Strategi for fremtidens specialområde I Holbæk Kommune · Strategien tager afsæt i fremtidens specialiserede område og sætter tydelige pejlemærker for, hvad vi vil prioritere,

Strategi for fremtidens specialområde år 2014+ i Holbæk Kommune

1

I Holbæk

Kommune

Strategi for

fremtidens

specialområde

Børne- og

ungeområdet


2

Indhold Velkommen til fremtidens specialområde ........................................................................................................ 3

1. Strategiens forskellige vinkler........................................................................................................................ 4

Hvorfor en strategi - Grundlaget ................................................................................................................... 4

Ny virkelighed – Ny velfærd .......................................................................................................................... 4

Fra politik til handling – Èt børneområde ...................................................................................................... 4

2. Sådan bruger vi strategien for det specialiserede område ........................................................................... 6

Kort fortalt – hvordan en strategi? ................................................................................................................ 6

Strategiens røde tråd & de strategiske pejlemærker .................................................................................... 7

Pejlemærke 1: Flerfaglige praksisfællesskaber ................................................................................................. 9

Pejlemærke 2: Rettidig indsats ........................................................................................................................ 11

Pejlemærke 3: Viden og udvikling ................................................................................................................... 13

Pejlemærke 4: Sundhed og trivsel ................................................................................................................... 14

3. Fra Strategi til handling................................................................................................................................ 16


3

Velkommen

til fremtidens specialområde

Det, du læser, er Holbæk Kommunes strategi for fremtidens specialområde. Strategien udstikker de fremtidige veje vi sammen skal gå, for at skabe de bedste muligheder for, at alle

børn og unge lærer og trives. Strategien skal give en tydelig pejling på, hvordan børn og unge i Holbæk

Kommune får gode betingelser for at udvikle sig - uanset de opvækstvilkår de har.

Et vigtigt fundament for strategien er Holbæk Kommunes Børne- og ungepolitik. Strategien ligger også i

forlængelse af Holbæk Kommunes sundhedspolitik ’Når sundheden skal frem”, der blandt andet sætter

fokus på sunde rammer, mental sundhed og lighed i sundhed.

I 2012 vedtog Holbæk kommune en Børne- og ungepolitik, som i fire hovedoverskrifter fastlægger de

politiske mål for kommunens børne- og ungeområde.

De fire overskrifter er:

Fælles ansvar og forpligtende fællesskaber

En sund og aktiv start på livet

Rettidig indsats

Styrkelse af fagligheden

Derfor står vi i dag med en udviklingsstrategi og en faglig strategi i arbejdet med børn, unge og familier. Strategien tager afsæt i fremtidens specialiserede område, og sætter tydelige pejlemærker for, hvad vi vil prioritere, og hvor vi vil sætte ind - når vi stræber efter lige muligheder i livet for børn og unge.

Vi håber samlet set, at vi med vores strategi er lykkedes med at skabe tydelighed på HVEM vi er, HVAD vi

kan og vil, HVORDAN og ikke mindst HVORFOR.

Helle Mariager

Børne- og ungechef for det Specialiserede område

Juni 2014


4

1. Strategiens forskellige vinkler

Hvorfor en strategi - Grundlaget

Holbæk Kommunes strategi for det specialiserede børne- og ungeområde skal ses i sammenhæng med

lovgivningen inden for børn og unge, samt de målsætninger og retninger, der er i Holbæk Kommune.

Kontekst for udarbejdelse af strategien er vist i figuren nedenfor.

Ny virkelighed – Ny velfærd

Strategien afspejler ny virkelighed – ny velfærd, som er den overordnede ramme for udvikling af velfærd i

Holbæk Kommune i en tid, hvor økonomien strammer til. Vi har både en økonomisk udfordring og et muligt

potentiale, der vedrører fællesskabet. Velfærdssamfundet er ideen om, at det gode liv bliver til i relationer,

fællesskaber og netværk med andre. Vi er derfor i Holbæk Kommune nødt til at se på den nye virkelighed,

hvor der i højere grad skal prioriteres og sættes mere fokus på de kommunale kerneopgaver, det vil sige

den forskel, vi skaber for og med borgerne. Forenklet betyder det ”Holbæk i Fælleskab”, hvor vi kan gøre

meget mere, når både professionelle, borgere og politikere sammen skaber stærke fællesskaber for børn,

unge og familier. Det betyder samtidig, at vi er optaget af at møde borgerne, der hvor borgerne er.

Fra politik til handling – Èt børneområde

Et vigtigt fundament for strategien er Holbæk Kommunes børne- og ungepolitik. Politikken indeholder klare

udviklingsmål inden for fælles forpligtende fællesskaber, en sund og aktiv start på livet, rettidig indsats og

styrkelse af fagligheden til gavn for alle. Strategien ligger også i forlængelse af Holbæk Kommunes

sundhedspolitik ’Når sundheden skal frem’, der blandt andet sætter fokus på sunde rammer, mental

sundhed og lighed i sundhed.

Inklusionsgrundlag Anbringelsesgrundlag Strategi for sprog og læseudvikling

Strategi for Fremtidens Dagtilbud

Strategi Holbæk danner skole Strategi for

Fremtidens Specialområde

Lovgivning

Visionen

Udviklingsstrategien

Børne- og ungepolitikken

Sundhedspolitikken

Udviklingsplanen

Ét børneområde – sammenhæng og kvalitet

Den politiske ambition er at skabe en samlet tilgang til arbejdet med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Samarbejde på tværs af fagligheder skal styrkes. Børne- og ungepolitikken


5

Politikkerne bliver først til virkelighed, når vi omsætter dem gennem forandringer af praksis, metoder,

kultur, samarbejdsstrukturer, økonomiske prioriteringer. I den sammenhæng er der i forlængelse af børne-

og ungepolitikken politisk vedtaget en retningsgivende udviklingsplan for at realisere udviklingsmålene; Ét

børneområde – sammenhæng og kvalitet for børn, unge og familier.

Et væsentligt fokusområde i børne- og ungepolitikken er, at der arbejdes mod at skabe en større

sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde i de almene dagtilbud, skoler og fritidstilbud

og den målrettede indsats over for børn, unge og familier i udsatte positioner. Det fælles børnesyn i

politikken sætter retning for denne udvikling og angiver pejlemærker for, hvordan vi handler som

kommune.

Der er tale om en bevægelse, der går i retning af et paradigmeskift på området, hvor både

inklusionsgrundlaget og anbringelsesgrundlaget er med til at gøre op med tidligere tiders kulturer og

traditioner. Konkret betyder det, at det enkelte barn og/eller ung i så vidt muligt skal deltage, trives og

udvikles i sit eget miljø. Det betyder, at flere aktiviteter og indsatser skal udvikles i samspil mellem det

specialiserede område, det almene dagtilbud og skoleområde samt øvrige aktører med afsæt i barnets og

den unges lokale arenaer. Samtidig anerkendes det, at ikke alle børn og unge kan inkluderes i

almensystemet. Derfor vil der fortsat være specialtilbud til børn og unge med særlige behov i kortere eller

længere perioder.

Samlet set er der således sat et tydeligt spor, som også signalerer et skifte i den måde, vi både opfatter

vores roller og organiserer os på.

Derfor står vi i dag med en udviklingsstrategi og en faglig strategi i arbejdet med børn, unge og familier. Strategien tager afsæt i fremtidens specialiserede område og sætter tydelige pejlemærker for, hvad vi vil prioritere, og hvor vi vil sætte ind - når vi stræber efter lige muligheder i livet for børn og unge.

Børn, unge og forældre i Holbæk Kommune må ikke opleve at ’falde

mellem to instanser’. Vores medarbejdere skal i deres arbejde

tænke helhed og sammenhæng til kolleger på de øvrige områder, så

vores indsatser er sammenhængende. Børne- og ungepolitikken


6

2. Sådan bruger vi strategien for det specialiserede område

Kort fortalt – hvordan en strategi?

Strategien er udarbejdet af specialområdets ledelse. Udviklingen af strategien er med afsæt i analyse,

udvikling og implementering, hvor grundlaget for strategien er en integreret del i arbejdet.

I arbejdet med strategien for det specialiserede børne- og ungeområdet har det været vigtigt, at strategien

både sætter klare pejlemærker for det specialiserede område som helhed, og en anerkendelse af, at

strategien også skal sætte klare pejlemærker for de fem centre.

I arbejdet med kerneopgaven på børne- og ungeområdet - Læring og trivsel for børn og unge - er opgaven fordelt på fem centre på det specialiserede område. o Tandplejen som myndighed og udførende enhed, hvor målgruppen er børn og unge i aldersgruppen

0 -18 år og deres familier indenfor både almenområdet og det specialiserede område

o Familiecentret som myndighed, hvor målgruppen er børn, unge og familier i udsatte positioner samt

børn, unge og familier med særlige behov

o Børnekonsulentcentret som rådgivende enhed, hvor målgruppen er børn, unge og familier i udsatte

positioner samt børn, unge og familier, hvor fokus særligt er på rådgivning og understøttelse inden for

følgende områder; psykologer, tale- og hørepædagoger, ressourcepædagoger, kulturformidler,

integration, sprogkonsulenter, sundhedsplejersker og ergo- og fysioterapeuter

o Børnespecialcenter 1 som udførende enhed, hvor målgruppen er børn, unge og familier i udsatte

positioner, herunder Skole- og behandlingshjem i Undløse og Familiehuset

o Børnespecialcenter 2 som udførende enhed, hvor målgruppen er børn og unge i udsatte positioner,

herunder Specialskolerne Hjortholmskolen og Ladegårdsskolen, Bo- og aflastningstilbud Kikhøj samt

specialbørnehaven Spiretårnet

Kerneopgaven er central for både børn og unge i almenområdet og for børn og unge i udsatte positioner.

Det handler om, at alle børn og unge skal have mulighed for deltagelse, læring og trivsel uanset

opvækstvilkår og livsbetingelser. Børn og unge kan være i udsatte positioner af mange årsager, hvilket

betyder, at de ikke kan eller skal det samme, men de skal alle have mulighed for et liv med deltagelse,

uddannelse, og arbejde.

De skal opleve sejre og høre til fællesskabet, hvilket er en særlig forpligtelse for alle omkring barnet og den

unge. Vi skal derfor blive endnu bedre til at forebygge og skabe sammenhæng i børn og unges liv. Børn,

unge og deres familier skal derfor forstås og opleves i de relationer, de indgår i, og som en del af deres

omgivelser.

Bø

rnes

pec

ial

cen

ter

2

Bø

rnek

on

sul

entc

entr

et

Fam

iliec

en

tre

t

Tan

dp

leje

n

Tværgående på Specialområdet Fremtidens

Specialområde

Holbæk danner skole

Fremtidens Dagtilbud

Udviklingsplanen

Èt Børneområde – Sammenhæng og kvalitet

Bø

rnes

pec

ial

cen

ter

1


7

Det specialiserede område skal bidrage til størst mulig inklusion og skal opleves som leverandør af

specialiserede tilbud i samspil med almene skoler og dagtilbud. Det er vigtigt, at vi arbejder ud fra et fælles

børnesyn, og derfor skal strategien sikre, at der fremadrettet er basis for, at netop den specialiserede viden

fortsat udvikles i relevante praksisfællesskaber på tværs af faggrupper. Det betyder, at såvel evidens som

den nyeste viden på det specialiserede område indgår i tværfaglige fora og i tilrettelæggelsen af opgaverne

i forhold til børn og unge.

Det specialiserede område kan derfor ikke kan løse opgaven alene. Strategien skal derfor tænkes på tværs

af faggrænser og organisatoriske skel på det specialiserede område og i relation til almen dagtilbud, skole-

og fritidstilbud samt øvrige aktører på voksen- og sundhedsområdet.

Vi er tilsammen hinandens forudsætninger for at lykkes i arbejdet, og der er dermed en anerkendelse af, at

ingen er sig selv nok. Men det forpligter også til en tilgang, hvor samskabelse sker med afsæt i, at alle

bidrag er værdifulde og med respekt for den viden, som de forskellige faglige miljøer byder ind med.

Dette perspektiv har ligeledes haft en betydning for strategiens pejlemærker i forhold til nødvendigheden

af at organisere opgaveløsningen på nye og innovative måder.

Sammen skal vi gøre det muligt for alle børn og unge at indtage en plads i livet!

Strategiens røde tråd & de strategiske pejlemærker

1. Den overordnede røde tråd

Strategien består af fire strategiske pejlemærker og giver konkrete bud på, hvad vi retter vores

opmærksomhed mod. Der er mange veje til at realisere strategien. Nogle mål og initiativer er vi allerede

godt i gang med, mens andre er nye for os.

De strategiske pejlemærker operationaliserer vores mission, og herigennem bliver vores vision realiseret

for fremtidens specialområde. Mission udtrykker, hvad det specialiserede område står for og gerne vil

udbrede til sin omverden. Visionen sætter en retning for, hvor vi skal hen.

Vi vil alle børn. Vi ser ikke børn med problemer, men børn i udsatte positioner. Børne- og ungepolitikken

Det er et mål i sig selv at sikre trivsel og det gode børneliv, og det er også et mål, fordi det er en forudsætning for, at man kan blive en kompetent og selvforsørgende voksen. Børne- og ungepolitikken

En vision udtrykker en ønsket fremtidig tilstand Den må gerne være ambitiøs, men ikke uopnåelig. Den er ikke direkte handlingsanvisende, men er så generel, at den rummer mulighed for flere handlinger.


8

Vores Mission

Vores specialiserede viden og kompetencer bidrager til samskabelse og flerfaglige indsatser for og med

børn, unge og familier

Vores Vision

Vi har barnet, den unge og familien i centrum!

Det betyder, at:

o Vi er bevidste om vores ansvar i vores rådgivende, myndigheds- og udførende position

o Vi arbejder netværksbaseret med afsæt i en anerkendende og reflekteret praksis

o Vi arbejder i flerfaglige praksisfællesskaber med afsæt i opgaven og i et gensidigt ansvar

o Vi arbejder forebyggende og har fokus på den rettidige indsats og med meningsfuld involvering af

borgeren

o Vi arbejder for at børn og unge oplever sig inkluderet i både i det almene og specialiserede område

o Vi skaber klarhed over, hvad vi tilbyder til hvem, hvordan og i hvilket omfang

o Vi udforsker og udvikler viden og metoder for at gøre det tydeligt, hvilken viden, kompetence og tilbud,

vi skal bringe i spil

o Vi bruger den særlige viden, vi repræsenterer, fleksibelt i forhold til organisationens og barnets og den

unges behov, og vi er konkurrencedygtige på pris, kvalitet og effekt

o Vi arbejder sundhedsfremmende og forebyggende med aktiv deltagelse af borgerne, hvor sundhed ses

som en integreret del i alt, hvad vi gør

Vores værdier er et udtryk for måden, vi ønsker at realisere vores strategi på

o Professionalisme, Troværdighed, Forskellighed, Fællesskab og Anerkendelse

2. De fire strategiske pejlemærker

De fire strategiske pejlemærker er beskrevet hver for sig, og skal ikke ses uafhængige af hinanden. De

hænger sammen og er hinandens forudsætninger. Der vil naturligvis være indsatser og handlinger på en

”Samskabelse” er, når vi sammen finder frem til den indsats, der giver de bedste muligheder for læring og trivsel for børn, unge og familier i en aktuel situation. Det sker med afsæt i, at alle bidrag er værdifulde og med respekt for den viden, som de forskellige faglige miljøer og borgere byder ind med.


9

lang række områder, som ligger udover det, der er medtaget i strategien. Men pejlemærkerne vil være

specielle fokusområder i perioden år 2014 – 2016.

Overordnet mål: Vi skal bidrage til, at 95 % af alle unge har gennemført en ungdomsuddannelse inden de er 25 år

1. Flerfaglige praksisfællesskaber

2. Tidlige og forebyggende indsatser

3. Viden og udvikling

4. Sundhed og trivsel

Pejlemærke 1: Flerfaglige praksisfællesskaber

Understøtter vores vision Vi har barnet, den unge og familien i centrum!

Hvilket udviklingsområde understøttes i Børne- & ungepolitikken

Hvilke mål og effektmål skal understøtte børne- og ungepolitikkens udviklingsplan

o Vi er bevidste om vores ansvar i vores myndigheds- og udførende position

o Vi arbejder netværksbaseret med afsæt i en anerkendende og reflekteret praksis

o Vi arbejder i flerfaglige praksisfællesskaber med afsæt i opgaven og i et gensidigt ansvar

Fælles ansvar og forpligtende fællesskaber

Sundhedspolitik:

Sunde rammer, Mental sundhed og lighed i sundhed

Mål

A) En sammenhængende tværfaglig helhed omkring det enkelte barn

B) Størst mulig grad af inklusion

Effektmål

o 96 % af alle børn profiterer af undervisningen i folkeskolen

o Der ses et fald i behovet for specialundervisning

Det specialiserede område er karakteriseret ved at have mange fagligheder i spil – både generelt og i de

enkelte opgaver. Vi er optagede af, hvordan det specialiserede område bedst muligt organiserer denne

flerfaglighed, så vi sikrer, at alle børn, unge og familier får den bedst mulige, sammenhængende og

samskabende hjælp.

Flerfaglige praksisfællesskaber forudsætter, at der arbejdes med fælles fokus på opgaven inden for det

specialiserede område og i relation til almen skole- og dagtilbud samt til øvrige aktører. Dette forudsætter,

at den organisatoriske ramme tilpasses med fokus på at organisere dele af opgaveløsningen i netværk.

Netværksorganisering udfordrer den nuværende organisering i Holbæk Kommune, ved at være mere

horisontal end vertikal. Netværksorganisering erstatter ikke den traditionelle organisering, den skal ses som

komplementært til denne, når opgaven fordrer en anden løsning end den traditionelle. Omvendt er

fordelen, at praksisfællesskaber kan styrkes og udvikles på tværs af faggrupper – og på den måde styrkes

den samlede indsats i forhold til at have barnet, den unge og familien i centrum.

Netværksledelse og praksisfællesskaber stiller krav til såvel leder som medarbejder om at indtage nye

positioner og håndtere traditionelle opgaver på nye måder. Det stiller krav til præcis og tydelig opgave-,

målformulering. Det stiller krav til at have øje for andre parter og afstemme opgaven sammen med dem.


10

Og det stiller krav til, at de involverede parter er i stand til at forholde sig refleksivt til egen praksis.

Ligeledes er klar kommunikation vigtigt i forhold til de parter, der bliver berørt af opgaveløsningen.

Det fordrer selvledelse hos medarbejderne og evnen til at tage ansvar og beslutninger for opgaven på de

præmisser, der er til stede. Dette stiller således krav til medarbejdernes faglige- og beslutningsmæssige

kompetence i forhold til at kunne håndtere delegeret ledelsesansvar.

For at realisere den strategiske indsats betyder det, at:

o Vi arbejder i flerfaglige praksisfællesskaber, hvor opgaven definerer de relevante aktører, og der er et

tydeligt formål med samarbejdet og en klar rollefordeling mellem aktørerne. På den måde sikrer vi, at

barnet, den unge og familien er i centrum

o Vi medvirker til at organisere de flerfaglige praksisfællesskaber omkring opgaveløsninger. Det drejer sig

fortrinsvis om opgaver med en vis grad af kompleksitet, der kræver samarbejde mellem flere

fagligheder. Aktiv inddragelse af børn, unge og familier ses som en naturlig del af de flerfaglige

praksisfællesskaber

o Vi er opmærksomme på de særlige karakteristika netværksorganisering har:

o Den leder, der er ansvarlig for at komme i mål med opgaven, sætter den overordnede ramme

o Opgaverne organiseres i en midlertidig organisation, som opløses, når opgaven er løst

o Opgaven definerer deltagerkredsen samt organiseringen i forhold til opgaveløsningen. Det har

den konsekvens, at deltagerne ikke deltager i et netværk qua sin position eller rolle. Deltagelse

i netværket er alene legitimeret i det bidrag og den kompetence, den enkelte har i forhold til

opgaven

o Opgaver, der løses ved netværksorganisering, kan være tilbagevendende f.eks.

samarbejdsmodellen mellem skoler, dagtilbud og det specialiserede område, Tværfagligt

Udviklings Forum (TUF), eller ad hoc opgaver, der er tidsbegrænsede f.eks. i forbindelse med

realisering af børne- og ungepolitikken

o Vi har fokus på at udvikle ledelsesmæssige kompetencer rettet mod ledelse af netværk

o Vi har fokus på at kompetenceudvikle medarbejderne, så de kan arbejde relevant og målrettet i

netværk og praksisfællesskaber


11

Pejlemærke 2: Rettidig indsats




o Vi arbejder forebyggende og har fokus på den rettidige indsats og med meningsfuld involvering af borgeren

o Vi arbejder for, at børn og unge oplever sig inkluderet i både i det almene og specialiserede område

Rettidig indsats

Sundhedspolitik:


Mål A) Vi bruger en større andel af

ressourcerne på forebyggende indsatser

B) Vi skal reducere andelen af unge, der falder ud af skolen før tid og/eller havner i kriminalitet

Effektmål o Der sker et fald i ulovligt fravær i

udskolingen o Der ses et fald i antallet af unge, der

begår kriminalitet første gang o Der ses et fald i antallet af

anbringelser

Med rettidige indsatser mener vi, at tidlige og forebyggende indsatser er rettidighed. Derfor lægger vi vægt

på, at problemer identificeres hurtigt og indsatserne igangsættes tidligt i barnets liv, altså så snart et barn

eller en ung viser tegn på mistrivsel. Målet er at forebygge yderligere negativ udvikling når børn, unge eller

familier har særlige behov. Den rettidige indsats skal understøtte, at børn og unge trives, lærer og oplever

sig inkluderet i sociale fællesskaber. Rettidig indsats skal sikre bedst mulig effekt for barnet, den unge og

familien med færrest mulig økonomisk omkostninger.

Tidlige og forebyggende indsatser iværksættes der, hvor der er en bekymring for et barn, en ung eller en

familie. Vi arbejder med forskellige grader af bekymringer, og hvor nogle bekymringer vil blive håndteret

via rådgivning til fagpersoner tæt på barnet eller den unge, vil andre have behov for en mere indgribende

indsats. Når der er behov for en indgribende og specialiseret indsats, vil vi arbejde på, at indsatsen

tilrettelægges således, at barnet eller den unge kan bevare sin tilknytning til sit nærmiljø. Vi vil vægte

kvaliteten af det forpligtigende samarbejde, der skal foregå omkring børn og unge med særligt vanskelige

forudsætninger.

Tidlige forebyggende indsatser handler om, at vi ser barnet og den unge som en del af forskellige

fællesskaber blandt andet familien, dagtilbud, skole og fritid. Det betyder, at fællesskabet i størst muligt

omfang skal involveres, aktiveres og udvikles, når barnet og den unge skal hjælpes til deltagelse, læring og

trivsel. Samtidig betyder det, at de indsatser, hvor der arbejdes med familien som centrum for barnets eller

den unges omsorg og stabile opvækstvilkår, skal indgå i et samspil med de andre fællesskaber, hvor læring

og trivsel udspiller sig.

Tidlige og forebyggende indsatser skal medvirke til, at indgribende indsatser i form af anbringelser af børn

og unge reduceres. Holbæk Kommunes anbringelsesgrundlag har sat retning for, at der skal anbringes

færre børn, og at der skal etableres alternativer til anbringelser. I bestræbelserne på at forebygge

indgribende indsatser vil vi sætte fokus på helhedsorienteret og koordineret sagsbehandling hele vejen

rundt om udsatte familier.


12

Flere indsatser flyttes fra specialiserede indsatser til tiltag i almene dagtilbud og skoler. Det specialiserede

område vil i denne forandringsproces bringe viden og kompetencer i spil i samarbejdet med de øvrige

aktører på børneområdet. Vi vil understøtte nytænkning og udvikling af handlemuligheder i børnenes eller

den unges nærmiljø.

Vores opgave kan ikke løses af en enkelt faggruppe, og vidensdeling og samarbejdsrelationer mellem

aktørerne skal styrkes. På den måde sikres en koordinering og samskabelse i indsatserne. Det

specialiserede område vil tilstræbe at gøre den specifikke viden i vores område mere tilgængelig for øvrige

aktører. Vi vil være tættere på børnenes daglige miljøer, så specialviden og særlige kompetencer udnyttes

til understøttelse af inklusionen.

For at komme i mål er det en forudsætning, at børneområdet arbejder ud fra en fælles ramme og

forståelse. Det skal være tydeligt, hvilket ansvar og hvilken rolle de enkelte aktører har.

For at realisere den strategiske indsats, betyder det, at:

o Vi fokuserer på tidlige og forebyggende indsatser. På den måde medvirkes til, at indgribende indsatser i

form af anbringelser af børn og unge reduceres. Vi sikrer, at der udvikles og anvendes fælles værktøjer

til at identificere mistrivsel hos børn og unge

o Vi arbejder med en fælles forståelse af begreberne tidlige- og forebyggende indsatser på

børneområdet. På den måde arbejdes der i samme retning med forståelse for, hvornår og hvordan

børn og unge i udsatte positioner skal hjælpes – og samtidig kan bevare deres tilknytning til nærmiljøet.

o Vi understøtter og udvikle indsatser der fremmer trivsel og inklusion. På den måde skabes der en

samskabende indsats i rammen af et fælles børnesyn – for og med borgerne

o Vi er tydelige på, hvilke ”centerfaglige indsatser og effekt” vi leverer, men vi har samtidig fokus på

indsatser, der kan udvikles og leveres på tværs af det specialiserede og almene område. Den

forventede effekt skal fremgå tydeligt. På den måde skabes der klarhed over indsatsen og den ønskede

effekt i de fællesskaber, barnet og den unge deltager i

o Vi udvikler på eksisterende mødefora, både i praksis, på udfører niveau og på ledelsesniveau med fokus

på samskabelse i indsatserne. På den måde målretter vi indsatsen med relevante aktører


13

Pejlemærke 3: Viden og udvikling




o Vi skaber klarhed over, hvad vi tilbyder til hvem, hvordan og i hvilket omfang

o Vi udforsker og udvikler viden og metoder, for at gøre det tydeligt, hvilken viden, kompetence og tilbud vi skal bringe i spil

o Vi bruger den særlige viden, vi repræsenterer, fleksibelt i forhold til organisationens og barnets og den unges behov, samt vi er konkurrencedygtige på pris, kvalitet og effekt

Styrkelse af fagligheden til gavn for alle

Sundhedspolitik:


Mål A) At sikre viden om metoder og

kompetencer til at gøre det, der virker

B) Styrkelsen af kompetencer til understøttelse af målet om inklusion

Effektmål o Der sker en reduktion af antallet af

ungesager (13-17 år) i Familiecentret

o Karakterniveauet i folkeskolen skal være på niveau med landsgennemsnittet

Med Viden og udvikling mener vi, at det specialiserede område tilsammen repræsenterer specialiseret

viden og kompetence indenfor et bredt felt, og at vi med denne viden og kompetence i bagagen fortsat

udforsker og udvikler viden og metoder til gavn for børne- og ungeområdet samlet set. Videndeling skal ske

ved en gensidig og integreret del af praksis på alle niveauer, hvor praksisfællesskaber kendetegner vores

referenceramme. Den viden, vi har på tværs af vores område, bringes i spil og således ikke kun viden som

den enkelte profession eller det enkelte område repræsenterer.

Den viden og kompetence, vi repræsenterer, kan og skal samskabes i børne- og ungeområdets indsats, så

børn, unge og familier sikres den bedst mulige indsats. Vi har vi et særligt ansvar for at bidrage til, at

indsatserne i børne- og ungepolitikken bliver realiseret samt at sikre bevægelsen mod ét samlet børne- og

ungeområde. Overordnet set er vi orienteret mod evidensbaserede løsninger, og vi arbejder samtidig med

at udforske nye metoder. Vi er bevidste om at bruge den viden, de kompetencer og metoder, som allerede

fungerer og er til stede i organisationen. Ligeledes sikrer vi, at nye metoder er afstemt på tværs af børne-

og ungeområdet, således at der er sammenhænge i de tilgange, der arbejdes med.

Vi indgår i dialog med de øvrige aktører i forhold til børn og unge for at sikre, at vores indsatser er

veldefinerede i forhold til relevante målgrupper. På den måde giver vi det samlede børneområde mulighed

for at bidrage aktivt med viden og kompetencer i dialogen. Der skal fortsat være tilbud, der er målrettet

mod de børn, unge og familier, som har brug for en særlig indsats i det specialiserede område.

Det er afgørende, at de aktiviteter, der igangsættes, er koordineret i dialog med aktørerne på børne- og

ungeområdet, så bevægelsen i børne- og ungeområdet sikres en fælles retning. Sammenhæng i indsatsen

med barnet, den unge og deres familier skal være i centrum for opgaveløsningen.


14


o Vi er tydelige over for vores samarbejdspartnere hvilken særlig viden, kompetencer og ydelser, som det

specialiserede område kan bidrage med, i hvilket omfang og hvornår. Klarhed og bevidsthed om egne

kompetencer, klar kommunikation samt evnen til at bringe viden i spil er med til at skabe tydelighed

o Vi har indsatser, der er målrettet specifikke målgrupper tilpasset et ønsket serviceniveau. Desuden har

vi aktiviteter, der direkte er afstemt i forhold til den enkelte aktør. På den måde leverer vi fleksible

indsatser målrettet organisationens, børnenes/de unges og familiernes behov

o Vi prioriterer bevidst og velargumenteret indsatserne indenfor det specialiserede område. På den måde

er vores indsatser konkurrencedygtige på pris, kvalitet og effekt

o Vi bruger en kendt og afstemt form, hvorpå indsatser beskrives. Vi lærer hele tiden af de erfaringer, der

er i organisationen. På den måde er fokus, at der skabes fælles metodepraksis for alle aktører

Pejlemærke 4: Sundhed og trivsel




o Vi arbejder sundhedsfremmende og forebyggende med aktiv deltagelse af borgerne, hvor sundhed ses som en integreret del i alt, hvad vi gør

En sund og aktiv start på livet

Sundhedspolitik:


Mål

A) Sundhed fremmer tiltag og skal være en integreret del af hverdagen

B) Den enkelte institution, skole, dagtilbud har en vedtaget sundhedsstrategi

Effektmål

o Der ses et fald i antallet af overvægtige o Der er færre rygere blandt unge o Der sker en øget deltagelse i

fritidsaktiviteter o Der skal ske en øget trivsel for alle

børn

Med sundhed mener vi, at sundhed skal forstås som et bredt og positivt begreb med fokus på sunde

rammer, mental sundhed og lighed i sundhed. Vi ser begrebet ’lighed i sundhed’ som et udtryk for

inklusion/eksklusion og mulighed for deltagelse. Sundhed handler for os om såvel muligheden for at

realisere et godt liv som chancerne for et godt helbred uden sygdomme.

Vores arbejde afspejler derfor en sammenhæng mellem en politisk værdikode, som omhandler styring af

folkesundheden og en fagprofessionel værdikode, som afspejler læring og kompetenceudvikling af barnet,

den unge og deres familie. Vores forebyggende arbejde betyder, at vi har fokus på at begrænse eller undgå

skadelige eller sygdomsfremkaldende faktorer. Med sundhedsfremme mener vi, at vi retter vores indsatser

mod det, der bør fremmes som led i barnet og den unges velfærd og trivsel.


15

Sundhedsarbejde med deltagelse af brugerne betyder derfor for os, at vi kun kan arbejde forebyggende og

sundhedsfremmende i forhold til børn, unge og familiers egne beslutninger om noget, de ønsker at undgå

eller fremme. Vores opgave er, at bruge vores faglige forspring til at sikre brugbare sundhedsoplysninger og

at gå i dialog med målgrupperne om deres opfattelse af sundhed og deres erfaringer med at ændre på

forhold i deres liv.

Vi er opmærksomme på, at målet med forebyggelse og sundhedsfremme er at motivere og understøtte

adfærdsændringer, men vores spørgsmål er altid: ”hvem har sat målet?” samtidig med, at vi er

opmærksomme på, at vi i vores dialog med børn, unge og familier ikke mister fagligheden.

Sundhed kan kun forstås rundt om barnet og den unge eller de fællesskaber, hvor de lever og udfolder sig.

På den måde forstås sundhedsbegrebet bredt og skal derfor ses, som en integreret del i alt, hvad vi gør.

Børn og unges sundhed er derfor heller ikke alene vores ansvar, men en fælles indsats for alle.

Et tværgående, netværksbaseret arbejde fordrer, at der reflekteres over hvilke sundhedsopfattelser,

hvilken viden og hvilke værdier, der er gældende for arbejdet med sundhedsfremme og trivsel i dag, så vi

forholder os bevidste til vores beslutningsgrundlag og handlinger.


o Vi etablerer en fælles ramme for, hvordan der arbejdes med sundhed i børne- og ungeområdet koblet

til det specialiserede område. På den måde sikres, at sundhed bliver en selvstændig og ligeværdig

faglighed med fokus på sammenhængende indsatser til barnet, den unge og deres familier

o Vi medvirker til at etablere velfungerende, tværfaglige samarbejdsfora, som sikrer en tværfaglig

forpligtelse i arbejdet med børn, unge og familier med særlige behov for støtte

o Vi tænker sundhed ind i alt, hvad vi gør. Ledelsesmæssigt betyder det, at vi forholder os til

sundhedsfremmende og trivselsmæssige aspekter i forhold til vores prioriteringer, beslutninger og

initiativer

o Vi udarbejder tværfaglige samarbejdsformer, hvorigennem vi lærer at få øje på andres værdier og at

kunne forholde os til barnet, den unge og familiens livssituation, både når det handler om muligheder

og begrænsninger såvel som eventuelle sygdomme og risici

o Vi gør sundhedsarbejdet til mere end definerede effektmål for trivsel og sundhed. Vores

professionalitet ligger i vores respekt for, at vores egne holdninger og opfattelser af sundhed og

sygdom ikke nødvendigvis deles af vores borgere. Vi har derfor også fokus på, at effekten af vores

indsats på sundhedsområdet er tæt knyttet til vores kompetencer til professionelt at agere i relation til

børn, unge og familier, hvor det centrale er modtagelighed og tilpasning

Social eller sundhed. Det diskuteres, hvad der er vigtigst, og hvad der skal komme først. Den sundhedsmæssige indsats eller den sociale indsats. Det er historien om hønen eller ægget. Vi vil fokusere på begge dele, forbi borgerne kan være ”samspilsramt” og have problemer med både sundhed og sociale forhold. Dårlig sundhed kan forværre de sociale vilkår og omvendt.. Sundhedspolitikken


16

3. Fra Strategi til handling

Mål, handlinger, projekter, evaluering/måling

Strategiens pejlemærker omsættes til praksis, ved at mål, handlinger og projekter beskrives år for år. Dette

sker i forhold til, hvad der igangsættes på området, hvad der måles og evalueres på, samt om de konkrete

handlinger og projekter virker og har en effekt.

Der er allerede etableret en række handlinger og projekter, hvis erfaringer, vi kan bygge videre på. Desuden

er aftalemålene for år 2014 koblet til strategien, hvilket er et bud på, hvad der aktuelt skal igangsættes af

handlinger og projekter for at realisere strategien.

Vores særlige fokus for 2014 vil være følgende:

o Netværksorganisering og praksisfællesskaber fokuseres i opgaveløsningen, for at sikre samskabende

tiltag til børn, unge og familier. Udviklingen vil i forhold til det specialiserede område – og i forhold til

øvrige aktører i Holbæk Kommune

o Understøttelse af inklusion i almenområdet

o Sundhedspolitikken som en integreret del i opgaveløsningen

o Tidlige- og forebyggende indsatser med henblik på at færre børn og unge kommer eller forbliver i

udsatte positioner

Strategien ses som et dynamisk dokument, der tilpasses omgivelsernes bevægelser og konjunkturer.

Samtidig vil den blive evalueret første gang i år 2015.

Documents

Strategi for fremtidens specialområde I Holbæk Kommune · Strategien tager afsæt i fremtidens specialiserede område og sætter tydelige pejlemærker for, hvad vi vil prioritere,