Rådgivningen i Skoleforeningen Fokus

FLENSBORG AVIS — Fredag 21. juni 2013 — 1

Dansk Skoleforening for Sydslesvig

Fokuspå de danske børnehaver

og skoler i Sydslesvig

www.skoleforeningen.org

Psykologisk Pædagogisk Rådgivning er den af-deling i Dansk Skoleforening for Sydslesvig,som sammen med de enkelte skoler og børne-haver tager sig af de børn, der har et særligtbehov. Rådgivningen spænder bredt, og detkræver, at også de ansatte kan se ud over taller-kenens rand.

Mere side 11

Rådgivningen i Skoleforeningen

Dansk Skoleforening for Sydslesvighar fået en ny hjemmeside og en nyinformationsbrochure. Læs nærme-re om det her i Fokus.

Mere side 7

Efter sommerferien kommer førsko-leeleverne i 1. klasse. Allerede nuhar de været på besøg på deres nyeskole for at vænne sig til omgivel-serne og møde de nye kammerater

Mere side 10

Ny hjemmeside ogbrochure

Hej med de nye

Bedsteforældredage er populære ibørnehaverne. Det er dejligt for bør-nene, men bedsteforældrene fårogså noget ud af det. De ønsker atinvolvere sig i børnenes dagligdagog vil se, hvor deres barnebarn til-bringer meget af sin tid.

Mere på bagsiden

Når Oma og Opakommer på besøg

Medier

Indskoling

Børnehave

Hvor meget indre og hvor meget yd-re differentiering er der brug for iskolen. Skoleloven er helt entydig.Den indre differentiering er fremti-den. Hvor store mulighederne forselvbestemmelse er og hvem der skalhave det sidste ord, diskuteres for ti-den i Skoleforeningens styrelse.

Mere side 2

Delt eller udelt undervisning

Differentiering

Forhandlinger

De danske skoler i Syd-slesvig kan glæde sig overmere planlægningssikker-hed, når delstatsregerin-gen kommer med to lov-forslag.

Man kan med rette tale om etgennembrud i mindretalspolitik-ken på skoleområdet, når manser tilbage på de seneste ugersudvikling.

Kystkoalitionen i Kiel er blevetenige om et forslag til at ændredelstatens forfatning, således atbåde ligestillingen af de danskeskoler i Sydslesvig og frisernes rettil frisiskundervisning bliver skre-vet ind i forfatningen.

Kun nogle få dage senere kommeldingen om, at landsregerin-gen og Dansk Skoleforening for

Sydslesvig e.V. er blevet enigeom en nyordning af tilskuddenetil de danske skoler.

Beregningsgrundlaget vil frem-over få et bredere afsæt end hid-til. Tilskud til anlægsopgaver ogadministration er nye områder,der regnes ind i tilskuddene. Istedet for pensioner og udgiftertil sundhedsområdet indregnesder fremover et beløb til social-forsikring i tilskudssatsen.

Elevkørsel er medSom noget nyt bliver også tilskudtil elevkørsel regnet ind i tilskud-dene. De har hidtil været frivilligeydelser fra kredsene. Landet er-kender og overtager dermed sitansvar for vores elevkørsel, og lø-ser et problem, som amter ogkommuner har diskuteret i over30 år.

Skoleforeningens formand, PerGildberg, er glad for, at man ernået frem til et bæredygtigt kom-

promis, som nu afslutter en man-geårig diskussion om finansierin-gen af de danske skoler i Sydsles-vig.

- Princippet om ligestilling harigennem en saglig korrekt ogtransparent løsning fået et nytfundament, og det åbner op foren ny mindretalspolitik i delsta-ten, siger Per Gildberg.

Den nye beregning ville egent-ligt føre til mindre tilskud til sko-leforeningen frem til 2017. For atsikre en positiv udvikling over dekommende tre år er der aftalt enovergangsordning, der skal gribeind, hvis elevgrundlaget når nedunder en vis grænse. Denneovergangsordning skal sikre, attilskuddene til Skoleforeningen i2014, 2015 og 2016 vil stigemoderat; i gennemsnit beløberdet sig til ca. 150.000 euro omåret.

Slesvig-Holstens ministerpræsi-dent, Torsten Albig, sagde på års-

mødepladsen i Flensborg, at dennye aftale formulerer en retfær-dig balance mellem mindretal ogflertal.

Forfatningen- Skoleforeningen får planlæg-ningssikkerhed og landet aner-kender, at vi har en forpligtelse,blandt andet når det handler omelevkørsel og investitioner påbygningsområdet, sagde han.

Og der er udsigt til endnu me-re planlægningssikkerhed forSkoleforeningen. SydslesvigskVælgerforening har fået de andreto regeringsparter til at gå medtil en ændring af delstatens for-fatning. Ligestillingen af de dan-ske skoler skal derigennem sikres,så den ikke igen uden videre kanblive offer for en siddende rege-rings sparekniv. Derudover skalfrisiskundervisningen også ind iforfatningen.

Et gennembrud for skolerne

Afgangselever

SYDSLESVIG. Det er en særligstemning, der fylder de større

skoler i Sydslesvig op til sommer-ferien. Mange hundrede eleverpå fællesskolerne og de to gym-nasier gør sig klar til at træde ind

i et nyt afsnit af deres liv. Kam-merater og lærere vinker demfarvel. På midtersiderne i denneudgave af Fokus kan du selv se,

hvem der i år har taget afskedmed skolelivet.

Farvel til skolelivet

SYDSLESVIG. At Skolelederfor-eningen i Sydslesvig forledengik ud af samarbejdet med læ-rerne omkring lønforhandlin-

gerne med Skoleforeningen, fårnu yderligere konsekvenser.

Allerede for nogle uger sidenmeddelte lærerforeningen, at

den som reaktion afvikler detadministrative og rådgivnings-mæssige samarbejde med sko-lelederne. I et brev meddeler

Dansk Lærerforenings formandNiels Nielsen nu lederne, at deogså skal forlade Dansk Lærer-forening for Sydslesvig.

Lederne skal forlade lærerforeningSamarbejde

Skoleledere og viceskoleledere er fra 1. juli ikke længere medlem af Dansk Lærerforening for Sydslesvig.

Lysere tider?Som Skoleforeningens formand er jeg glad for resultatet af ligestil-lingsforhandlingene med regeringen i Kiel. Hvis nu aftalen, som alttyder på, går igennem landdagen i Kiel i efteråret, har vi en ny sko-lelov i Slesvig-Holsten, som for første gang i lovform præciserer, atvores mindretalsskole er sammenlignelig med den offentlige skolefor flertallets børn og unge. Deraf følger, som en selvfølge, at vi fården samme økonomiske støtte fra landet som den offentlige skole,selvfølgelig også når det gælder transport, investeringer til pædago-gisk materiel og forvaltning o.s.v.

Samtalerne med regeringen var kon-struktive, og ønsket, specielt fra minister-præsident Thorsten Albig’s side, om atkomme frem til en løsning begge parterkunne acceptere, var bestemmende forfremgangen. Vi har gennem hele proces-sen modtaget uvurderlig hjælp fra mini-sterpræsidentens mindretalsrådgiverRenate Schnack og fra vore egne SSW-politikere.

Vi har fra ledelsens side i Skoleforeningen, ved alle anledningerinden kommunalvalget i Slesvig-Holsten, præciseret vor tilknytningog afhængighed af SSW som den politiske arm i mindretallet. Vi erikke tilfredse med valgresultatet og med at nogle af vore medlem-mer, som potentielle SSW-vælgere, tydligvis ikke har forstået bud-skabet om, at vi som Skoleforening for mindretallet kun i fællesskabmed SSW og alle andre deler af mindretallet, i forhandlinger ogsamtaler kan opnå de for Skoleforeningen nødvendige resultater. Men vi accepterer i ledelsen ikke, at vore medlemmer vægtes i dan-ske eller tyske medlemmer. Vore medlemmer, som har valgt mindre-tallets institutioner for det kæreste de har, nemlig deres børn, ermindretalsmennesker som alle. Det er vores suveræne opgave, gen-nem samtaler og eksemplets magt, at vise dem sammenhængen ogdemonstrere afhængigheden i mindretallet!

Det at vide, at vi fra 2017, på det økonomiske, som ved pensa og af-gangsbeviser, er ligestillet med den offentlige skole giver mulighedertil perspektivisk planlægning. Selv i en pædagogisk institution somSkoleforeningen kan vi kun gennem en sikkerhed i økonomien ud-vikle indhold. Og hverken vores fællesskole eller den lovpligtige hel-dagsskole er færdig udviklet. Vi skal komme videre med denindividualiserede undervisning, vi skal inkludere børn med forskelligeproblemer på en sådan måde, at alle i skolen profiterer af en inklu-sion. Vi skal frem til form og indhold, som gør skolen endnu merespændende og passende til en ændret samfundsform.

Derfor er det godt, at Skoleforeningen, efter lange forhandlingermed Dansk Lærerforening i Sydslesvig, er kommet frem til en nyt af-taleværk, som vel at mærke skal ud til urafstemning blandt lærerne. Iforhandlinger tages noget og noget gives. I Kiel accepterede Skole-foreningen en fast, minimal stigning af tilskuddene i de kommende3 år, mod at få en fuld ligestilling fra 2017 af. De første 3 år betyder,inflation og lønstigninger taget i betragtning, faktisk en lille reel til-bagegang i sum, derfor er det af stor betydning at få en aftale medLærerforeningen på plads, som giver klare konturer at forholde sigtil.

Tak til alle børn og elever, til lærere og pædagoger, ansatte og frivil-ligt arbejdende i Skoleforeningen for skoleåret 2012/-13.En rigtig god sommerferie til alle.

Per Gildberg

FLENSBORG AVIS — Fredag 21. juni 2013 — 2Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig

LEDER

Redaktionskomite:Per Gildberg

Niels Ole KroghAnders Molt Ipsen

Georg Buhl

Redaktion og layout: Daniel Dürkop

Tlf.: 0461-5047104e-mail: [email protected]

PER GILDBERG, formand

FOTO: ARKIV

Debat

Skoleforeningens sty-relse er ikke afvisendeoverfor, at forskelligespørgsmål omkring in-dre og ydre differen-tiering tages op i Fæl-lesrådet. I første om-gang skal der findesud af, hvilke rammerskoleloven sætter.

SYDSLESVIG. Spørgsmåletom, hvor meget ydre diffe-rentiering, det vil sige hvormange niveaudelte timer,der skal være i Skoleforenin-gens fællesskoler, har igen-nem længere tid været tildebat både på de enkelteskoler, i Skoleforeningensfællesråd og i styrelsen.

På Fællesrådsmødet i efter-året blev der rejst forskelligespørgsmål: Hvor meget ni-veaudelt undervisning skalder være på de sydslesvigskefællesskoler? Skal der gældede samme regler for alle fæl-lesskoler med hensyn til ni-veaudelingen, eller må detlægges ud til den enkelteskole, hvordan de udfylderskolelovens rammer?

Siden efterårets Fællesråds-møde har Skoleforeningensstyrelse gentagne gange dis-kuteret, om beslutningskom-petencen på dette områdeskal lægges ud til Fællesrå-det, eller om det skal forblivehos styrelsen.

På dagsordnenEmnet var således også pådagsordenen til styrelsesmø-det i slutningen af maj, hvorstyrelsesmedlemmet Åse Jør-gensen havde forberedt etoplæg.

- Vi har blandt vores foræl-dre et informationsdeficit iforhold til den struktur, vihar besluttet for fællesskoler-ne. Derfor skal fællesskolensstruktur diskuteres i Fællesrå-det. Den nye skolelov gørdet endnu mere nødvendigt,at vi snakker om, hvad for enskole det er, forældrene øn-sker. Udkastet til skolelovenlægger op til, at man på sko-lerne aktivt skal vælge ni-veaudelingen, sagde hun.

For styrelsesmedlemmetThede Boysen er der tale omet kompetencespørgsmål.

- Det er ikke legitimt, at vi istyrelsen tager beslutningenom, hvordan niveaudelingenskal se ud i Skoleforeningen.Det må være Fællesrådet,der tager denne beslutning.

Skoleforeningens formand,Per Gildberg, var heller ikkeafvisende overfor, at debat-ten skal føres i fællesrådet,

selvom han mener, at styrel-sen har beslutningskompe-tencen på området. Menhvis denne kompetence skalafgives til fællesrådet, er detefter hans mening vigtigt, atman først klarlægger de ram-mer, skoleloven sætter for så-dan en diskussion.

SpillerumSkoledirektør Anders Molt Ip-sen advarede ligeledes imod,at der kan opstå store fru-strationer blandt forældrene,hvis ikke man først får under-søgt, indenfor hvilke rammerSkoleforeningen har spille-rum til at lave niveaudeling.

- Slesvig-Holstens nye sko-lelov udvikler skolerne henimod en nordisk skole, hvorindre differentiering er detnormale, og ydre differentie-ring ikke er det normale. Nårvi ønsker at være en statsliganerkendt skole, betyder det,at vi må leve op til lovgivnin-gen.

- Det ville ikke være godt,hvis Fællesrådet først stem-mer om det ene eller det an-det, og vi så bagefter finderud af, at det slet ikke kan la-de sig gøre, sagde han.

Styrelsen blev derfor enigom, at der skal der brugestid på at afklare det grund-lag, som Fællesrådet har forsin beslutning, før diskussio-nen tages op. Dertil skal derinviteres en repræsentant fraundervisningsministeriet i Ki-el.

Diskussionen om ydre ogindre differentiering på detseneste styrelsesmøde havdesit udgangspunkt i to sager,der blev debatteret på mø-det. Der var en konkret sagpå grund af en henvendelsefra forældre på Jens JessenSkolen i Flensborg. Desudenblev styrelsen informeret omdelstatsregeringens udkast tilskoleloven.

DeletimerPå Jens Jessen-Skolen vil derefter sommerferien kun væreen enkelt 10. klasse med 27elever. Det medfører, at dervil være betydeligt færre de-letimer med niveaudelt un-dervisning. Det er forældre-ne utilfredse med, og skolenssamarbejdsråd har i en skri-velse opordret styrelsen til atsørge for, at der bliver stilletflere deletimer til rådighed,da de mener, at niveaudelin-gen er en grundsten i fælles-skolens eksistensberettigelse.Kritikken deles af de to år-gangsledere for de to nuvæ-rende 9. klasser, som allere-de i en skrivelse til forældre-ne fra april advarer imod, atman med det beregnede ti-metal på seks deletimer i 10.

klasse, stort set forlader fæl-lesskolens struktur med kur-susbaseret differentiering.

På styrelsesmødet forklare-de Skoleforeningens vicedi-rektør, Uwe Prühs, at bereg-ningen af, hvor mange timerder står til rådighed til ni-veaudelt undervisning gæl-der for alle danske skoler iSydslesvig. Grundlaget forberegningen af deletimer harværet den samme i mangeår, og Jens Jessen-Skolen erikke den første fællesskole,der har fået tildelt færre de-letimer, fordi klasser er blevetlagt sammen.

- Vi har dog aldrig haft så-dan en voldsom reaktion pådet, sagde han på styrelses-mødet.

Skoleforeningen går nu indi en dialog med Jens Jessen-Skolen for at finde ud af, omder er særlige behov på sko-len, som kan udløse flere de-letimer eller specialundervis-ning for enkelte elever.

SkolestrukturDet konkrete tilfælde på sko-len i Flensborg var også an-ledning til en mere principieldebat i styrelsen om ydre ogindre differentiering. Emnetdukker med jævne mellem-rum op i Skoleforeningen,og har sit udgangspunkt iden tid, da Dansk Skolefor-ening for Sydslesvig gik fraen tredelt skolestruktur overtil fællesskolestrukturen.

Fællesskolestrukturen kun-ne dengang sammenlignesmed de tyske »Gesamtschu-len«. Denne skolestruktur varpræget af en høj grad af yd-re differentiering, det vil si-ge, at eleverne i de enkelteårgange blev delt op i holdmed forskellige niveauer.

Overgangen fra det tredel-te skolesystem til fællesskole-systemet i Skoleforeningentog som bekendt flere år.

Samtidig med at Skolefor-eningen afsluttede system-skiftet, havde også det sles-vig-holstenske system igenskiftet. Fra »Gesamtschule«til den såkaldte »Gemein-schaftsschule« med en langthøjere grad af indre differen-tiering, det vil sige, at alleelever bliver undervist sam-men og undervisningen til-passes den enkelte elevs for-udsætninger og læringstem-po.

Denne måde at undervisepå kommer i endnu højeregrad til at gøre sig gældendei den skolelov, som lige nubliver udarbejdet i den sles-vig-holstenske landdag.

Fællesrådet skaldiskutere differentiering

Ydre og indre differentiering har beskæftiget fællesrådet igennem længere tid.

Samarbejde

Efter uenighed ophø-rer skoleledernes med-lemskab i den sydsles-vigske afdeling af Dan-marks Lærerforening.

SYDSLESVIG. At skoleleder-foreningen i Sydslesvig harvalgt at forlade forhandlings-fællesskabet omkring over-enskomst med blandt andetpædagogerne og lærerne iSydslesvig får nu yderligerekonsekvenser.

»Dansk Lærerforening iSydslesvig e.V.«, som er denlokale kreds 163 i DanmarksLærerforening, har i et brevtil alle skoleledere og vice-skoleledere gjort opmærk-som på, at deres medlems-skab i den lokale kreds medvirkning fra den 1. Juli ophø-rer.

Kredsstyrelsensbeslutning- Jeg mener ikke, at man kansige, at vi har smidt dem ud.Det er skolelederne selv, derikke længere ville have etforhandlingsfællesskab medos. Lærernes kredsstyrelsehar derfor besluttet, at detsamarbejde, vi har med sko-lelederne ophører. I fremti-den vil skolelederne væremedlem af Danmarks Lærer-forening på lige fod medskolelederne i Danmark. Detvil sige, at de er medlem afselve Lærerforeningen, menikke i en lokal kreds. I stedetfor er de så medlem af denlokale skolelederforening,

som jo er en del af Dan-marks Lærerforening, sigerformanden for Dansk Lærer-forening i Sydslesvig, NielsNielsen.

Ikke på dagsordenSkoleledernes formand i Syd-slesvig, Jytte Andresen, vil ik-ke sige så meget til den ver-serende sag. Hun er i gangmed at undersøge skolele-dernes muligheder.

- Bare så meget, vi har op-sagt en samarbejdsaftale, ik-ke bedt om at forlade kred-sen eller lærernes tyske fag-forening, siger Jytte An-dresen.

At skolelederne ikke læng-ere kan være medlem af»Dansk Lærerforening i Syd-slesvig«, har nemlig ogsåden konsekvens, at dobbelt-medlemskabet i lærerfor-

ening og den tyske lærerfag-forening (GEW) ophører.

- Det er en særaftale som

vi har med GEW, så den erknyttet til medlemskabet iden lokale kreds, siger Niels


Ligestilling

Dansk Skoleforeningfor Sydslesvig e.V. ogdet slesvig-holstenskeundervisningsministe-rium er blevet enigeom et nyt beregnings-grundlag til elevtilskudtil de danske skoler.

SYDSLESVIG. - Vi er blevetenige om det fremtidige be-regningsgrundlag for de of-fentlige tilskud for elevernepå de danske skoler i Sydsles-vig. Det er virkelig et gen-nembrud, sagde viceministe-ren i det slesvig-holstenskeundervisningsministerium,Dirk Loßack, da han forledenvar på besøg hos Dansk Sko-leforening for Sydslesvig forat præsentere den nye aftale.

Han havde også en hilsenfra undervisningsministeren,Waltraud Wende, med, somtakkede Skoleforeningen for,at man i de seneste månederhar ført en konstruktiv dia-log.

- Vi har nu et beregnings-grundlag, som både er trans-parent og bygger på objekti-ve kriterier. Vi har passeret enmilepæl i forholdet mellemdet danske mindretal og del-staten, lød det fra ministe-ren.

Pensioner udViceminister Loßack påpege-de, at Skoleforeningen haren stor andel i, at man erblevet enige i forhandlinger-ne, idet Skoleforeningen haraccepteret det nye bereg-

ningsgrundlag for elevtil-skuddene. I stedet for pen-sioner og udgifter til sund-hedsområdet indregnes derfremover et beløb til social-forsikring i tilskudssatsen.Dertil kommer et fast beløbtil investeringer, skoleforvalt-ning og skolebuskørsel.

- Derigennem er det lykke-des os i fællesskab at giveskolerne planlægningssikker-

hed. De ved nu, hvad de kanregne med, sagde vicemini-steren, som mener, at der ertale om en gensidig positiveffekt, der hjælper alle impli-cerede.

- De danske mindretalssko-ler får en transparent og ret-færdig finansieringsmodel,som sikrer ligestillingen, ogdelstaten får sikkerhed i sinøkonomiske planlægning, si-

ger han.

Et gennembrudOgså for Skoleforeningensformand, Per Gildberg, erder tale om et gennembrud.

- Jeg har i løbet af åreneværet med til mange for-handlinger om ligestilling.Det her var første gang, at vihar fornemmet, at dialog oginteressen for at løse en kon-

flikt har været drivkraften iministeriet, ikke at mindretal-let skulle beroliges. Det er enny måde at lave politik på,sagde Per Gildberg, som isærtakkede ministerpræsiden-tens mindretalsrådgiver, Re-nate Schnack, for at havebygget bro.

- Renate Schnack har ydetet afgørende bidrag til, atman har fundet frem til en

fælles løsning. Ligeledes harSydslesvigsk Vælgerforening(SSW) en stor andel i, at maner blevet enige, sagde han.

BæredygtigtSkoleforeningens direktør,

Anders Molt Ipsen, roste un-dervisningsministeriet for detgode forhandlingsmiljø ogviljen til at finde en bære-dygtig løsning. Han fremhæ-vede især de klare og entydi-ge principper, som nu gørsig gældende med hensyn tilde danske elevers skolebus-kørsel. Lovforslaget fasthol-der reguleringshensigten iredelige og hensigtsmæssigeresultater, der bæres i fælles-skab.

Delstatens mindretalsråd-giver, Renate Schnack, ser af-talen som et stort skridt formindretallet.

- Nu er vi kommet et stortstykke længere i ligestillings-processen. Den nye politik,Torsten Albig står for, hargjort det muligt. Det er etnyt kapitel i mindretalspoli-tikken, sagde RenateSchnack.

Ensartet beregningSamtidig med beregningenfor elevtilskuddet til de dan-ske skoler skal der også kom-me en ny beregning for til-skuddene til de tyske privat-skoler i delstaten.

- En mere ensartet bereg-ning for privatskolerne ska-ber planlægningssikkerhedfor alle berørte skoler, sagdeviceministeren, som er gladfor, at den gode dialog medalle implicerede har ført til etgodt resultat.

Enighed om ny beregning af tilskud

Skoleforeningens direktør Anders Molt Ipsen, viceminister Dirk Loßack, mindretalsrådgiver Renate Schnack og formanden for Skolefor-eningen, Per Gildberg præsenterede den nye aftale.

Lovgivning

SPD og De Grønne ermed på SSWs forslagom at få ligestillingenaf de danske skoler ogret til frisisk undervis-ning slået fast i delsta-tens forfatning.

SYDSLESVIG. SydslesvigskVælgerforening (SSW) er ble-vet enige med de andre toregeringspartier SPD og DeGrønne om at skrive ligestil-lingen af de danske skoleele-ver og frisernes ret til frisisk-undervisning ind i delstatensforfatning.

Ændringerne skal være endel af en større revision afdelstatsforfatningen, somskal foretages i 2014. Hvor-dan præcist ordlyden kom-mer til at være, er ikke be-sluttet. Der er blandt andetnogle tekniske problemermed hensyn til hvilke begre-ber der må bruges for atmarkere, at det danske min-dretals skoler er offentligeskoler for den danske befolk-ningsgruppe. Det tyske ordRegelschule må ikke benyt-tes, da det er betegnelsenfor de offentlige skoler noglesteder i Tyskland.

- Det afgørende er, at detskrives ind i forfatningen, li-gesom at finansieringen føl-ger princippet om ligestillingi forhold til de offentlige ty-ske skoler, og at det er foræl-drene, der afgør, om deresbørn skal gå i et nationaltmindretals skoler, siger SSWs

gruppeformand i landdagen,Lars Harms. Han er især gladfor, at også nordfrisernes rettil frisiskundervisning skal indi forfatningen.

BevægelseDe tre regeringspartier erblevet enige om, at man vilforeslå, at delstaten »garan-terer, beskytter og støtter fri-sernes ret til frisiskundervis-ning på de offentlige skoler iNordfrisland«.

At der er kommet bevæ-gelse i en del ændringer idelstatens forfatning, skyldesmandatfordelingen efter detseneste landdagsvalg. Den ersåledes, at et enkelt parti ik-ke kan forhindre ændringer iforfatningen, da der ikke eret enket parti, der sidder påde nødvendige 1/3 af man-daterne, som man skal brugetil at stoppe en forfatnings-ændring. Derfor er det mu-ligt at forhandle sig frem tilforskellige ændringer i forfat-ningen, og Lars Harms hå-ber, at både FDP og CDU erparat til en dialog, når førstforfatningsdomstolens be-handling af indsigelsernemod SSWs mandater eroverstået.

Formanden for Dansk Sko-leforening for Sydslesvig, PerGildberg, er meget glad for,at løftet om ligestilling nubliver indføjet i delstatsforfat-ningen.

- Det har vi set frem til. Jeger meget lykkelig over, at vinu takket være SSW og parti-ets regeringsdeltagelse harudsigt til at få en lovsikringaf den økonomisk ligestillingaf de danske mindretalssko-ler, siger Per Gildberg.

Ligestilling og frisiskind i forfatningen

- Det har ikke været vores dagsorden at forlade Dansk Lærerfor-ening, siger skoleledernes formand, Jytte Andresen.

Skoleledere ud af Dansk Lærerforening

- Jeg mener ikke, at man kan sige, at vi har smidt dem ud, siger lærernes formand Niels Nielsen.

FOTO: MARTINA METZGER

FOTOS: ARKIV


FOTOS: DIVERSE

Tilbud

Kreativitet og faglig-hed præger eftermid-dagstilbuddet på JesKruse-Skolen i Egern-førde.

EGERNFØRDE. På Jes Kruse-Skolen i Egernførde er manved at være færdig medplanlægningen af heldags-skolen, som skal starte eftersommerferien.

- Vi har cirka 80 tilmeldin-ger fra elever, som ønsker attage imod heldagstilbudene,siger skolens viceinspektør,Marianne Godau. I alt er der324 elever på skolen.

Jes Kruse-Skolen tilbyderheldagsskole tre dage omugen - mandag, tirsdag ogtorsdag. Der bliver tilbudtbadminton, lektiehjælp, ma-tematik-værksteder, musiks-skole, en musical-workshopog et medieværksted. Alletre dage bliver der serveretet varmt måltid.

Gode aktivitetter- Vi er glade for, at så mangeaf vores unge tager imod til-buddet. Det er jo et lovkrav,at alle fællesskolerne skal væ-

re heldagsskoler. Vi har noglegode aktiviteter, og blandtandet har der været et ønskefra Skoleforeningens styrelse,at heldagsskolen skal inde-holde lektiehjælp. Ligeledesindgår en del af skolens frivil-lige musikundervisning i hel-dagsskoletilbuddet, sigerhun.

- For os har det været vig-

tigt, at skolens pædagogiskeprincipper genspejler sig iheldagsskoletilbudene. Der-for skal der både være tid tilidræt, musik og kreativitetsamt informationteknologiog faglighed. Vi tror, at hel-dagsskolen kan være med til,at eleverne får kreative ogaktive oplevelser, uddyberderes sociale bånd og udvik-

ler deres faglige kompeten-cer, siger Marianne Godau.

Jes Kruse-Skolen står selvfor gennemførelsen af hel-dagsskolen. Men det skal ik-ke opfattes som konkurrencetil fritidshjemmets aktiviteter.

Ingen konkurrence- Vi har selvfølgelig snakketsammen om det, og var eni-

ge om, at fritidshjem og hel-dagsskole skal holdes adskilt.Vi har i forvejen et godt sam-arbejde på en del områder,siger Marianne Godau.

Fritidshjemsleder WolfgangLausten er enig.

- Vi supplerer hinanden.Jeg synes faktisk at de harnogle flotte tilbud. Skolen ogfritidshjemmet har meget fo-kus på at understøtte hinan-den. Vi er ikke konkurrenter.Børnene bestemmer alligevelselv, hvilke fritidstilbud devælger, siger han.

For at være klar til at kun-ne åbne heldagsskolenmangler der nu kun en om-bygning af skolens gamle

gymnastiksal til kantine.- Det er selvfølgeligt en

udfordring for skemalægger-ne, at vi nu mangler en gym-nastiksal.

Forældrene tilmelder deresbørn for et halvt år ad gan-gen. Det er helt frivilligt, omman vil tilmelde sit barn hel-dagsskolen eller ej. Forældre-ne skal selv sørge for hjem-transporten af deres børnhhv. benytte sig af offentligetransportmuligheder; der kø-rer ikke ekstra skolebusser.

Opbakning til heldagsskole i Egernførde

en fjerdel af eleverne i Egernførde tager imod tilbuddet.

Skolens gamle gymnastiksal bliver lavet om til kantine.

FOTOS: DANIEL DÜRKOP

Årsmøde

I år har de danske årsmøderstået i børnehavebørnenestegn. Flere hundrede børnfra børnehaverne i og om-kring Flensborg var samletpå årsmødepladsen i Skovga-de årsmødesøndag, for istrålende solskinsvejr optræ-de sammen med prof. dr.acb, - nej, abc. De havdehjemme i børnevarerne lærtabc-sangen, hver børnehavehavde fået sit egen bogstavog var kommet udklædt.

På årsmødepladsen i Tøn-ning var børnehavernes em-ne »farverne« Hver børneha-ve havde fået sin egen farve,havde lært farvesange, enregnbuesang og optrådtemed regnbuefarvede falskær-me.

På årsmødepladsen i Sles-vig var der ligeledes mangebørn, der optrådte, om endikke i børnehavernes regi.

Også til de lokale årsmø-der spillede børneunderhold-ningen en stor rolle. Der varcirkusprojekter, o-løb ogboldspild-turneringer. Års-mødet er en familiefest, oghvor der er børn, er der ogsåfamilier.

Årsmødeer også enbørnefest


Brochure

Skoleforeningens nyebrochure byder påmange informationerog flotte indtryk fradagligdagen i institu-tionerne. Brochuren ertrykt på 100 % gen-brugspapir og over-holder højeste stan-darder for miljørigtigfremstilling.

SYDSLESVIG. - Skoleforenin-gen har en energi- og miljø-politik, der opfordrer alle af-delinger til at handle miljø-rigtigt, det har vi taget me-get alvorligt, fortæller kom-munikationsmedarbejder Ka-trine Hoop om beslutningen

om at afprøve et helt nytmateriale til informationsbro-churen.

Genbrugspapir- Imagebrochurer plejer ger-ne at udkomme på strålendehvidt, glittet papir, så det erlidt af en satsning at brugeen mere grov papirkvalitet,smiler Katrine Hoop. Hun på-peger, at genbrugspapir ikkekun er mere miljørigtigt,men også har en særligæstetisk kvalitet. Den matteog lidt rå optik giver brochu-ren et meget smart og tids-svarende look, smiler KatrineHoop og påpeger, at gen-brugspapir ikke kun er meremiljørigtigt, men også har ensærlig æstetisk kvalitet. Denlidt rå og grove papiroptikgiver brochuren et megetsmart og tidssvarende look.

Billederne i brochuren ba-serer, lige som billederne på

den nye hjemmeside, på dennye fotoserie af fotograf Ger-trud Termansen. Også ind-holdsmæssigt genfindes allehjemmesidens almene infor-mationer om Skoleforenin-gens virke og selvforståelse.

I forhold til den gamle bro-chure er fokus på institutio-nerne og det pædagogiskearbejde rykket længere frem,mens historien og fakta omrammebetingelser m.m af-runder hæftet.

Pixi-udgaveBrochurens indholdsforteg-nelse er samtidig en pixi-ud-gave af brochuren og sam-menfatter alle væsentlige op-lysninger på to sider.

- Sådan kan enhver skaffesig et hurtigt overblik, og såhåber vi naturligvis, at denkorte tekst lokker til lidt merefordybelse.

Skoleforeningens mange

forskellige afdelinger har ifællesskab udviklet indholds-siden, som både giver ind-blik i foreningens historie,rammebetingelser, konkreteopgaver og struktur.

Den primære tekst er pådansk, nye medlemmer afmindretallet og andre læsereuden eller med få dansk-kundskaber finder dog entysk oversættelse i mindreskrifttyper.

- Oversættelsen ligger altidved siden af den danske ori-ginaltekst, sådan kan f.eks.forældre, der er ved at læredansk, læse den danske ori-ginaltekst og skimte over,når et enkelt ord eller passa-ger volder vanskeligheder,fortæller Katrine Hoop ombaggrunden for denne op-sætning.

SYDSLESVIG. - Det har væreten lang og besværlig vej,men til gengæld har vi såogså fået et resultat, vi er rig-tig godt tilfredse med, smilerkommunikationsmedarbej-der Katrine Hoop, som harværet medansvarlig for pro-cessen.

Sammen med IT-chef Leif-Olaf Truelsen har hun brugtlang tid på at finde den heltrigtige udbyder til at udvikleet system, der kunne tilgode-se Skoleforeningens mangeforskellige krav til en hjem-meside.

Imødekommende- Vi besluttede os til sidst forKraftvaerk fra Aarhus. Og dethar været et rigtigt godtvalg, fortæller Katrine Hoop.Kraftvaerk havde nogle me-get kompetente hjemmesi-deudviklere på opgaven, derhar været utrolig imødekom-mende og gode til at tilpassesiden til vores ønsker.

- I stedet for at lave endansk- og en tysksprogetversion af hele hjemmesiden,har vi fået udviklet en særligfunktion, som gør det mu-ligt, målrettet at oversætteenkelte indlæg. Dermed kanbrugere uden avancerededanskkundskaber finde allevigtige basisoplysninger omSkoleforeningen i en tyskoversættelse, uden at vi be-høver at skifte hele hjemme-sidens sprog, forklarer kom-munikationsmedarbejderen.

En udførlig sektion, der

præsenterer Skoleforenin-gens virke på en læsevenligog tiltalende måde, er et afde helt nye indhold på hjem-mesiden. Fotograf GertrudTermansen har været ude pånogle af Skoleforeningens in-stitutioner og udviklet enskræddersyet billedserie, somgenspejler Skoleforeningensbrede vifte af tilbud.

NyhederNyt fra Skoleforeningen vilikke længere kun kunne læ-ses i den månedlige udgaveaf medlemsbladet Fokus.Hjemmesidens avisarkiv giveradgang til alle udgaver af Fo-kus og præsenterer hver må-ned udvalgte artikler i en ny-

hedsoversigt.Skoleforeningens arrange-

menter kan findes i en kalen-der, der giver mulighed forat hente datoerne som ka-lenderfil.

Derudover er institutions-søgningen blevet nemmere -alle Skoleforeningens institu-tioner kan findes via en nemsøgefunktion, som også gi-ver adgang til en kørselsvej-ledning. På de enkelte insti-tutioners visitkort findes allekontaktoplysninger og sup-plerende oplysninger om deenkelte institutioner.

Alle Skoleforeningens insti-tutioner, der ikke har enegen hjemmeside, vil des-uden i løbet af det kommen-

de skoleår få mulighed for atfå egne hjemmesider viasamme system, såfremt deønsker det.

Det har været vores over-ordnede mål at gøre detnemmere for forældre ogsamarbejdspartnere at findefrem til de oplysninger, dehar brug for, påpeger KatrineHoop.

MobiloptimeringKontaktdataerne på de an-

satte i Skoleforeningens cen-tralforvaltning samt i Centerfor Undervisning, Pædago-gisk Psykologisk Rådgivning,Voksenundervisningen og

Feriekontoret kan nu bådefindes via en søgefunktionog en kontaktliste.

- Det er meget nemmereat ringe til en person, hvisman har set et billede af ved-kommende først. Så jeg errigtig glad for, at mange afkollegaerne har haft lyst til atlade sig portrættere til hjem-mesiden.

Mobiloptimering af hjem-mesiden samt nogle små an-dre ekstrafunktioner er end-nu under udvikling og vil for-håbentligt kunne blive præ-senteret efter sommerferien.

Skoleforeningen inye web-klæderHjemmeside

Skoleforeningens hjemmeside har fået et helt nyt design og mange nyefunktioner, der gør det nemt at finde kontaktpersoner og hente relevanteinformationer.

Trykfrisk informationsbrochure

Det er mu-ligt målret-tet atoversætteenkelte bi-drag.

Katrine Hoop

”


Afgangselever Cornelius Hansen-Skolen, Flensborg: Jensen, Victor, Helmke, Finn, Argano, Lea-Va-nessa, Hansen, Emilie Dybdal, Petersen, Josefine, Nissen, Kira-Melina, Berg, Rasmus Røn, Clausen,Lennard-Tobias, Hansen, Mark, Heldt, Jesse Thomas ,Hoppe, Morten, Jacobsen, Mats, Jorde, Mor-ten, Knappert, Dennis, Kopf, Jonas, Kulski, Maikel Robert, Meng, Mads, Müller, Fabian, Petersen, Le-on, Brinks, Kim Lara, Buhr, Franziska, Gronau, Katharina, Kessler, Jana Frederikke, Meier, Farina An-na, Nickelsen, Hannah, Thiesen, Nina, Thordsen, Kimberly, Wietz, Lone.

Afgangselever Duborg-Skolen, Flensborg: Engel, René, Edymion, Hoffmeister, Lukas, Knuth, Aexl,Marvin, Möller, Merle, Bendixen, Mila, Hoffmann, Finja, Hoffmann, Lasse, Kotaranin, Milan,Maghnia, Yasmin, Petersen, Jakob, Soltau, Vivien, Thiesen, Kim Niklas, Wrann, Finn, Aumüller,Natalie, Bartsch, Leon Hendrik, Draheim, Justus, Jonas, Hinrichsen, Nele, Ingerslev, Katherine,Jensen, Julia Marie, Koch, Niels Matties, Krasa Meret, Mager,Freya, Meier, Lara,Meimbres-se, Marcel, Oettingen, Gregor Von, Peters, Sven Gerret, Petersen Finn, Schmunz, Julian Jo-nas Scholz, Louisa-Magdalena, Thies, Gesa, Uecker, Malin, Aje, Andreas, Mats-Ole, Borjini,Athar, Frank, Jonathan, Groß, Johann, Keneya, Hagel, Cindy, Jensen Frederik Bruun, Jensen,Kaja, Klint, Melanie, Kuchenbecker, Niklas, Loeck, Frigga, Maksimovic Robert, Möller,Mailin, Normann, Jan-Henrik, Plechinger, Kevin, Reimer, Lasse Jannik, Rösler, Jakob ,Sprecher,Markus, Saad, Liam Tjelle, Wülfken, Finja, Asmussen, Lisa, Borkowski, Jaymee, Alina, Gerth, Nane,Gorzelniaski, Keanu, Gröning, Florian, Hansen, Maurice Pierre, Hansen, Mikkel Isak Hardon ,Haud-rup, Kim-Lara, Helmer, JanIden, Jonah, Kahl, Nele, Kapteina, Victoria, Maria, Keidel, JanaMc Faull,Melissa Marie, Normann, Jana, Rasmussen, Henrik, Roßberg, Morten,Thomsen, Joran, Wedehase,Nele.

Studenterne A. P. Møller Skolen, Slesvig: Abendschein, Lisa M., Amendt, Tina, Arp, Manon, Benckwitz, Ron Iben, Bollmann, Sven O., Brandt, Judith, Bruhn, Leif B., Brückner, Robin, Bunsen, Marcel, Bühring, Torge, Bött skia, Christiansen, Jan P., Clausen, Hagen, Clausen, Lea, Crone, Martje, Dahlke, Anna M., Deutsch, Ge Fehlhaber, Phillip, Fichte, Thurid, Fillmer, Maurice M., Franck, Svea L., Fuhr, Jens C., Ganz, Jasper, Glaser, JHardt, Nelle, Hemmersbach, Mario B., Hemmersbach, Thore K. D., Hinrichsen, Ida-Lee, Händeler, Johanna Milan O., Illing, Siira, Jacobsen, Kim J., Jessen, Bonnie S., Jung, Karl E., Kappert, Luka-Malin, Kausch, Julian Lucas-William, Knuth, Tessa-Janike, Kumke, Jakob J., Kötter, Ronja, Lubs, Lea K., Lücke, Kyle N., Lüdtke, CMichler, Lysa M., Musolf, Lea K., Mølhave Pedersen, Johan, Mølhave Pedersen, Majken, Nelius, Svea, Peters, tersen, Jana, Pirkstin, Johanna, Puttins, Melanie, Pörksen, Lisa, Rabenow, Tina, Reinhardt, Diana T., Rickert, Rottscholl, Ole, Rust, Björn M., Sager, Thore F., Schallert, Ilona, Schmidt, Daniel, Schmidt, Pascal, Schubma K., Schumacher, Janne C., Stange, Malene, Steinbach, Jette, Stork, Lina Strade, Alexander, Thomsen, Hann Felizitas, Voß, Jonas, Wiedicke, Sebastian, Wiesegart, Nils, Winter, Niklas, Wismann, Johannes I.

Dimittender2013

Afgangselever Læk Danske Skole: Julia Barth. Lilian Dibbern. Nadja Grüttner. Nicola Fr. Götz. Nad-ja Hahn. Christian Ludwig Hansen. Jan Christ. Heiming. Jaqueline Jacobsen. Thore Krohn. Maik-Phillip Meinert. Kai Nissen. Manou Passlack. Kevin Plechinger. Julia Predel. Belissa Röhl. May-BrittSchneekloth. Janne Schwab. Carolyn Schwab. Simon Stöcks. Maja Tepper. Gorm Unglaube. Johan-na Weigelt. Virginia Winckelsesser

Studenterne Duborg-Skolen Flensborg: Juliane Andresen. Marten Appel. Kristian Bajohr. Matthias Bartelse Benedikt Jürgen Andreas Behder. Amon Bergner. Vanessa Bley. Kerrin Boelmann. Nele Charlotte Bombe. Anne dersen. Justus Brodersen. Rasmus Bruun Nielsen. Marie Buhl. Glenn Marvin Causey. Enya Manon Christense Delfs. Denise Dill. Moses Kabba Dumbuya. Jesper Erichsen. Claas Henning Evers. Martin Nørregaard Eybye. Christina Fink. Dennis Andre Fließ. Kim Maylin Gefke. Janne Juliana Goos. Rebecca Sarah Elisa Grünberg. Meg Hagge. Ragna Fiona Rabea Hemmersbach. Momme Henken. Jánosh Heydorn. Niclas Heydorn. Wiebke Ma Marie Ingwersen. Viviane Elaine Ingwersen. Lisa Irmak. Jan Erik Janzen. Sarah-Lena Denise Jech. Claas-Freder de. Jonna Julius. Lisa Marie Jürgensen. Gregor Oliver Karkowski. Oliver Kjær Hjort. Dennis Kütemann. Christin Loeck. Kim Luisa Mc Faull. Imme Maylin Molch. Jens Niels Nielsen. Brian Nielsen. Anders Svensson Noack. Sa Line Oetzmann. Brandon Paßmann. Alexander Petersen. Julie Lundgaard Petersen. Miron Pingel. Signe Kjæ soul. Kilian Reichardt. Hanne Rück. Lynn De San José. Hjördis Amanda Schlüter. Kira Nadine Schnack. Kar Sophie Schröder. Hans Richard Hansen Schwarz. Levke Seehusen. Maurice Andrej Siegl. Marie Singer-Lipper scale Hubert Fikret Swoboda. Jan Manuel Terlinden. Lena-Sophie Theuer. Vajka Thomsen. Kresten Thomsen Wedehase. Erik Merlin Wiese. Lasse Wietz. Anna Rieke Witter. Patrick Wrage. Timo Wrage.


Afgangselever Jens Jessen-Skolen, Flensborg: Jonas Behlic. Lisa Marie Drechsler. Kim Maileen Faber.Ann-Christin Jürgensen. Kim Marvin Kaffke. Leyla Swoboda. Melina Lorenz. Leon Schacht. Kaja Vol-ling. Leve Freyermuth. Jan Termer. Bjarne Gaede. Benny Dumbuya. Lennart Goldbach. AnnelieMerz. Malte Oehler.. Kimberley Renken. Stine Steuer. Kim Mayra van Ophuysen. Lizzy Finkel. NielsHeyen. Finn Potthoff. Laura Schmidt. Aljoscha Domes. Leonie Fecker. Jessica Gilmore. Hjördis Jeß.Hannah Ketelsen. Sofie Nielsen. Tjard Viggo Osterloh. Christina Rehder. William Steinberg. ChristinBock. Jorrit Hansen. Annika Höfelmeyer. Leonie Irmak. Lena. Vanessa Laß. Pascal Lind. Christine Lo-renzen. Celina Paßmann. Troels Rasmussen. Mia Ruppert.

Afgangselever A. P. Møller Skolen, Slesvig: Arved Beck, Gianluca Fabio Cramer, Mag-dalena Margit Dethmers, Adele Henriette Geertz, Issa Christian Guindo, Mads GrauKristensen, Inger Marie Lassen, Jakob Ove Matzen, Jill Anne Nielsen, Rosa MargaretaOchsenbauer, Linus Rüdiger Bende Siewertsen, Morten Strelow, Lena Vater, MortenWegner, Olga Öhler, Joshka Hagge, Serena Kruse, Güde Marie Kugler, Luka Michelle

Kusch, Rike Loewenau, Anne Palme, Florian Pfeifer, Sören Christian SchwedtElena Sdorra, Aaron Tari, Sophie Wedhorn, Timo Zapf, Sarina Zunk.

Afgangselever Sønder Brarup Danske Skole, Sønder Brarup: AnnaMaria Arp, Jacqueline Meyland Braasch, Noirin Kafka, Lilli Kutscher,Hanna Löffler, Kaja Mangold, Rieka Petersen, Johanna Purwin,Chantal Wiesner, Mira Joy Wiesner, Jacqueline Wilm, Marius Möller,Johannes Müller, Leif Erik Schmitz, Lasse Timm, Bjana Naujek, JanGünther Duschkewitz, Natascha Berlin, Lena Peter, Julia Arff

Afgangselever Gustav Johannsen-Skolen, Flensborg: Sophie Louise Appel, Yvonne Chantale Boy-sen, Lotte Diedrichsen, Rigmor Bundels, Anna-Lena Kleintges, Dawn-Chalin Carstens, Anne KathrinLorenzen, Svea Gutschlag, Bianca Sager, Nele Sophie Eichhorn, Cecilie Gædeken, Chris Niklas Rein-wand, Luisa Habild, Vivien Hartwig, Dana Samira Giuranna, Lisa Kristin Jessen, Sonja Ursula Jen-sen, Anna-Lena Kulski, Michelle Möller, Ines Lappe, Anna-Sophie Zahn, Majella Sophie Roth, AlinaRohloff, Christopher Andresen, Marius Thomas Lund, Stine Schodlok, Samuel Rodriquez Dreis, Phil-lip Leonhard, Maike Torp, Jakob Habeck, Sören-Lukas Wachholz, Fillip Borg, Rasmus Hansen, AnnChristin Marschall, Anton Christensen, Elias Messerschmidt, Eileen Käcker, Janos Gafert, BjarneNeumann, Johanna Melanie Jessen, Kevin Hildebrand, HLeander Jacobsen, Tobias Klüver, Leon Rei-chardt, Lena Herbert, Jesper Stig Koch,Benedict Schnack, Nicolai Hede Hansen, Johannes Nebbe,Pascal Bodeit

nja, Berg, tcher, Sa- esche K.,

Johanna, a, Haase, , Kebbel,

Christina, Finn, Pe-

, Lara A., ann, Lara

na, Tries,

en. Joschka Martin Bauer. e Marie Braun. Fenja Bro-

en. Dorthe Dahmke. Rune . Laura Sibylle Feuerhake.

ghan Grünewald. Cynthia argareta Hoffmann. Lisa-

rik Johannsen. Pernille Jor- ne Luise Lausmann. Thies

askia Melanie Nürnberger. ær Rasmussen. Sherin Ras- rl-Anton Schroeder. Anne-

rt. Torben Sothmann. Pa- n. Laura Tstensen. Maike

Afgangselever Egernførde Danske Skolen: Saskia Mary-Jane Augustin. Anna Luise Backsen.Marie Helena Sophie Bensien. Delf-Laurentz Boyens. Niclas Brandt. Merle Brebeck. Merle Mari-anne Feddersen. Annika Felske. Ines Fiedler. Maj Sophie Freiberg. Jana Gradtke. Melina Hadler.Caja Inge Inke Hansen. Jannic Hansen. Kristian Marian Heesch. Niklas Hingst. Maria JosefineHoll. Kersten Johanna. Henning. Niels Kruse. Nadine-Sophie Krüger. Jennifer Lux. Niels Are Lück.Maylin Mahmens. Maurice Mathews. Johanna Lea Meyer. Lynn Mielke. Janis Mrosek. NiklasNöhring. Emil Mølhave Pedersen. Marius Norman Quante. Ester Christiana Quante. Florian. Ale-xander Rau. Anja Carina Rauhut. Lena Reeger. Annika Rieve. Angelique Schwarck. Edna PaulinaSimson. Celina Staewen. Colja Stork. Kaija Mayte Strupp. Erik Kasimir Sukkestad. Lea Thies. Lili-an Thode. Monja Tietje. Jeremy Trott. Magnus WilhelmWerner. Rieka Witt. Katna Witt.

Afgangselever Husum Danske Skole: Hauke Albertsen. Isabeau Boock. Bente Brodersen. Florian Burkart. ToniJohannes Carstensen. Svea Christiansen. Christin Colditz. Sait Dervishi. Lars Förthmann. Maurice Grebe. PeterAleksandr Gründer. Darah Hendrischke. Lennart Holst. Chiara Jakobsen. Anna-Katharina Jensen. Anna LenaJürgensen. Femke Kwoka. Mirco Michelsen. Bentj Nissen. Henry Noack. Finja Pörksen. Jule Ries. Nathalie Rolfs.Philip Rolfs. Timo Röttges. Lisa Katharina Sühl. Stella Tiedje. Jannik Wiese


Afgangselever Cornelius Hansen-Skolen, Flensborg: Jensen, Victor, Helmke, Finn, Argano, Lea-Va-nessa, Hansen, Emilie Dybdal, Petersen, Josefine, Nissen, Kira-Melina, Berg, Rasmus Røn, Clausen,Lennard-Tobias, Hansen, Mark, Heldt, Jesse Thomas ,Hoppe, Morten, Jacobsen, Mats, Jorde, Mor-ten, Knappert, Dennis, Kopf, Jonas, Kulski, Maikel Robert, Meng, Mads, Müller, Fabian, Petersen, Le-on, Brinks, Kim Lara, Buhr, Franziska, Gronau, Katharina, Kessler, Jana Frederikke, Meier, Farina An-na, Nickelsen, Hannah, Thiesen, Nina, Thordsen, Kimberly, Wietz, Lone.

Afgangselever Duborg-Skolen, Flensborg: Engel, René, Edymion, Hoffmeister, Lukas, Knuth, Aexl,Marvin, Möller, Merle, Bendixen, Mila, Hoffmann, Finja, Hoffmann, Lasse, Kotaranin, Milan,Maghnia, Yasmin, Petersen, Jakob, Soltau, Vivien, Thiesen, Kim Niklas, Wrann, Finn, Aumüller,Natalie, Bartsch, Leon Hendrik, Draheim, Justus, Jonas, Hinrichsen, Nele, Ingerslev, Katherine,Jensen, Julia Marie, Koch, Niels Matties, Krasa Meret, Mager,Freya, Meier, Lara,Meimbres-se, Marcel, Oettingen, Gregor Von, Peters, Sven Gerret, Petersen Finn, Schmunz, Julian Jo-nas Scholz, Louisa-Magdalena, Thies, Gesa, Uecker, Malin, Aje, Andreas, Mats-Ole, Borjini,Athar, Frank, Jonathan, Groß, Johann, Keneya, Hagel, Cindy, Jensen Frederik Bruun, Jensen,Kaja, Klint, Melanie, Kuchenbecker, Niklas, Loeck, Frigga, Maksimovic Robert, Möller,Mailin, Normann, Jan-Henrik, Plechinger, Kevin, Reimer, Lasse Jannik, Rösler, Jakob ,Sprecher,Markus, Saad, Liam Tjelle, Wülfken, Finja, Asmussen, Lisa, Borkowski, Jaymee, Alina, Gerth, Nane,Gorzelniaski, Keanu, Gröning, Florian, Hansen, Maurice Pierre, Hansen, Mikkel Isak Hardon ,Haud-rup, Kim-Lara, Helmer, JanIden, Jonah, Kahl, Nele, Kapteina, Victoria, Maria, Keidel, JanaMc Faull,Melissa Marie, Normann, Jana, Rasmussen, Henrik, Roßberg, Morten,Thomsen, Joran, Wedehase,Nele.

Studenterne A. P. Møller Skolen, Slesvig: Abendschein, Lisa M., Amendt, Tina, Arp, Manon, Benckwitz, Ron Iben, Bollmann, Sven O., Brandt, Judith, Bruhn, Leif B., Brückner, Robin, Bunsen, Marcel, Bühring, Torge, Bött skia, Christiansen, Jan P., Clausen, Hagen, Clausen, Lea, Crone, Martje, Dahlke, Anna M., Deutsch, Ge Fehlhaber, Phillip, Fichte, Thurid, Fillmer, Maurice M., Franck, Svea L., Fuhr, Jens C., Ganz, Jasper, Glaser, JHardt, Nelle, Hemmersbach, Mario B., Hemmersbach, Thore K. D., Hinrichsen, Ida-Lee, Händeler, Johanna Milan O., Illing, Siira, Jacobsen, Kim J., Jessen, Bonnie S., Jung, Karl E., Kappert, Luka-Malin, Kausch, Julian Lucas-William, Knuth, Tessa-Janike, Kumke, Jakob J., Kötter, Ronja, Lubs, Lea K., Lücke, Kyle N., Lüdtke, CMichler, Lysa M., Musolf, Lea K., Mølhave Pedersen, Johan, Mølhave Pedersen, Majken, Nelius, Svea, Peters, tersen, Jana, Pirkstin, Johanna, Puttins, Melanie, Pörksen, Lisa, Rabenow, Tina, Reinhardt, Diana T., Rickert, Rottscholl, Ole, Rust, Björn M., Sager, Thore F., Schallert, Ilona, Schmidt, Daniel, Schmidt, Pascal, Schubma K., Schumacher, Janne C., Stange, Malene, Steinbach, Jette, Stork, Lina Strade, Alexander, Thomsen, Hann Felizitas, Voß, Jonas, Wiedicke, Sebastian, Wiesegart, Nils, Winter, Niklas, Wismann, Johannes I.

Dimittender2013

Afgangselever Læk Danske Skole: Julia Barth. Lilian Dibbern. Nadja Grüttner. Nicola Fr. Götz. Nad-ja Hahn. Christian Ludwig Hansen. Jan Christ. Heiming. Jaqueline Jacobsen. Thore Krohn. Maik-Phillip Meinert. Kai Nissen. Manou Passlack. Kevin Plechinger. Julia Predel. Belissa Röhl. May-BrittSchneekloth. Janne Schwab. Carolyn Schwab. Simon Stöcks. Maja Tepper. Gorm Unglaube. Johan-na Weigelt. Virginia Winckelsesser

Studenterne Duborg-Skolen Flensborg: Juliane Andresen. Marten Appel. Kristian Bajohr. Matthias Bartelse Benedikt Jürgen Andreas Behder. Amon Bergner. Vanessa Bley. Kerrin Boelmann. Nele Charlotte Bombe. Anne dersen. Justus Brodersen. Rasmus Bruun Nielsen. Marie Buhl. Glenn Marvin Causey. Enya Manon Christense Delfs. Denise Dill. Moses Kabba Dumbuya. Jesper Erichsen. Claas Henning Evers. Martin Nørregaard Eybye. Christina Fink. Dennis Andre Fließ. Kim Maylin Gefke. Janne Juliana Goos. Rebecca Sarah Elisa Grünberg. Meg Hagge. Ragna Fiona Rabea Hemmersbach. Momme Henken. Jánosh Heydorn. Niclas Heydorn. Wiebke Ma Marie Ingwersen. Viviane Elaine Ingwersen. Lisa Irmak. Jan Erik Janzen. Sarah-Lena Denise Jech. Claas-Freder de. Jonna Julius. Lisa Marie Jürgensen. Gregor Oliver Karkowski. Oliver Kjær Hjort. Dennis Kütemann. Christin Loeck. Kim Luisa Mc Faull. Imme Maylin Molch. Jens Niels Nielsen. Brian Nielsen. Anders Svensson Noack. Sa Line Oetzmann. Brandon Paßmann. Alexander Petersen. Julie Lundgaard Petersen. Miron Pingel. Signe Kjæ soul. Kilian Reichardt. Hanne Rück. Lynn De San José. Hjördis Amanda Schlüter. Kira Nadine Schnack. Kar Sophie Schröder. Hans Richard Hansen Schwarz. Levke Seehusen. Maurice Andrej Siegl. Marie Singer-Lipper scale Hubert Fikret Swoboda. Jan Manuel Terlinden. Lena-Sophie Theuer. Vajka Thomsen. Kresten Thomsen Wedehase. Erik Merlin Wiese. Lasse Wietz. Anna Rieke Witter. Patrick Wrage. Timo Wrage.


Afgangselever Jens Jessen-Skolen, Flensborg: Jonas Behlic. Lisa Marie Drechsler. Kim Maileen Faber.Ann-Christin Jürgensen. Kim Marvin Kaffke. Leyla Swoboda. Melina Lorenz. Leon Schacht. Kaja Vol-ling. Leve Freyermuth. Jan Termer. Bjarne Gaede. Benny Dumbuya. Lennart Goldbach. AnnelieMerz. Malte Oehler.. Kimberley Renken. Stine Steuer. Kim Mayra van Ophuysen. Lizzy Finkel. NielsHeyen. Finn Potthoff. Laura Schmidt. Aljoscha Domes. Leonie Fecker. Jessica Gilmore. Hjördis Jeß.Hannah Ketelsen. Sofie Nielsen. Tjard Viggo Osterloh. Christina Rehder. William Steinberg. ChristinBock. Jorrit Hansen. Annika Höfelmeyer. Leonie Irmak. Lena. Vanessa Laß. Pascal Lind. Christine Lo-renzen. Celina Paßmann. Troels Rasmussen. Mia Ruppert.

Afgangselever A. P. Møller Skolen, Slesvig: Arved Beck, Gianluca Fabio Cramer, Mag-dalena Margit Dethmers, Adele Henriette Geertz, Issa Christian Guindo, Mads GrauKristensen, Inger Marie Lassen, Jakob Ove Matzen, Jill Anne Nielsen, Rosa MargaretaOchsenbauer, Linus Rüdiger Bende Siewertsen, Morten Strelow, Lena Vater, MortenWegner, Olga Öhler, Joshka Hagge, Serena Kruse, Güde Marie Kugler, Luka Michelle

Kusch, Rike Loewenau, Anne Palme, Florian Pfeifer, Sören Christian SchwedtElena Sdorra, Aaron Tari, Sophie Wedhorn, Timo Zapf, Sarina Zunk.

Afgangselever Sønder Brarup Danske Skole, Sønder Brarup: AnnaMaria Arp, Jacqueline Meyland Braasch, Noirin Kafka, Lilli Kutscher,Hanna Löffler, Kaja Mangold, Rieka Petersen, Johanna Purwin,Chantal Wiesner, Mira Joy Wiesner, Jacqueline Wilm, Marius Möller,Johannes Müller, Leif Erik Schmitz, Lasse Timm, Bjana Naujek, JanGünther Duschkewitz, Natascha Berlin, Lena Peter, Julia Arff

Afgangselever Gustav Johannsen-Skolen, Flensborg: Sophie Louise Appel, Yvonne Chantale Boy-sen, Lotte Diedrichsen, Rigmor Bundels, Anna-Lena Kleintges, Dawn-Chalin Carstens, Anne KathrinLorenzen, Svea Gutschlag, Bianca Sager, Nele Sophie Eichhorn, Cecilie Gædeken, Chris Niklas Rein-wand, Luisa Habild, Vivien Hartwig, Dana Samira Giuranna, Lisa Kristin Jessen, Sonja Ursula Jen-sen, Anna-Lena Kulski, Michelle Möller, Ines Lappe, Anna-Sophie Zahn, Majella Sophie Roth, AlinaRohloff, Christopher Andresen, Marius Thomas Lund, Stine Schodlok, Samuel Rodriquez Dreis, Phil-lip Leonhard, Maike Torp, Jakob Habeck, Sören-Lukas Wachholz, Fillip Borg, Rasmus Hansen, AnnChristin Marschall, Anton Christensen, Elias Messerschmidt, Eileen Käcker, Janos Gafert, BjarneNeumann, Johanna Melanie Jessen, Kevin Hildebrand, HLeander Jacobsen, Tobias Klüver, Leon Rei-chardt, Lena Herbert, Jesper Stig Koch,Benedict Schnack, Nicolai Hede Hansen, Johannes Nebbe,Pascal Bodeit

nja, Berg, tcher, Sa- esche K.,

Johanna, a, Haase, , Kebbel,

Christina, Finn, Pe-

, Lara A., ann, Lara

na, Tries,

en. Joschka Martin Bauer. e Marie Braun. Fenja Bro-

en. Dorthe Dahmke. Rune . Laura Sibylle Feuerhake.

ghan Grünewald. Cynthia argareta Hoffmann. Lisa-

rik Johannsen. Pernille Jor- ne Luise Lausmann. Thies

askia Melanie Nürnberger. ær Rasmussen. Sherin Ras- rl-Anton Schroeder. Anne-

rt. Torben Sothmann. Pa- n. Laura Tstensen. Maike

Afgangselever Egernførde Danske Skolen: Saskia Mary-Jane Augustin. Anna Luise Backsen.Marie Helena Sophie Bensien. Delf-Laurentz Boyens. Niclas Brandt. Merle Brebeck. Merle Mari-anne Feddersen. Annika Felske. Ines Fiedler. Maj Sophie Freiberg. Jana Gradtke. Melina Hadler.Caja Inge Inke Hansen. Jannic Hansen. Kristian Marian Heesch. Niklas Hingst. Maria JosefineHoll. Kersten Johanna. Henning. Niels Kruse. Nadine-Sophie Krüger. Jennifer Lux. Niels Are Lück.Maylin Mahmens. Maurice Mathews. Johanna Lea Meyer. Lynn Mielke. Janis Mrosek. NiklasNöhring. Emil Mølhave Pedersen. Marius Norman Quante. Ester Christiana Quante. Florian. Ale-xander Rau. Anja Carina Rauhut. Lena Reeger. Annika Rieve. Angelique Schwarck. Edna PaulinaSimson. Celina Staewen. Colja Stork. Kaija Mayte Strupp. Erik Kasimir Sukkestad. Lea Thies. Lili-an Thode. Monja Tietje. Jeremy Trott. Magnus WilhelmWerner. Rieka Witt. Katna Witt.

Afgangselever Husum Danske Skole: Hauke Albertsen. Isabeau Boock. Bente Brodersen. Florian Burkart. ToniJohannes Carstensen. Svea Christiansen. Christin Colditz. Sait Dervishi. Lars Förthmann. Maurice Grebe. PeterAleksandr Gründer. Darah Hendrischke. Lennart Holst. Chiara Jakobsen. Anna-Katharina Jensen. Anna LenaJürgensen. Femke Kwoka. Mirco Michelsen. Bentj Nissen. Henry Noack. Finja Pörksen. Jule Ries. Nathalie Rolfs.Philip Rolfs. Timo Röttges. Lisa Katharina Sühl. Stella Tiedje. Jannik Wiese


FOTO: DANIEL DÜRKOP

Kunst.

Udstillingen satte skub i deunges kreativitet.

SYDSLESVIG. Bibiana-udstillingen iSydslesvig har været en stor succes.Cirka 1400 besøgende har været indog se udstillingen. Samtidig har syd-slesvigske skoleelever været indvolve-ret i udstillingen gennem en hel ræk-ke workshops.

- Vi har fået mange positive kom-mentarer til billederne og til udstillin-

gen generelt. Vi har oplevet at børnhar været her med skoleklassen omformiddagen og er kommet igen omeftermiddagen med forældre ellerbedsteforældre. Det har også væretsjovt for børneteamet at lave guide-de ture i udstillingen og især har detværet sjovt at snakke med børneneom billederne. Børnene har »slået signed« i udstillingen og enten liggetog læst i bøger eller tegnet; det seshelt tydeligt af de mange tegningerat børnene er blevet inspireret af deflotte billedebogsillustrationer, for-tæller bibliotekaren Anni Sønderga-

ard som sammen med Gabriele Fis-cher-Kosmol fra Center for Undervis-ningsmidler har været arrangør forudstillingen

Gabriele Fischer-Kosmol fremhæ-ver, at det var specielt godt at se,hvor koncentreret og engageret del-tagerne arbejdede under vejledningaf kunstnerne.

- Jeg kommer til at tænke på no-get, psykologen Hans Henrik Knoopsiger: Når arbejdet går som en leg,når lysten driver værket, når man ny-der en proces, lærer man bedst. Børnlærer mest, når de er aktive, nysgerri-

ge, drevet af lysten til at lære, somde er født med, og når de mødes afmeningsfulde udfordringer, som derer perspektiv i sammen med menne-sker, som de har det godt sammenmed, siger Gabriele Fischer-Kosmol.

Næsten 140 børn har deltaget i entegnekonkurrence, hvor de selv skul-le tegne nogle af illustrationerne iudstillingen. Vindertegningerne samtnogle noveller og et digt, som blevproduceret i workshoppene bringervi her.

Bibiana inspirerede de unge

»Det bedste man kan gøre,er at lade livet gå sin egenvej. Man har alligevel ikkeindflydelse på sin skæbne. -sat i en ramme bag glas.«

Jeg går hjem ad smutvejengennem parken, blomsternespirer ud af den kølige, fugti-ge jord og de lyse, friskegrønne blade breder sig overtræernes grene.

Vinden har skiftet fra denrå kulde til en frisk, men dej-lig forårsbrise. Jeg åbner lidtfor jakken og lader de førstesolstråler skinne på mit blegeansigt.

Med raske skridt drejer jegind i H.C. Andersen-Gade ogser allerede på lang afstandden store, gule firkantedebygning med tre etager,som rager op blandt demange andre huse.

Jeg ved egentlig ikke,hvorfor jeg synes, at huset erså specielt. Måske, fordi jegbor der sammen med minevenner. Selvom jeg egentligikke er rigtig sikker på, omde er venner, nok bare bo-fæller.

Det gule hus nærmer sigog automatisk leder min høj-re hånd efter nøglen i jakke-lommen. Jeg hører lyden afklirrende nøgler og forbere-der mig mentalt på, at Tho-mas nok vil være hjemme.

Indgangsdøren står åben.Det er sikkert igen vores na-bo, der bor overfor, der harladt døren stå åben. Det erbare typisk.

Langsomt, for at være såstille som muligt, går jeg opad trapperne. Da jeg når optil 2. etage, tager jeg forsig-tigt nøglen op af lommen ogventer et øjeblik, for at nydede sidste sekunders fred ogstilhed.

Jeg sætter nøglen i låsenog drejer den forsigtigt om. Iløbet af få sekunder kan jegmærke, at Thomas er lige inærheden. Og ganske rig-tigt, lige da jeg åbner døren,kommer han hinkende imodmig. Han har kun en sko på,mens han med en spegepøl-semad i munden og jakkenunder den ene arm forsøgerat få den anden sko på. Hanmumler farvel og vælter nedad trappen.

Typisk tænker jeg. Dendejlige og fredelige stemninger hurtigt fløjet bort og i ste-det for er jeg igen helt oppei det røde felt. Roligt nu, si-ger jeg til mig selv, og skyn-der mig ind og lukker døren.

Med det samme retter mitblik sig mod billedet. Det bil-lede, som hang der, den-gang vi alle sammen flyttedeind i 3-værelseslejligheden.Mens de andre bare har væ-ret ligeglade med billedet,har jeg sørget for, at det blevder på væggen ved indgan-gen. Billedet har nemlig fåeten stor betydning for mig.

Jeg husker det som var deti går, og siden har jeg passetpå det, som om det ikke ba-

re var et godt råd skrevet ikalligrafi på pergament.

Efter at have taget overtø-jet og skoene af, går jeg ind ikøkkenet, hvor der igen serud som et bombet lokum.

Thomas har, uden tvivl,igen smurt spegepølsema-den på bordpladen og ladtpølsen, brødet, smørret ogkniven bliver liggende og sindampende kaffekop stående.

Som sædvanlig og med ru-tinerede håndgreb får jegordnet kaosset og har inde-stængt vrede.

Mit blik glider mod uret ogom 30 sekunder vil Hans-Kri-stian træde ind ad døren. Dajeg også gerne vil have endejlig bolle med spegepølse,henter jeg brødkniven fremigen og idet træder Hans-Kri-stian ind ad døren. I sin dag-lige rutine tager han sit over-tøj og sine sko af, hængerdet og placerer dem på denhelt rigtige plads. Til dendaglige rutine hører også, athan går på badeværelset forat vaske hænderne grundigt.

Hans-Kristian kommer frabadeværelset, gnider hæn-derne og skal til at dreje iretning af køkkenet, menskridtene stopper pludseligt,ved et sted han ellers aldrigbliver stående.

Forsigtigt lurer jeg rundtom hjørnet, og ser Hans-Kri-stian i færd med at tage bil-ledet af væggen.

Lynhurtigt kortslutter minhjerne og jeg raser ellevildt,med hamrende hjerte henimod ham. Uden at havelagt mærke til det, styrter jegmed brødkniven stadig ihånden imod ham.

Helt forskrækket over, at semig reagere således, stivnerhan i sine bevægelser.

- Du vover ikke at flyttedette billede bare én milli-meter!?, råber jeg, idet jegubevidst med rystende håndpeger med kniven mod ham.

I samme øjeblik kommerThomas væltende ind ad dø-ren og skråler glad: ?Hej!?,igennem lejligheden, før hanfår øje på os.

Impulsiv, som han er, stor-mer han imod mig og prøverat vride kniven ud af minhånd. Jeg farer rundt, samti-dig med at jeg peger medkniven mod ham og råber, athan skal blande sig udenom.

- I alle de år har I aldrig setpå det og har bare været li-geglade med billedet lige-som med mig. Har I nogen-sinde overvejet, at det bille-de er grunden til, at jegoverhovedet har kunnet hol-de det ud med sådan nogleidioter som jer i al den tid?Jeg hader jer, jeg hader jer!?,råber jeg, mens jeg med kni-ven i hånden nærmer migmine to bofæller.

Sina Andersen, KatrineHansen, Nadine Nottrott ogNina L. Hendes

Nøjagtige iagttagelser

Det sidste min farfar sagdetil mig var..gå din egen vejog lav ikke den samme fejlsom mig. Og nu står jegher og er ved at begå densamme fejl...

Det hele startede i minbarndom, hvor jeg tilbrag-te min sommer hos farfarog farmor. Selvom jeg el-skede min farfar undredejeg mig tit over hans opfø-relse, når Jan kom hjem fraarbejde, det gav mig følel-sen som om han havde enhemmelighed. Da jeg blevældre forstod jeg hans op-førsel, han var lejemorder!

Det forandrede min op-fattelse af min farfar oghans liv.

Jeg havde et rigtig godtliv med min kone Anne,vores to dejlige børn ogdet store hus, men ingen-

ting holder for evigt. Detblev jeg bevidst om, da jegen dag kom før fra arbejdeog ville overraske Annemed en buket blomster.Jeg kom ind af døren, ogdet første jeg så var et parfremmede sko, stå i gan-gen. Jeg hørte nogle lydekomme oppe fra sovevæ-relset, så jeg gik op medbuketten i hånden. Der såjeg dem, nøgne i voresseng, Annes og min..voresblikke mødtes, bukettenfaldt og der vidste jeg altvar forbi!

Fra dette øjeblik af gikmit liv ned af bakken. Viblev skilt, hun fik børne-ne,huset og stort set allemine penge. Jeg måtteflytte i en etværelses, mednæsten ingen plads. Jegfandt trøst i cognac og

tabte mit arbejde og ven-nerne, selv kontakten tilmin egen Familie.

Sådan gik der et år, indtiljeg fik det afgørende op-kald. Manden på telefonensagde, han var en gammelven fra min farfar, som gavmig et umoralskt tilbud,som jeg i min situation ik-ke kunne afslå. Mit førstearbejde kom ret hurtigt,det var en ung mand, somsolgte kvinder til udlandet.Jeg fik hurtig fat i ham. Ognu står jeg her bag hammed pistolen i hånden, jegløsner sikringen og tageren dyb indånding og derfor jeg øje på indskriften,det var farfars navn..

Kimberley, Malena, Sa-rah, Michelle og Celine

Valget

Linnea

Yannik

Frederik

Illustrations-workshop med illustratoren Cato Thau Jensen



Kunst.

Udstillingen satte skub i deunges kreativitet.

SYDSLESVIG. Bibiana-udstillingen iSydslesvig har været en stor succes.Cirka 1400 besøgende har været indog se udstillingen. Samtidig har syd-slesvigske skoleelever været indvolve-ret i udstillingen gennem en hel ræk-ke workshops.

- Vi har fået mange positive kom-mentarer til billederne og til udstillin-

gen generelt. Vi har oplevet at børnhar været her med skoleklassen omformiddagen og er kommet igen omeftermiddagen med forældre ellerbedsteforældre. Det har også væretsjovt for børneteamet at lave guide-de ture i udstillingen og især har detværet sjovt at snakke med børneneom billederne. Børnene har »slået signed« i udstillingen og enten liggetog læst i bøger eller tegnet; det seshelt tydeligt af de mange tegningerat børnene er blevet inspireret af deflotte billedebogsillustrationer, for-tæller bibliotekaren Anni Sønderga-

ard som sammen med Gabriele Fis-cher-Kosmol fra Center for Undervis-ningsmidler har været arrangør forudstillingen

Gabriele Fischer-Kosmol fremhæ-ver, at det var specielt godt at se,hvor koncentreret og engageret del-tagerne arbejdede under vejledningaf kunstnerne.

- Jeg kommer til at tænke på no-get, psykologen Hans Henrik Knoopsiger: Når arbejdet går som en leg,når lysten driver værket, når man ny-der en proces, lærer man bedst. Børnlærer mest, når de er aktive, nysgerri-

ge, drevet af lysten til at lære, somde er født med, og når de mødes afmeningsfulde udfordringer, som derer perspektiv i sammen med menne-sker, som de har det godt sammenmed, siger Gabriele Fischer-Kosmol.

Næsten 140 børn har deltaget i entegnekonkurrence, hvor de selv skul-le tegne nogle af illustrationerne iudstillingen. Vindertegningerne samtnogle noveller og et digt, som blevproduceret i workshoppene bringervi her.

Bibiana inspirerede de unge

»Det bedste man kan gøre,er at lade livet gå sin egenvej. Man har alligevel ikkeindflydelse på sin skæbne. -sat i en ramme bag glas.«

Jeg går hjem ad smutvejengennem parken, blomsternespirer ud af den kølige, fugti-ge jord og de lyse, friskegrønne blade breder sig overtræernes grene.

Vinden har skiftet fra denrå kulde til en frisk, men dej-lig forårsbrise. Jeg åbner lidtfor jakken og lader de førstesolstråler skinne på mit blegeansigt.

Med raske skridt drejer jegind i H.C. Andersen-Gade ogser allerede på lang afstandden store, gule firkantedebygning med tre etager,som rager op blandt demange andre huse.

Jeg ved egentlig ikke,hvorfor jeg synes, at huset erså specielt. Måske, fordi jegbor der sammen med minevenner. Selvom jeg egentligikke er rigtig sikker på, omde er venner, nok bare bo-fæller.

Det gule hus nærmer sigog automatisk leder min høj-re hånd efter nøglen i jakke-lommen. Jeg hører lyden afklirrende nøgler og forbere-der mig mentalt på, at Tho-mas nok vil være hjemme.

Indgangsdøren står åben.Det er sikkert igen vores na-bo, der bor overfor, der harladt døren stå åben. Det erbare typisk.

Langsomt, for at være såstille som muligt, går jeg opad trapperne. Da jeg når optil 2. etage, tager jeg forsig-tigt nøglen op af lommen ogventer et øjeblik, for at nydede sidste sekunders fred ogstilhed.

Jeg sætter nøglen i låsenog drejer den forsigtigt om. Iløbet af få sekunder kan jegmærke, at Thomas er lige inærheden. Og ganske rig-tigt, lige da jeg åbner døren,kommer han hinkende imodmig. Han har kun en sko på,mens han med en spegepøl-semad i munden og jakkenunder den ene arm forsøgerat få den anden sko på. Hanmumler farvel og vælter nedad trappen.

Typisk tænker jeg. Dendejlige og fredelige stemninger hurtigt fløjet bort og i ste-det for er jeg igen helt oppei det røde felt. Roligt nu, si-ger jeg til mig selv, og skyn-der mig ind og lukker døren.

Med det samme retter mitblik sig mod billedet. Det bil-lede, som hang der, den-gang vi alle sammen flyttedeind i 3-værelseslejligheden.Mens de andre bare har væ-ret ligeglade med billedet,har jeg sørget for, at det blevder på væggen ved indgan-gen. Billedet har nemlig fåeten stor betydning for mig.

Jeg husker det som var deti går, og siden har jeg passetpå det, som om det ikke ba-

re var et godt råd skrevet ikalligrafi på pergament.

Efter at have taget overtø-jet og skoene af, går jeg ind ikøkkenet, hvor der igen serud som et bombet lokum.

Thomas har, uden tvivl,igen smurt spegepølsema-den på bordpladen og ladtpølsen, brødet, smørret ogkniven bliver liggende og sindampende kaffekop stående.

Som sædvanlig og med ru-tinerede håndgreb får jegordnet kaosset og har inde-stængt vrede.

Mit blik glider mod uret ogom 30 sekunder vil Hans-Kri-stian træde ind ad døren. Dajeg også gerne vil have endejlig bolle med spegepølse,henter jeg brødkniven fremigen og idet træder Hans-Kri-stian ind ad døren. I sin dag-lige rutine tager han sit over-tøj og sine sko af, hængerdet og placerer dem på denhelt rigtige plads. Til dendaglige rutine hører også, athan går på badeværelset forat vaske hænderne grundigt.

Hans-Kristian kommer frabadeværelset, gnider hæn-derne og skal til at dreje iretning af køkkenet, menskridtene stopper pludseligt,ved et sted han ellers aldrigbliver stående.

Forsigtigt lurer jeg rundtom hjørnet, og ser Hans-Kri-stian i færd med at tage bil-ledet af væggen.

Lynhurtigt kortslutter minhjerne og jeg raser ellevildt,med hamrende hjerte henimod ham. Uden at havelagt mærke til det, styrter jegmed brødkniven stadig ihånden imod ham.

Helt forskrækket over, at semig reagere således, stivnerhan i sine bevægelser.

- Du vover ikke at flyttedette billede bare én milli-meter!?, råber jeg, idet jegubevidst med rystende håndpeger med kniven mod ham.

I samme øjeblik kommerThomas væltende ind ad dø-ren og skråler glad: ?Hej!?,igennem lejligheden, før hanfår øje på os.

Impulsiv, som han er, stor-mer han imod mig og prøverat vride kniven ud af minhånd. Jeg farer rundt, samti-dig med at jeg peger medkniven mod ham og råber, athan skal blande sig udenom.

- I alle de år har I aldrig setpå det og har bare været li-geglade med billedet lige-som med mig. Har I nogen-sinde overvejet, at det bille-de er grunden til, at jegoverhovedet har kunnet hol-de det ud med sådan nogleidioter som jer i al den tid?Jeg hader jer, jeg hader jer!?,råber jeg, mens jeg med kni-ven i hånden nærmer migmine to bofæller.

Sina Andersen, KatrineHansen, Nadine Nottrott ogNina L. Hendes

Nøjagtige iagttagelser

Det sidste min farfar sagdetil mig var..gå din egen vejog lav ikke den samme fejlsom mig. Og nu står jegher og er ved at begå densamme fejl...

Det hele startede i minbarndom, hvor jeg tilbrag-te min sommer hos farfarog farmor. Selvom jeg el-skede min farfar undredejeg mig tit over hans opfø-relse, når Jan kom hjem fraarbejde, det gav mig følel-sen som om han havde enhemmelighed. Da jeg blevældre forstod jeg hans op-førsel, han var lejemorder!

Det forandrede min op-fattelse af min farfar oghans liv.

Jeg havde et rigtig godtliv med min kone Anne,vores to dejlige børn ogdet store hus, men ingen-

ting holder for evigt. Detblev jeg bevidst om, da jegen dag kom før fra arbejdeog ville overraske Annemed en buket blomster.Jeg kom ind af døren, ogdet første jeg så var et parfremmede sko, stå i gan-gen. Jeg hørte nogle lydekomme oppe fra sovevæ-relset, så jeg gik op medbuketten i hånden. Der såjeg dem, nøgne i voresseng, Annes og min..voresblikke mødtes, bukettenfaldt og der vidste jeg altvar forbi!

Fra dette øjeblik af gikmit liv ned af bakken. Viblev skilt, hun fik børne-ne,huset og stort set allemine penge. Jeg måtteflytte i en etværelses, mednæsten ingen plads. Jegfandt trøst i cognac og

tabte mit arbejde og ven-nerne, selv kontakten tilmin egen Familie.

Sådan gik der et år, indtiljeg fik det afgørende op-kald. Manden på telefonensagde, han var en gammelven fra min farfar, som gavmig et umoralskt tilbud,som jeg i min situation ik-ke kunne afslå. Mit førstearbejde kom ret hurtigt,det var en ung mand, somsolgte kvinder til udlandet.Jeg fik hurtig fat i ham. Ognu står jeg her bag hammed pistolen i hånden, jegløsner sikringen og tageren dyb indånding og derfor jeg øje på indskriften,det var farfars navn..

Kimberley, Malena, Sa-rah, Michelle og Celine

Valget

Linnea

Yannik

Frederik

Illustrations-workshop med illustratoren Cato Thau Jensen


Dengang jeg var en citron

Blev jeg født i et fjernt land

Jeg blev bragt til en køb-mand

Der solgte mig for halvfjerscent

Men sig mig nu:

Er det så et kompliment?

Er jeg billig eller dyr?

Behandlet eller måske en

sådan en sej bio-fyr?

Sig mig det nu, hvis dukan

Ak! Nu er det lige meget

For nu er jeg blevet til saf-tevand

Nantke Toben

En citronsspørgsmål

I 1. G. sagde en lærer en-gang til mig: ,,At tale er sølv,at tie er guld.? Oversat bety-der det nok: Hvis du ingenanelse har, hold din kæft.

En sætning som jeg nokhar tænkt mere over end læ-reren. Også nu, stadigvækefter 30 år, når jeg sidder påmit lille værelse foran denblå-hvide kop, der er fyldtmed den samme mængde afsvag kaffe som altid, og ihvilken mit trætte ansigtsløvt svømmer rundt.

Jeg giver ikke læreren skyldfor det hele. Det ville de fle-ste måske have gjort, efter-som en simpel gymnasielæ-rer med foragtende ord hav-de afbrudt en, når man selvlige var ved at læse verdenspersonligste essay op.

Jeg har aldrig turdet læsenoget op siden. Ikke engangden novelle jeg skrev i 3. G.Jeg overlod den i stedet tilJesper, der ikke havde lavetsine lektier. Han sendte denind til en konkurrence, ogvandt en premie på 500 Kro-ner. Jeg mødte ham i byenfor et halvt år siden. Han ergift og chef af et stort bilfir-ma. Nogengange tænker jegpå, om alt ville kunne haveværet omvendt. Så ville Jes-per nu sidde her, alene, i detbeskidte, orange skralde-mandstøj og stirre i sin kaffe.Og jeg selv ville sælge dyrebiler, i stedet for at kørerundt i en gammel skralde-vogn.

Jeg tager avisen fra sidsteuge op, og skaber en murmellem mit eget og det slø-ve kaffeansigt. Jeg skimmerde sidste par sider med dødsog fødselsannoncerne. Deførstnævnte overvejer klart.Pludselig bliver mit blik fan-get af en lille annonce:

Med tungt hjerte tager jeg

afsked med min elskede ko-ne

Anne ThureDu vil savnesDin mand Flemming(Begravelsen finder sted

den 15. 03. 2013)

Flemming. Flemming Thu-re. Jeg stivner. Mine hænderbliver svedige og i mit hoveddanner sig en idé, eller mereen mulighed.

Avisen glider på gulvet.Med et ryk drikker jeg densidste, kolde slurk af kaffenog står op. Mens jeg tagerjakken på, er jeg alleredehalvt ud af døren, og minetanker er enda nået endulængere. Det sidste jeg ser ermit klare, beslutsomme blik,der bliver fanget i spejlet vedsiden af døren.

Det var en virkelig lille be-gravelse. Kun Flemming,præsten, to gravhjælpere ogen kvinde, jeg ikke kender.Og mig selvfølgelig. Godtgemt bagved nogle buske,siddende på huk i den mud-rede jord. Helt stille.

Skraldebilen står parkeretnogle gader væk.

Da det endeligt er forbi,føles hele min krop kold,men jeg er klar.

Langsomt følger jeg efterFlemming. Han ser så gam-mel ud. Skrøbelig og svag.Kun en skygge af den lærer,der har forfulgt mig hele mitliv.

Jeg føler, at tidspunktet nuer kommet. Jeg kan ikke ven-te længere, og uden at for-stå, hvordan det går til, rå-ber jeg Flemmings navn.

Han vender sig overrasketom. Det slår mig, at se ind idisse øjne, der genkendendelyser op, da de fanger mitblik.

,,Daniel... Sikken en over-

raskelse?, siger han tøvendeog strækker sin åbnede håndimod mig, men min knytte-de næve har allerede ramtham hårdt i ansigtet. En fø-lelse af magt vokser op imig, da han bevidstløs bry-der sammen i mine arme.

Efter et kvarter åbner hanøjnene igen, men det gør ik-ke noget. Jeg har truffet alleforberedelserne. Jeg er klar tilat gøre det.

,,Hvad fanden...??, stønnerFlemming og retter sig op.,,Hvor er jeg??

,,Inde i en skraldevogn,der lige er blevet tømt?, sva-rer jeg roligt.

,,Men hva...??,,Ti stille!?, afbryder jeg

ham.,,Daniel, jeg...?,,STILLE!? skriger jeg igen.,,Hvorfor?? spørger den

gamle mand, og hans forvir-rede blik gør mig rasende.Har han stadig ikke forståetdet?

,,Fordi det nu er mig, dervil tale! Jeg vil ikke være stillelængere!?, råber jeg, medenmærkelig blanding af vre-de og fortvivlelse. Så lukkerjeg bagklappen på bilenmed et ryk.

Mens jeg kører gennembyen og lytter til den snur-rende motor, der blander sigmed lyden af skraldkværnen,går den gyldne sol langsomtned og skaber plads for ensølvstrålende rund måne. Jegsmiler. Endelig.

Katja Domeyer, Melanie Weiß-mann og Karoline Berthelsen

Tusmørke

Hjemkundskabslærerne foran det nye portræt.

Husum Danske Skole havdeforleden nogle emnedage,som blev brugt til at gøreskolen flottere.

Vejret var desværre så dår-ligt, at udsmykningen af sko-legåden ikke blev til noget. Istedet for kastede elevernesig over de hvide vægge iskolebygningen.

1. til 3. klasse havde vade-havet som emne og lavedeudsmykning af genbrugsma-terialer.

Vadehavet var også emnetfor 4. til 6. klasse, som male-de med akrylfarver og for-mede skulpturer.

De ældre elever i 7. til 9.klasse lavede for eksempelstrikjakker til skolegårdenstræer, som man kender demfra strikkeguerilla i storbyer-ne.

Elevernes kunstværkerTil deres vægmalerier havdede både H.C. Andersen ogHusums store digter, Theo-dor Storm som inspirations-kilde. I kælderetagen, hvorpedellerne og hjemkundskabholder til, var emnerne værk-stedsliv og mad.

Eleverne fra 10. Klasse gikrundt og filmede og produ-

cerede en vægavis, fortællerMarkus Hausen.

- Skolen er skønnere endfør, malerierne har pustet livi bygningen, det har jo væ-ret hvidt over det hele, - deter det ikke mere, siger hanmed et smil.

Markus Hausen er sikkerpå, at malerierne hjælper til,at skolen bliver ved med atvære i god stand.

- Malerierne er jo nogetbørnene selv har lavet, så jegtror ikke, at de kan finde påat male det over med noget-ligegyldigt grafitti, siger han.

Slut med hvide vægge

De unge kunstnere i gang med et billede om Husum.

Et hul, der er der, hvor jeg ernu. Jeg har ikke sagt nogettil nogen før.

»Tænk på andre og ikkekun på dig selv.«

Tro mig, det har ført migud i store problemer.

Jeg tog chancen, pakkedekufferten og tog til Amerika,et vildt fremmed land. Jegvar små 19 år dengang ogvar lige gået fra min kæreste.Jeg havde brug for nogle nyeudfordringer og for at samleflere erfaringer.

Hotelværelsets beskidtespejl viste et menneske, somjeg ikke ville være. Det lysehår, de blodsprængte øjneog de mørke skægstubbe fik

mig endelig til at vågne op.Seattle skulle forandre mit

liv. Det startede med at gå

godt, jeg fik venner og følte,at jeg betød noget for andre.Men det var for godt til atvære sandt.

Det viste sig, at mine ven-ner var aktive stofmisbruge-re. Jeg følte mig hurtig ligesom dem. Kontakten med fa-milien blev mindre og min-dre. Jeg trak mig mere ogmere tilbage og levede i minegen lille verden. Det eneste,jeg fokuserede på, var stof-ferne. Lige meget, hvad jegskulle gøre, for at få fat idem, jeg gjorde det.

Tiden fløj af sted og måne-derne gik, som det var i går,jeg ankom. Mit liv virkedemørkt og dystert, og det varder jeg indså, at der skulleske drastiske forandringer.

Min store drøm om detperfekte liv gik i vasken. Jegville væk fra mine problemer,men fik dermed kun flere.

Nu står jeg har uden no-get. Uden venner, uden fa-milie og fortæller dig, envildt fremmed, min historie.

Kay, Lisa, Maria og Leonies

Mit liv

Beatbox-workshops smed entertaineren Chapper.

Emnedage

Husum Danske Skole har fået vægmalerier fra kælder til tagetagen. Vade-havet, H. C Andersen og selvfølgelig Theodor Storm er emnerne.


Indskoling

Eleverne kan fleksibeltbruge mellem et ogtre år til at arbejdemed de emner der ernødvendige for at fort-sætte i 3. klasse.

SYDSLESVIG. Børn kan for-skellige ting, når de kommeri skole, og de lærer på man-ge forskellige måder. Fornogle børn er det vigtigt, atde får god tid til at lære tin-gene grundigt. Andre børnkan lide at lære hurtigt. Nog-le har måske allerede lært atlæse, inden de kommer iskole.

Selv om børn er forskelli-ge, skal alle have en god sko-lestart, der både passer tildet, de kan i forvejen, det,de har med fra børnehaven,og til den måde, de hverisær lærer på.

Den fleksibleindskolingsfaseDen slesvig-holstenske skole-lov pålægger alle børn atstarte i skole, når de er 6 år.Herefter kan eleverne fleksi-belt bruge mellem et og treår til at arbejde med de em-ner, der er fastlagt i læsepla-nen for 1. og 2. klasse. Der-for kaldes de første to skoleårfor fleksibel indskolingsfase.

Den fleksible indskolingsfa-se tager udgangspunkt i bar-nets behov og i den måde,det enkelte barn lærer på.Der arbejdes bl.a. med indi-viduelle mål for det enkeltebarn.

Derfor arbejder eleverneikke altid med de samme op-gaver. Indlæringsmetoder og-tempo bliver tilpasset til denenkelte.

UndervisningenUndervisningen skal tagehøjde for, at eleverne er for-

skellige. Skolen udvikler enegen model for den fleksibleindskolingsfase. I denne mo-del skal skolen tage højdefor, at børn kan og ved for-skellige ting, når de kommeri skole, og at børn lærer påforskellige måder. Der kanogså tages højde for særligeforhold på skolen, fx speciel-le traditioner eller lokalefor-hold. Dette er områder, sko-len får indblik i bl.a. vedsamtaler og samarbejde medbørnehaven.

Modeller forindskolingsfasen De enkelte skolers modellerkan være meget forskellige.

Nogle skoler vil vælge atlægge 1. og 2. klasse sam-men i alle timer og arbejde ilæringsgrupper inden fordenne ramme. Her vil detvære undtagelsen, at 1. og2. klasse undervises hver forsig.

Andre skoler vil vælge atundervise 1. og 2. klassehver for sig og tilbyde un-dervisning på tværs af årgan-gene i enkelte fag eller i be-stemte perioder.

Alle modeller tager dogudgangspunkt i, at det en-kelte barns læring skal være icentrum.

I den fleksible indskolings-fase, hvor eleverne blandtandet har forskellige lærings-

mål og lærer i forskelligttempo, er undervisningen til-rettelagt med udgangspunkti undervisningsprincipper,der understøtter eleverneslæring.

PrincipperUndervisningsprincippet omdifferentieret undervisning(indre differentiering) tagerudgangspunkt i undervisnin-gen. Hvordan kan undervis-ningens tema, metoder, mål,tid, sværhedsgrad med meretilpasses elevers forudsætnin-ger og læringstempo.

Målet for den differentiere-de undervisning er at skabeså gode læringsbetingelsersom muligt - for så mange

elever som muligt - så oftesom muligt i en klasse, hvoreleverne har forskellige for-udsætninger for at lære.

Undervisningsprincippetom individuel undervisningtager udgangspunkt i denenkelte elevs læring. Tema,opgaver og metoder tilpas-ses den enkelte elevs indivi-duelle forudsætninger, indi-viduelle muligheder samtstærke og svage sider i for-hold til at lære.

Målet for den individuali-serede undervisning er, athver enkelt elev opnår enoptimal udvikling af egne ta-lenter, færdigheder og kom-petencer.

Undervisningsdifferentie-

ring og individuel undervis-ning tilrettelægges og gen-nemføres på en sådan måde,at den enkelte elev tilgode-ses, samtidig med at manbevarer fællesskabets mulig-heder.

Løbende evalueringFor at kunne vurdere elever-nes udvikling og udbytte afundervisningen arbejder læ-reren med forskellige formerfor evaluering.

Lærerens løbende evalue-ring af undervisningen tagerudgangspunkt i de temaerog emner, der er fastlagt ilæseplanen og i de individu-elle mål for eleven.

Der kan anvendes forskelli-ge evalueringsværktøjer, fxfærdighedsevalueringer,portfolier, interviews og sam-taler. Den systematiske, lø-bende evaluering danner ud-gangspunkt for klasselærer-rådets vurdering af, hvorlænge eleven skal være i denfleksible indskolingsfase.

indskolingsfasensvarighedHvis klasselærerrådet vurde-rer, at eleven kan fortsætte i3. klasse efter et år i den flek-sible indskolingsfase, skal for-ældrene informeres efter før-ste halvår i indskolingsfasen.

Vurderer klasselærerrådet,at eleven skal være tre år iindskolingsfasen inden 3.klasse, skal forældrene infor-meres herom efter førstehalvår af 2. år i indskolingsfa-sen.

Den fleksible indskolingsfase i vores skoler

Førskoleelever og elever fra 1. klasse på Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg mødte hinanden til førskoledagene. Efter sommerferienkommer de til at gå sammen i den fleksible indskolingsfase.

Indskoling

Førskoleelever lærerderes nye skole at ken-de, når der afholdesførskoledage.

SYDSLESVIG. Førskoleelever-nes forudsætninger for atkomme i skole er meget for-skellige i de danske skoler iSydslesvig.

I nogle skoler har førsko-leeleverne deres dagligegang og lokaler i skolen ellerbørnehave og skole lige vedsiden af hinanden, og mandeler faciliteter. Andre stederligger børnehave og skolelangt væk fra hinanden, elleren børnehave afleverer børntil flere skoler og omvendt erder store skoler som får ele-ver fra forskellige børneha-ver.

SamtalerDerfor er der heller ikke enbestemt fremgangsmåde for,hvordan en børnehave afle-verer sine børn til skolen.Fælles er dog, at der føresmange samtaler. Forældrene,pædagoger og lærerne imel-lem og selvfølgelig med bør-nene. De skal nemlig haveen så blid overgang sommuligt og føle sig trygge i denye rammer.

Også på Medelby DanskeSkole har man et ønske omat lade overgangen fra bør-nehaven i Bramstedlund tilskolen være så blid som mu-ligt. De fire førskolebørn harværet på skolen sammenmed deres forældre, ogmens forældrene fik alle nød-vendige informationer omden nye skole, tog lærer Ire-ne Henken førskolebørnenemed sig for at lege lidt meddem, høre lidt om, hvem deer og fortælle lidt om sigselv.

- Det gør vi for at de småkan genkende mig og tør atblive her, når de så kommerud på skolen til vores førsko-ledag for at lære skolen ogderes nye kammerater atkende, siger hun.

God startPå Medelby Danske Skolefinder størstedelen af dennespecielle lære-at-kende-dagsted i skoleskoven. Skolenejer nemlig et stykke skov li-ge ved skolen, som blandtandet bruges til friluftsunder-visning.

- Vores fire nye elever fåren god start i et behageligtlæringsmiljø, og så får heleskolen en dejlig dag, hvor vihilser de nye velkommen. 3.til 6. klasser har arrangeret etorienteringsløb i skoven, vilaver bål på vores bålplads,og laver mad, siger Irene

Henken.

Onkler og tanterI Store Vi ligger skole og bør-nehave lige ved siden af hin-anden. Både vuggestuebørnog børnehavebørn er på sko-len hver uge for at låne bø-ger på biblioteket. Institutio-nerne deles om idrætshallen.

- Derfor kender førskole-børnene skolen ret godt, for-tæller lærer Morten Meng.

I Store Vi har man førskole-dage. Tre gange kommereleverne på skolen for at gø-re sig endnu mere fortroligmed de nye omgivelser. Destørre elever forbereder for-skellige lege, og bliver »onk-ler« og »tanter« for de små.

- Det er en god måde atryste eleverne sammen på,og det får de ældre elever tilat tage et ansvar, siger Mor-ten Meng.

Fritidshjem medPå Cornelius Hansen-Skolen iFlensborg har førskoledage-ne været noget helt særligt iår. Efter sommerferie starterskolen med at omsætte denfleksible indskolingsfase medto spor, så eleverne fra dennuværende 1. klasse og før-skolebørn fra fire danske bør-nehaver i Flensborg kommertil at gå i klasse sammen.Derfor har man også herbrugt rigtigt meget energipå at få »gamle« og »nye«

elever rystet sammen.- Der har været fire førsko-

ledage, og vi har blandt an-det også involveret Sortevejsfritidshjem, da de fleste afbørnene kommer til at gåder. Indskolingsdagene harværet vigtige, de har faktiskhaft en indflydelse på, hvor-dan vi kommer til at sættede to klasser sammen, da vihar set, hvem der fungerergodt sammen, siger klasse-lærer Angelina Dürkop.

En blid overgang

Indskolingsdagen fandt sted i skoven i Medelby.

I Store Vi kender førskolebørnene allerede skolen ret godt.


FOTO: FOKUS


Afdelinger

Skoleforeningens Pæ-dagogisk PsykologiskeRådgivning har dethold, der skal til for attage sig af dem, derhar brug for en hjæl-pende hånd.

SYDSLESVIG. PædagogiskPsykologiske Rådgivning, tildagligt kaldet PPR, er den af-deling i Skoleforeningen,som arbejder med de elever iskolerne, børnehavebørn ogbørn i vuggestuerne, somhar nogle specielle behov.

- Det er alt fra begavelses-problemer og adfærdsvan-skeligheder til synsproble-mer, problemer med hørelseeller bevægelse, siger HansJessen, som er ledende skole-psykolog og afdelingsleder iPPR. I alt har afdelingen 15medarbejdere: Psykologer,pædagogiske konsulenter,skolesocialarbejdere, lærereog sekretærer.

På skoleområdet arbejderafdelingens medarbejderemed omkring 250 nye ind-stillinger i forhold til indlæ-ringsvanskeligheder om året.Det er enten skolen eller for-ældrene, som har ønsket enelev eller et børnehavebarnundersøgt af PPR.

- Indtil nu har vi ikke hafttilfælde i vuggestuer, mendet regner jeg med kommer,siger Hans Jessen.

IndlæringsproblemerI næsten to tredjedele af ind-stillingerne er der tale omindlæringsvanskeligheder idansk, tysk og matematik.20 procent er elever med ad-færdsproblemer og resten eren kombination af adfærds-problemer og indlæringsvan-skeligheder.

- Proceduren er den, atproblemet erkendes i skoleneller i hjemmet. Det er vig-tigt at forstå, at det ikke kuner skolen, som kan indstilleen elev. Hvis det sker, at for-ældre og skole er uenige om

en elevs situation, kan hjem-met selvfølgelig henvendesig direkte til os. Selv elevenkan indstille sig selv til PPR.

Det sker måske en gang omåret blandt de ældre eleverpå gymnasierne, siger HansJessen.

Efter at der er sket en ind-stilling, iværksættes der enskolepsykologisk vurdering.Der udarbejdes en handle-plan og besluttes, hvilkenform for specialundervisningeller anden form for støtteeleven har brug for.

- Det afhænger selvfølgeligaf elevens individuelle pro-blemer, hvilken form for støt-te der gives. I 2011 var derfor eksempel omkring 400elever med specifikke indlæ-ringsvanskeligheder. De fårså specialundervisning i et el-ler flere af fagene dansk, tyskog/eller matematik. Hoved-parten af de elever, der mod-tager specialundervisninggår i 2., 3. og 4. klasse, idetdisse klassetrin prioritereshøjest, når specialundervis-ningstimerne bliver fordelt.Så er der gruppen med ele-ver, der har generelle indlæ-ringsvanskeligheder. I skoleå-ret 2011-2012 omfattedeundervisningen af elevermed generelle indlæingsvan-skeligheder 271 elever for-delt på 7 hjælpeskoler. 12elever blev undervist indenfor grund- og fællesskolensrammer, men med status afintegrerede hjælpeskoleele-ver, siger Hans Jessen.

PPR foretager også hvert årmere end 400 kontrolunder-søgelser hos elever, som førhar haft vanskeligheder.Sammen med omkring 100indstillinger på børnehave-området er der altså tale omlidt under 800 elever, der fåren skolepsykologisk vurde-ring hvert år.

Færre indstillinger- Antallet af indstillingernehar været nedadgående.Nedgangen er sket på bådeskole- og børnehaveområdetog skyldes flere forhold. Ele-ver med lettere indlærings-vanskeligheder kan modtageen supplerende undervisningi maksimalt tre månederuden indstilling til skolepsy-kolog. Desuden rådgiver ogvejleder psykologer og kon-sulenter pædagoger og lære-re på et så tidligt tidspunkt iet sagsforløb, at en indstil-

ling til en skolepsykologiskvurdering kan undgås. Ettredje forhold er indførelsenaf SMTTE- modellen, der in-debærer, at institutionen vedelever med adfærdsproble-mer, inden indstilling til PPR,skal gennemføre en SMTTE-model. Det vil i nogle tilfæl-de betyde, at adfærdsproble-merne løses uden PPRs med-virken. Vi flytter fokus fratestning til rådgivning, ogarbejdsindsatsen og den an-vendte arbejdstid flyttes der-med fra testning til konsulta-tion. Ofte holdes der rådgiv-ningsmøder med klasselæ-rerrådet i 1. klasse, hvor alleelever drøftes, og her kanpsykologen pege på andremuligheder end fx en indstil-ling til en skolepsykologiskvurdering, siger Hans Jessen.

Vurderingen af et indstilletbarn vil normalt ske indenfortre måneder. Mellem jul ogpåske er der dog længereventetid, da de ansatte i af-delingen er i gang med de-res årlige testning af de ele-ver, der går i hjælpeskole. Al-ligevel kommer vurderingenmeget hurtigt, sammenlig-ner man den med PPR i Dan-mark.

Men Skoleforeningens PPRvurderer og tester ikke kuneleverne. Der er masser afvejledning og rådgivningover telefon. Forældre ellerlærere ringer hver dag.

- Det arbejde har vi ikkenogen statistikker på, mendet skulle vi måske gøre, dadet efterhånden fylder endel, siger Hans Jessen. Des-uden kører PPRs medarbej-dere ud til skolerne for atholde foredrag eller oplæg tilforældremøder, de arrange-rer kurser til skolernes lærereom for eksempel konflikt-håndtering eller brug af it-hjælpemidler til elever medlæse-stave-vanskeligheder.De er tovholdere i forhold tilden tyske ungdomsforvalt-ning og indgår i et netværkmed andre aktører på områ-det, hvor de jævnligt holdermøder, og ikke mindst udar-bejdes der i PPR handlepla-ner for områder, der har be-

tydning for hele Skolefor-eningen.

- Det kan være omkringpjæk eller misbrug, hvor vi sågiver skolerne de nødvendi-ge handlingsmuligheder, si-ger Hans Jessen.

Det eneste, PPR ikke gør,er at gennemføre en terapide unge.

- Vi vurderer hvert enkeltbarn. Så rådgiver vi og finderhjælp udefra, hvis det ernødvendigt, siger Hans Jes-sen.

Som noget forholdsvis nythar PPR fået tre skolesocialar-bejdere med indsatsområdeudenfor Flensborg. Skolefor-eningens skolesocialarbejde-re i Flensborg er ansat af by-en.

LæseprøverDet er især skolesocialarbej-dernes opgave at styrke børnog unge med behov for sær-lig støtte inden for sociale,kognitive og personlige om-råder med henblik på at øgeudviklingspotentialet, såledesat eleverne kan indgå posi-tivt i et læringsmiljø, og atderes muligheder for uddan-nelse øges. Formålet er ogsåat styrke de familiære poten-tialer, at virke som brobyg-ning mellem hjem og skoleog at fungere som konfliktlø-sende instans.

PPR har også foretagetgruppelæseprøver i dansk påalle elever på 2. til 5. klasse-trin. Resultaterne herfra ind-går blandt andet i den fore-byggende indsats, som hvertår iværksættes over for ele-ver, der har behov for særlighjælp med henblik på læs-ning.

Et relativt nyt tiltag er træf-fetid på nogle af de størreskoler. Det betyder, at enskolepsykolog har træffetidpå et fast tidspunktpå enskole, fx en gang om måne-den eller en gang hver 14.dag. Her kan alle - elever, læ-rere og forældre - få en sam-tale med en skolepsykolog.Behovet ser ud til at være tilstede.

PPR er til for dem, der har særlige behov

Forældrene må gerne direkte henvende sig til os, når de menerder er nogle vanskeligheder med deres barn.

Mange undervisningsmaterialer er baseret på spil.



Indskoling

Eleverne kan fleksibeltbruge mellem et ogtre år til at arbejdemed de emner der ernødvendige for at fort-sætte i 3. klasse.

SYDSLESVIG. Børn kan for-skellige ting, når de kommeri skole, og de lærer på man-ge forskellige måder. Fornogle børn er det vigtigt, atde får god tid til at lære tin-gene grundigt. Andre børnkan lide at lære hurtigt. Nog-le har måske allerede lært atlæse, inden de kommer iskole.

Selv om børn er forskelli-ge, skal alle have en god sko-lestart, der både passer tildet, de kan i forvejen, det,de har med fra børnehaven,og til den måde, de hverisær lærer på.

Den fleksibleindskolingsfaseDen slesvig-holstenske skole-lov pålægger alle børn atstarte i skole, når de er 6 år.Herefter kan eleverne fleksi-belt bruge mellem et og treår til at arbejde med de em-ner, der er fastlagt i læsepla-nen for 1. og 2. klasse. Der-for kaldes de første to skoleårfor fleksibel indskolingsfase.

Den fleksible indskolingsfa-se tager udgangspunkt i bar-nets behov og i den måde,det enkelte barn lærer på.Der arbejdes bl.a. med indi-viduelle mål for det enkeltebarn.

Derfor arbejder eleverneikke altid med de samme op-gaver. Indlæringsmetoder og-tempo bliver tilpasset til denenkelte.

UndervisningenUndervisningen skal tagehøjde for, at eleverne er for-

skellige. Skolen udvikler enegen model for den fleksibleindskolingsfase. I denne mo-del skal skolen tage højdefor, at børn kan og ved for-skellige ting, når de kommeri skole, og at børn lærer påforskellige måder. Der kanogså tages højde for særligeforhold på skolen, fx speciel-le traditioner eller lokalefor-hold. Dette er områder, sko-len får indblik i bl.a. vedsamtaler og samarbejde medbørnehaven.

Modeller forindskolingsfasen De enkelte skolers modellerkan være meget forskellige.

Nogle skoler vil vælge atlægge 1. og 2. klasse sam-men i alle timer og arbejde ilæringsgrupper inden fordenne ramme. Her vil detvære undtagelsen, at 1. og2. klasse undervises hver forsig.

Andre skoler vil vælge atundervise 1. og 2. klassehver for sig og tilbyde un-dervisning på tværs af årgan-gene i enkelte fag eller i be-stemte perioder.

Alle modeller tager dogudgangspunkt i, at det en-kelte barns læring skal være icentrum.

I den fleksible indskolings-fase, hvor eleverne blandtandet har forskellige lærings-

mål og lærer i forskelligttempo, er undervisningen til-rettelagt med udgangspunkti undervisningsprincipper,der understøtter eleverneslæring.

PrincipperUndervisningsprincippet omdifferentieret undervisning(indre differentiering) tagerudgangspunkt i undervisnin-gen. Hvordan kan undervis-ningens tema, metoder, mål,tid, sværhedsgrad med meretilpasses elevers forudsætnin-ger og læringstempo.

Målet for den differentiere-de undervisning er at skabeså gode læringsbetingelsersom muligt - for så mange

elever som muligt - så oftesom muligt i en klasse, hvoreleverne har forskellige for-udsætninger for at lære.

Undervisningsprincippetom individuel undervisningtager udgangspunkt i denenkelte elevs læring. Tema,opgaver og metoder tilpas-ses den enkelte elevs indivi-duelle forudsætninger, indi-viduelle muligheder samtstærke og svage sider i for-hold til at lære.

Målet for den individuali-serede undervisning er, athver enkelt elev opnår enoptimal udvikling af egne ta-lenter, færdigheder og kom-petencer.

Undervisningsdifferentie-

ring og individuel undervis-ning tilrettelægges og gen-nemføres på en sådan måde,at den enkelte elev tilgode-ses, samtidig med at manbevarer fællesskabets mulig-heder.

Løbende evalueringFor at kunne vurdere elever-nes udvikling og udbytte afundervisningen arbejder læ-reren med forskellige formerfor evaluering.

Lærerens løbende evalue-ring af undervisningen tagerudgangspunkt i de temaerog emner, der er fastlagt ilæseplanen og i de individu-elle mål for eleven.

Der kan anvendes forskelli-ge evalueringsværktøjer, fxfærdighedsevalueringer,portfolier, interviews og sam-taler. Den systematiske, lø-bende evaluering danner ud-gangspunkt for klasselærer-rådets vurdering af, hvorlænge eleven skal være i denfleksible indskolingsfase.

indskolingsfasensvarighedHvis klasselærerrådet vurde-rer, at eleven kan fortsætte i3. klasse efter et år i den flek-sible indskolingsfase, skal for-ældrene informeres efter før-ste halvår i indskolingsfasen.

Vurderer klasselærerrådet,at eleven skal være tre år iindskolingsfasen inden 3.klasse, skal forældrene infor-meres herom efter førstehalvår af 2. år i indskolingsfa-sen.

Den fleksible indskolingsfase i vores skoler

Førskoleelever og elever fra 1. klasse på Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg mødte hinanden til førskoledagene. Efter sommerferienkommer de til at gå sammen i den fleksible indskolingsfase.

Indskoling

Førskoleelever lærerderes nye skole at ken-de, når der afholdesførskoledage.

SYDSLESVIG. Førskoleelever-nes forudsætninger for atkomme i skole er meget for-skellige i de danske skoler iSydslesvig.

I nogle skoler har førsko-leeleverne deres dagligegang og lokaler i skolen ellerbørnehave og skole lige vedsiden af hinanden, og mandeler faciliteter. Andre stederligger børnehave og skolelangt væk fra hinanden, elleren børnehave afleverer børntil flere skoler og omvendt erder store skoler som får ele-ver fra forskellige børneha-ver.

SamtalerDerfor er der heller ikke enbestemt fremgangsmåde for,hvordan en børnehave afle-verer sine børn til skolen.Fælles er dog, at der føresmange samtaler. Forældrene,pædagoger og lærerne imel-lem og selvfølgelig med bør-nene. De skal nemlig haveen så blid overgang sommuligt og føle sig trygge i denye rammer.

Også på Medelby DanskeSkole har man et ønske omat lade overgangen fra bør-nehaven i Bramstedlund tilskolen være så blid som mu-ligt. De fire førskolebørn harværet på skolen sammenmed deres forældre, ogmens forældrene fik alle nød-vendige informationer omden nye skole, tog lærer Ire-ne Henken førskolebørnenemed sig for at lege lidt meddem, høre lidt om, hvem deer og fortælle lidt om sigselv.

- Det gør vi for at de småkan genkende mig og tør atblive her, når de så kommerud på skolen til vores førsko-ledag for at lære skolen ogderes nye kammerater atkende, siger hun.

God startPå Medelby Danske Skolefinder størstedelen af dennespecielle lære-at-kende-dagsted i skoleskoven. Skolenejer nemlig et stykke skov li-ge ved skolen, som blandtandet bruges til friluftsunder-visning.

- Vores fire nye elever fåren god start i et behageligtlæringsmiljø, og så får heleskolen en dejlig dag, hvor vihilser de nye velkommen. 3.til 6. klasser har arrangeret etorienteringsløb i skoven, vilaver bål på vores bålplads,og laver mad, siger Irene

Henken.

Onkler og tanterI Store Vi ligger skole og bør-nehave lige ved siden af hin-anden. Både vuggestuebørnog børnehavebørn er på sko-len hver uge for at låne bø-ger på biblioteket. Institutio-nerne deles om idrætshallen.

- Derfor kender førskole-børnene skolen ret godt, for-tæller lærer Morten Meng.

I Store Vi har man førskole-dage. Tre gange kommereleverne på skolen for at gø-re sig endnu mere fortroligmed de nye omgivelser. Destørre elever forbereder for-skellige lege, og bliver »onk-ler« og »tanter« for de små.

- Det er en god måde atryste eleverne sammen på,og det får de ældre elever tilat tage et ansvar, siger Mor-ten Meng.

Fritidshjem medPå Cornelius Hansen-Skolen iFlensborg har førskoledage-ne været noget helt særligt iår. Efter sommerferie starterskolen med at omsætte denfleksible indskolingsfase medto spor, så eleverne fra dennuværende 1. klasse og før-skolebørn fra fire danske bør-nehaver i Flensborg kommertil at gå i klasse sammen.Derfor har man også herbrugt rigtigt meget energipå at få »gamle« og »nye«

elever rystet sammen.- Der har været fire førsko-

ledage, og vi har blandt an-det også involveret Sortevejsfritidshjem, da de fleste afbørnene kommer til at gåder. Indskolingsdagene harværet vigtige, de har faktiskhaft en indflydelse på, hvor-dan vi kommer til at sættede to klasser sammen, da vihar set, hvem der fungerergodt sammen, siger klasse-lærer Angelina Dürkop.

En blid overgang

Indskolingsdagen fandt sted i skoven i Medelby.

I Store Vi kender førskolebørnene allerede skolen ret godt.


FOTO: FOKUS


Afdelinger

Skoleforeningens Pæ-dagogisk PsykologiskeRådgivning har dethold, der skal til for attage sig af dem, derhar brug for en hjæl-pende hånd.

SYDSLESVIG. PædagogiskPsykologiske Rådgivning, tildagligt kaldet PPR, er den af-deling i Skoleforeningen,som arbejder med de elever iskolerne, børnehavebørn ogbørn i vuggestuerne, somhar nogle specielle behov.

- Det er alt fra begavelses-problemer og adfærdsvan-skeligheder til synsproble-mer, problemer med hørelseeller bevægelse, siger HansJessen, som er ledende skole-psykolog og afdelingsleder iPPR. I alt har afdelingen 15medarbejdere: Psykologer,pædagogiske konsulenter,skolesocialarbejdere, lærereog sekretærer.

På skoleområdet arbejderafdelingens medarbejderemed omkring 250 nye ind-stillinger i forhold til indlæ-ringsvanskeligheder om året.Det er enten skolen eller for-ældrene, som har ønsket enelev eller et børnehavebarnundersøgt af PPR.

- Indtil nu har vi ikke hafttilfælde i vuggestuer, mendet regner jeg med kommer,siger Hans Jessen.

IndlæringsproblemerI næsten to tredjedele af ind-stillingerne er der tale omindlæringsvanskeligheder idansk, tysk og matematik.20 procent er elever med ad-færdsproblemer og resten eren kombination af adfærds-problemer og indlæringsvan-skeligheder.

- Proceduren er den, atproblemet erkendes i skoleneller i hjemmet. Det er vig-tigt at forstå, at det ikke kuner skolen, som kan indstilleen elev. Hvis det sker, at for-ældre og skole er uenige om

en elevs situation, kan hjem-met selvfølgelig henvendesig direkte til os. Selv elevenkan indstille sig selv til PPR.

Det sker måske en gang omåret blandt de ældre eleverpå gymnasierne, siger HansJessen.

Efter at der er sket en ind-stilling, iværksættes der enskolepsykologisk vurdering.Der udarbejdes en handle-plan og besluttes, hvilkenform for specialundervisningeller anden form for støtteeleven har brug for.

- Det afhænger selvfølgeligaf elevens individuelle pro-blemer, hvilken form for støt-te der gives. I 2011 var derfor eksempel omkring 400elever med specifikke indlæ-ringsvanskeligheder. De fårså specialundervisning i et el-ler flere af fagene dansk, tyskog/eller matematik. Hoved-parten af de elever, der mod-tager specialundervisninggår i 2., 3. og 4. klasse, idetdisse klassetrin prioritereshøjest, når specialundervis-ningstimerne bliver fordelt.Så er der gruppen med ele-ver, der har generelle indlæ-ringsvanskeligheder. I skoleå-ret 2011-2012 omfattedeundervisningen af elevermed generelle indlæingsvan-skeligheder 271 elever for-delt på 7 hjælpeskoler. 12elever blev undervist indenfor grund- og fællesskolensrammer, men med status afintegrerede hjælpeskoleele-ver, siger Hans Jessen.

PPR foretager også hvert årmere end 400 kontrolunder-søgelser hos elever, som førhar haft vanskeligheder.Sammen med omkring 100indstillinger på børnehave-området er der altså tale omlidt under 800 elever, der fåren skolepsykologisk vurde-ring hvert år.

Færre indstillinger- Antallet af indstillingernehar været nedadgående.Nedgangen er sket på bådeskole- og børnehaveområdetog skyldes flere forhold. Ele-ver med lettere indlærings-vanskeligheder kan modtageen supplerende undervisningi maksimalt tre månederuden indstilling til skolepsy-kolog. Desuden rådgiver ogvejleder psykologer og kon-sulenter pædagoger og lære-re på et så tidligt tidspunkt iet sagsforløb, at en indstil-

ling til en skolepsykologiskvurdering kan undgås. Ettredje forhold er indførelsenaf SMTTE- modellen, der in-debærer, at institutionen vedelever med adfærdsproble-mer, inden indstilling til PPR,skal gennemføre en SMTTE-model. Det vil i nogle tilfæl-de betyde, at adfærdsproble-merne løses uden PPRs med-virken. Vi flytter fokus fratestning til rådgivning, ogarbejdsindsatsen og den an-vendte arbejdstid flyttes der-med fra testning til konsulta-tion. Ofte holdes der rådgiv-ningsmøder med klasselæ-rerrådet i 1. klasse, hvor alleelever drøftes, og her kanpsykologen pege på andremuligheder end fx en indstil-ling til en skolepsykologiskvurdering, siger Hans Jessen.

Vurderingen af et indstilletbarn vil normalt ske indenfortre måneder. Mellem jul ogpåske er der dog længereventetid, da de ansatte i af-delingen er i gang med de-res årlige testning af de ele-ver, der går i hjælpeskole. Al-ligevel kommer vurderingenmeget hurtigt, sammenlig-ner man den med PPR i Dan-mark.

Men Skoleforeningens PPRvurderer og tester ikke kuneleverne. Der er masser afvejledning og rådgivningover telefon. Forældre ellerlærere ringer hver dag.

- Det arbejde har vi ikkenogen statistikker på, mendet skulle vi måske gøre, dadet efterhånden fylder endel, siger Hans Jessen. Des-uden kører PPRs medarbej-dere ud til skolerne for atholde foredrag eller oplæg tilforældremøder, de arrange-rer kurser til skolernes lærereom for eksempel konflikt-håndtering eller brug af it-hjælpemidler til elever medlæse-stave-vanskeligheder.De er tovholdere i forhold tilden tyske ungdomsforvalt-ning og indgår i et netværkmed andre aktører på områ-det, hvor de jævnligt holdermøder, og ikke mindst udar-bejdes der i PPR handlepla-ner for områder, der har be-

tydning for hele Skolefor-eningen.

- Det kan være omkringpjæk eller misbrug, hvor vi sågiver skolerne de nødvendi-ge handlingsmuligheder, si-ger Hans Jessen.

Det eneste, PPR ikke gør,er at gennemføre en terapide unge.

- Vi vurderer hvert enkeltbarn. Så rådgiver vi og finderhjælp udefra, hvis det ernødvendigt, siger Hans Jes-sen.

Som noget forholdsvis nythar PPR fået tre skolesocialar-bejdere med indsatsområdeudenfor Flensborg. Skolefor-eningens skolesocialarbejde-re i Flensborg er ansat af by-en.

LæseprøverDet er især skolesocialarbej-dernes opgave at styrke børnog unge med behov for sær-lig støtte inden for sociale,kognitive og personlige om-råder med henblik på at øgeudviklingspotentialet, såledesat eleverne kan indgå posi-tivt i et læringsmiljø, og atderes muligheder for uddan-nelse øges. Formålet er ogsåat styrke de familiære poten-tialer, at virke som brobyg-ning mellem hjem og skoleog at fungere som konfliktlø-sende instans.

PPR har også foretagetgruppelæseprøver i dansk påalle elever på 2. til 5. klasse-trin. Resultaterne herfra ind-går blandt andet i den fore-byggende indsats, som hvertår iværksættes over for ele-ver, der har behov for særlighjælp med henblik på læs-ning.

Et relativt nyt tiltag er træf-fetid på nogle af de størreskoler. Det betyder, at enskolepsykolog har træffetidpå et fast tidspunktpå enskole, fx en gang om måne-den eller en gang hver 14.dag. Her kan alle - elever, læ-rere og forældre - få en sam-tale med en skolepsykolog.Behovet ser ud til at være tilstede.

PPR er til for dem, der har særlige behov

Forældrene må gerne direkte henvende sig til os, når de menerder er nogle vanskeligheder med deres barn.

Mange undervisningsmaterialer er baseret på spil.


HUMTRUP. En gang om åretinviterer den danske børne-have i Humtrup bedstefor-ældrene til at komme i bør-nehaven for at være sammemed deres børnebørn.

Rigtigt mange af dem togforleden imod invitationen,som iøvrigt har været etselvlavet kort fra barnebar-net.

Der var både rigtige bed-steforældre, papbedsteforæl-

dre og endda to oldemødreblandt de henimod 60 »æl-dre«, der deltog i arrange-mentet.

RundvisningEfter fællessang og sang frade yngste børnehavebørnblev der budt på fælles mor-genmad med hjemmebagteboller. Bagefter var det så deældre børnehavebørn, deroptrådte. Resten af dagen

gik med fælles hygge og tidtil, at bedsteforældrene blevvist rundt i børnehaven af desmå.

- Det betyder utroligt me-get for børnene, at deresbedsteforældre er her i dag,siger Kirsten Tychsen-Han-sen, og som om det er aftalt,står en lille dreng ved ind-gangsporten til børnehavenog råber »opaaa«, da han sersin bedstefar komme op adindkørslen.

For bedsteforældrene hardet også en stor betydningat være i børnehaven.

- For os er det vigtigt at se,hvad vores børnebørn hargang i. Børnehaven er jo enstor del af deres hverdag, ly-der det fra en gruppe bed-steforældre, der står og iagt-tager deres børnebørn, mensde leger. Det kan KirstenTychsen-Hansen kun bekræf-te.

- Det er anderledes end igamle dage. Bedsteforæld-rene tager på en anden må-de del i børnebørnenes liv,også selvom mange af demendnu går på arbejde.

Besteforældre på besøg hos deres børnebørn


Kursus

Børnehaveleder BodilVogel underviser inter-esserede pædagoger iyoga for børn.

BYDELSTORP. Børnehavepæ-dagoger var forleden på etkursus om børneyoga, somfandt sted i den danske bør-nehave i Bydelstorp medbørnehaveleder Bodil Vogelsom underviser.

- Jeg var selv med på etkursus for nogle år siden. Jegsyntes dengang, at emnetbørneyoga var meget spæn-dende, da jeg føler, at man-ge børn er meget urolige.De har en stresset hverdag,for mange børn »skal noget«hele dagen. Forældrene ud-fylder hverdagen med altmuligt fra sport til musik, si-ger Bodil Vogel.

- Yoga har en meget gavn-lig virkning på børn. De bli-ver mere rolige, og udviklerfaktisk social kompetence.Jeg underviser i et program,som bruger bevægelse, af-slapning, koncentration ogpåpasselighed fra yoga til atintegrere bevægelse og af-

slapning i institutionerne pået børneniveau.

Roligere adfærd- Først laver man nogle op-varmningsøvelser. Hele yoga-forløbet er bygget op om-kring en historie. Man for-tæller om noget, børnene

kan relatere til i deres hver-dag. De yoga-stillinger manlaver, er derfor normalt dyr,træer, månen eller lignende,siger hun.

Kurset med Børneyoga gi-ver også kursisterne nogleredskaber i hånden til athjælpe børnene med at re-

ducere stress. Det er nogleforskellige koncentrations-øvelser, som skal føre til, atbørnene er mere glade ogglade for at lære, for øgetempati og forståelse for an-dre, bliver bedre til at kon-centrere sig og får en rolige-re adfærd.

Yoga gavner også børnene

Pædagoger og medhjælpere i Skoleforeningen har været på kursus om børneyoga.

Lærke fra Danmark og Laura fra Sydslesvig var med til udvekslin-gen sidste år og havde det rigtig sjovt sammen.

Børnehavebørnene havde indøvet en fællessang.

Omaerne tog sig kærligt af deres børnebørn.

Skoler

En ny børnehavdelder og firenye skoleledere i Skoleforenin-gen efter sommerferien.

SYDSLESVIG. Efter sommerferien vil derogså være en del nye ansigter at se i le-derstillinger rundt omkring i Sydslesvig.

Majbrit Herrguth tiltræder stillingensom børnehaveleder i Tarp. Den 34åri-ge pædagog er for tiden på barsel ogkommer fra en stilling i SønderborgKommune, hvor hun de seneste år hararbejdet med udviklingshæmmedebørn.

Majbrit Herrgut er gift og har to børnpå 7 måneder og tre år. Hun er sydsles-viger og bor i Haurup.

Ny skoleinspektør ved Skovlund-Vals-bøl Danske Skole bliver overlærer AnneClausen. Hun er 49 år og bor i Store Vi.

Efter afsluttet læreruddannelse ved Tøn-der Statsseminarium blev Anne Clausenden 1. august 1987 ansat ved SkovlundDanske Skole (den senere Skovlund-Valsbøl Danske Skole), og her har hunsiden haft sit tjenestested.

Anne Clausen afløser skoleinspektørElse Marie Rieks-Pedersen, der går påpension.

Overlærer Jonna Rebentisch bliver nyskoleinspektør ved Satrup Danske Skole.Hun er 37 år og bor i Skovlund, er giftog har to børn. Efter afsluttet lærerud-dannelse ved Flensborg Universitet blevJonna Rebentisch den 1. august 2002ansat ved Satrup Danske Skole, og herhar hun siden haft sit tjenestested.

Jonna Rebentisch afløser skoleinspek-tør Kirsten Riediger, der går på pension.

Ny skoleinspektør ved Bredsted Dan-ske Skole bliver lærer Bjørn SchindhelmPetersen. Han er 40 år og bor i Nord-borg., er gift og har fire børn. Efter af-

sluttet læreruddannelse i år 1999 vedseminariet i Haderslev var Bjørn S. Pe-tersen ansat ved Frøslevlejrens eftersko-le og Stepping Skole. Siden 2002 erBjørn Schindhelm Petersen ansat vedNordborg Skole.

Overlærer Klaus Andersen, LyksborgDanske Skole, bliver ny skoleleder vedHatlund-Langballe Danske Skole Han er43 år og bor i Grundhof. Han har tobørn. Klaus Andersen blev efter afsluttetlæreruddannelse i Haderslev ansat vedSkoleforeningen i 1998. Skolerne i Han-ved og Jaruplund var de første tjenste-steder, og siden 2006 er Klaus Ander-sen beskæftiget ved Lyksborg DanskeSkole.

Klaus Andersen afløser skoleinspektørHolger Terkelsen, der går på pension.

Nye ledere i Skoleforeningen

Møde

For bedsteforældre i dag er det vigtigt at deltage i børnebørnenes liv, ogse, hvad de små laver hele dagen.

SYDSLESVIG. Til efteråret ar-rangerer Feriebarn.dk igenen udveksling mellem dan-ske og sydslesvigske skoleele-ver.

Projektet henvender sig tilalle elever fra 3. klasse ogopefter. Mellem den 4. ogden 15. november besøgeren dansk og en sydslesvigskelev hinanden en uge, lever iden andens familie og delta-ger i skoleundervisningen.

Barnets førstekulturrejseMødet hen over grænsen bli-ver måske barnets første kul-turrejse - et møde med enanderledes kultur, verden ogfamilie. Det danske barnknytter tæt kontakt til etbarn fra Sydslesvig, som harbåde dansk og tysk som mo-dersmål, og lever i et sam-fund, der er præget af mø-det mellem flere kulturer.

Det sydslesvigske barn mø-der en familie, hvor der talesdansk alle døgnets 24 timer.Begge børn bliver på denne

rejse klogere på deres egenkultur.

Opholdet formidles via Fe-riekontoret i Flensborg, mendet er familierne, der indbyr-des aftaler alt det praktiske.

- Det betyder, at familierneselv har ansvaret for alle afta-ler med skole, fritidshjemm.m. samt organiseringen aftransporten. I evalueringenaf sæsonen 2011 har detklart vist sig, at de familier,der forud for elevudvekslin-gen har etableret kontakt viatelefon, mail og personligemøder, har haft større glædeaf opholdet, siger lederen afferiekontoret, Eberhard vonOettingen.

TilmeldingHar man interesse i at delta-ge i udvekslingsprojektet,kan man hente et tilmel-dingsskema på hjemmesidenwww.feriebarn.dk, udfyldedet og aflevere det på sinskole. Tilmeldingsfristen erden 30.08.2013.

Feriebarn.dkformidler etkulturmøde ibørnehøjdeUdveksling

Feriebarn.dk gør klar til en ny runde meddansk-tysk elevudveksling.

Documents

Rådgivningen i Skoleforeningen Fokus