Resumé feb 2013 - vol 5

Fremtiden

Fiaskoer og finans-kriser vil gentage sigside 14

Sociale medier

Ny magt til forbrugerneside 10

turiSme

Mulig stor gevinst for Danmarkside 16

markedSudvikling

Stort aktieafkast i usikkert årside 20

Handelsinvest

Politiske konflikter truer USA’s fremgangside 6

Februar 2013

Resumé

Faneblad

3 Leder

4 Noter

6 USA’s nye styrke trues af politiske kampe Økonomisk har amerikanerne genvundet

formen. Hvis opsvinget skal vare ved, kræver det dog stadig store reformer og kompromisser. Det har politikerne svært ved.

10 Al magt til forbrugerne Tidligere måtte utilfredse forbrugere nø-jes med at klage til venner og bekendte. Nu har de med medier som Facebook og Twitter fået en helt ny talerstol, der hurtigt kan tvinge store virksomheder til at skifte strategi.

14 Forkerte forventningerNår vi skal forudsige i morgen, frem-skriver vi enten nutiden eller bliver for optimistiske. Derfor begår vi mange af de samme fejl igen – og igen.

16 Turiststrømmen flyder forbi os

De mange nye velhavende turister fra Kina og Rusland tager for ofte til andre steder end her. Danmark skal mar-kedsføres mere, hvis vi skal have del i erhvervets store potentiale.

20 Markedsudvikling Realøkonomien havde det stadig svært i 2012 – især i Vesten. Alligevel var der store gevinster at hente på aktiemarkedet.

26 Nøgletal Medlemmernes afkast.

27 Hovedet på bloggen Det er godt, hvis vi får realisme ind i Vestens forbrugsvaner.

Resumé er en publikation for medlemmer af Investerings-foreningen Handelsinvest. Bladet udkommer to gange årligt i for-bindelse med hel- og halvårsrap-porter. Bladet er et supplement til foreningens årsrapport og giver et resumé af udviklingen i det forgangne halvår.

DistributionResumé sendes til alle navne-noterede medlemmer. Er der flere medlemmer i samme husstand, tilstræber vi at sende ét eksemplar af Resumé til husstanden. Ved spørgsmål vedrørende

distribution er du velkommen til at kontakte Handelsinvest, tlf. 9712 3355.

RedaktionJens Balle (ansv. redaktør)Lone Skiffard Aller Client Publishing:Emil Norsker (redaktør)Ulla Oppermann BlankholmSigne Tonsberg

Redaktionen er afsluttet 22.01.2013

Art direction og produktionAller Client Publishing

IllustrationKristian Eskild Jensen, iStockphoto

FotoAll Over Press, iStockphoto m.fl.

Tryk Reklametryk

Oplag 10.000

AnsvarsfraskrivelseOplysninger i dette materiale kan ikke betragtes som rådgivning vedrørende investeringer.

Medlemsbladet er ikke og må ikke opfattes som et tilbud eller

opfordring til køb af investerings-beviser i afdelinger af Investe-ringsforeningen Handelsinvest. Bladet kan ikke erstatte en indivi-duel rådgivning af investor.

Handelsinvest påtager sig ikke noget ansvar i forhold til dispo-sitioner, der er foretaget i tillid til bladets indhold, og investor op-fordres til at søge rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering. Oplysninger om de enkelte afde-lingers gældende prospekter samt senest offentliggjorte årsrapport eller halvårsrapport kan findes på handelsinvest.dk.

10 14

16

6

20

Indhold

2 resumé · Februar 2013

Kære investorDet er svært at bevare pessimismen, når man kigger på afkastene for 2012. Trods økono-misk uro i blandt andet Sydeuropa er det nemlig lykkedes at få gode afkast på langt de fleste markeder. Med afkast mellem 4,6 og 27,1% tror jeg, vi overskrider de flestes forventninger ved indgangen til 2012. Forklaringen på dette skal findes flere steder, men to interne forhold spil-ler også positivt ind:• Omkostningerne er blevet reduceret.• Rådgiverne har haft en dygtig hånd igen. Ved indgangen til 2012 fik vi en ny aftale om omkostninger, en aftale, der gør det billigere, jo større formue den enkelte afdeling har. Dette har medvirket til mærkbare reduktio-ner i omkostninger for de fleste afdelinger. Strategien med eksterne rådgivere og aktive porteføljer har i særdeleshed båret frugt i 2012. 9 ud af 12 porteføljer har slået deres benchmark.

At forestille sig afkast i samme størrelses-orden i 2013 er urealistisk, men vores forvent-ninger er positive, men mere rettet mod et mere “normalt” niveau. Vi har også fået mange nye medlemmer og mange nye penge at passe på i 2012. Velkommen til – vi håber, I bliver glade for at være med! God læselyst!

Jens BalleAdministrerende direktør

Leder

resumé · Februar 2013 3

Noter

top-5

VeRDeNS 5 MeST MAgTFULDe peRSONeR

MARIHUANA-AKTIe NåeDe Nye HøJDeR

Der er investeringer, der er fe-dere end andre. En af dem har været Medbox-aktien, der kort efter det amerikanske valg steg med 6.000 procent, hvilket kan virke – helt i tråd med det, de sælger – som langt fra virkeligheden. Medbox sælger auto-mater, der distribuerer blandt andet marihuana som medicin, og deres store aktiehop skyldtes især, at to delstater har lempet på lovgivningen med hensyn til salg af hash. Samtidigt blev aktien nævnt i en ar-tikel i tidsskriftet Wall Street Journal, og vupti, så fik Medbox-aktien vinger. Virksomheden har allerede 130 automater i drift, hvor de blandt andet sælger den lægeordinerede marihua-na, som f.eks. kræftpatienter i nogle amerikanske stater kan få adgang til. Efter den voldsomme hype omkring aktien lagde den sig hurtigt igen. Rådet fra de fleste analytikere er da også at holde benene på jorden med Medbox. Ikke mindst fordi den føderale regering kan gå ind og an-nullere de to delstaters friere forhold til hashen.

Ud fra fire kriterier har de vurderet verdens politiske, religiøse og økonomiske ledere. Først og fremmest skal de have indflydelse på mange menneskers liv. Her når eksempelvis paven ud til mere end en milliard mennesker, mens chefen fra Wallmart beskæftiger to millioner. De andre kriterier er personens finansielle muligheder, hvor mange områder de har magt over, og til sidst: hvorvidt de bruger deres magt. Når man lægger de fire kriterier sammen, får man toppen af verdens kransekage:

1. Barack Obama, USA’s præsident Nok ikke overraskende. Er stadig i spidsen for verdens stærkeste økonomi og hær. 2. Angela Merkel, kansler i TysklandHun er kvinde. Og europæer. Hun er rygraden i EU-samarbejdet og styrer Sydeuropa med hård hånd. Hendes store udfordring er det tyske valg i år. 3. Vladimir putin, præsident i RuslandHans tredje seksårs-periode i spidsen for

Rusland. Han sidder på et kæmpe atomvåben-arsenal og store olie-reserver. Han har nået de 60 år, der er Ruslands pensionsalder, men det er der formentlig ikke nogen, der tør sige til ham. 4. Bill gates, ejer af Bill & Melinda gates FoundationVerdens næstrigeste mand med omkring 65 mil-liarder dollars, og det er efter, at han allerede har givet mere end 28 væk. 5. pave Benedict XVIUndervurder ikke manden med den skøre hat. Han har magten over 1,2 milliarder sjæle og har en del at sige, hvad angår eksempelvis præventi-on. På de sociale medier når han også bredt ud. Inden han havde sendt sin først besked, havde han 700.000, der fulgte ham på Twitter. Resten af listen: Xi Jinping, Kinas kommende præsident vil tage helt over i marts. Denne gang er han på niende-pladsen, men han er nok længere oppe næste år. Den amerikanske nationalbankdirektør og hans europæiske kollega er henholdsvis nummer seks og otte.

VALg TIL INVeSTORFORUM

Ny dansk lovgivning giver investo-rer i danske investeringsforeninger mulighed for at vælge repræsentanter til bestyrelserne i administrationssel-skaberne. Derfor har medlemmer af Investeringsforeningen Handelsinvest adgang til at stemme på kandidater i løbet af februar 2013. Der skal vælges et medlem og en suppleant for en to-årig periode. Få flere oplysninger om tidsplanen og kandidater på www.handelsinvest.dk

Hvad har den tyske kansler, skaberen af Microsoft og paven til fælles? De er alle blandt de mest magtfulde i verden, ifølge det amerikanske magasin Forbes.

Barack obama er ver-dens mægtigste mand med en stor økonomi og et slagkraftigt militær.

Medbox-aktien steg med 6.000

procent efter det amerikanske

valg


KApITALpeNSIONeN TRæKKeR SIg TILBAge

Engang var det en af de mest populære måder at spare op til alderdommen, men der er ikke meget tilbage af kapitalpensionen nu. Det er nemlig ikke læn-gere muligt at få skattefra-drag, når man indbetaler på den. til gengæld kan man i år omlægge den til en aldersopsparing og stadig fortsætte indbe-talingen. Vælger man at omlægge, får man en rabat fra regeringen, hvor man slipper med at betale 37, 3 procent mod de normale 40 procent. "Denne lavere afgift gælder for alle kunder med kapitalpension – også dem, som ikke er nået deres pensionsudbetalingstids-punkt," forklarer pensions-chef i Handelsbanken per Strøm. Det skal være i år, man lægger om, for i 2014 vil det igen koste 40 procent.

Der er næppe mange værre steder at investere – eller opholde sig – i end Sy-

rien lige nu. Men spørger man et bredt udsnit af økonomidirektører i mellemstore virksomheder verden over, mener de faktisk, at Grækenland er et værre land at putte sine penge i eller starte ny forretning. Det er det internationale revisions-firma BDO, der står bag undersøgelsen.

Faktisk bliver kun Iran og Irak regnet for værre end Grækenland. Det er dog ikke det eneste europæiske land på listen over usikre steder. Spanien, der er euroens fjerde-største økonomi, er nummer syv på listen.

Mens Sydeuropa ses som et dårligt sted at starte nye forretninger, bliver Kina anset som det bedste, skarpt efterfulgt af USA. Også Brasilien, Indien, Tyskland og England er på top-10'en over lande med gode muligheder at ekspandere i.

Danmark har ikke været med i undersøgelsen.

CyKeLSTIeR gIVeR LOKALe FORReT-NINgeR LIV

I New York har de fået flere cykelstier – blandt andet efter dansk forbil-lede – og nu viser det sig, at det har haft en gavnlig effekt på det lokale forretningsliv. Cyklister har nemlig en tendens til at spise og shoppe mere lokalt end billister. I de kvarterer, hvor man har lagt byens og hele USA’s første cykelstier, er salget visse steder steget 49 procent siden 2007, hvilket er 16 gange så meget som i de omkringliggende områ-der. Det viser en rapport fra byens transportafde-ling. Ifølge Forbes Maga-zine kan samme tendens ses i byer som Austin, Memphis, Chicago, San Francisco and Washing-ton, hvor man også har anlagt cykelstier. København sløjfede sidste år deres gratis by-cykler, men nu ser det ud til, at de genopstår – blot under navnet pendler-cykler. De nye cykler skal primært stå ved togsta-tioner, og det er håbet, at det kan få flere pendlere til at droppe bilen.

I år kan det være, at et af verdens mest myteombruste hoteller endelig åbner – i Nordkorea. Helt tilbage 1980’erne begyndte det kommunistiske diktatur at bygge det 105 etager høje pyramideformede Ryugyong-hotel i hovedstaden Pyongyang. Men i årtier har arbejdet stået stille på grund af landets dårlige økonomi.

Det er ofte blevet nævnt som et symbol på landets fejlslagne politik og har stået som en skamstøtte i et land, der ofte plages af hungersnød. Med dets mastodontiske størrelse på over 300 meter i højden og dets mange tomme værelser har det fået øgenavne som Hotel Doom.

Nu skulle det dog ifølge det internationale hoteladministrator-firma Kempinski AG snart være klar til åbning med 150 værelser, kontorer, butikker og balsale. Bag finansieringen står det egyptiske firma Orascom Telecom, der for fem år siden grundlagde et mobilt netværk i Nordkorea.

Det er usikkert, om hotelbyggeriet betyder, at landet vil vise en større åben-hed over for omverden, men der er indtil nu ikke kommet nogen signaler i den retning fra den nye leder Kim Jong-un, der overtog posten fra sin far i 2011.

VIRKSOMHeDeR VINKeR FARVeL TIL 42.000 JOB I 2013

også i år vil arbejds-markedet få blå mærker eller nærmere betegnet sorte huller. For ser man på det seneste konjunk-turbarometer fra Danmarks Statistik, er det alt andet end optimistisk læsning. tager man virksomheder-nes meldinger for troende, vil der være 42.000 færre job næste år ifølge en beregning fra Handelsban-ken, på baggrund af den historiske sammenhæng mellem virksomhedernes beskæftigelsesforventnin-ger og den faktiske udvik-ling i antallet af jobs. "Desværre har det historisk vist sig, at der er en endog meget stærk sammenhæng mellem virksomhedernes forvent-ninger til den fremtidige beskæftigelse, og hvordan arbejdsmarkedet så rent faktisk udvikler sig," siger cheføkonom i Handels-banken Jes Asmussen, om end han understreger, at beskæftigelsesfaldet forhå-bentligt kan vise sig ikke at blive helt så stort.

tURISME

TUReN gåR TIL ONDSKABeNS IMpeRIUM

INVEStERINg

gRæKeNLAND MeRe RISIKABeLTeND SyRIeN

Det er noget af en gambling at investere i grækenland i disse år.

Kilde: Cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen


USA

Det begynder at lysne over det blafrende Stars & Stripes, men en fortsat fremgang er helt afhængig af smertefulde kompromiser. Af Ulla Oppermann Blankholm | Foto iStockphoto.com

Vi har rejst os, vi har kæmpet os vej tilbage, og vi ved dybt inde i vores hjerter, at det bedste venter for United States of America.”

Få kan som Barack Obama, her ved sin sejrstale i november sidste år, ramme en po-tent patos. Hans tale var ikke bare henvendt til hans vælgere. Den var til hele landet og hele verden. Væk er finanskrisens kryptonit i form af subprime-lån, forgældede banker og en haltende industri. Nu skal USA igen være en økonomisk supermagt.

Bag bifaldene og de blafrende amerikan-ske flag – dybt inde i Obama – må der også have været en form for lettelse. Nu var han ikke bare en én-periode-præsident.

Først når man bliver genvalgt, er man sikret en plads i historiebøgerne. Men sejren kom ikke uden hårde slag, og han var da også den første til at sige, at vælgerne havde givet magten i Washington noget at tænke over.

For selv om økonomien så småt er ved at rejse sig efter finanskrisens historiske knæk, leder den politiske elite stadig efter ben at stå på.

Det forklarer Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor i amerikanske samfundsforhold på Syd-dansk Universitet:

“USA er politisk havnet med det værste af to verdener lige nu. Der er to partier, der holder skarpt på deres partidisciplin i et sy-stem, der er dybt afhængigt af kompromiser for at fungere. Jeg frygter, at kongressen får svært ved at gøre de ting, som amerikanerne

forventer. Det politiske liv i USA er blevet polariseret. Der har aldrig været en kongres, som har fået så lidt gennemført, som den, der er nu.”

Niels Bjerre-Poulsen frygter, at den parti-politiske skyttegravskrig gør, at landet ikke får taget fat i de væsentlige udfordringer, der er højt på dagsordenen.

Det er blandt andet den globale opvarm-ning med dertilhørende naturkatastrofer, 10-12 millioner illegale indvandrere og ikke mindst det galoperende underskud på de føderale budgetter. Emner, der kan risikere at ende i en gordisk knude, fordi medlemmerne af kongressen er i en permanent valgkamp og hele tiden frygter for deres eget genvalg.

“Hvis man ikke kan gøre noget ved de store ting, har man virkelig et politisk ledelsesproblem. Det nytter ikke, at man kun kan sparke dåsen et lille stykke ned ad vejen hver gang og så håbe på, at der kommer en løsning på de store problemer hen ad vejen,” mener Niels Bjerre-Poulsen.

Det kommer til at gøre ondtDet er helt nødvendigt, at man bliver i stand til at håndtere de store problemer med lang-sigtede reformer, hvis man spørger senior-økonom i Handelsbanken Petter Lundvik. Han mener, at man er nødt til at mindske udgifterne og øge skatteindtægterne på langt sigt.

“Hvis republikanerne og demokraterne tror, at de hver især kan indgå et kompromis, som ikke kommer til at gøre ondt, så tager de

SUpeRMAgTeN

TIL KRæFTeReR KOMMeT

“


USA


USA

fejl. Konsekvenserne af ikke at blive enige er så alvorlige, så det kommer til at gøre ondt,” siger Petter Lundvik og understreger, at der ikke er noget “snabbfix”, som han siger på svensk – intet hurtigt fiks på problemerne – for det er afprøvet. Og det virker ikke.

Petter Lundvik mener, at Barack Obama er blevet så opslugt af hverdagens problemer, at han står og tramper på sine egne visioner.

Brug for uddannelseEn af de store udfordringer, han har forsømt, er arbejdsløsheden. Og den langsigtede løs-ning på det problem er uddannelse. Hidtil har man blot stimuleret økonomien i lang tid, men det har ikke fungeret i tilstrækkelig grad.

“Da krisen indtraf i 2009, gjaldt det om at overleve for de amerikanske virksomheder. Derfor lukkede de deres egne fabrikker ned og sendte produktionen til Mexico og Kina for

at holde priserne nede. Amerikanerne blev fy-ret. Nu begynder det at lysne, og efterspørgs-len vender tilbage. Men man hiver alligevel ikke produktionen hjem, og derfor bliver dem med lav uddannelse stadig ikke genansat,” forklarer Petter Lundvik, der mener, at man bør gennemføre strukturelle reformer på ud-dannelsesområdet, selv om resultaterne først vil vise sig om mange år.

Stavnsbundet til husetKommer arbejdsløsheden ned, vil det løse mange problemer. Men mange amerikanere er som følge af krisen ikke fleksible i forhold til at flytte efter jobbene, da mange af dem er stavnsbundet til et hus, hvis pris slet ikke er i nærkontakt med det, som husets lån står i. Desuden oplever Petter Lundvik ikke, at man har en særlig effektiv arbejdsmarkedspolitik i USA. Her bliver de ledige ikke som i Norden hjulpet på vej af for eksempel arbejdsformid-lingen.

Lektor Niels Bjerre-Poulsen er dog fortrøstningsfuld i forhold til, at Obama nu vil rette blikket mod indenrigspolitikken. Mod en skattereform, mod miljøet og mod immigra-tionsproblemerne. Ikke mindst i takt med at engagementet i Afghanistan bliver afviklet. Selv om der selvfølgelig altid kan komme udenrigspolitiske overraskelser, hvor Syrien for eksempel kan være en joker.

De næste fire år vil man også komme til at se effekten af Obama Care, som i store træk vil træde i kraft i 2014 og frem.

“I øjeblikket agerer han helt klart som en

præsident, der ved, at republikanerne har et problem. Og jeg tror, at han føler sig i en langt stærkere position nu end for bare et år siden. Der er dog en risiko for, at han overspiller sine kort. Det så man George W. Bush gøre, da han sagde: Jeg har opnået kapital i denne periode, politisk kapital, og nu har jeg tænkt mig at bruge den. Han fik en elendig anden periode, fordi han overfortolkede sit mandat, og man kan frygte, at Obama kommer til at gøre det samme.”

Store forskellePå den anden side har republikanerne en ud-fordring med især at tiltrække en større andel af latinovælgerne – den hurtigst voksende del af den amerikanske befolkning. 72 procent af dem stemte på demokraterne ved valget i 2012.

I forhold til den amerikanske økonomi mener Niels Bjerre-Poulsen også, at det er et stort problem, at den bane, man spiller på, er blevet skæv. Ikke siden 1920’erne har der været så stor forskel på rig og fattig. Og skellet er vokset støt de seneste 30 år. Reallønnen er for en meget stor del af den amerikanske middelklasse stagneret. Mange amerikanere er nødt til at have to eller tre jobs for overhovedet at holde sig oppe over fattigdomsgrænsen.

“Den sociale mobilitet er ikke så stor som tidligere, og det er dybt foruroligende. Det gør det umuligt at udleve den amerikanske drøm, hvor alle kunne have mulighed for – også med en mellemindkomst – at købe et hus og

Hvilke udfordringer står Barack Obama i dine øjne overfor?“Den amerikanske statskasse har kørt med underskud i mange år – siden slutningen af 1990’erne. De bruger alt for mange penge, i forhold til hvad de skraber sammen i skat. Alt fra den føderale kasse helt ned til de enkelte byers kasser kører med underskud. og det holder ikke i længden. Der er byer og hele stater, der ligger på kanten af konkurs hele tiden. Det er en gigantisk udfordring at få skat, som er et stort tabu, sat på dagsordnen. Siden Reagan er det

blevet til et dogme, at man ikke hæver skatten. Skat er blevet et sy-nonym med den offentlige sektor, kontrol og manglende frihed, og højrefløjen har haft succes med at sælge den historie meget bredt.”

Hvad betyder krisen for USA?“Den betyder det samme som i Europa. Man kan ikke få nogen til at investere. Det er helt ufatteligt svært at få folk til at smide penge i noget som helst, også selv om det næsten er gratis at låne dem.

Der er en tilbageholdende stemning, og folk er så hamrende trætte af den krise. på trods af at tallene peger i den rigtige retning, er det ikke rigtigt noget, folk kan mærke.”

Hvordan oplever du amerikanerne i den her situation?“Det er et meget optimistisk folkefærd, og amerikanerne har en so-lid tro på, at det nok skal gå i den rigtige retning. Men optimismen undermineres i disse år. Mange amerikanere har svært ved at få tingene til at hænge sammen, når det gælder uddannelse, husleje, sygesikring og mad – alt er steget i mange år, og for de flestes vedkommende har lønnen samtidig stået stille. oven i det kommer krisen, der slår bunden ud af det hele og gør folk arbejdsløse. Det har virkelig væltet mange familier. Samtidig er der en fornemmelse af, at der er noget større på spil. USA er i krise på en anden måde end tidligere. Den selvtillid, som man ofte bliver ret imponeret over i USA, er dykket meget hef-tigt. Alle amerikanere abonnerer på den holdning; at man kan blive til noget, hvis man virkelig vil. Men det er så indlysende, at det er en myte, for det har krisen i dén grad understreget. Den amerikan-ske drøm er slået i stykker, men hvis krisen kan få amerikanerne til at vågne op, ville det trods alt være positivt.”

“USA skal vågne op af drømmen”Amerikanernes øjne har været lukket for længe. Lukket for, at den amerikanske drøm blot er en drøm, som er blevet endnu mere umulig at realisere under krisen. Det mener Martin Krasnik, journalist på Weekendavisen og tidligere USA-korrespondent.

Lektor i ame-rikanske sam-fundsforholdNiels Bjerre-poulsen.


Nr. 2: WYoMINgLigesom North Dakota nyder Wyo-ming godt af store energireserver af olie og gas. Arbejdsløsheden er noget højere med 6 procent end an-dre af de stærke stater, men den har samtidig stor gavn af en skattestruk-tur, hvor der ingen selskabsskat er.

Nr. 1: CALIFoRNIENDen solrige stat har økonomisk ikke meget at glæde sig over. Dens S&p-kreditrating er den dårligste i landet, og staten er især tynget af en stor offentlig gæld og huspriser, der fik alvorlige hug af finanskrisen. I gen-nemsnit faldt priserne 33,6 procent fra 2006-2011.

USA

Mere end 90 procent af den amerikanske befolk-ning tror på gud.

stifte familie,” fortæller Niels Bjerre-Poulsen.Petter Lundvik er enig i den betragtning.“De arbejdsløse og de lavtuddannede

er forbandet. Og det er jo selvfølgelig en fare, når en stor gruppe føler sig uretfærdigt behandlet. Det øger spændingerne,” siger Petter Lundvik og tilføjer, at det på samme tid er svært for den gruppe at mobilisere sig, som man har set det ske i Sydeuropa. Derfor ser det udefra ud, som om det stadig er stabilt i USA.

Ukuelig optimismePå trods af de store udfordringer har det amerikanske folk altid en ukuelig optimisme, og for første gang i lang tid har de noget at have den i, mener Petter Lundvik.

Han er overbevidst om, at de store amerikanske virksomheder vil klare sig godt fremover – ligesom de har gjort det igennem krisen. Og Obama? Fra talerstolen deler han i sin sejrstale troen på fremtiden:

“Jeg tror på, at vi kan gribe denne fremtid sammen, fordi vi er ikke så splittede, som vores politik antyder.”

USA’s greb om fremtiden er dog helt af-hængig af, at “sammen” bliver taget alvorligt – også når det kommer til samarbejdet mel-lem republikanerne og demokraterne. Bliver der ikke forhandlet nogle seriøse, langsigtede reformer på plads, fordi hvert parti nægter at træde et velvilligt skridt nærmere hinan-den, kunne man frygte, at supermagtens nyerhvervede kræfter vil blive ædt op af indre skyttegravskrig.

De BeDSTe Og De VæRSTe STATeRUSA er et stort land med høj grad af selvstyre til deres stater, der også har vidt for-skellig økonomi. Nogle af de bedste har en arbejdsløshed under 3,5 procent, mens nogle af de værste, som Californien, er langt over 10 procent. Det viser en analyse foretaget af det finansielle nyhedssite 24/7 Wall St.

Nr. 1: NoRtH DAKotAoliefeber har hjulpet denne stat til en førsteplads for første gang i dets hi-storie. De enorme nyfundne reserver af olie og gas er årsagen til, at arbejdsløs-heden er den laveste i landet. Sammen med Montana er North Dakota også den eneste stat, der ikke har haft un-derskud på budgettet siden 2009.

Nr. 2: RHoDE ISLANDMed en af landets dårligste vækstrater og tredje-højeste arbejdsløshedsprocent på 11,3 procent er Rhode Islands øko-nomi overordnet i dårlig form.Der har også været eksempler på dårlig politisk ledelse, hvor man for eksempel gav et lån til en computerspil-producent på 75 millioner dollars i 2010. Firmaet gik siden konkurs.

De BeDSTe

De VæRSTe

USA I TAL

USA er en demokra-tisk forbundsrepu-blik, der består af 50 stater, et føderalt di-strikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier.

Med mere end 9,6 millioner km2 og en befolkning på mere end 300 millioner er USA det fjerdestørste land og tredje folkerigeste land i verden. USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, og landet er et af de lande i verden med flest etniske grupper.

Befolkningen består af 84 procent hvide (heraf 11 procent hispanics), 12 procent sorte, 3 procent asiater og stil-lehavsfolk, 1 procent indianere og inuitter.

Middellevetiden er 75 år for mænd og 80 år for kvinder.

“på trods af de store udfordringer har det

amerikanske folk altid en ukuelig optimisme.”

Seniorøkonom i Handelsbanken

petter Lundvik.

NoRtH DAKotA

WYoMINgCALIFoRNIEN

RHoDE ISLAND

80 år

75 år


Kun en tåbe frygter ikke forbrugerenSociale medier som Facebook og twitter har skabt mere magtfulde og handlekraftige forbru-gere. Her bliver virksomheders dårlige opførsel straffet lynhurtigt. Det stiller krav om en åben og personlig dialog med kunderne, hvis man ikke skal dømmes hårdt af folkets nye domstol.Af Signe Tonsberg | Foto iStockphoto.com

De tider, hvor en stor virksomhed ustraffet kunne tryne eller ignorere en klage fra “den lille mand”, er forbi. Med sociale medier som

Facebook og Twitter har forbrugere for alvor fået et klagekontor, der kan ryste selv globale mastodonter i fundamentet. En utilfreds kunde eller borger kan på få timer rejse en hær af kritik mod en virksomhed, en politiker

eller et medie. Spørg bare Danske Bank. For nylig måtte de trække dele af deres dyrt anlagte kampagne ‘New Normal’ tilbage. Det skete, efter at enkelte kritiske indlæg om kampagnen på bankens egen hjemmeside fik op mod 11.000 likes – hver. Andre store virksomheder som Telenor har også fået forbrugernes kulde at føle.

De nye medieplatforme skaber nye

forbrugere, som giver virksomhederne nye udfordringer. Nadja Pass, stifter af den so-cialøkonomiske virksomhed Borgerlyst, følger udviklingen tæt. Hun har skrevet artikler om Facebook-retorik og har for nylig udgivet en undervisningsbog om sociale medier.

“Det har altid været en god idé som virk-somhed at opføre sig ordentligt. Nu er det en absolut nødvendighed. Tidligere talte vi med

Sociale medier


Sociale medier

vores familie, venner og bekendte, hvis vi var blevet uretfærdigt behandlet, eller der var noget, vi var vrede over. I dag lægger mange deres kritik ud i plenum på for eksempel Facebook, hvor mange, mange andre kigger med,” forklarer Nadja Pass.

Og lige så meget medvind de sociale medier kan skabe for et produkt, en tendens eller en virksomhed, lige så nådesløse kan de være, hvis virksomheden træder forkert.

Magtfulde – men tilgivendeDen nye måde at være forbruger kan da også give nervøse trækninger i mange kommu-nikationsafdelinger, og markedet boomer i øjeblikket med kurser om, hvordan man som virksomhed tackler kriser og laver brandsluk-ning på de sociale medier.

Men frygten er overdreven, mener Nadja Pass. Hun peger på, at de fleste af os er me-get tilgivende, hvis vi grundlæggende har tillid til en virksomhed. Oplever vi, at vi normalt får en ordentlig service, og virksomheden er til at komme i kontakt med, eskalerer vreden ikke ud af kontrol.

“Man sviner for eksempel ikke en virksom-hed, som i forvejen har meget på goodwill-kontoen, til. Når de store antibølger ruller, er det jo, fordi folk i forvejen føler sig trådt på, og en sidste lille fejl får bægeret til at flyde over. Og resten af folket på de sociale medier hjælper med at sprede den, fordi de også er frustrerede. De sociale mediestorme får slet ikke mulighed for at blæse så voldsomt op, hvis folk generelt har en positiv oplevelse med virksomheden,” siger hun.

Brug talerstolen – også i modgangMen hvis krisen først ruller, er den eneste løsning at handle på kritikken og give folk nogle ordentlige forklaringer. Det med bare at sige undskyld-undskyld-undskyld er faktisk

TAL På SociALe MeDier

Der er over 2,8 milliarder profiler på sociale medi-er. Det betyder, at halvdelen af alle internetbrugere har en profil på sociale medier.

Fire ud af fem internetbrugere besøger sociale

netværk og blogs.

twitter har mere end 465

millioner opret-tede brugerpro-filer. på en travl dag bliver der

tweetet 175 mil-lioner gange.

Facebook har mere end 1

milliard aktive brugere. Der er

indgået mere end 100 milliarder venskaber på

Facebook.

Hver dag deler brugerne på Face-

book ting mere end en milliard

gange og “liker” og kommenterer mere end 2,7 mil-

liarder gange.

Der bliver uploa-det en times

video til Youtube hvert sekund.

Listen over sociale medier er lang, men Facebook har formået at gøre sig til global social-medie-darling i den brede befolk-ning. En af forklaringerne er, at Facebook fungerer meget intuitivt og er nemt at komme i gang med. Men en lang række af de andre sociale medier er faktisk stærkere på deres specialområder. twitter er unik til opdateringer og til at skabe dialog mellem mange mennesker på tværs, og pinterest og Instagram er overlegne, når det handler om billeddeling og hele den visuelle dimension. Alligevel er det svært for andre sociale medier for alvor at konkurrere med Facebook. “Mange har vænnet sig til, at Facebook er supernemt. Derfor har man måske ikke så meget tålmodighed til at oprette endnu en profil i et system, der er bare en lille

smule mere trægt end det. og de færreste orker at blive ved at oprette nye profiler på alle mulige steder,” forklarer Nadja pass. Det har virksomheder og mange af de andre sociale medier taget konsekven-sen af og er begyndt at operere med det såkaldte Facebook-connect. Her deltager folk via deres Facebook-profil i stedet for at oprette en ny profil. og det er der mange principielle udfordringer i. “Facebook sætter sig på den måde på stort set alt. Men i praksis er det det, der er ved at ske lige nu. og de fleste accepterer det, fordi det både er dyrt og besværligt at benytte andre systemer, der alligevel aldrig bliver tilnærmelsesvis så nemme for brugerne at benytte som Facebook,” siger Nadja pass.

SOCIALe MeDIeR eR MeRe eND FACeBOOKFacebook har klikket sig ind i den brede befolknings hjerte som det foretrukne sociale medie. Men det er ikke den eneste interessante spiller. Konkurrenter som Twitter og pinterest kan noget helt andet og specialiseret.

Kilde: In2media

Der er over 200 millioner blogs på

verdensplan

eR DU OgSå på?

KOM INDeNFOR

RUSH HOUR

VeNNeR eN MASSe

LIKe IT OR NOT

HVeRT SeKUND TæLLeR

DIN MeNINg TæLLeR


“Før var det meget medierne, politikerne og de store virksomheder, som besluttede, hvad vi skulle høre og læse. Nu har alle folk selv muligheden for at tage ordet og blive hørt i det offentlige rum,” forklarer Nadja pass.

SUpeRMæNDeNe på De SOCIALe MeDIeR Virksomheder og organisationer, der gør det godt på de sociale medier, er kendetegnet ved at være personlige og lyttende. Virk-somheden Aarstiderne, der dyrker og sælger økologiske fødevarer, er et af de bedste danske eksempler på en virksomhed, der deltager virkelig succesfuldt på de sociale medier. Nadja pass peger – med eksempler fra Aarstidernes brug af sociale medier – på fem ting, der gør dem til et skoleeksempel.

1. De bygger på en god og engagerende sagFor Aarstidernes vedkommende er virk-somhedens mission ikke bare at sælge flere grønt-kasser, men at skabe mere jordforbin-delse og kommunikere bredt om økologi og gode råvarer.

2. De opdateres og passes af engagerede medarbejdere En Facebook-side, der skal engagere bru-gerne, kræver engagerede medarbejdere, der har en passion for virksomhedens produkt. Sådan er det med Aarstidernes side, hvor mange opdateringer bærer præg af, at med-arbejderne selv brænder for området.

3. De bruger en personlig toneMedarbejderne skal have mandat til at skrive personligt. For meget hierarki og for mange retningslinjer kan kvæle det personlige. Kunderne skal mærke jeres ægte begejstring og have en fornemmelse af, at der sidder et menneske i den anden ende.

4. De skriver om emner, der er relateret til deres produktMan skal tænke på sig selv som en kurator, der trækker alt det interessante frem for dem, der interesserer sig for området. Hos Aarstiderne handler det ikke blot om at gøre folk klogere på deres egne produkter, men også bredere på økologi, frugt, grønt, skolehaver og landmandsliv. Ligesom de på deres Madbio-videosite inspirerer til at lave gode mad.

5. De lægger også op til fysiske møderSociale medier gør det ikke alene. Aarsti-derne danner for eksempel bro mellem deres Facebook-side og deres årlige høstmarked, hvor man kan smage produkterne, møde medarbejderne og gå en tur rundt på mar-kerne. på den måde strækker fællesskabet sig ud over det digitale.

Kilde: Nadja Pass

Sociale medier

spild af en god chance for at forklare, hvordan virksomhedens virkelighed ser ud, påpeger Nadja Pass.

“Det er enormt troværdigt, at man som virksomhed kan stå ved det, der er sket, og tør handle på det. Jo mere man som virksomhed kan forklare folk, hvordan tingene hænger sam-men og hvorfor, jo bedre,” forklarer Nadja Pass.Netop krisesituationer er faktisk en mulighed for en virksomhed for at udnytte den talerstol, som de sociale medier er. En konflikt eller krise er også en chance for at komme ud med sine budskaber i et forum, hvor mange lytter med.

“Man skal hverken lyve, skjule sig eller være bange, men derimod handle. Jeg efterlyser, at både virksomheder og pri-vatpersoner er mere modige og står ved det, de er, og det, de vil. Ikke mindst på de sociale medier,” siger hun.

Uperfekt er godtFor det er netop det, succes handler om på de sociale medier: At man tør være ærlig, per-sonlig – og indimellem også uperfekt. Det ska-ber nemlig troværdighed hos (for)brugerne.

“Der sidder for mange virksomheder

derude, der gerne vil være til stede på de sociale medier, men samtidig er bange for at udnytte mulighederne. De skal turde spørge kunderne, og så skal de være klar til at lytte efter og handle på det, kunderne siger. Hvis man som virksomhed ikke er klar til at lytte eller reagere hurtigt, når kunderne spørger, er det et tegn på, at man ikke er klar til sociale medier,” fastslår Nadja Pass.

To af de typiske fejl, mange begår, er, at de for det første får lavet deres kampagne og aktiviteter på de sociale medier alt for færdig

og perfekt, så der ikke er plads til, at det kan udvikle sig sammen med brugerne. Og for det andet, at de kun skriver noget, når der er krise eller en stor lancering. Lidt som om det var en

pressemeddelelse. Så går man glip af alt det, for eksempel Facebook er allerbedst til – at være en platform, hvor vi som forbrugere kan kommunikere og byde ind med idéer og historier, så tingene udvikler sig i en ny og overraskende retning. De virksomheder og organisationer, der formår at gribe den bold, kan knytte de nye magtfulde forbrugere endnu tættere til sig – og få det bedste ud af den nye virkelighed.

“ Det har altid været en god idé som virksomhed at opføre sig ordentligt. Nu er det en absolut nødvendighed.”


Det er tydeligt, når man klikker sig gennem Facebook-siden ‘La-krids by Johan Bülow’,

at her mødes ægte lakridselskere eller de såkaldte “lakridspas-sionistaer”. Bag siden står Johan Bülow, og meget er sket, siden han som bare 23-årig stiftede virksomheden i 2007.

I de fem år, der er gået, har han opbygget et gourmet-lakridsimperium med fire egne butikker, hundredvis af forhand-lere og eksport til adskillige lande. Oven i købet med et marketing-budget til trykte medier på nul kroner. Til gengæld har virk-somhedsejeren fra begyndelsen satset på de sociale medier med Facebook som favoritten.

“Strategien har altid været, at vi bare vil fortælle om, hvad der sker på lakridsfabrikken. Vi star-tede med at tage nogle billeder af vores håndlavede lakridser og lagde det ud,” forklarer Johan Bülow.

De seneste halvandet år har lakridsvirksomheden intensiveret indsatsen på Facebook, men strategien er den samme. Siden skal bruges til at berette om per-sonalet – lakridsfamilien – og om kvaliteten i den lakrids, som er omdrejningspunktet for det hele.

Opdater eller døNæsten 25.000 mennesker har klikket på det lille ‘synes om’-ikon på lakridssiden. Ambitionen er, at det tal skal være 35.000 i slutningen af i år. Til sammenlig-

ning har en stor virksomhed som Berlingske omkring 14.000 likes.

I dag har Johan Bülow ansat en fast medarbejder, der står for events og opdateringer. For suc-ces på sociale medier opstår ikke bare af sig selv. Det kræver inve-steringer – både i penge og tid.

“Hvis du som ejer af en mindre eller mellemstor virksomhed vil have succes på sociale medier, må du ansætte folk til at arbejde med det. Der skal være nogle, der laver indlæg og følger op på det, folk skriver, ellers dør gruppen lynhurtigt,” siger Johan Bülow, der også selv løbende lægger vejen forbi siden.

“Hvis der er en konflikt eller

noget, som kræver et svar fra mig, er jeg selv inde og skrive fra min egen Facebook-profil. Det kan jeg godt lide, og det giver også vores brand troværdighed.”

Balancen mellem glæde og kvalmeDet handler om at finde balancen,

så gruppen er dynamisk uden at kvalmefodre folk med lakrids. Derfor opdaterer Lakrids by Johan Bülow deres Facebook-side i gennemsnit to en halv gang om ugen.

“Det kan være svært at vurde-re, hvor meget man kan forstyrre folk. Vi kan se, at i de perioder, vi har været meget offensive og lagt meget ud, taber vi folk. Hvis folk skal blive ved med at have en positiv tilgang til dig, kan det være fint, at der går fire dage, uden at du gør dig bemærket. Når du så lægger noget ud, kommer der til gengæld en positiv respons,” forklarer han.

Selv kritik er positivNogle virksomheder er nervøse for at bruge sociale medier, fordi der ikke skal mange fejltrin el-ler utilfredse kunder til, for at stemningen omkring ens produkt pludselig kan vende. Men ikke Johan Bülow.

“Jeg er ikke bange for negativ omtale. Jeg ser tværtimod den tætte kontakt med vores kunder på sociale medier som en fantastisk sikring for mig og min forretning. Hvis vi laver noget lort, får vi det også at vide. Og hvis det virkelig er sådan, at vi laver

noget, der ikke er godt nok, skal vi da have det at vide, så vi kan få bremset det. Uanset hvad, kan Facebook bruges positivt,” mener han.

KongeambassadørerDet er svært at sige, præcis hvor meget sociale medier har betydet for lakridsmagerens succes. Og helt umuligt er det at gøre det op i kroner og øre. Men Bülow selv tillægger arbejdet på de sociale medier en stor del af æren for virksomhedens succes. Siden er nemlig med til at knytte kunder tættere til virksomheden.

Man har blandt andet brugt siden til at rekruttere lakrids-elskere til at hjælpe med at ud-vikle og komme med idéer til nye lakridsprodukter, til at skaffe nyt personale og også til mere klas-sisk marketing som at tiltrække folk til prøvesmagning eller tilbud i butikkerne.

Facebooks evne til at komme langt ud fik lakridsfabrikken at se en helt almindelig formiddag, hvor det på få timer lykkedes at afsætte 35 billetter a 1.000 kroner stykket til en gourmet-lakrids-middag.

“Det viser, hvor stærk Face-book er som medie,” siger han.

Lakridskongen af FacebookSociale medier har spillet en stor rolle for den succes, som Johan Bülow har med sin gour-met-lakridsfabrik. på fem år er firmaet vokset fra en køkkenbordsvirksomhed til en stor fabrik med 50 ansatte – og 25.000 fans på Facebook. Af Signe Tonsberg | Foto Lakrids by Johan Bülow

“ Det kan være svært at vurdere, hvor meget man kan forstyrre folk. Vi kan se, at i de perioder, vi har været meget of-fensive og lagt meget ud, taber vi folk.”

Sociale medier

Lakridskongen Johan Bülow og hans medabej-

dere bruger en intern side på Facebook til

intern kommunikation.


Fremtidsudsigter er fyldt med fejlBobler, fiaskoer og finanskriser vil vi gentage igen og igen. Den menneskelige hjerne er nemlig jubeloptimist omkring

fremtiden, og selv de klogeste hoveder vurderer ofte forkert. Selv om vi har det med at overtolke det netop hændte, skal vi

nok alligevel finde de bedste svar om fremtiden i historien. Af Emil Norsker | Illustration iStockphoto.com

er krisen blevet kronisk? Er de danske og europæiske forbrugere blevet så deprimerede og pessimi-stiske, at økonomien aldrig igen skal

løfte sit hoved og lykkelig gjalde højkonjunktur ud over de finansielle markeder?

Svaret er ‘bare rolig’, hvis man spørger hjerneforsker Jon Wegener fra Copenhagen

Business School. Den menneskelige hjerne har grundlæggende en optimistisk tro på livet, og når først sårene er ordentligt helet, vil vi igen tro på fremgang:

“Undersøgelser viser, at vi faktisk har en tendens til at tænke positivt om fremtiden, selv hvis vi tvinges til at tænke på noget negativt. Det kan virke sjovt, men det er en glimrende

overlevelsesmekanisme. Man kan faktisk sige, at vi er over-optimistiske. Helt konsekvent overvurderer studerende for eksempel, hvor meget de vil tjene, når de engang er færdige.”

Når ubehagelige konsekvenser allige-vel rammer os, som finanskrisen, reagerer mennesket i forskellige faser, forklarer Jon Wegner.

Først fornægter vi, siden begynder vi at se realiteten i øjnene, og derefter er vi igen klar til at kaste sig ud i livet. Måske bedst eksempli-ficeret i parforholdet, hvor vi også går fra kærestesorg til lykke og til kærestesorg igen – og igen og igen.

Den gode nyhed er derfor, at vi vil komme over denne krise, men den dårlige er, at der vil komme en ny, fortæller Jon Wegner.

“Når det begynder at gå godt, vil vi igen begynde at blive ekstremt optimistiske. Indtil

Fremtiden

2020


Fremtiden

“ Den menneskelige hjerne har grund-læggende en optimistisk tro på livet, og når først sårene er ordentligt helet, vil vi igen tro på fremgang.”

“ årsagen til, at der ikke var flere, der forudså finanskrisen, var, at de ikke så, at vi var langt fra ligevægt.”

boblen brister.”Det er ikke kun vores positive syn på til-

værelsen, der gør forudsigelser om fremtiden unøjagtige. Ifølge klummeskribent på Forbes Magazine Sy Harding har vi også en fejlagtig tendens til at fremskrive nutiden, når vi skal se fremad. Buldrer økonomien derudad, vil den formentlig også gøre det i morgen, ser det omvendt sort ud, som nu, vil skyerne også senere være mørke.

Årsagen til det skal findes i menneskets fantastiske evne til at forudsige fremtiden – på kort sigt – fortæller Jon Wegner.

“I vores hverdag forudser vi ting hele tiden. Når vi går over vejen, vurderer vi de mod-kørendes fart, og det er vi ekstremt gode til. Derfor tror vi også, at vi kan bruge den evne på lang sigt. Og det kan vi stort set aldrig. Vi begår den fejl at tro, at fremtiden er mere forudsigelig, end den er.”

Lær af historienHvis man skal sige noget om fremtiden og økonomien, skal man se det som en cyklus,

og boligboble. Det havde vi også helt tilbage i 1873 og 1929.”

Svend Jørgen Jensens modeller bygger på flere økonomiske sværvægteres teorier om økonomiske cyklusser, hvoraf mange skal findes langt tilbage. Den anerkendte økonom Joseph Schumpeter har sat de mange cyklusser i system, og de spænder i tid fra omkring 3 til 60 år.

Frygt og grådighedØkonomiske bobler bliver skabt af to af menneskets grundlæggende egenskaber, der har en tendens til at forstærke udviklingen – nemlig frygt og grådighed. Derfor kan ingen med nøjagtighed sige, hvor længe en nedtur eller optur vil vare. Men man kan sige det med temmelig stor sandsynlighed, hvornår den kommer, mener Svend Jørgen Jensen.

“Du kan heller ikke forudse naturkatastro-fer, krige eller konflikter. Det kan man heller ikke bygge sine analyser på, for hvad hvis der kun kommer en hvert 20. år, og som man heller ikke kan forudse konsekvensen af. Man kan dog sige, at hvis en amerikansk præsi-dent bliver myrdet, mens økonomien er på vej ned, vil det forstærke tendensen, hvorimod det ikke vil have lige så stor indflydelse, hvis den er på vej op.”

Krise fire-fem år endnuBeder man Svend Jørgen Jensen om at komme med et bud på den vestlige verdens nuværende krise, skal vi væbne os lidt med tålmodighed endnu. Han regner med, at der formentlig går mellem fire til fem år, før vi kan forvente optur igen.

“Vi har stadig et overskud af boliger, der skal afvikles, før det kan gå fremad igen. Mennesker, der har levet et helt liv, ved, hvordan en konjunkturnedgang føles på egen krop. Man får tre eller maks. fire chancer i sit liv for at tage de rigtige økonomiske beslut-ninger, og du skal undgå de vendingsfaser, hvor man får recession. Derfor skal man lytte til erfarne folk – og huske historien – hvis man vil kende fremtiden.”

der går op og ned, mener chefstrateg i Finanshuset Demetra Svend Jørgen Jensen.Og det man gør det bedst ved at lære af historien.

“Lige før krakket i 1929 troede man, at man havde afskaffet recession og skabt en ny økonomi, og det samme sagde man i nullerne. Men det havde man selvfølgelig ikke. Hvis man ser på historien helt tilbage til 1875, hvor vi har gode data, kan man se, at økonomien bevæger sig i cyklusser.”

Frie markedsøkonomier vil gå fra opsving, over begyndende recession til egentlig recession – og til optur igen. På den måde vil det altid finde sin ligevægt. En hel masse indikatorer kan give fingerpeg om proces-sen, og ved at studere dem nøje kan man faktisk få et ganske sandsynligt billede af den økonomiske fremtid.

“Først skal man se på det, vi kalder “lea-ding indicators” eller ledende indikatorer. Det kan eksempelvis være byggetilladelser. Hvis der bliver givet mange byggetilladelser i en periode, ved man, at der inden for et halvt år vil blive bygget, hyret håndværkere og på den måde skabt gang i økonomien. Det er blot en af 10 gode ledende indikatorer om, hvor økonomien er på vej hen,” fortæller Svend Jørgen Jensen og fortsætter:

“Disse modeller giver en mulighed for at spotte en begyndende recession langt tidli-gere end mange økonomers beregninger. Jeg kan for eksempel se tegn på, at der i løbet af 2013 sandsynligvis vil komme en recession i Tyskland ud fra disse indikatorer, og det er stik imod en række økonomers forventninger om vækst. Men inden finanskrisen var der heller ingen, der forudså en recession. Når ingen tror på det, er det som regel rigtigt,” mener Svend Jørgen Jensen, der er meget kritisk over for flere toneangivende økonomer.

Langt fra ligevægt“Årsagen til, at der ikke var flere, der forudså finanskrisen, var, at de ikke så, at vi var langt fra ligevægt. De fleste økonomer er forblændede af blot at se på seneste 10 års udvikling, men nogle cyklus-ser har en meget længere levetid. Der er ingen grund til at tro, at den nuværende krise blev udløst af en unik kredit-

Chefstrateg Svend Jørgen Jensen.

Hjerneforsker Jon Wegener.



Fokus: Turisme

I disse år udkæmpes en hård kamp om turis-terne. Ikke mindst dem fra nye vækstlande som Kina og Rusland. Der findes nemlig et stort potentiale for både øgede indtægter og jobs, men konkurrencen er hård, og Danmark er lille. Vi har dog noget specielt at byde på, mener turistorganisation og ny stor attraktion. Af Emil Norsker | Illustration Kristian Eskild Jensen

Danmark skal sælges i udlandet


Fokus: Turisme

“Der er et stigende antal turister på verdensplan, og dem vil rigtig mange gerne have fat i. Ikke mindst fordi turisme-erhvervet skaber mange jobs. Det er oven i købet ofte arbejde, der ikke kan outsources til andre lande, og man kan bruge folk, som måske kun har en kort ud-dannelse. Netop den gruppe oplever jo et fald i antallet af muligheder andre steder i økonomien.”

I Danmark er der også kommet et større fokus på området, og ude i de forskellige landsdele sker der en stadig større forbedring af kvaliteten af tilbuddene. Men hvis vi skal have fat i for eksempel flere kinesere, kræver det også, at de kender os, siger Flemming Bruhn.

“Der er brug for simpel markedsføring. Og det gælder både private og offentlige institutioner. Vi er et lille land, og vi er nødt til at gøre op-mærksom på, at vi eksisterer. Hvis vi ikke gør det, vil vi tabe.”

Fokus på indholdMens vores større naboer kan slå på netop volumen, skal Danmark fo-kusere på indholdet. Noget af det, vi roses for, især af turister fra vores nærområder, er, at vores attraktioner i høj grad lader turister deltage

ra havets dyb er der i løbet af vinteren kommet mere end 20.000 dyr fordelt på 450 arter til København. Og allerede i slutningen af marts vil det være muligt at opleve hammerhajer, mantarokker og store blæksprut-ter. Her åbner nemlig en helt ny stor seværdighed i Danmark – Den Blå Planet.

Med støtte fra blandt andre Realdania har man bygget et helt nyt akvarium til 700 mil-lioner kroner i Kastrup Havn. De mange penge er blandt andet brugt til at skabe et arkitekto-

nisk bygningsværk, der i sig selv skal være en attraktion, skabt af det danske arkitekthus 3XN.

“Når de bygger akvarier rundt om i verden, er det ofte nogle store, firkantede kasser. Men her har vi tænkt byggeriet sammen med udstillingerne, så det bliver en hel oplevelse. Vi er placeret direkte ud til havet, og man kan sidde og soppe med tæerne i vandkanten, få en frokost på terrassen og samtidig opleve farvestrålende dyr fra hele verden,” fortæller kommerciel direktør på Den Blå Planet Mette Broksø Thygesen.

Attraktive historierNetop den æstetiske oplevelse med en god historie er noget af det særegne danske, vi har at tilbyde turister, mener hun.

“Vi har en tryghed, grønne oaser og mangfoldigt liv, der gør, at alle kan komme her og have det fantastisk. Og det er faktisk unikt. Vi kan tilbyde gode historier. Vores land har en lang, interessant fortid, og vores attraktioner, hvad enten det er Christiania eller Legoland, viser noget om os. Det er attraktivt,” siger Mette Broksø Thygesen.

Men der bliver også et større og større behov for at have stærke trækplastre. Antallet af den traditionelt store gruppe af nordtyskere, der kommer til landet, bliver mindre år for år, i takt med et generelt fald i antallet af børnefamilier i Vesteuropa. Der, hvor væksten nu skal findes, er der, hvor også andre dele af økonomien søger hen – mod Rusland, Brasilien og Kina. Deres befolkninger har fået flere penge mellem hæn-derne og dermed også større rejselyst.

global konkurrenceProblemet for Danmark er, at vi ikke er ene om at ville have fat i den nye strøm. Mange lande, ikke mindst vores europæiske naboer, gør sig til, og i dag kan turister med internettet let selv finde hoteller, flyrejser og attraktioner med nogle få klik. Konkurrencen er global – og hård.

Mens København nyder godt af et stigende antal krydstogt-turister og generelt oplever en stadig stigende vækst, er antallet af udenlandske overnatninger faldet på landsplan over en tiårig periode.

Tal fra Dansk Industri viser, at der var 8.400 færre udenlandske over-natninger per dag i 2011 sammenlignet med år 2000, hvor der var 24 millioner udenlandske overnatninger i Danmark. Bag de tal viser sig, ud over et svind af tyskere, også en forholdsvis stor stigning af kinesere. De seneste fem år er der kommet 68 procent flere overnatninger fra Riget i Midten, og det når nu op på 110.000 overnatninger. Selv om vores svenske naboer stadig ligger på et højere niveau, når det gælder om at tiltrække folk fra de nye vækstlande, vinder vi markedsandele fra dem.

Krav om større opmærksomhedVi skal dog blive ved med at gøre opmærksom på os selv, vurderer direktør i VisitDenmark Flemming Bruhn:

“ Der er et stigende antal turister på verdensplan, og dem vil rigtig mange gerne have fat i. Ikke mindst fordi turisme-erhvervet skaber mange jobs.”

“Danmark er et trygt sted med mange grønne oaser, og det er unikt,” fortæller kommerciel direktør i Den Blå planet Mette Broksø thygesen.


fremfor blot at se på.“Vi tilbyder en kvalitet, man ikke oplever mange andre steder, hvad

enten det er Experimentarium eller Legoland. Der er en høj grad af læring i al det sjove, og det kan mange turister godt lide,” fortæller Flemming Bruhn.

Han håber, at turisterhver-vet vil få endnu mere fokus fra politisk hold:

“Det er ikke, fordi Danmark skal være et museum for asiati-ske turister, men der er stadig et stort potentiale, vi kan udnytte.”

Krokodiller og anakonda-slangerPå Den Blå Planet gør man i øjeblikket klar til at åbne dørene 22. marts. Lige før jul kom der krokodiller og anakondaslanger, som skal bo i en stor Amazonas-afdeling sammen med Europas største stime af

piratfisk. Snart skal der også komme hammerhajer, man importerer fra Taiwan. Alt det har været en kæmpe investering, der primært kommer fra private fonde. Men selv om det kan virke som store udgifter, er den kommercielle direktør i Den Blå Planet, Mette Broksø Thygesen, sikker på, at det kan betale sig:

“Der er flere studier, der viser, at investeringer i kulturelle institutioner som vores betaler sig selv tifold igen i det store nationale regnskab. Kulturlivet har en enorm indflydelse på evnen til at tiltrække ikke bare turister, men også udenlandsk arbejdskraft. I det hele taget er både kulturen og turisterhvervet

undervurderet. Men hvis vi skal markedsføre os i udlandet, skal vi ikke vise billeder af store hoteller, for de ligner hinanden over hele verden. Det er ikke derfor, nogen kommer. De kommer for kulturen – og for historierne.”

Fokus: Turisme

“Når de bygger akvarier rundt om i verden, er det ofte nogle store, firkan-

tede kasser. Men her har vi tænkt byggeriet sammen med udstillingerne,

så det bliver en hel oplevelse.”

Den Blå planet – Danmarks nye akvarium åbner dørene 22. marts. Det er tegnet af de danske arkitekter 3XN.

om det er Rosenborg ...

... eller Chri-stiania, så viser begge steder noget om os som danskere.

VIND åRSKORT TIL DeN BLå pLANeTNu kan du som en af de første vinde et årskort

til Danmarks helt nye store turistattraktion.

Handelsinvest og Den Blå planet stiller 3 x årskort

på højkant. Det eneste, du skal gøre, er at svare på

følgende spørgsmål:Hvor mange dyr kommer der i alt til at være på

Den Blå planet?Send svaret til:[email protected] i Handelsbanken koncernen kan ikke deltage.


Markedsudvikling

på den realøkonomiske front blev 2012 bestemt ikke et år at råbe hurra for. Efter ellers at være begyndt året med en vis grad af

optimisme blev vi endnu en gang mindet om, at oprydningsarbejdet efter den store økonomiske og finansielle krise i 2008/2009 fortsat lægger en dæmper på vækstmulig-hederne i den globale økonomi. Det var ikke mindst tydeligt i euroområdet. Her fortsatte gældskrisen med at trække veksler på de sydeuropæiske økonomier, men hvor det også blev klart, at de ellers hidtil relativt robuste kerneøkonomier, som for eksempel Tyskland, ikke er usårlige over for de negative økonomiske vinde.

I løbet af foråret begyndte den globale økonomi igen at vise svaghedstegn. Afmat-ningstendenser i blandt andet Kina var med til at forstærke frygten for en hård opbremsning i verdens næststørste økonomi. Det smittede af på den amerikanske økonomi og betød, at den amerikanske centralbank endnu en gang måtte træde til med nye ekstraordinære lempelser af pengepolitikken for at holde økonomien på ret køl.

Der er således heller ikke den store tvivl om, at centralbankerne igen indtog en nøgle-rolle på de finansielle markeder. Den fortsat ultralempelige pengepolitik blandt verdens største centralbanker hjalp aktieinvestorerne fra den ellers skuffende økonomiske udvik-ling. Rekordlave renter øgede investorernes søgen efter afkast, og mens der realøkono-misk var tale om et skuffende år, var der aktiemæssigt tale om et fornuftigt afkast. Det globale aktieindeks MSCI World steg med mere end 13 procent i 2012.

euroområdetAt centralbankerne havde nøglerollen i 2012, blev tydeligt i euroområdet. Frygten for et sammenbrud i eurosamarbejdet blussede op

Oprydningen er stadig i gangVerdensøkonomien stønner, hakker og har stadig svært ved at komme op i gear. Det fik centralbankerne i 2012 til at spille en aktiv rolle, hvilket har givet store aktiestigninger. En udvikling, der ikke vil fortsætte evigt.

Tillidsindikatorer for fremstillingssektoren

01/01/05 01/01/07 01/01/09 01/01/11 01/12/12

USA Euroområdet Kina 65

60

55

50

45

40

35

30

igen, og det fik Den Europæiske Centralbank (ECB) til at ændre kurs. ECB gav løfte om ubegrænsede opkøb af de gældsplagede landes obligationer. Sådanne opkøb ville dog kun ske på baggrund af relativt skrappe krav til involverede lande, som endnu ikke er opfyldt, og ECB har endnu ikke købt nogen obligationer fra hverken Spanien eller Italien. Alene udmeldingen fra ECB tog dog en meget stor del af frygten for et eurosammen-brud ud af markedet og har givet anledning til en langt større grad af finansiel stabilitet i euroområdet. Da kernelandenes politikere samtidig reducerede deres krav og betin-gelser til Grækenland, hvor fortsat støtte til landet ellers længe hang i en tynd tråd, fik vi langt om længe lagt et vist låg over gældskri-sen, som ikke kun virkede som ren brand-slukning. Det er dog værd at understrege, at de tiltag, der er blevet gennemført, muligvis

har lagt en dæmper på den finansielle uro, men det er ikke med til at skabe vækst i de gældsplagede lande, som stadig står over for en lang og sej kamp med strukturelle reformer og finanspolitiske stramninger.

Amerikansk økonomi og præsidentvalg På den anden side af Atlanten var årets store begivenhed på den politiske front det ame-rikanske præsidentvalg. Valget endte med status quo – Obama som præsident og en fortsat splittet kongres – der på kort tid skulle forhindre, at amerikansk økonomi faldt ud over den finanspolitiske afgrund (automatiske skattestigning og offentlige besparelser for i alt USD 600 mia.) fra årsskiftet. Som frygtet var det svært at få politikerne til at mødes på midten, og først i allersidste øjeblik kom en aftale på plads, som, hvis ikke den afvær-


Markedsudvikling


Markedsudvikling

“ I årets sidste måneder vendte fokus for de fi-nansielle markeder i vid udstrækning mod den finanspolitiske situation i USA.”

Benchmark/indeks 2012

emBi global diversified (em-obligationer i dollar) 17,44%

gBi-em global diversified* (em-obligationer i lokale valutaer 16,76%

cemBi Broad diversified (em-erhvervsobligationer i dollar) 15,01%

effas uS >1yr (amerikanske statsobligationer) 3,30%

effas euro Bloc >1yr (eurozone-statsobligationer) 13,34%

lmeX (industrielle metaller) 4,39%

Wti crude oil (råolie) -7,09%

mSci em (em-aktier) 18,22%

kilde: Bank of america – merrill lynch, ePFr (*uSd uafdækket)

Den Europæiske Centralbank var med til

at sørge for, at det euro-pæiske pengetræ ikke visnede og knækkede.

gede, så i hvert fald fik udskudt faldet ud over afgrunden.

I årets sidste måneder vendte fokus for de finansielle markeder i vid udstrækning mod den finanspolitiske situation i USA. Det er naturligvis ærgerligt, at den politiske uenig-hed skal medvirke til at øge usikkerheden om amerikansk økonomi, der ellers i andre hen-seender begyndte at vise visse styrketegn i løbet af 2. halvår. Specielt boligmarkedet så endelig ud til at have stabiliseret sig. Med en stabilisering af den finansielle usikkerhed i euroområdet og tegn på, at den kinesiske økonomi ramte en bund i 4. kvartal, var der faktisk grobund for en vis øget optimisme på den globale økonomis vegne. En optimisme, der dog kan vise sig kortvarig, hvis ikke de amerikanske politikere lykkes med at få skabt troværdige planer for nedbringelsen af de store budgetunderskud og den stigende of-fentlige gældsbyrde.

emerging marketsEmerging markets (Højrentelande) investo-rer blev testet af ovenstående uro i løbet af 2012. Men også emerging markets kunne byde på interessante begivenheder. Rettes blikket mod den politiske kalender i emerging markets, var lederskiftet i Kina, som ligeledes fandt sted i oktober, ikke genstand for helt den samme mediedækning som det ameri-kanske præsidentvalg, skønt den økonomi-ske betydning af lederskabets økonomiske politik vil have betydelige konsekvenser for verdensøkonomien.

Af langt mindre betydning for verdensøko-nomien var helbredet hos Venezuelas præ-sident Chavez et varmt emne i 2012, idet en tilsyneladende alvorlig cancer satte spørgs-mål ved hans muligheder for at genopstille ved præsidentvalget i november. Chavez blev imidlertid genvalgt for en ny femårig periode, blot for i december at udpege sin foretrukne afløser, inden han atter måtte under kniven i Cuba. I samme region vandt Enrique Peña Nieto (PRI) det mexicanske præsidentvalg i overbevisende stil, hvilket ventes at sætte fart i landets reformproces.

Andetsteds i regionen blev investorer min-det om den kontroversielle karakter af Argen-tinsk politik under Kirchner-administrationen, da præsident Kirchner ophøjede en vedtaget nationalisering af landets største olieselskab

40

60

80

100

120

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Verden Danmark Europa

Fjernøsten Latinamerika Nordamerika

Aktieindeks


Markedsudvikling

I euroområdet er der for indeværende blevet lagt låg på gældskrisen, men der er ikke udsigt til nogen bedring i den økono-miske aktivitet, i takt med at de gælds-

plagede lande fortsætter deres økonomiske og strukturelle tilpasninger. Udsigten til valg i Italien og senere på året i Tyskland, risikoen for at et eller flere lande rammes af folkelige oprør mod de stramningskrav, der fastholder landene i depression og/eller manglende op-fyldelse af budget- og reformkrav i Græken-land, er også blandt de faktorer, der meget let kan få gældskrisen til at blusse op på ny.

Finanspolitisk afgrund stadig tæt påI USA byder årets første måneder på nye uroligheder på den politiske front, hvor den såkaldte finanspolitiske afgrund ganske vist er blevet skudt til hjørnespark, men hvor nye barske forhandlinger om gældsloft og skatte-

stramninger kontra offentlige besparelser vil medvirke til at øge usikkerheden om den amerikanske økonomi. I yderste konsekvens kan vi med manglende politisk handling se nye nedjusteringer af verdens største økono-mis kreditværdighed.

Stadig behov for reformer i KinaI Kina mangler vi stadig et overblik over, hvilken kurs de nye politiske ledere vil tage. Behovet for strukturelle reformer, der re-balan-cerer økonomien i retning af større privatfor-brug, er tydeligt. En sådan proces, der dog vil koste på vækstmulighederne. En fortsat fokus på stimulansdrevet investeringsaktivitet vil modsat trække den økonomiske vækst op på kort sigt, men risikoen for en hård landing på et senere tidspunkt vil stige. Endvidere er der også grund til at holde et vågent øje med udviklingen i det finansielle system med risiko for markante stigninger i antallet af dårlige lån.

Forventninger til 2013Det nye år er, som vi har set et par gange de seneste år, blevet påbegyndt med en vis optimisme med hensyn til de økonomiske udsigter. overordnet er vi dog fortsat forsigtige med hensyn til at forvente nogen markant vækstacceleration, og som vi har set de seneste par år, vil 2013 formentlig byde på samme grad af turbulens og udfordringer på den realøkonomiske front.

Der bygges i Moskvas for-retningscentrum. på den politiske front var der i 2012 comeback til putin, der igen kan kalde sig præsident.

Valget i tyskland kan være afgørende for hele Europas økono-miske udvikling.

til lov. At olieselskabet var ejet af spanske Repsol udløste selvsagt en diplomatisk krise.

Under mere hjemlige himmelstrøg byttede Putin og Medvedev kasket, hvorefter Putin genindtog præsidentembedet. Kritikken af den demokratiske proces gav genlyd uden for Ruslands grænser. I Mellemøsten måtte den egyptiske befolkning stille sig selv det spørgsmål, om det arabiske forår i 2011 havde været anstrengelserne værd, da det Muslimske Broderskabs “reserve”-kandidat, Mohammed Mursi, efter overraskende at have vundet præsidentvalget i juni, tiltog sig nærmest uindskrænkede magtbeføjelser, som året skred frem. Længere mod syd spidsede den politiske og økonomiske situa-tion til, da to betjente og 45 minearbejdere mistede livet ved sammenstød i forbindelse med arbejdsnedlæggelser og demonstratio-ner ved Lonmins platinmine i Markana. I forbindelse med ANC’s partikonvent i december blev præsident Zuma som ventet genvalgt som formand, men noget uventet blev Cyril Ramaphosa valgt som viceformand i stedet for Kgalema Motlanthe. Ramaphosa ses som den bedste mand til at sætte gang i de nødvendige reformprocesser.

Havde nogen fortalt os ved indgangen til 2012, at emerging markets-obligationer ville levere afkast over 15 procent, ville vi nok have afvist påstanden som værende ønsketænk-ning eller salgssnak. Ikke desto mindre blev det resultatet. Trods mange bekymringer, herunder den europæiske gældskrise, frygten for en græsk udtræden af euroen og en brat vækstnedgang i Kina, leverede risikoaktiver generelt flotte afkast i 2012.

En stor tilgang af nye investeringer var en væsentlig kilde til de flotte resultater, som emerging markets-obligationerne generelt leverede i 2012.


Markedsudvikling

Stadig brug for centralbankernes støtteMed udsigt til en fortsat ujævn og svag øko-nomisk genopretning i takt med gældsned-bringelse og regulering af de finansielle markeder er vi således også fortsat af den overbevisning, at centralbankernes rolle som redningsplanker vil være mindst lige så udtalt som i 2012. Ganske vist har der været svage meldinger fra den amerikanske centralbank (Fed) om, at der kan blive tale om et delvist stop for de ekstraordinære pengepolitiske lempelser i løbet af efteråret, men for inde-værende mener vi ikke, at der er realøkono-misk fundament for at fjerne denne støtte til økonomien.

Ikke desto mindre vil risikoen for stramnin-ger i den ultra-lempelige pengepolitik dog være et tema i løbet af i år, hvor et stærkere end ventet opsving i den amerikanske økonomi kan betyde en hurtigere stramning af pengepolitik-ken. Det ville formentlig umiddelbart blive opfat-tet positivt på aktiemarkederne, men vi har dog også en frygt for, at en hurtig vending af den lempelige pengepolitik, der har været den pri-

mære drivkræft for risikofyldte aktiver gennem de seneste år, vil få negative konsekvenser for udviklingen på aktiemarkederne.

euroområdetI euroområdet er vi dog langt fra en situation, der kan retfærdiggøre stigende renter. Efter at ECB gennem længere tid udelukkende har fokuseret på at få stabiliseret situationen på de finansielle markeder, er der, i hvert fald her ved indgangen til 2013, bedre plads til at fokusere på, hvordan banken kan give støtte til den ne-gative økonomiske udvikling. At euroområdet er i recession og formentlig også vil være det i dele af 2013, er således relativt sikkert, og på den baggrund kan vi muligvis se ECB træde til med yderligere rentenedsættelser.

Overordnet set er vores forventninger på den økonomiske front for udviklingen i 2013 således ikke just præget af optimisme. Selv om vi som udgangspunkt forventer en svagt højere global økonomisk vækst, ser vi stor sandsynlighed for, at det økonomiske vækst-billede vil være ujævnt. Den globale økono-miske vækst ventes fortsat primært at være

trukket af vækstøkonomierne. Nye uventede negative stød til den globale økonomi i løbet af 2013 vil dog fortsat meget vel kunne kaste verden ud i en ny økonomisk nedtur, som hverken regeringer eller centralbanker har megen ammunition tilbage til at bekæmpe.

AktierHvis vi ellers kan undgå uventede negative stød til den globale økonomi, vil det pri-mære fokusområde for aktiemarkedet være selskabernes indtjeningsevne. 2012 blev afkastmæssigt et godt år for aktiemarkederne på trods af meget lav økonomisk vækst og relativt lav indtjeningsvækst. Denne udvikling kan naturligvis ikke fortsætte i det uendelige, hvorfor selskaberne skal bevise, at 2012 kurs-stigningerne var berettiget. Med til historien hører dog også investorernes alternative inve-steringsmuligheder, hvorfor et andet fokus-område er renteudviklingen i 2013. Hvis vi får stigende renter i 2013, er timingen afgørende for, hvordan aktiemarkedet vil reagere. Vores forventninger til 2013 er moderate, men dog stigende aktieafkast.

ObligationerKonsekvensen af finanskrisen og de hjælpe-pakker, der blev igangsat for at afbøde krisen, har i den grad påvirket rentemarkederne. Forhold mellem forskellige renteklasser er på-virket af de massive tiltag, centralbankerne har gennemført, hvad enten det har været i form af nedsættelser af de styrende renter, indgreb i valutakurser, støtteopkøb af obligationer eller andre fantasifulde pengemarkedsindgreb.

2013 kan godt blive året, hvor de forskellige renteklasser skal bringes på plads i forhold til hinanden. Hvis finanskrisens efterdønninger mister styrke, vil det betyde stigende renter i “sikker havn”-lande, eksempelvis Danmark, og faldende renter i de sydeuropæiske lande. Rentespænd mellem virksomhedsobligationer og statsobligationer vil stige, og de meget lave korte danske statsrenter og renter på rentetil-pasningslån vil dermed være historie. Forud-sætningen er dog, at de finansielle markeder tror på, at der er lys for enden af tunnelen, og der kan meget vel vise sig at komme flere bump på vejen, inden vi kommer så langt.

Renteudvikling på dansk skat

-0,5

0

0,5

1

1,5

2

2,5

2011 2012

2-årig 10-årig

“ Havde nogen fortalt os ved indgangen til 2012, at emerging markets-obli-gationer ville levere afkast over 15 procent, ville vi nok have afvist påstanden som værende ønsketænk-ning eller salgssnak.”


Din formuefordeling

på handelsinvest.dk under punktet ‘Før du investerer’ har vi

flere konkrete porteføljeforslag tilpasset forskellige risikoprofiler

og tidshorisonter.

Investeringsforslag afdeling FjernøstenFondskode1599445andel

5,50%Investeringsforslag til en investor med mellemlang tids-horisont og neutral risikoprofil. Handelsinvest Verden kan erstatte de øvrige aktieafdelinger under et.

afdeling

Danske ObligationerFondskode 6004008andel

33,33%

Din formuefordelinggode råd om valg af investeringer

viste sig at være et særdeles godt år for investorer. Vores portefølje gav et samlet afkast på 14,3% hvoraf de 6,88%

var afkastet i andet halvår. Året blev et godt eksempel på, at “is i maven” er en god

disciplin på de finansielle markeder. For havde du ladet dig rive med af de negative meldinger, kunne det have haft stor indflydelse på din formue, da indskud på konto ikke giver meget i afkast.

Samtidig var det også et godt eksempel på værdien af re-balancering. Denne disciplin går ud på, at man med jævne mellemrum bringer balancen tilbage i sin portefølje. Efter et godt aktieår vil man have for mange aktier, og efter et dårligt aktieår vil man have for få aktier. 2011 var dårligt for aktier, så

derfor skulle man købe aktier primo 2012 for at få balancen tilbage. Omvendt skal man efter 2012 sælge lidt aktier for at bringe porteføljen i balance igen.

Hvor vi medio 2012 flyttede penge fra obligationer til aktier, har vi kun mindre justeringer på programmet denne gang, hvor vi øger andelen af Virksomhedsobligationer på bekostning af Højrentelande.

Afkastet på denne portefølje har været

2009 2010 2011 2012

afkast 28,0% 12,8% -2,9% 14,3%

afdeling

HøjrentelandeFondskode 6001491andel

5,56%afdeling

VirksomhedsobligationerFondskode 6026206andel

11,11%

afdeling

NordamerikaFondskode 6015921andel

6,50%

afdeling VerdenFondskode 101579andel

25,50%

afdeling DanmarkFondskode 1023276andel

12,50%


Nøgletal

AFDeLINg2012 2011 2010 2009 2008 3 år 5 år 7 år 10 år

Afkast Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Afkast Afkast Afkast

Obligationer

danske obligationer 4,6 6,8 0,7 4,2 0,9 6,4 1,0 2,6 1,3 16,4 27,1

lange danske obligationer 5,4 9,1 1,0 5,6 1,1 6,4 1,2 0,0 1,4 21,5 29,2 28,0

Højrentelande 15,0 4,3 1,7 11,5 1,6 32,0 1,6 -18,4 1,6 33,7 44,1 52,5

virksomhedsobligationer 6,3 1,0* 0,1*

Aktier

verden 27,1 -9,1 2,0 25,1 2,0 32,3 1,7 -44,6 2,1 44,6 6,1 7,8 38,5

europa 22,3 -8,6 2,2 14,5 2,2 27,5 1,9 -44,3 2,0 28,0 -9,1 7,9 56,5

nordamerika 15,5 -2,4 2,0 25,1 2,0 25,6 1,8 41,0

Fjernøsten 21,0 -16,1 2,3 22,6 2,4 42,6 3,0 -42,8 2,3 24,5 1,6 5,4 77,2

norden 21,6 -19,6 2,1 33,6 2,1 60,5 1,7 -50,7 2,0 30,6 3,4

danmark 25,5 -18,4 2,0 32,7 2,0 49,5 1,6 -48,5 1,8 35,9 4,6 42,1 250,3

latinamerika 21,2 -20,9 2,3 28,3 2,1 96,2 2,0 -44,6* 2,5* 23,0

kina 15,6 -18,9 2,3 13,2 2,1 50,1 2,1 -49,6 1,9 6,0 -19,8 85,9

Foreningens samlede omkostninger 1,4 1,6 1,5 1,6

Medlemmernes afkast

*Afkastene/omkostningerne er de faktisk opnåede/afholdte i perioden fra stiftelsesdatoen til statustidspunktet.Note: Alle afkast er opgjort efter omkostninger.

Du kan let og hurtigt blive opdateret på de enkelte afdelinger på hjemmesiden

handelsinvest.dk.Her kan du se kurser og afkast, ligesom

du kan læse porteføljemanagernes aktuelle kommentarer til udviklingen. på hjemmesiden kan du også blive tilmeldt

Handelsinvests nyhedsbrev.

27,1verden

21,2latinamerika

15,5nordamerika

15,6kina

25,5danmark

22,3europa

21,6norden

21,0Fjernøsten

Aktier 2012 afkast


Forbruget, der forsvandt

Hovedet på bloggen

“ Der er sket noget med os siden 2008. Jeg er rimelig sikker på, at rigtig mange havde sat de fleste efterlønspenge i samtalekøkken, konebil, ombygning eller en rejse før finanskrisen. Men nu tænker vi anderledes.”

Jens Balleadministrerende direktør

læs mere:handelsinvest.dk > nyheder > direktørens hjørne

Vi får mange forskellige og modsatrettede sig-naler omkring den økonomiske udvikling. Flere virksomheder leverer pæne resultater, men der er løbende tegn på, at vi ikke er tilbage i vækst-

sporet endnu. Det kommer til at tage lang tid, og måske er det slet ikke så skidt endda.

Hvad nu, hvis vi kan få et selvfinansieret opsving i gang, som vi har råd til, frem for det lånefinansierede, som uvægerligt vil betyde, at vi skal udskyde forbrug på et senere tidspunkt (lånene skal jo betales tilbage).

Man skal ikke lede længe i medierne for at finde ek-sempler på, at vi forbrugere er tilbageholdende.

“Det står særdeles skidt til i landets tøjbutikker,” skrev Jyllands-Posten forleden. Samtidig var det fremme, at kæledæggen Apple ikke kunne sælge de ventede enhe-der af iPhone 5.

En stor del af forklaringen skal findes i, at vi forbrugere kollektivt holder igen. Eksempelvis har vi brugt næsten en tredjedel af efterlønspengene til opsparing eller tilbage-betaling af gæld.

Der er sket noget med os siden 2008. Jeg er rimelig sikker på, at rigtig mange havde sat de fleste efterløns-penge i samtalekøkken, konebil, ombygning eller en rejse før finanskrisen. Men nu tænker vi anderledes.

Faktisk vil situationen, vi har i øjeblikket, kunne påvirke vores børns handlingsmønstre mange år frem, på samme måde som vi – ganske ufrivilligt – også lader vores hand-linger påvirke af vores egne oplevelser. Det har jeg tidligere skrevet, og heldigvis bakkes det op af forskere i en ny undersøgelse.

“Forsøgene viser, at vores oplevelser som børn påvirker vores handlinger resten af livet,” skriver Vladas Griskevicius fra University of Minnesota i sin rapport.

Idéen er, at det, vi lærer som børn, påvirker vores forbrugsmønster fremadrettet, hvorfor den nuværende situation kan påvirke vores børns adfærd de kommende mange år. Sådan er det med rigtig mange områder. Vi tror, at vi agerer rationelt efter en nøje vurdering af situationen, men i virkeligheden lader vi andre faktorer råde.

Men det er måske slet ikke så skidt, hvis vi får lidt mere realisme og jordforbindelse ind i den vestlige verdens for-brugsvaner. Ulempen er dog, at det vil koste arbejdsplad-ser – i hvert fald på kort sigt. Omvendt vil fokus på den manglende konkurrencekraft bringe nogle jobs hjem igen. Det sker så småt i USA, hvor Wallmart senest har lovet at anvende flere amerikanske leverandører.

Det er den slags ændringer, der også skal til for at få de udviklede lande på sporet igen. Så det ikke bliver til de afviklede lande.


HandelsinvestØstergade 2 | 7400 Herning | Tlf 97 12 33 55

[email protected] | handelsinvest.dk

Husk årets

generalforsamling

den 21. marts 2013.

Se mere og tilmeld dig

på handelsinvest.dk

efter 1. marts 2013.

Documents

Resumé feb 2013 - vol 5