Hymner til Agni

1. bog, 1. hymne 1 Jeg hylder Agni1, den udvalgte præst og gud, han er præst for ofringerne; den offerpræst, som besidder den overdådigste rigdom.

2 Agni er værdig til at blive hyldet af de nulevende som af fortidens seere. Han skal bringe guderne hertil.

3 Gennem Agni opnår mennesker rigdom, ja den som vokser rigeligt dag for dag; mest rigeligt hos de glorværdige helte.

4 Agni, det perfekte offer som du udfører, går i sandhed til guderne.

5 Må Agni, den alvidende, sandfærdige, mest glorværdige storhed og gud, komme hertil med guderne.

6 Agni, giv dine tilbedere en hvilken som helst velsignelse, du vil! Det er faktisk din Sandhed, Aṅgiras2.

7 Til dig, O Agni, som dag for dag med bøn bortjager natten, kommer vi for at vise vor ærbødighed.

8 Hersker over ofringerne, vogter over den evige lov, den strålende ene, stadigt voksende i din egen bolig.

9 Vær let tilgængelig for os, lige som en far for sin søn: Agni, vær med os for vor velfærd.

1 Agni er ildens gud og dermed ofringernes gud, i og med at offeret brændes, hvorved det overgives til guderne. Han er budbringeren mellem guder og mennesker, og et offer til Agni er et offer til alle guderne; han opfattes som gudernes præst. Agni er modtager, opretholder og formidler af kosmisk energi, manifesteret som ilden. Han opfattes som tvillingebroder til Indra og søn af Dyaus Pita (himmelfaderen) og Prthivi (jordmoderen), men han opfattes også som søn af Aditi, den oprindelige kosmiske urmoder og skaber, som ses som alle levendes (guder og mennesker) kosmiske ophav. Agni betyder ild på sanskrit (ignis = ild på latin). Agni inkorporerer sig i forskellige jordiske skikkelser, men fastholder i forbindelse hermed sin guddommelige kraft og udødelighed. 2 Navn på en seer og vismand.

1

Hymner til Agni

6. bog. hymne 9 1. Den ene halvdel af dagen er mørk, den anden lys, begge bevæger sig efter de vise planer. Agni Vaisnavara1, født som hersker, overvandt mørket med sit lys.

2. Jeg kender hverken trend eller islæt, jeg kender ikke de tråde, de væver, når de går til kappestriden. Hvilken søn kan her sige de ord, der skal siges, uden hjælp fra sin fader hernede.

3. Han kender både trend og islæt, han siger der rigtige ord på det rigtige tidspunkt. Han kender dem som udødelighedens vogter, der er nedsteget, men ser højere end andre.

4. Han er den øverste Hotri2, se ham. Han er det udødelige lys blandt dødelige. Han blev født og lever her i sin udødelighed, mens han stryger sin krop med voks.

5. Et lys er plantet, for at menneskene kan skue det: Tanken er det, der flyver hurtigst af alt. Alle guder bevæger sig enstemmigt og i enighed og uforhindret efter ét eneste formål.

6. Mine ører åbner sig for at høre, mine øjne for at se; det lys, der skjuler sig i min ånd, udbreder sig. Mit sind og mine tanker svæver vidt omkring. Hvad skal jeg sige? Hvad skal jeg forestille mig?

7. Alle guder bøjede sig i ærefrygt for dig Agni, da du dvælede i mørket. Vaisvanara vær os nådig og hjælp os. Må de udødelige begunstige os og være os nådige.

1 Vaisvanara er et tilnavn til Agni og betyder på sanskrit det kosmiske menneske, altså en jordisk inkarnation af Agni. 2 En offerpræst, som påkalder guderne ved at recitere de religiøse tekster ved det traditionelle brandoffer.

2

Hymner til Agni

3

10. bog. 16. hymne

1. Brænd ham ikke op, fortær ham ikke helt, Agni: Lad ikke hans krop og hans hud blive adskilt. O Jātavedas1, når du har modnet ham, så send ham på vejen til fædrene.

2 Når du har gjort ham klar, Jātavedas, så skal du overgive ham til fædrene. Når han virkeliggør det liv, der venter ham, skal han tilhøre Guderne.

3 Solen vil modtage dit øje, vinden din ånd; gå efter din fortjeneste til jorden eller himlen. Gå, hvis det er din lod, til vandet; sæt dig fast på planterne med dine lemmer.

4 Din del er geden: fortær den med varme, lad din voldsomme flamme, din glødende pragt, brænde den. Med dit lykkebringende legeme, O Jātavedas, bær denne mand til de frommes region.

5 Igen O Agni, send ham, der ofredes til dig, til fædrene med vores offergaver. Iført nyt liv lad ham forøge sit afkom: lad ham genforenes med en krop, Jātavedas.

6 Hvilket som helst sår den mørke fugl har påført, eller myren, slangen, eller sjakalen, kan Agni, der fortærer alle ting, helbrede, og Soma2, som inkorporeredes i brahmanerne3.

7 Beskyt dig med kødet mod Agnis flammer, omgiv dig med fedt og marv, så vil den tapre ene4, ivrig efter at angribe dig med voldsom glød, undlade fange dig og fortære dig.

8 Undlad, O Agni, at vælte dette bæger: Guderne og somadrikkerne vil elske det. Dette bæger, som guderne foretrækker at drikke af, vil de udødelige guder fryde sig over.

9 Jeg sender den kødspisende Agni langt bort, idet han fjerner det urene, kan han gå til Yamas5 undersåtter. Men lad den anden Jātaveda give offergave til guderne, for han er dygtig.

10 Den kødspisende Agni er trængt ind i vores hus, selv om han ser den anden Jataveda, den gud, som jeg trækker til side for sjæleofferet. Den anden kan drikke sin Gharmadrik6 langt borte.

11 Lad Agni bringe de fædre, der støtter Loven til ofringens møde7. Lad ham bekendtgøre de offergaver, der givet til fædre og til guder.

12 Ret gerne ville vi sætte dig ned, lige så gerne få dig til at brænde og gløde. Gerne bringer vi længselsfulde fædre nær for at spise offermåltidet.

13 Agni, du afkøler og genopfrisker, hvad du har svedet og brændt. Her skal åkander vokse, og græs og grønne urter.

14 O fuld af kølighed, du køler Planterne, du bringer forfriskning, opfriskende urter, kom hid med den kvindelige frø: Fyld med glæde denne Agni her.

1 Agni fremtrder i to former: Jataveda påkaldes for at brænde og overgive ofrene (undtagen kød) til de respektive guder, i denne form identificeres Agni med lys, visdom, og med Brahman (den kosmiske enrgi). Kravyada påkaldes til at brænde kødet (lig og dele af dyr), i denne form identificeres Agni med solens stråler. 2 Soma svarer til ambrosia i den græske mytologi, altså gudernes drik. Soma var dog en virkelig drik, som tilberedtes af præsterne og blev indtaget i tilknytning til religiøse ritualer for at opnå ekstatisk, hallucineret sindstilstand. Der er blandt forskere uenighed om, hvad soma kan have været, og hvilken plante, den kan have været udvundet af. Der peges på hashis, efedrin, opium, muscarin og andre euforiserende svampegifte. 3 Braman er både en offerpræst og den uendelige kosmiske eksistens og energi, hævet over alt. 4 Henvisning til Agni, her refereres til Agnis to forskellige fremtrædelsesformer. 5 Yama er dødsgud i den vediske religion og opfattes dels som søn af Sorya (solguden) og Usha (morgenrøden), dels som det første dødelige menneske, der døde. 6 Gharma betyder varme og ild på sanskrit. 7 Døden forstået som en overgang fra et liv til et andet.

Hymner til Indra

1. bog. 5. hymne

1. O kom her hid, sæt jer ned: Venner, syng hyldestsange til Indra1.

2. Til den prægtigste af de prægtige, herren over alt udmærket og værdifuldt, Indra, overøst med soma2!

3. Må han stå sammen med os i vores trang og give os en overdådig velstand. Må han stå nær ved os med sin styrke.

4. Fjenderne udfordrer ikke de to grågule heste3 i slaget, syng en hyldestsang til denne Indra.

5. Til glæde for somadrikkeren kommer disse rene dråber somasaft, blandet med yoghurt.

6. Du Indra, som var født til at drikke soma, voksede straks til din fulde styrke og forrang.

7. O du Indra, som elsker hyldestsange, må indtagelsen af soma velsigne dig i din visdom.

8. Vore lovsange har styrket dig, O Satakratu4, og vor hyldest styrker således vore sange.

9. Indra, hvis hjælp aldrig svigter, modtag den tusindfoldige styrke i denne føde, hvor i alle menneskelige kræfter indgår.

10. O Indra, du som elsker hyldestsange, lad intet menneske såre vore kroppe. Hold krigsdøden langt væk fra os, for det har du magt til.

1 Indra er den øverste gud i det vediske pantheon. Han er himmel-, torden-, og krigsgud. Han er den øverste hersker over guder og mennesker, og opretholder, men ikke skaber, af kosmos. 2 Soma svarer til ambrosia i den græske mytologi, altså gudernes drik. Soma var dog en virkelig drik, som tilberedtes af præsterne og blev indtaget i tilknytning til religiøse ritualer for at opnå en ekstatisk, hallucineret sindstilstand. Der er blandt forskere uenighed om, hvad soma kan have været, og hvilken plante, den kan have været udvundet af. Der peges på hashis, efedrin, opium, muscarin og andre euforiserende svampegifte. 3 Indra kører hen over himlen i vogn, trukket af to til syv heste. 4 Satakratu er tilnavn til Indra.

4

Hymner til Indra

2. bog. 12 hymne

1. Den gud, der straks efter sin fødsel blev den øverste gud og gudernes beskytter, han hvis åndepust af storhed og tapperhed får de to verdener1 til at ryste; han, O mænd, er Indra.

2 Han, der hurtigt fastgjorde jorden, og bragte de buldrende bjerge til hvile, som udmålte luftrigets midterste region2 og gav himlen støtte; han, I mænd, er Indra.

3 Han, som dræbte dragen, befriede de syv floder og drev køerne frem af Valas3 hule, avlede ilden mellem to sten, plyndrede krigerne i kamp, han, O mænd, er Indra.

4 Han, som fik universet til at skælve, og som jagede de daværende dæmoner væk; ligesom en spiller, der samler sine gevinster bemægtigede han sig fjendens rigdomme; han, O mænd, er Indra.

5 Hvem er den frygtelige, spørger de, hvor er han? eller sandelig siger de om ham: Han er ikke. Som fugle fejer han fjendens ejendele væk. Tro på ham, for han, O mænd, er Indra.

6 Hvem vækker de fattige og ydmyge til handling, samt præsterne og de bedende, der synger deres lovsange.; hvem med det skønne udseende begunstiger den, som presser soma med stenene og gør den klar, han, O, mænd, er Indra.

7 Han, som er hersker over alle heste og vogne, over landsbyerne og kvæget; han, som skabte solen og morgenen, han som styrer vandet, han, O mænd, er Indra.

8 Hvem anråber to hære i kamp, hinandens fjender, den stærkere og den svagere? hvem anråber vognkørerne hver for sig? han, O mænd, er Indra.

9 Uden hans hjælp vil vort folk aldrig erobre; ham, som de kæmpende anråber om at give dem støtte; han som genspejler sig i hele denne verden, som bevæger det ubevægelige, han, O mænd, er Indra.

10 Han, som har udslynget sine våben og slået mange forfærdelige syndere, førend de opdagede faren; han tilgiver ikke dristigheden hos den, der provokerer ham og dræber Dasyu4, han, O mænd, er Indra.

11 Han, der i det fyrretyvende efterår opdagede Sambara5, da han dvælede i bjergene; han dræbte dragen med sin styrke, så dæmonen blev liggende der, han, I mænd, er Indra.

12 Han styrer den mægtige tyr med syv tøjler, han frisatte de syv store floder, så de kunne flyde til glæde; Han rev Rauhiṇa6 i stykker med tordenkilen, da han steg op mod himlen, han, O mænd, er Indra.

13 Selv himlen og jorden bøjer sig for ham, før selve hans åndepust får bjergene skælve; kendt som somadrikker, bevæbnet med tordenkilen, han, O mænd, er Indra.

14 Han begunstiger den, som brygger og ophælder Soma, offerpræsten, den lovsyngende. Han som ophøjes af vore bønner og modtager vores gave af Soma, han, O mænd, er Indra.

15 Du begunstiger i sandhed den mand med styrke og overskud, som brygger og ophælder drikofferet. Så må vi evindelig være dine venner, O Indra, og højt udtale visdomsordene for alle.

1 De to verdener er himlen og jorden. 2 Luften/atmosfæren betragtes som en midterregion mellem himlen og jorden. 3 Vala betyder hule på sanskrit. Vala er en naturånd og refererer formentlig til en førvedisk gudeverden. Efter af have indtaget et par dråber soma befrier Indra solen og morgenrøden og køerne fra den hule, hvori de var indespærret. Indra bliver således ophavsmand til dagens lys og til frugtbarheden. 4 Dasyu må her opfattes som en hellig person. 5 Navnet på en dæmon. 6 Navnet på en dæmon.

5

Hymner til Indra

6

10. bog, hymne 43 1. I perfekt samklang har alle min længsels sange, der så himlens lys, udtrykt hyldest til Indra.Som hustruer omfavner deres herre, den kommende brudgommen, således omfavner de Maghavan1 om at opnå hans gunst.

2 Min ånd ophører aldrig med at være rettet mod dig, for jeg har sat mit håb til dig, O meget påkaldte! Vidunderlige! Sæt dig som en konge på det hellige græs, og lad somasaften være din drik.

3 Armod og sult afvender Indra: Maghavan har herredømme over ædel rigdom. Disse syv floder udøver i deres fald den potente tyrs vitale kraft.

4. Som de fugle, der hviler på træets smukke blade, flyder den berusende somasaft i disse skåle til Indra. Deres prægtigt lysende ansigt har gennem deres mægtige kraft fundet solen, det ariske lys for Manu2.

5 Som en spiller bunker sin gevinst, således fejer Maghavan alt sammen, som solen har erobret. Denne mægtige gerning har ingen andre kunnet uføre, ingen, Maghavan, før dig, ingen i nyere tid.

6 Kom, Maghavan, på skift til alle menneskenes stammer: Tyren tager varsel af folks lovsange. Den mand, hvis drikofre Sakra3 har glæde af, betvinger ved hjælp af den kraftfulde soma sine fjender.

7 Når soma strømmer ind i Indra, flyder det som vand i floden, som åer til søen; på offerstederne udfolder vismændene deres magt, og regnen får kornet til at svulme af den himmelske gave.

8 Han styrter gennem landet som en rasende tyr, han, som har skabt disse floder, som damer til de værdige herrer. Maghavan har fundet lys til den mand, der bringer offer, og som presser somasaften; og straks strømmer hans gaver.

9 Lad den skarpe økse komme frem i lyset: Lad den mælkerige ko blive ofret. Lad den røde Gud4 skinne med sin stråleglas, som solen gløder på den klare himmel.

10 O meget påkaldte, må vi kue al hungersnød og ulykke med et lager af korn og kvæg. Må vi, som er først i rang lige som fyrsterne, få udbytte af vore anstrengelser.

11 Må Bṛhaspati5 beskytte os mod dem, der kommer bagfra, ovenfra, og fra neden, fra skadevolderne. Må Indra forfra og fra centrum, som ven til venner, forunde os plads og frihed.

1 Maghavan er det gavmilde, gaveuddelende aspekt af Indra. 2 Manu er menneskeslægtens forfader i en bestemt tidsalder, som varer 306 mio. år. Almindeligvis forstået som menneskenes ophav. 3 Tilnavn til Indra/Maghavan 4 Den røde gud skal forstås som blodet fra det ofrede dyr. 5 Bṛhaspati er gud for fromhed og ofringer. Betragtes som gudernes guru.

Hymner til Soma

9. bog, 4. hymne 1. O Soma1, som flyder på din vej, må du vinde og erobre høj anseelse; og gøre os bedre, end vi er.

2. Vind du lyset Soma, vind det himmelske lys og alle lyksaligheder; og gør os bedre, end vi er.

3. Vind fysisk og mental styrke. O Soma, bortjag vore fjender; og gør os bedre, end vi er.

4. I somabryggere, rens Soma for Indra, for hans drik: Gør du os bedre, end vi er.

5. Giv os vores del i solen gennem din egen mentale kraft og din hjælp; og gør os bedre, end vi er.

6. Med din eget mentale kraft og støtte kan vi se længe på solen; gør du os bedre, end vi er.

7. Velbevæbnede Soma, hæld en dobbelt strøm af rigdom til os; og gør os bedre, end vi er.

8. Som den sejrende og uovervindelige i kamp, udøs velstand til os; og gør os bedre, end vi er.

9. Menneskene har styrket dig ved tilbedelse, O Pavamana2! for at understøtte loven: Gør du os bedre, end vi er.

10. O Indu3, bring os mangfoldig rigdom i Heste hele livet i gennem; og gør os bedre, end vi er.

1 Soma svarer til ambrosia i den græske mytologi, altså gudernes drik. Soma var dog en virkelig drik, som tilberedtes af præsterne og blev indtaget i tilknytning til religiøse ritualer for at opnå en ekstatisk, hallucineret sindstilstand. Der er blandt forskere uenighed om, hvad soma kan have været, og hvilken plante, den kan have været udvundet af. Der peges på hashis, efedrin, opium, muscarin og andre euforiserende svampegifte. Soma giver udødelighed og uovervindelighed til guderne. Agni og Indra er storforbrugere af soma, og Indra indtager soma før sine kampe mod dæmonerne. Soma opfattes ikke kun som en drik, men også som en magtfuld gud bl. a. for inspiration - altså digternes gud. 2 Pavamana betyder på sanskrit noget, der er renset, og bruges synonymt med Soma. 3 Indu betyder på sanskrit dråbe eller gnist, her i betydningen drik - synonymt med Soma. Indu refererer også til Indusfloden og området omkring, hvor man fandt de bedste somaplanter.

7

Hymner til Soma

9. bog, 32. hymne. 1. De berusende Somadråber, som vi i fællesskab har udpresset, flyder for at herliggøre vor prins.

2 Da frembringer Tritas1 jomfruer med stenene de rødbrunt farvede dråber til Indras drik.

3. Som en svane får han nu alle og enhver til at synge sin sang: Han bliver badet i mælk og salvet som en væddeløbshest.

4 O Soma, du betragter himmel og jord, du løber som en lynhurtig hjort. Fastlæg stedet for offeret.

5 Køerne har med glæde sunget for ham, lige som en kvinde til hendes elskede. Han kom som en væddeløbshest til kapløbet.

6 Skænk os strålende berømmelse, både vore gavmilde ledere og mig; berømmelse, visdom og rigdom.

9. bog, 36. hymne

1. Saften er hældt fra morteren gennem sien, ligesom en væddeløbshest søger den mod målet.

2 Soma, således flyder du vagtsomt på tilfredsstillende vis, idet du anråber guderne, igennem sien med dine søde dråber ud i karret.

3 Vidunderlige Pavamana2, lad lysene skinne klart for os. Styrk vor mentale kraft og snilde.

4 Han, forskønnet af fromme mænd, prydet af deres hænder, strømmer gennem det udspændte uldklæde.

5 Må Soma udgyde alle himlens, luftens og jordens skatte over den gavmilde tilbeder.

6 Du bestiger den højeste himmel, O Soma, idet du søger efter heste, kvæg og ypperlige mænd, du styrkens herre!

1 Trita er en mindre betydende guddom, knyttet til Indra 2 Pavamana betyder på sanskrit noget, der er renset, og bruges synonymt med Soma.

8

Hymner til Soma

9

9. bog, 51. hymne 1. Adhvaryu1, hæld den Somassaft, som er presset med stenene, gennem filteret for at rense den til Indras drink.

2. Skænk soma, den sødeste mælk fra himlen for den tordenkilebevæbnede Indra.

3. Disse guder og alle Marutterne2 nyder Indus3 saft, Pavamana, der flyder med sødme.

4. Thi Soma, du udgydes, for at opildne den vilde rus, styrk for vor skyld den hellige sanger.

5. Flyd du visionære gennem den rensende si, flyd for at give os styrke og berømmelse.

9. bog, 52. hymne 1. Verdens sejrherre, som bor i himlen, bring os styrke med din saft, som flyder gennem filteret, når den er presset.

2. Således kan han, den elskede, på traditionel vis, med tusind strømme løbe igennem det udspændte uldstof.

3. Rør rundt, når han er i gryden; O Indu, rør din gave til os. Rør den med dine arme som en bevæbnet kriger!

4 Indu, du som påkaldes med mange bønner, bring styrken ned til disse mænd, mod ham, der truer os med krig.

5 Du velstandsudbredende Indu, udgyd hundrede, ja tusind af dine rene, lyse stråler over os.

1 Adhvaryu er betegnelsen for den vediske præst, der forestår den fysiske gennemførelse af offerritualet, her somabrygningen. 2 Marutter er unge krigerguder, som støtter Indra. De opfattes som sønner af Rudra, stormen, vilde og voldsomme. 3 Indu refererer både til floden Indus og til landområdet der omkring, hvor den bedste soma skulle kunne findes. Fremstilles her også som en guddom.

Hymner om Varuna og Mitra

7. bog, 65. hymne 1. Jeg påkalder jer med sange, når solen er stået op, Mitra1 og Varuna2, I hvis tanker er hellige, hvis guddommelige magt er evig og sublim, I giver agt på hver mands bøn.

2. For I er de guddommelige asuraer3, de stærke og venlige, som skøtter om vore landes frugtbarhed. Må vi gennem jer, Varuna og Mitra, opnå himlens, jordens og dagenes velsignelse.

3. I er synderens lænker; den onde dødelige kan næppe undslippe deres mange løkker. Varuna og Mitra, må jeres og lovens vej føre os forbi alle farer som en båd hen over vandet.

4. Kom og tag imod vore ofre, Varuna og Mitra: Lad duggen væde vore enge, så vi får sød og fed mad. Udgyd over folket det himmelske vand i rigelige mængder.

5. O Varuna og Mitra, til jer giver vi denne lovsang, ligesom den klare somasaft4 til Vayu5.

Bønhør vore lovsange, væk tanke og ånd. Begunstig os evigt, I guder, med jeres velsignelser.

1 Mitra er gud for venskab, aftaler og kontrakter, han er ligesom Varuna søn af den skabende urmoder, Aditi og dermed en asura. 2 Varuna er gud for vandet, men også og især gud for loven og for sociale relationer mellem mennesker og befolkningsgrupper. Han er opretholderen af den kosmiske lov og orden, Rta. Det er Varuna, der afgør, hvilke handlinger, der er rigtige eller forkerte. 3 Asuraer den ene hovedgruppe af guder, som i vedaerne er sidestillet med den anden hovedgruppe, devaerne eller suraerne. Hvor flertallet af devaerne fremtræder som personificeringer af naturkræfter, fremtræder i hvert fald nogle af asuraerne, f. eks. Mira og Varuna, som personificeringer af moralske, sociale og etiske forestillinger. Efter vedisk tid transformeres asuraerne til at blive opfattet som mindreværdige og som dæmoner. 4 Soma svarer til ambrosia i den græske mytologi, altså gudernes drik. Soma var dog en virkelig drik, som tilberedtes af præsterne og blev indtaget i tilknytning til religiøse ritualer for at opnå en ekstatisk, hallucineret sindstilstand. Der er blandt forskere uenighed om, hvad soma kan have været, og hvilken plante, den kan have været udvundet af. Der peges på hashis, efedrin, opium, muscarin og andre euforiserende svampegifte. Soma giver udødelighed og uovervindelighed til guderne. 5 Vayu er vindens gud

10

Hymner om Varuna og Mitra

7. bog, 66. hymne 1. Lad vor stærke lovsang lyde til Mitras og Varunas1 pris, med hyldest til det ædle par.

2. De to overordentlig vise sønner af Daksa2, som blandt guderne var bestemt til at være asuraer.

3. Beskyt vore hjem og os, O Mitra og Varuna; opfyld ønskerne hos dem, der synger din pris.

4. Når Solen er stået op i dag, må syndefri Mitra, Aryaman, Bhaga, og Savitar3 føre os.

5. Lad dette vort hjem være vel beskyttet, I gavmilde; I fører os sikkert frem og forbi ulykkerne.

6. Selvherskerne og Aditi4, beskytterne af den ukrænkelige lov, som konger behersker de en enorm magt.

7. Så snart solen står op, påkalder jeg jer Mitra og Varuna samt Aryaman, der dræber fjenden.

8. Må denne sang med en rigdom af guld bringe uantastet magt og vælde, og må brahmanerne5 modtage offeret.

9. Må vi med vore fyrster være i jeres varetægt Varuna og Mitra, må vi få vederkvægelse og se himlens lys.

10. Mange guder, som har solens øje og Agnis6 tunge, styrker loven; de der har skabt de tre store foreninger med deres tanker, som overgår al forståelse.

11. De, Varuna, Mitra, Aryaman, har fastlagt år og måned, og dernæst dag og nat, offeret og de hellige sange, som konger har de vundet et herredømme, som ingen andre kan opnå.

12. Ved solopgang betænker vi jer med de hymner, som I, Varuna, Mitra og Aryaman, fortjener: I styrer loven.

13. Tro mod loven, I som er født af loven, og som styrker loven, I frygtelige hadere af falskhed; må vi mænd og vore fyrster dvæle i jeres beskyttende gunst.

14. Synet tiltrækkes af vidunderet på kanten af himlen, det skinnende lys, som punktligt viser sig, synligt for ethvert øje.

15. Herren over alt levende, det bevægelige og det ubevægelige, Surya7, ham trækker de syv gyldne søstre i hans vogn for at bringe os lykke og velstand.

16. Må vi i et hundrede efterår se det lyse gudskabte øje stige op, må vi leve i hundrede efterår.

17. Med jeres ufejlbarlige visdom, kom her strålende Varuna og Mitra og drik soma.

1 Se fodnoter til 65. hymne 2 Daksa opfattes som søn af Aditi; her altså også som fader til andre af Aditis sønner, formentlig en af de prævediske guder, knyttet til Himalaya. 3 Aryaman, Bhaga, og Savitar er sønner af Aditi, Se fodnoter til 65. hymne. 4 Aditi, verdens skabergudinde, "urmoderen", beskrives hovedsagelig indirekte i Rigveda som moder til alle de øvrige guder, der omtales i det følgende som Aditiaer, dvs. efterkommere af Aditi. Også Indra og Agni nævnes som sønner af Aditi. Aditi repræsenterer også den kosmiske lov og orden og hendes sønner ligeså. I andre dele af Rigveda findes andre opfattelser af verdens skabelse. 5 Brahman betyder her den overordnede offerpræst. I andre sammenhænge betyder Brahman den absolutte kosmiske eksistens og energi, ubegrænset, udifferentieret og uerkendbar. 6 Agni er ildens og ildofferet gud. 7 Surya er solguden, der kører over himlen i en vogn, trukket af syv heste.

11

Hymner om Varuna og Mitra

12

18. Kom I, der styrer himlens lovgivning, Varuna og Mitra, blottet for svig: Drik den pressede Somasaft.1

19. Kom Mitra og Varuna, modtag, I herrer, vor hellige gave: Drik Soma, I der styrker loven.

7.bog, 89. hymne 1. Lad mig endnu ikke, kong Varuna, gå ind i jordhuset2; forbarm dig og spar mig, mægtige herre.

2 Når jeg skælvende bevæger mig frem som et forblæst stykke skind, forbarm dig og spar mig, mægtige herre.

3 O lyse og magtfulde gud, af svaghed har jeg begået fejl og er kommet på afveje; forbarm dig og spar mig, mægtige herre.

4 Din tilbeder har følt tørst, selvom han stod midt i vandet; forbarm dig og spar mig, mægtige herre.

5 O Varuna, uanset hvilke forseelser vi mennesker begår mod de himmelske guder, når vi af mangel på omtanke overtræder dine love, straf os ikke, O Gud, for den uret, vi har begået.

1Soma svarer til ambrosia i den græske mytologi, altså gudernes drik. Soma var dog en virkelig drik, som tilberedtes af præsterne og blev indtaget i tilknytning til religiøse ritualer for at opnå en ekstatisk, hallucineret sindstilstand. Der er blandt forskere uenighed om, hvad soma kan have været, og hvilken plante, den kan have været udvundet af. Der peges på hashis, efedrin, opium, muscarin og andre euforiserende svampegifte. Soma giver udødelighed og uovervindelighed til guderne. 2 Skal her formentlig forstås som døden.

Hymner om Aditi, Nirrti m. fl.

2. bog, 27. hymne. 1. Disse hymner drypper af fedme1, som jeg med en stor ske giver til kongens Aditiaer2. Må Mitra3, Aryaman4 og Bhaga5 høre os, samt de mægtige Varuna6, Daksa7 og Amsa.

2 I samklang må Aryaman og Mitra og Varuna på denne dag acceptere denne lovsang. Aditiaer, skinnende og rene som strømmende vand, fri for al svig og falskhed, ulastelige perfekte.

3. Disse guder, Aditiaer, uhyre omfattende, dybtgående og trofaste, med mange øjne, villige til at vildlede det onde, i stand til at skelne mellem det gode og det onde som er nær kongerne selv, og som kan være i det mest fjerne.

4. Aditiaerne, Guder, beskyttere af alle skabninger, de som værner om det, der bevæger sig og om det ubevægelige; forudseende vogter de åndeverdenen vel, trofaste overfor den evige lov ophæver de vor skyld.

5. Må jeg, Aditiaer, få del i jeres gunst, sådan at Aryaman sørger for, at fortjenesten ikke kommer i fare. Under jeres førerskab, Varuna og Mitra, kommer jeg forbi besværlighederne som forrevne klipper.

6. Jævn er jeres vej, O Aryaman, Mitra og Varuna; den er udmærket og uden torne. Derpå, Aditiaer, lad jeres velsignelse komme ned til os, giv os et ly, som er svært at ødelægge.

7. Må Aditi, kongernes moder, føre os ad Aryamans jævne vej uden om alt had. Lad os undgå at blive sårede, lad os, omgivet af mange helte, vinde Varunas og Mitras høje beskyttelse.

8. Med deres støtte til os, opholder de sig i de tre jorde og de tre himle; de har tre funktioner i gudernes forsamling. Aditiaer, mægtig efter loven er jeres storhed; loven er skøn, Aryaman, Varuna og Mitra.

9. Gyldne og vidunderlige, rene som strømme af vand; de holder de tre lysende, himmelske regioner oppe. Aldrig sover de, aldrig lukker de deres øjenlåg, trofaste tager de vare på de retfærdige dødelige.

10. O Varuna! Du er hersker over alle, hvad enten de er guder, asuraer8 eller dødelige. Tillad os at se vore hundrede efterår, at blive velsignet med vore forfædres lange liv.

1 Her i overført betydning som kraft, overflod. 2 Aditi, verdens skabergudinde, "urmoderen", beskrives hovedsagelig indirekte i Rigveda som moder til alle de øvrige guder, der omtales i det følgende som Aditiaer, dvs. efterkommere af Aditi. Også Indra og Agni nævnes som sønner af Aditi. Aditi repræsenterer også den kosmiske lov og orden og hendes sønner ligeså. I andre dele af Rigveda findes andre opfattelser af verdens skabelse. 3 Gud for venskab, aftaler og fællesskab 4 Gud for de afdødes ånder 5 Gud, der råder for den enkeltes skæbne 6 Gud for lov og orden, med oprindelig tilknytning til vand og hav. 7 Amsa er et af de kendte gudenavne, hvis betydning er uklar. 8Asuraer den ene hovedgruppe af guder, som i vedaerne er sidestillet med den anden hovedgruppe, devaerne eller suraerne. Hvor flertallet af devaerne fremtræder som personificeringer af naturkræfter, fremtræder i hvert fald nogle af asuraerne, f. eks. Mira og Varuna, som personificeringer af moralske, sociale og etiske forestillinger. Efter vedisk tid transformeres asuraerne til at blive opfattet som mindreværdige og som dæmoner.

13

Hymner om Aditi, Nirrti m. fl.

11. Jeg skelner ikke mellem højre og venstre, bekymrer mig ikke om kaste og endnu ikke om vest1, Aditiaer. Ligefrem og ført af jeres visdom, Vasuer2, ønsker jeg at opnå det lys, som ikke bringer fare.

12. Han, som giver gaver til konger, sande ledere, han, som trives ved deres evige velsignelser, kører med sin vogn som den første i rang og velstand, gavmild og prist i forsamlingerne.

13. Ren, trofast, meget stærk med helte omkring sig dvæler han ved floden med de rige græsgange. Ingen angriber den, der er under Aditiaernes førerskab, hverken fra nær eller fjern.

14. Aditi, Mitra, Varuna, tilgiv os alt hvad vi har fejlet og syndet imod jer. Må jeg se det store lys uden fare: O Indra3, lad ikke vedvarende mørke gribe os.

15. Til ham4 giver de to, forenede af deres fylde, regnen fra himlen: han trives i høj grad begunstiget. Han går i krig idet han behersker begge boliger: for ham er begge parter af verden vidunderlige.

16. Aditiaer, I hellige! må jeg, som vognkører, som en dygtig rytter passere den svig, hvormed I bekæmper undertrykkerne, jeres snarer udlagt for fjenderne; må jeg ubeskadiget dvæle i behageligt ly.

17. O Varuna, må jeg ikke leve og være vidne til min velhavende og gavmilde, kære vens armod. O konge, må jeg aldrig mangle velordnet rigdom. Må vi i heltenes fællesskab tale højt.

1 At gå mod vest skal muligvis forstås som døden. 2 Fællesbetegnelse for guder, knyttet til Indra, her fællesbetegnelse for de tidligere omtalte guder. 3 Indra er himmel- torden- og krigsgud. Han er en af aditiaerne og den øverste gud. 4 Der henvises til Indra

14

Hymner om Aditi, Nirrti m. fl.

10. bog, 36 hymne 1. Morgengry og nat, det store og skønne par jorden og Himlen, samt Varuna1, Mitra2, og Aryaman3. Indra4, jeg påkalder marutterne5, bjergene og floderne, adityaerne6, himlen og jorden, vandene og solen.

2 Må Dyaus og Prthivi7, de vise og trofaste mod den hellige lov, beskytte os mod nød og skader. Lad ikke onde Nirrti8 herske over os. Vi beder i dag om denne nådige gave fra guderne.

3 Må Aditi, som er moder til Mitra og overdådige Varuna, bevare os i sikkerhed fra al nød. Må vi se himlens lys uden en fjende. Vi beder i dag om denne nådige gave fra guderne.

4 Må de ringende presse-sten9 holde Rākṣasas10, onde drømme, Nirrti, og alle grådige djævle på afstand. Må Adityaerne og Marutterne beskytte os. Vi beder i dag om denne nådige gave fra guderne.

5 Lad Indra sidde på vores græs og modtage en overflod af offergaver; lad sangeren Bṛhaspati11 hylde ham med hellige sange! Lad vore hjerters forestillinger om vort liv være udtryk for visdom. Vi beder i dag om denne nådige gave fra guderne.

6 O Asviner12, lad vort offer stige op til himlen og fuldende ritualet, således at det kan sende os lyksalighed, lad det overgydt med hellig olie nå frem med stor hastighed. Vi beder i dag om denne nådige gave fra guderne.

7 Jeg hidkalder den store mængde af Marutter, hurtige til at høre, storslåede og rensende, for at bringe lyksalighed til vore venner. Må vi øge vores velstand for at forherlige vore navne. Vi beder i dag om denne nådige gave fra guderne.

8 Vi bringer det levendegørende, der får vandet til at bruse, den gerne påkaldte ven af guderne13, der venter på offer. Må vi påse, at den kraftfulde Somas stråler er lyse. Vi beder i dag om denne nådige gave fra guderne.

9 Må vi, som er levende og har levende sønner, blottet for skyld, vinde med retfærdige midler sammen med vinderne. Lad fjenderne af de hellige ord over alt bære vores synd. Vi beder i dag om denne nådige gave fra guderne.

10 Hør os, I, der kræver menneskenes tilbedelse, og giv os, I guder, den gave, som vi beder om: Sejrrig visdom, berømmelse, rigdom og sønner. Vi beder i dag om denne nådige gave fra guderne.

1 Varuna er den vediske gud for vandet, herunder det himmelske hav. Han er også gud for lov og orden. Søn af Aditi. 2 Mitra er den vediske gud for venskab. Navnet og figuren findes i flere af de indo-iranske religioner. Søn af Aditi. 3 Aryaman er gud for venskab og følgeskab, ofte den der viser vej. Søn af Aditi. 4 Indra er den øverste gud i det vediske pantheon. Han er himmel-, torden-, og krigsgud. Han er den øverste hersker over guder og mennesker, og opretholder, men ikke skaber, af kosmos. 5 Marutter er unge krigerguder, som støtter Indra. De opfattes som sønner af Rudra, stormen, vilde og voldsomme. 6 Aditi, verdens skabergudinde, "urmoderen", opfattes i Rigveda som moder til en række guder, der omtales som Aditiaer, dvs. efterkommere af Aditi. 7 Dyaus og Prthivi, himmelfaderen og jordmoderen opfattes som et af de oprindelige skabende lag i Rig Veda, og ses som forældreophav til nogle af de vigtigste guder. Flere af guderne har i forskellige hymner forskelligt ophav. 8 Nirrti er dødens guinde. 9 De sten, som man bruger til at presse gudernes offerdrik soma. 10 Rākṣasaer er dæmoner, der kan skifte mellem forskellige, uhyggelige skikkelser. 11 Bṛhaspati er fromhedens og bønnens gud, ofte betraget som guderne guru. 12 Asviner er to vognkørere, der kører i en gylden vogn og fremtræder ved solopgang og solnedgang. 13 Sætningerne må opfattes som en metaforisk beskrivelse af soma.

15

Hymner om Aditi, Nirrti m. fl.

11 Vi beder i dag om denne nådige gave fra guderne, denne gunstbevisning fra de store guder, sublime og fri for fjender, at vi og vore duelige sønner kan opnå rigdom. Vi beder i dag om denne nådige gave fra guderne.

12 I den store, opflammende Agnis varetægt, og lykksaligt fri fra al synd foran Mitra og Varuna, må vi opnå Savitars1 bedste, levendegørende støtte. Vi beder i dag om denne nådige gave fra guderne.

13 Alle I, guder, sandhedens fader Savitar, Varuna og Mitra styrer, giv os velstand med duelige børn, og en overdådighed af kvæg og rigdomme.

14 Savitar, Savitar fra øst og vest, fra nord og syd; Savitar skænk os det fuldkomne helbred og velvære, Savitar lade vore levedage forlænges!

1 Savitar er søn af Aditya, han eret aspekt af solguden, dens livgivende kraft som medvirker til at forlænge livet, Savitar bidrager også til at føre sjælen det rigtige sted hen efter døden.

16

Hymner om Aditi, Nirrti m. fl.

17

m bringer os ære.

lle disse, vore handlinger har sangeren taget i betragtning. Lad Nirrti forsvinde til

solen stå op. Lad vor alderdoms dage

flere dage at leve i. Tillad, at vi stadig

, giv os tilbage vort åndedræt og vore fornøjelser. Må vi længe

nskabe den. Må

og jord

el og jord udrydde og bortfjerne ugudelighed og skam; ingen synd og ingen skam

udrydde og bortfjerne ugudelighed og skam; ingen synd og ingen skam vil besvære dig.

10. bog, 59. hymne 1. Livet er blevet fornyet og bragt fremad som to mænd, der kører i en vogn med en dygtig kusk. Den ene falder, men søger så målet med hurtigere handlekraft. Lad Nirrti1 forsvinde til fjerne steder.

2. Her er en hymne for velstand og føde i stor mængde; lad os udrette meget, soAlle vore gerninger skal glæde sangeren. Lad Nirrti forsvinde til fjerne steder.

3. Må vi overvinde vore fjender med heltemodige handlinger, som himlen over jorden, som højenover sletten. Afjerne steder.

4. Giv os ikke som bytte for døden. O Soma2; lad os stadig sepassere med venlighed. Lad Nirrti forsvinde til fjerne steder.

5. O Asuniti3, Lad os beholde vores sjæl og giv og os mange må se solen: Styrk din krop med den olie, vi bringer dig.

6. Giv os vort syn tilbage, O Asunitiendnu se solen stå op; O Anumati4.

7. Må jorden genskabe vores livsånd, må himlen, gudinden og middel-luften5 geSoma give os vor krop tilbage, og Pusan6 vise den fredelige og behagelige vej.

8. Må begge verdener velsigne Subhandu7, de unge mødre til den evige lov. Må himmel udrydde og bortfjerne ugudelighed og skam; ingen synd og ingen skam vil besvære dig.

9. To og tre slags helbredende og lægende urter nedstiger sendt fra himlen, eller findes enkeltvis på jorden: Må himmvil besvære dig.

10. O Indra, driv du trækoksen frem, den som bragte Usinamis8 vogn hertil. Må himmel og jord

1 Nirrti er gudinde for døden i Vedaerne, i hinduismen identificeret med Kali. 2 Soma svarer til ambrosia i den græske mytologi, altså gudernes drik. Soma var dog en virkelig drik, som tilberedtes af præsterne og blev indtaget i tilknytning til religiøse ritualer for at opnå en ekstatisk, hallucineret sindstilstand. Der er blandt forskere uenighed om, hvad soma kan have været, og hvilken plante, den kan have været udvundet af. Der peges på hashis, efedrin, opium, muscarin og andre euforiserende svampegifte. 3 Reference til gud(inde), reference uklar, dog giver af livskraft. 4 Gudinde, som giver velstand og afkom. 5 Luften /atmosfæren ses som midterregionen mellem de to verdener, himlen og jorden. . 6 Gud for rejser og dyrenes føde. 7 Navnebetydning usikker. Muligvis navn for en af prajapatierne, de skabende gudinder, eller for en af rishierne, som havde lovfæstende myndighed. 8 Navn på dronning over befolkningsgruppe i det nordvestlige Indien.

Hymner om Ushas

1. bog, 113. hymne 1. Lyset er kommet, blandt alle lys det smukkeste; født er det skinnende, vidt udbredte lys. Natten er sendt bort for Savitars1 opstigen, morgenens fødested er skabt.

2. Med den lysfarvede kvie er den skønne lyse Ushas2 kommet. Den mørke nat har overgivet sit sæde. De to beslægtede og udødelige følger efter hinanden, idet de udskifter himlens farve.

3. De to søstres vej er lige uendelig, efter gudernes råd vandrer de skiftevis. Skønne af udseende, af forskellig lød og alligevel samdrægtige af ånd; nat og morgengry strides aldrig, de opretholder den rigtige afstand.

4. Vore øjne ser den lyse budbringer; den skinnende har åbnet portene. Hun, som sætter verden i bevægelse og viser os rigdommene: Ushas har vækket alle levende væsener.

5. Rige daggry, hun får de sammenrullede sovende på benene, en til fornøjelse, en anden til velstand eller tilbedelse. De, som kun så lidt, får et bedre syn. Alle levende skabninger har daggry vækket.

6. En til at herske, en til ophøjet ære, en til at søge gevinst og en til at arbejde3: Morgengryet har vækket os alle til vore forskellige kald.

7. Vi ser hende tydeligt der, Himlens barn, den unge kvinde, rødmende i sine skinnende klæder. Du suveræne frue, som behersker alle jordiske skatte; lykkebringende daggry lad dem strømme til os.

8. Hun, det første af alle morgengry, følger de forgangne morgengrys vej og vækker alle levende, men opvækker ikke de døde.

9. Du, Ushas, forårsagede, at ilden antændtes, og med solens øje afslørede du skabelsen. Du har vækket menneskene til offerhandlinger og tilbedelse, og dermed har du gjort guderne en god gerning.

10. Hvor længe skal Ushas være i midten af de morgengry, der er forgangne, og de der kommer herefter. Hun længes efter de forgangne morgengry og fortsætter lykkeligt skinnende mod de fremtidige.

11. De dødelige mennesker, som så de forgangne morgengry er borte. Vi, de nulevende, ser hendes strålende lys, og de, der kommer efter os, skal se hende.

12. Fjendernes bortjager, født af loven, lovens beskytterinde, glædebringer, kilde til alle venlige stemmer, lykkebringer, skaffer af føde til gudernes ernæring, O Daggry! skin på os her med et klart lys denne morgen.

13. Til evige tider har daggry skinnet; Gudinden viser sit lys i dag, fuldt af rigdom. Således vil hun skinne i dagene der kommer. Hun fortsætter i overensstemmelse med sin egen fuldkomne styrke.

14. Ved himlens rand har hun skinnet i pragtfuldhed: gudinden har bortkastet mørkets slør. Hun opvækker verden, når hun ankommer med sin skinnende vogn og de purpurfarvede heste.

15. Hun bringer alle livgivende velsignelser med sig, når hun viser sig i sin strålende glans. Som den sidste af de forgangne morgengry og som det første af de kommende lyser Ushas op.

1 Solgud, søn af den skabende modergudinde Aditi 2 Ushas 'betyder daggry på sanskrit. Gudinde for daggry, lys, erkendelse og velstand. Hun anses for at være datter af Dyaus Pita, himmelfaderen (i oversættelsen bruges Ushas og daggry synonymt). 3 Muligvis en tidlig reference til kastesystemet.

18

Hymner om Ushas

16. Rejs dig! Åndedrættet og livet er nået til os igen. Mørket er dødt, og lyset er kommet. Hun har skabt den vej, som solen skal rejse ad. Vi er opstået til menneskenes vedvarende eksistens.

17. Sangeren hilser den strålende morgen med lovprisende hymner. Skin også i dag, vor frue, på den, der lovpriser dig; skin på vores liv og afkom.

18 Giv, Usha, køer og heste til alle de dygtige sønner, skin på den mand, der bringer ofre; lad somabryggeren1 få udbytte, når han synger med en stemme højere end Vayu2.

19. Gudernes moder, Aditis3 skinnende fremtrædelsesform, modtag vores offer og skin fortsat, du ophøjede. Rejs dig, sæt pris på vores overstrømmende hengivenhed, gør os til det førende folkeslag.

20 En hvilken som helst vidunderlig rigdom Ushas bringer til dem, der hylder hende med offergaver, den rigdom må Mitra4, Varuna5, Aditi og Sindhu6, samt jord og himmel forunde os.

1 Soma svarer til ambrosia i den græske mytologi, altså gudernes drik. Soma var dog en virkelig drik, som tilberedtes af præsterne og blev indtaget i tilknytning til religiøse ritualer for at opnå en ekstatisk, hallucineret sindstilstand. Der er blandt forskere uenighed om, hvad soma kan have været, og hvilken plante, den kan have været udvundet af. Der peges på hashis, efedrin, opium, muscarin og andre euforiserende svampegifte. 2 Vayu er vindenes gud. 3 Aditi er den kosmiske skabergudinde, moder til alle guder. Morgengryet ses her som en fremtrædelsesform for Aditi. 4 Mitra er den vediske gud for venskab. Navnet og figuren findes i flere af de indo-iranske religioner. 5 Varuna er den vediske gud for vandet, herunder det himmelske hav. Han er ligeledes gud for lov og orden. 6 Sindhu betyder på sanskrit Indus og refererer til floden og landet. Fremtræder som flod- og krigsgud.

19

Hymner om Ushas

7. bog, 75. hymne 1. Født i himlene har Ushas rødmet og vist sin majestæt, som den kosmiske lov har forordnet det. Hun har afsløret djævle og hadefuldt mørke; som den bedste af Angiraserne1 har hun vist os vejen.

2. Væk os denne dag til en stor og lykkelig skæbne: Skaf os O morgengry en stor lyksalighed. Menneskevenlige Gudinde, berømmet blandt dødelige, skaf os mangfoldig og pragtfuld rigdom.

3. Se den elskelige morgens evige vidundere, som lyser med sine varierede farver, har nærmet sig til os. De fylder området midt i luften2 og skaber ritualerne for hellig tilbedelse.

4. Hun ager langt væk med sin vogn og besøger hurtigt de lande, hvor de fem stammer har bosat sig, og betragter de dødeliges arbejde og levemåde; datter af himlen, verdens kejserlige frue.

5. Hun, som er rig på gods, Suryas3 hustru, forunderligt rig, hersker over all rigdomme og skatte. Det rige morgengry skinner strålende ud over os, vismændene priser hende, præsterne hylder hende.

6 Forskelligt farvede heste kommer til syne, de røde heste trækker den strålende morgen. I sin vidunderlige vogn kommer hun, den skønne, og bringer rige skatte til sine trofaste tjenere.

7 Sandfærdig med de sandfærdige og mægtig med de mægtige, med guder og gudinder, hellig med de hellige, nedbryder hun de stærke hegn og sætter køerne fri; kvæget hilser daggryet med kærlighed.

8. O Ushas, fyld os med mangfoldig glæde og giv os nu velstand i form af kvæg, heste og mennesker. Beskyt vort hellige græs mod menneskers overlast. I guder! Bevar os for evigt med jeres velsignelser.

1 Navnet på en vismand og sandsiger. 2 Luften/atmosfæren opfattes som en midterregion mellem himmel og jord. 3 Surya betyder det højeste lys på sanskrit, dvs solen som guddom.

20

Hymner om Ushas

21

7. bog, 80. hymne

1. Præsterne, Vasistaerne1, er de første, der vågner for at byde Ushas velkommen med sang og pris, som får lyset til at afløse mørket og vise alle skabningers tilsynekomst.

2. Idet hun giver nyt liv, når hun har skjult mørket, er dette daggry vågnet med nyfødt livslyst.

Ungdommelig og ubundet kommer hun frem. Hun har vendt tankerne mod sol og ild og tilbedelse.

3. Må den velsignede morgen skinne på os for evigt, med velstand for kvæget, for hestene og for sønnerne, strømmende af overflod, skænkende fedme. Bevar os for evigt med velsignelse, I guder.

7. bog, 81. hymne

1. Fremadskridende, fremsendende sine stråler, ses himlens datter. Hun afslører den mægtige glød, så vi kan se. Den venlige kvinde skaber lyset.

2. Solen stiger, den strålende stjerne hælder sine stråler ned sammen med daggryet. O daggry! Må vi ved din og solens opstigning opnå den del af velstand, som tilkommer os.

3. Straks vågnede vi for at byde dig velkommen, O Ushas, himlens datter. Du er den gavmilde, som bringer os alt, hvad vi ønsker at have, og sundhed og velstand til den, der ofrer til dig.

4. Du daggry, som arbejder villigt for at oplyse den store verden og himlen med. Gudinde! Det kan ses. Vi længes efter at tilhøre dig, du uddeler af velstand: Må vi være som sønner for denne Moder.

5. Bring os den vidunderlige skat, daggry, det vil blive berømmet overalt. Himlens barn, forsyn os med, hvad du har af ernæring for menneskene, så vi kan nyde det.

1 Betegnelse for præster, Vasistha er også navn en på en vismand, der angives som forfatter til / modtager af åbenbaringen om Rigvedas 7. bog

Hymner om Saraswati

7. bog, 95. hymne

1. Denne flod Saraswati1 med stærke strømhvirvler flyder frem, vores sikre forsvar, vores fort af jern.Som en vogn flyder floden frem, overgår i magt og majestæt alle andre vande.

2. Ren i sit løb fra bjergene til oceanet, lyder den flod alene af alle navnet Saraswati. Idet hun tænkte på velstand og på den store verden af skabninger, gav hun Nahusa2 af sin mælk og fedme.

3. Venlig mod mennesker, voksede han op blandt kvinder, en stærk, ung leder blandt de hellige kvinder.Han giver den hurtige ganger til de rige prinser og udsmykker deres kroppe, så de får succes på slagmarken.

4. Må denne Saraswati være tilfreds og lytte til vort offer, den lykkebringende frue, når vi med ærbødighed, på vore knæ, bønfalder hende, med hendes tætte tilknytning til velstand, hun som er mest venlig over for dem hun elsker.

5. Disse ofre har I givet med beundring: Sig dette Saraswati og accepter vor lovprisning; og bring os under din dyrebare beskyttelse. Må vi nærme os dig som et træ for at få ly.

6. For dig, O velsignede Saraswati, har Vasistha3 her oplukket dørene til den hellige orden. Du lysende Ene, giv styrke til den, som priser dig. Bevar os for evigt med velsignelse, I Guder.

1 Saraswati er i Rigveda en flodudinde. I klassisk (og moderne) hinduisme bliver Saraswati gudinde for kundskab, kunst, erkendelse og visdom. Hun bliver opfattet som Bramas "hustru". I Rigveda refererer hun til en flod i det nordvestlige Indien eller Pakistan. Der er ikke enighed blandt forskere om, hvilken flod, der er tale om. 2 Sagnkonge, der oprindelig efter sin fødsel blev sat ud, men fundet og opfostret af plejeforældre - deraf relation til Saraswatis mælk. 3 Betegnelse for præster, Vasistha er også navn en på en vismand, der angives som forfatter til den 7. Vedahymne.

22

Hymner om Saraswati

23

7. bog, 96. hymne 1 Jeg synger en ophøjet sang, for hun er den mægtigste, mest guddommelige af alle floder. Saraswati vil jeg ophøje med hymner og pris, og O Vasistha himmel og jord.

2 Vidunderlige ene, når Puruerne4 hviler i deres fulde styrke på dine to græsdækkede bredder, tilgodese da os, som er venner med Marutterne5, disk op med overflod til vore ledere.

3. Således må den lykkebringende Saraswati give os held; hun, som er rig på bytte, er aldrig gerrig i sit sind, når hun bliver prist på Jamadagnis6 måde og berømmet sådan som Vasistha berømmer.

4. Vi påkalder Saraswati som ugifte mænd, der længes efter at få en hustru, som gavmilde mænd, der længes efter at få sønner.

5. Vær vores venlige beskytter, O Saraswati, med dine bølger fyldt med søde sager og dryppende af olie.

6. Må vi nyde Saraswatis bryst, det meget skønne, der svulmer i strømmen. Må vi få føde og afkom.

4 Stammefolk i Nordindien, kendt ca. 3000 f. Kr. 5 Marutter er unge krigerguder, som støtter Indra. De opfattes som sønner af Rudra, stormen, vilde og voldsomme. 6 Navn på vismand og sandsiger.

Hymner om Skabelsen

10. bog, 90. hymne

1. Et tusind hoveder havde Purusha1, tusind øjne og tusind fødder. Han dækkede hele jorden i et ti fingre højt lag.

2. Denne Purusha er alt hvad der har været, og alt hvad der skal komme; herre over udødeligheden, som bestandig vokser ved at spise.

3. Så mægtig er hans storhed; ja, større end dette er Purusha. Alle skabninger er en fjerdedel af ham, tre fjerdedele af ham er det evige liv i himlen.

4. Tre fjerdedele af Purusha steg op: en fjerdedel af ham blev tilbage her. Derfra bredte han sig ud til alle sider over, hvad der var spiseligt, og hvad der ikke var.

5. Af ham blev Viraj2 blev født; igen blev Purusha født af Viraj. Så snart han var født, bredte han sig mod øst og mod vest over hele jorden.

6. Da forberedte guderne offerhandlingen med Purusha som deres offer, dens olie var foråret, dens hellige gave efteråret; sommer var træet.

7. På græsset salvede de Purusha, født i tidligste tid, som offer. Alle guderne, alle sadhyaerne3 og rsiserne4 ofrede ham.

8. Af det fedt, der dryppede fra dette totale offer, og som blev samlet op, dannedes luftens skabninger og både de vilde og tamme dyr.

9. Af dette totale offer blev versene og de hellige sange født, samt spådomme og besværgelser; de hellige ritualer blev født deraf.

10. Deraf blev hestene født, og alt kvæg med to rækker af tænder, samt geder og får.

11. Da de opdelte Purusha, hvor mange dele blev der da? Hvad kalder de hans mund og hans arme? Hvad kalder de hans lår og fødder?

12. Brahman5 blev hans mund, Rajanya6 blev skabt af begge hans arme. Hans lår blev til Vaisya7, af hans fødder skabtes Sudra8.

13. Månen skabes af hans sind, og Solen fødtes af øjet; Indra og Agni fødtes af hans mund, og Vayu9 af hans ånde.

14. Ud af sit navlen kom luften; himlen udsprang af hans hoved, jorden af hans fødder, og af hans ører regionerne. Således dannedes verdenerne.

15. Der var syv hegnspæle, tre gange syv lag af brændestykker, da guderne fuldbyrdede deres offer af Purusha.

16 Da de hellige gennemførte offeret, fastlagde guderne de første normer for offerhandlinger. De mægtige nåede den højeste af himlene, der hvor Sadhyaerne, de tidligere guder dvæler.

1Purusha er forestillingen om det oprindelige, kosmiske menneske, hvoraf alt er skabt. Associeret til Puru: den tidligste indoeuropæiske stamme i Nordindien, der er kendt. 2 Forestillingen om en oprindeligt væsen, muligvis et kvindeligt aspekt af Purusha. 3 Sadhyaer er en uspecificeret gruppe af guder, muligvis en ældre klasse af krigsguder, jf. str. 16. 4 Rsiserne er vismænd med gudelignende status. 5 Henviser til brahminer, præstekasten. Dele af denne hymne anses af forskere for at være senere tilføjelser, da der ikke andre steder i Rigveda er henvisninger til Varna: kaste og kasteopdelingen af befolkningen jf. dog note til 1.113. 6 Henviser til kshatriyaer, krigerkasten, jf. ovenfor. 7 Vaishya er de ejendomsbesiddende bønders og købmænds kaste, jf. ovenfor. 8 Sudra er de ejendomsløse arbejderes og håndværkeres kaste, hvis opgaver er at betjene de øvrige kaster. Varna betyder farve på sanskrit. De ikke indoeuropæiske befolkningsgrupper er uden for kastesystemet. 9 Vayu er vindens gud.

24

Hymner om Skabelsen

10. bog. 121. hymne

1. I begyndelsen opsteg Hiranyagarbha1, født som den eneste herre over alle skabte væsener. Han fastgjorde og opretholdt denne jord og himmel. Hvilken gud skal vi tilbede med vore offergaver?

2. Giveren af den vitale ånde, kraft og magt, han hvis befalinger alle guderne anerkender; herren over døden, hvis skygge er udødelig. Hvilken gud skal vi tilbede med vore offergaver?

3. Hvem er i kraft af sin storhed blevet enehersker over hele den bevægelige verden, der ånder og sover; den der er herre over menneskene og over kvæget. Hvilken gud skal vi tilbede med vore offergaver?

4. Disse sneklædte bjerge er hans, i kraft af hans magt; og det, som menneskene kalder havet og Rasa2 er i hans besiddelse: Hans arme er disse, hans er de himmelske regioner. Hvilken gud skal vi tilbede med vore offergaver?

5. Ved ham er himlen stærk og jorden er fastgjort, ved ham understøttes lysets rige og himmelhvælvingen; ved ham er luftens middelregion3 udmålt. Hvilken gud skal vi tilbede med vore offergaver?

6. For ham, støttet af hans hjælp, står to hære kampberedte af udseende, men rystende i deres ånd, når den opgående sol skinner over dem. Hvilken gud skal vi tilbede med vore offergaver?

7. På hvilket tidspunkt kom de mægtige vande, som indeholdt den universelle kim, der skabte Agni? Derfra udsprang eksistensen af gudernes éndrægtige ånd. Hvilken gud skal vi tilbede med vore offergaver?

8. Han overvågede i al sin magt floderne, som indeholder produktiv kraft, og skaber tilbedelsen. Han er gudernes gud, og der er ingen ved siden af ham. Hvilken gud skal vi tilbede med vore offergaver?

9. Aldrig vil kan han skade os, han som har avlet jorden, himlens skaber, han hvis love, er sikre; han, der frembragte de store og klare have. Hvilken gud skal vi tilbede med vore offergaver?

10. Prajapati4! kun du omfatter alle disse skabte ting, og der er ingen ved siden af dig. Giv os, hvad vi af hjertet ønsker, når vi påkalder dig; må vi have en stor rigdom i vor besiddelse.

1 Hiranyagarbha betyder det gyldne foster på sanskrit og antyder begrebet om en skabelsesproces, som en kosmisk projektion af den menneskelige eller dyriske skabelse af et nyt, levende væsen. Forestillingen om et kosmisk æg er et af Rigvedas begreber om skabelsen. 2 Rasa er navnet på en mytologisk flod, der flyder hele vejen rundt om verdenshavet og om atmosfæren. 3 Luften/atmosfæren betragtes som en middelregion mellem de to verdener, himlen og jorden. 4 Prajapati opfattes i Rig Veda som en guddom for det førskabte, endnu uformede univers. Han opfattes som en skabende guddom, overordnet de andre guder i skabelsesprocessen.

25

Hymner om Skabelsen

26

10. bog, 129. hymne

1. Da var hverken ikke eksistens eller eksistens: Luftens rige var ikke, og ingen himmel bagved. Hvad skjulte sig? og hvor? og hvad gav ly? Var vandet der, vandets bundløse dyb?

2. Da var ingen død, ej heller noget som helst udødeligt: ingen tegn, som skilte dag og nat. Den ene ting, åndeløs, åndende af sin egen natur, ud over den var intet som helst.

3. Mørket var der: som det første skabt i mørket, dette Alt var forskelsløst kaos. Alt, hvad der eksisterede da, var tomt og formløst: ved varmens store kraft var denne enhed født.

4. Derefter rejste begæret sig, begæret, som er åndens primære frø og kim. Vismænd, som søgte med deres hjertes tanke, opdagede eksistensens slægtskab med ikke eksistensen.

5. Tværgående blev deres adskillende linje udvidet1: Hvad var over den? og hvad var under den? Der var avlere, der var mægtige kræfter, fri bevægelse hid og energi did oppe.

6. Hvem ved i sandhed? og hvem kan udtrykke det? Hvoraf blev den født? og hvorfra kom dens skabelse? Guderne kommer senere end verdens skabelse. Hvem ved så, hvoraf den først blev til?

7. Han, den første begyndelse til denne skabelse, hvad enten han formede eller ikke formede den, han, hvis øje overvåger denne verden i den højeste himmel, han ved det i sandhed, eller måske ved han det ikke.

10. bog, 190. hymne

1. Af den brændende varme blev den evige lov og sandhed blev født: Deraf opstod natten og havets bølgende strøm.

2 Af havets bølgende strøm blev året blev senere fremstillet, forordningen af dage og nætter, herren over alle, der lukker øjnene.

3 Dhātar2, den store skaber, skabte i række og orden solen og månen. Han skabte himmel og Jord, luftens regioner3 og lyset.

1 Skal her forstås i filosofisk betydning som adskillelsen mellem de himmelske og det jordiske, eller som forskellen mellem det eksisterende og det ikke eksisterende. 2 Navn på en gud, der ikke er yderligere omtalt, men identificeres med skabelsesprocessen. 3 Luften/atmosfæren betragtes som en midterregion mellem himlen og jorden.