REGERINGENS RESULTATER oktober 2003 – maj 2004

Regeringen

Redaktionens afslutning 26. maj 2004

Forord Inden vi tog fat på dette folketingsår fremlagde regeringen i august 2003 et supplerende re-geringsgrundlag ”Vækst Velfærd Fornyelse II” med ca. 200 initiativer, der har været grund-laget for regeringens arbejde i folketingsåret. Det har været et travlt folketingsår. I det forløbne år er der gennemført en lang række afta-ler, reformer og vigtige lovforslag, bl.a. forårspakken ”Flere i beskæftigelse – lavere ledig-hed”, oprettelse af ”Fonden for Højteknologisk Udvikling”, Vandmiljøplan III, arbejdsmil-jøreform, anbringelsesreform, reform af de gymnasiale uddannelser og en trafikaftale. Denne redegørelse indeholder en oversigt over de væsentligste lovgivningsmæssige, admi-nistrative og andre initiativer, som er gennemført i folketingsåret.

Indholdsfortegnelse

BESKÆFTIGELSESMINISTEREN................................................................................... 7

FINANSMINISTEREN......................................................................................................... 9

FORSVARSMINISTEREN ................................................................................................ 11

FØDEVAREMINISTEREN ............................................................................................... 13

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTEREN ............................................................... 15

JUSTITSMINISTEREN ..................................................................................................... 17

KIRKEMINISTEREN ........................................................................................................ 19

KULTURMINISTEREN .................................................................................................... 21

MILJØMINISTEREN......................................................................................................... 23

MINISTEREN FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION........... 25

MINISTEREN FOR LIGESTILLING.............................................................................. 27

MINISTEREN FOR NORDISK SAMARBEJDE............................................................ 29

MINISTEREN FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING ........................ 31

SKATTEMINISTEREN ..................................................................................................... 33

SOCIALMINISTEREN ...................................................................................................... 35

TRAFIKMINISTEREN ...................................................................................................... 37

UDENRIGSMINISTEREN ................................................................................................ 39

UNDERVISNINGSMINISTEREN .................................................................................... 41

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN ................................................................. 43

7

Beskæftigelsesministeren Adgang til det danske arbejdsmarked for arbejdskraft fra de nye EU-lande Regeringen indgik i december 2003 aftale med et bredt flertal af Folketingets partier om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004. Aftalen sik-rer, at det danske arbejdsmarked åbnes for arbejdstagere fra de nye EU-lande samtidig med, at der fortsat er balance og ordnede forhold på det danske arbejdsmarked, herunder at de nye EU-borgere bliver ansat på samme vilkår som i øvrigt gælder i Danmark, og at de danske velfærdsordninger forbliver robuste. Arbejdsmiljø Regeringen indgik i februar 2004 en aftale med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om reform af arbejdsmiljøindsatsen. Hovedelementerne er en helhedsorienteret indsats, hvor indsatsen nytænkes ud fra princippet om ”noget for noget”. Virksomheder, der kan doku-mentere ordentlige arbejdsmiljøforhold, belønnes i form af mindre kontrol. I stedet rettes kontrolindsatsen mod virksomheder med et dårligt arbejdsmiljø. Med reformen styrkes råd-givningsindsatsen. Virksomheder, der har brug for rådgivning, får pligt til at bruge rådgiv-ning. Fremover vil samtlige danske virksomheder få et uanmeldt screeningbesøg fra Ar-bejdstilsynet. Og der indføres en smiley-ordning med det formål at synliggøre virksomhe-dernes arbejdsmiljø.

Tilsyn med kommunernes rådighedsadministration og visitationspraksis Folketinget vedtog i maj regeringens lovforslag om et kommunalt rådighedstilsyn. Lovfors-laget indfører et statsligt tilsyn med kommunernes administration af reglerne om rådighed og sanktioner i forhold til borgere, der modtager kontanthjælp, starthjælp eller introdukti-onsydelse alene på grund af ledighed. Med lovforslaget kan beskæftigelsesministeren end-videre fastsætte regler om tilsyn med kommunernes sagsbehandling, når det gælder vurde-ringen af, hvilke tilbud en ledig kontanthjælpsmodtager skal have (visitationen). Ledige på kanten af arbejdsmarkedet Regeringen offentliggjorde i februar en analyse af de svageste grupper på arbejdsmarkedet, herunder af beskæftigelsesindsatsen og en karakteristik af gruppen. Resultaterne indgår i regeringens udspil ”Det nye Danmark” og vil blive fulgt op af yderligere initiativer i efter-året 2004. Regeringen offentliggjorde endvidere i februar en handlingsplan i forbindelse med handicapåret 2003 med initiativer på beskæftigelsesområdet, herunder en undersøgelse af beskæftigelsesmulighederne for personer med et fysisk handicap. Særlig indsats mod akademikerledigheden Regeringen iværksatte i februar 2004 seks nye initiativer rettet mod bekæmpelse af akade-mikerledighed under overskriften ”Viden er vejen til jobvækst”. Initiativerne retter sig pri-mært mod at øge ledige akademikeres jobmuligheder i små og mellemstore private virk-somheder.

8

Sygefraværshandlingsplanen I forlængelse af regeringens handlingsplan ”Hvad gør vi med sygefraværet” fra december 2003 er der nedsat en række udvalg og arbejdsgrupper, som bl.a. skal belyse mulighederne for at modernisere sygedagpengeloven, opstille forslag til en forbedret visitations- og op-følgningsmodel samt opstille forslag til, hvordan lægeerklæringer kan gøres bedre. Grup-perne skal afrapportere i løbet af 2004 og 2005. På baggrund af afrapporteringerne vil rege-ringen følge op med konkrete lovinitiativer i næste folketingssamling. Aktieoptioner mv. i ansættelsesforhold Folketinget vedtog i april regeringens lovforslag om brug af købe- eller tegningsret til aktier mv. i ansættelsesforhold. Med de nye regler er der skabt en klar retstilstand på området sær-ligt i forbindelse med en lønmodtagers fratræden. Loven sikrer endvidere en fortsat udbre-delse af brug af aktiebaserede incitamentsprogrammer i ansættelsesforhold. Gennemførelse af EU’s antidiskriminationsdirektiver Folketinget vedtog i marts et lovforslag, som gennemfører EU’s antidiskriminationdirekti-ver. Lovforslaget betyder, at der fremover ikke må forskelsbehandles på grund af religion, tro og seksuel orientering. Udbetaling af uhævede feriepenge Folketinget vedtog i december regeringens lovforslag om udbetaling af uhævede feriepenge. Med loven er der fra 1. maj 2004 meget videre muligheder for at få udbetalt optjente ferie-penge, selvom lønmodtageren ikke har afholdt ferien. Beløb under 1.500 kr. udbetales au-tomatisk. Derudover kan lønmodtageren anmode om at få udbetalt feriepengene for den 5. ferieuge eller feriepenge optjent i tidligere ansættelsesforhold. Ændrede udbetalingsregler samt flytteret i LD I marts vedtog Folketinget regeringens lovforslag om ændrede udbetalingsregler og flytteret i LD. Fra 1. maj 2004 er kravet om, at LD kun kan udbetales, hvis andre kapitalpensioner samtidig hæves (samtidighedskravet), ophævet. Udbetalingsreglerne er desuden lempet. En-delig gives pr. 1. juli 2005 mulighed for at flytte sine LD-midler over i et andet pensionsin-stitut. ”Noget for noget” Ministerudvalget om ”noget for noget” afgav rapport i februar 2004. Rapporten indeholder 57 konkrete forslag til, hvordan ”noget for noget” princippet kan udmøntes.

9

Finansministeren Finansloven for 2004 Regeringen indgik i efteråret seks delaftaler med skiftende flertal i forbindelse med finans-loven for 2004. Aftalerne indebærer en finanspolitik på linje med den finanspolitik, der blev præsenteret ved fremsættelsen af finanslovforslaget i august. Målsætningen for væksten i det offentlige forbrug er overholdt, ligesom aftalen er fuldt finansieret i 2004. Der blev ind-gået flerårsaftaler om politiet og kriminalforsorgen og aftaler om bl.a. trafik, SU og kultur. Derudover blev der gennemført forbedringer for svage grupper og de svagest stillede pensi-onister. Flere i beskæftigelse – lavere ledighed I marts indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti om forårspakken ”Flere i beskæf-tigelse – lavere ledighed”. Aftalen indebærer en fremrykning af tidligere besluttede nedsæt-telser af indkomstskatten for 2005-2007 og suspension af indbetalingerne til Særlig Pensi-onsopsparing i 2004 og 2005. Desuden indebærer aftalen en række andre initiativer, herun-der målrettede beskæftigelses- og efteruddannelsesinitiativer, fremrykning af investeringer i bl.a. boliger samt en fremrykning af puljen til social- og sundhedsformål på 570 mio. kr. til 2004. Staten som aktionær I januar 2004 offentliggjorde finansministeren rapporten ”Staten som aktionær”. Rapporten konstaterer, at statens anvendelse af aktieselskabsformen overvejende har levet op til formå-lene. Der gives dog en række anbefalinger med henblik på at sikre konsistente og hensigts-mæssige relationer mellem ejerministeren, bestyrelsen og den daglige ledelse. Som en di-rekte konsekvens har dette i foråret 2004 bl.a. ført til en væsentlig reduktion af antallet af bestyrelsesmedlemmer i de statslige selskaber, der samtidig er ansat i centraladministratio-nen. Handlingsplan for regelforenkling og administrative lettelser Regeringen præsenterede i oktober 2003 handlingsplanen ”Færre regler – flere mulighe-der”, der indeholder 136 resultater, som har medført forenklinger eller lettelser for borgere, virksomheder eller offentlige myndigheder. Desuden indeholder handlingsplanen 169 frem-adrettede initiativer. Eksempler på resultater er, at 700 foreninger og almennyttige organisa-tioner er blevet fritaget for at registrere og betale moms, samt at dagpengeberettigede ledige ikke længere skal ansøge om ydelser under aktivering Budgetredegørelse 2004 I februar 2004 offentliggjorde finansministeren ”Budgetredegørelse 2004”. Budgetredegø-relsen viser, at realvæksten i det offentlige forbrug i 1990’erne var mere end dobbelt så høj som målsætningerne. Samtidig blev der sat fokus på bl.a. den danske forskningsindsats, på mulighederne for at bruge ny teknologi til at give mere pleje, service og omsorg for pengene og på de administrative udgifter til beskæftigelsesindsatsen.

10

Statens tilskud til Grønland Regeringen indgik i marts 2004 en aftale med Grønlands landsstyre om fastsættelse af blok-tilskuddet til Grønland i 2005-07. Bloktilskuddet fastsættes til 3.069,2 mio. kr. årligt i den 3-årige periode. Som led i aftalen omprioriteres hvert år i perioden 2005-2007 50 mio. kr. af bloktilskuddet til et sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling i Grønland. Økonomiaftaler med kommuner og amter for 2004 Regeringen indgik i juni 2003 aftaler med kommuner og amter for 2004, som indebærer en realvækst i kommuner og amter - ved uændrede skatter - på i alt 2,7 mia. kr. til forbedringer af den offentlige service. Forbedringerne er især udmøntet i sygehusvæsenet og på social- og undervisningsområderne. Kommuner og amter har i budgetterne overholdt de aftalte vækstrammer og skattestoppet. Finansredegørelse 2004 I juni 2004 offentliggør finansministeren ”Finansredegørelse 2004”, som bl.a. analyserer strukturerne i dansk økonomi og kravene til den økonomiske politik. I redegørelsen vil der bl.a. blive præsenteret en ny mellemfristet fremskrivning til 2010, og der vil blive sat fokus på finanspolitikkens holdbarhed i forhold til de fremtidige udfordringer med flere ældre. Redegørelsen ventes også at behandle emner som international arbejdsdeling, strukturel le-dighed, finanspolitikkens aktivitetsvirkning og beskæftigelsespolitik i EU. Den offentlige sektors strategi for digital forvaltning 2004-06 Regeringen lancerede i samarbejde med de kommunale parter i februar 2004 en ny strategi for digital forvaltning, der skal sikre, at digitalisering udnyttes til at høste gevinster gennem effektivisering og serviceforbedringer for borgere og virksomheder. Strategien opstiller vi-sion og mål for digitalisering og understøtter tværgående digitaliseringsinitiativer, herunder eDag2. Samarbejdet om den Økonomiske Politik i EU Publikationen, der blev offentliggjort i juni 2003, redegør for EU’s samarbejde om økono-misk politik med udgangspunkt i samarbejdet i Ministerrådet for EU’s finansministre, ECOFIN. Publikationen sætter fokus på en række af de centrale udfordringer, som EU står over for, herunder at opnå sunde offentlige finanser, gennemføre strukturreformer og at in-tegrere de nye lande i det økonomiske samarbejde.

11

Forsvarsministeren Forsvarsoplæg 2005-2009 Regeringen fremlagde i marts 2004 forsvarsoplæg for perioden 2005-2009. Oplægget læg-ger op til en gennemgribende reorganisering af det danske forsvar med fokus rettet mod nye sikkerhedspolitiske udfordringer og risici. Regeringen vil afskaffe mobiliseringsforsvaret og gøre endeligt op med de sidste rester fra den kolde krig. Danmark skal fortsætte med at være en relevant og troværdig medspiller på den sikkerheds- og forsvarspolitiske scene og et ak-tivt medlem af FN, OSCE og NATO. Og forsvaret skal fremover fokusere på deltagelse i internationale operationer og beskyttelse af den danske befolkning, herunder evnen til at imødegå terrorhandlinger. Regeringen lancerede i forbindelse med offentliggørelsen af for-svarsoplægget et nyt initiativ, som indebærer en styrket samordning af dansk civil og mili-tær indsats i områder, hvor der er indsat danske styrker. Afghanistan Regeringen bidrager til stadighed med danske soldater i Afghanistan. Under den internatio-nale sikkerhedsstyrke (ISAF) indgår ca. 65 soldater i Kabul og 5 soldater til Provincial Re-construction Teams under det britiske team i Mazar E Sharif. Regeringen overvejer et mere substantielt bidrag i 2005. Irak Regeringens styrkebidrag udgør i Irak ca. 520 personer og planlægges opretholdt på det ak-tuelle niveau. Bidraget er sammensat af infanteri- og opklaringsenheder samt logistiske en-heder, militærpoliti og stabsofficerer. Styrken tilvejebringer sikkerhed i det sydlige Irak og yder støtte til uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker samt støtter genopbygningsindsatsen. Herudover er der fortsat udsendt beskyttelsespersonel til Bagdad og Basra. Et bidrag fra Li-tauen på ca. 55 personer ventes fortsat tilknyttet de danske bidrag til sikringsstyrken. Det internationale sikkerhedssamarbejde Regeringen har iværksat en transformation af forsvarets østsamarbejde til et bredere funde-ret sikkerhedssamarbejde. Sikkerhedssamarbejdet vil fremover have fokus på integration af de baltiske lande i NATO og øget samarbejde med landene på det Vestlige Balkan. Derud-over vil regeringen følge op og understøtte militær indsats med støtte til udviklings- og mo-derniseringstiltag med henblik på at fremme demokratisering og international integration og dermed være medvirkende til at forbedre sikkerhedsklimaet i et missionsområde. Regerin-gen har i den forbindelse givet tilsagn om støtte til etablering af den afghanske hær med ca. 10. mio. kr. Formålet med donationen er at støtte etableringen af en struktur i Afghanistan, som på sigt kan varetage opgaver af sikkerhedsmæssig karakter, hvorved behovet for inter-national militær tilstedeværelse kan mindskes.

12

Søtransportkapacitet Danmark har det seneste år stillet et transportskib til rådighed for NATO til strategisk sø-transport og har netop afsluttet kontraktforhandlinger om skib nummer to. Skibene er stillet til rådighed i henhold til det danskudviklede ARK koncept, hvor de enkelte nationer tilveje-bringer en eller flere skibskapaciteter, som samlet stilles til rådighed for NATO. Initiativet er det til dato mest synlige og effektive bevis på, at Danmark ønsker at medvirke i udviklin-gen af efterspurgte NATO kapaciteter. Samling af beredskab og forsvar Regeringen analyserede i 2003 den fremtidige styring og organisering af det danske bered-skab. Det blev bl.a. konkluderet, at der kunne være såvel beredskabsmæssige som økonomi-ske fordele ved en samling af det civile beredskab og forsvaret. Sammenholdt med, at frem-tidens trusler går på tværs af geografiske grænser, på tværs af de etablerede administrative grænser mellem myndighedsudøvere, og at imødegåelse af truslerne fordrer fælles løsnin-ger, besluttede regeringen i januar 2004 at samle det statslige redningsberedskabs og forsva-rets opgaver under forsvarsministerens ressort. Sårbarhedsudredningen Regeringen offentliggjorde i januar 2004 en national sårbarhedsudredning. Rapporten kon-kluderer, at Danmark samlet set har et velfungerende beredskab. Rapporten anbefaler en koordineret overvågning og vurdering af samfundets sårbarhed, opfølgning på konstaterede sårbarheder, større koordination af myndighedernes beredskabsplanlægningssystemer, øget øvelsesaktivitet, øget fokus på koordination mellem nationalt og internationalt beredskabs-samarbejde, samt en øget forskning i samfundets sikkerhed og sårbarhed. Regeringen har påbegyndt arbejdet med opfølgningen på sårbarhedsudredningen. Øget anvendelse af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerheden Regeringen nedsatte i 2003 et udvalg med det formål at styrke beskyttelsen af de danske farvande og kystnære områder. I forlængelse af dette arbejde har regeringen besluttet at iværksætte en række initiativer, som i væsentlig grad skal styrke sejladssikkerheden, bl.a. direkte anråb af alle større skibe ved indsejling i dansk farvand og betydelig øget overvåg-ning. Desuden søges anvendelsen af lods yderligere øget ved takstnedsættelser gennem bl.a. effektiviseringer og liberaliseringer på lodsområdet, samt på sigt anvendelse af ny teknologi til landbaseret lodsning. Ændring af Christianialoven Regeringens Christianiaudvalg fremlagde den 12. marts 2004 en helheds- og handlingsplan for Christianiaområdets fremtid, herunder udkast til ændring af den nuværende Christiania-lov. På baggrund heraf fremsatte regeringen i marts 2004 et lovforslag som skal muliggøre en udvikling af Christianiaområdet som et bæredygtigt kvarter i København. Området skal som led heri omfattes af de almindeligt gældende love og regler, og der skal ske en ændring af ejerskabet. Lovforslaget ventes vedtaget i juni 2004.

13

Fødevareministeren Landbrugsreform Hovedlinjerne i landbrugsreformen, som EU’s landbrugsministre vedtog i september 2003, er øget bæredygtighed og markedsorientering, bl.a. ved at gøre hovedparten af den direkte støtte til landmændene uafhængig af produktionen (afkobling), samt en styrkelse af landdi-striktspolitikken. I Danmark iværksættes reformen tidligst muligt, dvs. fra 2005, og 96 pro-cent af de beløb, som kan afkobles, bliver afkoblet i Danmark. Forenklinger i jordlovgivningen Regeringens forslag til ny landbrugslov og lov om drift af landbrugsjord ventes vedtaget i maj 2004. Den ny landbrugslov fokuserer på landbrugets struktur- og ejerformer og giver erhvervets udøvere et større råderum inden for de rammer, der sættes af hensynet til natur, landskab og miljø. Driftsloven er en rammelov, der i første omgang erstatter ældre lovgiv-ning om flyvehavre og muldvarpebekæmpelse samt stiller visse minimumskrav til pleje af arealer, der ikke udnyttes jordbrugsmæssigt. Ændring af regler om plantedække og efterafgrøder mv. Som opfølgning på aftalen om Vandmiljøplan III ventes regeringens lovforslag om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække vedtaget i juni 2004. Lo-ven skal sikre gennemførelse af yderligere anvendelse af efterafgrøder, adgang til mere flek-sible normer for tildeling af kvælstof og bedre kontrolgrundlag. Strategi for dyrkning af GMO-afgrøder i Danmark Fødevareministeren fremlagde i juni 2003 en strategi for sameksistens mellem GMO-afgrøder, konventionelle og økologiske afgrøder i dansk landbrug. Formålet er at sikre for-brugernes frie valg og udviklingen af forskellige produktionsformer. Som led i strategien har regeringen fremsat forslag til lov om dyrkning mv. af genetisk modificerede afgrøder, hvorved sikres, at GMO-afgrøder kan dyrkes uden konsekvenser for traditionelt eller økolo-gisk dyrkede afgrøder. Lovforslaget ventes vedtaget i juni 2004. Regeringens Fødevarepolitiske redegørelse 2003 Regeringen offentliggjorde i oktober 2003 ”Regeringens Fødevarepolitiske redegørelse 2003: Tryghed og Frihed” for Folketinget. Redegørelsen beskriver ernæringsområdet samt en række tiltag på fødevarekontrolområdet, der skal sikre en endnu mere dynamisk, fleksi-bel og effektiv indsats, hvor der hele tiden sættes ind der, hvor behovet er størst. Alt om kost-smag for livet Med dette projekt ønsker regeringen at fremme sunde og gode mad- og måltidsordninger i skoler og institutioner samt styrke og samle Fødevaredirektoratets ernæringsoplysning til borgere og professionelle. I projektet indgår et rejsehold, en hotline og en hjemmeside. Des-uden er en række inspirationsprojekter, der er målrettet pædagoger, lærere og forældrebesty-relser under udvikling.

14

Offentliggørelse af kontrolresultater Fødevareministeriet lancerede i januar 2004 en hjemmeside med resultater fra fødevarekon-trollen omfattende detail- og engroshandlen. Hjemmesiden giver forbrugerne aktuelle og relevante oplysninger, når de handler, og giver samtidig virksomhederne et positivt incita-ment til at sikre, at fødevarelovgivningen bliver overholdt. Virksomheder kan anvende de gode kontrolresultater i deres markedsføring og fortælle omverdenen, at de har orden i eget hus. I perioden 15. januar 2004 til 1. april 2004 har der været ca. 148.000 besøgende på hjemmesiden. Forslag til lov om dyrlæger og lov om hold af dyr Regeringen har fremsat forslag til lov om dyrlæger, der skal skabe klare og mere tidssva-rende regler på området, herunder ændre Det Veterinære Sundhedsråds arbejdsopgaver. Endvidere har regeringen fremsat forslag til lov om hold om dyr, der moderniserer og for-enkler lovgivningen om dyrehold, herunder også giver mulighed for skærpede reaktioner overfor særligt alvorlige overtrædelser. Lovforslagene ventes vedtaget i maj 2004. Støtteordning for yngre jordbrugere Regeringens forslag til lov om ændring af landdistriktsstøtteloven er vedtaget i december 2003. Med loven gennemføres en ændring af etableringsordningen for yngre jordbrugere, der betyder større statsgaranterede lån, der giver yngre jordbrugere mulighed for at etablere sig på bedrifter med et større arbejdskraftbehov og dermed for et arbejds- og familieliv sva-rende til den øvrige del af den erhvervsaktive del af befolkningen. Ændring af bemyndigelsesloven mv. (fondsbestemmelser) Regeringens forslag til ændring af bemyndigelsesloven er vedtaget i december 2003. Loven fastsætter nye regler for sammensætningen af bestyrelserne for jordbrugets og fiskeriets promille- og produktionsafgiftsfonde, så de afspejler den stedfundne strukturudvikling. Samtidig hermed er der foretaget en udvidelse af de formål, hvortil fondsmidlerne anvendes. Endelig er reglerne for fastsættelsen af de beløb, som tilføres promilleafgiftsfondene mv., blevet justeret. Fødevareministerens initiativpakke for fiskeriet Fødevareministeren fremlagde i november 2003 en initiativpakke, der skal forbedre grund-laget for en levedygtig fiskerisektor. Arbejdet med planens gennemførelse er indledt. Gen-nemførelsen omfatter såvel konkrete reguleringstilpasninger pr. 1. januar 2004 som længe-revarende udviklingsprojekter. Muslingeudvalget Muslingeudvalget afgav ultimo april 2004 rapport vedrørende den fremtidige udvikling af muslingeerhvervet. I rapporten indgår en række anbefalinger vedrørende bl.a. den økonomi-ske udvikling af erhvervet, styrkelse af natur- og miljøhensyn og fokusering af forsknings- og udviklingsindsatsen.

15

Indenrigs- og sundhedsministeren Strukturkommissionens betænkning Strukturkommissionen, som regeringen nedsatte i oktober 2002, afgav sin betænkning den 9. januar 2004. Det nye Danmark Regeringen fremlagde den 27. april 2004 med udgangspunkt i Strukturkommissionens be-tænkning og efterfølgende høringssvar oplæg til reform af den samlede offentlige sektor. Finansieringsudvalgets betænkning om et nyt udligningssystem Finansieringsudvalget afgav i januar 2004 betænkning om et nyt udligningssystem. Bedre sundhed for børn og unge Regeringen offentliggjorde i november 2003 et oplæg om ”Bedre sundhed for børn og un-ge”. Oplægget præsenterer en række initiativer, som kan bidrage til en sund børnekultur og til at skabe gode rammer for den enkelte børnefamilie. Blandt initiativerne er indførelse af en fælles aldersgrænse på 16 år for køb af alkohol og tobak. Flere penge til sundhed Regeringen har sikret flere behandlinger, kortere ventetider og mere valgfrihed. For at fast-holde denne positive udvikling har regeringen reserveret 1,2 mia. kr. ekstra til sundhedsom-rådet i 2004. Styrkelse og udvidelse af det frie sygehusvalg Regeringen har fremsat forslag om at styrke det åbne og gennemsigtige sundhedsvæsen, samt styrke det udvidede frie sygehusvalg. Forslaget betyder bl.a., at patienter inden 8 dage skal have orientering om tid og sted for sygehusbehandling, samt om mulighederne for at vælge andre sygehuse og om ventetider på disse sygehuse, mv. Medicintilskud og rigtig anvendelse af lægemidler Regeringen nedsatte i oktober 2003 Udvalget om Medicintilskud med det formål at begræn-se væksten i udgifterne til medicintilskud uden at svække hensynet til patienternes behov. Udvalget er i maj 2004 kommet med en række anbefalinger, som har til formål at fremme konkurrencen, rationaliteten og kvaliteten i anvendelsen af lægemidler i Danmark. Udvalget har bl.a. anbefalet, at tilskud til lægemidler fremover beregnes på baggrund af det billigste lægemiddel i en tilskudsgruppe. Strategi for det behandlende sundhedsvæsen Regeringen har i december 2003 udsendt ”Strategi for det behandlende sundhedsvæsen – Patienten først” med beskrivelse af de væsentligste nationale initiativer, der er igangsat eller som planlægges gennemført i de kommende år med henblik på at sikre bedre service, høj sundhedsfaglig kvalitet, bedre grundlag for det frie valg, samt mere sundhed for pengene.

16

Debatoplæg – Et åbent og gennemsigtigt sundhedsvæsen Regeringen har i december 2003 udsendt ”Debatoplæg – Et åbent og gennemsigtigt sund-hedsvæsen” med henblik på at øge patienters og offentlighedens adgang til informationer om kvaliteten i sundhedsvæsenet samt fremme fokus på perspektivet i at styrke kvalitetsud-viklingen ved at belønne de sygehuse, der gør en særlig indsats. Hospicepulje Regeringen har afsat en hospicepulje i 2004 på i alt 34,7 mio. kr. for at forbedre døendes muligheder for at tilbringe den sidste tid på hospice. Puljen kan søges til etablering af selv-ejende hospicer og til drift op til 2 år samt til udvidelse af kapaciteten på eksisterende hospi-cer. Puljen kan også bruges til fremme af samarbejdet mellem hospiceteams/sygehusene, hjemmesygeplejen og de praktiserende læger for at kvalificere tilbuddet til døende om pleje og behandling i hjemmet. Kampen mod narko Regeringen lancerede i oktober 2003 handlingsplanen, ”Kampen mod narko”. Handlings-planen indeholder en lang række konkrete initiativer inden for forebyggelse, lægelig og so-cial behandling, retshåndhævelse og behandling af kriminelle stofmisbrugere samt internati-onalt samarbejde. Umiddelbart efter lanceringen aftalte regeringen med satspuljepartierne at afsætte 145 mio. kr. i perioden 2004-2007 til indsatsen mod narkotikamisbrug. Ændring af loven om kunstig befrugtning I april vedtog Folketinget ændringer af loven om kunstig befrugtning (Patrick-loven), der sikrer anvendelsen af præimplantationsdiagnostik i særlige tilfælde. Loven bidrager til hel-bredelse af børn med livstruende sygdom ved anvendelse af vævsforenelige stamceller fra en søskende skabt ved kunstig befrugtning. Registreringsordning for alternative behandlere Folketinget vedtog i maj regeringens forslag om at indføre en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere med henblik på at øge sikkerheden for bru-gere af alternativ behandling. Forslaget gør det lettere for borgerne at se hvilke alternative behandlere, der opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige krav. Det Etiske Råd Regeringen har fremsat lovforslag om etablering af et samlet etisk råd på det gen- og bio-teknologiske område. Lovforslaget sikrer, at Det Etiske Råd fremover er bedre rustet til at yde etisk rådgivning i forbindelse med anvendelse af bio- og genteknologier i relation til mennesker, natur, miljø og fødevarer. Forslaget ventes vedtaget i juni 2004. Lovgivning om biobanker Folketinget vedtog i april regeringens forslag om ændring af lov om patienters retsstilling, som fastlægger klare regler om anvendelse og opbevaring af biologisk materiale.

17

Justitsministeren Politiet Regeringen indgik i november 2003 en flerårsaftale for politiet for 2004-2006 med Dansk Folkeparti. Aftalen giver politiet et bevillingsløft i aftaleperioden på ca. 1.800 mio. kr. Poli-tiet skal være synligt og effektivt, så kriminaliteten bekæmpes med fasthed og konsekvens. Det gælder i forhold til både den nære, tryghedsskabende indsats og bekæmpelse af den or-ganiserede og grænseoverskridende kriminalitet. Samtidig med, at der sikres flere betjente ”på gaden”, stilles der krav om, at politiet måles på resultaterne og effekten af indsatsen. Politiets styring og IT-udvikling skal derfor moderniseres og styrkes. Regeringen har samti-dig styrket anklagemyndigheden og sikret et bedre tilsyn med, at straffesagsbehandlingen foregår hurtigt og effektivt. Kriminalforsorgen Regeringen indgik i november 2003 en flerårsaftale for kriminalforsorgen for 2004-2007 med Dansk Folkeparti. Aftalen sikrer Kriminalforsorgen et bevillingsløft i aftaleperioden på knap 1.500 mio. kr., og antallet af fængselspladser øges betydeligt. Der er indført ”nul-tolerance” i forhold til narkotika mv. samtidig med, at behandlingsindsatsen overfor stof-misbrugere i fængslerne er styrket. Der er strammet op på rockernes afsoningsforhold, og straffene for kriminalitet begået under afsoning og af tidligere indsatte over for institutionen eller personalet er blevet skærpet. Med baggrund i princippet om ”noget-for-noget” er der bl.a. indført mulighed for tidligere prøveløsladelse af indsatte, som under afsoningen gør en særlig indsats for at komme ud af den kriminelle løbebane. Ny lov om politiets virksomhed Regeringen har i februar 2004 fremsat forslag til en politilov. Med den nye politilov får vi her i landet for første gang en samlet lovmæssig fastsættelse af de grundlæggende regler om politiets magtbeføjelser og indgreb uden for strafferetsplejen, fx ved demonstrationer og som led i den almindelige ordenshåndhævelse. Lovforslaget forventes vedtaget i maj 2004. Ny retssikkerhedslov Regeringen har i november 2003 fremsat forslag til en lov om retssikkerhed ved forvaltnin-gens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. De nye regler vil styrke borgernes retssikkerhed, når offentlige myndigheder udfører kontrolbesøg og lignende, herunder ved begrænsninger i kontrolmyndigheders brug af tvangsindgreb og oplysningspligter, hvis der opstår mistanke om strafbare forhold, og bl.a. ved udtrykkelige regler om varsling af kon-trolbesøg. Forslaget forventes vedtaget i juni 2004. Ny lov om bortvisning af voldelige ægtefæller og samlevere Regeringen fremsatte i marts 2004 forslag til en ny lov, der giver politiet mulighed for at fjerne en voldelig ægtefælle eller samlever fra familiens fælles hjem i en periode, hvis der er begrundet frygt for, at den pågældende vil begå nye overgreb mod sin ægtefælle/samlever eller børn. Forslaget forventes vedtaget i maj 2004.

18

Revision af straffelovens strafferammer Folketinget har vedtaget regeringens forslag om en modernisering af strafferammerne i straffeloven. De nye regler sigter bl.a. mod, at overgreb mod mennesker generelt bliver straffet hårdere. Endvidere skærpes lovens regler om gentagelsesvirkning. Offentlighed i retsplejen Regeringens forslag om offentlighed i retsplejen blev vedtaget i marts 2004. Med de nye regler sikres en høj grad af åbenhed og indsigt for borgerne i domstolenes arbejde. Blandt andet får alle som udgangspunkt ret til aktindsigt i domme og kendelser. Forenklet inkassoproces Regeringen har i marts 2004 fremsat lovforslag om at indføre en forenklet inkassoproces for pengekrav indtil 50.000 kr. Den nye valgfrie ordning indebærer en enklere og hurtigere rets-lig inddrivelse af ubestridte pengekrav. Skærpet kamp mod narko Som led i en forstærket indsats mod narko har regeringen i februar 2004 fremsat et lovfors-lag, hvorefter det som hovedregel mindst skal medføre en bødestraf, når personer gribes med ulovlige euforiserende stoffer. Hermed ophører den hidtidige praksis med som regel at give advarsel i førstegangstilfælde. Desuden skærpes straffen for at udbrede ulovlige eufori-serende stoffer i festmiljøer. Forslaget forventes vedtaget i maj 2004. Revision af forbrugeraftaleloven Regeringen har i marts 2004 fremsat forslag til en moderniseret forbrugeraftalelov. Der ind-føres bl.a. nye regler om fortrydelsesret og oplysningspligt ved fjernsalg - fx via internettet - af finansielle tjenesteydelser. Forslaget forventes vedtaget i maj 2004. Skærpede regler om IT-kriminalitet Regeringens lovforslag om IT-kriminalitet mv. blev vedtaget i maj 2004. Med de nye regler skærpes den strafferetlige beskyttelse mod IT-kriminalitet, og politiets efterforskningsmu-ligheder i sager om IT-kriminalitet styrkes. Skærpede regler om besiddelse af knive Regeringens lovforslag om skærpelse af våbenlovens regler om knive blev vedtaget i marts 2004. Dermed er våbenlovens forbud mod at bære kniv på offentligt sted blevet udvidet til også at omfatte små foldeknive, som kan fastlåses i udfoldet position. Endvidere gælder for-buddet fremover også på uddannelsessteder og i ungdomsklubber mv., hvor unge typisk færdes. Desuden er straffen for ulovlig besiddelse af kniv blevet skærpet. Klippekortordning ved grove færdselsforseelser Regeringens lovforslag om indførelse af et klippekortsystem blev vedtaget i april 2004. Tra-fikanter, der gentagne gange begår visse grovere overtrædelser af færdselsloven og dermed ikke udviser den fornødne omtanke og ansvarlighed i trafikken, vil fremover blive frakendt førerretten. Samtidig indføres der skærpede sanktioner ved hastighedsovertrædelser.

19

Kirkeministeren Orden i økonomien Regeringens forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi er vedtaget i maj 2004. Ved den ændrede lovgivning er hjemmelsgrundlaget for fællesfondens indtægter ble-vet lovfæstet. Kirkeministeriets økonomiforvaltning er blevet styrket bl.a. gennem etable-ring af et økonomi- og udviklingskontor. Som resultat af den forbedrede økonomistyring er der i 2003 for første gang i seks år skabt et overskud for fællesfondens økonomi. Årsrapport for fællesfonden Der er i juni 2003 for første gang udarbejdet et virksomhedsregnskab for fællesfondens ak-tiviteter. Dette tiltag vil blive videreført i kommende år. Præsteansættelsesprocedure Ved udnævnelse af præster involveres menighedsråd, provster, biskopper og ministerium. Gennem decentralisering og digitalisering af sagsgange er præsteudnævnelsesproceduren blevet væsentligt forenklet. Valg til menighedsråd Regeringens lovforslag om ændring af lov om valg til menighedsråd og lov om menigheds-råd er vedtaget i februar 2004. De nye regler indeholder en ajourføring af lov om valg til menighedsråd og lov om menighedsråd og er gennemført som forberedelse af valget til me-nighedsrådene i november 2004. Der er endvidere udarbejdet en række administrative for-skrifter, herunder et cirkulære, der fastsætter regler om valgets forberedelse, afholdelse og opgørelse mv. Decentralisering Der er gennemført en decentralisering og forenkling af reglerne for menighedsrådenes køb og salg af arealer og bygninger uden for kirkegården. Godkendelseskompetencen er flyttet fra stiftsøvrigheden til provstiudvalget.

21

Kulturministeren Ophavsret Regeringens lovforslag om at ændre ophavsretsloven blev vedtaget i december 2003. Loven indebærer forbud mod at kopiere cd’er mv., der er lejet eller lånt på fx et bibliotek eller af bekendte, samt forbud mod at benytte kopibutikker til at fremstille fotokopier af lærebøger og anden litteratur. Endvidere er regeringens forslag om at hæve strafferammen for de grove ophavsretskrænkelser vedtaget i maj 2004. Dermed er grove ophavsretskrænkelser sidestil-let med groft tyveri. Se mere på www.infokiosk.dk. Ny eliteidrætslov Regeringens lovforslag om en ny eliteidrætslov er vedtaget i april 2004. Loven skaber et nyt Team Danmark med ændret struktur og arbejdsopgaver. En nyudnævnt bestyrelse skal re-præsentere vigtige kompetencer for en dynamisk udvikling af dansk eliteidræt, herunder den indsigt som trænerne og de aktive besidder. De nye arbejdsopgaver indebærer bl.a. et øget fokus på talentudvikling og unge udøvere, et tættere samspil med kommunerne, ligesom rådgivning og økonomisk støtte til specialforbundene bliver et særskilt arbejdsområde. End-videre får kommunerne bedre mulighed for at yde økonomisk støtte til den lokale eliteidræt. Redegørelse om det danske sprog Regeringen fremlagde i december 2003 en sprogpolitisk redegørelse i Folketinget. Redegø-relsen peger på en række initiativer, der kan styrke sproget inden for bl.a. kulturproduktion, uddannelsesområdet, medierne og forskningen. Kulturpolitiske sigtelinjer Kulturministeren præsenterede i april 2004 publikationen ”Kulturpolitikkens sigtelinjer”, der beskriver regeringens kulturpolitik med afsæt i seks sigtelinjer: Nye partnerskaber, krav til kvalitet, satsning på talentet, kultur i alle egne af landet, konkurrence i det danske medie-landskab og kulturel inspiration udefra. To nye landsdækkende radiokanaler I sommeren 2003 blev to nye landsdækkende radiokanaler solgt på en auktion. Den femte radiokanal blev solgt til Sky Radio A/S for 54 mio. kr. i årlig koncessionsafgift. Den sjette radiokanal blev solgt til hollandske Talpa Radio International B.V. for 22,5 mio. kr. i årlig koncessionsafgift. Begge kanaler (SKY og 100 FM) gik i luften i november 2003. Idræt efter skoletid Regeringen har afsat 24 mio. kr. over tre år til projekter, der skal give børn bedre mulighed for at dyrke idræt i deres nærmiljø og på de tidspunkter af dagen, hvor det passer dem. Den organiserede idræt skal i partnerskab med fx skole- og institutionsverdenen udvikle nye idrætstilbud til børn og unge, som ligger i direkte forlængelse af skoledagen. De første 16 mio. kr. fra puljen er i februar 2004 uddelt til 11 fyrtårnsprojekter.

22

Liv i musikken Med handlingsplanen ”Liv i musikken” lancerede regeringen i august 2003 en ambitiøs handlingsplan for dansk musik i 2004-2007, der skal give musikken bedre vilkår. Over de næste fire år bliver den rytmiske og klassiske musik tilført ca. 100 mio. kr. ekstra. Midlerne kommer oven i de ca. 60 mio. kr., som tidligere er givet til musikkonservatorierne. Hand-lingsplanen skal bl.a. fremme udvikling af nye talenter i musikkens verden ved at styrke fundamentet for de rytmiske spillesteder og musikskolerne og styrke den klassiske musiks fødekæde gennem en række initiativer for musikkonservatorier og landsdelsorkestre. Public service Kulturministeren indgik i eftersommeren 2003 public service-kontrakter med TV2 og Dan-marks Radio. Kontrakterne fastlægger de forpligtelser som TV2 og DR skal opfylde i 2003-2006 om bl.a. betjening af døve og hørehæmmede og krav til nyhedsprogrammer, børne-programmer og dansk dramatik. Endvidere er det understreget i kontrakterne, at sproget i stationernes udsendelser skal være korrekt og forståeligt dansk. Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien Regeringen præsenterede i september 2003 en række initiativer til styrkelse af den danske kultur- og oplevelsesøkonomi. En økonomi, der fx omfatter mode, kunst, reklame, events, indholdsproduktion, design, turisme og teater. De kommende fire år vil regeringen bruge mere end 90 mio. kr. på initiativer inden for sportserhvervet, samspil mellem kulturinstituti-oner og erhverv, design, arkitektur og professionalisering af events i Danmark. Langsigtet plan for bevaring af kulturarven Regeringen præsenterede i september 2003 en plan for en øget indsats for bevaring af den fysiske kulturarv og en samlet plan for bevaring af den elektroniske kulturarv. Regeringen og Dansk Folkeparti aftalte efterfølgende at afsætte 40 mio. kr. om året til bevaringsplanen. Derudover er der afsat anlægsmidler til en række magasinbyggerier til Statsbiblioteket i År-hus, Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland, Nationalmuseet og Københavns Universitet, samt til udbygning af Det Kongelige Biblioteks læsesal. Endelig er der afsat ekstra penge til Den Gamle By i Århus. Det Kongelige Teater og DST-teatrene Regeringen indgik i november 2003 en bred aftale om Det Kongelige Teater. Aftalen giver nye penge og sikkerhed for teatrets økonomiske situation i perioden 2004-2007 samtidig med, at der er stillet en række kvalitets- og aktivitetskrav til teatret. Aftalen tager højde for teatrets overtagelse af Operaen København i oktober 2004. Aftalen indebærer endvidere, at hovedstadens teatre under Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab modtager en årlig ekstrabevilling på 6 mio. kroner i perioden 2004-2007. Idrættens Analyseinstitut Der er oprettet et nyt Idrættens Analyseinstitut, der skal bidrage til en alsidig og nuanceret idrætspolitisk debat om idrættens udvikling og formuleringen af idrætspolitiske initiativer.

23

Miljøministeren En omkostningseffektiv klimapolitik Miljøministeriet fremsendte i marts 2004 Danmarks nationale allokeringsplan til EU-kommissionen. De første konkrete klimaprojekter i Øst- og Centraleuropa er igangsat og Miljøministeriet har indgået en kontrakt på 59 mio. kr. om indkøb af indirekte CO2-kreditter. Regeringen har desuden indgået aftaler med en række lande om at samarbejde om at nedbringe udledningerne af drivhusgasser. Opfølgning på Virksomhedsudvalget Regeringens lovforslag om ændring af miljøgodkendelse mv. blev vedtaget i marts 2004. Lovforslaget skal ses som et vigtigt led i regeringens bestræbelser på at forenkle regulerin-gen af virksomhederne. Godkendelsessystemet skal fremover kun omfatte virksomheder med et betydeligt forureningspotentiale. For en række virksomheder indføres et forenklet godkendelsessystem. Endvidere bliver myndighedstilsynet ændret, således at de virksomhe-der, der har styr på miljøforholdene, får et mindre kontrollerende tilsyn. Indsats overfor partikelforurening Luftforurening med partikler er et af de miljøproblemer, som har stor indvirkning på vores sundhed. Regeringens har bl.a. etableret en ordning, hvorefter der kan gives tilskud til mon-tering af partikelfilter på tunge køretøjer. Der er afsat 15 mio. kr. til tilskudsordningen i 2004 og det samme beløb i 2005. Indsats over for vejstøj Regeringen har i 2003 taget to markante initiativer, som er starten på en systematisk og for-stærket indsats over for trafikstøj. Med udgangspunkt i vejstøjsstrategien fra november 2003 har regeringen med 10 konkrete statslige initiativer skabt en ramme for en omkostningsef-fektiv indsats i de kommende år til bekæmpelse af støjen på de statslige og de kommunale veje. Endvidere har regeringen i foråret 2004 afsat 100 mio. kr. til støjbekæmpelse på stats-vejene. Vandmiljøplan III Regeringen har i april 2004 indgået aftale om Vandmiljøplan III. Der gennemføres en lang-sigtet og målrettet indsats for at nedbringe belastningen af vandmiljø, natur og naboer. Der indføres en afgift på mineralsk fosfor i foder, og udlægges 50.000 ha randzoner langs vand-løb og søer. Der afsættes op til 375 mio. kr. til genetablering af vådområder og ordninger, som kan medvirke til at reducere udledningen af fosfor. Herudover er der afsat ca. 140 mio. kr. til genetablering af yderligere ca. 4.000 ha vådområder. Der udlægges ca. 180.000 ha bufferzoner omkring særlig sårbar natur, hvor der ikke må forekomme nyetablering eller udvidelse af eksisterende husdyrbrug, såfremt det vil forøge tabet af ammoniak. Økologien styrkes, idet der afsættes 200 mio. kr., og der afsættes 155 mio. kr. til forskningen i miljø- og naturvenligt landbrug.

24

Pesticidplan 2004-2009 Med Pesticidplan 2004-2009 fra oktober 2003 har regeringen vedtaget en plan, der fastlæg-ger ambitiøse og realistiske mål for de kommende års initiativer. Planen indebærer, at an-vendelsen af pesticider reduceres med mindst 15 procent indtil udgangen af 2009. Redegørelse om jordforureningsloven Miljøministeren afgav i december 2003 ”Redegørelse om lov om forurenet jord” til Folke-tinget. På baggrund af redegørelsen har regeringen taget initiativ til en ændring af jordforu-reningsloven, som giver kommuner mulighed for at udbetale erstatning, og åbnet for stats-garanterede lån til oprydning til boligejere på værditabsordningens venteliste. Implementering af vandrammedirektivet Regeringen fik i december 2003 vedtaget en ny lov om miljømål. Med miljømålsloven im-plementeres vandrammedirektivet i dansk lovgivning, idet den etablerer rammerne for den fremtidige forvaltning og planlægning på vandområdet. Nationalparker Miljøministeren fortsatte i 2003 og 2004 udpegningen af en række naturområder i Danmark som pilotprojekter for nationalparker. I alt syv pilotprojekter er nu udpeget. Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse Handlingsplanen rummer regeringens fremtidige indsats for beskyttelse og udvikling af den biologisk mangfoldighed - herunder regeringens 10-punktsprogram for gennemførsel af ha-bitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Målet er at standse tabet af biodiversitet senest i år 2010. Den endelige handlingsplan ventes fremlagt i juni 2004. Forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven Regeringen har i maj 2004 fået vedtaget en ændring af naturbeskyttelsesloven. Hovedformå-let er at supplere den hidtidige implementering af habitatdirektivet, sikre offentligheden bedre adgang til naturen, sikre beskyttelsen af de biologiske overdrev og justere reglerne for at gennemføre fredninger. Forslag til ny skovlov Regeringen har i maj 2004 fået vedtaget en ny skovlov. Den indeholder nye bestemmelser om skove, som skal beskyttes ifølge EU-direktiverne. Endvidere indfører den mere fleksible rammer for skovdrift for at fremme naturnær skovdrift, og bedre muligheder for børns og unges friluftsliv i skovene. Ændring af planloven - udvidelse af sommerhusområder Miljøministeren har i foråret 2004 fremsat lovforslaget om ændring regler for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen. Lovforslaget sigter på, at eksisterende sommer-husområder i kystnærhedszonen, primært i landets yderområder, kan udvides med op til i alt 8.000 nye sommerhuse, men kun hvor det kan ske uden gene for natur og landskabelige værdier. Lovforslaget ventes vedtaget i juni 2004.

25

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration Lempelse af tilknytningskravet og indsats mod ægteskab mod eget ønske Regeringens forslag til ændring af regler om tilknytningskrav mv. blev vedtaget i december 2003. De nye regler indebærer, at personer, der har haft dansk indfødsret i 28 år, ikke skal opfylde det såkaldte tilknytningskrav i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammen-føring. Ved lovændringen blev det endvidere præciseret, at det ægteskab, der skal danne grundlag for ægtefællesammenføring, skal være indgået efter begge parters eget ønske. Ændring af regler om meddelelse af opholdstilladelse som følge af EU-udvidelsen Regeringens forslag til ændring af reglerne om meddelelse af opholdstilladelse mv. blev vedtaget i april 2004. Ved de nye regler blev der indført en særlig overgangsordning for ar-bejdstagere fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Statsborgere fra disse lande kan under visse betingelser få opholdstilladelse på grundlag af en aftale eller et tilbud om ordinær fuldtidsansættelse på overenskomstmæssige eller andre sædvanlige vilkår hos en arbejdsgiver her i landet. Ægtefællesammenføring ved vold, genopdragelsesrejser mv. Regeringen fremsatte i februar 2004 forslag til ændring af reglerne om familiesammenfø-ring med børn mv. Forslaget indebærer, at der normalt ikke skal kunne gives tilladelse til ægtefællesammenføring, når den herboende ægtefælle inden for de seneste ti år er dømt for personfarlig kriminalitet mod en tidligere ægtefælle. Med henblik på at modvirke genopdra-gelsesrejser samt tilfælde, hvor forældre bevidst vælger at lade et barn blive i hjemlandet, indtil barnet er næsten voksent, foreslås det endvidere at nedsætte aldersgrænsen i forbin-delse med familiesammenføring med mindreårige børn fra 18 år til 15 år. Det foreslås tilli-ge, at familiesammenføring i tilfælde, hvor et barn opholder sig sammen med en af foræl-drene uden for Danmark, normalt kun kan ske, hvis der er en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration. Lovforslaget indebærer herudover en skær-pelse af reglerne om opholdstilladelse til udenlandske religiøse forkyndere mv., således at der stilles krav om selvforsørgelse, om dokumentation for relevant baggrund eller uddannel-se og om, at den pågældende har tilknytning til et trossamfund her i landet, ligesom op-holdstilladelsen skal kunne inddrages ved dom for strafbare ytringer. Forslaget forventes vedtaget i juni 2004. Brug for alle unge Integrationsministeriet iværksatte i 2003 kampagnen ”Brug for alle unge”. Kampagnen, der løber til 2006, har til formål at formå nydanske unge til at uddanne sig og få arbejde i lige så høj grad som danske unge. Som led i kampagnen er der etableret et rollemodelkorps, der kan rådgive unge med anden etnisk baggrund end dansk i valg af uddannelse og jobs. Desu-den er der gennemført en række kampagner, herunder en kampagne for, at unge med anden etnisk baggrund end dansk søger ind på social- og sundhedsuddannelserne.

26

Forslag om ændrede visumbetingelser mv. Regeringen fremsatte i marts 2004 forslag til ændrede visumbetingelser mv. Forslaget inde-bærer bl.a. ændringer af visumreglerne. Med henblik på at give flere udlændinge mulighed for at aflægge besøg i Danmark foreslås det, at visum i visse tilfælde kan udstedes mod, at den herboende stiller økonomisk sikkerhed. Hvis visumbetingelserne ikke overholdes, fx hvis udlændingen ikke udrejser inden for visummets gyldighedsperiode, forfalder beløbet til betaling, og udlændingen vil normalt ikke kunne få visum igen i en periode. Lovforslaget indebærer også, at Udenrigsministeriets kompetence på visumområdet præciseres og udvi-des. Herudover indebærer lovforslaget en udvidet adgang til udvisning af udlændinge i sær-lige situationer. Forslaget ventes vedtaget i juni 2004. Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringen offentliggjorde den 25. maj 2004 udspillet ”Regeringens strategi mod ghettoise-ring”. Et centralt initiativ i strategien er en ny model for anvisning af almene boliger (kom-bineret anvisning), der giver mulighed for at afvise boligsøgende kontanthjælpsmodtagere i de mest udsatte områder, hvis tildelingen af en bolig vil forøge problemerne i den pågæl-dende afdeling. Herudover indeholder strategien forslag til en ny model for kommunal an-visning til nyopførte private udlejningsejendomme, en målrettet byfornyelsesindsats i pro-blemramte boligområder, hvortil der er afsat 100 mio. kr. i 2004, etablering af en program-bestyrelse med i alt syv medlemmer, der bl.a. løbende skal igangsætte konkrete initiativer i de pågældende områder, en række specifikke integrationsinitiativer vedrørende en særlig indsats for kriminalitetsforebyggelse, lektiehjælp, det frivillige arbejde mv. samt øget fokus på folkeskolerne i områderne.

27

Ministeren for ligestilling Gennemførelse af initiativer i handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder Der er iværksat 25 initiativer til bekæmpelse af vold imod kvinder. Blandt andet er mere end 2.000 fagfolk landet over på temadage blevet undervist i at håndtere sager om voldsramte familier. Der har været gennemført en landsdækkende kampagne med oplysninger om en hotline. Og der har været etableret netværk mv. Der er afsat i alt 50 mio. kr. til handlings-planen. Bekæmpelse af kvindehandel Ofre for handel med kvinder kan fremover opholde sig i en begrænset periode i et beskyttet værested, mens deres hjemrejse forberedes. Der er etableret opsøgende gadeteams og iværk-sat etablering af internationale netværk for at fremme en god hjemsendelse af kvinderne. Der er afsat 30 mio. kr. af satspuljen 2003-2005. Initiativer til fremme af ligestilling Via bekendtgørelse er der åbnet mulighed for forsøg eller kursus for at tiltrække kvinder eller mænd på områder, hvor de er i undertal, uden at skulle indhente dispensation hos res-sortministeren først, sådan som retstilstanden ellers er. Endvidere kan der etableres hold og undervisning for det ene køn. Indsats for kvinder i ledelse i det private erhvervsliv For at fremme andelen af kvindelige ledere i det private erhvervsliv har ministeren for lige-stilling etableret et samarbejde om rekruttering af kvindelige ledere med det private er-hvervsliv. Der er etableret en hjemmeside www.lige.dk, med statistisk baggrundsmateriale om fordelingen af ledere i det private erhvervsliv, og en værktøjskasse til virksomhedslede-re og HR-personale, der ønsker at arbejde med området.

29

Ministeren for nordisk samarbejde Effektivisering Der er i 2003 gennemført ændringer inden for det uddannelses- og forskningspolitiske sam-arbejde, hvor en række fællesnordiske institutioner er blevet reorganiseret med henblik på et bedre samarbejde/integration i tilsvarende nationale institutioner. Et arbejde som forventes fortsat under det kommende danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2005. Nordisk Ministerråds mobilitets- og støtteprogrammer er udliciteret, sådan at ordningerne nu admi-nistreres af de aktører i de nordiske lande, der administrerer EU-mobilitetsprogrammerne. Fjernelse af grænsehindringer Regeringen ønsker at fjerne grænsehindringer i Norden, så det bliver lettere for borgerne at pendle over grænserne samt flytte mellem de nordiske lande for at arbejde og studere. Tidli-gere statsminister Poul Schlüter har fået til opgave at sikre maksimal politisk fokus på spørgsmålet og fremdrift i bestræbelserne på at nedbryde grænsehindringerne. Poul Schlüter har igennem 2003 været medvirkende årsag til at en række grænsehindringer helt er blevet fjernet eller reduceret. Et positivt fremskridt er også underskrivelse af den dansk/svenske skatteaftale i oktober 2003, der vil lette tilværelsen for grænsegængerne og virksomhederne og dermed for alvor bidrage til at sætte yderligere gang i integrationen i Øresundsregionen. Samarbejdet med de baltiske lande Med de baltiske landes optagelse i EU fra maj 2004 udfases de baltiske lande (i al væsent-lighed) af den bistandsprægede del af samarbejdet, og der vil fremover blive lagt vægt på et udbygget myndighedssamarbejde. Det første eksempel herpå er optagelse af de baltiske lan-de i Nordisk Investeringsbank. Nordisk Ministerråds generalsekretær er endvidere blevet bedt om at se på, om andre af Nordisk Ministerråds institutioner og støtteordninger kan åb-nes op for baltisk deltagelse. Vest-Norden Et nærområde, som regeringen ligger vægt på, er Vest-Norden, omfattende Grønland, Færø-erne og Island og deres naboer. De specielle geografiske og klimatiske betingelser i denne del af verden betyder, at der skal gøres en særlig indsats for at sikre, at det vestlige Norden indgår som en central del af det nordiske samarbejde. Der er afleveret en redegørelse ”Vest-Norden i det nordiske samarbejde” til samarbejdsministrene i sommeren 2003, der bl.a. fo-kuserer på ressourcer, havforvaltning, transport og kulturspørgsmål, og det islandske for-mandskab har udpeget den tidligere islandske socialminister til at følge op på rapporten.

30

Fælles nordisk strategi for bæredygtig udvikling Udarbejdelsen af den nordiske bæredygtighedsstrategi blev iværksat under det danske for-mandskab for Nordisk Ministerråd i 2000 og trådte i kraft året efter. Regeringen har lagt stor vægt på en aktiv og målrettet indsats i forbindelse med opfølgning af strategien. Dette er bl.a. sket i form af fastlæggelse af indikatorer, der gør det muligt at følge udviklingen i bæ-redygtigheden i praksis. Strategien er for nærværende under revision og skal godkendes af samarbejdsministrene på Nordisk Råds session i november 2004. Fælles nordisk forskningsindsats Regeringen prioriterer den teknologiske udvikling, særligt i relation til informationssamfun-det og nordisk spidsforskning. Nordisk Ministerråd vil styrke den nordiske forskning og har udarbejdet en hvidbog om forskning, der beskriver Norden som en ledende region indenfor forskning og innovation. Et intensiveret nordisk forskningssamarbejde med høje kvalitets-krav og stor indflydelse til forskerne, vil komme til at kunne bidrage til stor fremgang for nordisk forskning internationalt set og vil forstærke de nordiske lande som ledende forsk-ningsnationer.

31

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Fonden for Højteknologisk Udvikling Regeringen indgik i marts 2004 aftale med Dansk Folkeparti om oprettelse af ”Fonden for Højteknologisk Udvikling” fra januar 2005. Fonden får til formål at styrke højteknologisk forskning og innovation i Danmark gennem investeringer på nøje udvalgte satsningsområ-der, hvor der findes erhvervsmæssige interesser, og hvor Danmark har særlige forudsætnin-ger. Fondens kapital, der tilstræbes at udgøre mindst 16 mia. kr. i 2012, opbygges gennem årlige tilførsler fra staten og finansieres af engangsindtægter, salg af statslige aktiver mv. Teknologioverførsel Regeringens forslag til lov om teknologioverførsel ved offentlige forskningsinstitutioner blev vedtaget i maj 2004. Loven giver universiteter og sektorforskning mulighed for at etab-lere egne selskaber, der kan stå for de kommercielle aktiviteter med patenter og licenser. Formålet er at fremme omsætningen af ny viden og teknologi fra den offentlige forskning til erhvervslivet, herunder etableringen af nye forskningsbaserede virksomheder. Sektorforskning Regeringens forslag til ny lov om sektorforskning er vedtaget i april 2004. Formålet med loven er at skabe et klart og forenklet regelgrundlag for sektorforskningsinstitutionerne og styrke sammenhængen til det øvrige forskningssystem, fx gennem principper om konkur-rence om forskningsbevillinger, styrket ledelse og bedre videnudveksling mellem sektor-forskningen og de videregående uddannelser. Fra tanke til faktura Regeringen fremlagde i september 2003 handlingsplanen ”Nye veje mellem forskning og erhverv – fra tanke til faktura”. Handlingsplanen indeholder regeringens initiativer til at styrke samspillet mellem danske virksomheder og videninstitutioner om forskning og udvik-ling. Handlingsplanen indeholder 20 initiativer med en bevilling på 275 mio. kroner frem til 2007. Nye uddannelser i hele Danmark Videnskabsministeren har godkendt flere nye universitetsuddannelser, fx jura på Syddansk Universitet i Odense, civilingeniør på Aarhus Universitet og en ny turisme-uddannelse på Aalborg Universitet. Uddannelserne vil bidrage til regionernes erhvervsudvikling og skabe adgang til højtuddannet arbejdskraft på internationalt niveau.

32

Regelforenkling på uddannelses- og teleområderne Videnskabsministeren har med nye regler indført en fælles, overskuelig studiestruktur på alle universitetsuddannelser. Reglerne er samlet i en ny bekendtgørelse, der erstatter mere end 30 gamle bekendtgørelser, og dermed skaber ét regelsæt til gavn for universiteter og studerende. På teleområdet er der lempet på prisreguleringen, idet kravene om en årlig pris-reduktion af minuttaksten på indlandstrafik er ophævet. Samtidig er en række priser på tele-området midlertidigt fastfrosset. Borgernes IT-portal Borgernes IT-portal (www.it-borger.dk) åbnede i marts 2004 med bl.a. information om ad-gang til telefon og internet, digital kopiering, e-handel, IT-rettigheder og sikkerhed. En re-daktionsgruppe bestående af bl.a. repræsentanter fra IT-branchen og Dansk Industri skal medvirke til at sikre aktualitet og fagligt indhold. Stimulering af e-læring Videnskabsministeren lancerede i oktober 2003 initiativet ”fokus på e-læring”. Formålet er at udbrede e-læring både i den private og offentlige sektor. Der er bl.a. iværksat en pulje på 10 mio. kr. til forsøgsprojekter inden for e-læring. Mastedatabase Regeringen lovforslag om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikati-onsformål mv. er vedtaget i marts 2004. I forbindelse med loven implementeres en masteda-tabase i regi af IT- og Telestyrelsen. Alle borgere, kommuner mv. kan fremover via den webbaserede mastedatabase få gratis og lettilgængelig adgang til relevante oplysninger om placering af antenner til mobilkommunikation. Initiativet skal ses i lyset af den offentlige debat om eventuelle sundhedsrisici ved mobilkommunikationsnettet. IT-arkitektur og digital signatur Den fællesoffentlige IT-arkitektur danner fundamentet for det offentliges digitale ydelser til borgere og virksomheder. Der er i foråret 2004 udarbejdet standarder, der kan anvendes ved udbygningen af digital forvaltning i Danmark. Der er primo maj 2004 udstedt mere end 150.000 digitale signaturer, og der etableres løbende nye tjenester baseret på digital signatur i offentligt og privat regi, bl.a. vedrørende flytteanmeldelse og SU. Øget konkurrence på teleområdet Som opfølgning på ”Telekonkurrenceredegørelsen” fra 2003 er regeringens lovforslag om øget konkurrence på telemarkedet vedtaget i marts 2004. Ændringerne sigter især på hurtige internetforbindelser og har til formål at skabe mere konkurrence for dermed at sikre bedre og billigere tjenester.

33

Skatteministeren Skattestoppet Skattestoppet er helt centralt i regeringens skattepolitik. Skattestoppet indebærer som ud-gangspunkt, at ingen skat eller afgift må stige, hvad enten den er fastsat i procent eller i kro-ner. Skattestoppet har nu varet i over 900 dage og er med til at skabe tryghed om den frem-tidige beskatning. Samtidig er en mangeårig tendens til stigninger i afgifter og kommunale skatter brudt. Lavere skat på arbejdsindkomst Aftalen om ”Flere i beskæftigelse – lavere ledighed” indebærer en fremrykning af de tidli-gere besluttede nedsættelser af indkomstskatten for 2005-2007 og suspension af indbetalin-gerne til Særlig Pensionsopsparing i 2004 og 2005. Nye skattekort er sendt ud i maj 2004. Aftale om Øresundsbeskatning Den danske og svenske regering underskrev i oktober 2003 en ny fælles skatteaftale. Afta-len sætter yderligere gang i integrationen i Øresundsregionen. Aftalen fjerner en række af de barrierer, som grænsegængere og deres arbejdsgivere har oplevet i dagligdagen. Grænsehandel Regeringen gennemførte med virkning fra oktober 2003 mærkbare afgiftsnedsættelser på spiritus, cigaretter og sodavand. Afgiftslettelserne skulle forebygge, at grænsehandlen steg væsentligt, når 24-timersreglen forsvandt i januar 2004. Regeringen har desuden nedsat em-ballageafgiften på øl og sodavand med 80 procent, som endnu et initiativ til at få nedbragt grænsehandlen. Nordsøbeskatning Regeringen indgik i september 2003 aftale med A. P. Møller om vilkårene for en fortsættel-se af enerets-bevillingen i Nordsøen. Til grund for aftalen ligger en række ændringer i skat-tereglerne. Kulbrintefradraget er nedsat væsentligt, fra 250 til 30 procent. Som følge af det ændrede skattegrundlag er kulbrintebeskatningen samtidig nedsat fra 70 til 52 procent. Forbedring af vilkår for medarbejderaktier Regeringen ønsker en stærk aktiekultur. Det skal være mere attraktivt for almindelige løn-modtagere at være medejere af deres arbejdsplads. Regeringen har derfor indført en forhø-jelse af grænsen for tildeling af medarbejderaktier – de såkaldte gratisaktier – fra 8.000 kr. til 20.000 kr. årligt. Opsparingsordning for sportsfolk Regeringen har indført en ny opsparingsordning for sportsfolk, der nu kan oprette en rate-pensionsordning, hvorfra der kan ske rateudbetaling inden det fyldte 60. år. Opsparingen kan således udbetales på det tidspunkt, hvor den aktive karriere stopper, og sportsudøverne påbegynder en tilværelse som fx studerende eller selvstændigt erhvervsdrivende.

34

Bindende ligningssvar Forenkling af skattesystemet står til stadighed højt på regeringens dagsorden. Regeringen har i den forbindelse udvidet ordningen med bindende ligningssvar til også at gælde for sel-skaber og hovedaktionærer. Forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner Som led i regeringens regionale vækststrategi er der indført forhøjet befordringsfradrag i 50 udkantskommuner. Det gør det mere attraktivt for erhvervsaktive at blive boende i disse kommuner, selvom deres arbejdsplads ligger langt væk. Mere enkle og smidige pensionsregler Regeringen har gennemført regler, der forbedrer vilkårene for pensionsopsparerne. Selv-stændigt erhvervsdrivende får nu mulighed for at tegne pensionsordninger, der er tilpasset deres ofte stærkt svingende indtægtsforhold. Forbedringer på forskningsområdet For at fremme de private virksomheders investeringer i forskning har regeringen forlænget en forsøgsordning, hvor virksomheder kan få 150 procents fradrag for visse forskningsud-gifter. Ordningen er specielt gjort attraktiv for de små og mellemstore virksomheder. Skattefrihed for findeløn og dusører Regeringen ønsker at belønne en anerkendelsesværdig indsats. Derfor skal der ikke længere betales skat af findeløn, som hidtil har været fuldt skattepligtig indkomst. Dusører og beløn-ninger, som gives for at medvirke til at opklare en forbrydelse eller for at redde mennesker, er nu også fritaget for beskatning. Afskaffelse af kapitalforklaringsordningen For at lette de administrative byrder for erhvervslivet har regeringen afskaffet pligten til år-ligt at indgive en kapitalforklaring til skattemyndighederne sammen med selvangivelsen. Afskaffelsen gør det lettere for personligt erhvervsdrivende og hovedaktionærer, særligt de som ikke anvender revisor i forbindelse med udarbejdelse af regnskab og selvangivelse. Udvidelse af etableringskontoordningen Regeringen ønsker en levende iværksætterkultur. Regeringen har derfor moderniseret etab-leringskontoordningen, så den er mere attraktiv for vidensbaserede iværksættere. Nu kan etableringsindskud bruges til dækning af driftsudgifter, og ikke kun til maskiner og bygnin-ger. Grænsen for hvor meget, der skal investeres for at bruge ordningen, er tillige sat ned fra 202.000 kr. til 100.000 kr. Endelig kan etableringskontomidler nu også anvendes til etable-ring af virksomhed i selskabsform. Lukning af skattehuller Nye utilsigtede huller i lovgivningen skal lukkes straks. Regeringen har i overensstemmelse hermed taget de nødvendige initiativer for at fjerne en række uhensigtsmæssigheder, bl.a. i lovgivningen om beskatning af selskaber.

35

Socialministeren Den supplerende pensionsydelse – ældrechecken Der er indført en supplerende pensionsydelse til økonomisk vanskeligt stillede folkepensio-nister. Ydelsen afløser den supplerende engangsydelse fra 2003. Ydelsen er målrettet pensi-onister med begrænset indkomst og en likvid formue under 54.600 kr. i 2004. Ydelsen skønnes at blive udbetalt til ca. 117.000 folkepensionister i 2004. Der kan udbetales op til 5.100 kr. afhængig af pensionistens supplerende indtægter. Der er et fradragsbeløb på 1.500 kr., som betyder at beskedne indtægter (fx fra ATP) ikke vil få indflydelse på ydelsen. Opsat pension Med en ændring af pensionsloven er der givet ældre, der har nået folkepensionsalderen, mu-lighed for at vælge at udskyde folkepensionen og i stedet deltage aktivt på arbejdsmarkedet mod senere at få forhøjet den løbende folkepension med en procentdel (venteprocenten), der forhøjes jo længere tid pensionen udskydes. Anbringelsesreformen Regeringen har i april 2004 indgået aftale med satspuljepartierne om en forstærket indsats for udsatte børn, unge og familier. Anbringelsesreformen skal give en tidligere indsats i nærmiljøet, bedre sagsbehandling, mere fokus på anbragte børns skolegang, en styrket ind-dragelse af udsatte børn og familier, et løft for børns retssikkerhed, en forbedret udslusning efter en anbringelse og stærkere kontrol med kommunerne. Lovforslaget om anbringelsesre-form ventes fremsat i oktober 2004. Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Fra august 2004 indføres pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Læreplanerne skal beskrive principper, metoder og aktiviteter, der skal bidrage til, at børn får mulighed for at tilegne sig erfaringer med og kompetencer inden for en række områder. En bevidst tilrettelæggelse af rummelige læringsmiljøer skal medvirke til at bryde den negative sociale arv. Handlingsplan mod seksuelt misbrug og mod børnemishandling Regeringen offentliggjorde i august 2003 en handlingsplan om bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn. Handlingsplanen gør status over initiativer, der er taget, og kan bruges som redskab for alle, der er beskæftiget med indsatsen mod seksuelt misbrug af børn. Der er i forbindelse med sidste års satspuljeforhandlinger afsat yderligere 20 mio. kr. til en for-stærket indsats, hvilket bl.a. skal resultere i et idékatalog til kommuner m.fl. om udarbejdel-se af beredskabsplaner og undervisningsmateriale i forhold til håndtering af sager omkring seksuelle overgreb.

36

Handlingsplan mod børnemishandling Regeringen offentliggjorde i marts 2004 en handlingsplan mod børnemishandling. Hand-lingsplanen omfatter en række initiativer, bl.a. informationskampagner, udarbejdelse af un-dervisningsmateriale og kommunal pligt til at kvittere for underretninger. Handlingsplanen er udarbejdet på baggrund af en kortlægning fra Socialforskningsinstituttet om den eksiste-rende viden på området. En styrket indsats over for demente I forbindelse med finanslovsaftalen for 2003 blev regeringen og Dansk Folkeparti i juni 2003 enige om at afsætte i alt 117 mio. kr. til en styrket indsats overfor demente. Midlerne, der udmøntes i løbet af 2004, er bl.a. afsat til information, uddannelse, aktivitetstilbud og oprettelse af flere botilbud samt genoptrænings- og akutplejepladser. Forsøg på hjemmehjælpsområdet – den hollandske model Socialministeren har godkendt forsøg i Horsens og Greve Kommune med at udvide det frie valg for modtagere af personlig og praktisk hjælp. Hjemmehjælpsmodtagere i de to kom-muner kan nu vælge, om de vil have udbetalt et kontant beløb i stedet for at få deres hjem-mehjælp fra en af de godkendte leverandører i kommunen. Der er en række andre kommu-ner, der overvejer at igangsætte lignende forsøg. Socialministeriet følger forsøgene og pri-mo 2005 vil den første evaluering være gennemført. Mulighed for etablering af døgnhuse til mennesker med sindslidelser Fra april 2004 har amtskommunerne mulighed for at oprette døgnhuse til personer med sindslidelser, som for en kortere periode har behov for behandlingsmæssig støtte og pleje, fx efter en indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Derved er der skabt et alternativ eller supple-ment til åbne psykiatriske afsnit på de psykiatriske sygehuse. Døgnhusene kan endvidere oprettes i brugernes lokalmiljø, så brugernes netværk under opholdet kan bibeholdes. Pulje til forbedring og udbygning af boliger til handicappede mv. Kommuneaftalerne for 2004 indeholder regeringens bolighandlingsplan for handicapområ-det. Det er målsætningen, at der i perioden frem til 2006 nyopføres eller renoveres mellem 700 og 1.200 boliger til handicappede. Regeringen har fået satspuljepartiernes tilslutning til, at der i forbindelse med udmøntningen af satspulje for 2004 afsættes 546 mio. kr. for 2004-2006 til forbedring og nybygning af boliger samt merudgifter til pleje og omsorg. Udvidelse af ledsageordningen Med udvidelsen af ledsageordningen har unge hjemmeboende handicappede mellem 16 og 18 år fået ret til ledsagelse 15 timer om måneden. Desuden får både unge og voksne, der har en ledsageordning, ret til et årligt beløb på 650 kr. til dækning af ledsagerens udgifter til befordring og andre aktiviteter. Med udvidelsen har både unge og voksne handicappede med en ledsagerordning fået bedre mulighed for at deltage på lige fod med andre i fritids- og kulturaktiviteter som fx koncerter, udstillinger og restaurantbesøg.

37

Trafikministeren Trafikaftalen Regeringen indgik i november 2003 en aftale med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om trafikområdet. Trafikpakkens hovedpunkter omhandler:

- Udvidelse af togtrafikken og markant forbedring af jernbanenettet (9.200 mio. kr.) - Forbedringer af kapaciteten på jernbanen vest for København (800 mio. kr.) - Udbygning af S-togsnettet og bedre vilkår for godsbanetrafikken (300 mio. kr.) - Nye vejinvesteringer (3.400 mio. kr.)

Endvidere etableres en pulje til løbende tilpasning af vej- og banenettet, så det kan udnyttes bedre og mere sikkert. Puljen kan også benyttes til at forbedre tilgængelighed for handicap-pede samt medfinansiering af lokale og regionale projekter, hvor der er tale om væsentlige sammenfald mellem statslige og lokale interesser. På bane- og vejområdet iværksættes udarbejdelse af beslutningsgrundlag for en række projekter. Aftalepartierne står frit med hensyn til beslutning om eventuel igangsættelse af projekterne. Endelig er der afsat en pulje på 25 mio. kr. til medfinansiering og forundersøgelse af offentlige private partnerskabsmo-deller for regionale trafikprojekter. Reduktion af vejstøj Regeringen og forligspartierne bag trafikaftalen fra november 2003 har besluttet, at der over en årrække afsættes over 100 mio. kr. til støjdæmpende foranstaltninger langs statsvejene. I 2004 er der afsat 20 mio. kr. til en række støjreducerende tiltag. En fast forbindelse over Femern Bælt Fra både dansk og tysk side arbejdes videre med at forberede et beslutningsgrundlag for en fast forbindelse over Femern Bælt. Der er bl.a. udarbejdet og offentliggjort en ny samfunds-økonomisk analyse. Den tyske og den danske trafikminister forventes at mødes i juni 2004 for at drøfte det videre forløb. Motorvejsudbygninger Som led i anlæg af motorvej på strækningen Herning – Århus er motorvejsstrækningen År-hus – Låsby i november måned 2003 åbnet for trafik. Kapaciteten er i september 2003 øget på Køge Bugt motorvejen på strækningen Motorring 3 – Vallensbæk med et ekstra spor i hver retning. Endvidere har regeringen fået vedtaget lovforslag om anlæg af motorvej på strækningen Bording – Funder, anlæg af motorvej på strækningen Brande – Ris samt udvi-delse af Køge Bugt Motorvejen på strækningen Hundige – Greve S.

38

Flerårig aftale for statsligt engagement i kystbeskyttelsen Staten har indgået aftale med Ringkjøbing Amt om at bidrage med 55,8 mio. kr. årligt til finansiering af kystbeskyttelsen fra Lodbjerg til Nymindegab i perioden 2004-2008. Amtet og dets fem kystkommuner bidrager med 19,9 mio. kr. årligt. Det høje kystbeskyttelsesni-veau på strækningen kan herved opretholdes under forudsætning af gennemsnitsvejr. Indgreb over for menneskesmugling og dyremishandling Regeringens forslag om ændring af lov om buskørsel og lov om godskørsel ventes vedtaget i juni 2004. Med forslaget har regeringen sendt et utvetydigt signal om, at overtrædelser af reglerne om menneskesmugling eller reglerne om dyrevelfærd under transport ikke er ac-ceptabelt. En overtrædelse af disse regler kan således indebære tilbagekaldelse af en vogn-mandstilladelse. Liberalisering af synsmarkedet Regeringens forslag om godkendelse og syn af køretøjer ventes vedtaget i juni 2004. For-slaget indebærer en liberalisering af synsmarkedet og efterfølgende mulighed for privatise-ring af Statens Bilinspektion. Dermed åbnes for fri konkurrence på et tidligere statsligt mo-nopolområde, hvor private autoværksteder får mulighed for at fortage omsyn fra september 2004 og private synsvirksomheder får mulighed for at foretage syn fra januar 2005. Synsvirksomhederne må ikke samtidig foretage reparationer. Aftale om ny postlov Regeringen indgik i april 2004 aftale med Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om fremtidens postpolitik. Aftalen omfatter nye rammer for postområdet i lyset af fremtidens udfordringer med bl.a. faldende brevmængder. Rammerne omfatter bl.a. befordringspligten og eneretten for den virksomhed, som udfører statens befordringspligt. Med de nye rammer sikres på en gang en god postbetjening af bor-gere og virksomheder og en styrkelse af konkurrencen og produktudviklingen i sektoren. Med aftalen kan salget af op til 25 procent af aktierne i Post Danmark påbegyndes. Reform af jernbanesektorens myndighedsstruktur Som led i reform af jernbanesektorens myndighedsstruktur etablerede regeringen medio 2003 Trafikstyrelsen for jernbaner og færger, og fik dermed samlet statens myndigheds- og planlægningsopgaver ét sted. Desuden forventes sikkerhedsmyndighedens opgaver sam-menlagt med Trafikstyrelsens opgaver. Banedanmark (tidl. Banestyrelsen) varetager heref-ter driften og udviklingen af jernbanenettet. Til Banedanmark er udpeget en bestyrelse, som i første omgang er rådgivende.

39

Udenrigsministeren Europas genforening – EU’s og NATO’s udvidelse NATO’s udvidelse i april 2004 og EU’s udvidelse i maj 2004 markerer Europas genfore-ning efter den kolde krig og indleder en nye æra i vort kontinents historie. Samtidig er der tale om en succesfuld opfyldelse af hovedmålet for de seneste 15 års danske udenrigspolitik. EU efter udvidelsen Danmark arbejder aktivt for at sikre, at det udvidede EU bliver en effektiv, åben og demo-kratisk ramme om fremtidens samarbejde mellem Europas stater. På den baggrund deltager regeringen i forhandlingerne i EU’s regeringskonference om en ny forfatningstraktat. Den nye traktat skal sikre, at EU også med 25 eller flere medlemslande kan levere de resultater, som medlemslande har brug for. Som konsekvens af regeringens aktive deltagelse i for-handlingerne lykkedes det at nå frem til en tekst, som gør det muligt for Danmark at videre-føre og tilpasse de danske undtagelser i den kommende traktat. Irak Den danske deltagelse i den amerikansk ledede koalition har dannet grundlag for en aktiv dansk indsats i Irak, som har omfattet hele den udenrigspolitiske arbejdsflade og kombineret diplomatiske indsatser - bilateralt, multilateralt og gennem oprettelsen af et repræsentati-onskontor i Bagdad og en styringsenhed i Basra - med militære troppebidrag, kommercielle initiativer og dansk deltagelse i såvel humanitære bistandsopgaver som genopbygningsind-satsen efter Saddams fald. Trods de vanskelige arbejdsforhold og sikkerhedsproblemerne er gennemførelsen af den danske bistandsindsats på 350 mio. kr. i 2003-04 i fuld gang. Den nye sikkerhedspolitiske orden Regeringen er påbegyndt udmøntning af prioriteterne i redegørelserne ”En Verden i Foran-dring” og ”De sikkerhedspolitiske rammevilkår for dansk sikkerhedspolitik”, der udstikker en velovervejet og visionær kurs for en effektiv, tidssvarende og sammenhængende dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i de kommende år. Regeringen har konsekvent forfulgt Dan-marks centrale interesse i som transatlantisk orienteret land forankret i Europa at fremme et stærkt Europa i samarbejde med et stærkt USA. Anerkendelsen af den danske indsats blev illustreret ved USA’s udenrigsminister Colin Powells besøg april 2004, som var det første besøg af en amerikansk udenrigsminister siden 1991. Regeringen har aktivt bidraget til at sikre en løbende tilpasning af NATO til de sikkerhedspolitiske vilkår, herunder gennem NATO's overtagelse af ISAF i Afghanistan og arbejdet med at styrke NATO’s kapaciteter, bl.a. gennem udviklingen af NATO Reaction Force, samt NATO’s indsats mod terrorisme. Terrorisme Regeringen har i EU arbejdet for en fortsat styrkelse af EU’s flersidede indsats til terrorbe-kæmpelse, der sikrer, at kampen mod terrorisme integreres i alle aspekter af EU’s eksterne politikker. Indsatsen har bl.a. resulteret i, at EU-landene på topmødet den 25. marts 2004 efter terrorangrebene i Madrid vedtog en substantiel styrkelse af EU’s indsats.

40

God regeringsførelse og styrket indsats i internationale menneskerettighedsarbejde Som led i den danske indsats for at styrke den internationale respekt for menneskerettighe-derne lykkedes det at få vedtaget en dansk torturresolution i FN’s Generalforsamling og i FN’s Menneskerettighedskommission. Regeringen udarbejdede og iværksatte endvidere en dansk handlingsplan for korruptionsbekæmpelse. Forholdet til den arabiske verden Blandt andet på baggrund af et dansk udspil forud for EU-topmødet i juni 2003 er der ud-viklet en strategi for forholdet til den arabiske verden - dels i form af konkrete bilaterale projekter, primært rettet mod at understøtte reformprocesser i en række lande, dels ved at tage initiativ til multilaterale skridt, herunder en ny EU-strategi for Mellemøsten, der for-ventes vedtaget på EU-topmødet i juni 2004. Sammen med Canada har Danmark endvidere søgt at fremme en række mellemøstlige landes stilling til et Sikkerhedscharter for regionen. EU’s naboskabspolitik Regeringen har bidraget aktivt til udvikling af EU’s naboskabspolitik bl.a. gennem etable-ring af tæt samarbejde med de øvrige EU-lande omkring Østersøen. I forhold til Rusland arbejdes for at fastholde den linie, som blev lagt under det danske EU-formandskab. I for-hold til det vestlige Balkan har regeringen udarbejdet en regional strategi for den samlede danske indsats og i EU arbejdet for en styrkelse af samarbejdet med regionen. Frigivelse fra Guantanamo-basen, Cuba I februar 2004 blev den af USA tilbageholdte danske statsborger på Guantanamo-basen fri-givet. Det var resultatet af længere tids diskret og effektivt bilateralt diplomati og en kon-struktiv dialog med USA på mange niveauer, herunder ministerniveau. Udviklingspolitikken Med regeringens fremlæggelse af 5-årsplanen 2004-2008 - ”En verden til forskel” - i juni 2003 blev der taget skridt til ganske betydelige omprioriteringer af udviklingsbistanden, på samlet 4,6 mia. kr. over 5-årsperioden. Der er sikret en stærkere fokusering og prioritering af indsatserne, både bilateralt og multilateralt, med vægt ikke mindst på god regeringsførel-se og en styrkelse af miljøindsatsen. Planen indeholder herudover også en markant oppriori-tering af de direkte fattigdomsorienterede indsatser i programsamarbejdslandene. Eksportfremmeområdet På det statslige eksportfremmeområde er hovedparten af de danske virksomheder, som mod-tager bistand fra Danmarks Eksportråd tilfredse eller meget tilfredse - helt nøjagtigt 93 pct. Regeringens ambition om at yde en særlig indsats for små og mellemstore virksomheder blev indfriet. Over 2.900 små og mellemstore virksomheder hentede bistand hos Danmarks Eksportråd. Eksportrådets investeringsfremmeorganisation, Invest in Denmark, bidrog posi-tivt til regeringens beskæftigelsesindsats. Med aktiv hjælp fra Invest in Denmark lykkedes det at få 36 udenlandske virksomheder og 780 nye arbejdsplader etableret i Danmark i 2003.

41

Undervisningsministeren Geografi som prøvefag i folkeskolen Regeringen har fået vedtaget ændringer af folkeskoleloven, der bl.a. styrker naturvidenskab på de ældste klassetrin. Fremover skal der også undervises i faget geografi på 9. klassetrin, og afgangsprøven vil udover fagene fysik/kemi og biologi også omfatte geografi. Endvidere kan undervisningsministeren fremover fastsætte regler om fritagelse for kristendomskund-skab og registrering af elevers fravær og reaktion herpå. Styrkelse af IT i folkeskolen Regeringen har afsat knap 500 mio. kr. i 2004-2007 til IT i folkeskolen. Pengene skal gå til indkøb af nye computere målrettet elever i 3. klasse og til udvikling af nye undervisnings-former og –materialer. Obligatorisk sprogstimulering Regeringens lovforslag om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ik-ke har påbegyndt skolegangen, ventes vedtaget i juni 2004. Lovforslaget er et led i regerin-gens målsætning om at sikre, at alle elever får det maksimale faglige og sociale udbytte af undervisningen i skolen. Styrkelse af forældrenes frie valg i de frie grundskoler Regeringens lovforslag om ændring af lov om friskoler og private grundskoler mv. er ved-taget i april 2004. Det styrker forældrenes frie valg ved at give de frie grundskoler mulighed for at oprette dagtilbud til børn, der er fyldt 3 år, og indtil de begynder i børnehaveklasse. Reform af de gymnasiale uddannelser Regeringens lovforslag om de gymnasiale uddannelser er vedtaget i februar 2004. Forslage-ne bygger på en bred politisk aftale om reform af de gymnasiale uddannelser. Uddannelser-nes studieforberedende funktion bliver styrket. Derfor lægges der bl.a. større vægt på fag-ligheden i uddannelserne, fagene fornyes indholdsmæssigt, der stilles krav om øget fagligt samspil mellem fagene, og naturvidenskab styrkes i det almene gymnasium og hf. Fornyelse af vekseluddannelsesprincippet Regeringens forslag til ændring af lov om erhvervsuddannelser m.fl. er vedtaget i december 2003. Forslaget bygger på en politisk aftale med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre fra november 2003 om finansieringsomlægning, fornyelse af vekseluddannelsesprincippet og nye løsninger i stedet for skolepraktik. Lovgivningen supplerer bl.a. mulighederne for at færdiggøre en trindelt uddannelse, og skolepraktikordningen omlægges med henblik på at skabe flere rigtige praktikplader. Finansieringsomlægningen indebærer bl.a. en ændret fi-nansiering af ungdoms- og voksenuddannelserne mellem staten og arbejdsgiverne.

42

Lettere adgang til social- og sundhedsuddannelser Regeringens lovforslag om udvidet adgang til social- og sundhedsuddannelser ventes vedta-get i juni 2004. Forslaget letter bl.a. adgangen for unge, som er mere praktisk orienterede, styrker integrationen og sikrer en mere fleksibel tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet. Fornyelse af pædagoguddannelsen og læreruddannelsen Regeringen offentliggjorde i april 2004 en redegørelse til Folketinget om pædagoguddan-nelsen og læreruddannelsen. Begge uddannelser fornyes gennem styrket faglighed, herunder styrkede naturvidenskabelige dimensioner. Praktikordningen på pædagoguddannelsen fore-slås som led i en styrket faglighed omlagt fra lønnet praktik til SU-finansieret praktik. University College Regeringens lovforslag, der indfører University College-betegnelsen som en kvalitetsstan-dard for Centre for videregående uddannelse og skaber sammenlignelighed og anerkendelse på internationalt niveau, ventes vedtaget i juni 2004. Forbedrede støttemuligheder for studerende med handicap og forsørgere Regeringen har indgået brede politiske aftaler om bedre støttemuligheder for studerende med handicap og forsørgere. Studerende med handicap på de videregående uddannelser får fremover et tillæg, fordi de har meget begrænsede muligheder for at supplere SU med ind-tægter fra erhvervsarbejde. Endvidere forbedres forsørgeres vilkår med et tillægsstipendium og supplerende studielån. Det giver forsørgere bedre vilkår for at gennemføre uddannelsen. Styrket internationalisering af uddannelserne Regeringen afgav i april 2004 en redegørelse til Folketinget om styrket internationalisering i uddannelserne. Der foreslås bl.a. indført en betalingsordning for studerende fra lande uden for EU/EØS, der gennemfører en videregående uddannelse i Danmark. Betalingsordningen suppleres med en stipendieordning for at tiltrække særligt kvalificerede studerende fra disse lande.

43

Økonomi- og erhvervsministeren Nordsøaftale med A. P. Møller Regeringen indgik i september 2003 aftale med A. P. Møller om olie- og gasproduktion i Nordsøen i 2004-2042. Aftalen betyder, at staten alene frem til 2012 kan se frem til en mer-indtægt på ca. 20 mia. kr. Aftalen skaber ro om fremtiden, så producenterne kan foretage langsigtede investeringer, som sikrer, at ressourcerne i Nordsøen udnyttes hensigtsmæssigt. Fremtidssikring af den danske energisektor Der er indgået brede forlig om fremtidssikring af den danske energisektor. De overordnede el-net overgår til staten. Dermed bliver der mere åben og lige adgang for alle brugere af net-tet. Aftalen indebærer også, at kapitalforholdene i elsektoren kommer til at svare til det, der i øvrigt gælder i erhvervslivet. Initiativerne vil fremme den fornødne strukturudvikling mod større og mere veldrevne virksomheder – til gavn for konkurrencen og dermed også forbru-gerne. Regeringen har endvidere banet vej for gennemførelsen af et udbud på to nye hav-mølleparker på hver 200 MW til en samlet investering på ca. 4½ mia. kr. over fem år. Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) Handlingsplanen skal med 10 konkrete initiativer understøtte en fornuftig brug af OPP i Danmark. Som pilotprojekter på det statslige område undersøges bl.a., om det nye magasin for Rigsarkivet, et nyt fængsel, samt en række trafikprojekter bør organiseres som OPP-projekter. Fremover skal alle relevante statslige bygge-, anlægs- og forsyningsprojekter te-stes i forhold til OPP. Der er etableret 2 puljer på bygge/bolig- og trafikområdet til at frem-me regionale pilotprojekter, og der udarbejdes standardkontrakter, vejledninger mv. Initiativer på det finansielle område Der er udstedt god-skik bekendtgørelser for finansielle virksomheder, værdipapirhandlere, forsikringsmæglerne og investeringsforeninger. Der er sket en række ændringer af reglerne for investeringsforeninger og specialforeninger til gavn for såvel forbrugere som investorer. For at øge forbrugerbeskyttelsen er der derudover indført regler om regnskabskontrol med børsnoterede selskaber. Vækststrategi Inden for rammerne af regeringens vækststrategi, ”Vækst med Vilje” er der gennemført en række initiativer. Økonomi- og erhvervsministeren har fremlagt ”Vækstredegørelse 03”, der giver en samlet evaluering af kvaliteten af de danske rammevilkår for vækst. Ministeren har desuden præsenteret ”Vækst gennem Globalisering”, ”En mere virksomhedsnær offentlig sektor”, ”Et samfund med plads til det frie initiativ” og ”Søfartspolitisk Vækststrategi”. Tænketank om Fremtidens Vækst Regeringen har nedsat en tænketank, der i foråret 2005 skal komme med et bud på fremtids-billeder for erhvervsudviklingen i Danmark og belyse, hvilke krav bl.a. globaliseringen stil-ler til de danske vækstvilkår for, at der kan blive skabt nye arbejdspladser i fremtiden.

44

Fremrykning af investering i boligbyggeri Som led i forårspakken ”Flere i beskæftigelse – lavere ledighed” er investeringsrammen til opførelse af privat udlejningsbyggeri og til støttede private ungdomsboliger fremrykket, så der gives flere støttekroner i 2004. CO2-kvoter CO2-kvoter er en central del af opfølgningen på regeringens klimastrategi. Regeringens CO2-kvoteforslag implementerer EU’s CO2-kvotedirektiv og bidrager væsentligt til dansk opfyldelse af internationale klimaforpligtelser under hensyn til både miljø og erhvervsliv. Take-over direktivet Det er lykkedes de nordiske lande at få EU-reglen om tilsidesættelse af særlige regler og aftaler om stemme- og ejerbegrænsninger, fx A-/B-aktier, gjort frivillig. Dermed kan det enkelte selskab beslutte, om det vil være omfattet af direktivet . Udvidet næringsbrev Loven giver forbrugerne bedre fødevaresikkerhed, hygiejne og værner mod sort arbejde. Fødevareforretninger og restauranter skal fremover have et næringsbrev for at drive virk-somhed. Dermed sikrer loven, at fødevareforretninger og restauranter har et grundlæggende kendskab til regler om hygiejne, fødevaresikkerhed, skatteforhold, arbejdsmiljø mv. Hvis virksomhederne ikke overholder reglerne, kan næringsbrevet fratages. Handicapområdet Der er indført forbedret tilgængelighed for handicappede i offentligt tilgængelige bygninger. Regeringens handlingsplan for handicapområdet med 25 konkrete initiativer, er igangsat. Forsøg med salg af almene boliger I en 3-årig forsøgsperiode får kommuner og boligorganisationer mulighed for at søge om, at der i deres kommune eller boligorganisation skal være mulighed for, at lejere i de almene familieboliger kan overtage deres bolig. Mere effektiv byfornyelse Byfornyelsesreformen sikrer mindre offentlig regulering og støtte, større grad af frivillig-hed, vægt på de markedsmæssige muligheder, alternative finansieringsmuligheder samt et enklere regelsæt. Byfornyelsesindsatsen effektiviseres endvidere fortsat med henblik på at opnå mere byfornyelse pr. offentlig udgiftskrone. Administrative lettelser I september åbnede virksomhedsportalen Virk.dk. Sigtet er, at alle virksomheder fremover kun skal henvende sig ét sted for at indberette til det offentlige. Der er gennemført en række administrative lettelser i selskabslove og årsregnskabsloven, som berører en stor del af alle danske virksomheder. Yderligere er der i redegørelsen ”Erhvervslivet og reguleringen 2002/2003” opstillet måltal for de enkelte ministeriers lettelser af administrative byrder frem til 2010 med henblik på at realisere målet om at reducere byrderne med op til 25 pct.