8
AUGUST 2011 Reliability Management Elektronikken skal også virke, når det er varmt se side 4-5

Reliability Management Elektronikken skal også virke, når det er … · 2017. 3. 10. · AUGUST 2011 Reliability Management Nyt bladhoved sat med Myriad Pro og Helvetica Neue. Baggrundsfarven

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Reliability Management Elektronikken skal også virke, når det er … · 2017. 3. 10. · AUGUST 2011 Reliability Management Nyt bladhoved sat med Myriad Pro og Helvetica Neue. Baggrundsfarven

AUGU

ST 20

11

Reliability Management

Nyt bladhoved sat med Myriad Pro og Helvetica Neue. Baggrundsfarven på SPM-ikonet er som udgangspunkt rødt, men kan skifte farve så det passer til forsidebilledet.

Reliability Management

Reliability Management

Elektronikken skal også virke, når det er varmt

se side 4-5

Page 2: Reliability Management Elektronikken skal også virke, når det er … · 2017. 3. 10. · AUGUST 2011 Reliability Management Nyt bladhoved sat med Myriad Pro og Helvetica Neue. Baggrundsfarven

Nyt fra sekretariatet

Økonomi Med udgangen af første kvartal 2011 havde foreningen 488 kkr. til rådighed for sine aktiviteter. Dette er væsentligt mere, end vi plejer at have til rådighed, når årets kontingenter er blevet fakture-ret. Det skyldes naturligvis, at bestyrelsen sidste år besluttede ikke at gennemføre en interesseprofil-undersøgelse og starte et årsprojekt i 2011.

Det reviderede årsregnskab for 2010 - udstyret med en revisionspåtegning uden forbehold - er blevet underskrevet af bestyrelsen. Året endte med et underskud på 54 KKr, hvilket skal sammenlignes med et budgetteret nulresultat. I betragtning af det uventet store antal udmeld-elser vi så i forbindelse med udsendelsen af regninger i starten af 2010, så er årets resultat acceptabelt.

Omtale af SPMVi vil gerne have flere medlemmer, og for at opnå det har vi været aktive for at få foreningen omtalt i fagligt relevante sammenhænge. Der har været udsendt tre pressemeddelelser om henholdsvis Magasinet, SPM-179 og SPM-180. Pressemed-delelsen om SPM-179 blev benyttet af Elektronik og Data, Teknologi & Viden og Teknologiportalen, og pressemeddelelsen om Magasinet gav en historie i Elektronik og Data. En SPM annonce har været trykt i tre DELTA nyhedsbreve og sendt til i alt 2500 modtagere, og en nyhed om SPM-179 blev lagt på DELTA’s hjemmeside.

Ny SPM rapport Den nye SPM rapport SPM-180 Reliable Products – Specification and validation of critical product parts af Leif Christiansen, Kim A. Schmidt og Henrik Funding Ravn er nu blevet udsendt. Formålet med projektet har været at udar-bejde en guide til specifikation og validering af kritiske dele af et produkt, hvor de kritiske dele forudsættes indkøbt fra en ekstern leverandør af off-the-shelf produkter, eller hvor udviklingen og produktionen af delene forudsættes outsourcet. En god specifikation er entydig og fastlægger sædvanligvis mange typer af krav til et produkt, ligesom validering af produktets kvalitet og pålidelighed vil kunne omfatte en bred vifte af test og verifikationsaktiviteter – kvalitative såvel som kvantitative.

For at gøre projektet konkret er et gennemgå-ende eksempel i form af en lille strømforsyning valgt, idet denne type produkt bruges af mange medlemmer, og pålideligheden er et vigtigt og ikke-trivielt aspekt. Dette valg påvirker ikke den generelle anvendelighed af guiden. Guiden leveres med en CD, som blandt andet indeholder en række præsentationer fra temadagen, der blev afholdt i forbindelse med projektets gennemfø-relse.

www.spm-erfa.dk SPM’s hjemmeside har fået tilføjet interessante søgeord om Erfa-6 og for foreningen generelt.

Med Google Analytics har der været foretaget

en sammenligning mellem antallet af hits i en tremåneders periode efter årsskiftet og en tilsvarende 3 måneders periode i efteråret 2010. Der har været 15% flere besøg (4,3 besøg/dag) i foråret 2011 i forhold til 2010, og stigningen ligger især på besøg, der hidrører fra søgema-skiner. Dog stammer 7 af de 10 højest placerede søgeord fra brandede søgninger (søgeord hvor f.eks. SPM indgår). Alle SPM / Erfa-medlemmer, der for eksempel har en LinkedIn profil bør fra denne linke til www.spm-erfa.dk, idet det kan løfte hjemmesidens Google rank, som er bestem-mende for, hvor højt SPM hits kommer på den liste, der præsenteres for den søgende.

Blog på hjemmesiden Erfa-gruppe 20 har foreslået, at vi udbyg-ger hjemmesiden, så den mere direkte kan understøtte diskussioner mellem medlemmerne. I første omgang ser vi på muligheden af at tilføje en blog på den lukkede del af hjemmesiden. Hvis der viser sig et behov for det, vil det være muligt senere at udvide med flere blogs.

Ændring af medlemskredsen SPM har nu 58 fuldt betalende medlemmer. Hertil kommer 5 associerede medlemmer.

Udmeldelser -Nye medlemmer Topsoe Fuel Cell A/SBang og Olufsen A/S

De 5 nyeste SPM-rapporter

SPM-180: Reliable Products – Specification and validation of critical product partsThis report provides guidance on specifying and validating critical product parts emphasi-zing reliability requirements and aspects. It is intended for situations, where the product part is bought off-the-shelf or where its development is outsourced.Leif Christiansen, Kim A. Schmidt og Henrik Funding Ravn, DELTA, april 2011

SPM-179: Acceleration factors and accele-rated life testing - A guide based on practical experiences This report describes the basic concepts of acceleration factors, acceleration models and accelerated life testing, as they apply to electro-mechanical products. A number of

practical examples and recommendations are given as well. Anders Bonde Kentved, DELTA, februar 2011.

SPM-178: Guideline for håndtering af MSL og PSL - Håndtering i henhold til IPC-J-STD-001, -020, -033 og -075 Rapporten beskriver vha. flowdiagrammer typiske spørgsmål i forbindelse med komponent-håndtering for udvikler, distributør, indkøb, lager, produktion og service. Hytek, februar 2010.

SPM-177: Robustness and performance of electronics during immunity testing - Investi-gation of failure mechanisms and high-ampli-tude testing This report identifies the important parameters

defining the immunity level and the robustness of electronic equipment. This HALT (High Amplitude Limit Testing) methodology is suitable for achie-ving EMC test at increased stress levels. Poul Christiansen og Per Thåstrup Jensen, DELTA, november 2009.

SPM-176: Humidity testing of electronics and mechanics – How to select the right test method This report describes a number of typical humi-dity related failure mechanisms for electronics and mechanics. These are then used to charac-terize a number of internationally recognized humidity test methods. Anders Bonde Kentved, DELTA, november 2008.

2

Page 3: Reliability Management Elektronikken skal også virke, når det er … · 2017. 3. 10. · AUGUST 2011 Reliability Management Nyt bladhoved sat med Myriad Pro og Helvetica Neue. Baggrundsfarven

5

Skitsering: Metode til udvikling af nye brugeroplevelser

DELTA’s idemoLAB blev etableret primo 2010 – men har allerede brugt elektronisk skitsering i talrige projekter, f.eks. til eksperimenter med nye energiforsynings-teknologier i varmemålere, intelligent tøj, sundhedsmo-nitorering, et nyt musikinstrument og ved udvikling af idéer til flere nye velfærdsteknologier. Her er et par eksempler:

CASE 1 Træningspad-koncept: I slutningen af 2010 hjalp vi, sammen med bl.a. forskere fra ITU, en gruppe fysioterapeuter fra 4 forskellige kommuner på Sjælland med at definere et nyt Træningspad-koncept til hjemmetræ-ning for hofte-patienter. Det oprindelige udgangspunkt var inspireret fra de efterhånden allestedsnærværende nye interaktive teknologier, vi ser, med bevægelses-sensorer og spil, for eksempel i Nintendos Wii, og projekter med telemedicin som den såkaldte patient-kuffert. Ved blandt andet at inddrage hoftepatienter og flere hold fysioterapeuter i udviklingen af konceptet, kom vi frem til et meget anderledes koncept, end man oprindeligt havde forestil-let sig – nu baseret på kombinationer af mobile teknologier, video-optagel-ser og på integration af nye sensorer til påsættelse på kroppen. Konceptet, som altså tog sin form igennem flere skitser, der blev præsenteret for og videreudviklet med brugere, danner nu basis for søgning af midler til en egentlig implementering af teknologien.

CASE 2 TicketToHeaven: DELTA og tøjfirmaet TicketToHeaven gik i tanker om at integrere elektronik i tøj – f.eks. til at fortælle lidt om klimaet på indersiden af overtøj. Sammen implementerede vi sensor-teknik i en af TicketToHeaven’s flyverdragter for at prøve idéen af. Flyverdragten skulle visuelt gennem en lampe fortælle om barnet havde det for koldt, for varmt eller lige tilpas. På kort tid fik TicketToHeaven flere fordele ud af denne elektroniske skitse. De fik hurtigt og billigt afprøvet en idé på brugere fra en relevant del af markedet (som blev begejstret for den!) – og samtidig fik de input til, hvad der skal tages højde for, og hvor let eller hvor svært det vil være at udføre idéen i praksis til en større produktion.

Læs mere om elektronisk skitsering på www.delta.dk

Af Morten Wagner, DELTA, www.delta.dk

Når man taler om skitser, tænker mange typisk på tegninger og grafik – og man betragter typisk skitsering som et værktøj for formgivere, designere, arkitekter og lignende.

Metoden med at fremstille tidlige udgaver af idéer i skitseform kan dog med fordel anven-des i andre domæner og med andre materialer.

Fordelene er mange. En af foregangsmændene for metoden, Bill Buxton fra Microsoft, lægger særlig vægt på, at hurtige og uforpligtende skitser lægger op til fri diskussion, yderligere idégenerering – og selvom de kan tvinge os til at konkretisere nogle aspekter af en idé, er de stadig så billige at fremstille, at de ikke låser noget fast – men kan smides væk uden problemer, og før man har brugt alt for mange ressourcer på at gå en forkert vej.

Elektronisk skitseringI kølvandet på den teknologiske udvikling og stadig billigere og let tilgængelig mikroelek-tronik, har vi i dag opbygget en værktøjskasse af teknologier, kompetencer og komponenter, man som produktudvikler kan anvende til udvikling af fysiske, funktionelle produkt-skitser. Med værktøjskassen kan man benytte sig af fysiske, funktionelle elektroniske skitser til hurtigt at få feedback omkring produktideer fra slutbrugere, investorer, bestyrelse osv. Man kan også afprøve en speciel oplevelse eller funktionalitet ved et produkt – uden at have hele teknologien, prototypen og specifikatio-nen på plads – og i tide, sådan at afprøvningen og nye erkendelser rent faktisk kan give anledning til reelle ændringer og justeringer. Den nødvendige indsats omfatter i de fleste tilfælde fra få dage til få ugers arbejdstid.

SPM’s 14 erfa-grupperOplysninger om hver enkelt erfa-gruppe findes på SPM’s hjemmeside: www.spm-erfa.dk3 Grøn elektronik5 Produktsikkerhed – godkendelse6 Pålidelighed7 Mikroforbindelsesteknik8 Produktionsteknik9 EMC10 Miljøprøvning og konstruktion11 Planlægning og udvikling af produktionstest13 Termisk rigtig apparatkonstruktion16 Fejlanalyse af elektronikkomponenter17 HALT/HASS18 Produktlyd19 Sensory Exchange20 DFMA

SPM-rapporterMedlemmer af SPM får rapporter tilsendt som led i medlemskabet. Andre kan køberapporterne af SPM ved henvendelse til Lise Korfitzen på tlf. 72 19 42 45 ellere-mail [email protected].

3

2 eksempler

på elektronisk

skitsering

Page 4: Reliability Management Elektronikken skal også virke, når det er … · 2017. 3. 10. · AUGUST 2011 Reliability Management Nyt bladhoved sat med Myriad Pro og Helvetica Neue. Baggrundsfarven

4

Formålet med projektet har været at udarbejde en guide til specifikation og validering af kritiske dele af et produkt, hvor de kritiske dele forudsættes ind-købt fra en ekstern leverandør af off-the-shelf produkter, eller hvor udviklingen og produktionen af delene forudsættes outsourcet. En god specifikation er entydig og fastlægger sædvanligvis mange typer af krav til et produkt, ligesom validering af produktets kvalitet og pålidelighed vil kunne omfatte en bred vifte af test og verifikationsaktiviteter – kvalitative såvel som kvantitative.

Guiden kan anvendes som inspiration og håndbog af SPM’s medlemmer. Den kan bruges af specialister såvel som ikke-specialister samt også i situationer, hvor der er tale om egen udvikling og produktion af delproduktet. Guiden beskriver det komplette projektforløb fra specifikation til validering og godkendelse af kritiske dele af et slutprodukt, eller af det, som i sig selv udgør slutproduktet. Projektforløbet beskrives på et overordnet niveau, mens et antal udvalgte emner fra forløbet detaljeres yderligere i separate afsnit af

guiden. Der fokuseres på pålidelighedsmæssige krav, herunder elektriske, mekaniske og klimatiske krav og valideringen af disse.

For at gøre projektet konkret, benyttes et gennemgående eksempel i form af en lille strømforsyning, idet denne type produkt bruges af mange medlemmer, og pålideligheden er et vigtigt og ikke-trivielt aspekt. Dette valg påvirker ikke den generelle anvendelighed af guiden.

Guiden leveres med en CD, som blandt andet indeholder en række præ-sentationer fra temadagen, der blev afholdt i forbindelse med projektets gennemførelse.

Kritiske produkterVidt forskellige faktorer kan gøre et produkt kritisk for den enkelte fabrikant. Manglende opfyldelse af produktets specifikationer og krav til pålidelighed kan

- Specifikation og validering af kritiske produktdele

Af Leif Christiansen, L Consulting

Nogle produkter skal kunne tåle at blive våde

At opstille en kravspecifikation for et produkt og efterfølgende verificere og validere produktet i forhold til specifikationen

kan være en vanskelig og omfattende opgave – især hvis der er tale om et kritisk produkt, en ny produkttype eller et nyt

anvendelsesområde. Men nu er der hjælp at hente i den seneste SPM rapport: SPM-180 Reliable Products – Specification

and validation of critical product parts, L. Christiansen, K. A. Schmidt, H.F. Ravn.

Pålidelige produkter

Page 5: Reliability Management Elektronikken skal også virke, når det er … · 2017. 3. 10. · AUGUST 2011 Reliability Management Nyt bladhoved sat med Myriad Pro og Helvetica Neue. Baggrundsfarven

for eksempel udgøre en risiko for brugerne af produktet, kundetilfredsheden eller virksomhedens overlevelse.

Desto mere kritisk et delprodukt er, desto mere vægt skal der lægges på specifikationen og valideringen af denne del. Da disse aktiviteter kan være meget tids- og ressourcekrævende, er det således vigtigt at rette indsatsen mod de mest kritiske produktdele.

Risikoanalyse – Design FMEAGuiden anbefaler brugen af DFMEA / DFMECA (Design Failure Mode Effects Analysis / Design Failure Mode, Effects and Criticality Analysis) som metode til fejlmodellering og risikoanalyse. Herved identificeres kritiske produktdele, behov for verifikationsaktiviteter, nye krav til designet med mere. En god DFMEA analyse kræver deltagelse af folk med erfaring vedrørende produkt design, produktfejl og produktapplikationen. Analysen påbegyndes tidligt i projektet og opdateres løbende med ny viden og erfaringer.

Guiden anbefaler at gennemføre analysen som en top-down analyse - det vil sige at starte på systemniveau efterfulgt af subsystem niveauer og afslutte på komponentniveau - og i dette forløb at koncentrere sig om de mest kritiske fejltyper og årsager. Herved undgås et overvældende antal mindre relevante detaljer samt brugen af unødvendige ressourcer på de ikkekritiske dele.

Guiden indeholder en detaljeret beskrivelse af gennemførelsen af en FMEA, og den medfølgende CD indeholder desuden et Excel ark med en foreslået template for dokumentation af analysen.

KravspecifikationKravspecifikationen udarbejdes på basis af en analyse af myndighedskrav og brugerkrav tilføjet fabrikantens interne krav, politikker og besluttede begræns-ninger. Guiden giver forslag til indhold og struktur af en kravspecifikation, som kan danne grundlag for indkøb eller udvikling af det kritiske delprodukt samt for valideringen af dette. Endvidere nævnes vigtigheden af, at de enkelte krav er entydige og målbare – og dermed testbare.

Der er således tale om en intern design specifikation og ikke en ekstern specifikation, som præsenteres for kunder. I guiden lægges der vægt på at skærpe design specifikationerne i forhold til de eksterne specifikationer og derigennem at øge den af kunden oplevede robusthed af produktet.

Guiden omtaler kravene opdelt i funktionskrav, miljøkrav samt pålidelig-hedskrav: Populært sagt: Hvad skal produktet kunne (funktion), under hvilke omstændigheder skal produktet kunne det (miljø), samt i hvor lang tid skal produktet kunne det (pålidelighed).

Da der findes mange internationale standarder med krav til produkter med en specifik anvendelse, kan det være en vanskelig opgave at finde frem til netop de standarder, der er relevante for fabrikantens konkrete produkt. Udover krav

fra de internationale standarder (ISO, IEC, CEN, ETS mv.), findes der en række krav indenfor specifikke brancher og fra store slutbrugere. Guiden giver hjælp til at identificere relevante direktiver og standarder som grundlag for blandt andet CE-mærkning af produktet.

SourcingGuiden beskæftiger sig tillige med vurdering og godkendelse af leverandører. Disse aktiviteter vanskeliggøres typisk af, at man køber sig til produkter og services, man ikke selv har stor ekspertise i, og dermed har svært ved at vurdere kvaliteten af.

Outsourcing retfærdiggør ikke en ”ude af syn - ude af sind” holdning hos fabrikanten til outsourcede processer og deres resultater. Tilsvarende for off-the-shelf produkter indkøbt fra eksterne leverandører. Fabrikanten forbliver ansvarlig for slutproduktets sikkerhed, kvalitet og korrekte funktion. Han skal således udvælge sine leverandører med omhu og tilpasse typen og omfanget af kontrollen med leverandørerne og leverede produkter til disse produkters mulige indvirkning på fabrikantens slutprodukt.

Testplanlægning og gennemførelseGuidens afsnit vedrørende planlægning og gennemførelse af test er centrale, når det kommer til valideringen af den kritiske produktdel, og den overord-nede testplanlægning skal fastlægge hvilke (typer) test, der skal gennemføres hvornår i projektforløbet.

Gennemførelse af ”Weak-point Testing” - i form af for eksempel HALT test tidligt i projektforløbet - vil ofte være en god investering. Herigennem kan de svageste punkter i designet afsløres og fjernes. HALT kan således bruges til iterativt at forbedre produktets robusthed og opnå den ønskede margin mellem de interne og de eksterne specifikationer. Yderligere anbefales gen-nemførelse af orienterende tests af prototyper som forløber til den egentlige design verifikation af det endelige produkt.

Design verifikationen skal gennemføres i henhold til en eller flere test pro-tokoller eller specifikationer, som detaljeret beskriver de enkelte test cases inklusive acceptkriterierne. Protokollen udarbejdes på grundlag af kravene i kravspecifikationen.

For at spare tid og ressourcer, og samtidig opnå bred accept af testresultaterne, anbefaler guiden at anvende internationale teststandarder, når dette i øvrigt er muligt. Der henvises til en række af disse standarder.

Praktiske eksemplerGuiden indeholder to praktiske eksempler med relation til små strømforsynin-ger. Eksempel 1 indeholder specifikationen for en eksisterende strømforsyning udviklet og fremstillet i Kina. Eksempel 2 viser hvorledes man opstiller en miljøtestspecifikation for en strømforsyning til installation i biler. Specifika-tionen er på summarisk niveau med fokus på mekaniske og klimatiske test.

5

Page 6: Reliability Management Elektronikken skal også virke, når det er … · 2017. 3. 10. · AUGUST 2011 Reliability Management Nyt bladhoved sat med Myriad Pro og Helvetica Neue. Baggrundsfarven

6

De kan altså noget med kvalitet, dem hos Grundfos, siden virksomheden igen i år blev nr. 6 i

en Image undersøgelse gennemført af Berlinske Nyhedsmagasin. Danske virksomheder blev

vurderet på tre nøgleord: Ansvarlighed, troværdighed og kvalitet.

Grundfos’ produkter er kendt for kvalitet over hele verden, men Grundfos som virksomhed er nok i Danmark mest kendt for at være en attraktiv arbejdsplads med højt til loftet og en uhøjtidelig ledelse, der konstant stræber efter at gøre produkterne bedre og bedre. Og det er netop denne cocktail af midtjysk sund fornuft blandet med en ihærdighed og vedholdenhed også med hensyn til kvali-tet, der bl.a. har bragt Grundfos frem som den succesvirksomhed, den er i dag.

Kvalitet var tilbage i halvfemserne stadig et begreb, der først blev hevet frem, når konstruktion og design for længst var besluttet og de første produktions-serier kørt. Det betød, at når så det uundgåelige skete, at produktet fejlede på designet, eller man producerede fejl, blev dette (som regel) fundet i slut-testen. Det var meget sent og ofte for sent til, at den lovede salgsdato kunne holdes, så enten blev produkterne sendt på markedet med erkendte fejl, eller også blev salgsfrigivelsen forsinket. Uha, det var ikke rart at være kvalitetsingeniør på dette tidspunkt. Nu var Grundfos allerede dengang begyndt at tale som en lærende organisation, og med visse pionerer rundt omkring i organisationen, også indenfor kvalitetsområdet, begyndte disse at agere mere proaktive og tilbyde test og reviews lidt tidligere i udviklingsforløbet. Men det var stadig svært at komme til i alle projekter!

I et stort prestigefyldt projekt, der stod overfor at skulle have godkendt kon-struktionen, blev de nærgående spørgsmål fra en kvalitetsingeniør, ” ja, det vil jeg gerne hjælpe med at teste og godkende, men hvilke specifikationer skal det leve op til...?” , ikke helt vel modtaget. For som kvalitetsingeniøren vidste, var det jo netop specifikationerne, der skulle afgøre, om produktet var tilfredsstillende og levede op til kundernes og markedets krav. Det var ikke nok med nogle interne krav og mulige test som man havde brugt i de forløbne år. Og netop specifikationerne var måske ikke det, konstruktørerne havde fokus på, når de nu ”vidste, hvordan dette produkt skulle virke”.

Og her startede Grundfos den kvalitetsrejse, som ikke er endt endnu, og som sandsynligvis aldrig vil ende. En rejse der har ført til etableringen af en samlet kvalitetsafdeling Global Design og Engineering, der som hovedopgave skaber

og vedligeholder alle Grundfos´ nye og eksisterende produkter. I denne funktion bliver kvalitetsingeniøren hyret som enhver anden kompetenceperson til udvik-lingsprojektet. Arbejdet består af at planlægge, hvordan kvaliteten bygges ind, fra de første streger sættes på den elektroniske tegning, til der gennemføres risikoanalyser både af de designmæssige løsninger og af projektet som helhed. Der bliver arbejdet i detaljer igennem bl.a. Design – FMEA, hvor de valgte designløsninger evalueres, og der bliver arbejdet i detaljer med at fastlægge de rigtige specifikationer, som fastholdes igennem hele projektets levetid.

Kvalitetsfunktionen, som startede med få elektronikingeniører i Elektronikfa-brikken i Grundfos´ første produktionshaller, voksede til et team af erfarne og specialiserede ingeniører med mekanik, produktion, hardware og software baggrund, og som tidligere arbejdede i lektorstillinger eller som konstruktører og projektledere i andre danske virksomheder. Denne vidensfunktion stiller nu et meget stort værktøjs- og metodeapparat til rådighed for Grundfos udviklingsor-ganisation ikke alene her i Danmark men også til Grundfos´ udviklingsafdelinger rundt omkring i verden.

Og tilbage til den midtjyske værdibaserede tilgang. Hos Grundfos er det ikke kvalitetsingeniørerne, der skaber kvaliteten. Kvaliteten skabes gennem sam-arbejdet i projekterne, og ved at organisationen altid baserer beslutninger på facts. Facts om testresultater, målinger, viden fra markedet og hvilke metoder og værktøjer, der er bedst at anvende i de enkelte situationer. Og det er altid projektets ansvar at lave kvalitetsprodukter godt hjulpet på vej af kvalitets-funktionen. En kvalitetsingeniør med rygsækken fyldt med kvalitetsværkstøjer og -metoder kan bestilles til at spille en aktiv rolle i projektet og hjælpe med at vælge og bruge de rigtige metoder og værktøjer på det rigtige tidspunkt i udviklingsforløbet.

Grundfos kvalitetsfunktion i Globale D&E stiller ikke alene ressourcer og viden til rådighed. Funktionen har igennem årene fokuseret på at sikre, at nye metoder og værktøjer bliver bragt ind i organisationen, og det var netop det, der satte gang i også at arbejde med processerne. Fra at være specialister med solid

Af Birgitte Klug og Lars Rimestad, Grundfos A/S, www.grundfos.com

Kvalitet og pålidelighed i Grundfos Koncernen

Page 7: Reliability Management Elektronikken skal også virke, når det er … · 2017. 3. 10. · AUGUST 2011 Reliability Management Nyt bladhoved sat med Myriad Pro og Helvetica Neue. Baggrundsfarven

teknisk baggrund og lidt procesforståelse har kvalitetsingeniørerne nu også fokus på arbejdsprocesserne undervejs, og kombineret med gode valg af de tekniske løsninger igennem et udviklingsforløb sikrer det, at projektet lykkes.

Igennem det sidste år har kvalitetsfunktionen arbejdet med at beskrive Grundfos tolkningerne af to processer, der for alvor vil kunne hjælpe projektet til at fastlægge og beslutte de rigtige mål og til at styre projektet undervejs i udviklingsforløbet. Processerne er beskrevet i ISO15504 og hedder Quality Management og Quality Assurance. Alene ved at læse og forstå disse to pro-cesser vil enhver organisation forstå, hvor bredt begrebet kvalitet i udvikling kan være for alle virksomheder med ambitioner om at skabe bæredygtige kvalitetsprodukter, som virksomheden med stolthed vil kunne sælge i mange år.

Grundfos benytter, som de fleste større udviklingsvirksomheder, en Stage-Gate model for udviklingen af nye produkter. De enkelte gates kalder vi Decision Points, og dem er der 7 af.

I jævne ord er DP’ernes betydning således:

DP1 Ideen er god og velegnet til et udviklingsprojektDP2 Forretningspotentialet ser lovende udDP3 Kravene er på pladsDP4 Design freezeDP5 Produktionen er klarDP6 SalgsfrigivelseDP7 Opfølgning på markedets reaktion

Hvordan sikrer man, at kvalitetssikringen ikke udføres på vidt forskellig

måde og i vidt forskellig grad i udviklingsprojekterne? Kort sagt hvordan

sikrer man kvaliteten af kvalitetsarbejdet? Dette spørgsmål er blevet endnu

mere relevant i takt med Grundfos’ vækst og globalisering. Når udviklingen

nu også foregår i USA, Kina, Ungarn osv., kan man ikke blot læne sig over og

spørge sidemanden: Hvordan var det nu lige I gjorde dette her i jeres projekt?

Derfor har Grundfos nu defineret 2 kvalitetsprocesser, nemlig Quality

Management og Quality Assurance, skræddersyet ud fra ISO15504. Af disse

to er Quality Management (QM) den overordnede process. Her defineres de

vigtige Quality Goals udfra brugerens behov, og der formuleres også tilhørende

Quality Criteria, som sikrer, at man når disse mål. Projektets kvalitetsniveau

overvejes løbende, og der skal reageres, hvis der er uoverensstemmelser.

Temmelig få personer deltager i QM-processen. Derimod deltager alle

projektdeltagerne i Quality Assurance-processen. Her sikres, at de rigtige

kvalitetsaktiviteter foregår – og i tide. Desuden sikres kvalitetsniveauet af

alle projektets Work Products.

Man får et godt og lidt mere detaljeret indtryk af det arbejde med kvaliteten, der

foregår under udviklingen af nye produkter, ved at se hvilke kvalitetsværktøjer,

der anvendes i Grundfos’ udvikling og produktion. På figuren er vist de vigtig-

ste, samt deres indbyrdes placering. DfA: Design for Assembly, DfM: Design

for Manufacture, FMEA: Failure Modes and Effects Analysis, RSS: Reliability

SDtress Screening, HASS: Highly Accelerated Stress Screening, DOE: Design

Of Experiments, RCA: Root Cause Analysis, FAS: Failure Analysis System. Det er

en vigtig pointe, at det ikke blot er kvalitetsfolkene, men alle udviklingsfolkene

der arbejder med kvalitetsværktøjerne.

7

Quality Processes

Kvalitetsværktøjer

Page 8: Reliability Management Elektronikken skal også virke, når det er … · 2017. 3. 10. · AUGUST 2011 Reliability Management Nyt bladhoved sat med Myriad Pro og Helvetica Neue. Baggrundsfarven

SPM er en forening for elektronikvirksomhe-der, komponentleverandører og for de mange virksomheder, der benytter elektronik i deres pro-dukter. Medlemmerne udgør et nordisk netværk, der udveksler erfaringer og igangsætter fælles undersøgelser.

Deltagelse i SPM skaber et stærkt og vigtigt fundament for virksomhedernes bestræbelser på at være konkurrencedygtige, at sikre markedsad-gang og at sikre produktsikkerheden.

Foreningens hovedaktiviteter Erfaringsudveksling i Erfa-grupper, hvor de enkelte virksomheders specialister inden for gruppens tema mødes tre-fire gange årligt og holder hinanden ajour med den nyeste udvikling inden for deres specialområde.

Gennemførelse af SPM-projekter, hvor projek-terne finansieres via kontingentet, evt. sup-pleret med midler fra fonde o.a. SPM-projekter

gennemføres prioriteret efter medlemmernes ønsker. Forslagene formuleres i reglen direkte i Erfa-grupperne, og bestyrelsen igangsætter de projekter, der skal gennemføres.

Kontingentet udgør årligt kr. 8.000,- samt kr. 1.000,- pr. Erfa-gruppeplads. En kontingent-struktur der sikrer, at de, der har størst gavn af foreningen, betaler mest. Yderligere oplysninger om foreningen findes på Internettet på SPM’s hjemmeside www.spm-erfa.dk.

Her er en oversigt over eksisterende erfa-grupper og en fortegnelse over SPM’s medlemsvirksom-heder samt rapporter, der er udgivet. Rapporterne sendes automatisk til kontaktpersonen hos medlemsvirksomhederne.

Kontakt vores sekretariat hvis du ønsker at vide, hvem der er kontaktperson i din virksomhed. Ekstra rapporter kan købes hos SPM’s sekretariat.

Sidste år gennemførte vi ikke en interesseprofil-undersøgelse. Det var for at spare pengene til et årsprojekt i lyset af den medlemsnedgang, vi så i starten af 2010. Bestyrelsen har besluttet, at øko-nomien nu er til, at vi i 2012 gennemfører et nyt årsprojekt. Processen påbegynder vi i slutningen af august, for at vi kan nå frem til en afklaring i løbet af efteråret.

Det første skridt er at bede Erfa-gruppernes medlemmer om at komme med idéer til - for-trinsvis tekniske - projekter. En projekttitel og få linjers tekst er nok. Erfaringen viser, at de ideer, der udspringer af diskussioner i Erfa-grupperne ofte ender højt på listen, så det kan betale sig at vende en idé med gruppen per mail eller på et møde. Men det er ikke en betingelse, at forslaget kommer fra en Erfa-gruppe. Du kan også sende det direkte til [email protected].

Det er vigtigt, at vi får et større antal projektfor-slag, så de er dækkende for den brede vifte af tekniske emner, der interesserer medlemmerne. Tænk derfor over hvilke(t) emne(r) du kan foreslå. Det må meget gerne være et, der tidligere har deltaget i en afstemning uden at blive udvalgt. Dette betyder ikke, at forslaget var dårligt, måske blev det udkonkurreret af et, der på det tidspunkt var mere relevant. På den anden side er det en

god ide, at checke titlerne på de seneste rapporter (se side 2), for det er ikke så sandsynligt, at der gennemføres et nyt projekt over samme emne som et fra de seneste år.

Det næste skridt i processen er, at de indsendte idéer sendes til afstemning blandt alle Erfa-gruppe-medlemmer i slutningen af september. Resultatet af denne afstemning konsolideres frem til generalforsamlingen i slutningen af november, hvor formanden præsenterer afstemningsresul-tatet.

Herefter vil bestyrelsen - frem til foråret 2012 - undersøge, hvordan foreningens midler anvendes mest optimalt til at gennemføre et eller flere årsprojekter. I den fase bliver det blandt andet afklaret, hvorvidt en sammenlægning eller opsplitning af emnerne kan føre til udnyttelse af synergier, eller skal vi i stedet vælge et projekt blandt de, der fik flest stemmer, som samtidigt arbejder videre med et tema fra et af de seneste årsprojekter?

Som en del af processen bliver der rekvireret uddybende projektbeskrivelser, og der bliver udar-bejdet et antal egentlige tilbud på gennemførelse af udpegede projekter. I det typiske tilfælde vil årsprojektet blive startet i løbet af foråret.

SPM’s bestyrelsePer Østergaard Nielsen, formand, Danfoss Power Electronics A/S

Hans Fhær Larsen, næstformand, Novo Nordisk A/S

Pernille Vinten, Oticon A/S

Per Boel, Terma A/S

Lars Rimestad, Grundfos A/S

Ole Rindom, Bang & Olufsen A/S

Kurt Stochholm, Kamstrup A/S

Reliability Management

Nyt bladhoved sat med Myriad Pro og Helvetica Neue. Baggrundsfarven på SPM-ikonet er som udgangspunkt rødt, men kan skifte farve så det passer til forsidebilledet.

Reliability Management

Reliability Management

Ny interesseprofilundersøgelse

Hvem er SPM ...

SPM Magasinet

Udgives af:SPM, Sammenslutningen forPålideligheds- og MiljøteknikSPM’s SekretariatDELTA Dansk Elektronik, Lys & AkustikVenlighedsvej 42970 HørsholmTlf.: +45 72 19 40 00Fax: +45 72 19 40 01E-mail: [email protected]: www.spm-erfa.dkRedaktør: Ole AndersenJournalist: -Layout: Markedskommunikation DELTATryk: Print Division, HerlevOplag: 600 stk.

8