20
Erik Imm Svendsen, akvarel, Emmaus, (Den tomme grav) 44. årgang nr. 2 Påske/Sommer 2014

Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

Erik Imm Svendsen, akvarel, Emmaus, (Den tomme grav)

44. årgang nr. 2Påske/Sommer 2014

Page 2: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

Kære læser!Når dette nummer af Sognebladet dumper i

postkassen, befinder vi os midt i fastetiden: kirkeårets 4. periode (1: Advent - 2: Jul - 3: Helligtrekonger - 4: Faste - 5: Påske - 6: Pinse - 7: Trinitatis), der, som den gamle julesang lyder, jo adskiller juletiden fra påsken, kirke-årets anden store højtid.

Fastetiden er en periode på nøjagtig 40 dage, der varer fra onsdag efter Fastelavnssøndag (kaldet askeonsdag) og frem til den stille uge, der indledes med Palmesøndag. Faste har hi-storisk set betydet, at man afholdt sig fra fast føde. Blandt katolikkerne, der til forskel fra protestanterne fortsat overholder fastens be-stemmelser, tolkes begrebet imidlertid væ-sentligt bredere og dækker over, at man i fa-steperioden giver mere eller mindre afkald på forskellige goder, hvilket både kan være mad og drikke bl.a. alkohol, men også mobiltele-foni, internet, forbrug og andet.

At fasten skulle vare i 40 dage, blev besluttet på det første retslige kirkemøde for hele kir-ken i Nikæa i år 325. Der var tale om en sym-bolsk efterlignelseshandling, der skulle svare til Jesu 40 dages faste og forberedelsestid i ørkenen inden korsfæstelsen.

Når Luther afviste fastens betydning, var det fordi han mente, at faste og andre bodsøvel-ser hørte ind under gerningsretfærdighed og derfor var unødvendige, så længe der var tro.

Men om der så ER tro – i vore dage, i en dansk evangelisk-luthersk menighed, i faste-tiden – der kan gøre det ud for det, de gamle fastebestemmelser var til for, det er jo så det interessante spørgsmål, som nok er let at stil-le, men til gengæld er svært at svare på! For tro kan hverken måles eller vejes. Ret kristen-

tro er nemlig ikke en egenskab hos os, men lige modsat, at et menneske ser bort fra sig selv og i stedet sætter al sin lid til Kristus, som Guds søn. Og at netop det, selvfølgelig er meget vigtigere end at overholde alle mulige/ umulige bestemmelser, for ad den vej at (be)-vise sin gudstro, som jo ikke har synderlig meget med Jesus Kristus at gøre, har Luther ganske ret i. Det bliver tværtimod meget hur-tigt til et projekt der drejer sig om mig, mig, mig og ikke om at efterfølge Kristus i ord og tanke.

Det er derfor Luther ikke lader det være op til os, men vælger helt at afskaffe fastens mange bestemmelser ifm. den protestantiske kirkes opståen, fordi han er ganske sikker på, at selv hvis det var ’frivilligt’, så ville det med garanti blive både misbrugt og misforstået.

Men hvorfor – må vi så videre spørge – er det så så vigtigt, at sætte al sin lid til Jesus Kristus?

Jo, det er det, fordi han

1) er Guds Søn, der med sit syndfrie liv for-måede at åbne den dør, som Adam og Eva havde fået smækket så eftertrykkeligt i bag sig, da de pga. deres ulydighed blev smidt ud af Paradisets have, så derfor er det ikke mig selv jeg skal være optaget af, men ham, der er min frelser, som har lovet mig, at hvis jeg sæt-ter al min lid til ham, så vil hans uretfærdige død på korset sone mine synder og dermed give mig adgang til det evige liv. ”Jeg er op-standelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø” ( Joh. 11,25-26).

2) Men der er også en anden god grund: at troen på Kristus simpelthen skaber den rette livsindstilling. Tilliden til Kristus og lydighe-

2

Kolofon: Redaktion: Bodil Bang-Berthelsen, Annelise Nielsen, Hans-Henrik Nissen (ansvarshavende), Hanne Tom-merup. Illustrationer: Poul Bay. Oplag: 3.200. Trykkested: Videbæk Bogtrykkeri A/S. Trykt på miljøvenligt papir fra bæredygtig produktion. Næste nr. kommer ca.12. august. I bladets tekst er anvendt forkortelser: Provst Hans-Henrik Nissen (HHN), sognepræst Bodil Bang-Berthelsen (BBB), sognepræst Dorte Fabrin Beltoft (DFB)

Page 3: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

3

den overfor det han siger, gør nemlig, at Guds Ånd, Helligånden - skænker det menneske syndernes forladelse samt tro, håb og kærlig-hed. Der sker med andre ord, hvad man kunne kalde for en åndelig kraftoverførsel, med det resultat, at det menneske slet ikke længere har brug for at bevise noget som helst fromt i f.eks. fastetiden for nu er det ikke længere mig selv der er så pokkers interessant, men derimod alle de andre, og især dem som ikke har nogen lige-som søndagen får en helt ny og afgørende be-tydning, for da kan det kun gå for langsomt med at komme hen i Guds hus for sammen med de andre at takke Gud i Kristus for det alt sammen.

Forsidebilledet er det 3. og sidste i rækken af kunstner Erik Immanuel Svendsen. Det er fra 2005 og bærer titlen ’Emmaus’ - og skildrer, hvad der skete på 3. dagen efter Jesu korsfæ-

stelse. Graven var tom. Sorgen og forvirringen blandt disciplene var nærmest total. Hvad var der sket? Hvor var Jesus henne - hvad havde de gjort ved ham? Sidst på dagen var der imidler-tid en fremmed, der pludselig slår følge med to af de fortvivlede, som ellers havde håbet at Je-sus fra Nazareth var den lovede Messias og som nu var triste og modløse. …..

Resten synes jeg du selv skal læse. Du kan finde fortsættelsen i Lukas evangeliet kapitel 24 fra vers 13 til vers 35.

God fornøjelse med bladet, glædelig påske og pinse - og hvis det nu er længe siden du sidst har været i kirke, så gør dig selv den tjeneste at kigge forbi. Men pas på, det kan være frygtelig vanedannende!

Provst Hans-Henrik Nissen

De tre menigheder i Hørsholm, Kokkedal og Rungsted afholder fælles udendørsgudstjeneste. Det er i år Kokkedal Sogn, som står for arrange-mentet, men personalet og præsterne fra alle tre sogne deltager.

Efter gudstjenesten er der fælles kirkekaffe. I tilfælde af regn rykkes guds-tjenesten til Kokkedal Kirke. Det er muligt at benytte kirkebil ved henven-delse til de respektive kirkekontorer.

2. Pinsedag under åben himmel 9. juni kl. 10 - 12

På plænen bag Kokkedal Kirke

Page 4: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

4

Sognekalender

Aktivitet Sted Kl. Se sideMartsSøndag 23. Højmesse / HHN / Rungsted kirke 10.00 20Søndag 23. Årsmøde / Menighedsplejen Rungsted Sognehus 11.45-15.00 18Tirsdag 25. Madklub for mænd Rungsted Sognehus 17.15 wwwTorsdag 27. Aftensang Rungsted kirke 1700-17.30 10Søndag 30. Højmesse / BBB Rungsted kirke 10.00 20Søndag 30. Menighedsmøde Rungsted Sognehus 11.30 13

AprilTirsdag 1. Studiekreds, Korintherbrevene Rungsted Sognehus 19.00 - 21.00 8Onsdag 2. Præstetanker & Billedfortællinger Nivaagaard Museum 17.00 9 v/ Hans-Henrik RossTorsdag 3. Aftensang Rungsted kirke 17.00 - 17.30 10Fredag 4. Fredagsmøde / Kvindebussen / BBB Rungsted Sognehus 14.30 - 17.00 7Søndag 6. Højmesse / HHN / Rungsted kirke 10.00 20 KonfirmandoverhøringSøndag 6. Koncert / Trio Fuego Rungsted kirke 16.00 11Tirsdag 8. Salmemarathon Torpen Kapel / 19.00 - 21.00 9 HumlebækOnsdag 9. Skolegudstjeneste / Rungsted Private Rungsted kirke 10.45 Realskole / HHNTorsdag 10. Markedsmøde/Menighedsplejen Rungsted Sognehus 11.00 - 15.00 wwwTorsdag 10. Aftensang Rungsted kirke 17.00 - 17.30 10Søndag 13. Palmesøndag / Højmesse / BBB / Rungsted kirke 10.00 20 Kirkekaffe og SognehusTorsdag 17. Skærtorsdag / Højmesse og spisning Rungsted kirke 19.30 20 (kr. 50,-) BBB og SognehusFredag 18. Langfredag / Højmesse DFB Rungsted kirke 10.00 20Søndag 20. Påskedag / Højmesse / HHN Rungsted kirke 10.00 20Mandag 21. 2. påskedag / Højmesse / BBB Rungsted kirke 10.00 20Tirsdag 22. Studiekreds, Korintherbrevene Rungsted Sognehus 19.00 - 21.00 8Torsdag 24. Aftensang Rungsted kirke 17.00 - 17.30 10Lørdag 26. Konfirmation / Rungsted Skole / BBB Rungsted kirke 9.30 & 12.00 20Søndag 27. Konfirmation / Rungsted Skole / BBB Rungsted kirke 9.30 & 12.00 20

MajTorsdag 1. Markedsmøde/Menighedsplejen Rungsted Sognehus 11.00 www Torsdag 1. Aftensang Rungsted kirke 17.00 - 17.30 10Fredag 2. Fredagsmøde/Skolen og kirken/HHN Rungsted Sognehus 14.30 - 17.00 7Lørdag 3. Konfirmation / Privatskolerne / BBB Rungsted kirke 9.30 & 12.00 20Søndag 4. Konfirmation / Privatskolerne / HHN Rungsted kirke 9.30 & 12.00 20Tirsdag 6. Studiekreds, Korintherbrevene Rungsted Sognehus 19.00 - 21.00 8Onsdag 7. Præstetanker & Billedfortællinger Nivaagaard Museum 17.00 9 v/ Per MelhofTorsdag 8. Aftensang Rungsted kirke 17.00 - 17.30 10Søndag 11. Konfirmation / Vallerød Skole / DFB Rungsted kirke 9.30 & 12.00 20Torsdag 15. Aftensang Rungsted kirke 17.00 - 17.30 10Fredag 16. Bededag / Højmesse / BBB Rungsted kirke 10.00 20Søndag 18. Højmesse / DFB / Kirkekaffe Rungsted kirke 10.00 20 og Sognehus

Page 5: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

5

Sognekalender

Aktivitet Sted Kl. Se sideTirsdag 20. Studiekreds, Korintherbrevene Rungsted Sognehus 19.00 - 21.00 8Onsdag 21. Salmemarathon Hørsholm kirke 19.00 - 21.00 9 Torsdag 22. Opstilling til Forårsmarked Rungsted Sognehus 10.00 - wwwTorsdag 22. Aftensang Rungsted kirke 17.00 - 17.30 10Fredag 23. Opstilling til Forårsmarked Rungsted Sognehus 10.00 - wwwSøndag 25. Højmesse / HHN Rungsted kirke 10.00 20Søndag 25. Forårsmarked Rungsted Sognehus 11.30 - 15.00 18Tirsdag 27. Menighedsrådsmøde Rungsted Sognehus 18.00 wwwTorsdag 29. Kristi Himmelfart / Højmesse / BBB Rungsted kirke 10.00 20

Juni Søndag 1. Højmesse / HHN / 25 års Rungsted kirke 10.00 - 14.00 20 jubilæumsgudstjeneste og Sognehus 13Tirsdag 3. Studiekreds, Korintherbrevene Rungsted Sognehus 19.00 - 21.00 8Onsdag 4. Præstetanker & Billedfortællinger Nivaagaard Museum 17.00 9 v/ Kirsten Weile Onsdag 4. Koncert / Hørsholmkoret Rungsted kirke 19.30 11Torsdag 5. Aftensang Rungsted kirke 17.00 - 17.30 10Søndag 8. Pinsedag / Højmesse / BBB Rungsted kirke 10.00 20Mandag 9. 2. Pinsedag / Fælles udendørs gudstj. Bag Kokkedal Kirke 10.00 3Torsdag 12. Aftensang Rungsted kirke 17.00 - 17.30 10Fredag 13. Sogneudflugt til Hven. Pris 200,- Ved Rungsted kirke 08.00 - 18.00 8 Tilmelding til kirkekontoret Søndag 15. Fugletur m. ornitolog & morgenmad Afgang fra 06.00 - 09.30 18 Rungsted kirkeSøndag 15. Højmesse / HHN Rungsted kirke 10.00 20Tirsdag 17. Hedebølgen - en forestilling Rungsted Sognehus 19.30-20.30 www om Jeppe AakjærTorsdag 19. Salmemarathon Rungsted kirke 19.00 - 21.00 9 Søndag 22. Højmesse / BBB Rungsted kirke 10.00 20Søndag 29. Højmesse / BBB / Kirkekaffe Rungsted kirke 20 og Sognehus 10.00

JuliOnsdag 2. Præstetanker & Billedfortællinger Nivaagaard Museum 17.00 9 v/ Le KlintSøndag 6. Højmesse / HHN Rungsted kirke 10.00 20Søndag 6. Sommerfrokost i Præstegårdshaven Bolbrovej 10B 11.30 - 18Søndag 13. Højmesse / HHN Rungsted kirke 10.00 20Søndag 20. Højmesse / HHN / Kirkekaffe Rungsted kirke 10.00 20 og SognehusSøndag 27. Højmesse / DFB Rungsted kirke 10.00 20

AugustSøndag 3. Højmesse / BBB Rungsted kirke 10.00 20Onsdag 6. Præstetanker & Billedfortællinger Nivaagaard Museum 17.00 9 v/ Jon Skjold HenriksenSøndag 10. Højmesse / BBB / Kirkekaffe Rungsted kirke og 10.00 20 SognehusSøndag 17. Højmesse / BBB Rungsted kirke 10.00 20Tirsdag 19. Salmemarathon Karlebo Kirke 19.00 - 21.00 9 5

Page 6: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

6

Præsten har ordetv/ Bodil Bang-Berthelsen

Lige så dejlige træer er om foråret, når de lyser grønt, om sommeren når de tilbyder skygge for solen og læ for bygen, om efter-året når alskens gyldne farver minder os om, at også livets efterår er farverigt, lige så spændende er vinterens træer, når de står med deres silhuetter mod vinterhimlen. Det kræver altid tid, og i disse kolde dage også lunt tøj, at standse op og se opad og udad. For begge dele kræves, hvis du virkeligt ”skal hilse” på et træ.

Det er ikke mærkeligt, at træer ofte er blevet gengivet i børnebøger med ansigt og strit-hår. De er som gamle kæmper, der måske har oplevet mange årtier, ja indimellem flere end os selv. Det er ikke svært at tilskrive dem en vis ”troldeagtig menneskelighed”. ”Hvad har du set i din tid, gamle træ? Hvad tænker du”? Vi kan kun gætte! Og dog! For i 2001 udkom der en bog med titlen ”Samtaler med et træ”. Den var skrevet af Carsten Graff og var en fabel, hvor forfatteren i nog-le natlige samtaler med et gammelt egetræ drøftede teknologi- og informationssam-

fundets magt, som truer med at ødelægge menneskets fantasi og kultur og sluge ver-dens klogskab.

Mens vi mennesker iler afsted og hele tiden er på vej et sted hen, så står træet der på sin plads. Rodfæstet og tålmodigt får træet sin næring der, hvor det har sit liv. Indimellem sker der noget voldsomt i dets liv, for ikke engang et træ undgår storme, men med ro-den solidt plantet i Skaberens muld lader det sig ikke sådan vælte omkuld. Skulle det ske, så er det, fordi tiden er inde. Så er kæm-pen enten ramt af ulykke, sygdom eller er mæt af dage.

Hvor jeg her har sammenlignet træet med et menneske, så er det anderledes i den aller-første af salmerne i Det gamle Testamente, hvor salmisten sammenligner mennesket med et træ: ” - den, der i Guds ord henter næring og lys til dagen – han eller hun ”er som et træ, der er plantet ved bække” Et træ, ”der bærer frugt til rette tid”.

Vi vil vel alle gerne, at vort liv må bære frugt. At det hele ikke må være frugtesløst og tomt som avner, der blæses bort af vinden. Træet kan lære os, hvad der skal til. Vi skal være bevidste om vore rødder og huske, at vor bæk er vor dåb, og midt i en travl hverdag huske at suge åndelig næring til os og hele tiden række mod lyset.

Som træer kan vi give hinanden livsglæde, som træer kan vi tilbyde hinanden skygge, når livet er for ”hedt” for os, og læ når uvej-ret er over os, ligesom vi sammen kan nyde den sidste del af livet og lære at se alle livets nuancer i tolerancens skær. Når vinteren så kommer, og vi står skrøbelige uden blade, så kan vi minde hinanden om alt det, der gjor-de livet værd, og når sneen dækker os glæde os til evig sommer hos vor Gud i Paradis.

Page 7: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

7

Møder & aktiviteter

Fredagsmøder

Kvindebussen på Louisiana

Fredag den 4. april

”Kvindebussen”Foredrag af etnolog Hanne Fabricius  ”Kvindebussen” er navnet på et frivilligt, kulturelt projekt, der startede i 2009 un-der Røde Kors. Det henvender sig til kvinder, der opholder sig i Cen-ter Sandholm som flygtninge eller asylansøgere. Målet er gennem udflugter og fællesakti-viteter at give kvinderne et puste-rum, væk fra mænd, børn, hverdagen i lejren og deres traumatiske fortid, og samtidig give rammerne for en tværkul-turel dialog, som i første omgang baseres på almindelig nysgerrighed og interesse. Udover selve projektet vil Hanne Fabricius bl.a. gennemgå nogle af kvindernes baggrund og hverdagen i Sandholm Centeret, samt give en række eksempler på, hvordan mødet med fremmede kulturer også kan sætte vores egen kultur og hverdag i spil.

Fredag 2. maj

Skolen og den prote-stantiske indflydelse herpå

Foredrag af professoremer. Ingrid Markussen I 1814 er det 200 år siden Frederik den VI indførte undervis-ningspligt for alle danske børn. Igennem disse 200 år har skolen og kirken arbejdet tæt sammen. Lektor Ingrid Markussen vil belyse den protestantiske kirkes indflydelse på skolen i et længere forløb fra 1700 tallet frem mod vor egen tid, og hun vil i sit foredrag tage udgangspunkt i konfirmationens indførelse i 1736 og se på de ideer, som præger både kirke og skole gennem alle årene.

Møderne begynder kl. 14.30 og varer til ca. kl. 17.00 og henvender sig til alle i sognet, der har tid og lyst til at være med. Disse eftermiddage mødes mellem 40-50 mennesker

til kaffebord, foredrag, oplæsning og meget andet.

Page 8: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

8

Sommertur til Hven

Fredag 13. juni

Det viser sig, at utroligt mange borgere i Rungsted og Hørsholm aldrig har været på Hven. Det vil vi nu gøre noget ved, så derfor går vores sommertur til vor lille naboø.

Den lille ø havde sin storhedstid i 1500-tallet, hvor Tycho Brahe (1546-1601) gjorde Hven verdenskendt med sine astrologiske opdagelser. Den dag i dag opsøges øen af alverdens astrologer - professionelle som fritids - som simpelt-hen må opleve at stå på samme land som den store mand og besøge resterne af hans Uranienborg. - Det er ren kult!

Vi kører med bus til Landskrona, hvorfra overfartstiden kun er 30 minutter. På grund af færgens sejlplan er vi nødt til at starte fra Rungsted Kirke allerede kl. 8, men vi vågner jo alligevel tidligt i de lyse sommermorgener! Vi vil forsøge at se så meget af Hven som muligt, men et besøg i kirken og en rundvisning på Tycho Brahe museet er indlagt i turen. På hjemturen vil vi standse et sted langs den svenske kyst

Møder & aktiviteter

og drikke en kop kaffe, hvorefter vi kører mod Danmark for at være hjemme ved Rungsted Kirke kl. 18.

Kom med på en dejlig tur langs Øresunds kyster. Bindende tilmelding fra den 20. maj til kirkekontoret. Max 50 personer. Pris kr. 200, som betales i bussen.

Bibelstudiekreds 2014Korintherbrevene

Tid: Tirsdag 19.00 - 21.00Sted: Rungsted SognehusForløb: Salme - fortløbende gennem- gang (se nedenfor) - kaffe (kr. 30) - spørgsmål og debat - fadervor - salmeLærebog: ’Korintherbrevene’, Studie- udgave v/ Kai Kjær-Hansen (deltagerpris: kr. 100)Underviser: Hans-Henrik NissenDatoer & indhold: 1. Korintherbrev 1/4 kap. 7+8+922/4 kap.10-11 6/5 kap. 12+13+1420/5 kap. 15 3/6 kap. 16 + let spisning 2. Korintherbrev 9/9 kap. 1-223/9 kap. 3+4+528/10 kap.6+7+811/11 kap. 9+10+1125/11 kap. 12+13 2/12 Afslutningsmiddag

Tilmelding nødvendig til [email protected] /4586 2325.

Page 9: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

9

Salmemarathon i Provstiets Kirker

Henholdsvis tirsdag, onsdag og torsdag kl. 19.00 – 21.00:

Tirs. 8. april: Torpen kapel - Salme 71-73 & 734-746: Bebudelsen og morgen.

Ons. 21. maj: Hørsholm kirke - Salme 176-196: Jesu lidelse og død.

Tors. 19. juni: Rungsted kirke - Salme 218-232: Kristi opstandelse.

Tirs. 19. august: Karlebo kirke - Salme 614-637: Forsagelse og kamp.

Ons. 17. september: Kokkedal kirke - Salme 638-650: Modgang og håb.

Tors. 23. oktober: Hørsholm kirke - Salme 651-661: Modgang og håb.

Tirs. 18. november: Egedal kirke - Salme 662-678: Trøst og fred.

Ons. 17. december: Humlebæk kirke - Salme 771-791: Aften.

Præstetanker og billedfortællinger

Det gode samarbejde med Nivaagaards Malerisamling fortsætter. Vi mødes den første onsdag i hver måned kl. 17. Hver billedfortælling forestås af en præst fra Fredensborg Provsti og efterfølgende invi-teres til dialog med publikum. Deltagelse er gratis når entréen er betalt.

Onsdag den 2. april Hans-Henrik Ross, Humlebæk Ole Kielberg, Snekkersten, vue mod Øresund, 1935 Onsdag den 7. maj Per Melhof, Hørsholm Wilhelm Marstrand, Don Quixote og Sancho Pansa ved en skillevej, u.å. Onsdag den 4. juni Kirsten Weile, Kokkedal Bonifacio Veronese, Den hellige familie med helgener, 1530-39 Onsdag den 2. juli Maria Le Klint, Hørsholm C.W. Eckersberg, Andagt ved den hellige port i Peterskirken, ca.1814Onsdag den 6. august Jon Skjold Henriksen, Asminderød- Grønholt Jeppe Vontillius, Landskab, Lønholt,1949.

Møder & aktiviteter

C.W. Eckersberg, Andagt ved Den hellige port i Peterskirken. ca.1814.

Page 10: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

10

28/8 Menighedsrådsmøde5/9 Kirketur til Vejleå Kirke7/9 Høstgudstjeneste20/9 Sogneløb2/10 Menighedsrådsmøde4/10 Landemode16/11 Sognefrokost med foredrag af

journalist Steffen Gram ”Den kristne kirke i USA”.

27/11 Menighedsrådsmøde

Efterårets aktiviteter

Har du mistet en du havde kær, og dårligt kan leve foruden; det være sig ægtefælle, familie eller ven, så kunne denne sorg-gruppe – eller stifindergruppe som vi også kalder det – måske være noget for dig. Gruppen mødes for at finde nye stier i et ukendt og ufremkommeligt landskab, hvor det at gå alene er både smertefuldt og skræmmende.Såfremt du ønsker at deltage i vores stifin-dergruppe, bedes du kontakte sognepræst Bodil Bang-Berthelsen på tlf. 45 86 36 36.

Sorggruppe ”Stifindergruppe”

Aftensang i Rungsted kirke

Hver torsdag kl. 17.00 – 17.30Aftensang er en pause i skumringstimen, der giver rum til ånd og musik, stilhed, fordybelse og eftertanke. Et rum, hvor man kan være sig selv i fællesskab med andre. Læs mere om aftensang påwww.rungstedkirke.dk

Møder & aktiviteter

Illustrationen viser forløbet af aften-sang. Aftensang holder ”ferie” i perio-den 19.6. til 21.8.

Page 11: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

11

Koncerter

Trio Fuego Søndag d. 6. april kl. 16 er der koncert i Rungsted Kirke med Trio Fuego.

Sommerkoncert i Rungsted Kirke Onsdag d. 4. juni holder Hørsholm Koret sin årlige sommerkoncert

i Rungsted Kirke kl. 19.30

Trio Fuego består af de tre musikere: Ulla Millmann, solofløjtenist i DR symfonior-kestret, og cellist Johan Krarup, som ligele-des spiller i DR symfoniorkestret, og orgel/cembalo Søren Johansen, som til daglig er organist i Christians Kirke i København og dirigent for Københavns Festival orkester.Trioen spiller fransk og italiensk barokmu-sik og et udvalg af Bachs fløjte og gambe-sonater.Trioen har gennem 10 år spillet mange koncerter over hele landet i både kirker og musik/koncertforeninger.Ulla Millmann er udover at være solofløj-tenist i DR symfoniorkestret også kendt i andre sammenhænge for bl.a. sin rolle

som dommer i den prisbelønnede TV-produktion ”Maestro” . Johan Krarup har fungeret som solocellist i de fleste danske symfoniorkestre, samt Qatar Philharmo-nic Orchestra, og er en meget eftertragtet kammermusiker.

Der er gratis adgang.

Hørsholm Koret synger danske sommer-sange, samt et uddrag af Vivaldis ”Gloria” - et dejligt optimistisk værk, som i 12 satser beskriver de forskellige tekstled i Lovsan-gen ”Gloria - Ære være Gud i det høje”.

Værket hører til blandt et af Vivaldis mest kendte populære kirkelige værker og koncerten dirigeres af Klaus Munk-Niel-sen, som efter at Lise Hanskov stoppede sidste år, er blevet Hørsholm korets faste dirigent.

Der er gratis adgang

Page 12: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

12

Børn og unge

KONFIRMATION 2015

Kære elev i 7. klasse!Hvis du bor i Rungsted Sogn og ønsker at blive konfirmeret i Rungsted Kirke, skal du gå ind på www.rungstedkirke.dk og udfylde blanketten ”Konfirmation” og sende den elektronisk til kirken.Tilmeldingsperiode er 28. april til 14. maj 2014.Herefter møder du og dine forældre op til gudstjeneste i Rungsted Kirke: Vallerød Skole 18. majPrivatskolerne 15. juniRungsted Skole 22. juniAlle dage kl. 10.00 Efter gudstjenesten vil indskrivning til konfirmationsforberedelse finde sted.

Undervisningstider og konfirmations-datoer:(Undervisningstiderne er med forbehold på grund af den nye skolestruktur).

Privatskolerne

Rungsted Skole

Vallerødskolen

Vi glæder os til at byde dig velkommen til konfirmationsforberedelse her hos os i Rungsted Kirke.Første undervisningsdag er i uge 35.

Med venlig hilsen præsterne i Rungsted Kirke

Præst Hans-Henrik Nissen [email protected]

Undervisning Torsdag 15.30-17.05 (+ evt. ons. 15.30-17.05 v/ BBB)

Konfirmation 10. maj 2015(+ evt. 25. april v/BBB)

Præst Bodil Bang-Berthelsen [email protected]

Undervisning Tirsdag 8.00-9.35 A-klasseTirsdag 16.00-17.35 B-klasse

Konfirmation A-klasse 1. majB-klasse 3. maj

Præst Dorte Fabrin Beltoft [email protected]

Undervisning Torsdag 8.00-9.35(+ evt. ons. 15.30-17.05 v/ BBB)

Konfirmation 26. april (+ evt. 25. april v/ BBB)

Page 13: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

13

Christian Andersen, formand for menighedsrådetI sidste nummer af sognebladet Advent/Nytår 2013/14 omtalte jeg et lovforslag fra Ligestil-lings- og Kirkeministeriet, som omhandlede en ændring af loven om udnævnelse af biskopper mm. Menighedsrådet behandlede forslaget og sendte sit høringssvar til ministeriet, hvori rådet udtalte, at det ikke kunne støtte de foreslåede ændringer. Modstanden mod lovforslaget viste sig efterfølgende at være så stor, at lovforslaget blev trukket tilbage. Jeg omtalte også menig-hedsrådets høringssvar angående en ny styrings-struktur af folkekirken. Desværre indsendte kun 1/3 af menighedsrådene deres høringssvar, men af disse var ca. 2/3 imod ændringer af den nuvæ-rende lov om Folkekirken. Nu venter vi spændt på indholdet af det lovforslag, som skal udsen-des i løbet af dette forår. Og så skal menigheds-rådet igen give sin holdning til kende.

Mange sagde Godt Nytår til hinandenEn helt anden sag er menighedens deltagelse i såvel nytårsgudstjenesten den 1. januar og den efterfølgende reception i sognehuset. Deltagel-sen var overvældende stor, så stor at både kirke og sognehus var fyldt til bristepunktet. Men det glædede både præster og menighedsråd. Det er åbenlyst en god idé, som vil blive gentaget til næ-ste år.

Visionsmøde 2014Medio januar afholdt menighedsrådet sit årlige visionsmøde, hvor det dels evaluerede de nuvæ-rende aktiviteter ved kirken samt fremsatte nye forslag og idéer. Der var absolut ikke mangel på gode forslag til nye aktiviteter og ideer til styr-kelse af de nuværende. Menighedsrådet vil nu i de kommende måneder gennemarbejde de for-slag, som deltagerne valgte at arbejde videre med. Så må vi se, hvad der er råd til rent økono-misk, og hvad de nuværende personaleressourcer rækker til.

Menighedsmøde søndag den 30. martsPå det kommende menighedsmøde søndag d. 30. marts kl. 11.30-13.30 - i forlængelse af guds-tjenesten - vil menighedsrådet gennemgå resul-taterne af visionsmødet men samtidig opfordre deltagerne til at fortælle rådet, hvad de synes om de nuværende aktiviteter og i øvrigt meget gerne komme med nye forslag. Det glæder vi os til.

Og så til en meget markant begivenhed - 25 års jubilæumSøndag den 1. juni inviterer menighedsrådet til reception i sognehuset efter gudstjenesten. An-ledningen er, at provst/kirkebogsførende sogne-præst Hans-Henrik Nissen kan fejre sit 25 års jubilæum som præst ved Rungsted kirke. Hans-Henrik Nissen’s meget engagerede og store ind-sats for Rungsted sogn har skabt et meget frugt-bart og intensivt sogneliv i de forløbne år. Sæt kryds i kalenderen ved den 1. juni, således at du kan være med til at fejre Hans-Henrik Nissen og gøre dagen til et godt minde for ham, for det for-tjener han.

Se jubilæumsomtale i dagspressen når vi nærmer os begivenheden.

Nyt fra menighedsrådet

Page 14: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

14

Prædiken v/v/ præst Dorte Fabrin Beltoft

Første søndag efter påske efter første tekstrække.

Salmer: 224 - 304 - 164 // 241 - 234

Tekst: Joh. 20,19-31

Johannesevangeliet er på mange måder anderledes end de tre øvrige evangelier i Det Nye Testamente. Den fjerde evangelist har - blandt andre særtræk - et særligt fokus på, hvordan de to uforenelige størrelser ånd og kød, på trods af al logik alligevel forenes i Jesu skikkelse. Trods det at ånd og kød er lige så uforenelige som ild og vand.

”I begyndelsen”, hører vi, eksisterede alene Guds Skaberord. Gud og Ord var et og det samme, skabelse, liv og lys på én gang. Stærkere end død og mørke. Det samme kunne ikke - og kan stadig ikke - siges om den skabte verden. Men Gud elskede verden, og sendte derfor sit Skabende Ord til jorden, så Ordet kunne tage et kødeligt menneskes skikkelse og bringe lys og liv, her hvor mørke og død råder. Sådan fortæller Johannesevangeliet, at Guds ånd, trods det at ånd og kød er lige så uforene-lige som ild og vand, forbindes med kød og krop i mennesket. Ordet gøres menneske-ligt og dødeligt, for at han kan ligne mennesker og bane vejen for os, så vi en gang kan stige op og komme hjem til ham, som har skabt os.

Fra først til sidst er det Johannesforfatte-rens ærinde at fastholde sin læsende

menigheds opmærksomhed på, at Guds søn rummer begge egenskaber på én gang. Både guddommelig ånd og kødelig menneskelighed. Selv efter han er opstået påskemorgen, holdes vi fast på Jesusskik-kelsens to sider med to små fortællinger om hans opstandelse. Dels den om Thomas og Jesu håndgribelige kødelighed, som vi lige har hørt. Dels i fortællingen om hans ubegribelige åndelighed, som er fortællin-gen, hvor Maria Magdalene møder den opstandne Kristus ude foran graven påske- morgen.

I dag trækkes Thomas frem i forgrunden for at vise en tro, der er kødeligt begrænset. ”Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemær-kerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke”, svarer Thomas mistroisk de andre disciple, da de fortæller, at Jesus netop har vist sig for dem, mens han var ude. Han er kommet hjem påskedags aften. Jesus har netop forladt vennerne, som genkendte ham, og inden han forlod dem, blæste han guddommelig ånd ind i dem og gav dem del i Helligåndens indsigt.

Page 15: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

15

Thomas, der ikke var hjemme den aften, står nu alene uden for vennernes åndelige fællesskab. Han kan hverken se eller forstå sin begrænsning, for han er gået glip af både gensynet med den opstandne mester, og han er kommet for sent til at få ånd til at forstå med. Uden åndens indsigt mangler han det nødvendige blik til både at se og indse, at opstandelsen er virkelig.

Thomas lægger figur til det problem, som har optaget kristustroende lige siden den allerførste påske. Hvordan kan vi tro, at Jesus faktisk opstod fra død? Jesus døde på korset omkring år 33, det er der ikke uenighed om. Der findes troværdige skriftlige kilder, der uafhængigt af hinan-den omtaler henrettelsen af ham. Men at han tre dage efter sin død og begravelse stod op fra de døde og forlod graven, det er derimod en påstand, der kalder på uenighed. Helt fra begyndelsen har opstandelsen være omgærdet af mistro, ikke-tro og vantro, sådan som Johannesevangeliet skildrer det her. Både dengang og nu, er der brug for en figur til at anskueliggøre den kødeligt menneskelige begrænsning i forhold til at begribe ånd og åndens virkning.

Allerede otte dage efter kommer Jesus igen og besøger vennerne. De er bange og forknytte, og de holder sig inde bag lukkede døre. Men lukkede døre er ingen hindring for den opstandne Jesus, der går lige ind i stuen til sine jordiske venner. Som om hele scenariet var planlagt, konfronte-rer han straks Thomas og opfordrer ham til at gøre, hvad han mener, han har brug for, så han kan få bevis og vished til at under-støtte sin materielt begrænsede tro. Naglemærkerne i Jesu hænder og fødder og såret efter spyddet, som soldaten stak i hans

side, for at konstatere hans død, skal overbevise Thomas om Jesu kødelige virkelighed. Hvad de også gør. Og det virker! ”Min Herre og min Gud!” Udbry-der Thomas, så det bliver tydeligt, at han nu tror, at Jesus virkelig er død en ægte menneskedød, og samtidig! at han virkelig er opstået fra den.

Med billedet af den vantro Thomas, der overgiver sig til troen på sin Herre og Gud, skildres en alt for kødeligt begrænset forståelse af virkeligheden. Nogen sand tilegnelse i Johannesevangeliets forstand er det ikke. Og Jesus sætter da også straks Thomas’ tilegnelse af opstandelsestroen i et perspektiv, der udstiller dens alt, alt for kødelige begrænsning, da han svarer: ”Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror”.

Der er to andre figurer blandt Jesu tilhængere, der repræsenterer dels en rigtigere opfattelse af Jesu opstandelse, - det er Maria Magdalene, dels en fuld og sand erkendelse og tro på, hvad Jesu opstandelse betyder, det er den særlige discipel, som Johannesforfatteren indfører, og som vi ikke kender fra andre evangelier eller skrifter. Han er en idealfigur for troen. Han har ikke noget navn, men omtales, som ’ham som Jesus elskede’, og derfor kaldes han blandt indforståede for Yndlingsdisciplen.

Maria Magdalene genkender med lidt besvær den opstandne frelser. Det er opstandelsens første dag, og Maria Magdalene er stået tidligt op og gået ud for at sørge ved graven. Men i det tidlige morgenmørke finder hun den åben. Forskrækket tilkalder hun Peter og Yndlingsdisciplen. De to disciple løber om

Page 16: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

16

kap ud til graven, men selvom Yndlingsdi-sciplen kommer først, går han ikke ind i graven. Han bøjer sig blot og ser, at ligklæderne ligger efterladt derinde. Som han ikke havde ventet andet, overlader han til Peter at gå helt ind i graven og finde ligklæderne og ansigtsdugen, der lå for sig selv, alt i den pæneste orden. Yndlingsdi-sciplen konstaterer, at den døde er væk. Alt, hvad der hører døden til, findes i graven, kun ikke liget. Den døde er forsvundet.

Fraværet og de efterladte ligklæder er tilstrækkeligt til, at Yndlingsdisciplen kan forstå, at Jesu ord om, at han skulle opstå fra de døde, nu er gået i opfyldelse. Og således forvisset af tegnene på, at Jesus er opstået fra døden, går Yndlingsdisciplen tilbage til de andre disciple sammen med Peter. Modsat Thomas indser og tror Yndlingsdisciplen uden at se. Og det er en tro, der er åndeligt kvalificeret, sand tro, siger evangelisten Johannes. Derfor er Yndlingsdisciplen evangeliets idealfigur af en troende. Men selv i Johannesevangeliet, hvor der ellers ingen mellemveje findes, er der dog Maria Magdalene, som tror ikke i kraft af tegn men dog tror - i kraft af, hvad hun hører.

Maria Magdalene er opløst i tårer, og hun forstår stadig ingenting, som hun står der - alene tilbage foran graven. Så da Jesus pludselig viser sig for hende, tror hun først, at han er gartneren, og beder ham: ”Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham.” Da han svarer, og hun hører ham tale, genkender hun ham med det samme. Maria Magdalene tror ved at høre. Det er i Johannes’ forstand bedre end Thomas’ kødeligt materielle tro, så hun er

altså repræsentant for en tilegnelse af troen, som er rigtig, men ikke fuldt tilstrækkelig for Johannesforfatteren. Jesus befaler straks: ”Rør mig ikke”, for at forhindre at hun kommer til at besmitte hans åndelige opstandelseslegeme med sin kødelige kvindekrop. Men han udstiller ikke hendes tro som en begrænset ’uåndelig’ tro.

Som den eneste af de tre forstår Yndlings-disciplen at fortolke den tomme grav og de efterladte ligklæder som tegn på opstan-delse og liv, helt i overensstemmelse med hvad Jesus havde sagt om sig selv: ”Jeg er opstandelsen og livet”. Det var, da han vækkede Lazarus fra død. Yndlingsdiscip-len kan se det kødeliges fravær fra den forladte grav, der er fuldt oplyst af liv og engleglans. Ved Lazarus opvækkelse var den døde ikke fraværende, og ligklæderne lå ikke efterladte. Den genopvakte Lazarus var i modsætning til Jesus aldeles tilstede med sin døde menneskekrop. Han stank ligefrem af død, da han kom ravende ud af gravhulen med ligklæderne flagrende omkring sig.

Page 17: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

17

Før opvækkelsen af Lazarus havde Jesus gjort andre tegn, der pegede på ham, som den der skulle udgyde sit blod til forsoning mellem Gud og mennesker. Ligesom han havde gjort tegn, der pegede på ham som livets brød, fordi mennesket netop ikke lever af brød alene. Johannesevangeliet fortæller om i alt syv markante tegnhand-linger, som alle skal fortolkes, for at de kan forstås og tilegnes som tro. For tro er i Johannesevangeliets betydning åndelig forståelse. Nok er mennesker kødelige, men vi forstår i ånden, og Johannesforfat-teren modsiger med sit evangelium den alt for begrænsede forståelse af virkeligheden, som kun regner med den synlige og håndgribelige virkelighed, men ikke anerkender den virkelighed, der kun kan fortælles om og henvises til ved at pege på den med tegn og symboler.Forfatteren samler sine pointer om erkendelse, åndelig forståelse og tro i slutningen af kapitlet om Jesu opstandelse, hvor de tre forskellige repræsentanter for erkendelse til tro optræder. Her skriver han: ”Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn”.

Siden Jesu opstandelse har virkeligheden været en anden, vores virkelighed. For der blev føjet noget til - et nyt perspektiv, som betyder et nyt liv for os på jorden. Det er opstandelsens virkelighed, - den åndelige virkelighed, som er troens virkelighed. Den åndelige virkelighed kan vi ikke se og føle på, som Thomas gjorde. Vi kan ikke måle og veje eller dokumentere opstandelsens virkelighed, lige meget hvor meget det har været forsøgt i århundreder og stadig forsøges.

Men vi har ord og tegn til rådighed. I de bibelske fortællinger har vi fortællinger, som ved hjælp af figurer, billedord og andre sproglige virkemidler viser det, vi ikke kan forklare. Og i sakramenterne, i dåben og nadveren, har vi tegnhandlinger, som vi skal blive ved med at gentage. For sådan fastholder vi påstanden om opstandelsens virkelighed, og på den måde vedligeholder vi vores tro. For selvom vi ikke kan begribe opstandelsen og definere dens åndelige virkelighed ved hjælp af empiriske undersøgelser, så kan vi alligevel se og høre den opstandne Kristus i ånden, ligesom Grundtvig beskriver det poetisk i sidste strofe fra før: ”Øjne I er lykkelige, I der ser Guds søn på jord!”

Amen.

Page 18: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

18

Rungsted Sogns Menighedspleje

søndag den 25.maj kl. 11.30 - 15Så er der igen mulighed for at vinde flotte gevinster i forårets lotteri, og måske kan du finde lige det du mangler i bogboden eller blandt lopperne. Børnene kan spille ballondart, købe legetøj, spil, bøger og være heldig i Tombolaen. Haveglade kan finde forspirede planter som tomater, krydderur-ter, blomster, m.m. Inviter nogen du kender til frokost i den gode cafe, hvor udvalget spænder fra fri-kadeller med kartoffelsalat til den lækreste grønne salat, laksemadder, cheese cake, øl, vin, kaffe og hjemmebag.

LoppeeffekterHar du lyst til at donere ting, som du ikke længere har brug for, tager vi meget gerne imod dem til vores loppemarked, ligesom vi gerne modtager bøger til vores bogbod. Er der overskud af frugt i fryseren, så vil vi gerne forvandle det til syltetøj som vi sælger i markedets delikatessebod. Tomme rene syltetøjsglas har vi også meget brug for. Kontakt venligst Ulla Primdal, tlf. 45860642 eller Margit Skytte, tlf. 45865730 for effekter til loppemarked. Drejer det sig om bøger, skal du kontakte Poul Bay telefon 45765112.

Årsmøde i Menighedsplejen

søndag 23. marts kl. 11.45Menighedsplejen holder Årsmøde søndag den 23. marts kl. 11.45, og efter mødet hvor vi får en let frokost, bliver der mu-lighed for at høre hvad det vil sige at være med i frivilligt arbejde. Annette Wedel-Heinen, formand fra Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm, vil fortælle om job og erfaringer. Vil du vide mere om dette arrangement og hvordan du kommer med, se i menighedsplejen aktivitetskalender på hjemmesiden www.rungstedkirke.dk. Alle er velkomne.

Fugletursøndag den 15. juni

En frisk morgentur med en dygtig orni-tolog til Vaserne, et af Nordsjællands bedste fuglesteder.Turen starter kl. 6 morgen fra Rungsted Kirke, hvor samkøring til Vaserne aftales, og slutter med morgenkaffe i sognehuset, så vi kan nå i kirke kl. 10. Det koster 30 kr. at deltage og interesserede kan melde sig til Ulla Primdal på telefon 45860642 eller mail: [email protected]

Sommerfrokost søndag den 6. juliPræstegårdens have danner den maleri-ske ramme omkring de fint dækkede borde og sommer-klædte gæster. Kom

med til denne festlige sammenkomst. Alt du skal gøre er at tilmelde dig til Mimi Overgaard på tlf. 45867747 eller [email protected] senest 1. juli.Det koster 75 kr. pr. person.

Page 19: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

19

Kirkelige handlinger

Dåb/navngivningBarnet skal have et navn inden 6 må-neder efter fødslen, enten ved dåb eller navngivning. Dåb aftales først med en af præsterne. Der kan ikke aftales dåb til den første højmesse i hver måned. Efterfølgende udfyldes skema på www.rungstedkirke.dk/kirkehandlinger.Navngivning aftales direkte med kirke-kontoret.

VielseHos en af præsterne aftales dag og tids-punkt for vielse. Efterfølgende udfyl-des skema på www.rungstedkirke.dk/kirkehandlinger.

Bisættelse / begravelseFor aftale om bisættelse/begravelse fra kirke eller kapel rettes henvendel- se til præsten om dag og tidspunkt.

HjemmealtergangPræsten forretter altergang hos ældre eller svagelige, som ikke har mulig- hed for at komme til alters i kirken. Af-tale træffes telefonisk.

Personlig samtalePræsterne står til rådighed for person-lig samtale. Aftale træffes telefonisk med præsten.

Præsten har absolut tavshedspligt.

Husk at holde dig orienteret på www.rungstedkirke.dk

Fredensborg ProvstisBørnekor 0.-2. kl.Juniorkor 3.-6. kl.

Koncertkor 4.-6. kl.

- ugentlig sangundervisning for børn fra 6-års-alderen og opefter

- optræden ved koncerter og gudstjenester

- deltagelse i korstævner og workshops - godt fællesskab med andre

sangglade børn - musikkonservatorieuddannede lærere

Hvis du bor i Rungsted sogn - er mellem 9-12 år og godt kunne tænke dig at syn-ge i kor, så er her en fantastisk mulighed. Vi øver hver torsdag eftermiddag fra kl. 17.30-19.00 i Arken ved Rungsted kirke, Bolbrovej 15. Vi kalder stedet for ’Arken’, fordi det er et trygt og hyggeligt sted at være, og hvor korleder Cille Buch glæder sig til at synge sammen med dig og de andre børn.

Gå ind på www.fredensborgkor.dk og se nærmere. Du er også velkommen til bare at møde op en torsdag for at se om det er noget for dig. Det koster kun kr. 300,- for en sæson. Hjertelig velkommen!

Page 20: Rungsted Sogneblad - Nr. 2 - 2014

20www.rungstedkirke.dk

550

MARTS Søndag 23. 3. s. i fasten ( Joh. 8,42-51) HHNSøndag 30. Midfaste ( Joh. 6,24-35) BBB

APRILSøndag 6. Mariæ Bebud. (Luk. 1,46-55) HHN KonfirmandoverhøringSøndag 13. Palmesøndag (Mark. 14,3-9) BBB

PÅSKENS GUDSTJENESTERTorsdag 17. Skærtorsdag ( Joh. 13,1-15) kl. 19.30 BBB Fredag 18. Langfredag ( Joh. 19,17-37) kl. 10 DFB

Søndag 20. Påskedag (Matt. 28,1-8) kl. 10 HHNMandag 21. 2. påskedag ( Joh. 20,1-18) kl. 10 BBBLørdag 26. Konfirmation / Rungsted skole / 9.30 & 12.00 BBBSøndag 27. Konfirmation / Rungsted skole / 9.30 & 12.00 BBB

MAJLørdag 3. Konf. / Privatskolerne / 9.30 & 12 BBBSøndag 4. Konf./ Privatskolerne / 9.30 & 12 HHNSøndag 11. Konf. / Vallerød skole /9.30 & 12 DFBFredag 16. Bededag (Matt. 7,7-14) BBBSøndag 18. 4. s. e. påske ( Joh. 8,28-36) DFBSøndag 25. 5. s. e. påske ( Joh. 17,1-11) HHNTorsdag 29. Kr. Himmelfart (Luk. 24,46-53) BBB

JUNISøndag 1. 6. s. e. påske ( Joh. 17,20-26) HHNSøndag 8. Pinsedag ( Joh. 14,15-21) BBBMandag 9. 2. pinsedag ( Joh. 6,44-51) Fælles gudstjeneste i det fri v/ Kokkedal kirkeSøndag 15. Trinitatis (Matt. 28,16-20) HHNSøndag 22. 1. s. e. trin. (Luk. 12,13-21) BBBSøndag 29. 2. s. e. trin. (Luk. 14,25-35) BBB

JULISøndag 6. 3 s. e. trin. (Luk. 15,11-32) HHNSøndag 13. 4. s. e. trin. (Matt. 5,43-48) HHNSøndag 20. 5. s. e. trin. (Matt. 16,13-26) HHNSøndag 27. 6. s. e. trin. (Matt. 19,16-26) DFB

AUGUSTSøndag 3. 7. s. e. trin. (Matt. 10,24-31) BBBSøndag 10. 8. s. e. trin. (Matt. 7,22-29) BBBSøndag 17. 9. s. e. trin. (Luk. 12,32-48/18,1-8) BBBSøndag 24. 10. s. e. trin. (Matt. 11,16-24) HHN

Højmesser Rungsted kirke kl. 10 Adresser & træffetider Provst Hans-Henrik Nissen (kbf ) Bolbrovej 10B, 2960 Rungsted Kyst. Træffes bedst tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-11 samt onsdag kl. 16-18. Fri mandag. Tlf./Fax. 45862325. [email protected]

Sognepræst Bodil Bang-Berthelsen Peder Oxes Vej 5, 2960 Rungsted Kyst. Træffes tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-11, torsdag kl. 16-18. Fri mandag. Tlf. 45863636. [email protected]

Sognepræst Dorte Fabrin BeltoftTlf. 61702278. Fridag fredag.Rungsted Kirke, Bolbrovej 15, 2960 Rungsted Kyst. [email protected]

For alle 3 præster gælder, at du er velkommen til at henvende dig både personligt og pr. telefon - også udenfor træffetiderne.

Kirkekontoret, Kordegn Tine Brøcher Bolbrovej 15, 2960 Rungsted Kyst. Åbent tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-13, torsdag 10-17. Tlf. 45867879. Fax 45760632 [email protected] eller [email protected]

Organist Lise Hanskov Fri mandag. Tlf. 26211888 [email protected]

Kirketjener Carsten SørensenTlf. 40326084. Træffetid kl. [email protected]

Menighedsrådsformand Christian J. Andersen. Tlf. 45761310. [email protected]

Kirkeværge Johan-Ulrich Krause Tlf. 45869977. [email protected]

Rungsted Sogns Menighedspleje Formand: Margit Skytte Tlf. 45865730. [email protected]

Kirkegårdsleder Vagn Andersen, tlf. 45860584. [email protected]

Kirkebilen kan benyttes af sognets gang-besværede. Bestilles senest fredag kl. 12 på tlf. 45867879.