RING OG ROSKILDtrAF ARTHUR F-AA/G

En ung og fattig knnstncr havde i gamle dage -i dette tilfrelde i firscrng - kun rfid til at rnale

sm6. eller middelstore billeder; lrerred og hland-ramme kostede penge. Dette forhold galdt i fuldtmAl ogsA for L. A. Ring. Ilen d.er er i hans tidligeproduktion cn bemrerkelsesvrerdig undtagelse, detstore billede >I Host<, malet allerede i 1883. Afformat et af hans stsrste

- npsfsn to meter hojt

og mere end halvanden meter bredt, og sarnticliget af de vrcgtigste.

L. A. Ring var af gammel bondesleegt og slapaldrig rodforbindelsen med bondelandet eller in-ter,essen for landmandens gerning. Nok havde hanselv vendt bondelivet ryggen, men hans eneste bro-der fastholdt slregtstraditionen - cler var kun cle tososkende. Ring var nok, hvad man - lidt nemt ogutilstrrckkeligt -- ville kalcle, en realistisk maler.rnen samtidig ikke sfi lidt af en s1'rnbolist: clerknnne nrcvnes adskillige billecler til llevis herpri.Bag mange af hans njensl'nligt sa ligetil skilclrin-ger le der ,en id6. Den finclelige llaggruncl for :.IHost< har blandt anclet r-rcret onsket om at skabeen hyldest til bondens liv til en trroprindeligmfide at leve lir,et pfr. OS det er billedet blevet,mAske mere end noget andet i vor kunst. >I Host<viser en ,vngre arbejdsklredt mand, der med sitmejerede faelder det modne korn. D,en kraftige,rnonumentalt opbyggede skikkelse fylder sfi at sigehele billedet; der er et smukt malerisk samspilmellem hostmandens forvaskede, lyseblfl arbejds-troje og det g;'ldne korn, som fylder hele billedetsbaggrund op rnod dets hoje horisont.

Talte man med Ring om hans billeder, fremhre-vede han altid >I Hsst< som sit ynglingsbillede oggav selv noget af begrttndelsen. Forst forcli mo-dellen var den tidligt afclode ltrocler, falclet 35 tirgamrnel af datidens hArdt hrergencle ttrberkttlose.Og sh, kunne Ring tilfoje, holder jeg ogsri af bil-ledet, f ordi det er det forste, i eg s)'nes. i eg f ikordentligt betalt, nemlig med

- 1500 kr.

Det store billede havde fulgt Ring - r'el bricle

som en glrede og en tynge -

fra det ene koben-havnske tagkammer til det andet; anden boprlog >telier< var det ikke at trenke pfi i cle forstehArde Ar. Billedet fyldte godt op i de skrfitagshumre og mfitte ogsfi gore tjeneste som skerm-brredt. Langt om lrenge kom forlosningen.

Koberen var godsejer Johan Knudsen til BIid-strup pA N,Iors, senere godt kendt soln konserva-tiv po'litiker, dengang en lidt rebelsk yngre penge-mand med militrere og kunstneriske interesser. Iden mere end bigotte datid havde han nrer sat sitrygte over styr ved at stfl som udgiver af fribytter-organet >Kobenhavn<<, hvor unge litterater somOve Rode og Gustav Wied fik lov til at prove vin-gerne . oS undertiden brrendte dem.

Under forste verdenskrig solgte Johan Knudsen

maleriet for 8000 kr.; mens det var p& v,ej til Ko-benhavn steg det til 12.000 kr. Og det nfiede26.000 kr., inden det fik fast stade i den koben-havnske direktor H. P. Christensens store og ver-clifulde samling. f)enne er efter ejerens drzd over-giret til den danske stat, ikke sfidan at forstA, atbillederne skulle indgfl i forskellige museer. Nej,cle skal smykke vreggene i ministerielle og offent-lige kontorer. Hvor >I Hsst< for tiden skjuler sig,er clet derfor ikke godt at sige. L. A. Ringsborn har haft den smukke tanke over deres for-a-lclres grav pfl Sct. Ibs kirkegfird i Roskilde atlagge en stor stenhelle, i hvis flade konturerne afhostmanclen er indridset.

Allerede mens Ring i B0'erne hutlede sig igen-nenr i Kollcnhar-n, begyndte den skabnetrAd atl.tgges, som langt setrere shulle lede ham til Ros-kilde sonr hans forstc bosted.

5

Sigrid og L. A. Ring ued huset pd Ufllebierg.

Inrlgangsdoren uogltet af to uhyrar.

llen forst rn& der tages en lille afstikker ind iI{ornsherrecl pA den tid, da sresundstolddirek-toren N. A. r'. Holten og hustrn havde deres sotll-rncrbolig pA den lrengst forsvnndne LindegArd vedSkibbl'. I)eres yngste datter Sophic blev gift mcdThorr-alclse'ns biograf, kunsthistorikercn Just NIa-thias l'hiele. En datter i dctte rcgteskab blev giftrnccl liommandor i flfiden Alexander \Vilde. Enticl halcle rgteparret bolig pfi Palrcet i Roskilde, ogclen vicltberejstc, meget skrivencle kommandor vilblanclt andet erindres som grt.ndlrcgger af endampskibsfart pe fjorden, som reder for den fsr-ste >Frcderik \'trI<. En son i aegteskabet I'ar Alex-ander \\'ilcle, fadt pA Lindegirden, student fraRoskilcle Katedralskole, cand. jur., scnerc amtsfor-valter i Stegc og gift med en kusine til cir,ildom-rnL.r P. Buch i Rosliildc. En datter i l<ornmanda-rens &gtcsliab blcv gift med kobmand i Roskilde,senere clirclitor i Roskilde Bank H. P. Schram.

Genncnr cn slrugtning til frr en var Ring kom-nret i f orbindelse nrecl dct unge rcgtepar \Vilde,et lreliencltskab og sell0l'c r-cnskab, der blev af storbetl-clning for clen unge malcr. I Wilcles Frcderiks-bcrg-r'illa fanclt han ct trt'gt hjem, clcr til enhverticl stocl ham Abent. Han kunne sir:tte sig til deresnriclclagsllorcl, sfi ofte han onskecle det, og allcrederlct Jretocl for en fattig maler rrlere, e'nd rnan trori dag. I)og af t.ndnu storre vrerdi blev dct at have etgodt tilholdsstecl hos venlige og forstAende menne-slit'r. At \\'ildt fil< sfl stor interessLr for rnalerkun-str.n, at han sclv nnskede at blive maler og badRing onr at \'rcre r-ejleder, har knn kunnet bidragetil at llcfa:stnc' r'enskabet. IIecl enkelte afbryclelseropretholdt Ring og \Vildc forbindelsc livet igen-nem.

Ring havde hos \\'ilcle gjort bekendtskab meclsvogeren, kobrnand H. P. Schram. Det blev til cnindbydelse til et opholcl i l<obmanclsgfirclen i Sko-magergade. Pe denne mficle kom Ring i 1889 tilRoskilde og fik interesse for llyen. Under olrholclctmalede han to billeder, en udsigt fra Bellevucsti urlover fjorclen og et motiv rnc'cl clomkirken o54 Bonde-tingcts hnse i baggmnden og den forsvrrnclne Sct.Clara molledam i forgnrnden. Ilftcr dettc tillerbskulle der gi lang tid, inden Ring blev den lleromtcRoskilcle-rnaler. Forbindelsen mecl familien Schrarnblev dog ikke afhmdt, men fortsattcs sencrc gen-nern banhdirektorens son, grossercl P. A. Schranr,Kobenhavn.

Gennem cn af sine l<unstncr'\'r'nncr. lrrliitel<ten'fhorvald Rindcsbsll, dcr str'.,rli.t interessclede sigfor kunstinclustri, \':rr iling lionrnret i l'orllinclelsemecl keramikcren Ht'r'nlun A. Iilihler i \:r:stvccl.Det var rneningen, ut Iling^ sli.rrllt' t'ornre lirukhcr1tfr fabrikcn, eller i hvert I'alrl clcliorcre dc'm. Dctblev imicllertid o3..si til forlor-t'lse og snurt eftcrrlgteskab nrerl hrrsr:ts unSc clutter, Sigrid Kdhlcr.Ring \-Al' r-t'rl b11'llrrppt't en hulvganrnrel ungkarlpir -12, nrcns hans lione var I)urung. liun 22 rir gam-nrcl. I)et blt'r' -- inrltil fnr Rings altfor ticllige clod

- det snrukliestc a:gteskab.

Dere's forstc hjem lar i Karreltacksmincle ikkelangt fra N:r:stved. Allerecle efter to Ars forlob flyt-teclc cle til ct htrs et stvkke uclen for Frederiksvrerk.Den ggldne keramik-kantin ( fot. 1962 )

Iiing var blcvct tiltnrliket af clen srnulikc og af-vt'kslenclc natur. Onrkring irrhunclrcdskiftct Jle-g-r'ndtc Roskilcle at dukl<c o1r.

I 1901 har,dc Ring- af Knbenhnvns rnagistrat firetbc.stillir-rg p.i to store clorstl'l<licr til kontorernt' pfirfldhuset; rn<ltivcrne sktrllc vttre fra komrnunc.nsejcnclomrr-rc. I)ette forte Ring til Sct. Hans Hospital,Kattingc Va'rl< og Boscrup Sunatoritrru. Ogsfi forrlipladsforholclenc r-ar lllevet 1'or inrlskrzunl<ecle i Frc-tlcriksvarli cler vur tre l)orn, cn datter og tcrsonner -- llcgl'ndte Ring^ at se sig orn c'lter en l)as-scnde llcllig 1ll'r Rosliilrlc-cgnen. N:rrrtrcst ll1'en r-arcltr intet at finrle, oS- Iling nlicclc uncler sin sog^cnhc'lt trd til Yurlshr-. I}r ganrnrel skole blev kobt, nlerrhanclclcn ntrittc gi tilltagc; htrset stod ltir gadcjorcl.Ilcn ikkc langt herfra, i Balclcrsllronclc, var clcr riiS-.sir

on f4arnrncl sliolc, og clen koltte Herman A. Kiihlcrtil sin datter og sr,igerson.

Ring4 r'ar rlcn fndte: altmtrlig-rnancl, han rrdovt(legerne <lg nrerl godt hirnclclag sfivel tornrer- og snecl-licrl-rirndva'rl<ct, som rnrlrcrc-ns og4 ntalc.rcns - hltnvar uclllrrt malcrsvend. Dcr lllev cn tjenlig beboclsertd af clet gamlc skolehtrs og i uclhusct rlrt ll.-ng3-.c

nnslieclc atclier.

Balclersbronde-ticlen straktc sig f rn 1.902 til 191+og bler, i Rings ktrnst cn sjeclden rig cpokc. Hanmalcde cn lang rakkc lanclskabsbillecler og fih ogsirlejlighcd til at rrckavc sin interinr-ktrnst. Ud ol'er athave shabt en rulikc va.gtigc billcdcr han clet godtsi54es, at Ring har uclviclct clansk nattrrfolclse. Hvorde garnle rnalcre oftcst lremllragte oplagte natur-icll'llcr ligc til at gir i folk, forctrak Ring landska-ber, cie fleste r,ille li:rlclc lieclsomrneligc: flade strinli-ningcr og mosor, sr,lleclcr vcjc og sncsjap. llcn Ringhar fornrrict at g(rrc clct g"rimme liont og det ked-somnreligc tiltrir:kkencle. Aldrig mcd tankcn pri atrrdovc cn rnission, lne'cl lllot lecl at male, sfrclan sonrhan nu sir det.

Iling var hclt faldet til i Baldcrsbronde, r'ar blc-vtt ven rned hcle cgnen og dens bcfolkning. Og clahlin sogte clc'rfra, r'ar cler enclnu rige rnulighedert'or ham sorn rnaler. llen forskclligLr personlige hen-s)'n g-iorde sig gnlclc'nde. I)er blev i dct lange loltt'or licilrlt for fnr Ring derncle i det vindfrbne vinter-lanrl. og llornenc shullc ogsi have clet liclt hekvem-lncl'r' I'ol rlcrc's skolegang. Ring sclr, gjorcle det ilikenoget. Han var forllavsc.nde hirrclfor, ktrnnc ncmt

"@-dd@*"r*-.*H .

Rirtgls yndlirtglsntotiu rncrl Scl. Jorgensbjerg kirke, ntalet f rtt lturts hatte.

tAle kulclcn og strabadserne vecl i timevis at ar-bejde stillestflende i bidende frost. Skulle der atterbr;'des op, kunne der nreppe blive tale om ancletend Roskilde, byen som han si ofte grestede fraBaldersbronde, og hvor isrer landsbymotivcrne IrftSct. Jorgensbjerg uclovede cleres tiltrrekning.

Det blev da til, at Ring i 1913 af Sct. Clara trIsl-les Papirfabrik kobte den hojstliggende del af cletnbebyggede Uglebjerg-vnnge. Det ligger sfl hajt,at der herfra er frit uclsyn over clen indre del affjorden og et enestfiende blik op mocl clomkirken.Heroppe locl si Ring bygge ct hns, som han gerneville have det, og som hans gode ven, clomarkitel<*ten Andreas Clemmcnsen, tcgnecle clet for ham.Ring var blevct indtaget i clet kraftige g4avlpartipi Sukkerhuset i Sct. Olsgaclc (brandstationen) ogr,ille gerne have noget lignende. Husets ostgar,l, moclHavnevej, blcv gjort breclere, et helt anseligt gavl-parti, som med lidt god vilje kunne lede tankernchen pA Sulikerhuset. Forst og frcmmest skulle tleri htrsc't vare et nrmmeligt atelier, og dct hom dcr.

Og si blcv der kitlct for detaillerne. Rinp4s gorler-cn, afdode direktar Ii. Hartmann, Hcclchusenc 'l'e'gl-

vacrk, lod frcrnstille en ckstra hirrcl brirncling rrfmursten; dc fih en smuk dybrod fan'c o13- atlsliil-lige var i den strcrke varme bler.ct forvatrcllt't tilhlinkcr, dcr spiller og lyser, nlir solrtr strejfcr mu-ren. Pir hoveddorens inclfatr-ring blcv cler unltragt tomorsomme rnasker, frf i4tindgvrlttrcie tthl'rer, somskal varnc husct motl alt onrlt. I)e cr nrecl mester-hiind :;l<irret af llillcdslia'rcr Hutrs Thirslund i Gocle-nlp, cn broder til Ilings svogl'r, clen ticlligt afckrde

kcranril<er Jens Thirsluncl, sorn sarnmcn rned H. A.Kdhler clen yngrc har varet den d-vgtige andengcneration ved Nrcstved-fabriken.

Inde i huset blev vrcggene flere stcclcr bcklacltmed rl1'btf arvecle f liser f remstillede hos ]Iorte'nKolch pir hans nu forlrcngst nedlagte Halilicmosc-fabrik. Og enclelig glredccle Hcrman A. Krihler svi-f{,ersonncn ved specielt for ham at lave en stor kera-inik-hjornekamin i dybsort glassur og mccl itgtegulcl inclllrrendt. Den skulle bAde lyse og varme iclen lille clagligstue ved siden af atelieret. Hcr har-cleRing selv rrncler det puclsede loft inclb-vgget etsmukt fircettcret trrcloft, for at give stuen bcclredirncnsioncr. lloblcmcntet derinde havde Ring selvstoppet og bctnrkket.

I)er-r rct store gnrncl omkring huset var clog ikkenok. I)er slitrllt' r':r're en urtehave oF{ plads til hons,og der bln' tilkobt ct prcnt stykke jord. Det cr se-nerc frasolgt og olrtrges nu af to minclre cjendomrnenrcrl ha\-cr'.

I-igt' r'rt.clen for Ilings hus, pA bakkehrcldet rnodRronclgarle la dcr ct lillc strrit:'lkt hus. Her havdellot't cn nlrlrer Sliarlu. nu \-ar han cloci, og Ringrnr-lrlte sig som kober af hus clg har-c. I)et blev cnpassencle afmncling af hans i forvejcn 54anshe anse-ligc grundareal. trIen i forstc ritlikc gjalclt clet forRing om at f[ fat i en gammel bondestue, hvor hankunne male interisr-billeder. Bj.tlkcloft og smfl-rudeclc vindr.rer var cler forud, nu korn dcr ct kugle-bcns-bord og en foldebrenk og cn dc'jlig bilrcggermecl store rnessingkugler; clen havclc Gtrstav Wiidcn tid ejet.

,,#

ir;/t:!K.

t:-,:

.isj'.\!-;.' !: ::: ":,

Parti fra Sct. Jargensbjerg gacleker 1915. Hele den gamle bebggge,lse til lrcjre brendle 1923.

Spadus hus har ogsA pi anclen mfrde betydet ikkesfl lidt for Ring. Da hans kone dode, havde mis-rnodet for alvor fAet tag i ham; han kunne ikkernaleo penslerne stod og blev torre i deres kmkker.llen sfi hom Spadu

- som huset kort og godt blev

kaldt -

ham til hjalp. Han ville lave det om tilbo,lig for sig selv. Huset oppe pfl bakken var lige-som blevet for stort for ham, ntt da han savnedesin kone og de mange fugle og blomster, hun havdeomgivet sig med. Uden at sdel:cgge synet af Spadulrd mod Brondgade blev hnset grundigt omformet;der blev blandt andet lavet en helt masard-etageucl mod haven. Alt arbejdet Sjorde Ring selv. Detafledte hans tanker og gav aflob for hans arbejds-kraft.

En dag stod Spadu fardigt til indflytning, mendet blev heldigvis ikke til alvor. Tiden, der var lo-bet, og optagetheden med arbejdet havde givet Ringhans livsmod tilbage. Der blev endnu en rekkegocle fir. Han oplevede ligesom en ren&ssance ogmaledc en rrekke billeder, som ikke brerer prreg afcleres mcsters alcler. Han bevarede lige til det sidstecn forbavsende arbejdsevne og et ttrendret farvesyn

- hvad der er sfr sjreldent.

Ring har i den meste tid aldrig fflet sine billederordentligt betalt. Det blev ikke sir lidt bedre rtnclerog efter forste verdenskrig. Alliger-el er det blot enringe del af de millionvecrclier, hans op mocl ttrsinclemalerier reprrsenterer, der er kommet deres ska-ber til gode.

Men nu begyndte arbejdsevnen at ebbe ucl, og at-ter bankede hans gamle venincle fattigdommen pfidoren. Denne gang var det dog forgrc\'es. Ring ren-sede ikke mere hende eller andre venligere guder.Han var blevet trret, inderlig trret under Arenes b-vrde

Ringl ntaler pd Sct. Jorgensbjerg

og af alverdens forfangelighed. Uden anden Arsagdertil cncl den store trrethed lagde han sig i sinseng. Han onskede ikke at stfi op mere, og ligesomaf sig selv ebbede livet langsomt ud. En sollys son-clag morgen, den 10. septembcr 1933, sov han stilleincl.

Uclen nogen form for hojtidelighccl sAdanhavde clen stilfrcrdige mancl sclv onsket det

- blevhans Lrrne sat ned r-ecl siden af hans kones i grav-stedet pA Sct. Ibs kirkegArd.

- Pe stenen over de-

res gravc falder kornet for hostmandens le.

gpfifusftffe1962

37. ARGAN G

UDGIVET AF

PALLE BERTHELSEN . ARNE CHRISTENSEN . NIELS MUNK

ROSKILDE DAGBLADS BCGTRYKKERI