurser, hvor hun – ud over den sundhedsfaglige teori – har skævet til andre verdener for at sparke den nye idé i gang: Skuespilleren Jens Arentzen har været forbi for at udfordre de ansattes forestillinger om, hvordan de kan bruge sig selv i mødet med andre.

”I en livsstilssamtale er vi vores eget vigtigste redskab, så vi skal turde føle og opleve. Det kan da godt være, at nogle har sagt ’Nå, det var da noget nyt – er vi nu blevet til et teater’, men jeg mener, det er vigtigt at skabe en begejstring, når man begyn-der noget nyt, og den kan Jens Arentzen skabe,” siger Malene Wendtland og forklarer:

Tidligere har den sygeplejerske, der tager imod patienten, måske spurgt: ’Hvor meget alkohol får du om dagen?’ og krydset det af på et skema.

Men fremover vil hun tale sig ind på livet af patienten, når det falder naturligt, og patienten har lyst til at snakke. Og da vil spørgs-målet i stedet i princippet lyde: ’Hvordan bruger du alkohol?’.

Livsstil bliver arvetEn af årsagerne til skiftet fra ’hvor meget’ til ’hvordan’ er, at man med Malene Wendtlands ord alligevel sjældent kan bruge tallene til så meget.

Pilotprojekt i HimmerlandIndføringen af livsstilssamtalerne for alle patienter uanset diag-nose er hovedopgaven for 13 nye KRAM-rådgivere på Sygehus Himmerland. De er første hold generalister, der er uddannet i en regional uddannelse, som Sygehus Himmerland er pilot-sygehus på. Men det er noget særligt for Sygehus Himmerland, at deres fokus først og fremmest er livsstilssamtalen.

Næste skridt bliver at uddanne rådgivere, der er specialister inden for hvert af de fi re livsstilsområder.

”I en livsstilssamtale er vi vores eget vigtigste redskab, så vi skal turde føle og opleve,” siger Malene Wendtland, som er sundhedskoordinator på Sygehus Himmerland i Region Nordjylland.

30

Plastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi

Øre-næse-halskirurgi:NæsekirurgiBihulekirurgiTonsillectomi

Søvn og respirationscenter:SnorkebehandlingSøvnapnøbehandlingAllergi / Lungesygdomme

Rygkirurgi:Mikrokirurgisk operation for diskusprolaps i lændenOperation for slidgigt og forsnævring i rygsøjlen

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog

Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11e-mail: grymer@grymer.dk • www.grymer.dk

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Danske

Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

GRYMERPRIVATHOSPITAL

S K E J BYPlastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi

Øre-næse-halskirurgi:NæsekirurgiBihulekirurgiTonsillectomi

Søvn og respirationscenter:SnorkebehandlingSøvnapnøbehandlingAllergi / Lungesygdomme

Rygkirurgi:Mikrokirurgisk operation for diskusprolaps i lændenOperation for slidgigt og forsnævring i rygsøjlen

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog

Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11e-mail: grymer@grymer.dk • www.grymer.dk

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Danske

Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

GRYMERPRIVATHOSPITAL

S K E J BYPlastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi

Øre-næse-halskirurgi:NæsekirurgiBihulekirurgiTonsillectomi

Søvn og respirationscenter:SnorkebehandlingSøvnapnøbehandlingAllergi / Lungesygdomme

Rygkirurgi:Mikrokirurgisk operation for diskusprolaps i lændenOperation for slidgigt og forsnævring i rygsøjlen

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog

Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11e-mail: grymer@grymer.dk • www.grymer.dk

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Danske

Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

GRYMERPRIVATHOSPITAL

S K E J BY

Hvad er KRAM?• Kost• Rygning• Alkohol• Motion

– de fi re store livsstilsfaktorer, som ifølge verdenssundhedsorga-nisationen WHO er medvirkende til en lang række af de mest alvorlige sygdomme.

Livsstilssamtaler handler om de fi re store livsstilsfaktorer kost, rygning, alkohol og motion,som ifølge verdens-sundhedsorganisationen WHO er medvirkende til en lang række af de mest alvorlige sygdomme. Sygehus Him-merland har indført samtalerne for alle patienter uanset diagnose. ” Vores opgave er at sikre os, at patienterne bliver opmærksomme på deres egen livsstils betydning,” forklarer Malene Wendtland.

”For vi ved, at folk giver det svar, de selv kan tåle at høre…, og det skaber ikke den refl eksion, vi gerne vil opnå.”

”Så vi vil egentlig ikke vide, hvor meget du gør forkert ...”Livsstil bliver nemlig arvet gennem generationer. Og derfor er

det vigtigt at få patienterne til at refl ektere over deres livsstil, me-ner hun – at få dem til at tænke over, hvad deres livsstil betyder for deres børn.

”F.eks. kan man jo sagtens have en bedstefar, der røg hele sit liv uden at blive syg, og da må vi sige: ’Jamen, det er fi nt, at du har gode gener, men har du tænkt over, hvad passiv rygning gør ved dine børn?’”.

”Vi får jo hele tiden ny viden, så vi skal beskæftige os med nutiden,” siger hun.

Vi vil ikke snage ...Så Sygehus Himmerland har også planer om at inddrage familierne helt konkret: De er ved at tage hul på en række åbne grupper, hvor patienter og pårørende kan møde op og tale om livsstilsproblemer uden at skulle på venteliste først. Grupperne bliver rettet til, så de passer til deltagernes behov – ikke til et bestemt koncept.

Hvordan initiativet så bliver mødt, er det for tidligt at sige noget om, men Malene Wendtland har endnu ikke mødt modstand fra patienter, der følte deres privatliv gået for nær i forbindelse med de nye livsstilssamtaler. Men som hun siger det:

”Når folk er i forbindelse med et sygehus, er de naturligt op-taget af deres egen sundhed, så her vil samtalen om livsstil – og måske første skridt i en livsstilsændring – falde helt naturligt.”

”Vi er ikke interesseret i at snage og give folk dårlig samvit-tighed. Vores opgave er at sikre os, at patienterne bliver opmærk-somme på deres egen livsstils betydning – så vi prikker lidt til dem – også inden de udvikler en sygdom.”

31

REUMAZALL - STYRKE, SMIDIGHED OG FLEXIBILITETHjælp til muskler/led - ryg, lænd og hofte ved ømhed og slid. Modvirker ømhed ved menstruation, øger fordøjelses- og for-brændingsevnen.

MUSKELSTIFT – ARBEJDE, SPORT OG FRITIDHurtig hjælp – effekt efter 3-5 min. Øger blodgennemstrøm-ning i vævet – modvirker infiltrationer, muskelspændinger og trætte ben.

TRIFALLA – BALANCE TIL MAVE OG TARMModvirker mave- og fordøjelsebesvær, luft i mave og tarm, oppustethed samt både løs og træg mave.

TRIFALLA SPECIAL – KONTINUITET OG REGELMÆSSIGHEDModvirker vedvarende hård og træg mave.

Forhandles af Matas og helsekost samt netbutik www.ressourcecentret.dk Dit RESSOURCE CENTER – Telefon 70 25 55 66 –

MAVE & MUSKLER - Naturlig hjælp til din sundhed

Samtalen handler om at blive ”set”Kommunikation skal tale til følelserne – ellers virker den ikke, mener skuespilleren Jens Arentzen, der bl.a. har besøgt Sygehus Himmerland for at tale samtalens sag.

• Af Kirsten Olesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

En tredjedel af de patienter, der bliver udskrevet fra hospitalerne, har ikke forstået, hvad de fejler.

Det viser undersøgelser.Andre undersøgelser viser, at de fl este patienter egentlig heller

ikke går så meget op i at fortælle deres omgivelser, at operatio-nen gik godt. De fortæller til gengæld glad og gerne om de læger og sygeplejersker, de har mødt – altså de relationer, de har haft på godt og ondt.

Og det siger lidt om, hvor vigtig og vanskelig kommunikation er, fortæller Jens Arentzen - skuespiller, instruktør, manuskriptfor-fatter m.m. med kurser i kommunikation som et af sine specialer.

I foråret var han i Himmerland for at inspirere sygehuspersonalet til at turde bruge sig selv som redskab, når de fremover skal tale om livsstil med patienterne på sygehusene i Farsø og Hobro, og en række andre hospitaler landet over har haft besøg af Jens Arent-zen og hans foredrag ”Kusken og de 10 vilde heste”. Men også erhvervsledere er blandt hans kunder, for der er masser af fælles træk, når kommunikation skal motivere de ansatte på en erhvervs-virksomhed og få patienter til at holde igen med fl ødekagerne.

God kommunikation handler nemlig i hans optik om at blive set som menneske – uanset om man tøffer rundt i en forvasket hospitalsskjorte eller går i dyre, italienske jakkesæt:

”At opleve, at ’de ser mig’, kan være stinke vigtigt for at kom-munikation virker,” som han siger det.

Kontakt eller angrebSå han er ikke i tvivl: Det nytter ikke noget at sætte sig på senge-kanten, se patienten i øjnene, tage hendes hånd og sige ’Britta, du skal lægge din kost om, og her får du en pjece med nogle gode råd’. For Britta vil muligvis føle kontakten som ubehagelig, som et angreb, så hun vil nikke og blot tænke på at komme hjem

til de vante omgivelser hurtigst muligt og fi nde tryghed i det, hun plejer at gøre.

”Hun vil føle uro, og i den situation lytter vi ikke til en skid,” mener Jens Arentzen, ”men ikke desto mindre har mange har lært at tackle ’den svære samtale’ med øjenkontakt, berøring og tiltale med navn, selv om netop dette kan opleves som et overgreb.”

Hvis man skal nå ind til patienterne og motivere dem til at gå løs på gulerødderne, så handler det derimod om at nå ind til de personlige motiver, der ligger bag dårlige vaner.

”Det kan du kun, hvis du er i stand til at etablere en relation, der skaber tillid, og den får man altså ikke ved at snakke løs om, at ’næh, nu skinner solen, og hvor mange børn har du’ og videre i den dur”, siger han.

”God kommunikation rører ved dig, så du får tårer i øjnene – præcis som en sang kan gøre det, eller en god fi lm - men man bliver altså ikke forvandlet af en pjece.”

At forstyrre og forståSå hvordan gør man? Man bruger følelser, for i dem ligger engagement, lyst til nytænkning og motivation. Med andre ord: Følelser giver adgang til, at vi forstyrrer hinandens vanetænkning, og den forstyrrelse er central i forbindelse med livsstilssamtaler, mener Jens Arentzen:

”Einstein sagde: ’Kun ved enten addering eller fratrækning af stof forandrer en celle sig’, hvilket oversat betyder, at ingen for-andring eller forvandling sker af sig selv. Dvs. at du ikke kan blive fl yttet i din selvopfattelse, uden at den først bliver forstyrret. Så spørgsmålet er: Hvordan forstyrrer du et andet menneske i rette dosis?”, spørger han.

Som han ser det, så gælder det om at bruge sin empati, sin ind-levelse, til at gøre noget ekstra for patienten, så hun føler sig tryg. Måske tale sammen, mens man går en tur, i stedet for at sætte sig ved et bord, mens en rød lampe viser ’Optaget’ uden for døren.

Skuespiller Jens Arentzen har besøgt Sygehus Himmerland for at tale samtalens sag med læger og sygeplejersker.

32

Har du svært ved at holde på vandet- når du nyser, dyrker motion,danser eller på an den måde er aktiv og bækkenbunden er blevet lidt slap? Så kan detvære stress-inkontinens.

Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har hjul pet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiskemateriale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkonti-nens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppensbevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skalikke fjernes ved toilet-besøg.

Køb Contrelle® Activgard på apoteket, hos udvalgtesygeplejeforhandlere eller via internettet. Fås i pak -ninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser.Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakningmed en af hver størrelse, vejledning og en applikator.

Prøv Contrelle® ActivgardØnsker du mere information eller oplyst nærmeste forhandler, ring på tlf. 4912 1115.

Codan Deha ApS, Ved Klædebo 14, 2970 Hørsholm email: codan@codandeha.dk

Det gælder om at vise en bange patient, at han godt kan få fl yttet sit billede af sig selv og forandre det – f.eks. ved at tale med andre patienter og fi nde ud af, at han ikke er alene med sin uro.

Og så handler det om at forstå, hvad der sker i et andet menneske.Men det gælder også om at turde stille spørgsmål og droppe

det, han kalder for vores ”hensynsbetændelse”.”Grænsen for, hvad man kan spørge om, den ligger hos dig,”

mener han.Så i og for sig appellerer han blot til helt basale menneskelige

samtale-færdigheder, som vi måske har glemt i forvirringen over al den kommunikation, der i dag handler om information og tekst. Basale færdigheder som omsorg.

Afmægtighed og længselGod kommunikation kan med andre ord godt lade sig gøre, hvis vi øver os lidt og holder op med at være bange for at tale om følelser, mener Jens Arentzen:

”Aristoteles sagde: ’Man skal ikke være bange for gråd; man skal være bange for den gråd, der ikke bliver grædt’, for livet handler jo også om lidelse – især i sygehusregi.”

”Men mange sygeplejersker føler sig afmægtige. De ved om nogen, at folk lyver, altså den der med ’Øøh, lus? De må komme fra naboen’. Men de ved også noget om kroppen – om at den forfalder og gør ondt. Så det er en iboende side af deres fag, at de har lyst til at udvise omsorg gennem samtalen.”

Og selv om noget tyder på, at det kan være en vanskelig op-gave at nå helt derind, hvor kernen ligger, er Jens Arentzen fuld af fortrøstning:

”Jeg oplever en stor længsel hos sygeplejersker for at kunne opbygge den relation til patienterne, der gør, at de fortæller om deres liv. Og det er ikke enormt svært at lære, for vi er jo alle mennesker og har alle stået i livskriser.”

”Det er bare ukendt for de fl este, hvordan man gør.”

Jens Arentzen er et multitalent, som er uddannet på Aarhus Teaters Elevskole og Den Danske Filmskoles manuskriptlinie. Han er skuespiller, manuskriptfor-fatter, instruktør og foredragsholder - han holder foredrag for mere end 50.000 mennesker om året. Læs evt. mere på www.stories.dk

God kommunikation kan godt lade sig gøre, hvis vi øver os lidt og holder op med at være bange for at tale om følelser, mener Jens Arentzen.

”God kommunikation rører ved dig, så du får tårer i øjne-ne – præcis som en sang kan gøre det, eller en god fi lm - men man bliver altså ikke forvandlet af en pjece,” forklarer Jens Arentzen personalet på Sygehus Himmerland.

33

www.totalteam.dk Medlem af Dansk Erhverv og FVD

• Venter du på en plejehjemsplads?

• Er du blevet sendt for tidligt hjem fra hospitalet?

• Er du utryg ved at lade din pårørende være alene hjemme, når du er på arbejdet?

• Vil du tilbringe din sidste tid i eget hjem?

Der findes et alternativ! Vi tilbyder døgnpleje i eget hjem.

Ring og hør, hvordan vi kan hjælpe.tlf. 70 25 17 71

Støtte til rekreationsophold– inden man skal på arbejde igen

Når man har været igennem et længere sygdomsforløb og er tæt på at skulle tilbage på arbejde igen, kan det være en livgivende vitaminindsprøjtning at komme på et rekreationsophold. Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere, er en forening, der siden 1973 har ydet tilskud til mennesker, der har været udsat for sygdom eller har fået en arbejdsskade, så de i kortere eller længere tid er sygemeldt fra arbejde.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foreningen er udsprunget af De Danske Sygekasser, der blev ned-lagt i 1973. Foreningen blev stiftet for at støtte en særlig gruppe sygdomsramte borgere og fi k derfor tildelt nogle midler, der blev investeret fornuftigt. Det er renteafkastet af foreningens formue, der fi nansierer den støtte foreningen efter ansøgning kan tildele. Foreningen kan dog også modtage gaver i form af donationer, arv m.v., idet foreningen er godkendt af myndighederne på lige fod med andre organisationer, der er almenvelgørende, således at man efter ligningslovens bestemmelser årligt kan fratrække donationer på beløb over 500 kr. på selvangivelsen.

Hjælp til at komme til kræfterDet er foreningens forretningsfører Hanne Richardt man får kon-takt med, hvis man ringer til foreningen. ”Foreningen gør mange mennesker glade. Mennesker som har oplevet megen modgang. Men at komme på et rekreationsophold giver kræfter til at komme tilbage til arbejdet igen. Vi har en liste over anerkendte rekreationssteder, som man kan vælge blandt. Men andet er også muligt, hvis det sker efter anbefaling af ens læge.”

”Vi modtager mange breve fra folk,” forklarer Hanne Richardt med glæde i stemmen. ”Mange skriver, at de har fået en vita-minindsprøjtning – at de har fået lov til at tænke på noget andet end sygdom. Med vores hjælp har de fået kræfter til igen at

komme tilbage til arbejdet. Hanne Richardt er en helt usædvanlig forretningsfører, for hun er ikke blot administrator. Hun er yderst omsorgsfuld og taktfuld i alle sammenhænge. Hvis hun er nødt til at give et afslag på en ansøgning om støtte, så ringer hun helst til de berørte, så de ikke blot får et afslag med posten. Der er ingen tvivl om, at foreningens virke er et hjertebarn for hende og det siger hun også selv. ”Jeg brænder for det her. Man vælger jo ikke at blive syg og der er nogle mennesker, der har virkelig brug for det, for det vi kan gøre.

At komme på et rekrea-tionsophold inden man efter sygdom skal tilbage på arbejde, kan være den vitaminindsprøjtning, der skal til, så man genvinder kræfterne.

Hvem kan få støtte?Enhver erhvervsaktiv borger kan søge om tilskud. Det vil sige enhver lønmodtager og selvstændig samt personer, der har været under re-validering. Formålet med tilskuddet er – via et rekreationsophold – at hjælpe den sygdomsramte til at komme til kræfter og dermed tilbage på arbejdsmarkedet.

Tre betingelser skal være opfyldt for at man kan komme i betragtning til et tilskud:1. Man skal være erhvervsaktiv, og man skal efter et rekreationsop-

hold afholdt i sygemeldingsperioden være i stand til lige umiddel-bart efter opholdet at genoptage et arbejde.

2. Rekreationsopholdet skal være et afsluttende led i en sygdoms-behandling i forbindelse med enten et hospitalsophold eller en sygdomsperiode i hjemmet.

3. Rekreationsopholdet skal anbefales af egen læge eller speciallæge, af hospitalets læge eller af virksomhedens bedriftslæge.

Foreningen har mulighed for at yde tilskud til ca. 300 ansøgere årligt. Det betyder, at man godt kan få afslag, selv om man opfylder betin-gelserne. Det kan ske, hvis der er fl ere ansøgninger, end der er midler til at imødekomme.

Hvad kan man få støtte til?Her i landet ydes tilskud til ophold på anerkendte rekreationssteder. En liste over de anerkendte steder, som foreningen yder tilskud til, kan ses på foreningens hjemmeside.

Et ophold under varmere himmelstrøg kan i sig selv være rekreativt og føre til en bedring af ens sundhedstilstand. Derfor kan der også ydes tilskud til ophold i udlandet. Der fi ndes også her rekreations-hjem eller kuranstalter, men antallet er begrænset. Derudover kan der også ydes tilskud til almindelige charterrejser, hvis det anbefales af lægen med henvisning til, at et sådant ophold kan medføre en væsentlig bedring i ansøgerens tilstand.

Rekreationsrejsen skal være foretaget indenfor tre måneder efter den dato, tilskuddet er bevilget og altid lige umiddelbart inden arbejdet genoptages, da et tilskud altid gives som et afsluttende led i en sygdomsbehandling.

Læs mere om betingelser og foreningens virke på www.sygdoms-ramte-borgere.dk. Her kan man fi nde det ansøgningsskema, som man skal benytte til at søge om støtte. Man kan dog også ringe til foreningen tirsdag og torsdag mellem kl. 10 og 12 på 20 94 18 32 for at få tilsendt ansøgningsskemaet.

34

Eneværelser med bad og toilet. Individuel tværfaglig behandling. Gratis afdæk ning af behandlingsbehov. Se hjemmesiden eller ring på døgntelefon 58 38 38 02 før du beslutter dig for behandling og behandlingssted.

Tovesvej 30 F - Korsør - Døgnvagt 58 38 38 02Læs mere på www.svanegaarden.dk

Dag- & DøgnbehanDlingafhængighed af alkohol, •

medicin, spil, shopping, PC samt anden tvangspræget adfærd

Depression og angst•Personlighedsforstyrrelser •afgiftning/stabilisering •

(alkohol/medicin)

9237

-8

Din nabo kender netdoktor.dkHar du besøgt netdoktor.dk? Ellers så har din nabo. En ny undersøgelse viser nemlig, at mere end halvdelen af alle danskere besøger nedoktor.dk i løbet af et år.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Internettet bliver fl ittigt brugt som et supplement til lægen og netdoktor.dk er et kæmpe hit, når danskerne søger oplysning om sundhed og sygdom. En helt ny undersøgelse fra analyseinstitutte Nielsen viser, at mere end halvdelen af alle danskere besøger net-doktor.dk i løbet af et år og at næsten 80 % har kendskab til sitet.

Lægevidenskab i et let forståeligt sprogNetdoktor.dk er kendt for at give lægefaglig viden i et sprog, som alle kan forstå. Og i 2007 kårede brugerne netdoktor.dk som den mest forståelige hjemmeside.

”Vi tror på, at det er de grundlæggende dyder, der træk-ker trafi k til vores site. Kernekompetencerne er formidling af lægevidenskab i forståeligt sprog og så tiltaler det brugerne, at hjemmesiden er opbygget omkring emner og temaer, der gør det let at fi nde information,” forklarer Rikke Esbjerg, læge og direktør for Netdoktor Media.

Artiklerne på netdoktor.dk skrives af 200 læger og special-læger i samarbejde med redaktionen. Det betyder, at man altid kan være sikker på, at standarden på artiklerne er høj og det er medvirkende til, at 98 % af brugerne oplever netdoktor.dk som ”professionel og troværdig”.

Sundhed vokser på nettetSom i andre medier vokser sundhedsstoffet også på nettet. De største sites på dansk kan groft opdeles i fi re grupper:

Netdoktor.dk’s visionNetdoktor.dk tror på, at viden er vejen til alt godt. Netdok-tor.dk er stiftet på visionen om at formidle lægevidenskab i et klart og forståeligt sprog for at nedbryde barrierer mel-lem læge og patient. Netdoktor.dk tror på, at den bevidste patient er på vej frem med krav om bedre behandling, klarere besked og mulighed for at sammenligne behand-lingsmuligheder og sundhedsydelser - præcis som man længe har set den bevidste forbruger sammenligne varede-klarationer og stille krav.

Sundhed/sygdom Fitness/velvære

VidensbaseretApoteket.dkNetdoktor.dkSundhed.dk

Motiononline.dkIform.dk

Fokus på det alternative

Sundhedsguiden.dk Iform.dk

Netdoktor.dk har konsultation hele døgnet, så uanset hvor man er eller hvad klokken er, kan man læse alt om sygdomme, medicin, kost, vitaminer og sundhed, når det passer en eller behovet er der. Man kan også deltage i debatter, spørge netdoktor.dk’s ekspertpanel til råds eller læse alle tidligere spørgsmål og svar fra brevkassen.

35

Ventetid på hjertebehandling?

Du har ret til behandling – og vi har tid til dig!

Velkommen hos HjerteCenterVarde

27 hjertelæger og fl ere end 2000 behandlinger per år gør os til specialister i hjerter. Kontakt os på tlf. 7695 0100 eller på e-mail: hcv@hjertecentervarde.dk

HjerteCenterVarde er et privathospital med hjertespecialister, der er blandt de bedste og mest erfarne i Danmark og i udlandet. Vi er Skandinaviens største center for varmebehandling af rytmeforstyrrelser, herunder atriefl imren. Vi behandler over 2000 hjertepatienter årligt,

herunder gennemfører vi 1000 varmebehandlinger af rytmeforstyrrelser, 600 operationer og 600 ballonudvidelser. Du kan læse mere på www.hjertecenter.dk