v i rke

1 ha\ nen

1. juni 1954 - 27. årgang nr. 10 - Oplag A - B

De 2 minutter

Trods alt et paradis

mærkes byens pulsslag. Se artiklen side 9 om vore havnes betydning i Danmarks vareomsæiuing.

Som en god, gammel bekendt, der altid har nyt at fortælle, kommer Statens Husholdningsråd hver morgen i radioen med sine korte foredrag. Der gives gode råd, der anvises om fornuftig brug af varer, som er billige og rigelige, kort sagt, alle hjemmets anliggender behandles i

De To Minutter Det er S Intens Husholdningsråd,

god morgen! — De to minutters radio-udsendelse om morgenen mellem grammofonmusik og radioavis hører til dagens faste begivenheder, og ud-sendelsen er hyggelig som en god, gam-mel bekendt, der altid har noget nyt at fortælle.

Der bruges ingen overflødige ord, og udsendelsen er på een gang saglig og letforståelig. I små dråber får lan-dets husmodre nye kundskaber og vi-den, praktiske råd og ideer lige ind i stuen, mens de er beskæftiget med mor-genens forskellige sysler.

Men hvor stort et forarbejde ligger der egentlig bagved disse tilsyneladen-de så lette små „foredrag" ? På Statens Husholdningsråd i København tilrette-lægges morgenudsendelserne efter et bestemt, men kun foreløbigt skema for en ugestid ad gangen — og ændringer indtræffer bestandigt. For at give ud-sendelserne en så alsidig karakter som muligt og for at bringe dem i nær kon-takt med husholdningsarbejdet ud over hele landet er der nedsat et radioud-valg med repræsentanter for hushold-ningsorganisationerne, konsulenter, un-dervisningsfolk m. fl. De to minutter udarbejdes blandt særlig sagkyndige i Husholdningsrådet, og hver især læg-ger stemme til sin egen udsendelse, det giver ordene mere vægt.

Ligeligt hensyn til alle sider

Emnerne fordeler sig over mange forskellige spørgsmål. Der fortælles blandt andet om varekundskab, kost-sammensætning, børnemad, økonomi, reparationer, husholdningsredskaber og -teknik, hygiejne, have- og stueplan-ter, fjerkræ, kort sagt alle dagens og årstidens aktuelle problemet, og der tages ligeligt hensyn til husholdninger i by og på land samt til den selv-erhvervende.

Af stor betydning for forbrugerne er markedsmeddelelserne, d. v. s. op-lysninger om forsynings- og tilførsels-forhold. Så snart en eller anden vare-gruppe — det kan f. eks. være forårs-silden, hornfisk, eller det kan være blomkål, jordbær o. s. v. — kommer

frem i særlig stor mængde og til en billig pris, bliver det oplyst i de to minutter, og oplysningen suppleres op med anvisning på varens anvendelse og næringsmæssige egenskaber.

For at højne levestandarden

Også på andre områder er udsendel-serne præget af det aktuelle. Da kaffe-prisen steg, fortalte Husholdningsrådet straks, hvordan man bedst kunne ud-nytte de dyre bønner, da vaskemidler-ne blev tilsat CMC, hørte man straks i de to minutter, hvad dette nye blege-middel er, da en trykkoger for nogen tid siden eksploderede, benyttede Hus-holdningsrådet de to minutter til at behandle dette emne. Og sådan kan man blive ved med at nævne eksemp-ler. Også fra husmødrene selv kommer der forespørgsler om ting, de gerne vil have behandlet i udsendelsen, og har forslagene interesse for videre kredse, tages de straks op.

Formålet med disse daglige udsen-delser kl. 6 og kl. 8 er at give hus¬

mødrene en supplerende og moderne viden om alle de ting, der vedrører deres arbejde i hjemmet. Siden krigen er der jo foregået en rivende udvik-ling indenfor husholdningsområdet, nye varer og nye metoder dukker be-standig frem, og det kræver viden at drage nytte af det hele. Her træder Husholdningsrådet til ved at sortere og udvælge det bedste. Rådet samler er-faringerne ind fra alle sider og videre-bringer dem til hjemmene for derved at lette husmoderens arbejde og højne levestandarden.

Dette står klart udtrykt i en lovpara-graf for Husholdningsrådets arbejde: Statens Husholdningsråd (der sorterer under Indenrigs- og Boligministeriet) har til opgave — i fornødent sam-arbejde med andre institutioner og or-ganisationer — at virke til fremme af husholdningens ernæringsmæssige, hy-giejniske, tekniske og økonomiske for-hold. Rådet foranlediger udført under-søgelser og forsøg, der står i forbin-delse med disse angivne formål og dra-

Den daglige post er et godt barometer ror omfanget af aflytningen af de to minutter. Her ses Husholdningsrådets formand, Ingefred Juul Andersen (th.) sammen med to af sine medarbejdere i færd med at gennemgå morgenposten cn almindelig dag.

2 SAMVIRKE 1. JUNI 1954

ger omsorg for, at der gives befolk-ningen vejledning i hensigtsmæssig husholdning.

Dette oplysningsarbejde sker ikke udelukkende gennem de to minutter om morgenen, også eftermiddags-udsendelserne, hvor der er mulighed for en mere grundig behandling af for-skellige faglige emner, er et vigtigt led i dette arbejde, og her træder det nære samarbejde, rådet har med andre insti-tutioner og nævn, tydeligt frem.

En anden gren af-oplysningsvirk-somheden er centralen i Lyrskovgade, hvor der to eftermiddage og to afte-ner om ugen afholdes foredrag og de-monstrationer. Oplysningscentralen er tillige hver dag åben for forespørgs-ler — og telefonen kimer ustandselig! Der spørges om råd, når potteplanterne ikke vil trives, når bagværket falder sammen, når der er kommet pletter på gulvtæppet og meget mere. Meget ofte bliver der bedt om råd til budgetlæg-ning, til indkøb af udstyr o. s. v., og det er ikke blot husmødre, der benyt-ter sig af oplysningscentralen, både til Lyrskovgade og Vester Voldgade kom-mer der mange henvendelser fra mænd, der selv arbejder med tingene og inter-esserer sig for hjemmets trivsel, lige-som de kommer og beder om Hushold-ningsrådets pjecer. I april måned havde oplysningscentralen omkring 1700 hen-vendelser, og hertil kommer så de man-ge skriftlige forespørgsler fra alle egne af landet.

Brevene - et godt barometer

Husholdningsrådets to minutter er ofte blevet diskuteret og kritiseret. Men også kritik kan hjælpe til at skabe kon-takt.

— Vi er jo ikke ufejlbarlige her-inde, siger formanden, frk. ltigefred Juul Andersen. Det hænder, at nogle husmødre bliver så irriterede over mor-genudsendelserne, at de skriver herind, og det er vi kun glade for, på den måde kommer vi i kontakt med hin-anden, og derved skabes forståelse. — Der kommer endnu flere breve med anerkendende ord.

Et barometer for udsendelsernes po-pularitet er den post, Husholdnings-rådet modtager, når det en morgen har bebudet lytterne udsendelsen af en ny pjece. Da den reviderede pjece om hjemmevask fornylig blev udsendt, fik man morgenen efter meddelelsen her-om i de to minutter ca. 750 breve.

Husmoderen får gennem Hushold-ningsrådets oplysningsarbejde en fø-lelse af, at hendes arbejde værdsættes, og det ansporer igen til yderligere dyg-tiggørelse. Hvad der herved indtjenes direkte til hjemmene og indirekte til samfundet er ikke let at opgøre i kro-ner og øre.

Det vil være en glæde for mig, hvis andre husmænd får det lige så godt som jeg med en ny DURISOL-stald — siger Carl Rasmussen, formand for Nr. Jemløse Husmandsforening

Boelsmand Carl Rasmussens ny DURISOL-stald.

Læs Carl Rasmussens

beretning om

DURISOL-stalden ...

Til ejendommen hørte 8 tdr. land jord, da jeg købte. Der var lidt plads, da stalden var ca. 60 år gammel. Så købte jeg 6 tdr. land jord, og nu blev staldforholdene alt for små, så at den ny stald var nødvendig. Den gamle stald var støbt op med to pudslag og var meget våd om vin-teren. Jeg tænkte tit: »Kan det være muligt at få en tør og lun stald?« Ved besøg i forskellige ny bygninger og ved at læse forskellige beretnin-ger om byggeri valgte jeg DURISOL. En murerarbejdsmand og jeg selv byggede, og vi havde en arbejdsmand til at betjene os. Det varede 50 arbejdsdage, indtil stalden blev taget i brug. Der er bygget helt med DURISOL. i vægge, lofter og lejepladser. Der er trævinduer med dobbelt glas, og forandringen med grisene var straks stor. Jeg havde ti grise, som gik i den gamle stald. De blev sat over i den nye, og i løbet af nogle dage kunne man se forandringen. Efter min mening skal grisene have det sådan, at de hele året ligger spredt over hele liggestedet, uden at de nogensinde klumper sig sammen om vinteren. Sådan har de det i stalden af DURISOL — lejer, loft og ydermure er altid tørre og lune. Alt var tørt, selv i den lange frostperiode i vinter. Luftskorstenen blev lavet af DURISOL plader, det har vist sig særdeles godt, den er tør selv ved lave temperaturer ude. Indsugnings-ventilerne var fremstillet af andet materiale (det var før, man kunne få DURISOLs ventilblokke), og i vinter ved lav temperatur ude, kunne man tydeligt se DURISOLs isolerende evne, idet man rundt om ventilerne kunne se fugtige pletter. Hvis man samtidig med, at svinestalden bliver i orden, følger foderplanen fra forsøgsstationen, da er det faktisk ikke noget problem med penge til renter og afdrag, for da bliver der sparet meget foder fra gammel til ny stald. Anvendelse af meget grovfoder til svin er den eneste fornuftige løsning på foderproblemet, og her kommer DURISOL med nogle byggematerialer, der er tørre og lune, og samtidig giver en håndsrækning til de landmænd, der kan reparere eller bygge lidt selv. I stalden er plads til 9 køer ^//I Q/2 . og 40 svin, på loftet 200 høns ^

Nørre Jernløse, Regstrup.

Sæt Dem ind i de ny skatte-regler for afskrivninger på landbrugsbygninger!

Skriv efter vore brochurer!

Nørresundby-Tlf. 6165,6250 <T)uJiisoL

NUMMER 10 SAMVIRKE 3

Medaljens bagside: en række vesterbroejendommes bagside set fra Skydebanens have.

(TEGNINGER AF HAGSTED)

Hvorfor byggedes sådan? „Ved bebyggelse af en fri plads er

hovedopgaven nu blevet at lade bygge-planen udarbejde af en eller anden svend i mur- eller tømmerfaget, og der-efter gåe bygningsloven så nær som mulig, opføre så høje bygninger som mulig, med så små gårdsrum som mu-lig, proppe så mange mennesker som mulig ind i de småe leiligheder, og dette så tidlig som mulig, helst inden bygningen er færdig, i hvert fald inden den er tør." Sådan skrev den køben-havnske læge Hornemann for firs år siden, og ordene forklarer i en nødde-, skal oprindelsen til byens utal af triste lejekaserner.

Ældre er de nemlig ikke, de sam-menhobede etagehuse i sidegaderne på det indre Nørrebro og Vesterbro, hvor

Adgangen til en femetagers baggårds ejen-dom er kun ad denne tunnelagtige gen-

nemgang i forhuset.

en lang række saneringsproblemer nu venter på at blive løst. Og man har god grund til sit spørgsmål om, hvor-dan sådanne huse overhovedet har kun-net bygges, når de nu — 70-90 år efter deres opførelse — må nedrives som uegnede til menneskeboliger?

To slags slum

Så er det lettere at forstå grunden til nedrivningen af de langt ældre huse i det indre København, først og frem-mest i Adelgade-Borgergadekvarteret: Husene her er simpelthen slidt op, idet de oftest er over to hundrede år gamle. Oprindelig var de langtfra „slumhuse", men fine, lave borgerhuse med store, lyse haver til gårdsiden, men i tidens løb er de blevet forhøjet med den ene etage efter den anden, deres indret-ning er blevet utidssvarende, ligesom de gamle havearealer er blevet over-fyldt med mellem- og baghuse med 3-4 etager.

En helt anden slags slumhuse er de nævnte lejekaserner i brokvartererne uden for det gamle Københavns fæst-ningsvolde. De stammer nemlig først fra tiden efter 1852, d. v. s. det år, da voldene blev sløjfet og grundene udenfor frigivet til bebyggelse, hvor-ved signalet blev givet til en af de voldsomste, men samtidig mest plan-løse byggeperioder, Danmark har op-levet.

Allerede fra begyndelsen fik etage-byggeriet i brokvartererne nemlig ka-rakter af slum — i modsætning til de gamle borgerhuse i den indre by — og i løbet af det 19. århundredes sid-ste halvdel sammenpakkedes på bygge¬

grundene et tæt virvar af høje for-huse, mellemhuse, sidehuse og baghuse takket være profithungrende bygherrer og en yderst mangelfuld bygningslov-givning.

Lejerne skulle nok komme af sig selv, hvor dårlige lejlighederne end blev: Netop mellem 1840 og 1901 voksede hovedstadens befolkning fra 123.000 til 455.000, og f. eks. alene fra 1880—90, da industrialiseringen for alvor tog fart, forøgedes folketal-let i København med næsten 40 pct. Af denne vækst nød byggespekulan-terne bl. a. på Vester- og Nørrebro godt. Men hvorfor kunne lovgivningen ikke dæmme mere effektivt op mod dette skadelige spekulationsbyggeri ?

Årsagen lå bl. a. deri, at selve tiden var udpræget liberalistisk indstillet — banen var fri for det private initiativ, og myndighederne blandede sig så lidt som muligt i det økonomiske liv. Her-til kommer imidlertid, at selve den byg-ningslovgivning, der trods alt fandtes, var lidet klartsynet i sine krav til lys-afstande, frie arealer, konstruktioner o. s. v. — så meget værre, som spe-kulationskasernerne altid gik lige til grænsen af, hvad bygningsloven tillod.

Skæbnesvanger for brokvarterernes udvikling blev fremfor alt den byg-ningslov, som gennemførtes 1856 og med senere ændringer forblev grund-laget for hovedstadsbyggeriet i over

gårdene finder man ofte et virvar af større eller mindre huse og skure. Solen

har svært ved at trænge ned.

4 . SAMVIRKE 1. JUNI 1954

trekvart århundrede: En bestemmelse, der f. eks. har været med til at gøre Saxogade-kvarteret på Vesterbro så trø-stesløst at se på, var således ganske enkelt, at bygningshøjden (uden taget) højst måtte forholde sig til gadens bredde som 5 til 4 — ved 20 alens gader altså 25 alen. Og da loven ud-nyttedes til bristepunktet, blev lyset fra gaden mere end sparsomt.

Love fulde af huller

Endnu mindre blev lysafstandene i baggårdene: Gårdsrummet fo.an væ-relser og køkkener kunne ifølge loven nøjes med en udstrækning på kun 3 alen og skulle mindst indeholde 25 kvadratalen ubebygget areal, og selv om disse beskedne krav blev skærpet i 70’erne, var de ikke nær tilstrækkelige til at forhindre opførelsen af den ene lysfattige karré efter den anden.

Bestemmelserne om afstanden mel-lem vinduerne og naboskellene — der i sig selv slet ikke slog til — omgik spekulanterne simpelthen ved det fif, at vinduerne blev vendt og drejet så-ledes, at afstandene kunne måles efter skrå linier! Netop den praksis har præ-get husene ved West end på Vesterbro, hvor myndighederne fornylig har givet tilladelse til første saneringer i bro-kvartererne. Lovens krav om, at hver bygning skulle have to trapper med forbindelse til alle lejlighederne, frem-kaldte de såkaldte „korridorhuse", hvor små lejligheder ligger side om side langs en smal, mørk gang mellem de to trapper. Og ligeledes er adskil-lige lejligheder bygget alt for små på grund af tidligere tiders skattelove om, at lejligheder under en vis størrelse skulle fritages for bygningsafgifter etc.

Mange andre eksempler viser, at den mangelfulde bygningslovgivning i sid-ste halvdel af forrige århundrede bæ-rer det meste af skylden for brokvar-terernes slumbebyggelse: Mange steder kan en fagmand ligefrem se på htisene, under hvilken bygningslov de er op-ført, f. eks.. er det typisk for de to vigtigste fornyelsesområder, Nørrebro og Vesterbro, at de fleste af husene er bygget før 1889, da en ny lov skær-pede kravet til boligstandarden, og mange er endda opført før 1875, da reglerne om lysafstande blev lidt bed-re. Og selv Oni mange af disse leje-kaserner måske nok kan holde mange år endnu, er deres indretning dog tit så primitiv og selve bebyggelserne så sammenhobede, at man må hilse deres sanering med glæde — en sanering, der foreløbig indledes med nedrivning af nogle af Vesterbros mest trøstesløse mellem- og baghuse i en karré mellem Saxogade og Westend.

Klar til ferien... Dejlig, rummelig kuffert (814) i smuk grøn vulcolit med sorte kanter og forstærkninger på hjørnerne. Str. 55 cm. 24,95 Str. 60 cm.26,55 Str. 65 cm. 28.00 Str. 70 cm.29.45

Elegant, nødfarvet plastickuffert (1585) med oksehudsnarv, moirefoer med 2 lommer og rem. Str. 60 cm 46,25

Let og nydelig rejsetaske (285) i bor-deaux eller beige ravndug med pla-stic indvendig. Længde 43 cm, højde 25 cm, bredde forneden 22 cm. 25,00

Er De interesseret i andre modeller, beder vi Dem forhøre i Brugsen

Det betaler sig at købe i Brugsen

DET BETALER SIG AT KØBE I BRUGSEN

NUMMER 10 SAMVIRKE. 5

FARVER, LYS OG VARER

Livlige farver, moderne belysning, fri adgang til alle butikkens varer, fjernelse af diske og skranker, er det, der kendetegner den ombygning, der i løbet af sommeren og efteråret vil blive udført i FDBs magasiner landet over. I anledning af, at magasinet i Kolding, som det første af alle, snart vil blive vist i ny skikkelse, fortælles her om de ideer, der præger moderne butiksindretning.

Et helt nyt og yderst indbydende syn vil i de kommende måneder oprulle sig for de mange, der foretager deres ind-køb i FDBs manufakturmagasiner lan-det over: En mængde varer, der hidtil har haft deres plads i skuffer, bag di-skene eller på lagrene, lægges nu frit frem i butikkerne, som efterhånden allesammen ombygges til en slags „va-rebasarer" i livlige farver og moderne belysning, hvor kunderne selv går rundt og undersøger kvaliteter og pri-ser, på lignende måde som i selvbetje-ningsbutikker.

En sådan fri adgang til at kigge på hele vareudvalget i ro og mag er særlig nyttig ved manufakturvarer, hvor man må tænke sig godt om for at købe „rig-tigt", og hertil kommer, at sådanne righoldige udstillinger af alle mulige varer i selve butikslokalet tit minder køberen om forskelligt andet, der er brug for, og derved sparer forbrugeren for alt for hyppige indkøbsture.

„Valg selv" I disse dage står det første FDB-ma-

gasin — i Kolding — færdigt i sin nye skikkelse, og de fleste af de andre ma-gasiner vil i løbet af sommeren og ef-teråret blive omformet efter lignende retningslinier som i Kolding. Flvordan tager forandringerne sig nu ud set med en forbrugers øjne?

Det nye butiksudstyr leder straks tan-ken hen på selvbetjening. De velkendte lange diske, der tidligere spærrede den frie adgang til mange varer, er forsvun-det ud af billedet. De er erstattet med fikse „gondoler" — specielle udstil-lingsborde, tegnet af arkitekt Kjer fra FDBs arkitektkontor, der har forestået ombygningen i Kolding i samarbejde med FDBs ingeniørkontor og reklame-afdeling og FDBs egne håndværkere i Kolding.

Egentlig selvbetjening er der imid-lertid ikke tale om, snarere „selv-valg", d. v. s. køberne kan uforstyrret vælge og vrage og henvender sig som regel kun til ekspedienterne, hvis de ønsker særlige oplysninger om varernes egen-skaber

Når alle magasinets varer således spredes ud over lokalet på let til-gængelige steder: på montrer, bor-de, reoler og i åbne kasser, spares al den tid, ekspedienterne ellers bruger til at lægge varer frem og tilbage i skuffer og gemmer, og der-for kan de i højere grad samle sig om at oplyse folk om varekvaliteter, stoffernes farveægthed, krympning, behandlingsmåder o. s. v.

Alt inden for rækkevidde

Det bærende princip i manufak-turmagasinernes modernisering er netop, at så mange varer som muligt „serveres" for kunden på hans vej gennem butikken, intet anbringes højere end øjenhøjden, og vare-udvalget belyses af projektører og lysstof rør.

Enhver kan nu komme helt hen til hylderne langs væggen og selv kigge på de mange forskellige me-tervarer eller på sengeudstyret, og f. eks. herrekonfektionen anbringes åbent fremme i dobbelte bøjlestati-ver med praktiske glasplader oven-over.

I Kolding-magasinets tæppeafde-ling har man endvidere fjernet eks-peditionsdiskene og bygget en stor platform i lokalets midte, hvor store og små gulvtæpper er arrangeret til uhindret besigtigelse.

Et gennemgående træk i vare-udstillingerne er det frem for alt, at hver eneste artikel er forsynet med oplysende skilte med priser og lign. Langs de mange „gondoler" s kanter er der afsat plads til pris-mærkning ud for hver stabel af strøm-per, undertøj, skjorter etc., og navnlig ønsker FDB-magasinerne at Fremhæve de kvalitetsdeklarerede varer. Mange varer er tiltalende indpakket i prakti-ske cellofanposer — hvad angår de em-ballerede varer, forefindes der normalt prøveeksemplarer, som forbrugerne kan få lejlighed til nærmere at under-søge og føle på for at konstatere kva-liteten.

FØR En god indretning af den »gamle butik«, byggende på den traditio-

nelle idé om, at ekspeditionen foregår ved en disk, på hvilken ekspedienten viser de varer, kunden ønsker at se og bedømme. Lokalet er opdelt i »afdelinger«, som hver for sig er en lille butik inden i den store.

Et værdifuldt fremskridt er det også, at magasinernes udseende gøres lyst og festligt: Væggene er malet op i forskel-lige livlige og stærke kulører og spe-cielle farvemønstre, hvortil kommer, at både butikkernes indre og udstillings-vinduerne udstyres med smukke deko-rationer, udarbejdet af FDBs reklame-afdeling og magasinets dekoratør i fæl-lesskab, og for at forøge det festlige indtryk af besøget i magasinerne in-

« . SAMVIRKE 1. JUNI 1954

'Wf T Alle skillevægge er fjernet, diskene 1^1 vJ er borte, lokalet er eet stort rum,

hvor man har let adgang til alle varer. Pla-nen viser, hvordan FDB Magasinet i Århus vil tage sig ud efter ombygningen; til venstre ses den samme butik i sin tidligere skikkelse.

løse hylder, bordplader, gitre og metaltrådskurve, hvis sammensæt-ning stadig kan varieres og derved giver mulighed for nye, morsomme vareplaceringer. Iøjnefaldende er ikke mindst de små, halvmånefor-mede borde, der enten kan anbrin-ges for enderne af „gondolerne" og således forlænge deres udstillinds-plads, eller simpelthen kan stilles sammen to og to og danne selvstæn-dige „øer" med særlige varer.

Mange af „gondolerne" er for-neden udstyret med suppleringsrum til de fremlagte varer, så udstillin-gerne på bordene til stadighed kan fornyes.

Bedre besked om varen

I de senere år er det netop for tekstiler blevet mere og mere nød-vendigt med en omfattende vare-oplysning på grund af fremkomsten af de mange nye stoffer, og alene af den grund kan selvbetjening ikke etableres i magasinerne, hvorfor kyndige medhjælpere fortsat vil stå rede til at vejlede alle de forbru-gere, der måtte ønske det.

Men altså kun hvis de ønsker det! For kernen i den nye betjenings-form er jo ganske enkelt, at køberne får mulighed for at træffe deres bestemmelser uden indblanding fra ekspedientens side og uden nogen generende følelse af at lægge be-slag på hans tid. Og erfaringerne fra de butikker, hvor man frit kan gå rundt og vælge, bl. a. i Sverige og Schweiz, viser da også, at kun-derne føler sig bedst tilpas ved at være helt frit stillede i så hense-ende.

En stor hjælp er det i øvrigt for alle de, der „selv går rundt og kig-ger" før købet, at f. eks. senge-udstyr, undertøj og metervarer så vidt muligt foreligger standardise-ret i magasinerne, hvor man end-videre vil søge at lette kundens overblik over vareudvalget ved at følge den standardisering af stør-relsesbetegnelser, kvaliteter og mo-deller inden for forskellige vare-grupper, som der for tiden arbej-des med.

Farver, lys og varer har været grundpiller i ombygningen, siger forretningsfører Marthinsen fra FDB magasinet i Kolding, hvor og-

stalleres højttaleranlæg, gennem hvil-ket der kan spredes let, dæmpet musik i lokalet, eller, på passende tider, gives oplysning om varer, kvalitet og anven-delse.

En yderligere fordel for forbruger-ne ligger deri, at udstillingerne nu re-gelmæssigt udskiftes, så man til stadig-hed orienteres om de sidste nyheder i manufakturvarer. Også „gondolerne" kan skifte udseende, idet de består af

sa skotøjsafdelingen er blevet ud-videt og moderniseret samtidig med manufaktur-afdelingen. I Kolding, der har landets fjerdestørste FDB-magasin, har mange brugsforeningsmedlemmer allerede udtalt sig anerkendende om „selvvalgs-formen" og den nye måde at præsentere varerne på, og også i andre dele af landet vil magasinernes forestående fornyelse utvivlsomt, vise sig at blive til glæde og gavn for med-lemmerne.

Skatteforslaget vil betyde øgede brugsforenings-skatter Det nye skatteforslag, som finans-

minister Viggo Kampmann forleden fremsatte i Folketinget, indeholder blandt meget andet også forslag om ændrede regler for beskatninger af brugsforeninger.

Som bekendt betaler alle brugsfor-eninger nu en såkaldt „indkomstskat", der beregnes som en vis procent af formuen og altså faktisk er en formue-skat. Denne skat bibeholdes i det nye forslag — omend i en lidt ændret form — men desuden kommer nu en ny for-mueskat til. Der er ansat til y2 pct. af formuen, hvoraf dog de første 30.000 kr. er skattefrie.

Det nye forslag vil medføre en for-enkling i beregningsmåden. Der har hidtil af den beregnede „indkomst" været betalt en statsskat på 25 pct. + 10 pct. forhøjelse + 25 pct. værne-skat samt en kommuneskat på mindst 4 og højst 5 pct. Efter forslaget beta-les i stedet 35 pct. af „indkomsten" samt den nævnte formueskat.

Når skattebeløbene regnes ud, vil man se, at det nye forslag betyder en skatteforhøjelse for de fleste brugs-foreninger, og kun foreninger med en formue på under 30.000 kr. vil få en ubetydelig nedsættelse. I følgende ta-bel ses en sammenligning mellem skat-ten før og efter det fremsatte forslag: Formue: 100.000 70.000 40.000 20.000 Skat før: 1.550 1.085 620 310 Skatteforslag: 1.820 1.229 638 294 Stigning: 270 144 18 -1-16

For en gennemsnits-brugsforening med en formue på ca. 70.000 kr. vil forslaget betyde en stigning på 144 kr. eller 13,3 pct. af den hidtil betalte skat.

Denne stigning er altså ikke ubety-delig. Men den er alligevel forholds-vis langt mindre end den stigning, det rammer de store hovedforeninger samt indkøbs- og produktionsforeninger, og alt i alt må det derfor slås fast, at det nye lovforslag medfører en væsentlig stigning i andelsforeningernes beskat-ning.

4 4 4

Stor tilgang af leverandører til DAÆ Dansk Andels Ægexport omsætter

godt og vel 30 pct. af den danske æg-produktion. I 1953 omsattes således 37.377.722 kg æg,, en stigning på ca. 13 pct. fra det foregående år. Der er til kredsene udbetalt en gennemsnits-pris på 405,8 øre pr. kilo eller 7,4 øre mindre end året forud, og årsagen her-

NUMMER 10 SAMVIRKE V

Brug den friske

REGINA tandpasta morgen og aften,

— den giver skinnende hvide tænder og en

dejlig frisk ånde.

HVID REGINA med pebermynte,

GRØN REGINA med klorofyl.

Det betaler sig at

kebe i BRUGSEN

Gør hverdagsmaden

festligere med

vanillesukker

A R O V A N vanille-

sukker smager her-

li gt i f ru gtgrød, kræ m,

kærnemælksuppe,

bagværk m. m.

A R OVA N har nem-

lig et meget stort ind-

hold af ægte vanille,

der giver en ren, kraf-

tig aroma.

til er bl. a. det milde efterårsvejr, som foranledigede en meget stor ægproduk-tion rundt om i de europæiske lande. Denne store produktion medførte et prisfald på tredielandsmarkederne, der gik panik i salget, og flere danske eks-portfirmaer solgte med tab eller uden fortjeneste.

Disse oplysninger fremkom på DAÆs generalforsamling, hvor for-manden, folketingsmand Marius Hei-lesen, Dalgaard, oplyste, at selskabet også i 1953 har haft en betydelig til-gang af nye leverandører, således er yderligere 48 brugsforeninger gået over til at levere deres medlemmers æg til DAÆ, og formanden takkede brugsforeningerne og uddelerne for det gode samarbejde. De 81 brugsfor-eninger på Sjælland, der leverer æg til DAÆ, har fordoblet deres leverancer, og dette har bevirket en voldsom kon-kurrence med de private firmaer, der i visse egne betaler overpriser for at skabe uro i ægopkøbet.

Til den amerikanske hær i Tyskland har DAÆ i løbet af ca. et år solgt for over 21 miil. kr., der er hjembragt i dollars, en betydelig eksport.

Regnskabet viste et overskud på 11,8 mili. kr., og efterbetalingen til kred-sene udgør 8,5 pct. af deres omsætning med selskabet.

På repræsentantskabsmødet nyvalg-tes gårdejer Holger J. Hansen, Ting-gard, til formand og gårdejer Tage Nielsen, Solhøj, til næstformand.

I FÅ LINJER

NY KREDSREPRÆSENTANT. Næstfor-manden for FDBs repræsentantskab, lærer ]. Tudvad, Boestofte, der i en år-række har bestridt denne tillidspost, har ønsket at trække sig tilbage og ef-terfølges af suppleanten, gdr. Jens O. Pedersen, Frøslev.

ANDELSFEST I RADIOEN. Nordisk An-delsforbund har i forbindelse med sin generalforsamling, der i år afholdes i Stockholm den 15. juni, planlagt en stor festlighed. Statsministrene fra Danmark, Sverige, Norge og Finland vil deltage i festen, der transmitteres af den danske radio.

FORMANDSSKIFTE. Dansk Landbrugs Andels-Maskinindkøb har skiftet for-mand, idet foreningens formand siden stiftelsen i 1947, direktør Frederik Nielsen, ikke ønskede genvalg på ge-neralforsamlingen fornylig. Til ny for-mand valgtes folketingsmand Niels Eriksen, Kørbitzdal.

Andels-Maskinindkøbet har i det forløbne år haft en fremgang på 75 pct. i omsætning af landbrugsmaskiner sammenlignet med det foregående år.

JUBILÆUM. 50 år: Menstrup Brugsfor-ening, den 12. juni.

H . SAMVIRKE 1. JUNI 1954

NUMMER 10 SAMVIRKE . »

alene 95 pct. af godsomsætningen mel-lem danske havne indbyrdes, men til-lige 43 pct. af godsmængden til og fra udlandet. En fjerdedel af godsom-sætningen mellem danske og fremme-de havne foregår med norske og sven-ske skibe og 14 pct. med engelske og tyske.

Skibet er ladet med ...

Af den samlede omsætning på dan-ske havne -— omtrent 18 mili. tons — består en trediedel af kul og koks, 15

HAVNEN - byens livsnerve

I hovedstadens udvikling fra lands-byen Havn til millionbyen København afspejles den betydning, en gunstig placering ved havet har tor en bys øko-nomiske fremgang: Den lille natur-havn, der for tusind år siden lå ved nogle holme mellem Sjælland og Ama-ger, er i dag et moderne havneanlæg, hvis bolværker og kajer måler en læng-de af over 41 km, og som årlig an-løbes af en snes tusinde skibe på til-sammen 8-9 mili. netto registertons, d. v. s. en tonnage ti gange så stor som samtlige danske skibes!

I alt har vi 65 købstadshavne og 18 statshavne, hvoraf de største er placeret i provinsbyerne, f. eks. stats-havnen i Helsingør, men hertil kom-mer en mængde mindre fiskerihavne — som naturligt er i Danmark, hvor to femtedele af landsognene ligger di-rekte ved havet, og hvor kystlinien er i alt 7500 km, d. v. s. lige så lang som Afrika fra nord til syd.

Og hver eneste havn er en art selv-stændig erhvervsvirksomhed, hvad en-ten dens ledelse er statslig, kommunal eller privat, f. eks. skal de kommunale havnes pengevæsen holdes skarpt ad-skilt fra kommunernes almindelige fi-nanser. Hvordan tjener havnene da penge ?

Overskudsf oretagender Først og fremmest betaler skibene

„havnepenge" efter deres størrelse for-uden „bropenge" af de varer, der pas-serer havnens bolværker i begge ret-ninger, samt endelig leje af dokplads eller lignende, og at alt dette hurtigt kan blive til en del, fremgår af, at danske havne årligt anløbes af næsten 80.000 skibe, der tilsammen udlosser over 15 miil. tons og indlader ca. 6 mili. tons varer. Alene bro- og havne-pengene giver årligt knap 30 mili. kr., heraf tjener Københavns havn en femtedel og Århus en tiendedel. Drifts-resultatet er følgelig for de fleste hav-ne overskud, dog ikke for statshavnene.

Men selv om statshavnene giver un-derskud, skal man ikke glemme deres uvurderlige samfundsmæssige rolle — de fleste statshavne er anlagt for at støtte fiskeriet, ofte på steder, hvor ud-gifterne til vedligeholdelse er meget store, f. eks. Esbjerg havn, landets stør-ste fiskeeksporthavn, hvis sejlløb me-get ofte må fejes frit med kostbare sandsugere.

Hvilke nationaliteter har skibene i vore havne? De allerfleste er naturlig-vis danske både: De transporterer ikke

pct. af mineralske olier og 12 pct. af sten, kalk og cement. Også maskiner og gødnings- og foderstoffer vejer væl-digt til, mens den mindste del af de 18 mili. tons, under 2 pct., er smør, flæsk, kød og æg. Varerne fra udlandet vejer tilsammen fem gange så meget som varerne til udlandet, hvorfor en mængde skibe forlader danske havne uden ladning og f. eks. søger østersø-havnene for at få returfragt, bl. a. træ til England.

Som den største havn modtager Kø-benhavn godt en trediedel af den sam-lede varemængde, som udlosses i dan-ske havne, men den beholder dog ikke det hele, idet bl. a. de ankomne foder-stoffer hovedsagelig sendes videre til provinshavnene, hvorfra de fordeles til de endelige forbrugere— landmænde-ne. Til gengæld indlades størsteparten af landbrugets eksportvarer i provin-sens havne.

De vil nyde at gå med manchetskjorten „Perfekt".

Skjorten er af engelsk, sanforbehandlet poplin,

og den er velsiddende

helt igennem.

Føres- i følgende farver: hvid, grå, blå, lys- og mørk drap samt khaki.

Str. 36 45 26,60

Forbrugerne kan selv billiggøre varerne På Uddelerforeningens generalfor-samling fornylig omtalte forman-den, uddeler A. Rasmussen, en del forhold af interesse både for udde-lerne og for foreningernes medlem-mer. Vi gengiver disse betragtnin-ger her i forkortet form.

I trediverne, da mange brugsfor-eningsbutikker ombyggedes, blev de et forbillede, men nu trænger de til modernisering. Linien for denne angi-ves af de nye butikker, hvor varerne står frit fremme.

Brugsforeningerne må således be-stræbe sig på at rationalisere butiks-, arbejdet, bl. a. for derved at udligne de forøgede udgifter til lønninger m. m.

Det er imidlertid en væsentlig hin-dring, at forbrugerne ikke altid ind-ser, at de kan bidrage til en billig-gørelse af varerne ved at tilrettelægge deres indkøb på en rationel måde, ved at undlade at kræve forøget kreditgiv-ning eller ved at undlade at kræve en overdreven og planløs vareudbring-ning. Kreditgivningen har især i de sidste år vist en stigende tendens og har anspændt mange foreningers likvi-ditet hårdt. Blandt uddelerne har man drøftet, hvordan denne udvikling kan bremses, f. eks. ved præmiering af kontant køb og „straf" i form af rente-tillæg ved kreditgivning.

Uddelerforeningens formand beteg-nede det forløbne år som godt og fremhævede, at blandt de faktorer, der har bidraget til at forøge omsætnin-gen, er ikke alene FDBs mange virk-somheder, men også „Esbjerg-ekspe-rimentet", hvor brugsforeningerne ar-bejder sammen i frivillige kæder. Man

venter med utålmodighed på, at erfa-ringerne fra Esbjerg skal bJiye„over-ført til FDBs andre afdelinger landet

over. I anledning af kommissionsarbejdet

om en ny næringslov oplystes, at ud-delerne går ind for, at forbudet mod, at en handlende har mere end eét ud-salg i hver kommune, bliver ophævet, idet denne bestemmelse har overlevet sig selv og hindrer en fri udvikling af konkurrencen. Uddelerne har samtidig advaret'mod salg af kemikalier m. m. fra vogne; disses varer er ofte unddra-get kontrol, hvad pris og kvalitet an-går, og sælges under dårlige hygiejni-ske Forhold og ofte til urimeligt høje priser.

Frå uddelernes side er der også hen-vist til, at sundhedsvedtægterne bør

Handelsminister Lis Groes taler ved Uddelerforeningens generalforsam-ling om aktuelle økonomiske pro-blemer. Det er uddelernes første og største

pligt at vise omhu for forbrugerne. Den ideelle stræben i bevægelsen er ik-ke nok, en stræben efter effektivitet er heller ikke tilstræk-kelig. Som i ethvert hjem er det person-lige træk også nød-vendigt i butikken. Afgørende for, om en brugsforening er personlig, er, om forbrugeren mær-ker, at der har væ-

ret gjort noget for at skabe denne virk-ning.

Det er mit håb, at alle de gode mu-ligheder for godt samarbejde, som lig-ger i brugsforeningensbevægelsen, bli-ver udnyttet til gavn for alle, for alle forbrugerne og dermed for hele vort samfund.

Med disse ord sluttede handelsmini-ster Lis Groes en stor og interessant redegørelse for aktuelle økonomiske problemer, effektivitets- og produkti-vitets-problemer ved Uddelerforenin-gens generalforsamling.

Ministeren skildrede i sin tale høj-konjunkturen og manede til alvor, hvad fremtiden angår. Vor valutare-serve er halveret siden januar, men hel¬

lempes, så f. eks. pålægsvarer kan sæl-ges i kolonialbutikker.

Benzinsalget er også aktuelt, idet et folketingsudvalg,

som overvejer reg-lerne for salg af af-giftsfri benzin til landbruget, skal ha-ve tænkt på at lade denne benzin sæl se fra eet autoriseret udsalgssted i hver kommune. Herved vil brugsforenin-gerne blive unddra- uddeler

get en væsentlig del a. Rasmussen,

af sit store salg af benzin. Formanden håbede, at der i deri ellevte tirne-kunrie komme en bed-re løsning af dette benzirispørgsmål.

digvis er sammensætningen af reserven samtidig undergået en ændring til det bedre, vi har flere dollars og færre „tredielandsvalutaer". Valutaen er i høj grad anvendt til korn og foder-stoffer, og der er altså tale om investe-ring, hvis frugter senere vil vise sig.

Handelsministeren pegede på, at i dag, da næsten enhver arbejdsfør er beskæftiget i produktionslivet, er for-bedring af produktiviteten vor eneste mulighed for at forøge produktionen. I denne forbindelse glædede det han-delsministeren at se, at brugsforenings-bevægelsen havde vist spørgsmålet om detailhandelens rationalisering så stor interesse. Det internationale produkti-vitetscenter havde fremhævet, at Dan-mark var det land, der på kortest tid havde nået de største resultater for handelens effektivisering.

Brugsforeningerne skulle have sær-lige muligheder for at fremme pro-duktivitetsproblemerne, sagde ministe-ren, fordi det er naturligt for med-lemmerne at lade helhedssynspunktet træde i forgrunden og skubbe de små private interesser i baggrunden.

Den „gamle butik" er i løbet af den-ne udvikling blevet afløst af en bu-tik, hvor varerne er ved at komme op af skufferne og frem i lyset, så de kan ses. Det store varesortiment i butik-ken er en gevinst for forbrugerne. Det bliver lettere og sikrere at foretage ind-køb og samtidig muliggøres lavere om-kostninger og priser — og delte er må-let, udtalte handelsminister Lis Groes.

Lavere omkostninger og priser er målet

1« . SAMVIRKE 1. JUNI 1954

TEGNING: HAGSTED ANTON TCHEKOV

Manden de indespærrede

En mørk og trist efterårsnat. . . Den gamle bankier gik frem og tilbage i sit arbejdsværelse og lod tankerne gå til-bage i tiden — til den aften for femten år siden, hvor han havde holdt stort selskab . . .

Mange kloge og intelligente person-ligheder havde deltaget, og mange in-teressante emner var blevet berørt. — Blandt andet var man kommet til at tale om dødsstraffen. De fleste af gæ-sterne var videnskabsmænd eller jour-nalister, og de havde næsten alle ud-talt sig imod dødsstraffen. De anså den for at være uforenelig med kristne mo-ralbegreber, samt en forældet institu-tion. Adskillige mente, at dødsstraffen burde erstattes med livsvarigt fængsel.

— Jeg er nu ikke af samme mening, sagde deres vært. Jeg har ganske vist hverken prøvet dødsstraf eller livs-varigt fængsel, men det forekommer mig, at man må betegne dødsstraffen

som mere moralsk og mere menneske-lig! Ved henrettelsen dør fangen med det samme — fangenskabet slår ham derimod ganske langsomt ihjel. Hvil-ken bøddel er den mest humane ? Den, der straks dræber, eller den, der grad-vis suger livet ud?

— Begge metoder er lige umoralske, bemærkede en af gæsterne, de har jo nemlig det samme øjemed: at berøve den pågældende livet. Staten er ingen gud . . . den har ingen ret til at tage noget, den ikke bagefter kan erstatte.

Blandt gæsterne var der en jurist, en ung mand på femogtyve år. Da han blev spurgt om sin mening, sagde han:

— Naturligvis . . . dødsstraf og livs-varigt fængsel er lige umoralske, men skulle jeg vælge, ja, så valgte jeg na-turligvis det sidste. Ligegyldigt, hvor-dan man lever, er det alligevel bedre at beholde livet end at miste det.

rySSE bemærkninger gav anledning til en

ivrig diskussion. Bankie-ren, der dengang var yng-re og mere temperaments-fuld, blev pludselig helt ude af sig selv; han slog i bordet og råbte til den unge mand:

— Det passer ikke! Jeg vil vædde to millioner med Dem på, at De ikke engang vil kunne udholde at sidde indespærret i fem år.

—- Hvis De taler i ram-me alvor, så vil jeg vædde, at jeg ikke blot kunne ud-holde de fem år — jeg vil kunne sidde indespærret i samfulde femten år.

— Femten år! Udmær-ket, jeg slår til! Mine her-rer, jeg vædder to millio-ner.

— Så er den sag i or-den. De holder to millio-ner, og jeg sætter min fri-hed ind, sagde juristen.

Og så blev det barba-riske, meningsløse vædde-

mål indgået. Bankieren, der næppe vidste, hvor mange penge han ejede, og som var en forkælet, tankeløs mand, så ud til at fryde sig over vædde-målet. Han spøgte med juristen og udbrød:

— Tænk Dem nu godt om, unge mand! For mig er to millioner en ba-gatel, mens De risikerer tre eller fire af Deres bedste år . . . for længere vil De ikke holde ud at være indespærret frivilligt. Husk, at den tanke, at De, hvad øjeblik De vil, kan vende tilbage til livet, vil forgifte Deres liv. Det gør mig ondt for Dem!

TAET var alt dette, bankieren minde-des, mens han gik frem og tilbage

i sin stue. Og han spurgte sig selv: — Hvad skulle dette væddemål gøre

godt for? Hvori or skulle juristen ofre femten år af sit liv og jeg to millioner? Har det bevist, at dødsstraffen er værre eller bedre end fængselsstraffen? Nej, det er blot dumt og meningsløst . . . fra min side var det et perverteret lune, men fra hans side udelukkende penge-begær . . .

Og han mindedes, hvad der videre var sket. Det blev aftalt, at juristen skulle tilbringe fangenskabet under dc.i strengeste bevogtning i den længe af huset, som vendte ud mod bankie-rens have. Han måtte ikke sætte sin fod over husets tærskel; han måtte ikke

NUMMER 10 SAMVIRKE . I 1

se eet eneste levende væsen, ikke høre en menneskelig stemme.

Han måtte have musikinstrumenter hos sig, ligesom han måtte læse, skrive, drikke vin og ryge, men hele den ydre verden måtte han efter overenskomsten ikke have nogen forbindelse med — når lige undtages, at han gennem et lille vindue kunne se ud i haven.

Alt, hvad han havde brug for af bø-ger, vin, noder o. s. v., fik han tildelt efter skriftlig anmodning, men det blev leveret ham gennem en luge, der var blevet lavet i døren.

Alt var blevet taget i betragtning, og juristen skulle sidde indespærret i fem-ten år fra kl. 12 den 14. november 1870 til kl. 12 den 14. november 1885. Det mindste forsøg fra fangens side på at bryde overenskomsten — om det så kun var et par minutter — fritog ban¬

kieren for forpligtelsen til at udbetale de to millioner.

A F de breve, juristen skrev i det før-ste år, kunne man slutte, at han led

skrækkeligt under ensomheden og den monotone tilværelse. Fra hans bolig hørtes ustandselig klavermusik dag og nat. Han gav afkald på vin og tobak. Som han skrev i et af sine breve: „Vi-nen vækker ønsker og længsler — og den er en fanges værste fjende; des-uden er intet så trist som at drikke god vin alene. Hvad tobakken angår, så ødelægger den luften i stuerne."

I det første år af sit fangenskab fik han fortrinsvis udleveret lettere lekture som romaner, kriminalnoveller, skue-spil o. 1.

Senere hørte musikken op, og den indespærrede bad nu om de store klas-sikeres værker. Da der var gået fem år, begyndte musikken igen at lyde, og fangen forlangte vin. De, der iagttog

ham gennem lugen, udtalte, at han i hele dette år kun spiste, drak og lå på sin åfeng og talte med sig selv i en ir-riteret tone. Han læste slet ikke en bog ... af og til kunne han om natten sætte sig til at nedskrive et eller andet, men når morgenen gryede, rev han det atter i stykker.

DA det syvende år nærmede sig, ka-stede juristen sig med stor iver over

studiet af sprog, filosofi og historie. Så ivrig var han, at bankieren ligefrem havde besvær med at skaffe ham bøger-ne tilstrækkeligt hurtigt. I løbet af de kommende år måtte man bestille ca. seks hundrede bind. En dag modtog bankieren bl. a. følgende brev fra fan-gen: — „Min kære vogter! Jeg skriver disse linier til Dem på seks forskellige sprog. Vis dem til kyndige personer og bed dem gennemlæse dem. Såfremt de ingen fejl kan finde, beder jeg Dem affyre et gevær i haven! Dette skud vil fortælle mig, at mine anstrengelser ikke har været forgæves. Alle tiders og alle landes genier taler til mig på deres eget sprog. Hvis De vidste, hvor lyk-kelig jeg er, fordi jeg nu er i stand til at forstå dem."

Fangens ønske blev opfyldt, og ban-kieren gav ordre til, at man skulle løsne et skud i haven.

Efter det tiende år sad juristen tavs og urørlig ved sit bord og læste kun i biblen. Det forekom bankieren mær-keligt, at en mand, der på fire år hav-de pløjet seks hundrede værker igen-nem, nu spildte næsten to år på en ene-ste letfattelig bog. Efter biblen tog fan-gen fat på at studere religionshistorie og teologi.

I de sidste par år syslede den inde-spærrede med naturvidenskaberne,

og af og til læste han Byron og Schiller. Sommetider afskrev han værker om ke-mi og medicin.

Den gamle bankier erindrede sig alt dette og tænkte: — I morgen kl. 12 bliver han sat i frihed, og ifølge over-enskomsten må jeg udbetale ham to millioner. Gør jeg det, er det ude med mig ... jeg er vanæret og ruineret.

For femten år siden havde han ikke haft rede på størrelsen af sin formue — nu turde han knapt spørge sig selv, hvad han havde mest af . .. penge eller gæld.

Dumdristigt spil på børsen havde langsomt, men sikkert undergravet hans blomstrende forretning, og den selvsikre pengemand var blevet for-vandlet til en ynkelig finansmand, der rystede ved hver notering.

— Åh, det fortvivlede væddemål! mumlede den gamle mand ved sig selv. Hvorfor havde den jurist ikke lagt sig til at dø? Nu skal han til at nyde livet — for mine penge, mens jeg må se til som en anden tigger og høre ham sige: „Det er Dem, jeg kan takke for min lykke ... må jeg ikke have lov at hjæl-pe Dem?" Nej, så vidt må det ikke

STAFET crepe-nylon

soklet (3/613) str. 10l/2-n

kr. 10,85

DET BETALER SIG AT KØBE I BRUGSEN

12 SAMVIRKE l. JUNI 1954

komme. Det eneste, som kan redde mig, er, at det menneske dør.

K LOKKEN slog tre. Bankieren lyt-tede . . . alle i huset sov, og kun

træerne uden for vinduerne brød stil-heden. Han søgte at bevæge sig så stille som muligt. Først hentede han i sit pen-geskab nøglen til den dør, der nu ikke havde været åbnet i femten år. Så tog han en frakke på og gik udenfor. Ha-ven var mørk og kold. Det regnede, en skarp vind ruskede i de nøgne træer. Da han omsider nåede indgangen til den længe, hvori den indespærrede op-holdt sig, råbte han et par gange på vogterne uden at få svar. De havde øjensynligt søgt ly mod uvejret og sov sikkert i køkkenet eller i drivhuset.

Får jeg mod til mit forehavende, så vil mistanken først og fremmest falde på fangevogterne, tænkte han.

Han gik hen til døren gennem en lille korridor og kiggede gennem lugen ind i fangens værelse. Seglet på døren var ubrudt. En enlig kerte kastede sit matte skær over bohavet. Der stod kun en seng uden sengeklæder, og i det ene hjørne kunne han skelne en kamin. Den indespærrede sad ved bordet med ryggen til døren.

Fangen sad ganske stille. Bankieren bankede på lugen, men den anden be-svarede ikke hans banken. Så rev den gamle forsigtigt seglet fra døren og stak nøglen i låsen. Den var rusten og knirkede lidt. Døren skreg, da han åb-nede den.

B ANKIEREN havde ventet et for-bavset udbrud eller måske et skrig,

men der gik tre minutter, uden at man-den rørte sig eller mælede et ord. Så trådte bankieren inden for. Ved bordet sad et skelet, overtrukket med hud, lan-ge, vildtvoksende lokker og et stort skæg. Hans hud var gul og havde grøn-lige skygger, kinderne var hule, ryggen lang og smal, og i håret sås allerede sølvtråde, skønt manden ikke var mere end fyrretyve år. Ansigtet var ældet og udtæret. Ffan sov. Foran ham lå et be-skrevet ark papir. Bankieren tog arket og læste:

„I morgen kl. 12 får jeg min frihed tilbage og dermed retten til at omgås andre mennesker. Men før jeg forlader dette værelse og ser solen, føler jeg trang til at nedskrive et par ord. Med ren samvittighed og for Guds ansigt erklærer jeg, at jeg kun har foragt til overs for friheden, livet, helbredet og alt, hvad der i jeres bøger kaldes ver-dens glæder. I femten år har jeg stude-ret det jordiske liv .. . jeg har ganske vist ikke set jorden og menneskene, men jeg har i jeres bøger drukket vin, sunget viser, jaget i skovene efter hjor-te og vildsvin, elsket skønne kvinder skabt af geniale digtere, og disse kvin-der har om natten besøgt mig og hvi-sket mig dejlige eventyr i øret.

leres bøger øste jeg visdom af — alt

det, som den aldrig hvilende menne-sketanke har skabt sig i århundreder, er nu blevet sammenpresset i den lille stump hjerne i mit kranium. Jeg ved, at jeg er klogere end jer alle — og jeg foragter jeres bøger, jeg foragter al-verdens glæder og visdom.

I har alle mistet forstanden og be-væger jer ikke ad den rette vej. I tager løgne for sandhed, hæslighed for skøn-hed. Jeg forbavses over jer, som har foretrukket jorden for himlen, men jeg ønsker ikke at forstå jer.

For i handling at vise jer min abso-lutte foragt, giver jeg helt afkald på de to millioner, jeg engang drømte om som et paradis, men nu foragter lige så meget som jer selv. For fuldstændig at berøve mig selv retten til disse pen-ge går jeg herfra fem timer før den fastsatte tid og bryder på denne måde overenskomsten ..."

DA bankieren havde læst dette, kys-sede han den sælsomme mand på

panden, brast i gråd og forlod værelset. Aldrig før eller senere — ikke engang efter sine store tab på børsen — havde han følt en sådan foragt for sig selv som i dette øjeblik. Da han nåede hjem, lagde han sig på sengen, men sinds-bevægelsen og tårerne forhindrede ham i at sove.

Den næste morgen kom fangevog-terne styrtende og fortalte, at de havde set fangen krybe ud gennem vinduet til haven og forsvinde gennem porten. Bankieren gik sammen med sine tje-nere hen for at konstatere rigtigheden af denne efterretning. For ikke at give anledning til unødvendig sladder, tog den gamle bankier det beskrevne ark, der lå på bordet. Da han kom tilbage til sit kontor, låsede han det inde i sit brandsikre pengeskab .. .

DET BETALER SIG AT KØBE I BRUGSEN

£&ium.etea4

T 920

Elegant

nylon-strømpe

med V-tå maskefang -

1 “5 denier, 51 gauge.

Forlang

dessin 3/266.

A

NUMMER 10 SAMVIRKE .

En sælsom verden

NATURENS VERDEN

TRODS ALT - en slags Paradis-Øer I Brasilien lever mange mennesker i

den tro — hørte man for nylig — at Sve-rige er et tropeland, hvis befolkning væ-sentligst går klædt i badedragt eller endnu mindre, og i særlig grad ynder at bade i måneskin.

En undersøgelse viste, at svenskerne „selv havde været ude om det“. De havde nemlig til Brasilien eksporteret to (også her i landet viste) film af billig-erotisk til-skæring „Hun dansede en Sommernat" og „Sommeren med Monica", og kender man alene Sverige gennem disse to film, kan man vanskeligt undgå at danne sig sæl-somme forestillinger^

Nu er dette tilfælde særlig grotesk. Men ofte lever vi selv i vrangforestillinger om tilværelsen på den anden side jordkloden.

Der er f. eks. alle de sælsomme menin-ger, man kan have om livet på en eller anden såkaldt paradisø i Sydhavet. Her bygger vi også væsentligst på forskellige

films vidnesbyrd, og man er ikke sand-heden meget mere tro i Hollywood end i Stockholm'.

Vdre forestillinger om disse sydhavsøer er nok en kende kulørte. På den anden side kan disse øer, der meget ofte er koraløer, se overordentlig paradisiske ud. Det lyse, solknitrende sand, det dybblå vand, de stille, duvende palmer, spraglede fugles sværmen, og syngen — en fortryllet lille-verden i det store ocean.

Mange gange er det dog især på en vis afstand, disse øer synes så paradisiske. Den særlige vegetation på mange af disse øer frister ikke til længere ophold. Ikke sjældent har brødfrugttræer ganske okku-peret øerne, og en sådan urskov er der ikke meget ved. De ret tynde stammer slynger sig sammen i et vildt fletværk, og skovbunden er overalt i tykke lag dæk-ket med visne blade, der kvæler alle an-dre planter.

Koralområderne er resultatet af en 1 dannelsesmekanisme af den sælsoi karakter.

Koralområderne kan strække sig 1. en kystlinie. Dette gælder f. eks. jon allerstørste koralrev, der følger Au liens nordøstkyst, d. v. s. en stræknin omkring 2000 km.

Sådanne koralrev kan ligge helt på kysten såvel som fjernet et stykke den. Længere ude i havene kan man n de såkaldte atoller, d. v. s. koralrev, danner en ring og på den måde omrair en lagune. Det er i det væsentligsti disse atoller, vore og filmforfatterne; mantiske drømme knytter sig.

Langt op mod "vore dage var de mysterium, hvordan disse koralrev c hovedet fremstod. Men så fik man slået, at korallerne er små havdyr, de i besiddelse af en så voldsom fællessk følelse, at de ganske enkelt limer sig ; metj i store kolonier og på den måde i ner koralrevene, koraløerne og atolk

Dette betyder ikke, at et koralrev er stor levende organisme. Livsytring-knytter sig udelukkende til koralmas allerøverste lag. I det store og hele er ralmassen en død organisme, en ut; mængde små dyreskeletter, der står till som vidnesbyrd om liv fjernt i tid.

Koraller flirter ikke

Den enkelte koral er cylinderforme har øverst en mundskive og en kran fangarme og nederst en fodskive, hvilken den forbinder sig med fæil lige nedenunder. Mellem dens lege yderflade og den indre, røragtige åbi fra munden til tarmhulen findes det | agtige mellemlag, som er basis for k< revenes sammenlimning.

Det ejendommelige for korallern imidlertid, at de trods den omtalte sti sans for fællesskabet — eller man si måske hellere sige: på grund af — kender til dette at „stifte bekendtskat Vi ville med andre ord overhovedet have anet, at der nogensinde var bl skabt et koraldyr, om naturen ikke så viseligt havde gjort koraldyrene kønnede, således at både æg og sæd nes i samme organisme. Ungerne forl moderkorallen gennem dennes mund små larver, der, så snart mulighed g sætter sig fast et sted.

Darwins teori holdt stik

Man kan finde koraller i næsten have, og forsteninger i jordlagene har at der også i de områder, der i dag er 1 l koralkolonierne er alene de øverste lag en levende organisme. Resten er skeletter.

somme former og sælsomme farver møder man i det blå koralhav med dets rige dyreliv. Kuffertfisk er ikke de kedeligste.

En kokosnød driver i land i som i tidligere perioder var hav, har t koraller. Men koralrev og koraløer ler man kun i visse tropiske farvande, lavdybden må ikke være for stor. Der være megen sol, og havvandet skal

e meget salt. Man finder sjældent ko-ev længere mod syd eller nord end 22° ækvator. Temperaturen må helst ikke e under 20° middel og dybden ikke le over 50 m. len atoller finder man ikke sjældent ivområder tusind meter eller endnu e dybe. Hvordan går nu det til? Den lerne videnskab har med kun mindre entlige ændringer overtaget den op-dse, som Darwin i sin tid fremsatte, ;om i al enkelhed går ud på, at disse ler ligger i zoner, der engang har væ-højtliggende, men nu ligger dybt, en-fordi havbunden har sænket sig, eller li vandstanden er hævet, lan har prøvet at bore ned gennem e enorme korallag, og fra en dybde af :ring 1500 meter har man pludselig net bringe materiale fra vulkanklipper i i dagen. Den slags støtter i højeste 1 teorien om landets sænkning eller, Isat, havets stigen, og man har da i for-lelse med atoller og de store dybhavs-billedet for sig af korallerne, der med største energi har holdt trit med ud-ingen, således at der hele tiden har :t levende og formeringsdygtige ko-;r i havets øverste vandlag, hvor koral-ne kan trives.

Koraldyrene og deres særegne opbyg-ningsvirksomhed er naturligvis ganske som alt andet værk her i verden truet af kræfter udefra. Bølger og storm kan øde-lægge værket, søpindsvin kan ved deres gnaven ganske underminere nye koral-kolonier, og de enormt voldsomme regn-skyl, der nu og da falder i troperne, kan i uheldige tilfælde medføre en øjeblikke-lig formindskelse af overfladevandets salt-holdighed — det varer naturligvis ikke længe, inden cirkulationen i vandmasserne har udlignet denne optynding, men selv en kortvarig formindskelse af saltholdig-heden kan blive af katastrofal virkning for koraldyrenes stofskifte.

Det har dog vist sig, at de opbyggende kræfter er langt stærkere end de nedbry-dende. Det er i virkelighedeh aldeles over-raskende, så frodigt koraldyrene arbejder. De store, levende kolonier er imidlertid ikke dem, vi mennesker eventuelt kan lig-ge og dase på. Koraløerne med deres sand og palmer o. s. v. er koralkirkegårde.

Det går sådan til, at koralrev, der hidtil har været under tidevandets indflydelse — under vand ved flod, tørlagt ved eb¬

be — på et eller andet tidspunkt kapitu-lerer. Under bølgernes indvirkning ned-brydes koraldyrenes skeletter til sand. På denne måde dannes der langsomt en strand, og senere igen forbinder dette ko-ralsand sig med forvitrede muslinge- og snegleskader og andre nedbrydningsstof-fer til en stadig tættere og hårdere koral-klippe. s

Syvpunds østers

Og nu er en vis vegetation også be-gyndt at vise sig. I første omgang er det fuglene, der bringer frø med sig. Så kom-mer der måske noget drivtømmer til, og med dette endnu mere „skabende" .ma-teriale. Havstrømmene fører *også'. kokos-nødder og kviste og grene af mangrove-træer med sig. Og nu er det så blot et spørgsmål om tid, hvornår koraløen frem-står som en paradisø. ^

Med et rigt og meget interessant dyre-liv! Tropefuglene elsker at slå sig ned på disse øer. De optræder i så store mængder, at passagerer på skibe, der passerer disse øer i nogen afstand, tror at se en mørk sky over øerne — det er i virkeligheden

Den er rigtig!

Zinck^B

bare enorme fugletlokke. I yngletiden er der især livligt. Dagen igennem er fugleflokkene pa jagt ude over havet, medens de i aftenens og nattens timer forelsker sig, lægger æg, mader unger-ne og synger for hinanden så skingren-de og højt, at lyden føres vidt ud over havet og i ældre tid gav anledning til den opfattelse, at disse øer var hjem-stedet for afdøde menneskers fordømte sjæle! Altså en slags helvedesøer.

Skildpadder er der mange af, lige-som der er en mængde morsomme sol-daterkrabber — de har fået dette navn, fordi de optræder i store flokke, der som på kommando gør nøjagtig de samme bevægelser i nøjagtig samme rytme.

Hvor der er tale om atoller med en lagune midt i, møder man i denne la-une et dyreliv, som det omliggende av overhovedet ikke har sidestykke til.

Der kan f. eks. være østers på op til

Claus og Lise skal have tøj c

røre siq i. røre sig

Facon 431. Blå og grøn, str. 2-8 år. Størrelse 2 år 17,95

Børneoveralls, sanforiseret, med dobbelt knæ og sæde. Opslag til at lægge ned. Fremstillet i samråd med husmoder-organisationerne.

Drengeoveralls (facon 430) og pigeoveralls (facon 434), sanforise-ret. Blå, grøn eller rød, str. 2-8 år, str. 2 år 13,55

Børneoveralls (facon 430) i en lettere, natur-krympet kvalitet, blåni-stret, str. 4-14 år, stør-relse 4 år 13,80

Ilvis ikke tegneren med de to fisk øverst i billedet havde understreget, at der her er tale om havdyr, kunne man simænd godt have taget denne pudsige rovfisk

for en puddelhund.

syv pund, søanemoner på 30—40 cm målt i diameter. Hertil føjer sig så, at disse og endnu mange andre lignende dyr optræder i farver og med „dekora-tioner", som ellers slet ikke ses.

Fisk med forgiftede spyd

Dette farvemæssige og dekorative udstyr gør sig i ikke ringere grad gæl-dende blandt de mange snurrige fiske-arter, fra små, vævre sardiner til store, stenbideragtige rovfisk med en vægt op til tre hundrede kilo. Nogle af disse fisk er som kamæleonen i stand til at skifte farve efter omgivelserne, andre er sådan mønstrede, at de, så længe de holder sig i ro, faktisk ikke er til at skelne fra den tang og den øvrige ve-getation, som omgiver dem i vandet. For mange af disse fisk består „jagten" da også blot i at holde sig i ro og så i øvrigt åbne gabet, når byttet kommer. En enkelt fiskeart er så sindrigt camou-fleret, at den har øjelignende aftegnin-ger på halepartiet — den slags er gan-ske godt for en fisk, for hvilken det er en livsbetingelse at narre sig fri af fjenderne.

Andre fisk er udstyret med farlige angrebsvåben som f. eks. knivskarpe pigfinner med gift i. Ikke så få af disse fisk er på denne måde farlige også for mennesker, om de går til angreb; men det synes, som om flertallet af dem er passive, og enkelte lader sig skræmme bort af lyde. Farlige over al måde er derimod de hajer, der fra det omlig-gende hav kan finde på at søge ind i en lagune for at gå på jagt. De skelner ikke mellem fisk og mennesker.

Sådan er paradisøerne.

i« SAMVIRKE 1 JUNI 1954

LÆSNING

HVORFOR LØNNES KVINDEN RINGERE? Socialpolitisk Forening har i serien

Nyt socialt Bibliotek udsendt Nordi-ske Arbejdsmarkedsproblemer (Det danske Forlag) som en redegørelse for de synspunkter, der fremsattes på det sociale møde på Hindsgavl i august sidste år om „Aktuelle arbejdsmarkeds-problemer i de nordiske lande".

Redegørelsen falder i fire store af-snit — det første omhandler bevæge-ligheden på det industrielle arbejds-marked, det andet erfaringer fra ar-bejdet i samarbejdsudvalgene, det tre-die tilpasningsproblemerne på arbejds-pladsen og det sidste kvinderne i in-dustrien.

Tilpasningsproblemerne har kaldt videnskaben frem. Professor, dr. med. Poul Bonnevie refererer bl. a. nogle undersøgelser foretaget her i landet til belysning af befindendet hos arbejdere på skiftehold. Så vidt man kan se af disse undersøgelser, er det ikke uden risiko for mennesker at gøre nat til dag. Legemet synes at have en vis døgn-rytme, som man ikke uden videre kan lave om på. Det synes især at gå ud over maven. Mavesår og andre mave-og tarmlidelser er meget hyppigt fore-kommende lidelser hos arbejdere på skift.

Kvindens løn

Og så fortæller bogen i øvrigt, at spørgsmålet om kvindernes ligeløn med mændene i industrien er langt sindrigere, end ligelønnens fortalere sædvanligvis synes at gøre sig klart. Kvinderne har ikke bare gennemsnit-lig flere sygedage end mændene. De-res indstilling til industriarbejdet er heller ikke det samme som mændenes, og deres „levetid" på arbejdsmarkedet er så meget kortere, at deres oplæring til arbejdet bliver forholdsvis meget dyrere.

Bogen bringer nogle danske indlæg om spørgsmålet. Kvindeligt Arbejder-forbunds formand, fru Edith Olsen, kan ikke forstå, „at kvinder, der laver nøjagtigt samme arbejde som mænd, ikke skal have den samme løn", og sek-retær Kai Lindberg, De samv. Fagfor-bund, sekunderer hende, idet han ud-taler, at „hvor kvinder udfører gan-ske det samme arbejde som manden på akkord, bør kvinden have samme løn, samme akkordsats". Hertil bemærker formanden for Sammenslutningen af Arbejdsgivere i Jern- og Metalindu-strien i Danmark, fabrikant Sven Hei-neke, at kvindernes arbejde ikke er så værdifuldt på en arbejdsplads som

en mandlig arbejders. „Når de står ved den samme maskine og laver det sam-me arbejde som en mand, må man ikke glemme, at også maskiner og lokaler er omkostninger, og Her betyder det noget, at kvindernes forsømmelser er dobbelt så store som mændenes. Det er uundgåeligt, at kvinderne må betale for dette."

De nøgne tal

Om problemet forsømmelser, der for mændenes vedkommende skønnes til

6 pct. og for kvindernes vedkommende 12 pct. af arbejdstiden, fortæller den svenske kommissionsbetænkning:

„Hvis man antager, at de faste om-kostninger i en industribedrift er 5000 kr. pr. år og arbejder, bliver den faste omkostning ved fuld arbejdstid, be-regnet til 2300 timer, kr. 2,17 pr. ar-bejdstime. Tilsvarende tal bliver ved 6 pct. forsømmelser af arbejdstiden kr. 2,31 og ved 12 pct. forsømmelser kr. 2,47. Disse anslåede værdier turde væ-re relativt realistiske både hvad angår omkostninger og forsømmelsernes høj-de for i det første tilfælde mænd og i det andet kvinder. I så fald må kvin-dernes timeløn sættes 16 øre lavere end mændenes, for at en udjævning skal ske".

Bogen slutter med en liste over bø-ger og tidsskrifter, som vil være af be-tydning for den, der vil vide endnu mere om alle disse problemer.

Baby fortjener det bedste...

men tænk også på, at den speede synes om at ligge tørt og

blødt. Her kan Brugsen hjælpe med de nye BIBA-bleer.

BIBA-bleen, i den rigtige størrelse: 70 X 70 cm, er hygiej-

nisk, vandsugende og koge ægte. BIBA-bleen er fremstillet

af dobbelt-vævet gaze, der er nemt at behandle i vask, og

som ikke skal rulles eller stryges.

- Og så koster BIBA-bleen pr. stk. kun 1,55

- BIBA, med forstærket midtstykke, pr. stk 1,80 Fås i cellophanpakning med 3 stk.

DET BETALER SIG AT KØBE I BRUGSEN

NUMMER 10 SAMVIRKE • 1 V

TEKNIK

var engang... Det var drøjt at være i køkkenet i gamle dage. Husmoderen lavede ikke blot mad, men måtte også slæbe med brændsel og aske — slås med fyring og rengøring. Sådan er det ikke mere. Nu er husmoderen aldrig mere køkkentræt. Nu har hun BP gas. — Anskaffelsesvilkårene for et BP anlæg er så fordelagtige, at økono¬ miske betænkeligheder er overflødige.

Uden udbetaling omgående levering

kun 18 kr. pr. måned for et komplet BP gasanlæg.

En billig hushjælp. Et gasapparat bru-ger ved fuld blus for kun ca. 15 øre BP gas i timen.

En af de 4000 BP gas-forhandlere bor i Deres nærhed.

BP OLIE KOMPAGNIET A/S

SOD - et uerstatteligt

hjælpemiddel Der findes et gammelt stof, som

ingen moderne kemi har evnet at er-statte, og som den moderne teknik ikke er i stand til at sætte sig ud over. Det er det rene kulstof — det sod-stof, husmødrene i ældre tid hver dag måtte skrabe af olielampernes glas. Dette kulstof er så nødvendigt, at der forrige år i USA blev fremstillet fire pund sod pr. indbygger. Og fremstil-lingen sker ved, at man i store behol-dere brænder olie på en sådan måde, at der ikke er ilt nok til at forbrænde kulstoffet i olien. Det uforbrændte kul-stof afsætter sig så som sod, ganske som tilfældet var under den utilstræk-kelige forbrænding i de gamle olie-lamper.

Hvad bruger man al den sod til? Rent kulstof er f. eks. det næstvig-

tigste stof til fremstilling af automo-bildæk. Videnskaben er endnu ikke i stand til med sikkerhed at fastslå, hvor-for kulstof har en sådan virkning, men det er et faktum, at tilsætter man fire pund rent kulstof til hvert autodæk under fremstillingen, får dækket en betydelig længere levetid. Dertil kom-mer, at visse arter af dette rene kul-stof er elektrisk ledende, en egenskab man udnytter ved fremstilling af dæk beregnet til benzin-tankautomobiler, idet disse dæk medvirker til at fjerne den farlige statiske elektricitet, som pludselig kan gøre sig gældende.

Også de gamle ægyptere brugte sod

Men der er en uendelig række af andre industrier, som i samme grad ud-nytter det rene kulstof. F. eks. ville trykfarven til aviser fremtræde kede-lig grå, hvis man ikke havde dette stof, og grammofonpladeindustrien og kosmetikindustrien er ligeledes storaf-tagere af kulstof. Og sådan videre. Kul-stof har også den egenskab, at det opsuger lys. Derfor blander man ofte kulstof i betonen for at mildne de skar-pe lysreflekser på de lange, lyse be-tonveje.

Denne evne til at opsuge lys og varme har også gjort kulstoffet nyt-tigt for havebruget. Det hjælper pi den måde planterne med at gro ved at fremkalde en stærkere stofomsætning.

Det er som sagt et gammelt stof. Langt ældre end olielamperne. I en halvkrystallinsk form var det kendt af stenalaermenneskene, der brugte det til at tegne på hulernes vægge med, og de gode, gamle ægyptere brugte det, når de skulle prente deres hieroglyf-fer på papyrusrullerne.

18 . SAMVIRKE 1. JUNI U.54

FDBs GENERALFORSAMLING 1954

DET GÆLDER OM AT OPRETHOLDE FORSPRINGET * Væsentligt forbedret årsresultat, forbedret likviditet,

foreningernes skyld til FDB faldt trods øget omsætning

* Esbjerg eksperimentet forløber tilfredsstillende og kan snart omdøbes til et system

For Danmark blev 1953 økonomisk set et godt år med større eller mindre fremgang for alle erhverv, måske und-tagen skibsfarten, beskæftigelsen var god, og landets økonomi forbedredes, udtalte formanden som indledning til sin beretning.

Bytteforholdet mellem eksport og import forbedredes, og landets økono-miske stilling forbedredes også derved, at der skete betydelige afdrag på den udenlandske gæld, mens bankernes va-lutastilling opretholdtes.

Denne udvikling i 1953 gav også brugsforeningernes medlemmer for-øgede indtægter og satte dem i stand til at forøge deres forbrug. Statistik-ken viser en stigning på ca. 5 pct. i detailomsætningen, og af denne har brugsforeningerne dækket 12 pct., lidt mere end året forud. Når der tages hensyn til, at brugsforeningernes grov-vareomsætning er faldet på grund af prisfald, viser det sig, at butiksvare-omsætningen i brugsforeningerne er steget med ca. 7 pct. Her spiller det yderligere en rolle, at priserne, bl. a. som følge af den forøgede konkur-rence, nærmest har været faldende.

Brugsforeningernes samlede omsæt-ning blev ca. 1100 miil. kr. i 1953 mod 1052 miil. kr. i 1952. Den øgede om-sætning synes tillige at have givet stør-re overskud. Formanden nævnede i denne forbindelse brugsforeningerne på Færøerne, de to nyeste led i kæ-den. Foreningen i Thorshavn havde omsat for 350.000 kr. med et gennem-snitligt årskøb på 1944 kr. pr. med-lem.

1953 viste også fremgang for FDB. Omsætningen steg med 33 miil. kr. (5,6 pct.) til 624 mili. kr. Fremgan-gen faldt først og fremmest på kolo-nialafdelingen, men også isenkram, møbler, papir og skotøj viste fremgang,

Formanden for FDBs bestyrelse, direktør M. Refsgaard Thøgersen

gav i sin årsberetning ved FDBs general-forsamling den 2. juni en redegørelse for brugsforeningernes og FDBs virksomhed i 1953. Vi gengiver her denne beretning

efter formandens manuskript. Enkelte, mindre væsentlige afsnit er af pladshen-

syn forkortet.

mens manufaktur en gros og frø nær-mest var uændret.

FDBs egenproduktion steg også, fra 169 mili. kr. i 1952 til 172 miil. kr. Den samlede produktion, der fremstil-les af FDB og de tilknyttede selskaber, blev 211 miil. kr. — omtrent uforan-dret.

FDBs regnskabsmæssige overskud blev efter foretagne afskrivninger og henlæggelser godt 19 mili. kr. eller 6,6 mili. kr. mere end i 1952.

Likviditeten forbedret Likviditeten i FDB er på ny forbed-

ret. Den forøgede omsætning har ikke krævet øget kapital, idet varelagrene på afdelingerne og fabrikkerne er fal-det. FDBs tilgodehavende hos forenin-gerne er trods den forøgede omsætning faldet med et mindre beløb. På den anden side er foreningernes forud-indbetaling, navnlig fra en enkelt for-ening, steget betydeligt. Gælden til bankerne er faldet væsentligt.

FDBs største driftsudgift er stadig lønningerne, der i 1953 nåede op på i alt 42 miil. kr. til 4550 ansatte.

Det dividendeberettigede køb ud-gjorde 455,5 miil. kr. Repræsentant-skabet og bestyrelsen foreslår, at der tilbagebetales som dividende 3 pct. el-ler 13,6 miil. kr. Tilskrivningen til reservefonden og andelskapitalen, der er fratrukket forrige års dividende, blev henholdsvis 284.000 kr. og 1400 kr., og andelskapitalen og reservefon-den udgør derefter henholdsvis 2.1 miil. kr. og 35,9 miil. kr. Til forrent-ning af andels- og reservefondskon-tiene medgår 1.907.000 kr. Til pris-faldskonto foreslås henlagt de 2 miil. kr., som blev overført til gevinst- og tabskonto sidste år.

I årets løb har FDB fortsat bestræbt sig på at underbygge virksomheden og gøre virksomheden så ydedygtig som mulig. Der er anvendt betydelige be-løb til nye maskiner og forbedringer af ejendomme samt til udarbejdelsen af nye arbejdsmetoder, så arbejdskraf-ten, der er lige så kostbar som de tek-niske anlæg, kan udnyttes på forsvar-lig måde.

Virksomheden i de selskaber, FDB samarbejder med Formanden omtalte kort virksom-

heden i de med FDB samarbejdende selskaber:

Linum har også i det afsluttede regn-skabsår haft tilfredsstillende omsæt-ning og overskud, nemlig henholds-vis 7,5 mili. kr. og 384.000 kr. Det er fortsat afsætning af hørgarn til Bra-silien, som har præget virksomheden og overskuddet. Afsætningen af det færdige produkt er imidlertid stadig

NUMMER 10 SAMVIRKE . I»

vanskelig at gennemføre, og konkur-rencen er hård.

Svendborg Konservesfabrik har endnu visse vanskeligheder at kæmpe med, fordi produktionskapaciteten endnu ikke udnyttes fuldt ud. 88 pct. af produktionen til en værdi af i alt 3,8 mili. kr. er gennem FDB leveret til brugsforeningerne.

Vejle Dampmølles omsætning blev 26,4 miil. kr. eller noget mindre end i 1952. Nedgangen i kornpriserne har været medvirkende hertil. Møllen er fortsat ude i stærk konkurrence bl. a. med hensyn til havregryn, hvor Vejle Dampmølle har været førende i pris-nedgangen.

Det danske Forlags bogsalg beløb sig til 1,7 mili. kr. eller noget mindre end i 1952. Forlaget har fået sine øko-nomiske forhold saneret, bl. a. ved tegning af yderligere 250.000 kr. an-delskapital.

Forenet Andels-Eksport, des sluttede sit regnskabsår 30. juni 1953, har haft en årsomsætning på 15,5 mili. kr. Sel-skabets virksomhed for de deltagende andelsselskaber er stadig særdeles be-tydningsfuld.

Durisol fabrikken i Nørresundby har i 1953 haft en omsætning på godt 3,5 miil. kr. Fabrikken flyttede i arets løb ind i sin egen ejendom i Hvorup kommune. Den nye fabrik er fuldt ra-tionel og moderne i alle henseender, og der skulle være gode muligheder for at føre denne virksomhed frem til endnu større nytte for byggeriet.

Varehuset Anva, København, havde en omsætning på godt 4 miil. kr. Der synes nu at være opnået en stabil frem-gang i omsætning og overskud.

Dansk Landbrugs Andels-Maskin-indkøb har i 1953 haft en omsætning på ca. 7 mili. kr. og et mindre over-skud på salgsafdelingen, hvorimod fa¬

Spareduge til fest og hverdag..

En voksdug, som ikke knæk-ker i hjørnerne, findes der en sådan voksdug? Ja, det fin-des der: — Anneplastdugen fra Anneberg, som tillige gi-ver Dem følgende fordele:

Anneplastdugen: Tørres let ren med en fugtig

klud - ingen skurebørste sparer dugevask og vaske-udgifter.

* Tåler, at De stiller kaffekan-den direkte på bordet - spa-rer underlag.

* Har dæmpede eller farve-stærke mønstre alt efter Deres ønske. Se f. eks. det fine .Rut-verkt i dæmpet grå tone (dess. 2772) eller det strålende .Fårg-låda« (dess. 2372) i fire stær-ke farver.

Er blød og smidig og får der-for et smukt fald.

k Er let at lægge sammen lægges på og tages af som en almindelig dug.

Prøvet i et dr af Sveriges »Hemmens Forskningsinstitut * uden mindste anmærkning.

SVENSK A VAXDUKS AKTI EBOLAGET SMÅLANDS ANNEBERG

brikken i Mullerup har haft et dår-ligt år.

Det er ingen overraskelse for de sel-skaber og landøkonomiske foreninger, som oprettede Dansk Landbrugs An-dels-Maskinindkøb, at der ville være mange vanskeligheder at overvinde, før selskabet kunne varetage landbrugets forsyningsinteresser tilfredsstillende på dette for landbruget så vigtige forsy-ningsområde. Den organisationsmæs-sige styrke — med alle andelsselskaber og landøkonomiske foreninger som sel-skabets økonomiske garanter — kan ik-ke være bedre, men de forsyningsvan-skeligheder, selskabet hidtil har haft, bl. a. på grund af maskinbranchens do-minerende stilling, er vanskeligheder, som ikke er lette at overvinde, med min-dre dansk landbrug enigt slutter op om deres egne organisationers andels-maskinindkøb og derved giver dette nye skud på andelstræet den slagkraft, som er nødvendig for at overvinde et branchevælde, som landbruget ellers ikke plejer at bøje sig for.

Vil dansk landbrug være en virke-lig regulerende faktor i landbrugs-maskinhandelen, sagde formanden, så er en kraftanstrengelse nødvendig for at nå dette mål.

Esbjerg-eksperimentet forløber tilfredsstillende Om det forsøg med et udvidet sam-

arbejde mellem brugsforeningerne og FDBs kolonialafdeling i Esbjerg, som blev iværksat den 1. oktober 1953 un-der betegnelsen Esbjerg-eksperimentet, oplyste direktør Refsgaard Thøgersen, at det er forløbet og stadig forløber fuldt tilfredsstillende og nærmer sig det tidspunkt, hvor vi kan omdøbe det fra et eksperiment til et system og videreføre det til andre dele af FDBs virksomhed.

Den ene del af forsøget skulle om-fatte en rationalisering af ordregangen til og vareudleveringen fra FDBs en-gros-afdelinger, hvori man i særlig grad ville sætte ind over for det rå-dende spidsbelastnings- og småordre-problem, mens den anden del af for-søget omfattede en konsulentordning til udbygning af samarbejdet brugs-foreningerne imellem og mellem disse og FDBs vare- og specialafdelinger. Konsulent-ordningen støttes økono-misk af Marshall-fonden.

Vort forsøg på en effektiv udnyt-telse af fortrykte ordrer, en samling af ordrerne på enkelte ugeordrer, og forsøget på gennemførelsen af en re-gelmæssig og jævn plan for vareaf-hentningen er lykkedes i en sådan grad, at hverken foreningerne eller afdelin-gen vil af med den igen.

Til denne del af forsøget knytter sig en rabatordning for ugentlige ho-vedordrer og en tillægsordning for suppleringsordrer. Denne ordning har under forsøget givet brugsforeninger-

80 SAMVIRKE l. JUNI 1954

ne under Esbjerg en samlet rabat på ca. 9000 kr. pr. måned, medens det betalte tillæg, der i procent er dobbelt så stort som rabatten — 2 pct. mod 1 pct. — kun andrager omkring 4—500 kr. pr. måned.

Dette system med en rabat og en tillægsordning skal medvirke til at lade den forening, der afgiver en rationel ordre, få del i de omkostningsbespa-relser, det giver engros afdelingen^ og hensigten med tillægget er at lade for-eningerne tage del i de større omkost-ninger, som ordrer af denne art giver afdelingen. Nettoresultatet skulle i det mindste gerne svare til nedgangen i af-delingens omkostninger — det er i alt fald, hvad vi vil tilstræbe. Der er på denne del af eksperimentet opnået be-sparelser, men —- og det har vi heller ikke regnet med inden for et så kort tidsrum — endnu ikke i det omfang, som vi forventer. Det nye system er un-der indarbejdelse, både hvad angår ar-bejdstilrettelæggelse og udnyttelse af de nye hjælpemidler, og en omkost-ningstilpasning vil altid tage sin tid.

Grundig uddannelse af konsulenter I den anden og på længere sigt vel

betydningsfuldeste del af Esbjerg-eks-perimentet, konsulenttjenesten, er for-holdene vedrørende systemets udbyg-ning noget mere uklare. Det første i arbejdet, der bl. a. har været betin-get af tilskud fra Marshall-fonden, har omfattet en grundig uddannelse af de første seks konsulenter, fem under Es-bjerg-eksperimentet og een til rådig-hed for E)e samvirkende Brugsforenin-ger (by-brugsforeningerne).

Ved siden af uddannelsen har kon-sulenterne deltaget i tilrettelæggelsen af forskellige opgaver og medvirket ved rationalisering af ordregangen, ved gennemførelsen af en hensigtsmæssig varestandardisering i FDB og brugsfor-eningerne, ved indførelsen af standard-regnskabet i brugsforeningerne, i gruppearbejdet m. v. og har i alle disse praktiske opgaver haft et godt sam-arbejde med foreningerne. Vi, der har fulgt arbejdet, mener at kunne fastslå, at der ude i foreningerne både hos til-lidsmænd og uddelere er interesse og forståelse for at få samarbejdet styr-ket ad denne vej.

Der har været sagt om Esbjerg-eks-perimentet, at det har været begunsti-get af forsøget på at skabe en vis gun-stig stemning om det, men det har vel heller ikke manglet på forsøg på at rej-se stemning imod det. Har dette eller hint været tilfældet, skal det dog frem-hæves, at de, der har medvirket i dette eksperiment, og ikke mindst tillids-mænd og uddelere under Esbjerg af-deling, har kunnet holde sig fri af fø-lelser og taget fordomsfrit og praktisk på problemerne og derved også har honoreret den tillid, man viste dem, da

man overlod dem forsøget. Det skal med henblik på, hvad man videre frem kan få ud af det, kun vurderes som en spire, men vi tvivler i dag ikke om, at det er en stærkt grodygtig spire.

Brugsforenings-varehusene Nogen, endelig løsning af udvalgs-

varehandelen inden forbrugsforenings-bevægelsen er man endnu ikke nået frem til.

Spørgsmålet om brugsforeningsvare-huse har i længere tid været drøftet en del inden for brugsforeningskredse, men brugsforeningerne har hidtil ikke vist sagen tilstrækkelig interesse. Dog er der foruden brugsforeningsvarehu-set i København gjort en første begyn-delse til oprettelse af et brugsfor-eningsvarehus på Mors, idet samtlige brugsforeninger på øen — sammen med FDB — har oprettet en special-butik for skotøj og lædervarer efter varehusprincippet, altså med et fælles andelsselskab, hvor brugsforeningerne ejer lidt over halvdelen af andelskapi-talen, og hvor de vælger fire af be-styrelsens syv medlemmer. Andelssel-skabet har løst næringsbevis, og salget er derfor ikke alene begrænset til med-lemmerne.

På Bornholm er det besluttet at op-rette et brugsforen'ingsvarehus. Selv om de bornholmske brugsforeninger har vist sagen større interesse end nogen anden brugsforeningskreds, så nåede tegningen af andelskapital dog ikke helt det mål, man havde sat sig. FDBs ledelse er dog gået med til at oprette et moderne brugsforeningsvarehus i Rønne i en ny forretningsejendom, som FDB lader opføre på byens torv. Vi mener, Bornholm er et velegnet sted til at prøve et sådant fremstød og der-ved vinde erfaring for, om det er efter de linier, brugsforeningerne skal løse dette vigtige problem med medlem-mernes fulde forsyning af udvalgsva-rer.

En helhedsplan for magasinerne Et af de alleralvorligste problemer,

vi de sidste år og også i 1953 har haft at kæmpe med inden for FDB, er for-holdene i vore tretten detailmagasiner. Magasinerne har vel egentlig aldrig været særlig populære, hverken hos medlemmer eller brugsforeninger, og forholdene er undergået en kendelig forværring i årene efter krigen, vel ikke mindst på grund af magasinernes dårlige økonomi, som inden for en virk-somhed som FDB ikke har kunnet eller skullet skjules over for den videre kreds af tillidsmænd og medlemmer.

Havde det drejet sig om private for-retninger, havde køberne ikke beskæf-tiget sig med underskuddene i forbin-delse med konjunkturomslaget på ma-nufakturområdet, som tilfældet har været med magasinerne, og givet er det, at kendskab til dårlig økonomi

påvirker købernes indstilling i negativ retning. Den megen tale om varerne og om rekvisitionssystemets store ulemper har heller ikke virket befor-drende på forholdet.

FDBs ledelse har gjort sig klart, at også forsømmelser vedrørende driften kan være at tilregne de sager, der har været skyld i det dårlige forhold og det dårlige resultat, og i at den forelig-gende situation er uholdbar og ikke retter sig op af sig selv. En ændring til brugsforeningsvarehuse må ses på så langt sigt, at dette ikke kan klare si-tuationen, og en ændring vedrørende rekvisitionssystemet er ikke gennem-førlig i tiden og ville næppe være til-strækkelig.

Man har derfor med de til rådig-hed værende midler og i de forhold, der er til stede herfor, sat ind med en omfattende helhedsplan til afhjælp-ning af den nuværende situation. Man er i gang med en udbygning og styr-kelse af indkøbsorganisationen, gen-nemførelsen af en klar og effekti-v plan for vare- og prispolitikken, en moder-nisering af butikslokaler og af salgstek-nikken gennem bedre og mere effek-tive butiks- og vinduesudstillinger, ud-dannelse af butikspersonalet og effek-tiv annoncering for at nævne noget af det vigtigste.

De vil, sagde formanden videre i sin omtale af dette anliggende, ef-terhånden se virkningerne heraf i de enkelte magasiner. Men med baggrund i den situation, der nu engang er op-stået, er det ikke nok, at disse foran-staltninger er rigtige og gennemføres rigtigt, hvis medlemmerne ikke får for-ståelse af det, der sker, og får tillid til vor fremtid også på dette område. Og hertil, sagde formanden, vil jeg bede Dem medvirke som tillidsmænd og medarbejdere inden for bevægelsen.

Bedre overblik over foreningernes økonomi Som omtalt ved generalforsamlingen

sidste år er det besluttet at udvide FDBs konsulent- og revisionsvirksom-hed i brugsforeningerne og til bestri-delse af det udvidede arbejde forøge kredsrevisorernes antal fra tolv til tyve. Det krævende arbejde, som en kreds-revisor må yde, gør det nødvendigt med ekstra uddannelse og instruktion. Denne uddannelse er nu så godt som tilendebragt, og der er foretaget en opdeling af kredsene, så hver kreds-revisor får ca. hundrede foreninger at besøge i stedet for som hidtil ca. halv-andet hundrede. Nyordningen giver mulighed for at yde foreningerne større hjælp i arbejdet og at foretage en afsluttende gennemgang af for-eningens årsregnskab i et bestyrelses-møde, hvor foruden bestyrelsen ud-deleren og de lokale revisorer bør være til stede.

En sådan regnskabsgennemgang led-

NUMMER 10 SAMVIRKE 21

saget at kommentarer at kredsrevisor og bragsforeningsformand vil give le-delsen et bedre overblik over forenin-gens økonomiske stilling, og dette vil kunne styrke medlemmernes tillid til deres forening. Havde en sådan prak-sis overalt været fulgt, er jeg overbe-vist om, at brugsforeningsbevægelsen havde været forskånet for brugsfor-eningsunderskud i det omfang, som desværre er afsløret i de seneste år, og som vi beklageligvis også i indevæ-rende år har set graverende eksempler på, endda i brugsforeninger, hvor man på forhånd skulle kunne gå ud fra, at den pågældende uddeler var en bor-gen for, at der ikke var nogen brist i foreningens daglige ledelse.

I forbindelse med den større hjælp, kredsrevisorerne efter nyordningen kan yde foreningerne, vil de blive op-fordret til at gennemføre en forbed-ring af varebogsføringen — hvor det ikke allerede er gennemført — således

at varegrupperne: kolonial, isenkram og manufaktur i varebogen føres med hver sin indkøbs- og udsalgskolonne, og at samme opdeling gennemføres ved opgørelsen af varelageret.

Ved den nye ordning med de flere revisorer og den forøgede vejledning er det muligt at nå et langt stykke ad vejen mod fuld kontrol. Alle bestyrel-sers og revisorers medvirken hertil på-kaldes. Sørg for at være til stede, når kredsrevisionen kommer, og kræv al mulig oplysning og vejledning af denne.

Forbrugernes syn på

trustlov-spor gsmålet

Trustlovkommissionen, som var ned-sat af ministeriet Erik Eriksen, afgav som bekendt i 1953 en betænkning vedrørende monopoler og konkurren-cebegrænsende aftaler, og i den anled-ning blev en række organisationer, der¬

under Andelsudvalget, af handelsmi-nister Lis Groes opfordret til at ud-tale sig om denne betænkning.

Det var ret naturligt, at forbruger-synspunktet kom til udtryk i Andels-udvalgets udtalelse. — Det har jo al-tid hørt til forbrugerorganisationernes programpunkter at bekæmpe monopo-ler og det, som i krigsårene udviklede sig meget stærkt: konkurrencebegræn-sende aftaler.

Om de over tusind branche- og an-dre forretningsaftaler, som er offent-ligheden bekendt, kan man i hvert fald uden overdrivelse sige, at de ikke er indgået for at varetage forbrugernes interesser.

Som forbrugere kan vi give fuld til-slutning til væsentlige punkter i kom-missionsbetænkningen, bl. a. det, der angår sikring af erhvervsfriheden, for-bud mod boykot og forbud mod faste bruttopriser, hvis overholdelse sikres ved straffebestemmelser. Derimod er forbrugerorganisationerne ikke mod-standere af vejledende brutto- eller ud-salgspriser. Den foreslåede bemyndi-gelse for Priskontrolrådet til at fast-sætte maksimalavancer og maksimal-priser, for så vidt forholdene er no-genlunde normale, er man modstande-re af.

Disse synspunkter kom alle til ud-tryk i Andelsudvalgets udtalelse til handelsministeren. Endvidere blev det tilkendegivet i Andelsudvalgets udta-lelse, at man ikke kunne tilslutte sig kommissionsforslaget om, at ankenæv-nets kendelser skal være endelige, bl. a. vedrørende lovens omfang og i spørgs-mål, som angår erhvervsfriheden, idet man mener det rimeligt, at sådanne spørgsmål bør kunne indbringes for landets almindelige domstole. Andels-udvalgets udtalelse til handelsministe-ren blev enstemmigt tiltrådt af det sam-lede udvalg og fremtræder altså med den vægt, som samtlige danske andels-selskaber er udtryk for. Ikke mindst i forbrugerkredse afventer vi med stor interesse resultatet af rigsdagsudval-gets grundige behandling af lovfor-slaget.

Tillidsmændenes rolle i bevægelsens arbejde

Med den øgede virksomhed i afde-linger og fabrikker er det -— som også tidligere omtalt — nødvendigt, at or-ganisationsarbejdet følger med i ud-viklingen. Der kræves hertil et stort arbejde med foredrag, filmforevisnin-ger og tillidsmandsmøder. Her er det hensigten, at det nyorganiserede op-lysningsråd skal kunne gøre en ind-sats gennem kreds-oplysningsudvalge-ne, der med bistand fra rådet og kon-toret kan tilrettelægge møder og andre arrangementer og drage nytte af de indvundne erfaringer om dette arbej-de. I disse udvalg er det tillige muligt at finde emner til nye bestyrelsesmed-

en dejlig

vandreskjorte

til sommerens

traveture

Vandreskjorten fra FDR er syet af en prima, sanfor-

behandlet twillvare i en lækker, blød kvalitet.

Føres i smukke, ternede mønstre med grøn, rød eller

gul bundfarve i størrelserne 36-43-

Dessin 2267 kr. 23,60

- det betaler sig at købe i BRUGSEN

33 . SAMVIRKE 1. JUNI 1954

Prisopgavens vindere lemmer, og her kan kontakten skabes med egnens kvinder og unge.

Tillidsmændene må lære den bevæ-gelse at kende, i hvis ledelse de tager del, og de må som nævnt lære — og det er ikke så indviklet — hvad deres pligter i så henseende er, og hvorledes de bør udføres. De må forstå, at hvis den demokratiske styreform i vore an-delsforeninger ikke virker efter sin hensigt, ved at tillidsmændene går ind under et forpligtende ansvar, vil be-vægelsen efterhånden tabe sin slag-kraft, thi en brugsforeningsbevægelse, der blot forfølger økonomiske mål, vil vanskelig formå at holde medlemmer-ne sammen. Der vil altid være brug for et systematisk arbejde for at oplyse og dygtiggøre så mange som muligt og særlig de unge, så at afløsningen er parat, når de ældre trækker sig tilbage eller falder fra. Lysten til at være med og til at gøre et stykke arbejde kan ikke alene hvile på propaganda, men

f>å, at man gennem oplysning får med-emmerne, herunder de unge, til selv

at tænke og komme til forståelsen af, at det er det rette at gå ind i det frie demokratisk styrede samarbejde om medlemmernes vareforsyning, som sker inden for brugsforeningsbevægelsen.

Det er ikke noget arbejde, som går af sig selv. Der føres stadig en kamp imod brugsforeningerne og FDB, men det synes, som om brugsforeningsbe-vægelsen bl. a. takket være den iværk-satte rationalisering har fået et for-spring, som det gælder om at opret-holde.

Der tales i dag med større erken-delse af kendsgerningerne om brugs-foreningsbevægelsens virksomhed, men det gør ikke modstanden mindre hård. På alle områder må der sættes ind for, at det, der vindes på et område, ikke sættes til på et andet.

Målet kan nås, hvis det samarbejde, der er bevægelsens rygrad, fortsætter og udbygges. Det må som hos de før-ste tiders medlemmer og ledere være ønsket herom og viljen hertil, som er det altoverskyggende. Jeg tror, at dette ønske og denne vilje stadig er til stede hos brugsforeningsbevægelsens med-lemmer og ledere, og derfor vil det også lykkes at føre vor virksomhed vi-dere frem og overvinde de vanskelig-heder, som måtte komme.

TIL USA. Et nyt dansk studiehold rejser i denne måned til USA for at studere frivillige kæder. I rejsen deltager som tidligere nævnt planlægningschef Ja-cob Ingvartsen, FDB, endvidere direk-tør Børge Andersen,. FDB, forretnings-fører G. Grosen, EOB, Uddelerfor-eningens formand, uddeler Alfred Ras-mussen, Sdr. Kongerslev, uddeler Ty-bjerg, Københovea, lærer Hj. Thøger-sen, Andelsskolen, samt revisionschef Chr. P. Nielsen.

Hvorfor skal vi have ungdommen med os, og hvordan far vi det? Så-ledes lød den af FDBs oplysningsråd og Samvirke udskrevne prisopgave, og efter at bedømmelseskomiteens med-lemmer hver for sig havde gennemlæst samtlige besvarelser, blev de præmie-værdige udpeget ved et afsluttende møde. Først da denne del af bedøm-melsesarbejdet var afsluttet, blev de mærkede navnekuverter åbnet, og vin-dernes navne konstateret. Vinderlisten ser således ud:

Rejsen til Dolomitterne: Lærer Chr, Krogh, Solbjerg, Mors. Danmarksrej-sen: Verner Linderholm, MLU, Kø-benhavn. Danmarkshistorien, indb.: Bankass. Poul Dalsager, Parallelvej 43, Hjørring. Kapitler af dansk Digtning: Johan Korch, Niels Steensvej, Bolbro, Odense. Et eksemplar af Andelsbevæ-gelsen i billeder: Jens Herluf Jensen, Druebjerggård, Klippinge. Landbrugs-medhj. Jens Jørgen Hansen, Gandrup St. Erling Jensen, Philip Schousvej, Kbhvn. F. K. Skat Andersen, Årslev pr. Brabrand. Lærer Karl Horbøl, Espe. En ekstrapræmie for en interessant be-svarelse af en mere speciel art, der dog på nogen måde faldt uden for opga¬

vens rammer, tildeltes skoledirektør Feldvoss, Kastrup.

Besvarelserne rummer et stort tal po-sitive forslag og praktiske anvisninger. I stedet for at gengive de præmierede besvarelser vil vi i et følgende num-mer bringe en artikel, i hvilken pris-opgavens besvarelser og de ideer, disse rummer, vil blive behandlet.

LÆRESTOL I ANDELSBEVÆGELSE. Hamborg universitet har oprettet en lærestol for andelsbevægelsen i forbin-delse med det erhvervsmæssige stu-dium. Der vil fremtidig blive forelæs-ninger for de studerende om andels-bevægelsen og dens retslige stilling.

ANDELSDAG PÅ BORRIS LANDBRUGS-SKOLE. I forbindelse med kredsmødet i brugsforeningernes 27. kreds afhold-tes en andelsdag på Borris Landbrugs-1 skole, hvor førstedirektør Ebbe Groes talte om valutaproblemer. Blandt de øvrige talere var direktør R. Stærmose, Durisol, og medlem af FDBs Oplys-ningsråd, fru Lis Rasmussen, Skander-borg. Det vellykkede møde sluttede med underholdning.

OSTEN for den kræsne gane

ST. CLEMENS DANABLU

med den fine konsistens

og herlige aromatiske smag

Prøv den på et stykke

sprødt franskbrød —

den er i klasse for sig.

På lands-mejeri-

udstillingen 1953 blev

ST. CLEMENS DANABLU

tilkendt sølvmedaille og

udstillingens højeste

karakter for Danabluost.

FÅS 1 BRUGSEN

NUMMER 10 SAMVIRKE . 23

HJEM OG FAMILIE

NAR BARNET HAR SVÆRT VED AT LÆSE Et barn mister hurtigt interessen for

en ting, det ikke kan magte, fordi det endnu ikke har fået udviklet evnen til målbevidst arbejde. Det giver simpelt-hen op over for vanskelighederne. Det-te gælder især for ordblinde eller læse-svage børn. Mærker de, at de ikke kan følge med kammeraterne i skolen; og bliver de ikke hjulpet, vil de snart miste lysten til skolearbejdet, sakke mere og mere bag ud og måske til sidst få heftet ordet „ubegavet" på sig til ubodelig skade for resten af livet.

Ordblindhed er dog langt mere ud-bredt, end man tror, ikke sådan at for-stå, at antallet af ordblinde eller læse-svage børn er vokset, men fordi det først er i de senere år, man har taget disse problemer op og forstået, at her er et sted, hvor man må sætte ind med hjælp og støtte. Tidligere var man til-bøjelig til at tro, at når barnet ikke kunne lære at stave, læse og skrive lige så hurtigt som de andre børn i klassen, ja, så var det, fordi det manglede ev-ner. Nu ved man, at det intet som helst har med begavelse at gøre, selv et me-get intelligent barn — eller et voksent menneske — kan være ordblind. Det kan være mere eller mindre udtalt, men rigtigt behandlet kan det fuldkommen overvindes.

At være ordblind vil sige, at man har svært ved at skelne og genkend^ bogstaver og ord, og derfor let for-veksler dem, det er for så vidt et spørgs-mål om hurtighed. Terperi nytter in-tet, og heldigvis er det en metode, der heller ikke bruges mere, idet forståel-sen og interessen for læsesvage børns problemer er vokset betydeligt. Der gøres i dag meget for at hjælpe disse børn, således har nu de fleste af lan-dets amter specielt uddannede skole-konsulenter til at undervise de læse-svage børn i særklasser, indtil de kan følge med i den almindelige skolegang.

Men også h j emmene må arbe j derned og støtte skolens anstrengelser. Møder børnene ikke hjælp og opmuntring hjemme, taber de let troen på egne evner. Der skal vises en uendelig tål-modighed, og hvert lille fremskridt skal følges og roses. En god hjælp i dette arbejde er det, at der nu findes

ikke blot skolebøger, men også under-holdende bøger, der er tilrettelagt spe-cielt for læsesvage børn, og som vil virke ansporende på dem til at gå vi-dere. En sådan børnebog er nylig ud-kommet på Det danske Forlag, og den er blevet til på grundlag af de sidste års erfaringer"méd læsesvage børn. Bo-gen hedder „Knud hjælper politiet" og er en spændende og frisk fortælling, søm alle børn i 10-års alderen vil sluge. Forfatterinden Karen Overgaard har i sit ordvalg undgået alle lange og be-sværlige ord, og forlaget har ved tryk-ningen anvendt en god og klar skrift, store typer, korte linier og lange mel-lemrummellem linier og ord. En sådan bog vil også bidrage til at bygge bør-nenes .selvtillid op.

Hold hørsten ren

Det er lettere at holde nylonhørsten ren, når man overtrækker børsterne med et stykke gazestof. Det vil opsam-le støv og løse hår, og det er nemt at udskifte. Desuden vil det hjælpe fedtet hår at blive børstet på denne måde.

De fleste landhohjem har symaskine Hvor mange landbohjem tror De har

støvsuger, elektrisk strygejern og sy-maskine og kartoffelskræller?

På foranledning af Statens Hushold-ningsråd' har Statistisk Departement for nylig foretaget en optælling af bru-gen af disse moderne hjælpemidler på landbrugsejendommene i landkommu-nerne, og tallene fra denne undersøgel-se foreligger nu i Statens Hushold-ningsråds Faglige Meddelelser. Det er interessante tal, der tjener til at belyse, hvordan landhusmoderen i Danmark har det i sit daglige arbejde.

Af de knap 200.000 landhushold-ninger, som findes her i Danmark, rå-der omtrent 86.000 eller ca. 46 pct. over støvsuger, og praktisk taget alle støvsugerne er hjemmenes ejendom, idet kun 2 pct. lejer støvsuger. Dob-belt så mange landhusholdninger har elektrisk strygejern, nemlig ca. 171.500 eller ca. 86 pct. Kun meget få af disse — ialt 2750 — har elektrisk strygejern med termostat, heraf har 67 både ter-mostat-jern og almindeligt elektrisk strygejern.'

Endnu flere landbohusstande ejer sy-maskine, nemlig ca. 175.000 eller 88 pct. af samtlige landbohjem. Langt de

fleste af dem har håndsymaskine, mens kun ca. 15 pct. har trædesymaskine. Kun meget få, i alt 2716, har elektrisk symaskine. I husholdninger med kun 1 person har 40 pct. symaskine, i de største husholdninger er 20-25 pct. af symaskinerne trædemaskiner og 2-3 pct. elektriske symaskiner.

I alt har 11.084 husholdninger eller 5,5 pct. af samtlige landbohusholdnin-ger elektrisk røremaskine. Langt de fle-ste af disse husholdninger har deres egen maskine, det gælder godt 97 pct., mens kun godt 3 pct. lejer den. Benyt-telsen af elektrisk røremaskine er na-turligvis stærkt stigende med hushold-ningernes størrelse, og kun 1 pct. af hjem med 1—2 personer har rørema-skine. Også anvendelsen af det for-skellige tilbehør til maskinen stiger med husholdningernes størrelse.

Endelig viser undersøgelsen, at i alt 3617 landhusholdninger har elektrisk kartoffelskrællemaskine, og knap en femtedel af disse benyttes i forbindelse med en elektrisk røremaskine. Som man kunne vente, benyttes de kun lidt i små husholdninger, ca. de 85 pct. bruges i husholdninger med fem eller flere per-

34 . SAMVIRKE 1. JUNI 1954

£*•

" T‘ 11"

En god læremester Napoleon udsatte en gang en præ-

mie på 12.000 francs — på den tid en umådelig stor sum penge — til den, der kunne finde en metode til at holde ferske fødevarer friske i lang tid.

Mange erfarne husmodre, kemikere, læger og andre videnskabsmænd gav sig i lag med opgaven, men for ingen af dem lykkedes den. Først omkring en snes år senere fandt en fransk kok, Ni-cola Appert, en måde at behandle føde-varer pa, så de kunne holde sig; men da var det for sent til at redde Napo-leons soldater. Vi nyder dog alle den dag i dag godt af den franske koks op-findelse, og vi behøver blot at kaste et blik ind i vort spisekammer for at finde eksempler herpå.

Nicola Appert lagde madvarer af forskellige slags i glasflasker, lukkede dem med kork, der blev bundet for-svarligt fast med ståltråd. Derefter kogte han de fyldte flasker nogle timer i en stor vandkedel. Nogle af disse flasker blev så sendt med et skib, der skulle på togt til de varme lande, og da båden efter flere måneders forløb kom tilbage til Frankrig, var indholdet af de forseglede flasker hverken råd-net, mugnet, syrnet eller indtørret. Ma-den var stadig lige velsmagende og sund. Appert havde opfundet konser-veringen.

Fljemmelavet konserves i henkog-ningsglas og butikkernes blikdåser med konserverede fødevarer er i vore dage noget så selvfølgeligt, at vi næppe kan forstå, hvilken revolution den franske koks opfindelse i virkeligheden var.

I begyndelsen af 1800-tallet fandt en englænder på at erstatte det skøre glas med beholdere af tin, men konser-ves blev først handelsvare, da man op-dagede, at en billig dåse af jernblik

Pressede blomster kan pynte stuen Pressede blomster fra haven eller fra mark og skov kan anvendes

på en mængde måder, og man kan fremstille de smukkeste mønstre af det brogede blomsterflor.

Man skal begynde at samle blomsterne og planterne i god tid for at få så mange forskellige arter som muligt. Blomster, knopper, blade og kviste kan presses, også enkelte kronblade og gennemskårne knopper vil se smukt ud. Hvis det er nødvendigt for at få blomsterne til at ligge fast og glat, fjernes stænglerne.

Blomster og planter lægges først imellem tyndt silkepapir og uden om dette trækpapir på begge sider. Derpå pres-ses de mellem et par tyk-ke bøger i en 4—5 timer, og trækpapiret løsnes og skiftes ud. Så længe træk-papiret føles koldt, er den pressede blomst ikke tør. Silkepapiret skal derimod ikke fjernes. Presningen va-rer ca. et par uger. Så sorte-res den pressede samling ef-ter farver, og man lægger dem i . mønstre på en bag-grund af svært papir, f. eks. tegnepapir eller karton. Hosstående billeder giver nogle ideer til opsætningen, men i øvrigt kan man følge sin egen smag og fantasi. Det er praktisk at bruge en tynd kniv til at løfte og flyt-te blomsterdelene med, når man prøver sig frem til, hvordan de helst skal an-bringes på papiret. Når man har bestemt sig til, hvordan mønster og farvesammen-sætning skal være, limes hver lille del på plads med kontorgummi eller lim, man kan også sy planten fast med et par sting med en tynd nål og almindelig sytråd.

En række af sådanne blomster-møn-stre kan pynte op bag en hylde, som indvendig beklædning i et skab eller som borter på væggene i et værelse. Selv uden glas over kan de holde sig smukke et år eller mere, blot de for-skellige planter er tørret og presset godt og syet eller limet omhyggeligt op. Indrammede kan de blive til nyde-lige vægprydelser, og i små runde ram-mer med filt på bagsiden kan de tjene som flaske- og glasbakker. Kort sagt, der er mange muligheder for den fin-gernemme og farveglade, og det er et arbejde, hele familien kan deltage i.

overtrukkket med en tynd hinde af tin kunne give en lige så god beholder som det dyre glas og tin. Omkring 1870 udvikledes konservesfremstillingen til en industri, og i vort århundrede har fabrikkerne anlæg, som automatisk til-virker, fylder, lukker og steriliserer konservesdåserne på samlebånd og i lø-bet af forbløffende kort tid.

Næste gang, De åbner en dåse kon-serves, kan De jo sende en venlig tan-ke til den franske kok, som uden at vide noget som helst om forrådnelses-bakterierne besejrede dem og sterilise-rede fødevarer uden at ane, hvad steri-lisering egentlig betød. Hele verden har lært af hans metode.

NUMMER 10 SAMVIRKE . 25

HOVEDSTADENS BRUGSFORENING

raas med enten

PRESSEDE eller "

STØBTE

ALMIN-LAAG Laagene med den

gode pasform I

Mønster nr. 3821 FAS I

L BRUGSEN

HB-afdelingen pd Nørrevold åbnet Da det i sin tid blev besluttet, at Ho-

vedstadens Brugsforening skulle opret-te en stor selvbetjeningsbutik i sygekas-sernes hus på Nørrevold ud for Nørre-port S-tog station, var man vel klar over, at der ville gå adskillige måneder med ombygningen af lokaliteterne. At der imidlertid ville hengå så lang tid, som sket er, havde selv den mest pes-simistiske dog ikke regnet med.

Vi skal ikke på dette sted gå i detail-ler med de byggetekniske vanskelighe-der, arkitekter og ingeniører har været stillet overfor, men nøjes med at kon-statere med glæde, at nu er alle van-skeligheder overvundne, butikken, en

* *

meget smuk HB-selvbetjeningsbutik med kolonial, viktualier m. v. er åbnet.

Stedet, hvor denne nye HB-afdeling er placeret, er et af de mest trafikerede i København. Titusinder af mennesker er beskæftiget i kvarterets mange kon-torer og forretningsvirksomheder, og endnu flere tusinder har jævnlig ærin-der til disse kontorer og forretninger.

Navnlig for de mange selverhver-vende husmødre, som er beskæftiget i den indre by, vil den nye HB-afdeling være en stor fordel. Her kan de smutte ind og på grund af selvbetjeningssyste-met klare deres indkøb på få minutter, måske de minutter, de ellers skulle til-

En farveglad reklamemur

Omkring HBs garagekompleks i Århusgade er der en lang mur opdelt i en række felter. Denne mur hat i en årrække set mildest talt grå og trist ud. Det gør den ikke mere. I hvert af de 22 felter er der nu opsat en munter og farve-glad reklame. Det er ikke alene HB-reklamer, men også reklamer for andre ko-operatiye virksomheder i København. De mange farvestrålende plakater ses dag-lig af adskillige tusinde mennesker, som har ærinde til og fra Frihavnen.

Vore billeder viser først muren i Århusgade, som den var før, og hvorledes den er, efter at reklameplakaterne er opsat.

3« SAMVIRKE 1 JUNI 1954

bringe med at vente på S-tog eller spor-vogn på Nørreport.

Vi skal i et senere nummer af Sam-virke bringe en nærmere omtale og nogle billeder af den nye afdeling, som på forskellige, men absolut fordelag-tige måder, adskiller sig fra andre HB-butikker.

Selvbetjening; i Brøndbyøster Som bekendt overtog Hovedstadens

Brugsforening pr. 1. december Brønd-byøster Brugsforening, som havde ko-lonialbutik i egen ejendom på Vestre Gade nr. 18 i Brøndbyøster.

Siden HB overtog butikken i Brønd-byøster, er omsætningen steget betyde-ligt, og HB har fået et stort antal med-lemmer derude; men der er næppe tvivl om, at tilstrømningen vil blive endnu større til den nye HB-afdeling, efter at den nu bliver ændret til selvbetjening. Det foregår for tiden, og fuldførelsen er nær forestående.

Ved ombygning til selvbetjening er der samtidig foretaget en udvidelse af lokalerne og forbedrede tilkørselsfor-hold.

*

P. D. Pedersen død 91 år gammel døde i begyndelsen af

maj måned fhv. togfører P. D. Peder-sen — en af de efterhånden få pionerer fra den københavnske brugsforenings-bevægelses første tid.

Foruden politisk at være meget aktiv, interesserede P. D. Pedersen sig fra tid-lig tid stærkt for den kooperative be-vægelse, og da ganske særlig for brugs-foreningsbevægelsen. Allerede i 1893 medvirkede han til oprettelse af brugs-foreningen i Kor-sør, og han var for-mand for denne forening i en år-række.

Da han senere kom til København, blev han regnskabs-fører i den første egentlige brugsfor-ening, der var oprettet lige ved århun-dredskiftet under navnet Fællesind-købsforeningen for Jerubanefunktio-nærer ved Trafikafdelingen i Køben-havn, den senere Godsbanekvarterets Brugsforening.

P. D. Pedersen blev som nævnt først regnskabsfører og var det i to år fra 1906 til 1908, hvorefter han valgtes til formand for denne forening. Ved HBs oprettelse i 1916 indgik også Godsba-nekvarterets Brugsforening i sammen-slutningen, og P. D. Pedersen blev medlem af det første forretningsud-valg, hvor han fik sæde i 1916, og han fortsatte, indtil han i en høj alder fra-trådte i 1937.

Ikke mindst i det store forberedende arbejde, som skulle gøres for at få etab-leret sammenslutningen af de eksiste-rende københavnske brugsforeninger til een stor forening —- HB, spillede P. D. Pedersen en stor rolle. Det var således hans ideer og en af ham ud-arbejdet plan, om hvilken man samlede sig, da der virkelig skulle tages fat, og

det var også ham, der blev formand for det arbejdsudvalg, man nedsatte, og som efter månedlange drøftelser og et utal af møder leverede et fuldt udarbej-det forslag til love for den nye for-ening.

I det jubilæumsskrift, HB udgav ved

sit 25 års jubilæum, er P. D. Pedersens indsats i den københavnske brugsfor-eningsbevægelse udførligt omtalt. De, der kendte P. D. Pedersen, vil nikke anerkendende til den karakteristik, der i jubilæumsskriftet er givet af ham, og hvori det hedder, at han på en sjælden måde forenede en glødende tro på ko-operationen med realitetssans og havde udmærkede evner til midt i alle debat-ter at sige det rigtige og repræsentere sund fornuft.

ELEGANTE

SOMMERSKO

Herresko i London tanfarve,

Cognacfarvet hyttesko til herrer 57,50

Spadseresko med officershæl, sort, grøn, blå og rubin ruskind 58,50

Granatrod og grøn pump i calf m. officershæl 44,85

Pump m. fransk hæl, elegante udhugninger, rød, grøn ruskind; strågul calf eller hvid chevreaux 59,50

Thorshavnsgade 25-27 - Asta nr.

i Linie 40 fra hovedbanen kerer lige til døren

SAMVIRKE’s redaktion, annonce- og abonnementsafd.: Njalsgade 15, Kbhvn. S. Tlf. C. 4015. SAMVIRKE påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotografier el. tegninger, der uopfordret indsendes. - Ansv. redaktør: Egger.t Nielsen. - Trykt i FDRs trykkeri. Kbh. S.

Mor bager pandekager, og lille Peter ser lækkersulten ud. — Mor bager nemlig altid pandekager i TRE KRONER margarine, så bli’r de ekstra

sprøde og lækre.

TRE K R O N E R MARGARINE

#