itchefer.dk - kit 0109:kit 30/01/09 10:33 Side 1 ITMAGASIN · 2015. 11. 1. · Nr.05_ oktober08_ side 1 KOMMUNERNES ITMAGASIN Nr.01 februar09 ISSN 1399-7947 Myten om mangel på offentlige

Nr.05_ oktober08_ side 1

KOMMUNERNES ITMAGASIN

Nr.01 februar09 ISSN 1399-7947

■ Myten om mangel på offentlige ledere

■ KMD salg skaber it-vakuum

■ Langeland løfter teknologien ud i folks hjem

TEMA: De dyrebare medarbejdere

kit_0109:kit 30/01/09 10:33 Side 1

Gå den direkte vejKMD OPUS. ET INTEGRERET VIRKSOMHEDSSYSTEMDER BINDER ARBEJDSPROCESSERNE TÆTTERE SAMMENForbered dig på at gå nye veje, når det gælder drift og ledelse af din organisation.KMD Opus er det første integrerede virksomhedssystem til kommuner. Det bygger på erhvervslivets foretrukne it-platform, SAP – hvor skel og siloer brydes ned, og ét sammen-hængende system håndterer alle kritiske forretningsprocesser. Spørg til KMD Opus næste gang, du møder KMD, eller klik ind på opus.kmd.dk

kit_0109:kit 30/01/09 10:33 Side 2

Nr.01_ februar09_ side 3

Indhold nummer 1 · februar 2009

12

3

456

Leder side 5

Nyt selskab i KL udfylder vakuum efter KMD-salg side 6Kapitalfond sælger KMD videre om få år side 10ATP: Ledelsen har tænkt sig godt om side 12Udover talgymnastikken og kunde- og kontraktforhold er der ifølge John Helmsøe Zinck en række forhold, der har været vigtige for de nye ejere EQT og ATP ved købet af KMD

KORT NYT fra Kit@ side 13

Langeland løfter teknologien ud i folks hjem side 14Ny velfærdsteknologi skal hjælpe kronisk syge patienter i eget hjem. Det er Langeland, som erDanmarks spydspids i et nyt EU-projekt. Der skal spares udgifter til transport og indlæggelser ogsamtidig skabes tryghed for de syge mennesker.

Meget tidsspilde med digitale indberetninger side 16

ITEK: Ledelsessvigt i statslige it-projekter side 17

Myten om mangel på offentlige ledere side 21Søg og du skal finde. Det er en myte, at det er umuligt at finde kvalificerede kommunale chefer og specialister. Men det er gentaget så ofte,at det næsten er blevet sandt.

Medarbejdere flygter ikke fra kommunerne side 22Frygten for en storstilet flugt af medarbejdere fra kommunerne er totalt ubegrundet. Det er nemlig sjældent, at kommunale medarbejdere skifter til en privat virksomhed og omvendt.

Kommunalvalg vil sætte skub i ny rekrutteringsbølge side 24

Fordele ved firkantede regler side 26Kommunerne, og det offentlige generelt, bliver aldrig lønførende, siger Pia Lund Jeppesen, fagligsekretær i HK/Kommunal. Til gengæld kan kommuner tilbyde fordele som tryghed i ansættelsen,efter- og videreuddannelse samt regulering af arbejdstiden.

Det bløde der batter side 27Løn og personalegoder er vigtige elementer for at fastholde medarbejdere. Men den altoverskyggende faktor er trivsel på arbejdspladsen.

Fujitsu og Software Innovation sammen om ny ESDH-løsning side 28

Sønderborg siger nej til Opus side 28

KMD’s ledelse fårdet blå stempel

side 8

KOMMUNERNES ITMAGASINUdgiver: KIT@– Kommunale It chefer.Formand: Jørgen Kristensen Egedal KommuneFor information om foreningen, medlemskab samt abonnement se www.itchefer.dk

Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon 4630 5066Flemming@kjærsdam.dk

Redaktionsudvalg:Jørgen Kristensen, Egedal KommuneMichael Voel Jensen, Hørsholm KommuneFlemming KjærsdamLouise Andersen

Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon 7515 1155, [email protected]

Layout: www.znildt.dkTryk: Jørn Thomsen A/S

Oplag: Kontrolleret af Dansk Fagpresse 8.300

Kronik: Kogebog til klogeorganisationer

side 18

Odense levererfælles portal til1000 ledere

side 30

TEMA : De dyrebare medarbejdere:

kit_0109:kit 30/01/09 10:33 Side 3

Udnyt kraften i data-eksplosionen med MicrosoftUdnyt kraften i data-eksplosionen med Microsoft® SQL Server SQL Server® 2008. I de sidste 2008. I de sidste få år er antallet af dataformater og mængden af data eksploderet. Med den nye få år er antallet af dataformater og mængden af data eksploderet. Med den nye SQL Server 2008 kan du udnytte energien fra den eksplosion til at integrere, SQL Server 2008 kan du udnytte energien fra den eksplosion til at integrere, administrere og levere endnu mere datakraft til dine slutbrugere. Se, hvordan administrere og levere endnu mere datakraft til dine slutbrugere. Se, hvordan du giver energien videre til dine slutbrugere: Klik ind på du giver energien videre til dine slutbrugere: Klik ind på microsoft.dk/SQLmicrosoft.dk/SQL

GGGGGGGGGGGøøøøøørrrrrr vvvvvirksomhedens dattaa tttttttiiiiilll eeennn ny energikilde

kit_0109:kit 30/01/09 10:33 Side 4


“ leder af Jørgen Kristensen, formand for KIT@

Ledelse og ejerskab ernøglen til indflydelseVi har i dette nummer af KIT-magasinet valgt at fokusere på nogle af de emner, hvor historien hardet med at blive til sandheder, bare den bliver fortalt tilpas mange gange.

Rekruttering og fastholdelse er lige p.t. det helt store num-mer i mange kommuner. Der skydes på alt fra image tilsmå årgange og manglende evner til at imødekomme løn-krav.

Måske skulle vi starte et helt andet sted og se på den fanta-stiske medarbejderstab, vi allerede har og høste potentialetaf de kompetencemæssige investeringer, vi i årenes løb harværet dygtige til at opbygge.

Det betyder, at vi ledelsesmæssigt skal være langt bedre tilat sætte retningen for medarbejdere på alle niveauer, nårdet gælder karriere og jobudvikling. Vi skal som ledere tageejerskabet for retning og vision i organisationen.

KMD-salgetEt andet område, som ikke kan undgå at skabe stor op-mærksomhed i alle landets kommuner, er hvorledes vi ud-nytter de muligheder, der er skabt ved salget af KMD.

Nogle kommuner mener, at kommunerne på it-områdetikke behøver en fælles, koordinerende enhed med en stærkfælles muskel. De mener leverandørlaget lige under KMDsagtens kan tage over og at hver kommune er sig selv nær-

mest. Men her er det ligeså vigtigt at tage ejerskab for denfælles kommunale udvikling og søge indflydelse. Ledelse ogejerskab er nøglen til reel indflydelse indenfor offentlig di-gitalisering og effektiviseringer i kommunerne.

Vi har i bestyrelsen i løbet af efteråret haft spændende dia-loger med en lang række af de spillere, som sammen medKIT@ er sat i verden til at sætte dagsordenen for den of-fentlige digitalisering. Sammen med borgerservicecheferne, som har tæt for-bundne interesser med os i denne sag, har vi valgt at gørefælles front og sætte ord på vores holdning til en fælles-kommunal it-strategisk enhed.

KIT@ og Borgerservice Danmark har med stor interessefulgt KL's salg af KMD - og iværksættelse af Kommune Hol-dings nye aktiviteter omkring standardisering og ensret-ning af kommunernes grunddata samt digitaliserings-projekter. Vi ser klart de nuværende projekter som udtryk for en kva-lificeret prioritering af kommunernes digitale fundament ifremtiden.Samtidig mener vi også, at de nuværende projekter i Kom-mune Holding ikke er nok. Vi har brug for hurtige resulta-ter på e-services (intelligente borgervendte digitaleselvbetjeningsløsninger), som giver merværdi for borgerneog kommunerne.

Vi vil gerne som repræsentanter for to 'store' digitale områ-der anbefale, at Kommune Holding snarest opprioriterer atkravspecificere og stille sig i spidsen for et udviklingsar-bejde i første omgang på 5-10 selvbetjeningsløsninger medfuld integration til de bagvedliggende fagsystemer, så bor-gere og medarbejder arbejder i samme systemer. Det kanog skal give mærkbare og hurtige resultater. Vi mener,Kommune Holding skal påtage sig ejerskabet for den videreproces.Kommunerne vil komme tættere på en fælles styringsmo-del, hvis KL i samarbejde med kommunerne får rejst enfælles it-strategisk enhed, hvor kommunerne opnår reelmedindflydelse, der tilskyndes af et forpligtende samar-bejde og ejerskab.

■

Jørgen Kristensen, formand for KIT@

kit_0109:kit 30/01/09 10:33 Side 5

2006-2007Nr.01_ februar09_ side 6

Salg af KMD efterlader kommuner i vakuum

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

e

Tidslinje for salg af KMD:November 2006: Computer-world skriver, at KMD vil blivesat til salg til næste år

Januar 2008: KMD´s medarbej-dere skriver til Folketinget ogappellerer til at få standset sal-get

Januar 2008: KL-formand ErikFabrin (V) antyder i CW, at haner imod salget, men at han sty-rer efter loven

Juni 2008: Ifølge forlydendersættes salget i gang efter som-merferien

2006 2008Juni 2006: Folketinget vedtager en lov, derpålægger kommunerne at frasælge erhvervs-aktiviteter, hvor mere end 25 procent af om-sætningen ligger uden for kommunerne.KMD får dispensation, så salget skal ske se-nest med udgangen af 2011.

Nyt selskab udfylder vakuum efter KMD-salg

”KMD har ikke blot udviklet og varetaget driften af it-løsningerfor kommunerne. KMD har også fungeret som et videnscenterpå it-området og sikret sammenhængen it-mæssigt på tværs afforvaltningsgrænserne. Dermed har vi i KL og kommunernefået varetaget mange interesser på it-området gennem ejerska-bet af KMD. Men det kan ikke lade sig gøre længere efter salgetaf KMD. Derfor bliver opgaven nu at sikre kommunernes ind-flydelse gennem et nyt fælles it-samarbejde,” siger Erik Fabrin.

Derfor arbejder KL med at etablere et nyt selskab, som har fåetarbejdstitlen Kommunernes Fælles It A/S (KF-it). Det kommer ifremtiden til at varetage en række fælleskommunale opgaverpå it-området.

KF-it har senest været drøftet på KL’s repræsentantskabsmødei januar, hvor repræsentantskabet har bakket op om vigtighe-den af at få etableret KF-it. Erik Fabrin understreger, at proces-sen med at få drøftet og afklaret organisering, indhold,finansiering og udarbejdelse af forretningsplan nu speedes op– og at KL i den proces vil trække på medlemskommunerne. Iforhold til provenuet fra salget af KMD er det KL’s bestyrelses

holdning, at kommunerne skal have halvdelen af provenuetfratrukket gæld, salgsomkostninger osv.

”I bestyrelsen ønsker vi indtil videre at afsætte KL’s halvdel afprovenuet til gavn for alle landets kommuner ved at skydepengene ind i etableringen af KF-It A/S. Det er vigtigt for os atsikre, at det nye selskab ikke er underfinansieret ved etablerin-gen. I bestyrelsen vil vi følge selskabets økonomi tæt. Og hvisdet om et år eller to viser sig, at selskabet er overfinansieret, såvil vi naturligvis handle på det. Finansieringen skal passe tilopgaverne. Afklaringen heraf er en vigtig del af den proces, dernu er sat i gang”, siger Erik Fabrin.

Fælles it-udvikling Målet med KF-it er, i følge KL, at kommunerne fremover arbej-der sammen om it-løsninger. Det er selvsagt en dårlig idé hvergang at skulle opfinde den dybe tallerken i den enkelte kom-mune. Det er for dyrt, hvis kommunerne skal påtage sig denopgave.

”Ved at stå sammen om en ny bestillerenhed, vil vi opnå bedreog billigere it-løsninger. Billigere fordi vi kan få mere volumensom bestillerenhed, og fordi vi kan få flere leverandører til atbyde ind på opgaverne. Det vil udsætte den enkelte it-leveran-dør for mere konkurrence om at få opgaverne.”

”Bedre it-løsninger fordi vi nu kan stille fælles krav til løsnin-ger – også om at de skal leve op til fælles standarder. Jeg fore-stiller mig, at 85 procent af it-løsningerne er fælles forkommunerne, men at der også vil være variationer, der tilgo-deser særlige lokale forhold,” siger Erik Fabrin.

Efter salget af KMD til den svenske kapitalfond EQT og til danske ATP, kan KL ikke længere vare-tage sine interesser på it-området gennem ejerskabet af KMD, og det efterlader, ifølge KL’s for-mand Erik Fabrin, kommunerne i et ”vakuum”.

kit_0109:kit 30/01/09 10:33 Side 6

7-2008-2009Nr.01_ februar09_ side 7

Juni 2008: Kit Magasinet:Konsulent Kaj VestergaardPoulsen skriver, at salget afKMD er i fuldt sving

August 2008: Salgsproces-sen sættes i gang uden atparterne – KL og KMD øn-sker at sige noget konkret

Oktober 2008: Tillidsrepræ-sentant Erik Lykke Hansen,KMD, siger til Kit Magasinet,at det er et dårligt tidspunktat sælge KMD.

December 2008: Tidl. stats-minister Poul Nyrup Ras-mussen (S) advarer mod etsalg af KMD

December 2008: KMD bliver solgt til EQT og ATP

Marts 2009: Konkur-rencemyndighederneafgør om handelen kangennemføres

2009

I den overgangsaftale, der er indgået mellem KL og desvensk/danske ejere, som har købt KMD, indgår der en it-for-syningssikkerhed i op til ni år for en række af de vigtigstekommunale it-systemer. Overgangsaftalen skal sikre, at KL ogkommunerne får den nødvendige tid til it-mæssigt at kommepå plads og få erstattet den rolle, KMD har spillet som en slagsfælles it-center for kommunerne. Det bliver en helt central op-gave for KF-it teknisk og juridisk at overvåge, at overgangsafta-len bliver overholdt.

It-politisk organisationKF-it bliver ifølge Erik Fabrin ikke en ny udbudsorganisationpå linje med SKI. Det bliver en organisation, som skal arbejdemed arbejdsgange, standarder, it-arkitektur, datamodeller ogsammenhænge på tværs af forvaltningerne, og som kan lettenavigeringen indenfor fælles it-arkitektur. Formålet med atsikre sammenhænge på tværs er at lette adgangen til data foransatte, der i kommunerne skal løse deres opgaver.

”Jeg vil gerne understrege, at vi ikke opbygger et nyt KMD iKL-regi. Selskabet skal på kompetent vis kunne stille krav tilleverandørerne. Det skal rumme juridisk kapacitet til at kunnebistå kommuner i udformningen af kontrakter. Og det skal isamarbejde med kommuner være i stand til at definere og ledeit-projekter. Det er helt afgørende for selskabets succes, atkommunaldirektører, fagdirektører og it-chefer inddrages ivirksomhedens drift og dermed kommer til at spille en nøgle-rolle i forbindelse med direktionens rådgivning af den politiskebestyrelse. I dette tilfælde nok noget stærkere end det traditio-nelt er sket i andre fælleskommunale selskaber.,” siger Erik Fa-brin.

Hvis kommunerne arbejder med et nyt it-system til udbetalingaf sygedagpenge, giver det ifølge Erik Fabrin ikke meget me-ning, hvis ikke it-chefer, fagdirektører og fagekspertise i kom-munerne involveres, både hvad angår arbejdsgange,organisation og it-systemer.

”Vi har været vant til, at KMD har påtaget sig hovedparten afdet ansvar. Men nu tvinger salget af KMD og den lovgivning,der har udløst salget, os til selv tage ansvaret på os og stillekrav til leverandørerne. Det er en ny epoke, kommunerne gårind i. I KL oplever vi, at ministerierne blander sig i kommuner-nes administration – og tydeligt forsøger at sætte sig på digita-liseringen, fordi den har så stor betydning, når lovgivning skaludmøntes og arbejdsgange og arbejdsmetoder tilrettelægges iden enkelte kommune. Her skal vi i den kommunale verdenpolitisk holde godt fast i rattet for fortsat selv at kunne styre it-udviklingen i kommunerne. Derfor er det nødvendigt, at kom-munerne står sammen, så interesserne overfor staten blivervaretaget på en måde, så vi får størst mulig indflydelse på egneprocesser,” siger Erik Fabrin. Det er afgørende for kommune-styrets fremtid.

■

Det er selvsagt en dårligidé hver gang at skulle op-finde den dybe tallerken iden enkelte kommune. Deter for dyrt, hvis kommu-nerne selv skal påtage sigden opgave.

“

SOLGT

Formålet med KF-it:■ At skaffe kommunerne bedre og billigere

it-løsninger gennem flere it-leverandører

■ At støtte kommunerne over for leverandørerne

■ At understøtte KL´s interessevaretagelse for atsikre kommunerne egen indflydelse på administration

Erik Fabrin, formand KL

kit_0109:kit 30/01/09 10:33 Side 7


KMD´s direktør Lars Monrad Gylling opfatter salget af virksom-heden til den svenske kapitalfond EQT og danske ATP for 2mia. kr. som en slags ”eksamen” som KMD har bestået. Faciter, at ledelsen fortsætter og skal fastholde sin vækststrategiunder de nye ejere med en budgetteret vækst på ni procent iår. Det er betydeligt over det markedsmæssige niveau på treprocent som IDC forventer, at it-branchen vil få i år.

”Kommunerne vil ikke opleve forandringer på den korte bane.Vi har været til den store eksamen i de sidste seks måneder,hvor en lang stribe af potentielle købere har kigget os dybt ikortene, hvad angår strategier, udviklingsplaner, budgetter,kontrakter og gennemgået vores datarum. Vi har været oppepå vægten i rigtig lang tid. Til sidst var der to konsortier til-bage. De havde begge samme tilgang til det. Ledelsen skal fort-sætte, budgettet for i år skal fastholdes ogforretningsstrategien har fået det blå stempel. Derfor kan jeg

sige, at der ikke er nogen forandringer på den korte bane. Påden lange bane vil der komme forandringer. Ingen tvivl omdet. Nye ejere, ny bestyrelse vil give forandringer, men ikkeher og nu,” siger Lars Monrad Gylling, KMD. Ud af de i alt 3,2 mia. kr. i omsætning fra 2007 – stammer de2,2 mia. kr. – svarende til 70 procent fra kommunerne. Densidste milliard – svarende til 30 procent - kommer ligeligt for-delt fra den statslige sektor og private virksomheder.

41 SAP-kunderIkke mindst KMD´s satsning på ”koncernløsninger” med Opusbaseret på SAP er lykkedes i 2008, da KMD nu har 41 kontrak-ter i kommunerne. Målsætningen ved begyndelsen af 2008 var40 kommuner ved årets udgang. Dermed har KMD formået, atfå hevet en række kontrakter i land i årets sidste tre måneder.KMD ønsker ikke at oplyse navnene på de seneste SAP-kunder. Virksomheden er formentlig landets største SAP-konsulenthus


e

KMD’s ledelse får det blå stempel

KMD har været til ”eksamen” efter at et par håndfulde potentielle købere blandt danske og uden-landske kapitalfonde og virksomheder, har gennemført en gennemgribende undersøgelse af virk-somheden i seks måneder. Ledelsen har ifølge adm. dir. Lars Monrad Gylling, KMD, bestået ogforretningsstrategien har fået det blå stempel. Dermed er virksomheden klar til at fortsætte væk-sten, som forventes at blive ni procent i år.

kit_0109:kit 30/01/09 10:33 Side 8

indenfor udvikling. Netop SAP-strategien, som virksomhedenbegyndte at implementere for otte år siden, har været en vigtigdrivkraft for virksomheden. Både set i forhold til det kommu-nale marked i Danmark og en kommende vækststrategi inden-for den offentlige sektor i udlandet. KMD har en global alliancemed SAP og har desuden en aftale om kunne trække på SAP-udviklere i Indien.

Folketingets lov Det var Folketingets beslutning 2. juni 2006, som betød, atkommunalt ejede virksomheder, der har mere end 25 procentomsætning udenfor kommunerne, skal privatiseres. NetopSAP-strategien og de mere forretningsvendte ydelser indenforit-outsourcing og outsourcing af løn- og personaleadministra-tion har rettet sig mod andre kunder end kommunerne. Denne vækst indenfor de nye forretningsområder er indirekteårsagen til, at virksomheden blev sat til salg og nu også er ble-vet solgt i december måned. I 2006 blev privatiseringsloven vedtaget midtvejs i den storekommunalreform, som trådte i kraft 1. januar 2007. Det er meddet udgangspunkt – efter den vellykkede kommunalreform – atKMD i sommeren 2007 lagde en forretningsstrategi tre år frem

til midten af 2010. Og det er den strategi, som de to tilbagevæ-rende køberkonsortier, der var med i opløbet, ifølge Lars Mon-rad Gylling, har godkendt uden forbehold. Forventningen er nu, at EQT´s og ATP´s køb af KMD bliver god-kendt af konkurrencemyndighederne i EU indenfor for en må-neds tid. Når aftalen skal godkendes af EU, skyldes det, at bådeEQT og ATP ejer virksomheder i udlandet.

Det nye KMDSelv om der ifølge direktøren ikke kommer forandringer, vilder alligevel blive en række praktiske ændringer, som vil slåigennem meget snart. Bestyrelsen i KMD kommer ikke længere

til at bestå af borgmestre. Der vil, ifølge Lars Monrad Gylling,blive armslængder til de nuværende ejere i KL, mens der kom-mercielt i forhold til kommunerne ikke vil ske forandringer herog nu.

”Nu har KL i mere end 30 år fået varetaget sin it-ledelse og it-strategi af KMD. Det vil KMD ikke gøre længere. Nu agerer vipå kommercielle vilkår. KL skal forholde sig til standarder, ar-kitektur, udviklingsretninger og varetage sine interesser i for-hold til et samarbejde med staten og tage nogle it-initiativer i alalmindelighed. Der vil opstå en ny fælles enhed på it-området iKL-regi. Men i KMD´s kommercielle verden vil vi fortsat havedialogen med den enkelte kommune,” siger Lars Monrad Gyl-ling. ■

Nu har KL i mere end 30 år fået vareta-get sin it-ledelse og it-strategi af KMD.Det vil KMD ikke gøre længere. Nu age-rer vi på kommercielle vilkår

“

FremtidenKMD har som nævnt 70 procent af omsætningen i kommu-nerne, mens statens og de private virksomheder udgør 30procent. Men væksten på de nye forretningsområder, somogså sælges udenfor kommunerne vokser hurtigere. Derforforventer ledelsen også, at de nye forretningsområder vilfylde mere.

”Vi er ubestridt Danmarks største lønkontor og driver lokalelønafdelinger for over 100.000 ansatte. Det sker i Greve, Al-bertslund og København, men også hos Carslberg. Et andetforretningsområde er it-outsourcing, hvor vi driver netværk,og tele- og serverrum i en række kommuner. Her opnår kom-munerne stordriftsfordele ved at indgå aftale med KMD,mens staten gennemfører noget tilsvarende ved hjælp aftvang. Så i kommunerne udvikles it på markedsvilkår, det gørdet ikke i staten,” siger Lars Monrad Gylling.

Lars Monrad Gylling, direkør, KMD

Forretningsplan

■ KMD skal sikre en tilfredsstillende implementeringaf integrerede it-løsninger i kommunerne,

■ At fokusere yderligere på udvikling af it-løsninger tilstaten

■ At fortsætte væksten indenfor outsourcing af forret-ningsprocesser

■ At fortsætte væksten indenfor it-outsourcing■ At evaluere potentielle opkøbskandidater

i Danmark og Norden


kit_0109:kit 30/01/09 10:33 Side 9



e

”Vi har købt KMD, fordi det er en spændende virksomhed, ogikke mindst på grund af at ledelsen med omhu har valgt enteknologisk platform og har en forretningsstrategi, der admini-strativt kan servicere kommunerne i fremtiden. Men det erogså vigtigt, at sige, at vi kun går ind i det her med det formålat sælge virksomheden videre – indenfor en periode på fem tilsyv år,” siger adm. dir. John Helmsøe Zinck, Via Venture Part-ners, der administrerer en fond på 1 mia. kr. til investeringer iit-selskaber i Norden og som er ejet af ATP.

Via Venture Partners er ejet af ATP og deres investering udgørhalvdelen af de penge, ATP har skudt ind i købet af KMD. Detsvarer til, at Via Venture Partners vil komme til at eje 7,5 pro-cent af aktierne i KMD Holding. Sammen med ATP – PrivateEquity Partners (PEP) – sidder de to ATP-ejede selskaber til-sammen på 15 procent af KMD Holding. En samlet investeringpå 300 mio. kr. – hvoraf halvdelen er lånefinansieret. (se fakta-boks side 12)

Ifølge John Helmsøe Zinck har købet af KMD været et koncen-treret forløb på omkring tre måneder. De har kigget på KMDigennem længere tid, siden KMD oprindeligt blev sat til salg foret par år siden, men fik først for alvor færten af virksomheden,da den svenske kapitalfond EQT uopfordret henvendte sig ogspurgte ind til, om de ville være samarbejdspartner ved eteventuelt køb af KMD.

”I Via Venture Partners investerer vi udelukkende i it-virksom-heder – med primært fokus på software. EQT har primært in-vesteret i store virksomheder, og ATP – PEP har en godforståelse af investeringer i kapitalfonde, der sælger virksom-heder videre. Så når vi lægger kompetencer og erfaringer sam-men i de tre selskaber synes jeg, vi udgør et rigtig godt hold,”siger John Helmsøe Zinck.

Han understreger, at det er ret begrænset, hvad han kan sigesom investor – før handelen er godkendt af myndighederne.

Begrænset periode for ejerskab Men ATP forventer, at ejerskabet vil strække sig over tre til syvår. Målsætningen er, at omsætningen skal vokse gennem fort-satte investeringer i produktudvikling, og at KMD i løbet af denperiode vil blive børsnoteret. Gennem en børsnotering – oghvis den forløber succesfuldt - vil de nye ejere kunne sælge ak-tierne og få forrentet deres investering. Det er et forløb, der lig-ner de tidligere offentligt ejede selskaber TDC og Dong Energysom begge er børsnoterede.

EQT og ATP udtrykker tilfredshed med den nuværende ledelsei KMD. Når handelen af KMD angiveligt er godkendt i løbet afmarts måned, vil der komme en ny bestyrelse i KMD. I dag be-står bestyrelsen i KMD af seks politikere (borgmestre red.) ogtre medarbejderrepræsentanter. Tidligere borgmester, råd-mand Anker Boye, (S), Odense Kommune er formand og borg-mester Johnny Søttrup (V) i Esbjerg Kommune ernæstformand.

”Det er klart, at der vil komme en ny bestyrelse, og når derskiftes personer ud i en bestyrelse kommer der også en ny dy-namik. Men handelen skal godkendes før det bliver aktuelt,”siger John Helmsøe Zinck.

■

Kapitalfond sælger KMD videre om få år Den svenske kapitalfond, EQT, som sammen med danske ATP, har købt KMD i december måned,gør det med videresalg af virksomheden for øje. De nye ejere vil formentlig sælge virksomhedenvidere indenfor en periode på tre til syv år. Virksomheden betalte 2 mia. kr. for kommunernes”guldæg”. Overtagelsen af KMD bliver dog først endeligt gennemført, når konkurrencemyndighe-derne har godkendt handelen.

John Helmsøe Zinck, Via Venture Partners

Men det er også vigtigt, at sige, at vikun går ind i det her med det formål atsælge virksomheden videre – indenforen periode på fem til syv år.

“

kit_0109:kit 30/01/09 10:33 Side 10

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 [email protected] www.ski.dk

It-konsulentydelser er blevet hyldevarer

Aftalens skarpe opdeling af ydelserne betyder, at I kan vælge frit på alle hylder. I kan

fylde jeres indkøbskurv på tværs af aftalens 7 delaftaler og 3 leveranceformer.

På den måde bliver det nemmere at overskue de strategiske indkøb, selv for

ledere uden it-kundskaber. Og muligt at sammensætte en »pakke« af ydelser, som

nøjagtigt opfylder jeres behov.

Aftalen indeholder hyldemeter efter hyldemeter af it-konsulentydelser, fra strate-

gisk rådgivning til teknisk backup. Et bredt leverandørudvalg sikrer, at I kan fi nde

nøjagtig den leverandør, der passer til jer.

Aftalens fl eksibilitet gælder også købs- og betalingsområdet, hvor I kan vælge

mellem miniudbud og koordineringskøb, fastprisaftaler og timeprisaftaler. Det gi-

ver stor prisgennemsigtighed og bedre kontrol over økonomien.

Få mere info på www.ski.dk/it-konsulenter

Bruncharrangementer

SKI afholder to bruncharrangementer, hvor

du kan høre mere om aftalen, stille spørgs-

mål til indholdet og nyde en lækker brunch:

Århus den 24.2 fra kl. 9.00 – 12.00

København den 26.2 fra kl. 9.00 – 12.00

Arrangementerne er forbeholdt offentlige

indkøbere.

Tilmeld dig på www.ski.dk/brunch0215

Ny rammeaftale fra SKI

Den 1. marts lancerer SKI en ny rammeaftale for it-konsulentydelser, som tager luften ud af kompleksiteten på området. Det giver jer og andre offentlige enheder stor fl eksibilitet, når I køber ind.

kit_0109:kit 30/01/09 10:33 Side 11



e

”Ledelsen har med omhu valgt en tek-nologisk ERP-platform, der admini-strativt kan servicere kommunerne.Der har lydt kritik af, at kommunerneskal anvende ERP-systemer. Menmange kommuner er i dag administra-tivt større end mange private koncer-ner. Der er ingen, der sætterspørgsmålstegn ved, når Lego investe-rer i SAP, så jeg forstår ikke kritik-ken.”

”Et andet forhold er, at en kommuneer en umanerlig kompleks forretning.Derfor er valget af en platform, somfremadrettet kan håndtere forretnin-gen en langsigtet ledelsesbeslutning.Den har ledelsen truffet, og det er vig-tigt.”

”Et tredje forhold er, at kommunernehåndterer stadigt større datamængderog mødes med stigende krav fra statenog fra borgere. Det vil få datamæng-derne, som kommunerne håndterer tilat stige i fremtiden. Så for mig er detikke afgørende, at KMD´s ledelse harvalgt SAP som platform. Det afgørendeer, at ledelsen har tænkt langsigtetved valg af platform. Det er valget afplatform og ledelsens forretningsstra-tegi, der er godt tænkt,” siger JohnHelmsøe Zinck.

Kommunerne beholderejendommeDe 2 mia. kr. som EQT og ATP har be-talt for KMD omfatter udelukkende it-forretningen. KMD ejer desuden en række ejen-domme i Ballerup, Aalborg og Odense,og som vurderes til at være 1,4 mia.kr. værd. Ingen af investorerne harønsket at købe ejendommene, så deejes fortsat af Kommune Holding.

”Med EQT og ATP som ejere vil virk-somheden og dens medarbejdere fåmarkant bedre muligheder for atvokse og hente nye markedsandeleuden for den kommunale verden. Forkommunerne vil salget på sigt kunnemedvirke til en stærkere konkurrencepå det kommunale it-marked - og vilkunne styrke mulighederne for at fåeffektiv it til konkurrencedygtige pri-ser,” siger KL´s formandErik Fabrin (V).”Med EQT og ATP som ejere vil virk-somheden og dens medarbejdere fåmarkant bedre muligheder for atvokse og hente nye markedsandeleuden for den kommunale verden,”Formand Erik Fabrin, (V), KL.

Den svenske kapitalfond EQT vil eje 85 procent, mensATP ejer 15 procent af aktierne i KMD Holding A/S. Købetaf KMD til en værdi på i alt 2 mia. kr. er finansieret medhalvt egenkapital og halvt lånefinansiering. Lånene på til-sammen 1 mia. kr. er stillet til rådighed af fem af Dan-marks førende finansielle institutioner. Danske Bank,Nordea, Nykredit, FIH og ATP.Transaktionen forventes endeligt afsluttet i starten af detnye år, når de endelige godkendelser fra de relevantemyndigheder foreligger. Ifølge Kit Magasinets informatio-ner, bliver det EU´s konkurrencemyndigheder, der skal

godkende salget af KMD, da EQT og ATP begge ejerudenlandske virksomheder.EQT's strategi er at udvikle og gennemføre værdiska-bende vækststrategier i attraktive virksomheder i NordEuropa, Øst Europa, Kina og USA. EQT har til dato rejst ialt 90 mia. kr. i 12 fonde. EQT fondene har i alt investeret i70 selskaber, og i den tid, hvor EQT har været ejer afdisse, har den gennemsnitlige årlige omsætningsvækstværet 12 procent.

EQT har gennem de seneste 12 år foretaget otte investe-ringer i Danmark. De seneste investeringer i Danmark in-kluderer ISS (maj 2005), BTX (maj 2005) og Dako (maj2007).

ATP: Ledelsen har tænkt sig godt om.Udover talgymnastikken ogkunde- og kontraktforhold erder ifølge John HelmsøeZinck en række forhold, derhar været vigtige for de nyeejere EQT og ATP ved købetaf KMD

Fakta om KMD’s nye ejere:

kit_0109:kit 30/01/09 10:34 Side 12


Public IT SolutionsSKI leverandør

PRINCE2 projektledelse

Microsoft Guld Partner

inCaptiva A/SEnglandsgade 255000 Odense C

Tlf: 70 20 21 90E-mail: [email protected]: www.incaptiva.dk

KORT NYT fra Kit@

DK Hostmasterfortsætter som domæne administratorFør jul besluttede IT- og Telestyrelsen atudpege Difo og datterselskabet DK Hostma-ster som administrator af de danske hjem-mesider med .dk domæne. Dermed bliverdet den nuværende konstruktion, som fort-sætter. I efteråret havde IT- og Telestyrel-sen udpeget dotDK som nydomæneadministrator, men da foreningenbag dotDK skulle indsamle støtteerklærin-ger fra repræsentanter for det danske in-ternetsamfund, mente IT- og Telestyrelsenikke, at opbakningen var tilstrækkelig.

IT- og Telestyrelsen "IT- og Telestyrelsenhar vurderet, at dotDK ikke opfylder ud-budsmaterialets krav om bred repræsenta-tion," hedder det i notat fra styrelsen.

■

Så er det tid til vores årlige generalforsamling og temadage.Vi åbner, vanen tro, torsdagen med foreningens generalforsamling.Foruden det sociale samvær, så byder vi igen i år på masser af kvalificerede, faglige indlæg.

Programmet for begge dage ligger klar på www.itchefer.dk.

Tilmelding foregår ligeledes på www.itchefer.dk og hvis du ikke allerede er meldt til, så gør det nu.

Sidste frist for tilmelding er den 25. februar kl. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Vi mødes den 5. og 6. marts på Kolding Fjord Hotel

kit_0109:kit 30/01/09 10:34 Side 13


NYT fra Danmark Af Anna Eskelund

e

Langeland Kommune er i færd med – sammen med kommuner ifem andre EU-lande – at etablere et projekt, der gør det muligtat hjælpe kronisk syge patienter med ny teknologi, som bådeskaber tryghed og besparelser.Langeland Kommune er gået helt nye veje i behandlingen afældre mennesker med kroniske lidelser, så de kan klare siglængere i egen bolig.

Kommunen deltager i EU-projektet Dreaming, der tester, hvor-dan velfærdsteknologi kan bruges til at hjælpe ældre menneskermed hjerteproblemer, rygerlunger (KOL) og diabetes.

Konkret går projektet ud på at levere monitorerings- og måleud-styr ud til de kroniske patienter, så de i vid udstrækning selvkan overvåge deres egen helbredssituation, ligesom alle indsam-lede data også overvåges centralt. Hertil kommer, at det er mu-ligt at lave lægekonsultation via videokonferenceudstyr. Projektet finder sted i samarbejde mellem hjemmesygeplejen,sygehuset og praktiserende læger. ”Projektet går overordnet ud på at levere udstyr ud til patien-

terne i eget hjem. I stedet for at køre patienterne på sygehuseteller til læge vedrørende kontroller, som med fordel kan udføresaf patienten selv,” forklarer seniorkonsulent Claus Nielsen, derer tidligere medlem af MedComs styregruppe.

Uanede mulighederPotentialerne ved Dreaming er store ifølge Claus Nielsen:”Projektet gør det muligt at skabe tryghed hos kronisk syge ogforebygge lidelser, der er alvorlige for den enkelte patient, ogdyre for samfundet. Hermed kan livskvalitet og besparelser gåhånd i hånd”.

Servicedirektør Thomas Rosenqvist, Langeland Kommune, erbegejstret for Dreaming: ”Udfordringen for Langeland - som for mange andre kommuner– er, at vi får flere ældre med behov for pleje, samtidig med atungdomsårgangene bliver mindre, så det bliver sværere at til-trække den nødvendige arbejdskraft. Så vi har behov for at ar-bejde med nye løsninger,” siger Thomas Rosenqvist. ”Samtidig er Langeland en tyndt befolket kommune, hvor deældre kroniske patienter er spredt ud over et stort geografiskområde. Det betyder, at vi er vant til at bruge mange penge påtransport. Dels til transport af patienter til sygehus eller læge ogdels transport af kommunens hjemmesygeplejersker.

Langeland løfter teknologienud i folks hjemNy velfærdsteknologi skal hjælpe kronisk syge patienter i eget hjem. Det er Langeland, som er Dan-marks spydspids i et nyt EU-projekt. Der skal spares udgifter til transport og indlæggelser og sam-tidig skabes tryghed for de syge mennesker.

Fordele med ny teknologi:

Langeland Kommune har ikke på forhånd lavet økonomiskeberegninger.Ifølge servicedirektør Thomas Rosenqvist, Langeland Kom-mune er det svært at måle og beregne den økonomiske ef-fekt. Men kommunen forventer resultater inden for treområder”

■ Besparelser til udekørende hjemmesygeplejersker, somnu ikke har behov for at køre Langeland tyndt for at tageblodtryk

■ Langt bedre tjek på de ældre, kronisk syge borgere gen-nem overvågning, som vil medføre højere livskvalitet,fordi kritiske situationer i højere omfang kan forebygges

■ Færre udgifter til sundhedsvæsen fordi der kommerfærre indlæggelser og akutte situationer

kit_0109:kit 30/01/09 10:34 Side 14


MedCom finansieres af:Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Sundhedsstyrelsen Danske Regioner

Kommunernes Landsforening Velfærdsministeriet

Danmarks Apotekerforening

FlowIT A/SVindegade 75-77, 1. sal5000 Odense C

Telefon: 66 10 40 55E-mail: [email protected]: www.flowit.dk

Porteføljestyring - skab overblik over organisationens projekter og sammen-hængen til kommunens politiker og indsatsområderProjektstyring - gør det nemmere at følge projektmodellen end at lade væreSamarbejde og videndeling - forøg kvaliteten i arbejdet ved effektive samar-bejdsprocesser og genbrug af viden

Kontakt FlowIT for en uforpligtende drøftelse af jeres behov.

Effektiv projektgennemførelse med ProjectFlow® 4.0 og SharePoint

ProjectFlow® 4.0Projektportal baseret på SharePoint

Så Dreaming er ideelt set med vores øjne, for det lader os un-dersøge potentialerne i den ny teknologi og udnytte den i prak-sis, samtidig med at den reducerer vores rekrutterings-problemer og konverterer serviceydelser til teknologi.”For Thomas Rosenqvist letter den ny teknologi også rekrutte-ringen:”Der er behov for færre medarbejdere, men vi gør også om-sorgsområdet mere tiltrækkende for unge mennesker ved atdet tilføres teknologi”.

■

Dreaming Dreaming (elDeRly-friEndly Alarm handling and MonitorING)Dreaming er et EU-projekt, som afprøves i Langeland kom-mune samt i kommuner i fem andre europæiske lande. Måleter at gøre det muligt for ældre mennesker at blive i dereshjem så længe som muligt. Dreaming kører i en 3-års periode – fra maj 2008 til maj2011. Konkret er Dreaming på Langeland dog kommet se-nere fra start end oprindelig forventet på grund af sygeplejer-skekonflikten sommeren 2008. Så i øjeblikket er man ved atvisitere deltagere til projektet. De egentlige erfaringer høstesderfor først på et senere tidspunkt.

Dreaming forløber i et samarbejde mellem Langeland Kom-mune, Region Syddanmark og MedCom, der er et samar-bejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaermed tilknytning til den danske sundhedssektor.

Ifølge deres egne vedtægter skal MedCom ” …bidrage tiludvikling, afprøvning, udbredelse og kvalitetssikring af elek-tronisk kommunikation og information i sundhedssektorenmed henblik på at understøtte det gode patientforløb".

Der er behov for færre medarbejdere,men vi gør også omsorgsområdet meretiltrækkende for unge mennesker vedat det tilføres teknologi.

“

kit_0109:kit 30/01/09 10:34 Side 15



e

Told & Skat, ATP og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har gen-nem otte år opbygget egne it-løsninger til indberetninger over-for de samme brugere, og derfor skal virksomheder indberetteinformationer om skat, atp og sygedagpenge til tre forskelligemyndigheder. På trods af alle elementer er indeholdt på en løn-seddel eller når en medarbejder er sygemeldt.

For otte år siden besluttede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen atetablere portalen Virk.dk som fremtidig infrastruktur af er-hvervslivets indberetninger til det offentlige. Projektet blevgennemført i samarbejde med private virksomheder, IBM ogKrak, og har angiveligt ikke kostet under 500 mio. kr. i sam-lede investeringer.

It-projektet samler i alt 1300 indberetninger fra virksomhedertil offentlige myndigheder. Baggrunden for portalen fejler be-stemt ikke noget. Men parallelt med beslutningen om at etab-lere Virk.dk i år 2000, fortsatte Told og Skat med at

videreudvikle deres it-løsninger til digitale indberetninger afdata fra virksomhederne. Det samme skete i ATP, som for ikkeså lang tid siden, har implementeret en løsning fra SAP til ind-beretninger af pensionsbidrag fra alle virksomhederne.

Skat, som i dag er i dag en helt central brik i Finansministerietsit-strategi for hele statens it, har formentlig ikke brugt under 1mia. kr. på udvikling af e-indkomst – den elektroniske indbe-retningsløsning - hvor virksomheder indberetter lønninger ogafregner skattebidrag elektronisk.

Meget tidsspilde med digitale indberetninger Digitale indberetninger til de offentlige myndigheder er ikke koordineret på tværs af myndigheder.Det betyder, at virksomheder og borgere i selvbetjeningssituationer står over for flere valg. Det førertil flere fejl og meget tidsspilde – både for brugere og myndigheder.

Kommunerne fejer opIkke nok med at virksomhederne parallelt indberetter infor-mationer om de ansatte til tre forskellige myndigheder. Hvisen indberetning om en elektronisk sygedagpengeblanketikke virker hos virk.dk, lander den manuelle papirgang i denhjemkommune, hvor virksomheden er placeret. Dermed bli-ver det kommunernes opgave, at rydde op for fejlslagneelektroniske indberetninger. Ifølge KITA´s formand JørgenKristensen, Egedal Kommune, har han modtaget op til 40blanketter om ugen for fejlindberettede sygedagpenge.

”Sygedagpenge har vi som kommune reelt ingen indflydelsepå. Hverken med hensyn til takster eller med at foretage etskøn. Det er en opgave, vi er blevet pålagt, og hvis teknolo-gien ikke virker, er vi tvunget til at rydde op. Portalerne er rig-tig tænkt på et overordnet niveau, men de er ikketeknologisk nærværende i forhold til kommunerne. De stats-lige og fællesoffentlige it-projekter forsøger at lave løsninger,der rammer alle borgere. Men det er reelt kun et fåtal, der ireglen har brug for dem. Derfor bliver der tale om tidsspilde ikommunerne, fordi vi er nødt til at afsætte ressourcer tilnoget, som reelt ikke er vores kerneopgaver,” siger JørgenKristensen.

Tom Togsverd, direktør, ITEK

Told & Skat, ATP og Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen har gennem otte år op-bygget egne it-løsninger tilindberetninger overfor de samme bru-gere, og derfor skal virksomheder ind-berette skat, atp og sygedagpenge tilforskellige myndigheder.

“

kit_0109:kit 30/01/09 10:34 Side 16


Selvom borgerne gennem CPR-registeret kan identificeres en-tydigt og virksomhederne tilsvarende kan identificeres gen-nem et SE-nummer, står borgere og virksomheder overformyndighederne med flere indberetninger i selvbetjeningssitua-tioner.

■ Som virksomhed indberettes informationer om løn og skattil Skat.

■ Uddannelse, pension, barsel, feriekonto indberettes til ATP.Indberetningen forløber asynkront i forhold til skat, da Skatindberettes månedligt, mens det sker kvartalsvist og årligt tilATP.

■ Endelig indberettes sygedagpenge til Virk.

Så på trods af der findes entydig identifikation af virksomhe-dernes SE-nummer og de ansattes personnummer og en digitalsignatur, kæmper virksomhederne, otte år efter etableringen afVirk.dk er besluttet, med gentagne og opdelte indberetningerom deres ansatte til tre forskellige offentlige portaler. Ifølge Tom Togsverd skyldes det, at politikerne ikke har beslut-tet, hvem der skulle være indberetningsmyndighed. ATP liggeri Beskæftigelsesministeriet og Skat ligger i Skatteministeriet ogder er ikke foregået en koordinering af it-projekterne.

”Nu har man i stedet samlet de tekniske kompetencer i Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen og lavet en ”fnullerstruktur”. Virker i dag lagt udenpå noget andet, som dækker over, at politi-kerne ikke har turdet træffe en ledelsesbeslutning, som kunnemane den iboende magtkamp mellem ministerierne i jorden.Det er noget rigtig skidt, og rigtig mange mennesker i landetsvirksomheder spilder en masse tid på grund af de mange pa-rallelle indberetninger,” siger Tom Togsverd.

Han understreger desuden, at Virk.dk som portal ikke vil få etben til jorden som erhvervslivets infrastruktur med mindre po-litikere standser indberetningerne fra virksomhederne til ATPog Skat.

■

De statslige og regionale it-projekter er de dyreste

■ Virk.dk 500 mio. kr.■ Sundhed.dk 400+ mio. kr.■ Skat.dk 1 mia. kr.■ ATP: 50 mio. kr.■ Borger.dk: 140 mio. kr.■ Domstolsstyrelsen (tinglysning): 250+ mio. kr. ■ Demars – Forsvarsministeriet: 1,5 mia. kr.■ ABT-fonden: 3,1 mia. kr.

Knapt 7 mia. kr. er der de seneste år brugt på it-projekter, og denne liste er på ingen måde komplet. Der findes Elektroniske Patient Journaler, der angiveligt harkostet nogle milliarder, Amanda fra Arbejdsmarkedsstyrelsenog en række andre.

Der findes også en række andre it-projekter og portaler -som er lykkedes – men de fejlslagne it-projekter stikker sta-dig hovedet frem. Kendetegnende for de statslige projekterpå finansloven er dog, at de koster væsentligt mere end fæl-lesoffentlige projekter. Skat, Forsvarsministeriet, og ABT-fon-den, og Domstolsstyrelsen tegner sig for 84 procent afudgifterne. Udviklingspengene til digitalisering af blankettersker således primært i staten, mens der bevilges få penge tilomlægninger af forretningsgange og digital selvbetjening ikommunerne. Dermed risikerer de statslige it-projekter somen slags pseudodigitalisering med begrænset nytteværdi ikommunerne.

Det er den korte version om den lange række af statslige ogregionale it-projekter, som ikke er nået i mål hverken medhensyn til økonomi eller med hensyn til deadline. Desudenkører mange projekter til stor gene for brugere og kunder.Ifølge direktør Tom Togsverd, ITEK, er den lange række affejlslagne offentlige it-projekter blevet udråbt som it-skan-daler. Det synes, han er forkert. Efter hans opfattelse er detledelsesskandaler, hvor it uberettiget har fået skylden.

”Alt det, der gennem årene er blevet kaldt it-skandaler –VUE, Amanda, Virk.dk. Sundhed.dk, Demars mv. - kan hen-føres til ledelsesskandaler. Den pågældende minister harindenfor sit ansvarsområde undladt at træffe vigtige beslut-ninger, selvom han eller hun har vidst, at der var iboendekonflikter, interne magtkampe forbundet med at imple-mentere de tværgående it-løsninger. Det er gældende den

dag i dag, ” siger Tom Togsverd, der i 16 år har arbejdet påledelsesniveau i Finansministeriet.

Dermed lægger Tom Togsverd sig på linje med nogle af kon-klusionerne i Bonnerup rapporten fra 2001. I den rapportlægges også til grund, at der har været afgørende mangler iledelsesforankringen i det enkelte projekt.

■

ITEK: Ledelsessvigt i statslige it-projekterInterne magtkampe og afgørende ledelsessvigt.

AMANDA

DemarsVUE

kit_0109:kit 30/01/09 10:34 Side 17


KRONIK Af Claus Hellmann

kKogebog til kloge organisationer

Når ledere eller HR-folket arbejder med rekruttering og uddannelse, så handler det i virkelighedenslet ikke om hverken rekruttering eller uddannelse. Det handler om at få arbejdet udført til den rettekvalitet ude i den del af organisationen, som har berøring med brugerne. Det handler nemlig om atgøre organisationen kompetent.

Altså – det handler ikke om antal hove-der, men om at løse opgaver.Så når vi hører HR-folk snakke om, atrekruttering og fastholdelse er megetvigtige opgaver, så er det kun delvist rig-tigt. Så er det på forhånd besluttet, atkompetencerrne skal bygges op gennemrekruttering og uddannelse. Men delskan det gøres bedre, og dels er der andremåder at gøre det på.Jeg forsøger her på meget kort plads atridse de forskellige muligheder op. Enkogebog til kloge organisationer.

At købe kompetencer – og ”onboarding”Rekruttering kan betragtes som en mådeat købe kompetencer til organisationen.Rekruttering kan forbedres ved at blivebedre til at tiltrække ansøgere, ved atdygtiggøre sig til udvælgelsen og ved in-troduktionen til organisationen. De trefunktioner som med et frækt udtrykogså kaldes for ”onboarding”.

Det gøres for eksempel ved at skabebedre relationer til uddannelsesinstitu-tionerne, at få nuværende medarbejdereog brugere til at anbefale organisationenog konstant at forny sig på internet ogfokusere sine kampagner overfor de rig-tige potentielle medarbejdere. Endelighar det vist sig at være en god idé atvære aktiv overfor tidligere medarbej-dere, fordi de hurtigt kan integreres.Planlæg en optimal udvælgelsesproces,hvor deltagerne er trænede til at vælgede bedste ansøgere. Og vælg de rigtige tilat deltage i processen.. Endelig er intro-duktionen en intens ledelsesproces, somstrækker sig over en længere periode. Enforkert anlagt ”onboarding-proces”, der

ender med, at organisationen må sigefarvel til en nylig ansat medarbejder, eren meget dyr affære.

At bygge kompetencerSom alternativ til rekruttering kan denuværende medarbejdere uddannes ogudvikles. Dette felt dækker alt fra kur-ser, e-læring og længere uddannelserover jobrotation, mentorsystemer, eks-kursioner og konferencer til effektiv per-sonlig udviklingsplanlægning ellerudfordrende og læringsfokuserede pro-jekter.

At låne kompetenI stedet for at ansætte fuldtidspersonalekan virksomheden låne kompetencer fraforskellige kilder. Det gøres ved at out-source aktiviteter, så ledelsesopgavenmest består i effektiv kontraktstyring iforhold til de eksterne leverandører. Tætpå denne metode ligger anvendelse afkonsulenter. Vel at mærke på en sådanmåde, at den viden, der udvikles af kon-sulenterne, også fastholdes i organisatio-nen, når konsulentens kontrakt udløber. Også vikarer og interim managere lånerderes viden til virksomheden. De bidra-ger begge med kompetencer og hurtigeløsninger, men metoden kan også væreen slags ”try-and-hire”, hvor kandidatenobserveres på jobbet i en periode indenen fast ansættelse.

Binde kompetencer til organisationenFor at undgå at de dygtigste medarbej-dere fristes af tilbud fra andre steder,kan der skabes specielle programmer fordisse. Formålet er at gøre den kommu-nale arbejdsplads attraktiv, og vise sig

villig til at tilfredsstille helt personligebehov. Derfor må det først vides, hvor-for medarbejdere forlader arbejdsplad-sen. Dernæst fordres, at de dygtigstemedarbejdere er kendte for ledelsen. Dermå opbygges et system, som betyder, atder findes helt klare informationer omde personlige behov og ønsker, så heltpersonlige psykologiske kontrakter kanopbygges med de enkelte medarbejdere.Endelig må der være ledelsesmod til atdifferentiere belønningen indenforsamme arbejdsgruppe.

Skaffe sig af med ikke-kompetencerDet samlede kompetencerniveau kanhæves ved at skaffe sig af med de perso-ner, der ikke bidrager til at løfte de sam-lede kompetencer indenfor et område.Det betyder ikke nødvendigvis, at med-arbejderne opsiges. Der kan være taleom en omskoling til et område, som pas-ser til medarbejderens kompetencer.

Men det kan også betyde afskedigelser.Denne manøvre kan være pinefuld. Men hvis alternativet er at fastholdemedarbejdere, der ikke kan eller vil op-fylde kompetencekravene, så er detmindst ligeså pinefuldt på lidt længeresigt. Hvis en ikke-acceptabel jobadfærdalligevel bliver accepteret, vil det få enafsmittende negativ effekt på en langrække andre områder. Det er i den for-bindelse vigtigt at tage den eventuellekonflikt og få problemerne løst af hen-syn til begge parter – ledelse såvel sommedarbejdere.

■

Om forfatteren:Claus Hellmann.Tidligere

uddannelsesdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening

Cand.merc. & MS (University of Wisconsin), speciale i HR og ledelse.

Eget firma siden 1997.

kit_0109:kit 30/01/09 10:34 Side 18

kit_0109:kit 30/01/09 10:34 Side 19

TEMA :De dyrebare medarbejdere af Niels Torben Volqvartz

:


Kit-Magasinet punkterer myten om, at kommunerne har svært ved at rekruttere ledere ogat de kommunale ledere har dårligere vilkår end i det private erhvervsliv. Derfor er derikke udsigt til personaleflugt, og der er heller ikke problemer med at rekruttere de rigtigeledere. De kommuner, som har svært ved at rekruttere de rette kompetencer, er ledelses-mæssigt ikke skarpe nok, ifølge tre uafhængige rekrutteringsspecialister.

kit_0109:kit 30/01/09 10:34 Side 20


Det er en myte, at det er umuligt at skaffe chefer til kommu-nerne, selv om det har været slået fast i talrige artikler de se-nere år. Problemet har været gentaget så mange gange, at detnæsten er blevet sandt. Men realiteten er, at der ikke er gen-nemført grundige forskningsprojekter, der dokumenterer rig-tigheden af problemet. ”Det er ikke vanskeligt at besætte kommunale lederposter medde rigtige kandidater, ” siger direktør Inger Ingvardsen, searchvirksomheden Pointer. Pointer er en specialist virksomhed iOdgers Berndtson Gruppen med ekspertise i at finde funk-tionschefer og specialister.Selv om nogle kommuner klager, så afviser Inger Ingvardsenproblemet. Men hun understreger, at det er svært at finde derigtige, hvis man kun annoncerer efter dem. Det handler om athave netværket i orden og kunne spotte talenterne.Det er dog Inger Ingvardsens erfaring, at lønnen kan være etproblem på mellemlederniveau, mens det i langt mindre gradgælder stillinger på de kommunale topniveauer. Inger Ingvardsen: ”Lønnen er da et vigtigt spørgsmål, men denligger jo ret fast i det offentlige, så det diskuteres langt mindreved besættelse af offentlige lederstillinger end ved ansættelse iprivate virksomheder, hvor kandidater ofte prøver at strammeskruen til det sidste.”Inger Ingvardsen påpeger, at det er afgørende at skabe detrette grundlag for ansættelsen, så både de ansættende og ansø-geren har samme forståelse af jobbet.

Ingen skønmalerier”Det nytter ikke at male skønmalerier, men derfor kan vi dagodt appellere til følelserne hos kandidaterne. Vi vælger kandi-dater, hvor lønnen ikke er altafgørende. Der er mange, der læg-ger vægt på indflydelse og råderum i stillingen. De er f.eks.også interesserede i at kvalificere sig yderligere. Den offentligesektor er kendt for at prioritere efteruddannelse højt, og det ervæsentligt for mange,” understreger Inger Ingvardsen.Hun peger på, at uddannelsesniveauet ofte er højere hos cheferi den offentlige sektor i forhold til den private sektor. Stillin-

gerne kræver også i vid udstrækning specielle kompetencer,fordi offentlige organisationer og problemstillinger tit er merekomplekse.”Offentlig ledelse kræver meget af den gode leder. Ud over ud-dannelse er erfaringer også vigtige, da de komplekse problem-stillinger stiller store krav til intuition og erfaring, når derigtige beslutninger hurtigt skal tages på et ufuldstændigtgrundlag. Det er i det hele taget en udfordring, den moderneleder står over for,” pointerer Inger Ingvardsen. Hun bemærker, at de offentlige institutioner kunne blive bedretil at spotte talenterne internt og blive bedre til at satse målret-tet på karriereudvikling samt give udviklende opgaver og an-svar, så medarbejderne kan vise, hvad de duer til.”Det offentlige har nogle muligheder, som det private har van-skeligt ved at udnytte. Jeg kan kun opfordre de offentlige le-dere til at være mere opmærksomme på de muligheder. Skaljeg karakterisere den offentlige ledertype i forhold til den pri-vate, så er vedkommende nok mere tålmodig og procesoriente-ret. Lovgivning og politik kan jo sætte grænser i et område, derellers giver stor frihed, siger Inger Ingvardsen.

Jobbet som livsstilHun understreger, at man finder de gode medarbejdere gen-nem medarbejderudvikling, god ledelse og søgning. Annonce-ring får kun en lille del af de mulige medarbejdere frem påbanen. Inger Ingvardsen: ”Det gælder om at stampe de mennesker opaf jorden, som vil gøre noget for samfundet, som vil have etjob, de brænder for og kan identificere sig med. Offentlig le-delse er ikke blot et otte til fire job, men en livsstil for menne-sker, der gerne vil gøre en forskel, og som ønsker råderum,indflydelse og ansvar.”Inger Ingvardsen påpeger dog, at den private sektor ikke enentydig størrelse, men at større virksomheder ofte har mangefælles træk med den offentlige sektor.

■

Myten om mangel på offentlige ledereSøg og du skal finde. Det er en myte, at det er umuligt at finde kvalificerede kommunale chefer ogspecialister. Men det er gentaget så ofte, at det næsten er blevet sandt.

”Det er ikke vanskeligt at be-sætte kommunale lederpo-ster med de rigtigekandidater

“

Inger Ingvardsen, direktør, Pointer

kit_0109:kit 30/01/09 10:34 Side 21



:

Løn og arbejdsvilkår i kommunerne er slet ikke så ringe. Der-for behøver kommunale ledere slet ikke at frygte personale-flugt i større omfang til den private sektor, når det gælderit-medarbejdere og administrativt ansatte. ”Det kan endog være meget svært at flytte kommunale medar-bejdere til en privat vellønnende it-virksomhed, som SAS Insti-tute,” siger salgs- og marketing direktør Allan Vendelbo, SKI.Som partner i Lundgaard Konsulenterne skulle den tidligereformand for Kommunaldirektørforeningen gennem 10 årskaffe kvalificerede kommunale projektledere til SAS Institute,som lagde vægt på, at medarbejdere inden for de forskelligeområder havde stor indsigt i kundernes forhold. Det skulle visesig at blive vanskeligere end ventet.

Allan Vendelbo: ”Offentlige arbejdsgivere har problemer medat rekruttere sosu assistenter, sygeplejersker og lærere, menAkademikere og HK´er volder ikke større problemer i en vel-drevet kommune. Kun områder med dårlige arbejdsvilkår, somdet blev dokumenteret for nyligt i LO´s ugebrev A4, giver pro-blemer.”

Lønforskellen begrænsetEn kommunalt ansat cand. scient. pol. i fyrreårsalderen harmed tillæg og pensionsordning en aflønning, der ikke er sålangt fra en jævnaldrende medarbejder med den samme bag-grund i en it-virksomhed. Her kan lønnen ligge på ca. 50.000kr. om måneden plus en bonus, som ikke er sikker. Og så skalvedkommende i det private selv betale til pensionen, stillingener langt mere usikker og arbejdstiden kan være meget lang.Allan Vendelbo: ”Kommunerne har mange andre strenge atspille på ud over lønnen. Arbejdsforholdene er ofte mere pro-fessionelt regulerede, og mange spørger også efter uddannel-sesmulighederne. Hertil kommer, at de private virksomhedergerne ligger centreret i byerne, og mange med børn vil gernebo udenfor byerne.”Der er heller ikke større problemer med at tiltrække de unge tilkommunerne, ifølge Allan Vendelbo. Da han som kommunaldi-rektør i Ballerup Kommune i 2004 opslog fire elevstillinger fikhan 180 ansøgere. Heraf en stor del med studentereksamen.

Ringe privat interesseAllan Vendelbo har ikke oplevet den store interaktion mellemden offentlige og den private sektor:”De private, der har søgt topjobs i den kommunale sektor hartypisk været langt fra at kunne opfylde kravene til stillingen.De medarbejdere, der sidder i relevante jobs i store privatevirksomheder, søger sjældent relevante offentlige udfordrin-ger. Jeg har til gengæld kunnet rekruttere medarbejdere fra in-teresseorganisationer, som har den nødvendige erfaring medlobbyisme, faglige kvalifikationer og politisk tæft, som det kræ-ver at være offentlig topleder.”

Det har ellers ikke skortet på interesse fra kommunal topledel-ses side at trække på erfaringerne i den private sektor, ogAllan Vendelbo giver et eksempel fra sin egen tid som formandfor Kommunaldirektørforeningen:

”Vi ville som kommunaldirektører meget gerne i dialog medchefer i den private sektor. Vi havde en forventning om, at vikunne få tilføjet nogle spændende ledelsesmæssige erfaringerfra de private virksomheder, lige som vi i al beskedenhedmente at kunne tilføre dem nogen erfaringer fra at arbejdesammen med politisk styrede systemer, som kunne være nyt-tige.”

For at starte interaktionen gik Kommunaldirektørforeningenind i et samarbejde med interesseorganisationen Lederne for atkomme til at sparre med de private ledere.

”Der kom ikke en eneste for at sparre med os, så jeg må kon-kludere, at der ikke var den store interesse for at skabe den in-teraktion. Jeg mener dog stadig, at det er værdifuldt. Jeg tror, atkommunerne kan rekruttere medarbejdere fra den private sek-tor offensivt i disse krisetider,” siger Allan Vendelbo.

Formålet ligger ikke langt for den strategiske partnering stra-tegi, som SKI satser på med kommunerne for at effektivisereindsatsen og forstå hinandens vilkår bedre.

■

Medarbejdere flygterikke fra kommunerne Frygten for en storstilet flugt af medarbejdere fra kommunerne er totalt ubegrundet. Det er nemligsjældent, at kommunale medarbejdere skifter til en privat virksomhed og omvendt.

kit_0109:kit 30/01/09 10:34 Side 22


Partnering giver både kunden og osselv mere værdi, fordi vi udfordrer ogkender hinanden bedre.

“Allan Vendelbo, marketing direktør, SKI

Kring IT Solutions A/S

Kongstedvej 4 – 4200 Slagelse

Optimér din it-drift og kom et skridt foran med moderne it-overvågning via en hosted, webbaseret løsning, der samtidig giver dig viden til at træffe rigtige beslutninger om forretningsoptimering.

Kontakt salgschef Stig Thorup Jensen allerede i dag for et uforpligtende møde på tel 22180758 eller [email protected]

Så kan du sove roligt om natten!

IT overvågning as a service...Baseret på Microsoft System Center Operations Manager

Kom igang på en uge Skalerbar fra 1 – 800 servere Meget attraktiv prissætning Basis for proaktiv it-drift Rapportering på SLA

Telefon 70 270 650

www.kringitsolutions.dk

det digitale forretningsfokus

kit_0109:kit 30/01/09 10:34 Side 23


:

Behovet for lederprofiler har ændret sig radikalt i kommu-nerne efter kommunalreformen. Der er ikke blot behov formere af det samme, men for nye ledelsesgrupper med erfarin-ger og kompetencer til at håndtere større enheder, arbejdemed et mere strategisk sigte og strømline organisationerne. ”Den går ikke længere med sikker drift. Der skal nogle kvalita-tive ændringer til i kommunerne. De skal kunne definere, hvadder er kvalitet og effektivitet i kommunal sammenhæng ogvære i stand til at definere, hvilke kompetencer, det kræver atopnå det,” pointerer partner Erik Svaneborg, Lisberg ExecutiveSearch.Han er ikke i tvivl om, at der snart vil blive sat forandringer iværk. ”De kommende kommunalvalg vil ændre sammensætningen imange kommunalbestyrelser. De nye politikere føler sig ikkeansvarlige for de tidligere politikeres beslutninger, så det vilsætte skub i en ny rekrutteringsbølge,” understreger Erik Sva-neborg.Han påpeger, at ikke kun strukturreformen vil få indflydelse,men også den befolkningsmæssige sammensætning vil stille

store krav til kommunal rekruttering. Med udsigt til pensione-ring af omkring 200.000 medarbejdere i den offentlige sektorover de næste ti år og mindre ungdomsårgange har kommu-nerne al mulig grund til at skærpe profilen og skabe gode ar-bejdspladser. Spørgsmålet er, hvordan kommunen kan skabede attraktive jobs.

Nyt fokus på resultaterErik Svaneborg: ”Kommunalreformen peger på en helt andenledelsesstruktur, hvor fokus er på resultater og ikke på ”nul-fejl”. Og skarpere ydeevne kræver nye tiltag på det lønmæssigeområde.”Nye krav til kvalifikationer skabes også af, at kommunale che-fer nu ofte sidder med meget større budgetter. De skal være istand til at træffe beslutninger med mindst muligt bureaukratitil følge. Samtidig medfører mere udlicitering til private virk-somheder nye former for kvalifikationer, og Erik Svaneborgtvivler på, om de i tilstrækkelig grad er til stede i kommunerne:”Det er en kunst at styre udlicitering og få det bedst mulige ud-bytte, så der er behov for ledere, der kan håndtere kontraktsty-

Kommunalvalg vil sætte skub i ny rekrutteringsbølge Behov for at rekruttere erfaring og kompetence til at håndtere større enheder


kit_0109:kit 30/01/09 10:34 Side 24


Kolding | Lyngby · 7216 0777 · www.people-it.dk

Har du tid til at finde de rigtige IT medarbejdere til dine 2009 udfordringer?

ddH d t fi d dtil IT di ti b jd

yngolding | LK -it.de.peopl· www7216 0777 by · dk

ring, og som er i stand til at uddanne leverandørerne. Det erder meget få kommuner, der er modne til.” Erik Svaneborg peger også på et ledelsesproblem, der pressersig på. Hvordan ledes en stribe fagprofessionelle primadon-naer, som er klogere end lederen indenfor deres speciale? Deter næsten som at være leder for et teater.

”Arbejdsgiver profilering” Kommunerne er sjældent højtprofilerede og mange kandidaterafviser kommunal ansættelse på grund af fordomme, men ogsåpå baggrund af konkret viden om tilstanden i nogle kommu-ner.”En forbedret kommunikation kan forbedre kommunensimage, skabe større troværdighed og influere på positiv om-tale,” fremhæver Erik Svaneborg.Han påpeger, at begrebet ”arbejdsgiver profilering” vil blive etmere brugt begreb og især vigtigt ved rekruttering, når enkommune skal rekruttere i de mindre attraktive områder afjobmarkedet. Kandidater har i dag mange muligheder, og un-dersøgelser viser, at de unge ikke alene går efter lønnen, menisær kigger på arbejdsmiljø, atmosfære, udviklingsmulighederog personalegoder, når de skifter job. Samtidig er de megetkarrierebevidste.Erik Svaneborg: ”Hvis kommunerne vil sikre sig de bedstemedarbejdere og de fremmeste ledere og holde på de eksiste-rende, er de nødt til at fokusere på, hvordan de fremstår somarbejdsplads, og hvordan de profilerer sig som arbejdsgivere.De fleste unge er i dag også meget bevidste om deres karriere-udvikling og hvordan deres CV ser ud. Tidligere gik kandida-terne ikke så meget op i karriereplanlægning og CV. Men i daghar mange en horisont på tre år, og hvis man ikke er videre be-tragtes man som død. Det skal de kommunale ledelser forholdesig til i deres rekruttering.”

”Det kommende kommunalvalg vil ændre sammensætningen imange kommunalbestyrelser. De nye politikere føler sig ikkeansvarlige for de tidligere politikeres beslutninger. Det vilsætte skub i en ny rekrutteringsbølge,” Partner Erik Svane-borg, Lisberg Executive Search.

■

Hvis kommunerne vil sikre sig de bed-ste medarbejdere og de fremmeste le-dere og holde på de eksisterende, er denødt til at fokusere på, hvordan defremstår som arbejdsplads, og hvordande profilerer sig som arbejdsgivere.

“

Erik Svaneborg, Partner, Lisbjerg Executive Search

kit_0109:kit 30/01/09 10:34 Side 25

TEMA :De dyrebare medarbejdere af Anna Eskelund

:

Kommunerne og det offentlige generelt bliver aldrig lønførende, siger Pia Lund Jeppesen, fagligsekretær i HK/Kommunal. Til gengæld kan kommuner tilbyde fordele som tryghed i ansættelsen,efter- og videreuddannelse samt regulering af arbejdstiden.


”Selv om lønniveauet for it-medarbejdere i kommuner i pro-vinsen de fleste steder er fornuftigt, så bliver kommunerne al-drig lønførende,” siger Pia Lund Jeppesen, HK. ”Det er vilkår,som it-folk godt ved”. Dét, der tiltrækker it-folk ved arbejde i kommunerne, er noglehelt andre ting:”Kommunerne er traditionelt gode til at sørge for efter- og vi-dereuddannelse af deres medarbejdere, herunder også it-folk.Det er vigtigt, fordi it-området rummer mange mennesker, derikke har nogen formaliseret uddannelse,” siger Pia Lund Jeppe-sen.Herudover er det en vigtig faktor, at kommuner i sagens naturer spredt ud over hele landet.”De fleste private it-virksomheder ligger i hovedstadsområdeteller i de store byer. Og hvis man som it-medarbejder eller it-chef ikke har lyst til at bo i København eller pendle langt hverdag, så er kommunerne en attraktiv mulighed.Hertil kommer, at det kommunale it-område både rummer mu-ligheder for specialister med lyst til at koncentrere sig om etrelativt snævert område, og it-folk med lyst til at arbejde merebredt,” siger Pia Lund Jeppesen.

Balance mellem arbejdsliv og privatlivSom noget vigtigt indeholder it-arbejdet i kommuner værdi-fulde muligheder for bedre balance mellem arbejde og privat-liv, end man tit og ofte oplever i private it-virksomheder. ”Fra april i år får de ansatte i kommuner mulighed for at holdebarnets 2. sygedag, ligesom der findes gode barselsregler.” Og risikoen for stress og udbrændthed er også lavere i kommu-ner.”I private it-virksomheder kan medarbejderne risikere, at ar-bejdsbyrden er stor. I kommunerne derimod er arbejdsugen 37

timer med regler for afspadsering og overarbejdsbetaling.” De meget firkantede regler som regulerer arbejdet oplevesklart som en fordel af mange. Det samme gælder karriereud-viklingen, som også i vidt omfang er forudsigeligt. ”I HK oplever vi desuden, at både it-medarbejdere og andre of-fentligt ansatte har en holdning til deres arbejde. Det kan godtvære, at de ikke har landets højeste lønninger, men de oplevertypisk, at deres arbejde er meningsfuldt og udgør et vigtigt bi-drag til det danske samfund,” slutter Pia Lund Jeppesen,HK/Kommunal.

■

Fordele vedfirkantederegler

Pia Lund Jeppesen, HK/kommunal

I private it-virksomhederkan medarbejderne risikere, at arbejds-byrden er stor.

“

kit_0109:kit 30/01/09 10:34 Side 26


”Løn og personalegoder er vigtige under lønforhandlinger ogved jobskift, men i det daglige er det helt andre faktorer, derhar betydning,” siger projektchef Stine Hinge-Christensen i KL.Ifølge en undersøgelse, som KL lavede for to år siden, er detnemlig de bløde ting, der for alvor har betydning for kommu-nalt ansatte medarbejdere.

De bløde ting, der batter, og som skaber trivsel hos kommunalemedarbejdere er ifølge undersøgelsen:

■ forholdet til nærmeste leder■ forholdet til kolleger■ muligheden for kompetenceudvikling■ muligheden for at have ansvar og indflydelse på eget arbejde

Først herefter kommer lønnen som en faktor med væsentligbetydning for de adspurgte medarbejderes lyst til at blive i job-bet!

Flere knapper at dreje påIfølge Stine Hinge-Christensen er der flere knapper at dreje påpå, når det gælder om at tiltrække og fastholde medarbejdereog for at blive en spændende og attraktiv arbejdsplads.

”Ledelsen spiller en afgørende rolle for trivslen på kommunalearbejdspladser, fordi lederen har indflydelse på hele kulturen.” Derfor fungerer KL som igangsætter af udviklingsforløb rundtomkring i kommunerne og har generelt fokus på lederudvik-ling.”En undersøgelse fra september 2008 viste, at ledernetværk,sparring med chefen eller andre lederkolleger og coaching bru-ges meget af kommunale ledere, samt at de foretrækker eks-terne coaches frem for interne.” Og selv om et coachingforløb med en ekstern coach ikke nød-vendigvis er billigt, kan potentialerne være omfattende.

”Det kan være svært at måle effekten af coaching. Men når enleder gennem et coachingforløb bliver bedre som leder, og til atskabe en anerkendende og respektfuld kultur, og til at uddele-gere ansvar skaber og dermed skaber mere trivsel og udviklinghos medarbejderne, så kan effekten være endog meget stor,”siger Stine Hinge-Christensen.Herudover oplever KL en stor interesse for lederevaluering. ”De kommunale ledere efterspørger ikke evaluering for evalue-ringens egen skyld. Men via evalueringen kan den enkelteleder se, hvad hans eller hendes medarbejdere oplever somvellykkede og mindre vellykkede lederkompetencer. Herefterkan lederen og lederens chef målrettet følge op på de områder,hvor der er behov for yderligere udvikling”.

■

Det bløde der batter Løn og personalegoder er vigtige elementer for at fastholde medarbejdere. Men den altoverskyggende faktor er trivsel på arbejdspladsen.

Løn og personalegoder er vigtige under løn-forhandlinger og ved jobskift, men i detdaglige er det helt andre faktorer, der harbetydning.

“

De bløde ting, der batter hos kom-munale medarbejdere er ifølge KL-undersøgelsen:

■ forholdet til nærmeste leder■ forholdet til kolleger■ muligheden for kompetenceudvikling■ muligheden for at have ansvar og

indflydelse på eget arbejde

Fakta

Stine Hinge-Christensen, projektchef, KL

kit_0109:kit 30/01/09 10:34 Side 27



e

Sønderborg siger nej til OpusSønderborg Kommune har efter et udbud fravalgt at opdatere deres eksisterende økonomisystemhos KMD til SAP-løsningen Opus. I stedet har kommunen valgt Fujitsus og Silkeborg Datas drifts-løsning til økonomi, debitor, indkøb, løn og HR.

Kontrakten gælder foreløbig i fire år,frem til 2013, og Sønderborg Kommuneer nummer seks ud af Fujitsus 17 økono-mikunder i kommunerne, der vælger

den kombinerede løsning med SilkeborgData.”Vi havde i udbudsmaterialet opstillet enrække tildelingskriterier, og de faldt udtil Fujitsu/Silkeborg Datas fordel. Løsnin-gerne var mere gennemprøvede, og des-uden var der en prismæssig forskel, somgjorde, at vi ikke valgte KMD,” sigerSteffan Stuhr Petersen, SønderborgKommune.

Kontrakten er firårig for Økonomi-, E-handel-, Debitor-, og Lønsystemer er ogløber op i cirka 32 mio. kr. – svarende til8 mio. kr. i årligt gennemsnit for Sønder-borg kommune.Sønderborg Kommune omtaler selv skif-tet fra KMD som en historisk beslutning.Ifølge adm. dir. Hans Iakob Estrup, Fu-jitsu, siger: ”Kommunemarkedet bekræf-ter, at vi har skabt et godt fundament forkommunernes og regionernes behov forit-understøttelse på økonomi- og lønom-rådet. Det glæder os, at kommuner, derfølger udbudsreglerne, har en tendens tilat vælge vores løsninger.”

Sønderborg Kommune har 76.500 ind-byggere.

Det glæder os, at kom-muner, der følger ud-budsreglerne, har entendens til at vælgevores løsninger.

“Hans Jacob Estrup, adm. dir. Fujitsu

Fujitsu og Software Innovationsammen om ny ESDH-løsning Fujitsu og Software Innovation samarbejder om at levere den kommende generation af ESDH-systemer til landets kommuner. De har hidtil været konkurrenter, men begge firmaer basererderes teknologiske løsninger til kommunerne på Microsoft-teknologi. Middelfart Kommune harsom den første kommune underskrevet en aftale om den ny ESDH-løsning, eDoc 4.0, som vilvære i drift før sommerferien.

De to virksomheder har i den første delaf FESD-aftalen konkurreret om ESDH-løsninger til den offentlige sektor. Fu-jitsu har i dag 17 kommuner indenforøkonomisystemer, og har derfra tagetafsæt til ESDH-systemet, eDoc, uden atvære med i FESD. Leverandøren harstået udenfor de udvalgte løsninger fraFESD-konsortiet. Software Innovationvar med iblandt FESD-leverandørerne,men har i dag ikke en eneste kommunei kundekredsen. De kom ind i noglekommuner, men blev smidt på porten.De har derimod fået en række styrelserog Folketinget som kunder.

Men nu går de to tidligere konkurren-ter sammen for at levere ESDH-løsnin-

ger til et kommende FESD II. Udviklin-gen af den fælles løsning sker ved atlægge Fujitsus eDoc ovenpå SoftwareInnovations 360º løsning. Dermed bli-ver eDoc4.0 baseret på Sharepoint fraMicrosoft, og det åbner mulighederne ikommunerne at kommunikere digitaltog dele viden med de decentrale insti-tutioner, på tværs af forvaltninger ogmellem kommuner og borgere.

ESDH bliver ifølge de to leverandørerintegreret med kommunernes fagsyste-mer, samt Microsoft Office og Outlook.

”Fujitsu har store forventninger til dennye eDoc. Den sætter nye standarderfor, hvordan ESDH bliver vævet sam-

men med den kommunale infrastrukturog giver derved kommunerne en rækkefordele. Dette sker tilmed to-tre år tidli-gere end forventet,” siger adm. direktørHans Iakob Estrup, Fujitsu.

Ifølge Software Innovation er aftalenmed Fujitsu den første partneraftale iDanmark og gælder for det danskekommunale område. Der er tilsvarendeaftaler på delmarkeder i Norge, Sverigeog Finland.

Fujitsus eDoc anvendes blandt andet idag af fire af landets seks største kom-muner, København, Frederiksberg, Aal-borg og Esbjerg.

■

kit_0109:kit 30/01/09 10:34 Side 28

BRUG MEDARBEJDERNES TID MERE EFFEKTIVT, OG OPTIMER BORGERSERVICEN

Data Scanning A/S kan hjælpe jer med at tage de nødvendige skridt mod en digitalisering. Via nøje planlagte digitaliseringsforløb kan vi scanne hele jeres arkiv og gøre alle dokumenter søgbare. Detgiver både medarbejdere og borgere nemmere og hurtigere adgang til arkivet via deres computer.

De enkle og mere effektive arbejdsrutiner betyder, at I sparer tid og får luft til at fokusere på øvrige opgaver. Fx at give borgerne en endnu bedre service.

Sikkerhed er altafgørende. Data Scanning A/S’ unikke sikkerhedskoncept – SafeScan® er jeres garanti for den højeste sikkerhed og fortrolighed ved scanning afjeres arkiv.

Ring til din salgsafdeling på 33 61 48 38 eller mail til [email protected] og hør nærmere. Du kan ogsågå ind på www.datascanning.dk

Data Scanning A/S

kit_0109:kit 30/01/09 10:35 Side 29


NYT fra Danmark Af Niels Torben Volqvartz

eOdense leverer fælles portal til 1000 ledere1.000 ledere og politikere i Odense Kommune får en fælles portal med hurtig adgang og overblikover alle relevante typer information fra alle kommunens systemer.

Topledelsen i Odense Kommune har siden 2007 arbejdet mål-rettet på at opbygge en fælles portal til ledere og politikere.Stadsdirektøren har haft ansvaret for at opbygge en tværgå-ende portal til ledelsesinformation og styrke brugen af it somstyringsværktøj til mål- og rammestyring.

Det fører nu til opbygningen af en fælles portal, der kan anven-des i dagligdagen af 1000 ledere og politikere, som dermed fåradgang til alle typer information i de kommunale informatio-ner. Foruden at skabe overblik giver det også mulighed fordisse ledere at bruge datagrundlaget til at træffe beslutningerefter.

”Ledelsesinformationssystemer (LIS) er blevet afgørende for ostil at sikre en succesfuld mål- og ramme styring. Vi kan nu se,hvordan politiske mål bliver udmøntet, følge op på budgetterog mål, samt se om kommunen lykkes med strategien,” sigerkompetencecenterchef for it Kristian Buhl Hansen, OdenseKommune.

Det skærpede behov for styring skyldes både krav fra lovgiv-ning til øget dokumentation og et stort antal udviklingsprojek-ter. Værktøjerne er Balanced Scorecard, Activity Based Costingog ledelsesinformationssystemer, LIS.”Målet er at give den enkelte leder overblik og samme strukturpå de forskellige områder. Vi har skabt overblik på de 10 vigtig-ste nøglefaktorer, som lederne bliver målt på. Det gælder bådei forhold til den enkeltes kontrakt og i forhold til kommunensoverordnede politik. Samtidig er der skabt bedre økonomiskoverblik og stram styring på drifts- og anlægssiden, så kommu-nen slipper for at betale afgifter. Så bare på det område kan detbetale sig,” understreger økonomichef Bente Monsen, OdenseKommune.

Styrken i strategien er evnen til atsammenstille information, der kom-binerer kompetencer i forvaltnin-gerne med forretningsviden. Denkobling er hele grundlaget

Bente Monsen, Odense Kommune

“

kit_0109:kit 30/01/09 10:35 Side 30


Gør som Vejle KommuneSig ja til virtualisering - og spar penge på grøn it...

I samarbejde med Vejle Kommune har vi testet de tre virtualiseringsplatforme: Citrix Xen, Microsoft Hyper-V og VMware.

Hør mere om testen og vores erfaringer med virtualisering.

Kontakt os på 7216 07 77 eller c2it.dk

INFRASTRUKTUR DRIFT RESSOURCER SIKKERHED UDVIKLING RÅDGIVNING

- og spar penge på gSig ja til vir

ejle KGør som V

røn it...rtualiseringKommune

Kontakt os på 7216 07 77 eller c2it

Hør mere om testen og vore

virtualiseringsplatforme: Citejle KomI samarbejde med V

HED DVIKLING ÅDGIV

t.dk

es erfaringer med virtualisering.

trix Xen, Microsoft Hyper-V og VMwarmmune har vi testet de tre

VNING

re.

Odense Kommunes lederportal

Odense Kommunes informationsportal er baseret på et cen-tralt datavarehus, som gør det muligt at koble nye områdertil portalmiljøet i takt med, at nye behov opstår. Selve infor-mationsportalen, der er den primære brugergrænseflade, varfærdigudviklet 1. april i år. Den økonomiske opfølgning ertaget i anvendelse i foråret, og kommunen er nu i gang medfase to, som omfatter udrulning til et større antal brugere.Løsningen til udarbejdelse af kvalitetsrapporter for kommu-nens skoler, og generel tilvejebringelse af nøgletal for kvalite-ten i skolerne har været i brug i et års tid, mens arbejdetmed strategikort er i gang i øjeblikket. SOL-Projektet (Sund-hedsøkonomi Og Ledelsesinformation), er sat i drift 1. no-vember i år. Samtidigt med dette indledes fase to afprojektet, der fokuserer på afdækning af både indirekte ogdirekte omkostninger i sundhedsøkonomien.

Den nye fælles portal erstatter en række enkeltstående porta-ler indenfor de enkelte fagområder.

Fælles portalProjektet bygger på de behov, der begyndte at melde sig fra år-tusindskiftet, og som fik Odense Kommune til at investere in-tensivt i systemer fra SAS. Erfaringerne har ført til en fællesproduktstrategi, der kan skabe synergi på tværs af fagområderi organisationen.

På sigt skal informationsportalen udvides til også at omfatteoplysninger fra andre relevante styringsredskaber/dokumen-ter, herunder eksempelvis strategikort, kontrakter, projektda-tabase og budget- og regnskabsdokumenter, samtledelsesinformation for sundhedsområdet.

Et vigtigt dialogredskabFor tiden er kommunen i gang på ældre- og skoleområdet medhenblik på at få bedre styring af medarbejdere, økonomi, bru-gere og ydelser. Siden 1. april har det været muligt at måle denenkeltes sygefravær og en gruppes sygefravær. Det giver ogsåtopledelsen i kommunen et overblik.”Systemet er et dialogredskab baseret på nøgletal. Man kanmene mange ting og komme med forskellige forklaringer, mendet hjælper at basere dialogen på et faktuelt datagrundlag, ogdet er det, vi gør nu. Det har krævet en stor og målrettet ind-sats at få oprettet datagrundlaget på tværs af økonomi, IT ogHR. Men det har vi formået, og datagrundlaget er altafgørendefor topledelsens brug af it-styringen. Styrken i strategien erevnen til at sammenstille information, der kombinerer kompe-tencer i forvaltningerne med forretningsviden. Den kobling er hele grundlaget,” siger Bente Monsen.

At etablere systemet bag portalen har været en udfordring medmange faldgruber. Et kompetencenetværk bestående af 50 fag-folk, leverer input til topledelsen og chefer på fagområderne.

”Det er en vigtig forudsætning, at systemet bag ved er i orden.Når man styrer i forhold til alle ledere, er det afgørende af havestyr på organisationen. Man kan dø i arbejdet med brugerad-ministration, hvis man ikke fra starten havde det organisatori-ske overblik i orden. Vi lagde en stor langsigtet strategi, menspiste elefanten i småbidder,” siger Kristian Buhl Hansen.

Odense Kommune har opnået så mange erfaringer med at fådet teknologiske på plads på tværs af enhederne HR og Øko-nomi, at det nu er muligt hurtigere at opbygge ledelsessyste-mer på en række nye områder. Blandt andet vil man fremoverkunne komme tættere på at måle kvalitet i undervisningen oghvilken effekt den har.

Kristian Buhl Hansen siger videre: ”Jo tidligere vi vil kunnefinde unge med problemer, som kommer til at koste mangepenge og kan undgå, at der kommer mange gennem ”tragten”desto bedre for kommunen som helhed.”

■

Man kan dø i arbejdet med brugerad-ministration, hvis man ikke fra star-ten har det organisatoriske overblik i orden.

Kristian Buhl Hansen.

“

kit_0109:kit 30/01/09 10:35 Side 31

Kompetent og fokuseret rådgivning med stor erfaring i den offentlige sektor

Rådgivning, analyse og implementering i relation til netværk.

Behovsanalyse, kravspecificering og test i relation til generelle IT leverancer.

Skal vi netværke?

RespektIt A/S | Trollesmindealle 25 | 3400 Hillerød | [email protected] | Tlf.: +45 70 226 118 | www.respektit.dk

kit_0109:kit 30/01/09 10:35 Side 32

Documents

itchefer.dk - kit 0109:kit 30/01/09 10:33 Side 1 ITMAGASIN · 2015. 11. 1. · Nr.05_ oktober08_ side 1 KOMMUNERNES ITMAGASIN Nr.01 februar09 ISSN 1399-7947 Myten om mangel på offentlige