Run på rådgivning hos Kombit Tinglysning - itchefer.dk · Nr.02_ april 10_ side 2 Gå den direkte vej KMD OPUS. ET INTEGRERET VIRKSOMHEDSSYSTEM DER BINDER ARBEJDSPROCESSERNE TÆTTERE

Nr.02_ april 10_ side 1

KOMMUNERNES IT MAGASIN

Nr. 02 april 2010 ISSN 1399-7947 Kit

TEMA :Virtualisering

Run på rådgivning hos Kombit

Tinglysning – største fiasko i 20 år

Digitale infotavler afløser gule sedler

KL sparer 250.000 kr. årligt på virtualisering

[email protected]$S:Layout 1 26/03/10 09.20 Side 1


Gå den direkte vejKMD OPUS. ET INTEGRERET VIRKSOMHEDSSYSTEM DER BINDER ARBEJDSPROCESSERNE TÆTTERE SAMMENForbered dig på at gå nye veje, når det gælder drift og ledelse af din organisation. KMD Opus er det første integrerede virksomhedssystem til kommuner. Det bygger på erhvervslivets foretrukne it-platform, SAP – hvor skel og siloer brydes ned, og ét sammen-hængende system håndterer alle kritiske forretningsprocesser. Spørg til KMD Opus næste gang, du møder KMD, eller klik ind på kmdopus.kmd.dk


KOMMUNERNES IT MAGASINUdgiver: KIT@– Kommunale It chefer.Formand: Jørgen Kristensen Egedal KommuneFor information om foreningen, medlemskab samt abonnement se www.itchefer.dk

Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon 4630 [email protected]

Redaktionsudvalg:Jørgen Kristensen, Egedal KommuneMichael Voel Jensen, Hørsholm KommuneFlemming KjærsdamLouise Andersen

Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon 7515 1155, [email protected]

Layout: www.znildt.dkForsidefoto: ColourboxTryk: Jørn Thomsen A/S

Oplag: 7.600

Indhold nummer 2 · april 2010

12

3

456

Kit@

Kombit oplever run på rådgivningog leverandørstyring

Fra digital tinglysningtil digital bandlysning

Digitale Infotavler afløser de gule sedler

6 10 16

Sociale bedragere Side 8får sværere ved at snydeSamkøring af data fra CPR og BBR finder mulige sociale bedragere i Skanderborg og Ballerup.

Grande scandale Side 13 Årtiers it-fiaskoer i staten. På den led minder historien om digital tinglysningom en historie, der er blevet fortalt før. Men denne gang er det dog en af dehelt store skandaler på niveau med Amanda.

KRONIK: Side 18Telemilliarder skal bruges til it-udvikling i kommunerneStatskassen har siden 2001 fået et provenu på 4 mia. kroner ved salg af tele-frekvenser. SAM-DATA/HK ønsker at målrette dette provenu til digitale selv-betjeningsydelser i det offentlige, så Danmark bliver et foregangsland medhensyn til digital service på internettet.

TEMA: Virtualiseringen omfavner hele Side 20it-infrastrukturen

Virtualisering skaber adgang til Side 21data døgnet rundtFor godt et år siden bad topledelsen it-afdelingen i Helsingør Kommuneom at undersøge, hvordan kommunen kunne garantere oppetider og sup-port hele døgnet. Kravet om 24/7 stammede primært fra sundhedsperso-nalet, da de er afhængige af at have elektronisk adgang til journalerdøgnet rundt. Denne indledende undersøgelse har nu ført til et gennemgri-bende projekt om virtualisering.

KL sparer 250.000 kr. på virtualiseringSide 22Ultimo 2009 virtualiserede KL sit servermiljø i et nyt netværks-design. KL sparer 250.000 kroner over de næste tre år på strøm, hardware og kon-sulenttimer.

Mål hastigheden på netværket Side 23Skive kommunes IT afdeling har i bestræbelserne på at holde deres net-værk optimeret og fri for fejl, investeret i test og måleinstrumenter, derhjælper dem med hurtig og effektiv fejlfinding og derved reducere udgifterog gener ved nedetid.

Kører i minidrift Side 24Helsingør Kommunes it-afdeling har indrettet et lille VMware-miljø i detnuværende serverrum for at hente erfaringer til den kommende gennem-førsel af virtualiseringen. Desuden er it-afdelingen i gang med at opbyggeet nyt serverrum, der skal rumme det nye miljø.

Pas på faldgruberne i Side 26den virtuelle infrastrukturVirtualisering giver en række fordele som besparelser på server-siden. Menen vellykket virtualisering omfatter også et grundigt kig på den virtuelle ogfysiske infrastruktur, hvis man vil komme i mål med projektet uden overra-skelser.

”Cloud vokser ikke ind i himlen” Side 28I den senere tid har Cloud computing været meget omtalt. Aktuelt har væretnævnt, at om få år vil samtlige kommunale it-afdelinger være oppe i skyen.Fald nu ned på jorden igen.

NYT FRA Kit@: Side 30Tak til alle deltagere på generalforsamling og temadag i Kolding den 4. og 5. marts


Så er det tid til tilmelding til den første løsning i Um-brella. Digital Flytning er lige nu i udbud, et udbud, der forventes afsluttet me-dio maj. Derfor har vi nu brug for jeres tilslutning til løsningen, så vi kan gå til leverandørerne med viden om, hvor mange kom-muner der vil være med i løsningen. Alle Umbrella-kommuner har modtaget tilmeldingsmaterialet, og tilmeldingsfristen er 1. maj 2010. Du kan læse mere om løsningen på www. umbrella.dk/digitalflytning

Digital Flytning en bruger-venlig it-løsning, der gør det nemt for borgerne at anmelde en flytning, og som samtidig letter arbej-det for sagsbehandlerne i behandlingen af flytte-anmeldelserne. Løsningen kan automatisere op mod 70 % af alle anmeldelser og være Edag3-parat. Digital Flytning vil indehol-de logiværtserklæringer, børne- og sommerhus-flytninger og lægevalg samt et sagsbehandlermo-dul og statistikværktøjer. Vi samarbejder desuden med KL og Post Danmark

omkring udbredelse af løsningen til borgerne, bl.a. ved at KL vil udfase flytteblanketten på post-huset, og ved at borgerne gennem Digital Flytning vil kunne anmelde flytning til Post Danmark.

Fællesskab!

„Det er nu, kommunerne skal vise, at de vil fælles udvikling”

Borgerservicechef Bodil Thomsen,

Sorø Kommune

„Tilslutningen viser kommunernes reelle vilje til at handle. Vi skal vise handling bag ordene!”

IT- og Borgerservicechef Henrik Friis,

Syddjurs Kommune

Sæt allerede nu kryds i

kalenderen for Umbrella

årsmødet, der afholdes d.

11. juni. Årsmødet er et hel-

dagsarrangement, hvor vi

blandt andet vil informere

om kommende projekter i

Umbrella og aktiviteter for

2010. Vi vil også benytte

dagen til en workshop-

seance og meget mere.

KOMBIT er ejet af de danske kommuner. Vores vigtigste opgave

er at sikre, at kommunerne skal have bedre og billigere adgang til

it-løsninger. Det gør vi ved at samle indkøbskraften og forhandle

løsninger og priser på vegne af kommunerne og ved at stå i spidsen

for udvikling af it-løsninger.



KIT@sætter holdet Med øget bevågenhed på digitalisering i den offentlige sektor, og de kommunale it-chefers stadigt vigtigere rolle

som strategiske og praktiske udøvere for at omsætte digitaliseringen i praksis, bliver det en hovedopgave for KIT@

fremover at bevise sine evner som en professionel samarbejdspartner.

LEDER :

Af Jørgen Kristensen, formand for KIT@

Berigtigelse: Aalborg Kommunehar været i EU-udbud

Kit-Magasinet har i sin seneste ud-gave den 18. februar 2010 på leder-plads skrevet, at Aalborg Kommunekøbte for 232 mio. kr. it-systemer ijuni 2008 af KMD – ”uden at haveværet i udbud.” Dette er ikke korrekt.Aalborg Kommune har henvendt sig

til Kit-Magasinets redaktion og gjortopmærksom på den faktuelle fejl.Den berigtiger vi hermed, idet vi ergjort bekendt med, at Aalborg Kom-mune har gennemført et EU-udbud.Kit-Magasinet beklager fejlen.

Dermed ikke være sagt, at vi ikke har været professionelleindtil nu. Men digitaliseringen vil gribe ind overalt i voressamfund, og udfordringerne bliver stadigt større og meregennemgribende end hidtil. Det vil stille nye krav til KIT@som organisation, hvis vi ønsker at fastholde vores synlig-hed og fortsat øge vores indflydelse, og det gør vi.

Det kom tydeligt frem på generalforsamlingen og den efter-følgende temadag. Opgaverne er utallige. EU-udbudsregler,KMD´s prispolitik, EU´s nye kontroldirektiv, fokus på it-sik-kerhed i selvbetjeningsløsninger, E-Dag3, Nem-Id, Open-Source kontra proprietære platforme, brug affællesoffentlige registre, Kombit og fælleskommunal it-ud-vikling og transitionsaftalen, benchmark. Og der er mangeflere.

KIT@ har i to år gennemført en forandring fra forening tilprofessionel interesseorganisation. I tiden der kommer, skalder fokus på bæredygtighed og resultater, og vi skal gøre osstærkere ved at indgå alliancer med andre. Der giver ikkemening at sigte efter at opbygge KIT@ som en klassisk in-teresseorganisation med juridiske, økonomiske, politiske ogteknologiske kompetencer. Der er langt mere ræson i at fåkompetencer tilført i form af samarbejder med andre inter-esseorganisationer.

Så der ligger en opgave i at udnytte vores kompetencer i be-styrelsen til at gøre vores stemme gældende i andre for-eninger og organisationer. Vi skal udnytte vores personligenetværk og skabe relationer, som kan give os viden og ind-sigt og give andre viden om, hvad vi kan byde på.

Det vil være et af emnerne på bestyrelsens it-politiske stra-tegiseminar den 23. april. Mit håb er, at hvert enkelt besty-relsesmedlem finder sin egen rolle, så hele bestyrelsenbidrager til at løfte de udfordringer, vi står over for. Vi sætteret ”nyt” hold, der sammen skal udstikke retningen forKIT@’s udvikling i de kommende år. Bestyrelsen er et team,

der består af forskellige kompetencer, som kan bruges in-ternt og eksternt til at få profileret vores holdninger i de rig-tige sammenhænge.

Vi har de seneste år bevist, at vi har fået taleret i adskilligemedier og vi har med vores eget Kit-Magasin givet forenin-gen en goodwill i andre sammenhænge, der har fået os ind-holdsmæssigt placeret på det digitale landkort. Detforpligter, og hvis vi vil fastholde og udbygge den position,skal vi være skarpe på, hvilke mål vi agter at forfølge ogtænke igennem med hvilke midler, vi kan realisere målenemed, når nu alt foreningsarbejdet i KIT@ beror på frivilligindsats. Det skal der sættes ord på d. 23. april.

Der er ikke noget, som er statisk. Derfor er det vigtigt, at vinu følger op på de resultater, vi har skabt. Et hovedsigte vilfortsat være at bruge vores kræfter på at sætte vores finger-aftryk på den fællesoffentlige digitale dagsorden i Danmark.

Her ligger der en ikke ubetydelig indsats for KIT@’s med-lemmer i egen kommune på undervisnings-, pleje- og sund-hedsområderne. Vi skal ud og have politikere og topledere ivors egen organisation i tale, drøfte mulige og alternativeinitiativer til opgaveløsninger, hvor teknologien frigiver res-sourcer eller muliggør, at borgerne kan klare sig selv. Vi haren rolle at spille ved afklaring af etiske dilemmaer ved øgetbrug af robotteknologi, overvågning og sociale webtjenesteri dialog med borgere og politikere, så tabuer og frygt for detukendte ikke kommer til at stå i vejen for de udfordringer, visom servicesektor om føje år står over for.

Turen fra maskinrummet til kommandobroen gik forbløf-fende stærkt. Nu skal det vise sig, om vores evner til at na-vigere digitalt kan medvirke til at bringe kommunerne flotigennem den stride blæst, der står om behovet for øget tek-nologiunderstøttelse, effektivisering og det offentliges res-sourceforbrug i al almindelighed.



Kombit blev etableret i maj måned2009 efter, at KL på grund af lovgiv-ningen solgte aktierne i KMD til enudenlandsk og en dansk kapitalfond.Siden har den nye fælleskommunaleit-rådgiver oplevet run på eksternrådgivning om kontraktvilkår og in-formationer om leverandørpriser.

”Der er en enorm interesse i kommu-nerne for at vurdere leverandørernespriser. Kommunerne vil jo gernevide, hvor de ligger med deres nuvæ-rende aftaler. I forbindelse med at virådgiver kommunerne om styring afleverandører, får vi i fortrolighed ad-gang til kommunens kontrakter. Detsætter os i stand til at opbygge en da-tabase over leverandørpriser inden-for forskellige systemer, og detbetyder, at den enkelte kommune ianonymiseret form kan få oplyst,hvor man ligger,” siger direktør HansBerthelsen, Kombit.

Med præsentation af priserne i ano-nymiseret form menes, at det ikke ermuligt for den enkelte kommune atse, hvad en anden kommune betalerfor en tilsvarende it-løsning, ellers vilinformationerne ikke være fortrolige.Målet er et benchmark værktøj, hvorden enkelte kommune kan finde sinegen placering i feltet – om den erblandt de kommuner, der betalermest eller blandt dem, der betalermindst.

Interessen for leverandørernes pris-sætning i kommunerne er skærpetefter, at KMD ifølge flere kommunersopfattelse har sat priserne mærkbarti vejret. Prisstigningerne hos KMDfremgik også af KIT@´s eget nyheds-brev i december, hvor KMD barsledemed de nye vilkår.

Kombit oplever nu run på rådgivningom at bistå kommunerne vedrørendekontrakter og informationer om pri-

ser. Virksomheden har som sin ho-vedopgave at få så mange kommunersom muligt til at arbejde sammen omfælles it-løsninger.

Ved at samle kræfterne i kommu-nerne forventer Kombit gennemstørre ”indkøbskraft” at kunnestyrke konkurrencen på markedet.Den større indkøbskraft skal kunnetiltrække flere leverandører og der-med kan kommunerne få bedre ogbilligere it-løsninger at vælge imel-lem.

Kombit er efter knapt et år nu be-gyndt at være synlig i markedet.Ifølge direktør Hans Berthelsen ope-rerer virksomheden nu på fire for-skellige indsatsområder, der skalstyrke kommunerne og øge konkur-rencen blandt leverandørerne.

Stor opmærksomhedKombit A/S blev etableret den 20.

Af Flemming Kjærsdamenyt

Hver tredje danske kommune bruger i dag det fælleskommunale selskab Kombit som ekstern rådgiver i for-

bindelse med leverandørstyring – ved udbud og forhandlingssituationer om valg af it-leverandør. Dermed er

virksomheden på mindre end et år blevet en synlig samarbejdspartner i kommunerne med at sikre bedre sy-

stem- og kontraktvilkår.

Kombit oplever run på rådgivningog leverandørstyring



maj 2009 med 600 mio. kr. i startka-pital fra ejerne i KL. Udgangspunktetvar, at Kombit skulle samle kommu-nerne i fælles opgaveløsninger, og nuoplever virksomheden en meget storinteresse fra kommunerne.

"Vi oplever meget stor opmærksom-hed omkring virksomheden. Bådeblandt kommunerne, hos politikere iejerkredsen og blandt it-leverandørerbliver der holdt øje med, hvordan viagerer. Og forventningerne er næ-sten for store," siger direktør HansBerthelsen.

Kombit skal drives forretningsmæs-sigt og rådgivningen sker på mar-kedsvilkår.

”Ved at samle kommunerne, opnårde bedre kontraktvilkår. Det betyderogså mere ensartede kontraktvilkår,og det vil gøre det lettere at se, hvadman får for pengene. Alt i alt stiller

det kommunerne stærkere i forhand-linger med it-leverandørerne,” sigerHans Berthelsen.

Kombit er også i gang med at etab-lere et netværk for kommuner, derstår foran udbud og kontraktfor-handlinger. Det sker for at skabe etfælles forum for kommuner, somskal i EU-udbud, men det sker ogsåfor at få styrket kommunernes mu-ligheder for at få opfyldt deres behovhos leverandørerne.

”Vi oplever, at mange kommunergiver udtryk for, at de gerne vil haveyderligere funktionalitet i de produk-ter, som leverandørerne udbyder.Derfor vil vi gerne etablere et net-værk af kommuner for at få dissebehov frem i lyset. Kommunerne kanså efterfølgende vælge, at Kombitskal gå i udbud på vegne af alle, ellerde kan vælge at gå i udbud selv. Dekan vælge fælles udbud eller hver for

sig. Det er helt deres egen beslutning. Men igen – kommunerne kommer tilat stå stærkere over for leverandø-rerne, hvis de agerer fælles,” sigerHans Berthelsen, der forventer, atnetværket er i luften i midten afapril.

Kombit er også i gang med at op-bygge kontraktskabeloner, der skalhjælpe kommunerne ved kontrakt-indgåelse, ligesom der planlæggeskurser i leverandørstyring.

■

Der er en enorm interesse i kommunerne for at vurdere

leverandørernes priser.

Kombits fire indsats-områder:

• Bedre kontrakter gennem

benchmarking, leverandør-

styring, kontraktskabeloner

og nyt kommunalt netværk

• Fælleskommunale it-pro-

jekter, der skaber økono-

misk råderum

• Standardisering og sam-

menhæng på tværs af

kommuner – Klippekortord-

ning med 20.000 timer om

året fra KMD til at sikre

bedre adgang til data for

kommuner

• Sikre konkurrencen med

flere leverandører på det

kommunale marked

Hans Berthelsen, direktør Kombit



Sociale bedragere får det sværere i Skanderborg og Ballerup kommuner, når kombinationen af data, der ud-trækkes fra CPR- og BBR-registrene, automatisk krydstjek-kes, og via den såkaldte ”undringsliste ” skaber grundlagetfor at afsløre potentielle sociale bedragere.Derefter sammenlignes data manuelt med oplysninger frae-indkomstregistret. Når sagsbehandleren undrer sig til-strækkeligt i bedragerianalysen, så fører det til et besøgfra kommunens side. Det nye system ventes at kunne be-grænse socialt bedrageri væsentligt med en betydelig min-dre indsats.

”Det er svært at sige, hvilke gevinster der ligger i Bedrage-rianalysesystemet. Vurderingerne fra andre offentlige in-stanser spænder lige fra 2-30 millioner kr. årligt i Skan-derborg Kommune,” siger økonomichef Jørn Prætorius. Bedragerianalysesystemet er sidste skud på stammen i ud-viklingen af Skanderborg Kommunes LIS system fra SASInstitute, som nu også bruges til at finde og forebygge so-cialt bedrageri.

Kommunen havde to ledelsesinformationssystemer atvælge imellem, men valgte SAS på bekostning af Essentiafra KMD. Og nu føres data fra KMD´s fagsystemer over iSAS. Oprindeligt startede det med løsninger indenfor sy-gefravær og økonomi, men Skanderborg Kommune udnyt-ter nu også systemet til disponering og budgetopfølgningsamt analyse af mistænkelige data i forbindelse med soci-alt bedrageri.Kommunen gik ind i pilotforsøget med HOS, ”helheds ori-enteret sagsbehandling” efter krav fra Socialministerietom at følge op på det sociale område.

Mange sociale bedragereDer er ikke noget overblik over det sociale bedrageri i lan-dets kommuner, men det vurderes af Ankestyrelsen, Ar-bejdsdirektoratets og Socialforskningsinstituttetsundersøgelser, at cirka 10 procent af de, der modtager ind-komsterstattende eller sociale ydelser, har omgået reg-

lerne og kommunerne vurderer, at 20-30 procent af de en-lige forsørgere modtager ydelser, de ikke er berettiget til. Det er ganske vist ikke lovligt at samkøre de offentlige re-gistre, men det er tilladt at trække data ud fra registreneog så samkøre data, og det er præcis, hvad der gøres i SASsystemet. På den måde krydstjekkes oplysninger automa-tisk og ”undringslisten” oprettes.

Kombination med e-indkomst”Vi har desværre ikke fået lov til at køre data fra Statens e-indkomstregister ind i systemet, men det forsøger vi at fåtilladelse til. Indtil videre er vi nødt til manuelt at tjekke e-indkomstregistret. Når undringssystemet så slår ud, går vimanuelt ind i e-indkomstregistret og finder tal om borge-ren. Det er jo lidt besværligt, når mange ydelser som støttetil daginstitution afgøres på månedsbasis. Integration mede-indkomstregistret ville spare meget tid og give meresikre informationer, og man skal jo være meget sikker isin sag, når man henvender sig til borgere om socialt be-drageri,” siger Jørn Prætorius. Analysesystemet bruges også, når nogen skriver ind tilkommunen og undrer sig over, at der bor en mand på enadresse, hvor der kun er registreret en kvinde på adres-sen. Jørn Prætorius: ”Analysesystemet giver systemet et godtgrundlag for at træffe valget, om vi skal undersøge det,der i gamle dage kaldtes dyneløftning.” LIS systemet understøtter ”Skanderborgmodellen”, der erblevet fremhævet i den aktuelle ledelseskanon over storedanske ledelsesbedrifter. Modellen bygger på stor uddele-gering af decentralt ansvar på basis af central udvikling afpolitikken og stor frihed i institutionerne til at opfylde deoverordnede politiske mål. Skanderborg har fået samtligedata fra bl.a. KMD´s fagsystemer ind i sit eget datavarehus,hvor kommunen kan kombinere data på kryds og tværs ogskabe ny viden til ledere og medarbejdere.

■

Sociale bedragerefår sværere ved at snydeKombination af data fra CPR og BBR finder mulige sociale bedragere i Skanderborg og Ballerup.

Dårligt nyt for sociale bedragere

Skanderborg og Ballerup kommune er de to førstekommuner, der har implementeret et system, som automatisk krydstjekker oplysninger hos modtagere afsociale ydelser og udvælger potentielle bedragere. Ialt 10 kommuner har købt systemet hos SAS Institute.

Af Niels Torben Volqvartzenyt

Det er ikke lovligt at samkøre de offentlige

registre, men det er tilladt at trække data ud

fra registrene og så samkøre data,”


IT Quality A/S | Banemarksvej 50F | 2605 Brøndby | Tlf. 70 222 444 | www.itq.dk | [email protected]

B r u g e r s t y r i n g ?w w w . i t q . d k



Fra digital tinglysningtil digital bandlysning

Af Niels Torben Volqvartzenyt

”Møgsag”, siger ministeren. ”Kaos” siger et offer. ”Skandale”, siger eksperten. Den digitale tinglysning, der skulle

gøre tinglysningen automatisk, er blevet til digital bandlysning fra alle sider.

Mange kommuner har for nyligt sendt opkrævninger forejendomsskat til borgerne. Men talrige opkrævninger erdumpet ind ad de forkerte brevsprækker på grund af kaosi den digitale tinglysning. Flere kommuner har henvendtsig til KL på grund af forsinkelserne. Vicekontorchef Pia Færch, KL: ”Kommunerne har haft rig-tig mange henvendelser fra folk, der har fået en opkræv-ning på ejendomsskat, selv om de har solgt deres hus. Vifølger nøje, om det giver kommunerne væsentligt flerebyrder med manuel sagsbehandling med at sende nye reg-ninger. ”

Der er stadig mange sager ophobet i den digitale tinglys-ning, og det betyder, at kommuner stadig sender opkræv-ninger til ejere, der har solgt deres ejendom. Det betyder,at ejerne først er blevet ramt i ansigtet ved ikke at kunnefå deres penge på grund af manglende tinglysning. Nu bli-ver de samme ejere ramt i nakken ved også at skulle betaleejendomsskat for en ejendom, de har solgt.

”Det er KL’s vurdering, at så længe der ikke er sket ting-lysning af en handel, er det fortsat den registrerede ejer,der hæfter for ejendommen, og derfor er det ejerens an-svar at betale denne, selvom der er indgået aftale om salgaf ejendommen. KL forventer til gengæld, at sælger og

køber selv sørger for, at regningen betales af den rette,f.eks. i forbindelse med en refusionsopgørelse”, siger PiaFærch.

Ifølge Pia Færch er der også eksempler på, at der er ting-lyst, men kommunen ikke er blevet orienteret om ejerskif-tet.

Pia Færch: ”I tilfælde, hvor kommunen ikke er blevet ori-enteret, bør den naturligvis annullere den første opkræv-ning og sende opkrævningen til den nye ejer.”Det er ikke småpenge kaos i den digitale tinglysning ko-ster danskerne. Siden den 8. september 2009 har dan-skerne lidt cirka 1 milliard kr. i rentetab, viser beregningerfra Dansk Byggeri.

Rasende ofreEt af ofrene for det nye tinglysningssystem prøver atsamle ligestillede for at varetage deres interesser samlet. ”Hvorfor lukker man for manuel tinglysning, før digitaltinglysning virker? Man stoppede da ikke storebæltsfær-gerne før, man kunne køre på den nye bro. Hvorfor søsæt-ter man et digitalt tinglysningssystem, der er så

- fortsættes på næste side 12


Kan dit blanketsystem afl evere blanketter direkte i Dokumentboksen?

Kontakt os nu!Kontakt os allerede i dag og arranger en præsentation af NetBlanket – så din kommune kan blive klar til eDag3. Du kan læse mere om systemet og kontakte din lokale markedskonsu-lent på www.netblanket.dk.

– det kan NetBlanket. Faktisk kan NetBlanket allerede nu afle-vere blanketter i borgerens e-Boks, og det sparer både porto, papir og arbejdstid. NetBlanket er et internetbaseret blanket-system, designet til at lette den daglige sagsbehandling og administration i kommunen – og klar til eDag3.

Er I klar til eDag3?Når Dokumentboksen lanceres, vil overgangen fra e-Boks til Dokumentboksen ske helt automatisk. Med NetBlanket som blanketsystem kan din kommune være klar til at sende direkte til Dokumentboksen fra første dag – og dermed er I helt klar til eDag3.

Bliv klar til

eDag3

mkt292 Netblanket annonce KIT.indd 1 26-03-2010 12:26:25


fejlbehæftet, at man en måned efter kommer med en op-datering med 350 fejlrettelser? Det værste er, at et halvt årefter er der stadig kaos,” siger Ulver Pedersen. Han er et afofrene for tinglysningsskandalen og har oprettet hjemme-siden www.digital-tinglysning-skandale.dk

En lang række medofre har meldt sig ind på hjemmesiden,men Ulver Pedersen har ikke fået noget ud af at henvendesig til Domstolsstyrelsen på ofrenes vegne for at få afkla-ret, hvordan kan man søge om erstatning.Ulver Pedersen har været i en Kafkask situation i et me-ningsløst system uden mulighed for at få oplysninger omvirkeligheden. Han har oplevet den ene henvisning tilnæste instans efter den anden, uden at kunne få svar ogfrarøvet muligheden for at få oplysninger om, hvor sagenbefinder sig i systemet. ”Det må være forfærdeligt for dem, der bliver skilt eller ernødt til at sælge hus på grund af krisen. De bliver ramt

dobbelt op. Det er min holdning, at der er gået politik i det.Der har vel været en mand tilbage til at lukke det gamletinglysningssystem ned og resten er fyret. Det er desværreet forudsigeligt forløb for et offentligt it-projekt, sigerUlver Pedersen, der selv er beskæftiget med it.

Han har ringet og skrevet til Domstolsstyrelsen uden at fåsvar. Det samme til Justitsministeriet, som henviser tilDomstolsstyrelsen, ligesom Forbrugerstyrelsen gør.”De stikker hovedet i jorden som en struds. De forskelligeinstanser henviser til Domstolsstyrelsen eller til kammer-advokaten, der skal komme med en udtalelse, og det kantage lang tid,” siger Ulver Pedersen. Han prøver at opnå erstatning for de skadeslidte borgere,men det ser ud til, at han kan skyde en hvid pind efterden.

■

FlowIT A/SVindegade 75-77, 1. sal5000 Odense C

Telefon: 66 10 40 55E-mail: [email protected]: www.flowit.dk

Porteføljestyring - skab overblik over organisationens projekter og sammen-hængen til kommunens politiker og indsatsområderProjektstyring - gør det nemmere at følge projektmodellen end at lade væreSamarbejde og videndeling - forøg kvaliteten i arbejdet ved effektive samarbejds-processer og genbrug af viden

Kontakt FlowIT for en uforpligtende drøftelse af jeres behov.

Effektiv projektgennemførelse med ProjectFlow® 5.0 og SharePoint

ProjectFlow® 5.0Projektportal baseret på SharePoint

Ny version

Hvorfor lukker man for

manuel tinglysning, før

digital tinglysning virker?”Ulver Pedersen

- fortsat fra forrige side 10



Da justitsminister Lars Barfoed (K) isit første samråd med Folketingetsretsudvalg blev spurgt om erstatningtil skadeslidte borgere, svarede han:”Det kloge er at vente på en grundigvurdering fra statsadvokaten… Jeg tørslet ikke tænke på, hvilke konse-kvenser det vil få, hvis vi bare beslut-ter os til at yde kompensation tilborgere, der har mistet penge somfølge af lange sagsforløb.”

Lektor med speciale i offentlige it-sy-stemer, Erik Frøkjær, Datalogi, på Kø-benhavns Universitet kalderelektronisk tinglysning en skandalepå niveau med det berygtedeAmanda projekt tilbage i 1990érne:”Staten har ikke taget ved lære af år-tiers erfaringer med dårlige it-projek-ter. De er stadig præget af politiskønsketænkning og bureaukratisktankegang. Årsagen er, at der er enrække magtfulde instanser, der ikkevil give noget fra sig.” Erik Frøkjær påpeger, at der ikke ernær så mange lig i lasten i den kom-munale sektor: ”Vi skal 20 år tilbagefor at finde et stort kommunalt sy-stem, som det Personaleadministra-tive system (KMD red.), der blevsmidt på lossepladsen. Tænk på, hvorsmertefrit kommunalreformen er fo-regået på landsplan efter pilotforsøgpå Bornholm. I Staten er det næstenhver gang, det går galt. Det er dogheld i uheld. Domstolsstyrelsen kanvære glad for, at projektet ikke blevfærdigt under højkonjunkturen medmeget mere pres på tinglysningen.”

Lone Dybkjær, Radikale ligger pålinje i sin vurdering. Hun pointeredepå Retsudvalgets samråd med justits-minister Lars Barfoed: ”At man havdeoverset alle advarselslamper” og un-derstregede, at ”Der er ingen it-sy-

stemer, det er gået godt for i staten.Hvis ministeren ikke vil placere an-svar, så må man høste erfaringer.”

Formand Pia Brade, SAM-DATA/HK,med erfaringer fra Statens IT har enlignede opfattelse: ”I Staten starterdet med, at man får ideen til et it-sy-stem. Derefter bliver det forberegnet,og så bliver det rigtige it-projekt defi-neret. Derefter går projektet videretil ”regnedrengene”, der konklude-rer, det får vi aldrig igennem. Heref-ter bliver projektet beskåret, så detbliver spiseligt for politikerne, og såforventer embedsmændene en eks-trabevilling, fordi it-systemet ikke vilfungere. Det er den måde statslige it-projekter bliver til på. De statslige it-projekter underbudgetteres konstant,fordi de skal ”sælges” til politikerne.It er dyrt, og når man fjerner pengefra projekterne, så går det ud oversikkerhed og driftsstabilitet, så dethele bliver dyrere i sidste ende.”Ifølge Erik Frøkjær skal årsagen til destatslige it-systemers fallit også fin-des i ministeriernes monopol på at fåudviklet it-løsninger uden den kon-kurrence som findes i kommunerne.Finansministeriets interesse i at havemagten politisk, økonomisk og sty-ringsmæssigt over it-området vejerganske enkelt tungt.

- fortsættes på næste side

Af Niels Torben Volqvartz

Grande scandaleÅrtiers it-fiaskoer i staten. På den led minder historien om digital tinglysning om en historie,

der er blevet fortalt før. Men denne gang er det dog en af de helt store skandaler på niveau med Amanda.

Der er ingen it-systemer,

det er gået godt for i sta-

ten. Hvis ministeren ikke vil pla-

cere ansvar, så må man høste

erfaringer

”

enyt

Lone Dybkjær, Radikale



- fortsat fra forrige side

Manglende kompetencer”De har ikke de kompetencer, som dehar brug for. Enhver it-kyndig villetage afstand fra at igangsætte et pro-jekt som digital tinglysning uden athave en pilotperiode først. Jeg harspurgt Domstolsstyrelsen og bedt omaktindsigt, men har ikke kunnet fåsvar på, hvem der sidder i de sty-rende organer,” siger Erik Frøkjær.Han vurderer, at regeringen har eterstatningsansvar, fordi det er sær-ligt ansvarspådragende, at Domstols-styrelsen ikke har kvalitetssikret ogbrugerevalueret systemet forsvarligt.Erik Frøkjær: ”Skylden på mislyk-

kede it-projekter i staten skydes overpå konsulenter, der kører pengehjem i lastbil for projekterne. De på-tager sig ansvaret for ikke at bliveudelukket til fremtidige opgaver.Hvis der skal forbedres på denne si-tuation, må de statslige styrelser selvansætte kompetente it-folk og ikketrække på Statens IT, der har deresegne interesser. Der kunne oprettesen uvildig instans under Rigsrevisio-nen.”

”Man kunne løse problemet ved atetablere en højt kvalificeret gruppemed it-kompetencer som en nytænktudgave af Rigsrevisionen for at få it-udvikling og risikovurdering tæt påøkonomistyringen,” siger Erik Frø-kjær.

Formanden for SAM-DATA Pia Bradeer enig: ”Jeg er enig med Frøkjær i, atdet er en god ide at etablere en it-fag-lig organisation på linje med Rigsre-visionen.Erik Frøkjær er ikke glad for at rubri-cere Elektronisk tinglysning, mensiger: ”Jeg vurderer, at digital tinglys-ning rangerer som fiasko på Amandaniveau med 540 millioner kr. i di-rekte udgifter og formentlig afledte

udgifter i samme størrelsesorden, sådet samlet set ender med én milliardkr. Hertil kommer at en lang rækkepersoner, rammes på deres person-lige økonomi. Jeg mener, at de er an-svarspådragende for Staten, nårenkeltpersoner rammes, fordi it-pro-jektet er gennemført uden hensynta-gen til normal sund praksis.

Når et system i den grad fejler, så fårman aldrig et godt system, der vilføre til rationalisering. De har jo ogsåværet nødt til at ansætte 25 nye med-arbejdere.

Justitsminister Lars Barfoed beteg-nede i retsudvalget digital tinglys-ning som en ”møgsag”, men sagde, atdet ikke var it-systemet, der var pro-blemet og forsvarede dermed, at sy-stemet ikke var blevet testet mere,end det var. Lars Barfoed erkendtedog, at der var 17 vigtige fejl den 8.september 2009, da tinglysningssy-stemet gik i luften. Men ministerenunderstregede, at der ikke var nogenalvorlige fejl på premieredagen.

■

Digital tinglysning rangerer som fiasko på niveau med Amanda

med 540 millioner kr. i direkte udgifter og formentlig afledte udgif-

ter i samme størrelsesorden, så det samlet set ender med én milliard kr.”

Erik Frøkjær



iteo.dk

25.000 brugere

på det trådløse net

- uden problemer

IT-Center Fyn er et driftsfællesskab for en lang række

undervisningsinstitutioner, fordelt på 47 matrikler - ca. 25.000

brugere - på Fyn, Sjælland, Bornholm, Lolland og i Jylland.

Jørn Thostrup fra IT-Center Fyn :

Jørn ThostrupIT-Center Fyn

r

sohrn TThøJ

egurb

vrednu

tneC-TT-I

r

n :yr FFyetneCCeTa Irrap ffrustr

oB,dnallæjSSj,nyFåp-er

off,rr,enoitutitsnisgninsiv

sellæfstfirdterenyFret

allyJigodnalloL,mlohnr

ac-reklirtam74åptledro

ekkkeærgnalnerofbaks

.dna

000.52.a

sohrn TThøJ

n :yr FFyetneCCe-TT-a Irrap ffrustr

uphostrTThJørn

.dkeoit

yner FFyent-CCeITT-p



Afløseren til de gule sedler er fundet. 21 SFOér (skolefritidsordninger) i 16 kommuner har nu købt digitale informa-

tionstavler fra Tabulex, som skal erstatte de mange aftaler på gule lapper og telefonbeskeder mellem børnenes

forældre og pædagogerne.

”Anne går med Rikke hjem i dag, og Rikkes mor henterdem klokken 14.30. Vi arbejder længe i dag.” ”Peter skal tilfodbold hver onsdag eftermiddag. Han går selv derhen.””Emma skal til tandlæge i dag klokken 13-13.30, men kom-mer tilbage til SFOén efter tandlægen.”

Der er tusindvis af den slags aftaler hver eneste dag, og deryger ind som telefonbeskeder eller på papir og skrevetned på de gule lapper eller på hvide tavler. Det skal siden

hen koordineres mellem forældre, børn og pædagoger. Deter en daglig udfordring at få det hele til at gå op i en højereenhed.

”Vi vil gerne bidrage til at fjerne de fedtede mapper og defedtede tavler og de mange gule lapper i SFOérne, og somdet er både svært og tidskrævende for forældre og pæda-goger at få koordineret og få et overblik over. Nu kan for-ældre i stedet sidde hjemme og sende en e-mail til SFOén

Af Flemming Kjærsdamenyt

Digitale Infotavler afløser de gule sedler



Bedre og mere digital kommunikation mellem det offentlige og

borgerne er et centralt punkt i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstra-

tegi, og vi vil gerne bidrage til at lette den daglige administration og frigive

ressourcer blandt personalet gennem øget forældreselvbetjening.”

Infotavlen er skærme, der hænger i ankomstområderne. Børnenelogger ind og ud, når de kommer og går. På de digitale infotavler kanbørn og pædagoger indtaste, hvor børnene er, så forældrene via ensms ved hvor børnene befinder sig, når de skal hentes. Sms-updateer et tilbud til forældre, der gerne vil vide, hvornår barnet er ankom-met til SFO'en, og også hvornår det er gået, hvis barnet selv finderhjem.

16 kommuner har i dag købt SFO-modulet: Egedal, Gladsaxe, Holbæk, Langeland, Næstved, Odsherred, Rebild,Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Silkeborg, Slagelse, Sønderborg, Varde, Vejle, Viborg.

om barnets aftaler, en dag, en uge eller en måned frem, ogbeskederne samles på ét sted,” siger adm. dir. Stig Korga-ard, Tabulex.

Virksomheden har solgt sit administrative skolesystem i64 kommuner. Det nye SFO-system bliver et ekstra modulsom kan købes til skolesystemet som indeholder forældre-nes navne og adresser. SFO-systemet bliver koblet på sko-lens netværk.

SFO’en på Absalon Skole i Holbæk er en af de første insti-tutioner, der har vinket farvel til kaos med de mangepapir- og talebeskeder. Der er nu installeret touchskærme,hvor børnene selv kan krydse sig ind og ud, når de kom-mer og går. Et intranet sørger for, at forældre og pædago-ger hele tiden er opdateret om skemaet for det enkeltebarn. Systemet har også en sms-service, så forældrene kanvælge at modtage en automatisk sms, når barnet forladerinstitutionen.

Ned med spildtiden ”Kommunikationen mellem SFO’en og forældre kan blivelige så tidsbesparende, smart og sikker som skolens intra-net til forældre. Værktøjet er udviklet, så det er nemt atanvende, og der findes derfor ingen gode forklaringer på,hvorfor SFO’ens kommunikation med forældrene primærtskal baseres på sedler og opslag,” siger souschef MichalaJohansen, Absalonskolens SFO i Holbæk.

”Den elektroniske afkrydsning på digitale infotavler ogelektronisk kommunikation med forældrene er de vigtig-ste værktøjer for os. Vi har 350 børn, og vi ønsker at afla-ste personalet mest muligt fra administrative opgaver, såde kan få mere tid med børnene. Børnene vil fremoverblive krydset af elektronisk. Vi vil ligeledes altid vide,hvem der må hente børnene, fordi forældrene i ro og magderhjemme har tid til at orientere os en uge eller en helmåned frem.”

”Det bliver også en lettelse, når vi slipper for at printe 350sedler om kommende ferieønsker, lukkedage eller ture isvømmehallen, dele dem rundt til alle børn og sikre, at vifår en slip tilbage med forældrenes underskrift. Med detnye system får vi forældrenes tilladelse med digital signa-tur og undgår derfor en masse spildtid og seddeladmini-stration, siger Michala Johansen.

I mange af de 16 kommuner, som nu har fået installeretSFO-modulet håber Stig Korgaard, Tabulex, at det vil bredesig som ringe i vandet og at kommunerne derfor vil øgeudbredelsen i de kommende måneder og år. Han forven-ter, at 25 kommuner vil have implementeret det nye SFO-modul inden udgangen af 2010.

■

Stig Korgaard, adm. direktør, Tabulex



Telemilliarder skal bruges til it-udvikling i kommunerneStatskassen har siden 2001 fået et provenu på 4 mia.

kroner ved salg af telefrekvenser. SAM-DATA/HK ønsker

at målrette dette provenu til digitale selvbetjeningsydel-

ser i det offentlige, så Danmark bliver et foregangsland

med hensyn til digital service på internettet.

SAM-DATA/HK har for en måned siden indsendt sithøringssvar til It- og Telestyrelsens Højhastighedsko-mité, der var nedsat af daværende videnskabsministerHelge Sander (V).

4 mia. kr. til digitaliseringVi har den opfattelse, at de 4 mia. kr., sammen medindtægterne fra kommende auktioner på teleområdet,skal kanaliseres over i it-udvikling, der løfter Dan-mark til et digitalt højhastighedssamfund med inter-netbaserede tjenesteydelser og selvbetjening tilborgernær og virksomhedsrettet service.

Samtidig foreslår SAM-DATA/HK i forlængelse af Høj-hastigheds-komiteens rapport, at der iværksættes etudredningsarbejde med at fjerne lovgivningsmæssigeog politiske barrierer for digitaliseringen af den of-fentlige sektor. Der er love og regler – såvel politiskesom administrative – der forhindrer mange offentligeserviceydelser i at kunne foregå på Internet. Derfor vildette udredningsarbejde skulle tage servicemæssige,lovmæssige og administrative hensyn, så borgere ogvirksomheder oplever digitale serviceydelser som for-bedringer af servicen.

Såvel den økonomiske indsprøjtning som det anbefa-lede udredningsarbejde vil kunne fremme digitalise-ringen af Danmark.

For en interesseorganisation med over 6.000 medlem-mer i it-afdelinger i kommuner, regioner og stat, giverdet ikke meget mening, hvis Højhastighedskomiteensanbefalinger ender med en satsning på selve infra-strukturen – inden der fokuseres på it-udvikling.

Hvis det ender på den måde vil et nyt teleforlig i Fol-ketinget reelt blive en økonomisk foræring af midlertil telebranchen eller provenuet vil indgå i den almin-delige drift i staten og bøde på landets økonomi. SAM-DATA/HK mener i stedet, at provenuet via enfond bør anvendes til forbedring af de digitale servi-ceydelser i det offentlige. Det vil føre til transaktionerpå bredbåndsinfrastrukturen, og teleudbyderne vil

Af formand Pia Brade, SAM-DATA/HKKRO

NIK



dermed også få den trafik de efterlyser som argumentfor at investere på området.

Men det vil være en stor fejl at begå for de folkevalgtepolitikere, hvis det bliver infrastrukturen, der kommertil at sætte dagsordenen for den digitale udvikling i detoffentlige.

Det er kongstanken, at trafikken vil komme naturligt pået kommende højhastighedsnetværk, som følge af nyedigitale serviceydelser. Det er således afgørende for etdigitalt højhastighedssamfund, at de digitale serviceydel-ser kommer før infrastrukturen, frem for at bygge infra-strukturen først for siden at markedsføre digitaleserviceydelser.

Det skal ikke forstås på den måde, at SAM-DATA/HK fin-der infrastrukturen i et højhastighedssamfund under-ordnet. Infrastrukturen er tværtimod afgørende for, omet digitalt højhastighedssamfund vil fungere effektivt.Det kræver endog meget kraftige dataforbindelser. Deter bare ikke hensigtsmæssigt at bygge et digitalt højha-stighedssamfund op ved at starte med infrastrukturen.Det er rækkefølgen, vi er ude efter.

Ellers finder vi mange af Højhastighedskomiteens anbe-falinger indenfor ”digitalisering af den offentlige sektor”og ”den offentlige sektor som platform for innovation”for yderst relevante.

Men med udmeldinger fra regeringens side om nulvæksti kommunerne og den manglende gennemslagskraft,som de digitale serviceydelser har i dag, vil det være etrigtig godt initiativ at føre provenuet fra salg af telefre-kvenser over i kommunerne.

400 forskellige selvbetjeningsløsningerVores anbefalinger om en saltvandsindsprøjtning til detdigitale Danmark, er ikke tilfældig. Tværtimod mener vi,digitaliseringen bliver helt grundlæggende for at bevarefundamentale velfærdsydelser i fremtiden. Vi taler omselvbetjening på informationsområdet, booke tid hoslægen for hele familien, distanceundervisning, meremobil- og internetteknologi i hjemme- og ældreplejen,hjemmearbejdspladser for ansatte og fjernundervisningmv.

Lige nu er vi imidlertid vidner til, at kommunerne ogandre offentlige udbydere står overfor store udfordrin-ger med hensyn til digitalisering og selvbetjening. Der ermindst 400 forskellige selvbetjeningsløsninger i landetskommuner, og mange af dem fungerer ikke ordentligt,og borgere og virksomheder har svært ved at gennem-skue de mange forskellige løsninger, og derfor bliver deheller ikke brugt i det ønskede omfang.

Ifølge CEDI er det blot syv procent af alle flytninger, dersker digitalt, selv om det i næsten alle landets kommu-ner er muligt at gøre over internettet. Det ville være heltnaturligt, hvis kommunerne tager hånd om dette og ”løf-ter” disse serviceydelser og selvbetjeningsløsninger gen-nem fælles it-udvikling baseret på standarder, så

Danmark får færre, bedre og mere ensartede løsningertil fordel for både borgere og medarbejdere i kommuner. Urealistisk gennem effektiviseringerAdskillige politiske udmeldinger går ud på, at kommu-nerne selv må skaffe pengene til den udvikling gennemeffektiviseringer af administrationen. Men det menerSAM-DATA/HK er urealistisk. Kommuner kan ikke fri-gøre midler i den størrelsesorden. Derfor mener vi, atstatens indtægter fra teleauktionerne skal kickstarte di-gitaliseringen i kommunerne, så der opnås de nødven-dige ressourcer til it-udvikling på præcis det område,hvor borgere og virksomheder møder det offentlige.

Løsningerne fejler teknisk set ikke noget. Men brugernesbehov er ikke taget i ed. Der er rigtig meget at hente påselvbetjeningsområdet i hele den offentlige sektor vedyderligere brugerinvolvering og it-professionelle kompe-tencer, så løsningerne bliver lavet af hensyn til brugerne.Dette store skridt fremad i digitaliseringens navn, håbervi selvfølgelig andre er villige til at tage sammen med os.

Når brugervenlige digitale løsninger virker efter hensig-ten, kommer trafikken på den bredbåndsinfrastruktursom sidegevinst, og så vil telebranchen også få sine ind-tægter.

Så vores forslag med at føre penge fra auktioner over i it-udvikling har ikke til hensigt at straffe telebranchen ogflytte pengene over til de offentlige it-ansatte eller it-branchen. Set med vores øjne er det alene et spørgsmål,om den rækkefølge udviklingen skal foregå i. Vores ud-gangspunkt er at fremme digitaliseringen af hensyn tilslut-brugerne. Vores udgangspunkt er ikke at bygge in-frastrukturen først og så lade det være op til markeds-kræfterne at afgøre hvilke serviceydelser, der kommerpå internettet.

■

Pia Brade, formand for SAM-DATA/HK



TEMA:

Efter kommunalreformen samledes it-driften i færre

datacentre med kraftigere servere. Disse servere er i

dag samlet i et virtuelt miljø i en hel del kommuner.

Der er en teknologisk konsekvens i først at centralisere

it-driften i et virtuelt miljø, hvorefter virtualiseringen

forlænges ud til at omfatte pcér, netværk og datafor-

bindelser. Virtualiseringen favner efterhånden hele it-

infrastrukturen.

”Vi ser tendenser, hvor virtualiseringen i stigende grad

retter sig ud mod brugerne, og det er der meget ratio-

nale i. Vi hører om mange positive erfaringer – primært

i private virksomheder, men rationalet omfatter også

kommuner. Det minder mere og mere om de gode

gamle dage, hvor brugeren havde en tynd klient og gik

op mod en server og hentede applikationer og data.

Nu gør teknologien det bare muligt at kombinere flere

styresystemer, netværksprotokoller og applikationer og

at få det distribueret gennem et IP-netværk,” siger

chefanalytiker Anders Elbak, IDC.

Det er tydeligt, at de følgende temahistorier fra det

virkelige liv primært handler om tre ting. Detaljeret

planlægning og god rådgivning – herunder outsourcing

eller egen drift og service. Desuden at få klarlagt for-

retningens behov, både nu og fremover, så virtualise-

ringen sikrer redundans, kapacitetsudnyttelse og

dataforbindelser, som rækker et pænt stykke ud i frem-

tiden, uden at det koster en masse ekstra.

Virtualiseringen omfavner hele it-infrastrukturen



Helsingør Kommune er i gang med atvirtualisere kommunens 135 servere.Projektet forventes endeligt afsluttetved udgangen af 2010. Hele projekteter grundigt forberedt, men startedeet helt andet sted. ”I begyndelsen af 2009 blev it-afde-lingen bedt om at undersøge, hvor-dan vi bedst og billigst muligt kunnehåndtere 24/7 oppetider og support.Det er især kommunens sundheds-personale, som har brug for at tilgåjournaler døgnet rundt,” fortæller it-chef Kim Baumgarten, HelsingørKommune. Desuden var Risk Mana-gement et vigtigt område at vurderefor it-afdelingen. Kommunens servermiljø var på dettidspunkt seks år gammelt.”Derfor vidste vi, at vi skulle gørenoget inden for en overskuelig frem-tid, så vi gik i udbud om outsourcingaf driften af servere”.Efter at have gennemgået tilbud omoutsourcing, kunne Kim Baumgartenkonstatere, at det ville blive 3-4gange dyrere at outsource, frem forhvis kommunen selv håndterede ser-verdriften. Og kommunen vil stadigikke have løst problemet med oppeti-

der og support i døgndrift og RiskManagement.

Nyt overblikResultatet af udbuddet blev derfor, atHelsingør Kommunes it-afdeling selvfortsatte med driften af it-serverne.Men den viden, som var kommetgennem udbuddet havde skabt et nytoverblik – ikke kun over kommunensservermiljø, men også et forretnings-mæssigt overblik over kommunensfremtidige behov. ”Vi kunne se, at vi inden længe villenå en grænse for, hvor længe server-miljøet kunne holde. Derfor begyndtevi at overveje virtualisering og lavedeen grundig business case på, hvaddet ville betyde at virtualisere voresservermiljø.” Med baggrund i den ”business case”kunne it-afdelingen sandsynliggøreforskellige gevinster:”Der var en helt åbenlys miljømæssiggevinst ved at virtualisere vores ser-vere. I dag har vi 135 servere og for-venter at kunne virtualisere 80-90procent af dem, så vi kan komme nedpå under 20 servere. Det sparerstrøm og det sparer hardware.”

Hertil kommer, at kommunen også eri gang med at konsolidere serverpar-ken:”At samle serverparken på få adres-ser ville kræve meget mere plads,end vi har til rådighed i dag, så der erogså logistikmæssige fordele ved vir-tualisering.” Desuden havde kommunens indled-ende arbejde med at forberede ud-buddet indenfor outsourcing klarlagt,at der vil kunne opstå rekrutterings-problemer ved at skulle holde demange servere i luften.”I dag er der krise, og det er let atfinde de rigtige medarbejdere. Menfor relativt kort tid siden var det stortset umuligt at rekruttere it-folk medspidskompetencer, og den situationkan opstå igen,” siger Kim Baumgar-ten. Resultatet blev, at kommunen beslut-tede at virtualisere størstedelen afservermiljø på VMware vSphere plat-formen. For at sikre oppetider – medfokus på kommunens vigtigste appli-kationer – besluttede kommunen atskabe en redundant løsning på to for-skellige adresser.

■

Af Anna Eskelund

For godt et år siden bad topledelsen it-afdelingen i Helsingør Kommune om at undersøge, hvordan kom-

munen kunne garantere oppetider og support hele døgnet. Kravet om 24/7 stammede primært fra sund-

hedspersonalet, da de er afhængige af at have elektronisk adgang til journaler døgnet rundt. Denne

indledende undersøgelse har nu ført til et gennemgribende projekt om virtualisering.

FåW1

CPelleiduivind6iltå op - ladpjdsebradCPdiW dXfS S

tlobfaduresdCP

W1pSeDvh

PC

medCPswodniW dpanXXpttXofftS apS.sréminimgoldoheglidevm,ørtsraprofregørserawtfosedneindvisrpneegnagdumræks2udraH.regurbrev

C- ....resladpjdsebra

CPra -.renøjgets

iltenveedyldufr2udrahås,e

Virtualisering skaber adgang tildata døgnet rundt



I eftersommeren 2009 havde KL behov for at købe nyeservere for at konsolidere og virtualisere deres server-miljø, som allerede var baseret på blade-servere.RespektIt, konsulentvirksomhed med speciale i netværk,sørger for drift og service på KL´s netværk. Og da Respek-tIt hørte, at KL overvejede at virtualisere sit servermiljø,påpegede de betydningen af at basere virtualiseringen påen gennemtænkt infrastruktur.

Workshop afdækker behov”I eftersommeren 2009 gennemførte vi derfor en works-hop sammen med RespektIt. Målet var at klarlægge orga-nisationens behov og brainstorme om, hvordan vi kunnelave et virtualiseret servermiljø, som både på kort oglangt sigt svarede til vores behov for gennemsigtighed ogoverskuelighed - også hvad angår pris og med udgangs-punkt i et gennemtænkt netværks-design,” fortæller it-chef Thomas Fænø, KL.Behovsafklaringen var grundlaget for, at RespektIt kunnekomme med oplæg til et design, der gav optimal sammen-hæng mellem servere og netværk og hermed det bedsteudgangspunkt for virtualiseringen af serverne. ”RespektIt vendte tilbage med forskellige, alternative løs-ninger. KL valgte en løsning, hvor man ved at udnytte en ny 10Gbteknologi på serverplatformene og lave et helt nyt designaf netværket med 10Gb serveraccess – imod tidligere 1Gb- kunne forenkle og forbedre forbindelsen mellem serve-rinfrastruktur og netværk og spare en masse hardwarepå netværket væk.”

”Vi valgte HP-servere, som havde de ønskede 10Gb-inter-faces. Hermed kunne vi sørge for optimal adgang og sam-tidig spare 12 fysiske switche væk, ” siger Thomas Fænø.Undervejs havde KL også overvejet en ny Cisco core-switch. Men selv om en tilsvarende switch fra HP ganskevist var lidt dyrere, så var den nødvendige kabling mel-lem Cisco switche og HP servere uforholdsmæssig dyr.Rent faktisk ville det koste over 17.000 kr. for hver server,vi ønskede at forbinde til core-switchen. Så totalinveste-ringen blev samlet set billigere ved at vælge HP,” sigerThomas Fænø.

Detaljeret planEfter KL havde truffet sin beslutning lagde RespektIt endetaljeret plan for, hvordan udskiftning af servere, konso-lidering og virtualisering, udskiftning af server-accessswitche, demontering af overflødiggjorte switche, skulleforegå.”En torsdag i december 2009 gik fire mand i gang meddet relativt store implementeringsprojekt. Vi startede kl.17 og lukkede al it ned, og herefter gik vi i gang med heleprojektet – klargøring af de nye HP-servere, implemente-ring af det redesignede netværk mv.” ”Jeg var glad for, at vi havde en detaljeret plan for projek-tet. Alene dét at få kappet alle kabler til den gamle serveraccess switch, samt 12 switche i rack-skabene var en om-fattende affære. Selvom vi havde pæn og struktureretkabling, så tog det alligevel lang tid at fjerne de mere end100 kabler, der bandt hele netværket sammen,” sigerThomas Fænø.

Af Anna EskelundTEMA:

KL sparer 250.000 kr.på virtualiseringUltimo 2009 virtualiserede KL sit servermiljø i et nyt netværks-design. KL sparer 250.000 kroner over de næste tre

år på strøm, hardware og konsulenttimer.



Rådhuset og administrationen i SkiveKommune er fordelt på fire fysiskelokationer, og de ansatte i it-afdelin-gen yder service til 2500 it-brugere.

It-konsulent Peter Deker Høegh,Skive Kommunes it-afdeling, siger:”Vi leverer service til 2500 brugere iSkive Kommune, som også benyttersig af trådløs adgang, VPN klienter ogi det hele taget kræver funktionalitetpå applikationer og båndbredde, nårde har brug for det. Så for at efter-komme it-brugernes behov og øn-sker, og for at sikre den daglige drift,var vi på udkig efter et test- og må-leinstrument som kunne hjælpe osmed at klare disse opgaver. Ydermereer vi i gang med udrulningen af tråd-løst netværk på samtlige skoler ikommunen, hvortil vi også mangledenoget måleudstyr. Valget faldt påFluke Networks, EtherScope Series II,som opfylder vores krav til fejlfin-

ding, fejlretning og installationsbe-hov - i et og samme instrument –både til fiberkabler, LAN og WLAN”.

Med stadigt større og mere kom-plekse it-netværk afføder det også etstigende behov for mere gennemsig-tighed i netværket for de it-ansatte,der skal løse problemer på netvær-ket. Denne gennemsigtighed opnårde ved at benytte sig af netværkstest- og måleinstrumenter.

"Vi har brug for et måleinstrument,som giver os mulighed for hurtig ogdirekte analyse af netværket. Et må-leinstrument, der integrerer LAN ogWLAN-analyse i et mobilt instru-ment, der gør os i stand til at findefejl, når der er behov for det. Ofte fårvi et overblik på få sekunder, og syn-ligheden omfatter både hardware,applikationer og netværksforbindel-ser," siger Peter Deker Høgh. ■

Mål hastigheden på netværket Skive kommunes IT afdeling har i bestræbelserne på at holde deres netværk optimeret og fri for fejl, investeret i

test og måleinstrumenter, der hjælper dem med hurtig og effektiv fejlfinding og derved reducere udgifter og gener

ved nedetid.

Undervejs i hele processen havde teamet en klar plan for,hvad der skulle nås og inden for hvilken tidsramme.”Vi havde også en nødplan, så vi hele tiden kunne rullebaglæns, hvis der opstod problemer undervejs. Men detgik efter planen, og hele løsningen virkede første gang, davi var færdige kl. 4 fredag morgen.” Undervejs gjorde teamet dog brug af nødplanen i det små:Det viste sig, at de ikke med sikkerhed kunne nå at flytteden blade-server, der skulle skabe redundans i det nyemiljø. Denne proces er derfor udsat til lidt senere på for-året.

250.000 kr. over tre årThomas Fænø er rigtig godt tilfreds med både løsning ogproces.”Vi sparer cirka 250.000 kroner over tre år. I denne opgø-relse er strøm en stor post. Før trak vores UPS 45.000 VA,hvor den i dag kun trækker cirka 10.000. Desuden brugervi naturligvis mindre strøm på at holde 24 nye servere iluften end de 120, vi havde før. Desuden går vores nye ser-vermiljø i dvale om natten, hvilket giver ekstra besparel-ser.” ”Hertil kommer, at vi sparer penge på til konsulenter ogpå service. Service på de 12 switches, som nu er overflø-diggjort, beløb sig før knapt 40.000 kr. om året. Ydermere havde vi før i tiden jævnligt behov for tilkøb afnetværkskort til nye servere, og indimellem også køb afekstra switch porte for at kunne forbinde de nye netkort –en post, der samlet set nemt løber op i over 100.000 omåret.

Så udover at alting er blevet lettere – vi kan få en ny ser-ver i luften på en halv time! – så sparer vi også penge,”siger Thomas Fænø.

Udover at det virtualiserede servermiljø og den optime-rede netværksdesign har givet både god performance ogøkonomi, så har det også skabt klare snitflader.”KLs it-afdeling er ansvarlig for serverdriften, hvorimodRespektIt står for drift og vedligehold på netværket. Før itiden befandt switche på blade-serverne sig i et ingen-mandsland, hvor det var svært at afgøre, hvor ansvaret lå.I vores nye, virtualiserede servermiljø har vi en langtbedre definition ved at skelne mellem servere og infra-struktur.”

■

Kort og godt

KL overvejede i eftersommeren 2009 at købe nye ser-vere til virtualisering. Men undervejs blev de gjort op-mærksom på, at der også var behov for at skabe enoptimeret infrastruktur for til fulde at kunne høste for-delene ved virtualiseringen og undgå ekstra omkost-ninger i fremtiden.

Resultatet er blevet nye servere med 10Gb-interfacesfor at skabe en enkel og optimal forbindelse mellemservere og netværk. Dette har givet god performanceog bevirker samtidig, at KL har sparet 12 switche væk.

Peter Deker Høgh

Vi har brug for et måle-

instrument, som giver os

mulighed for hurtig og direkte

analyse af netværket.”



Rådhuset og administrationen i SkiveKommune er fordelt på fire fysiskelokationer, og de ansatte i it-afdelin-gen yder service til 2500 it-brugere.

It-konsulent Peter Deker Høegh,Skive kommunes it-afdeling, siger:”Vi leverer service til 2500 brugere iSkive kommune, som også benyttersig af trådløs adgang, VPN klienter ogi det hele taget kræver funktionalitetpå applikationer og båndbredde, nårde har brug for det. Så for at efter-komme it-brugernes behov og øn-sker, og for at sikre den daglige drift,var vi på udkig efter et test- og må-leinstrument som kunne hjælpe osmed at klare disse opgaver. Ydermereer vi i gang med udrulningen af tråd-løst netværk på samtlige skoler i

kommunen, hvortil vi også mangledenoget måleudstyr. Valget faldt påFluke Networks, EtherScope Series II,som opfylder vores krav til fejlfin-ding, fejlretning og installationsbe-hov - i et og samme instrument –både til fiberkabler, LAN og WLAN”.

Med stadigt større og mere kom-plekse it-netværk afføder det også etstigende behov for mere gennemsig-tighed i netværket for de it-ansatte,der skal løse problemer på netvær-ket. Denne gennemsigtighed opnårde ved at benytte sig af netværkstest- og måleinstrumenter.

"Vi har brug for et måleinstrument,som giver os mulighed for hurtig ogdirekte analyse af netværket. Et må-

leinstrument, der integrerer LAN ogWLAN-analyse i et mobilt instru-ment, der gør os i stand til at findefejl, når der er behov for det. Ofte fårvi et overblik på få sekunder, og syn-ligheden omfatter både hardware,applikationer og netværksforbindel-ser," siger Peter Deker Høgh.

Kører i minidriftHelsingør Kommunes it-afdeling har indrettet

et lille VMware-miljø i det nuværende serverrum for at hente erfaringer til den kommende gennemførsel af virtu-

aliseringen. Desuden er it-afdelingen i gang med at opbygge et nyt serverrum, der skal rumme det nye miljø.

”Vi har nu defineret en plan. Vi star-ter med at virtualisere vores 50 for-retningskritiske servere. Denne del afprocessen er på plads i løbet af andetkvartal. Herefter går vi i gang med atvirtualisere de resterende 85 servereog forventer at have afsluttet projek-tet ultimo 2010,” siger it-chef KimBaumgarten. Han er rolig ved udsigten til det gen-nemgribende projekt:”Vi har skabt et rigtig godt beslut-ningsgrundlag for it-projektet, hvil-ket efter min mening er alfa ogomega. Mit råd til andre it-chefer ogandre beslutningstagere i tilsvarendesituationer er at tage sig den nødven-dige tid til det forberedende arbejde.Det er meget vigtigt at kende forret-ningen og dens behov – både nu og ifremtiden.” ”Ved at analysere forretningensbehov kan man lave en kravspecifi-kation, der sikrer, at kommunen ikkevokser ud af løsningen. Desuden erdet vigtigt at skabe klarhed over be-hovet for at tilgå de vigtigste applika-tioner og over de forskellige aspekteraf sikkerhed,” siger Kim Baumgarten.

Behov for styring Udover driftsmiljøet har det ifølge it-chef Kim Baumgarten været vigtigtat have gode rådgivere ved siden afsig i forløbet. ”Vi har BusinessMann med som part-ner i projektet – dels med planlæg-ning og dels med konkretimplementering, hvilket de er rigtig

skarpe til. Men det har også vist sig,at de har et overblik over licenser oglicensaftaler, som vi økonomisk harfået fordele af. Det viser sig, at der erforskellige licensmodeller, og hvis duikke vælger den rigtige, kan det blivedyrt”.Og generelt synes Kim Baumgartendet er vigtigt at have adgang til andreog flere erfaringer end sine egne forhermed at kunne tage bedre beslut-ninger. Helsingør Kommune er med ien erfagruppe sammen med andrenordsjællandske kommuner.

”Jeg oplever det som meget værdi-fuldt at have et netværk af ligesin-dede personer, hvor vi kan giveerfaringer videre og få del i andres. Kim Baumgarten ser frem til, at detnye servermiljø er etableret ved års-skiftet.”Der er en helt klar forventning i or-ganisationen om, at der er et ratio-nale i at virtualisere. Jeg glæder migtil at indfri den”.

■

Kort om Helsingør kommune:

Helsingør skal over de næste10 måneder konsolidere stør-stedelen af kommunens ser-vere ned på seks VMwarevSphere servere. Løsningen vilgive en sikker platform for it-drift, hvor systemer kan kørevidere på andre servere, hvisén af serverne skulle gå ned. Samtidig har Helsingør Kom-mune valgt at implementereen Disaster Recovery løsning.På en anden lokation bliver deretableret VMware hostservere,som kan tage over, hvis demest afgørende forretningssy-stemer skal flyttes over pådenne site for det tilfælde, atden primære lokation falder ud.Det er Site Recovery Manager-produktet der bruges til at va-retage denne opgave. Hele løsningen er baseret påHP-servere og -storage. Blade-servere på det primære site oget storagesystem på hver en-kelt site, hvor alle data spejlesaf hensyn til sikkerheden.

Af Anna EskelundTEMA:

Kim Baumgarten

Jeg oplever det som meget værdifuldt

at have et netværk af ligesindede

personer, hvor vi kan give erfaringer videre

og få del i andres. ”




Virtuelle servermiljøer har vundet indpas i såvel offentligesom private organisationer i kraft af en række fordele. Vir-tualisering kan øge driftsstabiliteten og nedbringe omkost-ningerne ved it. For med virtualisering er det muligt atkøre flere servere (for eksempel Windows og Linux) på énog samme fysiske server. Det gøres ved at installere et lagaf software på den fysiske server (virtualiseringslaget), også køre de virtuelle servere oven på dette lag.

Ifølge Birger Carlsson, netværksingeniør hos RespektIt, lig-ger der i dette fænomen samtidig en udfordring af gammelvaner. For virtualisering byder på en ofte overset proble-matik i kraft af den faglige opdeling mellem server- ognetværksfolk.

”Korrekt opsætning af det virtuelle netværk er nødvendigt– ellers risikerer man manglende redundans og skalerbar-hed – og dermed en fordyrelse af projektet”, mener BirgerCarlsson.

”Eksempelvis skal netværksfolkene have adgang til infra-strukturen, selv om det nu er blevet virtualiseret. Men detvigtigste er dog, at serverfolk og netværksfolk går sammenom at udarbejde kravspecifikationer og foretage indkø-bet”.

Kapacitetsvurdering kræver dialog mellem faggrupperBirger Carlsson understreger, at det rent faktisk ikke er såsvært at få netværksdelen af et virtualiseringsprojekt til atkøre på skinner frem til vellykket implementering. Menhvis der traditionelt i en organisation har været ringekommunikation mellem de to faggrupper, kan det inde-bære en udfordring.

”Virtuelle servere omfatter også etablering af en virtuel in-frastruktur, og man skal vide, hvad man vil og har brugfor helt ned på switch-niveau, da der er virkelig stor for-skel på mulighederne med de forskellige switche på mar-kedet”, understreger Birger Carlsson. I blade-servermiljøer er der for eksempel tale om fysiskeswitche, som organisationer efter Birger Carlssons meningrisikerer at bruge alt for mange penge på: ”Før man udar-bejder sin kravspecifikation bør server- og netværksfolksikre sig viden om det konkrete kapacitetsbehov og ønskertil funktionalitet i infrastrukturen, herunder eksempelvisredundans. På denne måde kan man være sikker på, atman får en fremtidssikker, virtuel infrastruktur”.

Kravene skal diktere løsningenFremtidssikkerheden er i følge Birger Carlsson naturligvisbegrænset af løsningen, da den billigste oftest også vil

Af Lars OpsahlTEMA:

Pas på faldgruberne i den virtuelle infrastruktuVirtualisering giver en række fordele som besparelser på server-siden. Men en vellykket virtualisering

omfatter også et grundigt kig på den virtuelle og fysiske infrastruktur, hvis man vil komme i mål med

projektet uden overraskelser.

Onsdag den 5. maj afholder itSMF forårskonference i Den Sorte Diamant.

Vi vil fortælle den gode historie om IT Service Management i Danmark – og give jer mulighed for at drage nytte af andres erfaringer.

Gå ikke glip af lejligheden til at mødes med itSMF’s medlemmer og sponsorer. Klik ind på: www.itsmf.dk for at se hele programmet og tilmelde dig.

SERVICE MANAGEMENT DEL I

itSMF Danmark Rundforbivej 2 2950 Vedbæk Telefon 45 65 05 59



være den mindst fremtidssikrede. Det er dog vigtigt at få det bedste ud af det valg, man nu engang foretager. Og det gør man netop ved at lade kravene diktere udstyret eller i detmindste lave et fornuftigt design på det udstyr, man evt.vælger ud fra et rent økonomisk synspunkt.

Kapacitetsbehovet påvirkes også af de ønsker, man har tilsikkerhed i løsningen – og hvordan man har løst det.

”Cisco og VMware har gode whitepapers på området”,siger Birger Carlsson.

”Man skal dog være opmærksom på, at sikkerhed ofte om-fatter opdeling af den virtuelle infrastruktur, som i den sidste ende kan påvirke kapacitetskravene. Derfor er detvigtigt at gøre sig klart allerede fra starten, hvad det konk-rete behov for sikkerhed er. Herefter skal det holdes opmod kapacitetsbehovet, pris ved forskellige løsninger etc.”.

Husk at indregne test!Birger Carlsson peger på en anden og ofte forekommendeproblematik: ”Der er en tendens til at glemme test af denendelige løsning.”

”Man skal huske at få test med i løsningskontrakten. Her-under skal man sikre sig, at der foretages test af for ek-sempel redundante elementer, så man ikke bagefter stårmed ekstraudgift, fordi den redundante infrastruktur kunvirkede på papiret – eller fordi det blev glemt under designaf løsningen.”

Nye teknologier gør flere ting nemmereDesign af løsningen byder i øvrigt på et paradoks, hvis vir-tualiseringen skal ske på tværs af flere fysiske lokationer.For i denne forbindelse får man behov for på lag 2 atsamle, hvad man ellers har adskilt på lag 3.

Dette risikerer at introducere ekstra administration pånetværkssiden. Men ifølge Birger Carlsson har bl.a. Ciscoudgivet en række whitepapers om brugen af VPLS til atbære lag 2 mellem geografisk adskilte datacentre. Stac-king, VSS og Multi Chassis Ethernet Link Aggregation er

blandt de nye teknologier, der giver mulighed for at sim-plificere netværket, så transport af lag 2 trafikken mellemto adskilte datacentre bliver nemmere. Teknologierne sik-rer nemlig mindre administrativ byrde og lettere fejlfin-ding, end hvad en fysisk distribueret, virtuel infrastrukturellers ville kunne byde på.

”Udviklingen inden for virtualisering går rivende stærkt,og mange af dagens udfordringer kan løses med teknolo-gier i morgen. Dermed kan man godt føle sig tilskyndet tilat vente med investeringen. Man vil jo meget gerne haveså meget som muligt for pengene, når man foretager inve-steringen. Men faktum er, at virtualisering allerede i daggiver adgang til optimering af kapacitetsudnyttelse og mu-lighed for besparelser. Derfor kan man med sindsro kastesig ud i virtualisering, som med korrekt opsat virtuelt net-værk kan give rigtigt meget for pengene og meget fine re-sultater på bundlinjen”, slutter Birger Carlsson.

■

tur

Udviklingen inden for

virtualisering går

rivende stærkt, og mange

af dagens udfordringer

kan løses med teknologier i

morgen.

”

Birger Carlsson


Nr.02_ februar 10_ side 28

I knapt 50 år har der været lignende begreber så som: Ser-vicebureauløsninger, Facility Management, Outsourcing,ASP og nu Cloud Computing. Sidstnævnte har endda etomfattende katalog af smarte underbegreber som SaaS,EaaS, PaaS og IaaS. Samtlige underbegreber dækker imid-lertid over det samme. Nemlig at en ekstern virksomhedmod betaling varetager nogle veldefinerede serviceopga-ver for andre. Som det illustreres nedenfor er typen af ser-viceopgaver knyttet til den teknologiske udvikling. Såbegreberne kommer og går, men servicen består.

I kommunerne handler det fortsat om at bruge sund for-nuft og at få løst en opgave, hvor det gøres bedst og bil-ligst.

1960-1970’erne – MainframesI 1960’erne og 1970’erne var der få store it-firmaer, så somIBM og Honeywell-Bull, som udviklede mainframes. IBMvar langt den største. Mainframes var meget dyre i anskaf-felse og drift. It-personale var efterspurgt og havde højelønninger. Derfor var det kun de største organisationersom banker og forsikringsselskaber, der havde råd til egneanlæg. Andre virksomheder delte ét datacenter – eller somdet hed dengang - servicebureau. Typiske opgaver ved-rørte økonomi og løn. De første registre og programmervar i virkeligheden blot en samling hulkort. Begrebet Faci-lity Management fik sin udbredelse. Eksempler på Facility

Management var IBM indenfor it, ISS indenfor rengøring)og MultiData indenfor lønsystemer.

Datacentralen I/S af 1959 (DC) var et interessentskab afstaten, amterne og kommunerne (KL). Formålet med Data-centralen (DC), var at udvikle og drive administrative sy-stemer for stat, amter og kommuner. Af store tidligesystemer kan nævnes kildeskatten, der byggede på tostore registre: CPR for personer og CIR (senere CVR) forvirksomheder. I 1996 overtog CSC 75% af aktierne. Kom-munerne dannede som bekendt Kommunedata i 1972, se-nere KMD.

1980’erne – PC’en skabesUdbredelse af minidatamater og ikke mindst PC’er mulig-gjorde en mere decentral IT-udvikling og drift. IBM lance-rede IBM PC™ i 1981. En IBM PC kunne fås for 75.000kroner. med en lille harddisk (5, 10, 20 MByte). Styresyste-met DOS kunne fås via det lille firma Microsoft. IBM´s pc-arkitektur var åben og den blev efter kort tid kopieretoveralt og er som bekendt den mest udbredte i dag. Data-kommunikation begynder så småt at blive udbredt. Men erstadig forholdsvis dyr, langsom og ustabil. I Kommunerneanvendes hovedsagelig Kommunedata og der opbyggessamtidigt lokale it-afdelinger, der tog sig af mail- og kalen-dersystemer, tekstbehandling, ESDH, lokalnetværk, ind-køb af IT-udstyr, support af brugere m.m.

”Cloud vokser ikke ind i himlen”

Af bestyrelsesmedlem Michael Voel Jensen, Kit@ enyt

I den senere tid har Cloud computing været meget omtalt. Aktuelt har været nævnt, at om få år vil samtlige kom-

munale it-afdelinger være oppe i skyen. Fald nu ned på jorden igen.


Nr.02_ februar 10_ side 29

1990’erne – pc’er og InternetBrugen af pc’er og Internet slår for alvor igennem. Begre-ber som outsourcing og insourcing vinder indpas. Og ty-pisk er størstedelen af kommunale it-opgaver (målt ikroner) outsourcet til eksterne firmaer, især til KMD. Derdukker også andre konkurrenter op: Silkeborg Data (løn-system), ØSIndsigt fra EG samt flere leverandører afESDH-systemer. KMD fik stigende konkurrence på virk-somhedsløsninger uden for monopol-området. De flestekommuner har nu deres egen it-afdeling.

2000’erne – Cloud computingCloud har fået navn efter den sky, som ofte symbolisererInternettet. Cloud Computing er således stabile bredbånd-sforbindelser til Internettet kombineret med kraftige data-centre. Løsninger så som JobNet, Borger.dk, Virk.dk,Sundhed.dk, Google, Amazon er eksempler på Cloud Com-puting.I 1981 var 213 computere fra forskellige universiteter bun-det sammen – 10 år efter var tallet mere end 300.000. I1996 brugte 12 procent af danskerne internet i gennemsnitto timer om ugen. Ifølge Danmarks statistik havde 86 pct.af de danske familier i 2009 computer i deres hjem, 83 pct.har internet, og 76 pct. har bredbånd til Internettet.

Virtualisering har gjort det muligt at konsolidere mangefysiske servere til forholdsvis få. Ved hjælp af virtualise-ring kan kapaciteten udnyttes hurtigt og effektivt. Og derkan samtidigt opnås væsentlige besparelser på blandtandet strømforbrug. Der er en global tendens til at samleflere mindre it-centre til få store. Dette er især muliggjortaf stabile bredbånd til Internettet.

KMD er solgt til kapitalfonde og har fremover et merekommercielt forhold til kommunerne. Kombit er fremoverkommunernes repræsentant i forhold til udvikling af nyestørre fælles it-systemer. Kombit vil sikre, at der er sundkonkurrence på leverancer af kommunale it-systemeruden for transitionsaftalen.

Kommunalreformen har nedbragt antallet af kommunaleit-afdelinger til 98. Der er herefter øgede krav til it-sikker-hed, formaliserede arbejdsgange (ITIL, Prince II), driftssta-bilitet, døgnovervågning, faglige spidskompetencer m.m.,som kan være vanskeligt eller forholdsvis dyrt at indfri formindre it-afdelinger. Nogle af de allermindste kommuner,så som Samsø og Fanø har derfor valgt at outsource stortset alle it-opgaver til KMD. Tilbage er blot få medarbejderetil at holde styr på kontrakter og leverancer.

■

1960-1970’erne – Mainframes

1980’erne – PC’en skabes

1990’erne – pc’er og Internet

2000’erne – Cloud computing

Hvad sker der med offentlig it-drift?

Det er tankevækkende, at KMD i mange år har væretkommunernes fælles udviklings- og center. Cirka halv-delen af kommunernes samlede it-budget går i dag tilKMD. Det er ærgerligt, at KMD blev solgt på grund afen lov om mere end 25 procent omsætning udenforkommunerne.

En del af salgssummen fra KMD administreres sombekendt af Kombit, der fremover primært skal stå forudvikling af nye fælles it-systemer til den kommunaleverden. Kombit tager sig i første ombæring ikke afdrift af it-systemer. Driften placeres, hvor det er mesthensigtsmæssigt. Det kan medføre, at nogle kommu-ner frivilligt opbygger fælles driftscentre for at opnåstordriftsfordele. Disse lokale driftscentre kan igenblive konsolideret i større driftscentre for til sidst atende med ét nyt fælleskommunalt driftscenter -eventuelt ejet af KL og/eller Kombit. Dette nye drift-scenter kan så ende med at blive solgt til en privatvirksomhed.

Det er jo ligeledes spændende at følge udviklingen pådet statslige område. Når Statens IT er en realitet,skal de kommunale it-systemer også drives herfra?Eller skal Statens it sælges til en privat virksomhed li-gesom i sin tid Datacentralen og KMD



På generalforsamlingen blev it-chef Ole Aasmoe, HorsensKommune, valgt ind i bestyrelsen for Region Midt. Hanovertager pladsen i bestyrelsen efter it-chef Hans JørgenJensen, Herning Kommune. Foreningen takker for HansJørgens indsats og byder Ole velkommen i bestyrelsen.Formand it-chef Jørgen Kristensen, Egedal Kommune, blevgenvalgt uden modkandidat, og han er frisk på at fort-sætte to år mere.

På temadagene var der meget relevante indlæg for it-che-fer i kommuner og regioner. Den første dags tema, umid-delbart efter generalforsamlingen, handlede meget om defælleskommunale it-initiativer, hvor Kombit holdt indlægom transitionsaftalen og gav en status over de større it-projekter, som de er involveret i på kommunernes vegne.Spørgelysten og interessen var intens.

På andendagen handlede det mere om de ydre omgivelser,som kan influere på it-afdelingernes hverdag. Først med etindlæg om digital velfærd med KMD´s direktør Lars Mon-rad Gylling, som gennem det Digitale Råd gerne vil digita-lisere folkeskolen og ældreområdet. Efter ham kom indlægom EU´s nye kontroldirektiv ved advolat Majse Jarlov, ogunderdirektør Niels Frederiksen, SKI, som gav et bud påfremtiden. Til sidst kom et indlæg om Højhastighedskom-missionens rapport fra It- og Telestyrelsen.

Materiale fra både Generalforsamlingen og Temadageneligger tilgængeligt på intranet på www.itchefer.dk

NYTFRA Kit@

Tak til alle deltagere på generalforsamling og temadag i Kolding den 4. og 5. marts

IT Contract Manager – efterår 2010

Arbejder du med IT-kontrakter, er dette uddannelsen for dig. Evalueret af deltagere som det bedste kursusforløb de har haft.

Uddannelsen afholdes på det dejlige Hotel Hesselet i Nyborg den 9. og 10. september, 28. og 29.oktober samt 11. og 12. november 2010.

Du er også meget velkommen til at kontakt advokaterne Hanne Bender eller Peter Lind Nielsenpå telefon 72 24 12 12 eller [email protected].

Se mere på www.bvhd.dk/kurser, hvor du også kan tilmelde dig online



VERDENSPREMIERE!Oplev

H E A D S E T

RING FOR MERE INFO: 7027 6669

RING FOR

VERDENSPRE

REMIE

MIERE!

ING FOR R

H

TE ESDA




Documents

Run på rådgivning hos Kombit Tinglysning - itchefer.dk · Nr.02_ april 10_ side 2 Gå den direkte vej KMD OPUS. ET INTEGRERET VIRKSOMHEDSSYSTEM DER BINDER ARBEJDSPROCESSERNE TÆTTERE