ÅRHUS KOMMUNEwebgis.aarhus.dk/lokalplaner/LOKPLAN.150/1034!.pdf · Klagen skal være modtaget af Aarhus Kommune inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Er afgørelsen

Aarhus Kommune Lokalplan nr. 1034

Juli 2017

Blandet bolig- og erhvervsområde mellm Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Petersens Gade, Ester Aggebos Gade og Jette Tikjøbs Plads, Aarhus Ø - Plan ID 3252579Ophæver Lokalplan nr. 816 - Plan ID 1050588 og del af Lokalplan nr. 815 - Plan ID 1050586

3. juli 2017 Side 1 af 2

Lokalplan nr. 1034 Blandet bolig- og erhvervsområde mellem Bernhardt Jen-sens Boulevard, Dagmar Petersens Gade, Esther Aggebos

Gade og Jette Tikjøbs Plads, Aarhus Ø

Aarhus Byråd har vedtaget en lokalplan for det viste lokalplanområde. Samtidig er tillæg nr. 87 til Kommuneplan 2013 vedtaget. Planen betyder Området må anvendes til blandet bolig og erhverv. Fremtidig bebyggelse, udstykning eller ændret anvendelse skal være i over-ensstemmelse med planen. Planen og klagevejledning kan ses på nettet På Borgerservice, Hovedbiblioteket - Dokk1 og på aarhus.dk/annoncer fra mandag den 3. juli 2017 Retsvirkningerne af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de byg-ninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig an-vendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelserne i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservi-tutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kom-munen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interes-ser, skal disse underrettes om den pågældende dispensation og have 14

Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Planafdelingen Kalkværksvej 10 8100 Aarhus C Telefon: 89 40 26 40 E-mail: [email protected] www.aarhus.dk

http://aarhus.dk/annoncer

3. juli 2017 Side 2 af 2

dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensationen eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Klagevejledning Lokalplanen er vedtaget i henhold til lov om planlægning. Efter denne lov kan retlige spørgsmål i forbindelse med lokalplanen påklages af alle, der har retlig interesse i planen. Det vil sige, at du for eksempel kan klage over pla-nen, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller ikke har over-holdt de gældende procedure- og kompetenceregler. Du kan derimod ikke klage over lokalplanens indhold. Er der i forbindelse med lokalplanen udar-bejdet en miljøvurdering, vil der kunne klages over retlige spørgsmål i for-bindelse med miljørapporten og den sammenfattende redegørelse. Klagemyndighed Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklage-nævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af nmkn.dk. Klageportalen ligger på borger.dk og virk.dk. Du logger på bor-ger.dk eller virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Aarhus Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet an-modning til Aarhus Kommune, Center for Byudvikling og Mobilitet, Kalk-værksvej 10, 8100 Aarhus C, [email protected] der herefter videresender anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefrist Klagen skal være modtaget af Aarhus Kommune inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klage-fristen fra annoncens dato. Klagegebyr Det er en betingelse for nævnets behandling af klagen, at der indbetales et klagegebyr, som opkræves af Planklagenævnet. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Domstolsprøvelse Hvis et spørgsmål ønskes prøvet ved domstolene, skal sag anlægges inden 6 måneder efter, at du modtager dette brev. For afgørelser, der er offentligt bekendtgjort, regnes fristen fra annoncens dato. Ophævelser Med denne lokalplans vedtagelse, ophæves Lokalplan nr. 816 – Plan-ID nr. 1050588 og del af Lokalplan nr. 815 – Plan-ID nr. 1050586. Med venlig hilsen Planafdelingen

http://www.nmkn.dk/

http://borger.dk/

http://virk.dk/

http://borger.dk/

http://borger.dk/

http://virk.dk/

mailto:[email protected]

Lokalplan nr. 1034

Aarhus KommuneCenter for Byudvikling og MobilitetPlanafdelingenJuli 2017

CENTER FORBYUDVIKLING OG MOBILITET

Blandet bolig- og erhvervsområde mellem Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Petersens Gade, Esther Aggebos Gade og Jette Tikjøbs Plads, Aarhus Ø.Indeholder tillæg nr. 87 til Kommuneplan 2013

Lokalplan nr. 1034

Her ligger lokalplanområdet

•

i samarbejde med: Plusform Arkitekter MAA Museumsgade 24B 8000 Aarhus C

VedtagelsesdatoerLokalplan nr. 1034 er vedtaget af Aarhus Byråd den 21. juni 2017

Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort den 3. juli 2017

Kortgrundlag© Aarhus Kommune, Teknik og Miljø

Lokalplanen kan ses vedBorgerservice og Hovedbiblioteket på Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Tlf. 8940 2222http://www.aarhus.dk/lokalplaner

Oplysninger om realisering aflokalplanen fås vedCenter for Miljø og Energi, ByggeriGrøndalsvej 1, 8260 Viby JTlf. 8940 2213

E-mail: [email protected]

Lokalplanen er udarbejdet af Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C Tlf. 8940 2640

Om dette hæftes indholdDer indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på.

Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v.

Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalpla-nen forholder sig til kommuneplanen og anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v.

Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger der gælder når lokalplanen er offentliggjort.

Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer lokalplanens bestemmelser.

Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 1034

AARHUS KOMMUNE . LOKALPLAN NR. 1034 Blandet bolig- og erhvervsområde mellem Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Petersens Gade, Esther Aggebos Gode og Jette Tikjøbs Plads, Aarhus Ø. INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v. .............................................................................................. 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER § 1. Formål ................................................................................................. 11 § 2. Område og opdeling ............................................................................ 11 § 3. Anvendelse ......................................................................................... 12 § 4. Udstykning .......................................................................................... 14 § 5. Trafikforhold ........................................................................................ 14 § 6. Teknisk forsyning ................................................................................ 15 § 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m ............................................ 15 § 8. Bebyggelsens udseende og skiltning .................................................. 16 § 9. Opholdsarealer, hegn og beplantning ................................................. 17 § 10. Støjforhold ........................................................................................... 18 § 11. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse .................... 20 § 12. Grundejerforening ............................................................................... 20 § 13. Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan ............................ 20 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v. .................................................................................... 21 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen ......................................................................... 38 TILLÆG NR. 87 TIL KOMMUNEPLAN 2013 ............................................... Bilag VIRKSOMHEDSLISTE .................................................................................. Bilag LOKALPLANKORT ....................................................................................... Bilag

Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1034

2

LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt pla-nens hovedtræk. Eksisterende forhold og beskrivelse af området Denne lokalplan gælder for et område på Aarhus Ø - Nordhavnen i Aarhus Havn. Lokalplanområdet, der omfatter ca. 10.000 m2 stort, var ved planens udarbejdelse privat ejet og beliggende i byzone. Området er omfattet af Lokalplan nr. 816, som giver mulighed for at opføre den blandede bolig- og erhvervsbebyggelse ”Z-huset”. Området afgrænses mod nordøst af Jette Tikjøbs Plads, nordvest af Dagmar Pe-dersens Gade, sydvest af Esther Aggebos Gade og mod sydøst af Bernhard Jen-sens Boulevard. Området var, ved planens udarbejdelse, en byggeplads hvor Z-Huset var under op-førelse på baggrund af Lokalplan nr. 816. Parkeringskælderen og de første to etaper var under opførelse, og den 3. etape under forberedelse.

Luftfoto af lokalplanområdet med omgivelser.

3


Planens baggrund og mål Denne lokalplan er udarbejdet som erstatning for Lokalplan nr. 816 som er vedtaget af Aarhus Byråd og offentliggjort den 14.maj 2008. Byggeriet af Z-huset, som er den bebyggelse som Lokalplan nr. 816 omfatter, er gået i gang på baggrund af den gældende lokalplan. Lokalplan nr. 816 omfatter en bebyggelse på maksimalt 27.000 m2, fordelt med mindst 9.500 m2 til boliger og mindst 12.500 m2 til erhverv. Bebyggelse udover 23.000 m2 skal fordeles med 40 % til boliger og 60 % til erhverv. De 2 første etaper er under opførelse på baggrund af den gældende lokalplan, og forventes at stå færdige 1. april 2017. Den sidste og 3. etape kræver vedtagelsen af denne lokalplan, der gør det muligt også at opføre boliger i denne etape. Bebyggelsens højder, udseende og beliggenhed er i princippet uændret i forhold til det der er fastlagt i Lokalplan nr. 816. En række dispensationer fra lokalplanen, som er givet i forbindelse med byggesags-behandlingen, er dog indarbejdet i lokalplanens illustrationer og bestemmelser. I forbindelse med udarbejdelsen af Lokalplan nr. 816 blev der udarbejdet en Miljø-rapport, og der vil ikke blive udarbejdet en ny Miljørapport.

Plan af den fremtidige udbygning af Aarhus Ø.


4

Planens hovedtræk Lokalplanen udlægger området til blandet bolig og erhverv med en maksimal samlet bebyggelse på 27.000 m2. Boligdelen må maksimalt udgøre 25.825 m2 og erhvervs-delen skal minimum udgøre 1.175 m2. Der vil ca. komme 223 boliger i alt med følgende størrelser: 118 mellem 50 og 100 m2, 69 mellem 100 og 150 m2, 36 på 150 m2 og derover. Det vil være muligt at anvende en mindre del af boligerne som fritidsboliger. Der vil herudover komme et antal lejligheder til blandet bolig og erhvervsanven-delse. Disse boliger vil primært blive placeret i stueetagen ud mod Jette Tikjøbs Plads. Erhvervsdelen skal placeres i stueetagen af bebyggelsen, og kan være i form af butikker, restauranter, caféer og andre virksomheder med ingen eller minimale mil-jøpåvirkninger. Det kan være liberale erhverv og andre kontorvirksomheder, udstil-lings- og konferencevirksomhed, sports- og fritidsaktiviteter, offentlige formål samt mindre værksteder for elektronik, kunsthåndværk o.l. Erhvervsfunktionerne kan desuden være på 1. etage, enten oven på de blandede bolig og erhvervslejligheder i stueetagen, eller oven på en erhvervsvirksomhed i stueetagen såfremt det sker med en intern forbindelse til samme virksomhed i stue-etagen. Der kan ikke etableres erhverv ovenover boliger. Lokalplanen muliggør etablering af enkeltstående butikker til lokalområdets daglige forsyning i form af mindre butikker til dagligvare- og udvalgsvarehandel. Butikker skal bidrage til et levende og aktivt bymiljø i lokalplanområdet. Butikkerne skal ind-passes i bymiljøet, ved at de integreres i bebyggelsen og placeres med direkte kon-takt til områdets veje og stier. Den enkelte detailhandelsbutik må højst have et areal på 400 m2 til dagligvarehan-del og 200 m2 til udvalgsvarehandel. Bebyggelse Område etableres generelt med terræn i kote 2,5. Planen omfatter en bebyggelse med et samlet areal på maksimalt 27.000 m2 for-uden kælder, fordelt med min. 1.175 m2 til erhverv og op til 25.825 m2 til boliger. Bebyggelsen er udformet som en afbrudt z-formet bygning, der danner to halvåbne gårdrum. Bebyggelsen trapper op og ned mellem 1 og 10 etager alt efter solorien-tering. Formen sikrer således en optimal sol- og udsigtsorientering for alle boliger. Boligerne er placeret som aftrappede terrasselejligheder med terrasser mod syd og sydvest.

5


Bebyggelsen mod Esther Aggebos Gade Boliger betjenes af 3 adgange i hver af de 3 blokke som indeholder elevator, trapper og installationsskakte, hvor der i Lokalplan nr. 816 var 3 skrå elevatorer. Bebyggelsens arkitektur er i principielt uændret i forhold til bestemmelserne i Lokal-plan nr. 816, og denne lokalplan indeholder derfor ikke detaljerede bestemmelser for bebyggelsens udseende, men betragter bebyggelsen som eksisterende bebyg-gelse. Lokalplanens bestemmelser er derfor koncentreret om bebyggelsens anvendelse og omfang. Opholdsarealer og beplantning Det er intentionen, at de offentlig, halvprivate og private opholdsarealer skal indret-tes med inventar og beplantede med græs og højere beplantning i kummer og som vejtræer, i princippet som vist på illustrationerne nedenfor og på side 8 og 9. Lokalplanen udlægger arealer til private og fælles opholdsarealer i gårdrum oven på parkeringskældrene. Bebyggelsen favner to gårdrum, som udformes med for-skellig karakteristika og indrettes så beboerne sikres rare og beskyttede friarealer til ophold og leg


6

Illustrationsplan der viser hvordan bebyggelsen kan komme til at se ud. Disse arealer kan ikke bebygges, men kan indrettes med legeredskaber, bænke, borde, mindre pavilloner og lignende, der understøtter en anvendelse til leg og op-hold. Gårdrummet mod Dagmar Pedersens Gade fremtræder mere urbant med be-lægning og byinventar, hvorimod gårdrummet mod Bernhard Jensens Boulevard fremtræder mere grønt med græs, træer og buske i kummer. Opholdsarealerne udlægges som ”halvoffentlige” gårdrum. Det vil sige, at de er pla-ceret, så de retter sig mod boligbebyggelsen, men ikke er afspærrede for andre. Der skal etableres en portgennemgeng i bebyggelsen der deler de to gårdrum, så det er muligt at komme fra det ene gårdrum til det andet, uden at skulle ud i de omkransende offentlige trafikarealer. Gennemgangen skal placeres som vist i prin-cippet på lokalplankortet.

7


Illustration af bebyggelsen set fra Dagmar Pedersens Gade mod øst. I forhold til Lokalplan nr. 816 sker der den ændring, at der på terræn i en maksimal afstand fra facaden på 3,00 m. må etableres terrasser forbeholdt bebyggelsen i stueetagen. Terrasserne er, bortset fra bebyggelsen mod Jette Tikjøbs Plads, beliggende på gårdsiden af boligerne. Ved Jette Tikjøbs Plads må der i en randzone mod pladsen, etableres private op-holdsarealer i forbindelse med lejligheder til blandet bolig- og erhvervsformål. Arealerne skal i princippet udføres som vist nedenfor. Herudover etableres der al-taner og tagterrasser som private opholdsarealer i forbindelse med hovedparten af boligerne.

Princip for terrasser i randzonen mod Jette Tikjøbs Plads.


8

Veje, stier og parkeringsarealer Bernhard Jensens Boulevard - med tilslutning til Nørreport-krydset - samt Dagmar Pedersens Gade vil udgøre trafikbetjeningen af hele den nye bydel på Aarhus Ø. Biladgangen til lokalplanområdet sker alene via Esther Aggebos Gade, syd for be-byggelsen. Der vil være mulighed for adgang for gående og cykler fra de øvrige tilgrænsende gader. Fra Ester Aggerbos Gade vil der være adgang til parkeringskælder for hele bebyg-gelsen. Esther Aggebos Gade tænkes indrettet med et meget begrænset antal plad-ser til handicapparkering og korttidsparkering samt pladser til af- og pålæsning for store køretøjer. Sidstnævnte placeres mellem kørebane og fortov. Bebyggelsen indrettes med henblik på, at al varelevering, renovation m.m. kan ske via den nævnte af-/pålæsningsplads. Nord for lokalplanområdet - mellem bebyggelsen og kystværnet/kystpromenaden – ligger Jette Tikjøbs Plads - et areal primært til ophold, men også i et vist omfang til færdsel. Gående og cyklister skal kunne færdes på dette areal, ligesom der i be-grænset omfang kan tænkes indrettet taxa-holdepladser samt standsningsmulighe-der og korttidsparkering. Herfra har gående mulighed for adgang til lokalplanområ-det.

Illustration af bebyggelsen set fra Bernhardt Jensens Boulevard mod vest.

9


Langs bebyggelsen mod Jette Tikjøbs Plads kan der etableres en randzone hvor der må etableres private eller halvprivate opholdsarealer i forbindelse med lejlighe-der til blandet bolig- og erhvervsformål med en maksimal bredde / længde på 2,50 m. / 3,50 m. Randzonen skal udformes med materialer og beplantning i et udtryk som harmone-rer med Jette Tikjøbs Plads, men så det alligevel fremstår tydeligt som et privat eller halvprivat opholdsareal. Parkering En parkeringskælder vil for biltrafikken være hovedankomststedet til bebyggelsens funktioner. Parkeringsanlægget indrettes med plads til mindst 310 bilparkerings-pladser, der skal fungere som fællesparkering for områdets funktioner. 155 af par-keringspladserne skal være offentligt tilgængelige mens de resterende eksklusivt kan tilknyttes bebyggelsens boliger og erhverv. Herved sikres bl.a. mulighed for en vis dobbeltudnyttelse af dele af parkeringsanlægget, boliger og erhverv imellem. Parkeringsanlægget kan indrettes med betalingsanlæg og skal indrettes med et par-keringsinformationssystem, som tilsluttes et fælles P-info system for Aarhus Ø og kommunens samlede p-info system. Ramper til parkeringsanlæg, betalingsanlæg og lignende etableres indenfor byggefeltet. Parkeringskælderen disponeres således, at de to typer parkering (de offentligt til-gængelige og de pladser der er reserveret eksklusivt til bebyggelsens boliger og erhverv) er grupperet i parkeringsanlægget, og således at de to typer er tydeligt markerede/adskilte og lette at afsøge for ledige pladser. Fra parkeringskælderen sikres der - via trapper og elevatorer - god adgang til de enkelte byggeafsnit og pladser. Anlægget skal have en venlig og imødekommende atmosfære, der skal sikres ved bl.a. valg af belysning og materialer. Cykelparkering kan dels indrettes i parkeringskælder og dels i terræn. Der skal i alt etableres 540 cykelparkeringspladser.


10

Illustration af bebyggelsen set fra Bernhardt Jensens Boulevard mod nord-vest.

11

Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1034

LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anven-delse, bygningers og vejes udformninger m.v. § 1. Formål

Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at udlægge området til blandet bolig og erhverv, at fastlægge bilparkering som underjordisk parkering, at fastlægge adgangsveje samt øvrige færdsels- og opholdsarealer at sikre etableringen af en grundejerforening til varetagelse af fælles

opgaver i lokalplanområdet.

§ 2. Område og opdeling Lokalplanområdet afgrænses som vist på matrikelkortet side 11 og om-

fatter følgende matrikelnumre: del af 2148en, 2148em, 2148di samt en del af 2148dm Aarhus Bygrunde samt alle parceller der efter den 2. ja-nuar 2016 udstykkes i området. Se fodnote1.

1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø.


12

Matrikelkort § 3. Anvendelse Stk. 1 Lokalplanens område er udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål i form

af etagehusbebyggelse med tilhørende opholds- og trafikarealer.

13


Stk. 2 Mindst 95 % af områdets boliger skal være helårsboliger og maksimalt 5 % af områdets boliger må være uden bopælspligt.

Boliger uden bopælspligt skal placeres højere end 2. etage. Til sikring af denne bestemmelse skal der ved ansøgning om den første

byggetilladelse inden for lokalplanområdet til godkendelse i Aarhus Kom-mune, Center for Miljø og Energi, Byggeri, indsendes en plan, der rede-gør for placeringen af samtlige boliger uden bopælspligt.

Stk. 3 Maksimalt 25.825 m2 af områdets maksimale bruttoetageareal må an-

vendes til boligformål eller blandet bolig- og erhvervsformål. Stk. 4 Mindst 1.175 m2 af områdets maksimale bruttoetageareal skal anvendes

til erhvervsformål. Stk. 5. Stueetagen skal anvendes til en blanding af boligformål, blandet bolig-

og erhvervsformål og erhvervsformål, i princippet som vist på illustratio-nen nedenfor.

Stk. 6 Erhvervsformål skal være i form af erhverv indenfor virksomhedsklasse

1, og som er medtaget på virksomhedslisten, se bilag. Stk. 7 Der kan etableres virksomheder, der ikke giver anledning til miljøpåvirk-

ninger af omgivelserne, det kan fx være liberale erhverv, kontorer, hotel-ler, mindre butikker, restaurationer, caféer, mindre værksteder til kunst-håndværk og lignende, sports- og fritidsvirksomhed, service-, undervis-nings-, offentlige funktioner, udstillings og konferencevirksomheder og lignende.


14

Stk. 8 Aarhus Kommune, kan tillade, at beboerne fra deres bolig driver en så-dan virksomhed, som almindeligvis kan udøves i boligområder. Det kan f.eks. være frisør-, læge-, tegnestue-, eller revisionsvirksomhed. Det er dog en forudsætning, at virksomheden ikke miljømæssigt eller ved væ-sentlig øget trafikbelastning og parkering eller på anden måde er til gene for andre.

Stk. 9 Der kan i lokalplanområdet etableres butikker inden for et samlet brutto-

etageareal på op til i alt 1.175 m2. Stk. 10 Den enkelte butik må højst have et areal på 400 m2 til dagligvarehandel

og 200 m2 til udvalgsvarehandel. Stk. 11 Erhvervsanvendelse må udelukkende etableres i bebyggelsens stue-

etage.

§ 4. Udstykning Stk. 1 Der er ingen særlige bestemmelser om udstykning. § 5. Trafikforhold Stk. 1. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Bernhardt Jensens Boulevard via Es-

ther Aggebos Gade, i princippet som vist på lokalplankortet. Stk. 2 Tilkørsel til parkeringsanlæg skal ske fra Esther Aggebos Gade i princip-

pet som vist på lokalplankortet. Der må ikke etableres yderligere kørende adgang til lokalplanområdet fra de tilgrænsende veje, bortset fra adgang til brand- og redningsveje.

Stk. 3 Rampeanlæg til parkeringskælder skal etableres inden for byggefeltet. Stk. 4 Der skal gennem bebyggelsen etableres en gennemgang for gående, der

forbinder punkterne a og b, som vist på lokalplankoret Stk. 5 Ved vej- og stitilslutninger skal der sikres oversigtsarealer, jf. gældende

vejregler. Stk. 6 Der skal under terræn/bebyggelse etableres fælles bilparkering for lokal-

planområdet. Stk. 7 Der skal i parkeringsarealet etableres min. 310 bilparkeringspladser. Par-

keringsarealerne kan etableres i 2 kælderdæk, samt i dele af nederste

15


etage i bebyggelsen. Der skal inden for byggefeltet etableres forbindelse mellem parkeringsetagerne. Se fodnote 2.

Stk. 8 Der skal inden for lokalplanområdet reserveres areal til 540 cykelparke-

ringspladser. Cykelparkering etableres primært i kælder. Stk. 9 Til sikring af ovennævnte bestemmelser skal der til godkendelse hos Aar-

hus Kommune, Center for Byens Anvendelse særskilt fremsendes pro-jekter for indretning af alle færdsels- og parkeringsarealer.

§ 6. Teknisk forsyning Stk. 1 Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. Stk. 2 Tekniske anlæg til lokalplanområdets forsyning skal indpasses i bebyg-

gelsen og udformes, så de indgår på en harmonisk måde i den samlede arkitektoniske helhed.

Stk. 3 Alle forsyningsledninger i lokalplanområdet skal fremføres under jorden. § 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Stk. 1 Ny bebyggelse til bolig- og erhvervsformål skal placeres inden for det på

lokalplankortet viste byggefelt med et variabelt etageantal mellem 1 og 10 etager med en maksimal højde i kote 40,80.

Stk. 2 Ny bebyggelse til parkeringsformål skal placeres inden for de på lokal-

plankortet afgrænsede byggeområder som maksimalt 2 parkeringsdæk med en maksimal højde i henholdsvis kote 2,50 og 3,00 til overkant dæk.

Stk. 3 I området må der maksimalt opføres 27.000 m2 bruttoetageareal samt

kældre. Stk. 4 Bebyggelse må opføres på dæk over parkeringskælder maksimalt i hen-

holdsvis kote 2,50 og kote 3,00. Stk. 5 Bebyggelse til erhvervsformål mod Dagmar Petersens Gade, Bernhardt

Jensens Boulevard og Esther Aggebos Gade skal have hovedadgang i gadeniveau fra gaderne.

Bebyggelse til erhvervsformål mod Jette Tikjøbs Plads skal have hoved-

adgang i pladsniveau fra pladsen.

2 Der vil blive tinglyst en deklaration på ejendommen, som sikre at mindst 155 bilparkerings-

pladser skal være offentligt tilgængelige, og at de resterende eksklusivt tilknyttes bebyggel-sens boliger og erhverv.


16

§ 8. Bebyggelsens udseende og skiltning Stk. 1 Facader skal med hensyn til proportioner, tag- og facadeudformning,

samt farvevalg i princippet udformes i et formsprog, som vist på illustra-tionerne på side 3 til 8.

Stk. 2 Facader skal overvejende fremstå i glas og med partier i glatte facade-

plader, solceller, beton og stål samt kombinationer heraf. Stk. 3 Til facadebeklædning må ikke benyttes reflekterende materiale, som kan

give anledning til væsentlige gener. Stk. 4 Tage på bebyggelsen skal udformes som tilnærmelsesvis flade tage med

maksimalt 10 graders taghældning. Stk. 5 Tagflader, bortset fra tage over altaner og tagterrasser, skal fremstå som

ensartede hele tagflader, der kan gennembrydes af elevator- og trappe-rum samt ovenlys.

Stk. 6 Tage skal fremstå uden fremtrædende tekniske installationer, og nød-

vendige tekniske installationer over tag skal være inddækkede og indgå som en integreret del af bebyggelsens øvrige arkitektoniske formsprog og fremtræden.

Der skal som tagmateriale, bortset fra ved altaner og tagterrasser, an-

vendes tagpap og zink. Tagflader på bebyggelse i 1 etage etableres som grønne tage med beplantning af sedum eller lignende.

Stk. 7 Skiltning på bygninger må alene ske på de dele af bebyggelsen der må

anvendes til erhvervsformål og blandet bolig- og erhvervsformål, og ude-lukkende på lodrette flader. Skiltning skal være begrænset til firmanavn og/eller logo og udformning, størrelse, skrifttype og farve skal være til-passet bygningens arkitektur, og må have en maksimal størrelse som angivet nedenfor:

• Blandet bolig- og erhvervsformål 1,00 m2. • Erhverv 1,5 m2. • Butikker 2,0 m2. Udover ovennævnte skilte er det kun muligt at skilte ved indkørslen til

området i form af henvisningsskilte, herunder til de erhverv der i henhold til § 3 stk. 7, kan drives fra egen bolig.

Placeringen skal overholde vejlovgivningens bestemmelser om over-sigtsarealer.

Stk. 8 Der må ikke opsættes markiser, overdækninger og lignende, og ikke syn-

ligt opsættes udendørs radio- og tv-antenner, herunder parabolantenner på bygninger. Bortset herfra er dog installationer til fællesantenneanlæg.

17


§ 9. Opholdsarealer, hegn og beplantning Stk. 1 Opholdsarealer skal placeres i gårdrummene, i princippet som vist på

lokalplankortet, og på altaner og tagterrasser. Stk. 2 Der kan på terræn, med en maksimal udstrækning fra facaden på 3,00

m. etableres private opholdsarealer / terrasser til bebyggelsen i stueeta-gen, i princippet som vist på lokalplankortet og på illustrationen på side 8.

Stk. 3 Arealer, som på lokalplankortet er markeret som opholdsareal, må ikke

bebygges, men kan indrettes med plantekummer, legeredskaber, borde, bænke og mindre, lette pavillonbygninger, som understøtter anvendel-sen.

Stk. 4 I lokalplanområdet skal der etableres opholdsarealer svarende til mindst

25 % af boligbebyggelsens etageareal, og 5 % af erhvervsbebyggelsens etageareal. Ved beregning af opholdsarealer må private og fælles op-holdsarealer på dæk, tagterrasser og altaner medregnes.

Stk. 5 I det areal mellem bebyggelsen og Jette Tikjøbs Plads der på lokalplan-

kortet er markeret som ”Plads, færdsels- og parkeringsareal”, må der i forbindelse med lejligheder til blandet bolig- og erhvervsformål, indrettes ét område til privat ophold, i princippet som vist på illustrationerne neden-for, og med en udstrækning fra facaden på maksimalt 2,5 m og en mak-simal længde på 3,5 m.

Stk. 6 Ubebyggede arealer skal med belægning eller beplantning gives et or-

dentligt udseende. Stk. 7 Oplagring uden for bygninger må ikke finde sted. Stk. 8 Der skal inden for færdselsarealet placeres vejtræer i princippet som vist

på illustrationsplanen på side 6.


18

§ 10. Støjforhold Vejtrafikstøj Stk. 1 Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau som vejtrafikstøj

påfører støjfølsom erhvervsbebyggelse f.eks. kontorerhverv og hotel ikke overstiger Lden 63 dB.

Såfremt det udendørs støjniveau på facader mod Dagmar Pedersens

Gade og Bernhardt Jensens Boulevard overstiger Lden 63 dB skal det ved facadeisolering sikres, at det indendørs støjniveau med lukkede vinduer i støjfølsomme opholds- og arbejdsrum ikke overstiger Lden 38 dB.

Stk. 2 Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau som vejtrafikstøj

påfører bebyggelse til boligformål med facader der vender væk fra Dag-mar Pedersens Gade og Bernhardt Jensens Boulevard ikke overstiger Lden 58 dB.

Bebyggelsen langs Dagmar Pedersens Gade og Bernhardt Jensens

Boulevard vil blive påvirket af et støjniveau der overstiger Lden 58 dB. Bebyggelse til boligformål skal derfor indrettes så de enkelte boliger får minimum en side med oplukkelige vinduer, som ikke er påvirket af et støj-niveau der overstiger Lden 58 dB.

Stk. 3 Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj

påfører opholdsarealerne, ikke overstiger Lden 58 dB på døgnbasis. Letbanestøj og vibrationer Stk. 4 Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbanestøj

påfører boliger, ikke overstiger 64 dB Lden på døgnbasis. Stk. 5 Det skal sikres, at vibrationer som letbanetog påfører boliger, ikke over-

stiger 75 dB (KB-vægtet accelerationsniveau). Virksomhedsstøj Stk. 6. Virksomheder, der etablerer sig i området, må ikke påføre omgivelserne

et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i hen-hold til kommuneplanens støjbestemmelser.

Stk. 7. Boliger skal støjisoleres i forhold til støj fra containerterminalerne på Øst-

havnen. Se fodnote 3 og 4. 3 Støjniveauet er beskrevet i lokalplanens redegørelse. 4 Det påhviler bygherren at dokumentere, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan

overholdes, forudsat havnevirksomhederne overholder gældende miljøgodkendelser. Kom-munen påser i forbindelse med byggesagsbehandlingen, at det fornødne dokumentationsma-teriale foreligger. Dog med den undtagelse fra vejledningen, at natteperiodens sluttidspunkt bliver rykket fra 7 til 6. Begrundelsen er at Miljøstyrelsens støjundersøgelse af containertermi-nalen opererer med at natteperioden slutter kl. 6

19


Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjni-veau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i sove- og op-holdsrum:

mandag - fredag kl. 06 – 18

lørdage kl. 06 – 14

mandag - fredag kl. 18 – 22 lørdage kl. 14 – 22

søn- og helligdage kl. 06 - 22

alle dage kl. 22 – 06

43 dB(A)

33 dB(A) 28 dB(A)

Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et refe-

rencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl. 07 – 14 og 4 timer lørdage kl. 14 -18), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m².

Stk. 8. Udendørs opholdsarealer, som de er defineret i § 9 stk. skal p laceres,

så de er afskærmet i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 3 og 4.

Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjni-veau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører disse udendørs opholdsarealer, ikke overstiger følgende grænseværdier:

mandag - fredag kl. 06 – 18

lørdag kl. 06 - 14 mandag - fredag kl. 18 – 22

lørdag kl.14 – 22 søn- og helligdage kl. 06 - 22

Alle dage kl. 22 – 06 (i parentes angivet spidsværdi

om natten)

50 dB(A)

45 dB(A)

40 (55) dB(A) Stk. 9 Udendørs opholdsarealer, der er placeret i direkte tilknytning til boligen,

og som er forbeholdt den enkelte boligs beboere (altaner, tagterrasser m.v.), indrettes og evt. afskærmes, så Miljøstyrelsens vejledende græn-seværdier kan overholdes. Se fodnote5.

Lavfrekvent støj fra hurtigfærger Stk. 9. Boliger skal støjisoleres i forhold til lavfrekvent støj fra hurtigfærger. Se

fodnote 3 og 4. Det skal sikres, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet

10 - 160 Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger føl-gende grænseværdier indendørs i beboelsesrum

5 Vurderingen af, om de vejledende grænseværdier er overholdt, skal ske ved beregning til

yderkanten af det udendørs opholdsareal (altanen) i 1,5 m højde over gulvet.

dag (kl. 07-18) aften/nat (kl. 18-07)

30 dB(A) 25 dB(A)


20

§ 11. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse

Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før:

• Tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted jf. § 6; • Ubebyggede arealer er ryddede for byggeaffald og med belægning

eller beplantning er givet et ordentligt udseende jf. § 9; • De i § 5 nævnte veje, stier, af- og pålæsningspladser samt parke-

ringsanlæg er etableret.

• De i § 9, nævnte fælles opholdsarealer som hører til den pågæl-dende byggeetape, er anlagt.

• Det ved beregning er eftervist at de i § 10 nævnte støjkrav er over-

holdt.

§ 12. Grundejerforening Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige

ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet. Se fodnote 6. § 13. Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lo-

kalplan Med lokalplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse ophæves føl-

gende eksisterende lokalplan for de områder, som er omfattet af nærvæ-rende lokalplan:

Lokalplan nr. 816, vedtaget af Byrådet den 30. april 2008. Lokalplan nr. 815 vedtaget af Byrådet den 30. april 2008

6 Supplerende bestemmelser om grundejerforening og parcelforeninger findes i en deklaration,

der er udarbejdet for lokalplanområdet i forbindelse med grundsalg.

21

Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1034

LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden plan-lægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som by-rådet har vedtaget. Kommuneplanen fastlægger i kommuneplantillæg nr. 58 ”Kvali-tetshåndbog for De Bynære Havnearealer” nogle overordnede rammer for udviklin-gen af en ny bydel på havnen. Disse er genvedtaget i forbindelse med Kommune-plan 2013. Nedenstående kort er et udsnit af kommuneplanens rammekort, og lokalplanområ-det er som vist, beliggende i rammeområde 060402BL, til blandet bolig- og er-hvervsformål. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Det er dog fundet hen-sigtsmæssigt at udarbejde et kommuneplantillæg, der opdeler det nuværende ram-meområde 060402BL i to områder. De to nye rammeområder indeholder en forde-ling af bolig- og erhvervsanvendelse, der svarer til denne lokalplans fordeling med fortrinsvis boliganvendelse og en mindre del erhverv.

Rammekort til Kommuneplan 2013


22

Forholdet til forslag til Kommuneplan 2017: Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med forslag til Kommuneplan 2017. Der udskilles et nyt område 06.04.13 BL fra rammeområde 06.04.02 BL for at muliggøre en ændret fordeling mellem bolig og erhverv samt forøge bebyggelses omfang. Derudover er rammeområde 06.04.02 BL ikke i overensstemmelse med forslag til kommuneplan 2017 hvad angår bebyggelses omfang samt forholdet mellem bolig og erhverv. Kommuneplantillæg 87 til Kommune 2013 indarbejdes i Kommuneplan 2017. Højhuspolitik for Aarhus Kommune Aarhus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune, hvor der bl.a. stilles krav om, at der skal foreta-ges en konsekvensanalyse. Tillægget er med Kommuneplan 2009 fortsat gyldigt. I Højhuspolitik for Aarhus Kommune er der udpeget områder, hvor højhuse er uøn-skede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt afvises. Lokalplanen om-handler et areal, der indgår i områderne, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Konsekvensanalysen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af de høje huse, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen. Disse vurderinger indgår i den miljørapport, som er udarbejdet i henhold til ”Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer” (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) i forbindelse med udarbejdelsen af den tidligere lokalplan for området, Lokalplan nr. 816. Bebyggelsen i nærværende lokalplan er omfang i princippet identisk med den be-byggelse som er beskrevet i lokalplan nr. 816. Det er derfor ikke fundet nødvendigt at udarbejde en ny vurdering i forbindelse med udarbejdelsen af Lokalplan nr. 1034 men henvise til den særskilte miljøvurdering der blev udarbejdet i forbindelse med lokalplan nr. 816. Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanlægningen for De Bynære Havnearealer er der gennemført følgende planlægning: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer fra 2001 og Helhedsplan for De Bynære Havnearealer fra 2003. Begge planer blev vedtaget af byrådet. Efterfølgende har byrådet i 2006 vedtaget ”Dispositionsplan for de nordlige områ-der”. Her fastlægges et princip om, at områdets bebyggelse nedtrappes mod vand-siden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. I området opereres der således med bebyggelse i 4-9 etager og

23


omkring hovedadgangsvejen, den langsgående midterakse, Bernhardt Jensens Boulevard, desuden punktvis 10 etager. Omkring bydelspladsen ved bassin 7 peges der på mulighed for opførelse af enkelte høje punkthuse i op til 19 etager og 60 meters højde. Overordnede vej- og stiforhold Trafikplan for Aarhus Midtby samt Helhedsplan for De Bynære Havnearealer danner grundlaget for den overordnede trafikplan for området. Nørrebrogade/Nørreport vil fremover være hovedadgangen til Aarhus Ø. Der er etableret en sekundær adgang til området via en forlængelse af Hjortholms Vej med forbindelse til Skovvejen. Det overordnede trafikale mål for Midtbyen er at skabe god trafikal tilgængelighed og et sikkert trafikmiljø. Det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken.

Kort der viser de overordnede vej- og trafikforhold i området.


24

Området skal vejbetjenes fra en adgang til Esther Aggebos Gade, der har videre forbindelse til Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade. Der må ikke fra lokalplanområdet være direkte adgang til Dagmar Petersens Gade og Bernhardt Jensens Boulevard, bortset fra brand- og redningsveje. Bilparkeringen skal etableres i parkeringskælder, der skal vejbetjenes fra en tilslut-ning til Esther Aggebos Gade. Letbane og jernbane Aarhus Byråd har besluttet at indføre letbaner som en del af den fremtidige kollek-tive trafikbetjening i Aarhus. Letbanen skal på længere sigt forbinde omliggende byer med Aarhus. Der er truffet beslutning om letbanens 1. etape, der udnytter Gre-nåbanens og Odderbanens spor, suppleret med et ca. 12 km nyt spor mellem Aar-hus City og Lisbjerg. Letbanen har et forløb - fra Aarhus H frem til Nørreport – i princippet svarende til Grenåbanens eksisterende tracé. Fra Nørreport fortsætter letbanen ad Nørre-port/Nørrebrogade. Grenåbanens forløb via Østbanegården opretholdes og der planlægges på sigt en gren mod Nordhavnsområdet. Der planlægges etableret standsningssteder på letbanen ved Dokk1, Skole-gyde/Skolebakken og Nørreport. Ved etablering af letbanen kan der forventes at ske en justering af den kollektive busdrift på strækningen. Naturbeskyttelsesinteresser Der er ingen forhold i lokalplanområdet, som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Arkæologiske forhold Moesgård Museum har foretaget arkivalsk kontrol af ovennævnte område, med det formål at lokaliserer eventuelle spor efter menneskelige aktiviteter, der er omfattet af Museumslovens § 27, dvs.: Strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, boplad-ser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammen-hæng hvori disse spor er anbragt (jævnfør Museumslovens § 27 stk. 1). Der er ikke ved tidligere lejligheder registreret fund i området og det forventes at evt. spor vil være bortgravet eller ødelagt i nyere tid. Skulle der mod forventning dukke et enestående arkæologisk materiale op i forbin-delse med anlægsarbejderne, f.eks. en grav, der kan ligge helt isoleret fra det øvrige fundmateriale, skal Moesgård Museum underrettes, og museet vil inden for 2 uger foretage de nødvendige undersøgelser. Udgifterne til en evt. udgravning dækkes af Kulturarvsstyrelsen (Museumsloven § 27, stk. 5:2).

25


Aarhus Kommuneatlas I lokalplanområdet er der ingen bygninger eller bymæssige sammenhænge, som er registreret som bevaringsværdige i Aarhus Kommuneatlas. Kystnær del af byzonen Lokalplanens område ligger inden for den kystnære del af byzonen. I følge Lov om Planlægning, § 16, stk. 4 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne oplyses om den visuelle påvirkning af kysten. Herudover skal redegørelsen omfatte en begrundelse, såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området. Bebyggelsens omfang og udeseende i nærværende lokalplan er i princippet identisk med den bebyggelse, der er omfattet af Lokalplan nr. 816. Den visuelle påvirkning af kysten fra lokalplan nr. 816 er derfor gengivet her. Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny bydel på Nordhavnen. Planlægningen af De Bynære Havnearealer har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny bydel, der mod Bernhardt Jensens Boulevard står med en markant bymæssig tæthed, som nedtrappes mod Lystbådehavnen og Aarhus Midtby. Lokalplanen muliggør opførelse af en etagehusbebyggelse med den højeste del på 10 etager med bygningshøjder i op til kote 40,80 m. Projektet, der ligger til grund for lokalplanen, er udformet som en sammenhæn-gende helhed og med en arkitektur, der vil give det nye bykvarter sit selvstændige udtryk i et samspil med den eksisterende by og bugten. Det vurderes, at bebyggelsen ved dens udformning og proportioner vil fremstå som et harmonisk bygningsværk. Neden for er der på et oversigtskort vist fra hvilke positioner visualiseringen er ud-arbejdet, og derefter er visualiseringerne vist.


26

Oversigtskort der viser fotostandpunkter for illustrationerne

Visualisering nr. 1 viser projekterne Z-huset og Light*house set fra standpunkt, Aarhus Bugt 1.

27


Visualisering nr. 2 viser projekterne Z-huset og Light*house set fra standpunkt, Aahus Bugt 2.

Visualisering nr. 3 viser projekterne Z-huset og Light*house set fra standpunkt, Den Permanente.


28

Visualisering nr. 4 viser projekterne Z-huset og Light*house set fra standpunkt Pilevej, Bellevue, Risskov.

Visualisering nr. 5 viser Z-huset og Light*house, set fra standpunkt Riis Skov

29


Visualisering nr. 6 viser Z-huset og Light*house, set fra standpunkt Slæbested i Nordhavnen, Z-Huset er vist med kontur, da det er delvist skjut bag træer. Støjmæssige forhold Vejtrafikstøj De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbe-stemmelser. Lokalplanens område vil primært være belastet af vejtrafikstøj fra tra-fikken på Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade, og sekundært fra Esther Aggebos Gade. Ved screeningen af lokalplanen blev det vurderet, at det planlagte byggeri med en placering langs Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade kan medføre trafikstøjbelastninger på det mulige byggeri over kommuneplanens græn-seværdier. Der er derfor udarbejdet en redegørelse af de støjmæssige konsekven-ser, hvor der anvises løsninger til afhjælpning af støjproblemerne. I Kommuneplan 2009 er der medtaget generelle rammebestemmelser vedrørende støj i overensstemmelse med gældende normer og krav. Støjbestemmelser udstik-ker rammerne for, at der i detailplanlægningen (lokalplaner m.m.), i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse og ved miljøgodkendelse træffes de konkrete be-stemmelser om støjniveauer og eventuelle støjdæmpende foranstaltninger. Det til-stræbes at arealer til støjfølsom anvendelse overholder støjgrænserne i nedenstå-ende tabel.


30

Anvendelse Grænseværdi Rekreative anvendelser i det åbne land – visse naturområder, sommerhusområder, campingpladser o.l.

Lden = 53 dB

Boliger, daginstitutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner, hospitaler, skoler og undervisningsinstitutioner o.l. Udendørs opholdsarealer i tilknytning til støjfølsomme funkti-oner (i det omfang der er krav herom) Rekreative anvendelser i byen – parker, kolonihaver, campingpladser o.l.

Lden = 58 dB

Hoteller, kontorer, liberale erhverv o.l Lden = 63 dB Grænseværdier for vejtrafikstøj ved udlæg og disponering af støjfølsomme funktioner. Kilde: Kom-muneplan 2009. Det maksimale støjniveau på facaden ud til Bernhardt Jensens Boulevard er bereg-net til Lden 62dB. Ved de bagvedliggende boliger er støjniveauet under Lden 58 dB. Det maksimale støjniveau på facaden ud til Dagmar Petersens Gade er under Lden 58 dB. Det er derfor nødvendigt at opføre de dele af bebyggelsen til boligformål ud mod Bernhardt Jensens Boulevard, hvor støjpåvirkningen på facaden overstiger græn-seværdien, som gennemgående boliger og med en støjdæmpende facade, så det indvendige støjniveau ikke overstiger grænseværdien, og hvor det samtidig til den støjfrie side er muligt, at have åbne vinduer og alligevel overholde grænseværdien for det indvendige støjniveau. Samtidig med beregningerne af vejtrafikstøj på facaderne, er der foretaget bereg-ninger af støjniveauet på de udendørs opholdsarealer, hvor støjniveauet ikke må overstige Lden 58 dB. Disse beregninger viser at støjniveauerne kan overholdes, hvis de udendørs opholdsarealer placeres således at disse er skærmet af bebyggelsen. Støj fra letbane Lokalplanområdet vil, som følge af sin placering tæt på en planlagt letbane, på et tidspunkt være belastet af støj og vibrationer, når banen sættes i drift. Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at det konstante udendørs støj-niveau, som banetrafik påfører boligbebyggelse, ikke må overstige Lden 64 dB på døgnbasis. Tilsvarende gælder det for bebyggelse til støjfølsomt erhverv og offent-lige formål, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafikken påfører be-byggelsen ikke må overstige Lden 69 dB på døgnbasis. Derudover gælder bygnings-reglementets krav vedrørende det indendørs støjniveau. Kommuneplanens støjbestemmelser vurderes umiddelbart at være overholdt. Støj fra søtrafik Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor efter Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet, der senest vil ophøre i 2020.

31


Mols-Linien A/S sejler fra Aarhus til Odden med 2 Cat-Link-færger og den nye Ka-tExpress I af typen HSLC Incat 112 m. Tidligere sejlede de også med færgetypen Seajet, der fremover kun skal bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol. Støjudbredelse fra Cat-Link og Seajet færgerne er undersøgt i 2007 i forbindelse med lokalplanlægning for de første boligbebyggelser på Pier 4. Beregninger viser, at der ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplan-området ved drift med Cat-Link færgen. Seajet færgetypen, vil overskride grænseværdierne, dog ganske lidt, i de tidlige af-tentimer. Støjberegningerne af Kat Express færgen er foretaget i forbindelse med færgens miljøgodkendelse i august 2012 og fremgår af bilag 2 til godkendelsen ”KatExpress 1 vurdering af lavfrekvent støj”. Her er beskrevet, at de vejledende grænseværdier for almindelig støj, LDEN og LAFmax samt lavfrekvent støj er overholdt i forhold til de to byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Det fremgår dog, at den vejledende grænseværdi for lavfrekvent støj kun bliver overholdt når en ude/inde korrektion, der er målt i de to byggerier bliver benyttet. Ved beregning af indendørs støjbelastning fra hurtigfærger anvendes en korrektion for den støjreduktion, der kan forventes indendørs i forhold til det udendørs støjni-veau. Denne ude/inde korrektion er fastlagt på baggrund af målinger udført primært for boligtyper der er typiske for åben lav bebyggelse. Det blev dog forventet, at de nye boliger i Isbjerget og Lighthouse ville blive opført med en bedre lydisolation end den af Miljøstyrelsen opgivne. Derfor er der foretaget måling af lavfrekvent ude/inde korrektion på 2 udvalgte boliger i de to byggerier. Målingerne viser, at der er en væsentligt bedre lydisolation end de i hurtigfærgebe-kendtgørelsen anførte værdier for ude-inde korrektion. Af nedenstående tabel fremgår den lavfrekvente støjbelastning, med hurtigfærge-bekendtgørelsens anførte værdier for ude-inde korrektion og med den faktisk målte korrektion.

Krav LpA,LF Beregnet LpA,LF efter bekendtgørelsen

Beregnet LpA,LF med målt korrektion

Isbjerget 25 dB(A) 27,5 dB(A) 20,3 dB(A) Ligh-tHouse

25 dB(A) 28,1 dB(A) 18,4 dB(A)

Som det fremgår, er de to byggerier isoleret mere end tilstrækkeligt mod lavfrekvent støj fra hurtigfærgerne og dermed bliver det lavfrekvente støjniveau indendørs ikke overskredet. Denne lokalplan skal sikre, at byggeri med boliger, bliver udført med en støjisolering, der giver en ude/inde korrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænse-værdien.


32

Grænseværdien er fastsat på grundlag af: ”Bekendtgørelse fra Miljø- og Energimi-nisteriet nr. 1324 af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter”. Lokalplanen sikrer derfor, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet 10 - 160 Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier in-dendørs i beboelsesrum:

dag (kl. 07-18) aften/nat (kl. 18-07)

30 dB(A) 25 dB(A)

Virksomhedsstøj fra Aarhus Havn Nordhavnen Lokalplanområdet omfatter et havneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Den nuværende støjbelastning fra virksomheder i nærområdet er således ikke relevant for den fremtidige anvendelse. Øvrige virksomheder på Aarhus Havn Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Mellemarmen og Oliehavnen er beliggende 800 – 900 m fra lokalplanområdet, og Østhavnen er minimum 1500 m væk. Aarhus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 dB(A) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af virksomhederne nærmest byen har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og 40 dB(A), jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Langt de fleste virksomheder på Aarhus Havn – på Mellemarmen, på Oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Containerterminalen Miljøstyrelsen har udarbejdet en VVM-vurdering og miljøgodkendelse for container-terminalen (APMT-CS terminalen). I den forbindelse har Grontmij A/S foretaget en undersøgelse af virksomheden støj. Grontmijs undersøgelse beregner støjniveauet i en række beregningspunkter, der er vurderet at repræsentere de mest belastede boliger, der er nærmest terminalen. Der er anvendt to punkter, et i det nordøstligste og et i det sydøstligste hjørne af Pier 4.

33


Undersøgelsen viser, at der i containerterminalen forekommer to principielt forskel-lige driftstilstande, der begge er blevet undersøgt. Det er dels en normal dagligdrift, imellem kl. 6 – 17 uden skibe ved kaj, hvor der bliver modtaget og håndteret contai-nere på land. Dels en maksimal drift, der kan forekomme døgnet rundt, hvor 2-3 skibe bliver losset og lastet samtidig med fuld tog-, kran- og terminalaktivitet. Containerterminalen forventer, at de skal håndtere en væsentlig forøget gods-mængde frem til 2020. Derfor er begge driftstilstande undersøgt i en fremtidig situ-ation med håndtering af en væsentligt forøget godsmængde. I den normale daglige drift er støjbelastningerne på Pier 4 ikke over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Dog vil der i en mulig fremtidig situation med håndtering af mere gods være en minimal overskridelse på op til 0,2 dB over den vejledende grænseværdi om natten. Ved den maksimale drift er der en støjbelastning, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. På Pier 4 længst mod sydøst, er der om natten lejlighedsvis en støjbelastning på op til ca. 4,3 dB(A) over den vejledende grænseværdi på 40dB(A). Lokalplanområdet er beliggende tæt på beregningspunktet. Reduktion af støjpåvirkning ved bebyggelse inden for lokalplanområdet I forbindelse med lokalplanlægning for de første boligbebyggelser på Pier 4 blev støjen fra de dengang to containerterminaler også undersøgt. Dengang var der også tale om en overskridelse af støjpåvirkningen på boligbebyggelserne om natten. Denne lokalplan indeholder derfor de samme bestemmelser som de foregående i området. - At lokalplanen fastlægger, at de udendørs opholdsarealer, der bliver stillet

krav om, skal placeres så de ikke er støjbelastede over grænseværdien. I denne lokalplan kan det gøres ved at arealerne placeres så de er skærmet af bebyggelsen, mod støjkilderne fra virksomhederne på Aarhus Havn.

- At der ved facadeudførelsen opnås en støjisolering, der sikrer et tilstrækkeligt lavt støjniveau i boliger og ved lignende støjfølsomme anvendelser.

De udendørs opholdsarealer til bebyggelsen skal overholde de vejledende grænse-værdier i Vejledning 5/1984, Ekstern Støj fra Virksomheder. Støjisolering af de nye bebyggelser er fastlagt med udgangspunkt i Tillæg til Vejled-ning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli 2007. Vejledningen kan bringes i anvendelse, da området både kommuneplanmæssigt og i lokalplanen er fastlagt til en anvendelse til blandede byfunktioner. Vejledningen fastlægger vejledende græn-seværdier (fremgår af tabellen på næste side), som erstatter de grænseværdier for indendørs støj, der fremgår af Kommuneplan 2009. Dog med den undtagelse fra vejledningen, at natteperiodens slut tidspunkt bliver rykket fra 7 til 6. Begrundelsen er at Miljøstyrelsens støjundersøgelse af container-terminalen opererer med at natteperioden slutter kl. 6.


34

mandag – fredag kl. 06 – 18

lørdag kl. 06 – 14 mandag – fredag kl. 18 – 22

lørdag kl. 14 – 22 søn- og helligdage kl. 06 – 22

alle dage kl. 22 – 06

43 dB 33 dB 28 dB

Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl. 07 – 14 og 4 timer lørdage kl. 14 - 18), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m².

Risikovirksomheder Der er ikke registreret risikovirksomheder inden for en afstand af 500 m fra lokal-planområdet. Forureningsforhold - Jord Center for Miljø og Energi, Virksomheder og Jord har pr. 1. april 2016 oplysninger om, at Region Midtjylland har kortlagt matr. nr. 2148en, 2148em og 2148di Aarhus Bygrunde på vidensniveau 1, jf. lov om forurenet jord1. Matriklerne er kortlagt, da Region Midtjylland har skønnet, at aktiviteterne på ejendommen kan have medført forurening, da området har været anvendt som havneområde. Der er den 3. april 2008 meddelt § 8 tilladelse til ændring af arealanvendelsen fra erhverv til blandet bolig og erhverv for matr. nr. 2148en, 2148em og 2148di Aarhus Bygrunde (tidligere matr. nr. 2148a Aarhus Bygrunde). Efter afgravning af fyldjord i byggefeltet, blev der konstateret forurenet, let forurenet og ren jord. Forureningen vurderes ikke at udgøre en risiko i forhold til den fremtidige anvendelse til bolig. Virksomheder og Jord har den 18. juli 2012 afsluttet § 8 tilladelsen uden bemærk-ninger til den udførte jordhåndtering. I forbindelse med byggeprojektet er der givet tilladelse til genindbygning af ren og let forurenet fyldjord i skråningsanlæg omkring Z-Huset. Derudover er der genind-bygget forurenet jord under parkeringsareal, samt ren og let forurenet jord under udeareal. Områdeklassificering Matriklerne ligger inden for områdeklassificeret område. Det betyder, at området som udgangspunkt er let forurenet, fordi det ligger i en del af byzonen, som gennem længere tid er blevet påvirket med skorstensrøg fra industri, kakkelovne samt bilos. Områdeklassificering er et begreb, som er indført på landsplan i alle byzoner pr. 1. januar 2008. Bygge- anlægsarbejde, følsom arealanvendelse Før der igangsættes grave- eller bygge/anlægsarbejde på de kortlagte matrikler, skal Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Byggeri samt Virksomheder og Jord kontaktes. Overskudsjord/byggeaffald Jordhåndtering i forbindelse med opførelsen af Z-Huset er afsluttet. I tilfælde af, at der skal ske yderligere jordhåndtering skal Virksomheder og Jord kontaktes.

35


Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Jordflytningsregulativ, og bortskaffelse af byggeaffald skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Omplacering og genanvendelse af forurenet jord inden for ejendommen skal god-kendes Virksomheder og Jord, jf. lov om miljøbeskyttelse, § 19. Region Midtjylland orienteres herom i relation til ændret kortlægningsstatus.. Drikkevandsinteresser Lokalplan området er beliggende uden for et område med særlige drikkevandsinte-resser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Der er ingen nuværende og forventes ingen fremtidige drikkevandsinteresser i området. Miljøvurdering I henhold til § 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet af-gørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen planerne ikke vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3. Aarhus Kommune har vurderet at denne lokalplan, der erstatter den eksisterende lokalplan nr. 816, der blev miljøvurderet, ikke skal miljøvurderes. Det er sket i hen-hold til Lovbekendtgørelse 1533 af 10/12 2015. Vurderingen er, at den ændrede planlægning er af så beskedent et omfang, at det ikke udløser en ny miljøvurdering. I overensstemmelse med høringsforpligtelsen efter Miljøvurderingslovens § 4 Stk. 3, har Aarhus Kommune spurgt berørte parter. Miljøstyrelsen er enig i, at ændringen af lokalplanen til at der kan opføres flere boli-ger, er af beskedent omfang, hvilket taler for at der ikke er grundlag for en fornyet miljøvurdering. Miljøstyrelsen har dog gjort opmærksom på at lokalplan nr. 816´s bestemmelser om støjforhold, jf. lokalplanens § 10 stk. 8, stk. 9 og stk. 10, ikke er tidssvarende i forhold til den viden, der er i dag i forhold til støj og den miljøgod-kendte anvendelse der er af erhverv på havnen. Miljøstyrelsen finder de bestemmelser, der anvendes i de lokalplaner der udstedes i dag, er relevante og tidsvarende, og de har derfor anbefalet, at de anvendes i denne nye lokalplan. Lokalplanens § 10 stk. 6-9 inkl. er derfor opdaterede så de svarer til de seneste lokalplaner i området. Natura 2000 og Bilag IV Efter Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internatio-nale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 1383 af 26/11/2016) har Aarhus kommune vurderet at planen ikke kan skade Internationale beskyttelsesområder (Natura2000, Habitat og Fuglebeskyttelsesområder)


36

Det er desuden vurderet at lokalplanen ikke vil medføre skade på yngle- eller raste-områder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habi-tatdirektivets bilag IV, litra a, (eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habi-tatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Kollektiv trafik Busser Området busbetjenes ved planens udarbejdelse af busruter på Bernhardt Jensens Boulevard og havnegaderne. Letbane og jernbane Aarhus Byråd har besluttet at indføre letbaner som en del af den fremtidige kollek-tive trafikbetjening i Aarhus. Letbanen skal på længere sigt forbinde omliggende byer med Aarhus. Der er truffet beslutning om letbanens 1. etape, der udnytter Gre-nåbanens og Odderbanens spor, suppleret med et ca. 12 km nyt spor mellem Aar-hus City og Lisbjerg. Letbanen har et forløb - fra Aarhus H frem til Nørreport – i princippet svarende til Grenåbanens eksisterende tracé. Fra Nørreport fortsætter letbanen ad Nørre-port/Nørrebrogade. Grenåbanens forløb via Østbanegården opretholdes og der planlægges på sigt en gren mod Nordhavnsområdet. Der planlægges etableret standsningssteder på letbanen ved Dokk1, Skolegy-de/Skolebakken og Nørreport. Ved etablering af letbanen kan der forventes at ske en justering af den kollektive busdrift på strækningen. Skoleforhold Ved lokalplanens udarbejdelse ligger området i Samsøgades Skoledistrikt. Der gøres opmærksom på at Børn og Unges planlægning for bydelen kan medføre ændringer i de enkelte skolers oplande. Institutionsforhold Børn og Unge har i dag ikke institutioner placeret på eller i nærheden af De bynære havnearealer, som dækkes af lokalområde/skoledistrikt Samsøgade. Tilladelse fra andre myndigheder Lokalplanens gennemførelse kræver ikke tilladelse fra andre myndigheder. Teknisk forsyning Elforsyning sker fra: ……………………………… NRGI Dusager 22 8200 Aarhus N

37


Vandforsyning sker fra: ………………………….. Aarhus Vand A/S

Gunnar Clausens Vej 34 8260 Viby J

Varmeforsyning kan ske fra: …………………….. Ny bebyggelse skal tilsluttes

kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser, jf. dog lokalplanens § 6, stk. 2.

Kloakforsyning sker ved: ………………………….. Aarhus Vand A/S

Gunnar Clausens Vej 34 8260 Viby J

Spildevand og regnvand Området er omfattet af Aarhus Kommunes spildevandsplan. Spildevand skal afledes til Marselisborg Renseanlæg via Aarhus Vands spilde-vandsledninger. Regnvand skal afledes til Aarhus Bugt via den private regnvandskloak i området, i overensstemmelse med udledningstilladelse meddelt den 1. maj 2013 og efter af-tale med Aarhus Kommune, Center for Byens Anvendelse, Anlægsafdelingen. Der skal således bl.a. etableres sandfang i det lokale regnvandssystem, og det skal sik-res, at overfladearealerne med afstrømning til regnvandskloakken holdes rene ved fejning o.lign – med henblik på at begrænse udledningen af forurenende stoffer. Der er endvidere krav om anvendelse af olieudskillere på arealer, hvor der er risiko for oliespild. Det anbefales at håndtering af overfladevandet ved større regnhændelser tænkes ind i den samlede håndtering af regnvandet, således at regnvandet også i sådanne situationer så vidt muligt kan ledes bort uden at være til gene. Se i øvrigt retnings-linjer i Aarhus Kommunes klimatilpasningsplan 2014. Da lokalplanområdet ligger ved havnen, bør det tænkes ind i projektering og udfør-sel af byggeriet, at stormflodsvandstanden forventes at stige i de kommende år. Aarhus Kommune arbejder med modeller, der viser sandsynlig vandstand i området på op til 213 cm i år 2050 og op til 263 cm i år 2100. Prognoserne for havvandsspej-let og vandstande ved stormflod er forbundet med store usikkerheder for lange tids-horisonter (efter 2050). Der er således risiko for vandstande højere end de angivne niveauer. Det anbefales derfor at der tages højde for byggeriets forventede levetid i sammenhæng med de forventede havvandsstigninger, således at byggeriet i videst muligt omfang indrettes, så bygninger og installationer kan tilpasses kommende hø-jere havniveauer. Udledningstilladelse for overfladevand er meddelt 1. maj 2013 til Center for Byens Anvendelse, Anlægsafdelingen, att. Trine Buus Karlsen.


38

Tilslutning til Aarhus Vands spildevandskloak skal være i overensstemmelse med tilslutningstilladelse meddelt af Aarhus Kommune, Byggeri, [email protected], som aftalt med Aarhus Vand A/S, [email protected], og i hen-hold til betalingsvedtægterne. Bebyggelse af området Ansøgning om byggeri skal behandles af Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Byggeri, Grøndalsvej 1C, 8260 Viby J. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Center for Miljø og Energi i, tlf.: 89 40 22 13. Mail: [email protected] Ansøgning skal sendes via Byg og Miljø på www.bygogmiljoe.dk Veje Ansøgning om godkendelse af et teknisk projekt for nye vejanlæg i lokalplanområdet (lokalplanene § 5, stk. 2) skal jf. privatvejsloven fremsendes til Aarhus Kommune, Center for Byens Anvendelse, Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C. Nærmere oplysning herom kan fås ved henvendelse på tlf: 89 40 44 00 eller på mail: [email protected]


http://www.bygogmiljoe.dk/


39

Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr.

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. § 13 bestemmer, at den i paragraffen nævnte lokalplan ophæves. Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bort-falder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensation eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan.

1

Tillæg til Kommuneplanen Lokalplan nr. 1034

Tillæg til kommuneplanen Tillæg nr. 87 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler et området, der ligger i rammeområdet 060402BL. I forbindelse med udarbejdelse af Lokalplan nr. 1034, har det vist sig nødvendigt at ændre rammebestemmelsen om anvendelse samt at udskille et nyt rammeområde. Lokalplanen gør det således muligt at bebygge området næsten kun med en bolig-anvendelse. I det resterende rammeområde er det også relevant at ændre på for-delingen mellem bolig- og erhvervsanvendelse.

Det nye rammeområde 060413BL: Har følgende rammebestemmelserne: Områdets anvendelse fastlægges til bolig- og erhvervsformål. Området kan desuden anvendes til offentlige formål, herunder institutioner og faci-liteter til fritids- og kulturformål.


2

Der må, når det vurderes hensigtsmæssigt til lokal forsyning, etableres dagligvare-butikker på op til 400 m² og udvalgsvarebutikker på op til 200 m². I visse tilfælde kan der med lokalplanlægning udlægges arealer til dagligvarebutikker på op til 1.000 m². Det er dog en forudsætning - ved planlægning for butikker og ved opførelse eller indretning af en enkelt butik eller flere sammenhængende butikker - at der ikke sam-let etableres så mange mindre butikker, at områdets butikker tilsammen kommer til at betjene et større område end det nærområde, de er en del af. Som hovedregel må erhverv samt institutioner ikke placeres i etager over boliger. Konkrete bestemmelser for rammeområdet I rammeområdet kan kun tillades virksomheder indenfor virksomhedsklasserne 1-2 Området er udpeget som byomdannelsesområde. Den overordnede byprofil skal være kendetegnet ved at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden, både mod øst ud mod bugten, og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibs- og lystbådehav-nen. Som hovedregel gælder, at stueetager udføres med en højde på 4,5 meter med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktio-ner. Der skal i området etableres udendørs opholdsareal svarende til 25 % af bolig-etagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. I forhold til virksomhedsstøj suppleres Kommuneplanens støjbestemmelser med retningslinier for støjisolering af boliger ol. i overensstemmelse med: Tillæg til Vej-ledningnr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli 2007. Bygninger skal opføres med varierede bygningshøjder med maksimal bygnings-højde i kote 37,1 (maksimalt 9 etager). Dog kan en mindre del af bebyggelsen op-føres med maksimal bygningshøjde i kote 40,8 (maksimalt 10 etager). Ud over de angivne maksimale bygningshøjder/ etageantal kan der etableres tag-terrasser og udendørs opholdsarealer på tage. Bebyggelsens omfang må ikke overstige 27.000 m² etageareal, som fordeler sig med max. 26.000 m² til boligformål og min. 1.000 m² etageareal til erhvervsformål. Den overordnede byprofil skal være kendetegnet ved at områdets bebyggelse ned-trappes mod vandsiden, både mod øst ud mod bugten, og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Som hovedregel gælder, at stueetager udføres med en højde på 4,5 m med henblik på en generel mulighed for etablering af publi-kumshenvendte funktioner. Parkering skal ske i underjordiske parkeringsanlæg. Noter For området gælder tillige bestemmelser i retningslinjen Udvidelse af Århus Havn og tilhørende VVM-redegørelse. Tillæg nr. 131 til Kommuneplan 1988.

3


Rammebestemmelser for rammeområde 060402BL 11 - Blandet byområde Områdets anvendelse fastlægges til bolig- og erhvervsformål. Området kan desuden anvendes til offentlige formål, herunder institutioner og faci-liteter til fritids- og kulturformål. Der må, når det vurderes hensigtsmæssigt til lokal forsyning, etableres dagligvare-butikker på op til 400 m² og udvalgsvarebutikker på op til 200 m². I visse tilfælde kan der med lokalplanlægning udlægges arealer til dagligvarebutikker på op til 1.000 m². Det er dog en forudsætning - ved planlægning for butikker og ved opførelse eller indretning af en enkelt butik eller flere sammenhængende butikker - at der ikke sam-let etableres så mange mindre butikker, at områdets butikker tilsammen kommer til at betjene et større område end det nærområde, de er en del af. Som hovedregel må erhverv samt institutioner ikke placeres i etager over boliger. Konkrete bestemmelser for rammeområdet I rammeområdet kan kun tillades virksomheder indenfor virksomhedsklasserne 1-2 Max. bygningshøjde: 142 m Området er udpeget som byomdannelsesområde. Den overordnede byprofil skal være kendetegnet ved at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden, både mod øst ud mod bugten, og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibs- og lystbådehav-nen. Som hovedregel gælder, at stueetager udføres med en højde på 4,5 meter med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktio-ner. Der skal i området etableres udendørs opholdsareal svarende til 25 % af bolig-etagearealet i bebyggelserne nordvest for boulevarden, 10% af boligetagearealet i bebyggelserne sydøst for boulevarden (på øerne) samt 5 % af erhvervsetagearea-let. I forhold til virksomhedsstøj suppleres Kommuneplanens støjbestemmelser med retningslinier for støjisolering af boliger ol. i overensstemmelse med: Tillæg til Vej-ledningnr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli 2007. Bygninger skal opføres med varierede bygningshøjder med maksimal bygnings-højde i kote 37,1 (maksimalt 9 etager). Dog kan en mindre del af bebyggelsen op-føres med maksimal bygningshøjde i kote 40,8 (maksimalt 10 etager) ligesom et højhus kan opføres med maksimal bygningshøjde i kote 146,0 i den nordøstlige del af rammeområdet. Endvidere kan bebyggelsen i den sydøstlige del af rammeområ-det punktvis opføres med en maksimal bygningshøjde i kote 45,0 (maksimalt 11 etager). Bebyggelse i den sydvestlige del af rammeområdet kan opføres med en maksimal bygningshøjde i kote 50,3 (maksimalt 12 etager erhverv og 13 etager bo-lig). Ud over de angivne maksimale bygningshøjder/ etageantal kan der etableres tag-terrasser og udendørs opholdsarealer på tage. Bebyggelsens omfang må ikke overstige ca. 125.000 m² etageareal, som fordeler sig med ca. 90 - 95.000 m² til boligformål og ca. 30 - 35.000 m² etageareal til er-hvervsformål.


4

Den overordnede byprofil skal være kendetegnet ved at områdets bebyggelse ned-trappes mod vandsiden, både mod øst ud mod bugten, og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Som hovedregel gælder, at stueetager udføres med en højde på 4,5 m med henblik på en generel mulighed for etablering af publi-kumshenvendte funktioner. Parkering skal ske i underjordiske parkeringsanlæg. Noter For området gælder tillige bestemmelser i retningslinjen Udvidelse af Århus Havn og tilhørende VVM-redegørelse. Tillæg nr. 131 til Kommuneplan 1988.

1

Virksomhedsliste Lokalplan nr. 1034

VIRKSOMHEDSLISTE

VIRKSOMHEDSART KVANTITATIV GRÆNSE Virksomhedsklasse 1 Detailhandel i form af kioskvirksomhed <100m2 Hotel- og restaurationsvirksomhed Kontorvirksomheder Liberale erhverv Servicevirksomheder Undervisnings- og konferencevirksomheder Værksteder med butik

0

2

2

2

12

Bernha

rdt Je

nsen

s Bou

levard

Helga Pedersens Gade

Marie Thomsens Gade

Grete Løchtes Gade

Kystpr

omen

aden

Dagmar

Peterse

ns G

ade

Ester Aggebos Gade

Jette Tikøbs Plads

N

2148ee

2213

2148dn

2148dm

2148dl

2148dk

2148di

2148em

2148en

10 00m

6 50m

12 00m

8 00m

MATRIKELKORT PR. 27.10.2015 SUP MED IGANGVÆRENDE SAG

DATA I METER IFT SYSTEM34

1:1000 (a3)

2148di

2148em

2148en

a

b

Mål: 1:1000Dato: 22.06.2016Tegnet af: plusform/sp

Lokalplan nr. 1034

0 10 25 50m

Lokalplankort

Center for Byudvikling og Mobilitet - Planafdelingen

Lokalplangrænse

Vejareal

Byggefelt for bebyggelse i variabel højde og etageantal til maksimal kote 40,80

Fælles opholdsarealer.

Private opholdsarealer.

Beplantninghsbælte.

Plads, færdsels og parkeringsarealer.

Signaturforklaring

Principiel vejadgangPrincipiel stiadgangPrincipiel stiforbindelse

Byggefelt for bebyggelse i 1 etage.

Byggeområdeafgrænsning for P-kældre til maksimalt kote 2,50

Byggeområdeafgrænsning for P-kældre til maksimalt kote 3,00

Afgrænsning af brand- og redningsvej.

a-b

Lokalplan nr. 1034

Aarhus KommuneCenter for Byudvikling og MobilitetPlanafdelingenJuli 2017

CENTER FORBYUDVIKLING OG MOBILITET

Blandet bolig- og erhvervsområde mellem Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Petersens Gade, Esther Aggebos Gade og Jette Tikjøbs Plads, Aarhus Ø.Indeholder tillæg nr. 87 til Kommuneplan 2013

Lokalplan nr. 1034

Documents

ÅRHUS KOMMUNEwebgis.aarhus.dk/lokalplaner/LOKPLAN.150/1034!.pdf · Klagen skal være modtaget af Aarhus Kommune inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Er afgørelsen