'RtütüölAüfBSAmmnanm 5 ”

Mtommsm ›

' 'årgang- * J Q, *7.119934199412 7

RDINÆR ERALEORSAMLmG *1-9

+ iRegmiánersthfuñdet 1 L,y på Collegium1Domustegiæ i

, holdes fredag '(1.1265 november kl. 18:30'

i i I › _DA'<-. i *

";1.Valgafdirig“nent : 'i . “ '

› Pennandenaflægger'beretning i v -* ' 13; 'Kassereren'f'r mlægge'rrevideret regnskab I

A4.›_Revis0rerneafgi*ver betænkning f * g '5.Valgaff0rmandj * ' 1 > 3 '

A 7eVa1'g *af fém;bestyrelsêsmedlemmcr* .'›81;Valg-af toçreêviSOre'r ' *Å ' ' ' ° ' -7

i V9.Eventuelt' i i i i _

" ;Generalforsamlingens deltagere; vil derefter samles 'omkring den' ,kasseree- g

FORRET; á 'HOVEDRET: á laiisur'prise *"'9'3';'" ' ; r 7

V _ EFTERRETzálaâsurprise"93-" Å _

2 Hertil 'serverespassende Viheëi Pasåendetempo 08 ims'sehdémngdêre ,

' * j Under :ledelse afrevydirektørenvil sli-,støttetaf musikdirektøg-çn, j ,/ .i "

* I ,Se og 'høre noglel'afRegensrevyens:fremragendenumre; 7 7 *

TILMELDING? tilnkassérereñákontor senest 22. nOV,_ ' Ring 331245 22 ogtalmedlnge Frost. ij ._ _ i Vi i

3: 1; .Midda'gnoggrevy koster 125 knoglbetalesi løbet af generalfofsgmlingçn

,I ⁄ENR

'7 -g ›. solâet forestår! Det

7 ⁄-Re'servér5ell dagnu: 'i29åellers30;. - *- =

, Jeres utrættelige bestyrelsearbejder. f'- sammellimed mindst lige -Såjutræte 'telige regensianere. - “på en begiven- _.“hed›afformat.w; ⁄' Hvis --alle trådefalder ihak får vi, _ ,Ved'enestående velvilje frarDet. > . :;Kongelige Teater, mulighed for i. på;

› i de to' aftenerat -præsentereægte,nu-levende regensianere i særforestileëf 2

' : :lingen: i

' V ' 'Jens Chr.Hostrups:,

Vi *fejre ISO-året for præmieren i*PåVOI-huSditgterS-første store scene;

Værk;Den fandtsted 1d..: 20). februar7 '1844;på. HOfteatreL Nu ser det ud 7 'til, 'at der, 'med teatrets store velvilje, ›

° '› "'.iooooo'o' ' *'

apñ11f1994 "1 i *

skaffes Plads til regensiëállêsküeä 5 gspillere på*s*cenen_i.-Bolens i: I ;toaftenerg '

i [vil hørenærmere;såsnarthihar: i'

detaljemeklar, men det bli'r ikkegratis - hellerikkedetpunchesold,” V, , 'vi tænker på at'arrangereefter'« 5. j 2' '

' forestillingeme.Selvom der måske bli'r tale-om 200;kr. pr. billet,.er bestyrelsen sikker* på ;billetstorrrl af to grunde. ›, Å r1) ,fordi deribli'rtale om *Så :usæd-g i

_ vanlig begivenhed som at'gensefj __ i4 “ - livet .vorgamlegârd,fremsüle'f, -f

let at nutidens regensianere i _2) fordi _vi›- og regensiarlerne - gør, i

det for at opnå et overskud, ,der T '" : kan'bru-ges ,til en' tiltrængt? meder; _7

'nisering af Lille sal. *

i' Efter .at gen ; Vi'beStyrelsen ;haft dette udseende.*Ferman'd-:T John Idorn,

'* RE' ENSIANERSAMFUNDETSBESTYRE SE .› i

eralforæmlingen havde udtrykt singvilje'd. 27; nov. 1992, har ' i ,

journalist, Bukkeballevej 69., 2960Rungsted KystKasserer: Teide, advokat, iÅmosebakken 3', 2830 Virum , rMedlemmer: Kjeld Jørgensen, præst, Kirkevej 1,Lundtofte,2809*Lyngby

Karsten KIIUdSens-Qordrupdalvej '12 B, 2920 Charlottenlund - k r 9I MortenJSamuelssorl, advokat, Hellerupvej, 65, 2900 Hellerup' j .

BgodilStenvang, lekt0r, Slotsvænget 23, 3400 Hillerød' '7Mette ,Kersholm, mag. art. Vardegade ,23,2 tv, 2100 Øl'Dertilkom altså' efterårs'e og forårsklokkeme. A

r , ReVisorer: Peter Bøggild,fcand.polit. L1.Strandstr. 12, 1254 K, WilliamHertz, læge, Tibberup alle 32, 3060 Espergærde * *

GENERALFORSAMLINGEND. 27. NOVEMBER 1992

Vel plantet i bibliotekets lænestolepåhørte 31 veloplagte medlemmer,at Ole Nygaard blev bragt i forslag ›som dirigent. Ovationeme gav Olerygstød til at lede generalforsamlin-gen med fløjlshandsker, foret medbly, kun afbrudt af springende kaps-vler.

Ole Nygaard

Efter at ha” konstateret generalfor-samlingen lovligt indkaldt, kunnejeg i min første formandsberetningomtale en frugtbar tilkendegivelseaf synspunkter omkring Regensenog Regensianersamfundet fra dentidligere formand, Kjeld Jørgensenog kasseren Henrik Teide. Regens-provsten havde modtaget dem begge.Bestyrelsesmødet d. 2. juni endtemed et nej og et ja. Mens vælgerne

sagde nej til EF, sagde bestyrelsen 'ja til fortsat tilværelse på Regensen.Klokkeren, Jens Peter Sørensen, Vhavde signaleret en vending i atmos'-færen, som vi kunne udlægge som,at senilitet var ved at være et mode-_ord igen.I konsekvens af, at generalforsam-lingen er og bliver Regensianersam-fundets aften hvorvi er taknemme-lige for, at vi får tilladelse til at bru-ge salen havde jeg inviteret Regens-provsten skriftligt. Det Viste sig entime senere, at han havde modtagetindbydelsen.Jeg fremlagde forslag til overvejelsem.h.t. sange på Regensen. Jeg er fradengang (slutningen af 50”eme),hvor man dels havde en sangbog,dels brugte den. Der er noget meresubstans i at sidde med en bog, godtpræget af rødvin og øl, end at blafremed et par stykker papir.Medlemmernes trang til at udfoldesig vokalt - også unisont til musik-ledsagelse synes ikke at fejle nogetog kunne måske yderligere stimule-res af selve bogen. Indtil der er øko- 'nomi til at lade den genoptrykke,kunne det var mit forslag - måskevære en ide for os at præmiere deRegenssange, der måtte springe udaf de nuværende regensianeres hjer-ner. Kan hænde, at nogen kommen-terer den sag på den kommende ge-neralforsamling.

Henrik

Under punkt 3 viste det sig, at bådekassereren og regnskabet balance-rede elegant. Der havde påny væretet mindre overskud, og formuen be-finder sig på den rigtige side af de300.000 kr.Ved punkt 4 erkendte revisorerne,William Hertz og Peter Bøggild, atder var bestilt noget. Det gælderbåde, hvad værten havde indkøbt afde stoffer, der er så nødvendige for,at man klart kan se, at selv stikprø-vevis gennemført kontrol af regn-skabets enkelte poster kun kunne gi,anledning til den største påskøn-nelse af orden i tallene.

Ole Nygaard styrede valgene iflgpunkterne 5-8 igennem med storelegance. Der var genvalg, blot medden uvelkomne meddelelse fra

Peter Bøggild

Kjeld Jørgensen, at han på grund afsit arbejde i lokalsamfundet villetrække sig tilbage fra bestyrelsen pågeneralforsamlingen i 1993.

Der var altså genvalg til HenrikTeide, Karsten Knudsen, MortenSamuelsson, Bodil Stenvang, MetteKorsholm, til revisorerne og der var,,nyvalg“ af efterårsklokkeren,Laura Rørdam Thomsen.

Ole Nygaard takkede for den storetillid medlemmerne havde vist hammed valget. Han påstod, at medlem-merne havde gjort ham opgaven letat løse, og jeg kunne kun ha* lethedi sindet over O.N.s sikre hånd, bril-ler og stemme.

John Idorn

Revyholdetgjorde,dekunneogmeretil-foratmeddeledegamledrenge,atrevyernefortsatleveropognedtildetbedsteregensielleniveau.Indtilfårrådtilfarverbladet,mådelæsere,derikkeharværetpåStoreSallænge(ta'JernusammenogkommedtilGeneralforsamlingen),nøjesmedattropå,

atvæggenenuerfornemtokkerfarvede.

EFTERÅRSKLOKKERATET 1992

Klokkehovedet komfra ParisSept. 92 blev stud. theol. Laura Rør-dam Thomsen valgt til klokkerpåfuldt legal vis. Det var indledningentil en embedsperiode med sort spa-ghetti, rottejagt, Jesper Klein, Jør-gen Clevin og..trikinerpå Grøn-land. Laura R. T. tilbringer dette ef-terårpå studieophold iAarhus, ogvil om et eventuelt gensyn kun sige:,,Ingen kender efteråret, førpåskeliljerne blomstrer".Klokkerberetningen lyder:

Ekkoet af hofsangen gjaldede stadigi gården. Mit hovede var tungt. Nat-tens hoffistiske festligheder, væds-ker m.m. sad stadig i kroppen, ogmin hånd smertede efter krampag-tigt at have holdt om et klokkeskaften helt nat. Et skaft uden klokke.Endnu før jeg kunne titulere migsom frk. Klokker, var klokken undergeneralforsamlingens fest og tumultfløjet ud af vinduet og havde skilthovede fra krop, da den ramte sten-broen. Ikke desto mindre var jegklokker, med eller uden klokkeho-vede, og det med alt, hvad dertil hø-rer. Klokkehovedet blev tre uger se-nere tilsendt mig fra Quasimodo iParis. Ofte (skønt ikke altid) måman glæde sig over internationalt -samarbejde.

IndflytterfestenJeg lagde ud efter parolen: ,,Del oghersk“ og blev allerede på første

indflyttermøde kuppet - et godt råd:Prøv aldrig med imødekommendevenlighed! Indflytterfestens temablev - ikke som jeg havde planlagt:En Holberg maskerade, men -,,SPLAT & GYS“. Store sal stod,,pyntet“ med alterlys (som stud.theol. har man sine forbindelser),spindelvæv og edderkopper. Forret-ten var hele ål i gele, hovedretten:Muggen roastbeef og sorte spa-ghetti, serveret fra et gipslig, båretind til akkompagnement af en sør-gemarch. Desserten: Fromager stiv-net som ansigter.Alle var festlige monstre og mon-streuser, klokkeren et vakst lillefærdselsuheld. Regensånden selvvar mødt op og svævede omkringmed en munter, rædselsvækkendelatter.

RevyHvor man dog glæder sig til revyensgule ærter og kogte flæsk; hvad ernovember foruden...? Ingen blevskuffet; Hof fra fad og litervis afsnaps lindrede vore ganer og revyenlevede fuldt op (ned) til Regens-revy-standard. Alt og alle.(dvs de,der stadig havde så megen kontrolover deres hænder, at de var i standtil det) klappede. Hele arrangemen-tet blev styret med fast, omend lillehånd af Revydirektør ChristianFischer.

"Drenge er drenge, og drenge laver drengestreger".Sagt om Regensianersamfundets generalforsamling 1992

afefterårsklokkeren, Laura Rørdam Thomsen.

Regensianersamfundetsgeneralforsamling,,Drenge er drenge, og drenge laverdrengestreger!“ - Ikke i hele minklokkerkarriere måtte jeg våge såvågent over min klokke.

JulebalDecember kom. Per Port havde tillejligheden brudt alle dørtrin op oggravet dybe huller grundet almenrottejagt. Ikke desto mindre stod ju-len for døren og med den klokke-ratets sidste og største fest. 140 blevbænket til årets julegilde.Laksemousse, farseret kronhjort ogris a-l'amande blev budt rundt, for-eninger behørigt tilsvinet, og jeg ån-dede lettet op, da klokken blev 12,og midnatsgæsten skar sig gennemcigarrøg og portvins-tåger. JesperKlein underholdt til alles glæde.Han havde 25-års jubilæum den af-ten - han var her første gang i 1968(..et ikke udelukkende glædeligt ju-bilæum: 1968 - året, hvor studen-terne fik indflydelse på Universitetetog 1993 - året, hvor de mistede denigen.) Derefter blev der spillet op tildans, og natten forsvandt udi.....

Slåbrok-aftenerneFørste indbudte var den gamle re-gensianer, Per Øhrgaard, der for-talte om Tyskland, med og udenmure.Dernæst havde vi journalist, dr. phil.Ole Lange (afhandling om C.F.Tiet-gen) til at udbrede sig om Danmarks

eventuelle status som bananrepu-blik. Diskussionen blev overordent-ligt interessant, fordi der ikke varenighed om, hvor etisk moralen skalhævdes i dag. Min konklusion: Flereteologer i embedsmandsstanden. Po-larforsker John Andersen viste lys-billeder og fortalte om kajakker, is-bjerge og isbjøme med trikiner påGrønland (trikiner...I ved dem, manskal vogte sig for, når man sidderhungrende på en vækdreven isflageog netop har nedlagt en isbjøm -man skal huske at koge den, før mansætter tænderne i den.) Jeg overve-jer endnu, om jeg skal blive eskimofor en sæson, men hvem ville ud-skifte Regensen med en igloo, skønther er koldt....? Til opmuntring i de-cember måneds eksamenslæsningog julegråvejr havde vi JørgenClevin, vor barndomshelt, til at vej-lede udi juleklipningens kunst.Klokkeratets sidste arrangement vari samarbejde med musikdirektøremePeter Pade Ramsø Jacobsen ogHenrik Marstal: En opførelse afBert Brecht-sange og dialoger. Densidste tiloversblevne snaps fra re-vyen blev serveret med spegesild.

Et effektivt efterår, - og jeg overle-vede, takket være et strålende ind-flytterteam og en fantastisk klokker-forening. Eller - var det takket væremandariner, doneret på sygesengenaf Regensianersamfundet?

Laura Rørdam Thomsen

FORÅRSKLOKKERATET 1993

,, Gamle “, derforlængst har passe«ret de 125 år, fik endnu engangkoalitionerne til atfalde på pladsmed de metoder, der altid har væretgod latin eller godt græsk. Men iden beskedenhed, der altid har præ=get ,,Gamle“, erkendte man også ikredsen, at een ikke ville være nok,sådan at man valgte to personer tilat kæmpe sig igennemforårets op-gaver. Men - igen ved hjælp afsamme beskedenhed lykkedes detde to, teologen Bo Elley og medici-neren Anja Bisgaard Svendsen atgi 'foråret et vist særpræg. Det helei al ydmyghed, som det så klartfremgår afberetningen:

Da vi en kold februar morgen halvt isøvne gik og vaskede gulvet i StoreSal efter dem forudgående nats ud-skejelser, sneg enpågående journa-list sig ind på os. Han begyndtestraks at stille os listige spørgsmålom vort program og politik for detkommende forårssemester, og medet stod det os lysende klart, hvorforvi gik her og ,,puslede“ i Store Sal -til Regensens klokkere var vi blevetvalgt, åh, du skæbnesvangre dag, såvel for os som for CollegiumDomus Regiae.Som de gode politikere vi er, udtaltevi os, som det sig hør og bør, i glor-værdige vendinger om os selv og 10-vede naturligvis langt mere, end viregnede med at holde. Men skæbnen

ville det anderledes!! Regensen ñkmed os et klokkerat, der overstrå-lede mange tidligere klokkerater igenialitet og fortræffelighed, hvilketfølgende beretning vil vidne om.Den kætterske afgudsdyrkelse tøn=deslagning i gården, som blev gen-indført under vor hedenske forgæn-ger Skrapianeren Jens Peter Søren-sen, satte vi, som de Christi strids-mænd vi er, øjeblikkeligt en stopperfor til gavn for mange ellers fortabtesjæles frelse°

Den største udfordring ved semes-trets Indflytterfest var at rejse den3 meter høje minaret forsynet meden forgyldt badebold i toppen (,,DenSkæve Landpik“, så kaldet). Efterstore anstrengelser og megen brugaf Regensielt vid lykkedes det os dogat få rejst dette eminente og fallokra-tiske bygningsværk. I affekt nåedeflere kvindelige indflyttere dog atdåne, inden selve oprejsningen fandtsted, men de blev snarrådigt af de til-stedeværende Gamlinge behandletmed grødomslag, så ro og orden kun-ne genoprettes. Emnet for dette se-mesters Indflytterfest kunne vel næp-pe være andet end ,,1000 og I nat".Det store slag på 6'gangs køkken(frembringelsen af den exotiskemiddag) begyndte lørdag formid-dag, hvor syv forventningsfulde ind-flyttere med blanke øjne stod parattil at udføre den vigtige mission, de

10

Det er B0 tilhsagt afAnja Bisgaard Svendsen og Bo Elley.

øjre

"Et klokkerat, der overstrålede mangelitet ogfortræjfelighed

o

tidligere klokkerater i genzaAcceptabel ydmyghedo0

var sat på. Men den fordrukne chef-kok glimrede ved sit fravær; daRegensuret slog til slaget to for-søgte denne stadig at børste sinetænder med en skobørste.... ..Aftenen oprandt, gæsterne mødteop i de skønneste kreationer og blevunderholdt med østerlandsk musik,mavedans, spåmænd- og koner.Den eneste utilfredshed var at sporeblandt de unge Aladdiner, som un-drede sig over, hvordan det lykke-des troldmanden Hatt at spå denskønne haremskvinde Anna Ca-thrine Scharling adskillige timer isit telt under nogen rystelser fra telt-dugen.

Lindefrokosten faldt på årets ene-ste solskinsdag, Frk. Tilia Lindhavde opført sig pænt, og nu pådenne hendes store dag havde huniklædt sig let lysegrønt forårsløv.Jo, hun er en dame med stil. I dettesmukke forårsdress og med rankryg modtog hun den tale, som enanden af Regensens første-damer,Katja Kvaale, holdt til hendes ære,Som repræsentant for Carlsbergbryggerieme mødte to bryggerhesteog et fadølsanlæg med følge for athylde den smukke Frk.Lind. Netopdette forår havde de medbragt enprægtig gave, nye hjul til Regens-kærren samt et regnslag med dedi-kation. Det er sædvane til Linde-frokosten at sørge for at alt passersammen og harmonerer, såledesogså i forholdet mellem det indre og

det ydre i mennesket. Da det indreallerede var blevet godt fugtigt,måtte der sørges for det ydre, detteskete traditionen tro efter den ligesåtraditionelle tur i Rundetårn. Ja, selvfor Regensianersamfundets godekasserer, Henrik Teide, kom detvåde indre til at harmonere med detvåde ydre, denne søgte dog feigt ly iProvstens Palæ. Endelig sent på ef-termiddagen tog man videre i Tivoli,hvis man da ikke, som det var tilfæl-det for nogle, søgte at tørre såvel detindre som det ydre på Regensen.I den gode ,,Gamle ånd“ afsluttedesfesten med ,,Tanz und Nacht-betrie “. '

Lindeballet blev mod al forvent-ning en uforglemmelig aften. Dethele begyndte at gå grueligt galt om-kring middagstid, hvor vejret slogom i regn og monstrøse mængder afvand piskede ned på det, der skullehave været den smukke dansebalu-strade. Alle drømme om fakler ogkinesiske lygter i Lindetræet briste-de hos de to nu efterhånden hårdt 'prøvede Klokkere (bemærk dogvenligst, at de, hvor hårde end prø-velseme var, ingenlunde forfaldt tildruk). Men det skulle blive megetværre, for netop i samme sekundtrillede et folkevognsrugbrød indgennem den grønne port - Orkestretgjorde deres entre!! De næste mangetimer slæbte de 10 musikere og de-res 20 sceneteknikere ca. 14 tons in-strumenter, forstærkere, højtalere

etc. op ad trapperne til Store Sal,hvor bordene allerede stod delvistdækkede, her konstaterede de, at deri Store Sal ikke var plads til så me-get som en mikrofon endsige enscene. Der var kun et at gøre, danse=balustraden måtte op i Lille Sal. De10 musikere og deres 20 seenetekni=kere gik nu i gang med den nye sto-re udfordring, mens Klokkeme ser-verede sodavand for at dæmpe ge-mytteme en smule. Samtidigt i etmere afsides hjørne af Regensenkæmpede to ærværdige Gamlinge,den navnkundige Esben Krohn ogden snarrådige Mads Nielsent medden 130-mand store bordplan. Ti-merne gik og gæsterne ankom. Un-der velkomstdrinken, der blev indtanget mellem to byger i gården, stodde to klokkere med savtakkede smilog undskyldte overfor de frysendeog småvåde gæster, at middagen al-vlerede var en halv time forsinket.Men just i samme sekund sprang deto kække Gamlinge over gårdenmed de 130 bordkort og den endnuvarme men nu færdige bordplan iarmene. Ballet kunne åbnes og gæs-uterne bydes til bords. Som afslut-ning på den fortrinlige middag ogsom aftenens højdepunkt ankommidnatsgæsten. Dario Campeottogjorde mangen en Regensianer blødi knæene, mændene skreg og kvin-derne aborterede; Anna Vind tiggede .på sine grædende knæ om at fåsmørtenorens autograf, og Dario varnådig. Festen fortsatte endnu en»

12

gang i ,,Gamles“ stil med ,,Tanz,Nachtbetrieb und grossen Alkohol=schrank“.På Colliegium Domus Regiae er derintet behov for kaffekateder i kogle-kirtlen, klokkeme sørger altid foråndelig vækkelse og vitaminer ved

Slåbrokarrangementer.Nils Malmros kendt for sine lårklasnkende maveklukkerfilm foredrogom kærlighed og smerte, og alt hvadderaf følger af traumer, asiatiske ivælde. Derefter manøvrerede gasbenholderen og giftgrundsindehaverenMorten Grunwald flæsket ned læne-stolen og meldde alt udsolgt på allerækker, mens Peter Langdal klukokede, poppede whiskeyflasken opog sørgede for en munter forestil-ling. Ind på scenen piskede JesperHojñneyer og bragte nyt fra krop-pens scene og besvarede de storespørgsmål: Hvad taler kroppen omog med hvem, hvordan og hvorfor??Sidst men ikke mindst gav Rikke 'Agnete Olsen den hele armen, fiklatteren til at rulle, tårerne til at trilleog folk til at falde ned fra stoleneved sin underfundige tale om histo-rieforskning for børn. i

HURRA for en fest!!!!

Bo Elley &Anja Bisgaard Svendsen

Foreningen Gamle

enafsommerensuendeligtfåsolskinsdage-ja,sommerenvelidettagethavdeklokkeratet(medegneord)forengangsskyldstrøgetbeskedenhedenafsigogsørgetfor,

atingenandregårdeKøbenhavnkanslåRegensensgård,klargjorttilLindefrokost.

13

OVERGANGSRITER

UNDER LINDEN

Klokkerberetningen andet steds ibladet beretter omforløbet afLinde-frokosten d. 14. maj. Her erfrokost-ens midtpunkt, lindetalen, der alde-les ikke handlede om linden. St. Kan-nikestræde var udskiftet med Peru,linden med mangrovetræer, da KatjaKvaale i 1989 lander i Jovenviejo-indianernes rundhus midt i junglen,omgivet afcobraer og serpå dendans initianteme gennemfører, nårde lukkes ud efterfem år i tiltrængt

' mandfolkehørmfor bl.a. at lytte til,,K0m maj, du søde, mildel" sungetafAksel Schiøtz.

"Kom maj, du søde, milde "i den peruanske jungle.

14

Jeg vil ikke tale om fødselsdagsbar-net; der er allerede sagt meget. Jegvil derfor tale om noget helt andet:mig selv. Jeg vil læse højt af mineerindringer. De stammer fra denpræregensielle del af mit liv, så Iskal være forberedt på, at Regensenikke bliver nævnt fra nu af. Jeg vildog alligevel runde temaer som:ungdom, fest og traditioner.

Jeg sad for fire år siden i antropolo-=gisk ærinde i det inderste af peru-ansk Amazonas og forskede i lav-landsindianeme. Der var alleredemange spændende data på min no-tesblok, men intet om amazonindia-nemes interessante rite de passageved overgangen fra ham til voksen.Et indiansk folk kaldet Jovenviejoer særlig kendt for deres overgang-sriter; de er så at sige en lækkerbid-sken for alle antropologer. Så vidtman ved, bor de ved en biflod til enbiflod til Rio Maranon, der er denene af Amazonas' to første hoved-kilder. Det sted, hvor vi bryder ind ierindringerne, havde jeg søgt dettefolk i tre uger.

For stemningens skyld kan vi joforestille os papegøjer i linden.

14. maj 1989Det er middag og tropesolen gnaveri huden. Vi er på tre grader syd ogdet er i slutningen af regntiden. RioMaravilla, der i tørtiden kun er en å,er opsvulmet og tungtflydende. Visidder i en udhulet træstamme (pa-rallel til Linden?) med to indven-dige tofter, og bevæger os megethurtigt med strømmen ned ad denneflod.Jeg sidderi midten med samledeknæ i min off-white overlevelsesvspadseredragt syet i London (specielmodel med hemmelige lommer ogstof-vder selv trækker vejret) og medden vandafvisende notesblok klar,til hvis der skulle vise sig en india-ner fra en endnu ukendt stamme. Afhensyn til forskningsrådene, der harñnanceret min ekspedition og gerneskulle have lidt retur, er jeg desudensåsmåt begyndt at opfinde og ned-tegne et sublimt overgangsritual påblokken, som jeg, i det tilfælde jegikke finder Jovenviejo-folket, vilflette ind i monograñen. '

På toften bag mig står en mut mes-tizo. For tre uger siden hyrede jegham til at finde Jovenviejo for mig.Vi har dag og nat gennemtrawletMaravillas bifloder uden held, og vihar nu ikke vekslet et ord i 10 timer,fordi jeg har luftet min mistankeom, at han med vilje leder mig påvildspor.

Kæmpecobra og SinatraHan styrer båden med en slukket 40HK Johnson motor. Den eneste lyder regnskovens lyd. Abemes lejlig-hedsvise skrig, der lyder som hån-latter over mig, den grinagtige an-tropolog, vindens susen i træerne,de rådne flydende træstammer, derstøder ind i os med hule dump ogendelig plasken fra kæmpecobraen,der glider forbi os; stikker sit skæl-lede hovede op og ñkserer mig medsine kulstensøjne for så atter atdykke ned i det brungrønne vandmed sit ironiske krybdyrsmil.

Nu og da bliver floden meget smal,og de overhængende mangrovetræerså lavthængende, at vi må dukke osfor at komme Under. På et tidspunktsætter en særlig genstridig gren sigfast ,i nakketøjet af min overlevel-sesspadseredragt, mens jeg dukkermig. Jeg prøver at frigøre den, alt-imens vi med rasende fart glider nedad floden. Det lykkes ikke, og gre-nen strækkes til sit yderste uden dogpå nogen måde at knække. Strøm-men er så kraftig, at båden ikkebremses nævneværdigt. ,,Some-thing's Gotta Give“ som Sinatrasynger og ganske rigtigt; jeg vedikke hvilken fysisk lov, der træder ikraft på bemeldte tidspunkt, men jegløftes meget hurtigt op af båden, oggrenen begynder nu at svirpe tilbagetil sit naturlige leje - vel at mærkemed mig yderst på spidsen. Da dennår sit udgangspunkt løsnes den fra

15

mit nakketøjx, og alt er som før fortræets vedkommende. Der er imid-lertid 0phobet så megen inerti imine molekyler, at jeg fortsætterluftfarten ganske ensom og suser således med umådelig høj hastighedind over de tropiske trækroner.

Som i Frederiksholm KanalDet er utroligt, hvad man når attænke i en sådan situation. Jeg spe-kulerer over, hvor jeg mon vil slåned og finder kortet i 1:25000 frem.To huacamayo-papegøjer leger vedsiden af mig, og træerne ser mur-melgrønne og fløjlsbløde ud. Plud-selig åbnes en lysning i skoven etstykke fremme. Midt i lysningenstår et cirkelformet fælleshus medoverdækket periferi og åben pladsmed et mandshus midt i. I luftrum-met over lysningen repeterer jeg ha-stigt, hvilke lingvistiske grupperomkring Rio Maravilla, der brugerrunde fælleshuse, og kommer fremtil en eneste: Jovenviejo-folket. Deter således i en mindre lykkerus,jegslår ned på pladsen midt i rund-huset.

Da støvskyen forårsaget af mit ned-slag lægger sig, kan jeg tyde kontu-rerne af de kraftige lavstammedeskikkelser, der har omringet mig.Ganske rigtigt; Jovenviejoindianere;præcis som hjemme i Frederiks-holms Kanal på professorens ,,Atlasover Tropiske Folk i Farver“. Mæn-dene med skarptslebne pagefrisurer

16

med olie i det blåsorte hår og læbe-plader indfællet i underlæben; kvin-derne med langt løst hår og tukan-næbsperforerede øreflipper. Beggekøn er iført hjemmevævede bom- .uldskjortler broderede med ord somKLM, Aeroflot og Lufthansa. Altsåmønstre aflæst fra bugen af de hen-over hovedet passerende intematio-nale flyruter til Bogotá, Quito ogLima. Vi må huske på, at amazon-folk er moderne mennesker, der in-teresserer sig for andre kulturer oggerne lader sig inspirere udefra.Som et andet eksempel bruger deunge mænd nu CDere som læbeplade.,

Monografi på to benMen troede man så, at jeg var etforulykket fly? Næppe, men i be-tragtning af, hvordan jeg så at sigevar dumpet ned i deres liv, blev jegmodtaget overstrømmende venligt.Shamanen, åndemaneren der sommediator tager sig af eksterne kræf-ter såsom de afdødes ånder, natur-katastrofer og antropologer, blevbragt frem fra sin hytte og jeg kørtenotesblokken i stilling, for en sha-man er en akademisk monograñ påto ben. Vi småpludrede lidt på fly-dende Jovenviejo, og det viste sig,ved et næsten urimeligt lykketræf, atnetop samme aften skulle de ungemænd gennemgå deres rite de pas-sage fra ansvarsfri ung til ansvarligvoksen. Jeg zitrede allerede af aka-demisk lidenskab over dette empiri-ske frådseri,

Hvordan med kvinderne og over-gangsriter? vil nogen måske beretti-get spørge. Jo, det forholder sig så-dan, at kvinderne hos Jovenviejoopfattes som ,,natur1igt“ ansvarlige,og de har, i modsætning til drenge-nes bekymringsfrie barndom, heltfra små haft arbejdsopgaver i detdaglige liv. Der er for deres ved-kommende tale om en glidendeovergang, hvorimod for drengene,der opfattes som ,,natur1igt“ uan-svarlige, er det nødvendigt med etdecideret ritual, der forsegler den,for dem, skarpe Overgang. Det erså her, jeg springer ud som antropo-log. Jovenviejo-indianeme er etmatrilokalt eksogamt klansamfund.Det betyder, at samfundet er delt i toklaner, som geografisk bebor hver-sin halvcirkel af rundhuset. Man gif-ter sig aldrig indenfor sin egen klan,og et par bosætter sig altid hos kvin-dens klan. I praksis vil det sige, aten mand altid er vokset op hos sinmor, hendes gifte og-ugifte søstre ogsine egne gifte og ugifte søstre. Nårhan gifter sig, flytter han til sin ko-nes klan, inklusiv hendes mor, hen-des ugifte og gifte tanter og hendessåvel gifte som ugifte søstre.

Fem år i mandfolkehørmDette skaber hos manden et megetforståeligt behov for at trække vejretfrit i en periode midt i hans liv° Detforegår også i geografisk forstandmidt i landsbyen; nemlig i mands-huset midt på pladsen, hvor han

henslæber fem år i tiltrængt mand-folkehønn, inden han-fortsætter sitlivs diagonale rejse tværs gennemmandshuset til konens side af detcirkelformede fælleshus, der om-kranser pladsen. Det eneste, hanbringer med sig fra sin mors til sinkones klan, er noget skrøbeligt køk-kengrej, som opbevares sammenmed mandshusets eget lidt grovereudstyr. Det er de unge mænds sidsteaften i mandshuset, der skal marke-res i aften.

Natten falder på, og på tre gradersyd er der kun et kvarter mellemsolskin og bælgmørke. Insektemesumådelige muzak sætter ind, og bå-lene tændes. Kvinderne har forbe-redt dette årlige ritual i dagevis. Dehar brygget masato (måske er Carls-bergs repræsentanter tilstede idag oginteresserede i opskriften: tyggetyucarod overhældt med vand, der ,Via spyttets enzymer har gæret i so-len) og de har tilberedt fem hel-stegte tapirer. Nu sidder de langspladsens periferi i med øjne lysendeaf forventning.

Jeg selv sidder ved siden af shama-nen og knuger min camouflagekug-lepen af lutter koncentration. Nusker det: døren til mandshuset gårop og ud kommer initianteme på enlang række. De er i deres stivestepuds; det vil sige i vældigt arrange-rede penishylstre - det er ikke lige-frem antydningens kunst der præger

17

moden i Amazonas, de er krops-bemalede og iført Huacamayo-fjer-kroner. CDeme i deres underlæbegenspejler bålene.

Initianternes dansInitianteme påbegynder nu en eksta-tisk dans rundt om mandshuset. Deer tydeligt påvirkede af at have ind-taget et afkog af de euforiserendeurter, hvis voksesteder i regnskovenkun shamanen kender. Deres dans erusikker og søvngængeragtig, men _ikke destomindre går det vildere ogvildere rundt om mandshuset. Kvin-derne i periferien hujer opmuntren-de og hidser runddansen op.

.Hvergangv initianteme passerermandshusets dør, snupper de endrikkekop derfra. Når de passerer.karrene med masato, dypper de iforbifarten koppen dybt deri. Stadigtdansende lægges nakken tilbage ogkoppen tømmes. Men bemærk nudette: lige før man passerer mands-husets dør igen, knuses koppen ved,at initianten med ungkarleagtig rå-styrke og gerne med et ledsagendebrøl slynger den ind i mandshusetsydervæg. Ved døren snuppes en nykop, den fyldes med masato og såfremdeles.

Bunken af koppeskår forøges forhver af dansens omgange. Jeg kig-ger spørgende på shamanen og hannikker fortroligt: jo, mængden afskår er ligefrem proportional med _

de unge mænds kådhed og vildskab.Når skårene engang fejes op, vilman direkte kunne aflæse, hvilkenstøbning årgang der netop har for-ladt mandshuset. Jeg noterer imid-lertid med en_ slags undren, at initi-anteme, idet de i dansens umådeligekådhed snupper en kop, ikke udenen vis omhyggelighed aldrig tageren af deres egne; men altid mands-husets. Hvordan nu det, hvis alt ståri den grænseløse vildskabs tegn?Hvorfor denne kontrol midt i detukontrollerede? Er der mon tale omen symbolsk frasigelse af mands-husets glæder ved,at kun udstyr her-fra skal destrueres? Er hele koncep-tet med frihed og vildskab i de femunge år da kun symbolsk, sidenbarndommens skrøbelige udstyr bæ-res uskadt durk igennem kådhedenscenter og over i den ansvarsfulde 'voksendom?Shamanen kigger klogt og mildt påmig. Han anbefaler mig at under-bygge disse tanker med den engel-ske antropolog Victor Tumers ,,antistructure“-teori, hvori antitesen af etbestående samfunds normer - typiskdovenskab, druk, uansvarlighed ogvildskab gerne institutionaliseres ogderved sættes under kontrol. Såledesudgør disse egenskaber ikke en trus-sel mod samfundsnormerne, mentværtimod'en overtryksventil, som isidste ende bidrager til samfundets

. opretholdelse. Det strejfer mig, atjeg måske ikke er denførste antro-polog hos Jovenviejo-indianerne.

18

Baglæns med masatoSom det er skik for dette folks æl-dre, bærer shamanen en stor sortlæbeplade. Jeg har under samtalernemed ham ikke kunnet undgå at be-mærke, at den ikke er af træ, somjeg først troede, men at det er sim-pelthen er en single, han har sid-dende. Dansen omkring mandshusethar nu antaget en tranceagtig eksta-tisk form. De unge mænd er dobbeltpåvirkede af både urter og masato,og de hvirvler nu baglæns rundtmed en urimelig hastighed. Kvin-derne ruller med øjnene og gurgleraf fryd. Stemningen er ubeskriveligtophidset og spændingsfuld, og intui-tivt ved jeg, at ritualet snart når sitklimaks. Mændene vil bryde derescirkel, og indsluses i den del affælleshuset, hvor de nu hører hjem-me. Alle vil falde udmattede om oggispe efter vejret, mens støvet læg-ger sig. Inden da skal shamanen,som ceremonimester, dog varetageritualets absolutte klimaks. Dansenmå kulminere ved et ekstraordinærttiltag; som rite de passage kan denikke blot ebbe ud.

Kom maj, du søde, mildeDa rejser shamanen sig; kvinderneshujen er næsten uudholdelig. Hangår højstemt ind i sin ceremonihytteog kommer ud med en lille kasse.Den sætter han på en stor sten foranmandshuset og pakker den ud. Deter en Beogram 1000. Ligeså høj-stemt tager han singlen ud af sin un-

derlæbe, lægger den på og sætterpickup'en til. Al sang, dans og hu-jen forstummer; alle holder vejret.Stor er min forbløffelse, da AkselSchiøtz sprøde stemme flækkertropenatten med ,,Kom Maj Du -'Søde Milde“.

Jeg følte mig i et nu som den store -franske sociolog Claude LeviStrauss, der efter at have forladtEcole Normale Superior, sejledeover Atlanten, trængte gennem SaoPaulos bureaukratiske jungle og tilsidst Matto Grossos vildnis. Da hanomsider, efter umådelige anstrengel-ser, stod foran Brasiliens sidstevilde indianere i den inderste regn-skov, stod han ansigt til ansigt med:sig selv. Det hensatte ham i en vistristesse, og han kaldte da også sinstore monografi for Tristes Tro-piques. Det er dog ikke tristesse, viskal skåle for nu, men tværtimoddenne søde milde måned.

Amazonas-floden begynder altsåsom Rio Maranon ikke så langtfraStillehavet - omkring 150 km n.ø.for 'Peru og i ca. 4.300 m.s højde.Efter at ha' passeret seks søer, kal-des den visse stederfor Tungura-gua, mens den sno 'r sig mod nord,inden den drejer skarpt mod øst.Undervejsfår den tilgang - stadig iPeru - affloderne Hullaga 0g Uca-yali. Længden i Peru er ca. 1500km. Den bryder ind i Brasilien vedbyen Tabatinga i hjørnet ved C0-lumbia.

19

Å REGElNSIANERSAMFUNDETS

ARLIGEUDFLUGT

Det evigt livskraftige Regensianer-samfund, der bevarer evnen til atfølge med tiden, flyttede år som-merturen tilbage til lørdag. Måletvar, med kassererens karakteristiskeomhu og velplejede bevidsthed ommedlemmernes tarv, placeret skråtoverfor hans arbejdsplads på H. C.Andersens Boulevard.De, der snød sig selvfor oplevelsen,vil dermed vide, at der er tale om NyCarlsberg Glyptoteket. Sommerturengav to debut'er: Den enefor muse-umsinspektør Jan Stubbe Øster-gaard, derforførste gang talte tilsine regens-fæller (han boede påRegensenfra 1974-78) og den an-den, som referent, for det nyestemedlem afRegensianersamfundetsbestyrelse, Mette Korsholm (nov.1991), der selv er uddannet udi detklassiske.

Årets udflugt gik lørdag den 25. sep-tember til Ny Carlsberg Glyptek,hvor museumsinspektør Jan StubbeØstergaard, der er klassisk arkæo-log, viste om.Det' var perfekt museumvejr, koldtog med lidt regn, hvilket bl.a. med-førte togforsinkelser, så vor omviservar nødt til at løbe'fra DybbølsbroStation for ikke at komme alt forsent til udflugtens start.

_“ 20

30 ex-regensianere havde taget sigsammen til at møde op til dennespecialomvisning, og jeg kan kunsige, at vi ikke blev skuffet. Medstor enthusiasme fortalte Jan omGlyptoteket og om udvalgte gen-stande i den græske og romerskesamling.

Tysk/russisk/italiensk samarbejdeVi startede i Festsalen, der er op-bygget som et romersk torv med et,,tempel“ til ære for Carl og OtiliaJacobsen. Her fortalte Jan om sam-lingemes oprindelse, og om hvordanGlyptoteket var opstået.Carl Jacobsen var i sin tid så heldig,via Nationalmuseet, at komme ikontakt med den tyske arkæologWolfgang Helbig, der huserede iRom. Denne havde gennem sin ade-lige russiske hustru kontakt til destore italienske adelsfamilier, der ef-ter Italiens samling solgte ud af de-res samlinger for at få råd til atbygge et palads i den nye hoved-stad, Rom. Derfor er Glyptoteket idag bl.a. i besiddelse af en af destørste og bedste samlinger af ro-merske portrætter udenfor Italien.Carl Jacobsen åbnede først sine sam-linger for offentligheden i den byg-ning, der i dag er Carlsbergs egetmuseum. Her viste han selv om, og

da samlingerne både af moderne ogantik kunst truede med at sprængeCarlsberg-museet, forhandlede CarlJacobsen med stat og kommune omopførelsen af et fælles museum.I 1897 stod første del af Ny Carls-berg Glyptoteket, den moderne sam-ling, færdig, og i 1906 blev vinter-haven og den antikke samling åbnet.,Jacobsen ønskede, at publikumskulle få en oplevelse, når de gik indpå Glytoteket. Dette ses i dag f.eks.i de meget få tekster, der ikke skaltage oplevelsen fra statueme m.m.

Naxos og Jacobsens første købEfter introduktionen førte Jan os indi den arkaiske sal, hvor vi startedemed at se på den tidligste, græskestorskulptur, Glyptoteket har. Det eret kouroshovede (mandshovede),der skal dateres til ca. 600-580 f.Kr.Hovedet, der stammer fra øen Naxos,viser noget af den indflydelse, dengræske kunst fik fra Ægypten. Lan-det var i begyndelsen af det 7. år-hundrede f.Kr. blevet åbnet for ud-lændinge, da den ægyptiske farao,Psamnetikos, ansatte græske leje-tropper i forbindelse med en borger-krig.Hovedet har tilhørt en kolossalstatuemed den samme frontalitet som deægyptiske statuer, men i modsæt-ning tildisse var de græske kouros-statuer nøgne - en tradition, der fort-sætter op igennem tiden og er karak-teristisk for den græske mands-skulptur°

Jan gjorde opmærksom på den stili-sering, der er i hovedet, ved at sam-menligne med vor udmærkede kas-serers fysiognomi. VVi så derpå på Rayet-hovedet, der eropkaldt efter udgraveren, den fran-ske arkæolog Olivier Rayet. Hove-det, der er et af de bedste arkaiskeværker i verdenen, købte Carl Jacob-sen som det første antikke stykke i1879.Rayet-hovedet, der ligesom Naxos-hovedet har tilhørt en kourosstatue,men skal dateres til ca. 540 f.Kr.,har stadig rester af de farver, hvor-med alle antikke statuer var bema-let. Jan gjorde opmærksom på denudvikling der var sket i opfattelsenaf mennesket på de ca. 60 år, der vargået siden produktionen af Naxos-hovedet, idet man havde fået et me-get bedre greb om det menneskeligeudseende.

Nike og nøgne mændDen næste skulptur, vi fik fremvist,var en kvindestatue fra det 4. år-hundrede f.Kr. - en Nike? - der fun-gerede som akroter på hjørnet af ettempeltag. Statuen, der kunne del-tage i en ,,Miss wet peplos“ - (græs-ke kvindedragt) konkurrence, viser,

- hvordan græske, mandlige kunst-nere kunne omgå traditionen medikke at vise nøgne kvinder; idet my-tologiske kvinder eller kvinder i nøduden videre kunne fremstilles halv-nøgne. Egentlig er det utroligt, hvormeget kunstneren gjorde ud af en

statue, der efter opstilling ikke blevset af nogen; den stod mange meteroppe på tempeltaget.

Jan valgte derefter at vise os 2 nøgnemandstatuer, der begge er romerskekopier af græske originaler. Romer-ne sørgede for, at de græske bronze-statuer blev kopieret i marmor, somde derefter opstillede i deres hjem.Da de fleste bronzestatuer senere erblevet omsmeltet, er det altså takketværet romemes udsmykningstrang,vi har kendskab til mange græskeskulpturer. De 2 mandsstatuer, hvororiginaleme henholdsvis var fra det4. og det 5. århundrede f.Kr., viserden idealisering, grækeme var såglade for - en idealisering, der gør,at statueme næsten kan bruges tilundervisning i anatomi.Jan brugte de 2 statuer, Herakles 0gDiskoskasteren, til at Vise forskellenmellem en bodybuilders og en vel-trænet mands krop, hvoraf det sidstevar idealet i antikken. Han fortalteogså, at han skulle undervise engruppe fra et Fitness-center, somønskede at lære noget om krops-kultur.

Fire mænd fra en murDe næste statuer, vi gjorde holdtved, var 4 mandstatuer, der blevfundet i Rom. De var ved opdagel-sen slået i stykker og indgik sombygningselementer i en mur. Statu-eme, der er originale skulpturer,blev lavet af græske kunstnere fra

Aphrodisias i Lilleasien, der arbej-dede i Rom i det 3. århundrede e.Kr.Selvom romeme havde deres egnekunstnere, mente de, at græskekunstnere på mange områder vardygtigere, og de hentede gennemårene folk fra de mange forskelligegræske kunstcentre til Rom.

Jan sluttede omvisningen med atvise os 3 meget fine romerske por-trætter. Det var de såkaldte Fayum-portrætter, der forestiller kejser Au-gustus, hans kone, Livia, og hendessøn og Augustus' arving, Tiberius.Portrætteme blev fundet i amfiteat-ret i Fayum i Ægypten og er sand-synligvis opstillet i eller efter år 4.e.Kr., da Tiberius blev adopteret afAugustus og udnævnt til tronarving.Portrætteme viser ved hjælp af de-res størrelser den indbyrdes rang-orden mellem de tre, idet Augustus”portræt er det største, fulgt af Tibe-rius' og Liviaså Hovedeme, der eraf en fremragende kvalitet, er for-mentlig fremstillet i Rom, idet detvar vigtigt hele tiden at have et ,,op-dateret“ portræt i provinseme, så be-folkningen vidste, hvordan herske-ren så ud, eller rettere sagt hvordanhan ønskede, at andre så ham.

Efter denne meget spændende og in-spirerende omvisning gik vi over tilRio Bravo, hvor vi indtog en ud-mærket frokost og diskuterede lidtmed vores omviser,

.Mette Korsholm

22

FREMTIDEN PETROKEMI

LØSER NUTIDENS PROBLEMER

Regensianersamfundet erfor dem,der harforladt Regensen - langt defleste afos gør det med lidt vemod,der hurtigt afløses afminder. Bladethar derimod tofunktioner: Den eneat være bindeled mellem ligene ogden anden at sørgeforforbindelsentil de nuværende regensianere. Eenafmåderne er at de nuværende be-retter om, hvordan defOrskelligestudieretningers struktur er nu, ogen anden er, at de nuværende gi 'ros et indblik i, hvilke specialer dehar kastet sig over. Tine Astrup Lar-sen (efterårsklokker 93) er denfør-ste, der kaster sig ud i det - endda -på et område, der ikke alene er ak-tuelt nu, men vil være det langt ind inæste årtusinde.

Det er de færreste, der har tålmodig=hed til at prøve at forstå biokemiensfortolkning af livets mysterier. Derer ikke noget at sige til det, for jeger nødt til at starte fortællingen forca tre milliarder år siden! Hele livetopstod dengang i den det, vi kalder,,den organiske ursuppe“ - en vandigopløsning af organiske molekyler,der blev dannet af de mere simpleatmosfæremolekyler ved hjælp aflysenergi. Det var blandt disse orga-

niske molekyler, at man, da teknik=ken gav muligheden, også kunneidentificere de aminosyrer, der harhaft så kolossal betydning for livets

“ udvikling.

Proteiner, enzymer og hormonerProteiner er en bred betegnelse foren række biologiske makromoleky-ler, der varetager et utal af funktio-ner i alle levende organismer. Pro-teiner er ,,cellemes altmuligmænd“og helt afgørende faktorer for livetsopretholdelse. Aminosyrer udgørgrundsubstansen i proteiner Enzy-mer udgør en stor del af det protein-stof, der findes i enhver celle. Mankan godt kalde enzymer for ,,cellensarbejdere". De virker som katalysa-torer for nogle fundamentale biolo-giske processer, der simpelthen ikkekunne finde sted, hvis ikke enzy-meme var i konstant funktion. Hor-moner kan kaldes ,,cellens diploma-ter“, fordi de sørger for at de for-skellige celler i flercellede organis-mer kan ,,snakke sammen“. Andreproteiner kan kaldes for ,,cellenstoldere“, fordi deres opgave er at re-gulere molekyletrañkken ind og udaf cellerne og andre proteiner igenhar ansvaret for anden transport, forbeskyttelse og lagring.

23

Proteiner og generMan kan opregne de egenskaber,der findes i en hvilken som helstcelle, som den samlede sum af deegenskaber, der er i de proteiner, derfindes i cellen. Man kan forestillesig proteiner som lange kæder afaminosyrer. Det er vigtigt at fastslå,at rækkefølgen af de enkelte led i ensådan kæde ikke er tilfældig - ogslet ikke ligegyldig, fordi det netoper rækkefølgen af aminosyrerne, derbestemmer det pågældende proteinsegenskaber - og dermed dets funk-tion. Mere endnu: Den rækkefølgeer heller ikke opstået tilfældigt; denligger indkodet i cellens gener. Detkan jeg udtrykke på to måder:a) at proteinerne er de aktive hånd-

hævere (leverandører) af det ge-netiske budskab - eller

b) at proteinerne er det funktionelleaftryk af kromosomemes DNA

Een forfader og20 grundkomponenterDet er evolutionslæren, der fortæl-ler, at alle de proteiner, der eksiste-rer i dag, stammer fra eet og sammeforfader-protein. Jeg erkender, at detikke er helt ligetil at kunne forstå,hvordan eet protein i løbet af tremilliarder år kan skabe den alsidig-hed, der findes blandt de proteiner,vi kender. Heller ikke, at denne alsi-dighed kan rummes i molekyler, derer opbygget af de samme 20 grund-komponenter, som altså er aminosy-reme.

24

Vi skal nu operere med udtrykkene,,den native form“ og ,,rumlig struk-tur". Det skyldes, at man som illu-stration til proteiner ikke helt kanbruge billedet med aminosyrer i kæ-der, af den enkle grund, at proteineti cellen i stedet vil være foldet til enkugle(og ikke kæde-)lignende form,Her er betegnelsen, at proteinet erglobulært. I teorien har et lille pro-tein mulighed for at antage flere for-skellige af sådanne globulære for-mer, end der er atomer i universet.Alligevel er det en enkelt form, derer den dominerende. Det er den, derkaldes den native form. Den er den,energetisk set, mest stabile form.Udtrykket den rumlige strukturdækker over det system, atomemeer anbragt efter. Aminosyrerne spil-ler stadig en hovedrolle. Det er ami-nosyresekvensen, der afgør denrumlige struktur, 'og den er indirekteafgørende for proteinets egenskaber,Det er den, fordi det er den rumlige'struktur, der specifikt bestemmer,hvilken funktion proteinet skal ha' -og hvis blot en enkelt af aminosy-reme udskiftes, kan den native formfå en anden rumlig struktur, og der-med en anden funktion.Det er denne umådelige fleksibiliteti proteinernes rumlige struktur, dergør dem til tikkende bomber medmulighed for at eksplodere i en uen-delig mangfoldighed af egenskaber.Samtidigt kan man i proteinernes fa-ste grundstruktur følge en linie påvejen bagud - til evolutionens mor-

gen. Ja - med fossilers hjælp må-ske helt tilbage til det fælles stamfa-der-protein!

Her står vi nuProteinkemiens hovedopgave i dager at definere nogle retningslinierfor denne utroligt komplekse sam-menhæng mellem aminosyresekvensog den rumlige struktur samt sam-menhæng mellem rumlig struktur ogfunktion. I hele det arbejde, der alle-rede er foregået med' at bestemmestrukturen af et bredt udvalg af eksi-sterende proteiner er Røntgenkry-stallografi et nøgleord, fordi det ereen af de meget få metoder, vi hartil at bestemme disse strukturer. Me«toden er baseret på elektronernesspredning af stråling, for ligesomsynligt lys spredes gennem et gitter,spredes røntgenstråling af de ord-nede elektroner i den regelmæssigeproteinkrystal. Den spredte strålingdanner et såkaldt diffraktionsmøn-ster og når dette mønster bearbej-des ved hjælp af avanceret matema-tik og store computere, kan manfastlægge atomemes placering i pro-teinet. Metoden har skabt storefremskridt, men til forskernes irritaution rummer den også et stort pro-blem: Den er så tidkrævende, atman kun er nået frem til at fastlæg-=ge strukturen på godt 1000 proteiner,Jeg håber, at min næste fase bli*r atkunne bidrage til det store opkla-ringsarbejde med en fastlæggelse afstrukturen for mikroperoxidase, Det

er et meget lille enzym, der kataly-serer omdannelsen af brintoveriltetil vand. Den funktion er vigtig,fordi brintoverilte er et giftstof, derikke må lagres i cellen,

- og der skal vi henProteinkemiens ultimative mål er atkunne designe proteiner med præcisde egenskaber, man vil ha'. Nu vilnogen måske blive bekymret ogsige: Endnu et forsøg på at røre vedselve livets kerne. Men det er derikke tale om. Det bli'r nødvendigt atanvende metoder, som vi kender fragensplejsning, for at kunne renfrem-stille det designede protein, men detvil ikke indebære direkte manipula-tion med generne.Hvad kan man så opnå med desig-nede proteiner? Blandt andet ..atgøre det muligt for det modernemenneske påny at komme i overens-stemmelse med naturens kredsløbomend på en ny måde. ...at skabemulighed for helt ny løsninger af demiljøproblemer, vi kender i dag.Med mere viden kan nutidens klod-sede kemiske industri afløses affremtidens enzymatisk industri. attilbyde ny løsninger og modeller tilmedicinalindustrien.Mulighederne er ubegrænsede -også set i sammenligning med dengensplejsning, der diskuteres så inntenst. For der er det naturen, dersætter grænser. Gensplejsningen gi'rmulighed for at renfremstille og ud-nytte proteinerne ja, men kan kun

25

arbejde med de proteiner evolutio-nen har udvalgt- og ladet eksistere -og kun med de egenskaber, naturenhar udstyret proteinerne med. Nårman i stedet kan designe proteiner,er det kun fantasien og forstanden,der sætter grænser.

Tine Astrup Larsen

SupplementFor os, der ikke er øme udi det græ-ske/latinske og det kemiske, har jegslået lidt op her og der. ,,Hormon“er på græsk præs. part. af ,,hor-maein“, et verbum, der betyder:

_ Tine Astrup Larsen .Efterårsklokker 1993 og stud.scient.

Indflytter marts I990 og er Skrapianer.

At sætte bevægelse. Ordet ,,hormê“betyder: Impuls. Et sted står derogså, til yderligere tydeligggørelseaf Tines ord: ,,organisk substans, derproduceres i een del af en flercelletorganisme, men har virkning på enanden, ofte fjernt beliggende del afkroppen“,,Enzym“ (gr) skal angiveligt væresammensat af ,,en“, der betyder: i og,,zymê“ der betyder: surdej. Ordet,,metabolê“ siges at stå for: Omflyt-ning, og endelig kommer miljø afdet latinske ,,medius locus“ = detmidterste sted.

Camilla SløkEfterårsklokker 1993 og stud.theol.

Indflytter maj 1992; formandi CCDR.

Det var under Regenslinden, at man 5. 1820forførste gangsang Chr. Winther *s ,,Her under Nathimlens rolige Skygge “.

Det er den, der som omkvæd har: Herrer, vi ere iAandemes Rige “.Samme aften fik han syv til skrive underpå, at de ville melde

sig ind i det, der 16. juli samme år blev til Studenterforeningen,stiftet ,, Til Videnskabeligheds 0g Brodersinds Fremme “.

27

HVAD HAR DE SKREVET OM OS

Lademanns leksikon 1975 og 86:Regensen: Egentligt CollegiumRegium, dvs Det kgl. Kollegium;studenterkollegium i Københavnover for Rundetårn stiftet af Kom-munitetets midler med støtte afChristian IV 1618; ibrug 1623.Brændt' 1728; genopført 1731-49 ogudvidet 1908-09. Fribolig for min.100 studerende. Fra 1971 optogesogså* kvinder;- regensianer: student, ›der bor på Regensen - regensklok-ker: regensianemes tillidsmand; - ._regensprovst: Regensens forstander.

Gyldendals 10-binds leksikon1978:Regensen, egl. C01*1egium,regiumz studenterkollegium i Kø-benhavn over for Rundetårn, opf.

1618-28 efter tilskyndelse af Chri?-stian IV, taget i brug 1623. Delvisnedbrændt 1728, genopført 1731-'49, udvidet 1906-09 af MartinBorch, der bl.a. anlagde buegangenmod Købmagergade; moderniseret1960-65. R. ledes af enregensprovst og en viceprovst; stu-dentemes tillidsmand kaldes siden1865 klokker. Der er 101 boliger,heraf er ca. 30 (1976) besat af kvin-delige studerende.

Fakta (Gyldendal) l-binds 1988:Re'gensen, egl. Col°legium,regiumz studenterkollegium i Kbh.over for Rundetårn, opf. 1618-28 ef-ter tilskyndelse af Christian IV, se-nere udvidet.

HVAD DE HAR SKREVET 0M os *

Salmonsens Konversations Leksi-kon 1925:Regensen, Studenterbolig i Kbhvn,beliggende paa Købmagergade ligeover for Rundetaarn, har sin Oprin-delse fra Beg. af 17. Aarh.. Allerededa Frederik II i 1569 stiftede Kom-munitetet, en Bespisningsanstalt for100 (senere 120) Studenter, var derPlaner oppe om hertil at knytte enFribolig for Stiftelsens Alumner.

Men først 1618 virkeliggjordesdenne Tanke, idet Kommunitetet da,efter Tilskyndelse af Christian IV,der foreløbig forstrakte det med dedertil nødvendige Pengemidler, er-hvervede' en Grund mellem St.Kannikestræde og Skidenstræde (nuKrystalgade) fra det senere Borch'sKollegium til Købmagergade. Depaa den østlige Del af denne Grundliggende Bygninger, der havde hørt

28

til en ældre Adelsgaard, omdanne-des i de flg. Aar til en Bolig for 120Studenter. Den ny Stiftelse,Collegium regium, i daglig Tale kal-det R., toges i Brug 1623, men varførst 5 Aar senere helt færdig. Densynes, efter ældre Billeder atdømme, at have været en anselig 4-fløjet Bygning med svejfede Gavle,Spir og Smaataame. I Fløjen modKøbmagergade indrettedes en,'Studenterkirke'; men da dennesnart viste sig for lille, afløstes den1656 af den i samme Øjemed op-førte Trinitatis Kirke. Regenskirkenbenyttedes derefter kun til Alumner-

' nes daglige Andagtsøvelser 0.1. I sinoprindelige Skikkelse stod ChristianIV's R. kun i 100 Aar, idet den storeIldebrand i 1728 ødelagde den stør-ste Del af Bygningen, nemlig hele -_Fløjen mod Krystalgade, den vest-lige Del af Fløjen mod St. Kan-nikkestræde og Kirkefløjen,hvis Mure vel blev staaende, mensenere maatte nedrives. Af de ældreBygninger er saaledes til vore Dagekun bevaret Murværket i de to ne-derste Stokværk langs Kannike-stræde fra Porten til Hjørnet af Køb-magergade. De ved Branden øde-lagte Bygninger genopførtes fra1730 til 1750, noget senere paasat-tes øverste Stokværk af Fløjen modKannikestræde og KirkefløjensTaamparti med Uret. I Kirkefløjenindrettedes atter en Kirkesal, somdog kun brugtes til Disputer- ogPrædikeøvelser; det var her, at

Grundtvig 1810 holdt sin Demis-prædiken. Efter at Univ. ved Bom-bardementet 1807 var lagt iGrus, anvendtes Regenskirken somFestsal ved de akademiske Højtide-ligheder; derefter stod den i en delAar ubenyttet, indtil den i 1862 ind-rettedes til Læsestue og Forsam-lingssal for Alumneme. Om densopr. Bestemmelse minder endnuNavnet ,“Kirkebog', hvormed be-tegnes den Protokol, hvori en afAlumneme valgt ,,Klokker“ (fra1865) skal optegne Begivenheder,der angaar R., s indre Liv. 'HverkenIldebranden 1795 eller Bombarde-mentet 1807, tilføjede R. nogen syn-derlig Skade, og dens Ydre fremtræ-der endnu i det væsentlige saaledes,som det blev ved Genopførelsen ef-ter Branden 1728, uden arkitekto-nisk Plan eller Skønhed, men afikke ringe malerisk Virkning, især,hvad Gaardpartiet angaar. Det indreer derimod gentagne Gange omfor-met efter de vekslende Tiders Krav.Om noget Studenterliv i senere Ti-ders Bet. har deri 17. og 18. Aarh.næppe været Tale. Først ved Slutn.af 18. Aarh. vaagnede Studenter-aanden til Bevidsthed. Symbolet forden ny Aand på R. blev den af Re-gensprovst A.C. Hviid 12. Maj 1785plantede Lind i Gaardens Midte.Under dens Grene samledes man tilGilder og Diskussioner, her stiftedes1820 ,,Studenterforeningen“; herfødtes under A.P. Berggreen's Le-delse Studentersangen, her lød først

29

Poul Møller's og Chr. Winther°s ogsenere Ploug*s og Hostrup's Studen-terviser. Fra R. udgik de første dan-ske Studenterkomedier C. Ploug' s,,Atellaner“, og her skrev C. Hostrup _,,Genboeme“.. Ogsaa den vaagnen-de, politiske Interesse gav sig stærkttil Kende paa R., der i beVægede Ti-der varQStudentemes Hovedkvarter.Det varff'saaledes paa R., at 0. Leh- ›mann 3%,”Decbr. 1839 affattede Stu- :denternesAdresse i Anledning afTronskiftet, i hvilken Ønsket om enfri Forfatning frembares for den nyKonge. Endelig rørte der sig i Slutn.af 1870'erne og i l880°eme et kraf-tigt Liv paa politisk og litterært Om-raade', knyttet til Navne som K. Hu-de, J.K. Lauridsen, Joh. Ottosen ogNielsMøller. F.T.›-(l925) afgiver R.

Bolig fOr C. 100 Studenter, der for-uden at have fri Bolig og Brændsel,oppebærer Kommunitets- og Re-gensstipendiet, der tilsammen udgør75 kr. maanedlig. Priviligerede til atfaa Kommunitets- og Regensstipen-diet er under visse Betingelser Fæ-ringer og Grønlændere samt af hvertAars Studenter 2 Frederiksborgen-sere. Derimod bortfaldt 1918 det forIslændere gældende Privilegium.R.°s Anliggender styres under Sti-pendiebestyrelsens Overledelse afen Provst (=præpositus), der skalvære en fungerende Universitets- "professor. Desuden findes en Vice«provst, der særlig har Tilsyn med

' Læsestuen og i øvrigt vikarierer iProvstens Forfald.(S.Skouboe) K. Fabricius

FORENINGSFORMÆND

" PA REGENSEN

Gårdens to klokkere konstaterede pr, 1. nov. 1993, at følgende betragtessom udøvere af formandshverv i foreningerne:

Conventet: Camilla Sløk, stud.theol.

Gamle':›.›tAnja B. Svendsen, stud.med. og Esben Krohn, stud.mag.

HOFå'lQaura Rørdam Thomsen og Birgitte A Mathiesen

PIP: Jette Snestrup (stud.psyk.)

Skrap:Sanne Lyck (stud.scient.)

Tilia: Halfdan Lauridsen

Uglen Martha Seiden (studLmag.), Jan Hatt-Olsen (stud.mag.), Maria Øster(stud.mag.) og Anna Solva Olsen (stud.jur.) ' '

Regensianersamfundet er fra 16.__ok-Åtober719045. Efter fOrskelligeiæn-t , ›dringer gennem årene rummer 'love-ine nu ti paragraffer. De vigtigste er: '

§ lå'RegenSianersamfundet formåler at være bindeled 'mellem forhen- ' 'værende -regensianere, dels, ved at'afholde selskabelige sammenkomfster, dels ved udgivelse af bladet*,,Regensen“, og dels ved på anden'

, måde at værne om de minder, der,knytter sig til Regensen og Regensa 'livet.

§ 2: Som medlem kan enhver for-henværende og anærende regensiae *ner optages, nårhan derom henven-'ider sig til bestyrelsen. '

Endvidere kan optages den, derefter 'generalforsamlingensbestemmelseerkendes på anden madelat have væ'- _ i g _ i I 7 g

'blandtsamtlige medlemmer, Og at-7 * blandt disse' 3/4 'stemmer *for ophæ-

§ 4: Regensianersamfundets'*aldi-g? 5 g Vasen.

ret nær knyttet til Regensen.

gender varetages'af en bestyrelse,der består af en forinand, en kasse-rer, fem bestyrelsesmedlemmer

Regensens til enhvertidivæ-rende klokker. Bestyrelsen fungerer ' ›

foreetår adgangen. Sænfundet tes?.r nesaf formanden i foreningmed _.

i ' kasseren., ' ' ' 7?

§9›:' Generalforsamlingen vælgerselv, dirigent og afgør allespørgs- 'mål medsimpel majoritet;lovæn-rdringer deg ikke vedtages, nåren trediedel af de tilstedeværende

i *_ medlemmer stemmer 'imod'.j'* . “ ›

Ophævelse af Regensianersamfun-7 I detsamt anvendelse af grundfonden

* › afde til samfündet skænkedekapi- ,° , taler kan kun finde Sted, når'forslag, :derom er vedtaget med 2/3 majoritetI påitfo på hinanden følgende, ordi-nære generalforsamlinger. ' '

Tilgophævelse af samfundet kræves' ' i yderligere-skriftlig urafstemning

, ](Vedtagetpå genfors. d. 23, nov.,1979)- , _“ i '