Resumé aug 2012 - vol 4

Handelsinvest

Februar 2012

Frontfi guren

AngelaMerkel{ }

Udbryderen

DavidCameron

Februar 2012

Udbryderen

DavidCameron

Den desperate

NicolasSarkozy

Resumé

{ }

{ }

SVINDEL

Nåraktiehandleregåramok side 12

VELGØRENHED

Danskernepungerudtrodskrisenside 10

MARKEDSUDVIKLING

2012blivermindstligesåturbulentsom2011side 20

INVESTERINGER

GolfspillerenAndersHansenspillersikkert side 18

TEAMEUROPA

Kandereddeetkontinentikrise? side 6

Den danske forbindelse

HelleThorning-Schmidt{ }

Faneblad

3 Leder

4 Noter

6 Fokus:EuropaGældskrisen truer med at splitte sam-menholdet mellem nord og syd.

10 VigiverenhåndNogle danskere går skridtet videre end at betale til velgørende organisationer.

12 NåraktiehandleremisterkontrollenEn hjerneforsker forklarer, hvad der sker, når aktiehandel går helt galt.

16 IværksætterneskalpåbanenTrods økonomisk krise kan det være et godt tidspunkt at blive selvstændig.

18 AndersHansenMan skal ikke risikere for meget, hvis man skal have ro til at toppræstere, mener golfspilleren.

20 MarkedsudviklingJordskælv i Japan, gældskriser og det arabiske forår har præget markederne.

25 DinformuefordelingHold fast i en langsigtet strategi.

26 NøgletalMedlemmernes afkast.

27 HovedetpåbloggenHvad mon 2011 lærer os?

Resumé er en publikation for medlemmer af Investeringsfor-eningen Handelsinvest. Bladet udkommer to gange årligt i for-bindelse med hel- og halvårsrap-porter. Bladet er et supplement til foreningens årsrapport og giver et resumé af udviklingen i det forgangne halvår.

DistributionResumé sendes til alle navne-noterede medlemmer. Er der flere medlemmer i samme husstand, tilstræber vi at sende ét eksemplar af Resumé til husstanden. Ved spørgsmål vedrørende

distribution er du velkommen til at kontakte Handelsinvest tlf. 9712 3355.

RedaktionJens Balle (ansv. redaktør)Lone Skiffard Aller Client Publishing:Henrik Nordskilde (redaktør)Emil Norsker

Redaktionenerafsluttet20. januar 2012

ArtdirectionogproduktionAller Client Publishingwww.allercp.dk

IllustrationMikkel Henssel, AllerCP

FotoAll Over Press, iStockphoto, Scanpix

TrykReklametryk

Oplag 10.000

AnsvarsfraskrivelseOplysninger i dette materiale kan ikke betragtes som rådgivning vedrørende investeringer.

Medlemsbladet er ikke og må ikke opfattes som et tilbud eller

opfordring til køb af investerings-beviser i afdelinger af Investe-ringsforeningen Handelsinvest. Bladet kan ikke erstatte en individuel rådgivning af investor.

Handelsinvest påtager sig ikke noget ansvar i forhold til dispositioner, der er foretaget i tillid til bladets indhold, og investor opfordres til at søge rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering. Oplysnin-ger om de enkelte afdelingers gældende prospekter samt senest offentliggjorte årsrapport eller halvårsrapport kan findes på handelsinvest.dk.

10

12

6

2018

Indhold

2 Resumé · Februar 2012

Kæreinvestor2011 skulle vise sig at blive et prøvelsens år for os investorer. Især aktieinvestorer blev berørt af uro, mens faldende renter generelt belønnede obligationsinvestorer.

Vi kan derfor konstatere positive afkast i obligationsafdelingerne modsat alle aktie-afdelinger, der har negative afkast. Værst for Latinamerika med -20,9 pct. og bedst for Nordamerika med -2,4 pct. Obligations-afdelingerne har givet mellem 4,3 pct. for Højrentelande og 11,8 pct. for Lange Danske Obligationer.

En ringe trøst, men dog en trøst er det, at Handelsinvest Danmark blev kåret som værende bedst til danske aktier af Morgenavi-sen Jyllands-Posten og Dansk Aktieanalyse i 2011. Endnu et bevis på, at vores strategi-ændringer bærer frugt.

Det kommende forår byder på mindre ændringer i Handelsinvest, idet Handels-invest Danske Obligationer Gl. Ordning og Handelsinvest Lange Danske Obligationer Gl. Ordning begge foreslås fusioneret med andre afdelinger. Der er simpelthen ikke økonomisk rationale i at fastholde disse afdelinger.

Fusionerne vil være et af punkterne på

årets generalforsamling den 27. marts 2012. Se mere om dagsorden og detaljerne for generalforsamlingen på handelsinvest.dk i slutningen af februar.

Uroen til trods har vi fået mange nye kun-der og nye midler i løbet af 2011. Igen i 2011 blev det til lidt mere end en milliard kr. i nye midler at investere for vores kunder. Vi takker for tilliden og vil forsøge at leve op til den.

God læselyst!

JensBalleAdministrerende direktør

Leder

God læselyst!

JensBalleJensBalleAdministrerende direktørAdministrerende direktør

Resumé · Februar 2012 3

Noter

akTIeR

AktionærerelskerfastfoodogViagra

DeT eR De helT grund-læggende menneskelige behov, der topper listen over sidste års vindere på Dow Jones-indek-set. Fastfoodkæden McDo-nald’s er en klar nummer et og har oplevet en kursstigning på 33,7 procent. På andenpladsen kommer medicinalgiganten Pfi zer, der blandt andet har Via-gra blandt sine produkter. Her er aktierne steget med 28,1 procent. Pfi zer er tæt efterfulgt af IBM-aktien, som er steget 27,5 procent i 2011. Blandt de største tabere fi nder man Bank of America, som er dykket 60,2 procent og dermed isoleret i bunden. Bundens nummer to, aluminiumsproducenten Alcoa, er kun faldet 44,2 procent, mens Hewlett Packard er dyk-ket 39,2 procent. I Danmark var forsikrings-branchen den store vinder på C20-indekset med Tryg i spidsen. De kunne notere en fremgang på 23,9 procent. Topdanmark kom ind på en andenplads med en stigning på 21,4. Årets absolutte taber blev Pandora, der droppede hele 83,9 procent. Nummer to på taberlisten, Vestas, måtte indkassere et fald på 64,8 procent.

OpTIMIsMe

Danskernetror,aktiernestiger

TRODs kRIse i Europa har danskerne fået fornyet tro på fremtiden. En online-undersøgelse fra Nordnet, hvor 1.000 danskere har medvirket, viser, at 59 procent forventer stigende aktiekurser i år. Godt en fjerdedel tror, at kursen vil forblive uændret, mens hver femte regner med, at de når endnu længere ned. Danskerne tror dog ikke, at kurserne vokser ind i himlen. Af de danskere, der tror på højere kurser, forventer 26 procent kun en moderat stigning på 1-9 procent.15 procent forventer en stigning på 10-19 procent, og 18 procent forventer en stigning på mere end 20 procent.

OveRvåGnInG

RobotjagtersvindlerepåWallStreet

DeT aMeRIkanske fi nanstilsyn SEC indfører nu et automatiseret system, der skal afsløre svindlere blandt hedgefonde og andre investe-ringsvirksomheder, skriver Wall Street Journal. Programmet skal gennemtrawle virksomhe-dernes regnskaber for at fi nde tegn på, at regnskaberne er pumpet kunstigt op eller anden form for snyd. Indtil videre skulle omtrent 20.000 selska-ber være under overvågning. Ifølge SEC har systemet vist sit værd, f.eks. ved at slå ned på fi rmaet Thinkstrategy Capital, der ifølge dets 2008-regnskab præsterede et overskud på

4,5 procent af de indskudte penge, mens konkurrenterne i snit tabte næsten 20 procent. Da Finanstilsynet undersøgte sagen, viste det sig da også, at Thinkstrategy havde tabt 90 procent af aktiverne, og der kører i øjeblikket en sag mod ledelsen.

Danskerne sparer, men ikke på ferie-udgifterne.


FORBRUG

Feriengårfri

DanskeRne spaReR på mange store nyanskaffelser, men når det gælder ferien, vil vi gerne bruge flere penge. Hver af os planlægger at bruge 1.500 kroner mere på ferien i forhold til sidste år. Det betyder, at vi i snit vil bruge 19.798 kroner på ferien i 2012, viser en undersøgelse fra Hotels.com.

Mens folk i Københavns-området tager spenderbuk-serne på, er de mest tilbage-holdne på det øvrige Sjælland. Faktisk bruger sjællænderne i snit over 4.000 kroner mindre end københavnerne, der til gengæld har planer om at bruge over 22.000 kroner på ferien i 2012. Efter københav-nerne følger nordjyderne, der vil bruge 19.146 kroner, så følger sønderjyderne med 18.612 kroner og midtjyderne med 18.545 kroner.

MaRkeDeT

Hårdtårforver-densmarkeder

OveRalT på klODen har der været store fald på aktiemarkederne sidste år. De største tab blev indkasseret i Europa, hvor Italien, Frankrig og Tyskland tabte henholdsvis 25, 17 og 15 procent. Prisen for den største nedtur tager Grækenland med et fald på hele 50 procent. Der har dog også været få undtagelser.I den anden ende finder man Venezuela som absolut top-scorer med hele 79,1 procents stigning. En af årsagerne kan være udsigten til, at præsident Hugo Chavez snart trækker sig, skriver The Economist. I alt var der kun fire andre markeder i hele verden, der endte i plus sidste år. Det var Indonesien, Malaysia og de amerikanske Dow Jones og S&P 500.

Usa

Økonomiskkollapsbekymrermest

DeT eR hveRken natur-katastrofer, dødelige virusser eller terrorangreb, der bekymrer amerikanerne mest. Det er

derimod økonomisk kollaps. Det viser en undersøgelse foretaget af det amerikanske undersøgelsesinstitut Leiflin Inc. 63 procent frygter økonomisk sammenbrud, mens 46 procent ser naturkatastrofer som den største trussel, og 44 procent er bange for terrorangreb.

vÆksT

BrasilienoverhalerStorbritannien

eUROpa Må se væksten sive mod andre kontinenter som Asien og Sydamerika. Det betyder, at den tidligere udviklingsøkonomi Brasi-lien overtager Storbritanniens plads som den sjette-største økonomi i verden. Det fremgår af en vurdering af verdenslan-denes økonomi foretaget af The Centre for Economics and

Business Research (CEBR). CEBR regner med, at euro-zonen samlet vil krympe 0,6 procent i år, hvis man formår at løse euro-problemerne, og to procent, hvis man ikke gør.

Generelt vil flere europæiske lande falde på ranglisten. Tysk-land vil falde fra en fjerdeplads til nummer syv, Storbritannien fra syv til otte, og Frankrig fra fem til ni. CEBR forudser også, at Indien, der var verdens 10. største økonomi sidste år, vil blive den femte største i 2020.

Brasiliens økonomi kravler op ad ranglisten.


Fokus:Europa

Gamle europa vakler på skrøbelige ben. et forkert skridt kan kaste regio-nen ud i økonomisk depression og politisk splittelse mellem nord og syd. Tyskland bruger al sin pondus på at holde fast i eU og euroen, men prisen kan blive en anti-tysk stemning især i sydeuropa. Af Emil Norsker

Europatruermedatknækkeovertruermedatknækkeovertruermedatknækkeoverkan blive en anti-tysk stemning især i sydeuropa.


O

Fokus:Europa

m få år vil man se

tilbage og sige, at det var hér, det skete. Det var i disse måneder, Europa tog de afgø-rende skridt – mod afgrunden eller mod en ny fremtid. Denne generations europæiske politikere står i øjeblikket over for den største økonomiske opgave siden Anden Verdens-krig, og deres handlinger vil blive afgørende for, hvilken rolle kontinentet vil have fremover i verdenssamfundet.

Udfordringerne er kommet i bølger de seneste år. Først kom fi nanskrisen, der førte til gældskrisen, som nu kan føre til en ny fi nanskrise. Imens kæmper politikerne i euro-landene for at holde sammen på deres valuta. Den trues af et gældsplaget Sydeuropa, hvor Grækenland, Portugal, Spanien og Italien tynger det store europæiske skib ned mod dybet i en sådan grad, at Titanic oftere og

oftere nævnes i økonomiske analyser. Og der er ingen tvivl om situationens alvor, forklarer cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen:

“Europa lider under en alt for stor gæld. Det har fået lov til at løbe løbsk i alt for mange år, og den skal bringes ned. Mange lande skal igennem store reformer og nedskærin-ger, hvilket formentlig vil betyde lav vækst i mange år fremover, for der er ingen penge til at skubbe til væksten.”

Det har fået fl ere analytikere til at sammen-ligne Europa med Japan, som tidligere har været igennem, hvad man kaldte et tabt årti på grund af lav vækst i en lang årrække.

Jes Asmussen vurderer, at det scenarie ligger i den positive ende. En anden mulighed er, at gældskrisen ikke bliver løst, og tilliden i markedet forsvinder. Det kan blive katastrofalt.

“Hvis et eller fl ere lande som Grækenland går bankerot, kan de trække fl ere, som har penge i statsobligationer, med i faldet. Det kan betyde en ny fi nanskrise. Pludselig kan tilliden i markedet forsvinde, og ingen vil låne penge til hinanden. Sker det, står vi over for en depression og et dybt fald.”

ForsømtereformerDet er risikoen for netop en ny fi nanskrise, der har fået Tysklands Angela Merkel, Frank-rigs Nicolas Sarkozy og resten af eurolandene til at indgå den nye fi nansielle europagt. En aftale, der pålægger dem en strengere

EU’sdna• eU dækker mere end fi re millioner

km² og har 495 millioner indbyg-gere — det er verdens tredjestørste befolkning efter kina og Indien. Målt efter areal er Frankrig det stør-ste land i eU og Malta det mindste.

• eU tæller kun syv procent af verdens befolkning. alligevel udgør dets handel med resten af verden omkring 20 procent af verdens import og eksport. Omkring to tredjedele af eU-landenes samlede handel foregår mellem landene selv. Usa er eU’s vigtigste handels-partner, efterfulgt af kina.

• Den europæiske Union bliver opret-tet efter anden verdenskrig i et håb om at stoppe mange års blodige nabokrige.

• I 1950 begynder de europæiske lande inden for rammerne af Det europæiske kul- og stålfællesskab at nærme sig hinanden økonomisk og politisk. De seks grundlæggere er Belgien, Frankrig, Italien, luxem-bourg, holland og Tyskland.

• Danmark, Irland og storbritannien slutter sig til eU 1. januar 1973. eU bliver op gennem historien udvidet fl ere gange. I 2004 står Danmark som formand i spidsen for indlem-melse af 10 østeuropæiske lande.

• Danmark har formandskabet i første halvdel af 2012. en af hoved-opgaverne bliver at få fi nanspagten igennem. Den skal senest 1. marts være vedtaget af alle lande i eU undtagen storbritannien, der ikke vil være med.

Europatruermedatknækkeover


fi nanspolitisk disciplin. Fremover bliver det muligt fra EU-hold at kontrollere, at de enkelte lande overholder budgetterne. Noget, man i især Sydeuropa har forsømt, forklarer Jes Asmussen:

“Mange af de sydeuropæiske lande har ligget i ly af både en høj global vækst og euroen. Derfor har de ikke i tide lavet de reformer, der er nødvendige for, at de kan skabe vækst. Nu skal der så skabes store reformer for, at der overhovedet kan komme gang i hjulene. Og det kommer til at gøre ondt. Det ville også økonomisk være mest hensigtsmæssigt, hvis man kunne indføre det over fem år, så man ikke ville bremse så stærkt op. Problemet er bare, at det vil mar-kederne ikke vente på. De vil se handling nu.”

FundamentetrystetKrisen har allerede givet forholdet mellem landene i EU nogle alvorlige knæk. Den nat i december, hvor forhandlingerne forløb om fi nanspagten, sprang Storbritannien hurtigt fra, hvilket placerede en af de vægtigste økonomier i Europa på et sidespor. Og det er ikke det eneste problem.

Da den græske krise brød ud, stod alle EU’s toppolitikere frem og erklærede fuld-stændig solidaritet med landet. Men da den daværende græske premierminister George Papandreou i efteråret pludselig meldte ud, at EU’s hjælpepakke skulle til folkeafstem-ning, begyndte EU-landene at tvivle på, om Grækenland overhovedet stod til at redde. Det blev som bekendt ikke til en afstemning, og Papandreou trak sig kort efter. Men funda-mentet i EU var endnu en gang rystet.

“Det var det første stenslag i bilruden. Og alle ved, at så kan det hurtigt brede sig. De fattige, gældsplagede lande som Grækenland og Portugal kan spekulere i, om det egentlig ville være bedst for dem at trække sig ud af euroen. Hvis de gjorde, kunne de devaluere

deres valuta og blive mere konkurrencedyg-tige. På den anden side ville de formentlig miste støtten og trygheden fra de rige lande. Det er meget vanskeligt at vurdere, hvad der er en god løsning. Både for dem og resten af EU,” siger Jes Asmussen.

TysklandgårforrestDen nye fi nanspagt er blevet kaldt den tyske

kansler Angela Merkels svendestykke. I lang tid blev hun beskyldt, især af det fi nansielle marked, for at være for tilbageholdende og ude af stand til at gennemføre forandrin-ger. Nu er hun trådt forrest i feltet. Hun vil gennemføre, hvad kritikere kalder klassisk konservativ tysk økonomisk ideologi med fl ere stramninger. Det vil gøre ekstra ondt i lande som Spanien og Grækenland, der har arbejdsløshedsprocenter over 20, og hvor hver anden ung står uden job.

Det kan få de sociale uroligheder til at rumle overalt i gaderne i Sydeuropa. Det fortæller TV 2’s internationale korrespondent Svenning Dalgaard, der frygter, at Tyskland vil blive syndebuk for den sociale armod:

“Ude i befolkningerne vil der komme en større og større tendens til, at man siger: Det er EU’s skyld, og det er Tysklands skyld. I 1970’erne var der en stemning af, at alting var USA’s skyld som følge af Vietnam-krigen. Det samme kan ske igen. Men nu vil det være tyskerne, der får skylden for alting. Man skal også huske, at der mange steder latent er et tyskerhad fra krigen, så denne gang kan det blive endnu mere udtalt. Man så også i Grækenland, at der ikke gik lang tid, før man koblede Merkel sammen med nazisterne i

Fokus:Europa

“PålangsigtharjegsværtvedatseSydeuropakommepåbenene.Igamledagekunnedeklaresigvedhavelavtlønnetarbejdskraft,mendeternurykkettilØst-europaellermodAsien,ogdetfårdeikketilbage.Derkansagtensskedet,atdervilværedeleafEuropa,somaldrigbliverrigeigen.”

angela Merkel og Tyskland har taget

ordet for at lede europa ud af krisen.

sydeuropa kan få svært ved at komme på benene igen. I nord vil det formentlig gå bedre.


demonstrationerne. Det kan godt gå hen og blive modbydeligt.”

DeleafEuropavilaldrigbliverigtSamtidig mener Svenning Dalgaard, at tålmo-digheden med de sydeuropæiske lande kan ligge på et lille sted i den tyske befolkning og i andre nordeuropæiske lande som Finland og Holland. Her er man trætte af, at regningen for de uansvarlige landes overforbrug i syd altid flyder mod nord. Det kan skabe en splittelse:

“På lang sigt har jeg svært ved at se Sydeuropa komme på benene. I gamle dage kunne de klare sig ved have lavtlønnet ar-bejdskraft, men det er nu rykket til Østeuropa eller mod Asien, og det får de ikke tilbage. Der kan sagtens ske det, at der vil være dele af Europa, som aldrig bliver rige igen. Et paradigmeskift. I nord tror jeg, at man bedre vil klare sig.”

Den mulighed ser cheføkonom i Handels-banken Jes Asmussen også. Et af de mest sandsynlige scenarier er, at et eller flere lande må træde ud af eurozonen, men det kan også lykkes politikerne at holde sammen på EU, mener han:

“Man skal ikke undervurdere politikerne. Det kan være, at de i sidste ende gør det nødvendige og redder samarbejdet. Enhver krise kan også gøre en økonomi stærkere. Denne krise har gjort opmærksom på de skævheder, der har været i eurosamarbejdet, og som nu kan løses. Vi kan håbe, at vi får rettet de fejl og i sidste ende vil stå stærkere. Men lige nu er processen lang og uoverskue-lig.”

ElitenmåreddeEuropaTyskland svinger igen dirigentstokken i eU, hvilket ikke bliver lige vel modtaget overalt på kontinentet. Men den politiske elite i europa må trodse folkelige protester og populistiske strømninger, hvis eU skal reddes, mener Marc-Christoph Wagner, der er tysk korrespondent i Danmark.

HvordanserdentyskebefolkningpådennyefinanspagtiEU,derihøjgraderbåretigennemafTyskland?“Ligesom i Danmark er der en udbredt skepsis ved hele projektet. Man er ikke særlig begejstret ved at skulle finansiere en slags europæisk genforening, når man stadig betaler af på den astronomiske regning efter den tyske genfore-ning. I modsætning til den danske befolkning ser man dog ikke Europa som en modsætning til de nationale interesser. Man ser Europa som en nødvendighed, man ikke vil være foruden. Man er samtidigt også lidt stolt over, at Merkel får kredit for at have taget handling på den internatio-nale scene.”

HvordanvurdererduMerkelsrolle?“Hun har sat sin karriere på spil med denne aftale. Bli-ver det en succes, vil hun stå som en meget stærk leder med gode muligheder for at blive genvalgt. Ender det i katastrofe, er hun også færdig.”

HvorlangtvilTysk-landgåforatreddeeuro-samarbejdet?“Man har den holdning, at ‘failure is not an option’. Merkel vil gøre alt for at undgå et kollaps. Hvis det kræves, at nogle må smi-des ud for at redde euroen, vil Tyskland som de første smide dem ud. Man vil ikke risikere euroen. Man ser ikke et alternativ, men man siger samtidig, at det er en lang, svær proces. Hvis det skulle lykkes, mener man, at man vil komme styrket ud af krisen, for så vil den tyske stabilitets-tænkning være forankret i hele Europa.”

Noglekritikeresiger,atmenshendesforgængeresomHelmutKohltrådteieuropæ-iskkarakter,såerMerkeltrådtityskkarakter?“Når Merkel garanterer en redning for tyske skatte-borgeres penge, skal hun selvfølgelig have en garanti for, at de andre overhol-der spillereglerne. Det er den tyske logik. Hvis ikke Tyskland havde taget leder-skabet, var det hele brudt sammen.”

Tyskernekræverstrengbudgetdis-ciplin.HvordanvilmaniTysklandhavedet,hvisderkommeranti-tyskedemonstrationeriEuropa?“Det kan man godt leve med, så længe den politiske elite fortsætter på den europæiske kurs. Hvis vi igennem en række parlamentsvalg i Europa på regeringsniveau får en række populistiske partier med et negativt syn på EU, og de begynder at stille spørgsmålstegn ved hele projektet, så får vi et problem. Det er op til eliten i Europa at få det her igennem, hvis det skal lykkes.”

Fokus:Europa

Marc-Christoph Wagner


Velgørenhed

VelgørenhedpåegenhåndTrods krisen donerer danskerne penge til velgørenhed i stor stil, og nogle går endda et skridt videre og starter deres eget projekt. Birgitte sørensen hjælper børn og enlige mødre i nepal. Det har kostet både tid og penge, men begge dele har været en god ‘investering’. Af Henrik Nordskilde

På en skole i Nepal kan man hver eftermiddag finde en flok børn, der allerede ville være gået hjem, hvis det ikke var fordi, de havde fået et

måltid mad. Årsagen til det daglige måltid er et dansk initiativ. I 2009 var Birgitte Sørensen og veninden Susan Søgaard på rejse i Nepal, og de blev så betagede af landet og befolkningen, at de besluttede at etablere deres eget velgørenhedsprojekt i form af foreningen Nepals Børn.

“Det har altid været min drøm at arbejde med velgørenhed, og jeg har altid givet penge til mange forskellige organisationer. Men det kunne være svært at se, hvad mine penge konkret gik til, og det var end-nu en grund til, at vi stiftede foreningen,” fortæller Birgitte Sørensen på sin daglige arbejdsplads, PFA i København, hvor hun er chefrådgiver.

Hun er langtfra alene med sin vilje til at støtte velgørenhed. To ud af tre danskere giver penge til velgørenhedsorganisationer, og fra 2006 til 2010 steg indtægterne med 1,5 mia. kr. svarende til 27 procent. Især de organisationer, der samler penge ind til udenlandske projekter, har oplevet fremgang. Deres indtægter steg med 41 procent i pe-rioden. Og så er der altså de privatpersoner,

der går et skridt videre end at smide penge i indsamlingsbøssen og selv bruger tid og penge på at etablere et projekt. Målet med Nepals Børn var i første omgang at sørge for mad til skolebørn, men siden er også andre projekter kommet til i foreningen. Alle er de baseret på filosofien bag det gamle ordsprog om, at det er bedre at hjælpe folk ved at lære dem at fiske end ved at give dem en fisk. Ud over at betale en lokal kvinde for at købe mad og tilberede den til børnene, giver foreningen også penge til, at skolelærere kan efterud-danne sig, og den giver økonomisk støtte til enker, så de f.eks. kan købe en symaskine og forsørge sig selv som syersker.

“Tilgangen er ikke, at vi skal være de rige skandinaver, der sørger for dem. Det handler om, at vi kan hjælpe med, at de udvikler sig,” forklarer Birgitte Sørensen.

ArbejdetgiverroHver uge bruger hun to-tre timer på forenin-gen i form af foredrag, legatsøgning, arbejde med hjemmesiden eller kontakt med lokale samarbejdspartnere, men hun skal tænke sig om i nogle sekunder, inden hun kan anslå tidsforbruget, for det føles ikke som arbejde:

“Fordi det altid har været min drøm, føler jeg ikke, at det går ud over min fritid. Det, jeg

Hvemgiverpengetilhvad?

• Der er grundlæggende to motiver til at støtte velgørende projekter: Enten har vi en personlig interesse i det, hvis det f.eks. drejer sig om en patientforening, der beskæftiger sig med en bestemt sygdom, eller vi støtter organisationer, der står for nogle bestemte værdier. Det kan f.eks. være naturfredningsforenin-ger eller humanitære organisationer.

• Uddannelse og indkomst spiller en stor rolle for, om vi giver penge. Sandsynlig-heden vokser, jo længere uddannelse og jo større indkomst.

• Lidt flere kvinder end mænd er tilbøje-lige til at give penge.

• Sandsynligheden for, at man donerer penge, stiger med alderen.

• Små foreninger og organisationer har gode muligheder for at markere sig på sociale medier. Omvendt er konkur-rencen om danskernes opmærksom-hed skærpet, fordi der er mange små organisationer, der forsøger at samle penge ind.

Kilde: Lars Skov Henriksen, professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

Foreningen nepals Børn hjælper ud over børn også enker og enlige mødre.


Velgørenhed

får ud af det, er en personlig ro ved, at jeg er med til at gøre nogle børns vilkår bedre. Vi sørger for, at de får mad i skolen, og det er med til at sikre deres uddannelse. Tidligere gik de hjem fra skole, hvis de ikke fik mad.”

Derudover har foreningen sørget for bl.a. kladdehæfter, blyanter og legetøj til børnene på skolen. Initiativer, som de fleste formentlig vil synes, er en god idé, men stifterne af Ne-pals Børn har erkendt, at der skal et vist gå-påmod til, når man samler ind til velgørenhed. For selvom vi giver meget til velgørenhed, er der også konkurrence mellem forskellige gode formål.

“Det er hårdt for den slags projekter, for der er mange af dem i Nepal. Men når jeg

fortæller, at kun otte kroner for hver 100 kro-ner går til administration i form af regnskaber og pbs-system, så bliver folk meget positive,” fortæller Birgitte Sørensen, der netop gør sig umage med at bevare overblikket over, hvordan pengene bliver brugt.

LokalforankringHun tager til Nepal en til to gange om året, men i al den tid, hun ikke har mulighed for at være i landet, skal der være nogen til at holde styr på, at pengene bliver brugt rigtigt. Kontakten til lokale samarbejdspartnere er vigtig, forklarer hun, for det er ikke uden risiko at holde snor i et projekt så langt fra Danmark både geografisk og kulturelt. Især ikke i et fattigt land som Nepal, hvor der er mennesker, der kan blive fristet af at få penge mellem hænderne. Derfor er det vigtigt at rådføre sig f.eks. med lokale NGO’ere, andre velgørenhedsprojekter eller ambassadøren i landet, hvis man overvejer at starte sit eget projekt. Ambassadøren advarede f.eks. imod den oprindelige plan om at engagere sig i et nepalesisk børnehjem både på grund af kor-ruption, og fordi der foregår forsøg på ulovlige adoptioner i landet.

Det var endnu en grund til, at de to danskere besluttede at starte et projekt fra bunden og sørge for kontrol med, hvordan det udviklede sig. Birgitte Sørensen er som

formand for foreningen løbende i kontakt med en dansk samarbejdspartner, der har boet i Nepal, og som rejser dertil fire gange om året, samt lokale beboere, der besigtiger skolen og fortæller, om alt kører, som det skal. Og på Birgitte Sørensens egne rejser til landet, bliver danskeren bekræftet i, at det var den rigtige beslutning at skabe velgørenhedsprojekter på egen hånd. Reaktionerne fra de lokale viser tydeligt, at det gør gavn.

“Det er et land med meget venlige og afslappede mennesker. Den livsglæde, vi ser i deres øjne, gør, at den tid, vi bruger på foreningen, er det hele værd.”

“Detharaltidværetmindrømatarbejdemedvelgøren-hed,ogjegharaltidgivetpengetilmangeforskelligeorganisationer.Mendetkunneværesværtatse,hvadminepengekonkretgiktil,ogdetvarendnuengrundtil,atvistiftedeforeningen.”

NepalsBørnForeningen er etableret af Birgitte sørensen og susan søgaard. For-eningen har på ca. et år indsamlet 73.000 kr. via indskud fra initiativ-tagerne, legater samt donationer. pengene er bl.a. brugt på daglige måltider til ca. 200 børn, symaskiner til enlige mødre og lærerundervis-ning. Derudover har pFa støttet arbejdet med hjemmesiden som led i virksomhedens CsR-politik. For yderligere information se www.nepalsboern.dk eller kontakt Birgitte sørensen på tlf. 2120 5516.

Birgitte sørensen er medstifter af nepals Børn.


Svindel

svindelnummer

En dag i september sidste år loggede 31-årige Kweku Adoboli ind på sin Facebook-profil og skrev ‘Jeg har brug for et mirakel’. En uge senere

forstod hans omgivelser, hvad han mente. Da sendte den ghanesisk-fødte aktiehandler fra den schweiziske bank UBS’s London-afdeling en mail til sine chefer med en besked, der betød, at han omgående blev kaldt til møde. Han forlod først banken igen halv fire om morgenen, nu i selskab med politiet og sigtet for svindel. I mailen til ledelsen havde han indrømmet sine uautoriserede handler på futuremarkedet, hvor han havde tabt 11 mia. kr. af bankens penge. Adoboli havde sløret tabet ved at oprette falske handler i ban-kens it-system, så hans aktiviteter så mere tilforladelige ud. Derfor var der ingen alarmer, der ringede, før Kweku Adoboli selv krøb til bekendelse. I dagene efter rullede sagen gennem medier over hele verden, men det er langtfra første gang, at en enkelt person har tabt gigantiske summer efter at have rodet sig ud i en spiral af dårlige investeringer.

En af de første tradere, der blev verdens-berømt – og berygtet – var Nick Leeson, der var ansat i den britiske Barings Banks afde-ling i Singapore. I 1995 blev han afsløret i at have tabt knap 8 mia. kr. Da jorden brændte under ham, efterlod han en seddel, hvor der bare stod ‘I’m sorry’, og flygtede via Thailand og Malaysia til Tyskland, hvor han blev anholdt i lufthavnen i Frankfurt. Skandalen, der senere er skildret i en spillefilm med Ewan McGregor i hovedrollen, betød, at den 233 år

gamle Barings Bank gik konkurs, så blandt andre den engelske dronning måtte finde sig en ny bank at være kunde i.

HjernenerforsigtigFor at forstå, hvad der går galt, når enkeltper-soner roder sig ud i økonomiske vanvids-togter, skal vi både se ind i menneskehjernen og på den kultur, der hersker i visse kredse af de finansielle miljøer, forklarer Jon Wegener, der er hjerneforsker og adjunkt ved Institut for Afsætningsøkonomi ved CBS.

“Mennesket hader i den grad at tabe penge, og så bliver det en negativ spiral. Når først man er begyndt at tabe penge, så træ-der menneskets meget stærke tabsaversion i kraft, og man vil prøve at vinde det tabte tilbage. Man træffer dårligere og dårligere beslutninger og taber flere og flere penge og bliver mere og mere desperat,” siger Jon Wegener om den onde cirkel.

At vores hjerne hader at tabe penge, er blandt andet blevet bevist ved hjælp af plat eller krone-forsøg, hvor deltagerne er blevet stillet over for muligheden for at vinde 1.000 kroner, men også risikoen for at tabe 500 kro-ner, hvis udfaldet skulle gå imod dem. Langt de fleste vælger i den situation at sige nej tak til væddemålet.

“De fleste mennesker oplever, at tab gør dobbelt så ondt, som gevinst gør godt. Derfor er vi forbeholdne, også selvom der statistisk set er en god chance for gevinst,” forklarer Jon Wegener.

Undersøgelser viser, at de aktiehandlere,

hvad går galt, når intelligente, veluddannede aktiehandlere taber enorme summer i et anfald af panik eller ren snyd? Forklaringen skal findes både i psykologien og i kulturen i finansverdenen, fortæller en hjerneforsker. Af Henrik Nordskilde | Illustration Mikkel Henssel

“Nårførstmanerbe-gyndtattabepenge,såtrædermenne-sketsmegetstærketabsaversionikraft,ogmanvilprøveatvindedettabtetil-bage.”

storeDet


Boligiudlandet


der tjener flest penge, trods alt bliver mindre påvirkede af at tabe penge end gennemsnit-tet. Derfor, og fordi traderne er trænede i de finansielle beslutninger, giver det god mening at betale andre for at håndtere sine investe-ringer, mener Jon Wegener. Alligevel er han overrasket over, at der ikke er endnu flere sager om milliardtab.

Illusionenommarkedet“Egentlig er det utroligt, at det ikke sker oftere. For man bliver nemt overmodig. Når man først har succes, kan man tro, at man kan noget, andre ikke kan. Så er der større risiko for at træffe meget risikofyldte valg,” siger han og peger på, at de professionelle finansfolk ofte bliver påvirket af at være i en kultur, hvor alt handler om penge.

“Det er det, man taler med kollegerne om, og det man bliver målt på, og så er det ekstra stor katastrofe, hvis man taber penge. Succes giver en anerkendelse fra kollegerne, som nok er en endnu vigtigere motivation end selve det at tjene pengene. Man kan jo godt sætte sig ind deres situation: Hvis de har tabt en masse penge og i den grad er flove over det, så føler de, at den eneste vej ud er at få pengene tilbage. Derfor går det galt.”

Ifølge Jon Wegener kommer overmodet til udtryk ved, at investorer med succes tror, at de kan blive ved med at slå markedet. På trods af, at teorier og mange undersøgelser viser, at ingen kan forudsige markedet, forkla-

rer Wegener:“Det er paradoksalt, at de studerende på

business-skolerne lærer, at markedet altid har ret, men så tager de et job, hvor de tror på en illusion om, at man kan være klogere end markedet. Der burde slet ikke blive handlet aktier ifølge teorien, da den siger, at kursen på en aktie pr. definition afspejler alle informa-tioner om virksomheden.”

GordonGekko-kulturenleverJon Wegener mener, at de lidt for risikovil-lige finansfolk ganske enkelt ikke har fundet ud af, hvad de skal sætte i stedet for den ‘grådighed er godt’-tankegang, der blev formuleret af figuren Gordon Gekko i den klassiske 80’er-film ‘Wall Street’. Netop den

kultur har den hollandske antropolog og journalist Joris Luyendijk fået et indblik i. Han har interviewet en lang række personer fra en stor del af verden med det til fælles, at de arbejder i Londons finansdistrikt. De medvirkede i undersøgelsen på betingelse af anonymitet, fordi de risikerede at miste job-bet, hvis det kom frem, at de havde fortalt om livet i den normalt lukkede verden. En af de interviewede, en revisor i et stort finanshus, fortalte, at problemet er den macho-kultur, der hersker blandt de ofte yngre mænd, der i øvrigt statistisk set er de dårligste til at handle med aktier.

“Problemet er grådighed. Der er meget testosteron: Jeg vil vise, at jeg kan tjene mere end de andre, for det er bevis på, at jeg er bedre end dem – den tankegang,” forklarede revisoren til Joris Luyendijk.

Ifølge revisoren bliver der indberettet langt flere sager om svindel til de finansielle myn-digheder, end der kommer frem i medierne, og bankerne er selv blevet ekstra opmærk-somme på at gøre sikkerhedsnettet mere fintmasket.

“Vi har tilknyttet en gruppe specialister, bl.a. tidligere politifolk, der er eksperter i at ef-terforske svindel og i afhøringsteknikker. Men den finansielle sektor er blevet så kompleks, at det ikke længere er nok. Der skal også

Ogsmutterne:Der er ikke altid svindel eller desperation bag usædvanlige handler. I 1998 kom en trader hos salomon Brothers til at læne albuen mod tastaturet og ved en fejl gentage det salg, han lige havde lavet, 145 gange. Den knap han trykkede ind, gentog nemlig automatisk den seneste handel. Dermed solgte han for 850 mio. pund på den franske future-børs Matif og fik på få minutter priserne til at falde voldsomt på future-markedet.Også en japansk trader har formentlig været nødt til at give en ekstra fredagsøl. I 2005 kom han til at sælge 610.000 aktier til én yen pr. stk. Intentionen var at sælge én aktie til 610.000 yen. Det betød, at aktier til en værdi af tre mia. dollars blev solgt for 5.000 dollars.

“Deterparadoksalt,atdestuderendepåbusiness-skolernelærer,atmar-kedetaltidharret,mensåtagerdeetjob,hvordetrorpåenillusionom,atmankanværeklogereendmarkedet.”

Svindel


Svindel

være folk, der kender de mange it-systemer og kan forklare efterforskerne, hvordan en in-vestor kan skjule en handel,” fortalte revisoren til den hollandske antropolog.

Hjælpener–måske–påvejMåske er der håb for banker, der er bekymre-de for at ansætte folk med anlæg for at kaste sig ud i vanvidsinvesteringer. Jon Wegener fra Institut for Afsætningsøkonomi ved CBS er med til at udvikle et program, der kan afsløre, om en person er egnet til at handle med aktier og værdipapirer:

“I mange år har man troet, at hvis man ansatte folk, der var superintelligente, kunne det ikke gå galt, men man har fundet ud af, at der ikke er sammengæng mellem høj intel-ligens og det at træffe gode beslutninger. Vi vil forsøge at udvikle en test, hvor man måler, hvor meget en person lader sig påvirke af at tabe penge, om personen er overmodig, har empati, og hvor langsigtet vedkommende tænker.”

Kweku Adobolis arbejdsgiver fortryder formentlig ansættelsen af den løbske trader, der to dage efter anholdelsen i London græd under et 15 minutter langt retsmøde. Da han i håndjern blev ført ud af retten og forbi pressefotograferne, var han dog ét stort smil, hvilket vakte undren og opsigt på grund af

den alvorlige situation. Om han stadig vil smile, når der falder dom, kommer bl.a. an på indsatsen fra hans advokater fra det samme firma, som forsvarede Nick Leeson i midten af 90’erne. Kweku Adoboli sagde ikke noget til pressen, men beklagede i retten, at det var kommet så vidt. Politiets efterforskning

skal bl.a. opklare, om han personligt har fået udbytte af svindelnummeret, eller om han handlede i panik og forsøgte at hente det tabte hjem igen. Under alle omstændigheder kan han sandsynligvis se frem til at skifte luk-suslejligheden ud med en celle de kommende år. Kweku Adoboli får næppe sit mirakel.

Destørstetabere–ogsvindlereI de senere år har der været adskillige sager, hvor aktiehandlere og andre fra finansverdenen har skabt skandale på grund af deres desperate handler eller udspekulerede svindelnumre. Flere af dem har siden udgivet bøger om deres oplevelser. nogle af de mest spektakulære sager er:

JosephJettVar ansat i investerings-banken Kidder, Peabody & Co. I 1994 kom det frem, at han havde udnyttet et hul i firmaets it-system, så det så ud som om, hans investeringer var profitable, selvom han i virkelig-heden tabte 74,6 mio. dollars. Jett arbejder i dag som selvstændig finansiel rådgiver.

NickLeesonVar i 1995 skyld i Barings Banks fald efter et tab på mere end 1 mia. dol-lars. Fik seks et halvt års fængsel, men blev løsladt i 1999. Har siden bl.a. skre-vet bøger og fungeret som formand for en fodboldklub i Irland. Resterne af Barings blev overtaget af en hol-landsk bank for 1 pund.

JérômeKervielI 2007 og 2008 tabte han 6,7 mia. dollars som trader i franske Société Générale. Han blev i 2010 idømt fem års fængsel, heraf to betinget, men hans appelsag er endnu uafsluttet.

PeterYoungHavde en lederstilling i banken Morgan Grenfell, hvor det i 1996 kom frem, at han havde svindlet for 300 mio. pund. Peter Young mødte op til retsmø-derne i makeup, høje hæle og paryk. Kritikere mente han forsøgte at spille sinds-syg, men da han forsøgte at kastrere sig selv ved hjælp af en kniv, en saks og en fiskeline, erklærede en enig jury, at han var uegnet til straf.

BernardMadoffMadoffs svindel bestod kort fortalt i et pyramidesystem, hvor han betalte udbytte til investorer med deres egne penge eller fra nye investorer frem for udbytte fra reel profit. svindelnum-meret løb op i 65 mia. dollars, og Madoff blev idømt maksimumstraffen: 150 års fængsel.

et hektisk liv som aktiehandler kan gøre nogen over-modige.


LadfirmafestenbegyndeMåske det snart er tid til at realisere drømmen om at blive selvstændig? netop under en krise kan det være et godt tidspunkt at gøre alvor af over-vejelserne. “kast jer ud i det uden at analysere alt for meget,” anbefaler en ekspert fra DI. Af Henrik Nordskilde

For nogle er det en gammel drøm, de ikke kan lade være med at gå efter. For andre skubber en fi nanskrise-fyreseddel måske bag

på beslutningen om at blive selvstændig. Under alle omstændigheder har Danmark brug for nye virksomheder og ikke mindst virksomheder, der vokser og skaber arbejdspladser. Tidspunktet er, i modsæt-ning til hvad man kunne tro, måske ikke helt dumt. Det fortæller Thomas Møller Sørensen, der er chef for MMV (Mindre og Mellemstore Virksomheder) og Entrepre-neurship i erhvervsorganisationen DI:

“Mange store virksomheder er stiftet i krisetider. Det giver god mening i den for-stand, at hvis du kan klare det, mens det er hårdt og kan skaffe kunder og fi nansiering i de tider, så har du gode muligheder for at klare den også på længere sigt.”

I Danmark er Lego, Danfoss, Bestseller og Jysk blot nogle af de virksomheder, der er grundlagt i krisetider. Selvom ambitioner-ne er mindre end en verdensomspændende koncern, skal danskerne tro mere på, at deres virksomhed trods alt kan vokse, opfordrer Thomas Møller Sørensen:

“Vi har undersøgt, hvor mange af de nystartede virksomheder i forskellige lande, der tror på, at de om fem år vil have mere

end 20 ansatte. Kun to procent af de dan-ske iværksættere svarer ja.”

Sammenligner man de to procent med tallene fra fem andre vestlige lande, Finland, Holland, USA, Norge og Storbritannien, får Danmark en bundplacering. F.eks. svarer 10 procent af de norske iværksættere ja til samme spørgsmål.

KastjerudidetThomas Møller Sørensen peger på skatte-trykket og uddannelsessystemet som to vigtige faktorer, der bremser for, at Danmark får fl ere vækstvirksomheder. En lang række økonomer anbefaler, at skatten på arbejde skal ned, og Thomas Møller Sørensen mener desuden, at skoler og uddannelsesinstitutio-ner skal tænke mere i at integrere iværksæt-teri i undervisningen. Endelig skal danskerne turde gå i gang:

“Det bedste overordnede råd, man kan

Kravtildenselvstændigehvilke krav er der til økonomien i begyndelsen? en konsulent- eller softwarevirksomhed kræver ikke det store indskud for at komme i gang. anderledes ser det ud med produk-tionsvirksomheder eller en detailfor-retning. søg vejledning hos din bank, investor, den lokale erhvervsservice eller det regionale væksthus.skal du have hjælp til nogle arbejds-opgaver? F.eks. er dårlig styring af økonomien en hyppig årsag til, at nye virksomheder går ned.hvad ved du om markedet? Få evt. hjælp til en markedsanalyse, der kan svare på, hvem konkurrenterne er, hvor mange kunder der er, osv.Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Selvstændighed


Selvstændighed

give til iværksættere, er at blive skarpe på forretningsideen. Hvad kan man, som ingen andre kan tilbyde? Derefter skal man finde ud af, hvem man har brug for til at gen-nemføre ideen. Og så skal man kaste sig ud i det. Man skal passe på ikke at analysere det ihjel, for man bliver også klogere under-vejs, når man først er i gang.”

GrundtiloptimismeDer burde være basis for at skabe masser af arbejdspladser via nye virksomheder. I hvert fald har mange danskere de nødven-dige iværksætter-egenskaber. Revisions- og konsulentvirksomheden Ernst & Young har ud fra testsystemet Predictive Index, der bliver brugt af arbejdsgivere til at vurdere potentielle medarbejdere, analyseret sig frem til, at 20 procent af danskerne har egenskaber, der passer til livet som selvstændig.

Carsten Collin, der er partner i Ernst & Young, har også bemærket en forandring siden Ernst & Young for 15 år siden be-gyndte at uddele årlige priser til iværksæt-tere:

“Danskerne er trods alt blevet mere interesserede i at blive selvstændige. Da vi begyndte med prisuddelinger, var der ikke mange, der turde stille sig frem og sige “vi har skabt det her og skabt nogle arbejds-pladser”. I dag kan mange godt sige “godt gået” til de mennesker.”

I USA består 30 procent af arbejdsstyr-ken i dag af freelancere, midlertidigt ansatte og selvstændige. Tallet forventes at stige til 40 procent i løbet af dette årti, og Carsten Collin håber, at danskerne vil tage den udvikling til sig:

“Det er en megatrend i verden. Der kom-mer flere frie agenter og små selvstændige

virksomheder. De skal så bindes sammen i et samarbejde, så de kan løse større opga-ver og konkurrere med de store. Man kan sige, at vi har brug for andelsbevægelsen version 2. Det kunne være, Danmark kunne sætte en dagsorden der. Vi har gjort det en gang før.”

DesmåskaberflestjobThomas Møller Sørensen fra DI understreger, at nystartede virksomheder desuden er de største netto-jobskabere. De gamle virksom-heder skaber også job, men nedlægger også mange, hvis de fusionerer eller outsourcer, og derfor er de nye virksomheder så vigtige:

“Det er en alvorlig situation. I sidste ende går det ud over velfærden, hvis ikke flere af de nystartede virksomheder får suc-ces. Vi taler jo meget om, hvad Danmark skal leve af fremover, og nye virksomheder er en vigtig del af det.”

“Mangestorevirksomhedererstiftetikrisetider.Detgi-vergodmeningidenforstand,athvisdukanklaredet,mensdeterhårdtogkanskaffekunderogfinansieringidetider,såhardugodemulighederforatklaredenogsåpålængeresigt.”

ER MERE INTERESSEREDE i detaljer og grundighed end gennemsnittet.

61%

LIGGER OVER GENNEMSNITTET når det drejer sig om at have en udpræget evne til at skabe kontakt til andre mennesker.

74%

AF IVÆRKSÆTTERNE er mere proaktive end gennem-snittet af danskere. De drives af at se hurtige resultater.

76%

LIGGER OVER GENNEMSNITTET når det handler om at være parat til at løbe en risiko.

60 %

ÅR OG MAND ER TYPISK for den selvstændige. Han har en

lang videregående uddannelse og nogle års erhvervserfaring. Han er

vokset op med forældre, der var selvstændigt erhvervsdrivende.

35-40TIMERS ARBEJDSUGER er ikke ualmind-

eligt for nystartede selvstændige.

60-80DEN DANSKE IVÆRKSÆTTER

Derudover er vækstskaberne udadvendte, kommuniker-ende og uformelle i sociale

situationer. De reagerer positivt på udfordringer og

pres og finder rutinearbejde demotiverende.

Kilde: Ernst & Young. 92 virksomhedsledere fra

konkurrencen ”Entrepreneur of the Year” deltog i under-

søgelsen. De 92 blev sammenlignet med et

gennemsnit baseret på de tests, danske virksomheder

har lavet på ansøgere gennem en årrække.


Investeringer

SportsmændskalinvesterekonservativtDu skal ikke geare dine investeringer for meget, hvis du samtidigt skal have ro i maven til at præstere på elitesports-niveau. Det mener golfspiller anders hansen, der holder fast i sine præmiepenge, indtil der for alvor er ryddet ud i markedets skævheder. Af Emil Norsker

Hvordaninvestererdudinepenge?“Jeg investerer i nogle mindre firmaer, som jeg er blevet intro-duceret til rent privat, hvor jeg kender produktet og ledelsen. De store investeringer holder jeg mig fra for tiden. Det tør jeg simpelthen ikke. Mine penge står for det meste i kontanter og fast ejendom. Jeg holder mig fra aktiemarkedet i øjeblikket, for jeg mener stadig, at vi er inde i en negativ cyklus. Hvis man ser på det historisk, vil krisen formentlig fortsætte nogle år endnu.”

Hvadskaldertilforatfådigtilbagepåmar-kedet?“Der skal ryddes op. Hvis det ikke sker, skubber vi bare proble-merne foran os. Før finanskrisen havde jeg nogle negative ople-velser med at investere gennem min bank, og jeg tabte rigtig mange penge. Det er også der-for, jeg nu er mere konservativ.”

Hvordanbeslutterdudigfor,hvadduskalinvesterei?“Det er altid nogle, som kom-mer til mig med en idé. Det er

ikke noget, jeg selv har tid til at opsøge, men når jeg går ind i en investering, bruger jeg lang tid på at undersøge og vurdere den. Jeg har haft både held og uheld, men alt i alt har det været positivt.”

Hvorofteholderdudigorienteretommarkeds-bevægelser?“Det gør jeg dagligt. Jeg bruger en halv time til en time på det, og jeg synes, det er vigtigt at holde sig orienteret om, hvad der sker ude omkring i verden.”

Erderforskelpå,hvordansportsfolkskalinvestereiforholdtilandre? “Ja, det mener jeg. De bør have en langt mere konservativ tilgang. Det kommer selvfølgelig an på, hvordan du ellers er som person, men som sportsudøver skal man have ro til sit arbejde. Derfor nytter det ikke, hvis man går og tænker på sine investe-ringer. Man skal ikke bruge tid på at have det dårligt over, at markedet går ned, for det kan gå ud over dine præstationer på banen. Og det har så igen ind-

flydelse på din bundlinje. Det er jo der, du skal tjene penge. Man skal gøre tingene med omtanke.”

Harduovervejetatinvestereif.eks.engolfbane?“Nej, det har jeg ikke råd til. Man kan også se rundtomkring i verden, at der er mange steder, der har det svært. Hvis man skal gøre det, skal man have nogle investorer med rigtig mange penge, for man kan ikke låne til det i bankerne, og det er blevet sværere at finde nogen, der er villige til at investere 100 millioner i det.”

Hvadvilduinvestereiifremtiden?“Jeg kan bedst lide at investere i nogle, der allerede har et produkt at sælge. Jeg bryder mig ikke så meget om at investere i for-ventninger og noget, der måske kommer på et tidspunkt. Jeg skal have noget konkret.”

AndersHansenalder: 41 årprofessionel golfspiller siden 1995.Bor i Zürich, schweiz. han fik sit gennembrud i 2002, da han vandt volvo pGa Championship på Wentworth Club i london 2002. siden har han genvundet titlen, som nu hedder BMW pGa Champion-ship i 2007 samt sunshine Tour i sydafrika i 2009.


“Jegbrydermigikkesåmegetomatinvestereiforventningerognoget,dermåskekommerpåettidspunkt.Jegskalhavenogetkonkret.”

Markedsudvikling

Det arabiske forår satte sit præg på den økonomiske udvikling. her demonstreres der på Tahrir-pladsen i kairo.


Markedsudvikling

Jordskælvet i Japan blev i første omgang en væksthæmmende begivenhed, og derefter fik det den modsat effekt. Det arabiske forår er

for en række af de implicerede lande først ved at finde sin afslutning, mens det for andre lande langtfra minder om en afslutning. Den europæiske gældskrise dominerer vores del af verden, og en optimal løsning virker meget svær at få øje på. I USA blev tegnene på opsving forsinket, og samtidig havde USA

også sin egen gældskrise hen over som-meren. Faktisk stoppede en enkelt stat alle betalingerne i en periode, men situationen blev løst til sidst. Dog ikke uden en historisk nedgradering af USA’s kredit-rating. Dermed havde forudsætningen, som lå til grund for forventningerne til markederne ved indgan-gen af andet halvår, ændret sig væsentligt.

De nævnte begivenheder og den gene-relle økonomiske udvikling lagde i 2011 en dæmper på udviklingen og dermed også en

dæmper på forventningerne til 2012. Tabel 1 er et glimrende eksempel, idet afdæmp-ningen tydeligt viser sig for både udviklede økonomier og nye økonomier.

GældskriseniEuropaDen største udfordring i øjeblikket synes at være håndteringen af den europæiske gælds-krise. Investorerne kræver, at Den Euro-pæiske Centralbank køber massivt op af de svageste landes statsobligationer, hvilket med et trylleslag vil fjerne kernen i krisen. Proble-met er bare, at ECB ikke har det som sin mål-sætning at købe forgældede medlemslandes gæld op. Centralbanken har da også nægtet at anvende den løsning. I stedet har den valgt at stille rigelig og billig likviditet til rådighed for det finansielle marked og håbe på, at man ad den vej kan løse krisen. Det har samtidig den effekt, at der kan blive overført kapital til den europæiske finansielle sektor, som står over for store udfordringer som følge af krisen.

KrisenerlokalDet positive i global sammenhæng er, at det i høj grad er en lokal europæisk krise. Globalt set kommer der specielt positive nyheder fra amerikansk økonomi, hvor forbrugertil-liden for årets sidste måneder har oversteget

Etrystetmarkedåret bød på en række uforudsete begivenheder – både i Usa, Mellemøsten, europa og asien – der alle fik stor betydning for den økonomiske udvikling.

“Investorernekræver,atDenEuropæiskeCentral-bankkøbermassivtopafdesvagestelandesstats-obligationer.”

Tabel1:Realiseretvæksti2009og2010samtvækstforventningerfor2011og2012

2009 2010 2011 2012

Globaløkonomi -0,7 % 5,1 % 4,0 % 4,0 %

Modneøkonomier -3,7 % 3,1 % 1,6 % 1,9 %

USA -3,5 % 3,0 % 1,5 % 1,8 %

Eurozonen -4,3 % 1,8 % 1,6 % 1,1 %

Japan -6,3 % 4,0 % -0,5 % 2,3 %

EmergingMarkets-økonomier 2,8 % 7,3 % 6,4 % 6,1 %

Brasilien -0,6 % 7,5 % 3,8 % 3,6 %

Rusland -7,8 % 4,0 % 4,3 % 4,1 %

Indien 6,8 % 10,1 % 7,8 % 7,5 %

Kina 9,2 % 10,3 % 9,5 % 9,0 %

Sub-SaharaAfrika 2,8 % 5,4 % 5,2 % 5,8 %

Kilde: Global Evolution, IMF, WEO, september 2011


Markedsudvikling

forventningerne, og meget tyder på, at der er kommet lidt morgenluft i verdens største økonomi.

NordamerikastårstærkestSom det fremgår af ovenstående graf, har de forskellige regioner udviklet sig meget forskelligt målt i danske kroner. Nordamerika har været årets stærke region, hvilket er en kombination af en styrket USD, begyndende vækst i USA og et ønske om at investere så sikkert som muligt. Europa har, på trods af gældskrisen i Sydeuropa, klaret sig relativt godt, hvilket kan tilskrives en stærk tysk in-dustri. Latinamerika og Fjernøsten har været dyre bekendtskaber, hvilket blandt andet kan tilskrives kinesisk opbremsning, som følge af frygt for en økonomisk overophedning.

Rentemarkederne har næsten oplevet den modsatte udvikling. Året begyndte med for-ventninger om, at nationalbankerne ville be-gynde at sætte renterne op, i takt med at den globale økonomi kom op i gear. Nøgletallene vidnede dog ikke om en økonomi på vej op i gear, og kombineret med gældskrisen har det udsat udsigten til stigende renter. Derudover er kreditelementet blevet en væsentlig faktor på rentemarkederne. Det er ikke ligegyl-digt, hvem man låner penge til, og derfor er renteforskellen mellem høj og lav kreditkvalitet blevet ved med at udvide sig.

Usikkerheden er helt naturlig, men også ganske dræbende for den spirende vækst i økonomien, som vi så tegn på ved indgangen til 2011.

Forventningertil2012Meget tyder på, at 2012 vil være mindst lige så turbulent og udfordrende, som 2011. Trods tegn på en spæd stabilisering i den økonomiske aktivitet i USA omkring årsskiftet,

er det stadig usikkert, om det vil være nok til at modsvare konsekvenserne af den negative udvikling, der er udsigt til i euro-området. Samtidig står de nye vækstøkonomier med en vanskelig balancegang. Især de kinesiske myndigheder skal finde det rigtige ben at stå på i et forsøg på at holde hånden under den økonomiske aktivitet, samtidig med at de intensiverer en rebalancering af økonomien i retning af større vækst i privatforbruget.

Vores forventninger på den økonomiske front for udviklingen i 2012 er ikke just præget

af optimisme. Som i 2011 ser vi stor sand-synlighed for, at det økonomiske vækstbillede vil være ujævnt. Den globale økonomiske vækst ventes fortsat primært at være truk-ket af vækstøkonomierne, om end en vis afdæmpning i aktiviteten må ventes. Vi tror dog på, at USA kan holde skindet på næsen, selvom vi stadig ser betydelige udfordringer. Det bliver afgørende, i hvor høj grad landet kan vise modstandskraft over for situationen i euro-området – ikke mindst for bankerne.

Gældskrisen i euro-området vil også være et altoverskyggende tema i 2012. Afgørende bliver det, om politikerne kan skabe en troværdig handlingsplan, der kan bevare til-liden til euro-området. Udfordringerne er dog enorme, ikke mindst i forhold til den markante gæld, der skal refinansieres i løbet af året. Risikoen for nedjusteringer af kreditværdig-heden i de fleste af euro-landene hænger ligeledes som en mørk sky i horisonten, og bankernes behov for at øge deres kapital-dækning vil medvirke til at svække kreditska-belsen. At euro-området rammes af recession virker således næsten uundgåeligt.

EuropakanstyreudfordringerneTrods udsigterne til recession i euro-landene tror vi dog på, at vi kan undgå en finansiel nedsmeltning som i 2008. En sådan situation ville uden tvivl være ensbetydende med en ny global recession og formentlig fulgt op af et kollaps af euro-samarbejdet med

60

70

80

90

100

110

Udvalgte aktieindeks i DKK 2011

Latinamerika Kina EuropaDanmark Nordamerika FjernøstenVerden Norden

Marts

April

Maj

Juni Ju

li

August

Februar

Januar

December

September

Oktober

November

December


Markedsudvikling

store negative konsekvenser for de globale aktiemarkeder. For at undgå dette kræves dog en betydelig offervilje på den politiske front fra især Tyskland, men også Den Europæiske Centralbank bliver formentlig nødt til yderligere at optrappe dens indsats i krisebekæmpelsen, for eksempel via større opkøb af statsobligationer fra de gældsplage-de lande. Givet erfaringerne med både ECB og det politiske system i euro-området virker det dog yderst sandsynligt, at gældskrisen konstant vil ligge og ulme i baghovedet på in-vestorerne. Risikoen for at et eller fl ere lande vælger at trække sig ud af euro-samarbejdet, vil fortsat være til stede. På den baggrund forventer vi en tendens til yderligere svæk-kelse af euroen i løbet af året.

DetforgældedeUSAklarersig–menikkemereenddetI USA står præsidentvalget til november som et vigtigt pejlemærke. Udsigten til valg betyder, at det er svært at få øje på, at der kan skabes konsensus med hensyn til at skabe troværdige planer for nedbringelsen af

de store budgetunderskud og den stigende offentlige gældsbyrde. På længere sigt står det klart, at det er nødvendigt med mas-sive fi nanspolitiske tiltag, som vil have en dæmpende effekt på den økonomiske vækst, men på den korte bane ser fi nanspolitikken ikke ud til at stå over for nye stramninger. Samtidig ser den amerikanske centralbank også ud til at holde hånden under økonomien i en sådan grad, at vi kan undgå et dobbelt-dyk i økonomien, forudsat at den europæiske gældskrise ikke kommer ud af kontrol. Et fortsat svækket boligmarked, samt at privat-forbruget formentlig ikke vil kunne fortsætte med at vokse hurtigere end indkomsterne, gør dog, at vi ser begrænset potentiale for den økonomiske vækst.

EmergingMarketsEt afgørende tema i 2012 bliver også, hvordan de nye vækstøkonomier tackler den svækkede efterspørgsel fra euro-området. Et skifte i den økonomiske politik i retning af lempelser vil kunne afbøde noget af effekten. Det er dog et åbent spørgsmål, hvilket råde-

rum f.eks. Kina har til at stimulere økonomien yderligere uden at skubbe til risikoen for overophedning.

Meget tyder dog på, at emerging mar-kets-økonomierne også i 2012 vil være en dominerende global vækstfaktor. De asiatiske emerging markets-økonomier, inklusive Kina, ventes således at tegne sig for intet mindre end 60 pct. af den samlede globale vækst.

På det fi nanspolitiske område har de væsentligste emerging markets-økonomier gennemgået en markant positiv udvikling siden årtusindeskiftet. Disse lande fremstår i dag i en gunstig situation, hvor de offentlige budgetbalancer levner plads til vækststimuli. Sideløbende har kombinationen af økonomisk vækst, faldende (re)fi nansieringsrenter og en aktiv gældsstyring medført, at den gennem-snitlige gælds/BNP-ratio nu er mindre end 40 pct. Et tal, mange udviklede lande for længst har passeret. Generelt velpolstrede valuta-reserver bidrager til indtrykket af økonomisk råderum, og for mange lande vil en kortere fastfrysning af de internationale kapitalmarke-der ikke udgøre et alvorligt problem.

AktierFokus er rettet mod de enkelte regioners økonomiske udvikling. Vores forventning for 2012 er i høj grad afhængig af udviklingen i den europæiske gældskrise. Hvornår og hvordan den bliver løst, bliver afgørende for vækst og stabilitet i Europa og til en vis grad

“DenEuropæiskeCentralbankbliverformentlignødttilyderligereatoptrappedensindsats.”

“Pådetfinanspolitiskeom-rådehardevæsentligsteemergingmarkets-øko-nomiergennemgåetenmarkantpositivudvikling.”

0 5 10 15 20 25

RussiaIndonesiaVenezuela

ChinaPeruIndiaChile

South KoreaUkraine

South AfricaMalaysia

IsraelBrazil

TurkeyUK

RomaniaPolandMexico

GermanyColombia

SpainFrance

PortugalHungaryBelgium

USAItaly

Greece

Statsgæld med forfald inden udgangen af 2012, % af BNP

Kilde: Global Evolution, Deutsche Bank

Det kræver offervilje fra Tysklands kansler Merkel, her med Fn-generalsekretær Ban

ki-moon, hvis europa skal undgå fi nansiel

nedsmeltning.


Markedsudvikling

globalt. Vi forventer, at vi fortsat vil se store

kursudsving på alle regioner. Der er ingen sikre regioner, idet alle har deres udfordringer, og retningen på markederne er ikke entydig. Virksomhederne har generelt gode indtje-ningsevner og er prisfastsat på niveauer, der normalt er attraktive, men intet udvikler sig helt efter bogen i disse tider.

ObligationerRentemarkederne fortsætter sin søgen mod ‘sikre havne’. Danmark er, med investorernes ensidige fokus på offentlig gæld og budget-underskud, defineret som en sådan, hvilket giver historisk lave renter (se graf). En 2-årig statsobligation giver nu tæt på 0 pct. i rente. Om det er holdbart på sigt, er uvist, men det er helt sikkert en kærkommen hjælp til den trængte danske økonomiske vækst.

De sydeuropæiske landes statsobligatio-ner handles til helt andre renter. Det er blevet et fokuspunkt, om de handles til over eller under syv pct. i rente. Et lyspunkt blev derfor de italienske auktioner. Appetitten efter korte italienske obligationer er blevet noget bedre. 3-årige obligationer er senest handlet på 5,62 pct. mod 7,89 pct. ved november-auktionen.

Resultaterne skal ses som en anerkendelse af den nye politiske vilje i Europa til at bringe bedre balance i de nationale økonomier.

Investorerne forventes fortsat at lægge stor vægt på kreditor-kvaliteten ved valg af

obligationer. Dette forventes at smitte positivt af på emerging markets-obligationer (afdeling Højrentelande) og virksomhedsobligationer, der fortsat vil opleve inflow af nye midler fra investorer.

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0

Renteudvikling på dansk stat 2011

10-årig dansk statsrente 2-årig dansk statsrente

Mar

tsApril

Maj

Juni Ju

li

Augus

t

Febru

ar

Janu

ar

Septe

mber

Oktob

er

Novem

ber

Decem

ber


Dinformuefordeling

Tænklangsigteten langsigtet strategi er en fordel, når markedet er uroligt.

Andet halvår blev en svær prøvelse for investorer. De finansielle markeder

var præget af store udsving og det, Mogens Lykketoft kaldte “hysteriske finanskællinger”. Den ene dag var alt krise, og enden var nær. Dagen efter var alt fryd og gammen for dagen efter igen at være negativt. I et sådant marked er det godt med en langsigtet strategi – det kan bare være meget svært at holde fast

i den, når mediedækningen og den generelle snak er så negativ, som den var i løbet af efteråret.

Historien har vist, at det er svært at spå om fremtiden, og derfor kan det være endog meget kostbart at ændre strategi – hvis man altså har en god strategi fra starten af. Vi har valgt at komme med forslag til en portefølje for en investor med neutral risikoprofil og mellemlang tidshorisont. For den type inve-stor fastholder vi strategien, men

laver dog et par tilpasninger. For det første flytter vi penge

fra aktier til obligationer. Cirka fem pct. flyttes rundt. Samtidig placeres en del af porteføljen i Virksomhedsobligationer. En placering, der samtidig reducerer beholdningen i Højrentelande.

Afkastet på denne portefølje har været:

2009 2010 2011

28,0 % 12,8 % -2,9 %

på handelsinvest.dk under punktet ‘Før du investerer’ har vi

flere konkrete porteføljeforslag tilpasset forskellige risikoprofiler

og tidshorisonter.

Investeringsforslag

Investeringsforslag til en investor med mel-lemlang tidshorisont og neutral risikoprofil. handelsinvest verden kan erstatte de øvrige aktieafdelinger under et.

Afdeling

VirksomhedsobligationerFondskode 6026206Andel

9,17%

Afdeling

NordamerikaFondskode 6015921Andel

5,85%

Afdeling

HøjrentelandeFondskode 6001491Andel

9,17%

Afdeling VerdenFondskode 1015729Andel

22,95%

Afdeling FjernøstenFondskode1599445Andel

4,95%Afdeling DanmarkFondskode 1023276Andel

11,25%

Vi har valgt at komme med forslag til en portefølje for en investor med neutral risikoprofil og mellemlang tidshorisont.

Afdeling

DanskeObligationerFondskode 6004008Andel

36,67%


Nøgletal

AFDELING2011 2010 2009 2008 2007 3år 5år 7år 10år

Afkast Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Afkast Afkast Afkast

Obligationer

Danske Obligationer 6,8 4,2 0,9 6,4 1,0 2,6 1,3 1,0 1,1 18,5 22,8

Lange Danske Obligationer 9,1 5,6 1,1 6,4 1,2 0,0 1,4 -0,2 1,1 22,6 22,4 26,2

Danske Obligationer Gl. Ord. 6,4 4,8 0,9 4,1 1,0 -0,1 1,1 1,5 0,9 16,1 17,7 20,5 42,3

Lange Danske Obligationer Gl. Ord. 8,3 6,1 1,1 5,4 1,1 2,9 1,2 -0,3 1,0 21,1 24,3 28,0 58,5

Højrentelande 4,3 11,5 1,6 32,0 1,6 -18,4 1,6 2,9 1,2 53,3 28,8

Virksomhedsobligationer 1,0*

Aktier

Verden -9,1 25,1 2,0 32,3 1,7 -44,6 2,1 -2,7 1,6 50,6 -18,8 4,4 -27,0

Europa -8,6 14,5 2,2 27,5 1,9 -44,3 2,0 2,2 1,7 33,6 -24,0 9,6 -14,1

Nordamerika -2,4 25,1 2,0 25,6 1,8 53,4

Fjernøsten -16,1 22,6 2,4 42,6 3,0 -42,8 2,3 0,1 1,7 46,7 -15,9 22,1 14,0

Norden -19,6 33,6 2,1 60,5 1,7 -50,7 2,0 7,2 1,5 72,4 -8,9

Danmark -18,4 32,7 2,0 49,5 1,6 -48,5 1,8 4,4 1,5 61,8 -13,0 61,9 123,9

Latinamerika -20,9 28,3 2,1 96,2 2,0 -44,6* 2,5* 99,2

Kina -18,9 13,2 2,1 50,1 2,1 -49,6 1,9 43,8 1,3 37,7 -0,3 112,7

Foreningenssamledeomkostninger 1,6 1,5 1,6 1,3

Medlemmernesafkast

* afkastene/omkostningerne er de faktisk opnåede/afholdte i perioden fra stiftelsesdatoen til statustidspunktet. note: alle afkast er opgjort efter omkostninger.

Du kan let og hurtigt blive opdateret på de enkelte afdelinger på hjemmesiden

handelsinvest.dk.her kan du se kurser og afkast, ligesom

du kan læse porteføljemanagernes aktuelle kommentarer til udviklingen. på hjemmesiden kan du også blive tilmeldt

handelsinvests nyhedsbrev.

-9,1Verden

-20,9Latinamerika

-2,4Nordamerika

-18,9Kina

-18,4Danmark

-8,6Europa-19,6

Norden

-16,1Fjernøsten

Aktier2011afkast


læs mere på handelsinvest.dk under nyheder > direktørens hjørneog bloggen ‘hulemaendihabitter’ på jp.dk

2011 har været et år med naturkatastrofe i Japan, færre af ‘mørkets fyrster’ (Bin Laden, Gaddafi og Kim Jong-il), massakre i Norge, regeringsskifte i Danmark og gældskrise i Europa og USA for blot at nævne nogle af årets hændelser. Især det sidste har sat sine spor på den økonomiske dagsorden, hvor krisen har været på alles læber.

Et sådant år kan have langsigtede konse-kvenser for vores fælles økonomi, da vores handlinger på mange områder er et produkt af den erfaring/de oplevelser, vi har. Lad mig komme med et eksempel:

Jeg købte mit første hus i 1991 som 23-årig. Siden da har jeg købt og solgt fast ejendom tre gange – alle gange med gevinst.

Tilsvarende har mange førstegangskø-bere købt fast ejendom i 2006-2007. Fast ejendom, de i dag enten må sælge med stort tab eller beholde i mange år frem.

Det siger sig selv, at disse to forskellige oplevelser påvirker de involveredes syn på fast ejendom og deres risikovillighed omkring fast ejendom. Nu og i fremtiden!

Årene 2008-2011 har uddannet rigtig mange omkring risiko – enten fordi de har oplevet den direkte, eller fordi de har hørt om den i den offentlige debat. Vi gik fra sorgløs hverdag, hvor risiko i høj grad blev belønnet, til en hverdag med faldende ejendomspriser, arbejdsløshed, kreditkrise og uro på de finan-sielle markeder.

Afhængigt af vores hidtidige erfaringer med op- og nedgange vil det formentlig påvirke os mange år frem. Jeg vil forment-

lig være forholdsvis afslappet omkring fast ejendom, mens især førstegangskøberne fra perioden 2006-2007 vil være meget risikoaverse i forhold til fast ejendom for blot at nævne et eksempel.

Det er også meget interessant, at den nuværende tilbageholdenhed hos mange forbrugere primært skyldes frygt for at blive ramt. Ikke at de/vi er blevet ramt, for det er stadig en lille del af os, der direkte rammes.

Til gengæld er det måske meget sundt med sådan en “renselses-proces” og et opgør med den stærkt lånefinansierede fremgang, vi alle har været en del af siden midt-80’erne. Vores fælles økonomi og frem-tid bliver bedre af, at vi får ryddet op. Ikke kun hos vores venner i Sydeuropa, men også hos os selv.

Hvadmon2011læreros?

Hovedetpåbloggen

“Vigikfrasorgløshverdag,hvorrisikoihøjgradblevbelønnet,tilenhverdagmedfaldendeejendoms-priser,arbejdsløshed,kreditkriseoguropådefinansiellemarkeder.”

JensBalleAdministrerende direktør


HandelsinvestSøndergade 5 | 7400 Herning | Tlf 97 12 33 55

[email protected] | handelsinvest.dk

Huskårets

generalforsamling

den27.marts2012.

Se mere og tilmeld dig

på handelsinvest.dk

efter 28. februar 2012.

Documents

Resumé aug 2012 - vol 4