Ren1energi september 2011

Hent strømmen ind med sol og vind

F o r b r u g e r m a g a s i n n r . 3 / s e P T e m b e r 2 0 1 1

tr

T R Varmeteknik

2 / Ren1eRgi september 2011

Sekretariatren1ergiPaul bergsøes Vej 62600 glostrupTlf. 77 41 15 80Fax 43 43 21 03e-mail: [email protected]: www.ren1ergi.dkchefk onsulent: søren rise (ansvarshavende)

Redaktionanne korntved Petersen (redaktør)Tlf. 77 41 15 52e-mail: [email protected]

AnnoncesalgJørn PedersenTlf. 77 41 15 82e-mail: [email protected]

Trykstedscanprint a/s

Bladinfobladet udkommer fi re gange årligt i februar, maj, august og november. På www.ren1ergi.dk kan du altid se det nyeste nummer af bladet.

OplagTrykoplag: 7.000 eksemplarerdistribution: 3.000 eksemplarer- gennem 200 installatører i danmark

Næste nummer1. november 2011

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Afskrivningsregler side 3det er muligt at afskrive husstandsvind-møller og solcelleanlæg på selvangivelsen.

Sæt sol og vind i banken side 5med nettomålerordningen får du mere ud af energien.

Solceller slår alle rekorder side 62010 blev et rekordår for installation af solceller på verdensplan.

En solstrålehistorie side 8leif og gythe due sparer 6.000 kroner om året efter de har fået installeret 18 m2 solceller.

En drengedrøm side 10solceller er et oplagt supplement til en varmepumpe.

Solen skinner på nye huse side 12om få år vil alle nye huse blive bygget med solceller, forudser producenter.

Husstandsvindmøllerne har fået vind i vingerne side 14efterspørgslen efter husstandsvindmøl-ler er stærkt stigende.

Par i Skamby producerer deres egen strøm side 16max Jakobsen og hustru er nogle af de få, som har fået installeret en husstands-vindmølle.

En investering i fremtiden side 18Familie i horsens er med fi re vedvarende energianlæg stort set selvforsynende.

INDHOLD

www.REN1ERGI.dk

morgenstund har guld i mund, som man siger. og det kan der

være noget om. i hvert fald er solceller blevet en god inves-

tering for rigtig mange boligejere. de hastigt faldende priser

betyder, at et solcelleanlæg hurtigt er tjent hjem gennem be-

sparelser på elregningen og muligheden for at afskrive an-

lægget på selvangivelsen. det samme gør sig gældende for

husstandsvindmøller, der efter en ændring i nettomålerord-

ningen nu også kan kobles på det danske elnet med en en til

en-afregning. i dette tema kan du læse om mulighederne for

at få ren strøm i din bolig. læs blandt andet om birger nielsen,

der har fået opfyldt en drengedrøm, om et par i skamby, der

har fået installeret en husstandsvindmølle, eller om familien

i horsens, som med fi re vedvarende energianlæg er blevet

stort set selvforsynende.

bladet er udgivet af ren1ergi, som er en sektion for

vedvarende energi under TekniQ installatørernes organi-

sation. ren1ergi består af installatører, som har ekspertise

inden for en eller fl ere af de fem vedvarende energiformer:

biovarme, solvarme, varmepumper, vindmøller og solel.

På www.ren1ergi.dk kan du læse mere om de fem

vedvarende energiformer samt fi nde din lokale ren1ergi-

installatør.

Solopgang

Ren1eRgi september 2011 / 3

TeksT: michael rask Pedersen

Solcelleanlæg har aldrig været en bedre investering. en hidtil ikke særlig anvendt mulighed for at lave en 25-procent afskrivning på et solcelleanlæg giver nemlig dan-

ske boligejere mulighed for årligt at spare op til 16.000 kroner i skat de første to år af anlæg-gets levetid. det viser nye beregninger, som revisionsfirmaet ernst & Young har lavet for TekniQ.

skatteteknisk sker der nemlig følgende, når hr. og Fru Jensen vælger at installere et solcel-leanlæg: Familien investerer i et solcelleanlæg til 140.000 kroner og tilslutter det elnettet. i det øjeblik anlægget tilsluttes elnettet – og anlægget registreres hos energinet.dk – opfat-tes solcelleanlægget i skattelovgivningen som et produktionsanlæg. og på et produktions-anlæg kan Familien Jensen årligt afskrive op til 25 procent. det er denne afskrivning, som skattemæssigt vil betyde, at hr. Jensen årligt sparer op til 16.000 kroner på sin skattebillet.

– installatørerne har indtil nu været meget tilbageholdende med at oplyse kunderne om disse skattetekniske forhold, fordi der har væ-ret usikkerhed om reglerne. men den usikker-hed skulle nu være bragt ud af verden, siger søren rise, chefkonsulent i TekniQ.

han henviser til notatet ”skattemæssige forhold for solcelleanlæg under nettomå-lings-/tilbageløbsordningen” som revisions-firmaet ernst & Young har udarbejdet for Tek-

niQ. af notatet fremgår det blandt andet, at det netop er denne skattetekniske opfattelse af solcelleanlægget som et produktionsanlæg, der er med til at gøre anlægget til en god for-retning.

Forudsætningerne for skattefradrageten forudsætning for, at solcelleanlægget giver ret til 25-procent-afskrivning, er, at anlægget højst må have en effekt på 6 kW. samtidig skal anlægget være tilsluttet elnettet, og derfor med årlig nettoopgørelse (tilbageløbsordnin-gen). anlæg, der kun producerer til eget for-brug, kan ikke trækkes fra.

– derudover er der flere andre betingel-ser, som man skal være opmærksom på. For det første må solcelleanlægget ikke være en integreret del af bygningen. i så fald, vil det skatteteknisk blive anset for at være en del af bygningen og ikke et produktionsanlæg, og så

gælder afskrivningsreglerne ikke. derudover skal man huske, at anlæggets stamoplysnin-ger skal være registreret hos energinet.dk, og kunden skal være tildelt et gsrn-nummer, si-ger søren rise.

ifølge ernst & Young kan en gruppe af hus-stande også få skatterabatten. det kræver dog, at solcelleanlægget er tilsluttet forbrugs-installationen, og forbruget afregnes indivi-duelt via måler. husstanden skal være direkte medejer af anlægget, og andelen af et samlet skattefradrag skal svare til ejerandelen.

reglerne gælder tilsvarende for små hus-standsvindmøller.

BoligJobfradraget giver yderligere besparelseud over skattefradraget på de cirka 16.000 kroner, er der også mulighed for at udnytte det boligJobfradrag, som blev indført før som-merferien.

Træk solcelleanlægget fra på selvangivelsen

Private boligejere, der vælger at investere i et solcellean-læg, kan opnå en skattebesparelse på op til 16.000 kro-ner det første år. lægger man oveni muligheden for at udnytte det nye boligJobfradrag samt de faldende priser på solceller, så bliver det lige pludselig en hamrende god forretning at investere i et solcelleanlæg.

➜


– boligJobfradraget udgør 15.000 kroner per voksen over 18 år i hustanden. maksimum for dette fradrag er den arbejdsløn, der udbetales i forbindelse med installationen af solcelle-anlægget. dermed falder prisen for solcelle-anlægget yderligere. det burde alt andet lige gøre interessen for solceller endnu større, siger søren rise.

ud over den direkte skattebesparelse opnås der en sparet udgift på elregningen og i bed-ste fald en overproduktion til årlig afregning til ejeren via nettomålingsordningen.

samtidig er priserne på solceller faldet dra-matisk i de senere år, og det gør økonomien i et solcelleanlæg endnu bedre.

– ifølge energistyrelsens beregninger er pri-sen på solceller næsten halveret over de sene-ste ti år, og det vil naturligvis få langt flere til at interessere sig for netop den løsning, siger søren rise. ■

År 1 År 2 År 3

diverse drift, service, andel af forsikringspræmie, regnskabsmæssig assistance med videre 1.000 5.000 5.000driftsmiddelafskrivning, jævnfør særskilt opgørelse 30.000 22.500 16.875beskatning af ”eget vareforbrug”, elproduktion er forudsat til 4.840 kWh/år til en garantipris på 0,60 kroner -1.000 -2.904 -2.904skattemæssigt underskud før renter, selvang. rubrik 112 30.000 24.596 18.971Finansiering, renter, bidrag og provision, skøn, rubrik 117 1.000 6.404 6.029skattemæssigt nettounderskud inklusive renter 31.000 31.000 25.000

Årets skattebesparelse ved en marginal på 51,5 procent 15.965 15.965 12.875besparelse, skatteværdi cirka 33 procent af servicefradrag 6.735Årets samlede skattebesparelse uden eventuel avanceskat 22.700 15.965 12.875

uden topskattebetaling udgør marginal cirka 37,3 procent eller 18.298 11.563 9.325

Afskrivningsgrundlag med saldoafskrivning på 25 procent opgøres således:År 1, ibrugtagningsåret 140.000 servicefradrag, lønandel forudsat til -20.000 120.000 driftsmiddelafskrivning 25 procent -30.000År 2, restsaldo ved årets begyndelse 90.000 driftsmiddelafskrivning 25 procent -22.500År 3, restsaldo ved årets begyndelse 67.500 driftsmiddelafskrivning 25 procent -16.875År 4, restsaldo ved årets begyndelse 50.625 forudsat salg af parcelhuset, Ve-anlæg værdiansat eventuelt med bistand fra energinet og efter enighed mellem parterne, afståelsessum for eksempel -100.000 avance til beskatning, jævnfør at bindende svar fra skaT afventes 49.375

Beregningerneberegningseksempler, når den ”regnskabsmæssige metode” anvendes:

Til brug for generel illustration er der udarbejdet tre type-/standardmodeller for op-gørelse af skattepligtig indkomst for Ve-anlægget, når dette skatteteknisk har status som driftsmiddel. det er forudsat,➜ at ibrugtagningen sker hen mod slutningen af 2011➜ at den fulde elproduktion modsvares af eget forbrug, det vil sige årets nettoaf-

regning efter tilbageløbsordningen udløser en ikke-fradragsberettiget regning til skatteyderen på et merforbrug

➜ at afskrivningsgrundlaget opgøres til en forudsat kostpris på 140.000 kroner in-klusiv moms. heraf er lønandel til servicefradrag forudsat til 20.000 kroner (to voksne). bindende svar fra skaT afventes

➜ at skatteregler for 2011 anvendes, og at ejeren skal betale topskat, idet personlig indkomst overstiger 389.900 kroner efter fradrag af am-bidrag på 8 procent og af skattemæssigt underskud på 31.000 kroner

➜ at virksomhedsskatteordningen anvendes.

➜


sæt sol og vind i banken

N 1. juli 2010 blev vindmøller også en del af nettomålerord-ningen. dermed er forsyningsselskaberne forpligtet til at tage imod overskydende el fra både private solcelle-anlæg og husstandsvindmøller med en til en afregning. det har gjort det langt mere rentabelt at producere sin egen el med en husstandsvindmølle.

år solen skinner eller vinden blæser, producerer solcellean-læg og husstandsvindmøller ofte meget mere el, end en fa-milie kan nå at forbruge. men

det betyder ikke, at strømmen er spildt. siden 1. juli 2010 har forsyningsselskaberne været forpligtet til at tage imod overskydende el fra både private solcelleanlæg og husstandsvind-møller med en til en afregning. det betyder, at man kan sende overskydende strøm ud på el-nettet, så andre kan bruge det og senere gratis trække strømmen tilbage, når man selv skal bruge den. På den måde fungerer elnettet som en form for batteri, man kan oplade, når man producerer strøm, og bruge af, når man ikke gør. det er princippet bag nettomålerordnin-gen.

– For ejeren af et solcelleanlæg eller en hus-standsvindmølle vil der kun sjældent være sammenfald mellem den mængde ener gi, anlægget producerer, og den mængde energi, boligejeren bruger på et givet tidspunkt. det er derfor afgørende, at der er en form for lager, så det ikke hver gang er penge lige ud af vinduet for boligejeren. Tidligere var det kun sol-celleanlæg, der opnåede en til en af-regning pr. kWh, man leverede til elnet-tet. med ændringen sidste sommer er afregningen i stedet en til en for alle små vedvarende energianlæg. en til en afregningen gør det interes-sant at investere i både solcel-ler og husstandsvindmøller, og derfor også interessant for mange flere bolig-ejere end tidligere, siger chefkonsulent i TekniQ installatørernes orga-nisation, søren rise.

afregningen er dog kun en til en i det om-fang, man ikke samlet set leverer mere el til nettet, end man forbruger på et år. i så fald fal-der prisen på eventuel overskydende el ned til 60 øre pr. kWh.

– det vil derfor sjældent være en god ide rent økonomisk for den enkelte boligejer at in-stallere et anlæg, der er så stort, at det produ-cerer mere, end familien forbruger, for så står investeringen ikke mål med besparelsen, siger søren rise.

Fri for elafgiftsom navnet antyder, betyder nettomålerord-ningen, at man som privat leverandør til elnet-tet er fritaget for at skulle betale elafgift for den el, man har lagret på elnettet. Til gengæld er der en række betingelser for at blive tilslut-tet nettomålerordningen. ■

BANK

Når man kobler sit anlæg på forsynings-nettet, skal man melde det til sit forsy-ningsselskab. Det sørger installatøren som regel for. Spørg også gerne installa-tøren om, hvor stort anlægget skal være i forhold til familiens forbrug.

➜ anlægget må maksimalt være på 6 kW for en husstand, med mindre der er tale om f.eks. børneinstitutioner, skoler og lignende. For denne type be-byggelse sidestilles 100 kvadratmeter bebygget areal med 1 husstand.

➜ bygninger med flere husstande kan blive fritaget for elafgift, selv om an-læggets samlede effekt er større end 6 kW, når blot effekten per husstand ikke overstiger 6 kW.

➜ Ønsker man en vindmølle, skal man ansøge sin kommune om tilladelse først. Tjek også gerne lokalplanerne for at se, om der undtagelsesvis skulle være forbud mod at opsætte solceller i det område, man bor i.

TeksT: anne kornTVed PeTersen / graFik: Paolo sanTis


6 / Ren1eRgi september 20116 / Ren1eRgi september 2011

aF anne kornTVed PeTersen / FoTo: elisseeVa

solceller slår alle rekordered en stigning på over 100 procent fra 2009 til 2010 slog udbygningen af solcel-lekapaciteten på verdens-plan alle rekorder sidste år.

det betyder, at solenergi er den vedvarende energiform, der i 2010 har stået for den største udvidelse af produktionskapaciteten i europa. Vindenergi er dermed for første gang forvist til andenpladsen, viser tal fra ePia, european Photovoltaic industry association.

udbygningen af solenergi på verdensplan nåede samlet set op på 16,5 gW i 2010. dob-belt så meget som året før, hvor udbygningen blot var på 7 gW. samlet set er produktions-kapaciteten i solcelleanlæggene i europa nu oppe på 28 gW. det svarer til energiforbruget i ca. 10 millioner parcelhuse i europa.

– udbygningen af solcellekapaciteten har simpelthen været imponerende i 2010. Fal-dende priser, nye teknologier og politisk støtte har alt sammen bidraget til udbygningen, si-ger ePia’s præsident ingmar Wilhelm.

Tallene glæder også formand for dansk sol-celleforening, signe antvarskov krag:

– det er glædeligt for solcelleindustrien, at vi ser den slags vækstrater. industrien har vist, at det godt kan lade sig gøre at gøre tek-nologien konkurrencedygtig, og vi er nu ved at nå et punkt, hvor teknologien er så veludviklet og så langt nede i pris, at den er et reelt alter-

nativ til de fossile energiformer. det lover godt for fremtiden.

det er stadig Tyskland, der er førende på markedet med en udbygning på 7.400 mW ale-ne i 2010. i danmark er der indtil nu kun instal-leret 7 mW i alt. mens Tyskland har installeret mere end 200 watt solceller pr. indbygger, har vi ifølge direktør i Pa energy Peter ahm under én watt pr. indbygger i danmark. det seneste år er der dog kommet mere gang i det danske marked med vækstrater på 50 procent.

– Vi er efterhånden nede på en tilbage-betalingstid på 10 til 12 år på anlæg, der kan holde i op til 30. og så begynder det at blive interessant, siger Peter ahm og forudser, at de faldende priser vil medføre en væsentlig stig-ning i antallet af mW produceret af solceller i danmark de kommende år.

signe antvarskov krag tror på ca. 70 pro-cents vækst i 2011.

Solcelle udvikling på verdensplan !

 

M 2010 blev et rekordår for installation af solceller på ver-densplan. Tyskland er stadig førende på markedet, men danmark er ved at vågne op.

Kilde: ZETECO ENERGY.

Solcelleudvikling på verdensplan

Forventet udvikling på solceller

solceller slår alle rekorder


Lys fremtidmere end 70 procent af alle anlæg instal-leret på europæisk plan i 2010 er små eller mellemstore. det er ifølge ingmar Wilhelm et udtryk for, at boligejerne gerne vil investere i vedvarende energi. i danmark er billedet det samme. men det skyldes ifølge signe antvarskov

krag snarere, at støtten i form af net-tomålerordningen (se også side 5)

i dag begrænser sig til at omfatte private og offentlige institu-

tioner. det skal der laves om på, hvis vi i danmark skal gøre os forhåbninger om at komme med på vognen, mener hun.

– Vi har lurepasset lidt på området, og det kan

være fint nok, hvis vi nu sørger for at våg-

ne op og følge med. det går stærkt nu.

mange lande er begyndt at geare op, og vi kan så småt mærke, at det begynder at boble i det danske marked. men hvis vi for alvor skal være med, skal de rette rammebetingelser være til stede, siger signe antvarskov krag og nævner i den forbindelse tre barrierer, som bør fjer-nes:

➜ nettomålerordningen skal være for alle, så de grupper, som i dag er udeluk-ket, herunder erhverv og industri, også kan få lov til at benytte ordningen.

➜ det skal være muligt at installere anlæg, der er større end seks kW. man skal som minimum have lov til at instal-lere anlæg, der kan dække eget forbrug.

➜ det skal være muligt at etablere fællesejede anlæg. i dag er der ejer- og matrikelkrav. ■


TeksT og FoTo: anne kornTVed PeTersen

å Ternevej i horsens er de lidt mere end almindeligt glade, når solen skinner. med 18 kvadratme-ter solceller på taget får leif og gythe due nemlig andet og mere

end en fl ot kulør, når solen skinner. de får gra-tis strøm.

det 2,6 kW store solcelleanlæg blev instal-leret på taget af parrets parcelhus ved årsskif-tet. siden har elmåleren i entreen fået ufor-holdsmæssig stor opmærksomhed. leif due er dagligt ude for at se, hvor meget anlægget har produceret.

– i går leverede vi fem kWh til nettet, oply-ser leif due og fortsætter:

– Vi holder øje med måleren hver dag. det er sjovt at følge med i, hvad vi forbruger, og hvad solcellerne producerer. det første halve år har anlægget produceret 1.304 kWh. det betyder, at vi foreløbig har et underskud på 350 kWh i forhold til vores forbrug.

God investeringanlægget vil ikke kunne dække hele parrets årlige forbrug på ca. 3.500 kWh. ifølge bereg-ningerne vil anlægget årligt producere ca. 2.340 kWh. alligevel er det en god investering. Parret sparer omkring 6.000 kroner årligt på elregningen. desuden har parret mulighed for at afskrive anlægget, der har kostet 71.000 kroner. læs mere om afskrivningsreglerne på side 3. det giver en tilbagebetalingstid på ca. otte år. derefter er strømmen gratis de næste 20.

– Vi håber på at kunne spare 6.000 kroner eller mere om året på elregningen. men det primære er, at vi bliver selvforsynende og der-med stort set uafh ængig af prisstigningerne. der har været meget snak om, at prisen på el

vil komme til at stige, så vi synes, vi ville gøre et eller andet. desuden får vi jo en meget bed-re forrentning af vores penge ved at ”sætte dem op på taget” frem for at sætte dem i ban-ken, siger leif due.

leif og gythe due var til et temaarrange-ment om solceller hos Vs automatic, Ts-cen-ter horsens, inden de tog beslutningen.

– På temamødet fortalte de om anlægget, økonomien og nettomålerordningen. Vi syn-tes, det lød som en god ide, at vi både kan spare penge og gøre noget for miljøet samtidig. des-uden er det jo forholdsvis enkelt at installere direkte på taget, og det kræver ingen vedli-geholdelse. regnen holder automatisk solcel-lerne rene, siger leif due.

P leif og gythe due sparer 6.000 kr. om året på deres el-regning, efter de har fået installeret 18 kvadratmeter solceller på taget. men især er de glade for at være blevet selvforsynende.

en solstrålehistorie

besparelse på elregningen: 6.000 kroner

investering i solcelleanlæg: 71.000 kroner

Tilbage-betalingstid: 8 år inklusiv afskrivning

Så megetsparerDue-parret

Leif Due og hustru udnytter solen opti-malt ved at have både solfangere (tv.) og solceller på taget.


en solstrålehistorieNettomålerordningenVs automatic har efterfølgende installeret sol-cellerne hos parret og koblet det på elnettet.

– i danmark har vi en nettomålerordning, som betyder, at strøm produceret af solcellerne sendes ud på elnettet, når solcellerne i en peri-ode producerer mere energi, end man selv kan anvende. den energi, man leverer til elnettet, kan man så få tilbage igen senere, når man har brug for mere el, end solcellerne producerer. På den måde fungerer elnettet som et batteri. i nettomålerordningen er afregningen en til en, siger Torben steffensen.

læs mere om nettomålerordningen på side 5.

afregningen er dog kun en til en, så længe man ikke producerer mere el, end man selv bruger. derfor kan det ikke betale sig at instal-lere anlæg, der producerer mere, end man selv forbruger.

Vendt mod syd– stort set alle kan få solceller i dag. det kræver blot, at man har plads til at installere dem et sted, hvor solen skinner. den optimale place-ring er mod syd med en hældning på 40 grader. det eneste, man skal være opmærksom på, når man installerer solceller, er, at man skal huske at melde det til sit elselskab. men det klarer in-stallatøren som regel, siger Torben steffensen.

Tagfladen på leif og gythe dues 160 kva-dratmeter store hus vender mod syd og er der-for optimal for solenergi. solcellerne er således ikke det eneste, der i dag pryder due-parrets tag. i 1992 blev et par kvadratmeter solfangere installeret som supplement til familiens olie-fyr. oliefyret er sidenhen blevet skiftet ud med et gasfyr, men solfangerne hænger der endnu.

– dem har vi været meget glade for. de har tjent sig selv hjem i energibesparelser mange gange, siden vi fik dem op. Vi håber på, at sol-cellerne bliver en ligeså god investering, siger gythe due.

På forkantParret har således på mange området været på forkant med den teknologiske udvikling, og det har skabt opmærksomhed i kvarteret.

– Vi var de første i kvarteret, som installe-rede solfangere, men det har spredt sig, og der er nu flere af vores naboer, som har fået sol-varme. Vi er også de første til at få installeret solceller, men der er allerede flere, som har væ-ret henne at spørge til vores solceller. og når de hører, hvad vi sparer, så bliver de også sådan lidt lune på det, siger gythe due.

næste skridt er ifølge leif due en varme-pumpe.

– Jeg kan godt lide ingenting at betale. og jeg kan godt lide tanken om at være selvforsynen-de. det er ikke rart at være afhængig af andre lande. nu skal vi jo snart til at have vores gas fra rusland. hvis det får priserne til at stige på gas, så ryger gasfyret, så snart det kan betale sig at investere i en varmepumpe, understre-ger leif due. ■

Leif Due kan hele tiden følge med i, hvor meget strøm hans solceller producerer.

Due-parret har fået installeret 18 kvadratmeter solceller på taget af deres parcelhus.

Torben Steffensen, indehaver af VS Automatic, har installeret solcellerne på taget af Due-parrets bolig.


aF anne kornTVed PeTersen / FoTo: solar

irger nielsen fra dalby ved has lev har fået opfyldt en drøm. sidste efterår fi k han installeret 30 kvadratmeter solceller på taget af famili-

ens parcelhus. kort tid forinden havde han skiftet det gamle oliefyr ud med en luft til vand-varmepumpe med tilskud fra skrotningsordningen. men solceller-ne opfylder ikke blot en drengedrøm, de er også et oplagt supplement til varme-pumpen, mener elinstallatør John rømer skovby fra Pedersen el i næstved, som har installeret anlæggene hos familien nielsen.

– det er en god kombination, fordi var-mepumpen bruger strøm som supple-ment til varme udvundet af enten jorden eller luften. det betyder, at strømforbru-get typisk vil stige en smule. der kan solcellerne være med til at reducere den ekstra udgift, siger John rømer skovby.

Positivt overrasketselv er birger nielsen blevet positivt overrasket over, hvor godt anlæggene fungerer.

– Vores strømforbrug har siden sep-tember sidste år ligget omkring 6.000 kWh. indtil videre har solcelleanlægget produceret halvdelen af vores forbrug, nemlig 3.000 kWh. i begyndelsen havde vi en forventning om, at vi kunne få dækket ca. en tredjedel af vores elfor-brug, men nu viser det sig, at det nær-mere er halvdelen, siger birger nielsen og tilføjer:

– samtidig er vi sluppet for oliereg-ningen på 12.000 kroner om året, og elregningen er ikke steget væsentligt, selv om vi har fået varmepumpe, så jeg er godt tilfreds. det fungerer rigtig godt. Vi har ikke rørt ved anlæggene, siden de er blevet installeret.

det betyder, at han sparer så meget på udgiften til strøm og olie, at anlæggene har tjent sig selv hjem efter henholdsvis 15 og otte år. det er dog ikke kun øko-nomien, der har været afgørende for, at familien har valgt at få anlæggene in-stalleret.

– Økonomien har selvfølgelig spillet en rolle, men jeg vil også gerne tilgodese miljøet, og så gør det heller ikke noget, at man bliver en smule selvforsynende. Jeg mener, det er vejen frem, siger birger nielsen.

Stor interesse fra naboernesolceller giver ifølge John rømer skovby et fornuftigt bidrag til hjemmets elpro-duktion. så hvis man har plads og mulig-hed, er det en nem og vedligeholdelses-fri løsning.

– hvis man som husejer har en tagfl a-de uden skygge, der vender mod syd, og man har lov til at sætte solcellerne op for

kommunens lokalplan, så kan det faktisk være en rigtig god investering, som be-taler sig selv hjem i løbet af en 10 til 15 år. samtidig er solcellerne med til at gøre boligen mere værd, fordi den bliver væ-sentlig billigere i drift. desværre er det de færreste boligejere, der kan se 10 år ud i fremtiden, så det er endnu et fåtal, som har fået solceller installeret, siger John rømer skovby.

birger nielsen er dog glad for, at han har gjort investeringen:

– Jeg afl æser måleren hver uge og skri-ver forbrug og produktion ind i et regne-ark. det er interessant at holde øje med. Jeg har også oplevet stor interesse forvores anlæg blandt nabo-erne, som har været forbi for at se det. Jeg tror, fl ere er begyndt at over-veje at investere. ■

B solceller er meget mere end blot en drøm. de er blevet en god investering for rigtig mange dan-skere. desuden er de et oplagt supplement til en varmepumpe.

...en drengedrøm

Jeg tror, fl ere er begyndt at overveje at investere.Birger Nielsen


På solcelleanlægget:Tidligere udgift: 12.000 kroner om åretnuværende udgift: 6.000 kroner om åretbesparelse: 6.000 kroner om åretinvestering: 89.000 kronerTilbagebetalingstid: 15 år

På luft til vand-varmepumpen:Tidligere udgift: 12.000 kroner om åretnuværende udgift: 3.000 kroner om åretbesparelse: 9.000 kroner om åretinvestering: 90.000 kronerTilskud fra skrotningsordningen: 15.000 kr.Tilbagebetalingstid: knap 8 år

Så meget sparer familien Nielsen

Birger Nielsen har fået installeret 30 kvadratmeter solceller på taget af sin bolig. Dermed har han fået opfyldt en drengedrøm.


aF anne kornTVed PeTersen / FoTo: gaia solar

solen skinner på nye huse

Hvornår producerer solceller bedst ? Hvornår producerer solceller bedst?

olceller er ved at blive en integreret del af alle danske bygninger. ca. hver tredje nye bygning får i dag installeret solceller, vurderer den-nis aarø, salgs- og udviklingschef

hos solcelleproducenten gaia solar. han forud-ser endvidere, at det om bare fem år vil være alle nye bygninger.

– der har været en voldsom markedsvækst det seneste år inden for nybyggeri. det skyl-des en kombination af to ting. dels er priserne på solceller næsten halveret, så det nu kan betale sig rent økonomisk, dels er de nærmest nødvendige at installere, hvis man skal op-fylde de stadig strengere krav i bygningsreg-lementet, siger dennis aarøe.

hos dansk solenergi, en af danmarks stør-ste solcelleproducenter, har man oplevet samme stigende interesse. blandt andet har der været stor efterspørgsel fra ingeniører og arkitekter, som tænker solceller ind i stort set

alle nye byggerier, selv om det ikke er i alle til-fælde, at de også bliver installeret i sidste ende.

God investeringogså de private forbrugere er for alvor ved at få øjnene op for værdien af solceller.

– det skyldes især, at solceller nu er kommet ned i et prisleje, hvor det er blevet en rigtig god investering for den enkelte boligejer. Tilbage-betalingstiden er nede under 10 år på et an-læg, der holder to til tre gange så længe. det er meget bedre end penge i banken, fordi forrent-ningen er så god, siger allan Flindt, salgschef i dansk solenergi.

solceller er dermed ikke længere kun for dem med halm i træskoene. det er for alle boligejere.

– der ligger et stort oplysningsarbejde foran os. men når først det går op for folk, hvor man-

ge penge de reelt kan spare på elregningen, så tror jeg, vi vil se solceller installeret hos alle befolkningsgrupper. det spreder sig allerede som ringe i vandet. hvor vi sidste år solgte 50 anlæg til private, vil antallet komme op på om-kring 500 anlæg i år, siger dennis aarøe.

allan Flindt forudser ligeledes, at den eks-plosive vækst på 3-400 procent, dansk sol-energi selv har oplevet det seneste år, vil fort-sætte de kommende år:

– Jeg tror, markedet vil fortsætte med at sti-ge eksplosivt. Jeg kan ikke se, hvad der skulle stoppe det. elregningen bliver hele tiden dy-rere, så det vil fortsat være en god forretning og give en stadig bedre forrentning. samtidig tror jeg, vi vil se et ordentligt ryk i markedet

S antallet af nye huse med solceller installeret er steget eks plosivt det seneste år. op mod 1.000 procent. om få år vil alle nye huse blive bygget med solceller, forudser to af danmarks største producenter.

1 times solskin svarer til hele verdens årlige energiforbrug.

Det største anlæg i verden er i øjeblikket placeret i Canada. Det fylder fl ere hek-tarer og producerer omkring 90 MW om året.

Kilde: ZETECO ENERGY.

Der er installeret om-kring 2.000 private solcelleanlæg, der er tilsluttet elnettet i Danmark.

kring 2.000 private solcelleanlæg, der er tilsluttet elnettet i Danmark.


solen skinner på nye huseI’d put my money on the sun and solar energy. What a source of power! I hope we don’t have to wait until oil and coal run out before we tackle that.

Opfi nder af glødepæren Thomas Edison, 1931

Bornholm er i gang med at etablere Danmarks største anlæg. Det bli-ver på 5 MW.

for integrerede løsninger, fordi solcellerne i højere grad bliver en integreret del af boligen.

Solrige kommunerogså ude i kommunerne er interessen for sol-celler stærkt stigende, mens det i erhvervet slet ikke er kommet i gang.

– der er ikke det store incitament til at in-stallere solceller for danske virksomheder, fordi deres elregning ser lidt anderledes ud. i erhvervet handler det derfor stadig mest om, at en virksomhed gerne vil vise, at den er grøn. i kommunerne er markedet til gengæld begyndt at blive rigtig stort og vokser stadig. Vi ser især en stigning blandt kommuner, der har en co2-forpligtelse. men faktisk er sol-celler, efter de er faldet i pris, attraktive for alle kommuner rent økonomisk, fordi de får forbedret deres driftsøkonomi, siger dennis aarøe. ■

To af Danmarks største solcelle producenter forudser, at alle nye huse om fem år vil have solceller integreret i bygningen.



un ganske få danske boligejere har i dag en husstandsvindmølle. i 2010 lå tallet ifølge energisty-relsen på i alt 194. men flere af branchens aktører forventer, at

der for alvor vil komme gang i opsætningen i 2011. efterspørgslen er nemlig stor blandt de danske boligejere, som gerne vil producere de-res egen elektricitet.

i nordjylland er boligejerne meget interesse-rede i at producere grøn strøm hjemme på ma-triklen. hos elinstallationsvirksomheden niels chr. Pinholt i klinkby får de således henvendel-ser fra to til tre kunder om dagen. På landsplan er der foreløbig opsat ni husstandsvindmøller i 2011, mens 70 ansøgninger fra interesserede boligejere er til behandling i kommunerne.

– det ser rigtigt positivt ud. kommunerne skulle lige finde ud af, hvilket ben de skulle stå på i forhold til husstandsvindmøller, men nu er de i fuld gang med at behandle ansøg-ninger fra interesserede borgere, og så tror jeg så småt, at vi vil se vindmøllerne skyde op hist og pist. når man kan se, at naboen har en, så stiger interessen automatisk, siger indehaver og elinstallatør claus Pinholt.

Alle kan være medogså Jan Thiemer-andersen, direktør og part-ner i gFc, green Force company, der forhand-ler solcelleanlæg og husstandsvindmøller, op - lever man en stor interesse for husstands-vindmøller blandt boligejerne, og gFc lancerer i efteråret en husstandsvindmølle på 1.000 kWh under navnet gFc Wind 1000.

K

husstandsvindmøllerne har fået vind i vingerne

langt flere husstands-vindmøller vil komme til at præge det danske landskab i de kommende år, spår installatør og vind-mølleproducent. de oplever en stor efterspørgsel efter vindenergi hos de danske boligejere.

husstandsvindmøller kan inddeles i tre kategorier:➜ mikro-vindmøller, som er under

1 kW i nominel effekt.➜ mini-vindmøller, som er mellem

1 og 10 kW i nominel effekt.➜ midi-vindmøller, som er over

10 og under 100 kW i nominel effekt.

Definitionen på en husstandsvindmølle

Elinstallatør Claus Pinholt oplever en stor interesse for husstandsvindmøller hos sine kunder.

husstandsvindmøllerne har fået vind i vingerne– Vi har fået rigtig mange hen-

vendelser fra danske boligejere på de messer, vi har været på i løbet af 2010. interessen er overvæl-dende. det skyldes selvfølgelig et ønske hos danskerne om at spare på strømmen, der bliver dyrere og dyrere. men i anden række, fordi de også gerne vil gøre noget godt for miljøet. med en pris på ca. 38.000 kroner for en vindmølle, der kan producere op til 50 pro-cent af den strøm, en husholdning bruger, kan alle være med, siger Jan Thiemer-andersen.

hos gFc estimerer man, at potentialet for opstilling af hus-standsvindmøller i danmark er ca. 12.500. det svarer til, at hver tiende fritliggende ejendom får en husstandsvindmølle.

Krav til opsætningestimatet er beregnet ud fra, at det desværre ikke vil være alle boligejerne forundt at pryde deres baghave med en vindmølle, for der er mange krav til opsætning af husstandsvindmøller. blandt andet er der strenge krav til støj-niveauet. det betyder, at der trods vindmøllernes beskedne størrelse skal være god afstand til naboer-ne, hvis man ønsker at opstille en husstandsvindmølle.

For at overholde støjgrænserne i lovgivningen, der er på 42 db ved 6 m/s eller 44 db ved 8 m/s i åbent land samt 37 db ved 6 m/s eller 39

db ved 8 m/s i samlede boligom-råder, skal der være en vis afstand ind til naboerne. det er desuden op til kommunen i hvert enkelt til-fælde at vurdere, om opstillingen er i overensstemmelse med den kommunale lokalplan, bygnings-reglementet, VVm (Vurdering af Virkninger på miljøet) samt støj-bekendtgørelsen. når man anmel-der byggesagen til kommunen, skal man således indgive tre an-meldelser samt vedlægge doku-mentation i form af støjmålinger og en typegodkendelse af møllen.

– På den baggrund vil kommu-nen så lave støjberegninger ud fra mængden af kildestøj og kildens placering, lave en VVm-screening og tjekke, om lokalplanen tillader opstilling af vindmøller. og her er altså tale om konkrete, individu-elle vurderinger i hver enkelt sag, forklarer Jens Pouplier, landskabs-arkitekt i Vindmøllesekretariatet under miljøministeriet. ■

mens antallet af husstandsvindmøller i dan mark ifølge energi-styrelsen ligger på 194, blev der ifølge dansk Vindmølleforening til sammenligning installeret 13.514 vindmøller på maks. 20 kW i storbritannien i årene 2005-2009, mens der i usa blev solgt 10.299 vindmøller med en effekt på maks. 20 kW i 2008 alene. i kina er der blevet installeret ca. 400.000 små kinesisk produ-cerede vindmøller, og der er i perioden 2005-2009 eksporteret mere end 120.000 små vindmøller fra kina.

Husstandsvindmøller på verdensplan

GreenForceCompany søger seriøse og teknisk velfunderede forhandlere i udvalgte regioner i Danmark.Vores krav til dig og din forretning er, at I hurtigt, effektivt og med en høj grad af service skal kunne håndtere forespørgsler og tilbud på samt montering af såvel solcelleanlæg som husstandsvindmøller fra de mange kundeemner, somuvægerligt vil komme. Som GFC-forhandler kræves en vis grad af teknisk indsigt og ønsket om at lære mere. Så vores ønskeforhandlere findes eksempelvis blandt el- og VVS-installatører. Men vigtigst af alt er en seriøs og professionel servicering af kunderne, og den øvelse skal du mestre til perfektion.

Som GFC-forhandler får du naturligvis en grundig produkttræning. Og vi er altid klar til at sparre med dig og svare på spørgsmål, efterhånden som de opstår. Samtidig får du adgang til vores omfattende forhandlerpakker, som indeholder alt tænkeligt markedsføringsmateriale, en demo-pylon med solcellepaneler samt en mini-husstandsmølle til opstilling i dit showroom.

Har vi vakt din interesse? Så klik ind på www.GreenForceCompany.dk under forhan-dlere søges. Har du spørgsmål til din kommende GFC-forhandlerstatus, så kontakt:

Vi søger forhandlere i store dele af Danmark

Green Force Company A/SAdm. Direktør Jan Thiemer Andersen Energivej 11 6700 EsbjergTlf. 22 98 32 98

Vil du også have solen til at skinne på din forretning ?



an ser den med det samme, man drejer om hjørnet. men med 22 meter til øverste vin-gespids rager den også et godt stykke op over hustagene i

skamby på nordfyn. max Jakobsen og hustru har fået en husstandsvindmølle. møllen, der blev installeret 3. februar, leverer med en årlig produktion på mellem 12 og 14.000 kWh over to tredjedele af parrets elforbrug.

– møllen har indtil nu produceret 5.083 kWh de første fem måneder, så jeg forventer, at den over et år vil producere op mod 12 til 14.000 kWh. Vores forbrug er på 19.000 kWh om året, så vi får ikke dækket vores elforbrug fuldstændigt, men det er rart at producere sin strøm selv, siger max Jakobsen.

Et godt parVindmøllen leverer blandt andet strøm til par-rets varmepumpe, og det er ifølge indehaver af skamby el, robin saager Jakobsen, som har installeret husstandsvindmøllen, en oplagt kombination:

– det er ofte en god ide at kombinere for eksempel jordvarme med en vindmølle, fordi man med vindmøllen får dækket den strøm, varmepumpen måtte bruge. og når man laver

samlede anlæg, kan man afskrive hele anlæg-get og ikke blot vindmøllen, siger robin saager Jakobsen, der også installerer varmepumper og solcelleanlæg.

afskrivningsreglerne betyder, at Jakobsen-parrets investering på 268.000 kroner er tjent hjem igen efter syv år. dels fordi de sparer mellem 24 og 28.000 kroner på elregningen om året, dels fordi de kan afskrive investerin-gen på selvangivelsen med 25 procent det før-ste år og så 25 procent af det resterende beløb hvert år, indtil den er helt afskrevet efter ti år. husstandsvindmøllen har en levetid på ca. 25 år.

– muligheden for at afskrive sin investering og så ændringen i nettomålerordningen, så man har mulighed for at koble husstandsvind-møllen på elnettet med en til en afregning, har gjort det til en rigtig god investering for

mange, og vi oplever en stigende interesse fra vores kunder. især efter vi har installeret den første. kunderne skal lige se den i aktion, før de endeligt beslutter sig, siger robin saager Jakobsen og fortsætter:

– Vi har indtil videre solgt seks husstands-vindmøller i år. desuden afventer vi behand-ling af yderligere tre ansøgninger hos kom-munen. Vi havde satset på at få solgt fem vindmøller i år, men det mål har vi allerede nået, så det nye mål er 10.

Husk tilladelsendet er forholdsvis enkelt at få husstandsvind-møllen installeret. På et areal på 10 gange 10 meter bliver møllen monteret på fem jordspyd. den eneste vedligeholdelse, den kræver, er, at olien skal skiftes hvert tredje år. i den forbin-delse bliver møllen lagt ned, olien bliver skif-tet, og så bliver den rejst igen.

For at få en husstandsvindmølle skal man have god plads. der skal nemlig være mindst 85 meter ind til naboen for at overholde støj-grænsen. samtidig skal man huske at søge kommunen om en landzonetilladelse samt en byggetilladelse.

Stor CO2-besparelseifølge robin saager Jakobsen er det især unge, som gerne vil være grønne, og ældre par, som er gået på pension og ønsker at være uafhæn-gige af stigningen i energipriserne, som inve-sterer i en husstandsvindmølle. max Jakobsen og hustru nærmer sig den sidste kategori.

– For os har det været et spørgsmål om, at vi med en husstandsvindmølle både kan være grønne og spare penge. sådan en sparer jo 17 tons co2 om året. det svarer til den mængde, halvanden person udleder, siger max Jakob-sen.

skamby el har også installeret en husstands-vindmølle hos niels og inge bentzen, som bor mellem aarup og bred. de har ligeledes en kombination af varmepumpe og husstands-vindmølle og bliver dermed stort set selvfor-synende. ■

M max Jakobsen og hustru fra skamby er nogle af de få, som har fået installeret en husstandsvindmølle. men det er blevet så rentabel en investering, at flere er på vej, forudser indehaver af skamby el. han har allerede ordrer på de fem næste.

producerer deres egen strøm

EasyWind-møllen måler 22 meter til øverste vingespids og producerer ca. 12-14.000 kWh om året.

Par i skamby


producerer deres egen strøm

Robin Saager Jakobsen (th.) har installeret husstands-vindmøllen hos Max Jakobsen og hustru. De har udsigt til den fra terrassen.

Tidligere udgift: 38.000 kroner om åretnuværende udgift: mellem 10 og 14.000 kroner om åretbesparelse: mellem 24 og 28.000 kroner om åretinvestering: 268.000 kronerTilbagebetalingstid: ca. 7 år inklusiv afskrivning

Så meget sparer Jakobsen-parret:



amilien steff ensen i horsens har det hele. solceller, solfangere, en luft til vand-varmepumpe og en luft til luft-varmepumpe. mens sol-cellerne er installeret på tagryggen

ud mod vejen, så alle forbipasserende kan se dem, er de øvrige tre anlæg gemt bag hækken. det er dog ikke for at skjule dem. Tværtimod vil familien hellere end gerne vise anlæggene frem, for ifølge dorthe steff ensen har de alle været en god investering.

– Vi har ikke investeret i anlæggene, fordi vi er specielt grønne eller render rundt med halm i træskoene. det er udelukkende fordi, det kan betale sig. Vores el- og varmeregning bliver simpelthen billigere, når det er solen og luften, der leverer energien, siger dorthe steff ensen.

Kører automatiskdet første, der kom op for fi re år siden, var sol-fangerne. de skulle supplere familiens oliefyr. i maj blev oliefyret dog erstattet af to varme-pumper med tilskud fra skrotningsordningen. samtidig fi k familien installeret de 26 kvadrat-meter solceller på taget. cellerne i det 3,6 kW store anlæg kan hver især producere op til 185 watt, når de producerer mest. anlægget vil med en produktion på 2.340 kW dække ca. en fj erdedel af familiens samlede elforbrug.

anlæggene i den 250 kvadratmeter store villa er integreret i et samlet system, som kører helt af sig selv. de er indstillet, så det automa-tisk regulerer temperaturen på brugsvandet, rumtemperaturen, hvornår hvilke anlæg skal køre, og hvornår de skal slukke. Ved at anlæg-gene kommunikerer med hinanden, opnår fa-milien på fi re den mest eff ektive drift.

F det røde murstenshus i villakvarteret i horsens kan næ-sten ikke blive grønnere. med ikke mindre end fi re vedva-rende energianlæg er familien stort set selvforsynende. Trods en betydelig investering tjener alle anlæggene sig selv hjem efter små ti år. derefter er familiens energifor-brug gratis de næste 20 år.

På solcelleanlægget:Tidligere udgift til el: 18.000 kroner om åretnuværende udgift til el: 13.120 kroner om åretbesparelse: 6.560 kroner om åretinvestering: 95.000 kronerTilbagebetalingstid: ca. 10 år inklusiv afskrivning

På luft til vand-varmepumpen:Tidligere udgift til oliefyr: 27.500 kroner om åretnuværende udgift til varmepumpe: 13.000 kroner om åretbesparelse: 14.500 kroner om åretinvestering: 120.000 kronerTilskud fra skrotningsordningen: 15.000 kronerTilbagebetalingstid: godt 7 år

Så meget sparer familien Steff ensen

en investering i fremtiden


en investering i fremtiden– det betyder i praksis, at solvarmean-

lægget leverer opvarmningen, når solen skinner, og solfangerne er i stand til at producere den mængde varmt brugsvand og rumvarme, vi har behov for. når solen skinner mindre, går luft til vand-varme-pumpen automatisk ind og supplerer ved hjælp af varmen i udeluften. i de perioder, hvor det er både koldt og mørkt, og var-mepumpen har brug for strøm for at køre, bidrager solcellerne med gratis strøm, for-klarer dorthe steffensen og fortsætter:

– luft til luft-varmepumpen kører dog for sig selv. den har vi fået installeret for at få varme i kælderen, hvor der næsten ingen radiatorer er. samtidig sikrer vi, at den luft, der kommer ind i kælderen, er renset for pollen. det er vigtigt, fordi vores søn har allergi.

Store besparelserde mange grønne anlæg betyder, at drifts-udgifterne i huset er raslet ned. Familien sparer årligt 13.125 kroner på elregningen, efter de har fået installeret solcellerne. solcelleanlægget har kostet i alt 95.000 kroner. da familien samtidig kan afskrive anlægget, er tilbagebetalingstiden nede på ca. 10 år. læs mere om afskrivningsreg-lerne på side 3.

luft til vand-varmepumpen var med tilskud fra skrotningsordningen på 15.000 kroner en investering på 105.000 kroner. med varmepumpen er familiens varmeud-gifter faldet fra 27.500 til 13.000 kroner. med en årlig besparelse på ca. 14.500 kro-ner er tilbagebetalingstiden godt syv år.

– Vi tror på, at det her er fremtiden. hvorfor betale mere, når man kan få ren og miljøvenlig energi for mindre, spørger dorthe steffensen. ■

Hos familien Steffensen er de med fire vedvarende energianlæg stort set selvforsynende. Nederst ses de 26 m2 solceller på husets tag, mens Dorthe Steffensen (th.) viser familiens to varmepumper frem.

20 / Ren1eRgi august 2011

SONNENKRAFT – Nu også til elektricitet

FÅ MERE UD AF SOLENS ENERGI

Der er ikke mange ting i verden, der er gratis. Men solens uudtømmelige mængde af energi koster slet ingenting! Det kan komme dig og din elregning til gode.

Hos Sonnenkraft har vi i årtier udelukkende beskæftiget os med solenergi – og koncentreret os om solvarmeløsninger. Med en solcelleløsning fra Sonnenkraft er du sikret vores sædvanligehøje kvalitet.

NU KAN DU FÅ SOLCELLEANLÆG I SONNENKRAFT KVALITET

www.sonnenkraft.dk

FÅ MERE UD AF SOLENS ENERGI

Sonnenkraft Scandinavia A/S • Stengårdsvej 33 • 4340 Tølløse Tel.: +45 59 16 16 16 • [email protected]

Documents

Ren1energi september 2011