Global Økologi nr. 3, 9. årgang 2002

Global ØkologiNr. 3, 9. årg. Juni 2002

Bæredygtigflytrafik

Afkobling og omstilling

Modificerethåb i Kenya

Vinden skaber fremtiden

Børns helbred og miljøet

Et sundt miljø giver sunde mennesker

m i l j ø ø k o n o m imi l j øe f f ek t i v i t e t ene r l igmedværdienafdenøkonomiskeaktivtetdivideretmedmiljøogressourcepresset

Global Økologi

2 Global Økologi • Juni 2002

Sundhed og miljøDet er alment kendt, at et forurenet miljø kan medføre sundhedsproblemer. I dette nummer af Global Øko-logi ser vi på sammenhængen mellem miljøets til-stand og vores helbred. En netop offentliggjort rapport konkluderer, at cirka 9.300 mennesker dør hvert år i Californien som følge af luftforurening (Environmen-tal Working Group, USA). Det er flere dødsfald, end trafikuheld, AIDS og mord er skyld i .. tilsammen!

Dertil kommer, at allergier som følge af skadelig kemi i almindelige dagligvarer er stigende, astma er udnævnt som en af fremtidens mest udbredte syg-domme i Europa, og kemikalier mistænkes for at være skyld i bl.a. mænds faldende sædkvalitet og stigning i visse kræftformer.

De kolde facts fra FN peger på, at hver fjerde sygdomstilfælde i verden skyldes miljøfaktorer især forurenet luft og urent vand (Global Environmental Outlook 3, UNEP, maj 2002). I den fattige del af verden er der særligt tale om sygdomme som følge af synlige miljøproblemer som forurenet vand og røg fra

afbrænding af plastik. I den vestlige verden døjer vi derimod “kun” med mere usynlige miljøproblemer som hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter, dieselpartikler i luften og pesticidrester i fødevarer. Usynligheden bør dog ikke føre til, at vi læner os tilbage. Der er behov for at understrege, at miljø og sundhedsproblemer er tæt forbundne - i skræmmende grad for fattige mennesker - men også for rige.

I det lys er det påfaldende, hvor lidt samarbejde, der foregår mellem miljø- og sundhedsmyndigheder i Danmark. Og det er påfaldende, at den nuværende regering ikke medtænker fremtidige effekter på sund-hedstilstanden, når grønthøsteren lystigt hærger på miljøområdet. Der er behov for at samtænke koblin-gen mellem miljø og sundhed - ikke kun på papiret, men som egentligt samarbejde mellem myndigheder og som en aktiv indsats for at sikre et sundt miljø.

Mette Boye, kemimedarbejder, Det Økologiske Råd

Sæt pris på flyrejserDen stærkt stigende flytrafik udgør et overset mil-jøproblem. Selv politikere og miljøfolk har svært ved at acceptere, at flyene forurener enormt. Stefan Krüger Nielsen dokumenterer flysektorens store energiforbrug i en artikel på side 22-25. Flyene står for hele 30% af transportsektorens bidrag til drivhus-effekten.

Til august rejser undertegnede til Johannesburg for at rapportere til Global Økologi om FNs Verdenstop-møde om miljø. Den flyvetur koster mig mindst et års hektisk bilkørsel målt i drivhuseffekt. Så meget for min (og mange andres) miljømoral om ikke at have bil!

En ekstra indsats er nødvendig for at begrænse fly-forureningen. Meget kan gøres. Flyindustrien er i dag fredet i klasse A, idet den ikke betaler brændstofafgift, ligesom de fleste luftfartsselskaber modtager massiv statsstøtte i den hårde globale konkurrence landene imellem. Global regulering eksisterer ikke - flyene fløj uden om Kyoto. Det betyder tilsammen, at flyrejser

er urealistisk billige i dag. Forbrugeren betaler en del mindre for at flyve til f.eks. Bruxelles end at tage det langt mere miljøvenlige tog.

Danmark kan bruge formandsskabet for EU til at få sat flyvningen på dagsordenen. Kun i samarbejde med de andre EU-lande kan man beslutte regler for at gøre flytrafikken mere bæredygtig. Væk med stats-støtten og ind med brændstofafgifter, som det gælder for andre transportsektorer. Det må være i VK-rege-ringens ideologiske interesse at indføre lige konkur-rencevilkår i transportsektoren.

Den rigtige pris for flyrejser kan få os til at flyve mindre. Derudover må vi have gang i den teknologi-ske udvikling. Måske har vi en dag el-fly eller brint-fly, der flyver på energi skabt af vindmøller. Men først og fremmest gælder det om at bruge de ovenfor omtalte økonomiske instrumenter.

Bo Normander, redaktør Global Økologi

Global Økologi

Nr. 3, 9. årg., juni 2002

Udgiver: Det Økologiske RådLandgreven 7, 4.Postboks 90651022 København KTlf. 3315 0977Fax 3315 [email protected]Økologi.Nu

Redaktion:Bo Normander (ansv.), Uffe Geertsen, Jeanne Lind Christiansen, Mette Boye, Dorte Skovgård, Therese Holter, Claus Wilhelmsen og Bendt Ulrich Sørensen.

Global Økologi er et tidsskrift, der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik. Tidsskriftet udkommer fem gange årligt.

Det Økologiske Råds syns-punkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er tydeligt angivet. Det Økologiske Råd modtager støtte fra Den Grønne Fond.

Global Økologi samarbejder bl.a. med tidskriftet The Ecolo-gist (www.theecologist.org)

Tryk: SvendborgTrykPapir: cyclus print Forside: Torben Reitzel og Bo Normander (collage)

Bidrag til næste nr. indsendes inden 13. september 2002

© Global Økologi/forfatterneISSN 0909-1912

Indhold


Vindmøller skaber fremtiden, side 11Politisk vilje er afgørende for udbygningen af den vedvarende energi. Det viser de internationale erfaringerAf Preben Maegaard

Tyskland det nye vindlokomotiv, side 14En ledende tysk ekspert indenfor vindenergi forklarer baggrunden for den nye vækst, som tysk vindindustri oplever i disse årAf Heinrich Bartelt

Afkobling og omstilling, side 16En læresætning lyder på, at øko-nomisk vækst fører til øget pres på naturen. Jo mere produktion, jo mere forurening. Men mønstret kan brydes, hvis politikerne vilAf Anders Chr. Hansen

Modificeret fattigdom i Kenya, side 19Afrikanske forskere har til vestlige medier udtrykt håb om, at gensplej-sede afgrøder kan hjælpe de fattige i udviklingslandene. Er det sandt hvad de siger?Af Mercy Wambui Kamara

Bæredygtig flytrafik, side 22Luftfarten er blevet en væsentlig kilde til den menneskeskabte driv-huseffekt. Hvad gør vi for at mind-ske flyenes forurening?Af Stefan Krüger Nielsen

Det Økologiske Rådsstøttekampagne, side 26

Global debat, side 27

Bognyt, side 28

Kalender, side 28

Globalt nyt, side 29

Nyt fra Rådet, side 30

Publikationer, side 31

Et sundt miljø giver sunde mennesker, side 4I dette tema har vi valgt at fokusere på koblingen mellem sundhed og miljøAf Mette Boye og Therese Holter

Er bilernes udstødning skyld i astma?, side 6Af Therese Holter og Mette Boye

Kemi i varer giver allergi, side 7Af Therese Holter og Mette Boye

Børns helbred afhænger af miljøet, side 9Hvordan varetages børns miljø-relaterede sundhed, og hvordan kan børnenes forhold forbedres?Af Peter van den Hazel

TEMA SUNDHED OG MILJØ


Et sundt mi l jø g iver sunde menneskerDer har i de senere år været øget fokus på sammenhængen mellem menneskets helbred og effekten af forurening. Vi har i dettetema valgt at fokusere på koblingen mellem sundhed og miljø

Af Mette Boye og Therese Holter

Mil jøsygen


Kan et forurenet miljø give os pro-blemer med helbredet? Umiddel-bart ville de fleste nok svare Ja. Undersøgelser af moderne folke-sygdomme som astma og allergi peger da også på, at der kan være en sammenhæng. Vi ser i dette tema nærmere på en sådan kobling og tager udgangspunkt i astma og allergi.

Alene i Danmark er 200.000 mennesker ramt af kontaktallergi, dvs. eksem og overfølsomhed, og 10-20% af danske børn lider af astma (1). Men også globalt er problemet stort - dog med store geografiske forskelle. Så forskellige lande som Costa Rica, Irland og USA ligger blandt de ti lande i verden med den højeste forekomst af allergi hos børn (2).

Sundhed og miljø er kommet på den europæiske dagsorden som ét af fire hovedindsatsområder for EUs Sjette Miljøhandlingsprogram. I april afholdt EU-Kommissionen den årlige “grønne uge” i Bruxelles, hvor årets tema var børn, miljø og sundhed. Til den lejlighed havde det Europæiske Miljøagen-tur sammen med WHO produceret en oversigtsrapport om børns miljø og sundhed (3). I følge rapporten er 40% af de sygdomme, der rammer børn i Europa miljøbetingede.

Under den grønne uge i Bru-xelles var en lang række forskere samlet og særligt to pointer blev centrale. For det første er der blandt forskere en overvejende enighed om, at der bør tages udgangspunkt i beskyttelse af børn for at sikre

en fornuftig europæisk miljølovgiv-ning. Det nytter ikke at fortsætte med at fastsætte grænseværdier for påvirkning af skadelig kemi ud fra, hvad en voksen mand kan tåle. Der må tages udgangspunkt i de mest sårbare grupper i samfundet - herunder børn, som påpeget af den hollandske læge Peter van den Hazel på side 9-10.

For det andet blev det i Bruxelles fremført, at et af de store problemer på miljø-sundhedsområdet er, at problemstillingerne ikke “ejes af nogen”. Dvs. at hverken miljø- eller sundhedsmyndigheder på natio-nalt eller europæisk plan føler en forpligtelse til at gøre noget ved sammenhængen mellem miljø- og sundhedsproblemer - men snarere fortsætter med at fokusere snævert enten på miljø- eller sundheds-problemer. Politiske og institutio-nelle koblinger mellem sundheds- og miljøområdet er nødvendige for at opnå tilfredsstillende løsninger på problemer som stigningen af astmatilfælde, allergier, mænds fal-dende sædkvalitet, kræft mv.

Referencer:

(1) Ifølge Jeanne Duus Johansen, Videns-center for Allergi, Gentofte Sygehus.(2) The International Study of Asthma and Allergies in Childhood (ISAAC) steering committee. Worldwide variations in the prevalence of asthma symptoms. European Respiratory Journal 12, side 315-35, 1998.(3) Det Europæiske Miljøagentur og WHO. Children’s health and environment: A review of evidence. Environmental issue report nr. 29, 2002. (reports.eea.eu.int)

Eksempler på miljø-påvirkninger af

menneskets sundhed

Pesticider

De værste pesticider mis-tænkes for at kunne påvirke menneskets hjerne og adfærd. Pesti-cidrester kan forekomme i mange typer fødevarer, som kornprodukter og grøntsager.

Ozon

Ved høje niveauer af ozon øges dødelig-heden og der sker flere hospitalsindlæggel-ser - især som følge af luftvejsproblemer. Mennesker med nedsat lungefunktion er særligt sårbare. Største kilde til ozon er biludstødning i byerne. Smog er kendeteg-net af høj forekomst af ozon. Forskere har også fundet en sammenhæng mellem høje niveauer af ozon og for tidlige fødsler.

Dioxiner og PCB

Disse miljøgifte kan påvirke fostrets og barnets udvik-ling og føre til eksempelvis dårligere indlæringsevne og hyperaktivitet. Andre mistænkte effekter er kræft og nedsat immunforsvar. Dioxin opstår ved ufuld-stændig forbrænding af f.eks. plast. PCB anvendtes tidligere i elektrisk udstyr, men er nu forbudt. Vi opta-ger stofferne gennem fed fisk, kød og mælk.

Et sundt mi l jø g iver sunde menneskerDer har i de senere år været øget fokus på sammenhængen mellem menneskets helbred og effekten af forurening. Vi har i dettetema valgt at fokusere på koblingen mellem sundhed og miljø

Af Mette Boye og Therese Holter

Mil jøsygen

Global Økologi • Juni 2002 5

Yderligere oplysninger og kilder kan fås ved

henvendelse til tema-redaktørerne på

[email protected] og [email protected]

Foto: Torben Reitzel

Eksempler på miljø-påvirkninger af

menneskets sundhed

Partikler

Det anslås, at dieselpartikler fra trafik-kens udstødning medfører 3-400 ekstra dødsfald om året pr. million indbyggere i europæiske storbyer. Dertil påfører luftforureningen store problemer med lungeskader, astma og allergi.

Tungmetaller

Kviksølv mistænkes for at kunne give skader på børns sprogudvikling og kon-centrationsevne. Bly kan skade nervesy-stemet. Tungmetaller som kviksølv og bly ophobes især i fisk. Kvinder i den fødedyg-tige alder frarådes at spise fede fisk, idet fostrets påvirkning afhænger af hvor store mængder fisk moderen indtager.

Ozon

Ved høje niveauer af ozon øges dødelig-heden og der sker flere hospitalsindlæggel-ser - især som følge af luftvejsproblemer. Mennesker med nedsat lungefunktion er særligt sårbare. Største kilde til ozon er biludstødning i byerne. Smog er kendeteg-net af høj forekomst af ozon. Forskere har også fundet en sammenhæng mellem høje niveauer af ozon og for tidlige fødsler.

Dioxiner og PCB

Disse miljøgifte kan påvirke fostrets og barnets udvik-ling og føre til eksempelvis dårligere indlæringsevne og hyperaktivitet. Andre mistænkte effekter er kræft og nedsat immunforsvar. Dioxin opstår ved ufuld-stændig forbrænding af f.eks. plast. PCB anvendtes tidligere i elektrisk udstyr, men er nu forbudt. Vi opta-ger stofferne gennem fed fisk, kød og mælk.

Bromerede flammehæmmere

Bruges i stort set al elektronik for at beskytte plast mod brandfare. Mistænkes for at kunne skade fosterudviklingen og give skader på lever og skjoldbruskkirtel, samt for at være hormonforstyrrende. Indholdet er steget kraftigt i brystmælk de seneste 25 år. Vi optager bromerede flammehæmmere gennem at spise fisk, indånde afdunstningen fra bl.a. computere og gennem hudkontakt. (Se tema om hormonforstyrrende stoffer i Global Økologi februar 2002)

Global Økologi • Juni 20026

Er bilernes udstødning skyld i astma?Af Therese Holter og Mette Boye

Astma og luftvejsrelaterede aller-gier som høfeber er et stort pro-blem i både den rige del af verden og i u-landene. En international forskergruppe har undersøgt fore-komsten af astma hos 13-14-årige i 56 forskellige lande (1). Undersø-gelsen viser, at der er store geogra-fiske forskelle. Australien har det højeste antal af astmatilfælde. Mere end hver fjerde har astma. Fre-kvensen i Albanien, Indonesien og Uzbekistan er på mindre end én ud af 50. Den forskel mellem lande peger i følge forskerne på, at mil-jøfaktorer har en afgørende betyd-ning for udvikling af astma. Præcis hvilke miljøfaktorer, er der dog ikke sikkerhed for.

Global Økologi har spurgt den danske forsker Torben Sigsgaard fra Institut for Miljø- og Arbejds-medicin ved Århus Universitet om hvilke miljøfaktorer, der kan have betydning for forekomsten af

astma: “Luftforurening er en af de helt

store syndere i forhold til forvær-ring af astma. Både ozon, diesel-partikler, NOx’er og SOx’er - alle komponenter i forurenet byluft - har en betydelig effekt i forhold til at forværre tilstanden hos folk, der allerede har astma. Spørgsmålet er, om luftforurening også kan udløse nye astmatilfælde. Det ved vi ikke med sikkerhed.”

Der er undersøgelser, der indi-kerer, at der er en sammenhæng mellem indånding af dieselpartik-ler og udvikling af astma (2). Men Sigsgaard mener, at der stadig mangler et endeligt bevis. Indtil videre er status altså, at der er bevis for, at luftforurening - som dieselpartikler og ozon - forværrer astma, men endnu ikke bevis for, at luftforurening kan udløse astma.

Eksperter har diskuteret hvor-vidt, der har været en øget

forekomst af astma og luftvejsrela-terede allergier de senere år. Men efter en analyse af 16 videnskabe-lige artikler på området er belgiske forskere kommet frem til, at kun få af disse artikler peger på en stig-ning, og at man ikke kan konklu-dere noget om en generel stigning i forekomsten (3).

Astma er en kompliceret sygdom med et utal af udløsende faktorer. Spørgsmålet er, hvad man selv kan gøre for at undgå at få astma. Til det svarer Sigsgaard:

“Det afhænger meget af alderen. Taler vi om helt små børn er den vigtigste faktor røg i omgivelserne. Derfor er rådet til småbørnsfor-

Hvad er astma?Astma er et vejrtrækningsproblem, der skyldes, at luftrør og/eller luftveje er opsvulmede og forsnævrede så luften hindres i at passere gennem. Symptomerne på astma er besværet og pibende vejrtrækning og hoste. Mange med astma har kun symptomerne i afgrænsede perioder. For dem kan den udløsende faktor være fysisk anstrengelse eller stress. For andre udløses astma af en allergisk reaktion typisk overfor støv, pollen, fødevarer, kemikalier eller måske luftforurening.

Torben Sigsgaard: “Luftforurening

er en af de helt store syndere i

forhold til forvær-ring af astma”


Foto: T

orbe

n Re

itzel


ældre at holde tobaksrøg og babyer adskilt. For de større børn er det især husstøvmider og pollen, der er de udløsende faktorer for astma. Derfor kan det være en ide at holde hus-støvmiderne nede, bl.a. ved at lufte ud. Hos voksne kan astma også opstå, og her skal man altid være opmærksom på erhvervet. Og så er det altså en god idé at forsøge ikke at udsætte sig selv for alt for meget af bilernes forurening.”

Referencer:

(1) C. Janson et al. The European Community Respiratory Health Survey: what are the main results so far? European Respiration Journal 18, side 598-611, 2001.(2) T. Miyamoto et al. Allergy and changing environment - industrial/urban pollution. Progress in allergy and clinical immunology, redigeret af W.Pichler et al., side 265-270, 1988.(3) M.H. Wieringa et al. Increased occurrence of asthma and allergy: cri-tical appraisal of studies using allergic sensitization, bronchial hyper-respon-siveness and lung function measu-rements. Clinical and experimental allergy 31, side 1553-1563, 2001.

Hygiejne-teorien

Ifølge Torben Sigsgaard er en spændende hypotese den såkaldte hygi-ejne-teori, der kort fortalt går ud på, at hvis vi lever for rent, så udvik-les vores immunforsvar ikke stærkt nok. Når immunforsvaret ikke er stærkt, får man lettere problemer med astma og allergi. I landområder forekommer astma nemlig langt sjældnere end i byområder.

En af de interessante ting ved undersøgelsen af børns astma rundt om på kloden (1) er, at det ikke blot er de vestlige lande, der har de højeste forekomster af astma, billedet er langt mere komplekst. På undersøgelsens “top-20” over astmatilfælde ligger således rige lande som Australien, England og USA, men også fattigere lande som Costa Rica, Peru og Thailand. På den baggrund er det foreslået, at når astmaforekomsten også er høj i nogle u-lande skyldes det, at man i mange storbyer i disse lande lever som i vesten - altså for rent. Det er altså muligvis hygiejne-problematikken, der gør sig gældende.

Kemi i varer giver allergiAf Therese Holter og Mette Boye

Det tøj vi tager på, den sæbe vi vasker vores tøj med og parfumen vi sprøjter på huden påvirker vores helt nære miljø - kroppens velbefin-dende. Mange produkter kan være problematiske, bl.a. fordi de kan give allergi. Allergiske reaktioner overfor f.eks. parfumestoffer sker i form af kontaktallergi - altså eksem på huden. Problemet er stort - 200.000 danskere har netop i dette øjeblik udbrud af kontaktal-lergi. 20% af den danske befolk-ning har kontaktallergi - men ikke nødvendigvis i udbrud. Det vurde-rer Jeanne Duus Johansen, daglig leder af Videnscenter for Allergi på Gentofte Sygehus, i et interview med Global Økologi.

Hvad er kontaktallergi, og hvad er symptomerne?

“Kontaktallergi er en reaktion i immunforsvaret, hvor kroppen sætter et angreb ind overfor et helt specifikt stof, f.eks. nikkel. Angre-bet starter ved, at de såkaldte T-cel-ler frigiver kampstoffer i huden

dér, hvor stoffet kommer i kontakt med huden. Huden bliver derved hævet og rød, og der kan komme blærer. Symptomerne starter altid, hvor man har været i kontakt med stoffet, men allergien kan brede sig til hele kroppen.”

På allergikernes top tre finder man 1) nikkel, 2) parfume og 3) konserveringsstoffer. Det vides ikke nøjagtigt, hvor meget kontak-tallergi koster det danske samfund, men Sundhedsstyrelsen skønner, at de samfundsmæssige omkostnin-ger ved miljøbetinget eksem belø-ber sig til ca. 800 mio. kr. pr. år. Hertil kommer nedsat livskvalitet både som følge af fysisk ubehag og pga. sociale problemer, fordi udbrud ofte er synlige både på hænder og ansigt. Der er derfor god grund til at gøre noget for at begrænse allergitilfældene.

Hvordan foregår reguleringen af allergifremkaldende stoffer i dag?

“Der findes regler for hvor meget, der må bruges af visse allergifremkaldende stoffer i blandt andet kosmetik, men disse grænse-værdier er ofte fastsat på et ufuld-stændigt grundlag og omfatter kun få stoffer. Der findes ingen vali-derede og accepterede risikovurde-ringsmodeller indenfor allergi. Det vil sige, at det ofte er overladt til industrien selv at undgå de aller-

Jeanne Duus Johansen: “Det er ofte overladt til industrien selv at

undgå de allergifrem-kaldende stoffer i deres

produkter.”Foto: T

orbe

n Re

itzel

gifremkaldende stoffer i deres pro-dukter. Det betyder samtidig, at der på nuværende tidspunkt ikke fore-går opsamling af viden omkring kemikaliernes allergifremkaldende effekter. Det er så det, Videnscente-ret forsøger at gøre noget ved nu.”

Fremtidens fokus

“Vi har startet nye projekter, hvor vi mener der mangler viden for en effektiv forebyggelse. F.eks. drejer et projekt sig om parfumestoffer, særligt i relation til hænderne. Vi ser på shampoo og rengørings-midler - produkter, hvor der både er allergifremkaldende stoffer og sæbe tilstede. Et nyt studie om nikkel peger på, at hvis en nikkelal-lergiker udsættes for både nikkel og sæbe får man en synergistisk effekt, altså en kraftigere reaktion. Nu ser vi, om det samme gælder


for parfumestoffer og sæbe.”“Vi undersøger også stoffet

kromat, et metalsalt som man især bruger til lædergarvning. Kromat har tidligere været et stort problem i cement. Men nu tilsættes i stedet ferrosulfat, der ikke er så allergi-fremkaldende, hvilket har ført til, at problemet blandt cementarbej-dere er faldet. Til gengæld har der ikke været nogen indsats i forhold til forbrugerprodukter. Det drejer sig især om skoproblemer. Kromat kan give meget svære eksemer, der spreder sig til resten af kroppen. En ny rapport fra Miljøstyrelsen viser, at 35% af skoene på markedet frigi-ver allergifremkaldende kromsalte. Der er ikke på EU-plan nogen lov-givning om kromsalte i læderva-rer,” siger Jeanne Duus.

Hvordan bør reguleringen af aller-gifremkaldende stoffer være?

“For det første er det vigtigt at,

Videnscenter for Allergi

Centret arbejder med information, overvågning og forskning om allergi overfor forbrugerpro-dukter. Centret er nystartet, lokalerne stod fær-digmalet i oktober 2001. Arbejdet skal bl.a. munde ud i en overvågningsdatabase i samar-bejde med Sundhedsstyrelsen, og man regner med fra næste år at kunne præsentere data om hyppigheder af kontaktallergi.

Videnscenter for Allergi er unikt af sin art i verden dels ved at være knyttet tæt til hospita-lerne og de praktiserende læger - altså der hvor problemerne først opdages - og dels ved i det hele taget at opsamle viden om effekten af de stoffer, som vi alle er i kontakt med gennem brug af almindelige dagligvarer. Centeret er finansieret af Miljøstyrelsen i en 4-årig periode som led i en særlig indsats overfor kemiske stof-fer.

I centrets regi er der projekter om bl.a. hår-farve og allergi, kombinationen af parfumestof-fer og sæbestoffer, konserveringsmidler samt om kromat, et metalsalt som bruges ved læder-garvning og som især er et problem i forhold til allergi overfor fodtøj.

hed for at fravælge produkter med de parfumestoffer, som de ønsker at undgå.”

Den hjælpeløse forbruger

Jeanne Duus mener altså, at det vil være en stor hjælp for allergikere at have en fuldstændig deklarati-onsliste. Men hvad gør alle vi, der bare gerne vil undgå allergifrem-kaldende stoffer over en bred kam?

“Der er ikke meget, man som forbruger kan gøre. Det kræver en højere kemisk uddannelse og mere til at kunne gennemskue et pro-dukts indhold og eventuelle farlig-hed. Man kan ikke regne med at dyre produkter allergimæssigt har en høj kvalitet, tværtimod er det f.eks. for dyre parfumer vist, at de kan indeholde flere allergifremkal-dende stoffer end andre produkter. Naturprodukter kan i lige så høj grad som andre produkter inde-holde allergifremkaldende stoffer. Da forbrugeren ikke har en chance for selv at gennemskue indholdet i et produkt, er det nødvendigt med en tilstrækkelig god lovgivning på området baseret på en risikovurde-ring, som også tager den allergiske forbruger i betragtning.”

Referencer:

J.D. Johansen et al. Contact allergy to popular perfumes; assessed by patch test, use test and chemical analysis. British Journal of Dermatology 135, side 419-22, 1996.S.C. Rastogi et al. Natural ingredients based cosmetics: content of selected fra-grance sensitizers. Contact Dermatitis 34, side 423-426, 1996.


når der laves under-søgelser af potentielt allergifremkaldende stoffer, og når der sættes græn-seværdier for indhold af stofferne i f.eks. et forbrugerprodukt - så skal allergikere være markøren. Med det mener jeg, at kemi-kalierne skal testes for, om de giver de allerede allergi-ramte effekter. For det andet er det helt centralt, at der er fuld deklaration på pro-dukterne, der giver allergikere mulighed for at undgå de stof-fer, de ikke kan tåle. I dag står der f.eks. blot, at et produkt indeholder parfume - men betegnelsen par-fume dækker over en meget stor gruppe stoffer, og forbruge-ren har ikke mulig-


Børns helbred afhænger af miljøetMiljømæssige forhold som forurenet luft og kemiske produkter har stor betydning for børns sundhed. Hvordan varetages børns miljørelaterede sundhed, og hvordan kan bør-nenes forhold forbedres?

Af Peter van den Hazel

Grunden til, at det er en god idé at sætte fokus på børn, kræver en nærmere forklaring. Børn tilhører en særlig sårbar gruppe. Børn er ikke ansvarlige for vores økonomi-ske system eller for vores produk-tionssystem, men børn er tvunget til at bære byrden fra nogle af de skadelige følger fra disse systemer. De er ofre for vores kemiske sam-fund uden at nyde væsentlig fordel af det. De udsættes for tusindvis af kemikalier i produkter, der ikke er lavet til børn.

Børn er ikke “små voksne”. De er særligt sårbare overfor forurening på grund af deres biologiske umo-denhed. Deres opførsel er anderle-des, deres stofskifte er anderledes, børn bliver udsat for en større

mængde forurenende stoffer i for-hold til deres kropsvægt, og har et længere liv i risikogruppen end voksne. Det er tidspunktet for påvirkningen, der afgør giftens far-lighed. En lille mængde gift, der påvirker et barn eller et foster inden for en helt bestemt tidsperi-ode kan påføre barnet uoprettelige skader. Det er her, vi skal tænke på at forebygge sygdomme.

Der ligger store muligheder i at forebygge sygdomme i barn-dommen. Kroniske sygdomme kan starte i barndommen og kan påvirke ens livskvalitet betydeligt, samtidig med at de er dyre at behandle. Tidlig indgriben imod sygdomme i barndommen kan forebygge tabet af sunde, pro-

af bakteriologisk forurenet vand (1).

I Europa er målestokken en helt anden. Sundhedsvæsenets høje niveau har medvirket til, at antallet af dødsfald blandt børn i Europa som følge af luftvejssygdomme er langt mindre end i udviklingslan-dene. I Europa udgør den store udbredelse og de mange sygdoms-tilfælde af astma og allergi dog stadig et betydeligt sundhedspro-blem for samfundet. Der er beviser for, at antallet af børn med astma i i-landene er stigende (1).

Forbedret vandkvalitet, sanitære forhold og personlig hygiejne har mindsket spredningen af vandrela-terede sygdomme i Europa væsent-ligt. Samme gavnlige effekt har

duktive voksenliv samtidig med, at omkost-ningerne ved voksensyg-domme nedsættes.

Forskellig målestok

På verdensplan er den største årsag til dødsfald blandt børn i især udvik-lingslandene akutte luft-vejssygdomme forårsaget af stærkt forurenet luft, både inde og ude. Op mod 5 millioner børn dør om året som følge heraf sva-rende til ca. 13.000 om dagen. Derudover dør mere end 3 millioner børn hvert år som følge af vand-bårne sygdomme - først og fremmest ved indtagelse

Foto: Torben Reitzel

bedre planlægning og kontrol af vandressourcerne haft på udbre-delsen af malaria og andre syg-domme fra smittebærende insekter.

Vores fødevarer og drikkevand kan indeholde pesticidrester. Da nogle af disse kan ophobe sig vækker de bekymring, især mht. til eventuelle påvirkninger på hjerne og adfærd. Miljømæssige årsager til børns autisme, DAMP og nedsat intelligenskvotient bliver under-søgt nærmere, og de lader til at have en forbindelse til de stigende tilfælde af disse sygdomme (2).

Andre kemikalier som kan skade hjernen og påvirke vores adfærd er bly, kviksølv, PCB og dioxiner som bliver optaget gennem maden, vandet, luften, jorden og vores forbrugsprodukter. PCB og dioxiner ophobes i krop-pens fedt og bliver overført til fosteret og spædbarnet. Selvom en større dosis bliver overført via brystmælken, lader det til at den mindre dosis, der overføres fra moderen før fødslen er farligere, da fosterets hjerne er mere sårbar (3).

Forplantningsforstyrrelser er endnu en miljømæssig konsekvens for børns helbred. Eksempler herpå er uudviklede testikler, nedsat sæd-kvalitet, testikelkræft og bryst-kræft. Disse sygdomme er endnu ikke videnskabeligt klarlagte, men det menes at påvirkningen fra mil-jøet spiller en rolle (3).

Hvad kan vi gøre for at beskytte børnene?

Det er et stort problem, at børns miljørelaterede sundhed ikke har sin egen niche i det politiske system. Hører det til inden for miljøområdet eller inden for sund-hedsområdet? Ingen kan svare på dette spørgsmål. Det har været et dilemma de sidste tyve år for den miljømedicinske lægeviden-skab. Ingen ønsker at sidde inde med problemet. Så hvad skal vi gøre?

Man bør lade afgørelser afhæn-gige af, om de vil have en betyd-ning for børn. Et stigende antal forskellige fagområder bliver nødt til udarbejde deres politik på en mere børnevenlig måde. Vi må følge forsigtighedsprincippet, når det gælder børn.

“Det er et stort problem, at børns miljø-relaterede sundhed ikke har sin egen niche i det politiske system”

Dette bør gøres ved at vise forbin-delsen mellem vores moderne leve-vis og de uønskede bivirkninger. Vi må have nogle redskaber, der kan vise disse sammenhænge, F.eks. cost-benefit-analyser. Hvis eksper-ter kan udvikle økonomiske model-ler, der viser hvor dyrt det er at behandle miljørelaterede syg-domme, og hvor mange penge der ville kunne spares ved forebyg-gelse, så er der en chance for, at vi kan gøre fremskridt.

Der er også brug for flere, bedre og mere selektive undersøgelser af “nye” kemiske stoffer. Der er stadig stor mangel på viden om utallige kemiske stoffers virkning på børn. De forskningsprogram-mer der udveksles indenfor dette område bør koordineres. (EUs mangelfulde kemikaliepolitik blev gennemgået af Mette Boye i Global Økologis apriludgave.)

En styrkelse af de organisatio-ner, som interesserer sig for børns sundhed og miljøet - f.eks. NGO’er og ministerier - bør have høj pri-oritet for at få vedtaget flere love omhandlende børns miljø. I EU er der vedtaget mere end 300 direktiver om miljøbeskyttelse. EU bør være mere opmærksom på børns behov og rettigheder når det gælder miljøpolitik.

I det forløbne år har Verdens-sundhedsorganisationen (WHO), The International Network On Children’s Health, Environment and Safety (INCHES) og andre NGO’er været meget aktive og har udarbejdet materiale om uddan-nelse, hjemmesider for børn, under-visningsmateriale, og har udvekslet information ved konferencer. Et godt eksempel er den nyligt udsendte rapport fra WHO og det Europæiske Miljøagentur (EEA) (4).

Der er et stigende håb for, at der i de kommende år vil ske en udvik-ling mht. den kemiske byrde som børn udsættes for samt, at der vil ske fremskridt inden for de politi-ske områder, der varetager børns sundhed og trivsel.

Peter van den Hazel er hollandsk læge og koordinator for International Network on Children’s Health, Environment and Safety (www.inchesnetwork.org) - et globalt net-værk af læger og organisationer, der arbej-der for at beskytte børn mod miljø- og sundhedsproblemer. Han kan kontaktes via [email protected]. Artiklen er oversat af Jon David Nielsen.

Referencer:

(1) UNEP, UNICEF og WHO. Children in the New Millenium, 2002. (www.unep.org)(2) T. Schettler et al. In Harm’s way: Toxic threats to child development. Greater Boston Physicians for Social Respon-sibility, 2000. (www.igc.org/psr)(3) European Environment Agency (EEA). Children in their environment: Vulnerable, valuable and at risk. WHO Ministerial Conference on Environment and Health, London, juni 1999.(4) WHO og EEA. Children’s health and environment: A review of evidence, 2002. (reports.eea.eu.int)



Vindmøller skaber fremtidenPolitisk vilje er afgørende for udbygningen af den vedvarende energi. Det viser de inter-nationale erfaringer.

Af Preben Maegaard

Vindenergien har på få år gen-nemløbet en teknologisk udvikling uden sidestykke. Det har ført til stadigt større vindmøller, og til elpriser, der kan sammenlignes med de laveste priser for konven-tionelt fremstillet elektricitet. Dertil kommer klima- og miljøfordelene ved at hente energi fra vinden i stedet for at afbrænde fossile brændsler. Blev vindenergi præmi-eret for miljøfordelene i forhold til fossile brændsler og atomkraft, har vi allerede nu at gøre med en af de billigste energiformer overhovedet.

Skabt af energikrisen

Moderne kommerciel vindenergi har sit udspring i den danske ener-gikrise i 1974. Her så en bred vifte af koncepter og konstruktio-ner dagens lys, hvoraf udskilte sig den vindmølleteknologi, som siden 1980 har været enerådende: tre vinger af glasfiberforstærket poly-ester, nettilsluttet asynkron gene-rator, automatisk indregulering i vinden og ståltårn. Møllerne har forskellige former for sikkerheds-udstyr og har været ekstremt robuste. 20 år gamle vindmøller fungerer stadig med et minimum af vedligeholdelse.

Det er værd at erindre, at de centrale statslige forskningspro-grammer for vindmøller i Dan-mark, England, Tyskland, Sverige og USA ikke fik kommerciel rele-vans. Resultatet var overalt nogle store, kostbare prototyper, som aldrig kom i industriel produktion. I Danmark var det Nibe og Esbjerg

møllerne. Men heldigvis havde den folkelige indsats ført til et vellykket koncept, og der var købere til de mindre virksomheders vind-møller, som var bygget op omkring standardiserede komponenter, som hele industrien benyttede.

Energikrisen og de alternative energiplaner gjorde danskerne motiverede til selv at tage hånd om familiens energiforsyning. De tra-ditionelle energileverandører var kun interesseret i olie og kul, og dermed opstod der et marked for vedvarende energiteknik. I dag er det berettiget at spørge, om der overhovedet ville være kommet en vindmølleudvikling i Danmark og globalt uden det folkelige Dan-

Vindenergi 1

marks indsats med ini-tiativ og vækst nedefra.

Det er især høj-skolerne, snilde smedemestre, opfindere og projektmagere og ikke mindst Tvind, som verden i dag har at takke for, at vi har vindkraften - det hidtil bedste alternativ til atomkraft og de hurtigt svindende fossile brænd-sler.

Et dansk guldæg

Globalt set baserede markedsledende danske virksomheder som Vestas, Bonus, Micon og Nordtank (nu NEG Micon) deres kon-struktioner på det fol-

kelige udviklingsarbejde allerede fra starten af 1980’erne. De har siden holdt fast ved det samme vel-afprøvede koncept, men gradvist forøget størrelsen fra dengang 55 kW til prototyper i dag på 3.000 kW og 90 meters vingefang. Hvad der begyndte for 20 år siden, hvor f.eks. Vestas havde seks ansatte i vind-mølleafdelingen, er i dag en stor-industri med 20.000 ansatte og 25 mia. kroners omsætning.

Den danske industri har i en årrække kunnet fastholde en andel på ca. 50% af et marked, der globalt stiger med 20-40% om året. Nu sker ekspansionen i høj grad ved at lægge produktionen i købslandene. Det sparer transport og skaber

Foto: J

ane Kruse Coll

age:

BN


lokal produktion. Som betingelse for at købe vindmøller bliver det mere og mere almindeligt, at købs-landene forlanger at få de industri-elle arbejdspladser med i handlen.

De multinationale hægtet af

Men også udlandet har fået en vindmølleindustri. Tyskland har 4-5 producenter, Spanien 3, mens Holland, USA, Frankrig og Japan hver har en enkelt procent, der spiller med på det internationale hold. Teknologien svarer grund-læggende til den danske, og der benyttes i vid udstrækning vinger og styringer fra danske underleve-randører.

Først i de seneste år er den internationale storindustri gået ind i fremstillingen af vindmøller. Giganter som Babcock, Siemens, General Electric og ABB deltager som underleverandører eller igen-nem opkøb af mindre vindmøllefa-brikker, men indtil nu er det ikke rigtigt lykkedes for dem at mani-festere sig på dette meget konkur-renceprægede marked.

Politik gør forskellen

Det er en udbredt opfattelse, at forbedret teknologi og forsknings-resultater skaber grundlaget for vindenergiens udbredelse. Men det er forkert. Det er de miljø- og energipolitiske prioriteringer i det enkelte land, der er mest afgø-rende. Nogle lande indledte en vindmølleudbygning med 1980’ernes ret dyre og primitive møller, hvorimod lande med glim-rende vindressourcer stadig ikke finder anledning til at opstille nuti-dens avancerede megawattmøller, selv om elprisen er blevet reduceret 6-8 gange. Lande som Frankrig, Japan, Sverige, Finland, Belgien og Holland er stadig skeptisk afven-tende overfor vindkraft, selv om de har glimrende vindressourcer.

Om nogetsteds ser man i Dan-

mark konsekvenserne af de poli-tiske vilkår. Eftersom elværkerne for 20 år siden var uvillige til at opstille vindmøller, blev det 160.000 familiers organisering i vindmøllelaug, som skabte vind-kraftens enorme goodwill og udvikling - politisk og folkeligt. I løbet af årene blev enkeltmandseje af store vindmøller fremherskende. Men det sociale aspekt forsvandt også med tiden - vindmøller blev til pengemaskiner og kom dermed i miskredit i befolkningen. Den politiske opbakning forsvandt, og Danmark ændrede kurs i 1999, da syv partier fandt sammen om den nu gældende energireform, som bygger på den alvorlige misfor-ståelse, at nye, decentrale, inve-steringstunge energiformer skal kunne operere i et såkaldt liberalt marked med stor overskudskapaci-tet og behersket af gamle mono-polselskaber. 20 års kontinuitet i udbygningen stoppede som en konsekvens af de nye politiske vilkår.

En undtagelse herfra er Middel-grundens Vindmøllelaug, en ejer-form, som bør danne forbillede for den private deltagelse i vindmøller i fremtiden. Økonomisk spekula-tion i den kollektive energifor-syning bør undgås. Løsningen herpå er lovgivning, der gør det

kurrencedygtige med konven-tionelle energiformer, så er der ingen elforsyningsselskaber i Dan-mark eller udlandet, der vælger at opstille vindmøller, medmindre de er politisk forpligtet hertil. Efter-som vindenergi og anden ved-varende energi er afhængig af politiske beslutninger langt mere end af naturgivne ressourcer, så er det de lovmæssige rammebetingel-ser for vindenergi, som det er rele-vant at diskutere.

Foruden passende vindressour-cer, et elnet og velfungerende vindmøller må følgende forudsæt-ninger være opfyldt: 1) ret til til-slutning til elnettet, 2) elselskabet har købspligt til vindelektricitet og 3) afregningspriserne skal være politisk aftalte og sikrede.

Tre lande tegner sig for 80% af vindkraftudbygningen i Europa. Det er Spanien, Tyskland og Dan-mark (se tabel). Udbygningen er sket og sker, fordi disse lande har ført en aktiv vindmøllepolitik med garanterede mindstepriser og afta-gepligt for vindelektricitet. I Dan-mark ophørte denne politik med udgangen af 1999. Markedet reage-rede prompte, for siden er der stort set ikke solgt vindmøller i Dan-mark. Nu varetages vindmølleop-stillingen af elværkerne til havs i henhold til politisk aftale, der inde-

Vindenergi i Europa

Regulering Land Vindmøller Udbygget i 2001 ultimo 2001 (MW) (ca. MW) Garanterede Tyskland 8.700 2.600mindstepriser Spanien 3.500 900 Danmark 2.400 100 IALT 14.600 3.600 Kvote/mængde- UK 500 100regulering Irland 100 - Holland 500 - Frankrig 100 - IALT 1.200 160

Kilde: WWEA

umuligt at anskaffe enkelt-mands-møller på over 30 kW. Uanset hvor ofte det gen-tages, at nu er vind-møller på gode placerin-ger kon-


bærer garanterede priser.I Tyskland startede udbygnin-

gen med vindenergi i 1991, hvor der blev indført målrettet lovgiv-ning med garanterede mindstepri-ser. Tyskland har på 10 år fået næsten 10.000 MW vindkraft, hvil-ket er halvdelen af alt opstillet i Europa (se Bartelts artikel side 14).

Om lande som Holland og Eng-land kan siges, at de har en aktiv vindmøllepolitik og glim-rende vindforhold, men alligevel en ubetydelig forsyning med vind-kraft. Årsagen er naturligvis, at deres politiske rammebetingelser med kvoter eller udbudssystemer ikke fører til opstilling af vindmøl-ler i et omfang, der tæller i deres energiforsyning.

Den lille Sydthy kommune havde ved udgangen af 1999 ligeså mange vindmøller som i Frankrig, Finland og Belgien tilsammen. Disse tre lande har det tilfælles, at de har en aktiv atomkraftpolitik.

USA et ustabilt marked

USA har et enormt energiforbrug og glimrende vindressourcer bl.a. i Texas og det nordlige Midtvesten. USA er igen blevet et vigtigt vind-mølleland, efter at udbygningen har stået stille siden boomet i Cali-fornien 1983-86. I USA fremmes vindmølleudbygningen med skat-tebegunstigelser, en såkaldt PTC-ordning, hvis vej igennem det politiske apparat afgør, om USA vil noget indenfor vedvarende energi. På den måde er skatteyderne med til at betale for den rene energi.

Industrien tror øjensynligt på det amerikanske marked. Danske Vestas, verdens største producent, har besluttet at investere 500 mio. kroner i en ny fabrik i Portland i Oregon. Vestas vil bl.a. møde kon-kurrence fra GE Wind, en del af kæmpekoncernen General Electric, som har overtaget det krakkede Enrons vindmølleaktiviteter.

Bekymring for miljøet betyder,

at lande som Canada, Japan og Australien er begyndt at opstille vindmøller, men de har tilsammen dog kun hvad der svarer til nogle få ugers produktion fra den danske vindmølleindustri. Indien, Kina og Brasilien opstiller vindmøller for at få ny elproduktionskapacitet. I disse lande vil man kræve lokal medproduktion for at stimulere landenes økonomiske udvikling.

Kampen vil stå i EU

Globalt set er det Europa, som har førertrøjen, når det gælder vindenergi. Og i Europa er det Tyskland, som er foregangslandet. Danmark sakkede agterud, som beskrevet ovenfor, med energire-formen i 1999. Og med VK-rege-ringen er Danmarks betydning indenfor vedvarende energi helt forbi. “Kendskabet til vedvarende energi er tilstrækkeligt”, erklærede førende politikere, som likviderede samtlige udviklingsprogrammer, men de ser dog gerne, at den vigtige vindmølleeksport fortsæt-ter. Det forudsætter, at der på euro-pæisk plan i fremtiden er lande med programmer, der ikke tager Danmarks politik som forbillede.

Den stabiliserende faktor kan vise sig at være EU som modvægt

til de enkelte landes magtfulde særinteresser. Både EUs Grønbog med vægt på øget energimæssig selvforsyning i Europa samt Hvid-bogen fra 1997 med 12% forsyning fra vedvarende energi i 2010 og 22% i 2020 er oplæg, som kan vise sig nyttige til at forpligte de enkelte medlemslande.

Direktivet for Vedvarende Energi (vedtaget september 2001) peger i den rigtige retning. Det er dog et både-og-direktiv, der giver de enkelte lande lov til at benytte virkemidler, der holder udbygnin-gen med vedvarende energi nede, dersom man ønsker det, men også muliggør progressiv lovgiv-ning som den tyske.

Direktivet taler om, at om ca. fire år skal der ske en harmonisering af bestemmelserne. Derfor er der god grund til allerede nu at gøre sig klart hvilke virkemidler, der effek-tivt fremmer omstillingen til frem-tidens rene energiformer.

Preben Maegaard er forstander for Nord-vestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi og vicepræsident for EUROSOLAR, Den Europæiske Forening for Vedvarende Energi. I juli 2001 blev han valgt til præsi-dent for World Wind Energy Association.

Den sidste olie

Hvert år siden 1980 er der globalt set udvundet mere råolie end der er gjort nye fund. Forsyningssikkerheden vil på ny komme i centrum. Problemerne vil ikke blive løst med nye, løfterige olie- og gasfelter. Den geologiske forsk-ning er i dag så veludviklet, at der med stor sandsynlighed ikke vil blive gjort nye oliefund, der dækker mere end nogle få ugers globalt forbrug. Den olie, vi vil komme til at bruge de næste 30-40 år, er allerede fundet. Fra 2010 vil de årligt udvundne mængder være gradvist aftagende.

Den kommende mangel på olie vil åbne op for et stærkt voksende behov for alternative brændstoffer til transportformål. Blandt de vigtigste er brint frem-stillet med vindproduceret elektricitet som energikilde. Den udvikling udgør et enormt fremtidigt marked for vindmøller. Man kan forestille sig store vindmølleparker i øde, vindrige egne i Patagonien, det nordlige Rusland, på Island og andre steder på kloden, hvorfra der i fremtiden vil blive leveret brint i lighed med den nuværende forsyning med olie.


Tyskland det nye vindlokomotivEn ledende tysk ekspert indenfor vindenergi forklarer her baggrunden for den nye vækst, som tysk vindindustri oplever i disse år

Af Heinrich Bartelt

brug. Sol, Vind & Co. kan uden pro-blemer mætte vores energihunger. Derfor kan målet kun være, at vores energibehov dækkes 100% af vedva-rende energikilder. At indfri dette mål inden udgangen af århundre-det er helt igennem realistisk.

Den hidtidige succes i Tyskland skyldes primært et gennem mere end 15 år fastholdt engagement fra progressive mellemstore virksom-heder i samarbejde med repræ-sentanter for miljøbevægelsen og deres allierede blandt de folke-valgte politikere. Udover den øko-logiske nødvendighed har kravet om kompensation for de uret-færdige konkurrencevilkår i form af ikke-internaliserede eksterne omkostninger og delvist skjulte til-skud til den miljøbelastende gamle teknologi i sidste instans været udslaggivende.

Alle fremskridt har fra begyn-delsen af måttet gennemføres under heftig modstand fra repræ-sentanter for de konventionelle energikilder. Det gælder også ved-tagelsen af den tyske El-forsynings-lov i slutningen af 1990, der dog til sidst fik alle stemmer i den tyske forbundsdag. Efter dansk forbillede lagde denne lov et el-prisafhængigt minimumstilskud til grund for vedvarende elektrici-tet. En ændring i de tyske planlove i 1997, der favoriserede opførelsen af vand- og vindkraftanlæg, skabte yderligere grundlag for, at der blev taget initiativ til store vindparker i Tyskland. Den garanterede mind-stepris sikrede en bred deltagelse af den lokale befolkning i projekterne,

lokal produktion og en høj grad af accept af den nye - og i landskabet meget markante - teknologi.

Tyskland som pioner

Vindenergisektorens lokomotiv er nu som før det tyske markeds mellemstore virksomheder. Efter rekordåret 2000 med 1.668 MW nyopført kapacitet opnåede de tyske producenter og ejere en ene-stående stigning til 2.659 MW i 2001. I slutningen af 2001 var der mellem Nordsøen og Alperne opført 11.500 anlæg med en vind-energikapacitet på i alt 8.750 MW.

Ca. 3,5% af det tyske elek-tricitetsbehov kan nu dækkes af vindenergi. Forbundsregeringen ønsker, at der frem til 2025 etable-res landanlæg med en vindenergi-kapacitet på mindst 20.000 MW og offshore anlæg med en kapacitet på 20-25.000 MW med en andel af el-markedet på mindst 25%. Deutsche Windenergie Institut forventer en vindenergiproduktion i 2030 på 130 TWt svarende til 28% af el-produk-tionen.

I april 2001 blev El-forsynings-loven afløst af en ny og endnu mere progressiv Lov om Vedva-rende Energi. Den nye lov garante-rer mindstepriser i de næste 20 år. Regler om mindstepriser viser sig i lande som Tyskland og Spanien - tidligere også i Danmark - langt mere effektivt end mængderegule-ringen (kvoterne) i lande som Stor-britannien, Irland og ind til videre også Frankrig (se tabel side 12).

Den vedvarende energi fik

Vindenergi 2

Forandringens vinde blæser omsi-der hen over det gamle miljøbela-stende elektricitetssystem. Og dette ikke bare på grund af den såkaldte liberalisering af energimarkederne. År forinden har nyere mellemstore foretagender med deres succesrige udnyttelse af vedvarende energi-kilder rystet de forstenede mono-poler i deres grundvold og med udgangspunkt i Europa skabt en regulær opbrudsstemning over hele kloden.

Vindenergiens helt ekstraordi-nære udbygningstakt især i Tysk-land og Spanien har ikke bare rusket op i franskmændene. Også i USA, Brasilien, Indien, Japan og Korea såvel som i flere andre asi-atiske og afrikanske stater sker der en forbavsende udvikling. G-8-landendes regeringschefer opfor-drede på Geneve-topmødet i 2001 til en verdensomspændende inten-sivering af udnyttelsen af vedva-rende energi.

Den vedvarende fremtidsener-gis enorme økonomiske potentiale - som Hermann Scheer har beskre-vet i “En solar verdensøkonomi” (anmeldt i Global Økologi april 2002) - giver ikke længere kun anledning til økologisk og politisk fascination. Med vækstrater på omkring 52% er vindenergi driv-kraften i udviklingen inden for vedvarende energi (1).

Mål: 100% vedvarende

Det globale tilgængelige udbud af vedvarende energi er mange gange større end det samlede energifor-


enorm politisk medvind efter den historiske afgørelse ved Den Euro-pæiske Domstol den 13. marts 2001 (2). Herefter er minimumsprisregu-leringen, som den bl.a. praktiseres i Tyskland, fuldt forenelig med de europæiske virksomhedsstøtteord-ninger. Det har ellers været anfæg-tet af energiindustrien. Dommen, der er endelig, markerer afslutnin-gen på en årelang kamp mellem den vedvarende energis David og de konventionelle producenters Goliat.

I kølvandet af denne succes vedtog Europaparlamentet direkti-vet om vedvarende energi. Som følge heraf skal alle medlemslande mindst fordoble anvendelsen af vedvarende energi inden 2010 (3). På baggrund af disse ambitiøse mål og de deraf følgende særdeles perspektivrige industri- og eks-portpolitiske muligheder, har ikke bare Frankrig efterfølgende indført et minimumsprissystem. Også Bra-silien har fulgt eksemplet. Og i for-skellige lande som f. eks. Korea går de politiske bestræbelser i samme lovende retning.

Lovende fremtidsindustri

De tyske producenters globale mar-kedsandel steg fra 16% i 2000 til 22,5% sidste år. De syv vigtigste eksportmarkeder er Italien, Indien, Australien, Japan, Portugal, Spa-nien og Grækenland. Den globale udbygningstakt foregår så hæsblæ-sende, at European Wind Energy Association (EWEA) kunne korri-gere sin oprindelige målsætning for udbygningen på europæisk plan fra 40.000 MW (et tal også EU-Kommissionens Hvidbog om Ved-varende Energikilder opererer med (4)), til 60.000 MW i 2010, og det langsigtede mål for 2020 fra 120.000 til 150.000 MW (5). Yderligere stu-dier anslår vindenergiens andel af det globale el-marked til ca. 10% i 2020 og 50% i 2040 (6).

Med en vækst på 60% i 2001 er vindsektoren en af de hurtigst vok-sende økonomiske sektorer overho-vedet i Tyskland.

Med hensyn til den mulige beskæftigelseseffekt står det fast, at “en økonomi baseret på ved-varende energi vil rumme mere beskæftigelse end en økonomi

baseret på konventionelle energikilder” (7). Det anslås, at der i 2002 er mellem 80 og 130.000 tyskere beskæftiget indenfor vedvarende energi, heraf 35.000 inden for vind-energi (8). Det svarer til en beskæftigelseseffekt 10 gange større end kerneenergien, der med en markedsandel på knap 35% beskæftiger ca. 35.000 mennesker. Men vind-energien viser sig også som en “jobmaskine” i sammen-ligning med stenkul (15% markedsandel med ca. 50.000 ansatte) og brunkul (25% andel med 28.000 ansatte).

Seneste vindnyt

29/5/02 Det Økonomiske Råds vismandsrapport hævder, at vindmøller har kostet Danmark dyrt i 1990’erne. Miljøfordelen ved vindmøller er beregnet til 20 mia. kr., omkostningerne til 25 mia. og erhvervsfordelen ved statsstøtte til industrien til 2 mia. Om rapporten siger miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) bl.a.: “Det konkluderes i rapporten, at de samfundsøkonomisk urentable tiltag ikke burde have været gennemført med den viden, der eksisterer i dag. Det er jo politik set i bakspejlet. (...) Det er bemærkelsesværdigt, at rapporten vurderer, at en opførelse af nye havvindmøller vurderes at ville blive samfundsøkono-misk rentabelt. Videre siges, at de bedste vindmøller på land sandsynligvis også er rentable. Årsagen anføres at være den teknologiske udvikling, men var den mon kommet uden den store forudgående indsats? Uden risikovil-lighed kommer en udvikling erfaringsmæssigt kun meget langsomt i gang.” (www.dors.dk)

28/5/02 EWEA og Greenpeace offentliggør rapporten Vindstyrke 12, der er en global plan for, hvordan 12% af det samlede elforbrug vil kunne dækkes med vindkraft i 2020. (www.ewea.org)

Heinrich Bartelt er direktør for Bun-desverband WindEnergie (www.wind-energie.de) og kan kontaktes via [email protected]. Oversættelse: Elsebeth Schmidt Petersen.

Referencer:

(1) BTM Consult Aps. International Wind Energy Development - World Market Update 2001. Danmark, 2002.(2) Den Europæiske Domstol. Afgørelse af 13.3.2001 i retssag C 379/98: PreußenElektra AG mod Schleswig AG og Windpark Reußenköge III GmbH.(3) Direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om Fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet.(4) EU-Kommissionen. Energi for frem-tiden: Hvidbog for en fælles strategi og handlingsplan, KOM(97) 599, 1997.(5) New Energy 5/2000, side 44, Bundesverband WindEnergie, 2000.(6) European Wind Energy Association (EWEA) m. fl. Windforce ten. London, oktober 1999.(7) H. Lehmann. Ein solares Energiever-sorgungskonzept für Europa. Forschungs-verbund Sonnenenergie Themen 1998/99.(8) F. Staiß. Jahrbuch Erneuerbare Ener-gien. Stiftung Energieforschung, Baden-Württemberg, 2001.


Miljø-økonomi

Afkobling og omstillingEn læresætning lyder på, at økonomisk vækst fører til øget pres på naturen. Jo mere produktion, jo mere forurening. Men mønstret kan brydes, hvis politikerne vil

Af Anders Chr. Hansen

Danskernes privatforbrug runder dette år 122.000 kr. pr. indbygger. Samtidigt har vi et offentligt (dvs. skattebetalt) forbrug på 66.000 kr. pr. indbygger. Til sammen er de to slags forbrug vokset med 26.600 kr. pr. indbygger siden 1992 (målt i nutidens priser). Alene det private forbrug er vokset med næsten 16.000 kr. pr. indbygger.

Fra et økonomisk synspunkt må dette betegnes som en meget til-fredsstillende forbrugsfremgang - med mindre selvfølgelig den er opnået ved at tære på vores formue. Dette er imidlertid ikke tilfældet. I samme periode har vi i alt brugt omkring 120.000 kr. pr. indbygger til afdrag på udlandsgæld, bygning af broer m.m. Ca. 20.000 af dem tæller dog ikke, for de modsvarer, hvad vi har brugt af olie- og gas-formuen i Nordsøen. Når det har været en god ide at spare så meget op i den periode, skyldes det dels, at vi har en udlandsgæld fra tidli-gere og dels, at vi i de nærmeste årtier får svært ved at spare så meget op, fordi der bliver færre arbejdsindkomster til at forsørge befolkningen med.

Alt i alt er det en økonomisk vækst, som man fra et økonomisk synspunkt kun kan være tilfreds med. Men hvad med det økologiske synspunkt? I 1970’erne tog debat-ten om verdens fremtid fart. Det helt grundlæggende udgangspunkt var, at når de økonomiske aktivi-teter som forbrug og investeringer vokser, vil presset på miljøet og naturressourcerne også vokse.

Danmarks erfaringer fra

1990’erne viser imidlertid noget andet. I dag kommer omkring 20% af den strøm, vi bruger, fra bio-brændsel og vindmøller. Det møn-ster, der binder økonomisk aktivitet sammen med CO2-udledning har vist sig at være til at bryde. Mens produktionen voksede med 28%, faldt CO2-udledningen med 15% i perioden 1992-2002.

Noget lignende gælder for landbrugets kvælstofudledning og brugen af sprøjtemidler. Den store vækst i landbrugsproduktionen i de foregående årtier hang nøje sammen med en stadigt mere intensiv anvendelse af kemikalier. I 1990’erne viste det sig faktisk, at man kunne undvære 100.000 tons kvælstof, og at man kunne nøjes med at anvende omkring halvdelen af den mængde sprøjtemidler, der blev brugt først i 1980’erne og omkring 2 standarddoser pr. hektar mod 2,73 i 1992.

Ligeledes viste det sig, at indu-strien kunne forøge sin produktion af køleskabe, fjernvarmerør, spray-dåser osv. helt uden ozonlagsned-brydende stoffer.

Eksemplerne viser, at det er muligt at koble miljøpresset fra den økonomiske vækst. Der er ingen naturnødvendig sammen-hæng imellem økonomisk vækst og et større miljøpres. Den sammen-hæng, der har været, er et mønster, der kan brydes. Den er langtfra brudt på alle områder, men det er bevist, at det kan lade sig gøre.

Der er derimod ingen af eksemplerne, der viser, at afkob-lingen kommer af sig selv. Kun i

ganske enkeltstående tilfælde, som da omstillingen fra oliekraft til kulkraft i 1970-80’erne medførte mindre svovl i kraftværksrøgen, fordi der var mindre svovl i kullet end i olien. Ellers er det typisk således, at afkoblingen af miljøpres fra økonomisk vækst kun bliver til noget i det omfang den er politisk højt prioriteret.

Vækst contra miljø

Modsætningen imellem vækst og miljø består i, at hvis man bruger de økonomiske ressourcer til at beskytte miljøet, kan man ikke samtidigt bruge dem til at produ-cere flere forbrugsvarer. Men her har vi at gøre med et valg, ikke en naturlov. Omstilling er på mange måder et begreb, der er bedre egnet til at beskrive de processer, hvor de gamle mønstre brydes. Afkob-ling kan give indtryk af at det hele blot er en afslapningsøvelse, mens omstilling indikerer, at der skal bruges kræfter på at gøre det. Det koster ganske enkelt noget.

Eksemplerne viser også, at udviklingen ikke nødvendigvis er bæredygtig, selv om der er en vis afkobling eller omstilling. Omstil-lingsprocesserne må være kraftige nok til at hamle op med den økono-miske vækst.

Læresætningen om, at vækst nødvendigvis medfører et større miljø- og ressourcepres, kan være korrekt, hvis man med vækst alene mener vækst i fysiske mængder. Det er den naturvidenskabelige forståelse af vækst. Det er imidler-


tid ikke det, der forstås ved vækst i økonomisk teori. Her er værdien af det producerede, ikke vægten, det afgørende.

Hvis vi forestiller os et land, der kun producerer bukser og som det ene år producerer 100.000 par bukser og det næste år også 100.000 par, har det i følge den naturvi-denskabelige opfattelse ikke nogen økonomisk vækst. Økonomisk set vil der imidlertid være tale om økonomisk vækst, hvis de 100.000 bukser er mere værd. Det kan de være, selvom der ikke er brugt mere stof eller energi, blot der er brugt f.eks. mere design.

Afkobling som strategi

Selve ideen om afkobling af presset på miljø og ressourcer fra den øko-nomiske vækst er central i både VK-regeringens og den foregående regerings bæredygtighedsstrategi. Det er en naturlig følge af, at der er international konsensus omkring, at afkobling må være et uomgæn-geligt element i en strategi for bæredygtig udvikling. Eliminering af ikke-bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre var et af de principper, man enedes om på Rio-konferencen i 1992. Afkobling er også omdrejningspunktet for OECDs arbejde med at operationa-lisere bæredygtig udvikling.

Forskellen på den nuværende og foregående regerings strategi er især operationaliseringen af omstil-lingsprocesserne i konkrete mål og midler. SR-regeringens strategi fra 2001 indeholdte tal for, hvor meget presset på miljø og ressour-cer skulle reduceres med og kon-krete årstal for, hvornår disse mål skulle være nået. Et andet strate-gisk element var - omend i mindre konkret form - en satsning på anvendelse af økonomiske instru-menter.

VKs strategi begrænser sig på de fleste områder til de forpligtelser, Danmark har i medfør af interna-

tionale aftaler og EUs politik. Der refereres ganske vist til størrelses-ordener som “faktor 4” og “faktor 10”, men loves intet konkret. Det anføres, at ressourceforbruget skal reduceres med 25%, men det kan ikke rigtig bruges til noget, før man ved, om det skal ske indenfor 10 eller 100 år.

Miljøeffektivitet

Skal man bruge afkobling operati-onelt, er man nødt til at definere en konkret målestok for forholdet imellem den økonomiske aktivitet og presset på miljø og ressourcer. Denne målestok kan kaldes for mil-jøeffektiviteten og defineres ved:

Miljøeffektiviteten = værdien af den økonomiske aktivitet / miljø- og ressourcepresset

Med hensyn til CO2, vil det være:

CO2-effektivitet = BNP / CO

2-emissioner

Det er en matematisk kendsger-ning, at miljøeffektiviteten må vokse lige så hurtigt som den øko-nomiske vækst, hvis presset på mil-jøet ikke skal vokse. Hvis presset på miljøet i forvejen ikke er bære-dygtigt i det lange løb, skal miljø-effektiviteten vokse med mere end den økonomiske vækst for, at det engang kan blive bæredygtigt.

Mål: vækst i miljøeffektivitet

I et land som Danmark er en øko-nomisk vækst på i gennemsnit 2% om året et godt bud på den langsig-tede økonomiske vækst. Det bety-der, at en vækst på mindre end 2% i milljøeffektiviteten (for miljøbelast-ninger, der ikke må vokse) ikke er bæredygtigt. Det betyder også, at på de områder, hvor miljøpresset er for stort - som f.eks. udslip af drivhusgasser, kemikalietrykket og belastningen af vandmiljøet med næringsstoffer - skal miljøeffektivi-teten have vækstrater, der er større

end 2%.Hvor meget større afhænger af

hvor høj en prioritet, det har at nå dette mål i forhold til at nå et højere privatforbrug. Eksempelvis kunne man måske have nået en lidt højere forøgelse af privatforbruget end 16.000 kr. pr. indbygger på 10 år (som nævnt ovenfor), hvis man havde skruet ned for ambitionerne mht. at erstatte kulkraft med ved-varende energi, slækket på miljø-kravene til landmændene osv.

Drivhusgasser som eksempel

Vækstraten i miljøeffektiviteten for drivhusgasser kan illustrere lidt om størrelsen af den omstilling, der er påkrævet for at nå målene. I tabellen består drivhusgasser først og fremmest af CO2 (fra brug af fos-silt brændsel), men også af metan, lattergas, kvælstofilter og en række gasarter, der bruges i industrien. Danmark har i følge Kyoto-aftalen forpligtet sig til at reducere sit udslip af drivhusgasser med 21% af 1990-niveauet. Det skal være gjort som et gennemsnit af perioden 2008-2012. Såfremt det ikke bliver tilfældet, må Danmark ud at købe emissionskvoter på det internatio-nale kvotemarked.

Danmark har tillige en “intern” målsætning om en CO2-reduktion frem til 2005 på 80% ifht. 1988. Det er første skridt i en længerevarende omstilling fra et af verdens mest CO2-intensive energisystemer til et, der baseres på vedvarende energi og - ihvertfald i en overgangs-periode - på det mere CO2-svage brændsel, naturgas. VK-regerin-gens bæredygtighedsstrategi refe-rerer til, at hvis EUs langsigtede målsætninger skal nås, indebærer det at vi skal helt ned på 10-15% af udledningen i dag inden dette århundredes udgang (s. 16).

Planen for omstilling til mindre CO2-afhængighed gik ikke så godt i 1990-95 (se tabellen). Det skyldes, at det i den periode blev relativt


billigere at bruge energi. Dels fordi de internationale priser på olie (og dermed kul og gas) faldt og dels, fordi regeringen lettede energiaf-gifterne. Det var ret klare signaler, som straks blev opfanget af for-brugerne og virksomhederne, der lagde omstillingen lidt på køl.

Siden er det gået bedre (1995-2000) - blandt andet fordi der er kommet gang i omstillingen af el- og varmeproduktion fra kulkraft til biomasse, vindkraft og naturgas og fra separat fremstil-ling til samproduktion af kraft og varme.

Kravene til vækstraten i miljøef-fektiviteten er højere, jo kortere tid, man har til at gennemføre omstil-lingen i. Kunne man gennemføre omstillingen over hele omstillings-perioden (1990-2010), ville de årlige krav til omstilling være ret beskedne. Da man nu ifølge sagens natur først skal udarbejde og ved-tage en handlingsplan eller lig-nende for at kunne gennemføre omstillingen, vil der typisk være en langt kortere periode til faktisk handling. Det giver i sig selv nogle lidt højere krav.

Tabellen viser også, at den omstillingsindsats, der behøves for at nå de internationale målsætnin-ger i den resterende tid af hand-lingsperioden (2002-2010) faktisk er mindre end den omstillingsindsats, der blev præsteret siden midten af 1990’erne. I en vis forstand er det værste overstået, vi skal bare holde

tempoet oppe. Det gælder i øvrigt også videre frem, hvis vi skal rea-lisere det ovenfor omtalte EU-mål igennem århundredet: 4-4,5% om året er det omstillingskrav, vi må indstille os på igennem hele århun-dredet.

Politiske valg

Som vi så i 1990’erne, er den afgø-rende betingelse for et højt tempo i omstillingen, at priserne signalerer det samme som Folketinget. Hvis Folketinget med den ene hånd satser på en klimapolitik og med den anden hånd bruger afgiftsned-sættelser til benzin og andet til at opnå en forbrugsvækst, så bliver nettoresultatet at ingen af delene lykkes ordentligt.

Forbrugsvækst og miljøpolitisk omstilling kan derimod supplere hinanden, hvis Folketinget får energipriserne til at sende samme signaler som klimapolitikken, nemlig at samfundet har brug for omstilling. Så vil forbrugere og virksomheder selv være ansporet til at finde de billigste muligheder for omstilling. Hvis markederne derimod hele tiden straffer dem, der omstiller sig, så de tjener mindre eller må købe forbrugsgo-der af ringere standard, så er det vanskeligt at se, hvordan man kan få forbrugere og virksomheder til at omlægge deres produktions- og forbrugsmønstre.

Både den gamle og den nye

regerings bæredygtighedsstrategi har positive formuleringer om at anvende økonomiske instrumenter i omstillingen eller afkoblingen. VK lover at “udgive en rapport om grøn markedsøkonomi” (s. 72), men ønsker ikke at forpligte sig derudover.

Den politiske afvejning imellem forbrug og miljø er central. Spørgs-målet er konkret, om vi fremover vil kunne bruge 16.000 kr. ekstra pr. indbygger på 10 år og samtidigt udlede 15% mindre CO2. Eller om vi eventuelt foretrækker at nå de 16.000 kr. lidt før og de 15% lidt senere. Eller de 15% lidt før og de 16.000 kr. lidt senere.

På den baggrund kan det undre, at hverken den gamle eller den nye regering har iværksat større under-søgelser af, hvor hurtigt man kan nå op på f.eks. 16.000 kr. ekstra i privat forbrug, hvis man udsky-der miljømålene f.eks. 5-10 år. Eller hvor længe vi egentlig skal vente med at nå op på de 16.000 kr. i ekstra forbrug, hvis vi strammer op på miljømålene.

Der er udarbejdet nogle få af denne type studier i Danmark. De vedrører CO2-udslip og anvendelse af bekæmpelsesmidler i landbru-get. Det ville være en fordel for både regering og opposition, hvis der kunne komme et bredere og opdateret vidensgrundlag om hvor store omkostningerne ved omstil-lingen er. Det må være forudsæt-ningen for politiske kompromis’er om operationelle mål for indsatsen.

Anders Chr. Hansen er lektor ved Roskilde Universitetscenter.

Referencer:

SR-regeringsens forslag til Danmarks stra-tegi for bæredygtig udvikling: Udvikling med omtanke - fælles ansvar, marts 2001.VK-regeringens forslag: Fælles fremtid - udvikling i balance, april 2002.

Miljøeffektivitet for drivhusgasser i Danmark

Historisk Krav for at opfylde Kyoto

Omstillings- Handlings- Rest af handl.-1990-95 1995-2000 2000-02 perioden perioden perioden (skøn) (1990-2010) (1995-2010) (2002-2010)

0,0% 5,8% 3,6% 3,3% 5,1% 4,2%

Baseret på Danmarks indberetninger til IPCC om udslip af drivhusgasser (april 2002) og tal fra Danmarks Statistikbank


Modificeret fattigdom i KenyaAfrikanske forskere har til vestlige medier udtrykt håb om, at gensplejsede afgrøder kan hjælpe de fattige i udviklingslandene. Er det sandt hvad de siger?

Af Mercy Wambui Kamara

Genteknologi

Kenyas vigtigste indtægtskilde er landbruget, som er ansvarlig for ca. 40% af BNP. Af Kenyas 29 mio. indbyggere er 80% beskæftigede i landbrugssektoren. Det er en sektor i tilbagegang, hvilket betyder, at over halvdelen af alle kenyanere lever i ekstrem fattigdom. Grunden er, at produktiviteten i de seneste årtier er faldet på de ufrugtbare marginale jorder som mange små-bønder må nøjes med. Tørke, ringe jordbund og invasioner af skade-dyr har alle deres del af skylden, men hovedårsagerne er struktu-relle, politiske og økonomiske (1-3).

En måde at forbedre denne situ-ation ville være at indføre demo-kratiske metoder til at identificere og prioritere væsentlige problemer og løsninger i landbruget. Imid-lertid har Kenya i de sidste to årtier haft en korrupt og udemo-kratisk regering og været offer for alvorlig økonomisk tilbagegang. Fattigdomsbekæmpelse og forskning inden for landbrug har været op til velvillige bistands-ydere. Tag f.eks. det indflydelses-rige Kenya Agricultural Research Institute (KARI). KARIs indtægter fra udenlandsk bistand er steget fra 25% i 1986 til 85% i 1996. Donor-støtte stod bag 67% af alle udgifter til udvikling og forskning i 1996.

Denne afhængighed af bistands-ydere betyder, at donorernes hold-ninger får en afgørende rolle i prioriteringen på området (2, 4).

Moderne bioteknologi

Takket være tre hovedaktører har moderne bioteknologi inden for landbruget været højt prioriteret til fattigdomsbekæmpelse siden star-ten af 1990’erne. En af disse aktører er The Netherlands Special Program on Biotechnology and Development (DGIS) som den hollandske regering etablerede i starten af 1990’erne for at give udviklingslandene større adgang til bioteknologisk ekspertise og innovation gennem målrettet uddannelse og samarbejde mellem vestlige laboratorier og offentlige institutioner i Afrika (5).

En anden aktør er USAIDs Agricultural Biotechnology Sup-port Project (ABSP), dannet i 1991 ved Michigan State University. ABSPs mål er at øge instituti-onernes evne til at udnytte og udvikle bioteknologisk forskning i USA såvel som i udviklingslandene samt at forbedre udviklingslande-nes forskningsmiljø og -kapacitet til at udnytte, udvikle og kommer-cialisere bioteknologi i landbruget. Dette skal ske gennem målrettet uddannelse og samarbejde mellem amerikanske laboratorier og offent-lige institutioner i u-landene (6).

Den tredje og vigtigste aktør er

The International Service for the Acquisition of Agri-biotech Appli-cations (ISAAA), der kan spores tilbage til 1980’erne, hvor Rocke-feller-fonden oprettede Resources Development Foundation. I 1991 blev denne genetableret som ISAAA af Dr. Clive James fra The International Maize and Wheat Improvement Centre (CIMMYT), som er et af de 16 såkaldte “Future Harvest Centers” under den magt-fulde Consultative Group on Inter-national Agricultural Research (CGIAR). ISAAA er finansielt helt afhængig af biotekfirmaer som Monsanto og Novartis og bistands-ydere som Rockefeller-fonden og også danske Danida. ISAAA præ-senterer sig selv som en uafhængig interessent i formidlingen af bio-teknologi mellem kommercielle laboratorier i Vesten og offentlige institutioner i Syden.

Konsensusbygning

I starten af 1990’erne åbnede ISAAA sit AfriCenter i Kenya (7). Gennem dette lykkedes det ISAAA mellem 1991 og 2000 at formidle et forskningsprojekt mellem KARI, Monsanto og USAID. Gensplejsede, virusresistente søde kartofler blev udviklet i Monsantos amerikanske laboratorier og plantet ud på ken-yanske marker. Senest har ISAAA formidlet et projekt om gensplej-sede, insektresistente Bt-majsplan-ter med støtte fra den schweiziske

Gensplejsede søde kartofler giver nyt håb i Afrika? (Foto: Bill Tarpenning)

biotek-koncern Novartis’ fond. Pro-jektet styres af KARI med hjælp fra CIMMYT (7-9).

Samarbejdet mellem vestlige kommercielle laboratorier og offentlige institutioner i Kenya består af to komponenter: proces og produkt. Processen involverer uddannelse af kenyanske forskere, som bl.a. får udbytte af bistands-yderens omfattende viden og eks-pertise. Produktet er den viden, som de afrikanske forskere leverer og som kan anvendes til fordel for bistandsyderne og biotekfirmaer-nes interesser (7, 10, 11).

En del kenyanske forskere er altså uddannet i Vesten. Deres uddannelse omfatter udvikling af

herunder omkring national bio-sikkerhed, ansøgning om tilla-delser, risikovurdering, forhold omkring patentrettigheder, samt ikke mindst en sympati for, at “bio-teknologi som oftest repræsenterer den eneste tråd af håb for den fat-tigste del af Afrikas befolkning,” som den indflydelsesrige direktør for ISAAAs AfriCenter, Dr. Flo-rence Wambugu, har udtalt det. Denne viden og erfaring har gennem seminarer og workshops tilflydt en lille men vigtig gruppe mennesker fra Kenyas videnskabe-lige elite, som har haft stor ind-flydelse på den pro-bioteknologiske politik i landet (7, 12).

I et land som er på International Transparency’s Top-5 over kor-

ambassader og andre internatio-nale organisationer er nummer to på bestikkelseslisten, må markeds-føringen af bioteknologi i Kenya have været lige til for tilhængerne af denne teknologi (13, 14). Målret-tede donationer, sponsorering og betaling af regninger for rege-ringsfolk kombineret med selektiv uddannelse af eliten af videnskabs-folk og beslutningstagere har gjort det muligt at skabe et pro-biotek-nologisk miljø. Der var dog stadig et internationalt pres, især i form af den europæiske offentligheds skep-sis og anti-biotek-organisationer. Dette måtte ikke undervurderes, da det kunne påvirke bistands-ydere og yderligere skæmme bille-det af biotek-firmaer, der udnytter tredjeverdenslande (8).

Løsning af den gordiske knude

Den højtuddannede videnskabe-lige elite kunne i teorien løse denne gordiske knude. Ikke blot fordi de qua deres videnskabelige baggrund ser bioteknologi som det eneste middel til fattigdoms-bekæmpelse eller fordi de er desperate efter forskningspenge fra bistandsydere og biotekfirmaer, men fordi de som afrikanere besid-der den nødvendige troværdighed og som videnskabsfolk fremstår objektive. For den pro-bioteknolo-giske koalition er videnskabsfolk fra den tredje verden, der står frem offentligt, det perfekte red-skab. Gennem deres internationale netværk kan de nå medier som Washington Post og BBC samt autoritative videnskabelige tidsskrifter som f.eks. Nature. De fremstår som afrikanske viden-skabsfolk, der støtter bioteknolo-gien af humanitære grunde. Ja, de fremstilles endda som neutrale afrikanske videnskabsfolk, der går op imod selviske europæiske akti-vister (15-19).

Tag for eksempel den ovenfor-nævnte, vidt citerede Dr. Wam-

Kenyanske forskere mener, at gensplejsede frø skal sås til gavn for alle afrikanere. (Foto: Lutheran World Relief)


gensplejsede afgrøder, forståelse for lov-givning

rupte regimer, og hvor


bugu. Hun argumenterer, at “vi ved, at der stadig er mennesker, der ikke mener, at Afrika skal nyde godt af bioteknologien” (20, 21). Endvidere siger hun, at “der på trods af den uvidende kritik fra eurocentriske protestgrupper bør være en stadig og øget indførsel af genteknologi til Afrika for at for-bedre livskvaliteten for ressource-fattige landmænd og forbrugere” (22). Denne holdning deles af en anden indflydelsesrig kenyansk videnskabsmand, den tidligere direktør for KARI, Dr. Cyrus Ndi-ritu, som ved en konference i Asilomar i 1997 erindrede de “over-vægtige” europæere om, at “det drejer sig i sidste ende om mad” og i et BBC-program, at “det er fint at romantisere om at undgå kunstgødning, kemikalier og gen-teknologi ... men husk at for nogle mennesker i landdistrikterne i Afrika ... er det et spørgsmål om liv eller død” (18, 23).

“Vi ved, at der stadig er mennesker, der ikke mener, at Afrika skal nyde godt af biotek-nologien”

- Dr. Wambugu, direktør for ISAAAs AfriCenter

Men det er er lige så sigende, hvad fortalerne for bioteknologien, og medierne som citerer disse afrikan-ske forskere, ikke fortæller deres publikum. Som f.eks. at Dr. Wam-bugu og tilsvarende forskere er Monsanto-uddannede bio-teknikere, hvis karriere hænger uløseligt sammen med en accept af bioteknologi. Medierne glemmer at pointere, at de institutioner, som forskerne repræsenterer, er helt afhængige af bistandsorgani-sationer og biotekfirmaer. Ligele-des undgår man at fortælle - som

kontrast til den videnskabelige/politiske optimisme - at 1) 35% af kenyanere er analfabeter og ude af stand til at vurdere om biotekno-logi er en magisk løsning eller det værste der er sket siden koloniti-den, 2) der er begrænset offentlig debat om bioteknologi - og for lidt almen indsigt i det til at kunne træffe en demokratisk og velorien-teret beslutning - dette gælder selv for universitetskandidater, 3) indtil for nylig var der ingen lokale virk-somheder, der havde med biotek-nologi at gøre og 4) den dårligt rustede kenyanske regering har ingen eksplicit politik til at regulere området tilstrækkeligt (4, 24, 25).

Konklusion

Prioriteringen af moderne biotek-nologi som et redskab til fat-tigdomsbekæmpelse i Kenya er et videnskabeligt og økonomisk spørgsmål. Gennem effektiv uddannelse og målrettet tildeling af ressourcer har bistandsydere og biotekfirmaer opnået en effektiv markedsføring af behovet for bio-teknologi uden, at almindelige ken-yanere har haft mulighed for at finde og prioritere løsninger selv.

I betragtning af den rolle bistandsydere og biotekfirmaer har spillet, bør de kenyanske viden-skabsfolk så udtale sig offentligt? Ja, videnskabsfolk over hele verden har taget et standpunkt i kontro-versielle spørgsmål. Dog må disse videnskabsfolk aldrig fremstilles som upartiske afrikanske forskere over for selviske vestlige miljøorga-nisationer. De har også personlige interesser involveret. De repræsen-terer ikke den almindelige kenya-ners holdninger. De repræsenterer deres egne overbevisninger samt dem, der står bag dem finansielt.

Mercy Wambui Kamara er ph.d.-stu-derende på Roskilde Universitetscenter.

Hun er født og opvokset i Kenya. Over-sættelse: Holger Rørdam.

Referencer:

(1) C.G. Ndiritu. The role of new technologies in enhancing food security in Africa. (www.isaaa.org)(2) C.A. Falconi. Agricultural biotechnology research capacity in four developing countries. ISNAR Briefing Paper 42, 1999.(3) E.K. Mukhwana. Biotechnology and small holder agriculture in Sub-Saharan Africa. Sustainable Agriculture Centre for Research, Extension and Development (SACRED) in Africa, 2002. (www.acts.or.ke/sacred)(4) G. Frempong. Priority setting in agricultural research: Comparing the experiences of Ghana and Kenya. Biotechnology and Development Monitor, nr. 38, 1999.(5) ISNAR. Enhancing the living standards of the resource poor in Africa through biotechnology. Jan/feb 2001.(6) www.iia.msu.edu/absp/background.html(7) www.isaaa-africenter.org(8) Greenpeace. 208 recipes against hunger: Success stories for the future of agriculture, 2001.(9) C. Ndiritu. Kenya’s needs in agricultural plant biotechnology: The perspective from a National Program. ISAAA årsrapport, 1996. (10) Gibbons et al. The new production of knowledge: The dynamics of science and research in contemporary societies. Sage, 1994(11) Nowotny et al. Re-thinking science. Know-ledge and the public in an age of uncertainty. Polity Press, 2001(12) R. Bailey. UN shocks neo-luddites! Reason Magazine, juli 2001.(13) www.globalcorruptionreport.org(14) www.transparency.org/dnld/kubi.pdf(15) J. Mwaura. Kenya joins war on biotech products. Panafrican News Agency, 29. november 2000. (16) F. Wambugu. Taking the food out of our mouths. Washington Post, 26. august 2001. (17) J. Achieng. Development: Africa and the biotechnology debate. Inter Press Service, marts 2000. (18) J. Joseph. GM foods and the luxury of choice. The Times, UK, 2. marts 2000. (19) BBC Channel 4 Program. Equinox: The rise and fall of GM, 2000.(20) J. Achieng. African scientists endorse genetically modified food. Inter Press Service, 2. juli 1999.(21) F. Wambugu. Why Africa needs biotech. Nature, vol. 400: 6739, 1999.(22) ISAAA. The potential for agri-biotech-nology in Sub-Saharan Africa. Interview med Florence Wambugu. Biennial Report, 1999. (23) T.M. Zinnen. Feed the world - but how? (www.accessexcellence.org)(24) B. Anyango og P. Shiundu. Instututional arrangements towards biotechnology policy making in Kenya. Paper til “Biotechnology and Public Policy” seminar organiseret af The African Centre for Technology Studies (ACTS), Nairobi, Kenya, 30. september - 29. oktober 1999.(25) Personlig samtale med Cecilia Nzau, The Kenya National Council for Science and Tech-nology (NCST), 15. april 2002.

Bæredygtig flytrafikFlere og flere fly kommer på vingerne. Flytraffiken er i stærk vækst, bl.a. ansporet af statsstøtte og lempelig miljøregulering. Luftfarten er blevet en væsentlig kilde til den menneskeskabte drivhuseffekt. Hvad gør vi for at mindske flyenes forurening?

Af Stefan Krüger Nielsen

Global transport

På globalt plan står flytrafikken for ca. 2% af den samlede udled-ning af CO2 til atmosfæren fra afbrændingen af fossile brændsler og ca. 12% af transportsektorens CO2-udledning.

Ny viden om effekten af flyenes forurening indikerer, at luftfartens samlede bidrag til drivhuseffekten muligvis er tre gange så høj som CO2-bidraget alene, fordi udlednin-gen af NOx og vanddamp fra fly-motorer i de højere luftlag også fungerer som drivhusgasser eller indgår i atmosfæriske processer som producerer drivhusgasser (1). Fly antages dermed at bidrage med omtrent 30% af det samlede driv-husbidrag fra transport i de indu-strialiserede lande.

I lyset af luftfartens relativt store bidrag til drivhuseffekten er det bekymrende, at flysektoren hidtil ikke er blevet forpligtet i den internationale klimaaftale som blev indgået i Kyoto. Flysektoren må betragtes som et “overset” miljø-problem når det gælder energifor-brug og bidrag til drivhuseffekten.

Spørgsmålet er, hvilken rolle luftfarten kan og bør spille i frem-tidens transportsystem. Herunder er det specielt vigtigt om og hvor meget luftfarten vil vokse i fremti-den og hvorvidt det vil lykkes at udvikle nye og mere effektive flyty-per, som vil kunne bidrage til at reducere flyenes energiforbrug og emissioner til atmosfæren, mens de ældre flytyper tages ud af drift.

Voldsom vækst

Den globale flytrafik, målt som antallet af tonkilometer (2), er vokset eksplosivt siden introdukti-onen af moderne jetfly i de tidlige 1960’ere. Mellem 1960 og 1998 steg passagertrafikken med en faktor 22 fra 131 mia. til 2.888 mia. passager-kilometer (3). Således fløj hver ind-bygger 44 kilometer i 1960, og dette voksede til næsten 500 kilometer i 1998. Der er tale om ubrudt vækst fra år til år gennem de fire årtier, med undtagelse af 1991, hvor flytra-fikken faldt en anelse pga. krigen i den Persiske Golf og generel øko-nomisk recession.

Selvom den årlige vækst i flytransportarbejdet faldt gradvist gennem de sidste fire årtier fra over

20% i 1960’erne til omkring 5% i 1990’erne er det grundlæg-gende problem - i en miljømæssig sam-menhæng - at de fremskridt, der er opnået m.h.t. at forbedre flytekno-logien og flyenes belægningsfaktor, ikke har kunnet opveje væksten i flytrafikken.

Eksempelvis voksede antallet af tonkilometer transporteret af ame-rikanske flyselskaber med en faktor 3,8 mellem 1973 og 1997, mens energiforbruget pr. ton-kilometer blev reduceret med 55%, således at det samlede brændstofforbrug (og dermed også CO2-udledningen) steg med en faktor 1,7 (figur 1).

Før terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001 forventede luftfartsindustrien og de fleste luftfartseksperter, at


Figur 1: Vækst for amerikanske flyselskaber 1973-1997 (4)

0

1

2

3

4

5

1975 1980 1985 1990 1995

fragt ton-kmton-km

passager-kmCO2-udledning

CO2 pr. ton-km

index 1

973

= 1


flytrafikken ville fortsætte med at stige med omkring 5% pr. år i de næste to årtier og dermed næsten føre til en tredobling af flytransportarbejdet. I månederne efter september 2001 faldt flytrafik-ken kraftigt - særligt i Nordame-rika - hvilket bl.a. har medført en reduktion af antallet af afgange og en tidligere udfasning af en række af de ældste og mest forurenende flytyper men også faldende belæg-ningsfaktorer. Spørgsmålet er, hvor hurtigt efterspørgslen efter flytrafik vil vende tilbage, og hvilket niveau væksten vil nå fremover.

Den ulige fordeling

Flytransportarbejdet er ulige for-delt mellem verdens befolkning, idet de store transportstrømme primært forbinder OECD-landene (figur 2). Flytransportarbejdet for folk som bor i de industrialiserede lande er typisk over 1000 kilometer om året i gennemsnit, og helt op til 3-5000 kilometer i store lande som Canada, USA og Australien, hvor en relativt stor andel af det natio-nale transportarbejde foregår i fly. I de fleste udviklingslande rejser folk gennemsnitligt mindre end 100 kilometer med fly pr. år, i visse lande endda under 10 km.

I fremtiden er det sandsynligt, at befolkningerne i u-landene vil begynde at flyve mere, og dette udgør en kæmpemæssig udfor-dring for luftfartssektorens miljø-mæssige bæredygtighed. Hvis eksempelvis befolkningerne i Kina og Indien i fremtiden begynder at flyve lige så meget som den gen-nemsnitlige europæer gør i dag vil de alene generere et flytransportar-bejde som svarer til den nuværende totale flytransport på globalt plan.

Energikrævende fly

Der er betydelige forskelle mellem energiintensiteten af forskellige flytyper. Gamle fly er generelt

mere energikrævende end nyere modeller, ligesom fly der bruges på kortdistance generelt er mere energikrævende end fly som bruges på mellem- og langdistance. Flyene bruger mellem 20 og 140 gram jetbrændstof pr. passagerkilo-meter (dog overgået af concorden som flyver ved overlydshastighed og bruger over 300 g jetbrændstof pr. passagerkilometer).

Ligeledes er der betydelige forskelle i den gennemsnitlige energiintensitet for forskellige fly-selskaber. De mest energieffektive selskaber bruger under 30 g jet-brændstof pr. passagerkilometer, mens de mest energiintensive bruger over 100 g. Europæiske charterselskaber - som bruger fly med høj sædekapacitet, har meget høj passagerbelægning og som samtidig kun transporterer relativt ubetydelige mængder af fragt - er de mest energieffektive transportø-rer i flyindustrien. Omvendt finder

man de mest energiintensive flysel-skaber blandt de regionale flysel-skaber som generelt bruger små fly og opererer på relativt korte ruter med lave belægningsfaktorer.

Flytrafikkens forurening

Der er en række forskellige mulig-heder for at reducere flytrafikkens udledning af drivhusgasser. På kort sigt kan dette ske gennem at reducere antallet af flyafgange, enten ved at reducere transportar-bejdet og/eller ved at øge belæg-ningsfaktoren, eller ved at flytte en del af flytransportarbejdet over på alternative, og mindre drivhus-gas-intensive transportformer som tog og busser. Samtidig kan man udfase de ældste flytyper som er i brug, idet disse generelt er langt mere miløbelastende end de nyere typer (fly holder i relativ lang tid,således bestod 40% af verdens fly-flåde i 1999 af fly fremstillet før 1976).

Passagerkilometer (2.270 mia pr. år)

Fragt ton-kilometer (97 mia pr. år)

Figur 2: Transportstrømme af passagerer og fragt (baseret på 1999-tal for flyselskaber, der er medlem af International Air Transport Association)

Foto: O

le Ma

lling


På længere sigt kan man reducere energiforbruget pr. kapa-citetsenhed, dvs. forbruget pr. sædekilometer og pr. tilgængelig fragtkapacitet, ved at udvikle mere energieffektive flytyper. Endelig kan det på meget langt sigt tænkes, at det lykkes at substituere fossilt jetbrændstof med mindre driv-husgasintensive brændstoffer, som eventuelt kan være baseret på ved-varende energikilder. Problemet er bare, at de teknologiske forbed-ringer forventes at blive mere beskedne i de kommende år end det var tilfældet i de foregående årtier. Det “teknologiske fix” ser altså ikke ud til alene at kunne sikre en bæredygtig udvikling af luftfarten - en begrænsning af væk-sten i flytransportarbejdet synes nødvendig i fremtiden.

Et yderligere problem knyttet til at satse ensidigt på teknologiske fix er, at disse har det med at bidrage yderligere til væksten i flytrans-portarbejdet. Dette kaldes også “tilbageslagseffekten”. Et oplagt eksempel på dette er, at den euro-pæiske flyproducent Airbus satser på at introducere en ultra-stor jum-bojet - den såkaldte model A380 - med plads til op til 1000 passa-gerer. Dette fly vil bruge mindre brændstof pr. sædekilometer end

det største nuværende passagerfly fra amerikanske Boeing. Til gen-gæld vil jumbojetten fra Airbus gøre flytransport endnu billigere og give flyselskaberne incitament til at sælge endnu flere billetter til discount-priser - ofte under selska-bernes produktionsomkostninger - for at få fyldt flyene op.

“Teknologiske fix kan ikke alene sikre en bæredygtig udvikling af luftfarten - en begræns-ning af væksten er nød-vendig”

Denne markedsstrategi muliggøres bl.a. af prisfastsættelsen for erhvervsrejsende, som er villige til at betale langt højere priser end de fritidsrejsende, og dette mønster understøttes af diverse bonuspro-grammer, som er designet til at fastholde de erhvervsrejsende som kunder hos de enkelte selskaber ved at give dem mulighed for at opspare points som eksempelvis kan veksles til private fritidsrejser. Indførslen af større flytyper vil altså kunne fungere som en

generator af yderligere vækst i flytransportarbejdet.

Et andet oplagt eksempel på “til-bageslagseffekten” er udviklingen af nye hurtige flytyper. Flyprodu-centerne satser i stigende grad på jetfly til regionale distancer, selvom propelfly er mere energieffektive. Ligeledes har Boeing for nylig fore-slået at introducere et hurtigt fly - den såkaldte “sonic cruiser” - til brug på meget lange distancer. Dette fly skal have langt mindre kapacitet end Airbus’ superjumbo, men til gengæld skal det kunne flyve ved højere hastighed og højde og bringe flypassagererne hurti-gere frem. Boeings nye hurtige fly vil forurene mere pr. sæde end jumbojetten fra Airbus, så jagten på højere hastighed er her en for-hindring for at forbedre luftfartens energieffektivitet mest muligt.

Luftfart på støtten

Luftfarten er i høj grad økonomisk subsidieret af det offentlige. De nationale regeringer støtter lokale lufthavne, luftfartsselskaber og fly-producenter for at opretholde og øge det relativt store antal af arbejdspladser indenfor sektoren. Et oplagt eksempel på et indirekte subsidie er, at luftfartssektoren ikke betaler brændstofafgift. Den offentlige subsidiering bidrager således til billiggørelsen af flytransporten, og den reelle pris på flybilletter er faldende. Eksem-pelvis er prisen på flybilletter i USA kun blevet fordoblet siden 1950, mens den disponible ind-komst pr. person er steget med en faktor 17.

Det er næppe sandsynligt, at noget enkeltstående virkemid-del, såsom at indføre en brænd-stofafgift, vil kunne føre til en stabilisering af udledningen af drivhusgasser. For eksempel indi-kerer en række studier af den sand-synlige miljømæssige virkning af en brændstofafgift, at en tidobling

En enkelt flyvetur modsvarer et års bilkørsel

En rejse retur mellem København og New York (12.400 km) i et moderne rutefly (eksempelvis et B767-300ER) fører til afbrændingen af omkring 500 kilo jetbrændstof pr. passager og en emission på 1,6 tons CO2. Medtages i beregningen, at flys emissioner i høje højder antages at bidrage ca. 3 gange mere til drivhuseffekten end emissioner ved jordens overflade, vil turen føre til udledning af ca. 4,8 tons CO2-ækvivalent. Til sammenligning kan en gen-nemsnitlig bil køre 26.000 km før den har udledt 4,8 tons CO2. Drivhusbidra-get fra en enkelt langdistance flyvetur kan således være større end for et helt års bilkørsel. Den miljømæssigt bevidste dansker bør derfor tænke sig om en ekstra gang inden rejsen til Thailand eller Kina bestilles. Løsningen for ferieturisten kan være at finde mere nære destinationer i Danmark og vore nabolande, mens den forretningsrejsende eksempelvis kan overveje om nogle flyrejser kan erstattes af elektronisk kommunikation, såsom videokon-ferencer.


af den nuværende brændstofpris er nødvendig for at stabilisere CO2-udledningen fra civil luftfart (5, 6). Et sådant afgiftsniveau synes ikke realistisk gennemførligt. I stedet synes det nødvendigt at satse på at kombinere en række forskellige virkemidler for at opnå en mil-jømæssigt bæredygtig udvikling i den civile luftfart. Andre mulige virkemidler er at stoppe det offent-liges økonomiske subsidiering af luftfarten, at indgå aftaler med flyproducenterne om at udvikle mindre miljøbelastende flytyper, at indgå aftaler med luftfartsselska-berne om at udfase brugen af de ældste flytyper, at ophæve luft-fartsselskabernes bonusordninger, at udbygge banenettet for at flytte passagerer og gods fra fly til tog eller at stoppe udbygningen af lufthavnskapaciteten.

Mangelfuld politisk regulering

Miljøreguleringen på området har hidtil primært været rettet mod at reducere flyenes støj og de sund-hedsskadelige emissioner i lufthav-nene og er således ikke direkte rettet mod at reducere luftfartssek-torens udledning af drivhusgasser. En række europæiske miljøorgani-sationer har gennem de senere år lobbyet kraftigt for at få sat fokus på flytrafikkens forurening. Miljø-organisationernes forslag går pri-mært på at få vedtaget en global afgift på flybrændstof samt normer for flyenes specifikke drivhusgase-missioner i store højder. EU-Kom-missionen har til dels været lydhør og har indført en målsætning om at få vedtaget en global brændstof-afgift i FNs organisation for civil luftfart, ICAO (International Civil Aviation Organisation).

På den seneste generalforsam-ling i ICAO i efteråret 2001 kunne der dog kun opnås enighed om at vedtage nogle relativt slappe støjkrav som skal gælde for nye fly efter 2006 (støjkravene opfyldes

allerede i dag af langt de fleste flytyper i produktion). Man kunne heller ikke blive enige om at ved-tage ny lovgivning, som kunne sikre en tidligere udfasning af de ældste og mest støjende fly. Dog arbejder ICAO’s miljøkomite CAEP (Committee on Aviation Environ-mental Protection) på at udarbejde et forslag til, hvorledes luftfartsin-dustrien i fremtiden kan bidrage til reduktion af CO2-udledningen. CAEP konkluderer i en arbejds-rapport, at det vil være billigst at lade luftfartsselskaberne indgå i et handelssystem for CO2-emissio-ner, således at luftfartssektoren kan købe udledningskvoter i andre sek-torer, som forventes at kunne redu-cere emissionerne med relativt lave omkostninger sammenlignet med luftfartsselskaberne (6). Baggrun-den er, at flysektoren vokser så voldsomt, at tekniske forbedringer ikke kan opveje væksten i driv-husgasemissionerne, og at det er dyrere og mere teknisk vanskeligt for luftfarten at omstille til ved-varende energiforsyning end for andre sektorer.

Det handelssystem for CO2-kvo-ter som CAEP foretrækker vil til-lade fortsat vækst i flysektorens emissioner. CAEPs forslag kritise-res skarpt af miljøorganisationerne (7). Først og fremmest foretrækker miljøorganisationerne, at luftfarten reducerer de totale emissioner i fremtiden. Hvis dette ikke bliver tilfældet foreslår de endvidere, at et eventuelt handelssystem for emis-sionskvoter ikke kun skal gælde CO2, men også andre drivhus-gasser. Problemet er, at flyenes emissioner pr. liter forbrændt jet-brændstof antages at bidrage mere til klimaforandringerne end f.eks. emissionerne fra en liter diesel som forbrændes tæt ved jordens over-flade. Derfor mener NGO’erne, at flysektoren skal købe 2-4 gange flere CO2-kvoter, end hvad der fore-løbig er lagt op til i CAEPs forslag. Men som nævnt tidligere - indtil

videre har ICAO ikke udstukket retningslinier for, hvorledes flysek-torens drivhusgasemissioner kan reduceres.

Ligeledes indgår emissionerne fra international flytrafik endnu ikke i de internationale klimaaf-taler under Kyoto-Protokollen, idet landene har svært ved at blive enige om en metode til at allokere emissionerne fra international fly-trafik. De enkelte lande er således indtil videre kun ansvarlige for emissionerne fra indenlands flytra-fik.

Artiklen er bl.a. baseret på Stefan Krüger Nielsens ph.d.-afhandling indleveret ved Danmarks Tekniske Universitet, september 2001. Forfatteren er medlem af Det Økolo-giske Råds trafikgruppe og kan kontaktes på e-mail [email protected]

Referencer:

(1) Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC). Aviation and the global atmosphere. Cambridge University Press, UK, 1999.(2) En tonkilometer er et udtryk for trans-port af et ton passagerer og/eller fragt over en kilometer. For passagerfly som transpor-terer både passagerer og fragt er vægten af en passager med bagage sat til 100 kg.(3) En passagerkilometer er et udtryk for transport af en passager over en kilometer.(4) S.C. Davis. Transportation Energy Data Book. Udgave 15 og 19, Oak Ridge National Laboratory, 1995 og 1999. (5) A.N. Bleijenberg og R.C.N. Wit. A European environmental aviation charge - feasibility study. Centre for Energy Conservation and Environmental Tech-nology, Delft, 1998.(6) U.K. Wickrama. Review of market-based options to limit or reduce emissions - volume 2 - report on economic analysis of potential market-based options for redu-ction of CO2 emissions from aviation. Præsenteret ved Committee on Environ-mental Protection (CAEP) Fifth Meeting, Montreal, januar 2001. (7) European Federation for Transport and Environment (T&E) og International Coa-lition for Sustainable Aviation (ICSA). Position on market-based options. Præsen-teret ved CAEP Fifth Meeting, Montreal, januar 2001.


Støt Det Økologiske Råds arbejde

Den 30. maj indleder Det Økologiske Råd en kampagne. Fra 2003 mister Rådet den støtte, der hidtil er givet fra Den Grønne Fond. Det videre arbejde afhænger derefter af den støtte, der kan opnås gennem sponsorater, medlemsstøtte og lign. Derfor er det vigtigt med flere medlemmer og støttebidrag. I forbindelse med kampagnen er der udarbejdet ovenstående anbefalerliste. Der er trykt plakater og foldere, indrykket annoncer og Det Økologiske Råd har bl.a. stande ved Københavns Miljøfestival og Roskilde Dyrskue.

Du kan også hjælpe til. Det er vigtigt med uafhængige stemmer i dansk og international miljøpolitik. Der er behov for en kritisk og kvalificeret debat. Bliv medlem af foreningen (hvis ikke du allerede er det). Eller støt Det Økologiske Råds arbejde. Se hvordan på kuponen på side 31. Bidrag udover 500,- kr. er fradragsberettigede. Alle medlemmer modtager Global Økologi fem gange om året.

Kontakt Det Økologiske Råd, hvis- du kender nogen, som kan være interresseret i at blive medlem/støtte Rådets arbejde.- du har kendskab til gode steder at hænge plakater op, f.eks. på din arbejdsplads, uddannnelsesinstitution eller lign. (plakaten er i A2-format, med plads til foldere)

Med venlig hilsen

Det Økologiske Råd

En vigtig stemme i dansk og europæisk miljøpolitik

Støtte til Det Økologiske Råd anbefales af:

Alex Dubgaard (KVL), Allan Andersen (DN), Anders Christian Hansen (RUC), Anders Richelsen, Anne Grete Holmsgaard (MF, Socialistisk Folkeparti), Arne Wangel (DTU), Asbjørn Bjerre, Danmarks Vindmøl-leforening, Bjørn Bauer (Planmiljø,) Bo Weidema, (LCA Consultants), Bodil Søgaard (KVL), Christian Friis Bach (KVL), Claus Hedegaard Sørensen (RUC), Claus Heinberg (RUC), Ebbe Münster (Planenergi), Ejvin Beuse (OVE), Elise Pedersen (amtsformand, Socialdemokratiet), Elle Laursen, Elsebeth Gerner Nielsen (MF, Radikale Venstre), Erik Christensen (AaU), Finn Bro-Rasmussen (DTU), Frede Hvelplund, (AaU), Gunnar Boye Olesen (OVE), Hanne Stensen Christensen,Hans Ege, Hans Peter Dejgaard, Hans Aage (RUC), Henning Schroll (RUC), Henrik B. Larsen, Henrik Lund (AaU), Inge Røpke, (DTU), Jacob Hart-mann, Jacob Magid (KVL), Jacob Sørensen, Jan Holm Ingemann (AaU), Jette Gabrieli (FOGU), Jette Rank (RUC), Jesper Gundermann, Jesper Holm (RUC), Jesper Jespersen (RUC), Jesper Lund-Larsen (SiD), Jon Stephensen (AVENY-T), Jytte Abildstrøm (Teater “Riddersalen”), Jørgen Stig Nørgaard (DTU), Jørn Jespersen (MF, Socialistisk Folkeparti), Keld Albrechtsen (MF, Enhedslisten), Knud Vilby, Kaj Jørgensen, Karen Stok-holm Kær, Kåre Fog, Kåre Press-Kristensen, Lars Davidsen (OVE), Lars Person (Merkur), Lene Christiansen, Lennart Emborg, Lise Christian-sen, Martin Lidegaard (MF, Radikale Venstre), Michael Kvetny, Niels Frimodt-Møller, Niels I. Meyer, Nils Ørum-Nielsen, Ole Bang, Ole M. Nielsen (MF, Kristeligt Folkeparti), Peder Agger (RUC), Per Gun-dersen, Pernille Blach Hansen (MF, Socialdemokratiet),Peter Langdal (ARTE), Pierre Lemaitre (Global Security Agenda Project), Poul Henrik Harritz (DN), Rikke Traberg, Svend Auken (MF, Socialdemokratiet), Søren Gabriel (DTU), Tarjei Haaland, Tommy Bergstein, Torben Chrintz (Niras), Torben Lund (MEP, Socialdemokratiet), Uffe Geertsen (DØR/Energidebat), Ulla Sandbæk (MEP, Junibevægelsen), Vagn Jelsøe, Villy Dyhr (Forbrugerrådet), Walter Brüsch, Winnie Berndtson (Miljøborg-mester, Kbh.)


Deltag i miljødebatten - send et indlæg til GØ

Lederen i Global Økologi april 2002 handlede om forberedelserne til Johannesburg-topmødet om bære-dygtig udvikling. Lederen udtrykte redaktørens opfattelser, hvilket er helt i overensstemmelse med, at GØ er et uafhængigt blad, hvor ledere underskrevet af redaktøren alene er redaktørens ansvar. Lede-ren indeholdt en kritik af de danske miljø- og udviklingsorgani-sationer, som inden for rammerne af 92-gruppen forbereder Johannes-burg-topmødet. Vi er selv en del af denne proces. Derfor ønsker vi at klargøre, hvad der er Det Økologi-ske Råds opfattelse.

Vi er enige i, at de officielle forberedelser til topmødet halter særdeles meget, og det er svært at være optimistiske og tro på, at der kommer konkrete og brug-bare beslutninger på mødet. Men vi mener, at lederens kritik af organisationerne i 92-gruppen i hovedsagen rammer ved siden af. Organisationerne udfører et stort og nyttigt arbejde og presser på for, at der kommer konkrete tilsagn fra de rige lande, herunder om ned-skæringer i landbrugsstøtten og forøgelse af u-landsbistanden, her-under miljøbistanden. Dette blev også fremført på 92-gruppens seminar på Christiansborg d. 4.

Johannesburg og NGO’erne

Af Christian Ege og Henning Schroll, hhv. sekretariatsleder og formand for Det Økologiske Råd

april, som lederen tager udgangs-punkt i.

F.eks. blev det klart sagt, at de produktionsrelaterede landbrugs-subsidier skal udfases - hvilket 92-gruppen fremfører ved enhver lejlighed. Dvs. at først og fremmest skal eksportstøtten afvikles. Det er den, der gør, at landbrugsvarer fra EU-landene ofte dumpes på u-landes markeder og udkonkurre-rer landenes egne landbrugsvarer. Også hektarstøtte, dyrepræmier og hvad det alt sammen hedder, skal reduceres og omlægges, så det sigter mod at beskytte miljøet samt at bevare livet i landdistrikterne.

Der var også en lang diskussion af u-landsbistandens størrelse. Her var det ganske vist miljøminister Hans Chr. Schmidt (V), der især slog på kravet om, at de rige lande støtter med mindst 0,7% af BNP. Men det var fordi han vil frikende den borgerlige regering ved at hen-vise til, at Danmark stadig er over 0,7% - mens NGO’erne kritiserede, at vi ikke fastholder vores position som foregangsland.

92-gruppen har også udtalt - som der lå i lederens krav - at der bør fastlægges en tidsplan for gennemførelse af de rige landes forpligtelser. En af 92-gruppens primære aktiviteter, det såkaldte Syd-projekt, er at lave fælles oplæg sammen med Syd-NGO’er til kon-krete krav, der kunne vedtages i Johannesburg (se www.rio10.dk). Dette er et fælles papir for 92-grup-pen sammen med to andre NGO-paraplyer, herunder Third World Network, som også omtales i de øvrige artikler i april-nummeret som en vigtig samarbejdspartner

for Nord-NGO’erne. De tre para-plyorganisationer er gået sammen om at organisere “multi stake-holder dialogue” på forberedel-sesmøderne i New York og det kommende på Bali.

Endelig fremfører lederen, at “Måske er NGO’erne i for høj grad blevet en del af “systemet” (...) I stedet nøjes man med (...) og vi skal jo også have USA med”. Det er svært at læse dette anderledes end, at NGO’erne har bøjet sig for den nye regerings præmis om, at vi ikke kan lave globale aftaler uden USA. Det er direkte forkert. Det er blevet sagt igen og igen af 92-grup-pen - og blev også sagt d. 4. april - at vi er nødt til at lave globale aftaler uden USA, men at aftalerne selvfølgelig skal stå åbne for, at USA senere tilslutter sig.

SVAR:

Jeg er naturligvis glad for, at Det Økologiske Råd ikke har i sinde at censurere indholdet i Global Økologi. Lederen i sidste nr. er skrevet på baggrund af konferen-cen 4. april og evalueringsrappor-ten “Danmark på vej?” og gav udtryk for, at 92-gruppen mangler visioner op til Johannesburg.

Tager vi landbrugsstøtten, er det tankevækkende, at alle - lige fra Peter Gæmelke i Landbrugsrådet til Paven i Rom - er enige om, at den skal reduceres for at hjælpe u-lan-dene. Det er så dejligt uforplig-tende at sige - ligesom vi alle siger, at vi skal udrydde sult i verden. Spørgsmålet er blot hvordan, hvor-når og med hvilke midler.

Debatindlæg til næste nr. skal være redaktionen i hænde senest 13. september 2002. Indlæg bør ikke overstige 400 ord og modta-ges helst på diskette eller e-mail, [email protected]


KøkkenhavenLena Israelsson fortæller om have-brug fra en tid, hvor man næppe kendte til begreber som økologi eller biologisk mangfoldighed. Alli-gevel rummer 1800-tallets køk-kenhaver en rigdom af arter og kundskaber, som er ukendt idag og som IL ønsker at genindføre. Hvor-for ikke plante gule, hvide eller røde gulerødder i sin køkkenhave? 196 rigt illustrerede sider. 248 kr.

Danmark formand for EU1. juli 2002 lyder startskuddet til et halvår med Danmark som formands-land for EU. Vil Fogh, Schmidt og Co. sætte bæredygtig udvikling på den europæiske dagsorden?

Klods Hans Karavanen13. - 28. juli. Karavanen vil i år hoppe fra ø til ø i det sydfynske øhav med start og slut i Svendborg. Karavanen består af folk fra alle samfundslag og i alle aldre, der vandrer ud i det danske land to uger hver sommer og besøger mennesker, der arbejder med økologi, bæredygtighed og et grønnere og sjovere liv. Se www.klodshanskaravanen.dk

Bæredygtig er mere end dygtig16. august. Heldagsseminar om folkeoplysning og uddannelse for bæredygtig udvikling. Arr.: Øko-Net og Dansk Folkeoplysnings Samråd. Båring Højskole, Højskole-vej 2, Asperup, Fyn. Pris 200 kr. Til-melding: Øko-net på tlf. 6224 4324.

Verdenstopmødet for bæredygtig udvikling 26. august - 4. september. Mindst 150 stats- og regeringschefer og 50.000 repræsentanter fra hele verden mødes i Johannesburg, Syd-afrika til FN’s Verdenstopmøde om bæredygtig udvikling. Global Øko-logi rapporterer fra begivenheden.

Fra Rio til JohannesburgEr vi på rette vej mod en bæredyg-tig globalisering? spørger en række velansete skribenter i april-udga-ven af Den Ny Verden, udgivet af Center for Udviklingsforskning. Artiklerne giver et øjebliksbillede af, hvor vi står få måneder inden FNs verdenstopmøde om bæredyg-tig udvikling. 164 sider. 75 kr.

Eksempelvis er det sådan, at EUs landbrugssubsidier er opdelt i groft taget to søjler - den ene, der udgør ca. 90% af støtten, er øremærket produktstøtte (jo højere pro-duktion jo mere støtte), den anden går til regionale/miljømæssige formål. Når 92-gruppen mener, at land-brugsstøtten skal reduceres, betyder det så, at den i EU skal ned på 0, penge skal overføres fra søjle 1 til 2 eller et helt nyt system skal opbygges? Og skal det ske nu i forbindelse med østudvidelsen, om 10 år, om 100 år eller måske trinvis? Kan man opstille delmål? Kan man vedtage sanktionsmuligheder? Det kunne være rart, hvis der var nogen, der ville supplere den rigtige retorik med tal og konkrete mål.

Jeg har modtaget mange positive tilkendegivelser på lederen i sidste nr. Dette - sammenholdt med de diskus-sioner omkring 92-gruppens rolle, som jeg har været invol-veret i - får mig (måske fejl-agtigt) til at tro, at lederen i hovedsagen ikke ramte ved siden af.

Af Bo Normander, redaktør Global Økologi

Læs mere om landbrugsstøt-ten, der i EU udgør omkring 350 mia. kr årligt (mere end hele Afrikas BNP):

“U-lande kræver fair play” af Aditi Sharma i Global Økologi september 2001.

“Reform af EU’s landbrugs-støtte” af Elizabeth Gutten-stein m.fl., Verdensnaturfon-den WWF i Global Økologi april 2001.


Miljønyheder fra den store vide verden

Foto: BN

Falsk e-mail om regnskov

2002 En e-mailprotest mod fæld-ning af regnskov i Amazonas har huseret i flere måneder. Indled-ningsvist står “The Brazilian con-gress is now voting on a project that will reduce the Amazon forest to 50% of its size,” og det er menin-gen, at man skal skrive under og sende protesten videre. Afsender ([email protected]) eksi-sterer ikke, og der står ingen orga-nisation bag. Derfor må mailen betegnes som et falsum, selvom det er rigtigt, at Brasiliens regering har uhensigtsmæssige ideer om at ind-drage mere regnskov til landbrug og bebyggelse.

‘European Social Forum’ i Firenze

14/5/02 Verdens Sociale Forum i Porto Alegre, Brasilien får nu en europæisk pendant. Det første Europæiske Sociale Forum vil blive afholdt den 7.-10. november 2002 i Firenze, Italien. Der ventes tusind-vis af græsrødder og NGO’er. Pro-gram og tilmelding er endnu ikke annonceret. Ligeledes planlægges regionale fora i Indien, Oceanien, Amazonas-regionen og Amerika (Nord og Syd) inden VSF III finder sted i Porto Alegre i februar 2003. (www.fse-esf.org)

FN om det globale miljø

22/5/02 FNs miljø-organi-sation, UNEP, påpeger i en ny stor rapport, at kløften mellem

rige og fattige er drivkraften bag verdens voksende miljøproblemer.

Rapporten opstiller fire scenarier for de næste 30 år: 1) Markedet bestemmer, et scenario der mest afspejler situationen i dag, 2) Poli-tikerne bestemmer, hvilket indebæ-rer strenge globale miljøaftaler, 3) Sikkerheden bestemmer, hvor den rige verden vil beskytte sig i et Fort Europa eller Fort Nordame-rika mod de fattiges krav, og 4) Bæredygtigheden bestemmer, der i kombination med scenario 2 og borgernes indsats medfører en radikal ændring i levemåde kloden over. Rapporten kan dow-loades fra www.grida.no. Se også www.unep.org

GMO koster landmænd dyrt

22/5/02 En EU-undersøgelse, hvis konklusioner i første omgang blev lækket til Greenpeace, men som nu er offentliggjort i sin helhed, viser at dyrkning med gensplejsede afgrøder (GMO) i Europa vil med-føre store udgifter for konventi-onelle og økologiske landmænd. Landmænd, der ønsker at forblive GMO-frie risikerer omkostnings-stigninger på op til 40%, samtidig med faldende salgspriser, hvis deres produkter bliver forurenet med GMO. Undersøgelsen er en bombe under de pågående for-handlinger om nye GMO-regler i EU såvel som i Danmark. (www.jrc.cec.eu.int/gecrops og www.greenpeace.dk)

Argentina og Brasilien rejser WTO-sag mod USA

23/5/02 Argentina vil nu tilslutte sig Brasilien i at rejse en sag under WTO mod USAs nye lov om for-øget landbrugsstøtte. De to syd-amerikanske lande frygter at miste milliardindtægter på eksport af landbrugsvarer som soja, majs og hvede og mener, at USAs pro-tektionistiske lov er i strid med

WTOs handelsregler. George W. Bush underskrev i starten af maj en 6-årig lov, der øger USAs statsstøtte til landbruget med 67%. Det svarer til 50 mia. kr. årligt i ekstra støtte. (www.enn.com)

Japan ratificerer Kyoto - Canada og Rusland tøver

23/5/02 Japans underhus har besluttet, at Japan som det 54. land vil ratificere FNs Kyoto-protokol om at begrænse udledningen af drivhusgasser. Japan skal reducere udledningen med 6% inden 2012 i forhold til 1990-niveauet. Kyoto-aftalen træder i kraft når 55 lande, der repræsenterer mindst 55% af i-landenes CO2-udledninger, har ratificeret. USA er som bekendt ude, og Australien nægter at ratifi-cere uden USA. EU er inde. Canada tøver med at ratificere bl.a. pga. pres fra den olierige Alberta-provins. De 55% kan dog forment-lig nås, hvis Rusland ratificerer. Men den russiske beslutning er udskudt og vil næppe ske inden Miljøtopmødet i Johannesburg. (www.unfccc.int/press)

Bush øger statsstøtten til amerikanske farmere med 67%. (Foto: USDA)


Deltagelse i Johannesburg

Det Økologiske Råd vil deltage i aktiviteterne på Verdenstopmødet om miljø og udvikling i Johan-nesburg d. 26. august til 4. sep-tember. Vi har opnået støtte fra Danidas oplysningsbevilling til at tage derned og rapportere i et sær-tema af Global Økologi. Vi er sam-tidig i gang med at kontakte andre organisationer, der kan tænkes at ville være med til at arrangere workshops i Johannesburg om bl.a. kemikaliepolitik, grøn skattere-form og partikelforurening.

Modspil til The skeptical environmentalist

Det Økologiske Råd udgav i 1999 sammen med Mellemfolkeligt Samvirke bogen “Fremtidens pris” som et modspil til Bjørn Lomborgs

“Verdens sande tilstand”. I august 2001 udsendte Lomborg “The skep-tical environmentalist”. Vi har nu udarbejdet et modspil til denne, kaldet “Sceptical questions and sustainable answers”, hvor danske forskere på 210 sider gendriver de mest centrale af Lomborgs påstande. Bogen vil være tilgænge-lig på vores hjemmeside i juni.

Arbejdsgrupper

Vi opfordrer til deltagelse i Det Økologiske Råds arbejdsgrupper, der består af rådsmedlemmer, ansatte og frivillige:

Kemikaliegruppen arbejder for beskyttelse af mennesker og miljø mod skadelige industrikemikalier bl.a. i forhold til revisionen af EUs kemikaliepolitik.

Landbrugsgruppen arbejder med beskyttelse af grundvand og

Det Økologiske RådJette RankMichael KvetnyKåre Press-KristensenLene ChristiansenHenning SchrollHanne Steensen ChristensenKaj JørgensenLise ChristiansenHenrik B. LarsenSøren GabrielKaren S. KærLennart EmborgNils Ørum-Nielsen (suppl.)Anders Richelsen (suppl.)

Partikelfiltre nu!Pressemeddelelse fra Det Økologiske Råd, 23. maj 2002

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg afgiver i løbet af sommeren betænkning om forslaget fra Kristeligt Folkeparti om installation af partikel-filtre på dieselkøretøjer. Forslaget bygger i høj grad på et forslag udarbejdet af Det Økologiske Råd.

Desværre ser det ikke ud til, at flertallet i Folketinget ønsker at handle nu. Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) har d. 21. maj sendt sit bidrag til beretningen, hvor han blot endnu engang ønsker mere viden - til trods for at det er et af de felter, hvor der er størst enighed blandt forskerne om den alvorlige sundhedsskadelige effekt. Mange undersøgelser peger på, at dieselpartiklerne er årsag til 3-400 ekstra dødsfald pr. million indbyggere i storbyer hvert år. Samtidig ved vi, at problemet kan nedbringes drastisk ved filtre.

Den 22. maj offentliggjorde Haldor Topsøe, at de vil markedsføre en kataly-sator til dieselkøretøjer. Denne vil være effektiv til at fjerne kvælstofoxider og kulbrinter, men den vil umiddelbart kun fjerne ca. halvdelen af partiklerne, hvilket ikke er godt nok i betragtning af de alvorlige sundhedsproblemer. Derfor vil der stadig være behov for partikelfiltre. Topsøe peger på, at man kan opnå en bedre partikelrensning ved at justere på motorerne, samtidig med at katalysatoren installeres. Men det vil kræve en sikkerhed for, at denne justering opretholdes i hele køretøjets levetid. Før vi evt. får præsenteret en løsning herpå, kan katalysatoren ikke erstatte et partikelfilter.

overfladevand mod pesticider og kvælstof, herunder med revision af vandmiljøplaner og med EUs landbrugspolitik.

Trafikgruppen beskæftiger sig med virkemidler til reduktion af trafikkens miljøbelastning, såvel energiforbrug og CO2-udledning som forurening med miljø- og sundhedsskadelige stoffer, herun-der partikler.

Energigruppen arbejder med energibesparelser. Gruppen er for tiden hvilende, men indgår i det danske NGO-netværk EnergiDebat, som skaber oplysning og folkelig debat om dansk energi- og klima-politik og konsekvenserne for miljø og demokrati.

Økonomgruppen beskæftiger sig med sammenhængen mellem økologi og økonomi, f.eks. med miljøvurdering af finansloven, grøn skattereform samt udvikling af økonomiske udtryk for bæredyg-tighed.

Bæredygtighedsgruppen har kritiseret regeringens strategi for bæredygtig udvikling samt udar-bejdet Rådets alternativ hertil.

Miljøbistandsgruppen samar-bejder med en række NGO’er på et projekt til Danced-programmet, der skal støtte opbygning af miljø-NGO’er i Malaysia.

Er du interesseret i at arbejde med et af disse emner, så kontakt sekretariatet på tlf. 3315 0977 og hør nærmere.

Bestillingskupon

Jeg ønsker at tegne abonnement på Global Økologi. 5 numre om året 250 kr. Jeg er studerende/arbejdsløs/pensionist (125 kr. årligt, dokumentation vedlægges) Jeg ønsker at være støttemedlem af Det Økologiske Råd* og indbetaler

kr. pr. år (min. 250 kr. pr. år) (stud./arbejdsl./pens. min. 125 kr.) kr. pr. kvartal (min. 100 kr. pr. kvartal) kr. pr. måned (min. 35 kr. pr. måned)

Jeg ønsker at give et gavebidrag på: kr Jeg ønsker at bestille følgende publikationer:

Beløbet indbetales: på giro 897-5051 vedlagt som check via betalingsservice, PBS (du bliver kontaktet herom)

Navn

Adresse

Postnr. og by Tlf.

Fremtidens pris Talmagi i miljøpolitikken. Red.: Jeanne Lind Christiansen. Udgivet af DØR og Mellemfolkeligt Samvirke, 1999. 329 sider. 198 kr. (købes hos MS)

Den grønne hatRådets visioner for hvor langt vi kan komme mod et bæredygtigt samfund i år 2020. Jubilæumsbog, DØR, 2001. 108 sider. 120 kr.

Fokus på pesticider og kvælstofDebathæfter om landbrugsproduk-tionens betydning for natur og føde-varer. Af Hans Nielsen, DØR, 2001. 48 hhv. 36 sider. 30 kr pr stk.

Virkemidler for bæredygtig udviklingNu også på engelsk. Samlehæfte om grøn skattereform, offentlig grøn ind-købspolitik og miljømærker. Ved Søren Dyck-Madsen, DØR, 2002. 28 sider. 25 kr.

Globale udfordringerEn række fagfolk beskriver sam-menhængen mellem miljø, udvikling og sikkerhed. Red.: Uffe Geertsen. Udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke, 2001. 176 sider. 198 kr. (købes hos MS)

EU’s miljøpolitikMed fokus på miljøkrav til produkter. Et debatoplæg i diskussionen om EU’s fremtidige rolle på miljøområdet. Af Mette Boye og Christian Ege, DØR, 2001. 132 sider. 50 kr.

PublikationerNedenfor ses et udpluk af Det Økologiske Råds publika-tioner. En fuldstændig liste fås ved henvendelse til DØR eller fra www.ecocouncil.dk. De fleste publikationer kan gratis læses eller downloades på hjemmesiden. Ved køb af klassesæt gives normalt 33% rabat. Ekspeditionsgebyr og porto tillægges prisen.

Global Økologic/o Det Økologiske RådLandgreven 7+++ 2482 +++1045 København K

* Alle støttemedlemmer får Global Økologi 5 gange årligt, får adgang til foreningens generalforsamling, mulighed for at stille op til Det Økologiske Råd og for at deltage i arbejdsgrupperne, samt får rabat ved arrangementer m.m.

NB. Kuponen kan også sendes som fotokopi eller faxes på 3315 0971.

Næste nummer kommer på gaden tiloktober med et særtema om global miljøpolitik efter Johannesburg

Global Økologi ønsker alle en god sommer!

Global Økologi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

Global Økologi giver læseren en tværfaglig tilgang til miljøstoffet

Global Økologi udgives af Det Økologiske Råd og udkommer fem gange om året

www.GlobalØkologi.nu

Seneste fem numre

Juni 2001

September 2001

Læs om i næste nummer

November 2001

Februar 2002

April 2002

Documents

Global Økologi nr. 3, 9. årgang 2002