Upload
others
View
4
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Runderingsvejledning – Psykisk arbejdsmiljø Arbejdsm
iljøsek
onen
Udarbejdet af AAU’s arbejdsmiljøsek on, november 2015
2
Psykisk arbejdsmiljø er den måde, vi omgås hinan‐
den på i bredeste forstand. Det psykiske arbejds‐
miljø påvirker medarbejdernes helbred og dermed
evnen l at fungere godt som medarbejder.
En rundering er det første vig ge skridt i den sam‐lede APV‐proces. At lave en rundering går ud på at kortlægge arbejdsmiljøets lstand ‐ både det der skal forbedres og det, der er godt.
Resultatet af kortlægningen skal e erfølgende bru‐ges l at lave handleplaner. Noget skal forbedres, og det, der er godt, skal der være mere af.
I denne vejledning omtaler vi både de posi ve effekter af et godt psykisk arbejdsmiljø og de alvor‐lige konsekvenser af et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Tilsammen understreger de en væsentlig pointe: Jo bedre psykisk arbejdsmiljø desto bedre fungerer medarbejderne l gavn for såvel produk viteten som livskvaliteten.
Hvem skal lave runderingen?
Det er den lokale arbejdsmiljøgruppe (AMG), som
skal udføre runderingen. I nogle lfælde vælger
AMG at give flere interesserede medarbejdere mu‐
lighed for at være med l at lave runderingen.
Vi vil dog anbefale, at den samlede gruppe højst
bliver på 5‐6 personer. Når I laver runderingen, er
det l gengæld vig gt, at I så vidt muligt får ind‐
samlet bidrag fra alle medarbejdere.
Hvordan kan I lave runderingen?
I kan lave runderingen på flere måder. I arbejdsmil‐
jøsek onen har vi lavet et forslag, som I enten kan
anvende direkte eller lade jer inspirere af. Vores
forslag er beskrevet på side 4 og 5.
Runderingsvejledning – Psykisk arbejdsmiljø
Obligatorisk grundmodel for den samlede APV‐proces
Se i øvrigt APV‐dokumentet i AAU‐håndbogen
3
Tre overordnede områder
Der er tre overordnede områder, som I skal forholde jer l:
1. Organiseringen af arbejdet
2. Arbejdets indhold
3. Rela onerne og samspillet mellem mennesker
Rela onerne og samspillet mellem mennesker handler om
Samarbejdet mellem medarbejderne
Samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne
Tillid og respekt
Stø e og anerkendelse
Kommunika on og omgangstone
Arbejdets indhold handler om
Meningsfuldhed og engagement
Faglig og personlig udvikling
Krav og forventninger
Organiseringen af arbejdet handler om
Planlægning af arbejdet
Ansvars‐ og opgavefordeling
Balancen mellem arbejdsmængde og ressourcer
Medindflydelse
4
Måder at lave runderingen på
Det er vig gt, at runderingen af det psykiske ar‐
bejdsmiljø i videst muligt omfang inddrager bidrag
fra alle medarbejdere. Det kan ske på flere måder:
1. AMG går fysisk rundt og snakker med alle
medarbejdere enkeltvis om, hvordan de ople‐
ver deres psykiske arbejdsmiljø.
2. AMG opdeler medarbejderne i mindre grup‐
per og faciliterer en snak i hver enkelt gruppe
om det psykiske arbejdsmiljø.
I begge lfælde er udgangspunktet for snakken en
spørgeguide, der re er fokus mod relevante aspek‐
ter af det psykiske arbejdsmiljø.
På side 6 l 10 finder I to forskellige spørgeguides.
Den ene (spørgeguide A) er ret kor a et og åbner
op for en bredere snak om arbejdsmiljøet, mens
den anden (spørgeguide B) er mere specifik og læg‐
ger op l en snak om konkrete aspekter af det psy‐
kiske arbejdsmiljø.
Det er snakken om de enkelte spørgsmål, der er
det vig gste. Svarene på spørgsmålene kommer
fak sk i anden række. Derfor vil vi anbefale, at I er
opmærksomme på at give plads l denne snak og
ikke konkluderer et svar for hur gt.
Som afslutning på snakken om de enkelte punkter
bør medarbejderen eller gruppen selv vælge, hvor‐
dan svaret på det aktuelle spørgsmål skal formule‐
res.
Så første skridt er, at AMG eller AMiU
drø er og beslu er, hvordan runderingen
og kortlægningen skal laves:
Hvem skal (udover AMG) være med i
gruppen, der laver runderingen?
Hvordan vil vi gøre det—individuelle
samtaler eller gruppesamtaler?
Hvilken spørgeguide vil vi anvende
(A eller B)?
5
Handleplanen (psykisk arbejdsmiljø)
Når I har afslu et jeres rundering, mødes medlem‐
merne af (den udvidede) AMG. Målet med de e
møde er at skabe overblik over inpu ene fra med‐
arbejderne og dermed få kortlagt medarbejdernes
oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø.
Næste skridt er at udpege og prioritere hvilke em‐
ner, områder eller problemer, som I ønsker at gøre
noget ved. E erfølgende kan I evt. orientere alle
medarbejdere i ins tu et hhv. afdelingen om den
foreløbige status på jeres arbejde og indhente evt.
kommentarer l jeres valg og prioritering.
Here er træffer I den endelige beslutning om,
hvad I vil gøre noget ved, og så er næste skridt je‐
res handleplan.
Det er meget vig gt, at I afsæ er d og ressourcer
l at lave en gennemarbejdet handleplan, der både
beskriver:
Når I laver handleplanen er det vig gt, at I også får
en snak om, hvordan I kan bringe de posi ve kvali‐
teter og ressourcer, som forhåbentlig også er ble‐
vet synlige gennem runderingen, i spil for at under‐
stø e jeres handleplan.
Netop det at udny e de posi ve kvaliteter og res‐
sourcer i jeres handleplan kan I også lægge op som
et spørgsmål l hele medarbejdergruppen, når I
som det næste skridt præsenterer jeres bud på en
handleplan. Det kan i bedste fald afføde nye idéer
og lføjelser l jeres handleplan.
Når den endelige handleplan er vedtaget, vil vi an‐
befale, at I sender den l alle medarbejdere, laver
et opslag med den i frokoststuen eller jeres møde‐
lokaler samt giver en kopi l AMiU.
Vi ønsker jer held og lykke med arbejdet!
Hvis I får brug for råd og vejledning undervejs,
er I velkomne l at kontakte
AAU’s centrale arbejdsmiljøsek on
arbejdsmiljoesek [email protected]
Et godt psykisk arbejdsmiljø kræver
samarbejde og fælles vilje
Mål uden handling er drømme!
hvilke specifikke ltag I vil iværksæ e
hvornår og hvordan de skal sæ es i værk
hvem der er involveret og ansvarlige for
de enkelte ltag
hvornår og hvordan I vil følge op og vur‐
dere effekten af jeres ltag
6
Spørgeguide A – Psykisk arbejdsmiljø
1) Hvordan oplever du/I generelt det psykiske arbejdsmiljø i afdelingen (sæt kryds)
Yderst lfredss llende
Meget lfredss llende
Tilfredss llende
Mindre lfredss llende
U lfredss llende
Meget u lfredss llende
2) Hvad oplever du/I som nega vt i forhold l dit/jeres psykiske arbejdsmiljø?
2A) Hvordan kommer det l udtryk, og hvordan påvirker det dig/jer og dit/jeres arbejde?
Brug denne spørgeguide l at snakke sammen om emnerne.
Brug den ikke udelukkende skri ligt
7
Spørgeguide A – Psykisk arbejdsmiljø
3) Hvad oplever du/I som posi vt i forhold l dit/jeres psykiske arbejdsmiljø?
3A) Hvordan kommer det l udtryk, og hvordan påvirker det dig/jer og dit/jeres arbejde?
4) Hvilket område/tema synes du/I bør have højest prioritet med henblik på at forbedre
dit/jeres psykiske arbejdsmiljø?
4A) Hvordan tænker du/I, at I i ins tu et/afdelingen kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø
på de e område?
8
Spørgeguide B – Psykisk arbejdsmiljø
Spørgeguiden sæ er fokus på 4 vig ge områder
1. Arbejdets organisering og lre elæggelse
2. Arbejdets indhold
3. Samarbejde og kommunika on med kolleger
4. Samarbejde og kommunika on med ledelsen
Brug denne spørgeguide l at snakke sammen om emnerne. Snak om alle underemner un‐
der hver af de fire kategorier eller udvælg dem, I finder vig gst at få snakket om.
1. Arbejdets organisering og lre elæggelse
I hvilken grad oplever du/I:
at dine/jeres arbejdsopgaver er klart definerede?
at der er en balance mellem din/jeres arbejdsmængde og disponibel d?
at der er en klar ansvarsfordeling i forhold l de opgaver, som du/I er involveret i?
at der er klarhed om hvilke forventninger og krav, der er l dit/jeres arbejde?
at du/I har indflydelse på lre elæggelse af dit/jeres eget arbejde?
at der er en god planlægning og forudsigelighed omkring dit/jeres arbejde og din/jeres arbejdssitua on?
9
Spørgeguide B – Psykisk arbejdsmiljø
2. Arbejdets indhold
I hvilken grad oplever du/I:
at dit/jeres arbejde giver mening og engagerer dig/jer?
at du/I har mulighed for at udvikle dig/jer i dit/jeres arbejde (fagligt og personligt)
3. Samarbejde og kommunika on med kolleger
I hvilken grad oplever du/I:
at der er et godt samarbejde mellem jer som kolleger?
at det er muligt at få stø e og hjælp fra dine/jeres kolleger?
at der er llid og respekt mellem jer som kolleger?
at der er en hensigtsmæssig rolle– og opgavefordeling mellem jer som kolleger?
at der er en god omgangstone mellem jer som kolleger?
at I som kolleger håndterer uenigheder konstruk vt?
10
Spørgeguide B – Psykisk arbejdsmiljø
4. Samarbejde og kommunika on med ledelsen
I hvilken grad oplever du/I:
at din/jeres leder giver dig/jer stø e og anerkendelse?
at du/I kender din/jeres leders forventninger l dig/jer og dit/jeres arbejde?
at der er et godt samarbejde mellem dig/jer og din/jeres leder?
at kommunika onen med din/jeres leder er åben og llidsfuld?
at du/I får de informa oner fra ledelsen, som du/I har brug for?
11
Et godt psykisk arbejdsmiljø
Symptomer hos den enkelte medarbejder kan f.eks. være
Trivsel og glæde
Engagement og lyst l at bidrage
Krea vitet og idérigdom
Høj produk vitet
Stor ansvarlighed
Overskud l at stø e og anerkende kolleger
Symptomer i gruppen/organisa onen kan f.eks. være
Godt samarbejde
Konstruk v kommunika on
Uenigheder bruges konstruk vt
Tillid og gensidig respekt
Udvikling og høj kvalitet
Humor
Et godt psykisk arbejdsmiljø kan komme l udtryk på mange måder. Både hos den enkelte
medarbejder, i gruppen og i organisa onen som helhed.
12
Problemer i det psykiske arbejdsmiljø
Symptomer hos den enkelte medarbejder kan f.eks. være
Tab af mo va on og engagement
Stress og udbrændthed
Irrita on og lav tolerancetærskel
Forøget sårbarhed og humørsvingninger
Hovedpine, ryg‐ og mavesmerter
Faldende arbejdspræsta on
Øget sygefravær i form af mange ”klat‐sygefraværsdage”
Symptomer i gruppen/organisa onen kan f.eks. være
Samarbejdsproblemer
Uløste konflikter
Hård omgangstone
Mobning
Magtkampe og klikedannelser
Højt sygefravær
Faldende kvalitet og produk vitet
Problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan komme l udtryk på mange måder. Både hos den
enkelte medarbejder, i gruppen og i organisa onen som helhed.