Upload
dinhdat
View
213
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
PRAKTIKBESKRIVELSE
jf. Ny Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.
Med virkning fra 1. august 2014
Beskrivelse af praktikstedet:
Institutionens navn:
Adresse:
Postnr. og By:
Tlf.nr.:
Institutionens E-mail:
Hjemmeside adr.:
Institutionsleder:
Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen:
Kommunal:
Privat:
Regional:
(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)
Specialområde SBU, afdeling Fogedvænget
Fogedvænget 25
8722 Hedensted
Tlf.78478961
www.sbu.rm.dk
Områdeleder: Erik Corfitz Petersen
Praktikansvarlig: koordinerende afdelingsleder Janni Larsen
Region MidtjyllandSpecialområde SBUSpecialområde Børn og UngeSindalsvej 30 ▪ DK-8240 Risskov7847 8500
1
Institutionstype/
foranstaltning
Antal børn/unge /voksne
Aldersgruppe
Antal stuer / afdelinger
Åbningstid
Lov om social service § 66 stk. 1 og §67.2, §76 samt § 107
Afdeling Fogedvænget: normeret til 13 pladser hvoraf 3 er aflastningspladser, 4 pladser efter §107(midlertidige voksenpladser).
Fogedvænget er godkendt til 4 pladser i henhold til § 107, hvor § 107 pladserne deler køkken, stue, indgang med § 66.stk.1.nr.6 afdelingen. Det er Socialtilsyn Midts vurdering, at målgruppen i § 107 og § 66.stk.1.nr. 6 kan omgås hinanden. De har en fælles nedsat kognitive funktionsevne samt at de unge i § 66.stk.1.nr. 6 er i aldersgruppen fra 13 år og opefter. Den godkendte målgruppe omfatter autister inden for spectraet, som godt kan lide at være alene og derfor ikke søger et fællesskab så meget som en andre typer af målgrupper, selvom de får støtte til det gennem det daglige pædagogiske arbejde på Fogedvænget.
Den interne skole på Fogedvænget normeret til 4 elever.Der er pt. oprettet 2 STU pladser, på Fogedvænget.Lov om social service § 67, stk. 2.
Målgruppen omfatter børn og unge mellem 0 og 18 (23) årmed:
• Gennemgribende udviklingsforstyrrelser• Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF)• Fysisk nedsat funktionsevne• Infantil autisme• Generel retardering• Komorbiditet• Sjældne handicap og epilepsi• Kognitive forstyrrelser• Forandret virkelighedsopfattelse• Personlighedsforstyrrelser• Tilknytningsforstyrrelser• Opmærksomhedsforstyrrelser• Kriminalitet• Personfarlig eller selvskadende adfærd• Seksuelt krænkende adfærd
2
Afdelingen Fogedvænget er et døgntilbud. Der forefindes vågen nattevagt.Arbejdstiden ligger i tidsrummet 06.00 – 23.00
Særlige forhold omkring
ansættelsen:
Konkret kendskab til målgruppen er ikke enforudsætning, men en forudsætning er at den studerende har lyst og interesse i at sætte sig ind i området og kan trives i et miljø med udfordrende adfærd i form af udadrettet adfærd eller selvskadende adfærd. Det er ligeledes vigtigt den studerende er indstillet på at ville arbejde med egen adfærd for at være med til at ændre andres adfærd.(low arousel)
Ansatte
(pædagogiske faggrupper, andre faggrupper)
Pædagoger, lærer, omsorgsmedhjælpere,social og sundhedshjælper, studerende,teknisk- og administrativt personale.
Praktikvejlederens
kvalifikationer:
Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x)
Pædagogisk grunduddannelse:
PD modul i praktikvejledning:
Diplomuddannelse
Andet/ andre uddannelser:
3
x
x
x
Praktikvejleder på Fogedvænget :
Maiken Jensen, Tanja Munk Holm, Mette Lebeck Jacobsen
Lisbeth Holmgaard.
Praktikansvarlig: Janni Larsen
Formål
jf. lovgrundlag.
Lov om social service § 67,stk.2
Karakteristik af
brugergruppen:
Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe.
Målgruppen er primært børn og unge i alderen 0 til 25 år, med gennemgribende udviklingsforstyrrelser samt uspecificerede handicaps med varieret funktionsniveau, Autismespektrumforstyrrelser og sjældne handicaps.Derudover har vores beboere ofte vanskeligheder med sociale samspil, kommunikation, forestillingsevne og fleksibilitet. Hvorfor de ofte kan have en udfordrende og tiltider udadreagerende eller selvskadende adfærd.
ARBEJDSMETODER:
Kort beskrivelse af praktikstedetspædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag(Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål)
Faglig tilgang og metode
Afhængig af den enkeltes støttebehov og takstindplaceringkan den faglige indsats bl.a. indeholde:Pædagogiske metoder, der styrker barnets opmærksomhed, medinddragelse og kommunikation. Der lægges særlig vægt på selvstændighed og kommunikation i en klar visuel struktur og dagsrytme.Indsatsen tager derudover udgangspunkt i den individuelleplan, der udarbejdes og evalueres ½ årligt. Der tilstræbes det socialpædagogisk miljø er kendetegnet ved tydelighed,struktur der sikre tryghed og forudsigelighed, hvor det pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra en ressourcefokuserende og anerkendende tilgang.
Low Arousal som metodeDet er dig som medarbejder, der har ansvaret for at skabe
4
nogle rammer, der tager hensyn til borgerens udfordringer, og sikrer en tryg, forudsigelig hverdag, der er præget af en positiv relation mellem borgeren og dig som den professionelle. Det kræver en grundlæggende viden om borgerens udfordringer. Har borgeren f.eks. problemer med sanseforstyrrelser, er borgeren meget stressfølsomt, er de eksekutive funktioner ikke alderssvarende, så skal der tages specielle hensyn til det. Men træerne vokser ikke ind i himlen, og vi kan ikke undgå konflikter helt, selv om vi tilpasser rammerne omring borgeren. Derfor er det vigtigt at have nogle metoder, som kan bruges, når konflikten eskalerer.
Det gælder ligeledes om at du er i stand til at regulere dit eget og borgerens affektniveau. Det er meget vigtigt, at du ikke går med op i affekt, når borgeren bliver frustreret, da affekt smitter. Hvis man hæver stemmen og skælder ud, kan man være ret sikker på, at borgerens affektniveaustiger, og man bliver skældt tilbage med samme eller højere intensitet eller anden fysisk affektudbrud. Gennem erfaring med borgere med ADHD, autisme og andre forstyrrelser, oplevet har helt sikkert oplevet dette. At holde sin affekt lav er ikke noget, som falder os alle lige nemt, men det kan man heldigvis arbejde med.
Det er ligeledes vigtigt at se på, hvilke krav vi stiller til borgerne, og ikke mindst hvordan vi stiller dem. Studier har vist, at mellem 70 og 85 % af alle konflikter i skoler ogpå institutioner opstår i kravsituationer. Derfor er vi nødt til at kravtilpasse. Her er det vigtigt at understrege, at vi ikke nødvendigvis skal stille lavere krav til borgere med ADHD eller andre udviklingsforstyrrelser, men at vi skal stille dem på en måde, så det bliver lettere for dem at sigeja til vores krav. Det kan f.eks. være urimeligt at stille krav til en dreng på 7 år med ADHD om, at han skal sidde stille i 45 minutter og lave opgaver. Her vil en kravtilpasning være påkrævet. Man kunne f.eks. overveje, om der skal indlægges pauser, eller om han skal lave noget af opgaven på en iPad eller lign.
PECS og Teach inspireret tilgangDagligdagens aktiviteter tager ligeledes udgangspunkt i det enkelte barns evne til at indgå i at skabe sociale relationer omkring hverdagens små og store gøremål. Til at opnå dette anvendes:
• Struktur og forudsigelighed i hverdagen ved hjælp af boardmarker/AVAZ på IPad og dag-/ugetavler. Der tager udgangspunkt i pecs, Teeach.
• Guidning/støtte/hjælp i forhold til almindelig daglig
5
livsførelse• Støtte til aktiviteter på og uden for institutionen• Vedligeholdelse af indlærte færdigheder• Udvikling og støtte til kommunikative kompetencer• Støtte til selvforståelse og spejling af følelser/tanker
Vedrørende samarbejde med myndighed:• Opfølgningsmøde efter 3 måneder• Udarbejdelse af individuel plan til kommunen og afholdelse to årlige konferencer.
• Resultatdokumentation.•
Vedrørende kontakt til familie/netværk:• Støtte til kontakt til familie og primære sociale netværk
• Adgang til barnets dagbog via Bosted
Andet
Tværprofessionelt samarbejde
in- og eksternt: Eksterne konsulenter:
• Konsultation fra Børne– og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland
• Pædiaterkonsultation på institutionen• Specialtandlæge• Epilepsihospitalet Filadelfia
Arbejdsforhold
Forventes den studerende at arbejde alene?
Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan?
Som udgangspunkt planlægges der ikke med alenearbejde, men det kan dog forekomme ved aktiviteter i og ude af huset.
Vi arbejder i teams men det forventes at vi alle kan arbejde selvstændigt.Vi har fleksible arbejdstider der planlæggesi tidsrummet 6-22 med varighed af 6-8 timer
Ledelsen stiller krav om at alle medarbejdere udfører deresarbejde sikkerhedsmæssigt og fagligt forsvarligt, det er derfor vigtigt, at alle medarbejdere får instruktion til arbejdsmiljøet og bliver introduceret til de faglige krav somSBU og Fogedvænget har opstillet.
Konflikthåndtering: Det forventes at du arbejder ud fra Low arousal, hvorfor du ret hurtigt kommer på et 2 dages studio lll forløb samt alm. Konflikthåndtering. Det er ligeledes vigtigt du som medarbejder har en bevidsthed over for hvilke former for adfærd, som presser dig op i affekt (f.eks. høje skrig i længere tid, bid, spyt ol.). For at
6
forbygge at gå med op i affekt, når disse former for adfærd opleves, vil det være hensigtsmæssigt at udvikle en række strategier, som gør det lettere for dig som medarbejder at holde sit affektniveau lavt. F.eks. bruge vejrtrækning aktivt og holder fysisk afstand til barnet. Menførst og fremmest hele tiden have en opmærksomhed på eget affektniveau. På den måde kan man forebygge ikke atgå op i affekt, uden man opdager det.
Alarmer: gældende for Fogedvænget/Intern skole
Anvendelse af alarmer er indskærpet hvilket indebærer at alle afdelinger, herunder Fogedvænget har brugere der udgør en risiko for vold. Vi skal derfor bære alarmer hele tiden. Ligeledes ledere.
Øvrige oplysninger SBU er røgfri.Der er mulighed for at komme til afdeling Fogedvænget i Hedensted med tog. At du har et kørekort.
7
Uddannelsesplan for de 4 praktikperioderPraktikstedet skal jf. bekendtgørelsen §9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen.
Specialiseringsmuligheder:
Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan
tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt.
sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og
3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det
sekundære specialiseringsområde på samme måde)
Primær: Sekundær:
• Dagtilbudspædagogik
• Skole- og fritidspædagogik
• Social- og specialpædagogik
Valgfagsområder:
Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen.
Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen?
1) Kreative udtryksformer.
2) Natur og udeliv.
3) Sundhedsfremme og bevægelse.
4) Medier og digital kultur.
5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri.
6) Social innovation og entreprenørskab.
8
x
x
x
x
7) Kulturmøde og interkulturalitet.
Uddannelsesplan for Modul 4
Praktikperiode 1 (Grundfagligheden)
Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere
pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder
vurdere egne læreprocesser i praksis.
Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den
studerende kan
a) Hvordan arbejder vi med
dette?
b) Hvilke læringsmuligheder
tilbyder vi?
c) Hvordan understøtter vi
den studerendes læring
indenfor dette?
praktikstedets målgrupper
samt praktikstedets
pædagogiske og
samfundsmæssige opgaver,
anvende viden om
praktikstedets
samfundsmæssige opgaver i
tilrettelæggelsen af det
pædagogiske arbejde,
I det daglige pædagogiske arbejde, arbejder vi ud fra den enkeltes individuelle funktionsniveau, personlighed, ressourcer og potentialer og derudfra skabe en forudsigelig, genkendelig og tryg hverdag som muligt for det enkelte barn/unge.
Konkret kendskab til målgruppen er ikke en forudsætning, men vi forudsætter at den studerende har lyst og interesse til at sætte sig ind i området og dermed tilegne sig den viden der skal til får at arbejde med denne målgruppe.
9
målsætning, tilrettelæggelse
og organisering af
pædagogisk praksis,
herunder om pædagogiske
metoders effekter,
målsætte, tilrettelægge,
gennemføre og evaluere
pædagogisk praksis med
inddragelse af viden om
effekten af forskellige
pædagogiske metoder,
Den studerende indgår på lige fod med det øvrige personale i det daglige pædagogiske arbejde. Som studerende er der plads til at afprøve forskellige pædagogiske tiltag og evaluere det med praktikvejleder, samt dokumentere det i praktikportofolioen.
evaluerings-, undersøgelses-
og dokumentationsformer og
dokumentere og evaluere
egen deltagelse i
pædagogisk praksis,
herunder reflektere over
kvaliteten i egne
læreprocesser, og
Der arbejdes ud fra det enkelte barns individuelle plan, hvor derer opstillet mål i samarbejde med forældre, sagsbehandler. Disse mål dokumenteres dagligti Bosted(IT system).
såvel den sundhedsmæssige
som den dannelsesmæssige
betydning af sunde
madvaner, måltidskultur,
hygiejne og indeklima.
anvende viden om sundhed
og sundhedsfremme i
tilrettelæggelsen af det
pædagogiske arbejde.
Der forefindes en kostpolitik på stedet, som tager udgangspunkti at det enkelte barn/ den unge får en alsidig kost.
Angivelse af relevant
litteratur:
Følgende bøger er relevante som ”grundbøger”:
¤”Børn der er anderledes”(Anegen Trillingsgaard m.fl.)¤”Autisme” (Theo Peeters)¤”Problematisk adfærd og autisme” (Philip Whitaker)* problematisk Adfærd Bo Heilskov Elven
Øvrige relevante bøger fremgår i praktikken.
10
Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden
Igennem praktikken snakkes der på vejledning om hvordan derarbejdes med videns- og færdigheds og kompetence målene. Inden 2/3 mødet tages der en snak, med den studerende om hvad der skal arbejdes med i.fht. læringsmålene fremadrettet ipraktikken
Organisering af
vejledning:
a) Hvordan fastlægges og udarbejdes individuel uddannelsesplan for den studerende?:
b) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations-og portfolio-arbejde i vejledningsprocessen?
Der tilstræbes at den studerende fårvejledningstimer efter behov, i forbindelse med en arbejdsdag.I de uger hvor der afholdes supervision, fællesvejledning, p-møder, indkald, 2/3-møde erstatter disse vejledningen. Vedsygdom, ferie afholdes der ikke vejledning.Vi forventer at den studerende viser sin interesse og fremlægger sin viden hvor langt de er noget i forhold til kompetencemålene på vejledningstimerne. Herefter planlægges deres videre dokumentations- og portfolioarbejde i vejledningen. Det forventes at den studerende aktivt indgår i planlægning og indhenter litteratur, laver oplæg til vejledningstimerne og på p-møderne.
Den studerendes
arbejdsplan:
Den studerendes arbejdsplan udarbejdes af afdelingskoordinatoren for den pågældende afdeling, efter en overordnet helhedsvurdering,og efter samme overenskomstmæssigeramme og regler som det øvrige pædagogiskepersonale, herunder lokalaftaler.
Organisering af kontakt til
uddannelsesinstitution
(herunder en kort beskrivelseaf hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)
Hvis vejleder, eller dennes kolleger oplever bekymring/problemer i praktikforløbet, tages initiativ til en drøftelse med den studerende.Efter vurdering inddrages ledelsen, og eventueltkontaktes praktiklæreren/seminariet. Såfremtledelse/seminarium inddrages vil den studerendealtid blive inddraget/orienteret.
11
Social- og specialpædagogik
Uddannelsesplan for Modul 5
Område 3: Relation og kommunikation – 2. praktikperiode.
Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og
pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis.
Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen
og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk
forsvarligt grundlag.
Vidensmål: Den studerende
har viden om
Færdighedsmål: Den
studerende kan
a) Hvordan arbejder vi
med dette?
b) Hvilke
læringsmuligheder
tilbyder vi?
c) Hvordan understøtter
vi den studerendes læring
indenfor dette?
kommunikationsformer og
relationsdannelse, herunder
om den professionelle
samtale,
kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner,
Vi ønsker en kultur der bygger på høj grad af åbenhed, samarbejde og dialog. Den studerende deltager i personalemøder, supervision på lige fod med det øvrige personale og får samtidig mulighed for at deltage i det tværfaglige samarbejde med: skoler, læger osv.
Den studerende får ligeledes mulighed for i praktikken at øve sig i at reflektere, over sin egne evner til at kommunikere og indgå i professionelle relationer.
12
professionsetik og
pædagogiske værdier,
analysere og vurdere etik,
magt og ligeværd i sin egen og
andres tilgang til det enkelte
menneske og til fællesskaber,
Der lægges særligt vægt på selvstændighed og kommunikation i en klar fysisk struktur og dagsrytme.Der arbejdes ud fra det enkeltes barn /unges individuelle funktionsniveau,personlighed, ressourcer, kompetencer og potentialer og dermed arbejdes der og udvikles egnede specialpædagogiske og behandlingsmæssige metoder.
konflikt- og
voldsforebyggelse,
konfliktnedtrapning og
udadreagerende adfærd,
vurdere konflikter, forebygge
og håndtere konflikter samt
evaluere indgreb i konflikt- og
voldsepisoder,
Det forventes at den studerende får en baggrundsviden om hvert enkelt barn/ung for at handlemest hensigtsmæssigt i konfliktsituation
De studerende får ligeledes mulighed for deltagelse i grundkursus i konflikthåndtering.
Vi arbejder ud fra at det er skabes en kultur, hvor det erlegalt at bede om hjælp.korrigere/ give sparring til kollegaer i den enkelte situation.
bevægelsesmæssige,
musiske, æstetiske og
kreative processers
betydning i den
socialpædagogiske praksis og
tilrettelægge, gennemføre og
evaluere pædagogiske
aktiviteter inden for udvalgte
områder, herunder inddrage
børn, unge og voksnes
kreativitet og perspektiv og
Der er i praktikken mulighed for at udføre forskellige pædagogiske aktiviteter medbørn og unge på Engvejen/Fogedvænget. Det er vigtigt, at den studerende tager udgangspunkt i barnets/unges aktivitets niveau og tilpasser sig dagligdagen derefter.
I samarbejde med kollegaer og ud fra arbejdsplanlægningen får den studerende mulighed for
13
at planlægge og gennemføre forskellige aktiviteter i dagligdagen.
hjælpemidler og
professionsteknologier i et
lærings- og
udviklingsperspektiv.
vurdere og anvende
hjælpemidler og
professionsteknologier i
samarbejde med mennesker
med særlige behov med
henblik på at understøtte
udvikling og læring.
Der arbejdes med totalkommunikation, herunder forskellige støtte kommunikationssystemer til det enkelte barn/ den unge. Det forventes at den studerende får et indblik i deforskellige systemer og arbejder ud fra de forskelligesystemer der anvendes til den enkelte.
Angivelse af relevant
litteratur:
Følgende bøger er relevante som ”grundbøger”:
¤”Børn der er anderledes”(Anegen Trillingsgaard m.fl.)”Problematisk adfærd” af Bo Heilskov Elven¤”Autisme” (Theo Peeters)¤”Problematisk adfærd og autisme” (Philip Whitaker)Konflikthåndtering for nye medarbejdere i RegionenKonflikthåndtering omkring Studiolll (low arousel)WHO ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, klassifikation og diagnostiske kriterier, Aksel Bertelsen | bog-ide.dkDansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse - voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af Jørgen Lyhne og Anna Marie Langhoff Nielsen | Dansk Psykologisk Forlag Øvrige relevante bøger fremgår i praktikken.
Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden
Igennem praktikken snakkes der på vejledning om hvordan derarbejdes med videns- og færdigheds og kompetence målene. Inden 2/3 mødet tages der en snak, med den studerende om hvad der skal arbejdes med i.fht. læringsmålene fremadrettet ipraktikken.
Organisering af
vejledning:
a) Hvordan fastlægges og udarbejdes individuel uddannelsesplan for den studerende?:
b) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations-
UFH Engvejen og Fogedvænget bestræber at den studerende får vejledningstimer efter behov, i forbindelse med en arbejdsdag. I de uger hvor der afholdes supervision, fællesvejledning, p-møder, indkald, 2/3-møde erstatter disse vejledningen. Vedsygdom, ferie afholdes der ikkevejledning.
14
og portfolio-arbejde i vejledningsprocessen?
Vi forventer at den studerende viser sin interesse og fremlægger sin viden hvor langt de er noget i forhold til kompetencemålene på vejledningstimerne. Herefter planlægges deres videre dokumentations- og portfolioarbejde i vejledningen.
Det forventes at den studerende aktivt indgår iplanlægning og indhenter litteratur, laver oplægtil vejledningstimerne og på p-møderne.
Den studerendes
arbejdsplan:
Den studerendes arbejdsplan udarbejdes af afdelingskoordinatoren på den enkelte afdeling,efter en overordnet helhedsvurdering,og efter samme overenskomstmæssigeramme og regler som det øvrige pædagogiskepersonale, herunder lokalaftaler.
Organisering af kontakt til
uddannelsesinstitution
(herunder en kort beskrivelseaf hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)
Hvis vejleder, eller dennes kolleger oplever bekymring/problemer i praktikforløbet, tages initiativ til en drøftelse med den studerende.Efter vurdering inddrages ledelsen, og eventueltkontaktes praktiklæreren/seminariet. Såfremtledelse/seminarium inddrages vil den studerendealtid blive inddraget/orienteret.
15
Social- og specialpædagogik
Uddannelsesplan for Modul 13
Område 4: Samarbejde og udvikling – 3. praktikperiode.
Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk
praksis i samspil med målgrupperne.
Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte
de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med
relevante aktører.
Vidensmål: studerende
har viden om
Færdighedsmål: Den
studerende kan
a) Hvordan arbejder vi med
dette?
b) Hvilke
læringsmuligheder tilbyder
vi?
c) Hvordan understøtter vi
den studerendes læring
indenfor dette?
Den institutionelle,
organisatorske og
ledelsesmæssige rammer
for social- og
specialpædagogiske
indsatser
agere professionelt inden for
de givne institutionelle,
organisatoriske og
ledelsesmæssige rammer,
forskellige social- og
specialpædagogiske
tilgange og metoder,
foretage en faglig vurdering af
de metoder, som anvendes på
praktikstedet,
tilgrænsende fagligheder og
rammerne for
tværprofessionelt
samarbejde,
indgå i tværprofessionelt
samarbejde om løsningen af
konkrete opgaver og/eller
problemstillinger,
opgave- og
ansvarsfordeling mellem
målgrupperne,
professionelle, frivillige og
redegøre for egen faglighed,
opgaver og ansvar i et
mangefacetteret samarbejde,
16
pårørende,
forandringsprocesser og
innovation,
deltage i udviklingen af den
pædagogiske praksis gennem
innovative og
eksperimenterende tiltag,
a)
b)
c)
didaktiske og pædagogiske
metoder til udvikling af
pædagogisk praksis,
herunder dokumentation og
evaluering, og
sætte mål, anvende
dokumentations- og
evalueringsmetoder og udvikle
viden gennem deltagelse,
systematisk
erfaringsopsamling og
refleksion over pædagogisk
praksis og
a)
b)
c)
førstehjælp. udføre grundlæggende
førstehjælp.
Undervisning på studiedage
Angivelse af relevant
litteratur:
Følgende bøger er relevante som ”grundbøger”:¤”Børn der er anderledes”(Anegen Trillingsgaard m.fl.)¤”Autisme” (Theo Peeters)¤”Problematisk adfærd og autisme” (Philip Whitaker)
Øvrige relevante bøger fremgår i praktikken.
Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytteevalueres ved 2/3 af praktikperioden
praktikken snakkes der på vejledning om hvordan der arbejdes med videns- og færdigheds og kompetence målene. Inden 2/3 mødet tages der en snak, med den studerende om hvad der skalarbejdes med i.fht. læringsmålene fremadrettet i praktikken.
Institutionen som
praktiksted:
Er der særlige forventningertil den studerendes forudsætninger?
Konkret kendskab til målgruppen er ikke enforudsætning, men vi forudsætter at den studerende har lyst og interesse i at sætte sig ind i området.
17
Den studerendes arbejdsplan:
Den studerendes arbejdsplan udarbejdes af afdelingskoordinatoren for den pågældende afdeling, efter en overordnet helhedsvurdering, og efter samme overenskomstmæssige ramme og regler som det øvrige pædagogiske personale, herunder lokalaftaler.
Organisering af
praktikvejledning
Hvordan og hvornår gives der vejledning?
Der tilstræbes at den studerende fårvejledningstimer efter behov, i forbindelse med en arbejdsdag. Ide uger hvor der afholdes supervision, fællesvejledning, p-møder, indkald, 2/3-møde erstatter disse vejledningen. Vedsygdom, ferie afholdes der ikke vejledning.
Vi forventer at den studerende viser sin interesse og fremlæggersin viden hvor langt de er noget i forhold til kompetencemålene på vejledningstimerne. Herefter planlægges deres videre dokumentations- og portfolioarbejde i vejledningen. Det forventes at den studerende aktivt indgår i planlægning og indhenter litteratur, laver oplæg til vejledningstimerne og på p-møderne.
Organisering af kontakt
til
uddannelsesinstitution
(herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)
Hvis vejleder, eller dennes kolleger oplever bekymring/problemer i praktikforløbet, tages initiativ til en drøftelse med den studerende.Efter vurdering inddrages ledelsen, og eventueltkontaktes praktiklæreren/seminariet. Såfremtledelse/seminarium inddrages vil den studerendealtid blive inddraget/orienteret.
18
Uddannelsesplan 4. praktikperiode i Bachelorprojektet
Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode.
Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling.
Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis.
Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger.
Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan
virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant
professionsfaglig problemstilling af både
teoretisk og praktisk karakter,
pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for
udvikling og kvalificering af pædagogisk
praksis,
pædagogens professionsfaglighed og
professionsetik,
formidle etiske og handleorienterede
overvejelser, der kvalificerer pædagogisk
samspil, og demonstrere professionsfaglig
dømmekraft,
følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling:-Kulturelle og sociale.-Institutionelle og organisatoriske.-Historiske, samfundsmæssige og
internationale,
inddrage organisatoriske og samfundsmæssige
forhold i perspektiveringen af den valgte
problemstilling,
nationale og internationale forsknings- og
udviklingsresultater af relevans for den
valgte problemstilling,
inddrage viden og forskning i en faglig
argumentation,
empiriske undersøgelsesmetoder samt deres
muligheder og begrænsninger og
vurdere og begrunde valget af metoder til
indsamling af empiri og
opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater
mundtligt og skriftligt.
19
Institutionens udviklings- og innovationsfelter:
(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)
Institutionens rammer for empiriindsamling:
(Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.)
(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)
Kontaktperson for den studerende
(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)
Praktikuddannelsen
§ 8. Praktikken tilrettelægges i fire perioder.
Stk. 2. Første praktik, svarende til 10 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 2.
semester med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 3
studiedage på professionshøjskolen
Stk. 3. Anden og tredje praktik: To specialiseringspraktikperioder, hver svarende til 30 ECTS
point, tilrettelægges som lønnet praktik med start i henholdsvis 3. og 5. semester på et
praktiksted i tilknytning til specialiseringsdelen. De to praktikperioder tilrettelægges hver over
6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer. I hver af de to 6-måneders
praktikperioder indgår 10 studiedage på professionshøjskolen. I forbindelse med tredje praktik
gennemføres et uddannelsesforløb på 2 dage med førstehjælp varetaget af en formelt
anerkendt førstehjælpsinstruktør på professionshøjskolen.
Stk. 4. Fjerde praktik, svarende til 5 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 7.
semester i sammenhæng med bachelorprojektet på et praktiksted i tilknytning til
specialiseringen. Praktikken indeholder den studerendes opsamling af empiri og fordeles over
16 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer.
Stk. 5. Studiedagenes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens
kompetencemål. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger studiedagene med udgangspunkt i de
20
studerendes læring i den konkrete praktik gennem undersøgelse og udvikling af forholdet
mellem teori og praksis. De studerendes dokumentation af praktikerfaringer indgår i
studiedagene.
Stk. 6. Den studerende har mødepligt til praktikken, herunder studiedagene.
Stk. 7. Regler om de fire praktikperioders placering i uddannelsen fastsættes i
studieordningen, jf. § 21, stk. 2, nr. 5.
§ 9. Praktikstedet udarbejder en praktikbeskrivelse, der skal indeholde følgende:
1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og
arbejdsmetoder.
2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen
skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante
praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af
kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med
professionshøjskolen.
Stk. 2. Praktikstedet har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning i
overensstemmelse med kompetencemålene for praktikperioden.
Stk. 3. Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje
praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende
udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende
periode.
§ 10. Professionshøjskolen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på
uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål.
Stk. 2. I løbet af praktikperioden modtager den studerende i studiedagene, jf. § 8, stk. 5,
undervisning og vejledning af professionshøjskolen.
Stk. 3. Efter praktikperioden inddrager professionshøjskolen løbende de studerendes
erfaringer fra praktikken i undervisningen. Endvidere inddrager professionshøjskolen
praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende.
§ 11. Professionshøjskolen kan tillade en studerende at gennemføre praktik i udlandet, når
praktikopholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem
professionshøjskolen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to
uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktik skal være indgået senest 2
måneder før praktikperiodens begyndelse og udarbejdes i overensstemmelse med
kompetencemålene for perioden.
Stk. 2. Kravet om, at praktikken skal være lønnet, jf. § 8, stk. 3, kan fraviges, hvis det
udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det
pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikken.
Stk. 3. I forbindelse med tilladelsen til praktik i udlandet kan professionshøjskolen fravige §
10, stk. 2, når de hensyn, der ligger til grund for reglen, tilgodeses på anden måde.
21
§ 17. Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted på
praktikstedet eller professionshøjskolen.
Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en
praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen.
Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra
praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor.
Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med »Bestået/Ikke bestået«.
Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til »Ikke bestået« afholder professionshøjskolen en
samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den
studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang.
§ 18. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-
7.
Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene,
indgår, at den studerende
1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer,
2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger
gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk
praksis og
3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver
selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis.
Stk. 3. Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær
problemstilling.
Stk. 4. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede
videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).
22