Repetetion af 1. semester - Australien · nn. pectorales Trækker scapula fremad og indadroterer m. subclavius Costa 1 Clavicula n. subclavius Trækker nøglebenet medialt og nedad

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_3 Side 1 af 58

Repetetion af 1. semester

bevægeapparatet – del 3

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


Armen

14.1 Hvorledes afgrænses armen topografisk, funktionel og neurologisk fra resten af

kroppen?

Topografisk: kropskonturen og medialkanten af m. deltoideus

Funktionelt: helt inde ved leddet mellem nøgleben og brystben.

Neurologisk: det af rygmarvssegmenterne C5-T1 innerverede område

14.2 Skitser beliggenheden af dermatomerne på armen

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


14.3 Angiv udspring, insertion og innervation for de overfladiske rygmuskler og deres

virkning på de relevante dele af skulderbæltet.

MuskelMuskelMuskelMuskel UdspringUdspringUdspringUdspring InsertionInsertionInsertionInsertion InnervationInnervationInnervationInnervation FunktionFunktionFunktionFunktion

m. trapezius - Mediale del af linea

nuchalis superior - protuberantia

occipitalis externa - lig. Nuchae

- processus spinosi

af de nederste

halshvirvler samt T1-

10 + mellemliggende

ligg. Supraspinalia

- (C7 + senespejl) laterale

del af clavicula og

acromion - (hoved og øverste

halscolumna) laterale del

af clavicula’s bagkant

- (horisontale og asc.

Fibre) acromion og langs

spina scapulae

n. accesorius - løfte skulderen

- adducere og

udadrotere scapulae

- bevæge og styre hals-

columna og hovedet

m. latissimus

dorsi

- aponeurotisk via

fascia

thoracolumbalis

- processus spinosi, fra T7 ned til enden

af crista sacralis

mediana - acc. Snipper fra

crista iliaca, nederste

ribben og angulus

inferior scapula.

- crista tuberculi minoris

humeri

n. thoracodorsalis Humerus - adducere

- ekstendere

- medialrotere

- hæve kroppen

- auks. Inspira.

m. levator

scapulae

- processus

transversi C1-4

- angulus superior

scapulae

n. dorsalis scapulae - løfter scapula

- bevæger og styrer

halscolumna

m. rhomboideus - processus spinosi

C6-T4

+ lig. supraspinalia

- margo mediale scapula n. dorsalis scapulae - løfter og adducerer

scapulae - indadroterer

- holder scapula ind til

kroppen

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


14.4 Angiv udspring, insertion og innervation for de overfladiske brystmuskler og deres

virkning på de relevante dele af skulderbæltet.

Muskel Udspring Insertion Innervation Funktion

m. pectoralis

major

- mediale halvdel af

clavicula’s forflade

- forfladen af sternum

+ 6 costalbruske - (lille snip fra

rectusskeden)

U-formet sene på

crista tuberculi

majoris

nn. pectorales Fremadfører

Adducerer

Indadroterer

m. pectoralis

minor

- costa 3-5 tæt ved

ribbensbruskene Processus

coracoidues

scapulae

nn. pectorales Trækker scapula

fremad og

indadroterer

m.

subclavius

Costa 1 Clavicula n. subclavius Trækker nøglebenet

medialt og nedad

m. serratus

anterior

8 øverste ribben Angulus superior, margo medialis og

angulus inferior

scapulae

n. thoracicus

longus

- Holder sammen

med m.

rhomboideus skulderbladet ind til

thorax.

- hæve scapula

- udadrotere

- abducere

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


14.5 Angiv udspring, insertion og innervation for skuldermusklerne og deres virkning på de

relevante dele af skulderbæltet.

Muskel Udspring Insertion Innervation Funktion

m. deltoideus - laterale 1/3 af

forkanten af

clavicula - acromion

- bagkanten på

spina scapulae

Tuberositas

deltoidea

n. axillaris Forreste fibre: flekterer,

adducerer og indadroterer

Midterste fibre: abducerer

Bageste fibre: ekstenderer,

adducerer og udadroterer

m. teres major Nederste del af

scapula’s lateralkant (1/3)

Crista tuberculi

minoris

nn.

subscapulares

Adducerer, ekstenderer og

indadroterer.

m. subscapularis Næsten hele

skulderbladets

forflade

Tuberculum minus

humeri

nn.

subscapulares

Indadroterer

m. supraspinatus Fossa

supraspinata +

fascie

Tuberculum majus humeri (øverste del)

n.

suprascapularis

Abducerer

m. infraspinatus Fossa

infraspinata +

fascie

Tuberculum majus (bagtil under supra.)

n.

suprascapularis

Udadroterer

m. teres minor Øverste del af

scapulas lateralkant (2/3)

Tuberculum majus (nedadtil)

n. axillaris Udadroterer

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


14.6 Afgræns trigonum clavipectorale og angiv, hvilken

knoglestruktur man finder i bunden.

Superiort begrænses trigonum clavipectorale af clavicula’s

underkant,

Lateralt af m. deltoideus

Medialt af m. pectoralis major

I dybden kan processus coracoideus føles. Desuden findes det

sidste stykke af v. cephalica.

14.7 Benævn de muskler der indgår i

”rotatormanchetten”

Rotatormanchetten dannes ved fire muskler, hvis

insertionssene er indvævret i kapslen:

m. subscappularis (fortil)

m. supraspinatus (opadtil)

m. infraspinatus (bagtil øverst)

m. teres minor (bagtil nederst)

14.8 Karakteriser skulderleddet (ægte/uægte, enkelt/sammensat, kombineret? Type?) og

angiv hvilke bevægelser man kan foretage i det.

Articulatio humeri

Ægte og enkelt kugleled.

Leddet har tre frihedsgrader, og der kan således forgå

fleksion-ekstension hhv. 0-180 og 0-60 grader

abduktion-adduktion hhv. 0-180 og 0-75

indad-udad rotation. hhv. 0-90 og 0-70

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


14.9 Hvordan dannes hhv. ledhoved og –skål i

skulderleddet?

Ledhovedet dannes af caput humeri, der er ”halvkugle

formet” og pegende opad, medialt og bagud.

Ledskålen dannes af cavitas glenoidalis som vender opad,

lateralt og fremad. Den dækker kun ca 1/3 af ledhovedet,

men forstørres af labrum glenoidale langs dens circumferens

14.10 Hvor hæfter den fibrøse ledkapsel i

skulderleddet? Hvad giver det af omslagsfolder i

leddet?

Leddets kapsel hæfter opadtil på collum anatomicum,

nedadtil på collum chirugircum (1-2 cm under

ledbrusken).

Synovialis membranen hæfter proximalt på labrum

glenoidale og distalt til bruskranden, dvs nedadtil dannes

en omslagsfold, da den fibrøse kaspel hæfter et par cm

længere nede.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


14.11 Benævn de ligamenter der har betydning for skulderleddet (også for den ”ydre

ledskål”) og angiv, hvor de hæfter til knoglerne.

Kapselforstærkere:

Lig. Glenohumerale forstærker kapslen på

forsiden. Det insererer på

collum chirurgicum foran og

under caput. De

begrænserudadrotation,

abduktion og ekstension.

Lig. Coracohumerale forstærker kapslen på

oversiden. Det spænder

mellem basis processus

coracoideus og tuberculum

major og har en fri forkant.

Kan aflaste m. supraspinatus

med at holde humerus oppe.

Den ydre ledskål:

Lig. Coracoacromiale spænder sig imellem

acromion og processus

coracoideus og udgør

sammen med disse den ydre ledskål

14.12 Hvilke bursae ligger omkring skulderleddet?

Bursa subacromiale adskiller den ydreledskål fra ledkapslen (og caput humeri).

Bursaen dækker profundt over senen fra m. supraspinatus.

Bursa subdeltoidea ligger hvor musklen glider mod tuberculum major og

kommunikerer ofte med den subacromiale bursa.

Bursa subtendinea m. subscapularis ligger på leddets forside og kommunikerer med ledhulen.

Bursaen adskiller musklens sene fra cavitas glenoidalis.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


14.13 Beskriv kort articulatio sternoclavicularis.

Ægte, delt glideled.

Ledhovedet (medial ende af nøglebenet) er adskildt fra ledskålen, incisura clavicularis ved en tyk

discus articularis (der er bundet ned til costa I)

Anteriort, superiort og posteriort er ledkapslen forsynet med forstærkningsstrøg (superiort: lig.

Interclaviculare). Mere lateralt findes lig. Costoclaviculare fra clavicula’s underside til overgangen

mellem brusk og knogle på costa I.

Funktionelt er leddet et kugle led, med akserne skærende i lig. Costoclaviculare, dvs bevægelserne

beskriver en dobbelt-kegle.

14.14 Beskriv kort articulatio

acromioclavicularis.

Ægte glideled, delt af tynd discus. Mellem

acromion og den laterale ende af clavicula.

Lig. Acromioclavicularis er indvævret i ledkapslens

overside.

Lig. Coracoclaviculare spænder sig fra nøglebenets

underside til processus coracoideus.

Funktionelt kugleled

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


14.A Eksamensopgave

a) hvilke strukturer beskytter oversiden af ledskålen (den såkaldte ”ydre ledskål”)?

Acromion – ligamentum coracoacromiale – processus coracoideus

b) Hvilke strukturer findes imellem den ”ydre ledskål” og skulderleddets capsula articularis,

og hvilken funktion har disse strukturer?

Under den ydre ledskål findes først bursa subacromiale der profund dækker over m.

supraspinatus, hvis sene er indvævret i skulderledskapslen (på ven til tuberculum majus humeri),

og musklen der således en del af rotatormancheten. Bursaen danner en slags ledhulen som har stor

betydning for skulderleddets bevægelighed.

+ lig. coracohumerale

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


15.1 Angiv hvilke bevægelser man kan foretage i skulderleddet og akserne for disse

bevægelser.

Leddet har tre frihedsgrader og der kan således foregå:

fleksion-ekstension hhv. 0-180 og 0-60 grader

abduktion-adduktion hhv. 0-180 og 0-75

indad-udad rotation. hhv. 0-90 og 0-70

”kombineret” = cikumduktion

Da scapula er drejet ca. 40 grader i forhold til frontalplanet ligger akserne ligeledes drejet.

fleksion-ekstension sker om en akse vinkelret på cavitas glenoidalis og bevægelsen foregår således

hhv. ind foran kroppen og bagud-lateralt.

Abduktion og adduktion foregår i scapula’s plan (transversel akse)

Indadrotation-udadrotation sker ved en lodret akse gennem humerus…

15.2 Benævn de forskelligebevægelser scapula kan foretage og anfør de muskler, som er

ansvarlige for de enkelte bevægelser.

Løftning: m. levator scapulae, øvre fibre af m. trapezius

Sænkning: nedre del af m. trapezius, m. pectoralis minor

Abduktion: m. serratus anterior

Adduktion: m. trapezius, m. rhomboideus

Indadrotation: m. rhomboideus, m. levator scapulae, (m. latissimus dorsi) Udadrotation: descenderende og ascenderende del af m. trapezius, m. serratus anterior

15.3 Hvor stor en rolle spiller scapula og clavicula under elevation af armen?

Rotation/medbevægelse af scapula bidrager med ca. 1/3 af den samlede elevationsbevægelse

(abduktion). Cavitas glenoidalis danner ved medbevægelsen en funktionelt større ledskål.

15.4 Forklar udtrykkende ”tvungen rotation” og ”geometrisk” rotation.

nej…

Ved elevation af armen til 180 grader sker der tvungen ind/udadrotation…

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


15.5 Benævn de muskler der kan hhv. abducere, adducere, ekstendere, flektere og

ind/udrotere humerus.

Bevægelse af humerus:

Abduktion: m. deltoideus, m. supraspinatus

Adduktion: m. pectoralis major, m. latissimus dorsi, m. subscapularis,

m. teres major, m. teres minor, m. infraspinatus

Ekstension: m. latissimus dorsi, caput longum m. triceps brachii, m. teres major Bageste fibre af m. deltoideus

Fleksion: m. pectoralis major, forreste fibre af m. deltoideus

(caput breve m. biceps brachii, m. coracobrachialis)

Indadrotation: m. latissimus dorsi, m. subscapularis, m. teres major,

m. pectoralis major

Udadrotation: m. infraspinatus, m. teres minor

15.6 Hvilke muskler finder man i hhv

forreste og bageste aksilfold.

Forreste aksilfold: m. pectoralis

major

Bageste aksilfold: m. latissimus

dorsi og m. teres major

15.7 Skitser opbygningen af aksillens

forvæg.

Forvæggen i aksillen udgøres af et

superficielt og et profundt lag. Superficielt

ligger m. pectoralis major, profundt ligger

m. subclavius oppe under clavicula og

længere nede m. pectoralis minor. De to

profunde muskler er forbundet ved fascia

clavipectoralis, der omskeder m.

pectoralis minor og derefter fortsætter

som lig. Suspensorium axillae ned til

aksillens bundfascie.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


15.8 Benævn de strukturer der danner hhv medialvæg og basis i aksillen, og afgræns apex af

aksillen.

Medialvæggen: m. serratus anterior dækkende over de øverste 6 ribben og IC muskler.

Basis: svarer til armhulen og dannes af den fenestrerede fascia axillaris

(gennembrudt af lymfekar og enkelte cutane nerver)

Apex: vender opad og svarer til åbningen mellem costa I, clavicula og margo

superior scapulae

15.9 Skitser opbygningen af aksillens bagvæg med samt afgrænsningen af de tre intersticier

og deres indhold.

Aksillens bagvæg dannes a primært af m. subscapularis, men m. teres major, m. latissimus dorsi

og caput longum m. tricipitis indgår også.

I bagvæggen finder vi de tre intersticier:

”det laterale, firkantede”: ligger mellem humerus lateralt, caput longum m. triceps

brachii medial og m. subscapularis og m. teres major hhv.

superiort og inferiort.

n. axillaris passerer igennem intersticiet sammen med a.

circumflexa humeri.

”det nedre, trekantede”: humerus lateralt; caput longum m. triceps brachii

medialt; m. teres major superiort.

N. radialis og a. profunda brachii passerer om på

bagsiden af humerus.

”det mediale, trekantede”:

m. subscapularis superiort;

m. teres major inferiort; caput longum

m. triceps brachii lateralt.

a. circumflexa scapulae

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


15.10 Benævn aksillens indhold

Aksillens kar-nervebundt: vasa axillaris og de store nerver til armen. Indvævet i en fælles, fibrøs

skede deriveret fra lamina profunda fascia cervicalis der ligger sig omkring når de træder ud

gennem skalenerporten.

Rami cutanei lateralis fra intercostal kar og nerver.

Processus axillaris fra mamma

Talrige lymfeknuder, lnn. Axillares.

Mellemrummene er udfyldt af rigeligt fedtvæv.

15.11 Angiv udspring, insertion og innervation for overarmens muskler.

MuskelMuskelMuskelMuskel UdspringUdspringUdspringUdspring InsertionInsertionInsertionInsertion InnervationInnervationInnervationInnervation

m. biceps brachii

(caput longum):

Tuberculum

supraglenoidale +

labrum glenoidale

(caput breve):

processus coracoideus

(1) (radiale sene):

tuberositas radii

(2) (aponeurosis

biciptis brachii):

fascia antebrachii

n. musculocutaneus

m. coracobrachialis

Processus

coracoideus

Medialt på midten af

humerus

n. musculocutaneus

m. brachialis

Forfladen af nederste

halvdel af humerus +

septa intermuscularia

Tuberositas ulnae (på

forfladen af processus

coronoideus)

n. musculocutaneus

m. triceps brachii

(Caput longum):

tuberculum

infraglenoidale

(caput laterale):

øverste del af

humerus’ bagflade

proksimalt for sulcus

n. radialis

(caput mediale):

bagfladen af humerus

distalt for sulcus n.

radialis

+ sptum

intermusculare

mediale

Olecranon (stort

firkantet senespejl) n. radialis

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


15.12 Angiv hvorledes overarmens muskler påvirker hhv. skulder- og albueleddet.

MuskelMuskelMuskelMuskel SkulderleddetSkulderleddetSkulderleddetSkulderleddet AlbueleddetAlbueleddetAlbueleddetAlbueleddet

m. biceps brachii

Stabiliserende + fleksion Kraftig fleksor (+ suppinator

for art. Radioulnaris)

m. coracobrachialis

adduktion -

m. brachialis

- Fleksion

m. triceps brachii

Ekstension Ekstension

15.A Eksamensopgave

Hvilke muskler indgår i hhv. forreste og bageste aksilfold?

Hhv. m. pectoralis major og m. teres major + m. latissimus dorsi

Indfør svarene i nedenstående skema og angiv samtlige musklers innervation og den virkning,

de har på skulderleddets bevægelser.

MuskelMuskelMuskelMuskel InnervationInnervationInnervationInnervation virkningvirkningvirkningvirkning

Forreste axilfold:

m. pectoralis major nn. pectorales Adduktion

(lidt fleksion og

ekstension fra hyper)

Bageste axilfold:

m. teres major

m. latissimus dorsi

nn. subscapulares

n. thoracodorsalis

Indadrotation

Adduktion

Adduktion

Indadrotation

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


16.1 Afgræns albuen – topografisk – fra resten af armen.

Albuen udgør regionene mellem over- og underarmen og

omfatter albueleddet og albuegruben, fossa cubitalis.

16.2 Hvad danner hhv. medialbegrænsning,

lateralbegrænsning, bund og loft i fossa cubiti.

Medialt: m. pronator teres

Lateralt: m. brachioradialis

Bund: m. suppinator (lateralt), m. brachialis (medialt)

Loft: fascia antebrachii

16.3 Benævn indholdet i fossa cubiti og strukturernes indbyrdes placering (mest lateralt

ligger… etc.)

Bicepssenen

Fra sulcus biciptialis medialis:

n. medianus (går mellem de to

udspringshoveder af m. pronator teres)

a. brachialis deler sig i a. radialis og a.

ulnaris der løber videre hhv. superficielt

og profund for m. pronator teres.

(v. basilica)

Fra sulcus biciptialis lateralis:

(v. cephalica)

Lateralt:

ramus superficialis n. radialis (under

kanten af m. brachioradialis)

Ramus profundus n. radialis (perforerer m. supinator)

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


16.4 Hvorfor ligger v. intermedia cubiti ikke i fossa cubitalis?

v. mediana cubiti ligger i underhuden i regio cubitalis anterior.

16.5 Beskriv albueleddet mht. type, inddeling og bevægerlser.

Articulatio cubiti (art. Humeroulnaris, art. Humeroradialis og art.

Radioulnaris)

Det er et synovialt, sammensat hængsel-led (med indbygget

drejeled)

Det kan foregå følgende bevægelser:

Fleksion-ekstension hhv. 150 og 0 grader

Supination-pronation hhv. 80 og 0-80 grader

16.6 Hvilke knogledele/ligamenter danner hhv. ledhoved og –skål i albueleddets forskellige

dele?

Art. Humeroulnaris: Ledhoved: trochlea humeri

Ledskål: incisura trochlearis ulnae (forfladen af olecranon og

øverste flade af processus coronoideus)

Art. Humeroradialis: Ledhoved: capitulum humeri

Ledskål: fovea articularis capitis radii

Art. Radioulnaris: Ledhoved: circumferentia articularis

Ledskål: incisura radialis ulnae + lig. Anulare radii

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


16.7 Beskriv albueleddets fibrøse kapsel og kollaterale ligamenter. Hvad vil det sige, at

kapslen er forsynet med ”…kapselstrammere fra de nærmest liggende muskler…”?

De tre dele har en fælles fibrøs kapsel der er tynd og slap på for- og bagsiden (og her forsynet med

”kapselstrammere”). Til siderne er kapslen forsynet med

stramme kollaterale ligamenter (vifterformet):

lig. Collaterale ulnare – fra

underkanten af epicondylus

medialis og hæfter medialkanten

af incisura trochlearis ulnae

lig. Collaterale radiale –

epicondylus lateralis spreder sig i

lig. Anulare radii (forreste og

bageste del) og hæfter på for- og

bagkanten af incisura radialis

ulnae.

Kapselstrammere bevirker at den tynde og slappe kapsel

fortil og bagtil bliver trukket ”af vejen” ved hhv. fleksion og

ekstension, så den ikke kommer i klemme mellem knoglerne.

16.8 Hvad forstår man ved hhv. ”cubitus varus” og

”cubitus valgus”?

Cubitus varus: Kubitalvinkel større end 170

Cubitus valgus: vinkel mindre end 170

16.9 Hvilke muskler kan hhv flektere og ekstendere i albueleddet?

Fleksion: m. biceps brachii, m. brachialis, m. pronator teres, m. brachioradialis

Ekstension: m. triceps brachii

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


16.10 Angiv udspring, insertion og innervation af musklerne i underarmens forreste

muskelgruppe.

MuskelMuskelMuskelMuskel UdspringUdspringUdspringUdspring InsertionInsertionInsertionInsertion InnervationInnervationInnervationInnervation

m. pronator teres Caput humerale:

- CCF + prox

Caput ulnae:

- processus

coronoideus ulnae

Lateralfladen af midt

på radius n. medianus

m. flaxor carpi

radialis

CCF Bases ossium

metacarpalium II og

III

n. medianus

m. palmaris longus CCF

Aponeurosis palmaris n. medianus

m. flexor carpi ulnaris - CCF - Senebue til

olecranon - prox 2/3 af ulna’s

bagkant

Via os psiforme på

hamulus ossi hamati og basis ossis

metacarpalis V

n. ulnaris

m. flexor digitorum

superficialis

- CCF

- processus

coronoideus ulnae - senebro til radius

(4x)Mellemstykket

ved to sener n. medianus

m. flexor digitorum

profundus

Prox. 2/3 af ulna +

membrana interossea

(4x) basis af

yderstykket

n. medianus Ulnare del = n. ulnaris

m. flexor pollicis

longus

Midterste halvdel af

radius’ forflade ?

membrana interossea

Basis af yderstykket

(pollux)

n. medianus

m. pronator

quadratus

Dist. Ulna Dist. Radius

n. medianus

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


16.11 Angiv udspring, insertion og innervation af musklerne i underarmens bageste

muskelgruppe.

MuskelMuskelMuskelMuskel UdspringUdspringUdspringUdspring InsertionInsertionInsertionInsertion InnervationInnervationInnervationInnervation KulisseKulisseKulisseKulisse

m.

brachioradialis

Distalt på humerus;

lateralkant ? septum

intermusculare laterale

Lateralsiden af radius på

roden af processus

styloideus

n. radialis -

m. extensor carpi

radialis longus

Dist. For m.

brachioradialis

Doralt på basis ossis

metacarpalis II

n. radialis 2. kulisse

m. extensor carpi

radialis brevis

CCE Doralt på basis ossis

metacarpalis III

r. profundus 2. kulisse

m. extensor

digitorum

CCE Extensoraponeurosen (4x ulnare)

n. radialis r.

profundus

4. kulisse

m. extensor digiti

minimi

Nøje sluttet til m.

extensor digitorum

Med senen fra m.

extensor digitorum

- 5. kulisse

m. extensor carpi

ulnaris

- CCE

- Lig. Collaterale radiale - midterste del af ulna’s

bagkant

Dorsalsiden af basis ossis

metacarpalis V

- 6. kulisse

m. anaconeus Bagsiden af epicondylus

lateralis humeri

Prox. På bagfalden af

ulna

- -

m. supinator - CCE

- lig. Collaterale radiale

- crista m. supinatoris

ulnae

Prox 1/3 af knoglens

laterale flade og forside

- -

m. abductor

pollicis longus

Prox del af de to

underarmsknoglers

bagflade + membrana

interossea

Radialsiden af basis af

tommelens rodstykke

- 1. kulisse

m. extensor

pollicis brevis

Distalt for m. abductor

pollicis longus

Dorsalsiden af basis på

tommelens yderstykke

- 1. kulisse

m. extensor

pollicis longus

Lige distalt for

abduktoren, men mere

ulnart

Dorsale flade af basis på

tommelens yderstykke

- 3. kulisse

m. extensor

indicis

Distale del af ulna’s

bagflade + membrana

interossea

Extensoraponeurosen til

2. finger

- 4. kulisse

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


16.12 Benævn indholdet af de seks kullisser i retinaculum ekstensorum.

(1) m. abductor pollicis longus og m. extensor pollicis brevis

(2) mm.extensores carpi radialis longus et brevis

(3) m. extensor pollicis longus

(4) m. extensor digitorum og m. extensor indicis

(5) m. extensor digiti minimi

(6) m. extensor carpi ulnaris

16.13 Hvilke ledforbindelser findes der imellem underarmens knogler?

Articulation radioulnaris proximalis et distalis

Membrana interossea

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


16.14 Beskriv articularis radio-ulnaris distalis.

Leddet er et drejeled i stil med det proximale, her er dog byttet om på de to knogler hvad angår

ledhoved og –skål.

Ledhoved: circumferentia articularis ulnae

Ledskål: incisura ulnaris radii

De to knogler er stramt tøjret ved en discus articularis, som desuden aflukker ledhulen mod

håndleddet. Ledskiven er trekantet med basis nedad.

16.15 Hvilke muskler kan hhv. suppinere og

pronere i underarmen?

Supination: m. supinator

m. biceps brachii

Pronation: m. Pronator

quadratus

m. pronator teres

16.A Eksamensopgave

Angiv for fossa cubitalis

a) Hvilke muskler der danner hhv. lateral og medial begrænsning samt gulv.

Medialbegrænsning: m. pronator teres

Lateralbegrænsning: m. brachioradialis

Gulv: m. brachialis medialt

m. supinator lateralt

b) Nævn i rækkefølge lateralt fra, hvilke kar og nerver der findes i fossa cubitalis.

Ramus profundus - ramus superficialis n. radialis,

a. radialis

a. ulnaris

n. medianus

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


17.1 Hvordan afgrænses hånden fra resten af

kroppen?

Topografisk – en fingersbred proximalt over

spidsen af processus styloideus.

17.2 Hvad er ”retinaculum flexorum”?

Det er et meget stærkt ligament, der spænder sig

mellem os pisiforme og hamulus ossis hamati

medialt og os scaphoideum og os trapezium

lateralt.

Ligamentet begrænser nedadtil karpaltunnelen,

canalis carpi.

17.3 Benævn indholdet i canalis carpi

canalis carpi indeholdedr de lange bøjesener til

fingrene:

m. flexor pollicis longus

4x m. flexor digitorum profundus

4x m. flexor digitorum superficialis

n. medianus

17.4 Hvordan hæfter aponeurosis palmaris hhv.

proximalt og distalt?

Proximalt: retinaculum flexorum (danner

fortsættelsen af palmaris longus-senen)

Distalt: de fire longitudinelle strøg deler sig distalt i

dybe og overfladiske fibew. De dybe danner fire par

sagittale septa, to for hver af de fire ulnare

fingerstråler + et marginalt på radialsiden af af 1.

lumbrikalmuskel.

De overfladiske strøg hæfter i huden og på fingrenes

grundstykker.

Trekantet…

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


17.5 Hvilke grupper er håndens muskler inddelt i?

Thenar (tommelfingerbaldens) og hypothenar (lillefingerbaldens) + de centrale

17.6 Angiv udspring, insertion og innervation for tommelfingerbaldens muskler (nb. Se

pensumafgrænsningen mht. m. adductor pollicis).

Muskel Udspring Insertion Innervation

m. abductor pollicis

brevis

Retinaculum flexorum og dets radiale

tilhæftningsområde

Den radiale sesamknogle på basis

af tommelens grundstykke n. medianus

m. flexor pollicis

brevis

Retinaculum flexorum og dets radiale


To snipper via de to sesamknogler

på basis af grundstykket n. medianus

m. opponens pollicis Retinaculum flexorum og dets radiale


Radiale kant af hele skaftet af os

metacarpale I

n. medianus

m. adductor pollicis (hører teknisk set ikke

til tommelfinger-

baldens muskler)

- caput transversum: palmare kam på skaftet

af os metacarpale III

- caput obliquum: ligamenter og knogler i

sulcus carpi

- Ulnare sesamben

- ulnare sida af basis af tommelens

grundstykke

n. ulnaris

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


17.7 Hvilke muskler findes i thenar, hvor har de deres udspring, hvor hæfter de og hvilke(n)

nerve(r) innerverer dem?


m. palmaris brevis Ulnare kant af

aponeurosis palmaris

Huden i den proximaledel af

håndens ulnare kant n. ulnaris

m. abductor digiti

minimi brevis

Ulnare del af carpus

og tilstødende del af

retinaculum flexorum

Sesambenet og den ulnare side af

basis af lillefingerens grundstykke n. ulnaris

m. flexor digiti minimi

brevis

(langs radialsiden af

ovenstående…)

(… og med fælles insertion) n. ulnaris

m. opponens digiti

minimi

- Ulnare kant af skaftet af os

metacerpale V

n. ulnaris

17.8 Angiv udspring, insertion og innervation for de af håndens muskler der hverken ligger i

thenar eller hypothenar.


mm. lumbricales Senerne af m. flexor

digitorum profundus

Til 2. og 3. finger Radialsiden af senerne

til 2. og 3. finger n. medianus

Til 4. og 5. finger Tilstødende rande af

senerne til 3.-4. og 4.-

5. finger

Radiale kant af de fire ulnare

fingres ekstensoraponeuroser

n. ulnaris

Mm. interossei Siderne af skafterne af

mellemhåndsknoglerne

- bases af grundstykkerne

- ekstensoraponeuroserne n. ulnaris

Palmares Nr. 1: ulnarsiden af 2.

metacarpalknogle

Nr. 2: radialsiden af 4.


Divergent:

Nr. 1: ulnarsiden af 2. finger



Dorsales de to knogler der

begrænser et spatium

interosseum

metacarpi

Konvergent:

Nr. 1: radialsiden af 2. finger


Nr. 3: ulnarsiden af 3.

Nr. 4: ulnarsiden af 4.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


17.9 Hvilken funktion tjener hhv. mm. Interossi dorsales og mm. Interossi palmares?

Dem på ryggen spreder – de palmare samler fingrene omkring en akse gennem 3. finger.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


17.10 Skitser udbreddelsen af håndens seneskeder

17.11 Skitser ekstensormusklernes seners tilhæftning på

fingerknoglerne.

17.12 Skitser flexormusklernes seners tilhæftning på fingerknoglerne. Angiv hvad man

forstår ved vinculum breve, vinculum longum og chiasma tendineum.

Vinculum breve et longum er trådlignende bånd der har betydning for ernæringen af senerne. De

korte findes tæt ved seneinsertionen.

Chiasma tendineum er senekrydsningen mellem profundussenen og superficialissenen der splitter

sig op for at inserere med to snipper på phalanx media.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


17.13 Hvorledes inddeles håndleddet?

(1) articulatio radiocarpalis

(2) articulation intercarpales

(3) articulatio carpometacarpales

17.14 Hvilke strukturer udgør hhv. ledhoved og

–skål i articulatio radiocarpea og hvordan

angives ledliniens beliggenhed?

Ledhoved: proksimale flader af os scaphoideum,

lunatum, triquetrum og de

interossøse ligamenter.

Ledskål: distale ledflade på radius og discus

articularis

Ledlinien: proximalt konveks bue mellem

processus styloidei

17.15 Beskriv de ligamenter der forstærker ledkapslen i articulatio radiocarpea.

Ligamenta radiocarpalia palmare et dorsale (stråler vifteformet, distalt og ulnart ud fra processus styloideus radii. Det palmare ligament er

stærkere end radius…)

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


17.16 Angiv beliggenhed af ledlinien for articulatio mediocarpea og benævn den

håndrodsknogle der ikke indgår i leddet. Hvordan er denne knogle fastholdt?

Ledlinien: er S-formet og ligger ca. ud for den tydelige bøjefure.

Os psiforme indgår ikke i leddet, men artikulerer med os. Triquetrum under dannelse af et glideled.

Den er desuden tøjre til os hamatum og os metacarpale V ved lig. Pisohamatum og lig.

Pisometacarpale (distal forlængelser af tendo m. flexoris carpi ulnaris)

17.17 Hvilke knogler indgår i articulationes

carpometacarpeae?

Den distale række af håndrodsknoglerne

(nævnt ulnart fra): os hamatum, os capitatum,

os trapezoideum og os trapezium

Og de fire ulnare mellemhåndsknogler, os

metacarpales II-V

Et vigtigt selvstændigt led(hule) er det mellem

os trapezium og ossis metacarpalis I,

tommlens rodled.

17.18 Hvilke bevægelser kan foretages i håndleddet og hvilke muskler kan udføre de enkelte

bevægelser?

Fleksion-ekstension (palmarfleksion-dorsalfleksion) – transversel akse gennem os capitatum

Foregår i art. Radiocarpalis, men inddrager også art. intercarpalis

Adduktion-abduktion (ulnarfleksion-radialfleksion) – sagittal akse gennem os capitatum

Foregår specielt i art. radiocarpalis

Muskler………

17.A Eksamensopgave

a) beskriv retinaculum extensorum manus

det er en ca. 2 cm bred forstærkning i den distale del af fascia antebrachii. Det strækker sig

fra radius over dorsalsiden til caput ulnae og os triquetrum. Det nedbinder

ekstensorsenerne til hånden (i 6 kulisser…)

b) Benævn i rækkefølge de sener, som forløber under retinaklet og angiv, i hvilken kulisse

hver enkelt sene forløber.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


18.1 Hvilke led er omfattet af

betegnelsen ”fingerleddene”?

Articulationes metacarpophalangeales

Articulationes interphalangeales

proximales

Articulationes interphalangeales distales

18.2 Karakteriser grundleddene (ægte/uægte, type, bevægelser, knogler, kapselforhold,

ligamenter) og angiv, hvad der danner hhv. ledhoved og –skål i leddet.

Articulatio metacarpophalangeales

Ægte (synoviale), enkelte led, indskrænkede kugleled (sidebevægelser kan kun foregå i det strakte

led).

Bevægelser:

Fleksion-ekstension 0-90, 0-45

Abduktion-adduktion

Rotation (?)

Leddene dannes mellem metakarpal-knoglerne og

de tilsvarende fingres grundstykkerne.

Ledhovederne ligger på mellemhåndsknoglerne og

er omtrent halvkugleformet ,ed afskårne sidepartier.

Ledskålene på grundstykkerne er tværovale og

mindre end ledhovederne (men + ligg. Palmaria)

Ledkapslen er slap, men forstærkes af kollaterale og

palmare ligamenter.

Ligamenta collateralia kommer fra ledhovedets

sideflader og løber skråt distalt for at hæfte

vifteformet på basis af grundstykkerne (soændes

ved fleksion og afslappes ved ekstension).

Ligamenta palmaria er tykke, fibrocartilaginøse

plader der ligger indvævret i ledkapslen på

palmarsiden. Pladerne er distalt fæstnet til bases af

phalanges og følger derfor fingrenes bevægelser.

Ligamentum metacarpale transversum profundum fæstner til siderne ligg. Palmaria.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


18.3 Karakteriser mellem- og yderleddet.

Articulatio interphalangeales proximales

Synoviale, enkelte led; hængselsled.

Fleksion-ekstension 0-100, 0

Articulatio interphalangeales distales

Synoviale, enkelte led; hængselsled.


Disse led er typiske hængselsled; ledhovedet er trisseformet med en føringsfure, mens ledskålen er

mindre end hovedet, tværovalt og forsynet med en føringskam.

Ledkapslerne er slappe , men har stærke

kollaterale ligamenter der sikrer

hængselsbevægelsen, og tykke palmare

ligamenter.der hæfter på begge sider af ledlinien.

18.4 Hvor ligger ledlinierne for fingerleddene?

For mellemleddet: ca. ½ cm distalt for

knoen

For yderleddet: ca. ¼ cm distalt …

Grundled: ca 1 cm

18.5 Benævn de muskler der der virker på

fingerleddene og angiv, hvilke bevægelser de kan udføre.

Fleksion Ekstension

Yderled m. flexor digitorum profundus

m. extensor digiti

mm. interossei

mm. lumbricales

Mellemled m. flexor digitorum profundus

m. flexor digitorum superficialis

m. extensor digiti

mm. interossei

mm. lumbricales

Grundled m. flexor digitorum profundus

m. flexor digitorum superficialis

mm. interossei

mm. lumbricales

m. extensor digiti.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


18.6 Hvilke led regnes med til tommelens led.

Articulatio carpometacarpalis pollicis

Articulatio metacarpophalangealis pollicis

Articulatio interphalangeales

18.7 Karakteriser tommelens rodled, med særlig vægt på lig. Intermetacarpale.

Tommelens rodled, articulatio carpometacarpalis pollicis er et ægte, enkelt sadelled.

Leddet dannes mellem os trapezium og den proksimale flade af bases af ossis metacarpale I.

Stabiliteten er udelukkende afhængig af ledbånd og omgivende muskler.

Mellem basis af 1. og 2. metacarpalknogle strækker der sig lig. Metacarpale interosseum (=lig.

Intermetacarpale). Ved abduktion af tommelfingeren vil dette ligament strammes og bevirke at der

sker en cirkumduktion af fingeren ind foran håndfladen.

18.8 Hvilke bevægelser kan udføres i tommelen og hvilke muskler står for hvilke bevægelser?

i rodleddet:


Abduktion 0-60

Opposition

i grundleddet og yderleddet:

fleksion-ekstension hhv. 0-50, 0 og 0-80, 0-20

muskler…

18.9 Beskriv kort, hvad der forståes ved hhv. kraftgreb, præcisionsgreb og nøglegreb.

Ved et kraftgreb flekteres fingere omkring en genstand der skal være så tyk at fingrene når ¾ rundt

(?). Kraftgrebene kan inddeles i diagonalgreb, tværgreb og længdegreb.

Ved et præcisionsgreb er fingrenes grundled flekteret, mens mellem- og yderled er mere eller

mindre strakte. Tommelfingeren er i opposition med fingerspids-til-fingerspids eller fingerspids-til-

fingerblomme (som regel 2. eller 3. finger).

Nøglegrebet er en mellemting, hvor tommelfingeren klemmes mod den radiale rand af en af de

ulnare fingre (oftest 2.)

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


18.10 Beskriv forløbet af a. axillaris, inklusiv dens relationer til andre strukturer.

a. axillaris begynder ud for aksillens top, ved lateralkanten af costa 1 og ender ud for den bageste

aksilfold.

I begyndelsen ligger arterien foran og i fælles bindevævsskede med plexus brachialis.

Derefter omgives arterien medialt, lateralt og posteriort af nervepleksets fascikler.

Til sidst bliver arterien også omfattet på forsiden af n. medianus og dens to begyndelsesgrene

(fasciculus mediales og lateralis)

v. axillaris ligger medialt og under arterien og fri af nerveplekset.

Til sidst ligger arterien bag m. coracobrachialis.

Arterien forsyner aksillens indhold og vægge samt skulderregionen.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


18.11 Angiv hvilke grene a. axillaris afgiver, hvor de afgives og hvordan de løber.

a. thoracoacromialis, udspringer ved overkanten af m. pectoralis minor og perforerer fascia

clavipectoralis, før den deler sig i grene til mm. Pectorales, m.

deltoideus, samt til acromion og tilstødende hud.

a. thoracica lateralis, afgår bag m. pectoralis minor og løber ned på m. serratus anterior hvis

snipper den forsyner (+ desuden mm. Pectorales)

a. subscapularis, afgår fra det sidste stykke af arterien. Den forsyner og løber langs

underkanten af m. subscapularis, før den deler sig i sine to endegrene:

a. circumflexa scapulae, løber bagud i det mediale trekantede interstice og snor sig

om lateralkanten af scapula til dens dorsale flade, hvor den

forgrener sig ud i fossa infraspinata.

a. thoracodorsalis, fortsætter nedad sammen med n. thoracodorsalis og

forsyner som denne m. latissimus dorsi, samt desuden

thoraxvæggen.

a. circumflexa humeri anterior et posterior udspringer ud for collum chirurgicum, dannende en ring

denne og forsynende skulderled og nærmeste omgivelser.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


18.12 Beskriv forløbet af a. brachialis, med særlig

vægt på dens relationer til andre strukturer.

a. brachialis danner fortsættelsen af a. axillaris ved

underkanten af den bageste aksilfold og ender i den

forreste albueregion ud for collum radii, hvor den

deler sig i a. radialis (superficielt forløb) og a.

ulnaris (løber profund).

Arterien løber i sulcus biciptalis medialis, med n.

ulnaris of nn. Cutanei brachii et antebrachii

medialis liggende medialt, n. medianus fortil og

lateralt og n. radialis posteriort (til den drejer gennem

det firkantede interstice). Distalt for n. radialis ligger

arterien på m. brachialis og tæt på humerus. N.

medianus krydser fra lateralsiden foran for til slut at

ligge medialt for arterien.

Arterien ledsages af v. brachialis.

I albueregionen forsvinder arterien i dybden af fossa

cubitalis, hvor den proximalt for m. pronator teres

deler sig i sine to endegrene.

18.13 Benævn grenene fra a. brachialis (inklusiv

endegrene) og beskriv kort deres forløb (dog ikke

endegrenenes).

a. profunda brachii, afgår højt oppe

og følger n. radialis igennem det firkantede interstice

ned i sulcus n. radialis på bagfladen af humerus.

rete articulare cubiti, fra den distale

del af a. brachialis og a. profunda brachii afgives små

grene til dette arterielle anastomosenet på bagsiden af

albueleddet.

a. ulnaris

a. radialis

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


18.A Eksamensopgave

a) Hvilke ledtype er pegefingerens grundled? Beskriv bevægemulighederne i dette led.

Det er et ægte, enkelt, indskrænkede kugleled.

Bevægelser:

Fleksion-ekstension 0-90, 0-45

Abduktion-adduktion

rotation

b) Hvilke muskler kan fremkalde de enkelte bevægelser?

Fleksion: m. flexor digitorum superficiales et profundus

mm. lubricales

mm. interossei

Ekstension: m. extensor digitorum

Abduktion: mm. Interossei dorsales

Adduktion: mm. Interossei palmares

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


19.1 Beskriv forløbet af a. ulnaris.

a. ulnaris løber ved udspringet under musklerne fra caput commune flexorum for at lægge sig

profund for m. flexor carpi ulnaris og følge denne ned til håndledsregionen. Lateralt for musklens

sener løber den superficielt (sammen med n. medianus!?), og passerer sammen med senen

superficielt for flexor retinaklet. Lige distalt og radial for os pisiforme overgår arterien i arcus

palmaris superficialis.

19.2 Benævn grenene fra a. ulnaris og beskriv kort deres forløb.

a. interossea communis, afgår tæt ved udspringet af a. ulnaris og deler sig kort efter i sine to

endegrene:

a. interossea anterior, forløber distalt på forsiden af membrana interossea. Ved

overkanten af m. pronator quadratus går den igennem

membranen for at ende i rete carpale dorsale.

a. comitans n. mediani, afgår som en lille gren fra arterien.

a. interossea posterior, perforerer den øverste del af

membrana interossea of

descenderer på bagsiden

mellem de superficielle og

profunde ekstensorer

(forsynende disse). Arterien

ender i rete carpale dorsale.

ramus palmaris profundus

Før den ender

afgiver den denne arterie der

i dybden af hulhånden ender

i arcus palmaris profundus.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


19.3 I hvilket af håndens lag (se evt. ”eksamenspensum i makroskopisk anatomi…” findes

arcus palmaris superficialis og hvordan dannes den?

3. lag, se pensum

Arcis palmaris superficialis er fortsættelsen af a. ulnaris. Den ligger i hulhåndens centrale loge,

profundt for aponeurosis palmaris, men superficielt for de lange fleksorsener og n. medianus-

grenene.

I buens radiale ende kan den modtage en ramus palmaris superficialis fra a. radialis.

19.4 Beskriv kort forløbet af grenene fra arcus palmaris superficialis, inkl. Endegrene.

Arteriebuen afgiver typisk tre aa. Digitales palmares communes der løber distalt i mellemrummene

mellem ossa metacarpales II-V. De modtager her aa. Metacarpales palmares fra arcus palmars

profundus. Hver arterie deler sig ud for grundleddene i to aa. Digitales palmares propriae, en til

hver fingerside. (der afgår desuden en a. digitales palmares propria (?) til ydersiden af lillefingeren

direkte fra arcus palmaris superficialis)

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


19.5 Beskriv forløbet af a. radialis.

a. radialis begynde i fossa cubitalis og efter et ret superficielt

forløb på underarmen ender den i arcus palmaris profundus.

Arterien er proksimalt dækket af m. brachioradialis (ledsages i

den midterste 1/3 af ramus superficialis n. radialis) og i den

distale 1/3 ligger den kun dækket af hud og fascie (ligger lige

lateralt for senen af m. flexor carpis radialis.

Distalt for processus styloideus radii snor arterien sig omkring

håndleddet til den dorsale håndledregion. Her ligger den i

bunden af ”tabatieren” før den svinger ind i åbningen mellem

m. interosseus dorsalis I for i hulhånden at ende i arcus

palmaris profundus.

19.6 Benævn grenene fra a. radialis og angiv, hvor de

forlader arterien.

Rete articulare cubiti, ascenderende grene fra det første stykke

Talrige grene til nabomusklerne, i hele forløbet

Rete carpale palmare lille gren lige før den forlader forsiden.

Ramus palmaris superficialis, forsyner thenars muskler og ender i arcus palmaris sup

Rete carpale dorsale afgår i tabatieren

a. principis pollicis lige før den overgår til arcus palmaris profundus afigves

en lille gren til tommlens palmarflade

a. radialis indicis og en lille gren til pegefingerens radialside

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


19.7 I hvilket af håndens lag finder man arcus palmaris profundus og hvilke grene afgår fra

buen?

Den dybe arteriebue ligger på bases af mellemhåndsknoglerne og på mm. Interossei, profundt for

de lange fleksorsener og m. adductor pollicis. Buen ligger ca. 1 cm proximalt for den superficielle.

Buen modtager ramus palmaris profundus fra a. ulnaris.

Buen afgiver aa. Metacarpale palmares der løber distalt i mellemrummene mellem ossa

metacarpales II-V, hvor de løber sammen med a. digitales palmares communes. De modtager

desuden rami perforantes fra a. digitales dorsales (endegrenen på bagsiden fra rete carpale

dorsale)

19.8 Hvordan dannes rete carpi dorsale og hvilke

grene afgår fra derfra?

Rete carpale dorsale dannes ved a. ulnaris, a. radialis,

a. interosseae. Anastomosenetværket afgiver rami perforantes til aa.

Metacarpales palmares (grene fra arcus palmaris

profundus) og ender i a. digitales dorsales

19.9 Hvordan forsynes hhv. thenar og hypothenar med

blod?

Thenar forsynes ved ramus palmaris superficialis fra a.

radialis (løbende til arcus palmaris superficialis fra a.

ulnaris)

Hypothenar forsynes ved ramus palmaris profundus fra

a. ulnaris…

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


19.10 Gør kort rede på forskellen imellem armens

superficielle og profunde vener.

De superficielle vener danner et subcutant netværk (tættest

distalt), underkastet stor variation.

De profunde vener er parrede og ligger som vv. Comintantes

langs den tilhørende arterie

19.11 Beskriv hvorledes v. cephalica opstår og forløber.

v. cephalica opstår fra den radiale del af rete venosum dorsale

manus og lægger sig på den radiale kant af extremitas distalis

radii, hvorfra den løber op til den forreste albueregion, hvor

den afgiver v. mediana cubiti og fortsætter op i sulcus

biciptalis lateralis, videre i furen mellem m. deltoideus og m.

pectoralis major for at perforere fascia clavipectoralis i

trigonum clavipectorale. Venen ender i a. axillaris.

19.12 Beskriv hvordan v. basilica opstår og forløber.

V. basilica opstår fra den ulnare del

af rete venosum dorsale manus og

løber op på underarmen i furen

mellem radius og ulna. Venen løber

omkring ulnarsiden af underarmen. I

albueregionen modtager den v.

mediana cubiti og fortsætter i sulcus

biciptalis medialis op til midt på

overarmen, hvor den perforerer

fascia brachii og tømmer sig i v,

brachialis

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


19.13 Hvordan inddeles nodi lymphatici axillares og hvorfra modtager de forskellige grupper

lymfe?

De fremskudte: laterale - dræner armen

Pectorale - dræner kropsvæggen fra omkring navlen og

opefter inkl. Mamma

Subskapulære - bagsiden af thorax og skulderregionen

De dybe: centrale - dræner de tre fremskudte og sender lymfen

videre til de apikale knuder.

Apikale - lymfe direkte fra øverste del af mamma

samt lille område langs v. cephalica på

armen.

- modtager lymfen fra samtlige knuder i

aksillen..

Efferente kar går via truncus subclavius til ductus

thoraciucs/ductus lymphaticus dxt eller lnn. Cervicales

profundi.

19.14 Placer sternallinien, medioclaviculærlinien og midtaxillærlinien på kroppen.

Sternallinien – vertikal linie gennem sternum…

Medioclaviculærlinien – vertikal linien gennem midten af clavicula

Midtaxillærlinien – vertikal linien gennem midten af aksillen (set lateralt fra)

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


19.15 Hvilke muskler hviler mamma på, og hvordan adskilles det herfra?

Størstedelen hviler på m. pectoralis major

En mindre del på m. serratus anterior og m. obliquus abdominis

Mamma er adskilt fra musklerne

(og deres fascier) ved sin

”bundfascie”, som er en

bindevævsforstærkning på

mammas underside (og bundet

sammen med de tykke,

interlobære bindevævssepta).

Bundfascien er adskilt fra

muskelfascien ved løst bindevæv

(dvs forskydelig…)

19.16 Beskriv mammas blodforsyning og

venedrænage.

Mamma forsynes via grene fra a. thoracica

interna og a. thoracia lateralis samt mindre

grene fra a. thoracoacromialis og aa.

Intercostales posteriore.

Venedrænagen sker via superficielle vener

der står i forbindelse med det overfladiske

venenet på kroppens ventrale side…

…og via profunde vener der tømmer sig i v.

thoracica interna og vv. Intercostales.

Venedrænagen står i forbindelse med

azygos-systemet og dermed plexus venosus

vertebralis internus (klapløst)… (metastaser

i hvirvelsøjlen ved cancer mammae)

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


19.17 Beskriv mammas lymfedrænage.

Det anastomoserende lymfekapillærnetværk i mamma danner anastomoser med det modsige over

midtlinien, nedadtil med lymfekar i forreste bugvæg samt med lymfekar nedadtil på halsen.

Lymfekapillærnettet drænes af lymfekar i de fibrøse septa i kirtelvævet og forlader mamma i

forskellige retninger:

Den pectorale gruppe i aksillen, ca. 75 %, herfra forbindelse til de centrale,

laterale og subscapulære og apicale

Lnn. Parasternales lymfekar fra den mediale del perforerer m.

pectoralis major

Den apicale gruppe i aksillen fra den øvre del af mamma gennem fascia

clavipectoralis (via de infraclaviculære

lymfeknuder)

Lymfekar i peritoneum parietale fra den nedre del af mamma krydser

ribbenskurvaturen og perforerer

rectusskeden… til lnn. Mediastinales.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


19.A Eksamensopgave

a) Benævn den vene der ligger i trigonum deltoideopectorale (s. clavipectorale)

v. cephalica

b) Til hvilken lymfeknudegruppe fører lymfekarrene, som følges med venen?

Til den apikale gruppe af de dybe lymfeknuder i aksillen

c) Hvortil dræneres lymfen fra den øverste del af ryggen?

Til den subskapulære gruppe af de fremskudte lymfeknuder i aksillen.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


20.1 Hvilke ”nervedele” indgår i dannelsen af plexus brachialis?

Plekset dannes af rami anteriores fra C5-T1 (ofte med tilskud fra C4 og T2)

20.2 Hvordan træder plexus

brachialis ud i regio cervicalis

lateralis?

plekset træder ud gennem

skalenerporten over costa 1.

plekset ligger her sammen med a.

subclavia indhyllet i fælles

bindevævsskede (fra lamina

profundus fascia cervicalis)

20.3 Tegn en skitse af plexus

brachialis.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


20.4 Hvilke af nerverne fra plexus brachialis regnes for hhv. supra- og infraclaviculære?

Supraclaviculære: n. dorsalis scapulae

n. thoracicus longus

n. subclavius

n. suprascapularis

Infraclaviculære: n. Pectoralis medialis

n. pectoralis lateralis

n. subscapulares

n. thoracodorsalis

20.5 Beskriv kort forløbet af de supraclaviculære nerver fra plexus brachialis og angiv for hver

enkelt nerve hvilke muskler der innerveres.

n. dorsalis scapulae afgår fra C5, og passerer bagud gennem m. scalenus medius for at løbe

ned på forfladen af m. levator scapulae og videre langs margo medialis

scapula profundt for m. rhomboideus (innerverende begge muskler)

n. thoracicus longus opstår fra C5-C7, den løber lateral-nedad og perforerer m. scalenus

medius. Nerven løber ned midt på lateralfladen af m. serratus anterior,

hvilken den innerverer.

n. subclavius fra C4 og C5, fra truncus superior, løber fremad og innerverer m.

subclavius.

n. suprascapularis (C5-C6) fra bagsiden af truncus superior, løber nedad, lateralt og bagud

mod scapulas overkant, hvor den løber ind under lig. Transversum

scapulae superius til bagsiden. Den innerverer m. supraspinatus,

hvorefter den løber lateralt om spina scapulae ned i fossa infraspinata

til innervation af skulderleddet og m. infraspinatus.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


20.6 Hvordan inddeles de infraclaviculære nerver fra plexus brachialis?

(1) direkte motoriske til nærliggende muskler

(2) rent sensoriske til over- og underarmens mediale side

(3) store ”blandede” nerver, hvorfra muskler og hud på den frie ekstremitet innerveres.

20.7 Benævn de direkte motoriske nerver fra plexus brachialis’ infraclaviculære del og angiv

hvilke(n) muskel/muskler de enkelte nerver forsyner.

n. pectoralis medialis (C8-T1) innerverer mm. pectorales

n. pectoralis lateralis (C5-C7) innerverer mm. pectorales

nn. subscapulare (C5-C6) innerverer m. subcapularis og m . teres major

n. thoracodorsalis (C6-C8) innerverer m. latissimus dorsi

20.8 Angiv med en tegning innervationsområderne for cutane nerver på overekstremiteten.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


20.9 Beskriv forløbet af n. musculocutaneus og angiv hvilke muskler samt hudområder der

innerveres af nerven.

n. musculocutaneus forsyner overarmens beøjemusklerog huden på underarmens laterale del

Den udspringer fra fasciculus lateralis (C5-C7) og ligger i starten mellem m. coracobrachialis og

a. brachialis, lateralt for n. medianus. Nerven løber ind i og igennem m. coracobrachialis og

fortsætter distalt og lateralt mellem m. brachialis og m. biceps brachii, for til sidst at perforere

armens fascie ud for biceps’ insertionssene.

Efter den er blevet cutan benævnes den n. cutaneus antebrachii lateralis, og fortsætter distalt

(sammen med v. cephalica)

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


20.10 Beskriv forløbet af n. medianus og angiv muskler/hudområder der innerveres af nerven.

n. medianus innerverer størstedelen af underarmens fleksorgruppe (% m. flexor carpi ulnaris og

den ulnare del af m. flexor digitorum profundus) og den forsyner det meste af huden på håndens

palmare flade (radiale 3 1/2 fingre)

Nerven dannes fra fasciculus lateralis og medialis (C6-T1). På overarmen følger nerven a.

brachialis; først ligger den lateralt, men krydser senere hen over og ligger således medialt for

arterien i sulcus bicipitalis medialis. Nerven løber gennem fossa cubiti (hvor den afgiver en del

grene til fleksorerne) og videre mellem m. pronator teres’ to hoveder og under senebuen fra m.

flexor digitorum sup. Distalt løber n. medianus gennem canalis carpi lige under retinaculum flexorum, før den deler sig

i sine endegrene nn. Digitales palmares communes der løber lige under aponeurosis palmaris og

deler sig i nn. Digitales palmares proprii der løber langs randene af fingrenes palmare flader. N.

medianus forsyner palmarfladen af de radiale 3 ½ fingre op til håndleddet, OG dorsalfladen af

mellem og yderstykket.

Nerven innervere desuden i hånden mm. Lumbricales I-II

og de tre overfladiske muskler i thenar (ramus muscularis)

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


20.11 Beskriv forløbet af n. ulnaris og benævn de muskler som nerven innerverer samt de

hudområder, der modtager cutan innervation igennem nerven eller dens grene.

n. ulnaris innerverer den ulnare del af underarmens fleksorer, størstedelen af håndens muskler og

den ulnare del af hånden med sensitive tråde.

Nerven udspringer fra fasciculus medialis (C8-T1) og forløber langs medialsiden af a. axillaris og

a. brachialis. Midt på overarmen løber den bag septum intermusculare mediale for senere at træde

over på underarmen i mellemrummet mellem epicondylus medialis og olecranon. Nerven vender

tilbage til forsiden af underarmen idet den løber mellem m. flexor carpi ulnaris’ to

udspringshoveder og lægger sig mellem denne og m. flexor digitorum profundus (idet den jo netop

innerverer hhv. hele den første muskel og den ulnare del af digi profundus). Neven møder og følges

med a. ulnaris (+sympatisk…).

Midt på underarmen afgiver den en kutan gren, ramus dorsalis der går mod håndryggen, deler sig i

5 nn. Digitales dorsales og forsyner den proksimale del af de ulnare 2 ½ fingre op til håndleddet.

Distalt på underarmen afgiver n. ulnaris en ramus palmaris der forsyner den resterende mediale

del af håndfladen.

Superficielt for retinaculum flexorum deler nerven sig i ramus superficialis og ramus profundus.

Den superficielle gren innerverer de radiale 1 ½ fingre samt desuden m. palmnaris brevis. Ramus

profundus er rent muskulær og

innerverer hypothenars muskler +

mm. Interossei og mm. Lumbricales

III-IV og m. adductor pollicis (følger arcus palmaris produndus).

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


20.12 Beskriv forløbet af n. axillaris og

benævn de muskler der innerveres af den,

Hvilke hudområder innerveres af nerven

eller dens grene?

n. axillaris innerverer m. deltoideus, m. teres

minor og via n. cutaneus brachii lateralis

superior huden over den laterale-øverste del af

overarmen.

Nerven afgår fra fasciculus posterior (C5-C6).

Den løber bagud mod det firkantede interstice i

aksillens bagvæg og passerer igennem med a.

circumflexa humeri posterior. Den snor sig bag

om collum chirurgicum og ender i m.

deltoideus. Den kutane grene træder ud i

subcutis ved bagkanten af musklen.

20.13 Beskriv

forløbet af n.

radialis.

n. radialis udspringer fra fasciculus posterior (C5-C8). Nerven løber

distalt og bagud gennem det nederste trekantede interstice i aksillens

bagvæg (sammen med a. profunda brachii) og ind i ekstensorlogen. Bag

på humerus lægger den sig i den spiralformede sulcus n. radialis.

Nerven afgiver tre kutane nerver, n. cutaneus brachii posterior og n.

cutaneus brachii lateralis inferior, samt n. cutaneus antebrachii

posterior. 2/3 nede på overarmen perforerer nerven septum intermusculare brachii

laterale og lægger sig i sulcus bicipitalis lateralis og liggernde profund

for m. brachioradialis i albueregionen. Den deler sig her i ramus

superficialis og profundus. Ramus superficialis fortsætter distalt 2/3 af underarmen profundt for

musklen, liggende lateralt for a. radialis. I den dsitale ende krydser

nerven under musklens sene og fortsætter til håndryggen (sammen med

v. cephalica), hvor den deler sig i nn. Digitales dorsales som forsyner

den radiale del af håndryggen og proksimale del af de 2 ½ radiale

fingre. Ramus profundus er rent motorisk. Den perforerer m. supinator og

løber om radialsiden af collum radii til underarmens bagside. Den

forløber distalt mellem det superficielle og det profunde muskellag,

innerverende alle ekstensorerne.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


20.14 Benævn de muskler – og angiv de hudområder –

som innerveres af n. radialis.

Over- og underarmens ekstensorer samt huden på

ekstensorsiden (overarmens bag- og (inferiore)lateralside

og underarmens bagside)

20.15 Hvilke strukturer på armen innerveres af

sympaticus?

Sympatikus innerverer blodkarrene samt hudens

svedkirtler og glatte muskulatur

20.16 Hvor har de sympatiske nerver, der forsyner

overekstremiteten deres cellelegmer og hvordan når

nerverne ud på armen?

De postganglionære tråde har deres trofiske centrum

(cellelegmer) i ganglion stellatum (cervicothoracicum) og

ganglion cervicale medium.

De postganglionære tråde forlader truncus sympaticus i

rami communicantes grisei og fordeler sig til

ekstremiteten således at de proksimale dele forsynes via et

plexus på overfladen af de centrale arterioer, mens de

distale dele forsynes fra grene, der afgives til plexus

brachialis og løber sammen med dettes grene, for først i

periferien af blive afgivet til de større arterier.

20.17 Skitser udbredelsen af områder med totalt sensibilitetstab på hånden efter overskæring

af hhv. n. medianus, n. radialis og n. ulnaris.

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07


20.A Eksamensopgave

a) Navngiv nerverne og angiv deres dannelse i axillen.

b) Angiv nervernes relationer til musklerne på underarmen.

c) Hvilke grene afgiver nerverne på underarmen?

Stu

d.m

ed

. MP

, AU

07

Documents

Repetetion af 1. semester - Australien · nn. pectorales Trækker scapula fremad og indadroterer m. subclavius Costa 1 Clavicula n. subclavius Trækker nøglebenet medialt og nedad