R E D A K T Ø R : O B E R S T L Ø J T N A N T K. V. N I E L S E N

I N D H O L D

Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære værnepligt.

Major T. Buchholtz-Nielsen....................................................................................289

Om begrebet organisationsudvikling. En anmeldelse. Oberstløjtnant H. Kroon . .. 308

Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar. Cand. polit. Finn Friis. . 319

Bøger ..................................................... .................................................................. ...327

Meddelelser .............................................................................................................. ...318

103. ÅRGANG JULI/AUGUST 1974

D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

PHILIPS

PHILIPS

TELEKOM M UNIKATION

H tilitce ce .

UdcushUHpspeftstoHcU

Term ax MetalvarerN O R N B E R G O A D E 19.2300 K BH .S

S u n d b y * 3 7 1 5

Stenius Christensen 7sMurer- Entreprenørforretning

X

Schleppegrellsgade 72 9000 Aalborg

Telefon (08) 12 4458

Militært tidsskriftUdgiver

DET KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB

Redaktør Oberstløjtnant K. V. Nielsen,

Mølletoften 25, 2800 Lyngby. Tlf. 87 38 20

Ekspedition Forsvarsakademlet, Østerbrogades Kaserne,

2100 0 . - TR 5707, lok. 75

TrykHandelstrykkerlet af 1925 A/S

Bådsmandsstræde 7,1407 K. - AS 6778

Annoncer S. A. Fennow & Co. Bladforlag A/S Dronningens Tværgade 30,1302 K.

Tlf. (01) 138666

Ekspedition Forsvarsakademiet, Østerbrogades Kaserne,

2100 Ø .-T R 5707, lok. 75

Abonnement: kr. 65,- (incl. moms og porto) Løssalg: kr.5,25 (incl. moms) pr. nummer

*DET KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB

Formand Oberst M. Rosenløv

Sekretær Major G. W. Kindtier,

Forsvarsakademiet, Østerbrogades Kaserne, 2100 0 . - Tlf. (01) TR 5707, lok. 250

Kasserer Kaptajn H. K. D. Jensen,

Forsvarsakademiet, Østerbrogades Kaserne. 2100 0 . - TR 5707, lok. 75, postgiro 28096

*Selskabet har som formål at fremme militær videnskabelighed. Dette søges nået ved be­handling af militære og dermed forbundne emner gennem foredragsvirksomhed, diskus­sioner, høringer o. I. samt ved udskrivning af prisopgaver og udgivelse af et tidsskrift m.v.

*De i MILITÆRT TIDSSKRIFT offentliggjorte artikler fremtræder som udtryk for forfatter­nes egne synspunkter. Det krigsvidenskabe- lige Selskab hæfter ikke for de fremsatte meninger.

Eftertryk kun tilladt med kildeangivelse

Major T, Buchholtz-Nielsen analyserer her en række problemer

omkring den civile værnepligt.

Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære værnepligt

1. Indedning.

Det siden 1968 stigende antal civile værnepligtige kan muligvis rejse flere

samfundsmæssige problemer af såvel social som politisk art.

Nærværende artikel vil koncenterer sig om de sociologiske aspekter i

den civile værnepligt og disses mulige indvirkning på forsvaret. Omend

forsvarslovgivningen af 1973 i ikke uvæsentlig grad baserer sig/vil basere

sig på frivilligt mandskab, er der fortsat tale om et behov for værneplig­

tige, dels under uddannelse og dels ved mobilisering. Det kan derfor være

af interesse at sammenligne forsvarets behov for værnepligtige over en

10-års periode med stigningstakten i antallet af civile værnepligtige for

herigennem at finde frem til, om der på et tidspunkt vil opstå et kritisk

punkt for forsvaret og dermed gældende lovgivning.

Forud for dette belyses begrebet »forsvarsvilje« og militærnægter pro­

blemets mulige indflydelse herpå. Endvidere behandles den militære og

civile værnepligt, herunder bevæggrunde samt sammenligning af tjeneste­

vilkår m.v.

Betegnelsen »civil værnepligtig« er den officielle betegnelse for den per­

son, der i henhold til gældende lovpraksis har søgt fritagelse for militær­

tjeneste. I befolkningen anvendes normalt det gængse udtryk »militær­

nægter«, der kan siges at være mere følelsesladet, fordi det måske har fået

et politisk indhold.

Ikke alle civile værnepligtige ønsker sig da heller identificeret med

navnet militærnægter. Dette kan muligvis i nogen grad udledes af, at kun

et mindre antal af de civile værnepligtige er medlem af den i 1967 stif­

tede Militærnægter forening.

I nærværende artikel vil begge betegnelser »civil værnepligtig« og m ili­

tærnægter« blive anvendt i flæng uden at betegnelserne tillægges særlig

betydning.

Tabel 1. Befolkningens holdning til forsvaret. (Gallup Bus-undersøgelse)

290 Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære

Spørgsmål: Mener De, at Danmark bør have et forsvar?

Juni 1948 i % November 1973 i %

Ja NejVedikke

Total Ja NejVedikke

Total

Total 69 21 10 100 64 28 8 100

Fordelt på køn:

Kvinder 67 18 15 100 60 29 11 100Mænd 70 24 6 100 67 27 5 100

Geografisk fordeling

Hovedstadsområdet 68 21 11 100 61 31 9 100Provinsbyer 66 27 7 100 63 30 8 100Landdistrikter 71 18 11 100 68 8 8 100

Aldersfordeling

15-19 år 71 14 15 100 60 30 10 10020-24 år 73 18 9 100 43 50 7 10025-29 år 60 34 6 10030-39 år 68 23 9 100 66 24 10 10040-49 år 65 27 7 10050-64 år 68 22 10 100 68 24 8 100

65- 66 25 9 100

Erhvervsfordeling

Arb. ufaglært 52 38 10 100

Arb. faglært 57 35 7 99Funkt. lavere 62 33 5 100Funkt. højere 75 21 5 101Selvst. landbruger 88 7 5 100Selvst. i øvrigt 71 24 5 100Studerende, lærlinge, elever 51 41 8 100

Kilde: Gallup Markedsanalyse A/S. (Udført for Hjemmeværnet).

Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære 291

2. Befolkningens holdning til forsvaret.

Med baggrund i stigningstakten i antallet af militæmægtere kan det

være interessant at belyse, om dette forhold har indflydelse på det begreb,

der betegnes »forsvarsvilje«, d.v.s. befolkningens indstilling til, »om Dan­

mark bør have et militært forsvar, samt den enkeltes vilje til at bidrage

hertil med person og midler.«

Gallup har gennem årene foretaget mange undersøgelser af dette for­

hold. Ved disse undersøgelser, jfr. tabel 1, er der stillet spørgsmålet: »me­

ner De, at Danmark bør have et forsvar?«. Spørgsmålet er meget bredt

formuleret, og den udspurgtes stillingtagen til at bidrage med egen person

(værnepligt) og midler (skat) belyses ikke.

Til trods for den ikke uvæsentlige mangel giver undersøgelsen - ikke

mindst fordi den er gennemført over så lang en tidsperiode - et billede,

der giver udtryk for en generel indstilling i befolkningen.

Ved en sammenligning af Gallup-resultaterne fra 1948 og 1973, ses, at

der er en overvejende tilslutning til, at Danmark bør have et forsvar.

Knap 2/3 af alle over 18 år er af denne opfattelse, hvilket er så godt som

samme indstilling, konstateret i 1948, dog med et ubetydeligt fald i for­

svarsviljen. Men hvor forsvarsviljen var mest udtalt hos unge i 1948, er

de unge i 1973 mindst ivrige forsvarstilhængere. Specielt synes genera­

tionen under 24 år at have særlig lav forsvarsvilje, medens der ikke er

væsentlig forskel på forsvarsviljen i de øvrige generationer. Det fremgår

endvidere, at disse fortrinsvis findes blandt studerende og arbejdere, og

særlig i byområder. Militærnægterne rekrutteres da også primært fra

denne gruppe unge, der ikke føler den militære værnepligt som en na­

turlig samfundspligt. Hertil kommer så, at det for en stor dels vedkom­

mende netop er disse unge, der færdes i miljøer som universiteter, semi­

narier m.v., hvor et gruppepres meget hurtigt kan føre til, at man for at

blive accepteret må kunne dokumentere vilje til militærnægtelse. Se i

øvrigt tabel 2.

Det markante fald i forsvarsviljen blandt unge mellem 18 og 24 år kan

således naturligt høre sammen med deres uvilje mod personligt at bidrage.

Den væsentligt højere procent i aldersgruppen over 25 år kan antyde

noget sådant, men problemet bør anskues over en længere periode.

Generelt kan siges, at der for nuværende ikke er tilstrækkelig grund til

at antage, at forsvarsviljen er berørt af stigningstakten i antallet af m ili­

tæmægtere.

Tabel 2. Civile værnepligtiges erhvervsmæssige fordeling.

292 Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære

15.

maj

19

73

Ufa

glæ

rte

Fagl

ært

e

Funk

tionæ

r

Tjen

este

man

d

Stu

dere

nde

Eksa

men

fr

ahø

jere

lære

anst

alt

And

reer

hver

v

I al

t

1. Lejre 11 32 7 0 9 4 8 71% 15,5 45,0 9,9 0 12,7 5,6 11,3

Er udstatio­neret 80 274 104 9 99 324 73 963

% 8,3 28,5 10,8 0,9 10,3 33,6 7,6

I ALT 91 306 111 9 108 328 81 1034% 8,8 29,6 10,7 0,9 10,4 31,7 7,8

Kilde: Styrelsen for civil værnepligt.

3. Den militære værnepligt.

Værnepligten var allerede fastlagt i den første grundlov af 1849, hvori

det pålagdes værnepligt for alle mænd, der var i stand til at føre våben.

I Danmarks Riges Grundlov1) af 5. juni 1953 er anført

»Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage

til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven

foreskriver.«

Herigennem fastslås værnepligten, idet dog loven i sin fortolkning hjem­

ler mulighed for fritagelse gennem bemærkningen »efter de nærmere be­

stemmelser, som loven foreskriver«.

I forbindelse med den seneste forsvarsordning2) er værnepligtstiden

fastsat til 9 måneder, idet alle indkaldte opfordres til/kan pålægges at

søge 3 måneders frivillig tjeneste med konstabelløn. Sidstnævnte praksis

vil vedvare, indtil forsvarslovens rammer for hvervet personel er udfyldt,

dog senest i 1976.

I henhold til forsvarsloven af 1973 vil Søværnet og Flyvevåbnet kun

omfatte hvervet personel, medens Hæren fortsat vil have et element af

Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære 293

værnepligtige, der efter afsluttet tjeneste i hærens uddannelsesenheder

overføres til den stående styrke og derefter senere overføres til lokalfor­

svaret, der indkaldes ved mobilisering.

Den nugældende forsvarsordning baserer sig på et forlig mellem Social­

demokratiet, Venstre, Konservative og Radikale, foreløbig for en periode

af 4 år - altså indtil foråret 19772).

For at finde frem til baggrunden for at vælge den militære værnepligt

vil mange faktorer spille ind, herunder bl.a.

- forsvarsvilje

- tjenestetid

- faktiske arbejdsvilkår (arbejdstid, indkvartering, beredskab, vag­

ter m.v.)

- indordningen under militære forhold (institutionaliseringen)

- forsvarets evne til at følge med i samfundsudviklingen.

For en meget stor del af de unge, særlig fra landdistrikterne, er det nær­

mest en selvfølge (tradition) at aftjene den militære værnepligt. Det lig­

ger i familietraditionen, og der gøres næppe nogen større afvejning. Den

mere kritiske vil nærmere analysere disse forhold - ikke mindst problemet

om længere tjenestetid, hvis han skulle blive udtaget til befalingsmand.

Ligeledes de mere ugunstige arbejdsvilkår med vagter og øvelser over læn­

gere varighed inddrages i afvejningen.

Forsvaret opfattet som en institution, der ifølge Rerger & Luckmann3)

»altid har en historie, som den er produktet af.« Ved institutionens blotte

eksistens kontrolleres den menneskelige adfærd ved at opstille på forhånd

definerede adfærdsmønstre. Den institutionelle verden - i dette tilfælde

forsvaret - er oplevet af faderen og kammeraten, og det at aftjene sin

værnepligt kan karakteriseres ved Berger & Luckmann’s ord »sådan gør

man nu engang«. Ligesom mennesket og dets sociale verden inter agerer

med hinanden, vil institutionen (i dette tilfælde forsvaret) interagere

med samfundet (= følger forsvaret med i samfundsudviklingen). Disse

forhold spiller formentlig også ind, når den unge mand står over for be­

slutningen om aftjening af sin værnepligt. Når hovedparten stadig vælger

den militære værnepligt, til trods for at ulemperne endda er umiddel­

bare, har det mange årsager, bl.a.

- tradition (sådan gør man nu engang)

- kammeratskab

- oplevelse (herunder FN-tjeneste)

- ønske om videre militær uddannelse

294 Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære

- ønske om at »lære noget« fysisk såvel som på andre områder

- nysgerrighed.

4. Det militære behov og værnepligtsmassen.

Fødselsår gangene, der skal for session i 1970’eme er stort set konstante,

ca. 38.000 pr. år. Dette tal ændres ikke førend i 1982, hvor det stiger til

ca. 42.0004).

Ved en vurderet beregning af 70’emes gennemsnitlige årgang på 38.000

kan udregnes det antal, der vil være til rådighed for den militære værne-

Forsvarets samlede behov for værnepligtige pr. år vil være ca. 14.0005),

hvoraf fremgår, at de civile værnepligtiges antal kan stige til 10.000 pr.

år, før det kvantitativt reelt vil begynde at påvirke den nugældende for­

svarsordning, hvilket svarer til en militærnægterprocent på lidt over 25

(ca. 26%).

Det kan tilføjes, at kassationsprocenten i mange år har ligget stort set

konstant på 25 %.

5. Den civile værnepligt.

Den første lov om retten til at nægte militærtjeneste blev vedtaget i

1917. Heri anførtes, at »værnepligtige, for hvem militær tjeneste af en­

hver art må anses for at være uforeneligt med deres samvittighed, kan af

indenrigsministeren fritages for militærtjeneste mod at anvendes til andet

statsarbejde, der dog ikke må tjene militære formål.«6) Senere ændret

v. lov nr. 187 af 20/5 33, igen ændret v. lov nr. 145 af 23/4 1952.1 1961-63

fremsatte Socialistisk Folkeparti ændringsforslag til loven, og et udvalg,

nedsat under indenrigsministeriet i 1963, afgav i 1967 betænkning7) om­

handlende et nyt lovforslag, som dog ikke blev fremlagt i folketinget.

Imidlertid var dette udvalgsarbejde medvirkende til, at den ny tiltrådte

VKR-regering i juni 1968 ad administrativ vej gennemførte en række

pligt:

en ar gang:

-r- døde, udvandrede m.v.

kassation (25 %)

-r- hvervede konstabelelever

38.000

ca. 1.000

ca. 10.000

ca. 3.000 14.000

ialt 24.000

Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære 295

ændringer i de civile værnepligtiges tjenestevilkår samt udvidede fortolk­

ningen af nægtelse af militærtjeneste, således at dette også kunne moti­

veres politisk.

En kraftig stigning i antallet af militæmægtere i Danmark kunne meget

hurtigt konstateres med baggrund i denne ændrede praksis. Andre sam­

menfaldende faktorer har dog også øvet væsentlig indflydelse, dels på

den ændrede praksis og dels på stigningen8) :

- Eskalation af krigen i Vietnam med bl.a. øget indsats af ameri­

kanske styrker i kampen på landjorden, flybombninger m.v. (Den

første krig, der er ført direkte ind i dagligstuen ved hjælp af

fjernsynet).

- Tilsvarende stigning i antallet af militæmægtere andre steder i

Vesteuropa, bl.a. i Vesttyskland.

- Oprettelse af militæmægterforeningen, hvis formål er at arbejde

for øget tilslutning til militæraægtelse, bedring af nægtemes vil­

kår samt at etablere en kommunikation mellem nægterne.

Endvidere må de nye tanker, der har gjort sig gældende i folkekolen,

således som de bl.a. er kommet til udtryk i læseplansudvalgets »Blå be­

tænkning« fra MAR I9609) også tillægges en vis vægt. Undervisningen i

folkeskolen er herefter lagt til rette med henblik på at »lære at lære«,

for herved at gøre eleverne kritiske over for hvad de måtte høre og se.

De folkeskoleelever, der var 8-10 år i 1960, udgjorde i 1968-70 en del af

den ungdom, der blev sessionsbehandlet. Fra dette tidspunkt synes således

en større og større del i skolen at være blevet opdraget til at være kritiske

over for det eksisterende samfund og således også over for det at skulle

aftjene sin militære værnepligt.

Der er mange bevæggrunde for at blive militærnægter - strækkende sig

fra religiøse og samvittighedsmæssige over pascifistiske og politiske til

disciplinære og bekvemmelighedsgrunde. En nøje kategorisering af næg­

terne i forhold til bevæggrunde er vanskelig, fordi mange nægtere kan

have adskillige bevæggrunde. Den neden for anførte opdeling tager derfor

sigte på den primære bevæggrund:

- etiske nægtere (religiøse, pascifistiske og samvittighedsmæssige)

- politiske nægtere (imod dansk forsvar, NATO, kapitalisme m.v.)

- bekvemmelighedsnægtere.

Den første gruppe med den etiske baggrund er den traditionelle næg­

ter. Heri er indbefattet den religiøse nægter, der primært kommer fra

sekten Jehovas Vidner, bygget på det gamle testamentes 5. bud »Du må

296 Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære

ikke slå ihjel«10). Den pascifistiske bevæggrund bygger på, at vold ikke

kan udryddes med vold, og derfor må krig og anden voldsanvendelse

bekæmpes med ikke-voldelige midler. Mange, der føler sig som pascifister,

afviser i dag dog ikke vold i den helt personlige situation, ligesom mange

pascifister har en positiv holdning til en række frihedsbevægelser. Herved

skabes overgangen til samvittighedsnægteren, der gennem et personligt,

ofte politisk standpunkt, er besjælet af kløften mellem de rige og fattige.

Ved eksempelvis Danmarks medlemsskab af NATO støttes de riges (særlig

USA) udbytning af de fattige, og ved militærnægtelse udtrykker samvit­

tighedsnægteren sin solidaritet med de udbyttede.

Den anden gruppe - den politiske nægter - bygger sit synspunkt på en

samfundsmæssig betragtning. I henhold til de marxistiske teorier11) er

det kapitalistiske samfund et klassesamfund, og det militære system er -

ved siden af mange andre - overklassens (eller kapitalens) middel til un­

dertrykkelse af arbejderklassen. Ved militærnægtelse udtrykkes solidaritet

med modstanden over for det eksisterende kapitalistiske samfund.

Den tredje gruppe, kaldet bekvemmelighedsnægteren, har måske ikke

generelt modvilje mod et forsvar. Han kan være modvillig over for at

skulle indordne sig under det militære system (det disciplinære) og indser

samtidig de personlig favorable vilkår, der tilbydes militærnægteren i dag.

Ved at blive militærnægter slipper han simpelt hen lettere over sin værne­

pligt. Da han måske samtidig tilhører en højere uddannelsesgruppe, kan

frygten for at blive udtaget til befalingsmand (måske selvovervurdering)

også spille ind.

Der har aldrig været foretaget officielle undersøgelser af fordelingen af

nægterne på ovennævnte gruppe. Noget sådant må også anses for meget

vanskeligt, fordi mange nægtere ikke eentydigt identificerer sig med en

bestemt gruppe, men kan have bevæggrunde, der berører flere af grup­

perne. Endelig kan anføres, at bekvemmelighedsnægteren i realiteten

ikke er lovlig, da han skal skrive under på, at det er af samvittigheds­

grunde.

I en radioudsendelse 12. marts 197312) udtalte en lærer på Antvorskov

Højskole, Anders, selv tidligere militærnægter, på et spørgsmål om for­

delingen, at han vurderede, at militærnægterne koncentrerede sig om tre

grupper med følgende fordeling:

- 40 % pascifistiske nægtere (etiske)

- 25 % politiske nægtere

- 35 % bekvemmelighedsnægtere.

1Overført til CA

IIOverført

til CA/CF

illOverført ialt i gruppe A

IVSamtlige udskrevne

værnepligtige (-r- hjemmeværn)

VDe civile værnepligtiges

procentvise andel af samtlige værnepligtige

Sessions-årgang Halvår Pr. år Halvår Pr. år Halvår Pr. år Halvår Pr. år Halvår Pr. år

60016002

8793 ~

18012.69813.050 = 25.748

0,7 °/o 0,7 %

= 0,7 %

61016102

99 108 “

20713.22614.193 = 27.419

0,7 % 0,8 % = 0,8 %

62016202

170 190 ”

36014.05615.701

= 29.7571,2 % 1,2 %

= 1,2 %

63016302

214204 “

41815.51517.364 = 32.879

1,4%1,2% = 1,3%

64016402

138158 = 296

93 81 ~

174231239 “

47016.78117.213

= 33.9941.4 %1.4 % = 1,4 %

65016502

154142

= 29694

100 “194

248242 ~

49012.83311.953 = 24.786

1,9 % 2.0 %

= 2,0 %

66016602

161192 = 353

9295 “

187253 287 “ 540

14.90213.852 = 28.754

1,7 % 2,1 % = 1,9 %

67016702

203232 = 435

110 127 ~

237313359 ~

67216.20414.650

= 30.8541,9 % 2,5 % = 2,2 %

68016802

314421 = 735

183 189 ~

372497610 “

1.10715.85313.766

= 29.6193,1 % 4,4 %

= 3,7 %

69016902

565707 = 1.272 249

245 ~494

814952 “

1.76615.20813.259

= 28.4675,4 % 7,2 % = 6,2 %

70017002

813990 = 1.803

322 331 “

6531.135 1.321 “ 2.456

14.23012.837

= 27.0678,0 %

10,3 % = 9,1 %

71017102

1.6491.795 = 3.444

396 360 “

7562.045 2.155 “

4.20014.32513.877

= 28.202 14,3 % 15,5 % = 14,9 %

72017202

2.0641.560

= 3.624524 341 ” 865

2.588 1.901 “

4.48921.395 13.602

= 34.99712,1 % 14,0 % = 12,8 %

73017302

1.9001.471 = 3.371

364 252 “ 616

2.264 1.723 “ 3.987

14.4178.178

= 22.59515,7 % 21,1 % = 17,6 %

Kilde: Styrelsen for civil værnepligt.

1) 6001 = årgang 1960, 1. halvår 6002 = årgang 1960, 2. halvår6101 = årgang 1961, 1. halvår6102 = årgang 1961, 2. halvår o.s.v.

2) CA = civilt arbejde = civil værnepligt CF = Civilforsvarskorpset

3) Gruppe A = samtlige, der skal aftjene civil værnepligt (mililtærnægtertjeneste)

Tabel 3. Civile

værnepligtiges

procentvise andel af

samtlige

værnepligtige.

298 Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære

Størrelsen af den sidstnævnte gruppe er vel den vanskeligst bestemme*

lige. Ved uofficielle undersøgelser på Antvorskov Højskole af flere m ili­

tæmægtere vedrørende bevæggrundene for at søge civil værnepligt sva­

rede kun 50 %. Svarene var fordelt på etiske, religiøse og politiske næg­

tere. Dette kan pege i retning af, at de resterende for en stor part kan

være bekvemmelighedsnægtere, der ikke ønsker at afsløre sig af frygt

for, at goderne kunne blive dem frataget.

Den kendsgerning, at modstanden mod forsvaret, jfr. tabel 1, er størst

i aldersgruppen 18-24 år, kan bringe en overvejelse ind om, at disse for

en stor part indeholder gruppen af bekvemmelighedsnægtere samt »be-

kvemmelighedskasserede«, der i den periode, hvor de med egen person

skal bidrage til forsvaret, samtidig bliver modstandere af forsvaret.

Alt i alt må det antages, at gruppen af bekvemmelighedsnægtere er ret

så omfangsrig og kan ligge et sted mellem 30 og 50 %.

6. Ordningens indflydelse

Ved en analyse af ordningens indflydelse på gældende forsvarslovgiv-

ning, herunder værnepligtssystemet, bør problemet betragtes såvel kvan­

titativt som kvalitativt.

Kvantitetsproblemer.

Antallet af militæmægtere i årene 1960-1973 samt militærnægterpro­

centen i forhold til udskrevne værnepligtige er vist i tabel 313).

Heraf ses den kraftige forøgelse af militæmægtere, der har fundet sted

siden 1968, hvilket må ses i lyset af den tidligere omtalte ændring i dette

år af den administrative praksis, som gjorde det væsentligt lettere for

den værnepligtige at blive overført til civilt arbejde.

I tabel 4 er vist militæmægterprocentens geografiske fordeling. Heraf

fremgår umiddelbart, at den er størst i København og på Sjælland som

sådan, samt de østjyske byområder.

Endvidere ses, at der i 1972 opstod en procentuel tilbagegang fra 14,9 %

i 1971 til 12,8 °/o i 1972. Imidlertid har 1973 vist en væsentlig fremgang

til 15,7 % i 1. halvdel og til 21,1 % i 2. halvdel eller gennemsnitlig for

året 1973 på 17,6 %.

Sessionsalderen nedsattes i 1972 med et halvt år til 18^ år, hvorved

11/2 årgang i dette år blev sessionsbehandlet og kun ca. % årgang i 197313).

Udsvingene i 1972 og 73 kan i en vis grad have været påvirket heraf.

Militæmægterprocenten kan imidlertid stige indtil 26 %, førend det

Tabel 4. Militærnægterprocentens fordeling på udskrivningskredse.

Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære 299

300 Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære

Figu

r 1.

Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære 301

begynder at påvirke det militære behov af væmepligtsmassen, jfr. pkt. 4.

Under forudsætning af at stigningstakten fortsætter, kan der heraf ud­

ledes, at det kritiske punkt for forsvarslovgivningen vil kunne opstå i

sidste halvdel af 70’ere, jfr. figur 1. Nugældende forsvarsordning udløber

dog i foråret 1977*

Årsagen til stigningstakten og baggrunden for at det ikke kan udeluk­

kes, at stigningen vil fortsætte frem gennem 70’erne, kan muligt søges i

flere forhold, bl.a.:

- Tjenestetiden blev i 1973 af indenrigsministeren fastsat til 12

måneder for civile værnepligtige.

- Gode arbejdsvilkår er opnået for de civile værnepligtige med fast

arbejdstid, ingen vagter eller øvelser med længere tids fravær.

Gennem arbejde i diverse sociale institutioner kan arbejdet for

mange siges at have fået tilført en for dem meningsfyldt værdi.

En undersøgelse14) af ca. 900 civile værnepligtige viser, at de

efter skoleopholdet er blevet udstationeret således - tallene i

parentes afrundet:

Vuggestuer (25) Statshospitaler (25)

Børnehaver (185) Forsorgshjem (20)

Børnehjem (35) Revalidering (vanførehjem) (225)

Fritidshjem (60) Andre handicappede (25)

Legepladser (25) Pensionisthjem og -klubber (25)

Skolehjem (45) Foreninger, organisationer,

Ungdomsh j em (25) kontor (90)

Ungdomsklubber (45) Museer (60)

Ungdomspensioner (45) Teatre (50)

Kriminalforsorg (25) Åndssvageinstitutioner (55)

Militærnægteren har herved opnået en kontakt med et bredt ud­

snit af samfundet. (Fra »vugge« til »grav«).

- En mere liberal indstilling i befolkningen over for militærnæg­

teren, der ikke i samme grad betragtes som »asocial«. Herved er

det i sig selv blevet lettere over for familie, arbejdssted og venner

»at være militærnægter«.

Tabel 5. Militærnægterpuklen og aldersfordelingen.

302 Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære

Militærnægterpuklen pr. november 1973

Indkaldte (nov 73-apr. 74) 1630 mand

Ej indkaldte (årgang 71-73) 4366

Udsættelse 1178

7174 mand

Aldersfordelingen

Født i

Puklen ialt Heraf mødte i 1973

Antal % Antal %

1940 1 0,07

1941 1 0,01

1942 2 0,03 7 0,46

1943 11 0,15 39 2,56

1944 74 1,3 40 2.62

1945 130 1,81 85 5,58

1946 258 3,60 156 10,23

1947 451 6,29 137 8,98

1948 511 7,12 133 8,72

1949 677 9,44 199 13,05

1950 939 13,08 307 20,13

1951 1189 16,58 201 13,18

1952 1419 19,78 162 10,62

1953 1028 14,33 43 2,82

1954 482 6,72 15 0,98

1955 2 0,02

Gennemsnits­ 22V2 år 24 åralder (i 1973) (i 1973)

Kilde: Styrelsen for civil værnepligt.

Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære 303

Han ikke alene er, men vil efterhånden også blive betragtet som civil

værnepligtig og accepteret som sådan fremfor det mere følelsesladede

»militærnægter«, der i højere grad har politisk indhold.

Pr. 1. april 1974 er det samlede antal af militæmægtere, der ikke har

aftjent den civile værnepligt 6.474.13) Indkaldelseskapaciteten er pr. år

ca. 1800, og puklen vokser på grund af det stigende antal. Når køen vok­

ser, har dette også sin baggrund i, at mange militæmægtere søger udsæt­

telse indtil uddannelsen er færdigafsluttet. Herved kan det ikke udeluk­

kes, at mange militæmægtere håber på at blive for »gamle« til indkal­

delse og herved opnå mulighed for kassation.

I tabel 5 er vist fordelingen af militærnægterpuklen pr. november 73

og aldersfordelingen. Heraf udregnes, at den gennemsnitlige alder for

puklen pr. november 73 er 22l/2 år. For mødte i 1973 var gennemsnits­

alderen ca. 24 år. Med en påregnet ventetid på 2-4 år og med nuværende

indkaldelseskapacitet vil gennemsnitsalderen ved udgangen af 1976 være

26 år.13)

Dette forhold og den usikkerhedsfaktor, den unge værnepligtige herved

stilles over for, kan således muligvis skabe en dæmpende virkning på

militærnægterprocenten, fordi det ikke kan udelukkes, at mange så fore­

trækker den militære værnepligt for »blot at få det overstået«.

Endelig bør 35-dages reglen omtales. Den administrative praksis, der

er gældende, åbner mulighed for, at den militære værnepligtige inden

35 dage efter mødet ved forsvaret kan indgive sin ansøgning om midler­

tidig hjemsendelse med henblik på overførsel til civil værnepligt. I 1973

var der 506 værnepligtige, der udnyttede denne regel, eller 13,5 % af

samtlige civile værnepligtige. I realiteten er dette det ømmeste punkt for

forsvaret, fordi det ikke er muligt at indkalde erstatning, og den opståede

mangel på personel i de militære enheder vil være til stede indtil hjem­

sendelsen.

Kvalitetsproblemer.

En af forsvarsministeriet i 1971 nedsat arbejdsgruppe foretog en ana­

lyse15) i forbindelse med efterårssessionen 1971 af de militære værne­

pligtiges og de civile værnepligtiges fordeling på uddannelses- og intel­

ligensniveau. Emnet er yderligere analyseret i 16). Resultatet heraf frem­

går af figur 2 a og b.

Det fremgår umiddelbart af søjlerne i figur 2a (intelligenshistogram-

Militær* og civile værnepligtiges fordeling p& intelligens, (iatelligensskala 1-9)

304 Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære

Militære og civile vsrnepligtiges fordeling p4 uddannelse* (TJddannelsesskala 1-9)

1 s 6 og 7 klasse2: do + nogen kursus3: - 1o klasse4s faguddannelse5s ikke afsluttet realeksamen

6: realeksamen7: højere faglig uddannelse8: studentereksamen9 t afsluttet akademisk uddannelse

Overført til CA 71 (Ialt 2138)

II □ Udskrevet til forsvaret 71 (Ialt 11802)

II

Kilde: Redegørelse af 13. marts 1972 fra Forsvarsministeriets arbejdsgruppe vedrørende værnepligtsproblematikken.

Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære 305

met), at der blandt militærnægterne findes en langt større procentdel af

de tre øverste intelligensgrupper end blandt de militære værnepligtige,

hvilket naturligvis ikke er uden indflydelse på rekrutteringen til visse

specialjobs og til sergentskoler. Det er da også fra militæmægterfor-

eningens side et erklæret mål at medvirke til det militære forsvars van­

skeligheder ved at agitere for militærnægtelse netop blandt disse intelli­

gensgrupper*

I figur 2b (uddannelse) bekræftes det i figur 2a tegnede billede af den

ulige relative fordeling af ressourcer, idet det kan ses, at der blandt mili-

tæmægterne er en langt større procentdel i uddannelsesklasserne 7, 8

og 9 end blandt de militære værnepligtige.

En analyse af de pr. maj 73 indkaldte civile værnepligtiges erhvervs­

mæssige fordeling13), jfr. tabel 2, bekræfter denne analyse. Heraf ses, at

faglærte (29,6 %) og folk med højere uddannelse (42 %) er de domine­

rende grupper blandt militærnæ gterne. Omend arbejdsgruppens popu­

lation er kategoriseret efter uddannelse og den før nævnte analyse er

efter erhverv, findes der god overensstemmelse.

Af ovennævnte fremgår, at militæmægteme som gruppe betragtet pro­

centuelt har en betydelig overvægt med hensyn til intelligens og uddan­

nelse i forhold til de militære værnepligtige.

7. Konklusion.

Ovennævnte analyse viser, at den liberale militæmægterordning gen­

nem sin indpasning i samfundssystemet har skabt/er ved at skabe en

afslappet holding i befolkningen over for militærnægteren, uden at dette

forhold i øvrigt har påvirket den overvejende positive indstilling i be­

folkningen til begrebet forsvarsvilje. Det er kun hos de unge mellem 18

og 24 år - netop den gruppe, der skal bidrage til værnepligten, at der

konstateres en - så længe han befinder sig i denne aldersgruppe - tilsyne­

ladende forbigående modvilje.

Militærnægterordningen kan - såfremt stigningstakten i nægterprocen­

ten fortsætter - frembringe kvantitative problemer for forsvarslovgiv-

ningen i slutningen af 70’eme, men næppe for nugældende forsvarsord­

ning, der udløber i foråret 1977.

Det er vanskeligere at konkludere, om forsvarslovgivningen vil kunne

blive berørt på det kvalitative område, omend der konstateres stor til­

slutning til militærnægterordningen i den øverste del af uddannelses- og

306 Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære

intelligensskalaerne. Der er stadig næsten 50 % af de militære væreplig-

tige med en intelligenskvotient på 6 eller derover samt 33 % med uddan-

nelseskvotient på 6 eller derover.

Afsluttende kan peges på, at der blandt officerer, som daglig leder

uddannelsen i forsvaret, synes at være en vis tilfredshed med militær­

nægterordningen, idet der gives bedre muligheder for uddannelse under

ordnede forhold, fordi »uromagere« ikke finder vej til de militære en­

heder. Der er således flere måder at anskue problemet på.

Kildemateriale og notehenvisninger.

Kilder:

Grundloven af 1953.

Forsvarsloven af 1973.

Betænkning nr. 458 af 1967, afgivet af et udvalg nedsat under indenrigsministeriet.

Redegørelse fra forsvarsministeriets arbejdsgruppe vedr. værnepligtsproblematikken

af 13 marts 1972. (Statistisk materiale).

Statistiske oplysninger fra Styrelsen for civil værnepligt 1973/74.

Berger og Luckmann: Den samfundsskabte virkelighed 1972.

Aldrig mere krig, Borgens Forlag 1966.

Undervisningsministeriets »blå betænkning« af marts 1960.

Marxismens og Leninismens grundlag (oversat fra russisk), Forlaget Tiden 1961.

Gallup Markedsanlyse A/S. Undersøgelse udført for Hjemmeværnet om forsvars­

vilje.

Notehenvisninger:

1) Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 § 81.

2) Lovtidende 1973, side 637 (lov nr. 214 af 26/4 73) samt betænkning af 14/3

1973 (blad nr. 471).

3) Berger og Luckmann: Den samfundsskabte virkelighed, side 73-79.

4) Statistisk 10-års oversigt 1973.

5) Kilde: Forsvarskommandoens væmepligtssektion.

6) »Aldrig mere Krig«, Borgens forlag, side 30.

7) Betænkning nr. 458 af 1967, afgivet af et udvalg nedsat under indenrigsmini­

steriet.

8) Kilde: Major P. Svensson, der har været indbudt til flere diskussionsmøder

med militæmægtere på Antvorskov Højskole.

9) Læseplanudvalgets »blå betænkning« af marts 1960.

10) Det gamle testamente, anden mosebog, kapitel 20, 1-20.

11) Marxismens og Leninismens grundlag (oversat fra russisk. Forlaget Tiden 1961.

2. afsnit, kapitel 5, side 164.

12) Danmarks Radio program II.

12 marts 1974 kl. 2130. Tilrettelæggelse ved Kasper Neergaard.

13) Kilde: Styrelsen for civil værnepligt.

14) Antvorskov Højskoles pjece, udsendt til de mødende civile værnepligtige.

15) Redegørelse af 13 marts 1972 fra forsvarsministeriets arbejdsgruppe vedrørende

væmepligtsproblematikken.

16) Major Søren Wissums og cand. polit. Borup Nielsens artikel »Is conscientious

objection obstructive to conscription«, udarbejdet til International Sociological

Association’s møde i Amsterdam april 1973.

Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære 307

Om begrebet organisationsudviklingEn anmeldelse

1. I december 1973 udsendte Militærpsykologisk Tjeneste (MPT) en ny

publikation »Om begrebet organisationsudvikling«, udarbejdet af et for­

fatterkollektiv bestående af Conrad Ottesen og Steen Borup-Nielsen, der

vist er de fleste bekendt. Conrad Ottesen er publikationens redaktør.

2. Forud herfor udsendtes en række spørgsmål i begyndelsen af 1973

til en række personer i forsvaret fra alle tre værn, siddende jævnt for­

delt i det eksisterende hierarki og fordelt på aneienniter fra premier­

løjtnant op til generalløjtnant.

Generalløjtnanter ............................................. 1

Departementschefer .......................................... 1

Oberster/kommandører .................................... 13

Afdelingschefer ................................................. 1

Oberstløjtnanter/kommandørkaptajner ........... 11

Majorer/orlogskaptajner .................................. 18

Kaptajner/kaptajnløjtnanter ........................... 6

Premierløjtnanter ............................................. 2

I alt 53

Udspurgte fra Forsvarsministeriet (civile) . . . . 2

» » Hæren ...................................... 18

» » Søværnet ................................. 19

» » Flyvevåbnet ............................. 14

Jeg skal ikke tage stilling til, om dette er et procentvis repræsentativt

udsnit af de tre værns officerskorps, kvalitativt er det muligvis tilfældet,

men jeg besidder ikke den nødvendige baggrund for at kunne bedømme

dette. Jeg må derfor holde mig til den kvantitative metode og må da kon­

Om begrebet organisationsudvikling 309

statere, at procentvis er de forespurgte ikke i overensstemmelse med de

statistiske kendsgerninger. Hvorledes blandingen er mellem de såkaldte

progressive og traditionalisterne (af de progressive benævnt de reaktio­

nære) kan jeg ikke bedømme, men kan dog nikke genkendende til et

par stykker af hver kategori, så vi går ud fra, at forfatterkollektivet har

formået at vælge den rette blanding. Hvorvidt blandingen vertikalt i

hierarkiet er korrekt må nok besvares med et ja, idet chefsgruppen er do­

minerende repræsenteret, men det er selvfølgelig også kritisabelt fra de

yngres synspunkt. De udspurgtes militærvidenskabelige baggrund skal jeg

ikke udtale mig om, da vi jo alle i høj grad er en fange af systemet, men

jeg har svært ved at se, at »manden i geleddet«, der til daglig har proble­

merne inde på livet i en lang og uafvendelig periode, er tilstrækkeligt

repræsenteret. Man kunne måske mistænke forfatterkollektivet for at samle

på navne for at dække sig ind og ikke i tilstrækkelig grad vise vilje til at

opsøge problemerne, hvor de virkeligt er.

I praksis besvarede kun 38 af de 53 adspurgte forfatterkollegiets hen­

vendelse, og dette erklærer sig tilfreds med den »gradsspredning«, der er

i de 38 besvarelser, idet den ret nøje svarer til det oprindelige udvalg efter

kollektivets opfattelse. Dette udvalg foretoges af forfatterkollektivet efter

samråd med P-cheferne i værnene og i Forsvarskommandoen. Hvorledes

den procentvise fordeling af de 38 besvarelser er på de tre værn, siges der

intet om, men vi må da gå ud fra, at den også reflekterer forfatterkollek-

tivets hensigter.

3. I publikationens forord nævnes, at »hensigten med denne publika­

tion er at søge mystikken fjernet og at klarlægge den opfattelse af begre­

bet organisationsudvikling, der danner baggrund for vort arbejde på om­

rådet. Der er i publikationen lagt vægt på at illustrere den teoretiske

redegørelse med undertiden fyldige eksempler fra praksis ...«

4. At indlade sig på kritik af begrebet organisationsudvikling, sådan

som den forstås af forfatterkollektivet, er som at begive sig ud på tynd is,

og muligheden for at plumpe i er kun alt for sandsynlig. Det hjælper ej-

heller ret meget at styrke sig selv moralsk ved at læse Stanislav Andreskis

bog »Social Sciences as Sorcery«, hvor han bl.a. gennemgår misbrug af

fagjargon ved at opstille en fagjargonspredningsformel:

310 Om begrebet organisationsudvikling

hvor A er ærgerrighed, K er kundskaber og V er mængden af ordskval­

der. Han indfører - 1 i formlen, fordi denne er uden interesse, hvis ær­

gerrigheden ikke er større end kundskaberne: da bliver der nemlig ingen

ordskvalder. Ej heller hjælper det at erindre sig et så velkendt ondsindet

udgangspunkt som »Hvis noget rigtigt selvfølgeligt bliver sagt på en rigtig

indviklet måde, da er det sociologi«. Der anvendes nemlig ikke ordskval­

der til bevidst tilsløring af simple ting i forfatterkollektivets publikation.

5. Det er ikke muligt for undertegnede at afgøre, hvilken skole for­

fatterkollektivet tilhører:

Den klassiske skole (Scientific Management)

Human-Relations skolen

Strukturalisterne

En anden blanding eller

Noget helt femte, karakteristisk for MPT.

Mit instinkt siger mig, at vi har at gøre med en MPT-variant af Struk­

turalisterne, og jeg vil fortsætte i overensstemmelse hermed.

6. Opfylder nu publikationen de forventninger, man som lægmand kan

have til et så esoterisk emne som organisationsudvikling i den betydning,

at man her stilles overfor en trylleformular, der rigtigt anvendt kan tillade

troldmandens lærling at løse de utilfredsstillende problemer, han organi­

satorisk møder på sin hverdag. Svaret herpå må være et klart nej, og det

var da næppe heller forfatterkollektivets officielle forventninger, men

nogen forventninger må det dog have, jf. citat fra indledningen, pkt. 3.

Nu vil jeg ikke med mine næste bemærkninger insinuere, at forfatter-

kollektivets ærgerrighed (A) overstiger dets kundskaber (K), men jeg

har en fornemmelse af, at der i publikationen er en antydning af mål­

forvridning. Jeg har både som enkeltperson og som bataljonschef prøvet

at kommunikere nogle signaler til MPT og de stabe, der er sat til at over­

våge MPT virksomhed. Det samme har også dele af det spørgepanel, der

blev nedsat som omtalt i begyndelsen af 1973, og hvis samordnede be­

svarelse er udsendt af MPT under titlen »Sammendrag af svarene fra

CU-panelet, marts 1973«.

Spørgsmålet lyder i al sin simpelhed: Hvilket virkelighedsniveau skri­

ver man på for for? Hvad er »praksis« i det militære environment?

Skaber ikke anvendelsen af de valgte eksempler fra civil »praksis« unø­

Om begrebet organisationsudvikling 311

dige forventninger hos læseren, der febrilsk søger efter lighedspunkter

til sin egen situation hos de udvalgte organisationer?

7. Idet efterfølgende støtter jeg mig til den argumentation eller filo­

sofi om man vil, der er udtrykt af professor Michael Howard og som i

uddrag er trykt som et bilag til betænkning om Hærens Linieofficers-

uddannelse.

Dette synspunkt gav jeg officielt udtryk for i min vurdering af uddan­

nelsen ved I/DLR i året 1972: Under afsnittet »Vurdering af disciplinen«

diskuteres det disciplinære ambitionsniveau og de faktorer, der har ind­

flydelse herpå, det siges herunder:

»Som en af de dybereliggende årsager til de nævnte fænomener kan

måske nævnes, at den kløft, der fornemmes mellem den reformideologi,

der bærer arbejdet på Forsvarets kursusinstitution og den teknologisk

prægede hverdag, der opleves i geleddet og i garnisonen, desværre er

blevet dybere, således at en brobygning nu må iværksættes, hvis ikke

kursusinstitutionens arbejde skal opleves som en sekterisk bevægelse uden

rødder i de helt ubarmhjertige økonomiske, personelle og materielle

kendsgerninger, der former geleddets hverdag.

Man må gennem en tillempet dialektisk metode finde den vektor, som

kan blive retningsgivende i en ny levedygtig doktrin, der, uden at gå på

akkord med ideen bag dette NEW LOOK, også registrerer den objektive

virkelighed, jf. ovenfor, samt den væbnede kamps simulation.

I sit arbejde med at forme denne syntese må bataljonen advare For­

svarets kursusinstitution mod at opstille for optimistiske antagelser og

forudsætninger, hvad angår en stor del af offieerskorpsets intellektuelle

modenhed og åndelige fleksibilitet, for på forhånd at udskille de emner,

der udgør et næsten værgeløst objekt for simulerede pædagogiske og

psykologiske eksperimenter, og hvis personlighed ikke kommer styrket

ud af denne proces.

Af kursusinstitutionen må kræves, at den behersker en dobbelt dia­

lektisk proces, først syntesen mellem reformideologien og den teknolo­

giske hverdag og dernæst syntesen mellem den væbnede kamps simulation

og resultatet af den førstnævnte proces.

Dette magter kursusinstitutionen naturligvis ikke alene og må i så hen­

seende støttes af den åndeligt og psykisk mere robuste del af officers-

korpset, der nok er i mindretal. Kan kursusinstitutionen ikke komme på

talefod med denne del af officerskorpset, da vil denne i sin søgen efter

312 Om begrebet organisationsudvikling

en doktrin, der også tilgodeser hverdagen og den væbnede kamps simu­

lation, i tiltagende grad erkende den eksisterende dualisme og nødtvun­

gens selv genskabe en ny virkelighed nedefra«.

Dette tema fulgte jeg op i mit svar som en del af OU-panelet, jf.

ovenfor:

»Militærpsykologisk Tjeneste (MPT) omtaler samfundets almindelige

udvikling som en mulig autorisation for at sætte en organisationsudvik­

ling i gang. Heri er jeg delvis enig, idet et forsvar til enhver tid bør være

en projektion politisk, økonomisk og demografisk af det samfund, som

det er sat til at betjene.

Når jeg siger betinget enig, skyldes det et forhold, som alt for ofte

overses af specialister, administratorer m.fl. nemlig, at et forsvars virke­

lighed ikke er så entydigt definabelt som »et samfunds almindelige ud­

vikling«. Et forsvar skal fungere under fredsforhold af mange indlysende

grunde, hvorunder den vigtigste er stedse at være en projektion af sam­

fundet, hvilket i sit væsen er en politisk sag.

Men et forsvar skal også og især kunne virke under den væbnede kamps

vilkår, hvilket er et forsvars egentlige virkelighed og hvis »almindelige

udvikling« det især lønner sig at tilpasse sig. Dette er også i sit væsen en

politisk sag, men anvendelse af organiseret vold har nu sine egne love,

der i sit inderste væsen er upolitiske. Man ser straks her en mulig kon­

flikt, der tenderer mod noget absolut, der dog altid modereres af det

samfund, der anvender den væbnede kamp som middel, hvor igen »sam­

fundets almindelige udvikling« kan spille ind - men set ud fra en ganske

anden synsvinkel, end den af MPT fremførte.

Forsvarets hverdag bør altså stedse være en tilpasning til/nærmelse til

den abstraktion, som den væbnede kamp udgør. Glemmes dette, ophører

forsvaret med at være et militært forsvar.

»Et firma vil kunne skabe demokratiske forhold i den udstrækning,

det er forsvarligt ud fra et rentalibilitetssynspunkt«. Hvad der gælder for

BP-Oliekompagniet, gælder også for forsvaret, idet rentabilitetssynspunk-

tet her er den væbnede kamps krav, altså en abstraktion i fredstid.«

Jeg vil overlade det til læseren selv at anvende Andreskis formel på

ovenstående.

8. Jeg kan da godt se, at det er overmåde ubekvemt at operere med

flere virkelighedsniveauer, men det er nu forsvarets dagligkost. I stedet

for at drage ustandselige sammenligninger til det samfund, forsvaret er

en del af, burde man nok, for at undgå beskyldninger for dobbeltmoral,

Om begrebet organisationsudvikling 313

også af og til understrege, hvor og hvorfor forsvaret er anderledes end

det omgivende samfund, eksempelvis

- Simulationen af »praksis«. Den væbnede kamp.

- Skolesituationen. Forsvaret anvender selv de elever, det uddanner,

og læreren er også fører.

- Sanktionsmiljøet. »Dommeren« skal i næste instans samarbejde

med den »straffede«.

- O.s.v.

Hvorfor ved man i øvrigt så sikkert, at befolkningen forventer, at for­

svaret skal ligne det øvrige samfund? Det modsatte kan da muligvis også

være tilfældet. At det fremføres fra politisk side er ikke nødvendigvis

tilstrækkelig autorisation, eftersom det er uklart i hvor høj grad, de po­

litiske partier i dag er repræsentative for det, der rører sig i befolkningen.

Nogle vil indvende, at det med flere virkelighedsniveauer er det rene

vrøvl (militært ordskvalder). Forsvarets hverdag er forsvaret i fredstid,

der er uendelig lang sammenlignet med krigens tid (heldigvis). Opera­

tionerne i fredstid er lige så vigtige som operationerne i krigstid, den

væbnede kamp, så hvorfor gøre sig al den ulejlighed. Som jeg nævnede

i pkt. 2, er vi alle i militærvidenskabelig henseende mere eller mindre en

fange af systemet, så jeg skal personligt undlade at kommentere manglen

på forståelse for de forskellige virkelighedsniveauer, det overlader jeg til

professor Michael Howard, og hans bedømmelse er ikke opmuntrende.

På dette punkt fejler forfatterkollegiet og gør sig derfor skyldig i

målforvridning.

9. Havde dette nu kunnet undgås helt eller delvis?

Ved at de stabe, der skal kontrollere MPT, havde været mere opmærk­

somme?

Ved at de, der var medlem af OU-panelet, havde været bedre til at

kommunikere?

Ved at forfatterkollektivet havde været lidt mere opmærksom på varia­

tionerne i besvarelserne og ikke bare registreret det, der er på modefre­

kvensen?

Ved at forfatterkollegiet afstår fra at optræde missionerende?

Ved at forfatterkollektivet i højere grad varierer sin analyseteknik af

komplekse sociale organisationer og systematisk underkaster disse fæno­

mener en trefaset analyse nemlig en Declaratory Analysis - Intentions

Analysis - Capability Analysis?

314 Om begrebet organisationsudvikling

Ved at forfatterkollegiet i liøjere grad accepterer og værdsætter det,

der er egenartet for det militære establishment?

Ved at forf atter kollektivet direkte var blevet instrueret af højere myn­

dighed om at indlede begyndende forskning af begrebet organisations­

udvikling, og herunder havde modtaget de antagelser og forudsætninger,

der skulle gælde for denne forskning (se næste punkt) ?

10. Det har undret undertegnede, at der ikke i forordet til publi­

kationen er nævnt noget om en af højere myndighed modtaget instruk­

tion vedrørende iværksættelse af begyndende forskning af begrebet orga­

nisationsudvikling. Dette synes ikke tilfældet. Forfatterkollektivet kan

selvfølgelig påberåbe sig stiltiende accept ved at have modtaget P-chefer-

nes hjælp til udvælgelse af OU-panelet, men disse P-chefer har næppe

vidst eller været autoriseret til at skønne om det militære establishment

er inde i den såkaldte »Web er ske Efterfølgelseskrise«,1) og dermed moden

for organisationsudvikling. Det er ikke umuligt, at forfatterkollektivet er

blevet bestyrket i så henseende ved at analysere de indkomne svar, men

foretrækker åbenbart klogeligt en »Indirect Approach« og undlade at

nævne tingene ved sit rette navn.

11. Nu er jeg vel klar over, at isen ikke bærer ret meget længere, men

vil dog alligevel vove endnu et par skridt. Altså, hvis det nu er tilfældet,

at der er tale om en såkaldt »Webersk Efterfølgelseskrise«, er det så ikke

en for alvorlig sag at overlade til MPT in casu dette forfatterkollektiv?

Dette er et spørgsmål nede fra græsrødderne fra en soldat, der har behov

for lydighed, en lydighed hvis legimitet tilfredsstiller behovet for at

underkaste sig ordrer og regler, der er overensstemmende med værdier,

man som underordnet føler sig forpligtet overfor, som er blevet ens egne

værdier. Og dermed noget dyrebart, som jeg ikke kan acceptere, at uden­

forstående skal manipulere med (man fornemmer her den sorte reaktion).

Vedligeholdelse af denne legitimitet er en del af den militære rationelle

strukturs (det militære bureaukratis)2) skrøbelighed. Ikke alene udøves

der til stadighed tryk udefra, som opmuntrer til at følge andre normer

end organisationens, men endvidere har ens oplevelse af forpligtelse over­

for det militære bureaukratis regler en tilbøjelighed til at mindskes. Dette

er et typisk organisatorisk dilemma. Evnen til at acceptere ordrer og

regler som værende berettigede kræver en høj grad af selvfornægtelse,

der er svær at vedligeholde gennem administration og mellemmænd.

Dette gælder særligt for ordrer og regler, der er i modstrid med de under-

Om begrebet organisationsudvikling 315

ordnedes egne ønsker, hvilket ordrer og regler ofte er og må være i et

bureaukrati som det militære i fredstid.

Men denne selvfornægtelse eksisterer dog og næres på anden vis, ikke

gennem administration og mellemmænd, der direkte modvirker den, men

gennem mere omfattende sociale relationer, som findes i den traditionelle

familie eller i karismatiske bevægelser3), såsom den vel ledede militære

enhed, hvor eksvis kompagnichefen er indtrådt i en faders sted (hvem

kender ikke denne situation).

En organisation kan bevæge sig bort fra at være overvejende bureau­

kratisk til overvejende karismatisk og derefter tilbage til en struktur,

der er overvejende bureaukratisk. Hære eksvis er i fredstid særdeles bu­

reaukratiske, mens de i krigstid - og særligt i kamp - mister mange af

deres bureaukratiske egenskaber. Regler og regulativer forfalder eller

tilsidesættes. Personligt lederskab tæller mere end formel placering i

magthierarkiet. Mundtlig kommunikation erstatter i en vis udstrækning

skriftlig. Adskillelsen mellem personligt og organisatorisk liv ophæves i

vid udstrækning. Endskønt skønlitterære forfattere og visse sociologer

ofte dvæler ved de belastninger, som disse overgange skaber, overstås de

i reglen temmelig let. Efter krigen skifter organisationen endnu engang

gear og vender tilbage til sin bureaukratiske struktur, omend ikke uden

kriser.

Måske befinder et forsvar sig i fredstid derfor i en konstant »Webersk

Efterfølgelseskrise« og denne gøres ikke mindre, hvis man glemmer eksi­

stensen af de forskellige virkelighedsniveauer og i bureaukratisk iver

bandlyser den karismatiske problematik og glemmer, at den nødvendige

selvfornægtelse i fredstid ikke kan vedligeholdes uden at nogen udstråler

personlig karisma. Hvor havde vi stået i dag, hvis ikke den trofaste under-

afdelingschef havde udvist en sådan. Men hvem nærer hans karisma?

Hvem nedbryder den? Han kan ikke undvære den under den væbnede

kamps vilkår, derfor al den snak om de forskellige virkelighedsniveauer

fremkaldt af kravet om simulation af den væbnede kamps betingelser

under den ganske uddannelse.

Forfatterkollektivet kan umuligt have været uvidende om, at den m ili­

tære organisation forskyder sig på to planer, den bureaukratiske og den

karismatiske, altså pendler mellem det rationelle og det irrationelle, så

dette må være en grund mere til at undre sig over, at kollektivet undlader

at medtage også denne problematik. Eller er der andre grunde?

Er det sådan, at man prøver at skabe en ny organisatorisk virkelighed,

316 Om begrebet organisationsudvikling

en syntese af den bureaukratiske organisation og den karismatiske bevæ­

gelse. Kan denne syntese/osmose sættes i gang ved en samarbejdsorganisa­

tion og mere demokratisering således, at en fremtidig pendling kan undgås?

Igen et spørgsmål fra græsrødderne. Skyldes det osmotiske tryk, man

i dag fornemmer i organisatorisk henseende, at molekylerne ikke kan

slippe igennem, simpelthen fordi man vanskeligt blander det rationelle

og det irrationelle uden at en af delene tager magten og i direkte modstrid

med de indledende ingredienser? Måske er det noget af det, der udtrykkes

i uddannelsesindberetningen, jf. pkt. 7, og hvor i hvert fald »nødtvungent

selv genskabe en ny virkelighed nedefra« er en legitim del af den »We­

ber ske Efterfølgelseskrises« problematik.

Hvad er »mere demokratisering«? Er det et forsøg på at vende tilbage

til tidligere tiders Gemeinschaft-prægede samfund, hvor hver borger

havde mulighed for at give sit besyv med på landsbyens møder altså til

mere traditionelle samfund, hvor menneskelige grupperinger var små,

intime og ikke særligt ydedygtige? Altså et arkaisk forsøg på at løse øje­

blikkets tilsyneladende utilfredsstillende forhold og næsten uoverkomme­

lige udfordringer? Næppe dette.

Snarere er det et forsøg på at skabe en ny personlighedstype, der er

i stand til at bevæge sig frem og tilbage mellem forskellige sociale en­

heder - særlig mellem familien og det lokale karismatiske samfund på

den ene side og arbejdsorganisationen i videste forstand på den anden -

og mellem systemer med modstridende autoritetsrelationer (ens ligemand

inden for et system kan godt være ens overordnede inden for et andet)

og mellem systemer, hvor mange normer er forskellige. Igen lyder mit

spørgsmål til forfatterkollektivet, hvilket virkelighedsniveau skriver man

på og for? Har den beskrevne nye personlighedstype ikke noget særdeles

velkendt over sig, nemlig den karismatiske befalingsmand, der nu har

eksistereet, jeg ved ikke hvor mange tusinde år, og for hvem pendling

mellem forskellige normer og virkelighedsniveauer nærmest er en er­

hvervssygdom ?

12. Nu brast sikkert isen set med forfatterkollektivets øjne, og jeg må

se at redde mig i land. Det gøres nok bedst ved at kaste noget kød for

løverne. De i publikationen givne eksempler på organisationsudvikling

omfattende

- HMAKs reorganisering og udflytning

- Flådestation København

Om begrebet organisationsudvikling 317

- BP-Olie-kompagniet

- Rasmussen og Schiøtz, Birkerød

- I-S Kjell Iversen

- Introduktionskursus på Pædagogisk kursus på FAK

- Holdningsmålinger for menige i forsvaret

er fyldigt og grundigt beskrevet, men må alle, undtagen sidste pind, ka­

rakteriseres som ret ukomplicerede problemstillinger, der opererer på

samme virkelighedsnive au og derfor kun i mindre grad giver anledning

til filosofisk prægede problemer, som de af mig tidligere nævnte. Med

ukompliceret skal ikke forstås let og uden besvær.

Som medlem af en multinational international stab og det hele hjemme

lidt på afstand, må jeg tilstå, at jeg somme tider savner MPT og den

progressive lederuddannelse, der finder sted på forsvarets kursusinstitu­

tion. Her i en sådan stab er der virkelig jomfruelig jord at arbejde i og

et miljø, der omtrent er ubeskriveligt, hvis det skulle opstilles projekt-

mæssigt. 205 stabsofficerer fra 6 forskellige lande, hver med 3 forskellige

værn minus Kanada samt ca. 400 øvrige grader og civile, ligeledes multi-

nationale. Hvert land med sin skoling, administration, tradition og kultur.

Dernæst en organisation, der mere er sammensat ud fra princippet om

tilstedeværelse frem for kravet om effektivitet, hvor nogle medlemmer

er der 4 år, andre 3 og 2^4 år. Hvor al kommunikation foregår på et for

ca. 50 °/o vedkommende fremmed sprog, nemlig engelsk, og hvor midler­

tidige organisationer, projektgrupper, parrallelhierarkier florerer. Kære

forfatterkollektiv, var det ikke noget?

Den mere alvorlige side af det er jo bare, at det er den type organisa­

tion, der hører fremtiden til, og som i dette særlige tilfælde skal overtage

ansvaret, når den væbnede kamp begynder, der er et forsvars egentlige

»praksis«.

Tør jeg til slut præsentere mig som prototypen på det nye »organisa-

tionsmenneske« med en høj frustrationstærskel og evnen til at udsætte

opnåelsen af tilfredsstillelse - lidt endnu. Jeg venter på den time, da vore

ledere ikke mere er så optaget af at imødegå de tryk der rettes mod det

militære samfund udefra, at de også får tid til deres karismatiske rolle og

genoplader den selvfornægtelse i officerskorpset, uden hvis virkning vi

næppe kan modstå trykket indefra i organisationen og komme helskindet

gennem plan 73; dette til trods for nok så megen organisationsudvikling.

H. Kroon.

318 Om begrebet organisationsudvikling

Noter:

1) Den »Weberske Efterfølgelseskrise« opstår i en organisation, når dennes midtsam-

lende leder, inspirator, fælles arv o. lign. forsvinder og skal erstattes af andet, hvis

ligitimitet føles tvivlsom.

2) »Bureaukrati« er en socialvidenskabelig korrekt beskrivelse af eksvis en fasttømret

organisation som Forsvaret. At anvende det som et skældsord eller nedvurderende

som af de fleste anvendt i OU-panelet er direkte misvisende og stridende mod den

strukturalistiske terminologi.

3) En »karismatisk bevægelse el. organisation« er en bevægelse, der mangler et bureau-

kratis faste opbygning. Organisationens legitimitet er centreret omkring en stor

personlighed og leder, der ved sin karismatiske autoritet får de underordnede til

at identificere sig med organisationen.

Jeg har i mine valgte eksempler holdt mig tæt til strukturalismens grundlægger

Max Webers autoritetstypologi.

Foreningen af officerer udenfor aktiv tjenesteFÆLLESSTYRELSEN: Finderupvej 97, 2770 Kastrup. Telf. (01) 51 23 37.

Fællesstyrelsens giro nr. 206.

Københavns kredsKREDSENS ADRESSE: Rørsangervej 8, 2670 Greve Strand. Telf. 9016 00.

Kredsens giro nr. 3182.

Pistolskydning afholdes på Amager (Kalvebod) søndagene 11. og 25. august samt 8. og 22. september kl. 9-12.Den 8. sept. afvikles landspræmieskydningen.Nærmere oplysninger hos Svend A. Madsen.

Fugleskydning den 15. august 1974 kl. 10.00 i selskabslokalerne ,Allégade 10. Nærmere oplysninger hos C. H. Widner.

Midtjydsk kredsTreforeningsskydning 27. august kl. 17.00.Kreds- og Landsskydning 7. september kl. 14.00.Begge skydninger afholdes på YESTERENG.Tilmelding til kredsformanden, tlf. 17 82 47, senest 2 uger før skydedagen.

På grundlag af arkivstudier redegør forfatteren, cand. polit. Finn

Friis i det følgende for en række danskes indtryk af det schweiz­

iske forsvar forud for og omkring århundredskiftet.

Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar

Gennem adskillige år har jeg i Schweiz og Danmark indsamlet materiale,

som belyser danskes færden i Schweiz, deres indtryk af schweiziske for­

hold og deres forbindelse med kendte schweizere. Det drejer sig faktisk

om en broget flok af vore landsmænd: Digtere, malere, apotekere, hånd­

værkere, forretningsfolk og embedsmænd, præster, arkæologer, botani­

kere o.s.v. såvel som almindelige turister.

Jeg håber med det første at kunne færdiggøre en samlet fremstilling

af disse forbindelser. Men jeg kunne tænke mig, at det ville interessere

Militært tidsskrifts læsere at stifte bekendtskab med nogle personer, som

i tidens løb har efterladt sig erindringer om eller indtryk af det schweiz­

iske forsvarsssystem og af hvordan det fungerer i praksis. Det drejer sig

dels om nogle danske politikere, dels om en række officerer, som har haft

lejlighed til at iagttage forskellige sider af personale- og materialepro-

blememe.

Takket være elskværdig imødekommenhed har jeg haft lejlighed til at

benytte adskillige dokumenter, som findes i Hærens Arkiv.

Den første af de personer, som der er grund til at fremdrage, er A. F.

Tscheming (1795-1874), der som bekendt både var officer og politiker.

Da den daværende kaptajn A. F. Tscherning i begyndelsen af 1830erne

i en række småskrifter kritiserede den danske hærordning, vakte dette

Frederik Vis uvilje, og i 1833 blev Tscherning bragt af vejen ved at man

sendte ham ud på en rejse til forskellige europæiske lande, hvis hær­

væsen han skulle studere. Den milde form for landsforvisning varede ialt

5 år.

Under sit ophold i Schweiz i 18341) overværede Tscherning skytte­

fester og troppeøvelser (hvor han bl.a. traf Louis Bonaparte - den senere

kejser Napoleon I I I - som dc ang var kaptajn i den schweiziske hær).

320 Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar

Han fandt, at det schweiziske militærsystem med dets store vægt på

skyttekorpsene var meget velegnet til forsvar af et bjergland som Schweiz,

men han tvivlede om, at det kunne lade sig overføre til lande med andre

forhold.

Tscherning benyttede også lejligheden til at studere andre schweiziske

institutioner og problemer, overværede folkeforsamlinger i de små

schweiziske kantoner og politiske forhandlinger, besøgte fængsler, note­

rede med bifald adskillelsen mellem stat og kirke og var i det hele tilfreds

med den måde, hvorpå regeringssystemet fungerede. Noget mægtigt em-

bedsvæsen fandtes ikke i Schweiz, men alligevel var styrelsen ikke mindre

god af den grund. Den føderalistiske statsordning havde store fordele, og

det ville nok være gavnligt, om man også indenfor det danske monarki

kunne begrænse fællesregeringens opgave. Måske kunne man dele konge­

riget i 5 stænderkredse (Sjælland, Fyn, Jylland, Slesvig, Holsten) i stedet

for i 2. »Holsten måtte ordnes således, at det kunne opfylde sine for-

bundsforpligtelser i det tyske forbund og nyde godt af sine forbundsret-

tigheder, uden at staten blev umiddelbart berørt heraf.« Hans helheds­

indtryk var, at »Schweiz behager mig i gennemsnit overordentlig« men

»det romantiserede alpeliv falder gevaldigt sammen, når man ser det nærved«.

Efter at have deltaget i de schweiziske troppeøvelser i Thun noterer

Tscherning følgende iagttagelser og indtryk:

» ... jeg har da seet 6000 Mand Schweitzere ved Thun, og skjøndt der

lader sig udsætte meget paa dem, saa lader mere sig endnu rose, og i

i mine Øine lader sig med Sikkerhed slutte, at vort System er fuldkom­

ment prakticabelt; thi det har det forud for det hidtil i Schweitz Bestaa-

ende, at der gaaer et stort fast Element ind i samme, medens her Alt er

Milits, Commandovæsen, Stab og Artillerie, Ingenieurer. Den første

Gjenstand, som fortjener Roes, er vistnok Disciplinen, ikke forstaaet, som

vi forstaae den, med Hatten i Haanden, men Lydighed, ingen Udsvæ­

velser eller Excesser, Officeren fra Obersten af delende Soldatens Be­

sværlighed, en paa Erkjendelse begrundet Overbevisning. Det fortjener

ogsaa at roses, at Infanteriet vedligeholdt ligesaagod Orden under com­

biner ed e Manoeuvrer, som naar hver Brigade exercerede særskilt paa

Excerceerpladsen. En russisk eller preussisk Infanterist vilde vist klage

jammerlig over Mangel paa Precision ved Exercits; men jeg troer, Enhver

vilde tilstaae, at man ikke kunde ønske mere Sammenhæng og Orden paa

ujevnet Terrain og mod Fjenden. Østerrigerne i Italien have med stor Flid

bragt det saa vidt at ryste de stive Bataill. ud af hverandre; nu er deres

Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar 321

Orden ringere end Schweitzernes, men maaske ogsaa deres Bevægelser

hurtigere. Mærkelige Fremskridt gjordes i de 14 Dage, Samlingen varede,

de havde været større, havde Officererne været bedre; her indlyser Savnet

af faste Skoler. Jeg saae imidlertid Oberster, der aldrig havde tjent uden­

for Schweitz, befale med stor Rolighed og Forstandighed ...«

Tscherning gør en ret interessant almindelig bemærkning: »Det var mig

klart og vistnok ogsaa de fleste tænkende Schweitzere, at deres Uafhæn­

gighed beroede mere paa de omgivende Magters gjensidige Forhold end

paa deres egen Styrke og Væbning«. Som randnote har han senere til­

føjet: »Efter at det tydske Forbund er blevet en preussisk Enhedsmagt

og Savoien italiensk Eenhedsmagt, er Stillingen mindre beroligende«. (Man

kan vel nok sige, at denne problemstilling har været relevant også under

vort århundredes verdenskrige.)

Den gang Tscherning besøgte Schweiz var landet endnu et statsforbund.

Der var almindelig værnepligt, men i krigstilfælde måtte man opfordre de

enkelte kantoner til at stille mandskab til rådighed for den fælles krigs­

førelse. Først efter en borgerkrig i 1847 og efter vedtagelsen af en ny for­

fatning i 1848 blev landet til en forbundsstat, og hæren er derefter en af

de vigtigste fællesschweiziske institutioner. Den står under forbundsrege­

ringens ledelse, og de fleste udgifter afholdes af forbundets budget. Allige­

vel har kantonerne endnu i dag bevaret visse opgaver. De varetager en

del af militær administrationen, anskaffer og betaler beklædning (men

ikke våben) for de soldater, der kommer fra hver enkelt kanton, og har

ret til at udnævne befalingsmænd op til en vis rang. Ved gennemførelsen

af mobilisering yder kantonerne også en betydelig støtte.

Forbudsforfatningen forbyder udtrykkelig Schweiz at holde en stående

hær. Der gøres kun en undtagelse for et mindre antal »instruktører« og

de ganske enkelte officerer, der kommanderer de større hærafdelinger

(armékorps og divisioner). Disse officerer anvender hele deres tid i

hærens tjeneste, medens alle andre medlemmer af hæren, lige fra oberst til

menig soldat har deres normale beskæftigelse og levebrød i det civile liv.

De indkaldes kun til militærtjeneste i korte uddannelses- og øvelsesperi-

oder samt ved mobilisering.

Dette må erindres som baggrund for de iagttagelser, danske efter 1848

har gjort m.h.t. den schweiziske hær.

- I sommeren 1871 var politikeren og højskolemanden Frede Bojsen

(1841-1926) som udsending for sit parti (»Det forenede Venstre«) i

Schweiz for at studere det folkevæbningssystem, der foresvævede ham

322 Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar

som et ideal. Han rejste med en anbefaling fra artillerigeneral H. A. A.

Dompierre de Jonquiéres, og den schweiziske øverstkommanderende, ge­

neral Herzog, ydede ham al mulig bistand.2) Boisen vendte åbenbart mere

skuffet end overbevist tilbage.3) Men han fulgte dog stadig med inter­

esse den schweiziske hærordnings udvikling, og i 1876 fremhævede han4),

at »Folkevæbningens Militærordning synes særlig at maatte egne sig for

Lande med vidtstrakte Kyster, som er udsatte for pludselige Landgangs-

forsøg fra en tilsøs overlegen Fjende«.

Forfatteren og politikeren Frederik Bajer (1837-1922) var en meget

aktiv deltager i det internationale fredsarbejde og tog 1891 initiativet til

stiftelsen af Yerdensfredsbureauet i Bern, hvis præsident han var indtil

1907. Det var naturligt, at han, der ofte kom til Schweiz, også interesse­

rede sig for dette lands politiske forhold, og ved flere lejligheder fortalte

han danske læsere om det schweiziske folkestyres former, og schweizere

i fremmed krigstjeneste, ligesom han skildrede folkevæbningssystemet og

det neutrale Schweiz’ udenrigspolitik.5)

Carl Emil Fenger (1814—1884), der blev kendt både som læge og po­

litiker, repræsenterede efter at han var gået af som finansminister den

danske regering ved den konference i Genéve, hvor traktaten om behand­

lingen af sårede militærpersoner og krigsfanger afsluttedes den 22. august

1864.6)

Lensgreve Johan Ludvig Holstein-Ledreborg (1839-1912) spillede i flere

perioder en vigtig rolle i dansk politik. Efter at han i 1890 havde nedlagt

sit folketingsmandat, boede han en årrække i Schweiz, og da han var ka­

tolik var det naturligt for ham at slå sig ned i kanton Fribourg, som altid

har været et vigtigt katolsk centrum. I et af de breve, han i Fribourg-

tiden sendte Frede Boj sen7) findes nogle bemærkninger om det schweiz­

iske forsvarssystem, hvorom han bl.a. siger: »Trænger De til Opmun­

tring og Nervestyrke, saa reis herned. Ogsaa for den, der leder Folke-

thingets Hærudvalg og har Landets Forsvarsvæsen i sin Haand, er her

en Del at lære og glæde sig over«. Han tilføjer: »Jeg har saaledes i denne

brillante By kun set en - siger og skriver en - Skildvagt, og han gaar ufra-

vigeligen med begge Næverne i Lommen. I et andet Kanton skal forresten

en Løitnant have gjort et Forsøg paa at indføre en strammere Disciplin

i Anledning af sit Kompagnis ganske ualmindelig miserable Exercits; men

han blev til Gjengjæld saa grueligen maltrakteret, at han maatte hente

Kapteinen, som atter henter Obersten, der bragte Orden tilveie - ved for

Fronten at bede Compagniet om Forladelse. At vi raabe højt mod M ili­

Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar 323

tarismen hernede og at denne figurerer som den argeste Hæslighed paa

Oppositionens Program er en Selvfølge - dog - saa vidt jeg ved - kun af

finansielle Grunde (Fæstningsbyggeri)«.

Den i Holland fødte men fra sin tidlige ungdom i Danmark bosatte

officer (senest generalmajor) og militærforfatter Peder Nicolas Nieuwen-

huis (1842-1924) udsendte 1881 et lille skrift: »Hvorledes have Schweitz,

Belgien og Holland indrettet deres Forsvar?«, som kom i en række oplag.

Bl.a. med henvisning til den schweiziske hærchef general Herzogs ud­

talelser (i 1871) giver Nieuwenhuis her en meget pessimistisk bedøm­

melse af den schweiziske hærs kampstyrke og modstandskraft. På samme

måde som andre militære iagttagere fremhæver forfatteren dog, at til­

standen i den seneste tid var blevet væsentlig forbedret. »Schweitzemes

sunde Sands og Fædrelandskjærlighed har omsider faaet Bugt med deres

Ulyst til at anlægge permanent Befæstning«. Både Skt. Gotthard og St.

Maurice (i den øvre Rhonedal) er nu befæstet.

Senere (i 1885) tilbragte Nieuwenhuis i forbindelse med en tjeneste­

rejse til Tyskland og Østrig nogle få dage i Schweiz men måtte nøjes med

et almindeligt indtryk af »Højbjergenes Forhold« og deres indflydelse

på krigsførelsen.

Hans rejserapporter findes i Hærens Arkiv og danner derfor en natur­

lig overgang til en gennemgang af nogle af de rapporter fra henved 40

andre officerer, som i tiden 1870-1908 besøgte Schweiz.

Danske officerers tjenesterejser i Schweiz.

Formålet med alle disse tjenesterejser var dels i almindelighed at gøre

sig bekendt med den schweiziske hærs organisation, iagttage øvelser og

manøvrer og se hvordan officerer og menige, installationer og bevæbning

fungerede, dels at undersøge forskellige tekniske problemer, I adskillige

rapporter omtales også den schweiziske forsvarspolitik i almindelighed

og befolkningens holdning overfor forsvarsordningen.

Det var naturligt, at man under den fransk-tyske krig 1870-71 fra dansk

side ikke blot var interesseret i de krigsførende landes militære opera­

tioner men også i de forholdsregler, som blev truffet af Frankrigs og

Tysklands naboer. En række danske officerer fik i denne forbindelse lej­

lighed til i en kort periode at gøre nogle observationer i Schweiz, bl.a.

af de tropper, der var samlet i Porrentruy ved den franske grænse. Her

og andetsteds havde danskerne samtaler med »indsigtsfulde mænd på

stedet« og bemærkede sig, at forskellige schweiziske officerer udtalte sig

324 Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar

til fordel for en mere centraliseret hærordning end den daværende, hvor

så meget var overladt til de enkelte kantoner.

Forskellige danske iagttagere konstaterede, som allerede nævnt, sidst

i 70erne og i 80erne, at der under den nye hærordning af 1874 var sket

adskillige forbedringer.

Da der i 1885 blev afholdt særlig omfattende manøvrer, fik kaptajn af

fodfolket baron Schaffalitzky de Muckadell og kaptajn af artilleriet G.

F. K. Harhoff lejlighed til at tilbringe nogen tid i Schweiz. Gennem den

danske konsul i Genéve blev de introduceret hos militærdepartementets

chef, som gav dem tilladelse til at gøre sig bekendt med alt, hvad der

måtte være af interesse for dem. De blev også yderst venligt modtaget af

general Herzog og boede under øvelserne flere dage i dennes hus. (I det

hele taget blev alle fremmede officerer, der var med som observatører,

behandlet med stor venlighed, og lokalt stod der ligefrem kamp om at

sikre sig dem som gæster ved indkvarteringen!)

I de to danske officerers udførlige rapport berøres mange praktiske

problemer, og den indeholder en livlig skildring af deres personlige iagt­

tagelser.

De bemærkede med en vis forbavselse, at den schweiziske befolkning

viste en overvældende interesse for manøvrerne - ja, en pågåenhed, som

til tider kunne virke generende. Hver dag strømmede tusinder af tilskuere

til - ikke alene fra de nærmeste landsbyer, som syntes helt uddøde me­

dens øvelserne foregik, men også langvejs fra. Mange officerer, der ikke

var indkaldt, fulgte, i civil, øvelserne på egen bekostning.

Nogle menige soldater gik nu og da så stærkt op i deres rolle, at man

faktisk under manøvrerne havde stort besvær med at hindre dem i at

bruge bajonetter og geværkolber over for »fjenderne«. Da der nok kunne

være fare for, at religiøse, politiske og kantonale stridigheder kunne sti­

mulere til voldsomme scener, fandt de danske observatører, at det var

klogt af generalen, at han på forhånd havde advaret mod stridigheder og

opfordret til enighed!

Den meget realistiske gennemførelse af forskellige krigsmæssige aktio­

ner gav sig udslag i manglende respekt for privatejendom (marker og

bygninger). I et hus var der således faktisk ikke en hel rude tilbage, og

materiel, der var benyttet til at blokere en bro, blev uden videre smidt

i vandet. Nu og da opstod der en del forvirring, og i det hele taget måtte

danskerne konstatere, at disciplinen her og der svigtede.

Som grund anfører de bl.a., at da der kun findes meget få professionelle

Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar 325

officerer (instruktører) og de indkaldte officerer og underofficerer stam­

mer fra de samme lokaliteter som de menige, vil de nødigt udsætte sig

for senere at få deres handlinger kritiseret af deres bysbørn, hvis disse

finder, at de har været for strenge!

Som noget bemærkelsesværdigt fremhæves også, at den lokale presse

fra dag til dag bringer udførlige referater af manøvrernes forløb og ikke

sparer på kritiske bemærkninger.

Den nye hærordning havde nok betydet et stort fremskridt, men allige­

vel udtaler både de nævnte og andre danske officerer sig med adskilligt

forbehold om militshærens reelle værdi i en moderne kampsituation.

Alle arbejder med god vilje, iver og interesse, og der hersker en god tone

i hæren. Nationens fortrinlige soldateregenskaber er der ingen tvivl om,

heller ikke om officerernes alvor og intelligens eller deres ivrige, aktive

indsats - bl.a. ved frivillige øvelser udenfor indkaldelsesperioderne. Men

det må betegnes som en illusion, at »et Folk i Vaaben« under en kamp

i åben mark skulle kunne udrette noget væsentligt overfor fast organise­

rede tropper, selv om disse er mindre talstærke. Der er noget løst, usik­

kert og tilfældigt over manøvrerne, men det er i hvert fald en leg, der

morer alle - både deltagere og tilskuere.

Kaptajn F. C, Krebs bemærkede i sin rapport fra 1903, at en mobili­

sering i Schweiz foregik med stor præcision og at der ved inspektionen

konstateredes en forbavsende god orden m.h.t. de våben og den øvrige

udrustning, som de værnepligtige efter schweizisk skik får med hjem

efter rekrutskolen og har pligt til at opbevare gennem årene. Kostfor­

plejningen betegnes som bedre end i de fleste andre lande.

Krebs fandt det vanskeligt at få et virkeligt indtryk af den schweiziske

officersstand på grund af dens uensartethed. Den kendsgerning, at de

meget talrige militsofficerer stod under kontrol af de ret fåtallige instruk­

tører kunne nok føre til gnidninger. Også han omtaler en vis usikkerhed

hos officererne.

I sin rapport gjorde han endvidere opmærksom på den »værneskat«

eller »værnepligtsbidraget«, som under visse betingelser skal erlægges af

dem, der er kendt utjenstdygtige, men pegede på den fare, at kantonerne,

som indkasserer denne ydelse, kan være tilbøjelige til at se gennem fingre

med, at velstillede folk sørger for at lade sig kassere!

Flere andre officerer fik, som allerede nævnt, til opgave under tjeneste­

rejser til Schweiz at studere specielle problemer. Artillerigeneralens stabs­

chef oberst V. S. J. Raabye foretog således i 1898 en særlig undersøgelse

326 Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar

af nyt feltartillerimateriel og af ammunition til hurtigskydende kanoner.

Premierløjtnant H. P. Caspersert blev udsendt for at studere fabrikation

og anvendelse af tidsbrandrør. Kaptajn H. de Lichtenberg udarbejdede

i 1908 en detailleret skildring af skydeskolen i Walenstadt. Oberst A.

Moltke havde i 1889-90 lejlighed til at gøre iagttagelser vedrørende en

rekrutskole. I andre rapporter finder man oversigter over den gymnastik­

undervisning, der forbereder ungdommen til militærtjenesten, over skytte­

foreningerne (med over 100.000 medlemmer!), over resultaterne af de

forpligtelser, som de værnepligtige har til gennem årene regelmæssigt at

vedligeholde og forbedre deres skydefærdighed. Der findes også en skil­

dring af de militære etablissementer i Thun.

I det hele må det da siges, at de danske militære myndigheder er blevet

godt forsynet med førstehåndsoplysninger om det schweiziske forsvars

tilstand.

Vi har allerede nævnt C. F. Fengers deltagelse i Genévekonferencen 1864.

I en beretning, som også findes i Hærens Arkiv, har generallæge Hiero-

nymus Laub (1838-1910) der i juni-juli 1906 var dansk delegeret ved den

internationale konference i Genéve, som skulle revidere Genferkonven-

tionen af 22.2.1864, givet et udførligt referat af denne konferences forløb,

kommenteret resultaterne og desuden meddelt en række personlige indtryk.

32 lande var repræsenteret. Laub roser konferencens sekretariat og

skriver bl.a. »Langt overvejende var Følelsen af, at vi alle var Schweiz’

Gæster, og at vort Arbejde i fortrinlig Grad var til ære for Schweiz. Høf­

lighed og Venlighed over for de fremmede syntes at være Løsenet overalt,

fra Droskekuske og Sporvognskonduktører til Regeringens Medlemmer«.

I rapportens sidste afsnit omtales festligheder og udflugter, bl.a. en tur

til Rochers de Naye med den pragtfulde udsigt over Genfersøen og bjer­

gene. I Hotel National i Genéve holdtes en strålende afslutningsfest med

en imponerende illumination af byen.

Noter:1) A. F. Tscherning: Efterladte Papirer 1877, bd. II (s. 82-92, 98-103).

2) Dansk biografisk Leksikon III, s. 588. Se også Dansk Folketidende 1872 nr. 30-33.

3) Erik Henrichsen: Mændene fra Forfatningskampen I, s* 201-02.

4) Dansk Folketidende 1876, nr. 2.

5) Se bl.a. Republikken Svejts (Studentersamfundets Småskrifter nr. 51-52, Kbhvn. 1887)

6) Akter i Rigsarkivet.

7) Breve, offentliggjort ved Kristian Hvidt (Historie. Jyske Samlinger, 1967, s. 400).

BØ G ER

Professor, dr. phil. Tag© Kaarsted: Stor-

britannien og Danmark 1914-1920. Odense

University Press 1974.

Forfatteren af ovennævnte bog, bekendt

af adskillige af dette selskabs medlemmer

i forbindelse med hans indsats ved dets

hundrede års jubilæum, har på grundlag

af dybtgående studier i nylig åbnede en­

gelske arkiver givet en værdifuld frem­

stilling af begivenhedsforløbene i forbin­

delse med hovedberøringspunkterne mel­

lem Danmark og England i den behand­

lede periode.

Det område, der selvfølgelig for en sø­

militær læser har størst interesse i denne

forbindelse, er mineudlægningen i Store

Bælt i 1914, den begivenhed, der tidligere

af Hans Branner er behandlet i »Småstat

mellem Stormagter«, anmeldt af nærvæ­

rende anmelder i maj 1973, men som i

her omhandlede værk synes bedre ind­

passet i en samlet fremstilling med for­

nøden hensyntagen til de faktiske mili­

tære og tekniske forhold, selvom ordval­

get (armeret/desarmeret) ligesom i Bran-

ners bog kan give anledning til usikker­

hed hos den mindre velinformerede læser,

således som det efter nærværende frem­

stilling også allerede i 1914 var tilfældet

på allerhøjeste sted.

Det springende punkt er selvfølgelig, at

kabelminer naturnødvendigt måtte have

deres ladninger i sig ved udlægningen,

men ikke behøvede at være armerede, da

armering og desarmering kunne foretages

fra sø minestationer i land.

Men også »E 13« affæren indeholder i

alle faser interessante bidrag til belysning

af den neutrale stats vanskeligheder.

Der synes i almindelighed i England,

således som det også blev fremhævet af

Branner, kun at have været ringe inter­

esse for operationer i Østersøen, hvilket

kan virke overraskende, ikke mindst når

man erindrer, at 3 meget store panser­

krydsere (de senere hangarskibe vel­

kendte fra 2. verdenskrig) FURIOUS,

GLORIOUS og CORAGEOUS blev bygget

til Lord Fishers planlagte Østersø-opera-

tioner, jvfr. f.eks. Weyer: Taschenbuch

der Kriegsflotten 1922 s. 30/31. En for­

klaring herpå kan findes i den i her an­

meldte værk s. 233 anførte efterskrift.

Også Mander har i 2. bind af »From

Dreadnought to Scapa Flow« behandlet

problemet, men anfører dog minespærrin­

gerne i Store Bælt som en hovedårsag til

den engelske tilbageholdenhed.

For den generation, der voksede op

umiddelbart efter 1. verdenskrig er det

forfriskende at læse forfatterens vurde­

ring af den rolle etatsråd H. N. Andersen

spillede (og troede at spille) i bestræbel­

serne for, dels at forklare Danmarks stil­

ling for de krigsførende, dels at forbedre

denne ikke helt uden at skele til eget

selskabs fordel, og endeligt i et vist om­

fang at forsøge at formidle fredsskabende

kontakter mellem de krigsførende, det

sidste ikke uden risiko for i England at

blive mistænkt for at gå Tysklands ærinde

ved at etablere dette lands særfred med

Rusland.

En lignende, men som det synes at

328 Bøger

fremgå mere velbegrundet, mistanke

gjorde sig gældende i Englands holdning

overfor ledende danske socialdemokrater,

der uanset den socialistiske internationales

pacifistiske grundholdning i et vist om­

fang var påvirket af de krigsførende tyske

socialdemokraters synspunkter og af sym­

pati for disse.

Kaarsbergs bog indeholder endvidere

en interessant redegørelse for bilandenes

og koloniernes stilling under krigen, her­

under et nok så bemærkelsesværdigt en­

gelsk synspunkt m.h.t. Grønland, betinget

af hensyn til Canada og denne dominions

naturlige interesse i det polare område.

De behandlede problemer vedrørende

handel, blokade og den dermed intimt

forbundne forsyningssituation har også

militær-historisk interesse, ligesom pro­

blemerne omkring genforeningen og

grænsedragningen har stærk tilknytning

til datidens og fremtidens økonomi og

demografi.

Disse berøringspunkter mellem danske

og engelske interesser er sat i sammen­

hæng med de fra dansk og navnlig fra

engelsk side deltagende personligheders

ejendommeligheder og personlige syns­

punkter.

Dette gør sig ikke mindst gældende i

skildringen af den særdeles velafbalan­

cerede og forstående engelske indsats i

forhandlingerne omkring afstemningen i

Sønderjylland, der iøvrigt giver et klart

billede af det skisma, der opstod i det

danske folk omkring dette problem, og

som de, der oplevede tiden efter anden

verdenskrig, vil nikke genkendende til.

Som udviklingen foreløbig har formet sig,

må det danske mådehold vel prises, men

den endelige vurdering må overlades til

en senere eftertid.

Der foreligger her en særdeles læsevær­

dig bog om en periode, der beklageligt

nok ikke har sat sig så dybe spor i dansk

militærpolitik, som de i overensstemmelse

med forsvarsordningen af 1909 tagne for­

holdsreglers resultater kunne lade for­

vente. Det er jo ikke den hjemlige vurde­

ring på grundlag af detailkendskab til

eventuelle svagheder, men de overfor-

ståendes vurdering af de sandsynligt op­

nåelige resultater af et angreb og de med

dette forbundne risici, der på længere sigt

danner baggrund for vurdering også af et

neutralitetsforsvars effektivitet.

Man må derfor med en vis bekymring

og afstandstagen se på det daværende

hærens efterretningsvæsens indsats, så­

ledes som den er beskrevet i bogen. Jvfr.

herved den s. 53 anførte mulighed af, at

det af engelske myndigheder anvendte

dæknavn » Brutus « kunne tænkes at dæk­

ke chefen for efterretningsvæsenet. Det er

for en neutral stat væsentligt at neutrali­

tetens principper overholdes, selvom det

selvfølgelig også her er det samtidige

ydre skin og ikke de eventuelt senere

konstaterede kendsgerninger, der tæller i

den øjeblikkelige situation. På den anden

side kan man ikke undgå, ved at læse om

besættelsesrygterne i 1916 at tænke på,

om erfaringerne om disses mindre pålide­

lige karakter kan have påvirket udenrigs­

ministeren i 1940, der jo var forsvars­

minister i 1916!

Bogen skal iøvrigt prises for den friske

og uimponerede tone i hvilken disse al­

vorlige emner behandles. Når man med

de erfaringer som baggrund, som tids­

forløbet siden da har bidraget til, betrag­

ter med hvor amatøragtige midler meget

af den såkaldte højere politik blev ført,

tør det siges, at selvom dette tydeligt

fremgår af fremstillingen, går det på in­

gen måde ud over dens saglighed.

H.-H. Wesche.

Reserveret postvæsenet

Realistic training for fighting powerW# can offer you a system which fulfills your ip t c lf ic n e e d s : and includes

Infantry targets Fighting vehicle targets Gun fire sknulators Blast simulators Automatic scorers Hit counters Radio Control D evices Cabie* Control D evices

For more information apply to

Saab-Scania___ O ------------j.------ r\r.